medlemsblad for assurandør kredsen nr. 1/2012

16
MEDLEMSBLAD FOR ASSURANDØR KREDSEN / EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET / MARTS 2012 PRISKRIG På PENSIONSMARKEDET/4 DØRSALGSLOVEN UNDER ANGREB/6 OVERVEJ OM LØNSYSTEMET BØR æNDRES/8 DØREN åBNET TIL EN LEDER- KARRIERE/9 MERE TRYGHED OG SOCIALE FORBEDRINGER/10 ARBEJDSBIEN FRA ESBJERG/12 FORENINGSNYT/14 MEDLEMSSTATUS/ 15

Upload: finansforbundet

Post on 03-Aug-2016

224 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

Priskrig på pensionsmarkedet / Dørsalgsloven under angreb / Døren åbnet til en lederkarriere / Arbejdsbien fra Esbjerg / Medlemsstatus

TRANSCRIPT

Page 1: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

M E DL E M S BL A D F OR A S SU R A N D ØR K R E D S E N / E N F I N A N SK R E D S I F I N A N S F OR BU N DET / M A RT S 2 012

PRISKRIg På PENSIONSMARKEDET/4 DØRSALgSLOvEN UNDER ANgREB/6 OvERvEj OM LØNSySTEMET BØR æNDRES/8 DØREN åBNET TIL EN LEDER-KARRIERE/9 MERE TRyghED Og SOcIALE FORBEDRINgER/10 ARBEjDSBIEN FRA ESBjERg/12 FORENINgSNyT/14 MEDLEMSSTATUS/ 15

Page 2: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

cITATER

2 / ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012

”Man står over for hinanden og råber ’æh, bæh, du er dum, min far er større end din’. Det er de samme grundlæg-gende infantile mekanismer som i børnehaven”.Mette Bock, MF for Liberal Alliance om debatmiljøet i Folketinget til Politiken

”En vellykket flyvetur er en meget simpel form for succes. Du sætter dig ind i et fly med et klart mål om, hvor du skal hen, får det til at lette og flyver til din destination. Hvis du lander ved målet er du en succes. Du har i hvert fald opnået det du satte dig for. Det kan jeg godt lide ved at flyve. Som iværksætter er det svært at sætte en præcis finger på, hvornår du er en succes. Er det, når du sælger din virksomhed? Er det, når du er blevet rig? Det er ikke så lige til”.Morten Wagner, direktør medejer og stifter af Freeway Aps, der står bag Dating.dk til Berlingske Business

”Jeg har stået ved mange dødslejer, hvor folk har fortalt mig, at de ærgrer sig over alt det, som de ikke fik gjort. De, der virkelig smed noget bag sig og prøvede noget nyt, har til gengæld aldrig fortrudt det. Det kan godt være, at de ikke fik succes, men de var glade for, at de gjorde det”.Sognepræst Poul Joachim Stender til Berlingske Tidende

”Vi har fået en aftale, som tager højde for den situation, den finansielle sektor er i. Helt over-ordnet er næsten alt udgiftskrævende givet på lønnen. Det, der er givet ud over lønnen, kom-mer stort set ikke til at påvirke virksomhederne økonomisk”.Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssek-torens Arbejdsgiverforening til Jyllands-Posten

”Det var ikke det store kulturchok, da jeg kom til Danmark. Jeg blev så varmt modta-get af min mands venner og af familien, så mit første møde med danskerne var meget positivt. Jeg faldt hurtigt til, og når du spørger, om der var ting, der undrede mig, var det mest de små ting. Som når jeg var til fest ikke fik lov til at spise, fordi jeg skulle skåle hele tiden, og at der var uendelig mange taler”.Kronprinsesse Mary til Berlingske Tidende

Page 3: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012 / 3

LEDER

Udgiver:Assurandør KredsenApplebys Plads 51411 København KTelefon: 3296 4600Telefax: 3296 1225E-mail: [email protected]

Forsidefoto:Scanpix

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Produktion:ProReklame ApS, Hillerød

Redaktion:Carsten Nielsen (ansvh.)Kommunikation, Finansforbundet

Annoncer:Kontakt Briddi EscherichTelefon 3266 1357

Udgivelsesterminer:4 gange årligt. Næste nummer udkommer Juni 2012

ISSN-nr.: 1902-9519Nr. 1 / marts 2012 / 11. årgang

UAccEPTABEL SKRæMMEKAMPAgNE

Carsten Nielsenformand

Kort før jul, kunne man på fanet.dk, der er Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) hjemmeside læse, at ”Høj løn truer assurandørerne”. Påstanden er, at vi er truet på både beskæftigel-sen og indtjeningen, idet den teknologiske udvikling har ændret rammerne for salget.

Min påstand er, at selskaberne over de sidste mange år kontinu-erligt har ændret rammerne for salget på en måde, der bevirker, at assurandørerne i dag bruger alt for meget af deres tid på admini-stration.

Registrering, opfølgning og rapportering til salgschefer fylder i dag en markant del af vores arbejdsdag. Det er selvfølgelig ikke holdbart.

Så kære FA: Få jeres medlemsvirksomheder til at forstå, at assu-randørerne ikke er administratorer men derimod topprofessionelle rådgivere inden for forsikring og pension. På det felt er vi rigeligt vores løn værd. Den løn, assurandørerne skal have, tjener de ude hos nye og bestående kunder – ikke bag skrivebordet. Administra-torer kan ansættes til væsentligt lavere løn.

Det er jo rigtigt, som det fremgår af artiklen, at vi er blevet færre gennem årene. Men hvad artiklen ikke fortæller er, at

produktiviteten i samme tidsrum er øget betragteligt. Regn lidt på det, og I vil konstatere, at lønnen passer.

Det er ikke første - og nok heller ikke sidste gang - at vi i vores sektor må stå model til sådanne udmeldinger.

Kort tid før forhandlingerne på bankområdet gik ind i den afgø-rende fase, var FA også ude og advare om, ”at selv en nulløsning, vil betyde personalenedskæringer i tusindtal i sektoren”. En helt igennem uhørlig udmelding, der kun havde til hensigt at lægge pres på vores forhandlere.

Det lykkedes som bekendt ikke. Det er muligt, at vi kommer til at acceptere, at vi bliver færre

med årene. Vi erkender da også, at teknologiudviklingen kan med-føre smidigere arbejdsgange. Færre aktører i markedet kunne være en anden årsag.

Vi er klar til at udvise ansvarlighed ved de lokale overenskomst-forhandlinger. Vi følger også med i, hvad der sker i det øvrige samfund, både nationalt og internationalt.

Men lad være med at prøve at skræmme os til generel lønned-gang.

Vi køber den ikke…

Page 4: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

4 / ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012

væKSTKAMP

Kampen om pensionskunderne er blevet kraftigt intensiveret de seneste par år. Efter en tiårs periode med to-cifrede vækstrater, som følge af udbygningen af arbejdsmarkedspensionssystemet, høje lønstigninger og stigende beskæftigelse, er grebet strammet om pensionsbranchen. 1990’ernes tag-selv-bord på markedet for firmapensioner er væk. Markedet er mættet, og der er nu tale om 2. og 3. gangskøbere.

Og hvad gør selskaberne så, når den sidste firmapension er solgt til kunden, som ingen havde før? Henter nye kunder hos konkurrenterne ved at tilbyde billigere og bedre forsikringer. Og modsat tidligere er kunderne villige til at shoppe mere rundt. Siden finanskrisen er interessen for forsikringer og pension steget. Den totale formueforvaltning er kommet mere i fokus. Det samme er prisen for pension og forsikringer.

Det mærker selskaberne. Konkurrencen er hård. Der er som regel altid tre-fem selskaber inde over et forsikringstilbud til en

PRISKRIg På PENSIONS-MARKEDET

Konkurrencen om pensionskunderne er blevet skærpet, særligt på firmapensions-markedet. I kampen om markedsandele underbyder pensionsselskaberne hinanden. Og priskrigen er lang fra slut, vurderer direktørerne fra fire pensionsselskaber

Af journal ist Berit Vi l ladsen

kunde, og de bliver kontaktet langt oftere end tidligere. Ifølge Jan Hoffmann, direktør i Topdanmark Livsforsikring, er det ikke ual-mindeligt, at forsikringskunder i almindelighed bliver ringet op 2-3 gange om måneden af forskellige mæglere og assurandører med et forsikringstilbud i røret. Og det presser selskaberne.

”Mange flere sager går i udbud end tidligere, og vi bruger mere krudt på at bevare kunderne. Markedet er blevet meget prisfoku-seret. Konkurrencen er tæt, og vi oplever i øjeblikket selskaber, der tilbyder underskudsgivende forretninger. Konkurrencen bliver hår-dere og hårdere, for ingen selskaber vil give slip på deres kunder”, siger Jan Hoffmann, direktør i Topdanmark Livsforsikring.

Kamp om kundernePriskrigen handler i høj grad om kampen om markedsandele, men ikke udelukkende. Ifølge Steen Michael Erichsen, adm. direktør i Nordea Liv og Pension, er konkurrencen i nogle tilfælde også ken-

Jan Hoffmann, Topdanmark: ”Vi oplever i øjeblikket selskaber, der tilbyder under-skudsgivende forretninger”.

Steen Michael Eriksen, Nordea Liv og Pension: ”Der vil ske en yderligere polarisering mellem de store og små selskaber”.

Page 5: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012 / 5

detegnet ved at være en politisk priskrig mellem få enkelte aktører i markedet, der i kampen om at positionere sig på markedet ikke vil miste markedsandele eller kunder til hinanden.

På markedet for firmapensioner er priskonkurrencen blevet særligt intensiveret for de helt store virksomhedskunder. De store virksomheder er attraktive, fordi deres mange medarbejdere igennem årene har akkumuleret store opsparinger, som pensions-selskaberne kan tjene penge på at forvalte. Firmapensionsområdet er blevet et område med langt flere penge end tidligere. Penge og kunder der trækker, men ikke for enhver pris, lyder det fra Nordea Liv og Pension.

”Oprindeligt har man sagt, at indtjeningen på kapitalforvaltnin-gen, altså på gyngerne, kunne man sætte delvist til på karrusel-lerne, altså risikopriserne. Det kan man ikke længere i dag, hvor indtjeningen på kapitalforvaltningen er begrænset. Så for os er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Vi vil gerne beskytte den portefølje, vi har, men vi har en absolut grænse for, hvilken lønsomhed vi kan acceptere for en bestemt kunde”, siger Steen Michael Erichsen, adm. direktør i Nordea Liv og Pension, og hold-ningen er den samme hos konkurrenten Danica Pension.

”Vi gør alt for at fastholde vores markedsandel på en tredjedel af markedet. Vi befinder os i øjeblikket i 2012, hvor vi må forholde os til, hvor meget tabsgivende forretning, vi vil tabe. Vi kan godt holde til at tabe store kunder, hvis de er tabsgivende. Vi lever ikke af vækst, men lønsomhed”, siger Jesper Winkelmann, direktør i Danica Pension.

Fusioner og konsolideringerJesper Winkelmann tror ikke, at der sker en normalisering af pri-serne på forsikringsdækning inden for de næste par år. Tværtimod. Han regner med, at konkurrencen vil blive yderligere intensive-

ret, og at selskaberne skal vænne sig til, at pensionskunderne i højere grad end tidligere shopper mellem de forskellige selskaber. Direktør i SEB Pension, Søren Lockwood, er også overbevist, om at priskrigen på pensionsmarkedet fortsætter. Og det vil få store konsekvenser.

”Jeg tror, vi vil se en markant ændring i sektoren inden for de næste fem år eller mindre. Det danske marked har for mange pensionsselskaber, og jeg er overbevist om, at denne priskrig vil føre til en konsolidering i markedet. Det er svært at sige, hvornår det sker, og om der bliver tale om fusioner, der sker af lyst eller nød. Men SEB Pension er klar til at deltage i den konsolidering, der kommer”, siger Søren Lockwood, direktør i SEB Pension.

Søren Lockwood understreger, at selskabernes omkostninger bliver et vigtigt konkurrenceparameter i årene frem. Jo lavere enhedsomkostninger selskaberne har, jo lavere priser kan de tilbyde nye kunder uden at tabe penge. Den betragtning er Steen Michael Erichsen, adm. direktør i Nordea Liv og Pension, enig i. Han tror, at fremtidens aktører i pensionsbranchen er de selskaber, som formår at reducere deres omkostninger og samtidig få flere kunder.

”Jeg tror, der vil ske en yderligere polarisering mellem de store og små selskaber. Vi vil se selskaber med omkostningsprocenter under 5 procent og andre med omkostningsprocenter på 8-10 procent eller mere. Med mere og mere regulering, der afføder blandt andet mere kapital, flere og flere jurister, compliance offi-cers og så videre, bliver det dyrere og dyrere at drive et selskab. Jeg tror derfor, vi vil se nogle selskaber søge sammen i administra-tionsselskaber, hvor de kan holde omkostningerne ned. Men jeg tror også, der kommer opkøb og konsolidering i branchen”, siger Steen Michael Erichsen, adm. direktør i Nordea Liv og Pension.

Jesper Winkelmann, Danica Pension: ”Vi gør alt for at fastholde vores markedsandel på en tredjedel af markedet”.

Søren Lockwood, SEB Pension: ”Jeg er overbevist om, at denne priskrig vil føre til en konsolidering i markedet”.

Page 6: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

6 / ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012

SæLgERADFæRD

Aggressive forsikringssælgere. Et ord, der gik igen og igen i DR’s Forbrugermagasin Kontant i januar, hvor forsikringsselskabernes salgsmetoder og dørsalgsloven var under debat. I tv-programmet fortalte flere kunder, hvordan de følte sig groft udnyttet af forsik-ringsselskaber, der havde solgt dem forsikringer over telefonen. Forsikringer kunderne ikke mente, at de havde indgået. Forbruger-rådet sendte ligeledes en skarp kritik af forsikringsselskabernes adfærd, som de kaldte ”anmassende” og ”aggressiv”.

På Christiansborg har tv-udsendelsen også vakt opsigt. Hos Det Radikale Venstre har udsendelsen givet forbrugerordfører Lotte

Rod anledning til at kigge på dørsalgsloven igen. Hun er modstander af, at forbru-gere modtager uopfordrede henvendelser på telefo-nen. Hun ønsker derfor at fratage forsikringssel-skaberne den nuværende mulighed for at kontakte kunderne over telefonen.

”Min helt grundlæg-gende holdning er, at man ikke skal have uopfordrede henven-delser hverken på mail, i postkassen eller per telefon. Jeg mener der-for ikke, man privat skal ringes op og tilbydes forsikringer over telefo-nen. Jeg mener ikke, at forsikringsbranchen er berettiget til en undta-

gelsesparagraf i dørsalgs-loven. Branchen er ikke så

DØRSALgSLOvEN UNDER ANgREB

Uopfordrede henvendelser fra forsikringsselskaber på telefonen skal forbydes, mener Det Radikale Venstres forbrugerordfører Lotte Rod

Af journal ist Berit Vi l ladsen

anderledes end så mange andre brancher. Forsikringsbranchen må derfor, ligesom andre brancher, finde nye måder at kommunikere på og nye kanaler, de vil konkurrere indbyrdes på”, siger Lotte Rod, forbrugerordfører fra Det Radikale Venstre.

Forsikringssalg til gennemsynVenstres forbrugerordfører Jan E. Jørgensen er uenig. Han ser ingen grund til at ændre Dørsalgsloven, og er principielt imod at ændre lovgivninger, med mindre der er et reelt behov for det. Han savner desuden dokumentation for problemets omfang, doku-mentation som Lotte Rod p.t. ikke kan give ham. Jan E. Jørgensen er tilhænger af øget konkurrence på markedet, og han mener, at telefonkontakten bidrager til at øge konkurrencen på forsikrings-markedet, men der skal være grænser for kontakten.

FAKTA OM DØRSALgSLOvENDørsalgsloven eller Forbrugeraftaleloven er en dansk lov, der

regulerer erhvervsvirksomheders fjernsalg til private forbrugere,

også kaldet dørsalg. Loven fastslår, at erhvervsdrivende ikke må

henvende sig uopfordret personligt eller telefonisk med henblik på

at sælge varer eller tjenesteydelser. Undtaget er dog salg af bøger,

forsikringer samt abonnementer på aviser, tidsskrifter og rednings-

tjenester eller sygetransport.

Ifølge Forsikring & Pension blev forsikringsselskaberne i 2004 und-

taget fra loven ud fra synspunktet om, at det var vigtigt at sikre, at

folk havde de rette forsikringer, og at forsikringerne blev tilpasset

de behov, som man har i de forskellige livsfaser. Forsikringsselska-

bernes fjernsalg er endvidere reguleret af Forsikringsaftaleloven og

God skik reglerne.

Page 7: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

”Som udgangspunkt mener jeg ikke, at man bør indgå en aftale over telefonen, før kunden har skrevet under på aftalen. Men jeg mener ikke, at vi som politikere skal ændre Dørsalgsloven. Jeg mener i stedet, at forsikringsbranchen skal sætte sig ned for at løse problemet og lave et fælles kodeks for handel med forsik-ringsprodukter. Forsikringsselskaberne kan heller ikke have en interesse i at blive slået i hartkorn med diverse annoncesælgere”, siger Jan E. Jørgensen.

Assurandør Kredsens formand, Carsten Nielsen er enig.”Vi tager afstand fra, at forsikringsløsninger bliver aftalt over en

telefon. Selvfølgelig skal folk være bevidst om, hvad de tegner af forsikringer. Det sikrer vi bedst muligt ved, at selskaberne sender en assurandør ud og gennemgår deres forsikringer. Det er vigtigt, at kunden får skrevet under og givet håndslag på en aftale med forsikringsselskaberne”, siger Carsten Nielsen.

Optag forsikringssamtaler”De aggressive forsikringssælgere” og Dørsalgsloven har også været oppe at vende i brancheorganisationen Forsikring & Pension. På foranledning af Kontant-programmet har brancheforeningen taget kontakt til Forbrugerrådet og Finanstilsynet for at drøfte, hvordan man kan sikre, at kunderne får en ordentlig betjening. Der er dog endnu ikke blevet istandsat et møde mellem parterne.

”Branchen har en fælles interesse i at have tilfredse kunder og ordentlige konkurrenceforhold. Ingen selskaber har interesse i at få presset kunder ind, som ikke vil være der. Vi skal derfor finde en moderne metode til at bevise, at der er indgået en aftale om de her ting. Det er ikke tidssvarende og i overensstemmelse med kundernes interesser altid at kræve en underskrift. En mulighed kunne være at optage samtalen, ligesom vi kender det i dag på værdipapirområdet”, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107

2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

Det spørger vi vores børn om, når de er små. Hvad med, at du stillede dig selv det spørgsmål

som voksen?

På Forsikringsakademiet kender vi værdien af at efteruddanne sig og hvad det kan betyde for dig,

der ønsker at specialisere dig.

Vi er ret sikre på, at du har styr på det meste, men hvad med at lade os give dig et overblik over

vores kurser?

Så kunne det jo være, at du bedre kunne svare ja til spørgsmålet ovenfor.

De mange forskellige kurser opdaterer din viden, tager kun få dage og er uden eksamen.

FIND DIT NÆSTE KURSUS PÅ

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK

ELLER RING TIL ANDREA ALMBJERG PÅ TLF. 30 38 75 72 OG HØR NÆRMERE.

ER DU FÆRDIG ?

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

6038_FOAK_ToiletAnnonce_Pæn.indd 1 13/02/12 15.19

”jEg MENER IKKE, AT vI SOM POLITIKERE SKAL æNDRE DØR-SALgSLOvEN. jEg MENER I STE-DET, AT FORSIKRINgSBRANchEN SKAL SæTTE SIg NED FOR AT LØSE PROBLEMET Og LAvE ET FæLLES KODEKS FOR hANDEL MED FORSIKRINgSPRODUKTER”

Jan E. Jørgensen, forbrugerordfører for Venstre

Page 8: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

8 / ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012

LØN

Forsikrings- og pensionsselskaberne er sluppet nådigere gennem finanskrisen end pengeinstitutterne og har ikke skilt sig af med tilnærmelsesvis samme antal medarbejdere som sidstnævnte. Men prissætningen i selskaberne er under pres og dermed også hele omkostningssiden. Det har de fleste assurandører mærket i forbin-delse med det seneste års lønforhandlinger, hvor flere selskaber har presset på for ikke bare at få nulløsninger men også løntilba-gegang blandt assurandørerne.

Finansforbundets formand Kent Petersen, som netop har for-handlet en to-årig overenskomst med en lønramme på to procent

OvERvEj OM LØN-SySTEMET BØR æNDRESDe seneste års negative lønspiral bør give anledning til, at as-surandørerne i den kommende tid overvejer, om der er fornuft i at beholde det nuværende lønsystem, mener Finansforbundets for-mand Kent Petersen, der er gæstetaler på kredsenes generalforsam-ling fredag 1. juni

Af journal ist Carsten Jørgensen

på plads med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, mener, at assurandørforeningerne bør overveje, om det nuværende lønsy-stem også er det rette i fremtiden.

”Provisionslønsystemet har været rigtig godt og er det måske fortsat for en stor del af assurandørerne. Men hvis priserne på produkterne fortsat bliver presset i bund, vil assurandørerne som en del af selskabernes distributionsled også blive presset. Derfor bør man forholde sig til, om løndannelsen skal skrues sammen på en anden måde”, mener Kent Petersen, der er inviteret til at være gæstetaler på Assurandør Kredsens generalforsamling på Kobæk Strand fredag den 1. juni.

Han understreger, at han ikke selv har en mening om, hvorvidt lønsystemet bør ændres, men han mener, det er vigtigt at disku-tere det, og undersøge om der er andre og bedre måder at sikre assurandørerne nogle gode lønaftaler og overenskomster på, end man gør i dag.

”Det er tydeligt, at arbejdsgiverne ønsker samtidighed mel-lem overenskomsterne i selskaberne og arbejder hen imod mere centrale forhandlinger, end man har i dag. Det giver også assu-randørerne nogle udfordringer i forhold til meget tæt samarbejde mellem de enkelte assurandørforeninger. Jeg har indtryk af, at samarbejdet generelt er godt, men igen bør man overveje og diskutere, om assurandørernes position samlet kunne styrkes og i givet fald hvordan, hvis man på et tidspunkt skulle forhandle over-enskomster centralt”, siger Kent Petersen.

Som formand for Finansforbundet har han formået at styrke fællesskabet mellem de ti kredse i forbundet, hvilket senest har givet sig udslag i enstemmig opbakning til den nye to-årige overenskomst. Assurandørerne er også en del af dette fællesskab. Kent Petersen er godt klar over, at Finansforbundet er en lidt fjern størrelse for nogle assurandører, men det håber han ikke, at de vil blive ved med at mene.

”Finansforbundets sekretariat understøtter i høj grad assurandø-rerne, især med individuel juridisk rådgivning og forhandling både i forhold til decentrale og centrale forhandlinger. Og på kompeten-ceområdet er jeg overbevist om, at mange assurandører i de kom-mende år vil bruge den rådgivning og de tilbud, som vi lancerer”, siger han.

Page 9: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012 / 9

UDDANNELSE

De tider, hvor assurandørerne kan køre rundt på vejene og kalde sig landets højest betalte ufaglærte arbejdskraft og i ny og næ tage et lynkursus på Forsikringsakademiet, lakker stille og roligt mod enden. En velkendt forklaring er, at kravene til assurandø-rernes kompetencer stiger, således at løbende efteruddannelse er vital for den enkelte. En mindre kendt, men måske endnu mere afgørende forklaring er, at den private uddannelsesinstitution Forsikringsakademiet konstant højner kvaliteten på sine kurser og uddannelser.

Flere års hårdt arbejde på at indføre ECTS og EQF - en fælles europæisk standard for måling af den indsats, der skal til af den studerende (tid, arbejdsmængde osv.) og niveau – har betydet, at Forsikringsakademiets uddannelser nu kan måles med andre uddannelser. Næste skridt er at integrere de privat forsikrings-uddannelser til det offentlige udbud af uddannelser, og aktuelt er man i gang med at forberede, at assurandører kan læse HD i finansiel rådgivning eller ledelse fra september i år.

”Vi har nu åbnet døren på klem for, at assurandører kan læse til eksempelvis ledere, hvilket vi tror, at mange vil være interesserede i. Lige nu går de første på et brobygningsforløb, der kvalificerer dem til at læse HD 2. del, og når de forhåbentlig har bestået det forløb i april måned, er døren åbnet op på vid gab”, fortæller kun-

DØREN ER åBNET TIL EN LEDERKARRIERE

dechef Flemming Bonvang og udviklingschef Bjarne Dyrberg fra Forsikringsakademiet.

Konkret er man blevet samarbejdspartner med Aalborg Uni-versitet, hvilket også kan ses som en anerkendelse af det aktuelle niveau på Forsikringsakademiet. HD-uddannelsen udbydes af universitetet, men fysisk er det planen, at man læser i Rungsted til efteråret.

”Det er meget tilfredsstillende, at assurandøruddannelsen nu har opnået denne anerkendelse. Branchen har ønsket det i mange år, og vi har arbejdet hårdt på at forbedre kvaliteten af uddannel-serne. For ikke så forfærdelig mange år siden bestod et uddan-nelsesforløb for assurandører typisk af en del selvstudier og 5-6 skoledage på Forsikringsakademiet. I dag varer et forløb typisk 15-16 uger med intensiv undervisning”, siger Bjarne Dyrberg.

Forsikringsakademiet har dog ikke tænkt sig at stoppe udviklin-gen ved HD 2. del.

”Vi er i fuld gang med at afsøge andre muligheder for karriere-forløb for assurandører. Konkret kigger vi på muligheden for at udbyde en MBA. Den lederuddannelse er jeg sikker på vil interes-sere mange assurandører, som går rundt med en mellemleder eller topleder i maven”, siger Flemming Bonvang.

Assurandører kan via et brobygningsforløb nu læse HD på Forsikringsakademiet, der har indledt samarbejde med Aalborg Universitet. Om få år håber det ambitiøse akademi at kunne udbyde MBA-uddannelser til assurandører

Af journal ist Carsten Jørgensen

Flemming Bonvang (tv) og Bjarne Dyrberg.

Page 10: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

10 / ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012

Ny RAMMEOvERENSKOMST

ForældreorlovSom udgangspunkt aftales placeringen mellem selskabet og medarbejderen. Hvis der ikke kan opnås enighed, er det medar-bejderen, der bestemmer orlovens placering. Orloven skal dog holdes som uafbrudt fravær i op til 10 uger og placeres mellem uge 15 og uge 60 efter fødslen.

AdoptionVed modtagelsen af et adoptivbarn i udlandet har medarbejde-ren ret til orlov med fuld løn i dagpengeperioden, dog højst otte uger før modtagelsen. Modtages adoptivbarnet i Danmark, er der ligeledes ret til orlov med fuld løn i dagpengeperioden, dog højst to uger før modtagelsen.

I de tilfælde, hvor der ikke er dagpengeret i forbindelse med adoption, har medarbejderen ret til orlov uden løn i 14 uger regnet fra tidspunktet for modtagelsen af barnet.

Udgiften ved at indføre bestemmelsen modregnes fra 1. april 2012 i assurandørens faste løn, medmindre andet aftales lokalt.

Tilbagevenden efter barsel og sygdomSelskaberne har nu pligt til at aftale retningslinjer med assuran-dørforeningen for, hvad der skal ske i forbindelse med med-arbejderes tilbagevenden efter længerevarende fravær. Ved længerevarende fravær forstås fraværsperioder på otte uger og derover. Retningslinjerne skal beskrive, hvordan lederen og den enkelte medarbejder aftaler rimelige løn- og arbejdsvilkår i for-bindelse med tilbagevenden til arbejdet efter fraværsperioden.

MERE TRyghED Og SOcIALE FORBEDRINgERAssurandører får fra 1. april forbedrede muligheder for forældreorlov, adoption, pasning af sygt barn og garanteres outplacement ved afskedigelse

Af journal ist Carsten Jørgensen

SuperprovisionReglerne for beregning af løn under sygdom ændres, så det lokalt aftales, hvordan superprovision indgår i sygelønsbereg-ningen. Hensigten er at sikre, at assurandører efter en gennem-snitsbetragtning ikke oplever et indtægtstab på mere end 100 kroner pr. dag.

Pasning af sygt barnVed et sygt mindreårigt barns hospitalsindlæggelse, der kræver forældrenes tilstedeværelse, gives der indtil otte kalenderdages orlov med fuld løn. Udgiften ved at indføre bestemmelsen mod-regnes fra 1. april 2012 i assurandørens faste løn, medmindre andet aftales lokalt.

Bedre forsikringerDækningen for kritisk sygdom forhøjes til 250.000 kroner.

Samtidig indføres en særlig dækning for børnekritisk sygdom, der sikrer, at medarbejderens børn er dækket fra fødslen og indtil det fyldte 18. år med en forsikringssum på 50.000 kroner.

AfbødeforanstaltningerDer er skabt forbedrede forhold for assurandører, der bliver opsagt p.g.a. virksomhedens forhold, hvilket bl.a. indebærer at retten til outplacementbistand, uddannelse m.m. kommer på niveau med resten af den finansielle sektor.

Assurandør Kredsens formand Carsten Nielsen er overordnet set godt tilfreds med indholdet i den nye rammeoverenskomst.

”De sociale bestemmelser er generelt blevet forbedret, så med-lemmerne nu får bedre vilkår ved forældreorlov, pasning af sygt barn og adoption, og dækningen af kritisk sygdom er forbedret. Samtidig omfattes vi af de samme afbødeforanstaltninger, som der er forhandlet på plads på bank- og realkreditområdet”, siger Carsten Nielsen.

På forhånd havde han og Assurandør Kredsen håbet, at der også var indføjet nogle bestemmelser om ret til kompetenceudvikling

DET INDEhOLDER RAMMEOvERENSKOMSTEN:

i rammeoverenskomsten, men det lykkedes ikke. Alligevel er han ikke i tvivl om, at medlemmerne bør stemme ja, når overenskom-sten sendes til urafstemning.

”Det er svært at argumentere for ikke at støtte op om de for-bedringer, vi her har fået”, siger Carsten Nielsen.

Urafstemningen finder sted i perioden 1. marts til 16.marts, og du har derfor sandsynligvis modtaget din stemmeseddel, når du læser dette.

Page 11: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

Fredag den 1. juni 2012 kl. 10.00

kobæk Strand konference center kobækvej 85, 4230 Skælskør

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen er Kent Petersen, formand for Finansforbundet gæstetaler.

INvITATIONDu inviteres herved til at overvære kredsgeneralforsamlingen og opleve formand for Finansforbundet som gæstetaler.

Kredsgeneralforsamlingen er en delegeret forsamling, der består af delegerede fra assurandørforeningerne samt fra Landsforeningen. Det betyder, at du som medlem ikke har stemmeret på generalforsamlingen, men kredsen ser gerne så mange som muligt af Assurandør Kredsens medlemmer til generalforsamlingen. hele arrangementet afsluttes med en frokost.

Det vil glæde kredsen at se dig, og tilmelding vil vi bede dig foretage på [email protected] senest den 4. maj 2012.

INDKALDELSE

ASSURANDØR KREDSEN AFhOLDER ORDINæR gENERALFORSAMLINg

kent Petersen

2010: Formand for Finansforbundet 2006-2011: Formand for FTF-A2004: Næstformand i Finansforbundet 2003: Formand for Kreds Nordea1998: Næstformand i Kreds Nordea og med-lem af Finansforbundets hovedbestyrelse1993: Medlem af bestyrelsen i Unikreds (nu-værende Kreds Nordea)1992- 1993: Tillidsmand og fællestillidsmand i banken 1980’erne: Bankelev i Privatbanken i holte

Page 12: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

12 / ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012

PORTRæT

To kundebesøg om dagen. Det er snittet for 46-årige Carsten Dahl, assurandør og næstformand for Assurandørforeningen i SEB Pension. De menneskelige relationer har altid været omdrejnings-punktet for Carsten, der droppede jobbet som rejseleder for at blive assurandør i Baltica Forsikring tilbage i 1991. Gæsterne blev til kunder, men Carsten har altid holdt fast i at møde sine kunder ansigt til ansigt.

”Jeg vil hellere have et kundebesøg for meget end et for lidt. Jeg har ofte erfaret, at jeg får noget forretning hjem, som jeg ellers ikke ville have fået i telefonen. Derfor har jeg også kunde-besøg, hvor nogen vil sige, Carsten burde du ikke hjemmefra have screenet det kundebesøg fra”, siger Carsten Dahl, som skiftede til Codan i 1992 og gik ind i det faglige arbejde i 1999.

Hos Codan fik Carsten Dahl kontor i fødebyen Esbjerg og blev LTD-assurandør, assurandør for læger, tandlæger og dyrlæger, eller populært sagt de hvide kitler. Den specialistfunktion har han stadig i dag, efter han i 2004 fik ny arbejdsgiver, da Codan pen-sion blev solgt til SEB Pension. Kundesegmentet er dog udvidet til også at gælde selvstændige og firmaer med op til 50 ansatte.

Sidstnævnte gruppe ser SEB-assurandøren flest muligheder i i dag, hvorfor han også er blevet certificeret til firmapension som en del af sin videreuddannelse. Han har igennem en årrække undervist på Forsikringsakademiet, og videreuddannelse er et område, som ligger ham meget på sinde i assurandørforeningen.

”Det er vigtigt, at vi hele tiden videreuddanner os og er fagligt

ARBEjDSBIEN FRA ESBjERg

Hellere et kundebesøg for meget end for lidt. Det er filosofien for 46-årige Carsten Dahl, assurandør og næstformand i Assurandør-foreningen i SEB Pension. Han brænder for sit arbejde i selskabet og i assurandørforeningen, hvor han er optaget af uddannelse, det grænseløse arbejde og nyuddannede

Af journal ist Berit Vi l ladsen

velfunderet. Det gør, at vi kan overleve i branchen i dag og mat-che vores konkurrenter også indenfor bankverdenen. Som assu-randører er vores viden det eneste, vi kan sælge. Har vi ikke viden om vores produkter, kan vi ikke sælge dem. Så for mig handler det hele tiden om, at vi får vores viden ajourført. Og det er vigtigt at holde selskaberne op på.”

Sluk forbindelsen i ferienDet grænseløse arbejde er et andet område, der optager Carsten Dahl. For syv år siden sneg det grænseløse arbejde sig for alvor ind i familien Dahls hjem i Esbjerg-forstaden Hjerting. Det skete, da SEB Pension lukkede deres Esbjerg-kontor, og Carsten fik

”jEg vIL hELLERE hAvE ET KUNDEBESØg FOR MEgET END ET FOR LIDT. jEg hAR OFTE ERFARET, AT jEg FåR NOgET FORRETNINg hjEM, SOM jEg ELLERS IKKE vILLE hAvE FåET I TELEFONEN”

Page 13: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

ASSURANDØR KREDSEN / MARTS 2012 / 13

hjemmekontor. Beslutningen bekymrede den socialt anlagte Car-sten. Men en travl hverdag gør, at han slet ikke når at tænke over, at han er den eneste på kontoret, men det giver også udfordringer.

Især for en arbejdsbi som Carsten. En arbejdsuge på 37 timer slår slet ikke til for Carsten, der forsøger at holde weekender og ferier arbejdsfri. Og det er til stadighed en udfordring, når kontoret består af en telefon og en computer, der er indenfor en oversku-elig rækkevidde. Familien på fire forsøger derfor så vidt muligt at holde ferierne langt væk fra hjemmet.

”Vi rejser gerne til udlandet i vores ferier. Når jeg er væk hjem-mefra, tager jeg ikke noget med, som gør, jeg kan åbne op for skærmen. Det er vigtigt at få ladet batterierne op og få koblet hjernen helt fra. Det kan jeg godt være dårlig til at gøre i hverda-gen, men jeg er bevidst om det og har fokus på det. Vi ser des-værre mange assurandører, der går ned med stress. Det bunder i, at de ikke får en periode, hvor de kobler helt fra den stressede hverdag.”

Drop hjemmekontor til nyuddannedeDet grænseløse arbejde giver også udfordringer i forhold til oplæ-ringen af nye assurandører. Det oplever Carsten især i Vestdan-mark, hvor han bor og arbejder. Lukninger af kontorer i byerne og oprettelsen af flere hjemmekontorer, gør det svært for nyuddan-nede assurandører at lære af deres kolleger, og flere falder fra.

”Vi ser en lind gennemstrømning af assurandører i selskabet.

SEKS EKSTRA OM cARSTEN DAhL

Hvilken bil kører du i? En sort Passat

Hvad kan du lide at spise? Rødt kød, som bare lige er blevet

vendt på panden. Men jeg sætter også rigtig meget pris på

wokmad, som min kone Linda laver meget af, efter hun har købt

sig en wok.

Hvad kan du lide at drikke? En god italiensk Amarone går man

sjældent galt i byen med. Jeg kan også godt lide specialøl. To-

tre gange om året brygger jeg min egen sammen med min ven

Morten.

Hvad kan du lide at høre af musik? Jeg er meget bredt fun-

deret. Ikke til det helt hårde. Men rock og pop - og gerne noget

dansk.

Hvad er den seneste bog, du har læst? – Spøgelsesfangen af

Jens Henrik Jensen, som er en lokal Esbjerg-forfatter. Spæn-

dingsromaner fanger mig. Men jeg læser ikke så meget. Kun på

ferier.

Hvad kan du lide at se i tv? Sport. Især fodbold, men vi følger

også håndboldlandsholdene til mesterskaberne.

Foto

: Stig

Sta

sig

Jeg vil nødig starte som ny i dag på et hjemmekontor. Det er en udfordring både systemmæssigt og fagligt at blive klædt på. På et kontor med kolleger kan du hele tiden spørge nogen om noget. Det er ikke det samme at vende en problemstilling med en kollega i telefonen som ved bordet i en kaffepause.”

Han mener, at selskaberne i højere grad skal støtte de nyud-dannede og give dem ekstra snor i forhold til salgsopfølgnin-gen. Særligt i opstartsperioden, hvor der er meget at lære. Han opfordrer selskaberne til at tage udfordringen op og se det som en investering i fremtiden.

”Det nytter ikke kun at ansætte erfarne rotter i branchen. På et tidspunkt har selskaberne ikke flere erfarne og drevne assurandø-rer. I Vestdanmark, hvor jeg er, er gennemsnitsancienniteten 15 år. Det er meget. Vi bliver nødt til at have nyt blod ind i selskaberne.”

Brygmester i fritidenCarstens fritid er primært helliget familien. Konen Linda, og de to børn på 18 og 11 år kaster sig gerne ud i et bræt- eller kortspil. Og Carsten er en dårlig taber. Det gælder også på golfbanen, hvor han med 15-20 runder på et år er en sjælden gæst. Sport ser han mest i fjernsynet. Men han går ikke glip af de par årlige hjem-mebrygninger af specialøl med vennen Morten. Til stor glæde for både familie og venner, der mener, der er en god brygmester gemt i ham.

Page 14: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

KORT NyT

14 / ASSURANDØR KREDSEN / mARtS 2012

Forsikringssvindel for milliarderKrisen får folk til de mest utrolige ting, og nu melder forsikringsbranchen ud, at de oplever et moralsk skred, når det gælder forsikringssvindel.“Det er ikke kun ham roden nede fra hjørnet, der laver forsikringssnyd. I de senere år er det altså også de pænere ganske almindelige mennesker, der gør det,” siger Brian Wahl Olsen, der er skadedirektør i Alm. Brand til Børsen.2011-tallene lader vente på sig, men i 2010 blev der afsløret svindel i 3.287 sager for 419 millioner kroner viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Tallene er kun dækkende for to tredjedele af markedet. Det anslås at det reelle tal for svindlens omfang i Danmark er på fire milliarder kroner.Forsikringsselskabernes erfaring er, at det er privatpersoner med ondt i økono-mien, der tyr til forsikringssvindel. Også mindre virksomheder, der ikke kan betale regningerne, kan finde på at sætte ild til leaset materiale, i håbet om at redde tiltrængte likvider hjem så en betalingsstandsning kan holdes for døren.

Nyt fraSønderjysk ForsikringDa vores nuværende formand Frank Madsen har takket ja til en nyoprettet stilling som afdelingsleder & under-writer i erhvervsdivisionen i Sønderjysk Forsikring, har han været nødt til at udtræde som formand i assuran-dørforeningen i SJF.Den 31. januar har den nye bestyrelse konstitueret sig med René Beierholm som formand samt Preben Jørgen-sen og Anders Madsen som næstformænd.

Assurandørforeningernes generalforsamlinger

Assurandørforening Dato og sted

Assurandørforeningen i Aro Ultimo marts

Assurandørforeningen i Codan 20. april kl. 10.00 Comwell Kolding

Assurandørforeningen i Danica 13. april kl. 10.00 i Middelfart

Assurandørforeningen i If… 19. april kl. 9.30, Hotel Hilton, Ellehammervej 20, Kastrup

Branddirektørforeningen under KaB 11. maj kl 11 i Bramdrupdam

Assurandørforeningen ved Lærerstandens Brandforsikring 31. maj

Assurandørforeningen i Nykredit 27. april kl. 10.00 i Odense

Assurandørforeningen i SEB Pension 20. april kl. 10.00 i Hotel Munkebjerg i Vejle

Assurandørforeningen i Thisted Forsikring g/s ?

Assurandørforeningen i Topdanmark 12. maj kl. 10.0 Munkebjerg, Vejle

Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg 24. april kl. 10.00 kl. 10.30 Nyborg Strand

Konsulent- & Kundechefforeningen i Nordea Pension Holdes i maj

Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring Holdes i maj

Assurandørforeningen i Lokalforsikring 13. april kl. 11.00 i Næstved

Assurandørforeningen i Gjensidige 27. februar

Landsforeningen Urafstemning inden udgangen af marts 2012

Page 15: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

ASSURANDØR KREDSEN / mARtS 2012 / 15

MEDLEMSSTATUS

ASSURANDØR KREDSEN 1.623 MEDLEMMER MARTS 2012

Assurandør- og Kundechefforenin-gen i TrygAntal medlemmer: 208IndmeldtJonas Elholm, NæstvedLars Bager Winther, SilkeborgLasse Mortensen, RødovreMajbritt Sigvardsen Nielsen, AarsMichael Lind Elmgren, StøvringUdmeldtBent Overgaard, FarumBjarne Egenæs, Randers NVHenrik Skov, RoskildeHolger Møller Hansen, Randers NVKenn Bach Pedersen, BlokhusKim Nissen, SlagelseKirsten E. Mortensen, GreveLars F. Knudsen, Odense CMartin Sanderhoff, København NNiels Jørgen Haslev, HaslevOle Røge Holm, FjerritslevSvend Erik Jensen, SkærbækSøren Frandsen, Aalborg SV

Assurandørforeningen i CodanAntal medlemmer: 193IndmeldtAli Aliji, BallerupJonas Daniel Nielsen, FrederikshavnKarsten D. Sander, Odense NVLasse Holmenlund, Aalborg SVSusanne Tobiasen, Aarhus NUlrich Busch, AarhusUdmeldtChristian Lystrup Christensen, Tra-nekærGitte Marianne Hansen, NæstvedJan O. Christensen, SønderborgJørgen Seerup, Øster-AsselsKlaus Rosendal, LejreLaila Aggerholm, ThyholmLars Bager Winther, SilkeborgLeif Riis, Odense CThomas Pedersen, VodskovTonny Hemme, Kastrup

Assurandørforeningen i TopdanmarkAntal medlemmer: 368IndmeldtCasper Staal, AarhusClaus Roman Hansen, HøngDaniel Knudsen, AarhusHenrik Borch, Odense CHenrik Skov, RoskildeJacob Hoffmann Nielsen, PræstøJimmy Jensen, RingstedJonas Kjær Andersen, Randers CKenn Bach Pedersen, BlokhusKenny Hoffmann Larsen, København SV

Kim Nissen, SlagelseLars F. Knudsen, Odense CLotte Dam, ViborgLouise Søborg Larsen, København VMark Nickel, SkovlundeMartin Skov, HaderslevMike Borgersen, SvendborgOle Møller Nielsen, RoslevPeter Sandvang, HillerødRasmus Østergaard, SønderborgSøren Engelbreth, HorsensTonny Mikkelsen, København SUdmeldtClaus Sønderby Jacobsen, HolstebroJan Bergmann, HøjerJens Bruun, AarhusJonas Daniel Nielsen, FrederikshavnJonas Møller, BrønshøjLars Damgaard, SkærbækLars Østergaard Hansen, UldumLasse Holmenlund, Aalborg SVMichael Lind Elmgren, StøvringMichael V. Nielsen, FarumOle Asbjørn Poulsen, Kgs. LyngbyPeter Berg, ViborgSteen Bo Hemmingsen, HjørringStefan Lindholdt, HerningSteffan Lykke, København SThomas Lassen Mylin, København S

Assurandørforening i NykreditAntal medlemmer: 31UdmeldtBirgitta Maria Junge, AalborgClaus Günther Asmussen, RingstedJan Bødker Knudsen, Hirtshals

Assurandørforeningen ved Lærer-standens Brandforsikring G/SAntal medlemmer: 23

Assurandørforeningen i DanicaAntal medlemmer: 123IndmeldtSøren H. Clausen, MalmøSøren Markersen, EspergærdeTommy Dahl Byø, HillerødUdmeldtAllan Friismose, København ØJan N. Mollerup, NæstvedMargrethe Poulsen, Næstved

Branddirektørforeningen i Købstæ-dernes ForsikringAntal medlemmer: 27IndmeldtHenrik Ejegod Mortensen, HøjbjergUdmeldtJan Rehn, Karlslunde

Assurandørforeningen i ArosAntal medlemmer: 16IndmeldtLars Hansen, AarsUdmeldtCurt Wallin, AalborgEjvind Petersen, Solrød StrandFrank Splidsboel Møller, SilkeborgJesper Brinkmann, Aalborg

Assurandørforeningen i Sønderjysk ForsikringAntal medlemmer: 15

Assurandørforeningen i Lokal ForsikringAntal medlemmer: 20

Assurandørforeningen i Thisted ForsikringAntal medlemmer: 12

Konsulent- & Kundechefforeningen i Nordea PensionAntal medlemmer: 69IndmeldtMette Buchwald, Viby Sjælland

UdmeldtJette Kristensen, VejleNicole Kunø, Hirtshals

Assurandørforeningen i If...Antal medlemmer: 31IndmeldtCarsten Lyngsøe, Kgs. Lyngby

UdmeldtHenrik Jeppesen, BrønderslevNiels Fredborg, Højbjerg

Assurandørforeningen i SEB PensionAntal medlemmer: 61UdmeldtJacob Søgaard Larsen, København S

Assurandørforeningen i GjensidigeAntal medlemmer: 31UdmeldtHenning Vibe Schavstein, RingstedPer Vestergaard, LejreStig Kjærgaard Jakobsen, Roslev

LandsforeningenAntal medlemmer: 334IndmeldtAsmahan A. E-Saad, Odense CCamilla Lundsgaard, København SvHelle Lindkvist Clausen, Odense NV

Poul Erik Carstensen, AabybroUdmeldtAnders Norre Thuesen, RibeAndreas S. Holm-Nielsen, Aalborg SVBiljana Bibi Dimitrov, GiveBjarne Bager, HorsensBo Hviid Hansen, HvidovreDennis Kristensen, FrederikssundHenrik Lind, FjerritslevHenrik Sigvardsen, Nykøbing FJannie Mayne Kirkegaard, ÅlsgårdeJesper Bach, AalborgJohan Jespersen, FrederiksbergJørgen Pedersen, RønneKaj Jelling Andersen, Gudbjerg SydfynKasper Bork Andersen, HolstebroKim Steen Hansen, Odense CLasse Overgård Nielsen, København ØMichael Alvin Petersen, BederMichael Dau Frederiksen, FrederiksbergMick Smed Buffalo, MørkøvMorten Bredning, København NMorten Wind, HorsensNadia Günes, NyborgNanna Sofia N. Krejler, København ØOle Rungborg Carlsen, Esbjerg VPeter Sukstof, København VSandra Jensen, VordingborgSøren Andkjær, RingeSøren Seidler Madsen, HorsensThomas Bach Sørensen, Tranbjerg JThomas Pape Petersen, Frederikshavn

Page 16: Medlemsblad for Assurandør Kredsen nr. 1/2012

id nr.: 47407

KONTAKTForretningsudvalgFormand Carsten Nielsen, SEB PensionStedfortræder Uffe Pedersen, IfOle Døssing Christensen, TopdanmarkPer Søgaard, Danica PensionPer H. Olsen, NykreditJan Farup, Nordea Liv & Pension

Assurandør Kredsens assurandørforeninger

Assurandørforeningen i ArosLars EjstrupSøbakken 36Svogerslev4000 RoskildeTlf. 2249 9482Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i Codan ForsikringJørgen LykkeEremitageparken 203,2,-C2800 Kgs. LyngbyTlf. 3037 8028Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i Danica PensionPer SøgaardLindevej 17V Sottrup6400 SønderborgTlf. 2141 6582Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i GjensidigeStig PetersenSlagelsevej 54 B4180 sorøTlf. 2022 9332Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i If ForsikringUffe PedersenSofiensdalsvej 99200 AalborgTlf. 4090 7729Mail [email protected]

Branddirektørforeningen i Købstædernes ForsikringCarsten HaslundHøjagervej 672960 Rungsted KystTlf. 2969 7761Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i Lokal ForsikringGunner JensenAkacievænget4684 HolmegaardTlf. 4047 7153Mail: [email protected]

Assurandørforeningen ved Lærer-standens BrandforsikringPer PedersenLindevej 161877 Frederiksberg CTlf. 2095 1260Mail: [email protected]

Konsulent- & Kundechefforeningen i Nordea PensionJan FarupEnebærvej 11 8240 RiskovTlf. 2275 8949Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i NykreditPer H. OlsenRådhuspladsen 4, 2. tv4200 SlagelseTlf. 4027 2433Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i SEB PensionCarsten DahlLiljevænget 36710 Esbjerg VTlf. 2260 5177Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i SEB PensionCarsten NielsenAlgade 1, 3. th4000 RoskildeTlf. 4072 7608Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i Sønderjysk ForsikringRené BeierholmGammelmosevej 16093 SjølundTlf. 7342 7577Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i Thisted ForsikringPoul Daniel LarsenSnitingshøj 257700 ThistedTlf. 6162 8342Mail: [email protected]

Assurandørforeningen i TopdanmarkOle Døssing ChristensenSvingelvej 11Elsborg8840 RødkærsbroTlf. 2020 7439Mail: [email protected]

Assurandør- & Kundechefforeningen i TrygLone HansenEliassensvej 856000 KoldingTlf. 2220 8286Mail: [email protected]

LandsforeningenHenrik PedersenRugårdsvej 9215471 SøndersøTlf. 2088 1285Mail: [email protected]