fiskerbladet_08_12

Fokus på kvalitet: ’Fra Vand til Tand’Den biologiske kvalitetKvalitet i førstehånds-håndteringKvalitet i andenhånds-håndtering

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · AUGUST 2012 NR. 8

ERHVERVSMAGASINERNE

EVERY™

TIMECummins dieselmotorerGennemprøvet teknologi du

kan stole på!Fra 76 til 3500 HK

Motorer til søens folk!Q 50 Tier 2

Granly Diesel A/SHovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre • Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Tænk på miljøet - det gør vi!Cummins motorer overholder alle

Tier 2 emissionskrav!

Det er klart at der kan være lidt turbulens – eller måske snarere kavitation – i starten når man flytter ind i en helt ny skole-bygning af skipperskolens stør-relse. Der vil altid være ting, der skal rettes til og noget, man skal finde ud af at håndtere.Forstander Anders Andersen kunne dog konstatere, at skolen er kommet godt på plads og at første hold elever kunne have en god eksamensafslutning i nybygningen på Kuttervej.De nye skippere havde flot-te resultater, og forstanderen udtrykte i sin tale håb om, at de vil lade skolen i Skagen være en del af deres fremti-dige netværk, og at de vil være med til at udbrede kendskabet som ambassadører for skolen. I øvrigt er de nyuddannede på vej ud i et erhverv, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejds-kraft både herhjemme og inter-nationalt. I skolens første halve år er der uddannet 26 fiskeskip-per af 3. grad, 8 fiskeskipper af 1. grad, 20 kystskippere, 10 sætteskippere og 8, der har bestået maritim forberedelse.

SkipperkonenSkipperskolen har også fået sig en ’kone’. Skipperkonen er et kunstværk, som er skabt af Inger Hørup og det er Erhvervs-Magasinerne, med blandt andre FiskerBladet, der har doneret

skulpturen til Skipperskolen. René Wittendorff, som står bag ErhvervsMagasinerne, afslø-rede ”Skipperkonen” sammen med sin egen ’skipperkone’ - Inger Hørup, som han er gift med.Det er ikke uden grund, at der er gode bånd mellem Fisker-Bladet og Skagen Skippersko-le. Renés far tog i 1956 initiativ til FiskerBladet – der dengang hed ’Fisker og Arbejder’, og det blev trykt på Sjøbecks bog-

trykkeri i Skagen. Bladet var ikke en succes ved starten, så det blev ændret til FiskerBla-det, som du har i hånden nu –og altså lever i bedste velgående. FiskerBladet har siden fået føl-geskab af flere andre magasiner med maritimt indhold.

Sidste hånd på færdiggørelsen i sommerEt farvel til første hold nye skippere betyder ikke rig-tig sommerferie. De seneste

simulatorer er nu installeret og de skal trimmes ind, så de er klar til brug for de elever, som begynder efter sommerferien. Skolen er så klar til at tilbyde special-kurser, hvor brug af simulator indgår. Firmaet, der har udviklet softwaren i simu-latorerne, har netop gennem-fotograferet Skagen Havn, så skolens kursister kan komme til at sejle til og fra Skagen Havn.

Af Jesper Heldbo

Skipperskole har fået sin egen skipperkoneFørste hold skippere fra den nye skipperskole i Skagen sprang ud i starten af juli.

Skulpturen ’Skipperkone’ har fået en fornem placering ’forrest i skibet’. På billedet ses forstander Anders Andersen, René Wittendorff og, på hug, Kunstneren Inge Hørup.

F I S K E R B L A D E T / 8 · 2 0 1 22 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

INDHOLDFISKERBLADET 8.2012

Fokus på kvalitet: ’Fra Vand til Tand’Den biologiske kvalitetKvalitet i førstehånds-håndteringKvalitet i andenhånds-håndtering

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · AUGUST 2012 NR. 8

ERHVERVSMAGASINERNE

2 Skipperskole har fået sin egen skipperkone 4 Den biologiske kvalitet 6 Kvalitet i førstehånds-håndtering 9 Ringe kvalitet af lakseyngel 10 Kvalitet i andenhånds-håndtering 13 Vandkvalitet og fiskens smag 15 Dansk madkvalitetFiskerBladet

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23

AnnoncerRené Wittendorff [email protected] (+45) 70 20 41 55

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René WittendorffJægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus CTelefontid: 9 – 12Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

’Quality’ er hjemmehørende i Hanstholm.

Foto: Jesper Heldbo

Næste nummer udkommer 12. september 2013Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Det er almindeligt kendt, at fiskens kvalitet er afhængig af den kor-test mulige ubrudte kølekæde, men også fiskens biologi, fangstmetode, ombordbehandling, samlecentralens arbejde, opbevaringsforhold på auk-tion, transportforhold, grossisters lagersystem, forarbejdningsindu-strien og detailleddets håndtering af fisken. Kvalitetsansvaret gennem forsy-ningskæden er ikke altid tydeligt, og

det kan skabe problemer når fiske-branchen ønsker at sikre en høj og ensartet kvalitet. Resultatet kan være en værdiforringelse af fisken, og dermed en ringere indtjening — ikke bare for det næste led i kæden, men for hele fiskebranchen.

Gennem en række artikler sætter FiskerBladet i dette og næste num-mer fokus på fiskens kvalitet.

Kvalitet fra vand til tand

Fiskens kemiske komposition, har betydning for dens kvalitet. Den kemiske sammensætning varierer fra art til art, men også indenfor den enkelte art, kan der være store forskelle på den kemiske sammensætning. Det er forhold som fiskens føde-indtag, vandringer og gyde-perioder, men også dens køn, alder og farvand kan spille ind. Fangstsæson, fangstmetoder og fangsttider kan påvirke den kemiske sammensætning og derfor have betydning for kva-litet og holdbarhed. Herudover har håndteringer om bord, såsom bjærgning af fangsten, afblødning, rensning, skylning, pakning og køling, en direkte kvalitetsbevarende effekt. Sigtet med disse hånd-teringer er at reducere for-dærvet mest muligt, blandt andet ved mindske uønskede kemiske forandringer, samt at undgå forurening med mikro-ber og uønskede stoffer, og at forhindre fysiske skader på de spiselige dele af den ferske fisk.Imidlertid kan effekten af håndteringerne først måles et stykke tid efter at skaderne er sket! Det er derfor afgørende for den ferske fisks kvalitet i kædens øvrige led, at mand-skaberne ombord på fiskefar-tøjerne håndterer fisken kor-rekt i alle forhold – og således har den nødvendige viden om kvalitets-konsekvenserne af fangst og håndtering.

Det levende råstofGydning, med eller uden tilhø-rende vandring, kræver energi og det tømmer fiskens energi-

depoter (fedt og protein). Man-ge fisk indtager desuden ikke føde under opbygning af køns-produkter og under vandring. Resultatet er en forringelse af fiskens biologiske kondition. Mange arter genopbygger en god kondition, når de atter ind-tager føde, i tiden efter gydepe-rioden, mens andre, som f.eks. ål og stillehavslaks, ikke klarer de fysiologiske anstrengelser i forbindelse med gydning og dør kort efter denne. Fisk som kun deponerer fedt i leveren karakteriseres nor-malt som magre fisk. Typiske eksempler er bundfisk som torsk og kulmule. Fisk som både kan oplagre fedt i lever og i muskelvævet kal-des fede fisk. Typiske eksem-pler er pelagiske arter som sild og makrel.Fedtindholdet i fileter af mag-re fisk er lavt og forholdsvis konstant, mens fedtindholdet i fileter af fede arter udviser stor variation. Fedtindholdet har normalt minimum omkring gydesæsonen, men varierer også som følge af fødeindtaget. Proteinindholdet varierer også over året, dog i noget mindre målestok, og er lavest i gyde-sæsonen.Vandindholdet i fisken varierer i takt med fedt- og proteinind-holdet. En fisk der i gydesæ-sonen har et lavere indhold af fedt og protein vil derfor have et højere vandindhold end i den resterende del af sæsonen, hvor fiskens kondition er god.

Disse biologisk-kemiske variationer er forhold, som har betydning for fiskerå-

stoffets udgangskvalitet – ”kvalitetskapitalen” – og som bør kunne få indflydel-se på beslutninger om fangsttidspunkter, fangst-metoder, den første behand-ling ombord såvel som den videre forarbejdning til pro-dukter.

Paradoksalt nok er det ofte i gydesæsonen at vi har størst succes med fiskeri-et. Dette skyldes naturlig-vis, at fisken samles for at sikre næste generation. Når mange fisk derfor er koncentreret i et mindre område, bliver den derfor

DEN BIOLOGISKE

KVALITETEr fisken først landet, med en ringe kvalitet, kan ingen

af de øvrige aktører - på land - rette op på det. Derfor

er det naturligt og væsentligt at fokusere på første led

i kæden.

Også for industriarter er det vigtigt med en hurtig

nedkøling og opbevaring. I gamle dage blev det i Esbjerg

sagt, at der lugter penge. I virkeligheden var det en lugt

af tabte penge – nemlig fra fordærvet ’skidtfisk’. Hvis

ikke industrifisken behandles optimalt falder udbyttet i form

af fiskemel og fiskeolie – og kvaliteten af disse produkter er væsentligt lavere end hvis

råstoffet er top-kvalitet.

Foto: Jesper Heldbo


nemmere at finde og fan-ge - fiskeriindsatsen bli-ver minimal.

Det samme gør imidlertid kvaliteten. Udgangspunk-tet er en råvare med dårlig fysiologisk kondition, med mindre muskel-mængde, der oven i købet har et lavere protein og fedtindhold og et højere vandindhold. Disse for-hold kan føre til en min-dre holdbarhed og en rin-gere madteknisk- og spi-sekvalitet.

Ved de fleste andre former for jagt fredes vildtet net-op i yngletiden. Enkelte fiskearter er da også fre-det, eller det ene køn kan være fredet i gydesæso-nen. Bortset fra laks, samt rødspætte, skrubbe og pighvar i de indre farvan-de, er der dog ikke tale om kommercielt vigtige arter.

Ved at fange fisken netop i gydesæsonen, forhindrer vi mennesker jo også den

næste generation fisk i at blive til – og mindsker dermed potentialet for fremtidens fiskeri.

Desværre er det aldrig lyk-kes at få disse kvalitets- og afsætningsmæssige bety-dende forhold taget med i betragtning ved udformning af forvaltningsmodeller for fiskeriet.

Det døende råstofMens fisken endnu er leven-de og bevæger sig, svømmer, skal musklerne tilføres energi. Energien kommer fra ned-brydning af glykogen1, som er et sukkerstof, hvorved der dannes ATP. Hos fisk findes det meste glykogen oplagret i leverceller og en mindre del i muskelcellerne, hvor det lig-ger klar som et let omsætte-ligt brændstof. For at frigive energi til muskelcellerne kræ-ves der ilt og affaldsstofferne er CO2 og vand. Surhedsgra-den, pH, i musklerne hos en

Noter1 Glykogen kaldes ofte for dyrenes modstykke til planternes sti-

velse.

2 Når ATP-niveauet (energi-niveauet) kommer under 1 mmol/gram muskel, indtræder rigor.

3 Fersk fisk; fisk som enten er i live indtil anvendelsen, eller død fisk, som kun er beskyttet med koldt vand og/eller is.

To lige lange torsk kan have store forskelle i kødmængde. Kon-ditionsfaktoren er lav hos fisken til højre, som har brugt sine reserver til vandring, rognproduktion og gydning – der er ikke meget kød på denne fisk, og kvaliteten er ringere end hos fisken til venstre der har genopbygget sin kondition efter gydesæsonen.

Foto: Jesper Heldbo

SCANIA & SISUMarinemotorer & Generatoranlæg

(86 HK - 550 HK) & (30 – 600 KVA)

Fordelagtige priserFast pris på servicekontrakter

God driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400www.nordhavn.dk

F I S K E R B L A D E T / 8 · 2 0 1 2 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Bjærgning Når fisken bjærges, kommer

den for første gang i hån-den. Det er vigtigt at den første håndtering er skån-som for at mindske flere typer af kvalitetsforringen-de skader.

Forhold som fører til at fisken klemmes i fangstred-skabet, under bjærgningen, under frigørelsen fra fang-stredskabet, bør undgås.

At træde på fisken, kaste med den eller lade den fal-de fra større højder, vidner også om et ringe ’kvalitets-ansvar’.

Ideelt bør afkøling være den første handling, straks fisken er ombord. En is-vand-fisk blanding, f.eks. i pounder eller container er samtidig en god løsning for mellemlagring af råstoffet inden de næstkommende håndteringer.

Ved en fysisk mishandling kan naturlige barrierer (membra-ner) nedbrydes og celler beska-diges/knuses. Resultatet er en øget kontakt mellem de naturlige enzymer, som er i væv og blod, og sub-strat (blod, vævs- og cellevæ-sker). Med denne ’vitamin-indsprøjtning’ accelereres det naturlige fordærv.Hvis skindet beskadiges vil der dermed yderligere være skabt en farbar korridor for bakteri-ernes vej til fiskekødet. Bak-terier der angriber fiskens kød, fordærvelsesbakterier, findes under normale omstændigheder nemlig på fiskens skind, gæller og i tarmen.De mest iøjnefaldende resulta-ter af ovenstående er; Beskadigelse af skind.

Fisken mister værdi ved et kommende salg.

Kan ikke sælges som blank fisk.

Blodunderløbne mærker i fileterne.

Fisken mister værdi ved et kommende salg.

Kan ikke, med tilfreds-stillende udbytte, anvendes til fileter

De mere ’usynlige’ konsekven-ser er; Beskadigelse af skind.

Frigjorte enzymer begyn-der at nedbryde væv omkring skaden.

Bakterier, fra omgivelser-ne, får adgang til at angri-be fiskekødet.

Forringelse af kvalitet og holdbarhed, øget for-dærv og sundhedsrisiko.

Blodunderløbne mærker i fileterne.

Frigjorte enzymer begyn-der at nedbryde væv omkring skaden.

Øget fordærv => For-ringelse af kvalitet og holdbarhed.

Mindre filetudbytte og ringere spisekvalitet.

Enzym-aktiviteten i fisken hænger også sammen med dens fødeindtag og stressfor-hold. Således er det alminde-ligt kendt at sild og makrel kan bugsprænge på grund af kraftig fødeindtagelse (fiske-ne frådser i åte /zooplankton). Det er enzymerne der efter fiskens død – ved autolyse - opløser tarmsystemet og bughinden. Hele fiskens stof-skifte ’kører i et højere gear’. Også hos andre arter kender man til, at kraftig fødeind-tagelse og et forhøjet stof-skifte fører til forandringer i fiskens væv. Tobis- eller lodde-torsk, med ekstraordi-nære bløde (smattede) fileter og kort holdbarhed, er eksem-pler herpå.Aflivnings- eller drabsmeto-den kan også have betydning for ’kvalitets-kapitalen’. I lakseindustrien fokuseres der, af samme årsag, meget på slagtemetodernes indflydelse på kvalitet. Det samme kan ikke siges at være gældende

levende fisk ligger normalt på 7,0-7,2.Når fisken dør, er der ikke længere tilgang til ilt, men cel-lerne fortsætter et stykke tid med at nedbryde glykogen og danner nu mælkesyre. Mæl-kesyren får pH til at falde til omkring 6,0-6,5, afhængig af fiskeart. Musklen bliver altså mere sur. Når pH, falder, fører det til en delvis denaturering af proteinerne, hvorved de mister noget af deres vandbin-dingsevne. Samtidig hermed falder mængden af tilgængelig energi (ATP) og når koncen-trationen kommer under et vist niveau2 vil musklen blive stiv

– det der normalt kaldes døds-stivhed (rigor mortis).Disse biologiske-kemiske sammenhænge er også af betydning for kvalitetskapita-len. Fiskens kondition og dens fysiske anstrengelser og stress-forhold i forbindelse med fangsten vil nemlig have en kraftig indflydelse på mæng-den af glykogen og ATP i musklerne og dermed på pH efter døden – og derfor på, hvor hurtigt dødsstivheden indtræder, og hvor kraftig den bliver. Generelt vil en udhvilet fisk i god kondition indeholde mere glykogen end en udmat-tet fisk.

Det er kendt at fiskens adfærd i forbindelse med fangst er relateret til fang-stredskab og – metode. En fisk fanget på krog vil oftest forholde sig passivt indtil den bjærges. Fisk fanget med aktive redska-ber, som f.eks. trawl, har ofte svømmet i lang tid før de til sidst, efter at udmat-telsen er indtrådt, ender i posen, hvor de ofte kæmper videre for at holde positio-nen blandt de andre fisk der er trængt sammen.

For lange fangsttider (trawltid/standtid) ’gna-ver’ af ’kvalitetskapita-

len’, mens skånsom fangst har en mindre ’rentefod’.

En fisk der under fangsten har brugt sine energide-poter, f.eks. ved at svøm-me i lang tid i trawlen, bliver hurtigere og krafti-gere dødsstiv. Hvilket kan føre til en lavere kva-litetsvurdering.

En kraftig rigor mortis (dødsstivhed) kan nemlig føre til ’gaping’ – dvs. sprængninger i fileten der får kødet til at ’gabe’. Dette er en kraftigt kvali-tetsforringende egen-skab.

Kvalitet i førstehånds-håndteringSom allerede nævnt er der en række naturlige/iboende og fangst-relaterede forhold der har betydning for

fiskens kvalitet, allerede inden den kommer ombord i fiskefartøjet. Med mindre fisken er død i fangstredska-

bet1 er den stadig i live når den bjærges – og i forbindelse med de første håndteringer, er der også her en ræk-

ke forhold, der har indflydelse på ’kvalitets-kapitalen’.


i det traditionelle fiskerier-hverv. Der er en god sam-menhæng mellem fiskens stressniveau, surhedsgraden i musklerne og dødsstivhedens indtræden og styrke. Et hur-tigt drab, helst med et slag i hovedet, således at fisken mister bevidsthed/lammes, giver den bedste kvalitet. Hvorvidt drabsmetode og tidspunkt og den tilknyttede stress under og efter fangst/bjærgning påvirker enzym-aktiviteten2 er dårligt belyst.

AfblødningDer er to årsager til at fisken afblødes. Indlysende er det af hensyn til kødets farve og for-brugerens opfattelse af denne. Men mindst lige så vigtigt er det af hensyn til at fjerne de enzymer som findes i blodet.

Det er vigtigt at få fisken afblødt tidlig i håndte-ringsforløbet.

Det er derimod af mindre betydning at fiskens hjerte stadig slår, da det ikke spiller nogen afgø-rende rolle for effekten af afblødningen.

Det er derimod musk-lerne, og deres bevæ-gelse mens fisken stadig er levende, og senere deres sammentrækning

under dødsstivheden, der reelt ’vrider’ blodet ud af fiskens muskula-tur/fileter.

I Norge (og andre lande) har man en, næsten religiøs, opfattelse af, at afblødning og rensning bør foregå i to adskildte operationer. Under-søgelser viser da også, at man får en mere hvid filet, når man strubeskærer og renser i to adskilte operationer – men forskellen er ikke stor.

En udmattet fisk har ’sure muskler’ (lav pH). Det fører til et større dryptab under lagring. Dette medfører et økonomisk tab for et eller flere led i kæden fra ’vand til tand’.

Filet (fiskemuskel) med lavt pH har et større kogetab ved tilberedning. Et faktum som den almindelige forbruger måske ikke registrerer.

Fileter med lavt pH kan give negativ ’mundopfat-telse’ – de er hårde og tørre.Et faktum som den kvalitetsbevidste konsu-ment registrerer.

Kvaliteten af fersk3 fisk påvir-kes således i høj grad af i før-ste omgang ”usynlige” biolo-giske og kemiske faktorer.

Det døde råstofSelvom pH falder efter at døden er indtrådt, bliver fiske-kød aldrig ligeså ’surt’ som okse- og svinekød. Kød fra pattedyr og fugle har nemlig et højere glykogenindhold, og kan derfor danne mere mælkesyre efter døden – pH falder endnu mere – ned til ca. 5,1. At pH i fiskekød er højere,

end i kød fra pattedyr, med-fører, at fiskekød har en rin-

gere beskyttelse imod for-dærvelsesbakterier end f.eks. oksekød, og derfor en væsentlig kortere holdbar-hed, sammenlignet med pat-tedyrskød.

Det er imidlertid ikke bakte-rier, der er skyld i den første fase af fiskens fordærv, men derimod enzymer der begynder en ’selv-fordøjel-se’ (autolyse) af fisken. Enzymerne findes naturligt i fiskens væv (muskler), blod og i tarmsystemet.

Fiskearter der lever ved lavere temperaturer – som i

danske farvande – har enzymsystemer, der er mere aktive ved de lave tempera-turer end hos fisk der lever i varmere vande. Under alle omstændigheder har fisk enzymer der er mere aktive ved lavere temperaturer end enzymer hos varmblodede dyr.

Af Jesper Heldbo

Ikke uventet blev kvaliteten af denne fangst ikke optimal. Det tog 3 dage at bjærge de 115 tons stilehavslaks!

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]


Blodunderløbne/blå mærker Hvis fisken allerede under

fangsten og/eller bjærg-ningen er blevet hårdhæn-det behandlet, med blod-underløbne partier til føl-ge – kan disse næppe fjer-nes fuldstændigt ved afblødning og efterfølgen-de vask.

Fordærv/nedbrydning af kødet.

Stød- og klemskader, som sker efter at fisken er død og afblødt, afsætter sig ikke spor i form af ’blå mærker’, men skal allige-vel undgås, da den førom-talte effekt af enzymer ikke ophører med fiskens død.

Tab af vægt (- og penge!) Hvis fisken efter døden er

udsat for langvarige

klem/tryk vil det natur-ligvis også føre til vægt-tab og dermed umiddel-bar økonomisk konse-kvens for fiskeren selv.

Vigtigst er det at starte afkølingen hurtigst muligt – og også i forbindelse med afblødning er det er fordel at fisken opholder sig i en is-vand-fisk blan-ding med løbende udskift-ning af (blod-) vandet.

RensningI Danmark udføres strubeskæ-ring og rensning som regel i en samtidig håndtering/ope-ration og afblødning foregår herefter.Kvaliteten af de fleste, men ikke alle, fisk forringes, hvis de ikke renses for indvolde. Der er flere årsager til dette, mulige, kvalitetstab.

Beskadigelse af fiskens kød Tarmene indeholder, ikke

mindst i perioder hvor fisken ’frådser i mad’, man-ge enzymer. Der er altid en risiko for at enzymer kan trænge ud fra indvoldene og ind i det værdifulde kød, med deraf følgende ned-brydning, og kvalitetstab, af dette til følge.

Tarmene indeholder bakte-rier, som, ved nedbrud af tarmvæggene, kan slippe ud i bughulen og angribe kødet, som allerede kan være delvist opløst efter enzymernes virke.

Misfarvninger af kød ses i nogle tilfælde.

Dette skyldes dels udtræn-gende stoffer fra indvolde, f.eks. galde, dels enzymers og bakteriers virke.

Dårlig lugt Den enzymatiske og bak-

terielle nedbrydning af tarmindhold samt det eventuelle nedbrud af ind-volds- og muskelvæv vil også resultere i dannelse af forskellige ildelugtende produkter.

Samtidig med, at fisken renses, åbnes der også risiko for at snitflader og bughule udsættes for oxidation (harskning) og misfarvning på grund af luftens (iltens) påvirkning.

Vask/Skylning & hygiejneforholdSom udgangspunkt er en god hygiejne ombord naturligvis

en forudsætning for at kunne lande kvalitetsfisk.I forsøg med betydningen af hygiejne ombord, kunne man påvise en kraftigere vækst af bakterier hos fisk, der under den første håndtering havde været udsat for kontakt med dårligt rengjorte materialer. Imidlertid skulle der gå næsten 2 uger før dette markerede sig i dårligere sensorisk kvalitets-bedømmelse i forhold til fisk, der var håndteret under normalt acceptable hygiejne-vilkår, idet holdbarheden blev reduceret med nogle dage. En ’hysterisk’ hygiejne ombord ser derfor ikke ud til at have stor indfly-delse på holdbarhed og kvalitet.

De nyfangede, og rensede fisk, bør vaskes i rent hav-vand.

Formålet med at vaske er først og fremmest at fjer-ne synligt blod, indvolds-rester og eventuelt snavs.

Vaskning og/eller skylning giver ikke en væsentlig reduktion i antallet af bak-terier og har normalt ingen stor effekt på hold-barheden.

Betydningen af hygiejnen ombord, i forbindelse med de første håndteringsrutiner, er ringe sammenlignet med en hurtig og effektiv nedkøling – og som allerede nævnt er det en fordel at anvende kar med is-vand-fisk blanding.

Af Jesper Heldbo

Noter1 Vanddød fisk må ikke blandes med levende fisk i de videre

behandlinger.2 Ved frigivelse af stress-hormoner.

I Norge er det næsten en religion at afbløde og rense fisken i to operationer.

Foto

: Ton

y G

ulla

, And

øy N

orge

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

Når den unge laks er ca. 1 år er den vokset til mellem 60 og 200 gram og sættes ud i hav-brug for at vokse til slagtestør-relsen på 4 – 8 kilo. Op imod 20 procent af de unge laks, som kaldes smolt, dør dog inden de når slagtestørrelsen og det skyldes primært at de for svage når de sættes ud i havbruget. Dette tab beløber sig til 1½-2 milliarder kroner årligt.

Der er mange konkurrerende årsager til den ringe kvalitet og store dødelighed hos lakses-molten. En lille laksesmolt med ringe udviklet immunsystem bukker let under for de mange smittefarer der er i havet – og som ikke findes i de intensive anlæg hvor laksen har startet

livet. Hertil kommer at en lille smolt ikke så godt tåler angreb af lakselus og endelig medfører en dårlig kondition større risiko for hjertedød ved de svømme-udfordringer der møder laksen i havbruget. Der er altså gode argumenter for at søge at for-bedre laksens immunsystem og at vokse den større før den sæt-tes ud i havbrug.

Kondicykling for laksHos Nofima i Sunndalsøre i Norge har man svømmetrænet lakseyngel. Det er gjort ved at styre vandstrømmen i de kar som lakseynglen vokser op i – således at fisken er nødt til at svømme mod strømmen. Der er udført forsøg med helt små laks på 30 gram og de lidt

større søskende på 100 gram. Sideløbende med svømmetræ-ningen har man holdt øje med vandets iltindhold og ædely-sten. Efter omkring 3 måneders træning har de svømmetrænede laks fået flere muskelceller og ikke mindst hjertet er styrket. Immunforsvaret er også styrket og tilsammen giver det håb om en 5-15 % bedre overlevelse

når laksen skal ud i ’det virke-lig liv’ i havbrugene.De bedste resultater opnås når laksen svømmetrænes de sidste 12 ugers tid før den skal ’flytte hjemmefra’. Vandhastigheden ved træningen skal være mel-lem 0,8 og 1,2 gange fiskens længde i sekundet.

Af Jesper Heldbo

Ringe kvalitet af lakseyngelTeenage-laks er som menneskelige teenagere ofte forkælet og lidt lade i det. De har for ringe kvalitet når de

sættes ud i havbrug - de er forvænte og for svage til det barske liv i havbrug. Men nu skal piben have en anden

lyd – de unge laks skal trænes – og der er udsigt til en besparelse på mange milliarder.


KølingI virkeligheden burde denne aktivitet være det første, der sker efter at fisken er bjærget og processen fortsættes under de efterfølgende handlinger, hvil-ket er nævnt tidligere.

Køling af fiskeråvaren er den altoverskyggende kvalitets-bevarende faktor og sikrer:

Længere tid i rigor mulighed for bedste

kvalitetsklassificering og bedste pris.

Generelt bedre kvalitet bedre pris Generelt længere hold-

barhed længere anvendelses-

tid/salgstid/transport-tid

Bedre fødevaresikkerhed større forbrugertillid

Fisk er koldblodede dyr, der har samme temperatur som omgi-velserne.

Selv om fiskenes enzymer kan fungere ved lave temperaturer vil aktiviteten begrænses, hvis tem-peraturen sænkes til nær 0o C.

De enzymer som er ansvar-lige for det første fordærv, kort efter fiskens død, har altså mindsket ’angrebs-kraft’.

Dette kan medvirke til at forlænge perioden hvori fisken er dødsstiv.

At fisk er koldblodede dyr, betyder også, at de bakterier,

Kvalitet i andenhånds-håndteringNår fisken således er fanget, bjærget, afblødt, renset og skyllet kvalitetsmæssigt forsvarligt, er det tid at sørge

for, at disse anstrengelser ikke sættes over styr igen på fiskens videre vej i kæden ’fra båd til bord’.

Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, [email protected], www.marel.dk

Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels

Marel Søpakkesystem

Vel håndteret, friskfanget fisk, med masser af is, eller som blank fisk, på Hirtshals Fiskeauktion.


der findes på fisk, ofte er i stand til at tåle lave temperatu-rer, de er kuldetolerante1 og er aktive og kan formere sig ved lave temperaturer - også ved temperaturer som f.eks. 5o C.

Dog er det sådan, at jo tæt-tere temperaturen ligger på 0o C., jo langsommere vok-ser bakterierne.

Ved en temperatur på 0o C. vil vækst af fordærvelses-bakterier og sygdoms-fremkaldende mikroorga-nismer være reduceret betydeligt.

Det er derfor, at det er meget vigtigt at sikre en

hurtig og effektiv ned-køling af fisken så snart som muligt efter fangst/bjærgning (uanset års-tid)

For at optimere kvalitet og holdbarhed af fiskeråvaren bør nedkøling prioriteres højt – og det kan anbefales at overveje:

At etablere mulighed for at ’mellemlagre’ fisk i en is-vand-blanding straks efter bjærgning.

En tilsvarende ’mellemlag-ring’ er anbefalelsesvær-dig efter rensning og inden pakning.

Holdbarheden af fisk ved forskellige temperaturer 2

Opbevaringstemperatur Holdbarhed God kvalitet

(°C) (dage) (dage)

0 12-14 ca. 5

2 8-9 ca. 3

5 ca. 6 ca. 1-2

P.C. Yacht Service ApS v. Palle ChristensenRødspættevej 5. 9970 Strandby Tlf. 29 46 80 20www.pcyacht.dkP.C. Yacht Service

Servicering, reparation og forlængelse af fiskefartøjerPC Yacht Service har stor viden og erfaring inden for alle former for moderne bådbyggeri. Vi arbejder i træ, glasfiber og aluminium, og tager gerne hovedentreprisen på opgaver som også omfatter el- og maskinområdet.

Vi har de nødvendige godkendelser til at løfte enhver opgave, herunder Søfartsstyrelsens godkendelse til glasfiberarbejde ved ombygning, reparation og forlængelse af fartøjer.

PC Yacht Service råder over Danmarks største travellift med en løftekapacitet på op til 110 tons. Den fleksible og skånsomme håndtering af fartøjet kombineret med den brede kompetence-profil kalder vi ”Kompelt maritim service”.

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD.

Foto: Jesper Heldbo


Noter1 På grund af forskellig levevis har fisk, krebsdyr, muslinger og

andre dyr vi høster af havet, forskellig mikrobiologi. Mikroflora-ens størrelse og sammensætning er derfor meget varierende og afspejler fangstområdets mikro¬biologiske status, om dyrene lever ved bunden eller i de frie vandmasser og hvordan dyrene optager deres fødeemner. De mikroorganismer, der er typiske for vandmiljøer (Pseudomonas, Aeromonas/Vibrio, Neisseriaceae o.l.), vil næsten altid udgøre en væsentlig del af mikrofloraen.

2 Det skal bemærkes, at der er risiko for histamindannelse i visse fiskearter under opbevaring jo højere temperaturen er og jo længere opbevaringstiden er. Forekomst af histamin i høje niveauer kan give anledning til sygdom hos forbrugeren.

3 De dele af indvoldspakken der i dag ikke har en attraktiv pris (dvs. mave og tarmsæt) kan ilandbringes mhp. produktion af fiskemel og –olie, eller evt. bioteknologisk forædling.

4 Fartøjer som er udstyret til nedkøling af fiskevarer i kølet rent havvand (tankkølefartøjer) skal være forsynet med installatio-ner, som sikrer en blanding af fisk og kølet havvand (cirkulation) således at fisk/vand-blandingen nedkøles til højest 3o C inden-for 6 timer efter påfyldning af fisk, og temperaturen i fisk/vand-blandingen skal være nået indenfor 16 timer efter påfyldning af fisk. Temperaturen skal registreres løbende. Temperaturfølere bør placeres i den del af tanken, hvor temperaturen forventes at være højest. Disse tanke bør være udstyret med vandcirkulati-onsudstyr i form af enten cirkulationspumper eller luftgennem-boblingsaggregater, og det er vigtigt at der samtidigt foregår en løbende registrering af temperaturforholdene i tankene.

Herved kombineres vask/skylning med af-køling og samtidig gi-ves også de bedste vil-kår for udblødning.

Pakning & LagringDet må være fremgået, at det er essentielt at fisken så hurtigt som muligt køles ned og opbe-vares så koldt som muligt– i smeltende is, så temperaturen indeni fisken (kerne-tempera-turen) ligger tæt på 0º C. Ved pakningen bør det sikres at varen er dækket af is og at isningen dermed er effektiv. Isningen skal vedligeholdes løbende. Dette gælder uanset hvordan fisken pakkes (hylder, pounder, containere, kasser).Fisk bør aldrig pakkes i lag over 30 cm, da de ellers udsæt-tes for tryk, som altså medfø-rer vægttab, da væske presses ud af fiskemusklen, og derved kan den enzymatiske nedbryd-ning forløbe hurtigere (enzy-mer i muskelvæsken).

Med denne viden in mente bur-de det være klart, at det ikke er formålstjenligt at pakke fisken i pounders og/eller containere, med mindre det sker i ’vægt-løs tilstand’ i en is/vand/fisk blanding.Det ideelle er, at fisken pak-kes blivende i kasser, allerede ombord – såkaldt søpakket fisk. Fisken forbliver uforstyrret indtil brug – det vil sige fisken skal ikke styrtes ud af kassen for sortering og kvalitetsklas-sificering på samlecentral, men kan, efter auktionen, gå direkte til forarbejdningsindustri, gros-sist, foodservice eller til vogn-manden for transport/eksport.

At søpakke fisk kræver dog faciliteter til at veje fisken enkeltvis (størrelsesklassifice-ring iht. EU-regler) og vejning af fyldte kasser. Ofte vil dette kræve en vis størrelse på fartø-jet, men udstyr er nu udviklet også til brug på mindre fartøjer (< 10 meter).

I forbindelse med installa-tion af søpakningsudstyr vil det oftest være nødvendigt at ændre dækket og arbejds-pladsens indretning. For min-dre både vil en totalløsning ofte ligge i størrelsesorde-nen 150- 200.000 DKK. Her-ved får man ofte samtidig en mere ergonomisk indrettet arbejdsplads, hvor der også er et fornuftigt arbejdsflow, der muliggør en hurtig (mel-lem-) køling af fangsten efter bjærgning i is/vand blanding – evt. med automatisk løft af råstoffet til næste arbejds-proces. Strubeskæring, rens-ning og opdeling af indvol-dene i fraktioner (lever, rogn, mælke og industridel3) kan foregå i fuld oprejst stilling med en fornuftig indretning af arbejdsbord, der muliggør en umiddelbar sortering af fraktioner og vejning af fisk med efterfølgende sortering i enten binger eller direkte i kasser.

Et sådant system giver også mulighed for at indarbejde oplysninger, om håndtering af fisken ombord, i f.eks. en label, som kan printes ud fra vejesystemet i søpakningsy-stemet.

Kasserne skal være udforme-de, så smeltevandet kan løbe bort fra varerne. Der er særlige regler for fartøjer, hvor fer-ske fisk opbevares i mere end 24 timer. Disse fartøjer skal være udstyret med lastrum til opbevaring af fiskevarer ved 0-20o C (smeltende is). Disse lastrum skal være indrettet så smeltevandet ikke forbliver i kontakt med varerne4. Der er særlige regler for fartøjer, der koger krebsdyr og bløddyr ombord og til nedkølingen til 0-2o C (smeltende is).

Af Jesper Heldbo

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

• Ophalebedding til150, 300 og 500 tons

• Aluminumsarbejde• Stålarbejde• Ombygning• Skibstømrerarbejde

• Reparation og instal-lation af motorer

• Smedearbejde• Kølhaling og

malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFTNordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83Fax 86 32 24 15 · e-mail: [email protected]

150, 450 og 900


DTU Fødevareinstituttet har nu udviklet sensoriske profiler, som kan forudsige smagsproblemer i opdrætsfisk, og som gør det muligt helt at undgå den her type smagsproblemer i opdrætsfisk. Smagsdommere på DTU Fødeva-reinstituttet har smagt sig gennem regnbueørreder med forskellige koncentrationer af geosmin og stoffet 2-methylisoborneol. For-målet var at udvikle sensoriske profiler af fiskenes lugt og smag for at kunne forudsige smagspro-blemer i opdrætsfisk med særlig fokus på afsmag og bilugt.

Uskadelige, men giver dårlig smagGeosmin og 2-methylisoborne-ol er naturligt forekommende

Vandkvalitet og fiskens smagFisk med muddersmag koster årligt de danske dambrugere millioner i tabte kroner. Det er stofferne geosmin og

2-methylisoborneol (MIB), der er naturligt forekommende i søer og vandløb, men i for høje koncentrationer kan

give fisk en mudderagtig smag.

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: primo januar 2011

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: primo januar 2011

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2011

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo januar 2013

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 hhv. 3 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo januar 2013

Maritimt ForberedelseskursusStart: oktober 2012

Kuttervej 13

Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 EsbjergTlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43

www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 ViborgTlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90

www.msc-itop.dk

Hedelundvej 19 • 6700 Esbjerg

Foto: Jesper Heldbo


i søer og vandløb og er uska-delige for mennesker og dyr i de koncentrationer, der normalt forekommer. Der er dog det problem, at de to stoffer kan få fisk til at smage af henholds-vis mudder og mug. De fleste mennesker oplever, at stoffet giver en muddersmag i mun-den, mens nogle mennesker ikke kan smage geosmin.

Forudsiger fiskens lugt og smagFor fiskeopdrættere og dam-brugere er det helt essentielt, at fiskene smager og lugter godt som en forudsætning for, at for-brugeren vil lægge fisk på tal-lerkenen. Opdrættede fisk skal gå fodertomme i såkaldte leve-ringsdamme før slagtningen. Hvis de har for høje koncentra-tioner af for eksempel geosmin i kroppen, vil stoffet som regel blive udvandet i leverings-dammens rene vand. For høje koncentrationer af geosmin og 2-methylisoborneol kan imid-lertid undgås. DTU Fødevare-instituttet har nemlig ved hjælp af sensoriske analyser vurderet fiskens bismag ved forskellige koncentrationer af stofferne og herefter udarbejdet sensoriske profiler af stoffernes betydning for lugt og smag. Sammen med Københavns Universitet kort-lagde forskerne på DTU pro-blemets omfang, således at det nu er muligt med vandanalyser at måle indholdet af stofferne og herved forudsige smagspro-blemer i fisken. Herved er det muligt tidligt, allerede mens

fiskene går i opdrætsbassiner-ne, at gøre en indsats for at forhindre udviklingen af geos-min og stoffet MIB. Dette kan f.eks. ske ved at rense bassiner og/eller at sørge for skygge, da bl.a. MIB bliver dannet af blå-grønalger. Der er således håb om forholdsvis simple ændrin-ger i de daglige produktionsru-tiner kan minimere problemet og forhåbentlig øge indtjenin-gen for dambrugerne.

Forskernes resultater gæl-der ikke kun for regnbueør-reder, men kan overføres til andre fisk, som også opdræt-tes i ferskvand. Samarbejdet og resultaterne i projektet med dambrugerne gør det muligt at få en produktion af opdræts-fisk, så man helt kan undgå den her type smagsproblemer i fisk.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Horisontalspilstål/alu

Glædelig jul og god nytårHavnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08

www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS

Perkins Lombardini Eveco Sabb Mariner Selva Honda

Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

stand nr. A146

Perkins Lombardini Eveco Sabb Selva Honda

EL 12/24V Garnhaler

COSMOS TRAWL A/S• Denmarks største vodbinderi• Afdelinger i Hirtshals og Skagen• Mere end 100 års erfaring• Redskaber af højeste kvalitet med brug af den seneste teknologi• Hurtigste reparationsværksted med 24 timers serviceTotalleverandør af alle slags skeredskaber til fartøjer i alle størrelserFlydetrawl • Bundtrawl • Snurpenot • Fiskeopdræt • Stores/reservedeleNår skeriet skal takles med succes - vælg Cosmos Trawl!

Cosmos Trawl A/S • Notkajen 2 • 9850 Hirtshals • DanmarkTel. +45 9894 1977 • Fax +45 9894 3103 • [email protected]

Cosmos Trawl A/S • Havnevagtvej 26 • 9990 Skagen • DanmarkTel. +45 9844 1477 • Fax +45 9844 6070 • [email protected]

AWL A/S

eeeeeeeeeeeeddddddddddddddddd brbrbrbrbrbrbrbrbrbrbbbrrbrbrruguguggugguguguguggguggguguguugu aaaaaaaaaaaaaaaaaf f ff ff ffffffffffffffffff dedededededeededddeededdedededeen n nnnn n n nn seseseseseseseseseseseseseeeseeseeeeeenneneneneeneeneneneneenenenennen ststststststststststttsttststtssttsteee ee e eeeee e eeeeee ee e e ee tetettetetetetetetetetettetettt knknknknknkknknknkknknnknknknkknknnknolololooolooologogoggogogogogggogooggggogoogooggiiiiiiiiiiiiiimemeemeemeemeddddddddddddd 22222242242422224244242422224 tttttimimimimmmerereereererree sss sssss seseseseseseseseeseeseservrrvrvvrvvvrvrvrvrvvrvrvrvvvvicicicciciciicicicicciiiceeeeeeeeeeeeeeeerrrrrrrreddededededeedededededskskskskskksksskskskskabababbabababababababererererereeer ttttttililil ffffffffaraarararara tøøøtøøøøøøøtøøøøøøøtøøt jejejjejejejeejejejejjjejer rrr iiiiiiii alalalalllalaalalalalalalaaaaaaaaaaaaalaaallelelelellelelelelellelele sssssssssssssstøtøtøtøøtøtøtøtøtøtøørrrrrrrrrrrreleleleelelellelelelelelsesesesesessesesessserrrrrrrrrrrrrototototototot •••• FFFFFFFFisisisisissiskekekekekekekeopopopopopoppdrdrdrdrdrdrætætætætætætæ ••••• SSSSSSSSSStotototototoorererererees/s/s/s//s/s/s rerererereererereseseseseeseseseeesessess rvrvrvrvrvrvrrvrvvedededededede elelelleeeleelelleeeeeeeeeeeeeeseseseseseseseseeses ---- vvvvvvvvvvvvvvælælælælælæælæælæællæææ ggggggggggggg CoCoCoCoCooCoCoCoCoCoC smsmsmssmsmsmmsmsmsmsmsmsmms ososososososososossosss TTTTTTTTTTTTTTTTrararararararrarararararaawwlwwlwlwlwlwlwww !!!!!!!

CCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmosmCososmo osos Tos Tos TTos Tos TTos Tosos Tososs rawlrawlrawlrawlawlawlrawlawllrawlawrawlrawawraw A/SA/SA/SA/SA/SA/S/SA/S/SA/A/SSA/SAA/SA/SA/SA/SAA • N• N• N• N• N• N• N• Notkaotkaotkaotkaototkakkotkaotkakak jenjenjenjenjenjenjenjenjjen 222 • 2 • 2 • 2 • 2222 ••••22 98509850985098508508505985985985099 HirHirHHirHirrHirtshatshatshtshatshahtsh ls •ls •ls •ls •sls • DanDanDanD mamarkmarkmamamaTel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.TeTelTel.TTel +45+45+45+45+45+45+455+4545 98998989989989989989899899 4 194 19194 19994 194 1914 19994 77 •7777 •77 •7 •77 •777777 •7777 •7777 FaxFaxFaxFaFaxFaxaxFaxaxFaxFaxaxFaFaaxaa +45+45+45+45+4545+45++4554 98998998998998999 94 314 314 314 314 34 3131314 03 •03 •3 •03003 •003 ••03 03 • infinfinfinnfinfinfinfn o@coo@coo@coo@co@cooo@coo@coo@coo@c@cosmossmossmsmossmososss trawtratrawl.dkl.dk

CosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCCosmCosmCosmCosmmmos Tos Tos Tosos Tos Tos Tos TToos Trawlrarawrawlrawlrawlrawlrawlwlar lw A/SA/SA/SA/S/SA/SAA/SA/SSA/SA/SA//SS • H• H• H• H• HHHH• H• HH avneavneavneavneavneavneneavneavneeavneav vagtvagvagtvagtvagtvagvagtvagttagtvvagtvagtvagtvagtvavag vej vej vvevej vej vvejveve 26 ••6 •26 •6 •26 •6 • 999999999999999999999999 0 Sk0 Sk00 Sk0 SSS agenagenagenagenennngeng • D• D• D• DD• anmamaanmamamaarkrkrkrkrkkTel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.TeTel.l.lTel.TeTelTelTe +45+45+45+45+45+45+45+45+455++4+4+45 9849849849849849849849898898984989849849 4 144 144 144 144 144 144 144 144 144 144 1444 144477 •77 77 •77 •77 •77 •777 ••77777 77 ••7 FaxFaxFaxFaxFaxFaxFaxFaxxFaxFaxFaxFaxFaxxFaxFFax +45+45+45+45+45+45+45+45+454+454+45+4545455 98498498984984984984984989849849984998 4 604 604 604 604 604 60664 60660070 •70 •70 •7070 •70 ••770 •70 •7 infinfinfinfinfnfo@coo@coo@coo@co@co@coo@c@co@co@c smossmossmossmossmosmossmossmosmossmosmosmossssmossssstrawtrawtrawtrawtrawtratrtratrattrtrattra l.dkl.dk.dkd

Brug af drænvand (brøndvand) og avanceret rensning af det recirkulerede vand fjerner risiko for afsmag. Her ses en del af vandrensningssystemet på et danskbygget lakseanlæg i Chile (Billund Akvakultur).

Foto: Bjarne H

ald Olsen, B

illund Akvakultur

Vandet i dambrug iltes og afgasses

Foto: Jesper Heldbo


Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Kontakt for yderligere info:Michael Nielsen 51 30 46 70Peter Helleskov 21 78 94 64 [email protected]

Special maling til skibe

HavområdetDa Danmark har mere end 7.300 kilometer kystlinje, er det natur-ligt at ’vandmad’ indtager en markant position på festivalen. De kølige temperaturer vi lever under betyder, at alger, fisk og skaldyr kun vokser langsomt. Til gengæld udvikler de smag og konsistens, som ikke findes på mere sydlige breddegrader. Mange af vores lækreste råvarer eksporteres, men på Food Festi-val åbnes døren til havets og de ferske vandes skattekammer. Her kan du hente inspiration til, hvordan du kan bruge mad fra hav og sø i dit eget køkken.

Mange aktiviteterDeltag på fiskeauktion og køb ind på det store fiskemarked, hvor fokus er sæsonens bed-ste varer. Kom om bord på en trækutter fra Thorupstrand eller besøg Athene og se hvordan moderne fiskeskippere uddan-nes. Bliv Aarhusmester i at slå smut, mor dig med Martin Bryg-mann, smag verdens bedste sil-demad eller book en rib-safari tur i Århus-bugten og høst din eget tang. Find ud af hvor vi er på vej hen med økologi og bære-dygtighed indenfor opdræt af fisk. Du kan også besøge Læsø på Tangkrogen, hvor der selv-følgelig er jomfruhummere på menuen. I havområdet på Food Festival giver de dygtigste fiske-kokke fra hele landet dig deres bud på, hvad 7.300 kilometer kystlinje og stolte traditioner indenfor fiskeri kan omsættes til på en tallerken nær dig.

Nordens bedste fiskehandlerFiskehandlere fra Danmark, Sverige, Norge og Island afvik-ler deres årlige konkurrence om at blive Nordens dygtigste fiskehandler. Der konkurreres i følgende discipliner: Kvalitet-svurdering, håndtering af fisk og skaldyr, klargøring til salg og tilberedning og præsenta-tion af fiskedisk. Konkurren-cen afholdes om søndagen fra ca. 10-14:30 og er helt sikkert et publikumsvenligt fænomen.

Den Blå FarmDe fleste af os forbinder ordet “farm” med grønne marker og husdyr i stalde. Vi antager, at havet alene er et terræn, hvor de vilde dyr færdes. Men i Danmark har vi faktisk i rigtig mange år haft ’vandbønder’, der på bæredygtig vis producerer fisk i anlæg på land og ’farme’ til havs, hvor tang, skaldyr og fisk dyrkes, så vi denne vej kan supplere ’vandmad’ fra de vilde bestande. I den blå farm kan du få mere at vide om hvordan fisk produceres med omtanke, mød danske BioMar – verdens 3. største fiskefoderproducent, tag en snak med Billund Akva-kulturservice – der leverer nøglefærdige opdrætsanlæg til hele verden, Danmarks største opdrætsfirma AquaPri, Dansk Skaldyrscenter, Blue Food og flere fra verdens kraftigst vok-sende fødevareproducerende sektor!

Af Jesper Heldbo

Dansk madkvalitetPå Food Festival 2012 på Tangkrogen i Aarhus 5-7. september sættes der fokus på dansk kvalitetsmad.

Festivalen omfatter alle former for dansk producerede fødevarer. Et spændende udbud af aktiviteter for børn

og voksne med bl.a. kokkekonkurrencer, smagsprøver og ’se hvordan det bliver til’.


Jotun udvider samarbejdet med Palby Marine, som skal være la-gerførende distributør af Jotuns Marine og Industri Coating pro-dukter til det danske marked. Jotun har valgt Palby Marine pga. det gode, langvarige samarbejde på Jotuns Marine produkter til lystbådssegmentet. Her har Palby opbygget en know how og eks-pertise indenfor tekniske coating-løsninger.

Palby Marine har lejet Jotuns lager lokaler og tekniske udstyr, på Jernet i Kolding, så kunderne kan ekspederes med dag til dag leverancer. Med en lang karriere indenfor malingsindustrien – heraf 10 år med Jotuns produkter – er Palby’s produkt specia-list Michael Nielsen altid klar til at fi nde den bedste løsning til kunden. Chefen for afdelingen er Peter Helleskov der har 15 års erfaring med bådudstyr hvor af de sidste 5 år har han stået for introduktion af Jotun Marine til lystbåds markedet i Danmark, Pe-ter har ligeledes et grundigt kendskab til Jotun’s professionelle produkter. Desuden kan vi trække på Jotuns globale netværk af specialister.

Jotun AS koncernen er i dag Skandinaviens største leverandør af maling indenfor segmenterne: Dekorativ, Marine og Industri - en leverandør, der har fokus på langsigtede strategier og løsninger. Leverer kvalitet både hvad angår produkter og serviceydelser, og ønsker tætte og gode relationer til kunder og samarbejdspart-nere. Hos Jotun mener de, at det er sådan, der skabes de bedste løsninger og resultater - for alle parter i samarbejdet. Koncernen omsætter i dag for mere end 13 milliarder. Nkr. og har ca. 8000 ansatte.

Jotun industri og Marine CoatingsJotun Coatings har et globalt ansvar for produktudvikling, produk-tion, markedsføring og salg af malingsystemer og katodisk be-skyttelse til skibsfart, industri og offshore.

Jotun Coatings ProdukterBundstoffer og skibsmalinger samt Avanceret korrosionsbeskyt-telse til industri og offshore og coatingprodukter.

Jotun Coatings forretnings områder• Marine/Offshore • Energy • HPI (Hydrocarbon Processing Industry) • Infrastructure (Airports, Buildings, Bridges) • Storage Tanks Palby Marine lagde i 2006 til kaj i Kolding og har i dag en besæt-ning på 27 mand på det 5500 m2 store “skib”. Palby stammer oprindelig fra København, hvor fi rmaet blev grundlagt af Børge Palby som B.L. Handels og Ingeniør Selskab med adresse på Gl. Køge Landevej i Hvidovre. Firmaet beskæftigede sig primære salg af marinerings dele til motorer. I 1989 kom Palby til Vejle og Bjarne Carlsen påmønstrede som Kaptain i starten dog uden en egentlig besætning. Firmaet fi k et lille hjørne på lagret hos A/S H. Sindby & Co. Med tiden blev lastrummet fyldt. Det samme gjaldt for mand-skabs faciliteterne, så i 1998 fl yttedes til Skibet vest for Vejle. Snart blev det også for småt, og da alle udvidelsesmuligheder var opbrugt, faldt valget på Kolding, med en god placering tæt på mo-torvejsafkørsel 62.I dag er Palby Marine Danmarks største grossist i marinebranchen, med alle typer af bådudstyr. Der er 15.000 marine artikler på lager, som sælges via forhandlere i Danmark, Grønland og på Færøerne.-Desuden har vi en egen produktion af udstødningssystemer, samt egne produkter som vi eksportere primært til Europa. Virk-somheden beskæftiger i øjeblikket 27 dedikerede medarbejdere, mange med stor erfaring og lang anciennitet. Vi tilstræber at have det mest komplette lager af alle typer af bådudstyr, som vi gennem vore forhandlere kan betjene alle Danske, Grønlandske og Færø-ske kunder med. Vores lager sæt op gør, at vi i sæsonen kan sende alle indgående ordrer samme dag, så de er klar hos kunden dagen efter, enten til videre salg eller forbrug i en montering, reparation eller produktion. Hos Palby har vi nogle ganske få grundregler, te-lefonen skal tages hurtigt og ordren skal sendes samme dag, som den indgår. Der ud over skal vi naturligvis udvise godt købmands-skab og gå den ekstra meter for at yde kunden den bedst mulige service, fortæller Bjarne Carlsen.

Jotun og Palby udvider samarbejdet

om distribution af industri & marine produkter

Jotun Danmark A/S • Jernet 6 • 6000 Kolding • Tlf. nr.: 76303200 • Fax nr.: 76303201 • Mail: [email protected]

fiskerbladet_08_12

Documents