hjemlos

20
Hjemløs Oktober • 3/2011 De hjemløse unge I RG60 tror man på de unge Hjemløse unge er sofasurfere Vesterbro – kontrasternes land

Upload: weshelter

Post on 22-Mar-2016

213 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Magasinet Hjemløs oktober 2011

TRANSCRIPT

Page 1: Hjemlos

HjemløsOktober • 3/2011

De hjemløse ungeI RG60 tror man på de unge

Hjemløse unge er sofasurfereVesterbro – kontrasternes land

Page 2: Hjemlos

I dette nummer af Hjemløs sætter vi fokus på de hjemløse unge - også på dem, der måske ikke betragter sigselv som ”hjemløse”, men som ret beset ikke har en bolig, en adresse og et sted, der er deres eget. For Mis-sionen blandt Hjemløse er det afgørende, at de unge, der har brug for hjælp, også får det. Det forsøger vibl.a. at efterleve i herberget RG60, hvor de unge beboere opfattes som unge med ressourcer og gode chancerfor at klare den - hvis vi altså investerer i dem, økonomisk såvel som menneskeligt. Som et velfærdssamfund kan vi ikke være andet bekendt! Artiklen ”Ung og hjemløs indeni” viser med tal og statistik, hvordan virkeligheden ser ud for mange af dehjemløse unge, der egentlig ikke betragter sig selv som hjemløse. De er sofasurfere. Og lige netop dét ikke atbetragte sig selv som hjemløs giver artiklen om ”Gadesovere og sofasurfere” i Aarhus et godt billede af. Vikender dem også fra RG60, hvor vi i tre artikler tegner billedet af en gruppe unge, der aldrig har fundet fod-fæste i livet, og som har meget at kæmpe med - lige fra psykiske diagnoser og oplevelser fra en opvækst påskiftende institutioner til uoverskuelige økonomiske problemer. Den nedsatte kontanthjælp til unge under25 udgør et stort og reelt problem for mange unge, og den kan være med til at skubbe dem ud i hjemløshed.Huslejen skal betales, og det er ikke altid, pengene kan række til den. Samtidig ved vi, at herberger, hvor deunge skal betale husleje for at bo, er en dyr løsning. Det kan være yderst vanskeligt at se sig ud af de problemer,der blot kan vokse og vokse.Hjemløsestrategien har også fokus på de unge, men vi må erkende, at de ikke nødvendigvis kan nås med dekendte metoder. Vi mener derfor, at det er nødvendigt, at der etableres boliger til unge, der skal lære at hånd-tere livet – at tage en uddannelse, gå på arbejde, få en forståelse for egen økonomi, skabe positive sociale re-

lationer til såvel ’voksne’ som andreunge. Og – som det gælder for mangeaf disse unge - håndtere og komme udaf et misbrug. Kompleksiteten er stor,og en egen bolig er kun en begyndelse. Det er vanskeligere end som så.I Missionen blandt Hjemløse har virigtig god erfaring med at etablere fri-villige netværksvenner til hjemløse,

der flytter fra herberg til egen bolig. Det er en metode, vi også ønsker at tilbyde vores unge i RG60. Vi trorpå, at det er med til at skabe den lidt mere stabile livsvej, men desværre er det ikke en del af Hjemløsestrate-gien. Derfor arbejder vi på nu på at få den etableret i eget regi.For at vende blikket fra de unge, retter vi med en fotoreportage et blik på indre Vesterbro, hvor en ny samletplan for bydelen har været til høring om, hvordan misbrugere, hjemløse og ’almindelige’ mennesker kan fær-des side om side. Billederne viser med al tydelighed, at der er store kontraster på indre Vesterbro.Når denne leder læses, er valget afgjort, og vi ved mere om, hvilken politisk linje, der skal være styrende forDanmark de kommende år. Mit håb er, at det bliver en politisk vision, som for alvor tager hånd om desvageste - de socialt udsatte, som er en voksende gruppe i samfundet. Det må kunne gøres bedre.

Hjemløs21. årg. nr. 3, 2011

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Mia Sørup (ansvar)Annette Wiborg

Forsidefoto:Jakob Boserup

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.800

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

Det må kunne gøres bedre

Af Mia SørupSekretariatslederMissionen blandt Hjemløse

” Hjemløsestrategien har ogsåfokus på de unge, men vi må erkende, at de ikke nødvendigviskan nås med de kendte metoder

Foto: Jakob Boserup

Page 3: Hjemlos

3Hjemløs nr. 3 2011

Hardcore gruppeRG60 råder over 30 sengepladser fordelt på en sovesal og værel-ser, der kan huse én til tre personer. Herberget har to akutpladser,hvor unge kan møde op og få en overnatning, men de fleste endermed at bo der i en længere periode. - 70 pct. af vore brugere er mænd, og rigtige mange af dem

har anden etnisk baggrund. Hovedparten er under 25 år. Det erunge, der er kendetegnet ved at have nogle kaotiske livsomstæn-digheder – misbrug, psykiske og sociale problemer og manglendekontakt til systemet, forklarer Mette Søgaard og fortsætter:- Vi har en del unge fra Somalia, der er kommet som uledsa-

gede flygtningebørn. De har hverken netværk eller familie. Flygt-ningebørnene er dobbelt ramt og føler, at det er utrolig svært atblive inkluderet i det danske samfund. Og det misbrug, somnogle af dem har, er ofte opstået for at dække over traumerne,de bærer med sig.

Af Maren Urban Swart · Foto: Jakob Boserup

Midt imellem en børnehave og et lager, i et gammelt trykkeri,der tidligere husede Gaderummet, ligger RG60 – der har tagetnavn efter forkortelsen på adressen Rådmandsgade 60 på Nør-rebro i København. Her tilbydes unge mellem 18 og 30 år over-natning eller længere ophold på herberget samt rådgivning. Døren til herberget er låst, så besøgende til RG60 skal ringe

på, mens beboerne har egne nøgler. - Af hensyn til husets beboere kan vi ikke have en ulåst dør.

Der har tidligere været en del ballade, og af hensyn til de, der ak-tuelt bor på herberget, og deres behov for ro, vurderer vi løbende,hvor mange gæster, huset kan rumme, fortæller Mette Søgaard,der tiltrådte som leder i december 2010.

Fra kaostil en seng at sove i

De unge, der søger råd og overnatning på nødherberget RG60 i København, døjer med problemer, der ligger fjernt fra andres hverdag. Men hovedparten har gode chancer, hvis man investerer i dem, siger lederen Mette Søgaard

Lederen af RG60, Mette Søgaard, oplever, at der fra politisk hold er positiv bevågenhed på området

Page 4: Hjemlos

4 Hjemløs nr. 3 2011

Forløb med U-turnMen flygtningebørnene er langt fra de eneste, der kommer tilRG60 med et misbrug. Fælles for de hjemløse unge er, at de harsvært ved at erkende deres afhængighed af stoffer.- Generelt har mange af vores brugere et stort forbrug af hash,

hvilket blandt andet gør, at de har svært ved at overholde aftaler.Men de betragter ikke nødvendigvis sig selv som misbrugere. Ideres verden er man først misbruger, når man står med en nål iarmen foran Mændenes Hjem. De har endnu ikke oplevet delangvarige fysiske konsekvenser af et misbrug, fortæller Mette Sø-gaard.RG60 kørte i foråret et forløb med U-turn, der er Københavns

Kommunes tilbud til unge under 25, der ryger hash eller tagerstoffer og gerne vil stoppe. Under forløbet lavede de unge grup-pearbejde, og flere blev motiveret til at komme i misbrugsbe-handling.

Få, men enkle reglerFor at mindske misbruget og støtte dem, der prøver at kommeud af det, må de unge hverken tage stoffer, ryge hash eller drikkepå RG60’s matrikel.- Det er fristende at falde i, hvis man bor på værelse med en, dertilbyder. Vi har få, men enkle regler, som ved overtrædelse giveradvarsler og nogle gange karantæne. Vold - eller trusler om vold- udløser dog øjeblikkelig bortvisning, fortæller Mette Søgaardog forklarer, at de ansatte altid diskuterer eventuelle episoderigennem og kigger på, om de selv kunne have handlet bedre elleranderledes:- Det er jo unge, der altid har været i opposition til samfundet

og ofte kommunikerer uhensigtsmæssigt med trusler, hvilket gør,at det ofte går galt for dem.Flere af de unge har en formodet udiagnosticeret psykisk lidelse.De typiske psykiske lidelser er borderline, skizofreni, ADHD ogpsykoser, der er blevet udløst af hash eller neddæmpes ved at rygedet.- Det er ikke altid lykken at få en diagnose, men med den rette

behandling kan mange leve et godt liv. Derfor forsøger vi altidat motivere de unge til udredning, når det skønnes relevant, for-klarer lederen af RG60 og fortæller, at personalet også forsøgerat hjælpe brugerne med at genetablere kontakten til familien.Hvilket har resulteret i, at nogle er flyttet hjem igen.

En bolig er ikke altDen manglende diagnose betyder, at de unge mangler papir på,at de ikke kan overholde det etablerede samfunds regler om frem-møde til samtaler og aktivering, påpeger Mette Søgaard.- Jeg mener, at en stor del burde være i matchgruppe 3 (bor-

gere, der har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejdeeller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud,

red.) Når de ikke møder op til samtaler, bliver de sanktioneretog mister deres kontanthjælp. Vi opdager det først, når der ikkegår husleje ind, fortæller hun. Udover psykiatrisk hjælp har de unge også brug for samtalestøttefor at få behandlet de traumer, de kan have med i baggagen. - Vi har piger, der har levet som sofasovere (piger, der giver

seksuelle ydelser for en overnatning, red.) og har haft prostitu-tionsproblematikker tæt inde på livet. Får de ikke bearbejdet det,er der risiko for, at de kommer endnu længere ned. Men lige somhos mange af de andre unge løses deres problemer ikke kun vedat give dem en bolig. Samtaleterapi og støtte videre i egen boliger mange gange nødvendig, men er ikke altid let at få bevilliget.

Noget at stå op tilIfølge lederen af RG60 skal de unge motiveres af målrettede ak-tiviteter, som er meningsfulde, og kan forberede dem på det vok-senliv, de skal leve. Det kan enten være i huset eller ude i byen,men det kræver ressourcer og flere hænder. - Vi ville gerne lave flere aktiviteter ud af huset og bistå de unge

ved møder på jobcentre og lignende, men på grund af en pressetøkonomi er der ikke bemanding nok til at gøre det, forklarerMette Søgaard, som oplever, at der fra politisk hold er positivbevågenhed på området. RG60 får blandt andet midler fra kom-munens hjemløsestrategi, der dækker natbemandingen. Bevil-lingen gælder til udgangen af 2012. Derefter er det uklart, omder fortsat er midler til denne nødvendige del af driften.Selvom der forskel på, hvor massive problemerne er for beboernei RG60, er Mette Søgaard forholdsvis optimistisk: - Når jeg kigger på de beboere, vi har lige nu, så tænker jeg, at

hovedparten har gode chancer i livet, hvis man investerer i dem,siger hun og slutter: - Det handler om at insistere på, at de faktisk HAR nogle mu-

ligheder. For det er unge, der kan ende med at blive gode sam-fundsborgere, der bidrager til fællesskabet og ikke er enbelastning. Men det kræver en indsats her og nu - og det kostersåvel penge som tid.

Om RG60

RG60 er et værested og nødherberg, som drives i et part-nerskab mellem Missionen blandt Hjemløse og Askov-gården, som lejer lokalerne af København Kommune. Detkoster 1891 kr. pr. md.at bo på sovesalen eller et flersengs-værelse, mens huslejen for et enkeltværelse er ca. 2900 kr.RG60 er ment til at huse den unge i max 3-4 måneder,men en del bor der i længere tid.

Der er to på vagt om dagen, og en vågen og sovende vagtom natten. Med tilkaldevikarer er der 25 medarbejderetilknyttet RG60. Hver beboer har en kontaktperson, somhar et indgående kendskab til den unges situation. Des-uden kommer der en gang om ugen en socialrådgiver fraHjemløseenheden og en sagsbehandler fra Jobcentret,som yder sagsbehandling og har samtaler med de unge.

” Når jeg kigger på de beboere, vi har lige nu, så tænker jeg, at hovedparten har gode chancer ilivet, hvis man investerer i dem.

Page 5: Hjemlos

5Hjemløs nr. 3 2011

Studiet og det faste tag over hovedet har givet Diana ro i mavenog en tro på, at livet har taget en positiv drejning. - Det handler om at tænke positivt, og glæde sig over, at manfaktisk har et sted at bo. Det gør det nemmere at tage sig sam-men. Det, at jeg har et værelse, min egen seng og min egen pude,gør, at jeg kan finde et overskud til at komme ud af mit hash-misbrug, forklarer hun på vej ned af trapperne mod opholds-rummet, hvor beboerne kan bruge computere, spille bordtennisog bordfodbold og se fjernsyn.

Bare mig og min brorI en af sofaerne sidder en mandlig beboer og hænger lidt medhovedet:- Min bror og jeg blev smidt ud af vores gamle lejlighed, fordivi ikke kunne betale husleje. Det her var vores eneste løsning,mente vores sagsbehandler. Men jeg kan ikke lide at bo her, for-klarer han og fumler lidt med fjernbetjeningen.- Jeg er kommet til København med min lillebror, men vi ken-

- Det er anden gang, jeg bor her. Første gang var jeg her i to må-neder, og så flyttede jeg hjem til nogle venner, men det fungeredeikke, og så flyttede jeg tilbage efter 14 dage, forklarer Diana.At rykke fra sted til sted kendetegner den 24-årige piges op-

vækst. Hun er født ind i et liv med stoffer og betegner sig selvsom institutionsbarn. - Det har ikke været så nemt altid, men det går bedre, forklarer

hun. På gangen passerer vi Dianas værelse, hvor hun bor sammen

med en anden kvindelig beboer. Alle værelserne er udstyret medsenge, kommode, stol og bord, for de fleste kommer fra et liv pågaden og har ingen møbler.- Vi sov ved siden af hinanden nede på sovesalen og blev rykket

op på samme værelse, fordi vi begge skulle begynde i skole. Påværelserne har du mere privatliv, mere plads til dine ting, og såskal du kun tage hensyn til den, du deler værelse med, fortællerDiana. På vejen ud til fælleskøkkenet på 1.sal fortæller hun, at hun

lige er startet på Det Frie Gymnasium. Her læser hun matematikog kemi i jagten på at komme ind på drømmestudiet – biologi. Livet på skolebænken har ikke kun været et skridt mod en ud-

dannelse, men også et skridt væk fra hashen: - Jeg begyndte faktisk i skole for at holde op med at ryge. Jeg

ville gerne lære noget og har bevidst valgt gymnasiet med det hø-jeste snit i matematik og kemi, for jeg ville have den bedste un-dervisning. Jeg kommer let til at sumpe hen, hvis jeg ikke harnoget at stå op til, forklarer Diana.

” Det, at jeg har et værelse, minegen seng og min egen pude, gør,at jeg kan finde et overskud til atkomme ud af mit hashmisbrug.

Vi har alle sammen drømmeDiana har fået et værelse på RG60 og er i gang med en ungdomsuddannelse. Nu er der kommet mere ro i maven og en tro på, at det nok skal gå

-Det handler om at tænke positivt, og glæde sig over,at man faktisk har et sted at bo, siger Diana

Page 6: Hjemlos

6 Hjemløs nr. 3 2011

der ingen her. Jeg har prøvet at lave nogle ansøgninger, som jeghar været ude med, men det har ikke givet noget. Men nu harmin sagsbehandler sagt, at hun har fundet et job til mig, sigerden unge dreng, der gerne vil arbejde i en butik.

Ansvar for at blive mætKlokken passerer 18, og det ugentlige beboermøde bliver ud-skudt en rum tid, indtil en af pædagogerne og nogle af de ungeer tilbage fra Netto. Kost er ikke inkluderet i huslejen, men engang om ugen er der fællesspisning. Denne tirsdag står menuenpå spaghetti med kødsovs. RG60 har overvejet at lave en cafe, hvor brugerne kunne købe

mad, ligesom på Mændenes Hjem, men det kræver for mangeressourcer. Og de manglende kokke ved gryderne er også enmåde at gøre de unge ansvarlige for deres prioriteringer på.- Rigtig mange kommer fra døgninstitutioner og skal lære at

tage ansvar for, hvordan de fordeler deres penge til mad over helemåneden. Hvis du køber sushi for flere hundrede kroner i startenaf måneden eller bruger mange penge på stoffer, er det klart, atdet står stramt til i slutningen af måneden, forklarer lederen,Mette Søgaard. Indkøbsfolkene kommer ind ad døren med favnen fuld af gule

poser, og beboerne begynder så småt at sætte sig om det storetræbord i opholdsrummet. Imens går en af pædagogerne rundtog sikrer, at alle beboerne, der er til stede på RG60, kommer medtil beboermødet.- Til beboermødet bliver alle hørt og har mulighed for at sige,

hvad de har på hjerte. Medarbejderne betragter os ikke som pro-blembørn men som voksne mennesker, der ikke har noget stedat bo, siger Diana.

Selvom man er glad for at have fået sit eget sted at bo efterlængere tid på herberg, kan man savne det sociale fællesskabog sin kontaktperson på RG60. I løbet af denne sommervar der et stort antal brugere, der fik deres egen almenebolig, men en del af dem kommer stadig forbi RG60:- Vi har aktuelt fællesspisning en gang ugentligt, hvor tid-

ligere beboere også deltager. Flere møder desuden op medjævne mellemrum, dels for at opleve det sociale fællesskab,og dels for at få en snak med personalet. Nogle af dem harbehov for at have et sted, hvor de kan møde op med allederes rudekuverter og breve fra diverse myndigheder og fåhjælp til at få forklaret, hvad der egentlig står i brevene, for-klarer lederen Mette Søgaard.En af de tidligere mandlige beboere er på besøg på RG60

og er taknemmelig over det arbejde, hans sagsbehandler ogkontaktperson har gjort for ham. - De hjalp mig med at finde et sted at bo, og jeg fik hjælp

til at betale indskuddet i lejligheden og til den første månedshusleje. Jeg snakker stadig med min kontaktperson og kom-mer på besøg engang imellem. Hun har hjulpet mig med

mange ting og givet mig et skub til at komme videre medmit liv, siger han.

Et nyt livFør han kom på RG60, boede han sammen med nogle ven-ner, men de blev smidt ud af lejligheden. Efter fire månederpå herberget blev han tilbudt en lejlighed. - Nu føler jeg, at jeg har et liv! Her skulle jeg dele toilet

og køkken med andre, og nogle var ligeglade med, hvordanher så ud og var skæve hele tiden. For mig var det et tabu atbo her. Jeg fortalte det ikke til mine venner, eller hvis jegmødte en pige i byen, forklarer han.Men der var også en glæde forbundet med at bo på RG60:- Jeg savner det sociale og de sjove ting. Her var der altid

nogle at snakke med. Jeg følte lidt, at vi var som en kæmpestor familie. Nu sidder jeg derhjemme og har endnu ikkefået et arbejde. På RG60 kedede jeg mig aldrig, men det gørjeg nu, hvor jeg bor alene, siger han.Drømmen er at finde en læreplads, så han kan færdiggøre

sin uddannelse eller finde et arbejde.

Diana fik først en seng i sovesalen

Én stor familie...

Page 7: Hjemlos

7Hjemløs nr. 3 2011

Af Thomas Hye-Knudsen og Annette Wiborg · Foto: Colourbox

13 pct. af de hjemløse er under 25 år gamle. Det viser SFI’s se-neste hjemløsetælling fra 2009, der primært baserer sig på tal fradet offentlige og fra sociale tilbud som herberger og væresteder.I alt er over 600 unge registreret som hjemløse - et tal der er stortset uændret fra optællingen i 2007. Men de unge hjemløse kan være svære at identificere, for de

ligner almindelige unge og kommer ikke nødvendigvis på her-berger og forsorgshjem. Det er der flere grunde til.Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Landsforeningen for Hjem-

løse, SAND, ser de unges økonomi som én mulig forklaring på,at de unge ikke benytter sig af tilbuddene:- Der er en del, der falder uden for systemet, det har vi altid

vidst, og vi kan eksempelvis se en direkte sammenhæng mellemflere unge forhutlede mennesker på gaden og dét, at regeringen

har sat kontanthjælpen ned, siger han og henviser til, at et her-berg kan være en dyr løsning for en ung uden fast adresse, fordide unge ofte har færre penge at finansiere kost og logi med. Kontanthjælpen til unge under 25 år ligger på 5.940 skatte-

pligtige kroner, mens et værelse incl. kost mindst koster 3.600kroner om måneden, og minimumprisen for et værelse på et her-berg uden kost er på 2.100 kroner om måneden, vurderer Lands-foreningen for Hjemløse. - Det har selvfølgelig betydning, at man har nedsat kontant-

hjælpen, fordi man ved, at der er en direkte sammenhæng mel-lem økonomisk og social marginalisering. Jo fattigere man er, jolettere udstødes man af samfundet, siger Ask Svejstrup.

De københavnske sofasovereI København er 17 pct. af de hjemløse under 25 år. Et af delmå-lene i Københavns Kommunes Hjemløsestrategi er da også at”forebygge social deroute ved at gribe ind over for de unge hjem-

Ung og hjemløs indeniDe unge hjemløse mellem 18 og 24 år er anderledes end de ældre. De ligner almindelige unge og kom-mer ikke nødvendigvis på herberger og forsorgshjem. I stedet sover de på sofaer hos familie og venner,eller bor i grupper i kondemnerede lejligheder

Page 8: Hjemlos

8 Hjemløs nr. 3 2011

løse”. På lang sigt er det målet, at ingen hjemløse under 25 årsover på gaden.- Vores indtryk er, at der er blevet færre af de almindelige hjem-

løse på gaden. Mange af de unge hjemløse er sofasovere, som ikkehar lejekontrakt eller fast bopæl, og ofte er der psykosociale pro-blemstillinger og en form for tvang eller afhængighed i relationentil den eller dem, man sover hos, siger Peter Ellermann, afde-lingsleder i Københavns Kommunes Hjemløseenhed. - Det er en gråzone af unge, som der er behov for at få fokus

på. Men vi skal nok til attænke nye metoder for atkomme i kontakt meddem, for de færdes ikkenødvendigvis i hjemløse-miljøet, siger Peter Eller-mann, der fortæller, atHjemløseenheden derforhar nedsat en Sofasover-gruppe:- Hvis man mødte dem

på gaden, ville man ikketænke, at de havde problemer. De er svære at identificere og harheller ikke selv en oplevelse af at være hjemløse. De synes bare,de mangler et sted at bo. Men indvendigt er de hjemløse, forståetpå den måde, at de ikke rigtig passer ind nogen steder, at demåske har et misbrug og svært ved at fastholde kontakten tilandre mennesker. Vi ser dem i vores modtagelse i Griffenfelds-gade, hvor der kommer unge og siger, de ikke har et sted at bo.Men mange af dem har en hel del flere problemer end blot atskaffe en bolig, lyder det fra Peter Ellermann.

Fravælger pensionatOgså i Esbjerg kender de sofasoverne. På Pensionatet Skjoldbo iEsbjerg kan unge mellem 18-29 år, som er hjemløse eller truetaf hjemløshed, få mad og tag over hovedet, ligesom de kan fåprofessional hjælp i forhold til deres boligsituation, økonomi,beskæftigelse mv. Alligevel har pensionatet haft svært ved attrække målgruppen til sig i den seneste tid, lød det i en radioud-sendelse fra P4 i maj i år: - Selv om de unge døjer med psykiske og sociale problemer,

foretrækker nogle af demlivet på gaden eller hosvenner, frem for at bo ipensionatets nedslidte ogforældede omgivelser. Vioplever konkret, at nogleunge vælger os fra, fordivores forhold er, som deer, udtalte forstanderDieter Sebelin, somkunne oplyse, at 12 per-soner fx deles om to toi-

letter og et baderum. Det er de unge hjemløse ikke meget for. De unge i dag er nærmest forprogrammerede til hjemløshed,

siger Dieter Sebelin til Hjemløs: - De har aldrig haft et hjem og et skolesystem, der har fungeret

for dem, og har derfor svært ved at indgå i sociale relationer.Mange er meget spontane og har problemer med at overholdeaftaler. De kan ikke begå sig i det offentlige med social- og job-centre, og de kan ikke finde ud af bo for sig selv, styre deres øko-

” Hvis man mødte dem på gaden, ville manikke tænke, at de havde problemer. De er svære at identificere og har heller ikke selv en oplevelse af at være hjem-løse. De synes bare, de mangler et stedat bo. Men indvendigt er de hjemløse.

Page 9: Hjemlos

9Hjemløs nr. 3 2011

nomi og betale huslejen. De er så at sige forprogrammerede tilhjemløshed.

500 sov hos venner40 pct. af dem, der ”sofasurfer” hos venner og bekendte, er unge.Det er der flere årsager til, mener sociologen Lars Benjaminsen,som er en af de to forskere bag kortlægningen af ”Hjemløshed iDanmark”, 2007 fra SFI: - Det kan være, at de unges netværk stadig er intakt, så de kan

bo hos venner og familie, og det kan være, at de har færre pengetil rådighed, men vi ved det faktisk ikke.Det er dog ikke noget nyt, at unge vælger at sove andre stederend herberger, siger Preben Brandt fra projekt Udenfor. I 1992skrev han en disputats om yngre hjemløse: - Væksten i antallet af helt unge, der på grund af hjemløshed

søgte herberger, skete i slutningen af 1980’erne, og siden har an-tallet ligget stabilt på ca. 200. Vi ved så fra den sidste hjemløse-tælling, at der ud over de 200 unge på herbergerne var knap 500i samme alder, der i den pågældende uge var hjemløse, men sovhos venner eller på steder, der ikke er beregnet til overnatning. - Det er første gang, vi har fået et så præcist tal for de hjemløse,

der ikke lige er på et herberg. Det kan sagtens være stigende. Vived bare ikke, om det er sådan. Men de unge, jeg interviewede ibegyndelse af 1990’erne, havde stort set også alle prøvet at skaffesig tag over hovedet ved at tigge andre om at lade dem sove påen sofa. Måske - for drengenes vedkommende – mod at betalemed deltagelse i småkriminalitet som fx stofhandel eller - for pi-gernes vedkommende - mod at betale med seksuelle ydelser. Såde unge, der valgte at sove andre steder end herberger, var der

også dengang. Men hvor mange de var, ved vi ikke, lyder det fraPreben Brandt.

Flere ungdomsboligerPresset på ungdomsboligmarkedet er blevet markant større i år,hvor et rekordhøjt antal unge er blevet optaget på de videregå-ende uddannelser. Mulighederne for at få en ungdomsbolig i dekommende år ser dog ikke helt sorte ud. I 2010 gav kommu-nerne således tilsagn til at bygge 3.743 nye ungdomsboliger. Deter tre gange mere end det hidtil højeste antal tilsagn i 2002. Der bliver med al sandsynlighed også brug for flere ungdoms-

boliger. I 2017 vil der være 95.685 flere unge i alderen 18-29end i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen i ung-domsårgangen svarer til 12,1 procent.

Hjemløsestrategien og de ungeSom led i satspuljeaftalen for 2008 afsatte regeringen ogpartierne bag satspuljen 500 mio. kr. til i perioden 2008-2012 at nedbringe og på længere sigt at fjerne hjemløshedi Danmark. Hjemløsestrategien indeholder fire målsætnin-ger:

1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem men tilby-des andre løsninger

3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke varemere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til atflytte i egen bolig med den fornødne støtte

4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlings-tilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsningpå boligsituationen

Page 10: Hjemlos

10 Hjemløs nr. 3 2011

Over i Den Brune KødbyDet har været et politisk ønske – og et borgerønske – at fjernemisbrugerne fra gaderne på Vesterbro. Med Sundhedsrummetog Café Dugnad har ideen været at trække stofmisbrugerne overi Den Brune Kødby, hvor de kan få mad og sundhedsydelser. Deter delvist lykkedes. Misbrugerne, som før holdt til på Maria Kir-keplads, i Abel Cathrines gade og Viktoriagade, er rykket modsyd til Den Brune Kødby, som også huser Øksnehallen og kom-munens børnekulturområde med Musikskolen og Billedskolen.

Brugte kanyler og café latteModsætningerne står i kø på Vesterbro. Overklassen og middelklassen bor i ejerlejlighederne, misbrugerne holder til på bænken og på gaden. Byggepladser, borgerønsker og politiske mål har flyttet de hjemløse fra deres vante opholdssteder til Den Brune Kødby med Sundhedsrummet og Café Dugnad. Hjemløs tog på slentretur med Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem, og stiller skarpt på Vesterbrokontrasterne og frontlinjen, der er rykket mod syd.

Sundhedsrummet – et sted at være

I dag er Maria Kirkeplads nærmest affolket

Page 11: Hjemlos

11Hjemløs nr. 3 2011

Fixerum i pissoiret At stofmiljøet er flyttet over i Den Brune Kødby, bety-der, at der er opstået en ny trafik på Halmtorvet, somligger i en lige linje mellem Mændenes Hjem og CaféDugnad. De mange mennesker på torvet har skabt etbehov for offentlige toiletter, og Københavns Kom-mune har sat et pissoir op på Halmtorvet. Mange harundret sig over placeringen lige midt i cafeernes ude-servering, hvor folk nyder deres café latte samtidig med,at toilettet flittigt bliver brugt som fixerum.

Brugte kanyler og café latte Tekst og foto: Jakob Boserup

En fotoreportage fra frontlinjen, der

er rykket mod syd

Toilettet på Halmtorvet er også fixerum

Kontrasten er stor på Halmtorvet

Page 12: Hjemlos

12 Hjemløs nr. 3 201112 Hjemløs nr. 3 2011

Den pragmatiske løsning De ultimative kontraster på Vesterbromarkeres af hegnet mellem PH Cafeenog Café Dugnad. På den ene side af heg-net holder misbrugerne og pusherne til,og på den anden side findes PH Cafeenshyggelige gårdhave. Hegnet er en prag-matisk løsning, foranlediget af PH Ca-feen. Det giver ro til stofmisbrugerne,som ikke føler sig observerede, og fred tilde kaffedrikkende cafegæster. På CaféDugnad er maden gratis, mens kaffenkoster penge.

Brugte kanyler og café latteEn fotoreportage f

ra frontlinjen, der er rykket mod syd

Café Dugnad er et værested for stofbrugere og gadens folk

Her er maden gratis

Page 13: Hjemlos

13Hjemløs nr. 3 2011 13Hjemløs nr. 3 2011

Gemmestedet i P-kælderen Steen er den sociale gårdmand, der holder orden på gårdspladsenforan Café Dugnad og Sundhedsrummet. Flere gange dagligttager han en tur rundt i Den Brune Kødby med sin røde trillebørfor at samle det affald op, som brugerne efterlader - kanyler, sølv-papir og andre relevante redskaber. Brugte kondomer og men-neskelort er også hyppige efterladenskaber. Hver dag kører Steenen tur i P-kælderen under DGI-byen, hvor der også altid er af-fald, der skal samles op. Kælderen er et genialt sted at gemme sigfor en hjemløs og stofmisbruger.

Steen er den sociale gårdmand

Brugte kanyler, lort og kondomer havner i trillebøren

Page 14: Hjemlos

14 Hjemløs nr. 3 2011

Gadesovere og sofasurfereI Aarhus har Projekt Gadesover spottet den nye gruppe af hjemløse. Det er unge mellem 18 - 24 år,som ikke bruger de normale hjemløsetilbud, men surfer rundt og låner en sofa hos familie og venner

Tekst og foto: Helle Horskjær Hansen

I Aarhus er hver tredje af byens hjemløse under 25år. Og en ny gruppe af unge, der står uden tag overhovedet, fylder i statistikken. - Vi har fundet en ny gruppe af unge hjemløse,

som holder sammen i grupper rundt i byen, for-tæller Dag Lehmann Andersen. Han er leder afProjekt Gadesover – en indsats, som kører rundthver aften i byen for at opsøge folk, der sover pågaden. Projekt Gadesover er en del af kommunensHjemløseplan, som strækker sig over en 4-årig pe-riode til og med 2012. - De er ikke helt så præget af et hårdt liv som de

ældre hjemløse, og de ligner alle andre unge men-nesker. Derfor har vi ikke lagt mærke til dem før,siger han.

” Typisk er de endt på gaden, fordide ikke kan leve op til samfundetskrav. Og overgangen fra ung tilvoksen, hvor de pludselig skalklare sig selv, magter de ikke

Laura er 22 år og går nu på VUC

Page 15: Hjemlos

15Hjemløs nr. 3 2011

Gadesovere og sofasurfereI Aarhus har Projekt Gadesover spottet den nye gruppe af hjemløse. Det er unge mellem 18 - 24 år,som ikke bruger de normale hjemløsetilbud, men surfer rundt og låner en sofa hos familie og venner

Misbrug og ADHDDet sidste år har medarbejderne ved Projekt Gadesover haft kon-takt med næsten 40 unge hjemløse. - Det har overrasket os meget, at det er så mange, siger Dag

Lehmann Andersen, som fortæller, at flere af de unge ikke harnogen indtægt eller kontakt til det offentlige. - Typisk er de endt på gaden, fordi de ikke kan leve op til sam-

fundets krav. Og overgangen fra ung til voksen, hvor de pludseligskal klare sig selv, magter de ikke. Nogle af de unge har enADHD diagnose, og så misbruger de. Men i forhold til, hvad viplejer at se, er det ikke voldsomt. De drikker øl og ryger hash oghar et fællesskab omkring det, fortæller lederen af Projekt Ga-desover.

Sover på en ledig sofaDe fleste af de unge er mænd i begyndelsen af 20’erne, men derer også enkelte piger. En af dem er 22-årige Laura. Hun fik forto år siden en ADHD diagnose og er i øjeblikket i gang med attage engelsk på VUC for senere at begynde på HF. Efter 10.klasse kom hun på gymnasiet, men kort tid efter, at hun var be-gyndt, droppede hun ud og har været på kontanthjælp siden.- Jeg flyttede til Aarhus for et par år siden, da min kæreste og

jeg gik fra hinanden. Jeg kendte ikke så mange, da jeg kom tilbyen, så jeg begyndte at komme i Mølleparken, fortæller Laura. Her mødte hun hurtigt en masse nye venner, og det var også

dem, der tilbød hende en sofa at sove på, da hun stod uden tagover hovedet. - De unge bruger typisk ikke de tilbud, der er til byens hjem-

løse som herberger og forsorgshjem. Om dagen hænger de udsammen i klynger, og om natten sover de hos familie og venner.Vi kalder dem sofasurfere, for de sover dér, hvor der er en sofaledig, fortæller Marianne Forsberg, der er socialrådgiver og fagligkoordinator hos Ungeindsatsen i Aarhus Kommune. Ungeindsatsen er en del af Aarhus Kommunes hjemløseplan,

som de unge kan blive koblet på, når de kommer i kontakt medProjekt Gadesover.

Hellere en sofaLaura er en af dem, der foretrækker en tilfældig sofa frem for atsove på forsorgshjem eller herberg. Hun siger: - Jeg vil aldrig på herberg! Der er simpelthen for mange dårlige

typer. Narkomaner og sådan. Miljøet er alt for hårdt for mig! Ifølge socialarbejderne kan det også være svært for den unge

at bede om hjælp:- Det er pinligt for dem. Deres holdning er, at når man ind-

skriver sig på forsorgshjem eller herberg, så er man faldet dybt,siger Marianne Forsberg.Ungeindsatsen råder over otte delelejligheder, hvor de unge kanbo i en periode:- Vores lejligheder er ikke permanente boliger. De unge kan

bo hos os i fire måneder, eller indtil vi finder en mere permanentløsning. Vi er et springbræt til en anden bolig.Laura er en af de unge, der har fået en lejlighed gennem Un-

geindsatsen: - Jeg har haft den i snart et år og er rigtig glad for den . På et

tidspunkt vil jeg gerne videre, men først når det rigtige tilbudkommer. Jeg vil gerne bo i et bofællesskab, hvor der er mulighedfor støtte. Det har jeg brug for i min hverdag, fortæller hun.

Svært at tackle systemetUd over de 16 unge, der i øjeblikket bor i opgangen i Aarhusmidtby, har Ungeindsatsen kontakt til godt 50, der lever pågaden. - Vi tilbyder en personlig vejleder, der forsøger at støtte og vej-

lede den unge, fortæller Marianne Forsberg. Det kan nemlig være uoverskueligt at manøvrere rundt i sy-

stemet: - De unge har svært ved at interagere med et stort system, og

mange af dem har dårlige erfaringer med det, så det har de brugfor hjælp til. Men de vil gerne videre, og de både kan og vil nogetmere, så det går vi ind og støtter dem i. Vi kan klart mærke, atde vokser og får mod på mere i den periode, vi er inde over, sigerMarianne Forsberg. Mange af de unge hjemløse tumler også med misbrug, sociale

problemer, psykiske sygdomme og dårlig kontakt til familien.Men boligen er de unges altoverskyggende problem: - Det at få tag over hovedet fylder mest for dem. De mangler

en fast base, som de kan kalde deres hjem. Har de først det, erdet nemmere at tage fat på nogle af de andre problematikker, dehar, slutter Marianne Forsberg.

Om Aarhus Kommunes hjemløseplan Aarhus Kommune er en ud af otte udvalgte kommuner,der som led i regeringens Hjemløsestrategi sætter målret-tede indsatser i værk for at nedbringe hjemløsheden. Aar-hus Kommunens hjemløseplan løber frem til udgangen af2012. Derefter er fremtiden uvis for Projekt Gadesover ogUngeindsatsen.

” Jeg vil aldrig på herberg! Der ersimpelthen for mange dårligetyper. Narkomaner og sådan. Miljøet er alt for hårdt for mig!

Page 16: Hjemlos

16 Hjemløs nr. 3 2011

Af Pernille Egholm Hermansen, formand for Ventilen Danmark

Alle mennesker har uendelig stor værdi, uanset hvem de er, oghvad de gør! Menneskeværd skal derfor ikke gøres op i penge ogi, hvad den enkelte bidrager med som borger, skatteyder, velfærds-nyder eller som familiemedlem, ven, kæreste osv. Livet er langt mere end lønnet arbejde. Det er det for de mange

mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke er på ar-bejdsmarkedet. Børn og ældre er vi nogenlunde enige om ikke skalarbejde på trods af en debat om, hvornår barndommen slutter, ogalderdommen starter. De mange synspunkter i den offentlige debat om, hvorvidt den

ene eller anden gruppe af borgere giver overskud eller underskud,afsporer debatten. Fokus bliver på, om den ’sociale kontrakt’ er engod forretning for den enkelte. Betaling af skat til fællesskabet bli-ver lagt for had – ikke fordi man mener skattepengene bliver for-møblet væk til noget, som ingen har gavn af, men fordi manmener, at selve bidraget til fællesskabet er kontraproduktivt og fra-tager den stærke motivationen til at arbejde.

Hvad blev der af solidariteten?Hvor er det gode gamle begreb solidaritet? Solidaritet med hin-anden, solidaritet med de mange, der ikke har været så heldige,da de gode evner blev delt ud, solidaritet med de mennesker, somforskyldt eller uforskyldt er kommet i en dårlig situation. Hvorforbetragtes skattebetaling ikke som et solidarisk bidrag til fællesska-bet, hvor de stærke skuldre bærer mest? Ikke bare som en ’handel’,

Udsat fra fællesskabet At være en udsat ung går oftest hånd i hånd med at være ”sat ud” - at være udenfor. Sat udenfor uddan-nelsessystemet, boligen, familien, samfundet eller de sociale relationer med andre unge. I Ventilen mødervi de sidste, skriver Pernille Egholm Hermansen, formand for Ventilen Danmark.

men som en moralsk fordring og den stærkes privilegium!Når jeg nu har fat i de store linjer, så kan jeg heller ikke lade

være med at nævne forståelsen af arbejde og arbejdes værdi. Sam-fundet aflønner og registrerer det arbejde, der lønnes via markedet.Noget arbejde får en højere løn via markedet end andet arbejde. Men der er jo også meget arbejde, der ikke går via markedet.

Det gælder frivilligt arbejde, som regeringen og samfundet i bredalmindelighed påskønner og gerne vil have mere af. Den mang-lende aflønning gælder også omsorg for børn, ældre og handicap-pede udført i familien. At tage sig af egne børn hjemme anses ikkefor et arbejde, mens det at tage sig af børn i dagtilbud er et rigtigtlønarbejde.

Lyt til de socialt udsatte Mennesker, der bor på gaden, har taget konsekvensen af samfun-dets ensidige satsning på (arbejds-)markedet og meldt sig ud –eller er blevet meldt ud. Socialt udsatte mennesker med gadehjem-løse som et markant eksempel på social udsathed udfordrer denalmindelige levevis. Jeg synes, samfundet skal tage udfordringen op og igen diskutere

vores menneskesyn, vores måde at indrette samfundet på med løn-arbejdet i centrum og vores syn på solidaritet og bidrag til fælles-skabet. Og lad os lytte til socialt udsatte i den debat!

” De, der træder ind ad døren hosos, har valgt at gøre noget vedderes situation. Har valgt at erkende, at de ikke kan klare detselv.

Page 17: Hjemlos

17Hjemløs nr. 3 2011

KORT NYT

Nattely til vinterSommeren går på hæld og endnu en vinter nærmer sig. For deudenlandske hjemløse, der ikke må opholde sig på de danskeherberger, betyder det, at de ikke har nogen muligheder for atundslippe kulden.I Missionen blandt Hjemløse er det en essentiel del af vores

arbejde at yde hjælp og støtte til alle, der har behov. Derfor vilvi igen i år indgå et samarbejde med Vesterbro Bykirke for athjælpe udenlandske hjemløse gennem vinterkulden.

Brug for hjælpI håb om at kunne åbne nødovernatning, når behovet opstår,er arbejdet med at finde midler allerede gået i gang. Får vi defornødne midler, vil vi åbne Nattely, der ligesom sidste vinterskal bruge frivillige hænder.Vi har brug for økonomisk hjælp for at etablere Nattely, og

beder derfor om din støtte. Se her i bladet eller på vores hjem-meside www.hjemlos.dk , hvordan du kan gøre det.

-rb

SofaformidlingHvert år i begyndelsen af september hører man om studerende,der må bo i telte eller pendle flere timer, når de begynder at stu-dere i Aarhus. Det er et tilbagevendende problem, som Studen-terrådet i år har tænkt sig at gøre noget ved. Derfor kunne mani Universitetsparken under den sidste rus-uge finde repræsentan-ter fra Studenterrådet i deres såkaldte "sofaformidling", hvor dehjalp hjemløse studerende til at finde midlertidig husly hos andrestuderende. Derudover kunne de studerende få kigget deres le-jekontrakter igennem og få gode råd til boligsøgningen på detAarhusianske boligmarked.- Vi har indtryk af, at det er blevet værre år for år de seneste

tre år, fortæller Simon Chievitz, der er styrelsesmedlem i Studen-terrådet. Hans klare overbevisning er, at der er akut brug for flereungdomsboliger.

-thy

Hvad kan vigøre sammen?Også i år markeres Hjemløsedagen. Det sker på FN’s interna-tionale fattigdomsdag - mandag den 17. oktober fra kl. 12-16- på Nytorv i København, hvor Missionen blandt Hjemløsesammen med Domkirken og en lang række andre organisatio-ner sætter fokus på hjemløse.Temaet for dagen er den frivillige indsats og hjemløse –

Hvad kan vi gøre sammen?Der vil være taler, og blandtandet kommer Britta Thom-sen fra Europa-Parlamentetog sætter et internationaltperspektiv på dagen. Årets Hjemløsepris uddeles

af socialministeren, og der vilvære andagt for de hjemløse,som har mistet livet i det for-gangne år. Endelig vil dervære live musik og tankevækkende optræden ved AFUK –Akademiet for Uhæmmet Kreativitet.Missionen blandt Hjemløse er med hele dagen, og flere af

vores mange frivillige vil komme og være med og fortælle in-teresserede, hvorfor de har valgt at lave frivilligt arbejde blandtHjemløse.Se det fulde program på vores hjemmeside www.hjemlos.dk

-ms

Page 18: Hjemlos

18 Hjemløs nr. 3 2011

KORT NYT

Projekt Offside byder på 100 pct. økologiske afgrøder i sit Sociale Gartneri

Sol, vand, økologiog høstfest..Sommerens våde vejr har været lidt af en udfordring med vådekælderrum og aflysninger i udendørsaktiviteterne. Men dengode blanding af sol og vand har været rigtig gavnlig for Mis-sionen blandt Hjemløses grønne tilbud – det Sociale Gartnerii Vadsby ved Hedehusene. Her har alt blomstret og vokset i etrigtig fint tempo, hvilket brugerne i Projekt Offside på Nør-rebro nyder godt af i form af forskellige grøntsager og frugter.Alt sammen 100 pct. økologisk dyrket. Projekt Offside har i disse dage travlt med at få udnyttet alt

det skønne fra haven, hvilket betyder at der bliver syltet, lavetsaft og fremstillet de lækreste produkter hjemme i køkkenet.Og som noget nyt har vores gartner, Lars Jacobsen, forsøgt sigmed at dyrke meloner, hvilket der er kommet mange velsma-gende arter ud af. Netop økologien har en stor betydning i Projekt Offside.

Det er derfor også det eneste aktivitets- og samværstilbud i Kø-benhavns Kommune, der er ratet til at være 100 pct. økologiski køkkendriften. Det kan man kun opnå med et dygtigt ogenergisk personale samt en brugergruppe, der ønsker økologieni front. I Projekt Offside arbejder vi efter et ”Fra Jord Til Bord”koncept, der er baseret på en sund og naturlig udvikling, bådepå det sociale, sundhedsmæssige og ernæringsmæssige niveau. Den 20. september fejrede Projekt Offside høstfest i det So-

ciale Gartneri, hvor brugere og samarbejdspartnere var invite-ret, og der blev lavet god økologisk mad over bålet og sungetfællessang med Gadens Stemme, Missionen blandt Hjemløsessociale kor.

-ms

Fest motionsløb ogmasser af madI forbindelse med åbningen af de nye torvehaller på Israelsplads fik overborgmester Frank Jensen en gave i form af enstørre skinke (værdi 4000,- kr.). Men da overborgmesteren ikkekan modtage sådanne gaver, sendte han den straks videre tilMændenes Hjem, hvor den store skinke skabte glæde blandtbeboerne. Antallet af brugere med anden etnisk baggrund enddansk er oppe på 56 pct., og køkkenet havde derfor som mar-kering af afslutningen af Ramadanen arrangeret en fest medmasser af mad og kager til alle. Omkring 100 personer deltogi arrangementet.

Med til DHL stafettenDen 17. juli holdt Mændenes Hjem sommerfest for beboerneog medarbejderne i gården. Mændenes Hjems køkken stod forden fantastiske sommermad, og bl.a. bandet Bolværket stodfor musikken og bidrog til en skøn sommeraften på Vesterbro.Iøvrigt den samme aften, som der foregik Start festival vedØksnehallen og Stop op festival på Halmtorvet. Ja, der vargang i Vesterbro den aften.Verdens største motionsløb - DHL-stafetten - blev afholdt i

ugen fra den 29. august til den 3. september. Mange hold be-tænkede Mændenes Hjem med deres overskydende mad ogmadkasser. Maden er viderefordelt til Mændenes Hjem-bru-gere. Både hold fra Kollegiet og Mændenes Hjem deltog i øv-rigt i DHL- stafetten.

-rol

Page 19: Hjemlos

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3626 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København [email protected]. 3510 5455

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, deroverstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr.på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får dufradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgivecpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dkDu er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3626 1113.

Hjælp os at hjælpe

Send en sms med teksten HJEMLØS til 1277 – så støtter du med 50 kr.

Når du støtter, koster det samtidig almindeligsms-takst.

SMS1277

Page 20: Hjemlos

En våd sommer og sensommer er ovre. Efteråret er kommet, og årstidenog altings forgængelighed genkendes i efterårets salmer, mest kendt iGrundtvigs salme fra 1844 ”Nu falmer skoven trindt om land”. Her blivervi mindet om menneskets forgængelighed og om det kristne evigheds-håb.

Ligesom i ”Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet” ernetop ordene håb og taknemmelighed væsentlige, når vi i Missionenblandt Hjemløse arbejder med at hjælpe unge, der er endt som hjemløse.Blandt unge, hvor håbet ikke er stort, er troen på, at det nødvendigviskan ændres, heller ikke stor. Men heldigvis oplever vi håbet og troen på,at livet kan ændre sig.

I Missionen blandt Hjemløse mener vi, at unge skal have mulighed forat skabe sig et liv med en uddannelse, et job, et godt socialt netværk ogfremtidsdrømme. I vores arbejde kan vi tilbyde trygge rammer, der ervæsentlige for de unges udvikling. Det håber vi, I vil hjælpe os med –gennem personlige bidrag og det kommende høstoffer - så Missionenblandt Hjemløse fortsat kan hjælpe og støtte de unge med at få fodfæstei livet.

Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost MMPID-nr.: 42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

Troen på fremtiden