dansk pelsdyravl, jan. 2009

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#1 januar 2009

nyt sorteringsanlæg / Undersøgelse af rørsortering / tjek på Miljøkravkongeligt freMstød / ChinChilla hitliste / sUCCes bygget på Medarbejdere

samsPil over sorteringen

røntgensyn På skinDene

2 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Bestyrelse

FormanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

næstFormanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

koPenhagen Fur

aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salgsDirektør:Erik Neergaard, Tlf.: 4326 1201

økonomicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

kommunikationscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsForeninger

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549 Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504

Dansk lanDBrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalget For PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Børge Junge, Tlf.: 7558 5195 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik MøllerDir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: [email protected]

norDjyllanD:Agronom: Hans Jørgen Risager Dir.: 8740 5236 / Mobil: 4053 5599. E-mail: [email protected]

miDtjyllanD:Agronom: Vilhelm Weiss. Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: [email protected]

Fyn og syDjyllanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

sjællanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

avl / genetik og management:Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: [email protected]

Biolog Henrik BækgaardDir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702E-mail: [email protected]

Biolog Peter Foged LarsenTlf. 87405239/Mobil 30921700E-mail: [email protected]

FoDer: Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: [email protected]

Agronom Mette Line ChristiansenDir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703E-mail: [email protected]

anDre

ræveavlerForeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

norDjyllanDs chinchillaForeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

miDtjyllanDs chinchillaForeningFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen, Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sjællanDs chinchillaForeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veterankluBFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr laBoratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

Danmarks FøDevareForskningHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 7234 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 7234 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

Det Politiske FoDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaBoratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

nr. 1 janUar 2009 3

koPenhagen Fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

Fax 4326 1126

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

71. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

Fax 4326 1069

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

anoncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Bladet udkommer 8 gange årligt i et oplag på

4000 eksemplarer.

løsaBonnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDuktion og tryk

Datagraf A/S

ForsiDe Foto

Peter Andersen sorterer til daglig skind hos

Kopenhagen Fur, men under livdyrsorteringen

var han i marken for at sortere levende dyr.

Her hos Jens Iversen.

Foto: Jan Høst-Aaris

ISSN 0011-6424

inDholDsFortegnelse

leder: økonoMisk krise og reCession 5

nyt sorteringsanlæg er klar til brUg 6

et røntgensyn på skindsorteringen 9

Min sUCCes skyldes gode Medarbejdere 10

få tjek på Miljøkrav og farMbehov 15

hvornår skal jeg spørge koMMUnen oM lov? 16

saMspil over sorteringen 18

fokUs på kvalitet i avlsarbejdet koster ikke ekstra 22

røre oM livdyrsorteringen 23

rørsortering, et godt alternativ til fældesortering 24

prinsesse Marie i front for rUssisk erhvervsfreMstød 28

avlerserviCe 30

indleveringsfrister for aUktionen i april 32

opnå højere salgsproCenter 33

deMonstration af gyllesepareringsanlæg 35

generalforsaMling i dansk pelsdyravlerforening 36

navnenyt 38

ChinChilla hitlisten 2007/08 40

datoer for generalforsaMlinger landsdelene 46

vindere af jUlekrydsen 46


Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | 7500 Holstebro | Tlf. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | [email protected] | www.minkpapir.dk

De fleste avlere er nu på den anden side af

pelssæsonen, men der er stadig pelserier som

anvender FIX-Monorail systemet. Vi foranledi-

ger gerne et besøg på et pelseri nær dig hvis du

er interesseret i at se systemet LIVE.

Ønsker du at afprøve systemet, er der også

god mulighed for det. I vores showroom i Bor-

bjerg kan du medbringe dine egne skind, som

du selv kan tane på vores FIX-Monorail anlæg.

Kontakt os allerede idag og aftal en tid.

FIX-2 Away

FIX-2 OffFIX-2 On

FIX-Train

FIX-2 Tail

FIX-2 Water Brush

FIX-T200 DeLuxe

FIX-2 Mover

FIX-Monorail | LIVE 2009

Se mere om de enkelte maskiner på: www.minkpapir.dk/fix-monorail

Henrik PalsgaardSalgschef

Tlf. 4028 9121

Kim HjelmEksportchef

Tlf. 2923 9764

nr. 1 janUar 2009 5

Ordene krise og recession har i de se-

neste måneder været brugt i et omfang,

der påvirker stemningen og humøret

inden for alle brancher i alle lande

verden over og dermed også de fleste

mennesker. Rigtig mange er blevet ramt

af konsekvenserne gennem mistede

formuer, værdiforringelse af ejendomme

og virksomheder, mistet afsætning for

produkter til lønsomme priser, mistet ar-

bejde med mere. Og vi har alle sammen

meninger om, hvor mange forskellige

ting, der har været årsag til den situa-

tion, verdenssamfundet er kommet i. Det

skete kan som bekendt ikke laves om

med tilbagevirkende kraft, men skaderne

kan forsøges mildnet ved at gennem-

tænke den situation, man hver især er

kommet i.

For vores branche findes der heller

ingen lette løsninger. Ingen ved, hvornår

de økonomiske hjul kommer ned på det

niveau, hvorfra de igen begynder at

sætte hastigheden op. Pelsdyrerhver-

vets sidste krise var i perioden 1988/89

til 1993/94, hvor verdensproduktionen

blev halveret ved at mange stoppede,

mens andre reducerede i større eller

mindre grad. Dengang var situationen

en stor produktionsudvidelse gennem

1980’erne kombineret med en større og

større antipels-kampagne.

I dag er situationen, at vores produkt i

alle afskygninger er særdeles velanskre-

vet, og det benyttes i stigende omfang

som en del af flere og flere former for

beklædning. Altså i moden som aldrig

før. Men den økonomiske krise har

fået forbrugerne overalt i verden til

at være tilbageholdende og købe lidt

mindre, end de måske har råd til. Og

det er ikke kun i Europa og USA, der

er tilbageholdenhed. Også på vores

største markeder, Kina og Rusland, er

kunderne tilbageholdende, selvom vores

håb i skrivende stund - med meget lave

temperaturer i disse lande - er et noget

bedre salg end hidtil.

Bestyrelse og ledelse får i øjeblikket

mange henvendelser fra medlemmer

med spørgsmål til den nuværende

situation og om vores syn på fremti-

den. Ingen er i stand til at sige noget

om længden af perioden med vigende

prisniveau. Om det tager et, to eller tre

år vides ikke. Men jeg er personligt ikke i

tvivl om, at vores produkt igen kommer i

tilfredsstillende kurs, således at pelsdyr-

avl atter bliver en sund forretning. Vi har

haft 13 til14 år med et fornuftigt prisni-

veau, og vi må vel også indrømme, at vi

undertiden har knebet os selv i armen

med spørgsmålet: ”Hvornår får vi lidt

modvind?”. Der er ikke mange brancher,

der har oplevet så lang og stabil en

periode.

Den lave salgsprocent og det vigende

prisniveau på såvel december-auktioner-

ne som på det åbne skindmarked har al-

lerede medført, at pelsdyravlere overalt

i verden har nedsat deres produktion.

Nogle få har valgt at stoppe, andre har

tilpasset deres produktion, mens mange

har valgt at afvente februar-auktionerne,

før de tager beslutning om næste års

produktionsstørrelse. Jo hurtigere der

kommer den rigtige balance mellem

udbud og efterspørgsel, des hurtigere

begynder solen igen at skinne på danske

pelsdyravlere.

Derfor gælder det om at trimme om-

kostningsniveauet - uden at det går ud

over kvaliteten i produktionen - og at

finde den produktionsstørrelse, man kan

overleve på, således at man er med, når

gode tider vender tilbage.

Godt Nytår.

leDer

af erik Ugilt [email protected]

økonomisk krise og recession


nyt sorteringsanlæg er klar til Brug

Den er 36 meter lang, 7 meter bred og

3 meter høj. Den drives fremad af 100

el-drevne servomotorer, og når den i

slutningen af januar har indtaget sin

plads som en del af skindsorteringen, vil

tusindvis af små pærer blinke i kontrolle-

rede mønstre fra maskinens styretavler.

Efter et års planlægning og derefter et

års konstruktion er Kopenhagen Furs

nye sorteringsanlæg til minkskind så

godt som klar til at indgå i produktionen.

Med den i familien bliver afdelingen i

stand til at farve- og renhedsgradssor-

tere 20 millioner minkskind på en sæson,

og holder planen er maskinen fuldtids-

medlem af skindsorteringen efter en

indkøringsperiode på tre uger.

- Det er, hvis alt spiller. Der kan godt

være ting, der får det til at trække lidt

ud, men der er ikke noget, der tyder på

problemer, siger maskiningeniør Janus

Tappert.

Og når alt så spiller, har Produktionsaf-

delingen fået et anlæg, der kan sortere

5.000 skind i timen imod 1.200 i dag.

Selv om kapaciteten på de eksisterende

anlæg faktisk er på 2.500 skind i timen,

er virkeligheden sådan, at maskinope-

ratøren er nødt til at bruge så meget tid

på at lægge skindene ordentlig til rette

i vognene, at den reelle sortering falder

til 1.200 skind i timen. Det nye anlæg er

i stand til at aflevere skindene i vognene

De seneste par år har Kopenhagen Furs udviklingsafdeling arbejdet på et nyt sorteringsanlæg, der er konstrueret smartere end nogen anden sorteringsmaskine. Om ganske kort tid er den klar til brug.

af MiCk [email protected]: jesper ClaUsen

sortering

nr. 1 janUar 2009 7

Kopenhagen Furs nye sorteringsanlæg har

30 stationer, og der kan foretages diverse

skindmålinger i begge ender af anlægget. Midt

på anlægget er der lavet en ”truck-korridor” med

plads til, at en gaffeltruck kan passere.

på en så kontrolleret måde, at opera-

tøren ikke behøver at spilde tid på at

stoppe maskinen for at lægge skindene

ordentligt på plads.

En anden væsentlig forskel er, at det nye

sorteringsanlæg har 30 stationer, altså

30 pladser, hvor en tom vogn kan stå og

blive fyldt op med sorterede skind. De

”gamle” anlæg har kun 10 stationer, og i

en sortering af for eksempel brune skind,

som maskinsorteres i seks farver og fire

renhedsgrader, er det på en gammel

maskine nødvendigt at sende skindene

igennem flere gange. Med 30 stationer

kan samtlige 24 variationer af en farve-

og renhedssortering af brune skind

varetages på én og samme køretur.

- Der er selvfølgelig en kæmpe produk-

tionsgevinst ved det, siger produk-

tionschef Jesper Lauge Christensen og

tilføjer, at der også på kvalitetssiden er

forbedringer i vente:

- Noget af det, der er vanskeligt, er at få

de otte nuværende farveanlæg til at se

ens på skindene. Det er meget nem-

mere at styre kvaliteten på ét anlæg,

siger han og forklarer, at temperaturer

og lysforhold i de haller, hvor sorte-

ringsanlæggene står i dag, kan variere

en anelse, og det betyder utrolig meget,

når det gælder en ensartet automatisk

skindsortering i farver og renhedsgra-

der.

en svær størrelse

Også på andre områder er skind et

”besværligt” materiale at håndtere i en

produktionssortering.

- Nogle skind er hårde som træ, andre

er bløde som et silkeslips. Det er bare

sådan det er, siger projektleder i udvik-

lingsafdelingen Bo Palmer Nielsen, der

startede som sorterer på Kopenhagen

Fur – dengang Danske Pels Auktioner -

for 25 år siden.

Sådan en virkelighed giver store udfor-

dringer, når skindene skal håndteres

af maskiner, og det er en del af forkla-

ringen på, at Kopenhagen Fur i år 2001

besluttede, at udvikling og konstruktion

af nye maskiner skulle udføres af virk-

somheden selv.


Underleverandører bidrager stadig med

for eksempel el-arbejde og compu-

tersoftware, men kontrollen med et

anlægsprojekt er fra første tanke til

sidste miljøgodkendelse i hænderne på

udviklingsafdelingen.

- Vi har erfaringen, vi har fået bulerne.

Der er ingen grund til at få dem igen,

siger Bo Palmer Nielsen, der suppleres

af produktionschefen:

- Det er os, der skal sidde i toppen af

tårnet med det store overblik. Vores

erfaring er, at folk udefra undervurderer,

hvordan det er at håndtere skind, siger

Jesper Lauge Christensen.

et FremtiDssikret anlæg

Ved selv at stå for udviklingen af nye

maskiner bliver det også muligt at tænke

teknologien ind i en mere langsigtet

plan. Det nye sorteringsanlæg bygger

på et modulbaseret princip, der bety-

der, at maskinen kan varetage forskel-

lige sorteringer alt efter behov. Er der

for eksempel brug for at skifte mellem

længdesortering og farvesortering, kan

et måle-modul beregnet til at sortere

længde slet og ret trilles væk og byttes

ud med et modul, der kan sortere efter

farve.

På den måde tager modul-princippet

også højde for sorteringsteknologier,

som ikke engang er opfundet endnu. Når

en ny sorteringsteknologi - for eksempel

røntgen-teknologien der så småt er på

trapperne – er klar til at indgå i produk-

tionen, bliver den simpelthen bygget

op som et modul med hjul på, der kan

hægtes af eller på sorteringsanlægget,

når der er brug for det.

Modul-princippet har også den fordel,

at hvis en af de stationer, der afleverer

skindene går i stykker, kan den slås

fra produktionslinjen og gennemgå en

reparation, mens sorteringen fortsætter

på de andre 29 stationer. Produktions-

kæden på det nye anlæg er med andre

ord uafhængig af det svageste led,

hvorimod produktionen på de gamle

anlæg går i stå, hvis en enkelt funktion

sætter ud, fordi enhver mekanisme her

er afhængig af, at de andre mekanismer

fungerer.

Når det nye sorteringsanlæg om ganske

kort tid er klar til brug, begynder arbej-

det med at bygge den næste. Budget-

tet for sorteringsanlægget er på otte

millioner kroner, men allerede i næste

runde bliver det tal barberet væsentlig

ned, fordi Kopenhagen Fur selvsagt ikke

behøver at opfinde de samme teknologi-

ske tallerkener en gang til.

Foreløbig er der planlagt fem sorterings-

anlæg, og maskiningeniør Janus Tappert,

der er ankermand på projektet, forventer,

at alle fem anlæg er færdige i løbet af

to-tre år.

Maskiningenør Janus Tappert (tv.) og

produktionschef Jesper Lauge Christensen

har arbejdet med det nye sorteringsanlæg

i to år. I løbet af februar bliver det taget i

brug i produktionsafdelingen.

nr. 1 janUar 2009 9

et røntgensyn På skinDsorteringen

Om alt går vel, er Kopenhagen Fur klar til

at røntgenfotografere skind i sorteringen

fra næste sæson. Røntgenteknologien

giver mulighed for at måle flere ting på

én gang. Når teknologien er fuldt udvik-

let til brug i sorteringen, er det menin-

gen, at den samme måling skal bruges til

at måle længden af skindet, underuldens

tykkelse, hårlængden samt til at regi-

strere fejl på lædersiden.

- Med røntgenteknologien kan man se

igennem ting. Det er tydeligt at skille

læder, uld og hår fra hinanden, og så

giver det en mere robust måling, siger

projektleder i udviklingsafdelingen

Bo Palmer Nielsen og forklarer, at for

eksempel visionteknologi, som bruges

til farvesortering, kræver stor stabilitet.

Det kan forstyrre målingen, hvis der

er savsmuld i skindet, men det er ikke

et problem med røntgenteknologien. I

øvrigt er det ikke røntgen i samme skala

som på hospitalerne, hvor røntgenap-

paraterne bogstavelig talt fotograferer

gennem marv og ben og har et energi-

forbrug på 150 kilovolt. Behovet i skind-

sorteringen er noget mindre og kaldes

lav-energirøntgen. Skindene bestråles

med en energi på 20 kilovolt.

stort regnestykke

Det der i øjeblikket skiller røntgentekno-

logien fra en fast plads i sorteringen er

den software, der kan omsætte data fra

billederne til konkrete mål for længde

og hårlængde. I bund og grund er der

tale om et stykke overordentlig kompli-

ceret matematik, der til gengæld med

sikkerhed kan regnes ud. Det er bare et

spørgsmål om, hvor lang tid det tager.

Et godt bud fra udviklingsafdelingen

er, at røntgenteknologien er i gang fra

næste sæson, om end det nok vil tage

længere tid at udnytte teknologien i fuldt

omfang. I mellemtiden bliver der også

udviklet på en robotteknologi, der er i

stand til at enkeltudskille skindene, det

vil sige at tage det enkelte skind fra en

vogn og derefter placere det på sorte-

ringsanlægget. Denne proces er hidtil

foregået med håndkraft, ikke mindst

fordi skind er så svære at håndtere, men

med ansættelsen af maskiningeniør Lars

Hyldal Jung, der specifikt skal arbejde

med robotteknologien, kommer der

mere fart på dette område.

- Vi håber at kunne teste systemet

indgående i løbet af den kommende

sæson, og vi er allerede rigtig langt med

teknologien, der også kan anvendes til

at tømme skind fra fyldte skindvogne til

målestationen, siger produktionschef

Jesper Lauge Christensen.

Flere udviklingsforsøg nærmer sig en integration i skindsorteringen. Røntgensyn og robotteknologi er de forsøg, der er tættest på at blive virkelige.

af MiCk [email protected]

sortering


- Sidste år havde vi en omsætning på 24

mio. kroner. Det koster rigtig meget at

drive en stor farm som denne, men det

er selvfølgelig ikke uden overskud, siger

Bo Larsen og smiler genert. Han driver

sammen med sin kæreste Pia og 10 fast-

ansatte minkfarmen og det tilhørende

pelseri ved Haderup 12 kilometer uden

for Karup. Foruden den har han også

to mindre farme i nærheden, hvor han

også står for den daglige drift.

Fra kun at starte med at have 100

avlsdyr, har Bo i dag 38.000 burrum på

farmen i Haderup, fordelt på to store

haller og mere traditionelle to-rækkede

haller. Man må derfor sige, at Bo Larsen

har gjort det godt. Så godt, at han blandt

andet er ved at bygge både indendørs

swimmingpool, spabad og en ny ude-

stue i forlængelse af sit og kærestens

hus:

- Vi har længe gået og overvejet at få os

et sommerhus. Men med al det arbejde,

hvornår skulle vi så få tid til at tage

derhen? Nej, så kunne vi ligeså godt lade

sommerhuset komme til os, siger Bo

Larsen og smiler.

Men selvom det udefra godt kunne se

ud som et luksusliv i ren idyl, så har ve-

jen til toppen ikke været uden modstand.

succes kræver oFre

- Min far var jo i fiskeribranchen, så

planen var jo nok, at jeg skulle have gået

den vej. Jeg startede også med at ud-

Den 43-årige minkavler Bo Larsen fra Haderup har stor succes med sin minkfarm, men det har også haft sin pris

af patriCia Wilson [email protected]: jens baCh

mennesker

min succes skylDes goDe meDarBejDere

nr. 1 janUar 2009 11

danne mig på landbrugskolen, men tog

aldrig de sidste ni måneder af uddannel-

sen, fordi jeg fik øjnene op for minkavl,

siger han.

Der var dog ikke mange, der troede på,

at der var fremtid i minkdrift dengang

for 24 år siden, og man kunne ikke uden

videre låne penge i banken. Så han

valgte i stedet at knokle med faderens

fiskeri, og da de første 85.000 kr. var

tjent, gik han ud og købte 100 avlsdyr:

- Der var ikke mange, der troede på mig

dengang. Jeg var kun 19 år, og man så

lidt skævt til minkavl. Der var ingen, der

troede på, at det ville kunne blive en suc-

ces. I hvert fald ikke noget, man kunne

leve af, siger han.

Men det skulle sidenhen vise sig, at folk

tog fejl, og Bo begyndte at opkøbe gam-

le haller, som han flyttede til grunden og

derfra opbyggede han sin farm:

- Det var nogle rigtig hårde år, og jeg knok-

lede næsten dag og nat. Det betød blandt

andet, at jeg havde ikke så mange venner,

for jeg havde simpelthen ikke tid til dem,

og så faldt de langsomt fra, siger han.

Efter et par år med knoklen på mink-

farmen fandt Bo også kærligheden hos

kæresten Pia, som har måttet acceptere,

at Bos arbejde ikke er et 9-17 job, men

kan strække sig over hele døgnet.

- Pia startede med at arbejde på deltid

på farmen, men det blev hurtigt til, at

hun kom på fuld tid. Hun er med i den

daglige drift, så hun forstår, hvor meget

arbejde og tid det kræver at have en

minkfarm, siger han.

Benene soliDt Plantet På jorDen

Men selvom Bo har opnået meget, så er

Bo Larsen har bygget sin virksomhed op fra

100 tæver til i dag at have en af landets største

minkfarme.


han stadig en jyde med benene solidt

plantet på jorden. Han er en mand, der

sætter en ære i sit arbejde, og som

gerne giver en hånd med i den daglige

drift:

- Jeg er med i den daglige drift. Hvis der

er en maskine, der skal repareres, så

ordner jeg det gerne. Jeg kunne ikke

forestille mig bare at sidde inde på

kontoret hele dagen uden at have føling

med, hvad der foregår ude på farmen,

siger han.

Og netop det at deltage i den daglige

drift er én af nøglerne til at lykkes, mener

Bo.

- Jeg tror, det er vigtigt at være en del af

den daglige drift. Mine medarbejdere

ved, at de altid kan komme til mig. Er

der et problem, så er det til at blive løst,

siger han.

Udover at være med i den daglige drift

mener Bo også, det er vigtigt at gøre op

med sig selv, om man kan klare jobbet

rent psykisk:

- Det er ikke så meget det fysiske, der gør,

at du bliver træt om aftenen, men det

at du nogle gange kan føle, at du render

panden mod muren. Det kan være alt

fra janteloven til alle de love og regler,

som er her i landet. Det kan næsten tage

pusten fra enhver, siger Bo og fortæller,

at janteloven hersker i bedste velgående

inden for hans felt:

- Jeg har da hørt onde tunger tale nega-

tivt om mig. Så er jeg for stor i slaget,

eller også må der være noget suspekt

med min forretning, siden det går så

godt, siger han. Han fortæller sågar, at

han også har haft besøg fra skattevæ-

senet flere gange, der er kommet på

uanmeldt besøg, for at se om alt foregår

som det skal.

janteloven lever

- Jeg har ikke noget imod, de kommer, for

jeg har intet at skjule. Jeg har sågar selv

inviteret skatteministeren på besøg, og

flere gange har jeg haft både skolebørn

og andre interesserede på besøg for at

vise, hvordan en minkfarm ser ud, siger

han.

Hans råd til avlere, der går med tanker

om at udvide deres farm eller starte fra

bunden, er, at de skal købe en farm, som

allerede er startet op:

- Det er rigtig hårdt at starte helt op fra

bunden. Mit råd til unge avlere vil være,

at de skal købe noget, der allerede er

i gang. Det kan også være en god ide

at dele en farm sammen, siger han og

tilføjer, at han selv går med tankerne om

at finde en kompagnon.

- Jeg kunne godt tænke mig at finde en

god kompagnon til at dele driften med.

Det ville lette arbejdspresset, så det

er bestemt noget, som jeg godt kunne

forestille mig, hvis jeg finder den rigtige,

siger han.

Planen er i hvert fald at blive ved mink-

avlen. I hvert fald indtil Bo og Pia bliver

50 år, så har de tænkt sig at tage deres

liv op til revision.

- Lige nu elsker jeg min hverdag, men

hvis jeg er træt af den om syv år, så må

vi se, hvad der så skal se, siger han og

tilføjer:

- Jeg havde ikke noget imod at ligge på

en strand på Mallorca og nyde livet. Det

er der, jeg virkelig lever, siger Bo og

smiler.

Gode medarbejdere er en del

af opskriften på en succesfuld

virksomhed.


Bo Larsen lægger vægt på at

have fingrene langt ned i den

daglige drift


Få tjek På miljøkrav og FarmBehov

Stort set alle ændringer på en minkfarm kræver kommunal tilladelse. Med de meget lange sagsbehandlingstider skal man indsende ansøgning til kommunen i god tid.

I en fjern og eksotisk fortid – nærmere

bestemt for små 10 år siden – var det

en ret enkel ting at lave ændringer på

en gård eller en pelsdyrfarm, hvad

enten det drejede sig om at bygge nye

haller, sætte flere dyr ind eller ændre

gødningsaftaler med videre. Dengang

krævede det en anmeldelse til kommu-

nen og/eller amtet og i visse tilfælde en

tilladelse, og begge dele var som regel

en overskuelig og kortvarig proces.

Af samme grund var det at tilpasse

farmdriften eller besætningsstørrelsen

til de aktuelle pris- og markedsforhold

en øvelse, som foregik mere eller mindre

pr. rygmarv hos mange avlere. Hertil er

der desværre kun at sige: Glem det! Den

tid er forbi.

I dag kræver stort set alle former for

ændring af anlæg eller besætning en

miljøansøgning (godkendelse, tilladelse

eller anmeldelse) til kommunen. De fle-

ste avlere må derfor regne med at blive

omfattet af miljøgodkendelsesordnin-

gens regler på et eller andet tidspunkt

og for nogles vedkommende endda hur-

tigere, end de tror – enten på grund af

ændringer i farm- eller markdriften eller

på grund af tilpasning til nye lovkrav. Og

det er ikke en farbar vej at gå i kast med

en ansøgning på egen hånd. På husdy-

rområdet er lovgivningen efterhånden

blevet så kompleks og ændres så ofte,

at det kræver en fagmand at kunne

overskue alle de mange krav og ikke

mindst samspillet mellem de forskellige

regelsæt. For avleren er det vigtigt at

få styr på egne ønsker og målsætning

for den fremtidige farmdrift og dernæst

sammenholde det med aktuelle og frem-

tidige lovkrav.

Det må derfor kraftigt anbefales at søge

rådgivning, inden man henvender sig til

kommunen, så man fra projektets start

har overblik over omfanget af nye tiltag

på farmen samt eventuelle problemer

og afledte krav samt mulige løsninger

herpå.

skarP Bagkant

Et af de tiltag, der presser sig på, er de

nye burkrav i medfør af bekendtgørelsen

om beskyttelse af pelsdyr (ofte kaldet

burbekendtgørelsen). Her er overgangs-

fristen pr. 31. december 2010 en skarp

bagkant for opfyldelsen af samtlige

indhusningskrav for mink. Som bekendt

er der både konkrete krav til burrum og

placeringen af dyr at tage hensyn til, så

det gælder om at få styr på behovet for

nødvendige tilpasninger på farmen. Der

er godt to år tilbage, inden alle indhus-

ningskrav skal være opfyldt, så i lyset af

de urimeligt lange sagsbehandlings- og

ventetider i mange kommuner gælder

det om at komme i gang med både

overvejelser og konkrete ansøgninger

snarest muligt.

I mange sager må det i øvrigt forventes,

at man kommer til at diskutere såvel de

fysiske forhold som fortolkning af lov-

givningen, og her er det særdeles vigtigt

at have en kompetent rådgiver ved sin

side. Landscentret Pelsdyr har efterhån-

den betydelig erfaring i at lave miljø-

ansøgninger for avlere rundt omkring i

landet, så hvis man overvejer at foretage

ændringer eller udvidelser på farmen er

det en god ide at kontakte Hans Henrik

Møller, Henrik Bækgaard eller Peter

Foged Larsen (alle Landscentret Pelsdyr,

tlf.: 8740 5230) herom.

På de følgende sider har chefkonsulent

Hans Henrik Møller oplistet en række af

erfaringer og gode råd i form af en tjek-

liste over emner, som avler og konsulent

skal forholde sig til i forbindelse med

projekter, der kræver miljøansøgning.

af pernille [email protected]

miljø


hvornår skal jeg sPørge kommunen om lov?

Gennem de seneste to år er der gjort

en del erfaringer med lovgivningen om

udvidelse og ændringer af minkfarme.

I det følgende gøres kort rede for de

situationer, hvor kommunen skal søges

på den ene eller den anden måde.

af hans henrik Mø[email protected]

miljø byggeri af Minkhaller

her skal der altid søges, også selv om husdyrholdet er uændret (velfærdudvidelser). enhver ny sokkelsten udløser en ansøgning.

Udvidelse af hUsdyrholdet

her skal der altid søges. dog er der en bagatelgrænse for ejendomme med under 3 de (132 tæver).

ændring af gylleaftaler

her skal modtageren af gyllen oftest ansøge via en §16- ansøgning (om godkendelse af udspredningsarealet).

byggeri af halMlager Med videre

bygninger til maskiner, halm og korn er fritaget for miljømæssig behandling. Men selve byggeriet skal stadig ansøges hos kommunen.

ændringer af gødningssysteM

der skal søges, hvis man ændrer gødningssystemet = ændrer udslusningssystemet eller rendebredden.

fortanke og gyllebeholdere

her skal der altid søges, også selvom om mængden af husdyrgødning er uændret.

ændring af dyreart der skal altid søges om ændringer fra én dyreart til en anden, uanset om antallet af de er uændret eller endda faldende.


lanDscentrets erFaringer meD

miljøansøgninger

Når der skal søges om en miljøtilladelse

til husdyrbrug under 75 DE eller en

miljøgodkendelse over 75 DE, er der

en række erfaringer fra de ca. 80 sager,

Landscentret har lavet helt eller delvist,

siden den nye lov trådte i kraft 1. januar

2007. De vigtigste erfaringer er beskre-

vet i det følgende.

overvejelser om FremtiDige

inDhusningskrav

Konsekvenserne af burbekendtgørelsens

krav til indhusning såvel nu som efter

udløbet af overgangsperioden pr. 31.

december 2010 skal overvejes. Fra vores

rådgivning har vi gjort følgende erfarin-

ger og iagttagelser.

fosfor er et mindre problem end tidligere. det er især tilførsel på lerjorder (jb 5 og derover) og lavbundsjorder, der kan udløse restriktioner.

kvælstof - Mark erfaringen er, at det er svært at få lov til at udbringe gødning svarende til det generelle harmonikrav på 1,4 de/ha, når man samtidig skal overholde alle krav til udvaskning og nitratklasser. Udbringning svarende til et niveau mellem 1,0 og 1,1 de/ha lader sig dog som regel gennemføre uden større krav om efterafgrøder. herved tages der også højde for eventuelle fremtidige ændringer i normtallene.

kvælstof - fordaMpning

idet minkfarme tegner sig for en relativ høj ammoniakfordampning pr. de, giver denne del ofte anledning til problemer med ansøgningen. problemet er n-depositionen på naturarealer, ofte benævnt §3 eller §7 arealer (heder, moser, enge mv.). disse beregninger kan laves på www.husdyrgodkendelse.dk øget rendebredde og hyppigere tømning kan reducere fordampningen.

biogas afsætning til biogas gør som regel ansøgningerne mere enkle, idet der ikke skal ske beregninger og vurderinger af gødningsarealer. dette gælder kun, når der ikke tages næringsstoffer retur.

gylleseparering som regel ændrer en separering ikke på det samlede harmoniareal, med mindre den faste fraktion afsættes til f.eks. biogas. i enkelte sager har ”den tynde fraktion” kunnet bruges med 140 kg n/ha samtidig med, at der er fosforbalance.

transport transport af især husdyrgødningen gennem landsbyer og samlet bebyggelse er i fokus. ofte er der krav om, at der ikke transporteres gylle i weekender og på helligdage.

lUgt her følges pelsdyrfarmbekendtgørelsens regler om mindst 100 meter til nabobeboelse fra de fleste farme.

landskab som noget nyt vurderes byggeriet i forhold til landskabet. ofte kræves der beklædning med dæmpede farver, når der bygges store, lukkede haller. etablering af 3-rækket læhegn er fortsat et krav i henhold til pelsdyrfarmbekendtgørelsen.

lUkkede haller > 2.000 M2

for haller over 2.000 m2 er kommet en række nye krav til flugtveje og sikring i forbindelse med brand. kommunerne håndterer dette forskelligt, og indtil videre er sagerne løst gennem en dialog med den aktuelle kommune. indtil videre må det konstateres, at der skal påregnes ekstra udgifter til byggeri over 2.000 m2.

sagsbehandlingstid her skelnes mellem ansøgninger over eller under 75 de. nogle kommuner har op til et års ventetid, før de går i gang selv med ansøgninger under 75 de, hertil kommer så 3 - 6 måneders sagsbehandlingstid. andre kommuner har afgjort sagerne efter 3 måneder.ansøgninger over 75 de har i nogle kommuner lange udsigter. her kan henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside med det ”skæve danmark”, hvor enkelte kommuner har færdigbehandlet 0 pct. af sagerne.

bUrrUM pr. tæve Mange farme har i dag 3,25 burrum pr. tæve. efter 2010 vil kravet som hovedregel være mindst 3,75 burrum pr. tæve og for nogle farme nærmere 4,0 burrum pr. tæve.

(rUM over 2.550 CM2) Maks. 15 - 20 pct. af burrummene kan være etagebure. i teorien kan op mod 40 pct. af burrummene være etagebure, men oftest giver det uønskede arbejdsgange og sammensætning af dyr.

etagebUre nogle farme rummer i dag ikke tilstrækkeligt antal avlskasser til, at alle tæver kan gå i hvert andet bur i fødselsperioden. og husk: kravet om tæver i hvert andet bur gælder for hele rækken af bure - ikke for den enkelte sektion.

indhUsning af tæver i hvert andet bUr

det er fastslået, at goldtæver tæller med i antallet af årstæver. Men om det kan betale sig at pelse dem i juni og dermed have ekstra burrum til rådighed, kan kun de aktuelle prisforhold afgøre.


samsPil over sorteringenDer var fuldt udsolgt, da Kopenhagen Furs sorterere igen drog i marken for i samarbejde med avlerne at finde de rigtige avlsdyr

Der blev kigget på tusindvis af mulige

avlsdyr i forbindelse med livdyrsorte-

ringen i det sene efterår, og det var ikke

kun avlere, der sorterede avlsdyr. For

anden gang var sorterere fra Kopenha-

gen Fur sendt i marken for at deltage

i udvælgelsen af avlsdyr med deres

specielle kompetencer og mangeårige

erfaring fra skindsorteringen.

Allerede på Landsudstillingen i Herning

tidligere på året blev de første sorte-

ringsdage reserveret, og få måneder

efter var der udsolgt. Èn af de avlere,

som benyttede sig af tilbuddet, var Jens

Iversen, der driver en minkfarm i Havn-

dal syd for Mariager Fjord. I år havde han

for anden gang Peter Andersen ude for

at assistere med livdyrsorteringen. De to

havde en dag sammen i december, hvor

der skulle finsorteres hanner. Grovsor-

teringen havde Jens Iversen i forvejen

gennemført.

- Jeg havde Peter Andersen ude for spe-

cifikt at være med til at finde de rigtige

hanner og specielt Velvet, siger Jens

Iversen.

Hans Velvet-procent ligger på mellem

25 og 30 i de forskellige typer, der er

på farmen. Han har imidlertid som mål,

at farmens Velvet-procent skal hæves,

så den kommer til at ligge mellem 60

og 70 procent. Målet skal nås gennem

af søren [email protected]: jan høst-aaris

livDyrsortering


Tårnvej 73 • 7200 Grindsted • Tlf. +45 7531 0311 • www.columbusaqua.dk • e-mail: [email protected]

Drikkevandssystemer - UdmugningssystemerSalg og service samt renovering af alle typer pumper..!

Columbus_CMYK ann.60,25x182 mm 17/12/08 5:56 Side 1

udvælgelse af de rigtige avlsdyr blandt

farmens egne stammer og ved indkøb af

avlsmateriale.

gik sammen

Da Peter Andersen var på farmen, gik

de to sammen dagen igennem. Peter

Andersen gik de dyr igennem, som Jens

Iversen havde valgt ud ved grovsorte-

ringen, og derefter blev der naturligvis

sammenlignet, for at se om de to nåede

til samme resultat. Det gjorde de ikke

altid.

- Peter var bedre til at finde de helt rig-

tige Velvet-typer, end jeg var, siger Jens

Iversen, om den oplevelse han havde af

samspillet mellem de to.

Som følge af finsorteringen er avlshan-

nerne blevet rangeret efter, hvor gode

de er, så de korthårede hanner kom-

mer mest i brug, når parringssæsonen

begynder.

Jens Iversen har besluttet sig for at be-

nytte en Kopenhagen Fur-sorterer igen

ved næste livdyrsortering. Det bliver

Der blev solgt 345 dage med en Kopenhagen

Fur-skindsorterer til livdyrsorteringen i 2008.

Året før var antallet af dage 193.

Forløbet i 2008 er blevet grundigt evalueret,

og der var mange positive tilbagemeldinger.

På Landsudstillingen i Herning er der mulig-

hed for at møde en skindsorterer eller Hanne

Kirkegaard, som er projektleder for tilbuddet

om hjælp til livdyrsortering.

Der bliver åbnet for online tilmelding i februar

for livdyrsortering i 2009.

fUldt hUs på livdyrsorteringen


Af andre produkter kan nævnes:Rygningsplader • Fikseringsklemmer

Vogne • Honda motorer • GummisprøjterSiloer • Trapper, porte & låger • TanerundelRøgenser til aflivning af mink • Foderslanger

Børster m.m. • Krybbe til pakning af skindsamt meget mere..!

Rekvirer brochurer og prislister hos producent og forhandler:

Multipumpen-leverandør til pelsdyrbranchen..!

Foderspartel (rustfri stål)

Til afskrab og nedtryk af foder på buret.

Foderskraber(rustfri stål)

Ideel til afskrabaf foder på redekassen.

Fødeindsats / VinterlySkaber et godt miljø i redekassen

Reparations-plader

til rede-kasser

Fælde vognKapacitet til 42 fælder

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.

Multipumpen:Er konstrueret ud fra de særlige forudsætninger til ydelse og hold-barhed, som stilles af netop seriøse pelsdyravlere.Pumpen passer til f. eks. Super Matic - Mink-O-Matic - 409 - Soffie -MC - Handy - Flex - Twinca - Staldkat samt Compact 85 - 502 m.fl.

Leveres til:Letbæk /

Scanplast rendenGøl renden &

Ansager renden

Multipumpen_1-2side_nov. 2008 27/10/08 7:52 Side 1

RotorklipperHalmudlægger

KalksprederGårdrive

Højtryksrenser Gravearm

Sakserive

Container

Over 100 forskelligeredskaber på lager.

Den lille hjælper med mange arbejdsområder f.eks.:

• Fodring• Halmudlægning• Kalkspredning• Læsning•• Gravning• Fejning

Kom til Sorring og se alle modellerne og det store redskabsprogram. Vi har det hele på lager. Du får selvfølgelig din kørsel godtgjort når du køber en maskine.

Ring for pris..

Årlig besparelse på flere hundrede arbejdstimer!!Ny model

90 % større

brydkraft

- den bedste investering på farmen..

SORRING MASKINHANDEL A/S - JYLLAND/FYN: Tlf.: 86 95 75 22 - SJÆLLAND/ØERNE Tlf.: 59 65 60 37

www.sorring-maskinhandel.dk [email protected]

Se også vores store udvalgaf brugte maskiner på.www.sorring-maskinhandel.dk


Brug os til dine printopgaver

Send printfi lerne direkte fra FurFarm Web, via mail eller brug vores hjemmeside. Se www.eprint.dk

Kontakt ePrint I/S ved:

Jesper L. Kristensen Kaj KristensenØsterbyvej 23 Klintholmvej 436731 Tjæreborg 6731 TjæreborgTlf. 75 17 61 50/Mobil 20 26 61 50 Tlf. 75 17 01 83/Mobil 40 73 01 [email protected]

Vælg mellem…

Avlskort- Stående eller liggende- Med/uden talon- Eventuel dobbelt stregkode- Indeholder ”afkom i avl”

Produktionskort- Med fortløbende numre- Mulighed for fl ere oplysninger

Stregkode(bur)numre- Hal- og burnr. efter eget ønske

Kan leveres…- i fl ere farver og størrelser- på kraftig karton eller plastic- som almindelig kort- til individuel fodring

Den rigtige løsningmed stregkoder

formentlig til en kombination af grov- og

finsortering, så sortereren er med fra

begyndelsen ved udvælgelse af avlshan-

ner.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med det her

tilbud. Mange avlere er jo traditionelt

gået sammen om at hjælpe hinanden

med at sortere avlsdyr, men det kan

selvfølgelig ikke lade sig gøre alle steder.

Og det er en rigtig stor hjælp, at få andre

til at kigge med, siger Jens Iversen.

Hans farm bliver drevet med 2.100

tæver i typerne Brown/Glow, Maho-

gany, Black, Pearl og Silver. Han er selv

dybt engageret i den skindfaglige del af

pelsdyr-produktionen. Siden han købte

sin farm i 1992 har han sørget for at

deltage i sorteringskurser, og senest har

han også været på dommerkursus. En

lokalforening i Vendsyssel får således

i år fornøjelsen af Jens Iversens nye

dommerværdighed i forbindelse med

skindudstillingerne.


Fokus På kvalitet i avlsarBejDet koster ikke ekstraKvaliteten af den danske minkproduktion rykker fortsat i den rigtige retning. Det viser de allerførste tal fra Kopenhagen Furs sortering.

Kopenhagen Furs sortering kører for

fulde omdrejninger, og godt tre millioner

skind er blevet målt op. Tallene viser, at

der har været en pæn størrelsesfrem-

gang for både hanner og tæver. Samti-

dig er der opnået en mindre fremgang i

kvaliteten af skindene, og Velvet-procen-

ten er vokset med omkring to procent.

Avlsmål for større skind modarbejder

avlsmål for kvalitet – der er en negativ

genetisk sammenhæng mellem størrelse

og kvalitet – og derfor er det en positiv

tendens, at kvaliteten går frem. Disse

foreløbige tal, som skal tages med et

forbehold indtil flere skind er opsorteret,

underbygger behovet for at fortsætte de

senere års indsats for at forbedre kvali-

teten af minkproduktionen.

Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe har

været samlet, og den umiddelbare

forventning var måske nok, at fremgan-

gen i Velvet ville være mere markant.

Omvendt kan tallene også aflæses som

et udtryk for en kontrolleret udvikling,

hvor både dækhårsoverfladen samt ul-

dens kompakthed og mængde kan følge

med. Og det er særdeles vigtigt, at der

fremdeles er skarpt fokus på uld i avls-

arbejdet. Kvalitetsgruppen gør samtidig

opmærksom på, at man som avler skal

være klar over, at man ikke får en høj

Velvet-procent sådan ud af det blå. Det

kræver målrettet avlsarbejde gennem

flere sæsoner. Man skal være vedhol-

dende og i øvrigt huske, at det aldrig er

for sent at gå i gang.

Måske netop i disse tider, hvor pelsmar-

kedet er præget af usikkerhed, under-

streger Kvalitetsgruppen, at det er værd

at skrive sig bag øret, at det ikke koster

noget at arbejde frem imod en højnelse

af kvaliteten ved at vælge de rigtige avls-

dyr. Kvaliteten derimod koster. Salgstal

fra de to foregående sæsoner viser,

at der en ganske betydelig merpris på

Velvet-kvaliteterne, som det fremgår af

tabellen. En høj Velvet-procent vil altså

kunne aflæses på bundlinjen.

Du kan endnu nå at arbejde med kvalite-

ten i din produktion. Find Dansk Pels-

dyravl fra januar og februar 2008 frem.

Der kan du læse om Kvalitetsgruppens

anbefalinger for avlsarbejdet i disse

uger.

af søren [email protected]: jesper ClaUsen

kvalitet

Steen Steiner Petersen

Jens-Arne Kristiansen

Eskild D. Nielsen

Jørgen Sandø Lund

Poul Bent Kristensen

Peter Christensen

Kim Feldborg

Derudover deltager Lars Eilertsen, DP’s be-

styrelse, Bjarne Rasmussen, Kopenhagen Fur,

og Michael Sønderup, Landscenter | Pelsdyr,

i møderne.

grUppens MedleMMer er:

De syv avlere i Kopenhagen Furs Kvalitets-

gruppe sidder inde med en stor viden om

pelsdyravl, avlsarbejde, kvalitet og intentio-

nerne bag Kvalitetsprojektet. Den viden vil de

gerne være med til at dele. Derfor er det et

stående tilbud at lokalforeninger og lignende

kan få besøg af et kvalitetsgruppemedlem til

arrangementer, hvor kvalitet er på dagsorde-

nen. Flere lokalforeninger har allerede haft

fornøjelsen og det er flere steder i landet ble-

vet til gode snakke og debatter om, hvordan

man sikrer en fortsat udvikling af pelsdyrer-

hvervet i Danmark.

kvalitetssnak i lokalforeningen

PrisForskel På tæveskinD, velvet og classic, i hoveDtyPerne

PrisForskel På hanskinD, velvet og classic, i hoveDtyPerne

velvet classic Forskel

2007/08 234 kr. 189 kr. 45 kr.

2006/07 212 kr. 173 kr. 39 kr.

velvet classic Forskel

2007/08 355 kr. 317 kr. 38 kr.

2006/07 366 kr. 325 kr. 41 kr.

tallene er beregnet soM et saMlet genneMsnit for hovedtyperne i Mink, det vil sige blaCk, broWn, Mahogany og gloW.


røre om livDyr - sorteringen

Rør eller ikke rør - det er spørgsmålet, som man er begyndt at stille sig i avlerkredse i forbindelse med livdyrsorteringen

Livdyrsortering foregår de fleste steder

i fælder - eller sådan har det været. Nu

er billedet blevet mere broget, fordi flere

avlere har taget sortering på rør til sig.

Spørgsmålet er så, om rørsortering er

den rigtige vej at gå, når kvaliteten af

den danske minkproduktion skal fasthol-

des og helst gøres endnu bedre. Det har

Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe haft

oppe at vende, dog uden at nå en egent-

lig konklusion om anbefaling af det ene

eller det andet, men med en intention

om at tage emnet grundigt op, når der

igen står pelstid i kalenderen.

Der er blandt Kvalitetsgruppens med-

lemmer forskellige erfaringer med

rørsorteringen. Nogle har aldrig forsøgt,

men er åbne overfor metoden, andre er

skeptiske, andre sorterer alt på rør og er

glade for det, en enkelt sorterer tæver på

rør og hanner i fælder. Der er med andre

ord blandede erfaringer og holdninger.

Der er dog fuldstændig enighed om, at

livdyrsorteringen skal være i top, og det

må ændrede metoder og rutiner ikke

være med til at sætte over styr.

alt På rør

Jens-Arne Kristiansen sorterer alle sine

dyr på rør, både i forbindelse med grov-

og finsorteringen. Han er tilbøjelig til

at sige, at skal man gå den vej, så skal

man nærmest have et større kendskab

til skind og livdyrsortering end ved tradi-

tionel fældesortering. Det går hurtigt på

rør, og der er ganske kort tid til at kigge

på og vurdere dyrene. Man skal altså

have et meget sikkert øje for, hvad der

er godt og skidt. Resten af gruppen er

fuldstændig enig i, at rørsorteringen ikke

er en hurtig genvej til en fagligt forsvar-

lig udvælgelse af avlsdyr.

Der er særligt ét område, som Kvalitets-

gruppen mener, at man skal være op-

mærksom på, og det er kompaktheden

og højden af underulden ved rørsorte-

ring. I og med at uld, og helst masser af

den, er ét af de avlsmæssigt vigtigste

mål for dansk minkproduktion, er det

naturligvis et område, man skal være

meget opmærksom på. Ribberne i en

fælde sikrer at underulden hos udvalgte

mink har en vis højde. Til gengæld er det

vanskeligere at få samme overblik over

minken i en fælde som på rør, specielt

hvad angår uldens beskaffenhed på

hofterne.

Gruppens medlemmer har erfaret, at

udbredelsen af rørsortering har bety-

det, at flere mulige avlsdyr kommer

igennem sorteringen, fordi metoden

er hurtigere end fældesortering. Det

opfatter Kvalitetsgruppen naturligvis

som en positiv udvikling. Men igen, som

Kvalitetsgruppen konstaterer, så bliver

minkene hverken værre eller bedre af at

blive sorteret på den ene eller den anden

måde. Alt afhænger af, om øjnene, der

ser, ser rigtigt.

Som skrevet vil Kvalitetsgruppen tage

spørgsmålet om rørsortering op igen

senere på året før sorteringstiden. I

mellemtiden kan du på de næste sider

læse om en undersøgelse af rørsortering

udført af Landscenter Pelsdyr på initiativ

af Landsudvalget. Læs om fordele og

ulemper fundet ved undersøgelsen og

de faldgruber, man skal være opmærk-

som på.

af søren [email protected]

kvalitet

Ved brug af almindelige arbejdshandsker kan

minken ”smutte” mellem hænderne, fordi

handsker og dyr er glatte. Man kan bruge

svejsehandsker til indfangningen - indersiden

af handskerne er ru, og derfor glider minken

ikke. Efter en dags arbejde kan handskerne

vaskes og genbruges. De er lidt tyndere end

almindelige handsker, men dog tykke nok til

at modstå eventuelle bid.

fif til rørsorteringen


rørsortering, et goDt alternativ til FælDesorteringDer er fælder ved rørsortering, men de kan undgås, hvis man har dem i baghovedet

Den danske konkurrenceevne kan for-

bedres ved at kvalitetsvurdere flere mink

på en mere sikker måde, men er det mu-

ligt? I tabel 1 ses, at der udvælges om-

trent det samme antal hvalpe pr. mand

til sortering efter skindegenskaber, som

for 15 år siden. Der, hvor antallet er øget

markant, lejes ekstra hjælp i spidsbelast-

ningsperioderne. Hvordan vil forholdene

være om 5 til 10 år?

Det fremgår, at et væsentligt større fra-

valg ved udsætning af hvalpene sikrer,

at det antal, der skal sorteres, er omtrent

uændret. Da antal dage til udvælgelse

er uforandrede, er det forståeligt, at der

planlægges efter omtrent samme antal

dyr til kvalitetssortering. Forvejning i

oktober og fravalg af de letteste var

ikke normalt først i 1990’erne. Desuden

er det i dag normalt at sortere dyrene

enkeltvis, hvor det for 15 år siden var

mere normalt at sætte en gruppe mink i

sorteringsfælder op ved siden af hinan-

den, så de kunne sammenlignes. Tiden

er således den begrænsende faktor for,

hvor mange hvalpe der kvalitetssorteres.

Desuden spiller sorteringsomkostnin-

gerne også en rolle.

Det skønnes, at kun omtrent en tredjedel

af hvalpene kvalitetssorteres, fordelt

på ca. 25 procent af hanhvalpene og 45

procent af tævehvalpene. Andelen frem-

kommer ved, at der på mange farme

sorteres dobbelt så mange tævehvalpe

og tre gange så mange hanhvalpe, som

der er behov for til avl. Ved den valgte

fremgangsmåde er det således kvalitets-

fremgangen, det går ud over.

mest Benyttet

Den mest benyttede sorteringsmetode

i Danmark har i en årrække været fikse-

ring af minken i en dobbeltbundet fælde,

mens den vurderes. Metoden har den

fordel, at minken ligger stille og dermed

er lettere at vurdere. Urutinerede folk

kan fange og veje minken. Desuden er

det muligt, at have en modelmink ved

siden af den, der vurderes. Endelig er

det let at sammenligne en række dyr

placeret ved siden af hinanden. Ulempen

ved sortering i fælde er, at der bruges

forholdsvis meget tid på at flytte fælder,

få minken ind i fælden, fiksere den, få

pelsen til at præsentere sig, specielt i

dårlig vejr, og at slippe den ud igen i

forhold til selve sorteringen. Desuden er

fældesortering blevet tungt arbejde i takt

med, at dyrene er blevet tungere.

Den danske fældesortering har været

medvirkende til, at vi har opnået et højt

kvalitetsniveau i forhold til de lande, vi

sammenligner os med. Derfor bør vi

være forsigtige, når vi argumenterer for

en alternativ metode at udvælge dyr

på. Ethvert system har sine fordele og

ulemper.

De danske minks udseende er bestemt

af opsorteringen på Kopenhagen Fur.

Det der er bedst betalt produceres.

Auktionens signaler vedrørende udvik-

lingen i den danske minkproduktion,

og avlernes skindstatistikker vil derfor

af MiChael sø[email protected]

råDgivning

taBel 1. uDviklingen i antal hvalPe Pr. manD til sortering.

avlstæver avls- % fravalg hvalpe til

pr. Mand resUltat før 1.jUli sortering

beg. af 1990'erne

800 5,3 25 3180

beg. af 1990'erne

1000 5,3 25 3975

beg. af 1990'erne

1000 6,0 25 4500

2008 1300 5,3 50 3445

2008 1500 5,3 50 3975

2008 1500 6,0 50 4500

2008 2000 5,3 50 5300

2008 2000 6,0 50 6000

2018 2500? 5,7 40 8550


være meget vigtige at følge, da mange

for første gang prøver at kvalitetssor-

tere på rør. Forhåbentlig er der blevet

foretaget en sammenligning af nogle af

de levende dyr og deres udseende som

skind, så man kan lære faldgruberne ved

rørsortering. Der er fejlmuligheder her,

som der er ved fældesortering.

rør kontra FælDe

På Landscenter | Pelsdyr er der i løbet

af 2008 udarbejdet en rapport, Produkti-

onsøkonomisk optimering af den danske

minkproduktion. Landsudvalget, som

består af de fire landsdels-formænd

samt en repræsentant mere fra hver

landsdel, udgjorde styregruppen. Rap-

porten pegede på rørsortering som et

alternativ til fældesortering. Landsudval-

get besluttede derfor, at de to sorte-

ringsmåder skulle sammenlignes. Da

flere avlere end forventet har rørsorteret

i år, ligesom metoden er blevet vist på

syv lokalforeningsmøder i slutningen

af oktober, blev det oprindelige oplæg

ændret. Oprindeligt var det hensigten at

et større antal dyr skulle sorteres i såvel

fælde som på rør, hvorefter vurderin-

gerne skulle sammenlignes med skind-

vurderingen. Da mange allerede har

rørsorteret i år og dermed kan deltage

i den almindelige debat inden næste

sorteringssæson, havde praksis ligesom

overhalet undersøgelsen.

Nu mødtes Finn Winther, som den er-

farne skind- og levendedyrssorterer på

Kopenhagen Fur og jeg med Tage Peder-

sen, Sole, i slutningen af november på

Tages farm. En række dyr blev vurderet

på rør og sammenlignet med Tages

tidligere vurdering på rør. Desuden blev

nogle dyr også vurderet i fælde. Udvalg-

te dyr blev pelset og vurderingerne som

levende dyr og skind blev efterfølgende

sammenlignet. Ved skindvurderingen

deltog også Lone Lyhne fra Kopenhagen

Furs kvalitetsafdeling.

egnet alternativ

Sammenligningen af fælde- og rørsorte-

ring kan sammenfattes således: Rørsor-

tering ser ud til at være et egnet alterna-

tiv til fældesortering, men man bør være

opmærksom på, at man kan fejlsor-

tere. Ved rørvurdering har man et godt

overblik over dyret. Den præsenterer

sig straks, og der er ingen metalribber,

der slører helhedsindtrykket. Desuden

kan man se og føle på minkens hofter,

hvilket er meget vanskelig i fælde. Dårlig

underuld ses og føles tydeligt på hof-

terne. Det kender de avlere, der går op i

skindudstillinger. Da de korthårede mink,

Velvet, er godt betalt, er der dog en fare

for, at man udvælger for flade mink til

avl ved rørsorteringen. Det skyldes, at

der ingen ribber er til at vise, at minken

er for flad. Det er derfor meget vigtigt,

Uldens kompakthed, også på hofterne og uldens højde er let at

vurdere ved at mærke på og puste i ulden


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

HUSK - ÅBENT HUSTorsdag d. 5. februar 2009 kl. 10-15

HOS HOLM MINK I/SBørringvej 7 - Fabjerg

7620 Lemvig

Vi er vært med lidt mad og go´ snakHolm Mink er en A farm hvilket skal respekteres!

”kom og se combikassen”


at man åbner ulden, så højden af ulden

kan vurderes. Det kan gøres ved hjælp

af hånden eller ved at puste i ulden, så

den åbner sig. Derved kan man også se,

om ulden er kompakt. Når teknikken lige

er lært, vil uldvurderingen måske endda

føles lettere på rør, da man har et godt

overblik over hele minken.

Et andet forhold, man bør være opmærk-

som på, er, at der er der en risiko for, at

man accepterer for grove eller for kryd-

sede dækhår, hvis minken ikke placeres

korrekt under rørsorteringen. Holdes

minken, så bagparten skråner væk fra

sortereren, kan man få et godt overblik

over dækhårenes antal, stilling og type.

Desuden er det let at se, om dækhårs-

længden er ensartet, også ned over den

bagerste del af kroppen. Se foto. Endelig

skal man huske at se på minkens nakke,

umiddelbart før man lægger hånden

på den. Nakkehårene afslører ofte om

dyret er lidt for grovhåret eller uensar-

tet i dækhårene. De meget uensartede

dækhår kan fremkomme hos afkom efter

mink med meget forskellige hårlængder

og hårtyper.

Der ønskes lange og slanke mink i avl.

De er mere økonomiske og lettere at

huldstyre igennem vinteren og i foråret

op til fødsel. Rørsorteringen gør det let-

tere at se minkens kropsform og derved

også lettere at fravælge de dyr, der er for

korte og fede.

Det kan det nævnes, at Tage Pedersen

og Finn Winther, der har erfaring med

andre sorteringsmåder end i fælde, er

af den opfattelse, at rørsortering er en

mere sikker sorteringsmåde end i fælde.

Tage Pedersen har anvendt rørsortering

i år og fandt, ved sin normale stikprøve-

kontrol, en bedre sammenhæng mel-

lem rørsortering og skindvurdering end

der plejer at være ved fældesortering.

Desuden blev der frasorteret flere dyr

på grund af forkert kropsform, end der

plejer.

konklusion

Rørsortering kan være et fint alternativ til

fældesortering når blot man er opmærk-

som på de nævnte faldegruber.

Holdes minken så lyset skinner ned at den

skrå bagpart, kan man se om dyret har en

silket overflade og dækhårenes længde

er ensartet. Desuden er det lettere at

fravælge mink med forkert kropsform.


Prinsesse marie i Front For russisk erhvervsFremstøDKopenhagen Fur var meget synlig i forbindelse med erhvervsfremstødet ”Precious Denmark” i Rusland, hvor Prins Joachim og Prinsesse Marie var bannerfører for dansk erhvervsliv

Prinsesse Marie bliver

præsenteret for sko med

mink og andre pelstyper

designet af Cecilie

Toklum i samarbejde med

Kopenhagen Fur.


Rusland er pelsland, og sammen med

Kina er russerne de største forbrugere

af pels og andre pelsvarer. Kopenhagen

Fur var derfor naturlig samarbejds-

partner i forbindelse med det danske

erhvervsfremstød i november i Rusland,

hvor Prins Joachim og Prinsesse Marie

for første gang var på fælles arbejdstur

for Kongeriget.

På den danske ambassade i Moskva blev

der holdt en event, hvor pels i mange

afskygninger blev præsenteret for et

russisk publikum. Prinsesse Marie deltog

i eventen alene. Her var gæster fra den

danske luksusindustri, der eksporterer til

Rusland, inviteret til at udstille luksusva-

rer for inviterede gæster.

Kopenhagen Fur udstillede interiør i

form af puder og plaider i mink til even-

ten. Derudover blev der også doneret to

minkpuder til et lotteri, der foregik i løbet

af aftenen.

Foruden Kopenhagen Fur udstillede sko-

designeren Cecilie Toklum bag mærket

By Cecilie Toklum også sine skulpturelle

og eksklusive sko med påsat mink og

swakara, der var blevet til i samarbejde

med Kopenhagen Fur.

Den verdenskendte tæppefabrikant Ege

Tæpper var også repræsenteret ved di-

rektør Svend Aage Færch Nielsen, som i

samarbejde med Kopenhagen Fur havde

fremstillet tæpper med trykte billeder

af swakara og mink, der næsten lignede

ægte pels.

Sidst, men ikke mindst, var smykke-

kunstneren Josephine Bergsøe repræ-

senteret, blandt andet med smykker der

indbefattede pels, også udarbejdet i

samarbejde med Kopenhagen Fur.

Pels og Kopenhagen Fur var med andre

ord særdeles synligt. Så synligt, at man

næsten skulle tro, det var vores event,

siger administrerende direktør for Ko-

penhagen Fur, Torben Nielsen.

Han var glad for Kopenhagen Furs

deltagelse og ikke mindst for at møde

prinsesse Marie:

- Det var en fornøjelse at møde prin-

sessen. Jeg er sikker på, at vi har fået

endnu en prinsesse, der vil være en god

repræsentant for Danmark, siger en glad

Torben Nielsen.

af patriCia [email protected]

erhvervsFremstøD

Kopenhagen Furs direktør Torben

Nielsen og event manager Christina

Wolff-Jürgensen fortæller Prinsesse

Marie og de inviterede gæster om

Kopenhagen Fur.


meDlemsBesøg unDer FeBruar-

auktionen

Kopenhagen Fur er klar til at få besøg af

mange medlemmer under februar-auk-

tionen, hvor der igen bliver mulighed

for at besøge Kopenhagen Studio på

Langelinie. Besøg i Kopenhagen Studio

er forbeholdt de avlere, som ikke tidli-

gere har været der.

Hvis du ønsker at besøge auktionen,

skal du altid være tilmeldt i forvejen.

Vi åbnede for tilmelding den 5. ja-

nuar, og med en maks. kapacitet på

750 besøgende pr. dag har det været

efter først til mølle-princippet. Du kan

tilmelde dig via hjemmesiden og der

se, hvilke dage vi fortsat har pladser,

eller du kan tilmelde dig ved at ringe til

Avlerservice på tlf. 43 26 12 55.

En række lokalforeninger har arrangeret

tur til auktionen, og her skal tilmeldin-

gen ske direkte til lokalforeningen.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 27. januar.

BekræFtelse På tilmelDing og tur

til koPenhagen stuDio

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil

inden auktionen modtage et brev fra

Kopenhagen Fur med bekræftelse

på auktionsbesøget samt en oversigt

over parkering, indgang med videre.

Der fremsendes et brev pr. kontonr.

Hvis der er bestilt tur til Kopenhagen

Studio, vil der være vedlagt et brev, der

bekræfter dette. Besøg på Kopenhagen

Studio kan kun finde sted via de arran-

gerede ture fra Kopenhagen Fur.

Brevene skal medbringes til Kopenha-gen Fur, hvor de afleveres ved ankom-sten.

avlerservice

af ole b. [email protected]

af søren gerslø[email protected]

koPenhagen Fur

huskeliste For årsaFslutning

Flertallet af de danske avlere har regn-

skabsafslutning pr. 31. december. Ud

over årsregnskab skal der udarbejdes

momsafregning, indkomstopgørelse og

selvangivelse. Det sker ofte i samarbej-

de med revisor eller regnskabskontor.

De oftest stillede spørgsmål til Avler-

service drejer sig hovedsageligt om

den regnskabsmæssige behandling af

forskud og kapitalfond.

Vi har derfor fundet anledning til at lave

en Huskeliste, som er gældende for

samtlige avlere, og som det er relevant

at drøfte med revisor eller regnskabs-

kontor.

regnskaB og selvangivelse

• Skind- og hvalpeforskud, som er ydet

i 2008, skal ikke medtages i omsæt-

ningen, idet omsætningen udelukken-

de omfatter solgte skind. Skind- og

hvalpeforskud påvirker således ikke

den skattepligtige indkomst, men skal

opføres som gæld til Kopenhagen Fur

inklusive moms.

• Rentetilskrivning, overskudsfordeling

og indestående på kapitalfondskonto

skal ikke medtages på selvangivelsen.

• Årets udbetaling fra kapitalfonden er

skattepligtig.

• Værdien af dyr skal opgøres til frem-

stillingsprisen. Ligningsrådet fastsæt-

ter de vejledende fremstillingspriser

for pelsdyr for indkomståret 2008.

Fremstillingspriserne finder du her på

siden.

aFregning aF moms

Kassekladden oplyser, hvilke moms-

beløb der skal medtages i momsafreg-

ningen. Vær opmærksom på nedenstå-

ende forhold:

• Der skal afregnes moms af skindfor-

skud ydet fra 22. december 2008 og

året ud.

• Afregningen af moms for december-

auktionen, herunder tilbageførsel af

skind- og hvalpeforskud ydet til og

med 15. december 2008, skal indgå i

momsafregningen i 2008.

Såfremt ovenstående giver anledning

til spørgsmål er du eller din regnskabs-

rådgiver naturligvis velkommen til at

kontakte Avlerservice.


Den vejledende fremstillingspris for

mink er steget fra 131 kr. i 2007 til

nu 136 kr. Det skyldes primært de

stigende foderomkostninger.

vejleDenDe FremstillingsPriser

For 2008

Ligningsrådet har i december fastsat

vejledende fremstillingspriser for

pelsdyr for indkomståret 2008.

Pelsdyravlere, der anvender ka-

lenderåret som regnskabsår, skal

benytte de fremstillingspriser, der

er fastsat ved kalenderårets udgang.

Anvendes et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår),

skal de fremstillingspriser, der sidst

er offentliggjort forud for regnskabs-

afslutningen, benyttes.

For pelsdyravlere gælder følgende

vejledende fremstillingspriser for

2008:

Dyr Pris

Mink, herUnder avlsdyr, dyr til pelsning saMt skind

136 kr.

ChinChilla 92 kr.

blå- og sølvræve, herUnder avlsdyr, dyr til pelsning saMt skind

270 kr.

Unger Under 3 Måneder 0 kr.

Avlsdyrtællingen for 2009 vil i år først

finde sted i marts efter parringsperioden

og med svarfrist den 28. marts. Der er

tale om en ændring i forhold til tidligere

år således, at det nu bliver det aktuelle

antal avlstæver, som er blevet indsat i

avl i stedet for det planlagte antal tæver

inden parringen. Vi vender tilbage i

februar-nummeret af Dansk Pelsdyravl

med en nærmere vejledning til, hvordan

du kan indberette dine avlsdyr enten via

web ved Log on til din konto eller ved at

indtelefonere tallene til os.

avlsDyrtælling 2009

kalenDer 25. januar 2009 til 22. FeBruar 2009

dag dato tekst

tirsdag 27. janUar sidste tilMelding for besøg på kopenhagen fUr Under febrUar-aUktionen

fredagtilMandag

30. janUar

2. febrUar

eftersyn på kopenhagen fUr

Mandag 2. febrUar generalforsaMling i fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

tirsdag tilfredag

3. febrUar

6. febrUar

aUktion på kopenhagen fUr

tirsdag 3. febrUar generalforsaMling i sjællands pelsdyravlerforening

torsdag 5. febrUar generalforsaMling i danske pelsdyravleres veteranklUb

tirsdag 10. febrUar generalforsaMling i nordjyllands pelsdyravlerforening

fredag 20. febrUar febrUar-nUMMeret af dansk pelsdyravl UdkoMMer.

recePtion For inge heDegaarD

Inge Hedegaard er gået på pension, og derfor afholder

Kopenhagen Fur reception for Inge torsdag

den 19. februar fra kl. 13.


Vi passer godt på dig og din farm

Som pelsdyravler har du brug for specielle forsi-kringer. Derfor har vi lavet Dansk Avlerforsikring, hvor faglig ekspertise fra Topdanmark er parret med indsigten i dansk pelsdyravl.

I branchens eget forsikringsselskab får du glæde af Topdanmarks store serviceapparat, men også af grupperabat, bonus, garanti mod underforsikring – og en række andre fordele.

Ring og hør mere hos Topdanmark landbrug

på 44 74 71 12

513

01

01.0

9

inDleveringsFrister For auktionen i aPril

aPril 2009

opsaMling sidste frist frist nr.

tirsdag 20/01 onsdag 21/01 broWn/gloWbroWn/gloWpastelblaCk CrossbroWn CrosssilverblUesapphire

h th + th + th + th + th + t

kvotakvota

21

tirsdag 27/01 onsdag 28/01 broWn/gloWMahoganyblaCk

th + th + t

kvotakvotakvota

2

Mandag 23/02 Mandag 23/02 pearl CrosspaloMino Crosssafir CrosssilverblUe Crossdiv. MUt. CrossstardUstblårævekaninerUdstillingsskind ogstore bUndter

h + th + th + th + th + th + t

Bemærkapril-aUktionen er sidste frist for indlevering af vinterskind i Cross, pastel og stardUst.

hUsk ved fristen Mandag den 23/2, at der er sidste tilMelding til opsaMling fredag 20/2.


oPnå højere salgsProcenterNår du indleverer dine skind, er det

vigtigt, at du i forvejen har frasorteret de

skind, der ikke udbydes til pågældende

auktion. Erfaringen gennem årene viser,

at en avler typisk får udbudt 60-70% af

de indsendte skind til de første auktio-

ner. Skind i yderfarver og renhedsgrader

samles sammen, indtil antallet af skind

er stort nok til et udbud i ensartede

bundter. Det kan være svært at frasor-

tere skind med de nævnte egenskaber,

men det er altid muligt at frasortere

de størrelser, der ikke udbydes ved de

enkelte auktioner. Af skemaet fremgår

hvilke størrelser, der er planlagt til udbud

i typerne Black, Mahogany, Brown,

Glow, Pearl, White og Silverblue på de

kommende auktioner.

Black, mahogany, White og silverBlue

hanner tæver

april 30-00-0-1 1-2-3

jUni 50-40-30-00-0 00-0-1-2

septeMber 30-00-0-1-2-3 1-2-3-4-5

BroWn og gloW

hanner tæver

april 40-30-00-0-1 0-1-2-3

jUni 50-40-30-00-0 00-0-1-2

septeMber 30-00-0-1-2-3 1-2-3-4-5

Pearl

hanner tæver

april 30-00-0-1 1-2-3

jUni 50-40-30-00-0 00-0-1-2

septeMber 30-00-0-1-2-3 1-2-3-4-5


lanDsDelsuDstilling

norDjyllanDs PelsDyravlerForenings

Program:

13.00 - 17.30 Udstillingen er åben

17.00 Karakteristik af

udstillingen

17.30 Skindene må afhentes

18.00 Fællesspisning med ud-

deling af ærespræmier.

Buntmager Ole B. Christensen vil være

til stede under udstillingen og fremvise

pelse.

Udstillingsregler kan ses i oktober-num-

meret af Dansk Pelsdyravl 2008.

Der vil være mulighed for at udstille tæ-

veskind i 5-skindsbundter efter følgende

regler:

Kvalitet: Enkeltskindsbedømmelse

efter normal skala med

max. 25 point

Størrelse: Minimum størrelse 2 og

ingen point

Farve/renhed: Skal repræsentere typen

rigtigt, max 75 point og

spring på 5 point

Ensartethed: Ensartethed i farve/renhed,

max 75 point og spring på

5 point

Typepræg: Ensartethed i kvalitet,

dvs. uld, hårlængde og

overflade, max 75 point

og spring på 5 point

Desuden vil bedste udstiller blive kåret

ud fra gennemsnittet af kvalitetspoint på

de bedste 4 bundter, avleren udstiller i

hanskind.

holDkonkurrencen aFvikles som

tiDligere år.

OBS: Tilmelding til spisning til Mette

Mellergaard, Landscentret | Pelsdyr på

tlf. 87 40 52 31 eller mail til

[email protected], eller til

Hans-Jørgen Risager på tlf. 40 53 55 99

senest tirsdag d. 17. februar.

inDlevering aF minkskinD tirsDag

D. 17. FeBruar På:

Indleveringscentralerne:

kl. 13.00 - 14.00

Hotel Søparken: kl. 15.00 - 17.00

Priser:

Mink 3-skindsbundter kr. 100,- + moms

Mink 5-skindsbundter kr. 100,- + moms

Chinchilla kr. 25,- + moms

Kaniner kr. 25,- + moms

Skindudvalget i Nordjyllands

Pelsdyr avlerforening

MINK, CHINCHILLA OG REX KANINERAFHOLDES PÅ HOTEL SØPARKEN I ÅBYBROLØRDAG D. 21. FEBRUAR 2009 KL. 13.00 TIL 17.30


Demonstration aF gyllesePareringsanlæg

Farmen

Farmen er løbende udvidet, således at

den i dag fremstår med 4.800 tæver (109

DE) og et jordtilliggende på 130 ha samt

20 ha til-forpagtet. Den består af en kom-

bination af 2-rækkede haller, en 6-rækket

hal samt en 200 meter lang 12-rækket

hal. Farmen er monteret med et bag-

skylsanlæg med automatisk wiretræks

udmugningsanlæg.

anlægget

Anlægget blev etableret som et demo-

anlæg med støtte fra EU og Fødevare-

ministeriets Landdistriktsprogram af Co-

lumbus Aqua og Hjortkær Maskinfabrik.

Samtidig med etableringen af systemet

blev gyllebeholderen overdækket med

teltdug.

Systemet er opbygget som følger: Der er etableret en lille fortank på 5 •

kubikmeter

Under udmugningen bagskylles der •

fra denne fortank med en pumpe via

et 110 mm rør til bagenden af jordrøret

(250 mm) med monterede faldstammer

fra gødningsrenderne

Rågyllen ledes til en tromlesepara-•

tor, hvor gyllen rammer en plade og

spredes ud i tromlen. Tromlen er

monteret med lidt bagfald mod indkast

af rågylle. En indvendig snegl leder det

fraseparerede materiale ud af tromlen.

Tromlen, der roterer under processen,

er forsynet med små huller, der udefra

holdes åbne med børster og jævnlig

spuling med vand fra små dyser

Den ”tynde” gylle havner i fortanken •

og anvendes til bagskyl af jordrørene

Når niveauet i fortanken overskrider et •

fastsat niveau, pumpes den til lager-

tank (gyllebeholder)

Den fraseparerede ”tykke” fraktion •

snegles op i container placeret på

armeret plads med afløb til fortank

Systemet sikrer: At der ikke dannes bundfald i gyl-•

lebeholderen (under normale forhold

kræves der en opgravning af bundfald

af minkgyllebeholdere, uanset god om-

røring ved udbringning, hvert 3-5 år.)

At det kan køre automatisk på alle •

tider af døgnet (sent på natten, hvor

dugpunktet er højest, fordampningen

mindst og lugtgenerne for omgivel-

serne begrænsede)

At der leves op til lovgivningen mht. •

sikring mod gylleudslip, jvf. Bekendt-

gørelse nr. 736 af 30/06/2008

At der udelukkende bagskylles med •

beluftet gylle, hvilket nedsætter risi-

koen for svovlbrintgasser fra faldstam-

merne og minimerer lugtgenerne fra

systemet

At den separerede gylle udbragt på •

marken, tilnærmet er tilpasset plan-

ternes behov i langt højere grad end

rågyllen fra mink

At den fraseparerede ”tykke” fraktion •

kun udgør 3-5 procent af den totale

mængde, men indeholder en stor

mængde af gyllens fosfor i form af

benstumper, som let lader sig trans-

portere til biogasanlæg eller til alterna-

tive anvendelsesmuligheder (udspred-

ning på marker med fosforbehov)

At der ved tilsætning af polymer (fæld-•

ningsmiddel) er muligt at fraseparere

mere fosfor

Totalt set har anlægget kostet 312.000 kr.

inkl. montering.

Hos pelsdyravler Bo Kloster, Ulfborg, blev der i oktober holdt et åbent hus arrangement på et nyetableret gyllesepareringsanlæg. I alt mødte ca. 80 mennesker op til arrangementet.

af konsUlent hans-jørgen [email protected]

råDgivning


Dansk PelsDyravlerForenings

generalForsamling 2009Med henvisning til foreningens vedtæg-

ter indkalder Dansk Pelsdyravlerforening

herved til ordinær generalforsamling,

der afholdes fredag den 27. marts 2009 i

Herning Kongrescenter, Herning, kl. 9.30.

Forslag, der af medlemmerne ønskes

behandlet på generalforsamlingen, skal

være formanden i hænde senest

1. marts 2009.

arrangement og DagsorDen

Til generalforsamlingen vælges der i alt

177 delegerede. Fortegnelsen over disse

bringes i marts-nummeret af Dansk

Pelsdyravl.

Til de valgte delegerede vil der medio

februar blive udsendt dagsorden, bilag

og tilmeldingsblanket.

Ifølge lovene har ethvert medlem af

Dansk Pelsdyravlerforening adgang til at

overvære generalforsamlingen, og alle

aktive medlemmer kan deltage i for-

handlingerne; kun delegerede og Dansk

Pelsdyravlerforenings bestyrelse har

stemmeret.

Adgang til generalforsamlingen

efter tilmelding og mod forevisning

af adgangskort.

Kl. 09.30: Mødet åbnes

1. Velkomst ved formanden

2. Valg af ordstyrer og 4 stemmetællere

3. Årsberetning ved formanden, Erik Ugilt

Hansen

4. Virksomhedsberetning ved adm.direktør

Torben Nielsen

5. Regnskab for 2007/2008

6. Fastsættelse af kontingent for aktive

medlemmer

7. Fastsættelse af godtgørelser for rejse- og

opholdsudgifter

8. Fastsættelse af honorar og mødegodtgø-

relse

9. Valg af bestyrelsesmedlem

Erik Ugilt Hansen afgår efter tur

10. Valg af suppleant til bestyrelsen

Jørgen Westergaard afgår efter tur

11. Valg af statsautoriseret revisor samt 2

kritiske revisorer

12. Indkomne forslag

13. Eventuelt

Kl. 13.00: Generalforsamlingen slutter med

frokost

Hvis du er medlem af DP og ønsker at deltage i generalforsamlingen som ikke-delegeret, bedes du

udfylde denne kupon og indsende den til Kopenhagen Fur, att. Eva Andersen, eller via avlersiden

på www.kopenhagenfur.com, senest den 15. februar. Herefter vil du få tilsendt en tilmeldings-

blanket til de forskellige arrangementer i forbindelse med mødet.

foreløbig dagsorden til dp´s

generalforsaMling 27. Marts 2009

kUn for ”ikke-delegerede”

ikke-Delegeret

Navn:

Adresse:

Kontonr. hos Kopenhagen Fur:

Telefon nr.


Som de fleste er bekendt med, har bestyrel-

sen vedtaget, at delegerede fremover ikke får

refunderet en overnatning i forbindelse med

generalforsamlingen. Ændringen gælder fra

2009.

Mødediæter og rejsegodtgørelse bliver refun-

deret ved indsendelse af rejseafregning.

Eva Andersen

[email protected]

nye regler for delegeredes

deltagelseDelegereDetil Dansk PelsDyravlerForenings generalForsamling

FreDag Den 27. marts 2009 i herning kongrescenter, herning.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 1. marts 2009.

Landsdelsforeningerne afholder deres

generalforsamlinger i løbet af februar, og

derfor kan navneliste med de delege-

rede først blive offentliggjort i marts-

nummeret af Dansk Pelsdyravl.

De delegerede, som vælges på Lands-

delsforeningernes generalforsamlinger,

indkaldes hermed som delegeret til

Dansk Pelsdyravlerforenings general-

forsamling fredag den 27. marts 2009 kl.

09.30, Herning Kongrescenter, Øster-

gade, Herning.

I henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings

vedtægter - § 10, udgør antal delegerede

250, dog max. 10% af de aktive med-

lemmer. Delegerede fordeles mellem

landsdelsforeningerne i henhold til deres

medlemstal pr. 1. november. Ved gene-

ralforsamlingen den 27. marts 2009 vil

der således være i alt 177 delegerede.

De valgte delegeredes funktionsperiode

løber fra 15. februar til 14. februar.

De delegerede vil tillige blive indkaldt

skriftligt af Dansk Pelsdyravlerforening,

når navnene kendes. Ifølge Landsdels-

foreningernes love skal valg af delege-

rede til foreningens generalforsamling

finde sted inden 15. februar.

meDlemstal samt ForDeling aF DelegereDe er anFørt neDenFor.

sjællands pelsdyravlerforening

131 MedleMMer 13 delegerede

nordjyllands pelsdyravlerforening


Midtjyllands pelsdyravlerforening


fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening


i alt 1774 meDlemmer 177 DelegereDe


Mandag den 26. januar fylder vores

”gamle” kollega, Ejner Hedegaard,

70 år. For over 40 år siden, nemlig

den 1. april 1967, blev du ansat ved

Dansk Pelsdyravlerforening. Fra

1979 og indtil din pensionering var

det først og fremmest avlerne i FSP,

der havde gavn af dit engagement,

men du kom til at sætte dit præg på

hele dansk pelsdyravl i over 35 år

frem til din pensionering i 2004.

Det er ikke alene i Danmark, du

er blevet et kendt og respekteret

menneske, idet mange af dine

nyhedsbreve på FSP’s hjemmeside

resulterede i mange livlige diskus-

sioner rundt om i Norden. Mit første

møde med denne meget omtalte og

humoristiske mand fra Danmark var i

forbindelse med verdenskongressen

i Toronto 1988. Allerede den gang

blev jeg klar over, at der var to ting,

der optog dig meget, og det var at

fortælle historier og at sætte liv i en

diskussion. Den gang i 1988 var det

ikke meget af det, du fortalte, som

jeg opfattede helt korrekt. Heldigvis

kom jeg senere til at blive din kollega

og har været så heldig at være med

til mange lærerige og livlige diskus-

sioner. Det er ikke altid, vi har været

helt enige og meget typisk for dig,

var det ikke usandsynligt, at du,

midt i diskussionen, skiftede mening

uden at vi andre nødvendigvis lagde

mærke til det.

Du har altid interesseret dig meget

for foder, og kom på den måde i lang

tid til at virke som sparringsparter og

mentor for mig, og derfor var det en

af de glædelige ting ved, at vi skulle

samles i Skejby. Derfor var det en

noget kedelig nyhed, da vi hørte,

at du havde fået en blodprop, men

heldigvis kom du igen og nåede at

arbejde en tid endnu, inden du be-

sluttede dig for at gå på pension.

Du har sat dit personlige præg på

adskillige NJF-møder, men der er

specielt to tilfælde, jeg altid vil hu-

ske. I 1999 i Reykjavik sad vi og slap-

pede af efter dagens program. Jeg

spurgte dig, hvad du skulle lave, når

du blev pensionist, og du svarede

meget hurtigt: ”Spille golf som alle

andre”. Jeg må indrømme, at jeg ikke

rigtigt troede på det, men vi fandt jo

den ideelle afskedsgave til dig, da

du gik på pension. Og dine golfkøl-

ler - de bliver flittigt brugt rundt

på de sydjyske golfbaner. Dette i

skarp modsætning til den cykel, du

fik til din sidste runde fødselsdag -

pedalerne mangler stadig at blive

monteret. Den anden episode, jeg

husker, er fra vores tur til NJF-mødet

i Uppsala i oktober 2005. Her var du

kommet med på afbud, og vi kørte

sammen fra Grenå til Uppsala. Vi

diskuterede hele vejen til Uppsala, så

meget at jeg to gange kom til at køre

imod ensrettet færdselsretning uden

vi opdagede det.

Vi er mange, der gerne vil sige dig

tak for den indflydelse, du har haft

på vores dagligdag, og for at du altid

har kunnet finde de lyse sider af

tilværelsen og ladet dit gode humør

smitte af på dine kolleger. Vi glæder

os stadig, hver gang vi møder dit

store smil og karakteristiske grin til

møder i de sydjyske lokalforeninger,

hvor du stadig møder op for at få sat

gang i diskussionen.

På vegne af mine kolleger på

Landscentret | Pelsdyr og alle

gamle kolleger og venner i Danmark,

Finland, Sverige, Norge, Island, ja

jeg kunne blive ved, ønsker jeg dig

hjerteligt tillykke med din runde dag,

og jeg ønsker, at du må få endnu

mange gode år sammen med dine

børn og børnebørn og dine sydjyske

golfvenner.

Mikael Lassén

navnenyt

ejner heDegaarD70 år

åBent husI anledning af min 70 års fødselsdag mandag d. 26. januar inviterer jeg til åbent hus på Hovborg Kro samme dag kl. 13-17

Med venlig hilsen Ejner Hedegaard


Stig Reinhold fylder 50 år den 10.

februar. Han har været ansat på

Pelsen siden den 1. august 1979, hvor

han kom ind som elev. Siden har

Stig arbejdet i stort set alle hjørner

af organisationen og med alle typer

arbejde.

De senere år har Stig arbejdet i

tæt kontakt med avlerne - både fra

kontoret, men også ved besøg hos

avlere i hele landet. Stig har ansvaret

for indsamling og salg af chinchilla-

skind, og han er således chinchilla-

avlernes faste holdepunkt i forhold

til auktionshuset. Herudover er Stig

auktionarius under alle auktioner og

kommer dermed i tæt kontakt med

stort set alle vore kunder.

Mange vil herudover kunne gen-

kende Stig i rollen som toastmaster

i forbindelse med begivenheder i

og udenfor huset. Altid munter og

underholdende, og han var da også i

flere år en af de drivende kræfter bag

en årlig revy for medarbejdere. Hans

meritter på scenen tales der stadig

om ved festlige lejligheder.

Personligt karakteriseres Stig måske

allerbedst gennem den lille skriftlige

kommentar, der stadig ligger i hans

personalemappe, og som stammer

fra tiden før hans ansættelse. Den si-

ger om Stig: ”Moden og veluddannet

fyr. Behagelig optræden - vil absolut

kunne bruges”.

Herudover fortælles: ” Fiskeinteres-

seret som fritidsinteresse”. Men det

er et overstået kapitel! Nu er det

fodbold, som ”hitter”, hvis han ikke er

optaget af sin søde viv og to dejlige

unger.

Stig ønskes tillykke med dagen.

Ole B. Larsen

Tirsdag den 17. februar fylder for-

manden for Pelsdyravlerforeningen

Lillebælt, Hans Geil Pedersen, 60 år.

Hans er udlært landbrugsmaskinsmed

og købte i 1976 sammen med Else

Marie gården ”Christianshøj”, der er

beliggende mellem Vejen og Brørup.

I begyndelsen havde de grise på går-

den, men arbejdet med grisene stod

ikke mål med det økonomiske udbytte,

og derfor ophørte denne produktion.

Hans’ far, der var en ivrig jæger, sagde

til Hans: ”Du skal have mink”. Han hav-

de nemlig en jagtkammerat, der solgte

en del ræveskind, som han fik godt

betalt. Dette blev med indkøb af 100

tæver i 1982 starten til opbygningen

af den minkfarm, der i dag rummer ca.

1.800 tæver.

Udover en veldrevet minkfarm har

Hans et moderne pelseri, og han

pelser derfor en del mink fra andre

pelsdyravlere i området. Ud over min-

kene hører der ca 100 ha agerjord til

Christianshøj. Hans’ faglige dygtighed

og engagement har medført, at han i

mange år var dommer, og i 1992 blev

han valgt ind i Lillebælts bestyrelse,

hvor han i 2005 blev valgt til formand.

Hans er en ivrig jæger, og en stor del

af fritiden bruger han på jagt, ligesom

familiens sommerhus ofte besøges.

Tillykke med fødselsdagen og alt godt

fremover.

Bestyrelsen for Lillebælt

Efter mange års ansættelse i bran-

chen fratræder salgschef Erik Lund

fra både Dansk Mink Papir A/S og

branchen som sådan. Erik startede

som sælger, hvor den primære

opgave bestod i at betjene kunder

og forhandlere. Som kollega har

Erik altid ydet lige det ekstra for

at styrke samarbejdet og humø-

ret. Erik har altid søgt at finde en

løsning og aldrig været bange for at

hjælpe, selvom det måske ikke lige

var hans ansvarsområde. Kunden,

helheden og løsningen har altid

vejet tungest. På det personlige

plan har Erik været det naturlige

samlingspunkt for kolleger i alle

afdelinger, altid klar til at lytte og

tage en diskussion. Desuden har

Personaleforeningen hos Dansk

Mink Papir A/S nydt godt af Eriks

initiativ og gå-på-mod.

stig reinholD50 år

hans geil PeDersen60 år

erik lunD FratræDer


stanDarD chinchilla

Placering navn/aDresse antal værDital

skind %regU-lære

regU- lære

farve kvali-tet

stør-relse

ren-hed

værdi-sUM

pris-indeks

1 poUl hansen 98268640 20718640skaggårdsvej 45 nørhalne 9430 vadUM

156 67 104 107 105 102 102 7463 113

2 hans ivan iversen 98641208aabrinken 8 9620 ålestrUp

91 71 65 104 105 101 103 7432 113

3 nyMark ChinChilla i/s 98465193 20235204karUpvej 68 9300 sæby

449 61 272 105 101 101 107 7410 109

4 svend ove kjeldsen 20972499 20972499adelvej 17 6900 skjern

230 63 145 103 98 101 108 7352 106

5 gerda jUUl 75331748kløverMarken 8 7190 billUnd

163 72 117 97 100 102 111 7338 105

6 svend erik basse 74822377persillegade 13 6510 graM

103 72 74 106 103 101 99 7328 109

7 f. østergaard-Madsen 59306162 20747000troldhøjvej 24 nyrUp 4500 nykøbing sj

160 43 69 104 101 102 100 7320 108

8 leif andersen 74514900 20619114åbenråvej 99 b 6360 tinglev

61 59 36 103 104 100 100 7317 108

9 anders rødkjær 98473071 40813071slUstrUpvej 48 skærUM 9900 frederikshavn

196 61 120 100 101 100 105 7299 104

10 ole holM Madsen 98887732 22710527højMarksvej 22 9700 brønderslev

50 78 39 104 103 101 97 7285 107

11 hans-jørgen f. andersen 74847400 40821674dovervej 46 foldingbro 6650 brørUp

274 63 172 105 103 100 98 7277 107

12 ClaUs hosbond jørgensen 98622299 23220751oUstrUpvej 41 9600 aars

327 53 172 105 99 99 102 7276 104

13 per nørgård 98231352janUMvej 6 9460 brovst

99 60 59 100 100 104 100 7275 104

14 henrik Christensen 98887279 26197279stavadvej 53 Manna 9700 brønderslev

887 55 486 101 102 100 101 7267 104

15 bente keiniCke 86447870 51862042MUnkdrUpvej 9 8960 randers sø

594 61 364 103 103 103 96 7265 106

16 MiChael b. nielsen 98385645 40935645nibevej 138 tranten 9530 støvring

558 50 280 103 102 103 96 7261 106

17 ingrid dissing 98982247sdr. vråvej 77 9760 vrå

1284 71 907 102 99 98 106 7255 102

18 kiM herMansen 75893566 22923566fælledvej 31 kragelUnd fælled 8723 løsning

576 64 367 98 104 99 104 7251 104

19 inger Mie rendbæk kristensen 98982285vråvej 970 9760 vrå

320 73 234 104 102 98 101 7247 105

20 herlev Christensen 98465128boelMøllevej 13 Understed 9900 frederikshavn

128 72 92 101 99 99 103 7204 102

21 henrik larsen 98952112 23204597langoddevej 6 9750 østervrå

4349 50 2174 98 100 100 103 7203 99

22 henning højgård 97192148 20762148fjelstrUpvej 9 6920 videbæk

2023 52 1062 106 100 100 94 7198 103

23 john Madsen 98951843 29846298ålborggårdvej 13 9750 østervrå

108 68 73 100 101 96 104 7197 100

hitlisten for standard ChinChilla består i år af 23 avlere, der har opnået højeste værdisUM.Man skal have indleveret MiniMUM 30 regUlære skind til kopenhagen fUr.Man skal ligge over kopenhagen fUrs genneMsnitlige værdisUM.Man skal have indleveret alle sine skind til salg igenneM kopenhagen fUr.Man skal være MedleM af dp

chinchilla hitlisten 2007/08


stanDarD chinchilla ProcentForDeling

Farve kvalitet størrelse renheD til-lægs-oPl

Placering 3XD 2XD XD Dk meD sss ss sa ia ii 30 0 0 1 2 1 2 3 4 - DB1

1 48 36 15 1 38 37 16 8 2 27 55 17 1 24 36 26 14 8

2 29 52 18 26 51 15 8 26 52 20 2 12 43 40 5 8

3 34 50 14 2 14 38 34 10 3 22 56 20 1 13 64 17 7 10

4 24 50 24 1 8 32 48 8 6 28 47 23 3 10 72 11 6 8

5 12 43 32 12 1 9 33 50 3 4 29 50 20 1 16 74 9 1 3

6 42 45 14 14 51 26 8 1 23 49 27 1 4 39 43 14 8

7 28 58 13 1 13 41 35 9 3 29 52 17 1 4 45 41 10 9

8 31 50 14 6 22 42 33 3 17 56 25 3 3 56 25 17 3

9 13 53 32 2 1 15 43 31 8 3 23 51 20 6 1 12 58 25 6 8

10 23 64 13 38 26 21 13 3 18 59 23 44 36 21 13

11 34 49 16 1 16 48 30 5 1 20 48 30 2 7 37 37 19 5

12 38 45 15 2 12 33 42 6 6 20 49 24 7 1 5 53 32 10 6

14 18 54 24 4 20 43 24 10 3 21 52 22 4 1 7 50 30 13 10

15 21 57 20 2 19 48 26 6 1 37 46 17 1 3 37 37 23 6

16 23 56 19 2 0 13 50 28 7 3 33 51 15 1 1 44 32 23 7

17 22 52 22 5 1 8 36 42 6 7 13 45 35 7 0 12 62 20 5 1 6

18 16 38 35 10 1 18 54 24 3 1 14 52 28 5 1 6 57 30 7 3

19 26 52 22 12 48 32 6 3 10 50 34 6 0 8 46 32 14 6

20 20 51 23 7 9 26 58 4 3 20 43 29 8 10 51 29 9 1 4

21 17 41 29 12 1 16 39 32 5 8 31 42 20 5 1 8 54 27 10 0 5

22 38 49 12 2 11 40 35 10 3 20 53 24 3 0 2 35 36 27 10

23 19 49 25 5 1 10 44 34 11 1 4 48 36 11 1 5 62 26 7 11


Dansk PelsDyravl

annoncePriser gælDenDe Fra 1. januar 2009. alle Priser er ekskl. moms

tekniske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknik oFFset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annoncemateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalg

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsiDeannoncer: Priser På Faste Formater

størrelse højDe X BreDDe Pris

1/1 side 253x182 MM 13.300

1/1 side til kant 297x210 MMplUs 3MM til beskæring

14.300

1/2 side 124,5x182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5x89 MM

60,25x182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25x89MM 3.200

dobbeltside til kant

253x400 MM plUs 3MM til beskæring

25.500

bagside speCielt forMat

14.300

ovennævnte priser er for trykklart Materiale

Farvetillæg

Alle priser er inkl. farver

gentagelsesraBat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet

betaling af hele ordren efter første

indrykning opnås yderligere rabat på

5 pct.

ruBrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.

com på avlersiden.


avlsDyr

1500 parrede tæver sælges i diverse typer. Vægt 1800 - 2200 gram. Franz Struntze Tlf. 29 45 00 88

Sælges FIX-2 tail, velholdt, kun tanet 14.000 skind, komplet m. 5 tørrevogne og 1000 taner. Tlf. 7447 4218

400 pæne Mahogany tæver + hanner sælges.Tel.: 9741 2158 Erling Skytte

Parrede tæver sælges i alle typer.Henv. Franz Struntze Tlf. 29 45 00 88

køB og salg

MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder - rygningsbrædder - spærtræ - høvlet minklægter - eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings- og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.

Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR - Flex - 502 - SuperMatic - Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 - 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.

Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 23,25Minkklodser pr. stk. kr. 28,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,50.Træ til minkhaller - til fantasipris.Levering/afhentning - efter aftale.Aulumgård A/SAulum - 9641 2100

Gylleanlæg- der bare virker. Komplet vacumsystem.Ring venligst:9744 3025 - 2125 6264DANSK MINKGYLLEANLÆG

Sælges2 delt port til minkfarm. Mål: Bredde 3.04 m. + 1.20 m. Højde 1.40 m. Tør-rekasser, skindaftrækker, benløsner og tromler.Tlf. 2942 3633

Minkbure sælges. 58 stk 6 rums rustfri blokke brugte, som nye. 22624100

Fodermaskine sælges pga. ophør Minkmaster 1120 købt marts 2008 615 timer KR.170000.00 Erik DalsagerMail: [email protected]

Diverse

Rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 - 4018 2664

Vaccination og blodprøverBlodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s Vikarer9748 4874 - 2331 0381Gudumsvej 1 . 7600 Struer

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf.: 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S 7565 0211

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

Opslibningaf Skraberullertil BS og Grandly skrabeautomater.Samt Gøl Flowskraber. Skraberuller 160 mm.

NYT NYT NYTVi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.

Erik Westergaard ApSGrebjerg 15, Gjøl, 9440 ÅbybroTlf.: 9827 7458 - 4085 7458

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

- Rengøring af minkhaller- Rengøring af hvalpenet- Desinfektion af minkhaller- Salg af desinfektionsvæske- Uforbindende tilbud gives- Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 - 4029 4456Minkbure

Vendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. : 7565 0211

KØB -SALG - VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 - 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr.Se mere på www.kidatraad.dk

Tlf. 2047 8822 - 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg - 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

1995

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

- og ulemper har vi ikke fundet, siger pelsdyravler Jørgen Jensen, Ørbæk på Fyn

Åskovgård Mink fikThyrrestrup minkhal ogredekasser i marts 2006

Thyrrestrup Mink

Læs mere omJens ogJørgenJensenserfaringer påwww.tmink.dk

Thyrrestrup Mink ApS, Gunderstedvej 2, DK 9600 AarsTlf.: 22 42 30 50 Fax: 98 66 26 06 www.tmink.dk

PelsdyravlerneJørgen Jensenog sønnenJens Jensen

-- vvii sskkaall iikkkkeeppaakkkkee bbuunnddeenn,, ddeettggøørr mmiinnkkeennee

-- rreeddeekkaasssseerrnnee eerrhhuurrttiiggeerree aatt ffaannggee iiffoorrddii llååggeett kkaannbbeevvææggeess

-- rreennggøørriinnggeennttaaggeerr kkuunn ddeennhhaallvvee ttiidd


Diverse blodprøver og vaccination Blodprøver og vaccination af mink. Nedtagning og opstilling af minkhaller udskiftning af lysplader og støbning af gange samt alt andet arbejde inden for mink. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet rmv service tlf. 3064 2682

Pelsning

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring .Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals2082 7235

Kvalitetspelsning af minkVi tilbyder pelsning af høj kvaliteti moderne pelseri. Det er 3. sæsonpå FIX 2 anlæg, så børnesygdommene er overstået.Stighøj Minkfarm www.minkfarmen.dk Jens Erik Thomsen . 2082 2225

Hel- el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsen6175 9211 - 5946 2710

PelsDyrFarme

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar Jensen9715 5344 - Fax. 9725 2144

Udlejes Nye minkhaller udlejes, i alt 2500 burrum, snarest. Pasning tilbydes. Tlf. 7447 4218

Volbæk Pelseriflytter i nye lokaler

Nu pelser vi året rundt.Helpelsning af mink17 kr. inkl. afhentning og daka.

Skrabning og taning 12 kr.Høj kvalitet er en selvfølge.

Franz Struntze, Gislumvej 124, Østrup9600 AarsTlf.: 2945 0088 www.volbaekmink.dk

TWINCA A•S

Telefoner

Hoved nr. 97 44 85 55Fax 97 44 84 55Salg 40 27 85 55Salg og service 40 33 85 52

E-mail: [email protected]: www.twinca.dk

ServiceHimmerland og Nordjylland

Jess Pedersen

Tlf. 98 27 70 99Mobil 22 13 98 65

Service SjællandJimmy Nielsen

Tlf. 58 85 02 52Mobil 40 83 20 13

DIN PELS

Skal selvfølge sys af dine egne skind. Vi kan, med vores 60 års erfaring, tilbyde en 1. klasses forarbejdning af dine mink- og ræveskind.Besøg vort showroom, hvor du kan prøve modellerne, før vi forarbejder skindene.

Danske Kvalitetspelse direkte fra vort buntmagerværksted

K.V. Stampe Ringvejen 607900 Nykøbing MorsTlf. 97767800, Fax 97767600e-mail. [email protected]Åben: Mandag-fredag kl. 10-16

Vi syr din pels

Buntmager BENT HANSENMøllergade 48 · 5700 SvendborgTelefon 6220 2771

Rengøring af minkbureVi vasker med varmt vandOgså rengøring i frostvejr

Rygning med formalinOveralt i Danmark

Fensmark Staldrens Service ApSMedlem af StaldrensDanmark

Tlf. 20 87 65 46

Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosion100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummiOp til 7000 m3

10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års erfaring10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/SFabriksvej 8, V.Lyby . DK-7800 Skive . www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

- i alle størrelser - med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333


Dansk PelsDyravl

næste nUMMer af bladet UdkoMMer FreDag Den 20. FeBruar 2009

generalForsamlinger i lanDsDelene

norDjyllanDs PelsDyravlerForening

Holder generalforsamling tirsdag den 10. februar på

Hotel Søparken i Aabybro. Der er spisning kl. 18

(kræver tilmelding) og generalforsamling kl. 19.

miDtjyllanDs PelsDyravlerForening

Holder generalforsamling torsdag den 26. februar

hos Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter,

Herningvej i Holstebro kl. 14.

Fyn og syDjyllanDs PelsDyravlerForening

Holder generalforsamling mandag den 2. februar

i Markedsrestauranten i Brørup kl. 14.

sjællanDs PelsDyravlerForening

Holder generalforsamling tirsdag den 3. februar på

Osted Kro. Der er spisning kl. 18.15 (kræver tilmelding)

og general-forsamling kl. 19.

Vinderne af Dansk Pelsdyravls jule-kryds-

ogtværs er blevet udtrukket. Antallet af be-

svarelser var som altid meget højt.

Kodeordet var: Det jul det cool det pelstid

Vinderne er:

1. præmie, en Kopenhagen Fur minkbamse:

Henrik S. Jensen, Åbybro

2. præmie, en Kopenhagen Fur minkhalskæde:

Peder Kristiansen, Thisted

3. præmie, et Kopenhagen Fur minkhjerte:

Hans-Jørgen Andersen, Brørup

Vinderne har fået tilsendt præmierne

vindere af dansk pelsdyravls jUlekryds

Danske PelsDyravleres

veterankluB

Der indbydes hermed til generalfor-

samling:

Torsdag den 5. februar 2009 kl. 14.

Generalforsamlingen holdes i Østkanti-

nen hos Kopenhagen Fur

Dagsorden ifølge lovene

Bestyrelsen

DIN FREMTIDSORIENTEREDE PARTNER

R2 Farm Partner

Vi ønsker alle vore kunder et godt og fremgangsrigt nytår og tager hul på det nye år med flere gode tilbud

DIN FREMTIDSORIENTEREDE PARTNER

R2 Farm Partner

Kund-Erik Lars Bente DortheMobil 40 36 30 55 Mobil 20 31 14 56 Telefon 76 75 21 07 Telefon 98 47 50 06Ansvarlig Nordjylland Ansvarlig Sydjylland, [email protected] [email protected] Fyn og Sjælland (Internt salg) (Butik/handelsvarer)

Hvis du ønsker vore nyhedsbreve tilsendt pr. e-mail kontakt venligst Bente på [email protected]

Kampagne 1 / bure:R2 Farm Partner har udviklet et nyt saml-selv-program, som sikrer minkavlerne 9 varianter af bure i kvalitetstråd til konkurrencedygtige priser.

F.eks. 6-rumsbur FP3 DKK 871,- (inkl. clips)(bundpanel: Combi RF 2,45 mm, overpanel: Combi RF 2 mm, skillerum, gavl, strimmel: ½x1” RF)

Varianter: Vendebur, alm. 6-rumsbur og hotelbur.

Bemærk: Vi giver 2 års garanti på tråd! Samtlige bure leveres med 2 mm gavl-/ skillerumstråd!

Kampagne 2 / haller:20 fags, 2 rækker, model 84 åben/hævet (bredde 396) inkl. gavle, vinkelbeslag, opstilling og montering.

Pris: DKK 49.999,-

Kampagne 3 / træmel:Her er vi også stærke på kvalitet og pris.

Ring og hør, hvad vi kan tilbyde.

Tilbuddene er gældende til den 13. februar 2009.

58465 R2 annonce.indd 1 12/19/08 9:17:22 AM


UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

… så er det ved at være tid til at tænke på den kommende sæson!

Knivholtvej 9 · DK-9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 98 43 80 00

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Ole Holm-PedersenMobil [email protected]

Nordjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

Hos Jasopels har vi fokus på tråd. Derfor har vi valgt kun at samarbejde med Arcelor Mittal, der producerer markedets bedste tråd. Tråden lever fuldt op til Jasopels s krav til trådvarer, hvoraf vi producerer unikke produkter til pelsdyravlerne over hele verden.

Vi leverer både samlede og usamlede bure – uanset hvilken løsning der vælges, leverer vi naturligvis fragtfrit i hele landet.

Kontakt en af vores sælgere for et uforpligtende tilbud.

Er du løs på tråden?

Jasopels ønsker alle vore kunder et rigtig godt nytår.

dansk pelsdyravl, jan. 2009

Documents