referat - jammerbugt.dk · referat underudvalget teknik- og miljøudvalget 08.09.2006 kl. 09:00...

Referat

Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget

08.09.2006 kl. 09:00

LOGO INDSÆTTES HER

Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget 08.09.2006

Punkter på åbent møde:

23. Registrering af grønne områder mv. 124. Serviceniveau og takster på affaldsområdet 425. Takstharmonisering spildevandsområdet 726. Målstyring vedr. budget 2007 for Teknik- og Miljøudvalgets politikområder

927. Fremtidig udlejning af kommunal landbrugsjord. 1128. Fastsættelse af gebyr for grundvandsbeskyttelse 1329. Forslag til overordnet organisering af driftsvirksomhederne under Forsyningsområdet 1630. Kommende møder i Teknik- og Miljøudvalget i 2006 18

Punkter på lukket møde:

Afbud:


23. Registrering af grønne områder mv.

452/ Knud Nørgaard

ResumeFor at kunne fastlægge et ensartet serviceniveau ved pleje af de grønne områder, parker, anlæg osv. er det nødvendigt, at der foretages en ensartet registrering af disse områder. Registreringen skal gennemføres, så der inden plejesæsonen startet den 1. april 2007 kan arbejdes med at harmonisere serviceniveauerne.

SagsfremstillingPlejeniveauet for de grønne områder varierer en del imellem de 4 kommuner. Desuden er registreringsniveauet og budgetdetailniveauet meget forskelligt.

I Fjerritslev og Aabybro kommuner anvendes i dag et ressourcestyringssystem, hvor anvendelse af mandetimer og maskintimer registreres og udgiften udkonteres til ’bestilleren’. Bestilleren er institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. Budgettet til vedligeholdelse af grønne områder ligger således decentralt.

I Pandrup Kommune er der afsat et antal mandetimer påinstitutioner/fritidsområdet/rådhuse etc., men udgiften udkonteres ikke. Anvendelsen af maskintimer registreres ikke. Budgettet til vedligeholdelse af grønne områder ligger centralt, men det er muligt at fordele budgettet til institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc.

I Brovst Kommune registreres anvendelsen af mandetimer og maskintimer ikke på institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. Budgettet til vedligeholdelse af grønne områder ligger centralt, og der anvendes i nogen ustrækning medarbejdere i støttede jobs. Det er ikke muligt at lave en nøje fordeling af budgettet til institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. da timeforbruget baseres på en 10 år gammel fordeling.

Det vil være hensigtsmæssigt, at vedligeholdelse af grønne områder fremadrettet bliver baseret på,

at standarden for vedligeholdelse af grønne områder skal være ens i §institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. (serviceharmonisering)at udgiften til vedligeholdelse af grønne områder fremover skal ligge §på omkostningsstedet (institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc.) – det betyder naturligvis at budgettet hertil skal placeres påomkostningsstederat der skal anvendes et ressourcestyringssystem, hvor anvendelse af §mandetimer og maskintimer skal registreres og udgiften udkonteres til institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc.


Det er ikke muligt at nå at få disse forudsætninger på plads til budgetlægningen for 2007.

Hvis der fremover skal anvendes ressourcestyring, vil det være ressourcestyringsprogrammet fra Brugerdata (anvendes i dag i Aabybro Kommune), der skal anvendes. Programmet har integration til både GIS-system og økonomisystem.

Uanset at der arbejdes på området, er det ikke muligt at nå at få lavet en serviceharmonisering inden budgettet for 2007 skal godkendes.

Da vedligeholdelse af grønne områder i 2007 skal starte i april måned foreslås det,

at de nuværende budgetter til vedligeholdelse af grønne områder nu §kører videre (dvs. at de i Fjerritslev og Aabybro er placeret decentralt og i Brovst og Pandrup står centralt)at der inden april gennemføres en beregning af budgetbeløb til den §enkelte institution/fritidsområde/ rådhus etc. og at budgetbeløbene herefter fordeles.

Budgetbeløbene skal tage udgangspunkt i den samlede ramme til vedligeholdelse af grønne områder (rammen efter budgetvedtagelsen) og de udarbejdede vedligeholdelsesstandarder.

Grundlaget for fastlæggelse af vedligeholdelsesstandarder vil være en ensartet registrering af alle grønne områder. I de fire kommuner er anvendt meget forskellige metoder til registrering. Dele af denne registrering kan benyttes, men der skal gennemføres et ret omfattende arbejde med at registrere de områder, der ikke i forvejen er registreret samt tilpasning af eks. registreringer, så disse gøres sammenlignelige.

Til løsning af denne opgave findes der ikke tilstrækkelig kapacitet og faglig kompetence i kommunerne. Opgaven er derfor drøftet med Orbicon A/S (tidligere Hedeselskabet), der er leverandør af det GIS-programmel, der skal anvendes til registreringen. Det er Orbicons vurdering, at registreringsarbejdet kan udføres for 260.000 kr., hvortil kommer udgift til programlicens og installation på 35.000 kr., i alt udgifter på ca. 295.000 kr. Endvidere skal der etableres en kobling mellem registreringen af de grønne områder og ressourcestyring. Denne kobling koster 35.000 kr., hvilket giver samlede udgifter på 330.000 kr..

Som nævnt kræver udkontering af udgifterne til institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. anvendelse af et ressourcestyringssystem. Det er muligt at overtage Aabybro Kommunes licenser. Implementeringen kræver udgifter til installation og uddannelse af de personer, der skal anvende systemet. Endvidere kræver det tilkøb af flere moduler for at systemet er et fuldt ressourcestyringssystem. Udgifterne hertil vil ca. være 165.000 kr. De årlige driftsomkostninger vil være serviceafgift til Brugerdata på ca. 20.000 kr. samt lønudgift til en administrativ medarbejder,


årligt i alt ca. 200.000 kr.

Økonomiske konsekvenserDer er ikke afsat midler i budget 2006 eller i budgetforslaget for 2007 til at gennemføre registreringen.

IndstillingTeknisk direktør indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelseat arbejdet med registrering af de grønne områder igangsættes snarest, så

grundlaget for fastsættelse af fælles serviceniveau for pleje af grønneområder mv. kan være på plads til plejesæsonen starter 1. april 2007.

at der skaffes økonomisk mulighed for at gennemføre registreringsarbejdet.

at der anvendes et ressourcestyringssystem, hvor forbrug af mandetimer og maskintimer registreres og udgiften udkonteres til institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc.

Bilag:

Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget, den 08.09.2006Anbefales godkendt.

Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


24. Serviceniveau og takster på affaldsområdet

606/ Knud Nørgaard

ResumeSammenlægningsudvalget godkendte den 16. maj 2006, at serviceharmonisering på affaldsområdet gennemføres, når der er gennemført en affaldsplanlægning. Der er meddelt dispensation til at udsætte serviceharmonisering af de kommunale affaldsordninger indtil 1. januar 2009, hvilket har betydning for beregning af takster.

SagsfremstillingFase 2 rapporten for affaldsområdet har en række anbefalinger til de eksisterende kommuner om opsigelse og forlængelse af kontrakter for at fortsætte den nuværende drift på affaldsområdet i 2007. Disse anbefalinger skal omsættes til beslutninger i kommunerne.Bl.a. af hensyn til de nuværende bindinger til fælleskommunale selskaber påbegyndte udvalget drøftelsen den 25. april 2006 af de principper, de kommende affaldsløsninger skal hvile på. De nuværende bindinger til affaldsforbrændingsanlæggene vil kunne indpasses i en fremtidig affaldsmodel. Derimod vil Brovst Kommunes binding til Renovest med omfattende forpligtelser på hele affaldsområdet kunne være hæmmende for en ny affaldsmodel. Derfor blev fremtidige samarbejdsmuligheder drøftet med Renovest den 1. juni 2006.

Sammenlægningsudvalget godkendte den 16. maj 2006 udvalgets indstilling om, at der i 2007 gennemføres en affaldsplanlægning, der fastlægger det fremtidige serviceniveau på affaldsområdet.

Den 27. juni 2006 har Indenrigs- og Sundhedsministeren meddelt dispensation til at udsætte serviceharmonisering af de kommunale affaldsordninger indtil 1. januar 2009. Dispensationen indebærer, at sammenlagte kommuner indtil den 1. januar 2009 kan opretholde forskellige anvisnings- og indsamlingsordninger i forskellige geografiske dele af de nye kommuner, herunder opretholde de affaldsplaner og regulativer samt beslutninger herom, der er truffet af de hidtidige kommunalbestyrelser. Dispensationen omfatter ikke indsamlingsordninger, der er bringeordninger. Eksempler herpå er blandt andet indsamlingsordninger via genbrugsstationer. En forudsætning for dispensation er, at gebyrerne for de omhandlede ordninger fastsættes i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 48. Det betyder, at brugerne af de omhandlede ordninger kun skal betale for den ordning, de er tilknyttet/benytter.

Sammenlægningsudvalgets beslutning den 16. maj medfører, at


serviceharmoniseringen afventer gennemførelsen af affaldsplanlægningen. Derfor skal dispensationen tages i anvendelse i 2007 og måske også i 2008.

I overensstemmelse med betingelserne for dispensation er der udarbejdet forslag til takster for 2007 for anvendelse af genbrugsplads mv. Der er gennemført 2 beregninger. En beregning, der bygger på differentieret betaling mellem helårsejendomme og sommerhuse. Den anden beregning har ens betaling for de to ejendomstyper.

I Fjerritslev og Pandrup betaler erhverv efter vægt, hvorimod man i Brovst betaler en fast takst. Det er nødvendigt at fastlægge ens forhold for erhvervenes brug af genbrugspladserne. Enten kan alle erhverv fremover betaler ens takst for at benytte genbrugspladsen, eller erhvervsvirksomhederne skal henvises til pladserne i Pandrup og Fjerritslev,så der betales efter vægt.

RetsgrundlagMiljøbeskyttelsesloven.

IndstillingTeknisk direktør indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkenderat kommunernes serviceniveau på indsamlingsordningerne videreføres

indtil affaldsplanen har fastlagt det nye serviceniveau. at der træffes beslutning om model for betaling for privates brug af

genbrugspladserne.at der træffes beslutning om model for erhvervenes brug af

genbrugspladserne.at der udarbejdes takster til budget 2007 med grundlag i de eks.

indsamlingsordninger.at der udarbejdes fælles takster for de forskellige fraktioner på

genbrugspladserne og på deponeringsanlæggene.

Bilag:Dispensation for serviceharmonisering på affaldsområdet. KLs administrative information.Takster efter harmonisering

Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget, den 08.09.2006Anbefales godkendt. Det indstilles, at der opkræves forskellig betaling for helårs- og sommerhusejendomme for storskrald. Erhvervsvirksomheder


henvises til genbrugspladserne i Pandrup og Fjerritslev og afregning forregår efter vægt.

Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


25. Takstharmonisering spildevandsområdet

490/ Knud Nørgaard

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget traf den 16. maj 2006 på spildevandsområdet beslutning om serviceniveau i 2007 på områderne

vagtordning•slambortskaffelse•særbidrag•fast afgift•kloaksanering•

Endvidere blev det besluttet, at der i 2007 skal afsættes 5 mio. kr. til kloaksaneringer.

På grundlag af beslutningerne er der udarbejdet forslag til budget for kloakforsyningen samt forslag til variabel og fast afgift. Beregningerne fremgår af bilag.

Økonomiske konsekvenserBudgetberegningerne skal indarbejdes i budget 2007.

IndstillingTeknisk direktør indstiller, at de udførte beregninger indgår i det videre arbejde med budget 2007.

Bilag:Budget kloakforsyning 2007

Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget, den 08.09.2006Godkendt.


Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


26. Målstyring vedr. budget 2007 for Teknik- og Miljøudvalgets politikområder

348/ Palle Hansen

ResumeMed udgangspunkt i den udarbejdede skabelon til beskrivelse af visioner, målsætninger og servicemål for hvert politikområde, fremlægges til politisk behandling forslag til målstyring vedr. budget 2007 for Teknik- og Miljøudvalgets politikområder.

SagsfremstillingUnderudvalget Økonomiudvalget drøftede på møde den 20. marts 2006 underudvalgenes fremadrettede rolle i forhold til budget 2007 og det videre arbejde med at beskriver visoner og mål for de enkelte politikområder.

Det blev besluttet, at Sammenlægningssekretariatet skulle udarbejde en skabelon for beskrivelserne, der kan anvendes af de respektive underudvalg i forbindelse med deres drøftelser af visioner, mål og budget for de enkelte politikområder. Hensigten er, at udarbejde nogle rammer, der sikrer sammenhæng mellem visioner og mål på den ene side og budgettet for 2007 på den anden side. De godkendte målstyringsdokumenter for politikområderne samles i det endelige budgetdokument for 2007.

I forbindelse med godkendelsen af budgetproceduren for 2007 blev det besluttet, at ambitionen for 2007, er at der på målsiden tages udgangspunkt i de fase 2 rapporter, der er udarbejdet på de enkelte politikområder.

Skabelonen indeholder følgende overskrifter indenfor hvert politikområde:Vision•Indhold (opgaver og lovgrundlag)•Målsætninger•Servicemål•

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenser

Indstilling


Teknisk direktør indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkenderMålstyring vedr. budget 2007 for politikområde Infrastruktur og BeredskabMålstyring vedr. budget 2007 for politikområde Natur og MiljøMålstyring vedr. budget 2007 for politikområde ForsyningMålstyring vedr. budget 2007 for politikområde Planlægning og Byggeri

Bilag:Politikområde : ForsyningsområdetPolitikområde : Infrastruktur og beredskabPolitikområde : Natur og MiljøPolitikområde : Planlægning og byggeri


Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


27. Fremtidig udlejning af kommunal landbrugsjord.

639/ Inge Madsen

ResumeEn landmand, der har lejet et landbrugsareal af Fjerritslev Kommune, har henvendt for at få oplyst om der er mulighed for, at leje arealet igen i 2007.

SagsfremstillingDe landbrugsarealer som kommunen ikke anvender, er udlejet til landmænd, som benytter arealerne til landbrugsdrift. Da det nu er tid for såning m.v. ønsker de at få oplyst om der er mulighed for at leje arealerne igen i 2007.

De landbrugsarealer der er udlejet, er udlejet for 1 år ad gangen dvs. at aftalerne udløber den 31.12.2006.

Status vedr. lejeaftale for de 3 andre kommuner:

Pandrup Kommune: Alle arealer er udlejet til 31. december 2007.Brovst Kommune: Der er aftaler de udløber 31. december 2006 og nogle i 2008.Åbybro Kommune: Har indgået ”overenskomst vedr. udlejning af landbrugsjord” på

den måde, at arealet er lejet indtil en af parterne opsiger lejemålet.

RetsgrundlagLejekontraktens betingelser.

Økonomiske konsekvenserUændret.

IndstillingTeknisk direktør indstiller at Sammenlægningsudvalget godkender, at landbrugsarealerne genudlejes for perioden 1. januar til 31. december 2007 og at der i 2007 tages stilling til en fælles administrationsgrundlag for området.


Bilag:


Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


28. Fastsættelse af gebyr for grundvandsbeskyttelse

769/ Palle E Hansen

ResumeSom følge af kommunalreformen overgår det til kommunerne og staten at varetage kortlægning af grundvandet og udarbejde indsatsplaner. Der fremlægges forslag til gebyr til finansering af opgaven.

SagsfremstillingI dag opkræver amterne et gebyr til kortlægning af grundvandet og til udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af grundvandsområdet.

Som følge af kommunalreformen deles denne opgave nu mellem staten og kommunerne. Staten skal fremover gennemføre kortlægningen og kommunen skal på baggrund heraf udarbejde indsatsplaner. I konsekvens heraf skal der opkræves gebyrer til dækning af henholdsvis statens og kommunens udgifter forbundet med beskyttelsen af grundvandet. Gebyret opkræves på baggrund af vandindvindingstilladelserne.

Kommunalbestyrelsen skal opkræve den statslige del af gebyret på vegne af ministeren. Miljøministeren skal derfor hvert år, inden den 1. juli i året før den aktuelle budgetperiode, meddele kommunerne det beløb, som de skal opkræve i gebyr til dækning af statens udgifter med kortlægning og administration. Det er ministeren, der fastsætter den statslige del af gebyret efter § 35 i lov om miljømål.

Den statslige gebyrsats for 2007 Miljøstyrelsen har fastsat den statslige andel af gebyret til 20,5 øre/m3 vand i 2007, eksklusiv moms. Gebyrtaksten er fastlagt ud fra en forudsætning om, at der i 2007 kan opretholdes et uændret aktivitetsniveau for kortlægningen i forhold til amternes aktivitetsniveau, set på landsplan. Gebyrtaksten vil være den samme i alle kommuner. Gebyret skal dække statens udgifter til at kortlægge områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til områder uden for disse. Gebyret dækker også miljøministerens administration af gebyret.

Det kommunale gebyr Bestemmelserne om kommunernes fastsættelse af gebyr fremgår af vandforsyningslovens § 52c. Det fremgår af § 52c, at: ”Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til

1) Udarbejdelse af indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. §13, 2) Varetagelse af opgaver ved at oprette og lede et koordinationsfo-


rum, jf. § 12, og 3) Kommunalbestyrelsens administration forbundet med opkrævning af gebyrer.”

Det er alene disse opgaver, der gebyrfinansieres.

Det samlede gebyr for 2007

Amtet har i 2006 fastsat gebyrprisen til 40 øre pr. m3 vand og efter amtets planlægning forventes gebyrprisen, at være status quo i 2007.

Da det forudsættes, at amtets aktivitetsniveau for kortlægning videreføres uændret i 2007, skal der opkræves 40 øre pr. m3 vand.Under forudsætning af uændrede indvindingstilladelser vil en gebyrpris på 40 øre pr. m3 indbringe Jammerbugt kommune en indtægt i 2007 på ca. 1,7 mio. Det antages, at indtægten vil kunne dække den forventede statslige og kommunale aktivitet på området i 2007.

RetsgrundlagHjemlen til at fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til følsomhedskortlægning og indsatsplanlægning følger af lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning, kapitel 9.

Økonomiske konsekvenserOrdningen skal hvile i sig selv.

IndstillingTeknisk direktør indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkenderat sagen oversendes til Sammenlægningsudvalget med anbefaling af, at

gebyret for følsomhedskortlægning og indsatsplanlægning for 2007 fastsættes uændret til 40 øre/m3 og

at der i 2007 fremlægges et budget og tidsplan for den kommunale del af opgaven, herunder fastsættelse af kvalitetsniveau for indsatsplanlægningen i Jammerbugt Kommune.

Bilag:



Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


29. Forslag til overordnet organisering af driftsvirksomhederne under Forsyningsområdet

642/ Peter Lauersen

ResumeSammenlægningsudvalget godkendte den 12. maj 2006 vedr. virksomhederne under forsyningsområdet, at

der udarbejdes forslag til organisering af driftsvirksomhederne -i relation til den nu fastlagte administrative organisationsplan

Der er udarbejdet et konkret forslag til organisering af området.

SagsfremstillingI forslaget organiseres begge driftsvirksomheder som enstrenget virksomheder med en slankere ledelsesstruktur. Formålet er, at driftsvirksomhederne opleves som en samlet virksomhed, for der igennem at opnå stordriftsfordele og kvalitetssikre det fremtidige serviceniveau.

Forslaget tager udgangspunkt i de nuværende pladser og anlæg. Såfremt den kommende strategi og planlægning for henholdsvis affalds- og spildevandsområdet ændres væsentlig, vil området skulle reorganiseres påny.

HøringForslaget til organisering behandles i det midlertidige samarbejdsudvalg påteknik- og området den 7. september 2006.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserDer forventes i overslagsårene at være driftsmæssige besparelser. Besparelserne størrelse afhænger af den konkrete planlægning som skal pågå i 2007 for henholdsvis affalds- og spildevandsområdet.

IndstillingTeknisk direktør indstiller, Sammenlægningsudvalget godkender


at forslag til organisering godkendes.

Bilag:Organisering af forsyningsområdet


Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


30. Kommende møder i Teknik- og Miljøudvalget i 2006

781/ Palle Hansen

ResumeDrøftelse af den resterende møderække i 2006.

SagsfremstillingUnderudvalget Teknik- og Miljøudvalget har tidligere besluttet følgende mødedatoer for resten af 2006:

Fredag d. 8. septemberTorsdag d. 26. oktoberTirsdag d. 28. november

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenser

IndstillingTeknisk direktør indstiller at udvalget drøfter mødeplanlægningen for resten af året.

Bilag:

Underudvalget Teknik- og Miljøudvalget, den 08.09.2006Møde aftalt til den 27. oktober kl. 9 og den 28. november kl. 14. Der udarbejdes forslag til mødeplan for 2007 på fredage kl. 8.30.

Afbud:

Fraværende:


Tilbage til toppen


Underskrifter

Aage Toftegaard (V)Ejler Winkel (T)Karl Schrøder (A)Kurt Mølgaard (V)Mogens Richter (V)Otto Kjær Larsen (V)Søren P. Mortensen (A)

Takster 2006 Brovst FjerritslevRenovationsafgifter Pris Pris Ens betaling Pris Pris Ens betaling pr. boligenhed incl. moms før efter for genbrug før efter for genbrug

Helårs renovation110 l sæk 1.003,00 1.003,00 1.003,00 1.015,12 1.015,12 1.015,12Storskrald 106,25 106,25 106,25 175,00 175,00 175,00Genbrugsplads 605,00 539,95 424,26 162,38 539,95 424,26Papir 132,50 132,50 132,50 125,00 125,00 125,00MiljøafgiftI alt 1.846,75 1.781,70 1.666,01 1.477,50 1.855,07 1.739,38

Sommerrenovation sæk110 l sæk 26 tømninger110 l sæk 29 tømninger 559,50 559,50 559,50110 l sæk 30 tømninger 952,62 952,62 952,62Storskrald 53,00 53,00 53,00Genbrugsplads 302,50 192,70 424,26 162,38 193,13 424,26PapirMiljøafgiftI alt 26 tømningerI alt 29 tømninger 915,00 805,20 1.036,76I alt 30 tømninger 1.115,00 1.145,75 1.376,88

Pandrup AabybroPris Pris Ens betaling Pris Pris Ens betaling før efter for genbrug før efter for genbrug

927,24 927,24 927,24 956,25 956,25 956,25195,00 195,00 195,00 399,26 399,26 399,26507,76 539,95 424,26 853,40 539,95 424,26

61,00 61,00 61,001.691,00 1.723,19 1.607,50 2.208,91 1.895,46 1.779,77

799,24 799,24 799,24 493,75 493,75 493,75

954,24 954,24 954,2456,00 56,00 56,00 225,63 225,63 225,63

172,76 193,13 424,26 482,27 193,13 424,26

3,00 3,00 3,001.031,00 1.051,37 1.282,50 1.201,65 912,51 1.143,64

1.186,00 1.206,37 1.437,50

JAMMERBUGT KLOAKFORSYNING, DRIFTS- OG ANLÆGSBUDGET

Tilslutninger i alt 17.168 enheder 2.066.590m3Brovst i alt 2.781 enheder 337.000m3Fjerritslev 3.280 enheder 402.590m3Pandrup 5.708enheder 830.000m3Pandrup sommerhuse m/dræn 2.338enhederAabybro 3.061 enheder 497.000m3

Vejafvanding (statsveje) Nuværende afregningBrovst 6.768m3 93.060kr. 9.800 m3 156.000 kr.Fjerritslev 13.333m3 183.333kr. Skal reguleres 250.000 kr.Pandrup 1.794m3 24.668kr. Skal reguleres 73.800 kr.Aabybro 11.604m3 159.551kr. Skal reguleres 284.000 kr.

Enhedspriser:Tilslutningsbidrag spildevand / regnvand 48.849,36kr. incl. moms fremskrives når der foreligger indeks for 3. kvartalTilslutningsbidrag spildevand (60%) 29.309,62kr. incl. momsFast afgift 412,50kr. incl. moms Den faste afgift må være 30 gange m3 prisen, dog max. 500,- kr.Vandafledningsafg. drift pr. m3: 13,75kr. incl. moms Ved ændring af vandafledningstaksten

ændres den faste afgift og indtægterne i budgettet.

Statsafgift:Grøn afgift 0,40kr. momsfriGodkendt nedsivning 0,50kr. momsfriGodkendt mekanisk-biologisk renseanlæg 1,30kr. momsfriMed udledning pr. m3 3,80kr. momsfri

Tømning af septiktank 2 m3 284,00kr. incl. moms

For yderligere volumen m3 142,00kr. incl. momsEkstra tømning 568,00kr. incl. momsAflevering af slam på 35,00kr. incl. momsrenseanlægget, pr. ton

Der er ikke taget stilling til kommunalt tilskud for ledningsarbejder Nuværende takst:Brovst 8%, Fjerritslev 6%, Pandrup - , Aabybro 4%

Budget2007 Nuværende takster i de 4 kommuner

Renseanlæg, hovedkloak og detailkloakDriftsudgifter: Vandafledningsbidrag incl. moms

Brovst 5.195.000 Fast pr. m2 Adm. for privateFjerritslev 6.146.000 afgift boringer m/målerPandrup 8.148.600 Brovst 746,25 19,90Aabybro 4.563.000 Fjerritslev 500,00 18,75 50,00

Anlægsudgifter 5.000.000 Pandrup 322,50 11,7029.052.600 Aabybro 0,00 24,475

Fremskrivning fra 2006 -2007 3% 871.578 Gennemsnit 392,19 18,7129.924.178

DriftsindtægterFast afgift -5.665.440Vandafledningsafgift -22.732.490Vejafvandingsbidrag -368.489 Tømningsordning incl. momsLejeindtægt Skovsgård Fjerkræ (Brovst) -933.000 Fast afg. 2 m3 + - m3Særbidrag erhvervsejendomme (Pandrup) -400.000

AnlægsindtægterVandafledningsafgift 0

-30.099.419 Brovst 593,75Tømningsordning Fjerritslev

Driftsudgifter: Pandrup 284,00 142,00Brovst (Attrup betaler almindeligt afledningsbidrag) 15.000 AabybroPandrup 1.229.700

1.244.700 Tilslutningsbidrag incl. momsDriftsindtægter Spildevand / regnvand

Brovst -3.000 Brovst 48.112,50Pandrup -1.200.000 Fjerritslev 48.848,75

-1.203.000 Pandrup 44.313,00Aabybro 48.400,00

Kapitalbehov -133.541 Gennemsnit 47.418,56

Alle priser er excl. moms

ekstra slam tømning pr. ton

568,00 35,00

Spildevand 60%28.867,50 28867,5029.310,00 29309,2526.588,00 26587,8029.040,00 29.040,0028.451,38

Spildevandsanlæg budget 2006 Brovst Fjerritslev Pandrup AabybroUdgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter

40 Fællesformål

01.03 Personale 938.30001.04 Ledere 437.50001.05 Personale 30.00001.10 Rådighedsvagt 208.900

40 Arbejdsskadeforsikring 58.00001.44 Vedligeholdelse og drift maskiner 9.00001.59 Vedtægter og spildevandsplaner 210.50001.63 Aflæsning af vandmålere 75.30001.65 Skadedyrsbekæmpelse 4.00005.05 Administrationsudgifter 1.001.200

60 Omkostninger til vandværker 167.00067 Administration 45.00080 FAS 110.00085 Adm. udgifter 438.000

05.90 Administrationsbidrag 572.000 14.00005.91 Renter af kommunens udlæg -79.000 -167.00005.92 Vejafvandingsbidrag -156.000 -250.000 -73.80005.93 Vandafledningsbidrag boliger -5.609.000 -7.200.000 -9.270.100

Betaling til staten 371.300Afgift på spildevand off. kloak 143.000Afregning til told og skat -143.000Afgift på spildevand åbne land 434.000Afregning til told og skat -434.000

95 Vandafledningsbidrag erhverv -1.229.00005.96 Særbidragerhvervsejendomme -400.000

05 Afregning af spildevandsafgift 160.000

41 Hovedkloakker og pumpestationer01.05 Bygninger og bassiner 587.60001.10 Maskiner og materiel 741.000 146.100 57.000

01.15 Alarmanlæg - telefoner 112.70001.22 Personale 2.288.000 933.80001.24 Egen maskinafdeling 25.800

24 Driftsmidler 31.00001.25 Vand 663.500

El og vand 482.000 215.00001.27 Slamhåndtering 174.000 53.000

Risteaffald - fedtaffald 50.00001.28 Fast ejendom 686.100

30 Uddannelser og kurser 38.00001.36 Sanering og vedligeholdelse ledn. og brønde 234.70001.45 Lastbilernes drift 286.000

Afgift til Renovest 11.00001.51 Arealleje 12.400

68 Vedl. og drift af ledningsnet 519.000 31.00001.65 Kloakledninger og brønde 627.30001.70 Kloakledn. brønde renholdelse/spuling 33.900

72 Kortlægning og kloakoplande 25.00073 Analyser 57.00075 Renovation 4.00076 Skatter, afgifter og forsikring 145.000 4.00079 Lejeindtægt Skovsgård fjerkræslagteri -933.000

05.90 Administrationsbidrag 112.000

42 Detailkloakker01.22 Personale 68.80001.36 Ledninger og brønde 203.100 200.000

44 Vedligeholdelse og drift maskiner 39.00074 El og vand 49.00076 Skatter afg. og forsikringer 6.000

05.90 Administrationsbidrag 14.100

43 Rensningsanlæg01.15 Maskiner og materiel 234.500 215.00001.22 Personale 1.261.200 1.518.000

01.24 Egne entreprenørafdeling 15.60024 Driftsmidler 308.000

01.25 Biler m.v. 106.30001.26 Kemikalier 90.200 143.50001.27 Slamhåndtering 824.800 606.600 514.00001.28 Fast ejendom 829.000 1.046.000 110.00001.35 Vand 686.400

24 El og vand 363.00001.48 Analyser 56.600 76.000

54 Opvarmning 36.00057 Ristegods og sand 23.00058 Spildevandsafgift 99.00060 Afgift Reno-nord 4.00076 Skatter afg. og forsikringer 82.00078 Andet 5.00080 Overvågning alarmanlæg 82.000

05.90 Administrationsbidrag 146.00097.10 Løgstør kommunes andel -129.000

97 Indtægter -200.0005.195.000 -7.927.000 6.146.000 -7.579.000 8.148.600 -9.943.900 4.563.000

44 Tømningsordninger01.05 Personale 639.30001.10 Håndværkerydelser 35.70001.15 Maskiner og materiel 439.90001.20 Kemikalier 42.70005.05 Administrationsudgifter 107.10005.10 Renter af kommunens udlæg -35.000

93 Bidrag for tømninger -3.000 -1.200.000Udgifter til vognmand 15.000

15.000 -3.000 0 0 1.229.700 -1.200.000 0

Skattefinansiret 8% til ledningsarb. 160.000

I alt 5.370.000 -7.930.000 6.146.000 -7.579.000 9.378.300 -11.143.900 4.563.000-2.560.000 -1.433.000 -1.765.600

AabybroIndtægter

-196.000

-284.000-9.626.000

-10.106.000

0

-10.106.000-5.543.000

TILSLUTNINGSBIDRAG KLOAK

ÅrIndeks

jordarbejderStandard tilslutningsbidrag

spilde- og regnvandStandard tilslutningsbidrag kun

spildevand 60%1997(k3) 109,07excl. moms incl. moms excl. moms incl. moms

1998(k3) 112,08 30.000,00 37.500,00 18.000,00 22.500,001999(k3) 115,76 30.827,91 38.534,89 18.496,75 23.120,932000(k3) 123,05 31.840,10 39.800,13 19.104,06 23.880,082001(k3) 125,33 33.845,24 42.306,55 20.307,14 25.383,932002(k3) 128,01 34.472,36 43.090,45 20.683,41 25.854,272003(k3) 129,41 35.209,50 44.011,87 21.125,70 26.407,122004(k3) 134,58 35.594,57 44.493,22 21.356,74 26.695,932005(k3) 142,08 37.016,59 46.270,74 22.209,96 27.762,452006(k3) 39.079,49 48.849,36 23.447,69 29.309,622007(k3) 0,00 0,00 0,00 0,00

www.statistikbanken.dk/statbank5a Emne: Byggeri og boligforhold

Indeks for byggeri, anlæg og transport BYG6: Omkostningsindeks for anlæg efter art og indekstype (1986K3-2006K1)Art: Indextyper: Kvartal:Jordarbejder m.v. Basis marts 1995 =100 K3

Side 1 af 2

Politikområde : Forsyningsområdet

VisionForsyningen i Jammerbugt Kommune vil opretholde en høj grad af forsyningssikkerhed med grundlag i en miljømæssig bæredygtighed og økonomisk rentabilitet. Kunderne skal opleve Jammerbugt Kommune som en kompetent, serviceminded og fleksibel leverandør.

IndholdPolitikområde forsyningsområdet omfatter:

kloakforsyning•vandforsyning (der er ingen selvstændige målsætninger og servicemål for •vandforsyningsområdet, da Jammerbugt Kommune kun har 2 kommunale vandværker, men derimod 62 private vandværker)affald•

Politikområde forsyningsområdet har følgende lovgrundlag:Miljøbeskyttelsesloven•

Kloakforsyning

Vision Jammerbugt Kommune ønsker at sikre grundvandsressourcerne mod forurening. Jammerbugt Kommune ønsker desuden at være med til at sikre et sundt og alsidigt dyre- og planteliv i kommunens vandløb samt i havene omkring os.

Spildevandsanlæg og ledningsnet skal være velfungerende.Det rensede spildevand, der udledes fra spildevandsanlæggene, skal være renset i henhold til de gældende lovkrav. Spildevandsslammet skal overholde de krav til kvaliteten, der stilles, for at slammet kan anvendes som gødning i jordbruget.

MålsætningerAt yde god forbrugerservice i form af hurtig afhjælpning af opståede •driftsforstyrrelser.At tilstræbe høj standard for de tekniske anlæg af hensyn til •driftssikkerheden.At driftsoptimere samtlige renseanlæg af hensyn til miljø og økonomi.•At foretage renoveringer på såvel renseanlæg som ledningsnet af hensyn til •stabil drift og økonomi.At få nedbragt tilledningerne af tungmetaller og miljøfremmende stoffer til det •offentlige kloaknet af hensyn til miljøet i recipienten og ved slutdeponering af slam.

Side 2 af 3

At øge kendskabet til virksomheden ved information til forbrugerne.•At udnytte samdriftsfordele i forsyningsafdelingen.•At få nedbragt udsivningen fra private ledningsanlæg. •

ServicemålAt afhjælpning af akutte driftsforstyrrelser på det offentlige ledningsnet skal •være påbegyndt inden for 1 time. Under skybrud kan dette mål dog ikke overholdes.At alle anmeldelser skal registreres •At anmeldelser, der har konsekvenser for miljøet i recipienten, skal •anmeldes til relevante parter inden 2 timer.At renholdelsesfrekvensen på det offentlige ledningsnet maksimalt må være •10 år.

Affaldsområdet

Vision Borgere har viden til rådighed om at affald fra forbrug og produktion, er en belastning for miljø og økonomi. Borgerne deltager aktivt i at opnå den bedst mulige miljøeffekt af affaldshåndteringen.

MålsætningerAt tilvejebringe og drive ordninger for affald og genanvendelige produkter fra private og erhvervsdrivende i henhold til gældende love og planer. Dette skal ske på et bæredygtigt grundlag, således at den affaldsmængde, der skal deponeres og forbrændes, nedbringes til den mindst mulige, og således at der sikres størst mulig genanvendelse. Modellen for renovationsområdet skal resultere i rationel drift med gennemsigtig økonomi.

Servicemålat sikre den hygiejniske standard i kommunen ved regelmæssigt og •effektivt at fjerne sorteret affald at glemte enheder, indberettet inden kl. 12.00, afhentes samme dag. •Efter kl. 12.00 senest efterfølgende dag.at sikre en enkel og effektiv løsning for brugerne•at sikre en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig indsamling og •viderebehandling af affaldet at sikre at alle væsentlige dele af det genbrugelige materiale udnyttes til •genanvendelse. at håndteringen af affald bliver effektiv, udvikler sig og er til at •gennemskue.

Side 1 af 3

Politikområde : Infrastruktur og beredskab

Vision

Infrastruktur (Vej- og Park)Alle kommunale vejearealer, grønne områder og strande skal fremtræde velholdte og være i forsvarlig stand i forhold til færdslens art og størrelse med vægt påtrafiksikkerhed og miljø.

BeredskabDet kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til identificerede lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet, ved ulykker og katastrofer.

Redningsberedskabets risikopolitik skal være en naturlig del af Jammerbugt kommunes bosætnings- og erhvervsindsats og dermed bidrage til at gøre Jammerbugt kommune til et sikkert og attraktivt sted at bo og drive virksomhed.

IndholdPolitikområde Infrastruktur og beredskab omfatter:

Vejadministration (herunder renhold og snerydning af vejarealer, vejsyn på•private fællesveje, skiltning samt øvrigt vejudstyr m.v.)Drift og nyanlæg af færdselsarealer (herunder offentlige veje, stier, fortove •og pladser). Broer•Vejbelysning•Trafiksikkerhed•Vejområdet•Vintertjeneste•Grønne områder•Strandområder•Redningsberedskabet•

Politikområde infrastruktur og beredskab har bl.a. følgende lovgrundlag:Vejlovgivningen•Beredskabsloven•

Målsætninger

Vej- og Park områdetJammerbugt Kommune vil indenfor Vej- og Park området:

Side 2 af 3

Sikre borgernes retssikkerhed / ensartet sagsbehandling •Sikre at den eksisterende vejkapital, som er bundet i kommunens veje, •fortove, broer m.v. som minimum opretholdesGennem renovering af vejbelysning sikre bedre lys og reducering af •energiforbrugYde en aktiv indsats for løbende at forbedre trafiksikkerheden, bl.a. gennem •deltagelse i trafiksikkerhedskapagner, samt ved etablering af fysiske foranstaltningerSikre en effektiv og forsvarlig snerydning og glatførebekæmpelse•Sikre en effektiv, miljøvenlig pleje af de grønne områder•Sikre pæne og turistvenlige strandområder•

RedningsberedskabetRedningsberedskabets opgaver opdeles servicemæssigt i forebyggelses- og afhjælpende aktiviteter.

Forebyggelse: Forebyggelsesaktiviteterne i Jammerbugt kommune skal stedse gennemføres og udbygges, således at de medvirker til at nedbringe risici ved brande og andre ulykker.

Afhjælpende: Det afhjælpende beredskab (brandvæsen) skal organiseres og have en kapacitet, så det kan løse de stillede opgaver på en tilfredsstillende måde og indenfor et tilfredsstillende tidsrum.

ServicemålJammerbugt Kommune vil realisere målsætningerne indenfor Vej- og Parkområdet ved at:

Udarbejde planer og procedurer til belysning af serviceniveauet indenfor •hvert områdeSikre sagsbehandling på højt fagligt niveau•Holde sagsbehandlingstiderne på et acceptabelt niveau.•Så vidt muligt at imødekomme henvendelser om faglig bistand og vejledning •i h.t. Privatvejsloven.Akutte vejskader til fare for færdslen udbedres eller afmærkes hurtigst •muligt; mindre slaghuller udbedres indenfor 1 uge.Det tilstræbes at efterleve de landsdækkende målsætninger indenfor •trafiksikkerhedBadestrande renses fra og med den 1. maj til og med medio oktober. Uden •for sæsonen indsamles større ilanddrevne effekter efter behov. Derudover indsamles der dagligt i højsæsonen renovation fra de opstillede renovationsstativer langs stranden.Der tilstræbes højt oplysningsniveau via Internettet•

Målsætningerne indenfor redningsberedskabsområdet betyder, at:Forebyggelse:

Forsøg med rådgivende hjemmebesøg samt informationsmateriale til ældre •

Side 3 af 3

og handicappede. Evalueres efter 2 år.Antallet af udrykninger til blinde alarmer skal reduceres med 5 % pr. år.•Samtlige brandsyn skal gennemføres indenfor de fastsatte tidsfrister•Temadage i daginstitutioner og skoler om brandsikkerhed gives som •permanente tilbudEn periode på 2 år med særlig rådgivning og oplysning til borgerne om ikke •at undlade at anmelde uheld med farlige stoffer

Afhjælpende:Beredskabets personale er omfattet af lovpligtige uddannelseskrav og skal •deltage i øvelser i henhold til kompetenceIndenfor en periode på 5 år søges oprettet en afdeling med 15 frivillige•Der skal være indkvarterings- og forplejningsmateriel til 2000 personer. •Der skal samtidigt kunne rykkes ud med 1 basisenhed fra station Brovst, •Fjerritslev, Pandrup og Aabybro Udrykningstider (responstider): Førsteudrykningens indsats skal kunne •påbegyndes senest 10 min. efter alarmens modtagelse indenfor bygrænsen i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Åbybro.I øvrige bymæssige bebyggelser, med undtagelse af nærmere definerede mindre bysamfund, skal førsteudrykningens indsats kunne påbegyndes senest 15 min. efter alarmens modtagelse. I resten af kommunen skal førsteudrykningens indsats kunne påbegyndes senest 20 min. efter alarmens modtagelse.Minimumskapaciteten på vandforsyning til brandslukning skal være en •kontinuerlig vandmængde af mindst 400 l/min.

Side 1 af 3

Politikområde : Natur og Miljø

VisionJammerbugt Kommune ønsker at etablere en miljømæssig og bæredygtig udvikling, der imødekommer behov for borgere, dyre- og plantelivet og uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder. Det vil sige, at vi skal udvikle natur- og miljøområdet og efterlade det i samme eller bedre stand, end vi overtog det.

Jammerbugt Kommune skal fastholdes som et af landets grønneste områder, hvor naturen og miljøet – dyr og planter, landskab og geologi samt kultursporene –beskyttes, plejes og forbedres ud fra naturens egen værdi, og hvor naturen forvaltes under hensyntagen til, at den er en vigtig ressource for kommunen og regionens friluftsliv, befolkningens sundhed, en bæredygtig turisme og som tiltrækningskraft for fremtidens bosætning.

Naturområderne skal forvaltes i en fin balance mellem hensyn til beskyttelse og anvendelse, og der skal være en høj grad af borgerinddragelse. Der skal skabes forståelse og engagement blandt borgerne og erhvervslivet til at fremme hensynettil natur- kultur og landskabelige værdier.

Strategien for natur- og miljøområdet udformes således at der sikres en helhedsorienteret indsats.

IndholdPolitikområde Natur og miljø omfatter:

Miljøområdet:Tilsyn og godkendelse af virksomheder/landbrug•VVM-screeninger•Miljødelen af VVm redegørelser•Strategisk miljøvurdering•Grundvand, indsatsplanlægning •Ulempesager (klagesager) •Jordforureningssager (Forurenede grunde)•Tilsyn og godkendelser af vindmøller og dambrug•Badevandkontrol/svømmebade/kystbadevand/Blå Flag•

Vandløbsområdet:Tilsyn og vedligeholdelse af vandløb•Tilsyn/udbud/kontrakter/regulativer•Lodsejerklager/vandløbsforretning/restaurering•

Side 2 af 3

Adm. af kystbeskyttelsesloven•Sagsbehandling/vandløbsmyndighed, Digelag •Stormflod•

Naturområdet:Sagsbehandling naturbeskyttelsesloven•/fortidsminder/sten- og jorddigerNatura 2000 (Naturplejen skal udføres af kommunen)•Naturgenopretning/fredninger/naturinformation og•naturvejledningerRåstofindvindinger/reetableringer•Stivedligeholdelse af bl.a. Nordsø-ruten/lejrpladser/strandstier/•naturstierHabitatdirektiv•Naturplanlægning•Vandmiljøplan III/vandrammedirektiv•

Politikområde natur og miljø har bl.a. følgende lovgrundlag:Naturbeskyttelsesloven•Kystbeskyttelsesloven•Miljøbeskyttelsesloven•Planloven – Samlebekendtgørelsen •Råstofloven•Jordforureningsloven•Vandforsyningsloven•Lov om miljømål•Vandløbsloven•

MålsætningerJammerbugt Kommune vil indenfor natur og miljøområde i de kommende år:

Administrere gældende lovgivning og være fagligt bæredygtige. •Opgaveløsningen baseres på brugerinddragelse, hvor der tænkes i helheds- og tværgående opgaveløsning. Myndighedsudøvelsen og drift sker under hensyntagen til det globale miljø, •helhedsbetragtninger og ”vugge til grav” tanken.Fremme miljøvurderinger, miljøstyring, grønne regnskaber og ved grønne •indkøb sikre, at ressourcebesparende og miljøvenlige hensyn vinder frem.Skabe helhed og kvalitet i opgaverne, og herved skabe en større forståelse •for de opgaver, der varetages af Jammerbugt Kommune.Fokusere på opfyldelse af de nationale Agenda 21 mål. •Øge kendskab til natur og vådområder, så levestederne for et alsidigt dyre- •og planteliv opretholdes og forbedres.I overensstemmelse med de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten og •gennem målrettet og kvalitetsbestemt vedligeholdelse, sikres den nødvendige vandføringsevne.

Side 3 af 3

Genopretnings- og restaureringsprojekter til forbedring af vandløbskvaliteten •planlægges og udføres under hensyntagen til, hvor man får mest muligt for indsatsen.Medvirke til at understøtte statens mål for Natura 2000 – områderne.•Etablere et grønt råd med repræsentanter fra alle aktører i det åbne land til •at rådgive politikerne.Bevare og etablere gode stiforbindelser under forudsætning af de •naturmæssige værdier ikke forringes.Øge information om årsagerne til restriktioner i beskyttede naturområder •samt om evt. støttemuligheder, så opbakningen og frivilligheden til natur- og miljøbeskyttelse samt naturgenopretning fremmes.Støtte brugen af naturplaner på bedriftsniveau i landbruget.•

ServicemålJammerbugt Kommune vil realisere målsætningerne indenfor natur og miljøområdet ved, at:

Bygge natur- og miljøforvaltningen op, så borgerne oplever administrationen •som en fælles enhed med fælles mål, hvor der vil være kort afstand og god dialog.Sagsbehandling på et højt fagligt niveau, så borgerne kan regne med ”at •afgørelserne holder hele vejen hjem”.Holde sagsbehandlingstiderne på et acceptabelt niveau.•Afholde årlige naturture i samarbejde med naturvejledere og andre •naturformidlere i kommunen for at formidle kommunens naturværdier.Så vidt muligt imødekomme henvendelser fra lokale institutioner og grupper •om faglig bistand og vejledning til projekter om natur og miljø.Udarbejde 4 årlige nyhedsbreve bl.a. med indhold fra natur- og •miljøområdet. Disse sendes til kommunens institutioner og lægges påhjemmesiden.Give god og hurtig information og varsling til borgerne ved akutte situationer •som stormflod og miljøuheld.

Side 1 af 3

Politikområde : Planlægning og byggeri

Vision Åbenhed i sagsbehandling sikrer, at kommunen er en medspiller for borgere, erhvervsliv og foreninger. Der er en høj grad af borgerinddragelse med dialogfora og nærdemokrati, således at involvering af relevante aktører prioriteres højt.

Borgere og erhvervsliv sikres et højt serviceniveau gennem kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Borgeren skal kun henvende sig én gang for at få igangsat sin sag. Serviceniveauet opnås ved hurtig og præcis afklaring på henvendelser, enten gennem en personlig betjening eller ved selvbetjeningsløsninger.

Bygge og planadministrationen er faglig bæredygtig og helhedsorienteret.

Den overordnede planlægning er strategisk og aktiv, og angiver kommunalbestyrelsens helt aktuelle ønsker til en given udvikling.

Den strategiske planlægning kortlægger og synliggør egns- og byroller, så hver by og hver egn sikres optimale udviklingsmuligheder med hensyn til bosætning, erhverv og turisme. De umålbare værdier er grundlaget for den dynamik og virketrang, som er Jammerbugt Kommunes vigtigste råstof.

Projektering og planlægning sker ud fra principper om bæredygtighed med høj faglig kvalitet og effektiv udnyttelse af oparbejdet viden internt i organisationen.

Vedligeholdelse sker, så bygninger og andre fysiske aktiver opretholder deres værdi og lever op til deres formål. En ensartet energibevidst vedligeholdelse, central styring og kvalitet i de tekniske løsninger sikrer en langsigtet, effektiv ressourceudnyttelse.

IndholdPolitikområde planlægning og byggeri omfatter:

Byggesagsbehandling•Kommunale bygninger•Kommuneplanlægning•LokalplanlægningLandzoneadministrationAdministration af planloven •Udstykningssager•

Politikområde planlægning og byggeri har primær følgende lovgrundlag:Planloven•Byggeloven•

Side 2 af 3

Naturbeskyttelsesloven•MålsætningerJammerbugt Kommune vil indenfor planlægning og byggeri i de kommende år:

Sikre eksterne samarbejdspartnere investeringssikkerhed og tryghed via •åbenhed og synliggørelse af prioriteringer og procedurer.Administrere gældende lovgivning - antallet af vetoer eller klagesager, der •tabes, skal begrænses. Besigtigelser og tilsyn i sårbare områder prioriteres højt.•Gennem dialog på tværs af fagområder og årlig opfølgning på•virksomhedsplaner sikres overblik og helhedsforståelse i sagsbehandlingen. Sikre formelle procedurer for inddragelse af erhvervsliv, interesseforeninger, •lokalsamfund / lokalråd mv via den strategiske planlægning og landdistriktspolitikken Sikre via den strategisk planlægning at der er overblik over muligheder og •begrænsninger. Der gennemføres årlige evalueringer af planindsatsen, som bliver baseret på demografiske værktøjer, statistik og nøgletal. Bevare eller udvikle de forskellige områder gennem bevarende •planlægningstiltag eller egentlig byudvikling. Bevarelse og udvikling skal tage udgangspunkt i områdets geografi, •infrastruktur, kulturarv, identitet og særpræg.Udføre projektering og planlægning af småprojekter af medarbejdere ansat i forvaltningen. Ekstern bistand indhentes til udviklingsorienterede projekter, store nybyggerier mv.Sikre at periodiske tilstandsregistreringer sikrer, at kommunale bygninger •opfylder krav om sikkerhed og sundhed for brugere og borgere, energiøkonomi, og at utilsigtede vedligeholdelsesarbejder undgås

Servicemål Målsætningen realiseres ved, at

Informationsmateriale, planer og præcise myndighedsafgørelser giver borgere •retssikkerhed og mulighed for at planlægge/investere i tillid til den offentlige planlægning.Erhvervsgrupperinger, lokalråd og interesseforeninger sikres dialog mindst én •gang om året. Der afholdes borgermøder ved igangsætning af større projekter.Forespørgsler besvares hurtigt og med et optimeret ressourceforbrug •Selvbetjeningsløsninger og anvendelse af IT som GIS og ESDH sikrer effektivitet. Kvalificeret rådgivning og gode samarbejdsrelationer til lokalsamfund og •erhvervsliv sikrer helheden.Den daglige sagsbehandling sker på baggrund af de aktuelle prioriteringer i •kommunens strategiske planlægningDen personlige bygge- og plansagsbehandling er kommunens ansigt udadtil •og er prioriteret højt. Trivsel og gensidig tillid i organisationen, stadig kompetenceudvikling og ”Rette person i rette job” sikrer, at der er overskud til en åben, venlig og korrekt borgerbetjeningMålrettet vejledningsmateriale og positiv dialog giver bedre •

Side 3 af 3

ansøgningsmateriale og kortere sagsbehandlingstid til følge.

Planlægningen og budgetlægningen følger samme årshjul. Efter •budgetvedtagelse offentliggøres hvert år en planredegørelse / helhedsplan med synliggørelse af den faktiske udvikling og forslag til nye initiativer. Konstant evaluering af ressourceanvendelsen i forhold til visioner og mål frigør ressourcer til nye initiativer.Områdets karakteristiske bygninger, naturområder, landskabstyper og •kulturarv vil blive forvaltet som en unik ressource, som bevares og plejes efter intentionerne om bæredygtighed.Effektiv ressourceudnyttelse sikres ved genbrug af opsamlet viden ved •projektering og udarbejdelse af nye planer. Oparbejdet viden i organisationen genanvendes ved fremtidig administration af bygninger, planer mvSunde byggematerialer skal vælges af hensyn til fremtidig vedligeholdelse. •Prioriteringer sker ud fra helhedsbetragtninger om ”hårdest trængende”arbejder - og arbejder, hvor der kan opstå følgeskader (bygningers klimaskærm).

Forslag til overordnet organisering af driftsvirksomhederne under forsyningsområdet.Den overordnede organisering skal ændres for at skabe sammenhæng i driften. Der er udarbejdet to forslag til en ny struktur for hhv. affaldsbehandlingsanlæg og renseanlæg.

Affaldsbehandlingsanlæg

På genbrugspladserne er der direkte borgerkontakt, og ofte skal der træffes beslutninger på kort tid. Derfor er organisationen opbygget således, at der altid er en leder tilknyttet den enkelte genbrugsplads. De to modeller arbejder med, at alt personale er placeret på de nuværende 4 genbrugspladser. I den nuværende drift af de 4 genbrugspladser/ lossepladser er der ca. 13 medarbejdere, men med en meget stor forskel påde fire kommuner. Pandrup bruger ca. 6 årsværk, Åbybro ca. 4 årsværk, Fjerritslev ca. 2½ årsværk og Brovst ca. 1 årsværk. Forskellene skyldes antallet af ejendomme og antallet af fraktioner, der arbejdes med på de forskellige pladser. Brovst Kommune er medlem af Affaldsselskabet Renovest. Derfor supplerer selskabet med årsværk til håndtering af affald og drift af pladsen. Forslagene til organisering forholder sig ikke til evt. medlemskab af affaldsselskab.

Forsyningschef

Genbrugsplads 1Deponi

Teknisk Direktør

Driftsleder Daglig leder af alle pladser

Indsamling og transport

Genbrugsplads 2Deponi Genbrugsplads 4Genbrugsplads 3

Administration & planlægning

Stedfortræder

Pladser og indsamlingI modellen arbejdes der med, at det erforsyningschefen, der primær varetager administrationen, planlægning og overordnet koordinering.

Driftslederen har ansvaret for alle pladser og hermed helheden i driften samt et ensartet serviceniveau. Driftslederen har den daglige ledelse af 2 pladser med deponeringsanlæg. Stedfortræderen har den daglige ledelse af de 2 øvrige pladser (genbrugspladser), og referere til driftslederen. Driftsleder og stedfortræder skal kunne tage stilling til de spørgsmål, som opstår i forbindelse med borgerkontakt i forbindelse med drift af pladserne.Indsamling og transport der vedrører den daglige drift af pladserne, placeres under driftslederen.

Modellen har en enstrenget slankereledelsesstruktur, som skal sikre at området bliver drevet og oplevet som 1 samlet virksomhed, for der igennem at opnåstordriftsfordele.

En forudsætning for forslaget til organisering er, at lossepladsen i henholdsvis Gøttrup og Udholm indgår i de fremtidige løsninger. Dette er p.t. uafklaret om begge anlæg får lov at forsætte som deponeringsanlæg efter 2009, da overgangsplanerne for anlæggene endnu ikke er godkendt at amtet. Restkapaciteten i Gøttrup er ca. 240.000 m3 og ca. 20.000 m3 i Udholm.

Renseanlæg

Der er udarbejdet et forslag til en ny struktur. Organisationen er opbygget således, at der altid er 3 mand tilknyttet det enkelte anlæg. Anlægget på Gjøl serviceres fra Aabybro.

Modellen arbejder med at alt personale er placeret på de nuværende 4 renseanlæg. I den nuværende drift af de 4 renseanlæg er der 19½ medarbejdere inkl. 1 medarbejder til at varetage et industrianlæg ved Attrup. Herudover er 2 medarbejdere ansat på en tømningsordning i Pandrup. Aldersfordelingen blandt de ansatte er således, at evt. reduktion i antallet af medarbejdere kan ske ved naturlig afgang.

I modellen arbejdes der med, at det er forsyningschefen, der primært varetager administration, planlægning og overordnet koordinering.

Driftslederen har ansvaret for helheden i driften af alle anlæg, og hermed et ensartet serviceniveau. Driftslederen placeres fysisk på et af anlæggene.

Til at assistere driftslederen udpeges en stedfortræder. Stedfortræderen placeres på et af de nuværende anlæg.

Funktioner som tømningsordning, programmeretvedligehold af pumpestationer og drift af vandværker er placeret under driftslederen. Personel skal dog have tilknytning til de faciliteter, der er på de 4 anlæg. Nogle af funktionerne kan evt. flyttes til stedfortræderen.

Anlægget på Gjøl og industrianlægget ved Attrup skal ind under henholdsvis Aabybro og Attrup Renseanlæg.

De enkelte renseanlægs tilknytning til henholdsvis driftsleder og stedfortræder, er her tilfældigt vist.

StordriftsfordeleDe primære rationaliseringsmuligheder er især at finde inden for en reduktion af personalet. Ligeledes kan der muligvis ske besparelser på indkøb, service mv. når der bliver tale om én stor samlet virksomhed med 4 renseanlæg. Evt. en indkøbsordning med Aalborg Kommune kunne overvejes.

Herudover kan der på baggrund af den kommende spildevandsplanlægning, på lidt længere sigt blive tale om driftsmæssige besparelser ved evt. færre renseanlæg.

Forsyningschef

Renseanlæg 1

Teknisk Direktør

Driftsleder Ansvar for helhed i driften

Renseanlæg 2 Renseanlæg 4Renseanlæg 3

Administration & planlægning

StedfortræderTømningsordning

IndustrianlægPlaceres under Attrup

Anlæg 5 GjølPlaceres under Åbybro

PumpestationerVandværker

Prog. Vedligehold

referat - jammerbugt.dk · referat underudvalget teknik- og miljøudvalget 08.09.2006 kl. 09:00...

Documents