produktionspolitik

Fremtidens PRODUKTION - med respekt for natur og miljø

DANMARKS NATURFREDNINGS-FORENINGSPRODUKTIONS-POLITIK


November 2013

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf.: 39 17 40 00www.dn.dk

INDHOLD1. Fremtidens produktion - med respekt for na-

tur og miljø.................................................................. 4

2. Bæredygtig udvikling som grundlag for regulering af virksomhederne.............................. 8

3. Miljøtilstanden skal følges..................................... 18

4. Dialog om virksomhedernes udvikling............... 20

5. Økonomiske virkemidler som redskab til at skabe en bæredygtig produktion........................ 22

6. Direkte producentansvar....................................... 24

7. Virksomhedernes frivillige indsats..................... 26


3


4

1. Fremtidens PRODUKTION - med respekt for natur og miljø

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS VISION FOR FREMTIDENS PRODUKTION

• Danmark skal have en produktion, som ikke forurener natur og miljø

• Danmark skal have en produktion, som overvejende er baseret på genanvendelse og genbrug

• Det skal være nemmest og billigst for virksomheder at træffe de mest bæredygtige valg

Danske virksomheder har været miljøreguleret siden 1970’erne. Alligevel har Danmark stadig klassiske indu-strimiljøproblemer, der påvirker natur, miljø og menne-sker:

• Industriens brug af jomfruelige materialer medfører ressourceknaphed

• Energiforbruget i Danmark er højt og domineret af fossile brændsler, der medfører klimaforandringer og luftforurening

• Industriens og landbrugets udledninger forurener luft, vand og jord

• Affaldsindustrien i Danmark forbrænder ressourcer, der kunne genanvendes

• Industrien og landbruget bruger en lang række kemi-ske stoffer, der er til skade for vores natur og miljø

5

Økonomiske, miljømæssige og ressourcemæssige forhold kræver i disse år, at vi tænker nyt og reformerer miljø-reguleringen af virksomheder, så den understøtter en bæredygtig produktion. Behovet er der. Miljøreguleringen af virksomhederne bærer præg af at være et kludetæppe af regler, som mangler sammenhæng, ensartethed, over-skuelighed og konsekvens. Og der kommer hele tiden nye regler til i takt med, at der bliver implementeret nye EU-regler om miljøregulering, og gamle regler bliver revideret. Men både erhvervsliv, borgere, kommuner og organisa-tioner ønsker mere enkle og forståelige rammevilkår for virksomheder i Danmark.

Danmark kan blive foregangsland, hvis vi satser på at un-derstøtte og udvikle en bæredygtig produktion. Men det kræver at vi opgør med vanetænkning og at både offent-lige og private virksomheder foretager fremsynede inve-steringer. Det kræver politisk vilje og omstillingsparathed i hele samfundet. Det kræver en gennemgribende reform af den måde, vi regulerer virksomhedernes miljøforhold på, og det kræver en omlægning af skatter og afgifter til fordel for natur og miljø.

DN vil med denne politik komme med forslag, der kan fremme en omstilling til bæredygtig produktion i Danmark.

6

MÅL PÅ KORT OG LANGT SIGT

• I 2040 skal Danmark have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og i mange tilfælde bidrager til bedre natur og miljø. Det skal ske ved en markant satsning på renere teknologier og udfasning af fossile teknologier.

• I 2040 skal Danmark have en produktion, som alt overvejende er baseret på genanvendelse af res-sourcer. Forbruget af nye naturressourcer skal ned på højst en fjerdedel i forhold til i dag. I takt med, at virksomhederne skaber produkter af genanvendte materialer, skal affaldsforbrænding udfases som pri-mær behandlingsform.

• Det skal være nemmest og billigst for virksomheder at træffe de mest bæredygtige valg, både i den dagli-ge drift og ved investeringer. Dette skal understøttes både i reguleringen og via økonomiske virkemidler.

Omstilling til bæredygtig produktion sætter fokus på de processer, der over de næste 20-30 år skal sættes i gang for at skabe et samfund, hvor produktion og forbrug sker med respekt for natur og miljø. DN mener, at der f.eks. skal ske en omstilling til 100 % vedvarende energi. Land-brugsproduktionen skal omlægges til økologi, og produk-tion og forbrug skal omlægges, så det bliver nemmest og billigst at træffe de bæredygtige valg. Se DN’s politikker for energiforsyning, landbrug og forbrug via www.dn.dk/produktion.

º I 2020 skal staten have et fuldt overblik over for-ureningen fra danske virksomheder, og det sam-lede forureningsniveau skal være faldet markant som følge af ændret miljøregulering.

º I 2020 skal f.eks. plastik genanvendes i vidt om-fang, hovedparten af det organiske affald skal forgasses, og mængden af affald, der forbræn-des, skal maksimalt være en femtedel af i dag.

8

2. BÆREDYGTIG UDVIKLING

SOM GRUNDLAG FORREGULERING AFVIRKSOMHEDERNE

DN foreslår, at en politisk vedtaget udviklingsmodel indarbejdet i miljøgodkendelsessystemet skal danne grundlag for en bæredygtig miljøregulering og for frem-tidens dialog om virksomhedens teknologiske udvikling.

DN’s forslag til en udviklingsmodel, som skal lægges til grund for regulering af virksomhederne, består af en række udviklingstrin. Tanken er, at den skal motivere virk-somhederne til hele tiden at træffe de mest bæredygtige valg. Derfor skal virksomhederne beskrive og begrunde deres teknologivalg som grundlag for at placere deres valgte teknologier på modellens udviklingstrin. Dette fungerer som et bæredygtighedstjek, der foretages i samarbejde med myndigheder og andre interessenter, og som danner grundlag for det videre forløb.

FREMTIDENS DIALOGUdviklingsmodellen skal samtidig danne grundlag for fremtidens dialog mellem virksomheder, forskere, myn-digheder og samfund. Dialogen starter så tidligt som mu-ligt, når virksomheden udtrykker ønske om at foretage ændringer.

TEKNOLOGISPRINGNår virksomheder investerer, gælder det om at sikre bæ-redygtighedsovervejelser så tidligt som muligt. Det er ved de store investeringer, man kan sikre de teknologi-spring, som kan skabe den bæredygtige omstilling. Når først den store investering er foretaget, vil der være en lang periode, hvor der kun er plads i økonomien til mindre optimeringer. Derfor er det vigtigt, at dialogen og over-vejelserne om de bæredygtige løsninger starter så tidligt som muligt og følger klare kriterier.

INV

ES

TER

ING

TID

Dialog i dag

Teknologi-spring er

muligt her

Kun drifts-optimering er mulig her

Dialog i ny model

INV

ES

TER

ING

TID

Dialog i dag

Teknologi-spring er

muligt her

Kun drifts-optimering er mulig her

Dialog i ny model

9

En sådan dialog giver større gennemsigtighed og bevidst-hed om virksomhedens teknologivalg – både i og uden for virksomheden. Den åbne proces giver virksomheden en større forståelse for teknologivalgets betydning for na-tur og miljø og et overblik over, hvilke bindinger investe-ringerne vil medføre. Dialogen vil øge forståelsen mellem parterne og dermed overflødiggøre visse klagesager. En klage over en miljøgodkendelse bliver dermed i endnu hø-jere grad den sidste mulighed, hvis dialogen ikke har ført til investering i en mere bæredygtig produktion.

BÆREDYGTIG MILJØREGULERINGHvis modellen indføres, indplaceres virksomheden for hver af sine eksisterende aktiviteter på et udviklingstrin f.eks. ”ikke-fornyelig” i udviklingsmodellen for materiale-valg. Og når virksomhedens godkendelser og tilladelser behandles, skal der lægges bindende planer for, hvornår konkrete løsninger på de enkelte udviklingstrin skal være implementeret, og hvornår det er tid til at gå til næste trin.

I løbet af processen vil løsninger, regulering, beskatning og evt. økonomiske tilskud på de enkelte udviklingstrin give virksomheden et samlet incitament til at vælge mere bæredygtige løsninger – og dermed bevæge sig mod højre i modellen. Den kan f.eks. omlægge til at bruge ”fornyelige” ressourcer og derefter blive mindre beskat-tet og reguleret efter den nye placering i modellen.

Visse dele af afgiftssystemet indeholder i dag nogle af disse mekanismer f.eks. i form af afgifter på afledning af spildevand eller på deponering af affald. Men virksomhe-derne oplever afgifterne som udgifter, de ikke kan gøre noget ved. I den nye model vil det blive tydeligt for virk-somhederne, at de kan undgå nogle af disse omkostnin-ger, hvis de foretager investeringer, der rykker dem et udviklingstrin op i modellen.

I dag revideres kravene til virksomheder løbende via BAT (bedst tilgængelige teknik), så der vil ikke være noget nyt i, at kravene udvikler sig. Det vil blot ske i en mere åben og involverende proces.

10

BAT FASTLÆGGES SOM MINIMUMSKRAV TIL VIRKSOMHEDERNEBAT (bedst tilgængelige teknik) fast-lægges for en branche ved en forhand-ling i EU, hvor de virksomheder, som ejer eller anvender de eksisterende tekno-logier, dominerer antallet af deltagere. Det betyder, at der er meget stærke kræfter i forhandlingerne, som ønsker at fastholde de eksisterende teknolo-gier og modarbejde de mere miljøven-lige alternativer. Begrundelsen for at vedtage BAT var en bestræbelse på at hæve miljøbeskyttelsesniveauet sam-tidig med at sikre lige konkurrence. Re-sultatet bliver dog, at miljøinnovationen nærmest går i stå.

MILJØGODKENDELSER I DANMARKDer var ca. 1.200 svine- og fjerkræbrug og 800 industrivirksomheder omfat-tet af EUs miljøgodkendelsesdirektiv i 2012. Industrivirksomhederne er klas-siske industrier som f.eks. kraftværker, cementfabrikker, affaldsforbrændings-anlæg, glasindustri, medicinalindustri samt fødevarevirksomheder som meje-rier og slagterier m.v. Miljøgodkendelser inden for landbrugserhvervet vedrører kun dyrehold. Produktionsmetoderne på de opdyrkede arealer, som er tilknyttet landbrugsproduktionen, skal ikke miljø-godkendes. Se DN’s landbrugspolitik for uddybning af reguleringen af landbrugs-arealer på www.dn.dk/landbrug.

CASE: VVM-PROCESSEN VVM-processen (vurdering af virkninger på miljøet) forløber i dag i to trin: En idé-fase med høring om, hvad redegørelsen skal indeholde, samt en høring om selve redegørelsen. Redegørelsen sendes ofte i høring med et udkast til en miljøgodken-delse. Efter VVM-høringen udarbejdes miljøgodkendelsen, som sendes i separat høring. Idé-fasen er et eksempel på, at der åbnes for en dialog tidligt i forløbet, hvor teknologien endnu ikke er valgt. Men i praksis er teknologien ofte valgt allerede på dette stadie. Derfor skal dia-logen i gang endnu tidligere.

DANSKE VIRKSOMHEDERS SÆRLIGE OTTE ÅRS RETSBESKYTTELSEDansk miljøregulering af virksomheder indeholder som noget helt særligt en otte års retsbeskyttelse. Denne regel betyder, at en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse, er fredet i otte år. Myndighederne kan altså ikke vende til-bage f.eks. tre år efter godkendelsen er givet og stramme op, med mindre der er nye regler eller ny viden om miljøforhol-dene. Denne regel vil DN have ophævet for at sikre muligheden for at opretholde en løbende dialog med virksomheden om forbedringer. DN mener, bestemmel-sen er forældet og fra en tid, hvor den teknologiske udvikling var langsommere end i dag.

11

UDVIKLINGSTRIN

Miljøvurderingen er et prioriteringsredskab. Længst til venstre er de røde udviklingstrin, som virksomhederne helst skal forlade. I midten er de gule udviklingstrin, der kan betragtes som overgangsløsninger eller som be-grænsede løsninger. De bedste og bæredygtige løsninger er de grønne udviklingstrin.

Ved at bevæge sig fra de røde udviklingstrin mod de grøn-ne kan virksomhederne styre deres udvikling i en mere bæredygtig retning.

Udviklingstrinene kan formuleres på forskellig vis i takt med udviklingen. Det samme kan en beskrivelse af en konkret løsning. F.eks. er fornyelige ressourcer begræn-sede. En ressource kan så udnyttes i et større eller min-dre omfang. Bruger vi mere, end der gendannes, så skal ressourcen karakteriseres som gul. Dannes der mere end vi bruger, skal ressourcen karaktiriseres som grøn.

Udviklingstrinene er rettet mod situationer, hvor virksom-hederne skal vælge nye tekniske løsninger og ikke i de mellemliggende perioder. Det gælder derfor for alle ud-viklingstrin, at der også i de mellemliggende perioder skal ske en løbende optimering, hvor mængder begrænses. Dvs. at ressourceforbruget begrænses.

Find uddybende forklaring af udviklingsmodeller og trin på www.dn.dk/produktion

DN har udviklet en model til virksomheder, der kan anvendes til en hurtig mil-jøvurdering, når de skal vælge mellem materialer, brændsler og kemikalier eller vælge, hvad de skal gøre ved udledninger i spil-devand og luft samt hånd-tering af affald.

12

IKKE-FORNYELIGE

BEGRÆNSETFORNYELIGE

FORNYELIGE

Ikke-fornyelige Begrænset fornyelige Fornyelige

Ikke fornyelige ressourcer er ressourcer, der ikke bliver gendannet inden for en overskuelig årrække set i et menneskeligt perspektiv.

En begrænset fornyelig ressource genskaber sig selv langsommere end det aktuelle forbrug.

En fornyelig ressource genskaber sig selv lokalt i så højt et tempo, at der er rigeligt inden for det aktuelle forbrug.

RESSOURCER

13

FOSSILEENERGI-RESSOURCER

BIOMASSE

VEDVARENDEENERGI

Udnyttelse af fossile energiressourcer

Udnyttelse af biomasse Vedvarende energi

De fossile energiressour-cer tæller olie, kul, natur-gas, skifergas osv. Disse ressourcer gendannes ikke inden for en overskuelig årrække set i et menne-skeligt perspektiv.

Biomasse regnes tit som en vedvarende energikilde, men det er det ikke altid, da biomasse også er en be-grænset ressource. Udnyt-tes biomassen hurtigere end gendannelsen, er res-sourcen ikke vedvarende.

Vedvarende energi er primært solenergi og deraf afledte energiformer som vind og bølger. Men også geotermisk varme regnes med på dette trin. Potentialet er enormt, og energiformerne er stort set forureningsfri.

ENERGIRESSOURCER

14

DE FARLIGEELLER UKENDTE

DE KENDTE MEDLAV FARLIGHED

DE KENDTE, SOM IKKESKAL KLASSIFICERES

De farlige eller ukendte De kendte med lav farlighed

De kendte, som ikke skal klassificeres

Kemikalier, der er klas-sificeret som farlige i henhold til den europæi-ske kemikalielovgivning, REACH, er uønskede. Der kan være tale om mange forskellige effekter, som gør dem farlige. Eksempler på sådanne kemikalier er sprøjtegifte, klorerede opløsningsmidler, hor-monforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stof-fer osv. Størstedelen af de langt over 100.000 kemi-kalier, der er på markedet i dag, er ukendte. Da vi ikke kender disse kemika-liers effekter, bør de ikke benyttes.

Kemikalier, som er velun-dersøgte, og som alligevel ikke skal klassificeres som særligt farlige, kan være i orden til visse anvendelser og i overgangsperioder. Bemærk at begrebet ”velundersøgt” kan snyde. REACH bærer på et stort dataefterslæb. De kemi-kalier, som burde være undersøgt til bunds efter planen i 2013, mangler man stadig 80% af oplys-ningerne på.

Velundersøgte kemikalier, som ikke skal klassificeres (ifølge EU’s regler for kemi-kalier), er acceptable.

KEMIKALIER

15

DEPONI ELLERFORBRÆNDING

GENANVENDELSEELLER GENBRUG

AFFALDS-MINIMERING

Deponi eller forbrænding Genanvendelse eller genbrug

Affaldsminimering

Deponering af affald. For-brænding af affald uanset energiudnyttelse.

Genbruges eller genanven-des affald undgås inddra-gelse af nye ressourcer.

Kompostering af organisk materiale tæller som genanvendelse såfremt komposten anvendes som jordforbedringsmiddel.

Ændring af produktions-forløb, så der ikke produceres affald.

AFFALD

16

FORTYNDING

RENSNING

RENERETEKNOLOGI

Fortynding Rensning Renere teknologi

Fortynding er at blande forurenede udledninger med renere. Det sker ved at blande forurenede råva-rer med mindre forurenede eller ved at sende luft eller spildevand ud gennem længere rør og skorstene.

Udledninger til luft og spildevand kan renses ved forskellige foranstaltnin-ger og filtre. Der kommer som regel et restprodukt, der skal gøres noget ved, og det forebygger ikke forureningen som sådan.

Ved at ændre i måden, varen produceres på, kan udledninger til luft og spil-devand helt undgås. F.eks. kan der i nogle tilfælde anvendes en dejskraber til rengøring i stedet for vand. Det afskrabede ma-teriale kan måske endda genanvendes. På denne måde er der både tale om forebyggelse af spildevand samt om genanvendelse af affald.

UDLEDNINGER TIL LUFT OG SPILDEVAND

17

Udviklingstrinene skal især bruges i de perioder, hvor virk-somheden gennemfører nye investeringer – dvs. der hvor virksomheden beslutter, hvilken omstilling den vil inve-stere i. I den efterfølgende periode, hvor virksomheden tjener investeringen hjem, vil fokus være på optimeringer. I de perioder, hvor virksomheden optimerer produktionen, er det er oplagt at have fokus på at minimere forbruget af f.eks. vand, kemikalier og energi.

Find uddybende forklaring af udviklingsmodeller og trin på www.dn.dk/produktion

DANMARKS NATURFREDNINGS-FORENINGANBEFALER REGERING, FOLKETING OG KOMMUNER

›› At basere miljøregulering af virksomheder på princippet om, at virksomheden skal udvikles i en bæredygtig retning.

›› At udvikle en model, der trin for trin anviser en retning for virksomhedernes udvikling, og som kan danne basis for miljøreguleringen.

›› At lade virksomhedens placering på udviklings-skalaen være afgørende for, hvilke økonomiske og reguleringsmæssige krav, virksomheden er underlagt.

›› At integrere dialogen tidligt i miljøgodkendel-sesforløbet med fokus på, at virksomheden skal træffe valg, der understøtter en bæredyg-tig omstilling.

›› At fjerne den danske særregel om otte års rets-beskyttelse fra lovgivningen, så revision kan ske hyppigere.

DEPONI ELLERFORBRÆNDING

GENANVENDELSEELLER GENBRUG

AFFALDS-MINIMERING

18

3. MILJØ-TILSTANDEN SKAL FØLGES

Danmarks Naturfredningsforening mener, at miljøtil-standen skal overvåges for at kunne skærpe kravene til virksomhederne.

I Danmark overvåger vi ikke virksomhedernes belastning og omgivelsernes tilstand i tilstrækkelig grad til, at der kan stilles begrundede skærpede krav til virksomheder-ne. Det er derfor nødvendigt at forstærke overvågningen af forureningen og naturens og miljøets tilstand.

Flere EU-direktiver fastsætter krav til overvågning, kvali-tetskrav til miljøtilstanden samt til udarbejdelse af hand-lingsplaner, hvis miljøtilstanden er dårligere end kvalitets-kravene. Men disse EU-direktiver er ikke implementeret fuldt ud i Danmark.

Uden en ordentlig implementering af EU-direktiverne er det ikke muligt for virksomhederne at finde den nemme-ste og billigste måde at handle miljørigtigt på.

Overvågning af naturens tilstand skal anvendes til at vur-dere, om miljøreguleringen virker efter hensigten, samt om udviklingsmodellerne fokuserer på de relevante para-metre, om der skal udvikles nye eller, om der er nogle, der er unødvendige.

19


›› At Danmark hurtigt implementerer alle EU’s om-givelsesdirektiver fuldt ud.

›› At iværksætte en fyldestgørende overvågning af naturens og miljøets tilstand.

›› At iværksætte en fyldestgørende overvågning af virksomhedernes udledninger.

OMGIVELSESDIREKTIVERNEOmgivelsesdirektiverne fokuserer på overvågning, krav til tilstand og handlingsplaner for naturen og for befolkningens helbred i bred forstand. Det er habi-tatdirektivet, nitratdirektivet, luftkvalitetsdirektivet, det nationale emissionsloftsdirektiv, vandrammedi-rektivet m.fl.

20

4. DIALOG OM VIRKSOMHEDERNES

UDVIKLINGDanmarks Naturfredningsforening mener, at større åbenhed og udvidet inddragelse af eksterne interessen-ter i virksomhedernes idé-faser understøtter en grøn omstilling.

TILSYN SKAL FREMME BÆREDYGTIG OMSTILLINGEn del af dialogen mellem myndighed og virksomhed fore-går i dag ved de tilsyn, som virksomheden skal have. Men der er behov for at se på tilsyn på en ny måde.

Et tilsyn skal ikke kun være et tjek af, om vilkår i en mil-jøgodkendelse er overholdt. Det skal også være en frem-adrettet dialog om virksomhedens muligheder for dels at optimere dels at omlægge til en mere bæredygtig pro-duktion.

På den måde skal tilsyn i fremtiden bruges til at fremme den bæredygtige omstilling af produktionen.

Der er i dag stor forskel på, hvor ofte virksomhederne får tilsyn, og hvor grundige tilsynene er. Myndighederne planlægger den differentierede tilgang, så virksomheder med miljøledelsessystem og uden lovovertrædelser får færre tilsyn.

21

VIDENCENTER SKAL GIVE UVILDIG SPARRINGFor at fremme dialogen imellem virksomheder og aktører-ne bør der etableres et videncenter med repræsentanter fra erhvervsliv, myndigheder, forskning og organisationer. Formålet er at skabe et anerkendt forum, hvor de enkelte virksomheder kan henvende sig og få uvildig sparring om bæredygtige løsninger. I forhold til konsulentbranchen og brancheforeningerne, som i dag står for lignende rådgiv-ning, skal det nye center have fokus på nye løsninger, in-novation og bæredygtige teknologispring.

Tænketanken om bæredygtigt forbrug og grønne forret-ningsmodeller under Miljøministeriet (2013) foreslår bl.a., ”.. at Miljøministeren etablerer problemknuserudvalg, når der identificeres problemstillinger på miljøområdet, der udgør en barriere for grøn omstilling.” Samme tænketank skriver også, at ”Det er i mødet mellem de centrale ak-tører for samfundsudviklingen; politikere, erhvervsfolk, forskere og borgere, at muligheden for at skabe radikale samfundsændringer opstår.”


›› At gøre tilsynet mere fremadrettet og fokuse-ret på konstant innovation i retning af bæredyg-tig omstilling.

›› At etablere et videncenter med repræsentan-ter fra erhvervsliv, myndigheder, forskning og organisationer, hvor virksomhederne kan få uvil-dig sparring om bæredygtige løsninger.

22

5. ØKONOMISKE VIRKEMIDLER SOM REDSKAB TIL AT SKABE EN BÆREDYGTIG PRODUKTION

Danmarks Naturfredningsforening mener, at økonomi-ske virkemidler i høj grad aktivt skal understøtte om-stilling til en bæredygtig produktion, og at virkemidler, der fastholder ubæredygtig produktion, skal fjernes.

Staten forsøger at påvirke den teknologiske udvik-ling med forskellige øko-nomiske virkemidler som f.eks. skatter, afgifter og tilskud. Skatter og afgif-ter er statens indtægter og indgår som sådan i den årlige finanslov. Nogle af midlerne på finansloven kan Folketinget vælge at bruge på at yde tilskud til bæredygtig produktion.

En afgift kan pålægges en emission fra en produkti-onsform, som vi f.eks. ken-der det fra CO2-afgifter og NOx-afgifter. Den kan også pålægges ressour-cer, altså brugen af mate-rialer i produkter.

Hvis en afgift er høj nok, vil den påvirke virksomheder-nes beslutninger. En høje-re omkostning vil alt andet lige forringe virksomhe-dernes konkurrenceevne

på kort sigt. Men afgiften kan også sætte gang i en udvikling, der udligner af-giften med f.eks. energi-besparelser. De løsninger, der kommer ud af det, kan skabe nye markeder for virksomheden og produ-center af ”grøn” teknologi.

Tilskudsordninger kan un-derstøtte den innovation, som kan bidrage til den bæredygtige omstilling.

Lånegarantier er også et økonomisk virkemiddel. Det er kommunalt ejede virksomheder, der modta-ger lånegarantier. Lånega-rantier sikrer lån til lavere renter, men omvendt bin-der de kommunerne til at anvende det anlæg, som garantien omfatter, i ste-det for at forny teknolo-gien.

23

Et andet økonomisk virkemiddel er skattefritagelse i form af afskrivningsregler for virksomheders investeringer i f.eks. solcelleanlæg.

Støtteordninger kan skrues sammen på forskellige måder fra støtte over generel metodeudvikling til helt konkrete ydelser.

Afgifter, støtte og lånegarantier kan også bruges til at understøtte virksomhedernes udvikling således, at de virksomheder, der vælger de mest bæredygtige løsnin-ger, også oplever det laveste udgiftsniveau. De økonomi-ske styringsmidler skal rettes mod at fremme de grønne niveauer i udviklingsmodellen.


›› At bruge økonomiske virkemidler målrettet på en bæredygtig produktion, herunder tilbageføre provenuet fra grønne afgifter til industrien.

›› At kun give lånegarantier til de mest bæredyg-tige løsninger, som beskrevet på de grønne ud-viklingstrin i en politisk vedtaget udviklingsmo-del.

›› At indrette afskrivningsregler, så en bæredygtig investering kan afskrives med højere procent-sats end én, der ikke bidrager til en bæredygtig omstilling.

›› At systematisk indføre afgifter på ressourcer og gøre afgiftens størrelse afhængig af res-sourcens bæredygtighedsprofil.

24

6. DIREKTE producentansvar

Danmarks Naturfredningsforening mener, at det direkte producentansvar er nøglen til en langt højere grad af bæredygtig ressourcehåndtering i produktionen

Dagens industrielle produktion er overvejende baseret på en lineær materialekæde. Virksomhederne køber råvarer, som bruges i produkterne. Produkterne sælges og forbru-ges, hvorefter forbrugerne kasserer dem og overdrager ansvaret for materialerne til kommunen, som står for gen-brug eller bortskaffelse f.eks. ved forbrænding.

Afbrænding af ressourcer er problematisk, fordi det gør materialerne utilgængelige for genbrug og genanvendel-se. Når vi skal fremme en højere grad af genanvendelse og genbrug i produktionen, er det derfor helt centralt at sikre, at virksomhederne ikke slipper ansvaret for produk-terne, når de er solgt, og forbrugerne køber dem.

Ved at indføre direkte (eller ”udvidet”) producentansvar får virksomhederne ansvaret for de udtjente produkter, og virksomheden ved, at den skal håndtere sine egne pro-dukter i sidste ende og genanvende materialerne.

Med et direkte producentansvar vil virksomheden få stærke incitamenter til at gøre produkterne lette at skille ad for genanvendelse, til at indsamle særskilt, fjerne pro-blematiske stoffer, øge levetiden, gøre produkterne muli-ge at reparere samt vejlede brugerne i, hvordan produktet bedst bruges og vedligeholdes.

Denne udvikling kan understøttes af en række tiltag i form af regler om direkte producentansvar, afgifter på mate-rialer, momsfritagelse for reparationsarbejde osv. Se DN’s politik for fremtidens forbrug, se www.dn.dk/forbrug.

PANT SOM VIRKEMIDDELPant er et af de mest ef-fektive virkemidler, hvis man ønsker at opnå en høj indsamlingsrate. I Dan-mark har vi en mangeårig tradition for pant på drik-kevareemballage, og vi har derfor meget viden om, hvordan pant som virke-middel fungerer.

Når DN holder årlige af-faldsindsamlinger, finder de frivillige typisk tusind-vis af dåser og flasker i na-turen. Kun 10% af disse er med pant – der er primært tale om dåser, der er købt uden pant i vores nabo-lande.

25


›› At udbrede direkte producentansvar til flere og flere brancher.

›› At fremme produkter, der har lang levetid, og som er lette at reparere, skille ad og opgradere ved at skærpe krav til holdbarhed (garanti).

›› At fremme reparation ved at fjerne eller ned-sætte moms på reparationer.

›› At indføre pant på flere produkttyper, f.eks. mo-biltelefoner og bæreposer.

PRODUCENTANSVAR Producentansvar kendes fra flere EU-direktiver, f.eks. for elektronikskrot og bilskrot, som giver producenterne det økonomiske ansvar for affaldet. Men for at skabe den nødven-dige omstilling skal det direkte producentansvar gennemføres, så virksomhederne ikke blot har det økonomiske ansvar men bevarer det fulde ansvar for deres produkter. Produ-centansvaret skal også pålægges importører, så danske virksomheder ikke stilles ringere end udenlandske. Omvendt er det et område, hvor Danmark med fordel kan gå foran, fordi vi ikke har værdifulde metalliske ressourcer, og derfor vil blive mere og mere påvirkede af stigende råstofpriser og forsyningsproblemer. Ved at blive gode til at genanvende res-sourcerne fra affald og produkter, kan danske virksomheder opbygge ekspertise og opnå fordele ved at mindske afhængighed af nye ressourcer. Virksomheder, der bruger knappe ressourcer, er ved at blive bevidste om, at det er i genanvendelse, ressourcerne til fremti-dig produktion skal findes. Grundlaget for en cirkulær økonomi er hermed lagt.

CIRKULÆR ØKONOMICirkulær økonomi er opdelt i en biologisk cirkel og en teknisk cirkel. I begge cirkler er formålet at tilbageføre de anvendte ressourcer og genanvende dem. Modsæt-ningen til den cirkulære økonomi er den lineære økonomiske model, som er frem-herskende nu, hvor mange af ressourcerne ender i miljøet som forurening.Læs mere på www.dn.dk/forbrug

26

7. VIRKSOMHEDERNES

FRIVILLIGE INDSATS

Danmarks Naturfredningsforening mener, at virksomhederne skal understøttes i at gennemføre frivillige indsatser, som fører til reduceret miljøbelastning.

I mange brancher er det i dag kutyme at efterspør-ge miljøledelsessystemer hos leverandører og andre samarbejdspartnere. Tan-ken bag disse initiativer er god, hvis de fører til mar-kante reduktioner af mil-jøbelastningen. Omvendt viser erfaringen også, at de kan føre til greenwashing og/eller til lempeligere krav og mindre kontrol, som det sker i tilsynsplanlægningen i dag.

Virksomheder, der arbejder med integrerede ledelses-systemer inden for miljø og samfundsansvar, vil ofte have rimeligt styr på data og processer og har ofte forankret miljø- og sam-fundsansvar i store dele af organisationen. Ledelses-systemerne kan løbende fastholde fokus på, hvor virksomhedens miljø- og samfundsmæssige påvirk-ninger kan forbedres.

Men det er ikke dokumen-

teret, at virksomheder med disse miljøledelses-systemer rent faktisk be-laster miljøet mindre end sammenlignelige konkur-renter uden. Virksomheder med ledelsessystemer skal derfor ikke have ”rabat” i forhold til miljøgodkendel-ser og tilsyn.

Den frivillige indsats for omstillingen til en bære-dygtig produktion er imid-lertid vigtig og bør under-støttes med målrettede tiltag. Certificerede miljøle-delsessystemer kan være meget dyre i forhold til de miljøforbedringer, de kan medføre. Lidt enklere og mere konkret er det at få egne produkter miljømær-ket med økologi, svane eller blomst, hvilket kan understøttes af offentlig grøn indkøbspolitik. Men fælles for disse virkemid-ler er, at det især er store virksomheder med egen miljøafdeling eller en stærk brancheforening, som be-

nytter dem.Danmark er domineret af små og mellemstore virk-somheder, som ofte ikke har ressourcer til udvikling og dokumentation af bæ-redygtige løsninger. DN foreslår derfor en ordning, inspireret af 1990’ernes kompetenceordning, som giver de små og mellemsto-re virksomheder mulighed for at trække på kvalifice-ret viden om bæredygtige løsninger. Det kan f.eks. være forskere eller akade-miske medarbejdere, som kan initiere og understøtte virksomhedens grønne omstilling. Ordningen kan finansieres af provenuet fra grønne afgifter.

Man kan også forestille sig, at forskere fik rådgivnings-pligt, så deres viden og kompetencer bliver omsat til nytte for erhvervslivet.

VIRKSOMHEDER OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHEDVirksomhederne påvirker ikke kun natur og miljø med forure-ning. De er på mange måder også afhængige af en velfun-gerende natur. Ved at arbejde systematisk med samfunds-mæssig ansvarlighed med fokus på naturhensyn kan virksomheder gennemføre æn-dringer, som skaber positive re-sultater for såvel bundlinje som for naturen. Et eksempel kan være at efterspørge træmate-rialer, der kommer fra FSC-cer-tificeret skov. Altså skov, som er dyrket efter bæredygtige principper. Et andet kan være samarbejder, der efterlader råstofgrave på måder, som gi-ver mulighed for, at en naturlig flora og fauna flytter ind.


›› At etablere en omfattende og attraktiv ordning for små og mellemstore virksomheder, der kan understøtte omstilling til en mere bæredygtig produktion.

›› At gøre det gratis at få sine produkter mærket med Blomsten, Svanen og Ø-mærket.

›› At sikre at frivillige indsatser ikke automatisk medfører lempelser i krav, overvågning eller håndhævelse.

›› At lade det offentlige Danmark gå foran og købe økologi, svane og blomst.

28

Læs mere på www.dn.dk/produktion

© D

anm

arks

Nat

urfr

edni

ngsf

oren

ing

2013

. Re

dakt

ør: S

ine

Beu

se F

auer

by, C

hris

tian

Pol

l, Je

ns P

eter

Mor

tens

en.

Foto

s og

illu

stra

tion

er: E

nerg

ypic

ture

sonl

ine.

com

, C

olou

rbox

, DN

foto

arki

v.La

yout

: Jak

ob A

ndre

sen.

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf.: 39 17 40 00www.dn.dk



produktionspolitik

Documents