illustreret bunker december 2010

BUNKERILL

DECEMBER 2010//12.ÅRGANG//NR.08

Flere studerende i klasserne

Allerede fra februar kommer de nye studerende på JH til at mærke besparelser. Flere elever i klasserne er en af konsekvenserne af skolens millionbesparelse.

Friheden som freelancer

Når Ringkøbing trækker mere end København, og man hellere vil skrive om ostehandlere i Karise end rovmord og voldtægter, sætter det sine begrænsninger. Eller giver uanede muligheder. Mød freelance-journalist Morten Beiter.

Arbejdsløshed

Mere end hver tredje nyuddannede journalist står uden fast job. Mød en af de uddannede jobsøgere, der efter næsten et år med ansøgninger stadig står uden arbejde.

Den lange fortælling

Hvordan bliver 20 sider lange ar-tikler om grise eller tv-serier i Armenien til en god sællert? Få forklaringen på det svenske maga-sin Filters succes.

Uden bevilling, ingen fredagsøl

Fredagsbaren har lukket for ølha-nerne. En manglende alkoholbevil-ling risikerer at aflyse fredagsbarer resten af 2010. Læs barformandens forklaringer.

Side 3 Side15 Side 9 Side 17 Side 5

Foto: Melissa Ørnstrup

DR2 UDLAND LUKKERIllustreret Bunker var med på dagen, hvor folkene bag udsendelsen fandt ud af, hvor de lander efter den store ud-landsrejse.

LÆS REPORTAGE SIDE 12

DECEMBER 2010 ILLBUNKER.dk2

LEDER:

Skolen står over for store besparelser. En mil-lion kroner til blandt andet ombygningen af skolen skal findes i 2011. Hvad konsekven-serne bliver, kan vi stadig kun gætte på, men sikkert er det, at der skal være fire studerende mere i klasserne og færre timer med undervi-sere. Hvordan resten af besparelserne udmøn-ter sig, skal man finde ud af det næste års tid.

Skolen ønsker de studerendes hjælp, siger Anne-Marie Dohm. Og her rammer så konse-kvensen af, at vores uddannelses struktur er, som den er.

Vi har valgt en uddannelsesform med stor fokus på tid i den virkelige verden og derfor et meget afbrudt skoleforløb. Tømmermændene fra 1. semesters rusforløb lægger sig først rig-tigt i løbet af 2. semester og på 3. semester er vi allerede på vej væk fra skolen igen. Rigtig mange kræfter forsvinder efter halvandet år, og når de studerende vender tilbage på anden-delen, er de langt mindre på skolen og samti-dig på vej ud på arbejdsmarkedet.

Det stiller store krav til skolens inddragelse af dens brugere – os. Og der er brug for os. Men vi har til gengæld brug for information om, hvad der sker på skolen. Vil skolens le-delse have inddraget de studerende, er de nødt til at have denne præmis for samarbejdet med.

Vi mener selvfølgelig ikke, at besparelser er vejen frem, men vi er sikre på, at der kan

være smarte løsninger, der samtidig kan spare skolen penge.

Vi tror helt sikkert, uddannelsen kan have godt af at blive efterset. Og vi tror på, at vi studerende kan vise hvordan. For ideer skal ikke nødvendigvis komme fra en stor ma-sterplan udtænkt på 400-gangen. Det er os studerende, der ved hvordan, det er at gå her på skolen og dermed også os, der har nogle alternative ideer til fremtidens journalistud-dannelse. Dem skal vi frem med.

De første af de kommende besparelser ram-mer de studerende på 1.-3. semester.

Derfor er det endnu vigtigere, at netop de semestre kommer frem med deres synspunk-ter om en god uddannelse.

Men der er ikke meget ved gode ideer, hvis de ikke bliver en del af de store planer. Derfor er det især ledelsens opgave at få os med. Når det længste samlede forløb på skolen er halvandet år og vi samtidig tilbringer lige så lang tid uden for bunkeren, kan det være svært at involvere sig i mangeårige planer inden for betonvæggene. Vi sidder jo ikke på det samme kontor på 400-gangen år efter år.

/Redaktionen

Kun ledelsen bor på 400-gangen

WebredaktørMorten [email protected]

Økonomi- & annonceansvarligMette Lützhø[email protected]

Illustreret BunkerOlof Palmes Allé 11, 8200 Århus [email protected], www.illbunker.dk

Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Oplag1700 eksemplarer 8 gange årligt.IIlustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC.Citater, billeder og andet materiale fra avi-sen må kun bringes med udførlig kildean-givelse.

Udgivelse7. december 201012. årgang - 8. udgave

Illustreret Bunker udgives med støtte fra Kredsen af Journaliststuderende

PerspektivFokus Ude FotoInde Bagsiden

Liv HøybyeSimon Friis DegnMette Høyer Mathias JohansenSofie AndersenKasper Iversen

Reda

ktio

nen

Fast

e sk

riben

ter

Foto

Andreas Beck

Ansvarshavende

Mette Lützhøft Ida Hasgaard Røntorp

Morten NevadoRune Wolfhagen Anne Niluka

Web

Web

DECEMBER 2010 ILLBUNKER.dk 3

Allerede fra februar vil de nye studerende på journalistuddannelsen kunne mærke besparel-ser. Tidligere har de 126 nye studerende været fordelt på seks hold, men næste hold russer vil kun bestå af fem hold. Da der ikke bliver færre studerende, betyder det, at der vil være fire til fem ekstra studerende i hver klasse. Det er en af de konkrete konsekvenser af besparelserne, forklarer rektor Anne-Marie Dohm.

Ombygning kræver pengeDer er to forklaringer på, at DMJX skal spare. For det første giver den nye finanslov et min-dre statstilskud end tidligere. For det andet står Olof Palmes Allé 11 foran en større om-bygning, og det kræver penge.

”I fremtiden vil vi gerne have bedre facili-teter og bedre tilbud, og måden, man gør det på, er ved at få pengene til at række længere,” siger Anne-Marie Dohm.

Ved kun at oprette fem hold i stedet for seks, sparer skolen penge på undervisere, uden det dog vil betyde fyringer af de fastansatte un-dervisere. I stedet vil der blive sparet på de eksterne undervisere, der er på skolen i kortere perioder.

Alarmklokkerne ringer Journalistuddannelsen tjener blandt andet sine penge ved at få de studerende igennem hele

uddannelsen og undgå, at alt for mange drop-per ud. Derfor er Anne-Marie Dohm nervøs for, at flere elever i klasserne kan føre til, at flere studerende forlader uddannelsen før tid. Hun erkender, at skolen risikerer at skyde sig selv i foden ved at fylde flere ind i klasselo-kalerne.

”Når vi gør det her, så skal alarmklokkerne gerne ringe. Det, vi kan vinde på den ene side, risikerer vi at tabe på den anden.”

Hun mener derfor, det nu er endnu vigtigere end tidligere at have fokus på at mindske fra-faldet.

”Vi skal kigge på, om der er et bestemt møn-ster ved frafaldene, og så skal vi jo sætte ind i forhold til dem,” siger hun.

Færre konfrontationstimer I virkeligheden kaldes besparelserne slet ikke besparelser. På 400-gangen hedder det omstil-lingsprojektet. Mange af besparelserne er først ved at blive diskuteret, og derfor ligger de ikke fast endnu, men en af de konkrete planer er, at der skal være færre ’konfrontationstimer’ - timer med underviser og studerende. Ledelsen arbejder på, at flere timer kan blive lagt ud til mere individuel fordybelse og til projekter, hvor der ikke behøver at være undervisere til stede hver dag fra 9-16.

Anne-Marie Dohm erkender, at det kom-mende omstillingsprojekt kan medføre for-ringelser. ”Jeg vil ikke udelukke, at der på nogle om-

råder bliver en kvalitetsforringelse. Det tror jeg bare, man bliver nødt til at være ærlig om-kring, ” siger hun.

I øjeblikket ved hun ikke, hvad konsekven-serne bliver af besparelserne, men hun påpe-ger, at kvalitet er et vidt begreb.

”Det, der skaber kvalitet og faglighed for den ene, er ikke nødvendigvis det, der skaber kvalitet og faglighed for den anden.”

ILL INDE

INDE

Journalisthøjskolen ramt af besparelserAlene i 2011 sparer DMJX over en million kroner på journalistuddannelsen. Flere stud-erende i klasselokalerne er første konsekvens af besparelserne, og skolens ledelse kan ikke afvise, at det vil påvirke kvaliteten af undervisningen.

I hele efteråret har der været nedsat fem pro-jektgrupper bestående af ansatte på Journa-listhøjskolen. De har haft til formål at under-søge, på hvilke områder det kan lade sig gøre at spare. Fra januar er det ifølge Anne-Marie Dohm meningen, at også de studerende skal inddrages i besparelserne. Derfor bliver der i januar og februar afholdt tre workshops, hvor

studerende bliver taget med på råd. Troels Gadegaard Frølich, der er repræsentant for de studerende i DMJX’s bestyrelse, synes, det er mærkeligt, at de studerende ikke har været inddraget før.

”Jeg forstår ikke, hvorfor vi studerende ikke er inddraget mere. Både DSR og jeg har gjort opmærksom på, at vi gerne ville være mere med.”

Troels Gadegaard Frølich forstår ikke, hvorfor skolen har udarbejdet en såkaldt masterplan, uden at de studerende har været inddraget. Han er samtidig skeptisk over for de studerendes indflydelse på de kommende workshops.

”Jo længere man kommer i denne proces, jo større er sandsynligheden for, at vi i virkelig-heden kun kommer til at læse korrektur på de workshops,” siger han.

Formand for DSR, Sesilie Christoffersen, stiller sig også uforstående over for ledelsens fremgangsmåde. Hun fortæller, at DSR heller ikke har været involveret endnu.

”Jeg er lidt skuffet over, at der går et helt se-mester, uden at vi har været inddraget. Spørgs-målet er, hvor langt de er i processen, og hvor meget vi kan nå at ændre efter et halvt års ar-bejde,” siger hun.

Hun kan ikke forstå, at det ikke er relevant at inddrage de studerende fra start. Hun mener, ledelsen burde se de studerende som en res-source og ikke som et problem.

Ikke relevant for studerende før nuAnne-Marie Dohm mener ikke, de studerende er blevet holdt uden for. De endelige planer er ifølge hende slet ikke fastlagt endnu, og der-for er det først nu, de studerende skal ind over processen.

”Vi inddrager studerende på det tidspunkt, vi mener, det er relevant for dem at diskutere med,” siger hun og forklarer, at de projekt-grupper, der har været nedsat, har haft til op-gave at afdække frafaldsmønstre, og hvordan man kan fordele ECTS-point. Ikke at tage beslutninger om besparelserne.

Hun fortæller, at de studerende muligvis også skal bruges til mere end de tre work-shops. Samtidig lægger hun op til, at de studer-ende også selv er velkomne til at engagere sig udover de planlagte workshops. For eksempel ved at holde morgenmøder med ledelsen, som man tidligere har gjort.

”Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at de ekstra møder bliver på de studerendes initiativ. At det ikke bliver ledelsen, der bestemmer, at der

skal være møder,” siger hun og henviser til, at skolen jo netop har planlagt de tre workshops i foråret, for at få studerende med.

Slet ikke orienteret Sesilie Christoffersen synes ikke, de stude-rende selv skal tage initiativet for at blive ind-draget mere end de kommende tre workshops.

”Skolen har selv ansvaret for at få kom-munikeret ud til os studerende, så vi ved, hvad der sker. Hvordan skulle vi ellers vide, hvornår der er noget relevant at engagere sig i?”spørger hun.

Og det bakker Troels Gadegaard Frølich op.“En del af min kritik handler om den luk-

kethed, vi oplever. Vi ved ikke engang, hvad der sker. Det kan godt være, at nogle af de ting ledelsen og undervisere har diskuteret, er ir-relevante for os, men når vi slet ikke er ori-enterede om projektet, er det ikke til at vide,” siger han.

De første besparelser er allerede fastlagt, så der kan blive penge til en ombygning af Journalisthøjskolen, men planerne for selve ombygningen er endnu ikke fastlagt. Anne-Marie Dohm forventer, at der tidligst rykker håndværkere ind i 2012.

Både de studerendes repræsentant i skolebe-styrelsen og DSR kritiserer skolens ledelse for ikke at være gode nok til at inddrage de studerende. Rektor Anne-Marie Dohm mener ikke, det er relevant at inddrage de studerende før nu.

Studerende føler sig uden for indflydelse

Tekst: Simon Degn og Rune Wolfhagen

Tekst: Simon Degn og Rune Wolfhagen Illustration: Mette Lützhøft

Klem til! Vi kan sagtens lukke et par stykker mere ind i klasselokalerene.

ØKONOMI:

DEBAT:


Klikker man sig ind på Journalisthøjskolens hjemmeside og skæver til højre side af skær-men, fanges øjet af faldende snefnug. Sne-fnuggene kommer fra en reklame for ’Jour-nalistisk Vinterskole’. Et to-ugers kursus, som skal fungere som ’praktisk introduktion til journalistuddannelsen’.

Ikke et forberedelseskursusUmiddelbart leder det tankerne hen på de kur-ser, man kan tage på højskoler som forbere-delse til optagelsesprøven. Faglig leder Sol-veig Schmidt, der står for indholdet på kurset, afviser imidlertid, at vinterskolen har meget tilfælles med højskolernes kurser.

”Kurset handler ikke om at få folk til at bestå optagelsesprøven,” siger hun.

Til gengæld har vinterskolen det formål at ”afklare og forbedre optagelsen,” som hun formulerer det.

”Hvert år kommer der nogen ind, som tror, uddannelsen mest handler om at skrive. De får et chok, når de opdager, at de skal ringe til folk hver dag,” siger hun.

Vinterkurset skal derfor dæmme op for den stigende frafaldsprocent på første del af ud-dannelsen og ikke forberede til optagelsesprø-ven. Én ting får man dog med til en eventuel prøve. Kurset indeholder nemlig også indivi-

duelle samtaler med råd til, hvad man skal ar-bejde med, hvis man vil være journalist på JH

En dyr omgangI løbet af de to uger kurset varer, stifter man be-kendtskab med journalistiske discipliner som research, interview og vinkling. Men først og fremmest får man et indblik i, hvad det kræver at gå på Journalisthøjskolen. Som en ekstra bonus kan man tage den sprogeksamen, der ligger på 1. semester. Består man, slipper man

for at tage den igen, hvis man kommer ind på skolen. Alt det og lidt mad oveni kommer til at koste den nette sum af 7.800 kroner. Det er 1.500-2.000 kroner dyrere, end et to-ugers op-hold på en højskole med overnatning og fuld forplejning. Men Solveig Schmidt afviser, at skolen tager overpris for vinterskolen.

”Det er helt almindelige takster,” siger hun og henviser til, at prisen er på niveau med et gennemsnitligt to-ugers forløb på Update.

Solveig Schmidt forklarer, at højskolerne

får en højere statsstøtte end Journalisthøjsko-len, og at man derfor ikke kan sammenligne priserne.

Indtil videre har seks måske kommende DJ-studerende tilmeldt sig vinterskolen, der begynder til januar. Skolen håber dog på, at mindst 15 deltagere melder sig til kurset, der som udgangspunkt kræver en ungdomsuddan-nelse for at komme med.

”Udsolgt.” Sådan lød beskeden fra Informa-tionen, da et par studerende fra 3. semester kom for at købe en bog, der er obligatorisk læsning til undervisningen. Det samme ople-vede flere fra 2. semester inden sommerferien op til samfundsfagseksamen.

Det er Journalisthøjskolens forlag, Ajour, der står for at bestille bøger hjem. Vel at mærke de bøger, som ikke kommer fra Ajour selv. Bøger fra Ajour er nemlig på skolens lager og kan på forespørgsel hurtigt findes frem.

’Nyheder i Nutid’ hedder den bog, som 3. semester ikke kunne få fat i. Den bliver udgi-vet på Ajour, men da Informationen løb tør for bøger fredag den 11. november kl. 11.30, var de ansatte på Ajour på vej til Bogforum i Kø-benhavn. Mandag morgen hentede de en ny portion fra lageret. Bogen var altså kun ”ud-solgt” i et par timer fredag eftermiddag.

Hvad angår ’Global Politik’, som er den bog, 1. semester i sommer manglede til samfundsfag, var det en fejl fra forlaget, der gjorde, at den ikke kom frem. Skolen havde bestilt i tide, men forlaget, Columbus, havde ikke flere tilbage, da der var en ny udgave af bogen på vej. Den blev ikke færdig til den lo-vede dato, og derfor måtte mange gå forgæves på bogindkøb.

”Nogle gange bliver manuskriptet forsin-ket, fordi bogen skal rettes flere gange, end først forventet,” siger Pernille Madsen, der er forlagssekretær på Ajour og ansvarlig for be-stilling af bøger.

Obliga.. hvad for en fisk?Selvom vi har flair for ord på Journalisthøj-skolen, så er ordet ”obligatorisk” åbenbart en hjernevrider. Salget af bøger til obligatorisk læsning stemmer nemlig ikke overens med elevtallet på de respektive semestre. Ifølge Pernille Madsen kan det, ud over det åbenly-

se, at vi ikke køber bøgerne, forklares med, at mange studerende køber brugte bøger af ele-ver på de andre semestre. Derfor har hun gen-nem årene udviklet en sans for, hvor mange bøger hun skal bestille hjem per semester, så skolen ikke brænder inde med for mange overskydende eksemplarer. Det er nemlig rig-tig dyrt, og det er ikke alle forlag, der vil købe bøgerne tilbage.

”’International Økonomi’ er en helt ny bog, så jeg bestilte 110 hjem, så alle kunne få et eksemplar. Men der er 48 i overskud, som jeg håber, forlaget vil købe tilbage. Der er for cirka 10.000 kroner,” siger hun og peger på en høj bunke bøger i hjørnet af sit kontor.

Ajour er klar over, at der før har været pro-blemer med manglende bøger. Men de forkla-rer, at det fra tid til anden har været undervi-serne, der har glemt at fortælle Ajour, hvilke bøger de skal bruge til undervisningen.

”Vi skal vide det fire-fem dage i forvejen, og hvis underviseren har glemt at bestille hos

os i tide, så må eleverne desværre vente,” siger Pernille Madsen

Hun medgiver, at Ajour med fordel kunne forklare Informationen, hvorfor der mangler bøger, når de mangler. Så de læselystne stude-rende ikke bliver spist af med, at den pågæl-dende bog blot er udsolgt.

”Vi skal have snor i, hvad Informationen giver som begrundelse,” siger Pernille Mad-sen.

Tossede med bøgerDet er meget sjældent, at et helt semester køber den samme bog, og det afspejler bestil-lingerne. Men skulle der en dag være to man-dage i en uge, så er Ajour mere end klar til at bestille ekstra bøger hjem.

”Vi er helt vilde efter at sælge bøger, så I kan bare komme herop,” siger forlagsdirektør Teddy Petersen.

Ny ’Vinterskole’ skal modvirke frafaldJournalisthøjskolen har gang i biksen og føjer nu endnu et produkt til rækken af journalistiske tilbud på Olof Palmes Allé 11. Af Rune Wolfhagen og Simon DegnFoto: Liv Høybye

”Udsolgte bøger - ikke vores skyld”Selvom flere studerende har oplevet ikke at kunne købe de nødvendige bøger til under-visningen i Informationen, er der ikke tale om fejl i bogbestillingen, fortæller Ajour. Tekst: Ida Hasgaard Røntorp

UDDANNELSE:

UDSOLGT:

INDE


Fredag den 3. december begyndte julemåne-dens første weekend. Men hvis de journalist-studerende troede, at de kunne fejre denne begivenhed med øl i skolens fredagsbar, måtte de tro om igen. Baren var nemlig lukket.

Barens formand, Jens Vithner, forklarer, at årsagen er et besøg, baren modtog den foregå-ende fredag. Her dukkede politiet op og spurg-te efter barens alkoholbevilling – en bevilling de måtte kigge langt efter.

”Vi har altid fået at vide, at alkoholbevillin-gen ligger hos kantinen. Men der er åbenbart kommet nye regler, der betyder, at alkoholbe-villingen skal ligge i det lokale, hvor der bli-ver serveret,” siger Jens Vithner og bekræfter dermed, at baren faktisk ingen alkoholbevil-ling har.

Ingen skyldigeFormanden forklarer, at hverken kantinen, Fredagsbaren eller rektor Anne-Marie Dohm har kendt til de nye regler, og at det derfor

ikke er rimeligt at placere ansvaret hos nogen. Han siger til gengæld, at baren straks gik i gang med at finde en løsning i samarbejde med skolens ledelse.

”Anne-Marie Dohm har snakket med poli-tiet i løbet af ugen og har fået de nye regler forklaret. I første omgang skal vi søge en mid-lertidig dispensation, siger Jens Vithner.

Han har først netop modtaget papirerne, og har derfor endnu ikke fået en midlertidig dispensation til den første fredagsbar i decem-ber. Man har altså valgt at holde baren lukket denne fredag for ikke bevidst at gøre noget ulovligt.

Politiet har så godt som lovet, at den mid-lertidige alkoholbevilling kan gælde fra den førstkommende fredag, siger Jens Vithner.

”Så det vil overraske mig meget, hvis vi ikke kan holde åbent til ferniseringen af Hen-rik Qvortrups portræt på fredag. Det ville også være rigtigt ærgerligt, når Qvortrup personligt møder op,” siger formanden.

Manglende alkoholbevilling lukkede FredagsbarenFørst da politiet dukkede op i Fredagsbaren på Journalisthøjskolen, blev det opdaget, at baren slet ikke har tilladelse til at skænke alkohol.

Tekst: Kasper IversenFoto: Liv Høybye Jeppesen

En tredjedel af de studerende på det nuværen-de tredje semester har fravalgt kilder på grund af afstand eller økonomi under førsteårsopga-ven i foråret. Det viser en undersøgelse, der er lavet i efteråret. Underviser og vejleder på førsteårsopgaven Jan Dyberg har forståelse for, at eleverne kan blive nødt til at fravælge kilder, fordi de er pressede af deadlines. For eksempel kan en rejse til Bornholm være svær at finde tid til i en stram tidsplan. Han mener dog, at det er et problem, hvis man fravælger kilder på grund af økonomien.

”Det er i forvejen et billigt studie at gå på, så jeg synes, det er ærgerligt, hvis eleverne fravælger ellers gode kilder på grund af øko-nomien,” siger Jan Dyberg.

Af dem, der fravalgte kilder på grund af af-stand eller økonomi, dumpede kun én. Jan Dy-berg mener da også, at man sagtens kan bestå uden at rejse land og rige rundt.

”Man kan få en masse fornuftigt ud af et

telefoninterview. Men hvad nu hvis historien kunne være blevet tyve procent bedre, hvis man havde besøgt kilden? I nogle tilfælde tror jeg, at man som ung journalist skal være op-mærksom på, at man ikke hele tiden vælger den lette løsning,” siger Jan Dyberg.

Selv om Jan Dyberg sagtens kan forstå fra-valget, så er det vigtigt, at de studerende for-søger at komme ud i virkeligheden. Det er den eneste måde, de studerende kan ruste sig til den praktiktid, de går i møde. Ellers bliver det et kulturchok, når de første gang skal arbejde på en redaktion.

”Mange interviews bliver bedre når man er ude, og man bliver også selv bedre, når man kan sidde over for en kilde. De studerende går glip af noget fagligt, når de ikke kommer ud i virkeligheden og får prøvet sig selv af. Jeg ved, at det er noget af det, man er opmærksom på ude i branchen. Det betyder meget, at man har prøvet at stå i nogle svære situationer, før man starter i praktik. Så man har noget erfa-ring. Ellers bliver man for alvor kastet for lø-verne, når man starter.”

Men det er ikke bare for at ruste de studeren-de bedst muligt. Når Jan Dyberg bedømmer de studerende til eksamen, er det også vigtigt for ham, at de har bevæget sig ud i virkeligheden.

”Det er vigtigt i forhold til at kunne bestå opgaven, at ”skurke” og cases bliver opsøgt og interviewet face to face. Af erfaring ved jeg, at eleverne får mere ud af historien ved at være ude hos dem.”

Kilder fravælges på grund af afstand og økonomiHver tredje studerende skrotter kilder

til førsteårsopgaven på grund af af-

stand eller økonomi. Dermed går de

glip af noget fagligt, mener Jan Dyberg,

vejleder ved 1. årsopgaven. Han forstår

dog, at de studerende bliver nødt til at

prioritere.

Tekst: Christoffer Bagge

Ikke mindre end fire fotojournaliststuderende fra Journalisthøjskolen vandt i november pri-ser ved årets CPOY-festival, verdens største fotokonkurrence for fotojournaliststuderende.

Her vandt Lærke Posselt, Asbjørn Sand, Cathrine Ertmann og Nikolai Linares i kate-gorierne portrætfoto, sportsfeature og hver-dagsfeature.

Og JH’s sejrsrus stopper ikke der. Ved Da-nidas dokumentarfilmkonkurrence vandt jour-naliststuderende Nola Grace Gaardmand og fotojournaliststuderende Dennis Lehmann en delt 3. plads for filmen ’Home of the golden gays’. Studerende fra Mediehøjskolen fik 1. og 2. pladsen.

Studerende fra JH svømmer i priser

Skolens kommende kommunikationsuddan-nelse er blevet godkendt af Undervisnings-ministeriets akkrediteringsråd. Det bekræfter Undervisningsministeriet og rektor Anne-Marie Dohm.

Nu mangler der kun den endelige under-skrift fra ministeren, før de første elever kan starte til september.

Undervisningsministeriet fortæller samti-dig, at en uddannelse aldrig er blevet under-kendt, hvis der kun mangler en underskrift fra ministeren.

Kommunikationsuddannelse godkendt

NOTER:

For det er langt de fleste, der starter på Jour-nalisthøjskolen. Faktisk er hele 66 procent af de optagede studerende fra Jylland, mens kun 23 procent er fra Sjælland og 11 procent fra Fyn. Og måske hjælper det at være lidt ældre, når man går til optagelsesprøven. I hvert fald er de studerende, der bliver optaget næsten et halvt år ældre end gennemsnittet på dem, der går til prøven.

Der viser sig også at være en god grund til, at der dufter af rynkecreme og maltbolsjer i fotoafdelingen. De fotojournaliststuderende er nemlig i gennemsnit tre år ældre end journali-sterne, når de starter på skolen. Det viser den helt nye ansøgerstatistik fra DMJX.

Er du 22 år og jyde?

Oluf Jørgensen stopper som underviser

Oluf Jørgensen har ønsket at komme på en seniorordning med færre timer med under-visning. Derfor er skolen igang med at under-søge, hvem der kan gå de berømte skridt langs med tavlen i Frøberts.

Oluf Jørgensen stopper dog ikke helt. Han vil fortsætte med at forske, og hvis du virke-lig savner ham, kan du tænde for dit fjernsyn, hvor han stadig vil udtale sig til offentligheden om mediejura.

Det er ikke lykkedes Illustreret Bunker at få en kommentar fra Oluf Jørgensen.

Barformanden foran den lukkede bar. I løbet af denne uge finder de ud af, om der bliver serveret flere øl i 2010.

UNDERSØGELSE:

INDE


Nyuddannede arbejder freelance mere af nød end af lyst. Det oplever karriererådgiver i Dansk Journalistforbund, Jonas Thing.

”De arbejder freelance primært med det formål at få et fast arbejde ud af det. Der er meget få af dem, der så tidligt i deres karriere beslutter sig for, at de vil være freelancere,” siger han.

Der findes ikke tal på området, men det er Jonas Things klare vurdering, at interessen for

at gå freelance er vokset, sideløbende med at arbejdsløsheden blandt nyuddannede er ste-get.

Dagpengesystemet motiverer”Det er især dagpengesystemet, der motiverer til freelancearbejde. De nyuddannede bliver hurtigt trætte af den kontrol, mødepligt og de stramme regler, der følger med dagpengene,” siger Jonas Thing.

”Når jeg snakker freelance med de nyud-dannede, har de et håb om at kunne få nok timer eller omsætning til at gøre sig fri af dagpengesystemet. Det er ikke et tilvalg af freelancelivet, det er et fravalg af dagpenge-systemet,” siger han.

Han har forståelse for, at nogle vælger at blive midlertidige freelancere, men ideelt set mener han, at nyuddannede bør vente med at arbejde freelance, til de har mere erfaring og netværk at trække på.

Bedre at træne end at venteIben Danielsen er næstformand i Freelance-gruppen i DJ. Hun tager rundt på uddannel-

serne med et ’roadshow’ med gode råd og information om arbejdet som freelancejourna-list. Hun medgiver, at det er hårdt arbejde at være freelancer som nyuddannet. Ikke mindst på grund af det netværk man endnu ikke har fået opbygget. Hun synes alligevel sagtens, nyuddannede kan kaste sig ud i freelancelivet.

”Man bliver jo bedre af at træne og træne end at sidde og vente på et job,” siger hun.

Hun henviser desuden til, at man sagtens kan skrive freelancer på sit CV.

Louise Skov Andersen blev uddannet fra RUC for næsten et år siden og har været free-lancer lige siden. Økonomisk har det været

hårdt, så nu vil hun gerne have et fast arbejde. Men hun fortryder ikke at have været freelan-cer.

”Jeg tror, jeg har haft et sjovere år end dem, der bare har været arbejdsløse. Det må være frustrerende ikke at have noget at stå op til,” siger hun.

Gå planken udVil man være freelancer, skal man gøre det fuldt ud, siger Iben Danielsen fra Freelance-gruppen.

”Hvis man gør det, skal man give det en reel chance. Man skal forberede sig og sætte sig ind i, hvad det kræver. Og så skal man give det mindst et halvt år - gerne et helt. I stedet for bare at sige: ’Det laver jeg bare lidt for sjov, indtil jeg får et job’,” siger Iben Danielsen.

Det er Jonas Thing enig i.”Vil man være freelancer, skal man holde op

med at søge arbejde andre steder,” siger han.

Læs mere om arbejdsløshed på side 15

FaktaOmkring 2500 eller 15-17 procent af alle DJ’s medlemmer arbejder freelance.

Arbejdsløsheden blandt nyuddannede journalister lå i oktober på 34 procent.

Kilde: Dansk Journalistforbund

Freelancer eller arbejdsløs?Et stigende antal nyuddannede journalister arbejder freelance, når de kommer ud på arbejdsmar-kedet. Men det er ikke et tilvalg af freelancelivet, det er et fravalg af arbejdsløsheden, siger karriereråd-giver i DJ.

Tekst: Mette Lützhøft

ILL Af nød eller af lyst. Fokus ser nærmere på freelancejournalistikFOKUS

Individuelt arbejde i fællesskab

”Det er vigtigt som freelancer at have nogle at spille bold op ad,” siger Jakob Kehlet, free-lancejournalist på Periskop, om mulighederne for at samarbejde.

Han sidder ved sit skrivebord i kontorfæl-lesskabet, der findes på 3. sal på Frederiks-bjerg i Århus. Det er et lyst kontor befolket af 11 skrivende journalister, to grafikere og en fotograf.

Roen er intakt, bortset fra tastaturlyde og telefonsamtaler med diverse kilder. I frokost-rummet samles de, der er på kontoret den dag, til frokost. Helt som ’rigtige’ kolleger. På kø-leskabet hænger et gruppebillede af alle free-lancerne på Periskop.

Udover at spise frokost sammen er holdet på Periskop på en årlig studietur til udlandet og et årligt udviklingsseminar, som foregår ude af huset. Periskop er et koncentreret mini-netværk, hvor medarbejderne nogle gange går sammen om et projekt og trækker på hinan-dens nicher og forskellige kompetencer.

Mere is i maven Når man er freelancer, er man ikke bare jour-nalist, man driver også et firma.

”Det er hårdt at være freelancer. Man skal være om sig”, siger Periskops eneste fotograf, Thomas Søndergaard og forklarer, hvordan man hele tiden skal opsøge nye kunder og leve op til nye krav. I dag er 25 procent af hans arbejde at optage

videobilleder, hvor han tidligere kun tog foto-grafier. Thomas Søndergaard har været free-lancer i 12 år.

Jakob Kehlet blev færdiguddannet journa-list i 1990. Han og andre nyuddannede ven-ner ville gerne arbejde sammen og skabte derfor freelancekontoret Stickelbergs Bureau i Århus, hvorfra Jakob Kehlet arbejdede i en årrække. Han har været på Periskop i snart fire år, og han er ikke i tvivl om, at det er den rette måde at arbejde på for ham. Friheden i ikke at være bundet til én arbejdsgiver og samtidig have kolleger er den rette cocktail for ham. Men der er også ulemper.

”Det kræver mere is i maven, nu hvor der er krise, og virksomhederne siger nej til freelan-cere,” siger Jakob Kehlet.

Alligevel vil han altid leve det frie liv som freelancer.

”Når man hører fastansatte brokke sig over deres chef, bliver man særligt glad for at være freelancer,” siger han.

De spiser frokost sammen og snakker historier med hinanden, de 14 freelancere på Periskop. Men de er ikke kolleger i traditionel forstand. De driver hver et enmands-firma. Velkommen til et freelancekontorfællesskab for mediefolk.

Øverst: I kontorfællesskabet samarbejder de ofte på kryds og tværs, når de skal løse opgaver for kunderne, fortæller Thomas Søndergaard (tv.), der er den eneste fotojournalist på Periskop. Senest har han sammen med blandt andre journa-list Jakob Kehlet (th.) været i Indien for at lave historier.

Nederst: Redaktionens fælles bogreol bugner af bøger om journalistik og politiske forhold i ind- og udland.

Tekst: Kirstine HøjFoto: Camilla Rønde Sørensen

FOKUS

REPORTAGE:


Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?Jeg vågner ved seks-tiden, så om mor-genen har jeg tid til at høre radio og læse netaviser. Ved otte-ni-tiden tager jeg ind på kontoret, hvor jeg starter med at læse dagens aviser, besvare mails og ringe rundt til kilder.

I løbet af formiddagen foreslår jeg emner til min hollandske redaktør og løser småopgaver for tidsskrifter og blade. Det kan være en kort artikel eller et spørgsmål om hollandske forhold.

Klokken 12 spiser jeg frokost med de andre på kontoret, og så går efter-middagen ellers med research og arti-kelskrivning. Når jeg skal aflevere til avisen i Holland, kan jeg strække dead-line til ved ni-tiden om aftenen, men jeg vælger oftest at aflevere sidst på ef-termiddagen. Så kan jeg holde aftenen fri til at læse, sy eller gå til yoga, inden jeg går i seng et sted mellem 22.30 og 23.30.

Hvad er fordelen ved at være freelancer?Som freelancer kan man selv styre sin virksomhed. Jeg styrer selv mine ar-bejdstider og hvad, jeg vil arbejde med. Jeg kan følge min egen nysgerrighed, når jeg vælger emner. Det giver frihed, også når jeg skal vælge, hvem jeg helst vil arbejde sammen med.

Hvad er ulempen ved at være freelancer?Man ved aldrig, hvor meget man tjener. Hvis jeg ikke arbejder, så tjener jeg in-genting. Det kan være pressende, hvis man ikke er på toppen, eller hvis fami-lien ligger syg. Man kan også risikere at blive ensom, når man sidder alene derhjemme. Det har jeg dog løst ved at komme med i et kontorfællesskab.

Freelancere dag og natTekst og foto: Camilla Rønde Sørensen

Petra Sjouwerman er skribent for blandt andet den hollandske avis Trouw. Hun har været freelancer siden år 2000 og er medlem af kontorfæl-lesskabet ’Periskop’.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?Jeg sover indtil ved ni-tiden, hvor jeg står op og tænder computeren. Som regel sætter jeg computeren i gang med at lave backup, mens jeg går i bad og laver morgenmad. Hen ad for-middagen bliver jeg ringet op af kunder, hvis ikke jeg er på opgave for Berlingske Tidende.

Om eftermiddagen går tiden tit med at få lavet aftaler med dem, der skal fotograferes for erhvervskunderne, mens der også bliver tid til en kop kaffe ved computeren. Deadline til Berlingske ligger typisk ved fem-seks-tiden.

Så spiser jeg aftensmad og tager til sprog-undervisning i russisk. Resten af aftenen går med forberedelser til dagen efter, Photoshop og telefonsamtaler med familien.

Jeg arbejder bedst om natten. Den bliver næsten altid to, før jeg tvinger mig selv i seng. Jeg virker bare bedst på den tid. Der er ro på, og jeg risikerer ikke at blive forstyrret.

Hvad er fordelen ved at være freelancer?Der er ingen af de rigtigt irriterende jobs, for langt hen ad vejen vælger jeg selv, hvad jeg har lyst til at lave. Man har friheden, hvis man tør tage den. Der er også flere penge at tjene som freelancer, for dem der vil arbejde mere end 37 timer om ugen.

Hvad er ulempen ved at være freelancer?Der er ingen sikkerhed. Jeg ved aldrig, om te-lefonen holder op med at ringe i morgen, og det er kun min egen skyld, hvis forretningen ikke kører. Som freelancer er der større af-stand til kunderne, og man må bare håbe på, at billederne bliver behandlet ordentligt.

På en avisredaktion kan man snakke sam-men med journalisten og dem, der layouter avisen i løbet af processen. Når man fysisk sidder et andet sted i landet, kan det være svæ-rere at argumentere for sine valg.

Martin Dam Kristensen er fotojournalist. Han har været freelancer siden 2000 og er medlem af foto-kollektivet ’Otto Fox’.

Ingen chef og ingen faste arbejdstider. Til gengæld er lønnen heller ikke fast. Sådan er vilkårene for mange free-

lancejournalister. Illustreret Bunker har mødt to forskellige.

FOKUS

XXXXXXXX 2010 ILLBUNKER.dk8ILLUDE

Fo

to:

Ja

kob

Ca

rls

en


Morten Beiter skulle være fastansat til pensi-onsalderen. Han havde en kontrakt med Flens-borg Avis til 2026, og i Tyskland bliver man ikke fyret, medmindre man tager af kassen, som han selv siger det. Alligevel skred han fra det hele. Pakkede sit liv ned i sin gamle Mer-cedes og kørte til Italien.

”Jeg kunne mærke, at sikkerheden i ansæt-telsen ligesom var en dødsdom over min egen kreativitet. Det var sgu for sikkert. Jeg kunne bare mærke, at jeg skulle væk derfra.”

For Morten Beiter er sin egen. Måske er det derfor, han ikke kan rumme en redaktion, der prøver at begrænse hans begejstring for den store historie i den lille historie. Den fører

ham ad veje uden om de typiske nyhedsba-skere om voldtægter og burkaer.

Lyst til at bestemme selvUd over Flensborg Avis var Morten Beiter forbi Berlingske Tidende i nogle år, før han blev freelancer. Men Berlingske Tidende ville have ham til at flytte fra Ringkøbing til København, blandt andet så han kunne tage webvagter. Men Morten Beiter ville blive i Ringkøbing og skrive om provinsen, Italien og almindelige menneskers kuriøse hverdag. Forholdet med Berlingske måtte ende. Der var dog også andre årsager til, at Morten Beiter valgte at blive sin egen chef.

”Det hænger sammen med min lyst ulyst, til at andre skal bestemme, hvad min hjerne skal bruges til,” siger han.

Han begejstres af den gode historie men har det omvendt svært med de historier, redakti-onschefen mener, skal laves.

”Jeg har altid svært ved at gøre et stykke ar-bejde færdigt, hvis jeg ikke er begejstret for det, og hvis der ikke er et eller andet, der pirrer mig, i det jeg laver,” siger han.

”Jeg elsker tilfældigheder, simpelthen”Han kan i stedet bruge tiden på at jagte de til-fældigheder, han møder på sin vej.

”Jeg elsker tilfældigheder, simpelthen. Når du render ud efter én historie og så falder over en anden, som er endnu bedre, og som du ikke drømte om eksisterede. Og som du bare er nødt til at lave,” siger han.

Det kan være historier om ostehandlere, der bekriger hinanden i Karise eller en reportage fra et forfaldent hus i Bukarest. Historier som fortæller den store historie i den lille historie. De historier er sjældent forsidebaskere, men Morten Beiter synes alligevel, de har deres be-rettigelse. De afspejler nemlig virkeligheden for almindelige mennesker.

”Man må ikke glemme at forholde sig til den virkelighed, de fleste af os trods alt befinder os i. Vi er jo ikke alle sammen udsat for naturka-tastrofer hele tiden. Eller rovmord eller vold-tægter. Og vi synes heller ikke alle sammen, at de indvandrere, vi kender, er nogle typer, som truer os på livet,” siger han.

Som freelancer kan han selv bestemme, hvilken virkelighed han vil beskrive. I ni ud af ti artikler, han sælger, er det nemlig hans egne ideer, der ligger til baggrund for histo-rierne.

”Syntetiske journalistvirkeligheder”Morten Beiter arbejder fra sit hus i Ringkø-bing. Det foretrækker han til hver en tid frem for redaktioner. Han vil faktisk helst undgå at omgås andre journalister. For ham er det vig-tigere at omgås kilderne ude i den virkelige verden. Det synes han, journalister gør for lidt. Derfor opstår, ifølge ham, syntetiske journa-listvirkeligheder på avisredaktionerne. Han forklarer:

”Journalisterne bliver enige om, hvordan tingene hænger sammen. Man bestemmer fra redaktionen, hvad der er af historier i dag.

Men virkeligheden er svær at fornemme inde i de der store, højpolerede lokaler. Den er meget nemmere at finde ude i marken,” siger han.

Han ved, at krav til for eksempel aktualitet selvfølgelig skal tilgodeses men synes, man glemmer, at tilfældigheder også kan være meget produktive. Man skal bare turde sætte maskinen i gang, hvor man forholder sig til virkeligheden i stedet for selv at skabe den kunstigt, mener han.

”Man må turde at springe ud og så tro på, at faldskærmen folder sig ud. Faldskærmen er dybest set ens iagttagelsesevne og ens lyst til at blive pirret af det, man møder undervejs. Det andet er bare Ryan Air, der lander. Always on time. Det er måske lidt smart sagt, men det er det, det handler om.”

Fri til at jagte tilfældighederneSom freelancer er Morten Beiter fri til at skrive de hi-storier, der begejstrer ham, i stedet for dem som redakti-onschefen forlanger af ham. Friheden smyger sig bedre omkring hans krop end en kasse smidt ned over hove-det gør, siger han.

Tekst: Mette LützhøftFoto: Privatfoto

Fakta om Morten Beiter

Morten Beiter er født i 1964 i Ringkøbing. Han blev uddannet fra Danmarks Journa-listhøjskole i 1991, og var i praktik på Vest-kysten (i dag Jydske Vestkysten).

Han har haft arbejde på Vestkysten, Flens-burg Avis og på Berlingke Tidende som Ita-lienskorrespondent.

I dag sælger han historier til blandt andre Weekendavisen og P1.

”Interview med olivenbonden Francesco Colangero, fra landsbyen Aliano i den syditalienske region Basilicata, ca. 1997. Han havde 800 oliventræer og ingen arvinger, der gad tage over. Så han var ret nedtrykt.”

UAFHÆNGIG:

FOKUS


FOTOSIDERNE


Claes Rostrup, 14 år, leukæmi

Det værste er, at man skal så meget ind på Rigshospitalet og have alle mulige piller, og at man bliver totalt svag af det. Det synes jeg, er det værste.

Jeg synes, det er rart, at der er fonde, så man kan søge om penge. Og Ønskefonden, hvor man kan søge om at få opfyldt sit aller stør-ste ønske. Jeg er ved at søge nu, og jeg har ønsket en båd. Jeg fisker. Jeg har sendt ansøg-ningen, men så skal de lige behandle det og aftale møde.

Det vigtigste er, at jeg kommer over det igen. At jeg bliver frisk igen. At min familie er her for mig. Det er ikke fedt at være syg, hvis der ikke er nogen til at hjælpe en. Hvis man for eksempel skal have nye sko, så kan de hjælpe en med at spørge, om man kan komme efter lukketid på grund af isolationsreglerne.

Jeg har mistet mine muskler. Jeg savner at kunne spille badminton. Og så savner jeg ven-nerne fra klubben. At få lov at spille med dem.

Jeg har fået en tættere familie. Mit forhold til min familie er blevet bedre.

Jeg håber på, at jeg kan spille badminton på det niveau, jeg spillede på før. Jeg trænede tre gange om ugen.

Carsten Holm Jensen, 15 år, blodsygdom

Det værste er nok, at mine venner ser anderle-des på mig, end de ser på deres andre venner. Man bliver behandlet anderledes.

Nogle gange er det bedre, jo selvfølgelig. Som for eksempel på min gamle skole, når vi havde idræt. Når jeg blev træt, kunne lærerne godt se, at jeg havde brug for en pause.

Mette Poulsen, 20 år, hjernesvulst

Før jeg blev syg, drømte jeg om at blive guide. Men mit liv er lidt sat på standby. På en måde tør jeg ikke have nogle drømme. Jeg tør ikke at sige, “nu skal jeg det.”

Jeg har ikke mistet nogle venner. Men man er blevet revet ud af sin hverdag. Jeg har nok mistet det, at jeg ikke kan så mange ting. Jeg kan ikke så tit være sammen med venner nu, selvom jeg har lyst. Jeg har ikke rigtig kræfter til det.

Christine Lindø, 17 år, svulst i hjernen, erklæret rask

Det bedste er turene. At komme sammen med nogen der forstår, hvordan det er og ikke bare ignorer de her ting. Nogle, der stiller en masse spørgsmål og forstår, hvad jeg har været igen-nem.

Daniil Novikov, 15 år, leukæmi, tilbage-fald

Det værste er, at jeg kan meget mindre, end det jeg tidligere kunne. Jeg er sommetider i isolation. Så må man ikke gå i biografen eller være offentlige steder, hvor der er andre folk. Jeg drømmer om at blive læge. Dét, at jeg har været syg, og at jeg har talt med så mange læger, har inspireret mig. Jeg vil også gerne være børnelæge. Og måske forske i, hvorfor man får kræft.

Christoffer Gert Nielsen, 13 år, leukæmi

Det er vigtigt at have nogle gode venner, der støtter en. Jeg har mistet en masse skolegang, og jeg har mistet et godt år af starten af mit teenageliv. Til gengæld har jeg fået en masse nye, gode venner og oplevelser.

Liv uden kræftDet kan være svært at opretholde et normalt teenageliv, når man har en livstruende sygdom.

Læs her seks unges tanker om sygdommen og dens følger.

Foto og tekst: Mie Brinkmann

fOtOSiderne

DECEMBER 2010 ILLBUNKER.dk12IL

LUDE

DR Udland lukker d. 10. decem-ber, fordi DR er nødt til at skære ned. Illustreret Bunker var med på den skæbnesvangre dag, da redaktionens fremtidige skæbne skulle bestemmes.

DR2 Udland dømt ude

Redaktionsmødet starter klokken 10.15.“Den er vist 17 over. Nå. Hva’ fa’en?” siger

redaktionssekretæren på DR2 Udland Karin Lohmann, mens redaktionen sætter sig om-kring det hvide redaktionsbord.

”Der sker et eller andet i dag, har jeg hørt. Men det finder vi vist ud af senere,” siger hun og starter mødet efter nogle rynkede bryn.

Det er i dag medarbejderne får at vide, hvad der skal ske med deres karrierer, efter at DR2 Udland lukker ned. Om de er købt eller solgt. Men lige nu må de koncentrere sig om afte-nens udsendelse.

”Hvad har vi til Mafia-temaet?” spørger Karin Lohmann.

En forfatter, der har været undercover og infiltreret forskellige mafiaer i Europa, skal interviewes over Skype denne fredag. Han

bliver det sidste touch på DR2 Udlands uge-tema om mafiaen.

”Han er Mr. Skæg og Blå Briller,” siger vært på programmet Ida Ebbensgaard med et smil.

Redaktionsmødet bliver afbrudt af en høj mand, der træder ind i lokalet. Smilene fal-mer, og der falder ro over den lille redaktion. Manden hedder Bo Hasseriis. Han er sous-chef i DR’s udlandsafdeling. Alle kigger af-ventende på ham.

”Thomas er lige nede og få det sidste på plads. Der er vist stadig lidt småting om nogle enkelte af jer,” siger han.

”Men I får besked i dag.”

Sparerunde og uvishedDR2 Udland lukker den 10. december 2010. Sparerunden tidligere på året dikterede, at der skulle skæres i udlandsafdelingen. Dengang gik redaktionen hjem i protest, og DR måtte sende noget andet den aften, men i dag er re-daktionen stadig samlet, selv om medarbej-derne fortsat ikke ved, hvad der skal ske. Det bliver afgjort i dag.

Lidt senere på redaktionsmødet, er der kom-met en mand til. Han hedder Thomas Falbe, og det var ham, souschefen snakkede om tidli-gere. Thomas Falbe er chef for DR’s udlands-redaktion.

”Hvem skal du tale med?” spørger en af journalisterne.

”Jer alle sammen,” lyder svaret.

”Men først gør vi lige redaktionsmødet fær-digt,” siger Karin Lohmann.

”I dag skal vi ikke være så ambitiøse.”Hun drejer hurtigt hovedet og kigger på

chefen.”Sorry.”

Hun vender igen blikket mod sin redaktion. ”Vi skal alle sammen ud til samtaler, om

hvor vi ryger hen. Og så er det altså svært at nå alting.”

Anderledes nyhedsdækningDR2 Udland har været fri i måden at tænke nyheder på, fortæller Karin Lohmann. Det er ikke et program med mange ressourcer, så derfor har de været nødt til at gå nye veje, tænke frit og have friere tøjler. Man valgte for eksempel konsekvent at bruge Skype til at in-terviewe over afstande. Det sparer en masse penge at gå lidt på kompromis med kvaliteten af lyd og billede. Og det har virket. Redaktio-ner andre steder er efterfølgende begyndt at bruge Skype, fordi det giver bedre mulighed for at få fat i nogle mennesker, der befinder sig i yderpunkter.

Ud over et program med frie rammer og muligheder for at satse, mister DR også en markant anderledes nyhedsdækning med skøre vinkler, fortæller Karin Lohmann.

”Det er pisse ærgerligt, at der ikke længere er sådan et udlandsprogram,” siger hun.

DR er forpligtet til at levere nyhedsstof fra

udlandet, og spekulationer går på et nyt uge-magasin om udlandsstof eller flere dokumen-tarudsendelser, der omhandler udlandet.

Ny udfordringer og blandede følelserMed ordene ”Det var DR2 Udland. God weekend,” afslutter Ida Ebbensgaard dagens program, og medarbejderne på programmet kan gå hjem på weekend. De har alle været til samtale hos Thomas Falbe og har fået tildelt nye arbejdsopgaver.

Da Karin Lohmann kommer tilbage fra samtalen, har hun et blankt ansigtsudtryk.

”Det var sgu lidt svært at sidde derinde. Det går imod mine principper. Jeg plejer at være mere kompromisløs, men man ender med bare at sige okay.”

De fleste af journalisterne skal være med i den nye ’Deadline 17’-redaktion, andre får helt nye udfordringer. Men det er med blan-dede følelser, at holdet går på weekend. Der er lettelse, fordi de har fået svar, men der er også enkelte vredesudbrud og generel utilfredshed, fordi alle medarbejderne gerne ville være ble-vet på DR2 Udland.

”Jeg er så træt af det her. Og man kan bare ikke gøre en skid,” er der én, der sukker.

Nyheden er endnu ikke helt bearbejdet, så før holdet går på weekend, slutter Karin dagen - og starter aftenen - med ordene: ”Hvad siger I til en fredagsøl?”

UDE

Tekst: Anders Eriksen SteggerFoto: Melissa Ørnstrup

Ned ad trappen. Rundt og rundt. Ned og ligeud et par meter. Åbne en dør eller to. Studiet ligger i stuen og DR Udland redaktionen på 4. sal.I årevis har Ida Ebbensgaard været fascineret af Silvio Berlusconi. En statsmand, som hun kalder ham.


Se og Hør gav mig syfilis”Jeg har det skam alle tiders. I dag er der vinsmagning på Aller. Så er der nok en (mig), der har hovedpine i morgen. Så er det godt, jeg ikke skal noget før om aftenen i mor-gen, hvor jeg skal til Sidney Lees bogrelease og dække en julefrokost for modeller.”

Sådan skrev jeg til en veninde for et par dage siden, da hun spurgte, hvordan det gik.And that pretty much sums it up. Jeg kunne stoppe her, men Bunkerens redaktion har givet mig 2100 anslag mere at udfolde mig på om-kring min praktiktid på Se og Hør, så det må jeg hellere gøre. Det er nemlig ikke så tit, jeg får lov at skrive så meget. De fleste af mine artikler er egentlig bare billedtekster, og derfor er det uhyre vigtigt, at jeg får lige dét citat, der gør, at jeg kan skabe en overskrift, når jeg er til rød løber på en premierefilm, interviewer ’Ta-lent’-deltagere efter et liveshow eller ringer til en kendis, der smækker røret på gang på gang.

Jeg skal aldrig være kendtDet sker ret ofte, at folk smækker på, siger nej eller kommer med direkte trusler. Hårde ord som: ”Jeg gør livet surt for dig, hvis du skriver historien,” er en sjælden gang i mellem en del af livet på Se og Hør. Det lærer man hurtigt, men jeg skal da indrømme, at der er kendte mennesker, jeg håber, jeg aldrig møder.

Og jeg forstår dem, når de bliver sure over,

at jeg ringer eller står på deres dørtrin og sna-ger.

Den vigtigste lektie, jeg har lært på bladet er: Jeg skal aldrig være kendt. For så står der en dag en praktikant fra Se og Hør og banker på min dør, når jeg er kørt galt i min bil, har holdt i hånd med en ven, eller når jeg har pillet bussemænd på en café.

På skødet af Hilda HeickPå sladderblad nummer ét får man sig så san-delig én på opleveren, og heldigvis er de fleste dage fyldt med glade historier. Som den dag jeg efter optagelserne til DR’s ’Hva’ så Dan-mark’ uddelte Toms guldkarameller med Joey Moe. Eller da en mand uden ben fortalte mig, at han kan score damer, bare han har den flot-te kørestol med i byen. Eller den dag, Hilda Heick spurgte, om jeg ikke ville dele hendes stol med hende, så jeg bedre kunne interviewe Jørgen de Mylius, der sad ved siden af.

Så, ja, jeg har det skam alle tiders. Og det hjælper selvfølgelig også på det, at man til hver en tid kan stikke hovedet ind på chefens kontor og bede om et godt glas rødvin. Det er vi glade for, vi på Se og Hør.

P.S. Se og Hør har ikke givet mig syfilis. Men rubrikken fik dig sikkert til at læse artiklen.

PRAKTIKANTSTAFET:

Tekst: Luise Bekker, praktikant på Se og HørFoto: Se og Hør

UDE

Ned ad trappen. Rundt og rundt. Ned og ligeud et par meter. Åbne en dør eller to. Studiet ligger i stuen og DR Udland redaktionen på 4. sal.

XXXXXXXX 2010 ILLBUNKER.dk14

Julen står i familiens tegn. Den nye iPod-families tegn.

www.eplehuset.dkKøbenhavn K Frederiksborggade 8 Tlf. 33 34 66 00 Århus C Skt. Clemens Torv 17 Tlf. 86 20 62 00 Roskilde Algade 41 Tlf. 46 35 62 00Slagelse Vestsjællandscentret Tlf. 55 72 62 00 Esbjerg Kongensgade 15 Tlf. 79 16 62 00 Herning Torvet 1a Tlf. 96 42 62 00

Der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer og trykfejl.

Hvis du skal ordne juleindkøbene ét sted, er Eplehuset

et godt bud. Det er faktisk et fremragende bud. For

med lanceringen af den nye iPod-familie kan du nem-

lig finde julegaver til hele din familie. Der er den lille

smarte Shuffle til søster, den nye revolutionerende

Nano med Multi touch skærm til mor, den robuste og

kraftige iPod Classic til far og kronjuvelen, iPod Touch

med kamera, FaceTime og Retina-skærm til…jaeh…til

dig fx. Du har jo også fortjent en lille julegave.

Hvis du for alvor har spenderbukserne på, har vi

tilmed et kæmpe udvalg af lækkert ekstraudstyr som

fx headsets fra Dr. Dre, højttalersystemer og meget

meget mere. Kom ind i Eplehuset og få ordnet alle

dine juleindkøb på én gang. Så har du også mere tid

til familien.

Tyve

Ti

Fra venstre er det den nye iPod Shuffle til 369 kr., den nye iPod Nano fra 1.229 kr.,

den nye iPod Touch fra 1.799 kr. og iPod Classic til 1.799 kr.

Eplehuset jule ann 210x297mm.indd 1 18/11/10 22.50


Jeg har ikke uddannet mig til, at det eneste skriftlige, jeg laver, er at skrive an-søgninger

UDE

Dimittenderne fra journalistuddannelserne på RUC, SDU og Journalisthøjskolen oplever i stigende grad, at de uddanner sig til ledighed. Mere end hver tredje dimittend fra i sommer gik stadig ledig, da tallene blev gjort op for oktober måned i år.

Camilla Bjerrekær, 25, dimitterede fra Journalisthøjskolen i januar. Hun kan sagtens spejle sig i den tendens. Hun har haft mere end svært ved at bryde igennem barrieren, og indtil videre er det kun blevet til virksomheds-praktik ved Aarhus Universitet samt et vika-riat på Fyns Amts Avis.

“Der er ikke rigtig nogen dagbladsstillinger, der bliver slået op i Århus. Det er kommuni-kationsstillinger, og så er det selvfølgelig op ad bakke som nyuddannet og uden anden er-faring end praktikken,” fortæller hun.

Hos Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) er man ikke i tvivl om, at der skal gøres noget ved problemet. Men på fagforeningens dags-orden drukner problemet med den høje ar-bejdsløshed ofte i historier om fyringsrunder på de store medier. Og det er et forkert fokus, mener næstformand i KaJ, Frank Rasmussen.

“Vi savner en politisk udmelding fra Jour-nalistforbundet. Det er vigtigt for de ledige dimittender at vide, at de har et forbund i ryg-gen, der hele tiden forstår at vise, at det har fokus på den udvikling, der er,” siger Frank Rasmussen.

Frygt for generationskampHos Dansk Journalistforbund (DJ) er man opmærksom på problematikken. Ved sidste bestyrelsesmøde blev det diskuteret, hvad der kan gøres for at holde fokus på problematik-ken, uden at resten af medlemmerne svigtes på den bekostning.

“Vi lytter jo til vores medlemmer, når de siger, at vi ikke gør det godt nok. Det er vigtigt at diskutere, men vi skal passe på, at det ikke kommer til at handle om generationskamp.

Jeg vil ikke medvirke til, at det er vigtigere at få en nyuddannet end en 58-årig arbejdsløs i arbejde,” forklarer næstformand hos DJ, Fred Jacobsen.

DJ understreger, at det er vigtigt, at de stu-derende gør sig klart, hvilket arbejdsmarked de uddanner sig til, og at det langt fra er sik-kert, at der er et fast job at finde lige med det samme.

“Måske er man nødt til at tage en periode som freelancer, vikar eller noget andet, end det man har lært,” siger Fred Jacobsen.

Indtil nu har DJ været tilbageholdende med at anbefale, at nyuddannede tager imod tilbud om job med løntilskud eller virksomheds-praktik. Før emnet er diskuteret på et møde i beskæftigelses- og uddannelsesudvalget tors-dag den 9. december, vil Fred Jacobsen ikke komme med en udmelding. DJ er nemlig nødt til at tage hensyn til alle medlemmer. Især Freelancegruppen kan føle sig ramt af sådan en anbefaling, da det måske er deres opgaver, de nyuddannede så vil tage.

Tid til nytænkningHos KaJ er man imidlertid ikke i tvivl om, at det er tid til nytænkning.

“Vi er nødt til at kigge på alternativer til, hvordan vi får de nyuddannede i arbejde. Dér er løntilskud og virksomhedspraktik nogle af de ting, man burde kigge på,” mener KaJ’s næstformand, Frank Rasmussen.

Camilla Bjerrekær mener ikke, hun har været kræsen. Hun søger stillinger i hele lan-det. Lige nu dog mest i Århus, fordi hendes kæreste bliver færdig på Journalisthøjskolen til marts. Men hun bliver ved med at prøve.

“Jeg har ikke uddannet mig til, at det eneste skriftlige, jeg laver, er at skrive ansøgninger. Det er i øvrigt også pissesvært,” siger hun og fortæller, at hun glæder sig til at starte på et CV- og ansøgningskursus ved DJ i december.

Camilla Bjerrekær har lige fået forlænget sin virksomhedspraktik ved Aarhus Univer-sitet, hvor hun derfor ender med at være i mindst otte uger. Selvom der er grænser for, hvor længe hun vil gå ledig, vil hun ikke være studerende igen lige med det samme. Men hvis jobsituationen ikke ændrer sig, fremskyn-der hun måske sine planer om at læse cand.public-overbygningen.

Jonas Thing, der er karriererådgiver hos DJ, har ét altoverskyggende råd, de nyuddannede bør tage til sig:

“Sørg for at opretholde masser af social kontakt og bliv ved med at dyrke din sport og se dine venner. Du får ikke hurtigere job ved at søge ti timer om dagen, men ved at være glad. Æd al skam og stolthed, få rendt nogle folk på døren, drik ‘professionel kaffe’ og udvid dit netværk, alt det du kan. Netværk er et nøgleord, når man ikke har et stærkt CV,” siger han.

Uddannet til arbejdsløshedMere end hver tredje dimittend går direkte fra journalistuddannelsernes trygge rammer ud i ledighedens uvished. KaJ mener ikke, at journalistforbundet har nok fokus på de nyuddannede. DJ vil gerne lytte, men vil ikke gøre spørgsmålet om arbejdsløshed til en generationskamp.

Tekst: Tobias DinnesenFoto: Andreas Beck

FREMTID:

”

Camilla Bjerrekær blev færdiguddannet journalist fra JH for snart et år siden, men hun har stadig ikke haft andet arbejde end et kort vikariat på Fyns Amts Avis.

Fakta om arbejdsløshed for journalister

- 10,5 procent af kvinderne i DJ er ramt af ledighed, mens tallet er 7,2 for mændene.

- Den hårdest ramte gruppe er medlemmer under 25 år.

- Arbejdsløshed for medlemmer af DJ var i september 2010 på 5,1 procent, mens den lå på 4,2 procent for hele det danske arbejds-marked.

Camilla Bjerrekjær,

arbejdsløs

Skal du sælge din 1. årsopgave?

Få gode råd og

vejledning af din fagforening!

Skriv til

[email protected]


“Vores journalister skriver med fødder-ne. De skal være til stede, hvor det sker. Det er helt kontaktløst, hvis de bliver siddende bag skrivebordet,” sagde Mat-tias Göransson på Fagfestivalen 2010. Her var han mødt op for at give sit bud på et magasinkoncept, der kan bryde de svindende oplagstal.

Mattias Göransson er chefredaktør på det to år gamle svenske magasin Filter. For hver udgivelse er magasinet vokset med næsten

1000 nye abonnenter og har nu rundet 20.000. Målgruppen proklameres tydeligt på for-siden, hvor der står ’læsmagasin for ny-fikna’. Nyfikna betyder nysgerrige og den gruppe karakteriseres af chefredaktøren som universitetsstuderende i alderen 25-35. ”Det er et statement, at vi kalder Filter for et læsemagasin. Det er ikke et magasin, man bare bladrer igennem,” siger han.

20 sider lange artiklerNår Filter portrætterer en svensk stjerne-jockey eller undersøger forholdene for grise, ender artiklerne ofte på over tyve sider.

”Filters lange, fortællende journalistik lægger sig et sted mellem dagblade og bøger. Mellem det langsomme og det hurtige. Og det vil folk gerne betale for,” siger han.

Chefredaktøren fremhæver en repor-tage, ’Tillykke World’, som en ideel Filter-historie. Her følger læserne en tv-konsulents rejse til Armenien for at eks-portere realityshowet ’Baren’ - et program, der også tidligere er blevet vist på dansk tv. ”En klassisk fluen på væggen-reportage fra en tv-verden, som de færreste har indsigt i, men alligevel kan forholde sig til,” siger han.

Artiklen portrætterer Armenien gennem en stakkels fyr, der netop har fået kommercielt tv og nu er i færd med at købe programmer fra vesten. Desuden tilbyder teksten et ind-blik i den enorme forretning bag ’Baren’ og en masse skjulte sandheder om tv-branchen i al almindelighed. En klassisk Filter-historie, mener Mattias Göransson.

”Fordi det var et emne, folk troede, de vid-ste alt om. Historien vendte op og ned på den forestilling og gav en ’det var satans-følelse’,” siger han.

Det er normalt, at magasinets journali-ster følger deres kilder i flere dage. Mattias Göransson mener, at dette tilfører historierne uundværlige reportagelementer.

“Vi er storytellers, det er, hvad vi kan.”

DK mangler en vanvittig iværksætter Chefredaktøren tror, at danske journalister har potentialet til at lave et blad som Filter.

”Som jeg forstår det, er der en stærkere for-tælletradition blandt danske journalister - I er bedre uddannede simpelthen,” siger han. Der mangler bare en tilstrækkelig vanvittig og energisk iværksætter, der vil være med til at

drive et lignende koncept frem i Danmark.”Jeg er sikker på, at der er mennesker, der

kunne lave et tilsvarende magasin i Danmark, men de klarer sig meget godt, hvor de er - med fede, danske redaktørlønninger. Det kræver et stort mod at løbe den risiko, det er at forlade alt det,” siger Mattias Göransson.

’Vi er storytellers’Fortællende journalistik hitter i Sverige, hvor magasinet Filter får 1000 nye abonnenter for hver udgave.

Tekst: Asger MowFoto: Mie Brinkmann

En mand begynder at danse på mit magasin. Hans dans overskygger teksten fra artiklen under ham. Han danser foran webkameraet, som magasinet er rettet mod. Manden er ikke virkelig. Han er en filmoptagelse af en mand, der danser. En filmoptagelse af en mand der danser, som spilles ovenpå magasinets sider via mit webkamera.

Teknologien kaldes Augmented Reality (AR), hvilket bedst kan oversættes ’forøget virkelighed’. Den fungerer ved, at man tager et billede med sin mobiltelefon eller sit web-kamera af en visuel kode – en slags illustrativ stregkode. Billedet fortolkes som en genvej til en video, der afspilles kort efter, billedet af koden er taget.

En ekstra dimensionDen dansende mand danser i det italienske magasin COLORS. Udvalgte steder undervejs på siderne har magasinet udstyret et fotografi af en portrætteret person med en AR-kode.

For at aflæse koden skal man forbi magasi-nets hjemmeside (colorsmagazine.com). Her klikker man sig ind på den udgave af maga-sinet, man sidder med, hvorefter ens webka-mera tændes.

Og det er her, COLORS distancerer sig fra de store bunker af magasiner, man kan finde rundt omkring i de danske skuldertasker. For når man holder magasinet op foran kameraet, og lader det fange AR-koden på en af siderne, får papirudgivelsen en ekstra dimension.

På computerskærmen kan man først se sig selv holde et magasin op foran skærmen. Men magasinet bliver så pludselig levende, og fil-men med den dansende mand popper frem. Filmen afspilles altså ’ovenpå’ magasinet, og man kan nu se sig selv holde en firkantet vi-deoskærm foran sit webkamera.

Augmented Reality åbner på den måde for mange muligheder for journalistiske nytænk-ninger.

COLORS kan opleves på Journalisthøjskolens bibliotek.

Tekst: Robin Juel JohansenFoto: Kenzaburo Fukuhara

Levende magasinsider

MAGASINER:

Det italienske magasin COLORS integrerer en helt ny teknologi i sine magasiner og giver læserne en ekstra dimension at lege med.

Koden herover frembringer en lille video, når man lader sit webkamera aflæse den. Men teknologien er allerede opgraderet, og billedkoderne sidder nu skjult bag fotografierne på siderne.

Mattias Göransson viser, hvordan Magasinet Filter lægger sig mellem dagbladene og bogbranchen.

Interesserede lyttere til Mattias Göranssons oplæg på Fagfestivalen.

ILL PERSPEKTIV

PERSPEKTIV

NY TEKNOLOGI:


Before the journalistic profession was strictly specialized - tv, print and radio. Nowadays his majesty - the World Wide Web is dominating. But the future lies in the combination of all of the multimedia tools - photography, audio, video, text and animation. All of that is united in one of the most innovative new age media forms - the web documentary. Two young journalists and entrepreneurs - Louis Villers and Alexis Sarini - run one of these web docu-mentary sites in France.

Born to be a journalistAt the age of 18 Louis Villers created an on-line student newspaper with a spread of 50 pages that was issued twice a month. He wor-ked together with 15 other colleagues from his school, Ecole Supérieure de Journalisme, Paris.

“It was a pity that we published an on-line layout of a magazine and that we didn’t use the full possibilities of the web media,” Louis Villers explains.

…and entrepreneurAfter the project ended in September 2009, Louis Villers and his classmate Alexis Sarini teamed up to create a new website dedicated to ‘the future of online reporting’ – webdocu.fr. The main goal of the website is to promote web documentaries as a method and to con-nect reporters working on them. According to Louis Villers own description, web do-cumentary is documentary for the Internet. “There is no united definition, because all of

them are new and completely different. The common thing is that these are stories, that use all of the media tools – picture, video, sounds and the main thing is that they are interactive.” Tv documentaries should be watched as a whole movie from the beginning to the end in order to understand the context. In web docu-mentaries - however - the viewer can choose his own way through the story and decide which parts he is interested in.

“It is you, who decide, what you want to see!” Louis Villers says enthusiastically.

One story, different ways of telling itEvery person takes a completely different path through the story. Some of the web do-cumentaries start with an introductory video. Then usually there is a map, where you can choose different elements of the story. Some web documentaries are linear. They resemble computer games, where there are progressing levels. Usually for these web documentaries, the viewer has his own account, where the de-velopment is saved.

The journalists behind the web documen-tary have a blank board to work on, and are not bound to think linear. But there are limits.

“We have to remember that people don’t stay in front of the computer as long as in front of the tv. Therefore the maximum of the vi-deos and games should be two-three minutes.”

The model of the click“The business model of the web is the based on the model of the click,” Louis Villers says.

The price of the web page depends on the number of visitors. If you take any online ar-

ticle, it takes around two minutes to put it on the web, which costs almost nothing. Howe-ver web documentary is a work of several months and requires a multifunctional team consisting of a journalist, a photographer, a cameraman, film editors and a web designer, who work with Flash. Therefore they are usu-ally quite expensive projects. Up to several thousand euros in fact. However, according to Louis Villers, there are several options for financing these projects. In his home coun-try France there are public funds that finance media projects. A second option is to sell the story as a multimedia pack. For example one of the notable webdocumentaries Prison Val-ley (prisonvalley.arte.tv), was initially produ-ced as a tv film and a book. Lastly, but most importantly Louis Villers added,

“Some media would buy the web documen-taries even if they would lose money. They know that this is the future of the web, and they want to be some of the first media compa-nies to work with web documentaries.”

webdocu.frSome of the main tasks of webdocu.fr accor-ding to Louis are to list all of the documenta-ries that exist thematically.

“This is very important because of the Flash in many of the web documentaries, Google can’t find them properly.”

According to Louis Villers an important thing is also to connect the community of people, who work in the field. For example photographers and journalists who need a web designer can find one via webdocu.fr For the future of web documentary Louis Vil-

lers believes that they will become more and more popular and they will start to gain profit.

“Most of the people nowadays understand that if they want quality information on the In-ternet they have to pay”.

Text and photo: Dobriyana Tropankeva

Webdocumentaries NEW MEDIA AGE:

Photography, audio, games, text, animation and video unite and become ’webdocumentary’. Il-lustreret Bunker talked to the persons behind webdocu.fr.

Alexis Sraini (left) and Louis Villers. The men behind a french website of webdocumentary.

Fredagsjulebar i en god sags tjeneste - drik for Illustreret Bunker fredag d. 17. december

Førsteårsopgaven er afleveret, det sidste punktum er sat på IF2-forløbet og praktikken venter lige om hjørnet: Se-mestret skal rundes af og de gode mennesker, du har delt det med, skal ønskes glædelig jul, inden skolens elever fordeler sig i julestuer over hele landet. Derfor holder Illustreret Bunker julefredagsbar fredag den 17. december, hvor du kan købe billige øl og synge julen ind sammen med den nuværende redaktions til anledningen samlede juleband. Alt sammen i den gode sags tje-neste, idet overskuddet går til at sikre endnu mange stærke udgaver af Journalisthøjskolens avis.

Vi glæder os til at se jer!


Kære Kenneth

Sikke en redelighed, vi er endt i, hva’? Jeg er ked af, at du ikke har svaret på mine mails. Eller mine opkald. Sms’erne er måske også blevet lidt for direkte på de sene timer, men jeg synes nu godt, at du kunne have sendt brevduen tilbage. Fred være med det.

Sagen er, at det hele er en stor misforståelse. Da jeg bad om et interview til baggrund, var det jo min bogs arbejdstitel, “Baggrund - et portræt af Plum-mer”, som jeg hentydede til. (Efter det hele gik amok, fandt jeg på noget åndssvagt med kardemomme i håb om, at ingen i så fald ville læse bogen.) Og da du så begyndte at sige, at du ikke ville have, at jeg skrev om den-gang du gav Puk Elgaard et rigtigt “aftenshow”, eller da du viste dit store “talent” til Hella Joof - ja, så gik jeg i panik.

Du blev fyret, og jeg fik hele landets journaliststand på nakken. Nu sidder jeg med en flaske snaps og tænker, om det var det hele værd. Det finder jeg nok først ud af, når jeg deltager i næste års udgave af Vild Med Dans.Jeg ønsker dig en glædelig jul, kære Kenneth. Vedlagt er en signeret udgave af min afslørende biografi om Peter Tanev, “Kuling og kusser”.

Kærlige hilsner, Kurt LassenPs. Du er ret voksenlækker. Er der lidt latino i dig?

Til Kenneth Plummer

BAGSIDEN AF BAGSIDENBAGSIDEN

Kære Anders

Så blev det jul og tid til at se tilbage på året, som er gået. Og du, kære Anders, har gjort det seneste år uforglemmeligt for mig!Hvor er jeg glad for, at jeg kan kalde mig din. Jeg tror faktisk, jeg er den lykkeligste praktikant i verden, og jeg vil aldrig nogensinde tilbage til Journa-listhøjskolen og gøre mit studie færdigt!Hvorfor skulle jeg dog også det, når jeg har en chef som dig, der tager mig med på romantiske ferier i Thailand? Jeg husker stadig den dag, du løb mig i møde på stranden. Åååh, dit hår flagrede smukt i vinden, og det føltes næsten som om, verden gik i slowmotion.

Du er den bedste chef, jeg kender! Du giver mig lov til at prøve så mange spændende ting som praktikant. Jeg har både interviewet en heks ude i skoven og udleveret et års forbrug af Coca Cola. Det tror jeg nok ik’ lige, de andre praktikanter har prøvet!Men det seneste år har ikke kun været lutter lagkage. Skiltekrisen fulgte mig klaustrofobisk langt ind i 2010. Men det hårdeste, jeg nogensinde har prø-vet, var den dag, jeg ikke fik lov til at være med i showet. Skubber du mig væk på den måde igen, så tror jeg altså, at jeg hopper i havnen. Aldrig har jeg været så glad, som da du tog mig til nåde. Bare jeg kan blive hos dig i hele 2011. Hvorfor blive journalist, når man kan være din prakker 4-ever!?

Juleknus og nisseklem - din Thomas

Til Anders Lund Madsen

Kære B.T.

Jeg håber i mit inderste, at I har det lige så godt i denne juletid som jeg.Tiden op til har ellers været præget af stress og frygtsved over den kommende 1. årsopgaves udryddende journalistik. Jeg troede, jeg skulle dokumentere et rigtigt problem. At jeg skulle bevise mine påstande. Dum som jeg var. Man er sgu så uerfaren som journalistspire.

Men det var dengang. Nu er jeg blevet klogere. Og det skal I have tak for. Tak fordi I lærte mig, at jeg bare kan erstatte dokumentation med gisninger og udråbstegn, når der skal laves undersøgende journalistik. Tak, fordi I lærte mig, at jeg altid kan forsvare min historie ved at sige, at det kunne blive et problem, hvis ikke jeg havde skrevet om det. Tak, fordi I har vist mig, at det vigtigste i historier om skattesager er at finde en rigtig kendt case, frem for at finde ud af om det holder. Og især tak, fordi jeg nu samvittighedsfrit kan gå ud og glögge den op ved enhver lejlighed. I stedet for at spilde min december på research.

Nu vil jeg rende ud og lege med sneen. Men det er I sikkert allerede i gang med…

Glædelige hilsner, Boris fra 2. semester.

PS: Hils FUJ, og sig skål.

Til B.T.

Årets store glöggtest

Fra Kurt Lassen

Fra Thomas Skov

Tekst: Rikke Kjølby

Tekst: Simon Johansen

Tekst: Kasper Sallander

Som en hver anden rigtig avis bør vi have vores tests. Nogle laver dem på fladskærme, solcremer eller fryse-pizzaer. Bagsiden af Bagsiden går ind for væsentlighed i alt hvad vi bringer, og hvad er mere væsentligt end at teste glögg?

Eller det vil sige, vi tester egentlig ikke glögg. Det er både alt for dyrt for avisens slunkne kasse, og samtidig, slår de tårnhøje alkoholprocenter benene væk under en-hver redaktør, der i stedet for at bruge weekender på at drikke, sidder og redigerer avis. Derfor tester vi i stedet indholdet. ROSINER!Vi har i alt testet tre forskellige slags rosiner i glögg og vurderet dem på en skala fra en til fem mandel. God appetit.

Fra Boris, 2. semester

Frutexsa, den billige Før den havner i glöggen er den lidt tør. Vi tjekkede flere gange, om emballagen var gået i stykker, men efter et grundigt eftersyn er vi sikre på, at de bare har for-stået konceptet: TØRREDE vindruer. Rosinens svar på Anne-Marie Dohm. Lidt tør, tynd og lang i spyttet. I glöggen suger den til gengæld godt. Efter fem minut-ter i blodbaljen indgår den i en smuk symbiose med væ-sken. Men pas på med at tage dem op af glöggen for tid-ligt. Da de er meget rynkede og væsken lige skal have tid til at bryde den hårde hud, kan de dryppe på tøjet, før de ligger i munden. Minus: ”Rester af druestilke kan forekomme.”

Jumbo rosiner , den store Det er en dejlig drue, når man spiser den rå. Som nav-net antyder, er den noget større end almindelige rosiner, men den er fuld af smag og sødme. Når den havner i glöggen og derved blandes med væske, bliver den til gengæld tørret frugts svar på Lis-beth Knudsen. En svulmende, blød klump uden smag. Den her kan altså godt komme i gal hals, og på grund af størrelsen kan man godt tro, der er havnet et gen-nemgnavet stykke Jenka-tyggegummi i koppen. Det er lidt for meget.

Sultanas rosiner, den økologiskeHer er rosinen til dem, der er julefrelste af mere end Jesus Kristus. Rosinens svar på Tøger Seidenfaden. Den er til dem, der også er frelst fra sprøjtemidler. Ro-sinen er til gengæld ”overfladebehandlet med økologisk solsikkeolie for at bevare saftigheden”. Hold da kæft, de forstår at sætte billeder i vores hoveder. Det er da helt andre rosiner/meloner vi tænker på. Men den der smør’ godt, kør’ godt. De ryger lige ned, før de kommer i glöggen. Og de fungerer egentlig også fint i glöggen. Der er dog en lille bismag af læderindtræk fra et gammelt folke-vognsrugbrød. Måske er det kombinationen af olie og alkohol. Det er en ren energisluger. Nyd kombinationen før den bliver forbudt på COP 16.

Tekst: Bagsideredaktionen Foto: Andreas Beck


Bunkerens nye redaktion

Søren Toft, 24 år1. semesterPERSPEKTIV-redaktør

Hjemby: Ølgod. Kender du det ikke? Det er lidt ligesom Randers, bare mindre.Min første og største succesople-velse var at vinde ølpong til bar-sport... Et kast, motherfucker!Ambition med Ill. Bunker: At holde jer, mine venner,opdaterede på alt, hvad der rører sig i den journalistiskeverden. Og måske skaffe en stripper til idéudviklingerne.Fun fact: Jeg kan ramme et ølkrus med en bordtennisbold på 3 meters afstand

Tine Sletting Jakobsen, 24 år1.semesterFOTO-redaktør

Hjemby: Københavns SydhavnMin første kæreste var blind. Men han kunne noget med hænderne. Jeg tror, man kalder det klaverfingre.Ambition med Ill. Bunker: At være så lidt journalist som muligt (jeg er foto!), og at give Ill- Bunker et gok i nødden rent fotomæssigt.Fun fact: Kørte med et meget lang-somt tog, da vi skulle fotograferes til denne side. Derfor den mørke baggrund.

Robin Juel Johansen , 23 år (næsten)1. semesterWEB/IDÈ-redaktør

Hjemby: HobroMin første Barcadi Breezer blev indtaget foran Q8 i Hobro. Vi åb-nede dem på et vejskilt, og hældte det meste ned af os selv for ikke at blive for fulde. Scorede ikke hende den søde fra b-klassen. Ambition med Ill. Bunker: At sparke hjemmesiden i luften med WebTV, blogs og hele molevitten! Men i virkeligheden nok mest en CV-boosterFun fact: Det eneste jeg nogen-sinde har været god til i idræt var at dykke efter plastikringe i et tre meters bassin.

Sofie Synnøve Herschend, 22 år1. semesterFOKUS-redaktør

Hjemby: Frederikssund (kåret til Byernes By. For 14 år siden...)Mit første McDonaldsbesøg i Århus varede 15 sjove minutter, hvor en tålmodig burgermand havde svært ved at holde masken, da jeg præsenterede mig som pigen, der aldrig havde været på McDonalds, men gerne ville have dampet laks, iskold hvidvin, tallerkener, sølvbe-stik og tandstikker. Det endte med, at jeg fik en smagsprøve på en Big-Mac og vandt en øl i et væddemål.Ambition med Ill. Bunker: Avisen som alle glæder sig til at få fingrene i. Der skal eksperimenteresFun Fact: Jeg kan ikke køre alene i bil uden at skråle med på radioen.

Asger Gørup Nielsen, 23 år1. semesterINDE-redaktør

Hjemby: Made in Bevtoft, 6541 – bitches!Min første cd var en Dansk Top op-samling. Den står stadig på hylden.Ambition med Ill. Bunker: Side 9 pige – for at skabe mereidentifikation.Fun fact: Synes, Johannes V. Jen-sen er the shit!

Kasper Iversen, 22 år2. semesterAnsvarshavende redaktør

Hjemby: Esbjerg. Nej, det lugter ikke af fisk men af penge!Min første kop kaffe var mest mælk og sukker. Nu ser det meget sort ud.Ambition med Ill. Bunker: At blive fremhævet - eventuelt hængt ud - i Presselogen. Fun fact: Er lidt af en skabs-hus-mor. Strygetøj og hjemmebag - here we go.

Mette Høyer Eriksen, 23 år2. semesterUDE-redaktør

Hjemby: Viby J!Min første mobiltelefon fik jeg 3 år efter alle, jeg kendte.Ambition med Ill.Bunker: Bedst sælgende avis nogensinde. Fun fact: Jeg er en ret habil dart-spiller.

Liv Høybye, 25 år2. semesterFOTO-redaktør

Hjemby: 6100 Down SouthMine første samleobjekter var smulder fra farveblyanter og spyt.Ambition med Ill. Bunker: Noget med foto og fællesskabFun fact: Nej, jeg kan ikke finde på noget. Oplever sjældent sjove ting og har kun meget lidt latter i mit liv.

Andreas Beck, 23 år2. semesterFOTO-redaktør

Hjemby: 4180 Sorø, dérMin første og eneste fetish var at klippe ledningerne overAmbition med Ill. Bunker: Bare der ud ad. Til det gør nas og lidt længere.Fun fact: Jep, det er elefanter, der er på mit halstørklæde.

Vi glæder os til at skrive med og om jer!

illustreret bunker december 2010

Documents