illustreret bunker - juni 2010

www

BUNKERILL

JUNI 2010//12.ÅRGANG//NR.04

POUL MADSEN:

Ekstra Bladet har fået ny chefredaktør. Han er ikke bange for at sige ”fuck jer” til politikere og andre medier.

Side 8-9

TRYKBAR:

Tag med på fredags-barens lokalafdeling i København, hvor man kan få journalistisk sladder ledsaget af masser af øl og røg.

Side 21

HIGH RISK:

Fodbolddrengene fra SDU snublede mod hel-tene fra Åbent Modus, mens det begejstrede publikum overlevede lyn- og pølsefaren.

Side 4-5

MÅLGRUPPER:

Det er ikke helt lige meget om din læser er til gadgets eller hjemmelavet syltetøj. Læs denne udgaves fokus og få styr på det med målgrupper.

Side 16-19

MEDIEAFTALE:

To eksperter giver hver deres vurdering af det ny mediefor-ligs mest markante ændringer.

Side 10

Foto: Andreas Beck

JUNI 2010 ILLBUNKER.dk

LEDER:

Reda

ktio

nen

Fast

e sk

riben

ter

Kultur/DebatFokus Ude AnsvarshavendeInde Foto

Jens Anton

Tingstrøm Klinken

Jonathan GrevsenRikke BolanderThomas VibjergMette Lützhøft

Jensen

Anders Malling

Beck

Jens Anton

BjørnagerKasper Thulstrup Mikkel Secher Simon Friis Degn

WebredaktørJonathan [email protected]

Økonomi- & annonceansvarligJens Anton Tingstrøm [email protected]

Illustreret bunkerOlof Palmes Allé 11, 8200 Århus [email protected], www.illbunker.dk

Tryk

OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Oplag1700 eksemplarer 8 gange årligt.IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC.Citater, billeder og andet materiale fra avi-sen må kun bringes med udførlig kildean-givelse.

Udgivelse8.juni 201012. årgang - 4. udgave

Illustreret Bunker udgives med støtte fra Kredsen af Journaliststuderende

2

Kristine Liv Lund

-Pedersen

Illustreret Bunker har blandet kortene. Vi har sendt størstedelen af vores redaktion på pension i praktikken. Tjek det nye hold redaktører på bagsiden – vi er selv ret vilde med dem! Denne leder vil ikke kloge sig på mediernes fejl og mangler, som vi har gjort i de tidligere udgaver. Derimod vil vi give de sidste par udgaver af avisen et par ord med på vejen. Vores ambition har været at skabe en skoleavis, der er nysgerrig, udadvendt og tager fat i de væsentlige spørgsmål for kommende jour-nalister. Gennem temaer om undercoverjournalistik, bladtegnere og målgrupper prøver vi at gøre hinanden klogere på den medieverden, vi snart er en del af. I reportager og portrætter har skribenterne givet indblik i mediekendissers tanker og miljøet på forskellige arbejdsplad-ser. I den første udgave afdækkede vi, at statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, svarer på langt færre spørgsmål på sine tirsdagspresse-møder end forgængeren, Anders Fogh Rasmussen. Det var godt for vores forfængelighed, at historien både blev citeret, og at statsmini-sterens spindoktor havde fundet sig et nyt job et par uger efter udgi-velsen (en klar konsekvens af historien!) Vi har også kigget mere indad mod os selv, end vi faktisk havde forventet. I den anden udgave bragte vi en historie om, at flere prak-tikanter kritiserede De Studerendes Råd (DSR) for at have planlagt en udemokratisk metode til at vælge de studerendes repræsentant til skolebestyrelsen. Artiklen udløste en heftig debat på vores Facebook-side, og vi modtog kritik over, at vi indirekte havde sparket gang i diskussionen mellem de studerende. Debatten mundede ud i, at DSR vedtog en mere gennemskuelig valgmetode, hvor alle studerende kan stemme. DSR har nu revideret sine vedtægter og styrket kommunikationen. Det fortjener stor ros oven i det i øvrigt udmærkede arbejde, som de studerendes repræ-sentanter udfører. Når studerende diskuterer, hvordan demokratiet fungerer, vidner det netop om engagement på studiet. Arbejdet med avisen har bekræftet os i, at journaliststuderende både er nysgerrige og kritiske over for faget og uddannelsen. Det er fedt. Endelig vil vi gerne sige tak til læserne for engagementet i avisen. Uanset om det er små tips, feedback på udgaverne, artikelbidrag eller debatindlæg. Alle bidrag betyder rigtig meget for avisen og bekræfter os i, at det nytter at arbejde med skolesprøjten.

/Redaktionen

Hvad skulle det nytte?

JUNI 2010 ILLBUNKER.dk 3

ILL

INDE

INDE

Revseren fra Tisvildeleje, Ole Hyltoft, er på banen igen. Næstformanden i Dan-marks Radios bestyrelse retter nu skytset mod P3, som han gerne vil nedlægge, så DR i stedet kan bibeholde P2 og den klassiske musik. Partikollegerne i Dansk Folkeparti støtter op om deres repræsentant i DR’s bestyrelse. ”Popmusik og den genre, som er på P3, kan du få på så mange andre kanaler. Så de tanker, som Ole Hyltoft kommer med, synes jeg er meget interessante,” siger Karin Nødgaard, som er kulturordfører i Dansk Folkeparti. Hun er ikke enig med de kritikere, der har påpeget, at det blot er revseren, der er blevet for sur og gammel. ”Han er en fantastisk gevinst i DR’s be-styrelse. Han tør sætte noget til debat. Det synes jeg er rigtig godt,” siger hun.

Hyltoft goes classic

En analyse af de seneste ti års praktikud-vikling, der er foretaget af JH-lektor Flem-ming Svith og praktik- og karrierevejleder Pia Færing, viser, at antallet af praktikplad-ser inden for kommunikation er fordoblet fra cirka fem til ti procent. ”Det mest overraskende er, at vi hele tiden har troet, at udviklingen i antallet af kom-munikationsstillinger var betydeligt større,” siger Pia Færing. Hun forklarer desuden, at det kun er et fåtal af de studerende på skolen, der vælger at spendere hele praktikperioden inden for kommunikation. I stedet veksler betydeligt flere studerende i dag mellem kommunika-tionstillinger og traditionelle journalistiske nyhedsmedier. Et valg der ifølge Pia Færing vil være en fordel for rigtig mange på sigt. ”Nyuddannede journalister, der har et særligt netværk og kendskab til et stofom-råde ved også at have været i praktik i en kommunikationsstilling, står i en god po-sition på fremtidens journalistiske jobmar-ked,” siger hun.

NOTER:

Kommunikationsstillinger fordoblet på ti år

Illustreret Bunkers intensive krimdækning i det seneste nummer har ændret typen af tips til redaktionen. Den 17. maj klokken 23.23 stod der pludselig på Illustreret Bun-kers Facebook: ”Hej bunker. Vil bare lige gøre opmærk-som på, at der lige nu - in this very moment - er forsøg på indbrud på skolen. Igen. BREAKING!” Illustreret Bunker tog straks sagen op, fik fotografisk dokumentation fra stedet og fulgte politiets opklaringsarbejde resten af aftenen. Reaktionerne fra Facebook-bru-gerne var forskellige. Mens enkelte opfor-drede skoleavisen til at gå til politiet, var andre studerende mere kritiske: ”Den var næsten skæg sidste gang..” skrev en Peter Koch klokken 23.34. Klokken 09.34 næste dag skrev Steffen Hesseldal Windfeld-Hansen blot: ”Gab..” Fotostuderende Wes Rowe var på pletten og forevigede Andy Rew, da han tilkaldte politiet. Se billedet øverst på siden.

Hærværk på JH

Foto: Wes Rowe

Hos skolens Bygningservice fortæller Ina Rødtnes Withus, at nogle af skolens med-arbejdere har mistet deres kaffekort, og at disse tilsyneladende ikke er dukket op igen. Illustreret Bunker har gennem de seneste måneder erfaret, at flere af de forsvundne kaffekort stadig flittigt anvendes og går i arv blandt de studerende. Hvem, kan vi endnu ikke løfte sløret for. Men det virker indly-sende, at der blandt de studerende må være flere med en samvittighed, der er sort som espresso og en kaffeånde, som er grumme-re end gennemsnittet. Om der kommer en eller flere aflsøringer frem i den kommende tid, vides endnu ikke. Men vi efterspørger fra avisens side et interview med en af de nye kaffekortsindehavere. Ganske anonymt selvfølgelig. Desuden byder vi på en varm kop kaffe til dem, der måtte ligge inde med et tip om, hvem der nyder godt af kaffe ad libitum.

Tak for kaffe, kære med-arbejdere!


INDE

”Orker du heller ikke Fyn?” Sådan lyder det i Mols-Liniens glimrende reklame. Og noget kunne tyde på, at FC Åben Modus i hvert fald var blevet godt trætte af SDU og deres fodboldhold, FC Jourventus’, hånende komentarer oven på sejre i de to hidtidige HighRisk-opgør. Til-skuerne blev vidner til en fynsk ydmygelse af episke dimensioner. Journalisthøjskolens udvalgte kunne lade sig hylde efter at have slagtet fynboerne i en kamp, der sent vil blive glemt. Før det nåede dertil, skulle FC Åben Modus’ kvindelige og mere attraktive side-stykke, Ulla United, dog i kamp mod SDU’s piger.

Øl, fodbold og tordenvejrDen grønne og usandsynligt skæve fodbold-bane ved Journalisthøjskolen lagde græs til det traditionsrige arrangement. Kombina-tionen af fodbold og ø samt muligheden for at fortrænge førsteårsprojektet for en stund havde lokket hele 243 tilskuere til begiven-heden. Vejrguderne virkede til at være i godt humør denne smukke forårsdag. Solen var sendt på visit i Århus N. Midlertidigt. For kort efter at Ulla United af medlidenhedsår-sager havde foræret SDU’s pigehold en 4-2 sejr, brød vejrhelvedet løs. Sorte skyer dækkede himlen, og braget af en kamp blev udsat til fordel for brag fra lyn og torden. Regnen silede ned og forulem-pede de sommerklædte tilskuere, som søgte tilflugt i øl- og pølseboden. Eventuelle lyn-nedslag blev på trods af kampens HighRi-sk-prædikat alligevel vurderet for risikable.

Dommer Jesper Simo var ikke i tvivl. Kam-pen måtte udsættes på ubestemt tid. ”Det er selvfølgelig bedrøveligt og langt fra optimalt. Den her kamp skal spilles,” lød det nervøst fra spillende formand for FC Åbent Modus, Kasper Thulstrup fra 3.se-mester.

”Våde fyre er helt vildt hotte”Drivvåde tilskuere og spillere samledes i forhallen på Journalisthøjskolen, og snakken gik livligt. Hvad skulle der ske? Reaktioner-ne på det voldsomme uvejr og beslutningen om at udsætte kampen var forskellige. ”Min sommerkjole er helt våd. Men jeg glæder mig til, at kampen starter igen. Våde fyre er helt vildt hotte,” udbrød en begejstret Cecilie Maria Kallestrup fra 2. semester. Kenneth Jensen fra 2. semester havde ingen kommentarer vedrørende hverken sommerkjoler eller våde fyre. I stedet rev-sede han arrangørernes researcharbejde. ”Det er jo en farce. En skandale. Hvorfor tjekker man ikke vejrudsigten? Og jeg synes, at det er skide amatøragtigt at udsætte kam-pen. Selvom folk kan dø af lyn,” lød det fra en lettere bedugget Kenneth Jensen. Kort efter vendte solen tilbage til Århus N. Årets kamp var klar til at blive spillet, og spændte spillere, trænere og fans traskede mod den våde bane.

Kickoff og mulig katastrofeEndelig blev kampen fløjtet i gang. Det før-ste kvarter var en intens og lige affære med sporadiske chancer til begge hold. Men i 16. minut kunne jublen bryde løs i den fynske lejr, da FC Jourventus bragte sig foran med 1-0. En sukkerbold blev strøet i dybden til en SDU-angriber på kanten af offside, og

den blev udnyttet på elegant vis med en is-kold afslutning. Katastrofen lurede nu sammen med de til-bagetrukne tordenskyer i horisonten, men hvor skyerne var på retræte, var Journalist-højskolens udvalgte bestemt ikke klar til at give op. Glidende tacklinger fløj til højre og venstre på den glatte bane, og kampens store betydning viste sig nu for alvor. FC Åben Modus formåede dog i første halvleg ikke for alvor at få spillet til at hænge sam-men og true FC Jourventus’ føring. På lægterne forsøgte nogle af tilskuerne at råbe spillerne i gang. Langt størstedelen vir-kede dog til at have mere travlt med at del-tage i de ustyrligt mange sms-afsteminger, de entusiastiske kommentatorer satte i gang. Eksempelvis ”Kampens dårligste spiller” og ”Hvor mange piger/drenge/andet har Jeppe Brock været sammen med?”

Cocky SDU-træner: JH snyderJesper Simo fløjtede til pause efter en lige halvleg. Man fornemmede, at FC Åben Modus sagtens kunne hive sejren hjem i anden halvleg. Noget SDU’s træner ikke var ubetinget enig i. ”Vi er klart bedst. Den her kamp er så vig-tig, og vi har trænet op til den i flere må-neder,” fortalte han overmodigt, mens han afviste de hårdnakkede rygter om, at FC Jourventus’ skulle have bestukket domme-ren. ”Det må jeg afvise. Men jeg har hørt, at FC Åben Modus har,” anklagede han cho-kerende.

Straffespark og spændingDet var et meget mere opsat FC Åben Modus, der kom ud til anden halvleg, og

de var fra start spilstyrende. Et par flotte, gennemspillede angreb førte et par store chancer med sig. Blandt andet havde Niklas Rehn et flot hovedstød på overlæggeren. FC Jourventus var advaret. I slutningen af anden halvleg blev der be-gået et kæmpe straffespark mod Christian Carlsen, og dommer Jesper Simo havde ikke andet valg end at fløjte og pege mod 11-meter pletten. SDU’s usportslige bestik-kelsesforsøg havde heldigvis ikke påvirket den rutinerede mand i sort. Christian Carlsen hamrede bolden i nettet og udlignede til 1-1. Publikum gik amok i en jubel- og ølrus. Åben Modus var tilbage!

HighRisk pølsebodKort efter kom slutfløjtet, der betød 2x10 minutters forlænget spilletid. En ulide-lig spænding for de få tilskuere som stadig havde fokus på kampen og ikke på de gril-lede pølser, som blev solgt til en foruroli-gende lav pris. Helbredsrisikoen ved at ind-tage disse labaner rygtedes blandt publikum at være mere HighRisk end at blive ramt af et af de tidligere forbipasserende lyn. I den forlængede spilletid måtte den ind-skiftede målmand Mathias Bilde flere gange agere redningsmand hos FC Åben Modus.

Historisk sejr Efter nogle minutter skete det, alle havde ventet på. Christian Carlsen modtog bol-den på modstanderens banehalvdel. Efter et par gode træk, som får Lionel Messi og Diego Maradona til at fremstå som fodbold-amøber, sendte han et uimodståeligt dom-medagshug i kassen. Spillere, trænere og tilskuere brød ud i en euroforisk jubel – den historiske sejr var tættere på end nogensin-de. Resten af den forlængede spilletid blev der kæmpet for hver en meter hos begge hold. FC Jourventus prøvede og prøvede, men kunne ikke.

We are the ChampionsJesper Simo fløjtede for sidste gang, og FC Åben Modus kunne lade sig hylde som fortjente vindere af den tredje udgave af HighRisk. Tonerne af ”We are the Champi-ons” fyldte luften, og senere på aftenen fyld-te hidtil usete store mængder alkohol blodet til festen, der fejrede en historisk dag for FC Åben Modus og Journalisthøjskolen. Så er der egentlig ingen grund til at hoppe på færgen og tage Mols-Linien for at skippe fynboerne, for de viste sig at være en ren walkover.

Tekst: Kristoffer Wiebel

Foto: Peter Nguyen og Wes Rowe

HIGH RISK-REPORTAGE:

Efer den velfortjente sejr blev champagneflakserne

poppet og festen fortsatte på DJH


INDE

JH knuste SDU2-1 sejren til den rigtige journalistuddannelse var fuldt fortjent

6 JUNI 2010 ILLBUNKER.dk


DEBAT

Martin Sahlertz21 årÅrhusSøger for anden gang

”Det gik fint. Det er slet ikke det værste, jeg har prøvet. Vi snakkede både om, hvad jeg havde lavet tidligere samt den opgave, som vi fik stukket i hånden, da vi kom. Opgaven, som var en artikel, handlede om, at vi skulle tænke i nye vinkler. Det var mere eller mindre, hvad jeg havde forven-tet. Jeg har taget et foreberedende højskoleophold, og det har givet mig mere ro i maven. Men hvis jeg nu ikke kom-mer ind, så søger jeg helt sikkert igen.”

Trine Hougaard24 årHolbækSøger for anden gang

”Det er svært at bedømme. Jeg troede, at optagelsesprøven gik dårligt, men gik alligevel videre til samtalen, så det er vanskeligt at sige noget om, hvordan det er gået. Jeg prøve-de på forhånd at finde ud af, hvad samtalen indebar, og hvad der skulle ske. Desuden forsøgte jeg at finde på nogle små ting, som jeg kunne sige om mig selv. Men det var lidt som at famle i blinde. Jeg var også temmelig overrasket over, hvor meget de spurgte ind til mit privatliv. Men det havde jeg det ganske fint med.”

Per Hansen21 årAnsagerSøger for første gang

”Udmærket, tror jeg. Der var lige et spørgsmål, hvor jeg snublede lidt, men ellers gik det. Jeg havde ikke forberedt mig, for jeg fik af vide, at man ikke rigtig kan forberede sig til sådan en samtale. Jeg har dog snakket med nogle, jeg kender, som selv har været til optagelsessamtalen. Det gav en vis ro og har uden tvivl betydet, at mine håndflader var knap så svedige, som man ellers kunne have frygtet.”

Svedige håndfladerOPTAGELSESSAMTALER:

De fleste ansøgere til Journalisthøjskolen ved allerede nu, om de er optaget eller ej. Men

for en gruppe ansøgere, der lå på grænsen til at bestå prøven, er det endnu uvist, hvor-

vidt de er optaget. Sidste forhindring er optagelsessamtalen. Illustreret Bunker spurgte tre

spændte ansøgere, hvordan den gik

NOTER:

DJstud vil have styr på stressen

Hver tredje praktikant i mediebilledet kæmper med stress, konkluderer en DJ-rundspørge, der blev lavet tilbage i 2008. Om stressen siden da er aftaget eller øget blandt praktikanter, vil sammenslutningen af studenterorganisatio-nerne, DJstud, forsøge at finde svar på. Bestyrelsesmedlem i KaJ Kasper Sallander er blevet torvholder på et DJstud-projekt, hvor stresshåndteringen blandt praktikanter skal sættes under lup. ”Det er stadig i den spæde fase, så det er endnu uvist, hvordan vi rent praktisk vil forsøge at takle problemet. Men vi har længe talt om, hvordan vi kan forebygge stress blandt de studerende i praktikken,” siger han.

Om det øgede fokus på stressforebyggelse kun vil omhandle praktikanternes trivsel, kan Kasper Sallander dog endnu ikke sige noget om. Men han ser intet til hinder for, at også stress blandt de studerende, der ikke er i praktik, granskes.

DJ beskylder S og SF for at udnytte praktikanter

Næstformand i Dansk journalistforbund, Fred Jacobsen, retter kritik mod de to gamle arbejderpartier for at benytte sig af gratis arbejdskraft fra en gruppe kommunikationsstu-derende. Til magasinet K kalder næstformanden det ”dob-beltmoralsk,” at de to partier arbejder for ligeløn, men sam-tidig vælger ikke at lønne deres kommunikationsansatte.

Socialdemokraterne finder dog ikke kritikken berettiget. Ifølge sekretariatschef Lone Faurskov er stillingerne aldrig blevet slået op og tæller derfor ikke som arbejde i traditionel forstand. Hun lægger vægt på, at arbejdet er ment som et uddannelsestilbud, hvor indholdet på sigt skal kunne give merit. DJ-næstformanden mener dog, at partierne bør be-tale de studerende, da det ikke er alle uddannelsessteder, som giver merit for den type arbejde. I den borgerlige lejr bliver lignende kommunkationsstillinger hos Liberal Allia-nace lønnet med 7000 kroner om måneden.

Tekst: Anders Malling Beck

Foto: Andreas Beck

JUNI 2010 ILLBUNKER.dk8

Med dagens udgave af B.T. i hånden går Poul Madsen i rette med konkurrentens forsidehistorie. ”Politiet jager royal læge,”står der som overskrift. ”Den forside sælger ikke noget som helst, for man fatter ikke, hvad det handler om. Enhver kan se, at det er en opfundet kon-flikt,” postulerer han. Den kontante kritik af andre er både ty-pisk og karakteristisk for Poul Madsen. Til gengæld har den bramfrie vestjyde ikke altid været dus med hårde ord, når det er gået ud over ham selv. ”Da jeg var yngre, havde jeg det svært med kritik, men jeg er blevet bedre til at tackle den. Når man sidder i det her job og råber så markant af folk, skal man være ekstremt hårdhudet og selvfølgelig kunne tage imod en masse selv,” siger han.

Privilegerede Madsen Med et karakteristisk smil på læben betrag-ter Poul Madsen tilbagelænet udsigten fra sit hjørnekontor over Rådhuspladsen. Efter blot to måneder som ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet er han ikke i tvivl.

”Jeg har det mest privilegerede job i hele Danmark,” konstaterer han tørt. Poul Madsens journalistiske ballast stræk-ker sig vidt. Fra DR’s Radioavis over grati-savisen 24 timer og til TV2, hvor han var med på kanalen i dens første ti år. En vis forkærlighed for Ekstra Bladet fornægter sig imidlertid ikke. ”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville noget med Ekstra Bladet. Der er en kraft her. En vilje til at trænge igennem det panser eller den facade, som bliver stillet op. Og så ikke mindst et ønske om at være kritisk. Jeg synes, at Ekstra Bladet leverer den ultimative form for journalistik,” siger han.

En svaghed for de svagesteDet stod næppe skrevet i kortene, at præste-sønnen fra Esbjerg en dag skulle sætte sig i chefstolen på landets mest kontroversielle avis. Men kombinationen af en god portion stædighed og ambitionen om at ville foran-dre verden blev startskuddet til den journa-listiske løbebane. ”Fra helt ung har jeg været optændt af den hellige ild. Samfundets svageste har brug for at blive taget alvorligt, og journalistik-

ken skal afdække de ting, der ikke er, som de skal være,” siger Poul Madsen. Med en nærmest religiøs klang opremser han de tre ord, upartisk, uforudsigelig og ubestikkelig, som han mener, ethvert jour-nalistisk hjerte bør banke for, og som er idealet på Ekstra Bladet. ”Hverken Helle Thorning, Lars Løkke, Pia Kjærsgaard eller Villy Søvndal skal føle sig trygge ved os. De skal vide, at vi er vagt-hunden, som bider, hvis de gør noget for-kert,” advarer han.

En utroværdig vagthundImidlertid virker det som om, at den bidende vagthund også selv har gjort noget forkert. Igennem de seneste fire år har Ekstra Bla-det tabt 125 millioner kroner i direkte ind-tægter fra avissalg. Det faktum kan mærkes, og Poul Madsen indrømmer, at det blandt andet vil komme til at koste medarbejdere. Samtidigt erkender han, at det kræver om-strukturering og prioritering, hvis Ekstra Bladet også skal eksistere om fem år. Hvad det præcist er, han vil nedprioritere, vil han ikke sætte ord på. Han forklarer derimod gerne, at han vil øge Ekstra Bladets fokus på kerneydelsen, den undersøgende journali-

stik, for at finde den rette markedsposition. ”Vi bliver mere og mere en ’no bullshit-avis’. Man vil se mere hardcore journalistik og færre underholdningsforsider det næste stykke tid. Vores image skal i endnu højere grad være vagthunds-journalistik,” siger han. At Ekstra Bladet gang på gang bliver pla-ceret i bunden af meningsmålingerne hvad angår troværdighed, bekymrer derimod ikke Poul Madsen. ”Folk læser jo avisen, og det bliver de ved med,” siger han og virker til helt at have glemt det dykkende oplagstal.

Undskylder sjældentHar man set Presselogen, er man ikke i tvivl. Officielle undskyldninger fra Poul Madsen er sjældne. Det meste kritik preller af som regndråber på en paraply. ”Ofte siger jeg: ’Fuck dem, det skal de ikke bestemme’, hvis jeg ikke mener, at kritikken er retfærdig,” siger han. Men chefredaktøren kan efter eget udsagn godt erkende fejl, selvom han sjældent ind-rømmer dem i første omgang. ”Men det tager ikke 60 dage som hos Lene Espersen,” påpeger han.

Mr. (No)

BullshitHan kritiserer gang på gang de andre medier og magthaverne. Ingen er fredet, når Poul

Madsen folder sig ud. Som ny chef på Ekstra Bladet vil han satse endnu mere på at gøre

avisen til samfundets vagthund, men det kniber med troværdigheden

Tekst: Kasper Iversen

Foto: Andreas Beck

INTERVIEW:

UDE

ILLUDE


INTERVIEW:

UDE

9


– og hva’ så?Den 26. maj kunne kulturminister, Per Stig Møller, sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance præsentere

en ny medieaftale for de elektroniske medier. Aftalen gælder fra 2011 og fire år frem. Illustreret Bunker har spurgt

to mediekyndige om deres meninger til nogle af aftalens punkter

Mediekyndige:

Christian Breinholt, lektor på Journalist-højskolen, hvor han blandt andet under-viser i mediekundskab/medieteori. Han er ekspert i journalistuddannelser, medie-historie, public service og medieudviklin-gen.

Michael Bruun Andersen, lektor på RUC’s journalistuddannelse. Han er ekspert i tv-nyheder, public service, medieejerskab samt medier og demokrati.

Ny medieaftale

1DR skal løbende udlægge mere af deres produktion til private virksomheder. I 2014 skal DR købe for 250 millioner kroner hos private produktionsvirksomheder. I

2009 var beløbet 187 millioner kroner.

Hvad kommer det til at betyde?

Christian Breinholt:”Jeg tror ikke, det kommer til at betyde det store for seerne og lytterne. Det er ikke sådan, at man i DR siger til de pri-vate: ’Nu skal I bare lave, hvad I har lyst til.’ Realiteten er, at man siger: ’Vi vil have lavet det og det. Hvem kan gøre det bil-ligst?’ Så det kommer nok mest til at be-tyde, at nogle medarbejdere vil lave tv for Nordisk Film i stedet for DR.”

Michael Bruun Andersen:”Man siger i forslaget, at man gerne vil støtte de små private produktionsvirksom-heder, og det kan være fint. Men erfarin-gerne viser, at man i løbet af kort tid får nogle få store produktionsvirksomheder som hovedleverandører.”

4P2 nedlægges, og i stedet skal en ny licensbetalt pub-lic service kanal overtage frekvensen. Kanalen får 100 millioner kroner om året. Alle kan byde på frekven-

sen, undtagen DR. Et ekspertudvalg skal beslutte, hvilke krav der skal være til kanalen.

Hvad kommer det til at betyde, at DR mister en kanal, og at frekvensen gives til et andet medie?

Christian Breinholt:”Jeg ser det som en bevidst politisk ind-griben i DR’s vellykkede opdeling af seg-mentradio, hvor man har styr på målgrup-perne og har forskelligt indhold. Så den største betydning er, at DR fremover skal mikse indholdet inden for tre kanaler frem for de nuværende fire. Det kan nemt blive noget rod, og man ved fra tidligere, at det er svært for lytterne at indstille sig på nye kanaler.”

Michael Bruun Andersen:”Jeg ser intet problem i, at der er en anden leverandør, som skal lave public service radio. Men spørgsmålet er, hvad vi skal med en ny kanal. Det er lidt vanskeligt at få øje på. Og så er der konsekvenserne for Danmarks Radio. I forliget står der, at det stof, der har været på fire kanaler, skal tværes ud på tre. Hvad det indebærer er svært at sige, men der bliver mindre plads til den klassiske musik. Og hvis P2´s musik lægges over på P1, hvad må så vige pladsen på P1? Der er mange ubekendte faktorer i det her udspil.”

Andre punkter i medieaftalen:- Licensen stiger ikke, men følger prisud-viklingen. - Alle kommer til at kunne modtage Fol-ketings TV digitalt.- Det er stadig planen at privatisere TV2.

2TV2 Regionerne skal fra 2012 sende mellem en og to timer mere dagligt på den nye digitale kanal. Til at dække udgifterne får de 100 millioner kroner ekstra

over hele aftaleperioden.

Er der stof nok til, at TV2 Regionerne kan fylde to timer mere ud?

Christian Breinholt:”Det kommer an på, hvordan man ser på tv. Hvis nyheder er sådan noget med ken-disser eller statslige arbejdspladser, så kan det godt være, at der ikke er nok nyheder i regionerne til at fylde to timer mere. Men hvis nyheder er at dække, når der etableres sportsklubber og forskellige folks daglig-dagsproblemer, så er der nyheder nok. Så skal journalisterne bare opdrages til at se denne slags nyheder for sig.”

Michael Bruun Andersen:”Grundlæggende er det udmærket, hvis man kan lave noget regionalt. Men jeg synes ikke, at der kommer særlig meget fra TV2 Regionerne. Det ligner hinan-den alt sammen. Så hvis det her skal virke, skal man tænke i nye stofområder. Jeg vil ikke udelukke, at der er noget, man kan lave, men så skal der tænkes helt nyt. Jeg frygter, at man kommer til at sende lokale dilettantspil, og det er der ikke frygtelig meget public service i.”

3DR får 35 millioner kroner som engangsbeløb til styr-kelse af nyheder og musik.

Hvad kommer det til at betyde for DR’s ny-heds- og musikdækning?

Christian Breinholt:”Det punkt forekommer mig lidt mær-keligt. Man vil styrke musikken samtidig med, at man nedlægger den radiokanal, der sender mest klassisk musik.”

Michael Bruun Andersen:”Det er et symbolsk beløb, for det er vig-tigt at kunne sige til DR og danskerne, at man ikke vil svække DR, men styrke det. Så signalet er vigtigt, men beløbet er peanuts. At man vil styrke nyhederne er meget sympatisk. Det samme med musik-ken, men hvordan gør man det i praksis, når man fremover kun har tre kanaler frem for de nuværende fire?”

FREMTID:

Tekst: Kasper Thulstrup

Illustration: Mette Lützhøft Jensen

UDE


Min første dag som praktikant var ikke i et hektisk newsroom. Det var heller ikke oppe på tredje i Pilestræde, hvor min lille redaktion og jeg hører til. Jeg dækkede heller ikke nogen nyheder eller fik by-lineangst. Min første dag som praktikant udspillede sig i et sommerhus på Møn. Weekendtur. Med hele redaktionen. Pres. Inden ankomsten til Møn havde jeg sid-det lettere apatisk på bagsædet af en gammel Volvo stationcar med tre af mine nye kol-leger. Hvad snakker man om? Jeg vidste det ikke. Men jeg har lige siden sendt en kærlig tanke til Ekstra Bladets dækning af Maria-mordet, for det snakkede vi meget om. Pinlighedsklimaks for mit anspændte og generte jeg kom, da jeg havde præsenteret mig for 15 lyttende kolleger, og en spurgte: ”Nåmen, hvorfor valgte du egentlig Urban?” At gemme sig under bordet var ude-lukket. De ville opdage mig før eller siden. Møn var vist heller ikke stor nok til at skjule mine røde kinder. Jeg valgte nemlig overhovedet ikke Urban.

Efter en giftig Panikdag med blæver i knæ-ene, røde pletter på halsen og to samtaler, der ikke førte mig til andet end afslag, var det vist nærmere Urban, der valgte mig. Og gudskefuckinglov for det!

For jeg bliver aldrig bedt om at copypa-ste nyhedstelegrammer eller sat til at lave pligthistorier. Dem snupper vi fra de andre. Jeg får lov til at støve historier op fra alver-dens hjemmesider eller en undren. Selvom de sjældent er politiske, rammer de for det meste målgruppen. Og det er altid hårdt ar-bejde. Nyheder er skidesvært. Nogle gange er det

hårdt at se sin kæphesthistorie skrumpe ned til 1.800 tegn, vinke farvel og håbe, at læser-ne godt kan se det store perspektiv alligevel. Andre gange har man lyst til at kyle lortet i trykken instantly og aldrig mere skrive om racisme eller lægestuderende. Men det er mest, når man er sidste mand på tredje, kil-derne er besværlige og lyset er automatsluk-ket på hele etagen. Det er det, der er det mærkelige ved prak-tikken. Det er bestemt ikke alle dage, jeg elsker Urban. Der er også dage, hvor jeg har lyst til at ringe til min mor og bare være et barn. Når Indlandsredaktionen består af mig, og kun mig, og a-vagten står og tripper for at få min historie i avisen. Eller hvis min byline glimrer ved sit fravær på siderne. De fleste dage cykler jeg heldigvis lykkelig hjem ad Vesterbrogade og tænker ’Hæhæ, folkens. Jeg ved, hvad I skal læse om i morgen!’ I disse dage har jeg ikke noget i avisen. Overhovedet. Jeg researcher, interviewer og holder møder, men får intet trykt i avisen. Sammen med to medjournalister arbejder jeg på en artikelserie, der skal skydes af sted

lige om lidt. Noget helt andet end dag-til-dag nyheder. Jeg ideudvikler på fotoer, gra-fikker, logisk artikelrækkefølge og forsider, mens jeg lærer mere og mere om, hvordan man stykker en avis sammen. Skidespæn-dende! Jeg føler mig meget journalistisch og lidt mere klog på det hele. Jeg er dog stadig bange i S-toget, når per-sonen over for mig læser Urban. Tænk, hvis vedkommende pludselig sænker avisen og råber: ”Er det dig, der har skrevet det her lort?”

Intet er gratis på Urban

PRAKTIKANTSTAFETTEN:

Tekst: Lisbeth Svalgaard, 4.semester, Urban

Foto: Andreas Beck

”De fleste dage cykler

jeg heldigvis lykkelig

hjem ad Vesterbroga-

de””Nogle gange er det

hårdt at se sin kæphest-

historie skrumpe ned til

1.800 tegn ”

UDE

I midten af København ligger Urbans redaktion. Lisbeth Svalgaard ville egentlig ikke i praktik på Urban, men forholdet til gratisavisen har hurtigt ændret sig.


Zama Zulu-Shange’s make up mirror reflects the rays of sunlight streaming through her living room window.

After a few brush strokes through her wig, she picks up the mirror and begins to apply her MAC foundation. The usual smile on her face slowly disappears. Her stepbrother has just called asking her not to come to her niece’s first birthday party. Zama takes a silent breath before explaining. “He doesn’t want me to come because he thinks I could get the baby sick from my HIV.” A small tear slides slowly down her cheek mixing with the fresh layer of foundation just applied. Looking into the mirror, she begins to fix the small imperfection but gives into another set of tears. For Zama, this is not an unusual phone call. In fact, these uneducated ideas are obstacles she confronts every day. Unlike many other women, Zama refu-ses to live with the secrets and baggage of not being honest about her HIV.

“They don’t want to talk about HIV. They will give you a lie and tell you they have another sickness.” Stigma is a constant companion for Zama. Since being open about her status, many of her family members support her privately, but publicly distance themselves. “My step-mother asked me: ‘Why didn’t you ask God for another disease?”

SurpriseIn 1997, Zama was living in London and went back to South Africa for a surprise visit with her now ex-husband. She found him in bed with another man and soon after left him. She was frightened she might have AIDS. “I didn’t know there was something called HIV, I knew there was AIDS,” she says. “I took the test for AIDS and I was negative. I was okay and relieved in that sense.”

She became sick in late 2003 with the flu and a lung in-fection. This was a common occurrence for her since child-hood. This time something was different. When she went to South Africa in 2004 during a three month sick leave from work, she had to go to the hospital and was given an HIV test. “I knew it was my ex-husband that had given me HIV.” When her ex-husband apologized, she forgave him. Zama didn’t want to live with the anger; she just wanted to focus on waking up everyday and trying to be positive.

A New DayZama begins her mornings with the news and breakfast with John Høvring, her boyfriend of 10 months. They live in Kalundborg, Denmark. Smells of fresh baked buns from the bakery across the street accompany the laughter and conversation the two share at the breakfast table. John puts

A

PO

SIT

IVE

STA

TU

S

Text and photo: Eve Edelheit

12


three large, colorful pills on her plate every morning. Be-fore getting sick in 2003, Zama was able to go to an office job everyday. When she came to Denmark for treatment, she had to give up her job because she couldnt work full time. Right now, she is working on an autobiography about her childhood in South Africa. Working with a journalist almost everyday bringing up painful memories often adds to her usual exhaustion. ”John is there for me. There are times when I am tired and want to put up the façade that I am okay, he says to sleep.” John is retired and spends most of his time at home with Zama. He has become very involved in Zama’s HIV educa-tion work for Cross-Over and HIV Denmark. Since 2006, Zama has also been working part time for the two organi-zations, speaking about living with HIV. John likes to join Zama at the events, which take place all over Denmark.

Nights are spent at home – together – watching their favo-rite television programs or visiting their neighborhood fri-ends. The 30 year age difference between the two has never been a problem for Zama. “He likes to take naps, which is good because I do too. There is no pressure to be seen or go out on the town.”

Moving ForwardOn Sundays, they drive two hours to Copenhagen to their church, International Chrisitan Community. Walking into the sanctuary, Zama’s smile widens as she greets her fri-ends. “I am not a fanatic, but I believe we are here in this world for a reason. Without faith, I wouldn’t be who I am today.” At first, it was very difficult for Zama to deal with her HIVstatus. She calls this mental state, “Why me?” As time went on, she was able to move past this thought.

“I used to ask why me? But then I realized, why not me? I have it now, how do I deal with it? I have to accept that I have it, but it shouldn’t control my life.” By accepting her status and being open about it, she hopes to correct many of the negative perceptions about HIV. “Its important for people not to judge. It could be anyo-ne; you, your child, grandmother. How do you know? Just because you are the one that doesn’t have it, support the one who does because they will need you the most.” “People say that in Europe there are not so many people infected,” Zama says. “It’s extremely naive to think it won’t happen in Denmark. That it only happens when you go to Africa, Thailand or America. No, it also happens here.”


I stueetagen i DR’s mediehus sidder ny-hedsredaktionen. Her er en konstant sum-men fra mobiltelefoner, computere og travle journalister, der færdiggør indslag til dagens TV-avis. Men for hver etage man bevæger sig op, bliver der mere og mere stille. Hele redakti-oner ligger øde hen og venter på, at weeken-den er ovre. Lige indtil man rammer femte etage, for her har radiosportens journalister studie. For dem betyder søndag superligafodbold og dermed fire til fem timers liveradio. Og søndag den 16. maj er helt speciel. Det er sidste spillerunde, alle seks fodboldkampe bliver spillet samtidig, og når dommerens sidste fløjt lyder, er det afgjort, hvem der rykker ned, og hvem der vinder medaljer.

Hul igennem ”Det bliver pissefedt. Der er ligesom i gamle dage,” siger dagens vært Ulrik Jensen og re-fererer til dengang, det var normalt, at alle kampe blev spillet samtidigt. Selve studiet er helt lyddødt, så kun Ulrik Jensens genkendelige stemme slipper ud til lytterne, men hvis man åbner døren ind til producerrummet, bliver man ramt af en mur af sport. Telefoner, der ringer med resultater fra første division, tv-skærme med alt fra is-hockey til racerløb, tekst-tv med opdaterin-ger på internationale fodboldkampe, og så er der lige radiosportens seks reportere, der prøver at få hul igennem til studiet fra hver deres fodboldstadion i landet.

”Han er der stadig ikke i Aalborg. Ralf, kan du høre mig? Nu mangler jeg Løvschall i Århus. I giver mig dårlige nerver, allerede inden vi er i gang,” siger dagens producer, Dorte Jeggesen.

Første halvlegInden kampstart er samtlige reportere ved mikrofonerne. Klar til at give lytterne drama fra grønsværen, og der går da heller ikke længe før fodboldfesten er i gang. ”MÅL I RANDERS,” råber reporter,Morten Hausborg til studiet og fem sekunder senere ryger meldingen ud til P3-lytterne, mens bandet Sterling spiller videre i baggrunden. Inden der er spillet ti minutter, er der alle-rede scoret tre mål. ”Det kører skidegodt drenge. Hold kæft for en start. Tre mål,” siger Ulrik Jensen be-gejstret til stadionreporterne. Han har hele tiden kontakt til reporterne igennnem sine hovedtelefoner. De seks re-portere i det ene øre mens der er musik og produceren i det andet. I producerrummet er stemningen ligeså høj. Dorte Jeggesens arme ryger i vejret, da næste reporter melder om scoringer. ”Når vi jubler her på Sport På 3’eren, er det ikke, fordi vi holder med nogen. Vi kan bare godt lide mål,” forklarer hun smilen-de. Mens første halvleg bliver færdigspillet ringer Dorte Jeggesen op til Tyskland for at få sportens udsendte igennem fra VM i ishockey i pausen af fodboldkampene. For selv om Superligaen fylder det meste af

fladen, bliver der hele tiden suppleret med resultater fra håndbold, ishockey og Formel 1.

Anden halvleg ”Det gode ved Sport På 3’eren er, at du får det hele på én gang af reportere, der sidder på stadionet. Lytteren kan følge med og lave andre ting imens,” forklarer Ulrik Jensen. Efter en radioavis og en halv smøg er han igen bag mikrofonen, klar til at lede lytter-ne igennem de sidste afgørende 45 minut-ter. En efter en beretter stadionreporterne om målchancer, advarsler og udskiftninger. Det kører efter en fast plan, så når reporter Morten Hausborg er færdig med at fortælle om kampen mellem Randers og Brøndby, sender han bolden videre til Århus, hvor Carsten Løvschall leder lytterne igennem kampen mellem AGF og OB. Og sådan fortsætter runden indtil alle re-portere har været igennem, og et nyt pophit gør det muligt for både Ulrik Jensen og lyt-terne at trække vejret. 15 minutter henne i anden halvleg lig-ger AGF til at rykke ned, mens Esbjerg har bronzemedaljerne. Spændingen stiger i producerrummet. Te-lefonen ringer i producerrummet med en opdatering fra 1. division. Dorte Jeggesen sender meldingen videre til studiet. ”Ulrik, vil du sige, der er scoret i Næst-ved?” Fokus på bronzen Midt i anden halvleg begynder det at ligne

en afgørelse på, hvem der rykker ud af Su-perligaen. Mens The National spiller deres hit, Bloodbuzz Ohio, bliver Carsten Løv-schall sat direkte igennem for at fortælle om en ny scoring til OB, og dermed tegner det til at AGF rykker ned. Dorte Jeggesen vælger derfor at fokusere på bronzemedaljekampen mellem Esbjerg og Brøndby. De kampe skal have ekstra meget livetid, for det er her spændingen er. Brøndby bringer sig yderligere foran, Es-bjerg lukker mål ind og dermed får Brøndby bronze. AGF blev dagens store taber og må ned i 1. division.

Det sidste fløjtEn efter en bliver kampene fløjtet af. Ulrik Jensen og Dorte Jeggesen styrer, hvilken rapporter, der kommer igennem og ud til lytterne. ”Sådan venner, lad os køre en runde og sige farvel for sæsonen. Hausborg starter,” lyder meldingen fra Ulrik Jensen. Det sidste mål er scoret for denne sæson. Endnu en gang presser Radioavisen sig på for at fortælle de seneste nyheder. Ulrik Jensen kan igen tage en kort pause, inden han leder lytterne igennem de sidste to timers radiosport med cykling, ishockey, kommentarer fra de færdige fodboldkampe og meget mere.

”Vi kan bare godt lide mål”Kun sjældent har DR brug for samtlige udgange i mixerpulten for at sende liveradio, nem-

lig når der er folketingsvalg, og så når sidste runde i Superligaen spilles. Illustreret Bunker

var med fra første til sidste fløjt på en hæsblæsende sportssøndag på P3

Tekst og foto: Simon Friis Degn

SPORTSREPORTAGE:

UDE


FOKUS

ILL Læsere, lyttere og seere. Fokus ser nærmere på målgrupper

FOKUS

Flere og flere danske nyhedsmedier arbejder med nicheområder og specifikke målgrupper.

Ulrik Haagerup har sendt TV-Avisen ’back to basics’. Der skal igen laves nyheder til alle

danskere

Da Ulrik slog Birthe

og René ihjel

Tekst: Mikkel Secher

Illustration: Mette Lützhøft Jensen

”Der er kun fire brede nyhedskanaler til-bage. TV 2 Nyhederne, TV-Aviserne, P3 Nyhederne og P4 Nyhederne.” Så skarp er udmeldingen fra Ulrik Haa-gerup, nyhedschef på Danmarks Radio. Resten af den danske medieverden forsø-ger, ifølge Ulrik Haagerup, ikke længere at ramme alle danskerne, men fokuserer i ste-det på udvalgte stofområder og læserskarer. ”De er alle sammen blevet nichekana-ler. Inklusiv Radioavisen på P1 og P2 og de tre store landsdækkende morgenavi-ser, som i virkeligheden ikke er landsdæk-kende og store, men som er blevet menig-hedsaviser for hver deres elite,” siger han. Målgruppeanalyser af læserne, lytterne og seerne er i dag blevet et vigtigt værktøj hos de danske medier, men sådan har det ikke altid været.

Monopolbrud gav nytænkningDagbladene var de seneste til at begynde at tænke i målgrupper. Det vurderer Kirsten Frandsen, lektor på Institut for Informati-ons- og medievidenskab ved Aarhus Uni-versitet. Tv var derimod det første medie til at foku-sere på målgrupper, da de med udsigt til den øgede konkurrence og monopolbruddet sidst i 1980’erne begyndte at tænke i nye baner. ”Hos Danmarks Radio havde man et behov for at få medarbejderne til at forstå, at publikum ikke bare var sådan en stor samlet, national, homogen størrelse, men en meget mere differentieret størrelse med forskellige smagspræferencer og forskel-lige interesser,” forklarer Kirsten Frandsen. Det betød et opgør med den oprinde-lige tanke om, at det, DR laver, skal være for alle. Tidligere fandtes kun én radioavis,

men nu fik P1, P2, P3 og P4 hver deres ud-sendelse baseret på individuelle målgrupper. ”På DR erkendte man, at selvom der er en masse, der samler danskere, så er der også stor forskel på dem. Der kan være forskel på alder, geografi, interesser, køn og uddan-nelse. Mange forskellige parametre,” siger Ulrik Haagerup.

Nyheder til målgruppenMed tiden blev hele nyhedsfladen på DR segmenteret, blandt andet ved program-mer som Deadline på DR2, ligesom at TV-Avisens udsendelser klokken 18.30 og 21.00 blev rettet mod henholdsvis Birthe og René. Birthe er en midaldrende kvinde fra Vejle, sundhedsassistent, med børnene flyt-tet hjemmefra. Hun vil gerne have nærvær i form af for eksempel en case. René er en mand på 35 år fra Roskilde. Han er gift, har børn, er bankuddannet og har eget hus. Han vil have baggrund og politik- og erhvervsstof. ”De har været en måde at forsøge at gøre redaktionen opmærksom på, at man skulle lave journalistik, som man ikke bare selv forstod, men som også var for de mindre forudsætningsfulde danskere,” siger Ulrik Haagerup.

Mordet på segmenterneen der er en fare ved at segmentere efter målgrupperne, siger Ulrik Haagerup. Ved at være for målgruppefikseret risikerer man at fjerne emner, som en pågældende mål-gruppe ikke synes er interessant. Derved fravælger man væsentlige, men komplice-rede emner, og i stedet bliver de behandlet på mere nicheorienterede kanaler. Ifølge Ulrik Haagerup kan det betyde, at de,

der får deres nyhedsformidling fra TV Avi-sen klokken 18.30, altså Birthe-segmentet, ikke får mulighed for at tilegne sig viden om emner, der er vigtige for dem og for samfun-det. René-segmenter kan derimod risikere at gå glip af historier, der er så store og vigtige,

at de ville interessere alle. For eksempel når der er terror og jordskælv et sted i verden. På DR indså man problematikken ved at låse sig fast på målgrupper. Ved Ulrik Haagerups indtræden som nyhedschef i 2007, kom der andre boller på suppen. ”Det havde fungeret i en periode, men

jeg kom ud og sagde ’nu slår vi René og Birthe ihjel’,” siger han og forklarer: ”Hvorfor er det, at danskerne bliver tvun-get til at betale licens? Det må være fordi vi skal være til gavn for alle danskere. Og så må vi passe på, at vi ikke kommer til at

eksludere nogen. Men målgruppediskussio-nen er svær. På den ene side skal man tage hensyn til, at vi ikke alle sammen er ens, og på den anden side skal vi påtage os ansvaret at være et bredt og samlende nyhedsmedie.”


FOKUS

Tænk hvis du kunne sælge historier om EU til læserne. Og hvis du kunne kaste om dig med historier om regeringspartier

til venstrefløjens læsere. Det kan du faktisk. Sålænge du ved, hvem du skriver til, siger underviser Lars Holmgaard Chri-

stensen, som underviser i strategisk kommunikation på Journalisthøjskolen. Her er fire gode råd til hvordan du tænker

i målgrupper

Drop skabelonjournalistik

”Ude i medierne siger man: ”EU, det gider danskerne ikke høre om,” og så bliver det igen den samme skabe-lonjournalistik om, at Danmark mister suværenitet til EU. Men der sidder faktisk en målgruppe til EU-stoffet derude, for eksempel i udkantsdanmark, hvor der er folk, der får vækstpenge og søger egnsstøtte. Ved at tænke i målgrupper kan man lave historier, som i høj grad mål-retter sig til netop dem. Men når man bare regner med, at folk ikke vil høre om EU, så får man jo heller ikke udviklet nogle gode historier om EU. ”

Vælg de rigtige ord

“Der er forskel på, hvilke ord man vælger. Politikens læsere gider ikke læse de der stereotypiske måder at omtale indvandrere på. Derfor går man hos Politiken målrettet efter at vælge de politisk korrekte ord for for-skellige ting i samfundet. Hvor Jyllandspostens politik måske nærmere er, at vi siger hvad vi vil, fordi vi har ytringsfrihed. Ens ordvalg og måden, man konstruere sætninger på, er derfor en vigtig del af det, man forsøger at sige.”

Vælg kilder med omtanke

“Afhængigt af, hvem man forsøger at formidle noget til, kan der være historier, hvor man har brug for flere kilder for at gøre den nuanceret nok. For er du venstreorien-teret og læser en historie om regeringspartierne, så er det ikke nok, at journalisten kun har snakket med Lars Løkke Rasmussen og fået en kommentar fra en spindok-tor. Så er man også nødt til at have oppositionen med som kilde. Hvis læseren ikke selv er repræsenteret med en kilde i historien, så er det svært at finde identifikation i den.”

Tænk i målgrupper fra

starten

”Når du nu går ud og opdager et eller andet parakdoks i samfundet, som du gerne vil have belyst, så skal I al-lerede fra starten tænke: Hvem har brug for at vide det her? Hvilke dele af min problemstilling har de forskelle grupper brug for at vide noget om?”

Fire gode råd om målgrupper

TIPS & TRICKS:

Tekst: Mette Lützhøft Jensen


FOKUS

3 MÅLGRUPPER:

Har du en lille businessman i maven, og tjek-ker du dagligt C20-kurserne, så kender du sandsynligvis også til Dagbladet Børsen. Avi-sen bestræber sig på at være Danmarks førende leverandør af erhvervsinformation. Læserne hører derfor til dem, der interesserer sig for erhvervslivet, og som er vant til at have med større pengebeløb at gøre. Men samtidig med at de hører til de mest veluddannede i landet, så er de også de største kulturforbrugere. Det viser kvartalsundersøgelser fra Gallup og In-deksDanmark. Derfor besluttede den ansvars-havende chefredaktør, Leif Bech Fallesen, sig til at udvide med livsstil og kultur. ”I stedet for at indkredse målgruppen har vi forsøgt at udvide den. I dag fylder kultur og livsstilstoffet tre fjerdedele af Børsens week-endtillæg.”

Børsen er ikke længere nicheavisDen beslutning har været med til at forandre Børsen fra at være et snævert nichemedie med fokus på erhvervsnyheder til nærmere at ligne en avis, siger Leif Bech Fallesen. Avisen ligger nu oplagsmæssigt tæt op ad de store dagbla-de. Med de høje oplagstal og de nye, blødere værdier mener chefredaktøren, at Børsen kan være en direkte konkurrent. Visionen er, at Børsen skal dække alle de emner, der optager læserne. Ikke kun på arbej-det men også i fritiden, siger Leif Bech Falle-sen. Hver dag i ugen kører Børsen derfor med et eller flere tillæg, så karrieremænd- og kvin-der kan holde sig opdaterede på emner som investeringer, medier, økonomi, fødevarer og sundhed, politik, finans og transport ved siden af de daglige nyheder fra erhvervsverdenen. Derudover kommer det månedlige tillæg Ple-asure, som ikke har meget med erhvervsnyhe-der at gøre. Det har nærmere karakter af et luksuriøst livsstilsmagasin med glittede sider. I dag er det kun sport, som Leif Bech Fal-lesen ikke selv synes, Børsen har fundet en god nok løsning på.

Børsen: Pengejonglører med en sjat kulturBørsens målgruppe hører ikke overraskende til de tal- og investeringsglade personer.

Mange af læserne har dog også interesser inden for kultur og livsstil, og det har avisen

taget hensyn til med daglige tillæg

Tekst: Maria Juel Glasius

Foto: Andreas Beck

En typisk Børsen-læser på Lille Torv i Århus.

I Hendes Verden er det strikkeopskrifter, features om overgangsalder og portrætter af for eksempel Kirsten Hüttemeier, som mål-gruppen gerne vil have. Læserne er kreative, engagerede og eksperimenterende. ”Vores læsere holder af de nære ting i hverdagen. De synes, det er sjovt at gøre noget ud af boligindretning, at hygge sig med håndarbejde og servere lækker hjem-melavet mad,” siger chefredaktør for Hen-des Verden, Iben Nielsen. Bladet har et helt præcist billede på deres målgruppe. Ugemagasinet læses af kvinder, der er fyldt 40, og som bor i provinsen og i de mindre byer, hvor de har eget hus og have. Husets indretning er ikke tilfældig, og haven er nydelig og velholdt. De har som regel masser af tid, da børnene er flyt-tet hjemmefra, og jobbet ikke nødvendigvis skal udvikle sig til en karriere. Tiden bruges i stedet på kreative ting som strikning, mad-lavning og blomster, og alt i Hendes Verden laves gerne fra bunden. Det gælder både maden, tøjet og julepynten. ”Magasinet har fokus på det, der er oppe i tiden; årstidernes forskellige praktiske for-anstaltninger. Derfor bringer vi strikkeop-skrifter i efteråret, opskrifter på supper om vinteren og ideer til, hvad man kan lave af jordbær om sommeren,” siger Iben Niel-sen.


FOKUS

PC Worlds typiske læsere er hovedsage-ligt mænd, og de er gerne aktive købere og brugere af gadgets, siger Chefredaktør Lars Jacobsen. Han forklarer, at unge mennesker

mellem 14 og 30 år bruger PC World som supplement til internationale nyhedssites om gadgets og pc-udstyr. Aldersgruppen spænder vidt, for interessen for teknologi er bred. Til gengæld bruger de PC World af forskellige grunde. Unge bruger hjem-mesiden både som praktisk hjælp og som en

overspringshandling. De fornøjer sig med anmeldelser af headset, der er skræddersyet til World of Warcraft, og artikler som ”pc tips til dovne hunde.” Imens tiltrækkes de ældre af mere grundige artikler. For at sikre sig at artiklerne fortsat lever op til målgruppens forventninger, er PC

World tilmeldt Gemius, som løbende laver læserundersøgelser og konkurrencer. På den måde får de svar på, hvordan konkrete emner og bestemte elementer opfattes. Des-uden kan redaktionen holde øje med, hvilke sider på hjemmesiden, der er populære, så de kan lave flere i samme stil.

PC World: Spilnørdens kæ-

ledægge

PCworld.dk bringer test af nye gadgets og artik-

ler, der uddanner læserne i brugen af kameraer og

iPads. De vil tiltrække unge teknologientusiaster.

Og pc-nørder

Hendes Verden: Sørger for de strikkede sokkerNår børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdet ikke nødvendigvis skal udvikle sig til en kar-

rie, er der tid til at lave mad, tøj og julepynt fra bunden. Og læse Hendes Verden


Foto: Liv Høybye Jeppesen


Foto: Liv Høybye Jeppesen

To drenge fordybet i computerspillet World of Warcraft

Så er der dømt hygge og hjemmebag. Med masser af tid til sig selv kan læsere af Hendes Verden gøre brug af de tips, bladet oser af.


Den rådne banans ukronede hovedstad. Byen der nu er landskendt under navnet ”Hvor fanden er Herning?” Her vil vi ikke være. Os journalistpraktikanter. Og når vi nu er så udkantsforskrækkede, så er det sørme vores egen skyld, der mangler praktikpladser. For så gider provinsmedier-ne heller ikke søge. Det er hovedbudskabet i debatindlægget i sidste udgave af Bunkeren fra Allan Boye Thulstrup, praktikantvejleder på Herning Folkeblad. Han skriver blandt andet, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern er et eksempel på et medie, der helt har opgivet at søge. Jeg kan oplyse, at grunden til, netop Dagbladet

Ringkøbing-Skjern ikke søgte pladser i år, er , at begge de pladser, der er, er besat af to praktikanter, der er så glade for at være her, at vi holder ved i samtlige 18 måneder.

For mit eget vedkommende er det et meget bevidst valg at være i provinspraktik. Jeg har altid brændt for lokaljournalistik, og det var med det for øje, jeg søgte ind på Journalist-højskolen. Derfor var jeg i Åben hus-ugen

selvfølgelig også på besøg hos Herning Fol-keblad. Og valgte efterfølgende ikke at søge det, fordi det eneste, jeg huskede herfra, da ansøgningen skulle skrives, var den mange gange gentagede sætning: ”Vi vil hellere have ingen praktikanter end dårlige praktikanter.” En helt fair holdning, men ikke den mest positive cliff-hanger. Jeg mener i høj grad, at udkantsmedierne selv er skyld i den manglende søgning. Jeg forstår godt mine medpraktikanter, som ikke ønsker at se for langt ud over storby-grænsen.Det eneste, man hører for tiden er klynk. ”Ingen vil søge os. Ingen vil bo her. Så må de også selv om det.” Kom nu ind i kampen. Fortæl hvor fedt, det er hos jer. Alt det man kan lære. Meld jer som gæsteforlæsere på Journalisthøjsko-

len. Her sidder man nemlig i tre semestre med den ene forlæser fra Jyllands-Posten og DR efter den anden. Vi læser tonsvis af ar-tikeleksempler, men fra Politiken og Infor-mation. Vi ser kun landssækkende TV - klip og hører landsdækkende radio. Og så skal vi vælge praktiksted. Meld jer på banen med de gode eksempler. Mød op og fortæl om, hvordan man laver mo-jo journalistik, reportager og afslører kommuner hos jer - i stedet for bare at fyre brok af.

Stop udkantsklynkerietKamilla Husted BendtsenPraktikant på Dagbladet Ringkøbing-Skjern

LÆSERBREV:

”Kom nu ind i kampen.

Fortæl hvor fedt, det er

hos jer ”

DEBAT


DEBAT

21

Midt på Møntergade, i Københavns gamle kvarter mellem Gothersgade og Klarboder-ne, ligger der en bar, hvor der er dømt ægte brun bodegastemning tilsat lidt amerikansk barbeque. Der er ølflasker og cigaretter på display over baren. Væggene er beklædt med blikskilte, stillebener som emmer af dårlig smag samt sort/hvide portrætter af tidligere tiders musikalske helte.

”Altid sikkert at gå på Tryk”På Trykbar finder man hverken piña coladas med skum fra dåse, gamle, bronzefarvede forretningsmænd eller daggamle Paradise Hotel-deltagere. I stedet kan man være hel-dig at spotte en kendt nyhedsvært eller en højt estimeret klummeskriver. For Trykbar er journalisternes sted. Især står journali-sterne på de omkringliggende medier, Bør-sen, BT, Ritzau og Berlingske, for at holde både omsætning og de små spillere på bord-fodboldbordet i gang. Men det hedder sig, at journalister fra næsten alle byens medier

kommer på Trykbar for at nyde stedets ik-keeksisterende rygepolitik og et venskabe-ligt spil backgammon.

”Øjnene kan nogle gang stå på stilke for at se, hvilket kendt ansigt som bliver det næste til at vise sig i døråbningen. Det er altid sik-kert at gå på Tryk, for du møder altid nogen, du kender,” forklarer journalist Jon Mat-horne fra Erhvervsbladet, som efter eget udsagn har tilbragt ”uoverskueligt mange timer som gæst på Trykbar”.

Smøgerne gør forskellenHvis man vil vide sig sikker på at støde ind i artsfæller, bør man smutte forbi stedet en fredag aften. På sådan en aften kan baren snildt blive besøgt af op mod 100 journali-ster. I det røgfyldte lokale smyger de sig vej mellem hinanden for at hilse på gamle ven-ner eller for at skåle med en kollega i en af stedets 95 forskellige øl.

”Fredagsbaren på DJH er byttet ud med Trykbar. En af de store forskelle er imidler-tid, at det er tilladt at ryge på Tryk. Netop osen og retten til at frembringe den gør, at alle de spændende mennesker dukker op,” siger Jon Mathorne

For ungt til Lasse Jensens vennerDen journalistiske invasion på Trykbar blev i sin tid startet af journalistpraktikanter fra Børsen. Det er stadig et forholdsvist ungt klientel der tiltrækkes af jukeboxens livlige toner, men en enkelt ronkedor har dog ved flere lejligheder forsøgt at bryde med ung-dommens monopol: ”Jeg har i 40 år savnet et ordentligt journalistværtshus i København. Det har alle andre ordentlige hovedstæder. Jeg er mediejournalist og opfatter naturligvis ethvert af mine forholdsvis sjældne besøg på baren som seriøs og grundig baggrundsre-search. Og når jeg forsøger at trække jævn-aldrende kolleger med, afvises det ofte med henvisning til, at selv en større gruppe af +60-journalister ikke vil være i stand til at trække gennemsnitsalderen op over de 30,”

siger legendarisk og prisvindende radiovært Lasse Jensen.

Byttebørs og sladderNår så mange journalister samles under samme tag uge efter uge, må der naturligvis opstå en vis mytologi omkring stedet. Men trods vedholdende rygter om eksistensen af en såkaldt ”historiebyttebørs”, lykkedes det ikke avisens udsendte at afsløre noget for-dækt eller bare det mindste smudsigt. Der tales selvfølgelig om historier, men det er umuligt at få bekræftet, at der direkte hand-les med dem. Sladder er der til gengæld masser af, da alle kender hinanden på kryds og tværs. Dog var ingen af de interviewede kilder interes-serede i at gengive noget af denne sladder, på trods af overtegnedes insisteren. Vi lader Lasse Jensen få det sidste ord: ”På TrykBar mindes jeg Emma Gads Takt og Tone, hvor hun formaner pæne folk til at ’sprede journalister og kunstnere jævnt over selskabslivet’, men sørgmo-digt må konstatere at ’dette er dog lettere sagt end gjort, thi de vil helst sammen.’”

Fredagsbar for færdige journalister

Illustreret Bunker har været på Trykbar for at se, om ”historiebyttebørsen” findes, eller om journalisterne bare kommer for at ryge smøger

Tekst: Anne Niluka

Foto: Andreas Beck

”Fredagsbaren på DJH er

byttet ud med Trykbar”

BARREPORTAGE:

Invitation:

VIL DU HAVE INDFLYDESE?

Kom til visionsdag hos KaJ den

15. august i København og fortæl

os, hvad vi skal knokle for.

Mere information kommer ud via

KaJ’s Facebookgruppe

OVERENSKOMSTKRAV

KaJ’s krav til de aktuelle overenskomstforhandlinger i DR:

LØNFORHØJELSE

(Pr. 1. marts 2010: 292,00 kr. og pr. 1. marts 2011: 372,00 kr.)

FÆRRE PRAKTIKFORLÆNGELSER

BEDRE BARSELSFORHOLD(- Praktikanter skal have ret til løn under barsels- og

adoptionsorlov.

- Hvis en praktikant går på barselsorlov under sin praktikperiode skal

praktikanten have ret til at gennemføre den resterende praktikperiode

efter tilbagevenden fra barsel.)

Hej fra KaJ!

KONTAKT KAJFormand:

David Wedege Petersen

5. semester (Nordjyske Medier)

[email protected]

Tlf.: 25 39 72 32

www.djstud.dk

Find os også på Facebook og Twiter

JUNI 2010 ILLBUNKER.dk 23BA

GS

IDE

N A

F B

AG

SID

EN

Førsteårs-frustrationer på Facebook Vi har samlet en masse skæve og sjove spidsfindigheder fra den daglige news

feed på Facebook. Dedikeret til dem, der i ugevis har kæmpet med kilderne,

vinkelsætningen og holdbare argumenter, der får historien til at holde vand


ILL

Liv Høybye, 24 år (fotoredaktør)

Civilstatus: Ikke oplyst. Nogen steder.

Hvad er Illustreret Bunker for dig? Den bedste skoleavis på den bedste journalistud-dannelse i landet...Ikke?

Hvor skal Illustreret Bunker hen? Mod stjernene, opad og fremad. Og billedmæs-sigt klart sydpå. Jeg tænker geografiske te-manumre, hvor Tyskland udgør et solidt visuelt fundament. Echt toll. Flere eksperi-menter, større armbevægelser og illustra-tioner til alle artikler, så folk gider at læse dem.

Fun fact: Jeg går i gulvet, når jeg ser blod. Jeg er sygeplejerske...

Mathias Johansen, 23 år

Civilstatus: Single

Hvad er Illustreret Bunker for dig? Stræberi på den tjekkede måde.

Hvor skal Illustreret Bunker hen? Den skal gøre os alle bedre studerende. Ikke for nørdet - ikke for billigt.

Fun fact: Jeg har en fetich for solbriller og lamper.

Mette Høyer Eriksen, 22 år

Civilstatus: Har en slags kæreste.

Hvad er Illustreret Bunker for dig? Den bunker, jeg har min daglige gang på, kunne godt være endnu mere illustreret.

Hvor skal Illustreret Bunker hen? Stod det til mig måtte vinklen på vores eget fag gerne være endnu mere kritisk. Os skal de ikke løbe om hjørner med ude i den store, stygge medieverden.

Fun fact: Jeg er ude af stand til at bære hvidt, fordi jeg spilder alt. Kaffe, øl, rødvin især... Jeg er til gengæld meget effektiv med en ple-trenser.

Simon Friis Degn, 26 år

Civilstatus: Single

Hvad er Illustreret Bunker? Muligheden for at prøve en masse ideer af og for at rigtige historie uden refleksionsrapporter og skole-formalia

Hvor skal Illustreret Bunker hen? Vi laver avisen, fordi det er sjovt. Ikke fordi vi skal tjene penge eller få et større oplag, så hvis vi kan få det glæde og lyst til gode historie ud til læseren, så rammer vi plet.

Fun fact: Har lige fundet ud, jeg igennem de seneste seks år har løjet mig fire centimeter for høj. Jeg må have et elendigt selvværd, når jeg gør sådan noget.

Sofie Andersen, 23 år

Civilstatus: Bor med Kasper i AA

Hvad er Illustreret Bunker for dig? Noget der binder skolen sammen.

Hvor skal Illustreret Bunker hen? Bun-keren skal være mere info-agtig om alle de ting, der skræmmer os alle sammen. Førsteår-sopgaven, praktiksøgning og alle de andre herlige ting, der er en del af vores studie.

Fun fact: Det er mig med den lyserøde sko-letaske, og jeg har et eller andet med tasker. Jeg kan spotte Balenciaga’er, Marc Jacobs’er og andre gode tasker på flerehundrede meters afstand.

Mette Lützhøft, 23 år

Civilstatus: I et forhold

Hvad er Illustreret Bunker for dig? En skoleavis, der er, og skal ville være, mere end en skoleavis. En avis der både er seriøs, har humor og en masse skribentalent.

Hvor skal Illustreret Bunker hen? Ind-holdsmæssigt må avisen gerne være mere kre-ativ og nytænkende. Vi er unge, kreative og smukke, og vi behøver ikke lave den samme journalistik som alle de andre. Sammen kan vi revolutionere.

Fun fact: Øøøhh, havde vi ikke aftalt at vi alle skulle se enormt porno ud i ansigtet!? Røvhuller..

Anders Malling Beck, næsten 25 år

Civilstatus: Zingle

Hvad er Illustreret Bunker for dig? Et kreativt værksted hvor vi skruer, murer og hamrer på livet løs for hver måned at bygge skolens avis op fra bunden. Hvor skal Illustreret Bunker hen? Vi skal bevare den nuværende profil, hvor journalis-tikken har sit udgangspunkt i uddannelsen og branchen. Derudover skal vi være åbne over for nye og anderledes ideer til, hvad avisen bør bringe.

Fun fact: Da jeg var knægt, stenede min søster og jeg sæbeoperaer a la Days of our lives og Dollars, når vi kom hjem fra skole.

Mød dine nye redaktører

Andreas Beck, 23 år (fotoredaktør) Civil status: Hamrende single

Hvad er Illustreret Bunker for dig? Det er skolens avis. Sprængtfyldt med fede facts, svedige historier og skønne billeder.

Hvor skal Illustreret Bunker hen? Alt andet end ned. Bunkeren skal være noget, alle glæder sig til at læse. Bunkeren skal blive lidt mere freeeeeesh i sit udseende. Når du tager en helt nytrykt Bunker op, skal det føles som at genforenes med en god gammel ven. Lidt ligesom ens pik.

Fun fact: Hvordan får man en baby til at lade være med at kravle rundt i cirkler? Du søm-mer den anden hånd fast. I dit fjæs, dér.

!!!!!!!!"#$%$"&''()*+,-./0!"

illustreret bunker - juni 2010

Documents