holbæk arena

DGI-huse og hallerMens vi venter…Modellerne er aktive i Holbæks foreningsliv. De står på marken, der kan blive til Holbæk Arena. Vandbillederne inde i rapporten er taget ved fjorden. Holbæk

Arena

2

Vingsted Skovvej 17182 Bredstenwww.dgihuseoghaller.dkTelefon: 79 40 40 40

”Der er ikke kun brug for et opvisningssted, men derimod en ramme, der gør tilskuere til deltagere og

skaber sammenhæng med hele byen”

– input fra en foreningsrepræsentant.

3

Indhold1. Holbæk som hverdagsmester 6

2. Holbæk Arena skal understøtte og udbrede nye tendenser 122.1. Ambitionen 122.2. Idrætsbilledet er i forandring 12

3. Holbæk Kommunes sammensætning 183.1.Demografiske forhold 183.2.Sundhedsprofil 193.3 Kommunens vision 20

4. Det siger interessenterne i projektet 24

5. Idrætslandskabet i en levende idrætsby 325.1. Holbæk i bevægelse 325.2. Hvem er Holbæk Arena til? 365.3. Tilbud i Holbæk Arena 37

6. Rum og rammer 426.1. Fase 1 476.2. Fase 2 506.3. Fase 3 52

7. Organisationen 56

8. Økonomien 608.1. Finansieringsmodeller for Holbæk Arena 608.2. Kommunens driftsøkonomi til idrætsfaciliteterne i dag 628.3. Anlægsbudget Holbæk Arena 648.4. Budget for vedligehold Holbæk Arena - Fase 1 og 2 668.5. Driftsbudget Holbæk Arena - Fase 1 708.6. Driftsbudget Holbæk Arena – Fase 2 72

9. Bilag 769.1. Drift og organisering 76

Visionen er at skabe et fremtidssvarende aktivitetsområde for både bredde og elite, et idrætslandskab, der giver Holbæk puls og

nytænker sammenhængen mellem sundhed og idræt.

Visionen vil sætte Holbæk på landkortet med et offensivt bud på fremtidens

idrætsfacilitet med borgeren i centrum.

6

1. Holbæk som hverdagsmesterDGI-huse og haller har i sommeren 2012 analyseret perspektiver for samling af de eksisterende idrætsfaciliteter i Holbæk og dermed udflytning og etablering af en helt ny idrætsfacilitet i Holbæk Kommune. Fremover benævnt Holbæk Arena.

AnalysenAnalysen er udført for Holbæk Kommune, og sigter mod at tegne et billede af vilkår og muligheder for etablering af Holbæk Arena.Visionen for Holbæk Arena præsenteres i nærværende rapport som den helt store version. En fase 1, hvor de nødvendige tiltag i forhold til et bæredygtigt idrætscenter er indeholdt og en fase 2 og 3, hvor den fremtidige udvikling af Holbæk Arena vil kunne sammensættes, efterhånden som der opstår behov, og efterhånden som det synes realistisk. Forud for fase 1, vil der kunne foretages en gradvis udflytning af de foreninger, der har et stort behov og/eller etableres aktivitetsmuligheder for den ikke- organiserede idræt.

7

Vores analyse viser, at der med Holbæk Arena er unikke muligheder for at sætte nye standarder for bevægelse, idræt og sundhed. Med afsæt i analysen af idrætslandskabet i Holbæk gives der et bud på, hvordan der kan skabes mere aktivitet for flere, indenfor de eksisterende driftsmidler. Ved at bygge med fokus på aktiviteter, fremfor faciliteter, kan der skabes en ramme, der bevæger såvel organiserede som selvorganiserede borgere, motionsvante som uvante. Det kræver mod at tage udgangspunkt i nutidens og fremtidens potentialer fremfor fortidens traditioner.

TendenserneDe nyeste tal viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke kun fokuseres på de allerede aktive. I Holbæk må målet være mere ambitiøst. Det kan gøres ved give et offensivt bud på, hvordan alle borgere kan bevæges. Der skal tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite, bredde og ikke mindst ved at indtænke et tværgående planlægningsperspektiv.

8

Fremtidens behov kender vi ikke, men vi kan indtænke og planlægge for det uforudsigelige. Hvor nøgleordene er foranderlighed og mangfoldighed, kan vi imødekomme, at de fysiske rum med mellemrum bliver ændret og afspejler den løbende forandring i bevægelseskulturernes aktiviteter og opgaver.

Holbæk Arena kan være med til at underbygge dette!

Analysen sigter mod at give et realistisk og ambitiøst afsæt for det videre arbejde med at etablere Holbæk Arena. Vores analyse bygger på en bredtfavnende dialog med interessenter og sonderinger i idrætslandskabet i Holbæk Kommune. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der tegnes et samlet billede af såvel facilitets- som aktivitetsbehov - og et konkret bud på realiseringen.

Holbæk Kommunes vision: Kommunen skal fortsat være et attraktivt sted at bo, arbejde og opleve. Vi vil bygge videre på vores erfaringer fra lokalfora modellen og udvikle en borgerkultur, som både giver plads til den enkelte og helheden. Holbæk Arena skal være et vigtigt udgangspunkt for at kommunens vision efterleves og realiseres – specielt på oplevelsessiden. Holbæk Arena skal gøre det attraktivt at bo og arbejde i Holbæk Kommune.

9

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Nye tendenser

Holbæk Arena får en central placering ved omfartsvejen i det sydvestlige Holbæk. Det betyder, at borgerne får let og hurtig adgang til stedet.Kilde: Idrættens Analyseinstitut 2012.

Trygve Buch Laub.

12

2. Holbæk Arena skal understøtte og udbrede nye tendenser

2.1. AmbitionenDer er stor forskel på, om man etablerer faciliteter eller aktiviteter. Fremfor at bygge faciliteter, der skaber rammer om traditionen, er ambitionen i dette projekt at rammesætte fremtidens og nutidens aktiviteter på en måde, der sikrer fleksibilitet og mulighed for løbende tilpasning til dem, som det hele drejer som om, nemlig borgerne i Holbæk Kommune. Holbæk har allerede en central placering på idrætslandkortet. Dette understøttes i dette projekt.

Målsætningen er ikke at blive verdensmester, men at Holbæks borgere får mulighederne for at blive hverdagsmestre, ved at pege på fysiske - og forståelsesmæssige rammer - der favner bredde og elite, høj puls og hvilepuls, inde og ude, organiseret og selvorganiseret idræt.

2.2. Idrætsbilledet er i forandringFlere og flere dyrker idræt og motion for sjov, for sundheden, for præstationen og for fællesskabet.

Det er først indenfor de senere år, at kvinder og mænd er blevet lige aktive i deres fritid, omend de dyrker motion med forskellig intensitet, dyrker forskellige idrætsgrene og har forskellige

Borgerne i Holbæk Kommune har en relativt høj uddannelsesmæssig baggrund, der er over gennemsnittet i Region Sjælland og en tilsvarende lav ledighed.Den gennemsnitlige bruttoindtægt i Holbæk Kommune er på 260.000 kr. mod et regionsgennemsnit på 259.000.

13

ønsker til idrætsfaciliteternes indretning og udformning. Der er flere kvinder end mænd, der ønsker at dyrke motionsformer, hvor der er fokus på rytme, afspænding og funktionel træning. Dette gøres helst i mindre og intime rum.

De fleste mennesker har en travl hverdag, og derfor er det vigtigt, at mange af befolkningens fritidsinteresser samles på et område, så eksempelvis familier på tværs af generationer kan motionere på samme tid, men på forskellige hold og gerne i tilknytning til hverdagens øvrige gøremål, dvs. på vejen til/fra arbejde og ved indkøb, afhentning af børn osv.

Ovenstående tendenser drejer sig om den ressourcestærke del af befolkningen, men Holbæk Arena skal også kunne rumme de målgrupper, som ikke henvender sig af sig selv.

Faciliteter er mere end rammerIdrætsbilledet er i forandring. Idrætsfaciliteten er ikke længere blot rammen om aktiviteten, men er også med til at facilitere udviklingen af aktiviteterne og i sig selv skabe interessen for aktiviteterne.

Der er i de seneste årtier set markante udviklingstræk i idrætsbilledet. Hvor foreningsidrætten tidligere var det naturlige afsæt for idrætsdeltagelsen, tegner der sig i dag et mere nuanceret billede. Stadig flere er aktive og dyrker idræt. Særligt i de ældre aldersgrupper og blandt kvinder er der set markant stigning i forhold til at dyrke idræt og motion. Blandt børn og unge ses en polarisering i deltagelsen, mens der under ét er en klar tendens til, at en stadig større del af idrætten sker med afsæt i den selvorganiserede idræt. Idrætten skal kunne dyrkes individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende fælleskaber. Hvor foreningerne tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er de i dag én af flere veje til høj puls.

De nye organiseringsformer ændrer logikken på idrætsmarkedet. Foreningsidrætten er ikke længere enehersker på markedet.

14

Foreningslivet er i dag en af flere indgange til idrættens verden, men stadig i vækst. Samtidig er der på tværs af aldersgrupper og socioøkonomiske faktorer stor variation i deltagelsen. I Holbæk Arena møder den selvorganiserede idrætsudøver foreningsidrætten. Det skaber såvel foreningsudvikling som fastholdelse og motivation af udøvere.

Mest mulig aktivitet for flest muligeDet er et mangfoldigt idrætsbillede der skal faciliteres i Holbæk Arena. Mange af de eksisterende idrætsfaciliteter er traditionelle og en-dimensionelle i den forstand, at de er ”bygget af mænd til mænd”, og til en enkelt funktion. Behovene i dag og i fremtiden er anderledes, såfremt befolkningen skal favnes bredt. Tilsvarende står foreningerne overfor store udfordringer i form af nytænkning af deres tilbud og målgrupper. Dette skal anskues i positiv optik. Der er således et stort potentiale, såfremt udviklingstendenserne spottes og indarbejdes i udviklingen. Holbæk Arena er et ”foreningshus” og et ”forsamlingshus” , hvor det frivillige arbejde kan understøttes. Huset giver foreningen tidssvarende rammer, der gør det muligt for foreningerne at tilgodese de ændrede behov og ønsker.

Der er på facilitets-, aktivitets- og organiseringsområdet behov for nytænkning, såfremt der skal skabes mest mulig aktivitet for flest mulige. Grundlæggende skal faciliteten i højere grad nytænkes som facilitator og ses i sammenhæng med aktivitet og organisering. Mursten alene skaber ikke aktivitet, men sammentænkning af fysiske rammer og blik for udviklingen i idrætsbilledet viser sig at have væsentlige potentialer. Holbæk Arena skal og kan udvikles og planlægges, så det indbyder til aktivitet.

15

De blinde vinkler

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Kilde: Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet. Kasper Lund Kirkegaard

18

Børns idrætsdeltagelse:86 % dyrker idræt i forening, 46 % selvorganiseret, 20 % i SFO og 9 % i privat center.

Voksnes idrætsdeltagelse:41 % dyrker idræt i forening, 58 % selvorganiseret, 20 % i privat center og 6 % som firmaidræt.

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, IDAN.

Holbæk Arena skal tilbyde aktiviteter, der kan dyrkes i regi af en forening, men i lige så høj grad, skal der tilbydes aktiviteter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt.

Andelen af de idrætsaktive er stort set stabil i de voksne livsfaser.

3. Holbæk Kommunes sammensætning3.1.Demografiske forholdI Holbæk Kommune forventes der at blive flere ældre borgere, mens antallet af borgere midt i livet forventes at falde.

• Indbyggertal i 2011: 69.521 borgere.

• Forventet indbyggertal i 2022: 71.838. En stigning på 2.317 borgere.

• I 2022 forventes der 4.361 flere borgere i aldersgruppen 65-99 år.

• Der forventes et fald i aldersfasen, hvor der stiftes familie. Fra 2011-2022 forventes der 1.835 færre borgere i alderen 25-44.

19

3.2. Sundhedsprofil Nedenfor udpluk fra ”Hvordan har du det?”, Region Sjællands sundhedsprofil for Holbæk Kommune.

• Blandt fysisk inaktive og rygere, er der 75 %, der ønsker at ændre vaner.• Der er en tendens til, at flere, især kvinder, er fysisk inaktive.• Borgerne i Holbæk Kommune bliver mindre fysisk aktive med alderen.• Andelen af moderat overvægtige ligger over regionsgennemsnittet for aldersgruppen 25 - 64 år.• I forhold til svær overvægt er andelen højere end regionsgennemsnittet for alle over 45 år.• Andelen der har svært ved at klare udadvendte aktiviteter, er højere i Holbæk Kommune end regionsgennemsnittet.

64 % af den voksne danske befolkning dyrker sport og motion.85 % af børn og unge i Danmark dyrker sport og motion.


Holbæk Arena skal have tilbud til den forholdsvise store andel af befolkningen der ikke er idrætsaktive. De idrætsaktive vil nemlig gerne i gang med at dyrke sport og motion!

20

3.3 Kommunens visionHolbæk Byråd har vedtaget visionen: ”Der er noget vi skal, og der er noget vi vil”. Heri siges det:

Kommunen skal fortsat være et attraktivt sted at bo, arbejde og opleve. Vi vil bygge videre på vores erfaringer fra lokalfora modellen og udvikle en borgerkultur, som både giver plads til den enkelte og helheden.

Det er her projektet tager sit afsæt i ambitionen om at bevæge Holbæk.

Holbæk Arena er et samlingssted for borgerne. Et sted, hvor borgerkulturen, oplevelserne, samværet og det aktive liv trives. Dermed kan Holbæk Arena blive en vigtig brik i de herlighedsværdier og særlige tilbud, som sammen med et sundt erhvervsliv og gode rammevilkår gør Holbæk Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo.

21

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Nye tendenser

Tidligere blev man mindre aktiv med alderen, men den kurve er brudt. De seneste tal fra 2011 viser en stabil deltagelse i fysiske aktiviteter langt op i alderen.Kilde: Idrættens Analysesinstitut. Trygve Buch Laub.

24

4. Det siger interessenterne i projektetDer er som led i afdækning af muligheder og perspektiver for etablering af Holbæk Arena gennemført en interessentdialog i maj-juni 2012. Analysen beror således på sonderinger og tæt dialog med en række af interessenter, der alle har bidraget med mange interessante perspektiver. Dialogen har været rettet mod såvel de foreninger og interessenter, der med realiseringen af de oprindelige planer vil blive direkte berørt, såvel som de interessenter og borgere der ønsker at blive involveret.

Overordnet tegner der sig billedet af interessenter, der er meget imødekommende overfor projektet.

Der er et gennemgående og udtalt ønske om, at man med realiseringen af dette projekt kan give et offensivt bud på fremtidens idrætslandskab i Holbæk Kommune (facilitet, aktivitet, organisering).

Dialogen er forsøgt fokuseret på de aktivitetsmæssige behov og ambitioner. For at undgå, at faciliteten og traditionen bliver determinerende for aktiviteten og ikke omvendt, har der i dialogen været spurgt aktivt ind til, hvad det er for aktiviteter, nuværende som fremtidige, der skal kunne realiseres i Holbæk Arena, såfremt projektet skal have interesse og potens.

I Vejen Idrætscenter, hvor billedet stammer fra, mødes de aktive på tværs af sportsgrene i foreningszonen. Det skaber synergi og nye fællesskaber.

25

Opsummering af inputs• Vigtigt at drifts-/ og organiseringsformen medtænkes - ønske om driftstilgang der understøtter en fleksibel anvendelse og udvikling af faciliteterne (modsat situationen mange steder i dag)• Organiseret og selvorganiseret idræt side om side - ønske om at der skabes et aktivitetsmiljø, fremfor en egentlig facilitetet• ”Idrætsby” fremfor en arena – der er ikke kun brug for et opvisningssted, men derimod en ramme der gør tilskuere til deltagere og skaber sammenhæng med hele byen • Foreningslivet skal leve videre i de nye rammer - foreningszone er vigtig, gerne i nye fællesskaber med andre.• Pokalskabet er vigtigt, men det behøver ikke eget museum!• Foreningerne vil meget gerne samarbejde - det sker ikke i dag! ER der brug for mere end én klub• Der er ønske om mere af det samme - svært at se behov man først får i fremtiden!• Der er ønske om mere for det samme - en stor gruppe af foreningerne ser projektet som mulighed for aktivitets- og foreningsudvikling. Vigtigt at bredde og elite forenes i samme rammer• Fælles cafemiljø - stedet skal have ét hjerte!• Alle foreninger har helt unikke behov de unikke behov er fælles!• Ideen har medvind, men man har svært ved at tro på det!• Vigtigt at der tænkes fleksibilitet og multianvende- lighed ind i alle funktioner• Udeområderne er vigtige - grænsen mellem inde/ udeidræt skal udviskes.• Fuld kapacitetsudnyttelse i dag - stort potentiale for mere bevægelse og aktivitet• Behov for fællesfunktioner: Testcenter, fitness, klub og mødelokaler, behandlerrum, skadeklinikker og elitecenter

26

Ideen om Holbæk Arena har overalt mødt en enorm interesse og opbakning. Interessenterne ser alle, fra hvert deres perspektiv, unikke muligheder for gennem et samarbejde at realisere potentialer i forhold til hver deres metier.

Nedenfor følger en række eksempler, der tydeliggør, hvordan Holbæk Arena vil kunne mediere mellem områdets etablerede aktører og byens borgere, på måder der ikke forefindes i dag. Holbæk Arena kan på én og samme tid anskues som såvel facilitet og aktivitetsområde, som mediator og kobling mellem de etablerede aktører og byens borgere.

En række af interessenternes primære indspil er gengivet. Mens alle interessentbidrag indgår i de efterfølgende analyser, skal nedenstående ses som væsentlige pejlemærker ift realiseringen af Holbæk Arena.

• Et gennemgående budskab fra interessenterne er, at der i Holbæk Kommune vurderes at være et stort potentiale for mere og flere bevægelsestilbud. Foreningerne oplever samstemmende en aktivtetsefterspørgsel der overgår udbuddet.

• Samtidig peges der på, at de eksisterende faciliteter er bygget til de traditionelle idrætter og således ikke afspejler, at idrætsbilledet forandrer sig i disse år - og dermed kun levner begrænset mulighed for at aktivere nye grupper af ikke-idrætsaktive borgere.

• Der er således på en og samme tid tale om, at de eksisterende foreninger oplever massiv søgning, samtidig med at der ikke findes faciliteter, der kan fremme og facilitere de aktivitetsformer, der afspejles i det nye idrætsbillede.

Der opstår en synergieffekt. Den individuelle idrætsudøver i idrætscenteret føler sig tiltrukket af foreningsaktiviteterne og fællesskabet i foreningerne. Foreningerne får flere medlemmer. Eksempel: En lokal klatreklub i Århus fik lokalitet i DGI-huset i Århus. Efter kort tid, var der sket en så kraftig vækst i medlemsudviklingen, at der ikke længere var plads til klatreforeningen i huset. Den individuelle idrætsudøver fik øje på aktiviteten, og det fællesskab der var i foreningen. Denne effekt udløste mange nye foreningsmedlemmer.

27

• Mange foreninger har i dag et ambitiøst og succesrigt elitearbejde, men de peger på, hvordan deres satsning kunne understøttes af faciliteter, der bryder med monoidræt og skaber miljøer, hvor elite og bredde favnes. Konkret peges der på muligheden for at etablere testcenter, behandlingsmuligheder (fysioterapi og massør), samt samlingspunkt og idrætsmiljøer på tværs. Samtidig peges der på behovet for at få skabt faciliteter, der tænker aktivitet og motion i bredere sammenhæng gennem koblinger til sundhed, bevægelse og fælleskaber.

• Der peges eksplicit på, at det for såvel elite som bredde- ambitionerne er af væsentlig betydning, at der ud over mono-faciliteter, skabes unikke samlingspunkter og et videnscenter, der kan sikre en udvikling og samarbejde på tværs af idrætterne. Først da vil man for alvor kunne rykke på dagsordenen og indfri ambitionerne.

Såfremt planerne for Holbæk Arena sammentænkes med planerne for etablering af sundhedshus, tegner der sig spæn-dende perspektiver. Særligt kan der på genoptræningsområdet peges på særlige perspektiver for at nytænke indsatsen, ligesom man med Holbæk Arena kunne give et offensivt på, hvordan fremtidens hverdagsrehabilitering skal løftes innovativt.

28

I det hele taget vil der i en ramme af Holbæk Arena kunne sammentænkes og udvikles tværkommunale indsatser og partnerskaber funderet på et aktivitets- og medskabende borgerskab. Holbæk Arena vurderes således at kunne være en oplagt platform, når politikker skal konkretiseres og omsættes til handling blandt borgerne. Det gælder eksempelvis den nye politik for det specialiserede voksenområde med dens vision om udviklende aktivitets- og samværstilbud til brugerne, og i forhold til sundhed, inklusion, frivillighed, sociale specialindsatser, forebyggelse, senior, udsatte grupper mv.

Generelt giver foreningerne udtryk for, at deres ambitioner i dag kommer til kort, både hvad angår bredde i medlemsskaren og elitens præstationer. Foreningerne har i dag ikke den store erfaring med idrætsaktiviteter i dagtimerne. Dette afspejler måske ikke alene manglende faciliteter til formålet. Der kan konstateres stor lyst til at arbejde med aktiviteter i dagtimerne, der vil henvende sig til andre borgere end de i dag foreningsaktive. Flere peger også på muligheden for at etablere testfaciliteter, der kan bruges af såvel elite som bredde, organiseret som uorganiseret.

Holbæk Arena får en central placering ved omfartsvejen i det sydvestlige Holbæk. Det betyder, at borgerne får let og hurtig adgang til stedet.

Ifølge Holbæk Kommunes Årsrapport Integration var 7,4 % af borgerne i kommunen af anden etnisk herkomst end dansk i 2011.Arbejdsmarkedstilknytning samt beboersammensætning i procent i 3 udvalgte boligområder Uden for Anden etnisk arbejds- herkomst styrken end danskLadegårdsparken 50 pct. 32 pct.Vangkvarteret 64 pct. 60 pct.Bjergmarken 52 pct. 41 pct.

29

Flere og flere ældre dyrker sport og motion. De senes livsfaser stiller store krav til kvaliteten af deres idræt og til fællesskabet. Samtidig har de stort fokus på den sundhedsmæssige dimension.

Som nævnt tidligere vil faciliteter, der muliggør individuelt tilpassede træningsformer, være et stort og væsentligt aktiv i forhold til hverdagsrehabilitering. Dette skal sammentænkes med senioraktiviteter, der med Holbæk Arena som udgangspunkt kunne udfordre målgruppen på nye måder. Erfaringen viser, at der med etablering af Holbæk Arena vil ske en aktivering af gruppen af hidtil ikke-idrætsaktive borgere.

• Mursten skaber ikke i sig selv aktivitet, men faciliteten og måden den organiseres på, samt måden der organiseres aktivitet på, viser sig at have afgørende betydning.

• Holbæk Kommune rummer mange potentialer. Holbæk Arena kan være med til at synliggøre og omsætte mere bevægelse i Holbæk by.

• Holbæk Arena må forventes at kunne aktivere og skabe en massiv synliggørelse af mere bevægelse i borgernes hverdag.

Interessentdialogen tegner sammenfattende billedet af et hus, der vil favne bredt!

32

5. Idrætslandskabet i en levende idrætsby

5.1. Holbæk i bevægelseInteressentdialog, analyse og sonderinger i Holbæks idrætslandskab viser spændende perspektiver for realisering af Holbæk Arena. Disse er nedenfor forsøgt konkretiseret.

Rum og rammerHolbæk Arena er ramme om aktiviteter, der skal kunne dyrkes fleksibelt, året rundt. Området er ikke bare fysiske rammer, men en erkendelse af, at man ved at sammentænke de fysiske rammer, konkrete aktiviteter og navnlig det aktuelle idrætsbillede kan fremme bevægelse og sundhed for flest mulige. Dette skal ses i sammenhæng med de mange andre muligheder byen byder på i forbindelse med bevægelse. Holbæk Arena er ikke bare en by i byen, men en del af en by i bevægelse. Aktiviteterne i huset kan på samme tid dyrkes organiseret og uorganiseret, omkring dynamiske fællesskaber. Holbæk Arena er forum for aktivitet, året rundt. Fleksibilitet er omdrejningspunktet, både hvad angår aktivitetstyper og lokaliteter.

33

Den overordnede vision er at skabe mest mulig aktivitet for flest mulige i sammenhæng med hele byen.

Huset skal gennem inkluderende aktiviteter fremme engagement og bevægelse, ikke bare hos de i forvejen aktive, men også hos de motions-uvante. Samtidig skal huset facilitere en udvikling af aktiviteter, der på en og samme tid matcher udviklingen i danskernes motionsvaner og sætter nye standarder for samspillet mellem idræt, motion, sundhed og kultur.

Holbæk Arena udfordrer og skaber oplevelser i fællesskaber, baseret på foreningerne og individuelle behov. Samtidig retter huset sig i sit virke også ud af faciliteterne. Udearealer bringes i spil og nye tendenser understøttes, udbredes og samtænkes med hele byen.

Holbæk Arena er ikke kun aktivitet og høj puls. Holbæk Arena er også sted for hvilepuls og opladning. Det er en ramme for oplevelser og samvær på tværs af generationer, traditioner og kulturer - med aftryk af lokalområde.

Åbenhed og gennemsigtighedHolbæk Arena er kendetegnet ved, at der rent fysisk er en åbenhed mellem rummene, så forskellige aktiviteter er synlige for brugerne.

Fleksibilitet og rummelighedFleksibilitet i brugen af lokaler betyder, at forskellige hold og udøvere kan dyrke motion på samme tid med hver deres formål, og at rummene kan indrettes til forskellige formål afhængig af arrangementets karakter.

34

Mangfoldighed og forskellighedDen fysiske indretning skal på lige fod med aktiviteterne være med til at tiltrække forskellige målgrupper, idet en mangfoldig brugergruppe i sig selv skaber et spændende og tiltrækkende hus.

Tilgængelighed og adgangHolbæk Arena har høj grad af tilgængelighed i form af lange åbningstider i hverdagene samt i ferieperioder. Derudover vil Holbæk Arenas tilbud være tilgængelige på Internettet, hvor man kan booke sig ind på aktiviteter og lokaler. Der er gode forbindelseslinjer til Holbæk by og øvrige dele af kommunen via cykelstier, veje og offentlig transport.

Samspil og mødet mellem forskellige kultur-, sundheds- og fritidstilbud Holbæk Arena er et miljø, der emmer af liv og forskelligartede muligheder, så huset bliver det foretrukne sted for byens borgere, foreninger og gæster, når der er man skal bevæges og bevæge sig.

35

En motiverende stemningRummene og området er præget af lys, luft og venlighed, så borgerne føler sig velkomne, trygge og får lyst til både at motionere og tage del i det sociale liv i og omkring huset.

Et idræts og bevægelseslandskabHolbæk Arena er innovativt, kreativt, modigt og er med til at præge idrætslandskabet i hele Holbæk by.

Et 360 graders idrætshus og landskab Holbæk Arena vil stræbe efter, at der er et naturligt samspil mellem ude og inde, såvel som sammenhæng til hele byen. Holbæk Arena skal ses i sammenhæng med en bevægelsesstrategi for Holbæk Kommune/by, og er som sådan ikke en isoleret facilitet, men derimod dynamo i en bevægelsesambition, der favner kommunen bredt og byen specifikt.

36

5.2. Hvem er Holbæk Arena til?

Brugergruppen forventes at være bred. Brugerne af Holbæk Arena forventes på baggrund af analysen og interessentdialogen at komme til at bestå af følgende:

1. Foreninger, der vælger at lægge deres ugentlige aktiviteter for deres medlemmer i Holbæk Arena. 2. Selvorganiserede idrætsudøvere, der benytter sig af Holbæk Arenas klippekortstilbud eller lejer sig ind i lokaler på egen hånd. 3. Turister og (sommerhus)gæster, der ønsker at kombinere egnens rekreative kvaliteter med oplevelser og aktiviteter. 4. Motions-uvante der tiltrækkes af husets faciliteter og aktiviteter. 5. Medarbejdere og studerende fra de omkringliggende institutioner og arbejdspladser. 6. Erhvervsliv, der ønsker arrangementer i en kontekst af oplevelse og idræt. 7. Beboere fra nærmiljøet. 8. Brugere af sundhedstilbud, hvor de målrettet arbejder med at fremme deres sundhedstilstand og trivsel. 9. Familier, der ønsker muligheder for at dyrke individuelle aktiviteter på samme sted og tid. 10. Skoler og institutioner i nærområdet, der bruger Holbæk Arena i dagtimerne. 11. Borgere der bruger huset som rekreativt pusterum. 12. Pendlere, der tiltrækkes af aktiviteterne og den attraktive placering i forhold til infrastruktur. 13. Eventdeltagere.

Holbæk Arena skal været et sted med og uden tag. Der skal være mulighed for at dyrke traditionelle idrætsgrene i haller, men der skal også være aktivitetssale, fitnesslokaler, café og en foreningszone. Udendørsområderne skal indrettes til leg og bevægelse. Stedet skal kunne fungere som startsted for bevægelse, hvad enten det er en tur i svømmehallen, fitnesscenteret eller bevægelse i naturen.

Sommerhusejere og turister benytter sig gerne af svømmehal, løberuter, naturruter, naturture m.v., sved på panden i en idrætsfacilitet, og de kører gerne langt for at komme til det rigtige tilbud. Flere og flere danskere holder ferie under aktive former. Aktivitet og sved på panden er en god måde at koble af på.

37

5.3. Tilbud i Holbæk Arena

På baggrund af interessentdialogen samt vores analyse og erfaring tegner der sig et aktivitetsbillede.

Idræt i Holbæk ArenaI Holbæk Arena ønsker vi at skabe et mangfoldigt udbud af motions- og idrætsaktiviteter, så flest mulige borgere får lyst til at bevæge sig. Erfaringerne viser, at foreningsaktiviteter og selvorganiserede aktiviteter kan skabe synergieffekter for hinanden, hvor eksempelvis foreningslivet mærker medlemsvækst, fordi de får et nyt udstillingsvindue igennem de tilbud, som Holbæk Arena står for.

For at imødekomme mangfoldigheden i idrætstilbuddene, er det væsentligt, at rummene er forskelligartede og kan bruges til mindst 4 forskellige aktiviteter. Det giver en særlig motiverende stemning, at der er gennemsigtighed imellem rummene som eksempelvis vinduer og glasvægge. På den måde fornemmer og oplever man, at man er i et livligt hus, og dermed bliver borgerne motiveret til at bruge de forskellige muligheder. Holbæk Arena skal rumme en gymnastik/spring/motoriksal, flere bevægelses- og aktivitetssale, kampsport/yogasal og et fitnessområde.

Sundhed i Holbæk Arena Holbæk Arena er et sundhedshus, hvor borgere kan komme ind fra gaden, og tale med fagpersoner i forhold til livsstilssygdomme og skavanker.

Fra Vejen Idrætscenters hjemmeside: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du motionerer min. 30 minutter om dagen. Motion er godt for både krop og sind. Gør en aktiv indsats – kom til Vejen Idrætscenter. Vi har alle muligheder for sjov og effektiv motion. I Vejen Idrætscenter kan du dyrke idræt og motion, når du har tid og lyst.

38

Sundhed tænkes i Holbæk Arena som aktivitet og bevægelse.Udover sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter vil der også være mulighed for sundhedssamtaler, genoptræning, kostvejledning og fysioterapeutisk behandling i samarbejde med samarbejdspartnere. Konkret bør det overvejes at sammentænke faciliteten med planerne og behovet for etablering af sundhedscenter i Holbæk Kommune. Et tværkommunalt samarbejde herom kan anbefales, idet der udover synergi også er oplagte muligheder for at forene facilitetsbehov og optimere ressourceudnyttelsen døgnet rundt.

Analysen har tilvejebragt et billede af, at der ift. et sundhedscenter er definerede behov, der oplagt ville kunne inkluderes i projektet. Dette vil afstedkomme en unik mulighed for at tænke sundhedsindsats og hverdagsrehabilitering på nye måder, i en kontekst der definerer og fremmer borgernes oplevelse af aktivt at gøre en indsats ift. egen livssituation.

Der er på den baggrund udarbejdet et rumprogram der specifikt konkretiserer muligheden for at etablere Holbæk arena som idræts og sundhedsby.

Fællesskab og samarbejde i Holbæk ArenaFællesskab og samarbejde bliver nøgleord, når forskellige målgrupper vælger at bruge deres fritid i Holbæk Arena. Derfor skal der være plads til arrangementer på tværs af brugergrupper, og de ansatte skal have fokus på netværksskabelse, så husets brugere kan mødes på tværs af hold, idrætsform, organisationsform, træningstider etc.Det kan være netværksarrangementer, minikonferencer, julefrokoster, Brunch & Bevægelse, kaffe for seniorerne efter træningen, foredrag om motion og sundhed, fredagshygge, fyraftensmøder for områdets arbejdspladser etc.

39

Kultur, natur og eventoplevelser i Holbæk ArenaHolbæk Arena vil danne ramme for forskellige kulturelle aktiviteter som eksempelvis mindre koncerter og kunstudstillinger. Derudover vil man, som borger, kunne benytte Holbæk Arenas faciliteter og instruktører til at skabe en aktiv børnefødselsdag, polterabend eller konfirmation - såvel som forretningsmøder, netværksarrangementer, og minikonferencer. Alt sammen i en kontekst af idræt og bevægelse. Eks. vil samarbejde med kunsthøjskolen og naturskolen være oplagt.

42

6. Rum og rammer Et aktivitetsmiljø skal favne såvel interessenters behov, som de udviklingstendenser der ses i idrætsbilledet. De konturer der tegner sig for Holbæk Arena må derfor nødvendigvis indeholde et varieret udvalg af forskellige og navnlig fleksible tilbud.

På baggrund af analysen af Holbæks idrætslandskab foreslår vi en facilitet skabt med afsæt i følgende grundlæggende greb:

Til grund for såvel anlæg som drift bør ligge en klar bevidsthed om måden der dyrkes idræt i dag og i fremtiden.

• Alle faciliteter skal kunne anvendes til mindst 4 aktiviteter, 365 dage om året. • Alle livsfaser bør tænkes aktivt ind i projekteringen, så der skabes en positiv bevidsthed om et hus, der favner befolkningens differentierede behov. Alle faciliteter skal ikke bruges af alle, men med en inkluderende tilgang og blik for de forskelligartede behov livsfaserne imellem, kan aktiviteten fremmes. • Der er tale om et hus, hvor modsætninger mødes og bringes i samspil: - inde/ude - hvilepuls/høj puls - aktiv/rekreativ - ung/ældre - kultur/natur.

43

• Det er ikke en lukket bygning – et lukket område - der skal planlægges og bygges, men derimod rammer der åbner sig og danner afsæt for aktiviteter i alle planer. Vægge, lofter, gulvarealer, stier, regnvandsdepoter og tagflader bør bringes i spil, ligesom der skal være en tæt sammenhæng med byen øvrige bevægelsestiltag og områder.

Holbæk skal have en facilitet, der skaber ramme og retning for fremtidens puls og bevægelse. Det betyder, at der skal skabes en facilitet, hvor der omkring en fælles kerne skabes liv, lyst og fællesskaber. Der skal etableres en række faciliteter, der løbende kan tilpasses aktivitetsbehovene, som de må udvikle sig. Det er vigtigt, at der skabes en fortætning af energien i centret. Det sker ved, at der etableres en kerne af fællesfaciliteter, der giver én samlet indgang til aktiviteterne og skaber oplevelsen af fællesskab. Konkret etableres der et hjerte, hvorfra pulsen skal udgå. Grundstammen er cafe, reception og omklædningsfaciliteter, der giver alle oplevelsen af, at egne aktiviteter dyrkes i en ramme fælles med andre.Omkring denne ramme placeres aktiviteterne, der må forventes at have høj intensitet og deltagelse dagen igennem, såsom fitness, multihal og sale, mens mere specialiserede aktiviteter har større afstand til centret.

Der bør i disponeringen tænkes i samspil mellem inde- og udeaktiviteterne. Således synes det oplagt, at der fra bevægelsessale og multihal kan åbnes op til udearealer, hvor der kan dyrkes eksempelvis udendørsfitness, eller at der fra multihallen kan skabes et samspil med den udendørs opvisningsbane. “mursten

gør det ikke alene”.

44

Multifunktion og fleksibilitet bliver let til trylleformularen, der løser alle fremtidige udfordringer. Det kræver imidlertid et klart blik for, hvilke aktiviteter og livsformer man på arealerne ønsker at facilitere. Alt skal ikke være fleksibelt og ”multi-multi”. Huset skal derimod driftes med en klar holdning til, hvad der ønskes hvor. Blot er det vigtigt, at indretningen muliggør en løbende tilpasning efterhånden, som krav og traditioner udvikler sig, kort sagt: Planlægge for det uforudsete.

Holbæk Arena bygges til fremtiden Udearelet anlægges, så der opstår synergi i anvendelse- og aktivitetsmuligheder. Faciliteterne integreres, så det ikke er traditioner og sportsgrene der definerer anvendelsen men udøverens behov. Den enkelte idræts behov skal ikke alene imødekommes med én facilitet. Således foregår løbe- og konditionstræning på atletikbanen, uanset om man er atletikforening, fodboldklub eller senior-stavgænger. Boldbanerne bruges til boldspilsaktiviteter i bred forstand, mens eksempelvis et antal tennisbaner anlagt med kunstgræs også vil kunne anvendes til street- og hurtige boldspil.

Den indledende interessentdialog og analyse tegner billedet af et idrætsliv præget af foreninger, der er fokuserede på egne traditionelle aktiviteter. Oplevelsen af fuld kapacitetsudnyttelse er udtalt og fælles. På baggrund af vores analyse og erfaring bør der derfor rettes fokus på, hvordan man med enkle greb og blik for synergier, kan skabe faciliteter der året rundt er med til at skabe aktivitet for borgere i alle livsfaser. Derudover er det vigtig at sætte fokus på forenings- og aktivitetsudvikling. - “Mursten gør det ikke alene”.

45

På baggrund af interessentdialogen og vores analyse kan der peges på en række facilitetsblokke, der bør indgå i realiseringen af projektet:

Etapevis proces og realiseringFor at sikre projektet en realistisk mulighed for realisering, foreslås der en etapevis udbygning. Dette åbner tillige op for, at der løbende kan ske en udbygning, der flugter med de behov der løbende vil aktualisere sig.

Vigtigt er det i denne sammenhæng, at der allerede i første fase arbejdes mod at skabe et aktivitetscenter - ikke blot en facilitet. Der skal fra første etape arbejdes på at skabe en facilitet, der ikke bare huser de traditionelle idrætter og behov, men også rummer et ”hjerte”, dvs et omdrejningspunkt for puls og bevægelse, på tværs af traditioner og generationer. Derudover er det vigtigt i denne fase at igangsætte forenings- og aktivitets-udviklingsforløb.

En etapevis udbygning og realisering rummer fordele i form af en mulighed for tilpasning til de fremtidige behov. Samtidig er det vigtigt, at der til grund for etableringen allerede fra start ligger en klar vision og masterplan for området, så sigtet er klart.

Faciliteterne tænkes kombineret og allokeret, så der bliver tale om komprimerede/fortættede faciliteter, med god mulighed for utraditionel anvendelse og koblinger på tværs.

46

Nedenfor er facilitetsblokkene søgt grupperet i tre faser, så en meningsfuld realiseringsrækkefølge tydeliggøres. Samtidig vil faserne i sammenhæng tegne billedet af et offensivt bud på fremtidens idræts- og sundhedsby.

Faserne kan tænkes som et puslespil, der kan samles efterhånden som den fornødne politiske opbakning og økonomiske forudsætninger er tilstede.

“Hjertet” - herfra udgår pulsen

År 0• Opholds-, reception og cafémiljø• Omklædningszone• Fitness• Multi-boldhal• Tempohal• Møde- og behandlingsrum• Personale og administrationslokaler• Foreningszone• Fodboldbaner• Opvisningsbane• Atletikstation• Tennisbaner – inde og ude• Pulszone• Aktiviteter for den selvorganiserede

Fase 1

År 2013• Opholds-, reception og cafémiljø• Omklædningszone• Fitness• Multi-boldhal• Tempohal• Møde- og behandlingsrum• Personale og administrationslokaler• Foreningszone• Fodboldbaner• Opvisningsbane• Atletikstation• Tennisbaner – inde og ude• Pulszone• Aktiviteter for den selvorganiserede

47

6.1. Fase 1

Fase 1 beskriver de elementer der på baggrund af vores erfaring og konkrete analyse skønnes nødvendige for at skabe grobund for rentabel drift, aktivitet og udvikling for borgere i alle livsfaser. Fase 1 afspejler således de faciliteter, der vil kunne erstatte og optimere de eksisterende faciliteter der tænkes realiseret for at finansiere Holbæk Arena. Såvel som de faciliteter der vil være nødvendige, hvis såvel organiseret som selvorganiseret idræt og aktivitet skal favnes.

“Hjertet” - herfra udgår pulsen Opholds-, receptions- og cafemiljø med indkig og udkig til aktiviteterne.Omdrejningspunkt for liv og aktivitet, herunder overblik over de samlede aktivitetstilbud. Inkluderende og imødekommende indrettet.

OmklædningszoneDer indrettes én omklædningszone, fælles for alle aktiviteter. Omklædningsrummene indrettes med høj standard på indretning og service. Rummene er sociale velværerum og som sådan en væsentlig del af oplevelsen. Gennem zoneopdeling imødekommes forskellige livsfaser og aktivitetstyper.

FitnessArealet tænkes anvendt af såvel foreninger som til kommerciel brug. Arealet inkluderer lokaler til fitness, styrketræning, spinning, instruktion mv. Da træningen sjældent kræver interaktion med andre aktive, vil det være fint med udsyn til øvrige aktiviteter.

Børnene går til fodbold, svømning og gymnastik.De voksne dyrker jogging/motionsløb, styrketræning og vandreture.Holbæk Arena skal tilbyde rammer for de traditionelle indendørs idrætsgrene, men samtidig skal der kunne dyrkes eksempelvis styrketræning både indendørs og udendørs. Udeområderne skal gøre det attraktivt at starte sin løbe- og/eller vandretur med udgangspunkt fra stedet.


48

BevægelsessalSal der kan opdeles i mindre sale, og indrettes så der indbydes til mere intime/stille idrætsgrene og aktiviteter. Salene tænkes anvendt til aerobic, zumba, fitnesshold, yoga, kampsport mv.

Multi-boldhal Halareal der er opdeleligt i fleksible og mindre enheder, herunder muligheden for at skabe et arenaareal med mobile tribuner. Hallen tænkes anvendt til eksempelvis håndbold og badminton, både på samme tid og hver for sig. Således vil hallen muliggøre en kapacitetsudvidelse ift. det eksisterende på 100 % ved at faciliteter og aktiviteter sammentænkes.

TempohalEn hal der indrettes med et underlag, der muliggør såvel tennis, skoleidræt, flexfodbold streetaktiviteter, der egner sig til et hårdt og hurtigt underlag.

Møde- og behandlingsrumLokaler der fleksibelt kan opdeles og anvendes til såvel behandlingsforløb og mødeaktivitet.

Personale og administrationFaciliteter hvor husets personale kan erfaringsudveksle og lade op, samt lokaler til administration og kontorfællesskaber der skaber nye samarbejder på tværs.

Opvisningsbane - græsset må gerne betrædes!Kunstgræsbane med tilhørende fast tribune med siddeplads til 1000 mennesker.

49

ForeningszoneForeninger og andre grupper har brug for en zone, hvor de i lokaler, der fleksibelt kan opdeles, kan mødes og lave aktiviteter samt sociale events der understøtter foreningslivet. Der tænkes ikke klassiske klublokaler, der sjældent huser andet end pokalskabet, men derimod en række lokaler og faciliteter hvor foreningslivet kan udvikle sig og skabe optimale rammer for det frivillige arbejde.

(Fod)boldzoneDer etableres et udendørs areal, der med en kombination af kunstgræsbaner og græsbaner og gennemtænkt belysning muliggør en 365 dages udnyttelse til såvel fodbold som andre sportsgrene. Eksempelvis kan man med en variation af kunstgræstyper gøre det muligt at dyrke hockey. Dertil kommer etableringen af boldeksperimentarium, hvor man på tværs af boldsport udfordres på boldbehandling og leg. Arealerne tænkes anvendt til såvel organiseret som selvorganiseret aktivitet. Gennem den her foreslåede nytænkning af udendørs boldarealer vil aktiviteten kunne øges, på arealer der er væsentlig mindre end de eksisterende.

50

Tribune indtænkes i øvrigt byggeri og etableres så antallet af siddepladser på sigt kan udvides permanent eller midlertidigt. Udover den ene tribune etableres der rundt om banen jordvolde, der kan bruges til såvel siddepladser som aktivitets/adventure-område.

TennisDet skal indledningsvis bemærkes, at det nuværende anlæg set ud fra et planlægningssynspunkt, er velplaceret og disponeret. En flytning motiveres således af den mulighed, der derved skabes for synergi, udvikling og samdrift med øvrige idrætter og aktiviteter.Der etableres 11 tennisbaner, heraf 3 med kunstgræs og optimal belysning, så udendørstennis gøres til en helårsaktivitet i Holbæk. Disse baner vil tillige kunne anvendes fleksibelt til hurtige boldspil og streetaktiviteter.

AtletikstadionOgså her skal det bemærkes, at de eksisterende faciliteter, set ud fra et planlægningssynspunkt, er velplacerede. Dog vil en integrering med øvrige aktiviteter optimere udnyttelse og aktivitet på tværs af idrætsgrene og livsfaser betragteligt. Der vil være tale om et areal, der skaber rammen om atletikudøvelse for såvel organiserede som selvorganiserede. Arealet disponeres, så der tillige laves sandgrave, beachvolleybaner og løberuter. Arealet tænkes anvendt af foreninger, skolebørn og en bred vifte af foreninger, der året rundt vil have behov for at kunne lave optimal løbetræning. Således tænkes arealet oplyst og sneryddet.

6.2. Fase 2Fase 2 beskriver hvordan, der indenfor rammen af Holbæk Arena, kan indtænkes et kommunalt sundhedscenter, der sætter nye standarder for hverdagsrehabilitering og sundhedsindsatsen i Holbæk kommune.

10 vigtige pointer - Holbæk Arena:

1. Gør Holbæk til hverdagsmester.2. Giver offensivt bud på fremtidens aktivitetsbyggeri.3. Skaber mere aktivitet for flere. 4. Aktiverer unge og ældre.5. Skaber innovative sundhedsløsninger.6. Foreninger nytænkes, inspireres og samarbejder på nye måder.7. Giver mere aktivitet for pengene.8. Syder af aktivitet fra morgen til aften, 365 dage om året.9. Sætter Holbæk Kommune på idrætslandkortet.10.Tilfører Holbæk Kommune nye specialfaciliteter til gavn for idrætten.

År 20XX• Fase 1• Sundhedscenter

51

Efter at DGI-huset i Århus åbnede op for badminton på klippekort, er antallet af medlemmer i den badmintonforening, der har til huse i DGI-huset, haft en væsentlig medlemsfremgang. Synergieffekten har været meget stor. Den individuelle badmintonspiller føler sig i høj grad tiltrukket af det fællesskab, de ser er tilstede i foreningen.

SundhedscenterIdrætsfaciliteterne sammentænkes med sundhedsindsatsen og giver dermed et offensivt bud på fremtidens hverdagsrehabilitering. Der er en oplagt mulighed for at indtænke Holbæk Kommunes genoptræningsfunktion samt sundheds- og forebyggelsestilbuddene i projektet. Udover optimering af facilitetsudnyttelsen giver det en unik ramme for motivation af borgeren i rammer, der fremmer aktivitet og fælleskab med afsæt i den enkelte borgers behov. Facilitetsbehovet vil udover fællesfaciliteter være behandlingsrum, undervisningslokaler, mindre sale, kontorpladser, depoter mv. For de fleste af faciliteternes vedkommende vil de være indeholdt i et aktivitetshus som Holbæk Arena, - og man vil derfor kunne realisere planerne om et Sundhedscenter i Holbæk Kommune på fordelagtig vis. Såvel økonomisk som ift. de afledte effekter i form af indsatserne placeres i et aktivitetsmiljø med mulighed for synergi med øvrige brugere og aktiviteter, herunder inden- som udendørs arealerne.

52

6.3. Fase 3

Fase 3 vil skulle indtænkes i fase 1, herunder en samlet masterplan.

År 20XX• Fase 1• Fase 2• Eksempelvis: Svømmehal, skøjtehal, spring- og motorikhal, tennisbaner, tribuner, løberuter, parkour og streetmiljø – kan indtænkes i etablering af parkeringsarealer allerede i fase 1, seniorlejeplads, shelters og naturlegepladser

Ungdomskulturen stiller nye krav til faciliteterne. Her er det seks drenge, der spontant mødes til fodbold i Vejen Idrætscenter.

53

UnderprogrammeringFaciliteten skal fremme organiseret, selvorganiseret og uorganiseret aktivitet. For at fremme medskabelse og involvering er det vigtigt, at rumprogrammet disponeres og realiseres med særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer en bredere i involveringen.

Konkret må det anbefales, at der arbejdes med en systematisk underprogrammering. Det vil sige, at der levnes rum og mulighed for, at rammernes potentiale løbende udfyldes af aktørerne. Aktiviteten skal ikke konstrueres.

Interessentdialogen viser, at der i Holbæk navnlig på ungdomsområdet, er et stort potentiale i at etablere rammer for det uorganiserede og spontane. Ungdomskulturen adskiller sig på mange måder fra øvrige livsfaser, men er samtidig avantgarde og markør af fremtidige facilitetetsfordringer. Med andre ord, så vil den fleksibilitet og underprogrammering som ungdommen i dag efterspørger, være forløber for tendenser som i fremtiden vil blive dominerende for også andre livsfaser.

Fleksible rammer og felter, hvor man kan mødes motionsvant og uvant, på tværs af traditioner for bevægelse og i spontane og skiftende fællesskaber, som ikke kræver at man melder sig ind i en klub.

56

7. Organisationen

Driftsformen og organiseringen er essentiel og determinerende for succesen. Derfor er det væsentligt at pointere, at valg af driftsformen bør ske tidligt i processen, så faciliteten kan afstemmes driftsambitionen - og ikke omvendt!

I Danmark opereres i hovedtræk med tre organiseringsformer i forhold til idrætsfaciliteter.

1. Kommunen ejer og driver idrætsfaciliteten. 2. Selvejende organisation ejer og driver idrætsfaciliteten. 3. Kommunen ejer og selvstændig driftsorganisation driver.

For yderligere om de forskellige driftsformer og DGI-huse og hallers anbefaling henvises til bilag 1.

60

8. Økonomien

8.1. Finansieringsmodeller for Holbæk Arena

I dette afsnit anskueliggøres mulige, overordnede modeller for finansiering, baseret på såvel hel som delvis ekstern finansiering af anlægsudgiften.

De nedenfor beskrevne modeller baserer sig på erfaringer fra eksisterende faciliteter og de dertil knyttede samarbejdserfaringer.

Grundlæggende skal det pointeres, at Holbæk Arena altid baseres på et forpligtende samarbejde blandt de centrale interessenter.

Uanset hvilken finansieringsmodel der i sidste ende måtte vælges, er det i forhold til Holbæk Arena centralt, at husets realisering hviler på et bredt forankret, og gensidigt forpligtende lokalt engagement. Således er kommunal medfinansiering ift. anlægs- og driftsøkonomien en klar forudsætning. Husets fokus på såvel elite- som breddeidræt - og bredtfavnende idræt med familien i centrum forudsætter dette, ligesom en kommunal deltagelse i finansieringen erfaringsmæssigt vil være forudsætning for al væsentlig fondsstøtte.

Model 1: Kommunal totalfinansiering af anlægssummenHolbæk Kommune opfører nybyggeriet, og det nye areal indgår som en del af den erhvervslejeaftale Holbæk Kommune og den nye forening/fond indgår om den fremtidige drift. Kommunens investering i nybyggeriet vil give kommunen betydelige årlige driftsbesparelser, da udgifter til afskrivninger og renter ikke skal afholdes til en ekstern investor.

Fordel:- Kommunens investering vil give betydelige årlige driftsbesparelser

Ulempe:- Kommunen skal investere og finde midler til byggerietKommunens samlede anlægsinvestering kan reduceres ved hjælp af fondsmidler og fra det lokale erhvervsliv. I forhold til finansieringsbidraget fra fonde skønnes det, at dette maximalt vil være på 15 % af den samlede anlægssum. DGI er behjælpelig med etablering af dialog med relevante fonde. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der i forhold til anlægsinvesteringen er oplagte muligheder for at medtænke såvel fremtidige planer og disponerede midler til sundhedscenter, såvel som mulighed for at realisere besparelser på de forestående renoveringer af eksisterende faciliteter.

61

Model 2: Finansiering ved ekstern investorHolbæk Kommune tænkes fortsat at skulle eje grunden, men kommunen lader en eller flere investorer opføre anlægget. Kommunen lejer efterfølgende det opførte anlæg af investor og den nye forening/fond, og kommunen indgår en erhvervslejeaftale om den fremtidige drift.Det tænkes, at der laves en køberet, der sikrer kommunen en overtagelse af bygningen, hvis driften ikke hænger sammen, eller hvis den nye forening/fond og kommunen på et tidspunkt vil ud af den indgåede erhvervslejeaftale.

Fordel:- Kommunen får få investeringsudgifter i forbindelse med nybyggeriet

Ulempe:- Kommunens årlige driftsbesparelser bliver minimale, da investeringen og forretningen skal indgå i driften.I forhold til finansieringsbidraget fra fonde skønnes det også i denne model, at det maximalt vil være 15 % af den samlede anlægssum.

62

8.2. Kommunens driftsøkonomi til idrætsfaciliteterne i dag

Tennishallen

2011Badmintonhallen

2009Stadionhallen

m.v. 2012

Fodbold og Atletik

2012 I altIndtægter

Kommunens bidrag 2011 160.000 1.028.539 2.249.011 1.200.000 4.637.550

Øvrige indtægter 2.010.481 14.168 2.024.649

I alt indtægter 2.170.481 1.042.707 2.249.011

1.200.000 6.662.199

Kommunens forventede udgifter til renovering, set over de næste fem år, er anslået til kr. 88 mio. kr. Dertil skal lægges økonomi til totalrenovering eller nyopførelse af Svømmehallen. Holbæk Kommune har således meget store forventede udgifter, der p.t. ikke er disponeret, men som i de næste par år skal finansieres.

64

8.3. Anlægsbudget Holbæk ArenaRumprogrammering - Holbæk Arena. De angivne estimater i anlægsbudgetterne er gennemsnitspriser. De er derfor vejledende. Priserne inkluderer udgifter til rådgivning og rekvisitter.

Anlægsbudget fase 1

Funktion M2 (depotrum inkl.) Pris/ M2 Anlægsestimat

ex momsINDENDØRS

Multihal 2200 10.000 22.000.000

Foyer, reception, cafe, fællesarealer. Referencecentre kan bl.a. være Vejen Idrætscenter og Haderslev Idrætscenter. Her er den fysiske indretning af de forskellige lokaliteter optimal i forhold til fremtidig udvikling. 600 15.000 9.000.000

Tennishal (3 baner) * 2100 7.500 15.750.000

Fitness (inkl. spinning) 800 12.500 10.000.000

Bevægelsessal(e) 600 14.000 8.400.000

Møde og behandlingsrum 300 15.000 4.500.000

Personale og adm 300 15.000 4.500.000

Foreningszone 200 14.000 2.800.000

Omklædningszone 1200 17.000 20.400.000

65

8.3. Anlægsbudget Holbæk ArenaRumprogrammering - Holbæk Arena. De angivne estimater i anlægsbudgetterne er gennemsnitspriser. De er derfor vejledende. Priserne inkluderer udgifter til rådgivning og rekvisitter.


Funktion M2 (depotrum inkl.) Pris/ M2 Anlægsestimat

ex momsINDENDØRS

Multihal 2200 10.000 22.000.000

Foyer, reception, cafe, fællesarealer. Referencecentre kan bl.a. være Vejen Idrætscenter og Haderslev Idrætscenter. Her er den fysiske indretning af de forskellige lokaliteter optimal i forhold til fremtidig udvikling. 600 15.000 9.000.000

Tennishal (3 baner) * 2100 7.500 15.750.000

Fitness (inkl. spinning) 800 12.500 10.000.000

Bevægelsessal(e) 600 14.000 8.400.000

Møde og behandlingsrum 300 15.000 4.500.000

Personale og adm 300 15.000 4.500.000

Foreningszone 200 14.000 2.800.000

Omklædningszone 1200 17.000 20.400.000

UDENDØRS

Atletikstadion 8.000.000

Tennisbane * 11 baner 8000 x 625 5.000.000

Fodboldbaner *

9*11 mands

90 000 x 500 45.000.000

2*7 mands

4*5 mands

1*håndboldbane

Opvisningsbane med tribuneplads til 1000 mennesker

Kunstgræsbane med tilhørende fasttribune med siddeplads til 1000 mennesker. Tribune tænkes

indtænkt i øvrigt byggeri og etableret så antallet af siddepladser på sigt kan udvides permanent

eller midlertidigt. Udover den ene tribune etableres der rundt om banen jordvolde, der kan

bruges som siddepladser og aktivitetsområde. Kunstgræsbanen skal have højeste niveau som

banen i Farum. 40.000.000

Etablering af parkering, veje, pladser, stier og belysning

Etablering af 200 stk. P-pladser, interne adgangsveje, cykelstier og gangstier,

ankomstareal til hovedbygninger samt belysning. 8.900.000

Landskabelig bearbejdning af området

Landskabelig bearbejdning af området, beplantning, samt etablering af regnvandsgrøfter

og nedsivningssø. 4.300.000

I alt 208.550.000

* Både hvad angår antallet og af tennisbaner og fodboldbaner, skal der inden etablering af nye anlæg laves en nøje vurdering af de fremtidige behov. Eksempelvis har tennisklubben p.t. omkring 600 medlemmer. Det udløser i klubben små 50 medlemmer pr. bane. Normalt er antallet af brugere pr. bane i størrelsesordenen 75 - 85 medlemmer pr. bane. Hvad angår antallet fodboldbanerne og arealet af disse, kan der tænkes baner i forskellige størrelser - lige fra små five-a-side baner til opvisningsbaner.

66

Anlægsbudget for fase 2 og fase 3 som oplistes og estimeres nedenfor er ikke prioriteret af DGI-huse og haller. En politisk prioritering må afvente, at de fornødne ressourcer er tilstede og en behovsundersøgelse på tidspunktet før etablering.


Funktion M2 (depotrum inkl.) Pris m2 Anlægsestimat ex momsINDENDØRS

Ekstra fitnessarealer 300 12500 3.750.000

Ekstra bevægelsessal(e) 400 14000 5.600.000

Ekstra møde, undervisnings- og behandlingsrum 300 14000 4.200.000

Personale og adm * 200 15000 (3.000.000)

I alt 1.200 (brutto) 55500 13.550.000 eller 16.550.000

* De afsatte 200 m2 til personale og administration kan minimeres væsentligt og måske helt udelades, hvis administrationen i sundhedscentret samtænkes med det ansatte personale i Holbæk Arena.

8.4. Budget for vedligehold Holbæk Arena - Fase 1 og 2De samlede vedligeholdelsesudgifter er defineret som omfattende såvel løbende/planlagte udgifter til pasning og reparation som akut vedligehold.

Priserne er kr./m2 bruttoetageareal pr. år. excl. moms.

Budget for vedligehold fase 1

Funktion M2 (depotrum inkl.) Pris/ M2 Vedligeholdsestimat INDENDØRS

Multihal 2200 84 184.800

67

Foyer, reception, cafe, fællesarealer 600 84 50.400

Tennishal (3 baner) 2100 84 176.400

Fitness (inkl. spinning) 800 84 67.200

Bevægelsessal(e) 600 84 50.400

Møde og behandlingsrum 300 84 25.200

Personale og adm 300 98 29.400

Foreningszone 200 98 19.600

Omklædningszone 1200 98 117.600

UDENDØRS

Atletikstadion 150.000

Tennisbane 11 baner 30.000

Fodboldbaner

9*11 mands

90.000

2*7 mands

4*5 mands

1*håndboldbane

Vedligehold af opvisningsbane med tribuneplads til 1000 mennesker 250.000

Vedligehold af parkering, veje, pladser, stier og belysning 130.000

Vedligehold af beplantning, grøfter og nedsivningsområde 110.000

I alt 1.481.000m2 (brutto)

68

Budget for vedligehold fase 2

Funktion M2 (depotrum inkl.) Pris/ M2 Vedligeholdsestimat INDENDØRS

Ekstra fitnessarealer 300 84 25.200

Ekstra bevægelsessal(e) 400 84 33.600

Ekstra møde, undervisnings- og behandlingsrum 300 84 25.200

Personale og adm 200 98 19.600

I alt 1.200 (brutto) 103.600

69


Funktion M2 (depotrum inkl.) Pris/m2 Anlægsestimat ex momsINDENDØRS

Svømmehal

1600 m2; der etableres en kombination af 25 m bassin, udspring, varmtvandsbassin og badelandsfaciliteter (reference: Gigantium Aalborg) 50-80.000.000

Langbane

Hal med 50 m bassin, tidsvarende vandbehandling mv(ref: Danske Sportssvømmehaller)

35.000.000

Skøjtehal

Is-træningshal til ishochey, curling, og skøjteløb (ref: Gigantiium Aalborg og Sportschef Ulrik Larsen Dansk Ishockey 20-25.000.000

Spring- og motorikhal 1100 14000 15.400.000

UDENDØRS

Superligastadion Ref: Vejle stadion 100.000.000

Løberuter

Seniorlegeplads

Shelters og naturlegeplads

Cykelbane

M.m. Mulighederne er mange.

70

8.5. Driftsbudget Holbæk Arena - Fase 1.5. Driftsbudget Holbæk Arena – Fase 1 Indtægter Nuværende drift Finansierings-model 1 Finansierings-model 2

1 Køb af timer Holbæk Kommune 4.637.550 4.600.000 4.600.000

2 Anden lejeindtægt 2.024.649 600.000 600.000

3 Fleksible motions- og idrætstilbud 2.400.000 2.400.000

4 Café og automat salg 200.000 200.000

5 Arrangementer - netto indtægt 100.000 100.000

6 Reklame/andet 300.000 300.000

Indtægter i alt 6.662.199 8.200.000 8.200.000

71

Udgifter 7 Lønninger 4.556.536 4.100.000 4.100.000

8 Vareindkøb og lønninger café

9 Administration 134.360 350.000 350.000

10 El, vand og varme 710.258 820.000 820.000

11 Skatter og afgifter og forsikringer 89.786 200.000 200.000

12 Rengøring og renovation 200.000 200.000 200.000

13 Vedligeholdelse 631.576 585.500 585.000

14 Nyanskaffelser 17.989 160.000 160.000

Udgifter i alt 6.340.505 6.415.500 6.415.500

Driftsresultat før afskrivninger 321.694 1.784.500 1.784.500

Afskrivninger og renter er baseret på, at 208,5 mio. kr. skal forrentes med 6,75% 14.077.125

Bemærkninger til budget:

1: 4,6 mio. kr. betaler Holbæk Kommune for køb af timer. Der skal laves en aftale om omfang af forbrug indenfor dette beløb. Skoler og foreninger. 2: 1,5 mio. kr. er tennisklubben inkl. salg af træningslektioner. Der opkræves ikke brugerbetaling for benyttelse af haller. Tennisklubben bruger idag ca. 800.000 kr. på lokaleudgifter og får ca. 450.000.kr. i diverse tilskud fra kommunen. Der er regnet med at klubbens medlemmer i gennemsnit betaler 1.000 kr. pr. medlem for lokale og baneudgifter (600.000 kr.).3: Her er regnet med 1.200 medlemmer, der hvert år betaler 2.000 kr. i kontingent.4: Her er regnet med et netto bidrag efter løn og omkostninger.5: Overskud ved en del arrangementer vil ofte gå til arrangør/foreningen.

7: Nuværende tennisinstruktører indgår med 650.000 kr. 50% af omsætning. 1 mio. kr. til administration og ledelse. 1 mio. kr. til pasning af anlæg inde. 0,5 mio. kr. til pasning ude. 1 mio. kr. til aktivitetsmedarbejde og endelig 700.000 kr. til vikar og rengøring.8: Se note 4.10: 95 kr. pr. m2. Energi optimeret byggeri.11: Beløbet er fratrukket foreningsudgift.12: Punkt 12, 13 og 14 er det beløb der samlet set skal bruges fra år 5 og fremefter.13: 50% af de beløb der skal afsættes i år 5.14: 50% af det beløb der skal afsættes i år 3. Det skal i aftalen med kommunen aftales, hvem der ejer maskinpark til udendørs vedligehold.

72

8.6. Driftsbudget Holbæk Arena – Fase 2 riftsbudget Holbæk Arena - Fase 2 Indtægter Nuværende drift Finansierings-model 1 Finansierings-model 2

1 Køb af timer Holbæk Kommune 4.637.550 4.600.000 4.600.000

2 Anden lejeindtægt 2.024.649 600,000 600.000

3Fleksible motions- og idrætstilbud 3.200.000 3.200.000

4 Café og automat salg 200.000 200.000

5 Arrangementer - netto indtægt 100.000 100.000

6 Reklame/andet 300.000 300.000

Indtægter i alt 6.662.199 9.000.000 9.000.000

73

Udgifter 7 Lønninger 4.556.536 4.350.000 4.350.000

8 Vareindkøb og lønninger café

9 Administration 134.360 425.000 425.000

10 El, vand og varme 710.258 920.000 920.000

11Skatter og afgifter og forsikringer 89.786 230.000 230.000

12 Rengøring og renovation 200.000 210.000 210.000

13 Vedligeholdelse 631.576 655.500 655.500

14 Nyanskaffelser 17,989 175.000 175.000

Udgifter i alt 6.340.505 6.965.500 6.965.500

Driftsresultat før afskrivninger 321.694 2.034.500 2.034.500

Afskrivninger og renter er baseret på, at 225,1 mio. kr. skal forrentes med 6,75% 15.194.250

Bemærkninger til budget:

1: 4,6 mio. kr. betaler Holbæk Kommune for køb af timer. Der skal laves en aftale om omfang af forbrug indenfor dette beløb. Skoler og foreninger. Der er ikke taget højde for den merindtjening der vil være i forhold til kommunens bidrag til sundhedscentret.2: 1,5 mio. kr. er tennisklubben inkl. salg af træningslektioner. Der opkræves ikke brugerbetaling for benyttelse af haller. Tennisklubben bruger idag ca. 800.000 kr. på lokaleudgifter og får ca. 450.000.kr. i diverse tilskud fra kommunen. Der er regnet med at klubbens medlemmer i gennemsnit betaler 1.000 kr. pr. medlem for lokale og baneudgifter (600.000 kr.).

3: Her er regnet med 1.600 medlemmer, der hvert år betaler 2.000kr. i kontingent.4: Her er regnet med et netto bidrag efter løn og omkostninger.5: Overskud ved en del arrangementer vil ofte gå til arrangør/foreningen.7: Samme som fase 1 + kr. 250.000 til en ekstra aktivitetsmedarbejder.8: Se note 4.10: Samme som fase 1 + kr. 100.000.11: Samme som fase 1 + kr. 30.000.12: Samme som fase 1 + kr. 10.000.13: Samme som fase 1 + kr. 70.000.14: Samme som fase 1 + kr. 15.000.

76

9. Bilag

9.1. Drift og organiseringKommunen ejer og driver idrætsfacilitetenDet er denne organisering, der i dag er gældende for faciliteterne, der tænkes flyttet til Holbæk Arena. Undtaget er dog Tennishallen der ejes og drives af Tennisklubben på kommunens grund.

Kommunalt ejerskab medfører momsfritagelse, hvilket selvsagt er en fordel i forbindelse med opførelse, renovering og udbygning. Kommunal drift sikrer normalt en god og stabil servicefunktion, der ofte kan koordineres med servicefunktioner fra andre kommunale faciliteter, eksempelvis nabohaller, skoler o.s.v. Kommunalfuldmagten begrænser mulighederne for at agere kommercielt og dermed muligheden for at tilbyde aktivitet mod betaling. Det kan føre til manglende incitamenter i forhold til udvikling og aktivitetsigangsætning. Til tider kan den manglende mulighed for egenindtægt være en decideret hæmsko, da det kan medføre en situation, hvor faciliteten reelt er bedre stillet med et lavt aktivitetsniveau. I den situation vil der kunne spares personaletimer, slidtage o.s.v samtidig med at indtægter, i form af tilskud, forbliver de samme.

Nogle kommunale idrætsfaciliteter oplever begrænsninger i det frivillige engagement, da indflydelsen på idrætsfacilitetens dagligdag er begrænset.

77

Selvejende organisation ejer og driverDenne model fører normalt til stor lokal forankring, opbakning og frivillighed.

Det er muligt at agere kommercielt, opsøgende og igangsættende. Imidlertid er det ikke altid, det sker. Der hjemtages normalt kommunalt tilskud gennem faste aftaler om skoler, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten. Der er ikke nødvendigvis en “kommunal redningskrans”, hvis det kniber med økonomien eller med at skaffe midler til renovering og udbygning.

Ved nybyggeri kan momsen ikke løftes af. Til gengæld kan der optages lån i jord og bygninger.

Kommunen ejer og selvstændig driftsorganisation driverDenne blandingsmodel bliver mere og mere udbredt, særligt i forhold til større idrætscentre.

Modellen er baseret på et kommunalt ejerskab af bygninger, hvilket sikrer momsfritagelse ved opførelse, ombygninger og forbedringer.

Med placeringen af det daglige driftsansvar i en selvstændig driftsorganisation, i form af enten en forening eller en erhvervsdrivende fond, åbnes der op for kommercielle aktiviteter og muligheden for egenindtjening. Normalt opstilles en langvarig erhvervslejeaftaler mellem kommunen og driftsorganisationen, og der aftales klare og fleksible rammer for skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten.

Driftsorganisationen danner en bestyrelse og et brugernetværk, som sikrer de lokale interesser og det lokale medansvar. For at sikre kommunens indflydelse på driften af faciliteten, kan vedtægterne for den selvstændige driftsorganisation formuleres således, at byrådet udpeger et antal medlemmer til bestyrelsen. I eksempelvis DGI-huset i Vejle er vedtægterne formuleret således, at kommunen udpeger 3 medlemmer til bestyrelsen.

78

Kort og godt kan fordelene og udfordringerne for de tre organiseringsformer skitseres som følger: Organisationsformer i DK Fordele Udfordringer

Kommunen ejer og driver idrætsfaciliteten.

• Momsfritagelse på opførelse, forbedringer og udbygning.

• God og stabil servicefunktion.

• Begrænser mulighederne for at agere kommercielt.

• Begrænser frivilligt engagement.• Begrænsning i forhold til

åbningstider.

Selvejende organisation ejer og driver idrætsfaciliteten.

• Stor lokal forankring, opbakning og frivillighed.

• Mulighed for at agere kommercielt.

• Der er ikke nødvendigvis nogen kommunal ”redningskrans”.

• Ingen momsfritagelse på opførelse, forbedringer og udbygning.

Kommunen ejer og selvstændig driftsorganisation driver.

• Momsfritagelse på opførelse, forbedringer og udbygning.

• Mulighed for at agere kommercielt og dermed tilpasse aktivitetsudbuddet borgerens aktuelle behov og ønsker.

• Lokal forankring, opbakning og frivillighed.

• Der er ikke nødvendigvis nogen kommunal ”redningskrans”.

79

DGI-huse og hallers anbefaling af organiseringen i Holbæk ArenaDa kommunen ikke, i driftsøjemed, må agere kommercielt og da en selvejende institution (forening eller fond) ikke kan fratrække momsen på opførelsen af Holbæk Arena, anbefaler DGI-huse og haller en organisering med et kommunalt ejet idrætsanlæg med driften udlagt til en forening eller en erhvervsdrivende fond.

I forhold til udlægning af drift, findes der forskellige modeller. En model er, at bygge videre på de eksisterende brugere og foreninger, så de kan overtage driften. En anden model er at danne en erhvervsdrivende fond, som har til formål at drive og udvikle idrætsfaciliteten. Det er DGI-huse og hallers vurdering, at den sidste model med en selvstændig erhvervsdrivende fond som driftsherre, vil være den mest hensigtsmæssige i forhold til en fremtidssikret og bæredygtig idrætsfacilitet. Denne model vil sikre, at hele faciliteten, dens foreninger og dens brugere vil kunne udvikles til en samlet enhed. I denne model vil det ikke være de enkelte interessenters interesser, der alene sætter dagsordenen i forhold til udviklingen.

Fra kommunal drift til drift under selvejende forholdDer etableres en fond eller forening, der driver huset. Der indgås en erhvervslejeaftale mellem kommunen og fonden/foreningen, der beskriver lejemålets betingelser og kommunens forpligtigelser i forhold idrætsfacilitetens udnyttelse og betalingen herfor.

Da det er kommunen, der ejer bygningerne, vil det ikke være muligt for driftsherren at optage lån i disse. Til gengæld vil den kommunale opførelse sikre at byggemomsen kan fratrækkes. Reglerne for offentligt udbud gælder alene salg og ikke udlejning eller bortforpagtning af kommunal ejendom. Et usædvanligt langtidslejemål vil dog kunne blive betragtet som en omgåelse af reglerne om offentligt udbud. Hvorvidt der er tale om et usædvanligt langtidslejemål afhænger af en vurdering i den konkrete situation, herunder både af lejemålets løbetid og omstændighederne i øvrigt. Forbeholdet om omgåelse ved udlejning i stedet for salg må fortolkes snævert. Lejemål under 50 år, kan i almindelighed ikke anses for usædvanlige, når det gælder erhvervslejemål.

80

Mens vi venter...

holbæk arena

Documents