MEDLEMSBL AD FOR ASSURANDØRK REDSEN / EN FINANSK REDS I F INANSFORBUNDET / M A RT S 2 014

TRE UD AF FIRE SYNES GODT OM BLADET Side 8

BUNDET PÅ HÆNDER OG FØDDER Side 4

NEM LUKKER ASSURAN-DØR-AFDELING side 2

DEN EVIGE JÆGERTorben Cramer, der er pensionskundechef hos Nordea Liv og Pension, har i 28 år skudt med bue og pil og nedlagt vildsvin og sågar en vandbøffel. I dag er han danmarksmester i at nedlægge 3D modeller af dyr

SIDE 6

2 Af journalist Berit Villadsen NY STRATEGI

Da Nem Forsikring fyrede fem privatas-surandører og to erhvervsassurandør-er fredag den 27. september 2013, var der ingen tårer eller fortvivlede udbrud. Fyresedlen kom nemlig ikke bag på as-surandørerne. Tværtimod, fortæller Karl Erik Olsen, næstformand i den tidligere assurandørforening i Nem For-sikring.

”Normalt vil man sige, at folk bliver kede af det. Men der var ikke nogen, som begyndte at græde. Der var flere, der sagde; Nå, det var så det. Andre virkede nærmere som om de var let-tede, og tænkte nu skete det, så blev øko-nomien i første omgang skubbet lidt i baggrunden. Så jeg var overrasket over folks reaktion”, siger Karl Erik Olsen, pensioneret erhvervsassurandør.

Fyringen af assurandørerne havde ligget i kortene i et stykke tid. Helt præ-cist siden januar 2011, hvor Nem For-sikring blev stiftet på baggrund af en fusion mellem de to forsikringsselska-ber Forsikring Fyn og Midtjysk Forsi-kring. Meldingen fra det nye selskab var, at assurandørerne ikke indgik i det fremtidige Nem Forsikrings forret-ningsstrategi. Og direktøren i Nem For-sikring, Carsten Møller Pedersen, som kommer fra det tidligere Midtjysk For-sikring, lægger heller ikke skjul på, at fyringerne var ventede.

”Der er egentlig ikke noget over-raskende i, at vi opsiger assurandør-

Nem Forsikring lukker assurandør-afdeling

Første oktober sidste år blev syv assurandører i Nem Forsikring fritstillet. Dårligt salg, manglende rentabilitet og ny forretningsstrategi med onlinesalg var begrundelserne for fyringerne, som ikke kom bag på assurandørerne. I to år havde de ikke været en del af selskabets strategi

erne. Det har hele tiden været vores forretningsstrategi. I forbindelse med fusionen lagde vi en ny strategi, hvor vi ville sælge privatforsikringer på en anden måde. Meldingen har hele tiden været, at privatassurandørerne ikke passer ind i konceptet. Men vi har omvendt også sagt, at så længe man tjener sin løn, får man lov til at behol-de jobbet. Vi var ikke utilfredse med assurandørerne. Men vi kunne se, at de ikke nåede de budgetter, der var sat op. Og det var ikke aggressive budgetter. Så det var ikke længere renta-belt”, siger Carsten Møller Pedersen, direktør i Nem Forsikring.

Uenighed om selskabets strategiAssurandørerne var ik-ke enige i selskabets nye strategi, og det gav de og-så udtryk for til ledelsen. I 2011 stiftede de As-surandørforeningen for Nem Forsikring. Baggrun-den for stiftelsen var ifølge den tidligere assurandør-forenings næstformand Karl Erik Olsen en generel utilfredshed med måden, assurandørerne blev be-handlet på.

”Vi var en selvstyrende

gruppe, der fik lov til at passe os selv. En sælger vil gerne have et klap på skulderen, det fik vi aldrig. Så vi følte ikke, at der blev sat pris på os. I den ugentlige statusrapport var vi aldrig nævnt. Assurandørtegningen gled man henover. Det var som om vi ikke eksis-terede. Vores trivselsundersøgelse var også meget, meget ringe”, siger Karl Erik Olsen.

Direktør i Nem Forsikring Carsten Møller Pedersen afviser, at selskabet bevidst har forsøgt at fryse assurandør-

erne ud. Han forstår godt, at meldingen om den nye strategi var svær at sluge for assurandørerne. Men han mener, selskabet har handlet i god tro igennem hele forløbet.

”Jeg forstår godt, at assurandørerne ikke synes det var en god melding at få, at de ikke passede ind i strategien. De var ikke enige med mig i strate-gien, det snakkede vi om flere gange. Men det ændrede ikke på noget. I dag kan man så diskutere, om vi allerede i forbin-delse med fusionen skulle have fyret dem. Det er svært at sige. Vi følte den-gang en forpligtigelse til at

”Jeg forstår godt, at assurandørerne ikke synes, det var en god melding at få, at de ikke passede ind i strategien”, siger Carsten Møller Pedersen, direktør i Nem Forsikring.

Foto

: Ben

nie

Han

sen

3NY STRATEGI

tilbyde folk en fortsat ansættelse Vi ville gerne behandle dem pænt, og jeg synes stadig, at det i den situation var mere anstændigt at give dem mulighed for at bevare deres job fremfor at fyre dem”, siger Carsten Møller Pedersen.

Mulighed for job som erhvervsassurandørAftageren for privatassurandørerne var udover telefonsalg, salg via nettet. Sidst i november måned lancerede Nem Forsikring et onlinebaseret lavprissel-skab Next Forsikring, hvor kunderne skal betjene sig selv online, hvorved omkostningerne holdes nede. Og lav-prisselskabet er kommet godt fra start. Rigtig godt endda, lyder det fra Carsten Møller Pedersen.

”Salget på nettet går over vores for-ventning. Vi er positivt overraskede dels over mængden, men også over kvaliteten af kunderne. Det er fornuft-

ige kunder vi får ind, kunder vi gerne vil have. Og jeg må konstatere, at det for os er mere rentabelt at tegne ind på anden vis end assurandørerne, som er en dyrere salgskanal. Og vi har ikke set nogen kvalitetsmæssig forskel på kundeporteføljen. Skadesprocenten er lige så fin, produktmikset lige så højt, og antallet af policer er lige så højt. Så jeg ser ingen saglige årsager til, at vur-dere assurandørsalget som værende bedre kvalitet end det salg, vi får ind nu”, siger Carsten Møller Pedersen.

Nem Forsikring har stadig to er-hvervsassurandører ansat. I modsæt-ning til deres to fyrede erhvervsas-surandørkolleger, var deres salg direk-te koblet op på forsikringsselskabets samarbejdspartnere, som er en fortsat del af selskabets strategi. Og den del af salget går faktisk så godt, at det ikke er usandsynligt, at forsikringsselskabet i en nærmere fremtid får brug for en erhvervsassurandør mere. For i mod-sætning til privatforsikringer, mener direktøren stadig, at markedet for er-hvervsforsikringer er for kompliceret til at blive taget over telefonen eller net-tet. Og skulle en af de tidligere ansatte erhvervsassurandører søge jobbet, har de ifølge Carsten Møller Pedersen et fortrin frem for andre ansøgere, hvis de befinder sig i det aktuelle område og har de rette kompetencer.

”Vi var en selvstyrende gruppe, der fik lov til at passe os selv. En sælger vil gerne have et klap på skulderen, det fik vi aldrig. Så vi følte ikke, at der blev sat pris på os”Karl Erik Olsen, tidl. næstformand i den nu

lukkede assurandørforening

”Normalt vil man sige, at folk bliver kede af det. Men der var ikke nogen, som begyndte at græde. Der var flere, der sagde; Nå, det var så det”, siger Karl Erik Olsen, pensioneret erhvervsassurandør, om beslutnignen om at lukke assurandør-afdelingen.

Foto

: Ben

nie

Han

sen

4 DET JURIDISKE HJØRNE

I Finansforbundet ser vi mere og mere, at arbejdsgivere præsenterer en medar-bejder for en kundeklausul, konkur-renceklausul eller for begge dele. Hvad gør man? Hvad betyder det at blive om-fattet af en klausul? Og kan man over-hovedet gøre noget, hvis det er et vilkår for ansættelsen, at der skal gælde en kunde- eller konkurrenceklausul?

Så længe man er i et ansættelses-forhold og får løn fra arbejdsgiveren, er man bundet af loyalitetsforpligtelsen. Det betyder, at man skal opføre sig loyalt over for sin arbejdsgiver. Denne forpligtelse gælder også i en opsigelses-periode – også selv om man er fritstillet – og den indebærer blandt andet, at man ikke må påtage sig arbejde i en konkurrerende virksomhed.

Spørgsmålet er, hvad der gælder, når ansættelsen er udløbet. Hvad må man så?

Når et ansættelsesforhold udløber, kan man under normale omstæn-digheder frit tage ansættelse hos konkurrenten og beskæftige sig med arbejde, der konkurrerer direkte med den tidligere arbejdsgiver. Ud over de begrænsninger, der gælder i markeds-føringsloven – som vi alle er omfattet af, om vi bryder os om det eller ej – kan man have aftalt begrænsninger i, hvad og hvem man kan beskæftige sig med i et efterfølgende nyt ansættelses-forhold.

Er man omfattet af en konkur-renceklausul, betyder det, at man ikke må tage ansættelse hos en konkurrent i et vist tidsrum, efter at man er ophørt i ansættelsen hos den pågældende ar-bejdsgiver.

En kundeklausul begrænser, hvilke kunder man må beskæftige sig med i et vist tidsrum fremover.

Bundet på hænder og fødder

Illustration: Morten Voigt

5DET JURIDISKE HJØRNE

Begge klausuler medfører en stor begrænsning i, hvilket arbejde man kan tage efterfølgende. Så allerede når man begynder at overveje et nyt job, vil man opdage, at man med en klausul i kon-trakten er bundet på hænder og fød-der.

Er klausulen til forhandling?Sidder man i en ansættelses-situation og skal skrive under på en ansættelseskontrakt, skal man være ekstra opmærksom, hvis kontrakten indeholder en kunde- eller konkurrenceklau-sul. Selv om situationen ofte er den, at man har fået sit øn-skejob, måske med god løn og gode ansættelsesvilkår, så vær kritisk, hvis det er et vilkår, at man er omfattet af en klausul.

Fra Finansforbundets side er det altid vores anbefaling, at man sætter sig godt og grun-digt ind i, hvad klausulen omfatter. Herudover om klau-sulen er til forhandling. Man skal altid gøre op med sig selv, om man overho-vedet er villig til at påtage sig begræn-sningerne i en klausul, eller om klausu-len – hvis den ikke kan forhandles ud – betyder nej tak til jobbet. Hvis den ikke kan forhandles ud af kontrakten, kan man altid prøve at forhandle en mere lempelig begrænsning end den, man i første omgang blev præsenteret for. Det kan for eksempel være, at en konkur-renceklausul kun skal gælde i et geo-grafisk område, eksempelvis i en radius af 25 kilometer fra arbejdspladsen. Det kan også være, at man kan begrænse sin kundeklausul til udelukkende at gælde bestemte, navngivne kunder.

Det er altid en god ide at gå i dia-

log med arbejdsgiver om, hvad det er for begrænsninger der er vigtig for virk-somheden set i forhold til dine fremti-dige muligheder for at få et andet job. Du kan få råd og vejledning om klau-sulen og din kontrakt hos Finansfor-bundets jurister og faglige konsulenter i Rådgivning.

Det er før set, at man midt i et ansættelsesforhold bliver præsenter-et for et tillæg til den allerede eksister-ende ansættelseskontrakt i form af en kunde- eller konkurrenceklausul. Det kan meget vel være en væsentlig stil-lingsændring, som skal varsles med det opsigelsesvarsel, som arbejdsgiver har i tilfælde af opsigelse. Hvis man ikke vil acceptere fremover at være bundet af klausulen, kan man sige nej tak, hvor-efter man er opsagt med de vilkår, som gælder ved opsigelse af arbejdsgiv-er. Vælger man at acceptere, vil klau-sulen være gældende ved udløbet af det pågældende varsel. Også her er det vigtigt, at man går i dialog med ar-bejdsgiver og forsøger at forhandle et

resultat, som man selv kan leve med. Og det er igen en god ide at kontakte Rådgivning i Finansforbundet for at få hjælp i denne situation.

Groft sagt er det aldrig en fordel for en lønmodtager at være omfattet af en kunde- eller konkurrenceklausul.

KompensationEfter funktionærloven skal der gives en kompensation på mindst 50 pro-cent af den løn, man tidligere fik fra arbejdsgiver, så længe klausulerne gælder. Det er uanset, om der er tale om en konkurrenceklausul eller en kundeklausul eller begge dele. Og man skal herudover være opmærksom på, at den tidligere arbejdsgiver kan modregne i kompensationen for an-det passende arbejde. Udtrykket pas-sende arbejde fortolkes meget bredt. Det betyder, at såfremt man finder et passende arbejde, der ikke strider mod klausulen, modtager man i praksis in-gen kompensation for klausulerne.

Endvidere står det arbejdsgiver frit for at opsige en klausul med en måneds varsel. Det kan i virkeligheden betyde, at man kan gå i en lang ansættelsesperi-ode og ikke føle sig i stand til at søge et job i en virksomhed med sammenfal-dende kunder, og hvor man ender op med at få ingen eller en meget ringe kompensation, fordi klausulen bliv-er opsagt. For konkurrenceklausuler gælder der dog særlige regler om en engangskompensation på tre måned-ers løn, selv om klausulen opsiges.

Kontakt Finansforbundet for at få råd og vejledning, inden du underskriv-er en kunde- eller konkurrenceklausul.

Man skal altid gøre op med sig selv, om man overhovedet er villig til at påtage sig begrænsningerne i en klausul, eller om klausulen – hvis den ikke kan forhandles ud – betyder nej tak til jobbet

Af Bente Kjær Koch, advokat

Illustration: Morten Voigt

6 Af journalist Berit VilladsenPORTRÆT

For fire år siden forhøjede den

dengang 49-årige as-surandøruddannede Torben Cramer fra Nordea Liv og Pension sin livsfor-sikring. For Torben Cramer skulle på sin livs rejse til Northern Territory i Australien for at nedlægge en 1.000 ki-lo tung vandbøffel med bue og pil. Og han var ikke 100 procent sikker på, om han kom hjem igen.

Inspirationen til turen fik Torben Cramer i et af de amerikanske bue-jagtblade, han som passioneret bue-jæger abonnerede på. Et billede af en buejæger foran en nedlagt vandbøffel, rørte noget dybt i ham. Især fordi det var sket med en ”gammeldags” bue uden tekniske hjælpemidler.

”Da jeg så det billede tænkte jeg, det er det ultimative, hvis det kan lykkes. Men samtidig tænkte jeg også, det er for åndssvagt at sætte sit liv på spil. Jeg har en kone og tre børn”, fortæller den 53-årige Torben Cramer.

Nedlagde vandbøffel i garagenPensionskundechefen fra Nordea

Liv og Pension kunne dog ikke slippe tanken om at nedlægge en vandbøffel

DEN EVIGE JÆGER

Torben Cramer er pensionskundechef hos Nordea Liv og Pension. Og han tager det med livdelen meget alvorligt. I 28 år har han skudt med bue og pil og nedlagt vildsvin og sågar en vandbøffel. I dag er han danmarksmester i at nedlægge 3D modeller af dyr

med bue og pil. Og selvom han i sin research stødte på bueskytter, som var blevet lemlæstet og dræbt af det ek-stremt tykhudede, stærke dyr, beslut-tede han sig for at udleve drømmen.

I tre år forberedte og planlagde han turen. Han studerede vandbøflerne i Knuthenborg Safaripark, og tegnede til familien og naboernes store fornøjelse en naturtro udgave af en vandbøffel i pap, som han tilbragte mange timer med at nedlægge i sin garage.

Researchen og træningen gav pote. Det vidner hans private billeder om. Iført camouflagetøj og påklistrede blade står Torben Cramer foran en australsk vandbøffeltyr, som han har nedlagt med bue og pil. En bedrift, der ifølge hans egen vurdering kun er godt ti mennesker i hele verden, som har udført med en langbue, som er den bue, der indenfor bueverden er den mest enkle og samtidig en af de sværeste buer at mestre.

Fra dyr til 3D modellerI dag er vandbøflen i pap skiftet ud med 3D dyremodeller, som står i Tor-ben Cramers garage. Et vildsvin, et rådyr, en kalkun, en ræv og en and, som pensionskundechefen har købt i dyre domme, for han er allerede gået i gang med sit næste mål.

Oplevelsen med vandbøflen var det ypperste, han nåede at nedlægge med

For mig er det spændingen i oplevelsen og den mentale udfordring i at lave det per-fekte skud, når du er presset, der holder mig til ilden. Du bliver aldrig udlært i at have ro i dit hoved, når du skyder, og det er alfa og omega i det her

7PORTRÆT

bue og pil, og måske var det med til at give ham skubbet til at prøve noget andet. For tre år siden besluttede han helt at stoppe med at skyde dyr af kød og blod efter helt at have mistet lysten. I ste-det kastede han sig over 3D bueskydning, skydning af 3D modeller af naturtro dyr lavet af skum. Samme år han skiftede fra jagten til sporten, blev han danmarks-mester, og er det stadig i dag.

I år blev pensionskundechefen fra Nordea Liv og Pension nummer seks til VM på Sardinien, en turnering med ca. 350 deltagere fra omkring 50 lande. Og topplaceringen er ikke tilfældig, når det gælder Torben Cramer. Han er konkurrencemenneske med stort K. Når han går ind i en sport, gør han det 120 procent. Han undersøger feltet, hvem er de bedste, og hvordan kan han komme til at blive en af dem.

Jagten på kunderneI jobbet er han også målrettet, når det kommer til jagten på kunderne. Lige-

som i bueskydningen, er det de enkle arbejdsredskaber, han bruger i mødet med kunderne. Han foretrækker et blankt stykke papir og en pen, frem for en computer. Og kræver mødet slide-show er han tilhænger af 10 frem for 20. Han vil hellere have det hele i ho-vedet, som han siger, og så fokusere på kunderne. Kort og kontant. Og det har han gjort, siden han i 1984 start-ede som allroundassurandør hos Balti-ca Forsikring.

”Friheden og jagten på kunderne har altid tiltrukket mig. Papirarbejdet og administrationen er måske knap så meget mig, men jeg accepterer det som en del af gamet. Men forhan-dlingsspillet har jeg altid synes var interessant. At sidde overfor virksom-hederne, som holder på det, som er deres, og så komme og sige, at jeg har et bedre tilbud og prøve at bevise det for dem – og vel og mærke uden det drejer sig alene om pris”.

Det er ikke alle Torben Cramers kol-

leger, som kender til bøffelhistorien eller pensionskundechefens passion for 3D bueskydning. Måske er det også derfor, at kraniet af den nedlagte vand-bøffel efter fire år stadig står i garagen.

”Jeg har aldrig været til trofæer, for jeg bryder mig ikke om døde dyr på væg-gen. For mig er det spændingen i ople-velsen og den mentale udfordring i at lave det perfekte skud, når du er pres-set, der holder mig til ilden. Du bliver aldrig udlært i at have ro i dit hoved, når du skyder, og det er alfa og omega i det her. Hvis jeg vinder en skydekonkur-rence, hvor jeg har skudt dårligt, går jeg hjem og siger, jeg skal træne noget mere. Mit succeskriterium er ikke resulta-tet, men at holde fast i min strategi og gennemføre den på den rigtige måde. For mig er processen ekstrem vigtig i forhold til målet, og processen er nev-er ending i den her sport.

”Friheden og jagten på kunderne har altid tiltrukket mig. Især forhandlingsspillet har jeg altid synes var interessant. At sidde overfor virksomhederne, som holder på det, som er deres, og så komme og sige, at jeg har et bedre tilbud og prøve at bevise det for dem”, siger Torben Cramer om sit job som pensionskundechef.

LÆS TORBEN CRAM-ERS EGEN HISTORIE OM BØFFELJAGTEN PÅ Bueogpil.dk

8 Af journalist Carsten JørgensenLÆSERUNDERSØGELSE

76 procent mener overordnet, at As-surandør Kredsens blad er meget godt eller godt, viser den læser- undersøgelse fra december 2013, som 594 medlemmer har deltaget i. Loyaliteten er også ganske høj. 78 pro-cent af de adspurgte oplyser, at de har læst både oktober- og december-num-meret, mens blot ni procent ikke har læst i nogle af de to blade.

Jørgen Lykke, formand for Assu-randørforeningen i Codan, er glad for, at bladet bliver bedømt så positivt på indhold og kvalitet.

”Det er en dejlig cadeau til kredsen”, siger han.

Per Pedersen, formand for Assu-randørforeningen ved Lærerstandens Brandforsikring, er enig.

”At tre ud af fire svarer meget godt eller godt til, hvad de synes om bladet, viser at bladet har en eksistensberetti-gelse”, siger han.

Læserundersøgelsen, der blev iværk-sat af kredsbestyrelsen for også at få medlemmernes vurdering af, om den trykte version af bladet skal skrottes til fordel for udelukkende en elektronisk udgave på Assurandorkredsen.dk, giver ikke noget helt klart svar på dette.

48 procent angiver, at de foretrækker bladet i en papirudgave, mens 34 pro-cent foretrækker at få det i en elektro- nisk form. Efterfølgende har et flertal af kredsbestyrelsen besluttet at opre-tholde det trykte blad indtil videre, mens det også er muligt at downloade en pdf af bladet på hjemmesiden og læse det på skærmen.

Billigere at udkomme elektroniskSamme uenighed gør sig gældende blandt kredsbestyrelsens medlemmer. Per Pedersen lægger ikke skjul på, at han foretrækker en elektronisk udgave af bladet.

”Jeg har svært ved at forstå, at as-surandører, der siger de er innovative og fremsynede, og som dagligt sidder og arbejder med en bærbar computer eller en iPad, så alligevel holder fast i at læse et blad på papir. I mit selskab udkommer personalebladet kun elek-tronisk, og vi læser i forvejen alt muligt andet på skærmen. Derfor mener jeg

Tre ud af fire synes godt om bladet

Læserundersøgelse blandt knap 600 medlemmer viser udbredt tilfredshed med bladets indhold men uenighed om, hvorvidt bladet skal udkomme på tryk eller kun elektronisk. Sidstnævnte spørgsmål deler også Assurandør Kredsens bestyrelse

ANONYME KOMMENTARER FRA UNDERSØGELSEN”Hvis vi kan spare lidt penge på at lave bladet elektronisk – så er jeg tilhænger af dette. Og ved at prin-te bladet, så ligner det jo det tryk-te blad”.

”Ikke særligt flatterende dette, men jeg læser bladet på wc; O) derfor får jeg det læst, når det er på papir”.

”Som pensionist vil jeg være glad for, at det trykte blad fortsætter”.

”Jeg vil helst have kataloget som en flot pdf, der kan læses på iPad, mobilen og computeren”.”Jeg får i forvejen så meget elek-tronisk post, som jeg ofte ikke eller kun overfladisk kigger på, hvorimod det trykte blad gemmes og læses meget grundigt og ofte flere gange”.

”Synes, at det er spild af penge at trykke bladet, og det er ikke en sær-lig grøn profil at gøre det”.

I mit selskab udkommer personalebladet kun elektronisk, og vi læser i forvejen alt muligt andet på skærmen. Derfor mener jeg også, at det bør være o.k. at læse kredsbladet elektronisk”, siger Per Pedersen.

9LÆSERUNDERSØGELSE

også, at det bør være o.k. at læse kreds-bladet elektronisk”, siger Per Pedersen og peger på, at der kan spares mange omkostninger ved ikke at få bladet trykt og omdelt af Post Danmark.

Flere læser et trykt bladJørgen Lykke er ikke enig med Per Pe-dersen. Han mener, det er en god ide både at udgive bladet på papir og elek-tronisk for derved at ramme så mange som muligt.

”Min holdning er, at det giver vær-di at udsende bladet på papir til med-lemmernes private postkasse. Det vil

Fakta: Det svarer deHvad synes du overordnet om kredsbladet? Meget godt 19 % Godt 56 % Hverken godt eller dårligt 20 % Mindre godt 1 % Dårligt 0 % Ved ikke 3 %

Læste du det elektroniske blad, det trykte blad eller begge dele? Jeg læste det trykte blad 65 % Jeg læste det elektroniske blad 11 % Jeg læste begge dele 21 % Ved ikke 2 %

Foretrækker du bladet i elektronisk eller trykt form?Jeg foretrækker bladet elektronisk 34 % Jeg foretrækker bladet i trykt form 48 % Jeg er ligeglad 18 %(Kilde: Assurandør Kredsens undersøgelse blandt 594 medlemmer af kredsen i december 2013)

DEN ERFARNE ERHVERVSASSURANDØRKURSUS 0.30Læs mere og tilmeld dig på forsikringsakademiet.dk

Forsikringsakademiet A/S Rungsted Strandvej 107

2960 Rungsted KystTelefon 45 16 50 00

forsikringsakademiet.dk

CHARME & SELVTILLIDFORPLIGTER!

6765_Den_erfarne_assurandør.indd 1 03/03/14 13.31

betyde, at flere løber bladet igennem og at flere vil læse artiklerne, og det vi-ser undersøgelsen jo også”, siger Jøren Lykke.

”Jeg tror, at man opfatter det lidt mere personligt og privat relateret, når det dumper ind derhjemme og man kan vise det til sin ægtefælle og børn. Modsat hvis det alene var elektronisk, så ville mange nok ikke nå det, fordi man vil opfatte det mere arbejdsrelate-ret. Og man får i dag så mange mails, at en del bare bliver slettet eller ignoreret, da man har så travlt med kunder osv. på arbejdet”, fortsætter han.

”Min holdning er, at det giver værdi at udsende bladet på papir til medlemmernes private postkasse. Det vil betyde, at flere løber bladet igennem og at flere vil læse artiklerne, og det viser undersøg-elsen jo også”, siger Jørgen Lykke.

10

CITATER

”Jeg har et nøgleord i livet, det er respekt. Det er et must. Når jeg så møder ting, hvor der er mangel på respekt, har jeg svært ved at kapere det”.Michael Laudrup, fodboldtræner på pressemøde efter sin fyring i Swansea

”Det er som om, det er første gang i verdens-historien, at et dyr i en zoologisk have er ble-vet aflivet og obduceret. Men vi gør altså det her jævnligt og vil også blive ved med det”.Bengt Holst, videnskabelig direktør Københavns Zoo til tv2.dk

”Det er blevet mere alminde-ligt, at tilbagetrækning sker senere og senere. Det er lidt komisk, når man samti-dig ser, at flere ledere i den finansielle sektor går som 60-årige. Jeg synes, at det kunne være sjovt at være her, når PFA fylder 100 i 2017, men det kræver, at jeg synes, det er sjovt, at jeg kan gøre en forskel, og bestyrelsen synes, det er det rigtige. Så jeg går ikke i morgen”.

Henrik Heideby, 64 år og adm., direktør i PFA Pension til Berlingske Business

”Det vigtigste i politik er ikke parlamentarisk politik, men det, der sker mellem mennesker i hverdagen. Hver gang vi smiler til én på gaden og lige viser hensyn i bussen eller holder døren på vej ind i butikken, bliver alle gladere og mere til-lidsfulde. Civilsamfundet vokset. Fællesskabet vokser. Vi tager langsomt, men sikkert mag-ten fra hovedkvartererne med deres bange mænd og kvinder, der ikke tør se i øjnene, at de alligevel ikke har styr på det. Det er nemlig civilsamfundet, der bærer samfundet”.

Tor Nørretranders, forfatter og foredrags- holder til Magasinet Ud & Se

”Der findes ikke noget større end kontrasten mellem at holde lang ferie og så tage hjem og arbejde hårdt bagefter. Med

nogle af mine jævnaldrende, som er stoppet med at arbejde fra den ene dag til den anden, har jeg oplevet en meget hurtig forsuringsproces. De bliver pludselig sure på politikerne, på medierne og på danskerne. Det er helt ufatteligt, hvor mange forsurede danskere, der bor i Sydfrankrig”.

Hans Engell, 65 år og politisk kommentator til Magasinet Ud & Se

TROMPET 11

Vi har gennem de seneste måneder ople-vet en meget turbulent tid for mange assurandører, som har betydet stor usik-kerhed for den enkelte. Det har på ingen måder forbedret arbejdsglæden og tryg-heden i ansættelsen.

Der er gennemført flere store ændrin-ger i salgsorganisationen, forandringer der påvirker den enkelte assurandør rig-tig meget i hverdagen. Desværre er der også reduceret betydelig i antallet af assurandører i pension, der i stedet er til-budt kontorstillinger, uden der er reduce-ret i de samlede mål.

I erhverv og industri har rigtig mange assurandører fået ny chef, nye kollega-er og ny arbejdsplads/-sted, så de står over for en meget forandret hverdag, der

Assurandør Kredsen afholder ordinær generalforsamlingFredag den 9. maj 2014 kl. 10.00

Munkebjerg Hotel Munkebjegvej 125, 7100 Vejle

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen er Georg Poulsen, tidligere formand for Dansk Metal samt Solveig Ørteby, næstformand for Finans-forbundet gæstetalere.

Georg Poulsen, 84 år, var i årene 1978-1991 en meget karismatisk formand for Dansk Metalarbej-derforbund. I sine yngre år før for-mandsposten var han aktiv kom-munist i DKP og siden byrådsmed-

Kom til generalforsamling

lem for SF i Helsingør, men som Metal-formand gjorde han sig bemærket ved at bekæmpet venstrefløjen inden for fagbevæ-gelsen, han har vendt sig stærkt mod konflikter uden klart for-mål og uden sikkerhed for sejr, og han har været atomkrafttil-hænger. ”Jeg er ikke maskinstormer-jeg vil være med, hvor der skabes resultater”, har Georg Poulsen sagt.

InvitationDu inviteres herved til at deltage i kredsgeneralforsamlingen og opleve både tidligere formand for Dansk Metal Georg Poulsen samt Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby.

Kredsgeneralforsamlingen er en delegeret forsamling, der består af delegerede fra assurandørforeningerne samt fra Lands-foreningen. Det betyder, at du som medlem ikke har stemmeret på generalforsamlingen, men kredsen ser gerne så mange af Assu-randør Kredsens medlemmer som muligt til generalforsamlingen. Hele arrangementet afsluttes med en frokost.

Det vil glæde kredsen at se dig. Tilmelding vil vi bede dig fore-tage på post@assurandor.dk senest den 25. april 2014.

Foreningsnyt

naturligvis påvirker dem meget. Alt det, der er sket, betyder, at der skal

bruges en del kræfter på at finde en god rytme i den nye hverdag sammen med kampen for at nå de meget ambitiøse mål, der er for den enkelte.

Vi har holdt en del forhandlingsmø-der med selskabet om vores kommende kontrakt. Vi glæder os over, der er en god tone, og vi oplever fremdrift i meget for-skelligt tempo i de forskellige delforhand-lingsudvalg.

Vi ønsker, der skal være stor arbejdsglæ-de og tryghed i ansættelsen for alle assu-randører i Tryg og håber selskabet frem-over vil gøre alt for, at vi får arbejdsglæden og trygheden i ansættelsen tilbage.

Assurandør- og kundechefforeningen i Tryg

12 TROMPET Af Mette Bruun, juridisk konsulent

Tidligere var en medarbejder, der ved fratrædelsen kunne få udbetalt alders-pension fra sin arbejdsgiver, efter fast dansk retspraksis afskåret fra at få fra-trædelsesgodtgørelse, uanset om med-arbejderen ønskede at gå på pension eller ej.

Selvom man aldersmæssigt er beret-tiget til at gå på pension, kan man godt have et brændende ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, og man kan meget vel have behov for fra-trædelsesgodtgørelsen for at lette over-gangen til et nyt arbejde. Spørgsmålet om, hvorvidt den gældende praksis kunne være aldersdiskriminerende, blev rejst ved Vestre Landsret, der ind-drog EU-domstolen i sagen. Sagen blev omtalt i medierne som ”Ole Andersen- sagen”. EU-domstolen vurderede, at den danske retspraksis var i strid med EU-reglerne, hvorfor arbejdsgiver valg-te at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til Ole Andersen, som ikke ønskede at gå på pension, selvom han kunne.

Ole Andersen-sagen har affødt en række nye sager, idet spørgsmålet om, hvornår man har forfulgt sin er-hvervsmæssige karriere, ikke er helt klart. Ole Andersen meldte sig i første omgang ledig og modtog dagpenge, hvorefter han startede egen virksom-hed. Men hvad med de medarbejdere, som kun melder sig ledige for en kortere periode, dem, som er sygemeldte, dem, som går på efterløn, dem, som går i del-

Godtgørelse til afskedigede over 60 årDer er nu nyt i sagen om godtgørelse efter § 2a i funktionærloven, som man kan få, hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse

tidsarbejde, og så videre. Det har vi sta-dig ikke en præcis afklaring af.

Højesterets domHøjesteret har fredag den 17. janu-ar 2014 afsagt dom i 15 sager om ræk-kevidden af funktionærlovens § 2a for medarbejdere mellem 60 og 65 år. Sagerne er en udløber af Ole Andersen- sagen. De 15 sager blev i første omgang afgjort ved Østre og Vestre Landsret i april 2013, hvor det blev slået fast, at af-gørende for, om man har krav på fra-trædelsesgodtgørelse, er, om man reelt har forfulgt sin erhvervsmæssige karri-ere efter fratrædelsen. Det er værd at bemærke, at landsretten anser en peri-ode med 4½ måneds ledighed og aktiv jobsøgning for at være tilstrækkeligt.

Højesteret når helt på linje med lands-retten frem til, at der må foretages en konkret bevismæssig vurdering af, om pågældende medarbejder må antages midlertidigt at have givet afkald på alders- pension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. Vurderingen må foretages i hver enkelt sag, og sik-kert er, at der stilles ganske store krav til jobsøgningsaktiviteternes tidsmæssige udstrækning og omfang.

LovgivningHøjesteret finder, at der ikke kan ud-ledes generelle retningslinjer for, hvor-når man opfylder betingelserne for at få fratrædelsesgodtgørelse. Sådanne ret-

ningslinjer må lægges fast politisk, hvor-for det er op til lovgivningsmagten at fore- tage en ændring af funktionærloven.

Højesterets dom betyder derfor, at der, indtil der kommer en lovændring, også fremover hersker usikkerhed om, hvornår man som opsagt medarbejder over 60 år har gjort tilstrækkeligt for at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og dermed har krav på fratrædelses-godtgørelse.

På den baggrund er Finansforbun-dets fortsatte råd til de medlemmer, som ikke får udbetalt fratrædelsesgodt-gørelse fra deres arbejdsgiver, og som har et reelt ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, følgende:

· Sørg for at rejse kravet over for ar-bejdsgiver

· Meld dig ledig i a-kassen · Går du på efterløn, bør du jobsøg-

ningsmæssigt agere, som om du var ledig

· Gem dokumentation for dine job-søgningsaktiviteter i både opsigelses-perioden og efterfølgende

· Sørg for at holde dit CV med mere opdateret og at benytte dig af job-søgningsdatabaser med mere.

· Husk, du kan altid kontakte Finans-forbundet, Assurandør Kredsen eller din faglige repræsentant, hvis du vil vide mere om emnet.

13DET POLITISKE ARBEJDEAf journalist Carsten Jørgensen

Hvem sidder i ansvarsområdet?Hver kreds i Finansforbundet har repræ- sentanter i ansvarsområdet. Fra Assu-randør Kredsen deltager kredsbesty- relsesmedlem Uffe Pedersen fra If Forsik- ring. Desuden deltager kredsformand Carsten Nielsen som repræsentant for Finansforbundets hovedbestyrelse.

Hvad laver ansvarsområdet?”SFR beskæftiger sig med tre overord-nede emner. Det første har overskrif-ten ’ansvarlig og fair regulering’, hvor vi især overvåger og drøfter den inter-nationale regulering af finanssektoren, som EU har på dagsordenen. Det andet emne handler om sektorens ansvar og image, hvor man må sige, at vi har no-

Hvad laver udvalget?

Assurandør Kredens medlemsblad sætter luppen på arbejdet i de forskellige udvalg og ansvarsområder. Denne gang handler det om SFR – ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering, der blandt andet beskæftiger sig med at styrke forståelsen for finanssektorens betydning i samfundet. Uffe Pedersen fra kredsbestyrelsen fortæller her om udvalget

FAKTA:Udvalg/ansvarsområder:Forsikringsakademiet Medlem og forbundArbejdsliv og karriereSektor, forbruger og reguleringBeskæftigelse og velfærd

gle udfordringer. Det tredje overord- nede emne er sektorens udvikling og rolle i samfundet, som for eksempel omfatter digitalisering, outsourcing og konsolidering”.

Hvordan fungerer samarbejdet i udvalget?”Det er et ekstremt spændende ud-valg at deltage i. Vi har mange interes-sante oplægsholdere ude fra – fx profes-sor Jesper Rangvid, Nykredits ekspert i regulering Jesper Berg eller folk fra Finanstilsynet – til at give os input på møderne. Og vi, repræsentanter fra kredsene i Finansforbundet, er gode til at udveksle erfaringer fra vores virk-somheder”.

Hvad har du særligt fokus på i udvalget? ”Som assurandørernes repræsentant var jeg meget opmærksom på det til-tag, EU for nogle år siden havde med at begrænse variable lønninger. Det er heldigvis lagt død lige nu. Desuden er jeg som repræsentant i If’s tværnatio-nale samarbejdsudvalg meget aktiv, når vi drøfter EWC’er (European Working Councils red.). Reelt handler de fleste drøftelser i ansvarsområdet dog om bankerne. Forsikringsområdet fylder højst 5-10 procent. Men jeg kan af og til bidrage med andre perspektiver i debatten end de øvrige deltagere, der har et bankmæssigt bagland. Da vi på et møde drøftede de såkaldte skygge-banker – der tilbyder finansiering

uden at være rigtige banker – gjorde jeg opmærksom på, at bankerne jo selv er en slags skyggeforsikringsselskaber, der gerne sælger forsikringer, selv om de ikke er rigtige forsikringsselskaber”,

Har du en opfattelse af, om de øvrige lytter til dig?”Jeg synes generelt, at de øvrige er meget lydhøre over for os. Det er ab-solut min opfattelse, at vi er respekte- ret. Når mange af emnerne relaterer sig til bankverdenen, er det klart, at vi dér holder lav profil, men når vi så endelig siger noget, føler jeg mig sikker på, at det også tillægges en vis vægt. Vores kontakt i Finansforbundets formand-skab Michael Budolfsen er også god til løbende at informere om de tiltag, der sker på nordisk plan via NFU og på in-ternationalt plan via UNI Europe Fi-nance, hvor han har politiske poster”.

Uffe Pedersen

14 MEDLEMSSTATUS

1.650 medlemmer ultimo februar 2014

Assurandør- og Kundechefforenin-gen i TrygAntal medlemmer 246IndmeldtJens Klindt, BoeslundeJørgen Kauling, VærløseKim Nissen, SlagelseMads Rahbek, HerningMartin Brandt Kofoed, SmørumMorten Andersen, Kgs. LyngbyMorten Nielsen, AabenraaNiels Ebbe, NakskovStefan Djokic, FrederiksbergThomas Skovbo, København ØUdmeldtClaus Prip, BrammingJohn Powers Bates, HelsingørKeld Søndergaard, HjørringNicolai Kalmar, UldumRasmus Rævskær Thomsen, Lystrup

Assurandørforeningen i CodanAntal medlemmer 185IndmeldtIbrahim Öztürk, RoskildeJacob Lykke Risgaard, KjellerupMichael Rasmussen, TjeleMuammer Basoda, TaastrupRune Bjærre, HvidovreSøren Seidler, Vejle ØstUdmeldtBjarne Leth, LemvigBjarne Steen Henriksen, TommerupJacob Bjerg Østerby, AarhusKent Lindkvist Clausen, KværndrupMorten Andersen, Kgs. LyngbyNiels Lindberg Grann, HadsundRune Christiansen, HorsensRune Rasmussen, BrøndbySøren Kejser, HøjbjergThomas Skovbo, København Ø

Assurandørforeningen i TopdanmarkAntal medlemmer 406IndmeldtJohn Powers Bates, HelsingørUdmeldtJan Lindorff, VordingborgKim Nissen, SlagelseKjeld Pedersen, VæggerløseLars Astrup, HellerupMichael Petersen, HolbækNiels Dreyer, AllerødPeter Holk, FjerritslevRasmus Andersen, ThistedSøren Thue Løland, Farum

Assurandørforeningen ved Lærer-standens Brandforsikring G/SAntal medlemmer 23

Assurandørforeningen i Danica PensionAntal medlemmer 113IndmeldtChristian Boiskouv Pedersen, Odense CLouise Mølbæk Andersen, Køben-havn S

Niklas Hartvig Pedersen, RødovreUdmeldtBo Lykke Nielsen, GreveKaren Holmegaard, AakirkebyTrine Levin Egeskov, Holte

Branddirektørforeningen i Købstæ-dernes ForsikringAntal medlemmer 21UdmeldtJohn Springborg, Lystrup

Assurandørforeningen i ArosAntal medlemmer 20

Assurandørforeningen i Sønder-jysk ForsikringAntal medlemmer 14IndmeldtFlemming Mattesen, AabenraaUdmeldtJesper Momsen, Brørup

Assurandørforeningen i Lokal ForsikringAntal medlemmer 35IndmeldtConnie Haugaard, Rødvig StevnsJan Lindorff, VordingborgKim Henrik Jensen, NæstvedKrista Sindberg, Odense SVLars Gam, HolbækLene Johansen Huyon, RudkøbingMarianne Ellemand, SlagelseMorten Kops-Hansen, Odense NVPernille Henningsen Bjerring, AgedrupSøren Thue Løland, FarumTina Ringmose Lindberg, Store HeddingeTommy Steen, HumlebækTrine Jensen Winton, RudkøbingUdmeldtErwin Sattler, HvidovreFrank Pehrsson, HerlevPeter Gam, Rudkøbing

Assurandørforeningen i Thisted ForsikringAntal medlemmer 16

Konsulent- & Kundechefforeningen i Nordea PensionAntal medlemmer 60IndmeldtCasper Rotne, HolbækMartin Eising, Viby JMikkel Strøbech, VanløseUdmeldtErik Friis-Nielsen, TjæreborgKim Lennert Hvid, Haderslev

Assurandørforeningen i If...Antal medlemmer 27IndmeldtOle Chander, Aalborg SØSøren Kejser, HøjbjergUdmeldtIbrahim Öztürk, RoskildeKasper Steen, Randers SVMichael Rasmussen, Tjele

Assurandørforeningen i SEB PensionAntal medlemmer 62IndmeldtErik Friis-Nielsen, TjæreborgRasmus Rævskær Thomsen, LystrupUdmeldtKristian Sønderby, KøgePeter Meinert, Farum

Assurandørforeningen i GjensidigeAntal medlemmer 74IndmeldtArne Justesen, ViborgBetina Lykke Petersen, RoskildeBetina Pedersen, SvendborgBrian Hansen, HolteCasper Hansen, HillerødCasper Munch, Odense NVClaus Asmussen, Aalborg SvClaus Gram Schjoldager, HorsensClaus Idor Jacobsen, Lille SkensvedClaus Jepsen, HaderslevClaus Max Rasmussen, Randers NVDan Hedberg Jensen, SkiveDarko Vedel Rasmussen, Odense SErling Lindblom Herler, HolbækEva Hybel Rasmussen, SlagelseFlemming Busk Olesen, SilkeborgGert Hansen, Odense SVHans Jørgen Hansen, SilkeborgHenrik Nisgaard Rasmussen, KastrupJann Olesen, HolstebroJens Chr. B. Mortensen, GrenaaJens Mikkelsen, VejleJes Peter Jessen, BroagerJesper Gertz, LangeskovJesper T W Schnefeldt, VardeJonas Molander, SlagelseJørn Bendorff, RibeKarsten Helmer Frederiksen, RingstedLars Aggergaard, ØrstedLars Astrup, HellerupLars Bo Malmolin Jørgensen, GræstedMia Lykke Henriksen, StegeMichael Engberg Arnhild, KarlslundeOle Boyum Johansen, AabenraaPalle Kristensen, SøndersøRalf Larsen, SporupRasmus Johannessen, ÅrslevRasmus Løgsted Pedersen, ThistedSteen Christensen, GislevSteen Edsholt-Gaust, JyllingeSteffen Nielsen, SlagelseSøren Hansen, AabenraaTorben B. Pedersen, GrindstedUdmeldtJens Agerbo, Hinnerup

Assurandørforeningen i GF ForsikringAntal medlemmer 16IndmeldtNicolai Kalmar, UldumUdmeldtRasmus Fabius Meinecke, Køben-havn S

LandsforeningenAntal medlemmer 320IndmeldtBirgitte Bach Saidi, DragørFlemming August Broen, RingstedJesper Kjær, Odense NVLasse Bøgelund Nielsen, TølløsePeder Ring Bertelsen, SvendborgRachel Filemonsen, SisimiutSvend Erik Christensen, AabenraaXenia Mikkelsen, NørresundbyUdmeldtBo Jakobsen, Nykøbing Sj.Carsten Bonde Petersen, AssensErik Funder, HorsensJacob Lykke Risgaard, KjellerupJan Nørgaard, Århus VJens Peder Pedersen, Aalborg SøJørgen Riis Ebbesen, HorsensNikolaj Nordø, HjørringOle Chander, KoldingOle Stage, HobroOscar Nilsson, HerningPeter Michael Larsen, Lille SkensvedRosa Katrine Heilmann, VejenSøren Henry Sørensen, VæggerløseThomas Asger Sørensen, StøvringTorben Grønbek, HorsensWaqar Ahmed, Skødstrup

15

Udgiver:Assurandør KredsenApplebys Plads 51411 København KTelefon: 3296 4600Telefax: 3296 1225E-mail: post@assurandor.dkwww.assurandorkredsen.dk

Redaktion:Carsten Nielsen (ansvh.)Kommunikation, Finansforbundet

Annoncer:Kontakt Briddi EscherichTelefon 3266 1357

Forsidefoto:Finn AndersenLayout: Katrine Kruckow,Finansforbundet

Produktion:ProReklame ApS, Hillerød

Oplag: 1.900Udgivelsesterminer: 4 gange årligt.

Næste nummer udkommer:6. juni 2014

ISSN-nr.: 1902-9519Nr. 1 marts 2014 / 11. årgang

Kontakt til foreningerne

FormandskabFormand Carsten Nielsen, SEB PensionOle Døssing Christensen, Topdanmark

Assurandør Kredsens assurandørforeninger

Assurandørforeningen i ArosThomas Steen VilhelmsenVirkelyst 589300 SæbyTlf. 21 20 33 01Mail: tsv@aros-forsikring.dk

Assurandørforeningen i Codan ForsikringJørgen LykkeEremitageparken 203,2,-C2800 Kgs. LyngbyTlf. 30 37 80 28Mail: jlq@codan.dk

Assurandørforeningen i Danica PensionPer SøgaardLindevej 17V Sottrup6400 SønderborgTlf. 21 41 65 82Mail: pe.s@danicapension.dk

Assurandørforeningen i GF ForsikringErik HenriksenLundgaardsparken 647600 StruerTlf. 24 94 65 21Mail: erhe@gfforsikring.dk

Assurandørforeningen i GjensidigeJakob KlinkSøvænget 527451 SundsTlf. 40 28 77 29Mail: Jakob.klink@gjensidige.dk

Assurandørforeningen i If ForsikringUffe PedersenSofiensdalsvej 99200 AalborgTlf. 40 90 77 29Mail uffe.pedersen@if.dk

Branddirektørforeningen i Købstædernes ForsikringCarsten HaslundHøjagervej 672960 Rungsted KystTlf. 29 69 77 61Mail: cah@kab.dk

Assurandørforeningen i Lokal ForsikringGunner JensenAkacievænget4684 HolmegaardTlf. 40 47 71 53Mail: gj@lokal.dk

Assurandørforeningen ved Lærerstandens BrandforsikringPer PedersenGammel Kongevej 150, 3. th1850 Frederiksberg CTlf. 20 95 12 60Mail: ppedersen@lb.dk

Konsulent- & Kundechefforeningen i Nordea PensionMogens Edvard PedersenDegnevænget 78464 GaltenTlf. 61 55 34 85Mail: Mogens.edvard. pedersen@nordea.dk

Assurandørforeningen i SEB PensionCarsten DahlLiljevænget 36710 Esbjerg VTlf. 22 60 51 77Mail: carsten.dahl@seb.dk

Assurandørforeningen i SEB PensionCarsten NielsenAlgade 1, 3. th4000 RoskildeTlf. 40 72 76 08Mail: carsten.nielsen@seb.dk

Assurandørforeningen i Sønderjysk ForsikringHelle ThomsenSønderport 6262 AabenraaTlf. 51 64 16 34Mail: hth@soenderjysk.dk

Assurandørforeningen i Thisted ForsikringPoul Daniel LarsenSnitingshøj 257700 ThistedTlf. 61 62 83 42Mail: pdl@thistedforsikring.dk

Assurandørforeningen i TopdanmarkOle Døssing ChristensenSvingelvej 11Elsborg8840 RødkærsbroTlf. 2020 7439Mail: odc@topdanmark.dk

Assurandør- & Kundechefforeningen i TrygLone HansenEliassensvej 856000 KoldingTlf. 22 20 82 86Mail: lone.hansen@tryg.dk

LandsforeningenCarsten Nielsen, Formand Assurandør Kredsen

16

Carsten NielsenFormand

Tjen din egen løn eller forsvind

I denne udgave af bladet kan du på side 2 læse en artikel om NEM forsikring, som har valgt at afskedige syv assurandører. Af artiklen fremgår det, at direktør Carsten Møller Pedersen har konstateret, at det er mere rentabelt for NEM Forsikring at tegne ind via internettet end ved at anvende assurandø-rer som salgskanal.

Denne afsætningsform har selskabet tilsyneladende arbej-det hen imod siden januar 2011. Man har ikke villet fyre assurandørerne, hvis blot de selv kunne tjene deres løn..! Det vil jeg mene, er et gennemgående krav i vores branche. Forskellen er blot, at i alle andre selskaber, behandles medar-bejderne anstændigt. De bliver supporteret og uddannet,

samt ikke mindst behandlet anstændigt som medarbejdergruppe, hvilket selvføl-gelig er det mindste, man kan forlange som arbejdstager i dette land.

Blot ikke i NEM Forsikring. Her har man været ladt alene som assurandør. Tålt men ikke værdsat. ”Tjen din egen løn, eller forsvind.” Dette har været den eneste form for opmærksomhed, assurandørerne i NEM forsikring har fået fra

deres ledelse. Det havde været mere anstændigt at afskedige assurandø-rerne fra dag et, og som ledelse kon-centrere sig om den strategi man tror på. Det, JEG tror på, er, at assurandø- rerne IKKE er en dyr afsætningskanal. Assurandørerne er rigeligt deres løn værd, når man ser på deres evner til at generere god og lønsom forretning til selskaberne. Assurandørerne er også de bedste til at fastholde kunderne i por-teføljerne.

Dette er jeg heldigvis ikke ene om at mene. Alle de førende forsikrings- og pen-sionsselskabers ledelser, er enige i, at assurandørerne er en rigtig vigtig salgskanal.

At internettet så er et fornuftigt supplement for nogle kunder, er der ingen tvivl om.

Jeg ser en fremtid, hvor der er plads til begge afsætningskanaler. Den dag kunderne står i kø udenfor selskabernes digitale døre for at få lov til at

tegne forsikringer og pensioner, vil jeg måske ændre mine holdninger. Indtil da ser jeg en lys fremtid for assurandørerne. Der er stadig masser af muligheder derude.

”Assurandørerne er rigeligt deres løn værd, når man ser på deres evner til at generere god og lønsom forretning til selskaberne”