den humane straf

Download Den Humane Straf

Post on 28-Nov-2014

4.786 views

Category:

Documents

6 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

projektet er en filosofihistorisk gennemgang, der skal kortlægge den moderne strafferets opståen, berettigelse og ikke et logisk-analytisk arbejde, der skal bestemme sandhedsværdien hos de filosoffer som har beskæftiget sig med strafferet. Vi ønsker heller ikke at fremføre vores egen teori angående strafferetssystemet og dets udformning; intentionen er at redegøre for den udvikling som har fundet sted indenfor strafferetssystemet, dvs. dets begrundelse, retten til at straffe og straffens formål.

TRANSCRIPT

Den Humane Straf

Beccaria Filangieri Foucaultom straffens legitimering og fngslets opstenRoskilde Universitetscenter, Filosofi og Videnskabsteori efterr 1998 Projekt af Niels Uni Dam, Nicolai Moesgaard og orsteinn Tryggvi Msson, vejleder Ib Martin Jarvad.

Filosofi og Videnskabsteori efterr 1998 Roskilde Universitetscenter

Den Humane StrafOm fngslets berettigelse og straffens opsten

Vejleder Ib Martin Jarvad Projekt af Niels Uni Dam Nicolai Moesgaard orsteinn Tryggvi Msson

Den Humane Straf

IndledningProblemstilling Kilder og litteratur Lsevejledning

78 9 10 11 12 13 15 18 18 19 19 20 21 24 24 25 26 27 29 29 29 30 31 32 32 33 34 34 35 35 36 39 40 40 41 42 42 43 46 46

Lov og ret i middelalderenMed lov skal land bygges Jyske Lov 1241 Strafferetslige bestemmelser i landskabslovene Dom og procesret Reformationens indflydelse p retstilstanden i Danmark Strafferetten efter reformationen Den socialdisciplinerende lovgivning i 1600-tallet Troldomsforordningen 1617 Indesprring Domsmagten Strafferetten Den offentlige afstraffelse Straffeprocessen Den offentlige henrettelse og tortur som symbol p suvernens magt Folkets rolle ved den offentlige afstraffelse Indledning Det nye verdensbillede ndringer i samfundsstrukturen, produktionsforhold Oplysning og oplysningsfilosofi Naturret og naturtilstand Naturretten i Danmark Hobbes naturret og naturtilstand Lockes naturret og naturtilstand Montesquieus naturret Samfundspagt Hobbes samfundspagt Lockes samfundspagt Rousseaus samfundspagt Indledning Om forbrydelse og straf Vrkets udgangspunkt og forml Lovenes oprindelse og retten til at straffe Forhold mellem forbrydelse og straf Differentiering af forbrydelser Om retsprocessen, beviser, vidner og varetgtsfngsling Om tortur, det pinefulde forhr Om straffen 4

11

Absolutisme, suvernens tid

23

Oplysning og oplysningsfilosofi

29

Cesare Beccaria

39

Den Humane StrafOm ddsstraf Beccarias effekt p eftertiden La scienza della legislazione Domsprocessen Om ddstraffen Differentiering af straf Om beslaglggelse af ejendom Om tilregnelighed Om resocialisering Filangieri om opdragelse Filangieri og Benjamin Franklin Filangieris effekt p eftertiden Indledning Magtens mikro-fysik De disciplinre metoders funktioner Disciplinerings teknikker Inddelingens principper Princippet om effektiv udnyttelse af tid Oplring og uddannelse Disciplinens virkemidler Den hierarkiske overvgning Den normaliserede sanktion 47 49 51 52 52 53 54 55 55 55 56 57 59 59 60 61 61 63 64 64 65 65 67 69 71 73

Gaetono Filangieri

51

Disciplin

59

Foucaults teori om fngselsstraffens opstenFoucault om fngslet Fngslet, dets udgangspunkter som resocialiseringsapparat Fngslets kundskab Fngslets syv grundprincipper

67

Diskussion/OpsamlingBeccaria og Filangieri Det moderne straffesystem

7777 79

Literaturliste

81

5

Den Humane Straf

6

Den Humane Straf

IndledningDa vi pbegyndte vores arbejde p dette projekt, var det med en flles interesse i nutidens straffesystem og for de hndelser og ideologier der frte til dette systems fremvkst. Bde i medierne og p politisk plan bliver der lbende sat sprgsmlstegn ved fnglsernes vellykkethed. Emner som rockerfngsler/B3 afdelinger, narkosalg i fngslerne og de strke fangers dominans er dagligt forsidestof i aviser, radio og TV, og spiller sledes en rolle i vores alles dagligdag. Endvidere vakte det vores interesse at Danmark gentagne gange er blevet kritiseret for sin verdensrekord i brugen af isolationsfngsling og varetgtsfngsling, dette er jo srlig interessant i r hvor vi markerer 50 rsdagen for menneskerettighedskonventionen. Med baggrund i et begrnset forhndskendskab til Michel Foucaults (1926-84) teori angende det moderne fngselssystems opsten som den er fremstillet i Surveiller et Punir (1975)1, har vi valgt at tage udgangspunkt i en diskussion omkring strafferettens begrundelse og forml, samt fngslet som den moderne straffeform. I samrd med vores vejleder Ib Martin Jarvad, blev vores opmrksomhed rettet mod Om forbrydelse og straf den fornemme nyoversttelse af Cesare Beccarias (1738-94) Dei delitti e delle pene (1764). Hans tanker angende strafferettens forml og retfrdiggrelse, samt af forskellige straffeformer herunder bde ddsstraf og tortur, m siges stadig at vre aktuelle. Bde hos Foucault og i forskellige juridiske oversigtsartikler bliver Beccarias indflydelse p eftertidens strafferetsideer fremhvet. Derfor var hans bog ikke kun et oplagt valg, men meget svr at komme udenom i en undersgelse af baggrunden for nutidens straffesystem. I sin indledning Om forbrydelse og straf henledte Sven Helles vores opmrksomhed mod den italienske tnker og reformist Gaetano Filangieri (1753-88) og dennes videreudvikling af Beccarias teorier, herunder ogs indfrelsen af forbedringsprincippet af lovovertrderne som et delelement i formlet med at straffe. I vores nrmere undersgelse af Filangieris tanker, inds vi vigtigheden af hans teorier, for den udvikling der frte til fngslernes rolle som det dominerende straffemiddel. Han var en af de varmeste fortalere for fngslet som straf, og hans udfrlige vrk La scienza della legislazione (1781-91), opnede udbredt popularitet, og kom til at spille en vigtig rolle i de fleste vestlige straffereformer de nste hundrede r, og selv da vrket forsvandt fra den litterre scene, levede hans ideer om henholdsvis det almen- og specialprventiv forml med straffen videre og blev dybt indgroede i forskellige straffelove og i andre tnkeres vrker. Det var derfor et naturligt skridt at ogs indrage Filangieri i projektet. Bde Beccaria og Filangieri skrev vrker der havde som forml, at lgge grunden til en straffelovsreform og de havde begge held med denne mlstning. De kom bde direkte og indirekte til at lgge grund for afskaffelsen af de korporlige straffe, det pinefulde forhr og for indfrelsen af frihedsbervelsen. Udover disse, har andre teoretikere, filosoffer ogs spillet en stor rolle i straffereformens udformning, bde angende forskellige udlgninger af naturret, den sociale kontrakt samt afskaffelsen af korporlige straffe og som fortalere for fngslet.2 Det er i hj grad p grund af tidspres at vi har fravalgt at beskftige os i dybden med disse tnkere, dog bygger Bec1 I dette projekt anvender vi den norske oversttelse Overvkning og Straff. 2 Her kan vi f.eks. nvne; Thomas Hobbes (1588-1679), John Locke (1632-1704), Charles-Louis de Secondat Montesquieu (1689-1755), Jean-Jaques Rousseau (1712-78), Jeremy Bentham (1748-1832), John Howard (1726-1796).

7

Den Humane Strafcaria og Filangieri videre p den arv som ligger efter Locke (1632-1702), Montesquieu (1689-1755) og Rousseau (1712-78), og viderefrer store dele af deres teorier. Vi anser endvidere Beccaria og Filangieri som vrdige reprsentanter for oplysningens ideer angende straffereformen. Udover dette opnede bde Beccaria og Filangieri hj agtelse hos bde adel, politikere og blandt sine kollegaer. Dette gjorde, at de i hjere grad end de fleste fik direkte indvirkning p eftertidens straffelovsreformer. Bentham (1748-1832) som var meget radikal i sine teorier fik ogs en vis betydning srlig for den Franske Revolution, men generelt var hans utilitaristiske teorier for radikale til at have den samme effekt som f.eks. Beccaria, derfor har vi valgt ikke at beskftige os med ham. For at forst Beccarias og Filangieris teorier i deres 'rigtige' kontekst, mente vi, at det var ndvendigt, at beskrive det system og den tradition som de havde som praktisk baggrund og hvilket deres teorier var en reaktion imod. Derfor valgte vi, at starte med et historisk tilbageblik, en historisk tidslinje, hvor vi ville efterspore den offentlige magts opsten og udvikling, samt p hvilke begrundelser den offentlige magt baserer sig. Derudover vil vi beskrive udviklingen indenfor strafferetsplejen, herunder straffeformerne og procesret, i tiden inden oplysningstiden, som Beccaria og Filangieri havde som deres forudstninger. Derfor beskrives, retstilstanden i middelalderen og absolutismen og nogle af oplysningsfilosoffernes tanker angende naturret og samfundspagt. Indledningsvis tager vi sledes udgangspunkt i Jyske Lov og de frste kongelige lovgivnings initiativer samt absolutismen som er den styreform som er samtidig med oplysningsfilosofferne. Vi gr videre til, at behandle naturret og samfundspagten, herunder kigger vi p, Hobbes, Locke, Montesquieu og Rousseau, for at belyse deres tanker vedrrende den offentlige magts legitimitet. Disse indledende armbjninger skulle sledes danne et forstelsesgrundlag for vores behandling af Beccarias og Filangieris vrker. Hvorp vi vil inddrage Foucaults (1926-84) teorier angende det moderne fngsels opsten som et tegn p en fra oplysningstiden omfattende disciplinering og overvgning.

ProblemstillingVi vil undersge hvordan den reform af straffesystemet som Beccaria og Filangieri lagde op til har slet igennem, og i hvilken grad dette er sket. Herunder vil vi undersge hvilke principper den moderne form for straf er begrundet i, og hvordan fngslet, hvis effekt helt tilbage fra oplysningstiden er vret kritiseret, har kunnet opn at blive det dominerende straffemiddel, samt at holde denne status. Hvordan kom resocialiseringsprincippet ind i fngselsmodellen og med hvilken begrundelse, har dette princip overlevet, da det hje tilbagefaldstal vidner om dets manglende effekt. Dette stter sprgsmlstegn ved hele fngselsstraffens berettigelse. P hvilket motiv baseres straffens berettigelse, er det, det specielprventive, almenprventive motiv eller gengldelses motivet, der ligger til grund for vores straffesystem? Dette leder videre til en diskussion om selve udmlingen af straf, herunder straffens proportionalitet. Udfra hvilke kriterier br man udmle straf, er det udfra det utilitaristiske retfrdighedssynspunkt, mindst mulig ulykke til den straffede og mes