BUNKERI L L U S T R E R E T

APRIL 2015 //19 .ÅRGANG//NR.2

UDE INDEMedier reklamerer for sig selv på snapchat

Må man være politisk aktiv som journa list?

SIDE 12 SIDE 5

Journalister og politikere på kaffedateFOKUS: På Borgen er kaffeaftaler og rygepauser med politikerne et fast element i hverdagen. Læs om, hvordan det er at arbejde helt tæt på sine kilder på side 16-17

INDE

Illustreret BunkerOlof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus Nillbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Udgivelse11. marts 201519. årgang - 2. udgave

Økonomi- og annonceansvarlig Amanda Holmen amahol@mail.dmjx.dk

Oplag1.500 eksemplarer seks gange årligt.IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på DMJX i Aarhus, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Faste skribenter:Anna Thyrri, Kristoffer Østergaard Kristensen, Amalie Abildgaard, Jonatan May, Fie Wilken Dømler, Elias Von Staffeldt, Anna Bersen Jakobsen, Cille Lewinsky, Emil Arenholt Mosekjær, Jesper Gynther, Gustav Roesbjerg Pedersen, Sophie Schou Jensen, Camilla Bøgelund, Ditte Offersen Lynge, Mette Marie Rosenkjær, Henrik Philip Hare og Anne Hedegaard Petersen.

INDECecilie Strømgaard Patscheidercspatscheider@mail.

dmjx.dk

FOKUSKamilla Gamborg Isaksenkgisaksen@dmjx.dk

FOTOPeter-Emil Wittpewitt@mail.dmjx.dk

CHEFREDAK-TØR/UDEAmanda Holmenamahol@mail.dmjx.dk

HOLDNINGOliver Kjærhauge Okkels okokkels@mail.

dmjx.dk

ANSV. CHEFRE-DAKTØR/UDELaura Friis Wanglfwang@mail.dmjx.dk

FOTOSille Veilmarksbveilmark@mail.

dmjx.dk

Forsidefoto: Stine Tidsvilde Små forsidefoto: Peter-Emil Witt (venstre) og Sille Veilmark (højre)

REDAKTIONEN

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER2

FOTOIda Marie Odgaard imodgaard@mail.

dmjx.dk

WEBStine Uldbjerg Hansensuhansen@mail.

dmjx.dk

Kalender frem til næste avis

Forelskelse gør blind

Avisens sektioner INDE dækker historier, der omhandler uddannelserne på DMJX.

UDE vender blikket mod mediebranchen uden for DMJX.

FOKUS sætter i hver avis spot på en bestemt del af medieverdenen.

HOLDNING giver mediefolk, skolens elever, praktikanter og lærere lov til at komme til orde.

FOTO viser fotojournaliststuderendes arbejde.

Redaktionen beklager: I forrige udgave af Illustreret Bunker bragte vi historien ’Studerende er utilfredse med niveauet på DMJX’.

Idet kun tre studerende i artiklen udtaler sig om niveauet, kan man ikke generalisere på alle studerendes vegne og dermed vinkle artiklen, som vi gjorde.

Illustreret Bunker beklager fejlen.

20. april Idéudvikling på semesterets tredje udgave af Illustreret Bunker

22. april Panikdag for tredje semesterstuderende

24. april Kapsejlads – Kampen om Det Gyldne Bækken

25. april Optagelsesprøve på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

4. maj Deadline på artikler til semesterets tredje udgave af Illustreret Bunker

8. maj Korrekturlæsning på de færdige artikler

13. maj Avispak, øl og udgivelse af semesterets sidste udgave af Illustreret Bunker

På DMJX er der i år startet en forsøgsordning, hvor de bytter om på sjette og syvende semester for at undgå, at et praktikophold i udlandet skal ende galt. Nu er det muligt at tage sjette semester på et universitet i udlandet og derefter praktik i samme by på syvende semester. Læs mere om forsøgsordningen på illbunker.dk

»Jeg er altså helt sikker på, at det er sådan, det er… Jeg skal bare lige finde én kilde mere, der kan bekræfte det. For der ér altså en historie«.

Sådan har de fleste journalister og journaliststuderende nok tænkt på et eller andet tidspunkt under deres journalistiske arbejde. Vi forelsker os i en vinkel og bliver låst fast på en bestemt opfat-telse af noget. I en ny bog kalder Malene Bjerre og Mikkel Hvid det fikseringsfejl. I sektionen Holdning har vi interviewet Malene Bjerre om bogen ’Forelsket i vinklen’. Journalister kan lige som læger, når de diagnosticerer, komme til at være så sikre i deres sag, at de glemmer at undersøge det, der peger i den modsatte retning.

Sådan en fejl, en fikseringsfejl, begik Illustreret Bunker i forrige udgave af avisen.

Det hang i Bunkerens tykke vægge, at mange studerende var util-fredse over niveauet på skolen, og som den kritiske skoleavis, vi bestræber os på at være, satte vi derfor en journalist på sagen. Vinklen var lagt på forhånd, og så gjaldt det jo bare om at få den bekræftet.

Desværre betød det, at vi trykte en historie, der ikke havde belæg for det, vi endte med at skrive. Det har lært os, at vi skal blive bedre til at være kritiske over for vores vinkler i stedet for kun at lede efter det, der kan bekræfte dem.

Illustreret Bunker er en avis for og af de studerende. Vi er ikke færdige, helstøbte journalister endnu, så selvfølgelig begår vi fejl. Men vi vil gerne lave ordentlig og saglig journalistik, så der skal være dækning for de historier, vi skriver. Derfor skal vi blandt andet undgå at forelske os i vinklen. Forelskelse gør blind, og vi vil ikke gøre os blinde af en bestemt vinkel, men se den virkelighed, vi skriver om.

// Redaktionen

I llustration: Peter-Emil Witt

• Piet Hein sagde engang »husk, at smile før du sover, så går dagens surhed over.« Et råd, som du skal huske, når du går i seng den 21. april, for det koster ikke noget at smile og tænk, hvis ham den gamle digter faktisk har ret.

• Morgenmad er dagens vigtigste måltid, så på trods af den altopslugende nervøsitet, spis lidt havregryn og drik en god kop kaffe.

• Tag et langt bad, husk deo, børst dine tænder og tag det tøj på, som du havde på til din forsamtale på dit drømmepraktiksted. Put tyggegummi i lommen, spring op på cyklen og kør af sted i god tid, så sveden ikke løber ned af ryggen, når du rammer Bunkeren.

• Træk vejret dybt, smil og vær klar. Hornet lyder inden længe, og der er ikke mere, du kan gøre for at imponere praktikstederne. Men husk at tjekke, at både du og din telefonpasser har jeres telefoner tændt og på lyd. Det er en selvfølge, men det er altid godt at dobbelttjekke!

• Praktikpladserne er blevet uddelt. Måske har du fået din drømmeplads, måske har du været forbi Matchroom på vejen, eller måske har du slet ikke fået en plads. Uanset hvilket humør du er i, så drik en øl og fest med dine medstuderende på MeatPackers, hvor I fejrer, at Panikdagen er overstået.

3APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER WEB

Panik, praktik og partyGUIDE TIL EN GOD PANIK DAG

(Klip den ud, put den i lommen og lad den hjælpe dig igennem dagen) #panikdag

#prakkerliv på Instagram

NYT PÅ DMJXNyeste artikler på

illbunker.dk

Mediejura er Common Sense med ny underviser

Rusturens afslutning er begyndelsen på nye venskaber

Vox-pop: Rusforløbets dom

Det er gæsterne, det handler om til Åbent Hus

Mikkel Beha: Journalistisk handler om mødet med mennesker

Ny uddannelse for praktikantvejledereDanske medier skal være bedre til at passe på og udvikle journalistpraktikanterne. Derfor har Dansk Journalistforbund, Danske Medier og Danske Mediers Arbejdsgiverforening i fællesskab besluttet, at praktikantvejledernes efteruddannelsen skal være permanent for at give dem flere redskaber til at varetage deres opgave.

Skolen flytter, og køberen er offentliggjortDet er nu officielt, at Bunkeren er blevet solgt til Domis Ejendomme A/S-koncernen, men det er endnu uvist, hvad de vil bruge bygningerne til. »Det er naturligt at tænke i boliger, men der er mange muligheder,« siger Lars-Erik Larsen, administrerende direktør i Domis. Når de rykker ind, rykker DMJX ud og indlogerer sig i nye bygninger på Katrinebjerg, som ifølge rektor, Jens Otto Kjær Hansen, i højere grad passer til skolens behov som et udviklingscenter for mediebranchen.

Kravling ’15Den 16. maj bliver Kravling Prisen uddelt til en stor uddelingsfest på Nørrebro Teater, hvor Peter Falktoft og Esben Bjerre vil styre slagets gang. Prisen bliver givet til et journalistisk produkt, der i årets løb har gjort sig bemærket og vurderes for dets journalistiske karakter. Eksempelvis den gode research, formidling, aktualitet eller originale idé. Der er nu åbnet for tilmelding, og du kan købe din billet på kravling.dk.

Håndtering af whistleblowere og kryptering Til efteråret vil DMJX’ studerende på tredje semester for første gang blive undervist i at surfe ubemærket på nettet, håndtere whistleblowere og kryptere mails, sms’er og opkald. Læs mere om det nye tiltag på side 4.

Ny forsøgsordning skal hindre kaos i udlandspraktikken

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER4 INDE

Edward Snowden og kryptering på skemaet Danmarks første Whistleblowerkursus blev skudt i gang med nyheden om, at KaJ og DMJX’ uddannelsesadministration er i dialog om, at kurset skal blive en del af pensum.

Den 18. marts blev der skrevet historie to gange på én dag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. For

første gang blev der afholdt et Whistle blower-kursus med efterfølgende cryptoparty, og samtidig blev det offentliggjort, at bestyrelses-medlem i KaJ Medie- og Journaliststuderende Freja Wedenborg og skolens uddannelses-leder, Henrik Berggreen, samme dag havde indledt forhandlinger om at gøre kurset til en del af pensum på tredje semester.

»Idéen om at journaliststuderende skal lære at kryptere og håndtere fortroligt digitalt ma-teriale samt beskytte sin digitale færden er helt rigtig. Det bør være en del af uddannelsen på

et eller andet niveau,« siger Henrik Berggreen. Kurset varede i seks timer, hvor de interes-

serede gæster blev underholdt og inspireret af blandt andre whistleblower Anders Kærgaard og radiovært på Radio24syv Anders Kjærulff, som fortalte om whistleblowere og deres betydning for samfundet. Kurset blev sluttet af med et såkaldt cryptoparty, hvor de journalist-

studerende lærte at surfe ubemærket på nettet og kryptere mails, sms’er og opkald.

Nu på skoleskemaetForeløbigt er planen, at undervisningen i håndtering af whistleblowere og kryptering bliver indført for efterårets tredje semester, og

at kurset også i skolens regi vil have karakter af et event. Henrik Berggreen kan dog endnu ikke sige, hvilke dele kurset vil komme til at bestå af, eller om det bliver en kopi af KaJ’s arrangement.

Bestyrelsesmedlem i KaJ Freja Wedenborg mener, at det er vigtigt, at studerende lærer at håndtere fortrolige oplysninger og deres kilder mod digital overvågning, allerede inden de kommer i praktik.

»Du ved aldrig, om der kommer sådan en sag til dig. Så hvis du først skal lære at kryptere dine mails og beskytte dig mod overvågning, efter whistlebloweren har kontaktet dig, er det allerede for sent,« siger Freja Wedenborg.

Udover at være de første til at afholde et whistleblowerkursus, er DMJX’s journalist-uddannelse desuden den første uddannelse, hvor håndteringen af whistleblowere bliver en del af pensum.

Pressen som den sidste udvej Det var Anders Kærgaard, tidligere efterretnings officer, nu whistleblower og med-stifter af whistleblowerorganisationen Veron, der indledte KaJ’s kursus. For tre år siden læk-kede han beviser for, at danske soldater så pas-sivt til, mens irakiske sikkerheds styrker begik overgreb mod civile irakere tilbage i 2004.

Anders Kærgaard blev dømt til at betale bøder på i alt 13.000 kroner til den danske stat, da han ikke ville oplyse navnet på den officer, der havde fremskaffet bevismaterialet.

Anders Kærgaard mener, det er vigtigt, at

journalisterne er godt klædt på til at hjælpe whistleblowerne, for de har ingen medie-træning og er ikke forberedte på eventuel omtale af deres person i medierne.

»Når whistleblowerne kommer til jer, er I er den sidste udvej,« sagde han under foredraget. Anders Kærgaards bedste råd til de kommende journalister er derfor at holde fokus på sagen frem for på whistleblowerens person.

I dag er Anders Kærgaard medstifter og næstformand i whistleblowerorganisationen Veron, der tilbyder hjælp, rådgivning og støtte til kommende whistleblowere.

Kurset blev afholdt af KaJ i samarbejde med Veron og Prosa/Stud, som er de it-stu de-rendes fagforening.

Af Anna Bernsen JakobsenFoto: Ivanna Rahm

Idéen om at journaliststuderende skal lære at kryptere og håndtere fortroligt digitalt materiale samt beskytte sin digitale færden er helt rigtig

”Whistleblower

En whistleblower er en person, der afdækker og informerer om, hvad han eller hun mener er kritisable eller ulovlige for-hold på den pågældendes arbejdsplads. Personens tavs-hedspligt tilsidesættes, når han vælger at ”blæse i fløjten”.

- Henrik BerggrenUddannelsesleder, DMJX

Hvis du først skal lære at kryptere dine mails og beskytte dig mod overvågning, efter whistlebloweren har kontaktet dig, er det allerede for sent

”- Freja Wedenborg

Bestyrelsesmedlem, KaJ

160 studerende deltog i et whistleblower-kursus, hvor de lærte at kryptere mails og surfe hemmeligt på nettet. Det vil blive en del af pensum i fremtiden.

5APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER INDE

Politisk arbejde begrænser arbejdet som journalist

Hvis man er politisk aktiv, mens man er ansat på et medie, kan det sætte begrænsninger for, hvad man som journalist kan få lov til at dække af politik, viser en rundspørge til ti danske medier.

Kan man være politisk aktiv og dække politik? Rasmus Schmidt Jørgensen fra andet semester på Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole er en af dem, der stiller det spørgsmål. Han er bestyrelses-medlem i Liberal Alliance Ungdom i Aarhus og har tidligere været opstillet som byråds-kandidat i Holstebro Kommune for samme parti. Han frygter derfor, hvad det vil betyde for hans fremtidige karriere som journalist.

»Jeg vil gerne dække politik, og det ved jeg ikke, om jeg kan få lov til, da det er meget nemt at finde ud af, hvor jeg står rent politisk. Man kan bare søge på mit navn. Og det bekymrer mig i forhold til at finde et job,« siger han.

Rasmus mener godt, at han kan bevare sin objektivet, selvom han er politisk aktiv. Men det er ikke nok i sig selv for at kunne arbejde med det politiske stofområde, mener rektor på DMJX, Jens Otto Kjær Hansen.

»Problemet er, at der kan sættes spørgsmåls-tegn ved ens troværdighed. Hvis man har tilkendegivet en bestemt type politisk tilhørs-forhold, vil rigtig mange opfatte det, man gør, som påvirket af det tilhørsforhold. Derfor vil det, uanset om det er rimeligt eller ej, anfægte troværdigheden,« siger han.

Politisk arbejde sætter begrænsningerIllustreret Bunker har spurgt ti medier, hvad de har af regler og holdninger på området, hvis man er politisk aktiv - forstået på den måde, at man har deltaget i partimøder eller hængt valgplakater op. Rundspørgen viser, at hos Kristeligt Dagblad må man ikke være politisk aktiv, mens man er ansat, mens Altinget anbefaler, at man holder sit politiske arbejde på standby, når man er ansat hos dem. Man må gerne være politisk aktiv hos de otte andre medier, men i så fald sætter det nogle begrænsninger for, hvad man må dække af politisk stof.

»Det kunne være politiske møder i det parti, man selv repræsenterer. Man vil nok i det hele taget styre uden om politik. Det vil bare give nogen anledning til at tro, at det er svært for

journalisten at adskille sit politiske virke fra sit journalistiske,« siger Peter Rasmussen, praktikansvarlig hos Fyens Stiftstidende.

Det er ikke alle medierne, der mener, at man generelt ikke må dække politik, hvis man er politisk aktiv. Blandt andet hos JydskeVestkysten er det kun politiske historier, hvor man har egeninteresser, man ikke må dække.

»Hvis man er med til at arrangere en stor politisk demonstration, kan man jo ikke selv skrive om den,« nævner avisens chefredaktør, Jørn Broch, som et eksempel.

Politisk engagement kan være positivtRundspørgen viser også, at det ikke sætter nogle begrænsninger for, hvad man må dække af politik, hvis man har været politisk aktiv, før man blev ansat. Og nogle af medierne mener, at det ligefrem kan være en positiv ting at have på CV’et. JydskeVestkysten ser det for eksempel ikke

som et minus at være politisk aktiv, selvom det betyder, at man nogle gange ikke kan få lov til at dække politisk stof.

»Grundlæggende kan vi egentlig godt lide, at man er engageret i det samfund, man lever

i. Det kan man være i foreningsliv eller i det politiske. Det er der ikke noget i vejen for,” siger Jørn Broch.

Hos Fyens Stiftstidende ser de også det positive i, at journaliststuderende er politisk aktive. Det kan ligefrem stille en bedre i forhold til at få en praktikplads.

»Nogle gange kan det være en fordel, fordi det er et tegn på, at det er et engageret menneske, man har med at gøre,« siger Peter Rasmussen.

Medie: Læsere tvivler på objektiviteten hos politisk aktiveKristeligt Dagblad er det eneste af de ti medier, Illustreret Bunker har kontaktet, der ikke an-sætter praktikanter, hvis man er politisk aktiv.

»Hvad praktikanten har lavet inden, skeler vi ikke til. Men når man er her, kan man ikke være aktiv i et parti, fordi det skader uafhængigheden,« siger Lars Henriksen, praktikantvejleder hos Kristeligt Dagblad.Hvis man vil i praktik hos avisen, anbefaler han, at man melder sig ud af sit parti. Ikke fordi han tvivler på, at man kan være objektiv, når man er politisk aktiv. Men fordi avisen kan risikere, at læserne stiller spørgsmålstegn ved journalistens troværdighed.Det har journalist og tidligere formand for SF Ungdom Pelle Dam oplevet. Han er ikke

længere politisk aktiv eller medlem af noget parti, men ifølge Pelle Dam skete det ofte, at læserne læste en agenda ind i hans artikler, da han var i praktik på Metroxpress.

»Det var ret normalt for mig, at læserne skrev i kommentarfeltet, at ‘du er også bare rød lejesvend’ og sådan noget. Det skulle man lige tænke over, hvordan man håndterede,« siger Pelle Dam, som i sit nuværende job som redaktør på Radio24Syv Morgen ikke længere oplever, at nogen tvivler på hans objektivitet, når han dækker politik.

Tekst: Jesper GyntherIllustration: Sille Veilmark

Rundspørge Illustreret Bunker har talt med:

Altinget.dkBerlingske BørsenEkstra BladetFyens Stifts tidendeJournalisten JydskeVestkystenKristeligt Dagblad Århus StiftstidendeTV2

Vi har spurgt dem om, hvilke holdninger og regler de har, hvis en ansat eller en praktiksøgende har været eller er politisk aktiv, dvs. for eksempel har del-taget i partimøder og/eller hængt valgplakater op.

Se svarene på illbunker.dk

Hvad man har lavet inden, skeler vi ikke til. Men når man er her, kan man ikke være aktiv i et parti, fordi det skader uafhængig heden

”

- Lars HenriksenJournalist, Kristeligt Dagblad

Jeg vil gerne dække politik, og det ved jeg ikke, om jeg kan få lov til, da det er meget nemt at finde ud af, hvor jeg står rent politisk

”- Rasmus Jørgensen

Studerende, DMJX

Om kort tid er der Panikdag, og når dagen er omme vil flere studerende stå uden en praktikplads. David Schiøler var sidste år en af dem, der gik tomhændet hjem, mens han anden gang ringet op af flere medier og endte med sin drømmeplads.

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER6 INDE

Panikdag: Dét lægger medierne vægt påInden panikdagen gør de praktiksøgende sig så klar, som de kan. Men praktikstederne forbereder sig også, så de har nemmere ved at sikre sig de bedste praktikanter.

Panikdag er lig med en masse for be r­edelse for de praktiksøgende. Blandt andet skal de oprette en hjemme­

side, og mange gør desuden en del ud af at få taget gode billeder i bestræbelserne på drømmepraktikken. Men praktikstederne møder heller ikke uforberedte op. Flere faktorer spiller ind for praktikstederne, når det gælder om at vurdere de potentielle ansøgere. Blandt andet er der fra Danmarks Medie­ og Journalisthøjskole et krav til de praktiksøgende om, at de skal have en profil både på Facebook og Twitter. Og det er der en grund til.

»Vi tænker over, hvilken type vi mangler hos os, og hvilken type der passer ind i vores profil, og der spiller de sociale medier helt sikkert en rolle. Vi gør os i fodbold, og så vil vi selvfølgelig være sikre på, at de interesserer sig for og ved noget om dét,« siger 6’erens fodboldvært, Kian Fonoudi, der flere gange har været én af to repræsentanter fra kanalen til Panikdag.

Åbent Hus er vigtigtHos Ekstra Bladet bliver betydningen af Åbent Hus­ugen, der finder sted ugen før Panikdag, understreget.

»For os er Åbent Hus meget vigtigt. Man må gå ud fra, at dem, der kommer forbi os, er poten tielle ansøgere. Så der betyder

indtrykket af personen en del,« siger ledende redaktør på Ekstra Bladet, Miki Mistrati, der selv ved flere lejligheder har repræsenteret avisen på Panikdag.

Ansøgninger spiller en afgørende rolleDe praktiksøgende er dog ikke sikre på en praktikplads det pågældende sted, selvom indtrykket fra Åbent Hus og sociale medier umiddelbart er positivt.

»I sidste ende er ansøgningen vigtig. Vi skal føle, at ansøgeren vil det her, og at ansøgningen er skrevet til os,« siger Miki Mistrati.

Den holdning tilslutter Kian Fonoudi sig.»Vi vil gerne have de bedste ansøgere.

Derfor skal det helst skinne igennem lige fra hjemmesiden til ansøgningen,« siger han.

Tekst: Elias von StaffeldtFoto: Peter­Emil Witt

David tog orlov og endte med drømmepraktikpladsen

Da David Schiøler tog til Panikdag for snart et år siden, var han nervøs, men fattet. Forsamtalerne og forløbet op

til var gået godt, men han var godt klar over, at intet var sikkert, før underskriften var sat.

Hornet lød, og der gik ikke lang tid, før Davids telefon ringede. Alligevel endte David uden en praktikplads, da dagen var omme. Inden han tog hjem, var han forbi Matchroom, men der var ikke noget, der føltes rigtigt, og hvad gør man så?

»Det er hårdt, rigtig hårdt på dagen, men man kan komme styrket ud af det. Jeg spillede selv højt spil, så det er fair, at praktikstederne gør det samme,« fortæller David.

Blev sportsreporter David havde primært søgt sport, og han var efterfølgende i kontakt med flere af de steder,

han havde søgt, for at finde ud af hvad han kunne gøre bedre til næste gang. De nævnte blandt andet, at mere erfaring ville stille David rigtig stærkt.

For David handlede det nu om at blive dygtigere og suge brugbar erfaring til sig. Han gik derfor i gang med at kontakte forskellige medier, hvor han kunne arbejde frivilligt eller få deltidsarbejde. Det blev til i alt otte forskellige journalistiske stillinger, hvor han dækkede seks forskellige sportsgrene.

»Jeg forsøgte at gå andre veje, som bragte mig forbi VM i badminton og Superligaens stadioner som udsendt reporter for Ritzau,« fortæller David.

I dag er David ikke i tvivl om, at den erfaring, han fik under orlov, kun har gjort ham til en endnu bedre sportsjournalist, og perioden gav også tid og ro til at fokusere på næste praktiksøgning.

»Det var en helt anden oplevelse at søge

anden gang. Jeg behøvede pludselig ikke, at stresse over en masse skoleting, og jeg havde tid til at overveje, hvad jeg ville fokusere på til samtalerne,« husker David.

Orlov gjorde forskellenSelvom David ikke havde gjort sig store overvejelser om muligheden for – eller risikoen ved – at tage orlov, da han søgte

praktik første gang, understreger han flere gange, hvor lærerigt og givende det er, hvis man selv er klar på at knokle.

»Det er måske ikke den sjoveste tur at gå i Matchroom, men man kan også finde guld dernede. Det kender jeg flere, der har gjort. Det samme gælder orlov. Det giver så meget, hvis man virkelig bruger tiden fornuftigt,« siger David.

Da David søgte praktik anden gang, kunne praktikstederne mærke en tydelig forskel, og David endte med at blive ringet op af sine fire øverste prioriteter. I dag er han i praktik på TV2 Sporten.

Tekst: Ditte Offersen Lynge

Vi skal føle, at ansøgeren vil det her, og at ansøgningen er skrevet til os

Det giver så meget, hvis man virkelig bruger tiden fornuftigt”

- David SchiølerPraktikant, TV2 Sporten

”- Miki Mistrati

Ledende redaktør, Ekstra Bladet

Sådan så det ud foran Politkens dør til forrige Panikdag. Næste Panikdag er d. 22. april 2015.

7APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER INDE

Udlandsophold giver personlige erfaringer Torben Kloster og Maria Danmark Nielsen tog på hver deres udlandseventyr på syvende semester. De føler, at det har givet mange gode oplevelser, og at det har påvirket dem i deres fremtidige valg.

Det danske sprog er byttet ud med det engelske, og Bunkerens betontrygge vægge byttet ud med ukendte

rammer. For Maria Danmark Nielsen og Torben Kloster bød syvende semester på et udenlands ophold til henholdsvis Holland og Australien.

Maria Danmark Nielsens valg af netop Holland var forbundet med indholdet af semestret. Hendes passion for EU blev opfyldt, samtidig med at ønsket om et udlandssemester blev muliggjort.

»Oprindeligt havde jeg søgt de steder, der var mest konkurrence, så det fik jeg ikke. Jeg havde så tænkt mig at finde mit eget uni versitet, men så bemærkede jeg opslaget med Europe in the World, som lød virkelig spændende,« siger hun.

Ikke samme niveau som DMJXPå Europe in the World læser Maria sammen med andre internationale studerende, der hovedsageligt kommer fra Europa.

For skellene afspejlede sig ikke blot geografisk ved semesterets start, men også fagligt.»Vi kom med vidt forskellige baggrunde, så det var svært at starte det samme sted. Man skal

nok ikke forvente, at det er på samme niveau som på DMJX, når man tager på udveksling, men det giver bare nogle op levelser, man ikke får i Danmark,« siger hun. Hun værdsætter især de mange rejser rundt omkring i EU’s medlemslande.

Hun er nu sammen med de andre

stude rende på Europe in the World i gang med ottende semester, der foregår på Dan-marks Medie- og Journalisthøjskole. Efter det er færdig gjort, er ønskescenariet at tage en Master i udlandet.

Afslapning og oplevelserTorben Kloster tilbragte sit syvende semester på Murdoch University i Perth på Australiens vestkyst. Selvom området var ukendt, og engelsk kundskaberne ikke var ekseptionelle, var opholdet ikke udfordrende for ham.

»Jeg vil sige, at det var ret nemt udfordrings-mæssigt. Det var ikke svært at tage det afslappet og stadig nå nogenlunde igennem,« siger Torben Kloster.

Han er ikke i tvivl om, at det var et ander ledes halvt år, hvor byen i lige så høj grad var en del af semestret som lektierne.

»Det var et halvt år, hvor man virkelig la-vede det, man havde lyst til. Man tog i byen og lavede lektier, når man havde lyst,” siger han.

Påvirker ikke det faglige niveauSelvom udlandet for Torben Kloster i høj grad var forbundet med fest og øl, mener han ikke, at det rent fagligt havde gjort en forskel for

ham, hvis han var blevet hjemme.»Da jeg kom tilbage, følte jeg ikke, at de andre journalistisk set var blevet bedre end mig. Jeg synes, at jeg var ligeså godt med som før. På syvende semester i Danmark har man dog et semesterprojekt, som minder lidt om det, man laver på sin bachelor. Så da jeg skulle lave min bachelor, kunne jeg godt mærke, at de andre havde haft noget, der mindede om det,« siger han.

Han fremhæver, at det engelske har været en fordel for ham sidenhen. Især i sit kommende job hos internetmediet Trendsonline, hvor han som redaktør skal være med til at producere artikler og interviews på engelsk.

Tekst: Gustav Roesbjerg PedersenFoto: Gianni Giovanni

Europe in the World Foregår på syvende og ottende semester.

Syvende semester i Utrecht - fokus på politik, økonomi og samfundet i Europa

Ottende semester på DMJX - fokus på Europa på globalt plan Udvekslingsstuderende

Enten syvende eller ottende semester i udlandet.

61 partneruniversiteter verden over. Blandt andet i USA, Kina, Canada og Storbrittanien.

Torben Kloster lavede studenterradio på engelsk under sit universitetsophold i Australien.

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER8 UDE

Over 100 millioner månedlige brugere, flere end 70 sektioner og en årlig milliardomsætning gør Huffington

Post til verdens største onlineavise ti år efter dets grundlæggelse.

Huffington Posts resultater vækker opsigt i medieverden, og andre medier verden over forsøger at kigge Huffington Post over skulderen. Det samme gør danske medier, og derfor var Politiken for et år siden på inspirations tur til USA, hvor de lagde vejen forbi Huffington Post. Politikens digitale chefredaktør, Lars Grarup, mener, at det er logisk, at Huffington Post har succes.

»Huffington Post er et medie, der startede med en digital platform. Det gør, at de passer perfekt ind i den højteknologiske medieverden, som vi bevæger os i i dag. Et medie som Politiken er et gammelt analogt medie, som først skal til at omstille sig. I første omgang har vi for nyligt relanceret vores hjemmeside i håbet om, at personlige profiler på Politiken.dk er vejen frem,« siger Lars Grarup.

Penge giver mulighederIfølge chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, der besøgte Huffington Post i november 2013, skyldes Huffington Posts succes i høj grad, at de har haft råd til at investere. De har blandt andet investeret i deres egen TV-kanal, onlinemagasiner og podcasts.

»Huffington Post har råd til at være innovative og satse, og det har de gjort med succes. Man skal være forsigtig, hvis midlerne

er begrænsede, så det er vi nødt til at være på Ekstra Bladet,« siger Poul Madsen.

De sociale medier skal udnyttes bedreHuffington Post har gjort en stor indsats for at udnytte de sociale medier. I et interview til det danske magasin Ræson forklarer admini-stre rende direktør, Jimmy Maymann, at de bruger sociale medier i forsøget på at skabe engagement og debat. Avisens egne opslag er blandt de mest delte og mest læste af alle på nettet.

Ifølge Kristian Strøbech, der er faglig leder i nye medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det en teknik, som de danske medier forsøger at kopiere, men hvor de samtidig har meget at lære. Han er imponeret over, hvordan Huffington Post formår at engagere deres læsere i debatter.

»Debatmæssigt er Huffington Post på et niveau over alle danske medier. Succesen

skyldes, at de har brugt mange penge på at skabe de rette teknologiske fundamenter, hvor de gode kommentarer fremhæves. Det skaber en mere sober og sofistikeret debat,« fortæller Kristian Strøbech.

Danske medier kigger også andre vejeIfølge onlinemediet selv er Huffington Post udelukkende finansieret af annonce indtægter. Det håbede man også på at implementere hos Politiken, da de i sin tid lavede Politiken.dk. Men hurtigt måtte de erkende, at det ikke kunne lade sig gøre.

»Annoncepriserne er for lave i Danmark. Huffington Post er et globalt medie, hvilket betyder, at de har så mange brugere verden over, at de kan tiltrække de største annoncører , eksempelvis globale brands som Nike og Louis Vuitton,« siger Lars Grarup.

Derfor må Politiken og Ekstra Bladet kigge andre veje end Huffington Post for at hente inspiration.

»Politiken har to ben, når det kommer til at

tjene penge: annoncer og abonnenter. Vi har derfor også været forbi andre mediehuse som New York Times, Washington Post og andre medier, der mere ligner vores eget for at få inspiration til at løse problemstillingen,” siger Lars Grarup.

Ekstra Bladet har også ladet sig inspirere af medier, der minder mere om dem selv.

»Vi har startet et samarbejde op med medier i Norge, Sverige og Tyskland for at få endnu mere sparring og flere input til vores forretning. Samarbejde og udveksling af erfaringer kan vise sig at være meget gavnligt i en tid, hvor alle er pressede,« siger Poul Madsen.

Huffington Post inspirerer danske medierI kampen for overlevelse forsøger danske medier at omstille sig til det digitale marked. Imens fortsætter verdens største onlinemedie, Huffington Post, med at vokse. Ifølge Politikens digitale chefredaktør, Lars Grarup, er metoderne dog svære at efterligne. Tekst: Kristoffer Østergaard KristensenFoto: Sille Veilmark

De har brugt mange penge på at skabe de rette teknologiske fundamenter, hvor de gode kommentarer fremhæves

”

Huffington Post har lavet 30 parametre, som de bruger, når de skal udpege de relevante nyheder for deres læsere. De 30 parametre udpeges ved hjælp af research og under­søgelser på nettet om, hvad læserne synes er mest spændende. På den måde sammensætter brugerne selv deres nyheder.

Huffington Post er et medie, der startede med en digital platform. Det gør, at de passer perfekt ind i den højteknologiske medieverden, som vi bevæger os i i dag

”

Huffington Post

Det amerikanske onlinemedie blev grundlagt i maj 2005 af ­Arianna­Huffington.

Mediet startede som en online blog­og­et­debatforum.

Månedligt­har­Huffington­Post­115­millioner­læsere.

Indtil 2011 fandtes der kun en amerikansk­udgave.­Der­er­siden­oprettet en national udgave i 12 andre lande, blandt andet England, Frankrig, Brasilien, ­Italien,­­Spanien­og­Japan.­

- Lars Grarup Digital chefredaktør, Politiken

- Kristian StrøbechFaglig leder i nye medier, DMJX

9APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER UDE

En mørk efterårsaften i september. Kampene har udspillet sig på vidt forskellige måder, men alligevel står

kun resultatet tilbage begge steder. Både i Parken og på Christiansborg står der vindere og tabere. Fodboldkampen og valgkampen er ovre. Det er kynisk, men de hungrende journalister står klar for at få den første kommentar fra mudrede fodbold spillere og slipseklædte politikere med spørgsmålet: »Hvordan har du det lige nu?«

Ifølge sportsjournalist Henrik Liniger fra DR er ovenstående scenarie bestemt ikke utænkeligt.

»Det er grundlæggende de samme redskaber og teknikker, man arbejder med som journalister. Og selvom det bestemt ikke er det sværeste spørgsmål, kan det fungere som et rigtig godt åbningsspørgsmål, fordi det giver mulighed for at vise følelser,« siger Henrik Liniger.

Sport er følelserPolitisk journalist Hans Mortensen fra Weekendavisen er enig i, at det er det samme journalistiske håndværk, man bruger, når

man beskæftiger sig med sport som med politik, blot med forskellige virkemidler. Mens politisk journalistik ifølge Hans Mortensen er mere faktuelt, er sportsjournalistik i højere grad beskrivende. »Hvis sportsjournalistik skal være godt, så skal det formidle følelser og begejstring. Sportsjournalistik er faktisk noget af det sværeste at skrive,« siger han.

Samtidig har den nye generation af sportsjournalister også en mere kritisk tilgang, og det har givet mere respekt for sports journalistikken, mener Henrik Liniger.

»Dopingafsløringer i Tour de France har eksempelvis fået meget opmærksomhed, fordi de er gode, gedigne samfundsrelevante nyhedshistorier,« siger han.

Sport påvirker politikOL i Rio, VM i fobold i Qatar eller Vinter-OL i Sochi viser, at de største internationale sportsbegivnheder også er politiske. Fælles for landene er, at de har mødt kraftig kritik fra store dele af den vestlige verden. Senest under VM i Brasilien, hvor hele slumområder, de såkaldte ’favelaer’, blev ryddet.

»Meget sport involverer i høj grad også store koncerner, så derfor kan de store sportsbegivenheder ikke undgå at præge

politik og erhverv. Fordi sport samler folk, og hele verden ser på, og fordi der er så mange penge i det,« siger Hans Mortensen.

Selvom sportsjournalistik kan rydde for-siderne på dagbladene, og DR og TV2 har

gjort sportsnyhederne til en integreret del af de faste nyhedsudsendelser, påpeger både Henrik Liniger og Hans Mortensen dog, at en uddannelses reform påvirker samfundet mere end en VM-finale.

Sportsjournalistik er mere end bare resultater og kommentarerSportsjournalister har for nogle prædikatet at være de dumme journalister. Men en mere kritisk tilgang har vist, at sportsjournalistik også kan sætte dagsordenen, lyder det fra sportsjournalist Henrik Liniger og politisk journalist på Weekendavisen Hans Mortensen.

Tekst: Mads Kruse Juhl & Kristian BrønsbækFoto: Magnus Fisker

Meget sport involverer i høj grad også store koncerner, så derfor kan de store sports­begivenheder ikke undgå at præge politik og erhverv

- Hans Mortensen Politisk journalist, Weekendavisen

”

«

Henrik Liniger har været journalist og kommentator på DR Sporten i over ti år.

Antal seere i Danmark ved store sportsbegivenheder

VM-finalen i fodbold 2014:1.902.000 seere, DR1 & TV2Kilde: dr.dk

Danmark-Spanien, håndboldkamp, OL 2012:1.420.000 seere, DR1Kilde: tv2.dk

Spurtopgøret på Champs-Èlyssées, Tour de France 2013:800.000 seere, TV2Kilde: tv2.dk

Kevin Magnussen i Malaysian Grand Prix 2014:303.000 seere, TV3+Kilde: ekstrabladet.dk

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER10 FOTO

11APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOTO

King’s GardenEn varm eftermiddag i maj gik jeg igennem Kongens Have. Det var før ste gang, jeg mødte miljøet omkring “Kongens”. I sad i en rundkreds under træet tæt ved statuen og drak øl. Nogle havde taget et anlæg med, og I lagde ikke mærke til, at jeg satte mig ned. Det første, jeg så, var, hvor meget I skiller jer ud fra de andre, som jeg mødte på gaden. I er først og frem-mest meget unge. Flere af jer har et stort forbrug af alkohol og hash og stjæler fra butikkerne. Nogle af jer er løbet hjemmefra og vil aldrig se jeres forældre igen. I sover på gaden og har jeres tasker pakket med tæppe og sovepose.

Foto og tekst: Daniel Hjorth

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER12 UDE

Det bliver mere og mere al mindeligt, at mediehusene benytter sig af Snapchat som nyhedskanal. Men for

P3 Nyheder og TV2 News, der begge er på Snapchat, er for målet ikke så meget at placere sig på endnu en nyheds platform, men snarere at fange de unge og få dem til at følge med i nyhederne. Det gør de ved at lægge billeder eller videoer op i den såkaldte Snapchat-story.

»Tilføj P3 nyheder, hold øje med Stories, og tjek nyheder hver dag,« står der på P3’s Instragramkonto om Snapchat. Men selvom P3 Nyheder lover nyheder i deres Stories, vil Lasse From, der er ansvarlig for P3 Nyheders Snapchat-konto, ikke selv mene, at det er nyheder, der bliver sendt på deres Snapchat-profil.

»Det er forkert at se Snapchat som journalistik på en traditionel måde. Det er mere en god portion underholdning og markeds føring,« siger Lasse From.

På jagt efter de ungeStørstedelen af Snapchats brugere er unge mellem 12 og 19 år. Når både TV2 News og P3 Nyheder vælger at bruge tid på at lægge historier på deres Snapchat-profiler, er det, fordi de ønsker at komme igennem til de unge.

»Tanken er, at vi skal omfavne det nye medie billede og fange den yngre målgruppe på deres præmisser,« siger Lasse From.

P3 Nyheder når blandt andet de unge ved at skrive i et mere ungdommeligt sprog og til føje en god portion Emojis, altså humør ikoner, mens TV2 News blandt andet har brugt Rasmus Tantholdt til at administrere deres Snapchat-konto fra verdens brændpunkter.

»Når de unge holder fingeren på vores Snapchat-profil og ligger i deres seng på deres

værelse i Vejle, så tager vi dem med på en rejse til de lande, hvor nyhederne foregår,« siger Anders Kongstad, der var med til at indføre Snapchat på TV2 News.Udover at give de unge et hurtigt indblik i andre dele af verden, har TV2 News også et ønske om at inddrage de unge. Det har de tid-ligere gjort ved at starte en debat på Snapchat.

»At få de unge i tale giver Snapchat værdi,« siger Anders Kongstad, der blandt andet vil arbejde videre med at inddrage de unge på Snapchat under den kommende valgkamp.

Snapchat er ikke en nyhedskildeEn Snapchat-story har en maks længde på ti sekunder, hvorefter den forsvinder. Den knappe tid gør det til en udfordring at lave nyheder på Snapchat. Derfor ser Lasse From ikke Snapchat som en decideret nyhedskilde, men nærmere en måde at oplyse følgere om,

hvad de kan høre i radioen.»Vi forsøger at fortælle om nyhederne frem

for at fortælle nyheder via Snapchat,« siger Lasse From, som sender Snapchat-stories ud til 5-6000 følgere på P3 Nyheders Snapchat, hvoraf 2-3000 af dem åbnes hver dag.

På TV2 News mener de også, at Snapchat har sine begrænsninger i forhold til nyheds-formidling. Når man lægger indhold op på Story på Snapchat, er det tilgængeligt i 24 timer, og derfor har det den ulempe, at ny hederne hurtigt bliver forældede.

»Snapchat kan ikke bruges til Breaking News, fordi det er tilfældigt, hvornår følgerne klikker sig ind på Story,« siger Anders Kongstad.

Desuden mener både Lasse From og Anders Kongstad, at de ti sekunder ikke er tid nok til at formidle nyheden. For at få hele ind-holdet med er det derfor nødvendigt at spore

sig ind på den nyhed i radioen eller på TV, som snappen leder op til.»Indholdet bliver mere overfladisk, når bil lederne og videoerne forsvinder efter ti sekunder,« siger Anders Kongstad.

Snapchat er stadig under udviklingEkspert i sociale medier og redaktør for DR’s sociale medier, Lars Damgaard, ser også en masse muligheder i Snapchat i forhold til at få de unge med på nyhedsvognen. Til gengæld mener Lars Damgaard ikke, at Snapchat kan konkurrere med andre sociale medier i frem-tiden, såsom Facebook.

»Facebook er den gamle omnibusavis. Den når ud til alle. Selvom et opslag kun er delt med 20.000 venner, så kan 100.000 se det,« siger Lars Damgaard, der også mener, at det interessante ved Snapchat er, at mediehusene får fat i de unge, som de normalt har utroligt svært ved at få fat på.

På Facebook får man nyheder helt uden at opsøge dem selv, mens det ifølge Lars Damgaard kræver lidt mere på Snapchat.

»Problemet med Snapchat er, at det er én til én. Det kræver, at ens følgere går ind og åbner nyhederne, hvorimod man på Facebook får det hele serveret i sit newsfeed,« siger Lars Damgaard.

Mediehusene er nye på Snapchat, og der eksperimenteres stadig. TV2 Zulu forsøgte for eksempel med at lægge et helt afsnit af TV-serien ”Sjit Happens” på 30 minutter op på Snapchat delt op i ti sekunder ad gangen.

»Det var da et sjovt eksperiment, men jeg tror ikke, der var nogen, der så det færdigt,« siger Lars Damgaard.

Ifølge Anders Kongstad fra TV2 News er konceptet for brugen af Snapchat ikke helt på plads endnu. Én ting er dog sikkert:

»Målet er at brande os for de unge og få dem til at tænke, at TV2 News også er fede,« siger Anders Kongstad.

Nyheder på Snapchat er markedsføring i forklædning Flere nyhedsmedier er kommet på Snapchat, heriblandt TV2 News og P3 Nyheder. Målet er at få de unge til at følge med i nyheder ved at gøre reklame for deres kommende indslag via snaps. Tekst: Sophie Schou og Amalie AbildgaardIllustration: Sille VeilmarkFoto: Ida Marie Odgaard

En snap har en maks længde på ti sekunder, hvorefter den forsvinder.

Hvis alternativet hedder kontanthjælp, kan jeg godt forestille mig at lave nyheder på Snapchat, men ellers aldrig i livet

- Pelle Lykkebo MørkAndet semester

”Det er fjollet at bruge Snapchat som nyheds medie. Det er en uhensigts mæssig platform til nyheder. Man skal ikke blande det sammen

”Det er fuldstændig oplagt at bruge Snapchat. Det er hurtigt og råt. Jeg kan godt se mig selv bruge det i fremtiden

”- Malthe Bruus

Syvende semester- Krisitan Mørk Andersen

Syvende semester

13APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER ANNONCE

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER14 ANNONCE

15APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS

Ingen ved, hvornår statsminister Helle Thorning Schmidt trykker på den

berømte valgknap. Men én ting er sikkert: Medierne står fra første sekund klar til at dække valgkampen på tæt hold. I spidsen for TV2’s valgdækning står chef for event og aktualitet, Ulla Pors. Hun er klar og helt tryg ved situationen. Alle ved overordnet, hvad de skal.

»Man kan sige, at vi trykker på en knap, og så folder alle planerne sig ud. Vi har en række programmer klar, som egentlig bare skal fyldes ud med det, som nu er aktuelt. Valgkampen prioriteres over alt andet i perioden, og der er ingen tvivl om, at valget er super væsentligt for alle,« siger Ulla Pors.

Hos Berlingske og dets politiske website, Politiko.dk, har de været på standby i over et år. Ligesom TV2 har de haft faste ideer til, hvilke historier og formater der skal indgå i de første artikler og aviser. Dog har mediet æn-dret en del på deres strategi siden sidste valg. De har evalueret på deres forproduktion ved valget i 2011 og har i år valgt ikke at søsætte

for mange faste koncepter. »Der er flere risici ved forproduktion.

Blandt andet at man kan ramme ved siden af skiven, og at det derfor bliver uaktuelt. Derfor vil der være lidt færre planlagte artikler ved dette valg. Vi havde i 2011 forberedt reportager, features og flere faste koncepter. Det kommer der også i år, de bliver bare endnu mere aktuelle,« siger Nikolaj Rytgaard, redaktør på Politiko.dk.

Virkeligheden kan overhalePå TV2 er strategien klar fra start. De vil klæde danskerne på, så de ved, hvad de stemmer på og hvorfor. Derudover skal mediet hele tiden være omstillingsparat.

»Vi skal være klar på, at virkeligheden overhaler os, og at der sker noget mere spændende end det, vi havde planlagt at have fokus på. Vi er en nyhedsstation, og det politiske billede ændrer sig konstant, men vi tager udgangspunkt i planen, som vi har lagt fra start. Vores opgave er at løfte debatten op, så folk ved, hvad de skal stemme,« siger Ulla Pors.

På Berlingske prøver de at skille sig lidt ud fra de andre medier med Politiko.dk. Det

politiske websites ambition er at tale til folk i en lidt mere afslappet, men stadig seriøs tone. Et af fokusområderne er at formidle tingene

på en anden måde end det faste nyhedssprog.»Vi prøver at lege med viden og putte

information ind i hjernerne på folk på en anden måde. Vi prøver at tænke kreativt og

prøver at få folk i tale, som normalt ikke vil tale om politik. Når vi skal forklare en sag eller en sammenhæng, bestræber vi os på at gøre det, så alle forudsætningsløse vælgere kan være med,« siger Nikolaj Rytgaard.

Sociale medier har betydningKonkurrencen om nyhederne foregår ikke kun imellem de forskellige medier. Der er kommet en markant spiller på banen, nemlig de sociale medier, som ifølge Henny Christensen, ledende redaktionschef på BT, kommer til at spille en betydningsfuld rolle i valgkampen.

»Jeg betragter denne valgkamp som meget ny. Med ny mener jeg, at der siden sidste valg i 2011 er sket meget på den digitale bane. De sociale mediers rolle betyder, at konkurrencen om nyhederne skærpes. Det giver et hurtigt afsæt, som politikerne selv har mulighed for at sende afsted,« siger Henny Christensen.

Også hos Politiko.dk er de sociale mediers betydning højt på dagsordenen. Politikerne har med de digitale platforme selv mulighed for at breake nyheder på de sociale medier.

»Politikerne har med de sociale medier mulighed for at ramme befolkningen direkte og derved undgå os medier som mellemled. De kan tale uredigeret til vælgerne og undgår dermed mediernes filter,« siger Nikolaj Rytgaard.

Valg er som DM i nyhedsformidlingSom i mange andre dele af erhvervslivet handler journalistik også om at være først og bedst. Det vil også gøre sig gældende under dette folketingstingsvalg, understreger Henny Christensen fra BT.

»Man vil jo også gerne i front som medie i en valgkamp. Men det er svært, for alle er på. Man håber på at finde det originale og det unikke. Vi gør også det, at vi kigger på de andre redaktioners produkter og løsninger og diskuterer, om vi kan lade os inspirere i kombination med vores egne ideer,« siger Henny Christensen.

Et folketingsvalg er en kæmpe journalistisk opgave. For Ulla Pors på TV2 er det en politisk ære, og for hende er det vigtigt, at der er tre perspektiver, som bliver dækket. Vælgernes, politikernes og det demokratiske perspektiv.

»Det er en kæmpe opgave. Journalistister har det med valg, som sportsfolk har det med store sportsbegivenheder. Det er frygtindgydende, men også noget man glæder sig til. Det er fire ugers døgnarbejde, som en slags Danmarks Mesterskaber i nyhedsformidling,« siger Ulla Pors.

Folketingsvalget er som DM i journalistisik, og de danske medier er alle kampklar med en nøje planlagt strategi. Danskerne skal klædes på, så de bliver rustet til at stemme, men samtidig kæmper medierne internt om de første og bedste nyheder.

Medierne er konstant på standby op til valget

Tekst: Anne Hedegaard PetersenFoto: Stine Tidsvilde

Journalistister har det med valg, som sports-folk har det med store sportsbegivenheder. Det er frygtindgydende, men også noget man glæder sig til

- Ulla PorsChef for event og aktualitet, TV2

”

FOKUS

Medierne forbereder sig i flere måneder op til valget, men fra den dato Helle Thorning Schmidt udskriver valg, arbejder de kun på højtryk i tre uger.

Socialdemokratiets omdiskuterede integrationsplakater, Venstres løftebrudsbanner og senest SF’s generationskampagner peger i retning af, at valgkampen så småt er begyndt. Derfor sætter vi i denne udgave fokus på politisk journalistik, og hvordan medier og politikere arbejder op til valget.

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER16 FOKUS

En skuffe i væggen åbner sig og sender et klistermærke ud med ordet ‘GÆST’. Receptionisten kigger op, beder os vente

og tilføjer, at vi skal sætte klistermærket et tydeligt sted. Vi er i foyeren på Christiansborg.

De robuste glasdøre åbner sig, og en ung kvinde med høje hæle og to iPhones i hånden smiler først til vagterne og så til os. Det er Naja Dandanell, Berlingskes politiske reporter udstationeret på Borgen, som vi har fået lov til at følge de næste tre timer.

Småluntende følger vi hende gennem Christiansborgs labyrint mod Sibirien – gangen, hvor Berlingske sidder sammen med andre mediehuse og politikere. På vej til kontoret hilser Naja på flere forbigående kollegaer og politikere med et ’hej’ og et smil. Det handler om at være tilgængelig på Borgen.

»Noget af det fedeste ved at arbejde på Borgen er, at man altid er tæt på politikerne

og dermed tæt på kilderne. Her lærer vi på en måde hinanden at kende, os journalister og politikere. Hvis jeg har et spørgsmål, kan jeg bare smutte ned forbi deres kontor og se, om de er der,« siger Naja.

En fælles opslagstavleInden vi når den blå gang, stopper vi op ved den daglige opslagstavle for samråd og møder, hvor papirstykker er hængt op for at vise, hvad der sker i løbet af dagen. Papirstykker som både journalister, politikere og rådgivere planlægger deres dag efter.  

»Når der er helt hvidt, så bliver det en travl dag. I dag bliver det en lidt travl dag med flere forskellige samråd på én gang, og så kan man jo selv vælge, hvad man synes er mest interessant,« siger Naja og sender os et skævt smil, mens hun peger på tavlen og diskret tjekker sin iPhone.

Vi fanger den berømte Christiansborg elevator og rammer blå gang. På trods af at Naja til daglig er der, hvor det politiske sker

i Danmark, tjekker hun ofte Twitter for at holde sig opdateret.

»Når jeg står og tjekker Twitter, nyheder eller mails, glemmer jeg flere gange om ugen

at hoppe af på den rigtige gang, og så må man jo bare tage med den op og ned igen,« siger hun, mens lyden af højhælede støvler på

gulvtæppet fortsætter. ‘Bertel Haarder’ står der på et af

navneskiltene, da vi går mod Najas kontor. Flere af kontordørerne står halvt åbne, og bag dem spotter vi Børge Mogensen stole og PH-lamper. Længere nede ad gangen har Berlingske redaktion.

Kaffe sort som tjære er det første, vi får serveret på Naja og hendes kollegaers kontor, som sparsomt er møbleret med journalistisk vægpynt – to store kalendere, en opslagstavle til ugens opgaver, et ur, et TV med TV2 News kørende og et billede af Margrethe Vestager, Helle Thorning Schmidt, Villy Søvndal og Johanne Schmidt Nielsen. Lyden af et tastatur, der konstant er på arbejde og indkomne beskeder fra en iPhone fylder rummet, men på trods af den moderne teknologi er skrivebordene også udstyret med en semislidt fastnettelefon.

»Jeg optager næsten alle mine interviews, så de både kan blive brugt til en artikel i Berlingske eller til et radioindslag på

Som journalist på Danmarks politiske højborg arbejder Naja Dandanell under samme tag som sine kilder. I hendes øjne er det en af de største fordele ved at arbejde på Christiansborg.

Tekst: Stine Uldbjerg Hansen og Kamilla G. IsaksenFoto: Stine Tidsvilde

På Borgen bruger journalister og politikere samme toilet

Hvis jeg har et spørgsmål, kan jeg bare smutte ned forbi politikernes kontor og se, om de er der

- Naja DandanellJournalist, Berlingske

”

Naja Dandanell og hendes kollegaer på Berlingske har oddset på, hvornår de tror, der bliver udskrevet valg. Mandag den 20. april er for tiden den mest populære dato.

17APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS

Valgkampen er gået i gang, og valget banker på døren. Men valget i år vil ikke ligne de tidligere. Ifølge

folketingsmedlem fra Socialdemokratiet Jens Joel, vil der nemlig være et øget fokus på politikerne som personer, og selvom alle danske partier har presserådgivere ansat, skal politikerne også selv gøre et stort stykke arbejde for at nå ud til deres vælgere.

»Den her valgkamp bliver back-to-basics for de fleste kandidater, så vi skal tilbage på gaden og dele foldere ud. Folk er trætte af at høre alt i overskriftsform, og af at der er en overordnet mediemaskine, som ruller henover valget. Når man selv står foran Brugsen, får man den gode snak fra menneske til menneske,« siger Jens Joel.

I omegnen af 100 mennesker hjælper normalvis til under en folketingskandidats valgkamp heriblandt alt fra presserådgivere til frivillige med forskellige opgaver. Den enkelte kandidat har også tilknyttet en personlig kampagneleder, som koordinerer indsatsen for alle de frivillige i valgkampen. Men ifølge

Jens Joel er det en misforståelse, at politikerne bare er en brik i rådgivernes spil.

»Jeg har ikke fået medietræning eller nogen anden særlig coaching op til valget, og jeg er ikke blevet prøvefilmet af en journalist. Ingen

af dem, som hjælper mig, får nogle penge. Ledelsen af kampagnen er hos mig selv. Ansvaret er mit,« siger han.

Politikerens karriere er på spilAlligevel har partierne presserådgivere som

Anders Leonhard Jensen ansat til at tænke strategisk og kommunikere partiets politik. Hans job er at få Venstre til at fremstå bedst muligt. Der er ifølge Anders Leonhard Jensen et rigtig tæt samarbejde mellem presserådgiveren og folketingskandidaten, men en presserådgiver skal alligevel helst være en del af kulisen.

»Man skal aldrig tro, at en presserådgiver bestemmer over en politiker. Det gør de ikke. De har noget at sige, ja. Men hvis presserådgiveren og politikeren er fundamentalt uenige, er det altid politikeren, som får ret. For de er valgt, og vi er ansat,« siger Anders Leonhard Jensen.

Fokus på mennesker frem for politikEn valgkamp koster minimum 100.000 kroner, og der er stor forskel på, om kandidaterne kan rejse de penge eller ej. Derfor spiller de frivillige aktører ifølge Anders Leonhard Jensen også en stor rolle i forhold til at udbrede kendskabet til den enkelte kandidat. Dette kan formand for Konservative Ungdom, Mikkel Ballegaard, nikke genkendende til.

»Ungdomspartierne laver rigtig meget

af fodarbejdet og ligger mange timer i kandidaternes valgkamp. Vi deler pjecer ud og stiller op til debatter. Det, vi kan, er at kommunikere specifikt til de unge og at sige de ting, som er for yderliggående for moderpartiet,« siger Mikkel Ballegaard.

I forhold til sidste valgkamp er der sket en udvikling i måden at føre valgkamp på, mener Anders Leonhard Jensen. Politikerne må i højere grad ud og møde vælgerne for at få stemmer. Ifølge ham bliver der lagt mere vægt på politikernes skuldre, på trods af at der findes presserådgivere, som ham, til at hjælpe med de store linjer.

»Det handler mere end nogensinde før om mennesker end reel politik, fordi forskellen blandt de politiske partier er meget lille. Hvis ikke vælgerne kender den store forskel på politikken indenfor Socialdemokraterne og Venstre, hvad skal de så vælge? De vælger via det personlige indtryk,« siger Anders Leonhard Jensen.

Folketingskandidaterne er i rampelyset under et valg, selvom de har et stort hold af hjælpere bag dem. I den kommende valgkamp bliver det personlige udtryk endnu vigtigere, lyder det fra flere sider.

Det personlige indtryk af kandidaten er i fokus under valgkampenTekst: Camilla Bøgelund

Radio24syv,« siger Naja, som tager sine store hørebøffer på og starter med at transskribere.

Kaffeaftaler med en hensigtUdenfor kontoret står en af de omdiskuterede rygekabiner. En kvinde i mørkeblå nederdel og hvid skjorte står med en cigaret og en kop kaffe i hver hånd, mens hun peger på forsiden af en avis. En mørkhåret mand i jakkesæt læner sig indover avisen, hæver øjenbrynene og nikker til hende.

»Det er ærgerligt, at jeg ikke er ryger – man får de bedste tips fra folk over en smøg, har jeg hørt,« siger Naja med et glimt i øjet.

Netop tips fra de politiske rådgivere er guld værd på Borgen. Det handler om at få den eksklusive viden og konstant være opdateret

på, hvad der sker. En mail tikker ind, mens vi sidder og taler sammen på kontoret. Naja rejser sig fluks fra stolen, lukker døren og smiler lidt nervøst.

»Jeg har lige fået et tip fra en kilde om, at gymnasieforhandlingerne vil bryde sammen senere i dag. Normalt står vores dør altid åben, men når vi får sådan et tip, er der jo ingen grund til at fortælle det til alle,« siger Naja.

Den åbne dør bliver også flittigt brugt af de forskellige politiske rådgivere. De Konservatives pressechef stikker hovedet forbi ’for bare at sige hej’ og smutter så igen. Generelt tager partierne meget ofte kontakt til journalisterne.

»Hvis jeg ikke kan se, at der er en mening

med at tale med dem, så afslår jeg. Jeg har derimod mange ‘kaffeaftaler’ med rådgivere og politikere for at få styr på baggrundsviden og for at lære dem bedre at kende,« siger Naja og fortæller at disse ‘kaffeaftaler’ foregår uden diktafon og i en afslappet atmosfære.

Kaffemøderne ser hun som en af værdierne ved at arbejde på borgen, da de giver hende en ekstraordinær viden, som hun kan bruge til at stille bedre spørgsmål til politikerne.  

Pause, men stadig påTil frokost serverer kantinen smørrebrød og salater og politikere, rådgivere og journalister sidder og spiser side om side.

»Man lærer virkelig altid at spise med munden lukket, og lukke munden, når man står og venter, for hvis der nu skulle komme et kamera forbi, så er det ikke særlig lækkert at blive fanget med åben mund på TV,« siger Karen Clement, Najas kollega fra Berlingske.

Ved siden af frokosttallerkenen med laks ligger deres iPhones klar. Med lyd på. Karens telefon ringer, hun tager den og stiller sig hen til vinduet, så der ikke er nogen, der kan høre, hvad hun siger. Hun har fået et tip.

»På Borgen ved vi aldrig, hvordan dagen kommer til at se ud. Som i sidste uge, hvor Mette Frederiksen holdt et pressemøde med en halv times varsel. Det kunne man ikke nå at komme til, hvis man arbejdede uden for Borgen,« fortæller Naja.

Efter tre timer i den politiske højborg er vores klistermærke på trøjen snart ved at slippe, og vi har næsten vænnet os til det hurtige skridttempo. På vej mod udgangen passerer vi malerier af Danmarks tidligere statsministre og spotter Ellen Trane Nørby løbe op ad de guldbelagte trapper. Vores dag er færdig på Christiansborg, men som de fleste andre dage, ved Naja stadig ikke, hvornår hun skal op på cyklen og hjem.

Det er ærgerligt, at jeg ikke er ryger – man får de bedste tips fra folk over en smøg, har jeg hørt

- Naja DandanellJournalist, Berlingske

”

Den her valgkamp bliver back-to-basics for de fleste kandidater, så vi skal tilbage på gaden og dele foldere ud

- Jens Joel MF, Socialdemokratiet

”

Naja Dandanell startede med at arbejde som journalist hos

Berlingske på Pilestrædet, men hun har været på Borgen som politisk

journalist siden december sidste år.

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER18 HOLDNING

I din bog ”Forelsket i vinklen” sammenligner du læger og journalister og skriver, at begge begår ­fikseringsfejl.­Hvad­mener­du­med­det?»Alle mennesker begår fikseringsfejl. Det betyder, at man tager en beslutning på et for tidligt tidspunkt. Problemet med det er, at når man først har taget en beslutning, så kan man kun se det, der taler for den; ikke det der taler imod. På den måde bliver vi ikke ved med at tvivle. Det samme gælder læger og journalister. Hvis en læge for tidligt beslutter sig for en diagnose, kan han komme til at se bort fra symptomer, der peger i en anden retning. Læger har arbejdet med fikseringsfejl i femten år og er klar over, at de begår dem. Som journalister er vi også udsatte, fordi vi med arbejdsvinklerne går ud fra en hypotese, som vi gerne vil have bekræftet.«

Hvilke­farer­er­der­ved,­at­journalister­låser­sig­fast­på­en­bestemt­vinkel?­­»Journalister skal hele tiden kunne forkaste sin vinkel. Det går ikke, at de bliver så fastlåste, at de går ud og finder nye kilder, hvis de første, de har fundet, ikke understøtter vinklen. Det er problematisk. Journalistikken kan blive misvisende og styret af fordomme, hvis journalisten på forhånd ved, hvordan historien skal vinkles. Det kan også skabe

en dårlig relation mellem kilderne og journalisten. For hvis journalisten kun er ude på at få vinklen bekræftet, så kan kilderne mærke, at de ikke bliver hørt.«

Hvorfor­tror­du,­at­en­journalist­­forelsker­sig­i­sin­egen­vinkel?»Det handler om, at vinklen bliver for attraktiv. Hvis man har en pointe, som man gerne vil have frem, så kan journalisten komme til at lukke øjnene for andre vinkler. Men det kan også handle om noget helt praktisk som deadline. Har journalisten ikke tid til at lave vinklen om, så prøver man i stedet ubevidst at få den til at passe.«

Hvordan­kan­man­forhindre,­at­­journalister­holder­fast­på­en­bestemt­vinkel?»Man skal tillære sig en fornemmelse af åbenhed. Ofte kan jeg for eksempel selv mærke, når jeg lukker ned. Så ser jeg meget sort/hvidt på tingene og tænker: ’Enhver idiot kan da se, at inklusion er dårligt for folkeskolen.’ I stedet træner jeg mig i at sige: ’Hvad nu hvis inklusion faktisk er godt?’ Det handler derfor i første omgang om at genkende, når man har en lukket tilgang til tingene og i stedet blive mere åben. Det er noget, man skal finde frem i sig selv, så man åbner op for sin nysgerrighed.« 

Hvornår­i­den­journalistiske­proces­skal der ske ændringer? »Jo før, jo bedre. Det er for sent, hvis man opdager det lige inden deadline. Det er noget,

man må være opmærksom på fra starten af, når man begynder at undersøge og skal planlægge sin artikel. Her kan man allerede holde øje med, om man er åben eller har en blind plet på nogle områder. Men det fortsætter også, for i interviewet kan man også mærke, om man stiller åbne eller lukkede spørgsmål. Derfor skal man have fokus på det i hele processen.«

Du taler i bogen om, at nogle vinkler er mere ­attraktive,­også­for­jour-nalistens­image.­Tror­du­i­grunden,­det­­handler­om,­at journalister gerne vil fremme­sig­selv­frem­for­at­dække­alle­sider­af­en­sag,­eller er det noget, journalister gør ubevidst?»Fikseringsfejl fore­går ubevidst. Jeg tror faktisk, at de allerfleste journa­lister gerne vil vise virkelig­heden, som den er. Det er få journalister, der vil snyde. Jeg tror på, at alle journalister vil gøre deres for at fortælle historierne, som de er. Det handler om at kigge indad, hvis man vil undgå fikseringsfejl, og holde øje med, om man har låst sig fast på sin vinkel. Man skal mærke efter hos sig selv.«

Kærlighed ved første vinkelQ&A: Journalister fastlåser sig for hurtigt på en bestemt vinkel. De begår såkaldte fikseringsfejl. Det skader journalistikken, mener lektor Malene Bjerre, medforfatter til en ny bog ’Forelsket i vinklen’. Tekst: Cille Lewinsky Foto: Forlaget Ajour

Når­man­søger­på­ordet­­meningsdanner­på­nettet,­er­der­rigtig­mange bud, men når vi nu snakker om­medier,­hvad­forstår­du­så­ved­en­meningsdanner?»Jeg synes, at meningsdannere er folk, der ofte ytrer sig i debatten og har en genklang. De vækker ofte en interesse hos befolkningen, ved ikke at være bange for at udtrykke deres holdninger.«

Hvordan­vurderer­du­debatområdets­popularitet­set­fra­læsernes­side?»Den er meget populær. Meget bliver læst og kommenteret. Vi får mange flere læserbreve,

end vi kan udgive, og det går hurtigere på grund af internettet, hvor flere kan komme til orde.«

Når­nu­flere­kan­komme­til­orde,­­hvordan­er­tonen­så?»Den kan godt til tider være lidt hård, netop fordi flere kan komme til orde med uredige­rede kommentarer. Man kan sige mere i det univers, altså nettet, end ved den trykte avis.«

Hvad­tror­du,­læserne­får­ud­af­­holdninger­fra­meningsdannere­i­ avisen? »Jeg tror, det giver læserne mulighed for at tænke over deres egen holdning og tage stilling til den. Nogle gange vil de opleve at være helt enige og få sådan en nikkende, genkendende

følelse og kommentere på det, og andre gange vil de være lodret uenige. Ved hjælp af debat­genren vil de også kunne forklare, hvordan

det kan være, de er lodret uenige. De får altså mulighed for at have en stemme og deltage over for rigtig mange stemmer med rigtig mange forskellige holdninger.«

Hvordan­udvælger­du­­meningsdannerne­til­jeres­­forskellige­debatgenrer (debat, kronik, læserbreve, blogs)?»Det er vigtigt, at der er en mangfoldighed og så selvfølgelig en vis kvalitet. Det er også vig­tigt, at vi har nogle nuancer af emnerne, for hvis vi modtager mange debatindlæg, som alle handler om det samme, bliver vi også nødt til at udvælge andre emner, så der kommer flere nuancer i debatten.«

Jeg­kunne­læse­mig­frem­til,­at­­personer­med­relevant­viden­om­emnet­oftest­udvælges­til­kronikker.­Er­det­rigtig­forstået?»Nej, det er det ikke helt. Det er klart, at eftersom det er den genre, hvor man skriver

Meninger gør os klogere på hinandenQ&A: Uanset om man er fremtrædende meningsdanner som Martin Krasnik eller hjemmegående husmor, er kernen i en god debat at have noget på hjerte, understreger Jette Elbæk Maressa, debatredaktør på Jyllands-Posten. Tekst: Fie Dømler Foto: Stine Bidstrup

Husmoren kan også sagtens skrive kronikker. Alle har lov til at skrive dem

”

Journalistikken kan blive misvisende og styret af fordomme, hvis journalisten på forhånd ved, hvordan historien skal vinkles

”

Jeg tror faktisk, at de allerfleste journalister gerne vil vise virkeligheden, som den er

”

Malene Bjerre er medforfatter­til­bogen ’Forelsket i vinklen’, som handler­om­­fikseringsfejl­blandt­journalister.

19APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER HOLDNING

mest, kan det godt være, at det mest er højtuddannede, der skriver kronikkerne, men det er bestemt ikke et kriterium. Husmoren kan også sagtens skrive kronikker. Alle har lov til at skrive dem, så længe man blot har noget på hjerte. Det kan både være vrede og viden.«

I har også blogs. Hvilke kriterier er bloggerne valgt ud fra?»Ja, vi har cirka 25 bloggere fast på avisen. De er valgt ud fra de samme kriterier som debatindlæggene. Det handler om kvalitet, mangfoldighed og nuancer, så vi får nogle forskellige emner, der kan debatteres.«

Hvad er efter din mening et dårligt debatindlæg?»Jeg synes, det er skidt, når der bliver gået efter manden i stedet for bolden. Når en person bliver kritiseret personligt frem for selve emnet i debatten. Det er vigtigt, at holdninger og argumenter står over for hinanden. Her synes jeg også, der er sket en uheldig udvikling specielt på de sociale medier, fordi det er så omkostningsfrit at udtale sig.«

Hvorfor synes du, meningsdannere er vigtige i medierne?»Eftersom vi ikke har de gammeldags forsamlingshusdebatter længere, så kan debatterne godt gå hen og blive meget envejs­kommunikation. Men i den sammenhæng er det godt, at vi har de sociale medier, for også politikkerne er rigtig gode til at bruge dem i form af for eksempel Twitter. Det skaber en folkelig debatform, hvor der ikke kun del tager eksperter, men hvor vi alle sammen kan blive klogere på hinanden. Jeg er jo gammel pige­spejder, og der havde vi et motto, jeg stadig synes, er meget relevant i dag: ’Man skal høre andres mening og derefter tilegne sig sin egen.’«

Danske medier anvender meningsdannere flittigt. Jette Elbæk Marissa, debatredaktør hos Jyllands-Posten, mener, at meningsdannere vækker en interesse hos borgerne.

Facebook, Twitter, Instagram, Linkedin og Snapchat. Ja, listen af sociale medier er efterhånden

lang, og listen af traditionelle medier, der benytter sig af dem, endnu længere. Ethvert dansk mediehus med respekt for sig selv har da også som minimum Facebook­ og Twitter­konti, der bliver opdateret i døgndrift med de seneste nyheder og udviklinger fra Danmark og udlandet. Og det er med rette. For selvom undersøgelser viser, at danskerne kun i mindre omfang bruger Facebook til at finde og dele nyheder, og selvom Twitter i Danmark mest er forbeholdt mediefolk og journaliststuderende, så har sociale medier

som disse stadig en plads i mediebilledet. At påstå andet ville være idioti.

Når jeg så alligevel vil diskutere sociale medier, så skyldes det, at jeg efterhånden har svært ved at se, hvorfor det også skal tages alvorligt, at Politiken og Jyllands­Posten nu er på Instagram, og at DR og TV2 formidler nyheder på Snapchat. Det er selvfølgelig alt sammen gjort for at vinde brugere igennem de sociale medier. Og særligt den næste generation af nyhedsforbrugere, nemlig de unge, vil man gerne have fat i. Men det virker, som om de mange sociale medier har skabt en fobi i medieverdenen for ikke at være til stede overalt. En fobi, der bidrager til, at væsentligheden og kvaliteten bliver nedprioriteret, bare man er med på det nyeste, så man kan få flest views, likes og clicks.

For jeg vil gerne tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget journalistisk substans og kvalitet der kan være i en ti sekunders video­”nyhed” på Snapchat. Eller i et billede akkompagneret af en smule tekst på Instagram for den sags skyld. At forklare noget så komplekst som atomforhandlinger med Iran eller krigen i Syrien kan bare ikke gøres på den tid, det tager at skyde en Snapvideo. Det kræver fordybelse, og det er noget, der ikke eksisterer, når man serverer nyheder på den måde.

Da DR sidste år lancerede P3 Nyheder på Snapchat, var det særligt med fokus på den yngre generation. Redaktøren for sociale medier, Lars Damgaard Nielsen, udtalte i forbindelse med lanceringen, at DR skulle

til ”at møde brugerne, hvor de nu engang er” med henvisning til de mange unge, der bruger Snapchat. Og selvfølgelig er det vigtigt at være imødekommende over for dem, der rent

faktisk bruger ens medie. Men jeg kan godt frygte, at DR og de andre medier bidrager til at opfostre en generation af unge, der kun læser nyheder som overskrifter ved bare at give dem, hvad de gerne vil have. En generation, der får dagens topnyheder på to minutter via Snapchat, og hvor uddybende læsning er de fem linjer under dagens Instagram­billede. Holdningen hos medierne synes at være, at det er ligegyldigt, hvordan brugerne er med, bare de er det, og bare det er hos dem. Jeg ville ønske, der blev stilet højere end det.

En af mediernes fineste opgaver består i at informere og oplyse befolkningen. Det er svært at nå på ti sekunder.

Kan man lave journalistik på ti sekunder?Debat: Mulighederne er mange, når danske medier skal fange brugerne på de sociale medier. Men at drive journalistik på Snapchat og Instagram kan i sidste ende skade kvaliteten, mener Nikolaj Tangaa Thorngaard, journaliststuderende på DMJX.Tekst: Nikolaj Tangaa Thorngaard

Man skal høre andres mening og derefter tilegne sig sin egen”

En af mediernes fineste opgaver består i at informere og oplyse befolkningen. Det er svært at nå på ti sekunder

”At forklare noget så komplekst som atomforhandlinger med Iran eller krigen i Syrien kan bare ikke gøres på den tid, det tager at skyde en Snapvideo

”

Eksempler på meningsdannere i Danmark

Martin Krasnik, journalist og forfatter

Dan Jørgensen, minister for ­fødevarer,­landbrug­og­fiskeri­(S)

Yahya Hassan, digter

Morten Messerschmidt, medlem af Europaparlamentet

Pia­Kjærsgaard,­MF­(DF)

Bengt Holst, videnskabelig direktør i København Zoo

Clement Kjersgaard, studievært og redaktør

Dennis Christensen, formand for FOA

Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia

Peter­Birch­Sørensen,­professor­i­økonomi

Lars Hedegaard, forfatter og historiker

Kilde: Politiken, 2014

APRIL 2015 ILLUSTRERET BUNKER20 BAGSIDEN

Fjerde semester fotojournalister fra DMJX tog i februar ud i det danske land i praktik. De har lavet en fælles hjemmeside, hvor man kan se deres daglige arbejde. Se et lille udpluk her og følg med på falkkor.com.

Sara Gangsted, Scanpix

Mie Hee, Børsen

Anders Rye Skjoldjensen, Politiken

Ulrik Hasemann, Information

Katrine Marie Kragh, Jyllands-Posten

Mathias Bojesen, ScanpixMathias Svold, Jyllands-PostenPetra Theibel, Kristeligt Dagblad

Philip Davali, Ekstra Bladet