magasinet finans nr. 4/2015

Finansforbundets magasin nr. 4, 2015

Vær førstevælger i dit arbejdsliv

Side 38

E-handelsplatformen Tradeshift er gået fra 0-220 ansatte på fem år og har nu over 500.000 virksomhedskunder

fordelt på 190 lande. ”Jeg kan bruge 20 dygtige it-udviklere i København

i morgen”, siger Gert Sylvest, CTO i Tradeshift.

Læs tema side 10

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder

med sunde vækstplaner. Planer som af og til

kræver mere finansiering, end banken er parat

til at komme med.

Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i jeres

rådgivning kan I sikre jeres kunder ny finansie-

ring, de ikke ellers ville kunne få. Eksempelvis til

forretningsudvikling, anlægsinvesteringer,

eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte.

Vækstfonden finansierer virksomheder i alle

brancher. Bjarne Jeppesen fra Sports Group har

eksempelvis fået kapital til at forudbetale pro-

duktionen af sportstøj.

Vi har også særlige løsninger målrettet land-

brug, iværksættere og nystartede virksomheder

med behov for mikrofinansiering.

Ring til en af vores erhvervskundechefer for at

høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine

kunder. Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 eller læs mere på vf.dk

”Vi havde en kæmpe ordrepulje og kunne fordoble vores størrelse på kort tid, men manglede

kapital. Sammen med Vækstfonden lykkedes det. Bjarne Jeppesen”, ejer af SPORTS GROUP.

3FinansApril 2015

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Dit arbejdsliv er dit eget. Og at investere i det handler om at give sig selv de bed-ste kort på hånden. De fleste muligheder og den største tryghed.

Og netop derfor lancerer vi den 20. april – og altså måske samtidig med at disse linjer læses – det Worklife Invest-ment-projekt, vi har haft i støbeskeen et stykke tid. Worklife Investment handler om at give dig det bedst mulige udgangs-punkt for at gå stærkest og tryggest på vejen gennem dit arbejdsliv – altså din karriere. Den er noget personligt og individuelt, og den kan have mange for-mer og retninger. Men det er afgørende, at du selv er førstevælger i dit arbejds-liv på et arbejdsmarked, der i højere grad kræver, at du som medarbejder aktivt tager stilling til dine ønsker og dine kompetencer

Vi vil som din fagforening derfor også være din karrierepartner. En part-ner, der kender virksomhederne og arbejdsmarkedets krav, og som derfor kan støtte dig, hvor du har brug for det. Det ser vi som helt naturligt som din faglige organisation.

Derfor tager vi fra den 20. april også på bustur rundt til arbejdspladser i sek-toren, hvor vi inviterer medlemmer og ledelser til en snak om kompetencer, mu-ligheder og investering i arbejdslivet. Det er der nemlig brug for. Både fra arbejdsgiverne og fra dig som medarbejder.

Virksomhederne har ofte – og for ofte – fokus på, hvad de har brug for her og nu. Ikke mindst fra dig. Vi har fokus på

dit arbejdsliv, dine muligheder og dine ønsker – også på længere sigt. Gennem Worklife Investment er det vores ambi-tion at hjælpe med at udvikle din karriere med udgangspunkt i dine egne drømme og ønsker.

Worklife Investment er rele- vant for dig, uanset hvordan din situation og dine ønsker ser ud. Du skal investere i dit arbejdsliv, hvis du er glad for dit job og ønsker at bevare det. Du skal også gøre det, hvis du vil sikre dine kompe-tencer i forhold til fremtidens behov, hvis du ønsker inspi-ration til at ændre kursen for din karriere, hvis du vil have bedre balance mellem arbej-de og fritid – eller bare nye udfordringer på jobbet. Kort sagt: Målet er, at du kan bruge os som forbund til at ruste dig til lige netop dén karrierevej, du ønsker.

Gennem Worklife Invest-ment vil vi gøre en forskel for dig. Men vi vil også gøre en forskel for sektoren, fordi dine kompetencer er din virk-somheds vigtigste aktiv. Og det er netop kompetencerne, der skal bruges til at skabe den vækst og de job i sektoren, som er til gavn for os alle – og som du i øvrigt også kan læse mere om længere inde i dette num-mer af Finans.

Vær førstevælger i dit arbejdsliv!

DESIG

N: SA

ND

AH

LS.NET

FRA FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

FORÅRSNYHEDER

FREMTIDENS FINANSUDDANNELSE – nu på endnu højere niveau. Kontakt Mariann Bjerre på [email protected]

NETVÆRKET FUTURE. Bringer deltagerne på forkant med den digitale udvikling. Deltag gratis på første møde. Afholdes næste gang den 21. maj. Kontakt Claus Godt Hansen på [email protected]

KOMPETENCEAFKLARING PÅ KREDITOMRÅDET. Kontakt Bent Erichsen på [email protected]

DIGITAL KOMMUNIKATION FOR RÅDGIVERE. Er du skarp på at holde videomøder – ”lær de enkle finter”. Kontakt Claus Godt Hansen på [email protected]

FINANS TRAINEE – den nye finansielle rådgiveruddannelse, nu med ECTS. Kontakt Mariann Bjerre på [email protected]

BOARD LEADERSHIP I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER (I SAMARBEJDE MED CBS)– casebaseret Masterclass for bestyrelsesformænd og erfarne bestyrelsesmedlemmer. Kontakt Pernille Bech Hansen på [email protected]

FINANSSEKTORENS LEDERDAG den 17. juni med overskriften ’Vækst og omstilling’. Kontakt Pernille Bech Hansen på [email protected]

NY VERSION AF MASTER I LEDELSE med endnu mere fokus på forretningen og de særlige ledelsesmæssige udfordringer i den finansielle sektor. Kontakt Pernille Bech Hansen på [email protected]

NYE E-LEARNINGKURSER PÅ BOLIGOMRÅDET. Kontakt Hans Nybo på [email protected]

DEN KOMPETENTE RÅDGIVER – få succes som rådgiver. Personlig udvikling med ECTS. Kontakt Mariann Bjerre på [email protected]

Læs mere på finansudd.dk, eller hold dig løbende informeret ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.

5FinansApril 2015Indhold

Faste siderLeder | 3 Nyheder | 6 iNterNatioNaLt | 35 Job og karriere | 36

arraNgemeNter for SeNiorer | 48 PoLitiSk kLumme | 50

Humørfyldt statistiknørdBjarne Nørgaard, kreditanalysechef i

Spar Nord Bank, har altid hyldet tilfæl-dighederne. I matematikken og i livet.

Han lader sin nysgerrighed bestemme og går gerne den anden vej

Side 16

200.000 i erstatning for usaglig fyring4½ måneds ekstra løn og 12 feriedage

svarende til cirka 200.000 kroner fik Finansforbundet forhandlet hjem til 64-

årige Lilli Pedersen, der kort efter at være blevet virksomhedsoverdraget blev fyret

Side 20

nej tak til ”luksusfælden”Skrækeksemplerne var et meget effek-tivt afsæt til snakken om privatøkonomi i 8.c på Guldberg Skole på Nørrebro i

København under Pengeuge 2015Side 22

Tema: VæksT i sekTorenSantander Consumer Bank er gået fra 1-120 medarbejdere på syv år

og gør klar til at tage imod yderligere 130 medarbejdere om lidtSide 10

en kamp på positioner”Se dog at komme ind i kampen i stedet for at henvise til privatlivet. Og vi er klar”,

lyder det fra Finansforbundets næst-formand, Solveig Ørteby, til FA’s direk-tør, Mariane Dissing, som benægter, at stress skabes på grund af arbejdspres

Side 25

kunderne får penge tilbageEfter halvandet års kamp lykkedes det

Finansforbundet at revolutionere TryghedsGruppen og sikre, at den store milliardformue kommer medlemmerne

til gavnSide 26

sløseri med risikoenDer bliver ikke gået grundigt nok til

værks med långivningen i flere mindre pengeinstitutter, vurderer Finanstilsynet.

Side 28

fremtidens finans bygges på partnerskaberSåvel den etablerede bankverden som

alle de nye alternative fintechopkomlinger har behov for at etablere

nye fællesskaber på tværs af traditionelle faggrænser

Side 32

bevar energien Hele dagenFå råd og inspiration fra en diætist, en

træner og en psykolog til, hvordan du får energien til at slå til helt til sengetid?

Side 42

vi Har ikke lavet et eneste fejlkøbJyske Banks direktør Anders Dam op-

trådte på slap line foran 80 medlemmer af Finansforbundet

Side 46

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

6 nyHeder FinansApril 2015

Brug for en reguleringspauseTiden er inde til at holde en reguleringspause, mener Realkreditforeningen.”Lad de mange nye regler få lov til at virke, og lad os vurdere konsekvenserne af dem, før vi indfører flere nye regler”, sagde Realkreditforeningens for-mand, Carsten Nøddebo, på foreningens årsmøde onsdag den 25. marts.

FinTech-weekend i FinansforbundetFinansforbundet og CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) hold-er Nordic FinTech-weekend, hvor it-studerende og medarbejdere i finans-it-virk-somheder mødes for at udvikle forretningsidéer til nye fintechvirksomheder. Det sker i dagene 8.-10. maj i Finansforbundets lokaler i København. Der er plads til 70 deltagere, som vil blive opdelt i team, der fra fredag sidst på eftermiddagen til søndag eftermiddag med støtte fra mentorer (fra blandt andre Vækstfonden, Saxo Bank og Væksthuset) vil forsøge at udvikle nye, bæredygtige finans-it-produkter. Søndag eftermiddag vil en jury kåre en vinder.

"Man skal ikke være bange for at tage initiativ til at fyre sig selv. Jeg tror, at det kan være en styrke”

Ole Andersen, bestyrelsesformand for Danske Bank, til Finans.dk

Universiteter blæser til kamp mod it-kriminalitetTruslerne fra hackere og andre it-kriminelle bliver sta-dig flere og mere avancerede. Det har skabt et øget behov for ny specialisering i it-sikkerhed, som kan til-bagevise angrebene.

Derfor introducerer It-vest, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet med opbakning fra et bredt er-hvervspanel et nyt uddannelsestilvalg på masterud-dannelsen i it, som skal opkvalificere modstandsdyg-tigheden over for cyberangreb. Uddannelsestilbuddet begynder i august/september med to fag på Aalborg Universitet: Netværkssikkerhed og It-sikkerhed i or-ganisationer. Den samlede specialisering tager to et halvt år som deltidsstudium. Det vil også være muligt at vælge enkeltdele af uddannelsen.

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri i 2015 havde 13 procent af de adspurgte virksomheder været ramt af it-kriminalitet inden for de seneste to år. /HHL

København scorer prestigefuld konferenceDen bliver kaldt for verdens største betalingskonfe-rence og har hidtil fundet sted i Las Vegas. Fra april 2016 skal Money20/20 udvides med en europæisk pendant, og valget er faldet på København.

Nyskabelsen forventes at tiltrække 3.000 topfolk fra Europa i løbet af den tre dage lange konference, der skal afholdes i Bella Center. Her vil banker, kredit-kortselskaber, iværksættere, forskere og andre inter-essenter være en del af et forum, som stiller skarpt på alt om betalinger fra forskning og innovation til teknologi og service.

Money20/20 blev afholdt første gang i Las Ve-gas i 2011 og har udviklet sig til et samlingspunkt for 7.000 deltagere fra 3.000 virksomheder i 75 lande. Cirka halvdelen af deltagerne vurderes at være beslut-ningstagere.

Skub i kompetenceudviklingen

Den 60 millioner kroner store pulje til kompetenceud-vikling blev aftalt mellem parterne ved overenskomst-bordet. Siden har en bestyrelse, nedsat med ligelig repræsentation af Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, arbejdet på den helt konkrete udformning og brug af kompetenceudviklingspuljen.

Til en begyndelse udbydes faget finansielt engelsk og meget snart følger digital kommunikation. Finans-kompetencepuljens bestyrelse vil herefter løbende via hjemmesiden Finanskompetencepulje.dk udbyde nye kompetenceudviklende fag, som du som medarbej-der i den finansielle sektor har mulighed for at søge om deltagelse i.

Der vil ligeledes være mulighed for, at virksomheder kan søge om finansiering af konkrete kurser i samar-bejde med de faglige repræsentanter.

Hjemmesiden går i luften i uge 17.

Nu er parterne blevet enige om den konkrete udformning af den pulje på 60 millioner kroner til kompetenceudvikling over tre år ved OK-forhandlingerne sidste år, og der er aftalt en række kurser, som kan finansieres gennem fonden

Sådan gør du – individuel ansøgning• Gennemgå de uddannelser som finanskompeten-

cepuljen udbyder. • Tal med din leder og evt. Finansforbundet om dine

udviklingsmuligheder. • Afklar hvilken uddannelse du er interesseret i, og

hvornår du vil deltage. Se evt. FAQ’en med ofte stil-lede spørgsmål.

• Udfyld ansøgningen på siden: Finanskompetencepulje.dk og send den.

Sådan gør du – virksomhedsansøgning• Hvis du søger om midler til et kompetenceudviklings-

projekt på vegne af din virksomhed, skal du anvende virksomhedsansøgningsskemaet.

• I ansøgningen skal du bl.a. informere om projekt-navn, projektets formål, beskrivelse af projektet, målgruppe, deltagerantal og budget.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Foto

: CB

S

7

millioner kroner blev der ifølge Nets svindlet for med dankortet sidste år, hvilket er 17 millioner kroner mere end i 2013. Tricktyverier, hvor pinkoden aflures, hvorefter kortet stjæles, er den hyppigste årsag til svindlen. 65

FinansApril 2015 nyHeder

Hvad er strategien for de store og mindre finansielle virksom-heder – inklusive deres opbyg-ning af eksportmarkeder? Hvor-dan vil det gå med rammebetin-gelserne og beskæftigelsesud-viklingen i den finansielle sektor? Hvilke muligheder er der for dansk realkredit? Og hvad med de alternative finansieringskan-daler – inklusive crowdfunding, miniobligationsprogrammer og dansk landbrug?

Sådan lyder overskriften til fire af de 12 forskningsområder og milestones, som forskningsprojektet ”Det finansielle Danmark og Det Gode Samfund” vil forsøge at kortlægge i de kommende fire år.

Initiativtager til projektet er Center for Corporate Governance, CBS (Copenhagen Business School), og for øjeblikket forhand- les der med en række virksomheder og aktører i finanssektoren om at blive sam-arbejdspartnere og bidrage økonomisk til forskningen. På nuværende tidspunkt har blandt andre Danske Bank, Carnegie, Finansforbundet og NFU (de nordiske finansforbunds sammenslutning) sagt ja til at støtte projektet.

”Meget af den forskning og debat, der har været om finanssektoren i det seneste par år, har været bagudskuende. Vi mener, at der nu er et behov for at se på rammerne for den finansielle sektor i de kommende

år – herunder påvirkningen fra EU’s kapi-talmarked og andre konkurrenceforhold, som kan have vital betydning for, hvordan den danske finansielle sektor udvikler sig”, siger Lars Christian Ohnemus, direktør for Center for Corporate Governance på CBS, som styrer projektet. Et andet fokus-område vil være af få analyseret, hvor der bliver skabt eller destrueret job i den finansielle sektor.

Projektet, der løber frem til 2018, vil blive struktureret som et åbent forskningspro-jekt, hvor forskellige forskere fra CBS – men også forskere fra CBS’ internatio-nale netværk – vil bidrage. Metodikkerne vil variere fra interviewundersøgelser til kvantitative analyser, og der vil løbende blive offentliggjort workingpapers og bag-grundspapirer. Desuden har projektet et mål om at få produceret 12-14 nye viden-

skabelige artikler omkring den danske finansielle sektor, oply-ser Lars Christian Ohnemus. Der-udover vil der også blive udarbej- det en række delrapporter og en samlet rapport inklusive en række anbefalinger.

”Projektet vil have et nationalt perspektiv, men de forskellige udviklingstendenser vil blive vur-deret både i et europæisk og i et globalt perspektiv. Derudover vil projektet også analysere, om der er vækstmuligheder for den dan-ske finansielle sektor i Europa, og

hvilke barrierer for vækst der eksisterer”, siger Lars Christian Ohnemus.

Finansforbundet optaget af vækstFinansforbundet har besluttet at bidrage med to millioner kroner til forskningspro-jektet over de fire år, det løber.

”Vi er især interesseret i at få bud på, hvordan der kan skabes vækst med nye arbejdspladser i sektoren. Vi har de senere år set, hvordan de finansielle virksomheder med de store banker i spidsen har ind-skrænket deres aktiviteter og fyret tusind-vis af medarbejdere. Der er brug for at få brudt den negative spiral, hvor alt hand-ler om at skære ned på omkostningerne, og i stedet at få rettet fokus på, hvordan sektoren kan generere vækst og øge an-tallet af arbejdspladser”, siger Finansfor-bundets formand, Kent Petersen. /CJO

Følg os på facebook.

ForSkere vil kortlægge FremtidenS FinanSSektorCBS står bag kæmpe forskningsprojekt, der frem til 2018 vil undersøge, hvor fremtidens finanssektor bevæger sig hen. Finansforbundet, Danske Bank og NFU er blandt de økonomiske bidragydere. ”Vi er især interesseret i at få bud på, hvordan der kan skabes vækst med nye arbejdspladser i sektoren”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen

Foto

: CB

S

Fusion i NordjyllandEkstraordinært store nedskrivninger i 2014 i Hals Sparekasse, der med et udlån på 209 millioner kroner og 17 ansatte er et af landets mindste penge-institutter, er årsagen til, at man har besluttet at blive en del af Sparekassen Vendsyssel. Alle 17 medarbejdere er sikret job i forbindelse med fusionen.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

8 nyHeder FinansApril 2015

”Førhen tjekkede jeg min webbank dagligt og førte budget ved hjælp af Excel-ark, men jeg holdt op med dette for cirka tre år siden. Det var for ke-deligt, og der skulle ske noget nyt, i og med at jeg opsagde mit fritids-job og flyttede til en bil-ligere bolig, men også fordi min bank indførte dia-grammer i webbanken, som jeg kunne bruge i ste-det. Dem kigger jeg dog sjældent på længere”, fortæller 25-årige Signe Stenkilde, som er klar til snarlige ændringer for at sikre sig et privatøko-nomisk overblik.

Til sommer færdiggør hun sin tandlægeud-dannelse. Og selv om hun ikke med det samme kaster sig over et klinikjob, men i stedet skal ar-bejde som kajakinstruktør hen over sommeren, så ændrer hendes økonomiske situation sig dog markant, når Statens Uddannelsesstøtte (SU) bliver byttet ud med en noget større indkomst. Samtidig stiger leveomkostningerne dog også, så et finansielt serviceeftersyn ville gavne.

“Det ville være godt med en person, som

kunne gå min økonomi minutiøst igen-nem sammen med mig. Det er ikke sjovt at skulle spare, så det er ikke noget, jeg tror, at jeg får gjort lige så effektivt alene”, beretter hun.

Sammen med 30 andre nyuddan-nede eller næsten uddannede deltog hun onsdag den 11. marts i Finansforbundets pengearrangement ”Fra SU til fast løn”. Og det har givet hende mod på at gøre noget ved sin økonomi:

”Jeg har før været bange for at snak-ke med min bank. Nu er det omvendt. Jeg kan stadig være nervøs, men det er noget, som er nødvendigt at gøre”, siger Signe Stenkilde.

Forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsens holdt et oplæg, hvor hun slog på vigtigheden af at lægge en

plan for sin økonomi, være konkret med beløbene og ad den vej realisere sine drømme. Også dem, som først indtræder på lang sigt. Pension fik der-for også opmærksomhed, og det kunne bankråd-giver Charlotte Pedersen godt mærke.

Hun stod ved en af de fem stande, som del-tagerne kunne besøge, hvis de ville vide mere i forlængelse af oplægget. Denne eftermiddag oplevede hun flere, som udviste stor interesse for pension, hvilket overraskede hende meget, for det står i kontrast til normalen.

”Det generelle og altovervejende billede er, at folk ikke er optaget af pension, før de bliver 50. Nogle begynder dog at spørge ind til pen-sion ’allerede’ i 40-års alderen. De ved som re-gel godt, at de har en ordning gennem deres arbejde, men ikke nødvendigvis hvad den inde-holder”, siger Charlotte Pedersen, som på bag- grund af mange års erfaring vurderer, at in-teressen for pension huserer et stykke under privatøkonomi. /HHL

indtægtSFeSt med omtankeCirka 30 unge deltog i Finansforbundets arrangement ”Fra SU til fast løn”

Danmark nr. 1 til digitalisering

Danmark fører an foran Sverige, når det gælder digitalisering i de 28 EU-lande. I undersøgelsen, som

EU-Kommissionen står bag, er Danmark bedst i ”digitale offentlige tjenester” og ”integration af digital teknologi”.

De øvrige tre områder i undersøgelsen er ”muligheden for internetforbindelse”, ”befolkningens digitale evner” og ”brugen af internettet”.

Foto

: Stig

Sta

sig

Tilsynskrav lukker sparekasseLandets næstmindste pengeinstitut, Ulfborg Sparekasse, kan ikke længere se pointen i at drive forretningen videre med de stigende omkostninger, sparekassen oplever gennem stadig større indberetningskrav. Det bekræfter sparekassens direktør, Jens Ebbensgaard, over for FinansWatch. Ulfborg Sparekasse, der blot beskæftiger to deltidsansatte, vil inden for det næste halve års tid overflytte kunderne til en samarbejdspartner.

”Reguleringen er bureau-kratisk og giver mindelser om planøkonomi, og det risikerer at kvæle opsvinget i papir”Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, til Berlingske Business

Foto

: Stig

Sta

sig

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

MERE INFORMATION OG TILMELDING PÅ SOMMERSKOLE.DK

TILMELD DIG INDEN 20. APRIL FOR AT SIKRE DIG EN PLADS

SOMMER-SKOLEKURSER

I UGE 23

CONNECTING PEOPLE AND PERFORMANCE – HUMAN CAPITAL ANALYTICSWeek 23, 1 - 3 June, 2015

KREDITRISIKO – MODELLERING, PRISFASTSÆTTELSE OG RISIKOSTYRING UGE 23, 1. - 3. juni 2015

DISTANCE I ARBEJDSLIVETUge 23, 1. - 3. juni 2015

FINANCE & ACCOUNTING – CRASH COURSE FOR MANAGERSWeek 23, 2 - 3 June, 2015

INTRODUKTION TIL STRATEGISK LEDELSEUge 23, 1. - 3. juni 2015

CBS sommerskole ann 210x280+5.indd 6 26/03/15 15.21

10 trompet FinansApril 2015

TocifreT væksT

11FinansApril 2015 tema: vækst i sektoren

”Det her kunne ikke lykkes, hvis ikke medarbejderne var dygtige og havde ild i øjnene”, siger Bo Jakobsen, ad-ministrerende direktør i Santander Consumer Bank på sit kontor i byg-ningen på Avedøre Holme ved Køben-havn, hvor håndværkere er i gang med at renovere yderligere 3.200 m2 kon-torer til den hastigt voksende finansi-elle virksomhed.

I foråret 2007 sad Bo Jakobsen alene hjemme i sin stue og lavede udkast til forretningsmodel for en dansk afdeling af Consumer Finance – et af de syv for-retningsben, som den spanske storbank Banco Santander (nr. 11 i verden og nr. 1 i Eurozonen) står på. Bo Jakobsen er bankuddannet og kort forinden havde han forladt SkandiaBanken, hvor han havde etableret og udviklede afdelin-gen for bilfinansiering. Via en kontakt i Norge, hvor Santander Consumer Finans havde etableret sig nogle år tidligere, havde han hørt, at de overvejede at etablere sig i Danmark efter etablerin-gen i Finland.

”Santander Consumer Finance kunne lide oplægget for etablering af en dansk

afdeling. Ejerne var indstillet på stille den fornødne kapital og investering til rådighed. Men vi skal være nummer et på bilfinansiering, og investeringen skal kunne betale sig. Det er den indstilling, der gør fortsat udvikling mulig”, fortæller Bo Jakobsen med et smil.

Og det er lykkedes. Hurtigt fik Bo Jakobsen ansat en håndfuld kompetente folk, som havde erfaring med bilfinans, og inden udgangen af 2007 beskæf- tigede Santander Consumer Bank 12 medarbejdere. Siden er det kun gået en vej: Fremad.

Succes med højrentekontiVed udgangen af 2014 beskæftigede Santander Consumer Bank 120 medarbejdere. Finansieringsselska-bet sidder på cirka 25 procent af det danske marked for bilfinansiering via et tæt samarbejde til en lang række aktører på det danske bilmarked – forhandlere, importører og bran-cheorganisationer. Samtidig tilbyder Santander Consumer Bank forbrugs-lån, og lanceringen af højrentekonti i 2013 og 2014 til markedets højeste

rente (p.t. op til 1,00 procent afhæn-gig af bindingstid) gav finansierings-selskabet yderligere vind i sejlene. Ifølge Bo Jakobsen har man nu rundet 3 milliarder kroner i indlån, hvilket har kunnet lade sig gøre, fordi man i modsætning til traditionelle pengeinstitutter ikke har et indlånsoverskud, og derfor kan honorere danskerne, som indsætter indlån på konti med de fordelagtige rentesatser.

Banco Santander har formået at blive kåret til Verdens Bedste Bank (som detailbank) hele tre gange indenfor de seneste 10 år. Det er blandt begrun-det i det generelle forretningskoncept, som er så grundlæggende for storban-ken. Et koncept som giver frihed un-der stort ansvar.

”Vi har ikke bare fået en blankocheck til at køre løs med. Vi bliver kigget over skuldrene og kontrolleret af bestyrelsen i Consumer Finance. Der har været sorte tal på bundlinjen hvert år siden 2008, og det skal der også være. Målet er en to-cifret vækst hvert eneste år”, forklarer Bo Jakobsen.

Han og den øvrige ledelse ana-

hverT enesTe år

Santander Consumer Bank er gået fra 1 til 120 medarbejdere på syv år og buldrer frem på især bilfinansiering, hvor man er markedsledende med en andel på cirka 25 procent. Evnen og viljen til at give lidt ekstra er i fokus i virksomheden, der for nylig blev kåret til Danmarks 7.-bedste arbejdsplads AF CArSTeN JørgeNSeN / FoTo: JASper CArlBerg

••

12 tema: vækst i sektoren FinansApril 2015

lyserer konstant arbejdsprocesserne og forretningsprocesserne i forsøget på at optimere dem. Og så er man i Santander Consumer Bank meget bevidst om, at det er medarbejderne, som skaber tilfredse kunder og dermed indtjening.

”Filosofien på arbejdspladsen er, at vi skal have travlt, fordi det er godt for indtjeningen. Kunderne vil altid være i centrum for alt, hvad vi gør, og alle medarbejdere uden undtagelse skal have et kunderelateret fokus. I vores rekruttering af medarbejdere går vi meget efter folk, som viser, at de har evnen og viljen til at give lidt ekstra”, siger Bo Jakobsen.

Danmarks 7. bedste arbejdspladsDe seneste to år har Santander Con-sumer Bank deltaget i Great Place To Work’s konkurrence om at blive årets bedste arbejdsplads. Det første års 24. plads blev i 2014 vekslet til en 7.plads, hvilket er den højeste placering for et finansieringsselskab i Danmark.

”Der ligger et stort arbejde i at blive en af landets bedste arbejdspladser. Vi har brugt mange kræfter på at arbejde med vores kulturprofil, og vi har lavet en personprofil på samtlige medarbejdere – både nye og gamle. Men det er tiden og pengene værd at udvikle glade og til-fredse medarbejdere, for de er forudsæt-ningen for at vi kan lykkes med vores for-retningsplaner med kunden i centrum”, mener Bo Jakobsen.

Lige nu er de 120 medarbejdere pla-ceret på 2.800 m2 kontorer på Stamhol-men, men til maj måned vokser medar-bejdertallet til 250 og kontorarealet til 6.000 m2. Det sker når fusionen mel-lem Santander Consumer Bank og GE Money Banks danske afdeling træder i kraft. Således foretog Santander Con-sumer Bank et køb af GE Money Bank i Norden i sommeren 2014.

”Det er en fusion med to ligevær-dige parter, og derfor venter der en stor udfordring med at bygge en ny kultur op. Forretningsmæssigt bliver det også spændende, da GE Money Bank kommer med en stærk position på forbrugslånsmarkedet og på beta-lingskort, hvor vi i forvejen er stærke på det relationsbaserede marked, B2B”, siger Bo Jakobsen. ¢

Arbejdsgiverforening (FA) er medud-giver af, forsvandt der mere end 7.500 job i pengeinstitutterne i perioden 2008 (45.040 job) til 2013 (37.551 job). Og fra 2013 til 2014 skar 13 af landets største pengeinstitutter tilsammen over 1.200 job væk, som Magasinet Finans’ regnskabs-analyse viste (se Finans’ martsnummer).

FA’s beskæftigelsesundersøgelse fra december 2014, som baseres på oplys-ninger fra FA’s medlemsvirksomheder, skønner, at der fra medio 2014 til medio 2015 vil forsvinde yderligere 1.350 job i penge- og realkreditinstitutter.

Kun 13 procent forventer, at deres virksom-hed i den finansielle sektor vil have flere medarbejdere om et år, end der er i dag, viser en undersøgelse blandt 1.359 med-lemmer af Finansforbundets medlemspanel hos Epinion. Omvendt spår 70 pro-cent, at deres virksomhed vil have færre medarbejdere, når vi skriver 2016, end man har i dag.

Det negative syn på beskæftigelsen i finanssektoren kan man ikke fortænke de finansansatte i at have, når man ser på udviklingen i de senere år. Ifølge Nor-disk Bankstatistik, som Finanssektorens

Lille tro på flere finansjobBlandt Finansforbundets medlemmer peger de fleste på, at der vil komme færre job i 2015

Tror du, at din virksom-hed vil have færre eller flere medarbejdere om et år?Flere medarbejdere 13% Færre medarbejdere 70%Samme antal som nu 16%Ved ikke 2%

Det svarer DeI hvilken grad oplever du, at din virksomhed er præget af innovativ og kreativ forretnings-udvikling?I høj grad 19%I nogen grad 47%I mindre grad 25%Slet ikke 4%Ved ikke 5%

I hvilken grad mener du, at din virksomhed har ansvar for at skabe økonomisk vækst i samfundet?I høj grad 35%I nogen grad 52%I mindre grad 9%Slet ikke 2%Ved ikke 1%

Undersøgelse blandt 1.359 finansansatte i Finansforbundets medlemspanel hos Epinion

Hvordan oplever du, at din virksomHed er fokuseret på at vækste?”Åbner filialer og beholder filialer, der lige nu ikke er rentable, for at tiltrække lokale

kunder, sætter prisen ned på udlån”

”Besparelser ved at alle ansatte skal arbejde lige til og lidt over bristepunktet”

”Der er fokus på, at alle skaffer nye kunder, og at vi beholder eksisterende”

”Effektiviseringer og nedskæringer”

”Stort fokus på afkast til aktionærer og kundetilfredshed”

”Vi signalerer villighed til finansiering af vækst og gode initiativer”

”At alle aktiviteter, som ikke på meget kort sigt giver klar vækst i toplinje eller reduktion af omkostninger, bliver skåret benhårdt væk”(anonyme fritekst-kommentarer)


”Vi har siden 2010 fordoblet væksten en gang om året og har rundet 500.000 virksomhedskunder, der er fordelt i 190 lande”, siger Gert Sylvest, CTO i Trade-shift, hvilket vil sige at han har ansvar for den tekniske udvikling i firmaet.

I løbet af kort tid koblede 60.000 virk-somheder sig på Tradeshifts åbne soft-ware, der bygger på principperne i peer-2-peer-modellen - lidt ligesom Skype.

”Det åbnede vores øjne for, at vi havde fat i noget. Hvis man opbygger en plat-form for Business-to-Business handel, hvor alle var forbundet, vil det virkelig kunne ændre den måde, man handler på, tænkte vi. Og det er den vision, hvor små virksomheder, der fungerer som un-derleverandører for større virksomheder,

får samme nemme adgang til finansi-elle transaktioner, som større virksom-heder, Tradeshift bygger på”, forklarer Gert Sylvest.

”Vi ser os selv som en platform, der faciliterer transaktioner mellem virk-somheder. E-fakturering er kun en lille del af det. Virksomheder er velkomne til selv at udvikle og tilføje deres applika-tioner på platformen. Det handler om at gå væk fra silotænkningen og bruge platformen som et socialt netværk – blot i forhold til at handle med andre virk-somheder. Hvis du som en stor virksom-hed kan samle dine underleverandører og dine forskellige systemer på samme platform, er der mange penge og res-sourcer sparet”, tilføjer direktøren.

Mens finanskrisen rasede i 2008 og 2009, sad Christian Lanng, Mikkel Hippe Bruun og Gert Sylvest i IT- og Telesty-relsen og udviklede på en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved Nem Handel. Det gik så godt, at de tænkte, at de lige så godt kunne udvikle det til en selvstæn-dig forretningsidé, som skulle være til-gængelig for alle typer virksomheder. Og i 2010 – mens de fleste pengeinsti-tutter kæmpede med blodrøde bundlin-jer og fyrede tusindvis af medarbejdere – etablerede de Tradeshift.

Siden er det gået stærkt. Knap fem år senere beskæftiger fintech-virksom-heden 220 ansatte, hvoraf hovedparten er fordelt mellem København, San Fran-cisco og Suzhou i Kina.

fra 0-220 ansatte på fem år

”Jeg kan bruge 20 dygtige it-udviklere i København i morgen”, siger Gert Sylvest, CTO i e-handelsplatformen Tradeshift, som fra sin fødsel i 2010 til i dag har etableret sig i USA, Kina og Danmark med over 500.000 virksomhedskunder fordelt på 190 lande

••

14 tema: vækst i sektoren FinansApril 2015

Udenlandsk kapitalTradeshifts software er gratis, mens indtægterne henholdsvis kommer fra de store virksomheder, fra gebyrer på at formidle finansielle services og fra salg af Tradeshifts store palette af apps i App-store.

Tradeshift har haft nemt ved at til-trække udenlandske investorer til ud-viklingen af firmaet, og visionen har hele tiden været, at man er en global virksom-hed. Udover udviklingsafdelingerne i Kina, USA og Danmark har man salgs-kontorer i London, Paris, München og Tokyo, som lige nu har fokus på at hive de største virksomheder i Forbes 500 ind i kundekartoteket.

It-talenter er i høj kursGert Sylvest og hans to medstiftere har ingen planer om at flytte udviklings-afdelingen i København – Tradeshifts største – til udlandet.

”Vi har konstant brug for dygtige it-udviklere, og aktuelt kan jeg bruge 20 her i København”, siger Gert Sylvest.

De nuværende 70 medarbejdere i København er fordelt på omkring 20

nationaliteter, hvilket ikke giver de store kulturelle udfordringer, idet alle taler engelsk med hinanden.

Rekruttering af nye dygtige medarbej-dere er en af Tradeshifts største udfor-dringer lige nu – også fordi man konkur-rerer med Google og andre store aktører om de bedste hoveder.

”Der masser af talent i San Francisco, hvor vi også er, men det er ekstremt dyrt på grund af konkurrencen mellem alle de IT virksomheder som har hovedsæde i San Francisco og Silicon Valley. Det er vores oplevelse, at der uddannes en del dygtige it-udviklere i Danmark. I Trade-shift arbejder vi i små tværfaglige teams, der kan rykke hurtigt, og her har vi i Danmark den fordel, at vi er gode til gruppearbejde og at samarbejde, fordi det er indgroet i vores uddannelsessys-tem”, siger Gert Sylvest, der selv er ud-dannet fra IT-universitetet i København.

Tradeshifts væksteventyr kunne umid-delbart lede tankerne hen på, at det bliver en af de næste danske iværksæt-ter-virksomheder, som sælges til en stor udenlandsk virksomhed.

”Vi har ingen planer om at sælge. Det

er vores vision at drive virksomheden videre selv. Vi synes selv, at der ligger en stor idé begravet i, hvordan firmaer handler sammen, og hvordan magtforholdet mellem store og små leverandører skal være”, siger Gert Sylvest. ¢


Dansk Industri vurderer, at der alene i 2015 vil ske en stigning i den private beskæf- tigelse på 32.000 personer. Og Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, venter ifølge Berlingske Business hele 35.000 nye job i Danmark i år.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, håber, at den vækst i beskæf-tigelsen, der tegner sig i det danske sam-fund, også vil betyde flere job i finanssek-toren. Også selv om finanssektoren som den eneste branche havde færre arbejds-pladser i 2014 end i 2013.

”Der bliver næppe flere job inden for kundevendte funktioner i filialer og back office, men jeg tror på, at der vil skabes mange job i nye finans-it-virksomheder i de kommende år. Over de seneste 20-25 år er der sket store forandringer i sektoren, og hvis vi skruer tiden tilbage til midten af 1980’erne, havde ingen forestillet sig, at der ville blive skabt så mange tusind nye it-job i bankerne, som det rent faktisk er tilfæl-det i dag”, siger Kent Petersen.

Han hæfter sig ved, at et tiltag som MobilePay – Danske Banks populære be-talingsapp – fjerner nogle job, men også er med til at skabe andre job. Digitaliserin-gen er kommet for at blive, og hvis man kun fokuserer på filialer i pengeinstitutterne, vil fremtidsudsigten se mørk ud – men ifølge

Ansatte strømmer til Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse har valgt at gå imod strømmen. De seneste to år har Sparekas-sen etableret fem nye afdelinger, som ved udgangen af 2014 beskæftiger næsten 50 medarbejdere. Alene sidste år udvidede sparekassen medarbejderstaben med 28 og er nu oppe på i alt 260 ansatte.

Medarbejderfremgangen er en nødven-dig konsekvens af sparekassens vækst-strategi. For det er ikke kun nye ansatte, der strømmer til, når Middelfart Sparekasse åbner nye filialer rundt om i landet. Det gør kunderne også. I 2013 havde sparekassen en netto tilgang af kunder på 5.000, og sid-ste år kom der yderligere 4.300 kunder til.

”Jeg er stolt af, at vi er i stand til at gå imod strømmen og etablere afdelinger, hvor vi vægter tilgængelighed højt og er i stand til at servicere både erhvervs- og privat-kunder på alle fronter – både i kassen, digi-talt og i et personligt møde”, siger admini-strerende direktør i Middelfart Sparekasse, Martin Nørholm Baltser.

Sidste sommer åbnede sparekas-sen en ny afdeling i Hørning syd for Aar-hus. Og året før var det nye filialer i Aar-hus, Esbjerg samt en erhvervsafdeling i Odense og en pensions- og formueafde-ling i Roskilde. På to år er antallet af medarbejdere i sparekassen vokset fra 182 til 260. /JTH

forbundsformanden vil der blive skabt nye job med digitaliseringen.

”Lige nu er vi i en situation, hvor virk-somhederne trimmer sig efter krisen. Men flere finansielle virksomheder er i gang med at investere i fintech, og der ligger også et potentiale i jobskabelse inden for eksem-pelvis kapitalforvaltning, hvor København har en stærk position i forhold til andre lande”, siger Kent Petersen. ¢

nye virksomheder vil skabe flere job”Der bliver næppe flere job inden for kundevendte funktioner i filialer og back office, men jeg tror på, at der vil skabes mange job i nye finans-it-virksomheder i de kommende år, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen

Nye job i fiNtech og kapitalforvaltNiNgeN1.359 medlemmer af Finansforbundets panel hos Epinion har deltaget i en undersøgelse om vækst. Så mange procent har svaret i høj grad eller i nogen grad til, at der kan skabes flere arbejdspladser i Danmark inden for disse områder i fremtiden:

Fintech (Finansiel it): 68%Kapitalforvaltning: 54%Forsikring: 30%Realkredit: 28%Banker: 24%

16 trompet FinansApril 2015

17FinansApril 2015 portræt

Bjarne Højgaard har altid hyldet tilfældighederne. I matematikken og i livet. Han lader sin nysgerrighed bestemme og går gerne den anden vej. Efter 18 år på Aalborg Universitet byttede han sit forskerkontor ud med Spar Nord Bank, hvor han blev modeludvikler og senere kreditanalysechef AF BerIT VIllADSeN / FoTo: KAAre VIeMoSe

HumørFyldt StatiStiknørd

Havde du spurgt betonarbejderen og kollektivisten Bjarne Højgaard tilbage i 1984, om han kunne se sig selv i sit nuværende job som kreditanalysechef i Spar Nord Bank, var det blevet et blankt nej. Efter et lille års tid som soldat på en sjællandsk kaserne og med bopæl på det farverige Nansensgade i Køben-havn blev den dengang 21-årige Bjarne Højgaard parcelhusejer i Nibe sammen med seks barndomsvenner og soldater-kammerater. De syv barndomsvenner omdannede huset til kollektivet Driv.

Naboerne var ikke udelt begejstrede, for de syv unge nibenitter var kendt i byen for at feste igennem. De fleste af dem arbejdede ligesom Bjarne på den lokale betonfabrik Spænbeton og for-måede at formøble deres gode løn, hur-tigere end de kunne tjene den. Men de var også ambitiøse rent karrieremæs-sigt. Det lå i kollektivets dobbeltsidede

navn ”Driv”, som var valgt med omhu og præcision. Ambitionen var at drive den af og nyde ungdomslivet, samtidig med at de også ville drive deres liv til noget.

En ambition, som har fulgt Bjarnes liv og karriere lige siden, og som i 2007 drev ham væk fra enspændertil-værelsen som lektor og leder på Insti-tut for Matematiske Fag på Aalborg Uni-versitet til at blive modeludvikler i bank-kollektivet Spar Nord Bank. Måske ikke det mest oplagte karrierespring. Men for Bjarne var det efter 18 år på univer-sitetet tid til at komme videre.

”På universitetet udviklede jeg statis-tiske modeller til at kontrollere forskellige ting inden for forsikring og pension og skrev om dem i videnskabelige tidsskrifter, som andre læste og arbejdede videre på. Men jeg tror aldrig nogensinde, at mod-ellerne nåede ud til nogle forsikringssel-skaber eller andre ude i industrien. Og det begyndte på et tidspunkt at irritere mig. Jeg savnede at flytte butikken og se nytten af mit arbejde og mine modeller. Det kan jeg i banken, og det gør, at jeg har det som en fisk i vandet her”, siger den 52-årige Bjarne Højgaard.

Fra modeludvikler til kreditanalysechefBjarne søgte en nyopslået stilling som ”modeludvikler” i bankens hovedsæde i Aalborg. Spar Nord havde på daværende tidspunkt ambitioner om at udvikle sine egne ratingmodeller og blive godkendt som Internal Rating-bank, og Bjarne fik en central rolle i udviklingen og driften af bankens statistiske ratingmodeller i forhold til bankens kreditgivning og kreditstyring. Modellerne brugte banken til at få overblik over de forskellige por-teføljers individuelle risiko og udviklin-gen i risikoen. I 2012 droppede banken imidlertid at blive Internal Rating-bank.

Opgaven var for stor og dyr i forhold til udbyttet, og modeludviklingsenheden blev splittet op i to enheder, system- og procesafdelingen og kreditanalyse-afdelingen. Bjarne er i dag chef i sidst-nævnte afdeling, men har som kredit-analysechef stadig et ben i den anden afdeling, idet han både godkender mo-dellerne og rent metodemæssigt er med til at opstille modellerne. Ud over alt hvad der hedder kredit og kreditana-lyse, er Bjarne også involveret i bankens aflæggelse af regnskab, risikorap-

”Jeg kan godt lide at se mig selv som problem-knuser. Hvis jeg kan se et problem, jeg kan bidrage til at løse, gør jeg det. Det er en af mine forcer og absolut også en af mine svagheder. Jeg er rodet ind i rigtig mange processer i den her bank”, siger Bjarne Højgaard. ••

18 portræt FinansApril 2015

porter og al myndighedsinformering i forhold til Finanstilsynet, som egentlig ligger i bankens øko-nomiafdeling.

”Jeg kan godt lide at se mig selv som problem-knuser. Hvis jeg kan se et problem, jeg kan bidrage til at løse, gør jeg det. Det er en af mine forcer og absolut også en af mine svagheder. Jeg er rodet ind i rigtig mange processer i den her bank. Jeg kan slet ikke lade være. Jeg er styret af en umådelig stor nys-gerrighed efter at forstå, hvordan hvert et hjørne af sådan en bankvirksomhed fungerer”.

Valgte pigerne frem for matematikkenHver onsdag eftermiddag tager Bjarne på Aalborg Universitet for at undervise studerende i sandsyn-lighedsregning og statistik. Det har han gjort siden 2013, og undervisningstimerne gør, at han i dag ikke savner noget fra universitetsverdenen. En smule uforståeligt for hans universitetskolleger måske. Spørger du dem, har han med karriereskiftet rent forskningsmæssigt solgt ud. For dem er den del matematik og statistik, Bjarne bruger i sit arbejde i banken, helt basal og elementær.

Men det gør ikke Bjarne noget. Han lader sig ikke styre af, hvad folk synes og mener om ham, og drøm-mer ikke om at udvikle ny matematik. Han er drevet af sin nysgerrighed og har aldrig været bange for at gå imod strømmen. Det kan hans matematiklærer fra folkeskolen skrive under på. Det var ved at tage livet af ham, da Bjarne, som var rigtig dygtig til matema-tik, valgte at blive sproglig student.

”Jeg var absolut hippietypen. Jeg gik med parti-santørklæder og slidte cowboyjakker, og så kunne jeg bedre lide piger, end jeg kunne lide drenge. Og de, der skulle læse matematik, var sådan nogle ingeniører og regnskabstyper. Det gad jeg ikke. Så jeg ville over på den sprog-lige linje. Det var meget sjovere”.

Bjarnes vej tilbage til matematikken var da også langtfra lineær. Efter et par år som betonarbejder i kollektivet flyttede han til Aalborg, hvor han be-gyndte at læse hjemkundskab og musik på lærer-seminariet. Det gik der to år med, før han i 1989

besluttede sig for at blive en af de famøse ingeniør-typer, han havde distanceret sig fra i gymnasiet. På Aalborg Universitet opdagede han computeren, og så blev datalogi for en stund hans kald, indtil han, som hans gamle matematiklærer ville sige, endelig kom til fornuft og valgte matematikken.

Inkarneret nordjydeEt par år efter at Bjarne var blevet institutleder, begyndte han i 2005 så småt at holde øje med Spar Nord. Ud over at det var hans egen bank, begyndte han at se ban-ken som sin plan B. En alternativ karrieremulighed for en mand med Bjarnes forsikringsmatematiske bag- grund og viden, hvor et job i et af landets største for-sikrings- eller pensionsselskaber var mere oplagt. Pro-blemet for Bjarne var imidlertid geografien. Bjarne er så meget nordjyde, at det slet ikke var en mulighed.

I dag har Bjarne nok plads at boltre sig på. Han bor sammen med sin kone på en 230 kvadratme-ter stor gård med tilhørende 8.000 kvadratmeter grund tæt på byen Egense med 400 mennesker. Deres to børn er lige flyttet hjemmefra og har hver især krydset lidt af Bjarnes fodspor. Deres søn bor i København og studerer litteraturvidenskab, mens deres datter bor i Aarhus og har valgt at læse til in-geniør. På gården slapper Bjarne bedst af med en hammer og sav i hånden. Han renoverer på tyvende år gården og ville ikke have været sin farverige kar-rierevej foruden.

”Det bedste, jeg har gjort, er, at jeg altid har gre-bet de muligheder, der har budt sig. Da jeg star-tede på universitetet, havde jeg ingen planer om, at jeg skulle være matematiker. Men der endte jeg bare, fordi jeg syntes, at det var sjovere. På samme måde har jeg heller aldrig haft nogen planer om, at jeg skulle have en ph.d.-uddannelse. Det vigtig-ste for mig er, at jeg har det godt med det, jeg la-ver. I banken har jeg det bedst med, at alle omkring mig er motiverede for at lave det, de laver, og at de føler, at de er en del af et fællesskab”.

Og det føler Bjarne, at han er. Faktisk er han så glad for bankkollektivet, at han sagtens kan se sig selv blive pensioneret herfra. ¢

Hvad blev der af kollektivet?Bjarne ser stadig sine barndomsvenner fra kollektivet Driv, som blev opløst efter to år. En enkelt af venne-rne bor i København, men resten er flyttet tilbage til Nibe eller Aalborg igen. Alle har et godt job, og en en-kelt har beholdt sit arbejde siden kollektivet. Han er leder for Nibefestivalen ”Den lille fede” på 32. år. Fes-tivalen blev til dels grundlagt i kollektivet og havde kollektivet som fast mødested. Bjarne har derfor været festivalfrivillig igennem en længere periode og spillede i festivalens første år i diverse forskellige bands. ”Plain Attitude” var et af bandnavnene, som Bjarne var guitarist i. Musikken var undergrund, og tøjet sort. I dag er guitaren lagt på hylden, men Bjarne er igen engageret i ”Den lille fede”. Han er for tiden i gang med at udvikle et digitalt vagtprogram, som skal lette administrationen af medhjælperne på festivalen.

Blå bog1982 Vælger pigerne frem for matematikken og bliver sproglig student

1984 Grundlægger kollek-tivet Driv sammen med seks barndomsvenner fra Nibe

1989 Ser for første gang en computer og taber sit hjerte til matematikken

1992 Får sammen med en medstuderende dis-pensation til at læse sandsynlighedsteori på Aalborg Universitet

2003 Bliver leder af Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet

2005 Overvejer første gang at blive bankmand

2007 Dropper universitetet og bliver modeludvikler i Spar Nord Bank

2012 Får job som kredit-analysechef i Spar Nord Bank

2013 Begynder at undervise i målteori og ”stokastisk calculus” på Aalborg Universitet ved siden af bankjobbet.

En investering i Fjernøsten kan be-tale sig. Men det er vigtigt at vælge den rigtige investeringspartner og tænke langsigtet, når man går ind på markedet.

Sydinvest Fjernøsten præsteredei 2014 et fl ot merafkast i forhold til benchmark. Afdelingen gav 23,6 % i afkast, hvilket var 5,9 %-point bedre end benchmark. Og set over en 5 års periode har Sydinvest Fjernøsten med et afkast på 63,5 % også præsteret bedre end benchmark.*)

Indisk valg kan sikre vækstDen nye indiske regering har et solidt fl ertal, og reformprocessen er sat i gang. Samtidig er den lave oliepris en stor hjælp for økonomien. Det kan bringe væksten op på et højere niveau i mange år, så potentialet i indiske virksom heder får lov til at udvikle sig.

Filippinerne gennemgår fortsat en fl ot positiv udvikling. Udlandet benytter i stigende grad Filippinerne til forskellige typer it-service, mens investeringer og øget låntagning fra private sikrer en høj vækst fremadrettet.

Sydinvest satte første gang fokus på de fjernøstlige aktiemarkeder i 1994 med lanceringen af Sydinvest Fjern-østen. Mange års erfaring på disse markeder har gjort afdelingen til en af de førende på området.

Mere informationDer er høj risiko forbundet med inve-stering i Sydinvest Fjernøsten, og af-kastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også fi nder prospekt og Central Investorinforma-

01/01/2014 01-05-2014 01-09-2014 01-01-2015

90

100

110

120

130

01/01/2014 01-05-2014 01-09-2014 01-01-2015

90

100

110

120

130Sydinvest Fjernøsten

Benchmark

Sydinvest Fjernøsten

Benchmark

*) Pr. 1.1.2015. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

tion. Som investor skal du være op-mærksom på, at lande i Emerging Markets ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt forventer herhjemme.

Læs mere på opsparing.nu

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Fjernøsten*)

Indiske aktier styrker Sydinvest Fjernøsten

SI Fjernøsten15_annonce_210x280mm.indd 2 13/03/15 13.30

20 finansforbundet gør en forskel FinansApril 2015

4½ måneds ekstra løn og 12 feriedage svarende til cirka 200.000 kroner. Det fik Finansforbundet forhandlet hjem til 64-årige Lilli Pedersen, der i november måned blev virksomhedsoverdraget fra SDC til Coor Service Management og to måneder efter blev fyret på en usaglig baggrundAF BerIT VIllADSeN / FoTo: MADS TeglerS

200.000 i erstatning for usaglig fyring

”Du bliver ikke fyret. Det kan du være helt sikker på”.

Det var beskeden til den 64-årige recep-tionist Lilli Pedersen først i november 2014, da hun var til møde hos sin nye chef. Mødet fandt sted, et par dage efter at hun sammen med 12-13 kolleger fra datacentralen SDC’s kantine, post og reception var blevet virksom-hedsoverdraget til serviceleverandøren Coor Service Management. Beskeden beroligede Lilli Pedersen, der i lighed med sine andre virksomhedsoverdragede kolleger var blevet lovet uændrede lønforhold i ansættelsen frem til 2017 af Coor.

Lilli anede derfor ikke uråd, da hun to måneder senere den 8. januar blev kaldt til møde hos selvsamme chef og fik valget mel-lem at tage et nyt job hos politiet med en lønnedgang på 14.000 kroner eller en frat-rædelsesaftale. Opsigelsen blev over for Lilli begrundet med organisationsændringer. Coor havde brug for en projekt- eller teamleder i stedet for hende.

Beskeden kom som et chok for Lilli, som rystet kontaktede sin tillidsmand, der kunne fortælle hende, at hun med et jobtilbud med så stor lønnedgang godt kunne betragte sig selv som fyret. Noget af en mavepuster efter

36 år i SDC’s vante lokaler i Ballerup. Til-lidsmanden gennemgik desuden Lillis fra-trædelsespapirer og konstaterede mangler i form af en glemt pensionsordning og noget ferie og rådede derfor Lilli til at tage kontakt til Finansforbundet.

Finansforbundets jurist Mette Bruun gik ind i sagen og fik forhandlet sig frem til yder-ligere 200.000 kroner svarende til fire en halv måneds løn og 12 feriedage for usaglig op-sigelse efter funktionærlovens paragraf 2b.

En væsentlig årsag til erstatningen var, at Lillis chef ikke sagligt kunne redegøre for, hvorfor Lilli som den ene ud af to receptio-nister skulle fyres. Eneste begrundelse, che-fen kom med, var, at Lillis kompetencer var bedre end hendes receptionistkollegas, hvor-for hun ville være lettere at placere i en anden af de virksomheder, Coor har aftaler med. Er-statningen var en personlig sejr for Lilli, som ærgrer sig over måden, fyringen foregik på.

”Det var ikke sjovt at være en sag frem for et menneske, og jeg har været skuffet over Coor. Men jeg er meget glad for, at jeg har haft Finansforbundet i ryggen. 100 procent. Mette (Finansforbundets jurist Mette Bruun, redak-tionen) har været en fantastisk støtte igen-nem hele forløbet. Det samme har Morten

Funktionærlovens paragraf 2bIfølge funktionærlovens paragraf 2b skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse til en funktionær, der har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 1 år, hvis funktionæren bliver opsagt, og opsigelsen ikke kan anses for at være rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. Tilsvarende regler findes typisk også i kollektive overenskom-ster, hvorfor reglerne i funktion-ærloven ikke kun er relevante for funktionærer. To betingelser skal være opfyldt, før funktionæren har krav på godtgørelse:

• Funktionæren skal have været ansat i virksomheden i mindst 1 år før opsigelsen

• Opsigelsen skal være usaglig, forstået på den måde at den ikke skal være rimeligt begrundet i virksomhedens eller funktionæ-rens forhold.

21FinansApril 2015 finansforbundet gør en forskel

(Finansforbundets karrierekonsulent Morten Stick Knudsen, redaktionen). De har givet mig sparket og troen på, at jeg igen kan komme videre. Og det er absolut en stor fordel, når du kommer dertil, at du er blevet fyret og godt kan føle, at det hele er lidt uoverskue-ligt. Især når man som jeg ikke har været ude at søge arbejde i 36 år”, siger Lilli Pedersen.

”Husk nu, at lilli er ledig”Selvom Lilli Pedersen er ledig, ringer hendes vækkeur stadig hver morgen klokken 7.00. Lilli står hver dag op og bliver mødt af en tomhed og et savn. Hun savner sin anden familie, som hun kalder sine tidligere kolleger i SDC. De betød rigtig meget for hende, ikke mindst da hun efter et års sygeorlov kom tilbage efter at have passet sin kræftsyge mand. Og Lilli er op-sat på at skulle finde en ny familie.

”Jeg fortsætter med at lede efter et arbej-de. Jeg giver ikke op. Jeg har stadigvæk gejs-ten og kan godt forestille mig at arbejde, ind-til jeg bliver 70 år. Jeg vil ikke gå hjemme. Jeg skal ud blandt mennesker og føle mig le-vende igen. Føle, at der er noget at stå op til. Føle, at der er brug for mig igen. Og føle, at jeg gør en forskel”.

Indtil videre spreder Lilli budskabet om

sin ledighed igennem sit netværk og alle på hendes vej. Hendes bankrådgiver har lovet hende at holde øje med eventuelle jobopslag i kategorien receptionist/kontorassistent/sekretær/rejsearrangør med mere. Og Lilli er åben, når det gælder job.

I SDC har hun ud over sit receptionist-job været sekretær for diverse områdechefer, stået for telefoni, møde- og rejsebooking og andet forefaldende arbejde i organisationen. Hun er et socialt menneske, der skal i gang, og hun er allerede godt i gang med at sætte skibe i søen og udvide sit netværk. Planen er, at hun skal udføre frivilligt arbejde i Kræftens Bekæmpelse og hjælpe med danskundervis-ning af indvandrere. ¢

Efter interviewet har Lilli Pedersen fået job som receptionist hos kapitalforvalteren BankInvest med 110 medarbejdere. Her skal hun 20 timer om ugen sidde i receptionen og hjælpe til med forefaldende sekretæropgaver.

Her kan du få juridisk rådgivningFinansforbundets juridiske rådgivere står klar til at hjælpe og vejlede dig allerede fra klokken 8.00 om morgenen. Har du brug for juridisk rådgivning mellem klokken 8.00 og 8.30, skal du ringe direkte til vores rådgivere på telefonnummer 32 66 13 30. Efter klokken 8.30 skal du ringe på 32 96 46 00. Finansforbundets jurister og faglige konsulenter kan svare dig, hvis du har juridiske spørgsmål både ved ansættelsens begyndelse, under ansættelsen, og når ansættelsen ophører, for eksempel vedrørende:

• Gennemgang af ansættelses-kontrakt inden underskrift

• Rådgivning omkring dine rettig-heder i forhold til overenskom-sten

• Rådgivning i ansættelsesretlige problemstillinger, funktionærlov, ferie, sygdom med videre

• Hjælp, hvis der opstår en konflikt omkring dine rettigheder med din arbejdsgiver

• Rådgivning i forbindelse med op-sigelse eller fratrædelsesaftale.

finansiel dannelse FinansApril 2015

Der kom for alvor gang i snakken i 8.c på Guldberg Skole på Nørrebro, da tv-programmet ”Luksusfælden” blev bragt på banen. Skrækeksemplerne var et meget effektivt afsæt

til snakken om privatøkonomi under Pengeuge 2015Af HAns-Henrik Lærke / foto: stig stAsig

22

tiL ”LuksusfæLden”NEJ TAK

ret spørgeskemaundersøgelse, som Finansrådet har gennem-ført, viser ligeledes, at hver anden af de 15-24-årige mangler forståelse for basale finansielle begreber.

Netop derfor afholdte Finansrådet og Danmarks Matema-tiklærerforening med opbakning fra Finansforbundet og For-brugerrådet Tænk for andet år i træk Pengeuge, som har til formål at ruste de unge mod fremtidig økonomisk uføre og øge deres økonomiske forståelse. I alt 385 skoler havde tilmeldt sig, hvilket var en tidobling i forhold til sidste år. Det betød, at cirka 300 bankfolk i ugens løb stod bag katederet og styrede matematikundervisningen.

Ud over en god debut som gæsteunderviser synes Erik Filtenborg også meget godt om selve pengeugens formål med at klæde de unge på til deres økonomiske fremtid.

”De får nogle ting med, som de forhåbentlig har i bagho-vedet, når det en dag bliver alvor med privatøkonomi. Vi red-der nok ikke den danske ungdoms økonomi, men måske vil det gøre mit arbejde nemmere i fremtiden”, siger han, med hentydning til at eleverne i 8.c om nogle år skal tage stilling til bilkøb, boligkøb eller jordomrejse.

Derfor blev der også gjort overvejelser om opsparing eller lån. Det stod klart for eleverne, at der findes flere forskellige låntyper at vælge imellem, men der var varierende opfattel-ser af begrebet rente. Hvordan regnes den? Er den afhæn-gig af låntagerens alder? Er renter noget, man får eller giver?

Kickstarter for mere undervisningElevernes finansielle forståelse blev testet i anden undervis-ningstime via en jeopardyinspireret quiz, hvor de gruppevis

Listen over udgifter voksede og voksede, da opremsningen først begyndte. Shopping, cafébesøg, tøj, T-shirts, sko, bio-grafture. Og der gik et sug igennem klasselokalet, da en af de meget benyttede forbrugsgoder blev nævnt – slik.

Holdt op mod indtægter fra fritidsjob eller lommepenge var der pludselig rigeligt med udgifter, der alle gjorde et ind-hug i det budget, som 8.c på Guldberg Skole lagde i fællesskab med dagens gæsteunderviser, Erik Filtenborg, privatrådgiver fra Sparkassen Sjælland.

Han havde fået to matematiktimer til at stille skarpt på privatøkonomi i anledning af Pengeuge 2015, som fejede hen over cirka 400 af kongerigets folkeskoler fra 9.-13. marts.

”Det var sjovt at være gæsteunderviser. Jeg var lidt nervøs i begyndelsen, men da eleverne først var vakt, gik det fint”, siger Erik Filtenborg.

Og vakt, det blev 8.c for alvor, da økonomiske begreber som indtægter, udgifter, renter og lån blev sat ind i en forståelses-ramme, som de fleste af de 19 elever kendte fra tv. Det dre-jer sig om programmet ”Luksusfælden”, hvor deltagere, som har mistet overblikket og grebet om privatøkonomien, sikrer sig 15 minutters lidet flatterende tv-berømmelse, mens deres budget – eller mangel på samme – bliver endevendt og ud-penslet for åben skærm.

Samme skæbne skal helst ikke overgå eleverne i 8.c, hvilket der heller ikke var meget, som tydede på. Klassens budget gik i hvert fald i plus. Men inden for få år hører de til en alders-gruppe, som i stor stil døjer med dårlig privatøkonomi. Mere end 50.000 unge mellem 21 og 30 står således opført som dår-lige betalere i RKI-registret ifølge Experian. En nylig besva-

FinansApril 2015 finansiel dannelse

Erik Filtenborg fik debut som folkeskolelærer, da han under Pengeuge2015 præsenterede eleverne for finansielle termer og begreber, som de efterføl-gende har arbejdet med i matematiktimerne.

23

”De får et projekt de næste uger, hvor de skal planlægge en studierejse. De skal ind at arbejde med opsparing til turen og se på mulighederne for at låne pengene. De skal lægge et budget for turen og sætte fokus på leveomkostningerne i det land, de vælger. Og de skal også have en forståelse af valutaen i landet”, siger han.

Om de så også kan få rejsebudgettet til at gå op og, endnu vigtigere, de mange fremtidige budgetter for deres privatøko-nomi, kan Erik Filtenborg måske finde ud af, hvis han og eleverne en dag mødes i banken. ¢

skulle demonstrere deres nye økonomiske ordforråd og indsigt.Men to timers undervisning i privatøkonomi er næppe nok

til at ruste eleverne til at navigere sikkert i de privatøkonomiske vande, som venter de kommende år. Quizzen afslørede da også, at forståelsen varierede en del blandt eleverne, så der forestår klassens matematiklærer, Brian Martinussen, et stykke arbejde.

”Hvis det bliver ved de her to timers undervisning, så er det en dråbe i havet, men vi skal have ringene til at sprede sig”, siger Brian Martinussen, der betragter gæsteundervisningen som en kick-starter for de kommende ugers undervisning.

24 arbejdsmiljø FinansApril 2015

Arbejdsgiverne havde inviteret. Finans-forbundet var gæst. Men det forhindrede ikke, at tonen til tider blev skarp på en konference om det psykiske arbejds- miljø, der blev holdt i Finans-sektorens hus torsdag den 19. marts.

Selvom direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Inger Schaumburg i sit ind-ledende indlæg adva-rede mod at lægge for meget vægt på, at no-get af belastningen på det moderne menneske blev skabt andre steder end på arbejdspladsen, blev det i høj grad det, der blev om-drejningspunktet for ind- læggene fra administrerende direktør Mariane Dissing, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening (FA), der var vært på konferencen.

”Lad være med at dele det for meget op. Vi er nødt til at håndtere det hele men-neske, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø”, sagde Inger Schaumburg.

Ikke desto mindre fastholdt Mariane Dissing gennem hele konferencen sit synspunkt, at stress er et folkesundheds-problem, der i høj grad handler om den måde, vi har indrettet vores liv på.

Over for det standpunkt påpegede Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, derimod, at presset på medar-bejderne i virksomhederne er øget langt ud over det rimelige.

”Der har været en finanskrise, arbejds-

en kamp på positioner

En konference om det psykiske arbejdsmiljø blev en holmgang mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersynspunkter. ”Se dog at komme ind i kampen i stedet for at henvise til privatlivet. Og vi er klar”, sagde Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til FA’s direktør, Mariane Dissing, som benægter, at stress skabes på grund af arbejdspres AF elISABeTH TeISeN

pladser outsources, der er fyringsrunder, fusioner og konstante forandringer, der er pres på performancekrav og profit-maksimering, vi oplever chikane, mob-

ning og stress. Og sidst, men ikke mindst, knuges medar-

bejderne af angst for at miste jobbet. Se dog at komme ind i kampen i stedet for at henvise til privatlivet. Og vi er klar”, sagde Solveig

Ørteby. Formand for Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) Char-lotte Hougaard havde håbet på et fælles sprog, et spor-skifte og et større samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø.

”Vi skal have genskabt tilliden. Det er der, vi skal

starte, for lige nu oplever vi et arbejdsmarked uden tillid, hvor vi bliver målt, vejet og kon-trolleret. Det er indiskuta-belt, at branchen har et problem. Der er skåret ind til benet, og vi skal løbe hurtigere”, sagde Charlotte Hougaard.

”Ja, tempoet er skruet op, men det er det alle steder. Ikke kun i finans-sektoren. Det er blevet et krav, at man kan håndtere forandringerne. I og med at vi alle er forskellige, og nogle er mere robuste end andre, er det meget

svært for arbejdsgiverne at håndtere”, replicerede Mariane Dissing, der også opfordrede repræsentanterne fra Finans-forbundet og DFL til at bede deres egne medlemmer om at tage ansvar for det pressede privatliv.

en flinkeskolesektorOver for det standpunkt appellerede Solveig Ørteby til medarbejderne i den finansielle sektor om at sige fra.

”Ja-hatten har været på for længe. Vi arbejder i en flinkeskolesektor, hvor ar-bejdsgiverne har udnyttet vores angst for at blive fyret til hele tiden at øge kravene. Nu siger I nej!” lød opfordringen fra Fi-nansforbundets næstformand.

Og Charlotte Hougaard håbede på en sektor med et psykisk arbejdsmiljø, hvor man tør sige: ”Nok er nok”.

Et af problemerne med den fælles forståelse af det psykiske arbejdsmiljø er,

at det stadig er en lidt diffus stør-relse, hvor meget af statis-

tikken er baseret på sub-jektive tilkendegivelser

af, hvordan medarbe-jderne opfatter de-res belastninger og psykiske velbefinden- de. Derfor har par-

terne stadig svært ved at anerkende tal

indsamlet af modparten. Derudover fortolkes tallene forskelligt.

Når for eksempel syge-fraværet viser sig at stag-nere eller falde, kan man med udgangspunkt i med-

Ifølge FA’s direktør, Mariane Dissing, er stress et folkesund-

hedsproblem, der i høj grad handler om den måde, vi har indrettet

vores liv på.

Presset på medarbejderne i

virksomhederne er øget langt ud over det rimelige, siger

Solveig Ørteby.

25FinansApril 2015 arbejdsmiljø

arbejdernes beretninger fra arbejdsplad-serne tolke det, som om medarbejderne er bange for at melde sig syge, når job-bet er truet, hvorimod arbejdsgiverne vælger at tage tallene som udtryk for en reel forbedring af arbejdsmiljøet.

Lyttede man kun til oplæggene fra panelet, er der altså et stykke vej igen, før Charlotte Hougaards håb om et nyt sprog, en fælles forståelse og større til-lid er en realitet.

Virksomheder foran FALyttede man derimod til konkrete be-retninger fra de enkelte virksomheder, var der masser af håb. Mange virksom-heder er tilsyneladende langt foran de-res fælles arbejdsgiverforening i arbej-det med det psykiske arbejdsmiljø. Der eksperimenteres med at droppe mål, at arbejde med social kapital, der skal øge tilliden, og uddannelsesprogrammer, der klæder ledere og tillidsrepræsentan-ter på til at observere og reagere på et uhensigtsmæssigt psykisk arbejdsmiljø, som også arbejdsgiverne indser i sidste instans koster på bundlinjen.

Og det kom Mariane Dissing da også i møde:

”Bundlinje, trivsel og konkurrenceevne hænger sammen. Det kan man få alle ar-bejdsgivere til at skrive under på. Men det må være op til de enkelte virksomheder at sætte takten”.

Så forhåbentligt bliver det alligevel ik-ke sidste gang, arbejdsgiverne og forbun-dene taler psykisk arbejdsmiljø.

Ellers, lover Solveig Ørteby, skal spørgs-målet nok blive taget op igen i kommende overenskomstforhandlinger. ¢

SKABERVÆRDI.DK#SKABERVÆRDI

Sammen kan vi skabe flere jobEn national investeringsplan skal skabe flere job. Det er godt for samfundet og den enkelte.

Vores forslag til investeringsplan sikrer job blandt andet gennem investeringer i infrastruktur, digitalisering og energi- renovering. Der er også behov for en ny landzonelov, der kan give nye muligheder for erhverv og boliger i yderområderne.

Vi lønmodtagere skaber hver dag værdi for Danmark. Vores arbejde og engagement gør Danmark bedre og rigere. LO og FTF repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere, og sammen med politikerne kan vi løn-modtagere skabe flere job og bedre velfærd. Vi har mange fælles mål. Sammen kan vi skabe mere værdi.

26 trygHedsgruppen FinansApril 2015

Næste år ved denne tid lander en check fra TryghedsGruppen i postkassen hos de cirka 900.000 kunder i landets største for-sikringsselskab. Kunder med pension i Nordea Liv & Pension kan se frem til et ekstra rentetillæg på afkastet af deres pen-sionsopsparing. Det er resultatet af længere tids drøftelser i TryghedsGruppens repræsentantskab.

Onsdag den 18. marts besluttede de 70 repræsentanter at ændre vedtægterne, så TryghedsGruppen fremover får til formål at udbetale bonus til kunderne i Tryg. Derudover besluttede forsamlingen at spalte TryghedsGruppen i to dele. Kunderne fra Nordea Liv & Pension får otte milliarder kro-ner med over i en ny forening, som alene skal tjene pensions-opsparernes interesser. For at sikre TrygFondens høje dona-tionsniveau blev det også vedtaget, at TrygFonden fremover som minimum skal uddele, hvad der svarer til en procent af TryghedsGruppens formue, om året. Sidste år uddelte den 550 millioner kroner.

”Jeg er personligt umådeligt godt tilfreds med løsningerne. Det er jo ikke sådan, at bestyrelsen i TryghedsGruppen star-tede med at sige: ’Ja, supergod idé!’ – tværtimod. Nu er det så efter halvandet år endt med et rigtigt godt resultat, som et enigt repræsentantskab bakker op om. Det er jo alt sammen noget, der har stået på vores lille dosmerseddel over ting, vi gerne ville have på plads”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, der gik ind i sagen, fordi mere end en tredje-del af Finansforbundets medlemmer også er medlemmer af TryghedsGruppen. Enten fordi de har deres arbejdsmarkeds-pension i Nordea Liv & Pension eller en forsikring i Tryg.

De historiske ændringer blev vedtaget med 64 stemmer for, seks undlod at stemme, og ingen stemte imod. Det er bemærkelses-værdigt, fordi TryghedsGruppens bestyrelse i lang tid afviste et-hvert forslag om at udlodde dele af formuen til Nordea-kunderne eller at give bonus til medlemmerne. Argumentet var, at Trygheds-Gruppen skulle bruge sin formue til at være kapitalberedskab for Tryg Forsikring og til donationer via TrygFonden.

Undervejs i forløbet måtte Kent Petersen true Trygheds-Gruppens bestyrelse med en retssag. Derudover har han været i løbende dialog med såvel bestyrelsen som med kritikerfløjen

i TryghedsGruppens repræsentantskab, som også arbejdede for medlemmernes økonomiske interesser.

Foreningen NlpDen nye forening, Foreningen NLP, for de 300.000 kunder i Nordea Liv & Pension bliver som udgangspunkt skabt med de samme vedtægter som TryghedsGruppen. Dermed er det også en del af planen, at pensionskunderne fremover skal modtage en årlig bonus fra afkastet af de otte milliarder. De vil blive fordelt efter størrelsen af hver kundes pensionsopspa-ring og vil ifølge TryghedsGruppens forventninger svare til et ekstra afkast af pensionen på mellem 0,1 og 0,15 procent. I realiteten får NLP-kunderne selvbestemmelse over formuen via deres egne repræsentanter.

”Nu skal spaltningen lige godkendes hos erhvervstilsynet. Derefter skal vi i gang med at opbygge organisationen. Samti-dig skal vi diskutere, hvordan vi forvalter pengene, så de reelt kommer til gavn for kunderne. Og der er vi slet ikke nået frem til en løsning endnu. En bonusordning kan være en løs-ning. En ordning, hvor man nedbringer administrationsom-kostningerne, kan også være en mulighed. En tredje kunne være at akkumulere pengene for at udbetale et større sam-let beløb, når man går på pension. Der er en masse praktiske ting, vi skal have afklaret”, siger Kent Petersen.

NLP-foreningens repræsentantskab vil i begyndelsen være det samme som i TryghedsGruppen. Efter planen bliver repræsentanterne udskiftet, så alle 70 er NLP-kunder.

”Hvis vi følger den plan, der er lagt, skal det foregå ved løbende at udskifte repræsentanterne i takt med de årlige valg. Men der er også mulighed for at træffe andre valg. Der findes jo i dag et kunderåd i Nordea Liv & Pension, og en mu-lighed er også at lave en sammenhæng mellem NLP-forenin-gen og det kunderåd”, siger Kent Petersen.

Efter spaltningen bliver der 32 milliarder kroner tilbage i TryghedsGruppen, som ejer 60 procent af aktierne i Tryg For-sikring. Ifølge TryghedsGruppens forventninger til det fremti-dige udbytte fra aktieposten vil Tryg-kunderne hvert år få en check på 5-8 procent af de præmier, de har betalt. Afkastet fra

Kunderne får penge tilbage

Efter halvandet års kamp lykkedes det Finansforbundet at revolutionere TryghedsGruppen og sikre, at den store milliard-formue kommer medlemmerne til gavn. Tryg-kunderne og pensionsopsparerne i Nordea Liv & Pension får nu kontant udbytteAF JAKoB THoMSeN, FreelANCeJoUrNAlIST

27FinansApril 2015 trygHedsgruppen

den øvrige del af formuen skal gå til at finansiere TrygFonden. De positive økonomiske konsekvenser for kunderne i de to

selskaber betyder samtidig, at det samlede samfundsbidrag fra Tryg-formuen vil stige. For ud over donationer fra TrygFonden bliver der et betydeligt skatteprovenu fra de milliardbonusser, som udbetales som skattepligtig indkomst til medlemmerne. ¢

”Jeg er personligt umådeligt godt tilfreds med løsningerne. Det er jo ikke sådan, at bestyrelsen i TryghedsGruppen startede med at sige: ’Ja, supergod idé!’ – tværtimod”, siger Kent Petersen.

Otte milliarder går til kunderne i Nordea Liv & Pension

• Der etableres en ny forening for kunderne i Nordea Liv & Pension. Navnet bliver Foreningen NLP fmba (forening med begrænset ansvar). Foreningen NLP fmba skal i udgangspunktet ligne TryghedsGruppen med et 70 mand stort repræsentantskab og en bestyrelse. Fremover vælger NLP-kunderne i de fem regioner repræsentanterne. Kun NLP-kunder kan opstille.

• Foreningen NLP nedsætter egen bestyrelse, når ændringerne er godkendt af myndighederne.

• Foreningen får 8 milliarder i værdipapirer fra TryghedsGruppen.• Foreningen NLP fmba bliver født med en bonusmodel, som betyder, at hver

kunde fremover får en bonus, som gennemsnitligt svarer til 0,1-0,15 procent per år af den enkeltes opsparing i Nordea Liv & Pension.

• Foreningen NLP fmba skal ikke bidrage til donationerne i TrygFonden.

Tryg-formuen giver afkast til Tryg- kunderne

• TryghedsGruppen får et nyt formål i vedtægterne: Fremover skal der udbetales penge til kunderne i Tryg, som ejer TryghedsGruppen og dermed Tryg A/S.

• Den årlige bonus bliver gennemsnitligt på 5-8 procent af de præmier, som hver kunde har betalt i det foregående år.

• TrygFonden skal fortsat give penge til tryghedsskabende aktiviteter. Donationerne skal fremover udgøre minimum 1 procent af formuen (formuen er 32 milliarder kroner efter NLP-spaltningen).

• Pressen får fremover adgang til første del af de ordinære repræsentant-skabsmøder.

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

28 kreditstyring FinansApril 2015

Finanstilsynet har tjekket sundheden i bankernes nye udlån og fundet, at kredit- og risikostyringen halter flere steder. Derfor skal bankens ledelse nu sikre, at med-arbejderne har tid til at gøre det nødvendige analysearbejde ordentligt, siger Finansfor-bundets næstformand, Michael BudolfsenAF CArSTeN rASMUSSeN / FoTo: JASper CArlBerg

”Det er tankevækkende, at trods flotte regnskaber i sek-toren taler alle virksomheder om fortsat effektivisering, omstruktureringer og strukturtilpasning, hvilket alt andet lige handler om færre medar-bejdere. efter min bedste over-bevisning handler kritikken af bankens kredit og risikostyring ikke om mangel på kompe-tencer, men om at der skal være tid til det nødvendige analysearbejde”Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

29FinansApril 2015 kreditstyring

Der bliver ikke gået grundigt nok til værks med långivnin-gen i flere mindre pengeinstitutter. Finanstilsynet har tjekket 14 små og store bankers nye udlån og fundet flere tilfælde, ”hvor institutter har bevilget lån uden tilstrækkelig analyse af de indsamlede oplysninger om låntager. Der er også eksemp- ler på utilstrækkelig indsigt i kundens økonomi”, siger direk-tør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard, der er bekymret over, at kredit- og risikostyringen halter flere steder.

Derfor er Finanstilsynet optaget af, at bankerne strammer op og sørger for, at de rigtige procedurer er på plads, så man ikke ender med at tage større kreditrisiko, end man selv øns-ker sig. Det gælder især de mindre pengeinstitutter:

”Nogle mindre pengeinstitutter skiller sig negativt ud i un-dersøgelsen, fordi risikoen i deres bevillinger er dårligere belyst

end i de store institutter. Dermed er de i større fare for at give nogle lån, som de senere vil fortryde”, siger Ulrik Nødgaard om den tiltagende konkurrence og udfordringen hos mindre banker i relation til det, der ligger til grund for deres lånebevil-linger. Her er brug for en opstramning, siger Ulrik Nødgaard: ”Vores råd er derfor generelt, at bankerne skal have præ-cise kreditpolitikker, der beskriver, hvilke lån man ønsker at give, og en tilstrækkelig analyse forud for de enkelte udlån, hvor man blandt andet sikrer sig opdaterede oplysninger om låntagerens økonomi”.

Når institutterne har bevilget lån uden tilstrækkelig ana-lyse af de indsamlede oplysninger om låntager, kan det i høj grad handle om ledelse og systematik:

”Vores undersøgelse viser for eksempel tydeligt, at ••

”Vores råd er, at bankerne skal have præcise kreditpolitikker, der beskriver, hvilke lån man ønsker at give, og en tilstræk-kelig analyse forud for de enkelte udlån, hvor man blandt andet sikrer sig opdaterede oplysninger om låntagerens økonomi”Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet

30 kreditstyring FinansApril 2015

de banker, der bruger standardiserede skabeloner i forbin-delse med kredit-indstillingerne, har et bedre grundlag for at træffe beslutninger om udlån end dem, der ikke gør det”, siger Ulrik Nødgaard.

Tid til analysenDet er vigtigt at lytte til Finanstilsynet, så bankerne ikke ukri-tisk medvirker til at opbygge nye bobler i finanssektoren, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, og løfter en advarende pegefinger i forhold til både sek-toren og Finanstilsynet.

”Når Finanstilsynet er ude at kikke på kreditgennemgange og risikovurderinger, bør man i min optik også kikke på, om der er ressourcer til at have en forsvarlig risikostyring”, siger Michael Budolfsen og tilføjer:

”Hvis Finanstilsynet bare siger: Stram op, stram op, risike-rer vi, at medarbejderne kommer til at betale regningen for, at banken kan overholde kreditpolitikken”.

Ifølge Michael Budolfsen knokler medarbejderne hver dag for at ekspedere deres kunder og nå deres performancemål, men erhvervsengagementer er en svær opgave, der kræver kompetencer.

”Det er tankevækkende, at trods flotte regnskaber i sek-toren taler alle virksomheder om fortsat effektivisering, om-struktureringer og strukturtilpasning, hvilket alt andet lige handler om færre medarbejdere. Efter min bedste overbevis-ning handler kritikken af bankens kredit og risikostyring ikke om mangel på kompetencer, men om at der skal være tid til det nødvendige analysearbejde”, forklarer Michael Budolfsen.

Vi tager aktion på detMiddelfart Sparekasse, hvis udlån voksede med næsten 10 procent sidste år, er et af de pengeinstitutter, der får kritik. Finanstilsynet skriver, ”at kvaliteten af sparekassens kreditind-stillinger i mange tilfælde var mangelfuld og ikke levede op til reglerne for bevilling af udlån eller til sparekassens egne retningslinjer”.

Sparekassen fik derfor påbud om at stramme op ude i filialerne, så kvaliteten af kreditindstillingerne bliver til-fredsstillende. Hertil siger direktør Martin Baltser:

”Det er en omtale, vi gerne havde været foruden”.”Vi er jo kun interesserede i en god kreditbehandling af

vores kunder, og vi er interesserede i, at nye kunder har fået et godt tjek af deres vilkår”, siger Martin Baltser og henviser til, at sparekassen som svar på Finanstilsynets rapport har haft sin eksterne revision til at gennemgå de engagementer, Finanstilsynet så som kritiske.

KreditpolitikSelv om de store banker generelt har bedre styr på deres bevillingsgrundlag end de mindre, så går de heller ikke helt fri af Finanstilsynets kritik. Blandt andet får Danske Bank, Jyske Bank og Nordea kritik for at have en for over-ordnet kreditpolitik:”Vi har givet en del påbud, også i store banker, om, at bestyrelserne skal være mere præcise i deres stillingtagen til, hvilken risiko de ønsker. Hvis kreditpoli-tikken er for overordnet, risikerer bevillingsstandarderne at flytte sig på grund af konkurrencen, uden at det er et aktivt ønske fra bestyrelserne”, udtaler Finanstilsynet.

Kreditklemmen findes ikkeFinanstilsynets undersøgelse viser, at når det gælder de attraktive erhvervs-kunder, står bankerne nærmest i kø for at låne ud, så en generel kredit-klemme eksisterer ikke. Hvis projekterne er gode, er der også penge til dem.

”Det er jo sådan, at de forhold, der ikke er dokumenteret, ikke findes i Finanstilsynets optik, og derfor skal vi blive bedre til at få dokumentationsmateriale ind på vores kunder, og det er helt ned til en lejekontrakt. Det betyder selvfølgelig, at vi skal sætte nogle ressourcer ind på vores sagsbehandling. Vi tager naturligvis Finanstilsynets anvisninger til efterretning”, siger Martin Baltser, der påtager sig det fulde ansvar:

”Hvordan man har behandlet lån ude i afdelingerne, om man har de rigtige skabeloner til, hvordan en indstilling skal se ud, det ansvar kan kun placeres et sted, og det er hos ledelsen”, siger Martin Baltser og tilføjer:

”Vi tager aktion på det. Det bliver kommunikeret ud i af-delingerne, hvor der kan blive tale om uddannelse og oriente- ring om, hvordan vores låneindstillinger skal være. Vi skal bruge nogle andre skabeloner, vi skal udarbejde analyser, og indstil-linger skal være mindre beskrivende og mere analyserende”.

Finanstilsynets gennemgang viser, at bankerne konkur-rerer benhårdt om udlån til gode erhvervskunder. Her står bankerne nærmest i kø for at låne ud, og derfor er det godt med et opmærksomt tilsyn. Cheføkonom og underdirektør i Finansrådet Niels Storm Stenbæk siger:

“Efterspørgslen er lille, og bankerne er presset på indtje-ning via både lave renter og et faldende udlån. I det miljø skal man passe på med ikke at tage for store risici og ende i en si-tuation, som vi havde før krisen. Finansrådet kan ikke gå ned i de enkelte forretninger og vurdere, om der er grund til be-kymring, men det er godt, at tilsynet er opmærksomt og siger til, når man mener, at der er grund til at sætte ekstraordinært fokus på udviklingen”. ¢

Læs mere på www.cbs.dk/hd

– skærper de faglige kompetencer til at træffe

finansielle dispositioner og vurderinger.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller

mail [email protected]

– sikrer det faglige grundlag for finansiel

rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller

mail [email protected]

Vores HD studerende kan levere resultater!På CBS uddanner vi jeres medarbejdere

til at leve op til de krav, der stilles til

fremtidens finansielle virksomhed.

CBS tilbyder to HD 2. dels linier, der er

målrettet den finansielle sektor.

HD 2. del Finansiel Rådgivning HD 2. del Finansiering

32 FinansApril 2015 Internationalt

På et pressemøde den 9. marts i år gjorde Apples øverste chef, Tim Cook, status over Apple Pay, der blev lanceret i sep-tember sidste år og er teknologigigan-tens bud på, hvordan vi i fremtiden skal betale mobilt til hinanden. Cooks hoved-budskab var ikke salgstal eller tekno-logiske gennembrud: Hans ærinde var det overvældende antal alliancer, Apple Pay havde indgået de seneste tre måneder. Da Apple Pay blev lanceret, havde man indgået partnerskaber med de seks største amerikanske banker; nu havde man alliancer med 2.500 banker, næsten 700.000 butikker og detailhan-delskæder samt 40.000 Coca-Cola-auto-mater (!), et antal, der inden årets ud-gang vil være vokset til 100.000.

”Vi vil for altid have forandret den måde mennesker betaler hinanden på”, meddelte Apple-guruen ubeskedent, og hans præsentation understregede, at sel-vom man er verdens største virksomhed, har man brug for strategiske alliancer for at slå igennem med noget nyt.

Netop indgåelsen af partnerskaber og alliancer er måske en af de mest spændende tendenser på ”det nye finansmarked” lige nu. Samtidig med at Tim Cook stod i San Francisco og fortalte om sine nye partnerskaber, of-fentliggjorde Alibabas europæiske ud-viklingschef i London, Wei Duan, at Kinas største e-handelsselskab nu ville begynde at give lån til små og mellem-store britiske virksomheder, der ønskede

at handle over selskabets platform. For at kunne håndtere dette havde man ind-gået en strategisk alliance med de to net-baserede britiske kreditselskaber ezbob og iwoco. Det er første gang, den kine-siske gigant går ind som kreditformid-ler i Europa.

“Vores vision har altid været at hjælpe små virksomheder, og vi kan konstatere, at det er svært for små virksomheder at rejse handelskreditter, hvilket bremser deres vækst. Det gør vi nu noget ved”, siger Wei Duan.

Virksomheder, der handler over alibaba.com, kan låne op til en million kroner hos de to kreditgivere. Lånene kan strække sig over en periode fra nog-le få måneder til mere end et år; renten

fremTidens finans bygges

på parTnerskaber

Teknologigiganter som Apple, Alibaba og Google har én ting til fælles med den etablerede bankverden og alle de nye alternative fintechopkomlinger: De har behov for at etablere nye fællesskaber og partnerskaber på tværs af traditionelle faggrænserAF NIlS elMArK, FreelANCeJoUrNAlIST, loNDoN

33FinansApril 2015Internationalt

er typisk en til to procent om måneden.Alibaba har etableret en tilsvarende

alliance i USA; her er partneren Len-ding Club, der bygger på moderne peer-to-peer-lending og i øvrigt er det første crowdlendingselskab på New Yorks børs.

Lending Club er delvist finansieret af Google, som i lighed med Alibaba også tilbyder sine kunder lån til driften. Len-ding Club er med andre ord ved at blive en integreret del af forretningsmodel-len i to af verdens største internetope-ratører på det amerikanske marked. Her er målgruppen små og mellemstore virk-somheder. Derudover har Lending Club indgået partnerskab med BancAlliance, der er en bankgruppe, som omfatter 200 regionale pengeinstitutter i USA; disse banker er begyndt at henvise private kunder til Lending Club.

Peer-to-peer-lending, også kaldet crowdlending, er en form for långivning, hvor et antal investorer skyder penge ind i en pulje, som udlånes til et større antal låntagere. Altså en form for mo-derne internetbaseret andelskasse, hvor risikoen spredes ud på mange investorer. Låntagerne er typisk private eller min-dre erhvervsdrivende, der er de grup-per, som er hårdest ramt af bankernes stramme udlånspolitik.

En af Lending Clubs peer-to-peer-konkurrenter på det amerikanske marked, Lendio, har tilsvarende ind-gået nye strategiske partnerskaber. Man er i år teamet op med kontorforsynings- kæden Staples, som har 2.400 forret-ninger over hele Amerika. Dermed har man skabt en tæt kontakt til små og mel-lemstore virksomheder. Staples tilbyder nu lån til sine kunder fra sin hjemme-side ”Powered by Lendio”. For et år siden indgik Lendio en tilsvarende alliance

med transportfirmaet UPS, der har 4.300 butikker. Med et par alliancer har Len-dio med sin nye låneform altså fået en markedsføringsplatform, der når ud til store dele af det amerikanske erhvervsliv.

nye finansielle konstellationerHvor Lending Club fører an i udviklin-gen af peer-to-peer-lending i USA, er Funding Circle i Storbritannien den store drivkraft for nye alliancer, som involverer traditionelle banker, det of-fentlige, små virksomheder og alterna-tiv finansiering.

Funding Circle blev etableret i au-gust 2010 af de samme investorer, som stod bag Facebook, Twitter og Skype,

og 38.000 mennesker har frem til i dag investeret 5,6 milliarder kroner i lån til mere end 7.100 virksomheder.

Sidste år indgik Funding Circle et sam-arbejde med den spanske storbank Banco Santander, der nu i 10 måneder har hen-vist erhvervskunder til det nye alternativ, i de tilfælde hvor banken ikke selv kan påtage sig engagementet: ”Mindre virk-somheder har behov for flere forskellige typer finansiering”, siger Banco Santan-ders britiske chef, Ana Botin, ”og vores samarbejde er et godt eksempel på, hvor-dan traditionel og alternativ finansiering kan arbejde sammen om at hjælpe en nations iværksættere til at vokse. Peer-to-peer-finansiering er også en god mu-lighed for at introducere en ny måde at investere i entreprenører på; et vigtigt element i en sund erhvervsøkonomi”.

I februar i år indgik Funding Circle yderligere en aftale med en anden af Storbritanniens banker, nemlig RBS (Royal Bank of Scotland), som på til-svarende vis er begyndt at henvise sine kunder til Funding Circle. Det kan gøre banken til den vigtigste eksterne salgs-kanal for den nye lånetype.

”Der er situationer, hvor vi ikke kan påtage os et arrangement, men i øvrigt føler et ansvar for at hjælpe vores kunder. Så er det ideelt, at vi nu kan henvise kunder til Funding Circle og Assetz Capital, der er en anden peer-to-peer-lendingorganisation, vi har partnerskab med”, siger Alison Rose, CEO for RBS Commercial and Personal Banking.

Direktøren for Assetz Capital, Andrew Holgate, har denne kommen-tar: ”I en meget nær fortid var det utæn-keligt for selv førende peer-to-peer-lån-givere at samarbejde med en bank; så-dan er det ikke mere. Det viser, at

“Vores vision har altid været at hjælpe små virksomheder,

og vi kan konstatere, at det er svært for små virksomheder at rejse handelskreditter, hvilket bremser deres vækst. Det gør vi nu noget ved”

WeI Duan, aLIbabaS eurOPæISke

uDvIkLIngSCHef I LOnDOn

••

34 FinansApril 2015 Internationalt

selv de største banker har fået tillid til vores nye finansieringsmodel. Det er vi glade for og håber, at vi kan bidrage til at skaffe britiske virksomheder hundred-vis af millioner over de kommende år”.

det offentlige ny partnerMen det er ikke blot den etablerede og nye finansverden, som samarbejder om at finansiere erhvervslivets vækst. For et par år siden traf den britiske regering en beslutning om at kanalisere næsten en milliard kroner ud til støtte for mindre firmaer. Men i stedet for at etablere et of-fentligt organ til fordelingen af pengene gør man det i partnerskab med de nye peer-to-peer-lendingsites. Nu går staten ind som långiver på samme vilkår som de øvrige investorer og dækker 20 procent af lånebeløbet til en forventet forrent-ning på omkring 6 procent. Og det er de 6 procent, som tiltrækker investorerne, om end pengene i modsætning til almin-delige bankindskud ikke er garanteret.

De britiske kommuner er også stået på peer-to-peer-investeringsvognen. Den første var Londonbydelen Camden, hvis byråd forrige år besluttede at investere 1 million kroner i det lokale erhvervsliv og lade Funding Circle finde de rette låntagere blandt bydelens virksomheder. Det var en succes, og siden har kommunen øget sin investering til 10 millioner.

Ideen har nu bredt sig til hele Stor-britannien, hvor den seneste opgørelse viser, at foreløbig 10 forskellige kommu-ner inden for det seneste år tilsammen har overdraget 70 millioner kroner til lokale erhvervsinvesteringer.

Nye iværksættercentre i bankerneDen statsejede bank RBS – Royal Bank

of Scotland – har som nævnt etableret

en alliance med Funding Circle omkring crowdlending; men banken har også ind-gået en spændende alliance med en helt anden partner på et helt andet område, nemlig om etablering af nye iværksæt-tercentre. I takt med at banken lukke filialer, har man besluttet sig for at bruge nogle af lokalerne til at samle unge iværk-sættere og start-ups.

Men i stedet for at udvikle iværksætter-centrene selv har RBS-gruppen allieret sig med organisationen Entrepreneurial Spark, der udvikler og driver ”free busi-

ness accelerators”. Det er rugekasser for mindre virksomheder. Entrepreneurial Spark har med afsæt i Glasgow, Edin-burgh og Ayrshire over 3 år skabt næsten 1.000 nye arbejdspladser, og RBS ønsker at overføre konceptet til en række byer andre steder i Storbritannien.

”Erfaringerne de seneste år er opløf-tende. Tallene viser, at der er et uudnyttet iværksætterpotentiale, som vi har fået sat i spil her i Skotland. Nu giver RBS os en chance for at flytte vores model sydpå” siger Jim Duffy, direktør for Entrepre-neurial Spark.

Første nye Entrepreneurial Spark uden for Skotland blev indviet her i februar i Birmingham, ”Powered by NatWest” (som er en del af RBS-grup-pen), og bankens udviklingsdirektør, Gordon Merrylees, er begejstret ud over alle grænser:

”Vores nye partnerskab betyder, at vi hurtigt kan etablere ’Entrepreneu-rial Spark Hubs’ hen over hele landet fra Birmingham, Bristol, Leeds og Manchester til Cardiff og Belfast. Vi er begejstrede over at kunne åbne vores bygninger for hundredvis af nye iværk-sættere hvert år. De imponerende tal, vi har set i Skotland, hvor 86 procent af de nye virksomheder overlever, er jeg sik-ker på, at vi kan gentage andre steder. Jeg kan dårligt vente med at se næste års rapport”.

RBS, NatWest og Ulster Bank har foreløbigt planlagt etableringen af 8 væksthuse, hvor tusindvis af iværksættere de næste par år vil blive understøttet med træningskurser, mentorhjælp, gratis råd-givning og ”funding clinics”. ¢

“I en meget nær fortid var det utænkeligt for selv førende peer-to-peer-långivere at

samarbejde med en bank; sådan

er det ikke mere. Det viser, at selv de største banker har fået tillid til vores nye finan-sieringsmodel”

anDreW HOLgaTe, DIrekTør fOr aSSeTz CaPITaL

35FinansApril 2015Internationalt

Af E

lisab

eth

Teis

en /

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsse

l

Så rasende var deOgså fra anden side bliver de internationale insti-tutioner presset. Da den Europæiske Centralbank, ECB, åbnede sit nye, 185 meter høje og 10 milliard-er kroner dyre hovedkvarter i Frankfurt i midten af marts, var omkring 10.000 demonstranter fra hele Europa strømmet til. Demonstrationen udartede til et regulært slag mellem demonstranter og det tyske politi. Biler blev sat i brand, der blev kastet

Sejr for KinaDet er de store ord, der er fremme i analy-serne af, at både Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland nu har tilsluttet sig AIIB, den Asiatiske Infrastrukturinvesterings-bank. Et geopolitisk skifte, som viser, at Kina er i færd med at øge sin økonomiske indflydelse på USA’s bekostning, er i kort version vurderingen, der går igen i de in-ternationale aviser.

Banken forventes etableret i slutningen af 2015. Indtil videre har 30 lande meldt sig som medlemmer. Hovedsageligt fra Asien og Mellemøsten, men altså på det seneste også nogle markante europæiske spillere.

USA har klart givet sin utilfredshed med de europæiske landes beslutning til kende, men USA ligger, som det har redt, i og med at den amerikanske kongres har blokeret for reform af stemmeretten i de eksisterende internationale institutioner som Verdensbanken og Den Internatio-nale Valutafond, hvor Kina har følt sig un-derrepræsenteret.

Det handler om, hvem der skal defi-nere de fremtidige økonomiske spilleregler, specielt i Asien.

Bankens mål, som de blev defineret af den kinesiske præsident, Xi Jinping, ved lanceringen sidste år, er at anspore til in-vesteringer inden for transport, energi, telekommunikation og anden infrastruk-tur, specielt i Asien.

AIIB får hovedsæde i Shanghai, og den vil som udgangspunkt operere med en ind-skudskapital på 50 milliarder dollar, der dog skal øges hen ad vejen. Kina forventes at stille med halvdelen af pengene, og en ki-neser er sat til at lede opstarten af banken.

dine ”likeS” lægger SporSmart forsikring er ved at blive et spørgsmål om smart teknologi. De internationale forsikringsselskaber kaster sig med fuld fart ud i nye måder at beregne risici på

I det amerikanske forsikringsselskab Pro-gressive kan kunderne vælge mellem at få en pris baseret på almindelig risiko-beregning, eller de kan få en lille gadget installeret, som overvåger deres kørsel. Af-står du fra mange voldsomme opbrems-ninger og andre tegn på risikabel adfærd bag rattet, kan du spare op til 30 procent på præmien. Andre forsikringsselskaber giver rabat, hvis du dyrker fitness eller går 10.000 skridt om dagen. Nogle selskaber er ude i at analysere sammenhængen mel-lem dine indkøbsvaner og dine ”likes” på Facebook og dine risici. Kærlighed til en bestemt type fjernsynsserier kan antyde et misbrugsproblem. Elsker du derimod Honda, er du formodentlig ikkeryger. An-giveligt skulle dine ”likes” være mere præ-cise indikatorer på dit helbred end blod- og urinprøver. Og så er der en tredje variant af teknologisk overvågning som for eksempel glukosemålere i kontaktlinser, der kan holde styr på, hvor sundt du spiser.

I den proces, skriver det engelske uge-magasin The Economist, vil forsikringssel-skaberne forvandle sig fra fjerne checkud-skrivende onkler til evigt tilste-deværende og overvågende helikopterforældre. I ste-det for at tale om Big Brother vil de nytænk-ende forsikringsselskaber hellere se sig selv som Big Mother, der kan forandre kundernes vaner i en mere hensigtsmæs-sig retning. For eksempel giver føromtalte Progressive råd om bedre kørsel, og an-dre giver råd om sundere levevis.

Og kunderne har tilsyneladende ikke noget imod overvågningen. Efterspørgs-

len efter Progressives ”overvågende” bil-forsikring steg med 28 procent i 2014. Det antyder, at forsikringsselskabernes konkurrenter fremover måske ikke læn-gere hovedsageligt kommer fra branchen selv, men snarere fra giganterne i Silicon Valley som Google og Amazon.

sten og rejst barrikader. 220 tilskadekomne, heri-blandt 100 politibetjente, og 55 ødelagte politi- og brandbiler var resultatet af dagens konfrontationer.Demonstrationen var indkaldt af den tyske Blockupy-bevægelse, der blev dannet i 2012 under mottoet ”besetzen, blockieren, demonstri-eren”. Flere gange har bevægelsen indkaldt til demonstrationer i ”vilddyrets hjerte”, Frankfurts bankkvarter, mod den europæiske sparepolitik og storbankernes magt.

Blockupy er delvis en fortsættelse af Occupy-bevægelsen, der ifølge den tyske avis Die Zeit langsomt sandede til i løbet af 2012 på grund af for diffuse mål. I Blockupy enedes man derfor om en mindste fællesnævner: ”modstand mod spare-politikken og solidaritet med de sydeuropæiske kriselande”.

36 FinansApril 2015 Job & Karriere

49 år gammel. Alderen er blevet en fak-tor for Steen Alva-Jørgensen fra Danske Markets. Ikke mindst inden for de seneste

fem år, hvor fyringer er blevet hverdag i sektoren. I søgen efter mere faglig bredde har Steen Alva-Jør-gensen skiftet kontor fra Danske Markets til Trea-sury Group Funding i Danske Banks hovedsæde. Bygningen på Kongens Nytorv er den samme, men teamkollegerne og arbejdsopgaverne er nye. Job-skiftet er et afgørende skridt i Steens mission om at investere i sin karriere.

”Al den stund at min nye chef og mine nye kol-leger gerne vil have mig, føler jeg mig lidt mere sik-ker i mit nye job, hvor jeg skal være med til at sikre bankens længere funding. Sammenholdt med mit gamle job, hvor jeg var med til at sikre, at bankens daglige valutabeholdning var i balance, er den fag-lige bredde i mit nye job større, og det giver mig på sigt flere job- og karrieremuligheder, hvis jeg selv vælger at søge videre, eller banken vælger at sende mig videre. Så ud over at have lyst til at prøve noget nyt er der også et lille element af karriere-strategi i jobskiftet”, siger Steen Alva-Jørgensen fra Danske Bank.

Steen Alva-Jørgensen er en del af Finansforbun-dets netværk for Markets-ansatte, som er initia-tivtager til ECP (Exclusive Career Program), et nyt karriereprojekt målrettet erfarne kapitalmarkeds-specialister. Karriereprogrammet har til formål at styrke den enkelte specialists arbejdsmarkedsværdi og opfordre ECP-deltagerne til aktivt at tage ansvar for deres egen karriere- og kompetenceudvikling.

en supergod mulighed for at skifteTag din karriere seriøst. Det er budskabet bag Finansforbundets nye karriereprogram ECP målrettet erfarne kapitalmarkedsspecialister. Karriereprogrammet opfordrer specialisterne til selv at investere i deres karriere. Det har 49-årige Steen Alva-Jørgensen fra Danske Markets gjortAF BerIT VIllADSeN / FoTo: MADS TeglerS

37FinansApril 2015Job & Karriere

Specialisterne bliver tilbudt tre faglige karriere-moduler, hvor udbyttet blandt andet er en person-lig karriereplan. Derudover vil der efterfølgende være tilbud om mentoring, netværk, individuelle karrieresamtaler med eller uden karrieretest samt adgang til et it-baseret karriereunivers. ECP bliver indledt med et gå hjem-møde med overskriften ”Wake-up call”, og Steen håber, at det nye karriere-program vil få mange kolleger i Danske Markets til at nå samme erkendelse som han selv.

”I Markets er vi alle sammen gode til at analysere informationer. Vi ser, hvad der sker på markedet, og jobmæssigt og udviklingsmæssigt kan vi godt se skriften på væggen. Vi sidder i et job, som er meget følsomt over for ændringer i markedet, og det gør os udsatte. Den konklusion kan vi imidlertid ikke lide, derfor fortrænger vi den og stikker hovedet i sandet. Men det nytter ikke noget, at du står som hyperspecialisten og tænker: Min opgave forsvin-der aldrig, og banken vil aldrig have andre til at lave mine arbejdsopgaver. Det er naivt. Derfor har jeg, ansporet af tanker omkring min alder, min kar-riere og min specialisering, walked the talk, som man siger, og sagt ja til et nyt job, fordi jeg fik en supergod mulighed for at skifte. Jeg skal i øvrigt sta-dig have en plan for min videre karriere. Det skal man altid have”, fortæller Steen Alva-Jørgensen. Han understreger, at ECP-programmet ikke opfor-drer folk til at skifte job, men i stedet klæder spe-cialisterne på til at kunne tage et spring, når og hvis det skulle blive aktuelt. ¢

Sådan tilmelder du digDu kan tilmelde dig ECP-programmet ved at sende en mail til: [email protected] Opgiv venligst dit navn og dine kontaktdata samt hvilke moduler, du ønsker at tilmelde dig. De tre moduler er tiltænkt som et sam-let ECP-forløb, men du kan også vælge kun at deltage i enkelte af modulerne.

FAKTA: eCp-programmet Finansforbundets eksklusive karriereprogram ECP består af tre sammenhængende karrieremoduler, der alle er gratis. Til Modul 1 og Modul 2 er du velkommen til at tage en kollega med, som ikke er medlem. Modul 3 er udelukkende for medlemmer.

Modul 1: ”Wake-up call”Tag din kollega med, og hør om udviklingen og udfordringerne i sektoren for kapitalmarkedsspecialister og vigtigheden af at tage ansvar for egen karriere- og kompetenceudvikling. Indlæg af blandt andre Danmarks førende karriereekspert og headhunter, Stephen Bruyant-Langer, kapitalmarkedsspecialist Steen Alva-Jørgensen, Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen og en karrierekonsulent fra Finansforbundet.

Gå hjem-møde i Danske Bank den 5. maj kl. 17-19. Gå-hjem-møde i Nykredit den 7. maj kl. 17-19 Gå-hjem-møde i Nordea den 13. maj kl. 17-19

Modul 2: ”Worklife Investment Plan”På workshoppen får du indblik i de faktorer, der har indflydelse på din jobmæssige arbejdsmarkedsværdi, ligesom du får en personlig karriereplan med hjem. Find ud af, hvad der driver dig, og få indsigt i dine kompetencer og succeser samt dine stærke og svage sider. Facilitator af workshoppen er karriereekspert og headhunter Stephen Bruyant-Langer.

Faglig workshop i Finansforbundet den 28. maj klokken 17-21.

Modul 3: ”Personlig branding”Workshoppen er en videreudvikling af din personlige karriere-plan, som du arbejdede med i modul 2. Workshoppen handler om, hvad du formidler om dig selv, og hvordan du kan synliggøre dig selv, så du lykkes med din karriereplan.

Faglig workshop i Finansforbundet den 9. juni klokken 17.30-20.30.

”Jeg skal stadig have en plan for min videre karriere. Det skal man altid have”, siger Steen Alva-Jørgensen.


”Du kan ikke læse dig til god ledelse. Du kan se, hvad andre gør, og blive inspireret af dem. Men god ledelse

er personlig, og du må finde din egen vej, hvis du vil være en god leder. Folk kan lyn-hurtigt mærke det, hvis du som leder ikke er autentisk, men bare fortæller dem no-get, du lige har hørt på et kursus. Så gider de ikke høre efter. Hvis de i stedet oplever en leder, som faktisk har funderet over tin-gene og med sine egne ord prøver at forstå, hvor de er henne, så lytter de. Og dialogen bliver interessant og le-vende. Derfor er per-sonlig ledelse vigtigt, siger erhvervsleder gen-nem mange år Stine Bosse, som til sommer holder foredrag for Finansforbundets med-lemmer om personlig ledelse.

Stine Bosse har mere end tyve års erfa-ring som erhvervsleder i Tryg, blandt andet otte år som administrerende direktør. Hun er personligt stærkt inspireret af den tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk Mads Øvlisen og hans tilgang til ledelse, særlig hans vægtning af værdier og hensyn på niveau med økonomiske resultater. For Stine Bosse

er ledelse meget mere end kun bundlinje og hensynet til aktionærerne. Ifølge hende skal man som leder have lige så meget fokus på kunderne, medarbejderne og det omgi-vende samfund.

”For mig var det en succes, da vi i Tryg fik en medarbejdermåling, der sagde spar to. Vi havde i flere år af forskellige årsager måttet leve med, at medarbejdertilfredsheden var no-get underdrejet. Så det var fantastisk, da de første medarbejdermålinger begyndte at vise, at de indsatser, som vi gjorde for at vende ud-viklingen, gav pote. Det var fedt. Også fordi jeg ved, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder, og tilfredse kunder giver den bedste basis for en god indtjening og tilfredse aktio-nærer”, siger Stine Bosse, som Financial Times i 2009 og 2010 kårede som den 22. mest ind-flydelsesrige erhvervskvinde i verden.

Den 10. juni kan du i Finansforbundet høre Stine Bosse fortælle mere om sine op- og ned-ture som leder, og hvorfor det personlige leder- skab er vigtigt for at få gennemslagskraft som leder. Arrangementet er gratis, og du kan tilmelde dig på Finansforbundet.dk/fokus. ¢

Vil du være en god leder, skal du give dine medarbejdere noget af dig selv. Du kan lade dig inspirere af andre, men du skal finde din egen vej, hvis du vil have gennemslagskraft som leder, siger erhvervsleder gennem mange år Stine Bosse, som er aktuel foredragsholder ved et FOKUS-arrangementAF BerIT VIllADSeN

god ledelse skal være personlig

”Folk kan lynhurtigt mærke det, hvis du som leder ikke er autentisk, men bare fortæller dem noget, du lige har hørt på et kursus”, siger Stine Bosse.

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

21. april • FOKUS kursus Din personlige strategi – for dit job og din karriere - Aarhus

29. april • FOKUS temadag Bedre arbejdsliv med positiv psykologi - København

29. april • Finansforbundet University – Boligmarkedets effekt og de nye låneformer- København

6. maj • FOKUS Update Få mere motiva-tion og succes - København

11. maj • FOKUS temadag Din karriere – din fremtid - København

11. maj • FOKUS Update Top performance under pres - Aarhus

12. maj • FOKUS Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness - Aarhus

8. juni • FOKUS temadag Styrer du selv dit arbejdsliv? - København

FOKUSarrangementer

Foto

: Ulri

k Ja

ntze

n

Foto

: Ulri

k Ja

ntze

n


Bussen kørerFra mandag den 20. april til fredag den 24. april vil Finansforbundet sætte fokus på de nye muligheder ude i det ganske land, når omkring 10 virksomheder fra Aalborg til København får besøg af forbundets Worklife Investment-bus. Forbun-dets formand, Kent Petersen, står klar til en snak med medlemmerne og virksomhedernes ledere om kompetence og karriere, og tre af Fi-nansforbundets karrierekonsulenter vil afholde karrieresamtaler med udvalgte medlemmer på samme virk-somheder. Endvidere er det muligt at få en snak med medlemmerne om, hvad Finansforbundet ellers kan gøre for dem.

Mød os:Mandag den 20. april: Kl. 9-12: Jutlander Bank i AarsKl. 13-16: Spar Nord i AalborgTirsdag den 21. april:Kl. 8-11: Sparekassen Kronjylland i RandersKl. 14-17: Sydbank i AabenraaOnsdag den 22. april:Kl. 8-11: Jyske Bank i Silkeborg Kl. 14-17: Middelfart Sparekasse i Middelfart Torsdag den 23. april:Kl. 9-12: Sparekassen Sjælland i RingstedKl. 13-16: BEC i RoskildeFredag den 24. april:Kl. 9-12: Nykredit i KøbenhavnKl: 13-16: Nets i Ballerup

Vær førstevælger i dit arbejdsliv

Fra den 20. april kan medlemmer af Finansforbundet få en personlig karriereplan og booke en karrieresamtale på forbundets nye selvbetjeningsplatform Worklife Investment Universe. ”Virksomhederne har fokus på, hvad virksomheden har brug for, at medlemmet kan lige nu. Finansforbundet har fokus på, hvad det er for et arbejdsliv, og hvilke muligheder medlemmet ønsker”, siger formand Kent PetersenAF SABINA FUrBo

Find Worklife Investment Universe på

WorklifeInvestment.dk

lige nu. Finansfor-bundet har fokus

på, hvad det er for et arbejdsliv, og hvilke mulig-heder

medlemmet ønsker. Vi giver medlemmerne mulighed for at finde ud af, hvad der skal til, for at de kan udvikle deres karriere, hvad en-ten de ønsker at bevare deres nuværende job, søge nye udfordringer eller opnå bedre ba-lance mellem arbejde og fritid. Udgangspunk-tet er altid medlemmets egne drømme og øns- ker for deres arbejdsliv”.

Overordnet handler det om at investere i sit arbejdsliv ved at forholde sig proaktivt til sin karriere, så man som medarbejder i den finansielle sektor er førstevælger i sit arbejdsliv.

”Vores mål er, at alle medlemmer bliver rustet til selv at beslutte, hvor de vil arbejde og med hvad, i en tid hvor den finansielle sek-tors rammevilkår ændrer sig markant”, siger formanden. ¢

Hvad enten medlem-merne ønsker at blive i deres nu-

værende rolle, få ledelses- ansvar, blive specialist eller flytte til helt nye op-gaver inden eller uden for sektoren, så kan man som medlem få anvist en vej på Finansforbundets nye digitale selvbetjeningsplatform kaldet Worklife Invest-ment Universe fra den 20. april 2015.

Platformen, der kan tilgås via mobil, tablet og desktop døgnet rundt 365 dage om året, indeholder en række karriereafklaring-søvelser, der kan give input og inspiration til at udarbejde en personlig karriereplan mål-rettet det enkelte medlems behov. Derudover kan medlemmerne booke en karrieresam-tale med en af Finansforbundets karrierekon-sulenter og få lavet en karrieretest, der bru-ges til at finde medlemmets primære karri-ereretninger og motiver samt til at identifi-cere, hvordan man definerer succes, og hvad man virkelig motiveres af.

Målet er, at det enkelte medlem bliver bedst muligt rustet til lige netop dén karrierevej, vedkommende ønsker, siger for-mand Kent Petersen.

”Virksomhederne har fokus på, hvad virk-somheden har brug for, at medlemmet kan

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2014 over

kr. 194 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,8%BONUS

42 FinansApril 2015arbejdsliv

Bevar energien hele dagenHar arbejdsdagen tendens til at føles lang, og er det svært at få energien til at slå til helt til sengetid? Der er råd og inspiration at hente hos en diætist, en træner og en psykologAF BIrgITTe AABo, FreelANCeJoUrNAlIST

IllUSTrATIoN: MISS loTIoN

Går det ur overhovedet? Hvis du har dage, hvor du skæver lige lovligt mange gange til uret på computerskærmen eller kontorvæggen og bare glæder dig til at komme hjem, få plig-terne overstået og flade ud foran fjernsynet, er det måske på tide at give dig selv og dine vaner et tjek.

Kniber det med at få energien til at slå til fra tidlig morgen til sen aften, kan du give dig selv et løft ved at regulere og ar-bejde med din kost, din mentale indstilling og efterse dine rutiner, når det gælder bevægelse og motion i løbet af dagen. Målet er ikke at blive fanatisk og stræbe efter det perfekte, små reguleringer kan også have effekt og gøre dig mere til-pas med dig selv og din tilværelse i hverdagen.

Diætisten: læg ud med et rigtigt måltidHvis din morgenmad er som de fleste danskeres, er den for

43arbejdslivFinansApril 2015

sød. Klinisk diætist Anne Catherine Færgemann fra privat-klinikken Nordic Clinic har hjulpet mange til at omlægge kostvaner, og en af gevinsterne er næsten altid, at patienterne får mere energi.

”Hvis du vil have energi til at gå arbejdsdagen i møde, skal morgenmåltidet være et rigtigt måltid i stedet for en skive brød med syltetøj. Mange får morgenmad fuld af kulhydrater, men morgenmaden bør mere ligne frokosten”.

Derfor skal der proteiner og grøntsager til. En god portion morgenmad kan bestå af rugbrød med enten æg, laks eller pølse med højt kødindhold.

”Varier proteinkilderne i løbet af ugen. Skyr er også fuld af protein, bland frisk frugt i, og drys for eksempel med nødder, kerner af forskellig slags og kokosmel. Så mangler vi grøntsagerne, som eksempelvis kan være gulerod, tomat eller peberfrugt”.

Hvis du er en af dem, der dårligt kan klemme en bid ned om morgenen, er det ifølge Anne Catherine Færgemann helt i orden at vente:

”Man skal hellere mærke, hvordan ens eget behov for at spise er, end spise efter en bestemt norm. Hvis man har det bedst med først at spise op ad formiddagen eller til frokost, skal man gøre det. Megen forskning viser også, at det er sundt at småfaste med mellemrum, så gør det, hvis du har det godt med det”.

80 procent, og stopSkal energien i top, skal du ikke spise dig mæt.

”Det gælder for alle dagens måltider, at man skal spise, til man er cirka 80 procent mæt. Det er godt at huske, at man ikke lever for at spise, man spiser for at leve. Hvert måltid behøver ikke at være en festlig begivenhed, det må godt være lidt ke-deligt, hvis det giver energien til at udføre arbejdsopgaverne”.

Trænger du til noget at spise inden frokost, er et godt bud en gulerod eller andet grønt.

”Indimellem er det bare et glas vand, man har behov for til at højne sit energiniveau – så prøv det i stedet for at hælde mere kaffe på, når du føler, at du dykker”. ••

44 FinansApril 2015arbejdsliv

Fokus på madenHar du kantineordning, så vær opmærksom på, om du har tendens til at spise for meget, når der er frit valg, og maven rumler.

”Halvdelen eller mere af tallerkenen bør være fyldt med grøntsager. Hvis der er dres-sing, så vær opmærksom på, hvilken slags du vælger, og spis igen protein, for eksempel i form af fisk, kød eller æg. Så giver du kroppen den bed-ste mulighed for at holde dig med stabil energi om eftermiddagen”.

Spis frokosten langsomt, tyg godt, smag og sans. Det giver en bedre og længere mætheds-fornemmelse, at hjernen for alvor opfatter, at du har fået et måltid.

Begynder energien at falme hen ad eftermid-dagen, kan du eventuelt spise lidt mandler, inden du tager hjem og går i kast med aftensmaden.

”Især hvis man er kantinespiser, er der grund til at være lidt kritisk med de måltider, man selv har fuld kontrol over. For eksempel ved at vælge kød fra fritgående dyr. De får græs og giver der-for kød med mere af den sunde omega 3-fedtsyre. Også ved aftensmaden gælder det selvfølgelig, at der skal masser af grøntsager til”.

Hvis du stadig husker ikke at spise dig alt for mæt, er du nu ernæringsmæssigt dækket ind til en aften, hvor energien ikke fordamper på et øjeblik. Får du lyst til slik, så vælg mørk chokolade. Gå ikke hverken skrupsulten eller mæt i seng.

”Måske har man sidst på aftenen brug for lidt mere mad, men man skal helst undgå at spise et par timer før sengetid. Læg mærke til, hvordan det påvirker din nat, hvad du spiser og hvornår. For søvnen er jo også særdeles afgørende for, at du har energi til arbejdet, når du står op næste morgen”.

psykologen: Du ved, hvad der stjæler din energiHvis du føler dig kogt mør før arbejdstids ophør, kan det meget vel hænge sammen med din men-tale tilstand.

Psykolog Mette Holm, der har arbejdet med coaching og selvudvikling i en lang årrække og også er mindfulnessinstruktør, har haft mange klienter, som ikke umiddelbart forstod, hvorfor de følte sig så drænede på arbejde.

”I virkeligheden vidste de udmærket, hvad det handlede om. Mange har bare ikke rigtig lyst til

at erkende det, for når man forholder sig til det, må man også indse, at den eneste, der kan gøre noget ved det, er en selv. Og det kan være lige så hårdt som at gennemføre en lang slankekur – det kræver noget af dig”.

Er det eksempelvis chefen, der suger energien ud af dig, kan det oplagt have konsekvenser at gøre noget ved sagen.

”Psykologi er ligesom matematik, meget logisk. Man skal ikke fortabe sig i, at det handler om no-get i ens barndom og den slags, bare forstå, at in-gen reaktion opstår af sig selv. Du modtager sti-muli og reagerer – resultatet er i dette tilfælde, at du får en oplevelse af, at du mister energi. Du kan sikkert sagtens få andre til at give dig ret i, at che-fen er et fjols, ja, du kan danne et helt heppekor, der bakker dig op. Det nytter bare ikke noget, det ændrer ikke din situation. Først når du selv hand-

ler, kan du få din energi tilbage”.

Hånden af kogepladenMangt og meget kan stresse og slå bunden ud af energien på arbejde, men det er op til dig at ”flytte hånden fra kogepladen”, som psykologen kalder det. Uanset om det handler om, at din kollega hele tiden ævler løs om sin uinteressante familie, om at du får alle de kedelige opgaver, eller om at kantine-maden er elendig.

”Den normale reaktion på at brænde sig er at flytte hånden fra kogepladen og sige fra over for det, der belaster. Hvis situationen er, at du hver dag efter 15 er drænet for energi og først får fri klokken 17, må du forholde dig til det. Du har den viden om dig selv, så brug den og tilrettelæg efter det. Sørg for, at der er mindre at forholde sig til sidst på dagen, hyg dig lidt mere. Sig om nødven-digt til din chef, at hvis han vil have det bedste ud af dig, skal han ikke give dig store opgaver på det tidspunkt, for da kører du på halv kraft”.

En sådan udmelding er mange forståeligt nok lidt tøvende over for at komme med, men Mette Holm er ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre:

”Hvis man ikke vil flytte hånden fra kogepladen og for eksempel sige op, kan man arbejde på at få skruet ned for pladen, så den kun er lun. Mange er nervøse for at afstikke deres grænser og bange for, at andre bliver sure på dem og afviser dem. Når man vover det, oplever man i stedet respekt. Det

45arbejdslivFinansApril 2015

Mens du sidder på pladsen, kan du tilføre dig selv ny energi med dybe vejrtrækninger. Lydløst ind gen-

nem næsen og ud gennem munden.”Ti dybe vejrtrækninger er godt. Man bruger vejrtrækningen meget i yoga, og de lydløse vejr-

trækninger giver et boost, når man har brug for det. Og så er det jo meget smart, at det ikke lyder som en hel fødestue, når man sid-

der omgivet af kolleger”.

en pause med fitnessAllermest får du ud af pausegymnastik, hvor

du strækker dig og lige arbejder kroppen hur-tigt igennem – men træneren er udmærket klar over, at det ikke er så let at få ansatte i fælleskon-tor til at skille sig ud på den måde. Det fungerer bedst, hvis det er et fællesprojekt, og det har hun

været rundt at instruere ansatte og ledelse i på mange virksomheder.

”Når alle er med, er det noget andet. Alligevel er det stadig en udfordring at få det til at fungere i længden, og det skyldes ikke mindst ledelsen. Når jeg følger op i en virksomhed, oplever jeg ofte, at ledelsen ikke længere deltager. Holdningen synes at være, at det sikkert er meget godt for de ansatte, men ikke noget, man som leder har tid til. Det er ærgerligt og sender et forkert signal”.

Også Birgitte Nymann bruger meget tid foran sin computer i hverdagen, men for hende kom-mer det af sig selv at bruge ti minutter af hver time på bevægelse.

”Det er naturligt for os at bevæge os jævnligt, men når vi konsekvent overhører kroppens besked om, at den trænger til at skifte stilling og røre sig, bliver vi vant til det. Derfor kan det være en god ide at give sig selv en alarm en gang i timen, så man bliver mindet om at rejse sig”.

Selv om du husker at røre dig på arbejde, kom-mer du ikke uden om egentlig motion. 20-30 minut-ter intensivt to-tre gange om ugen.

”Man behøver ikke at løbe, der er mange andre muligheder. Gå hurtigt, løft vægte, lav gymnastik-øvelser. Det vigtige er, at det er intensivt, og pulsen kommer op. For nogle er det rarest at træne om af-tenen, mens andre er dødtrætte på det tidspunkt og foretrækker morgenen. Det gør jeg selv. Så er det gjort, og det giver mig energi til resten af dagen”. ¢

gælder både på arbejde og i parforhold, for det er rart, når folk fortæller, hvad de vil og ikke vil”.

Mette Holm lægger ikke skjul på, at det kan være lidt af en proces at komme dertil.

”Når man har erkendt, at man er den eneste, der kan ændre sin egen situation, skal man i gang. Det er lidt som at sige, at alle kan løbe maraton. Hvis det er hårdt at løbe to kilometer, er der al-ligevel lang vej til de 42 kilometer. Men det kan lykkes, og når det gør, bliver folk helt høje og energiske og vil revolutionere hele deres liv”.

Træneren: lidt mere bevægelse”Det har jeg ikke tid til”.

Den sætning hører træner Birgitte Ny-mann, indehaver af Effektiv Fitness og forfat-ter til 25 bøger om træning og sundhed, meget ofte, når hun er rundt i virksomheder.

”Mange synes, det er umuligt at lægge ekstra bevægelse ind i hverdagen. Hvis man afprøver, hvordan det virker at bruge bare fem minutter af hver time på at bevæge sig, vil man finde ud af, at det ikke tager tid fra arbejdet. Bevægelse sparer os fra ubehag og giver mere energi til arbejdet. Har du ikke fem minutter, så brug 20 sekunder, det er bedre end ingenting”.

For de fleste i finansbranchen er hverdagen stillesiddende arbejde, og det lange ophold på kon-torstolen går ud over blodcirkulationen:

”Hjernen får mindre blod, og den er essentiel i forhold til arbejdskoncentration og energi. Så rejs dig op en gang i timen, stræk dig ud, gå op på tå-spidserne og ned på fodballerne igen tre gange”.

et æble i solenBirgitte Nymann opfordrer dig til at tænke bevæg-else løbende ind i arbejdsdagen. Hent et glas vand, gå hen til en kollega i stedet for at sende mail, tag trappen og gå rundt, mens du telefonerer, i de til-fælde du ikke er afhængig af skærmen samtidig:

”Hvis det forstyrrer andre i lokalet, kan du måske gå udenfor. Især i vinterhalvåret er det også vigtigt at komme ud i arbejdstiden, ellers får man nærmest ikke dagslys – man møder i mørke og går hjem i mørke. Gå ud, mens du spiser et æble, eller gå en kort tur omkring frokosttid. Det naturlige lys har stor effekt på energiniveauet, som lider under at sidde i kunstlys dagen lang”.

46 sektoren FinansApril 2015

I kantinen i Jyske Banks hovedsæde stod direktør Anders Dam med ryggen til Silkeborg-søerne og fortalte uden filter de 80 fremmødte om, hvorfor det går så godt for landets næststørste danske bankAF CArSTeN rASMUSSeN / FoTo: MArTIN DAM KrISTeNSeN

Vi har ikke lavet et eneste fejlkøb

Ifølge Anders Dam kan banken lære af sporten, når det gælder statistik, træning og held:

”Man kan øge sit held ved at blive klogere på statistik”, sagde direktør i Jyske Bank Anders Dam og gav flere ek-sempler fra både fodbold og håndbold, inden han kom til forklaringen:

”Når jeg ser på os selv, har vi investeret i et statistiksystem for at få følelserne lidt væk. Den investering i statistik hjalp Jyske Bank, da krisen brød ud i 2008. Vi und-gik at bede staten om hjælp, og vi har ikke lavet et eneste fejlopkøb”, sagde Anders Dam og tilføjede, at ingen går helt fri af fejl, for de statistiske analyser redder ikke alt. I hvert fald kan de ikke fange de store ændringer i verdensøko-nomien. Anders Dam har sagt ja til at holde oplæg for 80 medlemmer, og de får det uden filter:

”Det ærgrer mig, at vi ikke så den krise, dansk landbrug er kommet i, men bagudskuende statistik duer ikke til at fange et voldsomt vendepunkt”, sagde Anders Dam om den oprydning, ban-ken er i gang med. Landbrugskrisen er synliggjort af en voldsom gældsætning og faldende priser på mælk og svinekød, så Jyske Bank er og bliver ramt af land-brugskunderne.

Sidste år blev de fleste taget på sen-gen den 24. februar, da Jyske Bank og BRFkredit offentliggjorde ønsket om sammenlægning.

”BRFkredit er vi blandt andet gået sammen med, fordi de ingen landbrugs-kunder har”, sagde Anders Dam og til-føjede med et smil:

”Da vi fusionerede med BRFkredit, var vi meget bevidste om, at BRF har kon-centreret sig om byområderne og ikke har landbrug”.

Anders Dam går varmt ind for F1, og mens andre pengeinstitutter dis-kuterede, gik Jyske Bank ud med nye fleksible bankboliglån, og det har ban-ken tjent mange penge på.

Størrelse giver sikkerhedPå de fleste punkter kan direktøren glæde sig over at stå her midt i Silke-borg med en forretning, der gør Jyske Bank stærkere end nogensinde. Faktisk har Jyske Bank været den hastigst vok-sende bank siden sin etablering i 1967. Mens Jyske Bank i 1967 var nummer 18 målt på egenkapital, er den i dag den næststørste danske bank. I Silkeborg reg-nes Nordea for at være en svensk bank.

I den finansielle sektor går det hele bare mod større og større enheder. Det giver hård konkurrence, og derfor ar-bejder ledelsen på at gøre Jyske Bank større, måske med nye fusioner, ”fordi størrelse giver os bedre statistisk grund-lag for vore modeller og bedre mulighed for at klare lovpresset”.

Den ellers så sprudlende Anders Dam har denne eftermiddag lagt sit indlæg i et lavmælt toneleje.

”Edb kommer til at revolutionere hverdagen”, fastslog direktøren. Før vi ved af det, kan konkurrencen komme fra helt nye steder som Facebook, Apple, Google og lignende.

Jyske Bank er en af de banker med flest afdelinger med kassebetjening. Men det koster kassen at holde kassen åben, når kunderne bruger filialerne mindre end tidligere. Jyske Bank må prioritere, og derfor bliver der lukket ned for kasse-betjeningen i mange af afdelingerne. Og afdelinger bliver lukket, hvor banken ikke tjener penge. Men det skal selvføl-gelig foregå i et tempo, så kunderne kan følge med. ¢

”Man kan øge sit held ved at blive klogere på statistik”, sagde direktør i Jyske Bank Anders Dam

Login

Virker på computer,

tablet og mobil.

Introduktionsforløbet er for alle.

Vælg ét af seks karrierespor,

der passer bedst på dig.

Få en hurtig tilbagemelding

på din karrieresituation.

Og lav din egen karriereplan

- bag login.

Alle resultater opsamles på en personlig

karriereplan, der også tilbyder mulighed

for oprettelse af karrieremål.

Der er en række målrettede

karrierea�laringsøvelser bag login.

Link til CV på LinkedIn.

Karrieresamtalen

kan bookes gennem

hele forløbet

Vær førstevælger i dit arbejdsliv!Sæt fokus på din karriere med udgangspunkt i dine drømme og ønsker for dit arbejdsliv på Finansforbundets

nye digitale platform Worklife Investment Universe. Her kan du gennem en række karriereafklaringsøvelser få input og inspiration til at udarbejde din personlige karriereplan, samt booke en karrieresamtale.

Hvad enten du ønsker at bevare sit nuværende job, ønsker nye udfordringer eller er i tvivl om, om dine kompetencer matcher

fremtidens behov, så kan Worklife Investment Universe vise dig vej. Tjek det ud på www.worklifeInvestment.dk

48 arrangementer for seniorer FinansApril 2015

Region Hovedstaden

Kanalrundfart

Få historien om Københavns udvikling på guidet tur. Vi sejler forbi for eksem-pel. FN Byen, krydstogtsterminalen og Islands Brygge. Vi starter og slutter ved Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27 B. Vi vil være tilbage ca. kl. 14, hvor der serveres frokostbuffet med en genstand og kaffe/te.Tid: 27. maj kl. 11.45.Sted: Dansk Arkitektur Center, Strand-gade 27 B. Pris: 150 kr. pr. medlem – kun adgang for medlemmer.kontonummer: 1551-2561400213 – husk navn og medlemsnummer.Frist: Senest 5. maj (ingen tilbagebetal-ing efter sidste frist).Tilmelding til: Benta Karshøj, Julius Va-lentiners Vej 11, 5. tv., 2000 Frederiks-berg. E-mail: [email protected]ærkninger: Deltagerantallet er be-grænset. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er til-gået os.

Region Nordjylland

Skagenstur

Efter ankomst til Skagen skal vi med Sandormen ud på Grenen. Herefter besøges Grenen Kunstmuseum og Gal-lerie Rasmus. Frokost serveres ved Skagen By- og Egnsmuseum, herefter besøg på museet. Derefter deles i to hold, og vi besøger henholdsvis Drach-manns Hus og Skagen Bryghus m. rund-visning og smagsprøver. Besøget i Ska-gen slutter ved Den Tilsandede Kirke med servering af sandwich og kaffe.Tid: 27. majSted: Bus nr. 1: Kl. 7.20: Hobro Rutebilstation Kl. 7.35: Rold Gl. Kro Kl. 7.50: Shell, Støvring Kl. 8.00: Svenstrup, tidl. dyrehospital Kl. 8.30: Vestbjerg, buslommen syd i byen Kl. 08.45: Brønderslev, Q8 Bus nr. 2: Kl. 8.20: Aalborg, over for Kunsten Kl. 8.30: Nørresundby, Sønderport Kl. 9.20: Frederikshavn Rutebilstation Bus nr. 3: Kl. 7.10: Pølsevognen, Thisted

Kl. 7.55: Buslommen ved Skovgårdsvej på A11 v. Brovst Kl. 8.20: Aabybro p-plads, hovedvejen v. Hotel Søparken Kl. 9.00: Hjørring, Mammutpladsen Pris: 150 kr. pr. medlem.kontonummer: 9001-4565445192.Tilmeldingsfrist: 13. maj.Tilmelding til: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. E-mail: [email protected]ærkninger: Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Raappenvej 12, 9492 Blokhus. Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Sjælland – Roskilde

Koncert og besøg på gjorslev gods

Besøget omfatter rundvisning med guide, der fortæller om godsets histo-rie og lidt om driften i dag. Godsejer Pe-ter Henrik Tesdorph, som med rette kan kalde sig Klintekonge, byder på en lille koncert i Pillesalen. Måske bliver der tid til en tur i parken, inden bussen kører til det hyggelige traktørsted Gjorslev Bøgeskov til en overdådig frokostbuffet og kaffe med nøddehorn.Tid: 21. maj. Sted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.00 og fra Solrød St. kl. 8.30. Vi er hjemme igen fra Gjorslev kl. 16.Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (hvis der er plads) 500 kr.kontonummer: 0434-3191551273.frist: 8. maj. Tilmelding til: Henny Vilhelmsen, Tornegården 54, 4600 Køge. E-mail: [email protected]ærkninger: Maks. 50 pladser (først til mølle). Man er først registreret, når tilmelding og betaling er tilgået os. Husk at opgive navn, adresse, tlf.nr., medlems-nr. og påstigningssted. Ved afbud ring venligst på tlf.nr. 21 60 70 15. Jeg er ikke ved telefonen i dagene 2. maj – 9. maj begge dage inkl.

Region Sjælland – Storstrøm

Botanisk Have og Den Hirschsprungske

Samling

På en rundvisning i Botanisk Have skal vi se Danmarks største levende plante-samling af sjældne orkideer, kødæden-de planter og cycaspalmer fra dinosau-rernes tid. Herefter går turen til Den

Hirschsprungske Samling, hvor vi bl.a. skal se værker af Anna og Michael Ancher, L.A. Ring og P.S. Krøyer.Tid: 2. juni.Sted: Opsamling på følgende steder: Nykøbing F: 7.45 Nørre Alslev: 8.00 Stensved: 8.15 Rønnede: 8.45Pris: 200 kr. for medlemmer, 350 kr. for ledsager.kontonummer: 4515-3348412329.frist: 4. maj.Tilmelding til: Grete Fagerberg. E-mail: [email protected]ærkninger: Bemærk ny mailadresse. kommende arrangementer: 25/8 Langeland og 24/11 julearrangement. Se hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Region Syddanmark – Vejle

forårsudflugt

Bustur rundt om Ringkøbing Fjord med besøg i blandt andet Nymindegab. Der vil være passende stop undervejs, og til frokost vil der være sandwich i bussen. På tilbagevejen får vi en guidet rund-visning på Stauning Flyveplads/Flymu-seum af ca. 1½ times varighed, hvoref-ter vi kører til Pejsegården, Brædstrup, hvor vi får aftensmad (buffet). Forventet hjemkomst Horsens kl. 19.30 og Kold-ing kl. 21.Tid: 19. maj.Sted: Påstigning: Kl. 07.30: Godsbanegade (turistbusser), Horsens Kl. 8: Borgvold, Vejle Kl. 8.30: Banegården, Fredericia Kl. 9: Rutebilstationen, KoldingPris: 200 kr. for medlemmer, 675 kr. for ledsagere.kontonummer: 3618-4800340373.frist: 6.maj.Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum. E-mail: [email protected]ærkninger: Beløbet indsættes på ovennævnte konto med angivelse af ind-betalers navn og mail om påstignings-sted eller i check til ovennævnte sam-men med tilmeldingsblanketten. Ved evt. afbud samme dag ring 61 77 07 45 af hensyn til bussen. Ret til ændringer for-beholdes.

49

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

region Sjælland – Storstrøm

Botanisk Have og Den Hirschsprungske Samling, 2. juni

region Syddanmark – Vejle

Forårsudflugt, 19. maj

region Syddanmark – Sønderjylland

I bus til Folketinget og Carlsberg, 19. maj

region Hovedstaden

Kanalrundfart, 27. maj

region Sjælland – roskilde

Koncert og besøg på Gjorslev Gods, 21. maj

region Nordjylland

Skagenstur, 27. maj

FinansApril 2015 arrangementer for seniorer

Region Syddanmark – Sønderjylland

I bus til Folketinget og Carlsberg

Rundvisning i Folketinget med Hans Chr. Schmidt, frokosttallerken i Snapstinget, rundvisning på Carlsberg m. guide inkl. 2 genstande, varm mad på hjemturen.Tid: 19. maj.Sted: Kl. 7.15: Dybbøl-afkørsel v. motorvej Kl. 7.45: Rødekro samkørselsplads Kl. 8.05: Hammelev samkørselsplads Kl. 11.35: Ca. ankomst Folketinget Kl. 12-14: Folketinget Kl. 15-16: Carlsberg Kl. 21.45: Ca. forventet ank. Dybbøl Pris: Medlemmer 500 kr., ledsager 650 kr. Først til mølle, derfor hurtig tilmelding.kontonummer: 4652-4652207375.Tilmeldingsfrist: 1. maj.Til melding til: Hans Henrik Calle, Ny-husvej 11, 6330 Padborg. E-mail: [email protected]ærkninger: Husk deltagernavn, på-stigningssted og betaling ved tilmelding.

Vil du være bedre til dit job eller have et andet job på hånden, så er det en god idé at pleje dit netværk. For dit netværk kan øge din kreativitet og opgaveløsning og tænke sammen med dig.

Finansforbundet har taget initiativ til netværksgrupper for:

• it-folk• Ledere• compliance-medarbejdere• Markets-ansatte• Jurister• service-teknikere og betjente• yngre akademikere• studerende• projektledere• ledige• unge• seniorer

NetværkLæs mere om, hvordan du kan blive en del af netværkene på Finansforbundet.dk/netvaerk

dig til en bedre

karriere

50 FinansApril 2015

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

Hvor billig kan en flybillet egentlig blive? Det spørgsmål må de fleste, der er stødt på discountselskabernes slagtil-bud inden for de seneste år, have stillet sig selv. For hvordan hænger det egentlig sammen, at man kan flyve næsten halv-vejs rundt om jorden for nogle få hundrede kroner? Det korte svar: Det gør det ikke.

I det samfund, jeg gerne vil leve i, hænger tingene sammen. Det er jo fint, at man kan få en flybillet til billige penge – og at mennesker får mulighed for at rejse, uden at det skal koste dem en bondegård. Men nog-le af mekanismerne bag bund-priserne er kommet længere frem i rampelyset med Ryanairs indtog i Københavns Lufthavn, som nu i noget tid har ulmet både i medierne og i Arbejds-retten. For sagen er som be-kendt den, at det irske dis-countselskab nægter at tegne dansk overenskomst – endsige tale med en faglig organisation. Det har rejst et prin-cipielt spørgsmål, som i sidste ende handler om en helt central grundpille i det samfund, vi har. Og en grundpille i det samfund, jeg selv gerne vil leve i.

For hvis personalet på det fly, der skal flyve mig, min nabo eller en hvilken som helst anden dans-ker af sted på ferie, skal knokle til en løn i omeg-nen af 1.000 euro om måneden og med arbejds-forhold, der ikke ligner noget fra dette årtusinde, er billetten simpelthen for billig. Så hænger tin-gene ikke sammen. Og så er det i første omgang dem – og måske i sidste ende vores børn – der be-taler prisen for de billige billetter.

Situationen omkring Ryanair udstiller nemlig,

hvorfor den danske model er vigtig for os alle sammen.

Hvis vi ikke holder fast i en minimumsstandard for afløn-ning, er det jo ikke kun luft-fart, men en lang række af an-dre brancher, der også kan blive ramt at et voldsomt pres, og per-spektiverne og den onde spiral er til at få øje på: Lønninger på det niveau giver færre skatteindtæg-ter og dermed færre midler til at vedligeholde de velfærdsydelser, vi alle nyder godt af.

Et velfærdssamfund som det danske bygger på en ret høj købekraft – i kraft af relativt høje lønninger – for alle, men hvis vi accepterer et lønnings-niveau som det, Ryanair tilby-der sine ansatte, risikerer vi sim-pelthen at accelerere en negativ lønspiral ude af kontrol.

Derfor indkapsler Ryanair-sagen et konkret princip i den danske model – og kon-sekvenserne af at give køb på at være organiseret og at være

fælles om at forhandle løn- og arbejdsvilkår, der giver mening. Ikke kun for medarbejderne, men også for samfundet. For vores verden er interna-tional, og det er vores arbejdsmarked også. Men ræset mod bunden er ikke løsningen.

Derfor bliver det også et spørgsmål om at rette blikket en smule op og se en sammenhæng, der ræk-ker videre end det tilbud, der står og blinker foran os. For det kommer altså til at handle om det sam-fund, som vores børn og børnebørn skal vokse op i. Og her kan altså det, der umiddelbart virker helt fantastisk billigt, vise sig at koste helt utrolig dyrt.

af Kent PetersenFormand

”Hvis vi accepterer et lønnings-niveau som det, Ryanair tilbyder

sine ansatte, risikerer vi sim-pelthen at accelerere en negativ

lønspiral ude af kontrol”

Det samfund jeg gerne vil leve i

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4 2015. næste nummer 15. maj 2015UdgiVeRFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. [email protected] redaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Lærke (DJ)[email protected] annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæserindLægLæserindlæg senest tirsdag den 21. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningkontroLLeret opLag 52.972design Hans Munk ogKatrine Kruckowtryk Aller ForsideFotoJasper Carlberg

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver og souschef til filialen på Enghave Plads Kunderådgiver til filialen i RandersKunderådgiver til filialen i GladsaxeSeniorporteføljemanager til kapitalforvaltningIntern revisor til Intern Revision Medarbejder til Driftsøkonomisk kontorKundekonsulent til opsøgende salg

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malke-udstyr. I efteråret 2013 fi k SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en fi nansieringsløsning. Det var afgørende for, at SAC fi k ordren.

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkur-rencefordel at tilbyde en fi nansierings-løsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk

6013_EKF Annonce_Ko_R_210x215-finans.indd 1 10/09/14 12.28

magasinet finans nr. 4/2015

Documents