illustreret bunker - nov 2008

NOVEMBER 2008 | 10. ÅRGANG | NR. 7

SIDE

9PANIK!!!!- Så gik det løs igen

SIDE

11FAGFEST(IVAL)- Tid til at netværke

SIDE

17OLUF JØRGENSEN- Går sig til ekstra kage

PER ALENE I VERDEN: FYNS AMTS AVIS BRØD

PRAKTIKAFTALELÆS OGSÅ:

- TRAFIKORDFØRER VURDERER T-KRYDSET VED JOURNALISTHØJSKOLEN- JOURNALISTIKKEN MANGLER INDVANDRERE- ALT OM PANIKDAGEN

2 ILLUSTRERET BUNKER I N D E N F O R NOVEMBER 2008

Redaktionen

Heidi Qvistgaard Jensen (ansv.)[email protected]

Tine Damgå[email protected]

Svend-Vilhelm F. R. [email protected]

Katrine Grønvald [email protected]

Anne [email protected]

Fotoredaktører

Kristoffer Juel [email protected]

Nikolai [email protected]

Bagsiden

Kristian [email protected]

Ulrik [email protected]

KassererSvend-Vilhelm F. R. [email protected]

AnnoncerKatrine Grønvald [email protected] [email protected]

ForsidefotoNikolaj [email protected]

Illustreret BunkerJournalisthøjskolenOlof Palmes Allé 11, 8200 Århus [email protected] 44 04 90

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast tlf: 97 15 66 00

Oplag1700 eksemplarer 8 gange årligt.Illustreret Bunker uddeles til studeren-de og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres prakti-kanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. Citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Udgivelse18. november 200810. årgang - 5. oplagNæste Ideudvikling: 27. novemberNæste Deadline: 11. decemberNæste Udgivelse: 16. december

LEDER Studerende til reeksamen midt i FørsteårsopgavenEn administrativ fejl sætter 27 studerende fra 2. semester i en uheldig situation. De bliver nødt til at tage deres reeksamen i sprogkorrekthed midt under første-årsopgavenTekstMichelle Søndergaard Mikkelsen

Hvornår hedder det åben eller åbent? Ligger eller lægger?Og skal der være komma før eller efter ’hvordan’? Det skal 130 studerende på 1. semester bryde deres hjerner med til eksamenen i sprogkorrekthed d. 3. de-cember på Journalisthøjsko-len.Men de er ikke de eneste til eksamen denne dag.De får nemlig selskab af 27 andre studerende fra 2. se-mester, der i andet forsøg skal prøve at finde ud af, hvor kommaet skal placeres.Reeksamenen ligger syv dage, inden de samme 27 studerende og resten af 2. semester skal forsøge at be-stå en helt anden eksamen: Den berygtede Førsteårsop-gave.De må altså afbryde deres førsteårsopgave for at gå til reeksamenen i sprogkor-rekthed, og bruge tid, der ellers var forbeholdt første-årsopgaven, til at genoplæse reglerne for det grammati-ske komma. ”Det er en ekstra stressfak-tor. Førsteårsopgaven er i sig selv meget meget tids-krævende, og så har man bare ikke brug for endnu en eksamen midt i det hele,”

siger Pernille Krogh fra 2. semester.Hun er en af de 27 stude-rende, der skal til reeksamen og slås med kommaerne for anden gang.

Logistisk fejlDet skyldes en fejl, at ek-samen i sprogkorrekthed og førsteårsopgaven falder sammen.Faglig leder på Journalist-højskolen Solveig Schmidt beklager fejlen:”Det er ikke optimalt. Jeg synes, at når man går til før-steårsopgaven, så er det det, man skal koncentrere sig om,” siger hun.Fejlen er sket under plan-lægningen af semestrenes eksamener, og Solveig Sch-midt er først blevet klar over situationen, efter eksamens-planen blev offentliggjort i september.”Det, vi har tænkt på, er at ligge eksamenen i sprogkor-rekthed, hvor det er optimalt i forhold til dem, der skal op til prøven første gang. Så har vi overset, at det falder sammen med førsteårsopga-ven, og det er vi rigtig kede af,” siger hun.

DSR: Kæmpe ulempe for 2. semesterFlere af de 27 gengangere har henvendt sig til De Stu-derendes Råd for at gøre op-mærksom på deres situation,

og DSR støtter dem. ”Det er meget uheldigt. Det hæmmer de studerende fra 2. semester, fordi det tvinger dem til at blive i Århus for at gå til reeksamen, selvom de egentlig skulle lave deres førsteårsopgave i Køben-havn,” siger Nadia Filt, for-mand for DSR.Solveig Schmidt mener ikke, det vil få særlig store konsekvenser for de 27 fra 2. semester.

”Det er jo ikke på nogen måde en overraskelse, de har jo vidst i et halvt år, at de skal op til den eksamen igen. Den stjæler noget fysisk tid fra førsteårsopgaven, men det er jo ikke meget, det drejer sig om en times tid.Så jeg ikke synes, det vælter Kristi nåde,” siger hun.

Ikke noget at komme efterDe 27 studerende må dog bide i det sure æble og tage til reeksamenen, for det er, ifølge Solveig Schmidt, ikke muligt at rette op på fejlen i denne omgang.”En eksamensplanlægning ligger fast. Når et semester starter, og man får meldt ud,

at her ligger eksamenerne, så ligger de fast,” siger Sol-veig Schmidt.Pernille Krogh fra 2. seme-ster mener, det burde være muligt at rykke eksamenen.”Jeg forstår ikke, hvorfor det skal gå ud over os, der skal til reeksamen, bare fordi skolen laver en administra-tiv fejl,” siger hun.Til gengæld behøver de 130 studerende på 1. semester, der skal til eksamenen for

første gang, ikke frygte, at de ender i samme situation, hvis de skulle dumpe d. 3. december.”Vi har ikke løsningen på det nu, men vi vil sætte os ned og prøve at finde et andet sted, vi kan lægge den eksamen. Så rammer man ikke dem, der skal til første-årsopgaven næste semester,” siger Solveig Schmidt.

Jeg forstår ikke, hvorfor det skal gå ud over os, der skal til reeksamen, bare fordi skolen laver en administrativ fejl.

““

- Pernille Krogh, 2. semester

Med den netop overståede fagfestival frisk i erin-dringen tegner journalistikken sig som en ambiva-lent størrelse præget af både finansiel deroute såvel som en tankemæssig blomstring.

Fagfestivallen, der fandt sted i Odense Congres Cen-ter fra den 9. til den 10. november, blev tilløbsstykke for omkring 1400 danske journalister.

I løbet af to dage nåede metajournalistikken nye flyvske højder; journalisters samspil med journalister om journalistik fik frit spil. Muligheden for at tale med andre ligesindede mennesker om vort fag var stor. Det samme var brugen deraf.

Den fjerde statsmagt var altså samlet for at gøre sta-tus over en branche søbet ind i finanskrise, ansæt-telsesstop og befolkningsmæssig sladdertørst. I ly af ædle fagreflektioner kunne horderne af journalister benytte sig af sværvægteren inden for social intel-ligens, networking. Så mens konferencelokalerne flød med fagsnak, summede korridorer og gange af mingling og karrieremæssig placering på det journa-listiske landkort.

De faglige oplæg på festivallen omhandlede en bran-che, hvis økonomiske råderum længe har været på slankekur. Længden af de faglige oplæg var generelt på omkring en time. Og mens mange af indslagene var inspirererende og gav ideer og stof til eftertanke, vidnede indholdssiden ved andre om en lidt for over-fladisk branceanalyse. En journalistisk kradsen frem for en graven - En light udgave af dybdeborende journalistik.

Så måske er det ikke kun branchens økonomi, der er på slankekur. Måske kan den fjerde statsmagt ganske enkelt ikke kapere så meget substans, som længere-varende foredrags-sessions ville have indeholdt.

Men hvis journalisterne selv har nået et informati-onsmæssigt mætningspunkt, hvordan skal vi så kunne forvente, at befolkningen magter de produktioner, vi spytter ud?

- Redaktionen

Find Illustreret Bunker på nettet:

www.illbunker.dk

Næste Fagfestival afholdes af Dansk Journa-listforbund den 14. og 15. november 2010

- fagfestival.dk

3ILLUSTRERET BUNKER I N D E N F O R NOVEMBER 2008

Journalistikken mangler indvandrereFå indvandrere søger ind på Journalisthøjskolen. Det er skadeligt for demokratiet, mener branchen

Forestil dig Journalisthøj-skolen uden kvinder.Journalistikken ville blive forringet på grund af mang-lende vinkler og forståelse for kvinders verden og livs-syn.Prøv nu at forestille dig, at der næsten ikke er nogen med indvandrerbaggrund på Journalisthøjskolen. Det er ikke svært. Man skal bare kigge sig omkring.Alt for få indvandrer bliver uddannet journalister.Det er skadeligt for demo-kratiet, og giver mangel på vigtige kvalifikationer i jour-nalistikken, mener fremtræ-dende folk fra branchen.

Norma Martinez er fra for-eningen ”Ansvarlig Presse”.Foreningen tager ud på sko-ler, hvor de taler med elever om deres forhold til medi-

erne.Hun tror, at en af årsagerne til manglede invandrer kan findes her:”Helt ned til 8. klasse møder vi en negativ holdning til pressen,” fortæller Norma Martinez, der heller ikke var helt glad for medierne, da hun var ung.”Jeg er flere gange blevet frustreret over at blive sam-menlignet med dem, der laver ballade,” fortæller hun om sit syn på medierne, da hun voksede op i Brøndby Strand. ”Jeg tror, det er vigtigt, at pressen afspejler befolknin-gen,” siger hun.

Kan en perker blive journa-list?Norma Martinez kan ikke specifikt forklare, hvorfor der er så få indvandrere, der bliver journalister.Hun tror dog, at sproget er en stor barriere, og at jour-nalistjobbet generelt ikke har prestige.

”Jeg bliver mødt på folke-skolen med et: Nå, kan man godt blive journalist, selvom man er perker?” Norma Martinez bakkes op af faglig leder på Jounalist-højskolen Solveig Schmidt.Hun ledte indtil 2005 et projekt, hvor indvandrere med en videregående ud-dannelse kunne tage en to-årig journalistuddannelse på Journalisthøjskolen.I løbet af projektet talte Journalisthøjskolen med 200 indvandrere.Skolen spurgte dem, hvorfor de ikke søgte ind på Journa-listhøjskolen, og her gik især tre svar igen.Der var mange, der slet ikke havde overvejet uddannel-sen, mens andre ikke troede, at de var dygtige nok.Den sidste gruppe overve-jede journalistikken, indtil de talte med familien.Dennes opfattelse af journa-listfaget kom fra en kultur, hvor det enten var yderst farligt at være journalist,

eller hvor journalister kun var mikrofonholdere for magtsystemet.

De har mere at byde påSolveig Schmidt ser mang-len på indvandrere som et tab for journalistikken.”Kan vi få dem igennem den fireårige uddannelse, så er de faktisk lidt mere end på niveau med jer, for de har noget andet at byde på. Et samarbejde mellem jer vil gøre medierne stærke.Det er en situation, hvor 1 plus 1 giver mere end 2,” siger hun.Det er en pointe, som medi-erne er begyndt at få øjnene op for. ”Jeg vil personligt meget gerne ansætte indvandrere. Det er vi meget ude efter,” siger Bent Falbert, chefre-daktør på Ekstra Bladet. Det er ikke kun Ekstra Bla-det, der har det synspunkt.»Hvis man har nogen, som repræsenterer de store ind-vandrergrupper på redaktio-

nerne, så er det en fordel,« siger Ebbe Dal, administre-rende direktør for Danske Dagblades Forening.

Ingen penge til de brunePå trods af efterspørgslen blev Solveig Schmidts pro-jekt lagt på hylden i 2005. Der var ikke penge til at ar-bejde videre med integration på Journalisthøjskolen.Erfaringer fra projektet vi-ser, at eleverne skal igennem den fireårige uddannelse. Arbejdsgiverne går nemlig ikke på kompromis med kva-liteten og ser er ingen grund til at hyre en person med en toårig uddannelse, når man kan få en med firårig.”Det nytter jo ikke noget at ansætte nogen for at være sød over for en eller anden pakistaner,” siger Bent Fal-bert. Der er på nuværende tids-punkt ikke nogen udsigt til en løsning, men det bekym-rer ikke Norma Martinez.Hun mener ikke, at man skal

puste det op til et kæmpe problem.”Jeg tror måske, at vi bare skal vente og se det ske na-turligt. Vi er flere ”brune” journalister end for 10 år siden,” siger Norma Marti-nez.Det tror Solveig Schmidt ikke på.Hun henviser til alle de for-hindringer, der er blevet lagt for forskellige befolknings-grupper gennem historien.Ingen af dem er blevet fjer-net uden opmærksomhed og debat om emnet.»Du kan bare se parallellen til ligestilling mellem køn-nene,« siger hun.

TekstStefan Petersen ogNicolai Lisberg Larsen

KaJ laver smileyordning for praktikstederneDe studerende vil fremover kunne vurdere kvaliteten af praktikstedernes undervisning på baggrund af en ny smileyordning

TekstSvend-Vilhelm Fredsgaard Ravn-kilde Mikkelsen

Det kan være svært at finde det rette praktiksted.Praktikstederne har en ud-dannelsesmæssig forplig-telse til for eksempel at give deres praktikanter en ordentlig feedback under deres praktikforløb.Men gør de det, eller gør de det ikke? Og hvor god er feedback’en?Junglen af modstridende budskaber kan være svær at finde rundt i, men nu vil KaJ i samarbejde med de stude-rende i SDU og RUC’s fag-foreninger forsøge at skabe større klarhed omkring de forskellige virksomhederes behandling af praktikan-

terne gennem en ny smiley-ordning.En smileyordning, der i stil med Fødevarestyrelsens be-dømmelse af restaurations-branchen, vil give en glad smiley til de praktiksteder, som lever op til deres for-pligtelser, og en sur smiley til dem, der ikke gør det.”På den måde giver vi også praktikstederne et større incitament til at gøre mere ud af deres praktikforløb ved at deres smiley kan få et bredere smil, hvis forlø-bet bliver bedre” forklarer næstformand i KaJ, Esben Christensen, der er leder af det nye projekt.

Smileys skal vejlede”Når man besøger et sted til Åbent Hus, er det svært at danne sig et reelt indtryk af stedet som praktikplads, og

de nuværende praktikanter taler ofte ikke dårligt om det sted, de er,” forklarer Esben Christensen. Men gennem den nye smi-leyordning vil praktiksøger-ne bedre kunne orientere sig om, hvilke praktiksteder der kan give dem en god ud-dannelse, og på den måde kan man danne sig et bedre overblik.Esben Christensen håber dog også på, at nuværende praktikanter kan få glæde af ordningen:”Hvis en praktikant kan se, at hans praktikplads har fået en dårlig smiley, kan han bruge det til at banke i bor-det og få praktikpladsen til at oppe sig,” forklarer han

Plan klar til martsEsben Christensens håb er, at den nye smileyordning

kan være klar til brug al-lerede ved de studerendes næste praktiksøgning i marts 2009.Hvordan ordningen i prak-sis skal føres ud i livet, er man endnu ikke blevet enige om, men Esben Christensen fremhæver flere mulige løs-ninger.”Jeg tror, at det bliver noget i stil med, at vi tager en snak med praktikstedernes prak-tikantvejledere og nuværen-de praktikanter og på den måde bedømmer stedet,” forklarer Esben Christensen og fortsætter:”Men hvordan vi helt præ-cist vil gøre det, finder vi ud af sammen SDU’erne og RUC’erne under faglig weekend om to uger.”

Fremover vil en af disse smileys måske være at finde hos de danske medier

Jeg bliver mødt på folkeskolen med et:Nå, kan man godt blive journalist, selvom man er perker?

“

“

- Norma Martinez

Hvis en praktikant kan se, at hans praktikplads har fået en dårlig smiley, kan han bruge det til at banke i bordet og få sin praktikplads til at oppe sig

“

“

- Esben Christensen, KaJ

4 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2008I N D E N F O R

”Fuck, jeg skal bare ikke ind under hjulene på den her lastbil!”Torsten Rojas-Danielsen fra 3. semester når knap at rea-gere, før lastbilen brager ud foran ham. Han er på cykel. Kun få meter fra den. Han forsøger at undvige, men han er oppe i fart. Førerhu-set rammer ham i venstre side. Han ryger af cyklen og falder ned på asfalten.”Jeg blev vildt forskrækket og ret rystet,” siger Torsten. ”Bagefter gjorde det sinds-sygt ondt i mit ben.”

Det er sjældent, at det går så galt, som det gjorde for Torsten. Men mange stude-rende på Journalisthøjsko-len har hver morgen svært ved at krydse Oluf Palmes Allé og må vente længe for at kunne komme over vejen.

Et klart problemIllustreret Bunker har haft besøg af trafikkonsulent Preben Pold fra Vejkonto-ret i Århus Kommune for at lade ham kigge på krydset uden for skolen.”Der er helt klart et pro-blem her,” vurderer Preben Pold efter at have observeret trafikken i en halv time en onsdag morgen fra klokken kvart i ni.Preben Pold kigger efter, hvor længe bilerne må holde stille, om færdselsreglerne bliver overholdt, og om der opstår farlige situationer.”Det er især alle cyklisterne, der er problemet. Der er mange af dem, og de har svært ved at krydse vejen over til Journalisthøjskolen. Bilerne tager ikke hensyn, og cyklisterne spærrer cy-kelstien for at komme over vejen,” siger han.

Dyre løsningerPreben Pold mener, at der er mange muligheder for at forbedre trafiksikkerheden i krydset.”Det mest optimale ville være, at krydset blev lys-reguleret. Det koster bare en million,” siger han, men fortsætter: ”En billigere løsning vil være at lave en krydshælge midt på vejen.”På den måde kan fodgæn-gere og cyklister krydse én vejbane ad gangen, fordi de kan stoppe op midtvejs uden at være til gene for bilister-ne. En krydshælge koster 300.000 kroner.

Lange udsigterMen udsigterne til forbed-ringer er lange. Århus Kom-mune har over hundrede sager liggende på forbedrin-ger af trafiksikkerheden, og de mangler både hænder og penge til at imødekomme det store antal ansøgninger.”Vi når ikke alt det, vi gerne vil, selvom det egentligt er nødvendigt,” siger Preben Pold.

Kommunen prioriterer fol-keskoler og børn højest, når det drejer sig om trafikale problemer. De videregående uddannelser ligger betyde-ligt længere nede på listen.”Men jeg vil sørge for atgøre kommunen opmærk-som på problemet, så der

kan blive gjort noget ved situationen. Det er dog ikke realistisk, at der sker noget før om et til to år,” siger Preben Pold.

Bilerne på vejen stopper, og folk stimler sammen om-kring Torsten på fortovet.

Cyklen ligger midt på vejen. Den er blevet helt skæv.Torsten har fået et kraftigt slag på benet, men han har ikke brækket noget. Det fin-der han ud af et par timer senere, da han sidder inde på skadestuen.

”I dag er jeg klart blevet mere opmærksom og kigger mig for et par gange eks-tra, når jeg skal over vejen,” siger han.Torsten cykler stadig i skole – på den samme cykel. For 300 kroner fik han rettet den ud.

Uheldigt T-kryds ved JournalisthøjskolenDet er ikke altid let at komme over vejen ved Journalisthøjskolen. Århus Kommune vur-derer krydset som risikabelt, men har hverken hænder eller penge nok til at få gjort noget ved problemet inden for den nærmeste fremtid

TekstMichelle Søndergaard MikkelsenKristian Krog KæmgaardFotoHeidi Quistgaard Jensen

ÅRHUS ROSKILDEKØBENHAVN

KUN 130 KR.For studerende og seniorerfra mandag til torsdag

TA’ BUSSEN - LINIE 888

Rejsetid ca. 3 timer.Afgang fra Århus rutebilstation.

Telefon 70 210 888 www.linie888.dkOnline booking:

Trafiksikkerheden omkring de videregående uddannelser - som Journalisthøjskolen - nedprioriteres i kommunen

Hver dag mister mere end én person livet i trafikken

- sikkertrafik.dk

5ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2008U D E N F O R

Fyns Amts Avis brød mundtlig aftalePer Skovkjær Sand var af den klare opfattelse, at han havde fået en praktikplads på Fyns Amts Avis. Men praktikstedet løb fra aftalen

TekstPeter Zacher PoulsenFotoNikolaj Svennevig

Panikkens sande ansigt viste sig fra sin værste side for Per Skovkjær Sand. Han blev aldrig ringet op af et prak-tiksted, men måtte i stedet selv opsøge en samtale. I lokale 213 holdt Fyns Amts Avis til under sidste måneds Panikdag. Her bankede Per på døren, selvom den var lukket.

Det forjættede landInde bag døren sad Carsten Olsen og Gitte Kjeldal. De er henholdsvis nyheds – og webredaktør på Fyns Amts Avis. Redaktørkasketten havde de dog lagt på hylden for en stund. Det var disse to personer, der skulle beslut-te, hvilke fire praktikanter, der skulle følge dem til Fyn. Per Skovkjær Sand håbede i nogle timer, at det blev ham. Da han blev budt ind til sam-tale, var han fortrøstnings-fuld. Han ville gerne på en lokalredaktion, og hvis han kunne vende hjem til Fyn, ville det være en ekstra fjer i hatten. Derfor blev han også ovenud lykkelig, da han fik den opfattelse, at praktik-pladsen på Fyns Amts Avis var hans. Det skulle dog vise sig at være mere komplice-ret end som så.

Ingen underskriftDa Per trådte ud af døren fra lokale 213, gik han imod kantinen, hvor en kold øl ventede ham.”Jeg tænkte slet ikke på at skrive under, da jeg sad inde til samtalen. Set i bakspej-let burde jeg have gjort det. Men jeg var jo sikker på, at jeg havde fået pladsen,” for-tæller Per.

Det byggede han på en bemærkning, der kom fra Gitte Kjeldals mund nær samtalens afslutning. Ifølge Per lød bemærkningen så-ledes:

”Vi tør vist godt allerede nu sige, vi gerne vil have dig.”En udlægning, Carsten Olsen, nyhedsredaktør på Fyns Amts Avis, ikke tager entydig afstand fra.”Det var noget i den ret-ning, hun sagde. Derfor kan jeg godt forstå, hvis han har opfattet det som om, at vi har lovede ham et job,” siger han.

En mundtlig aftale er lige så juridisk bindende som en skriftlig. Men problemet er, at det er umuligt at bevise en mundtlig aftale

“

“

-Oluf Jørgensen

Ifølge Oluf Jørgensen, Journalisthøjskolens egen ekspert på området, er en mundtlig aftale ligeså juri-disk bindende som en skrift-lig.”Men problemet er, at det er umuligt at bevise en mundt-lig aftale,” forklarer Oluf Jørgensen.

Gitte Kjeldal er dog ikke helt enig med Per Skovkjær Sand eller Carsten Olsen i deres udlægningen af sam-talens afslutning.

”Jeg sagde til Per, at ’vi nok kunne finde ud af noget’. Jeg har efterfølgende tænkt, at det var dumt sagt,” siger hun og fortsætter:”Men jeg erindrer ikke at have sagt, at ’vi kan vist godt sige, at vi gerne vil have dig’.”

Den pludselige popularitetPer blev meget overrasket, da han vendte tilbage til lo-kale 213 en times tid efter, han havde forladt det. Der stod nemlig stadig menne-sker foran den lukkede dør. Døren gik op, og endnu en person gik ind for at prøve at sælge sig selv, som Per havde gjort tidligere på dagen. Fyns Amts Avis var med ét blevet et attraktivt sted og havde åbenbart sta-dig ledige pladser.”Jeg forstod det ikke. De burde have besat alle deres

pladser,” siger han.Men Per slår hurtigt den pludselige nervøsitet hen. ”Jeg er stadigvæk meget overbevist om, at jeg har en sikker plads på Fyns Amts Avis,” siger han.Lidt efter går døren op. Gitte Kjeldal kommer ud og går hen imod Per. Med ét slår hun ud med armene.”Desværre – jeg har prio-riteret mine tolvmåneders stillinger,” siger hun.”Men vi havde jo en aftale. Du kan da ikke bryde en mundtlig aftale,” prøver Per.Men der er ikke noget at gøre. Per står - i modsæt-ning til mange andre - ikke med en skriftlig kontrakt i hånden.”Jeg var både vred, skuffet og ked af det på en gang. Jeg begyndte sgu at tude lidt,” fortæller Per i dag med skævt smil.

Ingen konsekvenser fra FæringEn måneds tid senere er hverken Carsten Olsen eller Gitte Kjeldal i tvivl om, at sagen ikke er en, de skal bry-ste sig med.”Vi er selvfølgelig utrolig kede af, at vi mere eller min-dre har brudt en mundtlig aftale. Det er noget lort. Det

er noget rigtig lort fra vores side,” siger Carsten Olsen.

Gitte Kjeldal er mere mode-rat i sine udtalelser og påpe-ger, at hverken hende eller Carsten Olsen havde været med til Panikdagen før. De blev indkaldt som vikarer og lod sig rive med af stemnin-gen.”Jeg bliver ramt af panikken og kommer til at sige noget, som godt kunne forstås som en aftale. Det er ikke særlig kvikt gjort af mig. Vi bliver ramt af Panikdag. Det er jeg pissetræt af, og gud hvor er jeg da blevet klogere!” fast-slår Gitte Kjeldal.

”Vi er selvfølgelig utrolig kede af, at vi mere eller mindre har brudt en mundtlig aftale. Det er noget lort. Det er noget rigtig lort fra vores side

“

“

- Carsten Olsen, Fyns Amts Avis

Praktikvejleder Pia Færing har været inde i sagen om-kring Per og Fyns Amts Avis. Hun mener i lighed med Gitte Kjeldal, at Fyns Amts Avis er blevet grebet af panik og derfor handlede for drastisk.”Det virker som om, at Fyns Amts Avis er kommet til at sige for meget, og Per var i sin gode ret til tro, at han havde fået pladsen,” siger hun.Selvom Færing er hård i sin kritik af Fyns Amts Avis, vil hun ikke gå videre med sagen.”Jeg tror, ikke det får nogen konsekvenser. Jeg ved ikke, om der er nogen, der vil rejse sagen i udvalget. Jeg rejser den ikke, men der kan sagtens være nogle af de stu-derende, der gør det,” siger hun.

Den lykkelige slutningPer føler sig utrolig dårligt behandlet af Fyns Amts Avis. Han mener ikke, at der er nogen undskyldning for,hvad de har gjort, og anser

deres handlinger for tanke-løse og egoistiske. Men den dag i dag har han lagt Panikdagen på afstand. Det kan han ikke mindst takke Pia Færing for. Hun var i dagene efter Panikda-gen i kontakt med Fyns Stift-stidende, der oprindeligt var Pers første prioritet. Hun fik det arrangeret sådan, at han nu er ansat fra 1. august og 18 måneder frem.”Det er faktisk endt fuld-stændig, som jeg gerne ville have. Jeg har fået min før-ste prioritet i 18 måneder. Vejen derhen er så blevet en lidt anden, end jeg havde forudset,” siger han.

Per tillægger Pia Færing en stor del af æren for, at han nu kan trække i arbejdstøjet efter sommerferien.” Færing har gjort det godt. Jeg er virkelig imponeret. Hun har reddet mig fuld-stændig,” siger Per.Han måtte lære på den hårde måde, at man skal være sik-ker på, at man har en aftale, før man forlader en samtale.”Mit råd til kommende praktikanter vil være at skri-ve under, når de er derinde – og være helt sikker. Der må ikke være den mindste tvivl, når man forlader rummet.”

Husk årets sidste idéudvikling på Illustreret Bunker tordag den 27. november klokken 15. Redaktionen sørger for kaffe og kage til alle!

Per Skovkjær Sand måtte lære på den hårde måde, at man skal være sikker på, at man har en aftale, før man forlader en samtale

6 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2008U D E N F O R

Det er onsdag. Der er pa-nikdag. Det er dagen, hvor praktikpladserne skal forde-les. Klokken har lige passe-ret 8:16. For Rasmus Lund og telefonpasser Kathrine Hermann er tiden allerede ved at rinde ud. Rasmus har siden klokken otte stået med sin røde telefon i hånden og ventet på, at DR Ung eller Viasat Sport skulle ringe. Men nej. Viasat Sports to pladser var væk efter fem minutter, og DR Ung har endnu ikke slået på tråden.

På vej til DRKrampagtigt står de to ven-ner i forhallen på Journalist-højskolen uden at ane, hvad de skal stille op. ”Rasmus, vi bliver nødt til at gøre noget, vi går over på DR,” kommer det fra Ka-thrine. Rasmus ser ned på den nær-mest døde telefon. ”Det er bare så svært at se andre få den plads, man bare brænder så meget for. Det er som at få en mavepumper, når telefonen ikke ringer.”De hanker op i taskerne og

bevæger sig ned mod ho-vedindgangens døre for at komme over på DR. Rasmus tager fat i dørhåndtaget, men stopper i samme sekund op. Han er ikke klar til at opgive tanken om drømmepladsen.

Charme, selvtillid og et kækt smil”Fandme nej, nu crasher vi dem,” siger Rasmus og ven-der om.Med Kathrine i hælene stor-mer Rasmus gennem van-drehallen op til lokale 316 � Viasat Sport.Hårdt og myndigt banker Rasmus på døren. Døren åbner, og al panik fjerner sig fra Rasmus’ ansigt. Udadtil. Den cool Rasmus med det kække smil er tilbage, klar til at overbevise Viasat Sport om, at to praktikanter er én for lidt.Men inde i hovedet er han knap så cool.”Jeg tænkte bare fuck, fuck, fuck. Jeg havde overhovedet ikke planlagt, hvad jeg ville sige. Jeg satte mig på en stol - eller måske gjorde de. Det er meget sløret, hvad der egentlig skete,” siger Ras-mus. Dog husker Rasmus, at det var en underlig følelse at

sidde i lokalet. ”De havde jo ikke ringet til mig. Altså, jeg var jo faktisk blevet fravalgt.”Redaktionssekretæren læg-ger da heller ikke skjul på, at Rasmus ikke lige helt er, hvad de skal bruge.”De er simpelthen bange for, at jeg er varm luft. At der er for meget gak og gøgl.” Kathrine venter udenfor. Nerverne er i højeste gear. Det eneste, hun tænker på, er, at Rasmus skal have en god plads. Hun kender ham som den allerbedste og ved bare, hvor god han er til noget, han brænder for.

’Glemte tasken’I løbet af hvad der føles som timer, men kun varer to mi-nutter, kommer Rasmus ud igen. ”De ringer om to minutter” er svaret på Kathrines spør-gende ansigtsudtryk. ”De overvejer en mere, men jeg er ikke med i de overve-jelser. Men jeg glemte min taske derinde,” tilføjer han med et smil på læben. ”Så hvis de ikke ringer, skal jeg jo have den hentet.” Den cool Rasmus er igen væk, og panikken breder sig. Kathrine prøver med bero-

ligende ord og små kram, men de ved begge godt, hvad der står på spil. Han skal på de to minutter have overbevist Kim Mikkelsen og Mette Cornelius fra Via-sat Sport om, at de har taget fejl. At han er værd at have med i overvejelserne. At han ikke er varm luft. Den røde telefon ringer. Det er Viasat Sport. Rasmus lader Ka-thrine vente endnu engang, mens han får dommen.Bag døren sker det.

’Fik du den?’”De sagde: ’Rasmus, det her er et sats. Vi er bange for, at du er varm luft. Men vi tager chancen, og vi vil gerne have dig i 18 måneder’,” siger Rasmus.Men Kathrine ved ikke, hvad der foregår bag døren. Ventetiden er lang.”Fik du den?” er det første, Rasmus hører, da han åbner døren.Kathrine står med tårer i øjnene og krammer Rasmus midt på gangen. Ingen af dem kan rigtig forstå, at han virkelig har fået den plads, han så gerne ville. Klokken er 8:21.

Crash din pladsTekstMette Munk Nielsen Kathrine Hermann

Når praktikudvalget tirsdag den 18. november mødes på TV/Midt-Vest i Holstebro, er der en ændring af panik-dagen på dagsordenen. Æn-dringen er endnu ikke fast-lagt, men Illustreret Bunker kan allerede nu løfte lidt af sløret for, hvordan den nye ’panikdag’ formentlig kom-mer til at se ud.

Den nye panikdagAnsættelsesrunden kommer som hidtil til at foregå over én dag, og praktikstederne får udleveret de studeren-des ansøgninger klokken 8. I modsætning til tidligere indføres der en læserunde, der skal sikre, at praktik-stederne læser de studeren-des ansøgninger. I løbet af denne tid er det ikke tilladt for praktikstederne at kon-takte de studerende. Herefter er det uvist, hvad der så vil ske. Nogle med-lemmer af praktikudvalget foreslår, at der efterfølgende kommer en samtalerunde, hvor de forskellige medier afholder samtaler, men sta-dig ikke må indgå bindende aftaler. Andre i praktikud-valget tror, at det vil blive for svært at overholde. Og det er blandt andet det, der skal diskuteres på mødet tirsdag.

KaJ tilfredse med ændringCasper Dall, der er KaJ’s medlem i praktikudvalget, er glad for, at det ser ud til, at der nu endelig kommer en ændring af panikdagen.”Det er noget, vi har kæm-pet for i lang tid, og det er selvfølgelig dejligt, at der er nogen der lytter til os,” siger Casper Dall. Han tror, at den ekstra tid vil skabe mindre panik og mere kvalitet i ansættelsen af praktikanter.

Vil skabe mindre panik og bedre praktikRektor Anne-Marie Dohm er Journalisthøjskolens re-præsentant i praktikudval-

get, og for hende har det været vigtigt, at en eventuel ændring ikke går ud over de gode ting, der er ved den nuværende panikdag. Hun nævner, at med den nuværende løsning får 90 procent af de studerende en praktikplads på første dag, og 75 procent får en plads, de havde ønsket. Derudover er hun optaget af, at de stu-derende på førstedelen ikke går rundt og frygter panik-dagen.”Det væsentlige er, at de studerende ikke får ophold i deres uddannelse, og at de ikke skal gå og være nervøse for, om de kan få en prak-tikplads,” siger Anne-Marie Dohm. Hun går ikke ind til mødet med ultimative krav, men tror, at udvalget er i stand til at tale sig til rette.

Formand for praktikudval-get og direktør for Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard, tør ikke spå om, hvorvidt der kommer en ansættelsesrunde eller ej. Han fortæller, at praktikud-valget er et konsensusud-valg, og at der er tradition for at tale sig til rette. Han tror dog ikke, den nye ord-ning vil forhindre snyd.”Hvis folk vil snyde, så gør de det. Vi skal gå på meget store kompromiser med kvaliteten, hvis vi skal for-hindre det,” siger formand Christian Kierkegaard. Han håber i stedet, at den nye ordning vil skabe mere kvalificeret valg for både medierne og de studerende. På den måde håber han, at de kan øge kvaliteten af praktikken.Kvalitet er også nøgleordet for KaJ-repræsentant Ca-sper Dall.”I starten blev dagen kaldt ’Store-Match-Dag’. Poin-ten er netop at skabe det bedst mulige match mellem de studerende og praktik-stederne. Så jeg håber, at praktikstederne vil bruge den tid, de får, til at sætte sig godt ind i ansøgernes kvali-teter,” siger Casper Dall.

Du kan læse resultatet af praktikudvalgsmødet på www.illbunkerdk tirsdag

Ny PanikdagPraktikudvalget mødes tirsdag den 18. novem-ber. På dagsordenen er en ændring af panikda-gen, som den ser ud i dag. Mere tid skal skabe mindre panik og bedre kvalitet på dagen

TekstKresten Morten Munksgaard

Privatfoto

Vi søger nye redaktører! Læs mere på side 20

7ILLUSTRERET BUNKER U D E N F O R NOVEMBER 2008

Han er ikke bange. Vi bliver ved med at spørge. Men han frygter ikke for sit liv, bedy-rer han, journalisten Roman Shleynov på den regerings-kritiske avis, Novaya Gazeta. Vi spørger igen og igen. Vi spørger, fordi hans kol-lega hed Anna Politovs-kaya. Og hun blev myrdet i 2006, fordi hun dækkede krigen i Tjetjenien. Man fandt hende skudt i hovedet i en elevator. Et dusin andre mord på kritiske, russiske journalister er – som i Annas tilfælde – aldrig blevet op-klaret. Siden er to andre af Romans nære kolleger kom-met af dage på samme vis som Anna Politovskaya, men Roman selv er ikke bange: ”I’m a political reporter,” forklarer han.”I write about what hap-pens in the Kremlin. What I write is forgotten the next day. The state controlled newspapers and tv-stations ignore my topics. Anna was killed because she wrote about regional issues like Chechnya.”Omverdenens øjne kunne ikke ignorere, hvad Anna Politovskaya skrev, og derfor var hun farlig. Roman Shleynov kalder hende altid bare ‘Anna’ og smiler og smager lidt på ordet, når han siger hendes navn.Og på Novaya Gazeta står

Annas skrivebord stadig urørt hen.

I Moskva holder Dire Straits, Scorpions og Ro-xette for hårdt. Lak, fake fur og brintoverilte hitter på modesiden. Indretningsmoden sidder fast i træpaneler i livhøjde og svampemalede vægge i turkis eller en mat efter-årslaks.

I Moskva er der vodka. God vodka. En så god vodka, at den får mine to medprakke-re til at opsøge vores port-ner og indlade sig på en dyb samtale med hende.”Tell me your dreams, Ania,” beder den anden, da han mener, at han er nået til et af-gørende punkt i deres samta-le om livets store spørgsmål. Den anden siger fra bag sin telelinse, der peger mod hende:”Don’t be shy, Ania. Don’t be shy.”De får lokket Anias store drøm ud af hende.”...I want... to see Chicago.”Næste morgen hilser Ania ikke.

I det smukke og kolde Mo-skva, hvor en gravid stilhed præger gaderne, bliver man tiltalt: ”____?”Mens man ligner et spørgs-målstegn og svarer ”Angli-skij?” eller ”Biljet?”, bliver der svaret igen, bare råbende: ”___ ___ _______________?” Lidt som på Hovedbiblio-

teket hjemme i Århus, hvor bibliotekarerne tror, at ind-vandrerdamerne da sagtens forstår dem, hvis bare deråbende gentager arkivnum-meret.

I Moskva dobbelttjekker tjenerne, om man nu mener

sin bestilling. Med en op-dragende mine. Kan det virkelig passe, at man vil be-stille alt dét? Underforstået: og bruge alle de penge på ét måltid, som kunne gavne hele familier i dagevis i Syd-ossetien? Man skynder sig at nikke nej og ændre bestillin-

gen til noget mere passende, så ikke russerne skal tro, at man er et madsvin, bare fordi man er vesteuropæer.

I Moskva knepper russerne gerne i en overkøje på et overbooket hostel, og de synes, man er snerpet, når

man beder dem dæmpe sig. Bagefter vil de gerne snakke. Med hele sovesalen.

What happens in Moscow stays in MoscowBrudstykker af en studietur i det lukkede Rusland for 22 praktikanter fra Berlingske Media

Tekst og fotoKaroline A. Markholst

Halvanden uge til Panikdag. Auditoriet må have været tomt. Flere studerende rendte forvirrede rundt på gangene og kiggede ner-vøst på klokken. Det så ud til, at økonomiundervisning var det sidste, de tænkte på. Flere af dem bar rundt på hvide kuverter under armen. Inde i kuverterne lå ansøg-ningerne. Ansøgningerne, der på selve panikdagen kunne blive en afgørende

brik i spillet om de mest eftertragtede praktikplaser. Kuverterne skulle afleveres i tidsrummet 9-11, og un-dervisningen i økonomi lå fra 9.15-12.00. Altså var der kun et kvarter, hvor de stu-derende reelt kunne aflevere deres vigtige ansøgninger.En af de elver der gik glip af undervisningen i økonomi var Laura Lindskov.”Jeg var ikke til undervisning den dag, vi skulle aflevere ansøgninger. Det var fordi, vi havde deadline på ansøg-ningerne klokken 11.00. Jeg

prioriterede mine ansøgnin-ger højere, og jeg ville bruge lidt ekstra tid på at give dem den sidste finish,” siger hun.

Fejl i planlægningenDer var skemalagt undervis-ning samtidig med, at elver-ne skulle aflevere ansøgnin-ger til deres forhåbentligt kommende arbejdspladser. Det er ikke hensigtsmæssigt ifølge praktikvejleder, Pia Færing. ”Det er en fejl fra studie-planlægningens side, hvis undervisningen kolliderer

med tidsrummet, hvor de studerende kan aflevere ansøgninger. Det er rigtig dumt, at de har haft under-visning samtidig,” sagde Pia Færing dagen før Panikda-gen.

Bad timing47 procent af eleverne på tredje semester gik glip af undervisningen i økonomi, viser undersøgelsen. Laura Lindskov mener i lig-hed med Pia Færing, at det er dårlig planlægning. Hun er træt af, at hun missede

økonomiundervisningen. ”Det er dårligt planlagt. Havde de valgt at lægge deadline for aflevering af ansøgninger klokken 9.00, så havde jeg haft mine klar der og kunne altså gå til økonomiundervisning. Lige nu er jeg da ærgerlig over, at jeg ikke har haft den under-visning,” siger hun.

Henrik W. Jørgensen, der er uddannelsesleder og sid-der med det overordnede ansvar for planlægningen af undervisningen, blev gjort

opmærksom på fejlen af Pia Færing. Henrik W. Jørgen-sen lover, at det bliver rettet i fremtiden.”Undervisningen vil ikke falde sammen med tidsrum-met for aflevering af prak-tikansøgninger til næste se-mester. Det skal organiseres bedre,” siger han.Noget tyder på, at det er en god idé. Undersøgelsen viser nemlig også, at to ud af tre studerende på tredje se-mester mener, at undervis-ningen skulle være foregået i et andet tidsrum.

Halvdelen af tredje semester udeblev fra undervisningen3. semester havde undervisning, da de skulle aflevere praktikansøgninger. Det betød, at 47 % udeblev fra samfundsfag TekstPeter Zacher Poulsen

Moskva har været hovedstad i Rusland siden 1918, men har været landets politiske, kul-turelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år

- Wikipedia

Færre kritiske spørgsmål til ObamaNæsten ni ud af ti studerende på Journalisthøjskolen holdt med Obama ved det amerikan-ske præsidentvalg. Ekspert vurderer, at den samme tendens går igen i mediebranchenTekst og voxpop afPer Skovkjær Sand ogSteffen Stubager

Ulla Terkelsen jublede, da Barack Obama vandt delsta-ten New Mexico. De dan-ske mediers dækning af det amerikanske præsidentvalg var generelt ikke objektiv, mener Stig Hjarvard, pro-fessor i Film- og Medievi-denskab ved Københavns Universitet.

”Man har sat færre kriti-ske spørgsmålstegn ved Obama,” siger han.

Barack Obama var dansker-nes klare favorit ved præsi-dentvalget, og hele 85 pro-cent holdt med ham. Blandt Journalisthøjskolens stude-rende var tallet det samme, viser en rundspørge, som 305 af de studerende har deltaget i. Selvom der ikke er lavet lignende undersø-gelser i den danske medie-

verden, mener professor Stig Hjarvard, at det samme gør sig gældende blandt medarbejdere her. ”De har givetvis været meget positivt stemt overfor Obama,” siger Stig Hjar-vard. Han understreger, at dan-skerne generelt plejer at holde med demokraterne. Men støtten har været sær-ligt tydelig ved dette valg.”Obama har vist sig som en fornyer – indtil videre i hvert

fald – og det har betydet, at europæerne og danskerne i højere grad har kunnet se, at her var der noget afgørende nyt,” siger Stig Hjarvard. Kun en tyvendedel af Jour-nalisthøjskolens studerende holdt med John McCain. Stig Hjarvard mener, at især John McCains vicepræsi-dentkandidat, Sarah Palin, har været svær at tage seri-øst. ”En lang række journalister har skullet gøre sig store

anstrengelser for at dække Palin bare det mindste neutralt, fordi man rela-tivt tidligt opfattede hende som utroværdig,” siger Stig Hjarvard.Sarah Palin kunne ikke svare på, hvad Bush-doktrinen var, og hun havde også pro-blemer med at nævne navne på de aviser, hun holdt sig opdateret i.

Ud over Barack Obama og John McCain stillede også

en række uafhængige kandi-dater op ved det amerikanske præsidentvalg. Sammenlagt har de uafhængige kandi-dater fået to flere stemmer i Journalisthøjskolens rund-spørge end John McCain.

Laust Stoltze, 3. semester.Stemte på Barack Obama i Illustreret Bunkers rund-spørge

Hvorfor har du stemt på Barack Obama?Jeg synes, at George Bush har været for ekstrem i sin politik, og jeg tror, Obama er den bedste af de to kandi-dater. Jeg tror, McCain ville have fortsat i samme spor, som Bush har fulgt.

Hvad håber du, der vil ske, når Barack Obama tiltræ-der som præsident?Jeg håber, at der kommer

styr på finanskri-sen og ro i verden igen. Jeg er ikke sikker på, at alle krigene har været helt fornuftige. Der har været meget snak om, at han er sort. Det, tror jeg ikke, har ret meget at gøre med, at der er blevet mindre racisme i USA. Men jeg tror, det kan hjælpe på racismen, at han er blevet valgt – også uden for USA.

Hvordan synes du, de danske

mediers dækning af præ-sidentvalget har været?Jeg synes ikke, den var spe-cielt interessant, men på valgdagen var den ok.

Hvor objektiv synes du, dækningen har været?Det sidste lange stykke tid inden valget, var jeg ikke i tvivl om, at Obama ville blive valgt. McCain frem-stod som en gammel gnier over for Obama, som var noget nyt og fantastisk.

Hvorfor har du stemt på John McCain?Det er ikke fordi, jeg er specielt enig med ham. Det er mest fordi, jeg har mødt ham for tre år siden i Paris. Det var ved 200-året for H.C. Andersen. Jeg ken-der en, som arbejdede for ambassaden dernede, og så mødte jeg ham og snak-kede med ham. Shook his haaand.

Hvordan kan det være, han gjorde sådan et stort indtryk på dig?Det ved jeg heller ikke, om han gjorde. Men jeg har bare mødt ham, set ham

Martin Krabbe, 2. semester. Stemte på John McCain i Illustreret Bun-kers rundspørge

i kød og blod, snakket med ham og hørt hans stemme - han virkede som et menneske.

Hvad betyder det for den måde, du ville stemme?Alt. Meget mere end det, der bli-ver bragt i medi-erne. Jeg er sik-kert meget mere

enig med Obama, men jeg har bare mødt McCain.

Hvad håber du, der vil ske, når Barack Obama tiltræ-der som præsident?At verdenssituationen kan blive afspændt.

Hvordan synes du, medi-ernes dækning af præsi-dentvalget har været?Den er blevet meget politi-seret – specielt i USA, men også i Danmark. Journali-stikken har bevæget sig væk fra at være objektiv med Fox News og venstreorienterede dittoer.

Kaspar Ottesen, 1. semester.Stemte på den uafhængige Ralph Nader i Il-lustreret Bunkers rundspørge

Hvorfor har du stemt på Ralph Nader?Han er den, der nærmer sig europæisk poli-tik mest af de tre kandidater. Nu vandt Barack Obama, men han er egent-lig længere ude på højrefløjen, end Venstre er i Danmark. Ralph Nader er mere orienteret imod miljømæs-sige spørgsmål, og det inte-resserer mig meget.

Hvorfor mener du, det er specielt vigtigt med mil-jøspørgsmål?Det er jo meget oppe i tiden, og der kommer en stor kon-ference i København. Hvis ikke vi ændrer den måde, vi bruger energi på, så ødelæg-ger vi verden.

Hvad håber du, der kom-mer til at ske, når Obama træder til?Jeg håber, der vil være færre konfrontationer i verden, og at de vil trække sig ud af Irak. Jeg håber, der vil blive ført en helt anden miljøpo-litik med fokus på det bæ-redygtige. Man kan godt

komme i tvivl om, hvorvidt han kan gennemføre noget med den økonomiske krise hængende om ørerne.

Hvordan synes du, dæk-ningen af valget har været i Danmark?Stort set alle europæere har fokuseret på Obama, og han har helt sikkert været favori-seret i forhold til McCain – både i omtale og spalteplads. Ralph Nader har været ikke-eksisterende i debatten.

Hvad mener du om det?Jeg synes, det er for dårligt, at et stort land som USA, der prædiker demokrati ud i verden, har et to-parti-sy-stem, hvor det kun er de to store, der kommer til orde. Det virker udemokratisk på mig.

Tre danske vælgere FotosAsbjørn Sand

85 procent af de studerende på Journalisthøjskolen holdt med Obama i præsidentvalgkampen


- Panikdagen, som Bunkerens fotografer så den:


PANIK!!!

Foto: Louise Leth-Espensen, Nikolai Linares, Lærke Posselt, Malene Korsgaard Lauritsen, Kristoffer Juel Poulsen, Tobias Nørgaard Pedersen


Billeder hænger side om side. Alle forestiller de store amerikanske mænd. På samme vis som der på Chri-stiansborg hænger portræt-ter af alle danske statsmini-stre gennem tiden, hænger her malerier af de ameri-kanske præsidenter. Mads Mariegaard ser på de store mænd, der har regeret det store land. Han er på besøg i det hvide hus - præsidenter-nes hjem.

Kongressen på CV’etMads Mariegaard er netop uddannet journalist fra Journalisthøjskolen. Lidt for sent i forhold til de, som han

startede på 1. semester sam-men med. Han tog en pause mellem sit fagspeciale og hovedopgaven for at bruge fire og en halv måned på praktik i udenrigsudvalget på demokraternes kontor i kongressen i Washington DC.”Det har givet mig et unikt indblik i det amerikanske politiske system og det po-litiske spil, som foregår der-ovre,” siger han. Arbejdet i kongressen gik blandt ud på at arrangere briefinger i kongressen om menneskerettighedstemaer, som politikere, stabsmed-lemmer og pressen kunne overhøre. En anden gang fik Mads Mariegaard mu-lighed for at skrive en tale for et medlem af kongres-sen i anledning af Europa-Parlamentets halvtredsårs

jubilæum.

Drive giver bonusMenneskerettighedsspørgs-målet fyldte det meste i ar-bejdet, da praktikpladsen gik gennem organisationen Humanity In Action (HIA). Det er en organisation, som blandt andre Politikens tid-ligere chefredaktør Herbert Pundik har været med til at starte. Organisationen fin-des i USA, Tyskland, Polen, Frankrig, Holland og Dan-mark. HIA’s mål er at frem-me menneskerettigheder og minoritetsspørgsmål og sætte fokus på det gennem engagerede mennesker. ”Vi kigger meget efter en-gagement, drive og initiativ, når vi udvælger de studeren-de til vores kurser og prak-tikophold,” siger Ulla Gade Bisgaard, programdirektør

for HIA Danmark.

Den femte arbejdsdagDet Hvide Hus er ikke til-gængeligt for hvem som helst efter 9/11. Men fordi Mads Mariegaard var i prak-tik i Washington gennem HIA, fik han muligheden for at se huset fra indersiden. Han synes, det var underligt at gå rundt i det hus, som han kendte så godt uden no-gensinde at have været der. ”Der er jo mange vigtige beslutninger, der er blevet truffet der,” siger han. Besøget i Det Hvide Hus foregik på den femte ugent-lige arbejdsdag, hvor der altid arrangeres et eksternt besøg for HIA-praktikanter-ne. Foruden præsidentens hjem var Mads Mariegaard for eksempel på besøg hos tænketanke, internationale

interesseorganisationer og hos tv-stationen NBC, hvor praktikanterne overværede optagelserne til det politiske talkshow ”Meet The Press”.

Sommer i fokusFør du eventuelt kan komme til Washington, er det et krav, at du også gennem-fører et sommerkursus hos organisationen. Et kursus,

der varer 5 uger, og for dan-ske studerende foregår det oftest i København. Kurset giver et indblik i menne-skerettigheder og minori-teter, og man kommer for eksempel en tur forbi Sand-holmlejren. Oliver Routhe Skov, der er studerende på Journalisthøjskolen, deltog i sommerprogrammet i år. Han var meget glad for den fordybelse omkring menne-skerettigheder og minorite-ter, han fik med derfra. Han mener, at det er en yderst relevant baggrundsviden i hans fremtidige journalisti-ske arbejdsliv, fordi emnerne er evigt relevante.

Globalt netværkPå sommerprogrammet i Danmark deltager 10 danske studerende, 10 amerikanske og to fra Bosnien. Kursi-sterne mødes to gange af en uges varighed med kursi-sterne fra sommerkurser i de andre fire europæiske lande. Det internationale strejf er meget bevidst, og Ulla Gade Bisgaard påpeger, at det giver de studerende en unik mulighed for at skabe et globalt netværk. Det globale netværk bliver også positivt fremhævet hos både Mads Mariegaard, der var i prak-tik i Washington i foråret 2008, og hos Oliver Routhe Skov, som har fået en af de attraktive pladser i kongres-sen i Washington til foråret. Han lander i verdens politi-ske hovedstad en uge inden, han skal se Barack Obama afgive sit præsidentløfte. ”Det er en unik periode i USA’s historie,” slutter han.

Praktikant i Washington DCEt stort drive og en interesse for internationale netværk og menneskerettigheder kan skaf-fe dig i praktik i den amerikanske kongres med det hvide hus lige om hjørnet

DET ER gRaTIS aT DELTagE På HIa-KURSERNE.

UNDER ET PRaKTIKOPHOLD BETaLER MaN SELV LEVEOMKOSTNINgER, Og MaN FåR INgEN LøN.

DER ER IKKE TaLE OM TRaDITIONELT

jOURNaLISTISK aRBEjDE, MEN DERIMOD MERE KOMMUNIKaTION. PRaKTIKPLaDSEN ER PT. IKKE

gODKENDT SOM EN DEL aF jOURNaLISTUDDaN-NELSENS PRaKTIKPLaDSER.

LæS MERE OM HUMaNITy IN aCTION Og DETS PRaKTIK- Og KURSUSPROgRaMMER På

WWW.HUMaNITyINaCTION.ORg

TekstHeidi Qvistgaard jensen

Mads Mariegaard (til højre) foran Capitol-bygningen sammen med tre andre praktikanter fra Humanity In action Privatfoto

Barack Obama indsættes officielt som præsident den 20. januar 2009. Den tidligere danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen er inviteret til at overvære det

- Ekstra Bladet


Musikkens insisterende toner mixes ind i den høj-lydte mumlen. Smil og kvikke bemærkninger ud-veksles. Kvinderne, som for få øjeblikke siden stod side om side på toilettet og lagde makeup, griner højlydt. Ba-lancerer på hælene, kaster med håret. Hurtigt fyl-des vandrehallen i Odense Congress Center af de knap 1.400 gæster til årets fagfe-stival. Lydniveauet bevæger sig hastigt væk fra en svag mumlen, og folk kigger for-ventningsfuldt mod spisesa-len, hvor røget laks, rødvin og en hær af tjenere ven-ter. Resten af aftenen står i festens tegn. Efter godt 40 oplæg i løbet af dagen, er det nu tid til at pleje de sociale interesser i selskab med en lille én til ganen og levende musik.

Mulighed for networkingFor Malene Koops Grøn-borg, journalistpraktikant på Sjællandske Medier i Slagelse, er det denne form for socialt samvær, der er trækplastret ved fagfestiva-len. Hun er trukket ud foran hovedindgangen for at få en bid frisk luft før middagen. ”Jeg lægger stor vægt på det

sociale. Det er nok primært derfor, at jeg kommer. Og så er det faglige bare en eks-tra bonus,” siger hun.Hun skutter sig en smule i sin sorte festbluse. No-vembervinden er alt andet end lun. For Malene Koops Grønborg er de sociale kon-takter dog ikke kun hat og briller:”Vores fag handler rigtig meget om networking, og det er dét, man kan gøre,

når man er her.” Længere når hun ikke, før en ung mand hilser på hende. Tilsyneladende ken-der de hinanden perifert. Networkingen er i gang.

Kontakt til gamle vennerDagen derpå er Odense Congress Center så småt ved at vågne. Duften af kaffe blander sig med hæse stem-mer. Festlighederne aftenen før sidder stadig i kroppen

på de fleste. Peter Ernstved Rasmussen, journalist på Jyllands-Posten, har netop holdt oplæg sammen med sin kollega Kristoffer Pin-holt om deres artikelserie i Jyllands-Posten, der om-handlede stærkt kritisable forhold i de danske fængsler. Lokalet var stuvende fuldt, og en del tilhørere måtte sidde på gulvet. Nu siver folk langsomt ud, mens de dæmpet diskuterer oplæg-

gets indhold. Peter Ernstved Rasmussen er med på fagfestival for anden gang. Udover at være en kæmpe inspirationskilde opfatter han også fagfestiva-len som en god mulighed til at holde kontakt med gamle kolleger og studiekammera-ter.”Man bumper hele tiden ind i nogen, man kender. Det er også fint, de har det her band, der står og spiller

i kaffepauserne. Det skaber den afslappede stemning, hvor man ikke nødvendig-vis står og diskuterer jour-nalistik, men også det lidt mere sociale: Hvordan går det med familien, hvor er du egentlig henne i dit liv og sådan. Det er måske en af de vigtigste ting. Hele det her networking.”

Fagfestival - tid til networking9.-10. november blev der afholdt fagfestival i Odense, hvor 90 oplæg satte fokus på nuti-dens medieverden. Afslappet stemning og networking var også en del af arrangementetTekst Line Møller HøjmarkFoto Louise Leth-Espensen

Et par bajer kommer på bordet... Malene Koops Grønborg Peter Ernstved Rasmussen

Fagfestival ‘08 var meget besøgt, og arrangørerne måtte allerede inden festivallen melde udsolgt. Der deltog i alt cirka 1500 gæster samt 200 foredragsholdere

- fagfestival.dk

12 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2008 13ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2008F OTO F OTO

Danske FotokunststuderendeAf Asbjørn Sand

Illustreret Bunker har taget konkakt til fire danske fo-t o g r a f s t u d e r e n d e , som er tilknyttet forskellige kunst-skoler i både Dan-mark og udlandet. Vi bad dem sende et billede og for-klare ideen bag det

Anne Kathrine SørupGerrit Rietveld Academie i Amsterdam.

Fotografiet stammer fra en større serie billeder, som snart kommer i en bog. Ideen bag serien og dette billede er at vise den stadig mere og mere menneske-skabte, konstruerede og iscenesatte natur, som om-giver os. Vores behov for at arrangere vores omgivel-ser. Fotografiet af det døde træ med fuglekasserne er et godt eksempel på, hvordan vi forsøger at tæmme natu-ren, omforme og dekorere den til, hvad vi selv ser som idyl. Vi idealiserer naturen og bygger den om, så den bliver vores natur, som vi synes, den bør være - her er der ikke tale om en naturlig natur. I fotografiet er men-nesket ude af fokus, men alligevel handler det om de menneskelige fingeraftryk og forestillinger i relation til naturen.

Mette JakobsenFine Art Photography på Glasgow School of Art, Skotland

Julie Born SchwartzBA Art Pratice på Goldsmiths i London, England

Fotografiet er fra en serie af billeder, som hedder 10:13.Det er et projekt, hvor jeg ville udforske den iscene-satte virkelighed og den do-kumenterede virkelighed. Derudover har jeg også arbejdet med at bringe det perfomative ind i billedet. Projektet udformede sig til en serie af billeder, som var delvis affotograferinger fra skærme fra overvågningska-meraer og delvis iscenesatte billeder indenfor og uden-for overvågningskamera-erne. Jeg er fascineret af illusion, virkelighedsopfat-telse, og det er de spredte oplevelser, som interesse-rer mig, hvor det narrative bliver fragmenteret og ikke lineært.

Det her billede hedder ”Tesel-skab”, og det er taget af min far for cirka tyve år siden. Min storesøster og jeg sidder om en kommode, og for cirka et år siden gjorde jeg det til mit eget: Jeg erstattede digitalt mig som 3-årig med mig som 22-årig og deltog i min søsters og min leg igen. Jeg er helt betaget af de åben-lyst uprofessionelle fotogra-fier, man kan finde i familie-albums. Dette billede er en del af en serie på fem billeder, hvor præmissen er, at jeg del-tager i alle. Fordi billedet er så let genkendeligt i og med, at man sandsynligvis kan finde et lignende i langt de fleste familiealbums, finder jeg det meget interessant at udstille det i stort format. Når et bille-de hænger på et galleri, får det automatisk stemplet ”kunst”, og det er sjovt at ophøje et ”grimt” billede til kunst.

Absalon KirkebyDet Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunst Skoler

Billedet er fra en bog, jeg har lavet med titlen ”Pseudo”. Bogen tager udgangspunkt i en række pseudo-rejser, jeg har fortaget på 30-40 timer for at genskabe følelser, der er tæt tilknyttet det at rejse. Rej-sen har altid skabt en følelse af uafhængighed, frigørelsen fra ens daglige jeg, og givet plads til drømmeri.Disse rejser er foretaget for at genskabe denne effekt af ”Rejsen”. De har været ‘fal-ske’ i den forstand, at de kun er foretaget for at genskabe, gengive dette og ikke for at rejse med egentligt mål, for-mål eller uformål. Bogen er sat sammen uden nogen kronolo-gisk orden i forhold til sted og tid. Billederne kunne for såvel været taget i Danmark som i Japan, da det er farverne, for-merne og følelsen, der har været overordnet.

14 ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2008

Medieprojekt, medieværk-sted eller forpraktik. Kært barn mange navne. Men faktum er, at de journalist-studerende på RUC som et led i deres undervisning får lov til at komme ud og ople-ve en mediearbejdsplads i to uger. Og det kun en måned inden den rigtige praktik-plads skal findes.Dét vækker undren hos nogle af de studerende på Journalisthøjskolen.”Det virker en smule be-synderligt, at de studerende på RUC har så stor en mu-lighed for at promovere sig selv så kort inden Panikda-gen. Specielt når de andre regler for praktiksøgningen lægger vægt på, at alle skal være lige,” siger Jakob And-resen.Han er 3. semester-stude-rende på Journalisthøjsko-len og har netop været ude og søge praktik.Kristian Hansen, Stude-rende på RUC, synes til gengæld ikke, at systemet er urimeligt:”Jeg kan godt se, at det umiddelbart virker som en stor fordel, men jeg tror, at Åbent Hus-arrangementer-ne betyder mere end de to uger. Det er ikke min opfat-telse, at vi er sikret en god praktikplads, fordi vi har været ude de to uger,” siger han.

JR og KaJ uenige om to ugers-forløbKristian Hansen bakkes op af formanden for de jour-naliststuderende på RUCís fagforening JR, Shida Chayesteh. ”Uddannelserne er jo for-skellige og har hver især deres forcer. Vi har kun et år, inden vi skal i praktik,

og vi får for eksempel ingen undervisning i hjemmesider, hvilket de gør på Journalist-højskolen. Så jeg synes, det går lige op. Og jeg ved, at medierne i højere og højere grad lægger vægt på hjem-mesider, når de ansætter praktikanter,” fortæller hun og tilføjer, at de studerende på RUC kun har mulighed for at ønske, hvor de gerne vil hen i medietræning og ikke har nogen indflydelse på den endelige beslutning.Shida Chayestehs modstyk-ke på Journalisthøjskolen, Håkon Stolberg, formand for KaJ, er dog ikke helt enig med hende i den be-tragtning. For selvom han som udgangspunkt synes, det er prisværdigt, at stu-derende kan komme ud og opleve den virkelige verden, så mener han også, at der er visse problemer ved for-praktikken”Det er usolidarisk, at RUC’erne gør det så kort tid inden panikdagen. Det giver dem alt andet lige en fordel,” siger han.

Færing: Det har jeg ingen holdning tilPia Færing, der er praktik-vejleder på Journalisthøj-skolen og leder af Praktik-udvalget, vil ikke blande sig i sagen.”Jeg vil ikke blande mig i deres undervisning, ligesom de heller ikke blander sig i vores. Vi har jo også eksterne undervisere ude fra medie-branchen og har projekter, der gør, at de får kendskab til vores studerende,” siger Pia Færing.Hanne Dam. der er prak-tikvejleder på RUC, mener heller ikke, at det er et pro-blem. ”Det er en debat, der har

kørt i mange år. Men for nogle år siden lavede vi en undersøgelse, der viste, at Medieværkstedet ikke har nogen betydning for

ansættelsen af praktikanter. Så det er en gammel histo-rie, der bliver hevet frem hvert år,” fortæller hun.Håkon Stolberg mener dog også, at forpraktikken kan have en anden betydning end det, at RUC-studeren-de ender der, hvor de har tilbragt forpraktikken. ”Det giver også RUC’erne en enestående mulighed for at arbejde med noget, der er superaktuelt under kyn-dig vejledning af uddannede journalister,” siger han og påpeger, at det er noget, der kan bruges på en hjemme-side eller i en ansøgning

Hjemmesider betyder mere end forpraktikTrine Lundager Pedersen, der er praktikvejleder på Politiken, tillægger ikke RUC’ernes forpraktik stor betydning. ”Selvfølgelig betyder det lidt, at vi måske ved, hvem nogle af dem er i forvejen, men der er andre måder at gøre opmærksom på sig selv,” forklarer hun. Hun tillægger i stedet de studerendes hjemmesider en stor betydning. ”Vi bruger enormt meget arbejde på at gennemgå de studerendes hjemmesider,

inden vi tager til Panikda-gen. Det er også der, vi dan-ner os et indtryk af de stude-rende,” fortæller hun. Under de 14 dages forprak-

tik kan man, ifølge Trine Lundager Pedersen, lige så godt risikere at give et uhel-digt indtryk af sig selv. Så forpraktikken har altså både positive og negative elemen-ter i sig. På TV2 betyder medi-eværkstedet heller ikke det store. “Det er primært på Åbent Hus, at folk skal gøre op-mærksom på sig selv og så naturligvis til samtalerne,” fortæller Rasmus Sylvest, der er praktikvejleder på TV2 Nyhederne. Han mener bestemt ikke, at de studerende på RUC står foran studerende fra Jour-nalisthøjskolen eller SDU. “Et førstehåndsindtryk består jo af mange dele og kan gøres på mange måder, så det er lige så meget an-søgningen, Åbent Hus og hjemmesiderne, der har be-tydning,” siger han og fast-slår, at medierne er lige så meget i panik på dagen, som de studerende.

RUC’ere på to ugers medie-besøg før PanikdagenDe studerende fra RUC har rig mulighed for at promovere sig selv inden panikdagen. De oplever nemlig den virkelige verden gennem 14-dages ulønnet forpraktikTekstKresten Morten Munksgaard

”Samtalen gik meget hur-tigt. Vi kiggede bare på hinanden og nikkede,” siger Christian Dahl, der er praktikvejleder ved Holbæk Amts Venstreblad. Tilfredsheden er stor i lo-kale 112. RUC-studerende Trine Henrichsen er netop blevet ansat og har fået den ene praktikplads, som Ven-strebladet tog med til Århus. Og de kendte hinanden på forhånd. Trine Henrichsen var nemlig i 14 dages for-praktik på bladet.

Tilfreds med forpraktik”Man kunne ikke have fået samme indtryk, hvis man kun havde været til Åbent Hus,” siger Trine Henrich-sen. Hun begrunder sit valg med, at hun vil fungere bedre på en mindre avis.Bladets lokalredaktør Tove Bonnichsen er også tilfreds. Med ansættelsen og med RUC’ernes forpraktik.”Vi vil gerne gøre vores hoser grønne over for de studerende, gøre os kendt som et godt praktiksted. Det ville vi bruge ordningen til,” siger hun.Venstrebladet fik to ansøg-ninger. Den anden var fra SDU. Det er to mere end

sidste gang, hvor der ingen ansøgninger var.

Skepsis hos KaJ”Det er superfint for dem. Men så skulle stillingen al-drig være slået op,” siger Håkon Stolberg, som er formand for KaJ, Kredsen af Journaliststuderende på Journalisthøjskolen. Han kalder det ”forlorent” at slå en stilling op, hvis man på forhånd allerede har klare idéer om, hvem man ansætter.”Vi er ikke ude efter at stop-pe de RUC-studerendes for-praktik. Vi synes bare, der skal være en balance i det hele. Blandt andet mener han, at det er usolidarisk over for de andre skolers studerende, at forpraktik-ken tidsmæssigt ligger så tæt på panikdagen.

Ingen forhåndsaftaleVenstrebladet bedyrer dog, at der ikke var en forhånds-aftale.”Vi forventede og havde et håb om, at Trine ville søge hos os, for hun leverede vir-kelig varen under forprak-tikken,” siger Tove Bon-nichsen.”Forpraktikken er bare en super god idé, som burdes indføres for alle,” mener hun.

FRA FORPRAKTIK TIL PRAKTIKHolbæk Amts Venstreblad fandt sam-men med Trine fra RUC. De kendte hinanden på forhånd gennem den 14 dages forpraktik

TekstDavid WedegeFotoTobias Nørgaard Pedersen

Tilfredshed hos Holbæk Amts venstreblad, da praktikant Trine Heinrichsen er blevet ansat

Det er usolidarisk, at RUC’erne gør det så kort tid inden panikdagen. Det giver dem alt andet lige en fordel

““

- Håkon Stolberg, formand for KaJ

U D E N F O R

15ILLUSTRERET BUNKER NOVEMBER 2008

”Her er der nogen, som virkelig gerne vil tænke nyt, bare for at det skal være nyt,” lyder en af dommene fra Peter Krebs, som til daglig arbejder med at udvikle visuelle identiteter og hjemmesider til virksomheder i sit reklamebureau i Århus. Han har netop set Danmarks Medie- og

Journalisthøjskoles nye website og er bestemt ikke begejstret. ”Da jeg havde set den første gang, tænkte jeg - hvornår mon de laver det her fær-digt?”Men selvom websitet ifølge ham ikke er færdiggjort, kan han godt se ideen i det med X’erne.”Det ligner, at nogen har tænkt en god tanke og så bare ved død og pine har holdt ved den. Men de har ikke kunne få det gjort fær-

digt eller ført ud i livet.”

Skolen ville gøre det selvSkolens visuelle identitet bygger på bogstavet X. Det skal blandt andet illustrere det ukendte problem, som skal bringes frem i lyset. Ideen står det professionelle reklamebureau Kontrapunkt bag. Men selve implemen-teringen og udførelsen af ideen ønskede skolen af øko-nomiske årsager selv at stå for. Ifølge Bo Linnemann,

medstifter af virksomheden Kontrapunkt, er det netop heri, problemet ligger.”Det er et koncept, der er meget afhængigt af, hvordan det bliver gennemført. Vi fik ikke lov til at påvirke det på den måde, vi gerne ville. Det er skolen, der blandt andet har bestemt skriften. Den er meget anderledes fra det, vi foreslog.”Bo Linnemann er selv en af hovedmændene bag ideen. Men han er ikke glad for det, han ser, når han i dag klikker

ind på www.dmjh.dk.”Jeg er overhovedet ikke stolt over den måde, det ser ud på i dag… på ingen måde.”

Mange ting skal rettes med tidenSkolens bestyrelsesmedlem Jens Otto Kjær tager kritik-ken til sig, men er sikker på, at det nok skal blive bedre med tiden.”Der er sikkert mange ting, som skal rettes hen ad vejen.

Der er sikkert meget, der kan gøres bedre. Det er der næsten altid. Men det er en ret stor præstation, at den faktisk kom til planlagt tid, og det har de (skolens ar-bejdsudvalg red.) gjort en kæmpe indsats for at nå,” siger han og tilføjer til kri-tikken:”Jeg håber da ikke, at det generelle billede er, at vi har gjort ideen ringere. Så er der da noget at få rettet op på.”

Branchen kritiserer skolens nye visuelle identitet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole lancerede 1. september et nyt website og dertil en ny visuel identitet for den samlede organisation. Men hele projektet får en hård medfart af branchefolk og medudviklere. Det er kun halvt færdigt, lyder dommen

Væk skal tæppet under Ope-ration X’s udsete. Denne gang en læge, der udskriver hormoner til transseksu-elle, uden først at have tjek-ket deres fysiske tilstand. Den rene dødsfælde. Med en speakende og travende Morten Spiegelhauer i front afslører programmet disse handlinger. Mads Trolle skal være lokkeduen. En langbenet transseksuel ved navn Rose. Med rustrødt hår, falsetstemme, spadse-redragt og et lille kamera i tasken, går Mads til konsul-tation hos denne udgave af Operation X’s superskurk. Hormonlægen. Mads Trolle er studerende på Journalisthøjskolen og i praktik på Bastard film. Der er ingen hos Bastard Film, der helt har mod på opga-ven. Men det har Mads.

At hvile i sin seksualitetDet krævede forberedelse,

før Mads kunne blive til Rose. Han fik trimmet sit hår. Trimmet sine arme, sit ansigt, sit bryst og hænder.”Jeg brugte meget tid forin-den på at kigge på kvinder,” fortæller Mads og supple-rer, at det var selvfølgelig var rent professionelt. Han så på dem. Hvordan satte de sig ned, hvordan gik de?

Han vimsede feminint rundt på Bastard Film og fik sine medarbejderes vurdering. Førte sig frem i høje hæle.Roses identitet og baggrund skulle også opdigtes. Tilret-telæggeren fra Bastard film og Mads Trolle fik hjælp af den transseksuelle Sophie, der er formand for patient-foreningen for transseksu-

elle. Sammen skabte de Rose og hendes histo-rie. ”Det at være un-dercover er græn-seoverskridende. Du lyver jo over for folk, og der-udover skal du kaste dig ud i et større makeover-show, dametøj, høje hæle, paryk og make-up. Så bliver det svært.”Mads Trolle for-tæller, at man skal hvile i sig selv. Man skal have et naturligt og afbalanceret

forhold til sin seksualitet og ikke være bange for at stå i nylonstrømper på tv.

Rose i aktionTimen oprinder, hvor Mads Trolle skal spankulere ind til lægen. Med lidt transseksuel livshistorie og nybarberede og bløde kinder. Under kon-sultationen spørger lægen mere end forventet ind til Roses seksuelle erfaringer. Mads må på stedet impro-

visere en lang transseksuel historie ud over den, de i forvejen havde forberedt. Han skal fortælle, hvad Rose laver seksuelt. Hvor meget hun onanerer og ser andre mænd og kvinder.”Der følte jeg mig lidt på dybt vand. Han stillede mig så mange detaljerede

spørgsmål, som jeg i virke-ligheden slet ikke var i stand til at svare på.” Nervøsiteten viste virkelig sit angstsvedende ansigt, da hormonlægen undervejs lige vil vise Rose, hvordan hun skal sprøjte hormonerne direkte ind i fedtdepoterne. For det første skal Mads jo under ingen omstændighe-der have kvindelige hormo-ner. For det andet er Mads’ krop barberet som efter

en skabelon. Alt, hvad der gemmer sig under kjolen, er stadig lige mandigt. Så hvis lægen hiver op i Roses kjole, ville det utænkelige for en transseksuel under trans-formation vise sig, nemlig mavehår. ”Der blev jeg godt nok ner-vøs. For det første skulle

den mand ikke røre ved mig, og for det andet ville jeg jo selvfølgelig ikke afsløres.”Hormonlægen viste dog metoden uden på tøjet, og Mads fik sine mavehår i fred. Programmet afslørede hormonlægens usaglige me-toder og fik ham sat ud af arbejde. AdrenalinsusMads Trolle ved det straks, da han ser lægen. De har fat i den rigtige. Den rigtige forkerte. ”Den er god nok. Han er en kvaksalver. Han er en ubehagelig mand, der gør ubehagelige ting ved folks kroppe. Men det giver et adrenalinsus at være face to face med ’the bad guy’. Det er spændende, men det er naturligvis historien og øn-sket om at afsløre ham, der bærer det,” fortæller Mads Trolle. Og han er klar på at lave flere undercover-journalisti-ske projekter i fremtiden.

Det kræver nosser at være transseksuel muldvarpOverkropstrimning, page-paryk og rouge. Bastard Film havde ingen til jobbet som muldvarp. Ingen mænd i firmaet var interesseret i en kort karriere som transseksuel muldvarp. Men Mads Trolle var ikke bange for lidt nylonhår og øjenskygge

TekstSofie Tholl

TekstSteffan Lykke Møller

Det at være undercover er grænseoverskri-dende. Du lyver jo for folk, og derudover skal du kaste dig ud i et større makeover-show

“

“

- Mads Trolle

Det er ofte praktikanter, der går undercover, da de er forholdsvis ukendte og anonyme i forhold til offentligheden

- Miki Mistrati, medejer og tilrettelægger på Batard Film, til ‘Journalisten’

X X X T E M A X X X

Privatfoto


En ternet skovmandsskjorte, fløjlsbukser og en størrelse 43 vandrer bestemt frem og tilbage foran tavlen. Højre arm bærer den røde grund-bog, mens den venstre dan-ser rundt i lokalet i takt med juridiske forklaringer, som remseagtigt strømmer ud af munden på Oluf Jørgensen.På de bløde blå rækker sid-der omkring 100 studerende og drejer hovedet fra ven-stre mod højre. Fra højre mod venstre. Med 54 skridt i minuttet får persondataloven og andre paragraffer bogstavelig talt ben at gå på, når Oluf Jør-

gensen underviser i medie-jura.

X km/tParagraffer med undtagelser fra undtagelser er vanskelige at forklare og trækker gen-nemsnitsfarten ned. Når det går rigtig stærkt, er det til gengæld med 62 skridt i minuttet. Med fem tavlelængder i mi-nuttet bliver det til 1,5 kilo-meter i alt under en forelæs-ning.En afstand, som kommer bag på Oluf Jørgensen:”Det overrasker mig vir-kelig, at det kan blive til så meget på en time. Men jeg kan ganske enkelt ikke lade være. Når jeg skal fortælle noget, er jeg nødt til at be-væge kroppen,” siger Oluf Jørgensen.Og det er ikke ubemærket

blandt eleverne:”Jeg bliver nærmest lullet i søvn, når han bare går frem og tilbage. Jeg synes faktisk, det er lidt irriterende,” siger Anja Vestergaard Olesen fra første semester.For Mark Gundelund Niel-sen, også fra første semester, er Olufs aktivitet positiv:”Hvis underviseren ikke har

noget kropssprog eller dy-namik, så har man en ten-dens til ikke at høre efter. Men jeg har lagt mærke til Oluf, pendulet.”

Aktive OlufHan har gået dér i årevis og været Danmarks formentlig eneste mand med medieju-raens paragraffer siddende

X antal skridt i Frøberts Rygtet vil vide, at der bliver gået rigeligt til den, når der undervises i mediejura. Illustreret Bunker har undersøgt, om Oluf Jørgensen virkelig er en mand med fart over feltet

FotoAsbjørn Sand

TekstMette Albæk

Stjernedrys og minusgrader... Næsten!Til januar sender DR1 endnu en omgang X-Factor. Illustreret Bunker har været til audition og testet niveauet hos dette år deltagere

X-factor havde i gennemsnit 1 - 1,2 millioner seere i 2008

- Google

X X X T E M A X X X

Det er mandag d. 10. no-vember, og Århus N er på den anden ende. X-factor har ramt byen, og 2500 stjernedrømme står i en kø, der slanger sig i s-form foran DR-bygningen. Illustreret Bunker er med på vejen mod stjernerne. Sådan da.

Kendis-statusDa den lille viser rammer ni og den store 12, åbner dø-rene ind til DR-bygningen. Med jubelskrig vælter de første mange mennesker indenfor i varmen. Jeg sen-der menneskemængden et skeptisk blik fra den for-kerte ende af køen, skutter mig, og vender mig over mod bunkeren. Jeg beslut-ter mig for at vende tilbage, når jeg har spist frokost, og køen ikke længere minder mig om udlevering af gratis mad i et U-land.

Fra morgenstunden har jeg ellers forberedt mig såvel fysisk som psykisk. Jeg har nynnet og småsunget den sang, der skal bære mig hele vejen op til Martin-kendis-status, mens jeg har svunget mascarabørsten med store håndbevægelser. Ét blik i spejlet, og jeg var sikker – det er mig, der er den nye Martin. Det er det bare!

What is love?Efter frokost starter mit x-factoreventyr. Nu er det alvor. Jeg stiller mig op i køen og har aldrig følt mig mere klar. Der er kun 20 meter mellem mig og de magiske glasdøre, der skil-ler fårene fra bukkene. Hvis jeg bare klarer denne pre-casting, får jeg måske lov til at pette Blachmans skin-nende isse. Jeg kan næsten ikke vente.Omkring mig summer det med liv. Folk synger lidt sammen og hopper op og ned for at holde varmen i den bidende kulde. Der

fortælles skrækhistorier fra morgenstunden, hvor ten-derende monsunregn og orkanlignende blæst skal have gjort det af med et telt, der skulle skærme de mange deltagere mod vejrets luner. Pludselig opdager jeg, at ingen ringere end Poul, ham med ”what is lååååve” fra første omgang x-factor, står lige foran mig. Jeg kan knap tro mit eget held. Jeg er star struck!

Gyldne dråberEfter to timer står jeg stadig

udenfor. Det er iskoldt, og jeg kan ikke længere mærke mine tæer. Jeg har næsten glemt, hvorfor det her var en god idé.Når køen virkelig tager fart, rykker vi os fem skridt. Det sker cirka hver halve time. Det her er virkelig et anti-klimaks af format. Jeg får et opkald fra en veninde. Hun kommer forbi med et filt-tæppe til mig. I et indfald af genialitet har hun også medbragt noget flydende til at give mig varmen. Rom-mens gyldne farve hypnoti-

TekstKarin C. SøkildeFotoJonas Vandall Ørtvig

Jeg befinder mig i et x-factorvakuum. Jeg synger omkvædet af min sangoksens og begynder at føle mig helt godt tilpas

“

“


serer mig, den lokker. Da de første dråber rammer min tunge er effekten åbenlys. Mine tæer vågner op til dåd, og jeg er lykkelig for var-men, om end den er kort-varig. Jeg tilbyder de andre i køen, men de takker pænt nej. De vil ikke være fulde til audition. Jeg ryster på hove-det af dem. Jeg er villig til at gå på kompromis efter tre timer i frostgrader. Det er frost, er jeg sikker på. I hvert fald, hvis man tager wind chill faktoren med. Og alt med ”factor” skal med i dag. På fjerde time rykker vi helt op foran, og vagten stirrer bidsk på mig. ”Kæden er der ikke for, at I skal hoppe over den, men for at stoppe jer. I skal nok komme ind, når det bliver jeres tur!” råber han. Jeg har berømmelsen lige foran mig. Alle kan mærke det – det er derfor, de skub-ber. Der kommer en sluk-øret deltager ud. Jeg råber prøvende et ”TILLYKKE?” efter hende. Ingen respons. Hun er nok ikke gået videre. Hun smider sit nummerere-de x-factor mærke på jorden og tramper på det. Hun er helt sikkert ikke gået videre. Poul fra tidligere fortæller

mig, at der er mindst tre ti-mers kø indenfor også. Hjer-tet synker lidt i livet på mig. Men pludselig glider glas-dørene op igen, og denne gang er der ingen kæde, der hindrer mig i at løbe ind. Til egen overraskelse, tilslutter jeg mig jubelråbet fra de andre, der slipper med ind. Jeg er kendt nu. Næsten. Jeg kan røre berømmelsen med fingerspidserne.Vi får udleveret numre, der skal på-klistres foran på tøjet. Jeg er nummer 4154. Jeg ved, at det num-mer er magisk.

Så er det nu”Ja tak! Næste…”Tre timer senere, bliver jeg sammen med ni andre sluset ind i venteposition foran pre-casterne. I mellemtiden har en frelsende engel givet mig mad. Jeg havde ikke selv proviante-ret hjemmefra. Det var dumt, det kan jeg godt se nu, syv (læs: SYV!!!!) timer sene-re. Vi føler os hævet over de andre, der med spændte blikke

følger os hen imod de små rum, der er overmøblerede med kamera, lyssætning og x-factorplakater. Det er, som om al lyd forsvinder, da jeg går ind ad døren. Jeg befin-der mig i et x-factorvakuum. Jeg synger omkvædet af min

sang og begynder at føle mig helt godt tilpas. Nu skal den have. Lige som jeg skal til at fyre den af, råber den lille skaldede fyr, der kigger på mig højt: ”JA TAK! Næste…” Jeg trisser ud af lokalet og

hjemad. Jeg er ikke gået vi-dere. Det er blevet mørkt udenfor. Hele dagen er faret forbi. Jeg er ikke blevet kendt. Jeg var ellers så tæt på. Jeg fik ikke engang lov til at møde Blachman. Han ville helt sikkert have kun-

net lide mig. Nu glæder jeg mig bare til at se tv hver fre-dag. Tænk, hvis én af dem, jeg har mødt i køen bliver kendt! Det er alligevel næ-sten lige så godt, som hvis det var mig…

Når man googler “Oluf Jørgensen + DJH”, kommer der cika 17.900 opslag frem

- Google

X X X T E M A X X X

på rygraden.Det er måske netop derfor, at han under forelæsninger-ne har overskud til spadse-reture så lange, at sundheds-styrrelsens anbefalinger om daglig motion aldrig bliver noget problem.Det høje aktivitetsniveau er ikke uvant for Oluf Jørgen-

sen, der også dyrker sport i fritiden:”Jeg er medlem af roklub-ben i Ålborg, hvor jeg kom-mer to gange om ugen. Jeg har svært ved at holde mig i ro,” siger Oluf Jørgensen.

X gram kage/tI løbet af en times gang med

armbevægelser forbrænder en voksen mand i gennem-snit 550 kalorier.Det svarer nogenlunde til et stykke svampet chokolade-kage på 100 gram.Beregningerne bliver godt modtaget af Oluf, og derfor kan de studerende forvente at se ham noget oftere i kan-

tinekøen: ”Det lyder godt! Nu kan jeg spise kage med god sam-vittighed. Så efter jeg har undervist, vil jeg have mig et stykke solid kage,” siger Oluf Jørgensen.

Bib-bib-bib.

Det er en pestilens for både kilder og studeren-de, når mobiltelefonen gør opmærksom på, at samtalen bliver optaget. Men du kan ganske let komme deforstyrrende lyde til livs. En telefon-pickup er løsningen.

Du kobler ganske enkelt et kabel til mikrofon-indgangen på din diktafon og sætter en ørete-lefon i det øre, du taler i telefon med. I øre-telefonen er der en mikrofon, som kan optage hele samtalen – både det du siger, og det kilden siger.

Illustreret Bunker har lavet et pristjek, og detbilligste sted koster en telefon-pickup fra Olympus 195 kroner inklusiv moms og fragt.

Her kan du købe en telefon-pickup:

www.kelkoo.dk

Søg på ’Olympus TP’.

Telefontinitus er fortidUndgå skingre bib-lyde, når du optager telefonsamtaler Af Per Skovkjær Sand

På en sidegade til Strøget i hjertet af det indre Køben-havn ligger butikken Co-penhagen Body Extreme. Butikken er, som navnet også antyder det, hjemste-det for noget af den mest ekstreme form for piercing, der findes i Danmark. På vej ned af trapperne til butikkens lokaler, der nær-mest ligger begravet under jorden, får man straks følel-sen af, at man nu træder ind i en anden verden. Muffe Vulnuz� kongerige. Udsmykningen i butikken står i skærende kontrast til den julebelysning, der præ-ger gaderne udenfor. Overalt på væggene hænger der både billeder af tatove-rede og piercede mænd, og folk med brændemærker, der hænger i kroge ned fra loftet. Kranier og andre nærmest sadistiske symboler præ-ger enhver reol, og pigtråd slynger sig om lamperne som guirlander. På et skilt bag disken står der skrevet med tydelige bogstaver: ”Advarsel! Her findes ekstremt tatoverede perso-

ner”. Ud fra baglokalet kommer Muffe Vulnuz. Manden, der nærmest fungerer som en levende reklame for alle de mange mulige måder, hvorpå man kan dekorere sin krop. Hele Muffes krop er bear-bejdet fra top til tå. Faktisk er næsten hver en kvadrat-centimeter af hans hud enten dækket af farve eller metal. Hans overarme er nærmest kulsorte af flere lags tato-veringer, som strækker sig helt ud til fingerspidserne. Rundt om hans skaldede isse er der aftegninger af pigtråd, og i panden har han fået indopereret to horn, li-gesom man ville finde dem på djævelen selv. Fra Muffes øre hænger der otte store metal-ringe, og det lille hul, som de fleste piger og også nogle drenge får lavet i øreflippen, er hos Muffe udstrakt til en diame-ter på 10 cm af en stor ring. Muffe har fire piercinger i læben, men noget af det mest overraskende ved hans krop er, at hans tunge er skåret over i to dele, som kan bevæge sig uafhængigt af hinanden. ”Jeg kender nogle, som er mere piercede end mig. Men jeg ligger nok i top 10 blandt de mest piercede af slagsen i Danmark,” griner

Muffe Vulnuz.

Udsmykning af kroppen”Jeg piercer mig, fordi jeg synes det er pænt,” svarer Muffe på spørgsmålet om, hvorfor han har valgt at pierce sig så voldsomt: ”Det er jo udsmykning af kroppen. Det er svært at forklare helt præcist, hvor-for jeg synes, det er pænt,” siger han, men indrømmer dog, at der også er en smule oprør i det: ”Man vil jo gerne gøre op med de gængse normer. Vi lever i et land med jante-lov, hvor man helst ikke må skille sig for meget ud. Jeg synes, det ville være kede-ligt, hvis alle folk var helt ens. Jeg nyder at gå en tur ned ad Strøget og se, at folk ser forskellige ud,” fortæller Muffe Vulnuz.

Et hul i øret var unormaltMuffe Vulnuz fik sin første piercing i øret, da han var 10 år gammel. ”Der var kun én pige i klas-sen, der, udover mig, havde hul i ørerne, så jeg skilte mig rimeligt voldsomt ud,” fortæller den i dag 40-årige Muffe Vulnuz. Derefter gik det slag i slag. Muffe blev i starten af 80’erne en del af punk-be-vægelsen, og han begyndte at pierce og tatovere sig selv

derhjemme med nåle og strikkepinde. Efterhånden begyndte han også at gøre det på sine kammerater. Til sidst endte han med at komme i mesterlære i Dan-marks eneste piercerbutik, som lå i København. Den lå lige ovre på den anden side af, hvor Muffes butik i dag har til huse. Herfra har han drevet for-retning i 15 år.

Piercing er identitetsska-bende ”Der er forskellige grunde til, at folk begynder at pier-ce og tatovere sig,” forkla-rer Muffe Vulnuz, og fort-sætter: ”Nogen gør det, fordi moden dikterer det. Nogen får intim-piercinger af sek-suelle årsager, og så er der selvfølgelig nogen, der gør det for at skabe identitet.”På Københavns Universite-tet, sidder forsker og socio-log Ole Bjerg og forsøger at give en forklaring på, hvor-for folk tatoverer og piercer sig. Han mener, identitetsska-belsen er den afgørende faktor.”Når man piercer eller ta-toverer sig, forsøger man at indskrive sin identitet på kroppen,” forklarer Ole Bjerg og fortsætter: ”Der er også noget op-

mærksomhedssøgende i det. Man vil gerne skille sig ud fra mængden, og én af måderne at gøre det på er ved at blive tatoveret eller piercet.” Til spørgsmålet om hvorfor nogle mennesker vælger at gå så langt, som Muffe har gjort det, svarer Ole Bjerg: ”Dengang Muffe var ung, skilte han sig voldsomt ud blot ved at være pier-cet i øret. Men i dag er

der mange, der er piercet eller tatoveret flere steder på kroppen, det er blevet mainstream, og derfor må man gøre sig mere ekstrem, hvis man vil skille sig rig-tigt ud. Et hul i øret er ikke nok. Man må skære tungen over.”Det startede med et hul i øret som 10-årig. I dag er hullet udvidet til at have en diameter på 10 cm.


Det er ikke den sædvanlige lugt af øl og Bacardi Bre-ezers, der møder én, når man træder ind på diskotek Broen. Det er snarere den tunge dunst af alt for meget Armani-parfume og sved. De to bartendere i stramme CULT-toppe står og hyg-gesnakker i baren. De har ikke travlt. Der er åbenbart ingen, der er interesserede i sodavand, selvom det netop er det, Broen lægger båd til i aften. Det er fredag, og der er sodavandsdiskotek for de helt unge. Aldersgrænsen er max 16 år, og i aften er det eneste, man øjner i baren, læssevis af æblejuicekarto-ner og Coca Cola-flasker. ”Vi kører en nul-tolerance politik til vores sodavands-diskoteker. Det, der virker,

er at vise de unge, at dårlig opførsel har konsekvenser,” fortæller Thomas Gielfeldt, manager og partner på Broen. Han vil gerne opdrage de unge til at opføre sig or-dentligt i byen og få dem til at forstå, at en god bytur ikke nødvendigvis er lig med alkohol.

Pingviner på dansegulvet”Shake that ass for me, shake that ass for me!” Bassen forplanter sig fra gulvet og op gennem krop-pen. Det dunker i brystet. Der er en næsten monoton bevægelse på dansegulvet. Den store flok af unge men-nesker rykker langsomt fra side til side. De ligner en flok små pingviner. Pludse-lig pifter og skriger den store flok så meget, at man skulle tro, at det var Eminem selv,

der kom slentrende ind med mikrofonen i hånden. Men det er ikke Eminem, der er genstand for skrigeriet. En lille fyr på podiet i stram vest, sportssokker udenpå de blå hængerøvsbukser og håret sat i noget, der ligner pindsvinepigge, griber fat i en lyshåret pige. Hun gni-der sig kælent op ad ham og smyger de korte spinkle ben om hans krop. Sangen skifter. ”What is love, baby don’t hurt me!” Nu er der gang i dansegulvet. DJ’en lægger op til det helt store brag af et technobeat. Alle de tændstiktynde arme ryger i vejret. Blå og lilla lys hvirv-ler rundt i lokalet i takt med, at lyset under det ene podie skifter mellem neongrønt og orange. En pige med tung makeup og stramme jeans er pludselig oppe på podi-ets gelænder. Hun rækker

armene op i den pink stjer-nehimmel, der dækker loftet over dansegulvet. Guldøre-ringene reflekterer i lyset fra den store diskokugle, mens hun danser op og ned på ge-lænderet.

Alkohol og spinkle pige-kroppeMidt under technobeatet bliver der kaos på trappen. En rødhåret pige i lårkorte hotpants og en gennemsig-tig hvid top lægger an til et vildt hop op på podiet. Hun falder på de tynde stilethæle og ruller hvinende ned ad trappen. Dørmanden er der hurtigt, og han samler i et snuptag den spinkle pi-gekrop op fra gulvet. Hun hiver efter vejret. Øjnene ser tomme op i loftet. ”Hun var her også sidste torsdag,” siger bartenderen og fortsætter. ”Der dejsede

hun også om.” Søs og Line står i baren med front mod den rødhårede pige. Alligevel ser de ikke ud til at bemærke hende. De fniser til hinanden og vifter vildt med mobilen: ”Ring nu bare til ham,” siger den ene.”Nej, det tør jeg ikke,” sva-rer den anden. De to piger synes, det er helt okay, at alkohol er forbudt i aften. Søs lugter af sprut. ”Vi drikker altid hjemme-fra,” forklarer hun. ”Men det er nu godt, at man i det mindste ikke må drikke herinde. Så tager det ikke overhånd som med hende den rødhårede.”

Et sørgmodigt farvelKlokken er 23. På den stejle trappe fra skibet og ned mod kajen er der efterhånden så proppet, at der udbryder

kaos. ”Du skal ikke gå ud. Så kan du fucking ikke komme ind igen,” råber en dreng fru-streret ad sin kammerat, mens folk maser og skubber sig hen mod udgangen. Nede ved kajen har der samlet sig små grupper af frysende unge. Nogle snak-ker og griner højlydt, mens de giver hinanden et sid-ste knus inden hjemturen. Andre står afventende iført korte stropbluser og med krydsede arme som det ene-ste værn mod kulden. En søvndyssende sang brager ud fra skibet. Der er noget sørgmodigt over det hele, men kun indtil næste skole-ferie, hvor Broen igen byder de helt unge velkommen til techno, vild fest og soda-vand.

Techno, vild fest og X antal sodavandSpidse stiletter, lårkorte hotpants, afbleget hår og technobeats. Det er ikke ligefrem det, de fleste normalt forbinder med sodavand. Alligevel er det den cocktail, diskotek Broen i Århus serverer, når de holder fest for de helt unge. Konceptet skal vise unge, at man godt kan feste igennem og have det sjovt uden X drinks med alkohol

TekstKirstine Biltoft-Knudsen

X-trem tatoveringsreklame i menneskeskikkelseMuffe Vulnuz er en af de mest piercede og tatoverede mænd i Danmark. Han har blandt andet fået splittet sin tunge i to dele

Tekst og fotoSvend-Vilhelm Fredsgaard Revn-kilde Mikkelsen

X X X T E M A X X X


HISTORIEN OM XXXXXXXXX’ERNE

Af Frank Christensen

Som en naturlig konsekvens af fusionen mellem Dan-marks Journalisthøjskole og Den grafiske Højskole fast-lagde bestyrelsen og direk-tionen, at der skulle udvik-les en ny visuel identitet, der klart skulle udtrykke de vær-dier og holdninger, som den nye organisation står for. Den overordnede præmis var, at det var de tre brands – UPDATE, Mediehøjsko-len og Journalisthøjskolen – som skulle positioneres, dog med et tydeligt slægtskab til det overordnede brand – Danmarks Medie- og Jour-nalisthøjskole.

Målsætningen med den nye visuelle identitet var at udvikle et dynamisk iden-

titetsprogram, som pegede fremad, og som knyttede sig til måden, design laves på i det 21. århundrede - det vil sige moderne i sit koncept og i sin visuelle fremtræ-delsesform. Vi ønskede med andre ord ikke et logo, som var statisk og altid placeret i højre hjørne uden hensyn til, hvilket medie der var i spil.

Den primære kommunika-tionsplatform for Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole er Internettet, og det var derfor essentielt, at den visuelle identitet var opti-meret til dette medie. Med andre ord skulle den nye identitet kunne bruges dy-namisk og give mulighed for forskellighed og varia-tion, uden at konceptet blev svækket. Som uddannelses-institution inden for medier, journalistik og ikke mindst

design anså vi det samtidig som et krav, at den ende-lige løsning skulle være ny-tænkende. Vurderet ud fra de mange tilbagemeldinger, positive som negative, synes dette krav i høj grad at være blevet indfriet, og sådan må det være, når man ønsker at sætte en ny dagsorden.

Med X-konceptet har vi udviklet et dynamisk iden-titetsprogram, som ud over at indfri de krav, vi havde, består af et stærkt og en-kelt symbol, som giver os mangfoldige muligheder for udfoldelse. Det kan man al-lerede se på den korte tid, vi har eksekveret primært på web, men også offline i annoncer, på skilte og bro-churer. X’et symboliserer for os krydspunktet mellem indhold og design, medier og design, studerende og ny viden, det ukendte problem, som vi får afdækket og bragt frem i lyset, og så er X også alfabetets joker.

Vores målsætning er, at vores målgruppe, når de ser X’et, præcist ved, at det er os, som er afsender. LEGO ejer deres røde logofarve, Hästens ejer de blå og hvide tern, 3 ejer 3-tallet og Dan-marks Medie- og Journalist-højskole ejer fremover X’et.

Det seneste, der er sket med vores visuelle identi-tet, er implementeringen af vores nye skrift Aller Sans. Skriften er udviklet af Dal-ton Maag med hovedsæde i London med Henrik Bir-kvig, der ud over at være uddannelsesleder på Me-diehøjskolen også er en af Danmarks mest kompetente inden for udvikling og råd-givning omkring visuelle identiteter og skriftdesign.

X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X XX X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X XX X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X XX X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

X X K L U M M E T V E K A M P X X X X X X X X X XX X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X XX X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

MÅSKE DE SKULLE PRØVE EN PIBE?

Af Martin Kampmann

Når jeg skriver klum-mer supplerer jeg som regel arbejdet med en cigaret og en lunken carlsberg. Bare for in-spirationen og hyggens skyld. Men i tilfældet med denne klumme er jeg blevet nødt til at op-gradere mit klumme-supplement til en pibe tobak og et glas whi-skey. For det er sandt for dyden ikke nemt at bidrage med noget nyt, når alt vel snart er blevet sagt og skrevet i sagaen omkring X’erne - skolens nye visuelle identiet.Enhver kan jo se, at det menneske, der står bag ideen, ironisk nok, ikke aner noget som helst om grafik, kom-munikation eller det, der måtte minde derom – når jeg entrer skolens hjemmeside og bliver ramt hårdt i øjensoklen af flimrende X’er ledes mine tanker tilbage til 1970’erne og engelske Slades julehymne, ‘Merry Xmas Everybody’. Det er vel næppe hensigten. Men yderligere latterlig-gørrelse af X’erne vil jeg dog undlade. For den har vores alle sammens langhå-rede prins, Jan Dyberg alle-rede klaret på fin vis – oven i købet med en reprimande til følge - og det kan jeg ikke overgå. Må jeg i den forbin-delse anbefale det nyeste nummer af fagbladet Jour-nalisten.Den nye visuelle identitet er mest af alt et godt billede på Danmarks Journalisthøj-skole, Journalisthøjskolen, Medieskolen, eller hvad det

nu er, vi går og hedder for tiden. For noget kunne tyde på, at Rektor Anne Marie Dohm og hendes udvalgte ikke helt har styr på, hvad meningen med galskaben egentlig er. Så vidt jeg ved, hedder sko-len nu Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller måske bare Journalisthøj-skolen, men på mit studie-kort står der altså Danmarks Journalisthøjskole, og min mailadresse hedder noget med djh. Jeg har spurgt Anne Marie Dohm, hvor-dan det nu hænger sam-men, men hendes svar var rundt regnet ligeså rodet og forvirrende som de famøse

X’er. Og hvis nogen skulle være i tvivl om det hersken-de kaos, så kast blot blikket mod skolens facade fra Olof Palmes Allé. I forgrunden et lille fint permanent skilt med skriften Danmarks Journalisthøjskole – i bag-grunden et kæmpe banner med skriften Journalisthøj-skolen. Det er mig bekendt ikke sådan man skaber klare linier om et nyt brand.Nå. Piben er røget og Whi-skeyen er væk, men jeg havde nu klaret mig uden. Måske er der andre, som trænger mere til den slags inspiration?

X X X X X I L L U S T R E R E T X B U N K E R X P R Æ S E N T E R E R X F O R S V A R X F O R X O G X A N G R E B X A F X D E T X N Y E X V I S U E L L E X D E S I G N X X X X X

X X X X X X X V E D X K O M M U N I K A T I O N S C H E F X F R A N K X C H R I S T E N S E N X V S X S T U D E R E N D E X M A R T I N X K A M P M A N N X X X X X X X X

D E B AT

Foto: Nikolai Linares

Foto: Nikolai Linares


BUNKEREN SØGER NYE REDAKTØRER...Det meste af bunker-redaktionen er på vej i praktik. Vi søger derfor nye redaktører og fotoredaktører til avisen.

Send en ansøgning med billede mærket “ansøgning” til [email protected] senest den 4. december klokken 18.00.

Det forventes at kommende redaktører kan deltage i layout-weekenden den 13.-14. december.

Hvis du har spørgsmål kan du skrive til [email protected]

Illustreret Bunker udkom første gang i 1999


Den nye Bond-film, “Quan-tum of Solace” følger fint i fodsporene af den forrige film, ”Casino Royale” (2006) – atter med Daniel Craig i hovedrollen, som macho-agenten med de udtryksløse, iskolde blå øjne.

Hævntørstig BondDenne gang leder James

Bond efter Mr. White, i skikkelse af danske Jesper Christensen (og nej, han har ikke nogen stor rolle i den nye film!). Mr. White kender til sand-heden om mordet på Bonds store kærlighed, Vesper Lynd, og agent 007 øn-sker hævn. Imidlertid fører Bonds søgen ham til super-skurken og ”miljømodkæm-peren”, Dominic Greene og til den hardcore og gu-desmukke Camille. Hurtigt bliver Bond hvirvlet ind i et

plot, som omhandler magt, intriger og politik.

Reel dræbermaskineMed Daniel Craig i for-grunden som en hårdtslå-ende og hårdtpumpet James Bond, har filmen tabt lidt af tidligere tiders elegante, engelske charme. På over-fladen synes humoren bidsk og menneskene mekaniske. Bond fremstår som en reel dræbermaskine, men der sniger sig enkelte øjeblikke noget menneskeligt og vir-

keligt ind over ham. Han viser svaghed. Øjeblikkene er dog få og kortvarige.

Hvad ”Quantum of Solace” mangler på det rent emo-tionelle plan, henter den til gengæld hjem på anden vis. Filmen er spækket med dy-namiske, hårdtpumpede og nervepirrende actionscener. Højdepunktet er en drama-tisk flyvetur gennem vold-somme kratere i Bolivias ørken. Et kapløb med tiden, inden maskinen eksplode-

rer. I ”Quantum of Solace” bliver Bond jagtet – både til vands, til lands og i luften og som tilskuer, får man ikke meget fred fra de drabelige scener.

Intellektuel skuffelse”Quantum of Solace” er en film, som nok skal få adre-nalinen til at pumpe. Den er flot filmet, lækkert ”lyd-lagt” og plottet er ganske godt skruet sammen. Hvis du forventer at blive stimu-leret på det intellektuelle

eller følelsesmæssige plan, vil filmen nok skuffe. Det er actionscenerne, som giver filmens største sus. Hvis du rent bogstaveligt talt vil have blæst hovedet af, så gå ind og se ”Quantum of So-lace.”

Bond blæser hovedet af”Quantum of Solace” er en actionspækket, men simpel film, hvor adrenalinkicks sejrer på bekostning af substans

TekstMaj Christiansen

Det er søndag eftermiddag, og Studenterhuset genly-der af hård guitar, bragende trommer og svedig bas. Det århusianske band Rock Wood giver en smagsprøve på deres hårde, men melo-diøse rockmusik. Dette er den foreløbige kulmination på en proces, der har kræ-vet oceaner af tid og 80.000 kroner. Det startede for over to år siden, da Simon M. Jensen og Mads Aagaard Poulsen gik i studiet for at indspille et album. Her fik de hjælp af producer Jacob Horney, trommeslager Jon Kruse og Ole Møller på bas. Efter den første uges indspilning var de enige om, at de burde kunne have pladen ude i løbet af fire måneder. De tog fejl.

Navnet sendt fra himlenFørst blev en del af indspil-ningen udsat, da forsanger Simon M. Jensen skulle ope-reres i skulderen. Dette viste sig dog ikke kun at være en skidt ting.”Som jeg så sidder der på neurokirurgisk afdeling i sådan et par specielle tryk-

bukser og lårkort badekåbe, får jeg stukket en gul seddel i hånden,” fortæller han. På sedlen stod navnet på den planlagte operation: Rock Wood. Det blev ban-dets navn.

Mere end indspilningerFolkene bag Rock Wood spillede sammen i et andet band og arbejdet med dette forsinkede pladeprojek-tet yderligere. I sommeren 2007 blev de dog færdige med indspilningerne. Flere forskellige mixere havde fat i sangene, blandt andre Mark Norup. Han havde al-drig mixet musik før arbej-det med Rock Wood, så han øvede sig med bandets ind-spilninger. Det gjorde han så godt, at han endte med at mixe det hele.Herefter blev musikken sendt til selskabet Sterling Sound, der laver master-produktioner for navne som Michael Jackson og Ma-donna.”De helt store big shots ko-stede selvfølgelig en milli-ard, men nogle af dem, der sidder i lære derovre, koster en fjerdedel af prisen,” for-klarer Simon M. Jensen. Det endte med at blive Ju-stin Shturtz, der masterede Rock Woods album. Han

har blandt andet siddet med ved produktioner af My Chemical Romance og Slipknot.

Færdig plade, frustration, forløsningDa bandet i oktober 2007 stod med den færdige kopi af deres album, var der sta-dig lang vej til udgivelsen. Der skulle tages billeder, bestilles covers og brændes cd’er. Men det trak ud.De to var efterhånden ved at miste gejsten. Det værste var dog, når folk spurgte ind til, hvornår cd’en kom.”Det er lidt ligesom med en sygdom. Jo mere man snak-ker om det, jo sværere bliver det. Og til sidst gider man ikke snakke om den sygdom mere,” fortæller forsange-ren.Men søndag den 2. no-vember i år skete det. Rock Wood holdt pladereception i studenterhuset i Århus. Den lange proces har dog ikke spoleret de tos lyst til at udgive flere plader. Tværti-mod, forklarer Simon M. Jensen:”Det er overhovedet ikke sidste plade! Nu har vi gået i skole. Hardcore!”

Rock med udholdenhedBagmændene bag rockbandet Rock Wood troede, at de kunne færdiggøre en plade på fire måneder. Det kom til at tage seks gange så lang tid. Følg processen fra start til slutTekstNikolaj Søndergaard

PR-foto

”Quantum Of Solace” betyder “en dosis trøst” på dansk

K U LT U R


Som Svend-Vilhelm Freds-gaard Ravnkilde Mikkelsen skriver i sit indlæg i seneste nummer af IB, er de tunge ståldøre ved Journalisthøj-skolens hovedindgang væk. De er erstattet af glas, som lader lyset komme ind.

Om kort tid forlader de gamle, tunge trykmaskiner skolens vandrehal, og der bliver plads til at opsætte skærme, der informerer om stort og småt på skolen og i medierne.M e n det er kun in-ventar, som dog symbo-l i serer, at frem-t i d e n er ryk-ket ind i vores grå hal-ler. Der, hvor fremtiden i virkelighe-den udfolder sig, er i under-visningslokalerne, ude på gangene og i kontorerne.

Der, hvor vi underviser i de nye medier og teknologier i samspil med den klassiske journalistik. Der, hvor vi af-prøver nye fortællemodeller og tilpasser sproget de nye medier.

I dag er online-journalistik-ken integreret på alle seme-stre, fordi skolens ambitiøse medarbejdere på mindre end et år rullede en strategi for området ud på hele sko-len.Fremtiden er, når engagere-de undervisere og studeren-de diskuterer journalistens rolle i et medielandskab,

hvor bar-r i e r e r n e i m e l l e m kilde og læser, lytter og seer er brudt ned og erstattet af nye kon-ventioner om, hvad journalistik faktisk også er og skal.

I dag er Journalisthøjskolen arbejdsplads for nogle af de bedste forskere, udviklere, undervisere og teknikere inden for new media, hvil-

ket vil bringe studerende helt op på siden af de bed-ste medier på området – og gerne foran.Fremtiden er, når skolens undervisere afprøver den nyeste udvikling inden for den computerstøttede jour-nalistik eller nye interview-former.Det er på gangene og i sam-spil med vores branche, at Journalisthøjskolens forske-re producerer ny viden om journalistikkens, samfundets og mediernes udvikling. I en sådan grad at man næppe undgår at høre dem, når man tænder for sin radio, sit tv eller går ind på forskel-lige webmedier og åbner sin avis, hvor de udfolder deres viden.Det er fokus på fremtiden, som har gjort Danish School of Media and Journalism an-erkendt ude i verden blandt gruppen af verdens absolut førende uddannelsesinsti-tutioner inden for journali-stik.Men når det er sagt, har Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen en pointe: Vi mangler stikkon-takter!

TekstAnne-Marie Dohm, rektor, JH

I dag er onl ine-journal is-t ikken integreret på al le semestre, fordi skolens ambit iøse medarbejdere på mindre end et år rul lede en strategi på området ud

“

“

TekstKristian Nygaard, 3. semester

Som selvud-nævnt an-fører på det journalistiske U21 lands-hold vil jeg slå et slag for en reform af denne mid-delalderskole, hvor man helst skal have oplevet 2. Verdenskrig, stået vagt med Malle Brock tilbage i 1864� og sige ”cikel” i stedet for ”cykel”, når man fortæller, hvordan man klarede Ran-dersvej for at føle sig hjem-me blandt de fire grå.For vi der knap har fået hår på brystet og kun har set genudsendelsen af John Faxes ”lige i røven”, trænger til fornyelse. Skolen trænger til lidt kulør.Vi har ikke drukket gede-mælk med inkahoveder i Sydamerika, peget fingre af en fattig mand i Afrika eller taget om på den anden side af jorden for at se solen gå

ned, så hvad med en studi-etur ud i verden til os, der stadig savner sutten i stedet for mediejura?

Vi er t r æ t t e af sam-f u n d s -fag. Vi k o m -mer jo d i r e k t e fra gym-n a s i e t s

partisanstrikkende, venstre-orienterede, rødmossede leflen for det politiske enga-gement, og den internatio-nale politik er da dybt godnat. Vi tror allige-vel, vi er udøde l ige så hvorfor belære os om terror-trusler? Hvad skal vi bruge økonomi til? Vi får jo stadig vores regninger betalt af mor og far, og udredende journa-listik er da alt for dybt til vores overfladiske egocen-

triske hjerner. Undervis os i stedet i �Chili� og �Tjeck�. Lad os lave por-trætter af Anders And, finde reportageelementer fra Le-golands åbning af Piratland og skrive features om æl-drebyrden. Vis TV-holdet hvordan man bedst præsen-terer en boogieliste og fortæl radiorotterne, hvordan man bedst kommer til at lyde som Rasmus Radiomus.Betragt det som et opråb fra en vred, ung mand. En syn-opse fuld af optimisme for fremtiden.

Tak til Emils klummetve-kamp, men hvad betyder det? Vi får alligevel ikke de voksnes praktikpladser. Sa-lute!

Opråb fra en sur, ung mand

Vi tror al l igevel, vi er udødelige så hvorfor belære os om terrortrusler?

“

“

Udredende journal ist ik er da alt for dybt t i l vores overf ladiske egocentriske hjerner

“

“

Journalisthøjskolen er fremtiden

Til en fødselsdag med nogle venner faldt snakken plud-selig på festdræberen over dem alle. Det store spørgs-mål: findes der mon liv efter døden? Øjeblikkeligt så jeg for mig, hvordan sel-skabet inden længe ville dele sig i to modstri-dende fløje. Den ene side ville bestå af ånder-nes magt- segmente t (mig selv inkluderet), som uden den store argumentation ville holde på, at �der da bare må være noget derude�. På den anden fløj ville fyrene smide det kyniske trumfkort, at de døde bliver ædt af orme og

forsvinder for altid. Meget tydede altså på en debat, der ikke ligefrem førte til festlige skåltaler og dans på bordene. Men denne gang skulle dødssejleren af et emne dreje diskussionen i en ny retning. Hen i mod noget tabu. Noget berøringsangst. Nemlig organdonation.

Aha! Så skulle de moralske kort kastes på bordet. Og det blev de. Det gjorde mit i hvert fald. For før nogen kunne nå at sige nyretransplantation, havde jeg hevet mit donor-kort frem og kunne med

pletfri glorie bevise, at kryd-set var sat det helt rigtige sted. Nemlig plantet lige midt i feltet om fuld tilladel-se. Jeg havde nemlig taget stilling, havde jeg. Og ingen skulle kalde mig et dårligt menneske! Niksen..Men var de andre så det? Altså dårlige mennesker. De sagesløse fødselsdagsgæster som ikke lige syntes, at det var så nem en beslutning.Jeg måtte selvfølgelig give dem ret i, at man jo selv be-stemmer, hvad der skal ske med ens korpus, når man dør. Og som en fyr til fød-selsdagen sagde: ”min krop er sgu da efterhånden det eneste, jeg selv bestemmer over!” Selvom jeg ikke ligefrem synes, Danmark er stedet, hvor man kan tillade sig at klage over manglende fri-hed, kan jeg godt følge hans pointe. Kroppen er trods alt vores private �bolig� og føl-gesvend gennem livet - med

det slid de 21 år måtte have påført den. Derfor er tanken om at lade den dissekere, for derefter at dele ud af den til a n d r e s b r u g , l e t t e r e skræm-mende. For ikke at sige surrea-listisk. Men på trods af min hang til åndernes magt og generelt alle, der vil fortælle mig, at der er flere dimen-sioner i tilværelsen, kan jeg ikke se, hvad dælen jeg skal bruge mine organer til, når jeg først er død. Ikke mindst når de kan redde andres liv.Selvfølgelig hvis jeg er så heldig at lande i et him-melsk rige, er tanken om at rende rundt uden lunger og hjerte ikke ubetinget den fedeste, og det vil nok også

betyde en vis forringelse af �livs�kvaliteten deroppe. Men hvis det er selveste

h immeri-ge, vi taler om, altså det ulti-mative pa-radiso, så burde der da være en ordning for den slags p r o b l e -mer. Eller

er velfærdssamfundet kun forundt os jordboere? Den lader jeg lige svæve i luften.Selv hvis jeg skal tilbringe min hinsides tilværelse i et hul i jorden, får jeg jo ikke ligefrem brug for mine or-ganer dernede. Rent spise-ligt vil min tomme krop nok være et skuffelsesmoment for samtlige mider. Men det er et vilkår, jeg kan leve med.Så alt i alt syntes der kun at være et svar på spørgsmålet

om organdonation: nemlig det, jeg havde givet med mit kryds. Yes! Og klap på skul-deren til mig.

Det tabuiserede X - Klædt af til (og med) skindet

TekstCecilie Gremaud, 1. semester

Som en fyr t i l fødselsdagen sagde: min krop er sgu da efterhånden det eneste, jeg selv bestemmer over

“

“

Organdonation er både kontroversielt og tabubelagt. Ikke desto mindre bør vi tage stilling til det

Rent spisel igt vi l min tomme krop nok være et skuffelsesmoment for samt-l ige mider. Men det er et vi lkår, jeg kan leve med

“

“

Debatten i Bunkeren

Klummer og læserbreve er velkomne på Illustre- ret Bunkers debatsider.

Deadline for indlæg til næste udgave er den

10. december 2008

Indlæg sendes til: anchristensen@mail.

djh.dk

Skolens middeladertankegang appellerer ikke til dens purunge studerende

D E B AT


”Hvem er hende den høje dér?” spurgte min tele-fonpasser på Panikdagen og nikkede efter en dame, der vandrede gennem ind-gangshallen.”Øøh… det ved jeg ikke,” skulle jeg lige til at svare. Men da jeg kastede et ekstra blik i kvindens retning, kom jeg i tanke om, at det da var skolens rektor, Anne-Marie Dohm!Min tvivl ved første øjekast siger dog noget om, hvad jeg egentlig kender til Jour-nalisthøjskolens rektor. Selv på en dag med panikken lu-rende i hvert et hjørne. Jeg ved, at Dohm er en dame i en lederstilling. Hun er uddannet fra DJH, tjek, har været ved Mejeri-fo ren ingen , tjek. Er høj og gråhåret, dobbeltjek, og … ja, så stop-per det faktisk ved det. Hvem er hun, denne høje rektor? Jeg er ikke sikker.

Dog er jeg sikker på, at jeg for snart tre semestre siden en augustdag sad på min grønne spire-popo i Frø-berts og blev budt velkom-men af skolen nye rektor. Hun blev præsenteret i en glædes-stemning med en snak på gangene om, at nu kom der nye (tiltrængte?) farver i den grå bunker. Well… I hvert fald stod her en rektor, der virkede uhøj-tidelig og åben. Hun fortal-te kort om sig selv og lagde ellers ud med ord om kom-munikation og dialog, ’en altid åben dør’ og et ’hul’, der skulle laves fra gangen og til hendes kontor, så hun kunne se ud og andre ind. Hvorvidt det var i overført betydning, er jeg nu lidt i tvivl om. Men glad var jeg. Glad for at starte på skolen, glad for at starte ’med’ en ny rektor og glad for hendes åbenhed og hendes visioner. Guderne skal vide, at jeg har oplevet skoleledere nok uden indsigt i eller kontakt til elever og studerende.

Måske skulle jeg alligevel have råbt min bøn noget højere. For siden den augustdag har min popo rejst og sat sig mange gange i Frøberts, og min spiren har ændret sig fra grøn til mange andre farver. Men Anne-Marie Dohm har jeg ikke set meget til. Og dog. Hun trækker kaffe i samme automat som jeg, sidder i samme kantine som jeg (med et lydtæt vindue imel-lem os) og går ad samme grå gange som jeg. Hendes navn står også både på hjemmesi-den og af og til i skolens avis og magasin. Et par gange er hun tilmed blevet annonce-ret som gæst i fredagsbaren - allersenest til den kom-mende fredag – og skænker hun vitterlig min juleøl op

da, vil det i bedste fald være bedre sent end aldrig. Hel-ler ikke til skolens fester har jeg kunnet skåle med hende eller set et enkelt dirty move fra sølv-rævens side. Ikke at jeg synes, jeg har været fraværende i hverken barer eller på dansegulv…Hvor er rektoren, der står og går blandt de studeren-de? Dén rektor, der byder velkommen på uddannel-sens mærkedage? Rekto-ren, der live opdaterer på skolens beslutninger og vi-sioner – og ikke alene via en mail? Hvor er den rektor, som skolen er på fornavn med og kan kende på en dag, hvor der er kapløb med panikken? Jeg ved det ikke. Men all right... Den bedste kon-takt er tovejs, og ærligt har jeg heller ikke rendt den dør ned, der skulle være så åben. I læserbrevets tjene-ste var jeg for nylig oppe på gangen for at se det omtalte ’hul’, men fandt det ikke. Det kan ske, jeg ikke så godt nok efter, men den burde ikke være helt til at overse, hvis en rektor af Anne-Ma-

rie Dohms rang skal kunne komme ud.

Well.. Når rektor ikke er den sidste, der laver snige-ren ud ad døren fra skolefe-ster, må jeg antage, at hun har travlt i andre korridorer. Sammenlægninger og nyt design skal passes, og det hele er muligvis ikke noget, de studerende hele tiden skal høres i. Det er muligt, at hun bevidst har valgt at lægge kræfterne i admini-stration og bestyrelse frem for booty-dance og fælles madpakkespisning. Eller måske mener hun, at de stu-derende skal være ansigtet både ind- og udadtil. I så fald skulle det bare have været ordene den dag i august.

I hvert fald tager jeg efter halvandet år på studiet snart ud i branchen uden rig-tigt at vide, hvem rektoren på Journalisthøjskolen er. Skulle nogen spørge, må jeg svare, at de jo kan researche på det. Og skulle jeg komme i en graver-gruppe, kan jeg jo selv forsøge at finde hende… Lur mig, om ikke der kunne være gevinst med tiden?

Den usynlige rektorJournalisthøjskolen svømmer i x’er, men den mest ukendte på skolen er måske skolens rektor

TekstHelle Nørrelund Sørensen, 3. semester

Hun blev præsenteret i en glædes-stemning med en snak på gangene om, at nu kom der nye (t i l trængte?) farver i den grå bunker

“

“

Skrivende journalister kan komme i praktik på tv, radio, aviser, magasiner og tipsbla-de. De har et hav af mulig-heder for at tilpasse praktik-perioden til deres interesser og fremtidige job. Fotojour-nalisterne har én mulighed: Dansk avis.

Højst to fotojournalister ud af et hold på otte mand ender med at arbejde som fotograf på en avis. Hvis dét er statistikken, er det så ikke på tide at ændre praktiksystemet? Hvorfor kan en fotojournalistprakti-kant ikke fotografere for et udenlandsk magasin, et re-klamebureau eller følge en freelancer – i hvert fald en del af den 18 måneder lange praktikperiode?

Folkver, Lorenzen og co.De danske billedchefer gider ikke tage en fotoprak-tikant, der kun kan tilbyde sin arbejdskraft i 12 måne-der. Billedcheferne var mil-dest talt ikke begejstrede for mit opråb, da jeg fremlagde mine tanker for dem, en dag

de var samlet i Journalisthøj-skolens kantine. Jeg fik en mindre overhaling af blandt andre Politikens Per Folk-ver og Berlingskes Søren Lorenzen, da jeg foreslog at dele praktikopholdet.

Billedcheferne ar-gumenterede skide godt – for deres sag. Jeg blev helt bleg. De mente, at jeg ikke ville kunne lære noget som helst i udlandet eller på et alternativt sted til deres aviser. Fedt at danske aviser har sådan en kolossal fotografisk stan-dard. Men helt ærligt, hvis jeg bruger seks måneder i Beirut, fotograferer i inspi-rerende omgivelser, skaber kontakter og lærer arabisk, så ville jeg være en stor gave til en dansk avis, selvom jeg kun kunne tilbyde mig 12 måneder.

Branchens behovDet var mit ønske. Hvad med branchens behov? Avi-sernes deroute betyder færre arbejdspladser for fotojour-nalister. Journalisthøjskolen

skal være tidssvarende og tilbyde praktikpladser, der reflekterer branchens og ti-dens behov.

Tilbage til min navle. Hvor-for skal min uddannelse være

så ensrettet, når de skriven-de journalister kan udforme deres uddannelse efter deres eget hoved og drømme?

Der er ingen tvivl om, at det er meget lærerigt at være i praktik på en dansk avis, men vi behøver fornyelse på fotojournalistuddannelsen. Den er slet, slet ikke ret-tet mod det faktum, at kun ganske få ender som avisfo-tograf.

Klagesang fra en fotojournalistEn vigtig del af min drømmeuddannelse stinker. Jeg er træt af det. Dette er en klagesang om fotojournalisternes praktiksystem

TekstAstrid Dalum, 2. semester

Højest to fotojournal ister ud af et hold på otte mand ender med at arbejde på en avis. Hvis dét er statist ik-ken, er det så ikke på t ide at ændre praktiksystemet?

“

“

TekstSvend Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsensen

I sidste nummer af Illustre-ret Bunker læste jeg et udemærket debatindlæg af Christian Baadsgaard, der har været i praktik på Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Han beskrev, hvor-ledes man kunne gøre mere i undervisningen på Journa-listhøjskolen for at lokke de studerende til at tage et praktikophold på halvandet år i banan-provinsbyer som for eksempel Ringkøbing eller Skjern.Et af hans løsningsforslag var, at underviserne på Journalisthøjskolen i høje-re grad skulle inddrage flere eksempler på gode lokaljour-nalistiske historier i deres undervisning frem for altid kun at tage udgangspunkt i forsideartikler fra Politiken, Jyllands-Posten eller Ber-lingske Tidende. - Og jeg

tror, han har helt ret.Selv skal jeg i praktik på en lokal / regional TV-station - Nemlig TV Syd i Kolding. I modsætning til forholdene i den skrevne presse så vurderede jeg det ikke som mindre prestigefyldt at skulle i praktik på en regio-nal TV-station frem for en landsdækkende. - Snarere tværtimod.Der er nemlig kamp om pladserne på TV 2 - regionerne af én enkelt grund: Deres indslag bliver

inddraget enormt me-get i undervisningen på Journa-listhøjskolen, specielt på Fortælleteknik-forløbetHer kommer meget kva-lificerede mennesker, som for eksempel Søren Juul Baunsgaard fra TV /MIDT-VEST i Holstebro og fortæller og viser eksem-pler på journalistiske produktio-ner.Det er tiltag som disse, der gør, at studerende ingen skrupler har over at tage halvandet år til Holstebro,

Vordingborg eller for den sags skyld Born-holm for at lære at lave TV fra bunden - og ikke blot sidde bag glasfacaderne på DR og skrive voice-overs om korte udenlandske nyheder til studieværterne på TV-Avisen eller DR Update.Jeg tror, underviserne

på de skrevne forløb kan lære meget af måden, hvor-på undervisningen foregår på TV-forløbene.Hvorfor skal succeskriteriet for en god udredende artikel eller en god førsteårsopgave kun være, at den bliver solgt til forsiden på en landsdækkende avis?Stram op og lad os få noget mere lokaljournalistik ind i hjernene på landets kom-mende journalistspirer.Husk altid dette gamle slo-gan: “En nyhed kan blive national eller måske global... .Men den starter ALTID lokalt!”Så hav ikke berøringsangst for at inddrage lokale medier i undervisningen.Politiken og Jyllands-Posten skal nok få deres praktikanter alligevel. Det er jeg ikke i tvivl om.

TV-praktik trækker folk til “den rådne banan“Underviserne på de skrevne medier kan lære meget af TV-forløbene på JH

Hvorfor skal succeskri-teriet for en god udredende art ikel kun være, at den bl iver solgt t i l forsiden på en landsdækkende avis?

“

“Anne-Marie Dohm var selv rusvært, da hun studerede på Journalisthøjskolen

- Rusværterne

D E B AT

Skolens logo burde have været et L

Bagsiden kan i dette nummer fortælle, hvordan bestyrelsen på Danmarks Medie – og Journalisthøjskole helt valgte at se bort fra vores udkast til et nyt skolelogo. Det blev Latterliggjort, Leet ad og Lagt væk. I stedet påbegyndte Dohm og co. en koldblodig operation X, som skulle få fatale følger. Bagsiden var med til det bestyrelsesmøde, som ændrede alt.

Båndudskrift fra bestyrelsesmøde, mandag den 10. januar 2008

Dohm:Vi er samlet her i dag for at blive enige om et nyt logo til Danmarks Medie – og Journalisthøjskole. Jeg synes, det skal være en hel røvfuld X’er. Dyberg:Hvorfor? Dohm:Hold nu kæft, Dyberg! Du skal altid være så pissevanskelig og barnlig! Dyberg:(tuder)Nygaard:Arh Jan. Tør øjnene mand. Dyberg:(tuder)Kongsgaard:X er nok det mest ukonkrete bogstav af alle. En ukendt faktor. Og er det ikke meningen at vi som journalister skal være skarpe i vores formidling? Lorte X-faktor! Nygaard:Hørt. Og er det ikke meningen, at skal være objektive og upartiske? Et X er vel det, vi sætter på stemmesedlen. Come on, kan vi ikke gøre det lidt bedre?! Dohm:Jamen altså… jeg synes, at X er så... X-otisk. Kongsgaard:Hva’ med bogstavet L? Det er da 10 gange federe!Nygaard:20 gange federe!Kongsgaard:L er kendingsbogstavet for motorkøretøjer i Luxembourg…. Nygaard:….Og L er også forkortelsen på størrelsen large. Dyberg:Jeg bruger large! Ha ha!Kongsgaard:Hold nu kæft, Jan. Nygaard:Vi har brugt det nye, topavancerede designprogram Paint til at lave logoet. Prøv lige at se her….Dohm:….Det er jo bare en hel masse L’er. Fuck, det ser dumt ud. Talentløst!Kongsgaard:Hør nu her. L’et gav os Ludvig som i Holberg, Lise som i Nørgaard og Lars som i Larsen. Nygaard:Lækkert ik? Der er jo også L:Ron:Harald, L’Oréal og Lego. Det er fandme livsbekræftende. Dyberg:Og lort og lagkage! Ha ha!Dohm:Dyyyyyyybeeeeeeeeeeeeeerg!Dyberg:(tuder)Kongsgaard:Det er jo ikke kun betydningen. Det er også rent visuelt, ik?Nygaard:Ja man bliver jo helt skæv af at glo på de x’er….Kongsgaard: L’et er stilrent. To lige streger der samler hinanden. Det er sgu da smukt!Dohm:Det er stadig bare en masse L’er. Dyberg:Ellerfanter. Ha ha!!Nygaard:Seriøst, L er så meget bedre end X.Dyberg:XL. Ha ha! Det bruger min kone!Dohm:Øhhh, nu ved jeg, hva’ vi gør. Vi lever i en demokratisk verden, så jeg bestemmer, at L er lig med lort. Vi bruger X’et. Dyberg:Lort og lagkage. Ha ha! Kongsgaard:Dohm, din samvittighed må kraftedme være belastet, dit store røvhul!Nygaard:For fanden hvor er du en lumsk ledertype, du er. Er du klar over det? Gud fader i skuret mand. Dyberg:Nogen der har set min kam?

illustreret bunker - nov 2008

Documents