medlemsblad for jyske bank kreds nr. 3/2015

16
KRYDSILD MED LEDELSEN /9 VI SAVNER EN FÆLLES IDENTITET/5 HAR DU EN STRATEGI FOR DIN FREMTID? /4 MEDLEMSBLAD FOR JYSKE BANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / OKTOBER 2015 KOLLEGERNE SKAL TRIVES Carsten Hougaard Therkelsen blev tillidsmand i Private Banking Nord, fordi det er vigtigt for ham, at afdelingen fungerer godt, og at hans kolleger trives. Ved det kommende tillidsmandsvalg håber Jyske Bank Kreds især på at få tillidsmænd inden for Markets og IT. SIDE 14

Upload: finansforbundet

Post on 25-Jul-2016

227 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Kollegerne skal trives / Har du en strategi for din fremtid? / Vi savner en fælles identitet / Krydsild med ledelsen

TRANSCRIPT

Page 1: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

Krydsild med ledelsen /9

Vi saVner en fælles identitet/5

Har du en strategi for din fremtid? /4

MEDLEMSBLAD FOR j ySk E BAnk k REDS / En viRkSOMhEDSkREDS i FinAnSFORBUnDET / OkTOBER 2015

Kollegerne sKal trivesCarsten Hougaard Therkelsen blev tillidsmand i Private Banking Nord, fordi det er vigtigt for ham, at afdelingen fungerer godt, og at hans kolleger trives.Ved det kommende tillidsmandsvalg håber Jyske Bank Kreds især på at få tillidsmænd inden for Markets og IT.

side 14

Page 2: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

2 Af Carsten Rasmussen KompetenceudViKling

”Det mest efterspurgte blandt medlem-merne er at tale om kompetencer og få inspiration til nye opgaver eller måske helt nyt job – inden for virksomheden eller uden for”, siger Anne Lynge Ager-bæk og uddyber:

”Mange er født og opvokset i den fi-nansielle sektor, hvor de kom ind som elever, men det betyder også, at de kan stå her 30 år senere og blive i tvivl om, hvad de kan, som kan være relevant i an-dre sammenhænge”.

hvad der kan komme ud af en karrie-resamtale, afhænger meget af, hvilken si-tuation den enkelte står i, og hvilke over-vejelser han eller hun selv har gjort sig. nogle kan blive enormt glade og opløf-tede over, at det, de selv havde tænkt sig, også er den rigtige vej for dem.

”Men flere er frustrerede, fordi de føler sig presset, og de mærker måske, at de ikke nødvendigvis har de kompetencer, der skal til for at udfylde jobbet”, fortæller Anne Lynge Agerbæk og tilføjer:

”Det er jo de enkelte selv, der har an-svaret for at rykke på tingene efter så-dan en samtale, hvis de skal lykkes med at komme et andet sted hen i deres ar-bejdsliv. Det kan godt være en stor op-gave at tage skeen i egen hånd”.

Ud over samtalerne består Worklifein-vestmennt af et digitalt karriereunivers, Worklifeinvestment.dk, hvor medlem-merne kan gå ind og selv arbejde med karriereafklarende øvelser og karriere-planer.

i løbet af de første knap fem måneder med Worklife investment har 789 med-lemmer booket en karrieresamtale.

Worklife Investment er et hit

Foto: Petra K

leis

Kompetenceafklaring, tips og tricks til det gode cv og inspiration til at lægge en karriereplan er, hvad de fleste kommer for at tale med Finansforbundets Worklife Investment-konsulenter om

”Flere er frustrerede, fordi de føler sig presset, og de mærker måske, at de ikke nødvendigvis har de kompetencer, der skal til for at udfylde

jobbet”, fortæller Anne Lynge Agerbæk.

vigtigt at holde sig ajourOmkring 30 medarbejdere ud af potentielt 250 deltog i det møde om kompetenceudvikling, som blandt andre tillidsmand Leif Graversen tog initiativ til tirsdag den 18. august i Vesterbro-gade afdeling i København. Finansforbundets konsulenter Anne Lynge Agerbæk og Charlotte Hougaard fortalte på mødet om forbundets Worklife Investment-projekt og om den Finanskompetencepulje,

som Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet har oprettet, og som udbyder gratis kurser til finansansatte i blandt andet en-gelsk, digital kommunikation og projektledelse.”Det er vigtigt, at man holder sig ajour med, hvad der er af muligheder for kompetence-udvikling. Derfor planlægger vi at følge op på arrangementet med en morgenseance i løbet af efteråret”, siger Leif Graversen.

Page 3: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

3KompetenceudViKling

Foto: Petra K

leis

”Vi sidder i en branche, hvor der sker mange forandringer. Den tid, hvor et job i en bank var lig med en livstidsstilling, er forbi. Der-for bør alle have fokus på kompetenceud-vikling”, siger Marianne Dyrby, 47 år og Le-der privat i Vesterbrogade afdeling.

Hun deltog i det møde om kompetence-udvikling, som tillidsmændene i afdelingen havde arrangeret i august.

”Jeg havde læst om Finansforbundets Worklife Investment-projekt og var nysger-rig efter at høre noget mere om det. Jeg tror, forbundet rammer rigtigt med pro-jektet. Det er relevant for alle medarbej-dere at få sparring om deres karrieresitu-ation og at bliver afklaret om deres kom-petencer”, siger Marianne Dyrby, som har planlagt selv at tage en samtale med en af Worklife Investment-konsulenterne in-den for en overskuelig fremtid.

”Selv om jeg er glad for at være leder og har ni års erfaring med det, synes jeg, det er relevant at få noget uvildig sparring i for-hold til mine kompetencer og de udfordrin-ger, jeg kan støde på i fremtiden”, siger hun.

Tony Rasmussen, 45 år og formuestrateg i Jyske Bank’s Private Banking Afdeling på Vesterbrogade i København var glad for, at han deltog i det møde 18. august i Jyske Bank’s Vesterbrogade-afdeling i Køben-havn, hvor Finansforbundets konsulenter fortalte om Worklife Investment-projektet og om Finanskompetencepuljen.

”Det var inspirerende at høre om de mu-ligheder, man som medlem af Finansfor-bundet gratis kan gøre brug af. Og det er helt rigtigt, at man skal sørge for at holde sine kompetencer opdateret, så man også vil være attraktiv på arbejdsmarkedet i fremtiden”, siger Tony Rasmussen.

Efter mødet bookede han en karriere-samtale med en af forbundets Worklife In-vestment-konsulenter, og det er han glad for, at han gjorde.

”Samtalen var med til at afklare hvilke kompetencer, jeg har nu. Og den gav mig også en idé om, hvad jeg kan bruge mine kompetencer til fremadrettet”, siger Tony, der har været i Jyske Bank siden 2006 og arbejdet inden for Private Banking i hele perioden.

Kompetenceudvikling er i det hele ta-get begyndt at fylde mere hos ham. Såle-des har han også meldt sig til det kursus i projektledelse, som Finanskompetence-puljen udbyder.

”Kurset i projektledelse kører i nogle ti-mer hver mandag aften fra midt i oktober til primo februar, hvor der er eksamen. Det glæder jeg mig til at prøve kræfter med”, siger Tony Rasmussen.

Helle Tækker Lærke, 45 år og investerings-rådgiver i Jyske Banks Private Banking- afdeling på Vesterbrogade i København, er glad for, at hun deltog i mødet i afdelin-gen 18. august hvor Finansforbundets kon-sulenter fortalte om Worklife Investment-projektet og om Finanskompetencepuljen.

”Det førte til, at jeg tog initiativ til en karrieresamtale med en af forbun-dets karrierekonsulenter i oktober (ef-ter bladets deadline, redaktionen), og det er faktisk første gang, jeg rigtigt be-nytter mig af Finansforbundets servicer og tilbud”, fortæller Helle Tækker Lærke. Hun har siddet i sit nuværende job i 15 år, er glad for det og trives i sin hverdag, så karri-eresamtalen handler for hende ikke om, at hun ønsker hjælp til at lede efter et andet job.

”For mig handler samtalen om sparring og opdatering af mit CV, herunder en drøf-telse af hvad jeg skal være opmærksom på af stærke og svage sider”, siger Helle Tækker Lærke.

At hun ikke tidligere har benyttet sig af Finansforbundet – på nær deltagelse i et par foredrag – skyldes, at hun ikke har haft brug hjælp og ikke har fulgt med i de til-bud, forbundet har.

”Jeg synes, Finansforbundets projekt om Worklife Investment er et godt tiltag, og den nyhedsmail (MedlemsNyt red.) jeg modta-ger en gang om måneden med oversigt over arrangementer og kurser er god. Hjemme-siden og Finansforbundets tilbud er blevet væsentlig mere interessante, jeg tror de rammer flere medlemmer nu end de gjorde tidligere” mener Helle Tækker Lærke.

Af Carsten Jørgensen

Første gang jeg bruger Finansforbundet

Helle Tækker Lærke bookede en karrieresamtale med en Worklife Investment-konsulent efter møde i afdelingen

Blev afklaret omkring kompetencer

Worklife investment er relevant for alle

Tony Rasmussen tog en samtale med Finansforbundets Worklife Investment-konsulent, og det har han ikke fortrudt

Marianne Dyrby, Leder privat i Vesterbrogade-afdelingen, vil også have sparring om karriere af Finansforbundets konsulenter

Tony Rasmussen.

Marianne Dyrby.

Helle Tækker Lærke.

Page 4: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

4

Jyske Bank Kreds har igangsat projektet ”Strategi for din fremtid”, der handler om at støtte de cirka 90 kolleger med kassefunktion som primær opgave

har du en strategi for din fremtid?

Af journalist Carsten JørgensenKompetenceudViKling

Tiden, hvor det at arbejde i en bank var lig med livslang ansættelse, er for længst forbi. Finanskrisens store tab og siden konsolideringen, hvor stærke pengein-stitutter har overtaget svage, har kostet mange finansansatte jobbet. Og oven i dette tager digitaliseringen fuld fart, hvor kundernes brug af mobil- og net-bank kan true især mange kundemed-arbejderes/kassereres fremtidige job.

Den udvikling er man opmærksom på i jyske Bank kreds, og der-for har man igangsat projek-tet ”Strategi for din fremtid”, der skal inspirere de cirka 90 kolleger med kassefunktionen som primær opgave.

”Budskabet til deltagerne på møderne er, at du skal in-vestere i din fremtid. vi håber, at vi kan hjælpe dem med at blive afklaret på, hvad deres fremtid kan blive”, siger May-Britt Mygh, der sammen med Christina Lykke Munk er kred-sens tovholder på projektet.

konkret er kassererne/kundemedarbejderne invite-ret til fire møder rundt om i landet i vejle, Århus, Aalborg og københavn, hvor Finansfor-bundets arbejdsmarkedskon-sulenter Morten knudsen Stick og Steen jensen vil tale om af-klaring af kompetencer og om mulighederne for kompeten-ceudvikling samt arbejde med at synliggøre de styrker, som den enkelte har, men måske ikke tænker over i det daglige.

Efterfølgende tilbydes de in-

viterede medlemmer en individuel kar-rieresamtale med en konsulent fra a-kas-sen FTF-A, som forhåbentlig kan hjælpe den enkelte i retning af tanker omkring et nyt job i banken eller et andet sted, den dag kassefunktionen forsvinder.

”Det er vigtigt for alle at have en strategi for sin fremtid på arbejdsmarke-det, og derfor håber vi, at alle inviterede til de fire møder vil dukke op, så de kan

komme i gang med en proces med at blive afklaret om, hvad de vil i deres frem-tid”, siger May-Britt Mygh og tilføjer:

”vi er rigtig glade for det samarbejde, vi har haft med både banken, Finansfor-bundet og FTF-A, i forbindelse med at vi har sat gang i dette projekt. Alle har været meget villige til at hjælpe os med at gøre projektet til en succes for vores medlemmer”.

”Det er vigtigt for alle at have en strategi for sin fremtid på arbejdsmarkedet, og derfor håber vi, at alle inviterede til de fire møder vil dukke op”, siger May-Britt Mygh.

Foto: Lisbeth Holten

Foto: Lisbeth Holten

Page 5: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

5

vi savner en fælles identitet

fusionAf journalist Mads Due Anker

”vi føler bestemt ikke, at vi er under af-vikling. Tværtimod. Men vi savner at føle os som en fuldbyrdet del af jyske Bank. hvis vi skal høste synergierne af fusionen, kræver det også, at vi får den fælles iden-titetsfølelse”, siger Laila Busted, der er områdetillidsmans i BRFkredit og medlem af bestyrelsen i jyske Bank kreds.

jyske Banks køb af BRFkredit blev of-fentliggjort i februar måned sidste år. Da medarbejderne i BRFkredit blev orien-teret om nyheden, klappede de. Der var optimisme frem for sortsyn, og den over-ordnede følelse blandt medarbejderne var ifølge Laila Busted, at det var en for-nuftig og oplagt beslutning.

savner fælles kulturSiden fusionen blev en realitet, har med-arbejderne i BRFkredit imidlertid ikke følt, at de nu er en del af jyske Bank.

”Udfordringen er at få skabt en fælles kultur, for begge virksomheder har eksis-teret i mange år og har to særskilte kul-turer. Begge virksomheder har en stærk identitet, hvor man som medarbejder er meget glad for sin arbejdsplads. Det er medvirkende til, at det er en stor ud-fordring at skabe en fælles identitet, og det er ikke lykkedes endnu”, fortæller Laila Busted.

Fra ledelsens side har ønsket været at bevare de to brands, og selvom der er indsat ledere fra jyske Bank i flere led, fungerer BRFkredit stadig selvstændigt.

Bank versus realkreditinstitutEn af knasterne på vejen mod en fælles kultur er de to virksomheders forskel-

lige virke, hvor bank- og re-alkreditdisciplinerne støder sammen. Således kan jyske Bank-medarbejderne måske opfatte BRFkredit-medar- bejderne lidt firkantede og regelstyrede, mens BRFkre-dit-medarbejderne kan op-leve deres kolleger i jyske Bank som lidt for ustruk-turerede og løse i det, mener Laila Busted.

”Det kan give nogle ud-fordringer, hvis de der myter får lov til at leve deres eget liv og ikke bliver italesat. De to verdener skal forenes og kombineres på en måde, så vi alle kan leve i det. Foran-dringerne er der for alle par-ter, og de gør altid noget ved os mennesker, men vi skal omfavne dem”, siger hun.

netop den opgave vil vi i jyske Bank kreds gerne hjælpe ledelsen med.

”Opgaven nu for tillidsmændene og specielt for kredsen er at håndtere hele den her nye historiefortælling, så vi ikke risikerer at køre fast i negative historier”, siger Laila Busted.

”Derudover vi vil generelt gerne sig-nalere, at der skal være plads til os alle sammen, selvom vi er forskellige. vi vil meget gerne være med til at facilitere den her proces, så den glider nemmere på plads”, forklarer hun.

Da Jyske Bank og BRFkredit fusionerede sidste år, valgte man at bevare de to virksomheders selvstændighed. Nu efterspørger medarbejderne fra BRFkredit dog en fælles kultur, og Jyske Bank Kreds stiller sig gerne til rådighed for at hjælpe den på vej

”Udfordringen er at få skabt en fælles kultur, for begge virksomheder har eksisteret i mange år og har to særskilte kulturer”, siger Laila Busted.

Foto: Lisbeth Holten

Foto: Lisbeth Holten

Page 6: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

6

Forbundet vil skabe nye arbejdspladser

Af journalist Carsten Jørgensenseminar for tillidsValgte

nedskæringer i medarbejderstaben har været en udbredt tendens i den finansi-elle sektor i de senere år, og desværre ser det ud til, at trenden fortsætter.

”Regnearkene og kortsigtet omkost- ningsstyring har taget magten i bankerne. Der er brug for ledere, der tør tænke nog- le nye tanker og investere i aktiviteter, der kan udvide forretningen”, lød et af budskaberne fra Finansforbundets for-mand, kent Petersen, da han talte til de 130 deltagere på jyske Bank kreds’ seminar for tillidsvalgte i vingstedcen-tret ved vejle.

Finansforbundet er selv i fuld gang med at ændre sin rolle fra kun at kæmpe for eksisterende arbejds-pladser i sektoren til også at være med til at skabe nye arbejdspladser. Blandt andet har forbundet taget ini- tiativ til et projekt, der skal skabe fintech-arbejdspladser i københavn.

”vi er i gang med at undersøge mu-ligheden for at etablere et inkubations-miljø i nogle af vores lokaler i køben-havn, hvor iværksættere inden for fintech kan flytte ind og få støtte til at udvikle deres ideer. Målet er, at de skal udvikle nye servicer og produkter til gavn for sek-toren, skabe arbejdspladser, og at med-arbejderne skal blive medlemmer hos os”, fortalte kent Petersen om projektet, der blandt andet bakkes op af nets, BEC, Saxo Bank og nordea foruden køben-havns kommune og Finansrådet.

Genopfindelse af overenskomstenOverskriften på forbundsformandens

Finansforbundet er nødt til at ændre sin rolle fra kun at kæmpe for eksisterende arbejdspladser i sektoren til også at være med til at skabe nye arbejdspladser, lød det fra forbundsformand Kent Petersen til de 130 deltagere på Jyske Bank Kreds’ seminar for tillidsvalgte

indlæg på seminaret for tillidsvalgte var ”Finansforbundet – en bæredygtig fag-forening”. Ud over at bidrage til at skabe nye job inkluderer bæredygtighed også, at Finansforbundet vil hjælpe sine med-lemmer til at lykkes med deres arbejdsliv.

”Som i ved, har vi sat gang i projektet Worklife investment, som handler om, at medlemmerne skal blive afklaret om, hvad de vil med deres arbejdsliv, og om

Kent Petersen bad de tillidsvalgte i Jyske Bank Kreds om i grupper at debattere, hvilke tre opgaver de anser som de vigtigste for Finans-forbundet i de kommende år. Mere synlighed over for medlemmerne – især uden for København, lød et af de gennemgå-ende svar. Forbundets Worklife Investment-bus, der turnerede rundt i Danmark i april måned,

blev rost. Og hvis Kent Petersen for eksempel kunne komme på Jyske Bank TV, ville det også være godt for synligheden. Integration af andre forbund og etablering af en Facebook-linje, hvor medlemmerne kunne få svar på alt muligt om Finansforbundet, lød et par andre bud fra de tillidsvalgte i salen.

”Der er brug for ledere, der tør tænke nogle nye tanker og investere i aktiviteter, der kan udvide forretningen”, sagde Kent Petersen.

Foto: Martin D

am K

ristensen

Forbundet bør være mere synligt

Page 7: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

7

Den altoverskyggende udfordring er, hvordan vi som mennesker kan finde ud af at være på kloden, så der kan være mennesker her flere hundrede tusinde år endnu, lød det fra professor Steen Hildebrandt

Kloden må ikke belastes mere

seminar for tillidsValgte

En bank bliver ikke i de næste 25 år det, den har været i de seneste 25 år. Udviklin-gen går ekstremt hurtigt, og så bør man være opmærksom på de påvirkninger, klodens klima udsættes for.

Steen hildebrandt, mangeårig profes-sor i ledelse ved Aarhus Universitet og Copenhagen Business School og forfat-ter til bogen ”vækst og bæredygtighed”, holdt et tankevækkende oplæg for del-tagerne på jyske Bank kreds’ seminar for tillidsvalgte. Oplægget omhandlede først klodens store udfordringer og bevægede sig siden hen imod, hvordan jyske Bank kan udvikle sig i fremtiden.

Produktionen er steget voldsomt over hele verden i de seneste årtier. hver

måned sejles ek-sempelvis 60.000 containere fra kina alene til varehus-kæden Walmart i USA. klodens be-folkning er femdo-blet på 100 år, og om 30-40 år vil der være to milliarder mennesker mere på kloden, som skal brødfødes.

”Med hensyn til klima skal man

huske på, at vi er globalt forbundne. vi kan ikke sætte en bom op og sige, at vi ikke vil have noget vind fra Tyskland eller Sverige”, sagde Steen hildebrandt

med et kraftigt hint til den debat om flygtninge og immigranter, der ruller.

Kan ikke altid lære af fortidenProfessoren mener, det er nødvendigt for virksomhederne at ændre kursen og fokusere på bæredygtighed, og frem-hæver novozymes som den virksomhed, der bedst har forstået at indarbejde bæredygtighed i forretningsmodellen.

Optimister i forhold til klodens frem-tid argumenterer for, at der har været mange kriser før, som alle er blevet over-vundet.

”Det er rigtigt, at man kan lære af fortiden, men det er også rigtigt, at hvis fremtiden er meget forskellig fra for-tiden, er det begrænset, hvor meget af fortiden vi kan tage med ind i fremtiden. Den, der ikke regner med det, er ufor-sigtig”, sagde Steen hildebrandt til til-hørerne.

hvilke muligheder og udfordringer står jyske Bank over for i de næste 10-15 år? lød professorens spørgsmål ud i salen.

nye aktører og øget konkurrence, lød et af svarene fra de tillidsvalgte. Måske kan der etableres en pulje under jyske in-vest for bæredygtige investeringer, lød et andet bud, mens andre pegede på, at det er svært at sælge budskabet om bæredyg-tighed til interessenterne – herunder ak-tionærer, som nærmest per definition jagter det maksimale afkast.

Foto: Martin D

am K

ristensen

”Med hensyn til klima skal man huske på, at vi er globalt forbundne. Vi kan ikke sætte en bom op og sige, at vi ikke vil have noget vind fra Tyskland eller Sverige”, sagde Steen Hildebrandt.

de har de kompetencer, der skal til for at bestride fremtidens job i sektoren. vi vil gerne have medlemmerne til at forstå, at de skal investere i deres egen arbejds-markedsværdi”, sagde kent Petersen.

At Finansforbundet er en fagforening i bevægelse, understreges af, at man nu har igangsat drøftelser med FA (Finans-sektorens Arbejdsgiverforening) om, hvordan man kan gøre overenskomsten mere tidssvarende.

Sammen med FA’s direktør, Mariane Dissing, skrev kent Petersen for nylig i en klumme på FinansWatch.dk, at ”de store forandringer, som rammer den fi-nansielle sektor i disse år, kræver, at vi som ansvarlige aftaleparter udvikler af-taler og samarbejdsformer, der er i trit med tiden og understøtter udviklingen i vores sektor, for det er vores fælles frem-tid, der er på spil”.

Den eksisterende standardoverens-komst er baseret på en virkelighed, hvor der var over 150 pengeinstitutter, og den afgørende forskel på dem var størrelsen. Arbejdstiden ligger typisk mellem klok-ken 8 og 16 – men dette passer ikke længere særlig godt med de krav, som kunderne stiller til bankerne.

”Den finansielle sektor forandrer sig i disse år med en hast, som vi aldrig har set tidligere. Det giver store muligheder, men også udfordringer, som vi som løn-modtagere og arbejdsgivere i fællesskab er nødt til at gøre noget ved”, lød det fra kent Petersen.

••

Page 8: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

8 Af journalist Carsten Jørgensenseminar for tillidsValgte

”Du skal passe bedre på dig selv”, lyder standardbemærkningen til den kollega, der er kollapset eller er på nippet til det. Så vedkommende, der mentalt og fysisk allerede ligger ned, lige kan få et slag mere – at det er din egen skyld, at du er ramt af stress.

”Det er det værste, man kan sige til et menneske, der er ramt af stress, og alli-gevel bliver mange ved med at sige det. Det handler ikke om, at du skal passe bedre på dig selv, men om, at vi skal blive bedre til at passe på hinanden”, sagde Christian Ørsted, mangeårig ledelsesråd-giver, der har skrevet bestselleren ”Livs-farlig ledelse”, på jyske Bank kreds’ se-minar for tillidsvalgte.

i mange situationer evner lederen ikke at tage en vanskelig samtale med me-darbejderen og spørge ind til, hvad der er sket i dag. i stedet opfordrer lederen til, at medarbejderen skal tænke positivt.

”Den ledelse, vi skal have, skal tage ud-

Tillidsmænd kan være med til at hindre stressStress er voldsomt udbredt, fordi medarbejdere overbelastes af arbejdsopgaver, og fordi mange ledere ikke formår at kommunikere ordentligt om emnet med medarbejderne, mener forfatter og foredragsholder Christian Ørsted

”Det handler ikke om, at du skal passe bedre på dig selv, men om, at vi skal blive bedre til at passe på hinanden”, sagde Christian Ørsted.

gangspunkt i, at virkeligheden er sam-mensat. i dag agerer mange ledere mod-sat, som om virkeligheden er enkel”, sagde Christian Ørsted.

1.400 dør af stress årligthan kalder det en myte, at stress bedst løses af psykologer.

”Sandheden er, at vi har brug for psykologer, men ofte kommer de først på banen, efter at det er gået galt. Der-for skal vi sætte ind over for stress der, hvor det hjælper mest: Før folk kører ud over kanten, og her kommer tillidsmand og leder ind i billedet”, lød det fra for-fatteren og foredragsholderen.

1.400 danskere dør af arbejdsrelat-eret stress årligt ifølge Statens institut for Folkesundhed. Til sammenligning er antallet af døde i trafikken cirka 180 årligt. når flere rammes af stress, skyl-des det ikke, at arbejdstiden er blevet længere, for det er den ikke. Men arbej-

det er blevet vanskeligere at navigere i, mener Christian Ørsted.

”når du udsættes for pres, begynder du at blive en pernittengryn og perfek-tionistisk, men man skal ikke kigge på de psykologiske symptomer, sådan som psykologerne gør. Man skal i stedet kigge på belastningsfaktorerne, den mængde opgaver, som den enkelte medarbejder har”, understregede Christian Ørsted og tilbageviste påstandene, der florerer, om, at stress kan skyldes problemer der-hjemme.

”nogle klarer sig allerbedst på job-bet, når de har problemer derhjemme og for eksempel lige er blevet skilt. Der findes ingen dokumenteret sammen-hæng for den påstand”, sagde han og opfordrede ledere til ikke at kloge sig på emnet stress, når de ikke ved noget om det.

Rådet om, at ”du skal blive bedre til at sige fra”, kan være godt til en medar-bejder, der ikke er stresset, men det kan være et dårligt råd til den, der har stress. her vil det være bedre at sige: ”Der er overhovedet ikke noget i vejen med dig, du er bare overbelastet”.

Foto: Martin D

am K

ristensen

Page 9: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

9

vores it-systemer kører som hø og hak-kelse. hvad gør i for at hjælpe os på den front? hvorfor melder banken ikke en fuld plan ud med implementerin-gen af ATM-løsningen? hvorfor ansæt-ter banken flere og flere studentermed-hjælpere, som udfører kundemedar- bejderopgaver?

Det skortede ikke på spørgsmål til jyske Banks ledelse, da den traditionen tro stillede op til tre timers krydsild med 130 engagerede tillidsvalgte. Fremtiden, afdelingsnettet og medarbejderne var omdrejningspunktet i debatten med le-delsen, som var repræsenteret ved Line højer Fogde (afdelingsdirektør, medar-bejderafdelingen), Leif Larsen (bank-direktør), Per Skovhus (bankdirektør) og knud nørbo (direktør, hR). i direk-tionen var de enige om, at den fysiske, menneskelige kontakt bliver uundvær-lig i fremtiden.

”Digitalisering er kommet for at blive, men når alt kommer til alt, tror vi sta-dig på, at den fysiske relation, den per-

tV-seminar

••

Per Skovhus, Knud Nørbo, Leif Larsen og Line Højer Fogde udgjorde ledelsens panel i debatten med de tillidsvalgte.

sonlige og tillidsopbyggende relation mellem mennesker, bliver afgørende. kunderelationen skal derfor være den bærende kraft i den fremtidige strategi for banken, hvor agilitet, evnen til at til-passe sig hurtigt, også bliver et væsentligt element. Det er vigtigt, at vi hele tiden tilpasser os det omgivende samfund”, sagde Leif Larsen.

”Der vil stadig være et meget, meget stort behov for rådgivere. Det at tale med en person kan ikke umiddelbart erstattes af en computer. Men lige præcis hvor-dan afdelingsstrukturen kommer til at se ud i fremtiden, ved vi ikke. vi kan sige, at der ikke bliver flere af dem, men i hvilken takt de forsvinder – det må vi se. vi er ikke dem, der flytter sig aller-først med at lukke en masse afdelinger. Det tror jeg også, at de, der har gjort, har fortrudt”, lød det fra Per Skovhus.

hvorfor lukker i en succesfuld afdeling?De 130 fremmødte tillidsvalgte havde

forskellige historier med til direktionen fra hele landet, som berørte fusionen med BRF kredit, bankens ambitioner som boligbank, it-problemer, trivsel og så videre. Særligt lukningen af en min-dre, men succesfuld afdeling i Ulfborg og flytningen af dens otte medarbejdere til Ringkøbing afdeling bekymrede flere af de tillidsvalgte i forsamlingen. ikke mindst fordi de otte medarbejdere i Ulf-borg ifølge den tillidsvalgte i afdelingen indtjeningsmæssigt lå i top.

Alligevel valgte banken at lukke af-delingen. Og det undrede og bekymrede flere af de tillidsvalgte i salen. historien affødte spørgsmålet om, hvad der skulle til for at overleve som afdeling. især af-delingerne i Udkantsdanmark eller Ud-sigtsdanmark, som det flere gange blev påpeget, følte sig presset og ville gerne vide, hvad de som medarbejdere kunne gøre for at sikre deres kunder, arbejds-plads og ikke mindst deres job.

”Fem-seks medarbejdere er nok en kritisk masse set fra både en med-

Krydsild med ledelsen

Af journalist Berit Villadsen

Foto: Martin D

am K

ristensen

Hvor er Jyske Bank på vej hen? Hvad sker der med afdelingerne? Og hvad med medarbejderne? Spørgelysten var stor blandt de 130 fremmødte tillidsvalgte, da Jyske Banks korps af tillidsvalgte traditionen tro var i krydsild med bankens ledelse repræsenteret ved Line Højer Fogde, Leif Larsen, Per Skovhus og Knud Nørbo

Page 10: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

10

it-systemerne kører som hø og hakkelseEt andet spørgsmål, som optog for-samlingen, var it-problemer. Flere til-lidsmænd klagede over bankens nye it-systemer, som udfordrer arbejdsmiljøet i banken, det psykiske såvel som det fy-siske. En tillidsmand påpegede, at it-systemerne kører som hø og hakkelse. nogle dage kører det, andre dage kan man lige så godt gå hjem, påpegede til-lidsmanden, som efterlyste handling fra bankens ledelse. Leif Larsen fra ledelsen forklarede herefter baggrunden for it-problemerne og gav en status på udsig-ten til at få dem løst.

”vi arbejder kraftigt på at få gjort no-get ved it-problemerne. Efter at ban-ken har konverteret til Bankdata, har

tV-seminar

arbejdersynsvinkel og en ledersynsvinkel. Det er svært at motivere så få medarbej-dere, og det er upraktisk i forhold til at få hverdagen til at fungere i en afdeling. Men vi har ikke en fast liste, der gør, at vi lukker en afdeling. Det er en afvejning. vi kigger på afdelingens kundetal, den kritiske medarbejdermasse i afdelingen. hvor stor er byen? hvor mange konkur-renter er der? hvad er potentialet? jyske Bank er nok en af de banker, der tænker mest taktisk over, hvad konkurrenterne gør, og hvordan banken kan positionere sig i forhold til dem”, sagde Per Skovhus.

Udrykningskorps skal styrke mindre afdelingeri forlængelse af snakken om, hvordan man kan bevare og styrke de mindre afdelinger, dukkede den gamle ide op om at have et udrykningskorps af medarbejdere, som kunne hjælpe afdelingerne og rykke ud, hvor det gav mening. knud nørbo hilste ideen velkommen, men satte spørgsmåls-tegn ved, om den kan realiseres i virke-ligheden, og om man overhovedet kan samle medarbejdere til et sådant hold. En frisk håndsoprækning i salen viste imid- lertid, at der var godt ti fra salen, som var villige til at indgå i en sådan styrke, og det kom bag på hR-direktøren.

”Det overrasker mig, hvor mange der gerne vil indgå i et korps og rykke rundt i landet. Det kan grundlæggende være en god ide at have en bufferstyrkegruppe, der kan rykke ud i forhold til de opgaver, der ligger ude i de lokale afdelinger”, sagde knud nørbo, der lovede at tage forslaget med tilbage.

vi endnu flere parter inde over systemet, og det har

gjort, at ingen længere har det samlede overblik over,

hvordan systemerne fungerer, på vej fra kælderen i jn Data

til ude hos jer i filialerne. Det overblik er vi i fuld gang med at

få genskabt. jn Data, Bankdata, jyske Bank, telefon- og netværks-

leverandører er alle involveret i vores system, så selv om vi arbejder kraftigt

på at få forbedret it-systemerne, må i ikke forvente, at vi nogensinde får oppe-tider på 100 procent”, sagde Leif Larsen.

Fremtidens medarbejderhold Det fremgik også af debatten, at medar-bejderne i jyske Bank går ind i en frem-tid, hvor medarbejdernes kompetencer og omstillingsparathed bliver et parame-ter, også når det gælder tilhørsforholdet til arbejdspladsen. Det kom til udtryk i knud nørbos svar til en tillidsmand, som problematiserede, at banken an-sætter flere og flere studentermedhjæl-pere til at udføre kundemedarbejderop-gaver, samtidig med at banken står over for at reducere antallet af kundemedar-bejdere i banken som følge af den for-estående installering af ATM-maskiner i afdelingerne.

”vi har ikke en målsætning om, at vi vil erstatte faste job med studenter-medhjælpere. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke vil opleve, at studenter-medhjælpere klarer nogle opgaver, som en fastansat laver i dag. vi kommer til at vænne os til, at vi i fremtiden vil få

Page 11: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

11Af journalist Carsten Jørgensen tV-seminar

jyske Bank er i en god gænge med gode økonomiske resultater, men man skal også kigge på andet end bundlinjen, mener jyske Bank kreds. Derfor hand-lede årets Tv-seminar om vækst og bæredygtighed.

”vi kigger ind i en fremtid, hvor især vores omverden taler rigtig meget om bundlinje, men vi mener, man skal kigge på andet også. Blandt andet bæredyg-tighed gennem et helt liv, livskvalitet, arbejdsglæde mm.  Og det vil vi gerne i dialog med de tillidsvalgte om. Tv-semi-naret var startskuddet for denne dialog”, siger Marianne Lillevang, næstformand i kredsen.

Finansforbundets formand kent Pe-tersen holdt på seminaret oplæg om vækst og bæredygtighed ud fra den fi-nansansattes synspunkt. Skal de enkelte institutter kæmpe om at få en større del af kagen – eller skal sektoren forsøge at bage en større kage? Professor Steen hil-debrandt, forfatter til bogen ”vækst og bæredygtighed”, talte fra et helikopter-perspektiv om de begrænsninger og ud-

flere og flere kolleger, som ikke er fas-tansatte på den måde, vi kender i dag. vi kan for eksempel ansætte studenter-medhjælpere i en periode, hvor vi har en stor arbejdsbelastning, og vi midler-tidigt har brug for nogen. Det billede tror jeg, at vi kommer til at se mere og mere”, sagde knud nørbo.

han understregede desuden, at med-arbejderne vil blive orienteret om kon-sekvenserne af implementeringen af ATM-løsningen i banken, lige så snart banken har en fuld plan for samtlige afdelinger, hvilket vil ske i løbet af de nærmeste måneder.

En anden ting, bankens tillidsvalgte vil høre nærmere om i løbet af efteråret, er ifølge Line højer Fogde et tættere sam- arbejde med blandt andet Silkeborg kommune om at udvikle værktøjer til at forebygge og nedbringe sygefraværet i banken. Ambitionen med samarbejdet er blandt andet at sætte ind så tidligt så muligt, og gerne før bankens medarbej-dere melder sig syge.

Man skal kigge på andet end bundlinjeVækst og bæredygtighed var emnet, på årets seminar for tillidsvalgte, og det er et emne, som kredsen ønsker at være i dialog med de tillidsvalgte om i den kommende tid

fordringer, den belastede klode giver. Og Christian Ørsted, mangeårig ledelsesråd-giver og forfatter til bogen ”Livsfarlig le-delse” beskrev i sit oplæg blandt andet hvad der ifølge ham er livsfarlig ledelse, og hvad den gør ved medarbejdere.

”jeg bed mærke i, at Steen hilde-brandt betonede, at bæredygtighed bl.a. indebærer, at man har fokus på kompe-tencerne, hvilket forbundets Worklife in-vestment-projekt jo er et udtryk for. Der er mange vinkler og perspektiver, som skal foldes ud i de kommende år, og det er meget kompliceret at debattere, hvor-dan vækst og bæredygtighed kan og skal gå hånd i hånd, men jeg synes, at vi kom godt i gang”, siger Marianne Lillevang.

På Tv-seminaret var der traditionen tro også debat mellem ledelsen og de tillidsvalgte.

”jeg synes, debatten kom godt rundt om mange emner. Der var mange gode spørgsmål fra de tillidsvalgte og også gode svar fra ledelsen”, siger Marianne Lillevang.

Debatlysten var stor på årets seminar for tillidsvalgte.

Page 12: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

12

Haggai Kunisch, der stopper som medlemsdelegeret i Bankpensions bestyrelse, kommenterer her på den kritik, der fra flere sider er rejst mod pensionsselskabet

Man går ikke lige fra flere hundrede millioner kroner

Af Haggai Kunisch, kredsformandpension

Ofte er det enten nogle, som til daglig beskæftiger sig med investeringer, eller nogle, der har rundet de 50 år, der inter-esserer sig for pensionsordninger. Men det bør være et tema, der er interes- sant for alle, da det jo er pengene fra vores pensionsordninger, som skal gøre årene uden lønindtægt til nogle år, hvor det ikke er økonomien, der kommer til at sætte begrænsninger for det, som vi gerne vil foretage os.

Før finanskrisen var afkastet i Bankpen-sion ikke noget, man snakkede så meget om, for det lå i toppen i forhold til sam-menlignelige selskaber. Men der var jo heller ikke ret mange officielle nøgle-tal, man kunne sammenligne med. i dag findes der nøgletal, som Bankpensions tal sammenlignes med – og alligevel er ikke alt ”sådan ligetil”. Man skulle tro, at når der findes nøgletal, så er de også sammen-lignelige. Men desværre – og det er altid skidt, når man skal forklare, at vi bereg-ner anderledes, eller vi har nogle andre faktorer i regnestykket. når vi kikker på omkostninger, så kan jeg for eksempel nævne, at Bankpension indregnede om-kostninger for SUL (syge- og ulykkesfor-sikring) i administrationsomkostninger, mens de selskaber, Bankpension sammen-lignes med, placerede omkostningerne for SUL under investeringer. i dag føl-ger Bankpension samme praksis.

Så er der driftsherretillægget. Drifts-herretillægget er den fortjeneste, ejerne af et pensionsselskab får for at stille egen-kapitalen til rådighed. Dette betyder for eksempel, at det driftsherretillæg, som forsikrede hos Danica betaler, ender i

Danske Banks lommer, da det jo er Dan-ske Bank, der ejer Danica.

hos Bankpension er ejerne medlem-merne. Så selv om der betales driftsher-retillæg, så ender pengene i sidste ende alligevel hos medlemmerne – indtil nu ud-loddet som pensionstillæg, som alle Bank-pensions pensionister modtager hvert år.

Diskussion af afkastAfkast er et emne, der altid står til dis-kussion, og igen er der uenighed mellem Bankpension og pensionsmæglerne om, hvilke tal der faktisk kan sammenlignes. (Se hjemmesiden Bankpension.dk).

Prisen på invalidepensionerne hos Bankpension er et tema, som jeg har fået en del henvendelser om. Medlem-merne synes, at prisen er meget høj og også højere end hos andre pensions-kasser. Det er helt korrekt, og vi har dis-kuteret spørgsmålet flere gange i Bank-pensions bestyrelse. Men det er den fak-tiske pris, som medlemmerne betaler. Det er kendt, at andre pensionsselskaber subsidierer priserne på deres invalidefor-sikringer. Det gør Bankpension ikke. For bestyrelsen i Bankpension er det af prin-cipiel vigtighed, at der ikke sker nogen omfordeling mellem medlemmerne, og at et medlem ikke betaler for de andre medlemmers ydelser.

nogle kolleger er utilfredse med, at de er bundet til et bestemt pensionssel-skab, eller at de ikke selv kan forvalte de-res pensionspenge. Pensionsordningen er en del af ansættelsesforholdet, og det er overenskomsten, der sætter grænserne for, hvad der er muligt. Pensionsordnin-

gen skal etableres som kollektiv ordning med de fordele og ulemper, som kollek-tive ordninger nu engang har.

nogle kolleger synes, vi skal gå i udbud og finde en anden pensionsleverandør. Og det er selvfølgelig muligt, hvis jyske Banks ledelse og jyske Bank kreds kan blive enige om det. Men spørgsmålet er, om det ville være smart.

hvis jyske Bank forlader Bankpension, så vil vi efterlade den opsparede bonus hos Bankpension. Det er en bonus, som kommer ud til medlemmerne, når de er gået på pension, og den vil ikke blive ud-betalt, når man flytter til en anden pen-sionsudbyder. Man går ikke bare lige fra flere hundrede millioner kroner …

jeg genopstiller ikke til valget af medlemsdelegeret i Bankpensions be-styrelse.

nogle af de mål, som jeg havde sat mig, da jeg stillede op som medlemsdelegeret, har jeg nået. Den tvungne børnepension er blevet afløst af en valgfri ordning. Der er kommet flere investeringsprofiler. Der arbejdes på individualisering af bonuspo-tentialet, og trods kritik af kommunika-tionen mellem Bankpension og medlem-merne, så er den betydelig bedre i dag end for nogle år siden.

seneste nyt 20/10 Bankpension og PFA er enige om rammerne for en fusion med PFA som det fortsæt-tende selskab. Det fælles mål er at opnå positive synergier til fordel for medlemmer og kunder i begge virksomheder.

Page 13: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

Er du

ambi tiøs?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

Læs mere på jyskebankkreds.dk

Page 14: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

14

borg er investeringsrådgivere, formue-strateger eller formue- og investerings-rådgivere.

”vi arbejder med frihed under ansvar og tager ofte ud til afdelinger for at del-tage i kundemøder med afdelingernes egne rådgivere, og mange gange bliver vi i afdelingen hele dagen og arbejder derfra”, fortæller han.

Carsten hougaard Therkelsen deltog i jyske Bank kreds’ seminar for tillids-valgte i vingstedcentret i september (se

”Det er vigtigt for mig, at afdelingen fungerer godt, og at mine kolleger trives”, siger Carsten Hougaard Therkelsen, der i maj blev valgt til tillidsmand i Private Banking Nord, efter at flere kolleger opfordrede ham til at tage opgaven

Jeg kan lide at arbejde med mennesker

Af journalist Carsten JørgensentillidsmandsValg

Carsten hougaard Therkelsen er en af de nyeste tillidsmænd i jyske Bank. i maj takkede han ja til at overtage hvervet i Private Banking nord, der var blevet ledigt, da hans forgænger i forbindelse med organisationsændringer var flyttet til en anden afdeling.

”jeg kan lide at arbejde med men-nesker og går op i, at afdelingen fun-gerer godt, og at mine kolleger trives. Samtidig ser jeg også nogle gode person-lige udviklingsmuligheder i at være til-lidsmand”, siger Carsten, der har været i jyske Bank siden 2004.

”i mine overvejelser vejede det også tungt, at flere kolleger havde tilkende-givet, at de gerne ville have mig til at være deres tillidsmand. Det tog jeg som et skulderklap”.

Carsten glæder sig til at begynde på Fi-nansforbundets tillidsmandsuddannelse til februar. Uddannelsen, der består af syv moduler fordelt på 17 kursusdage, indeholder blandt andet et modul, ”Le-delse i praksis”, som svarer til et obliga-torisk modul i akademiuddannelsen i ledelse, og hvis man går til eksamen og består, udløser det 10 ECTS-point, som man kan bruge i det offentlige uddan-nelsessystem.

”Det er mit indtryk, at uddannelsen giver nogle værktøjer i blandt andet kom-munikation, ledelse og håndtering af konflikter, og det er kompetencer, som jeg gerne vil udvikle”, forklarer Carsten, der er 41 år.

han er selv formuestrateg, og de 13 kolleger i Private Banking nord i Aal-

artikler andetsteds i bladet) og var be-gejstret for indholdet.

”jeg skrev en mail til min leder, da jeg kom tilbage, og fortalte, at jeg var blevet voldsomt inspireret af de oplæg og debatter, der var på seminaret, og at jeg gerne ville dele det med kollegerne. Og på et morgenmøde i ugen efter refe-rerede jeg de vigtigste ting fra semina-ret. Det var kollegerne og min leder så tilfredse med, at jeg blev opfordret til fremover fast at dele de ting, jeg har med hjem, når jeg har været til møder i kredsen eller forbundet”, siger Carsten.

hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde føl-gende formelle betingelser:Du skal være medlem af Finansforbundet Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads Du må ikke være afdelingsleder Du må ikke være i en opsagt stilling Du må ikke være elev. Hvis du interesserer dig for dine kollegers ve og vel, så har du nu chancen for at gøre en forskel. Samtidig får du en supergod uddannelse.

Det er vigtigt, at vi får så mange tillidsmænd som muligt. Både for at tingene kommer ud til medlemmerne, og for at områdetillidsmænd, medarbejderudvalg og Jyske Bank Kreds får opbakning til at yde så stor og relevant ind-flydelse som muligt på bankens beslutninger.

Carsten Hougaard Therkelsen glæder sig til at begynde på

tillidsmandsuddannelsen til februar.

Foto: Lisbeth Holten

Foto: Martin D

am K

ristensen

Page 15: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

15

689 medlemmer af Jyske Bank Kreds mangler lige nu en tillidsmand, men lykkes det at få valgt en i Markets og en i IT i hjemstedet i Silkeborg, vil tallet falde drastisk

Markets og it mangler tillidsmænd

tillidsmandsValgAf journalist Carsten Jørgensen

Udgiver:Jyske Bank KredsVestergade 188600 SilkeborgTelefon: 89 89 26 00E-mail: [email protected]

Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)May-Britt MyghKommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Martin Dam Kristensen

Design: Katrine Kruckow,Finansforbundet

Produktion:Datagraf

Oplag: 3.500

Næste nummer udkommer:Fredag 2016

Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

På tærsklen til tillidsmandsvalget i no-vember kan jyske Bank kreds kigge ud over danmarkskortet og konstatere, at langt de fleste afdelinger har en tillids-mand til at varetage medlemmernes in-teresser over for ledelsen. Men alligevel står 689 medlemmer uden en tillidsmand i hverdagen.

”Den største grund er, at vi mangler en tillidsmand i Markets og en i iT i hjemst-edet i Silkeborg, som begge er to store af-delinger. vi har fra kredsens side sat gang i en ekstra indsats for at få tillidsmænd de to steder og håber, at det vil lykkes”, fortæller Susanne Bach jensen fra kreds-bestyrelsen.

For medlemmerne er der mange fordele ved at have en tillidsmand tæt på sig i sin afdeling.

”i en tid med store forandringer i sek-toren kan det være svært for den enkelte at følge med i det hele. her er det en fordel at have en tillidsmand, som man kan gå til og sparre med, eller som man

kan spørge om overenskomst og regler. Det er også rart at have en tillidsmand til at kommunikere om, hvad der rører sig i Finansforbundet og i kredsen. har man ikke en tillidsmand, kan man måske gå glip af vigtige informationer. Tillidsman-den er også medlemmernes ’talerør’ og er sammen med afdelingsdirektøren den lokale arbejdsmiljøgruppe”, forklarer Su-sanne Bach jensen.

”Finansforbundets tillidsmandsuddan-nelse klæder tillidsmanden rigtig godt på i forhold til overenskomsten, kommuni-kation og ledelse. Som tillidsmand kan du gøre en forskel for dine kolleger på ar- bejdspladsen og eksempelvis have stor ind-flydelse på trivslen. Samtidig vil du også skulle sparre med ledelsen om mange af de emner, der påvirker kollegernes hverdag”, siger Susanne Bach jensen. interesserede tillidsmandskandidater er velkomne til at kontakte jyske Bank kreds og høre nærmere om hvervet. Du kan også læse mere på tillidsmandsvalg.dk.

”Som tillidsmand kan du gøre en forskel for dine kolleger”, siger Susanne Bach Jensen.

Foto: Lisbeth Holten

Foto: Martin D

am K

ristensen

Page 16: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 3/2015

16

Haggai KunischFormand

når jeg tænker tilbage, så har det vist ”altid” været sådan i jyske Bank. Der findes det store ”vi”, når vi sammenligner os med andre finansielle institutioner – med konkurrenterne. Så siger vi ”vi” og ”hos OS” om jyske Bank. Men når vi kigger internt i banken, så dukker der et ”OS og DEM” op – ”OS” på Sjælland og ”DEM” i Silkeby …

Sådan er det også i dag i jyske Bank-koncernen – men det er blevet mere tydeligt end tidligere. ”OS” i banken og ”DEM” i BRFkredit, ”OS” i servicecentrene og ”DEM” i af-delingsnettet, ”OS” rådgivere og ”DEM” i servicecentrene …

Det er vist en nødvendighed for en medarbejdergruppes identitet og samhørighed at positionere sig i forhold til noget andet, og derfor kan der ikke dannes et ”OS” uden en tilhørende modsætning, ”DEM”.

”OS” er en gruppe af mennesker, som vi føler, vi tilhører og forstår, mens ”DEM” er en gruppe, som vi ikke føler, vi tilhører, og som vi vistnok ikke rigtig helt forstår. Sjovt nok har begge grupper en mistanke om, at de andre ikke forstår dem, og jo længere man er fra hinanden, des sværere bliver det at forstå hinanden.

Så langt, så godt. Der er skrevet videnskabelige artikler om emnet, og konklu-sionen er, at sådan er det med ”DEM og OS”.

Men vi er alle en del af jyske Bank-koncernen, både dem i Capital Markets, dem i jyske Finans, dem i servicecentrene og alle de andre, der er ansat i den ene eller anden funktion i banken. Og ja, de foretager sig helt ”uforståelige” ting, det ene

eller det andet sted i koncernen, og nogle gange er det endda rigtig svært at forstå, hvad ens nærmeste samarbejdspartner hos ”DEM” har gang i eller har tænkt sig.

Udgangspunktet må dog være, at enhver i koncernen gør sit og forsøger sit bedste til fælles succes. Så man kan godt undre sig over, hvorfor ”DE” gør sådan og sådan – men i stedet for at blive fortørnet

over det, ”DE” gør, skulle man måske snakke med ”DEM” om, hvorfor de gør sådan.helt uafhængigt af, hvor i koncernen man befinder sig, må det være et fælles

mål at skabe tilfredse og loyale kunder, der vil gøre forretning med os, og som an-befaler os. Det vil give vækst i forretningsomfanget og rentabilitet, sikre vores ar-bejdspladser og skabe måske endda flere.

Lad os tænke os godt om, når vi omtaler kolleger andre steder i koncernen, og lad os spørge nysgerrigt ”hvorfor” i stedet for at se kollegerne som modstandere.

Lad os tale om ”vi”, når vi taler om hinanden – og lad os bruge et stolt ”OS og DEM”, når vi sammenligner jyske Bank-koncernen med konkurrenterne.

os og DeM i Jyske Bank

”Lad os tænke os godt om, når vi omtaler kolleger andre steder i koncernen, og lad os spørge nysgerrigt ’hvorfor’ i stedet for at se kollegerne som modstandere”

leder