Venskab med chefen kan være noget rod

Side 42

Finansforbundets magasin nr. 8, 2014

Vi kan gøre en forskelLouise Byssing og Jens Erik Bjørn fra Danske Bank er blandt det hastigt voksende antal compliancemedarbejdere i bankerne, der skal få juraen og forretningen til at arbejde sammen. Deres indsats kan både forbedre bankernes image og økonomi. Side 10

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med

sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver

mere finansiering, end banken er i parat til at

komme med.

Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af

finansieringen kan I reducere bankens risiko,

udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre.

Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og bank-

finansiering til at købe Jydsk Planteservice.

Brug Vækstkaution, når der er brug for finansie-

ring på op til 2 mio. kr., og din kunde ikke kan stille

sikkerheder nok.

Brug et Vækstlån fra Vækstfonden til at styrke

bankens egen finansiering, hvis behovet overstiger

2 mio. kr.

Brug Ansvarlige lån til at styrke din kundes egen-

kapital og dermed også bankens engagement.

Brug Vækstgaranti, når din kunde skal stille

garantier over for egne kunder, leverandører eller

fx et leasingselskab.

Vi har desuden særlige løsninger målrettet til land-

brug, iværksættere og nystartede virksomheder

med behov mikrofinansiering.

Ring til en af vores erhvervskunderådgivere for

at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine

kunder. Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere,

eller læs mere på vf.dk

annonce_banker_mat.indd 1 01-09-2014 10:15:09

3FinansSeptember 2014

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Sommerens halvårsregnskaber har fak-tisk givet god grund til at glæde sig over et overordnet positivt billede af sund-hedstilstanden i den finansielle sektor. Nu skal blikket rettes fremad og de kon-struktive visioner fra ledelserne på bor-det – og samme øvelse kommer vi selv til at lave på Finansforbundets landsmøde i slutningen af september.

Sundhedstilstanden i sektoren er mar-kant stærkere end for et par år eller fire siden, er den overordnede konklusion fra halvårsregnskaberne. Det er selvføl-gelig også gode nyheder for os som med-arbejdere, for der er brug for fornuftige forretninger i den finansielle sektor. Men problemet er, at det er vanskeligt at få øje på visionerne for, hvordan forret-ningen og sektoren udvikles. Et altover-skyggende omkostningsfokus slår igen-nem på bundlinjerne – men det kniber med at få gang i væksten og toplinjen.

Vi har om nogen mærket på egen krop, at der er gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren gennem de seneste år, og det har haft konsekvenser internt i virksomhederne. Af den negative slags. De positive kort-sigtede effekter viser sig nu på bundlin-jerne – men hvad med de langsigtede?

Der er i den finansielle sektor i aller-højeste grad brug for at finde andre værk-tøjer frem fra kassen. Der er behov for at tænke fremad og for at stoppe det, der er blevet kaldt ræset mod bunden. For hvor ender vi, hvis fokus alene er på omkostninger?

Det kan i hvert fald godt ende med at udhule den konkurrencefordel, man som etableret virksomhed i sektoren har over for potentielle, stærke, nye spillere på markedet. Face-book, Google, Amazon eller en helt fjerde er ikke det første, man tænker på, når man taler om den finansi-elle sektor i dag. Men som du også kan læse mere om længere inde i bladet, kan det meget vel blive det.

I den situation er kunde-relationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og erfa-rings- og kompetenceopbyg-ningerne i sektorens virksom-heder den afgørende forskel. Det er kerneydelsen. Hvis de aktiver ses som omkost-ninger, knækker den gren, man sidder på.

Det perspektivproblem kommer vi også til at tage fat på ved Finansforbundets landsmøde i slutningen af september. Her skal vi defi-nere den politiske kurs for din fagforening i de kom-mende år. Og vi er også selv nødt til at rette blikket fremad – og tage vores del af ansvaret. Men vi vil også dis-kutere, hvordan vi får andre til at løfte deres del: Det er tid til at vende defen-siv til offensiv. Der er brug for visioner og vækst i den finansielle sektor.

Ret blikket fremad

Leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Kunsten at anvende sund fornuft

Vi serverer kun voresegne yndlingsretterVi har vores helt egen smag, når det gælder investeringer. Og vi deler med glæde ud af den. Det er derfor, vi udelukkende tilbyder håndplukkede produkter, som vi også selv investerer i. Uanset om du er erfaren eller investerer for første gang, kan du være sik-ker på, at vi deler dine mål. Hør, hvordan vi kan give dig værdi for pengene, på telefon 70 10 40 01, eller læs hele menuen på www.skagenfondene.dk.

Fru

Brø

ndum

læse

r i B

ible

n, 1

909.

Af M

icha

el A

nche

r. Ti

lhør

er S

kage

ns M

useu

m (b

eskå

ret/

man

ipul

eret

).

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterensdygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Informationer om bl.a. omkostninger og risikomærkning, finder du i fondenes prospekter og Central Investorinformation, som er tilgængelig på www.skagenfondene.dk

Untitled-1 1 01.09.2014 11:59:51

Leder | 3 Nyheder | 6 TeST | 33 Job og karriere | 34 MåNedeNS bog | 45deT JuridiSke hJørNe | 48 arraNgeMeNTer for SeNiorer | 49 PoLiTiSk kLuMMe | 50

Faste sider

En gammEldags succEshistoriEOm vi tjener fem millioner eller 15 millioner på et år, er sådan set ligegyldigt, lyder det fra Frørup Andelskasse, der med en solvens på over 30 procent er et af landets mest solide pengeinstitutter | Side 24

Tema: ComplianCeSiden finanskrisen er bankernes compliance-afdelinger vokset i betydning og størrelse. Ambitionen er at leve op til lovgivningen og ikke mindst at forbedre bankernes image og økonomi Side 10

50 år på samme arbejdsplads”Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det på-virker mig hver gang”, siger Bente Nannestad, der lige har fejret 50-års jubilæum i Nordea Side 18

neTs og nedskrivninger bag resulTaTvæksTDe største bankers overskud voksede markant i årets første halvdel Side 22

vi forhandler benhårdT om gode afTalerATP’s topchef, Carsten Stendevad, stillede op til debat om ATP’s rolle med Finansforbundets medlemmer Side 27

giganTer udfordrer bankerneFlere af verdens største internetaktører er på vej med finansielle services Side 28

danske banker nøjes med en lille bid af kagenDe udenlandske banker sidder tungt på markedet for eksportfinansiering med statsstøttet risikoafdækning Side 40

venskab med Chefen kan være nogeT rodPrivatliv og arbejdsliv kan være meget svært at holde adskilt, og det bliver ofte medarbejderen, der betaler prisen, vurderer arbejdspsykolog Side 42

på evenTyr i danmarks bedsTe fodboldrækkeHobro emmer af fodboldfeber. Det gør det lettere for Superligaholdets målmand, Jesper Rask, at komme i snak med kunderne i Spar Nord, hvor han lige har færdiggjort sin toårige erhvervstrainee Side 46

Indhold FinansSeptember 2014

5

6 nyheder FinansSeptember 2014

”Årsagerne til Euro-pas økonomiske modgang er vores forkærlighed for organisering og regulering. Bankkrisen er et godt eksempel. Amerikanerne løste problemerne, mens vi bygger en bankunion”Björn Wahlroos, besty-relsesformand i Nordea, til Sveriges Radio P1

Tre år med negativ vækst i udlånene Jyske Bank skiller sig positivt ud fra de øvrige Gruppe

1-pengeinstitutter med udlånsvækst i perioden 2011-2013. 2011 2012 2013

Danske Bank: -2,30 -4,00 -10,70

Jyske Bank: 13,00 9,20 5,00

Nordea Bank Danmark: -26,00 -3,50 -5,80

Nykredit Bank: 8,20 -10,70 -7,60

Sydbank: -8,60 0,23 -5,70

Samlet udlånsvækst: -7,34 -3,04 -7,74

(Kilde: Finanstilsynet)

Overtagelse på Djursland godkendtRepræsentantskaberne for henholds- vis Vistoft Sparekasse og Sparekas-sen Djursland har godkendt, at de to pengeinstitutter går sammen med Sparekassen Djursland som det fortsættende institut. Finanstilsynet har også givet grønt lys.

60.000 danskere er dollarmillionærerAntallet af danske dollarmillionærer var ved årets begyndelse 16,4 procent højere end i 2012. Helt nøjagtigt skal 60.200 dan-skere bruge fem fingre eller flere til at tælle millionerne. I 2012 var tallet ”kun” 51.700, viser en opgørelse fra Capgemini Sogetis og RBC Wealth Managements årlige World Wealth Report. Kun formuen målt i værdi af kontanter, opsparing, værdipapirer og pensionsmidler samt værdi af andre ejendomme minus gæld tæller med i regnestykket.

Djurslands Bank vinder ungeprisDjurslands Bank i Grenaa er blevet kåret som Østjyllands bedste arbejdsplads for unge under 18 år. Jobpatruljen Østjylland står bag prisen, som er foretaget på bag-grund af virksomhedsbesøg og interview. Banken har seks ungarbejdere, som ordner post og hjælper banken med markedsføring.

Ifølge Djursland Banks marketingkon-sulent Mette Hollesen er de unges primære opgave at ordne den daglige post for hele bankens hovedkontor i Grenaa. Derudover er de også tilknyttet marketingsafdelingen, hvor de er med til at ideudvikle og senere deltage i kundeevents, som banken afholder. De har derudover en lang række andre fore-faldne opgaver. Og de unge er en stor hjælp.

”To af de ældste piger er rigtig gode til at brainstorme på markedsføringsak-tiviteter på for eksempel Facebook eller Instagram. Vi bruger dem også til at finde ud af, om der er et nyt onlinemedie, vi skal markedsføre os på. De kan fortælle os, hvad de unge gerne vil have og er rigtig gode til at ramme den lidt yngre målgruppe også”, siger Mette Hollesen. /BV

Den finansielle sektor er nu den vigtigste drivkraft i forhold til kundeintimitet (nærhed til kunden og skræddersyede produkter mv.) og vækstorienterede forretningsstrategier, lyder det i den årlige temperaturmåling af den danske it-branche, "IT i Praksis 2014", som Rambøll og Dansk IT står bag.

Ifølge rapporten vurderer syv ud af ti top-ledere i den finansielle sektor, at virk-somhedens fremtid er afhængig af evnen til at udnytte digital teknologi. Og to ud af tre finansielle virksomheder har i høj tilpas-set services til pc (eksempelvis netbank), mens hver fjerde har tilpasset deres ser-vices til tablet eller smartphone.

Generelt har virksomhederne svært

ved at følge med kundernes skift til smart-phones og tablets. Alle 18-25 årige har ad-gang til smartphones, for de 26 – 35-årige er tallet 88 procent, for de 36- 45-årige 83 procent, mens 62 procent af de 46- 55-årige bruger smartphones. Og to ud af tre i alderen 18 – 45 har adgang til tab-lets, så for virksomhederne er der et stort uudnyttet potentiale i at møde kunderne dér, konstaterer rapporten.

”Digitalisering er en gamechanger, og 40 procent af de finansielle virksomheder svarer i undersøgelsen, at deres digitale strategi er en del af deres forretnings-strategi. Men der er også mange mindre pengeinstitutter, som ikke har tænkt dig-

italisering ind i deres strategi, og det kan blive et problem for dem”, siger Ejvind Jør-gensen, direktør i Rambøll.

De nye fremskridt inden for it åbner også op for nye forretningsmodeller, hvor nye spillere – eksempelvis Google, Face-book, Apple og Amazon – vil konkurrere med bankerne om kunderens loyalitet. To ud af fem finansielle virksomheder svarer bekræftende på, at de føler sig truet af nye forretningsmodeller. For virksomheder generelt er tallet kun en ud af fem, hed-der det i ”IT i Praksis 2014”. /CJO

Læs også side 28

milliarder kroner lyder danskernes misligholdte gæld på. Beløbet er den gæld, som virksomheder indberetter til RKI, at danskerne ikke betaler til tiden. For bare tre år siden var beløbet kun 12,5 milliarder kroner.17,3

Stor kampagne om BedreBoligBoligejere opfordres i en kommende landsdækkende kampagne til at energirenovere og dermed fremtidssikre deres hjem. Bed-reBolig hedder ordningen, der er etableret som en del af rege-ringens Vækstplan.dk , og markedsføringen., som skal stimulere efterspørgslen på lån til energirenovering, igangsættes i okto-ber af Energistyrelsen.

Bankrådgiverne forventes at få en aktiv rolle i BedreBolig- ordningen, og allerede nu bliver pengeinstitutterne kontaktet og orienteret om intitiativet.

Sektoren roses for sin digitalisering

7NyhederFinansSeptember 2014

Forbundet udstikker den Fremtidige kurs

Hvordan sikrer Finansforbundet, at det enkelte medlem kan få et trygt arbejdsliv på det finansielle arbejds-marked? Hvordan skal Finansforbundet forholde sig til udviklingen i sektoren? Skal der bruges flere res-sourcer til at følge og påvirke den internationale regu-lering, der stadig vokser? Og hvilke alliancer skal for-bundet vælge og være en del af i fagbevægelsen?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål og problem-stillinger, som de omkring 225 delegerede til Finans-forbundets landsmøde, der finder sted i dagene 30. september – 3. oktober i Bella Center i København, kan eller skal tage stilling til.

”Dette landsmøde bliver utroligt spændende, fordi vi står midt i en brydningstid. For første gang i seks år er der ikke finanskrise, mens vi holder landsmøde. Men spørgsmålet er nu, hvilken vej virksomhederne skal vælge for at komme ud af finanskrisens skygge. Samtidig sker der på samfundsniveau en masse, som påvirker vores medlemmer direkte eller indirekte. Er konkurrencestaten ved at afløse velfærdsstaten, hvilket risikerer at føre til mere social ulighed, og hvordan sikrer vi at en kommende vækst fører flere job med sig og ikke bliver til en jobløs vækst? Som fagforening skal vi også forholde os til, hvilke alliancer og hvilken hovedorganisation vi fremadrettet ønsker at være til-knyttet”, siger forbundsformand Kent Petersen.

Finansforbundets strategi for de kommende år debatteres både i plenum i landsmødesalen og i en række mindre debatfora, hvor de delegerede fra for-bundets kredse involveres mere aktivt. Denne ar- bejdsform blev med stor succes anvendt på forbun-dets seneste landsmøde.

”Jeg forventer dybt engagerede delegerede til landsmødet, og at arbejdsprocessen vil drives frem af de delegeredes energi. Hver enkelt stemme på et landsmøde er vigtig, og det er også vigtigt for mig og den øvrige ledelse at høre de stemmer, der kommer

direkte ude fra arbejdspladserne om de problemstil-linger, man som finansansat er udfordret af”, siger Kent Petersen.

Inden landsmødet forventes at vedtage Finansfor-bundets nye indsatsområder torsdag den 2. oktober, har de delegerede også mulighed for at høre Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, og De Konservatives nye formand, Søren Pape Poulsen, som begge er inviteret til at tale.

Et andet aktuelt punkt på landsmødets dagsorden bliver Finansforbundets employabilityprojekt.

”Det er en saga blot at tale om ansættelsessikker-hed. Beskæftigelsessikkerhed – også kaldet employ-ability – er fremtiden. Det handler om, at vi vil tage an-svar for, at det enkelte medlem kan få et trygt arbejds- liv ved, at hun eller han konstant arbejdslivet igennem vil være en attraktiv arbejdskraft, fordi hun eller han løbende tilegner sig kompetencer”, siger Kent Pe-tersen om projektet, hvor medlemmerne tilbydes in-dividuel rådgivning om deres arbejdsliv. /CJO

Omkring 225 delegerede samles til Finansforbundets landsmøde i dagene 30. september – 3. oktober. Forbundsformand Kent Petersen forventer gode debatter om svære emner forud for vedtagelsen af Finansforbundets kommende strategi

Pensionsformue på 3.100 milliarderDanskernes pensionsformue fortsætter med at vokse med stor hast og har nu rundet svimlende 3.100 milliarder kroner, skriver Berlingske Business. Tallet er et skøn af AE-rådet på baggrund af nye tal fra Danmarks Nationalbank. I gennemsnit svarer det til, at hver dansker har en pensionsformue på 553.000 kroner.

UBS går efter rige danske kunderDen schweiziske storbank UBS rykker nu ind på det danske bankmarked for wealth management, skriver Børsen. Ifølge Bør-sens oplysninger er UBS Wealth Management verdens største spiller på markedet med mere end 11.000 milliarder kroner under forvaltning. Til sammenligning håndterer Nordea og Danske Bank, der i dag tilsammen sidder på 70 procent af det danske marked, henholdsvis 595 og 314 milliarder kroner inden for samme område.

Følg os på facebook.

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

”Dette landsmøde bliver utroligt spændende, fordi vi står midt i en brydningstid. For første gang i seks år er der ikke finanskrise, mens vi holder landsmøde”, siger Kent Petersen.

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

8 Nyheder FinansSeptember 2014

I den første halvdel af 2014 skete der bare 13 bankrøverier i Dan-mark. Det laveste antal nogensinde. Til sammenligning var 16 filialer udsat for bankrøveri i de første tre måneder af 2013.

Det historisk lave antal røverier vækker glæde hos Spar Nord Bank, hvor man gennem en årrække har haft stor fokus på at øge sikkerheden.

 ”Vi er rigtig glade for, at antallet af bankrøverier fortsætter med at falde. Et røveri kan være en voldsom og traumatiserende oplevelse for en medarbejder, og vi er selvfølgelig rigtig glade for, at færre og færre oplever det”, siger Lea Magnusson, sikrings-ansvarlig i Spar Nord, til Nyhedsbrevet Finans.

Hun fremhæver bankernes mange tiltag for at mindske risikoen for røverier og det faktum, at der er flere pengeløse filialer, som hovedårsagerne til, at antallet af røverier gennem en årrække er faldet markant.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, glæder sig også over, at der bliver længere mellem de danske bankrøve-rier. Hun er ligesom Lea Magnusson især glad for, at færre af Finansforbundets medlemmer rammes af de psykiske mén, et røveri kan medføre.

”Det er rigtig glædeligt, at færre af vores medlemmer bliver udsat for bankrøveri. Et møde med en bankrøver kan medføre en utrolig stor psykisk belastning, som vi ved, at nogle aldrig kom-mer sig over. Jeg er sikker på, at det øgede fokus på sikkerhed og de pengeløse filialer er hovedårsagen til, at vi ser et fald igen i år. Jeg forventer da også, at tallet fortsætter med at falde i de kommende år”, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans. /KT

”I min optik står finanssektoren over for en af de største

forretningsmæs-sige udfordringer

i flere årtier. De største konkur-

renter, vi ser i fremtiden, er ikke banker. Det er nye

aktører som blandt andre Google og

Amazon, men også andre typer firmaer

som Starbucks. Evnen de har til at bygge digitale økosystemer op er en potentiel

alvorlig trussel for bankernes

indtjeningsniveau”

Tonny Thierry Andersen, bankdirektør i Danske Bank, til Berlingske Business

Finanstilsynet: Bankchefer er sluppet for billigt

Konsolidering breder sigPensions- og forsikringsselskaber forsvinder lige så hurtigt fra landkortet som bankerne, viser en ny opgørelse fra Forsikring & Pension, som Jyllands-Posten refererer. For 10 år siden var der eksempelvis 41 pensionsselskaber, men det er kun de 23 af dem, som er i live i dag. Det er næsten en halvering. Også forsikringsselskaberne har svært ved at holde sig oven vande. På 10 år er der forsvundet 48 selskaber fra landkortet, så der i dag kun er 76 tilbage.

Finansiel Stabilitet: Slut med kunder næste år“Det er vores ambition, at der ikke er nogen kunder, som vi kalder det, der skylder os penge næste år,” siger Henrik Bjerre Nielsen til Ritzau Finans, efter at Finansiel Stabilitet har of-fentliggjort sit halvårsregnskab. Regnskabet viser et overskud på 383 mio. kr. mod et underskud på 193 mio. kr. i samme periode sidste år. Det afspejler, at afviklingen af de aktiver, selskabet har fået ind gennem tiden, går bedre end ventet, forklarer direktøren.Seks måneder inde i 2014 er der ca. 1.600 hovedkunder tilbage med samlet engagement for 9,9 milliarder kroner.

Færre finansansatte udsættes for røverier

Danske bankdirektører og bestyrelser er sluppet for billigt i det retsopgør, som nu kører på sjette år efter finanskrisen, mener Finanstilsynet. I en ny rapport, som konsulentfirmaet McKinsey har lavet for Rigsadvokaten, og som DR Nyheder har fået aktindsigt , er Finanstilsynet blandt andet cit-eret for følgende om bagmandspolitiets arbejde:

“Banksagerne bliver ikke varetaget med til-strækkelig kvalitet. Der bliver ikke taget nok af de svære, principielle sager. For meget fokus på interne ressourcer i stedet for at af-

prøve nye bestemmel-ser i retten. Finanstil- synets direktør, Ulrik Nødgaard, ønsker ikke at uddybe kritikken. Ifølge DR Nyheder mener Finanstilsynet blandt andet, at bagmandspolitiet generelt har været mere optaget af at føre enkle sager om kursma-nipulation i stedet for at prøve nye grænser i lov om finansiel virksomhed af frygt for at tabe de store og meget tidskrævende sager.

Har du forsikret dine børn?Børn er ikke forsikret af kommunens forsikringer, når de leger i skolegården eller i fritidsordningen. Selvom de kommunale forsikringer ophørte med at dække helt tilbage i januar 2012, er der stadig mange forældre, der ikke er klar over det. Det er ofte tænderne, det går ud over, når børn leger eller dyrker sport, og skaderne kan vise sig lang tid efter ulykken. Og det er dyrt at udbedre tandskader. Hvis dit barn slår en fortand ud i frikvarteret, og du ikke selv har forsikret bar-net, ja, så står du helt alene med tandlægeregningen.

Med en børneulykkesforsi-kring er dine børn dækket 24 timer i døgnet, også i skolen, institutionen, til sport eller på fritidsjob.

Som medlem af Finansforbun-det kan du få særlige medle-msfordele hos Alka. Du kan ringe til Finansforbundet på telefon 32 66 13 76 og få et konkret tilbud på forsikringer.

”Er der noget om at jeg ikke

længere kan bruge 30% af

overskudet fra min virksomhed

til pension?

Har vi talt om det hele?Fra næste år kan private erhvervsdrivende bruge optil 30% af deres overskud til indbetaling på en Letsikring af indtægt ved pension, med fuld fradragsret.

Så der er stadig muligheder, selvom man ikke længere kan gøre det samme på en ratepension.

Alle har spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

AD 6 30%.indd 1 29/08/14 13.14

xxxx FinansSeptember 2014

10

et skridt mod bedre image

11

Siden finanskrisen er bankernes compliance-

afdelinger vokset i betydning og størrelse.

Fra at have været et nichebaseret område tilknyttet værdipapir-

området er compliance-afdelingerne blevet en fast integreret del af

livet i bankerne. Ambitionen er at leve op til lovgivningen og

ikke mindst at forbedre bankernes image

og økonomi. AF BeriT VillADSeN / FOTO: JASper CArlBerg

sikre, at vi som bank ikke overtræder lovgivningen, hvilket er betryggende for både vores kunder og medarbejdere”, siger Christel Breum, compli-anceansvarlig for Nordea Bank Danmark.

Fra at have været et nichebaseret område til-knyttet værdipapirområ-det skal compliancemed-arbejderne i dag invol-veres i stort set alt, hvad

bankerne foretager sig. De har ansvaret for at kontrollere, at banken og dens medarbejdere til enhver tid overholder den gældende lovgivning. Opdager de fejl og mangler, er det de-res job at rapportere det til ledelsen i den pågældende filial eller forretningsområde og underrette bankens direktion og i særlige tilfælde Finanstilsynet.

”I Spar Nord tager vi ud på kontroller i filialerne. Opdager vi fejl eller mangler, fortæller vi i en god tone vores kolleger, hvor-dan de skal rette op på tingene. De får en rapport, hvor de får fortalt, hvad de skal gøre i fremtiden. Og det, jeg hører, er, at der er en god stemning. Der bliver spurgt meget, når vi er ude. Så det foregår i en meget positiv ånd, når vi er på kontrolbesøg”, fortæller compliancechef i Spar Nord Karin Duerlund.

Bonusfest, valutaspe-kulation, kreditsager, konkurser, bankkrak. De mange negative historier om banker har kostet på bankernes imagekonto. Resultatet er en gryende mistillid til bankerne i be-folkningen, men også fra politisk side, som har be-tydet en øget regulering af banksektoren og givet travlhed hos bankernes complianceafdelinger rundtomkring i landet. Markedsmisbrugsloven, MIFID, hvid-vaskregulativet, god skik, regler med mere har sat compli-anceafdelingerne på overarbejde og markant øget beman-dingen i afdelingerne samt sat compliance øverst på dagsor-denen i bankerne.

”Der er kommet langt større fokus på compliance fra myn-dighedernes side i de senere år, og den øgede regulering gør, at vi i dag bruger langt flere ressourcer på compliance end tidligere og også kommer til det i fremtiden. Det gør vi for i højere grad at kunne dokumentere, hvad vi laver, hvor-dan vi rådgiver vores kunder, styrer forretningen, håndterer risici og så videre. Vi er sådan set meget positive over for udviklingen, fordi vi ser compliance som et redskab til at

Tema: ComplianCeFinansSeptember 2014

••

12 Tema: ComplianCe FinansSeptember 2014

Størstedelen af medarbejderne i bankernes compli-anceafdelinger er typisk akademikere med en juridisk eller økonomisk baggrund. Der sidder også bankuddannede, som har videreuddannet sig, men de er et fåtal, men det behøver de ikke nødvendigvis at være, mener professoren fra CBS.

”Det er oplagt, at man tager fat i de bankuddannede og kigger på, hvordan man kan bygge oven på deres bankud-dannelse, så de kan bidrage til complianceafdelinger. Det duer ikke, at det kun er djøf’ere/akademikere, som er ansat i bankernes complianceafdelinger. Man har også brug for folk med praktisk erfaring fra banken, der har stået face to face med kunderne ude i filialerne. Jeg mener, at der er et kæm-pebehov i finanssektoren for at skræddersy en videreuddan-nelse inden for compliance for bankfolk og også forsikrings-folk, fordi det er en speciel disciplin, som der kommer meget mere af i fremtiden”.

Milliardbøder og imagetab skræmmer Det øgede fokus på bankernes for-retninger har i udlandet resulteret i kæmpebøder i million- og mil-liardklassen. Listen over nega-tive sager, som er kommet frem efter finanskrisen, er omfangs-rig. Internationalt har der været sager om rentemanipulation med bankernes lånerenter, vildledning af kunder i forbindelse med køb og salg af produkter, manipula-tion med guldpriser og bankers aktive deltagelse i skatteunddra-gelse af blandt andet amerikan-ske kunder. Kæmpebøderne og de mange negative historier skræm-mer banksektoren, som forsøger at værne om sit hårdtprøvede image, og her spiller complianceafdelingerne en vigtig rolle.

Ifølge Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank er compliancefunktionen globalt set blevet opnormeret, sær-ligt i de internationale banker, som har været pålagt store bøder. Den internationale udvikling har også betydet en opstramning af konsekvenserne ved manglende regeloverholdelse i Danmark.

”At Finanstilsynet er begyndt at offentliggøre deres påbud, og at der bliver givet flere bøder i udlandet og også herhjemme, gør, at compliance imagemæssigt er blevet en større udfordring. For laver du fejl, risikerer du at blive hængt ud i offentligheden. Og ingen har lyst til at hænge sit vasketøj ud til offentlig skue”, siger Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank.

Complianceansatte er mere accepteredeFinanskrisen har været en helt afgørende faktor for compli-anceafdelingernes vækst. Den øgede regulering fra såvel na-tionalt som internationalt hold har givet ekstra arbejde, men

har samtidig også sat fokus på compliancefunktionens værdi- skabende rolle. Det nyder compli-ancemedarbejderne godt af i dag.

”Vi er blevet langt mere ac-cepterede i organisationen, end vi var tidligere, hvor mange havde opfattelsen af compliance som en ekstra revision. I dag har vore kolleger fået en langt bedre forståelse for, hvad vi skal, og hvad de kan bruge compliance til”, siger complianceansvarlig i Sydbank Lone Frederiksen.

”Tingene har ændret sig meget over tid. Folk er blevet klogere på, hvad compliance er, de seneste år. Det kan vi se på

vores aktivitetsniveau og de henvendelser, vi får. Oven på den finansielle regulering og krise får vi i dag væsentlig flere hen-vendelser end tidligere. Folk vil hellere være sikre i deres sag. Man laver ikke bare en ny brochure eller et nyt produkt uden at få tjekket det med Compliance. Man er bevidst om, at det er vigtigt, at man gør det”, fortæller Søren Skyum Elbert, af-delingsdirektør for compliance i Jyske Bank.

Fra modspiller til medspillerCompliancemedarbejderne har inden for det seneste par år brugt flere ressourcer på at sikre, at de blev informeret og in-volveret i de rigtige projekter. Og det er ifølge Caspar Rose, professor i selskabsledelse og finansielle markeder på Copen-hagen Business School, nøglen til, at compliancefunktionen kan skabe værdi for forretningen. Han mener, at en øget op-mærksomhed omkring compliancefunktionen er en god in-vestering for bankernes brand både internt og eksternt.

”Det er vigtigt, at bankerne får kommunikeret ud i organi-

Hvad er compliance?Compliance betyder ”efterlevelse” af de love, bestemmelser, normer, standarder og etiske regel-sæt, som virksomheder skal eller vælger at over-holde. Compliance er uafhængig og hjælper ledelsen med at minimere risikoen for, at virksomheden begår lovovertrædelser, og derigennem undgå økonomiske tab og tab af omdømme. Compliance foretager risikovurderinger og kontroller og anbefaler på denne baggrund risikobegrænsende foranstalt-ninger som for eksempel ændringer til forretnings-gange, systemer, processer, undervisning med videre. Herudover har Compliance ansvaret for at rapportere om eventuelle lovovertrædelser til ledelsen og eventuelle myndigheder.

Mere end 9.000 job er forsvundet i den finansielle sektor, siden finanskrisen brød ud i 2008. Er du ledig, eller overve-jer du at videreuddanne dig inden for sektoren, er det oplagt at overveje complianceområdet. Ifølge professor i selskab-sledelse og finansielle markeder fra Copenhagen Business School (CBS) Caspar Rose er det den rette vej at gå.

”Væksten i compliancefolk er en global tendens, vi ser ikke kun hos finansielle virksomheder, men også i andre store virk-somheder. Jeg plejer altid at sige til mine studerende: Hvis I vil have jobsikkerhed, skal I specialisere jer i compliance. Der kom-mer mere af den slags, og det er herfra og så til al evighed. Sam-fundet og produkterne bliver mere og mere kompliceret, og vi får mere og mere lovgivning ikke kun fra Danmark, men også EU, som gør, at compliance vokser, og jeg kan ikke se, at det skulle blive mindre igen. Tværtimod, det er kommet for at blive, og det er ikke noget, man bare ruller tilbage”, siger Caspar Rose.

Vejen til det sikre job

13Tema: ComplianCeFinansSeptember 2014

Seminar om compliance for tillidsvalgteFinansforbundets årlige seminar for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af SU den 27.-28. oktober handler i år om compliance i teori og praksis. Som deltager får du et indblik i, hvordan finanssektoren i dag bruger compliance. Hvilken rolle spiller compliance for forretningen? Og hvordan kan du som tillidsvalgt samar-bejde med compliance funktionen? Emnet bliver belyst, så det giver mening både som medlem af bestyrelsen i virksomheden og/eller i samarbejdsudvalget. Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk.

Compliance-ansatte i de seks største banker

2014 2007Danske Bank*: 22 (+2 deltid) 19 (+1 deltid)Nordea*: 35 17 **Jyske Bank: 6 (+ 11 deltid) 3Sydbank: 4 1Nykredit: 5 2 Spar Nord: 2 (3 fra 2015) 1

*. Antallet gælder den danske del af banken.** Tallet er fra 2012.Kilde: Bankernes egne oplysninger

sationen, at compliance er en værdiskabende forretning og ikke blot en omkostning, forretningen har for at overholde loven. At compliancefunktionen kan skabe compliancepro-cesser, der er mere effektive og mindre bureaukratiske end konkurrenternes og derigennem kan styrke bankens brand ved at skabe mere arbejdsglæde, mere profit og minimere risikoen for retssager”, siger Caspar Rose.

En af udfordringerne for compliancemedarbejderne er i den henseende at blive opfattet som en værdiskabende funk-tion frem for en showstopper og en politimand, der spænder ben for kollegernes produktudvikling.

”Det er vigtigt at få forretningen som medspiller frem for mod-spiller. Vi er der jo for at hjælpe forretningen, og vi bruger mange kræfter på kulturdelen. Der er ikke behov for at revolutionere hele Nykredit, men vi forsøger at få hver enkelt kollega, vi taler

med, til at tænke lidt mere i risici i en travl hverdag. Det er bedre at gøre tingene rigtigt første gang i stedet for at bruge fem gange så lang tid på at reparere et eller andet område, som er rigtigt svært at reparere, når skaden er sket”, siger Annelise Warrer, af-delingsdirektør for compliancefunktionen i Nykredit-koncernen.

”Regler er en ting. En anden ting er at have en kultur, som sikrer, at du holder dig inden for lovgivningen. Jeg mener per-sonligt, at en af de helt centrale ting for os i complianceafdelin-gen er, at vi i høj grad skal være kulturbærere. Det nytter ikke noget at have nogle regler i banken, hvis medarbejderne ikke forstår dem helt ind i deres dna og ved, hvordan de skal agere i bestemte situationer. Regler løser ikke i sig selv nogen pro-blemer, hvis ikke medarbejderne præcis ved, hvordan de skal opføre sig i forhold til dem”, siger Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank. ¢

“at finanstilsynet er begyndt at of-fentliggøre deres påbud, og at der bliver givet flere bøder i udlandet og også herhjemme, gør, at com-pliance imagemæssigt er blevet en større udfordring. for laver du fejl, risikerer du at blive hængt ud i offentligheden. og ingen har lyst til at hænge sit vasketøj ud til offentlig skue”Niels Thor Mikkelsen, group Compliance i Danske Bank.

••

14

På Lersø Park Alle i København sidder tre Compliance Offi-cers i et storrumskontor med cirka 50 medarbejdere. Com-pliancemedarbejderne er tilknyttet Danske Bank Personal Business/Business Banking i Danmark, Realkredit Danmark og Nordania Leasing og sidder lige op ad bankens kommu-nikations- og marketingafdeling. Alle har en akademikerbag-grund; Louise Byssing og Jens Erik Bjørn er cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School og Nina de Fine Børthy er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Fælles for de tre kol-leger er, at de har arbejdet andre steder i banken, før de kom til compliance: Intern revision, kreditafdelingen og HR. Og de er passionerede omkring compliance.

”I Compliance er vi meget optaget af, hvordan vi kan få juraen og forretningen til at arbejde sammen og samtidig bi-drage til en god kundeoplevelse. Det bedste ved jobbet er, at vi kan være med til at gøre en forskel. Vores arbejde kan være med til at sikre, at kunderne får den rådgivning, som lov-givningen foreskriver”, siger Compliance Officer Louise Bys-

sing, men det er ikke altid lige nemt at forklare kollegerne:”Nogle har den oplevelse, at vi er lidt irriterende i Compli-

ance, men langt de fleste opfatter os som gode og reelle spar-ringspartnere og kan godt se, at vi er værdiskabende. Det er en udvikling, der er sket langsomt, og som vil fortsætte over de kommende år. Det er hele tiden en proces at sikre, at vi kommer med i de rigtige fora og projekter. Men vi er godt på vej. Tidligere kunne vi godt møde mandag morgen og læse på portalen (intranettet, redaktionen), at nu havde banken lanceret et nyt investeringsprodukt. Hvor vi tænkte; okay, det kunne være rart, at vi var blevet orienteret. I dag er det ret sjældent, at vi får ahaoplevelser på portalen, som regel er vi orienteret om det, der kommer. Compliance er også organi-satorisk rykket et skridt nærmere ledelsen og har i dag di-rekte reference til et medlem i direktionen”, fortæller Louise.

Kundernes vagthundArbejdsdagen som compliancemedarbejder kan være uforud-

sigelig, og typen af arbejdsopgaver varierer meget: henvendelser fra kolleger, risikovurde-ring af nye produkter, risikoanalyser, undervis-ning, implementering af ny lovgivning og kon-troller. Andre dage må de smide, hvad de har i hænderne, fordi en konkret sag kræver de-res fulde opmærksomhed på et givent område.

De fleste kontroller, complianceafdelingen ud-fører, sker på baggrund af forskellige dataudtræk. Louise kan fra sin computer i København kon-trollere, om bankens forretningsgange for for eksempel investeringsrådgivning blev overholdt ved et kundemøde i en hvilken som helst af ban-kens filialer. Arbejdsopgaverne og kontrollerne er hele tiden bestemt, ud fra hvad afdelingen har ressourcer til, og hvor complianceafdelin-gen vurderer, at risikoen for lovbrud er højest.

Handlen med værdipapirer er et af de om-råder, der optager mange ressourcer. Det er et meget reguleret område, der kræver meget do-kumentation, hvilket også gør området lettere

Kundernes og bankens vagthund

Kunderne, kolleger, bankens forretning, direktionen, Finanstilsynet og pressen. Der er mange interesser og interessenter i spil, når complianceafdelingen i Danske Bank er på arbejde. Risikoanalyser, kontroller og undervisning er en del af dagligdagen, og der er sjældent to dage, der er ens AF BeriT VillADSeN / FOTO: JASper CArlBerg

Rent fagligt går vi ikke på kompromis med lovgivningen”, understreger Jens Erik Bjørn.

Tema: ComplianCe FinansSeptember 2014

15

at kontrollere for complianceafdelin-gen. Banken har for eksempel udarbej-det en investeringsprofil, som samtlige rådgivere skal udfylde, når de yder in-vesteringsrådgivning.

Kontroller til forhandling Når Compliance laver risikoanalyser og kontroller, samarbejder de i høj grad med forretningen. Ambitionen er at undgå lov-brud og derigennem økonomiske tab og ikke mindst imagetab, for eksempel på baggrund af kundeklager, retssager, bøder og negative historier i pressen.

Compliancemedarbejderne spar-rer gerne med hinanden om risikovur-deringer. De arbejder ud fra en trafiklys-skala, hvor grønt udgør en lav risiko for lovbrud og rødt en høj risiko for lovbrud. Banken ønsker ikke at befinde sig i det gule eller røde område, der bliver derfor reageret hurtigt, hvis complianceafdelin-gen finder, at de eksisterende foranstalt-ninger er utilstrækkelige til at sikre over-holdelse af lovgivningen. Forholdene er gerne forbedret, inden rapporten er fær-digskrevet. Og det har compliancemed-arbejderne det fint med.

”Jeg synes, det er positivt, hvis forret-ningen reagerer hurtigt og følger vores anbefalinger om at nedbringe risikoen på et område. Rent fagligt går vi ikke på kompromis med lovgivningen. Vi kigger på, hvad risikoen for den manglende overholdelse af lovgivningen er lige nu. Vurderer vi, at risikoen er høj, reagerer forretningen typisk hurtigt, så risikoen ofte allerede er reduceret, når rapporten kommer”, siger Jens Erik Bjørn. ¢

”Det bedste ved jobbet er, at vi kan være med til at gøre en forskel. Vores arbejde kan være med til at sikre, at kunderne får den rådgivning, som lov-givningen foreskriver”, siger Louise Byssing.

••

16

enmandsafdelingen

Birgit Andersen er ene om at tage sig af compliance i Nordfyns Bank, men gør ofte brug af sit netværk af compliancemedarbejdere i andre mindre pengeinstitutterAF KlAUS THODSeN / FOTO: STig STASig

Hos de små og mellemstore banker, der arbejder under helt andre vilkår end landets største, er compliance også noget, man tager alvorligt. Det er et lovkrav, at der som minimum skal være én medarbejder, og i flere af landets mindre banker er det netop bare én person, der udgør complianceafdelin-gen, men det er ifølge bankerne selv langtfra et problem.

Birgit Andersen sidder alene med ansva-ret for compliance i Nordfyns Bank, men alligevel føler hun sig ikke fagligt isoleret.

”Jeg har et rigtig godt samarbejde med flere andre mindre pengeinstitutter her på Fyn og i Jylland, så jeg kan altid ringe til en ven, hvis der er noget, jeg har brug for et par friske øjne på. Og det vil jeg al-tid foretrække frem for at gøre noget, jeg måske ikke føler mig helt sikker på”, siger Birgit Andersen.

Netop i samarbejdet med andre småbanker, hvor kolle-gerne ofte sidder i en lignende situation, alene med com-pliance og intern revision, kan muligheden for at kon-takte sin kollega i en anden bank være en stor hjælp. Sam-arbejdet med de andre lokale banker på Fyn er kommet i stand som følge af kurser, der blev arrangeret af forenin-gen Lokale Pengeinstitutter, hvor mere end 70 banker og sparekasser er repræsenteret.

At der er kommet øget fokus på complianceområdet, som fra flere sider er blevet kritiseret for at være både for bu-reaukratisk og omstændeligt, ser man i Nordfyns Bank kun som en god ting. Her ser man ingen problemer i, at bankerne skal gå sig selv efter i sømmene, tværtimod.

”Jeg synes, det er en god ting. I virkeligheden er al denne kontrol jo kommet nu, fordi den nogle gange ikke var til-strækkelig førhen. Kontrollen har altid været der, men mere som en afstemningskontrol. Nu kontrollerer vi, om kunden forstår produkterne, om kunden har fået alle de nødven-dige oplysninger. Vi kontrollerer, om vi har indsamlet nok

oplysninger om kunden til at kunne give den bedst mulige rådgivning. Vi prøver at indhente det, vi selv har forsømt, kan man sige”, siger Birgit Andersen, der samtidig er til-lidsmand i banken.

Svært at være internt politiSelvom der generelt er en stor forståelse og værdsættelse af compliance internt i bankerne, kan det ifølge Birgit Ander-sen til tider være et svært arbejde, når man skal agere ”internt politi” og komme med den løftede pegefinger, når noget skal laves om eller rettes til.

”Jo tidligere man tager fat i problemerne, jo bedre er det. Det er naturligvis lidt irriterende for den, der skal lave arbej-det om, men medarbejderne forstår jo udmærket, hvorfor det bliver påpeget. Det er vigtigt, at man samarbejder om at finde den helt rigtige løsning frem for at komme som en showstop-per. Det fører sjældent noget godt med sig”. ¢

”I virkeligheden er al denne kontrol jo kommet nu, fordi den nogle gange ikke var tilstrækkelig førhen”, siger Birgit Andersen

Tema: ComplianCe FinansSeptember 2014

Mange små og mellemstore virksomheder er fanget i kredit-klemmen og opsparerne får nærmest ingen rente. Hvad med at bringe dem sammen på internettet og skære bankerne ud, således at virksomheder får deres lån og opsparerne får bedre renter? Dette er ideen bag Flex Funding.

Vi har udviklet en unik online markedsplads for penge, hvor vi matcher sunde virksomheder, der søger om lån med långiv­ere, som ønsker bedre renter. Alle virksomheder bliver online kreditvurderet i en solid kreditmodel, som er et mix af tradi­tionel kreditvurdering og avancerede matematiske processer. Vi kan give svar på låneansøgninger inden for få minutter, hvor vi opdeler virksomhederne i 5 risikoklasser, fra meget lav risiko til gennemsnitlig risiko. Øvrige virksomheder frasorteres. Virksomhederne opnår deres lån på vores auktion, hvor mange långivere tilbyder at udlåne mindre beløb. Flex Funding match­er lånebeløbet med de långivere, som har tilbudt de laveste renter og ordner etablering af lånet, dokumenter og sikker­heder. Vi administrerer også lånene med opkrævning af de månedlige ydelser, som vi fordeler til alle långivernes konti hos os. IT-systemet og platformen er egenudviklet med baggrund i teamets indgående erfaringer fra førende online banker.

Partnere med god erfaring og interesse i rådgivning Vi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende part­nere, som vil medvirke til at øge kendskabet til Flex Funding i deres lokalområde. Vi vil give dig den fornødne indlæring til vores koncept, it-platform og løbende support. Vi søger part-nere inden for følgende områder:

Erhvervsrådgivere til små og mellemstore virksomheder Som partner skal du hjælpe eller motivere små og mellemstore virksomheder til at søge om lån på vores online platform. Det kan enten være overførsel af dyre banklån eller etablering af nye lån til mange formål. Det vil være en fordel, hvis du har et godt lokalt netværk, men ikke nogen betingelse.

Vores call-center kan til enhver tid hjælpe dig med at finde de relevante virksomheder, som den kontakter og booker møder på dine vegne.

Kunderådgivere til kunder med opsparingVi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende part-nere, som vil medvirke til at øge kendskabet til vores koncept blandt opsparere i deres lokalområde, så de motiveres eller hjælpes til at få en højere rente på vores online platform. For at give dem den optimale tryghed medvirker du til at sikre, at de har den fornødne erfaring og får det fornødne kendskab til at kunne forstå långivning og at det er i overensstemmelse med deres risikoprofil. Derfor gennemgår de en online egnet- hedstest inden de første gang får adgang til vores markeds-plads. Testens resultat angiver, hvordan de bør fordele deres formue i værdipapirer, lån og kontanter generelt samt specifikt hvilken type virksomhed og risikoklasse, de bør låne til.

BetalingVi betaler dig et fast beløb for enhver låneansøgning, som bliv­er bevilget og effektueret og en variabel provision i forhold til, hvor meget dine kunder udlåner. Din indtjening, som godt kan blive høj, er således afhængig af din indsats. Du er din egen arbejdsgiver, så vi stiller ikke krav til arbejdstider. Du arbejder hjemmefra eller fra eget kontor ­ for du behøver kun en pc med office-pakken, en internetadgang og en telefon.

Vil du deltage i vores Partner Program, hvor du samtidigt er med til at præge en spændende ny finansiel virksomhed med et kæmpe vækstpotentiale, så send venligst en email til:

Partner@flexfunding.com

Flex Funding A/SLindegårdsvej 51, 1.2920 Charlottenlund

Selvom du har forladt banken, kan du fortsat bidrage med din viden og bankerfaring. Erfarne bankfolk søges til vores Partner Program. Meget fleksible arbejdstider.

VI SØGER TIDLIGERE BANKFOLK I HELE DANMARK

Flex Funding A/S er en ny finansiel Crowd-Lending virksomhed, som vil udbyde finansielle tjenester med tilladelse fra Finanstilsynet. Se mere på www.flexfunding.com

job.indd 1 28/08/14 20:57

18 porTræT FinansSeptember 2014

50 år på samme arbejdsplads”Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det påvirker mig hver gang. Om det var direktør Hoffmann eller er en moderne ledelse, der ikke behandler folk retfærdigt, så vil jeg altid reagere. Det ligger meget dybt i mig”, siger Bente Nannestad, der lige har fejret 50-års jubilæum i Nordea og de seneste 11 år siddet i Kreds Nordeas bestyrelseAF KlAUS THODSeN / FOTO: MADS TeglerS

Hver dag når direktør Hoffmann gik hjem, fik han en af de mandlige elever til at bære sin mappe for sig. Han måtte følge Hoffmann hele vejen hjem hver eneste dag”.

Sådan starter en af historierne, man kan høre, når man spørger ind til tiden i slutningen af 1960’erne, hvor Bente Nannestad arbejdede i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns Enghave Plads-afdeling.

”Mange af direktørerne var simpelthen små konger dengang. Man kunne ikke bare sige dem imod eller tage fat i sin tillidsmand, hvis man var utilfreds, det var ikke kutyme dengang”.

Det hele var startet nogle år tidligere, i 1964, hvor den bare 16-årige Bente Nannestad havde sin første arbejdsdag ved skranken i Sparekassen for Kjøben-havn og Omegn, der i dag er kendt som Nordea. Samme år som The Beatles gav koncert i KB-Hallen, og The Rolling Stones udgav deres første album.

en enorm udviklingMeget er sket på de 50 år, der er gået, siden Bente havde første arbejdsdag i banken. Den teknologiske udvikling har forandret det daglige bankarbejde på alle tænkelige måder, og når Bente i dag kigger til-bage på sine første år i banken, er der ikke meget, der er det samme.

”Dengang sad vi med store tykke bøger og en

blyant til at notere alting med. Alt skulle regnes ud i hovedet, og bøgerne skulle stemme hver dag. Ellers måtte vi gøre det hele om. Det var enormt omstændeligt arbejde. Man kan slet ikke sammen-ligne bankarbejde i dag med dengang. Det er for-andret på alle måder”.

Langsomt begyndte teknologien dog at vinde indpas i dagligdagen. Ankermaskinen blev indført og lettede meget af det omstændelige arbejde fra medarbejdernes skuldre.

”Det var helt banebrydende at få den maskine. Nu behøvede vi ikke at sidde og stemple alting mere, det klarede maskinen. Når man ser på det i dag, er det utroligt, at sådan en maskine kunne være så stort et fremskridt, men det var den virkelig”.

Det var ikke bare teknologien, der ændrede ban-ken, også de generelle ændringer, der skete i sam-fundet, begyndte at snige sig ind i bankverdenen. I slutningen af 60’erne og starten af 70’erne ændre-des også opfattelsen af, hvordan en ung bankdame kunne se ud. Tidligere havde de kvindelige ansatte altid været meget tilknappede i deres påklædning, ingen bare arme og ben.

”Vi piger i afdelingerne ringede sammen og aftalte, at vi alle ville tage lange bukser på den næste dag. Det var noget nær en revolution inden for bankverdenen, at sådan noget skete. Vi havde fået at vide, at hvis vi

”Mange af direktør-erne var simpelthen små konger dengang. Man kunne ikke bare sige dem imod eller tage fat i sin tillidsmand, hvis man var utilfreds, det var ikke kutyme dengang”, siger Bente Nannestad om sine første år i bank-verdenen i 1960’erne.

19porTræTFinansSeptember 2014

20 porTræT FinansSeptember 2014

kom i lange bukser, ville vi blive sendt hjem. Vi aftalte derfor, at vi alle kom i lange bukser, for så kunne han jo ikke sende os alle sammen hjem”.

På den måde blev direktøren nødt til at acceptere, at de kvindelige ansatte havde ændret deres egne arbejdsforhold, uden at han blev taget med på råd.

”Det var en tid, hvor det var fuldt ud accepteret, at man røg cigarer i åbningstiden og drak øl i pauserne, men lange bukser til kvinder, det var uacceptabelt. I dag prioriterer vi da heldigvis anderledes”.

Turen på landetSom 24-årig tog Bente et af karrierens vigtigste skridt, da hun blev stedfortræder i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns Jægerspris-afdeling. Det var et stort skridt op ad karrierestigen for den unge Bente, men omstillingen fra de fine adresser i hjertet af Køben-havn til de mere landlige om-givelser i Frederikssund gav også visse udfordringer.

”Jeg var vant til, at man så ud på en bestemt måde og gjorde tingene på en bestemt måde i København, men det var no-get helt andet at komme til Frederikssund. Det var meget på landet dengang, i forhold til hvad det er i dag. For en københavnerpige som mig var det en stor omvæltning”.

Bente lærte hurtigt værdien af at passe ind i sine omgivelser. Så den moderne pige trak sweat-eren over hovedet og gik på arbejde i sine træsko og faldt til i sin nye hjemby. Klientellet i den nye af-deling var også et ganske andet, end Bente havde været vant til fra København. Væk var de fine for-retningsfolk i jakkesæt, og ind var kommet de nord-sjællandske landmænd.

”Mange af landmændene kunne godt være lidt skeptiske over for hende den unge københavner, de skulle tale med. Men jeg måtte jo bare vise dem, at jeg havde styr på mine ting. På den måde vinder man hurtigt folks tillid. Det lærte jeg også hurtigt, da jeg sad ved skranken som 16-årig. I en bank leverman af kundernes tillid”.

At gøre en forskelArbejdet med at skabe tillid og trygge forhold be-gyndte langsomt at fylde mere og mere, og ikke bare over for kunderne. Bente blev tillidsmand og senere fællestillidsmand i Nordea. Efter at have prøvet at dele tiden mellem jobbet som erhvervs-rådgiver og jobbet som fællestillidsmand endte hun i 2003 med at stille op til Kreds Nordeas besty-

relse. Hun blev valgt ind og kunne arbejde på fuld tid for medlemmerne.

”Det begyndte simpelthen at være svært at få tid til begge dele. Det var et svært valg, for jeg var så glad for at lave begge dele. Men jeg ville gerne gøre en forskel og hjælpe mine kol-leger, og det har jeg på ingen måde fortrudt”.

Med en karriere i finans-verdenen på 50 år har Bente oplevet, at stort set hvert eneste aspekt af sektoren har ændret sig. Men selvom langt de fleste forandringer har været til det bedre, indrømmer Bente da også, at der er nogle ting, der altid vil kunne få hende op af stolen.

”Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det på-virker mig hver gang. Om det var direktør Hoff-mann eller er en moderne ledelse, der ikke behand-

Blå bog15. august 1964Ansat i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn

1971 Udnævnt til fuldmægtig i Sønderbro-afdelingen

1972      Stedfortræder i Jægerspris-afdelingen

1991      Valgt som tillidsmand

1998 Valgt som fællestillidsmand

2003 Valgt ind i Kreds Nordea

”Man kan sige, at jo mere en tillidsmand har at lave, jo dårligere står det til. Så der er virkelig noget at kæmpe for i de her år, der nok er de sværeste, jeg har oplevet i alle mine år”

Bente Nannestad 18 år gammel, da hun havde to år bag sig i Spare-kassen for Kjøbenhavn og Omegn.

21

Center for Ludomani tilbyder gratis kognitiv behandling i Odense, Århus og København.

Få yderligere information på 70 11 18 10 eller ludomani.dk

Du ser det først – du kan gøre en forskel

Gennem din indsigt i kundernes økono-miske forhold har du en unik mulighed for at opdage ludomani – længe før alle andre. Med de redskaber, du har til rådighed, kan du samtidig hjælpe med at løse problemet. Tal med dine kunder om spilleproblemer og vær med til at fore-bygge ludomani.

Få viden og værktøjer om ludomani for finansielle rådgivere på talomludomani.dk

porTræTFinansSeptember 2014

ler folk retfærdigt, så vil jeg altid reagere. Det lig-ger meget dybt i mig”.

At ville kæmpe mod uretfærdigheder var det, der oprindeligt fik hende til at påtage sig hvervet som tillidsmand. Det var vigtigt, at medarbejderne havde en, de kunne gå til, hvis de havde det dår-ligt på arbejdspladsen eller på anden måde havde problemer. Et hverv, der ikke var fokus på, da Ben-tes karriere startede.

Og der er blevet mere og mere brug for til-lidsmændene rundtomkring i sektoren. Fyringer eller frygten for fyringer er blevet en stor del af hverdagen for mange finansansatte, og det giver Bente nok at lave som sagsbehandler.

”Man kan sige, at jo mere en tillidsmand har at lave, jo dårligere står det til. Så der er virkelig noget at kæmpe for i de her år, der nok er de sværeste, jeg har oplevet i alle mine år. Det er krisen kom-bineret med den øgede effektivisering, der gør, at mange job går tabt”.

Den travle hverdag, hvor hun er i kontakt med mange medarbejdere, der af den ene eller anden grund har det dårligt på arbejdspladsen, er for Bente et tegn på, hvor vigtigt hendes job er.

”Selvfølgelig er det hårdt, at så mange ikke trives, men samtidig er det utrolig dejligt at mærke, at man rent faktisk gør en forskel i folks liv”.

Fremtiden lurer om hjørnetAt karrieren efter 50 år begynder at gå på hæld, er ikke gået Bentes næse helt forbi, selvom hun nødigt vil sætte en dato på, hvornår det endeligt er slut.

”Jeg er stadig meget glad for mit arbejde, men jeg kan da godt afsløre, at jeg ikke fortsætter ti år mere”.

Der er da heller ingen fare for, at Bente kom-mer til at kede sig, når hun engang forlader Nor-dea. Hun er for nylig blevet farmor for første gang, og hun går allerede med tanken om at involvere sig i frivilligt arbejde, for eksempel med udsatte børn. Arbejdet med at gøre en forskel for andre er svært at slippe.

”Så længe jeg føler, at jeg har energi til det, vil jeg engagere mig i mine omgivelser”. ¢

”Vi piger i afdelingerne ringede sammen og aftalte, at vi alle ville tage lange bukser på den næste dag. Det var noget nær en revolution inden for bankverdenen, at sådan noget skete. Vi havde fået at vide, at hvis vi kom i lange bukser, ville vi blive sendt hjem. Vi aftalte derfor, at vi alle kom i lange bukser, for så kunne han jo ikke sende os alle sammen hjem”

Nets og nedskrivninger bag resultatvækst

Bankernes overskud voksede markant i årets første halvdel. Men det var salget af Nets og et fald i nedskrivningerne, der trak resultaterne op. Indtjeningen på renter og gebyrer står i stampe, viser Finans’ opgørelse af de ti største bankregnskaber. Lavrenteøkonomien og digitalisering presser bankerne til at fokusere på omkostningerne, siger bankforskerAF JAKOB THOMSeN, FreelANCeJOUrNAliST

De største bankers samlede overskud steg med 40 procent til 14,9 milliarder kroner i årets første halvår. Men det var fortje-nesten på sektorens salg af Nets, der sammen med lavere ned-skrivninger på dårlige lån udgjorde tre fjerdedele af bankernes resultatvækst. Rente- og gebyrindtægterne fra bankdriften trak kun cirka 13 procent af den samlede resultatfremgang på 4,5 milliarder kroner i forhold til sidste års halvårsresultater. Det viser Finans’ gennemgang af de ti største bankregnskaber.

Ni ud af de ti banker i opgørelsen har indtægtsført den positive kursregulering af deres unoterede aktier i Nets, da kursen på aktierne blev aftalt. I alt giver merværdien af akti-erne en positiv resultateffekt på 1,6 milliarder kroner for de ni banker. Det er mere end en tredjedel af den samlede re-sultatvækst. Kun Nordea Bank Danmark har ikke indtægts-ført den forøgede kursværdi fra Nets-salget.

”Salget af Nordea Banks andel på 20,7 procent i Nets Holding til et konsortium bestående af Advent International, ATP og Bain Capital blev afsluttet den 14. juli. Nordeas provenu af frasalget bliver cirka 3,5 milliarder kroner, hvoraf den skat-tefri gevinst på cirka 2,8 milliarder kroner vil blive indtægts-ført som ’andre indtægter’ i årets tredje kvartal”, skriver Nor-dea i sin halvårsrapport.

Ud over Nets-effekten er bankernes overskudsfremgang hjulpet fremad af færre hensættelser til tab. Nedskrivninger på udlån er 5,5 milliarder kroner mindre end samme periode sidste år. Kun Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank har højere

22 halvårsregnskaber FinansSeptember 2014

Netto rente- og gebyrindtægter Ændring Resultat før skat Ændring Nedskrivninger Ændring Nets-effekt Udlån(balancepost) Millioner kr. 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 Ændring1 Danske Bank A/S 13.444 12.811 633 7.823 5.034 2.789 1.048 2.097 -1.049 1.000 894.030 956.880 -62.850 2 Nordea Bank Danmark A/S 7.106 7.103 3 2.300 2.188 112 620 1.237 -617 227.411 237.840 -10.429 3 Jyske Bank A/S 2.940 3.157 -217 2.736 1.213 1.523 967 602 365 189 133.155 127.337 5.818 4 Nykredit Bank A/S 1.594 1.404 190 178 565 -387 29 153 -124 9 46.694 50.236 -3.542 5 Sydbank A/S 2.120 2.146 -26 632 502 130 442 674 -232 148 67.831 67.974 -143 6 Sparnord Bank A/S 1.261 1.441 -181 492 292 200 201 394 -193 178 36.935 37.648 -713 7 Arbejdernes Landsbank A/S 741,8 712,2 30 184 270 -86 158 84 74 39 8.152 18.382 -230 8 Ringkjøbing Landbobank A/S 445 421 24 321 245 77 40 61 -21 10 14.283 12.569 1.714 9 Sparekassen Kronjylland 451 458 -7 139 84 55 98 154 -56 33 10.261 10.420 -159 10 Jutlander Bank A/S 360 229 131 98 6 92 108 81 28 21 8.107 5.732 2.375 i alt 30.462 29.883 580 14.904 10.399 4.504 3.712 5.537 -1.825 1.627 1.456.859 1.525.018 -68.159 Kilde: Bankernes halvårsrapporter

Anmærkning: Opgørelsen er baseret på regnskabstallene fra de enkelte institutters moderselskaber

nedskrivninger end sidste år. Også Jutlander Bank har regn-skabsteknisk højere nedskrivninger, men reelt er der tale om et fald på 36 millioner kroner, hvis man holder dem op mod Sparekassen Hobros og Sparekassens Himmerlands samlede nedskrivninger før fusionen til Jutlander Bank, skriver banken.

I alt er nedskrivninger på udlån 1,8 milliarder kroner lavere og udgør dermed 40 procent af de ti bankers resultatfremgang.

indtjening på indlån halterDerimod går det trægt med indtjeningen på den alminde-lige bankdrift i 1. halvår. Indtjeningen på renter og gebyrer er samlet set steget med kun 2 procent til godt 30 milliarder kroner. Dermed bidrager nettorente- og gebyrindtægterne med 13 procent af stigningen i de ti bankers resultat før skat.

Finans har spurgt bankekspert og seniorforsker ved Aal-borg Universitet Lars Krull, hvorfor bankerne ikke tjener flere penge på den primære bankdrift, når nu det går lidt bedre i samfundsøkonomien.

”Bankerne har jo traditionelt haft to indtjeningsben. Udlåns-benet har altid været det væsentligste – altså renteindtægterne fra udlån. Men man har jo også kunnet tjene penge på at mod-tage indlån og placere dem enten i det korte pengemarked eller i det lange pengemarked. Men med den situation, vi har i dag med lave renter, tjener man ikke penge på indlån, medmindre man kan låne dem ud igen. Det betyder, at man mangler indlånsindtjeningen. Så tilbage er der kun rente-

indtægterne fra udlån og gebyrer”, siger Lars Krull.Ifølge Finans’ opgørelse over de ti bankers samlede udlån-

saktiver er der tale om et lille fald i udlånene. Kun Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har en større udlånsmasse end i samme periode sidste år (se tabellen nedenfor). Jutlander Banks udlånsfremgang skyldes igen fusionen – reelt er der tale om et fald på 6,9 procent, oplyser banken.

I forhold til samme periode sidste år har bankerne udlånt færre penge. Burde de ikke i stedet låne flere penge ud, når nu det alene er udlånene, der genererer indtjeningen?

”Jo, men det er jo sådan, at alle kunder, der kan kvalificere sig til at få et lån, de får et lån. Bankerne er jo blevet beskyldt for at have stimuleret forkerte låntagere før krisen. Altså at have givet lån til nogle, som ikke var kvalificerede til at få et lån. Og det er man jo påpasselig med, at det ikke sker igen”, siger Lars Krull.

Men bankerne kan vel ikke blive ved med at have resultat-fremgang alene på lavere nedskrivninger og ekstraordinære indtægter som salget af Nets?

”Nej, det kan de jo ikke, der skal være en balance i bank-driften. Og det er også derfor, at der har været så stort fokus på omkostninger. På den anden side skal man jo også passe på med omkostningsreduktion, sådan at man ikke sparer steder, hvor der genereres flere indtægter, end der er om-kostninger”, siger Lars Krull.

Forventer du, at det er denne situation, vi kommer til at se et stykke tid fremover – altså stagnerende indtægter fra primærdriften og omkostningsreduktion?

”Det er ikke bare sådan, at vi har haft en krise, som nu er overstået. Det er vigtigt at være opmærksom på, at samti-dig med krisen har sektoren gennemgået en digitalisering, som er gået rigtig stærkt. Det betyder, at de behov, kunderne har, er væsentligt anderledes end for fem år siden. Der kom-mer mærkbart færre kunder i filialerne, fordi kunderne kan mere og mere selv. Og der er det klart, at nogle pengeinsti-tutter har indset den udvikling allerede i år 2005 og derfor allerede var startet på at tilpasse sig. For dem virker omkost-ningstilpasningerne blot som en naturlig udvikling, og de får ikke særlig meget kritik. Men for andre pengeinstitutter kommer det som en pludselig erkendelse, at der er for lidt at lave i filialerne. Og så virker omkostningsreduktionerne meget drastiske. Men det er klart, at vi har at gøre med en branche, hvor det digitale nu for alvor virkelig begynder at tage fat”, siger Lars Krull. ¢

23halvårsregnskaberFinansSeptember 2014

Netto rente- og gebyrindtægter Ændring Resultat før skat Ændring Nedskrivninger Ændring Nets-effekt Udlån(balancepost) Millioner kr. 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 Ændring1 Danske Bank A/S 13.444 12.811 633 7.823 5.034 2.789 1.048 2.097 -1.049 1.000 894.030 956.880 -62.850 2 Nordea Bank Danmark A/S 7.106 7.103 3 2.300 2.188 112 620 1.237 -617 227.411 237.840 -10.429 3 Jyske Bank A/S 2.940 3.157 -217 2.736 1.213 1.523 967 602 365 189 133.155 127.337 5.818 4 Nykredit Bank A/S 1.594 1.404 190 178 565 -387 29 153 -124 9 46.694 50.236 -3.542 5 Sydbank A/S 2.120 2.146 -26 632 502 130 442 674 -232 148 67.831 67.974 -143 6 Sparnord Bank A/S 1.261 1.441 -181 492 292 200 201 394 -193 178 36.935 37.648 -713 7 Arbejdernes Landsbank A/S 741,8 712,2 30 184 270 -86 158 84 74 39 8.152 18.382 -230 8 Ringkjøbing Landbobank A/S 445 421 24 321 245 77 40 61 -21 10 14.283 12.569 1.714 9 Sparekassen Kronjylland 451 458 -7 139 84 55 98 154 -56 33 10.261 10.420 -159 10 Jutlander Bank A/S 360 229 131 98 6 92 108 81 28 21 8.107 5.732 2.375 i alt 30.462 29.883 580 14.904 10.399 4.504 3.712 5.537 -1.825 1.627 1.456.859 1.525.018 -68.159 Kilde: Bankernes halvårsrapporter

Anmærkning: Opgørelsen er baseret på regnskabstallene fra de enkelte institutters moderselskaber

24 FinansSeptember 2014arbejdspladsen

”Vi er sat i verden for kundernes skyld, ikke for at tjene penge til os selv eller aktionærerne.” siger direktør Jesper Hansen.

25arbejdspladsenFinansSeptember 2014

Lige foran Frørup Andelskasse Arena, hvor den lokale fod-boldklub har hjemmebane, finder vi et af de danske pengein-stitutter, der er kommet bedst gennem finanskrisen. Frørup Andelskasse har en solvens på over 30 procent og har un-der hele krisen leveret fornuftige resultater. Det er sket uden store kunder, uden nye og smarte forretninger, men derimod med ind- og udlån til private kunder og lokale forretninger.

”Vi ligger mellem de to små byer Frørup og Tårup, der tilsam-men har omkring 1.500 indbyggere. Vi har én filial og fjorten ansatte. Og det er sådan set det”, siger direktør Jesper Hansen.

Jesper Hansen har været direktør i Frørup siden maj 2013 og kom fra en stilling i Jyske Bank. Han overtog fra den tidligere direktør, der havde siddet for bordenden i atten år og med sikker hånd havde styret den lille andelskasse gennem den værste krise i mange år.

Frørup og resten af verdenDa Jesper Hansen tiltrådte i Frørup Andelskasse, var han fuldt ud klar over, at denne lille andelskasse ikke bare havde klaret sig gennem krisen med skindet på næsen, men faktisk klaret sig væsentlig bedre end stort set alle andre pengeinstitutter i Danmark.

”Der var da en lille smule ærefrygt, da jeg tog over som di-rektør. Frørup havde et rigtig godt ry i området, og jeg vidste udmærket, at jeg ikke skulle komme og ændre en masse ting”.

Jesper Hansen overtog ledelsen af et pengeinstitut, hvor medarbejderne følte en helt usædvanlig grad af sikkerhed i deres arbejde, mens deres kolleger ude i sektoren mange steder frygtede for fyringer og nedskæringer. I Frørup havde der derimod ikke været en fyring i årevis.

”De følte sig meget sikre i deres job. På den måde kan man sige, at krisen var noget, der foregik ude i den store verden, mens man her i Frørup fortsatte, som man altid havde gjort”.

Privatrådgiver Claus Bjørnskov er enig med sin direktør og fortæller, at man i Frørup Andelskasse ikke har mærket noget til krisen, hvad angår fyringer eller nedskæringer.

”Vi oplever helt sikkert en stor tryghed her. Jeg kan slet ikke mindes, at der på noget tidspunkt har været bekymringer om fyringer eller den slags. Vi vidste jo, at banken klarede sig godt”.

Da overskuddet blev for stortI Frørup Andelskasses bekendtgørelse står der intet om, hvor meget aktionærerne skal tjene, eller hvor meget indtjeningen skal stige med hvert år. Der står derimod, at andelskassen skal ”tjene kunderne bedst muligt”. Og det er ifølge direktør

En gammeldags

succeshistorie

Om vi tjener fem millioner eller 15 millioner på et år, er sådan set ligegyldigt, lyder det fra Frørup Andelskasse på Østfyn, der med en solvens på over 30 procent er et af landets mest solide pengeinstitutter AF KlAUS THODSeN / FOTO STig STASig

I Frørup har man med bare fjorten ansatte skabt nogle af de bedste resultater i landet gennem hele krisen.••

26

Jesper Hansen det, man arbejder ud fra.”Om vi tjener fem millioner eller 15 millioner på et år, er så-

dan set ligegyldigt. For vi er ikke sat i verden for at skabe overskud for os selv. Vi skal tjene vores kunder, så godt vi overhovedet kan”.

Jesper Hansen fortsætter herefter med at fortælle en his-torie, fra før han selv tiltrådte i banken.

På en generalforsamling havde en andelshaver taget ordet og i en tale talt imod en kedelig udvikling. Han mente sim-pelthen, at banken havde fået for stort et overskud, og at pen-gene efter hans mening arbejdede bedre ude hos kunderne.

”Det siger rigtig meget om den tankegang, der er her i Frørup. Vi driver bank for kundernes, andelshavernes og lo-kalområdets skyld, ikke for at tjene penge til nogle aktion-ærer”, siger Jesper Hansen.

enkelt og måske en smule gammeldagsSelvom hverken Jesper Hansen eller Claus Bjørnskov er meget for at bruge ordet ”gammeldags” om Frørup Andelskasse, bliver de begge enige med sig selv om, at det i bund og grund nok er den bedste måde at betegne bankens måde at lave forretninger på.

”Vi har kun meget basale produkter, som er det, vores kunder efterlyser. Vores kunder er lønmodtagere, landmænd, lokale håndværksmestre, mekanikere og den slags. Der er sjæl-dent brug for andet end helt almindelige bankforretninger”, siger Claus Bjørnskov.

Man bruger de lokale medier til at tiltrække nye kunder, man deltager i bankmesser, men Claus og Jesper fortæller sam-tidig, at den bedste reklame, de får i lokalområdet, er den, de eksisterende kunder giver dem.

”Vi får ofte nye kunder, der har fået os anbefalet af venner,

der er kunder hos os. Det er vi utrolig glade for, det er jo den bedste reklame, man kan få”, siger Jesper Hansen.

Og Claus Bjørnskov er da heller ikke i tvivl om, hvad det er ved Frørup Andelskasse, der gør, at mange helt almindelige men-nesker på Østfyn ser den som et godt alternativ til de store banker.

”Jeg tror da helt sikkert, det er, fordi vi driver simpel og enkel bankforretning, som folk kan forholde sig til. Hvis vi ikke forstår de nye produkter, så tilbyder vi dem heller ikke til kunderne. Det er jo nok lidt gammeldags, men måske har mange almindelige kunder fået nok af bankprodukter, de ikke selv kan gennemskue”.

Midt i udkantenMed en placering i det lidt tyndtbefolkede Østfyn, hvor der er langt mellem de store virksomheder, er direktør Jesper Hansen udmærket klar over, at han arbejder i det, der bliver kaldt Udkantsdanmark.

”Det er der ingen tvivl om. På sin vis ville Frørup Andels-kasse kunne klare sig langt bedre, hvis vi lå på Vestfyn, hvor der er højere aktivitetsniveau i et større opland og med flere virksomheder, end der er her. Men så handler det om at til-passe sig omgivelserne, og det har vi altid været gode til”.

Han fortæller, at selvom Frørup Andelskasse på sin vis sag-tens kunne gå ud og finansiere boliger i for eksempel Køben-havn eller Odense, er det et område, der ligger langt fra ban-kens filosofi. En filosofi, der bygger på det lokalt forankrede frem for at spekulere i projekter langt hjemmefra.

”Vi kunne sagtens finansiere et byggeri i København, men det strider imod alt, hvad vi står for. Jeg tror, at den bedste måde at drive en bank som vores på er at blive dygtig på nogle få områder og ikke tænke, at man skal være bedst til alting”. ¢

FinansSeptember 2014arbejdspladsen

27invesTeringerFinansSeptember 2014

”Stadig må én ud af to danske pen-sionister nøjes med folkepensionen og de godt 24.000 kroner om året, man får fra Arbejdsmarkedets Tillægs-pension (ATP) efter et helt liv på ar-bejdsmarkedet. Derfor er de mest af-gørende parametre for ATP sikker-hed, forudsigelighed og lave admini- strationsomkostninger”, sagde Carsten Stendevad, der roste det danske pen-sionssystem og den forudseenhed, ar-bejdsmarkedets parter havde, da de for 50 år siden dannede ATP, der skulle give ”lidt mere at leve for”.

Selv om betydningen af de overens-komstaftalte arbejdsmarkedspensioner stiger, vil der ifølge Carsten Stendevad stadig være én ud af tre, der ikke har anden opsparing end ATP om 30 år.

Så ATP, der med sine tæt på 700 milliarder kroner er en af Europas største pengetanke, føler sig forplig-tet til at sikre stabile og gode afkast, nøje afveje sikkerhed i forhold til afkast og holde administrationsomkostningerne på et minimum. Faktisk kan ATP prale med administrations- omkostninger på 65 kroner per medlem om året, hvor gennem-snittet i branchen er 7-800 kroner.

renterne er en udfordringFor at indfri garantier skal ATP tjene en masse penge i et miljø med rekordlave renter. Derfor har ATP i den seneste tid også kastet sig ud i mere direkte investeringer.

”Helst ukontroversielle sager som DONG og Nets”, sagde Carsten Stendevad med et grin og blev hurtigt alvorlig igen, da han blev bedt om at gøre rede for principperne.

”Ved at gå direkte ind kan vi både sikre et afkast og spille en forhåbentlig konstruktiv rolle i dansk erhvervsliv. Vi er ikke sat i verden for at drive politik. De politiske aspekter hører hjemme i Folketinget. Vi er sat i verden for at sikre danskerne gode pen-sioner. Der skal være et afkast, det er det første og det sidste hensyn, vi skal tage. Naturligvis med respekt for lovgivning og

internationale konventioner”, sagde Carsten Stendevad.Da Kent Petersen, formand for Finansforbundet, rejste

spørgsmålet om samfundsansvar og ansvar for arbejdspladser i forbindelse med ATP’s investeringer i den finansielle sektor, fik han samme svar.

”Vi vil forvalte vores rolle på den mest ordentlige måde. Vi vil gerne være konstruktive medlemmer af samfundet, men vi har ikke eksplicitte politiske holdninger, og vi vil værne om vores uafhængighed og handlefrihed”.

Den rolle mener Carsten Stendevad også, ATP har levet op til i forbindelse med investeringerne i DONG og Nets, de to største enkeltinvesteringer i danske virksomheder i ATP’s historie, men trods alt stadig en meget lille del af ATP’s in-vesteringer i 2014.

”Det ville være meget lettere for os bare at investere i ameri-kanske aktier, men vi mener faktisk, at vi i de to sager har spillet en konstruktiv rolle. Infrastruktur er noget, vi har forstand på. Vi har en samfundsmæssig betydning, men vi er ikke blåøjede, og jo, vi forhandler benhårdt om gode aftaler”, sagde han. ¢

ATp: Vi forhandler benhårdt om gode aftaler“Vi har en samfundsmæssig betydning, men vi er ikke blåøjede”, lød det fra ATP’s topchef Carsten Stendevad ved et debatarrangement med Finansforbundets medlemmer den 27. augustAF eliSABeTH TeiSeN / FOTO: CHriSTOFFer regilD

”Vi er sat i verden for at sikre danskerne gode pensioner. Der skal være et afkast, det er det første og det sidste hensyn, vi skal tage. Naturligvis med respekt for lovgivning og internationale konventioner”, sagde Carsten Stendevad.

28 FinansSeptember 2014nye akTører

Finanskrisen er dårligt nok overstået, før en ny trussel mod pengeinstitutternes eksistens kan være på vej. Men hvor mange almindelige danskere har haft svært ved at finde hoved og hale i finanskrisen, så kommer den nye store trussel mod den finansielle sektor fra et område, de fleste danskere kender særdeles godt.

Google, Apple og Facebook er bare nogle af de nye teknolo-gigiganter, der forventes at gøre deres indtog i bankverdenen inden for en overskuelig fremtid. Ifølge Financial Times søgte Facebook i foråret 2014 om licens til at blive elektro- nisk pengeinstitut i Irland, hvilket vil gøre det muligt for de irske brugere af Facebook at overføre penge til enkeltper-soner i resten af Europa.

”Der sker enormt meget på området lige nu. Det ville ikke komme bag på mig, hvis Facebook eller Apple vil begynde at drive bankvirksomhed på en eller anden måde inden for en overskuelig fremtid”, siger Ole Bjerg, lektor og ekspert i penge og kapitalisme ved Copenhagen Business School.

Direktør i Danske Bank Tonny Thierry Andersen forventer også, at de store teknologigiganter vil gå ind i bankverdenen før eller siden.

”Det er helt sikkert et scenarie, vi tager meget seriøst. Når Facebook ansætter PayPals tidligere administrerende direk-tør (David Marcus, redaktionen), må man forvente, at noget er under opsejling”, siger han til Magasinet Finans.

Truslen Mediegiganten Apple offentliggjorde i slutningen af 2013, at over 800 millioner mennesker har en iTunes-konto, og at langt de fleste, men dog ikke alle, har deres kreditkortoplys-ninger gemt hos Apple.

”Apple har utrolig nem adgang til kundernes oplysninger, da millioner handler på for eksempel iTunes hver dag. Det er selvføl-gelig en kæmpe fordel for dem”, siger Tonny Thierry Andersen.

Mens vi i dag ser vores valuta som en del af vores selvstæn-dighed eller euroen som det, der binder medlemslandende sammen i et valutafællesskab, kan alt dette ændre sig, hvis eksempelvis Apple vælger at gå ind i bankverdenen. Selvom Ole Bjerg ser det som sandsynligt, at for eksempel Apple eller Facebook begynder at drive bankvirksomhed i fremtiden, er det ikke et scenarie, han hilser velkommen. Det kan forandre det monetære system helt ned i fundamentet.

”Hvis Apple begynder at drive en form for bank, forventer jeg, at den også lancerer sin egen valuta. Dermed vil Apple også eje valutaen, mens bankerne i Danmark jo ikke ejer den danske krone. Det vil give Apple en stor fordel, da den dermed har fuld kontrol over sin valuta. Jeg kan være bekymret for, hvordan Apple vil udnytte det”.

Det er ikke bare de store teknologigiganter, der har bevæget sig ind på bankernes territorium. Også virksomheder

giganter udFordrer bankerneHvorfor ikke have Facebook-profil og bank ét og samme sted eller betale dine regninger med Apple-penge? Flere af verdens største internetaktører er på vej med finansielle servicer. Bankernes svar bør være at styrke rådgivningen mener Finansforbundet AF KlAUS THODSeN / illUSTrATiON: MiKKel HeNSSel

••

29nye akTørerFinansSeptember 2014

30

som den amerikanske kaffegigant Starbucks har be-væget sig i den retning. Faktisk regnes Starbucks for en af de tyve største banker i USA målt på indlån. Næsten hvert tredje køb ved Star-bucks i USA sker via kædens loyalitetskort og de ”stars”, man samler ved hvert køb.

Sagt på en anden måde involverer hvert tredje køb ikke traditionelle penge, men indsamlede ”Starbucks-penge”. De ameri-kanske forbrugere benytter sig af denne be-talingsmåde i så høj grad og sætter så mange penge ind på disse kort, at Starbucks’ indlån har gjort den til en af landets største banker.

Men det er ikke kun på den anden side af Atlanten, at de store virksomheder begynder at træde ind i bankernes verden. Herhjemme har Lego i samarbejde med Bestseller taget initia-tiv til udlån til mindre danske virksomheder, da de mener, at de danske banker prioriterer disse kunder alt for lidt. Dette nye forretningsinitiativ burde ifølge Ole Bjerg være et vink med en vognstang for bankerne i Danmark.

”Det burde være et enormt wake-up call for bankerne. Hvor dårlig er man til at være bank, når Lego og Bestseller kommer og overtager ens forretning? Hvor dårlig skulle Lego være til sit arbejde, før Danske Bank ville begynde at frem-stille legetøj?”

Suveræniteten i farezonenFaren for bankerne ligger altså ikke bare i at blive udford-ret i det eksisterende banksystem, men at man ved at ud-vikle nye teknologier eller måske endda valutaer fuldstæn-digt kan underminere de traditionelle banksystemer og staters suverænitet.

At verdens største virksomheder spekulerer i at udvikle deres egne valutaer, er i visse tilfælde allerede blevet en re-alitet. Tidligere i 2014 lancerede Amazon valutaen Ama-zon Coins specifikt designet til at købe apps på platformen Kindle, der er et stykke hardware til at læse elektroniske bøger. Flere eksperter har siden udtalt, at en virksomhed, hvis globale indtægter overstiger 70 milliarder dollars, mere end mange landes bruttonationalprodukt, ved at lancere sin egen valuta kan skabe en ”skyggeøkonomi” uden om det etablerede system.

”Penge og suverænitet har altid hængt sammen. Det er vores stat, der ejer og kontrollerer vores valuta, og ikke de store virksomheder. Det vil i stigende grad ændre sig, hvis det bliver en realitet, at flere af verdens største virksom-heder vil drive bankforretning eller udvikle egne valutaer”, siger Ole Bjerg.

På sin vis er det dog langtfra en ny ting, at mange slags valutaer fungerer side om side. I 1860 menes der at have været i omegnen af 8.000 forskellige slags valutaer i USA, og disse var sat i cirkulation af omkring 1.600 banker og virksom-heder. Først ved udbruddet af Den amerikanske borgerkrig fik regeringen fuld kontrol over landets valuta. En kontrol, der nu kan vise sig langsomt at glide den og bankerne af hænde. Både i USA og i Danmark.

Kamp om kunderneDet er ikke bare Apple, der har mange hundrede millioner brugere hver eneste måned. Facebook, som efter sigende har søgt om licens i Irland, anslås at have omkring 1,2 milliarder brugere hver måned, og af disse er mere end 700 millioner et smut forbi deres profil minimum én gang i døgnet og har dermed også et meget stærkt forhold til Facebook som medie.

”Vi ved, at mange danskere allerede er tæt knyttet til de sociale medier, og at koblingen mellem sociale me-dier og en bank derfor kan virke oplagt. Men vi ved også, at over 1,6 millioner danskere benytter MobilePay, og vi ved, at danskerne fortsat har meget stor tillid til deres bank. Så jeg føler, at vi er klar til at tage kampen op med for eksempel Facebook”, siger Tonny Thierry Andersen.

rådgivning er bankernes bedste våbenFinansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, tager også truslen fra de store teknologivirksomheder alvorligt, men til-lader sig dog også at tvivle på, at mange forbrugere vil skifte deres nuværende bank ud med en af de nye aktører.

”Personligt bryder jeg mig ikke om at give Facebook eller Google indblik i mine betalingsstrømme. Når jeg ser de myri-ader af pop-up-annoncer, der kommer, fordi jeg har været inde at se på et par cykelsko, kunne jeg lige forestille mig, hvad jeg ville blive udsat for, hvis de havde fuld indsigt i mit købsmøns- ter”, siger Michael Budolfsen.

FinansSeptember 2014nye akTører

”Siden 2008 har lovgiverne og sektoren haft styrket fokus på at sikre gode produkter og god rådgivning. Det er det, bankerne bør fokusere på i konkurrencen med de nye aktører”Michael Budolfsen, næstformand, Finansforbundet

31

Han mener, at bankerne er nødsaget til at tage denne nye trussel alvorligt, men er samtidig fortrøstningsfuld på bankernes vegne, da de har mange fordele, som de nye aktører på markedet ikke kan prale med. Den personlige kontakt til bankrådgiveren kan vise sig at være afgørende for bankerne i fremtiden.

”Siden 2008 har lovgiverne og sektoren haft styrket fokus på at sikre gode produkter og god rådgivning. Det er det, bankerne bør fokusere på i konkurrencen med de nye aktører. Internettet er jo nok kommet for at blive, så det handler om at kunne give kunden personlig betjening af en veluddannet rådgiver, uanset om det er ved et møde eller på nettet”, siger Michael Budolfsen.

Han bakkes op af Tonny Thierry Andersen, der ligeledes mener, at bankernes satsninger på rådgivning om for eksempel pension og bolig er det, der giver bankerne en stor fordel, hvis de store teknologi-virksomheder går ind i bankverdenen.

”Generelt synes jeg, at de danske banker er rigtig godt forberedt på dette scenarie. Vi har et indgående og professionelt kend-skab til vores kunder, som Apple ikke har. Det skal vi udnytte til vores fordel”. ¢

nye akTørerFinansSeptember 2014

”Når Facebook ansætter paypals tidligere administrerende direktør, må man forvente, at noget er under opsejling”Tonny Thierry Andersen, direktør i Danske Bank

Få op til 49.600 kroner om måneden

– tegn FTF-A Lønsikring til HALV PRIS

i hele 2014. Få mere at vide om den nye

FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980,

så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os

på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR ANSATTE I FINANSSEKTOREN

ftfa_loensikring_210x140_finanssektor.indd 1 29/08/14 13.54

Internationalt32 FinansSeptember 2014

Af E

lisab

eth

Teis

en /

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

ssel

Bank må bløde”Det største civile forlig med en enkelt virksomhed i USA’s histo-rie”. Sådan beskrev det amerikan-ske justitsministerium forliget, hvor Bank of America accepterede at betale 16,7 milliarder dollars.

Det er endnu en milepæl i den amerikanske regerings forsøg på at holde bankerne ansvarlige for finanskrisen i 2008.

Bank of America måtte bløde for salg af usikrede realkreditlån, som ifølge myndighederne førte til finanskrisen.

”Det er et historisk skridt i vores igangværende bestræbelse på at beskytte det amerikanske folk mod finansiel svindel”, sagde Eric Holder, den amerikanske justitsminister, samtidig med at han understre-gede, at forliget ikke udelukkede strafferetslige sigtelser mod ban-ken eller dens ansatte.

Forliget på 16,7 milliarder dol-lars betyder, at Bank of America ifølge Financial Times nu har be-talt i alt over 50 milliarder dollars i forlig siden 2009.

Banken arvede i vid udstrækning sine problemer i forbindelse med købet af det Californien-baserede Countrywide Financial i 2008. Stif-teren af det firma, Angelo Mozilo, bliver nu gransket af anklagemyn-dighederne. Forældre skal være forsigtige med at give deres børn så prætentiøse navne, ligesom man skal vare sig, når man navn-giver virksomheder.

Helligåndens bank opgiver ånden

Agurketid har man ikke døjet med på redak- tionerne denne sommer. Heller ikke de finansielle markeder lå døsige hen. Midt på sommeren blev de voldsomt rystet af pro-blemer i den portugisiske Banco Espirito Santo, ”Helligåndens Bank”. Espirito Santo-familien er Portugals mest betydningsfulde forretningsdynasti, der for portugiserne er, hvad Rockefellerne er for amerikanerne. Men familiens fald fra tinderne midt i juli var dramatisk og sendte en skælven gen-nem hele eurozonen.

Familiedynastiet har interesser i mange sektorer – foruden den finansielle er de engageret i sundhed, hoteller, resorts, en schweizisk bank, energiprojekter i Brasilien, kvægfarme, ejendomshandel og telekom-munikation. Banken, som dynastiet ejede 25 procent af, var involveret hele vejen rundt i imperiet på en ikke helt reglementeret facon. Pludselig opdagede den portugisiske nationalbank, at det ikke stod godt til, nær-mere bestemt tegnede det til tab på næsten fem milliarder dollars. Tilsynsmyndighederne måtte på overarbejde i sommervarmen og fik kreeret en løsning i en fart, så man und-gik en ondsindet spiral i eurozonen.

De sunde aktiviteter blev overført til den forholdsvis nye Novo Banco, mens alle de giftige engagementer – herunder forretningerne med det smuldrende fami- lieforetagende – bliver i en bank, der be-holder navnet Banco Espirito Santo, men retteligt burde hedde Fandens Bank.

En bank, der skal afvikles så hurtigt som muligt. For at undgå en systemisk nedsmelt-ning er der skudt 4,9 milliarder euro i Novo Banco fra Portugals bankredningsfond.

De portugisiske tilsynsmyndigheder måtte på overarbejde i sommervarmen for at kreere en løsning, så den kriseramte Banco Espirito Santo ikke udløste en ondsindet spiral i eurozonen

Mobil bank på hjulNormalt forbinder vi begrebet ”mobilbank” med digitale løsninger. Men i Indonesien tager de det helt bogstaveligt. BRI, verdens største mikroudlåner og Indonesiens mest profitable bank, har sat filialer på hjul og har nu en flåde på 565 satellitforbundne lastbiler, som de besøger kunderne med, kan Financial Times fortælle. Derudover tøffer nogle filialmedarbejdere rundt på

både i projekt ”bank på båd”.En del af bankens 115.000 medarbejdere har dog fastere grund under fødderne, idet der også er 10.000 filialer til at betjene de i alt 50 millioner kunder i det folkerige land.”Tilgængelighed og enkelhed er nøglen til vores forretning”, siger direktøren for mikro-, små og mellemstore virksomheder i BRI, Djarot Kusumay-akti, til Financial Times.Konkurrenterne har set lyset i ideen, og ud over at

gafle sig ind på mikromarkedet, er de nu også be-gyndt at investere i lastbiler. En ”bankbil” koster om-kring 50.000 dollars og er meget mere omkostning-seffektiv end en landfast filial. Der skal ikke betales leje, og man kan spare på antallet af medarbejdere.Men det er vigtigt, at man bemander fartøjerne med de rigtige medarbejdere. Når der ikke er databaser til rådighed, skal de ud i lokalområdet og indhente referencer hos naboer, landsbyledere og religiøse overhoveder, før de yder lån.

33

Kalorietæller, Vægttab.nuPositivt: Kalorietælleren er gra-tis, og en hurtig beregning ud fra dit nuværende mål og din vægt af det maksimale antal kalorier, du bør ind-

tage, er nemt og hurtigt.Negativt: De funktioner, som du kan tilkøbe, er alt for dyre, i forhold til de muligheder de giver. At du skal købe flere fødevarer og opskrifter for at få en bedre database at søge i, tenderer bondefangeri.

Lifesum, ShapeUp Club ABPositivt: Med Lifesum-kalori-etælleren får du rigtig mange mu-ligheder i gratisudgaven. Den har et flot layout og en lang række mu-

ligheder for at tracke dit daglige indtag. Der er en kalender, hvor alle dine oplysninger om motion og indtag bliver lagret, og du kan gå tilbage til hvilken som helst dag og sammenligne dine indtastede data. Ud over det er der en diætfunktion med flere forskel-lige diætmuligheder. Den kan guide dig til, hvor lang tid du kan faste for at forbrænde optimalt, og vise dig, hvordan sammensætningen af proteiner, kulhy-drater og fedt bør være i forhold til diæten. Negativt: I og med at der faktisk er voldsomt mange muligheder og funktioner i denne app, kan den virke uoverskuelig til at starte med.

FinansSeptember 2014Test

Hjælp til at Holde styr på KALorierne

Der er et væld af apps omkring vægttab til smartphones og tablets. Men hvad skal en app kunne, for at du når i mål med at tabe de overflødige kilo?

AF JiM WürTz HeMMJe

Navn:KalorietællerProducent:Vægttab.nuMobilplatform:iOS/Android/Windows Pris:0,00 kroner

Navn:LifesumProducent:ShapeUp Club ABMobilplatform:iOS/Android/web Pris: 0,00 kroner

Navn:FatSecret Producent: FatSecret DKMobilplatform:iOS/Android/Windows/BlackberryPris:0,00 kroner

Navn:KCals Producent: André Cancian Mobilplatform:iOS/AndroidPris:5,56-13,00 kroner

Enhver ved, at motion holder en i form, men helt konkret opnås vægttab ved at bruge flere kalorier, end du indtager.

Derfor har Magasinet Finans valgt at anmelde fire apps, som hjælper dig med at holde styr på kalo- rierne. Tre af disse er gratis apps, og en enkelt skal købes for et lille beløb.

Ved indledende test står det klart, at gratis bety-der at betale med e-mailadresse og navn. En per-mission, som det kaldes, giver udbyderne tilladelse

til at sende dig nyhedsbreve og holde dig løbende orienteret om deres øvrige produkter. Fælles for dem alle er deres grundfunktion. Du skal indtaste din højde, alder og vægt, og så er du i gang. Med disse oplysninger beregner de, hvilket dagligt kalo- rieindtag du må have. Du kan indtaste fødevarer eller retter, som du indtager på en dag, og den motion, du udfører. Med de data beregner kalo- rietællerne mængden af fødevarer, du må indtage, i forhold til den motion du udfører dagligt.

FatSecret, FatSecret DKPositivt: Alle funktioner er gratis, og ud over at have de samme funktioner som Lifesum-kalorietælleren har FatSecret yderligere tre funktioner, som giver dig

mulighed for hurtigt at tilvælge varer fra specifikke res-tauranter og supermarkeder og populære varer. Layou-tet er ikke det flotteste, men udvikleren har fokuseret på funktionalitet, og det er lykkedes rigtig godt. Den er nem at navigere rundt i fra start.Negativt: Det er svært at påpege noget negativt, da kalorietælleren opfylder det fulde behov på en nem og overskuelig måde. Og så er alle funktioner og mu-ligheder tilmed gratis.

KCals, André CancianPositivt: Du skal ikke logge ind eller registrere dig for at komme i gang. Du skal dog betale et lille beløb for denne app. Når du åbner den, står

det med det samme klart, at denne app kun er en kalorietæller, og at der ikke er så meget udenom. Det kan vi godt lide, for du får, præcis hvad du be-taler for, uden at blive overrasket af nyhedsbreve og tilkøb af funktioner. Negativt: Det er fra udviklerens side helt indforstået, at du i forvejen ved, hvordan man tæller kalorier og bruger værktøjet til at kontrollere din vægt. Du kan ikke sætte dig et mål, men i stedet kan du holde kon-trol med, hvordan du taber et kilo om ugen. Da ud-vikleren går ud fra, at du i forvejen ved, hvad appen kan, så er brugerfladen meget forsimplet.

34 FinansSeptember 2014 Job & Karriere

“Det handler om at være meget selvbevidst og ikke være bange for at bevæge sig i et arbejdsliv”, siger Lisbeth Gamst.

“Hvis du gør det, som du er bedst til, og det, som motiverer dig, så får du også et arbejde, som er sjovt at stå op til, når vækkeuret ringer”.

Sådan siger Lisbeth Sand Gamst, der altid har tænkt i næste skridt i sin karriere, inden andre kom og tog beslutningen for hende. Allerede tilbage i 1992, hvor Lisbeth blev uddannet som sparekasse-assistent i Spar Nord i Aalborg, var hun bevidst om, hvad hun skulle efterfølgende.

”Det var egentlig ikke, fordi jeg havde en deci-deret plan for, hvor jeg skulle ende. Men jeg vidste, at hvis jeg skulle blive i en filial, så ville jeg gerne ar-bejde med erhvervskunder eller investeringskunder. En anden interessant vej var dealerverdenen, og un-der et år efter at jeg var udlært, søgte jeg en stilling i back office i Spar Nords handelsafdeling, fordi jeg vidste, at flere havde brugt det som springbræt til at blive dealer i Arbitrageafdelingen”, fortæller Lisbeth, der allerede fik muligheden for at tage springet ni måneder efter, hvor hun landede et job som trainee som rentedealer på Moneymarket.

I 1999 foretog hun endnu et karriereskifte, da hun fik et job som rentedealer i Nykredit Markets og sam-tidig med det flyttede fra Aalborg til hovedstaden.

”Jeg havde handlet i seks år og vidste bare, at der skulle ske noget nyt. På det tidspunkt var Nykredit ’up and coming’, og deres marketsafdeling var ved at blive startet op, så jeg tænkte, at her kunne man virkelig være med til at præge tingene – ikke mindst fordi det var et mindre sted end eksempel-

vis Danske Bank eller Nordea – så du kunne få lov til at brede dig over flere ting og være med til at tage flere beslutninger”.

Udvide sine kompetencerI flere år arbejdede Lisbeth som Market Maker i et meget mandsdomineret miljø, hvor handler med finansielle instrumenter susede frem og tilbage, men også et arbejde, hvor de hektiske perioder hur-tigt kunne erstattes af stille perioder, hvor mange så muligheden for at lægge benene på skrivebor-det. Men ikke Lisbeth.

”Jeg gik til chefen og spurgte, om han ikke havde noget, jeg kunne give mig til i de stille perioder, og på den måde blev jeg efterhånden superbruger på for-skellige systemer. Et arbejde, som indeholder et mere projektminded tankesæt. Derfor var det naturligt, at

Du skal være proaktiv

Selvom 44-årige Lisbeth Sand Gamst ikke har haft en decideret plan for sin karriere, har hun altid været meget bevidst om at dyrke sine stærke sider, få bredde i sine kompetencer og netværke. Det er, sammen med et øje for at gribe de muligheder, der kommer forbi, grunden til, at hun i dag sidder som afdelingsdirektør i Nykredit ITAF SABiNA FUrBO / FOTO: NANA reiMerS

35Job & Karriere FinansSeptember 2014

jeg tog kurser om projektdeltagelse, og senere blev det til projektledelse. Jeg tror faktisk, at jeg var den eneste, der brugte af kursusbudgettet i min afdeling i den periode”, smiler Lisbeth, som aldrig har været bange for at spørge om lov til at tage et kursus for at få mere bredde i sine kompetencer.

”Jeg har været heldig at arbejde i virksomheder, hvor kurser og netværk har været prioriteret, og det har haft stor værdi for mig at suge al den inspira-tion fra de forskellige kurser, som jeg har deltaget i. Samtidig med at jeg fik netværket rigtig meget”.

I 2010 landede hun sit første deciderede leder-job i Markets, hvor hun skulle være bindeled mel-lem Markets og it-afdelingen. Og i forbindelse med organisationsændringerne i Nykredit i april 2014 blev hun spurgt, om hun ville være afdelingsdirek-tør i Sell-side Support, som er en del af Nykredits it-afdeling, som supporterer Markets.

Adspurgt om, hvad hun tror har været opskriften på hendes succes, er svaret proaktivitet tilsat en smule held.

”Jeg har altid været meget proaktiv i forhold til at tænke i næste job, men også ved hele tiden at kigge kritisk på mig selv og spørge mig selv, om jeg virkelig brugte mine stærke sider, og hvis nej, hvad der så skulle til, for at jeg fik udnyttet mine styrker. Det handler vel egentlig om at være meget selvbe-vidst og ikke være bange for at bevæge sig i et ar-bejdsliv. Men jeg har også været heldig, at der er nogen, der har set mig”. ¢

Nu kan du få en EMCC akkrediteret certificeret coachuddannelse gennem Finansforbundet. Uddannelsen som løber over et år, indeholder 18 kursusdage, 3 coachingsamtaler og en afsluttende eksamen og udbydes i starten af 2015 i samarbejde med Rambølls kursus og konsulentfirma Attractor.

Coach- uddannelse til medlems-pris

FOKUSTemadag:”Coaching: Styrk dine evner som projektleder” København 14. oktober

FOKUSUpdaTe:”Brænd igennem til møderne”København 10. november Billund 12. november Århus 20. november København 2. december FOKUSTemadag:”Coaching: Nøglen til succes og indfly-delse”København 11. november Århus 14. november

FOKUSKUrSUS:”Styrk din kommu-nikation”Silkeborg 18.- 19. november Skælskør 27. - 28. november

Normalt koster uddannelsen 60.000 eksklusiv moms, men gennem Finansforbundet kan du få hele ud-dannelsen til 35.200 kroner.

Formålet med at udbyde den certificerede ud-dannelse er at give medlemmerne tænke- og handle- værktøjer til at navigerer i komplekse kommunika-tive udfordringer.

Du får styrket og videreudviklet dine kompe-tencer, så du kan planlægge, gennemføre og evalu-ere coaching samtaler både i én-én-samtaler og i coaching af grupper og teams.

Du vil lære at styre en samtale på procesniveau og arbejde med en lang række spørgeteknikker in-den for de systemiske, anerkendende og løsnings-fokuserede coachtilgange. Og ikke mindst vil du lære at reflektere over egen brug af værktøjer og metoder, og hvordan valg af metoder har direkte indflydelse på coachsamtalen og dine handlemu-ligheder.

Du kan læse mere om uddannelsen og tilmelde dig på Finansforbundet.dk/coaching.

Hvis du blot vil snuse til begrebet coaching, så udbyder Finansforbundet også en række gå-hjem møder, temadage og todages-kurser, hvor fokus er på at bruge coaching, som motor til eksempel-vis at få indflydelse, brænde igennem på møder og styrke ens kommunikative evner. (Se neden-stående liste) /sF

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/

coaching

36 FinansSeptember 2014 Job & Karriere

F inanskrise, dårlig medieomtale og et rid-set image afskrækker ikke landets unge, når de skal sætte deres uddannelseskryds.

Det mærker de på erhvervsakademierne og profes-sionshøjskolerne, som udbyder finansielle uddan-nelser. Årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding til de videregående uddannelser, herunder Finans-økonom, Professionsbachelor i Finans og Financial Controller, viser et rekordoptag.

30-årige Mona Maisala Legêne Jensen, bosiddende i Holbæk, er en af de 2.121 uddannelsesansøgere, som i år er blevet optaget på en finansiel uddannelse. Efter en årrække som butikschef i Netto bestemte hun sig for at komme tættere på sin drøm om at blive revisor. I samråd med sin kæreste besluttede hun sig for at søge ind på finansøkonomuddannelsen på hovedstadens erhvervsakademi Cphbusiness.

Den 30. juli fik Mona sammen med resten af landets håbefulde unge besked om sin studieplads. På landsplan blev 1.415 optaget på finansøkonomud-dannelsen mod 1.337 sidste sommer. Det højeste antal nogensinde. Men det var langtfra alle, der fik plads. På Monas foretrukne studiested Cphbusiness havde 496 ansøgere krydset finansøkonomuddan-nelsen af som deres førsteprioritet, 370 af dem blev optaget på finansøkonomstudiet. Mona var ikke en af dem, og det var helt planlagt.

professionsbachelor i Finans hitterEfter syv år besluttede Mona og hendes kæreste i juni måned at gå fra hinanden. Og så valgte Mona i sidste øjeblik at ændre sit uddannelseskryds på nettet. Og det fortryder hun ikke. Første septem-ber skal hun sammen med 147 andre studerende begynde at læse Professionsbachelor i Finans på Cphbusiness, og hun glæder sig.

Mona Maisala Legêne Jensen og Laila Natasha Vejs er blandt de unge, der netop er begyndt på en finansuddannelse. Rekordmange er i år begyndt på uddannelserne Professionsbachelor i Finans, Finansøkonom og Financial Controller AF BeriT VillADSeN / FOTO: STig STASig

De sætter kurs mod finanssektoren

••

”Jeg forventer at møde en masse spændende, kloge mennesker, som har noget at byde ind med på studiet”, siger Mona Maisala Legêne Jensen, som netop er begyndt at læse Professionsbachelor i Finans

”Det bliver rigtig spændende. Økonomi og tal har altid interesseret mig. Jeg forventer at møde en masse spændende, kloge mennesker, som har noget at byde ind med på studiet. Nu er det det, som jeg skal lave de næste tre et halvt år. Og så må jeg bare tage den derfra. Jeg skal også flytte hjem-mefra, da min kæreste og jeg har boet i hus sam-men. Så for mig er det lidt ligesom at starte helt forfra igen. Og det bliver i virkeligheden nok også meget godt. En ny bolig er ofte en naturlig del af det, når folk begynder at læse”, siger Mona Maisala Legêne Jensen til Nyhedsbrevet Finans

I alt 541 uddannelsesansøgere havde ligesom Mona Jensen Professionsbachelor i Finans som førsteprioritet, og selvom de fire uddannelses- institutioner, der udbyder uddannelsen, samlet set har optaget 27 procent flere studerende end sidste år, har flere måttet gå forgæves, særligt i Århus og København. 477 er blevet optaget på ud-dannelsen indtil videre.

Stadig ledige uddannelsespladserSelvom mange finansinteresserede uddannelsesan-søgere har måttet gå forgæves, er der ifølge Den Koordinerede Tilmelding stadig plads at få, hvis du er åben over for at rykke teltpælene op. Jylland kan stadig tilbyde plads som finansøkonom og financial controller.

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Nykredit er en bank til det hele, og vi sætter en ære i at yde denbedste rådgivning for vores kunder.

Rådgivningen skal afdække alle kundens økonomiske forhold,så der altid opnås den bedste langsigtede løsning. Derfor har vi iNykredit også brug for de mest kompetente rådgivere, der formår at se samlet på boligfinansiering, opsparing, pension og daglig økonomi.

Vi har travlt og søger netop nu rådgivere til vores centre flere steder i landet. Hvad enten du er privat- eller erhvervsrådgiver, tilbydes du en stilling, hvor der er fokus på, at dine faglige og personlige kompetencer løbende udvikles til gavn for dig og Nykredits mange kunder.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har et spændende job i nærheden af dig.

Kan du rådgive hele vejen rundt om kundens økonomiske forhold?

38 FinansSeptember 2014 Job & Karriere

For 29-årige Laila Natasha Vejs fra Køben-havn er geografien imidlertid afgørende for studievalget, da hun har et barn på fire år. For godt to år siden blev hun opmærksom på ud-dannelsen som financial controller, men da uddannelsen kun blev udbudt i Jylland, valg-te hun en bacheloruddannelse i hebraisk i stedet for. Sidste efterår opdagede hun ved et tilfælde, at hovedstadens erhvervsakademi Cphbusiness også havde valgt at udbyde ud-dannelsen, og så var hun ikke i tvivl om, hvor hun i år skulle sætte sit uddannelseskryds. Og optagelsesbrevet var kærkomment.

”Jeg havde en stor forventning om at komme ind, men jeg turde ikke håbe på no-get, før jeg stod med papiret i hånden. Så jeg er meget glad. Jeg kan godt lide regnskab, bud-getter og tal. Jeg kan også godt lide, at man kan få en løsning på tingene og få klare resul-tater rimelig hurtigt, og jeg forventer at lære en masse på uddannelsen. Jeg har endnu ikke overvejet, hvor mit drømmejob er. Jeg tager det et skridt ad gangen”, fortæller Laila Na-tasha Vejs, som nu har afbrudt sin bachelor-uddannelse til fordel for uddannelsen som fi-nancial controller. ¢

Finansøkonomuddannelsen: 1.415 (i 2013 og 2012 var tallene henholdsvis 1.337 og 1.341).Finansbacheloruddannelse: 477 (i 2013 og 2012 var tallene henholdsvis 376 og 321).Financial Controller-uddannelsen: 229.(Kilde: FA)

Fakta: Optag på finansielle uddannelser 2014

Flere finansbachelorer i jobFra 2013 til 2014 er beskæftigelsen er andelen af finansbachelorer i job steget fra 55 procent til 64 procent, mens ledigheden i samme peri-ode er faldet fra 16 til 12 procent. Det viser en opgørelse over beskæftigelsessituationen for finansbachelorerne et år efter, de er dimit-teret. Opgørelsen tager udgangspunkt i finans-bachelorer dimitteret i 2012 og 2013 og er lavet af landets fire erhvervsakademier, som uddanner finansbachelorerne.

Den positive udvikling kommet ikke bag på de to erhvervsakademier, som uddanner flest finansbachelorer. Meldingen fra Erhvervs- akademi Aarhus og Cphbusiness i København er, at der er en voksende interesse for uddan-nelsen især fra den finansielle sektor, som af-tager størstedelen af de færdiguddannede finansbachelorer.

”Kendskabet til uddannelsen er blevet større og de tilbagemeldinger vi får fra virk-somhederne, som har haft praktikanter, er at de er rigtige dygtige og meget egnede, og det har selvfølgelig en indflydelse på beskæftigelsen. Klarer de sig godt i prak-tikken, får de typisk studiejob på praktik-stedet efterfølgende, og hvis det er mu-ligt, og så en traineeplads, når de er fær-diguddannet. Rigtig mange af vores studer-ende får desuden et studiejob, hvor de har været i praktik. Især pengeinstitutterne bruger dem flittigt,” siger Maria Aggerholm Mols, ud-dannelsesleder fra Erhvervsakademi Aarhus.

”Nye uddannelser tager tid at få ind under huden. Den første årgang var meget speciel. Der sad vi sammen med aftagerne og ”spil-lede kort” om de studerende, fordi virksom-hederne ikke vidste, hvad de kunne. Siden da er der kommet hul igennem, fordi branchen har fundet ud af, hvor dygtige finansbache-lorerne er. Så vi kan sige, at den første år-gang har banet vejen for de andre og været rigtige gode ambassadører. Helt fra starten har der været en positiv udvikling og et samspil, hvor både erhvervsakademierne og virksom-hederne har lært meget. Den første årgang har været med til at brande uddannelsen og givet et større indblik i, hvordan virksomhed-erne kan bruge finansbachelorerne,” siger Bo Steen Larsen, områdechef for økonomi og finans fra Cphbusiness. /BV

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

20/10 • Update Dansk Økonomi – holdbar-hed på kort og langt sigt København22/10 • Temadag Ledelse – er det noget for dig Billund22/10 • Temadag Design din næste karriere – med effektive værktøjer modul 1 København29/10 • Update Finansforbundet Univer-sity – Bankunionen, en god idé for Danmark? København8/11 • Temadag Din karriere – din fremtid København

FOKUSarrangemenTer

Læsmerepåfinansforbundet.dk

/fokus

Laila Natasha Vejs har droppet sin bacheloruddannelse i hebraisk til fordel for uddannelsen som financial controller.

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

40 FinansSeptember 2014eksporTfinansiering

Danske banker må blive hjemme, når store danske virksom-heder som Vestas og FLSmidth drager ud i verden på eksport-eventyr med statsgarantier i hånden. Finansiering af vind-mølleparker og cementfabrikker med eksportstøtte fra sta-tens Eksport Kredit Fonden (EKF) er nemlig et marked, der i det store og hele er forbeholdt globale udenlandske banker. Ud af eksportprojekter for næsten 40 milliarder kroner, som EKF har garanteret over for de långivende banker, er det kun godt en milliard, som er udlånt af danske banker, viser Magasinet Finans’ opgørelse over statens eksportkreditgaran-tier fra EKF over de seneste fire år.

Det er særligt de store projektfinansieringssager inden for vindenergi, der fylder i EKF’s garantiportefølje. Disse projek-ter stiller krav til langfristet finansiering i op til 16 år og er

typisk på mellem en halv og 1,5 milliard kroner. Men selvom et udlån til sådan en eksportforretning har den mindst mu-lige risikovægt i bankens solvensopgørelse på grund af stats-garantien fra EKF, så har danske banker ikke projektfinansie-ringssager i den størrelse. De danske bankers eksportfinansie-ringsafdelinger er ikke gearet til den slags sager, forklarer EKF:

”Målt i antal har vi en klar overvægt af sager med danske banker, men i kroner og øre er det de store internationale projekter, der fylder. For eksempel de store vindmølleparker, som bliver opført rundtom i verden med danske møller, hvor vi hjælper køberne med at få finansieringen på plads, mod at de lægger deres ordrer hos danske virksomheder. På de pro-jekter er det typisk store internationale banker, vi samarbejder med. Det skyldes, at de danske banker meget naturligt er bedst repræsenteret i Nordeuropa og i Skandinavien og derfor ikke opererer de steder i verden, hvor mange af projekterne ligger. Og så kræver det ofte en international kapacitet og et setup, som vi oplever, at de fleste danske banker ikke har”, siger afde-lingsdirektør i EKF’s kundeafdeling, Morten Sørensen.

De udenlandske banker er registreret som långivende bank i 88 af de 249 sager i opgørelsen, men tegner sig for 97 pro-cent af udlånsmassen på 40 milliarder kroner, som EKF har garanteret. Det er eksempelvis banker som HSBC, KfW IPEX-Bank og Citibank. De danske banker er dog långivere i næsten dobbelt så mange sager, men står altså kun for tre procent af de EKF-garanterede lån målt i kroner.

projekter i udlandet kræver særlige kompetencerLandets største bank, Danske Bank, har fået EKF-garantier på 401 millioner kroner af sine udlån til eksportforretninger de seneste fire år. Her genkender man billedet af de udenlands-ke bankers dominans på finansieringen af de store eksport-projekter med lange kredittider.

”En af årsagerne er, at det kræver lokalt kendskab og specifikke kompetencer at styre sådan et projekt og sammen-sætte den nødvendige finansieringsaftale. Det kan godt være,

Danske banker nøjes med en lille bid af kagen

De udenlandske banker sidder tungt på markedet for eksportfinansiering med statsstøttet risikoafdækning. Staten har garanteret lånefinansieret eksport for 40 milliarder kroner – til blandt andre vindmøller – over de seneste fire år, men kun godt en milliard er udlånt af danske banker, viser en opgørelse, som Magasinet Finans har udarbejdetAF JAKOB THOMSeN, FreelANCeJOUrNAliST

Udenlandske banker fylder mest i EKFs garantiportefølje Udenlandske banker Danske banker Banker i alt Mio. kr. stk. Mio. kr. stk. mio. stk 2014 2.526 7 87 25 2.613 32 2013 13.067 29 459 70 13.526 99 2012 12.525 28 367 45 12.892 73 2011 10.304 20 93 19 10.397 39 2010 503 4 57 3 560 7 38.925 88 1.063 161 39.988 249

Danske banker har flere, men små eksportforretninger hos EKF Danske banker stk. Mio. Kr. Danske Bank 44 401 Jyske Bank 31 183 Sydbank 29 118 Sparbank 2 94 Nordea Bank Danmark 19 92 Øsjtjydsk Bank 1 47 Øvrige danske banker 35 128 I alt 161 1.063

Kilde: Eksport Kredit Fonden, http://www.ekf.dk/da/om-ekf/EKF-i-tal/Sider/Forretninger.aspxanmærkning: 1) Opgørelsen er lavet på bag-grund af de sager, hvor EKF garanti dækker et banklån.2) Opgørelsen dækker EKF-garantier og lån udstedt i perioden 1.7. 2010 til 1.4 20143) I opgørelsen indgår også de såkaldte eksportlån, hvor EKF både stiller fundig og ga-ranti til rådighed for banken. Det drejer sig om i alt 16,6 mia. kr. fordelt på 24 sager, hvoraf en er via en dansk bank.

41eksporTfinansieringFinansSeptember 2014

at der er en risikoafdækning og i nogle tilfælde også en fun-ding fra staten. Men det betyder ikke, at det så er risikofrit for banken. Dels er der en risiko på, om selve projektet bliver af-viklet, som ligger ud over den andel, EKF dækker. Dels tager vi en juridisk risiko – en såkaldt dokumentrisiko – da det er ban-ken, som har ansvar for at sammensætte finansieringsaftalen. Derfor kræver det særlige kompetencer inden for de enkelte projektområder som for eksempel vindmølleparker eller cementfabrikker”, siger underdirektør Søren Haugaard, der er chef for Danske Banks Trade Finance-afdeling.

Han peger desuden på, at Danske Bank er aktiv med Trade Finance-afdelinger i 13 lande. Det er derfor også et strategisk valg at fokusere på de lande, hvor banken selv er etableret, og hvor de største kunder er.

”Danske Bank er den førende nordiske bank på det, vi kalder Trade Finance, som er finansiering af eksportforret-ninger med kredittider op til to år, men typisk i den helt korte ende op til tre måneder. På disse korte forretninger har vi selv kreditkapacitet. Vi har styr på vores bankmodparter og tager derfor oftest forretningerne uden risikoafdækning fra EKF. Vi har den slags korte forretninger med cirka 4.000 banker i cirka 150 lande. Det er en naturlig del af vores almindelige forretninger”, siger Søren Haugaard.

De fleste eksportkunder er SMV’erJyske Bank er den danske bank, der har den næst-største risikoafdækning af lånefinansiering hos EKF. Seniorfagansvarlig i Jyske Banks Trade Finance-afdeling, Emil Menke, peger på, at efterspørgslen efter de for-skellige EKF-produkter også afhænger af bankens kundetyper:

”Vores kundemasse er små og mellemstore virksom-heder (SMV). Vi har ikke de store virksomheder i bøgerne som vindmøller og cementfabrikker. SMV’erne er oftest ikke ude på de lange kredittider, og det betyder, at vi selv i stort om-fang kan påtage os risikoen for vores kunder. Det kræver en kritisk masse for at kunne begynde på markedet for eksport- relateret projektfinansiering. Men det er et forretningsområde, vi i Jyske Bank er ved at udvikle mere”, siger Emil Menke.

For få år siden styrkede EKF sin indsats over for netop små og mellemstore virksomheder som Jyske Banks eksporte-rende erhvervskunder. Størstedelen af de 183 millioner kro-ner udlån til eksportforretninger, som banken har fået afdæk-ket hos EKF, er netop på de særlige vilkår, som ligger i de nye SMV-garantier.

”SMV-garantien er et godt produkt, som eksportør-erne er glade for at benytte, fordi det letter deres mu-ligheder for at sælge på længere kredittider end ellers. Og det gør, at køberen i udlandet ikke skal ned i sin bank og stille garantier, han bliver blot bedømt på sit regnskab direkte i EKF”, siger Emil Menke.

Ud over den ene milliard i garantiafdækning på låne- finansieringen har de danske banker tegnet rembursgaran-tier hos EKF for 745 millioner kroner de seneste fire år, mens de udenlandske banker har forsikret remburser for 122 mil-lioner kroner. ¢

42 neTværk FinansSeptember 2014

det kræver høj etik og evne for balancegang at folde et venskab ud mel-lem medarbejder og chef. privatliv og arbejdsliv kan være meget svært at holde adskilt, og det bliver ofte medarbejderen, der betaler prisen, vurderer arbejdspsykologAF BirgiTTe AABO

43neTværkFinansSeptember 2014

Hans holdning er, at det som udgangspunkt er vanskeligt at etablere et godt venskab mellem en chef og en medarbejder, der refererer direkte til selvsamme chef.

”Venskaber mellem chef og medarbejder er grund- læggende et ulige forhold. Chefen har jo magten til at fyre sin ven, og det er i konflikt med det, der ellers gælder for private relationer: det skal helst være jævnbyrdigt for at fungere godt. Hvis der er et venskabeligt og godt miljø på en arbejdsplads, kan man godt være venner i nogle sammenhænge, men så snart der opstår problemer, har vi balladen. Og mange banker er jo pressede og har været ude i effektiviserings- og fyringsrunden, og i sådan en situation kan venskabet blive udfordret. Begge par-ter kan føle sig bundet af uhensigtsmæssige hen-syn og loyalitetsfølelse.”

grillhygge og skideballeI Spar Nord definerer man sig i høj grad som en arbejdsplads, hvor man kan være venner, og der stilles mange muligheder til rådighed for medar-bejderne for at understøtte, at de danner relati-oner indbyrdes. De kan blandt andet mødes om fri-tidsinteresser som sport, kultur og vinsmagning.

En af dem, der ind imellem bruger tilbuddene, er direktør for forretningsudvikling, Ole Søholm Jensen. Han har 60 medarbejdere under sig, men har dog aldrig dyrket egentlige venskaber med no-gen af dem - det er mere på bekendtskabsplan:

”Nogle af dem deltager i nogle af de samme ar-rangementer, men jeg er ikke som sådan venner med dem. Det handler nok mest om noget prak-tisk, i og med at jeg indtil for nylig boede langt fra min arbejdsplads, for jeg ville ikke se noget pro-blem i at være venner med medarbejdere – jeg synes, det er nemt at skelne mellem det formelle og det uformelle.”

Bankens HR-teamchef, Jette Nørsøller Uhren-holt, fortæller, at der på arbejdspladsen eksisterer venskaber på tværs af chef-medarbejder rollerne, som har fungeret uden problemer i årevis:

”Vi er i en branche, hvor vi ansætter medarbej-dere på deres stærke evne til at danne relati- ••

”Tak for i lørdags! Det var utrolig hyggeligt – og maden var helt suveræn!”

Hvis en af dine kolleger bøjer sig frem over bor-det i den fyldte kantine og med et stort smil siger tak for sidst til chefen, er der en vis risiko for, at det påvirker dig eller nogle af de omkringsiddende negativt. For en ting er venskaber mellem ligestil-

lede kolleger, noget langt mere delikat at håndtere er venskab med chefen:

”Det sender et signal om, at de to har noget rart sammen, som vi andre ikke er en del af. Hvad snakker de to mon om sammen, når de ses privat? Og kan han eller hun finde på at sladre til chefen, når vi andre ikke er til stede? Det vil være den almindelige reaktion at stille sig selv og kollegerne den slags spørgsmål,” siger arbejds-psykolog Anton Eg.

Hej chef – vil du være min ven?Hovedparten af lederne på de danske virksomheder har in-gen problemer med at være venner med medarbejdere på sociale medier, viser en under-søgelse fra interesseorgan-isationen Lederne fra i år. To ud af fem ledere vil dog vælge at takke nej, hvis venneanmodningen kommer fra en me-darbej-der, som referer direkte til lederen. Det forbehold skyldes ifølge en ledelsesrådgiver formentlig en usikker-hed om, hvordan man skal håndtere det virtuelle venskab, hvis det eksempelvis bliver nødvendigt at fyre den pågæl-dende medarbejder.

Foto

: Col

ourb

ox

44 neTværk FinansSeptember 2014

oner, og vi har også le-dere, der har de evner. I nogle tilfælde danner de venskaber med an-satte i deres afdeling. Vi har regler, hvis det handler om ægte- eller kærestepar, det skal vi også rent juridisk have, hvis der kan opstå habili- tetsproblemer. Men når det gælder venskaber, tillader vi, at de ansatte kan være de mennesker, de er. For vi forventer, at de har evne og dømmekraft til at vurdere, hvor grænsen går og dele det op i det arbejdsrelaterede og det private. Det er nødt til at være opdelt, så man kan udfylde to forskellige roller i hinandens selskab, men det er bedre end at afskærme sig fra de rela-tioner, man har lyst til at indgå i.”

Hvor grænsen går, kan man ikke sætte nogen fast norm for, mener hun:

”Det ved du kun, hvis du er inde i den relation: hvornår er det passende, og hvornår kammer det over? Vi oplever, at både ledere og medarbejdere er i stand til at håndtere det. Det skal være sådan, at selv om man har været sammen til grill lørdag aften, kan chefen uddele en skideballe mandag morgen, hvis det er nødvendigt.”

grænseløst rodDet indebærer også, at man som medarbejder om-vendt skal være parat til at tage imod en reprimande fra sin gode ven chefen. Selv om begge parter kan komme i vanskelige situationer på grund af venska-bet, er det i sidste ende medarbejderen, der er den sårbare part, pointerer arbejdspsykolog Anton Eg:

”Generelt roser vi os i Danmark for at være min-dre formelle og have fladere struktur end i andre lande. Man be-høver jo kun gå til tyske arbejdspladser for at finde en anden kultur, hvor man er Des med både kolleger og che-fer på arbejdspladsen. Men det kan også blive så fladt og grænseløs en struktur, at det bliver noget rod. Og bliver der problemer, er det som regel medarbej-deren, der er den mest udsatte. Ikke kun fordi vennen har magten til at fyre én, det kunne

også være, hvis man fx har et problem med sit arbejdsmiljø. Man får sværere ved at stå på sin ret og ringe til sin fagforening, som man ellers ville gøre, hvis der var opstået pro-blemer med arbejds-forholdene. ”

Der er også fordele ved at være venner med chefen. Man kan opnå en bedre arbejdsrelation og som medarbejder kan man måske føle sig mere tryg og være mere direkte overfor sin chef. Problemet er dog at holde balancen, så de øvrige medarbejdere ikke får en mistanke om, at deres kollega i kraft af venskabet opnår særlige fordele.

”Både chef og medarbejder skal kunne signalere, at der ikke er skjulte dagsord-ner og holde sig til det kollegiale på arbejds- pladsen. Men det er en særdeles svær balancegang, og det kræver meget god etik af begge parter,” siger arbejdspsykologen.

ArmslængdeprincipDen nødvendige etik til at håndtere venskaber mel-lem chef og medarbejder har man i Danske Bank, siger Bent Jespersen, underdirektør i bankens HR-afdeling. Han har været ansat i Danske Bank i 47 år - heraf 27 år indenfor HR - og erindrer ikke, at den type venskaber har givet problemer:

”Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste til-fælde, hvor det har været et problem, som er ble-vet taget op af medarbejdere. Og vi har så meget tillid til både ledere og andre medarbejdere, at vi regner med, at de har fornuft til at afgøre, hvor

grænsen går. Det er ikke noget vi som så-dan regulerer - vi ville ikke kunne kontrollere det og vil heller ikke.

Min oplevelse er, at der er et armslængde-princip, og at man som chef er lidt tilbagehol-dende med at gå ind i venskaber med medar-bejdere. Og hvis chef og medarbejder hygger sig med fisketur eller fælles middage, er det ikke no-get, man trækker med sig ind i arbejdet. Man holder det private og ar-bejdslivet adskilt.” ¢

en god ven – og kommende medarbejderI en del tilfælde er venskabet mellem medarbejder og chef allerede etableret, inden de får en arbejdsrelation. Hver ottende dansker har nemlig oplevet, at deres chef ansatte et familiemedlem eller en nær ven på grund af deres tilhørs-forhold. Nepotisme trives dermed glimrende på de danske arbejdspladser, viser en undersøgelse, der blev foretaget for Ugebrevet A4 i 2009.

på ferie med chefenEn chef i en af de store banker, som ikke vil nævnes ved navn, fortæller, at han generelt bevidst har holdt sig fra at indgå venskaber med medarbejdere. Med en undtagelse – engang tog han på en rejse i fritiden med en af dem, der er ansat under ham:

”Det føltes helt naturligt på det tidspunkt, at vi tog en rej-se sammen og havde vores respektive ægtefæller med. Det har ikke udviklet sig til, at vi er begyndt at komme hos hinanden jævnligt af den grund. Jeg behandler ham ikke anderledes på arbejde end tidligere, og det har heller ikke påvirket min indstilling til ham. Medarbejderne har nogle mål, de skal indfri, og hvis han ikke levede op til det, ville det have fuldstændig samme konsekvenser for ham, som for alle andre. Der er ingen forskel.”

Kunne man ligefrem forestille sig, at du behandler ham lidt strengere for at sikre, at ingen skal tro, at han bliver forfordelt?”Sådan ville nogle chefer måske reagere, ikke mig”.

45FinansSeptember 2014Månedens bog

“I bad med Picasso – Sådanbliverdumerekreativ” er skrevet af Lene Tanggaard og Christian N. Stadil, udgivet på Gyldendal Business 2012. De 286 sider koster 300 kr.

Politikerne ser kreativitet som svaret på frem-tidens vækst, og arbejdsgiverne efterspørger kreative medarbejdere, der er i stand til at få nye ideer og at omsætte disse ideer til produk-ter, der kan sælges. Derfor har jeg fundet en bog fra 2012 af professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet og den buddhistisk in-spirerede Hummel-direktør Christian Stadil, der forsøger at forstå kreativitet ved at tilbyde tips og tricks og lokke hemmeligheder ud af en række kreative danske personligheder, der er lykkedes inden for film, musik, kunst og erhverv.

De færreste ville vel forvente, at advoka-ter kan eller bør være kreative, men det kan de være.

”I bad med Picasso” handler om, hvordan kreativitet er en vækstfaktor og et ”must” i forhold til at knække samfundsudfordringer. Mange arbejdspladser hyrer konsulenter og laver temadage med det formål at gøre med-arbejderne mere kreative. Fint nok! Men der skal mere til end plancher på væggen for at skabe et kreativt miljø.

Bogen kobler interview med ledere og praktikere fra forskellige brancher med nyere forskningsresultater, og på den måde bliver kreativitet et mere praktisk begreb for de be-tingelser, der giver nye ideer, som når Lego-designere fortæller om at koble børns leg med forretningsdrift. Eller man kan læse, hvad forfatteren Jørgen Leth tænker, når han skal skabe en ny film.

Måske har mange af os alt for længe ladet os tynge af den forestilling, at kreativitet er en form for begavelse, som kun nogle af os er født med, og at det især er kunstnere og videnskabsmænd, der er kreative. Bogens

titel refererer til Picassos forkærlighed for at gå i bad, når han ville have gode ideer.

En pointe, der bliver slået fast igen og igen, er omskrivningen af den fortærskede sætning ”at tænke ud af boksen”, der i bogen bliver til ”at tænke på kanten af boksen”. At tænke ud af boksen kan man ikke efter de to for-fatteres opfattelse bruge til så meget, fordi resultatet kommer til at ligge for langt fra virkeligheden. Ude i det blå! Hvem kan i virke-ligheden finde på nye og brugbare ideer på områder, vi ikke rigtig kender til? Nej, det er, når vi både kender rammer og regler, at vi kan bryde dem med et højere formål, og så er man nemlig på kanten af boksen, hvor der kan op-stå fantastiske nye muligheder.

Forfatterne definerer kreativitet ”som at kombinere og sætte virkeligheden sammen på nye måder”. I bogen er en vigtig pointe, at der i en kreativ proces på en arbejdsplads er brug for folk med mange forskellige evner, og det gælder også analytiske kompetencer. En vigtig erfaring, Tanggaard og Stadil ud-drager fra virksomheder som Lego, Noma, Hummel og Danmarks Radio, er betydnin-gen af medarbejder- og kundeinvolvering for at skabe kreative miljøer.

Hvordan bliver man så kreativ? Ifølge denne bog: Løb en tur, lyt til musik, tag et bad eller en lur. Så finder du en løsning, når du mindst venter det. ¢

En arbejdsdag bliver både sjovere og mere meningsfyldt, når vi får gode ideer. Men der skal mere end plancher på væggen til for at skabe et kreativt miljø, lyder budskabet i bogen ”I bad med Picasso”AF CArSTeN rASMUSSeN

Alle skal vi være kreative

46 hobby

Med en overvældende debut i Superligaen har fyraftensprofferne fra Hobro fået byen til at emme af fodboldfeber. Det gør det lettere for holdets målmand, Jesper Rask, at komme i snak med kunderne i Spar Nord, hvor han lige har færdiggjort sin toårige erhvervstraineeAF HeNriK STANeK, FreelANCeJOUrNAliST

FOTO: JAKOB MArK

Med sejre over blandt andre F.C. København og Brøndby har oprykkerne fra Hobro IK for alvor stemp- let ind i Superligaen. Fodboldeksperter havde ellers spået, at holdet ville rykke ud af landets bedste fod-boldrække med det laveste antal point nogensinde.

”Vi havde ikke turdet håbe på så god en start, som vi har fået. Omvendt troede vi ikke på, at vi ville rykke ned med et brag, for vi er tømret rigtig godt sammen. Vi tror på os selv og har allerede 25 procent af de point, der skal til for at overleve”, siger Jesper Rask.

Det er ikke tilfældigt, at han sætter procenter på. Som erhvervstrainee i Spar Nord i Hobro er den 1,96 meter høje målmand vant til at omgås tal.

Stort set samtlige spillere i Hobro er blevet vejet og fundet for lette af andre klubber. Det gælder også Jesper Rask, der som 19-årig fik en fuldtidskontrakt i AGF. Her var han tredjemålmand, og da hans kon-trakt udløb, netop som århusianerne rykkede ud af Superligaen i 2010, blev han sparet væk.

”Selv om jeg havde set den komme, er det al-drig rart at blive kasseret. Heldigvis manglede Hobro en målmand, og det var det helt rigtige for min udvikling at komme til at spille betydningsfulde kampe. Mange situationer ligner hinanden, så jo flere gange jeg skal vurdere, om jeg skal gå ud og bokse en bold væk, jo bedre bliver jeg til det. Men jeg har stadig en følelse af, at jeg skal vise, hvad jeg har i mig. Det kendetegner mange af os. Vi vil vise, at vi er gode nok”.

Alligevel fryder den 26-årige målmand sig ikke over, at AGF igen rykkede ud af Superligaen, mens han selv tog turen den anden vej med Hobro.

”Jeg havde en fantastisk tid i AGF og er ked af, at klubben er rykket ned”.

gik målrettet efter job i HobroMed klubskiftet gik Jesper Rask fra at træne tidligt på dagen til først at gå i gang klokken 17. Derfor be-gyndte han at læse finansøkonomi i Århus, og da han skulle i praktik, var det oplagt at søge mod Hobro.

”Jeg skulle til flere samtaler, og den første var i Spar Nord. De var næsten sikre på, at de ville an-sætte mig, men jeg kunne ikke vente et par dage med at få endeligt svar, for jeg skulle til en ny sam-tale næste morgen. Så bad de mig vente uden for døren, og få sekunder senere sagde vi ja til hinan-den”, fortæller Jesper Rask, der netop har afsluttet sin toårige erhvervstrainee og fortsætter i banken som erhvervsrådgiver.

Spar Nord er hovedsponsor for de lokale fod-boldhelte, men målmanden betoner, at han fik job-bet på regulær vis.

”Det har selvfølgelig ikke været et minus, at jeg spiller i Hobro, men jeg er målbevidst og har al-tid haft et billede af, hvordan jeg skulle få job og

Blå bogKlubkarriere:1994-2000: Hørning IF2000-2010: AGF2010-: Hobro IK

Favorithold: Real Madrid og Manchester United.

Favoritspillere: Iker Casillas, Manuel Neuer og Petr Čech (alle målmænd).

FinansSeptember 2014

”I banken vurderer jeg afkast i forhold til risici, og det gør jeg også på banen: Skal jeg løbe ud af feltet og sparke bolden væk, eller er det for risikabelt?”, siger Jesper Rask.

47hobbyFinansSeptember 2014

fodbold til at hænge sammen. Det er lykkedes helt perfekt. Efter oprykningen træner vi klokken 15, og jeg er gået ned på 27 timer i banken. Sådan vil jeg gerne have det, for så kan jeg være hjemme i Århus klokken 18 og har bedre tid til at se min kæreste, familie og venner”.

Han vil hverken undvære banken eller fodbold.”Mit arbejde bliver aldrig ensformigt, og når det i peri-

oder ikke kører for os på banen, giver jobbet i banken mig noget andet at tænke på”, siger Jesper Rask, som har prøvet at skrabe bunden af 1. division med Hobro.

Overvejelserne går igenNår trætheden indimellem melder sig, kan Jesper Rask godt misunde sine kolleger i de andre klubber i Superligaen. Om-vendt ved han, at det kan være svært at fylde al den fritid ud, som følger med fodbold på fuld tid. Desuden har han et job, når fodboldkarrieren er forbi. Derfor skal der et virkelig godt tilbud til for at lokke ham til en klub i udlandet.

”Jeg skal vise et stabilt niveau i Superligaen i et stykke tid, før det overhovedet bliver aktuelt. Jeg vil heller ikke sige ja for enhver pris. Det skal være en klub, som tror på mig, så jeg bliver førstevalg. Det gælder også, hvis der skulle komme et tilbud fra en anden superligaklub”, fastslår Jesper Rask.

Når Hobro spiller en hverdagsaften, holder Jesper Rask fri fra banken, så han kan sove længe, løbe en tur og tænke kampen igennem: Hvad er modstanderne gode til? Skyder de udefra, eller dribler de ind i feltet? Overvejelser, der ikke adskiller sig fra jobbet i Spar Nord.

”I banken vurderer jeg afkast i forhold til risici, og det gør jeg også på banen: Skal jeg løbe ud af feltet og sparke bolden væk, eller er det for risikabelt? Eneste forskel er, at jeg skal beslutte mig på et splitsekund, og at konsekvensen kommer lige bagefter. Det giver et sus af adrenalin, som tiltaler mig”.

Fik chefen på ryggenAt Jesper Rask er vant til at stå til ansvar for sine valg på banen, også når det går galt, smitter af på hans job i banken.

”Jeg har ingen problemer med at skulle træffe store beslut-ninger på bankens vegne. Samtidig er jeg en holdspiller, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at skabe resultater i banken”.

At hele byen spejler sig i fodboldsuccesen, giver yderligere en fordel.

”Det gør det nemt for mig at komme i snak med kunderne. Den tid, jeg bruger på at tale om fodbold, er givet godt ud, for det skal være en god oplevelse at være kunde i banken”, siger Jesper Rask, der på få måneder har oplevet de to største højdepunkter i sin karriere.

”Min største oplevelse er sejren over FCK. Både fordi vi vandt 3-0, og fordi de trak sig tilbage på banen, i frygt for at det skulle blive 4-0, så deres fans til sidst begyndte at klappe ad os. Det var min første kamp i Parken, og der var masser af vores egne tilhængere blandt tilskuerne, så omgivelserne spillede også ind. Det var også stort, da vi sikrede opryknin-gen i Brønshøj. Da kampen blev fløjtet af, stormede vores fans på banen, og den første, jeg havde på ryggen, var min chef fra banken”. ¢

48 det juridiske hjørne FinansSeptember 2014

Ret til at passe kærestens syge barnJeg bor sammen med min kæreste og hans søn, som er fire år. I sidste uge var min kærestes søn syg, og min kæreste havde ikke mulighed for at passe ham. Jeg meddelte derfor min arbejdsgiver, at jeg passede den lille dreng. Der var tale om en dag, og da jeg kom på arbejde, fortalte min leder, at jeg ikke havde ret til fravær ved barns sygdom, og at jeg måtte bruge en omsorgsdag. Har min leder ret? Med venlig hilsenLine Holm Hansen

Svar: Nej, du har samme rettigheder ved barns sygdom som forældre, hvis du har et forældremyndighedslignende forhold til barnet. Det har du, når barnet bor hos jer.Reglen fremgår af standardoverenskomstens paragraf 81, stykke 4. Her fremgår det også, hvilke regler der gælder for dig ved din kærestes søns sygdom.Karen Bay, faglig konsulent

Begravelsesfri med løn?Jeg er ansat som privatrådgiver i en bank. Min far er desværre netop død efter længere tids sygdom. Jeg har anden etnisk baggrund end dansk, og min far skal begraves i Tyrkiet. Har jeg ret til begravelsesfri med løn og i givet fald hvor længe?

Med venlig hilsenAylin

Svar: Hverken funktionærloven eller standardoverenskomsten giver dig denne ret. Ofte følger det imidlertid af interne regler på arbejdspladsen, at man som medarbejder kan holde fri ved deltagelse i begravelse af nærtstående familiemedlemmer. Det kan være nedskrevet enten i en lokalaftale eller i en personale-håndbog, alternativt kan det stå i din ansættelseskontrakt. På nogle arbejdspladser gives der ret til frihed uden løn. På andre gives der ret til frihed med løn i én dag, og atter andre har ret til frihed med løn i to dage, hvis begravelsen involverer rejseaktivitet. Har du behov for flere dage end den ene eller de to, du har ret til, kan du prøve at aftale dig frem til resten.

Jeg vil anbefale dig at kontakte din tillidsmand eller dit HR-/personalekontor for at høre, hvad der gælder hos jer.  

Med venlig hilsenMette Bruun, juridisk konsulent

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har fået økonomiske problemer. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån. Det er en betingelse, for at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA.Hvis du er tidligere ansat, gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år, før støt-ten søges. Du kan søge støtte, uanset om du er blevet sagt op eller selv har sagt op.Er du kommet i en situation, hvor du har behov for hjælp, kan du søge hjælpefonden om støtte ved at udfylde en ansøgningsblanket, som du kan finde på Finansforbundets hjemmeside under Medlemsservice/Rådgivning. Du kan også kontakte Medlemsservice på telefon 32 66 13 76 for at få tilsendt et ansøgningsskema.

Støtte fra hjælpefond

Finansforbundets kontingent er lavt sam-menlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 200 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksom-hed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dob-beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB

49arrangementerFinansSeptember 2014

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe region Syddanmark – Sønderjylland

Foredrag og lottospil, 20. oktoberSeniorgruppe region Hovedstaden

Foredrag med skuespiller Henning Hansen, 2. oktober

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe Region Syddanmark –Sønderjylland

Foredrag og lottospil

Kør selv til Bov Kro, hvor der vil være foredrag af folketingsmedlem Hans Chr. Schmidt om livet i Folketinget. Middag (egnsret) og det traditionelle lottospil. Tid: 20. oktober kl. 10.30Sted: Bov KroPris: 150 kr. pr. deltagerKontonummer: 4652-4652207375Frist: 5. oktoberTilmelding til: Hans Henrik Galle, Ny-husvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dkBemærkninger: Husk betaling ved tilmelding og navn i tekstfeltet.

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Foredrag med skuespiller Henning Hansen

fra Det rullende Teater i Århus

Der vil være to foredrag: Først fortællin-

gen om Storm P. og efter en lille pause foredrag om skuespiller Jørgen Rygs liv. Bagefter vil der blive serveret en 2-retters middag med en genstand til og kaffe.Tid: Torsdag den 2. oktober kl. 10 (dørene åbnes kl. 9.30)Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10(Bus 500S kører lige til døren, og der er gode parkeringsforhold)Pris: 150 kr. kun for medlemmer – husk at anføre medlemsnr.Kontonummer: 1551-2561400213Frist: Fredag den 19. september (ingen tilbagebetaling efter sidste frist)Tilmelding til: Esther Haugaard, Kær-byvej 135, 2610 Rødovre, tlf. 60 85 21 57, e-mail: estherhaugaard2@gmail.com

Seniorgruppe Region Hovedstaden –Nordsjælland

Teater om alderens udfordringer

En forestilling med skuespiller Judith

Rothenborg, der griber fat i genkende-lige myter om alder, både de gode og de dårlige, med sprælsk fandenivoldskhed, alvor, humor, sange, hjernegymnastik, glimt i øjet, visdomsord og en dans. Lige noget for os pensionister! Forestillingen varer 1 time og 40 min. inkl. pause.Tid: 15. september kl. 13.45 Sted: Galaksen, Bymidten 48, 3500 Værløse Pris: 100 kr. Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 14. september Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Brug venligst mail ved tilmelding.

TJEK DIN LØN Med Finansforbundets lønberegner ”Tjek din løn” kan du se gennemsnitslønninger for en lang række områder og jobkategorier i finanssektoren.

Tallene er så tæt på en aftalt månedsløn, som vi kan komme. Men da det er statistik, kan det kun blive et pejlemærke.

Læs mere og prøv lønberegneren på Finansforbundet.dk/loen

Seniorgruppe region Hovedstaden – Nordsjælland

Teater om alderens udfordringer, 15. september

50 FinansSeptember 2014 Klumme

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

af Solveig ØrtebyNæstformand

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

Målekulturen gør livet kedeligere, og samfundet går glip af

ressourcer, som ikke passer ind i skemaet

Vi lever i en tid, hvor intet er no-get værd, hvis det ikke kan sættes på tal og sammenlignes med an-det og andre. ”Benchmarks”, som det jo hedder på nydansk.

Det er ikke så mange år siden, at man begyndte at tale rigtig meget om PISA-test i folkeskolerne. Nu havde man en kvantitativ test og et let-forståeligt tal for, hvor dygtige folkeskoleeleverne var, og man kunne derved placere dem på en passende plads i forhold til børn fra andre lande. Under-forstået: Konkurrenterne.

Vi ser det også på vores ar-bejdspladser, hvor styringen af vores ”performance” er en helt særskilt ledelsesdisciplin. Vi ved jo godt alle sammen, at vi skal præstere noget hver dag. Performe. Og det er sådan set også okay, at ledelsen sikrer sig, at der leveres. Det er jo deres ansvar. Men de minutiøse målinger for at få en kvalitativ score på indsatsen, som så kan sammenlignes og analyseres, skal altså bruges med omtanke. Og som bekendt er det ikke al-tid en god idé hele tiden at hive gulerødderne op af jorden for at se, hvor meget de er vokset.

Målekulturen sætter sit tydelige aftryk, allerede inden man overhovedet får jobbet. Vi skal kunne dokumentere resultater – helst også fra vores fritid. For der skal komme noget ud af det, vi foretager os, som kan kvantificeres. Ellers tæller det ikke rigtigt. Det bliver til selvmåling. Når man opgiver maraton-tider på ansøgningen. For hvor stopper det? Hører blodtryk, BMI og ”bodyage” også med i vurderin-gen af en medarbejder?

Nej, vel? Det er en bevægelse, vi alle sammen burde

gøre op med. Først og fremmest fordi det grundlæggende ikke giver mening at måle og veje alting. Ikke alt kan kvantifice-res. Og det bliver problematisk, når perspektivet dominerer om-råder, hvor det gør mere skade end gavn. Fordi det bliver til et pres, som mange måske hverken kan eller vil leve op til. Og fordi det jo ikke levner nogen plads til originalerne.

Målekulturen gør nemlig ikke kun det hele lidt mere kede- ligt. Den kommer også til at koste for samfundet, der går glip af ressourcer, som ikke passer ind i skemaet. For virksomhed-erne, der spilder tid på kontrol, som kunne være blevet brugt på udvikling. Og for os alle sam-men, fordi det lægger en dyne af præstationspres og konkur-rencetænkning på områder, hvor det ikke hører hjemme.

Derfor bør vi også bruge målingerne meningsfuldt. Og acceptere, at ikke alting kan måles og vejes. Vi kunne starte på arbejdspladsen. Vi har brug for et arbejdsliv baseret på til-

lid mellem leder og medarbejder. Finansansatte er kompetente, faglige og veluddannede mennesker, som ønsker at gøre det bedst muligt for den virk-somhed, de er ansat i. Og som leverer varen.

Derfor bør man også se på – og måle med- arbejderne efter – kvalitet, resultater og kunde-tilfredshed med et langsigtet perspektiv baseret på en grundlæggende tillid og plads til mang-foldighed. Også selvom det bliver mere kom- pliceret end et enkelt tal, der er så dejlig nemt at håndtere.

Er der stadig plads til originalerne?

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 08 2014. NæSte NummeR fredag 17. oktoberudgiveRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedaktioNCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkKlaus Thodsen (DJ)klt@finansforbundet.dk aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNdLægLæserindlæg senest mandag 29. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkoNtRoLLeRet opLag 54.456Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRSideFotoJasper Carlberg

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

For tiden søger vi:

• fi lialchef, kunderådgivere ogkundemedarbejder til ny fi lial

på Gammel Kongevej

• kunderådgiver til fi lialen i Rødovre

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

En stærk økonomi og Danmarks mest tilfredse kunder. En god arbejdsplads for dig?

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END MEL OG SMØR TIL AT BAGE 12 MIO.

SMÅKAGER I DØGNET

Jacobsens Bakery i Hedensted har suc-ces. Derfor besluttede direktør Jan Jacobsen at investere i en fordobling af produktionen. Det krævede et anlægslån i banken, som vi kautionerede for. For

Jacobsens Bakery betød det, at det var nemt at få Ja til lånet. For banken betød det mere forretning, mindre risiko og en glad kunde. Hvad enten det drejer sig om lån til udvidelse af produktionen, drifts-

fi nansiering eller en fi nansieringsløsning til en udenlandsk køber, kan vi stille en garanti til banken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk

6013_EKF Annonce_melogsmor_R_210x215.indd 1 01/09/14 14.48