dansk pelsdyravl, januar 2010

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#1 januar 2010

porTrÆT: rikke dalsgaard / sTaTUs pÅ sygdoMMe i 2009 / borgMesTer og pelsdyravler / pelsHandler UdsTiller pÅ loUisiana / Minkavler pÅ island?

Har Du Tjek PÅ FarMen?

2 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

BesTyrelse

ForManD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

næsTForManD: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

koPenHagen Fur

aDM. DirekTør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salgsDirekTør:Rikke Dalsgaard, Tlf.: 4326 1202

økonoMicHeF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

koMMunikaTionscHeF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekreTariaTscHeF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsForeninger

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Dansk lanDBrugsrÅDgivning lanDscenTreT / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalgeT For PelsDyrrÅDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Sekretær Mette MellergaardTlf.: 8740 5231 / [email protected]

rÅDgivning Til PelsDyravlereLandskonsulent Michael SønderupTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 [email protected]

Konsulent Henrik BækgaardTlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]

Konsulent Maria BlæsbjergMobil 3092 1700

rÅDgivning Til FoDercenTraler:Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 [email protected]

Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 87405233 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

anDre

ræveavlerForeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

norDjyllanDs cHincHillaForeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

MiDTjyllanDs cHincHillaForeningFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sjællanDs cHincHillaForeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veTerankluBFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr laBoraToriuMLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

DTu veTerinærinsTiTuTTeTHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

DeT PoliTiske FoDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaBoraTorieTHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerHverveTs Forsøgs– og ForskningscenTer (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

3nr. 1 janUar 2010

koPenHagen Fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

72. Årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDakTion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annoncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsaBonneMenT PÅ Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDukTion og Tryk

Datagraf A/S

ForsiDeFoTo

Tjek på farmen.

Foto: Hans Henrik Møller

ISSN 0011-6424

inDHolDsForTegnelse

leder: sTore Udfordringer venTer i År 5

TeMa: Tjek pÅ farMen 6

livdyrsorTeringen var igen en sUCCes 15

porTrÆT: salgsdirekTØr rikke dalsgaard 16

sTaTUs pÅ sygdoMMe i 2009 20

feaTUre: Minkavleren pÅ lÆsØ blev borgMesTer 22

pelsHandler UdsTiller pÅ loUisiana 30

billedreporTage: dansk eksporT i Hong kong 32

bliv Minkavler pÅ island 34

akTUelT 36

generalforsMaling 2010 38

navnenyT 42

vindere af dansk pelsdyravls jUlekrydsogTvÆrs 46


Er vores sikringskrav for skrappe?

Vi ved godt, at vores krav til opbevaring af skind er temmelig omfattende. Men vi ved på den anden side også, at de virker.

For nok er tyve irriterende, men ikke dumme. Så hvis det både er besværligt og risikofyldt at bryde ind hos dig, forsøger de sig hellere et andet sted.

På den måde er sikringskrav ligesom cykelhjelme, sikkerhedsseler og den slags: Der går lidt tid, før man vænner sig til dem – men de virker. Vil du vide mere om landets (trods alt) mest populære pelsdyrforsikring eller bestille et tilbud?

Ring til os på 44 74 58 80

514

39

08

.09

5nr. 1 janUar 2010

Øverst på dagsordenen i 2010 står føde-

varemyndighedernes kontrol af samtlige

pelsdyrbedrifter i Danmark, en dagsorden

som det er tvingende nødvendigt, at vi sid-

der tungt på, når året er omme.

I skrivende stund er alle detaljerne om-

kring de kommende kontroller endnu ikke

på plads, og særligt tjeklisten, der skal be-

nyttes af avlere, dyrlæger, kontrollanter og

andre pelsdyr-interessenter, bliver et cen-

tralt dokument i 2010 og årene fremover.

Indtil videre er et af de mest omdiskute-

rede spørgsmål, nemlig spørgsmålet ved-

rørende diameteren på berigelses-rørene,

på plads i den forstand, at myndighederne

indtil videre har anerkendt en diameter på

4 cm. Der skal dog yderligere forskning til

at fastslå endeligt, hvilke rør-løsninger der

giver god velfærdsgevinst for vores dyr, og

indtil den forskning forelægger, må vi leve

med en lille usikkerhed på længere sigt.

Myndighedernes usikkerhed vedrørende

størrelsen på rør kan forekomme urimelig

for avlere, som sidste år fik påtaler for

de små rør, ligesom det kan forekomme

urimeligt, at vi skal foretage investeringer i

berigelsesobjekter, som på et senere tids-

punkt måske bliver gjort ulovlige. Jeg er

enig i, at dette ikke er god forvaltning, men

vi må ganske enkelt bare erkende, at sådan

er omstændighederne nu en gang. Også

fødevaremyndighederne bliver jo taget

som gidsel i den offentlige dagsorden, som

medierne definerer, og som visse medier

i underholdningens navn desværre anser

for en anledning til at nedbryde samfundet

snarere end at opbygge det.

Senest blev pelsdyrerhvervet igen prü-

gelknabe imellem jul og nytår, hvor Fyns

Stiftstidende pludselig kunne bekræfte, at

resultaterne fra fødevaremyndighedernes

rejsehold var helt i overensstemmelse med

Operation X-udsendelsen. Påstanden blev

senere på dagen pure afvist af Fødevare-

styrelsens direktør, men da var skaden alle-

rede sket og formidlet vidt og bredt af især

de medier, som har en særlig interesse i at

legitimere Operation X-udsendelsen.

Det eneste, vi som erhverv reelt kan

gøre for at sikre fremtidens pelsdyravl i

Danmark, er at holde vores sti ren. Alle

– også de mere teknisk prægede – regler

skal selvfølgelig være overholdt.

Som erhverv har vi et helt enestående

sammenhold, og jeg er overbevist om,

at vores stærke sammenhold vil bære os

igennem årets udfordringer. Derfor har jeg

en klar forventning om, at vi om 12 måne-

der kan se tilbage på et år 2010, som har

styrket det danske pelsdyrerhverv.

Godt nytår.

sTore uDForDringervenTer i År leDer

af kaj [email protected]

TidsskrifT for dansk pelsdyravl6

Tjekliste, egenkontrol, uddannelseskrav, obligatoriske dyrlægebesøg og sanktionspraksis er nogle af de initiativer, som bliver sat i værk i løbet af 2010. Initiativerne skal sikre løbende kontrol og overvågning af dyrevelfærden på farmene.

Masser aF nye iniTiaTiver i 2010

De første møder er allerede holdt i en

arbejdsgruppe med repræsentanter fra

Dansk Pelsdyravlerforening, Fødeva-

restyrelsen, Den Danske Dyrlægefor-

ening og Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, men 2010 kommer til at byde

på mange flere møder mellem disse

samarbejdspartnere.

Årsagen er det billede af pelsdyrer-

hvervet, som fødevaremyndighedernes

ekstraordinære kontrol viste i slutningen

af 2009, hvor især manglende papirar-

bejde og manglende burberigelse i stort

omfang viste sig at være et problem.

Der er tale om problemer af denne art

på 85 procent af de besøgte farme, og

derudover er 4 ud af 140 besøgte avlere

anmeldt til politiet for mulig misrøgt af

dyrene. Pelsdyravlerforeningen har i

en pressemeddelelse kaldt situationen

for ”helt uacceptabel”. Derfor er det et

omfattende arbejde, som er gået i gang,

og initiativerne, der skal sikre at alle

regler overholdes på farmene, er mere

egenkontrol, uddannelseskrav, obliga-

toriske dyrlægebesøg og en udvidet

sanktionspraksis.

– Det er myndighedernes kontrol, som

har udløst det arbejde vi har været i

gang med siden december. Selv om

kontrollerne tidligere gav os et andet

indtryk af tilstanden, kan vi ikke komme

uden om, at reglerne for eksempelvis

burberigelse har været i kraft i to år,

siger Kopenhagen Furs sekretariatchef,

Lars Skjoldegaard.

De forskellige aktører har nedsat forskel-

lige underarbejdsgrupper. Lars Skjolde-

gaard er udpeget som formand for den

arbejdsgruppe, der skal udvikle den så-

kaldte ’Tjekliste’, som bliver et arbejds-

papir, der skal fungere som redskab for

avleren i det daglige farmarbejde, men

også for fødevaremyndighedernes kon-

trollanter, dyrlæger og konsulenter på

rådgivningsbesøg.

– Det væsentlige ved tjeklisten er, at

indholdet er ens for alle parter, så vi

undgår, at der er uenighed om reglerne

i fremtiden. Meningen er, at tjeklisten

skal være nem at overskue og krydse af,

siger Lars Skjoldegaard. Emner som log-

bøger, burberigelse og eventuelle bid-

skader vil være sikre emner på tjeklisten,

og i den forbindelse udarbejder Dansk

Pelsdyravlerforening også en håndbog,

som foreløbig har fået titlen ’Vejledning

om håndtering af skadede dyr’, der skal

fungere som en helt klar vejledning i,

hvordan avleren skal forholde sig, hvis

avleren konstaterer, at et dyr har en

skade. Hverken denne vejledning, tjekli-

sten eller de øvrige tiltag er dog fær-

dige endnu, men efter planen skal alle

planlagte initiativer inklusive tjeklisten

godkendes af arbejdsgruppen og sendes

til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)

senest til april.

På områder, hvor der er behov for

lovændringer, som det for eksempel er

tilfældet, når der skal indføres flere ob-

ligatoriske dyrlægebesøg, kan det dog

godt trække ud. Ifølge Lars Skjoldegaard

bliver sådanne lovændringer typisk

gennemført umiddelbart før Folketinget

går på sommerferie i begyndelsen af

juni måned. Med sådanne tidshorison-

ter kan der være velbegrundet tvivl om,

hvordan den enkelte avler skal forholde

sig, hvis avleren modtager kontrolbesøg

allerede nu, hvor der endnu ikke findes

en fælles tjekliste:

– Så gælder de eksisterende regler, og

det inkluderer selvfølgelig også medi-

af MiCk [email protected]

DyrevelFærD

fakTaboks

7nr. 1 janUar 2010

cinhåndtering og så videre, siger Lars

Skjoldegaard.

På sundhedssiden er der desuden lagt

op til flere obligatoriske dyrlægebesøg

eller sundhedsrådgivningsbesøg, sådan

som det kendes fra det resterende

husdyrbrug i Danmark. Som udgangs-

punkt bliver der måske 4 obligatoriske

dyrlægebesøg, men arbejdsgruppen kig-

ger på en ordning, hvor avlere med god

farmpraksis kan nøjes med færre besøg.

I forbindelse med at flere obligatoriske

dyrlægebesøg bliver indført, ser det

også ud til, at arbejdsgruppens parter

ser positivt på, at medicin, der opbe-

vares på farmene, kan anvendes i en

længere periode, end det er tilladt i dag,

og også det kommende it-management-

program Farm-Cockpit vil give en hjæl-

pende hånd til den gode farmpraksis.

Forskellige muligheder bliver i øjeblik-

ket diskuteret, men det er en oplagt

mulighed, at logbogen kan blive en del

af systemet, og at systemet kan give

avleren forskellige alarmer, for eksempel

når det er tid til at strø halm.

Beskæftigelse til dyrene er et andet

vigtigt emne:

– Burberigelse er ifølge bekendtgørelsen

enten en hylde eller et rør. Det står ikke

til diskussion i øjeblikket, selv om vi ved,

at der findes avlere med forskellige prak-

tiske erfaringer med andre ting, siger

Lars Skjoldegaard. Han understreger, at

myndighederne har accepteret en rør-

størrelse på 4 cm i diameter, men siger

samtidig at bekendtgørelsen hverken

anerkender træbriketter, gummibolde

eller tovværk som burberigelse.

Endelig er der nye krav til uddannelse,

som betyder, at alle nye avlere skal have

’kørekort’ i dyrevelfærd. Også eksiste-

rende avlere skal løbende efteruddan-

nes, og det er sikkert, at de lovmæssige

krav til dyrenes velfærd og medicin vil

være på skoleskemaet. Hvordan under-

visningen skal indrettes er også på dette

område et åbent spørgsmål, men der

kalkuleres umiddelbart med tidspunkter,

hvor mange avlere i forvejen er samlet.

– Det ville være oplagt at lave under-

visning i forbindelse med temadagen i

Foulum og i forbindelse med sorterings-

kurser, siger Lars Skjoldegaard.

• Tjekliste eller branchekodeks, som via en række punkter dækker, hvad der er god farm-

praksis. Tjeklisten skal være grundlag for avleren såvel som kontrollanter og rådgivnings-

konsulenter.

• Det kommende it-styresystem Farm-Cockpit bliver udvidet, så systemet får nogle

management-værktøjer.

• Lovpligtig uddannelse for nye avlere samt periodisk efteruddannelse for eksisterende

avlere. Undervisningen omfatter bl.a. de lovpligtige krav vedrørende dyrevelfærd og

medicin.

• Obligatoriske dyrlægesøg. Som udgangspunkt skal avlere regne med 4 dyrlægebesøg

om året, men der arbejdes på, at avlere med sund historik kan nøjes med mindre.

• Sanktionspraksis som medfører skærpet tilsyn på farme med problemer med mulighed

for påbud om, at forskellige tiltag skal gennemføres på farmen.

• Konsulentbesøg på alle farme i 1. halvår 2010.

• Offentligt tilsynsbesøg på alle danske farme i 2010.

• Avlermøder i landsdele og lokalforeninger.

iniTiaTiver i 2010:

Foto: Tim Kildegaard / Fyens Stiftstidende

Oven på efterårets medieblæst er der lagt i ovnen til et afgørende år 2010, hvor fødevaremyndighederne vil besøge samtlige danske pelsdyrfarme. Kontrolbesøgene skal tegne et overordnet billede af tilstanden i dansk pelsdyravl og danne grundlag for blandt andet uddannelse af pelsdyravlere og fremtidige kontroller. Formanden for Dansk Pelsdyravlerforening, Kaj Kristensen, kalder år 2010 for en udfordring og ikke et problem.

PelsDyravlernes ForManD:

”BeFolkningens øjne Hviler PÅ os”

Der er gået tre måneder siden Opera-tion X. Hvad nu?Ja, vi kan konstatere, at der er løbet me-

get vand i åen siden Operation X. Der er

blevet arbejdet meget på de indre linjer

i samarbejde med blandt andre fødeva-

remyndighederne, og det væsentligste

er den kontrol af alle pelsdyrfarme,

som kommer i år. Den bliver kritisk for

erhvervets fremtid, for uanset hvad vi

mener om TV 2’s måde at drive public

service-journalistik på, så kom hele

branchen til at se rigtig skidt ud i Opera-

tion X-programmet, og befolkningen har

ikke glemt billederne. Det er derfor, det

er så vigtigt, at vi kan fremvise et pletfrit

erhverv, når året er omme. Der er bog-

stavelig talt ikke plads til, at ret mange

halmstrå ligger forkert.

Under fødevaremyndighedernes ekstra-ordinære kontrol af 140 pelsdyrfarme forekom det som om, de tilsynsførende pludselig var blevet ret ”firkantede” i deres vurderinger i forhold til tidligere.

Hvordan sikrer de danske avlere sig mod overdrevent regelrytteri?Det gør vi ved at leve op til reglerne,

andet er der ikke rigtigt at sige til det.

Rejseholdet efterlod mange spørgsmål

omkring hylder og rør, halm, medicinlog-

bog, dødsfaldregistreringer og så videre,

og det har fået mange avlere til at ligge

vågne og tænke på, om de nu har gjort

tingene rigtigt i forhold til den kontrol,

der kommer på samtlige farme i år. Jeg

synes, at avlerne kan tage det nogen-

lunde med ro, forstået på den måde, at

vi får lavet en tjekliste– den har de fleste

avlere allerede hørt om – og tjeklisten

skal anvendes af både avlere og kontrol-

lanter. Det vigtigste er, at vi pelsdyrav-

lere følger lovgivningen ved at leve op

til denne tjekliste. Bare én avler svigter,

svigter han jo ikke bare sig selv og får

en bøde for det. Nej, han svigter hele

erhvervet, for befolkningens øjne hviler

på os, og der skal jo ikke mange fejltrin

til, før befolkningen vil sige, at så havde

Operation X jo ret. Det er så vigtigt, at

den totale kontrol af samtlige farme i

2010 bliver en rigtig god oplevelse for

kontrollanterne.

Kan eksklusion fra andelsforeningen komme på tale, hvis medlemmerne ikke overholder reglerne?Muligheden for at ekskludere medlem-

mer ligger, som den altid har gjort, hos

bestyrelsen. På det område er der ikke

ændret noget, men det er klart, at vi som

erhverv ikke kan tåle, hvis der findes

avlere med store regel-problemer, som

vi ikke kan råbe op. Men jeg tror ikke, det

sker, for jeg tror på, at alle vil fællesska-

bet det bedste. Og så vil jeg godt sige, at

vi pelsdyravlere bør blive enige om, at

det, vi står overfor, ikke er problemer. Vi

skal se det som udfordringer, for selv-

følgelig kan vi drive virksomheder, som

både lever op til befolkningens forvent-

ninger til os og til lovens krav.


9nr. 1 janUar 2010

Oven på fødevaremyndighedernes ekstraordinære kontrol i 2009 er der kommet nyt fokus på størrelsen af rør i minkburene. I løbet af 2010 skal forskellige former for burberigelse prøves under kontrollerede forsøg, og avlere med praktiske erfaringer opfordres til at komme med forslag.

nye Forsøg skal give svar oM BurBerigelse

Mange af de danske pelsdyrfarme

mangler hylder eller rør, og efter at

kritikken har samlet sig om de mere

tekniske aspekter på minkfarmene, stil-

ler spørgsmålene sig på rad og række.

Især har størrelsen på rørene været til

debat, fordi fødevaremyndighedernes

rejsehold i den ekstraordinære kontrol

krævede rør med minimum 11 cm i

diameter, da myndighederne mente, at

kun denne størrelse opfyldte kravene til

beskæftigelse.

Mens det med solid forskning i ryggen

står helt klart, at burberigelse er en ge-

vinst for minkenes velfærd, kan det dog

ikke uden videre konkluderes, at 11-cm-

rørene er de bedste.

– Man kan sige, at det er det bedste rør

ud af de muligheder, som blev under-

søgt, siger forsker i dyrs adfærd ved Kø-

benhavns Universitet Leif Lau Jeppesen

og understreger, at der godt kan være

modeller, som fungerer bedre – de er

bare ikke undersøgt under kontrollerede

forhold endnu. Årsagen til, at målene

ikke blev specificeret i bekendtgørelsen

om beskyttelse af pelsdyr, var netop

også, at praktisk erfaring med mange

typer rør med tiden ville føre frem til det

bedst mulige rør. Fødevaremyndighe-

derne har da også for nylig slækket på

kravene i forhold til rejseholdets kontrol,

og indtil videre accepterer myndighe-

derne en diameter på ned til 4 cm.

Derfor opfordrer Lau Jeppesen mink-

avlere med praktiske erfaringer til at

henvende sig, hvis de har afprøvet be-

rigelsesobjekter, som de mener, har en

positiv virkning på dyrenes velfærd. Det

er nemlig avlernes praktiske erfaringer,

der skal afprøves i en række kontrolle-

rede forsøg, som Leif Lau Jeppesen til

efteråret vil stå bag.

avler: rør og HylDer er løsningen

I Ørbæk på Østfyn findes en pelsdyrav-

ler med masser af praktisk erfaring med

berigelsesobjekter. Jørgen Jensen er

muligvis Danmarks mest eksperimente-

rende avler på den front, hvilket skyldes

et 10-årigt samarbejde med Leif Lau Jep-

pesen, som har baseret en stor del af sin

forskning i minks velfærd på snesevis

af forsøg foretaget på Jørgen Jensens

farm. Derfor kan man finde rør eller

hylder eller begge dele i alle afskygnin-

ger i burene på Jørgen Jensens farm. Og

efter 10 år i Leif Lau Jeppesens periode-

vise selskab, har han en klar mening om,

hvad der virker, og hvad der ikke gør.

– Min holdning til rør eller hylder er

ikke enten eller, det er både og. Har vi

mulighed for begge dele, så tror jeg, vi

har løsningen på dyrevelfærden, siger

Jørgen Jensen, som trods alle diskussio-

nerne om størrelsen på rørene absolut

mener, at hylden er det velfærdsmæs-

sigt bedre alternativ.

– Min erfaring siger, at der først og

fremmest bør være en hylde i hvert

bur. Derefter kommer rørene, som skal

lægges ind i burene i sidste halvdel

af august, hvor minkene begynder at

afmærke deres territorium. På den måde

fungerer rørene som en ny berigelse,

der fanger minkens opmærksomhed og

slagsmål undgås, siger Jørgen Jensen,

som har haft forskellige typer af hylder i

brug, både af plast og tråd. Han sværger

dog fortsat til den oprindeligt afprøvede

hylde af trådnet, som placeret bagest i

buret, 10 cm under loftet.

af MiCk [email protected]: TiM kildeborg/fyens sTifTsTidende

DyrevelFærD


sTore rør gør renT

Der findes både små og store rør i

burene, men af de muligheder, som

er afprøvet på farmen i Ørbæk, mener

Jørgen Jensen, at 11-cm-rørene har haft

den bedste effekt. De store hvalpe på

farmen elsker nemlig at tage turen gen-

nem rørene, og de store rør er faktisk

også egnede til at bide i. Og ganske

rigtigt har alle Jørgen Jensens store rør,

som han selv har savet ud af plastrør

til kloakering, et nydeligt mønster fra

minktænder i begge ender. Ifølge Jør-

gen Jensen begynder 11-cm-rørene dog

at blive for små i takt med at minkene er

blevet større.

Længden på rørene har Jørgen Jensen

også eksperimenteret med, og han

mener, at den optimale længde er 15

cm. Tidligere har han forsøgt sig med

længere rør, som var 25 cm lange. Det

var ud fra en tanke om, at minken skulle

kunne skjule sig fuldstændig i røret, men

25 cm har vist sig at være for langt til, at

minkene kan vende rørene i burene, og

det skærer noget af minkens legeglæde

væk. Desuden skete der ofte det, at de

lange rør lagde sig op ad og trykkede på

vandventilen.

Rundt omkring på danske pelsdyrfarme

har adskillige avlere imidlertid udtrykt

bekymring omkring de store rør. De

mener nemlig, at minkene agter at bruge

rørene som toilet, og der er vel ikke me-

get dyrevelfærd i at dyrene render rundt

med afføring på pelsen?

– Det kender vi ikke noget til, det må

være en skrøne. Hvordan skal de kunne

det? De krummer jo ryggen, når de skal

af med deres afføring, siger Jørgen

Jensen, der til gengæld har bemærket,

at minkene i stor stil holder af at slæbe

en klat foder med ind i det store rør. På

den måde kan minken æde med hovedet

i skjul, og det holder dyrene tilsynela-

dende meget af.

Til gengæld oplever han, at de store

rør har en anden helt klar fordel. Når

minkene skubber dem rundt i burene

formår rørene nemlig at tromle selv

galvaniseret trådbund ren for skidt, og

det betyder, at Jørgen Jensen undgår at

gøre bure med store rør rene så tit. Rør

er dog omvendt temmelig uhygiejniske i

11nr. 1 janUar 2010

Jørgen Jensen mener, at minkskindenes

værdi stiger i takt med, at dyrevelfærden

bliver bedre. Den optimale løsning er en

kombination af hylder og rør, siger han.

Foto: Tim Kildeborg/Fyens Stiftstidende.

HANS JØRGENSEN, HELSINGØR

Hvad synes du om Tjek på farmen-kampagnen?Jeg mener, det er den eneste vej

frem. Vi er nødt til at have styr på

egne rækker, for ellers får vi ikke lov

til at være her i fremtiden. Samfundet

omkring os stiller nogle krav, og dem

skal vi selvfølgelig leve op til.

Hvordan tror, du situationen er om et år?Jeg håber, at tingene er kommet i

orden, og at alle har set fornuften i

det forholdsvis beskedne regelsæt,

der er sat op.


hvalpeperioden, hvor hvalpenettet dæk-

ker bunden af buret og forhindrer skidtet

i at falde gennem trådbunden. Derfor

er den optimale løsning, ifølge Jørgen

Jensen, at sætte en hylde i hvert andet

bur, nemlig de bure som tæverne går i

sammen med hvalpene. I de resterende

bure, som hvalpene sættes ud i efter

fravænning, bør der så lægges rør.

4-cM-rør i sPil

På andre pelsdyrfarme er der gjort

andre praktiske erfaringer. En mulighed

som adskillige avlere har omtalt positivt

er en rørtype, som er udviklet af Thyr-

restrup Mink. Disse rør er lavet af et

blødere materiale end 11-cm-rørene, og

ifølge flere avleres praktiske erfaringer

fungerer de bedst, hvis de er 4 cm i

diameter.

– Jeg har været på farme, som anvender

disse 4-cm-rør i blødt materiale, og jeg

kan bekræfte, at de bruges hyppigt af

minkene. Uanset typen bruges alle rør

meget til at bide i, så det er sandsynligt,

at materialets beskaffenhed er lige så

afgørende for rørenes anvendelighed

som diameteren, siger Leif Lau Jep-

pesen, som også vil lave forsøg med

Thyrrestrup-rørene til efteråret.

Alternativet – eller supplementet – til rør,

nemlig hylden, har ikke været genstand

for samme store diskussion, og det lig-

ger derfor ikke umiddelbart i kortene, at

der også skal laves forsøg med hylder,

men det kan på den anden side heller

ikke udelukkes.

JACOB JØRGENSEN, BRØNDERSLEV

Hvad synes du om Tjek på farmen-kampagnen?Det er en udmærket kampagne, men vi skal have de præcise regler ret

hurtigt, hvis vi skal komme op på de 99 procent efterlevelse af reglerne.

Vi skal alle sammen gøre, hvad vi kan for at nå i mål.

Hvordan tror, du situationen er om et år?Jeg er bange for, at vi stadig står og er irriterede over, at fødevaremyndig-

hederne fortolker reglerne forskelligt. Problemet er jo, at de skal bruge 10

gange så mange folk til kontrollerne, og de folk er ikke uddannede til det.

Jeg kan ikke se andre forklaringer på de mange anmærkninger i 2009.

Rørstørrelse har været emne for diskussion den

seneste tid, og meget tyder på at både materiale

og størrelse er faktorer, som har betydning for

minkens velfærd. Foto: Jesper Clausen

En hylde i trådnet placeret bagest i buret er en model, som er blevet grundigt prøvet med fine resultater.

Jørgen Jensen foretrækker dog lidt mindre afstand mellem hylde og loft, så minken kan mærke, at den er

omsluttet. Foto: Jesper Clausen.

nr. 1 janUar 2010 13

DortheDortheDortheDorthe Telefon 98475006 [email protected] Butik/salg

Lars Lars Lars Lars Mobil 20311456 [email protected] Salgskonsulent Sjælland, Fyn, Syd- og Midtjylland

Salg i NordjyllandSalg i NordjyllandSalg i NordjyllandSalg i Nordjylland v/KES Teknik & Maskiner

[email protected]

RRRR2222 FFFFaaaarrrrmmmm PPPPaaaarrrrttttnnnneeeerrrr lager, butik, ordrekontor: Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn. T.+45 98 93 30 55 F. +45 98 93 31 03 [email protected]

Administration: Odinsvej 25, 8722 Hedensted. T.+45 76 75 21 00 F. +45 75 89 08 28

Værd at vide om R2 Farm Partner:Værd at vide om R2 Farm Partner:Værd at vide om R2 Farm Partner:Værd at vide om R2 Farm Partner:

R2 Farm Partner R2 Farm Partner R2 Farm Partner R2 Farm Partner har egen butik i Nordjylland. Besøg butikken på Stenhøjvej 336, Frederikshavn. Dorthe har kaffe på kanden.

R2 Farm Partners R2 Farm Partners R2 Farm Partners R2 Farm Partners salgskonsulenter dækker hele Danmark og kommer gerne på be-søg hos dig. Kontakt os for en aftale.

R2 Farm Partner R2 Farm Partner R2 Farm Partner R2 Farm Partner har egenproduktion af kvalitetstræmel på fabrikken i Stenhøj. Kontakt os for tilbud til den kommende sæson.

R2 Farm PartnerR2 Farm PartnerR2 Farm PartnerR2 Farm Partner har igen i år en stor stand på Skindudstillingen i Herning d. 25.– 27. marts 2010. Vi ser frem til en spændende messe med nuværende og kommende kunder .

Husk at R2 Farm Partner tilbyder en række effektive midler til rengøring og desinfektion

Aldekol desinfektionsmiddel 10 l

Polyclean rengøringsmiddel 10 l

Dimilin loppepulver 5 kg

Pulvex loppepulver 8 kg

Bundpanel combi rustfri 3,0/2,0 45x77” 9” opbukket Spotpris kun kr. 190,Spotpris kun kr. 190,Spotpris kun kr. 190,Spotpris kun kr. 190,----

Tjen selv timelønnenTjen selv timelønnenTjen selv timelønnenTjen selv timelønnen: Der er gode penge at spare, hvis du selv kan samle dine bure og kasser. Kontakt os for nærmere information.

Dansk kvalitets træmel:Dansk kvalitets træmel:Dansk kvalitets træmel:Dansk kvalitets træmel: Du kan disponere træmel for 2010 allerede nu. Ring til vores salgskonsulenter for et godt tilbud. Alle priser er ekskl. moms og fragtomkostninger. Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Vi ses i Herning 25.-27. marts 2010

Maskiner & Service: Knud Erik Sørensen Mobil 40 36 30 55

Pelsdyrartikler: Ole Holm-Pedersen Mobil 42 43 51 52


konsulenTerne koMMerI løbet af første halvår 2010 modtager

alle farme i Danmark besøg af

konsulenter fra Landscentret. Formålet

er først og fremmest at se på farmene

med udgangspunkt i den nye tjekliste – i

hvert fald i det omfang det er muligt,

eftersom tjeklisten ikke er godkendt af

ministeriet endnu.

Besøget er tænkt som en lejlighed, hvor

avleren kan stille spørgsmål til konsulen-

terne, som til gengæld kan pege på de

dele af farmen, hvor avlerne måske har

grund til at ændre noget.

– Vi kigger i høj grad på, hvordan dyrene

bliver passet, og så er bure og burenes

indretning en stor del af det, siger Råd-

givningschef Hans Henrik Møller.

Han peger også på de specifikke regel-

sæt omkring for eksempel fravænning,

aflivning, medicin og logbog som emner,

konsulenterne har rede svar på.

Desuden er det i samme ombæring

planen at drøfte miljøregler og følge op

på, om avleren er korrekt opført i det

Centrale Husdyrregister, ligesom farm-

forskønnelse kan være et emne.

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

10 tands skraberulle med forskudte tænder

n Over 50% støjreduktion

n Ingen vibrationer - mere skånsom skrabning

n Passer til SA 100 og andre skrabeautomater

n Bedre skrabning

n Renere skind - bedre kvalitet

n Patentanmeldt

Pamutec er igen på banen med en revolutionerende

Bestil nu til forårspelsningen

”Lydløse” skraberullerNYHED!

15nr. 1 janUar 2010

livDyrsorTeringen 2009 var aTTer en succes

Igen i år har livdyrsorteringen vist sig at

være en stor succes. Vores sorterere har

været ude mere end 350 dage i Danmark

fordelt på 150 avlere: 10 fra Sjælland, 45

fra Nordjylland, 50 fra Midtjylland og 45

Sydjylland og Fyn. Derudover har sor-

tererne været knap 80 dage i udlandet.

Kopenhagen Furs tilbud til avlerne om at

få hjælp til at få sorteret i avlsmaterialet,

er bestemt kommet for at blive.

Planlægningen og logistikken omkring

livdyrsorteringen er hvert år et større

puslespil, men fleksibilitet fra både sor-

terere og i særdeleshed avlerne hjælper

med til at få det hele til at gå op i en den

sidste ende.

Vi starter altid sæsonen med ud-

dannelse, og vi brugte to dage på at

uddanne og opdatere vores 27 livdyr-

sorterere. Igen i år stillede erfarne avlere

fra landsdelene op som instruktører på

det faglige, og som noget nyt var der i år

et indlæg om praktisk avl. Dette indlæg

blev modtaget meget positivt og er vidst

kommet for at blive. De sidst tilkomne

livdyrsorterere var ydermere en tur ude

som ’føl’ på en række farme. En stor tak

til alle som bidrager til, at livdyrsorterin-

gen fortsat udvikles.

Vores sorterere møder alle tænkelige

aspekter inden for livdyrsorteringen.

Den nystartede avler, der avlsmæssigt

er uerfaren og gerne vil lære, den store

avler som har brug for kvalificeret hjælp

til at få gennemgået et stort antal dyr,

og ikke mindst de avlere som er interes-

serede i at få faglig sparring omkring

finsorteringen – der er heldigvis brug for

hele paletten.

Fælles løsninger

Uden at skulle gøre sig til talskvinde for

hverken rør- eller fældesortering, har der

fra vi startede tilbuddet og frem til i dag,

været en stor fremgang i sortering på

rør, og kreativiteten inden for udvikling

af rørsorteringsløsninger er stor. Det

viser sig ofte, at sortererne og avlerne

i fællesskab kommer frem til brugbare

løsninger.

Viden om og betydning af livdyrsorte-

ring bringes også videre ud i Kopenha-

gen Furs organisation. Som noget nyt

oplevede Michael Holm, som er ansvar-

lig for designprogrammet i Studio, en af

sæsonens sidste finsorteringer. Her blev

der drøftet pelsning, fodring, avl, typer

og ikke mindst kvalitet. Så ud over at

blive taget gæstfrit imod, så har Michael

nu en meget større indsigt om minkavl,

som med stor fordel kan bringes videre

i den kreative verden. Jeg tror på det

nyttige i, at vi i Kopenhagen Fur får skabt

en gensidig forståelse for alle dele af

værdikæden.

Tak for en god livdyrsorteringssæson.

Tilmelding til livdyrsortering vil igen i år

være mulig via nettet sidst i marts samt

på Landsudstillingen i Herning.

af Hanne kirkegaard, fUr [email protected]

avlsarBejDe

DirigenTen For syMFoniorkesTreT

Da Rikke Dalsgaard møder op til inter-

view, har hun forberedt sig grundigt.

Under armen har hun en tyk bunke doku-

menter om alt fra organisationsstruktur

og strategi til jobopslaget til hendes stil-

ling hos Kopenhagen Fur. Derudover har

hun lavet en disposition til interviewet.

Rikke Dalsgaard på 47 år er altid grun-

digt forberedt. Selv når det gælder at

tage store chancer. Det var hun også,

da hun efter mange år valgte at sige op

som Koncern Marketingdirektør hos

teleselskabet TDC. Hun havde bevidst

ikke noget nyt job på bedding. Derimod

havde hun en unik mulighed for at være

sammen med sin familie. Noget, hendes

travle arbejdsliv ikke rigtigt havde tilladt

hende tidligere. Hendes mand valgte at

gøre det samme, og i et halvt år rejste de

kloden tynd med deres datter, som i dag

er 14 år.

venTeDe PÅ DrøMMejoBBeT

Efter at det halve år var gået, star-

tede hendes mand som planlagt sin

egen virksomhed, og Rikke Dalsgaard

begyndte som selvstændig konsulent

inden for forretningsudvikling og organi-

sering af salg. Egentlig er hun uddannet

jurist og advokat. Men hendes interesse

ligger først og fremmest i det egentlige

erhvervsliv, hvor hun bl.a. har arbejdet

med danske virksomheders investerin-

ger i udlandet, herunder specielt i det

tidligere Sovjetunionen.

Jobbet som selvstændig konsulent var

som sådan interessant nok, men Rikke

savnede at være en del af en større en-

hed. Men hun havde friheden til at vente

på, at det rigtige job dukkede op:

– Det var først, da stillingsopslaget som

salgsdirektør hos Kopenhagen Fur duk-

kede op, at jeg kunne sætte hak ud for

alle de elementer, som de søgte, og som

jeg gerne ville arbejde med. Så den stil-

ling var jeg simpelthen nødt til at søge,

siger Rikke Dalsgaard.

Det betød naturligvis også rigtigt meget,

at Kopenhagen Fur har ry for at være

dynamisk og et meget utraditionelt

andelsselskab. Generelt har andels-

selskaber ikke det bedste omdømme

blandt erhvervsledere, men Kopenhagen

Fur har bevist, at det er en meget stærk

måde at organisere sig på, hvis man

altså gør det rigtigt og hele tiden har

modet og evnerne til at tilpasse sig til

de altid skiftende ydre vilkår. Det at få

lov til at arbejde med hele værdikæden

– fra avler til kunder globalt – men på et

stærkt og traditionsrigt dansk grundlag

er et privilegium, som kun er få forundt.

Fra service Til salg

Det er især den løbende forandrings-

proces, som Kopenhagen Fur hele tiden

befinder i, der tiltalte Rikke Dalsgaard.

Der er kun én ting, der er hellig i Kopen-

hagen Fur, og det er andelstanken og

herunder andelstankens tro på, at sam-

arbejde mellem ligeværdige mennesker

og virksomheder gør stærk. Alt andet

er til diskussion. Virksomheden og dens

ejere er simpelthen tvunget til at være

de mest effektive og de bedste både

som avlere og i de fælles virksomheder,

for at klare sig i den barske internatio-

nale konkurrence.

I forbindelse med at Erik Neergaard gik

på pension, har der været en række

overvejelser om, hvordan den fremtidige

struktur for det internationale salgsar-

bejde skulle se ud. Det har resulteret i, at

der er etableret en salgsorganisation,

af Heidi CeCilie [email protected]: Helle Moos

PorTræT

Kopenhagen Furs salgsdirektør, Rikke Dalsgaard, er udstyret med en stor værktøjskasse med erfaringer inden for blandt andet forandringsledelse og international forretningsudvikling. Nu skal hun dirigere 36 fagligt meget dygtige medarbejdere for at ruste Kopenhagen Fur til fremtiden.


17nr. 1 janUar 2010

18

hvor tre områder, der før fungerede

uafhængigt, er slået sammen: Leveran-

dørsiden, kvalitetssiden og kundesiden.

Kopenhagen Furs afdeling i Kina er også

en del af salgsorganisationen, og til at

sikre en fortsat professionel og smidig

afvikling af auktionerne, er der nedsat

en auktionsgruppe bestående af meget

erfarne medarbejdere.

- Det, der var rigtigt i går, er ikke nødven-

digvis rigtigt i dag og måske slet ikke i

morgen. Virksomheden bliver nødt til at

ændre sig i takt med, at der sker ændrin-

ger i det omkringliggende samfund, slår

Rikke Dalsgaard fast.

På leverandørsiden har ændringerne

gået i retning af et stort antal mindre

avlere til et mindre antal store og meget

professionelle avlere. Det betyder et

skift i forhold til, hvordan organisationen

bedst muligt hjælper avlerne med at op-

timere deres forretning. Det omgivende

samfund stiller f.eks. større og større

krav til, hvorledes farmene drives. Det er

naturligvis den enkelte avlers ansvar at

drive farmen efter reglerne, men Kopen-

hagen Fur kan hjælpe til at gøre det let-

tere ved at udvikle hjælpeværktøjer, der

sikrer, at avleren får bedre overblik og

dermed en bedre dokumentation overfor

de udøvende myndigheder.

– Vi er i forvejen meget stærke rent IT-

mæssigt på avl, skindstatistikker, foder-

analyser osv. Jeg er overbevist om, at

denne type systemer vil få endnu større

betydning i fremtiden for den enkelte

avler, fordi kravene til både effektivitet,

kvalitet og driftsform stiger kontinuer-

ligt, siger Rikke Dalsgaard.

Hvad angår kunderne, så har pelsindu-

strien tidligere været centreret i Europa

og Nordamerika, men i dag er det i

stigende grad Kina og Rusland, der er i

centrum. Kontakten til kunderne ændrer

sig også:

– Fra at have en tradition for tætte

relationer og stor kendskabsgrad til de

enkelte kunder, må vi nu se i øjnene, at

vi, i takt med at det kinesiske og russiske

marked udvikler sig, kommer til at se en

anderledes type kunder, hvor relatio-

nerne ikke er så nære og forretningsmo-

dellen og prioriteterne nogle andre, siger

Rikke Dalsgaard.

saTsning i kina

I de senere år har Kopenhagen fur satset

stort i Kina. Kina er verdens vigtigste for-

brugsland, men også suverænt verdens

største producent af pelsvarer, så Kina

er uden diskussion Kopenhagen Furs

vigtigste marked.

Siden 1996 har vi haft eget kontor i Bei-

jing. I dag tæller kontoret 6 meget dyg-

tige medarbejdere, som er helt uund-

værlige i arbejdet, fordi succes i Kina

kræver et grundlæggende kendskab til

kinesisk kultur og forretningstradition.

For tre år siden underskrev Kopenha-

gen Fur en samarbejdsaftale med Kinas

førende universitet, Tsinghua Univer-

sity, der bl.a. indebærer, at universitets

designstuderende får mulighed for at

lære pelsens uanede muligheder at

kende på Kopenhagen Studios loka-

ler på universitetet. Kopenhagen Fur

begyndte samtidig at certificere de

største pelscentre i Kina. Certificeringen

indebærer bl.a., at Kopenhagen Fur står

for den skindfaglige undervisning af cen-

trenes salgsassistenter samt gennemfø-

rer salgsfremmende tiltag i samarbejde

med centrene. I dag er alle de vigtigste

indkøbscentre certificeret. Det er afgø-

rende vigtigt for Kopenhagen Fur, at de

kinesiske designeres og forbrugeres

opfattelse af god pelskvalitet stemmer

overens med de kvaliteter, de danske

avlere producerer.

Nu er turen kommet til de store produk-

tionscentre. Der er 6 centre i Kina, der

står for langt hovedparten af produktio-

nen af pelsværk. Salgsorganisationen er

nu i færd med at implementere stra-

tegien. Der er underskrevet 4 samar-

bejdsaftaler, og de resterende centre

vil være på plads til februar. Formålet

med aftalerne er at sikre et løbende tæt

19nr. 1 janUar 2010

fagligt og kommercielt samarbejde med

producenterne i de pågældende områ-

der. Aftalerne har stor bevågenhed fra

officiel kinesisk side, fordi Kopenhagen

Fur hjælper de kinesiske buntmagere til

at blive endnu mere konkurrencedyg-

tige ved at styrke deres internationale

forretningsforståelse og ved at tilføre

produktet yderligere værdi via mode og

nye teknikker. Kopenhagen Fur satser

naturligvis på, at de kinesiske producen-

ter lærer at værdsætte og får øjnene op

for de gode skindkvaliteter, og herunder

giver dem mod og indsigt til at handle

selv med eget købernummer på auk-

tionerne. Jo mere direkte fabrikanterne

handler, jo færre mellemomkostninger

skal de afholde og jo højere pris kan de

dermed give for skindene.

Kopenhagen Fur håber også, at de kine-

siske producenter vil bruge København

som springbræt til deres kommercielle

aktiviteter i Europa. Virksomheden hjalp

således Haining Læder- og Pelscenter

sidste år med en række arrangementer

i København, netop med henblik på at

sondere markedet før den egentlige

satsning i Europa.

ForanDring FryDer

Rikke Dalsgaard glæder sig til at komme

i gang med alle de nye opgaver og tiltag,

som den nye salgsorganisation skal gen-

nemføre. Hun føler sig meget privilege-

ret over at overtage en række funktioner

samlet i én salgsorganisation, som

samlet besidder en anciennitet på 680

år fordelt på 36 medarbejdere. Dette er

meget unikt og betyder, at der i forvejen

er lagret en masse viden og skindfagligt

kendskab:

– Jeg ser min rolle som en dirigent for et

symfoniorkester. De enkelte i orkestret

besidder hver især en meget stor faglig

kompetence, og min rolle er at få dem

til at spille sammen, så de kan udfolde

deres talent og skabe størst mulig værdi,

siger Rikke Dalsgaard.

For hende er det også en stor glæde at

komme til en virksomhed med et fysisk

produkt:

– Det er alt andet lige sjovere at kunne

føle, lugte og se på vores skind, end

det er at sælge sekunder og minutter i

teleindustrien, siger hun.

Rikke Dalsgaard er meget glad for den

måde, hun er blevet taget imod på, på

trods af at hun overtager en stol fra en

meget velrenommeret mand, der har

været i virksomheden i en menneske-

alder. For hende er det en fornøjelse

at tage på arbejde. Hun har arbejdet i

forskellige virksomheder, men aldrig har

hun mødt så positiv en stemning og så

højt humør:

– Nogle gange, når jeg kører hjem fra

arbejde, tænker jeg ’hold da op, hvor har

jeg grinet mange gange i dag’.

TO

TAL

LØS

NIN

GE

R T

IL P

ELS

DY

RFA

RM

E

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING


sMiTsoMMe syg DoMMe i 2009

virusenTeriTis

I årets løb er sygdommens tilstedevæ-

relse blevet laboratoriemæssigt bekræf-

tet i 19 farme. I alle de berørte farme var

hvalpene uvaccinerede, da sygdommen

blev konstateret. For en enkelt farms

vedkommende skyldtes dette, at der ved

en for sent opdaget fejl var blevet an-

vendt en ren hvalpesygevaccine i stedet

for kombinationsvaccinen. Generelt var

dødeligheden moderat, dvs. fra under 1

procent til maksimalt 3 procent. I enkelte

farme var tallet dog større. Korrekt

behandling, dvs. BÅDE vaccination OG

fodermedicinering, vil i reglen normali-

sere situationen i løbet af få dage. En op-

gørelse af den rapporterede dødelighed

i sygdomsramte besætninger gennem

de seneste år viser tydeligt, at jo senere

man kommer i gang med enten vacci-

nation eller antibiotikabehandling – eller

evt. helt undlader den ene behandlings-

form – des større bliver tabene i reglen.

I et par farme, hvor sygdomsforløbet

strakte sig over en længere periode, blev

syge dyr behandlet individuelt ved injek-

tion med et penicillinpræparat – efter de

berørte avlernes mening med gunstigt

resultat.

Selv om antallet af laboratoriemæssigt

bekræftede udbrud næppe er et særlig

korrekt udtryk for sygdommens fore-

komst, fordi en del avlere ikke indsender

materiale til DTU-Vet (det nyeste navn

for laboratoriet i Århus), er der antagelig

tale om en stigning i forekomsten i for-

hold til 2008. Dette bestyrkes af, at mens

forbruget af vacciner mod virusenteritis

i 2008 svarede til vaccination af omkring

77 procent af årets hvalpe, var tallet i

2009 kun ca. 61 procent, dvs. et fald på

godt 20 procent. Det mindre forbrug skal

nok især tilskrives de relativt ugunstige

konjunkturer, som erhvervet var udsat

for i 2009. Imidlertid må virusenteritis

antages at være så udbredt i Danmark, at

vaccination mod sygdommen for mange

farme sandsynligvis ikke er et velvalgt

område at spare på! Som det ses af Figur

1, topper antallet af udbrud i juli-august.

Men selv om virusenteritis anses for at

være en typisk ’børnesygdom’, diagno-

sticeredes en tredjedel af udbruddene i

2009 i oktober og november.

sMiTsoM lungeBeTænDelse

I 16 farme er sygdommen bekræftet ved

laboratoriemæssig undersøgelse. Lige-

som for virusenteritis må det antages,

at der har været udbrud på andre farme,

uden at der har været indsendt materiale

til laboratoriemæssig undersøgelse. Ho-

vedparten af udbruddene startede i den

Figur 1. Laboratoriemæssigt bekræftede udbrud af smitsom Virusenteritis, 1999-2009.

Fordeling på måned.

0

5

10

15

20

25

30

35

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

af ClaUs willadsendansk pelsdyr [email protected]

Forskning

21nr. 1 janUar 2010

sMiTsoMMe syg DoMMe i 2009

specielle risikoperiode fra sidste halvdel

af september frem til pelstid (se Figur 2),

men tre udbrud konstateredes først, ef-

ter at pelsningen var kommet i gang, og i

én farm dukkede sygdommen først op et

godt stykke inde i december. I omkring

halvdelen af farmene gik sygdommen i

ro få dage efter start af den anbefalede

5-dages fodermedicinering med et sulfa-

præparat. Men i de resterende farme op-

hørte dødeligheden enten ikke helt, eller

sygdommen dukkede op igen 1-3 uger

senere. Normalt ophørte dødeligheden

også her efter en ny 5-dages kur. I en-

kelte besætninger blev det nødvendigt

at kombinere sulfabehandlingen med et

andet antibiotikum for at nå til vejs ende.

På én farm blev dyrene i den hal, hvor

udbruddet startede, behandlet individu-

elt ved injektion med et penicillinpræ-

paret. Ifølge avlerens vurdering havde

dette bevirket en betydelig reduktion i

både sygdomsforløb og dødelighed. I

nogle farme blev der vaccineret enten i

tilslutning til den første behandling eller

på et senere tidspunkt. For 8 farme var

den samlede dødelighed forholdsvis

ringe, dvs. maksimalt 1 procent. I de øv-

rige varierede den fra omkring 4 procent

op til 12 procent.

Der er ikke nogen entydig forklaring

på det tilsyneladende noget ringere

behandlingsforløb i 2009 i forehold til de

foregående 4-5 år. Bedømt på grundlag

af pelsdyrlaboratoriets erfaringer er det

af afgørende betydning at få startet det

anbefalede medicineringsprogram hur-

tigst muligt, efter at der i risikoperioden

er fundet døde dyr med blod eller blo-

digt skum ud af næse og mund – i nogle

tilfælde er der nok tøvet rigelig lang tid.

På enkelte farme blev der i første om-

gang fejlmedicineret, enten ved brug af

for lav dosering af sulfa-præparatet, eller

ved uhensigtsmæssigt valg af præparat.

Mens korrekt udført besætningsvac-

cination – ALLE dyr på farmen skal

vaccineres HVERT år – meget effektivt

forebygger sygdomsudbrud, er værdien

af vaccination som supplement til foder-

medicinering, når sygdommen først har

vist sig, uafklaret. Ofte starter et udbrud

blandt dyrene i en enkelt hal. Nogle

avlere vælger straks at gå i gang med at

’zonevaccinere’, dvs. at vaccinere dyrene

i den berørte hal, eventuelt også dyrene

i nabohallerne. Andre vaccinerer hele

besætningen, enten straks, eller på et

senere tidspunkt, når det er blevet klart,

at fodermedicineringen ikke har virket

som forventet. Der er ingen tvivl om, at

vaccination undertiden kan få bugt med

et udbrud, især hvis medicinering har

vist sig utilstrækkelig. Men den medicin-

ske behandling bør have første prioritet,

bl.a. fordi effekten af vaccination først

sætter ind efter en uges tid, og inden da

kan mange dyr være gået til. Desuden

foreligger også den mulighed, at vacci-

Figur 2. laboratoriemæssigt bekræftede udbrud af smitsomlungebetændelse, 1999-2009. Fordeling på måned.

0

10

20

30

40

50

60

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.


nation af dyr, som er i sygdommens ind-

ledende, symptomløse fase, vil stresse

dem, så de lettere bliver ’rigtigt’ syge.

’Årsagsnettet’ i forbindelse med smit-

som lungebetændelse er ikke udredt i

alle detaljer. Den bakterie, som er den

direkte årsag til sygdommen, findes på

alle minkfarme til alle tider. Sygdommen

forekommer året rundt, men uden for

risikoperioden kommer det sjældent til

et egentligt udbrud. Hvad, der udløser

et udbrud, er uden tvivl en kombination

af omstændigheder. Vejrliget i efterårs-

månederne og den høje koncentration

af dyr per arealenhed i denne periode

er uden tvivl væsentlig faktorer, men

rummer næppe hele forklaringen. I

øvrigt tyder erfaringerne fra 2009 på, at

et udbrud kan komme i forbindelse med

vask af bure med højtryksrenser. Så man

skal man nok være lidt forsigtig med

denne aktivitet, især når det samtidig

regner udenfor.

Hidtil har man ikke regnet med smitte

mellem farme som en væsentlig faktor

til sygdommens opståen – som nævnt

ovenfor findes bakterierne jo i forvejen

på alle farme. Men flere alvorlige udbrud

på farme i området omkring Filskov i

Midtjylland kunne tyde på, at denne

antagelse ikke altid holder stik.

HvalPesyge

Heller ikke i 2009 er der konstateret hval-

pesyge. Det seneste udbrud fandt sted i

september 2007. En sådan situation skal

vi langt tilbage i tiden for at finde. Vig-

tigst blandt årsagerne til denne glæde-

lige situation er nok en hensigtsmæssig

vaccinationspolitik – i de seneste par år

har vintervaccination af avlsdyrene væ-

ret mere udbredt end tidligere – samt en

større opmærksomhed hos avlerne med

henblik på at undgå indslæbning af virus

på farmen, f.eks. ved indkøb af avlsdyr.

Og dette er også fremover nødvendigt;

for ét synes sikkert: Virus ligger stadig

på lur og på et eller andet tidspunkt, vil

sygdommen dukke op igen!

PlasMacyTose

Da resultaterne af den obligatoriske test-

ning af alle avlsdyr endnu ikke kendes,

dækker det efterfølgende kun forekom-

sten af plasmacytose og forløbet af

bekæmpelsen fra 1. marts 2009 frem til

nytår 2009-2010.

I den forløbne sæson har den nordjyske

bekæmpelseszone omfattet i alt 245

aktive farme, blandt hvilke der frem til

nytår er påvist reagenter i 53, dvs. i 22

procent mod 28 procent i den tilsva-

rende periode i 2008. Anvendes den

gennemsnitlige andel af farme, hvor der

fandtes reagenter i februar, kan forven-

tes yderligere 12 reagentfarme i forbin-

delse med totaltesten i februar 2010,

dvs. det samlede antal reagentfarme

for 2009-sæsonen vil formentlig nå op

på omkring 67 (27 procent). I sæsonen

forud var andelen 33 procent. Holder

prognosen, vil der således være tale om

en – om end beskeden – fremgang.

Der er indtil nytår påvist reagenter i 18

af 60 farme (30 procent), som havde

saneret pga. reagenter ved afslutningen

af 2008-sæsonen, mens det tilsvarende

tal var 11 blandt de 18 reagentfarme

(61 procent), som undlod af pelse ned.

Blandt de 31 farme i zonen, som var

reagentfri i 2008, men nedpelsede pga.

naboskab til en eller flere smittede

farme, fandtes i 2009 reagenter i 5 (33

procent), mens der blandt de 137 farme

i zonen, som havde holdt sig reagentfri

i 2008, og som ikke nedpelsede ved

sæsonens udgang, fandtes reagenter i

19 (14 procent) i 2009.

Der blev ikke konstateret lungeplas-

macytose i zonen i 2009; men bedømt

på grundlag af reagentprocenterne i

goldtævetesten og/eller i totaltesten af

avlsdyr i august-september har der nok

alligevel været udbrud af akut plasmacy-

tose i et par nordjyske farme.

Frem til nytår har 43 reagentfarme i be-

0

10

20

30

40

50

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Smitsom Lungebetændelse Virusenteritis Hvalpesyge Plasmacytose lungebetændelse

Figur 3. Laboratoriemæssigt bekræftede udbrud af smitsomme sygdomme. 1999-2009. Antal udbrud per år.

sMiTsoMMe sygDoMMe i 2009 fortsat...

23nr. 1 janUar 2010

Fangstfælde i aluminium med nyt lukkesystem.

XL Sorterings-fælde Han

Længde 620 x bredde 145 mm

Excl. fikseringsklemmer.

Fordele:1: Stort volumen som giver

plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,

som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.

MultipumpenDen slidstærke Multi-

pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-

barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409

Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,

H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Vadehavsvej 3 • 6852 Billum • Tlf. 7525 9998 • www.multipumpen.dk

FødeindsatsVinterly

Skaber et godt miljø i redekassen

Reparationspladertil rede-kasser

Legerør til minkGiver god beskæftigelse

til minkene ogholder samtidigbunden af buret

rent.

Fodersparteli rustfri stål

til afskrabog nedtryk

af foder på tråden.

Foderskraberi rustfri stål.

Ideel til afskrabaf foder på

redekassen.

kæmpelseszonen pelset ned. Blandt de

10 reagentfarme, som ikke har saneret,

er der i 6 farme fundet mere 3 reagenter.

Desuden er 32 farme uden reagenter i

2009 blevet nedpelset. For 17 farmes

vedkommende har avleren tilkendegivet,

at der ikke vil blive indsat avlsdyr i 2010,

og hovedparten af disse vil antagelig

ophøre med minkavl.

Uden for bekæmpelseszonen er påvist

reagenter i fire farme. Alle er beliggende

i området omkring Brovst. Der er ikke

konstateret smitte i nogen farm syd for

Limfjorden i 2009.

Den 1. januar 2010 trådte den reviderede

bekendtgørelse om plasmacytose i kraft.

Dette indebærer bl.a. en stramning af

testkravene for farme beliggende i den

lokale bekæmpelseszone. På et andet

område har de nordjyske avlere fået et

længe næret ønske opfyldt, nemlig at

det nu er muligt at omsætte dyr fra plas-

macytosefri farme beliggende i zonen, til

andre farme i zonen – men ikke uden for

denne. Samtidig er bekæmpelseszonen

blevet udvidet, så den nu omfatter næ-

sten hele ”kalotten” nord for Limfjorden;

kun området sydvest for de store vejler

er undtaget.

vejledning oM sMiTTespredning

I forbindelse med udsendelse

af den nye bekendtgørelse om plas-

macytose fra 2010 vil der særskilt

blive udsendt en vejledning om,

hvordan avlere undgår smit-

tespredning i forbindelse med

transport og indsættelse af nye dyr.

Vejledningen bliver sendt til avlere i

bekæmpelseszonen i Nordjylland.


Den nye BorgMesTer PÅ læsø

Minkavler Thomas Wrichsberg Olsen med hunden Tyson, der passer

på minkene, når Thomas passer sit andet job som Læsøs borgmester.

25nr. 1 janUar 2010

Han er kun 32 år. Halvt så gammel som sin forgænger. Han er stifter af Læsø Listen og har siden 1. januar 2010 kunnet kalde sig Læsøs borgmester. Til dagligt er han minkavler, men i lyset af sin nye post har han valgt at reducere antallet af mink. Hellere det end at overlade sine dyr til nogen, der ikke kender dem ligeså godt som han selv. Han gør intet halvt. Den ambitiøse læsøbo kæmper for at være blandt de bedste minkavlere og for et bedre Læsø. Mød Thomas Wrichsberg Olsen.

Den blå Volvo ruller dovent gennem

Læsøs åbne, ugenerte landskab. Hver

gang en bil passerer, vipper Thomas

højre hånd op fra rattet i et vink til føre-

ren af den anden bil. Normalt møder han

kun få modkørende, men i dag er der

gratis sydesalt til læsøboerne. Fremme

på Læsø Saltsyderi parkerer Thomas

Volvoen og lader nøglerne sidde i.

– Det sker der ikke noget ved, siger han

og vifter ud med den ene hånd – vi ken-

der jo alle hinanden her på øen.

Den ene efter den anden kommer over til

Thomas og lykønsker ham med valget.

De har tillid til, at han nok skal gøre det

godt for øen. Han svarer beskedent, at

han i hvert fald vil prøve.

Folk er især begejstrede for, at han vil

slå et slag for erhvervslivet, som høje

fragtpriser spænder ben for, og arbejde

for flere tilbud i lavsæsonen. Næsten alt

lukker ned for vinteren. Og så bliver der

meget stille på øen, hvis areal er lige så

stort som Københavns, men kun bebos

af ca. 2.000 mennesker.

ville ikke være Minkavler

Thomas er født på Læsø som den æld-

ste af fire sønner. Som helt ung brugte

han mange af sine somre på at hjælpe

sin far på minkfarmen. Det var en sur

tjans, og havde man dengang spurgt til

hans fremtidsdrømme, var minkavl ikke

en af dem.

Allerede som 15-årig flyttede Thomas

fra Læsø for at gå på efterskole i Hirts-

hals. Som de fleste andre unge på øen

ville han væk fra stilheden. Derhen, hvor

pulsen var højere, og han kunne få sig

en uddannelse. Han var væk fra øen i

otte år, hvor han arbejdede med mink og

kvæg i Frederikshavn, flyttede til Kolding

for kun at arbejde med mink og tog til

Århus for at tage driftslederuddannel-

sen. I foråret 2001 rejste han til USA og

arbejdede på en farm med planteavl i et

halvt år, hvorefter han rejste rundt i USA

og Canada i en måned. Men i 2001 var

han mæt af fastlandet og flyttede tilbage

til Læsø for at slå sig ned som familiefar

og minkavler.

– Jeg elsker at arbejde med mink nu, og

jeg føler, at det er det, jeg er god til. Det

er en del af min personlighed, og jeg

kunne ikke tænke mig at arbejde med

noget andet dyr. Mink trives godt i et bur

og er sjove at have. Det, der også gør

dem til et interessant dyr, er, at man kan

udvikle og forbedre forskellige para-

metre, for eksempel hårlængden, siger

Thomas.

avlerne Bliver DygTigere

Thomas arbejder hårdt for at avle de

bedst mulige mink. I hans øjne kan man

ikke vinde sølv, kun tabe guldet. Han

stræber efter at være blandt de bedste

minkavlere. Fra 1998 til 2000 var han før-

stemand hos Finn Lindegård Kristensen.

En mand, han beskriver som ekstremt

perfektionistisk og den bedste pels-

dyravler i Danmarks historie. Finn var

hans mentor. Tiden hos ham var utrolig

givtig for Thomas, og han har kunnet

tage en masse viden med sig til sin egen

farmdrift. For et par år siden købte han

desuden nogle avlsdyr fra Sønderjyl-

land, som er ved at slå igennem.

– Jeg er ved at lave nogle rigtig gode

dyr og får også over gennemsnitsauk-

tionsprisen. Jeg vil gøre alt for at ligge

blandt de bedste pelsdyravlere, men de

bliver hele tiden dygtigere, så det bliver

sværere og sværere at hænge på, siger

Thomas.

arBejDeT MeD Mink eFTer

BorgMesTerPosTen

En anden ting som Thomas sætter

meget højt ved arbejdet som minkavler

er roen og at kunne være sin egen herre.

Han har sine egne rutiner og kender sine

mink bedre end nogen anden. Hvis de

reagerer på én måde, ved han straks

hvorfor. Dog har han ansat en skole-

dreng til at muge og give halm, men det

er også de eneste arbejdsopgaver, han

vil give fra sig.

– Jeg bilder mig ind, at mine mink ikke

er ligeglade med, om det er mig eller en

anden, der fodrer. Det er mine dyr, og

jeg kender dem. Derfor registrerer jeg

nogle ting, som andre måske ikke gør.

Jeg har min måde at gøre tingene på, og

jeg går meget op i at passe dem, siger

Thomas og tilføjer:

– Jeg ville heller ikke kunne acceptere at

få en dårligere kvalitet.

TeksT og foTo: Heidi CeCilie [email protected]

rePorTage


Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

Kom og besøg os i januar og februar og se når vi pelser

27nr. 1 janUar 2010

Han valgte i pelsningssæsonen at redu-

cere antallet af mink fra 1500 tæver til

900. Med det nye job som borgmester

bliver den kommende periode travl for

Thomas, men det skal hans mink ikke

bøde for. Desuden er han ikke en, der

gør tingene halvt.

– En af mine venner sagde på et tids-

punkt til mig, at jeg aldrig måtte sidde på

kommunen og tænke på mine dyr eller

være på farmen og tænke på politik, og

det har han fuldstændig ret i.

aMBiTioner For øen

Da Thomas stiftede Læsø Listen, var det

ikke med en ambition om at blive borg-

mester. Han gjorde det, fordi der var

nogle ting, som han mente kunne gøres

bedre på Læsø. Men efter lange konsti-

tueringsmøder var Thomas den eneste,

der kunne skabe et flertal. Selvom han

var usikker i begyndelsen, er han allige-

vel både stolt og glad for den nye post.

– De første dage spekulerede jeg meget

på, om det var det rigtige valg. Om jeg

var dygtig nok. Især fordi jeg er ung og

ikke har en fortid inden for politik. Men

de næste fire år er så vigtige for, hvor-

dan det kommer til at gå for øen, og jeg

ved, hvilke knapper der skal trykkes på,

og hvad der foregår i erhvervslivet, siger

Thomas.

Netop erhvervslivet vil han gerne have

fokus på. Nogle forretninger har måttet

dreje nøglen om på grund af fragtom-

kostninger til især færgen. De fleste

andre lukker ned for vinteren og dermed

for de tilbud, der kunne lokke turister

til uden for sæsonen eller give mere

livskvalitet til læsøboerne. Ting som at

kunne få en kop kaffe på en café eller

tage i Læsø Kur. Derfor er et af hans mål

at lette udgifterne for erhvervslivet.

– Det er de små ting, der betyder noget

for vores øsamfund, som for eksempel

billigere færgebilletter eller at lancere et

stort lakseprojekt, som vil kunne skabe

20 arbejdspladser. Men den tidligere

borgmester og kommunalbestyrelse har

været alt for passive. Denne gang sidder

der nogle progressive ildsjæle, så det

skal nok blive rigtig godt, siger Thomas.

goDT aT være Minkavler PÅ læsø

Thomas er generelt ikke bange for at

sige sin mening. Men det er ikke en

selvfølge at kunne det på Læsø. Gør

man sig upopulær, kan det gå ud over

ens forretning. Her har Thomas en fordel

som minkavler.

– Jeg har mine mink, som bliver solgt til

Kina, så jeg behøver ikke at gå på liste-

tæer, fordi jeg er bange for at ødelægge

min forretning ved at gøre nogen sure.

Derfor kan jeg arbejde mere målrettet

for Læsø som borgmester, siger han.

Andre fordele ved at være minkavler på

Læsø er, at øen er fri for sygdomme som

plasmacytose, og så får ingen af øens

i alt 10 avlere lov til at gemme sig i et

hjørne.

– Fordi alle kender alle, har vi ikke nogen,

der falder helt igennem. Vi ved, hvad der

foregår på hinandens farme. I dag er der

også en god stemning blandt os avlere,

men vi konkurrerer da lidt om at være

den bedste, siger Thomas og sætter sig

ind i Volvoen. Et kilo Læsø salt rigere.

Som far til tre børn, minkavler og borgmester kan hverdagen godt være stresset. Når

Thomas har brug for at puste ud og samle tankerne, går han ned til sin sø i baghaven.

Læsø havn. Det tager halvanden time at sejle mellem Læsø og Frederikshavn, og i lavsæsonen

er der ca. tre afgange om dagen. Færgen er et stort problem for erhvervslivet pga. fragtpriserne.

Kommunalbestyrelsesmedlem Bent Bjørn og minkavler og borgmester Thomas Wrichsberg Olsen

har som mærkesag at gøre overfarten væsentligt billigere.


læsøs DileMMaNår de unge læsøboere tager på opdagelse på fastlandet, kommer langt de fleste ikke tilbage. For bare ti år siden talte Læsø Skole 350 elever. I dag er der omkring 200, og flere årgange har kun femti børn. Samtidig lokker ældreplejen, roen og naturen pensionister til, og som resultat bliver befolkningen ældre, befolkningstallet mindre og kommunens økonomi dårligere.

Tømrer Bernhardt Nielsen på 32 kom til

Læsø som 10-årig. Som 16-årig flyttede

han til København, hvor han boede i fem

år, og han flyttede derefter et par år til

Hirtshals. Men da han skulle have børn,

flyttede han tilbage til Læsø. Han kunne

ikke forestille sig et bedre sted at vokse

op.

– Man behøver aldrig være nervøs. Her

er ingen skyderier eller pædofile, siger

Bernhardt Nielsen, men tilføjer:

– Som ung er det nok meget sundt også

at prøve at bo et andet sted. Man skal

lige se, hvad fastlandet har at byde på.

Jeg fandt ud af, at det egentlig ikke er

noget særligt. Min storebror og hans

kone bor i København og har fire drenge.

De farer simpelthen rundt om sig selv.

Det er det, jeg godt kan lide ved Læsø.

Her er gearet meget lavere.

Brug For Flere akTiviTeTer

I dag er det de færreste unge, der gør

som Bernhardt Nielsen. Ligesom hans

bror tager de færgen væk fra Læsø uden

at se sig tilbage. Øen har ikke nok at

byde på for de unge, og heller ikke for

turisterne i lavsæsonen.

– Det nytter ikke, at vi tror, at naturen og

saltsydehytten kan trække hele turis-

men. Det kan man opleve på en enkelt

dag. Og hvis det regner, er det lige til at

få knald i kasketten som børnefamilie.

Omkring 700 af Læsøs 2.000 borgere er mere end

60 år gamle. Thomas Wrichsberg Olsen vil sammen

med Bent Bjørn vende udviklingen, så de unge også

bliver på øen.

29nr.1 janUar 2010

Der bliver nødt til at være nogle flere

aktiviteter. Også for at øen ikke lukker

helt ned om vinteren, så turisterne bliver

væk, og de unge rejser væk, siger Bern-

hardt Nielsen.

Hver TreDje er over 60

Det lave gear, roen og naturen er til

gengæld noget, der tiltrækker 63-årige

Bent Bjørn. Han kommer oprindeligt fra

Aalborg, hvor han bestred et krævende

job som direktør for TV 2/NORD. Han fik

øjnene op for øen, da han sammen med

sin kone købte et sommerhus tilbage i

1992.

– Da vi opdagede denne perle, var det

slut med at tage til udlandet, siger Bent

Bjørn, der blev fastboende på Læsø i

1997.

Bent Bjørn er ikke den eneste ældre, der

har fået øjnene op for Læsø, som kan

bryste sig af landets mest velfungerende

ældrepleje. På 10 år er antallet af perso-

ner over 60 år steget med mere en 100.

Andelen svarer til 36 procent af Læsøs

befolkning. Landsgennemsnittet ligger

på omkring 14.

løsning i sigTe

Bernhardt Nielsen og Bent Bjørn er

begge enige om, at erhvervslivet skal

hjælpes på vej. Hvis øen skal gøre sig

forhåbninger om at holde på de unge

læsøboere og tiltrække turister, så skal

de erhversdrivende kunne holde åbent

året rundt.

Bent Bjørn er valgt ind i kommunalbe-

styrelsen for Læsø-Listen, hvor han sam-

men med borgmester Thomas Wrichs-

berg Olsen vil arbejde på at markedsføre

øen og lette fragtpriserne for erhvervs-

livet, således at Læsø også er attraktiv

i lavsæsonen. Selv mærker Bernhardt

Nielsen og Bent Bjørn dog ikke den store

forskel på høj- og lavsæson.

– Nej, vi kan kun mærke det på køen i

Brugsen.

• Læsø har omkring 2.000 indbyggere.

• Øen bliver hver sommer besøgt af ca. 140.000 turister.

• Der er ikke et eneste lyskryds på Læsø, og flere læsøboere har aldrig kørt igennem et.

• Der er kun en politibetjent, og Læsø er den kommune i Danmark med mindst kriminalitet.

• Der har siden oktober 2009 ikke været nogen dyrlæge på øen. Hvis noget akut opstår, må

dyrene vente til næste færgeafgang.

• Færgen til Læsø har ca. tre afgange i lavsæsonen og ca. seks i højsæsonen.

Overfarten fra Frederikshavn tager 90 minutter.

fakTa oM lÆsØ

Læsø Saltsyderi er den helt store attraktion. Men der skal mere til end det for at holde

på de unge og lokke flere turister til øen.


PelsHanDleren MerzBacHer uDsTiller PrivaT kunsT PÅ louisianaKandinsky, Nolde, Matisse, Miró, Hockney, Kusama. Det er alle mesterværker fra pelsgrossisten Werner Merzbachers imponerende kunstsamling. Til foråret udstiller Werner og Gabrielle Merzbacher mere end 100 af deres farvestrålende malerier på Louisiana.

Interior at Collioure (The Rest). Maleriet af Henri Matisse

fra 1905-06 er med på udstillingen på Louisiana.

31nr. 1 janUar 2010

Fra den 5. februar og frem til den 13.

juni 2010 vil mere end 100 malerier fra

Merzbachers samling pryde væggene

på Louisiana Museum of Modern Art i

Nordsjælland med udstillingen ’Farven

i kunsten’. Værkerne er udvalgt med

farven som udgangspunkt sammen

med et antal værker fra Louisianas

samling.

– Udstillingen ‘Farven i kunsten’ er et

sandt overflødighedshorn, og Louisiana

har opnået den enestående chance

at kunne plukke værker ud fra en af

verdens fineste private samlinger, siger

kurator på Louisiana Helle Crenzien.

Werner Merzbachers utrolige kunstsam-

ling er af New York Times kåret som en

af de største private samlinger i verden

og afspejler, hvordan de europæiske

kunstnere har arbejdet med farven, og

hvilke farveteoretiske overvejelser, de

har gjort sig fra slutningen af 1800-tallet

og frem til i dag. Samlingen begyndte at

tage form for 30 år siden, men rødderne

går endnu længere tilbage, nemlig

til Gabrielle Merzbachers bedstefar,

Bernhard Mayer, der var en indflydel-

sesrig pelshandler i Zürich. Han havde

moderne malerier fra berømte kunstne-

re som Cézanne, Picasso og Van Gogh,

som Merzbacher senere arvede.

– Første gang jeg så hans malerier,

tænkte jeg: ‘Hvis jeg nogensinde får

succes, vil jeg samle på malerier.’ Siden

da har det været min store passion, siger

Werner Merzbacher.

BilleDer aFsPejler PersonligHeD

Merzbacher blev født i Tyskland i 1928,

men som så mange andre jøder ændre-

de hans liv sig drastisk efter Krystalnat-

ten. Han blev sendt med en børnetrans-

port til Schweiz af sine forældre, der

begge døde senere i Auschwitz. Werner

Merzbacher blev i Schweiz i 10 år og fik

en uddannelse ved hjælp af legater. I

1949 emigrerede han til USA, hvor han

mødte Gabrielle Mayer og begyndte

at arbejde hos New York Furriers samt

Mayer and Hoffmann.

Hans vanskelige barndom havde en stor

indflydelse på, hvilken kunstgenre han

kunne lide.

– Når man samler på kunst, tror jeg, at

man køber ud fra, hvilken person man er.

Kunsten udtrykker, hvem du er. Da jeg

var ung, købte jeg mere dystre og poli-

tiske malerier, men i dag sætter jeg stor

pris på farver, siger Werner Merzbacher.

Deler sin Passion

Werner og Gabrielle Merzbacher vendte

tilbage til Schweiz i 1964, og Werner

Merzbacher overtog den internationale

pelsvirksomhed Mayer and Cie. Siden

da har han spillet en stor rolle i pelsin-

dustrien, og han har været en trofast

og værdsat kunde hos Kopenhagen Fur

i mere end 50 år. I alle disse år har han

ikke misset en eneste af de fem årlige

auktioner.

Werner Merzbachers forretningsmæs-

sige succes gør, at han for alvor kan

forfølge sin store passion for farverige

malerier. Denne passion elsker han at

dele med andre, og han er derfor meget

glad for at udstille sine billeder på Loui-

siana, som han synes er et af verdens

smukkest beliggende museer.

– Jeg sætter stor pris på, at andre kan få

glæde af mine malerier. Det er grunden

til, at jeg låner dem ud til forskellige ud-

stillinger, siger Werner Merzbacher.

Få mere at vide på www.louisiana.dk.

Jeg synes, at Kopenhagen Fur

er verdens mest succesfulde

auktionshus. Der er en gensidig

respekt, og jeg nyder altid at

kommer her, siger Werner

Merzbacher.

Foto: Jesper Clausen


Dansk Design i Hong kong-oFFensivSom en del af et stort anlagt dansk eksportfremstød med fokus på dansk design og mode samt danske fødevarevarer var Kopenhagen Fur sidst i november vært for gallamiddag og modeshow i Hong Kong.

33nr. 1 janUar 2010

Meget tyder på, at pels i børne-

kollektioner er et marked i vækst.

På catwalken, hvor der var ekstra fokus

på børnetøj, sås blandt andet dette

design af en Kopenhagen Fur-kending,

nemlig E & L by Lundqvist.

Kopenhagen Fur-direktør Torben

Nielsen, som her er fotograferet med

prinseparret, mener at dansk mode og

design skal gribe øjeblikket og udnytte

mulighederne på Hong Kong-markedet

netop nu. Analyser viser, at behovet

for at vise økonomisk velstand stiger

i krisetider, hvilket afspejles i det

stigende luksusforbrug, siger han.

Skønhedsdronningen May Woo tilhører

sammen med sin mand, Wilson, Hong

Kongs kulturelle elite. Kopenhagen Furs

gallamiddag tiltrak lidt uventet

utroligt mange af byens kendte,

hvilket selvfølgelig betød masser

af presseomtale.

Kopenhagen Furs

marketingafdeling opfinder

hele tiden nye måder at bruge

pels på. Til begivenheden

i Hong Kong havde de

overtalt blomsterkunstneren

Nicolai Bergmann til at lave

borddekorationerne.


islanD – eT goDT valg Til MinkProDukTion

Minkavlens historie i Island tog sin

begyndelse i 1930. Frem til ca. 1980

varierede antallet af farme, og det er ikke

muligt at sige, hvor stor aktivitet der har

været på området de første årtier. De

gode skindpriser i starten af 1980erne fik

dog med sikkerhed antallet af farme til

at stige kraftigt. Men ligesom i de øvrige

minkproducerende lande, blev antallet

reduceret da prisen på skind faldt dras-

tisk i slutningen af årtiet.

I dag har Island 22 minkfarme med et

gennemsnit på ca. 1.600 tæver. Farmene

er placeret med 17 i nord- og sydlandet,

4 i østlandet og 1 i vestlandet.

Hvert år produceres ca. 6.000 ton

minkfoder. Denne produktion kan om

nødvendigt, faktisk let, mangedobles,

fordi råvarerne er rigeligt til stede.

Næsten alle islandske minkfarme er

bygget op som i Danmark med samme

typer bure og redekasser, men dog

primært lukkede haller. Også farmenes

maskinparker til den daglige drift ligner

de danske. De islandske pelsdyravleres

kendskab til mink kommer ligeledes

fra udlandet, og Island har i dag et

godt samarbejde med Pelsdyravlere i

de øvrige nordiske lande. Til trods for

den viden, der er kommet fra udlandet,

har man naturligvis været nødsaget til

at tilpasse produktionen til islandske

forhold. Igennem årene er størstedelen

af produktionen blevet solgt igennem

Kopenhagen Fur, men det er dog først

fra 2009 at samtlige islandske skind er

solgt via det danske selskab.

sTigenDe kvaliTeTer

Det islandske klima kan beskrives

som en blanding af klimaet i Danmark,

Sverige, Norge og Finland. Resultatet

er perfekt for minkavl, da der aldrig er

problemer med for høje temperaturer

om sommeren. Frost i vinterperioden er

uundgåeligt, men det er ikke et større

problem for islandske avlere, end det

er for andre avlere i de øvrige nordiske

lande. Alt efter hvor i landet man befin-

der sig, varierer klimaet, men normalt er

det tørt.

Ser man på udviklingen af størrelse og

kvalitet på islandske minkskind, så var

kvaliteten i slutningen af 1980erne ikke

dårligere end skind fra andre minkpro-

ducerende lande. Prisfaldet og den

efterfølgende kraftige reduktion af mink-

produktionen betød, at udviklingen gik i

stå i starten af 1990erne, og der opstod

en vis stilstand i kvalitets- og størrelses-

fremgangen i Island. I 1996 begyndte

hjulene for alvor at snurre rundt igen, og

man startede så småt med at importere

avlsdyr. Fra 2002 blev importen af par-

ringshanner kraftigt øget. Dyrene impor-

teres fra avlere, der ligger godt placeret

på den danske hitliste.

I 2006 var kun 2-3 procent hanskind i

Let adgang til foder, lav selskabsskat og smuk natur er bare nogle af fordelene ved at etablere en pelsdyrproduktion på Island. I dette og næste nummer af Dansk Pelsdyravl slår pelsdyrkonsulent Einar E. Einarsson et slag for minkproduktion på klippeøen i nord.

eTaBlering

• Store mængder af gode råvarer til foderproduktion.

• Store arealer til bygninger og/eller bortskaffelse af gylle.

• Billigt vand – varmt og koldt – til rengøring samt opvarmning af faciliteter.

• Mildt klima hele året som egner sig godt til minkavl.

• Sygdomme er kendte, men ikke noget problem.

• Direkte fly til de vigtigste destinationer i Europa. Kun 3 timer til København og

3½ time til Amsterdam.

• Virksomhedsbeskatningen er på 18 procent.

• Godt sted for børn at vokse op med sikre og familievenlige omgivelser.

• Lave produktionsomkostninger.

fordele ved Minkavl pÅ island

af einar e. [email protected]

35nr. 1 janUar 2010

Island vil gerne tiltrække udenlandske minkavlere, som vil

etablere produktioner på øen. Einar E. Einarsson skriver i næste

nummer af dette blad om økonomien i islandsk pelsdyravl.

den bedste kvalitetsgruppe, Platinum,

hvorimod over 10 procent af skindene

var i Platinum-kvalitet der i 2008 og

2009, og det må siges at være meget

gode fremskridt. I takt med at kvalite-

ten er steget, er skindene også blevet

større – og med samme hastighed som

hos danske avlere, der jo anses som de

førende på pelsmarkedet.

islanD i Herning

Islandske minkavlere er blevet konkur-

rencedygtige på markedet med store

kvalitetsskind. Islandsk minkavl er i

vækst og gør sig godt på den internatio-

nale scene, hvilket gør landet til et godt

sted at placere minkfarme.

Der er mange fordele for udenlandske

minkavlere ved at bosætte sig på Island.

’Invest in Iceland Agency’ vil på Lands-

udstillingen i Herning 25.–27. marts pro-

movere islandske fordele ved pelsdyravl.

Efterfølgende vil der blive holdt møder

for avlere fra de førende pelsproduce-

rende lande med det formål at vække

interessen for etablering af pelsdyravl på

Island. I næste udgave af Dansk Pelsdyr-

avl ser vi nærmere på økonomien i den

islandske minkproduktion.

uDvikling i PelskvaliTeT over De senesTe Fire År

HyppigHed i % af de Tre MesT alMindelige Typer for regUlÆre Hanskind i de To gode kvaliTeTsgrUpper, plaTinUM og bUrgUndy, soM sÆlges Hos kopenHagen fUr.

farveType

Handskind

island danMark forskel MelleM landene

2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009

MaHogany 38 54 75 71 84 85 89 88 -46 -31 -14 -17

brown/glow 45 57 73 74 83 84 87 86 -38 -27 -14 -12

Hvid 31 44 72 71 81 83 92 88 -50 -39 -20 -17


akTuelT

af ole b. [email protected]

af sØren gerslØ[email protected]

leveranDøraFDelingen

kalenDer 22. januar Til 26. FeBruar 2010

dag daTo TeksT

fredag 29. janUar sidsTe TilMelding for besØg pÅ kopenHagen fUr Under febrUar-aUkTionen

Tirsdag Til fredag

2. febrUar 5. febrUar efTersyn pÅ kopenHagen fUr

Tirsdag 2. febrUar generalforsaMling i fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

onsdag 3. febrUar generalforsaMling i sjÆllands pelsdyravlerforening

Torsdag 4. febrUar generalforsaMling i nordjyllands pelsdyravlerforening

fredag Til Tirsdag

6. febrUar 9. febrUar aUkTion pÅ kopenHagen fUr

Torsdag 25. febrUar generalforsaMling i MidTjyllands pelsdyravlerforening

fredag 26. febrUar febrUar nUMMereT af dansk pelsdyravl UdkoMMer

inDleveringsFrisTer Til aPril-aukTionen 2010

aPril 2010opsaMling sidsTe frisT frisT nr.

Tirsdag 19/01 11 onsdag 20/01 brown/glow H kvoTa 2

brown/glow T kvoTa 1

pasTel H + T

silverblUe H + T

sappHire H + T

Tirsdag 26/01 12 onsdag 27/01 brown/glow T kvoTa 2

MaHogany H + T kvoTa

blaCk H + T kvoTa

Tirsdag 16/02 13 onsdag 17/02 blÅrÆve

kaniner

UdsTillingsskind og

sTore bUndTer

37nr. 1 janUar 2010

Ligningsrådet har i december fastsat vej-

ledende fremstillingspriser for pelsdyr

for indkomståret 2009.

Pelsdyravlere, der anvender kalender-

året som regnskabsår, skal benytte de

fremstillingspriser, der er fastsat ved ka-

lenderårets udgang. Anvendes et andet

indkomstår end kalenderåret (forskudt

indkomstår), skal de fremstillingspriser,

der sidst er offentliggjort forud for regn-

skabsafslutningen, benyttes.

For pelsdyravlere gælder følgende vejle-

dende fremstillingspriser for 2009:

Kopenhagen Fur er klar til at få besøg

af mange medlemmer under februar-

auktionen.

Hvis du ønsker at besøge auktionen,

skal du altid være tilmeldt i forvejen.

Vi åbnede for tilmelding allerede den

4. januar, og med en maks. kapacitet på 750 besøgende pr. dag har det væ-

ret efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig via hjemmesiden

og der se, hvilke dage vi fortsat har

pladser, eller du kan tilmelde dig ved

at ringe til Avlerservice på

tlf. 43 26 12 55.

En række af lokalforeningerne har

arrangeret tur til auktionen. Hvis du

deltager i en sådan tur, skal tilmeldin-

gen ske direkte til lokalforeningen og

ikke til Kopenhagen Fur.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 29. januar.

Der vil i år ikke blive arrangeret bustu-

re med besøg på Kopenhagen Studio,

fordi Kopenhagen Studio fremover har

en permanent stand i Hal 1. Standen er

åben på alle salgsdage fra kl. 9 til 16,

og her kan du møde repræsentanterne

fra Kopenhagen Studio og se prøver

på det sidste nye inden for pelsmoden.

MeDleMsBesøg unDer FeBruar-aukTionen

vejleDenDe FreMsTillingsPriser For 2009

dyr pris

Mink, HerUnder avlsdyr, dyr Til pelsning saMT skind 136 kr.

CHinCHilla 92 kr.

blÅ- og sØlvrÆve, HerUnder avlsdyr, dyr Til pelsning saMT skind 270 kr.

Unger Under 3 MÅneder 0 kr.

De vejledende fremstillingspriser er uændrede i for-

hold til 2008.


nye regler for delegeredes

delTagelse

Dansk PelsDyravlerForenings

generalForsaMling 2010generalForsaMling i MessecenTer

Herning, varDevej, Herning

FreDag Den 26. MarTs 2010 kl. 09.30

Med henvisning til foreningens vedtæg-

ter indkalder Dansk Pelsdyravlerforening

herved til ordinær generalforsamling, der

afholdes fredag den 26. marts 2010

i Messecenter Herning, Vardevej,

Herning.

Forslag, der af medlemmerne ønskes

behandlet på generalforsamlingen, skal

være formanden i hænde senest 1. marts

2010.

arrangeMenT og DagsorDen

Til generalforsamlingen vælges der i alt

170 delegerede. Fortegnelsen over disse

bringes i marts-nummeret.

Til de valgte delegerede vil der medio

februar blive udsendt dagsorden, bilag

og tilmeldingsblanket.

Ifølge lovene har ethvert medlem af

Dansk Pelsdyravlerforening adgang til at

overvære generalforsamlingen, og alle

aktive medlemmer kan deltage i for-

handlingerne; kun delegerede og Dansk

Pelsdyravlerforenings bestyrelse har

stemmeret.

Adgang til generalforsamlingen efter til-

melding og mod forevisning af adgangs-

kort.

Kl. 09.30: Mødet åbnes

1. Velkomst ved formanden

2. Valg af ordstyrer og 4 stemmetællere

3. Årsberetning ved formanden, Kaj Kristen-

sen

4. Virksomhedsberetning ved adm.direktør

Torben Nielsen

5. Regnskab for 2008/2009

6. Fastsættelse af kontingent for aktive

medlemmer

7. Fastsættelse af godtgørelser for rejse- og

opholdsudgifter

8. Fastsættelse af honorar og mødegodtgø-

relse

9. Valg af bestyrelsesmedlem.

Lars Eilertsen afgår efter tur

10. Valg af suppleant til bestyrelsen.

Kent Troldtoft Pedersen afgår efter tur

11. Valg af statsautoriseret revisor samt 2

kritiske revisorer

12. Indkomne forslag

13. Eventuelt

Kl. 13.00: Generalforsamlingen slutter med

frokost

Hvis du ønsker at deltage i generalforsamlingen som ikke-delegeret, bedes du udfylde denne

kupon og indsende den til Kopenhagen Fur, att. Eva Andersen, eller via avlersiden på

www.kopenhagenfur.com, senest den 15. februar. Herefter vil du få tilsendt en tilmeldingsblanket

til de forskellige arrangementer i forbindelse med mødet.

forelØbig dagsorden Til dp´s

generalforsaMling 26. MarTs 2010

kUn for ”ikke-delegerede”

ikke-DelegereT

Navn:

Adresse:

Kontonr. hos Kopenhagen Fur:

Telefon nr.

39nr. 1 janUar 2010

DelegereDeTil Dansk PelsDyravlerForenings generalForsaMling

FreDag Den 26. MarTs 2010

MessecenTer Herning, varDevej i Herning

Forslag der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 1. marts 2010

Landsdelsforeningerne afholder deres

generalforsamlinger i løbet af februar,

hvorfor navneliste med de delegerede

først kan blive offentliggjort i marts-

nummeret af Dansk Pelsdyravl.

De delegerede, som vælges på Lands-

delsforeningernes generalforsamlinger,

indkaldes hermed som delegeret til

Dansk Pelsdyravlerforenings generalfor-

samling fredag den 26. marts 2010

kl. 09.30, Messecenter Herning, Varde-

vej, Herning.

I henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings

vedtægter – § 10, udgør antal delege-

rede 250, dog max. 10% af de aktive

medlemmer. Delegerede fordeles mel-

lem landsdelsforeningerne i henhold til

de-res medlemstal pr. 1. november. Ved

generalforsamlingen den 26. marts 2010

vil der således være i alt 170 delegerede.

Medlemstal samt fordeling af delege-

rede er anført nedenfor.

De valgte delegeredes funktionsperiode

løber fra 15. februar til 14. februar.

De delegerede vil tillige blive indkaldt

skriftligt af Dansk Pelsdyravlerforening,

når navnene kendes. Iflg. landsdelsfor-

eningernes love skal valg af delegerede

til foreningens generalforsamling finde

sted inden 15. februar.

Mødediæter og rejsegodtgørelse bliver

refunderet ved indsendelse af rejseaf-

regning.

MeDleMsTal saMT ForDeling aF DelegereDe er anFørT neDenFor.

sjÆllands pelsdyravlerforening

117 MedleMMer 11 delegerede

nordjyllands pelsdyravlerforening


MidTjyllands pelsdyravlerforening


fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening


i alT 1703 MeDleMMer 170 DelegereDe


Dansk PelsDyravl

annoncePriser gælDenDe Fra 1. januar 2010. alle Priser er ekskl. MoMs

Tekniske DaTa

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

TrykTeknik oFFseT

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annonceMaTeriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalg

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

TeksTsiDeannoncer: Priser PÅ FasTe ForMaTer

sTørrelse HøjDe x BreDDe Pris

1/1 side 253x182 MM 13.300

1/1 side Til kanT 297x210 MMplUs 3MM Til beskÆring

14.300

1/2 side 124,5x182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5x89 MM

60,25x182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25x89MM 3.200

dobbelTside Til kanT

253x400 MM plUs 3MM Til beskÆring

25.500

bagside speCielT forMaT

14.300

ovennÆvnTe priser er for TrykklarT MaTeriale

FarveTillæg

Alle priser er inkl. farver

genTagelsesraBaT

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet

betaling af hele ordren efter første

indrykning opnås yderligere rabat på

5 pct.

ruBrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.

com på avlersiden.

41nr. 1 janUar 2010

norDjyllanDs PelsDyravlerForeningslanDsDelsuDsTilling

Mink & cHincHillaHolDes PÅ HoTel søParken i ÅByBroFreDag Den 12. FeBruar kl. 13.00 – 17.30

PrograM:13.00 – 17.30 Udstillingen er åben17.00 Karakteristik af udstillingen17.30 Skindene må afhentes18.00 Fællesspisning med uddeling af ærespræmier.

Buntmager Ole B. Christensen vil være tilstede under udstillingen og fremvise pelse.

Tilmelding til spisning til Mette Mellergaard, Landscentret | Pelsdyr på tlf. 87 40 52 31 eller mail til [email protected] senest den 10. februar.

inDlevering aF MinkskinD TirsDag D. 9. FeBruar 2010 PÅ:Indleveringscentralerne: kl. 13.00 – 14.00Hotel Søparken: kl. 15.00 – 17.00

Udstillingsregler kan ses i oktober nummeret af Dansk Pelsdyravl 2009.

Der vil være MuligHeD For aT uDsTille TæveskinD i 5-skinDsBunDTer eFTer FølgenDe regler:Kvalitet: Enkeltskindsbedømmelse efter normal skala med max. 25 pointStørrelse: Minimum størrelse 2 og ingen pointFarve/renhed: Skal repræsentere typen rigtig, max 75 point og spring på 10 pointEnsartethed: Ensartethed i farve/renhed, max 75 point og spring på 10 pointTypepræg: Ensartethed i kvalitet, dvs. uld, hårlængde og overflade, max 75 point og spring

på 10 point

Den bedste udstiller vil blive kåret ud fra gennemsnittet af kvalitetspoint på de bedste 4 bundter, avleren udstiller i hanskind.

HolDkonkurrencen aFvikles soM TiDligere År.Priser: Mink 3-skindsbundter kr. 100,- + moms Mink 5-skindsbundter kr. 100,- + moms Chinchilla kr. 25,- + moms

Skindudvalget i Nordjyllands Pelsdyravlerforening

skinDuDsTillinger


navnenyT

Den 30. december blev Bjarne Peder-sen 50 år. Det var planen, at Bjarne efter endt skolegang skulle i lære som bager, men det passede ikke sammen med, at der også skulle køres cykelløb i weekender. Cyklingen trak det læng-ste strå, og lærepladsen blev droppet.

Bjarne kom i stedet til at arbejde for sin onkel, som var pelsdyravler. Her blev Bjarne bidt af pelsdyravlen. I 1983 startede Bjarne sammen med sin bror John med 800 minktæver, som de passede i fællesskab, men da krisen kom sidst i firserne blev der reduceret i minkbestanden og Bjarne måtte ud på arbejdsmarkedet igen. Han kom til Oxford i Hjørring, som lavede kiks og småkager, så lidt bageruddannelse har han da fået.

Trangen til at blive selvstændig pels-dyravler var stor, og han etablerede derfor sin egen minkfarm på 1.800 tæ-ver på Bettevej i Tversted. I 2007 blev minkfarmen på Bettevej afhændet, og han arbejdede i en kort periode på en fiskefabrik i Hirtshals. Bjarne købte

i 2009 en minkfarm på 1.100 tæver i Sindal.

Bjarne er en ægte nordjyde, han er stædig, ihærdig, loyal og samtidig en behagelig og rålle fyr - derfor hører han til i Nordjylland, også hvad sprog angår. Bjarnes fritidsinteresser er stadig cykling, og gerne i de stejle alper hvor der jævnligt rejses hen, for at prøve kræfter med Tour de Frances etaperne. Derudover går han gerne til madlavning om vinteren, vores bestyrelsesmøder i NP er ligefrem planlagt efter, at Bjarne kan komme på aftenkursus.

Bjarne har siddet i NP’s bestyrelse i en længere årrække. Han har især gjort et stort arbejde i vores plasmacytose-udvalg. Han har været en af de store drivkræfter, blandt andet når der skulle tænkes nye tanker, og når der skal deltages i et af de efterhånden mange plasmacytosemøder, der er afholdt i Nordjylland for at få en fælles strategi for bekæmpelse af denne sygdom. Bjarnes farm er flere gange

blevet ramt af plasmacytose, og han har derfor måtte sanere som så mange andre avlere i NP. Selv hans nyindkøbte farm er i år saneret, fordi den ligger i et område, hvor der har været tilbagefald.

Bjarne har været formand for vores skindudvalg i 2 år, uden at have haft en fortid som dommer. Han er ikke skindnørd som andre i udvalget ofte er, han er mere den der får tingene planlagt grundigt.

Bjarne, du ønskes hjertelig tillykke med fødselsdagen, og tak for et godt samarbejde, og alt godt fremover for dig og din familie.

Karsten Beltoft Jørgensen Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Bjarne PeDersen50 År

navnenyTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

43nr. 1 janUar 2010

Den 4. februar 2010 kan

Annette Hindborg fejre 25

års jubilæum hos Kopen-

hagen Fur.

Annette læste engelsk på Handels-

højskolen i København og blev ansat i

faktureringen under faktureringsleder

Hanne Andreasen, som havde brug

for ekstra hjælp under auktionerne.

Dengang tastede man alle lotnumrene

ind for at kunne fakturere, så det var

et stort arbejde, der skulle gøres hur-

tigt og omhyggeligt. Og Annette gav

ikke op, selv om bunkerne var store –

hvis højre hånd blev træt, brugte hun

bare venstre hånd. Da Shippingafde-

lingen senere blev oprettet, med Birte

Gomez som daglig leder, fortsatte

Annettes ansættelse i denne afdeling.

Senere har Annette været med hele

vejen med de organisationsændrin-

ger, der har fundet sted og er nu ansat

i Kundeafdelingen som økonomias-

sistent med daglig kundekontakt.

Annette har oplevet it-udviklingen tæt

på; selv om Kopenhagen Fur sælger

mange flere skind, er der færre ansatte

til det samme arbejde i faktureringen.

Annette er et kendt ansigt og meget

aktiv i virksomheden. Hun har deltaget

i mange udvalg, bl.a. Arbejdsmiljøud-

valg og Sikkerhedsudvalg. Annette er

også intern auditor og kommer derfor

rundt i virksomheden og møder kolle-

gerne. Under auktionerne har Annette

ansvar for faktureringen sammen med

sine kolleger i Kundeafdelingen.

Annette er desuden tillidsrepræsen-

tant og også formand for HK-klubben

på Kopenhagen Fur, og hun sidder

derfor også som repræsentant i SU.

Annette gør et stort stykke arbejde for

at vejlede kollegerne og hjælper dem

gerne i alle de an-sættelsesrelaterede

spørgsmål, der kan opstå på en ar-

bejdsplads.

Kopenhagen Fur ønsker Annette til

lykke med jubilæet og ser frem til

fortsat godt samarbejde i mange år

fremover.

Brian Tufvesson

Tak!

Det er med stort vemod, at jeg skal

sige farvel til en arbejdsplads, som

har været fantastisk igennem alle

disse 42 år. Men det er også med stor

glæde, at jeg kan se tilbage på alle

disse år. Tænk på, hvor privilegeret

jeg har været. Som sagt har det været

en fantastisk arbejdsplads med gode

kollegaer og gode leverandører i både

ind- og udland, som jeg igennem alle

årene har haft et fantastisk forhold til.

Jeg har været med til en udvikling,

hvor dansk pelsdyravl er gået fra at

være en nicheproduktion til at være

verdens største og bedste. Jeg har

været så heldig at være en del at et

godt team, som har præget denne

udvikling. Da jeg startede, var der

ca. 6.000 avlere mod ca. 1.700 i dag.

Vi skulle opsortere ca. 3 mio. skind,

imod nu ca. 18 mio. Undervejs har jeg

været med til at afholde 210 auktio-

ner, hvor der er blevet solgt ca. 450

mio. minkskind til en værdi af ca. 90

milliarder kr.

For nogle år siden var jeg til en pels-

dyravlers 50 års jubilæum. Han kunne

lige som jeg se tilbage på et fantastisk

liv med pelsdyr, man han havde ikke

fantasi til at se så langt frem i tiden

som 50 år. I dag har vi verdens bedste

minkproduktion, verdens bedste

organisation, salgssted og sortering.

Pas på erhvervet, værn om disse fæl-

les værdier, udvikl det og bliv bedre

– så ser fremtiden lys ud.

Til slut vil jeg takke for det store frem-

møde til min afskedsreception. Mange

tak for de fine gaver jeg har modtaget.

Jeg vil ønske dansk pelsdyravl og

Kopen hagen Fur alt mulig held og

lykke fremover.

Iwan Santin

anneTTe HinDBorg25 Års juBilæuM

aFskeD MeD iwan sanTin


HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf. 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S tlf. 7565 0211

Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. 7565 0211

KØB -SALG – VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.

Tlf. 2047 8822 – 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

avlsDyr

Parrede tæverSælges i wildmink, sort og pearl. God kvalitet med en høj velvet%, evt. salg af hele pearl stammen. Gør en god handel som du kan stole på.Jonas Mikkelsen, ThyTlf. 4083 4551

Parrede tæverParrede tæver med høj velvet% sælges i typerne: Mahogany, Pearl og Silver. Naabjerg mink V. Flemming E Madsen Tlf. 5127 3733Mail: [email protected]

køB og salg

FodermaskineHG Feeder 1200 kg. med portionering, årg. 2007, 1028 timer, pris kr. 89.800.Tlf. 5095 1134

Sælges8 tons slamsuger m. hydr. omrører (bundfælder ikke) 25.000. 400m 350 mm gyllerender m. div. beslag 35 kr.m. 2 rk. haller kan afhentes incl. tag-render, q.vex tørreanlæg incl. 960 gøl studser 4000. [email protected]. 4053 0026

SælgesPga ophør sælges 10 stk haller 2-ræk-ker 25 fag med gyllerender og meget godt inventar + div. Fodermaskine mc 600, 2500 timer med portionering. Tlf. 2032 3512

Købes6 rum redekasser + bure købes. Sskal være i rimelig stand. kontakt: Peter VestergaardTlf. 3113 9383

KøbesRistebånd, t4 XL flåbænkTlf. 3025 5570

Købes500 brugte 6 rums redekasser 9x12 med ruser og forlågerIb NielsenTlf. 4041 8002

MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings– og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 – 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100

Diverse

Maskinreparation. Konstruktion, opbygning og rep. af al slags materiel. Specialist i bl.a. Soffie. JeTeknik.Tlf. 2293 6670E-mail: [email protected]

Arbejde søgesJeg er en ung fyr på 22. Frisk og udadvendt med godt humør, der søger fast arbejde i silkeborg-området. Jeg har godt 8 års erfaring inde for min-kerhvervet, + faglært landmand med mink som spicale. Ud over det har jeg rejst 10 mdr som guide for Bravo Tours, hvilket har givet mig en god måde at arbejde sammen med menne-sker på. Har dette fanget din interesse kan jeg kontaktes på 40372444, Stef-fan Svendsen

Rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Vaccination og blodprøver Blodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s VikarerGudumsvej 1, 7600 StruerTlf.: 9748 4874 - 2331 0381

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

Hvidløgspulver_NY.pdf 1 11/01/10 10.07

45nr. 1 janUar 2010

TJEN PENGE. TJEN PENGE.

HVIDLØG TIL DINE MINK!

For sundhedens skyld.

Har du købt hvidløg til dine mink i år?

Hvis ikke, så bør du gå ind på

www.PET-GOURMET.DK

eller ringe på tlf. 98 91 01 33

så kan du se eller høre om

hvor mange penge du kan tjene

ved brug af pet-gourmet hvidløg.

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

Pelsning

PelsningValsted Pelseri takker for en god og veloverstået pelsningssæson. Vi starter pelsning af forårshanner den 20.marts 2010.Kontakt Michael SecherTlf. 2034 6308www.valsted-pelseri.dk

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 HirtshalsTlf. 2082 7235

Hel– el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik SimonsenTlf. 6175 9211 – 5946 2710

PelsDyrFarMe

Minkavler - se herMinkfarm med stor bolig sælges. Eget pelseri, gyllebeholder og render fra 2008.Aars Mægleren - tlf. 7025 5025www.aarsmaegleren.dk

Sommerfarm søgesLeje af farm, inklusiv evt. pasning af dyr, min. 4.000 burrum. Eventuelt flerårig aftale.Birkekær MinkTlf. 2095 4440

Arbejde søgesJeg er en ung fyr på 22. Frisk og udadvendt med godt humør, der søger fast arbejde i silkeborg-området. Jeg har godt 8 års erfaring inde for min-kerhvervet, + faglært landmand med mink som spicale. Ud over det har jeg rejst 10 mdr som guide for Bravo Tours, hvilket har givet mig en god måde at arbejde sammen med menne-sker på. Har dette fanget din interesse kan jeg kontaktes på 40372444, Stef-fan Svendsen

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144

Tvis Mink ApS 9743 5659

Vi tilbyder at flå, skrabe, tane, tørre eller helpelse dine mink.

Ring og få et godt tilbud

Tvis Mink I Pelseri

Professionelt håndværk siden 1980

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858


Dansk PelsDyravlnÆsTe nUMMer af bladeT UdkoMMer FreDag Den 26. FeBruar 2010

Vinderne af Dansk Pelsdyravls julekrydsogtværs

er blevet udtrukket. Antallet af besvarelser var som

altid meget højt.

Kodeordet var: Et barn er født i Betlehem

1. præmie: en halskæde af mink:

Poul-Erik Mathiesen, Esbjerg

2. præmie: en broche af mink:

Poul Holst Mortensen, Læsø

3. præmie: hjertenøglering i mink:

Lillian Thomsen, Vejen

Vinderne har fået tilsendt præmierne

vinDere aF Dansk PelsDyravls julekryDs

GENERALFORSAMLINGER I LANDSDELSFORENINGERNE 2010

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening: Tirsdag den 2. februar 2010, kl. 14.00

Markedsrestaurationen, Brørup

Sjællands Pelsdyravlerforening:

Onsdag den 3. februar 2010, kl. 19.00

Osted Kro

Spisning kl. 18.15

Nordjyllands Pelsdyravlerforening:

Torsdag den 4. februar 2010, kl. 19.00

Hotel Søparken, Aabybro

Spisning kl. 18.00

Midtjyllands Pelsdyravlerforening: Torsdag den 25. februar 2010, kl. 14.00

Pelsdyrcenter Vest

47nr. 1 janUar 2010

RotorklipperHalmudlægger

KalksprederGårdrive

Højtryksrenser Gravearm

Sakserive

Container

Over 100 forskelligeredskaber på lager.

Den lille hjælper med mange arbejdsområder f.eks.:

• Fodring• Halmudlægning• Kalkspredning• Læsning•• Gravning• Fejning

Kom til Sorring og se alle modellerne og det store redskabsprogram. Vi har det hele på lager. Du får selvfølgelig din kørsel godtgjort når du køber en maskine.

NYHED!!!Dobbelt Halmrive

Årlig besparelse på flere hundrede arbejdstimer!!

Ny model

90 % større

brydkraft

- den bedste investering på farmen..

SORRING MASKINHANDEL A/S - JYLLAND/FYN: Tlf.: 86 95 75 22 - SJÆLLAND/ØERNE Tlf.: 59 65 60 37

www.sorring-maskinhandel.dk [email protected]

Se også vores store udvalgaf brugte maskiner på.www.sorring-maskinhandel.dk

staldkatog


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

November/December tilbud 2009

Tid til Tråd Hos Jasopels har vi fokus på tråd. Derfor har vi valgt kun at samarbejde med Arcelor Mittal, der producerer markedets bedste tråd. Tråden lever fuldt op til Jasopels’s krav til trådvarer, hvoraf vi producerer unikke produkter til pelsdyravlerne over hele verden.Vi leverer både samlede og usamlede bure – uanset hvilken løsning der vælges, leverer vi naturligvis fragtfrit i hele landet.

Kontakt en af vores sælgere for et uforpligtende tilbud!

KANONTILBUD

Skindryster model JasopelsFør pris DKK. 19.900,00 Nu pris DKK. 12.900,00

Strygemaskine m/2 børsterFør pris DKK. 16.900,00 Nu pris DKK. 9.900,00

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl, januar 2010

Documents