dansk pelsdyravl, februar 2010

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#2 februar 2010

leJ en farM og Udvid prodUkTionen / finnerne Har papir pÅ dyrevelfÆrdenUd og se Med pelsen pÅ / konsUlenTer pÅ farMbesØg

MODens MInIsTer

2 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

besTyrelse

forMand:

Pelsdyravler Kaj KristensenKlintholmvej 43, 6731 TjæreborgTlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

nÆsTforMand:

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 HobroTlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe MeDarbeJDere

adM. direkT Ør:

Torben NielsenTlf.: 4326 1041

ØkonoMiCHef:

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMUnikaTionsCHef:

Sander Jacobsen,Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekreTariaTsCHef:

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

lanDsDelsfOrenInGer

nordJyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]ær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr

MidTJyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 /

Mobil: 4018 3213

[email protected]

Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr

fyn og sydJyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Tage Pedersen

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Landscentret | Pelsdyr

sJÆllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. Vest

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Landscentret | Pelsdyr

PelsDyrrÅDGIvnInG

landsCenTreT | pelsdyr

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N

Tlf.: 8740 5231

landsUdvalgeT for pelsdyrrÅdgivningen

Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414

Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226

John Papsø, Tlf.: 8688 3213

Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314

Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

Rådgivningschef Hans Henrik Møller

Tlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154

E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard

Tlf.: 8740 5231 / [email protected]

rÅdgivning Til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael Sønderup

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263.

[email protected]

Konsulent Henrik Bækgaard

Tlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702

[email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

Tlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941.

[email protected]

Konsulent Maria Blæsbjerg

Mobil 3092 1700

rÅdgivning Til foderCenTraler:

Landskonsulent Mikael Lassén

Tlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059.

[email protected]

Konsulent Mette-Line Christiansen

Tlf.: 87405233 / Mobil: 3092 1703

[email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

anDre

rÆveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års

Tlf. 9866 1545

nordJyllands CHinCHillaforening

Formand: Henrik Larsen

Langoddevej 6, 9750 Østervrå

Tlf.: 9895 1033

MidTJyllands CHinCHillaforening

Formand: Karen D. Hansen

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup

Tlf.: 9772 3722

dC2 syd

Formand: Johannes Edlefsen

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder

Tlf. 7473 4480

sJÆllands CHinCHillaforening

Formand: Jørgen Poulsen

Københavnsvej 491, Skallerup, 4760 Vordingborg

Tlf.: 5632 6065

danske pelsdyravleres veTeranklUb

Formand: Bent Fogtmann

Jernkærvej 8, 6770 Ribe

Tlf.: 7542 0838

dansk pelsdyr laboraToriUM

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1001

Rådgivningchef Jørgen Østergaard

Fax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

dTU veTerinÆrinsTiTUTTeT

Hangøvej 2, 8200 Århus N

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901

(Indsendelse af materiale skal ske gennem

praktiserende dyrlæge)

deT poliTiske foderUdvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S

Formand: Jørgen Pedersen

Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole,

8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222

dansk pelsdyr foder a/s

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard

Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaboraTorieT

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277

Laboratorieleder: Bent Munkøe

Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

pelsdyrerHverveTs forsØgs– og forskningsCenTer (pfC)

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714

E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter Sandbøl

Tlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove Clausen

Tlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten

Tlf.: 9613 5710

3nr.2 febrUar 2010

kOPenHaGen fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

72. Årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDakTIOn

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419

(journalist)

Marie Grabow Westergaard (journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annOncerInG

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabOnneMenT PÅ Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesIGn, PrODukTIOn OG Tryk

Datagraf A/S

fOrsIDefOTO

Pelsdyravlernes formand Kaj Kristensen i

selskab med økonomi- og erhvervsminister Lene

Espersen ved åbningen af Copenhagen Fashion

Week. Foto: Jacob Nielsen

ISSN 0011-6424

InDHOlDsfOrTeGnelse

leder: 7 gode grUnde Til aT glÆde sig 5

leJ farMen Ud 6

dsb vil Ændre pelspoliTik

landsCenTreT besØger pelsdyrfarMene 12

finland Har papir pÅ dyrevelfÆrden 14

TeMa: CopenHagen fasHion Week 16

gode skind pÅ lokalUdsTillingerne 24

resUlTaTer fra CHinCHillaUdsTilling 28

sÅdan laver dU en apv 30

ny bekendTgØrelse oM plasMaCyTose 32

farMproCedUrer kan forbedres 33

ØkonoMien i islands MinkprodUkTion 36

HJeMMe pÅ farMen 40

akTUelT 42

regisTrering Til landsUdsTillingen 44

MedleMsTUr Til eXpo 2010 46


The right choice

BESØG OS PÅ SKINDUDSTILLINGEN I HERNING STAND 9510

Skjernvej 42 | DK-6920 VidebækTlf. +45 97173300 | [email protected]

Ring og hør nærmere eller klik ind

på www.agrokorn.dk

for mere information samt et

fuldstændigt produktprogram

Vitral® Natur E– flydende 100% naturligt E-vitamin til mink

• Vitral® Natur E indeholder udelukkende d-alfa-tokoferolpå alkohol-form

• Det naturlige E-vitamin er dokumenteret overlegen

• D-alfa-tokoferol sikrer hvalpens E-vitaminforsyning

ImmunE® Natur– indkapslet 100% naturligt E-vitamin til mink

• ImmunE® Natur indeholder udelukkende d-alfa-tokoferolpå alkohol-form

• Forbedrer E-vitamin status i de første leveuger

• Indkapslingen sikrer minkens forsyning af naturligt E-vitamin uden tab

Vitral® ReproMink – indeholder bl.a. naturligt E-vitamin

Vitral® B Mink SuperVitral® BCE Mink Vitral® E m/selen– flydende vitamintilskud til mink

• Agro Korns Vitral®-serie er egenproducerede flydende vitaminer

• Nemme at håndtere og dosere• Til opretholdelse af god sundhed,

ydeevne og reproduktion

Stålhaller/Stativer

Stativermonteretpåsandpudeevt.

betongange.Kananvendes

t/etageblokke/topcylinderblokke.

SESIHERNING!

· Dansk produceret kvalitetsbure og redekasser· Legerør og hylder· Hvalpenetrenser

www.maachtechnic.dk Rærupvej 40a - 9310 Vodskov - Tlf. 9639 1066

Ring tilvores SælgereKim Rosbak 23 69 46 06Palle Hansen 23 96 46 06

Op til 3 års garantimed serviceordning

VI FORHANDLER OGSÅ:

Verdens bedste

på markedet!

Danske maskiner til danske kvalitetsmink

5nr.2. febrUar 2010

Vi har haft nogle økonomisk rigtig

gode måneder her omkring årsskiftet

2009/2010. De har faktisk været så gode,

at man i et svagt øjeblik næsten glem-

mer den kampagne mod erhvervet, som

TV 2 og Anima blæste i gang i slutnin-

gen af oktober.

Her i den mørke tid kan vi nemlig glæde

os over, at de lyse timer så at sige over-

stiger de mørke, at de gode nyheder er i

klart overtal.

For det første fik vi en fantastisk god

start på sæsonen. Hvem havde for 3-4

måneder siden turde drømme om bare

moderate prisstigninger? Og da slet

ikke det prisløft som vi rent faktisk fik på

årets to første auktioner.

Vi er godt klar over, at omsætningen af

pels i Kina er bedre end god, men den

anden gode nyhed er, at omsætnin-

gen på de øvrige markeder til trods for

finanskrise mv. faktisk ikke er så ringe

endda. Vi er hjulpet godt på vej af det

kolde vejr, men det gode salg på de

traditionelle markeder afspejler også, at

pels fortsat er meget synligt i modebil-

ledet.

Det har pels været de seneste 15 år,

og tilsyneladende synes designere og

forbrugerne at være umættelige i alle

de sammenhænge, hvor vort dejlige

produkt indgår.

Den tredje gode nyhed er, at forbruget

af pels i det dyre segment er steget

markant på vore traditionelle markeder.

Salget af billige pelse går trægt, hvori-

mod salget af de dyre kvaliteter og de

gode mærker har fået et overraskende

stort løft. Selv i antipelsland nummer 1,

nemlig England, taler man om meget be-

tydelig fremgang i omsætningen af pels.

For det fjerde kan vi glæde os over, at de

dyre forretninger i Danmark også ople-

ver salgsfremgang. Det tyder på, at TV

2’s kampagne ikke har haft den ønskede

effekt.

For det femte kan vi også glæde os over,

at store dele af pressen med rette er os

venligt stemt og fremhæver vort erhverv

og vor branche som en af de få, der pt.

har succes.

For det sjette kan vi med stor tilfredshed

hilse, at forbrugerne og dermed fabri-

kanterne foretrækker de kvaliteter, som

Kopenhagen Fur er kendt for. Kvalitets-

skind får i dag en langt bedre pris end

skind af mindre god kvalitet.

Og endelig kan vi glæde os over, at vor

store satsning i Kina synes at bære frugt.

Vi har indgået partnerskabskontrak-

ter med mere end 10 betydningsfulde

pelscentre i Kina, hvilket giver os en

enestående chance for at knytte dette

marked endnu tættere til Kopenhagen

Fur.

Dansk Landbrug har en årlig eksport-

værdi på 60 milliarder kroner. På nogle

få dage leverede vi 1,4 af dem på den

seneste af vores fem årlige auktio-

ner. I den internationale pelsbranches

superliga sætter vi standarden inden

for økonomi, kvalitet, gennemsigtig-

hed, forskning, teknologiudvikling – og

dyrevelfærd.

Vi løser problemerne, når de opstår,

vi tackler de globale udfordringer, når

de kommer, og vi gør det hele selv. I

begyndelsen af februar understøttede vi

igen Danmarks drømme om at markere

sig som et af verdens kreative modecen-

tre, og rigtig mange danske designere

med international succes, har haft deres

gang i Kopenhagen Studio. Til sommer

eksponerer vi danske virksomheder på

EXPO 2010 i Kina – et marked som hele

verden bejler til, men som kun få kender

så godt som os. Vi trækker verdens-

kunst til hjemlandet, vi skaber udvikling

i udlandet. Vi navigerer i en verden, som

er global, ikke bare af navn, men san-

delig også af gavn, og i den verden har

Danmark rent faktisk ikke særligt mange

skud i bøssen.

Hvor usexet det end lyder, så er Dan-

mark altså totalt afhængig af velfærds-

bærende og langtidsholdbare virksom-

heder som Kopenhagen Fur. Vi er noget

så utidssvarende, som en virksomhed,

der tager ansvar for både sine hand-

linger, sit samfund og alt det, der ikke

handler om os.

Det ville være rart, hvis lovgiverne tog

det med i deres overvejelser og satte

nogle fremsynede rammer for den lange

bane – og ikke kun den korte som vedrø-

rer dem selv.

syv GODe GrunDe TIl aT GlÆDe sIG

leDer

af Torben [email protected]

TidsskrifT for dansk pelsdyravl6

leJ farMen uD TIl en kOlleGaHvert år går cirka 80 pelsdyravlere på pension eller efterløn. Nogle af dem vil gerne blive boende i huset, og løsningen kan være at leje farmdelen ud.

Nogle tager konsekvensen af et langt liv

som pelsdyravlere og stopper farmdrif-

ten, andre ønsker at udvide bedriften,

men sidder fast som en konebil i en

snedrive, når de nødvendige tilladelser

skal indhentes hos myndighederne.

Løsningen kan være, at den afgående

avler lejer farmdelen ud til yngre kolle-

gaer, og den pensionerede avler kan på

den måde samtidig blive boende i huset.

– Vi ved at omkring 80 avlere stopper

hvert år. Det er et tal, der har været

konstant igennem nogle år, men det nye

er, at de fleste farme, som bliver ledige,

efterhånden har så store størrelser, at

det giver mening for andre at overtage

dem, for eksempel via et lejemål, siger

rådgivningschef Hans Henrik Møller fra

Landscentret Pelsdyr.

Hans Henrik Møller mener desuden, at

de farme, der bliver ledige fra nu af,

burde have orden i deres miljøforhold.

PrIs: 15 TIl 25 krOner Pr. skInD

Landscentret Pelsdyr har flere gange

rådgivet i sager, hvor to parter ønsker at

indgå en lejemålsaftale, og for en udlejer

er Landscentret et godt sted at starte:

– Vi kan tilbyde at lave en vurdering af

farmen, hvor vi kigger på, i hvor god

stand farmen er, og om myndighedsreg-

lerne bliver overholdt, for eksempel om

TeksT og foTo: MiCk [email protected]

farMDrIfT

Christian Søndergaard og leonbergeren Snuser står blandt vinstokkene. Søndergaard er vinproducent

på hobbyplan og sammen med jagt og flere ferier, er vindyrkningen noget af, det han vil bruge sin

nyvundne tid på.

7nr.2. febrUar 2010

burene har den rigtige størrelse. Vi kig-

ger også på, hvilke maskiner og hvilket

inventar, der eventuelt indgår i lejemålet,

og om der eventuelt er ting, der skal

udbedres, inden lejeaftalen træder i

kraft. Ud fra det vurderer vi så, hvilket

niveau lejen bør ligge på, siger Hans

Henrik Møller og fortæller, at en typisk

pris for leje af en minkfarm svinger mel-

lem 15 og 25 kroner pr. produceret skind

afhængig af farmens tilstand.

Ikke flere blODPrøver

Da Christian Søndergaard indgik en

lejeaftale omkring hans farm i Øster

Brønderslev i Nordjylland, som han har

drevet i 26 år, var farmen velholdt nok til,

at lejen lå i den pæne ende af Hans Hen-

rik Møllers prisskala. Over nogle år var

Søndergaards allergiske reaktioner over

for halmstøv taget til, så han og fru Ester

besluttede, at 2009 skulle være hans

sidste som minkavler, inden han ville

trække sig tilbage som 60-årig efterløn-

ner efter pelsning.

– Den sidste måned har det været mær-

keligt at tænke på, at jeg ikke skal op

på farmen igen, siger Christian Sønder-

gaard, som dog ikke savnede jobbet,

da han i januar deltog i et erfa-gruppe-

møde. Talen faldt nemlig på en disciplin,

som nordjyderne har et helt særligt

forhold til:

– Heroppe tager vi blodprøver hele tiden,

synes vi selv, og det hænger os langt ud

af halsen, siger Christian Søndergaard.

Og faktisk hænger lejemålet også nøje

sammen med plasmacytose-situationen

i Nordjylland. Lejerne er nemlig fire av-

lere fra erfa-gruppen, som slog til, efter

at Christian Søndergaard for et års tid

siden annoncerede, at 2009 blev hans

sidste som aktiv avler.

leJefarMen er en fOrsIkrInG

De fire lejere er gået sammen og har an-

sat en bestyrer til driften, fordi de ønsker

at have avlsdyr placeret i en sygdomsfri

zone i Nordjylland, som de kan sætte

blev leJe-avler efTer 20 ÅrEfter 20 år som medarbejder fik Leif Poulsen det problem, at hans arbejdsgiver ønskede at stoppe som avler. Arbejds-

giveren ville blive boende i huset, og løsningen for både arbejdsgiver og arbejdstager blev derfor, at Leif Poulsen over-

tog farmen på lejebasis.

– Det er meget nemmere at starte, når man lejer. Man skal ikke låne nær så mange penge, siger Leif Poulsen.

Farmen på Mors har et par tusinde avlstæver, og aftalen blev skruet således sammen, at Leif Poulsen afdrager på dyrene

med en fjerdel hvert år. Det første år var afdragsfrit, og dyrene er på den måde afdraget, når den femårige lejekontrakt

udløber om to år. Til den tid er der så bare leje af bygninger og maskiner tilbage for Leif Poulsen, som regner med, at

lejeaftalen forlænges til den tid.

• ASE kan kontaktes på tlf. 70137013.

A-kassen oplyser, at de gerne mødes

med avlere, der står foran at stoppe

som avlere. Et møde kan også arran-

geres via hjemmeside Ase.dk.

• Få mere information om de forskellige

muligheder på www.ase.dk/ase/

Materialer/Brochure.aspx. Her findes

også gode råd til iværksættere.

• De lokale landbrugscentre kan også

være behjælpelige i spørgsmål, der

vedrører efterløn.

nÅr farMdrifTen opHØrer


RotorklipperHalmudlægger

KalksprederGårdrive

Højtryksrenser Gravearm

Sakserive

Container

Over 100 forskelligeredskaber på lager.

Den lille hjælper med mange arbejdsområder f.eks.:

• Fodring• Halmudlægning• Kalkspredning• Læsning•• Gravning• Fejning

Kom til Sorring og se alle modellerne og det store redskabsprogram. Vi har det hele på lager. Du får selvfølgelig din kørsel godtgjort når du køber en maskine.

NYHED!!!Dobbelt Halmrive

Årlig besparelse på flere hundrede arbejdstimer!!

Ny model

90 % større

brydkraft

- den bedste investering på farmen..

SORRING MASKINHANDEL A/S - JYLLAND/FYN: Tlf.: 86 95 75 22 - SJÆLLAND/ØERNE Tlf.: 59 65 60 37

www.sorring-maskinhandel.dk [email protected]

Se også vores store udvalgaf brugte maskiner på.www.sorring-maskinhandel.dk

staldkatog

ind på deres egne farme, hvis plasmacy-

tose-uheldet er ude. Hvis en farm falder

på det ’forkerte’ tidspunkt kan priserne

på dyr nemlig nå op i ikke-så-kollegiale

højder. Lejefarmen er således tænkt

som en slags fælles forsikring, og

modellen er kun mulig, fordi den nye

bekendtgørelse om plasmacytose giver

mulighed for at flytte dyr rundt internt i

Nordjylland.

Men lejemodellen er også gangbar uden

for Nordjylland, siger Hans Henrik Møller.

– Vi har jo masser af avlere derude, som

gerne vil udvide, men sidder fast i

systemet i forhold til at få udvidelserne

godkendt. For dem kan et lejemål måske

være en god løsning. På den anden side

af lejekontrakten finder vi efterlønnere

som Christian Søndergaard, men det

kunne jo for den sags skyld lige så godt

være nogle byboere, der vil bo på landet

uden landbrugsdyr, siger Hans Henrik

Møller.

afTalen GIk leT

For Christian Søndergaard er lejemodel-

len en god løsning, som giver et udmær-

ket supplement til efterlønnen. For at

manøvren kunne lade sig gøre, måtte

han dog skrive under på, at han ikke

ville tage hverken lønnet eller ulønnet

arbejde for sine lejere, som han forhand-

lede sig til rette med i løbet af efteråret.

– Det var egentlig nemt. Vi satte os

sammen og så på et udkast, som Hans

Henrik Møller havde lavet. Det fik vi

passet til, så alle var tilfredse, siger han.

Som en del af aftalen har han måttet

påtage sig udgiften til at udskifte nogle

8-rumsbure, som bliver ulovlige til nytår,

men det finder han i orden – de skulle jo

have været skiftet alligevel.

Også forløbet med a-kassen ASE, som

udbetaler efterlønnen, har været uden

de store problemer. Under forløbet har

han benyttet en revisor fra landbofor-

eningen i forbindelse med stort set

alle officielle papirer, og det er et godt

råd han gerne vil dele med ligesindede

avlere.

– De tror rent ud sagt mere på ham, end

de tror på mig. Det har gjort, at det hele

er gået meget nemmere, siger han.

Desuden er der i den såkaldte ophørs-

bekendtgørelse et krav om, at lejemålet

skal være fem-årigt. Efter den fem-

årige periode kan lejekontrakter dog

godt have en kortere løbetid. Christian

Søndergaard har også været nødt til at

overgå fra almindelig momsregistrering

til frivillig momsregistrering, ligesom det

kun har været ham tilladt at beholde en

enkelt traktor til privat brug

I begyndelsen af januar modtog Chri-

stian Søndergaard den endelige bekræf-

telse på, at han nu er efterlønner.

9nr.2. febrUar 2010


Dsb vIl ÆnDre PelsPOlITIkEfter henvendelse fra Dansk Pelsdyravl ser det ud til, at DSB vil tillade pelsbeklædning i hundefri kupéer. Pelsbeklædning giver nemlig ikke allergiske reaktioner.

Efter alt at dømme ændrer DSB nu på

sine procedurer, så rejsende klædt i pels

ikke længere risikerer at blive henvist

til andre pladser, hvis de sætter sig i en

af DSB’s hundefri kupéer. Det har ellers

været DSB-politik i en årrække, fordi

statsbanerne har haft den opfattelse, at

pelsbeklædning kan fremkalde allergiske

reaktioner. Men det er højst usandsyn-

ligt.

– Det har jeg ingen erfaringer med skulle

være tilfældet, siger allergiprofessor

Lars K. Poulsen fra Københavns Univer-

sitet.

Heller ikke hos Astma-Allergi Forbun-

det kender de til tilfælde, hvor garvet

pelsbeklædning har fremkaldt allergi-

ske reaktioner, og de tilfælde, som er

registreret i den videnskabelige litteratur,

omfatter kun reaktioner over for levende

pelsdyr.

TeksT og foTo: MiCk [email protected]

PelsPOlITIk

Maj-Britt Lauridsen måtte ikke sidde i en S-togskupé, fordi hun havde sin minkpels på. DSB ændrer formentlig reglementet.

11nr.2. febrUar 2010

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

10 tands skraberulle med forskudte tænder

n Over 50% støjreduktion

n Ingen vibrationer - mere skånsom skrabning

n Passer til SA 100 og andre skrabeautomater

n Bedre skrabning

n Renere skind - bedre kvalitet

n Patentanmeldt

Pamutec er igen på banen med en revolutionerende

Bestil nu til forårspelsningen

”Lydløse” skraberullerNYHED!

PelsPOlITIk skylDes

TIDlIGere DIalOG

Afdelingschef i DSB S-tog Karsten

Andersen medgiver, at DSB har udøvet

denne pelspolitik i en årrække. DSB’s

pelspolitik skyldes faktisk en dialog, som

DSB har ført med Astma-Allergi Forbun-

det for en del år tilbage, der angiveligt

har givet DSB en anden opfattelse af de

faktiske forhold.

– Jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at

opklare sagen, og selvfølgelig tror jeg

på, at I har ret, og at det formentlig ikke

er noget problem. Hvis det er tilfældet,

så får S-togsrevisorerne en lodret ordre

om med det samme, at de skal lade

være med at flytte folk, siger Karsten

Andersen, som nu vil få Astma-Allergi

Forbundet til at komme med en officiel

udtalelse, som skal danne grundlag for

en tilpasning af reglerne.

Karsten Andersen understreger, at pels-

forbuddet i de hundefri kupéer bunder i,

at DSB har villet være imødekommende

over for allergikere, og at udgangspunk-

tet har været, at eventuelle henvisninger

til pladser andre steder i togene skal ske

i en pæn og ordentlig tone.

vIl bÆre sIn Pels I freD

I december 2009 blev Maj-Britt Laurid-

sen bedt om at flytte sig fra en hundefri

kupé i S-toget mellem Hellerup Station

og Nørreport Station i indre København.

Den uniformerede DSB-ansatte var ikke

på nogen måde grov, men Maj-Britt

Lauridsen følte sig ’kriminaliseret’ over

oplevelsen.

– Jeg forstod det overhovedet ikke, og

jeg troede ikke, det han sagde, var rig-

tigt. Jeg tænkte, at han måske bare ikke

kunne lide pels. Det var ikke nogen rar

fornemmelse, siger Maj-Britt Laurid-

sen, som dog glæder sig over, at hun

sandsynligvis kan bære sin pels i fred

fremover.

– Hvis det ikke har noget på sig, at pels

kan give allergi, så bør DSB jo ikke have

sådan en regel. Der er så mange for-

domme om pels, og det synes jeg ikke,

at en virksomhed som DSB skal bidrage

til, så det er fint, at de nu vil forholde sig

til fakta, siger hun.


lanDscenTreT er I GanG MeD avlerbesøGeneMedarbejderne hos Landscentret Pelsdyr håber, at de kan hjælpe minkavlerne til at undgå anmærkninger under myndighedernes kontrolrunde i år.

af Marie graboW [email protected]

TJek PÅ farMen

• De anmærkninger en avler kan mod-

tage, kan have forskellig størrelse og

forskellige konsekvenser.

• En mindre anmærkning har, hvis den

rettes indenfor seks måneder, ingen

effekt på landbrugsstøtten. Ellers koster

den en procent af EU-støtten.

• En større anmærkning, der betegnes

som uagtsom handling eller forsætlig

handling, giver tre procent nedsættelse

i EU-støtten.

• Du kan finde de forskellige typer af

anmærkninger på www.kopenhagenfur.

com under Tjek på Farmen.

anMÆrkninger kosTer penge

De syv mænd, der er til møde i Lands-

centret uden for Skejby, kæmper en

kamp mod uret. Inden sommer håber de

at have nået at besøge samtlige 1.500

minkfarme i Danmark. De fleste af de

besøg skal helst ske inden Plantedirekto-

ratet har været der, og Plantedirektoratet

er allerede i gang. Men det er medarbej-

derne fra Landscentret også, og de er

til møde for at koordinere indsatsen og

sammenligne oplevelser fra de besøg,

de har nået.

– Vores formål med besøgene er at

hjælpe avlerne, så de ikke får anmærk-

ninger ved tilsynsbesøget. At gøre dem

bekendt med lovgivningen, forklarer

rådgivningschef Hans Henrik Møller.

Han understreget at Landscentret ikke

har nogen ’magt’ til at tvinge avlerne til

noget, men anbefaler stærkt, at avlerne

lytter, hvis landscentrets udsendte har

noget at bemærke – for avlernes egen

skyld.

DeT GÅr GODT MeD rør OG HylDer

Rundt om bordet er der enighed om, at

de anmærkninger avlere sidste år fik på

grund af manglende rør og hylder ikke

vil gentage sig. Der meldes om storsalg

fra leverandørerne, og konsulenterne og

projektmedarbejderne fra Landscenteret

har ikke stødt på mange avlere i denne

omgang, der ikke havde orden i udsty-

ret. Som avler skal man dog stadig være

opmærksom på, at rørene minimum skal

være 40 millimeter i diameter for at være

godkendt.

Desværre går det ikke lige så godt med

papirarbejdet. Alt for mange avlere for-

sømmer stadig at skrive i logbogen, når

et dyr er kommet i medicinsk behand-

ling. Forkerte CHR-numre (CentraltHus-

dyrbrugsRegister, red.) er en gængs fejl,

men også en dum fejl, som kan koste en

anmærkning.

– Jeg har tit set et tal i CHR-registeret,

der slet ikke passer med det faktiske

antal af dyr på farmen. Og det er sim-

pelthen så let at rette, så det er dumt

at få en anmærkning for, siger projekt-

medarbejder Anders Tønning, som er en

af tre pelsdyrkyndige, der er hentet til

Landscentret til netop dette projekt.

Et andet lille fif der kan spare en an-

mærkning, er at have en lommelygte

eller en pandelampe ude på farmen. På

den måde kan man bevise, at man altid

kan undersøge dyrene, også selv om der

er mørkt.

fOrvIrrInG OMkrInG reGlerne

Under mødet bliver det også klart, at

der hos mange avlere hersker forvirring

omkring de gældende regler. Når et sygt

dyr sættes i isolation, har man så pligt

til at medicinere det? Hvor mange dyr er

det helt nøjagtigt, der må være i et bur,

og hvordan skal buret se ud? er nogle af

de mest hyppige spørgsmål.

Konsulenterne og projektmedarbejderne

er heldigvis ikke i tvivl om svarene: Nej,

man har ikke pligt til at medicinere, men

man har pligt til observere og medici-

nere, hvis det er nødvendigt. Og antallet

af dyr pr. bur afhænger af, hvordan man

er omfattet af overgangsordning, men

spørgsmålene ude på farmene under-

streger behovet for konsulenternes be-

søg. Landscentret anbefaler, at avlerne

selv gør et forsøg på at forstå reglerne

ved at ringe til Landscentret eller kigge

på den tjekliste, der er lagt ud på Kopen-

hagen Furs hjemmeside.

– Vi forsøger, alt hvad vi kan, at nå ud til

avlerne inden Plantedirektoratet kom-

mer, men som avler må man også selv

kigge sin farm igennem, siger rådgiv-

ningschef Hans Henrik Møller.

Mødet slutter med en gennemgang af

lovgivningen, så tvivlspørgsmål bliver

opklaret. Forud venter et forår med

endnu 1.450 farmbesøg, der hellere skal

være i dag end i morgen.

nr.2. febrUar 2010 13

nye ansIGTer I lanDscenTreT PelsDyr

Er 27 år og uddannet virksomhedsleder fra landbrugsskolen.

Jakob er ikke ubekendt med minkavl, for han er selv født og

opvokset på en minkfarm ved Holstebro. På længere sigt håber

Jakob selv at blive selvstændig minkavler, men for nu glæder han

sig til at køre rundt i landet og rådgive.

– Jeg sagde ja til jobbet, fordi det er en udfordring, hvor der er

stor mulighed for at lære noget nyt og få ny indsigt, siger Jakob

Obitsø Søndergaard Kristensen.

50-årige Jens Groot er på ingen måde ny i faget. De sidste par

år har han haft sit eget rådgivningsfirma inden for landbrugsråd-

givning, men tidligere har Jens Groot både haft en minkfarm og

været ansat hos Kopenhagen Fur. Det næste halve år skal Jens

Groot benytte sin ekspertise til at rådgive avlere, hovedsageligt i

Nordjylland.

Efter 23 år med egen minkfarm pelsede 44-årige Anders Tønning

fra Slagelse i vinteren 2009 ned for at prøve noget nyt. Han har

sagt ja til at være en af dem, der det næste halve år skal besøge

alle danske pelsdyrfarme.

– Jeg synes, det bliver spændende at komme ud at møde avlerne.

For ikke to avlere er ens, og heller ikke to farme er ens, siger An-

ders Tønning, som skal dække Sjælland, Fyn, og Esbjerg-området.

ANDERS TØNNING JENS GROOT

JACOB OBITSØ SØNDERGAARD KRISTENSEN


fInlanD: PaPIr PÅ fOrHOlDene er eT GODT sIGnalReglerne i det finske certificeringsprogram er i store træk de samme som lovgivningen på området, men finnerne tror alligevel på, at tilliden til erhvervet er større, hvis avlerne har papir på, at forholdene er i orden.

af Heidi CeCilie [email protected]

cerTIfIcerInG

For nogle år siden lavede Finlands

Pälsdjurs uppfödares Förbund en under-

søgelse blandt den finske befolkning,

der viste, at kun halvdelen var for pels-

dyrsproduktion. Kort tid efter lavede de

den samme undersøgelse, blot med den

forskel om befolkningen var for pelsdyr-

produktionen, hvis der var tale om certifi-

cerede farme. Nu var svaret 68 procent.

– Udviklingen går mod, at kunderne

kræver kvalitet i produktionen, både

med hensyn til dyrevelfærd og miljø.

Certificeringssystemet er en nem måde

at vise omverdenen, at der er ordnede

forhold, fordi der er papir på det hele,

og alt kan dokumenteres. Og det har

folk tiltro til, siger Tuula Dahlman, der er

administrerende direktør for den finske

avlerforening, Finlands Pälsdjursupp-

födares Förbund.

Hun mener, at det er vigtigt at have en

gennemsigtig branche, hvor alle kan

besøge hvilken som helst farm på hvilket

som helst tidspunkt.

MOTIvaTIOn TIl aT følGe reGlerne

Tobias Andersson fra Oravais i Finland

er 30 år og har været pelsdyravler i fem

år. Han er af den overbevisning, at certi-

ficering er nødvendig, fordi folk får en

større og større distance til landbruget

og derfor har brug for et papir, der viser,

at der er orden på farmen.

– Man kan jo se, hvordan alle andre

landbrug certificerer sig. Det er vigtigt

at vise, at pelsdyravl er en animalsk pro-

duktion på lige fod med alle andre, som

vi er stolte af, siger Tobias Andersson.

Selv er han ikke certificeret, men han har

brugt 3.000 euro på at gøre sin ræve-

farm klar til at blive det. Han er blevet

auditeret af forbundet, hvor han fik at

vide, at han skulle installere et alarm-

system for at leve op til certificerings-

kravene.

Certificeringskravene går videre end de

gældende regler for pelsdyravl i Finland,

blandt andet skal minkfarmene testes for

plasmacytose. Desuden skal alle certifi-

cerede farme have et alarmsystem, og

der er også små skærpelser på fodrings-

og sundhedsområdet. Tobias Andersson

kan sagtens se ideen med systemet.

– Jeg tror på, at certificeringen moti-

verer avlerne til rent faktisk at følge de

gældende regler, siger han.

HJÆlP OG HøJere sTaTus

Avler Johan Mattbäck fra Bäckby har

både mink og ræv. Hans farm er certi-

ficeret. For ham var det en nem beslut-

ning at blive en del af systemet, da han i

forvejen levede op til alle certificerings-

kravene. Selv om det medfører lidt mere

papirarbejde, udfører han det gerne. Han

mener, det giver ham en bedre arbejds-

plads og en højere status end ikke-certi-

ficerede farme.

– Forskellen ligger egentlig i, at der

kommer nogen og tjekker farmen. Det

bliver anerkendt, at man er en avler, der

gør tingene korrekt samtidig med, at

det fungerer som et hjælpemiddel til at

have styr på farmen med for eksempel

tjeklister til egenkontrol, siger Johan

Mattbäck.

I Finland bliver man certificeret for tre

år ad gangen, hvorefter en fra det finske

forbund kommer ud og kontrollerer far-

men og vurderer, om man kan blive cer-

tificeret for tre år mere. Johan Mattbäk

har været certificeret i tre år nu, så det er

snart tid til at forny certifikatet. Derud-

over har han ikke haft kontrolbesøg. Det

er nemlig kun omkring 10 procent af de


Stadig flere finske farme bliver certificerede, og det styrker branchens image. Foto: Katja Lösönen

• Der er ca. 1.100 farme i Finland.

• Omkring halvdelen af dem er certifice-

rede. På sigt er målet, at alle farmere i

Finland er certificerede.

• 80 procent af Finnraccoon-farmene er

certificerede. Målet er at nå 100 procent

i 2010.

• Certificeringen startede i 2005 med ca.

200 farme.

• En certificeringsstatus er gældende i tre

år ad gangen.

• Ca. 10 procent af de certificerede farme

får kontrolbesøg i den periode.

• Finske avlere kan fremover ikke være en

del af hitlisten, hvis de ikke er certifice-

rede.

CerTifiCering i finland

certificerede farme, der får det. Hertil

kommer et antal kontroller på et udvalg

af alle farme, som ser på efterlevelsen af

EU-reglerne.

bOnus fOr cerTIfIcereDe skInD

Omkring halvdelen af de finske farme er

i dag certificerede. I Finlands Pälsdjurs-

uppfödares Förbund arbejder de på også

at få den anden halvdel med. Derfor har

de indført en bonus for de certificerede

avlere, når de sælger deres skind hos

Finnish Fur Sales. I år får avlerne 0,05

euro ekstra per minkskind og 0,8 euro

for hvert ræveskind, de sælger, men

bonussen, som fastsættes af Finnish Fur

Sales’ bestyrelse, kan variere år for år.

– Tanken er, at det skal være en gule-

rod for at opmuntre avlerne til at blive

certificerede, siger Finlands Pälsdjurs-

uppfödares Förbunds administrerende

direktør, Tuula Dahlman.

For avler Johan Mattbäck har bonus-

sen haft meget at sige for hans valg om

at blive certificeret. Han får 3.700 euro

i bonus for rævene og 1.000 euro for

minkene.

Avler Tobias Andersson er også begej-

stret for bonussen, men for ham er det

ikke det vigtigste ved at blive certificeret.

– Bonussen betyder, at jeg får dækket

de omkostninger, jeg har haft ved at

opfylde certificeringskravene, på bare

to år. Men den er ikke afgørende for min

beslutning. Det er mere helheden. At

have et godt brancheimage, at sende et

godt signal til politikerne og være med i

udviklingen, siger han.

Mere kOnTrOl, lysere freMTID

Siden certificeringssystemet så dagens

lys tilbage i 2005, har det været under

udvikling. 2010 bliver et år med særligt

mange tiltag. Der er blandt andet tale

om, at ikke-certificerede farme ikke

længere skal kunne figurere i den finske

version af hitlisten. Desuden har alle

kontroller på farmene hidtil været fore-

taget af interne folk, men i år bliver en

del af disse kontroller udliciteret til den

eksterne virksomhed Inspecta Finland,

som et anerkendt auditørberedskab i stil

med Dansk Standard.

– Det er en proces i konstant udvikling,

og der vil fremover komme mere kontrol

og mere ekstern kontrol for at gøre

systemet mere troværdigt, siger Tuula

Dahlman.

– Det er jo altid lidt omstændigt med

mere kontrol, men vi må bare indse, at

det er nødvendigt for at vise, at vi har

styr på tingene. I mine øjne er det en

fremtidssikring af branchen, siger Tobias

Andersson.

For et øjeblik hvilede hele verdens

modeøjne på Danmark, mens den

københavnske modeuge løb af stablen

i begyndelsen af februar. Og der var

nok at se på, især hvis man godt kunne

lide pels. Kopenhagen Fur, der igen i

år støttede det kreative Danmark med

et hovedsponsorat, viste vejen med et

spektakulært åbningsmodeshow på Kø-

benhavns Rådhus. 10 af tidens stærke-

ste danske designere gav med hjælp fra

Kopenhagen Studio hver deres bud på

pels i moderne mode anno 2010/2011.

I alt bød Copenhagen Fashion Week på

36 show og i mere end en tredjedel af

dem, var der pels på catwalken.

– På trods af finansielle krisetider også

i modebranchen, ser jeg stadig flere

designere interessere sig for brugen

af pels i deres kollektioner. Jeg synes

især, det er interessant at se de mange

nye måder, som pels benyttes på – for

eksempel som accessories og i små

fikse jakker og veste. Særligt oplever

jeg, at en voksende gruppe unge desig-

nere er tiltrukket af pelsens kreative og

visuelle muligheder og går til materia-

let med nye ideer og innovation, siger

direktør i Danish Fashion Institute Eva

Kruse.

af Marie graboW [email protected]

cOPenHaGen fasHIOn Week

Pels bliver hele tiden tydeligere i modebilledet, hvilket kunne ses under Copenhagen Fashion Week. Det er især de kreative og visuelle muligheder, som tiltrækker den nye designergeneration.

PelsMODen er I HøJT Gear

modeuge modeugeMODeuGe


Tendensen i modebilledet er klar: pels

er ’in’ og kan bruges til mange formål.

Derfor er Kopenhagen Furs sponsorat

af modeugen fornuftigt og naturligt.

For som marketingdirektør i Kopen-

hagen Studio Patrizia Venturelli Chri-

stensen sagde ved det internationale

pressemøde, så er det kun naturligt,

at det er Kopenhagen Fur, der er en af

hovedsponsorerne:

– Som en af Danmarks største eksport-

varer og en af Danmarks største leve-

randører til pelsmodeskabere verden

over, er det naturligt og vigtigt for os, at

vi vælger at støtte den branche, som vi

er storleverandører til. På den måde kan

dansk mode blive et endnu bedre og

stærkere brand, sagde marketingdirek-

tør i Kopenhagen Fur Patrizia Venturelli

Christensen i forbindelse med åbnings-

showet, hvor også flere politikere var til

stede.

– Det er sådan noget som det her, der er

med til at give pelsbranchen, det image

det fortjener, og som mange af os har

opdaget, at det har – nemlig at det er

mere end bare brune kåber, men enorm

eksklusiv mode, sagde Økonomi- og Er-

hvervsminister Lene Espersen (K) efter

åbningsshowet.

Kendte personligheder som

tv-værten Stine Kronborg og

fotomodellen Jackie Navarro

var blandt tilskuerne, da

Kopenhagen Fur åbnede

modeugen på Københavns

Rådhus. Foto: Jacob Nielsen

Kulturminister Carina Christensen (K) holdt tale

ved den officielle åbning af Copenhagen Fashion

Week. Bagefter overværede hun Kopenhagen

Furs show. Foto: Jacob Nielsen

Sangerinden Aura og skodesigneren Cecilie Toklum var begge med til åbningen af Copenhagen Fashion Week.




Benedikte Utzon har brugt swakara i sin

kollektion, som har en del ’natur’ over sig. Træ

og bark har været inspiration i en rå og vovet

kollektion, som spiller på kontrasten mellem det

kvindelige, det sensuelle, og det maskuline og rå.

Temaet i David Andersens kollektion er funk punk

med et feminint islæt – det rå mod det feminine.

Trine Jespersen, der står bag Islæt, er inspireret

af London og af at bruge nye materialer – for

eksempel pels. Hendes kollektion er også

inspireret af 1930’erne, hvor folk gik ud og

festede på trods af økonomisk krise.

Ved sidste års modeuge i Paris præsenterede selveste Karl Lagerfeld en kollektion af scooterhjelme i mink, som var stærkt inspireret af Søren Bachs design.

Den danske designer er nærmest kunstnerisk i sit arbejde med pelsbeklædt hovedbeklædning.


beneDIkTe uTzOn: uTzOnHvad er det, der gør pels til et godt materiale at arbejde med?

Jeg kan godt lide det levende ved at arbejde med pels. Nu er jeg jo

nærmest vokset op med en pelspose slynget om mine røde babykin-

der. Min far var buntmager, og min mor havde en pelsbutik, så pels

har altid været en naturlig del af mit liv. Talen derhjemme handlede

altid om pels og mink i særdeleshed. Da jeg var cirka seks år slæbte

min far mig rundt på de forskellige farme, for nu skulle jeg se, hvor

skindene kom fra, så i stedet for at komme ind i en fin pelsbutik, fik jeg

gummistøvlerne frem, og kunne opleve det hele, hvor det begyndte.

Det, føler jeg, har været en fantastisk gave senere i mit virke.

Det er også et praktisk materiale. Det er åndbart, og er det blevet be-

skidt, kan du næsten altid få det pænt igen ved at børste eller ryste det.

cHrIsTIan WesTPHal: cHrIsTIan WesTPHal HOMMeHvilket budskab håber du, din kollektion sender?

Jeg håber, at det budskab, jeg sender, er, at mænd sagtens kan gå i

pels uden at ligne Puff Daddy. At det er maskulint og råt. Min kollek-

tion er mit bud på et moderne og nutidigt udtryk for pels.

Er der en bestemt ting i den nye kollektion, du er særligt glad for?

Jeg så kollektionen første gang for kort tid siden, så den er ikke rigtig

kommet på afstand endnu. Men jeg er glad for, pelsen er med, og vi

har også allerede fået solgt nogle af dem, da vi var i Paris (Paris Fa-

shion Week 2010, red.). Hvis jeg skal nævne en ting, så er der en vest

i sort swakara, en slags bikervest. Den er rå og sidder tæt på krop-

pen. Det er sådan en man godt kan gå ud og drikke en øl i og samtidig

være nice. Den er cool og maskulin med attitude.

DavID anDersen: DavID anDersen DenMarkHvad er det, der gør pels til et godt materiale at arbejde med?

Pels er i mine øjne tredemisionelt. Hvis du kigger på det langt fra, er

det en flade, men kommer du tættere på, bliver den ligesom fordoblet.

Ved at røre ved den forandrer den sig, og det, synes jeg, er fantastisk.

Det er spændende at kigge på, og jo tættere man kommer på, jo mere

spændende bliver det. Samtidig er pels et suverænt materiale. Man kan

klippe det, strikke med det, mulighederne er uendelige.

Din kollektion skal være med til at åbne Copenhagen Fashion Week?

Jeg er rigtig glad for det, også at det er i samarbejde med Kopen-

hagen Fur. Der har været så meget polemik omkring brugen af pels,

og naturligvis er det vigtigt for mig, at man har behandlet dyrene

ordentligt. Men når det er sagt, så arbejder jeg med pels, og det gør

jeg gladelig. Pels er fantastisk.

19


De Radikales leder Margrethe Vestager var en blandt flere Christiansborg-politikere, som deltog ved åbningsshowet. Vestager mente, at der var mest ’spræl’ i

herrekollektionerne. Foto: Jacob Nielsen

Ikke færre end tre ministre sad med

som tilskuere, da Kopenhagen Fur

åbnede den københavnske modeuge på

byens rådhus. Den siddende regering

var således repræsenteret ved kulturmi-

nister Carina Christensen (K), fødeva-

reminister Eva Kjer Hansen (V) samt

erhvervs- og økonomiminister Lene

Espersen (K), som spøgefuldt omtalte

sig selv som ”modens minister” i dag-

bladet BT dagen efter showet.

Helt ved siden af er betegnelsen nu

ikke, siden Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet har udpeget dansk mode som en

såkaldt oplevelseszone, hvilket betyder,

at det er et erhverv, Danmark skal satse

på i fremtiden. Også den politiske oppo-

sition var på plads ved catwalken, idet

Radikale Venstres formand Margrethe

Vestager så på pelsmode. Hun kunne

her hilse på sin tidligere folketingsgrup-

pefælle Elsebeth Gerner Nielsen, som i

dag er rektor på Designskolen Kolding.

Og endelig var SF med til åbningsshow-

et, idet Kamal Qureshi var dukket op for

at se på næste vinters mode.

I den mere kulørte ende af kendis-

publikummet fandt man blandt andre

tv-værterne Camilla Ottesen og Stine

Kronborg. Danseparret Thomas Evers

Poulsen og Anne-Mette Rasmussen

var ligeledes at finde på Københavns

Rådhus, og de havde begge en fin pels-

oplevelse – den anden inden for ganske

kort tid.

– Jeg gemmer ingen pelse i gardero-

ben, men min fornemmelse er, at der

kommer meget mere pels til mænd.

Og så har jeg i øvrigt gået model i pels

sammen med Anne-Mette, da vi dan-

sede til en fest i pelsdyravlerforenin-

gen i Holstebro, sagde Thomas Evers

Poulsen til BT.


POlITIkere fra beGGe fløJe sÅ PelssHOW

elIse GuG: elIse GuGHvad er det, der gør pels til et godt materiale at arbejde med?

Der er uanede muligheder i at sætte skind sammen på forskellige

måder. Du kan meget mere med pels, end hvis du sad med et stykke

stof. Det spiller sammen med det, du laver i forvejen og giver det en

ekstra dimension. Så er det jo også en luksus, og det kan jeg godt lide

til mine design.

Din kollektion skal være med til at åbne Copenhagen Fashion Week?

Det er femte gang, vi har det første show på modeugen, denne gang

med Kopenhagen Fur, og det er jeg rigtig glad for. Vinterkollektionen

har et mere enkelt udtryk end sommerkollektionerne, der godt kan

være lidt mere sfæriske, men i år synes jeg også min vinterkollektion

er blevet lidt mere hyggelig, end den plejer. Det indtryk er pelsen også

med til give.

ellen lunDqvIsT: e&l by lunDqvIsTHvad er det der gør pels til et godt materiale at arbejde med?

At det man skaber, får et dyrt look. Det har været helt vildt spæn-

dende at lære at arbejde med pels. Jeg vil gerne lave en stjerne i pels,

men det er ikke lige sådan til for så vender nogen af hårene forkert, og

hvordan skal man så gribe det an? Det synes jeg skaber interessante

problemstillinger, og det er en udfordring.

Hvad adskiller dig fra de andre ni designere, der skal være med i

åbningsshowet?

Først og fremmest at vi kun laver accessories og ikke tøj. Vi er nok

mere konceptagtige og strømlinede end mange af de andre. Vi har en

masse handel i Japan, og nu skal vi til at kaste os over Kina. Der er de

faktisk helt tossede med minkroserne, så det skal nok blive spæn-

dende.

freDerIkke HvIID: WHIITe

Hvad er det, der gør pels til et godt materiale at arbejde med?

Det har en masse muligheder og en masse begrænsninger, og det

gør, at man kreativt kommer ud steder, hvor man normalt ikke ville

være kommet, hvis man ikke havde brugt pels. Når jeg siger begræns-

ninger, så mener jeg ikke med materialet som sådan. så mener jeg for

Whiite. Der er jo tit noget damet over pels, og det passer ikke sam-

men med mit design, så det har så været en udfordring at få pillet det

damede ud af materialet og gjort det til mit.


Den korte jakke med pufærmerne er virkelig vellykket. Den er lavet i

swakara, som ellers er en rigtig farmor-pels i udseendet, men det har

jeg fået rystet af den, så den er lykkes rigtig godt.




Den italienske renæssance har været inspiration for Christian Westphal.

Store støvler eller stilletter, på arbejde om dagen

eller ud om aftenen. Den etablerede designer

Eilse Gug havde kreeret en kollektion med vægt

på anvendelighed. Pelsene kan for eksempel

vendes.

Den London-baserede danske designer Louise

Amstrup var særlig glad for striktrøjen, der havde

vævet minkgarn ind i sig. Louise Amstrup åbnede

sidste års modeuge i København

Frederikke Hviid laver brugbart tøj, som er

nemt at gå til. Mærket hedder Whiite, og til

åbningsshowet benyttede designeren swakara.


lOuIse aMsTruP: lOuIse aMsTruP

Er der en bestemt ting i den nye kollektion du er særligt glad for?

Jeg må nok sige min striktrøje. Den er håndstrikket, og så er der

vævet minkgarn ind i den. Det er lidt af et eksperiment, for jeg var ikke

sikker på, at det kunne lade sig gøre. Der er lagt et enormt arbejde i

den, og den er bare blevet så vellykket, så den er jeg rigtig glad for.

Hele pointen med at arbejde med pels denne gang har været at inkor-

porere pels i min kollektion, uden at det ser forceret ud.

Hvad er det der gør pels til et godt materiale at arbejde med?

Det er selvfølgelig, at det er et nyt materiale for mig, og det gør det

spændende. Jeg kan specielt godt lide at arbejde med mink. Det er et

fantastisk materiale at arbejde med. Det er ikke tungt, og det kommer

jo i alle farver, så det er virkelig en fornøjelse.

sIlas aDler: sOullanD

Hvad er det, der gør pels til et godt materiale at arbejde med?

Rent designmæssigt kan det nogle ting, som andre materialer ikke

kan. Det er virkelig et levende materiale – hårlængde og retning i

pelsen gør materialet unikt. Det er helt specielt, og man skal arbejde

med det på pelsens egne præmisser. Vi har arbejdet med mink, som

er et enormt stærkt materiale. Det er også sjovt at prøve at lave pels

til mænd. Mange ser pels som damet og ret flamboyant.

Hvilket budskab håber du din kollektion sender?

De ting, vi har lavet i samarbejde med Kopenhagen Fur, viser, hvordan

man kan bruge pels på en lidt underspillet måde. Resten af kollek-

tionen handler om Skandinavien og kontrasten i den skandinaviske

natur. Jeg synes faktisk også, at pels og mink er en stor del af den

danske natur- og landbrugstradition.

søren bacH: søren bacH


Den sort-hvide hat i mink, fordi jeg har lyst til at arbejde videre med

den teknik, jeg har brugt.

Hvad adskiller dig fra de andre ni designere, der skal være med i

åbningsshowet?

Den største forskel er vel, at jeg laver hatte. Og så er det nok, at jeg

arbejder mere med behandlingen af pels, med produktudviklingen,

end jeg arbejder med design. Hvorimod de andre nok arbejder mere

med design end produktudvikling. Jeg farver og behandler jo pelsen.

Hvilket budskab håber du din kollektion sender?

Budskabet er vel at vise hvad pels også kan. Det jeg laver er helt

anderledes, end man er vant til, at man bruger pels til.


rIGTIG GODe skInD PÅ lOkaluDsTIllInGerneMinkskindene er blevet større og mere korthårede, men kort er ikke nødvendigvis lig med godt, når det handler om hårlængde. Rapport fra årets lokale skindudstillinger.

Sidste år blev lokaludstillingerne holdt i

skyggen af en meget skuffende de-

cember-auktion, og stemningen var lidt

trykket. I år var stemningen bedre, da

december-auktionen havde fjernet nogle

af bekymringerne, efter at vi har været

en tur i mediernes vridemaskine.

Der er dog en enkelt negativ ting at

berette fra sæsonen. For første gang i

rigtig mange år har der ikke været ræve-

skind på vore lokaludstillinger. Vi håber,

vi ser nogle på landsdelsudstillingerne

og på Skindudstillingen i Herning.

De udstillede mink gav et ganske godt

billede af udviklingen i produktionen

generelt i Danmark. Skindene er blevet

større og mere korthårede. Der blev

udstillet mange rigtig gode skind, men

der er også punkter, hvor der er plads til

forbedringer.

vÆr OPMÆrksOM PÅ DÆkHÅrene

Ulden er god på rigtig mange af de ud-

stillede skind, men der er variationer. Der

har været snakket meget om underuld

og fylde i de senere år. Det har givet den

ønskede effekt, men vi må ikke slippe

fokus på ulden, da der stadig er farme,

hvor ulden kan blive bedre.

Dækhårskvaliteten har lidt en smule

under den store fokus på underulden.

Også i år var der skind på udstillingerne,

hvor dækhårene var en anelse for tykke

og grove, ligesom vi så skind, hvor der

af vilHelM Weiss, MiCHael sØnderUp og Henrik bÆkgaardlandsCenTreT [email protected]

skInDuDsTIllInGer


Fangstfælde i aluminium med nyt lukkesystem.

XL Sorterings-fælde Han

Længde 620 x bredde 145 mm

Excl. fikseringsklemmer.

Fordele:1: Stort volumen som giver

plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,

som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.

MultipumpenDen slidstærke Multi-

pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-

barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409

Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,

H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Vadehavsvej 3 • 6852 Billum • Tlf. 7525 9998 • www.multipumpen.dk

FødeindsatsVinterly

Skaber et godt miljø i redekassen

Reparationspladertil rede-kasser

Legerør til minkGiver god beskæftigelse

til minkene ogholder samtidigbunden af buret

rent.

Fodersparteli rustfri stål

til afskrabog nedtryk

af foder på tråden.

Foderskraberi rustfri stål.

Ideel til afskrabaf foder på

redekassen.

var kraftig tendens til metallic. Med

den størrelsesudvikling, der er, skal vi

fremover tillægge en god dækhårskva-

litet større værdi, når vi udvælger vore

avlsdyr, ellers får vi ikke den ønskede

vare. Det er ikke kun god fylde, der er

afgørende for, om et skind er godt. Sam-

tidig skal vi være opmærksomme på, at

dækhårene skal have samme længde.

Der udstilles for mange skind, hvor dæk-

hårslængden varierer.

HÅrlÆnGDe TIl DIskussIOn

Hårlængden på skindene bliver diskute-

ret voldsomt i disse år, og hos de fleste

avlere bliver der i dag sat lighedstegn

mellem kort og godt. Dette er dog en

sandhed med meget store modifikatio-

ner. Der er nogle helt fundamentale for-

udsætninger, der skal være opfyldt, for

at et korthåret skind er godt. Et korthåret

skind med for få hår og/eller for lidt uld

er absolut ikke godt, hverken på udstil-

ling eller som salgsvare.

Her har udstillingerne en stor opgave,

da det er her, at vi kan vise, hvordan den

korthårede mink skal se ud for at være

god – og det modsatte. Det er langt fra

alle avlere, der udstiller, men der kom-

mer mange avlere, der kigger på de ud-

stillede skind for at få et indtryk af, hvad

der skal arbejdes hen imod. Her har vi

et problem, da det i mange tilfælde kan

være svært at se forskel på de skind, der

er gode i den ’normale’ sortering, og de

skind der er gode i Velvet 2.

Der er bruG fOr nye reGler

Skindudstillingernes formål er, ”at vej-

lede i udvælgelsen af avlsdyr”, men det

er svært for dommerne at forklare den

’almindelige’ avler en forskel, der ikke er

der. Det er specielt et problem, at gode

Velvet 2-skind bliver meget godt bedømt

i den ’normale’ gruppe, selv om de er

udstillet forkert. Det er naturligvis svært

for udstilleren hjemmefra at vurdere, om

skindene skal udstilles i normal eller Vel-

vet 2, men det er ikke anderledes, end

når der skal tages stilling til, om skind

skal udstilles som Brown eller Glow.

Der blev sidste år lavet nye bedømmel-

sesregler, der skulle sikre, at de typerig-

Ikke enGanG eT elenDIGT veJr GenneM Hele PelsnInGsPerIODen

kan øDelÆGGe renHeDsGraDen I De uDsTIlleDe skInD.

Der ses rIGTIG ManGe MuTaTIOnsskInD MeD Den rIGTIGe farve,

renHeDsGraD OG TyPe.


tige skind vandt i Cross og Jaguar. Disse

regler har virket helt efter hensigten, og

givet klart bedre udstillinger i de nævnte

typer. Sådanne regler er det bydende

nødvendigt, at vi også får med hensyn

til udstillingen i de forskellige hårlæng-

der. Er et skind udstillet i den forkerte

hårlængde, skal dette fremgå af bedøm-

melsen, uanset hvor godt skindet måtte

være.

Hårlængdedebatten kører i øjeblikket

på et niveau, hvor det er utroligt vigtigt,

at vi kan forklare avlerne, hvad der er

op og ned, ellers er der nogle avlere,

der forlader udstillingerne med et helt

forkert indtryk og derefter går hjem og

laver noget forkert.

PelsnInGen er bleveT beDre

Typepræget i de forskellige mutationer

har udviklet sig positivt – godt hjulpet af

de nye regler. Der udstilles meget flotte

mutationsskind, hvilket er et udtryk for

den øgede interesse, der de senere år er

kommet for disse typer. Ikke engang et

elendigt vejr gennem hele pelsningspe-

rioden kan ødelægge renhedsgraden i

de udstillede skind. Der ses rigtig mange

mutationsskind med den rigtige farve,

renhedsgrad og type.

Vurderet ud fra de udstillede skind er

kvaliteten af pelsningsarbejdet endnu

engang blevet bedre. Det ser ud til, at

specielt behandlingen af lædersiden er

blevet bedre, da der har været færre

tilfælde af fedtudtræk. Det er endnu

et eksempel på, at øget fokus på et

bestemt arbejdsområde kan bære frugt.

Det er spændende, om denne tendens

også kan ses på Landsskindudstillingen

i Herning.

bruG lanDsuDsTIllInGen

Der er udstillet rigtig mange gode skind

på lokaludstillingerne. Vi kender i skri-

vende stund ikke forløbet af alle lands-

delsudstillingerne, men der kommer

uden tvivl også mange gode skind dér.

Det bliver spændende at se disse skind,

når de mødes på Landsskindudstillingen

i Herning. Her bliver der rig mulighed for

alle avlere til at komme og få en snak om,

hvad der skal til for, at skindene bliver

den bedst mulige salgsvare.

Skindudstillingen er ikke kun en konkur-

rence blandt de avlere, der udstiller.

Det er i lige så høj grad et forum, hvor

det rigtige produkt kan vises frem, og

forskellige skindtyper kan diskuteres.

Alt sammen elementer, der er med til at

sikre at dansk pelsdyravl også i frem-

tiden vil være blandt de allerbedste i

verden.


DortheDortheDortheDorthe Telefon 98475006 [email protected] Butik/salg

Lars Lars Lars Lars Mobil 20311456 [email protected] Salgskonsulent Sjælland, Fyn, Syd- og Midtjylland

Salg i NordjyllandSalg i NordjyllandSalg i NordjyllandSalg i Nordjylland v/KES Teknik & Maskiner

[email protected]

RRRR2222 FFFFaaaarrrrmmmm PPPPaaaarrrrttttnnnneeeerrrr lager, butik, ordrekontor: Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn. T.+45 98 93 30 55 F. +45 98 93 31 03 [email protected]

Administration: Odinsvej 25, 8722 Hedensted. T.+45 76 75 21 00 F. +45 75 89 08 28

Tilbud på hvalpenet

11½”x 35½” med ramme

11½”x 36” med ramme Før kr. 30,54 pr. stk

Nu kun kr. 25,Nu kun kr. 25,Nu kun kr. 25,Nu kun kr. 25,---- pr. stk pr. stk pr. stk pr. stk

Besøg vores stand på årets skindudstilling i Herning

d. 25.-27. marts 2010

Vindhus hvid plast Før kr. 9,95

Nu kun kr. 8,00 pr. stk

Vindsluse i sort plast Kun kr. 9,95 pr. stk

Maskiner & Service: Knud Erik Sørensen Mobil 40 36 30 55

Pelsdyrartikler: Ole Holm-Pedersen Mobil 42 43 51 52

Alle priser er ekskl. moms og fragtomkostninger. Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Husk at vi forhandler høvlspåner og træuld

Ring og få et godt tilbud

Trio fodervogn

Kun kr. 2.775,-


resulTaTlIsTe fra Den InTernaTIOnale cHIncHIllauDsTIllInG I HOubOrGDer var stærk konkurrence i toppen af skindkonkurrencen ved chinchillaudstillingen i Houborg den 23.-24. januar. I livdyrkonkurrencen blev Henrik Christensen suveræn topscorer.

GruPPe 1 – GaMle Hanner

avler POInT PlacerInG

H CHrisTensen 76 1

l MorTensen 75 2

H CHrisTensen 75 3

k HerMansen 75 4

H CHrisTensen 73 5

k HerMansen 72 6

H CHrisTensen 75

HJ HvedHaven 72

k HerMansen 72

sØTTrUp 72

H CHrisTensen 71

b vaJHØJ 70

HT Hansen 70

sØTTrUp 70

HJ HvedHaven 69

H CHrisTensen 69

l MorTensen 69

sØTTrUp 68

H CHrisTensen 68

k HerMansen 68

ke MorTensen 68

H CHrisTensen 68

HJ HvedHaven 67

i dissing 67

J edlefsen 67

k HerMansen 67

HT Hansen 66

ke MorTensen 66

kd fUr 66

b vaJHØJ 65

sØTTrUp 62

b vaJHØJ 62

b vaJHØJ 60

se basse 59

H JenTsCH 57

kd fUr 56

b vaJHØJ 56

kd fUr 56

kd fUr 48

GruPPe 2 – GaMle Hunner


i dissing 72 1

H CHrisTensen 69 2

H CHrisTensen 68

i dissing 67

HJ HvedHaven 67

se basse 67

k HerMansen 66

b sven 65

l andersen 64

ke MorTensen 63

s brogaard 63

sØTTrUp 63

GruPPe 3 – unGe Hanner


H CHrisTensen 76 1

H CHrisTensen 75 2

i dissing 74 3

H CHrisTensen 73 4

i dissing 73 5

H CHrisTensen 72 6

H CHrisTensen 72 7

k HerMansen 71 8

se basse 70 9

k HerMansen 71

H JenTsCH 70

i dissing 70

H CHrisTensen 70

sØTTrUp 70

i dissing 70

i dissing 70

HJ HvedHaven 70

H CHrisTensen 70

HJ HvedHaven 69

HT Hansen 69

kd fUr 69

e sCHUlze 69

i dissing 69

i dissing 69

M andersen 69

k HerMansen 69

H CHrisTensen 68

k HerMansen 68

J edlefsen 68

i dissing 68

i dissing 68

i dissing 68

l andersen 67

H CHrisTensen 67

e sCHUlze 67

J edlefsen 67

i dissing 67

l MorTensen 67

kd fUr 67

M andersen 67

i dissing 67

HJ HvedHaven 66

k HerMansen 66

ke MorTensen 66

l andersen 66

k HerMansen 65

M andersen 65

k HerMansen 65

M andersen 65

e sCHUlze 64

kd fUr 64

l andersen 63

kd fUr 63

28


farMPrÆMIer

20 beDsTe sTanDarDDyr: H. cHrIsTensen, 1430 POInT

10 beDsTe sTanDarDDyr: k. HerMansen, 705 POInT

5 beDsTe sTanDarDDyr: H. J. HveDHaven, 348 POInT

5 beDsTe black: I. DIssInG, 353 POInT

beDsTe Han: H. cHrIsTensen, 76 POInT

beDsTe Hun: H. cHrIsTensen, 73 POInT

beDsTe uDenlanDske Dyr: H. T. Hansen, 72 POInT

e sCHUlze 63

ke MorTensen 62

a brodersen 61

e sCHUlze 61

H JenTsCH 61

kd fUr 58

J edlefsen 0

GruPPe 4 – unGe Hunner


H CHrisTensen 73 1

i dissing 72 2

HT Hansen 72 3

H CHrisTensen 69 4

l andersen 70

k HerMansen 70

k HerMansen 69

i dissing 68

i dissing 68

i dissing 68

k HerMansen 68

k HerMansen 68

HJ HvedHaven 68

b vaJHØJ 67

i dissing 67

k HerMansen 67

H CHrisTensen 66

l andersen 66

H JenTsCH 64

l andersen 64

M andersen 64

a brodersen 63

HJ HvedHaven 63

se basse 61

a brodersen 61

GruPPe 5 – MuTaTIOner


i dissing 73 1

H CHrisTensen 72 2

H CHrisTensen 71 3

HJ HvedHaven 72

i dissing 71

i dissing 71

H CHrisTensen 70

ke MorTensen 70

i dissing 69

i dissing 69

H CHrisTensen 67

H CHrisTensen 67

ke MorTensen 67

ke MorTensen 66

ke MorTensen 65

ke MorTensen 65

ke MorTensen 60

GruPPe 6 – skInD


H larsen 77 1

H larsen 76 2

p Hansen 76 3

C JØrgensen 76 4

p Hansen 75

H larsen 74

C JØrensen 74

p Hansen 72

C JØrgensen 71

rasMUs 71

J edlefsen 70

kd fUr 70

J poUlsen 68

J edlefsen 68

J poUlsen 67

J poUlsen 67

l MorTensen 67

rasMUs 67

kd fUr 67

He JoHansen 66

l MorTensen 66

He JoHansen 65

J edlefsen 64

kd fUr 63

He JoHansen 62

rasMUs 55


sÅDan laver Du en aPvArbejdspladsvurderinger er et lovkrav, og Arbejdstilsynet vil have fokus på minkfarme og pelserier i 2010. Til sommer kommer der krav om skriftlig tilrettelæggelse af arbejdsmiljøet.

Alle danske virksomheder skal have

en arbejdspladsvurdering (APV), hvis

virksomheden har ansatte. Dette gælder

også, hvis de ansatte er deltidsmedar-

bejdere (herunder for eksempel en sko-

ledreng) eller sæsonarbejdere – altså, så

snart der udbetales en løn, skal der laves

en APV. Dette gælder dog ikke, når det

er nær familie, der hjælper til på farmen

eller i pelseriet. APV’en skal laves i

samarbejde mellem arbejdsgiveren og

medarbejderne, være skriftlig og være

tilgængelig for avler, medarbejdere og

Arbejdstilsynet.

APV’en skal revideres hvis der sker

ændringer i arbejdsrutiner, for eksempel

hvis der indkøbes en ny maskine til pel-

seriet. Under alle omstændigheder skal

APV’en revideres mindst hvert tredje

år. Den må godt foreligge kun på dansk,

men ikke-dansktalende ansatte skal

instrueres grundigt i APV’ens indhold.

I 2009 og 2010 er arbejdspladser i land-

bruget et indsatsområde for Arbejds-

tilsynet, men sidste år gik tilsynet i vid

udstrækning uden om minkfarme og

pelserier. Det gør de ikke i år, og alle

arbejdspladser i branchen må forvente

at få besøg af Arbejdstilsynet.

aPv’en skal HJÆlPe DIG

Formålet med APV’en er, at virksom-

heden kan skabe sig et overblik over

de arbejdsmiljømæssige forhold, der

er i forbindelse med virksomhedens

arbejdsopgaver og –rutiner. APV’en

skal indeholde en vurdering af alle de

forhold, der har betydning for sikkerhed

og sundhed i forbindelse med arbejds-

rutinerne på minkfarmen og i pelseriet,

eksempelvis ulykkesfarer, fysiske, ergo-

nomiske, kemiske og biologiske forhold

samt psykisk arbejdsmiljø.

Hvis der i forbindelse med gennemgan-

gen af arbejdspladsen findes arbejdsmil-

jømæssige problemer, skal der udar-

bejdes en handlingsplan, der beskriver

hvordan og hvornår problemet løses. Et

eksempel på et problem kan være, at det

støver meget i forbindelse med strøning.

Et løsningsforslag til handlingsplanen

kan således være, at der stilles støvma-

• Alle virksomheder skal have en skriftlig rygepolitik. Der må ikke ryges indendørs med

mindre det foregår i rygerum/rygekabine. Reglen skal beskytte andre medarbejdere imod

passiv rygning.

• Støj kan være et problem, men ofte kan det være svært, at måle i pelseriet. Ved støjbe-

lastning på 80 db skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Ved 85 db skal ansatte

anvende høreværn. En tommelfingerregel siger, at støjer det over 85 db, kan man ikke

opfatte kraftig tale på én meters afstand.

vÆrd aT vide oM rygning og sTØJ

• Alle maskiner skal tjekkes MINIMUM én gang om året. Der står ofte i brugermanualen til

maskinen, hvordan tjekket skal foretages. Det er ikke nok, kun at tjekke for eksempel olien

på maskinen. Det er for eksempel hele hydrauliksystemet, der skal gennemgås. Hvis ikke

du har kompetencerne til det, skal leverandøren eller smeden gennemgå maskinen.

• Dagligt eftersyn skal laves på alle maskiner og redskaber inden de tages i brug. Specielt

skal man være opmærksom på, om skærme og andet sikkerhedsudstyr er på plads og i

orden. Brugermanualen kan ligeledes oplyse om, hvad der skal tjekkes ved det daglige

eftersyn.

• Sikkerhedsbøjlen på minilæsseren må kun afmonteres, hvis der står i brugermanualen, at

den også er godkendt til brug uden bøjlen – også selvom den ikke kan køre i minkhallerne

med sikkerhedsbøjlen påmonteret.

MaskinTJek

af Maria blÆsbJerglandsCenTreT [email protected]

farMDrIfT


• INGEN strips på højtryksrenserens

håndtag.

• Værnemidler, der SKAL anvendes:

• Åndedrætsværn med minimum

et P2-filter.

• Sikkerhedsbriller, hvis ikke

ånde drætsværnet dækker hele

ansigtet.

• Høreværn.

HØJTryksrenser

sker til rådighed. Det kan også være, at

der er gentaget, ensformigt arbejde ved

én af maskinerne i pelseriet. Dette kan

løses ved at lave en rotationsplan, så

forskellige ansatte, betjener maskinen.

Samtidig skal det fremgå tydeligt af

handlingsplanen, hvem der har ansvaret

for at problemet bliver løst, for eksempel

hvem skal sørge for indkøb af støvma-

sker, og hvilken tidsramme den ansvar-

lige har for at få bragt orden i sagerne.

Over eller unDer 10 ansaTTe

Fra sommeren 2010 skal arbejdsgivere

med færre end 10 ansatte sammen med

medarbejderne én gang om året skriftligt

tilrettelægge virksomhedens samarbejde

om arbejdsmiljøet det kommende år

samt behandle den viden om arbejds-

miljø, som skal være i virksomheden.

For virksomheder med 10 ansatte eller

derover, skal der oprettes en sikker-

hedsorganisation, hvorfra der vælges

en sikkerhedsrepræsentant, der skal på

et 37-timers arbejdsmiljøuddannelses-

kursus. Deltidsmedarbejdere tæller med

som heltidsansatte. Har man ansat 10

eller flere sæsonarbejdere i mere end

tre måneder, skal der ligeledes etable-

res en sikkerhedsorganisation. Har de

sæsonbeskæftigede derimod under tre

måneders samlet årlig beskæftigelse hos

den enkelte arbejdsgiver, skal der ikke

etableres en sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynet kan komme og screene

virksomheden uanmeldt. Finder de 3-5

’grelle’ ting, vil der blive pålagt et besøg

af en arbejdsmiljøkonsulent, som avleren

selv skal betale. På disse sider vil jeg kort

nævne de ting, jeg oftest møder, når der

skal laves en APV på en minkfarm eller et

pelseri.

anvenD bruGs-anvIsnInGerneAlle klassificerede midler og produkter (mærket med orange-

gule farvesymboler) skal have en leverandørbrugsanvisning

og en arbejdspladsbrugsanvisning. Det kan for eksempel være

kemikalier, smøreolie, maling eller rengørings- og desinfek-

tionsmidler.

Leverandørbrugsanvisningen kan være trykt på midlets etiket

eller udleveret separat samtidig med midlet. Leverandørbrugs-

anvisningen skal udleveres fra leverandøren på forlangende.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal omfatte en række for-

holdsregler om for eksempel opbevaring, brug og bortskaf-

felse, sundhedsfare, brug af værnemidler, brandbekæmpelse,

førstehjælp osv, og opbevares tilgængeligt for personale og

Arbejdstilsynet. En skabelon til arbejdspladsbrugsanvisningen

skal findes på www.lr.dk/Arbejdspladsbrugsanvisning.

Ved anskaffelse af nye stoffer og materialer skal arbejdsplads-

brugsanvisningen revideres og opdateres. Det er arbejdsgive-

rens ansvar, at de ansatte får den nødvendige introduktion og

viden omkring de klassificerede midler og produkter, der findes

i virksomheden.

Ryd derfor op i skabet med kemikalier og afleverer de midler og

produkter, som ikke har været brugt i årevis, men som er rare at

have i en ’nødsituation’. De vil aldrig blive brugt alligevel, og der

kan oftest ikke rekvireres en leverandørbrugsanvisning eller en

arbejdspladsbrugsanvisning på dem.

Brug de værnemidler, som leverandørbrugsanvisningen siger

skal anvendes. Anvisningerne er lavet for at beskytte jer og

jeres ansatte – ikke for at besværliggøre jeres arbejde.

• Hvis du har spørgsmål omkring arbejdspladsvurdering kan du kontakte

Landscentret.

• Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk.


bekenDTGørelsen OM PlasMacyTOse er bleveT TIlPasseTPlasmacytosebekendtgørelsen er blevet ændret fra 1. januar 2010. Størrelsen på kontrolzonen bliver fremover vurderet i det enkelte tilfælde.

1. januar 2010 blev bekendtgørel-

sen om plasmacytose tilpasset. For

den største del af landet medfører

tilpasningen af bekendtgørelsen ikke

væsentlige ændringer, men for avlere

med farme beliggende i bekæmpel-

seszonen i Vendsyssel er der større

ændringer.

Uden for bekæmpelseszonen vil stør-

relsen på kontrolzonen ikke som tid-

ligere altid være 5 km, men fremover

vil størrelsen på kontrolzonen blive

vurderet i hvert enkelt tilfælde. Inden

for den nordjyske bekæmpelseszone

er der både lempelser og stramninger.

Bekæmpelseszonens afgrænsning i

Nordjylland er blevet udvidet, hvilket

har medført, at der er avlere, som ikke

tidligere har været omfattet af kravene

i bekæmpelseszonen, som nu skal

foretage blodprøvekontrol af deres

besætninger. Det drejer sig om avlere

i Skagen, og avlere fra Fjerritslev over

Brovst til Gjøl. Dog vil bekæmpelses-

zoneafgrænsning hvert år i marts/april

måned blive taget op til overvejelse

og eventuelt tilpasset.

Dyr kan flyTTes I

bekÆMPelseszOnen

Bekæmpelseszonen er et lukket

område, hvorfra der ikke kan flyttes

dyr ud. Dog er det muligt ved dispen-

sation at få pelset uden for bekæmpel-

seszonen. Det kræver dog at farmen,

hvorfra der skal pelses dyr, skal have

status som plasmacytosefri pelsdyr-

hold og statusundersøgelse skal være

foretaget. Ligesom pelseriet, hvor

dyrene skal pelses, skal være uden

tilknyttet pelsdyrhold.

Det er nu muligt, at flytte dyr mellem

plasmacytosefri pelsdyrhold inden

for bekæmpelseszonen, og dermed

er det også muligt at anvende dyr til

saneringsfarme fra farme i bekæmpel-

seszonen. Dog er flytteattestens gyl-

dighed inden for bekæmpelseszonen

blevet ændret, så den nu kun er gyldig

i fire uger, dog otte uger for parrede

tæver. Ved udstedelse af flytteattest,

hvor modtagerfarmen er et nedpelset,

smittet pelsdyrhold, udstedes flyt-

teattesten først, når ejererklæring fra

det rengjorte smittede pelsdyrhold er

indsendt.

nye krav TIl blODPrøver

Kravet til blodprøveundersøgelse

af farmene i bekæmpelseszonen er

ændret, således at der fremover skal

foretages yderligere blodprøver af

farme, som er registreret som ikke-

plasmacytosefri. Ekstra test vil være

totaltest i december/januar måneder,

hanner efter endt parring, totaltest i

april måned og totaltest i stedet for

test af goldtæver i maj-juni måned.

Når et pelsdyrhold er smittet med

plasmacytose, har fødevareregionen

tidligere sendt brev til den ramte avler,

hvori det meddeles, at farmen er

omfattet af et offentligt tilsyn. Påbud

for et smittet pelsdyrhold er i dag

meddelt i bekendtgørelsen. Kravene

er blandt andet:

1) gylle og gødning fra et smittet pels-

dyrhold skal hygiejniseres inden

udbringning og må ikke udbringes

uden for bekæmpelseszonen, og

2) rengøring og desinfektion af ned-

pelset farm skal ikke længere kon-

trolleres af fødevareregionen, men

Ejererklæring skal indsendes efter

endt rengøring og desinfektion.

For yderligere information er det mu-

ligt at finde hele bekendtgørelsen på

Kopenhagen furs hjemmeside.

af rÅdgivningsCHef JØrgen Ø[email protected]

syGDOMsbekÆMPelse


farMPrOceDurer kan fOrbeDresDe første resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den nordjyske bekæmpelseszone er kommet. Der er plads til forbedring af farmenes procedurer.

I foråret 2009 skruede Dansk Pelsdyrav-

lerforening op for bekæmpelsesarbejdet

med specielt fokus på smitteforebyg-

gende foranstaltninger på farmene. Op-

gaven blev sat i værk i tæt samarbejde

med ni udvalgte dyrlæger i Vendsyssel.

Opgaven lød, at alle avlere, som var

placeret i bekæmpelseszonen i Nordjyl-

land eller en kontrolzone, skulle have

besøg, hvor der skulle lægges vægt på

smittebeskyttelse, samt indsamling af

viden om farmrutiner. Indsamlingen

om farmrutiner omhandlede blandt

andet gødningshåndtering, foderrutiner,

skadedyrsbekæmpelse, adgangsrutiner

og så videre. Denne indsamling blev

gennemført ved hjælp af et spørgeske-

ma, hvor der blev spurgt ind til farmens

procedurer, som herefter blev diskuteret

og eventuelt korrigeret med fokus på

smittebeskyttelse på farmen.

I øjeblikket behandler Københavns

Universitet alle de indsamlede data. Det

forventes, at databehandlingen kan give

ny viden om, hvilke tiltag, der skal til, for

at opnå en højere succesrate i bekæm-

pelsen af plasmacytose.

DyrlÆGer: MeGeT kan Gøres beDre

De foreløbige resultater fra spørgeske-

maet er nu kommet, og selv om der

kun er tale om et delresultat, er der

dog visse tendenser, som det er værd

at bide mærke i. For eksempel viser

resultaterne, at skiltning på døre og

porte er foretaget blandt 72 procent af

avlerne, mens logbogen, som blev sendt

af rÅdgivningsCHef JØrgen Ø[email protected]

PlasMacyTOse – neJ Tak!


til avlerne i forbindelse med ”Plasmacy-

tose – nej tak”-kampagnen kun var taget

i anvendelse på 32 procent af farmene.

På nogle af farmene var kassen, der blev

sendt ud i januar 2009, end ikke åbnet.

Det er efterfølgende konstateret, at dette

forhold også viser sig at være gældende

for avlere i den øvrige del af landet.

Dyrlægernes første udmeldinger var, at

”der er meget, der kan gøres bedre” –

smittebeskyttelse har ikke fået den fokus

fra pelsdyravlerne, som den bør.

Der er også visse problemer med pro-

cedurerne for fremmede på farmene,

for eksempel reparatører og så videre.

Procedurerne er kun taget i anvendelse

hos cirka 40 procent af avlerne, og der

er desuden delte meninger om, hvem

der er fremmede. Hund, som hjælper på

farmen, findes på 31 procent af farmene,

men ofte er hunden også jagtkammerat,

hvorfor hunden både kommer i den rene

og urene zone. Den kan derfor let bære

smitte med ind på farmen.

En effektiv adgangshindring til farmen

for katte og lignende kan etableres i

form af et elhegn over farmens hegn,

men det er kun sket i et omfang af cirka

10 procent af farmene, det samme som

beskæring af farmens omfangsbeplant-

ning.

Skadedyrsbekæmpelse på farmene op-

fattes som loppeforebyggende behand-

ling, hvilket foretages på 93 procent af

farmene. Hvad angår aftaler om forebyg-

gende behandling for angreb fra eksem-

pelvis mus og rotter, er sådanne aftaler

kun etableret på 21 procent af farmene.

ansvareT lIGGer HOs Den

enkelTe avler

Farmenes foderrutiner kan give anled-

ning til større smittespredning afhængig

af, hvilke procedurer der tages i anven-

delse. Hvis det overskydende foder fra

burene destrueres, hvilket sker på 20

procent af farmene, vil forebyggelsen af

smitte være betydelig. Opblandes fode-

ret derimod og fordeles igen, hvilket sker

på 80 procent af farmene, medfører det

øget risiko for smittespredning.

Ved udtagning af blodprøver og vaccina-

tion kan procedurer for smittespredning

øges en del, fordi der ifølge den forelø-

bige opgørelse er størst agtpågivenhed

over for smittespredning, når det er folk

udefra, som udtager prøverne.

Ved handel med dyr er der øget risiko

for smittespredning, hvilket, der er stort

fokus på. Ifølge opgørelsen desinfice-

res transportkasser efter flytning i 90

procent af tilfældene. Ved indsættelse af

dyr på egen farm tages transportkasser

med på farm i 45 procent af tilfældene,

hvorimod udlevering af dyrene i farm

uden for bekæmpelseszonen kun sker i

10 procent af tilfældene.

Pelsning af dyr foretages for 63 procent

af farmene i eget pelseri. 15 procent af

disse pelserier pelser for andre farme,

hvilket medfører øget smitterisiko for

egen farm, såfremt der ikke er igangsat

procedurer for smittebeskyttelse i og

omkring pelseriet.

Det er tydeligt ud fra de foreløbigt

indhentede informationer fra spørge-

skemaundersøgelsen, at der er mange

procedurer på farmene, som kan ændres

med henblik på større fokus på smitte-

beskyttelse. Smittebeskyttelse i det om-

fang, som er nødvendigt i den nordjyske

bekæmpelseszone, kan kun sikres på

farmniveau. Det er uden for fællesska-

bets rækkevidde at sikre procedurerne

på enkelte farme. Ansvaret for den en-

kelte farm – og for fællesskabet – ligger

hos den enkelte avler.

Ifølge de foreløbige resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den nordjyske bekæmpelseszone er der flere områder, hvor farmene kan blive

bedre til at forebygge plasmacytose.


Får du det optimale ud af dine skind???På Danpels taner vi alle grænseskindene om

v/Volbæk Mink ApSAggersundvej 16 · DK-9600 Aars

Tlf. +45 98 65 89 00

www.danpels.dk


GOD økOnOMI I MInkPrODukTIOn I IslanD

Det er en klar fordel for iværksættere i

den islandske minkproduktion, at syg-

domsniveauet er lavt. Hvalpesyge og

Virus Enteritis er ikke kendt på Island,

mens plasmacytose kom til Island i

forbindelse med import for næsten 40 år

siden og findes i dag i den vilde minkbe-

stand. Siden 1983 har der været udbrud

af plasmacytose i fire besætninger. I

alle tilfælde er hele besætningen blevet

pelset ned, hvorefter alt er vasket og

desinficeret og med efterfølgende årlig

test af den nye besætning.

Lungebetændelse er kendt og er set

flere gange i løbet af årene. Avlerne har

ikke vaccineret for denne sygdom. Dog

er muligheden nu til rådighed, for dem

der ønsker det.

Der er strenge regler for import af nye

dyr. Når minkene ankommer til Island,

skal de være seks måneder i karantæne,

før de kan komme ud til avlerne. Dette

er selvfølgelig forbundet med store ud-

gifter, men afkastet kommer mangefold

tilbage. Det er muligt at omlægge en al-

mindelig minkfarm til karantænesta tion,

dog med særlige krav om begrænset

adgang samt dyrlægetilsyn.

nÆrMer sIG Danske PrIser

Ser man på prisudviklingen på islandske

skind i forhold til skind fra andre lande,

er det åbenlyst, at prisforskellen er ble-

vet mindre og mindre gennem de sene-

ste år. I figur 1 ses en oversigt over gen-

nemsnitsprisen på skind fra Danmark,

Finland, Norge, Island og Holland, som

er solgt hos Kopenhagen Fur fra 2006 til

2009. I denne periode har den islandske

I sidste nummer af Dansk Pelsdyravl belyste pelsdyrkonsulent Einar E. Einarsson kvalitetsudviklingen i den islandske pelsdyravl. Denne gang kigger han på økonomiske fordele ved at slå sig ned som avler i Island.

eTablerInG

af einar einarssonpelsdyrkonsUlenT, [email protected]

Salg

spri

s sk

ind

i kr.

150

200

250

300

350

FiHoIsNoDk

2009200820072006

figUr 1. GennensnITsPrIs PÅ skInD fra DanMark, nOrGe, fInlanD, HOllanD OG IslanD, sOM er sOlGT HOs kOPenHaGen fur fra 2006 TIl 2009 I Dkk.


gennemsnitspris ligget på en tredjeplads

efter Norge og Danmark, hvor man før

2006 lå på femte- eller sjettepladsen.

Desuden er prisforskellen mellem de

islandske og danske skind blevet betyde-

ligt mindre i kroner. De sidste to år har

der været en prisforskel på 13-15 kroner

pr. skind, hvorimod prisforskellen de

foregående år har været 23-25 kroner

pr. skind. Denne forbedring skyldes et

større engagement hos avlerne, bedre

foderproduktion og sidst men ikke

mindst en stor import af parringshanner

fra Danmark.

InGen HarMOnIkrav

Der er meget stor spredning i omkost-

ningerne ved at bygge en minkhal i

Island. Flere forhold spiller ind, blandt

andet hvilket materiale hallen bygges i,

om der skal tilbygges eller bygges op fra

grunden. Ser man på minkhaller, der er

bygget i løbet af de seneste år, vil man

kunne fastsætte en cirka kvadratmeter-

pris på 650-700 kroner pr. kvadratmeter

for en tom stålspærhal. Bur, vandsy-

stem, redekasser m.m. importeres

usamlet fra Danmark, og prisen afhæn-

ger af kvalitet og mængde ligesom i

andre lande. Importomkostningerne er

en stor del af budgettet, men disse kan

med god planlægning fra sælger og

køber holdes på et acceptabelt niveau.

Uvægerligt vil de samlede etablerings-

omkostninger være større på Island end

i for eksempel Danmark.

For at afslutte regnestykket skal om-

kostningerne for byggegrund og evt.

bortskaffelse af gylle også tages i be-

tragtning. Her har Island en klar fordel,

da byggearealer er langt billigere end

i Danmark, og eftersom der ikke er de

samme strenge gødningsregler i Island

som i Danmark. Island har ingen harmo-

nikrav eller arealkrav, og der er aldrig

problemer med at komme af med gyllen,

da den enten købes af interesserede

landmænd i området eller bortskaffes på

anden vis. Der er ikke krav om gylleren-

der, dog har mange avlere efterhånden

etableret dette, da det jo giver en klar

forbedring af luften i hallerne samt

mulighed for automatisk udmugning. Ef-

tersom der ikke er krav om gyllerender,

giver det avlerne mulighed for at bygge

en billigere sommerhal.

Hvis der søges om tilladelse til at starte

en ny minkbesætning på Island, skal

størrelse af minkhallen og størrelsen på

burene følge islandsk lov, som bygger

på samme grundlag som lovene i andre

lande.

PrODukTIOnen er bIllIG

Sammenligning af produktionsomkost-

ninger kan være vanskelig, da der ofte er

forskellige måder at holde regnskab på,

for eksempel hvordan pelsning og egen

løn gøres op. Desuden spiller besætnin-

gens størrelse en vigtig rolle, da større

besætninger ofte kan producere skind

billigere end små besætninger. Omkost-

ningerne er steget det sidste år på grund

af foderpriserne og avlernes investerin-

ger.

Etableringsomkostningerne er større i Island end i Danmark, men pelsdyravlere på Island har nogle andre fordele. Foto: Einar E. Einarsson


I tabel 1 ses produktionsomkostningerne

i Island i 2009 opgjort i danske kroner

efter valutakursen.

Renterne på Island er i dette år væsent-

ligt højere end i mange andre lande.

For firmaer, der ønsker at producere til

eksport, betaler det sig at have sine lån i

importlandenes valuta. Dermed undgår

producenten de store udsving og det

høje renteniveau, der er i Island i dag.

De fleste islandske minkavlere har i dag

optaget hele eller dele af deres gæld i

anden valuta end islandske kroner.

Ser man nærmere på enkelte faktorer i

produktionsomkostningerne, koster det

for eksempel 0,42 kroner pr. kWh plus

moms, hvilket er billigt sammenlignet

med andre lande.

Endvidere skal det nævnes, at der er

ubegrænset adgang til forbrug af varmt

vand for 230 kroner pr. måned. Løn er

som i alle andre lande afhængig af er-

hvervserfaring, alder og kvalifikationer,

men en normal arbejdsløn ligger i dag

på 75-85 kroner i timen plus feriepenge.

Arbejdsgiveren indbetaler 28 procent

af lønsummen til staten til pensionsop-

sparing og feriepenge. Dermed bliver

de samlede omkostninger for en ansat

cirka 95-110 kroner i timen. Minkavlere

betaler 1,2 procent af bruttoindkom-

sten til landbrugsforeningen. Kommer

regnskabet ud med et overskud, skal der

betales 18 procent i skat af overskuddet.

Der skal ligeledes betales 18 procent af

renteindtægten. Virksomhedsskat skal

kun betales, hvis der er overskud.

Alt i alt er produktionsomkostningerne

i Island særdeles konkurrencedygtige,

næsten uanset hvilket land vi sammen-

ligner med.

Masser af MulIGHeDer

Jeg mener, at fremstillingen af mink-

skind i Island er kommet for at blive, og

at landene i Europa fortsat vil være på

forkant med produktionen. Muligheder-

ne for produktion af minkskind i Island

er store, men desværre ikke udnyttet

til fulde. Virkeligheden viser i dag, at

fremstillingen af skind på Island er kon-

kurrencedygtig sammenlignet med de

bedste på markedet, både med hensyn

til kvalitet og omkostninger. Island tilby-

der gode byggegrunde og jord til lave

priser, førsteklasses foder og billigt vand

(varmt/koldt), som er perfekt til rengø-

ring og opvarmning af såvel privatbolig

som arbejdsfaciliteter. Det islandske

klima er mildt året rundt og passer godt

til minkproduktion.

Efter min mening er Island en god mu-

lighed for udenlandske interesserede,

som vil etablere en ny minkproduktion

enten selvstændigt eller i samarbejde

med islandske avlere. Endvidere er

det hensigtsmæssigt at nævne, at det

sociale miljø for både familier og/eller

landmænd i Island er meget lig det, der

kendes fra andre europæiske lande. Der

er et godt samarbejde med Danmark,

som kun er 3 timer væk i fly fra Island og

bare 3½ time til Holland.

Organisationen Islandske Pelsdyravlere

og Invest in Iceland Agency vil være at

finde på Kopenhagen Fur Skindudstilling

i Herning den 25.-27. marts på stand nr.

9690. Jeg vil gerne invitere alle pelsdyr-

avlere til at møde os på udstillingen og

drøfte de muligheder, der findes i Island.

Tabel 1. PrODukTIOnsOMkOsTnInGer fOr MInkskInD I IslanD I 2009. 1 Dkk = 24 IslanDske krOner.

kr./skInD

foder 43 kg. pr. skind 54,0

lØn (ekskl. pelsning) 31,3

dyrlÆge 1,0

kØb af avlsdyr 3,5

vedligeHold af Hal/Maskiner

6,3

forsikring 1,5

varMe og el 0,8

pelsning 20,0

andre UdgifTer inkl. salgsUdg.

11,5

renTer 11,0

afskrivning 10,0

ToTal 150,9

Minkproduktionen i Island er kommet for at blive, mener Einar E. Einarsson. Foto: Jesper Clausen


Leveres uden skærm.Prøver tilsendes gratis.Tilbudet gælderfrem til 1/3-2008.

DMP-PLASTFØDE-INDSATS er fremstilleti vedligeholdelsesfritplastmateriale, dersikrer en let og effektivrengøring og dermedmeget høj hygiejne.Fødeindsatsen har naturlig redeformog sikrer mod træk.

DMP-PLASTFØDEINDSATS er stabelbar, og kræver minimalopbevaringsplads.

Skørhøjvej 13 · 9670 LøgstørTelefon 98 68 10 96 · Mobil 40 91 05 96 · Telefontid kl. 9.00-20.00

T

OTA

L LØ

SN

ING

ER

TIL

PE

LSD

YR

FAR

ME

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

Nymosegård TRÆULD tilbyder dansk produceret træuld/redeuld til danske minkavlere.Træuld er det ideelle redemate-riale til mink, anbefalet af erfarne minkavlere.

Nymosegård Træuld producerer en kvalitet af træuld, der gør det muligt for minken at skabe en stabil og velisoleret rede. Træuldens egen-skaber er med til at skabe et tørt og sundt redemiljø.

Træuld er nem at håndtere og uden støvgener. Stabil rede betyder samtidig minimal opsupplering af redemateriale hvilket giver mindre arbejde.

Træuld fylder minimalt ved opla-gring, samt er økonomisk i brug.

Nymosegård TRÆULD V/ Karsten Holm Tanghusvej 18 8620 KjellerupTlf.: 8688 6238 Fax.: 8688 6438 [email protected] www.traeuld.dk

TRÆULD


HJeMMe PÅ øsTerGaarD-farMen fOr sIDsTe GanG

Efter den første uges pelsning med

diverse maskinproblemer, kørte pelsnin-

gen stort set efter bogen.

Det eneste, der drillede, var taneposer,

der sprækkede i svejsningen. Et problem

Dansk Minkpapir mener skyldes, at skin-

dene er blevet større og kraftigere. Det

undrer mig blot, at når jeg brugte tane-

poser fra året før, var der ingen proble-

mer, heller ikke på de største skind. Jeg

kunne da også konstatere, at poserne fra

sidste år vejede 200-400 gram mere pr.

kasse med 500 styk end de nye kasser,

vi havde fået leveret. Så jeg mener, at

kvaliteten af poserne ikke har været på

højde med året før.

Men jeg er sikker på, at Dansk Minkpapir

nok skal få løst det problem til næste

sæson. Med hensyn til strækmærker i

skindene, kan jeg fortælle, at siden jeg

fik maskinen bygget om til Fix-tail, har

dette ikke været noget problem, selv om

jeg kører med højere tanetryk. Tilmed

er det nemmere at lave en lige tanelinje,

så Fix-tail kan anbefales som en god

investering.

erfarInGer MeD sOrTerInG

Sorteringen i denne sæson har været

noget generet af det fugtige vejr. Især

i den lukkede hal virkede dyrene lidt

fugtige. Efter pelsningen fandt jeg dog

ud af, at det skyldtes dårlig ventilation

på grund af tilstoppede ventilationsnet

i siderne af hallen. Det var tydeligt, at

luften blev meget bedre, straks efter at

nettene blev vasket. Så det må jeg huske

at få gjort igen inden næste pelssæson.

På farmen har der været meget arbejde

med sortering af dyr, også fordi der blev

solgt lidt flere, end der plejer, blandt

andet til sanering. Jeg sorterer altid han-

nerne to gange – en grovsortering og en

finsortering. Jeg giver godt nok karakter

under den første sortering, men det er

min erfaring, at der er stor spredning i

kvaliteten i den dårligste kvalitetsgrup-

pe, jeg tager fra til avl. Her er det især

de korthårede og finhårede dyr, som

virker lidt flade ved grovsorteringen, der

vinder ved at blive sorteret lidt senere,

når de er fuldmodne.

Den erfaring har fået mig til denne gang

også at finsortere tæverne, hvilket jeg

har det rigtig godt med, selv om det er et

stort stykke arbejde. Det er en god for-

nemmelse at være sikker på at have fået

valgt de helt rigtige typer fra til avl.

Under grovsorteringen gør jeg en del ud

af at testpelse nogle af de allerbedste

HJeMMe PÅ farMen

af Mie og Hans Ø[email protected]

Hans Østergaard og sønnen Thomas pakker skind til auktionen.


dyr, som alligevel skal pelses af en eller

anden grund. Jeg gør det simpelthen for

at blive mere sikker i sortering af livdyr,

der efter min mening er den vigtiste del

af avlsarbejdet på en minkfarm.

Den ultimative succes for mig er, når en

testpelser får 25 point på skindudstil-

lingen. I år har jeg da også prøvet at

testpelse de fem allerbedste hanner i en

type, nemlig Silverblue, der er lavet som

krydsninger mellem Safir og Pearl, som

jeg ikke selv skulle bruge avlshanner af.

Det bliver spændende at se, hvordan de

klarer sig på skindudstillingerne.

klarGørInG af skInD

Når vi pakker skind til auktionen, bliver

de trukket igennem en softer og derefter

roligt igennem børstemaskinen. Det er

vigtigt, at skindene er bløde og nemme

at ryste op, når de bliver sorteret på Ko-

penhagen Fur. Herefter ser jeg eller en af

drengene skindene efter for udstillings-

skind og tager de 10–15 procent bedste

fra, inden resten bliver mærket og sendt

til auktionen.

Senere, når der er tid, tager vi udstil-

lingsskindene frem og ’koger’ dem ned

til to treskindsbundter i hver type til lo-

kaludstillingen og eventuelt et 25-skinds-

bundt til Landsudstillingen. Det bliver

spændende at se de forskellige avleres

25-skindsbundter på Landsudstillingen,

fordi det giver et bedre billede af den

enkelte avlers produktion.

Klargøring af skind til udstilling er lidt af

en videnskab. Især kan det være svært

at få skindene til at holde til flere udstil-

linger. Ofte bruger jeg en sorterings-

børste til at børste både med og i mod

hårene for at gøre ulden mere fyldig og

sammenhængende. Jeg afslutter med

buntmagerkammen med hårene, men

der skal passes på, for at ulden ikke

bliver for slap. Så slår jeg skindet kraftigt

op og afslutter med at stryge det ned

med vand og hænger det til tørre.

skInDsOrTerInG er GOD økOnOMI

Som det fremgår, interesserer skindsor-

tering og skindudstilling mig en del. Og

jeg mener, at skindudstillingerne er den

vigtigste faglige aktivitet, vi har i dansk

pelsdyravl. Udstillingerne er med til at

vise avlsmålet, og giver den enkelte

avler mulighed for at uddanne sig selv

under kyndig vejledning af dommere. En

ting er helt sikkert: Kan man ikke finde

de bedste skind, kan man heller ikke

finde de bedste avlsdyr på sin farm, og

det er der ellers mange penge i!

Derfor kan det bekymre mig, når jeg

hører, unge ’avlere’ sige, at de ikke inte-

resserer sig for skindudstilling/skindsor-

tering og samtidig mener, at de kan blive

nødt til at udvide med X antal tusinde

tæver for at overleve. Jeg mener, at vi

skal passe på ikke at degradere os selv

til producenter, der lever af marginalfor-

tjenester lige som det øvrige landbrug,

hvor den eneste måde, man kan opti-

mere økonomien på, er ved at spare på

omkostningerne.

Selvfølgelig erkender jeg også, at der er

nogen, som har svært ved at sortere og

se kvalitet, og for dem vil det være klogt

at vælge en anden strategi. For eksem-

pel ved at købe sorteringshjælp eller

ved systematisk indkøb af avlsdyr. Det

vigtigste er, at man ikke lader stå til. Vi er

som pelsdyravlere i den lykkelige situa-

tion, at vi kan opnå en væsentlig merpris

for vort produkt ved simpel forædling af

vores avlsdyr, og den mulighed mener

jeg, vi skal benytte os af.

en OPfOrDrInG TIl kOPenHaGen fur

I efteråret besluttede drengene, at de

ville prøve at indkøbe nogle Blue Iris. For

at få overblik over, hvor der var mulig-

hed for indkøb af typen, klikkede vi os

ind på Salgslisten. Her fandt vi hurtig

ud af, at listen er håbløst mangelfuld på

oplysninger omkring farve og renhed.

Egenskaber der har stor betydning for

salgsprisen. Ikke engang prisindekset

fremgår. Dette gælder faktisk for alle

typer på salgslisten, heriblandt auktio-

nens fire dyreste typer, Blue Iris, Star-

dust, Safircross og Violet. Jeg vil gerne

opfordre til, at alle disse oplysninger

gøres tilgængelige. Og for Stardust også

farvetypen.

vOres fODrInGssTraTeGI

Umiddelbart efter pelsning af de enkelte

typer påbegynder jeg en rolig slankning

af hannerne med huld 2,5-3 som mål

omkring nytår. Herefter forsøger jeg at

holde dyrene i dette huld indtil først i

februar, hvor jeg begynder at øge foder-

mængden lidt for at gøre dem rolige til

parringstid. Tæverne slanker jeg stille og

roligt indtil midt februar med huld 2 som

mål. Undtagelsen her er Safir, der efter

min mening aldrig må blive slankere end

huld 3.

10 dage før parring reducerer jeg foder-

tildelingen med 20 procent i fem dage.

Herefter fodrer jeg tæverne efter æde-

lyst (maks. fire timers tomgang) indtil

første parring. For at undgå at tæverne

bliver for fede, starter jeg denne proce-

dure i forhold til, hvornår de forventes at

blive afprøvet ved hannerne første gang.

Det lader sig nemt gøre, når hannerne

går samlet i en blok med tæverne rundt

om, og der afprøves en blok om dagen.

suPerHanner GIver farMen

freMGanG

I parringsperioden gælder det om at

udnytte de bedste hanner mest mulig.

Derfor sørger jeg for at fordele super-

hannerne ud, så der går to til tre i hver

hanblok. Det er disse hanner, der virkelig

kan give farmen fremgang. Så derfor

skal de omparre så mange tæver som

muligt.

I Safir bruger jeg en anden strategi for at

få mange hvalpe. Her parres tæverne tre

gange på første-, ottende- og niendeda-

gen. Her skal de to sidste parringer ske

ved to forskellige hanner for at undgå

eventuel sterilitet. Og apropos parring;

vi har lige fået parret vores labrador-

tæve i dag med en fin brun hanhund. Så

forhåbentlig er der hvalpe til salg i juni

måned, hvis nogen skulle mangle!

Hermed vil jeg afslutte hjemme på far-

men for vores vedkommende og overla-

de spaltepladsen til næste skribent. Med

håbet om, at vi har bidraget positivt til

dansk pelsdyravl vil vi gerne sige tak til

jer, der læste, og tak for positiv respons

og mail.

Mie og Hans Østergaard


akTuelT

af ole b. [email protected]

af sØren gerslØ[email protected]

avlerservIce InDleverInGsfrIsTer TIl aukTIOnerne I JunI OG sePTeMber 2010

JunI 2010opsaMling

Tirsdag 02/03 onsdag 03/03 broWn/gloW H

broWn/gloW korTHÅreT 2 T

MaHogany H + T

MaHogany korTHÅreT 2 H + T

blaCk H + T

blaCk korTHÅreT 2 H + T

pasTel H + T

WHiTe H + T

pearl beige H + T

golden pearl H + T

sappHire H + T

silverblUe H + T

blaCk Cross H + T

broWn Cross H + T

pearl Cross H + T

paloMino Cross H + T

sappHire Cross H + T

silverblUe Cross H + T

div. MUT. Cross H + T

JagUar H + T

sTardUsT H + T

blUe iris H + T

aleUTian H + T

violeT H + T

paloMino H + T

div. MUTaTioner H + T

blÅrÆve H + T

sHadoW/Hvide rÆve

sØlvrÆve

blUe frosT rÆve

div. MUT. rÆve

Tirsdag 23/03 onsdag 24/03 broWn/gloW H

beMÆrk venlIGsT!dU Har MUligHed for aT fÅ opsorTereT MaHogany, blaCk og broWn/gloW korTHÅreT 2 separaT. afTal Med din CenTral aT skindene sendes i obs-kasser MÆrkeT Med Typen.skind der indleveres Til JUni vil blive fordelT bÅde Til JUni og sepTeMber.

Hvis du har indgået Leveringskon-

trakt til sæsonen 2009/2010, skal

du være opmærksom på, at der

ultimo februar skal være indleveret

mindst 75 procent af skindene.

Hvis du ikke kan overholde dette,

eller hvis du ikke vil kunne ind-

levere det fulde antal skind som

anført i kontraktforpligtelsen på din

Lageropgørelse, beder vi dig hur-tigst muligt indsende en skriftlig erklæring samt dokumentation til Kopenhagen Fur, der forklarer afvigelsen.

OPfylDelse af leverInGskOnTrakT

sePTeMber 2010opsaMling

Tirsdag 23/03 onsdag 24/03 broWn/gloW H + T

MaHogany H + T

blaCk H + T


kalenDer 26. februar TIl 19. MarTs 2010

dag daTo TeksT

fredag 19. MarTs MarTsnUMMereT af dansk pelsdyravl UdkoMMer

avlsDyrTÆllInG I MarTs vIa InTerneTTeT

Avlsdyrtællingen 2010 skal indberettes

efter parringen i marts og med sidste

frist lørdag den 27. marts. Der vil blive

åbnet for indtastningen af avlsdyr i

starten af marts måned, og du vil blive

vejledt via hjemmesiden. Samtidig

vil vejledningen blive lagt i e-Arkivet,

og de avlere, som har valgt post, vil

modtage vejledningen pr. brev.

Avlsdyrtællingen sendes således ikke

længere ud med et spørgeskema, som

skal udfyldes og returneres. Avlere,

som ikke har adgang til internettet, er

velkomne til at ringe til os på 43 26 12

55 eller Laboratoriet på 43 26 10 01.

Ved opringningen skal du opgive antal

tæver indsat i avl, både det samlede

antal og antal pr. farvetype. Du kan

også få hjælp til at indtaste dine tal,

mens du besøger os i Kopenhagen

Fur-standen under skindudstillingen i

MCH Messe center Herning fra 25.-27.

marts.

HUSK:Hanner anvendt til parring må ikke omsættes i perioden 10. marts til 15. april. Skal de omsættes efter 15. april, skal de blodprøveundersøges.


velkOMMen TIl kOPenHaGen fur skInDuDsTIllInG 2010

Udstillingen vil blive holdt i MCH Mes-

secenter Herning i slutningen af marts.

ÅbningStiderne er:torsdag den 25. marts: kl. 12.00-18.00Fredag den 26. marts: kl. 09.30-17.00Lørdag den 27. marts: kl. 09.30-16.00

Udstillingen er placeret i Hal M. Der er

igen i år ikke kun tale om en landsudstil-

ling men om en international udstilling,

hvor vi får udstillingsskind fra både

danske og udenlandske avlere.

reGIsTrerInG af besøGenDe veD

kOPen HaGen fur skInDuDsTIllInG

Fra den kommende udstilling i MCH

Messecenter Herning vil alle besøgende

skulle registrere sig og bære navneskilt

for at komme ind på udstillingen.

Adgangen vil fortsat være gratis.

sÅDan blIver Du reGIsTrereT

Du kan vælge mellem to former for

registrering:

1. reGIsTrerInG OG uDskrIvnInG af

navneskIlTe HJeMMefra

Fra mandag den 8. marts kan du ved

Login til din konto finde menupunktet

UDSTILLING i menulinjen.

Du klikker på menupunktet og kommer

videre til MCH’s side for Kopenhagen Fur

Skindudstilling med forhåndsregistre-

ring af besøgende.

Du udfylder rubrikkerne med oplysning

om navn, adresse m.v. samt antal perso-

ner, som du ønsker adgang for. Herefter

indtaster du din e-mailadresse.

Efter at du har afsluttet din indtastning,

vil du modtage en e-mail med navne-

skilte. Du udskriver derefter navneskil-

tene og klipper dem ud af siden efter de

markerede linjer. Navneskiltene tages

med til udstillingen.

Når du ankommer til Hal M i MCH Mes-

secenter Herning, viser du navneskiltene

til vagterne og får udleveret bånd med

plasticlommer til at bære navneskiltet

under dit besøg. Navneskiltet bliver af-

læst med en scanner, og du kan derefter

gå ind i udstillingsområdet.

Bemærk, at du skal benytte samme nav-

neskilt alle tre udstillingsdage. Hvis du

kommer flere dage eller forlader udstil-

lingen for at vende tilbage igen, bedes

du passe på dit navneskilt.

2. HvIs Du Ikke Har navneskIlT MeD

HJeMMefra

Har du ikke mulighed for at udskrive nav-

neskilt hjemmefra, kan du registrere dig

på de opstillede terminaler ved indgan-

gen til Hal M og samtidig få udskrevet dit

navneskilt.

Der vil ved indgangen være personale,

som vil være dig behjælpelig med både

registrering og udskrivning.


sTanDnr. uDsTIller

9970 a-ConsUlT agro a/s

9510 agro korn a/s

9580 allo 2009 aps

9810 alMTofT sMede- & Maskinfabrik a/s

9440 began TrÅd/THyrresTrUp Mink

9630 anker bJerre a/s

9620 bUnTMager ole b. CHrisTensen

9840 ColUMbUs aqUa a/s

9960 danfond a/s

9600 dansk Mink papir a/s

9950 a. flensborg/Herning Maskinfabrik a/s

9720 fUr living

9800 ggp danMark a/s

9500 gJØl vakUUM-anlÆg a/s

9440 good looks

9414 grane serviCe

9400 HedensTed grUppen a/s

9640 HelMs TMT-CenTreT

9900 iH Maskiner

9690 invesT in iCeland agenCy

9830 Jasopels a/s

9850 Jasop foderCenTral serviCe a/s

9530 J.n. JorenkU

9730 kopenHagen fUr

9560 benT laUriTsen Maskinfabrik

9412 lbJ eleCTroniC

9930 MaaCH TeCHniC a/s

9940 MorsØ MinkindUsTri aps

9910 MUlTipUMpen a/s

9710 norCar-bsb ab

9670 paMUTeC a/s

9610 Mogens aleX peTersen a/s

9820 oy peTsMo prodUCTs ab

9410 pp agenTUrer

9860 r2 farM parTner a/s

9430 aXel ravn TØMrerfirMa

9920 J. reTTenMaier & söHne gMbH

9420 sCHippers danMark a/s

9870 sorring MaskinHandel a/s

9520 speCial-bUTikken

9602 spv spolka z.o.o.

9880 sTeMas Maskinsalg a/s

9604 brdr. HolsT sØrensen a/s

9680 Telenor

9856 TobiCo a/s

9660 TopdanMark forsikring a/s

9700 Tved Maskinbyg

9570 TWinCa a/s

9650 ØkonoMirÅdgivning


OPlev sHanGHaI OG beIJInGDette års medlemsture går til Kina. Udover Shanghai er der bl.a. overnatninger i Suzhou og Beijing. Turene er lavet i samarbejde med TravelPoolEurope.

Der arrangeres i alt tre ture:

Tur 1: 26. sept.–5. okt.

Tur 2: 29. sept.–8. okt.

Tur 3: 5. okt.–14. okt.

Første stop bliver Shanghai, hvor vi

ankommer tidligt om morgenen og kører

direkte til The Bund (eller Wai Tan), der

er Shanghais berømte havnefront med

de bastante kolonibygninger. Oven på

en nat med begrænset søvn slapper vi af

med en sejltur på Huangpu River, der gi-

ver et flot vue over havnefronten. Vi skal

over et par dage opleve den fantastiske

storby, bl.a. skal vi besøge Verdensud-

stillingen EXPO 2010, hvor Kopenhagen

Fur repræsenterer dansk kvalitet og

design. Den gamle kinesiske bydel skal

vi også besøge, ligesom et fantastisk

akrobatikshow bliver en del af oplevel-

sen i en af verdens største byer.

Efter to nætter i Shanghai begiver vi os

mod Suzhou. Der vil være en overnat-

ning undervejs, og vi skal både besøge

et pelsmarked og en pelsfabrik.

Næste dag fortsætter vi mod Suzhou –

også kaldet ’Østens Venedig’ med sine

mange kanaler. Vi får to overnatninger

i Suzhou, som især er berømt for sine

smukke haver. Skønhed og kultur er

nøgleord for Suzhou, hvor vi bl.a. skal

besøge en silkefabrik og sejle med de

spændende, men primitive kinesiske

passagerbåde på den store Grand Canal.

Vi sejler bl.a. forbi den lille by Tongli,

hvor vi skal opleve ’det ægte Kina’, som

står i skærende kontrast til det moderne

Shanghai. Alt imens de gamle huse med

åbne vinduer passeres, sidder gamle

mænd og drikker te og spiller kort eller

skak. Konerne lægger sidste hånd på

maden, mens andre allerede sidder til

bords.

Efter Suzhou kører vi direkte retur til

Shanghai, hvorfra vi flyver til Beijing og

tager tre overnatninger. Vi skal selvføl-

gelig gå på Den Store Mur og besøge

Himlens Tempel, Tiantan, der rummer

noget af det ypperste inden for kinesisk

arkitektur. Pelsgaden eller ’Russermar-

kedet’, Minggravene, Den Himmelske

Freds Plads, Den Forbudte By, silke-

markedet og meget andet er også på

Beijing-programmet.

Efter mange spændende oplevelser i

Kina ankommer vi igen til Danmark på

dag 10.


PrIsen fOr Turen

Pris pr. deltager i dobbeltværelse

kr. 18.700,-

Enkeltværelsestillæg kr. 3.795,-

Prisen er baseret på min. 30 deltagere

pr. tur (max 42 pladser pr. tur)

PrIsen InkluDerer:

• Flyrejse på økonomiklasse

• Overnatninger på 5* hoteller

• Alle måltider

• Et glas vin, øl eller vand til hvert

måltid

• Diverse flyskatter

• Visum

• Lokale guider

• Drikkepenge

PrIsen InkluDerer Ikke:

• Indenrigstilslutning

• Erhvervsrejseforsikring

• Afbestillingsforsikring ved sygdom

Pas skal være gyldigt mindst 6 måneder

efter rejsens afslutning.

Forbehold:Tilbuddet er baseret på de i dag gæl-

dende priser, skatter og afgifter, regler,

tidstabeller samt valutakurser.

beTInGelser fOr DelTaGelse

PÅ Turen:

Medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening

har førsteret. Pladserne kan ikke over-

drages. Maks to voksne kan tilmeldes pr.

medlemsnummer, og kontoindehaveren

skal være den ene. Hvis der tilmeldes to

personer, skal begge navne oplyses på

tilmeldingsblanketten. Det er en betingelse

for deltagelse, at betalingen for rejsen kan

trækkes over din konto hos Kopenhagen

Fur til april-auktionen.

Der modtages ikke tilmelding pr. tlf. Tilmel-

ding kan kun foretages på følgende måder:

• Indsendelse af nedenstående kupon

(gerne fotokopi)

• På fax nr. 43 26 10 49

• Via hjemmesiden www.kopenhagen-

fur.com

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva

Andersen, i hænde senest den 2. marts.

Ved flere tilmeldinger end der er pladser, vil

der blive trukket lod om pladserne. Kopen-

hagen Fur udsender fredag den 5. marts

meddelelse, om man har fået pladser.

TIlMelDInGsblankeT

Jeg tilmelder hermed —— person(er) til medlemsturen til Kina 2010.

(Ved tilmelding af to personer skal begge navne oplyses).

Navne skal skrives præcist som i passet.

Kontonr. hos Kopenhagen Fur:

Navn:

Evt. ledsagers navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon nr.

Indsendes til Kopenhagen Fur, Eva Andersen, Langagervej 60, 2600 Glostrup.

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i hænde SENEST 2. marts 2010.


billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S tlf.: 7565 0211

KØb -SALg – VUrderingaf alt til mink.SØnderLUnd FArMSerViCeTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KidA MinKtrÅdDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.

tlf. 2047 8822 – 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr beton hegn til farm og industri tagplader b5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

avlsDyr

Parrede tæver sælges I wildmink, black og pearl. God kvalitet med høj velvetprocent. Evt. salg af hel Pearl stamme. Gør en handel du kan stole på.Jonas Mikkelsenthytlf. 40 83 45 51

efter parring sælges gode avlshanner i samtlige typer, også cross og cygoter. 20-45 kg over DPA’s gennemsnit. H. Schøtttlf. 40 68 01 10

PArringSHAnnerEfter endt parring sælges hanner i typerne, black Mah. Wild, Pastel Pearl BlueIris. erling Skyttetlf. 21 42 71 92

PArringSHAnner SÆLgeSStore gode hanner, høj velvetprocent. Hvide, Safir, Safir Cross, Black, Wildmink, Mahogani, Silverblue, Violet, Pearl Cross.rønne Pedersen.tlf. 98 67 80 04.Mobil 20 66 70 04

køb OG salG

MinK-OVenLYSPLAderKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MinKKOrt m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: bHM trykHøgevej 5, 6705 esbjerg Ø. tlf. 75 14 28 11

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.BentLauritsen.dk

bogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside: www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 75 11 69 88.Søren gade reg. revisor · guldager

Maskinreparation Konstruktion, opbygning og rep. af al slags materiel. Specialist i bl.a. Soffie. JeTeknik.tlf. 22 93 66 [email protected]

Vaccination af hvalpeVaccination af minkhvalpe udføres af professionelt team til fair priser. Vi kører i hele Jylland og Fyn til A-farme. For bestilling og priser. Ring påtlf. 28 71 76 36 Margit og Flemming Skovbjerg

PelsnInG

PelsningValsted Pelseri takker for en god og veloverstået pelsningssæson. Vi starter pelsning af forårshanner den 20. marts 2010.Kontakt Michael Sechertlf. 2034 6308www.valsted-pelseri.dk

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg tlf. 4093 2579

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslevtlf. 4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshalstlf. 2082 7235

Hel– el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsentlf. 6175 9211 – 5946 2710

avlsDyr

PKøb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.iKASt eJendOMSCenter Statsautoriseret ejendomsmæglergunnar Jensentlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144

Minkfarm sælges pga ophør. 14 x 2 rækkers haller á 17 fag med 6- rums-bure, i Herning/Ikas-området. Henv. Ole rønnow tel. 2040 2660

Minkfarm ved Lerkenfeld, Farsø til salgProduktionskapacitet 2.200 tæver. Jordareal er i alt 12 ha. God bolig. Læs mere på:agriteam.dk/aars under minkfarme.Yderligere oplysninger kan rekvireres hos: agriteam.dk/aars ApS, statsaut. ejendomsmægler Eigil C. Jørgensen, tlf. 98 62 13 96 / 40 17 13 96.

Pelsdyrfarm købes:Vi er interesserede i en pelsdyrfarm med levende tæver i maj/juni til eksport til Litauen. Vi vil gerne købe en lille lukket A-mink med udstyr til nedtagning og eksportere til Litauen.Valdas JuozaitisPaitaiciu kaimas, Lt-77200,Šiauliu kaimiškoji seniùnijamob.tel. +370 687 [email protected]

Hvide Sande tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

Service påfodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings-PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/Steglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 – 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100

Fodermaskine sælgesSuper Vaudi 850 kg, år 2006, 2500 ti-mer. Super Vaudi 850 kg, år 2003, 4200 timer. Pæn stand - velholdttlf. 22 67 78 38

billig stoker brændsel sælges. Henvendelse på tlf. 29 45 00 88 eller www.danpels.dk

SÆLgeS:Brugte Fix-2 tanemaskiner fra kr. 50.000.Jasopels A/Stlf. 98 42 05 66

SÆLgeS: Maach 580 fodermaskine m. potionering og individuel fodring sælges.tlf. 40 42 21 35

DIverse

rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Vaccination og blodprøver Blodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s Vikarergudumsvej 1, 7600 Struertlf.: 9748 4874 – 2331 0381

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.tlf. 4072 7042


HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf. 7565 0211

redekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S tlf. 7565 0211

gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.tlf. 21 25 62 64

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. 7565 0211

StÅLtrAPeZPLAderTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. StÅLtAg aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

TVIS MINKFARMSERVICE

PELSERI SERVICE l Helpelsning l Flå / Skrabe

VIKAR SERVICE l Farm hjælp l Ferieafløsning l Sæson hjælp

FARM SERVICE l Alt forefaldende farmarbejde l Blodprøver l Vaccination l Sten tjek l Aut. transport af mink

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink for info.

Professionel farmservice - når du behøver det

TVIS MINK | FARMSERVICE

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

Hvidløgspulver_NY.pdf 1 11/01/10 10.07

MinkfarmSydøst vendsyssel: Minkfarm godkendt til 4300 tæver, ca. 16.000 burrum. Farmcat på alle gyllerender med afløb til overdæk-ket gyllebeholder. Aftale med biogasanlæg om afsætning af gyllen. Farmen er løbende renoveret. Der er tilhørende pelseri og tørrerum mv. til forarbejdning af skindene

samt velfærdsbygning. Farmen sælges uden besætning. En velfungerende og rationel minkfarm med stor afkastningsevne. Sagsnr. 24915191

Himmerlandv/Berg RisagerMarkedsvej 6, 9600 AarsTlf. 9862 6170

Berg RisagerSct. Olai Plads 69800 HjørringTlf. 9892 3322

Nybolig Landbrug

..sammen med Nykredit

www.Ny bo liglandbrug.dk / Mail: [email protected]


Dansk PelsDyravlnÆsTe uDGave af blaDeT uDkOMMer freDaG Den 19. MarTs 2010

farMerDaG OG TeMaDaG OM PelsnInG Sæt allerede nu et kryds i kalenderen fredag den 27. august 2010.

På denne dato holdes et fælles arrangement i Messe-

center Herning, hvor man både kan se det nyeste inden

for pelsningsudstyr og møde leverandører af farmudstyr.

Firmaer, som deltog i arrangementet i 2009, bliver kontak-

tet direkte. Hvis man ikke er blevet kontaktet og gerne vil

udstille, bedes man kontakte Landscentret Pelsdyr

på tlf. 8740 5231 eller mail [email protected]

hurtigst muligt.


Dansk PelsDyravl

annOncePrIser GÆlDenDe fra 1. Januar 2010. alle PrIser er ekskl. MOMs

TeknIske DaTa

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

TrykTeknIk OffseT

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annOnceMaTerIale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annOncesalG

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

TeksTsIDeannOncer: PrIser PÅ fasTe fOrMaTer

sTørrelse HøJDe x breDDe PrIs

1/1 side 253X182 MM 13.300

1/1 side Til kanT 297X210 MMplUs 3MM Til beskÆring

14.300

1/2 side 124,5X182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5X89 MM

60,25X182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25X89MM 3.200

dobbelTside Til kanT

253X400 MM plUs 3MM Til beskÆring

25.500

bagside speCielT forMaT

14.300

ovennÆvnTe priser er for TrykklarT MaTeriale

farveTIllÆG

Alle priser er inkl. farver

GenTaGelsesrabaT

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet

betaling af hele ordren efter første

indrykning opnås yderligere rabat på

5 pct.

rubrIkannOncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.

com på avlersiden.


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

Ny bolig ønskesJasopels har truffet et valg – nemlig at vi kun samar-bejder med ArcelorMittal, der producerer marke-dets bedste tråd.

Std. bur klatre til 3 dyr, 6 rums/90 cm samlet

Overbygning der er i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse, passer til 3 dyr. Er også velegnet til 2 rk. minkhaller.Kan leveres i 11” – 12” – 13” – 14”

Vi har et leverings- & prismæssigt meget stærkt standardprogram i rede-kasser og bure. Ring og hør nærmere!

Husk der er tid for hylder, legerør & hvalpenet.

Redekasse kan også leveres i lys birkefinér.

Tag fat i din sædvanlige Jasopels kontakt, og få et uforpligtende farmtjek.

NYHED

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl, februar 2010

Documents