referat - jammerbugt.dk filereferat teknik- og miljøudvalget 29.10.2012 kl. 08:00...

Referat

Teknik- og Miljøudvalget

29.10.2012 kl. 08:00 Administrationsbygningen i Pandrup, Mø-

delokale 1

Jammerbugt Kommune

Teknik- og Miljøudvalget 29.10.2012

Punkter på åbent møde: 121. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 02-001 Vindmøller, Klim Fjordholme og Kommuneplantillæg nr. 5 ......................................................... 1 122. Privat institution (vuggestue) på Indius Jensensvej 25, 9440 Aabybro . 5 123. Placering af Aabybro Fjernvarmeværk ................................................ 10 124. Fusion af affaldsselskaber omkring Aalborg, herunder Jammerbugt Kommunes deltagelse i andre affaldsselskaber ............................................. 13

125. Industrivej 8, 9690 Fjerritslev, Erhvervelse af areal til forsinkelsesbassin .......................................................................................... 17 126. Genoptagelse af sag vedr. udvaskning af nitrat fra rodzonen. ............ 21 127. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 2010 - 2022 ............. 25 128. Vedtagelse af kommunal vandhandleplan .......................................... 30

129. Vedtagelse af Natura 2000 handleplaner 1. planperiode .................... 34 130. Orientering .......................................................................................... 38

Punkter på lukket møde: 131. Ansøgning om limousinetilladelse.

Afbud:

Teknik- og Miljøudvalget 1 29.10.2012

121. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 02-001 Vind-møller, Klim Fjordholme og Kommuneplantillæg nr. 5

2009-17271/ Lise Overby Nørgård GENBEHANDLING Beslutningstema Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 02-001 samt forslag til Kommuneplantillæg 5 til Helhedsplan 09 for et vindmølleområde ved Klim Fjordholme. Planforsla-get er udarbejdet i forbindelse med udskiftning af 35 eksisterende vindmøller med 22 nye 3 MW vindmøller. Sagsbeskrivelse Forslag til Lokalplan 02-001 muliggør udskiftning af 35 eksisterende vindmøl-ler ved Klim Fjordholme med 22 nye vindmøller. De nye møller er på 3 MW og er op til 150 meter høje. De placeres på to pa-rallelle linjer, som ligger ca. 565 meter fra hinanden. Der er 10 møller i den nordlige linje og 12 i den sydlige linje. Området er udlagt til vindmøllepark i retningslinjerne i Helhedsplan 09. For-slag til Kommuneplantillæg 5 fastlægger rammer for udarbejdelse af lokalplan for vindmøllerne. Miljøvurdering og VVM Der er, jf. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, udarbejdet en mil-jøvurdering af planforslaget. Der er, jf. Planloven, udarbejdet en VVM-redegørelse for vindmølleanlægget. Miljøvurdering og VVM-redegørelse er samlet i Miljørapport. Her er der rede-gjort for alle miljøpåvirkninger som følge af den nye vindmøllepark. Der har været særlig fokus på påvirkningen ved naboer i form af støj og skygge, vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet og ved naboer, samt vindmøl-lernes påvirkning af fugle i nærliggende internationale beskyttelsesområder. Konsekvensvurdering Projektområdet ligger ca. 2 km øst for Vejlerne, der er udpeget som internati-onalt fuglebeskyttelsesområde. Grundet denne nærhed er der, jf. Habitatbe-kendtgørelsen, gennemført en konsekvensvurdering af vindmølleprojektets påvirkning af fuglene. Konsekvensvurderingen bygger blandt andet på resul-tatet af en et-årig feltundersøgelse af trækfuglenes forekomst og adfærd i og omkring projektområdet. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 937 af 24/09/2009). Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be-skyttelse af visse arter (BEK af 01/05/2007).


Økonomi og finansiering I henhold til VE-lovens grønne ordning kan kommunen søge tilskud hos ener-ginet.dk til projekter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder, kul-tur og informationsaktiviteter. Godkendte projekter får midlerne udbetalt, når vindmøllerne er tilsluttet elnettet. Størrelsen af beløbet afhænger af antallet og størrelsen af de opsatte vindmøller. Det vil være ca. 5,8. mio. kr. i dette pro-jekt. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag 02-001 og forslag til Kommuneplantillæg 5 offentliggøres i 8 uger, jf. Planlovens § 24, stk. 3. Høringen forløber i perioden 5. juni 2012 til 1. 31. juli 2012. Lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg ledsages af Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag 02-001 med tilhørende Miljørapport fremlægges offentligt i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den 21.05.2012 Indstillingen anbefales godkendt. Høringsperioden forlænges med 4 uger. Otto Kjær Larsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Fraværende: Morten Marinus Jørgensen (O) Økonomiudvalget den 23.05.2012 Indstillingen anbefales godkendt. Kommunalbestyrelsen den 31.05.2012 Godkendt, idet forslaget sendes i høring. Otto Kjær Larsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Fraværende: Otto Kjær Larsen (V) Afbud

Teknik- og Miljøudvalget 29-10-2012 Beslutningstema Endelig vedtagelse af Lokalplan 02-001 for et vindmølleområde i Klim Fjord-holme samt Kommuneplantillæg nr. 5.


Sagsbeskrivelse Se tidligere udvalgsbehandling. I den offentlige høring er der indkommet 8 indsigelser/bemærkninger, som har omfattet følgende emner:

Arkæologiske forundersøgelser.

Øget belastning med støj og lavfrekvent støj.

Øget belastning med skygger.

Gener fra blinkende lys.

Faldende ejendomsværdi.

Frygt for bygningsskader grundet rystelser.

Bekymring for om Vattenfall erstatter/råder bod på eventuelle skader.

Fuglelivet.

Stressede heste.

Hvorfor kun 22 møller, og ikke 30.

Møllerne skæmmer naturen. Høringssvarerne samt bemærkninger hertil er indarbejdet i vedlagte Sammen-fattende Redegørelse. Høringssvarerne har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen. Der er alene indarbejdet mindre tekniske ændringer i lokalplanen. Miljørapporten for projektet er udgivet i april 2012. I rapporten er forholdet til støj ved naboer beskrevet i henhold til den nye bekendtgørelse (BEK nr. 1284 af 15.12.2011) herom, dvs. at der blandt andet er lavet beregninger for lavfre-kvent støj. Men den nye bekendtgørelses regler om håndtering af støj fra ek-sisterende møller er ikke indeholdt i rapporten, da fortolkning og vejledning ikke forelå før maj, og softwareprogrammet til beregningerne først var klar i august. Støjberegninger efter den nye vejledning er lavet nu og viser, at pro-jektet også kan overholde de nye regler. Se vedlagte notat fra Vattenfall: Be-tydning af den nye støjbekendtgørelse for vindpark Klim. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 937 af 24/09/2009). Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007). Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK 1510 af 15/12/2010). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be-skyttelse af visse arter (BEK af 01/05/2007).

Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag 02-001 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 har været fremlagt for offentligheden. Høring forløb i perioden 11. januar 2011 til 8. marts 2011. Der er i den offentlige høring indkommet 8 høringssvar. Høringssvar og kom-mentarer hertil er indarbejdet i Sammenfattende Redegørelse, der er vedlagt som bilag.


Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplan 02-001 og Kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt med mindre tekniske ændringer. Bilag: Notat: Betydning af den nye støjbekendtgørelse for vindpark Klim Sammenfattende redegørelse Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Det indstilles, at Kommunalbestyrelsen stiller krav om, at der foretages støj-målinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindelig tilsyn. At der i byggeperioden sker omlæggelse af vejen for at mindske generne for Klim Fjordholme 274. Otto Kjær Larsen erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandling af punktet. Fraværende: Tilbage til toppen

http://edocsys1/edoc/eDocView.asp?PageId=Document&__Action=20008&id=854374



122. Privat institution (vuggestue) på Indius Jensens-vej 25, 9440 Aabybro

2012-18309/ Ingerlise Eriksen Beslutningstema Teknik-og Miljøudvalget fastlægger det maksimale antal børn samt øvrige vilkår i en eventuel tilladelse til at ændre anvendelse fra bolig til privat institu-tion (vuggestue) på Indius Jensensvej 25, 9440 Aabybro. Sagsbeskrivelse Anya C. Ehrenreichen og Hanne W. Sejfert søger om tilladelse til at indrette en privat institution (vuggestue) for 15 børn i den nuværende bolig på matr.nr. 62av Åby By, Åby. Medarbejderstaben forventes at omfatte 4-5 personale. 6 P-pladser på egen grund, hvoraf 4 forældre P-pladser med vendeplads etableres med en ny overkørsel til kommunevejen Brorsonsvej. 2 personale P-pladser i den eksi-sterende udkørsel til Indius Jensensvej. Skiltning på egen grund ved ind-gangspartiet mod Indius Jensensvej. Institutionens åbningstid forventes at være mandag-fredag fra kl. 06.00 til kl. 18.00. Indhegning af grunden vil bestå af stakit, hæk samt eksisterende læmur. Planlægningsmæssige forhold: Helhedsplan 09 rammelagt som Boligområde 27.B3 i byzone. Deklaration, bebyggelse, benyttelse m.v. tinglyst 2. juli 1971. Det fremgår af deklarationens § 2, at der ”på hver enkelt parcel kun må opføres én beboelsesbygning med én lejlighed og i én etage, dog med udnyttet tagetage. Garage og kælder må ikke benyttes erhvervsmæssigt”. § 5, stk. 1 at ”adgang til boligparcellerne skal fortrinsvis foregå fra de blinde boligveje”. § 5, stk. 2 at ”der anlægges én (og kun én) overkørsel i en bredde af maksi-malt 5 m til hver parcel. Evt. ændringer eller flytninger af overkørsler må kun ske med byrådet tilladelse og vil blive udført af kommunen på lodsejernes regning”. § 11. at ”byrådet kan tillade mindre afvigelser fra bestemmelserne i deklarati-onen, når særlige forhold taler herfor og når sådanne afvigelser, efter byrå-dets skøn, ikke berøver kvarteret dets karakter efter denne deklarations be-stemmelser. § 12. Påtaleretten tilkommer alene kommunen. Eksisterende forhold: Matr.nr. 62av udgør 870 m2. Ejendommen ejes af Mark Schjern Frandsen. Købere og sælger har underskrevet en betinget slutseddel. Beboelsen omfat-


ter iflg. BBR 142 m2 og en garage på 34 m2. Der er mulighed for at indrette 6 parkeringspladser på ejendommen. Eksisterende overkørsel til Indius Jen-sensvej har en bredde på 5 m. Ny overkørsel til Brorsonsvej etableres i en bredde på 6 m efter en forudgå-ende tilladelse jf. vejlovens § 70. Indius Jensensvej: 12 m bred kommunevej gennemkørsel fra bl.a. Katte-damsvej til Kirkevej. Stamvej for flere kommuneveje i området. Brorsonsvej og Luthersvej: 8,00 m brede kommuneveje med vendeplader og uden gennemkørsel. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. oktober 2008, at alle ansøgninger om etablering eller udvidelse af privat puljeordning eller privat institution skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget. Indsigelser/bemærkninger ved nabohøring Der er gennemført 14 dages nabohøring jf. Forvaltningslovens § 19. Der er indkommet følgende fælles indsigelse fra samtlige adspurgte naboer på adresserne Luthersvej 1 og 2. Indius Jensensvej 32, 24, 22, 20 og 23. Brorsonsvej 3, 4,5, 6, 7, 8, 9 og 10. Indsigelse mod ændret anvendelse af ejendommen til fra bolig til erhverv med henvisning til den for området tinglyste deklaration. Der stilles spørgsmål til behovet for en vuggestue i nærområdet, idet området er beboet af modne par uden hjemmeboende børn samt af familier med sko-lesøgende børn og enkelte familier med småbørn. Der udtrykkes betænkelighed ved om 6 parkeringspladser er tilstrækkeligt og et deraf følgende øget behov for gadeparkering. Der udtrykkes bekymring for en kraftig forøgelse af trafikken på Indius Jen-sensvej og Brorsonsvej i forbindelse med aflevering og afhentning af børn fra institutionen samt for øget uro, affald og støj- og visuel afskærmning til nær-meste naboer. Jammerbugt Kommunes Dagtilbud har ikke indvendinger mod etablering af en privat vuggestue. Det fremgår af Dagtilbudsvejledningen 10.1.3., at Kommunalbestyrelsen ikke kan afvise at godkende en privat institution, fordi Kommunalbestyrelsen me-ner, at den ikke vil blive søgt. Der kan stilles krav vedr. normering, fysiske rammer som f.eks. at bygningen opfylder krav iflg. BR10 3.4.2. Kommunalbe-styrelsens krav skal være saglige og konkrete og skal ligeledes opfyldes af kommunens daginstitutioner. Godkendelse af pladser samt udvidelse af privatinstitutioner kan udelukkende ske gennem Teknik- og Miljøudvalget og de tilladelser, der kan gives i hen-hold til gældende regler. Teknik- og Miljøudvalget kan fastsætte det maksimale antal børn, antal parke-ringspladser, åbningstid samt at puljeordningen skal være forsvarligt indheg-net. I Aabybro er der ikke etableret private vuggestuer.


I forbindelse med Budget 2011 og 2012 blev det aftalt, at det er en målsæt-ning, at der skal arbejdes for etablering af pasningsmuligheder i form af kom-munale småbørnsgrupper/vuggestuepladser i alle 4 hovedbyer. I Budget 2013 er der nu afsat henholdsvis 150.000 kr. til etablering af vuggestuepladser i eksisterende fysiske rammer i Brovst Børnehave samt 150.000 kr. til tilsva-rende etablering i Anlægsvejens Børnehave, Aabybro. Teknik-og Miljøudvalget besluttede den 4. marts 2011, at meddele landzone-tilladelse til en privat institution med maks. 13 heltidspladser + 2 bufferpladser til ”Bondegården”, Centralgårdsvej 121, 9440 Aabybro. ”Bondegården” er dog efterfølgende etableret som en stordagpleje med 10 børn. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 28. januar 2011, at den private vug-gestue ”Mariehønen” på Møllevænget 5, Pandrup, som er indrettet i en tidlige-re bolig i byzonen, kunne udvides til at omfatte 15 heltidspladser med 2 buf-ferpladser. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6. maj 2011 at tillade indretning af den private vuggestue ”Brumbassen” i en tidligere bolig i byzonen på Rug-marken 21, Pandrup. ”Brumbassen” kan ligeledes indeholde 15 heltidspladser med 2 bufferpladser. Det er Plan- og Miljøafdelingens vurdering, at der på baggrund af bl.a. disse beslutninger, tilsvarende kan meddeles tilladelse til etablering af en privat in-stitution på Indius Jensensvej 25 i Aabybro. Tilladelsen kan meddeles som en personlig tilladelse, hvilket muliggør at ejendommen, ved ophør af institutionen, igen kan ibrugtages som bolig efter en forudgående ansøgning om byggetilladelse. Ved etablering af en privat vuggestue vil der ske en forøgelse af de trafikale forhold. Plan vurderer, at der med fastsættelse af et maksimalt antal pladser på 15 heltidspladser + 2 bufferpladser samt 6 P-pladser på egen grund, ikke vil væ-re en så omfattende forøgelse af de trafikale forhold, at det ændrer karakteren af boligområde i væsentligt omfang. Plan vurderer, at der ikke vil være grundlag for at nedlægge et forbud i medfør af planlovens § 12, stk. 3. Plan vurderer, at der kan tillades en fravigelse af deklarationens § 2 (anven-delsesbestemmelser) jf. § 11 og 12. Plan begrunder vurderingerne i at der med fastsættelse af vilkår om vugge-stuens antal pladser, indhegning, antal P-pladser, skiltning og støjforhold ikke vil ske en væsentlig ændring af områdets karakter af boligområde. En tilladelse jf. vejlovens § 70 til etablering af ny 6 m bred overkørsel til Bror-sonsvej og hermed 2 adgange til ejendommen, vurderes at være nødvendig for indretningen af 4 parkeringspladser med vendeplads. Adgangen til Bror-


sonsvej er ikke i strid med deklarationens § 5 stk. 1. Tilladelse til at fravige en servitut kan ikke påklages. Retsgrundlag Forvaltningslovens § 19. BR10. § 3.4. Stk. 2.

Planlovens § 12, stk. 3.

Planlovens § 43 Vejlovens § 70.

Økonomi og finansiering Udgifter til etablering af 6 m bred overkørsel til Brorsonsvej skal afholdes af ansøger. Høring/borger- og brugerinvolvering Der er foretaget nabohøring jf. forvaltningslovens § 19. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik-og Miljøudvalget godkender, at der efter indsendelse af tegninger meddeles tilladelse til indretning af privat institution på vilkår af: at Bebyggelsen opfylder bestemmelserne i BR10 for institutionsbyggeri. at Antallet af børn ikke overstiger 15 permanente heltidspladser for 0-3-

årige børn med 2 heltids ”bufferpladser” (periodevis udvidelse i antallet af børn).

at Der på egen grund etableres og opretholdes mindst 6 afmærkede og befæstede P-pladser (græsarmeringssten, betonfliser eller grus)

at Vuggestuens åbningstid skal holdes inden for tidsrummet kl. 06:00 til kl. 18:00 fra mandag til fredag. at Der skal etableres/vedligeholdes forsvarlig indhegning af ejendom- mens udendørs opholdsarealer. at Støj fra puljeordningen ikke må overstige miljøbeskyttelseslovens til enhver tid gældende bestemmelser f.s.v. angår boligområder. at Evt. skiltning skal forinden etablering godkendes af Jammerbugt

Kommune. at Tilladelsen meddeles som en personlig tilladelse til ansøgerne, hvorved

den bortfalder, såfremt der ikke gennemføres en handel og ligeledes bortfalder ved ejerskifte eller ved institutionens ophør.

at Der meddeles tilladelse til en 6,00 m bred overkørsel til Brorsonsvej ud over den eksisterende 5 m brede overkørsel til Indius Jensensvej.

Bilag: Beliggenhedsplan - parkeringsplan for institution på Indius Jensensvej 25



Dagsordenskort. Naboejendomme markeret for høring og indsigelse - Indius Jensensvej 25 Deklaration for området ved Indius Jensensvej, Brorsonsvej m.v. Underskriftsindsamling fra naboer til Høring vedr. institution på Indius Jen-sensvej 25 Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Indstillingen godkendt. Mindretallet Jens Chr. Golding, Karl Schrøder og Ole Stavad havde foretrukket sagen blev udsat med henblik på en nærmere be-lysning, da vi med beklagelse har måttet tage til efterretning - selv om vi er uenige - at der ikke lovligt i den konkrete sag kan tages hensyn til de massive naboprotester, uden at komme i konflikt med Forvaltningsloven. Fraværende: Tilbage til toppen







123. Placering af Aabybro Fjernvarmeværk

2012-15405/ Malene Stentoft Sørensen Beslutningstema Aabybro Fjernvarmeværk har ønske om at udvide kapaciteten på værket. Fjernvarmeværket ligger i dag i et fuldt udbygget område og tæt på boliger, derfor ønsker bestyrelsen at flytte værket ud af byen. Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har modtaget henvendelse fra bestyrelsen for Aaby-bro Fjernvarmeværk, som på grund af kapacitetsproblemer ønsker at udvide varmeværket. Aabybro Fjernvarmeværk er i dag beliggende Industrivej 40, 9440 Aabybro, se kortbilag. Plan- og Miljøafdelingen har i samarbejde med Jammerbugt Forsyning A/S afholdt møde med ansatte på Aabybro Fjernvarmeværk, bestyrelsen for samme samt dennes rådgivere AAEN A/S. Ud fra materiale fra AAEN A/S samt møderne arbejdes der med 2 forskellige placeringer af det nye Aabybro Fjernvarmeværk, se kortbilag. I det følgende belyses de to placeringer. Placering på Torngårdsvej – ved Torngårdsvej 74 Fjernvarmeværket vil ved en beliggenhed på Torngårdsvej få en central belig-genhed i forhold til fremtidige udvidelser af forsyningsområdet. Dertil kommer, at værket vil blive placeret højt i terrænet, da området ligger 6-7m over havets overflade. En beliggenhed højt i terrænet er at foretrække idet flisopbevaring og lageranlæg dermed kan etableres under terrænniveau, dog skal der tages højde for opstigende grundvand til trods for terrænhøjden. Værket vil få en tæt beliggenhed til Banestien, hvor det er muligt at placere og reparere forsy-ningsledningerne uden at genere biltrafikken på Kattedamsvej. Beliggenheden på Torngårdsvej vil have karakter af spredt byudvikling, hvilket er uhensigtsmæssigt set ud fra en planlægningsmæssig tilgang. Tilmed vil denne beliggenhed være medvirkende til at de to byer Biersted og Aabybro nærmer sig hinanden, hvilket heller ikke er et planfagligt ønske. I Masterplan Aabybro beskrives Aabybros udviklingsretninger i afsnittet om planprincipper. Sammenholdes principperne for boligudbygning og erhvervs-udbygning ses det, at området på Torngårdsvej ligger indenfor båndet til frem-tidige boliger og udenfor erhvervsbåndet længere mod syd. Det vil ud fra be-tragtninger i Masterplanen ikke være hensigtsmæssigt at placere værket på Torngårdsvej.


Adgangsforholdene til den nævnte placering er pt. ikke eksisterende, da Torngårdsvej ikke er dimensioneret til at kunne bære tung trafik. Vejen er smal og dårligt funderet, og dermed ikke egnet til erhvervskørsel. Dertil kom-mer, at den fungerer som adgangsvej til de gårde, der ligger langs med vejen. Kørsel ad vejen med tung trafik (lastbiler med fils) vil medføre store gener for beboerne, da husene ligger tæt på vejen. Der vil blive stillet krav om, at områ-det skal vejforsynes fra syd ad den omfartsvej, som er planlagt at skulle gå fra erhvervsområdet og ud til Kattedamsvej, se kortbilag. Gennem Planloven er der mulighed for at Jammerbugt Kommune kan indgå en udbygningsaftale om infrastruktur med grundejeren. En sådan udbygningsaftale kan kun laves, så-fremt arealet udlægges i byzone. Om området kan udlægges i byzone er endnu uvist, og det vil kræve en mere detaljeret undersøgelse i samarbejde med Naturstyrelsen. Dette begrundes med, at det er i strid med Planlovens formål at udlægge byzone i det åbne land, uden tilknytning til anden byzone. Såfremt det ikke er muligt at udlægge til byzone skal der udarbejdes en land-zonelokalplan. En landzonelokalplan kan give bonusvirkning for bestemte bygninger m.v., så der ikke senere skal søges landzonetilladelse. For forhold som ikke er beskrevet i lokalplanen, kræves landzonetilladelse på lige vilkår som i almindelighed i det åbne land. Ejendommene på Torngårdsvej er ikke tilkoblet offentlig kloak. Placering ved erhvervsområde Fjernvarmeværket vil ved en placering ved erhvervsområdet medvirke til en naturlig udbygning af erhvervsområdet i Aabybro. Ved en placering her vil værket være let tilgængeligt fra omfartsvejen, og med en fremtidig vejudvidel-se mod Biersted også få tilknytning til motorvejen. En placering i erhvervsområdet giver en del fordele, da kloak og vejforsyning er i umiddelbar nærhed. Det vil være forholdsvis let at udbygge dels Ny Aaby-vej længere mod øst og dermed også føre kloakken ud til det nye areal. Arealet i erhvervsområdet er beliggende ca. 3,5-4,5 m over havets overflade. Det kan blive problematisk at etablere de flislagre, som ønskes uden at skulle lave permanent grundvandssænkning. En permanent grundvandsænkning betyder, at vandet skal pumpes væk fra området, hvilket i et klimamæssigt perspektiv ikke vil være hensigtsmæssigt. Dette kan dog også komme på tale i området på Torngårdsvej. Endelig afgørelse af dette må kræve en grundig analyse af jordbundsforhold og grundvandstand. Derudover er der for begge områder stor usikkerhed omkring jordbundenes bæreevne, og derfor bør jordbundsforholdene analyseres nærmere. Med hensyn til byggeri i de to områder kan det nævnes, at da højdeforskellen er 3,5-4m i terræn vil den totale bygningskote (bygningens højde over hav-


overfladen) blive tilnærmelsesvis den samme, da kælderen enten lægges frit eller nedgraves i det høje terræn, se bilag: Illustration. Retsgrundlag Planloven Økonomi og finansiering Uafklaret Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der igangsættes en analyse af planlægningsmæssige og byggetekniske for-hold for begge områder. Bilag: Illustration af bygningernes højde Kort over fremtidige mulige placeringer - Aabybro Fjernvarmeværk Kort over nuværende beliggenhed Aabybro Fjernvarmeværk Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen, dog således at udvalget vil fortsætte vurderingen af den samlede energiplanlægning for kommunen her-under muligheden for ekstern varmeforsyning. Fraværende: Tilbage til toppen





124. Fusion af affaldsselskaber omkring Aalborg, her-under Jammerbugt Kommunes deltagelse i andre affaldsselskaber

2012-12893/ Tom Hansen Beslutningstema Jammerbugt Kommune skal til borgmestermødet den 9. november 2012 til-kendegive, om fusionsprocessen skal fortsætte. Desuden er det nødvendigt for Jammerbugt Kommune at klargøre forholdet til de affaldsselskaber, som Jammerbugt Kommune er interessent i. Denne afklaring fremgår blandt andet af Affaldsplan 2010-2012. Sagsbeskrivelse Rambøll har udarbejdet en række rapporter om tekniske, økonomiske og or-ganisatoriske forhold ved en evt. fusion af Reno-Nord, Renovest og Fælles Forbrænding. Rapporterne viser, at en fusion ind i Reno-Nord giver en samlet fusionsgevinst på 8,4-8,9 mio./år plus en indirekte gevinst for farligt affald på 1 mio. årligt. Der er ingen umiddelbar økonomisk fusionsgevinst for deponering. Jammerbugt Kommunes andel af fusionsgevinsten er knap ½ mio. kr. årligt for affald fra Aabybro og Pandrup. Der ud over vil Brovst-affald (med 2013-takster) være ca. ½ mio. kr. billigere at brænde på Reno-Nord end i Aars, uanset om Brovst indtræder i nuværende Reno-Nord som interessent eller indgår i fusion. Brovst-området kan opnå en besparelse på op mod 1 mio. kr. årligt ved afsætning af forbrændingsegnet affald på det frie marked, men så er der risiko for, at fusionen ikke bliver til noget, og at fusionsgevinsten på ½ mio. for Aabybro og Pandrup dermed ikke kan realiseres. Om nogle år vil så-vel Aars Varmeværk (2016) som Reno-Nord (2023) have afdraget den langfri-stede gæld, og så kan forbrændingstaksterne reduceres. Som følge af trans-portudligning og kortere afstand til Reno-Nord skal Renovest/Aars Varmeværk på sigt være ca. 100 kr./t billigere end Reno-Nord, hvis det skal være billigst at brænde Brovst-affald i Aars. Det vil sige, at Renovests takst skal ned fra de nuværende 620 kr./t til ca. 100 kr. inkl. afgifter (afgifter udgør ca. 250 kr./t). Da Jammerbugt Kommune ikke har affaldsvarme-interesser, bør Jammerbugt Kommune gå efter at opnå maksimal fordel for affaldssiden. Det sker bedst ved en fusion ind i Reno-Nord. Selv om Rambølls rapporter viser, at fortsat forbrænding på Reno-Nord og Fælles Forbrændings anlæg giver i alt ½ mio. kr. mere i fusionsgevinst pr. år, finder Teknik- og Forsyningsafdelingen, at andre forhold taler for udelukkende at brænde affald på ét anlæg, nemlig Re-no-Nord. Dels er det teknisk mere enkelt at brænde affald på kun ét anlæg, dels er den klimamæssige fordel dobbelt så stor ved at brænde på Reno-Nord alene.


Jammerbugt Kommune har som mål selv at stå for affaldsindsamling og borgernære opgaver som f.eks. genbrugspladser, mens teknisk og økonomisk krævende opgaver som forbrænding og deponering bedst sker i fællesskab med andre. Det giver visse uhensigtsmæssigheder, at Renovest tager sig af en del affaldsopgaver i tidligere Brovst, mens Jammerbugt Kommune står for de tilsvarende opgaver i resten af kommunen. Det vil derfor være en klar for-del at hjemtage opgaverne fra Renovest. Jammerbugt Kommune kan derfor med fordel træde ud af Renovest ved førstkommende lejlighed, som er 31. december 2015. Jammerbugt Kommune har krav på sin andel af Renovests realværdi. Det er en fordel at være med i så få affaldsselskaber som muligt. Thyra kan betragtes ud fra samme synsvinkel, selv om affald fra tidligere Fjer-ritslev ikke indgår i fusionsscenarierne. Bevæggrunden for disse betragtninger er ønsket om en mere ensartet afsætning af affald, og Thyra kan i øvrigt ikke tilbyde deponering. I Kraftvarmeværk Thisted har fordelingen af fællesom-kostninger mellem varmesiden og affaldssiden været genstand for gentagne drøftelser, og det pågår fortsat. Teknik og Forsyningsafdelingen finder dette noget utilfredsstillende. Fjerritslev-affald ville med 2013-takster være ca. 0,35 mio. kr. dyrere at bræn-de på Reno-Nord end i Thisted, uanset om Fjerritslev måtte indtræde i nuvæ-rende Reno-Nord som interessent eller blive optaget i det fusionerede sel-skab. Kraftvarmeværk Thisted ønsker at levetidsforlænge forbrændingsan-lægget, og det vil reducere merprisen til ca. 0,2 mio. kr./år i 10 år. Reno-Nord og Thyra bliver gældfri omtrent samtidig, hvorefter forbrændingstaksterne kan reduceres. Som følge af en højere transportudligning, men en længere af-stand til Reno-Nord, skal Thyra fra 2023 være ca. 40 kr./t billigere end Reno-Nord, hvis det skal være billigst at brænde Fjerritslev-affald i Thisted. Det vil sige, at Thyras takst skal ned fra de nuværende 410 kr./t til ca. 160 kr. inkl. afgifter (afgifter udgør ca. 210 kr./t). Træder Fjerritslev ud af Thyra og afsætter affaldet på det frie marked, vil for-brændingen nok blive lidt billigere end nu (ca. 0,3 mio. kr./år), men gevinsten kan blive udhulet af mertransport. Endelig er der risiko for, at affaldsmængderne fra Brovst og Fjerritslev skal i udbud, fordi de to forbrændingsanlæg er delvis privatejet, mens det tilsvaren-de ikke gælder for Reno-Nord (med nuværende lovgivning). Teknik- og Forsyningsafdelingen finder, at der er klare klimamæssige, prakti-ske og organisatoriske fordele ved at indgå i den belyste fusion mellem Reno-Nord, Renovest og Fælles Forbrænding, og at der såvel på kort som på lang sigt er økonomiske fordele ved en fusion - ikke mindst, hvis affaldssiden kan opnå den største andel af fusionsgevinsten. Med henblik på at øge Jammerbugt Kommunes manøvrerum på affaldsområ-det, hjemtage borgerrelaterede affaldsopgaver og forenkle de overordnede affaldsstrukturer, står Jammerbugt sig bedst ved at støtte en fusion ind i Re-no-Nord med Reno-Nord som eneste forbrændingsanlæg. Samtidig finder Teknik og Forsyningsafdelingen, at kommunen skal meddele hhv. Renovest


og Thyra, at Jammerbugt Kommune træder ud af de respektive affaldsselska-ber pr. 31. december 2015 (som er den kortest mulige frist) – med forbehold for evt. sammenbrud i fusionsforhandlingerne eller forhandlinger i øvrigt, der kan forbedre Jammerbugt Kommunes stilling på affaldsområdet. Betingelserne for udtræden af Renovest fremgår tydeligt af vedtægterne, mens udtrædelsesbestemmelserne for Thyra og Kraftvarmeværk Thisted p.t. er under juridisk udredning. Retsgrundlag Affaldsselskaber reguleres iht. kommunalstyrelseslovens § 60. Lov om miljøbeskyttelse. Økonomi og finansiering Økonomiske forhold fremgår af sagsteksten. 1 mio. sparet pr. år svarer til ca. 50 kr. mindre i affaldsgebyr for en bolig eller et sommerhus. Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen Indstilling Teknik og Forsyningsafdelingen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der iværksættes egentlige fusionsforhandlinger med henblik på en fusion

ind i Reno-Nord, og at forbrænding som udgangspunkt kun skal foregå på Reno-Nord

at Mokana medfusioneres at fusionsgevinsten forfordeles til de kommuner, der leverer affald, men

som ikke får varme fra affaldsforbrænding at Jammerbugt skal være interessent i færre affaldsselskaber at Brovst-området meldes ud af Renovest med virkning fra 1. januar 2016 at Fjerritslev-området meldes ud af Thyra med virkning fra 1. januar 2016

med forbehold for fortsat deltagelse, hvis vilkårene er gunstige, også på lang sigt

at Fjerritslev kan blive interessent i det fusionerede selskab eller være på det frie marked.

Bilag: Notat om Teknik og Forsynings indstilling til fusion og evt. udtræden af øvrige affaldsselskaber Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen til Kommunalbestyrelsen, dog således at der iværksættes egentlige fusionsforhandlinger med henblik på en fusion ind i Reno-Nord, og at forbrænding som udgangspunkt kun skal foregå på Reno-Nord at Mokana medfusioneres




at Reno-Nord forpligter sig til at levere varme til Jammerbugt Kommune at ved levering af varme til Jammerbugt Kommune forpligter Jammerbugt Kommune sig til at levere alt affald til Reno-Nord at fusionsgevinsten forfordeles til de kommuner, der leverer affalld, men som ikke får varme fra affaldsforbrænding, alternativt at fusionsgevinsten anven-des til etablering af ledningsnet til de kommuner, som ikke får varme i dag at Jammerbugt Kommune fremtidig ønsker at være interessent i et affaldssel-skab at Brovst-området meldes ud af Renovest med virkning fra 1. januar 2016 at Fjerritslev-området meldes ud af Thyra med virkning fra 1. januar 2016 med forbehold for fortsat deltagelse, hvis vilkårene er gunstige, også på lang sigt at Fjerritslev kan blive interessent i det fusionerede selskab eller være på det frie marked. Fraværende: Tilbage til toppen


125. Industrivej 8, 9690 Fjerritslev, Erhvervelse af are-al til forsinkelsesbassin

2009-16746/ Per Lemming GENBEHANDLING Beslutningstema Kommunalbestyrelsen bedes tage stilling til erhvervelse af areal til forsinkel-sesbassin ved Industrivej i Fjerritslev og tilkendegive at Jammerbugt Kommu-ne har til hensigt at erhverve arealet ved ekspropriation, såfremt erhvervelsen ikke kan indgås ved frivillig aftale. Sagsbeskrivelse I forbindelse med projekteringen af afvandingssystemet til genbrugspladsen i Fjerritslev, viser det sig, at grundvandsforholdene, på arealet til genbrugs-pladsen, ikke muliggør tilstrækkelig volumen til forsinkelsesbassin, hvorfor placeringen af bassinet må flyttes til et areal beliggende umiddelbart i nærhe-den af genbrugspladsen. Areal til forsinkelsesbassin: Ejer: Per Vinter, Vestergaardsvej 54, 9690 Fjerritslev Areal: 10ba Fjerritslev by, Kollerup, 5.300 m2 Landzone, landbrugsjord Vurdering: Ej selvstændigt vurderet Retsgrundlag Jf. NOTAT § 58, stk. 1-4. i Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). LBK 879 af 26/06 2010. § 47, stk. 1. i Planloven LBK nr. 937 af 24/09/2009 Bekendtgørelse om affald. Nr. 1415 af 12. december 2011, Miljøministeriet Økonomi og finansiering Arealet er på 5.300 m2. Arealerhvervelsen reguleres efter det faktiske antal m2, efter landinspektørens opmåling af arealet. Erhvervelse af arealet indgår under samme bevilling til anlæg af nye gen-brugsplads i Fjerritslev, som blev behandlet af byrådet 31. maj 2012, hvor det fremgår, at anlægsudgiften lånefinansieres ud over indestående på renovati-onskontoen. Anlægget af et åbent bassin erstatter bl.a. et projekteret rørmagasin til forsin-kelse af overfladevand, til en anlægsudgift på 500.000 kr. Høring/borger- og brugerinvolvering De skal udarbejdes landzonetilladelse til placering af forsinkelsesbassinet


Indstilling Teknik og Forsyning indstiller at Kommunalbestyrelsen godkender køb af et areal stort 5.300 m2 matr. 10ba,

Fjerritslev by, Kollerup med henblik på etablering af forsinkelsesbassin, ved Industrivej, Fjerritslev, og

at kommunalbestyrelsen samtidigt tilkendegiver at have til hensigt at ville ekspropriere det pågældende areal, såfremt erhvervelsen ikke kan ske ved frivillig aftale.

Kommunalbestyrelsen den 11.10.2012 Godkendt. Fraværende: Afbud Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

Teknik- og Miljøudvalget – den 29. oktober 2012 Beslutningstema Orientering om forlægning af forsinkelsesbassin for Fjerritslev genbrugsplads, til naboareal. Sagsbeskrivelse På et sent tidspunkt i projekteringen af genbrugspladsen viste det sig, at det oprindelige areal, der er afsat til forsinkelsesbassinet, er for lille. Det afsatte areal forudsatte, at der kunne etableres et bassin i en dybde, så der kunne opnås tilstrækkelig volumen. På grund af grundvandet kunne bassinet ikke få tilstrækkelig dybde. Desværre en konsekvens af dårlig rådgivning fra en nu fravalgt rådgiver. For at opnå tilstrækkelig volumen projekteres et underjordisk rørmagasin, idet den lavere del af genbrugspladsen ikke kunne få afløb til det åbne bassin uden pumpe. Rørmagasinet og det lille åbne forsinkelsesbassin projekteres til at udlede til regnvandsledningen i Industrivej. Belastningen af regnvandsledningen i Industrivej er imidlertid så høj, at det ville være nødvendigt med supplerende tekniske løsninger i form af en kon-traventil og en pumpe/trykledning, for at undgå at dele af genbrugspladsen blev oversvømmet. Alternativet til det lille åbne bassin og rørmagasinet på genbrugspladsen, er et større åbent forsinkelsesbassin nedenfor genbrugspladsarealet, der kan af-vande hele genbrugspladsen med afløb til Industrigrøften. Udledningsmæng-den ændres ikke i forhold til den første projekterede løsning. Løsningen lever op til BAT, bedst tilgængelige teknologi.


Belastningen af Industrigrøften med overfladevand fra genbrugspladsen er den samme, uanset hvor bassinet ligger, om overfladevandet tilledes regn-vandsledningen i Industrivej, om der er rørmagasin/åbent bassin, om der ale-ne er ét åbent bassin, eller om arealet til genbrugspladsen vedblev at være almindelig landbrugsjord. Forsinkelsen af regnvandet forebygger, at der ikke pludselig afstrømmer over-fladevand fra større belægningsarealer, men at det ledes ud i recipienten, svarende til ”naturlige” afstrømningsforhold. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 11. oktober 2012, at ville er-hverve et areal ved ekspropriation, hvis erhvervelse af arealet ikke kunne ske ved frivillig aftale, til anlæg af et bassin til forsinkelse af overflade-/regnvandet, fra Fjerritslev Genbrugsplads. En ordinær behandling af sagen for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudval-get og Kommunalbestyrelsen ville forsinke anlægsarbejdet en måned. Det var vigtigt af hensyn til fremdriften og fortsættelse af anlægsarbejdet i år, at sikre erhvervelse af et areal til forsinkelsesbassin, syd for genbrugspladsen i Fjer-ritslev. Økonomi og finansiering Anlægsomkostningen er stort de samme, inklusive erhvervelse af arealet. Høring/borger- og brugerinvolvering De skal udarbejdes landzonetilladelse til placering af forsinkelsesbassinet. Landzonetilladelse har to ugers høring og fire ugers klagefrist. Anlægsarbejdet kan påbegyndes samtidigt med høringsfrist og klagefrist, hvis det vurderes at være nødvendigt for anlægsarbejdets fremdrift og hvis land-zonetilladelse kan forventes. Lokalplanen giver mulighed for at placere et forsinkelsesbassin på genbrugs-pladsens areal. Der er ikke en forpligtigelse eller en betingelse i lokalplanen om, at der skal anlægges et forsinkelsesbassin inde på arealet til genbrugs-pladsen. Anlægget af regnvandsbassinet indpasses i landskabet og eksisterende be-plantning bevares. Retsgrundlag Jf. NOTAT § 58, stk. 1-4. i Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). LBK 879 af 26/06 2010. § 47, stk. 1. i Planloven LBK nr. 937 af 24/09/2009 Bekendtgørelse om affald. Nr. 1415 af 12. december 2011, Miljøministeriet Indstilling Teknik- og Forsyningsafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag:


Industrivej 8, 9690 Fjerritslev, Orientering TMU, Erhvervelse af areal til forsin-kelsesbassin, Bilag tegning Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen




126. Genoptagelse af sag vedr. udvaskning af nitrat fra rodzonen.

2010-15124/ Henrik Damsgaard

Genbehandling. Beslutningstema Med baggrund i et svar fra Miljøstyrelsen ønsker Plan- og Miljøafdelingen, at Teknik- og Miljøudvalgets tidligere beslutning om grænseværdier for udvask-ning af nitrat fra grundvandet revurderes. Sagsbeskrivelse Teknik- og Miljøudvalget har tidligere besluttet (d. 3/9 2010), at der i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til vand-værker maksimalt må udledes 50 mg nitrat/l fra rodzonen ved fremtidige mil-jøgodkendelser, miljøtilladelser og arealgodkendelser. Efterfølgende blev det klart, at det ikke var muligt at stille vilkår om max. 50 mg nitrat/l fra rodzonen. Den oprindelige beslutning blev derfor af TMU 28/1 2011 revideret. Derefter er administrationspraksis, at forvaltningen, ud fra en konkret vurdering af tilgængelig viden vedr. arealernes sårbarhed, kan stille fastholdende vilkår om, at der ikke må udvaskes mere end 50 mg nitrat/l fra rodzonen i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) og i indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden en vedtagen ind-satsplan. Vilkåret er blevet administreret ved, at ansøger har haft valget mellem enten at tilpasse sit projekt og få fastholdende vilkår eller at få afslag med baggrund i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 7, vedr. hensynet til særli-ge regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Den 21. februar 2012 svarer Miljøstyrelsen i et helpdesksvar, at der i en mil-jøgodkendelse ikke kan fastsættes vilkår, der reducerer nitratudvaskningen til et niveau, der er lavere end det, der kan opnås ved planteavl uden husdyr-gødning, planteavlsniveauet. Med helpdesksvaret foreligger der nu et svar fra Miljøstyrelsen på, hvordan nitratudvaskningen i forhold til Husdyrloven skal administreres. Svaret er vig-tigt, fordi husdyrloven, tilhørende bekendtgørelse og vejledninger ikke i sig selv beskæftiger sig med begrebet planteavlsniveau i grundvandsspørgsmål. En juridisk fortolkning af helpdesksvaret, siger følgende:

Man kan godt have skærpede krav i en indsatsplan, men vilkårene i en miljøgodkendelse (i et område med en sådan indsatsplan) ”stopper” ved planteavlsniveau. Resten må reguleres gennem erstatningspligtige tiltag.


Deraf følger, at i områder uden indsatsplan, kan man heller ikke have vilkår strengere end planteavlsniveau.

Såfremt en ansøgning overholder planteavlsniveauet for udvaskning, kan der ikke gives afslag med begrundelsen, at landmandens projekt strider mod en indsatsplan.

Heraf følger, at det heller ikke er muligt i områder uden indsatsplan. Det må formodes, at Natur- og Miljøklagenævnet vil lægge sig op af denne juridiske vurdering. Plan- og Miljøafdelingen vurderer ud fra princippet om at følge overordnede myndigheders vejledning, at den nuværende administrationspraksis bør æn-dres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens helpdesksvar og den juridiske vurdering. Det betyder i forhold til den fremtidige administrationspraksis at:

der udenfor nitratfølsomme indvindingsområder ikke stilles særlige vil-kår, dvs. der gælder udelukkende de almindelige harmonikrav.

såfremt der er udarbejdet en indsatsplan for et nitratfølsomt område, følges denne, dog kun til planteavlsniveau.

i nitratfølsomme indvindingsområder, der ikke er kortlagte, kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/l i eftersituationen.

Såfremt kortlægningen viser, at der er tale om arealer, der er nitratfølsomme, og hvor der vil blive udarbejdet en indsatsplan, kan der efter konkret vurdering af en ansøgning stilles fastholdende vilkår for de pågældende arealer i forhold til nitrat til grundvandet, dog max til planteavlsniveau. En forespørgsel hos nabokommuner tyder på, at de i deres fremtidige admini-strationspraksis følger en tilsvarende kurs. Konsekvensen af den nye fortolkning er, at det maksimale udvaskningsniveau fra husdyrbrug i OSD og indvindingsoplande i Jammerbugt Kommune hæves til 75 – 85 mg/l. I indvindingsoplande kan rettighederne senere opkøbes eller eksproprieres i forbindelse med indsatsplaner eller boringsnære beskyttelses-områder, mens der ikke er finansiering heraf i OSD. Retsgrundlag Lov om miljøgodkendekendelse m.v. af husdyrbrug. Lov nr. 1486 af 04/12/2009 Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Grundvandsrådet orienteres om udvalgets beslutning. Indstilling


Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at fremtidig administrationspraksis i forbindelse med miljøgodkendelser følger de retningslinjer som følger af Miljøstyrelsens helpdesksvar. Teknik- og Miljøudvalget den 21.05.2012 Hidtidig praksis videreføres (som besluttet i udvalget den 3. september 2010). Ministeren tilskrives om det afgivne helpdesksvar. Når ministersvar foreligger genoptages sagen.

Teknik- og Miljøudvalget – den 29. oktober 2012 Beslutningstema Miljøminister Ida Auken har fremsendt svar på udvalgets skrivelse af 26. juni 2012. Sagsbeskrivelse Udvalget fremsendte d. 26. juni 2012 et brev til Miljøminister Ida Auken der fremlagde udvalgets synspunkter og holdninger vedr. administrationen af Husdyrloven i forhold til udvaskning af nitrat fra rodzonen. Ministeren henviser i sit svar af 21. september 2012 til at formålet med hus-dyrgodkendelsesloven er, at regulere projekter for husdyrproduktioner, og at loven ikke har til formål, og kan derfor heller ikke bruges til at regulere bestå-ende husdyrproduktioner eller en nitratudvaskning, der ikke stammer fra en sådan produktion. Retsgrundlag Lov om miljøgodkendekendelse m.v. af husdyrbrug. Lov nr. 1486 af 04/12/2009 Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at fremtidig administrationspraksis i forbindelse med miljøgodkendelser følger de retningslinjer som følger af Miljøstyrelsens helpdesksvar. Bilag: Brev fra Miljøminister Ida Auken vedr. udvaskning af nitrat fra rodzonen. Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Godkendt. Udvalgets formand bemyndiges til på udvalgets vegne at skrive til ministeren med opfordring til at ændre lovgivningen.



Fraværende: Tilbage til toppen


127. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 2010 - 2022

2010-12937/ Jacob Aarup

Genbehandling Beslutningstema Godkendelse af Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2022. Efter godkendelse sendes planen i 8 ugers offentlig høring. Sagsbeskrivelse Vandforsyningsplanen udarbejdes med baggrund i Vandforsyningsloven, hvor det er fastsat, at kommunen skal udarbejde en plan for, hvorledes vandforsy-ningen skal tilrettelægges. Vandforsyningsplanen har en planperiode på 12 år, men det forventes, at den skal revideres hvert 4. år. Vandforsyningsplanen er delvis en sammenskrivning og opdatering af fire ek-sisterende vandforsyningsplaner for de gamle kommuner. Den væsentligste ændring er, at der med denne vandforsyningsplan kommer overordnede mål for vandforsyningen. De fire gældende vandforsyningsplaner har kun inde-holdt få målsætninger hvis nogen. De nye målsætninger vil blive indarbejdet i kommunens helhedsplan. Der er bl.a. fastsat målsætninger indenfor vandforsyningsstrukturen og forsy-ningssikkerheden. Forsyningsstruktur: I dag er der 63 almene vandværker i kommunen herunder 11 distributions-vandværker, som kun køber og distribuerer vand indvundet af et andet vand-værk. Der er derfor tale om en decentral indvindings-/forsyningsstruktur i kommunen. Målet er, at indvindingsstrukturen fortsat skal være decentral men koncentreret om de gode kildepladser. Der er vandværker, hvor vandkvalite-ten er faldende, og den fremtidige indvinding for disse vandværker skal derfor tages op til overvejelse. Et andet mål er, at flere vandværker bør have fælles administration og drift fremover. En del af vandværkerne er mindre vandvær-ker med relativt få forbrugere. Ved sammenlægning af vandværker vil dette kunne give dem et større kundegrundlag, og vandværkerne vil få et større økonomisk råderum. Det vil i sidste ende medføre en større forsyningssikker-hed. Forsyningssikkerhed: Det er kun ca. 1/4 af vandværkerne, der i dag har en beredskabsplan i tilfælde af forsyningssvigt (forurening, strømsvigt, osv.). Det er derfor sat som mål, at hvert vandværk skal have udarbejdet en beredskabsplan. Derudover skal hvert vandværk have udarbejdet en langsigtet drift- og vedligeholdelsesplan. Dette skulle gerne medføre en større forsyningssikkerhed.


Initiativer i den kommende planperiode: Der er i vandforsyningsplanen fastsat initiativer, som kommunen skal nå i den kommende planperiode. Det vigtigste initiativ er, at størstedelen af de almene vandværkers og markvanderes indvindingstilladelse skal revideres. Ved revi-deringen af indvindingstilladelserne vil der være fokus på påvirkningen af na-tur og miljø. Dette vil give et overblik over, hvilke indvindinger der kan fortsæt-te, og hvilke der evt. skal reduceres/indstilles. Med vandforsyningsplanen er der set nærmere på den fremtidige indvinding i takt med befolkningstilvækst/byggemodning i kommunen i henhold til hel-hedsplanen. Generelt vil vandværkerne kunne forsyne de nye områder med de gældende indvindingstilladelser og kapaciteten på vandværkerne, selvom vandforbruget for de nye områder er højt sat. Retsgrundlag Lov om vandforsyning m.v. nr. 635 af 07/06 2010. Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning nr. 1318 af 21/12 2011. Økonomi og finansiering Der er i vandforsyningsplanen fastsat en række mål og initiativer for vandfor-syningen. Det forventes ikke, at de fastsatte mål og initiativer giver anledning til øget omkostninger/indtægter for kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til Vandforsyningsplan har været på Grundvandsrådsmøde den 7. marts 2012. I Vandforsyningsplanen er det angivet som initiativ, at ”Kommu-nen anbefaler overordnet, at vandværker etablerer nødforbindelse til andre vandværker”. Der var flere bemærkninger både for og imod denne formule-ring. Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2022 vil efter godkendelse i Kommunal-bestyrelsen være offentlig fremlagt i mindst 8 uger. Offentlighedsfasen an-nonceres i de lokale medier. På det fælles vandværksmøde i foråret 2012 vil kommunen fortælle om, hvad vandværkerne bl.a. kan bidrage med i offentlig-hedsfasen. I offentlighedsfasen er der adgang til at komme med indsigelser og kommen-tarer til forslaget. Kommunalbestyrelsen vedtager på baggrund af de indkom-ne kommentarer det endelige indhold af Vandforsyningsplanen. Indstilling Plan og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at For-slag til Vandforsyningsplan 2010-2022 godkendes og sendes i 8 ugers offent-lig høring. Teknik- og Miljøudvalget den 02.04.2012 Indstillingen anbefales godkendt. Afbud


Ole Stavad (A) Økonomiudvalget den 18.04.2012 Indstillingen anbefales godkendt, idet høringsfasen udvides frem til 25. juli 2012. Fraværende: Afbud Kommunalbestyrelsen den 26.04.2012 Godkendt. Fraværende: Afbud Søren Brink (C)

Teknik og Miljøudvalget – den 29. oktober 2012 Beslutningstema Endelig godkendelse af Vandforsyningsplan 2010-2022. Sagsbeskrivelse Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2022 blev godkendt af Kommunalbesty-relsen den 26. april 2012 og sendt i offentlig høring fra den 8. maj – 25. juli 2012. Siden forslaget til vandforsyningsplan blev sendt i høring er der sket følgende væsentlige ændringer i vandforsyningen i Jammerbugt Kommune. Søengene Vandværk er overtaget af Aabybro Vandværk, Ingstrup Efterskole Vandværk er overtaget af Grønhøj Vandværk, samt Rødhus Fordelingsvandværk er overtaget af Hune Vandværk. Ændringerne er blevet indarbejdet i planen. Der er indkommet høringssvar til forslaget til vandforsyningsplan fra 1 kom-mune og 4 vandværker. Derudover har der været rettelser til de tekniske op-lysninger om vandværkerne. Høringssvarene har både været i form af gene-relle bemærkninger til vandforsyningsplanen samt bemærkninger til planen for det enkelte almene vandværk. Vedr. bemærkninger til planen for det enkelte vandværk er disse blevet indarbejdet i planen såfremt Plan- og Miljøafdelin-gen har været enig i disse.


De generelle bemærkninger har bl.a. været vedr. følgende:

Den fremtidige forsyningsstruktur

Etablering af nødforbindelse mellem almene vandværker

Oprettelse af vandfond

Manglende beskrivelse af tiltag for beskyttelse af kildeområder for det enkelte almene vandværk

Bemærkningerne har ikke givet anledning til, at der er blevet ændret i vand-forsyningsplanen med henblik på målsætninger og initiativer. Vedr. oprettelse af en vandfond så vil Plan- og Miljøafdelingen anbefale, at der i den kommende planperiode igennem samarbejdet i Grundvandsrådet undersøges, om der er mulighed for og tilslutning til oprettelse af en vandfond. Vandværker kan via en vandfond finansiere en række fællesopgaver indenfor grundvandsbeskyttelse og driften. Vedr. tiltag til beskyttelse af kildepladser så skal kommunen i den kommende planperiode se nærmere på udlægning af boringsnære beskyttelsesområder omkring boringer til de almene vandvær-ker. Udlægning af boringsnære beskyttelsesområder skal sammen med initiativer-ne i Vandforsyningsplanen være med til at kortlægge, hvordan den fremtidige vandforsyning konkret kan struktureres. I den kommende planperiode vil der dog stadig komme ansøgninger om etablering af nye boringer og større reno-veringer af de almene vandværker i forbindelse med problemer med overhol-delse af vandkvalitetskravene eller at et vandværk er nedslidt. Ansøgninger, der kan medføre væsentlige omkostninger for vandværkerne, forelægges Teknik- og Miljøudvalget. Plan- og Miljøafdelingen anbefaler, at der i forbin-delse med ansøgningerne skal foreligge følgende oplysninger, før udvalget kan tage stilling til ansøgningen:

En oversigt over udgifter til det ansøgte

Er der mulighed for alternative løsninger og en oversigt over udgifter til dette. Kan vandværket evt. forsynes af et nabovandværk og herefter være et fordelingsvandværk eller kan et nabovandværk overtage vandværket og vandforsyningen.

Vandforsyningsplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer. Vandforsyningsplanens indvirkning på miljøet er screenet, og på baggrund af screeningen vurderes planen ikke at have væsentlige negative miljømæssige virkninger og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering af planen. Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer kan kommu-nens afgørelser efter Miljøvurderingsloven for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger efter afgørelsen. Denne afgørelse er ikke blevet påklaget. Den endelige vedtagelse af planen kan ikke påklages efter Vandforsyningslo-ven. Retsgrundlag Lov om vandforsyning m.v. nr. 635 af 07/06 2010. Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning nr. 1318 af 21/12 2011.


Økonomi og finansiering Der er i vandforsyningsplanen fastsat en række mål og initiativer for vandfor-syningen. Det forventes ikke, at de fastsatte mål og initiativer giver anledning til øget omkostninger/indtægter for kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2022 har været i offentlig høring fra den 8. maj – 25. juli 2012. Derudover har kommunen på det fælles vandværksmø-de i foråret 2012 informeret om, hvad vandværkerne bl.a. kan bidrage med i offentlighedsfasen. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender at Vandforsyningsplan 2010-2022 godkendes endelig at der ved en ansøgning om ændringer ved et vandværk, som kan medføre

væsentlige omkostninger, skal ovennævnte oplysninger foreligge, før Teknik- og Miljøudvalget kan tage stilling til ansøgningen

Bilag: Bilag 3 - Plan for almene vandværker Bilag 4 - Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker Høringssvar Hvidbog Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 2010 - 2022 Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Vandforsyningsplanen godkendt endeligt med tekniske ændringer. Fraværende: Tilbage til toppen






128. Vedtagelse af kommunal vandhandleplan

2012-12392/ Allan Eskesen

Genbehandling. Beslutningstema Vedtagelse af vandhandleplan for Jammerbugt Kommune 1. planperiode (2010-2015). Sagsbeskrivelse Forslag til vandhandleplan for Jammerbugt Kommune indeholder kriterier for prioritering samt en plan for realiseringen af de statslige vandplaners indsats-programmer for dele beliggende indenfor kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Jammerbugt Kommune er omfattet af to statslige vandplaner, jf. 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden. Nærværende forslag til vandhandleplan for Jammerbugt Kommune fastsætter ikke supplerende indsatser ud over de fastlagte i de statslige vandplaner. De centrale dele af vandhandleplanen er prioritering af de fastlagte indsatser og den nærmere realiseringsrækkefølge af disse indsatser i 1. planperiode iht. vandplanerne, jf. 2010-2015. Forslag til vandhandleplan er udarbejdet som en digital plan og kan ses her: http://vandhandleplaner.cowi.webhouse.dk/dk/jammerbugt/ Der tages forbehold for redaktionelle justeringer. Retsgrundlag Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009): § 31 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan efter procedurerne i § 31 b-§ 31 e. Handleplanen skal nær-mere redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografi-ske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr. 1219 af 15/12/2011): § 2. Den kommunale vandhandleplan udarbejdes på baggrund af den vedtagne og offentliggjorte vandplan, jf. lovens § 31, inden for det eller de hovedvandoplande, hvor kommunen er beliggende. Stk. 2. Den kommunale vandhandleplan udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i vandplanen og dens indsatsprogram, jf. bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v., og som skal gennemføres af kommunalbestyrelsen inden for kommunens geografiske område på land og de tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet.

Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering

http://vandhandleplaner.cowi.webhouse.dk/dk/jammerbugt/

http://teknik.lovportaler.dk/showdoc.aspx?hashparam=p31b&schultzlink=lov20031150#p31b


Forslag til vandhandleplan for Jammerbugt Kommune offentliggøres i 8 uger, jf. Miljømålslovens § 31a, stk. 5. Høringen forløber i perioden 22. juni 2012 til 17. august 2012. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at vandhandleplan for Jammerbugt Kommune fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den 21.05.2012 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Morten Marinus Jørgensen (O) Økonomiudvalget den 23.05.2012 Indstillingen anbefales godkendt. Høringsperioden forlænges med 2 uger. Kommunalbestyrelsen den 31.05.2012 Godkendt, idet forslaget sendes i høring. Fraværende: Afbud

Teknik- og Miljøudvalget – den 29. oktober 2012 Beslutningstema Endelig vedtagelse af forslag til vandhandleplan for Jammerbugt Kommune i 1. planperiode (2010-2015). Sagsbeskrivelse I høringsperioden har Jammerbugt Kommune modtaget 13 hørings-svar/indsigelser fra borgere, interesseorganisationer samt øvrige myndighe-der.

De statslige myndigheder Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har indgivet hø-ringssvar. Kystdirektoratet angiver ikke at have bemærkninger til forslag til kommunal vandhandleplan. Naturstyrelsen gør indsigelse imod forslag for vandhandleplan idet spildevandsbaseindsatsen over for spredt bebyggelse i det åbne land i 1. planperiode ikke vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret beskrevet. Naturstyrelsen påpeger, at indsatserne bør søges realiseret hur-tigst muligt, samt at ansøgninger om realisering og dermed opstart af indsat-ser bør indgives senest den 22 december 2014.


Region Nordjylland angiver ikke at have indsigelser mod forslag til vandhand-leplanen.

Interesseorganisationen Dansk Møllerforening har indgivet høringssvar af ge-nerel karakter vedrørende hensynet til kulturhistorisk vigtige vandmøller.

Interesseorganisationen Patriotisk Selskab har indgivet høringssvar af generel karakter som er tilsendt samtlige danske kommuner. Høringssvaret er primært af politisk og faglig karakter, der relaterer til de statslige vandplaners imple-menteringsmodel for Vandrammedirektivet, samt det faglige grundlag for sta-tens definerede indsatskrav i vandplanerne. Yderligere udtrykkes bekymring for utilstrækkeligheden af den statslige økonomiske ramme for realisering af indsatserne samt kompensationsmodel for berørte lodsejere.

Landbrugsgruppen, der er en sammenslutning af 97 borgere, har indgivet hø-ringssvar hvis primære fokus er usikkerheder i forhold til særligt lavtliggende drænede arealers fortsatte værdi som landbrugsarealer ved realisering af ind-satserne defineret i de statslige vandplaner og prioriteret i den kommunale vandhandleplan. Særligt indsatsen i forhold til ændring af vandløbsvedlige-holdelse påpeges som yderst problematisk i forhold til bosætning og land-brugsdrift, hvorfor der anmodes om forudgående konsekvensanalyser inden vedtagelse af kommunal vandhandleplan.

6 lodsejere har uafhængigt indgivet samme høringssvar, hvor kommunen anmodes om en redegørelse for konsekvenser af realisering af vandhandle-planen på ejendomsniveau. Endvidere angives den statslige finansiering kob-let til vandplanerne som usikker, utilstrækkelig og ikke acceptabel. Det påpe-ges, at ændret vandløbsvedligeholdelse vil medføre store omkostninger ved tab af landbrugsjord og direkte fjerne fundamentet for plante- og husdyrpro-duktion på landbrugsejendomme.

3 lodsejere har indgivet fælles høringssvar, hvor der gøres indsigelse mod ændret vedligehold af vandløbene Ryå, Albæk, Rytlebæk/Gråstens Rende samt Lerbæk. Det påpeges, at ændret vedligehold vil påvirke væsentlige drænede lavtliggende dyrkningsjorde. Det påpeges yderligere, at såfremt der skal ske en forbedring af naturtilstanden af Rytlebækken i Saltum Bjerge, bør der ske en indsats overfor udledning af urenset spildevand fra Saltum pumpe-stations spildevandsoverløb, der belaster vandløbet direkte.

1 lodsejer har indgivet høringssvar vedrørende klassificering samt miljømål for Ryå samt tilløbet Smækken, hvor det påpeges at vandløbene bør klassifice-res som stærkt modificerede eller kunstige med ingen eller lempet miljø-mål/målsætning. Endvidere påpeges, at defineret indsats vedrørende åbning af rørlægning af dele af vandløbet Smækken er fejlbehæftet, idet den pågæl-dende vandløbsstrækning i dag reelt ikke er rørlagt. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i den fremlag-te Vandhandleplan for Jammerbugt Kommune. Efter vedtagelse af Vandhandleplanen vil de organisationer og enkeltborgere, der har fremsendt høringssvar, modtage et svar med begrundelse for Jam-


merbugt Kommunes stillingtagen i forhold til de punkter der fremsat i hørings-svaret. Forvaltningen vil her tage udgangspunkt i de oplæg til svarskrivelser som Lim-fjordsrådet har udarbejdet. Retsgrundlag Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009): § 31 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan efter procedurerne i § 31 b-§ 31 e. Handleplanen skal nær-mere redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografi-ske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr. 1219 af 15/12/2011): § 2. Den kommunale vandhandleplan udarbejdes på baggrund af den vedtagne og offentliggjorte vandplan, jf. lovens § 31, inden for det eller de hovedvandoplande, hvor kommunen er beliggende. Stk. 2. Den kommunale vandhandleplan udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i vandplanen og dens indsatsprogram, jf. bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v., og som skal gennemføres af kommunalbestyrelsen inden for kommunens geografiske område på land og de tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet.

Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til vandhandleplan for Jammerbugt Kommune har været i offentlig høring i 10 uger, jf. Miljømålslovens § 31a, stk. 5. Høringen forløb i perioden 22. juni 2012 til 31. august 2012. Indstilling Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender den fremlagte Vandhandleplan for Jammerbugt Kommune. Bilag: Hvidbog - høringssvar til forslag for kommunal vandhandleplan Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Vandhandleplanen godkendt, idet det præciseres, at der inden igangsættelse af ændring af vandløbsvedligeholdel-sen, foretages en konsekvensvurdering for de nærliggende arealer. Først når disse konsekvenser er vurderet, kan det besluttes, om indsatsen skal gen-nemføres. Hvis en indsats viser sig at få vidtrækkende negative konsekven-ser, vil indsatsten ikke blive gennemført i den påtænkte form. Desuden kan kommunen ikke sætte større indsats i gang, end landmanden kan kompense-res for. Staten udarbejder retningslinjer for konsekvensanalyse af ændret vandløbsvedligeholdelse. Fraværende: Tilbage til toppen

http://teknik.lovportaler.dk/showdoc.aspx?hashparam=p31b&schultzlink=lov20031150#p31b



129. Vedtagelse af Natura 2000 handleplaner 1. plan-periode

2012-9326/ Jesper Hansen

Genbehandling Beslutningstema Vedtagelse af 6 Natura 2000-handleplaner for Natura 2000-områderne i Jammerbugt Kommune. Planerne vil være gældende for 1. planperiode (2010-2015). Sagsbeskrivelse Forslag til handleplaner for de 6 Natura 2000-områder, der helt eller delvist ligger i Jammerbugt Kommune. Handleplanerne følger op på de statslige Na-tura 2000-planer og har til formål at realisere målsætningerne fra disse planer. Handleplanerne konkretiserer hvilke prioriteringer og handlinger Jammerbugt Kommune vil iværksætte i forhold til at realisere disse målsætninger indenfor 1. planperiode. Handleplanerne omfatter Natura 2000-områderne; Natura 2000-område Nr. 12; Store Vildmose Nr. 13; Svinkløv Klitplantage og Grønnestrand

Nr. 15; Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Nr. 16; Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Nr. 21; Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien

Nr. 216; Saltum Bjerge Flere af Natura 2000-områderne strækker sig over kommunegrænser og in-deholder private fredskovspligtige arealer, hvor staten (Naturstyrelsen) er handleplanmyndighed. Derfor er flere af handleplanerne lavet i samarbejde med nabokommunerne og Naturstyrelsen Aalborg. Nr. 12 er lavet i samarbej-de med Brønderslev Kommune og NST Aalborg, nr. 15 i samarbejde med Rebild, Vesthimmerland og Aalborg kommuner samt NST Aalborg, nr. 16 i samarbejde med Thisted, Vesthimmerland og Morsø kommuner. De kommunale Natura 2000-handleplaner indeholder en overordnet priorite-ring af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden, samt angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter. Desuden indeholder handleplanerne de forventede metoder og forvaltningstiltag, som kommunalbestyrelsen vil tage i anvendelse for at forbedre naturtilstanden el-ler fastholde gunstig bevaringsstatus.

De kommunale handleplaner skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, hvis den offentlige lodsejer selv udarbejder drifts- og plejeplaner, der er i overens-


stemmelse med Natura 2000-planen. De endelige handleplaner vil indeholde et resumé af disse drifts- og plejeplaner.

Retsgrundlag Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009): § 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. §§ 46 a-46 e, til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for kommunens geografiske om-råde på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens naturhandleplaner (BEK nr. 1117 af 25/11 2011) Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering De statslige planer, der ligger til grund for de kommunale handleplaner, har været i høring fra 4. oktober 2010 til 6. april 2011. Forslag til Natura 2000 handleplaner for Jammerbugt Kommune skal offent-liggøres i 8 uger, jf. Miljømålslovens § 46b, stk. 2. Høringen forløber i 10 uger i perioden 8. juni 2012 til 17. august 2012 for at være afpasset høring i vore nabokommuner samt Naturstyrelsen. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at de 6 Natura 2000 handleplaner for Jammerbugt Kommune fremlægges i offentlig høring i 10 uger. Teknik- og Miljøudvalget den 21.05.2012 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Afbud: Økonomiudvalget den 23.05.2012 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Afbud: Kommunalbestyrelsen den 31.05.2012 Godkendt, idet forslaget sendes i høring.

http://teknik.lovportaler.dk/showdoc.aspx?hashparam=p46a&schultzlink=lov20031150#p46a


Teknik- og Miljøudvalget – den 29. oktober 2012 Beslutningstema Endelig vedtagelse af de 6 Natura 2000-handleplaner for Jammerbugt Kom-mune efter at de har været fremlagt i offentlig høring. Sagsbeskrivelse Forslagene til handleplaner for de 6 Natura 2000-områder har været i 10 ugers offentlig høring. Dette har givet anledning til en række høringssvar/ be-mærkninger fra organisationer, myndigheder og enkeltpersoner. Høringssvarene er samlet i en hvidbog for hver handleplan. Ligesom det var tilfældet ved udarbejdelse af udkast til handleplaner, er nogle af hvidbøgerne lavet i samarbejde med nabokommunerne. Hvidbog vedrørende Natura 2000-område nr. 12 (Store Vildmose) er lavet i samarbejde med Brønderslev Kom-mune; hvidbog vedrørende Natura 2000-område nr. 15 (Nibe Bredning, Hal-kær Ådal og Sønderup Ådal) er udarbejdet af Aalborg Kommune; hvidbog for Natura 2000-område nr. 16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg) er udar-bejdet af Thisted Kommune. Som et resultat af Naturstyrelsens høringssvar til de kommunale handlepla-ner, har KL udarbejdet et notat i forståelse med Miljøministeriet med forslag til præciseringer af handleplanerne. Det drejer som om spørgsmålet vedr. frivil-lighed og ambitionsniveau. Forvaltningen vurderer, at formuleringerne i vores handleplaner ikke kræver præcisering, men har indarbejdet anbefalingerne i kommentarer til Naturstyrelsens høringssvar. De indkomne høringssvar/bemærkninger i høringsperioden har ikke medført ændringer i handleplanerne. Dog har vi modtaget gode forslag til indsatser og fået indsigt i lokal viden om de konkrete naturområder, som vil indgå i det vi-dere arbejde med realiseringen af handleplanerne i 1. planperiode. Retsgrundlag Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009) Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens naturhandleplaner (BEK nr. 1117 af 25/11 2011). Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Udkastet til de kommunale Natura 2000 handleplaner har været i 10 ugers høring i perioden 8. juni 2012 til 17. august 2012. Indstilling Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender de 6 Natura 2000 handleplaner for 1. planperiode for Jammerbugt Kommune.


Bilag: Hvidbog høringssvar Natura 2000 handleplaner Uredigerede høringssvar Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Natura 2000 handleplaner godkendt. Fraværende: Henrik C. Pedersen (V) Tilbage til toppen




130. Orientering

2011-20587/ Anni Bang Jensen Beslutningstema Orientering Sagsbeskrivelse Orientering fra Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer og fra Teknik- og Miljø-forvaltningen. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Teknisk Direktør indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Teknik- og Miljøudvalget, den 29.10.2012 Taget til efterretning. Fraværende: Henrik C. Pedersen (V) Tilbage til toppen


Underskrifter Henrik C. Pedersen (V) Jens Chr. Golding (A) Jørn Krogsgaard (V) Karl Schrøder (A) Morten Marinus Jørgensen (O) Ole Stavad (A) Otto Kjær Larsen (V)

referat - jammerbugt.dk filereferat teknik- og miljøudvalget 29.10.2012 kl. 08:00...

Documents