magasinet finans nr. 7/2011

Finansforbundets magasin nr. 7, 2011

Fanget i Forbryderes net

Snesevis af bankfolk i Irland har side 2008 været udsat for tigerkidnapninger. I Middelfart blev en bankmand ligeledes

overfaldet af en person, der ville tage hans familie som gidsel, mens bankmanden skaffede ham penge fra banken.

Læs side 10

CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

Sikringsboks til alle modeller

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED2011

tema:socialt ansvarlige Fyringer

30

Finans august 2011

indhold

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7 august 2011. Næste nummer fredag 2. september • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. august. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

det faste

3

Hr-direktørens dagsorden

4-9 nyHeder7 leder38-39 globalt42 3 Fede46 læserindlæg47 bankHistorie48-49 det juridiske Hjørne50-51 ledige & seniorer54-58 Finansjob – nyt om job og karriere

16

10 i kidnapperes vold Snesevis af irske bankfolk er blevet opsøgt af kriminelle og truet til at røve

den bank, de arbejder i, i bytte for deres kidnappede familiemedlemmer.

14 mere Fokus på god rådgivning Finansforbundet skal fremover i endnu højere grad fungere som rådgiver for det enkelte medlem

16 en lukket kreds under kritisk lup Ni af Wall Streets største virksomheder er mistænkt for at have

dannet et kartel for handel med derivater

20 budbringeren Hans Henrik Hovmand har ansvaret for, at millionvis af børspriser dagligt

bliver sendt til og fra dealerne i Danske Bank

24 Hr-direktørens dagsorden Rigide arbejdstidsregler og faste mødetider skal væk, mener

HR-direktørerne i landets to største pengeinstitutter

28 medarbejdere i cHok Fjordbank Mors krak er et hårdt slag for de 215 medarbejdere

30 tema: socialt ansvarlige Fyringer Arbejdsgiverne skal være med til at sikre, at medarbejderne kommer godt videre efter en fyring, mener Finansforbundet

40 livsFaser ind i mus-samtaler BRFkredit har indarbejdet livsfasetankegangen i de årlige medarbejdersamtaler

43 de Flyttede deres grænser Syv medlemmer arrangerede deres eget 40 timers extreme event-kursus

44 270.000 omdrejninger på pedalerne Finansfolk var stærkt repræsenteret på Team Rynkeby

velgørenhedstour til Paris

en lukket kreds under

kritisk lup

24

Nyheder

4 Finans august 2011

Hvis man er blandt de 165.000 boligejere, som ikke er medlem af en

a-kasse, kan man blive tvunget til at belåne friværdien eller sælge hu-

set, hvis man bliver arbejdsløs. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd (AE) viser, at omkring 300.000 danskere i arbejde hverken

kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det

svarer til hver syvende beskæftigede, og ser man specifikt på bolig-

ejerne, er det hele 87 procent svarende til 165.000, der vil stå uden

mulighed for at få hjælp af det offentlige, skriver AE på deres hjemme-

side.

Flere anmeldelser aF Hvidvask

Hvidvasksekretariatet modtog sidste år 2.316 indberetninger om mulig

hvidvask af penge fra pengeinstitutter, vekselkontorer og virksomhe-

der, der overfører penge. Det er næsten 1.000 flere end i 2007, men

stigningen betyder ikke nødvendigvis, at der florerer flere sorte penge

end tidligere.

”Jeg tror såmænd ikke, at der er betydeligt mere kriminalitet nu end

i 2007, men der har været mere fokus på muligheden for at indberet-

te”, siger politikommissær Jens Andresen fra Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk Kriminalitet til Ritzau.

I 359 tilfælde videregav Hvidvasksekretariatet i 2010 indberetnin-

ger til politiet, SKAT og Finanstilsynet.

”det er godt for danmark, at der er mange banker. Men det er også godt for Danmark, at bankerne ikke er så skrøbelige, at de er ved at vælte om, for de kan tage andre med sig. Vi skal finde den rigtige balance, men marke-det skal helst selv finde den. Vi har ikke nogen intentioner om at gribe ind”. ØKoNoMI- oG ERHVERVSMINISTER BRIAN MIKKELSEN (K) TIL BERLINGSKE BUSINESS

36 procent af de ansatte i finanssektoren oplever symp-

tomer på stress i den seneste trivselsmåling fra maj

2011, som Finansforbundet har gennemført blandt 671

medlemmer.

Andelen af personer, som har helbredstruende

stresssymptomer (det vil sige føler sig ret meget eller

virkelig meget stressede) er 13 procent, hvilket er på ni-

veau med lignende undersøgelser fra 2010.

”Det er meget bekymrende, at så mange af vores

medlemmer føler sig stressede. Men egentlig er det ikke

underligt, når man tænker på, at virksomhederne har fy-

ret over 3.000 medarbejdere under finanskrisen. Det har

helt sikkert betydet, at mange skal løbe stærkere for at

klare opgaverne”, siger Finansforbundets næstformand,

Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

Rundspørgen tegner et billede af, at finansansatte er

underlagt et hårdt pres. Hver fjerde siger, at de altid eller

ofte er nødt til at arbejde over, og 53 procent angiver, at

det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde i et højt tem-

po. Dette kan også aflæses på kvaliteten. Således angiver

15 procent, at de altid eller ofte er nødt til at gå på kom-

promis med kvaliteten for at nå deres arbejde, mens 34

procent nogle gange må gå på kompromis med kvalite-

ten./CJO

Udbredt stress blandt finansansatte

Boligejere uden a-kasse kan ikke få kontanthjælp

5

nyheder

Finans august 2011

Med Fjordbank Mors’ krak sidst i juni er ni danske pengeinstitutter

krakket siden sommeren 2008.

”Det er tragisk, at vi endnu en gang må se et pengeinstitut smide

håndklædet i ringen. Ikke mindst for medarbejderne, som ikke ved,

om de er købt eller solgt. Finansforbundet følger sagen tæt i sam-

arbejde med bankens tillidsmænd, og vi har sat hele vores bered-

skab i gang, så vi kan hjælpe medarbejderne gennem den svære tid,

der kommer”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

”Medarbejderne har kæmpet loyalt i en lang og svær tid, og der-

for er det naturligvis endnu sværere at se, at alle de gode kræfter

ikke har båret frugt”, siger Solveig Ørteby og opfordrer ledelsen til

at tage hånd om medarbejderne.

over 2.400 medarbejdere i Roskilde Bank, Ebh Bank, Løkken

Sparekasse, Gudme Raaschou, Capinordic, Fionia Bank, Eik Bank,

Amagerbanken og Fjordbank Mors har været vidner til, at deres

virksomhed pludselig har drejet nøglen om og er blevet overtaget

af det statslige selskab Finansiel Stabilitet.

En stor del af de pågældende medarbejdere er dog i dag i job

andre steder. Ifølge Finansiel Stabilitets seneste årsrapport beskæf-

tigede man 576 medarbejdere i 2010 – heriblandt optræder afvik-

lingsselskaberne for Eik Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors

dog ikke. /CJO

LæS oGSå SIDE 28.

niende krak på tre år

antal medarbejdere på konkurstidspunktet

Roskilde Bank: 650 – august 2008

Ebh Bank: 265 – september 2008

Løkken Sparekasse: 50 – februar 2009

Gudme Raaschou: 70 – juni 2009

Fionia Bank: 550 – august 2009

Capinordic: 32 – marts 2010

Eik Bank Danmark: 118 – november 2010

Amagerbanken: 470 – februar 2011

Fjordbank Mors: 215 – juni

I alt: 2.420

Flere end ventet får job i banknordik

I maj meddelte Bank Nordik, at man ville overtage 160 af de cirka 400 tilbageværende medarbejdere, da man købte Amagerbanken, men i slut-

ningen af juni stod det klart, at 200 medarbejdere følger med over i Bank Nordik.

”Det er meget positivt, at der bliver job til flere end først antaget. Vi er omkring 170, som fortsætter i Amagerbanken under Finansiel Stabilitet,

og så har omkring 100 selv søgt væk til andre job, siden banken gik ned i februar”, fortæller fællestillidsmand i Amagerbanken John Skafte.

Kort efter Finanstilsynets godkendelse af købsaftalen meldte BankNordik ud, at den lukker 12 af de i alt 25 filialer, som Amagerbanken havde.

”Fremover vil 13 styrkede filialer betjene Amagerbankens kunder. Heraf seks på Amager og fem i det øvrige Københavnsområde, hvortil kom-

mer filialerne i Aarhus og odense. 11 af bankens mindre enheder i hovedstadsområdet sammenlægges med nærtliggende filialer, som derved får

øget bredde, styrket kompetence og bedre lønsomhed”, skriver Amagerbanken i en pressemeddelelse.

Navnet fastholdes indtil videre, så der på filialerne står ”Amagerbanken, en del af BankNordik”. /CJO

Med fjordbank Mors som seneste eksempel har over 2.400 medarbejdere oplevet, at deres pengeinstitut er krakket siden august 2008

Foto

: Bo

Lehn

Nie

lsen


nyheder

Saxo Bank har besluttet at fusionere sine to enheder, Saxo E-bank og Brørup

Sparekasse, og fremover markedsføre bankforretningen under navnet Saxo

Privatbank. Sammenlægningen ventes gennemført i løbet af september.

saxo bank slår banker sammen

storrumskontorer

plaget af

sygdomDeler man kontor med andre, har man markant

flere sygedage, end hvis man sad for sig selv på et

enmandskontor. Sammenhængen er afdækket af

forskere fra Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø (NFA) i forbindelse med en spørge-

skemaundersøgelse til godt 2.400 kontoransatte.

Sammenlignet med medarbejdere i enmands-

kontorer havde personer i tomandskontorer 50

procent mere sygefravær, i tre- til seksmands-

kontorer var tallet 36 procent, og i storrumskon-

torer var det 62 procent, skriver Magasinet

Arbejdsmiljø.

Det skal være nemt at sammenligne investeringsbeviser – ikke kun inden for lan-

degrænserne, men også på tværs af landegrænserne, mener EU, og derfor skal

investeringsforeninger fra hele Europa senest fra sommeren 2012 indføre det nye

dokument ”central investorinformation”.

Det to sider lange dokument skal beskrive, hvad investeringen indeholder, hvad

den koster, hvad den har givet i afkast, og hvor stor risikoen har været. Et nøgle-

element i central investorinformation er en helt enkel risikoskala, hvor hver enkelt

afdeling skal indplace¬res på en skala fra 1 til 7. De mest kursstabile beviser får

påklistret et 1-tal. Et 7-tal indikerer, at afdelingens afkast svinger betydeligt fra år

til år – men det indebærer til gengæld bedre afkastmuligheder end afdelinger i

den anden ende af skalaen. Investeringsforeningerne skal måle risikoen uge for

uge. Hvis en afdeling i en firemåneders periode har tilhørt en anden risikokategori,

skal foreningen opdatere dokumentet med det samme. Du kan læse mere om va-

redeklarationen på InvesteringsForeningsRådets hjemmeside ifr.dk.

investeringsbeviser skal varedeklareres

”der vil være banker, der er nødt til at indse, at dagene, hvor man i høj grad kan støtte sig på udenlandsk fund-ing, er ovre, og at de vil være nødt til at ændre deres for-retningsmodel“ NATIoNALBANKDIREKTØR NILS BERNSTEIN TIL BLooMBERG

leder

De fleste af os er allereDe tilbage eller på vej tilbage fra ferie, og det kan få en til at fundere over, hvorfor

det nu lige er, vi holder ferie. Svaret kan virke indlysende – fordi det er dejligt! Men vores ferie har også det formål at

restituere os. I dag arbejder rigtig mange af os i et hæsblæsende tempo, og ligesom en maratonløbers krop har brug for

at restituere sig efter et løb, så har vores hjerner brug for at komme sig oven på mange måneders hård hjernegymnastik.

Det er helt afgørende for vores trivsel, at vi en gang imellem kan slukke helt for arbejdet og slå hjernen på standby. Der-

for er det vigtigt, at vi tager ferien alvorligt. Vi bliver nødt til en gang imellem at hive stikket ud, pakke arbejdspc’en ned

og lade mobilen løbe tør for strøm. og det er der mange, der har svært ved at gøre. Vi skal lige ind og tjekke arbejds-

mails, og vi kan da også lige besvare et mobilopkald. Det tager jo kun et par minutter. Men det er altså en dårlig ide. For

de mails, man får læst, og de opkald, man tager, vil rumstere i baghovedet, og så er hjernen altså på arbejde, selvom

kroppen måske slapper af i hængekøjen.

og det er ikke bare vores trivsel, der bliver bedre af at holde ferie – vi bliver også bedre til at klare vores arbejdsopgaver,

hvis vi formår at sætte hjernen på standby for en tid. For når hjernen får ro, så giver det plads til at tænke nyt. Det er

derfor, vi kan opleve at komme tilbage fra en ferie og pludselig se nye løsninger på opgaver og problemstillinger, vi ellers

var gået i hårdknude med.

Vi er mange, der drives af et stort engagement i vores arbejdsplads og vores arbejdsliv, og derfor kan det være så svært

at slippe arbejdet, når vi holder fri. Men vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi ikke gør det. For hvis hjernen aldrig får ro

til at oplade, så bliver vi ineffektive, og det er hverken vi selv eller vores arbejdsplads tjent med. Derfor skal vi tage ferien

lige så alvorligt som arbejdet. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

tag din Ferie alvorligt

Hvis hjernen aldrig får ro til at oplade, så bliver vi ineffektive, og det er hverken vi selv eller vores arbejdsplads tjent med“



nyheder

Det var frygtet, at EU-Kommissionens forslag til nye regler om kapi-

tal, kapitaldækning og likviditetsstyring for kreditinstitutter – det

såkaldte CRD IV-forslag – ville blive en bombe under det danske

realkreditsystem, men faren er foreløbig drevet over. Finansforbun-

det glæder sig over, at EU-Kommissionen har valgt at lytte til både

fagbevægelse og branche, der har gjort en kæmpe indsats for at for-

tælle EU om den danske realkreditmodel, som er vital for boligmarke-

det og for samfundet.

”Finansforbundet har sæde i GEBI, som er en rådgivende gruppe

for Kommissionen i reguleringsspørgsmål, og vi har tillige brugt

meget energi på møder med politikere i EU og på at arbejde gennem

vores nordiske og europæiske hovedorganisation. Den indsats ser ud

til at have båret frugt, for med forslaget kan danske realkreditobliga-

tioner nu på linje med statsobligationer tælle med i bankernes likvi-

der”, siger forbundets næstformand, Michael Budolfsen, og tilføjer:

”Det betyder, at bankerne fortsat vil være interesseret i realkredi-

tobligationer, og dermed sikrer det danskernes muligheder for at

finansiere deres boligkøb på fornuftig vis, samtidig med at det afvær-

ger et boligmarked i frit fald”.

realkreditten reddet på stregen

Til de festglade festivalgæster på landets

største festival, Roskilde Festival, kom øllet

i år i en ny variant. Firmaet Pay4it opsatte i

samarbejde med NFC Danmark, Roskilde

Festival og Tuborg festivalens første ølvæg.

Konceptet var enkelt: Sms din bestilling, og

tank en øl.

“Det er fedt, der er jo ikke nogen kø, og

jeg ville klart bruge det andre steder, hvis

det var der”, sagde festivalgæsten Kim

Poulsen, med en skummende øl i hånden.

Roskilde Festival er ikke ene om at eks-

perimentere med nye betalingsformer.

også Faaborg og Skanderborg Festival har

indført sms-betaling af de våde varer, og

det er der god grund til. Sms-betaling er

tidsbesparende i forhold til kontantbeta-

ling, og det kan løse problemet med kødan-

nelse foran ølboderne. Kunden slipper for

at have kontanter på sig, og der er ingen

byttepenge, der skal tilbage i pungen.

Alternativt til sms-betalingen kunne

gæsterne også sætte penge ind på et NFC

(Near Field Communication)- kort og her-

efter bippe sig frem til en øl. Den løsning

var dog ikke så populær, da pengene var

bundet til ølvæggen.

Pay4it, der står bag ølvæggen, har også

en række andre løsninger til sms-betaling.

Det er blandt andet parkeringsautomater,

bycykler og vaskemaskiner, hvor det er

oplagt at sætte et system op, hvor kun-

derne ikke behøver at have småmønter på

sig for at købe servicen.

“I år tester vi, om ølvæggen fungerer,

og Roskilde Festival er det perfekte sted at

lave den test, for det er her, man har den

maksimale belastning. Hvis det virker her,

så kan det virke alle steder”, sagde Rene

Lundbæk, der er chef for Pay4it.

CFIR (Copenhagen Finance IT Region),

CBS og Innovation Lab havde også forskere

ude på festivalpladsen for at undersøge,

hvordan systemet fungerede, og hvad folk

syntes om det. De vil komme med deres

resultater af undersøgelsen til efteråret./MTO

Ved hjælp af sms- eller NFC-betaling kunne gæsterne på årets Roskilde Festival selv skænke øl op ved den såkaldte ølvæg

ølkøb uden pengeFo

to: J

aspe

r C

arlb

erg

Ledelse handler om personlige egenskaber og gennemslagskraft. Det handler også om grundlæggende færdigheder, du kan lære.

Er du ny leder eller souschef, giver Den nye leder dig et fundament at stå på.

Klik ind på www.finansudd.dk og tilmeld dig.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborgwww.finansudd.dk | 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

DEN NYE LEDER

NYT HOLD STARTER DEN 31. OKTOBER 2011

Lederen som person

Lederen og medarbejderne

Lederen som forandringsagent


Bankansattes sikkerhed

I Irland og Nordirland skilter bankansatte ikke med, at de arbejder i en bank af frygt for

at blive opsøgt af kriminelle og truet til at røve den bank, de arbejder i, i bytte for deres

kidnappede familiemedlemmer. Siden 2008 har der været 46 tigerkidnapninger i Irland

voldI kIDnapperesAf Berit Villadsen [email protected] Foto: Territorium

”Det var søndag aften … da en bil kørte op af vores indkørsel.

Jeg troede, det var en af mine venner, som havde sagt, han

måske ville kigge forbi i den weekend, så jeg åbnede døren. Tre

hætteklædte mænd skubbede mig tilbage ind i huset. Jeg følte

noget ramme min mave. Jeg kiggede ned og så, det var en

pistol. (…) Jeg spurgte dem, hvad de ville, og manden med

pistolen sagde: Banken”.

En bankansat i Irland fortæller om, hvordan han og hans kone

i september 2000 blev udsat for en såkaldt tigerkidnapning.

Den dengang 25-årige bankmand og hans kone blev natten

over holdt som gidsler i deres eget hjem. Næste dag blev konen

bortført, og manden tvunget til at skaffe penge på sit arbejde i

banken i bytte for konen. Tigerkidnapning hedder hændelsen,

som er en bankansats værste mareridt. Ligesom tigerne i natu-

ren overvåger og forfølger kidnapperne deres ofre i en lang

periode, før de slår til. Det er ikke ualmindeligt, at kidnapperne

har brugt tre eller seks måneder på at planlægge en tigerkid-

napning oftest ved brug af insiderinforma tioner.

Selvom episoden med den unge bankmand er 11 år gam-

mel, kunne den lige så godt være foregået i dag. Siden begyn-

delsen af det 21. århundrede er tigerkidnapninger af bankfolk

blevet et arbejdsvilkår i Irland, på samme måde som bankrø-

verier er det i Danmark. Det ene år stiger antallet af hændel-

ser, det næste år falder det, gerne påvirket af, hvilke andre

former for kriminalitet politiet har succes med at begrænse.

Siden 2008 er 46 tigerkidnapninger blevet rapporteret i

Irland, størstedelen i den finansielle sektor.


Bankansatte har truslen inde på livetFør 1980 var tigerkidnapning en forholdsvis sjælden hæn-

delse, men antallet af hændelser er steget op igennem

1980’erne koncentreret omkring pengetransporter i London,

Manchester og Nordirland. I 1990’erne oplevede flere detail-

banker også at blive udsat for tigerkidnapninger. Fra 2000 og

frem til i dag er udbredelsen af tigerkidnapninger steget dra-

matisk både i forhold til antal, mængden af penge involveret,

påvirkede virksomheder og geografisk ramte områder. Ud

over Storbritannien har tigerkidnapning bredt sig til lande som

Belgien og Irland.

Grundet adgangen til kontanter har det i Irland og Nordir-

land særligt været bankansatte, der har været mål for tiger-

kidnapninger. og bevidstheden om muligheden for at opleve

en tigerkidnapning ligger latent hos de bankansatte. Det for-

tæller de to fagligt aktive Moya Cotton og Eileen Gorman,

som begge arbejder i Nordirland for Northern Bank, som er

ejet af Danske Bank.

”Vi kender alle en, som har oplevet en tigerkidnapning”,

siger Moya Cotton, som arbejder i en filial i et tyndt befolket

landbrugsområde.

Eileen Gorman er mellemleder i et callcenter i Belfast. Hun

husker det særligt fra sin tid i en filial i den vestlige del af Bel-

fast.

”Jeg var meget opmærksom på muligheden for tiger kid-

napning. Især, hvis en kunde truede mig med ’Jeg ved, hvor du

bor’. Jeg kunne ikke lade være med at være ekstra opmærk-

som på mine omgivelser, især når jeg kørte fra og til arbejde”,

fortæller Eileen Gorman.

Bankfolk søger andre jobSelvom Eileen Gorman i dag arbejder i et callcenter, fortæller

hun ikke hvem som helst, at hun arbejder i en bank. For at

undgå tigerkidnapninger er det almindelige sikkerhedsforan-

staltninger for bankansatte i Irland og Nordirland ikke at skilte

med bankjobbet. Tigerkidnapning er en meget traumatise-

rende hændelse, der rammer de involverede, deres familier og

kolleger meget hårdt. De involverede bankansatte føler

oftest, at de svigter familien, deres arbejdsplads og sig selv,

og det tager tid at komme ovenpå igen.

Ifølge det irske fagforbund IBoA – The Finance Union er

det ikke alle banker, der er lige forstående over for deres med-

arbejdere i den situation. Fagforbundet har stadig sager

kørende med banker, som har afvist at give psykologbistand

over en længere periode til bankansatte udsat for tigerkid-

napning.

”Historien viser, at bankansatte har forladt sektoren på

grund af tigerkidnapning. Det er synd for sektoren og et dår-

ligt signal at sende. Bankerne skal tage sig af deres folk og

tænke langsigtet, når det gælder bearbejdningen af en tiger-

kidnapning”, siger forbundssekretær Larry Broderick i IBoA –

The Finance Union.

På fagforbundets hjemmeside kan de bankansatte læse, hvor-

dan de kan forebygge at blive mål for en tigerkidnapning både

i forhold til sikkerheden hjemme og på vej til arbejde.

➼

vold265 millioner kroner røvet En af de mest kendte tigerkidnapninger blev begået i december 2004 i Northern Banks hovedsæde i Belfast. Kidnapperne tilbageholdt to Northern Bank-ansattes familier og fik igennem de to ansatte adgang til banken. Grundet den forestående julehandel fik røverne et astronomisk højt udbytte på 26,5 millioner pund sterling – svarende til 265 millioner danske kroner.

Som følge af røveriet ændrede Northern Bank designet på dens sedler, som den sendte i cirkulation fire måneder efter røveriet. De røvede pengesedler blev således gjort værdiløse. Røveriet og kidnapningen er aldrig blev op-klaret.


Bankansattes sikkerhed

➼

I april 2010 søger en 51-årig økonomisk trængt mand på

nettet efter danske pengeinstitutter. Nyheden om kårin-

gen af Middelfart Sparekasse som Danmarks bedste

arbejdsplads og pengeinstitut dukkede op på hans com-

puterskærm. Manden klikkede og kom ind på sparekas-

sens hjemmeside. På listen over afdelinger stod Middel-

fart som den første. Manden klikkede igen, og under

listen over Middelfart-afdelingens medarbejdere spot-

tede han, hvem der havde en direktørtitel. Valget faldt på

Claus Hansen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse.

Den 51-årige mand noterede navnet, og så begyndte

otte måneders planlægning af et bankrøveri og kidnap-

ning. To gange var han forbi Claus Hansens hus i Middel-

fart. Men først tredje gang havde han mod til at føre sine

planer ud i livet. Iført hue, falsk hår og skæg begav han sig

søndag aften den 12. december 2010 ind i afdelingsdi-

rektørens hus et par kilometer fra hans endelige destina-

tion, Middelfart Sparekasse.

Med sig havde han en 19 siders liste med navne og

adresser på flere af sparekassens medarbejdere og oplys-

ninger om Claus Hansens naboer. Planen var klar. Bevæb-

net med attrappistol, strømpistol, bombeattrapper, tea-

terblod og meget mere ville han kidnappe direktøren og få

ham til at udlevere sparekassens penge i Middelfart. Så

langt kom han dog aldrig. Efter at kidnapperen først

Larry Broderick tror, at udviklingen hen imod kontantløse

banker vil begrænse antallet af tigerkidnapninger i den finan-

sielle sektor. og udviklingen er så småt undervejs. Danske

Banks National Irish Bank i Irland er for nylig blevet kontantløs.

Banken har indgået en aftale med de lokale posthuse om, at

kunderne kan hente kontanter her. og netop posthusmedar-

bejdere i Irland oplever for øjeblikket en stigning i antallet af

tigerkidnapninger.

IBoA – The Finance Union tror ikke, at den finansielle sek-

tor helt kan undgå tigerkidnapninger af bankmedarbejdere.

Den forsøger derfor kontinuerligt at have fokus på området.

Det samme gør Moya Cotton og Eileen Gorman fra Northern

Bank. For dem er tigerkidnapning et arbejdsvilkår, de lever

med, og de to fagligt aktive forsøger at udbrede opmærk-

somheden på emnet og klæde deres kollegaer så godt på som

muligt til at forebygge og håndtere en eventuel tigerkidnap-

ning. n

Artiklen er baseret på oplysninger fra IBOA – The Finance Union,

fagligt aktive bankansatte i Irland og Nordirland og konsulent-

firmaet Control Risks, der er specialist i risikorådgivning og i flere

år har arbejdet med tigerkidnapning på globalt plan.

dansk bankmand Forsøgt kidnappetEn søndag aften i december blev afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse Claus Hansen opsøgt i sit hjem af en bevæbnet mand, som havde planer om at få ham til at udlevere sparekassens penge

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet Foto: Jakob Mark

bankstrejke som Følge aF kidnapningI den nigerianske delstat Akwa Ibom State, som befolk-ningsmæssigt er på størrelse med Danmark, truede de bankansatte i februar med at gå i strejke på ubegræn-set tid, hvis ikke delstatsregeringen øgede sikker heden omkring de ansatte. Det skete efter en bølge af kid-napninger af bankansatte i den nigerianske delstat. I 2010 blev mere end 15 bank ansatte kidnappet i Akwa Ibom State.


havde truet Claus 13-årige datter, Thea, med den falske pistol

og siden Claus selv, fik Claus overmandet kidnapperen og fra-

taget ham adskillige af hans effekter.

stor opbakning fra kollegerMandag morgen, dagen efter episoden, var han på arbejde

igen. Det var vigtigt for ham at få en normal hverdag op at

køre igen, ligesom det også var vigtigt at fortælle kollegerne

hans historie, frem for at de skulle få den fra andre i forskellige

versioner. opbakningen var stor fra kollegerne, der som hans

telefonpassere fungerede som filter for omverdenen. Det var

en stor hjælp for Claus Hansen selv at kunne vælge, hvem han

ville tale med dagen efter den dramatiske hændelse.

Den 13. april 2011, godt et år efter kidnapperen begyndte

sin oprindelige planlægning af kidnapning og røveriforsøg mod

et dansk pengeinstitut, fik kidnapperen sin dom. Tre års ube-

tinget fængsel for kidnapningsforsøg af Claus Hansen. Dom-

men i sig selv har Claus Hansen det lidt ambivalent med. Især

hvis han tænker på, hvad udfaldet af en reel kidnapning kunne

have ført til. Vilkårligheden i valget af ham som kidnapningsof-

fer har han det til gengæld godt med.

”Politiet var hurtig til at fortælle mig, at jeg ikke måtte tro,

at det var min person, men min funktion, han var efter. og det

har jeg det rigtig godt med, at det ikke er en, som har set sig

sur på mig, efter jeg har afsluttet et lån eller lignende. Men fire

klik på computeren, det er skræmmende”, siger Claus Hansen,

som i dag forsøger at lægge oplevelsen helt bag sig.

du kan ikke gemme digKidnapningsforsøget har fået sparekassen til at diskutere,

hvorvidt billeder og navne på medarbejderne stadig skal ligge

på sparekassens hjemmeside. Det skal de, og den beslutning

har afdelingsdirektør Claus Hansen det godt med:

”Du kan ikke gemme dig på nettet. Der dukker noget op

omkring dit navn på en eller anden vis. Har du en ledende

funktion i banken som jeg, eller har du været formand for en

forening eller lignende, så står der frygtelig mange artikler om

dig. og så er det ikke svært at finde informationer om dig. Det

kan du ikke ændre, og det gælder om at være indforstået med

det”.

Et halvt år efter episoden er hans sanser stadig skærpede.

Han er især ekstra opmærksom på, hvilke biler der færdes tæt

på hjemmet i Middelfart.

Ifølge Finansrådet er kidnapningsforsøget det første af sin

art i en dansk bank, og rådet forventer ikke, at der kommer

flere kidnapningsforsøg i fremtiden.”Det giver ikke mening at

kidnappe bankfolk, fordi systemerne er indrettet sådan, at en

enkeltperson ikke har adgang til pengene. Det hjælper derfor

heller ikke at kidnappe en afdelingsdirektør”, siger Birgitte

Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet. n

”Politiet var hurtig til

at fortælle Mig, at jeg

ikke Måtte tro, at det

var Min Person, Men Min

funktion, han var efter.

og det har jeg det rig-

tig godt Med”, siger

Claus hansen.


finansforBundet

mere Fokus på god rådgivningFinansforbundets rolle skal ændres, så det i endnu højere grad kommer til at fungere som rådgiver for det enkelte medlem og hjælper det med at lykkes i dets arbejdsliv. og det vil kræve mere fleksibilitet i de kommende overenskomster, siger forbundsformand Kent Petersen

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Lisbeth Holten

Når nye medlemmer slutter sig til Finansforbundet om fem

eller ti år, vil en stor del af fagforbundet se anderledes ud, end

det gør anno 2011. Det er forbundsformand Kent Petersen

helt overbevist om, selv om han egentlig er udmærket tilfreds

med den måde, forbundet har navigeret sig gennem de sene-

ste års turbulens i finanssektoren på.

”Vores position og situation er ikke så ringe endda. Med-

lemstallet er stabilt, og organisationsprocenten er stigende.

Vores undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget

år for år, og vi har vist, at vi er en central spiller i sektoren, der

både bekymrer sig om medarbejdernes og om virksomheder-

nes ve og vel“, siger Kent Petersen og fortsætter:

”Men det er uambitiøst bare at forsøge at holde den nuvæ-

rende standard. Der er altid noget, der kan gøres bedre.

Finansforbundet er en organisation i bevægelse, og vi skal

følge sektorens udvikling og matche dens udvikling“.

overenskomsten skal være udviklingsværktøjMedarbejdersammensætningen forandrer sig hastigt i sek-

toren i disse år. Virksomhederne tager mange akademikere

ind, og til gengæld falder antallet af traditionelle finanselever

markant. Som industriforbund – en organisation, der tegner

overenskomst for alle medarbejdergrupper i sektoren – går

Finansforbundet efter at organisere flest muligt i sektoren.

”Det er almindelig sund fornuft at melde sig ind i en fag-

forening, og det er logisk, at man melder sig ind, dér hvor

overenskomsten er, hvilket for alle finansansattes vedkom-

mende vil sige Finansforbundet. Jo flere vi er, jo stærkere står

vi, når vi går til arbejdsgiverne for at forhandle overenskomst“,

siger Kent Petersen

ændringen i medlemssammensætningen vil få betydning

for den måde, forbundet arbejder på.

”Jeg tror, at vi om nogle år i højere grad kommer til at fun-

gere som rådgiver for medlemmerne, hvor udfordringen vil

være, hvordan Finansforbundet bedst kan hjælpe dig med at

lykkes i dit arbejde. og det gør vi bedst ved at sørge for nogle

fleksible rammer om arbejdslivet for den enkelte. Det betyder

så også, at vi som fagforening vil bevæge os længere væk fra

at se overenskomsten som et kontrolværktøj til i fremtiden at

se den som et udviklingsværktøj”, vurderer formanden.

Kent Petersen ser ingen problemer i at ændre dette fokus,

fordi ”den finansielle sektor overordnet er kendetegnet ved, at

der er et godt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdsta-

gere”.

Mere fleksibel arbejdstidDe fleksible rammer om arbejdslivet for den enkelte skal der

åbnes op for i overenskomsten – og gerne allerede i den over-

enskomst, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejds-

giverforening (FA) sætter sig til forhandlingsbordet med i

januar 2012.

”I dag regulerer overenskomsten den kollektive fleksibilitet,

sådan som den også gjorde for ti år siden. Men arbejdslivet

har udviklet sig enormt i de senere år, og jeg ser gerne, at vi i

overenskomsten indfører fleksible muligheder for, at den

enkelte medarbejder individuelt kan arrangere sin arbejdstid”,

siger Kent Petersen.

Det grænseløse arbejde er en realitet. Mange arbejds-

opgaver kan takket være udbredelsen af mobile bredbånd

udføres uafhængigt af tid og sted, og dybest set kan mange

medarbejdere i finansvirksomheder lige så godt udføre deres

opgaver om eftermiddagen eller aftenen og burde ikke være

tvunget til at møde på kontoret hver morgen kl. 8.

”Selv sidder jeg nogle gange og arbejder en søndag efter-

middag eller aften og holder til gengæld fri på et andet tids-

punkt. Jeg er ikke blind for, at der er en fare for, at det græn-

seløse arbejde breder sig, så forskellen mellem arbejdsliv og

privatliv udviskes, hvis ikke man indimellem husker at holde


helt fri. Men måske kan vi tilrettelægge det i overenskomsten,

så den enkelte medarbejder kan vælge sig ind på forskellige

arbejdstidsrammer“, forklarer Kent Petersen og tilføjer:

”Når medlemmernes hverdag forandrer sig, kræver det, at

vi som deres faglige organisation også skal forandre os”.

opsparing til orlov med fuld lønHan er godt klar over, at løn fortsat står meget højt på mange

medlemmers ønskeseddel til en ny overenskomst – det gør

den næsten altid. og traditionen tro vil Kent Petersen og de

øvrige forhandlere fra forbundet gøre, hvad de kan, for at for-

handle et godt resultat hjem, men lønstigningerne har også en

bagside, understreger han:

”Hvis lønnen skal øges markant, stilles der også større krav til

produktiviteten. og når der skal løbes endnu stærkere på

arbejdspladserne, end der allerede gøres nu, vil flere blive

syge, og det er jo ikke meningen. Jeg mener derfor, vi skal

overveje, om der er bedre måder at udnytte den økonomiske

ramme på. Det kunne for eksempel være en idé, at vi hver

måned frem for at spare op til medarbejderobligationer af løn-

nen sparede op til orlov, som man så kunne holde for eksem-

pel et halvt år af med fuld løn, når man har været ansat i ti år,

eller et helt år, når man har været ansat i 20 år“, siger Kent

Petersen.

Han forventer, at forhandlingerne med FA om en ny over-

enskomst, der skal træde i kraft 1. april 2012, bliver ben-

hårde, når det gælder økonomien. Men han håber, det bliver

nemmere at nå til enighed om mere fleksible rammer for

arbejdstiden.

”Lige nu er arbejdsgiverne fokuseret på at dokumentere

gode regnskaber. Men det kan ikke nytte at hænge fast i kri-

setænkning. Arbejdsgiverne bliver nødt til at tænke langsigtet

og få øjnene op for de krav, der vil være til at drive virksomhed

om to, fem eller ti år“. n

"når MedleMMernes hverdag forandrer sig, kræver det,

at vi soM deres faglige organisation også skal

forandre os", siger kent Petersen


Hver den tredje onsdag i måneden mødes en lille

elite på ni bankfolk fra Wall Street i New Yorks Mid-

town. Identiteten på de ni medlemmer er ukendt, på

trods af at medlemmerne af den såkaldte “risk com-

mittee” arbejder på øget transparens i handlen med

et af verdens mest brugte finansielle instrumenter.

Det finansielle instrument, de arbejder med, er

så essentiel en del af Wall Streets profitmaskine, at

bankerne foretrækker at mørklægge identiteten på

de ni bankfolk.

Sammen koordinerer de den globale handel med

derivater. og EU mener nu, at medlemmerne gør

det så godt, at det måske er kriminelt. I hvert fald

har de iværksat en undersøgelse om mulig kartel-

dannelse.

Bankfolkenes arbejdspladser er en opremsning af

de mest prominente institutioner på Wall Street:

Goldman Sachs, JP Morgan, Morgan Stanley, Deut-

sche Bank, UBS, Barclays, Credit Suisse, Bank of

America og Citigroup.

EU-Kommissionen argumenterer, at det er en

gruppe, der basalt set styrer prisdannelsen på deri-

vater. “Kommissionen vil undersøge, om investe-

ringsbankerne ((….)) har sammenfaldende interes-

ser eller holder en så dominerede position, at de

kontrollerer den finansielle information”, lyder det

fra kommissionen.

og hvorfor er det nu så vigtigt? Svaret er, at

fordi derivater indgår i prisdannelsen af så mange

produkter og ydelser, så koster det samfundet mil-

liarder. Milliarder, som banker skummer som profit

ved at styre handlen.

Det vides ikke præcist, hvor meget bankerne

tjener på derivater. Men markedet er på omtrent

600.000 milliarder dollars, hvoraf anekdoter fra

tidligere tradere taler om en indtjening på en pro-

mille – altså profit i størrelsesordenen 600 milliar-

der dollars.

MasseødelæggelsesvåbenFor at forstå, hvordan et projekt om øget transpa-

rens kan ende som en EU-sag om karteldannelse og

forvridning af konkurrencen, så er det nødvendigt at

se på baggrunden for handlen med derivater.

De derivater, som EU-Kommissionen nu under-

søger, er de såkaldte credit default swaps, der basalt

set fungerer som forsikring mod tab eller stigende

priser. Det flytter en risiko fra en part til en anden,

når for eksempel et flyselskab køber et derivat for

at sikre sig mod stigninger i brændstofpriser i den

kommende sæson. De kan på den måde bruges til at

spekulere i alt fra virksomheder til udviklingen i pri-

ser på korn, brændstof og andre råstoffer. De bliver

også brugt som et udtryk for kreditværdighed for

virksomheder og sågar stater.

op til krisen eksploderede brugen af derivater,

og de blev hurtigt udpeget som en central årsag til,

at krisen eskalerede i så voldsomt et omfang. Den

berømte investor Warren Buffet kaldte dem sågar

“finansielle masseødelæggelsesvåben”.

Ironisk set var det frygten for et kollaps inden for

derivater under krisen, der skabte grobunden for, at

storbankerne sammen etablerede månedlige møder

i deres risk committees. Tilsynsmyndighederne

oplevede, hvordan derivater skabte kaos over hele

den finansielle verden i september 2008, og derfor

kom de med et påbud om, at bankerne skabte en

markedsplads, en børs, hvor derivaterne kunne

handles i fuld åbenhed.

Ind på scenen trådte en af verdens største

hedgefonde, Citadel Group, og foreslog åben pris-

sætning på derivater ved at oplyse priserne løbende

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Illustration: Mikkel Henssel

undersøgelse

en lukket kreds under kritisk

lupNi af de største finansvirksomheder på Wall Street er under mistanke for at have

dannet et kartel for handel med derivater – de såkaldte credit default swaps – der indbringer milliarder af dollars. EU-Kommissionens under sø gelse

fører til en lille loge af ni bankfolk i New Yorks Midtown


➼


undersøgelse

Denis Hughes, der under finanskrisen var formand for The New York Federal Reserve – en afdeling af den ameri-kanske centralbank – mener, at myndig hederne var magtesløse i for-hold til at gribe ind mod derivater.

“Derivaterne muliggjorde, at gearin-gen (gældssætningen, red.) kunne stige fra 10 procent til 30 procent i den finansielle sektor. Problemet var, at mange af de her mekanismer basalt set stod uden for myndighedernes kompetenceområder, vi havde be-grænsede muligheder for at træde ind. Sagt med andre ord: Vi havde simpelthen ikke magten”, forklarer Denis Hughes.

Han mener derfor, at kravet om øget transparens og kontrol med derivater er på sin plads.

“Over de sidste ti år har finanssektoren vænnet sig til en voldsom afskaffelse af regler, der var baseret på en tiltro til markedskræfternes gode natur. Man fjernede bremserne, og vi så resultatet med krisen. Men bankerne prøver stadig at lade som om, intet er sket”, siger den tidligere formand for The New York Federal Reserve.

elektronisk. Som det kendes fra handlen med aktier.

Det skulle ske i samarbejde med Chicago Mercantile

Exchange.

En central pointe er her, at åbenhed og konkur-

rence aldrig er godt for bankernes fortjeneste. Når

kunderne elektronisk kan se, hvilke priser der er i

markedet, og hvem der tilbyder dem, så kan de jo

lige så godt gå uden om banken og sælge direkte.

Reaktionen var da også mere end lunken fra ban-

kernes side. Den slags var nemlig set før. Robert E.

Litan er professor i konkurrenceret, og i 1990’erne

arbejdede han for de amerikanske myndigheder

med at optrevle et finanskartel, der styrede handlen

med aktier på USA-børsen, Nasdaq. Da først de

hemmelige aftaler var blevet afsløret, og elektroni-

ske handler indført, faldt gebyrerne, og dermed

finanshusenes indtjening, til en tyvendedel af, hvad

de var før.

“Når der er aftalt spil i et marked, eller nye aktø-

rer holdes ude, fører det til øgede gebyrer og der-

med øgede omkostninger for de tusinder af pro-

dukter, der direkte eller indirekte påvirkes af det her

marked”, siger Robert E. Litan.

Banker i lynmanøvreMed lektien lært fra 1990’erne gik bankerne i gang

med en lynhurtig manøvre. De gik til angreb på

Citadels idé om åben elektronisk prisdannelse. Ban-

kerne tog deres egen enhed, Intercontinental

Exchange, ICE, og droppede samarbejdet med

andre. De udstyrede den med deres egne repræ-

sentanter – dem, der mødes hver den tredje onsdag

i måneden – og nægtede at give priser til andre end

et tredje selskab, som de ejer i fællesskab, et sel-

skab, der hedder Markit. At de på den måde ikke

ville handle med andre, lyder måske som noget, som

skulle stå enhver frit for, men bankerne bag ICE og

Markit sidder tilsammen på tæt ved 90 procent af

verdensmarkedet for credit default swaps.

Slutresultatet er i dag, at de største banker sty-

rer de ledende risk committees i to af de største

børser for derivater i USA. Det skulle ifølge EU-

Kommissionen gøre dem i stand til at styre handlen

med derivater. og det er da også netop ICE og Mar-

kit, der nævnes i EU-Kommissionens undersøgelse.

Hverken Citadel eller modparten Markit, der er

nævnt i kommissions-undersøgelsen, har ønsket at

bidrage med en kommentar. ICE valgte at ignorere

kommissionens anklager, mens Markit i en presse-

meddelelse udtalte, at selskabet, “ikke var bevidst

om de sammenfald af interesser, som kommissionen

beskriver”.

En anden aktør er ikke i tvivl om, at de ni bank-

folk i New Yorks Midtown var blevet sat i verden for

at styre handlen med derivater. Finanshuset Bank of

New York Mellon, som administrerer formuer for

professionelle investorer, ville selv gerne ind på

området, men finanshuset oplevede, at døren var

lukket. I amerikanske medier udtrykte Bank of New

York Mellon stor bitterhed over at være lukket ude

fra det profitable selskab. Under henvisning til de

over 25.000 milliarder dollars, som banken har

under administration, sagde den ansvarlige for ind-

satsen, Sanjay Kannambadi, til New York Times: “Vi

er ikke helt små. Alligevel får vi at vide, at vi ikke er

kvalificeret. Det finder vi helt tosset”.

Hvis EU’s konkurrencemyndigheder lykkes i at

bevise karteldannelse – og kommissionen har tidli-

gere udfordret giganter som Google og Microsoft

– så er den overordnede konsekvens, at bankerne

pludselig kan miste et af deres største indtægtsom-

råder. n

man Fjernede bremserne bankers kontrol med børsen

➼

Virksomheder, der arbejder på at udjævne effekten af ekstreme udsving på råvarer, kan bruge et derivat til købeforsikring mod udsving i priser.

Oven på den finansielle krise kom der pres på for at etablere børser, der vil sikre større åbenhed. En børs ville stå mellem bankerne, der udfører hand-lerne. Bankerne må samtidig stille sik-kerhed for de handler, der udføres. Børsen ville samtidig stå for åbenhed, hvor priserne er transparente. Men hvis det stadig er bankerne, der kon-trollerer børserne, så bestemmer de både, hvilke gebyrer bankerne tage for handlen, og hvad børstransaktionen skal koste. Og nok så vigtigt bestem-

mer bankerne, hvilke typer derivater der skal handles gennem børsen, og hvilke der stadig kan handles uden om – hvor sidstnævnte er det klart mest profitable for bankerne.

EU-Kommissionen argumenterer, at de store banker allerede har sat sig så grundigt på børserne, at de reelt har blokeret al uønsket handel og styrer markedet.

Finansforbundet sætter scenen for en spændende debat om den nationale og internationale økonomi. En af Wall Streets mest ansete økonomer, danskeren Torsten Sløk giver et vue ud over verdensøkonomien netop nu.

Vil den græske gældskrise trække hele Europa ned i et double dip? Hvordan vil de sløje amerikanske økonomiske nøgletal påvirke verdensøkonomien? Og er råvarepriserne nu nået så højt op, at de truer med at slå det skrøbelige opsving i stykker? Danmark er i recession og halter langt efter vores naboer

Tyskland og Sverige, når det gælder økonomisk vækst. Danske Banks cheføkonom Steen Bocian og Sydbanks cheføkonom Jacob Graven giver deres bud på dansk økonomi netop nu.

Du får en enestående mulighed for at få et overblik over de vigtigste økonomiske tendenser.

Ordstyrer for debatten er finansredaktør på TV2 Ole Krohn.

TiD Og STED:

Mandag d. 22. august kl. 9.00 – 11.30

Finansforbundet, Applebys Plads 5,1411 København K.

Arrangementet starter med morgenbuffet mellem kl. 9.00 – 9.30.

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansfor-bundet.

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 18. august på www.finansforbundet.dk/akademiker

VErDEnSøKOnOmiEn - VæKST EllEr DOuBlE DiP?

TEmAmøDE FOr AKADEmiKErE


Af Mette Tolling, [email protected] Foto: Jasper Carlberg

Hans Henrik Hovmand har ansvaret for, at millionvis af børspriser dagligt bliver sendt til og fra dealerne i Danske Bank, og det kræver mere end almindelig teknologisk snilde

budbringeren

Portræt

teknologien fylder Meget i hans henrik hovMands arBejdsliv.


En mand kigger på en svimlende datastrøm, der stryger hen

over skærmbilledet i en rasende fart. På de to midterste

skærme er der flere vinduer åbne. Et mailprogram; et vindue

med et par kolonner og rækker af tal, der forandrer sig, navne,

der skifter; et Excel-ark; en skriverude og så vinduet med tal-

lene, der flyver over skærmen.

Hans Henrik Hovmand arbejder som Market Data Manager i

Danske Banks Ejby-afdeling i Glostrup. Han sørger for, at data

om handlen med værdipapirer – priser, bud og køb – bliver

sendt fra banken ud til markedsdata-leverandører som Reuters

og Bloomberg. Han har også sammen med sine kolleger i afde-

lingen ansvaret for, at dealerne i Danske Bank kan se løbende

markedsdata fra børserne. I alt er der 5.000-6.000 ansatte, der

er afhængige af Hans Henriks og afdelingens arbejde.

Den erfarne dataspecialist har haft rigtigt travlt, for mæng-

den af information om priser på værdipapirer – markedsdata

– er de sidste fem år steget fra 63 millioner beskeder til 600

millioner beskeder om dagen. Derfor har banken besluttet at

ansætte en ekstra medarbejder, der kan hjælpe til med de

store datamængder.

Hvis du skulle forklare dit arbejde til et barn, hvad ville du så sige?

Det spørgsmål tænker Hans Henrik lang tid over:

”Jeg tvivler på, man kan forklare det til et barn”, siger han,

inden han smågriner af sit eget svar.

”Men jeg plejer at sige til voksne, at du har sikkert set på tv

de her folk, der sidder inde i bankerne med en hel masse

skærme og to telefoner og råber og skriger. De data, der er på

de skærme, de er enormt dyre. Det, jeg gør, er, at jeg køber de

data og sørger for at få dem så billigt som muligt for banken,

og jeg sørger for, at de, der har brug for dem, de får dem, og

de, der ikke har brug for dem, de ikke får dem”.

Hvis nogen i banken har mulighed for at se data, som der

ikke er betalt for, og en leverandør opdager det, så ligger der

en kæmpebøde i postkassen til banken. En situation, Hans

Henrik næppe gerne vil stå i.

det ændrer sig hele tidenEn stor indtægtskilde for børserne er salget af markedsdata.

Men børserne ligger i dag i hård konkurrence. Internettet og

den globale handel med værdipapirer har ført til, at børserne

må kæmpe for deres overlevelse. Det er en kamp, der i høj

grad handler om markedsdata. Dealerne er også blevet mere

kvalitetsbevidste og har i dag behov for at få vist en hel række

af bud og priser på aktier og obligationer. Sammen med langt

flere handler er det en væsentlig årsag til, at markedsdata de

sidste år er vokset fra 63 til 600 millioner beskeder om dagen.

”Det, der er sket, er, at der kommer utrolig mange rege-

lændringer fra børserne, og det er sådan noget, du skal tage

højde for i forhold til din dealer. Til at starte med kunne man se

visse data gratis, men nu tager børserne penge for flere og

flere af de data. Det vil sige, at hvis jeg har en fornemmelse af,

at der sidder nogle dealere derude, som bruger den her ser-

vice, som før var gratis, så er jeg nødt til at fortælle dem, at de

nu skal bestille de her data”, forklarer han.

Hans Henrik opererer med 15 til 20 programmer om dagen,

men som han tilføjer diplomatisk, ”er det altså også inklusive

Excel og Word”. Der er omkring 150 børser, som han skal

kende, og han skal vide, hvem i Danske Bank der har brug for

hvilke data. Samlet set er der over 100 leverandører af mar-

kedsdata, han og kollegerne i afdelingen skal tage stilling til.

tonen er vigtigMens Hans Henrik fortæller om arbejdet, afbryder telefonen.

Det er en leverandør, der vil tjekke, om de data, banken sender,

er i orden. Mens han taler med kvinden i den anden ende af

røret, skulle man ikke tro, han har masser at lave. Hans Henrik

har en behagelig stemme, han er venlig i telefonen, griner lidt,

er tålmodig og taler lidt om sommerferien.

Efter samtalen går turen ind til Danske Banks hovedafde-

ling, hvor han har et par møder. I taxaen forklarer han, at det er

vigtig at holde en god tone med leverandørerne. Nogle gange

er det leverandørerne, der skal gøre Hans Henrik en tjeneste, ➼


så det gælder om at stryge dem med hårene.

”De gider ikke, hvis det er en sur en, der sidder i den anden

ende”, siger han.

Hans Henrik er 50 år og har arbejdet syv år som Market

Data Manager i Danske Bank. Før har han beklædt lignende

stillinger hos først Sydbank, så Nordea samt to år i et engelsk

firma. I alt 22 år på arbejdsmarkedet, og han har ikke i sinde at

stoppe inden for branchen, for han er tydeligvis en mand, der

kan lide sit arbejde.

”Jeg synes, det er spændende, og jeg kan lide miljøet i dea-

lerrummet, når jeg er der. Vi har det bedste udstyr, de bedste

programmer, de hurtigste dataforbindelser. Det giver en

masse udfordringer, og jeg skal kende virksomheden godt. og

så er jeg god til det, jeg laver – i al beskedenhed. Det er jeg,

fordi jeg kan lide mit arbejde. På den måde er det lysten, der

driver værket”.

teknologien imponererAt Hans Henrik er dedikeret til sit arbejde, viser sig tydeligt, da

vi kommer ind til Danske Banks hovedsæde ved Holmens

Kanal. Her når vi lige akkurat at få frokost. Det er ikke altid,

Hans Henrik når at få mad midt på dagen, og i dag er han nær

ved at glemme det. Efter en lynfrokost når Hans Henrik akku-

rat en planlagt videokonference med to ansatte i Indien, der

har problemer med at få de programmer, Hans Henrik arbejder

med, til at fungere. Billedet af de indiske kollegaer på den

anden side af jorden er knivskarpt, lyden går perfekt igennem,

og Hans Henrik kan følge med på deres skærm, der bliver vist

under billedet af de to. Efter 20 minutter har han forklaret

systemet til dem.

Hans Henrik er i godt humør efter konferencen. I et andet

liv ville han have været den perfekte lærer. Han er dygtig til at

forklare, og det er tydeligt, at han kan lide det. Men han er

også en mand, der lader sig imponere over de teknologiske

vidundere, og som han kommenterer på vej fra konferencen,

”er det utroligt, hvor god kvaliteten af billedet og lyden kan

være, når man tænker på, hvor langt de er væk”.

Til slut går vejen forbi dealerrummet. Det er først og frem-

mest dem, der har brug for al den data, Hans Henrik tager sig

af. Derfor er han også her en gang om ugen. Vi må tale lavt,

for dealerne er koncentrerede og skal ikke forstyrres. De fleste

har op til seks skærme og to telefoner. Aktiekurver hakker sig

gennem skærmene, og talrækker stråler grønt mod fokuse-

rede blikke.

”Des mere jeg kan gøre med teknologien, desto bedre har

jeg det, og des mere jeg kan gøre med en knap, desto bedre er

den. Når jeg tænker på, hvad der sker i de forskellige systemer,

hvis jeg trykker på et par knapper, synes jeg, det er ufatteligt

fedt. Bare følelsen af, at når du trykker på en knap, så sker der

noget på op til 600.000 skærme rundt om i verden, den er da

ubetalelig”, siger han med et smil på læben.

Hvis Hans Henrik ikke var begejstret for teknologien, ville

han nok heller ikke blive i jobbet som Market Data Manager,

for her fylder teknologien mere og mere. I dag tager den nok

mellem 60 og 70 procent af arbejdsmængden, mener Hans

Henrik.

”Vi er dybt afhængige af teknologi. Hvis vores computer

for eksempel ikke fungerer, så kan vi bare ikke lave mere.

Måske en 20 minutters manuelt arbejde, og det er det. Jeg

ville ikke kunne se en kontrakt eller se data, jeg ville dårligt

kunne ringe til nogen. Så derfor er vi også uadskillelige mig og

min T 400”, siger Hans Henrik, mens han stryger den bærbare

med håndfladen. n

Portræt

➼

Når jeg tæNker på, hvad der sker i de følgeNde systemer, hvis jeg

trykker på et par kNapper, syNes jeg, det er ufattelig fedt. Bare

følelseN af, at Når du trykker på eN kNap, så sker der Noget på

op til 6000.000 skærme ruNdt om i verdeN, deN er da uBetalelig“


Engang fløj duer informationer om priser på værdipapirer frem

og tilbage mellem børserne i Paris og Berlin. I dag ordner avan-

cerede programmer den del af arbejdet på et splitsekund. Men

de teknologiske muligheder har også en slagside, for mængden

af markedsdata er steget kraftigt, og det er blevet en omkost-

ningstung forretning for bankerne. Danske Bank oplyser, at

udgifter til markedsdata er steget med en tocifret procentdel

hen over de sidste tre år.

Dagligt blev der i 2010 i gennemsnit sendt næsten 600 mil-

lioner beskeder om dagen. Det er en stigning på godt 850 pro-

cent på blot fem år. I 2005 blev der dagligt sendt cirka 63 mil-

lioner beskeder om dagen. For 10 år siden lå den daglige

markedsdata på blot syv millioner, og i 1995 var der kun en mil-

lion beskeder om dagen.

”Det er en stor udfordring for virksomhederne og børsmæg-

lerne at opretholde den infrastruktur, der skal understøtte volu-

menen af datamængder. Der skal en masse teknologi til at

rumme og flytte fire millioner beskeder i sekundet”, siger eks-

pert i markedsdata Adam Honoré, der er analytiker i det uaf-

hængige analysefirma Aite Group i USA.

Han henviser til de seneste tal fra Marketdatapeaks.com, der

tæller alle de data, der suser til og fra de store børser og han-

delspladser. I april talte man rekordhøje fire millioner beskeder

på et sekund.

PrismonopolFor investorerne og banker, der benytter sig af markedsdata, er

det med årene blevet en dyr forretning for dem at handle med

værdipapirer. Virksomhederne skal købe data fra flere forskellige

børser, og så skal de også købe flere data end tidligere, fordi

dybden (rækken af bud på et værdipapir) i markedet er afgø-

rende for en god handel. I Danske Bank oplever man for eksem-

pel i afdelingen for markedsdata, at børser tager penge for flere

data end før.

Problemet er, at der ikke er en ordentlig konkurrence på mar-

kedet. De alternative handelspladser, som Mifid-direktivet fra

EU ganske vist gav plads til i 2007, konkurrerer med børserne,

men hvad angår data, er det stadig børserne, der sidder med

den største håndfuld data og derfor enerådigt kan bestemme

prisen.

”Børserne har stadig monopol over deres data, fordi folk er

afhængige af dem, og det kan børserne udnytte på prisen. Hvis

du for eksempel vil vide, hvad der sker på det danske marked, så

bliver du nødt til at hente data fra Nasdaq oMX (fondsbørsen,

red.). På den måde har de magten til at tage den pris, de har lyst

til”, siger Niki Beattie, der er administrerende direktør for råd-

givningsfirmaet The Market Structure Partners.

Det billede kan Suzanne Dahl, Head of European Product

Management and Strategy i Købanhavns fondsbørs NASDAQ

oMX ikke genkende.

”Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Der er alternativer til at handle

hos os. Der er kommet mange nye markedspladser i Europa, og

de handler jo nogle af de samme papirer som os, så vi kan ikke

bare sætte priserne, uden at det også får en betydning”, siger

hun

konkurrerer på dataDen store stigning i markedsdata er der flere forklaringer på.

High-frequency trading – en særlig form for automatisk com-

puterhandel – har skubbet mængden af data i vejret. Som

Magasinet Finans fortalte i maj, aflyser high-frequency traderne

cirka 90 procent af alle handler, og det pumper enorme mæng-

der af data ud i systemerne. Data, der rummer bud på værdipa-

pirer, men aldrig bliver til handler. Men også det fragmenterede

marked har presset datamængden op. Nye handelspladser i

Europa og USA gør, at børsmæglerne skal hente data fra flere

steder end et enkelt, som det var før i tiden.

En tredje årsag, som man sjældent taler om, er, at børserne,

for at gøre sig selv attraktive over for køberne af data, selv

presser datamængderne op. Børsmæglerne stiller i højere grad

krav til at få indsigt i dybden af markedet. Det vil sige, at de

ønsker at se en række bud på et bestemt værdipapir i stedet for

blot at se salget på papiret. n

Af Mette Tolling, [email protected]

På fem år er antallet af børsinformationer steget med en halv milliard om dagen. Børser og mæglere kæmper med at håndtere de enorme datamængder, og handlen med værdipapirer er blevet en dyr forretning for bankerne

mængden aF børsdata eksploderer



Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Ricky Molloy

Ledere i den finansielle sektor skal kunne motivere deres medarbejdere mere end ellers krævet. HR-direktørerne fra de to største banker giver deres opsang til de faste mødetider og rigide arbejdstidsregler, der kan stå i vejen for medarbejderne

koMPetenCe

Helle Havgaard hører til den kategori af HR-direktører, der

aldrig nøjes med at stikke en finger i vejret og afgøre, hvilken

vej vinden blæser. Som HR-direktør i Danske Bank er hun

optaget af, hvordan banken kan genvinde kundernes gunst

efter sektorens nedtur under finanskrisen.

”Vi ved, at kundefokus er altafgørende, og det betyder, at

vores kunder forventer, at vi har ekspertise og kompetence,

så vi er i stand til at lede dem vej gennem junglen af problem-

stillinger. Men det er ikke tilstrækkeligt at være den klogeste

eller bedste boligrådgiver, hvis man ikke forstå, hvad det er for

en kunde, man stå over for”, forklarer Helle Havgaard fra sit

kontor med udsigt til Danmarks Nationalbank.

Men er det overhovedet nyt? Vi skal tilbage til klassiske

kerneværdier, siger hun:

”Det er at bruge vores kompetencer til at forstå kundens

situation og altid sikre, at vores rådgivning er til kundens for-

del. Taler vi pension, skal kunden føle sig helt tryg ved, at vores

råd er relevant for deres situation, og ikke fordi banken vil

sælge pension”.

Den finansielle sektor lever af tryghed. Hvis ikke kunden

kan være tryg, køber han ikke et produkt, så den tryghed må

sektoren ikke gå på kompromis med. Når certificering står højt

på den politiske dagsorden, er det for at sikre, at de rigtige

kompetencer er til stede.

”Jeg føler mig ikke rigtig ramt, fordi alle vores medarbej-

dere bliver uddannet hvert eneste år, så jeg er ikke nervøs for

en dumpeprocent, fordi vi har investeret millioner i træning. På

den anden side har politikerne trang og lyst til at regulere og

sørge for, at vores hverdag som borger i samfundet bliver

mere enkel, men det giver også en falsk tryghed, så jeg ser

egentlig ikke bankens ansvar afløst af offentlig regulering”.

Helle Havgaard ser en udvikling, som kører helt uafhængig

af den finansielle krise, og som går på, at rigtig mange af de

simple opgaver bliver digitaliseret. Man vil se en hastig udvik-

ling, hvor man automatiserer alt det, man overhovedet kan.

”Det får jo indflydelse på de opgaver, der bliver tilbage, og

det vil sige, at de rådgivningssituationer og interaktioner, vi

fysisk har med vores kunder, bliver vanskeligere og vanske-

ligere på den gode måde. De bliver mere komplekse, og de

bliver alt det, man ikke kan sætte it til, fordi relationer og tillid

er centralt”, siger Helle Havgaard, der har ansvaret for, at ban-

kens 22.000 medarbejdere har fokus på kunderne og samtidig

bliver mere og mere specialiserede:

”Hvis du tager den meget lange brille på og kigger langt ud i

fremtiden, bliver vi mere specialiserede, fordi opgaverne til sta-

dighed bliver mere komplekse, så en rådgiver kan ikke vide alt.”

Men hvordan udvikler banken den menneskelige side?

”Vi træner vores lederkorps til at håndtere konflikter og

finde måder, hvorpå de kan være inddragende og kommunike-

rende, fordi det simpelt hen er af stor betydning for vores

Hr-direktørens dagsorden


selv oM det ikke er en

festfaBrik, så kan dan-

ske Bank ikke nå et

ordentligt finansielt

resultat, hvis ikke det

er sjovt at gå På arBej-

de, siger hr-direktør

helle havgaard

➼


resultat, at vores medarbejdere er engagerede og motiverede

på de opgaver, de skal løse. I Danske Bank er kravene til ledel-

seskompetencerne for opadgående, og hele nøglen er, at en

leder er i stand til at få ting til at ske gennem andre menne-

sker. Selv om det ikke er en festfabrik, så kan Danske Bank

ikke nå et ordentligt finansielt resultat, hvis ikke det er sjovt at

gå på arbejde”.

ikke på klokkeslæt Et af de strategiske projekter, Helle Havgaard har sat i værk, er

at beskrive de kompetencer, banken skal bruge i fremtiden.

HR-direktøren har set i øjnene, at hverken akademikere eller

bankelever bliver så længe hos banken, som de gjorde i gamle

dage for 25 år siden, så Helle Havgaard bliver nødt til at kigge

andre steder for at hente arbejdskraft og kompetence. I år har

banken taget flere akademikere, end de har taget elever.

En tilsvarende ændring sker omkring arbejdets organise-

ring.

”Skiftet fra industrisamfundet til vidensamfundet ændrer

mentaliteten om at arbejde fra 8 til 16 hver dag. Vi har jo kun-

der og åbningstider, og vi har en kundelinje i døgndrift, så det

er en fordel, at nogle tjekker ind på alle tider af døgnet. Vores

liv bliver meget mere individualiseret, og vi kommer til at

udfordre de faste mødetider”, mener Helle Havgaard og tilføjer,

at grænserne bliver mere flydende, og med mobil og computer

kan du udføre opgaver uden at være fysisk på arbejdspladsen.

”Ledelsesopgaven skifter fra en kontrolsfære til en interesse-

sfære. De flydende arbejdstider betyder måske, at du som

medarbejder er på kontoret, når chefen ikke er der, fordi du

arbejder på projektet i stedet for klokkeslættet”.

et helt kompendiumHos Nordea sidder HR-direktør Niels Gregers Hansen klar til

leg, og engagementet er tilsvarende stort, når man spørger til

det grænseløse arbejde, for her bliver fagforeningen skældt

ud for at bureaukratisere omkring arbejdstid.

”I overenskomsten er der jo alle mulige bestemmelser for,

hvornår man skal arbejde, og hvad man kan få i tillæg. Det er jo

et helt kompendium at komme igennem. Hvorfor kaster vi det

ikke op i luften, for vi er måske en af de eneste sektorer ud over

det offentlige, der har så stramme regler, i stedet for at sige, vi

stræber efter, at du arbejder 37 timer, men om det er 40 den

ene uge og lidt mindre den næste uge, det må du selv finde ud

af”, siger Niels Gregers Hansen og tegner en trekant i luften:

”Banken har behov for mere fleksibilitet, men det har med-

arbejderne også, ligesom kunderne har brug for fleksibilitet, så

jeg tænker på hele trekanten”.

Man forstår, at banken som arbejdsgiver aldrig ville have

gavn af at drive rovdrift på sine medarbejdere, fordi man ikke

tror på, at det lønner sig hverken på kort eller lang sigt:

koMPetenCe

➼


”Hvilken betjening giver en rådgiver, der føler sig udnyttet og

udsat for rovdrift? Hvis man ikke vil være fleksibel, taber man

i kampen om fremtidens arbejdskraft. Hvis vi fastholder nogle

rigide arbejdstidsregler over for potentielle medarbejdere,

som vi kommer i konkurrence om med andre sektorer, så bli-

ver vi fravalgt som sektor, og så taber Finansforbundet også”,

forudser Niels Gregers Hansen, der bestemt ikke ser regler

som en sællert, hvis man vil hente akademikere som medlem-

mer. I den forbindelse er Niels Gregers Hansen også bekymret

over interessen for sygefraværsstatistikker, for hvornår er

man egentlig syg?

”Hvis man bliver hjemme, fordi man ikke er helt frisk, og så

lige svarer på otte mail, før man lægger sig ind igen, er man så

syg? Man kan konstatere, at man ikke er mødt på arbejde, og

det behøver man sådan set heller ikke, fordi mange kan have

hjemmearbejdsdage. Mens Finansforbundet går meget op i,

hvornår man har hjemmearbejdsplads, tror jeg, at folk tænker

mere sådan: Kan jeg få en laptop, så jeg kan svare mail om

aftenen, når børnene er lagt i seng, hvis jeg har lyst til det, og

næste dag møder jeg måske klokken ti. Det er den kvalitet, de

unge vil have”.

Medfødt genEnhver snak om, at den finansielle sektor skal genvinde faglig-

heden, bliver pillet ned af Niels Gregers Hansen. Hvis man

spørger den almindelige kunde, der går ned til sin sædvanlige

bankrådgiver, så oplever de ikke, at der er tabt i faglighed.

”Derimod er der en politisk agenda om bankernes rolle og

ansvar for finanskrisen, så lad dem, der har forstand på det,

hygge sig med den del af diskussionen”.

Den anden del handler ifølge Niels Gregers Hansen om at

finde de rigtige kompetencer: Kan man møde kunderne?

”Hvis vi taler performance, mener vi både den faglige og

den personlige del. Det faglige er at sørge for at træne nogle

bestemte discipliner på nogle bestemte produkter. Den per-

sonlige del handler i høj grad om ledelse, fordi det er lederen,

der kan observere, træne og hjælpe medarbejderne i forhold

til at udvikle de personlige kompetencer”.

Ikke desto mindre er Nordea også i færd med at hæve det

samlede uddannelsesniveau. I princippet er der tre rekrutte-

ringskanaler til banken. Der er elever, finansøkonomer og

finansbachelorer samt akademikere. I takt med at udbuddet af

finansøkonomer og finansbachelorer bliver større, siger man i

Nordea, at hvis vi kan få nogle på et højere uddannelsesniveau

allerede fra starten, hvorfor skulle vi så ikke tage det?

Niels Gregers Hansen skærer pointerne ud i skarpe vendin-

ger.

”Hvis man siger, at vores medarbejdere skal blive bedre, så

ligger der en kritik af det, de gør i dag, og det er der ingen-

lunde tale om. Men vi har et fælles ansvar for, at fagligheden

er knivskarp i forhold til kunden”.

Men hvordan finder man de personlige styrker og sorterer

svagheder fra?

”Når man ansætter, kikker man efter nogle med et medfødt

gen for at virke tillidsvækkende, serviceminded og kundeinte-

resserede frem for alt. Når vi henter finansøkonomer, er det

helt oplagt, at en del af ansøgerne slet ikke interesserer sig for

kunden, men de er interesseret i tallene. Hvis man tager dem

og sætter dem ud i fronten, går man galt i byen”.

service eller rådgivningMen både rådgivning og service kræver sit rum. og her er

Nordea godt i gang med at gennemgå sine filialer med henblik

på at dele filialer op efter to hovedfunktioner. Nogle filialer bli-

ver gjort til rådgivningshuse, hvor man kan få rådgivning og

ikke andet, og kunden skal i øvrigt booke tid. Andre bliver rene

servicehuse, hvor kunder kan hæve penge, rejsevaluta og så

videre. Nogle af dem vil være fysisk i den samme location,

men der vil også være nogle, hvor man siger, her opretholder

banken ikke en rådgivningsfunktion, der må man så køre lidt

længere.

”Derfor skal vi dele os op i de funktioner, hvor vi kan

udnytte den enkelte medarbejders spidskompetencer. En

medarbejder, der bare er supergod til at møde kunderne ved

skranken, skal være et sted med den type af opgaver, som

ikke er tunge rådgivningsopgaver. Modsat har vi hardcore

specialister i alt, hvad der er rådgivning”.

Performance i betydningen at kunne præstere og give sit

yderste – det har altid eksisteret i den tid, Niels Gregers Han-

sen har været i finanssektoren:

”De nye generationer vil i højere grad end tidligere have

klar besked om, hvor de står. Det med at få en præcis vurde-

ring af svagheder og styrker er blevet meget mere efter-

spurgt og legitimt”, slutter Nordeas HR-direktør. n

hvis vi fastholder Nogle rigide arBejdstidsregler over for

poteNtielle medarBejdere, så Bliver vi fravalgt som sektor“ HR-direktør Niels Gregers Hansen


Søndag 26. juni kastede Fjordbank Mors håndklædet i ringen, og Danmark fik sit andet bankkrak i 2011. ”Jeg gik fuldstændig i stå“, siger fællestillidsmand Johannes Veje

Bankkrak

Til morgenmødet mandag 27. juni for over 200 medarbejdere

i Fjordbank Mors var der så stille, at man ville kunne høre en

knappenål falde til gulvet. I sandhed en meget trykket stem-

ning.

På mødet var beskeden til personalet, at Fjordbank Mors er

krakket på samme måde som Amagerbanken, så statens skral-

despandsselskab, Finansiel Stabilitet, nu tager over på Mors.

Det blev resultatet, efter at repræsentanter fra Fjordbank

Mors, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet havde forhandlet

om, hvordan afviklingen skal forløbe, efter at banken beslut-

tede at lade sig afvikle i henhold til reglerne i Bankpakke III.

”Jeg gik fuldstændig i stå“, siger fællestillidsmand Johannes

Veje, der nu sammen med de seks andre tillidsmænd måtte

finde ud af, hvordan de skulle møde deres kolleger denne

mandag morgen.

På trods af alle bekymringer tog kollegerne det med ophø-

jet ro. Efter at Fjordbank Mors midt på fredagen meddelte, at

man havde fået standset handlen med bankens aktier og obli-

gationer på baggrund af rygter og et kursfald. Børspausen

skete på anmodning af banken selv.

”Der var mange, der var kede af det eller ligefrem i chok. Nu

har vi haft weekenden til at køle lidt ned. De spørgsmål, der

kom fra medarbejderne her til morgen, var stort set af faglig

karakter omkring forholdet til kunderne, så på den måde kan

man få ubehaget lidt væk fra sig selv“, forklarer Johannes Veje.

De fleste af de 73.000 kunder i den nye Fjordbank Mors af

2011 A/S kommer ikke umiddelbart til at mærke forskel. Alle

medarbejdere følger i første omgang med over i den nye bank.

Finansiel Stabilitet har udpeget en ny bestyrelse for det nye

datterselskab med ole Jørgensen som ny bestyrelsesformand.

”Vi skal finde nye hjem til de mange kunder i Fjordbank

Mors, og det samme håber vi kommer til at lykkedes for med-

arbejderne“, sagde ole Jørgensen på pressemødet, hvor han

blev bistået af den tidligere Jyske Bank-direktør Visti Nielsen,

der er indsat som direktør:

”Den almindelige daglige bankforretning fortsætter vi med,

bortset fra at vi ikke tager nye kunder ind. Det gør man ikke i

en afviklingsbank“, sagde Visti Nielsen, der ikke lagde skjul på,

at især de mange landbrugskunder kostede på nedskrivnin-

gerne, idet Fjordbank Mors har 14 procent af sit samlede

udlån til landbrugssektoren. Da Mors har landets højeste jord-

priser, har mange landmænd belånt deres jord langt over, hvad

de kan få for jorden. Fjordbank Mors kom ud af 2010 med

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Bo Lehm

Fjordbankens medarbejdere i cHok

dagen efter fjordBank Mors’ krak var fællestillids-

Mand johannes veje (til venstre) og kollegerne

gerda kusk og svend Poulsen saMMen Med godt 215

andre MedarBejdere klar til at arBejde loyalt for

kunderne

1.585 landbrugskunder af i alt 10.013 kunder med lån i ban-

ken.

Finansiel Stabilitet håber at få kunderne og de ti filialer

afsat hurtigst muligt. Foreløbig er Aarhus-filialen, som

beskæftiger 15 medarbejdere, solgt til Sparekassen Kronjyl-

land.

stort tab for hele lokalområdetDenne mandag har kunderne været utrolig forstående over

for den situation, vi sidder i som medarbejdere, fortæller råd-

giver Gerda Kusk:

”Weekenden har gjort, at vi var knap så chokerede her til

morgen, som vi var fredag aften. Der er mange, der tænker

på, hvad sker der nu på Mors. Jeg tænker ikke bare på banken

som min egen arbejdsplads, men også på alle de kunder, det

går ud over“, siger Gerda Kusk, der påpeger, at tabet er stort

for hele lokalområdet, som Mors er, fordi de to pengeinstitut-

ter har givet utrolig meget til kultur og foreningsliv på øen.

Uden tvivl tænker rigtig mange på den støtte til foreningslivet,

som har været en fast del af bankens bidrag til lokalsamfun-

det.

”I dag mandag har kunderne været utrolig forstående over

for den situation, vi sidder i som medarbejdere. I må have haft

det skrækkeligt i weekenden, siger de“.

Svend Poulsen, der har arbejdet i både den tidligere Morsø

Sparekasse og Morsø Bank, siger:

”Jeg har altid været stolt af min arbejdsplads og har gerne

villet sige, hvor jeg kommer fra”.

Medarbejdernes vilkår er uændrede i det nye selskab,

understreger Johannes Veje og tilføjer:

”Nu skal jeg følge op på dagen og få gang i dialogen med den

nye ledelse, som vi faktisk ikke kender noget til“.

Fællestillidsmanden har lagt en stor indsats i at få talt pro-

blemerne igennem med de andre seks tillidsmænd, der jo står

i første række og må tage de første slag, hvis medarbejdere og

kunder bliver urolige på en ø, hvor 90 procent af morsingbo-

erne er kunder i Fjordbank Mors, der således har siddet tungt

på bankmarkedet og forhindret andre banker i at krydse Lim-

fjorden. Men nu er konkurrenterne på vej. n

Fakta om Fjordbank mors Fjordbank Mors så dagens lys i 2010 og er en fusion mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse.

Bankens filialer på Fur, i Durup, Glyngøre og Roslev er blevet solgt til Sparbank, mens Sparekassen Thy har over-taget filialerne i Thisted og Struer. Filialen i Aarhus blev lige før krakket solgt til Sparekassen Kronjylland. Tilbage er nu hovedsædet og filialerne på Mors.


Sagt efter krakket:

”udvikliNgeN på mors viser, at med deN økoNomiske udvikliNg herhjemme i ejeN-domsmarkedet, laNdBrug, detailhaNdel og så videre sker der løBeNde forvær-riNg af låNeporteføljerNe. ikke miNdst i de BaNker, som har et svagt udgaNgs-puNkt.“

Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet

”de kriseramte BaNker skal have eN hjælpeNde håNd. de skal Nemlig hjælpes til at Blive lukket, hvis de ikke Nu selv tager håNd om det. der er jo ikke Nogle af disse BaNker, der er et proBlem for laNdet. meN det er Noget rod, at der ikke er Blevet ryddet op.“ Johannes Raaballe, lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet

”situatioNeN omkriNg fjordBaNk mors er kedelig, meN der er sikret eN redelig og ordeNtlig afvikliNg af BaNkeN. de daN-ske BaNker er geNerelt suNde og velkoN-soliderede, og der er sket – og sker – eN stor iNdsats for at styrke iNdtjeNiNgeN og kapitalgruNdlaget samt miNdske sårBarhedeN.” Nationalbankdirektør Nils Bernstein

”stateN er ved at BriNge daNmark i eN situatioN, hvor vi eNder som islaNd, hvor kreditvurderiNgeN af BaNkerNe er meget lav. vi er uNder pres på peNgeiNsti-tutterNes ratiNg, og der er fokus på det daNske realkreditsystem og så videre.” Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter

”maN kuNNe jo for fire år sideN have sagt, at vi ikke vil have alle de laNd-mæNd og vil ikke have forretNiNger, der ligger laNgt væk. de var jo smarte i morsø sparekasse. de skulle jo fiNaNsie-re projekter for jeg ved ikke hvor maNge ejeNdomsspekulaNter.” Bjarne Jensen, bankanalytiker, BJ Consult


temaSoCIALT

ANSVARLIGEFYRINGER

Finans august 2011 31

E fterhånden er der en god tradition i branchen for at handle

socialt ansvarligt, når virksomheden er nødt til at fyre med-

arbejdere. Men vi ser også en tendens til, at nogle virksom-

heder er blevet mere mådeholdne i deres ansvarlighed, i takt med at

krisen trækker ud“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

”Den socialt ansvarlige fyring“ kom for alvor på dagsordenen de sid-

ste måneder i 2008. Det blev mere og mere klart, at den internationale

finanskrise også ville få danske dønninger. De første massefyringer

ramte uventet og hårdt. Finansforbundets formandskab måtte oftere

og oftere til organisationsmøder med Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening. Snart dannede der sig en forhandlingspraksis, hvor der fra

medarbejderside især blev lagt vægt på outplacementordninger, der

skulle hjælpe de ramte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Territorium

”Der skal simpelt hen være penge til at sikre, at medarbejderne kommer videre“, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, som ikke lader sig påvirke af arbejdsgivernes økonomiske beklagelser, når han sidder til forhandlinger om massefyringer

Et pænt farvEl

➼


➼

Det blev afgørende ikke bare passivt at underkaste sig krisens

logik, og praksissen mundede i december 2008 ud i et ”Kodeks

for håndtering af massefyringer i finanssektoren“. Ifølge

kodekset skal der først og fremmest undersøges alternativer

til fyringer sammen med tillidsmand og Finansforbundet. Kan

fyringerne ikke undgås, skal der tages hensyn til sociale og

personlige forhold, der skal tilbydes psykologhjælp, hjælp til at

komme videre i arbejdslivet, ekstraordinær økonomisk kom-

pensation, og endelig skal virksomheden slippe den fyrede

medarbejder med det samme og stille vedkommende frit.

Kodekset satte sit præg på de efterfølgende forhandlinger,

og især outplacementordninger har betydet, at rigtigt mange

af de omkring 3.500, der blev fyret med finanskrisen som

begrundelse, nu er i job igen.

kortfristet forældelsesdato”Jo hurtigere vores medlemmer kommer i job igen, jo bedre.

og bedst er det, hvis det sker, inden opsigelsesvarslets udløb.

Den barske realitet er, at forældelsesdatoen er kortfristet, og

at arbejdsløsheden har det med at bide sig fast, hvis man

overskrider den“, siger Kent Petersen.

Af den grund er det også meget sandsynligt, at især out-

placementordninger bliver et krav til de kommende overens-

komstforhandlinger. Det kan for eksempel være i form af en

forsikringsordning, tegnet af arbejdsgiveren.

”Der skal simpelt hen være penge til at sikre, at medarbej-

derne kommer videre. Kunderne er sikret, hvis en bank går ned.

Medarbejderne skal naturligvis også sikres“, siger Kent Peter-

sen, der ikke lader sig påvirke af arbejdsgivernes økonomiske

beklagelser, når han sidder til forhandlinger om massefyringer.

”Det koster det, det koster. Der er en ledelsesret, en ledelses-

pligt og et ledelsesansvar. Det har konsekvenser at hyre og

fyre, og det har omkostninger“.

Forlængede opsigelsesvarsler ser Finansforbundets for-

mand derimod intet perspektiv i.

”Grundpillen i den danske model er fleksibiliteten, og jeg

synes ikke, det ville være fornuftigt at forlænge pinen, hvis

arbejdsgiveren har fundet det nødvendigt at fyre. Det er langt

vigtigere at give medarbejderne de bedste muligheder for at

finde nyt arbejde“, siger Kent Petersen.

Via en aktiv beskæftigelsesindsats vurderer Finansforbun-

dets formand, at det er lykkedes af få ni af ti fyrede i arbejde

igen. og godt nok frygter Kent Petersen flere fyringer i de

næste to til tre år, i takt med at flere virksomheder tvinges til

at reducere balancen, men går man blot et par år længere

frem, kan situationen sagtens blive den, at arbejdsgiverne igen

kommer til at mangle medarbejdere, når de store årgange går

på pension. n

temaSoCIALT

ANSVARLIGEFYRINGER

Hvad er en masseaFskedigelse

En arbejdsgiver er underlagt reglerne i lov om varsling ved masseafskedigelser, hvis der er tale om en masse-afskedigelse. Der er tale om en masseafskedigelse, hvis

1. Virksomheden beskæftiger mellem 20 og 100 lønmod-tagere, og mindst 10 af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage.

2. Virksomheden beskæftiger mellem 100 og 300 lønmodtagere, og mindst 10 procent af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage.

3. Virksomheden beskæftiger over 300 lønmodtagere, og mindst 30 af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage.


➼

”Jeg var forberedt, og det var fuldstændigt forudsigeligt. Da

vi solgte den sidste realkreditobligation i HSH Nordbank, var

der ikke mere til mig at lave. Alligevel var det superhårdt og

rigtig svært, da jeg fik min opsigelse“, fortæller Lene Bisgaard

Marner, der som Head of Quants havde ansvar for obligati-

onsanalyser og risikoberegninger.

Hun havde faktisk efter otte år i banken set frem til, at hun

ved hjælp af den gode fratrædelsesordning kunne få et til-

trængt pusterum i karrieren. Et pusterum, hun ville bruge til at

tænke sig om og finde ud af, hvad hun allerhelst ville.

”Jeg havde været meget stålsat på, at min identitet ikke

skulle være afhængig af, hvad jeg arbejdede med eller af min

position som leder. Alligevel gik jeg i panik“, indrømmer Lene

Bisgaard Marner.

Hun talte meget med sin tillidsmand, René Christensen, i

den periode, og han sendte hende videre til karriererådgiverne

i Finansforbundet.

”Jeg blev grundlæggende i tvivl om, hvad det var, jeg var

god til, og jeg havde brug for at spille bold op ad nogen. Det

var rådgiverne i Finansforbundet rigtigt gode til“, siger Lene

Bisgaard Marner, der i den periode tog imod alle de tilbud, hun

kom i nærheden af.

”Der var ikke noget, jeg følte mig hævet over, fordi jeg

havde en lang videregående uddannelse, og det var nok det,

der reddede mig“.

Lene Bisgaard Marner stod med 30.000 kroner i hånden,

der var en del af HSH Nordbanks fratrædelsespakke. De skulle

bruges fornuftigt. Hun gik i gang med et outplacmentforløb,

men det blev kort.

”Konsulenten var alt for firkantet. Uden overhovedet at

sætte sig ind i, hvem jeg egentlig var, og hvad jeg havde lyst

til, blev jeg straks proppet ind i en boks. og jeg var jo stadig i

tvivl, så ham kunne jeg slet ikke bruge“.

Passionerne skal medLene Bisgaard Marner fandt selv frem til en erhvervspsykolog,

der havde en mere rummelig tilgang.

”Det fik jeg til gengæld rigtig meget ud af. Vi snakkede

meget om, hvem jeg var som privatperson. om, hvornår jeg

var så engageret, at jeg glemte tid og sted. om, hvor mine

passioner var“.

Blandt andet fik coachen Lene Bisgaard Marner, der var tidli-

gere basketspiller på eliteplan, til at genoptage boldspillet og

til gennem spillet at finde frem til de værdier, hun satte pris på,

og som motiverede hende.

otte måneder efter Lene Bisgaard Marner havde fået sin

opsigelse i HSH Nordbank, tiltrådte hun et nyt job i Nykredit.

”Men jeg har stadig et hul i hjertet, når jeg tænker tilbage

på min gamle arbejdsplads. Jeg har et stort blødt punkt for

hele den virksomhedskultur, der var i banken, og sådan er vi

mange, der føler det. En stor taknemmelighed over for, hvor-

dan vi blev behandlet“, siger Lene Bisgaard Marner, der fortsat

mødes med mange af sine tidligere kolleger.

”Det at blive set og påskønnet, ikke bare i det daglige

arbejde, men også når vejene skilles. Det er så vigtigt. Det

kunne mange virksomheder lære noget af“.

Lene Bisgaard Marner er glad for, at hun nu er ude på den

anden side.

”Jeg kan godt lide udfordringer, og livet er blevet rigere af

at have været ude, hvor jeg ikke kunne bunde. Men jeg havde

glemt, hvor ubehageligt det er, mens man står i det. Her er en

ordentlig fratrædelsesordning uvurderlig, så man ikke oven i

det store psykologiske pres skal have et ekstremt økonomisk

pres”. n

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Stig Stasig

Lene Bisgaard Marner kom godt videre fra en afskedigelse i HSH Nordbank til et nyt job i Nykredit og giver fratrædelsesordningen en del af skylden

på dybt vand

”jeg har stadig et hul i hjertet, når jeg

tænker til Bage På Min gaMle arBejdsPlads“,

siger lene Bisgaard Marner


➼

temaSoCIALT

ANSVARLIGEFYRINGER

Er medarbejdere skakbrikker, der bliver fejet af brættet, når

der ikke længere er brug for dem, eller er det mennesker, hvor

hvert eneste individ har en værdi og en værdighed – også når

ledelsen har truffet dispositioner, der gør, at den ikke længere

har brug for de medarbejdere, den ansatte, da tiderne så

lysere ud?

René Christensen er ikke tvivl, og det er kernen og det, der

er motivationen i hans virke som tillidsmand i HSH Nordbank.

Fyringer har været en helt central aktivitet i hans tillidsmands-

karriere. Han blev valgt som tillidsmand i november 2008,

umiddelbart efter at der var kommet besked fra hovedsædet i

Tyskland om, at banken skulle reducere kraftigt. Knap var han

tiltrådt i det nye hverv, før der kom en ny besked om, at ban-

ken helt skulle ud af sine nordiske aktiviteter og dermed lukke

det nordiske hovedkontor i København – i første omgang alle-

rede i 2010. Den definitive lukning blev senere udskudt til

ultimo 2011.

en ordentlig aftaleDen dramatiske besked til bankens medarbejdere var straks

blevet fulgt op af forhandlinger om masseafskedigelser mel-

lem Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA og Finansfor-

bundet. Forhandlinger, der allerede i september 2008 førte

frem til en god og ordentlig aftale om fratrædelser:

• Minimum tre måneders opsigelse til alle, selvom banken

havde mange unge ansat i uddannelsesstillinger uden lang

anciennitet.

• Tre måneders løn ud over hvad overenskomst og funktio-

nærlov fastsatte.

• 30.000 kroner til outplacement per person.

• Lov til at beholde mobiltelefonen.

• Mulighed for hurtigt at blive fritstillet.

”Selvom medarbejderne var godt tilfredse med ordningen, var

der røre i banken. Medarbejderne kunne ikke forstå, at alt det,

de havde været med til at bygge op, bare skulle smides på

gulvet. 20 sælgere var blevet fyret som de første. Men alle

andre spurgte: ’Hvad med mig?’. Det var i den situation, jeg

valgte at stille op som afløser for den tillidsmand, der rejste“,

fortæller René Christensen.

Der var på det tidspunkt omkring 200 medarbejdere i

København, og det var en bredt sammensat skare af alt lige

fra kantinemedarbejdere til analytikere og jurister.

”Grundlæggende var alle kede af det, men kollegerne tog

det meget forskelligt. Det var ofte dem med kortest uddan-

nelse, der var mest ulykkelige, fordi de var mest bange for, at

det ville blive svært at få et nyt job. Men det tog også grumt

på accountmanagere, som i den grad havde været med til at

bygge banken op. I den anden ende af skalaen var der dem,

der sagde: ’Fint, jeg er smuttet. Jeg finder mig hurtigt et nyt

job’“.

gulerødderDa René Christensen havde været tillidsmand ét år, måtte han

til forhandlingsbordet om nye fratrædelsesaftaler.

Det var nu blevet klart, at banken først ville lukke med

udgangen af 2012, og det var magtpåliggende for ledelsen at

motivere medarbejdere til at blive i banken, der åbenlyst var

en blindgyde. Det var naturligvis et godt udgangspunkt for

forhandlingerne set med medarbejdernes briller.

”Det var min holdning, at vi skulle have det, vi havde krav

på, og gerne lidt mere. De skulle fandeme ikke bare fyre os.

For mange var banken nærmest deres liv, og de havde inve-

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Stig Stasig

HSH Nordbank har skilt sig af med mange medarbejdere i forbindelse med beslutningen om at lukke aktiviteterne i København helt ned inden årets udgang. Men det sker på en meget socialt ansvarlig facon, påpeger tillidsmand Rene Christensen

dE SkUllE fandEmE ikkE barE fyrE oS


steret utroligt meget i deres arbejdsplads. Banken skulle vise

social ansvarlighed. Fra en tidligere arbejdsplads havde jeg set,

hvor brutalt fyringer blev grebet an, og jeg havde set de øde-

læggende virkninger af den behandling på de mennesker, det

gik ud over. Det ville jeg ikke stå model til“, siger René Chri-

stensen.

og banken viste sig socialt ansvarlig. Den gik med til en

række goder ud over det, der oprindeligt var forhandlet igen-

nem i ”grundpakken“ fra september året før.

Der kom en række bestemmelser om bonusudbetalinger,

en præmie for at blive, til banken lukkede, ingen krav om mod-

regning, hvis man skulle finde nyt job i opsigelsesperioden,

ingen krav om, at man skulle holde sin ferie i opsigelsesperio-

den, og derudover en række individuelle ordninger, der skulle

sikre, at nøglemedarbejdere blev til den bitre ende.

”Det var helt klart en fratrædelsesordning, der lå i toppen

af det, vi havde set i sektoren, og mange medarbejdere kom

ligefrem i et dilemma, for de ville gå glip af en masse, hvis de

sagde op selv“, fortæller René Christensen.

Direktør Niels Sindberg har ikke trang til at pudse glorien

og gøre sig mere ”socialt ansvarlig“, end han synes berettiget.

”Man betaler jo ikke for noget uden grund, og vi havde helt

klart en egeninteresse i at holde på medarbejdere til at sikre

en forsvarlig afvikling og flytning af vores forretningsvolumen,

som på daværende tidspunkt udgjorde over 100 milliarder

kroner. Det koster at sikre sig mod operationel risiko i en situ-

ation som vores“, siger Niels Sindberg.

➼

for god oUtplacEmEnt

finansforbundets kodeks indehol-der retningslinjer, som en virk-somhed som minimum bør efter-leve, ved tilbud om outplacement

1. Valg af outplacementfirma og udformning af outplacementaftale bør aftales med den faglige repræ-sentant.

2. Outplacementforløbet bør vare-tages af en tredjepart uden for virksomheden

3. Informationsmøder hvor outpla-cementfirmaet informerer de af-skedigede om deres tilbud, bør tid-ligst ligge ca. en uge efter afskedigelsen.

4. Den indledende kontakt mellem den afskedigede og outplacement-firmaet bør være en individuel sam-tale, der afholdes inden beslutnin-gen om outplacement skal træffes. Denne samtale kan finde sted så

snart den afskedigede ønsker det, fra og med dagen for afskedigelsen.

5. Medarbejderen bør have en ri-melig frist til at træffe beslutning om outplacement, hvilket er ca. 14 dage, men samtidig må beslutnin-gen ikke udskydes unødigt længe.

6. Virksomheden må kun på med-arbejderens eget initiativ, eller på medarbejderens forudgående ac-cept, udlevere private kontaktop-lysninger til outplacementfirmaet.

7. Outplacementfirmaet bør for-pligte sig til at behandle følsomme oplysninger om medarbejderne og virksomheden fortroligt.

8. Outplacementfirmaer, der be-nytter persontest, bør følge bran-chens etiske normer for dette og udelukkende lade hertil certificere-de konsulenter udføre testen. Re-sultaterne af en test skal altid præ-senteres for den testede på en

forståelig måde og med mulighed for dialog, spørgsmål og kommen-tarer fra den testede.

9. Outplacement skal tage ud-gangspunkt i den afskedigedes be-hov og individuelle målsætninger. Den afskedigede skal tilknyttes en fast konsulent/kontaktperson. Der skal som minimum tilbydes 8 sam-taler af 1-2 timers varighed.

10. Det er vigtigt at outplace-mentforløbet indeholder afklaring af både faglig og per¬sonlig kom-petencer og præferencer, såvel som praktiske værktøjer til jobsøgning, udarbejdelse af CV/ ansøgninger, og praktisk træning i jobsamtale og anvendelse af netværk.

11. Netværks – og temaaktivite-ter kan indgå som supplerende ele-menter i det samlede outplacement forløb.

Kodeks


➼

temaSoCIALT

ANSVARLIGEFYRINGER

”en fyring er en ekstreM Begivenhed i den enkeltes liv.

selvoM Man er forBeredt“, siger rené Christensen.

en ekstrem begivenhedEgeninteresse eller ej. René Christensen er godt tilfreds med

den arbejdsgiver, der tænker på, hvordan medarbejderne skal

komme videre.

”En fyring er en ekstrem begivenhed i den enkeltes liv.

Selvom man er forberedt. Selvom det sker som led i en mas-

sefyring, som ikke bør rokke ved den enkeltes værdi som

menneske og som arbejdskraft. og på trods af gode fratræ-

delsesaftaler“, siger René Christensen.

”og der blev bakket op fra flere sider. Finansforbundet og

FTF-a arrangerede medlemsmøder, hvor alle blev informeret

om, hvad der sker ved en fyring. om regler, men også om psy-

kologi, helt ned til detaljerne om, hvad der sker i lokalet, når

man kommer ind til den skæbnesvangre opsigelsessamtale.

Alligevel kommer det som et chok for de fleste, og nogle rea-

gerer på måder, så man slet ikke kan kende dem. Helt uventet.

Formodentligt også for dem selv“.

Men chokket er til at overvinde. Dagen efter en fyring har

René Christensen en opfølgningssamtale med sin kollega, for

ingen kan huske, hvad der egentlig blev sagt. og derefter

kommer tiden til at se frem.

Mange strenge”Det handler om mennesker, og mennesker har det med at

blive deprimerede, hvis de føler, at de intet er værd. Derfor er

det også helt uvurderligt, at både Finansforbundet og FTF-a

står klar med rådgivning og hjælp til at komme videre. Jeg har

set nogle helt fantastiske forløb med kolleger, der var helt

nede. De græd og kunne slet ikke se en vej ud. Efter ganske få

møder med professionelle, der forsikrede dem om deres værd

og hjalp dem med at se nye muligheder, var de som forvand-

lede og havde fået gejsten tilbage“, siger René Christensen.

Det er et kunststykke at fyre på en ordentlig måde, og det

kræver lige så stor professionalisme som alle andre forret-

ningsområder.

René Christensen er ved at være én af de professionelle. 30

fyringer har han været med til, og der kommer flere. Han får

dårligt nok tid til at tænke på, hvad der skal blive af ham selv,

når turen kommer til ham.

”På mange måder synes jeg, HSH Nordbank kunne komme i

en glasmontre som det gode eksempel på, hvordan man gør,

når man skal fyre medarbejdere. Men uden den professionelle

hjælp fra medarbejderne i Finansforbundet havde jeg ikke kun-

net køre det her igennem, og jeg siger stakkels de kolleger, der

ikke er medlem af Finansforbundet”. n

på mange måder synes jeg, HsH nordbank kunne komme i en glasmontre som det gode eksempel på, hvordan man gør, når man skal fyre medarbejdere. Men uden den professio-nelle hjælp fra medarbejderne i Finansforbundet havde jeg ikke kunnet køre det her igennem, og jeg siger stakkels de kolleger, der ikke er medlem af Finansforbundet”.


Der er indgået aftaler om outplacement i langt de fleste til-

fælde, når Finansforbundet har været inddraget i forhandlin-

ger om fratrædelsesvilkår ved massefyringer. Mere mundret,

omend med lidt flere ord, kunne man kalde outplacement for

hjælp til at komme videre til et nyt job efter en afskedigelse.

”Helt grundlæggende handler outplacement om at flytte

sig fra fortiden til fremtiden. Fra, at tabet af det job, man

havde, fylder det hele, til, at kandidaten kommer gennem kri-

sen med livslysten i behold og magter at se fremad“, siger

Lykke Frese, der er udviklingschef i FTF-A og har det overord-

nede ansvar for FTF-A’s tilbud om outplacement.

Krisen skal vendes, og fokus flyttes, og det, outplacement-

konsulenten kan hjælpe med, er at få afklaret, hvad den

opsagte kan og har lyst til. Kompetencer og erfaringer skal

oversættes, så de kan bruges i andre job og måske i nye bran-

cher.

”Mange finansansatte har en opfattelse af, at de kun kan

arbejde i pengeinstitutter, men i virkeligheden har de en bred

vifte af kompetencer og erfaringer, som kan bruges rigtigt

mange steder. De er servicemindede, har solide kompetencer

inden for økonomi, og samtidig har de en omhyggelig og grun-

dig tilgang til deres arbejdsopgaver. Det er solide kvalifikatio-

ner og kompetencer, der er meget bredt anvendelige“, siger

Lykke Frese, der fortæller om, hvordan for eksempel en række

ældre medarbejdere, hvoraf flere var kvinder, der havde siddet

i kassen i et pengeinstitut, alle fik job inden for andre brancher,

efter at de var blevet afskediget.

håndholdt indsatsTypisk består et outplacementforløb af 10-12 individuelle

møder, hvor man starter med at afklare kompetencer, behov

og drømme. Derefter går man mere konkret til værks med at

finde mulige job, formulere CV’er, skrive ansøgninger og træne

jobsamtaler. Gennem hele forløbet mødes den afskedigede

med samme konsulent, og et forløb strækker sig normalt over

tre-fem måneder.

”Det er jo noget af en udfordring, hvis ikke man har søgt

job i 25 år. Hvor finder man overhovedet jobbene nu om dage,

og også måden at skrive ansøgninger på har ændret sig. Målet

er at komme til samtale, og konsulenten er med hele vejen“,

siger Lykke Frese.

Den bærende tanke i outplacement er, at de mentale pro-

cesser med at komme videre til et nyt job skal kickstartes

allerede i opsigelsesperioden.

”Der er jo en frygtelig sandhed, der hedder, at ledighed

avler ledighed. Jo længere tid du går ledig, jo længere putter

en potentiel arbejdsgiver din ansøgning ned i bunken. Derfor

er det så vigtigt at komme i gang hurtigt. De bedste jobchan-

cer ligger i opsigelsesperioden, altså mens du i realiteten sta-

dig er ansat“, siger Lykke Frese.

Derfor er outplacement så effektivt et middel til at komme

videre til det næste job. Et outplacementforløb går i gang

umiddelbart efter afskedigelsen og ikke først, når opsigelses-

perioden er udløbet.

stil kravDer er gode og mindre gode outplacementforløb på marke-

det. Derfor har Finansforbundet formuleret et ”Kodeks for god

outplacement i finanssektoren”, der blandt andet understre-

ger, at outplacement skal tage udgangspunkt i den afskedige-

des behov og individuelle målsætninger, og at den afskedi-

gede skal tilknyttes en fast konsulent/kontaktperson.

Kodekset er primært rettet mod arbejdsgiverne, der skal

vælge outplacementudbyder, samt de faglige repræsentanter,

der skal forhandle outplacement som en del af en fratrædel-

sespakke.

FTF-A og Mercuri Urval er gået sammen om at tilbyde out-

placement- og karriererådgivning for afskedigede medarbej-

dere, og det er en ordning, som Finansforbundet har valgt at

anbefale i håbet om, at det vil blive sektorens foretrukne

udbyder af god outplacement. n

Af Elisabeth Teisen [email protected]

outplacementkonsulenten kan hjælpe med at afklare, hvad den opsagte kan og har lyst til. Mange finansansatte har kompetencer og erfaringer, som også kan bruges i andre brancher

flyt fra fortidEn til frEmtidEn


gloBalt

gaddaFis tabte milliarder

Allerede inden det internationale samfund beg-

yndte at indefryse Muammar Gaddafis aktiver i

udlandet, havde vestlige banker formøblet en del

af Libyens oliemilliarder gennem dristige speku-

lationer. Det gjaldt navnlig den amerikanske in-

vesteringsbank Goldman Sachs, der i første

halvår 2008 fik statsfonden Libyan Investment

Authority med på at investere 1,3 milliarder dol-

lar i særlige investeringsfonde med høj risiko.

Men allerede inden Lehman Brothers krakkede

samme efterår, var de libyske investeringer hos

Goldman Sachs styrtdykket i værdi, skriver Wall

Street Journal.

Et vidne fortæller til den amerikanske avis, at

statsfondens vicedirektør på et møde med Gold-

man Sachs’ repræsentanter i Tripoli opførte sig

”som en rasende tyr”. Dagen efter forlod de pan-

ikslagne amerikanske medarbejdere Libyen under

beskyttelse af en sikkerhedsvagt.

Da forhandlingerne brød sammen i midten af

2010, havde den libyske statsfond kun cirka 25

millioner dollar til gode – to procent af det oprin-

delige indskud.

scHweiz beslaglægger

Det skal være slut med at lade alverdens dikta-

torer bruge Schweiz som deres sorte sparegris,

hvor de sikkert kan gemme formuer af vejen. I

hvert fald når de først er blevet jaget på por-

ten.

Fremover vil en afsat diktator få indefrosset

sine aktiver i schweiziske banker, og pengene

vil derefter blive sendt retur til vedkommendes

hjemland i henhold til en ny lov.

Loven er inspireret af Haitis Jean-Claude

Duvalier, der blev sat fra magten i 1986.

Schweiziske myndigheder beslaglagde derefter

diktatorens indestående i schweiziske banker,

men da det haitianske justitsvæsen ikke funge-

rede, blev Duvalier aldrig dømt, og man endte

med at måtte give ham pengene tilbage.

Siden begyndelsen af 2011 har schweiziske

myndigheder indefrosset 410 millioner

schweizerfranc tilhørende ægyptiske Hosni

Mubarak, 70 millioner franc fra Elfenbenskys-

tens Laurent Gbagbo, 60 millioner franc fra tu-

nesiske Ben Ali samt 360 millioner franc indsat

af inderkredsen omkring libyske Muammar

Gaddafis inderkreds.

Frygt For amerikansk statsgæld

Risikoen for, at den amerikanske regering løber

tør for penge, har fået kreditvurderingsbureau-

et Fitch til at true med at nedvurdere USA’s

statsgæld.

Landet nåede i midten af maj det nuværen-

de kreditloft på 14,29 billioner dollar, og kun

takket være ”ekstraordinære tiltag” – såsom at

tage lån i offentligt ansattes pensionskasser –

har regeringen undgået teknisk betalings-

standsning.

Men disse krumspring udskyder blot pro-

blemet til 2. august. og hvis ikke Kongressen

inden da har givet grønt lys til at hæve kredit-

loftet, risikerer USA at miste sin AAA-vurde-

ring, advarer Fitch. Moody’s og Standard &

Poor’s har været ude med lignende advarsler.

Hvis USA selv i få timer er ude af stand til at

indfri udløbne obligationslån, kan det ryste til-

liden til de grønne dollarsedler og gøre det dy-

rere at låne penge – ikke kun for myndighe-

derne, men også for amerikanske forbrugere

og virksomheder, hvis rentesatser typisk af-

hænger af kursen på statsobligationer.

Hvis jeg skylder dig et pund, er det mit problem, men hvis jeg skylder dig en million, er problemet dit”. John Maynard Keynes

Af Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel


I 1990’erne drønede den irske økonomi derudad. Fra

1995 til 2000 havde den keltiske tiger en gennem-

snitlig vækst på 10 procent. Store udenlandske virk-

somheder som Dell, HP, Intel, Microsoft og Google

red med på bølgen. Farten på økonomien kunne aflæ-

ses direkte i boligpriserne, som steg med 100 pro-

cent i perioden fra 2005 til 2007, hvor boomet var

på sit højeste. Byggeprojekt på byggeprojekt blev sat

i gang.

Alt kunne lade sig gøre i Irland. Der var ingen

grænser. Heller ikke hos bankerne, som lokkede for-

brugerne med 100-procent-lån og mere til. Forbru-

get steg og steg, og de få kritiske røster, der var om,

at en økonomi med fire millioner mennesker ikke

kunne opretholde et så omfattende forbrug, blev

opfattet som tåbelige, ja nærmest upatriotiske. En

hån mod den irske drøm.

I dag kører den irske økonomi på nødgenerator.

Finanskrisen har suget energien ud af den keltiske

tiger. Ufærdige byggeprojekter vidner om den øko-

nomiske braklægning/tørke. Virksomheder lukker

ned, andre flytter produktionen. Arbejdsløsheden er

på 14,7 procent. Boligpriserne er tilbage på niveauet

før krisen, men falder stadig. og mange irere er

efterladt med lån, de ikke kan betale, og huse, de ikke

kan sidde i.

Den irske banksektor, der uhæmmet red med på

ejendomsbølgen, ligger også i ruiner. De nationale

banker står over for en gennemgribende restruktu-

rering. 31. marts i år meddelte den irske finansmini-

ster, at de nuværende seks nationale banker skal

skæres ned til to såkaldte søjlebanker, der skal være

det nye fundament for den irske økonomi. Størstede-

len af de irske bankansatte ved ikke, om

de er købt eller solgt. Siden finanskrisens

start i 2008 er 7.000 ud af ca. 50.000

job forsvundet fra den finansielle sektor,

svarende til godt 14 procent af arbejds-

styrken. Ifølge det irske fagforbund IBoA

The Finance Union står yderligere mindst

5.000 bankansatte til at miste deres job.

Alt sammen som en del af genopret-

ningsplanen af sektoren.

De allerede annoncerede fyringer i

bankerne kan imidlertid godt blive til

flere, hvis EU yderligere strammer

skruen om den irske økonomi. Sammen

med Den Internationale Valutafond er

det EU, der holder den irske økonomi

oven vande. De gav sidste år Irland til-

sagn om en lånesum på 85 milliarder

euro, hvoraf Irland gennem den statslige

pensionsfond selv skal stå for de 17,5

milliarder euro. Renten er på 5,83 procent.

Alt imens landet kæmper med at betale

gæld og renteudgifter, forsøger irerne at klare

dagen og vejen. og bankerne har de ikke meget

tilovers for. Den irske banksektor har efterladt landet

med et gigantisk hul i statskassen, som generationer

af irere skal forsøge at begrænse størrelsen af.

10-20 år er et af buddene på, hvor lang tid det vil

tage at få genoprettet den irske økonomi.

og selvom ansvaret for krisen i høj grad ligger hos

bankernes ledelser og bestyrelser, er det den irske

bankansatte, der mærker frustrationerne, som ansig-

tet udadtil på den maskine, der kørte Irland over og

solgte ud af den irske drøm. Ifølge IBoA The Finance

Union har mere end 80 procent af medarbejderne i

den irske finanssektor oplevet verbal chikane eller

trusler inden for de seneste 12 måneder. Medarbej-

derne i filialnettet er hårdest ramt. 93 procent af

medarbejderne i filialnettet har oplevet verbal chi-

kane eller trusler. For medarbejdere i stabsfunktioner

er tallet 70 procent. /BV

Da den irske økonomi bankede derudad med tocifrede vækstrater, kunne alt lade sig gøre. Bankerne tilbød forbrugerne 100-procent-lån og mere til. Det satte finanskrisen en stopper for. I dag kører den irske økonomi på nødgenerator, og banksektoren ligger i ruiner

irske bankFolk under pres


Hvilken livsfase er du i? Hvis du ikke har svaret parat, kan det

måske give dig en sundere balance mellem arbejdsliv og pri-

vatliv at overveje det.

Det mener Finansforbundet, der har opfordret virksom-

hederne i sektoren til at udvikle personalepolitiske tilbud, der

imødekommer individuelle behov, som medarbejderne har i

otte forskellige faser af arbejdslivet – faser, der er uafhæn-

gige af alder.

Blandt dem, der er kommet i gang med at bruge livsfase-

tankegangen konkret, er BRFkredit, der sidste år introduce-

rede begrebet i forbindelse med de årlige medarbejdersamta-

ler. Inden samtalerne blev medarbejderne bedt om at overveje,

hvilken livsfase de var i, og hvad det betød for deres ønsker til

hverdagen på jobbet. Spørgsmålene blev præsenteret som en

mulighed for at få en dybere dialog med sin leder, men hvor-

dan det fungerede i praksis, vides endnu ikke:

”Vi har ikke målt på, hvordan livsfasetankegangen er blevet

modtaget blandt medarbejderne. Det er helt nyt og skal lige prø-

ves nogle gange – øvelse gør mester. Grundlæggende er vores

indstilling, at det kan være relevant for nogle medarbejdere at

drøfte, hvor de er i livet, og hvad det betyder i forhold til deres

arbejdssituation”, fortæller HR-chef i BRFkredit Lars Hilberg.

nye emnerHan understreger, at det er et tilbud og ikke noget, medarbej-

derne partout skal drøfte med deres leder.

”Men når både ledere og medarbejdere på forhånd ved, at

det er en mulighed at drøfte livsfaserne, giver det et gensidigt

alibi for at tage emnet op – og det kan åbne for vigtige emner,

der måske ellers ikke var blevet berørt”, siger Lars Hilberg.

”Mange børnefamilier har for eksempel meget travlt – det

er ikke ensbetydende med, at det skal gøres til et problem.

Men hvis det er ved at udvikle sig i den retning, kan man tage

drøftelsen om, hvordan man i fællesskab kan gøre noget for at

bedre situationen. Hvis medarbejderen er interesseret i det”,

siger HR-chefen, der mener, at samtaler om livsfaserne i bed-

ste fald kan være win-win situationer – medarbejderne bliver

mindre belastede, og virksomheden får mere velfungerende

medarbejdere.

Laila Busted, der er personaleforeningsformand i BRFkredit,

er også glad for at have fået livsfaserne med i medarbejder-

samtalerne:

”Det kan være en god måde at få åbnet for snakken på og

sikre sig, at den enkelte medarbejder bliver opmærksom på de

muligheder, der er i BRFkredit, som de kan have glæde af i

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Som en af de første virksomheder i den finansielle sektor har BRFkredit indarbejdet livsfasetankegangen i de årlige medarbejdersamtaler. også andre arbejdspladser har taget godt imod udspillet fra Finansforbundet

trivsel

livsFaser ind i mus-samtaler

› omsorgsfasen: Der opstår behov for at tage sig af en på-rørende. Oftest handler det om, at medarbejderen har fået et barn, men det kan også handle om eksempelvis syge forældre.

› leve livet-fasen: Man er opslugt af fritidsaktiviteter, rejser, kulturaktiviteter, frivilligt arbejde – typisk har man endnu ikke fået børn, eller også er de flyttet hjemmefra.

› fuld fart frem-fasen: Fokus på arbejdet og på at opnå resultater, som kan omsættes i karrierefordele.

otte livsFaser

Livsfaserne kobler forskellige behov, værdier og ønsker til forskellige faser af livet, og der er efter grundigt analysearbejde blandt sektorens med arbejdere udviklet otte:


forskellige faser. De otte faser er kun eksempler – man kan

være i mange forskellige livsfaser og flere på en gang, så man

skal ikke føle, at man skal klemmes ned i en af dem”.

også i andre virksomheder i sektoren er man sporet ind på

livsfaserne som et værktøj til bedre trivsel blandt medarbej-

derne. Blandt andet i Spar Nord, hvor faserne vil blive inddra-

get, når der skal drøftes personalepolitik og -goder. I Nordea

har lederne i Account Products Services også taget livsfaserne

med i de årlige medarbejdersamtaler.

fremtidens tankegangFormand for Finansforbundet Kent Petersen er glad for, at

livsfasetankegangen er ved at finde fodfæste:

”Grundtanken er, at der skal ske en bevægelse væk fra at

bruge anciennitet og alder som målestok i såvel personalepo-

litik som overenskomst – der skal gøres op med forestillingen

om, at jo ældre du er, des mindre fleksibel er du. Livsfaserne

forholder sig ikke til alder, for uanset om du er 38 eller 68 år,

kan du komme ud for kriser, have brug for uddannelse eller

være i en periode med masser af energi til arbejde”.

I de kommende år skal der udvikles redskaber til at få livs-

fasebegrebet omsat til håndgribelig virkelighed rundt om på

arbejdspladserne, men Kent Petersen er ikke i tvivl om, at der

er stort potentiale i tankegangen:

”Jeg glæder mig til at følge med i – og følge op på – de erfa-

ringer, man gør sig i blandt andet BRFkredit de kommende år.

Det tager tid at omsætte livsfasetankegangen til praksis, og der

findes ingen facitliste, men jeg tror, at den vil få stor indflydelse

på både personalepolitik og kommende overenskomster”. n

› udviklingsfasen: Udfordringer og faglig udvikling er om-drejningspunktet. Man brænder for sit arbejde og arbejder gerne meget.

› refleksionsfasen: Hvad nu? Spørgsmålet melder sig, man er veletableret både privat og professionelt og mangler nye udfordringer.

› kroppen siger stop-fasen: Dårligt helbred og risiko for at måtte opgive karrieren.

› vil det hele-fasen: Oplevelse af splittelse mellem arbejde og familie og fritidsliv. Man har ikke tid nok.

› turbulensfasen: Når flere afgørende begivenheder i livet falder sammen, for eksempel børn, der flytter hjemmefra, og forældre, der dør.

Læs mere under finansforbundet.dk/livsfaser


Fede sportslige uDForDrInger

Af Berit [email protected]

undervandsrugbyLungekapacitet, styrke og udholdenhed er nøgleordene

for undervandsrugby. Sporten blev opfundet i 1961 af

en tysker ved navn Ludwig von Bersuda. Sporten er

mest udbredt i Skandinavien og Nordeuropa. Den fysi-

ske kontakt og hurtigheden har undervandsrugby til

fælles med rugby på land.

En kamp består af to gange 15 minutters effektiv

spilletid med en pause på 5 minutter mellem de to halv-

lege. To hold bestående af seks spillere i vandet og seks

udskiftere på kanten dyster mod hinanden.

Spillet foregår i den dybe ende af svømmebassinet med

en saltvandsbold og to metalkurve som mål. I modsæt-

ning til almindelig rugby må spillerne i undervandsrugby

godt aflevere bolden fremad. Der udskiftes frit og efter

behov. Spillerne bærer snorkler og skal holde vejret

under vandet mellem 10 og 45 sekunder, så det kræver

en god kondition.

Der afholdes danmarksmesterskab, europamester-

skab og verdensmesterskab i undervandsrugby. I Dan-

mark findes der over 40 klubber fordelt i hele landet.

find en kluB tættest På dig På

www.uv-rugBy.dk.

sepak takrawDirekte oversat betyder Sepak Takraw ”spark bold”.

Sporten er også kendt som ”kick volleyball” og kan

dateres tilbage til det 15. århundrede. Sparketek-

nikken er altafgørende i den fascinerende sport,

hvor det ene saksespark afløser det andet. Sporten

er populær i Sydøstasien, men er også udbredt i

lande som Canada, USA og Japan.

Banen er på størrelse med en badmintonbane og

har et net på samme højde som et badmintonnet.

De to hold har tre spillere på banen ad gangen. Lige-

som i volleyball må spillerne have tre berøringer

med bolden, før de returnerer den. Serven er et

saksespark. Det modsatte hold kan returnere bol-

den ved at bruge en hvilken som helst del af krop-

pen med undtagelse af armene fra skulderen og

ned. Der spilles bedst af tre sæt til 21.

Tjek videoer af sporten ud på YouTube. Eller

oplev kampen live. Hold øje med datoen for ver-

densmesterskabet, som hvert år afholdes i Thai-

land.

du kan tjekke koMMende turneringer og

events På httP://takrawusa.CoM/events.

htMl.

skakboksningDet lyder helt absurd at spille skak og bokse på

samme tid. Men ikke desto mindre er det, hvad

skakboksning går ud på. Den underlige hybrid-

sport blev opfundet i 2001 af Lepe Rubingh,

som, inspireret af en tegneserie, satte sig for at

kombinere boksning og skak i en sport.

Sporten består af 11 runder med skiftevis 4

minutters skak og 3 minutters boksning. Imel-

lem runderne er der en pause på et minut, hvor

skakbordet flyttes frem og tilbage i bokserin-

gen, og spillerne tager boksehandskerne af og

på. Skakrunderne spilles med skakur, hvor hver

spiller har en betænkningstid på 12 minutter.

Spillet vindes ved knockout, skakmat eller

udløb af tid. Hvis skakpartiet ender remis, vinder

spilleren med flest point fra bokserunderne. Der

afholdes både europamesterskaber og verdens-

mesterskaber i skakboksning. og du behøver

ikke rejse langt for at følge en kamp live. London

og Berlin afholder flere kampe.

tjek koMMende events På

httP://wCBo.org.


fritid

de Flyttede deres grænserSyv medlemmer arrangerede og gennemførte deres eget 40 timers extreme event-kursus i Frederikshavn

Af Lars Holbæk

Finansforbundet udbyder mange spændende Styrk

dig selv-kurser. Et af dem er et tredages extreme

event-kursus. Sidste efterår var vi en flok, der var af

sted i Sverige på netop sådan en extreme event. Af

hensyn til overraskelseselementet for kommende

deltagere vil vi ikke fortælle om de konkrete ople-

velser. Alle var enige om, at det var en kæmpe ople-

velse, hvor vi fik testet nogle grænser af.

I Sverige var vi delt op i flere smågrupper, og i

vores syvmandsgruppe gav turen blod på tanden

for flere oplevelser. Desværre er det kun muligt at

komme med én gang med Finansforbundet, men

det skulle ikke stoppe os.

Med brug af en stor mængde vennetjenester og

gode forbindelser kunne vi således i starten af maj

mødes i Frederikshavn til næsten 40 timers extreme

event fra fredag aften til søndag middag. Målet var

klart, det skulle være sjovt, det skulle flytte græn-

ser, og det skulle være hårdt.

Naturen omkring Frederikshavn giver perfekte

muligheder for sådan en weekend. området har

både strand, skov og omkring 95 højdemeter i bak-

kerne omkring byen.

og udfordrende det blev det.

I perioden blev der tilbagelagt omkring 100 kilome-

ter med march, løb og på cykel.

og aktivitetslisten var lang:

› stafetmarch med oppakning

› flere cykel-/løbsstafetter i bakkerne

› stafet i havkajakker

› stafet med poster, der skulle hentes i havet

(7 grader)

› r øgdykning og ophold i rum med oliebrand på

brandskolen

› klatring

› orienteringsløb

› morgenyoga i skoven

› svømmeforhindringsbane

og i rette extreme-stemning så var det hele natur-

ligvis med et minimum af søvn og mad.

hvad giver det at deltage?Mange af vores kollegaer har rystet på hovederne

over vores begejstring over disse oplevelser. Hvad

er det lige, vi får ud af det? Det handler især om

oplevelsen af at flytte sine grænser for, hvad du tør,

og hvad din krop faktisk kan holde til. og når det så

sker i en skøn natur og sammen en gruppe fantasti-

ske mennesker, så går det hele bare op i en højere

enhed.

Vi er helt sikkert klar til flere udfordringer.

BRING IT oN. n

deltagerne i extreMe event

i frederikshavn: ole Bøgh

johansen, danske Bank, gitte

Christiansen, nykredit,

Marianne juhl nielsen,

Middelfart sParekasse, ken-

neth Bråthen, sos, Bodil falk

thoMsen, sPar nord, Mads

sørensen, sPar nord, lars

holBæk, sPar nord.


”Vi har siddet i alt 57 timer i sadlen, tilbagelagt

1.405 kilometer, forbrændt 23.800 kalorier – og

taget 270.000 pedalomdrejninger. Især det sidste

synes jeg lyder af noget!”.

Netop hjemvendt fra Paris gør 51-årige Stig

Nicolaysen status over sit holds indsats i årets Tour

de Paris til fordel for Børnecancerfonden. Til daglig

er han rådgiver i Sparekassen Himmerland og der-

med en af de mindst 25 repræsentanter fra den

finansielle sektor, der efter arrangørernes vurdering

var med i Team Rynkeby i år:

”Vi har altid mange ryttere med fra den finan-

sielle sektor og også mange sponsorer fra sekto-

ren”, siger teammanager Carl Erik Dalbøge.

Han peger på, at mange pengeinstitutter har tra-

dition for at støtte velgørenhed, og at det lokale

islæt med hold over hele landet også er med til at

sikre sponsorater fra pengeinstitutter, der kan bruge

det aktivt i lokal markedsføring.

indsamling har førsteprioritetFor Stig Nicolaysen er cykling det halve liv. Han har

dyrket sporten og deltaget i løb i over 20 år, er

spinninginstruktør i flere fitnesscentre og medlem af

to cykelklubber for at være sikker på at få nok træ-

ningsdage – så da det første hold fra Aalborg i Team

Rynkeby-regi skulle sammensættes sidste år, var

han så godt som selvskrevet.

oplevelsen gav mod på en mere fremtrædende

rolle i år, hvor han har været træningsansvarlig for

teamet fra Aalborg og medlem af Team Rynkebys

styringsgruppe. Derfor var han også med til at

udvælge de 42 lokale deltagere blandt 150 ansø-

gere:

”Formålet er ikke løbet som sådan, det er at

samle penge ind til Børnecancerfonden. Derfor sør-

ger vi for at udvælge de deltagere, der kan sikre

interesse om løbet og penge i kassen”, forklarer Stig

Nicolaysen, der glæder sig over, at man alene i Aal-

borg har indsamlet omkring en million kroner mod

600.000 kroner sidste år.

fri bar undervejsSamtidig er det en helt speciel oplevelse at deltage i

løbet, fortæller Stig Nicolaysen, der tog tjansen

med at ligge i spidsen for sit hold hele vejen til Paris:

”Holdet er en sjov blanding af mennesker, fra

pensionister over kommunaldirektør til meget vel-

trænede yngre ryttere. På turen til Paris er det det

svageste led, der sætter hastigheden. Det er en

social tur, men det er også udfordrende for mange

af deltagerne, og jeg havde også selv lidt krise, da vi

havde modvind og sidevind på 3.-4.-dagen”.

Det sociale giver sig blandt andet udtryk i fri bar

på overnatningsstederne undervejs på den uge-

lange tur, som dog varer otte dage for deltagerne

fra Aalborg, som har 200 kilometer ekstra at

bekæmpe:

”Vi mødte andre hold på de forskellige overnat-

ningssteder, det er meget hyggeligt. Mange går tidligt

i seng, men erfarne cykelryttere kan godt holde ud til

efter midnat og køre igen tidligt næste morgen”, siger

rådgiveren, der dog måtte lægge ud med en Panodil en

enkelt morgen efter en lidt for våd aften.

Det kunne ikke aflæses på holdets hastighed –

de holdt en meget flot gennemsnitsfart på cirka 27

kilometer i timen og var forskånet for uheld, bortset

fra at en enkelt rytter efter et styrt måtte sidde i

følgebil med bøjede ribben. Selv han kørte dog de

sidste kilometer, hvor alle rytterne samledes ved

Concorde-pladsen i Paris og kørte ad Champs-Ély-

sées til målet.

”Det var et fantastisk syn, da vi cyklede sammen

gennem Paris, 584 cykelryttere klædt i gult. Vi fyl-

der nogle kilometer, og folk vinker, smiler og foto-

graferer os, og mange hundrede familiemedlemmer

tager imod os ved målet”.

familieturom Stig Nicolaysen også næste år er at finde blandt

deltagerne, er uafklaret. Det administrative arbejde

og trænerjobbet har slugt mange timer af hans tid,

men omvendt også været meget tilfredsstillende og

skabt gode kontakter:

”Der er efterhånden adskillige, jeg har hevet af

cyklen og ind i banken for at skrive en overfør-

selsanmodning under. Så jeg har helt sikkert fået

nye kunder den vej”.

Rådgiveren er dog fristet af andre og større

cykeludfordringer, men nu har hans 23-årige søn

vist interesse for at deltage i Team Rynkeby næste

år:

”Hvis han holder fast i det, og jeg samtidig kan få

Helle (samleveren, red.) med i en servicevogn,

kunne det blive en hel familietur. Så er jeg frisk på en

tur mere”. n

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Foto: Lars Horn

Den finansielle sektor var stærkt repræsenteret, da Team Rynkeby i juli sendte knap 600 cykelryttere på velgørenhedstour til Paris. I spidsen for et af holdene fra Aalborg kørte Stig Nicolaysen fra Sparekassen Himmerland

Cykling

270.000 omdrejninger på pedalerne


team rynkebyTeam Rynkeby er et dansk velgøren-hedscykelhold, der hver sommer kører 1.200 kilometer fra Danmark til Paris for at samle penge til Børnecancerfon-den – deltagerne fra Aalborg kører godt 1.400 kilometer.

Holdet blev stiftet i 2002 af medarbej-dere fra Rynkeby Foods, der også er holdets hovedsponsor.

I år bestod Team Rynkeby af 584 cykel-ryttere og mere end 120 hjælpere, for-delt på 11 danske og to svenske hold.

Deltagerne på Team Rynkeby er moti-onscyklister af begge køn, i alle aldre og med vidt forskellige job. Finanssektoren er godt repræsenteret med omkring 25 deltagere.

Sidste år indsamlede Team Rynkeby 4,72 millioner kroner til Børnecancer-fonden, i år ventes det endelige beløb at blive mere end det dobbelte.

stig niColaysen, der til

daglig er rådgiver i

sParekassen hiMMer-

land, har kørt CykelløB

i over 20 år og vil ikke

afvise, at han kører de

1.400 kiloMeter til Paris

igen næste år

læSer-iNdlæg

er gruppeForsikringen nu så Fordelagtig?

Af Knud Andersen, pensionist,

Nørresundby

Jeg har været tilfreds kunde i forbundets gruppefor-

sikringsordninger helt fra den spæde start med grup-

peliv og har samlet samtlige mine forsikringer i grup-

peordningerne, efterhånden som det er blevet muligt.

De har desværre alle været i brug. Spændende fra

røveri i Saigon over råd- og rørskader til indbrud i

sommerhus samt diverse skader under bilforsikringen.

I alle tilfælde har jeg fået en eksemplarisk betjening

hos forsikringsselskabet, så dette pip er bestemt ikke

udtryk for nogen form for utilfredshed på dette

område.

For så vidt angår prisen på mine forsikringer har jeg

gennem årene været tryg på grund af en tilbageven-

dende oplevelse med de forsikringsselskaber, der fra

tid til anden har henvendt sig telefonisk for at få mig til

at skifte. I disse tilfælde har jeg ladet dem snakke, og

på et tidspunkt kommer så altid deres spørgsmål om,

hvor jeg har forsikret. Når jeg så har fortalt det, er

samtalen stort set altid sluttet af med, at det kunne de

nok ikke gøre bedre.

Det er imidlertid ikke længere den næsten sikre

afslutning på en sådan salgssamtale.

Derfor har jeg nu prøvet at lade sælgeren frem-

sende et tilbud på mine forsikringer, og ganske kort

fortalt har jeg konstateret, at jeg kan spare et ikke

ubetydeligt årligt beløb ved et skifte. Jeg erkender, at

jeg ikke minutiøst har sammenlignet vilkårene i samt-

lige forsikringer, men det sidst modtagne vil jeg nemt

kunne leve med.

Imidlertid har jeg ikke den mindste lyst til at skifte,

da jeg som nævnt er særdeles tilfreds med den

behandling, jeg har fået hos Tryg. Endvidere tror jeg,

at det er en fordel at være forsikret som medlem af

en aktiv gruppe af forsikringstagere. Det leder mig

frem til mit egentlige formål med dette brev; nemlig

spørgsmålet om, hvorvidt vore forsikringsordninger

nogen sinde har været i udbud hos flere selskaber.

Jeg kan ikke frigøre mig for en antagelse om, at når

et andet selskab kan give mig et konkurrencedygtigt

tilbud på individuelle forsikringer, så kunne de måske

gøre det endnu mere fordelagtigt, såfremt de skulle

give tilbud på gruppeordninger? Det fremgår af for-

bundets hjemmeside, at vi er ”en gruppe, der traditio-

nelt har få skader”, og det må da være guf for et for-

sikringsselskab.

Til sidst nogle konkrete spørgsmål:

Hvor mange forsikrede er vi i ordningen?

Hvor mange policer? Hvad er den samlede præ-

miesum?

Har ordningerne været i licitation? Hvis nej, hvorfor

så ikke?

Svar:Det er rigtigt, at gruppeforsikringen i Finansforbundet

ikke er helt så fordelagtig, som den var engang. I hvert

fald ikke for alle medlemmer. Finansforbundet har

historisk haft en ret lille prisvariation, hvilket var almin-

deligt, da ordningen blev grundlagt. I dag er det imid-

lertid sådan, at mange selskaber laver en individuel pris

baseret på, hvilken risikogruppe man tilhører. Det

betyder, at nogle af Finansforbundets medlemmer kan

få billigere forsikringer et andet sted, mens der for

andre er en meget stor besparelse ved at tegne gen-

nem Finansforbundet.

Det er, som du bemærker, ikke så tilfredsstillende,

da et af formålene med gruppeordninger er, at alle

Finansforbundets medlemmer gerne skulle have en

fordel af at tegne forsikring gennem Finansforbundet

frem for de kommercielle selskaber.

Derfor er der også en revision undervejs af forsik-

ringerne, som vil blive introduceret til efteråret, hvor

nogle priser vil blive justeret ned, og andre vil blive

justeret op. Samlet skulle det gerne medføre en bedre

balance i ordningen, så færre får den oplevelse, du har

haft. Alle forsikringstagere vil få direkte besked om,

hvad det konkret vil komme til at betyde for dem.

Lidt malurt i bægeret er der dog, for hele forsik-

ringsbranchen lider i dag under stigende udgifter til

skader, der skyldes mange forhold, men ikke mindst de

hårde vintre har spillet ind. Det betyder, at det frem-

over vil blive dyrere at forsikre sig, også gennem

Finansforbundet, da vi har en forpligtelse til at sikre, at

ordningen løber rundt, og at forbundet ikke sætter

penge til på at tilbyde forsikringer til medlemmerne.

omvendt kan vi heller ikke tjene på det.

Konkret om ordningen kan jeg oplyse, at vi p.t. har

cirka 15.000 forsikrede, der tilsammen har 75.000

policer til en samlet præmiesum på cirka 175 millioner

kroner.

Kontrakten med Tryg er indgået for en femårig

periode, senest i 2009, hvor der blev lavet en under-

søgelse af mulighederne for at tegne gennem andre

selskaber. Den undersøgelse endte til Trygs fordel.

En tilsvarende undersøgelse vil blive gennemført, når

kontrakten skal genforhandles, hvilket påbegyndes i

2012.

Afslutningsvis kan jeg nævne, at vi lægger stor

vægt på, at skadesbehandlingen er til kundens fordel,

og at medlemmerne kan være sikre på at få de erstat-

ninger, de har krav på. Andre selskaber kan have lidt

strammere forsikringsbetingelser og flere forbehold i

skadesbehandlingen, hvilket kan være nødvendigt,

hvis de skal kunne tilbyde lavere priser end Finans-

forbundet.

Jeg håber, at det også fremover vil være fordel-

agtigt for dig at være forsikret gennem Finansfor-

bundet. n

Venlig hilsen

Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet


Bankhistorie

arK

ivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

47

frederiksBorg aMts sPare og laanekasse

I 1896 begyndte en højkonjunktur i Danmark. Det fik antallet af

banker til at stige, og ude i stationsbyernes nye banker og i ban-

ker med base i købstæderne var man ganske vækstivrige. Der

blev tænkt i investeringspotentialer, og jo større kapital ban-

kerne kunne få ud at arbejde, des større indtjeningsmuligheder

havde man. Derfor gik man målrettet efter frisk kapital. Her blev

privatkunder et oplagt mål.

Men bankerne var som institution slet ikke tænkt til at

rumme private kunder. Privatkunder var sparekassernes

domæne, og det var endda noget, lovgivningen sagde. Spare-

kasserne var nemlig via sparekasseloven af 1881 privilegerede

på den måde, at de havde stempelfrihed på kontrabøger fra pri-

vatkunder. Det vil sige, at der ikke skulle stemples af myndighe-

derne i sparekassebøgerne, når kunder indsatte sparepenge, og

derfor skulle der heller ikke betales gebyr for et sådant stempel.

Det privilegium havde bankerne ikke. For at omgå denne

regel oprettede en række banker sparekasseafdelinger inde i

banklokalet. På den måde opnåede man den såkaldte stempel-

begunstigelse fra staten.

Det var et stort problem for sparekasserne. Bankerne, som

havde privilegier på givtige forretningsområder som diskonte-

ring af veksler og investering i aktieselskaber, kunne tilbyde

langt højere renter, end sparekasserne formåede. Sparekasser-

nes virksomhed var slet ikke forretningsorienteret, og man var

kun interesseret i at holde både ind- og udlånsrenten så lav som

muligt og til gengæld sikre kunden så stor sikkerhed som muligt.

Men det blæste mange kunder på, og banker med sparekasse-

afdelinger vandt andele på bekostning af sparekasserne.

Disse to modsætninger i den finansielle sektor blev for alvor

spillet ud mod hinanden, da staten fra 1903 efter årelangt pres

fra sparekasserne ikke gav nye banker med sparekasseafdelin-

ger stempelbegunstigelse længere.

Det skabte et politisk modpres fra bankerne. Men de banker,

der allerede havde fået stempelbegunstigelse før 1903, fort-

satte med at drive sparekassevirksomhed, og de anvendte

målrettet og aggressiv markedsføring – efter datidens målestok

– for at lokke flere privatkunder til.

I 1919 vedtog regeringen en ny sparekasselov og en banklov,

som fratog sparekasserne deres privilegium på stempelbegun-

stigelse. Samtidig blev det slået fast, at sparekasserne ikke

måtte drive bankvirksomhed – underforstået at de ikke måtte

få adgang til de finansielle områder, der var risikable, men

dermed også potentielt givtige. Et klart lovmæssigt nederlag

til sparekasserne.

Bankernes vækst og sparekassernes tab af markedsandele

fortsatte indtil cirka 1920. Bankerne førte sig indtil da frem som

driftige, kapitalstærke enheder, som skabte gode forretninger

for alle. Sparekasserne holdt fast i, at kundens sikkerhed samt

dennes adgang til billige penge var vigtigst af alt. I 1920’erne

faldt bankernes korthus sammen. over 80 banker gik konkurs

eller blev rekonstrueret. Dermed vandt sparekasserne lidt af

det tabte tilbage, men især blev bankerne den store moralske

taber i dette spil. De stod tilbage som prygelknabe for alle

økonomiske dårligdomme i 1920’erne, mens sparekasserne

solede sig som klassens artige dreng med rene hænder. n

Bankerne betragtedes som det store dyr i åbenbaringen for 100 år siden. I hvert fald hvis man spurgte sparekasserne. Sparekasserne var derimod et forstokket og konservativt levn fra en svunden tid. Hvis man spurgte bankerne

da bankerne gik i krig med sparekasserne

Finans august 2011


det juridiSKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

pas på aFtaler om ændret ansættelse

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Funktionærloven giver funktionærer nogle særlige

rettigheder, som øvrige lønmodtagere ikke auto-

matisk har. Det drejer sig blandt andet om forholds-

vis lange opsigelsesvarsler, beskyttelse mod usaglig

opsigelse og fuld løn under sygdom.

Funktionærlovens regler er ufravigelige, hvilket

betyder, at en virksomhed og en medarbejder ikke

gyldigt kan aftale vilkår, som stiller medarbejderen

dårligere end funktionærlovens bestemmelser.

I finanssektoren er alle medarbejdere, som

arbejder i en virksomhed, der er medlem af FA,

beskyttet af funktionærloven. Det gælder også

medarbejdere, som ikke er funktionærer i henhold

til definitionen heraf i loven. Det skyldes, at det i

overenskomsterne med FA er aftalt, at funktionær-

loven gælder for alle medarbejdere.

Derfor er alle medarbejdere sikret rettighederne

efter funktionærloven. Det betyder, at en virksom-

hed ikke kan ”overtale” en medarbejder til at indgå

en aftale om, at der for eksempel kun skal være

halv løn under sygdom, eller at opsigelsesvarslet fra

virksomhedens side kun skal være to måneder.

Sådanne aftaler vil uden videre være ugyldige,

og medarbejderen vil i de nævnte eksempler altid

kunne kræve fuld løn under sygdom og de længere

opsigelsesvarsler, som funktionærloven giver ret til

(tre måneders opsigelsesvarsel efter seks måne-

ders ansættelse, som stiger gradvist til seks måne-

ders varsel).

Det har en stor betydning, at funktionærlovens

regler er ufravigelige – både når en medarbejder

skal ind på arbejdsmarkedet, under ansættelsen, og

når man forlader virksomheden.

Det siger sig selv, at det i en ansættelsessitua-

tion er af overordentlig stor værdi, at virksomhe-

derne ikke kan ”friste” en ansøger – der måske har

haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet

– med en stilling, hvis ”blot” medarbejderen vil

acceptere nogle vilkår, der er lidt ringere end lovens.

Funktionærlovens ufravigelighed sikrer simpelthen,

at reglerne ikke udhules i krisetider, hvor jobsøgere

”sælger ud af” velerhvervede rettigheder.

Tilsvarende har det selvfølgelig stor betydning,

at man efter seks måneders ansættelse ved, at

man ikke kan miste sit arbejde fra den ene dag til

den anden, idet virksomheden er forpligtet til at

give et varsel på mellem tre og seks måneder alt

afhængig af anciennitet. Samtidig har det stor

værdi, at man kan anfægte opsigelsens saglighed

og få tilkendt en godtgørelse, hvis ansættelsen

måtte være usaglig. Foruden den økonomiske kom-

pensation i tilfælde, hvor afskedigelsen er sket

uretmæssigt, har reglen i sig selv en præventiv

effekt, derved at virksomheder holder mere igen

med at afskedige på usagligt grundlag, end det

ellers ville være tilfældet.

Ikke sjældent er det dog således, at en virksom-

hed i stedet for at opsige en medarbejder tilbyder

medarbejderen en fratrædelsesaftale på nærmere

angivne vilkår – eller simpelthen en ny aftale om

ansættelse på nogle andre vilkår.

I den ”rene” opsigelsessituation er der ingen tvivl

om, at funktionærloven gælder. Man kan således

ikke opsige en medarbejder med for eksempel to

måneders opsigelse. Man kan heller ikke opsige en

medarbejder med det korrekte varsel på for eksem-

pel fire måneder, men bestemme, at lønnen i opsi-

gelsesperioden skal være lavere end hidtil.

Hvis en virksomhed ikke ønsker at opsige med-

arbejderen, men ”blot” at nedsætte lønnen, er der i

realiteten tale om en opsigelse med tilbud om

ansættelse på de nye (ringere) vilkår. Derfor skal en

sådan vilkårsændring varsles med funktionærlo-

vens opsigelsesvarsel, og medarbejderen har ret til

at sige nej til at fortsætte med at arbejde på de nye


vilkår efter opsigelsesvarslets udløb.

Det er imidlertid i de ovennævnte situatio-

ner, at det i praksis kan være muligt at indgå

aftaler, som ikke til fulde overholder funktio-

nærlovens bestemmelser om opsigelsesvarsler.

Højesteret har i en ny dom af 20. juni

2011 fastslået. at en aftale mellem en med-

arbejder og en virksomhed om at gå 8.000

kroner ned i løn om måneden – som skulle

træde i kraft straks – var gyldig. Dermed

fandt Højesteret, at aftalen ikke var i strid

med funktionærlovens regel om, at ændrin-

gen skulle ske med tre måneders varsel for

den pågældende medarbejder. Tilsvarende

kan man ikke ganske udelukke, at en aftale

mellem en virksomhed og en medarbejder om

at fratræde med to måneders varsel efter

omstændighederne vil kunne være gyldig.

Højesterets afgørelse er ikke uproblema-

tisk. Man kan naturligvis hævde, at det er en

naturlig konsekvens af, at medarbejdere kan

opsige deres stilling med en måneds varsel, og

at funktionærloven ikke forhindrer en virk-

somhed i at acceptere en medarbejders ønske

om at fratræde med endnu kortere varsel.

Det er dog nok en forholdsvis sjælden begi-

venhed.

Tværtimod faktisk. Situationen vil ofte

være, at medarbejderen befinder sig i en

presset situation, hvor man føler, at alternati-

vet til at acceptere en aftale om ændrede vil-

kår vil være en egentlig opsigelse fra virksom-

hedens side. I det lys er afgørelsen ikke

behagelig læsning. Det må derfor være afgø-

rende for en sådan aftales gyldighed, at det

bevismæssigt kan lægges til grund, at medar-

bejderen frivilligt har ønsket aftalen og ikke

følt sig presset af virksomheden med en opsi-

gelse hængende over hovedet.

I Finansforbundet vil vi følge retsudviklin-

gen tæt og arbejde for, at funktionærlovens

regler ikke udhules. Samtidig råder vi alle

medlemmer, der præsenteres for et tilbud om

en aftale om ændrede vilkår eller fratrædelse,

om at søge rådgivning hos tillidsmanden,

Kredsen eller i Finansforbundets sekretariat. n

?? Forlængelse af prøvetidJeg blev ansat i en mindre sparekasse i Jylland for tre måneder siden. I min kontrakt står, at jeg er ansat på prøve. Desværre har jeg været ramt af en slem halsbetændelse, der har betydet 14 dage i sengen. Nu vil sparekassen forlænge min prøvetid med en måned. Må de det? og er det i det hele taget lovligt med prøve-tid? Jeg troede faktisk, det var afskaffet i finanssektorens over-enskomst.

Med venlig hilsenJette Sørensen

svarDer er ikke i overenskomsten noget til hinder for, at en arbejds-giver og en medarbejder aftaler prøvetid. Vilkåret om prøvetid skal bare stå specifikt i din kontrakt, og det lyder det jo, som om det gør i din. Reglerne om prøvetid findes i Hunktionærlovens § 2, stk. 5, og af dem følger også, at du og din arbejdsgiver ikke kan aftale en prøvetid, som er længere end tre måneder, lige-som I heller ikke kan forlænge den allerede aftalte prøvetid – i hvert fald ikke med betydning for dit opsigelsesvarsels længde. Så når du har været ansat i tre måneder, har du krav på et varsel på en måned, og efter fem måneders ansættelse har du krav på et varsel på tre måneder.

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

? Ferie under en sygeperiodeJeg har været syg i fire måneder fra mit job, og jeg har lige været hos min læge, der har sygemeldt mig yderligere to måne-der. Nu er det sådan, at jeg for længe siden har planlagt to ugers ferie i Frankrig med min familie, og ferien vil jeg stadig gerne holde. Kan jeg det, når jeg er sygemeldt?

Med venlig hilsenTrine Madsen

svarHar du planer om at holde ferien som planlagt, er det vigtigt, at du kontakter jobcentret og får en godkendelse herfra. Så kan det godt lade sig gøre. Du skal også orientere din ar-bejdsgiver om, at du har tænkt dig at holde ferien som plan-lagt, da de så ikke skal have sygedagpengerefusion i den pe-riode.Det betyder, at du vil blive betragtet som raskmeldt i ferie-perioden og fortsætte sygemeldingen efterfølgende, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig. Det er der intet i vejen for. Det er dig, der skal informere kommunen om, at du ønsker ferie, og de skal godkende ferien, idet det skal være forene-ligt med sygedagpengeopfølgningen og ikke forhale helbre-delsen.Holder du ikke ferie, har du ret til at udsætte ferien, fordi du er sygemeldt før feriens start.

Med venlig hilsenBente Knudsbøl, socialrådgiver

eN virksomhed og eN medarBejder kaN ikke gyl-

digt iNdgå aftaler, der stiller fuNktioNæreN

riNgere eNd fuNktioNærloveNs Bestemmelser.

eN Ny dom fra højesteret viser imidlertid, at

dette ikke uBetiNget er tilfældet ved iNdgåelse

af aftaler om æNdrede aNsættelsesvilkår”.


SEniorgrUppE: rEgion Sjælland – StorStrøm

cirkusrevyen 2011Forestillingen er kl. 18.00, og vi spiser en tapasmenu på La Casa kl. 16.00. Tid: 27. august. Sted: opsamling ved følgende steder: Nykøbing Falster kl. 11.20 Nørre Alslev af-/tilkørsel 43 kl. 11.35 Stensved, af-/tilkørsel 41 kl. 11.50 Rønnede til-/afkørsel 37 den store p-plads kl.

12.20Pris: 350 kr. for medlemmer og 450 kr. for ledsagere.Kontonr: 3348 3348412329.Frist: 13. august. Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Ring til Grete, hvis der er et problem. Arrangementet er ikke inkl. drikkevarer. Se mere om arrangementet og kommende arrangementer på vores hjemmeside seniorfinans.dk.

SEniorgrUppE: rEgion midtjylland

minikrydstogt til osloKæmpefærge fra Frederikshavn og retur, alle måltider om bord inkl. drikkevarer – stor byrundtur samt tid på egen hånd i oslo, 2 x overnatning i lækre kahytter (kun under-køjer), returkørsel til afgangsbyer onsdag formiddag.

Tid: Mandag 10. oktober til onsdag 12. oktober.Sted: Busopsamling fra kl. 12 i århus, via Silkeborg,

Viborg, Skive, Nykøbing, Thisted, Fjerritslev og åbybro.

Pris: Ledsager kan frit medtages – enhedspris 1.800 kr., tillæg for enekahyt 360 kr., afbestillingsfor-sikring inkl.

Kontonr: 9090 0001959123.Frist: Mandag 22. august.Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thi-sted, tlf. 97 92 64 80, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Maks. 55. deltagere.Sekundær kontakt: [email protected], 86 94 60 01.

SEniorgrUppE: rEgion HovEdStadEn –

bornHolm

Udflugt til bornholms tekniske SamlingTuren går til Bornholms Tekniske Samling, Borrelyngsvej 48, Allinge. Museet fremstår udvidet og nyrenoveret. Herefter kl. 12.30 den overdådige fiskebuffet inkl. en øl eller vand samt kaffe på Nordbornholms Røgeri, Kæm-pestranden 2, Allinge.

arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

ledige og seniorer

Tid: 30. august kl. 10.30.Sted: Bornholms Tekniske Samling, Borrelyngsvej 48,

Allinge.Pris: Medlemmer gratis – ledsager 250 kr.Kontonr: 0650 4374119104.Frist: 19. august.Tilmelding: Bent Nielsen, Rolighedsgade 13, Rønne eller 56 95 19 59, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Husk at minde jeres bornholmske fi-nanskolleger om arrangementet.

SEniorgrUppE: rEgion nordjylland

tur til Sæby og frederikshavnVi kører til Volstrup Kirke ved Sæby, hvor præsten vil for-tælle om kirken, inden vi fortsætter til Sæbygaard, hvor der er rundvisning. Der serveres håndmadder og drikke-varer, inden vi kører til Cloostårnet og lidt rundt i den særlige natur. Der sluttes af med middag på Restaurant Franks i Sæby Havn kl. 17. Drikkevarer er for egen reg-ning. Busserne kører hjemad omkring kl. 19.00.Der vil være bustransport med opsamling fra neden-nævnte steder.

Tid: Torsdag 8. september. Sted (Opsamling med busser):Kl. 8.40: Aabybro, p-plads, hovedvejen v. Hotel Søparken Kl. 8.55: Buslommen, Vestbjerg Kl. 9.15: Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.40: Hjørring, banegården Kl. 10.15: Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 10.30: Volstrup Kirke

Kl. 8.25: Hobro, rutebilstationKl. 8.45: Rold, v. Rold Gl. Kro, rundkørslen Kl. 9.00: Støvring, Shell Kl. 9.15: Svenstrup, dyrehospitalet Kl. 9.30: Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Kl. 9.45: Nørresundby, Sønderport Kl. 10.30: Volstrup Kirke

Kl. 6.45: Nykøbing MorsKl. 7.15: Havnen, ThistedKl. 8.00: Fjerritslev p-holdeplads v. T-kryds Hovedvej 11,

Aggersundvej syd for Fjerritslev Kl. 8.15: Skovsgård, buslommen v. hovedvejen Kl. 8.35 Aabybro, p-plads hovedvejen v. Hotel Søparken,

skiftes til anden bus

Pris: 125 kr. pr. medlem.Kontonr: 9002 4565445192.Frist: Torsdag 25. august. Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendel-se af check.E-mail: [email protected].

Bemærkninger: Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved indbetalingen.Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller 29 79 69 29.

SEniorgrUppE: rEgion Syddanmark –

SøndErjylland

besøg på frøslev træFrøslev Træ er en virksomhed med moderne forarbejdning af træ og hegn, huse og fremstilling af brandimprægneret træ m.m. Efter kaffe og rundvisning fortæller K. Asmus-sen om den gamle grænseovergang ved Rønsdam og bommelaug. Derefter middag på Bov Kro.

Tid: Tirsdag 30. august kl. 14.Sted: Frøslev Træ, Korshøjvej 2-10, 6330 Padborg.Pris: 100 kr. pr. deltager.Kontonr: Betaling som sædvanlig.Frist: 22. august. Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Det er et kør selv-arrangement.

SEniorgrUppE: rEgion midtjylland –

ringkøbing

møltrup optagelseshjem (kør selv-tur)Besøg på Møltrup optagelseshjem. Starter med fortælling om hjemmet samt film om arbejdet på stedet. Herefter rundvisning.Der afsluttes med kaffe og hjemmebag.

Tid: 25. august kl. 14.Sted: Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg.Pris: Medlemmer gratis. Ledsager 60 kr. Betales ved tilmelding.Kontonr: 9585 6446871151.Frist: 15. august.Tilmelding: Birthe Mikkelsen, tlf. 86 86 16 10, mobil 30 13 74 41, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Maks. deltagerantal 50, så først til mølle.

SEniorgrUppE: rEgion Syddanmark - fyn

kør selv- tur til krengerup Slot Vi mødes kl. 9.30 ved parkeringspladsen ved Hørvævs-museet på Krengerup, Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg. Rundvisning på Hørvævsmuseet, som ligger i en af side-bygningerne i nær tilknytning til Krengerup Slot. Museet

seniorgruppen region sjælland – storstrømCirkusrevyen 2011, 27. august

seniorgruppe region Midtjylland Minikrydstogt til oslo, 10. – 12. oktober

seniorgruppen region hovedstaden - BornholmUdflugt til Bornholms Tekniske Samling, 30. august

seniorgruppen region nordjyllandTur til Sæby og Frederikshavn, 8. september

seniorgruppen region syddanmark – sønderjyllandBesøg på Frøslev Træ, 30. august

seniorgruppe region Midtjylland - ringkøbingMøltrup optagelseshjem (kør selv-tur), 25. august

seniorgruppe region hovedstaden – nordsjællandBesøg i Roskilde Domkirke og Kloster, 7. september

seniorgruppe region Midtjylland - århusBjergbankens Cabaret, 14, september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jEg tilmEldEr mig arrangEmEntEt:

er oprettet i 1993-1995 med maskiner fra 1930. Det er et arbejdende museum, og vi får demonstreret en jac-quard-styret maskinvæv. Det er en stor oplevelse med de mange gamle væve. Dernæst får vi en rundvisning på det smukke Krengerup Slot med den store bindingsværksavls-gård fra 1772.

Efter rundvisningen slutter vi af med en spisning på Fangel Kro ca. kl.13.30.

Tid: Torsdag den 25. august kl. 9.30Sted: Nårupvej 30, 5620 GlamsbjergPris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl)

300 kr.Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 -

5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Sidste frist for tilmelding er torsdag den 18. august. Tilmeldingsprincip først til mølle.

Tilmelding: Lis Larsen 66 16 14 13 - Poul Andresen 65 94 26 44 - H. Weber Jeppesen 65 97 43 25.

SEniorgrUppE: rEgion HovEdStadEn -

nordSjælland

besøg i roskilde domkirke og klosterEfterårets første tur går til Roskilde Domkirke og Roskilde Kloster, her står guider klar til at fortælle os om bygnin-gerne og deres historie. Rent praktisk bliver vi delt op i to hold, så det ene ser domkirken og det andet ser klosteret. Når første rundvisning er overstået spises der en "Bryg-gergryde" incl. en øl, eller en vand eller et glas vin.

Kl. 13,30 bytter grupperne. Sluttidspunktet vil være ca. kl. 14,45. Arrangementet er på grund af trapper i kloste-ret ikke egnet for kørestolsbrugere.

Tid: 7.september kl.10Sted: Vi mødes ved domkirkens hovedindgangPris: Kr. 150,- for medlemmer, ledsagere kr. 300,-Tilmelding efter "først til mølle".Kontonr: reg.nr. 4001 kto.nr. 3204902488Frist: 20.august Tilmelding: Leo Botn Nørrevej 9 3230 Græsted tlf. 48390205Email: [email protected] eller Erik Mathiesen Lindehøj 135 2990 Nivå mail [email protected] Tlf. 4586 5523 eller 4086 5523 som også kan bruges ved et evt. afbud.

Bemærkninger: Efterårets arrangementer vil være besøg i Frimurernes Stamhus, dette er lukket for tilmelding, til de tilmeldte, husk jeres dato! 13. oktober er der Havnetur, med jazz, besøg på Trekroner samt spisning. 23. novem-ber julefrokost ombord på Saga Queen i Københavns Havn, husk at reservere datoerne

SEniorgrUppE: rEgion midtjylland – årHUS

bjergbankens cabaret Bjergbankens Cabaret er et nyt populært, festligt, folke-ligt og fornøjeligt show udført af pensionister. Vi starter med frokost kl. 12,00 derefter underholdning hvor der serveres kaffe og the.

Tid: onsdag den 14. september kl. 11.45Sted: Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro.

Busrute 111 går næsten til døren.Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning.Frist: 1. septemberTilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro Email: [email protected].

til Sydamerika med finans Senior rejser

Et længe næret ønske om at arrangere en even-tyrlig rejse til Sydamerika for Finans Senior Rejser er ved at være en realitet. Programmet for turen, der er planlagt til oktober 2012, ventes færdigt senest 1. september i år. Forventet pris er cirka 31.000 kroner per person i delt dobbeltværelse. Rejsen ventes at strække sig over tre uger og vil indeholde besøg til Peru, Bolivia og Chile, som hver for sig har en enestående kulturarv, der hvert år besøges og beundres af millioner af turi-ster.Har du lyst til at vide mere om rejsen, kan du kontakte Albatros Travel, E-mail: [email protected] og bede om løbende at blive holdt orienteret om projektet. Det er naturligvis helt uforpligtigende for dig.


Oplev Indiens pragtfulde, farverige kaos, de store land-skaber, de travle og summende byer og nogle af verdens mest betagende kulturskatte. Albatros har sammensat en rejse, der viser nogle af Indiens mest dragende facetter. Vi besøger det nordvestlige hjørne af Indien, hvor Delhi, Jaipur og Agra danner en historisk og kulturel trekant. En eventyrlig verden af gamle forter, sydende basarer, smukke paladser og landsbyer, hvor befolkningen stadig lever på kanten af en anden tidsalder.

På denne rejse har vi yderligere indlagt et besøg i Ranthambore Tigerreservat, hvor vi har gode chancer for at opleve den indiske tiger. Et af rejsens andre højde-punkter er det berømte Taj Mahal, som majestætisk og smukt viser sig frem som symbol på kærligheden mellem mennesker. Undervejs til Agra gør vi stop ved endnu en UNESCO-seværdighed: den forladte ruinby Fatehpur Sikri, hvor monumenter, templer og moskeer tavst fortæller historien om Stormogulrigets betydeligste hersker, der i en fart fik opført en overdådig hovedstad for snart efter at forlade den igen.

Turen gennemføres med erfaren dansk rejseleder, som har dybdegående kendskab til landets historie og kultur.

Indien

Imperiets JuvelPaladser, templer og tigre i det nordlige Indien - med dansk rejseleder, 9 dage

Inklusivehelpension

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Rejs med Finans Senior Rejser

Prisen inkludererDansk rejseleder, Fly Billund – New Delhi t/r, udflugter jf. program, indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse (tillæg for enkelt-værelse), helpension, skatter og afgifter.

DELHI

INDIEN

AgraJaipur

Goa

RanthamboreTigerreservat

NEPAL

Fatehpur Sikri

DagsprogramDag 1 Afrejse fra Billund.Dag 2 Ankomst til Delhi og byrundtur. Dag 3 Delhi – Agra. Agra Fort.Dag 4 Agra – Taj Mahal, Fatehpur Sikri – Ranthambore

Tigerreservat.Dag 5 Ranthambore Tigerreservat. Safari morgen og

eftermiddag.Dag 6 Ranthambore – Jaipur. City Palace og Vindenes Palads.Dag 7 Jaipur. Elefantridetur til Amber Fort og basar. Dag 8 Jaipur – Delhi. Afskedsmiddag.Dag 9 Delhi – Billund.

Afrejse 17. november 2011

Kr. 10.990,-Tillæg for enkeltværelse kr. 1.990,-

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Tilmeldingsfrist 29/8 Finans Senior Rejser

Alex WagnerTlf.: 43 64 75 14

[email protected]

it-klubben

lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle sektor!

et af de hastigst voksende forretningsområder inden for finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartpho-nes som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens vækstområder!

i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlem-mer og vil have fokus på apps i den finansielle sektor.

MObile APPS i FinAnSSektOren

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion til udvikling af Android apps.

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af Finansforbundet.

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis program-meringserfaring. Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

– 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og AndroidVi gentager succesen! Denne gang den 12.,13. og 14. September i Aarhus.

MedleMStilbud FrA

it-klubben

lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle sektor!

et af de hastigst voksende forretningsområder inden for finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartpho-nes som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens vækstområder!

i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlem-mer og vil have fokus på apps i den finansielle sektor.

MObile APPS i FinAnSSektOren

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion til udvikling af Android apps.

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af Finansforbundet.

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis program-meringserfaring. Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

– 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og AndroidVi gentager succesen! Denne gang den 12.,13. og 14. September i Aarhus.

MedleMStilbud FrA

Rusland er en anden verden, og Nicolai Franck fik et

chok fra dag ét, da han i 2008 skulle have adgang til

systemerne på sin nye arbejdsplads i Danske Banks

filial i Skt. Petersborg. Han skulle bruge noget så

simpelt som et password, men det kunne it-manden

da ikke sådan udlevere.

”Jeg skulle spørge min chef, om han kunne sige til

sin chef, at jeg skulle have et password. Jeg stam-

pede i gulvet, men der var jo en underliggende

grund til det. Jeg havde ikke fået min arbejdstilla-

delse, og hvis arbejdstilsynet kom forbi, kunne det

give problemer for banken”.

Nicolai Franck, som i januar 2011 fik ansvaret for

at starte et nyt kontor op i Moskva, har siden lært

at bremse op og stikke en finger i jorden i stedet for

at råbe højt og gennemtrumfe sin vilje som den, der

bestemmer. Ifølge ham selv er han kun blevet sur

for alvor en enkelt gang, da en kvindelig kollega bad

Nicolai tale russisk, for ”du arbejder i en russisk

bank”.

”Ja, men vores kunder opererer med engelsk som

deres virksomhedssprog, og vi er en nordeuropæisk

bank. ’Hvis du ikke forstår det, kan du blive turist-

guide’, sagde jeg. Hun blev ked af det, og jeg blev

ked af det og måtte sige undskyld bagefter. Men

det sjove var, at dagen efter kom der to piger fra

samme afdeling, der sagde: ’Nicolai, du er den bed-

ste manager, vi har her i banken, fordi du er den

stærke, og du kan træde i karakter’. De var trygge,

for her var en, der turde vise handlekraft”, fortæller

han og fortsætter:

”Magtdistancen i Rusland er utrolig stor, så che-

fen bestemmer. Jeg har været mellemleder i Skt.

Petersborg og er nu chef for Moskva-kontoret, og

når jeg med min danske konsensustilgang spørger

dem, der er et niveau under: ’Kunne vi gøre det

sådan her?’, tænker mange: ’Hvorfor spørger han

om det, det er da ham, der skal vide det’. De tænker

ikke over, at jeg spørger for at forbedre mit beslut-

ningsgrundlag”.

alt er fuldt lovligtNicolai Franck prøver også at lære russerne at være

mindre regelrette. Selv bøjer han i hvert fald gerne

reglerne, hvis det giver mening i forhold til kundens

forretning. Som da en kunde havde glemt sin kode

til den digitale signatur, så han ikke kunne betale for

en forretning.

”Russeren tænker, at kunden er ude på at lave

ulykker, indtil det modsatte er bevist, men min til-

gang er, at kunden skal betale sine penge til tiden,

ellers mister han sin forretning. Så jeg skal være

fleksibel”, forklarer Nicolai Franck, som gennemførte

betalingen uden at have modtaget al den påkræ-

vede dokumentation, fordi kunden ellers ville have

tabt et betydeligt beløb. En fax og et par supple-

rende telefonopkald klarede udfordringen.

”Det er pragmatiske løsninger og sund fornuft.

Jeg vil godt understrege, at alt, jeg laver, er fuldt

lovligt. Jeg ser blot reglerne fra kundens side. Bety-

der written form for eksempel underskrevet og

udskrevet originaldokument med stempler, eller er

en e-mail nok? og er det en god instruks? Basalt

set er alle instrukser lavet for at undgå, at virksom-

heder i Rusland laver slyngelstreger, men der er

ingen af vores kunder, der laver slyngelstreger”. /AnDeRS C. ØSTeRBy, FReeLAnCeJOURnALiST

finansjoB


Bankmand lost in translation

nicolai franck er 34 år og har været ansat i danske Bank siden 2005.

danske Bank begyndte sin russiske aktivitet i skt. Petersborg i 2007 i form af et datterselskab, som servicerer bankens nordiske erhvervskunder på det russiske marked. filialen har 45 medarbejdere, langt de fleste russere. 1. januar i år åbnede banken et kontor i Moskva. foreløbig er der tre ansatte på kontoret.


spændende workshopper for ledere

beHov For Flere it-udviklereit-udvikling og projektledelse er centrale funktioner i finans-it virksomhederne, og fremover vil en række af de store finans-it virksomheder i hovedstadsområ-det få behov for flere it-udviklere – især inden for it-arkitektur og it-design. det fremgår af rappor-ten ”it- og finansvirksomheders kompetencebehov”, som oxford research har udført for projektet ”job og Kompetencer i Øresunds-regionen”. rapporten består af ni interviews med udvalgte finans-it virksomheder – herriblandt dan-ske Bank, Nordea, Nykredit, Saxo Bank og BeC.

De nyuddannede fra landets universiteter og handelshøjskoler

står i kø for at komme ind på Danske Banks graduate-forløb

kaldet Danske Graduate. 3.100 ansøgninger til 90 pladser –

mere end 34 ansøger pr. ledig plads – lyder bankens opgørelse

på, og det er det største antal ansøgninger i bankens historie til

det største antal udbudte pladser.

”Det er klart min vurdering, at de nyuddannede generelt hel-

lere vil ansættes i et graduate-stilling frem for i et almindeligt

job. Til forskel fra en almindelig ansættelse bliver graduate-kan-

didaterne igennem forløbet en del af et netværk, hvor de får et

dybere kendskab til banken. Vi har dage, hvor vi samler kandi-

daterne på tværs af de forskellige områder. Her får de mulighe-

den for at netværke og lære andre at kende fra koncernen”,

siger Danske Banks Senior HR-specialist ole Bech-Petersen til

Nyhedsbrevet Finans.

Graduate-forløbet tager typisk mellem 12 og 21 måneder.

De mest søgte graduate-stillinger er inden for HR, forretnings-

udvikling og projektledelse. Visse specialiserede stillinger inden

for finansiering er blandt de mindre søgte. Langt de fleste af

bankens graduate-kandidater helt tilbage fra 2002 arbejder i

dag stadig i banken./BV

FTF’s lederuge 2011 løber af stablen i uge 40 fra mandag 3. til

fredag 7. oktober. I alt er der programsat ni workshopper a tre

timers varighed i tidsrummet klokken 9.15-12.15 eller klokken

13-16, som alle finder sted i FTF’s lokaler midt i København.

Emnerne er blandt andet ”Mødeledelse på den fede måde“,

”Lederretorik – vær heldig med vilje“, ”Konfliktløsning som

ledelsesansvar“ og ”optimal teamledelse“. Ledermedlemmer af

Finansforbundet er meget velkomne til at tilmelde sig en eller

flere af de udbudte workshopper. Du kan læse mere om leder-

ugen på finansforbundet.dk/ledere, hvorfra der linkes til de

enkelte workshopper, pris og tilmelding (først til mølle-princip-

pet).

uHøFlig opFørsel er lig med magthvis du opfører dig, som om du kan tillade dig hvad som helst på din arbejdsplads, så vil folk om-kring dig opfatte det, som om du har magt. det viser en ny hol-landsk undersøgelse, der er ble-vet udført på universitetet i am-sterdam. her fandt forskerne ud af, at hvis folk bryder de gængse regler for blandt andet god op-førsel, så bliver det opfattet, som om de er magtfulde. erhvervspsykolog jane Bruun mener ikke, at det er overrasken-de, at vi opfatter det, som om den uhøflige opførsel er lig med mere magt.”Når man bryder regler, som an-dre naturligt indordner sig under, så bliver det opfattet som en magtdemonstration, hvor man indirekte siger, ’jeg er mere end jer’”, siger hun til alive.dk.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

3.100 nyuddannede søger ind i danske Bank

finansjoB


Hver anden ny leder, som Danske Bank udnævner

fra nu af og indtil 2015, skal være kvinde, hvis kon-

cernens mål om at hæve andelen af kvindelige

ledere i alt fra 35 til 37 procent skal blive mødt.

Målet er sat med udgangspunkt i bankens nuvæ-

rende medarbejderomsætning, og det er på alle

ledelsesniveauer, kvinderne skal ind. Andelen af

kvinder i den øverste ledelse skal stige fra 18 pro-

cent til 22 procent, kvinder som ledere for andre

ledere skal stige fra 24 til 27 procent, mens andelen

af øvrige ledere skal stige fra 40 til 42 procent.

For at understøtte dette mål har Danske Bank

igangsat en række initiativer, såsom ændret bankens

rekrutteringspolitik, så der altid skal være en mand-

lig og en kvindelig kandidat til et givent lederjob,

samt fjernet alderskriteriet for talentprogrammerne,

så kvinder, der gerne vil prioritere børn i en del af

deres karriere, på et senere tidspunkt kan komme i

betragtning til et talentprogram.

Men Danske Bank ansætter ikke kvinder alene på

grund af kønnet, understreger HR-direktør Helle

Havgaard.

”Vi vælger stadigvæk ud fra kvalifikationer og

ikke køn. Men vi vil gerne sikre os, at vi har gjort en

indsats for også at finde passende kvindelige kandi-

dater til jobbet“, siger hun til Nyhedsbrevet Finans.

Det er især på topledelsesniveau, skrævvridnin-

gen finder sted i Danske Bank – ligesom det er til-

fældet både i resten af den finansielle sektor og på

arbejdsmarkedet generelt.

”Jeg skal ikke udelukke, at der findes konstruktio-

ner i banken, der hindrer, at kvinder får bragt deres

talent i spil, men appetitten skal også komme fra

kvinderne selv. De foreløbige undersøgelser, som vi

har lavet internt i banken, viser dog, at netop den

appetit er noget større hos mændene, når vi snakker

topledelse“, siger Helle Havgaard. /SF

hver anden ny danske Bank-leder skal være kvinde

Knap en procent flere kvindelige ledere om året. Det

har været tendensen siden 2006, hvor 26 procent

af alle ledere i den finansielle sektor var kvinder. I

2011 er 30 procent af alle ledere kvinder ifølge tal

fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

En anelse mere end på arbejdsmarkedet gene-

relt, hvor andelen af kvindelige ledere udgør 28

procent.

I Nordea, hvor kvinder udgør 32 procent af kon-

cernens ledere i Danmark, har man valgt helt at

stoppe med at lave konkrete initiativer rettet mod

flere kvindelige ledere, blandt andet fordi udviklin-

gen nu peger i den rigtige retning.

”Som vi ser det, kan der ikke være en eneste

medarbejder i Nordea, der kan være i tvivl om, at vi

i Nordea gerne ser flere kvindelige ledere. I stedet

for arbejder vi med den enkelte medarbejder ud fra

situationen, og derfor er det også vigtigt, at lederne

ser ledelsespotentialet hos medarbejderne og spør-

ger en ekstra gang ind til det. Som jeg ser det, er

det bare et spørgsmål om tid, for kvinderne har vin-

den i ryggen“, siger HR-chef Niels Gregers Hansen

til Nyhedsbrevet Finans.

Formand for Finansforbundet Kent Petersen

glæder sig over tallene, men advarer imod at hvile

på laurbærrene.

”Det er opløftende at se, at andelen af kvindelige

ledere i den finansielle sektor fortsat stiger år for år.

Det er vigtigt, at virksomhederne udnytter hele

talentmassen. Det er også vigtigt, at virksomhe-

derne fortsat har fokus på området. For det må ikke

blive en sovepude, at det nu går så godt“, siger for-

manden for Finansforbundet, Kent Petersen.

Selvom det ser ud, som om kvinderne er ved at

hægte sig godt fast på ledelses posterne, så er fak-

tum, at hvis stigningen fortsætter i samme tempo,

vil der gå tyve år, før der er lige så mange kvindelige

som mandlige ledere i finanssektoren. /SF

flere kvindelige ledere

Würth Leasing, et internationalt leasingselskab i Würth-gruppen, søger en forretningsorienteret kreditansvarlig med lyst til at være med i en rivende udvikling.

Læs mere om jobbet på www.wuerth.dk

Ansøgningsfrist den 18. august 2011.

Kreditansvarlig til entusiastisK virKsomhed i væKst

Würth Leasing tilbyder kunder og leverandører attraktive finansielle leasingløsninger af alle former for investeringer. Læs mere om Würth Leasing på www.wuerth-leasing.dk

En god leder har humor

To ud af tre ledere har mindst én gang ansat den

forkerte person til jobbet. og syv ud af ti ledere har

medarbejdere ansat, som de gerne ville fyre, hvis

loven gav dem mulighed for det. Det viser en

repræsentativ undersøgelse blandt norske ledere og

medarbejdere foretaget af rekrutteringsbureauet

Proffice.

De høje tal kommer slet ikke bag på arbejdsmar-

kedspsykolog og leder af Center for arbejds- og

organisationspsykologi Einar Baldursson.

”Vi bruger personlighedstest som en del af

rekrutteringen som aldrig før. Samtidig er mange

test faktisk blevet dårligere til at komme med en

kvalificeret vurdering af den pågældendes person-

lighed. Det giver selvfølgelig fejlansættelser, hvis

man læner sig op ad en test i stedet for selv at vur-

dere. I princippet kunne man næsten lige så godt

trække lod, når det fungerer sådan”, siger Einar

Baldursson til alive.dk.

selvtillid og netværk giver succesGode eksamenspapirer er vigtige, men ikke afgø-

rende for din videre karriere. Men hvis du er fyldt

med selvtillid og er god til at netværke, er vejen til-

syneladende banet for succes i erhvervslivet, kon-

kluderer en rapport, som to specialestuderende har

udarbejdet i samarbejde med en række organisatio-

ner, herunder Erhvervs- og Byggestyrelsen.

I undersøgelsen, der omfatter personlighedsana-

lyser af 92 virksomhedsledere, viser især tre karak-

tertræk sig afgørende for evnen til at skabe vækst.

De mest udtalte er:

• 76 procent er proaktive og har en solid tro på

egne evner

• 74 procent er gode netværkere

• 60 procent er risikovillige, men sætter sig ind i

detaljerne

Lederens evne til at bruge humor i hver-

dagen har stor betydning, mener 76 pro-

cent af de adspurgte ledere i en rund-

spørge til 3.040 ledere, som Lederne har

foretaget.

”Humor spiller en væsentlig rolle som

leder, da det virker motiverende, når der

bliver kommunikeret med et smil. Samti-

dig er det med til at skabe et arbejdsmiljø,

hvor mennesker trives”, siger Michael

Uhrenholt, ledelsesrådgiver i Lederne til

alive.dk.

Tungest vejer dog evnen til at tage

ansvar. 95 procent af lederne peger på

dette som den vigtigste ledelseskompe-

tence. Derefter kommer evnen til at

skabe samarbejde og at træffe beslutnin-

ger.

ledere ansætter tit den forkerte


Brænder du for områderne bolig og formidling og har interesse for kredit, har vi et spændende job til dig.Din primære opgave bliver at udvikle og afholde kurser inden for boligområdet. Vi forventer, du har et indgående kendskab til boligområdet, erfaring fra pengeinstitut, relevant teoretisk viden og kan lide at fordybe dig og deltage i udviklingsaktiviteter.Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:Teamleder Bent Erichsen på telefon 6029 5433Underdirektør Lis Jacobsen på telefon 2968 3583Send din ansøgning og cv via mail til centrets personaleafdeling: [email protected] senest den 15. august kl. 8.00. Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Mærk din ansøgning: Bolig

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborgwww.finansudd.dk | 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Finanssektorens Uddannelsescentersøger to nye medarbejdere

BRÆNDER DU FOR BOLIG?

Brænder du for og har et indgående kendskab til pensionsområdet, kan du få et spændende arbejdsliv på Uddannelsescentret.Du er nysgerrig og fordyber dig gerne i nye regler og udviklingstendenser og er derved på forkant med ny viden. Du kan lide at udvikle og formidle og finder det naturligt at deltage i udvikling af bl.a. e-learning og nye koncepter.Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:Teamleder Mariann Bjerre på telefon 2968 3563Underdirektør Lis Jacobsen på telefon 2968 3583Send din ansøgning og cv via mail til centrets personaleafdeling: [email protected] senest den 1. september kl. 8.00. Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Mærk din ansøgning: Pension

BRÆNDER DU FOR PENSION?

Fælles for de to jobsDu har gode samarbejdsevner og lægger vægt på at være en del af et fællesskab. Du trives i et travlt miljø, er initiativrig og ansvarsbevidst og har god humor. Du har indlevelsesevne og kan formidle og kommunikere på en levende og inspirerende måde - kort sagt, du brænder igennem.Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et spændende undervisningsmiljø. Begge stillinger fordrer en god kombination af viden og erfaring, og du får stor kontakt med centrets medlems- og kundekreds, når du skal afdække behov og tilrettelægge målrettede kursusaktiviteter.

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller

send os en uopfordret ansøgning.

230x297+4_HR_MagasinetFinans.indd 1 21/03/11 12.33

SoRTERET MAGASINPoST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFoRBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP er medlemmernes egen pensionskasse

I 1. halvår af 2011 sagde 85 % af medlemmerne ja til at følge bestyrelsens anbefaling om at skifte til markedsrente, hvor vi kan investere langsigtet uden de mange snærende bånd, som gælder for traditionelle pensionsordninger.

FSP har de seneste år givet vores medlemmer et af markedets bedste afkast i markedsrente. Forklaringen er, at FSP er ejet af medlemmerne, og vi har derfor kun ét fokus i investerings- politikken, nemlig at sikre vores medlemmer den bedst mulige pension.

Læs mere om de gode resultater på www.fsp.dk

Investering til medlemmernes bedste

finansannonce august 2011.indd 1 26/07/11 13.57

magasinet finans nr. 7/2011

Documents