medlemsblad for dsth

32
Side 5 Spændende nyheder fra ESC kongressen i Stockholm Side 8 Orale alternativer til vitamin K-antagonister rykker tættere på Side 16 Nye europæiske retningslinier for antitrombotisk behandling af atrieflimren Side 22 Pause med oral antikoagulations (AK) behandling er forbundet med øget risiko for tromboemboli og død hos patienter med atrieflimren 5. UDGAVE 2010

Upload: solomet

Post on 30-Mar-2016

251 views

Category:

Documents


10 download

DESCRIPTION

Medlemsblad for Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase

TRANSCRIPT

Side 5Spændende nyheder fra

ESC kongressen i Stockholm

Side 8Orale alternativer til vitamin

K-antagonister rykker tættere på

Side 16Nye europæiske retningslinier for

antitrombotisk behandling af atrieflimren

Side 22 Pause med oral antikoagulations

(AK) behandling er forbundet med øget risiko for tromboemboli og død hos

patienter med atrieflimren

5. UDGAVE 2010

DSTH FORUM 2005

Håndtering af den antitrombotiske behandling hos patienter ...

side 2

For patienter i AK-behandling er det vigtigt, at du ved, atINR-målingerne er både præcise og nøjagtige, så du udenbekymring kan justere patienternes medicin for at opnå terapeutisk niveau.

Roche Diagnostics har 15 års erfaring inden for nær-patientINR-måling og er global markedsleder. I hele verden anvendes CoaguChek systemer af sundhedspersonale til professionel brug og af patienter til hjemmemåling.

CoaguChek®

Because it’s my life

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 Hvidovrewww.coaguchek.com

Ønsker du mere information om CoaguChek® XStil hjemmemåling eller CoaguChek® XS Plus tilprofessionel brug, så ring til os på telefonnummer36399952

CoaguChek® XS og CoaguChek® XS PlusFor patienter i AK-behandling er nøjagtighed og præcision altafgørende

64303_A4_CoaguChek_ann A4_ny 26/11/07 9:47 Side 1

En idé?Indlæg DSTH tilskynder alle, der læser dette blad, til fortsat at fremsende indlæg. Vi efterlyser især indlæg, der har en generel interesse for vore medlemmer. Autoreferater fra afhandlinger inden for DSTH's interesseområder kan frit fremsendes og vil blive bragt løbende.

Indlæg sendes i elektronisk form (Word-fil). For at lette det redaktionelle arbejde, bør indlægget ikke formateres unødigt (ingen tabuleringer og manuel orddeling). Der må anvendes fed og kursiv samt variation i skriftstør-relsen for at anskueliggøre ønskede fremhævelser, mellemrubrikker og overskrifter m.m. Brug ens markering for det samme gennem hele materialet. Redaktionen forbeholder sig dog ret til at foretage typografiske tilretninger af hensyn til bladets samlede layout. Indgår der grafiske elementer (billeder, tabeller, figurer o. lign) i dokumentet, bedes disse, om muligt, vedhæftes som PDF- eller JPEG-filer.

Alle indlæg fremsendes pr. mail til:Steen E. Husted (videnskabelig redaktør)Århus Sygehus, Med. Kardiologisk afd. ATage Hansens Gade 28000 Århus CTlf.: 89497613 el. 89497927E-mail: [email protected]

Materialet vil, efter vurdering af bestyrelsen, kunne lægges ud på hjemmesiden. Det vil, på kontraktvilkår, være muligt for industrien, at få præsenteret de nyeste resultater inden for tromboseområdet. Interesserede bedes kontakte sekretariatet.

Deadline for indlevering af materiale i 2011Deadline til blad nr. 2: 25. april 2011Deadline til blad nr. 3: 20. juni 2011Deadline til blad nr. 4: 5. september 2011Deadline til blad nr. 5: 21. november 2011

Annonceinformation Se www.dsth.dk eller kontakt redaktionen

Grafisk tilrettelæggelse og produktionSOLOMET – Graphic solutionsE-mail: [email protected]: www.solomet.dk

DSTHForumNr.: 1/6-2011

ISSN: 1602-6918Oplag: 600 stk.

UdgiverDansk Selskab for Trombose

og Hæmostase (DSTH)

RedaktørSteen E. Husted (videnskabelig redaktør)Århus Sygehus, Med. Kardiologisk afd. ATage Hansens Gade 28000 Århus CTlf.: 89497613 el. 89497927 E-mail: [email protected] DSTH’s sekretariat Att.: Anita Sylvest AndersenGynækologisk Obstetrisk, Enhed G0111Hillerød HospitalHelsevej 23400 HillerødTlf.: 48296828E-mail: [email protected]

Grafisk layoutSOLOMET – Graphic solutionsE-mail: [email protected]

1. udgave 2011

Kolofon og praktiske oplysninger ...

side 3

For patienter i AK-behandling er det vigtigt, at du ved, atINR-målingerne er både præcise og nøjagtige, så du udenbekymring kan justere patienternes medicin for at opnå terapeutisk niveau.

Roche Diagnostics har 15 års erfaring inden for nær-patientINR-måling og er global markedsleder. I hele verden anvendes CoaguChek systemer af sundhedspersonale til professionel brug og af patienter til hjemmemåling.

CoaguChek®

Because it’s my life

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 Hvidovrewww.coaguchek.com

Ønsker du mere information om CoaguChek® XStil hjemmemåling eller CoaguChek® XS Plus tilprofessionel brug, så ring til os på telefonnummer36399952

CoaguChek® XS og CoaguChek® XS PlusFor patienter i AK-behandling er nøjagtighed og præcision altafgørende

64303_A4_CoaguChek_ann A4_ny 26/11/07 9:47 Side 1

innohep® tinzaparinNu som sikkerhedssprøjte

LEO®

101

076

DIX

© L

EO

OK

T 2

010

CV

R. N

O. 5

6759

514.

AL

LE

LE

O V

AR

Em

æR

KE

R s

Om

ER

VN

T, E

jEs

Af

LE

O G

RO

UP

Tilskuds- berettiget

innohep® et godt partnerskab i antikoagulationsbehandlingen

Reducerer risikoen for stikskader - for dig og for patienten1

101076.indd 1 27/10/10 11.44

PR

OD

UK

TIN

FOR

MAT

ION

: S

E B

AG

ERS

T I

BLA

-

side 5

Fortsætter på side 6 ...

For at fremme selskabets formål har DSTH i det inde-værende år afholdt årsmøde d. 16. april i Auditoriet på Skejby Sygehus. Årsmødets fokus denne gang var "Inva-sive og operative indgreb på patienter i antitrombotisk behandling. Klinisk praksis og perspektiver i Danmark 2010”. På mødet blev netop DSTH's styrke, tværfag-ligheden, understreget, idet både thoraxkirurgernes, kardiologernes, anæstesiologernes og parenkymkirur-gernes synsvinkler på de udfordringer den antikoagule-rende og antitrombotiske behandling medfører for os og patienterne i forbindelse med akutte såvel som elektive invasive indgreb blev diskuteret.

På mødet blev også de mest gennemgribende ændrin-ger i den tidligere publicerede rapport om perioperativ regulering af antitrombotisk behandling gennemgået. Rapporten er nu sendt i høring frem til 20. december 2010, og vi håber på, at rigtig mange vil læse rapporten grundigt igennem og kommentere.

side 5

Ifølge vedtægterne er selskabets formål:

» At øge kendskabet til trombose- og hæmostasesygdomme

» At styrke danske lægers uddannelse inden for dette område

» At fremme den teoretiske og kliniske forskning inden for trombose og

hæmostase

» At skabe kontakt mellem de forskellige grene inden for trombose- og hæmo-staseforskning i Danmark

» At etablere samarbejde med tilsvarende selskaber i andre lande

» At yde sagkyndig rådgivning til myn-

Selskabets formål skal fremmes:

» Ved afholdelse af videnskabelige møder, symposier og undervisning

» Ved nedsættelse af udvalg og arbejds-grupper til varetagelse af særlige opgaver

» Ved deltagelse i nationalt og interna-tionalt samarbejde

Årsmødets fokus var "Invasive og operative indgreb på patienter i antitrombotisk behandling. Klinisk praksis og perspektiveri Danmark 2010” ...

Formandsberetning DSTH 2010

Af: Anna-marie Bloch Münster, formand for DSTH

2010 har været endnu et travlt år med mange udfordringer ...

I 2010 har DSTH ligeledes i dagene 25.-27. oktober afholdt et diagnostik og behandlingskursus med titlen ”Diagnos-tisk og behandling af tromboemboliske sygdomme og blødning” på Hotel Ebeltoft Strand. Kurset var opdelt i 4 hovedsessioner.

1. Session omhandlende diagnostisk af hæmostasefor-styrrelser, udførelse og tolkning af hæmostaseunder-søgelser.

2. Session venøs trombose, klinisk præsentation, diagno-stik og behandling.

3. Session arteriel trombose, patofysiologi, det akutte ko-ronare syndrom, perifer trombose og cerebrovaskulær præsentation af trombotiske manifestationer.

4. Session blødning (erhvervet og arvelig blødningsten-dens), funktionel hæmostase og blodkomponentterapi, behandling af massiv blødning og håndtering af anti-trombotisk behandling ved invasive procedurer.

Kurset fik en fantastisk flot evaluering, og på DSTH´s vegne vil jeg gerne takke alle de fantastisk engagerede undervi-sere samt motiverede kursister. Med hensyn til fremtidige kurser så har DSTH allerede i samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Biokemi plan-lagt et nyt diagnostik og behandlingskursus fra d. 4.-8. ok-tober 2011 i Aalborg.

Sidst med ikke mindst har DSTH lige afholdt et velbesøgt efterårsmøde d. 11. november i Auditoriet, Rigshospitalet. Efterårsmødet bød på mange rigtig spændende og inno-vative foredrag fra de yngre hæmostasiologer i foredrags-konkurrencen. Vi blev opdateret på biokemiske markørers betydning for vurderingen af recidiv-trombose efter VTE, langtidskonsekvens af venøs trombose, det posttrombo-tiske syndrom og behandlingen heraf samt den helt nye behandlingsvejledning om atrieflimren. Tusind tak til alle for fantastisk gode og veldisponerede foredrag.

I 2010 har DSTH også haft udpegede medlemmer i udvalg og arbejdsgrupper, som sammen med udpegede medlem-mer af andre videnskabelige selskaber har udarbejdet: ”Dansk Cardiologisk Selskabs nationale behandlingsvej-ledning NBV 2010”, samt retningslinie om perioperativ re-gulering af antitrombotisk behandling. Lige nu er der udvalg, som arbejder på at færdiggøre vej-ledningerne vedrørende ”børn og trombose” og ”scree-ning og trombofili” samt ”graviditet og trombose” DSTH har også i 2010 bistået myndigheder og andre nævn, herunder blandt andre Sundhedsstyrelsen, Medicin.dk og Institut for Rationel Farmakoterapi.

I 2010 har vi fortsat arbejdet med planlægningen af Nor-disk Koagulationsmøde. Der er mange forhold, som skal være på plads inden dette store møde. Vi har i 2010 nedsat en organisationskomite, som arbejder hårdt på at forbe-rede et rigtig godt Nordisk Koagulationsmøde i Aalborg d. 26.-28. maj 2011. Vi er nået langt i planlægningen, og registreringen til mø-det er åbnet. Så skynd jer at få meldt jer til på: www.nordcoag2011.dk.

Hvad angår kontakten til internationale selskaber, så er Søren Risom Kristensen fortsat DSTH's repræsentant i Federation of European Thrombosis (and Haemostasis) Research Organisation (FETRO).

side 6

Fortsat fra side 5 ...

Tak til alle for fantastisk gode og veldisponerede foredrag ...

Med hensyn til fremtidige kurser så har DSTH allerede i samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Biokemi planlagt et nyt diagnostik og behandlingskursus fra d. 4.-8. oktober 2011 i Aalborg ...

I 2010 har vi indtil nu udgivet fire numre af DSTHForum. Det femte og sidste nummer i år bliver traditionelt jule-nummeret. I DSTHForum har vi dækket temaer, som spæn-der fra risikofaktorer ved venøs trombose, behandling af lungeemboli, blødningsrisiko ved anvendelse af flere antitrombotika, serendipitet og betydningen af denne for forskningsprocessen, nye antikoagulantia, perioperativ regulering af antitrombotisk behandling i forbindelse med invasive indgreb, koagulation hos hvirveldyr, nye retnings-linier for behandling af atrieflimren og til revertering af vitamin-K-antagonist-behandling.DSTHForum er et vigtigt formidlingsredskab for DSTH for at fremme og formidle viden indenfor trombose- og hæmo-staseområdet. Vi ville meget gerne i langt større omfang høre fra jer medlemmer om spændende forskningsresul-tater, spørgsmål vedr. aktuelle problemstillinger eller bare ideer til, hvad I gerne vil læse om. Så fat pennen, og skriv til redaktøren.

For at fremme informationen har vi nu i næsten et år ud-sendt elektroniske nyhedsbreve. Vi mener, at vi har fået alles e-mailadresser, men er der nogle, som stadig mang-ler, så send venligst jeres e-mailadresse via hjemmesiden www.dsth.dk. For at forsøge at holde udgiftsniveauet til tryksager og postomdeling nede, vil vi meget gerne fra 2011 udsende alle nyhedsbreve, indkaldelser til møder mm. elektronisk.

Bestyrelsen har indtil nu afholdt 7 bestyrelsesmøder. Det har været et arbejdsomt, men spændende år, og vi har be-stræbt os på at være tro mod DSTH's vedtægter og forsøgt at tilgodese jeres interesser. Som formand vil jeg gerne takke alle for mange spændende timer.

I år er vi tre bestyrelsesmedlemmer på valg. Det drejer sig om Anita Sylvest Andersen, Ole Thorlasius Ussing og for-manden. Alle tre ønsker at forsætte, og der har ikke været andre medlemmer, som har ønsket at opstille til DSTH's bestyrelse.

Den faglige bredde og tværfagligheden er DSTH's styrke, og jeg synes, at vi med det nuværende hold er klar til at løfte udfordringerne, som venter.

Udover bestyrelsen skal også Steen Elkjær Husted have en særlig tak for sit redaktørarbejde. Steen, du arbejder ihærdigt med at få DSTHForum tematiseret, tilrettelagt og færdigt til tiden. Det er et stort og værdifuldt arbejde, du påtager dig.

Fremtiden byder på mange nye spændende udfordringer for DSTH. Den næste store udfordring er Nordisk Koagu-lationsmøde. Da årsmødet i 2011 ville komme til at ligge næsten samtidig med Nordisk Koagulationsmøde, har vi fra bestyrelsens side valgt ikke at afholde årsmøde næste år. Vi håber, at rigtig mange af jer i stedet vil bidrage til, at Danmark kan levere et flot videnskabeligt program og et godt Nordisk Koagulationsmøde 2011.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!Vi ses til Nordisk Koagulations-møde i Aalborg 26.-28. maj.

Anna-Marie Münster

side 7

Fremtiden byder på mange nye spæn-dende udfordringer for DSTH. Den næste store udfordring er Nordisk Koagulationsmøde 26.-28. maj 2011 i Aalborg ...

DSTHForum er et vigtigt formidlingsredskab for DSTH for at fremme og formidle viden indenfor trombose- og hæmo-staseområdet ...

»»»»

Abstract fra DSTH’s efterårsmøde • November 2010

Body composition and body fat distribution in relation to later risk of acute myocardial infarction: A Danish follow-up study

IntroductionObesity is a modifiable risk factor for acute myocardi-al infarction (MI), but lean body mass (LBM) may also be an important factor. Low LBM may increase the risk of MI and LBM may modify the effect of obesity on MI. Thus, the inability of the classical anthropometric measures to evaluate LBM may lead to misclassifica-tion of MI risk in both lean and obese persons.We investigated the associations between incident MI and measures of body composition derived by bio-electrical impedance analyses (BIA) in combination with classical anthropometric measures.

Methods and ResultsFrom 1993 to 1997, 27 148 men and 29 863 women, aged 50 to 64 year, were recruited into the Danish pro-spective study Diet, Cancer and Health. During 11.9 ye-ars of follow-up we identified 2 028 cases of incident

MI (1 487 men and 541 women). BIA and anthropo-metric measurements were performed at baseline. We used Cox proportional hazard models with age as time axis and performed extensive control for confounding.Weight, body mass index, classical estimates of abdo-minal obesity and BIA of general obesity showed sig-nificant positive associations with incident MI. Both high and low LBM was associated with a higher risk of incident MI. LBM substantially modified the effect of obesity on the risk incident MI in women.

Conclusion Obesity was positively associated with MI. Estimates of obesity achieved by BIA seemed, regarding MI risk, not to ad additional information to classical anthropo-metric measures. Both high and low LBM may be posi-tively associated with MI.

Jakob Gerhard Stegger MD1, Erik Berg Schmidt DMSc1, Tina Obel MSc1, Tina Landsvig Berentzen MSc2, Anne Tjønneland DMSc3, Thorkild I. A. Sørensen DMSc2, Kim Overvad PhD1,4

1 Department of Cardiology, Center for Cardiovascular Research, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital, Aalborg, Denmark2Institute of Preventive Medicine, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark3Institute of Cancer Epidemiology, Danish Cancer Society, Copenhagen, Denmark 4Department of Epidemiology, School of Public Health, Aarhus University, Aarhus, Denmark

Correspondence to: Jakob Gerhard Stegger, Department of Cardiology, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital, Sdr. Skovvej 15, DK-9000 Aalborg, DenmarkTel.: +45 9932 1111, email address: [email protected]

side 8

1. Præmie

»»

Abstract fra DSTH’s efterårsmøde • November 2010

Diagnostic performance and therapeutic consequence of thromboelastometry activated by kaolin versus a panel of TEM-reagents

Thromboelastography (TEG/ROTEM) is a commonly used guidance tool in the management of transfusion therapy. This study investigated the diagnostic perfor-mance of kaolin-activated whole blood (WB) versus a panel of TEM-reagents distinguishing: Dilutional coa-gulopathy, thrombocytopenia, hyperfibrinolysis and heparin. Consequent treatment strategies were com-pared based on recently published algorithms. Blood samples were drawn from healthy volunteers (n=11). Dilutional coagulopathy was generated by 50% di-lution with hydroxyethyl starch 130/0.4 whereas WB thrombocytopenia (mean platelet count 20x109/L) was induced using a validated model. Hyperfibrino-lysis and heparin contamination were generated by addition of tPA 2nM and unfractionated heparin 0.1U/mL, respectively. Coagulation tests were run on RO-TEM Delta equipment using proprietary reagents. In kaolin-activated WB there were no significant differen-ces between dilutional coagulopathy and thrombocy-

topenia (all p0.14). Hyperfibrinolysis specifically di-sclosed an increased maximum lysis (all p<0.001), and heparin was distinctly different as evaluated by a prolonged clotting time (all p<0.02). All coagulo-pathies were readily distinguishable using a panel of TEM-reagents. In particular, dilutional coagulopathy was separated from thrombocytopenia by FIBTEM (p<0.001). In addition, the time until diagnostic data were available was shorter applying a panel of TEM-reagents. The algorithm using kaolin would suggest intervention with platelets in all cases of dilutional coagulopathy, while the algorithm based on a panel of reagents would conclude to use fibrinogen. In conclu-sion, mono-analysis with kaolin showed limitations distinguishing coagulopathies dominated by dilution from thrombocytopenia. Algorithms based on kaolin may lead to unnecessary transfusion with platelets, whereas the application of TEM-reagents may lead to fibrinogen substitution in more patients.

Ole Halfdan Larsen1, Christian Fenger-Eriksen1, Kirsten Christiansen1, Jørgen Ingerslev1, Benny Sørensen2

1 Centre for Haemophilia and Thrombosis, Aarhus University Hospital, Skejby3 Centre for Haemostasis and Thrombosis, St Thomas’ Hospital, London, UK

side 9

»»

Abstract fra DSTH’s efterårsmøde • November 2010

Preoperative chemtheraphy for adenocarcinoma of the stomach and gastroeseophageal junction and risk of venous thromboembolic disorders

BackgroundInternational studies indicate that per operative che-motherapy is effective in patients with adenocarcino-ma of the stomach or gastroesophageal junction (car-dia cancer). Patients admitted to Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital with primary respectable tumour is offered an combination chemotherapy con-taining intravenous administered Epirubicin 50 mg/m2 and Oxaliplatin 130 mg/m2 and oral administe-red Capecitabine 500 mg/m2 twice daily in 14 days. Patients are scheduled for 3 series of chemotherapy every third week before radical surgery. Despite can-cer is a well known risk factor for deep venous throm-boembolism (DVT) or pulmonary embolism (PE) it is unknown how this new regime is changing the risk of developing venous thromboembolism (VTE)

MaterialClinical cross-sectional observational study. Patients admitted to our department with a tentative diagno-sis of upper Gastrointetinal cancer including patients with primarily resectable adenocarcinoma of the ven-tricle or cardia are offered an Flow-doppler ultrasono-graphy (US) of both legs for the diagnosis of DVT. Further the Computer tomography (CT) or the positron emission tomography (PET-CT) scan used in the rou-tine staging of the cancer is modified to diagnose PE also. The US examinations are compared with blood samples collected at the time of US. The US and blood

samples are repeated preoperative after 3 series of chemotherapy and postopertative before discharge from the hospital and afterwards every third month. On clinically suspiscious symptoms of PE or abnormal blood samples, patients underwent thoracic CT with arterial contrast phase to diagnose PE.

ResultsInterim analysis of the first 26 patients included from may 2008 to august 2009 indicates that the risk of VTE does not decline upon chemotherapy given preopera-tively. 2 out of 26 (frequency 7.7%) had an VTE (1 DVT and 1 PE) after 3 series of chemotherapy but before surgery. Despite standard prophylaxis with low mole-cular weight heparin given per operative before and after surgery, another 2 (frequency 7.7%) had a VTE (1 DVT and 1 PE) within the 3 first months postopera-tively. These four patients have until now no proven recurrence of the cancer and offered postoperatively chemotherapy.

ConclusionThis small material indicates that chemotherapy gi-ven preoperatively may consist of special VTE pro-blem. The delay before surgery in patients where the chemotherapy has less effect on the tumour exposes the patients for an active cancer in a prolonged period where the patient could have had an curative resec-tion.

A.C. Larsen1, T. Dabrowski2, R. Vincents Fisker3, S. Risom Kristensen4, B. Kuno Møller5, O. Thorlacius-Ussing1 1 Department of Gastroenterological Surgery, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital2Department of Radiology, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital3Department of Nuclear Medicine Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital 4Department of Biochemistry, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital 5Department of Clinical Immunology, Skejby Hospital, Aarhus University Hospital Add institutionChange order of institutions

side 10

Lad ikke lungeemboli blive en brat ende for dine patienter

med cancer

Langtidsbehandling med LMH* af DVT patienter med aktiv cancer kan anbefales, men kun dalteparin har Lægemiddelstyrelsens godkendelse 1

Ref. 1: Rationel Farmakoterapi nr. 1. Jan. 2009 *LMH: Lavmolekylær heparin

Pro

duk

tinf

orm

atio

n: S

e b

ager

st i

bla

det

»»

side 12

ROCKET-AF Tidligere har der været publiceret et studie ligeledes med AF patienter, hvor den direkte, reversible faktor IIa hæmmer dabigatran etexilat blev sammenlignet med war-farin. Dette studie viste, at dabigatran etexilat er signifi-kat bedre til at reducere risikoen for apopleksi og perifer embolisering end warfarin uden samtidig at øge risikoen for blødningskomplikationer. Studiet har tidligere været omtalt i DSTHforum (4. udgave 2010). I samme nummer af DSTHforum omtales også AVERROES studiet, hvor apixa-ban, som er en direkte, reversibel faktor Xa hæmmer, viser en signifikant bedre effekt på risikoen for apopleksi og pe-rifer embolisering end acetylsalicylsyre. Rivaroxiban er som apixaban en direkte, reversibel faktor Xa hæmmer og udøver således sin effekt uafhængig af anti-trombin (figur 1). Behandling med stoffet foregår med fast daglig dosering og kræver ikke laboratoriemæssig kontrol.

I ROCKET-AF blev inkluderet mere end 14.000 patienter med AF (figur 2), og de inkluderede patienter havde en særlig høj risiko for kardioemboliske komplikationer, idet deres gennemsnitlige CHADS2 score var 3,5. Patienterne havde en median alder på 73 år og mere end halvdelen havde tidligere haft et cerebrovaskulært tilfælde. Den gen

nemsnitlige behandlingsvarighed var ca 600 dage. Rivaro-xiban blev givet i en dosis på 20 mg én gang dagligt und-tagen hos patienter med kreatinin clearance på 30-49 mL/min, hvor dosis var 15 mg én gang dagligt.

Studiet viste, at Rivaroxiban er mindst lige så effektiv som warfarin som tromboseprofylakse ved atrieflimren (figur 3). Med anvendelse af intention-to-treat analyse var stoffet ikke signifikant bedre end warfarin, men det var tilfældet, såfremt kun patienter, som var under behandling i studie-perioden blev regnet med (on-treatment analyse) (figur 4). Der var numerisk, men ikke signifikant flere blødnings-komplikationer under behandling med rivaroxiban, men vigtig er det, at der var signifikant færre intrakranielle blødninger og fatale blødninger i rivaroxiban-gruppen. Kvaliteten af warfarin behandlingen blev vurderet ud fra tid i terapeutisk interval (TTR) for INR målt i studieforløbet og den opnåede TTR på 57,8% indicerer, at kvaliteten gen-nemsnitlig ikke havde været optimal.

Rivaroxiban viser således i ROCKET-AF studiet, at stoffet kan anvendes som alternativ til warfarin hos AF patienter med moderat til høj risiko for tromboemboli.og ACTIVE A samt W. Der var ingen signifikant forskel i den opnåede behandlingseffekt i relation til CHADS2 score.

Af: Ledende overlæge, dr. med. Steen Husted, Medicinsk-Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital

Vigtige studier fra American Heart Association møde 2010Rivaroxaban ved atrieflimren (ROCKET-AF) og høj-dosis clopidogrel ved akut koronart syndrom (GRAVITAS)

Udviklingen af nye antitrombotiske behandlingsmuligheder indenfor hjerteområdet er i rivende ud-vikling. En jævn strøm af store velkontrollerede kliniske studier er blevet offentliggjort og publiceret i de seneste par år. Mødet i American Heart Association (AHA) i november 2010 var platform for offentlig-gørelsen af endnu to væsentlige studier, hvor ROCKET-AF er en undersøgelse af effekten af Rivaroxiban sammenlignet med warfarin hos patienter med atrieflimren (AF) og GRAVITAS sammenligner høj-dosis clopidogrel med standard dosering hos patienter med akut koronart syndrom (AKS).

GRAVITAS Det er velkendt, at der er en stor individuel variation i den trombocythæmmende effekt af clopidogrel og den væ-sentligste årsag hertil er en betydende individuel variation i evnen til at omdanne clopidogrel til den aktive metabo-lit. Denne omdannelse foregår via to CYP-afhængige trin i leveren, hvorfor polymorfi i dette enzymsystem er af afgø-rende betydning for clopidogrel aktiveringen.

Det er påvist i flere studier, at patienter med lav grad af trombocythæmning med clopidogrel har flere iskæmiske komplikationer efter anlæggelse af stent (perkutan koro-nar intervention = PCI), hvor behandlingen med clopidog-rel er meget vigtig for at modvirke stent trombose.

I GRAVITAS studiet er for første gang undersøgt, hvorvidt en tilpasning af clopidogrel dosis hos PCI-behandlede pa-tienter i forhold til den trombocythæmmende effekt af en standarddosering af clopidogrel kan nedsætte risikoen for iskæmiske tilfælde og stent trombose.

I studiet blev trombocytfunktionen undersøgt med Verify-Now hos 5429 PCI-behandlede patienter og af disse havde 2214 en høj residual trombocytfuntion >230 platelet reactive units (PRU). Disse patienter blev randomiseret til standard-dosis af clopidogrel 75 mg dagligt eller en ekstra støddosis på 600 mg efterfulgt af 150 mg dagligt i 6 måne-der (figur 5).

På trods af den tilpassede højere dosis af clopidogrel i den ene gruppe kunne der mellem grupperne ikke påvises for-skel i risikoen for kardiovaskulær død, myokardieinfarkt og stent trombose (figur 6). Der var numerisk flere større blødninger (GUSTO severe/moderate) 3,3% under høj-do-sis behandling i forhold til lav-dosis 1,4% (p=0,10).

Patienter uden en høj residual trombocytaktivitet efter standard dosis af clopidogrel havde numerisk færre tilfæl-de af cardiovaskulær død, myokardieinfarkt og stent trom

bose 1,4% end patienter med høj residual aktivitet 2,3%, men forskellen var ikke signifikant (p=0,20; HR 1,68; CI 0,76-3,72).

Studiet viser således, at anvendelse af måling af trombo-cytfunktion og tilpasning af clopidogrel dosering som føl-ge heraf ikke nedsætter PCI-behandlede patienters risiko for alvorlige iskæmiske hændelser. Samtidig peger studiet på, at der bør anvendes mere effektive trombocyt hæm-mere hos patienterne, hvis man ønsker bedst muligt at be-skytte PCI-behandlede patienter mod alvorlige iskæmiske tilfælde.

side 13

Fortsætter på side 14 ...

Udviklingen af nye antitrombotiske behandlingsmuligheder indenfor hjerteområdet er i rivende udvikling ...

Studiet viser således, at anvendelse af måling af trom-bocytfunktion og tilpasning af clopidogrel dosering som følge heraf ikke nedsætter PCI-behandlede patienters risiko for alvorlige iskæmiske hændelser ...

side 14

Figur 1-2 Til artiklen: Vigtige studier fra American Heart Association møde 2010

Figu

r 1

Direkte Faktor Xa Hæmmere

FXa i protrombinase

kompleks

FXa

DirekteFXa hæmmere

• Direkte Faktor Xa hæmmere kan hæmme Faktor Xa i protrombinase kompleks

Figu

r 2

side 15

» Fortsætter på side 16 ...

Figur 3-4 Til artiklen: Vigtige studier fra American Heart Association møde 2010

Figu

r 3

Figu

r 4

side 16

Figur 5-6 Til artiklen: Vigtige studier fra American Heart Association møde 2010

Figu

r 5

Figu

r 6

side 17

DK.E

NO.1

0.02

.01

Prod

uktre

sum

é fi n

des

på d

e fø

lgen

de s

ider

Behandling af lungeemboli (LE)

KLEXANE(ENOXAPARIN)

Behandling af lungeemboli (LE)

Akut myokardie infarkt med

elevation af ST-segmentet

(STEMI) inkl. Percutan

Coronar-Intervention (PCI)

behandlede patienter

PATIENTER2

200MILLIONER

ERFARING1

20ÅRS

DOSER2

1,5MILLIARDER A

NVENDES I MERE END

100LANDE2

KLEXANE® – TRYGHED HELE VEJEN

1) S

e Kl

exan

e pr

oduk

tresu

2) S

algs

data

fra

IMS

WW

Apr

il 20

09

KLEXANE(ENOXAP(ENOXAP(

HELE VEJEN

KLEXANE® (ENOXAPARIN) nu med

yderligere indikationer.1

KLEXANE® er den

mest udskrevne lavmolekylære heparin på verdensplan.2

12589_Klexane annonce_210x297.indd 1 26/02/10 11:37:51

Koagulation hos hvirveldyreneDSTH Forum bragte tidligere i år (2/2010) vores oversigtsartikel om koagulationssystemet hos hvirveldyrene. Det blev i artik-len anslået, at hvirveldyrenes koagulationssystem er omkring 450 millioner år gammel. Koa-gulationssystemet har dermed eksisteret i en meget stor del af den periode, hvor der har været flercellet liv på jorden. Alle de undersøgte grupper af hvirveldyr har tilsyneladende et fungerende eksternt og fælles koagulations-system, mens det interne koagu-lationssystem gradvist er blevet udviklet fra fisk over padder og krybdyr til fugle og pattedyr. Slutproduktet i hvirveldyrenes koagulationssystem er trombins spaltning af fibrinogen til fibrin, der danner blodkoaglet. Faktor XIII (FXIII) krydsbinder herefter fibrin til stabile polymerer, som kun langsomt nedbrydes under den efterfølgende fibrinolyse.

Koagulationssystemer hos hvirvelløse dyr Af: Aage Kristian Olsen Alstrup1 og Tobias Wang2

1Dyrlæge, ph.d., PET-centret, Aarhus Universitetshospital 2Professor, zoofysiolog, ph.d., Zoofysiologi ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet

Koagulation hos hvirvelløse dyr Selvom koagulationssystemet således findes hos alle

hvirveldyrene, sporer man det ikke hos de hvirvelløse dyr. Eksempelvis findes der hverken trombin eller fibrinogen hos de hvirvelløse dyr. Det betyder naturligvis ikke, at hvir-velløse dyr ikke også kan stoppe blødninger, men blot at de gør det på andre måder end hvirveldyrene. Nogle af de hvirvelløse dyrs koagulationssystemer har interessante fællestræk med koagulationssystemet hos hvirveldyrene, og de kan derfor kaste lys over, hvorfor vores koagulati-onssystem er opbygget, som det er. Formålet med denne artikel er at give eksempler på koagulationssystemer, som man finder dem hos den største gruppe af de hvirvelløse dyr, nemlig leddyrene, der i artsantal langt overgår alle andre dyrerækker. Hos leddyrene er der særligt forsket i koagulationen hos dolkhalerne, og derfor har denne arti-kel fokus på disse dyr, men også koagulation hos krebsdyr og insekter vil blive omtalt.

Formålet med denne artikel er at give eksempler på koa-gulationssystemer, som man finder dem hos den største gruppe af de hvirvelløse dyr ...

side 18

side 19

Dyrerigets slægtsskabsforhold Dyrenes indbyrdes slægtskabsforhold er i disse år gen-

stand for megen diskussion, og de forskellige grupper flyttes flittigt rundt i de forskellige stamtræer. De mange uafklarede spørgsmål skyldes, at nye molekylære metoder, hvor slægtskabet undersøges igennem DNA-sekvenser, ofte ikke passer med de tidligere morfologiske studier. Figur 1 viser et alment accepteret bud på, hvordan stamtræ-et for de største dyregrupper bør se ud. Som det fremgår af figuren, deles dyrene ind i deuterostomer og protostomer. Denne opdeling er baseret på, hvordan munden og anus udvikles igennem den embryonale periode. Deuterosto-merne indeholder alle hvirveldyrene og en række andre grupper som pighude og primitive chordater. Protosto-merne (græsk: protos-først, stoma: mund) indeholder kun hvirvelløse dyr og inddeles videre i to hovedgrupper: Ecdysozoa, som skifter deres ydre skelet, når de vokser (hudskifte) og Lophotrochozoa, som vokser kontinuerligt, og som tillige har bevægelige fimrehår (cilier). Leddyrene er den vigtigste gruppe indenfor Ecdysozoa og indeholder grupper som krebsdyr, edderkopper, dolkhaler og insekter. Det vil nok være overraskende for mange læsere, at insek-terne nu anses for at være udsprunget fra krebsdyrene.

Åbne og lukkede kredsløbr Mens hvirveldyrene har lukkede blodkredsløb, hvor blo-

det er omsluttet af et endothel, har leddyrene åbne kreds-løb, hvor hæmolymfen frit kan strømme imellem organer-ne. Blodtrykket i kredsløbet hos de fleste hvirvelløse dyr er meget lavere end hos hvirveldyrene. Disse væsentlige for-skelle har mindst to fundamentale konsekvenser for koa-gulationssystemernes opbygning, nemlig på risikoen for trombedannelse og på risikoen for infektioner. I de lukke-de kredsløb hos hvirveldyrene skal koagulationen foregå helt lokalt og altid yderst kontrolleret, således at der ikke opstår tromber, der kan hindre blodtilførslen til vævene.

Derfor foregår hvirveldyrenes koagulation lokalt på de be-skadigede overflader og tilstrømmende celler, og koagu-lationen balanceres af såvel et koagulations-hæmmende system som af et fibrinolytisk system, der gradvist fjerner den dannede fibrin, efterhånden som sårhelingen skrider frem. Trombosedannelse er derimod ikke så stor en risiko for leddyrene, da de åbne kredsløb giver hæmolymfen mu-lighed for at fordele sig i kroppen af alternative ruter. Led-dyrene har derfor ikke i samme omfang som hvirveldyrene behov for trombose-forebyggelse, og de mangler da også en del af de systemer til hæmning af koagulationen, som netop er så kendetegnende for hvirveldyrene.

Koagulation og immunforsvarDet åbne kredsløb hos leddyrene har den konsekvens, at der ved karskader er langt større risiko for invasion af mi-kroorganismer, end tilfældet er for hvirveldyrene lukkede kredsløb. Endvidere kan mange hvirvelløse dyr tabe lem-mer, og de eksponerer dermed deres kropsvæsker direkte til det omgivende miljø. Derfor er leddyrenes koagulation opbygget, således at mikroorganismerne er vigtige akti-vatorer af koagulationen, og samtidigt spiller koagulati-ons-processen en aktiv rolle for bekæmpelsen af mikroor-ganismer – både ved at holde mikroorganismerne ude af hæmolymfen og ved at indkapsle og bekæmpe dem, når de er trængt ind. Nogle aktiverede koagulationsfaktorer hos leddyrene virker således toksiske overfor bakterier. Kob-lingen mellem koagulationssystemet og immunforsvaret er dermed endnu tættere hos leddyrene end hos hvirvel-dyrene.

» Fortsætter på side 20 ...

Koagulationssystemet har eksisteret i en meget stor del af den periode, hvor der har været flercellet liv på jorden ...

side 19

Transglutaminase går igen På trods af mange mange ligheder i opbygningen er koa-

gulationssystemerne hos hvirveldyr og leddyr udviklet uaf-hængigt af hinanden. Dog er der en fælles type af enzymer, som tilsyneladende altid indgår i de undersøge dyrearters koagulation, nemlig transglutaminaser. Hvirveldyrenes FXIII er således en typisk transglutaminase, idet den kryds-binder fibrin. Tilsvarende transglutaminaser findes i alle de undersøgte leddyrs koagulationssystemer. Transgluta-minaserne katalyserer dannelsen af kovalente bindinger mellem frie aminogrupper og gamma-carboxamid-grup-per, hvorved der dannes stabile polymerer. Polymererne er yderst resistente overfor proteolytisk nedbrydning, og dette udnyttes til at skabe stabile koagler, der kan lukke karskaderne hos såvel hvirveldyr som leddyr.

Dolkhaler Dolkhalerne er store krabbe-lignende dyr, men de er tæt-

test beslægtede med edderkopper og andre spindlere. På basis af forsteninger vides det, at dolkhalerne ydre anatomi ikke har ændret sig synderligt i de sidste 400 millioner år, og det er dermed sandsynligt, at studier af deres fysiologi og biokemi kan give en indsigt i, hvordan de tidlige leddyr fungerede. Dolkhaler har et koagulationssystem, som i sin opbygning har påfaldende mange fællestræk med hvirvel-dyrenes koagulationssystem (se figur 2). Begge koagula-tionssystemer er opbygget som kaskader, hvor en faktor aktiverer den næste faktor i systemet, som så igen aktive-rer den tredje faktor og så videre. Begge koagulationssy-stemer består tillige af mindst to systemer, som samles i et fælles koagulationssystem. Aktivering af dolkhalernes faktor C fører til aktivering af faktor B, som igen aktiverer proclotting-enzymet. Aktivering af faktor G kan ligeledes føre til aktivering af proclotting-enzymet. Til slut vil proclot-ting-enzymet spalte koagulogen til koagulin, svarende til fibrinogens spaltning til fibrin hos hvirveldyrene. En trans-glutaminase krydsbinder herefter den dannede koagulin med to andre proteiner, nemlig proxim og stablin, således at koaglet får mere styrke. På trods af lighederne er gener-ne, der koder for faktorerne, af vidt forskelligt ophav. Mens koagulationsfaktorerne hos hvirveldyr overvejende findes ekstracellulært, findes de overvejende intracellulært i blod-cellernes granula hos dolkhaler. De frigives ved exocytose fra hæmocytterne, når hæmolymfen udsættes for lipopoly-sakarid (LPS). Dolkhalernes koagulationssystem aktiveres nemlig af LPS, som findes på overfladerne af gram-negative bakterier og af beta 1,3-glucan, som findes på overfladen af svampe. Faktisk mener man, at kun mikroorganismer er i stand til at aktivere koagulationen hos dolkhaler, mens et

sterilt snit næppe vil kunne gøre det. Koagulationssyste-met er til gengæld så sensitivt overfor mikroorganismer, at hæmolymfe fra dolkhaler indgår i den såkaldte Limulus-test til påvisning af bakterier i lægemidler og drikkevand. I testen koagulerer prøven, hvis prøvematerialet indeholder bakterierester. Foruden at aktiverer koagulationen frigør dolkhalernes koagulationskaskade små peptidstykker, der virker antibakterielle. Koagulin-koagulatet binder tillige bakterierne, hvorefter de dræbes. Dette understreger den vigtige immunologiske rolle, som koagulationssystemet spiller hos dolkhaler.

Insekter Insekterne bruger et specielt trachaesystem til at udveks-

le ilt og CO2 med omgivelserne, men kredsløbet er vigtig for at varetage transporten af næringsstoffer og signalstoffer. Insekterne er velkendte for deres meget effektive immun-forsvar, som menes at have spillet en betydelig rolle for insekternes evolutionære succes. Dette kombinerede hæ-mostase- og immunforsvar sikrer, at insekterne ikke taber legemsvæske og forhindrer samtidigt angreb af mikroorga-nismer. Ligesom hos hvirveldyrene er koagulationssyste-met ofte opbygget som kaskader, der gennem krydsbinding af proteiner resulterer i dannelsen af et koagler, der effek-tivt lukker såret. Der er beskrevet adskillige hovedtyper af koagulationssystemer hos insekterne, som således i mod-sætning til hvirveldyrene har fundet mange forskellige løs-ninger på at opretholde hæmostase. På grund af det åbne kredsløb er koagel-dannelsen ofte langt mere intensiv, end man ser den hos hvirveldyrene.

Insekterne er velkendte for deres meget effektive immunforsvar, som menes at have spillet en betydelig rolle for insekternes evolutionære succes ...

side 20

Koagulation påvirket af livsstadier Hos nogle insekter med en hård cuticula (overflade),

er trykket i hæmolymfen mindre end i atmosfæren. Det er sandsynligt, at sådanne insekter kan klare sig uden et egentligt koagulationssystem, da de ikke har tendens til at forbløde. Således har man vanskeligt ved at påvise, at hæmolymfen skulle kunne koagulere hos voksne banan-fluer, selvom de har gener, der svarer til dem, som koder for koagulationsfaktorer hos flere andre insekter. Bananfluer-nes larver har derimod et veludviklet koagulationssystem. Dette illustrerer, at koagulationssystemet kan afhænge af insektets livsstadium.

KrebsdyrHos krebsdyr er der fundet et simpelt koagulationssystem bestående af en cirkulerende koagulationsfaktor og af en transglutaminase. Koagulationsfaktoren består af to ens halvdele på hver 210 kDA, der er bundet sammen med svovlbroer. Transglutaminasen findes inde i hæmolymfens celler, og når den frigøres ved vævsskader, initieres koagu-lationen på hurtig og effektiv vis. Tilsyneladende kræves kun disse to proteiner for den basale koagulationsproces. Det er ukendt hvilken mekanismer, der ligger bag cellernes frigivelse af transglutaminasen.

Hvad kan vi lære af leddurenes koagulation? Da hvirveldyrenes og leddyrenes koagulationssystemer

er opstået uafhængig af hinanden, kan en sammenligning af dem give indsigt i de fysiologiske krav, som koagulati-onssystemerne er underlagt. Det er en påfaldende lighed, at der ofte indgår kaskader af enzymatiske reaktioner, som til slut fører til koagulation. Enzymerne bliver på forhånd

dannet i en inaktiv form, som blot venter på at blive akti-veret, når der opstår skader. Kaskade-reaktionen sikrer, at en pludselig opståen blødning straks bliver standset ved at der lokalt dannes et koagel. Krydsbindingen ved hjælp af transglutaminaser sikrer, at koaglet kun langsomt lader sig nedbryde, således at sårhelingen kan nå at følge med. Studier af leddyrenes koagulation viser, at immunforsvar og koagulationssystem er tæt knyttet sammen, og at det altovervejende er indtrængende mikroorganismer, der ak-tiverer koagulationen. Sammenknytningen mellem koagu-lation og immunforsvar er tilsyneladende endnu tættere hos leddyrene end hos hvirveldyrene, da leddyr har åbne kredsløb, hvor blødninger og infektioner hører nøje sam-men. Infektions-risikoen er en svaghed ved åbne kredsløb, som har betydet, at leddyrene har udviklet effektive im-munsystemer. I hvirveldyrenes lukkede kredsløb er infek-tions-risikoen mindre, men risikoen for trombedannelse er tilsvarende større. Derfor er koagulationen meget snævrere reguleret hos hvirveldyrene end hos leddyrene.

» Fortsætter på side 22 ...

Studier af leddyrenes koagulation viser, at immunforsvar og koagulationssystem er tæt knyttet sammen, og at det altovervejende er indtrængende mikroorganismer, der aktiverer koagulationen ...

side 21

Yderligere læsning:

Alstrup AKO & T Wang: Koagulation hos hvirveldyr igennem 450 millioner år. DSTH Forum 2010, 2, 26-30.

Chen M-Y, K-Y Hu, C-C Huang & Y-L Song: More than one type of transglutaminase in invertebrates? A second type of transglutaminase is involved in shrimp coagulation. Developmental and Comparative Immunology 2005, 29, 1003-1016.

Cerenius L, S Kawabata, BL Lee, M Nonaka & K Söderhäll: Proteolutic cascades and their involvement in vertebrate immunity. Trends in Biochemical Sciences 2010, 35, 575-583.

Dushay MS: Insect hemolymph clotting. Cell. Mol. Life Sci. 2009, 66, 2643-2650.

Iwanaga S, T Morita, T Miyata, T Nakanori & J Aketagawa: The hemolymph coagulation system in invertebrate animals. Journal of Protein Chemistry 1986, 5, 255-268.

Theopold U, O Schmidt, K Söderhäll & MS Dushay: Coagulation in arthropods: defence, would closure and healing. TRENDS in Immunology 2004, 25, 289-294.

Theopold U, D Li, M Fabbri, C Scherfer & O Schmidt: The coagulation of insect hemolymph. Cell. Mol. Life Sci. 2002, 59, 363.372.

hvirveldyr

pighuder

deuterostomia

protostomia

lophotrochozoa

ecdysozoa

fladorme

ledorme

bløddyr

rundorme

rankefødder

tusindben

edderkopper

dolkhaler

storkrebs

gællefødderspringhaler

insekter

leddyr

Figur 1: Oversigt over slægtskabet mellem leddyr og andre grupper af hvirvelløse dyr.

side 22

XIXIa

XXa

thrombinprothrombin

fibrinogen fibrin

XIIXIIa

X

VIIa

fibrinkoagel

interne aktiveringssystem

prekallikreinα-kallikrein

kontaktaktivering

IX IXa

VII

eksterne aktiveringssystem

vævsfaktor

Clotting EnzymProclottingenzym

Coagulogen(opløseligt)

Coagulin(klot)

Faktor BFaktor B*

Faktor CFaktor C*

Lipopolysaccharid (LPS)

Faktor GFaktor G*

(1,3)-β-D-Glucan

Figur 2: Oversigt over koagulationssystemet principielle opbygning hos mennesker (til venstre) og dolkhaler (til højre). Figuren er forsimplet, idet koagulationsprocessen i virkeligheden foregår som enzymkom- plekser på overflader og ikke som enkeltvise reaktioner frit i blodet.

side 23

02-0

9-0

073

DK

Xarelto® (rivaroxaban) – den første perorale direkte faktor Xa-hæmmer

Bayer AS. Postboks 2090. 2800 Kgs. Lyngby.Tlf.: 45 23 50 00. www.thrombosisadviser.com

Endelig en trombose-profylaktisk tablet

Nightingale

Xarelto, rivaroxaban, 10 mg fi lmovertrukne tabletterTeksten er forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. Fuldstændigt produktresumé kan rekvireres vederlagsfrit fra Bayer, tlf.: 45 23 50 00.Terapeutiske indikationer: Forebyggelse af venøs trombo-emboli (VTE) hos voksne patienter, som gennemgår planlagt hofteleds- eller knæledsalloplastik. Dosering og indgivelsesmåde: Den anbefalede dosis er 10 mg rivaroxaban indtaget oralt én gang dagligt. Første dosis skal tages 6–10 timer efter indgrebet, forudsat at der er opnået hæmostase. Behandlingens varighed afhænger af den enkelte patients risiko for at udvikle venøs tromboemboli, hvilket igen afhænger af, hvilken type ortopædkirurgiske indgreb, der er tale om. Hos patienter, der gennemgår et større hofteindgreb, anbefales en behandlingsvarighed på 5 uger. Hos patienter, der gennemgår et større knæindgreb, anbefales en behandlingsvarighed på 2 uger.Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller fl ere af hjælpestofferne. Klinisk signifi kant, aktiv blødning. Leversygdom, som er forbundet med koagula-tionsdefekt og klinisk relevant blødningsrisiko. Graviditet og amning.Forsigtighed: Forsigtighed udvises ved øget blødningsrisiko, nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.). Xarelto bør ikke anvendes til patienter med en kreatininclearance på < 15 ml/min. Xarelto skal anvendes med forsigtighed hos

patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearan-ce 30–49 ml/min), som samtidig behandles med andre læge-midler, der øger plasmakoncentrationerne af rivaroxaban. Ved moderat nedsat leverfunktion kan ses øget blødningsrisiko. Bivirkninger: Sikkerheden ved rivaroxaban 10 mg er blevet evalueret i tre fase III-studier med 4.571 patienter, som fi k riva-roxaban og gennemgik større ortopæ kirurgiske indgreb i un-derekstremiteterne (hofte ledsalloplastik eller knæalloplastik), og som blev behandlet i op til 39 dage. I alt fi k ca. 14% af de behandlede patienter bivirkninger. Der optrådte blødningereller anæmi hos hhv. ca. 3,3% og 1% af patienterne. Andre almindelige bivirkninger var kvalme, øget GGT og stigning i tran-saminaserne. Bivirkningerne skal fortolkes i kirurgisk sammen-hæng. På grund af Xareltos virkningsmekanisme kan brugen af lægemidlet være forbundet med en øget risiko for okkult eller manifest blødning fra alle væv eller organer, hvilket kan medføre posthæmoragisk anæmi. Symptomerne og sværheds-graden (herunder mulig fatal udgang) varierer i forhold til blødningens placering og graden eller omfanget af den. Risi-koen for blødningen kan være øget hos visse patientgrupper, f.eks. hos patienter med ukontrolleret, svær arteriel hyper-tension og/eller samtidig behandling med andre lægemidler, som påvirker hæmostasen. Hæmoragiske komplikationer kan optræde som svaghed, asteni, bleghed, svimmelhed, hoved-pine eller uforklarlig hævelse. Derfor skal der tages højde for risikoen for blødning, når tilstanden hos en patient, der får

antikoagulantia, evalueres.Interaktioner: Xarelto bør ikke anvendes til patienter, som får samtidig systemisk behandling med azolantimykotika (som f.eks. ketoconazol, itraconazol, voriconazol og posaconazol) eller HIV-proteasehæmmere (f.eks. ritonavir). Disse aktive stoffer er stærke hæmmere af både CYP 3A4 og P-gp, og kan derfor øge rivaroxabans plasmakoncentrationer til et klinisk relevant niveau, hvilket kan resultere i en øget blødningsrisiko. Fluconazol forventes at have en mindre indvirkning på ekspo-neringen af rivaroxaban, og kan gives samtidigt med forsig-tighed. Der skal udvises forsigtighed, hvis patienten samtidig bliver behandlet med lægemidler, som påvirker hæmostasen, f.eks. non-steroide antiinfl ammatoriske lægemidler (NSAIDs),acetylsalicylsyre, trombocytaggregationshæmmere eller andre antitrombotiske stoffer.Overdosering: Overdosering efter indtagelse af rivaroxaban kan medføre hæmoragiske komplikationer på grund af de farma-kodynamiske egenskaber.Pakningsstørrelser og Priser: 10, 30 og 100 tabletter. Recept-pligtigt. Udlevering B. Pris: 10 tabletter kr. 579,15, 30 tabletter kr. 1695,65, 100 tabletter kr. 5603,40. Alment tilskud. Decem-ber 2009. For aktuel pris se: www.medicinpriser.dk. Indeha-ver af markedsførings-tilladelsen: Bayer Schering Pharma AG, 13342 Berlin, Tyskland.

Xarelto – en tablet en gang dagligt postoperativt i 2 uger efter total knæledsalloplastik og 5 uger efter total hofteledsalloplastik

Den 25.-27. afholdtes DSTHs grundkursus i trombose og hæmostase på det flot beliggende Ebeltoft Strand Hotel i Ebeltoft, få hundrede meter fra Fregatten Jylland, som blev bygget i 1850erne - samtidig med, at Rudolf Virchow beskrev sin berømte triade for trombogenese. Meget blod er løbet gennem karrene siden dengang, og formålet med de tre dage i Ebeltoft var at give kursusdeltagerne en op-datering på området og en grundlæggende forståelse af problemstillinger vedrørende forebyggelse og behandling af tromboemboliske sygdomme og blødning. Kurset var udformet som en integration af de to første kurser i den tidligere tredelte kursusrække om emnet. Med skalpelskarp tidsdisciplin og et glimt i øjet styrede kursusleder Nikolaj Eldrup, 1. reservelæge, ph.d. ved Kar-kirurgisk Afdeling i Skejby, kursets 27 deltagere sikkert gennem de tre dages tætpakkede program.

Kursusdeltagerne bestod af en blanding af læger, dyr-læger, bioanalytikere, sygeplejersker og fagfolk fra in-dustrien, så en af udfordringerne for underviserne var at ramme hele denne sammensatte målgruppe. Derfor var det velvalgt at indlede forelæsningsrækken med profes-sor, overlæge, dr.med. Søren Risom Kristensen, Aalborg Sygehus og ledende overlæge, ph.d. Anne-Mette Hvas’, Skejby Sygehus, grundige gennemgang af dels de klas-siske og dels de mere specielle metoder til vurdering af hæmostasen. Med udgangspunkt i cases om patienter med henholdsvis blødnings- og trombofilitendens kom vi rundt om clotanalyser, chromogene analyser, immunologi-ske tests, genetiske tests og trombocytfunktionsundersø-gelser, ligesom koagulations- og fibrinolysesystemet blev repeteret, hvilket var med til at klæde kursusdeltagerne godt på til at høre resten af kursets indlæg.Eftermiddagens program på den første kursusdag var sat af til en interessant gennemgang af venøs tromboses na-turhistorie, diagnostik og behandling ved professor, over-læge, dr.med. Ole Thorlacius-Ussing, Aalborg Sygehus og

ledende overlæge, ph.d. og DSTH-formand Anna-Marie Bloch Münster, Aalborg Sygehus. Her blev der blandt an-det sat spørgsmålstegn ved, om man nødvendigvis skal skelne skarpt mellem venøs og arteriel trombose, eller om de snarere bør betragtes som to varianter af én og samme sygdom. Vi kom grundigt omkring håndtering af risikoen for venøs tromboembolisme i forbindelse med anvendelse af p-piller og HRT-præparater, og også forventningerne til de nye antitrombotika, der kommer på markedet i disse år, blev omtalt. Sessionen strakte sig til først på aftenen, men bl.a. inddragelsen af nogle komplicerede cases var med til at sikre, at deltagerne kunne holde koncentrationen helt frem til aftensmåltidet i hotellets restaurant.

Første punkt på andendagen, hvis tema var arteriel trom-bose, var et veldisponeret foredrag af professor, overlæge, dr.med. Lars Bo Nielsen, Rigshospitalet, om aterokleroses patofysiologi. På pædagogisk vis blev sygdommen med talrige illustrationer gennemgået på det makroskopiske, mikroskopiske og molekylære plan. Som et nyt fremskridt i forståelsen af ateroskleroses trombogenicitet blev den aktuelle viden om prokoagulante mikropartiklers rolle i sygdomsudviklingen beskrevet.

side 25

Inddragelsen af kompli-cerede cases var med til at sikre, at deltagerne kunne holde koncentrationen helt frem til aftensmåltidet i hotellets restaurant ...

Af: Bioanalytiker, Jan M. Christensen (mail: [email protected]) & Reservelæge, Morten Mørk (mail: [email protected]) Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Sygehus

Anmeldelse af kursus i trombose og hæmostase

side 26

Herefter indtog Nikolaj Eldrup selv underviserens rolle i en caseledsaget gennemgang af diagnostik og behandling af kronisk og akut arteriel ekstremitetsiskæmi. Et af budska-berne var, at man bør være tilbageholdende med kirurgisk behandling af disse lidelser, når det drejer sig om cancer-patienter, da udfaldet af operative indgreb hos denne pa-tientgruppe ofte er utilfredsstillende, hvorfor de i mange tilfælde vil være bedre hjulpet af medicinsk behandling, hvis de ikke har meget massive symptomer.

Ledende overlæge, dr.med. Steen Husted, Århus Sygehus, stod for dagens næste emne, antitrombotisk behandling af akut koronart syndrom. Efter en kort repetition af pa-tofysiologien præsenteredes de aktuelle retningslinjer for risikostratificering og behandling af disse patienter samt den tilgrundliggende evidens. En positiv oplysning var, at andelen af patienter med koronararteriesygdom, der bli-ver bragt ind med ST-segmentelevation, er blevet markant mindre de senere år og nu udgør ca. 15 %, fordi man er blevet bedre til at opdage stenoserne tidligt.

Eftermiddagens sidste emne var cerebrovaskulær trom-boembolisk sygdom, præsenteret af afdelingslæge, ph.d. Dorte Damgaard, Århus Sygehus. Indledningsvis blev det neurologiske symptombillede ved forskellige lokalisa-tioner af cerebrovaskulære tromber gennemgået. Herefter dannede en lang række illustrative cases udgangspunkt for en gennemgang af de forskellige medicinske behand-lingsformer og de dramatiske konsekvenser, det kan have, når behandlingen får balancen mellem trombe- og blød-ningsrisiko til at tippe til blødningssiden. Den eksperimen-telle intraarterielle intervention ved akut apopleksi, som udføres i København, Odense og Århus, giver interessante perspektiver for fremtiden, men lægger også op til et om-fattende dokumentationsarbejde og logistiske udfordrin-ger.

Et af budskaberne var, at man bør være tilbageholdende med kirurgisk behandling af disse lidelser, når det drejer sig om cancerpatienter, da udfaldet af operative indgreb hos denne patientgruppe ofte er utilfredsstillende ...

En lang række illustrative cases tog udgangspunkt for en gennemgang af de forskellige medicinske behandlingsformer og de dramatiske konsekvenser, det kan have, når behand-lingen får balancen mellem trombe- og blødningsrisiko til at tippe til blødnings-siden ...

side 27

Det overordnede tema for sidste kursusdag var blødning. Overlæge, dr.med. Jens Peter Gøtze beskrev de forskellige former for blødersygdom og omtalte metoderne til be-stemmelse af faktormangeltilstande. Kursusdeltagerne fik et interessant indblik i Rigshospitalets arbejde med diag-nostik af hæmofilitilstande og en gennemgang af den mest almindelige, men ikke sjældent oversete, blødersygdom, von Willebrands sygdom.

Næste underviser på programmet var 1. reservelæge, ph.d. Jakob Steensballe, som med stort engagement gav publi-kum en tour de force gennem emnerne blodkomponentte-rapi og revertering af antitrombotisk behandling ved blød-ning. Kontroversielle emner som transfusionsgrænser og det store forbrug af blodprodukter i Danmark blev disku-teret og monitoreringsmuligheder med tromboelastografi og –metri beskrevet. Et kuriøst indslag var historien om den grønne fluesvamp, som tvang kirurgen, anæstesio-logen og den kliniske biokemiker til at tænke sig om en ekstra gang.

DSTH-formanden stod for kursets afsluttende indlæg, pe-rioperativ regulering af antitrombotisk behandling og gav et indblik i indholdet af den kommende DSTH-rapport om dette emne, som er i høringsfase nu og frem til den 20. de-cember. En pdf-fil af rapporten kan downloades på DSTHs hjemmeside.

Sammenfattende bød dette veltilrettelagte kursus i trombose og hæmostase på undervisning på højt fagligt niveau fra alle foredragsholdere og en god vægtning af deltageraktivering med diskussion af cases. Hvis der skal gives et forslag til forbedring i forhold til næste gang kur-set afholdes, må det være en mere regelmæssig indpas-ning af pauser i kursusprogrammet, så også aktivering af deltagernes venepumpe optimeres.Kurset kan varmt anbefales til klinikere og paraklinikere fra en bred vifte af lægelige specialer og andre fagpersoner med interesse for området.

Kursusdeltagerne fik et interessant indblik i Rigs-hospitalets arbejde med diagnostik af hæmofilitil-stande og en gennemgang af den mest almindelige blødersygdom ... Kurset kan varmt anbefales

til klinikere og paraklinikere fra en bred vifte af lægelige specialer og andre fagpersoner med interesse for området ...

Sup

pler

ende

info

rmat

ione

r ti

l ann

once

r

side 28

Forkortede produktresuméer, de fuldstændige produktresuméer (10.000 anti-Xa IE/ml 24. april 2007, engangssprøjter med sikkerhedsanordning den 14. juli 2010 og 20.000 anti-Xa IE/ml 25. januar 2010, engangssprøjter med sikkerhedsanordning den 13. august 2010) kan rekvireres hos LEO Pharma Nordic. innohep® tinzaparin, injektionsvæske. Indikationer: forebyggelse af dyb tromboflebit og tromboemboliske komplikationer. forebyggelse af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation og hæmodialyse. Behandling af venøs trombose og tromboembolisk sygdom incl. dyb venøs trombose og lungeemboli. Bemærk: innohep® er ikke indiceret til behandling af alvorlig lungeemboli, dvs. til patienter med høj risiko for hæmodynamisk instabilitet. Dosering: Voksne: innohep® 10.000 anti-Xa IE/ml: Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen 3.500 anti-Xa IE s.c. 2 timer før operationen og derefter 3.500 anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik): På operationsdagen 4.500 anti-Xa IE s.c. 12 timer før operationen og derefter 4.500 anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. Hæmodialyse (under 4 timers varighed): Bolusinjektion 2.000-2.500 anti-Xa IE ved dialysens start. Hæmodialyse (over 4 timers varighed): Bolusinjektion 2.500 anti-Xa IE ved dialysens start efterfulgt af 750 anti-Xa IE/time som kontinuerlig infusion. Dosistilpasning: Om nødvendig kan bolus øges eller mindskes trinvis. Kontrol af dosis: Bestemmelse af plasma anti-Xa aktiviteten kan anvendes ved hæmodialyse. Plasma anti-Xa bør ligge omkring 0,5 anti-Xa 1 time efter indgift. De forskellige lavmolekylære hepariner er ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer og instruktioner for hvert enkelt produkt følges. Nedsat leverfunktion: Ved udtalt nedsat leverfunktion bør en reduktion af dosis overvejes. innohep® 20.000 anti-Xa IE/ml: Behandling af venøs trombose og tromboembolisk sygdom incl. dyb venøs trombose og lungeemboli: 175 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. én gang daglig. Peroral antikoagulation bør være påbegyndt på behandlingens 2. dag. 175 anti-Xa IE/kg legemsvægt 1 gang daglig i mindst 6 dage og indtil tilstrækkelig peroral antikoagulation er igangsat. De forskellige lavmolekylære hepariner er ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer og instruktioner for hvert enkelt produkt følges. Børn: Ingen erfaring. Ældre: Nyrefunktion bør estimeres med fx Cockcroft-Gault formlen for at bestemme kreatininclearance. Der er ikke behov for dosisjustering hos ældre patienter med normal nyrefunktion. Nyreinsufficiens: Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med kreatininclearance-niveau ned til 20 ml/min. forsigtighed bør dog udvises ved behandling af patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance <30 ml/min). Kontraindikationer: innohep® 10.000 anti-Xa IE/ml og 20.000 anti-Xa IE/ml: Overfølsomhed over for tinzaparin, heparin eller andre innohep® indholdsstoffer. Aktuel eller tidligere trombocytopeni (type II) i forbindelse med heparin. Blødningstendens. Ukontrolleret svær hypertension. septisk endokarditis. Intrakraniel eller intraokulær blødning eller anden aktiv blødning. Hæmoragisk diatese, mangel på koagulationsfaktorer, alvorlig trombocytopeni. svær nedsat funktion af lever eller bugspytkirtel. Aktiv gastroduodenal ulcussygdom. Hjerne-, rygmarvs- eller øjenkirurgi. Lumbalpunktur, spinal- eller epiduralanæstesi. Hæmoragisk apopleksi, cerebral aneurisme. Retinopati, blødning i glaslegemet. Truende abort. Uræmi med undtagelse af patienter i hæmodialyse. innohep® 10.000 anti-Xa IE/ml og 20.000 anti-Xa IE/ml i hætteglas: Kontraindiceret til nyfødte, da de indeholder benzylalkohol. særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør gives med forsigtighed til patienter med lever- og nyreinsufficiens, ukontrolleret arteriel hypertension, gastrointestinal ulceration, mistanke om malign tumor med blødningstendens, tidligere tilfælde af gastroduodenalt ulcus, nyre- og/eller urinledersten, samtidig brug af lægemidler, der øger serumkalium-niveauet, perorale antikoagulantia, trombocythæmmere (fx AsA). forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance < 30 ml/min). forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre og af ældre patienter med nyreinsufficiens. Nyrefunktion bør måles, og hos patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance <30 ml/min), bør monitorering af anti- Xa overvejes. Trombocyttal anbefales før indgift af tinzaparin, på behandlingens 1. dag og derefter regelmæssigt hver 3. eller 4. dag samt ved behandlingens afslutning. må ikke gives som i.m. eller i.v. injektion. På grund af risiko for hæmatom under behandling med innohep® bør i.m. injektion af andre midler undgås. innohep® 20.000 anti-Xa IE/ml: Indeholder natriummetabisulfit, bør derfor ikke benyttes til patienter med astma eller med overfølsomhed over for sulfitter. Interaktioner: samtidig indgift af lægemidler med virkning på hæmostasen. Interaktion mellem heparin og intravenøs nitroglycerin. Lægemidler, der øger serumkalium-koncentrationen, bør kun indtages samtidig under særlig omhyggelig lægelig overvågning. Graviditet og amning: Ingen erfaring med brug af LmW-heparin i første trimester. Epiduralanæstesi under fødslen er kontraindiceret. Der findes ingen data vedrørende amning. Bivirkninger: Hyppigt: Blødningskomplikationer, øgning af aminotransferaser, gamma-GT, LDH og lipase. Hæmatom og smerter på injektionsstedet. forhøjet serumkalium-koncentration. Lejlighedsvis: Let forbigående trombocytopeni (type I). Sjældent: Hudnekrose. Antistof-fremkaldt alvorlig trombocytopeni (type II). Denne alvorlige type trombocytopeni kan ses sammen med arterielle og venøse tromboser /tromboembolismer, trombocytforbrugende koagulopatier, muligvis hudnekroser på injektionsstedet, petecchier, purpura og melaena. Anafylaksilignende reaktioner, i sjældne tilfælde anafylaktisk shock, allergiske reaktioner med symptomer som fx kvalme, opkastning, feber, hovedpine, urticaria, pruritus, dyspnø, bronchospasme, hypotension. Heparintolerance. Ved heparintolerance og antistof-fremkaldt alvorlig trombocytopeni skal brugen af innohep® straks afbrydes. Patienten skal oplyses om, at han/hun også i fremtiden skal undgå at tage lægemidler, der indeholder heparin. forbigående hårtab. Alvorlige bivirkninger i form af subdural eller epidural hæmatom, intrakraniel blødning, retroperitoneal blødning, metrorrhagia, angioødem, epidermal nekrolyse, stevens-johnsons syndrom og priapisme er rapporteret i sjældne tilfælde. Meget sjældent: Hypoaldosteronisme, forbundet med hyperkaliæmi og metabolisk acidose (især hos patienter med nyresvækkelse og diabetes mellitus). innohep® 20.000 anti-Xa IE/ml: NB: På grund af indholdet af natriummetabisulfit ses overfølsomhedsreaktioner i enkelte tilfælde, især hos patienter, der lider af bronkial astma. Disse reaktioner kan ytre sig ved opkastning, diaré, dyspnø, akut astmaanfald, bevidsthedsforstyrrelse eller shock. Overdosering: Blødning er det vigtigste tegn og symptom på overdosering og tinzaparin kan neutraliseres med protaminsulfat. Pakninger og priser: 10.000 anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 1.948,90 kr. Engangssprøjter: 10 x 0,25 ml: 246,30 kr.; 10 x 0,35 ml: 348,00 kr., 10 x x0,45 ml: 526,20 kr., Engangssprøjter m. sikkerhedsanordning: 10 x 0,25 ml: 280,00 kr.; 10 x 0,35 ml: 398,00 kr., 10 x x0,45 ml: 590,50 kr.20.000 anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 4.104,70 kr. Engangssprøjter: 6 x 0,5 ml: 667,70 kr., 30 x 0,5 ml: 3.245,75 kr., 6 x 0,7 ml: 935,15 kr., 30 x 0,7 ml: 4.475,50 kr., 6 x 0,9 ml: 1.202,60 kr., 30 x 0,9 ml: 5.762,55 kr. Engangssprøjter m. sikkerhedsanordning: 6 x 0,5 ml: 753,40 kr., 30 x 0,5 ml: 3.674,35 kr., 6 x 0,7 ml: 1.055,15 kr., 30 x 0,7 ml: 5.075,50 kr., 6 x 0,9 ml: 1.356,90 kr., 30 x 0,9 ml: 6.534,00 kr. Tilskudsberettiget - Udl. B. Dagsaktuelle priser: se www.medicinpriser.dk

Ref. 1. Wicker s et al Wien Klin Wochenschr 2008;120:486-92

101076.indd 2 27/10/10 11.44

Produktinformationer (annonce side 4)

Produktinformation. De med * markerede afsnit er omskrevet/forkortet i forhold til de godkendte produkt-resuméer. De godkendte produktresuméer kan veder-lagsfrit rekvireres fra sanofi-aventis Denmark A/S. Klexane, enoxaparin injek-tionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte 100 mg/ml. Indikation: Forebyggelse af venøs tromboembolisk lidelse, særligt i forbindelse med ortopædisk-, almen- eller can-cerkirurgi. Behandling af dyb venøs trombose hos patienter med eller uden lungeem-boli. Behandling af ustabil angina og non-Q tak infarkt samtidig med anvendelse af acetylsalisylsyre, indtil interventionel behandling kan etableres. Forebyggelse af trom-bosedannelse ved ekstrakorporal cirkulation under hæmodialyse. Behandling af patienter med akut myokardieinfarkt med elevation af ST-segmentet (STEMI) i kombi-nation med trombolytika, inklusive patienter som skal i medicinsk behandling eller med efterfølgende perkutan koronar-intervention (PCI). Dosering*: Profylakse mod venøs trombose: Voksne: Patienter med moderat risiko for tromboemboliske komplikationer: Klexane 20 mg x 1 dgl. subkutant (s.c), ved almen eller cancerkirurgi skal første injek-tion gives 2 timer før det kirurgiske indgreb: Patienter med høj risiko for tromboembo-liske komplikationer: Klexane 40 mg x 1 dgl. s.c., første injektion gives 12 timer før operation. Behandlingen gives gennemsnitligt i 7-10 dage. Det anbefales at fortsætte med Klexane-behandling, så længe der er risiko for tromboemboliske komplikationer. Fortsat behandling med Klexane 40 mg x 1 dgl. i 3 uger efter den første behandling har vist sig at gavne patienter, der har gennemgået hoftealloplastik. Behandling af dyb venøs trombose hos patienter med eller uden lungeemboli: Voksne: Klexane 1,5 mg/kg x 1 dgl. s.c. eller 1 mg/kg x 2 dgl. s.c. Hos patienter med komplicerede tromboembo-liske forstyrrelser anbefales Klexane 1 mg/kg x 2 dgl. Behandlingen ordineres gen-nemsnitlig i 10 dage. Peroral antikoagulationsbehandling bør initieres, når det er hen-sigtsmæssigt, og Klexane behandling bør fortsættes indtil antikoagulerende effekt er opnået (INR 2 til 3). Behandling af akut myokardieinfarkt med elevation af ST-segmen-tet: 30 mg i.v. bolusinjektion (kun Klexane hætteglas) samt 1 mg/kg s.c., efterfulgt af 1 mg/kg s.c. hver 12. time (de to første doser må højst udgøre 100 mg, efterfulgt af 1 mg/kg i de resterende doser). For dosering af ældre, se ”Særlige patientgrupper, Ældre”. Ved administration i forbindelse med thrombolytika (fibrinspecifikt eller ikke-fibrin specifikt) bør Klexane indgives 15 min før eller 30 min efter påbegyndelsen af fibrinoly-tisk behandling. Alle patienter bør få acetylsalicylsyre (ASA), 75 mg-325 mg én gang daglig, så snart akut STEMI er konstateret, medmindre det er kontraindiceret. Klexane anvendes i 8 dage eller indtil udskrivelse fra hospitalet, hvad end der kommer først. Patienter behandlet med perkutan koronar-intervention (PCI): Hvis den sidste subku-tane Klexane-administration er foregået mindre end 8 timer før ballon udvidelsen, er der ikke behov for yderligere dosering. Hvis den sidste subkutane Klexane- administration er foregået mere end 8 timer før ballon udvidelsen, er det nødvendigt at admini strere en i.v. bolus injektion på 0,3 mg/kg Klexane. Behandling af ustabil angina og non-Q tak infarkt: Klexane 1 mg/kg hver 12. time subkutant med samtidig anven-delse af peroral ASA (100-325 mg x 1 dgl.). Klexane behandlingen bør ordineres for mindst 2 dage og fortsætte indtil patienten er stabiliseret klinisk. Forebyggelse af trom-bosedannelse ved ekstrakorporal cirkulation under hæmodialyse: Klexane 1 mg/kg x 1 dgl. s.c. For patienter med høj risiko for ukontrolleret blødning, skal dosis nedjusteres til 0,5 mg/kg x 2 s.c. eller 0,75 mg/kg x 1 dgl. s.c. Under hæmodialyse skal Klexane admini streres i den arterielle linje ved dialysens begyndelse. Denne dosis er som regel tilstrækkelig til en 4-timers dialyse. Hvis fibrinringe konstateres, kan gives yderligere dosis på 0,5 mg/kg s.c. Særlige patientgrupper: Ældre: Ved behandling af akut myokar-die infarkt med elevation af ST-segmentet hos ældre patienter over 75 år: Anvend ikke en initiel i.v. bolus. Initier doseringen med subkutan injektion af 0,75 mg/kg hver 12. time (de to første doser må højst udgøre 75 mg/kg, efterfulgt af 0,75 mg/kg i de resterende doser). Ved øvrige indikationer, er ingen dosisjustering er nødvendig hos ældre patienter medmindre der er nedsat nyrefunktion. Børn: Sikkerhed og effekt af Klexane er ikke undersøgt. Nyreinsufficiens: Dosisjusteringer anbefales, se det god-kendte produktresumé. Leverinsufficiens: Behandling skal udøves med forsigtighed, da der ikke foreligger nogle kliniske forsøg vedrørende disse patienter. Kontraindika-tioner: Allergi overfor enten enoxaparin, heparin eller derivater heraf, inkl. andre lav-molekylære hepariner. Allergi overfor et eller flere af hjælpestofferne. Tilstande med høj risiko for ukontrolleret blødning, inklusive: Septisk endocardit, alvorlige koagulations-forstyrrelser, akut gastrointestinal ulceration eller blødning, cerebral eller anden aktiv blødning, skader eller operation på centralnervesystemet, øjne eller ører. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen*: Må ikke administreres intramuskulært. Lavmolekylære hepariner bør ikke anvendes skiftevis, idet det kan medføre variationer i produkternes farmakokinetik og biologiske aktivitet. Overholdelse af brugsvejled ningen for de enkelte registrerede produkter er derfor nødvendigt. Spi-nal/epidural anæstesi: Som ved andre antikoagulerende midler er der rapporteret om sjældne tilfælde af intraspinalt hæmatom ved samtidig brug af Klexane og spinal/epi-dural anæstesi resulterende i langtids- eller vedvarende lammelse. Risikoen er større med højere doserings regimer, som forøges ved brug af postoperative epidurale katetre, eller ved samtidig anvendelse af lægemidler der påvirker hæmostasen. Placering eller fjernelse af et kateter bør udskydes 10-12 timer efter anvendelse af profylaktiske doser af enoxaparinnatrium (profylakse mod dyb venetrombose), mens udskydelsen bør være længere (24 timer) for patienter, der modtager højere styrker enoxaparin-natrium (1 mg/kg 2 gange daglig eller 1,5 mg/kg 1 gang daglig). Patienter bør monitor-eres for symptomer på neurologisk svækkelse. Hvis der ses neurologisk beskadigelse er omgående behandling (dekompression) nødvendig. Heparininduceret trombocy-topeni: Klexane bør bruges med stor forsigtighed hos patienter med kendt heparinpro-vokeret trombocytopeni med eller uden trombose. Risikoen for heparinprovokeret trombocytopeni kan vare ved i flere år. Ved mistanke om heparinprovokeret trombocy-topeni bør beslutningen om behandling med Klexane kun tages med en ekspert på området. Perkutan koronare revaskulariseringsprocedurer: For at mindske risikoen for blødninger efter det vaskulære indgreb i løbet af behandlingen af ustabil angina, non-Q tak myocardie infarkt og akut myokardie infarkt med elevation af ST-segmentet: Over-hold præcis de anbefalede intervaller mellem Klexane-doserne. Det er vigtigt at opnå hæmostase på administrationsstedet efter PCI. Ved anvendelse af lukkedevices, kan plastikrøret til indførelse af kateter (sheath) fjernes øjeblikkeligt. Hvis en manuel kom-pressions metode anvendes, bør sheathen først fjernes 6 timer efter den sidste i.v./s.c. injektion. Hvis behandlingen med Klexane skal fortsættes, bør sheathen være på plads i 6-8 timer efter en s.c. injektion Klexane. Fjernes sheathen, bør næste dosis tidligst gives 6-8 timer efter. Stedet for indgrebet bør observeres for mulige tegn på blødninger eller dannelse af hæmatomer. Hjerteklapprotese og gravide kvinder med hjerteklap-protese: Anvendelse af Klexane kan ikke anbefales. Laboratorieanalyser: Ved de doser der anvendes til profylakse af venøs tromboemboli, sker der hverken en signifikant påvirk ning af blødningstid, de globale koagulationsprøver, blodpladeaggregationen eller fibrinogens binding til blodplader. Ved højere doser kan der ses stigninger i aPTT og ACT. Blødning: Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning. Blød-ningens oprindelse bør undersøges og passende behandling påbegyndes. Enoxaparin skal anvendes med forsigtighed ved forhøjet risiko for blødning. Blødning hos ældre: Der er ikke observeret forøget blødningstendens hos ældre inden for det profylaktiske dose ringsinterval. Ældre kan have forøget risiko forblødningskomplikationer inden for det terapeutiske doseringsinterval. Omhyggelig monitorering anbefales. Nyreinsuffi-ciens: Se ”Dosering”. Lav vægt: Der anbefales omhyggelig monitorering. Monitorering af trombocyttal: Det anbefales at trombocyttallene måles før, samt regelmæssigt i løbet af behandlingen. Hvis signifikant fald observeres (30-50 %) skal behandlingen standses øjeblikkeligt. Interaktioner: Det anbefales, at behandling med stoffer, som påvirker hæmostasen, seponeres inden behandling med Klexane: Systemiske salicy-later, acetylsalicylsyre og NSAIDs inkl. ketorolac, Dextran 40, ticlopidine og clopidogrel. Systemiske glucocorticoider. Trombolytika og antikoagulantia. Andre trombocythæm-mende midler som glykoprotein IIb/IIIa antagonister. Hvis kombination ikke kan und-gås, skal Klexane anvendes under skærpet klinisk opmærksomhed og laboratorie-kontrol. Uforligeligheder: Må ikke blandes med andre lægemidler. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes. Bivirkninger*: Blødning. Trombocytopeni, immunaller-gisk trombocytopeni med trombose. Lokale reaktioner. I sjældne tilfælde kan kutane eller systemiske allergiske reaktioner forekomme. Meget sjældne tilfælde af hypersen-sitiv kutan vaskulit er rapporteret. Symptomfri og reversibel forøgelse af trombocyttal og leverenzymniveau er rapporteret. Hyperkaliæmi. Epiduralt eller spinalt hæmatom (ved epidural anæstesi eller post- operativt epiduralt kateter). Hårde inflammatoriske knuder, der svinder efter få dage, og bør ikke forårsage seponering. Overdosering: Overdosering med Klexane efter intravenøs, ekstrakorporal eller subkutan administra-tion kan medføre hæmorragiske kom plikationer. Antidot og behandling: Den antikoa-gulerende effekt kan stort set neutraliseres ved langsom injektion af protaminsulfat. Pakninger og priser (ESP) pr. 24.02.10: Klexane Injektionsvæske 100 mg/ml: 10 engangssprøjter á 0,2 ml (Vnr 11 34 15) kr. 278,10 – 10 engangssprøjter á 0,4 ml (Vnr 11 37 04) kr. 535,30 – 10 engangssprøjter á 0,6 ml (Vnr 37 45 87) kr. 792,55 – 10 engangssprøjter á 0,8 ml (Vnr 37 45 95) kr. 1049,75 – 10 engangssprøjter á 1 ml (Vnr 37 46 03) kr. 1306,95. Se dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Udleverings-gruppe: B. Generelt tilskud Indehaver af markedsføringstilladelsen: sanofi-aventis Denmark A/S · Slotsmarken 13 · 2970 Hørsholm · Tlf. 45 16 70 00 · Fax 45 16 70 10

12589_Klexane annonce_210x297.indd 2 26/02/10 11:37:51

Referencer og produktresumé (annonce side 17)

Forkortet produktinformation for Fragmin® (dalteparinnatrium)Injektionsvæske, opløsning 25.000 anti-Xa IE/ml (hætteglas med konserveringsmiddel)Injektionsvæske, opløsning i fyldt engangssprøjte 12,500 og 25,000 anti-Xa IE/mlInjektionsvæske, opløsning 2.500 og 10.000 anti-Xa IE/ml (hætteglas og ampul) ∆Indikationer: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer. Forebyggelse af dybe venøse tromboser og tromboemboliske komplika-tioner. Ustabil koronararteriesygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardieinfarkt indtil interventionel behandling kan etableres. ∆ Forebyggelse og behandling af koagulation i vene-kanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation. Behandling af dyb venetrombose. Dosering*: Voksne: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbage-fald hos patienter med cancer: I de første 30 dage af behandlingen gives 200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt (total daglig dosis bør ikke overstige 18.000 anti-Xa IE). I de efterfølgende 5 måneder gives ca. 150 anti-Xa IE/kg s.c. 1 gang daglig ved hjælp af engangs-sprøjter ud fra doseringsoversigten angivet i produktresuméet. Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni og signifikant nyresvigt. Tromboseprofylakse hos patienter med mode-rat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen, 1-2 timer før operation 2.500 anti-Xa IE s.c. Herefter 2.500 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller til patienten er fuld mobiliseret. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (f.eks. total hoftealloplastik): 5.000 anti-Xa IE s.c. aftenen før operation og herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver aften i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Alternativt gives 2.500 anti-Xa IE s.c. 1-2 timer før operation samt 2.500 anti-Xa IE s.c. 12 timer senere. Herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Behandling af akut dyb venøs trombose: 200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt maximalt 18.000 anti-Xa/ml dagligt eller 100 anti-Xa/kg legemsvægt s.c. 2 gange dagligt. Dosering 2 gange dagligt anvendes fortrinsvis til patienter med forøget blødningsrisiko. Monitorering af behand-lingen er normalt ikke nødvendig. Behandling af ustabil koronararterie sygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardieinfarkt: 120 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 2 gange daglig. Maksimal dosis er 10.000 anti-X IE/12 timer. Behandlingen bør fortsættes i mindst 6 dage. Revaskularisation: Det anbefales at give Fragmin til patienter, der afventer revaskularisation, indtil dagen for den invasive procedure (PTCA og CABG). Efter en initial stabilisering i 5-7 dage, hvor dosis justeres efter legemsvægt (120 anti-Xa IE/kg legemsvægt 2 gange daglig) gives Fragmin som fast dosis på 5.000 anti-Xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) eller 7.500 anti-Xa IE (kvinder ≥ 80 kg og mænd ≥ 70 kg) 2 gange daglig. Forebyggelse og behandling af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation: Kronisk nyrein-sufficiens uden blødningsrisiko, langtidshæmodialyse (> 4 timer): Bolus i.v. injektion 30-40 anti-Xa IE/kg legemsvægt efterfulgt af infusion as 10-15 anti-Xa IE/kg legemsvægt/time. Kort-tidshæmodialyse (< 4 timer): Som langtidshæmodialyse eller som en enkelt bolus i.v. injektion af 5.000 anti-Xa IE. Patienter med akut nyresvigt med høj blødningsrisiko: Bolus i.v. injektion 5-10 anti-Xa IE/kg legemsvægt efterfulgt af infusion af 4-5 anti-Xa IE/kg legemsvægt/time. Den totale behandlingsperiode med Fragmin bør ikke overskride 45 dage. Samtidig behandling med lavdosis acetylsalicylsyre anbefales. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for dalteparin-natrium, andre lavmolekylære hepariner eller øvrige indholdsstoffer. Akut gastrointestinal ulceration eller blødning, cerebral eller anden aktiv blødning. Akutte cerebrale insulter. Alvorlige koagulations-forstyrrelser. Septisk endocardit. Skader eller operation på centralnervesystemet, øjne eller ører. Tidligere bekræftet eller mistanke om immunologisk medieret heparin-induceret trombocytopeni. Spinal eller epidural anæstesi eller andre procedurer, som kræver spinalpunktur. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen*: Må ikke anvendes i.m. Patienter i tromboseprofylaktisk behandling med lavmolekylære hepariner eller heparinoider har risiko for at udvikle epiduralt eller spinalt hæmatom ved neuraksial anæstesi eller spinalpunktur. Dette kan føre til langvarig eller permanent lammelse. Risikoen øges ved anvendelse af indlagte epiduralkatetre til admi-nistration af analgetika eller ved samtidig anvendelse af lægemidler, der påvirker hæmostasen, såsom NSAID, trombocytinhibitorer eller andre antikoagulantia. Risikoen synes også at øges ved traumatisk eller gentagen epidural eller spinal punktur. Tæt monitorering af patienterne anbefales. Hvis der ses neurologisk beskadigelse er dekompression nødvendig. Forsigtighed tilrådes hos patienter med trombocytopeni og blodpladedefekter, alvorlig lever- eller nyreinsuf-ficiens, ikke kontrolleret hypertension, hypertensiv eller diabetes retinopati og kendt overføl-somhed for heparin og/eller lavmolekylære hepariner samt ved højdosis Fragmin-behandling af nyligt opererede patienter. Trombocyttælling anbefales før behandling med Fragmin startes. Monitorering af Fragmins antikoagulerende effekt er normalt ikke nødvendig, men bør overvejes hos børn, patienter med nyresvigt, undervægtige eller sygeligt overvægtige patienter, gravide eller patienter med risiko for blødning eller retrombose. Patienter i kronisk hæmodialyse kræver normalt kun få dosisjusteringer, hvorimod patienter i akut hæmodialyse bør monitoreres om-hyggeligt. Funktionel anti-Xa-metode anbefales til laboratoriemonitorering. Hvis et transmuralt myokardieinfarkt opstår hos patienter med ustabilt koronararteriesygdom kan trombolytisk behandling være indiceret. Samtidig anvendelse af Fragmin og trombolytisk behandling øger blødningsrisikoen. De forskellige lavmolekylære hepariner har forskellige karakteristika og forskel-lige dosisrekommandationer. Det er derfor vigtigt at følge de specifikke anbefalinger for det enkelte produkt. Der er begrænset erfaring med sikkerhed og effekt hos børn. 25.000 anti-Xa IE/ml (hæt-teglas) er konserveret med benzylalkohol, der kan give anafylaktoide reaktioner og forgiftningsreak-tioner hos børn < 3år ligesom det har været forbundet med ”gasping syndrome” hos præmature. Interaktioner*: Samtidig indgift af medicin med virkning på hæmostasen, så som acetylsalicylsyre, NSAID, vitamin K-antagonister og Dextran kan forstærke den antikoagulerende virkning. Patienter med ustabil koronararteriesygdom bør dog have oral lavdosisacetylsalicylsyrebehandling, med mindre dette er specifikt kontraindiceret. Trombolytika. Graviditet og amning*: Risiko for fo-sterskade er lille, men bør kun anvendes til gravide på tvingende indikation. 25.000 anti-Xa IE/ml (hætteglas) er konserveret med benzylalkohol og bør derfor ikke anvendes til gravide, da benzylalkohol passerer placenta. Amning: Erfaring savnes. Bivirkninger*: Almindelige: alopeci, blødninger (især ved høje doser), forhøjelse af ASAT og ALAT (forbigående), subkutant hæmatom og smerter på injektionsstedet og mild trombocytopeni (type I), som sædvanligvis er reversibel under behandling. Ikke almindelig: trombocytopeni (type II), intrakraniel blødning (i nogen tilfælde fatal), allergiske reaktioner. Meget sjældne: hudnekroser, epiduralt/spinalt hæmatom. Der er også set retroperitoneal blødning (i nogle tilfælde fatale) og anafylaktoide reaktioner. Overdosering*: Dalte-parinnatriums antikoagulerende virkning kan hæmmes af protamin. Protamin har en hæmmende virkning på den primære hæmostase og bør kun anvendes i nødstilfælde. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr.: 11. januar 2010: Vnr. 420356. 2.500 anti-Xa IE/ml. 10 htgl. a 4 ml inj.væske, opløsning. kr. 1141,65. Vnr. 420117. 10.000 anti-Xa IE/ml. 10 amp. a 1 ml inj.væske, opløsning. kr. 1141,65. Vnr. 051083. 2.500 anti-Xa IE/ml. 10 x 0,2 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 351,05. Vnr. 420471. 12.500 anti-Xa IE/ml. 10 x 0,2 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 301,10. Vnr. 001004. 12.500 anti-Xa IE/ml. 25 x 0,2 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 721,30. Vnr. 051096. 12.500 anti-Xa IE/ml. 25 x 0,2 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 846,00. Vnr. 447052. 25.000 anti-Xa IE/ml. 5 x 0,72 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 1029,60. Vnr. 447110. 25.000 anti-Xa IE/ml. 5 x 0,4 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 581,25. Vnr. 447136. 25.000 anti-Xa IE/ml. 5 x 0,5 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 721,30. Vnr. 447151. 25.000 anti-Xa IE/ml. 5 x 0,6 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 861,45. Vnr. 051107. 25.000 anti-Xa IE/ml. 10 x 0,2 m inj.vsk,opl., sprøjte. kr. 680,90. Vnr. 399733. 25.000 anti-Xa IE/ml. 10 x 0,3 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 861,45. Vnr. 420497. 25.000 anti-Xa IE/ml. 10 x 0,2 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 581,25. Vnr. 001029. 25.000 anti-Xa IE/ml. 25 x 0,2 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 1421,80. Vnr. 051118. 25.000 anti-Xa IE/ml. 25 x 0,2 ml inj.vsk,opl.,sprøjte. kr. 1671,20. Vnr. 085423. 25.000 anti-Xa IE/ml. 1 htgl. a 4 m inj.væske, opløsning. kr. 1141,65. Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskud: Ja.

De med * mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i for-hold til de af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresuméer dateret den 7. juli 2008 og 19. marts 2009. Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf. 44 20 11 00.Fr

ag-1

0-0

1-0

1. Ja

n. 2

010

Referencer og produktresumé (annonce side 11)

side 29

Produktinformationer (annonce side 4)

BestyrelseFormand:Anna-Marie Bloch MünsterKlinisk Biokemisk AfdelingAalborg SygehusHobrovej 18-229100 AalborgTlf.: 99323168E-mail: [email protected]

Næstformand:Jakob StensballeTransfusionsmedicinsk Enhed, Blodbanken & Anæstesi og Operationsklinik, HOCRigshospitaletBlegdamsvej 92100 København ØTlf.: 27538687E-mail: [email protected]

Sekretær:Anita Sylvest AndersenGynækologisk Obstetrisk, Enhed G0111Hillerød HospitalHelsevej 23400 HillerødTlf.: 48296828E-mail: [email protected]

Kasserer:Birgitte KlindtGudrunsvej 158680 RyTlf.: 89421700E-mail: [email protected]

Øvrige:Ole Thorlacius-UssingKirurgisk Gastroenterologisk AfdelingAalborg SygehusHobrovej 18-229100 AalborgTlf.: 99322525E-mail: [email protected]

Thomas Decker KristensenHjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T Århus Universitetshospital, SkejbyBrendstrupgaardsvej 1008200 Århus NTlf.: 89495486 el. 89495566 - kode 5428E-mail: [email protected]

Nikolaj EldrupHjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T Århus Universitetshospital, SkejbyBrendstrupgaardsvej 1008200 Århus NTlf.: 89495566Fax: 89496979E-mail: [email protected]

Suppleant:Niels-Aage Tøffner-ClausenHæmatologisk Afdeling L Herlev SygehusHerlev Ringvej 752730 HerlevE-mail: [email protected]

UdvalgPR/SponsorudvalgBirgitte Klindt PoulsenAnita Sylvest AndersenThomas Decker Kristensen

Juridisk udvalg Birgitte Klindt PoulsenOle Thorlacius-Ussing

Møde- og kursusudvalgThomas Decker KristensenOle Thorlacius-UssingNikolaj Eldrup

Redaktionen for DSTHForumSteen E. HustedAnna-Marie Bloch MünsterThomas Decker Christensen

Hjemmeside og nyhedsbreveNikolaj Eldrup

Indlæg til bladet Alle indlæg fremsendes til:

Steen E. HustedÅrhus SygehusMed. Kardiologisk afd. ATage Hansens Gade 28000 Århus CTlf.: 89497613 el. 89497927E-mail: [email protected]

Læs mere herom på side 3 ...

Bestyrelse, udvalg ...

side 30side 305. udgave | 2010

Vi har det i blodet!

STA-R Evolution® Expert SeriesLimousinen inden for koagulationstestning

Rotem®Tromboelastometri

Multiplate®Test af trombocytfunktion

Start 4®Clottest - laborato-riekvalitet, nemt og enkelt

STA-Compact®Det kendte og pålidelige koagulationsinstrument

STA-Satellite®Mindre, fuldautomatisk koagulationsinstrument

ThrombinoscopeThrombin Generation

Triolab – din totalleverandør...

BiocytexKits til � owcytometri

Triolab AS • Val lensbæk vej 35 • DK-2605 Brøndby • T l f : 4396 0 012 • Fax : 4396 4312 • w w w.tr iolab.dk

Triolab – din totalleverandør...

3bl

onde

s120

9

INRatio2®Hjemmemonitorering af AK-behandling

Triolab Haemostasis A4 Ad 0812.indd 2 05/01/10 22.58

Pradaxa® (dabigatran-etexilat) · Forkortet produktresuméIndikationer: Primær forebyggelse af venøs tromboemboli hos voksne patienter ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for ét eller flere af hjælpestofferne. Svært nedsat nyrefunktion (CrCl <30 ml/min). Aktiv klinisk signifikant blødning. Organskade med risiko for blødning. Spontant eller farmakolo-gisk nedsat hæmostase. Nedsat leverfunktion eller leversygdom, som forventes at påvirke overlevelsen. Samtidig behandling med kinidin. Bivirkninger*: Meget almindelig (over 10%): Blødninger. Almindelig (1-10%): Alvor-lige blødninger (inklusive blødninger fra sår), anæmi, hæmatom, sårblødning, gastro-intestinal blødning, blødning i huden, hæmaturi, nedsat hæmoglobin og sårsekretion. Ikke almindelig (0,1-1%): Blødning fra næse, rectum, omkring katetre, ved indstiks-steder, hæmartrose, blodigt sekret, drænage efter procedure samt thrombocytopeni, nedsat hæmatokrit, forhøjede leverenzymer og hyperbilirubinæmi. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen*: Nedsat leverfunk-tion: Pradaxa anbefales ikke til patienter med levertal >2 gange øvre normalgrænse. Blødningsrisiko: Patienter, der i forvejen har en øget risiko for blødning f.eks. pga. ledsa-gende sygdomme, nedsat nyrefunktion eller i behandling med lægemidler, der kan forår-

sage blødning, bør i behandlingsperioden føl-ges med henblik på evaluering af blødninger. Spinal-, epiduralanæstesi og lumbalpunktur: Den første dosis Pradaxa bør tidligst gives 2 timer efter, at kateteret er fjernet.

Interaktioner*: Ved samtidig behandling med Pradaxa og acetylsalicylsyre eller di-pyridamol, bør der udvises særlig opmærksomhed. Grundet øget risiko for blødning anbefales det ikke at behandle med de øvrige trombocythæmmere og antikoagu-later samtidig med Pradaxa. Der er ikke påvist farmakokinetisk interaktion mel-lem Pradaxa og NSAID (diclofenac) eller digoxin. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af NSAID med T½ >12 timer samt P-glycoprotein hæmmere og -induktorer. Ved samtidig behandling med Amiodaron eller verapamil bør dosis for Pradaxa reduceres til 150mg dagligt. For yderligere information henvises til det fulde produktresume. Overdosering*: Doser ud over det anbefalede medfører forøget blødningsrisiko. Der er ingen antidot. Graviditet og amning*: Pradaxa bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er på tvingende indikation. Amningen skal indstilles, mens der behandles med Pradaxa. Dosering*: 220 mg én gang dagligt i form af 2 kapsler à 110 mg. Der gives én enkelt kapsel inden for 1-4 timer efter afsluttet operation. Efterfølgende gives 2 kapsler én gang dagligt for knæalloplastikker i 10 dage i alt og hoftealloplastikker 28-35 dage i alt. Behandlingens start udsættes, hvis hæmostase ikke er sikret. Påbegyndes behandlingen senere end operationsdagen, skal dosis fra første be-handlingsdag være 2 kapsler én gang dagligt. For information vedrørende dose-ring i specielle patientpopulationer, overdosering samt skift til og fra parenteral antikoagulation henvises til det fulde produktresumé. Anbefales ikke til patienter under 18 år.

Lægemiddelform: Hårde kapsler. Pakninger og priser (uge 5/2010): 75 mg, hårde kapsler, 10 stk., kr. 254,10; 30 stk., kr. 720,50; 60 stk., kr. 1420,10; 110 mg, hår-de kapsler, 10 stk., kr. 254,10; 30 stk., kr. 720,50; 60 stk., kr. 1420,10. (Priserne er inkl. recepturgebyr). Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk Udlevering: B. Tilskudsberettiget. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Boehringer Ingelheim International GmbH.

De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. Produktresumeet af 28. oktober 2009 kan vederlagsfrit rekvireres fra den danske repræsentant Boehringer Ingelheim Danmark A/S, Strødamvej 52, 2100 København Ø, tlf.: 39 15 88 88, Medicinsk Information eller via [email protected].

G E N N E M B R U DAntikoagulation uden injektioner eller monitorering

www.boehringer-ingelheim.dk

GENERE

LT

TILSKUD