ildsjælens lommebog

af Tommy Krabbe Andersen

Ildsjælens lommebog

2

Forsidebilledet er malet af Steffen Bonde Braüner og forestil-ler Ikaros fra den græske mytologi.

Ikaros flygtede fra Kong Minossammen med sin far Daidalos. Deflygtede ved hjælp af vinger, somfaren havde lavet af fjer og bivoks.Men Ikaros fløj så højt, at solensmeltede voksen, hvorefter hanstyrtede i havet.

Jeg bruger ofte billedet til at illu-strere, hvordan ildsjæle føler at deflyver, når de virkeligt brænder fornoget. Men hvis de glemmer athave fokus, risikerer de at flyve såhøjt, at de mister deres vinger ogbrænder ud.

Du kan se flere af Steffens billederpå www.steffenbrauner.dk

www.ildsjael.dk

OM MIG

ILDSJÆLENS LOMMEBOG 3

Jeg hedder Tommy Krabbe Andersen og er så heldig athave været omgivet af ildsjæle hele mit liv. I 2008 be-gyndte jeg at interessere mig mere intensivt i ildsjælenes”hemmeligheder”: Hvad får dem til at brænde, og hvor-dan tackler man de udfordringer, man møder som ilds-jæl? De mange svar har jeg fundet i dialog med danskeildsjæle og gennem en masse bøger. Det største fund formig har været, at alle har en ildsjæl – det er bare ikkealtid, den får lov at brænde. Men det skal den nu!

Min mission er at vække og sprede ildsjælen i Danmarkog undgå at den brænder ud. Jeg kombinerer det me-ningsfulde, som vi ofte kender fra frivilligt arbejde, medde redskaber, som normalt hører erhvervslivet til. Der erbehov for at gøre en forskel: I verden, på job og ikkemindst i os selv. Jeg hjælper både træneren, kassedamenog direktøren, for vi kan lige så godt være ildsjæle i voresarbejdsliv som i fritidslivet.

Det handler kort sagt om glæden ved at give, entusias-mens smittende kraft og motivationen i at følge sit kald.

4

Denne lille lommebog er baseret på resultaterne i den mere omfattende bog”Håndbog for ildsjæle”. Jeg bruger den som supplement til mine foredrag, menden skulle gerne kunne give alle et indspark til at blive mere bevidst om den indreildsjæl. Uanset om du brænder på fulde blus, eller om du endnu ikke har fundetnoget, der tænder dig, så hjælper det at fokusere.

Igennem de små sider bliver du blandt andet præsenteret for definitionen af be-gebet ildsjæl, de fire ildsjæletyper og ”de syv faser”. Prøv løbende at placere dig selvi det hele. Alt for mange ildsjæle brænder ud, fordi de tror, at det altid handler omat sige ”ja” og ofre sig selv. Og alt for mange mennesker går rundt i en tilstand afligegyldighed, fordi de ikke har spurgt sig selv, hvad de egentlig brænder for.

Når du har prøvet at finde dig selv mellem linjerne, så begynd efterfølgende atdiskutere det, du finder ud af, med dine omgivelser – uanset om du synes, at jegformidler noget vrøvl, eller om du fanger meningen i det. Vi har nemlig en tendenstil at synes, at det er fint, at folk brænder for noget, men det er meget sjældent, atvi egentligt taler om det.

SÅDAN SKAL DU BRUGE DENNE BOG

Ordet ildsjæl bliver brugt i mange sammenhænge. For eksempel kårer mangekommuner og foreninger ”Årets ildsjæl”. Mange gode artikler og nyhedsudsendel-ser beretter om ildsjæles gode arbejde. Stillingsannoncer indeholder ofte ordet”ildsjæl”, og flere større danske virksomheder arbejder aktivt med at skabe flereildsjæle i organisationen.

Men når jeg har forhørt mig disse steder, lyder folk altid meget forundret, når jegspørger dem: ”Hvad er ildsjæl egentlig?”. Vi har nemlig aldrig rigtig fundet ud afdet, og der er ikke meget hjælp fra udlandet, da ordet kun findes i de nordiskesprog. Ordbogen er til så lidt hjælp, at jeg ikke engang vil bruge plads på at nævne,hvordan den beskriver ordet.

Jeg har derfor interviewet kvinder og mænd, som er blevet hædret eller fremhæ-vet som ildsjæle og fundet ud af, hvad de har til fælles. Efterfølgende har jeg stu-deret disse begreber mere indgående, samt interviewet nye ildsjæle omkring dem.Normalt forbinder vi ordet ildsjæl med bestemte personer, men jeg foretrækker atbeskrive ildsjæl som et potentiale, vi alle har i os. Når vi så blander de ting sammen,som er i opskriften, er vi ildsjæle.

Nu får du opskriften, som jeg vil uddybe efterfølgende:

Ildsjæl = At give + Entusiasme + Kald

HVAD ER ILDSJÆL?


6

At give er en måde at forholde sig til andre mennesker og situationer på. I mangesammenhænge er vi vant til at skulle tænke: ”Hvad får jeg ud af det?”. Men det erlangt bedre at gå til møder, forsamlinger og aktiviteter og tænke: “Hvordan kanjeg give noget til andre?” Det fantastiske er nemlig, at alle undersøgelser viser, atjo mere man giver, jo mere får man.

Du kan blandt andet give:

- Tid: Alt fra 10 minutter til et livsværk kan gøre en forskel.- Penge: De kan være gode, fordi de kan omsættes til det,

der giver værdi for modtageren.- Ressourcer: Alle har nogle evner eller en viden,

som andre kan nyde eller lære af.- Netværk: Hvis du ikke selv kan hjælpe, kan det ofte

være en lige så stor hjælp, at du kender én, der kan.

Det kan ofte være en udfordring at huske at give, når man sidder i det konkretemøde. Det skyldes, at vores hjerner på mange måder stadig lever i stenalderen.Dengang handlede det om at finde kortsigtede løsninger, så man kunne få mad,sex eller søvn. Og løsningerne fandt man ved at tage. Men samfundet og levestan-darden har ændret sig meget, så nu har vi i langt højere grad mulighed for attænke langsigtet. Det gør man ved at give.

AT GIVE

Entusiasmen er ilden i en ildsjæl. Ordet kommer fra det græske ord enthusiasmosog betyder ”gudegivet inspiration” eller besættelse. Entusiasmen er ofte det, viførst bemærker, når vi møder andre ildsjæle, for det er meget tydeligt, når folk gørnoget, de virkelig brænder for. Og det kan du også komme til, hvis du altså ikke al-lerede gør det.

Alle mennesker har nemlig potentiale til at blive endnu mere - og at kunne endnumere. Men det kræver entusiasme at udvikle dette potentiale, og guleroden er, atdu kan blive til mere, end du nogensinde forestillede dig var muligt.

En overgang var det meget moderne at være cool. Det betød, at man var sej, hvisman ikke viste følelser og generelt var ligeglad med tingenes tilstand. Intet måtterøre én. Men det har heldigvis ændret sig. Nu bliver vi som mennesker tiltrukketaf de, der viser entusiasme – at det, de laver, berører deres følelser. Når du vil in-volvere andre mennesker i det, du brænder for, er det derfor en rigtig god idé atgive meget bogstaveligt udtryk for din entusiasme.

Du kan også bruge din entusiasme som din egen ildsjæle-GPS. Hvis du mærkerentusiasmen dale, er det vigtigt, at du er klar over årsagen til det. Nogle vil enddasige, at hvis ingen er entusiastiske omkring en bestemt opgave, så kan det i mangetilfælde betale sig at lave opgaven om. For med entusiasme bliver vi både gladere,og meget mere effektive.

ENTUSIASME


8

Vi kender det “at få et kald” fra fx munke og nonner, der efter en oplevelse af atvære kaldt fra Gud, beslutter sig for at dedikere resten af deres liv til at tjene ”Ham”.Det bliver deres mission i livet. Et kald er i denne forståelse noget, der kommerudefra og kalder os nærmere, så vi bruger resten af vores liv på at komme nærmereden eller det, der har kaldet os.

I forhold til ildsjæle, så oplever alle på et tidspunkt et kald. Vi møder et eller andetudefra og oplever, at noget i os rykker sig. Der opstår et ”magic touch”, og vi erikke længere helt den samme.

Mange ildsjæle fortæller mig, at de som barn eller ung har haft en uretfærdighedeller en stor glæde inde på livet. Når de så bliver voksne, opstår muligheden for atgøre noget ved uretfærdigheden eller at sprede glæden. Det kan gøres meget be-vidst, men sker mindst lige så ofte ved et tilfælde.

Det kan være en stor hjælp for dig selv, hvis du prøver at finde frem til dit kald. Duhar måske allerede oplevet det og bliver drevet af det, men hvis du får det skrevetned og vendt med dig selv, får du et mere klar billede af, hvordan du på bedst mu-lige måde kan følge dit kald. Du kan i øvrigt sagtens opleve, at kaldet skifter, fordidu bliver endnu klogere på dig selv. I forhold til at få andre med, er det også en rig-tig god idé at tænke på, hvordan du kan hjælpe andre med at forfølge deres kald.

KALD

Jeg vil gerne slå fast, at alle ildsjæle er forskellige. Der er heldigvis ikke to af os, derhar det samme kald, giver det samme og føler entusiasme ved det samme. Derud-over er det noget, der vil udvikle sig løbende hos os alle. Jeg har dog identificeretfire arketyper af ildsjæle. Når jeg kalder dem arketyper er det, fordi vi alle har lidtaf alle typer i os, men oftest vil vi hælde mest til at være den ene type frem for denanden. Det er den arketype, der får os til at brænde mest.

Det er vigtigt at finde ud af, hvilken type ildsjæl, man er, fordi man på den mådeogså lettere kan finde ud af, hvad man skal fokusere på for at kunne brænde –uden at brænde ud. Det er også lettere for ildsjælens omgivelser, hvis de ved, hvor-for han gør, som han gør.

Det skal på ingen måde forstås således, at det er bedre at være én type ildsjæl fremfor de andre. Det er i den forstand bedøvende ligegyldigt, hvilken type man er.Pointen er, at man skal være bevidst om det, så man kan fokusere og gøre denstørst mulige forskel.

Hvis du har en profil på Facebook, kan du tage en test, der kan være med til at givedig et svar på, hvilken type ildsjæl du er. Du skal blot logge på og søge på ”Hvilkentype ildsjæl er du?”

DE FIRE TYPER


10

Jeg bliver altid i godt humør, når jeg tænker på, hvor mange helte, der omgiver osi hverdagen. For hverdagens helt handler det om at få det allerbedste ud af de vil-kår, der er til rådighed. Han finder stor nydelse i det, han laver. Det kunne for ek-sempel være jobbet eller foreningsarbejdet. Det kan godt være, at han får nyeidéer til at udføre det, han brænder for, men idéerne er vejen til at få dagligdagenog det håndgribelige til at fungere endnu bedre.

Vedkommende synes måske, at han bare passer sit job, men alle omkring ham,kalder ham en ildsjæl. Det er fordi han er en person, der giver mere, end manegentligt kunne forvente. Prøv at holde øje med dem i det daglige. At møde enhverdagens helt kan være en fantastisk oplevelse, og de findes alle steder – ogsåved kassen i Kvickly.

Det kan ofte være et problem for hverdagens helte, at de føler, at de ikke passer indi deres omgivelser. De viser stor entusiasme, men de kan opleve, at kollegerne ikkeforstår entusiasmen ved det daglige arbejde. De andre tror måske, at det skyldes,at helten prøver at fedte sig ind hos ledelsen eller har et dårligt privatliv, siden hanlægger så meget i jobbet / det frivillige arbejde. Men det er ingen grund til attæmme sin ildsjæl – kun grund til at tænde de andres.

HVERDAGENS HELT

Hvor hverdagens helt arbejder for at skabe en så fantastisk og givende hverdagsom mulig, ønsker ildsjælomanen slet ikke, at der skal være noget, der hedderhverdag. Det kribler og krabler i ildsjælomanen, når noget nyt spændende og læ-rerigt skal startes op. Hvis livet på nogen måde begynder at være ensformigt, mådet laves om.

Derfor står bureaukrati og procedurer for ildsjælomaner som værendedet mest ligegyldige og meningsløse i verden. Du vil fx meget sjældent møde enildsjæloman, der har læst en brugsvejledning. De tænker: ”Der er jo aldrig kun énmåde at gøre det på, og man skal jo ikke læse sig til, hvad man skal gøre. Man skalbare komme i gang”.

Jeg har døbt typen ”ildsjæloman”, da han ligesom narkomanen er afhængig af etstof. Heldigvis er det ikke et ulovligt rusmiddel, men den rus, han oplever, når derskal startes noget nyt, eller når et nyt mål skal nås.

Man kunne også kalde typen for ildsjælenes iværksættere, for de harmange fællestræk med iværksættere og vil ofte kunne findes blandt dem. Nogleiværksættere drømmer dog om friheden ved at være sin egen chef og udsigten tilmillioner på kontoen. Det betyder stort set intet for ildsjælomanen. Det handlerom projekter og om at opnå resultater – og derefter starte nyt op.

Ildsjælomaner kan i deres kaotiske tilgang til hverdagen være megetsvære at håndtere. De opleves som flygtige og ustrukturerede. Det bedste andrekan gøre er ikke at tvinge dem til struktur, men lade dem svæve i idéerne og såstøtte op med struktur.

ILDSJÆLOMAN


12

De mest håndgribelige missioner er der, hvor mennesker lider eller på en elleranden måde mangler noget. For den, der intet har, kan man altid give noget afdet, man selv har. Det er her, vi finder vintersolen. Nogle ildsjæle brænder aller-mest, når andre lever i mørke. De vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dem, derlider mest, selvom de oftest ikke engang ved, hvem de er.

Vintersolen kan typisk være ansat eller frivillig i en velgørende organisation, mendet kan også være lokalt eller nationalt, hvor de gør en indsats for at hjælpe dem,der har det allerværst. Mange holder sig langt fra dem, der har det værst, fordiman risikerer at ”få fingrene beskidte” og møde livet fra dets hårdeste og mørkestesider.

Men nogle mennesker ser automatisk sig selv i rollen som den, der har ansvar for,at uretfærdigheder skal bekæmpes. Vintersole er ofte den type, som mange auto-matisk forbinder med ordet ildsjæl.

Det er en enestående evne at kunne se sig som kurér for en større sag,som man måske ikke selv har startet – og som skal hjælpe mennesker, man aldrigkommer til at møde.

Vintersolenes ulempe kan være, at de er oppe mod meget store (og onde) kræfter,og at de derfor aldrig finder hvile. Der er altid flere fattige, sultne og forsømte men-nesker, der kan hjælpes. Her skal andre hjælpe vedkommende med at koble af ogsige fra – så de har overskud til at give mere.

VINTERSOL

Den sidste af ildsjælenes fire arketyper har jeg døbt ”den opdagelsesrejsende”. Deter nemlig en ildsjæl, der vælger at begive sig ud på en færd, som udforsker nyedele af livet, samfundet og/eller verden.

De er motiveret af en meget stærk holdning om, at verden er forkert indrettet iforhold til et bestemt fokusområde. De oplever et problem og ved, at der findes enløsning ”derude” – den skal bare opdages først. Det udvikler sig oftest til at væreet helt livsværk, for det er jo helt nyt ”land”, der skal opdages. Hvis det gældermeget omfattende problemer, er det heller ikke sikkert, at den endelige løsning vilblive fundet. Men der vil undervejs blive nået mange mål, hvilket får den opda-gelsesrejsende til at sætte sig nogle nye.

Den opdagelsesrejsende er ofte særdeles karismatisk, for han er i meget tæt for-bindelse med sit kald og sprudler derfor af entusiasme. Selvom de bruger alle døg-nets timer og mange år på deres sag, er de sjældent i fare for at brænde ud. De erjo netop i tæt kontakt med det, de brænder allermest for, og de laver derfor ikkeså meget, der dræner dem for energi.

Men de betaler ofte en meget høj pris for sit engagement. Der er sjældent pladstil meget andet end at være en ildsjæl, og det går ud over familielivet, hvis deroverhovedet er et. Man får dem dog ikke til at stoppe ved at klargøre omkostnin-gerne for dem, for de har jo valgt denne vej i livet. Hvis man vil hjælpe, gør mandet bedst ved at støtte dem i deres sag. De vil elske dig for det!

DEN OPDAGELSESREJSENDE


14

Det er nu tid til at fokusere på, hvad alle ildsjæle har til fælles – eller bør have til fæl-les. Uanset hvad man brænder for, og hvordan man vil gøre det, er der altid noget,man gerne vil opnå – på andre vegne, men også på egne vegne. Jeg har derforlavet en model, som kan hjælpe alle ildsjæle til at gøre den forskel, de gerne vil.Modellen ser således ud:

DE SYV FASER

Indse

Lede

Dedikere

SatseJuble

Ændre

Lære

At indse handler om at gøre op med ligegyldighed. Man støder på et eller andeteller får en tanke, som man ikke kan lægge fra sig eller ignorere. Hvis vi venderrundt på de to ord, som ”indse” består af, får vi i stedet ”se ind”.

Det er det, det handler om. Man skal se ind i sin sjæl og lede efter den glød, der se-nere vil blusse op, så ilden brænder.

Det behøver ikke at være så hokus-pokus-agtigt, som det lyder. Det er ikke nogetmed krystaller, healing og indianske sved-hytter. Den primære årsag til, at ildsjælebrænder ud, er, at de kommer for langt væk fra deres behov for at brænde. Nårman ikke længere tilgodeser behovet for at gøre en bestemt forskel, kommer mantil at miste energi i stedet for at få energi.

Indsigten kan komme helt spontant til én, men man kan også gøre det mere struk-tureret og sætte tid af til at finde ud af, hvad der får én op af stolen.

INDSE


16

Når du har indset i den første fase, er det tid til at lede. Det kan være fristende atkaste sig ud i en masse spændende projekter, lave egne hjemmesider eller virk-somheder, melde sig ind i foreninger og Facebookgrupper eller sige op på jobbet.

Men du vil gøre dig selv en stor tjeneste, hvis du først reserverer tid til at lede efterde muligheder, der allerede er. Det er helt sikkert, at uanset hvad, du dykker nedi, så vil der dukke en verden af muligheder op.

Det kan være, at du i din lede-fase finder frem til en organisation eller person, derarbejder for lige netop det, du gerne vil brænde for. Men husk, at ledere generelter interesserede i, at deres medarbejdere brænder for deres arbejde. Derfor kandet sagtens være, at dine ønsker kan udvikles i samarbejde med din chef på dit nu-værende arbejde eller lederen i din frivillige forening.

Endelig er det jo heller ikke udelukket, at du finder ud af, at du dybest set brænderallermest for lige præcis de ting, du allerede beskæftiger dig med.

LEDE

Hvis du springer dedikations-fasen over, er det som at gå til auktion og byde på va-rerne uden at vide, hvor meget du har på kontoen. Det kan være, at du bliver revetmed og får købt den flotte to meter høje træelg, som passer perfekt til din have,men du kom godt nok til at byde 25.000 kr., som du ikke har. Du vil efterfølgendemangle pengene til årets sommerferie og finder ud af, at elgen passer slet ikke ihaven, så du ender med at bruge den til brænde i stedet.

Nu er du nemlig kommet til den fase, hvor du skal finde ud af, hvor meget af dintid, økonomi og energi du vil skyde i projektet.

Du har måske prøvet, hvordan de fleste virksomheder dedikerer ressourcer i pro-jekter. Der handler det i sin enkelthed om at tjene flere penge på et projekt, endman har brugt af lønkroner og andre udgifter på det – eller kortere sagt: at få mere,end man har givet. Det kan måles meget præcist, og det giver selvfølgelig megetmening, for så kan man løbende følge økonomien i et projekt og tage nye beslut-ninger, hvis man kan se, at projektet skrider.

Oftest vil ildsjælens projekt dog ikke kunne opgøres i samme cost-benefit analyse.Men det vil helt sikkert gavne mange ildsjæle at bruge tid på dedikation, så de frastarten er klar over prioriteringen mellem ildsjæleri og det øvrige liv. Det letterogså samarbejdet med andre parter, at man melder klart ud, hvor stor ens dedi-kation er.

DEDIKERE


18

I en af mine yndlingsbøger "Alkymisten" af Paulo Coelho beskriver forfatteren detat tage en satset beslutning meget rammende: ”Men én vigtig ting var ved at gåop for ham: Beslutningen var kun begyndelsen. Når man beslutter sig for noget,kaster man sig i virkeligheden ud i en stærk strøm, som fører én til et sted, man al-drig havde drømt om, da beslutningen blev truffet.”

Jeg tilhører ikke den forholdsvist frelste flok, der mener, at man bare skal ønske signoget og så satse hele butikken for at opnå det. Hvis man vil gøre en forskel, be-giver man sig altid ud i en eller anden form for kaos, og jeg prøver at give dig lidtkontrol med på vejen. Der er alt for mange familier, der har lidt, når et familiemed-lem satser for meget uden at have den mindste kontrol over det.

Men når du har indset, ledt og dedikeret, er du godt rustet til at satse, så i dennefase handler det om at kaste sig ud i det. Meld dig ind i den forening, stil op til denbestyrelsespost, søg den forfremmelse, mød andre mennesker med din nye hold-ning, køb den rejse, tag den trænertjans, opret den organisation eller hvad det nuhandler om for dig. Det kan være, at succesen lader vente på sig, men har du gjortdit forarbejde, kan det ”aldrig gå værre end helt galt”, som De Nattergale siger.

SATSE

Der er ikke mange ildsjæle, der kan gennemføre deres kald helt alene. Du vil altidvære afhængig af andre mennesker, og så er det nærmest påkrævet, at du bådehusker at juble over fremgang og træner din evne til at vise entusiasme og tænkepositivt. Hvis du selv havde valget mellem at følge en person, der jubler og en, deroser af raseri eller virker ligeglad, hvem vil du så vælge?

At juble er vigtigt i forhold til at få andre med – ingen følger en gnavpot, men hvisman selv skal holde sig ovenpå, skal man pleje sin entusiasme. Mister du den,mangler du en tredjedel af det, der gør dig til en ildsjæl. Det skyldes også, at ilds-jæle ofte kaster sig over områder, som er barske, fordi de vedrører mennesker, derlider. Så køb en kage, hold en fest, skriv en glad statusopdatering på Facebook,når der er den mindste grund til det.

Som ildsjæl kan man føle sig fristet til at vente med at juble, til man har nået sinemål. Men i mange tilfælde vil ildsjæle aldrig nå målene, for de sætter sig nye, såsnart de er ved at nå de gamle. Men det er ingen grund til at udsætte festen. Ellersom TV2 synger så smukt: ”Kys det nu, det Satans liv. Og grib det, fang det, før deter forbi”.

At juble er at kysse livet som ildsjæl.

JUBLE


20

Ændringer kan være mange ting. Når mureren går hjem fra dagens arbejde, kanhan se, at han har skabt noget, som ikke fandtes, da han mødte i morges. Men såtydelige er ændringerne langt fra altid, når man har gjort en indsats som ildsjæl.Bevidstheden om, hvorvidt man gør/har gjort en forskel, er vigtig, for den er heltafgørende, når man skal finde motivationen til at fortsætte og ikke mindst be-grunde overfor andre, hvorfor de skal gøre en indsats.

Det er bare sjældent, at ildsjælen tager sig tid til at evaluere, for han er jo optagetaf sit kald og vil altid være sikker på, at det er det rigtige, han gør. Hvis hans moti-vation daler, kan han derfor tro, at det skyldes, at andre blokerer for ham, at mål-gruppen ikke ønsker hans hjælp eller at han bare ikke gider mere og i stedet kastersig over en hobby, der ikke kræver hans ildsjæl. Men det kunne jo også være, atsagen af en eller anden grund er tabt af helt andre årsager, som kan elimineres, så-fremt han ved, hvad de er.

Det handler både om at gøre den forskel for andre, som du ønsker, men i lige såhøj grad om dig selv. Det er jo din ildsjæl, der skal blive ved med at brænde. Idenne fase handler det i første omgang kun om at finde ud af, om du vil vendetommelfingeren op eller ned i forhold til din indsats og i forhold til det, du selv fårud af det. Den næste fase handler nemlig om at få afklaret, hvorfor det hængersådan sammen.

ÆNDRE

Læringssituationen skaber du kort og godt ved at stille spørgsmål til den måde, dugør tingene på. Som ildsjæl har du ofte paraderne oppe, fordi du møder andre,der ikke ønsker, at der skal ændres på noget som helst. Derfor skal du hele tidenfortælle eller vise det gode, du gør, og det er således en meget mærkværdig op-levelse at skulle sænke paraderne frivilligt.

Hvis du har en god sparringspartner omkring dig, vil jeg anbefale dig at brugevedkommende. Med ”god sparringspartner” mener jeg én, som ikke bare taler digefter munden, men netop stiller spørgsmålstegn ved det, du gør. Her vil det hjælpedig at gå lidt væk fra, at det er dig, der er ildsjælen. Hvordan ville du betragte si-tuationen, hvis det var en anden, der var ildsjælen? Du skal kort sagt blive bevidstom, hvorfor du gør, som du gør, og hvilke andre måder, der ellers kunne være atgøre tingene på.

Når du har været den sidste fase igennem, er det dog ikke slut. Ildsjælehjulet fort-sætter med at køre derudaf, og nu er det blevet tid til at INDSE igen. Heldigvis meden masse nye tanker og erfaringer i bagagen. Du skal selvfølgelig ikke starte heltforfra igen med at finde nye sager at kæmpe for, men i stedet bruge din læring tilat se ind og finde ud af, hvad du nu skal gøre. Herefter kan du LEDE efter de res-sourcer, der kan hjælpe dig videre, og hjulet kører.

LÆRE


22

Nogle gange trænger vi til at få et los bagi for at komme op af sofaen eller videre fradagdrømmeriet. Jeg synes, at Kent M. Keiths paradoksale ti bud er fantastiske i forholdtil at holde ilden i live, og dem skal du have her. Jeg hiver dem selv frem, når jeg kommeri tvivl om, hvorvidt jeg gør det rigtige.

1) Folk er ulogiske, urimelige og selvcentrerede – elsk dem alligevel!

2) Hvis du gør noget godt, vil andre anklage dig for at have egoistiske eller

skjulte motiver – gør noget godt alligevel!

3) Hvis du har succes, vil du få falske venner og sande fjender – få succes alligevel!

4) Det gode, du gør i dag, vil være glemt i morgen – gør det alligevel!

5) Ærlighed og oprigtighed gør dig sårbar – vær ærlig og oprigtig alligevel!

6) De største mænd og kvinder med de største idéer kan blive afvist af de mindste

mænd og kvinder med de mindste hjerner – tænk stort alligevel!

7) Folk holder med den underlegne, men følger kun de overlegne

– kæmp alligevel for de underlegne!

8) Du kan bruge år på at opbygge noget, der kan blive smadret i løbet

af én nat – byg alligevel!

9) Folk kan have brug for hjælp, men angriber dig, hvis du rent faktisk hjælper dem

– hjælp dem alligevel!

10) Giv verden dit bedste og du får en lussing tilbage

– giv verden dit bedste alligevel!

GØR DET – ALLIGEVEL

INSPIRERENDE CITATER


>> At være uselvisk nu er atvære selvisk på længere sigt.

- Peter Gärdenfors

>> He who has a why tolive for can bear almostany how. - Nietzsche

>> Mennesket er i stand til atændre verden, hvis det er mu-ligt, og I stand til at ændre sigselv, hvis det er nødvendigt.

- Viktor E. Frankl

>> Positive thinking ishow you think about theproblem. Enthusiasm ishow you feel about aproblem. And the twotogether determine whatyou do about a problem.

- Norman Vincent Peale

>> I would rather be ashesthan dust. - Jack London

>>None are so old as those whohave outlived enthusiasm.

- Henry David Thoreau

>> If you want to make theworld a better place, take alook at yourself and make thatchange. - Michael Jackson

www.ildsjael.dk

ildsjælens lommebog

Documents