8

Af Ole Faber

Siden sidste nyhedsbrev har

sammenspilseleverne været i

Vibys eget studie for at ind-

spille en demo-cd, som bliver

færdiggjort i løbet af denne

måned.

Herefter har man siden star-

ten af maj rettet fokus mod et

af efterskoleårets tilbageven-

dende højdepunkter: Musikfe-

stivalen på Vesterdal Efter-

skole.

Musikfestivalen afholdes hvert

år i midten af maj, hvor ca.

800 elveer fra 7 efterskoler

deltager og hvor eleverne får

mulighed for at optræde for

hinanden med dans, sang og

musik.

Ugerne op til festivalen er

præget af hektisk aktivitet på

de forskellige danse- og mu-

sikhold.

På musikholdene er eleverne

med til at udvælge de sange

de gerne vil optræde med,

men da hvert band max. får

tildelt 15-20 min at optræde i

pga. det store antal tilmeldte

bands, er det ikke muligt at

nå at spille alle de sange, de

har lært i løbet af året.

Herefter aftales rækkefølgen

af de valgte numre, evt. over-

gange fra det ene til det an-

det nummer bliver øvet, og

de sidste detaljer bliver pud-

set af.

På selve festivalen er der en

stor udendørs scene samt en

mindre indendørs-scene til

koncerter med sammenspils-

hold og fritidsbands.

Derudover er der en semi-

akustisk indendørs-scene,

hvor Viby efterskole bl.a. op-

trådte med Storekor og Lille-

kor samt de forskellige danse-

hold.

Festivalen strækker sig over

10 timer fra kl.12.00-20.00

og foruden de forskellige op-

trædener kan man besøge en

af de mange forskellige bo-

der, som jo også hører med til

en festival, deriblandt en da-

ting-bod, en massage-bod og

hvis nogen skulle have lyst til

at få lavet fletninger, var der

også mulighed for det.

Igen i år var festivalen en stor

succes, vejret var flot, elever-

ne optrådte med stor koncen-

tration, gå-på-mod og spille-

glæde. De var gode til at give,

ikke bare vennerne, men alle

der optrådte en god opbak-

ning.

For alle sammenspilshold og

fritidsbands vedkommende vil

der være mulighed for at gen-

opleve dagen, da alle koncer-

terne er blevet optaget og vil

blive samlet på en cd der kan

købes sammen med demo-

cd’en inden vi går på som-

merferie.

(Læs mere og se flere billeder

på side 6)

Billedtekst, som beskri-ver billede eller grafik.

I d e t t e n u m m e r :

Skoleåret slutter…..

2

Glæd jer 3

Budapest 4

Hilsen fra bestyrelsen

5

Betydningen 8

Seriøsitet ska-ber fællesskab

10

Fortæl din historie

11

Viby-korene 5

Vesterdal-festival

6

Glemmer I, så husker vi.

7

Skolekreds-medlemsskab

12

Tvivlen 11

J u n i 2 0 0 7 Å r g a n g 1 , N u m m e r 3

SE HER:

• Få tilsendt fremtidige ny-hedsbreve på mail - send en mail til: viby@viby-efterskole.dk

• HUSK: Afslutnings-dagen for elev-holdet 2006/07 lørdag d. 30/6

• Velkommen til elevholdet 2007/08 søndag d. 19/8

Nyhedsbrev Den fynske Efterskole for

Musik, Dans og Teater

Vesterdal-festivalen er et af forårets store højdepunkter—Jens modtager her hyldest for sin solo

S i d e 2

Ved afsløringen af de nye malerier, der skal være et kunst-nerisk udtryk for de 3 linjefag på Viby Efterskole: musik, dans og teater, fortalte kunstneren Karsten Auerbach

Skoleåret slutter….. Af Kari og René Holm

Hansen

Så nærmer vi os afslutnin-

gen af et skoleår - ikke hvil-

ket som helst år - men vo-

res første skoleår på Viby

Efterskole som forstander-

par.

Hverdagen - Udvikling

Det har været et år fyldt

med oplevelser og udvikling

- en dannelsesrejse for både

elever, lærere og ledelse.

Ideelt set burde hvert ene-

ste år byde på en sådan

krævende rejse, men som

vi alle ved, bliver det ofte

for hurtigt hverdag, og alle

gør bare som de plejer -

uden mere at tænke over;

hvorfor.

Samtidig udgør hverdagen

også den helt nødvendige

tryghed, hvor man kan fin-

de ro og få overskud til nye

tiltag. Det handler altså ikke

om et enten eller, men om

et både og.

For eleverne opleves den

forudsigelige hverdag ofte

kedelig og lang, mens de er

elever på skolen. Det er

først, når de nogle måneder

efter at have afsluttet efter-

skoleopholdet, opdager hvor

mange muligheder denne

hverdag havde, at de sav-

ner den. Vi hører ofte, når

elever kommer tilbage til

skolen i forbindelse med

gensynsdage m.m., at de

savner morgensangen,

voksne der vil tale med

dem, det et synge og ånde

sammen med mange andre,

der alle vil det samme.

Vi håber, at de som Dan

Turell ”holder af hverdagen”

- da det er her grundlaget

og overskuddet til udvikling

gemmer sig.

Viby Efterskole skal på til-

svarende vis altid være i

udvikling - men på bag-

grund af en tryg hverdag.

Det har derfor været mere

vigtig for os at finde helt ind

i ånden på stedet end at

foreslå alle mulige forskelli-

ge udviklingstiltag. Når vi så

i samarbejde med alle de

ansatte har fået skabt en

fælles hverdag, på bag-

grund af fælles værdier, kan

vi med dette som basis

sammen finde de udvik-

lingsmuligheder, der er på

Viby Efterskole.

Dans, musik og teater

Et af de områder, hvor vi

har arbejdet med ånden på

Viby, har været i forbindelse

med udvikling af en ny sko-

lebrochure, der snart ser

dagens lys. I den forbindel-

se ønskede vi - netop for at

understrege ånden på Viby

- at finde et kunstnerisk

udtryk for de 3 hovedlinjer:

musik, dans og teater.

I den forbindelse har vi

samarbejdet med kunstne-

ren Karsten Auerbach. Han

har kreeret de 3 kunstvær-

ker med følelse for og ind-

sigt i skolens ånd – bl.a. har

han som et element valgt at

bruge de 3 grundfarver;

rød, gul og blå, som symbol

på de 3 grundlæggende

kunstarter på Viby Eftersko-

le.

Søndag d. 3. juni blev de 3

kunstværker afsløret og

kunstneren fortalte her om

tankerne bag. Den blå farve

blev valgt til musikken ud

fra en personlig følelse af,

at musik ER blåt og den

mest abstrakte af de 3

kunstarter. Som hovedmo-

tiv på hvert billede er der

bevidst valgt at illustrere

fællesskabet om kunsten.

Alle har en partner, som de

læner sig op ad. På Viby

Efterskole er fællesskabet

vigtigere end solisten.

Rundt om hovedmotiverne

er der ridset mange små

historier ind, hvilket giver

en fornemmelse af liv og

mangfoldighed.

Vi har været meget glade

for samarbejdet og er sær-

deles tilfredse med resulta-

tet. Malerierne lyser op i

vores foyer.

Vi vil nu bruge disse kunst-

neriske udtryk i forbindelse

med fornyelsen af vores

skolebrochure og hjemme-

side.

Tak til alle elever og foræl-

dre for samarbejdet i dette

skoleår, vi glæder os til at

se jer igen på Viby Eftersko-

le.

Husk at I kan melde jer ind

i skolekredsen, hvis I fortsat

vil bakke op omkring sko-

len.

Et af de store

”højdepunk-ter” har

måske været rengøringen.

Alle har i hvert fald lært det -

og med Grundtvig i

baggrunden hænger det

hele menneske sammen.

N y h e d s b r e v

S i d e 3 Å r g a n g 1 , N u m m e r 3

Af Line Saltoft Steen, 9.kl.

Da jeg først fik at vide, at jeg

skulle starte på Viby Efterskole,

vidste jeg ikke helt, hvor jeg

skulle gøre af mig selv. Jeg gik i

9.klasse i min folkeskole og

havde gået der i ca. 6 måneder.

Jeg vidste ikke om jeg skulle

sige ja eller nej til chancen, for

det ville blive så underligt at

starte 6 måneder inde i et sko-

leår på en efterskole, hvor alle

kender hinanden rigtig godt.

Jeg besluttede mig til sidst efter

mange lange snakke med fami-

lie og venner at prøve skolen.

Da bilen så var pakket og som-

merfuglene i maven var godt på

vej til at flyve ud af munden på

mig, gik turen til Fyn. Hele biltu-

ren snakkede vi om, hvordan

det ville blive over på skolen.

Min mor og far var helt oppe og

køre og kunne slet ikke holde op

med at snakke af begejstring.

Da jeg så endelig kom på skolen

blev jeg taget rigtig godt imod,

det var vildt forvirrende, og jeg

blev helt rundt på gulvet, men

alle var rigtig søde og hilste og

smilede.

Der var så mange nysgerrige

nye ansigter der alle ville vide,

hvem den nye pige var, og det

var mærkeligt at være midt-

punktet hele tiden.

Jeg kom ind på et rigtig godt

værelse, og de var/er virkelig

søde mod mig.

I starten var det selvfølgelig

mærkeligt for os alle 4, og den

første nat sov jeg da heller ikke

ret meget, fordi tankerne kørte

rundt oppe i hovedet. Den første

uge var meget lang, men jeg

havde sagt til mig selv allerede

inden jeg kom, at jeg ville have

en slags lille ”facade” på de

første par dage, så jeg kunne

holde ud at være åben og snak-

ke med alle hele tiden. Mange af

mine fritimer gik også med at

banke på forskellige døre til

værelserne. For når man har

snakket tæt med en eller to,

føler man pludselig at man kan

komme tæt på mange andre.

Efterhånden som dagene gik, fik

jeg snakket mere og mere med

de forskellige, og da der var

gået 2 uger, var der ekstern fest

og det var virkelig en aften, der

fik bragt mig sammen med

mange mennesker, og det var

rigtig hyggeligt.

Nu har jeg gået her i lidt over 3

måneder, og jeg føler, at jeg er

ligeså meget del af efterskolen

og sammenholdet som alle de

andre. Jeg kan snakke med alle

nu, og jeg glæder mig hver

gang det bliver søndag. Jeg vil

ikke lægge skjul på, at de første

2 uger var nogle hårde uger, og

at man skal selv være en åben

person og turde overtræde sine

egne grænser lidt. Men eleverne

her på skolen er nogle virkelig

fantastiske mennesker, der gi-

ver plads til alle, og den måde

de modtog mig på med varme

og glade smil, vil jeg aldrig

glemme. Jeg glæder mig meget

til at komme igen næste år og

være her fra starten.

Da bilen så var

pakket og

sommerfuglene i

maven var godt

på vej til at flyve

ud af munden på

mig, gik turen til

Fyn.

N y h e d s b r e v

Glæd jer!

Kalender August September Oktober

5—7/9 Naturtur 3/10 Løvfaldstur

8/9 Gensynsdag for 06/07 5/10 Forlænget weekend

19/8 Elevholdet 2007/08 starter 13/9 Intern fest 9/10 Foredrag om Alkohol og stoffer

v/Ung til ung og konsultenter

20 - 24/8 Introuge 24/9 Forlænget weekend 13 - 21/10 Efterårsferie

28/8 Foredrag v/Lars Thorkild Bjørn

”Grundtvig”

29/9 Orienteringsmøde for

elevholdet 2008/09

23/10 Foredrag om Kærlighed, sex

og kønssygdomme v/Sexolog

29/8 Besøg hos Kontaktlæreren 30/9 Efterskolernes Dag - Åbent hus 25/10 Spil dansk dag

Til 18/8 Sommerferie

Line sammen med sine

værelseskammerater til

fastelavn.

Line startede som elev i

februar måned. Hun har

også valgt at gå i 10. kl. på

Viby Efterskole.

Hendes oplevelser af, hvad

det vil sige at starte på en

efterskole, er en særdeles

god beskrivelse af de følel-

ser, som alle har, når de

starter - også i august.

Vi glæder os til at modtage

elevholdet 2007/08 i august.

På gensyn!

S i d e 4

“..det var

virkelig skønt

at ligge i det

36 grader

varme

bjregkildevand

og se ud over

Donau og Pest-

bydelens

silhuet..”

På kun 15 min. kunne man kom-me fra storbyens larm til bjergenes flotte natur og rolige stemning.

Budapest

Af Anne-Mai Keldsen,9.kl &

Mira Woo, 10.kl.

Fredag den 20. april lidt senere

end forventede drog Viby Efter-

skole afsted mod syv dages

kulturtur i Ungarns hovedstad,

Budapest. Den toogtyvetimers

lange busrejse bar præg af

underholdning, ballade og en tung

luft af indelukkede teenagere. Da

vi ankom til den østeuropæiske by

blev vi trods nattens elendige

søvn, med det samme kastet ud i

Budapests gader. Turen gik fra

hotellet og videre til ”Gellert

badet”, det mest berømte af de

termiske badeanstalter Ungarn er

kendt for. Her ventede os noget af

en oplevelse i den flotte gamle

bygning, og det var virkelig skønt

at ligge i det 36 grader varme

bjregkildevand og se ud over

Donau og Pest-bydelens silhuet,

kun få timer efter at vi havde

siddet i en lunken bus på en

Østrigsk motorvej og tænkt om vi

mon nogensinde ville nå frem.

Alle dage var der morgenmad på

vores hotel, Ventura, hvor vi alle

sammen var blevet indlogeret på

3 eller 4 mandsværelser, som

også var stedet hvor vi de fleste

af dagene fik vores aftensmad. Så

kunne vi ellers sidde og kigge

l a n g t e f t e r d e n l æ k r e

morgenbuffet hotellets andre

gæster fik på den anden side af

væggen, mens vi måtte gnave de

tørre boller der hørte til vores

”Continental breakfast”, sammen

med en, heldigvis, super lækker

varm kakao. Hotel Ventura, var

også stedet, hvor vi opdagede, at

man i Ungarn ikke spiser salat

med dressing, men dressing med

salat! Ikke ligefrem en forret vi er

vant til herhjemme. Så var det

alligevel bedre, når vi fik

udleveret penge, og selv skulle

finde en cafe.

Klokken ni søndag morgen var der

afgang mod Kongepaladset og

Mathiaskirken, der begge ligger på

Buda-siden. Vi blev sat af ved

foden af Fiskerbastionen,

hvor hovedstadens mest

eventyrlige bygningsværk

tårnede sig op for an os.

B y g g e r i e t e r e t

f o r s v a r s a n l æ g f o r

Mathiaskirken, det er dog

aldrig blevet brugt og er

nok mere blevet bygget til

turisternes fornøjelse. Fra

Kongepaladset var der en

fantastisk udsigt ud over

Donau og Pest-siden hvor

det engelsk inspireret Parlament

ligger. Om aftenen stod den på en

moderne 80-disko udgave af ”En

skærsommernats drøm”. På

ungarsk, selvfølgelig. Her kan

man vel ikke sige andet end at det

var en oplevelse udover det

sædvanlige.

Mandag krydsede vi Donau for at

opleve Pest-siden, hvor vi blev

modtaget af farvestrålende sex-

shops skilte på hvert eneste

gadehjørne, hvi lket blandt

drengene vakte stor begejstring. I

Skt Stefans Basilika var det guld,

ædelsten og marmor der prydede

væggene, og bag de faldefærdige

vægge der skjulte Litzt Akademiet

viste udsmykningen sig at være

næsten lige så smuk. Her hørte vi

en koncert af den danske violinist

Terese, hvorefter hun fortalte om

livet i Budapest og studierne på

akademiet, der kan sammenlignes

med vores musikkonservatorium

herhjemme. Efter at være blevet

slæbt rundt til adskillige af de

andre seværdigheder Pest-siden

havde at byde på, blev vi endelig

sluppet fri på byens største

butiksgade. Den bød på både

internationale butikker, som H&M,

Mango, Zara og andre butikker,

som også er kendte herhjemme,

men, især på sidegaderne, også

specielle, fede og anderledes

tøjbutikker.

Tirsdag vågende vi trætte efter at

have afsluttet mandagen med

koncert i den ungarnske opera,

men blev alligevel hevet op af

sengen før klokken 7, og så var

det ellers af sted med busserne til

vores ”ud af byen” dag i bjergene.

Dagen f løj af sted med

middelalderborge, panorama-

udsigter, forstads-byer, Budapest

by night i busser, og lige pludselig

var det blevet onsdag, og dermed

også sidste dag i Budapest.

Det var ikke til at forstå, at turen

allerede var ved at være forbi, da

vi om morgenen checkkede ud af

hotellet og begav os med

tandhjulsbane og stolelift op i

Buda-bjergene, for en sidste gang

at se ned over byen, der tårnede

sig op under os, fra vores picnic-

tilholdssted i bjergparken. Til

aften spiste hele skolen sammen

på en rigtig ungarsk restaurant

m e d l e v e n d e m u s i k ,

hjemmesyltede agurker og

gullasch. Alle var ved at være

godt trætte efter en hel uges

oplevelser da busserne hentede

os, og det skulle blive helt rart at

komme tilbage til Danmark. Alli-

gevel var det dog lidt trist, da vi

for sidste gang kørte over Donau,

og så Budapest ligge og funkle i

den sidste aftensol.

Fiskebastio-nen ligner

noget fra en Disney-film.

N y h e d s b r e v

S i d e 5 Å r g a n g 1 , N u m m e r 3

Det viste sig

imidlertid

også at

rumme den

indlysende

fordel, at alle

var i sving på

samme tid.

Fælles

oplevelse,

fælles glæde

N y h e d s b r e v

Af John Carstens

Et langt, men dejligt skoleår nær-

mer sig sin afslutning, sådan kan

indledningen til en årsberetning

lyde år efter år, men netop skole-

året 2006/07 fortjener den-

ne overskrift.

Selom bestyrelsen ikke har sin

daglige gang på skolen så har

tilbagemeldinger fra lærere samt

forstanderparret og vores person-

lige kontakt med eleverne, f. eks

spiser bestyrelsen ofte før vores

møder sammen med eleverne,

klart givet os det indtryk, det har

været et godt hold i år.

Bestyrelsen har naturligvis været

meget spændte på, hvordan vores

valg af nyt forstanderpar ville

forløbe.

Utrolig mange faktorer spiller ind,

ikke mindst menneskelige, og her

kan bestyrelsen med glæde kon-

statere at alle fra vores nye besty-

rerpar til lærerstaben og persona-

let i fællesskab, har løf-

tet opgaven på utrolig flot vis.

Bestyrelsen vil gerne sige jer alle

rigtig mange tak!

Efter udskiftningen af vinduerne i

elevfløjene, var vores næste pro-

jekt de resterende vinduer, lærer-

være l se t , sp i se sa len Tv-

stuen samt forbindelsesgangen.

Alt er nu blevet skiftet her i det

tidlige forår, til alles tilfredshed.

Den konstante træk fra døre og

vinduer skulle nu gerne være af-

løst af et behageligere indeklima.

Det lille såkaldte amfiteater eller

bålplads er blevet etableret og

gårdhaverne, ikke endeligt færdi-

ge, idet der endnu mangler stole

og borde, er blevet vel modtaget

af eleverne.

Bestyrelsen har i de senere år

været enige om at det var vigtigt

at vi i fællesskab fortsatte vores

arbejde og havde lagt lederskiftet

godt bag os ,før der skulle ske

nybesættelser.

Birthe Knudsen der var på valg i

år, valgte derfor at trække sig

nu. Birthe blev på generalforsam-

lingen takket af bestyrelsesfor-

manden for hendes mangeårige

arbejde i bestyrelsen, og vi øvrige

bestyrelsesmedlemmer kan kun

bakke op om hans ord. Som nyt

bestyrelsesmedlem indtræder

Erling Hisselholm. Erling har alle-

rede deltaget i adskillige af det

forløbne års bestyrelsesmøder, så

vi i bestyrelsen føler os godt ru-

stet til at tage fat på de opgaver

der må vise sig i det nye skoleår.

Af Morten Garnæs

Igennem snart en del år har Vibys

storekor været obligatorisk. 45

minutters fælles rytmisk sang med

tre-fire stemmer. Fra Tim C. over

Queen til Abba. Storekor blev

egentlig gjort obligatorisk af den

grund, at mange drenge med

egentlig gode stemmer ”gemte”

sig – holdt sig ude af koret, og det

var en skam – både for skolen, de

øvrige elever og drengene selv.

Derfor forsvandt det som valgfag,

og alle skulle deltage. Det viste

sig imidlertid også at rumme den

indlysende fordel, at alle var i

sving på samme tid. Fælles ople-

velse, fælles glæde – og fælles

start og slut ved diverse optræde-

ner, ikke at forglemme. Tilmed

lyder det jo de fleste gange godt –

og, når alle tager sig sammen,

rigtig godt! Vores topoplevelse i år

må have været optrædenen i

Stjernehuset på den nyligt over-

ståede Vesterdal Festival.

Hertil kommer jo valgfaget Lille-

kor. Egentlig beregnet til de ruti-

nerede udi flerstemmighed, men

det har jo vist sig, at rigtig mange

gerne vil prøve kræfter med svæ-

rere ting. Også drenge, såmænd!

Derfor har dette fag de sidste år

rummet omkring fyrre elever – og

sværere ting med mange stemmer

og solister bliver prøvet af. I år

har Bohemian Rhapsody af Queen

i arrangement af Jens Johansen

været en af hurdlerne, som efter

lang og sej kamp foldede sig ud til

en stor musikalsk oplevelse.

Netop Jens Johansen, som er en

af pionererne indenfor rytmisk kor

i Danmark, var dirigent ved årets

korstævne, som blev afholdt på

Bernstorffsminde Efterskole den

18. april. 10 fynske efterskoler

checkede ind lidt før 9 – vi var dog

flovt nok lidt sent på den, da vo-

res buschauffører valgte at køre

over Assens-Fåborg frem for over

Odense. Vi listede derfor op under

opvarmningen og blandede os i

den store opstilling – et kæmpe-U,

der efterhånden rummede om-

kring 250 sangere. Opvarmningen

afsluttedes med kanon af Jens

Johansen, der også blev indlednin-

gen til aftenens lidt korte koncert.

Herefter bevægede kæmpekoret

sig igennem I Wish og As af Stevie

Wonder, Freedom af George Mi-

chael og Lanternen og Bag dugge-

de ruder af TV2. Midt på dagen

sluttede et band bestående af

studerende fra rytmisk linie på

Det Jydske Musikkonservatorium

sig til, og med det fremragende

lydanlæg til hjælp skabtes en flot

atmosfære, klang og gejst – som

også blev forsøgt formidlet til det

naturligt nok ikke så korinteresse-

de publikum om aftenen (de ele-

ver, der ikke har valgt kor på sko-

lerne). Viby var repræsenteret

med omkring 65 sangere i koret.

Efter korkoncerten optrådte for-

skellige skolebands på to andre

scener, inden turen gik hjemad.

Allerede to dage senere var vi på

vej mod Budapest og nye oplevel-

ser…

Viby-korene og de fynske efterskolers korstævne.

Hilsen fra Bestyrelsen Birthe blev på

generalforsam

-lingen takket

af bestyrelses-

formanden for

hendes

mangeårige

arbejde i

bestyrelsen, og

vi øvrige

bestyrelses-

medlemmer

kan kun bakke

op om hans

ord.

S i d e 6

Det strålede ud

af dem, hvor

meget de nød

det, og hvor

sjovt de havde

det med at

optræde.

Både storekor og lillekor optrådte, samt alle danse-holdene.

Det er noget helt

andet at stå på en rigtig scene med

publikum end

hjemme i øvelokalet.

N y h e d s b r e v

Af Merete Lindahl, 10.kl.

”Tampen Brænder mødes ved

mit værelse LIGE efter stilleti-

men.”, ”Begynder dans, husk

vi skal øve i åbent hus!”,

”Bambis venner, nede i musik

efter stilletimen.”. Sådan lød

størstedelen af fællesbeskeder-

ne op til Vesterdalfestivalen.

Øve, øve, øve, så Viby Efter-

skole stolt kunne levere deres

del til Vesterdalfestivalen.

Den 24. maj kom dagen hvor

samtlige musik- og dansehold

fik lov til at nyde rampelyset

for en stund. Festivalen var

delt op i tre scener: Kometsce-

nen, stjernescenen, og skov-

blablascenen. Kometscenen

var en indendørsscene specielt

lavet til metal-musik. Her fyre-

de alle de langhårede den af.

Trods vi har langhårede men-

nesker her på Viby, var der

ingen herfra der optrådte på

den scene.

Stjernescenen var inde i

Vesterdals Stjernehus. Det var

et sted, hvor man skulle tie

stille, fordi der blev fremført

akustiske numre. Det var også

her Viby optrådte med Store

Kor, hvor vi sang 4 sange. Den

præsentation gav vores lærer

os meget ros for. Da danserne

fra Viby indtog scenen, blev

Stjernehuset fyldt til randen.

Her fik både begyndere, letø-

vede og øvede lov til at vise

hvad de dur til. Publikum klap-

pede glad i takt til de forskelli-

ge danse. Det blev til et show

på syv danse med noget for

enhver smag. Der indgik bl.a.

musicaldans, salsa, hiphop,

break og funk. Det var fedt, at

så mange forskellige eftersko-

ler blev og så hele showet. Da

der, efter min mening, var en

tendens til, at det mest var ens

egen efterskole der kom og

bakkede en op. Der var selvføl-

gelig også folk fra andre efter-

skoler der så på, men det var

de optrædendes efterskole der

dominerede publikum. Men

sådan er det, når alle vil rundt

og bakke deres egen efterskole

op.

Den sidste scene var skovsce-

nen. Det var den eneste uden-

dørsscene, og det var der festi-

valen både startede og slutte-

de. Det var den scene Viby

tilbragte mest tid på. Det var

nemlig her alle musikholdende

og de fleste af fritidsbandene

fik givet den gas. Der blev

spillet alt fra ”Løgn & Latin” til

”Rock Steady”. Selv var jeg

ikke med i nogle bands, men

det var fedt at se hvor meget

de hyggede sig på scenen. Det

strålede ud af dem, hvor me-

get de nød det, og hvor sjovt

de havde det med at optræde.

Stemningen på Vesterdalfesti-

valen var helt i top. Imens man

vandrede frem og tilbage mel-

lem scenerne mødte man

hundredvis af imødekommende

ansigter. Det var ligesom at

starte på efterskole igen, men

bare med mange flere menne-

sker. Der var ingen, der bare

lukkede af. Alle var åbne for at

snakke med nye mennesker.

Man kunne også stille op med

en bod, hvis man havde lyst til

det. Desværre var der ingen

fra Viby, der havde overskud til

at bikse noget sammen. En af

de populære boder var date-

boden. Det gik ud på, at man

skulle skrive en seddel med

noget info om sig selv, og så

kunne det være man fandt den

perfekte match. Jeg har ikke

rigtig noget indtryk af, om der

overhoved var nogle der fandt

hinanden. Jeg så bare rigtig

mange gå rundt med et hjerte

på kinden, hvilket betød man

ledte efter en anden single.

Udover den, var der en bod

hvor man kunne blive tegnet,

en hvor man kunne få flettet

sit hår, en hvor man kunne

snakke om problemer og man-

ge flere.

Da vi kom hjem, slog træthe-

den ned som et lyn. Efter en

lang dag og en kort aftendrik

lullede Viby Efterskole hurtigt i

søvn.

Vesterdal-festival

S i d e 7

N y h e d s b r e v

Å r g a n g 1 , N u m m e r 3

Af Mette Oscar

Den første weekend i juni præ-

senterede dramaholdet resulta-

tet af forårets anstrengelser:

musicalen "Glemmer I, så hu-

sker vi".

Musicalen var blevet til i elever-

nes ugentlige dramatimer på 3

forskellige hold, men blev først

endeligt samlet de sidste afte-

ner + lørdag inden premieren

søndag d. 3.juni.

Dette kunne kun lade sig gøre,

fordi eleverne havde fået store

ansvarsområder i forbindelse

med opsætningen.

Strukturen var således meget

anderledes, end da vi opsatte

"Fame". Nu skulle eleverne bru-

ge de erfaringer, de havde fået i

netop denne opsætning, og de

påtog sig opgaver som koreo-

grafi, musikarrangementer,

lysdesign, syopgaver og sceno-

grafiopgaver.

Mange arbejdede hårdt og ople-

vede, hvordan det er at skulle

instruere sine kammerater.

Være selvsikre nok til at få

kammeraterne til at føle, at

projektet kunne holde, og sam-

tidig være modtagelig for kritik.

Det var helt sikkert en lærerig

proces.

Den helt store fordel ved denne

forestilling var, at der var plads

til alle. Alle der ville danse, kom

til at danse, der var roller til alle

osv.

Selvfølgelig blev der ikke på

samme måde mulighed for at

kæle for detaljen, når alle ele-

ver skulle holdes i gang samti-

dig, og selvfølgelig gik det lidt

ud over flowet, at der skulle

skiftes musikere flere gange i

løbet af forestillingen. Og selv-

følgelig kunne vi godt have

brugt flere dage til at samle det

hele. Men alt taget i betragtning

var vi lærere meget stolte over

elevernes indsats.

”Glemmer I, så husker vi”

S i d e 8

Betydningen Af Laura Fuglsang, 9.kl.

”Skønt er det vi ser, skøn-

nere er det vi forstår, men

langt det skønneste er det

v i i k k e f a t t e r . ”

Niels Steensen

Hvad er betydningen i livet?

Er der et endeligt svar? Er

der nogen som ingen be-

tydning finder i livet?

Betydning. Betydning. Be-

tydning. Lige meget hvor

mange gange man siger

dette ord, bliver det ikke

lettere at sige. Det er nær-

mest som om, det ligger

dårligt i munden. Ord som

krusemynte ligger utroligt

godt i munden, men betyd-

ning … Krusemynte, betyd-

ning, krusemynte, betyd-

ning, betydning. Ordet

smager ubestemmeligt; på

en måde godt, men på en

anden måde er det ubeha-

geligt at sige.

Jeg tror, det er fordi,

”betydning” er sådan et

stort ord. Det er uendeligt,

og mennesket kan ikke

forestille sig noget endeløst.

Betydningen med livet kan

være alt. Og samtidig må-

ske intet. Vi ved ikke hvad

betydningen er.

Frygt er ofte baseret på

uvidenhed, måske er det

derfor, at ”betydning” er så

svært at sige. Jeg tror, at

mange ubevidst frygter

betydningen. Sådan kan jeg

i hvert fald selv have det.

Jeg ved ikke, om jeg over-

hoved har lyst til, at finde

et endeligt svar på hvad

betydningen er. Personligt

vil jeg helst have, at noget

bliver overladt til det uvis-

se. Man kan komme med

masser af bud på, hvad der

er betydningen. Men man

kan aldrig vide, hvilke af

disse bud der er det rigtige.

Nogen vil mene, at betyd-

ningen er noget individuelt.

Noget man holder af i hver-

dagen, noget der ikke har

lige så stort omfang som for

eksempel kærlighed. Men

samtidig har meget stor

betydning for lige netop

denne person. For eksem-

pel en bamse. En bamse

lyder umiddelbart meget

materialistisk, men det er

nok ikke bamsen i sig selv,

der er betydningen for per-

sonen. Det er de følelser,

der er knyttet til den. Ople-

velser personen har haft

med bamsen. Måske er den

en gave fra en afdød mor,

eller måske var bamsen den

eneste trøst for personen

under forældrenes skilsmis-

se. Det er den ”sjæl”, der er

lagt i bamsen og ikke bam-

sen i sig selv.

Det er præcis det samme

med Ungdomshuset på

Nørrebro, der nu er blevet

solgt, og måske står til at

skal rives ned. Ungdomshu-

set har eksisteret i cirka 25

år. Huset blev tildelt de

unge af kommunen i 1982.

Dette skete, efter at BZ’ere

havde besat det daværende

gamle Folkets Hus, der

havde stået tomt i over 20

år. (Ungdomshuset blev

besat under (punk)

ungdomsoprøret i starten af

1980’erne. Dette har selv-

følgelig haft stor betydning

for, hvordan Ungdomshuset

er, og altid har været.)

Ungdomshuset styres af

dets brugere, og er altid

blevet det. Der er ingen

ledelse eller bestyrelse. Alle

beslutninger, der skal ta-

ges, diskuteres på et møde

en gang om ugen for aktivi-

ster og brugere. For bruge-

re af Ungdomshuset giver

dette en større følelse af at

være en del af noget. Og

det er nok her, at den stør-

ste forskel ligger mellem

Ungdomshuset og andre

”ungdomssteder” som di-

skoteker, barer og så vide-

re.

På grund af at huset selv

er blevet indtaget, og altid

har været styret af de un-

ge, er der også forgået en

masse ting. Der har været

mange musikbegivenheder,

og huset er blevet

”indrettet” og malet af bru-

gere og aktivister gennem

årenes løb. På de ugentlige

møder er der blevet plan-

lagt masser af arrangemen-

ter og løst konflikter. I sel-

ve huset er der i det hele

taget forgået en masse, og

har været en masse men-

nesker. Derfor er der en

bestemt stemning, når man

kommer ind i Ungdomshu-

set. Nærmest som at huset

har en sjæl.

Man kan derfor ikke bare

flytte Ungdomshuset. Selv-

Dette er en stil, som

Laura skrev i forbindelse

med klassen arbejde med

forfatter Janne

Teller’s bog: ”Intet”

N y h e d s b r e v

Jeg tror, det er fordi, ”betydning” er sådan et stort ord. Det er uendeligt, og mennesket kan ikke forestille sig noget endeløst.

S i d e 9 Å r g a n g 1 , N u m m e r 3

N y h e d s b r e v

følgelig vil det være bedre med

et nyt Ungdomshus end med

intet Ungdomshus, men det vil

aldrig være rigtig godt. Brugere

og aktivister fra Ungdomshuset

har et bestemt forhold til dette

hus. Husets historie og sjæl har

en stor betydning for dem. Nog-

le af dem, der har haft allermest

at gøre med Ungdomshuset, vil

nok mene, at det er selve be-

tydningen i deres liv. Det har

givet deres liv perspektiv. I

”ungeren” har de måske fundet

den tryghed og det fællesskab,

som de ikke fandt andre steder.

Argumenter for og imod om

Ungdomshuset skal ryddes eller

ej, er et kompliceret politisk

spørgsmål, som jeg ikke kan

diskutere her.

Selv tror jeg, at det at være i

Ungdomshuset eller have en

bamse kan have stor betydning

og indflydelse i vores liv. Men

jeg tror ikke, det er betydningen

i livet. Men en masse af disse

små og store betydninger i livet

kan måske tilsammen udgøre

betydningen og meningen med

livet. Derved vil alle mennesker

skabe sig forskellige betydnin-

ger. Egentlig er dette en rar

tanke, da det gør verden nuan-

ceret og spændende. Men hvis

alle skaber sig en forskellig be-

tydning, kan man så overhove-

det stille spørgsmålstegn til

betydningen?

Hvis der skulle være én betyd-

ning for alle, ville mit bedste

bud være kærlighed.

Kærlighed kan forstås på for-

skellige måder: Der er den kær-

lighed, man giver, til dem man

møder på sin vej. Man kan også

kalde det for næstekærlighed

eller pligt-kærlighed. Historien

om den barmhjertige samarita-

ner er et eksempel på dette. I

denne historie bliver en hebræ-

er, på sin vej til Jerusalem,

overfaldet af nogle røvere. He-

bræeren ligger slået halvt for-

dærvet i vejkanten. Først en

præst og derefter en skriftklog

passerer ham. De ser ham uden

at hjælpe. Til sidst kommer en

samaritaner forbi. Samaritanere

var betragtet som fremmede af

hebræerne dengang. Denne

fremmede samaritaner hjælper

hebræeren. Samaritaneren gør

dette ud fra kærlighed til sin

næste. Det er hans pligt at hjæl-

pe, hvis han kan. Også selvom

det er en fremmed, der ligger i

vejkanten.

Dette er en kærlighed, man kan

give til alle man møder på sin

vej, og som kan findes mellem

alle mennesker.

En anden slags kærlighed er

kærligheden mellem to menne-

sker. Denne kærlighed er lidt

mere egoistisk, men også noget

alle har brug for. Kærligheden

her er mere intim. Derved er

den også en kærlighed, der

rækker dybt, men ikke så langt.

Den forbliver mellem to menne-

sker.

Kærlighed er noget, alle kan

give, og alle kan opnå, hvis man

har viljen. Kærlighed er den

gode side, der er i alle menne-

sker. Samtidig er kærlighed ikke

én ting, men mange mulige

oplevelser. Derfor vil jeg sige, at

hvis der er en betydning, en

mening med livet for alle, ville

mit bud være kærlighed.

Men egentlig kan man selv be-

stemme, om der er én større

betydning i livet. Der er nogen,

der mener, at der slet ikke er

nogen større betydning. Og det

kan jo også være rigtigt. For

behøver der være én betydning

med livet? Behøver vi alle have

en mening med livet? Man kan

jo bare bestemme sig for, at

man ingen større betydning har

i livet. Hvis man tror fuldt og

fast på det, så har man vel in-

gen mening med livet. Det lyder

måske barskt, slet ingen mening

med livet at have. Men det bety-

der vel bare, at der ikke er én

bestemt ting, man synes er

meget vigtigere end alt andet.

Jeg tror ikke, at der er et ende-

ligt svar på, hvad betydningen

er, og det tror jeg, er godt. For

hvis der er én betydning for hele

verdens befolkning, og man ved

hvad den er, ved man alt. Og så

er det som om, mystikken for-

svinder. Jeg tror, at grunden til,

at mange finder betydningen så

fascinerende, er, at der er in-

gen, der kan give det fuldstæn-

dige svar på, hvad den er. Der-

for har jeg skrevet Niels Steen-

sens citat som det første i stilen.

For skønnest er det, vi ikke fat-

ter.

Skønnest, men også værst er

det, vi ikke fatter. Det vi selv

skal lede efter. Det skønne lig-

ger i ikke at vide alt, ikke at

have svaret på alt. Men det

værste ligger i, at man altid

søger svaret, og bliver besat af

at skulle finde betydningen.

Der er nogle mennesker, der

simpelthen bliver så opslugte af

betydningen, at det nærmest

bliver en besættelse for dem.

Livet bliver en frustration at

leve, fordi den evige jagt på at

finde meningen med livet opslu-

ger selve livet.

Derfor tror jeg godt, at man

kan spekulere over betydningen,

men det er vigtigste er at leve

livet. For hvad er det værd at

lede efter betydningen i livet,

hvis man ikke har levet?

Livet bliver en

frustration at

leve, fordi den

evige jagt på at

finde meningen

med livet

opsluger selve

livet.

…det er nok

ikke bamsen i

sig selv,

der er

betydningen

for personen.

Det er de

følelser, der

er knyttet til

den.

S i d e 1 0

Faktisk mener hun, at den rigtige fællesskabs-følelse først rigtig kan mærkes, når det bliver hårdt.

Selvom ambi-

tionerne er

høje, er fæl-

lesskabet det

vigtigste på

Viby Eftersko-

le for musik,

dans og teater

Af Laura Bøge Mortensen,

Gl. elev, Journaliststuderende

Det er som at stå i en teaterind-

gang på Broadway – altså lige

bortset fra plakaten med

Grundtvig, som hænger over

trappen. Gennem en dør kan

man se en enorm teatersal. Der

må være 870 personer derinde,

står der på brandvæsnets god-

kendelse. På væggene hænger

glittede fotografier fra tidligere

musical-produktioner. West

Side Story, Cabaret, Grease og

Atlantis. Fælles for dem alle er

den gennemførte stil.

Stedet er ikke Broadway men

Viby Efterskole i Nørre Åby på

Fyn, og skuespillerne på bille-

derne er 9. og 10. klasses ele-

ver fra hele landet.

Viby Efterskole er en boglig

efterskole, som tilbyder seriøs

niveauinddelt undervisning i

musik, dans og teater til unge,

som vil arbejde målrettet med

deres drømme som performere.

Derfor har skolen ansat konser-

vatorieuddannede lærere, en

koreograf og en professionel

instruktør til at få eleverne op

på et niveau, som de ikke har

prøvet før. Og hvert år bliver

der sat cirka 110.000 kroner og

fem uger af til en musicalpro-

duktion, som skal give eleverne

et indblik i, hvordan teatret

fungerer i den virkelige verden.

Det vigtigste er fælles-

skabet Det er et ambitiøst projekt, hvor

niveauet efterhånden ikke kan

komme højere, mener skolens

forstander René Holm Hansen,

der i dette års musicalforløb har

indført almindelig undervisning i

dansk og matematik. – Et pro-

jekt, som alle 95 elever skal

deltage i på lige fod i modsæt-

ning til det normale musicalfor-

løb, hvor der er stor forskel på,

hvor meget tid der bliver brugt

på den enkelte elev. For selvom

skolen skal undervise eleverne

i, hvordan man gebærder sig på

en scene, er det stadig fælles-

skabet, som kommer først. Og

det kan være en hård opgave

på en skole, hvor alle gerne vil

ses og høres, siger René Holm

Hansen

”Hovedrolleindehaveren skal

opdage: at hvis der ingen lys er

på mig, jamen så er der ingen,

der kan se mig”, siger René

Holm Hansen og tilføjer, at det

kan godt være et selvmodsigen-

de projekt at undervise elever i

fællesskab på en skole, hvor

talentet bliver dyrket så meget.

Alligevel mener han, at største-

delen af eleverne på skolen når

at komme frem til den erkendel-

se. Dels fordi skoleåret indehol-

der mange forskellige arrange-

menter, hvor alle får mulighed

for at stå på en scene, men

også fordi skolen gør noget ud

af ting, som ikke har noget med

musik, dans og teater at gøre fx

en naturtur i starten af året.

Seriøsitet skaber fælles-

skab Amalie Højgaard på 16 år var

netop en af dem, som fik en

stor rolle i årets musical

”FAME”, og fællesskabsfølelsen

var noget hun kunne mærke.

Selvom Amalie fandt skolens

krav hårde under musicalperio-

den, synes hun stadig, at de

var rimelige. Faktisk mener

hun, at den rigtige fællesskabs-

følelse først rigtig kan mærkes,

når det bliver hårdt.

”Man ser hinanden på en anden

måde, fordi man kommer ud i

nogle situationer, hvor man er

stresset og træt. Alle ens følel-

ser kommer til udtryk, og så er

det, man skal man lære at ar-

bejde sammen”, forklarer Ama-

lie.

Fritidsinteresse frem for

professionel karriere Anne Katrine Engstrøm på 15

år, som går i 9. klasse på sko-

len fik tildelt en statistrolle i

musicalen, selvom hun førhen

har arbejdet på H. C. Andersens

Teaterskole i Odense. Derfor

blev hun i første omgang lidt

skuffet. Men som ugerne gik

blev hun mere opmærksom på,

at hendes egen rolle ikke var

uden betydning.

”Jeg kunne snakke med nogen

af dem, jeg normalt ikke snak-

kede med, og jeg havde tid til

at opleve andre sider af skolen”,

fortæller hun.

Siden musicalen er hun også

blevet opmærksom på, at det

med at blive professionel skue-

spiller ikke er det vigtigste.

I øjeblikket har Anne Katrine en

større rolle i en mindre produk-

tion, som skolens dramahold

sætter op i slutningen af skole-

året. Det er et stykke, hvor

eleverne selv får lov at arbejde

med skuespil, koreografi og

musik. Og selvom hun bare

gerne vil have teater som en

fritidsinteresse, tager hun det

stadig meget seriøst.

”Det er ikke fordi, jeg ikke kan

lide det, men jeg vil også gerne

have tid til andre ting. Jeg vil

gerne have tid til mine venner

og tid til at lave mine lektier

ordentligt”

Lige netop den overvejelse er

enorm vigtig, mener René Holm

Hansen.

”Det er bedre, at eleverne fin-

der ud af nu, hvad det er, de

ikke vil, i stedet for at de bruger

en masse tid på det fremover.

Vi mener, at efterskolen skal

være som en erkendelsesrejse.

Kommer de unge hjem med en

helt anden opfattelse af, hvor-

dan tingene er i forhold til,

hvordan de var, da de tog af

sted, ja så har vi nået vores

mål.”

N y h e d s b r e v

Seriøsitet skaber fællesskab

S i d e 1 1 Å r g a n g 1 , N u m m e r 3

N y h e d s b r e v

Fortæl din historie! Af René Hansen

Dette er en opfordring til alle jer

gamle elever eller andre med til-

knytning til Viby Efterskole.

Vi vil meget gerne have din historie

med i et af vore nyhedsbreve eller i

det kommende årsskrift.

Skriv om hvordan livet har formet

sig - hvilke oplevelser du har haft,

og hvordan Viby Efterskole har haft

indflydelse på din livsbane indtil nu.

Vi ved, at der er mange gode histo-

rier og erfaringer ude blandt jer,

som andre ville have gavn af at læ-

se.

Har du været på langtur, rejst jor-

den rundt eller bare været på Born-

holm, udgivet en cd, gået på teater-

skole, arbejdet som roadie, hygget

dig på gymnasiet eller ….?

Alle har en god historie - fortæl den! Skriv til:

viby@viby-efterskole.dk

Bliv aldrig tvivlens træl

Brug tvivl hvor tvivl behøves

Find de svar

Som gør dig fri

Løs de bånd

Der holder dig fast

I tvivlens ånd.

Af Astrid Reggelsen Bloch, 10.kl.

05-06-07

Tegnet af Sara Vennekilde, 10.kl.

Vibyvej 26A 5580 Nørre Aaby Telefon 64 42 12 41 E-mail: viby@viby-efterskole.dk Redaktion: René Holm Hansen Foto: Viby Efterskole

Bliv medlem af Skolekredsen! Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles sko-

lekreds, og dermed være med til at udgøre baglandet for

skolens virke og udvikling, kan man kontakte os på kon-

toret.

Et medlemskab koster 100 kr. om året og dækker 2 voks-

ne i husstanden.

Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer

til diverse arrangementer og nyhedsbreve.

Vel mødt på Viby Efterskole.

Den fynske efterskole for musik, dans og teater. Nyh

ed

sbre

vet

ud

giv

es

af:

Søndag d. 3. juni blev skolens nye kunstværk afsløret. Kunstværket består af 3 malerier, der

hver især beskriver henholdsvis musikken, dansen og teateret på Viby Efterskole. Kunstne-

ren hedder Karsten Auerbach og er bosiddende på Sydfyn. Der har de sidste år været et

godt samarbejde med Karsten i flere forskellige sammenhænge - bl.a. har han flere gange

brugt danserne som modeller, og sidst har han været gæstelærer på Viby.

Herover ses plakaten som blev uddelt i forbindelse med afsløringen.