magasinet finans nr. 5/2015

Resultatmål stresserSide 16

Finansforbundets magasin nr. 5, 2015

“Jeg har mødt mange kolleger i sektoren, som tager til takke med det job, de har i dag, og som ikke spekulerer over, om de også vil kunne have det om fem eller ti år.

Mange tager ikke selv ansvar for deres karriere, og det kan blive et problem på sigt”, siger Mads Wallin, filialdirektør i Sparekassen Sjælland.

Læs tema side 10

Tag ansvar for din karriere

Tag din kunde med til infomøde – del risikoen med Vækstfonden

Har din kunde en fornuftig vækstplan eller står

over for et ejerskifte? Og mangler der sikker-

heder eller egenkapital for, at banken kan løfte

finansieringen? Så kan et lån fra Vækstfonden

måske være det, der får finansieringen til at

falde på plads.

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder

med sunde vækstplaner. Planer, som af og til

kræver mere finansiering, end banken er parat

til at komme med.

Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del

af finansieringen kan I reducere bankens risiko,

udvide jeres forretning og hjælpe kunderne vi-

dere. På den måde får banken stærkere og mere

tilfredse kunder og større engagementer.

GRATIS INFOMØDER

Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe

dine kunder med at få en samlet finansie-

ringsløsning på plads. Infomødet varer

halvanden time og er gratis og uforpligtigende.

• LYNGBY 16. JUNI

• ODENSE 17. JUNI

• RANDERS 18. JUNI

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os

på 35 29 86 00.

”Vi er en kapitaltung virksomhed, så banken var lidt tilbageholdende. Derfor anbefalede

de, at vi tog kontakt til Vækstfonden.” Poul Strandmark, ejer af BLUEPACK.

3FinansMaj 2015

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Som finansansatte ved vi det godt: En for-nuftig investering betaler sig i det lange løb. Og som finansansat i 2015 gælder det i allerhøjeste grad for investeringer i dig selv, dine kompetencer og dit arbejdsliv.

Bevidstheden om egne kompetencer er nemlig den bedste bagage, du kan have med. Uanset hvor du skal hen. Det er en bagage, der sikrer dig mu-ligheder for at gå i den retning, der er lige præcis rigtig for dig. Og det er den bedste tryghedsforsikring, du kan have med dig.

Det er afkastet af investeringen: Det bedst mulige fundament for både tryghed og udviklingsmuligheder for dig helt personligt. For der er ingen tvivl om, at forandring både er og bliver et basis-vilkår for os og vores virksomheder. Men vi har også grundlaget for at håndtere dem: Nemlig et solidt kompetencegrund-lag, som skaber værdi hver dag. Det fun-dament skal vi investere i, vedligeholde og udvikle. Det gælder både for dig selv som enkeltperson og for sektorens or-ganisationer og virksomheder.

For det er jo netop kompetencerne, der skal bruges til at skabe vækst og job i sektoren. Det er kompetencerne, der skal ruste virksomhederne til at håndtere forandringer og en ny konkurrence- situation. Og det er på baggrund af medarbejdernes kompetencer, at vores virksomheder kan møde for eksempel fintech og andre centrale innovations- og konkurrenceområder som muligheder for forretning og jobskabelse.

Det kræver, at vi i fællesskab har investeret i at have værktøjerne i orden. Og derfor giver investering i fremtiden mening hele vejen rundt.

Og det er også derfor, at vi lancerede vores Worklife Investment-projekt i slutnin-gen af april med en bustur rundt på finansarbejdsplad-ser i hele landet. Det var en inspirerende og fantastisk positiv oplevelse at møde medlem-mer og ledelser til dialog om behov og ønsker for karriere, udvikling og kompetencer.

Du kan gå nærmere på opda-gelse på worklifeinvestment.dk og blive klogere på dig selv og din specifikke situation. For Worklife Investment handler om dig. Om hvad det er for et arbejdsliv, du ønsker. Og om hvilke muligheder du har for at bevæge dig i den ret-ning, der er den rigtige for lige præcis dig. Besøg også finanskompetencepulje.dk som er det synlige resultat af, at der ved de seneste overens- komstforhandlinger blev al-lokeret 60 millioner over tre år, som skal ud at gøre en for-skel dig og dine kolleger.

Fordi en styrket bevidsthed om dine kompetencer og muligheder er den bedste investering, du kan gøre i dit eget arbejdsliv.

Investér i dig selv

Sæt skub i din lederudviklingNye værktøjer – nyt mindset & ny karriere

med

www.QuaPeople.dk

Kontakt os for mere info: [email protected] | [email protected]

QuaPeople ApS | Møllehusvej 62 | 4000 Roskilde info@quapeople d�� k | +45 20307744

Ledelse midt i livet

Har du været leder længe, og har du passeret midten af livet? Oplever du i din hverdag, at nye indre kræfter er parat til at blive sluppet løs, men at det kan være svært at finde ud af, hvad de består af? Midt i livet melder spørgsmå-let sig om den dybere mening i tingene og hvilken vej livet skal forme sig. Det er foran-dringer, der præger din måde at lede på, og derfor skal de tages alvorligt. Få indsigt i at frisætte dit potentiale og sæt nye pejlemærker for dit lederskab.

Coaching og spar-ring for ledere

Vil du have hjælp til at se dine udfordringer på nye måder og finde nye veje til at lede? Så er coaching og sparring på højt niveau en mulighed. Vi arbejder samtidig med at klarlægge din JTI-profil, da den ofte bidrager til større forståelse af både dig selv og andres handlinger og beslut-ninger.

Skab et fortroligt rum for udvikling af dine styrker som leder.

Lederskab med motivation Vil du lære at motivere dine medarbejdere, så I sammen når bedre resultater end i dag. Så skal du styrke dine med-arbejderes ”Indre Arbejdsliv” – ikke gennem styring og kontrol – men gennem faglig feedback på deres fremskridt i arbejdet. Du vil lære at skabe et motive-rende miljø i dit team gennem meningsfyldte opgaver, og hvor alle får rum til kreativitet, trives bedre, præsterer bedre og hjælper hinanden..

Kurset afholdes på: Sostrup Slot 10-12 september

Kurset afholdes: Aftales individuelt eller for ledergrupper

Kurset afholdes: 28-30 oktober i København

.

5FinansMaj 2015Indhold

Faste siderLeder | 3 Nyheder | 6 KLumme om fiNaNSteNdeNSer | 34 iNterNatioNaLt | 36

det juridiSKe hjørNe | 46 arraNgemeNter for SeNiorer | 48 PoLitiSK KLumme | 50

Tema: Worklife invesTmenTArbejdsglæde, udviklingsmuligheder, indfrielse af drømme. Finansforbundets Worklife Investment er gået i luften og skal give afklaring på arbejdslivet og inputs til at sætte kurs på karrieren | Side 10

resulTaTmål sTresserMålsætninger og målinger er en stress- faktor. Måske større end forventet. De får nemlig medarbejderne til at øge kravene til sig selv, viser forskningen | Side 16

eT af sekTorens sTore chefTalenTerLisa Lund Holst prøver at få det bedste ud af at være, hvor hun er. Nu figurerer hun på Dansk Aktie Analyses liste over dansk erhvervslivs største cheftalenter | Side 20

solgT for en slikSpar Mors renoverede hovedsædet i Bjergby på Mors for 14 millioner kroner. Til sommer bliver bygningen til radiostation. Radio Lim-fjord fik bygningen for 1.4 millioner | Side 24

eT redskab der rykkerFor du løn, som fortjent? Finansforbundet nye lønberegner hjælper dig med at finde svaret | Side 26

syv år efTer600 medarbejdere blev spredt for alle vinde, da Roskilde Bank krakkede i 2008. Hvor er de mon i dag? Magasinet Finans giver det grafiske overblik | Side 28

kernekrafT skal omsæTTes Til øgeT regnekrafTForskerne på HiperFit arbejder på højtryk for at knække koden for parallelitet. Kan de få computerkernerne til at arbejde simultant, vil det få stor betydning for bankerne | Side 32

PosiTiv energi er guld værdNordfyns Bank har tur i den. Indtjeningen er god og stemningen det samme. For at følge med kundetilvæksten bliver der ansat flere og flere nye rådgivere | Side 38

væksT og valg og rigTige vennerOrdførere fra tre partier mødtes til panel-debat i Finansforbundets lokaler | Side 42

finansmand og kunsTnerDet giver afkast at samle de to hjernehalvdele, siger Hans Christian Errebo, der ved siden af finans-karrieren altid har dyrket sin kunstneriske sideSide 44

6 Nyheder FinansMaj 2015

”I Danmark har vi en god tradition for dialog og samarbejde, og vi har tidligere i en lang række tilfælde set, at vi har været i stand til at samarbejde. Og jeg mener, at jeg vil kunne bidrage til den udvikling, når jeg kommer til Finansrådet”

Ulrik Nødgaard, kommende direktør i Finansrådet, til Finans-Watch

Løb dig til et jobMotion og netværk er nøgleordene, når FTF-A inviterer medlemmer til at snøre skoene og møde op i løbeklubben ”Løb dig til et nyt job med FTF-A”. Hver tirsdag klokken 18.00 går starten fra FTF-A’s lokaler i Snorresgade i København og Vestergade 48H i Århus. Læs mere på Ftf-a.dk/loebeklub.

Rekordmange lånetilbud i martsIkke færre end 41.842 gange gav realkreditinsti-tutterne lånetilbud i marts måned, som dermed blev den bedste marts siden 2005. Det viser tal fra Realkreditrådet, som peger på den lave rente som en væsentlig del af forklaringen på de mange lånetilbud i form af omlægning af boliglån og optag af tillægslån i boligens friværdi.

Gode tider for gode erhvervskunderØget konkurrence pengeinstitutterne imellem betyder, at priserne for de gode erhvervskunder faldt i årets første kvartal. Dog valgte kun de fær-reste institutter at lempe på kreditstandarderne. Det viser Nationalbankens udlånsundersøgelse. Andet kvartal forventes at byde på fortsatte lem-pelser i priserne.

Worklife Investment er en god sagDet er et rigtig godt signal om, at kompe-tenceudvikling er et fælles ansvar for virk-somheder, medarbejdere og fagforening. Sådan lyder den enslydende vurdering af Finansforbundets Worklife Investment-projekt fra to meget positive HR-direk-tører, Knud Nørbo, Jyske Bank, og Mar-lene Bay Møller, Sparekassen Kronjylland.

”Det er et rigtigt fedt projekt, som jeg håber, vi får udviklet et godt samarbejde og en god dialog om. Vi vil meget gerne bi-drage. Vores mål er selvfølgelig, at kompe-tenceudviklingen peger i retning af de be-hov, virksomheden har. Men det er meget vigtigt, at medarbejderne selv kommer på banen og er med til at pege på vejen. Måtte den gå ud af sparekassen, så er det jo så-dan, det er. Men selvfølgelig håber vi, at det oftest er ind i og med sparekassen”, siger Marlene Bay Møller.

”Selvfølgelig er virksomhedens behov det styrende i vores strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling. Her er det flot, at Fi-nansforbundet kaster sig på banen på en konstruktiv måde, der er et supplement og komplementerer vores tilgang”, siger Knud Nørbo, der dog også langt hen ad vejen vur-derer, at inte-resserne er sammenfaldende.

”Der er en samhørighed mellem le-delser og medarbejdere. Vi går ind i det samme hus, om end måske ad forskel-lige døre, og jeg ser det egentlig som et yderligere eksempel på det gode samar-bejde, der i forvejen er mellem organisa-tionerne i den finansielle sektor. Finansfor-bundet er en fagforening med en åben til-gang, og vi ligger jo ikke langt fra hinanden i vurderingen af fremtidens udfordringer”, siger Knud Nørbo.

Både Marlene Bay Møller og Knud Nørbo vurderer, at kompetenceudvikling er så stor en opgave, at en spiller mere på banen kun er en fordel. /ETLæs også side 10-15

Ny direktør for FinansrådetFinansrådet har fundet sin nye direktør i skikkelse af Ulrik Nødgaard, der siden 2009 har siddet i direktørsædet hos Finanstilsynet.

45-årige Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og Master of Science in Economics fra University of Warwick.

Foruden direktørstillingen i Finanstilsynet har han tidligere besiddet flere poster i det daværende Økonomi- og Erhvervs-ministeriet, hvor han blandt andet nåede at være finansdirektør.

Jobopslaget som direktør i Finansrådet har været opslået siden 26. januar, da interesseorganisationens bestyrelse meldte ud, at Jørgen A. Horwitz skulle afløses efter 13 år på posten, som han fratræder med udgangen af juni.

Herefter overlades kontoret til Ulrik Nødgaard, der tiltræder med virkning fra 10. august, som det blev offentliggjort af Finans-rådet den 20. april.

Filial-lukningSparekassen Kronjylland besluttede i april at skære antallet af fili-aler i det østjyske end med tre. Den lille Havndal afdeling lægges sammen med Øster Tørslev afdelingen, og den lille Gjern afde-ling bliver lagt sammen med Hammel afdelingen, mens Dronningborg afdelingen (billedet) - der ikke er blandt de mindste fili-aler - skal lægges sammen med Nordre afdelingen i Randers. “Vi har et billede af, at to af de afdelinger, der nu skal lægges sammen med andre afdelinger, er så små, at det kan være svært at opretholde et tilstrækkeligt kompetenceniveau til at sikre den bedst mulige kunderådgivning,” siger adm. direktør Klaus Skjødt til FinansWatch. Dronningborg er ikke en af de mindre filialer, men den nedlægges, da der i forvejen er en bred dækning i Randers-området. Klaus Skjødt understreger, at der ikke vil blive tale om fyringer i forbindelse med sammenlægningerne.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

7FinansMaj 2015 Nyheder

næsTen 250 fyringer i åreTs førsTe kvarTal Fyringsbølgen i finanssektoren er fortsat ind i 2015. I gennemsnit mistede næsten tre finansansatte dagligt deres arbejde i årets første kvartal, viser Finanstilsynets opgørelse, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd

Årets første tre måneder bød på 250 af-skedigelser. Flest fyringssedler blev delt ud i IBM Danmark. It-virksomheden teg-ner sig for knap 40 procent af det sam-lede antal afskedigelser, efter at den i slut-ningen af februar sagde farvel til i under-kanten af 100 medarbejdere.

Den Jyske Sparekasse sagde farvel til 30 medarbejdere, hvoraf 14 var fyringer, og 16 var frivillige fratrædelser. De frivil-lige fratrædelser træder først i kraft ved årets udgang. Nordea og Silkeborg Data skilte sig af med hver 21, og landets største pengeinstitut, Danske Bank, afskedigede 18, viser opgørelsen.

De 250 afskedigelser er færre end af-skedigelserne i samme periode sidste år,

milliarder kroner beløb danskernes samlede forbrug på dankort sig til i marts måned. Det er en stigning på 8,2 procent målt i forhold til samme måned sidste år. I alt blev dankortet benyttet som betalingsmiddel 98,4 millioner gange, viser en opgørelse fra Nets. Det svarer til et gennemsnitsbeløb på 301 kroner per transaktion.29,6

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen

hvor 350 finansansatte mistede jobbet.Faldet til trods vækker det bekymring

hos Finansforbundets formand, Kent Pe-tersen, som mener, at det er på tide at lægge sparekniven tilbage i skuffen.

”Det er klart, at der er gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsar-bejdet i sektoren gennem de seneste år, og smertegrænsen er for længst nået. Nu er der brug for andre strategiske værk-tøjer end dem, der har været flittigt i brug i nedskæringsøvelserne – for der er skåret mere end bare ind til benet”, siger han og påpeger, at der simpelthen ikke er mere at hente på den konto i jagten på profit.

I stedet mener han, at tiden er inde til at tænke offensivt og vækstorienteret i

de finansielle virksomheder.”Vi har efterhånden hørt fra adskillige

virksomheder, at der skal endnu stærkere fokus på kunderne – ikke mindst på grund af de nye spillere som Facebook og Google og så videre, der efter sigende er på vej ind på markedet for finansielle ydelser. Det kræver arbejdskraft, for her er det jo livsnødvendigt at holde fast i den konkur-rencefordel, der er opbygget i sektoren: Nemlig kunderelationerne, rådgivnin-gen, lokalkendskabet og de kolossale erfarings- og kompetenceopbygninger, som findes hos medarbejderne i sekto-rens virksomheder”, siger Kent Petersen. /HHL

Flere job, mere jobrettet uddannelse og bedre sa-marbejde mellem det offentlige og private. Det er nogle af de centrale elementer i en pakke med 22 forslag, som 1,5 millioner danske lønmod-

tagere i FTF og LO har sendt til politikerneUanset hvilke partier der skal udarbe-

jde grundlaget for Danmarks næste re-gering, så er ét vigtigt: De danske løn-modtageres dagsorden og forslag skal præsenteres for politikerne.

Derfor har FTF og LO som et led i fæl-leskampagnen ”Sammen skaber vi værdi”

sendt 22 forslag til Christiansborg.”Det er et stærkt signal fra 1,5 mil-

lioner lønmodtagere, som hver dag skaber værdi for Danmark i rigtig mange forskelige job. Og der lig-

ger nu 22 forslag til alle sider af folketingssalen på Christiansborg uanset partifarve omkring nogle helt centrale udfordringer for os alle – ikke mindst på vækst- og jobskabelsesområdet”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet og næstformand i FTF.

Blandt de 22 forslag til landets kommende politiske beslutningstagere er en investerings-plan, der ifølge LO og FTF vil kunne skabe 13.000 nye job, en styrkelse på uddannelsesfronten, der skal sikre jobrettede uddannelser, og en lem-pelse af de regler, som i dag hæmmer offentlig-private partnerskaber (OPP) og eksempelvis holder investeringsparate pensionsselska- ber fra at sætte skub i udvikling af velfærden.

Partierne fra både rød og blå blok har ifølge LO og FTF reageret positivt på forslagene. /HHL

22 forslag til Christiansborg

Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OSNets på vej med mobil tegnebogNets arbejder lige nu på en løsning, der gør det muligt at samle flere forskellige betalings- og medlemskort digitalt på din smartphone. Virksom-heden forventer at lancere løsningen sidst på året, hvor det bliver muligt at bruge MasterCard og rene Visa-kort digitalt.

8 Nyheder FinansMaj 2015

Jobvækst hos BECI den danske full service-it-virksomhed BEC mærker man en øget efterspørgsel efter deres it-løsninger og servicer. For at holde trit vil man i indeværende år ansætte 60 mand. Muligvis flere.

”BEC ser ind i en lang periode med mange superspændende opgaver, og vi kan sagtens beskæftige mange flere innovative folk med forstand på it og finans. Vi har rigeligt af arbejde til mindst 60 mere af branchens dygtigste folk – måske helt op mod 100 mand alene i år. Vi skal have mange forskellige profiler: it-udviklere, forretningsarkitekter, testere, projektledere”, siger udviklingschef Tommy Vesterskov, som inden årets udgang regner med, at virk-somheden har mere end 650 medarbejdere.

De senere år har en håndfuld pengeinstitutter valgt at lægge flere opgaver hos BEC, som derudover udvikler på nye tiltag, der kan effektivisere processerne i banken og skabe nye smarte måder for kunderne at gå i banken på.

De fleste nye stillinger slås op i jobbaser, på BEC’s hjemme-side og LinkedIn-profil. Desuden starter BEC et mainframe-gradu- atehold op med cirka 12 nyuddannede kandidater til efteråret. For dem er der ansøgningsfrist den 12. maj. /HHL

”Jeg synes ikke, at der er chefflugt. Vi har i en årrække haft en ekstremt lille afgang. Nu har vi fået en lidt større. Jeg er stolt over, at Nordea har leveret topchefer til finansindustrien i Danmark”

Christian Clausen, koncernchef i Nordea Bank, til Berlingske Business

Kondital på cv’etActive Institute ved Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i sund livsstil på arbejds-pladserne, forudser, at konditallet om få år bliver et nyt parameter, når der skal ansættes medarbejdere.Er man i god form og dyrker regelmæssigt motion, er det for eksempel nemmere at koncentrere sig og lære nyt, viser for-skningen. Og dermed præsterer man bedre på jobbet. Samtidig betyder det også noget internt socialt, ligesom det sender et signal til kunderne, hvis medarbejdere og ledelse er i god form.

Bestyrelser på skolebænken næste årFinanstilsynet har nedsat et fagudvalg, der skal lægge rammerne for et nyt grundkursus for de nye bestyrelses-medlemmer i banker, realkreditinstitutter og forsikrings-selskaber. I foråret 2016 ventes udvalgets bekendtgørelse klar, hvorefter det obligatoriske grundkursus træder i kraft.

lån & spar vinder eU-pris

cesfulde”, siger Keld Thornæs, HR-direk-tør i Lån & Spar Bank, som sammen med administrerende direktør John Christian-sen modtog ”The Good Practice Award”, som EU’s agentur for ”Safety and Health at Work” står bag.

I år blev EU’s arbejdsmiljøpris for 12. gang overrakt til den arbejdsplads, som har vist sig bedst til at håndtere stress og psykoso-ciale risici. Og det blev med en dansk vinder.

”Vores strategi ’Bank i bevægelse’ hand-ler om, at vi sammentænker vores forret-ningsstrategi med en strategi om at gøre vores medarbejdere mere fagligt og per-sonligt kompetente. På den måde kan vi øge arbejdskapaciteten, forbedre råd-givningen, øge kundernes tilfredshed og bankens indtjening. Man kan godt trives, selvom der stilles højere krav, og man skal producere mere. Hvis vi hele tiden taler om stress, så får folk stress, men hvis vi i stedet taler om succes, så bliver vi suc-

En investering i medarbejdernes mentale og fysiske velbefindende har vist sig at være en god idé for Lån & Spar Bank. Ikke alene har det kastet en pris af sig, det kan også ses på bundlinjen

Investering i medarbejdernes ve og vel har også vist sig meget tydeligt på ban-kens bundlinje og i andre nøgleindikatorer.

Overskuddet er steget fra 0 kroner i 2009 til 100 millioner kroner i 2012. I denne periode steg produktiviteten med 52.000 kroner om året per medarbej-der, og sygefraværet raslede ned fra 8 til 3,9 sygedage i gennemsnit. I regnsk-abet for 2014 var basisindtjeningen før nedskrivninger på 184,9 millioner kroner.

Ifølge rådgivningsvirksomheden ALEC-TIA, som Lån & Spar Bank benyttede, koster stress 14 milliarder kroner årligt for samfundet. /HHL

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

FOKUSarraNgemeNter

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

18/5• Update: FOKUS Update Debat med Karen Frøsig - Aabenraa

19/5 • FOKUS Update Vi er bedst når vi er glade - Esbjerg

19/5 • FOKUS Update HD i Finansiel råd-givning – introduktion – Viby J.

8/6 • FOKUS temadag Styrer du selv dit arbejdsliv? – København

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

CBS Executive Sommerskole er en af de få kursusudbydere i Danmark, som tilbyder intensive og relevante finansieringskurser til medarbejdere og beslutningstagere, der ønsker en akademisk og forskningsbaseret opkvalificering inden for finansiering, regnskab og økonomi.

Kurserne er oplagt valg for revisorer og advokater, da de opfylder de krav, som stilles til deres obligatoriske efteruddannelse.

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ SOMMERSKOLE.DK

INVESTER I DIN EGEN

VÆRDISKABELSE

CORPORATE FINANCEUge 33, 10. - 14. august 2015

FINANCIAL RISK MANAGEMENTUge 34, 17. - 21. august 2015

KREDITRISIKO - MODELLERING, PRIS-FASTSÆTTELSE OG RISIKOSTYRINGUge 23, 1. - 3. juni 2015

CBS sommerskole ann 210x280+5.indd 8 28/04/15 16.00

10 tema: Worklife iNvestmeNt FinansMaj 2015

vestment-bus i dagene 20.-24. april, hvor projektet havde premiere.

Siden 2007 har Mads Wallin været leder, først i Max Bank – og da den blev overtaget af Sparekassen Sjælland i 2011, flyttede han med og fik blandt andet til opgave at sammenlægge filialerne i Næstved-området til én. Da filialen i Ringsted for et års tid siden skulle have ny direktør, faldt valget på Mads.

”Jeg har, siden jeg var barn, vidst, at

jeg ville arbejde i finanssektoren og med ledelse. Min far var også leder i sektoren, så det har nok smittet af på mig”, siger han med et smil.

Efter elevtiden i DiBa i Næstved gik der ikke lang tid, før han læste HD i ledelse og projektledelse, og siden har

Man er pinedød nødT Til aT Udvikle sig”Det er et godt værktøj til at udvikle sit arbejdsliv”, siger filialdirektør

Mads Wallin om Finansforbundets Worklife Investment-projekt. Den gratis karrieresamtale med forbundets konsulent bekræftede ham i, at ledervejen

er den rigtige for ham, men mindede ham også om, at de nye og spændende udfordringer i sparekassen er med til at sikre arbejdsglæde

AF CArstEn JørGEnsEn / Foto: simon BirK

”Jeg har altid syntes, at udvikling er spændende – både når det gælder mig selv, og når det gælder de medarbejdere, som jeg er leder for. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve den karri-eretest og karrieresamtale, som Finans-forbundet tilbyder”, siger Mads Wallin, 35 år og filialdirektør i Sparekassen Sjæl-land i Ringsted.

Han og kollegerne var blandt dem, der fik besøg af forbundets Worklife In-

”Jeg blev bekræftet i, at jeg løbende og næsten med et fast interval skal have nye udfordringer”, siger Mads Wallin.

11FinansMaj 2015 tema: Worklife iNvestmeNt

Mads taget en række NLP-kurser for at styrke sine coachingevner.

Da han inden samtalen med forbun-dets konsulent udfyldte den test, han fik tilsendt, og som giver et billede af, hvilken karrieretype man er, var han dog lidt i tvivl om, hvordan resultatet skulle tolkes.

”Selve testen gav ikke en rød tråd, men med samtalen gav det hele me-ning. Det er ledelse, jeg skal. Og for-løbet bekræftede mig i det, jeg vidste, om mine styrker og svagheder. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg er godt tilfreds, og jeg blev bekræftet i, at jeg løbende og næsten med et fast interval skal have nye udfordringer. Som sektoren er nu, er der masser af nye og spændende ud-fordringer, hver dag jeg møder ind på jobbet”, understreger Mads.

Et produkt, der er let at gå tilHan roser Finansforbundet for at hjælpe medlemmerne til at blive bevidste om de-res kompetencer og karrieremuligheder og betegner Worklife Investment som et produkt, der er let at gå til.

”Jeg har mødt mange kolleger i sek-toren, som tager til takke med det job, de har i dag, og som ikke spekulerer over, om de også vil kunne have det om fem eller ti år. Mange tager ikke selv ansvar for deres karriere, og det kan blive et problem på sigt. Man er pinedød nødt til at udvikle sig”, siger Mads Wallin og tilføjer:

”Jeg håber, at vi i sparekassen vil inte-grere Worklife Investment som en del af de udviklingssamtaler, vi har med medar-bejderne. Jeg har i hvert fald tænkt mig at bruge det i forhold til de medarbejderudviklingssamtaler, jeg har med mine medarbejdere her i filialen”. ¢

Finansforbundets digitale selvbetjeningsplatform ”Worklife Investment Universe” på WorklifeInvestment.dk indeholder en række karriereafklaringsøvelser, der kan give input og inspiration til at udarbejde en personlig karriereplan målrettet dine behov.

Du kan gå på platformen fra mobil, tablet og desktop hele døg-net rundt 365 dage om året.

Worklife Investment Universe har specielt fokus på dig, der:• Er glad for dit job og ønsker at bevare det.• Er i tvivl om, hvorvidt dine kompetencer matcher fremtidens

behov.• Ønsker inspiration til at ændre kursen.• Ønsker bedre balance mellem arbej-de og fritid.• Ønsker nye udfordringer på jobbet.• Ønsker at blive leder.

Derudover er Worklife Investment Universe en digital platform, der indsamler data fra dig, der bruger universet, og på den måde kan vi lære vores medlemmer bedre at kende og i højere grad målrette vores arrangementer og servicer til deres behov.

Selve platformen er delt op i to dele, hvor første del foregår uden login – en introduktionsdel – og en del, der foregår bag login. Alle de data, der bliver opsamlet, er således fortrolige, og de bru-ges kun til at forbedre servicen over for det enkelte medlem.

Karrieresamtale Igennem hele forløbet har du mulighed for at booke en karriere-samtale med en af Finansforbundets karriererådgivere, der har et bredt funderet kendskab til sektoren. Det kan enten foregå ansigt til ansigt i Finansforbundets sekretariat i København eller over telefonen. Selve samtalen tager cirka en time. Karriere- samtalen bookes direkte på WorklifeInvestment.dk.

Karrieresamtale inklusive karrieretestDu har også mulighed for at få lavet en karrieretest i forbindelse med en karrieresamtale. Testen anvendes til at finde ud af, hvilke primære karriereretninger og motiver du har, og til at identificere, hvordan du definerer succes, og hvad du motiveres af. Karriere-testen er baseret på et onlinespørgeskema med 38 spørgsmål og tager cirka 15 minutter at besvare ud over den time, karriere- samtalen tager. ¢

Betjen dig selv

••


Fem dage, ti virksomheder, 60 karriere-samtaler og en række møder med HR-chefer og ledere rundtomkring i landet. Sådan lød opskriften, da Finansforbun-dets Worklife Investment-bus med for-mand Kent Petersen og tre karrierekon-sulenter rullede ud fra forbundets hus på Applebys Plads i København for at promovere Worklife Investment ude blandt medlemmerne.

Og hvad enten bussen holdt ved et stort hovedsæde som Spar Nord i Aal-borg, ved en lille filial som Sparekassen Sjælland i Ringsted eller på havnen ved Middelfart Sparekasse, var interessen for det nye tiltag stor.

Varm velkomstEt roadtrip fra Aalborg i nord til Ballerup i øst bragte Finansforbundets formand og tre karrierekonsulenter rundt til ti finansielle virksomheder for at promovere Worklife Investment. ”Det var tydeligt, at der var et stort behov blandt medlemmerne for at få en uvildig karrierepartner, som jo er det, Finansforbundet tilbyder”, siger projektkoordinator Anne Lynge Agerbæk AF sABinA FurBo / Foto: mArtin DAm KristEnsEn

”Det var overvældende at møde den store interesse for tiltaget blandt både medlemmer og ikkemedlemmer. Det var tydeligt, at der er et stort behov blandt medarbejderne for at få en uvildig kar-rierepartner, som jo er det, Finansfor-bundet tilbyder”, siger projektkoordina-tor Anne Lynge Agerbæk, som var en af de tre karrierekonsulenter på bussen.

En øjenåbnerOplevelsen af, at produktet virkelig ram-mer ned i et konkret behov, som mange medlemmer har, var gennemgående på alle de ti virksomheder, som foruden de tre nævnte også indbefattede Jutlander

Bank i Aars, Sparekassen Kronjylland i Randers, Sydbank i Aabenraa, BEC i Roskilde, Nets i Ballerup og Nykredit i København.

”Det er et supergodt tiltag, som vores medlemmer virkelig kan bruge. Det han-dler om selv at tage aktion på, hvad det er, man gerne vil, med hjælp fra en uvildig part, som kan se ud over virk-somhedens umiddelbare behov. Og be-hovet er der”, lød det fra to tillidsmænd i Nykredit, Kent Jakobsen og Marie Mad-sen, mens flere af de 60 medarbejdere, der fik mulighed for at få en karriere-samtale på stedet, hæftede sig ved, at samtalen var en øjenåbner for dem.


”Jeg er blevet mere bevidst om, hvad det er, jeg motiveres af, og hvordan jeg skal bruge det fremover – i stedet for, som man måske har tendens til, bare at lade tingene ske”, sagde Sabina Granat fra Operationel Risikostyring i Spar Nord, mens souschef i Sparekassen Kronjylland i Egå Søren Wellejus med samtalen fik sat ord på, hvad det er, han gerne vil.

”Jeg har længe gået med overvejelser om, hvad der skal ske. Med samtalen fik jeg gjort det mere konkret og fik redsk-aberne til, hvad jeg skal gøre”.

God dialog med ledelsernePå turen holdt formand Kent Petersen en række møder med HR-chefer og ledere med fokus på, hvordan virksomhe-derne også kan få gavn af det nye Worklife Investment-tiltag. Møderne var blevet sat op, fordi både virksomheder og Finans-forbundet har en fælles interesse i at ud-vikle medarbejderne i sektoren.

Generelt var der stor begejstring for projektets muligheder.

”Finansforbundet har med dette pro-jekt set helt rigtigt. Det rammer lige ned i et behov, vi har som virksomhed. Det er et fantastisk redskab dels til forbere-delse af medarbejderudviklingssamtaler, dels til en generel snak om kompetencer med vores medarbejdere”, sagde HR-chef i Middelfart Sparekasse Helle Gre-gersen eksempelvis.

Og det var da også en tilfreds for-mand, der efter bussens sidste besøg ved Nets i Ballerup reflekterede over den udbytterige uge.

”At tiltaget er blevet taget så overvæl-dende godt imod på stort set alle virk-somheder, har stor betydning for vores videre arbejde. Vi har ingen interesse i at være ledelsernes modspiller. Vi har et fælles mål om at skabe en bæredygtig sek-tor med mange arbejdspladser og kom-petente medarbejdere, som er klar til at møde morgendagens udfordringer. Og denne uge viser mig, at vi er godt på vej”, sagde Kent Petersen, inden han steg ind i bussen for at køre tilbage til Applebys Plads og forbundshuset. ¢ ••

Mange medlemmer var interesseret i at høre om Worklife Investment.Nederst: Et kig ind i bussen, som forbundets medarbejdere kørte rundt i.


Det er en kæmpe satsning, der nu skal stå sin prøve, når Finansforbundets med-lemmer får adgang til hele den palet af karriereplanlægning, uddannelse og kar-riererådgivning, der går under navnet Worklife Investment.

”En af de største investeringer i Finansforbundet i nyere tid”, vurderer Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Men det er ikke bare et spørgsmål om, at der er kastet mange ressourcer ind i projektet. Det handler også om, at det er en fundamentalt ny måde at tænke fag-forening på. En ændring, der er båret af en filosofi om, at det er Finansforbundet, der skal følge medlemmerne, og ikke med-lemmerne, der skal følge Finansforbundet.

”Medlemmerne mærker en verden i forandring. En forandring, der foregår i et tempo, vi slet ikke havde fantasi til at forestille os bare for et par år siden, og som vi nok kun lige har set begyndelsen på. Den forandring skal vores medlem-mer være klædt på til at spille med i og trives i”, siger Kent Petersen.

Medlemmerne skal være parate, de skal kunne håndtere, og de skal være ak-tive medspillere i den nye virkelighed, der tegner sig i de kommende år.

”Det handler om tryghed og et godt ar-bejdsliv. Og i den sammenhæng er det lige meget, om medlemmet ønsker at blive i sin nuværende rolle, at få ledelsesansvar, blive specialist eller flytte til helt nye op-gaver. Den enkelte skal blive bedst muligt rustet til lige netop den karrierevej, vedkommende ønsker. Men selv de, der gerne vil blive siddende i samme funktion, skal flytte sig mentalt og kompetencemæssigt”, siger Kent Petersen, men understreger, at det ikke er meningen, at alle nu skal begynde på en universitets-uddannelse.

Forskydninger på alle planerProjektet tager også højde for, at der bliver rusket og revet i sektorens tradi-tionelle rammer. Det handler ikke læn-gere bare om banker, sparekasser, forsik-

ring og realkredit. En større bid af ka-gen bliver i de kommende år overtaget af helt nye former for finansiering og trans-aktioner. Også der vil Finansforbundets formand se medlemmerne spille med.

Agil er det nye buzzword. Bevægelig og adræt, forklarer Den Danske Ord-bog. Og det er kravet til både virksom-heder, fagforeninger og medarbejdere.

”Det er derfor helt naturligt og fak-tisk vores eneste eksistensberettigelse som fagforening, at vi bevæger os med. Vi kan ikke fastholde rollen som organi-

Fagforening på en ny mådeDet er ønsket om at være en aktiv medspiller i medlemmernes karrierer, som ligger bag Finansforbundets store satsning, Worklife InvestmentAF ELisABEth tEisEn

”Vores projekt kan sagtens køre selvstændigt, men der er da ingen tvivl om, at det vil blive endnu bedre, hvis det kan foregå i samspil med de karriereplaner, der bliver lagt for medarbejderne i virksomhederne”, siger Kent Petersen (her sammen med Worklife Investment konsulenterne).

sation, der sikrer rammevilkår, uden at skæve til de kolossale forandringer, der er på vej”, siger Kent Petersen.

Selvom andre fagforeninger også er ved at tilegne sig den tankegang, vurderer Kent Petersen, at Finansforbundets initia-tiv er unikt i sit omfang og sin rækkevidde. Fo

to: M

artin

Dam

Kris

tens

en


40-årige Ann C. Thomsen har, siden hun i 1995 begyndte som elev i Spar Nord, haft en række forskellige job i banken som blandt andet privatkunderådgiver, produktionsmedarbejder og inden for erhverv, og hun har også haft en afstik-ker til et andet pengeinstitut i tre år.

Siden 2010 har hun arbejdet som con-troller – en intern funktion under ju-ridisk afdeling – hvor hun blandt andet tjekker bevillinger og lånedokumenter. Et job, som hun er glad for, men som hun også gerne vil udvikle sig yderligere i. Så da hun via sin tillidsmand hørte om muligheden for at få en karrieresamtale med en af Finansforbundets Worklife Investment-konsulenter, slog hun til.

”Jeg overvejer, hvad jeg skal gå i gang med af kurser og efteruddannelse. Det vrimler ikke med muligheder inden for controllerfunktionen, men det kan også være noget med personlig udvikling. Derfor var det godt for mig at tale med forbundets karrierekonsulent Helle Buus. Den time, der var afsat, forsvandt hurtigt, og jeg føler, jeg fik en afklaring af, hvilken retning jeg skal bevæge mig i”, siger Ann C. Thomsen.

Forud for samtalen, der fandt sted i forbindelse med Worklife Investment-turneens besøg hos Spar Nord i Aalborg mandag den 20. april, havde Ann udfyldt en test, som hun havde fået tilsendt af Helle Buus. Testen angiver, i hvilken ret-ning hun ønsker at udvikle sig, og det var ud fra denne, at de talte om, hvad hun vil og ikke vil.

”Konkret fik jeg anvist en bog, som jeg kan bestille og læse, og jeg fik udleveret to ark papir, som jeg skal udfylde for at få afklaret, hvor jeg skal stile efter at ud-vikle mig. Jeg planlægger at mødes med konsulenten om et par måneder igen, når jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg vil”, fortæller Ann.

”Jeg kan bestemt anbefale andre at tage imod tilbuddet om en karrieresamtale. Det handler ikke om, at man skal skifte job, men om, at man bliver bevidst om, hvad ens egne ønsker er, og hvilke kompe-tencer man har”, siger Ann C. Thomsen. ¢

Og han ser endnu større perspektiver, hvis samarbejdet med virksomhederne for alvor kommer op at køre om projek-tet. Der er sendt følere ud, som forman-den endnu ikke vil afsløre omfanget af.

”Vores projekt kan sagtens køre selvstændigt, men der er da ingen tvivl om, at det vil blive endnu bedre, hvis det kan foregå i samspil med de karriereplaner, der bliver lagt for medar-bejderne i virksomhederne. Det er ikke alternativer, men to strenge, der sup-plerer hinanden, hvis vi hver især for-mår at række ud over vores egne ram-mer og interesser. I et stramt ressource-perspektiv fokuserer virksomhederne på de job, der skal varetages her og nu, mens vores perspektiv i højere grad er de job, der kommer. Det centrale er, at de nuværende medarbejdere kan følge virksomhederne, så længe de selv vil og uden at tabe egne behov af sigte. På den måde kan den nye tilgang blive til gavn og glæde for både virksomhederne og medarbejderne”, siger Kent Petersen.

Men ja, der er udfordringer, der skal konfronteres. Blandt andet at arbejds-presset er så stort, at mange afstår fra at melde sig til kurser eller andre akti-viteter, der får bunkerne på egne og kol-legers skriveborde til at vokse.

”Vi får klare meldinger om arbejds- presset fra undersøgelser og mere direkte i vores møder med medlem-merne på kredsgeneralforsamlinger og medlemsmøder. Et arbejdspres, der læg-ger en stor dæmper på motivationen til at kigge ud over de nærmeste arbejdsuger og begynde at forholde sig til noget så abstrakt som fremtiden. Det kræver et overskud, som mange ikke har nu. Og det skal vi adressere. Vi skal skabe ram-mer, der giver luft og energi til at for-holde sig til sine kompetencer. Vi kan bruge overenskomsten som et levende værktøj, og vi skal sammen med kredse og personaleforeninger skabe strukturer, der giver plads”, siger Kent Petersen. ¢

Jeg fik afklaringEn karrieresamtale med forbundets Worklife Investment- konsulent gjorde Ann C. Thomsen, der er controller i Spar Nord, bevidst om, hvilke kompetencer hun har, og hvor hun vil udvikle sigAF CArstEn JørGEnsEn

”Jeg kan bestemt anbefale andre at tage imod tilbuddet om en karrieresamtale. Det handler ikke om, at man skal skifte job, men om, at man bliver bevidst om, hvad ens egne ønsker er, og hvilke kompetencer man har”, siger Ann C. Thomsen.

Foto

: Ann

e M

ette

Wel

ling

16 trivsel FinansMaj 2015

Med inspiration fra den private sektor har man de seneste årtier målt og vejet på livet løs i den offentlige sektor. Her bruges resultatmålinger, tilfredshedsmålinger og nøgletal. På skoler og gymnasier bliver lærerne for eksempel vurderet på elevernes gennemførelsesprocenter, karaktergennemsnit og tilfredshed med undervisningen.

Samtidig øger resultatmål medarbejdernes følelse af kon-trol, mistillid og stress. Få har imidlertid undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de to fænomener. Men nu viser forsk-ning, hvordan resultatmålinger har påvirket tre store faggrupper – gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter – hvor man har fundet en statistisk sammenhæng, der indikerer, at medar-bejderne øger deres krav til sig selv, hvis de stresses af resultat-målinger, forklarer professor ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen.

Venus og marsUndersøgelsen peger på, at når ledelsen sætter et resultatmål, så tager medarbejderne det på sig:

”Mange medarbejdere siger, at målingerne har indflydelse på deres arbejde og på deres oplevelse af, hvad det gælder om, og de oplever deres egne krav til sig selv som den mest belas-tende faktor på arbejdspladsen. Det er mere belastende end problemer med ledelsen, elever eller arbejdstempoet”, siger Peter Dahler-Larsen og tilføjer, at resultatmålinger blandt an-det virker ved at øge den enkelte medarbejders krav til sig selv.

Når man beslutter målingssystemer, tager man tilsyneladende ikke højde for, at bliver medarbejderne målt på resultater, de ikke har indflydelse på selv, kan det sende dem ned med stress.

”En arbejdsplads kan planlægge nye målingssystemer om formiddagen og holde temamøde om stress om eftermid- dagen, uden at nogen spørger om sammenhængen mellem de to. Personalepolitik er fra Venus og performancemanage-ment fra Mars”.

Mange steder er der behov for at sammentænke resultat-målinger og deres personalemæssige virkninger. Ifølge Peter Dahler-Larsen vil det være nyttigt for en ledelse at vide, hvad der skal til, for at ledelsens resultatmålinger giver mening for

Resultatmål stResseRResultatmål kan sende folk ned med stress. Forskning viser ifølge professor Peter Dahler-Larsen, at resultatmålinger medvirker til at øge stressniveauet blandt medarbejderne, og for gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter gælder, at de øger deres krav til sig selv, når de presses af målingerAF CArstEn rAsmussEn / Foto: nAnA rEimErs

medarbejderne, fordi medarbejdernes præstation hænger sam-men med deres trivsel. Hvis man i stedet tænkte det bedre sam-men, ville nogle former for ledelsespraksis blive ændret, hvis man i højere grad talte belastninger i arbejdsmiljøet, stress og sygemeldinger med ind i kravene til ledelsen. Når mål bliver individuelle, presser det medarbejderne og skaber mere frus-tration end motivation.

”Det tolker vi på den måde, at resultatmålinger virker igen-nem at skærpe medarbejdernes krav til sig selv. De tror, at det er dem selv, der er noget galt med, når de ikke kan leve op til resultatmålene”, siger Peter Dahler-Larsen, der sam-men med Signe Pihl-Thingvad har skrevet bogen ”Resultat-målinger og stress”.

hvad gør du selv?Nogle erhvervsgrupper føler i meget høj grad, at resultat-målinger påvirker måden, man arbejder på, fordi der er en almindelig lovmæssighed, der siger, at det, der kan tælles, er det, der tæller.

I alle tilfælde bliver resultatmålinger forbundet med en eller anden form for ledelsesmæssig kontrol.

”Det er typisk sådan, at der, hvor resultatmålingerne er mest klare, synes man også, at de påvirker arbejdet. Hvis der er uklar- hed, har medarbejderen lidt mere manøvrerum. Selv om videnmedarbejdere har relativt meget kontrol over deres ar-bejde, kan de også blive syge af stress”, forklarer Peter Dahler-Larsen, og i undersøgelsen var de mest ”frit” stillede medar-bejdere også de mest stressede.

De gængse stressmodeller kan forklare, at hvis du udsættes for høje krav, men ikke har så meget kontrol, så kommer du i klemme. Det forklarer en del stress. Men du kan også blive stresset, hvis du kaster hele din ære og velfærd ind i arbejdet. ”Typisk siger en medarbejder selv: Jeg vil helst gøre det 110 procent, og når jeg kommer hjem, siger min mand, at jeg også er alt for engageret. Og når jeg kommer til medarbej-derudviklingssamtalen og siger, at jeg føler, at jeg har alt for meget, så siger min leder: Du må ligesom også selv gøre no-get ved det!”

17FinansMaj 2015 trivsel

”Det er jo et fantastisk organisatorisk træk, hvis man kan få mennesker til at føle, at det er deres eget problem, når arbej-det er belastende”

ingen mellemløsningerHer har vi et organisatorisk problem, der udelukkende får en individuel løsning, når man blot beder medarbejderne sænke deres egne forventninger.

”Det er jo et fantastisk organisatorisk træk, hvis man kan få mennesker til at føle, at det er deres eget problem, når arbejdet er belastende”, siger Peter Dahler-Larsen.

I forskningen spurgte man ind til, hvilke forhold i organi-sationen det korrelerer med, når folk siger, at de oplever en høj grad af stress.

”For alle grupper slog det igennem, at hvis man oplever resultatmålinger som belastende, hænger det også sammen med, at man synes, at ens egne krav til sig selv er belastende. Man kan tolke det sådan, at de mennesker, som er ramt af hårde resultatkrav, også er ramt af egne krav til opgaveløsningen”.

Det betyder meget, hvor meget selvbestemmelse man har over sit arbejde. Det betyder noget væsentligt for, om man er villig til at arbejde mere, end man bliver betalt for. Altså om man har en lønarbejderholdning, eller om man har en mere professionel holdning.

Tilsyneladende kan vi ikke sætte vores egen målsætning, så vi kan leve op til den og selv er tilfredse med den. Og nogen skal blive tabere, som det gælder de 35.000 mennesker, der er sygemeldt med stress. Men mange flere står helt ude på kanten, siger Peter Dahler-Larsen:

”Vi har bare ingen mellemløsninger. Enten kører du fuld konkurrence på performance, eller også trækker du sygemeldingskortet”. ¢ ••

”Resultatmålinger virker igennem at skærpe medarbejdernes krav til sig selv. De tror, at det er dem selv, der er noget galt med, når de ikke kan leve op til resultatmålene”, siger Peter Dahler-Larsen.

18

Katja Thorsteen Larsen er privatkunderådgiver i Nordea i Holbæk-afdelingen, og hun har arbejdet 18 år i banken.

”Vi skal opfylde salgsmål, og fokus er der, hvor ban-ken vil have, at der skal tjenes penge”, forklarer Katja Thor-steen Larsen og uddyber:

”Der bliver fulgt op på an-tal kundemøder, hvor mange er online, hvor mange nye kunder vi får ind, så jeg kan have svært ved selv at finde ud af, om jeg når det hele, og det gør det svært at være den bedste bankrådgiver, som man jo gerne vil”.

I Nordea skal nærmeste leder hele tiden sikre, at rådgiverne når deres salgsmål og samtidig overholder regler og love, som der er blevet flere af. Al den registrering sætter pres på rådgiverne.

”Det er ikke nyt, at vi har salgsmål og skal levere, så der også er en bank i morgen. Salgsmål kan også være positive, og når det lykkes for os, har vi en fed følelse af at være et team, der hjælper hinanden. Men den store ændring er, at tiden er væk. Når tem-poet hele tiden sættes op, er det svært at se vores kunder i øjnene, for vi vil det bedste, selv om vi hele tiden bliver færre til at løfte opgaverne i afdelingerne”, siger Katja Thorsteen Larsen, der er tillidsmand i afdelingen, hvor alle forsøger at gøre deres bedste.

”Jeg lægger pres på mig selv. Vi har jo en årlig samtale, hvor jeg gerne vil vise, at jeg er god, for så ser min chef positivt på mig. Desuden skal man yde noget ekstra for at få mere i løn. Så presset ligger helt automatisk på mig selv, for skal jeg lykkes, skal jeg levere på salgsmål og have fokus på mange opgaver”.

Vi er så loyaleI Nykredit er man gået fra at måle på salg til at måle på mere bløde værdier, og der måles på team.

”De mere bløde målinger i team giver ikke helt så meget stress som den ugentlige hårde måling, Nykredit brugte før. Nu er der løbende opfølgning på en blanding af team og individuelle mål”, siger Sofus Kristoffersen, der er privatrådgiver i Nykredit i Horsens.

”Jeg tror, at ledelsen bruger målinger konstruktivt for at kunne følge med. Helt overordnet, så tror jeg på det bedste i mennesker, men det er let for en mellemleder at gå til den enkelte medar-bejder og spørge: Bidrager

du tilstrækkeligt, og leverer du som aftalt? Så vi presses til hele tiden at levere i en mere travl og kompleks hverdag”, siger han.

I Nykredit går folk ned med stress, siger Sofus Kristoffer-sen, der også er tillidsmand:

”Det er ikke en fornemmelse, men noget, vi ved. Det er vores største udfordring inden for finanssektoren, at vi er så loyale, at vi tænker for lidt på os selv. Vi vil så gerne gøre kunderne tilfredse. Problemet er bare, at når du skubber dig selv til side, mærker du ikke, når arbejdet bliver for meget. Jeg har kolleger, der fra den ene dag til den anden er gået ned, og i værste fald kommer de aldrig op igen”.

Sofus Kristoffersen bebrejder ikke virksomheden, at med-arbejdere tager det ind og gør det til egne mål at være en suc-ces over for kunderne.

”Hvis jeg er en succes som rådgiver, får jeg flere kunder, fordi kunderne kan selv vælge, og så bliver der endnu mere tryk på. Det kan blive svært for rådgiveren, som jo kun har 37 timer til rådighed om ugen, for vi er ikke opdraget til at sige fra”, siger Sofus Kristoffersen. ¢

trivsel FinansMaj 2015

”Det er vores største udfordring inden for finanssektoren, at vi er så loyale, at vi tænker for lidt på os selv”, siger Sofus Kristoffersen, privatrådgiver i Nykredit.

Presset ligger helt automatisk på mig selv

”Jeg lægger pres på mig selv”, siger Katja Thorsteen Larsen, privat-kunderådgiver i Nordea.

Uanset om salgsmålene er hårde eller bløde, er mennesker indrettet sådan, at vi vil gøre vores bedste, siger to privatrådgivere i Nykredit og NordeaAF CArstEn rAsmussEn

Foto

: Kaa

re V

iem

ose

og N

ana

Rei

mer

s

I Nykredit er vi til for boligejerne – og til for at sikre, at vores kunders økonomi hænger sammen med deres drømme. Vi råd-giver om kundernes hjem, Iån, rådigheds beløb, opsparing, over-skud, drømmeprojekt og meget mere.

Kan du rådgive hele vejen rundt om kundernes økonomi og samtidig have ansvar for din egen portefølje af kunder, så har du netop nu muligheden for at blive rådgiver i Nykredit BoligBank.

Klik ind på nykredit.dk/job, og se vores ledige stillinger som privatrådgiver og seniorprivatrådgiver flere stedet i landet.

Følg Nykredit på Linkedln, og hold dig løbende opdateret om dine muligheder.

Du får kundernes drømme til at gå i opfyldelse

Bliv rådgiver i Nykredits BoligBank

R4725_Finansforbundet_210x280_0515.indd 1 04-05-2015 10:17:12

20

Som sprogofficer og nyuddannet cand.merc. i supply chain management i 2002 var finanssektoren ikke det mest oplagte sted at søge hen, men hverken hun selv eller Nykredit har fortrudt det match, der skete for 13 år siden. Lige nu er 41-årige Lisa Lund Holst områdedirektør for Kreditsekretariatet og en af de yngre ledere i sektoren, der figurerer på Dansk Aktie Analyses liste over dansk erhvervslivs største cheftalenterAF CArstEn JørGEnsEn / Foto: LærKE PossELt

Portræt FinansMaj 2015

eT af sekTorens sTore chefTalenTer

Den første tid i Nykredit beskæftigede hun sig med balance scorecard – det strategiske ledelsesværk-tøj med målepunkter for både hele afdelinger og ned til den enkelte medarbejder. Siden stod Basel II, risikojusterede afkast og compliance på listen over Lisa Lund Holsts arbejdsopgaver. Implemen-tering af Totalkredit på Nykredits platforme, inte-gration af Forstædernes Bank, håndtering af ned-skrivninger og fokusering på omkostninger er an-dre opgaver på hendes cv over de seneste 13 års arbejde i Nykredit.

Og det er opgaver, hun har udført så godt, at hun for nylig optrådte på Dansk Aktie Analyses liste over 50 af dansk erhvervslivs største cheftal-enter. 41-årige Lisa Lund Holst, som siden marts 2014 har været områdedirektør for Kreditsekreta-riatet i Nykredit, giver dog ikke indtryk af at være specielt målrettet med sin karriere.

”Jeg har ingen femårsplan for, hvor jeg kunne tænke mig at bevæge mig hen. Jeg er mere typen, der altid prøver at få det bedste ud af at være det sted, hvor jeg nu er”, siger Lisa Lund Holst, som den seneste tid sammen med sine kolleger i kredit har været dybt involveret i at sætte fokus på en bæredygtig kreditkultur, som kan understøtte en udstrakt lokal beslutningskraft.

”Det er det gode gamle bankhåndværk, vi sætter fornyet fokus på. Den digitale udvikling har gjort,

at man i dag kan få næsten hvad som helst ved at knipse med fingrene. Vores ambition er, at vi skal være meget hurtigere til at give kunderne et kvali-ficeret svar på deres låneanmodning. Derfor sætter vi fokus på øgede kompetencer, tydelige ledelses-holdninger og kortere processer på kreditområ-det, forklarer Lisa Lund Holst.

Lederansvar som 33-årigHendes eget kendskab til finanssektoren var meget begrænset, da hun som nyuddannet kandidat i 2002 sendte jobansøgninger rundt til virksomheder. Og som sprogofficer og cand.merc i supply chain mana-gement lå det mere til, at hun skulle finde sig til rette i en industrivirksomhed end inden for bank og realkredit. Men Nykredit tog hende til samtale og tilbød hende et job i Koncernøkonomi, og siden har Lisa Lund Holst – bortset fra en kort, mindre succesfuld afstikker til Novo Nordisk – befundet sig som en fisk i vandet i finanskoncernen.

I 2007 fik hun som 33-årig lederansvar, og det var en stor udfordring.

"Som leder er det sjovt og givende at være med til at motivere medarbejderne til at blive glade for at gå på arbejde. Jeg kan godt lide en til en-møderne med medarbejderne, men også personaleledelse lidt bredere set, hvor det handler om at få et team til at spille sammen. Men jeg kunne også mærke, at

”Jeg har ingen fem-årsplan for, hvor jeg kunne tænke mig at bevæge mig hen. Jeg er mere typen, der altid prøver at få det bedste ud af at være det sted, hvor jeg nu er”, siger Lisa Lund Holst.••

21FinansMaj 2015 Portræt

22 Portræt FinansMaj 2015

jeg pludselig gik på arbejde på en anden måde end tidligere. Det var hårdt i starten at blive spurgt om noget hele tiden, og når jeg kom hjem om aftenen, skulle radioen helst ikke være tændt, og børnene skulle helst spørge deres far om ting og ikke mig”, siger Lisa Lund Holst.

Et års tids senere – i som-meren 2008 – kom finans- krisen til Danmark, da Roskilde Bank krakkede, og Forstædernes Bank balancerede på afgrundens rand, indtil Nykredit købte den. Og som leder inden for Koncernøkonomi fik Lisa nok at se til.

”Der var en del lange aftener, og indlærings-kurven var stejl”, konstaterer hun og tilføjer, at man i en krisetid lærer at forholde sig iskoldt analytisk til tingene.

På spørgsmålet om, hvad der kendetegner en god leder, kommer hendes svar prompte:

”En god leder skal kunne lytte og samtidig være tydelig om, hvilken retning teamet skal i, hvorfor, og hvilke krav det stiller til den enkelte. Og så skal man kende sine egne styrker og svagheder”.

Vigtigt med nye udfordringerLisa har aldrig været i tvivl om, at hun gerne ville være leder. Derfor tog hun efter gymnasiet først en reserveofficersuddannelse, inden hun efter et år med job på den Kongelige Danske Ambas-sade i Moskva søgte ind på Copenhagen Busi-ness School (CBS).

”Det er rigtig sjovt at være med til at beslutte den retning, virksomheden skal i. Men også at være en del af et hold og at mærke den større række-vidde og effekt, som det giver, at man er flere om at rykke samtidig”.

Da hun i forbindelse med organisations- ændringerne i Nykredit sidste forår blev tilbudt at blive områdedirektør i Kreditsekretariatet, tog hun glad imod det.

”Det var godt for mig at få et nyt job sidste år. Efter syv år som økonomichef under finans- og gælds- krise havde jeg prøvet de fleste discipliner inden for økonomistyring af og ville gerne tættere på kundeor-ganisationen. Det er både spændende og menings-fuldt at være med til at drive en forandring, der skal

skabe bedre kundeoplevelser”, siger Lisa, der varmt kan anbe-fale, at man prøver at skifte til andre funktioner og job i or-ganisationen:

”Det er sundt at komme rundt i forskellige dele af or-ganisationen. Det giver nogle nye udfordringer og et nyt syn på tingene, som er berigende for ens udvikling”.

For hende har det også betydet, at hun har fået et godt netværk internt i Nykredit og har flere ledere, som hun kan sparre med.

ikke nogen hønemorAt Lisa Lund Holst nævnes som et af sektorens leder- talenter, hænger både sammen med de resultater, hun har opnået, og med de relationer, hun har til sine medarbejdere.

”Jeg får nogle udmærkede medarbejdertil- fredshedsmålinger, men jeg forestiller mig ikke, at alle medarbejdere er vilde med mig som leder. Nogle kan sikkert bedre lide mig end andre. Jeg taler meget med mine medarbejdere og siger godmorgen til alle. Men jeg er ikke en hønemor, der spørger ind til medarbejdernes privatliv eller husker fødselsdage og den slags. Derfor har jeg aftalt med dem, at de selv skal komme og sige til, hvis der er nogle private ting, som de vil infor-mere mig om”, forklarer hun.

De senere år har hun suppleret sin lederud-dannelse fra Forsvaret. I 2011 tog hun Pathfinder- uddannelsen i personal leadership and team excel-lence, og i 2013 og 2014 var hun i et par omgange på Harvard Business School i USA for at tage PLD17 – Program for Leadership Development, der sva-rer til en Executive MBA.

”Det var en superspændende oplevelse og gav mig også nogle gode internationale kontakter til folk i blandt andet Japan, Abu Dhabi, New York og Bulgarien”, fortæller Lisa, der sammen med sin mand og to børn på 10 og syv år bor i Sorgen-fri nord for København.

En del af fritiden bruger hun på at holde sig i form med løb, svømning og styrketræning, og så holder hun af at passe urterne og grøntsagerne i sit drivhus. ¢

Blå bog41 år, områdedirektør for Kreditsekretariatet siden marts 2014

2010 – 2014Områdedirektør i Koncernøkonomi

2007 – 2010 Økonomichef i Koncernøkonomi

2007Seniorøkonom i Koncernøkonomi

2005 – 2007Projektleder i Koncernøkonomi

2002 – 2005Controller i Koncernøkonomi

I en kortperiode i 2005 var hun Supply Chain Manager i Novo Nordisk.

UddannelseReserveofficer (sprog-officer) fra Hærens Specialskole i 1995.

Cand.merc. i supply chain management fra CBS i 2002.

Pathfinder – personal leadership and team excellence i 2011

PLD17, Program for Leadership Development, Harvard Business School 2013-2014.

Vil du være med til at give vores internationale Private Banking-kunder proaktiv rådgivning i

verdensklasse? Grib chancen for et spændende job i Luxembourg – og udvikl dit talent, når

du får ansvar for en portefølje af komplekse kunder bosat i udlandet.

Læs mere om dine muligheder hos os på www.danskebank.lu

Private Bankere og investeringsspecialister til Danske Bank International

210x280_PB_LUX_stillingsann_C.indd 1 04/05/15 09.21

24 BaNkhovedsæde FinansMaj 2015

Sparekasseskiltet uden for Spar Mors’ gamle hovedsæde i Bjergby på Mors er for længst taget ned. Bankboksen udenfor er tapet til. Indenfor er det meste af inventaret væk. Og så alligevel ikke. Nøglerne hænger stadig i bankboksene. Navneskiltene på med-arbejderne er heller ikke blevet fjernet. Og enkelte skriveborde og computere står stadig som de arbejdsstationer, de var, da de blev en del af statens ejendom tilbage i sommeren 2011.

Til sommer skal den gamle bankbygning huse en radiostation. Den lokale radiostation Radio Limfjord har nemlig købt den 1.000 kvadratmeter store ejendom, der har været arbejdsplads for Spar Mors, dernæst Morsø Bank, Fjordbank Mors og siden Finansiel Stabilitet. 1,4 millioner kroner lød købsprisen på for bygningen. En spotpris at regne op imod de 14 millioner kroner, som Spar Mors brugte på at gennemrenovere bygningen. I 2008 blev den åbnet med pomp og pragt. Kort tid efter gik sparekassen konkurs og blev overtaget af Morsø Bank.

solgt for en slik14 millioner kroner brugte den hedengangne sparekasse Spar Mors på at renovere sit hovedsæde i Bjergby på Mors i Thy. Nu har den nordvestjyske radiostation Radio Limfjord gjort et kup og købt det 1.000 kvadratmeter gamle bankhovedsæde for en tiendedel af renoveringsprisen

Af B

erit

Villa

dsen

/ Fo

to: M

artin

Dam

Kris

tens

enDet nye bankskilt holdt et par år, før Morsø Bank fusionerede

med Morsø Sparekasse og blev til Fjordbank Mors. Fusionsban-ken overlevede i knap et år, så overtog Finansiel Stabilitet den og frasolgte filialer og kunder til tre forskellige banker. Den gennem-renoverede bygning i Bjergby ville ingen eje. Ifølge Nybolig Thy og Thyholm endte en lokal erhvervsmand med at gøre et kup og købe bygningen inklusive alt inventar for kun 850.000 kroner. Knap et år efter kunne han sælge den videre til Radio Limfjord med 550.000 kroner i fortjeneste.

Radio Limfjord er så småt gået i gang med at omdanne det gamle hovedsæde til radiostation. Ombygningen bliver med re-spekt for bygningens bankrødder, og ejeren ønsker at bevare dele af det gamle bankinventar. Planen er blandt andet, at radiosta-tionens 25 ansatte skal bruge bankboksen som kaffestue. Frem-tiden for resten af inventaret i bygningen er ikke fastlagt. Radio-stationen forventer at flytte endeligt ind til sommer.

25FinansMaj 2015 BaNkhovedsæde

26 løN FinansMaj 2015

På Finansforbundet.dk/loen – bag medlemslogin, så kun med-lemmer kan kigge med – kan du nu finde det redskab, der klæder dig på til din kommende lønsamtale. Hvad enten det er samtalen, du skal have med din chef gennem mange år, eller du skal have lønnen på plads, før du siger ja til et nyt job.Her finder du en masse kontant, generel information om løn, men vigtigst af alt kan du finde lønoplysninger, der er så tæt på din egen individuelle lønmodtagerprofil, som man kan komme med en model.

Ved hjælp af drop-down-bokse kan du få et billede af dig selv som lønmodtager i den finansielle sektor anno 2015. Du skal blandt andet angive, hvilken del af den finansielle sek-tor du arbejder i, din jobfunktion, din uddannelse, hvor i landet du er ansat, din arbejdstid, din alder, og om du har le-delsesansvar. Når du har udfyldt boksene, giver modellen dig en oversigt over, hvad lønnen er for lige præcis det, du har at byde på. Du får angivet både en medianløn og en øvre og en nedre kvartil. Medianlønnen angiver, hvad personen, der lig-ger lige præcis i midten af en given mængde, får. Øvre kvar-til viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højestlønnede, mens nedre kvartil modsvarende viser, hvad du kan nøjes med, hvis det er nok for dig at ligge blandt de 25 procent lavestlønnede.

Oversigten kan du selvfølgelig printe ud, så du har et stykke papir, som du kan tage med, når du har brug for det.

”Vi har skabt en meget detaljeret beregningsmodel, hvor vi har medtaget så mange parametre, at ethvert medlem kan finde sig selv. Brug beregneren som et godt og solidt udgangs-punkt, men du skal selvfølgelig stadig overveje, om du har no-get helt særligt at byde på, der kan legitimere kravet om nog-le ekstra lønkroner, for selvfølgelig er enhver medarbejder unik med sit helt eget karriereforløb og personlige egenska-ber, så man kan aldrig skabe en beregningsmodel, der dæk-ker alle 100 procent”, siger Finansforbundets cheføkonom, Klaus Mosekjær Madsen, der har været tovholder på skabelsen af det nye værktøj med de komplicerede beregningsmodeller.

Også Finansforbundet har med lønberegneren fået et godt værktøj, der giver overblik over løndannelsen i sektoren. Løn-beregneren er ny, men over årene vil den give et præcist ind-blik i lønudviklingen blandt forskellige grupper, så Finansfor-

bundet med den i baghånden kan stå som garant for, at alle i sektoren får en fornuftig lønudvikling.

For de særligt interesserede kan vi fortælle, at modellen er baseret på en lineær regressionsmodel udarbejdet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet.

”Det er en model, der er i stand til at generere detaljerede oplysninger på baggrund af de data, som blev indtastet af de cirka 17.800 medlemmer, der besvarede den store løn-undersøgelse i februar – som for eksempel hvilken forskel det gør for din månedlige løn, hvilken uddannelse du har, eller hvor du arbejder, når i øvrigt mange andre parametre som job, alder og ledelsesansvar er det samme”, forklarer Klaus Mosekjær Madsen.

sådan ligger landetStyrken ved lønberegneren er detaljerigdommen, så du kan finde noget, der er meget tæt på din egen profil, men den viser selvfølgelig også overordnede mekanismer i løndannelsen

Løn er central, selvom mange undersøgelser viser, at det for de fleste er vigtigere for deres arbejdsglæde, at arbejdsmiljøet er godt, og at arbejdet giver mening. Lønnen giver et signal om anerkendelse, og føler man, at den er for lav, gnaver det.

Finansforbundets lønundersøgelse giver så mange tal, at

Et redskab, der rykker

Med Finansforbundets nye lønberegner får du et stærkt argument på hånden, når du skal forhandle lønAF ELisABEth tEisEn

Procentdel af medlemmer med frynsegoder

Mulighed for personalelån: 68 Fri (mobil)telefon: 26 Hjemme- eller bærbar pc og/eller tabletcomputer, som kan bruges hjemme: 19 Betalt internetforbindelse og/eller mobilt bredbånd: 17 Wellnessordning (for eksempel massage, fysioterapi eller lignende): 14 Abonnement på aviser/tidsskrifter: 5 Kontingenter til foreninger og lignende: 3 Betalt medielicens: 2 Fri bil: 1 Aktieaflønning (for eksempel aktier, optioner, warrants): 1 Faglige kontingenter betalt: 0

(Kilde: Finansforbundets lønundersøgelse blandt 17.800 medlemmer i februar 2015)

Lønnen stiger med alderen

27FinansMaj 2015 løN

det ikke giver mening at beskrive lønningerne i den finansi-elle sektor i detaljer. Det er meget vigtigere, at du selv prøver den og bruger den, og lige så vigtigt at du deltager i lønunder-søgelsen, næste gang du får chancen. Jo flere der sender de-res oplysninger ind, jo mere præcis bliver den.

Men selvfølgelig viser den også nogle generelle tendenser.Ikke overraskende kan man blandt andet se, at det betaler

sig at tage en uddannelse. Jo højere uddannelse, jo bedre løn. Hvis man har taget en lang videregående uddannelse, er gennemsnitslønnen 49.082 kroner, mens gennemsnitslønnen for medarbejdere med en kortere videregående uddannelse er 41.400 kroner. Alle tal i lønberegneren er angivet som løn inklusive bonus, men eksklusive arbejdsgiverens pensions- bidrag og eksklusive ferietillæg. Hvis man arbejder i Hoved- stadsregionen, bliver man også bedre betalt end i de øvrige regioner. Arbejder man i København og omegn, er gennem-snitslønnen 44.871 kroner, mens den i de øvrige regioner lig-ger tæt på 42.000 kroner.

Der er også flere penge i at være rådgiver for erhvervskunder end for privatkunder. Og endnu højere månedsløn får dealerne, der handler med værdipapirer og valuta. Hvis man tager et ud-snit af disse jobfunktioner, der varetages af medarbejdere med en erhvervsuddannelse, er gennemsnitslønnen henholdsvis 48.735 kroner, 40.292 kroner og 60.750 kroner om måneden.

Hvis vi stadig holder os til kategorien af medarbejdere med en erhvervsuddannelse, bliver almindeligt kontor- og sekretærarbejde lønnet med 34.830 kroner om måneden, mens analytikere får 44.472 kroner om måneden. Bedre giver det at sælge private skadesforsikringer. Her er gennemsnits-lønnen, hvis man har en erhvervsuddannelse, 49.300 kroner.

Og selv om nye lønsystemer i sektoren til en vis grad har gjort op med anciennitetsbaseret løn, viser lønberegneren, at lønnen stiger med alderen – i hvert fald til man er tæt på de 60 år.

Heller ikke uinteressant er oversigten over frynsegoderne. Meget få har fri bil, til gengæld har rigtig mange adgang til personalelån.

Rigtig spændende bliver det, når lønberegneren har fun-geret nogle år, så vi også kan aflæse, hvordan lønstigningerne fordeler sig, og se, om de holder trit med inflationen. ¢

På Finansforbundet.dk/loen kan du klikke på danmarkskortet og blandt andet se, hvad lønniveauet er i forskellige geografiske områder.

Over 44.000 kr.

Mellem 41.500 kr. og 44.000 kr.

Mellem 39.000 kr. og 41.500 kr.

Mellem 36.500 kr. og 39.000 kr.

Under 36.500 kr.

28 tromPet Finansxxx 2015

Så

da

n H

ar

vI g

jOr

TD

a R

oski

lde

Ban

k kr

akke

de d

en 2

4. a

ugus

t 20

08

var

den

land

ets

otte

ndes

tørs

te b

ank

med

655

med

arbe

jder

e, 5

21 a

f de

m v

ar m

edle

m

hos

Fin

ansf

orbu

ndet

. I d

ag s

yv å

r ef

ter

krak

ket

har

Mag

asin

et F

inan

s fu

ndet

fre

m t

il, h

vor

med

lem

mer

ne f

ra d

enga

ng e

r i d

ag, o

g hv

orda

n de

har

kla

ret

sig

i for

hold

til

rest

en a

f F

inan

sfor

bund

ets

davæ

rend

e 4

4.2

59 m

edle

mm

er, s

om v

ar a

nsat

i 20

08

. Ifø

lge

Fin

ansf

orbu

ndet

s m

edle

msd

atab

ase

er 7

6 p

roce

nt a

f m

ed-

lem

mer

ne f

ra d

en t

idlig

ere

Ros

kild

e B

ank

stad

ig m

edle

m i

dag.

84

pr

ocen

t af

dem

er

stad

ig i

besk

æft

igel

se, 1

1 pr

ocen

t pe

nsio

nere

de o

g fe

m p

roce

nt le

dige

. Led

ighe

den

er e

t pa

r pr

ocen

tpoi

nt h

øjer

e fo

r de

tid

liger

e R

oski

lde

Ban

k m

edar

bejd

ere

end

rest

en a

f se

ktor

en.

Vi h

ar

talt

med

ti a

f de

m i

dag.

(Læ

s og

så d

e næ

ste

side

r).

Ka

rIn

Kjæ

rg

aa

rd

PE

dE

rS

En

ald

er: 5

6 å

r (3

3 å

r i R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Hed

ehus

ene

ved

Ros

kild

en

uvæ

rend

e st

illin

g: E

rhve

rvss

up-

port

er i

Dan

ske

Ban

kd

avæ

rend

e st

illin

g: E

rhve

rvss

up-

port

er i

Ros

kild

e B

ank

i Ros

kild

es

hove

dsæ

deve

jen

dert

il: R

øg m

ed a

fvik

lings

-se

lska

bet

for

Ros

kild

e B

ank

og s

iden

F

inan

siel

Sta

bilit

et. D

ansk

e B

ank

side

n 1.

11. 2

011

PE

r F

rO

ST

HO

Lm L

aU

rS

En

ald

er: 5

7 år

(10

år

i Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Ros

kild

en

uvæ

rend

e st

illin

g: S

ervi

cete

knik

er i

Fin

ansi

el S

tabi

litet

dav

ære

nde

still

ing:

Ser

vice

tekn

iker

i R

oski

lde

Ban

ks h

oved

sæde

veje

n de

rtil:

Røg

med

i af

vikl

ings

-se

lska

bet

for

Ros

kild

e B

ank

og

side

n F

inan

siel

Sta

bilit

et. O

psag

t fr

a so

mm

er 2

015

.

SO

FIa

rO

SE

nd

aL

dI P

ILLa

ald

er: 3

3 å

r (2

½ å

ri R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Lejre

ude

nfor

Ros

kild

en

uvæ

rend

e st

illin

g: P

rivat

kund

eråd

-gi

ver

i Spa

r N

ord

i Ros

kild

ed

avæ

rend

e st

illin

g: P

rivat

kund

eråd

-gi

ver i

Ros

kild

e B

anks

filia

l i H

imm

elev

veje

n de

rtil:

Røg

med

Him

mel

evfil

-ia

len

til S

par

Nor

d, r

ykke

de i

maj

20

11

til S

par

Nor

d i R

oski

lde

gIT

TE

ra

Un

ST

rU

P

ald

er: 4

7 år

(13

år

i Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Vib

y S

jælla

ndn

uvæ

rend

e st

illin

g: R

egns

kabs

ans-

varli

g i L

æge

rnes

Pen

sion

sban

kd

avæ

rend

e st

illin

g: R

egns

kabs

kon-

sule

nt i

Ros

kild

er B

ank

veje

n de

rtil:

Røg

med

afv

iklin

gs-

sels

kabe

t fo

r R

oski

lde

Ban

k og

sid

en

Fin

ansi

el S

tabi

litet

. Kom

til

Eik

ban

k i 2

010

og

4 m

dr. s

ener

e sa

mm

e år

Læ

gern

es P

ensi

onsb

ank.

KL

aU

S L

üT

H

ald

er: 5

6 år

(8 m

åned

er i

Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Kon

gens

Lyn

gby

nuv

ære

nde

Sti

lling

: Led

ig

dav

ære

nde

still

ing:

Erh

verv

sråd

give

r i R

oski

lde

Ban

ks e

rhve

rvsa

fdel

ing

veje

n de

rtil:

Røg

med

i af

vikl

ings

sel-

skab

et fo

r R

oski

lde

Ban

k. K

unde

chef

i F

inan

siel

Sta

bilit

et in

dtil

ultim

o 20

14.

Ro

sk

ild

e B

an

k k

Ra

kk

et

Hvo

r ble

v m

edle

mm

erne

af?

Øvr

ige

vi

rkso

mhe

der:

8

3 p

ct.

(36

.351

per

sone

r)

er s

tadi

g m

edle

m

Øvr

ige

virk

som

hede

r

i fina

nsse

ktor

en:

44

.259

m

edle

mm

eri F

inan

sfor

bund

et

pr. 1

. jul

i 20

08

Køn

sfor

delin

g:

Mæ

nd: 4

6 p

ct.

Kvi

nder

: 54

pct

.

1. ap

ril 2

015

:

76%

(39

8 p

erso

ner)

er

sta

dig

med

lem

521

med

lem

mer

iF

inan

sfor

bund

et

pr. 1

. jul

i 20

08

Køn

sfor

delin

g:

Mæ

nd: 3

2 pc

t.K

vind

er: 6

8 p

ct.

mEdLEmSSKaB

ros

kild

e

Ban

k kr

akke

r

24. a

ugus

t

200

8

Øvr

ige

vi

rkso

mhe

der:

17 p

ct.

(7.9

08

per

sone

r)

er ik

ke læ

nger

e

med

lem

1. ap

ril 2

015

:

24%

(1

23 p

erso

ner)

er

ikke

læng

ere

med

lem

mæ

nd

Og

Kv

Ind

Er

Er

r

am

T L

IgE

Hå

rd

TLe

dige

i da

g:m

ænd

: 5%

K

vind

er: 5

%

Kv

Ind

Er

Er

mE

ST

Tr

OFa

ST

E

mæ

nd: 2

6%

er

ikke

læng

ere

med

lem

Kvi

nder

: 22%

er

ikke

læng

ere

med

lem

KIr

ST

En

LU

nd

ald

er: 3

6 å

r (7

år

i Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Glo

stru

pn

uvæ

rend

e S

tilli

ng: S

enio

r pe

rson

lig

rådg

iver

i en

virt

uel fi

lial i

Dan

ske

Ban

k i H

øje

Taas

trup

dav

ære

nde

still

ing:

Priv

atrå

dgiv

er i

Ros

kild

e B

anks

filia

l i L

yngb

yve

jen

dert

il: S

epte

mbe

r 20

08

Arb

ej-

dern

es L

ands

bank

, 20

09

eje

ndom

s-m

ægl

erfir

ma,

20

11 D

ansk

e B

ank.

TU

rI L

yK

KE

mØ

LLE

r

ald

er: 4

1 år

(2 å

r i R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Ska

nder

borg

nuv

ære

nde

still

ing:

Hje

mm

egåe

nde

med

biv

irkni

nger

eft

er s

tres

s.

dav

ære

nde

still

ing:

Ops

agt

kund

emed

arbe

jder

fra

ban

kens

H

elsi

ngør

filia

l

veje

n de

rtil:

Hav

de s

idst

e ar

bejd

sdag

, da

ban

ken

krak

kede

. Ans

at 1

8/2

200

9

i Fru

erin

g-V

itved

Spa

reka

sse,

som

se-

nere

ble

v ov

erta

get a

f Øst

jyds

k B

ank.

S

ygem

eldt

med

str

ess

21/1

2 20

11.

Ka

rS

TE

n r

EIT

Ov

ald

er: 5

7 år

(3 å

r i R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Ros

kild

en

uvæ

rend

e S

tilli

ng: R

elat

ions

Man

a-ge

r i D

ansk

For

mue

og

Inve

ster

ings

-pl

eje

i Ros

kild

e 3

dage

om

uge

n/le

dig

dav

ære

nde

still

ing:

Sou

sche

f i

Ros

kild

e B

ank

i Him

mel

evve

jen

dert

il: R

øg m

ed H

imm

elev

af-

delin

gen

til S

par N

ord.

Øko

nom

irådg

iv-

er i

Ros

kild

e K

omm

une

2014

, Vik

ar p

å et

EU

-pro

jekt

om

miljø

tekn

olog

i 20

14.

Sid

en 1

. mar

ts R

elat

ions

Man

ager

.

LIn

da

La

rS

En

ald

er: 5

1 år

(11

år i

Ros

kild

e B

ank)

B

opæ

l: K

irke

Hyl

linge

nuv

ære

nde

Sti

lling

: Ban

kråd

give

r fo

r pr

ivat

kund

er i

Nor

dea

i Ros

kild

e d

avæ

rend

e st

illin

g: F

ælle

still

ids-

man

d og

priv

atrå

dgiv

er i

Ros

kild

e B

anks

filia

l i K

irke

Hyl

ling

veje

n de

rtil:

Røg

med

Kirk

e H

yllin

ge

filia

len

til N

orde

a. E

r ef

ter

filia

l-lu

knin

ger

i Kirk

e H

yllin

ge o

g H

vals

ø nu

i N

orde

a i R

oski

lde.

”Jeg

valgt

e at a

rbejd

e i he

le mi

n ops

igelse

s-pe

riode

. Jeg

havd

e gan

g i en

del s

ager,

som

jeg ge

rne s

elv vi

lle af

slutte

, og s

å hav

de je

g en

holdn

ing til

, at d

et va

r bed

re at

være

i ga

ng, n

år je

g selv

skull

e søg

e job

” K

arin

Ped

erse

n, r

ådgi

ver

i Dan

ske

Ban

k

29Finansxxx 2015 tromPet

Ka

rIn

Kjæ

rg

aa

rd

PE

dE

rS

En

ald

er: 5

6 å

r (3

3 å

r i R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Hed

ehus

ene

ved

Ros

kild

en

uvæ

rend

e st

illin

g: E

rhve

rvss

up-

port

er i

Dan

ske

Ban

kd

avæ

rend

e st

illin

g: E

rhve

rvss

up-

port

er i

Ros

kild

e B

ank

i Ros

kild

es

hove

dsæ

deve

jen

dert

il: R

øg m

ed a

fvik

lings

-se

lska

bet

for

Ros

kild

e B

ank

og s

iden

F

inan

siel

Sta

bilit

et. D

ansk

e B

ank

side

n 1.

11. 2

011

PE

r F

rO

ST

HO

Lm L

aU

rS

En

ald

er: 5

7 år

(10

år

i Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Ros

kild

en

uvæ

rend

e st

illin

g: S

ervi

cete

knik

er i

Fin

ansi

el S

tabi

litet

dav

ære

nde

still

ing:

Ser

vice

tekn

iker

i R

oski

lde

Ban

ks h

oved

sæde

veje

n de

rtil:

Røg

med

i af

vikl

ings

-se

lska

bet

for

Ros

kild

e B

ank

og

side

n F

inan

siel

Sta

bilit

et. O

psag

t fr

a so

mm

er 2

015

.

SO

FIa

rO

SE

nd

aL

dI P

ILLa

ald

er: 3

3 å

r (2

½ å

ri R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Lejre

ude

nfor

Ros

kild

en

uvæ

rend

e st

illin

g: P

rivat

kund

eråd

-gi

ver

i Spa

r N

ord

i Ros

kild

ed

avæ

rend

e st

illin

g: P

rivat

kund

eråd

-gi

ver i

Ros

kild

e B

anks

filia

l i H

imm

elev

veje

n de

rtil:

Røg

med

Him

mel

evfil

-ia

len

til S

par

Nor

d, r

ykke

de i

maj

20

11

til S

par

Nor

d i R

oski

lde

gIT

TE

ra

Un

ST

rU

P

ald

er: 4

7 år

(13

år

i Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Vib

y S

jælla

ndn

uvæ

rend

e st

illin

g: R

egns

kabs

ans-

varli

g i L

æge

rnes

Pen

sion

sban

kd

avæ

rend

e st

illin

g: R

egns

kabs

kon-

sule

nt i

Ros

kild

er B

ank

veje

n de

rtil:

Røg

med

afv

iklin

gs-

sels

kabe

t fo

r R

oski

lde

Ban

k og

sid

en

Fin

ansi

el S

tabi

litet

. Kom

til

Eik

ban

k i 2

010

og

4 m

dr. s

ener

e sa

mm

e år

Læ

gern

es P

ensi

onsb

ank.

KL

aU

S L

üT

H

ald

er: 5

6 år

(8 m

åned

er i

Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Kon

gens

Lyn

gby

nuv

ære

nde

Sti

lling

: Led

ig

dav

ære

nde

still

ing:

Erh

verv

sråd

give

r i R

oski

lde

Ban

ks e

rhve

rvsa

fdel

ing

veje

n de

rtil:

Røg

med

i af

vikl

ings

sel-

skab

et fo

r R

oski

lde

Ban

k. K

unde

chef

i F

inan

siel

Sta

bilit

et in

dtil

ultim

o 20

14.

Øvr

ige

vi

rkso

mhe

der:

8

3 p

ct.

(30

.03

8 p

erso

ner)

i b

eskæ

ftig

else

Øvr

ige

vi

rkso

mhe

der:

9

6 p

ct.

(28

.73

1 pe

rson

er)

ansa

t i

finan

ssek

tore

n

Her

af e

r

94

%(3

12 p

erso

ner)

an

sat i

fina

ns-

sekt

oren

Her

af e

r

84

%(3

33

per

sone

r)

i bes

kæft

igel

seØ

vrig

e

virk

som

hede

r:

3 p

ct.

(1.0

60

per

sone

r)

uden

job

Her

af e

r

5%(1

9 p

erso

ner)

ud

en jo

b

Øvr

ige

vi

rkso

mhe

der:

4

pct

.(1

.30

7 pe

rson

er)

ansa

t ud

en

for

sekt

oren

Her

af e

r

6%

(21

pers

oner

) an

sat

uden

for

sekt

oren

[Gen

nem

snits

alde

r: 4

9 å

r]

BESKæFTIgELSE SEKTOrTILKnyTnIng

[Gen

nem

snits

alde

r: 4

9 å

r][G

enne

msn

itsal

der:

55

år]

[Gen

nem

snits

alde

r: 5

4 å

r]

Køn

sfor

delin

g:

Mæ

nd: 3

1 pc

t.K

vind

er: 6

9 p

ct.

Køn

sfor

delin

g:

Mæ

nd: 2

4 p

ct.

Kvi

nder

: 76

pct

.

Øvr

ige

vi

rkso

mhe

der:

14

pct

.(5

.252

per

sone

r)

pens

ione

ret

Her

af e

r

11%

(46

per

sone

r)

pens

ione

ret

Ford

elin

gen

af R

oski

lde

Ban

ks fi

lialn

et

De

tre

købe

rban

ker

købe

r 19

filia

ler,

over

tage

r ud

lån

for

ca. 1

0 m

illia

rder

og

indl

ån fo

r 5

mil-

liard

er k

rone

r. 9

0.0

00

kun

der

ryge

r m

ed o

g kn

ap

30

0 m

edar

bejd

ere.

Ros

kild

e B

anks

res

tere

nde

afde

linge

r og

god

t 3

00

med

arbe

jder

e ry

ger

til

afvi

klin

gsse

lska

bet

for

Ros

kild

e B

ank.

•

Nor

dea

får

i før

ste

omga

ng 4

2.0

00

priv

atku

nder

og

6.0

00

erh

verv

skun

der.

Nor

dea

over

tage

r ud

lån

og g

aran

tifor

plig

tels

er fo

r 5,

5 m

illia

rder

kr

oner

og

indl

ån fo

r 2,

7 m

illia

rder

kr.

Der

til

over

tage

r ba

nken

i al

t 153

med

arbe

jder

e.•

Spa

r N

ord

Ban

k be

tale

r 18

3 m

illio

ner

kron

er

for

7 fil

iale

r og

får

30.0

00

eks

tra

kund

er. S

par

Nor

d ov

erta

ger

sam

tidig

udl

ån fo

r 2,

5 m

illia

rder

kr

oner

og

indl

ån fo

r 1,6

mill

iard

er k

r. D

ertil

ov

erta

ger

bank

en i

alt 9

2 m

edar

bejd

ere.

• A

rbej

dern

es L

ands

bank

ove

rtag

er 5

filia

ler

og i

alt 5

7 m

edar

bejd

ere

i før

ste

omga

ng o

g få

r 10

-20

.00

0 k

unde

r m

ed. S

ener

e ov

erta

ger

bank

en

yder

liger

e 4

.00

0 k

unde

r og

sek

s m

edar

bejd

ere.

HE

nr

IK H

aU

gS

TE

d P

IHL

ald

er: 4

8 å

r (2

års

anc

ienn

itet

fra

Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Hill

erød

nuv

ære

nde

still

ing:

Erh

verv

sråd

-gi

ver i

Arb

ejde

rnes

Lan

dsba

nks

filia

l i

Hvi

dovr

e d

avæ

rend

e st

illin

g: E

rhve

rvsr

ådgi

ver

i Ros

kild

e B

anks

filia

l i F

rede

rikss

und

Veje

n de

rtil:

Røg

med

Fre

derik

ssun

d af

delin

gen

til A

rbej

dern

es L

ands

bank

. F

lytt

ede

i 20

10 ti

l ban

kens

Hvi

dovr

e af

delin

g.

KIr

ST

En

LU

nd

ald

er: 3

6 å

r (7

år

i Ros

kild

e B

ank)

Bop

æl:

Glo

stru

pn

uvæ

rend

e S

tilli

ng: S

enio

r pe

rson

lig

rådg

iver

i en

virt

uel fi

lial i

Dan

ske

Ban

k i H

øje

Taas

trup

dav

ære

nde

still

ing:

Priv

atrå

dgiv

er i

Ros

kild

e B

anks

filia

l i L

yngb

yve

jen

dert

il: S

epte

mbe

r 20

08

Arb

ej-

dern

es L

ands

bank

, 20

09

eje

ndom

s-m

ægl

erfir

ma,

20

11 D

ansk

e B

ank.

TU

rI L

yK

KE

mØ

LLE

r

ald

er: 4

1 år

(2 å

r i R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Ska

nder

borg

nuv

ære

nde

still

ing:

Hje

mm

egåe

nde

med

biv

irkni

nger

eft

er s

tres

s.

dav

ære

nde

still

ing:

Ops

agt

kund

emed

arbe

jder

fra

ban

kens

H

elsi

ngør

filia

l

veje

n de

rtil:

Hav

de s

idst

e ar

bejd

sdag

, da

ban

ken

krak

kede

. Ans

at 1

8/2

200

9

i Fru

erin

g-V

itved

Spa

reka

sse,

som

se-

nere

ble

v ov

erta

get a

f Øst

jyds

k B

ank.

S

ygem

eldt

med

str

ess

21/1

2 20

11.

Ka

rS

TE

n r

EIT

Ov

ald

er: 5

7 år

(3 å

r i R

oski

lde

Ban

k)

Bop

æl:

Ros

kild

en

uvæ

rend

e S

tilli

ng: R

elat

ions

Man

a-ge

r i D

ansk

For

mue

og

Inve

ster

ings

-pl

eje

i Ros

kild

e 3

dage

om

uge

n/le

dig

dav

ære

nde

still

ing:

Sou

sche

f i

Ros

kild

e B

ank

i Him

mel

evve

jen

dert

il: R

øg m

ed H

imm

elev

af-

delin

gen

til S

par N

ord.

Øko

nom

irådg

iv-

er i

Ros

kild

e K

omm

une

2014

, Vik

ar p

å et

EU

-pro

jekt

om

miljø

tekn

olog

i 20

14.

Sid

en 1

. mar

ts R

elat

ions

Man

ager

.

LIn

da

La

rS

En

ald

er: 5

1 år

(11

år i

Ros

kild

e B

ank)

B

opæ

l: K

irke

Hyl

linge

nuv

ære

nde

Sti

lling

: Ban

kråd

give

r fo

r pr

ivat

kund

er i

Nor

dea

i Ros

kild

e d

avæ

rend

e st

illin

g: F

ælle

still

ids-

man

d og

priv

atrå

dgiv

er i

Ros

kild

e B

anks

filia

l i K

irke

Hyl

ling

veje

n de

rtil:

Røg

med

Kirk

e H

yllin

ge

filia

len

til N

orde

a. E

r ef

ter

filia

l-lu

knin

ger

i Kirk

e H

yllin

ge o

g H

vals

ø nu

i N

orde

a i R

oski

lde.

ant

al p

erso

ner

BE

C a

.m.b

.a.

Spa

reka

ssen

Sjæ

lland

Jysk

e B

ank

A/S

Nyk

redi

t

Ans

at u

den

for s

ekto

ren

Fin

ansi

el S

tabi

litet

A/S

Dan

ske

Ban

k A

/S

Arb

ejde

rnes

Lan

dsba

nk

Spa

r Nor

d B

ank

A/S

Nor

dea

92

62

28

22

14

21

15

10 9 9

Med

lem

mer

i bes

kæft

igel

se p

r. 0

1.0

4.2

015

som

01.

07.

200

8

var a

nsat

i Ros

kild

e B

ank

”Søg

er du

på Fi

nans

iel

Stab

ilitet

på Li

nked

In,

bulre

r nav

nene

frem

”K

laus

Lüt

h, le

dig

30 roskilde BaNk FinansMaj 2015

2008 2009

Ny arbejdsgiver. Nye kolleger. Nyt liv. De gamle Roskilde bank medarbejdere er kommet videre med deres liv syv år efter granatchokket i sommeren 2008, hvor banken krakkede, og alt blev forandretAF BErit ViLLADsEn

Roskilde har altid betydet noget særligt for den 36-årige Kirsten Lund. Hun voksede op 15 km udenfor byen, men Roskilde har altid været den by, hun har orienteret sig imod igennem hele sin barndom. Det var byen hun drømte om at få et hus i. Byen hun shoppede og gik i biografen i, og byen hun gik i gymnasiet i. Alting foregik i Roskilde og det blev ikke mindre efter hun begyndte med at arbejde i Roskilde Bank. Hun var stolt af at arbejde der og fortalte gerne højt og larmende om banken, og hvor glad hun var for at arbejde der. Og så krakkede den.

”Det var ligesom et granatchok. Hele ens livsgrundlag sagde bare puf og var væk. Og der gik flere år, hvor jeg tænkte, at jeg aldrig kunne drømme om at bo i den lorteby igen. Det var lidt af en personlig fornærmelse, og der gik lang tid, før, at jeg tilgav Roskilde som område. Jeg holdt mig decideret væk fra byen, og det er først indenfor de senere par år, at jeg er begyndt at tage til byen igen. Og at jeg igen er begyndt at overveje at bo der igen,” fortæller 36-årige Kirsten Lund, områdetillids-mand og senior privatrådgiver i Danske Bank i Høje Taastrup.

For den tidligere fællestillidsmand i Roskilde Bank Linda Larsen var krakket også et hårdt slag. (Citatboble hæftes på her). Særligt fordi at medarbejderne en måned efter krakket blev spredt for alle vinde. Halvdelen af bankens mere end 600 medarbejdere røg til de tre køberbanker Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank og den anden halvdel til det stats-

lige afviklingsselskab for Roskilde Bank under Nationalbanken. I afviklingsselskabet for banken var fremtiden for de gamle

Roskilde Bank medarbejdere på sin vis lige så uvis, som den havde været før salget af fili-alnettet. Det eneste, som var sikkert, var at medarbejderne skulle afvikle resterne af ban-ken. Men hvor længe? Og ikke mindst hvordan? Forret-ningsgange blev udarbejdet løbende i afviklingsforløbet og ændret måned for måned. Det var lear-ning by doing. Og for Klaus Lüth i bankens er-hvervsafdeling i Glostrup var det en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at skulle afvikle kunder, fremfor at op-søge og udvikle dem.

”Det var en ret speciel arbejdsplads. Man skulle kunne tåle at være der. Det var ikke altid lutter lagkage. Du jublede den dag, du kom af med noget levedygtigt, som du kunne se kunne leve videre et andet sted. Men det var en barsk hverdag, og det fik os til at rykke tættere sammen. Vi havde en meget speciel humor derinde. Vi skulle jo også have det lidt sjovt,

syV år EFtEr

roskilde Bank overtages: Efter det ikke er lykkes at få bud på hele

eller dele af Roskilde bank overtager Nationalbanken og Det Privat Beredskab banken med henblik på afvikling.

24. 08.

anden fyringsrunde i roskilde Bank: Afviklingsbanken afske-

diger 21 medarbejdere. 248 medarbejdere arbejder pt. i Afviklingsselskabet for Roskilde Bank. (Finans nr. 2)

Bankdirektør fanget i afviklings-banken: Roskilde Banks tidligere administrerende direktør Niels

Valentin Hansen er blandt de returnerede Roskilde Bank-kunder fra Nordea. (DAGBLADET Roskilde)

01.

Køberbanker returnerer kunder: Frem til februar re-turnerer køberbankerne 1.400 erhvervskunder og 6.000

privatkunder. Afviklingsbanken har herefter 5.400 erhvervs-kunder og 10.500 privatkunder.

02. 11. 04.

Finansiel Stabilitet overtager roskilde Bank: Finansiel Stabi-

litet overtager Roskilde Bank fra Nationalban-ken. Pr. 30. juni 2009 er mellemværendet med Roskilde Bank på 22,4 mia. kr.

Første fyringsrunde i roskilde: Bank Afviklingsselskabet for Roskilde Bank fyrer 64. Da

yderligere 36 har fundet nyt ar-bejde, er 180 medarbejdere tilbage

i afviklingsbanken. (DAGBLADET Roskilde)

Roskilde Banks filialnet sælges: For i alt 550 mio. kroner får Nordea, Spar

Nord Bank og Arbejdernes Landsbank henholdsvis 9, 7 og 5 filialer samt ind- og udlån for ca. 5 og 10 mia.kr.

28. 10.

29. 09.

10. 08.

De overtagne filialer, som stadig eksisterer: (de røde eksisterer ikke længere)

nordea: Algade i Roskilde, Ringsted, Greve, Køge, Solrød, Taastrup, Osted, Kirke Hyllinge, HyrdehøjSpar nord Bank: Holbæk, Helsingør, Hvalsø, Svogerslev, Køgevej, Jyl-linge, Himmelev (sidstnævnte tre er fusioneret og udgør bankens nye roskilde afdeling på Københavnsvej)arbejdernes Landsbank: København, Kalundborg, Lyngby, Frederikssund, Ro’s Torv i Roskilde. (alle eksisterer stadig i dag)

”Jeg havde det dårligt med, at jeg som fællestillidsmand ikke kunne gøre mere for mine kolleger, end jeg kunne. Så der gik nok et par år, før jeg var ovenpå igen og havde fået selvtilliden retur”Linda Larsen privatrådgiver i Nordea.

Kundeflugt fra Roskilde Bank: Kunderne flygter fra Roskilde Bank, og det skaber travlhed hos konkurrenterne. Danske Bank har siden juli fået knap

1700 nye kunder fra Roskilde Bank. (Børsen) Konkurrenterne flokkes om roskildekunder: Sparekassen Sjælland og Sydbank meddeler hver især, at de vil åbne en filial i Roskilde. (Børsen og DAGBLADET Roskilde)

04. 09.

31FinansMaj 2015 roskilde BaNk

2010 2011 2012

trods alt,” fortæller 56-årige Klaus Lüth, tidligere kundechef i Finansiel Stabilitet og ledig.

Filialsalgets tabere og vindere Det var meget tilfældighedernes spil, hvor bankens medar-bejdere endte. Sofia Rosendal Di Pilla valgte ubevidst selv sin fremtidige arbejdsgiver. Dagen før offentliggørelsen af sal-get af bankens filialnet valgte hun at rykke fra bankens filial i Solrød til Himmelev.

”Da meddelelsen kom, sad jeg stadig sammen med mine kol-leger i Solrød, der skulle til Nordea, og der var stemningen lidt mat. Det var lidt underligt, især fordi min nye filial i Himmelev røg til Spar Nord, og os, der skulle til Spar Nord, sad på det tidspunkt med armene over hovedet. Vi var glade, fordi Spar Nord var en lokalbank og derfor mere lignede Roskilde Bank end de to andre køberbanker”, fortæller den 33-årige privatråd-giver Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord Bank i Roskilde.

Erhvervsrådgiver Henrik Haugsted Pihl fra Roskilde Banks to-år gamle Frederikssundsafdeling røg til Arbejdernes Lands-bank. Et skifte han som erhvervsrådgiver ikke havde set kom-me. Men han tog den nye arbejdsgiver som en udfordring og var lettet over i det hele taget at have et arbejde. Og han er stadig erhvervsrådgiver i banken i dag.

En svær overgangSyv år efter krakket har de gamle Roskilde Bank medarbejdere rykket meget rundt. Nogle har skiftet filialer eller arbejdsfunk-tioner og andre arbejdsgiver. Størstedelen af medarbejderne i køberbankerne er blevet. Det gælder også Linda Larsen, som sidder i Roskilde Banks gamle hovedsæde i Algade 16, som i dag er blevet delt mellem Nordea og Arbejdernes Landsbank. De mange omrokeringer har betydet udskiftninger i kunde-porteføljen. Og selvom det kan være hårdt at starte op forfra, har det for Linda været en befrielse.

”Kunderne mistede mange penge. Og jeg havde det i lang tid efter sådan, at når jeg ekspederede dem, var det sådan lidt undskyldende og underdanigt overfor dem. Det var lidt ubehageligt. Du havde jo siddet og anbefalet nogle ting, som måske viste sig ikke at være det allerbedste for dem. Så det har faktisk været rigtig, rigtig dejligt at overtage en ny kunde-

portefølje”, fortæller Linda Larsen fra Nordea.

For Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord Bank var det første år særligt hårdt. Udover mange kunder havde mistet

mange penge, havde medarbej-derne også udfordringen med at konvertere kunderne til et nyt it-system, da Spar Nord Bank dengang var SDC-kunde, så det var en svær overgang.

”Det var nye systemer og meget, meget vrede kunder, så det var helt forfærdeligt til at starte med. Vi fik så meget skældud, at man tror det er løgn. Jeg selv fik en ny portefølje, så jeg har haft det meget nemmere end dem, der har været i Roskilde Bank i mange, mange år”, fortæller Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord.

Uanset hvor Roskilde Bank medarbejderne er i dag, husker de stadig banken som et fantastisk sted med en helt særlig kul-tur og en fælles ånd, de har haft svært ved at finde andre steder.

”Der var ikke nogen, der var mere end andre i Roskilde Bank. Vi løftede i flok, uanset om du var direktør eller ren-gøringsmedarbejder,” Per Frostholm Laursen, servicetekniker i Finansiel Stabilitet. Banken var et sted hvor hver medarbej-der var en investering, der løbende blev plejet. Der var cham-pagne hvert nytår, påskeæg til påske og julegave til det årlige julearrangement den 23. december, hvor størstedelen af ban-kens medarbejdere troligt stillede op i hovedsædet kl. 7.00. Selvom kollegerne i dag er spredt for alle vinde, er der flere, som stadig følger hinanden enten fysisk i kaffeklubber eller mere virtuelt via Facebook eller LinkedIn.

Kirsten Lund har hjulpet en tidligere kollega med at komme til Danske Bank, hvor hun selv er i dag. Spørger du hende, om hun igen ville tage rejsen med Roskilde Bank igen både før og efter krakket, så er svaret ja.

”Der kommer lidt hår på brystet af sådan en oplevelse. Den gør, at katastrofer bliver sat lidt i relief. Ja, min arbejdsplads døde, men min karriere døde ikke, og jeg døde heller ikke som menneske. Verden går ikke i stå, fordi ens arbejdsplads går ned, og skulle der komme en omstrukturering her, hvor jeg sidder i dag – så overlever jeg det nok,” siger Kirsten Lund. ¢

Finansiel Stabilitet forlader roskilde: 100 medarbejdere fra Finan-

siel Stabilitet i Roskilde rykker med deres gamle kunder til København. FS Finans har 1700 kunder tilbage, ca. halvdelen er fra Roskilde Bank (DAG-BLADET Roskilde)

03. 04.

arbejdernes Lands-bank overtager kunder og medarbejdere:

Arbejdernes Landsbank overtager 4000 privat-kunder og seks medarbej-dere fra Roskilde Bank under Finansiel Stabilitet.

Roskilde Bank afleverer sin banklicens: Den 127-årige Roskilde Bank afleverer sin

banklicens. Bankresterne samles med resterne fra Fionia Bank og EBH Bank i Finansiel Stabilitets FS Finans. (DAGBLADET Roskilde)

20. 01.

03. 06.

”Det var nye systemer og meget, meget vrede kunder, så det var helt forfærdeligt til at starte med. Vi fik så meget skældud, at man tror det er løgn. Jeg selv fik en ny portefølje, så jeg har haft det meget nemmere end dem, der har været i Roskilde Bank i mange, mange år”Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord.

32 it FinansMaj 2015

Lykkes det forskere fra HIPERFIT at finde nøglen til, at kernerne i vores computere kan arbejde parallelt i stedet for at vente på hinandens udregninger, vil landets banker kunne foretage store risikoberegninger på langt kortere tid. Resultaterne er begyndt at vise sigAf HAns-Henrik Lærke / foto: MAds tegLers

Kernekraft skal omsættes til øget regnekraft

Det er lidt fjollet, hvis man forestiller sig en general, der råder over en stor hær, hvor kun en brøkdel af tropperne adlyder befalingerne, mens resten bare står og glor. Ikke desto mindre kan nutidens computere sammenlignes med sådan en situation.

”Man skal forestille sig, at fire soldater arbejder helt vildt meget, mens alle de andre ingenting laver – absolut ingent-ing”, siger Fritz Henglein, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og leder af HIPERFIT (High Perfor-mance Computing for Finansial Information Technology), som på femte år forsker i udviklingen af fremtidens paral-lelle computere, så kernerne kan arbejde simultant og øge hastigheden i beregningerne.

Åbner man joblisten (task-manager) på sin computer, kan man under ”ydeevne” se, hvor meget af computerens arbejdskraft der er i brug. For at holde fast i sammenligningen med generalen, som ikke får hele hæren til at arbejde samtidig, skal man forestille sig, at der ikke bare er to eller fire vin-duer, som viser computerens ydeevne, men en hel skærm-fuld på måske 1.500 kerner. Fire af dem pukler af sted, de resterende står stille.

Situationen i dag er, at en stor beregning stykkes op i mange mindre bidder, fordi et led først skal afsluttes, inden næste kan påbegyndes. Ideelt ville samtlige kerner arbejde samti-dig, men det er vanskeligt på en pålidelig måde at skabe par-allelitet og derved udnytte kernekraften optimalt. Men der arbejdes på højtryk.

”Vi skal formulere en instruktionsmanual til generalen, så hele styrken kan arbejde samtidig”, siger Fritz Henglein, der

sammen med det øvrige team af professorer og ph.d.er arbej-der med at udvikle et nyt programmeringssprog.

Arbejdsopgaven for programmøren lyder på at skrive en al-goritme, som ikke skal tage hensyn til, hvor mange kerner der skal arbejde sammen, den del af udfordringen skal HIPERFIT løse.

Hvis det ambitiøse forskningsprojekt, der blev indledt i 2010 og slutter i 2016, lykkes, vil det kunne får stor betydning for bankverdenen.

Godt på vejMed øget regnekraft bliver det nemlig muligt at foretage risiko-beregninger betydeligt hurtigere, end det er tilfældet i dag. Og forskernes arbejde har allerede kastet resultater af sig.

”Vi har udviklet software til en sammenlignelig pris, i forhold til det bankerne har i dag. Det er 500 gange speed up i forhold til det, man bruger nu”, siger HIPERFITs centerchef Martin Elsman.

Selvom programmet stadig skal modnes, inden det er klar til drift, så øger de foreløbige resultater optimismen med hensyn til udsigterne til en dag at kunne indberegne et utal af faktorer, som har afgørende indflydelse på, om et lån eller en investering er en fornuftig idé – både for pengeinstituttet og for kunden.

Hurtigere og mere omfattende beregninger vil nemlig kunne opstille millionvis af sandsynlige fremtidsscenarier, der kan tages afsæt i, når udsigterne for et lån eller en investering skal vurderes. Overblikket skal hjælpe til at minimere risikoen for at begå fejl, hvad end det drejer sig om private boliglån på to millioner eller virksomhedslån på to milliarder.

Værktøjet, som skal kunne levere detaljerede oplysninger til

33

Centerleder Martin Elsman (tv.) og professor Frit Henglein står i spidsen for arbejdet, der forhåbentlig ender ud med at kunne benytte de uudnyttede muligheder i vores computere.

FinansMaj 2015 it

bankerne, hedder stokastisk simulering, der ved matematiske og statistiske metoder beregner massevis af mulige fremtidsscenarier, der omfatter hensyntagen til aktiens seneste udsving, landets ren-teudvikling, inflation og udviklinger i verdensmarkedet.

Men også en mængde data af personlig karakter kan blive inddraget, så man kan sammenligne med andre personer, der har en lignende profil, i forhold til job, uddannelse, al-der, økonomisk adfærd og så videre.

Det vil i givet fald skabe fokus omkring sikkerheden, når sensitive oplysninger tages i brug. Og hos HIPERFIT fore-stiller man sig, at der vil komme reguleringer af databeskyt-telse, så der bliver fundet en balance mellem maksimering af data og minimering af læk.

”Det vil komme til en politisk vurdering af, præcis hvad bankerne skal have adgang til”, siger Martin Elsman, mens Fritz Henglein tænker højt:

”Hvor meget skal udleveres for at få et lån? Skal man eksempelvis fremvise sin Facebook-profil?”

Enormt potentialeTeknikkerne, der skal bruges, findes i princippet allerede, og fra computerspilsverdenen er det velkendt, at der ligger meget reg-nekraft i grafikkortene, men endnu er der et stykke vej, før HIPER-FIT eller andre udviklere og forskergrupper finder løsningen.

Der arbejdes nemlig meget på parallelitet, da beregning af store mængder data kan have stor indvirkning på mange an-dre brancher end blot den finansielle. Eksempelvis vil klima-beregninger og vejrudsiger samt den medicinske verden kunne

nyde godt af forøget hastighed.”De problemer, vi står over for i dag, og som tager cirka

en time at løse, vil i fremtiden tage et minut”, vurderer Fritz Henglein, som påpeger, at nye udfordringer byder sig til, som så igen vil tage en times tid at løse.

Men finder forskerne løsningen på, hvordan 1.500, 15.000 eller 100.000 kerner arbejder parallelt, så kan udfordringerne så at sige bare komme an.

Uanset arbejdsområde vil programmeringssproget arbejde på samme måde med de mange data. Men da programmet ikke ved, hvad det er, det beregner, er det nødvendigt med skarpt fokus på, at analysen bliver udtrykt på en forståelig måde, når resultaterne skal fortolkes.

I mange andre sammenhænge er analyser ikke det vigtig-ste, det er derimod den rå regnekraft og den øgede hastighed. Noget, enhver computerejer kan se frem til.

”En dag – om 10 år måske – vil vi alle have det i vores com-putere uden at vide det”, spår Fritz Henglein.

HIPERFIT er et forskningsprojekt, som Københavns Uni-versitet og CFIR står bag. Fra SimCorp, Danske Bank, Nordea og Nykredit får forskergruppen benchmarks, så arbejdet er målrettet de problemstillinger, som virksomhederne oplever.

Budgettet for HIPERFITs seks år lange arbejde ligger på 31,4 mio. kr. ¢

34 klumme FinansMaj 2015

Pengene strømmer ind til de unge fintech-start-ups i London! Har man en ny god idé til, hvor-dan man kan plukke forretning ud af de etable-rede banker ved at anvende ny teknologi eller skabe et nyt marked, som de eksisterende finan-sielle institutioner har overset, står stribevis af investorer klar med millioner af pund. Sidste år investerede venturefondene over tre milliarder kroner i Londons fintechscene.

Over for de unge finansielle iværksættere står de store bankers innovationschefer, der kæmper en hård kamp for at forandre bankerne indefra. Deres vanskeligheder består ikke i at få nye spæn-dende ideer; det er de efterhånden blevet gode til. Det svære er at blive hørt i organisationen og få opbakning til at føre de nye ideer ud i livet.

På den seneste Future Money-konference i Londons finanskvarter i Canary Wharf havde jeg mulighed for at opleve de etablerede banker og de unge fintech-start-ups side om side. Alle de sæd-vanlige ”talking heads” fra de store banker og finansorganisationer havde kapret hovedscenen i East Wintergar-den på Bank Street og talte klogt med hinanden om, hvad man skal gøre for at holde på kunderne og fastholde bankernes marked. Ingen talte om at holde på medarbejderne.

Der var ærlig talt ikke noget nyt at hente her, så jeg gik i stedet op til ”galleriet” på første sal, hvor et dusin nye start-ups havde fået lov til at præsentere deres firmaer og forretningsideer.

Mit første møde var med den franske start-up Mangopay, som har udviklet et betalingsmodul til crowdfundingsites og virksomheder i den nye Sharing Economy: ”Vi startede i 2013, og året efter havde vi 100 kunder”, sagde den unge mand på standen. ”Nu – yderligere 12 måneder senere – har vi 500 kunder, der tilsammen formidler 100 millioner euro om året gennem vort system”.

Jeg fortsatte til det islandske firma Meniga, som udvikler såkaldt ”personal finance management”-software, der er implementeret i banksystemer verden over, og som blandt andet fortæller ban-

kernes kunder, hvad de bruger deres penge til. ”Det er fantastisk”, sagde Menigas repræsent-ant. ”Vi har nu 25 millioner brugere på vort sys-tem, og vi udvider hele tiden. For få år siden sad vi ved køkkenbordet, nu arbejder jeg her midt i Londons finanskvarter. Det er som en drøm”.

Samme mønster gentoges overalt på etagen: Her var hollænderne med et system, der leverer data på fast ejendom. De vokser eksponentielt og har tidoblet omsætningen på bare et år. ”Vi kan blive verdensomspændende”, sagde hollæn-deren. Ved siden af ham stod en russer, som i flere år sad og sled buksebagen blank i Morgan Stanleys dokumentationsafdeling i skyskraberen på den anden side af kanalen; nu har han ud-viklet et nyt intelligent system til udformning af erhvervskontrakter. Behovet for sådan et kon-

trakthåndteringssystem er enormt, og han får støtte af folk fra nogle af verdens største banker.

Forskellen på den etablerede finansverden og de unge fintech-start-ups er til at tage og føle på. På hovedscenen taler de etabler-ede banker om at innovere for at

beholde deres kunder. Blandt opstartsvirksom-hederne taler de alle om nye kunder. De etable-rede banker fyrer mennesker for at reducere omkostningerne; iværksætterne søger kapital for at ansætte mennesker. Men det, der er af-gørende, er drømmen. Iværksætterne har en ny drøm, de søger at realisere; de andre har en gammel drøm, de prøver at beskytte.

I sin nye bog, ”Zero to One”, skriver PayPals stifter, Peter Thiel, at Vestens erhvervsliv er ”udefi-neret optimistisk”: Virksomhederne tror, at det vil gå godt i fremtiden, men de ved ikke, hvad frem-tiden bringer. Derfor skærer de ind til benet og søger at være fleksible, så de kan reagere på foran-dringer. Over for dem står de unge fintech-start-ups. De er ”definerede optimister” – de tror, at frem-tiden er god, og de ved, hvad den skal indeholde.

Det er her, hele forskellen på den nye og den gamle finansverden ligger. ¢

Det hele ligger i drømmenFintechiværksætterne har en ny drøm, de søger at realisere, mens de etablerede banker har en gammel drøm, de prøver at beskytte AF niLs ELmArK

journalist og fremtids- forsker nils Elmark med speciale i finansielle servicer vil fremover skrive klummer om nye, internationale finansten-denser. Han har for nylig etableret BankingLab.london, der er en kreativ inkubator, som indsamler internationale finansten denser og danner rammen for finansiel ideudvikling.

"De etablerede banker fyrer mennesker for at reducere omkost-

ningerne; iværksætterne søger kapital for at

ansætte mennesker."

F o r s k n i n g s b a s e r e t e F t e r u d d a n n e l s e

Finansiel rådgivning–en sikker investering i din fremtid

StedSyddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer

❚ Roskilde og Næstved

❚ Kolding

❚ Ansøgningfrist: 1. august ❚ Studiestart: 1. september

AdgangskravAdgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser:

❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenud-

dannelse (VVU) på HD 1. dels niveau

Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

KontaktDu kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til [email protected]

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/hd/finansiel

Investér i din humane kapitalPå specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finan-siel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til:

❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder.

❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udeluk-kende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennem-ført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasseUnderviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Erhvervsøkonomi, HD 2.delD I p L o m I

36 FinansMaj 2015 Internationalt

Af E

lisab

eth

Teis

en, il

lust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsse

l

fagre ny verden på vej

ningerne, fyret medarbejdere og holdt lønningerne nede – ikke fordi de har investeret i nye virksom-heder, forskning eller udvikling.

af de administrerende direktører ville afstå fra omkostninger, der skaber innovation, hvis det gik ud over deres honorar.Urovækkende er også tal fra the Office of Finan-cial Research, USA, der i en nyligt udgivet rapport er kommet frem til, at priserne på aktiemarkedet godt nok er steget den seneste tid, fordi indtje-ningen er øget. Men profitmargenerne er steget, ikke fordi økonomien boomer, og der sælges mere, men fordi virksomhederne har skåret i omkost-

Et par foruroligende facts om aktierAdministrerende direktører, som får en del af deres betaling i aktier, er mere optaget af at score de gode tal på kort sigt end af at træffe gode beslutninger for deres virksomhed. Ifølge ugema-gasinet Time viser en undersøgelse fra National Bureau of Economic Research, at 80 procent

Læg mærke til navnet: Mads Faur-holt-Jørgensen. Han har på få år som medstifter af Nova Founders Capital for alvor taget hul på udfordringen med at etablere virksomheder, der vil koble finansielle transaktioner til de muligheder, internettet byder på. Han vil skabe fintechvirksomheder – financial technology – og er allerede godt i gang med de første 30 virksom-heder fordelt over hele verden, men med fokus på Sydøstasien.

Mads Faurholt-Jørgensen er dan-sker og bare 30 år, men han har ifølge Berlingske Business sammen med sine partnere netop hentet 300 millioner kro-ner hos blandt andet Goldman Sachs. Sidste år investerede Pacific Century Group (etableret af Richard Li, søn af Asiens rigeste mand) 50 millioner dol-lar i foretagendet, der nu beskæftiger 500 medarbejdere over hele verden og

er vurderet til en milliard kroner – sta-dig ifølge Berlingske Business.

”Fintech er det største tilbage-værende uudnyttede område på inter-nettet, og det repræsenterer massive muligheder over hele Europa, Latin- amerika og især i Asien. Vi har iden-tificeret forretningsmuligheder i finansielle internetløsninger for to mil-liarder dollar, og vi tror fuldt og fast på, at de næste techsuperstars vil komme fra fintech-industrien”, sagde Mads Faurholt-Jørgensen til Techinasia.com sidste år.

Nova Founders Capital, hvis hoved-sæde ligger i Hongkong, investerer både i eksisterende virksomheder og opbyg-ger nye. Det er onlinevirksomheder, der blandt andet tilbyder sammenligninger af finansielle produkter, elektroniske fakturasystemer og forsikringer.

”Fintech er det største tilbageværende uudnyttede område på internettet, og det repræsenterer massive muligheder over hele Europa, Latinamerika og især i Asien, lyder det fra Mads Faurholt-Jørgensen, der har succes med at være fintechiværksætter

For et år siden solgte GE Capital sine bankaktiviteter i Danmark, Sverige og Norge, kendt under navnet GE Money Bank, til spanske Banco Santander. Det var et af de første skridt mod det, der ser ud til at være målet: at skrælle flere af de finansielle aktiviteter af det store ameri-kanske konglomerat for i stedet at kon-centrere sig om de industriaktiviteter, der var udgangspunktet.

I april meddelte GE, at konglomeratet

ville reducere sine finansielle aktiviteter til blot omkring 25 procent af det nuværende niveau fra 363 milliarder dollar til 90 mil-liarder dollar.

Financial Times kalder udmeldingen næste skridt i en større reorganisering af den finansielle sektor i USA dikteret af den amerikanske regering.

Ifølge GE handler det mest om, at man har fået nogle meget favorable bud på flere af de finansielle aktiviteter, men

Financial Times vurderer, at det også hand-ler om det meget skrappere tilsyn og kapi-talkrav, som den amerikanske kongres ved-tog for systemisk vigtige finansielle insti-tutioner (SIFI’er).

GE er én af de fire amerikanske ikke-banker, der er udpeget som SIFI.

GE Capital skræller af

38 arBejdsPladseN FinansMaj 2015

Positiv energi er guld værdNyansættelser, solide tal på bundlinjen og en succesfuld filialudvidelse er blandt årsagerne til den gode stemning, som hersker i Nordfyns Bank. Igen i år skal nye kolleger bydes velkommenAf HAns-Henrik Lærke / foto: kAAre VieMose

Det er bestemt ikke det generelle bil-lede i banksektoren, at der skal hentes flere stole til frokostlokalet, for at alle medarbejderne kan få plads ved bordet. Mange steder bliver der reduceret i sta-ben, men ikke i Nordfyns Bank.

”I løse tal har vi ansat 20-25 nye de sid-ste tre-fire år. Og i år skal vi have tilgang af mindst to, der kommer til at sidde i Bogense, ’så hovedet følger med krop-pen’”, som direktør Holger Bruun ud-trykker sig om opgraderingen af staben i Nordfyns Banks hovedsæde i Bogense.

Ræsonnementet bag den voksende medarbejderflok er temmelig simpel.

”Det er egentlig så enkelt, at hvis vi

kan se, at vi kan tjene penge på sigt, så ansætter vi”, lyder det kort og godt fra direktøren.

Det er tilsyneladende lykkedes ganske fornuftigt det sidste års tid, hvis man kig-ger på nogle af de tal, som blev præsen-teret på generalforsamlingen 18. marts.

Eksempelvis præsterede Nordfyns Bank i 2014 en stigning på 11,2 procent i gebyr- og produktionsindtægter i forhold til året forinden. Stigningen er ikke et en-keltstående tilfælde. Overhovedet ikke. Det var fjerde år i streg, at en stigning i den størrelsesorden kunne fremlægges. Desuden var bankens bundlinje blevet 22 procent bedre end i 2013.

Stemningen på generalforsamlin-gen var – ikke overraskende – god ifølge direktøren, som hurtigt sender æren for det fine regnskab videre til de rette vedkommende.

”Det er medarbejderne, som skaber re-sultaterne”, lyder det fra Holger Bruun.

nyansættelser en masseBag tallene på generalforsamlingen gem-mer sig historien om en stor kundetil-gang, og til at servicere dem har man også måttet opruste på medarbejderfronten, hvorfor omkostningerne er steget med 12 procent. Det ligger dog helt i tråd med Nordfyns Banks forventninger.

39FinansMaj 2015 arBejdsPladseN

Tilgang af medarbejdere gør nemlig, at vækststrategien kan fastholdes, men mindst lige så vigtig er den energi, som det genererer at ansætte frem for at afskedige.

”Det er utrolig vigtigt, at man ikke skal tænke i negative baner, men i stedet vende den om. Positiv energi er guld værd. Det giver gnist og gejst”, siger direktøren.

Holger Bruun, der satte sig i direktørsæ-det i 2009, ser tilbage på en udvikling i ban-ken, som han ikke tror stopper foreløbigt, fordi der stadig er et kæmpe potentiale for at skaffe kunder til banken.

Blandt andet i Odense-forstaden Dalum, hvor Nordfyns Bank rykkede ind i efteråret 2013.

ny filial – nul kunderI den fynske hovedstad var Nordfyns Bank allerede repræsenteret med filialer i Skibhus og Tarup, men man øjnede en mulighed for at udvide på privatkunde-fronten. Det krævede dog hårdt arbejde, fordi den nye filial startede fra bunden.

”Vi overtog medarbejderne, men ikke kunderne. Det var fra scratch. Derfor ar-bejder vi udelukkende med kundeud-videlse. Vi skal have sul på kroppen”, fortæller filialdirektør Henrik Lorent-zen, der selv var én af fire medarbej-dere, som Nordfyns Bank overtog fra Lemvig-baserede Vestjysk Bank, der flyt-tede vestover og afhændede lokalerne på Dalumvej 30 sydvest for Odense.

Efter halvandet år kan filialdirektøren med tilfredshed gøre status over kunde-tilgangen, men der er plads til flere.

”Jeg er fint tilfreds med flowet, men vi skal bruge mange kunder endnu. Alle kan tage flere kunder ind i deres porte-følje”, lyder meldingen.

Men der er rift om kunderne sydvest for Odense. På en gåtur ad Dalumvej støder man på ikke færre end otte for-skellige banker, som alle efterstræber be-boernes gunst. Det skal man være sig pin-ligt bevidst og dernæst lægge sine planer efter, som i Nordfyns Bank er udkrys-talliseret i kodeordene tilgængelighed, kompetence og engagement.

”Vi forsøger at omfavne kunderne på den bedst mulige måde. Vi vil gerne kunne sige til dem: ’At du kom, er det bedste, der er sket på min arbejdsdag’”, forklarer Henrik Lorentzen, som ikke mener, at det er på produkterne, han

og kollegerne skal banke konkurren-terne, der kan levere tilsvarende tilbud til kunderne.

”Grundlæggende kan vi det samme. Derfor skal vi gøre os til på en anden måde, så vi står forrest i køen, når kunderne skifter bank”, siger han og peger på nytårskur, boligaften for første-gangskøbere og samarbejdsaftaler med lokale idrætsforeninger som eksempler på nogle af bankens charmeoffensiver.

Virker taktikken så?”Filialen åbnede i november 2013, og

allerede i dag går den stort set i nul. Det er to år hurtigere end normalt”, fortæller Holger Bruun med stor tilfredshed om Dalum-eventyret.

Lysten til fremstød er afgørendeNordfyns Banks ønske om at være lo-kalbank plus nødvendigheden af at vise

ansigt i det nære samfund smitter i dén grad også af på de kvalifikationer, som Henrik Lorentzen efterspørger, når nye kolleger ses an.

”Det skal være en kollega, som holder sig fra fnidder, men bidrager til den gode stemning. Harmoni er vigtigt i medar-bejderflokken. Snakketøjet skal være i orden, og så er det vigtigt med lyst til at deltage i arrangementer foruden pioner-ånd”, siger han og henviser til, at det er ingredienserne for at kunne ”omfavne deres kunder på en ganske særlig måde”.

Senest han befandt sig i en ansættel-sessituation og ledte efter ovennævnte karaktertræk, var i slutningen af 2014, da medarbejder nummer seks skulle findes til afdelingen.

Dermed blev endnu et af bankens otte arbejdsborde besat. Om de to resterende tomme pladser også på et tidspunkt får en fast tilknyttet rådgiver, afhænger af kundetilgangen.

Hovedparten af de nye kunder kom-mer fra de store banker, som de af for-skellige årsager har valgt at vende ryg-gen. Kan Nordfyns Bank blive ved med at opsamle kunder fra denne gruppe, er det ikke usandsynligt, at de to tomme arbejdsborde vil få tilknyttet en fast rådgiver. ¢

Nordfyns Bank afdeling i Dalum er kommet meget fornuftig fra start. Filialdirektør Henrik Lorentzen kan konstaterer, at kundetilstrømningen er god, og at bankens fremstød i lokalsamfundet bærer frugt.

40 arBejdsPladseN FinansMaj 2015

”Kort inde i min ansættelse var jeg rundt i bankens øvrige filialer, blandt an-det i Bogense, hvor vores direktør, Hol-ger Bruun, har kontor. Han havde afsat en time til at snakke med mig. Det skete ikke dengang i Danske Bank, fortæller Søren efterfulgt af et lille grin og med en klar hentydning til sin indtræden i bankverdenen i slut-80’erne, hvor han blev udlært i Handelsbanken, som se-nere blev en del af netop Danske Bank.

I sit nye arbejde i Nordfyns Bank har han endvidere fundet et arbejdsmiljø, hvor den endnu ikke fyldte kundepor-tefølje levner tid til at drikke en kop kaffe med kollegerne og tage en snak om vind og vejr. Noget, som ”det er mange år siden, der var tid til”, bemærker han.

Positiv stemningI modsætning til andre af landets banker vokser staben af medarbejdere i Nord-fyns Bank. Og fraværet af en overhæn-gende fyringsrunde skaber et godt psykisk arbejdsmiljø.

”Det er tegn på en positiv udvikling. Der er ikke en tankegang om ned-skæringer, hvor man tænker på, hvem der bliver den næste, og hvem af kolle-gerne man skal sige farvel til næste gang. Det skaber helt klart en positiv stem-ning”, siger Søren Overgaard og tilføjer:

”Det er dejligt at være et sted, hvor det går den vej”. Han påpeger, at det giver sig udslag i, at der kigges fremad, så medarbejderflokken kan komme ud over stepperne.

Tilgangen af nye kolleger til Nordfyns Bank har endvidere den effekt, at nye idéer og andre måder at gøre tingene på flyder til den øvrige medarbejderstab.

For 29 år siden var Birgit Andersen selv ny i Nordfyns Bank. I dag er hun

foruden sit daglige arbejde med intern kontrol fra kontoret i Bogense også til-lidskvinde og qua sin tid i Nordfyns Bank en af kulturbærerne.

Hun glæder sig over at hilse nye kol-leger velkommen. Ikke blot fordi det er hyggeligt, det har også faglige perspektiver.

”Nogle medarbejdere har været i Nord-fyns Bank altid. Derfor er det godt og sundt, når der kommer nye kolleger med nye in-put. På den måde skal vi heller ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, siger hun.

Ad den vej styrkes og afstives kom-petencerne i Nordfyns Bank, samtidig med at det lokale præg bliver bibeholdt.

”Jeg tror på, at vi kender kunderne, og at vi møder dem på en måde, så vi også kan se dem både i skolen og til fest”, forklarer hun om det lokalforankrede koncept, som har vist sig bæredygtigt for Nordfyns Bank. ¢

tiltrukket af kort kommandovejDet var blevet tid til forandring for Søren Overgaard. Så efter ni år i Spar Nord skiftede han til en stilling som kunderådgiver i Nordfyns Banks nyeste filial i DalumAf HAns-Henrik Lærke

”Jeg trængte til nye udfordringer”, siger 49-årige Søren Overgaard om baggrunden for sit jobskifte fra Spar Nord i Odense til Nordfyns Bank i Odense-forstaden Dalum.

Og nye udfordringer er lige netop, hvad han har fået i jobbet, som han be-gyndte på den første arbejdsdag i 2015.

”Hele afdelingen i Dalum er ny, så kundeporteføljen er ikke fyldt. Det går planmæssigt fremad, men det tager tid. Jeg regner med, at den er fyldt op om 3-4 år”, fortæller Søren Overgaard, der startede op uden én eneste kunde.

Kundehvervning har været det altover-skyggende tema i filialen i Dalum siden opstarten den 1. november 2013. Den-gang blev lokalerne overtaget fra Vestjysk Bank, men det blev kunderne ikke.

For at skaffe kunder til filialen er en del af Sørens jobbeskrivelse at tage del i sociale aktiviteter, hvor chancerne op-står for at komme i kontakt med frem-tidige potentielle kunder.

Næste arrangement er et motionsløb i samarbejde med Odense Zoo, hvor Søren Overgaard også skal snøre løbe-skoene, hvis altså hans nyopererede knæ kan holde til det.

tæt på kolleger, chef og direktørDe nye jobmæssige udfordringer i bank-lokalerne i Dalum er startet godt for Søren Overgaard.

”Det har været nogle gode første måneder. Det er dejligt at være i en lille organisation, hvor alle kender alle. Det er også rart med den korte vej fra skrive-bordet til chefens kontor. Kommando- vejen er kort, så der kan hurtigt trækkes i trådene, når det er nødvendigt”, fortæller Søren Overgaard, der ved sin ankomst til Nordfyns Bank også oplevede, at direk-tørens dør stod åben for ham.

Nordfyns Banks fremgang og udvidelse af med-arbejderstaben betyder meget for stemningen på arbejdspladsen. For eksempel er Søren Overgaard fri for at tænke på, hvem af kollegerne han ville blive nødt til at sige farvel til , hvis en fyrings-runde var på tale.

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2014 over

kr. 194 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,8%BONUS

42 valg 2015 FinansMaj 2015

politik. Og tilsvarende om deres forvent-ninger til fagbevægelsen.

”Lige nu sker der alt for lidt på Chris-tiansborg, fordi valgudsigten slører bil-ledet. Den største udfordring er, at Dan-mark langsomt bliver fattigere, hvis ikke vi får væksten op og de unge ind på arbejds-markedet”, sagde Peter Christensen (V).

Alle tre paneldeltagere talte ud fra den overbevisning, at et økonomisk op-sving er i gang, hvilket jo passede fint ind i Socialdemokraternes historiefortælling om, at regeringen har truffet svære nød-vendige beslutninger for at få Danmark igennem den økonomiske krise:

”Et stærkt velfærdssamfund kræver en højt prioriteret offentlig sektor, for man skal huske, at et fællesskab koster

Vækst og valg og vennerOrdførere fra tre partier mødtes til paneldebat om blandt andet vækst, velfærd og fagbevægelsen i Finansforbundets lokalerAF CArstEn rAsmussEn / Foto: ChristoFFEr rEGiLD

Hvis Peter Christensens parti, Venstre, dan-ner en blå regering efter et kommende folketingsvalg, får vi en offentlig sektor med udgiftsstop, så skatter og afgifter kan sænkes for danske virksomheder.

”Den finansielle sektor er en vital del af infrastrukturen, og det er virk-somheder, der skal kunne tjene penge, mange penge, så de kan give medarbej-derne gode lønninger”.

Det slog Venstres finansordfører og måske kommende finansminister Peter Christensen fast, da han deltog i et valg-møde i Finansforbundet.

Imens vi venter på, at Helle Thor-ning-Schmidt (S) offentliggør en valg-dato, er det ikke kun på Christians-borg, at valgkampen så småt går i gang.

Denne sidste tirsdag i april er der valg-debat i Finansforbundet, hvor tre par-tier er repræsenteret i et panel, hvor hovedtemaet hverken er udlændinge-debatten eller diskussionen om, hvor-vidt det kan betale sig at arbejde, men et spørgsmål om vækst og innovation.

Finansforbundet vil gerne tale vækst, sagde formand Kent Petersen, da han bød velkommen: ”Vi har den opfattelse, at finanssektoren har stor betydning for den vækst, der skal komme i samfundet”.

Fællesskab koster pengeFra start satte ordstyrer Lotte Hansen præmissen for dagens valgmøde, da hun spurgte de tre politikere, hvordan de ser, at finanssektoren kan passe ind i deres

43FinansMaj 2015 valg 2015

penge. Derfor skal vi ikke eksperimen-tere med vækst og samfund, og vi skal passe på ikke at få en ny boligboble som under den borgerlige regering i 00’erne, hvor boligpriserne gik helt amok”, sagde Mette Reissmann (A).

I panelet er De Radikale repræsenteret af folketingsmedlem Nadeem Farooq, der dog ikke genopstiller til Folketinget.

”Med hensyn til arbejdspladser ser det bedre ud. Vi skal undgå en lavvækst-fælde, der kan blive resultatet, hvis vi ikke løser de strukturelle problemer. Finanssektoren skal se sig selv som en vækstdriver”, sagde Farooq.

LønningerHvad kan hæmme væksten? Ordstyrer Lotte Hansen ville have svar på, hvad prisen på arbejdskraften betyder for væksten.

”Vækst er et mål i sig selv, og det er forudsætningen for, at vi fremover får del i goderne. Men den største trussel er, at vi i Danmark er for dyre”, svarede Peter Christensen.

Mette Reissmann så anderledes på den store udfordring:

”Den største trussel er, at folk ikke bruger de penge, der kan drive væksten frem. Der skal ikke være et bureaukratisk pres, så vi hæmmer væksten for små og mellemstore virksomheder, og derfor må den finansielle sektor være vågen og parat til at låne penge ud”, sagde hun og tilføjede, at nye digitale finansielle løs-ninger, FinTech-område, kan give nye arbejdspladser.

Kent Petersen ser frem til, at der bliver taget hånd om det beskatningsproblem, som i dag afholder mange udenlandske investorer fra at lade deres kapital for-valte af danske kapitalforvaltere. Finans-forbundets formand ser København som en kapitalforvaltningshovedstad, hvilket venstremanden Peter Christensen støt-tede varmt.

Fagbevægelsens ønskerDet er kun en uge siden, at de to hoved-organisationer LO og FTF lancerede kampagnen ”Sammen skaber vi værdi”, der på papiret bakkes op af omkring 1,5 millioner lønmodtagere, og det fik ord-styrer Lotte Hansen til at forlange svar på, hvordan den danske fagbevægelse

kan være med til at skabe vækst.”Vi har stillet 22 forslag. Blandt an-

det om lempeligere deponeringsregler, en investeringsplan, der skal skabe nye job, løft i uddannelsesindsatsen og posi-tiv vækst i den offentlige sektor. Men vi kommer ikke til at konkurrere på lønnen i Danmark, hvor skattetrykket er højt”, sagde Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der gerne ser, at de politiske par-tier kan finde inspiration i det nye ud-spil – uanset hvilken politisk farve der er i regering efter valget.

”Ansvarlighed er mit ønske til fag-bevægelsen. Skulle vi vinde valget, ef- terspørger vi ikke trepartsforhandlinger, for det kræver nemlig, at alle vil give no-get til bordet”, sagde Peter Christensen uden at komme i nærkamp.

Socialdemokraterne vil altid gerne samarbejde med fagbevægelsen, og LO og FTF har mange gode forslag, sagde Mette Reissmann:

”Vi skal have alle med i Danmark, og det handler om at blive uddannet. Hvis vi ikke hele tiden presser på for uddan-nelse, kommer der stagnation”. ¢

Politikerselfie. Fra venstre Peter Christensen(V), Lotte Hansen(ordstyrer), Mette Reissmann(A) og Nadeem Farooq(RV)

44 karriere FinansMaj 2015

”Er du ikke bange for lige pludselig at løbe tør for idéer?”

Det spørgsmål er kunstneren Hans Christian Errebo ofte blevet stillet af erhvervsfolk, der ikke i det daglige beskæftiger sig med noget kreativt. Svaret er et klart nej.

”Når du arbejder kreativt og bruger tid på at skabe, virkelig har fingrene i det og bliver opslugt, bliver det selvforstær- kende. Jo mere du skaber, des mere kan du også skabe – det er en spiral, der beriger sig selv. Derfor løber jeg heller aldrig tør for idéer”, siger den 73-årige kunstner med overbevisning.

Hans Christian Errebo har gennem tiden holdt mange foredrag og events for erhvervsfolk og er stadig særdeles aktiv. Han har eget atelier på Christianshavn og udstiller løbende.

Hele sit voksenliv har han haft et ben i to lejre og dyrket en karriere som både ud-øvende kunstner og finansmand, og hans oplevelse er, at de to parallelle verdener har beriget hinanden for ham personligt. Af samme grund er han overbevist om, at bankansatte generelt kan have udbytte af at lukke mere op for deres kreative side.

Hans Christian Errebo har selv stået for arrangementer, hvor erhvervsfolk fik ud-leveret lærred og pensel for at kickstarte den kreative proces, men han tror mere på at arbejde løbende med kreativitet. For eksempel ved en gang om måneden at samle alle bankens ansatte og lade dem koncentrere sig om at tænke ud af bok-sen og udvikle arbejdsrelaterede idéer.

”Mange af idéerne vil ikke være realis-tiske og må kasseres, men man skal turde slippe idérigdommen løs, for ellers får man aldrig øje på det ene guldæg af en idé mellem hundrede ubrugelige. Det kræver lidt galskab at være skabende, og galskaben er samtidig motor for en masse indfald. Den proces kan også bru-ges i finanslivet, for det giver afkast at

samle de to hjernehalvdele og mærke, at det hele går op i en højere enhed”, siger Hans Christian Errebo med hen-visning til, at venstre hjernehalvdel er den analytiske og rationelle, højre den kreative og følelsesbetonede.

Fars forventningDer var ikke mange idéer i spil, da Hans Christian Errebo skulle vælge karrierevej.

”Min far var bankfunktionær, og der var en forventning om, at jeg fulgte i hans fodspor”, konstaterer kunstneren, der pligtskyldigt begyndte som elev i den daværende Handelsbanken.

Der var også en kreativ rollemodel i hans bagland i form af morfaren, der var sølvsmed. Hans Christian Errebo var fascineret af at se ham arbejde i værkst-edet, men valgte at leve op til forvent-ningerne, selv om hverdagen i banken skulle vise sig at være hård for ham at acceptere og indordne sig under.

”Jeg trivedes ikke i banken. Dengang var der meget faste procedurer og hie-rarki – jeg er sikker på, at det er blevet meget bedre i dag. Men dengang syntes jeg ikke, at det kunne være rigtigt, at jeg med mine topkarakterer fra bankskolen skulle sidde og udfylde bilag efter bilag. Så efter fire-fem år i banken søgte jeg over i revision i stedet”.

nødvendig kunstRevision passede ham meget bedre, han fandt større rum for udfoldelse, både som ansat i en revisionsvirksomhed og især siden som selvstændig, men det var hele vejen igennem meget vigtigt for ham at have kunsten ved siden af.

”Jeg har altid dyrket noget kunstnerisk – fotografering, musik, maleri, skulp-turer. Samtidig havde jeg i de unge år fokus på at have en fast indkomst og sikre familien via mine job i finansverdenen”, siger Hans Christian Errebo, der helst

titulerer sig kunstner og finansmand og fortsat har konsulentopgaver som revisor.

Som kunstner er hans foretrukne ma-terialer stentøjsler, jern og oliefarver, og han er blandt andet optaget af mænds og kvinders roller, reklamens magt, og hvordan mennesker i det hele taget på-virkes af samfundet omkring sig.

”Hvis jeg for tredive-fyrre år siden havde valgt at bruge al min tid på kuns-ten, var der en god mulighed for, at jeg havde været en anerkendt kunstner i dag. Omvendt har jeg altid været glad for min tilværelse som finansmand, og det er også den indtægt og de evner, jeg har haft med fra den side af min karriere, der har sikret mig økonomisk og fortsat gør det. Men jeg går stadig efter at blive en anerkendt kunstner, jeg arbejder konstant på sagen”.

Med konstant menes, at han altid er på sporet og parat til at lade sig inspi-rere. Seneste konkrete eksempel var, da han og en veninde var på wellnessophold i Sverige. På stedet var der også skulp-turer, som satte ham i gang med overve-jelser om, hvordan han selv kunne om-sætte et motiv fra nogle af sine malerier til en jernskulptur. Det hastede, for han ville have skulpturen med på en galleri-udstilling i København, og fernisering var om mindre end en uge.

”Jeg gik i gang, straks jeg var hjemme. Kontaktede pladesmeden, fik skabelonen tegnet og arbejdede med smeden i værk-stedet, så skulpturen kunne køres til gal-leriet dagen før fernisering. Det er sjovt, når inspiration opstår på den måde og kan føres ud i livet med det samme”, siger han.

Skulpturen ”Catwalk” på 160 centi-meter, som viser en kvindelig model i silhuet, blev også hurtigt solgt, og det er vigtigt for ham.

”Jeg vil som sagt gerne være anerkendt for min kunst, men jeg vil også gerne skovle penge ind på den. Jeg er jo ikke finansmand for ingenting”. ¢

Det har aldrig været enten-eller for Hans Christian Errebo. Han har hele sit arbejdsliv dyrket både det kreative og det rationelle og opfordrer flere bankfolk til at tage den kreative højre hjernehalvdel med på arbejdeAF BirGittE AABo, FrEELAnCEJournAList / Foto: mADs tEGLErs

Finansmand og kunstner

45FinansMaj 2015 karriere

Hans Christian Errebo har hele sit voksenliv haft et ben i to lejre og dyrket en karriere som både udøvende kunstner og finansmand

46 det juridiske hjørNe FinansMaj 2015

Ferie kan være kompliceretDet nye ferieår er startet, og det betyder ferie forude – men hvordan er det nu lige med reglerne?

Vi er netop gået ind i et nyt ferieår, og det er skønt at se frem imod sommeren, men feriereglerne kan være kompli-cerede og indviklede, og vi oplever i den forbindelse mange henvendelser fra medlemmerne, idet der kan opstå mange situationer såvel før som under ferie. Jeg vil i det følgende besvare nogle af de oftest forekommende spørgsmål, vi får fra medlemmerne. Pludselig var det 1. maj og dermed et nyt ferieår, men jeg nåede ikke at afholde min ferie optjent i forrige optjenings-år på grund af travlhed – forsvinder den så bare ud i det blå?Frygt ikke, heldigvis er der regler, der sikrer dig en del af ferien. Det følger af ferieloven og Standardoverenskomsten, at det kan aftales mellem medarbejder og arbejdsgiver, at optjent ferie ud over 20 dage samt 6. ferieuge kan overføres til det kommende ferieår. Det er dog på den betingelse, at der skal være indgået en skriftlig aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver herom inden den 30. september i det kalenderår, hvor ferieåret udløb. Det vil sige, hvis der skal ske overførsel i år, så skal den skriftlige aftale være indgået senest den 30. september 2015.

Vi har meget travlt i øjeblikket, så jeg kunne godt frygte, at min arbejdsgiver kunne finde på at bede om min hjælp i ferien, nu hvor jeg har fortalt, at vi ikke rejser udenlands – kan han virkelig det? Ferie er en menneskeret, og ferien har et rekreativt formål. Derfor er det sådan, at når en ferie først er påbegyndt, så kan den ikke afbrydes. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår ferien egentlig starter. Efter ferieloven starter ferien først den første arbejdsdag, hvor man ville være mødt på arbejde, hvis man ikke havde ferie. Man siger ofte, at man går på ferie fredag eftermiddag, men faktisk kan man i weekenden blive kaldt på arbejde. Hvis man er på rejse i udlandet, skal man vide, at ferien faktisk ”slutter” fredag ved arbejdstids ophør, så man risikerer at blive bedt om at rejse hjem før tid.

Jeg har virkelig behov for ferie i øjeblikket, men jeg oplever nogle gange, at når man får ferie og slapper af, så sker det, at man bliver syg, og det er jo virkelig ærgerligt – hvordan er reglerne om erstatningsferie?Der er forskel på, om du bliver syg før feriestart eller under

ferien. Hvis du er syg, når din ferie begynder, kan din arbejds-giver ikke kræve, at du holder ferie. Er du syg en fredag, hvor ferien begynder om mandagen, er det en feriehindring, hvis du er syg mandag ved arbejdstids begyndelse. Er du derimod ikke syg på dette tidspunkt, kan du starte ferien.

Du skal huske at sygemelde dig efter de regler om sygemel-ding, der gælder i dit ansættelsesforhold. Hvis du er syg ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, betyder dette, at du skal sygemelde dig over for din arbejdsgiver på det tids-punkt. Når du bliver rask, skal du melde det til din arbejds-giver. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt. Meddeler du ikke det, skal du møde på arbejde.

Bliver du syg, mens du holder ferie, kan du få ret til erstatningsferie. Du har ret til at holde erstatningsferien senere i ferieåret. Har du optjent 25 dages ferie, det vil sige et helt normalt optjeningsår, kan du i visse situationer få ret til erstatningsferie efter fem dages sygdom. Disse første fem dage skal du selv ”betale”, idet du ikke får erstatningsferie for dem.

Du opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor du sygemelder dig til din arbejdsgiver. Det vil sige, at du under ferien skal kontakte din arbejdsgiver første dag, du er syg, og oplyse, at du er syg. Du skal skaffe og fremsende lægelig doku-mentation fra første sygedag, selvom du først får ret til erstat-ningsferiedage efter de første fem sygedage. Du skal selv betale denne lægelige dokumentation, og kravet gælder selvfølgelig også ved for eksempel ferie i udlandet. Eventuel oversættelse af lægedokumentation må du også forvente selv at skulle betale for.

Vi går og overvejer en længere ferierejse til USA i næste ferieår, men hvor langt kan man strække en ferie, eller spurgt på en anden måde, hvor meget ferie kan man egentlig få lov at holde i et stræk?Da ferie er rekreativt, har man efter ferieloven ret til 3 ugers ferie i træk i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. septem-ber. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge, at man holder ferien drypvis uge for uge, eller at man slet ikke læg-ger ferien i denne periode, fordi det måtte passe bedre ind i virksomhedens drift.

Hvis du bestrider en stilling, hvor det ikke vil være drifts-mæssigt begrundet at være længere væk end tre uger, så ville

47

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

FinansMaj 2015 det juridiske hjørNe

Rejsetid som arbejdstidJeg bor til daglig i Hillerød og arbejder i København. I kraft af mit arbejde skal jeg til Jylland en gang imellem for at besøge vores filialer. Til hverdag tager jeg toget til arbejde (Hillerød-København), hvilket tager cirka 1 time hver vej.Hvad skal jeg registrere, når jeg tager til Jylland med bil?

Venlig hilsenHanne

Svar:Ifølge Standardoverenskomstens § 23 om tjenesterejser er udgangspunktet, at rejsetid medregnes som arbejdstid, i det omfang rejsetiden uden for aftalt/fastlagt arbejdstid oversti-ger din sædvanlige transporttid mellem hjem og arbejdssted. Vær dog opmærksom på, at bestemmelsen blandt andet ikke gælder for medarbejdere på løntrin 73 eller højere.

I dit tilfælde vil det betyde, at i og med at din normale daglige rejsetid mellem hjem og arbejdssted er 2 timer, skal du trække disse timer fra den rejsetid, du bruger til at komme til og fra dit hjem og filialen i Jylland. Hvis du for eksempel bruger 6 timer på at komme til og fra dit hjem og filialen i Jylland, skal du medregne 4 timer som arbejdstid – under forudsætning af at rejsetiden ligger uden for aftalt/fastlagt arbejdstid.

Du skal sørge for at aftale med din arbejdsgiver, hvilket transportmiddel du skal benytte. I samme ombæring skal I ligeledes aftale, hvorledes dine rejseudgifter skal refunderes. Du bør undersøge, om I har en personalepolitik, der regulerer området. Du kan med fordel spørge din tillidsmand.

Der kan blandt andet være retningslinjer i virksomheden, der vedrører refundering efter regning, hvis man for eksempel tager tog, fly, bus eller lignende. Det kan også være, at der foreligger retningslinjer om, at virksomheden udbetaler kørselsgodtgørelse, hvis du benytter bilen.

Vær dog opmærksom på, at ansættelseskontrakten kan indeholde en bestemmelse om varierende arbejdssted. I dette tilfælde vil du ikke være omfattet af ovenstående.

Med venlig hilsenMonica Hasanpour, juridisk konsulent

AF ChristinA nøhr Lørrits, ADVoKAt

en længere rejse til USA kunne nægtes. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, det kræver bare en aftale med chefen.

Hvis man bestiller en lang, dyr rejse, så er det en dejlig sikkerhed at have, at man ikke kan risikere, at en arbejdsgiver sætter en kæp i hjulet for det, men en kollega sagde, at en planlagt ferie kan æn-dres af arbejdsgiver – kan det virkelig passe?Det altovervejende udgangspunkt er, at en arbejds-giver ikke kan ændre en allerede aftalt, købt og be-stilt rejse, men der er i ferieloven en lille kattelem for arbejdsgiveren. Betingelserne er: • Der skal være tale om væsentlige driftsmæssige

hensyn.• Der skal være tale om en opstået situation, der

er upåregnelig/uforudsigelig for arbejdsgiveren.• Ændringen af den planlagte ferie skal være nød-

vendig i forhold til den pågældende lønmod-tager.

• Lønmodtagerens økonomiske tab skal erstattes. I praksis er det i meget begrænsede tilfælde, at

en arbejdsgiver kan gå ind og ændre en allerede planlagt ferie. At der skal være tale om væsentlige driftsmæssige hensyn, der for arbejdsgiveren er upå- regnelige, betyder, at der skal være tale om force majeure-lignende situationer. Et eksempel kan være, at en virksomheds overlevelse afhænger af en eks-traordinær indsats, og at den konkrete medarbej-der er den eneste, der kan løse opgaven. Betin-gelserne for at ændre ferien er altså ikke til stede, hvis en anden medarbejder kan løse opgaven. Plig-ten til økonomisk kompensation omfatter kun med-arbejderen og ikke dennes familie.

Det var et lille udsnit af de spørgsmål, som vi oftest stilles over for, når et nyt ferieår starter. Der er mange flere relevante spørgsmål, så I er meget velkomne til at rette henvendelse til jeres tillids-repræsentant, jeres kreds eller Finansforbundets sekretariat. I ønskes alle en rigtig dejlig sommer og ferie, når I når så langt. ¢

48

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

region sjælland – roskilde

Sommertur til Egeskov Slot, 16. juli

region Midtjylland – ringkøbing

Kør selv-tur til herregården Nørre Vosborg, 30. juni

Jeg tilmelder mig arrangementet:

region sjælland – Vestsjælland

Møn rundt, 17. juni

region Hovedstaden – Bornholm

Sommerarrangement, 3. juni

arraNgemeNter for seNiorer FinansMaj 2015

Region Sjælland – Vestsjælland

møn rundt

Vi kører til Møn, hvor vi starter med at spise et måltid mad på Thorsvang, Dan-marks Samlermuseum, herefter er der mulighed for på egen hånd at se mu-seet. Derefter kører vi gennem det møn-ske landskab med små stop undervejs. Vi ender ved Nyord, hvor vi på egen hånd kan gå rundt og handle i de små butikker. Under hjemtransporten, som starter ca. kl. 18, vil der blive serveret en sandwich.Tid: 17. juniSted: Opsamling følgende steder: Kl. 8.00 Holbæk St. Kl. 9.00 Slagelse St. Kl. 9.20 Sorøhallen Kl. 9.45 Ringsted St., rutebilpladsenPris: 250 kr. for medlemmer, 450 kr. for ledsagerKontonummer: 4398-3556266093Frist: 31. majTilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: [email protected]

Region Hovedstaden – Bornholm

sommerarrangement

Kl. 10.30 mødes vi på NaturBornholm, Grønningen 30, 2730 Åkirkeby, hvor vi skal have en guidet rundvisning. Efter besøget er der kl. 13 frokost i Ekko-dalshuset, Cafe Genlyd, Ekkodalsvejen 5, 2730 Åkirkeby, hvor vi skal nyde Gen-lyds-tarteletten med høns i asparges inkl. 1 genstand, vin, øl eller vand. Efter frokosten får vi serveret kaffe m. hjem-melavet lagkage til at gå hjem på.

Tid: 3. juni Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr.Betaling bedes foretaget ved tilmeldingKontonummer: 0650-4374119104Frist: 26. majTilmelding til: Leif Petersen, p.t. Baunevænget 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby, tlf. 3042 9054, e-mail: [email protected]ærkninger: Der påtænkes et sensommerarrange-ment i slutningen af august/begyndelsen af september og et julearrangement i slutningen af november.

Region Sjælland – Roskilde

sommertur til Egeskov slot

Efter ankomst til Egeskov kl. 10 får vi en guidet rundvisning. Herefter er der tid til at gå rundt for på egen hånd at bese de forskellige seværdigheder. I Cafe Jomfru Rigborg får vi en let frokost efterfulgt af kaffe og kage. Kl. 15.00 sætter vi kursen hjemad og vil være i Hyrdehøj kl. 16.30 og i Solrød kl. 17.00. Tid: 16. juli Sted: Busafgang Solrød St. kl. 8.00 og Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.30 Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (hvis plads) 600 kr. Kontonummer: 0434-3191551273 Frist: 1. juli Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskov-vej 23, 2635 Ishøj, e-mail: [email protected], tlf. 4092 8438 Bemærkninger: Man er først registreret, når tilmelding og betaling er modtaget.

Region Syddanmark – Fyn

Bustur til herlufsholm

Vi kører direkte til Herlufsholm, hvor vi un-dervejs får kaffe og rundstykker ved bus-sen. Ca. kl. 10.45 forventes ankomst til Herlufsholm Kirke, hvor vi får en guidet rundvisning. Herefter bliver der mulighed for at se skolen, som har en lang og be-givenhedsrig historie med mange tradi-tioner. Prins Joachims ældste søn er i øjeblikket elev på skolen. Efter den spæn-dende rundvisning kører vi til Restaurant De Hvide Svaner i Karrebæksminde, hvor vi spiser kl. 13.30. Efter frokosten kører vi ad de små veje til Holsteinborg Slot, hvor vi nyder den medbragte eftermiddags-kaffe. H.C. Andersen besøgte Holstein-borg første gang i maj 1856. Her følte han sig hjemme, og det blev til 35 gange i alt. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.30.Tid: 1. juni kl. 8.20Sted: Odense (Rosengårdcentret – Gul indgang ved biografen)Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er be-grænset plads – maks. 100 pers.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med an-givelse af det ved tilmeldingen oplyste nummerFrist: 27. majTilmelding til: Lis Larsen, tlf. 6616 1413, Poul Andresen, tlf. 6594 2644, Jørn Hvolbæk, tlf. 6615 8312, Synnøve Ander-sen, tlf. 6261 8113, Bjarne Lindgren, tlf. 3035 0535, Georg Juel, tlf. 2211 7825,e-mail: [email protected]

49

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

FinansMaj 2015 arraNgemeNter for seNiorer

Region Midtjylland – Ringkøbing

Kør selv-tur til herregården nørre Vosborg

Historisk rundvisning med guide på den 700 år gamle herregård. Kl. ca. 15.00-16.00 serveres kaffe med kage. Kl. 16.00-17.30 underholdning med Elverpi-gens aftensange i riddersalen med so-pran Suzi Apelgren og pianist Anne- Marie Hjelm. Sangene er spækket med dansk kulturhistorie – en musikalsk for-midling af dansk kultur gennem tiderne.

Tid: 30. juni kl. 13.30 Sted: Vi mødes ved indgangen til Nørre Vosborg, Vembvej 35, 7570 VembPris: 150 kroner for medlemmer, 500 kr. for ledsagerBetales ved tilmelding. Drikkevarer for egen regning Kontonummer: 7652-1259218Frist: 10. juni Tilmelding til: Olaf Siggaard, e-mail: [email protected]

Coachinguddannelse til stærk medlemspris

coaching-samtalespørgeteknikker

refleksionværktøjermetodermødeledelsekollegial sparring kundedialogsamtalestyring

kompetencerudviklingkarriere

giv dine kompetencer et seriøst løft med en coach-inguddannelse.

Finansforbundet tilbyder i samarbejde med

attractor fra Rambøll en certificeret coachuddan-

nelse med EmCC akkreditering.

Normalt koster uddannelsen 60.000 kroner, men

som medlem af Finansforbundet betaler du kun

35.200 kroner.

Uddannelsen løber over et år og indeholder 18 kur-

susdage, tre coaching-samtaler og en afsluttende

eksamen. Første kursusdag er 11. august 2015, og du

afslutter med eksamen i slutningen af juni 2016.

Læs mere på Finansforbundet.dk/coaching

Region Midtjylland - Aarhus

Arrangementer i 2015

16. september: Besøg på Graceland, Randers26. november: Julefrokost på Sabro KroNærmere oplysninger om de enkelte arrangementer i kommende numre af Finans.

50 FinansMaj 2015

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 5 2015. NæSte NuMMeR 19. juni udgiVeRFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. [email protected] RedaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Henrik Lærke (DJ)[email protected] ANNoNceR: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk læseRindlægLæserindlæg senest torsdag 21. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningkontRolleRet oplag 54.456design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRsideFotoSimon Birk

af Michael BudolfsenNæstformand

“Ansatte i sektoren har været igennem hårde år siden 2008 og fortjener altså at blive anerkendt

for den værdi, de skaber for kunderne hver dag”

Basisviden for finansansatte - og politikere…

Jeg kan jo godt lide fakta. Ja, jeg er sådan set vild med viden af den der håndfaste og måske lidt nørdede slags. Det kan for eksempel være fodboldresul-tater fra en hel del år tilbage – og det kan være andre for-mer for særdeles brugbar fak-tuel information, som at bilister dræber flere rådyr, end jægere gør, at blæksprutters pupiller er firkantede, og at mennesket er det eneste dyr (ud over min hund), der sover på ryggen.

I den mere alvorlige afdel-ing forholder det sig jo sådan, at viden ikke er det dummeste fundament for at træffe beslut-ninger. Derfor generer det mig af og til, at den finansielle sek-tor i den grad er udsat for histo-riefortællinger og sejlivede an-tagelser, der – faktisk – ikke har meget hold i virkeligheden.

Selvom det værste stormvejr omkring den finansielle sektor har lagt sig, siden det gik mest voldsomt for sig i kriseårene, er der ligesom stadig et par myter, som lader til at være ufatteligt svære at få has på.

For eksempel er det, som om forestillingen om skat-teydernes betaling for at redde sektoren med bank-pakkerne trives bedre end de lidt mindre forargelige fakta. Nemlig at sektoren selv har betalt for bankpak-kerne – og så lidt til. Erhvervs- og Vækstministeriet kunne for et par uger siden faktisk opgøre statens over-skud på bankpakkerne til cirka 16 milliarder kroner.

Selvom den grundlæggende pointe om overskud-det har været fremme næsten utallige gange før – hvilket vi også selv har bidraget til – tager vi den gerne en gang til for prins Knud. Spørgsmålet er, om det så også fører til, at de gentagne påstande om, hvor

meget skatteborgerne nu har betalt for at redde bankerne, nu også endelig uddør?

På SF’s landsmøde i april dukkede så en anden hårdfør myte op: ”Den finansielle sek-tor skaber kun få arbejdsplad-ser, og mens branchen er god til at gøre de rige rigere, skaber den kun lidt værdi for samfun-det”, hed det sig.

Som Børsen efterfølgende kunne gøre opmærksom på, viser tal fra Copenhagen Economics, at finanssektoren er den mest værdiskabende sektor i det dan-ske samfund, og de finansansatte de mest produktive på arbejds-markedet. Alligevel hives mis-forståelsen om den manglende værdiskabelse altså stadig frem fra posen med politiske automat-reaktioner og -argumenter.

Og ja, en god historie er ofte både sjovere og mere drama-tisk end kedelige fakta. Der-for bliver for eksempel kvar-talsregnskaber også hurtigt til

spørgsmål om ”gebyrfest” og ”rekordoverskud” – eller det stik modsatte. Det er i et vist omfang spill-ereglerne i mediernes journalistiske dækning af tørre tal og finansielle fakta, selvom et godt regn-skab fra eksempelvis Novo ofte lader til at blive fremstillet i et noget andet lys. Men problemet er, at der vokser sejlivede myter frem af misforståelser med et faktuelt grundlag, der ikke holder vand.

Ansatte i sektoren har været igennem hårde år siden 2008 og fortjener altså at blive anerkendt for den værdi, de skaber for kunderne hver dag. Der-for fortsætter vi indsatsen for at luge ud i myterne – med knofedt og fakta.

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente kunderådgivere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse kunderådgivere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi bl.a. dygtigeog ambitiøse kunderådgiveretil Storkøbenhavn

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malke-udstyr. I efteråret 2013 fi k SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en fi nansieringsløsning. Det var afgørende for, at SAC fi k ordren.

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkur-rencefordel at tilbyde en fi nansierings-løsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk

6013_EKF Annonce_Ko_R_210x215-finans.indd 1 10/09/14 12.28

magasinet finans nr. 5/2015

Documents