magasinet finans nr. 7/2013

Vær dirigent i

dit eget liv

Der er penge i social fremgang

Side 40

Det er vigtigt at have en

alternativ plan for, hvad du

vil beskæftige dig med,

hvis det nuværende job

forsvinder

Side 10

Finansforbundets magasin nr. 7, 2013

Møder, konferencer og Danmarks smukkeste natur

Det naturlige ophold

En kæde af 6 hoteller de

smukkeste steder i Danmark

Sinaturs hoteller ligger steder hvor du ser mere hav, skov, hede og eng, end du ser asfalt og biler.

Vi har mere end 40 års erfaring i møder og konferencer og glæder os til at byde dig indenfor - og udenfor.

sinatur.dk

Hotel Haraldskær, v. Vejle T/ 7649 6000

Hotel Frederiksdal, Lyngby T/ 4585 4333

Hotel Sixtus, Middelfart T/ 6441 1999

Hotel Gl. Avernæs, v. Assens T/ 6373 7373

Hotel Storebælt, Nyborg T/ 6531 4002

Hotel Skarrildhus, Herning T/ 9719 6233

Konferencedøgn

fra 1.399,-

pr. pers.

FinansAugust 2013

3leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Som ansat i den finansielle sektor er investeringer, afkast og det med at kigge længere frem end til morgenda-gen nok ikke helt nyt for dig. Ja, måske er det faktisk en del af dit arbejde at hjælpe kunder med at skabe overblik og fordele ressourcerne, så de ikke kun har noget på kistebunden i dag, men også tænker på værdien om fem, ti eller 30 år.

Det samme perspektiv er man nødt til at overføre til sin kompetenceud-vikling som medarbejder i den finan-sielle sektor. Dine kompetencer er det helt afgørende aktiv for dig og din værdi på arbejdsmarkedet. Og en foranderlig sektor med nye forretningsmodeller og kunderelationer betyder nye krav til medarbejderne – og at de rette kompe-tencer bliver afgørende.

Hvis man skal investere, kræver det som bekendt, at der er noget at lægge til side. Og det er der ikke, hvis hverdagen er for presset. Et højt arbejdspres og et faldende trivsels- niveau betyder ofte manglende overskud til at tænke fremad, fordi kræfterne bruges på at komme igen-nem den bunke, der ligger foran en. Det er dårlige vækstbetingelser for både dig som medarbejder – og i øvrigt så sandelig også for virksomheden.

Vi vil fortsætte med at minde virk-somhederne om, at de har en helt

grundlæggende pligt til at holde deres vigtigste aktiv ved lige ved at udvikle og uddanne medarbejderne. Og til at sikre plads og rum til, at det er muligt. Det må jo være det eneste rimelige, når virksomhederne efterlyser højere kompetence- og uddannelsesniveau. Råstoffet har de allerede, men de skal også være villige til at investere i det.

Som medarbejder er du også selv nødt til at være opmærksom på udfor-dringen. For det er jo din fremtid, det drejer sig om. Og den bedste form for bagage ligger i et solidt tag i egne kom-petencer, og hvor de skal bringe dig hen. Længere inde i dette nummer af Magasinet Finans kan du læse om at have en plan for sin fremtid på arbejdsmarkedet. En plan, der ikke nødven-digvis kun er for den stol, du sidder på nu. Også selvom du er glad for den. Det betyder at tænke langsigtet og investere i det job, du skal have næste gang. Eller næste gang igen.

Her er og bliver kompetenceud-vikling det centrale omdrejningspunkt. For der er ingen anden vej til at styrke dig selv i både dit nuværende job og i dit næste. Det skal virksomhederne forstå, men det kræver også, at du som medar-bejder selv har din egen udvikling in mente. Dine kompetencer, din tryghed og markedsværdi er nemlig i høj grad værd at investere i.

KompetenceudviKling er en god investering

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

5IndholdFinansAugust 2013

FaSte Sider

20

10

40 der er penge i Social FremgangSocial Finance i London forventer et afkast på 13,5 procent af invester-ingen i et resocialiseringsprojekt, der skal hjælpe tidligere indsatte til at blive lovlydige borgere

32 riSiko-Finten er tilbageEn række europæiske banker opdeler deres udlån efter risiko, hvor de så sælger risikoen videre i såkaldte regulatory capital relief trades. Samme finte var med til at vælte Lehman Brothers

26 big data bliver Stort i SektorenStore mængder data kan bruges til risikovurderinger, forhindre netbankssvindel og give automa-tiske kreditgodkendelser

24 Jeg overveJede helt at opgive min FædreorlovFinansforbundets socialrådgiver måtte træde til, da Anders Nør-gaard rendte ind i komplicerede barselsregler og forkert rådgivning fra Udbetaling Danmark

cheFen tænker på trivSel Frem For talAfdelingsdirektør Christian Jung-mark fra Spar Nord Lillebælt ser de ansatte og ikke produkterne som bankens vigtigste værdi

har du en plan b?Kun hver fjerde finansansatte har en alternativ plan for, hvad de vil beskæftige sig med, hvis jobbet forsvinder, viser ny undersøgelse. Det bekymrer Finansforbundet

1.200 gange i de seneste 24 år har Henrik Vinther, der er Senior Operations Specialist i NNIT, sprunget ud med faldskærm

en mentalt styrtebad

3 Leder

6 Nyheder

30 iNterNatioNaLt

34 job og karriere

43 måNedeNs bog

46 det juridiske hjørNe

48 arraNgemeNter

for seNiorer

50 PoLitisk kLumme

44

Foto: Jakob Mark

Læs om centerchefen fra

Nykredit, der blev kaffebar-

ejer side 34

6 Nyheder FinansAugust 2013

”Mine forvent-ninger til OK 2014 er, at det bliver nogle ret skrappe forhandlinger – forstået på den måde, at jeg forventer en økonomisk ramme, som bliver meget, meget lav”Helle Havgaard, formand for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i video på FA’s hjemmeside

Unge tror på bedre tider33 procent af danske unge mellem 18 og 34 år har oplevet en forbedring af deres økonomiske situation det seneste år. Det samme siger blot 12 procent af respondenterne over 56 år i en undersøgelse blandt 5.000 danskere, som Nykredit har foretaget. Ifølge undersøgelsen har kvinder flere økonomiske hovedbrud end mænd. Kvinder føler i højere grad end mænd, at den økonomiske situation er blevet dårligere det seneste år, og færre tror på bedre tider forude.

Næsten fri af statsgarantier Ved udgangen af juni havde danske banker kun seniorgæld liggende, der er forsynet med statsgaranti, for 12 milliarder kroner. Dermed er bankerne godt på vej ud af de forskellige arrangementer med statgarantier, der blev indført i 2009 og 2010 for at hjælpe dem gennem finanskrisen. I de to år bad 50 institutter staten om at udstede ga-ranti for den seniorgæld, som de stiftede for at styrke deres kapitalgrundlag, og staten udstedte garanti for en samlet seniorgæld på 194 milliarder kroner.

Finansforbundets forløbere Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) og Danske Sparekassefunktionæ- rers Landsforening (DSfL) blev stiftet i henholdsvis 1938 og 1939, hvilket for førstnævntes vedkommende er 75 år siden. Det markerer Finansforbundet, der blev en realitet 1. januar 1992, på forskellig vis.

To erhvervshistorikere, professor Per H. Hansen fra CBS og Kristoffer Jensen fra Pengemuseet, har skrevet bogen ”Vi kan, når vi skal” om forbundets første 75 leveår, der udkommer i september. Bogen vil blandt andet være at finde på en række medlems-møder, som forbundet inviterer til i løbet af efteråret,

12 mistænkelige trans-aktioner om dagenHvidvasksekretariatet under Bagmandspolitiet fik i 2012 4.511 indberetninger om mistænkelige transaktioner, hvilket er 50 procent flere end året før. Banker, vekselbureauer og pengeoverførselsselskaber tegner sig for langt størstedelen af indberetningerne, og det stigende antal er mere et udtryk for, at man er blevet bedre til at identificere mistænkelighed-erne, end at danskerne er blevet mere kriminelle. Ifølge års-beretningen fra advokaturens særlige hvidvasksekretariat og sporingsenhed har de to enheder været med til at fratage kriminelle 420 millioner kroner i 2012, mens straffesager har kostet samlet 42 års fængsel.

Tidligere bankdirek-tør idømt fængselRetten i Hjørring kendte torsdag den 13. juni tidligere direktør i EBH Bank Jens Nielsen skyldig i at have ført markedet bag lyset med hensyn til den reelle kurs på aktierne i det århusianske firma Trifork – som han samtidig var bestyrelsesformand for. Det udløste en dom på tre måne-ders ubetinget fængsel. Desuden er den daværende fondschef i EBH Bank, Henrik Sylvester Larsen, idømt fængsel i 60 dage.

Sagen er rejst af Bagmands-politiet og drejer sig om manøvrer omkring årsskiftet 2007-2008, hvor kursen blev løftet. Beviserne består blandt andet i optagelser af samtaler mellem de involverede, skriver Ritzaus Bureau.

Jens Nielsen er stærkt utilfreds med dommen, som han vil anke.

"Jeg er målløs over dommen, for jeg har intet forkert gjort”, siger Jens Nielsen til Nordjyske.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OSFinansforbundet fejrer 75-års jubilæumhvor et af mødernes temaer vil være udviklingen fra 1938 og frem til Finansforbundet anno 2013.

Selve 75-års jubilæet markeres ved en reception i Finansforbundet på Applebys Plads 5 i København tirsdag den 10. september fra klokken 14 til 16. Her vil der være en jubilæumstale af forbundsformand Kent Petersen, en tale fra de to forfattere og musi-kalsk underholdning af henholdsvis harpe-violin-duoen Romantic Strings og to rappere, der fortæller Finansforbundets historie freestyle.

Fakta: Flere sager om kursmanipulationAntallet af sager om kursmanipulation steg med 25 procent fra 2011 til 2012, viser Finanstilsynets markedsmisbrugsstatistik. Det samlede antal anmeldte eller påbegyndte sager er dog på niveau med de foregående år, viser statistikken:anmeldte/påbegyndte sager 2010 2011 2012 Insidersager 36 45 38 – Heraf videregivelse af intern viden 13 4 9 Kursmanipulation 46 40 50 – Heraf strakskursmanipulation 7 4 2 Assistance til andre myndigheder 9 16 12 total 91 101 100

Kilde: Finanstilsynet

7NyhederFinansAugust 2013

44 % Fortæller gerne deres venner, at deres virksomhed er et godt sted at arbejde ifølge en undersøgelse blandt 2.870 medelmmer af Finansforbundet i april. I 2009 var andelen oppe på 61. procent.

Flere politikere end tidligere erkender nu åbent, at finanssektoren er en væsentlig faktor, når der skal genereres vækst i samfundet, vurderer Finansforbundets formand, Kent Petersen, efter en meget vellykket deltagelse i Folkemødet på Bornholm

KritiKKen er ved at ændre sig

Finansforbundets formandskab deltog i flere gode debatter om finanssektoren, vækst og ledelse på Folkemødet på Born-holm i dagene 13.-16. juni, hvor mere end 60.000 mennesker deltog.

”Det var en god oplevelse at være med og møde mange forskellige lobbyis-ter, politikere og organisationsfolk. Vi var involveret i mange gode debatter, og det var rart at opleve et større debatfrirum med skarpere holdninger, end vi normalt er vant til”, siger Finansforbundets for-mand, Kent Petersen.

Han tog selv del i en paneldebat om vækst med LO-formand Harald Børsting, Bendt Bendtsen (MEP, K), Peter Chris-tensen (MF, V) og Finansrådets direk-tør, Jørgen Horwitz, i Finansrådets telt. Og senere deltog han i en finansbattle om fremtidens finansielle arbejdsmarked med DFL’s formand, Mette Bergmann, FA’s direktør, Mariane Dissing, og direktør i kon-sulentfirmaet DEA Stina Vrang Elias.

”Noget af det positive, man kan uddrage af de mange politiske debatter på Folke-mødet, er, at den meget skarpe retoriske kritik af sektoren er ved at ændre sig. Nu er der begyndt at opstå en erkendelse af, at sektoren er en væsentlig faktor, når der skal genereres vækst i samfundet. Det blev tydeligst udtalt af oppositionspolitik-erne, men i forhold til for et til to år siden er det et godt signal”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Han hæfter sig ved, at flere politikere

Foto: Stig S

tasig

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Kent Petersen i paneldebat med Bendt Bendtsen, Harald Børsting, Jørgen Horwitz og Peter Christensen.

PFA køber CantobankDen tidligere it-milliardær Erik Damgaards ejendomsbank Cantobank, blev for nylig overtaget af Finansiel Stabiltet. Men nu er den solgt videre til PFA, som vil omdanne den til den udbetalingsbank, som pensionsselskabet har plan-lagt igennem længere tid. PFA overtager ikke kunder eller engagementer, men køber udelukkende banklicensen og den tekniske infrastruktur, der er bygget op omkring bankdriften. Købet er godkendt af Finanstilsynet.

og LO-formand Harald Børsting i debat-terne medgav, at stigningen i lønsums-afgiften, der er at sammenligne med en ekstra skat på arbejdskraften, er uheldig. Finansforbundet har således ikke opgivet på sigt at få afgiften ændret.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, var også i ilden og diskuterede arbejdsmiljøets betydning for vækst-skabelse med blandt andet Dennis Kris-tensen, FOA, og Bente Sorgenfrey, FTF.

”Medarbejderne er pressede, og stressniveauet er alarmerende højt, og det er helt afgørende at få et andet syn

på medarbejderne som aktiver”, sagde Solveig Ørteby i debatten.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, var i panel med FA-direktør Mariane Dissing, CFIR’s sekretariatschef, Anette Broløs, og designer Kirsten Bonde Sørensen for at debattere frem-tidens bankrådgivning.

Kent Petersen er overbevist om, at Finansforbundet også deltager i næste års Folkemøde på Bornholm for at syn-liggøre forbundets politiske holdninger til sektoren og arbejdsmarkedet og for at forsøge at påvirke politikerne. /Cjo

8 Nyheder FinansAugust 2013

Faaborg-ansatte glade for købstilbud

Næsten 500 fyringer siden årsskiftetOmkring 500 finansansatte har modtaget en fyreseddel i årets første seks måneder, viser en opgørelse fra Finansforbundet, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd i virksomhederne. Afskedigelserne er fordelt på 20 virksomheder, men omkring halvdelen af de 500 fyringer har fundet sted i IBM, Nets, Jyske Bank og Finansiel Stabilitet.I 2012 var det samlede antal afskedigelser 1.703 ifølge forbundet.

Vi sidder for megetEn undersøgelse blandt en gruppe voksne med kontorarbejde viser, at de i gennemsnit sidder ned 74 procent af arbejdstiden og 56 procent af fritiden på hverdage, eller i alt 11 timer om dagen. Og det er alt for meget. Det skriver Statens institut for folke-sundhed. Internationale undersøgelser peger på, at personer, der sidder ned i over 10 timer om dagen, har en øget risiko for tidlig død, hjertekarsygdom og andre livsstilsygdomme som diabetes.

”Vi skal sikre, at tilliden til den

finansielle sektor kommer tilbage

på det niveau, som den bør være

på. Det her er et skridt i den rigtige

retning, vurderer vi. Vi er den eneste

brancheforening i Danmark, som nu indstiller til medlemmerne, at de bør følge

reglerne for god selskabsledelse”

Tonny Thierry Andersen formand for Finansrådet til

FinansWatch

Mange langtidsledige har fået job

45 ud af 79 langtidsledige, der valgte at takke ja tak til et forløb målrettet den lediges behov og ønsker for opkvali-ficering, som Finansforbundet og FTF-A i samarbejde har etableret, er kommet i arbejde. Skat, Københavns Kom-mune, Forsvaret, Danske Bank og Falck er blot nogle af de arbejdssteder, de langtidsledige har fundet arbejde på.

Det viser den seneste evaluering af den beskæfti-gelsesindsats, som Finansforbundet tilbage i 2012 bevil-ligede 750.000 kroner til. Det svarer til en succesrate på 56 procent, og det glæder Finansforbundets formand Kent Petersen.

”Det er meget positivt at se, at det gavner at give de langtidsledige en ekstra hjælp. Især glæder jeg mig over, at mange af de langtids-ledige har fået motivationen og lysten tilbage. Det er noget, som vi ved, mange af dem har svært ved at opretholde jo længere tid, de går ledige”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Ud af de 79 deltagere har 82 procent har været til en eller flere jobsamtaler, mens tre har valgt at gå på efterløn, en er på sygedagpenge, en på uddannelsesydelse, mens én holder fri for egen reg-ning. 25 er fortsat ledige. /sf

Sparekassen Sjælland har givet et købstilbud til aktionærerne i Sparekassen Faaborg, som den skrantende, kapitalhungrende sparekasse i Faaborg anbefaler sine aktionærer at tage imod.

I en fondsbørsmeddelelse anfører Sparekassen Faaborg, at begge sparekasser ønsker at udvide forretningsomfanget, at det økonomiske fundament til at realisere visionerne styrkes, og at det er en fremtids-sikret konstel-lation, der imødekommer kom-mende krav til at drive pengeinsti-tut i Danmark.

Den første usikkerhed blandt medarbejderne har lagt sig og er afløst af et mere fortrøstningsfuldt syn på købstilbuddet.

”Det er jo noget, der er arbejdet på i mange år,

så derfor kommer det ikke som sådan som en over-raskelse for os”, siger fællestillidsmand Niels Jørgen Ellegaard, Sparekassen Faaborg, der er glad for, at der lægges op til, at Sparekassen Faaborg fortsætter som selvstændig datterbank med Fyn som sit for-retningsområde.

”Vi kunne sagtens have forestillet os mere skrækindjagende scenarier. Løsninger, der for eksempel ville have betydet en lukning af hele hovedkontoret. Som det tegner sig nu, er der ikke lagt op til fyringer”, siger Niels jørgen

ellegaard.Hvis det hele går glat, bliver de to sparekasser til-

sammen Danmarks 10. største bank. Det samlede for-retningsomfang vil udgøre cirka 32 milliarder kroner. I Sparekassen Faaborg er der cirka 200 medarbejdere, i Sparekassen Sjælland tæt på 400. /et

Søg en seniorpakke Som led i regeringens aftale om et godt og langt arbejdsliv på arbejdsmarkedet er der i 2013 afsat 37 millioner kroner til seniorpakker på arbejdspladser med under 250 ansatte. Midlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet, og derfor gælder det om hurtigt at tjekke, om sådan en pakke er relevant for din arbejdsplads. Seniorpakken er støtte til arbejdspladsen til at gennemføre et fastlagt forløb på tre til seks måneder, så man kan blive bedre til at fastholde medarbejdere på 55 år og derover. Forløbet består af en række aktiviteter, hvor lederen og seniormedar-bejdere sammen får afdækket behov, muligheder og forventninger til et godt og langt arbejdsliv. Forebyggelsesfon-den dækker arbejdspladsens lønudgifter til de timer, der bruges til at gennemføre forløbet, kursusudgifter til seniormedar-bejdernes afklaringsforløb og udgifter til konsulentbistand. Læs mere på Forebyg-gelsesfonden.dk/seniorpakker.html.

9NyhederFinansAugust 2013

Finansansatte griber i højere grad telefonen eller skriver en e-mail, når de skal have fat i kunden. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 1.612 deltagere af Finansforbundets medlems- panel. Her svarer henholdsvis 73 og 74 procent, at de i høj eller meget høj grad kontakter kunderne med telefon og e-mail. 48 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad har face-to-face kundekontakt, mens 32 procent i ringe grad eller slet ikke har fysisk kundekontakt.

På spørgsmålet om, hvordan de ansatte har oplevet udviklingen de seneste to år indenfor e-mail, svarer 70 procent at det er stigende eller stærkt stigende, mens 31 procent mener, at kundekontakt via telefon har været stigende eller stærkt stigende.

Selvom finansansatte i højere grad har kontakt til kunder via e-mail og telefon, så er der ikke sket et fald i fysiske møder med kunden. I undersøgelsen svarer 55 procent, at udviklingen i face-to-face kontakt med kunderne er uændret, mens 15 procent mener det er stigende eller stærkt stigende, og 16 procent mener det er faldende eller stærkt faldende.

”Svarene i undersøgelsen viser, at kunderne efterspørger mere kontakt til rådgiveren. I takt med digitaliseringen er det ikke overraskende, at flere benyt-ter telefon og e-mail i kundekontakten, men det er interessant, at andelen af face to face-møder fortsat er meget høj. Det giver et øget pres på den enkelte rådgiver.”, siger Finansforbundets næst-

formand michael budolfsen til Nyheds-brevet Finans. /mm

Det hedder MobilePayVed en fejl skrev Magasinet Finans i sidste num-mer i artiklen om fremtidens mobilbetalinger, at Danske Banks app til at overføre penge til andre brugere hedder mobileplay. Appens navn er MobilePay. Redaktionen beklager.

Nyt samarbejde om outplacementFinansforbundet, FTF-A og rek-rutteringsfirmaet Amendo har indgået en samarbejdsaftale, der skal sikre den nødvendige koordination og sammenhæng i outplacementindsatsen til gavn for de medlemmer, der mister jobbet på grund af organisa-tionstilpasninger.Med samarbejdsaftalen i hån-den er det Finansforbundets klare forventning, at Amendor dels lever op til kriterierne og kodekset i overenskomsten dels er imødekommende for en dialog om kvaliteten med Finansforbundet og FTF-A.

Omsorgen for de ansatte er for nedadgående på de finansielle arbejdspladser, viser en sammenligning af Finansforbundets triv-selsmålinger foretaget i april 2013 og i 2009. I 2009 angav 79 procent, at man altid eller ofte tog sig godt af de ansatte deres arbejdsplads. I år er andelen faldet til 66 procent.

Trivslen på de finansiel arbejdspladser er også faldet, når det handler om social støtte. I 2009 svarede 64 procent, at de altid eller ofte kan få støtte deres nærmeste leder. Nu er tallet nede på 56 procent. Og andelen der altid eller ofte får social støtte fra deres kol-leger er faldet fra 75 procent i 2009 til 62 procent i 2013.

Den dårligere trivsel bekymrer Finansfor-bundets næstformand Solveig Ørteby, men udviklingen kommer ikke bag på hende.

”Mange medarbejdere betaler en meget høj pris for de fyringer og effektiviseringer, en lang række finansvirksomheder har gennem-ført de seneste år, hvilket giver sig udslag i, at flere end nogensinde har helbredstruende stresssymptomer, og at flere bekymrer sig over, om de mister deres job. Tallene viser, at mange virksomheder har en stor opgave foran sig med at genopbygge den sociale kapital og styrke trivslen”, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans. /Cjo

Finansansatte har stadig mere KundeKontaKtIsær kontakten via e-mail og telefon er stigende, viser undersøgelse blandt 1.612 medlemmer af Finansforbundet

Mindre omsorg og støtte på jobbet

Ny sag om kursmanipulationStatsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) sigter Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland for ved førstnævntes opkøb af Sparekassen Himmer-land-aktier i perioden 22. – 30. september 2008 at holde aktiekursen kunstigt høj. Både Vestjysk Banks daværende direktør Frank Kristensen og Sparekassen Himmerland er forundrede over sigtelsen, som de mener, er grundløs. Tidligere i år blev Sparekassen Himmerlands og krakkede EBH Banks tidligere direktører idømt ubetinget fængsel i en lignende sag. Begge ankede dog senere dommen. Også anklager valgte at anke sagen.

Tema: Hvis jobbeT forsvinder FinansAugust 2013

Har du en plan B?

Har du en plan B?

Kun hver fjerde finansansatte har en alternativ plan for, hvad de vil beskæftige sig med, hvis jobbet forsvinder, viser ny

undersøgelse. Det bekymrer Finansforbundets næstformand. ”Som medarbejder bør du have en plan B, så du kan sove trygt om natten. Det handler om at være dirigent i sit eget liv. Med en

plan B bestemmer du, hvordan dit arbejdsliv skal forme sig, og ikke din arbejdsgiver”, siger Solveig Ørteby

AF journAliSt Berit VillADSen Foto: jASper CArlBerg

Tema: Hvis jobbeT forsvinderFinansAugust 2013

12 Tema: Hvis jobbeT forsvinder FinansAugust 2013

”Jeg er håndværkeruddannet og vant til, at når et byggeri er færdigt, så bliver man automatisk fyret og ansat på en ny byggeplads. Så jeg har aldrig haft en tryghedsfornemmelse i mit job”, siger 55-årige Per Frostholm Laursen, servicemedarbejder og fæl-lestillidsmand i Finansiel Stabilitet.

Når fyresedlen kommer i Finansiel Stabilitet, regner den elektrikerud-dannede Per Frostholm Laursen med at tage afsked med den finansielle sektor, som han stiftede bekendtskab med, da han blev ansat i Roskilde Bank sidst i 1990’erne. Han skal ud at bruge den nyligt rekvirerede uddannelse som fjernvarmemester i et job som vicevært eller ejendomsfunktionær.

Det er imidlertid langtfra alle, der tænker som Per Frostholm Laursen. Kun 27 procent svarende til lidt over hver fjerde har en plan B, en alternativ plan for, hvad de vil beskæftige sig med, hvis de mis-ter deres job i finanssektoren. Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for Magasi-net Finans blandt 1.386 med-lemmer af Finansforbundet.

Resultaterne kommer ikke bag på Finansforbundets næst-formand, Solveig Ørteby.

”Det er udtryk for den flinkeskole-mentalitet, der desværre stadig præger sektoren. Og det viser blot, at vi som fagforening skal være endnu mere progressive over for vores medlemmer og kom-munikere, hvor vigtigt det er at have en plan B. Medarbej-derne er forpligtet til at have en plan B, så de kan sove trygt om natten. Det handler om at være dirigent i sit eget liv. Med en plan B bestemmer du, hvordan dit arbejdsliv skal forme sig, og ikke din arbejdsgiver”, siger Solveig Ørteby.

Kort vej til et nyt jobSelvom det er de færreste finansansatte, som

har en plan B, er medlemmerne i højere grad blevet mere optaget af deres karriere. Ifølge en

af Finansforbundets tre arbejdsmarkedskonsulenter, Morten Knudsen Stick, er der sket en markant stigning i efterspørgslen på karriererådgivning til medlemmerne. Halvdelen af forespørgslerne kommer fra medlemmer i job, og den anden halvdel fra ledige.

”Plan B er langsomt begyndt at optage vores medlem-mer mere, fordi de føler sig mere usikre på jobbet. Vi har afklaringssamtaler med alle lige fra kassemedarbejderen til

“Vurderer du ikke løbende, om du er det rigtige sted, tager du dit arbejde for givet. Ligesom med parforholdet. Og det er langt værre, for så værdsætter du ikke, hvad du har”Einar Baldvin Baldursson, lektor i arbejdspsykologi

”Medarbejderne er forpligtet til at have en plan B, mener Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

13Tema: Hvis jobbeT forsvinderFinansAugust 2013

Fyringer slår hårdere uden en plan BDet er de færreste danskere, der har en strategi for, hvad de vil beskæftige sig med efter deres nuværende job. Det viser det danske bidrag til et nyt europæisk forskningsprojekt ”Learning for Career and Labour Market Transitions”, der gennem 21 nar-rative interviews har undersøgt, hvordan mennesker i midten af deres arbejdsliv håndterer overgange og forandringer i arbejdslivet.

”De fleste af de interviewede er opportunister, når det gælder karrieren. Det vil sige, at de griber de muligheder, der opstår, og flytter sig på den måde mere tilfældigt videre i arbejdslivet. Det er ofte først, når folk er blevet fyret, gået ned med stress eller har oplevet kritisk sygdom, at de begynder at reflektere over, hvad de vil med deres arbejdsliv. Flere af vores interviewpersoner fortalte, at de gerne ville have haft en mulighed for tidligere i deres arbejdsliv at stoppe op og reflektere over, hvordan det havde udviklet sig, før de var havnet i den situation, hvor de var blevet fyret”, siger Pia Cort, lektor ved Institut for Uddan-nelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet og forsker på det europæiske projekt.

Interviewene viste også, at opportunisten, der ikke havde en plan B for karrieren, i starten håndterede en fyring væsentligt dårligere end den strategisk tænkende kollega, som havde en plan B. Opportunisten kiggede i højere grad indad og følte personligt ansvar i forbindelse med en fyring, mens den strategisk tænkende oftere tilskrev fyresedlen udenforstående faktorer som marke-det og dårlige konjunkturer. ¢

filialdirektøren. Og det er i alle aldre. Mange yngre finder ud af, at de måske er havnet det forkerte sted. Og så oplever vi også, at stressramte har brug for at finde et alternativ til deres nuværende job for at komme videre i deres arbejdsliv”, siger Morten Knudsen Stick, som understreger, at en plan B er den korte vej til et nyt job:

”Vi oplever, at de, der ikke har en plan B i sektoren, hænger fast i ledigheden i længere tid. De, der har en plan B, rykker sig hurtigere til et andet sted, fordi de rent mentalt allerede har forberedt sig på noget andet”.

Berøringsangst over for plan BIfølge psykolog og lektor i arbejdspsykologi ved Stressklinik-ken på Aalborg Universitet Einar Baldvin Baldursson gør plan B op med vores traditionelle måde at tænke arbejdet på. Tidligere vandt vi for det meste respekt og indflydelse inden for den samme virksomhed. I dag sker det i højere grad ved at skifte job. Og det udfordrer vores relation til vores arbejdsplads. Flere er berøringsangste over for det at tænke i en alternativ karriere.

”Folk tænker relationen med arbejdspladsen som et parforhold og får følelsen af skyld, hvis de søger væk. De tænker, at det er illoyalt at tænke på et nyt job. Men det er det ikke. Tværtimod. Vurderer du ikke løbende, om du er det rigtige sted, tager du dit arbejde for givet. Ligesom med parforholdet. Og det er langt værre, for så værdsæt-ter du ikke, hvad du har”, siger Einar Baldvin Baldursson, lektor i arbejdspsykologi.

Han påpeger, at medarbejderne på det moderne arbejds-marked i dag altid skal huske på, at stolene på arbejdspladsen er udskiftelige, og det er arbejdspladsen i princippet også. Det er blot de færreste, der tænker tanken. Ifølge Baldurs-son burde det moderne menneske begynde at tænke på sin næste arbejdsplads allerede på den første dag i det nye job.

”Det handler om at huske, hvorfor du er, hvor du er. I dag er det en selvfølge at skifte job, mens det i mindre grad er en selvfølge at få øje på, hvorfor du er på din arbejdsplads. Før et kompetenceregnskab, og vær opmærksom på, hvad du kan, og hvad du lærer, så du er bevidst om, hvilke kompe-tencer du forlader virksomheden med”, lyder opfordringen fra Einar Baldvin Baldursson. ¢ ••

Læs mere om jobsøgning, kompetenceafklaring og uddannelsesmuligheder og opret jobagent på Finansforbundet.dk/karriere


Farvel til banKverdenenEn 29 år gammel elevsamtale i Morsø Bank. Det var erfaringen, som 49-årige Johannes Veje kunne trække på, da han begav sig ud i jobjunglen. 50 ansøgninger, tre samtaler og et job er, hvad han kom hjem medAF BErit VillADsEN

Da Fjordbank Mors krakkede i juni 2011, røg Johannes Veje med over i Finansiel Stabilitet. Han arbejdede med marketing og it og var tilknyttet bankens stabsafdeling. Han havde fulgt banken i 29 år, og det var en brat opvågning, at hans stol var udskiftelig. En plan B havde overhovedet ikke været i Johannes’ overvejel-ser, siden han startede som elev i Morsø Bank. Han var jo glad for sit job i banken, som i 2010 fusionerede med Morsø Sparekasse og blev til Fjordbank Mors.

I december sidste år blev han afskediget i Finansiel Stabilitet. Selvom han arbejdede for, at hans egen stol skulle væk en dag, kom afskedigelsen alligevel som lidt af en overraskelse, da han modtog den. Som til-lidsmand havde han forven-tet, at han skulle være med lidt længere. Men det skulle han ikke. I sin fritstillings-periode tog han et HR Man-agement-kursus i Holstebro og et C5-regnskabskursus på EUC Nordvest. Efter endt eksamen, i øvrigt den første i 25 år, startede han med at pløje jobannoncer igennem. Og han søgte meget bredt.

”Som stabsmedarbejder har jeg været bevidst om, at den finansielle sek-tor er håbløs. Rådgivere og kundemed-arbejdere har en chance, det har stabsmedarbejdere ikke. Så jeg havde længe forberedt mig på, at den finansi-

”Jeg havde længe forberedt mig på, at den finansielle branche ikke længere

var min”, siger Johannes Veje

På usikker grund50 jobansøgninger blev det til. Tre sam-taler og i dag et job uden for sektoren. Et skræddersyet kombinationsjob, hvor han skal arbejde i administrationen på halvtid hos håndboldligaklubben Mors-Thy Håndbold og på halvtid i en af ligaklubbens moderklubber, HF Mors Håndbold. At hans fritidsinter-esse og tidligere foreningsjob som for-mand i en lokal håndboldklub skulle bane vejen for hans nye job efter 29 år i banken, er stort.

”Det er en rigtig fed fornemmelse, at det kan lade sig gøre. Jeg har aldrig prøvet andet end at være til en elevsam-tale. Så jobsøgningen har været en usik-ker grund, jeg har betrådt. På HR-kur-set var der faktisk en del bankfolk, som havde været ledige i 12-15 måneder. Så jeg blev ret nervøs for mig selv efterføl-gende. At tingene så går op i en højere enhed, og jeg ender med ønskejob-bet, giver en helt særlig følelse i krop-pen. Det, at man pludselig ved, at der er en arbejdsgiver, der vil have en. Det kan man slet ikke forklare, før man har prøvet det”, siger Johannes Veje. ¢

elle branche ikke længere var min. Det har jeg været bevidst om, siden den dag jeg vidste, jeg ikke var med i den sunde del af Fjordbank Mors”, siger den 49-årige Johannes Veje.


på lånt tid uden en plan bI Finansiel Stabilitet opfordrer lederne deres medarbejdere til at have en plan B. men ikke alle følger opfordringen AF BErit VillADsEN

Der bliver ikke længere fældet tårer, når det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet har sine kvartalsvise opsigelses-runder. Selskabets 275 uopsagte medar-bejdere ved, at de sidder på lånt tid i det statslige selskab, men det betyder ikke nødvendigvis, at de alle har en plan B.

”Jeg tror, alle herinde tænker tan-ken, at de skal videre. Men jeg har samtidig en helt klar fornemmelse af, at der er en gruppe af vores medarbej-dere, der ikke forholder sig til, at de skal herfra. De tager det, fra den dag de modtager deres opsigelse. Men der er også nogle, som ved, hvad de skal lave efter Finansiel Stabilitet. De har sat netværket i gang og ved, hvor de skal sende ansøgningen hen”, siger Karin Sass, HR-chef i Finansiel Stabi- litet og oprindeligt fra Max Bank.

Ofte er det først, når medarbej-derne får en opsigelse eller en fra-trædelsesaftale, at de aktivt går i gang med at tage en uddannelse, kigge på job eller lignende. Selvom du arbejder for din egen afvikling, er det svært at kigge fremad. Det er der slet ikke overskud til, vurderer Per Frostholm Laursen, fælles-tillidsmand i Finansiel Stabilitet.

”Der er meget arbejdspres herinde. Når der er en salgsproces i gang, skal tingene være færdige til en bestemt dato. Så det er først, i det øjeblik du er opsagt, at du har tid til at søge job, fordi hverdagen herinde kræver så meget af den enkelte. Når du kommer hjem fra arbejde, har du ikke over-skud til at sætte dig ved en computer, læse annoncer og så videre i din fritid. Sådan føler jeg det”, siger fællestillids-mand Per Frostholm Laursen.

Kom i gang med en plan B • Lav en kompetencemappe og få over-

blik over dine kompetencer på www.minkompetencemappe.dk.

• Jobspor: Find ud af, hvad du vil og kan, og find de job, som matcher dine ønsker og kompetencer, på onlineprogrammet jobspor på Finansforbundets hjemmeside (klik ”Bliv klogere på jobsøgning og kom-petenceudvikling” og ” Bliv klogere på dine kompetencer”).

• Personprofil: Få lagt en personligheds-profil og find ud af, hvor du har dine stærke og svage sider. Få et konkret bud på, hvilke brancher og job dine kompe-tencer og interesseområder matcher. Kontakt Finansforbundet.

• Få en rådgivningssamtale: Book en face to face-samtale med en arbejdskonsulent fra Finansforbundet og få afklaret dine kompetencer, og hvor du er på vej hen.

Åbenhed om at søge vækIfølge HR-chef Karin Sass forsøger Finansiel Stabilitet at opfordre deres medarbejdere til at have en plan B. Udgangspunktet er, at der skal være højt til loftet, og at medarbejderne frit skal kunne tale om, at de søger et andet job. Der er imidlertid stor forskel på kulturen fra afdeling til afdeling.

”I nogle afdelinger er de meget åbne og udveksler stillingsopslag. Graden af åbenhed afhænger af den enkelte afde-lingsleders evne til at motivere medarbejderne til en plan B kombineret med de planlagte afviklingsmål og behovet for medarbejderressourcer. Som leder be-væger jeg mig selv på en knivsæg, hvor jeg skal pushe mine medarbejdere til at søge job og så fastholde dem, fordi jeg har brug for dem til en bestemt dato”, siger Karin Sass. ¢

••

“I nogle afdelinger er de meget åbne og udveksler jobopslag”Karin sass, Hr-chef, Finansiel stabilitet

Læs mere på Finansforbundet.dk/kompetence


nedtælling til masseFyringRationaliseringer, offshoring og fyringer i Danske Bank betyder, at hundredvis af medarbejdere står over for et jobskifte. Danske Kreds inviterede til medlemsmøde i Høje-Taastrup og stillede spørgsmålet: Har du de rigtige kompetencer, hvis dit job forsvinder? AF CArstEN rAsMussEN Foto: stig stAsig

Det ku’ vær’ så godt – og så’ det faktisk skidt.Historien om at have medarbejdere med de rigtige kom-

petencer handler ikke kun om at kende sin plan B, hvis man ikke kan blive i sin nuværende stilling. Den handler også om at kende til Danske Banks planer om rationaliseringer og offshoring. Topledelsen i Danske Bank omtaler det selv som en revolution. Og så handler det om den pligtopfyldende, loyale medarbejder gennem mange år, som typisk ikke har nogen form for videreuddannelse:

”Man skal bare huske, at banken ikke altid fortsætter med at være tilsvarende loyal. Det eneste, banken sørger for, er, at man er kvalifi-ceret til at udføre det arbejde, man sidder med. Sidemands-oplæring betyder jo, at man lærer fra sin sidemand, så man kan det samme. Der-for skal alle gøre sig klar med en plan B, så de er klar til at flytte til et nyt job, hvis deres tidligere kompetencer bliver overflødige”, sagde næstformand i Dan-ske Kreds Carsten Eilertsen på mødet mandag den 10. juni for medlemmer af Finansforbundet i Retail Services, Trans- action Services og System Helpdesk i Høje Taastrup, det første af fire møder, som i alt 450 medlemmer tilmeldt sig.

For Danske Bank har meddelt, at 230 stillinger nedlægges og flyttes til Litauen. Derudover rationaliseres 90 stillinger væk.

Det er Danske Kreds sådan set ikke tilfreds med, sagde Carsten Eilertsen:

”Vi mener, at koncernen i hvert fald har et moralsk ansvar

for at kæmpe for at bevare flest mulige arbejdspladser i Dan-mark. Desuden er der blandt medarbejderne en kæmpestor loyalitet og forandringsvillighed”.

Det bedste holdDanske Kreds havde faktisk inviteret bankens ledelse til at del-tage på medlemsmøderne om plan B, men ledelsen takkede nej. Derfor har Magasinet Finans bedt direktør i Danske Bank Helle Havgaard svare på, hvorfor Danske Bank vælger offshoring og flytter administrative bankopgaver til Litauen.

”Vi skal drive en effektiv bank for at være konkur-rencedygtige både i forhold til kunder og i forhold til inve-storer. Ved at samle operationsaktiviteter i vores Group Ser-vice Litauen (GSL) enhed i Vilnius, kan vi harmonisere processer på tværs af Danske Banks operationsenheder, samtidig med at vi reducerer omkost-ningsniveauet”, siger Helle Havgaard og præciserer, at i til-fældet GSL er der tale om, at banken flytter opgaver fra én Danske Bank-enhed til en anden Dan-ske Bank-enhed på en anden lokation,

hvilket medfører, at der nedlægges stillinger i Danmark.”Det er den lokale ledelses ansvar i samarbejde med HR

at sætte det bedste hold af medarbejdere til de opgaver, der ligger i de respektive afdelinger. Vi har i dag meget dygtige medarbejdere, og vi skal hele tiden sikre, at vi har de dygti-geste medarbejdere.”


På spørgsmålet om, hvorvidt koncernen føler et moralsk ansvar over for medarbejdere, der har tjent virksomheden loyalt i måske 35 år, siger Helle Havgaard:

”Banken anerkender til fulde det engagement, som medarbejderne har lagt og lægger i banken i dag. Vi har et ansvar over for medarbejderne, som vi tager alvorligt. Det har vi blandt andet gjort via initiativer, hvor vi hjælper medarbejderne med at blive mere bevidste om deres faglige og personlige kompetencer (projekt Indsigt), og ved at hjælpe dem til at finde et andet job i eller uden for kon-cernen”, siger Helle Havgaard.

Alle ledige job slås op på bankens interne jobside (Jobmar-ket). Som et eksempel havde banken inviteret medarbejderne til ”åbent hus” i en afdeling, hvor der var flere ledige job.

Find det personligeDen gode historie, som Kredsen forsøger at fortælle sine medlemmer ved hjælp fra FTF-A og Finansforbundet, er, at der faktisk er alternativer.

”Der er ingen, der kan vide, hvor længe vi har job i kon-cernen. Vores budskab er, at I skal tænke på jer selv. I skal være lige så loyale over for jer selv, som I er over for Danske Bank”, sagde medlem af bestyrelsen i Danske Kreds Kirsten Guntofte og opfordrede deltagerne til at få skrevet alle de sidemandsoplæringer, de har været udsat for, for det kan bruges i andre jobfunktioner.

Nøglen til at komme et andet sted hen, også uden for finanssektoren, er at få styr på sine egne personlige kvaliteter og kvalifikationer.

”Man skal måske ikke bare tænke ud af sektoren, men på at opkvalificere sig ind i Danske Bank, fordi bankens fremgang i høj grad er afhængig af, at vi som medarbejdere er indstillet på at kompetenceudvikle os”, sagde Kirsten Guntofte.

Blandt andet Finansforbundet har tilbud til medlem-merne om at blive kompetenceafklaret og få rådgivning i forhold til den fremtidige karriere, fortalte arbejdsmarkeds-konsulenterne Steen Jensen og Morten Knudsen Stick:

”Finansfolk er nogle af de bedste til at lære nyt, så vores med-lemmer bliver ofte værdsat mange steder. Desuden er finansfolk typisk gode til den personlige kontakt og gode til at tale med mennesker”, sagde Steen Jensen, inden han satte deltagerne til at tale sammen for at få fat i deres egen motivation, som ganske simpelt er, hvad man kan lide at beskæftige sig med.

Medlemmerne opfordres til at bruge Finansforbundets kompetenceafklaringskurser, ligesom man af forbundets arbejdsmarkedskonsulenter kan lære, hvordan man laver en god ansøgning, får optimeret sit cv, og ikke mindst hvordan man går til en jobsamtale.

Også FTF-A har rigtig gode erfaringer med at få medarbe-jdere videre i job, fortalte Anne Rasmussen:

”Det handler om at finde ind til de ting, der betyder noget for dig. Det handler om at sætte mange tanker i gang, og det kan blive en lang proces, og du skal være både åben og ærlig i denne opsøgende periode”, sagde Anne Rasmussen. ¢

Der er ikke sat ansigter på”Selvfølgelig påvirker det mig, at banken flytter job til Litauen, fordi det kan lige så godt være mig, der ryger ud”, siger Chanette Tamminen AF CArstEN rAsMussEN

”Vi ved, at tre stillinger skal til Litauen. Måske flere”, siger 33-årige Chanette Tamminen, der arbejder i Group Business Test, som er en del af System Helpdesk.

Hun er uddannet finansøkonom og blev for 11 år siden ansat som rådgiver i en filial men flyttede for fem år til sit nuværende job, da der skulle ske noget nyt. Hun har gennemført og selv betalt en diplomuddannelse i projektledelse.

”Når du arbejder inden for test, bliver du let meget speciali-seret, så projektlederuddannelsen giver mig mere bredde i mine karrieremuligheder”, siger hun med henvisning til bankens planer om outsourcing:

”Derfor sidder vi ligesom andre afdelinger og skal lave over-dragelse på, hvad der kan outsources til Litauen”.

Chanette Tamminen kom til mødet om plan B på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er sat ansigter på, hvilke medarbejdere banken kan undvære.

”Mødet om plan B er et rigtig godt initiativ fra Danske Kreds, selv om mit udbytte måske ikke var så stort, fordi jeg har været i gang med den proces. Men det var godt at få nævnt de muligheder, der ligger i jobspor og karriererådgivning”.

Hvordan bruger medarbejderne efterfølgende det, de har lært i Danske Bank, men som de ikke har papir på?

”Den problemstilling har vi jo som testere, idet vi heller ikke har papirer på, hvad vi kan”, siger Chanette Tamminen og tilføjer:

”Selvfølgelig påvirker det mig, at banken flytter job til Litauen, fordi det kan lige så godt være mig, der ryger ud. Det er selvføl-gelig ikke sjovt at stå i en situation uden arbejde”. ¢

Ch

anet

te T

amm

inen

har

tag

et e

n

pro

jekt

led

eru

dd

ann

else

fo

r at

få

mer

e b

red

de

i sin

e ka

rrie

rem

ulig

hed

er.

••


ingen kan føle sig sikker

Litauen kommer ind, fordi banken skal spare, men jeg vil gerne blive i banken, så jeg vil kæmpe for min sag, siger Lone PihlAF CArstEN rAsMussEN Foto: stig stAsig

55-årige Lone Pihl har været ansat i Danske Bank i 37 år og føler sig usikker på grund af outsourcing til Litauen, fordi banken svinger sparekniven og vil nedlægge stillinger i Retail Service.

Det er ikke nemt, når man er glad for sit job og i mange år har lagt sit engagement og sin tilværelse i Danske Bank, men det ville være dumt ikke at komme til medlemsmøde i kantinen i Høje-Taastrup for at høre nærmere om Danske Kreds’ planer, siger Lone Pihl til Magasinet Finans:

”Litauen kan berøre os alle sammen, og ingen kan føle sig sikker. Selv om jeg er ejerskiftesælger og sidder i telefon-gruppen, kan jeg sagtens ryge ud, når banken nedlægger stillinger”, siger hun.

Som rådgiver har Lone Pihl altid kunnet lide at arbejde med mennesker, men efter fire bankrøverier ville hun ikke længere være i filial, så for 11 år siden kom hun til Bolig Ser-vice, hvor hun er glad for at arbejde med kunder og boliger.

”Jeg tager en dag ad gangen”, siger Lone Pihl. (Lyserød cardigan)

”Jeg er i Låne & Bolig Service/Telefongruppen, hvor jeg jævnligt bliver flyttet rundt og sat til at udføre mange forskel-lige typer af opgaver, men jeg gør altid en dyd ud af at lave det, jeg får besked på”.

Lone Pihl har ikke tænkt på en såkaldt plan B:”Jeg tager en dag ad gangen. Det hele kommer jo op,

fordi banken skal spare, men jeg vil gerne blive i banken, så jeg vil kæmpe for min sag”, tilføjer Lone Pihl og fortæller, at hun ikke har fået efteruddannelse af banken ud over side-mandsoplæring og Indsigt.

Hun roser Danske Kreds for et interessant møde om plan B med gode informationer til den situation, hvor man måske ikke kan blive i sin nuværende stilling. ¢

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I [email protected]

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

20

••

Da Spar Nord i Fredericia for nylig skulle flytte sit børne-hjørne til fordel for et nyt kontor, greb bankdirektør Chris-tian Jungmark selv værktøjet, da kontoret og det nye børne-hjørne skulle opbygges, males og indrettes.

”Hvorfor gider du?”, blev han undrende spurgt. Men Christian Jungmark gad godt!

I en tid med fokus på effektivitet og besparelser ville bank-direktøren gerne spare de 10.000-20.000 kroner, det ville koste at hyre en tømrer og en maler, men Christian Jung-marks motivation var først og fremmest glæde.

”Jeg havde lyst til at gøre det, og det gav mig glæde at se udbyttet – og den glæde var større, fordi jeg selv havde lagt kræfter i projektet. Så får man større ejerskab”, fortæller Christian Jungmark.

Det er hans filosofi og den filosofi, han som leder praktiserer over for sine ansatte, der tæller 14 i Fredericia og 7 i Middelfart.

Personer foran produkterChristian Jungmark har valgt at markedsføre banken på netop de mennesker. De mennesker, som kunderne møder, og ikke på de produkter, banken tilbyder.

”Måske kender folk de landsdækkene bankers logoer, men de kender ikke selve bankerne –det forholder sig lige omvendt med os”, siger bankdirektøren, som i 2004 fik an-svar for at åbne en filial i Fredericia – og skaffe overskud inden for tre år. Det lykkedes efter blot 11 måneder, og de syv ansatte har i dag dobbelt så mange kolleger. Plus de syv, som i 2007 var med, da Christian Jungmark åbnede endnu en filial, denne gang i Middelfart.

”Selv om vi er relativt nye i Fredericia, er vi ekstremt kendte i byen, og jeg tror på, det er, fordi vi prioriterer den personlige relation til kunderne. Det får vi kunder på – 80 procent af vores kundetilgang skyldes ambassadøreffekten”, som Christian Jungmark formulerer det.

Bankdirektøren er bevidst om, at det fokus gør banken særlig følsom. Hvis en rådgiver skifter job, vil det ikke være unaturligt, at rådgiverens kunder følger med ham over i den nye bank, da kunderne netop er knyttet til personen og ikke produkterne.

”Derfor er min fornemmeste opgave at sørge for, at mine medarbejdere ikke siger op. Jeg skal sørge for, at de mærker gejst, at de har udfordringer nok, og at de føler arbejdsglæde – de skal simpelthen bare trives”, siger Christian Jungmark.

Hos Spar Nord Lillebælt er det de ansatte og ikke produkterne, som er bankens vigtigste værdi. Direktør Christian Jungmarks fornemmeste opgave er derfor at sikre, at hans folk trives og ikke siger op – redskaberne hedder arbejdsglæde og holdindsatsAF KristiNE JægEsEN WilKENs, FrEElANCEJourNAlist Foto MArtiN DAM KristENsEN

cheFen tænKer på trivsel Frem For tal

PorTræT FinansAugust 2013

• Direktør i Spar Nord, område Lillebælt.• 46 år og opvokset i Virum. Var ikke vild med at gå i skole, men blev student

(matematisk og biologisk) og tog derefter et sabbatår, hvor han arbejdede som handicaphjælper.

• Kom i lære i Sparekassen SDS i Gentofte i 1986 og blev udlært i Lyngby. Tog traineeophold i intern revision med base i sparekassens kontor ved Vesterport i København og kørte Sjælland tyndt. Efter et år flyttede han til Bispebjerg-afdelingen, hvor han var rådgiver i knap to år.

• I 1990 flyttede Christian Jungmark vestpå med sin kone, der ville hjem til Fredericia. Han fik job i Odense i Unibank, der opstod som en fusion mellem

Sparekassen SDS, Andelsbanken og Privatbanken.• I 1993 kom han tættere på hjemmet, da han blev souschef i Nordea i

Nørremark-afdelingen ved Vejle og siden boligansvarlig for Vejle-regionen. • I 1997 blev han boligkonsulent i Nykredit i Fredericia. Senere souschef og

til sidst centerchef, inden han i november 2004 gik i gang med at åbne Spar Nord i Fredericia. Her er han chef for 14 ansatte, og siden 2007 har han også åbnet og ledet Spar Nord i Middelfart med syv ansatte.

• Christian Jungmark er gift og far til en pige og en dreng på henholdsvis 19 og 21 år.

Christian Jungmark

21PorTræTFinansAugust 2013

Jeg er meget sjældent sur eller negativ, for jeg tror ikke på, at det gavner noget. Man bruger en masse energi uden at få

noget igen”, siger Christian Jungmark.

22 PorTræT FinansAugust 2013

Og det er lige netop det, der er hans største fokus. Chris-tian Jungmark bombarderer ikke sine medarbejdere med opfølgninger på det arbejde, de udfører.

”Jeg er en chef, der går ekstremt meget ind for at give medarbejderne frihed under ansvar. Jeg forventer, at de selv tænker, at de selv tager initiativ til at skaffe kunder, og at de selv får idéer til, hvordan vi markerer os i markedet. Jeg tror for eksempel heller ikke på, at medarbejderne hele tiden skal måles på deres produktsalg og forholde sig til, hvorfor de kun har fire og ikke fem møder i kalenderen, eller hvor-for de kun har åbnet to og ikke fire konti. Jeg forventer, at mine medarbejdere ved, hvad der er målet, og jeg mener, det er mere motiverende, at de selv lægger en plan for, hvordan de når det, frem for at jeg gør det”, siger Christian Jungmark.

Produktsalg er heller ikke i fokus de fire gange om året, bankdirektøren sidder over for hver enkelt medarbejder til en samtale. Her følger Christian Jungmark op på den over-sigt, der for hver måned viser, hvor mange kunder og hvor mange penge den enkelte rådgiver har hevet ind til Spar Nord, men det er så også det.

”Vi taler først og fremmest om, hvordan vi har det. Jeg spørger, hvordan medarbejderen har det, og hvordan arbejdsmængden er. Om han kunne tænke sig, at noget var anderledes, eller om der er noget, jeg skal være særlig opmærksom på, eller noget, jeg burde gøre anderledes. Det handler om den enkeltes velbefindende frem for den enkeltes performance, for hvis den enkelte trives, følger resultaterne ofte med”, siger Christian Jungmark.

Forskellige, men ligeværdigeSå kan det godt være, at Spar Nord i Fredericia og Middelfart i perioder vælger at have fokus på et særligt produkt som eksempelvis livrenter, men så sker det på holdniveau.

”Vi er alle et tandhjul i en stor maskine og lige vigtige for, at maskinen kører optimalt. Vi laver forskelligt arbejde, men vi er ligeværdige. Og vi er afhængige af, at alle præsterer for at kunne lykkes. Rådgiveren kan ikke præstere, hvis kundemed-arbejderen ikke gør det, og hvis kundemedarbejderen ikke føler sig værdsat, præsterer han ikke optimalt. Nogle medar-bejdere tjener penge til banken, og andre er en udgift, men det er, fordi de ikke har kundekontakt – de er stadig lige så

vigtige som de andre”, siger Christian Jungmark.Den ligeværdighed er et vigtigt element i hans lederskab.

Når man føler sig værdsat, er man alt andet lige mere glad og tilfreds.

”Vi fungerer bedre, når vi er glade og tilfredse, og så skal jeg ikke bruge tid på brandslukning og sygefravær, men får derimod ro til at udvikle forretningen”.

Christian Jungmark er opmærksom på at være positiv. Det hjælper både ham og de ansatte igennem den modgang, de to Spar Nord-afdelinger i Lillebælt som alle andre velfunger-ende forretninger indimellem oplever.

”Jeg er meget sjældent sur eller negativ, for jeg tror ikke på, at det gavner noget. Man bruger en masse energi uden at få noget igen. Når edb-systemerne ikke virker, nytter det ikke noget at blive sur, for der er intet, vi kan gøre. Vi må bare få det bedst mulige ud af situationen. Jeg bruger meget energi på at flytte fokus fra det, vi ikke kan påvirke, til det, vi kan påvirke”, siger han.

Og der er meget, medarbejderne kan påvirke i Spar Nord. Christian Jungmark er opmærksom på at lade sine medarbej-dere komme med indspark til hovedkontoret, og han ved, at de bliver lyttet til.

”Spar Nord har en ekstremt flad ledelsesstruktur, og det er en motivationsfaktor for mig og holdet, at vi er tæt på højeste niveau – min nærmeste chef er bankens koncern-direktør, John Lundsgaard”, siger Christian Jungmark.

Det flade hierarki hersker også i Spar Nord Lillebælt. I Fredericia-afdelingen, hvor Christian Jungmark har sin hverdag, sidder direktøren ude blandt sine medarbejdere, fordi hans kontor nu bliver brugt som mødelokale.

”Jeg har også kunder og vil gerne opleve dagligdagen i banken, og mange ting bliver løst hen over skrivebordene. Desuden sætter jeg pris på, at jeg kan hilse på kunderne, når de kommer ind ad døren. Det gør en forskel, at jeg lige kan nikke over til dem, så de føler sig velkomne – at de ikke som andre steder skal føle, at de helst ikke skal komme”, siger Christian Jungmark.

Derfor sidder bankdirektøren ude i det åbne kontorland-skab, og derfor svingede han hammer og pensel, da børne-hjørnet skulle flyttes. ¢

glade CheferChristian Jungmark er medlem af netværket Glade Chefer, hvis målsætning blandt andet er at sætte fokus på glade chefers betydning for virksomhe-dens resultater og at samle glade chefer, som prioriterer at lede gennem positive værdier og relationer:

”Det handler ikke kun om at sætte arbejdsglæde øverst på dagsordenen for idealismens og medarbejdernes skyld. Det handler om den positive synergi, arbejdsglæden afføder. Glade medarbejdere er mere produktive, innovative og servicemindede”, skriver Glade Chefer på netværkets hjem-

meside. ”Arbejdsglæde er god business”, lyder budskabet fra Glade Chefer, stiftet i 2010 af erhvervsleder Iver Tarp, der ud over flere bestyrelsesposter beskæftiger sig med netværket på fuldtid.

”Jeg synes, det er spændende og inspirerende at mødes med andre ledere, som har en positiv tilgang til det at være leder, og som arbejder med at tackle de forskellige udfordringer med et smil på læben – det er nemlig ikke umuligt”, siger Christian Jungmark. www.gladechefer.dk

Finansforbundet fejrer i år 75 års jubilæum og kigger ind i en fremtid i forandringens tegn. Hvad kan vi bruge 75 års historie til? Hvilke krav, muligheder og udfordringer står vi over for som ansatte i den fi nansielle sektor? Og hvordan vil det komme til udtryk i forårets overenskomstforhandlinger?

Mød kolleger fra andre virksomheder og Finansforbundet til en aften med fagligt indspark og hyggeligt samvær, hvor vi også byder på et måltid mad og musikalsk underholdning fra enten Mads Langer, Isam B eller Tim Christensen.

Medlemsmøderne fi nder sted over hele landet, og du tilmelder dig nemt på fi nansforbundet.dk/medlemsmoeder

MEDLEMS-MØDER2013

Alle arrangementer starter kl. 17.30

MANDAG 7/10Det Kongelige BibliotekSøren Kierkegaards Plads 1, København K MANDAG 7/10Ringsted KongrescenterNørretorv 22, Ringsted

ONSDAG 9/10 Nordsjællands KonferencecenterGydevang 39-41, Allerød

ONSDAG 9/10Odense Congress CenterØrbækvej 350, Odense

MANDAG 21/10 Folkehjem Restaurant & KursusCenterHaderslevvej 7, Aabenraa

MANDAG 21/10Aalborg Kongres CenterEuropa Plads 4, Aalborg

TIRSDAG 22/10Hotel ComwellVestre Kirkevej 12, Roskilde

TIRSDAG 22/10Hotel FalsterSkovalleen, Nykøbing S

ONSDAG 23/10 Østergaards HotelSilkeborgvej 94, Herning

MANDAG 28/10 SAS Radisson BluMargrethe Pladsen, Århus

TIRSDAG 29/10Vejle TorvehallerneKirketorvet 10-16, Vejle ONSDAG 30/10 Bojesen A/SAxelborg, Vesterbrogade, København V

TID OG STED

Medlemsmøder_2013_annonce.indd 1 12-07-2013 13:29:49

24

”Det værste af hele det her forløb er, at jeg følte, at det her var så besværligt, at det næsten kunne være lige meget. Jeg overvejede helt seriøst at droppe det, for jeg orkede ikke at bruge al min tid på det”.

Sådan siger 35-årige seniorrådgiver i BRF Bank i Lyngby Anders Nørgaard om det forløb, der fulgte i kølvandet på en ellers lykkelig omstændighed, nemlig fødslen af ønskebarnet Caroline den 25. januar i år.

Anders ønskede at tilbringe tid sammen med Caroline uden en mors indblanding og med mulighed for 12 ugers fuld løn, som overenskomsten i den finansielle sektor giver medarbejdere mulighed for. Så var de økonomiske bekymringer også lagt på hylden. Men der var et andet problem. Som borger i Københavns Kommune kræver det som minimum et års ventetid, hvis man vil være sikker på at få sit barn passet i en vuggestue i nærområdet, så derfor ønskede Anders og hans kone Sarah at forlænge den fælles dagpengeberettigede orlovsperiode fra de normale 32 uger til 40 uger – det vil sige med otte uger ekstra.

Det, der komplicerer sagen, er imidlertid, at den fulde løn er afhængig af, at arbejdsgiveren samtidig får en dag-pengerefusion, der svarer til mindst 32/46 af den maksimale dagpengesats. Og en forlængelse vil nedsætte dagpengene. Spørgsmålet var, om det alligevel var tilstrækkeligt. Derfor greb Anders knoglen og ringede til Udbetaling Danmark, som siden 1. december 2012 har udbetalt barselsdagpenge til forældre på orlov i stedet for kommunerne.

”Det kunne ikke lade sig gøre”, lød svaret.

oplevet det førDet var ikke første gang, Anders havde fået et negativt svar. Da Caroline bliver født, sker det ved akut kejsersnit, men lægerne rammer fejlagtigt Sarahs blære, og der går hul i den. Resultatet

bliver, at Sarah er sengeliggende de første otte dage af Caro-lines liv, og derfor må Anders tage over. Spørgsmålet er så, om Anders kan indtræde i morens barsel, eller om han skal bruge sin egen orlov og derfor må vinke farvel til en af de to uger, som parret skulle have sammen, når de kom hjem med Caroline.

”Nej, du kan ikke indtræde i morens barsel”, lyder svaret fra Udbetaling Danmark.

Begge svar – både nu og dengang – er dog forkerte. Anders kan godt indgå i morens barsel, når hun er sengeliggende, og Anders kan godt få fuld løn under sin orlov, selvom han forlænger orloven med otte uger, får Anders at vide af en af

Finansforbundets socialrådgiver måtte træde til, da seniorkunderådgiver Anders Nørgaard rendte ind i komplicerede barselsregler og forkert rådgivning fra Udbetaling Danmark i forbindelse med forlængelse af sin barselsorlovAF sABiNA FurBo Foto: MADs tEglErs

finansforbundeT gør en forskel FinansAugust 2013

Jeg overvejede helt at opgive min fædreorlov

det har du ret til• Ifølge barselloven har forældre ret til 32 ugers forældreorlov med

barselsdagpenge tilsammen. Derudover har moren ret til fire ugers orlov før fødslen og 14 ugers orlov efter fødslen, mens faren har ret til to uger i forbindelse med fødslen – alt sammen dagpengeberettiget.

• Efter barselsorlovens paragraf 10 har forældre ret til tilsammen at forlænge den fælles pulje – de 32 uger med barselsdagpenge – med otte eller 14 uger. Barselsdagpengene nedsættes, med virkning fra det tidspunkt hvor forældrene anmoder Udbetaling Danmark om det. Det samlede barselsdagpengebeløb, der på dette tidspunkt endnu ikke er udbetalt under forældreorlov, fordeles på de resterende uger inklusive forlængelsen.

• Mandlige medarbejdere i den finansielle sektor har via overenskom-sten ret til 12 plus fire uger med fuld løn, hvis dagpengerefusionen udgør mindst 32/46 af det maksimale dagpengebeløb. Det betyder, at det for Finanssektorens medarbejdere kan være en fordel, at dagpen-gene nedsættes, i den periode hvor der udbetales løn under orlov.

• Bliv klogere på regler og rettigheder ved graviditet, barsel og adop-tion på Finansforbundet.dk/ansaettelsesvilkaar

• Du er også altid velkommen til at kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til [email protected].

Læs mere på Finansforbundet.dk/rådgivning

25finansforbundeT gør en forskelFinansAugust 2013

”… nogle af vores kunderådgivere tilsyneladende ikke har været tilstrækkelig lydhøre over for jeres medlemmers ønsker og ikke har været opmærksomme på, at der er over-enskomster, hvor det er en fordel for lønmodtageren, at ned-sættelsen af barselsdagpengene starter i den periode, hvor der udbetales løn under orloven”.

Anders Nørgaards kommentar:”Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal spille med

musklerne, førend man kan få den korrekte rådgivning. Jeg kan takke Finansforbundet for, at jeg kan afholde min barsel uden økonomiske bekymringer, men gad vide, hvor mange der vælger at opgive på forhånd, fordi det er så besværligt? Jeg ved, at jeg var tæt på”. ¢

”Det er takket være Finansforbundet, at jeg kan

afholde min orlov her til november uden økonomiske bekymringer”,

siger Anders Nørgaard.

Finansforbundets socialrådgivere. I det første tilfælde med indtrædelse i barslen kan Anders nøjes med et par samtaler med Udbetaling Danmark efter sparring med socialrådgiveren, før de må give Finansforbundet ret. Da forlængelsen af den dagpengeberettigede periode er på tale, bliver det straks mere kompliceret. Der er uenighed om, hvornår barsels-dagpengene skal nedsættes fra.

For på trods af at Anders, efter kyn-dig vejledning fra Finansforbundets socialrådgiver, får sendt både skema over de forskellige datoer, hvor orloven skal holdes, udskrifter af barselloven og bestemmelserne i finanssektorens over-enskomst på området til Udbetaling Danmark, får han svar i øst og vest.

udbetaling Danmark beklagerDa han efter adskillige henvendelser både på mail og per telefon stadig ikke får den ønskede bekræftelse på, at han kan forlænge orloven med løn, beder han om at få lov til at tale med afdelingslederen. På samme tid sender Finans-forbundet et brev til Udbetaling Danmark, hvor forbundet adresserer, at mange medlemmer får fejlagtige oplysninger i forbindelse med forlængelse af orloven, og beder Udbetal-ing Danmark om at rette i sin vejledning til Finansforbun-dets medlemmer.

Først da kommer der hul igennem. Afdelingslederen hen-vender sig personligt til Anders og forsikrer ham om, at den bedste mand sættes på sagen, og samtidig modtager Finansfor-bundet et brev fra Udbetaling Danmark, hvor de beklager, at:

26 iT-revoluTion FinansAugust 2013

Du har måske prøvet at se på tøj i en webshop for derefter at se selvsamme tøj i en reklame på en anden hjemmeside. I stedet for stan-dardiserede reklamer, der favner bredt, bruger virksomhederne nu dine data fra andre hjemmesider til at målrette deres markedsføring og appellere til for eksempel det tøj, der netop interesserer dig. Det kal-des Big Data og dækker over de store mængder struktureret og ustruk-tureret data, som du efterlader, når du køber en bog, tjekker vejret, synes godt om en opdatering på Facebook eller finder vej på et kort på nettet. De oplysninger kan virksomhederne bruge til at forbedre deres forretningsgange.

Og der produceres rigtig meget data. IBM vurderer, at der hver dag bliver produceret 2,5 milliarder gigabytes verden over, og 90 procent af verdens samlede datamængde er skabt alene over de sidste to år, og mængden forventes at blive fordoblet hvert tredje år. Derfor tales der i disse år rigtig meget om Big Data, og om hvordan man kan bruge de eksplosivt voksende data.

Men det er ikke noget nyt fænomen. Virksomheder har i årevis indsamlet og udnyttet data. Først talte alle om Data Warehouse, så var det Business Intelligence, og nu er storebroderen Big Data på alles læber.

Selvom kært barn har mange navne, og teknologien i grunden stadig er den samme, så er der alligevel sket et skift. Mængden af data er vokset, modeller er blevet mere komplicerede, og arbejdsgangene har ændret sig.

tilgængeligt data og billig hardwareTidligere lå de forskellige data i hver deres silo, men nu arbejdes der på tværs af siloerne, og databasen er blevet én stor kasse med blandet viden, der skal sammensættes, så det giver mening. Disse data kan være interne som kundeinformation, opkald til callcentre, transaktioner, men også eksterne data som sociale medier og webcrawling, hvor man tager data fra andre hjemmesider til at optimere sine datamodeller.

Et eksempel er Amazon. Verdens måske førende webbutik bruger Big Data-elementer til at anbefale nye køb til kunder baseret på viden

Big Data bliver stort i sektorenStore mængder data kan bruges til risikovurderinger, forhindre netbankssvindel og give automatiske kreditgodkendelser. Begrebet hedder Big Data og kan meget vel blive fremtidens it-revolution. Flere finansielle virksomheder bruger allerede elementer af Big Data, men teknologien er ikke i sig selv revo-lutionerende, så hvorfor er det blevet så populært?AF MillE MorsiNg

27iT-revoluTionFinansAugust 2013

"rådgiveren kan basere sin beslutning på 150 tidligere sager, mens en database

kan have erfaring fra millioner af lignende sager, og det udvider grundlaget for

beslutningen betragteligt"Christian Igel,

professor ved Datalogisk Institut

28 iT-revoluTion FinansAugust 2013

om tidligere køb, kundens profil og andre kunder, som har købt lignende produkter.

Professor i datamining og machine learning ved Data-logisk Institut Christian Igel mener, at Big Data er blevet så stort, fordi hardware er blevet billigere og data mere tilgængeligt.

”Mængden af tilgængelig digital information vokser, og finansielle virksomheder indsamler og opbevarer data mere systematisk – og jo flere data man har tilgængelige, jo mere præcise kan systemerne blive”, siger Christian Igel og fortæller samtidig, at succeshistorier som Amazon og Google også har været med til at give andre virksomheder blod på tanden.

Computeren giver et lånFlere finansielle virksomheder er også begyndt at se på mulighederne ved Big Data, som for eksempel vil kunne bru-ges til at vurdere, om kunden skal have et ekstra lån, og om en hacker prøver at bryde ind i netbanken. I fremtiden kunne man også forestille sig, at hvis du søgte efter biler på internettet og skrev statusopdateringer om, at du var træt af at tage bussen, så kunne der dumpe en mail ind med et tilbud fra banken om et billån.

Et andet eksempel er, når kunder skal kreditvurderes af bankrådgivere. Det vil være en subjektiv vurdering baseret på rådgiverens uddannelse og erfaring, men med Big Data vil beslutningen i høj grad ligge hos computeren, der baserer resultatet på objektiv statistik.

”Rådgiveren kan basere sin beslutning på 150 tidligere sager, mens en database kan have erfaring fra millioner af lignende sager, og det udvider grundlaget for beslutningen betragteligt. Kombineret med menneskelig erfaring vil det derfor føre til bedre beslutninger”, fortæller Christian Igel, som netop har lavet et forskningsprojekt med Danske Bank, hvor de udelukkende brugte en database til at foretage kreditvurdering.

Tanken bag projektet var, at i stedet for en formaliseret kreditvurdering, der blev krydstjekket med data efterføl-gende, så skulle processen være komplet datastyret med data fra tidligere lånesager. Selvom Danske Bank i flere år har brugt modeller til at assistere risiko- og kreditvurdering, så bekræftede projektet med Datalogisk Institut, at teknologien

kan hjælpe med udviklingen af modeller. ”Vi har længe kendt til den måde at lave modeller på, som

kaldes machine learning, men med projektet fik vi bekræftet, at vi kan bruge en ny teknologiplatform til formålet. Jeg ser en masse potentiale i Big Data, men de konkrete fordele lig-ger længere ude i fremtiden”, siger chef for Danske Banks Risk and Credit Models, Karsten Bo Malten, og fortæller samtidig, at Danske Bank er i gang med at opbygge infra-strukturen til at håndtere de mange ustrukturerede data.

Projektet var en succes, men selvom computeren kunne træffe beslutningerne uden menneskelig indgriben, så mener Christian Igel ikke, at vi i fremtiden helt skal forlade

os på data og analysemodeller. ”Computere kan træffe meget

præcise beslutninger og finde kom-plekse mønstre, som mennesker ville overse, men i visse tilfælde vil den rigtige beslutning kræve information, der ikke kan trækkes ud af databasen. Her kommer mennesket ind i billedet, fordi vi kan reagere ud fra sund fornuft og intuition”.

store kræfter på spilNordea er også en af de banker, som har taget Big Data til sig. I Nordea bruger de teknologien til risikovur-dering, blandt andet til Credit Value Adjustment, som er modpartsrisikoen ved market to market-forretninger,

og Value at Risk, som er et estimat udviklet til at forudsige det maksimalt tænkelige tab. Her laver de tusindvis af sim-ulationer på forskellige markedsudfald, men med så store mængder data kræver det også stærke computerkræfter at holde styr på dem, fortæller Charles Tye, der er manager for Nordeas Fixed Income, Derivatives and Risk Systems, IT Capital Markets.

”Udfordringen kommer, når vi er nødt til at opdatere risici i realtid med nye transaktioner eller undersøge resultaterne nærmere for at forstå dem. Resultaterne er nemlig ikke lineære, og en ny transaktion kan enten forhøje eller mini-mere den samlede risiko for hele porteføljen, hvilket betyder, at vi skal behandle en potentielt stor mængde transaktioner, hver gang vi laver en beregning”, fortæller Charles Tye.

For at kunne beregne de store mængder data bruger Nor-dea in-memory-servere. Normalt har man data liggende på

Der findes mange forskellige definitioner på Big Data, og ikke alle er enige om, hvad begrebet omfatter. Nogle mener, at det er Big Data, når man har en enorm mængde data til rådighed, mens andre mener, at det er kompleksiteten af data, der afgør, om det er Big.

Hvad er Big Data?

“jeg ser en masse potentiale i big data,

men de konkrete fordele ligger længere ude i fremtiden”.Karsten Bo Malten,

chef for Danske Banks Risk and Credit Models

Big Data dækker over værktøjer, som bruges til at håndtere store komplekse mængder data. Disse data kan være både struktureret og ustruktureret og bruges til at optimere forretningsgange.

Big Data kan for eksempel bruges til:• Kreditvurdering• Afsløring af svig• Målrettet marketing• Konkursforudsigelser• Kreditkortgodkendelse

29iT-revoluTionFinansAugust 2013

diske og lader så databasesoftwaren læse og skrive til diske, efterhånden som der bliver behov for det, men med in- memory-teknologi kører databaserne automatisk i ram, hvilket går hundrede til tusinde gange hurtigere.

Men det er ikke kun danske banker, der flirter med Big Data. Den islandske bank Landsbankinn har også haft succes med at bruge mønstergenkendelse i et Big Data-system til at overvåge sine kunders transaktioner for at forhindre net-bankssvindel. Banken bruger loginmønstre fra 250 millioner brugere fra 8.000 banker verden over til at opdage, hvis der foregår noget usædvanligt på kundernes bankkonti. Det kan være, hvis kunder overfører et beløb, på et tidspunkt hvor de normalt aldrig logger på, eller overfører mere, end de ple-jer. Systemet kan opdage de mistænkelige transaktioner og dermed ringe eller sende en sms til kunder, som verificerer, at det er dem, som foretager transaktionen.

Big Data er kommet for at bliveSelvom virksomheder og it-professionelle taler meget om fordelene ved at indsamle en masse data, mener Christian Igel, at det er vigtigt, at virksomhederne først finder ud af, hvad de skal bruge al den information til, før de bruger penge og kræfter på at indsamle det.

”Man er nødt til at vende det på hovedet og starte med at finde behovet. Hvad vil jeg tilbyde mine kunder? Hvor-dan vil jeg forbedre min forretning? Derefter skal man se på, hvordan de nødvendige data kan indsamles. Hvis man bare indsamler data, fordi alle andre gør det, så vinder man ingenting”, siger Christian Igel og påpeger, at virksomheder ikke behøver at bruge enorme ressourcer på at høste ustruk-tureret data fra sociale medier for at udnytte Big Data.

”Internt kundedata er allerede værdifuld viden, så hvis virksomhederne gør deres hjemmearbejde, holder sig opda-teret og bringer deres system op til dataming standarder, er de allerede godt placeret i forretningslandskabet”.

Big Data er talk of the year, men det er ikke bare en trend, der vil blive glemt om et par år. Det er en udvikling, mener Christian Igel, og han ser ingen grund til, at virksomheder stopper med at indsamle data.

”Jeg forventer en øget grad af dataindsamling, og når virk-somheder begynder at opbevare mere data, vil vi se en lang række nye anvendelser. Fra et forskningsperspektiv er der mange spændende udfordringer i at udvikle metoder til at trække nyttig viden ud af kæmpe databaser. På uddannelses-området ser vi også, at studerende lærer mere dataanalyse end for bare få år siden”. ¢

I en ikke så fjern fremtid kan det meget vel tænkes, at computermodeller præcist kan forudsige, hvad en ejendom er værd, hvis den skulle handles nu. Virksomheden e-nettet har udviklet en analyse-model baseret på elementer fra Big Data, som kan værdisætte fast ejendom. Modellen prissæt-ter ejendommene med udgangspunkt i data fra offentlige registre, demografisk data og udbuds-data fra ejendomsmæglerne. Modellen anvendes i dag til vurderinger, hvor der ikke er krav om fysisk fremmøde på ejendomme. Der er dog stadig et stykke vej, før man helt kan undvære at være fysisk til stede på ejendommen.

”Modellen kommer til kort, når det gælder de sub-jektive vurderinger af ejendommens tilstand. Hvor gammelt er køkkenet, eller er der hul i taget? Det kan man jo kun se, når man står derude. Alle de her ustrukturerede data vil vi gerne have fat i, fordi det kan løfte modellen endnu mere”, siger e-nettets for-retningsudvikler Anders Hvid, som gerne vil skabe samarbejdskoalitioner på tværs af sektoren for at dele disse data.

”Det er jo ikke et konkurrenceparameter at værdi-ansætte ejendomme, og lidt forenklet findes der kun én sandhed. Derfor burde sektoren arbejde sammen om både datadeling og modeller. I dag vurderes en ejendom først af ejendomsmæglere, derefter af pengeinstitutter og til sidst af SKAT. Det er spild af ressourcer”.

Modellen fungerer i dag, som et støtteværktøj for professionelle aktører, og ifølge Anders Hvid vil den inden længe kunne afløse en del af de fysiske besigtigelser.

”Jo flere data modellen medtager, jo stærkere bliver den. Om vi på sigt vil opleve modelbaserede udbudspriser, er svært at forudsige, men ikke umu-ligt. I sidste ende er den rigtige pris dog fortsat, hvad en given køber vil betale, på det tidspunkt ejendom-men er udbudt”. ¢

Data prissætter ejendomme

30 internationalt FinansAugust 2013

risiKoFinten er tilbagePresset af kapitalkrav er en række europæiske banker begyndt at ty til en af finanskrisens mest berygtede finter. De opdeler deres udlån efter risiko og sælger så risikoen videre i såkaldte regulatory capital relief trades. En bank har flyttet risikoen på bankens egne ansatteAF stEPHAN AlsMAN, FrEElANCEJourNAlist illustrAtioN: MiKKEl HENssEl

Risikoen er for høj, derfor skubbes den videre i systemet.Hvis det lyder bekendt, så er det ikke helt forkert. Det

var den teknik, der sendte hele finanssystemet til tælling, da Lehman Brothers gik ned. Dengang kaldte man blot risikofinten for CDO’ere. Problemet var, at nok blev risikoen spredt, men hele systemet blev udsat for et finansielt chok.

Bankerne kalder det godt nok ikke længere for CDO’ere, men metoden er den samme. Nu kaldes det blot for regula-tory capital relief trades.

Foreløbig er det en række af de største banker i Europa, der har prøvet sig frem med den type handler. Blandt dem er Deutsche Bank, UBS, Credit Suisse, Royal Bank of Scot-land og Standard Chartered. Typisk er det hedgefonde, der overtager risikoen.

Velsignelsen er selvfølgelig, at risikoen bliver mindre for banken. Og når risikoen bliver mindre, skal banken også have mindre kapital opsparet – og derfor kan det frigøre kapital til at investere i andre forretninger.

Carolina Moura-Alves, partner i Ovid Capital, en hedge-fond, der specialiserer sig i handlerne, påpeger, at teknikken ikke kun aflaster bankernes trængte kapitalreserver, men har den fordel, at bankerne kan bibeholde sine kundeforhold. For det er kun risikoen, der sælges videre. Ikke selve udlånet.

”Når man tager det i betragtning sammen med det forhold, at handlerne skal godkendes af de finansielle myn-digheder, så giver det en idé om, hvorfor bankerne i dag ønsker det her værktøj. Selv de nordiske banker er begyndt at spørge ind til det”, forklarer Carolina Moura-Alves, der dog ikke vil nævne navne på nordiske kunder.

Forsikring dyrere end potentielt tabKommende bankregler befaler, at bankerne skal øge deres kapitalbeholdninger. Alt efter hvem man taler med, skal europæiske banker rejse mellem 2.200 og 4.400 milliarder kro-ner i ekstra kapital. Bankerne kan så prøve at rejse penge på interbankmarkedet. Hvis banken er alt andet end kernesund,

så er det i bedste fald en meget besværlig manøvre. Og reduk-tion af gæld og udlån ved frasalg af forretningsgrene eller låne-porteføljer kan i et presset marked være ganske kostbart.

Derfor står bankerne tilbage og kigger på muligheden for at købe kostbar forsikring. Der er angiveligt tilfælde, hvor banker har købt forsikring, der var dyrere end det potentielle tab på deres udlån – op mod 15 procent af risikoen, der frasælges.

Carolina Moura-Alves forklarer, at grunden til, at fonde som hendes kan skabe en forretning i det miljø, er, at alter-nativerne om muligt er endnu værre. Det betyder dog, at det har skabt øget aktivitet inden for handlerne, og priserne er derfor blevet lavere på det sidste, siger hun.

”Indtil videre er det de største banker, der har skabt opmærk-somhed med de her handler, men vi ser, at mindre, regionale spillere er ved at komme i gang. De burde være de ideelle kan-didater, eftersom det ofte er dem, der har det sværest på kapital-markederne”, lyder det fra Carolina Moura-Alves.

Europæiske banker fører anSelvom der nærmest ligger en implicit anklage i at påpege, at bankerne nu bruger nogle af de hyperkomplicerede teknikker, der forstærkede finanskrisen, så er spørgsmålet, om det overhovedet er muligt at undgå dem. Før sommeren fik såvel britiske banker som Danske Bank påbud om at rejse milliarder i ekstra kapital.

”Man må nok forvente, at nogle banker vil kigge nærmere på det, efterhånden som de bliver mere pressede på de kom-mende kapitalkrav”, siger Jesper Berg, der som underdirek-tør i Nykredit følger nye trends og regler i EU-regi.

Han understreger, at nogle tiltag er helt legitime.”Grænsen mellem helt legitimt at afdække forretningsmæs-

sige risici og så foretage off balancesheet-manøvrer, der minder om det, vi så op til finanskrisen, går dér, hvor man udnytter huller i lovgivningen”, lyder det fra Jesper Berg.

Paradoksalt nok er det de europæiske banker snarere end de amerikanske, der nu kaster sig over at skubbe deres ••

31internationaltFinansAugust 2013

32 internationalt FinansAugust 2013

risiko videre til andre. Op til finanskrisen var det sær-ligt amerikanske banker, der opererede under en model, der blev døbt originate-to-distribute. Det dækker over, at bankerne udlånte massivt til blandt andet subprime og så solgte lånene og risikoen videre. Europa har til nu været præget af det modsatte regime, originate-to-hold, hvor bankerne har udstedt lån og beholdt dem på bøgerne.

De amerikanske banker har endnu ikke meldt ud, at de vil ope-rere under Basel III-reglerne, der vil skærpe kravene til kapital i bankerne. Kort sagt, så er det i Europa, kapital-kravene for alvor strammer, og det er her, bankerne for alvor har beholdt risikoen på bøgerne.

Kritikere påpeger, at banker atter en gang begår ulogiske krumspring for at omgås risikobegrænsninger. For ville det ikke være nemmere blot at låne mindre ud til shipping, hvis en bank har for megen risiko inden for shipping- aktiviteter?

Frygten for, at bankernes manøvrer ikke er andet end sminkning af risiko-regnskaberne, har fået både Basel-komiteen og den amerikanske centralbank til at udtrykke bekymring over det reelle indhold i handlerne. ”Noget, der stiller spørgsmål ved graden af risikoreduktion, og om det er foreneligt med ønsket om stabilitet og sundhed i systemet”, skrev den amerikanske centralbank.

Regnskabsmæssige finter bag lukkede døreHvilken fremtid vil handlerne få i Danmark? Danske Banks erfaringer er ikke et opmuntrende eksempel. I forbindelse med opkøbet af finske Sampo Bank før finanskrisen solgte Danske Bank for over 300 milliarder kroner risiko i form af CDO’ere. Danske Bank endte med at indløse CDO’erne i 2010.

Alligevel vurderer en kilde i en af de største danske banker over for Finans, at det kun er et spørgsmål om tid, før danske banker vil prøve kræfter med det. Simpelthen af nødvendighed.

Reelt er det svært at få indsigt i, hvor aktivt danske banker afsøger mulighederne inden for regulatory capital relief trades. Bankerne forhandler dem privat med hedgefondene og holder dem nede i størrelsesordenen 300-600 millioner kroner. En størrelsesorden, der gør, at bankerne kan holde handlerne under radaren.

“Jeg tror, der sidder CFO’er i danske banker, som gerne vil benytte sig af de her tilbud. Men de vil næppe stå frem og fortælle om det. Erindringerne fra finanskrisen om den her type konstruk-tioner er stadig for ømtålelige”, lyder det fra Per Grønborg, aktieanalytiker ved Danske Bank Markets.

Han vurderer dog, at handlerne meget vel kan foregå allerede i dag.

“Vi kan se, at specielt de svenske bankers risikovægte løbende falder ganske pænt. Et eksempel er Nordea, der efter årsrapporten pludselig annon-cerede, at man kunne reducere sine risikovægtede aktiver med 35 milliarder euro (261 milliarder kroner, red.), uden at de i nævneværdig grad var villige til at fortælle om, hvordan det kan lade sig gøre. Det er sandsynligt, at der foregår

flere regnskabsmæssige finter bag lukkede døre, end vi umid-delbart kender til, men om det også omfatter capital relief trades, er umuligt at vurdere”, lyder det fra Per Grønborg.

Risiko flyttet over på ansatteAt bankerne over de næste år vil foretage endda meget fiffige manøvrer for at få deres kapitalkrav til at matche risikoen, blev måske mest tydeligt illustreret af Credit Suisse, der sim-pelthen flyttede kreditrisikoen over på bankens ansatte.

De ansattes bonus på 750 millioner dollars blev bundet op på nogle af bankens mest risikable udlånspuljer. Banken betaler så en årlig procentsats, mod at de ansatte påtager sig at dække for kunder, der ikke betaler.

På den måde fik Credit Suisse flyttet risikoen over på de ansatte. Noget nytænkning er der trods alt stadig i branchen. ¢

Bankerne opdeler deres udlån i puljer, alt efter hvor risikable de er. Hedgefonde bliver så betalt for at dække for potentielle tab i de puljer, som de overtager risikoen ved. Jo mere risikable puljerne er, jo dyrere er handlen med hedgefon-den. Prisen kan i nogle tilfælde ligge på 15-16 procent af den samlede risiko. Fordelen for banken er, at de bevarer forholdet til kunden bag udlånet, fordi det kun er risikoen, der flyttes, ikke selve lånet. Og samtidig reducerer det bankens risiko. Handlerne er en slags forsikring, der løfter risikoen ud af bankerne.

Sådan foregår regulatory capital relief trades

“jeg tror, der sidder Cfo’er i danske banker, som gerne vil benytte sig af de her tilbud. men de vil næppe stå frem og fortælle om det. Erindringerne fra finans-krisen om den her type konstruktioner er stadig for ømtålelige”.Per Grønborg, aktieanalytiker Danske Bank

33internationaltFinansAugust 2013

Teks

t: E

lisab

eth

Teis

en

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

ssel

Dyre oversvømmelserOversvømmelserne i Central- og Østeuropa bliver dyre for forsikringsselskaberne. Midt i juni vurderede Europas største forsikringsselskab, Al-lianz, at det regnede med at skulle udbetale 500 millioner euro for ødelæggelser forvoldt af især Donau og Elben. Regningen for en tredjedel af det beløb vil blive sendt videre til genforsikringsselskaber.

Mange internationale banker vil godt have et ben ind i Tyrkiet. De tyrkiske banker er generelt i god stand. Landet er et af de eneste i Europa, der har en god økonomisk vækst, og Istanbul er i gang med at ud-vikle et finanscenter med sin egen variant af Canary Warf på den asiatiske side af Bosporus-strædet.I foråret konkurrerede verdens største bank, In-dustrial & Commercial Bank of China, med Com-mercial Bank of Qatar om at købe Alternatifbank.

Ideen om en bankunion blev lanceret, i forbindelse med at che-fen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, erklærede, at han ville gøre det, der var nødvendigt, for at redde euroen. Til gengæld ville bankerne blive nødt til at underkaste sig et reformprogram, der sikrede disciplin og forebyggede ”moral hazard” – altså at man slækker på påpasseligheden, fordi man ved, at man bliver reddet under alle omstændigheder.

Det overordnede formål var at bryde den onde cirkel mellem banker og stater, der forarmedes, fordi de følte sig tvunget til at bruge skattekronerne på at redde den finansielle sektor.

Bankunionen blev lanceret med trompeter og fanfarer for godt et år siden – og planen var, at den skulle gennemføres hurtigt. Sådan kommer det ikke til at gå

Bankunionen er udskudt

J.P. Morgan har vurderet, at genforsikringssel-skabet Munich Re skal af med et lige så stort beløb som Allianz.Ikke desto mindre steg prisen på begge selska-bers aktier umiddelbart efter de dystre skøn. En anonym kilde fra branchen sagde i den forbindelse til Financial Times, at oversvømmelser – bortset fra de tragiske dødsfald, der følger – er godt nyt

Det blev araberne, der løb med byttet. Potentielle købere nyder godt af, at en række europæiske og amerikanske banker er nødt til at sælge deres andele i den tyrkiske bank-sektor på grund af belastede balancer i hjemlandene. Blandt andet vurderes det i The Economist, at National Bank of Greece er under pres for at sælge Finansbank, som er Tyrki-ets ottendestørste bank. Det vil give alvorlige

for forsikringsselskaber.”Det er en påmindelse om, hvorfor det er nødven-digt at forsikre sig. Og det legitimerer, at de sætter præmierne op”.Alene i Tyskland er omkostningerne af ratingbu-reauet Fitch vurderet til 12 milliarder euro. Den tyske regering opretter en fond til støtte for de skadelidte på op til otte milliarder euro.

dønninger i Tyrkiets finansielle sektor, der er forholdsvis koncentreret, i og med at de ti største banker sidder på 83 procent af udlånet.Ruslands største bank, Sberbank, er en af de aggressive, der satser stort i nabolandet. Sberbank har for nylig købt Deniz-bank, Tyrkiets tiendestørste, af den likviditetsplagede belgiske bank Dexia og har overtaget 22 filialer, som Citibank måtte skille sig af med.

En ægte bankunion kræver tre søjler, skriver ugemagasinet The Economist: Fælles tilsyn, fælles retningslinjer og midler til at redde banker, der er i knibe, og en fælles indskyderfond. Nu forsøger Tyskland og Frankrig i fællesskab at reducere det til halvanden søjle og så ”bede til, at bygningen holder”, skriver ugemagasinet. Det halter med fælles myndighed og en fælles pulje til at håndtere fejlslagne banker, og den fælles indskydergaranti er endnu læn-gere ude i horisonten. Dermed vil svage stater være fristede til at sidde anvisningerne fra det fælles tilsyn overhørige. Stabiliteten vil være truet. Og så er vi tilbage ved start.

De summer om Tyrkiet

job & karriere FinansAugust 2013

34

Fra direKtør til baristaFor halvandet år siden kunne du møde 50-årige Jesper Holm Andersen i center-direktørstolen i Nykredit i Hjørring. Men en omstrukturering gjorde ham overflødig, så i dag står han bag disken i sin helt egen kaffebar i hjertet af Aalborg. Her langer han byens bedste bønner over disken og har det bedre end nogensinde AF sABiNA FurBo Foto: MArtiN DAM KristENsEN

Kender du det, når man smager en kaffe, som man ved, er noget helt specielt, en kaffe, som virkelig får alle smagssanserne op på mærkerne og får dig til at føle dig hensat til en lille pari-sisk cafe, på trods af at du sidder i hjertet af Aalborg i lille Dan-nevang? Sådan føler Magasinet Finans’ udsendte, da jeg gæster Aalborgs nyeste kaffebar ”Kochs Kaffebar” og får serveret vel nok den bedste cappuccino, jeg nogensinde har smagt.

”Kunsten er, at der skal sukker oven på mælken på det helt rigtige tidspunkt, det vil sige, når den er så varm, at den smelter, så det faktisk bliver en lille småkage, som man kan sidde og spise med en ske”, forklarer kaffebarens ejer, Jesper Holm Andersen.

Ti forskellige slags bønner findes på hylderne i den lille 24 kvadratmeter intime kaffebar i Algade. De kommer fra hele verdenen - lige fra Guatemalas højland til Andesbjergens skråninger og indonesiske vulkanøer. Kun de bedste bønner er gode nok, når aalborgensernes kaffetørst skal slukkes, og de finder vej til Aalborg City via selvsamme kaffeleverandør, der leverer til kongehuset. For Jespers mission er at lære de sindige nordjyder, at en kop kaffe ikke bare er en kop kaffe.

”Det er vigtigt for os, at vi adskiller os fra de kaffekæder, som allerede er fuldt repræsenteret i gadebilledet”, forklarer Jesper.

Og der er noget, der tyder på, at missionen er lykkedes trods de kun tre måneder på landkortet. Kaffebarens caffe latte bliver allerede omtalt som ”byens bedste”, og kunderne

sådan en almindelig tirsdag eftermiddag kommer ind og ud i en lind strøm. Men skulle næsten tro, at det var en erfaren barista og iværksætter, der står bag disken.

rent tilfældeI virkeligheden er Jesper bankmand. I hvert fald tidligere. 25 år i den finansielle sektor, mestendels som mellemleder og senest som centerdirektør i Nykredit i Hjørring, er det blevet til, førend tiderne med omstrukturering og effektivisering gjorde Jesper overflødig i en proces, hvor privat og erhverv i Nykredit skulle lægges sammen.

”Det var den rigtige beslutning at lægge de to segmenter sammen, og køre videre med én direktør, men det var selvføl-gelig træls at komme i klemme.. Men man må jo bare sige, at det er beslutningen, og det er der jo ikke noget at gøre ved”, fortæller Jesper nøgternt om afskedigelsen i januar 2012.

Jesper er ikke en mand, der græder over spildt mælk, det er tydeligt. Det handler om at komme videre. Uddan-nelsespuljen, som fulgte med fratrædelsen, brugte Jesper til at tage en uddannelse som ejendomsmægler, og bag hjem-mets fire vægge begyndte de første indledende tanker om at forfølge en gammel drøm om at blive selvstændig ”inden for et eller andet”. Ejendomsmæglerbranchen halter om end mere end den finansielle, så det stod hurtigt klart, at det ikke var der, kortene skulle lægges lige nu. En annonce i den lokale avis om et lille forretningslokale til leje på det helt

35

rigtige sted samt datteren Christinas erfaringer som barista hos kaffekæden Baresso blev udslags-givende for, at Jesper i dag står bag disken. Og så en god portion økonomisk sans akkumuleret igennem de mange år i den finansielle sektor.

”Der er ikke mange banker, der i disse tider går ind og støtter op omkring opstart af sådanne små forretninger, men jeg vidste, hvor stort forar-bejdet og hvor gennemtænkt projektet skal være, før den økonomiske støtte følger”, forklarer Jes-per, der tog det som en selvfølge at lave budget og regnskaber.

”Men jeg kan da godt se nu, at det jo ikke er en selvfølge for alle iværksættere”, siger Jesper, der anerkender, at det heller ikke er alle iværksættere, der kan tillade sig at have is i maven og ikke for-vente afkast fra dag et.

Et langt arbejdsliv har givet en økonomisk bal-last, som ikke er mange nystartede virksomhedse-jere forundt. Konkret erfaring med lederrollen og evnen til at kommunikere med mange forskellige typer medarbejdere er også en kompetence, Jes-per har med i bagagen. Kundeservice er selvklart et must i kaffebaren som i banken.

”Som medarbejder i den finansielle sektor har du rigtig mange kompetencer, som du ikke lige

kan se kan bruges andre steder, men det kan de. Det handler i virkeligheden om at tænke ud af boksen”.

Jeg tæller ikke timerneI dag kører far og datter kaffebaren sammen, når Christina da ikke lige er på sit studie på Aalborg Universitet. Fire stud-erende er med til at dække de øvrige timer, og så giver de to yngre søskende på 15, tvillingerne Amalie og Frederik, også en hånd med en gang imellem.

Et familieprojekt er det efterhånden. Og når Jesper ikke er bag disken, skal der laves regnskaber og bestilles varer. Næsten alle samtaler omkring spisebordet handler om kaf-febaren. Om hvad der kan gøres bedre, hvilke nye produkter der kan tilføjes, hvilke nye tiltag der skal laves.

Jesper tæller ikke timer. Men hvis han gjorde, arbejdede han nok meget mere end tidligere, erkender han. Men han har det også bedre. Meget bedre.

Det på trods af at mange i hans omgangskreds har skulet lidt. For hvordan kan man være tilfreds med at eje en kaffe-bar, når man har været direktør? Men det er et prestigetab, som Jesper slet ikke ser, tværtimod.

”For mange kan det måske opleves sådan, men det er slet ikke det, jeg føler. I virkeligheden er det her jo et retræte-job, som mange drømmer om. En lille biks, hvor de er deres egen herre. Nu blev det bare ti år tidligere og i Aalborg og ikke på Mallorca”. ¢

”I virkeligheden er det her jo et retrætejob, som mange drømmer om. En lille biks, hvor de er deres egen herre. Nu blev det bare ti år tidligere og i Aalborg og ikke på Mallorca”, siger Jesper Holm Andersen


36

19½ år fik Helle Katkjær i den finansielle sektor. Det var fint, men pludselig fik Helle nok. Da hun startede i 1985, var der ifølge Helle fokus på service, men langsomt sneg der sig mere og mere salg ind. Så sprang hun fra.

”Det var et weekendkursus i Finansforbundet til-bage i 2001, der gjorde mig bevidst om, at jeg ikke var der, hvor jeg ønskede at være resten af mit arbejdsliv. Vi skulle forestille os, hvor vi ville være et par år ud i fremtiden. Og det gik op for mig, at jeg skulle have et job, der lagde vægten på service i stedet for salg. Jeg ville aldrig blive en helhjertet sælger. Jeg ville altid have det dårligt med for eksempel at føle mig presset til at sælge en kapitalpension til en per-son, der kun lige havde til dagen og vejen”, fortæller Helle Katkjær, der i 2004 fik et job som skolesekretær på Isefjordskolen i Holbæk. Her er hun stadig, og her har hun fundet takten igen.

Som udgangspunkt var Helle Katkjær uddannet som kontorassistent på arbejdsformidlingen, men i 1985 blev hun ansat som kasserer i Bikuben.

”I starten gik det rigtig fint. Jeg fik udfordringer og lov til at uddanne mig. I 1991 var jeg blevet sparekasse-assistent, og efter fusionen med Girobank underviste jeg endda medarbejdere fra Girobank i salg. I ni år tog jeg toget fra Holbæk til København for at komme på arbejde, og jeg var glad for det.

Men så kom børnene, og mine prioriteringer blev nogle andre. I første omgang førte det til job i BG Bank lidt tættere på hjemmet nær Holbæk, Asnæs og Højby. Det var godt, men langsomt øgedes salgspresset, og samtidig med at den ældste kom i skolealderen, BG Bank fusionerede med Danske Bank, og tredje barn var på vej, blev tankerne om jobskifte mere alvorlige”.

Allerede efter weekendkurset i Finansforbundet var Helle Katkjær begyndt at arbejde med tanken om at

blive skolesekretær, så mens hun var på barsel med nummer tre, søgte hun og fik jobbet som skolesekretær på skolen i Holbæk.

”Her har jeg igen fundet noget af det, jeg godt kunne lidt ved jobbet som kasserer i 1990’erne. Her har jeg kontakt til elever, lærere og forældre. Her kan jeg hjælpe nogen med noget eller få noget til at ske”.

Nyt job – ny uddannelseEfter et par år i det nye job fik Helle Katkjær igen lyst til at blive fagligt dygtigere, og hun tog uddannelsen Kommunom, den uddannelse, som Finansforbundet nu udbyder en del af til arbejdsløse medlemmer.

”Det er en rigtig god uddannelse som indgang til offentlig administration, hvor man blandt andet får en fornemmelse for hele det politiske system, og hvordan bevillinger bliver til. I banken var det vigtigste at tjene penge. I det offentlige handler det om at få midlerne til at strække længst muligt. Det er helt forskellige til-gange”, vurderer Helle Katkjær.

På basisåret har man fagene økonomi, organisa-tion og psykologi. Derefter specialiserer man sig, og for Helle Katkjær var valget naturligt overbygningen ”skolesekretær”, hvor hun har lært om hele folke-skoleområdet. Lovgivning, bevillinger og politiske værktøjer. Hun har skrevet projekt om vikardækning – hvordan det kan gøres bedre til færre kroner – og hun har skrevet opgave om kravene til skolesekretæ-rerne i fremtiden med baggrund i en ny skolestruktur fra august 2012.

Konklusionen er, at Finansforbundets kursus den-gang for næsten 10 år siden satte skub i et skift med kvalitet. Skift til en ny karriere, der godt nok medførte en lønnedgang, men som gav Helle en fleksibilitet, fri-hed og nattesøvn, som hun godt vil betale for med top-pen af lønnen. ¢

Servicen gik fløjten Helle Katkjær traf et radikalt karrierevalg for knap ti år siden, som hun ikke har fortrudt et øjeblikAF ElisABEtH tEisEN Foto: riCKy Molloy

37job & karriereFinansAugust 2013

Helle Katkjær trives med at være skolesekretær.


38

Bliv bedre til at holde et oplæg

Et klart budskab afleveret med tydelig stemme og levende kropssprog på en måde, så tilhørerne begejstres – det er noget, mange oplægsholdere kunne ønske sig at mestre. For mange er det en svær disciplin at holde gode, fæn-gende oplæg, og de får nu chancen for at blive bedre til det, når drama-turg og teaterinstruktør Helle Brokjær sammen med journalist og kommuni-kationsrådgiver Maria Larsen holder oplæg om, hvordan man styrker sit budskab og sin performance. Det sker ved en FOKUS temadag mandag den 30. september i København og i Silk-eborg tirsdag den 29. oktober.

”Som publikum ønsker vi ikke at se en robot, der læser en tale op. Vi vil se mennesket bag, og derfor vil deltagerne på temadagen blive kastet ud i en række øvelser, der fokuserer på den enkeltes udstråling. Det kan blandt andet handle om kropssproget og stemmeføringen og om, hvordan du kan skabe begejstring”, fortæller Helle Brokjær, der både arbejder som teater-instruktør og som underviser med spe-ciale i personaleudvikling.

”Et andet godt tip forud for dit oplæg er at formulere dit hovedbud-skab i en enkelt sætning. Ved at vinkle skarpt på det, du vil fortælle, bliver du mere klar på indholdet, og så kan du bedre improvisere under oplægget”, supplerer Maria Larsen, der ud over at være selvstændig kommunikationsråd-

giver er tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som underviser.

Maria Larsen sætter deltagerne i gang med små skriveøvelser, hvor det handler om at fortælle historier kort og præcist uden brug af abstrakte ord og udtryk. Helle Brokjær bruger sin baggrund som dramaturg og teaterinstruktør til at få deltagerne til at arbejde med centrene – eksempelvis vejrtrækning helt ned i lungerne eller visualiseringsøvelser, der kan hjælpe dem, der er nervøse for at tale til større forsamlinger.

Krop, stemme, udstråling og vinkling af dit budskab er afgørende for, om du når ud til tilhørerne med dit oplæg, mener teaterinstruktør Helle Brokjær og journalist Maria Larsen, som er aktuelle med FOKUS-arrangementet ”Styrk dit budskab og din performance”AF CArstEN JørgENsEN Foto: lisBEtH HoltEN

”Sprog og performance kan trænes, så du trænger bedre igennem med dit budskab til en forsamling”, siger Maria Larsen (til venstre) og Helle Brokjær.

”Alle kan blive bedre til mundtlig og skriftlig formidling, hvis man bliver bevidst om de virkemidler, krop, stemme, udstråling og sprog tilsam-men indeholder”, siger Maria Larsen og Helle Brokjær.

De to undervisere har tidligere undervist erhvervsfolk og ansatte i regionerne i at blive mere skarpe og bevidste i deres kommunikation, og nu glæder de sig til at give deres værktøjer videre til finansansatte. ¢

39job & karriereFinansAugust 2013

Kommende arrangementeri den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig:

21/8 Hvor bliver opsvinget af? , København 28/8 Finansforbundet University (det er en serie på 4, sidste onsdag i måneden august - november

Læs mere og tilmeld dig på

Finansforbundet.dk/fokus

Skal/skal ikke. Det kan være en svær beslutning at tage, om man skal gøre international karriere. Er du i tvivl, kan FOKUS-arrange-mentet ”Sådan skaber du en international karriere” ons-dag den 2. oktober i Køben-havn være noget for dig. Kurset gør dig klogere på, om du skal satse på en kar-riere i udlandet eller i Dan-mark. Kurset ledes af direk-tør Peter Horn, Peter Horn & Co., Director Malene Brøndberg, Counting Per-formance (London), og råd-giver Ulla Kloster, Kloster Consulting (London), som alle har erfaringer med at arbejde i udlandet.

Ifølge Peter Horn giver arrangementet deltagerne et indblik i, hvilke lande og virksomheder der er rel-evante for dem. De får en generel indsigt i kravene til sprogfærdigheder, kultur-forståelse, arbejdsmiljøer og en indgang til både private og professionelle netværk. Derudover får de en personlig tjekliste, som de kan bruge til at vurdere, om en international karriere vil passe ind

under fremmede himmelstrøg

i deres sociale og familiemæssige til-værelse. Personligt har Peter Horn både

gode og dårlige erfaringer med at arbejde i udlandet.

”Det har overrasket mig, hvor nemt det kan være at gøre international karriere, hvis du har forberedt dig grundigt – også mentalt. Og hvor svært det kan blive, hvis du ikke har gjort dit hjem-mearbejde ordentligt. Du skal sætte dig ordentligt ind i kultur, miljø og jobindholdet, præstationskrav og arbejd-stid. Generelt arbejder du en del mere, hvis du vil gøre karriere i de internationale miljøer”, siger Peter Horn.

Og så er der lige det med sproget, der for de fleste også kan vise sig at være en barriere i sig selv.

”Mange danskere har en opfattelse af, at de taler et godt engelsk, tysk, fransk eller spansk. Det er sjæl-dent tilfældet. De fleste bør derfor investere i sprog- og kulturundervisning på højt

niveau, før de rejser. De skal også sætte sig ind i, hvad det vil sige at arbejde i udlandet, og forstå den adfærd, de skal

Et nyt FOKUS-arrangement giver dig indblik i, hvilke muligheder og udfordringer en international karriere giver, og gør dig klogere på, hvor meget kultur, sprog og netværk fylder. Forberedelse er nøgleordet, fortæller kursusleder Peter HornAF BErit VillADsEN

Morgenmøder – København

28/8 Personlig effektivitet og tidsstyring, Silkeborg 31/8 -1/9 Positiv psykologi. Kobæk Strand 10/9 Positiv psykologi, Fredericia 21/9 – 22/9 Karriereudvikling, Århus

Sådan forBereder du dig BedSt på en international Karriere• Er du single? Som single er det vigtigt, at du

hurtigt får skabt sociale relationer i det land, du kommer til. Det er også vigtigt, at du fast-holder kontakten til dit netværk i Danmark.

• Rejser du med børn? For at dine børn kan klare sig i forhold til andre på destina-tionen, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke uddannelsesmæssige og sociale muligheder destinationen tilbyder.

• Rejser du med en partner? Det er vigtigt, at din partner får den beskæftigelse, han eller hun gerne vil have. Ifølge Peter Horn laver nogle internationalt rettede par egentlige ”samlivskontrakter”, hvor de skiftes til at gøre karriere i ind- og udland. Partneren, der ikke er der for at gøre karriere, bruger typisk opholdet til at have et job, at videreuddanne sig eller at dyrke en fritidsinteresse.

udvise for at blive accepteret. Godt humør er o.k., men humor, ironi og satire? Glem det”, lyder rådet fra Peter Horn.

Torsdag den 26. september er der et FOKUS Update på tre timer om samme emne i København. Læs mere og tilmeld dig Finansforbundet.dk/fokus

40 social finans FinansAugust 2013

Når de indsatte i det engelske fængsel Peterbo-rough Prison slippes ud i friheden efter endt afsoning, bliver de ikke mødt af en velkomstkomité eller sluset ind i et resocialiseringspro-gram. Næh, de får 50 pund på vej ud ad porten, og med den startkapital forventes de at klare sig i deres nye karriere som lovlydige borgere. Det kan derfor næppe undre, at 80 pro-cent af fangerne vender tilbage bag tremmer allerede inden for to år. Ikke just en målgruppe, noget investeringsfirma i City ville råde sine kunder til at sætte penge i!

Det er ikke desto mindre, hvad Martin Rich gør. Han er salgsdirektør i finansvirksomheden Social Finance, der er et af de mange innovative finansieringsalternativer, som lige nu sky-der op overalt i London. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Martin Rich ved et møde om “Kickstarter Economy” i hightechiværksætterområdet omkring Silicon Roundabout, og vi har aftalt at mødes under mere civiliserede forhold på cafeen Kaffeine på Great Titchfield Street skråt over for Social Finances kontor.

Martin Rich er ikke nørd eller ngo’er. Han er professionel finansmand med en dobbelt masterdegree fra Cambridge, og inden han begyndte at skaffe investorer til Social Finance, arbejdede han i 12 år som Investment Banker, først for UBS Warburg og siden for HSBC og J.P. Morgan.

“Vi er en nonprofit social investment bank, men vi er ikke godgørende. Social Finance er sat i verden både for at skaffe kapital til sociale projekter og størst muligt afkast af inves-

der er penge Finansvirksomheden Social Finance i London

forventer et afkast på 13,5 procent af investeringen i et resocialiseringsprojekt, der skal hjælpe tidligere

indsatte til at blive lovlydige borgere. ”Vi er sat i verden både for at skaffe kapital til sociale projekter

og skabe størst muligt afkast af investorernes penge”, siger salgsdirektør Martin Rich, der har

en fortid som Investment BankerAF Nils ElMArK, FrEElANCEJourNAlist

torernes penge; for at lykkes med det lancerede vi i slutningen af 2010 et nyt finansielt instrument, social impact bonds – eller SIB”, forklarer Martin Rich og fortsætter:

“Stadig flere mennesker i samfundet er på vej ud over kløften på grund af arbejdsløshed eller andre sociale problemer, men det er først, når de berørte borgere falder ud over kanten, at det offentlige griber ind. Det skyldes ikke dårlig vilje hos myn-dighederne, men mangel på kapital. Fængselsmyn-dighederne ville hellere end gerne etablere reso-cialiseringsprogrammer; de har bare ikke pengene. Det er her, vi kommer ind i billedet”.

• Etableret i 2007 med det formål at opbygge et socialt investeringsmarked i Storbritannien. Virksomheden udbyder social impact bonds (SIB) og tilbyder bred rådgivning inden for social investering, udviklingen af nye finansielle modeller og investeringsstrukturer.

• Har 45 ansatte.

Læs mere på Socialfinance.org.uk

social Finance ltd.

i social Fremgang

41social finansFinansAugust 2013

••

Gennem en række investorer har Social Finance hentet fem millioner pund til et seks-årigt resocialiseringsprogram ledet af en para-plyorganisation, One Service, der siden 2011 har kunnet hjælpe indsatte tilbage til en tilværelse uden for murene.

”Vi har indgået en aftale med Justitsministeriet om, at de besparelser, der følger af, at færre indsatte vender tilbage til arresten, deles med investorerne. Hvis One Service således er i stand til at reducere tilbagefaldet blandt fangerne med mindst 7,5 procent i forhold til en kontrolgruppe, får inves-torerne deres penge tilbage. Er det mindre, vil hele investeringen være tabt; så ordet “bond” er faktisk lidt skidt valgt. Men hvis resocialiseringsar-bejdet bliver så vellykket, som One Service og inves-torerne tror, kan afkastet vokse til en årlig forrent-ning på 13,5 procent. De fem millioner pund kan blive til otte millioner over en seksårig periode», fastslår Martin Rich.

stor politisk interesseSocial Finance og dets social impact bonds følges nøje af den britiske regering, og også globalt er der opmærksomhed om projektet. Første evalu-ering foretages efter fire år – altså til næste år –

og hvis den er positiv, vil mange lande formentlig gå i fod-sporene på Peterborough-projektet.

Social Finance har etableret en søsterorganisation i USA, og Obama-regeringen afsatte således 100 millioner dollars til en tilsvarende ordning i det nuværende finansår. Forslaget kom dog ikke igennem kongressen, men den amerikanske regering arbejder fortsat på at introducere modellen. Andre steder i Europa arbejder man også med ideen omkring social impact bonds.

Det spændende ved social impact bonds er, at de skaf-fer privat kapital til en økonomisk presset offentlig sektor og fremmer en gunstig samfundsudvikling. Det skaber en win-win-situation hele vejen rundt og repræsenterer en ny offentlig finansieringsmodel.

“Det er også nødvendigt. Banksystemet fungerer ikke lige nu; den finansielle sektor skal genfinde balancen og har brug for at retablere sin legitimitet i samfundet. Bankerne har glemt deres kunder og arbejder for egne penge og egen vin-ding. Det handler for meget om kvartalsregnskaber og for lidt om en langsigtet udvikling”, mener Martin Rich.

Martin Rich betegner det som en fantastisk oplevelse for ham personligt, at hans arbejde som

investment banker har fået et socialt indhold.

42 social finans FinansAugust 2013

Forbindelsen mellem borgerne og deres pengeForbindelsen mellem borgerne og deres penge skal ifølge salgsdirektøren fra Social Finance genskabes. ”Almindelige mennesker betaler til velgørende organisationer, der for eksempel støtter orang-utangerne på Borneo, samtidig med at de uden at vide det har pensionspenge i internationale selska-ber, som rydder de regnskove, hvor orangutangerne lever. Denne voksende afstand mellem moderne mennesker og deres penge kombineret med, at det etablerede finanssystem har tabt sit kundefokus, har skabt grobund for en række nye finansielle initiativer, hvoraf vores social investment bank blot er et eksempel”, siger Martin Rich.

Social Finance beskæftiger 45 medarbejdere og har indtil videre kun lanceret fire social investment bonds. Et andet projekt handler om at tage bedre hånd om 2.500 udsatte teenagere i Nordvest-england. Derudover har man været rådgiver for stribevis af andre tilsvarende projekter, og for-ventningen er, at der kommer mange flere i fremtiden.

Martin Rich tror, der vil blive skabt en masse arbejd-spladser i den “nye” finan-sielle sektor, hvor kulturen vil være anderledes end den nuværende, men hvor der vil være behov for alle de samme kompetencer, som dygtige bankfolk besidder i dag.

“Alle de professionelle kompetencer kan umid-delbart overføres til de nye finansvirksomheder. Det er blot mentaliteten, som er anderledes. Jeg laver i virkeligheden det, jeg altid har lavet, men for mig personligt er det en fantastisk oplevelse, at mit arbejde som Investment Banker nu har fået et socialt indhold. Jeg vil så afgjort ikke kunne gå tilbage til den etablerede finanssektor i City efter dette her”, siger han. ¢

AF JAKoB tHoMsEN, FrEElANCEJourNAlist

Gode erfaringer fra London får nu en række danske kom-muner til at øjne muligheder for at bruge social impact bonds (SIBs) til at tiltrække risikovillig kapital til at finansiere kom-munale projekter, som kan skabe bedre livsvilkår for borg-erne og samtidig spare penge på de offentlige budgetter.

”Det vi har overvejet er sådan noget som genoptræning eller at undgå at folk bliver genindlagt efter at have været på sygehuset. Vi ved jo, hvad det koster at få en borger indlagt. Jeg kan godt lide tanken om at spare nogle af de penge ved at få en privat sundhedsaktør til at gøre en indsats, og en del af besparelsen så går tilbage til dem, der har investeret,” siger Rådmand i Ålborg byråd, Tina French Nielsen (V) der fornylig deltog i et seminar om SIB hos Erhvervs- og Vækst-ministeriet sammen med seks andre kommuner, hvor også Jane Newman fra Social Finance i London fortalte om de britiske erfaringer med SIB.

”Forebyggelse er typisk et område, som lider i den klassiske offentlige indsats, fordi der er lang vej til man ser effekterne af indsatsen. Så her er det fornuftigt at tænke mere kommer-cielt i stedet for, at kommunerne kompenserer for et problem, som allerede er opstået,” siger Thomas Hammer-Jacobsen, der er en af partnerne i SocialKontrakt og bestyrelsesformand i Copenhagen Living Lab, som rådgiver offentlige og private virksomheder i at samarbejde om velfærdsinnovation.

Bort set fra finansieringen har Social Kontrakt samme koor-dinerende rolle i forhold til SIB, som Social Finance i London.

En af de potentielle investorer er den Obelske Familief-ond, som hvert år donerer mere end 150 millioner kroner. Direktør i fondet, Søren Bojer Nielsen, er umiddelbart posi-tiv over for idéen. Men han advarer samtidig kommunerne om at tænke sig godt om:

”Der er nødt til at være en meget umiddelbar sammen-hæng mellem indsats og afkast. For ofte vil det være sådan, at når en kommune investerer i en forebyggelsesindsats over for unge, så opstår besparelsen et andet sted i samfundet – måske i Kriminalforsorgen. Derudover skal kommunerne huske at sætte penge til side til at betale afkast”, siger han. ¢

Danske kommuner vil udbyde sociale obligationer

"Hvis resocialiseringsarbejdet bliver så vellykket, som One Service og investorerne tror, kan afkastet vokse til en årlig forrentning på 13,5 procent."Martin Rich, salgsdirektør, Social Finance

At dele ledelsesansvaret betyder, at der ikke er nogen

ledelsesopgaver, som lederen udfører alene.

selvledelse er ikke lyst og behov”Strategisk selvledelse – Ledelse mellem frihed og forretning” afdækker dilemmaer mellem at lede sig selv ud fra egen personlige lyst og i forhold til virksomhedens interesser AF CArstEN rAsMussEN

43månedens bogFinansAugust 2013

sonlige opfattelse af arbejdet, eller hvad de selv har mest lyst til at arbejde med. Forfatterne anbefaler, at man skriver en liste med sine arbejdsopgaver og noterer, hvilke opgaver der skaber værdi for forretningen.

Bogen retter også den udbredte misforståelse, at selvledende medarbejdere ikke har brug for ledelse. De har bare brug for en anden type ledelse. I stedet for industrisamfundets ledere,

der gav ordrer, er der brug for ledere i konstant dialog.

Her er det lederens opgave at give medarbejderne et skarpt perspektiv på, hvordan de vælger de rigtige opgaver. Og i forhold til sin egen rolle må en leder stille sig selv dette spørgsmål: Når min medarbejder forpligter sig på det her mål, hvad skal jeg så forpligte mig på, for at han kan nå det?

Anders Raastrup Kristensen og Michael Pedersen kommer også med eksempler på, hvordan selvledende medarbejdere ikke skal ledes. Undgå ”føleledelse” – hvor medarbejdernes følelser er genstand for ledelse. Eller ”mikroledelse” – hvor lederen direkte bestemmer, hvordan en opgave skal løses eller prioriteres.

Forfatterne forsøger hele tiden at give konkrete og brugbare eksempler på fænomenet strategisk selvledelse, der kan hjælpe medarbejdere og ledere med at holde fokus på den fælles sag: Hvad arbej-der vi for, og hvordan bidrager mine egne opgaver til at skabe værdi for os som afdeling eller virksom-hed. Det er sød musik, når det viser sig, at virksom-heder, der er gode til at skabe forståelse af den fælles sag, har succes med at skabe en virksomhed, hvor medarbejderne trives og opnår gode resultater. ¢

Hvad er et bankarbejde? For 25 år siden havde bankfunktionæren fri, når

hun forlod banken. I dag har en bankrådgiver ikke nødvendigvis fri, når hun går ud ad bankens dør. Arbejdet følger os hele vejen hjem. Forskning viser, at de gode ideer kan opstå i toget eller under bruseren efter en løbetur.

Kan man forestille sig en arbejdsplads, hvor medarbejderne pludselig holdt op med at lede sig selv? Næppe! Alt ville gå i stå, hvis medarbejderne hver morgen skulle stille sig i en lang kø foran lederens dør for at få besked på, hvad de skulle lave i dag.

I den finansielle sektor har stadig flere medarbejdere en høj grad af indflydelse på eget arbejde, så de må betragtes som selvledende medarbejdere. Men hvordan leder man overhove-det selvledende medarbejdere? spørger Anders Raastrup Kris-tensen og Michael Pedersen, begge adjunkter på CBS. Sammen har de skrevet bogen ”Strate-gisk selvledelse”, der hele vejen holder fast i, at medarbejderne og led-erne skal dele ledelsesansvaret.

”At dele ledelsesansvaret betyder, at der ikke er nogen ledelsesopgaver, som lederen udfører alene. Medarbejderne kan være involv-eret og tage del i alle ledelsesopgaver. (----) Medarbejderne og lederne deler ikke bare et fælles ansvar for, at arbejdsopgaverne bliver udført tilfredsstillende. De deler også et ansvar for udviklingen af virksomhedens forretning, hvilket betyder, at de deler et ansvar for den sag eller det mål, som de arbejder for”.(Side 85).

For at medarbejderne kan lede sig selv strate-gisk, kan de ikke tage udgangspunkt i deres per-

44 Hobby FinansAugust 2013

Vi sidder fem mennesker på gul-vet i et lille propelfly. Stuvet sammen med benene trukket godt op under hagen, så der er plads til alle. Tre nervøse elever, som skal springe for anden gang, Henrik Vinther, som er dagens instruktør, og Magasinet Finans’ udsendte. Piloten gør klar til at lette flyet, som bumper af sted over en knoldet græsmark. Eleverne stirrer fikseret på flyets vægge. Jeg kigger febrilsk rundt på dem, for hvis jeg ser på fly-ets vægge, bliver jeg endnu en gang bevidst om, at de er lappet sammen med gaffatape.

Piloten gasser op og trykker på forskellige knapper. På den ene styrepind sidder en gammel tennisbold i stedet for et rat. De nervøse jokes bliver erstattet af en anspændt tavshed. Højdemålere, håndtag og liner tjekkes en sidste gang. Vi stiger i højden, og flyet puster og stønner som en gammel bil. Jeg skal ikke springe, men alligevel er jeg bange. Heldigvis har jeg en faldskærm og et femminutters kursus med, hvis der sker noget.

Da højdemåleren viser 1.000 meter, åbner Henrik Vin-ther flyets dør, og hele kabinen bliver presset sammen af luft. Eleverne gør klar til at springe, mens jeg dukker mig og borer knoerne ned i flyets gulv. Jeg er bange for at falde ud af flyet, mens eleverne gør det frivilligt.

Eleverne springer ud, en efter en. Henrik forlader som den

sidste flyet. Han råber farvel, men det bliver slugt af vinden. Pludselig

er han væk. Der hænger han ude i den frie luft, båret af en faldskærm.

For mig er flyveturen skræmmende nok, og bare tanken om at hoppe frivilligt ud af

flyet er vanvittig. Men for 50-årige Henrik er det bare helt normalt. Han har nemlig prøvet det

1.200 gange før. ”På den ene side skal man være fuldstændig fokuseret

på situationen, men samtidig er der også en total frihed, når man flyver rundt i luften. Alle dagens spekulationer bliver blæst væk, der er ingen tanker om besværlige kunder, tekniske problemer eller sure chefer. Det er bare væk”, fortæller Henrik, der sammenligner faldskærmsudspring med et mentalt styrtebad fra sit daglige arbejde som Senior Operations Specialist i NNIT (Novo Nordisk IT).

Her sørger han for driften af kundernes servere og giver virksomheder sin faglige ekspertise på området.

Den første gangSelvom Henrik har sprunget i 24 år, så husker han stadig den første gang. Han havde lige fuldført et maraton med en kammerat, og de havde brug for en ny udfordring. Kam-meraten meldte dem til et begynderkursus i den lokale fald-skærmsklub, og pludselig befandt Henrik sig i 600 meters

1.200 gange i de seneste 24 år har Henrik Vinther sprunget ud med faldskærm.

Det giver ham et mentalt afbræk fra jobbet som Senior

Operations Specialist i NNIT

AF MillE MorsiNg

Foto: JAKoB

MArK

et mentalt

styrtebad

45HobbyFinansAugust 2013

”Det handler om at komme ud af komfortzonen og gøre det, man er bange for. Det er der, man udvikler sig”, siger Henrik Vinther

højde. Klar til sit første spring, som ikke var uden startvan-skeligheder. Instruktøren var under uddannelse, og da Hen-rik skulle springe, var der en sky under flyet. Man skal have jordsigt, når man springer, så flyet måtte foretage en rund-flyvning mere, mens Henrik sad halvvejs ude af flyet.

”Jeg fik godt med mælkesyre i armene, fordi jeg klamrede mig til flyet, og jeg skulle i hvert fald ikke springe nogen steder. Da jeg så sprang, og skærmen foldede sig ud, var der bare en total stilhed. Det var fantastisk”.

Henrik havde ikke planlagt at fortsætte som faldskærm-sudspringer, men efter et par begynderspring med rund skærm måtte man flyve med firkantet skærm, som modsat en rund skærm er styrbar, og det skulle han bare lige prøve. Ved sjette spring fik man lov til at opleve frit fald. Det skulle han også bare lige prøve.

”Hvad jeg ikke vidste dengang, var, at når man først har prøvet frit fald, så sidder det i blodet, og man bliver ved”.

giver noget tilbageDen euforiske følelse, der er ved de første spring, aftager, jo mere rutineret man bliver, og derfor betyder det meget for Henrik at kunne give den oplevelse videre til de nye elever.

”Når førstegangsspringere kommer ned, så bobler de nærmest over. Øjnene kører rundt i hovedet, fordi de er helt oppe at køre, og det giver mig en stor glæde at være en del af deres lykke”.

Henrik har også brugt faldskærmsudspringene som inspira-tion til at coache andre. Han har holdt foredrag, både nation-alt og internationalt, hvor han lærer andre at turde overskride deres grænser og gøre noget, som de er bange for.

”Det er min erfaring, at man kan få mennesker til at gøre ting, som de aldrig troede de turde. Det handler om at komme ud af komfortzonen og gøre det, man er bange for. Det er der, man udvikler sig”.

Faldskærmsudspring er, ifølge Henrik, en vanedan-nende sport, og derfor skal der ikke gå alt for lang tid mel-lem springene, og han vil fortsætte, så længe kroppen kan klare det. Normalt er faldskærmsudspringere nogle, man forbinder med adrenalinjunkier, der udfordrer døden, men Henrik synes ikke, det er meget anderledes end at dyrke sejlsport eller golf.

”Jeg flyver rimelig konservativt, og jeg vil gerne lande sik-kert, så jeg kan få et spring mere. Jeg kan en sjælden gang tænke over, at jeg kan dø af det, men jeg ved efterhånden, hvad sporten går ud på, og hvor sikkert det er, så jeg er ikke bange”.

Da Henrik var på sit højeste, sprang han 100 gange om året, men nu bliver det kun til 25 gange årligt. Han er dog stadig engageret i Midtjysk Faldskærmsklub og har også brugt 43.000 kroner på at købe sin egen dragt og faldskærm. Men han har stadig ikke fået hustruen med på hobbyen.

”Jeg har da købt et tandemspring til hende, men hun har ikke fået det brugt endnu”, griner Henrik. ¢

46 det juridiske hjørne FinansAugust 2013

At blive bortvist fra sin arbejdsplads er nok noget af det værste, man kan komme ud for i sit arbejdsliv. Ud over at det er en traumatisk oplevelse for de fleste, har det også nogle umiddelbare økonomiske konsekvenser

Heldigvis er det ikke hver dag, Finansforbundet får en hen-vendelse fra et medlem, der er bortvist. Men det hænder selvfølgelig. At blive bortvist fra sin arbejdsplads er nok noget af det værste, man kan komme ud for i sit arbejdsliv. Ud over at en bortvisning er en traumatisk oplevelse for de fleste, har det også nogle umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Bliver man bortvist fra sin arbejdsplads, betyder det, at man fratræder med øjeblikkeligt varsel, og man har kun krav på løn og eventuel optjent bonus frem til bortvisnings-dagen. Man har derfor ikke krav på hverken opsigelsesvar-sel eller fratrædelsesgodtgørelse, hvis bortvisningen altså er berettiget. En bortvisning er derfor den skrappeste sanktion, arbejdsgiver har over for sin medarbejder.

Berettiget eller uberettiget?Det første, man skal gøre, er at få undersøgt, om bortvisnin-gen er berettiget. Hvis man har selv den mindste tvivl, må man – skriftligt – protestere over for arbejdsgiver. Det kan være i form af en mail, hvor man skriver til arbejdsgiver, at man ikke mener, at bortvisningen er berettiget, og at man derfor overgiver sagen til Finansforbundet. Den faglige repræsentant bør naturligvis også inddrages.

En bortvisning er kun berettiget, hvis der er tale om grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Om misligholdelsen er så grov, at en bortvisning ikke kan anfægtes, vil bero på en meget konkret vurdering. En årsag til bortvisning kan for eksempel være: • Illoyalitet, herunder konkurrerende aktiviteter.• Adfærd, der én gang er givet en advarsel for.• Økonomiske uregelmæssigheder.• Løgn/fortielse af relevante forhold.• Ulovlig udeblivelse eller bortgang.• Lydighedsnægtelse.• Indtagelse af rusmidler.• Tyveri.

interne retningslinjerHvis begrundelsen for en bortvisning er, at man har forbrudt sig mod nogle interne retningslinjer i virksomheden, skal det stadig vurderes, om dette forhold i sig selv vil være en væsentlig

Arbejdsgiverens skrappeste sanktion

misligholdelse, for at bortvisningen vil være berettiget. Dette gælder også, selv om der for eksempel står i en personale-håndbog, at visse overtrædelser vil føre til bortvisning.

Beskyttelsen i funktionærloven og retspraksis på områ-det vil altid være gældende og skal iagttages ved en samlet vurdering af, om en bortvisning er berettiget. Men person-alehåndbogen kan naturligvis indgå som et af de elementer, man ser på ved vurderingen.

Hvad kan Finansforbundet gøre?Når vi i Finansforbundet modtager en henvendelse fra et bortvist medlem, går vi i gang med at indsamle alle relevante oplysninger i sagen.

Ud over alt skriftligt materiale er det også udtalelser fra den faglige repræsentant og fra medlemmet selv. Det er som udgangspunkt medarbejderen, der skal bevise, at bortvisnin-gen er uberettiget. Men bevisbyrden vælter hurtigt over på arbejdsgiveren, der skal kunne dokumentere, at der er et sagligt grundlag for en bortvisning.

Som ved usaglig opsigelse har man intet krav på at få sit job tilbage, selv om bortvisningen ikke er berettiget. Herefter er der udelukkende et økonomisk mellemværende tilbage mellem parterne.

Hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt bortvisnin-gen er berettiget, og den lokale forhandling ikke har ført til noget resultat, skal der begæres et organisationsmøde mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiver-forening. Husk at overholde fireugersfristen, der gælder, fra bortvisningen er modtaget.

I sagens natur er det langtfra altid, vi bliver enige om sagen på organisationsmødet. I tilfælde af uenighed gælder det som altid, at det er muligt at videreføre sagen ved enten faglig voldgift eller de civile domstole, hvis der er juridisk grundlag for det.

Bortvisning uberettiget, men saglig opsigelseHvis det forhold, der har ført til bortvisningen, ikke kan anses for at være så grov en misligholdelse, at en bortvisning er berettiget, skal det vurderes, om forholdet er af en sådan karakter, at det kan føre til en saglig opsigelse.

Er det tilfældet, har man krav på løn i opsigelsesperioden og

47det juridiske hjørneFinansAugust 2013

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected]

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

?Hemmelighed om lønnenJeg føler det, som om alle mine mandlige kolleger får mere i løn end mig, og vi sidder side om side og udfører det samme stykke arbejde. Vores arbejdsgiver ønsker ikke, at vi taler om vores løn, så det er blevet tabu at tale om det – kan det virkelig være rigtigt, at det skal være så hemmelighedsfuldt, hvem der får hvad?

Mvh.H. Hansen

svar:Det følger af ligelønslovens § 2a, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om sine egne lønforhold. Det vil sige, at din arbejdsgiver altså ikke kan give jer mundkurv på. Det er i strid med ligelønsloven, hvis der på grund af køn finder lønmæssig forskelsbehandling sted. Hvis der på din arbe-jdsplads ikke er skriftlige retningslinjer for, hvordan lønnen fastsættes for den enkelte medarbejder, så stilles der større krav til det bevis, som arbejdsgiveren skal føre for at bevise, at der ikke finder forskelsbehandling sted på din arbejdsplads. Hvis du føler, at du bliver forskelsbehandlet, er du meget velkommen til at henvende dig til Finansforbundet, så det kan blive vurderet i din konkrete situation.

Mvh.Christina Nøhr Lørrits, advokat

AF ADVoKAt BENtE KJær KoCH

skal desuden stilles, som om man var blevet opsagt og fritstillet. Det betyder, at man ikke skal stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiver i opsigelses-perioden, men man har en tabsbegrænsningspligt, det vil sige pligt til at begrænse arbejdsgivers tab mest muligt. Man skal derfor være jobsøgende og skal kunne dokumentere, at man søger job.

Bortvisning uberettiget og usaglig opsigelse Anses bortvisningen for at være uberettiget og på en måde, så forholdet ikke engang ville kunne føre til en saglig opsigelse, skal man stilles, som om man er usagligt opsagt. Det vil sige, at man har krav på løn i opsigelsesperioden samt even-tuel fratrædelsesgodtgørelse ifølge overenskomst og funktionærloven og derudover en godtgørelse for usaglig afskedigelse.

PassivitetHvis arbejdsgiver mener, at en medarbejder har begået et forhold, han anser for at være så groft, at han vil skride til bortvisning, må han gøre det straks. Hvis ikke arbejdsgiver gør det, tror medar-bejderen, at handlingen er accepteret.

Derfor kan det være, at en situation, som nor-malt vil være grov misligholdelse, alligevel ikke berettiger til en bortvisning, fordi arbejdsgiver ikke har reageret tids nok.

Højesteret har tidligere statueret passivitet i en sag, hvor en medarbejder havde kastet en urte-potte efter sin direktør i ophidset tilstand. Medar-bejderen blev bortvist ni dage efter hændelsen, hvilket var så sent, at bortvisningsretten var fortabt.

Skulle det ske, at man bliver bortvist, skal man kontakte sin faglige repræsentant og Finansfor-bundet for at få en vurdering af, om der skal rejses en sag for uberettiget bortvisning.

Læs flere juridiske klummer på Finansforbundet.dk/juridiskhjoerne

ArrAngementer FinansAugust 2013

48

Seniorgruppe region Syddanmark –

Sønderjylland

Museums- og virksomhedsbesøg på Nordals

Vi besøger Jollmands Gård – Danmarks eneste kroggård fra ca. år 1700 under op- bygning – samt virksomheden Linak, der producerer hydrauliske hæve- og sænke-elementer med eksport til hele verden.tid: 27. august kl. 14.30 sted: Kør selv til Jollmands Gård, Møllegade, Holm, 6430 NordborgPris: 150 kr. pr. deltagerkontonummer: 4652 4652207375tilmeldingsfrist: 20. augusttilmelding til: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg. E-mail: [email protected]ærkninger: Rundvisning m. guide på Jollmands Gård og Linak. Middag på Friends på Storegade i Nordborg, slut ca. kl. 21.30.

Seniorgruppe region Midtjylland – Århus

Violinisten Kim sjøgren underholder

Arrangementet begynder med under-holdning, hvorefter der serveres kaffe/te med boller og kage.tid: Torsdag den 12. september kl. 14 sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 SabroPris: Gratis (drikkevarer for egen regning)frist: Bindende tilmelding senest 1. septembertilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: [email protected]

Seniorgruppe region Syddanmark – Fyn

Efterårsmøde i Næsbyhoved skov

Vi inviterer til nogle spændende timer i Næsbyhoved Skov. Vi starter med kaffe og brød. Ca. kl.10.30 får vi besøg af filosof og foredragsholder John Engelbrecht, Vejle. Emne: ”Livet længe leve også i den 3. alder” – om humor – livsmod i hverda-gen. Fra barndommens gade til alderdom-mens serenade. Mød op og få et fornyet og forynget livssyn. Kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. tid: 4. september kl. 10sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52,

OdensePris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr.kontonummer: Beløbet indsættes på konto 2376-5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummerfrist: 27. augusttilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – Synnøve Andersen, 62 61 81 13 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25. E-mail: [email protected]

Seniorgruppe region Sjælland

Besøg på tV2 og tidens samling

Vi kører med bus til Odense, hvor vi starter med at besøge TV2. Efter film og rundvisning spiser vi frokost på res-taurant "Under Lindetræet". Derefter begiver vi os til Tidens Samling, som er et museum om det moderne Danmark. Den permanente udstilling viser møbler og hverdagsting, som vi alle husker. Særudstillingen i år har emnet: Daells Varehus. En kop kaffe skal der også være tid til, inden turen går hjem igen.tid: 24. septembersted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde (Kvicklys parkeringsplads) kl. 7.15 og fra Solrød Station kl. 7.45. Forventet hjem-komst ca. kl.18.30Pris: Medlemmer 150 kr, ledsagere ( i det omfang der er plads) 650 kr.kontonr: Reg. 3191, kontonr. 3191551273frist: 1. septembertilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted. E-mail: [email protected]ærkninger: Husk at opgive medlems-nummer, navn og telefonnummer samt påstigningssted ved tilmeldingen. Ved afbud ring da venligst på tlf. 46 35 89 42 eller 60 15 89 42. Deltagerantallet er begrænset.

Seniorgruppe region Syddanmark –

Vejle

Sensommerudflugt med bus

Vores lokale guide Jørgen Mortensen

tager os med på sightseeing i Herning. Kultur-natur fra "Jens Vejmand" til motor-vej. Fra får på heden til moderne tekstilin-dustri. Fra "jordhule til Boxen", Messecen-ter Herning og supermoderne arkitektur. Fra bymiljø til vild natur. Fra "Den sovende Lenin til Elia" og fra landsbyidyl til univer-sitetsby. Alt sammen kogt sammen med fællessange og jysk humor! Og ikke at forglemme: Fra gold lynghede til dybblåt badevand og snehvide sandstrande! + meget mere... Frokost og eftermiddag-skaffe på Østergårds Hotel. Forventet hjemkomst kl. 18-20. tid: 29. auguststed: Kl. 9: Rutebilstationen, Kolding kl. 9.30: Fredericia Banegård kl. 10: Vejle, Borgvold kl. 10.30: Rutebilstationen, HorsensPris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagerkontonummer: 9402 4800340373frist: 14. augusttilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum. E-mail: [email protected]ærkninger: Beløbet bedes indbetalt på ovennævnte konto – husk at angive indbetalers navn – eller sendt i check til ovennævnte.

Seniorgruppe: region Syddanmark –

ribe

Bustur til sprogø

Vores udflugt i år går til Sprogø, hvor man jo skal have tilladelse til at komme. Og det har vi. Vi ser øens seværdigheder og hører dens historie ved en lokal guide fra 13 til 16. Vi har sandwich med, som vi spiser ved Lillebælt. Efter Sprogø får vi kaffe ved bussen. På hjemturen serveres en 2-retters menu i Harndrup Forsam-lingshus. Drikkevarer for egen regning under hele turen. I bussen kan købes øl og vand. Vi er hjemme ca. kl. 20.tid: 29. auguststed: Kl. 9.45 afgang fra Museumspladsen i Esbjerg, kl. 10.00 opsamling ved Korskroen. 10.20 opsamling i Vejen ved McDonalds. Husk at oplyse, hvor du stiger på. Pris: Medlem 250 kr., ledsager 450 kr.kontonr: 6266 790 293, reg.nr. 2430frist: 19. august

49arrangementerFinansAugust 2013

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppe region sjælland

Besøg på TV2 og Tidens Samling, 24. september

seniorgruppe region syddanmark – ribe

Bustur til Sprogø, 29. august

seniorgruppe region Nordjylland

Sensommertur til Mariager, 12. september

seniorgruppe region sjælland – storstrøm

Besøg i De Japanske Haver, 27. august

seniorgruppe region syddanmark – sønderjylland

Museums- og virksomhedsbesøg på Nordals, 27. august

seniorgruppe region Midtjylland – Århus

Violinisten Kim Sjøgren underholder, 12. september

seniorgruppe region syddanmark – Vejle

Sensommerudflugt med bus, 29. august

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

tilmelding til: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe. E-mail: [email protected]ærkninger: Der er plads til maks. 49 deltagere. Næste arrangement er julefrokosten i Skads Forsamlingshus den 28. november.

Seniorgruppe: region nordjylland

sensommertur til Mariager

Vi kører til Mariager, hvor vi skal på flere rundvisninger i Mariager by med guider, og hvor vi også spiser vores frokost. Derefter kører vi til Mariager Saltcen-ter, hvor der er rundvisning i minen og sydehytten, og der vises en film. Der bliver serveret smagsprøver i butikken. Hvis rundvisningen fravælges, vil der være mulighed for at få et bad i saltba-det, så husk badetøjet. Dagen slutter med middag på Hotel Amerika, Østersk-oven, Hobro, hjemturen starter ca kl. 19.. tid: 12. september sted: Bus 1:Kl. 7.55 afg. Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 8.35 afg. Hjørring, banegården Kl. 9.00 afg. Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.20 afg. Buslommen, Vestbjerg Kl. 9.45 afg. Shell, Støvring Kl. 10.00 afg. RoldKl. 10.30 ank. Mariager by Bus 2:Kl. 8.55 afg. Aabybro, p-plads, hovedve-

jen v. Hotel Søparken Kl. 9.10 afg. Nørresundby, Sønderport Kl. 9.25 afg. Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Kl. 9.40 afg. Svenstrup, gamle station Kl. 10.30 ank. Mariager by Bus 3:Kl. 7.30 afg. Skovgårdsvej, buslomme på A11 Kl. 7.45 afg. rutebilstationen, Fjerritslev Kl. 8.15 afg. Thisted, pølsevognen Kl. 9.00 afg. Nykøbing Mors, rutebilsta-tionen v. havnen Kl. 10.15 afg. Hobro, rutebilstationenKl. 10.30 ank. Mariager by Pris: 125 kr. pr. medlem (kun adgang for medlemmer) Drikkevarer til middagen er for egen regning. kontonummer: 9002-456 54 45192frist: 29. august tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. Husk at oplyse navn og opsamlingssted.E-mail: [email protected]ærkninger: Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg. Evt afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Seniorgruppe region Hovedstaden

Arrangement udsat

Et planlagt arrangement i Brøndby Hallen tirsdag den 17. september har desværre måttet udsættes til en endnu ikke fastsat

dato i oktober. Det nye møde vil blive annonceret i Finans’ september-nummer.

Seniorgruppe region Sjælland -

Storstrøm

Besøg i De Japanske Haver

Vi besøger Sydfyn, hvor Peter og Anne har gjort deres drøm om japanske haver til virkelighed. Desuden skal vi smage på den japanske mad.tid: 27. august sted: Bussen samler op følgende steder: Nykøbing F,. Cementen kl.6.35Nørre Alslev til/af kørsel 43 kl.6.50 Stensved, til/af kørsel 41 kl. 7.05 Rønnede, til/af kørsel 37 parkplads med toiletter kl. 7.35 Næstved, Parkeringspladsen Grønvej, hvor der er gangbro fra stationen kl. 7.55Pris: 25+ kr. for medlemmer, ledsagere 350 kr.kontonummer: 4515-3348412329frist: 13. augusttilmelding til: Grete Fagerberg E-mail: [email protected] bemærkninger: Der vil blive serveret kaffe/the og et rundstykke når vi kommer til Storebælt, vi spiser frokost i De Japanske Haver, og inden turen går tilbage vil der blive serveret eftermiddagskaffe med kage.

50 klumme FinansAugust 2013

Det sociale kapital i virksomhederne er afgørende for trivslen og overskuddet. Både hos medarbejderne og

på bundlinjen. Derfor skal vi også have virksomhederne til at forstå,

at ”sådan er det jo” altså ikke er godt nok. Der skal simpelthen

gøres noget ved problemet.

“Sådan er det jo”…?

Af Solveig Ørteby,næstformand

lads, er vi langt ud over rime-lighedens grænser. Men triv-sel og arbejdspres er også et socialt problem, fordi det jo bliver endnu vanskeligere at mobilisere kræfterne til at tage hånd om andre. Stress påvirker også den måde, vi er sammen på som kolleger. Mens der i 2009 var 75 procent, der altid eller ofte fik social støtte fra deres kolleger, er tallet nu fal-det til 62 procent. Og i 2009 svarede 64 procent, at de altid eller ofte kan få støtte fra deres nærmeste leder, mens tallet nu er 56 procent.

Det sociale kapital i virk-somhederne er afgørende for trivslen og overskuddet. Både hos medarbejderne og på bundlinjen. Derfor skal vi også have virksomhederne til at forstå, at ”sådan er det jo” altså ikke er godt nok. Der skal simpelthen gøres noget ved problemet.

Presset på trivslen tærer på det personlige overskud hos den enkelte og på samarbejde og sammenhold. Det er ikke acceptabelt. Derfor kan vi heller ikke sige det nok: Virksomhederne skal huske, at medarbejderne er virksomhed-ernes helt afgørende aktiv, som er grundlaget for forretningen. For sådan er det jo faktisk!

Men husk også selv på det samme. Dårlig trivsel på arbejdspladsen har kon-sekvenser for dig selv og dine omgivelser – så sørg også for at passe på jer selv og hinanden.

Når man er presset, mister man overskud til at håndtere de udfordringer, man står over for. Det er, når man har gang i for mange ting i køkkenet på samme tid, at sovsen brænder på.

Sveden på panden kan man tørre af, når middagen står på bordet, og det ender jo ofte med, at gæsterne hygger sig alligevel. Den slags sunde og kortvarige pres kan få adrena-linen til at køre og faktisk få os til at præstere mere, når der er behov for det. Men det er noget, man kun kan klare i en periode. Bliver det ved for længe, har det helt anderledes alvorlige konsekvenser.

”Sådan er det jo”, sagde økonomi- og indenrigsminis-ter Margrethe Vestager som bekendt om konsekvenserne af regeringens dagpengeforrin-gelser for noget tid siden. Det er desværre lidt den samme tilgang, der ser ud til at præge sektorens virksomheder, når det kommer til presset på medarbejderne. Det ser i al fald sådan ud i vores trivselsun-dersøgelse, som viste, at næsten hver femte medarbejder i sek-toren lider af helbredstruende stress. Det siger sig selv, at det er helt uacceptabelt, for her er presset på den enkelte blevet så stort, at man ikke alene ikke kan håndtere sine egne opgaver – man er ikke længere i stand til at passe på sig selv.

Når man ligefrem bliver syg på sin arbejdsp-

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 7 2013. næSte nuMMer 6. september 2013uDgiVerFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. [email protected] reDAKtionCarsten jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten rasmussen (dj), [email protected] elisabeth teisen (dj), [email protected] sabina furbo (dj), sf@ finansforbundet.dk berit Villadsen (dj) [email protected] morsing (dj)[email protected] AnnonCer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk læSerinDlægLæserindlæg senest mandag 12. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningKontrolleret oplAg 54.456DeSign Hans Munk ogKatrine KruckowTryk Aller ForSiDeFotoJasper Carlberg

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

For tiden søger vi:

kundemedarbejder til Storkøbenhavnandelsboligrådgiver til filialen på Amager

andelsboligrådgiver til filialen på Enghave Pladskunderådgiver til filialen på Randersvej i Aarhus Nord

kundemedarbejder til filialen på Randersvej i Aarhus Nordkunderådgiver til filialen i Nykøbing Falster

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FÅ OVERSKUD TIL DET GODE SENIORLIV

Online-magasinet Seniorliv sætter fokus på den sidste del af arbejdslivet og overgangen til en aktiv tilværelse som pensionist.

I Seniorliv kan du blandt andet: - se videoer om pensionsøkonomi- få gode råd til at planlægge din senkarriere- blive inspireret til et sundt liv – fysisk og mentalt.

Læs magasinet på appension.dk/seniorliv

appension.dk/seniorliv

magasinet finans nr. 7/2013

Documents