BUNKERI L L U S T R E R E T

NOVEMBER2014//18.ÅRGANG//NR.05

PANIK

LÆS LEDER SIDE 2

INDE NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER2

Nu har I taget avisen. Og nej, forsiden handler ikke om Panikdag. Den handler om panik på redaktionen. For selvom I har taget Illustreret Bunker denne gang, er det ikke vores indtryk, at I plejer at ville læse vores avis. Når vi skriver ”I”, er det hen-vendt til de studerende på skolen. Vi ved ikke, hvor mange praktikanter, mediehuse, og højskoleelever, der åbner avisen, men vi betragter jer som vores abonnenter, og så længe I stadig vil modtage avisen, er vi glade for det. Det er de studerende, vi ikke kan gennemskue, hvordan vi skal lokke ind i avisen.

Hver gang vi skifter aviserne ud i standerne, er der mange tilovers. Det efterlader os med spørgsmålet: Hvorfor vil I ikke læse vores avis?

Vores mål er jo, at det skal være jeres avis. Det skal være historier, der er interes-sante for jer, om det så er portrætter af journalister, holdninger fra folk i branchen, fokus på en bestemt del af medieverdenen eller aktuelle historier inden for bunke-rens betonvægge.

Så hvad skal vi gøre? At I vil tage avisen i standeren kan sammenlignes med dag-bladenes løssalg. Aviser som Politiken, Berlingske og Information lever primært af deres abonnenter, mens BT og Ekstra Bladet er afhængige af deres løssalg. De skal sælge sig selv hver eneste dag. Og hvordan gør man det? Det gør man på sin forside. Der er en klar forskel på deres forside og de andre dagblades. Det er sensationsstof og rubrikker, der er strammet til det yderste.

Vores håb med vores forside denne gang er, at I vil tage stilling til vores hovedpine. Hvordan skal vi gøre avisen mere interessant for jer?

For der er panik. Illustreret Bunker er gået 200 stykker ned i oplagstal. De fleste vil dog sikkert sige, at det ikke er panik nok til en soloforside. Men det fik dig til at tage avisen, og nu håber vi, at du vil læse videre, for jeres medstuderende har skrevet nogle spændende og relevante historier. Vi synes, det er blevet en god avis.

Hvis du har en mening, så kom med et indspark til debatten på illbunker.dk eller facebook.com/illbunker.

//Redaktionen

Illustreret Bunker

Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N

illbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk

Tryk

OTM Avistryk Herning-Ikast

97 15 66 00

Udgivelse

29. oktober 2014

18. årgang - 5. udgave

Oplag

1.500 eksemplarer 6 gange årligt.

IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte

på DMJX i Aarhus, til danske redaktioner og deres

praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og

RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen

må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Forsideillustration: Freja Kierstein Johansen

REDAKTIONENANSV. CHEFRE-

DAKTØR / UDE

Søren Engelbrecht

Mogensen

semogensen@mail.

WEB

Amanda Holmen

amahol@mail.dmjx.dk

FOTO

Philip Davali

phdavali@mail.dmjx.dk

CHEFREDAK-

TØR / UDE

Freja Kierstein

Johansen

frekiejoh@mail.dmjx.dk

FOKUS

Thomas Bækby

Skov-Carlsen

tbskovcarlsen@mail.

dmjx.dk

FOTO

Ida Marie

Odgaard

imodgaard@mail.

dmjx.dk

INDE

Anton Lind

alind@mail.dmjx.dk

HOLDNING

Laura Friis Wang

lfwang@mail.dmjx.dk

FOTO

Ulrik Hasemann

muhasemann@mail.

dmjx.dk

Faste skribenter:

Stine Uldbjerg Hansen, Jesper Gynther, Niklas Møller Jørgensen, Elias von Staffeldt, Ditte Offersen Lynge,

Kamilla Gamborg Isaksen, Helene Kristine Holst, Gustav Roesbjerg Pedersen, Caroline Vendelbo Sørensen,

Christina Vejsgaard, Julie Søltoft Jeppesen, Maria Brus Pedersen, Anna Thyrri, Vassili Stroganov,

Mads Lorenzen.

Avisens sektioner UDE vender blikket mod mediebranchen uden for DMJX.

FOKUS sætter i hver avis spot på en bestemt del af medieverdenen.

HOLDNING giver mediefolk og skolens elever, praktikanter og lærere lov til at komme til orde.

INDE dækker historier, der omhandler uddannelserne på DMJX.

FOTO viser fotojournaliststuderendes arbejde i marken.

Annonceansvarlig

Søren Engelbrecht Mogensen

semogensen@mail.dmjx

Økonomiansvarlig

Freja Kierstein Johansen

frekiejoh@mail.dmjx

Kalender frem til næste avis5. november:Panikdag

7. november: Idéudvikling på semesterets 3. udgave af Illustreret Bunker.

7. november: Kurt Strand er gæstebartender i Fredagsbaren.

8. november:Offentliggørelse af historieliste til semesterets 3. avis.

3. december: Deadline på artikler til semesterets 3. avis.

10. december:Semesterets 3. og sidste udgave af Illustreret Bunker udkommer.

Lasse Klinke, Emil Foget, Anders Ryehauge og Mikkel Danielsen fra 4. semester er i praktik i udlan-det. De har startet Magasinet Pangæa, som blandt andet skal samle de studerende, der er i praktik i udlandet. De skriver artikler fra hver sin del af verden, som bliver lagt op på magasinets hjemmeside. På side 7 kan du læse, hvordan de fire drenge fandt deres praktikplads i udlandet. Derudover kan du læse mere om Magasinet Pangæa på illbunker.dk

Shamsa er født i Dadaab Refugee Camp i Nairobi. Her har hun giftet sig, født seks børn og er fyldt 23 år uden nogensinde at sætte sine fødder uden for lejren.

Billedet er taget af Mikkel Danielsen , der er i praktik i Kenya.

på redaktionenPANIK

Merete Lindstrøm blev til KaJ-generalforsamlingen valgt som KaJ, Medie- og Journaliststuderendes nye formand. Hun studerer journalistik på 3. semester og ønsker at for t-sætte den samme kurs, som afgåede formand, Mathias Bay Lynggaard. Styrke forholdet til Dansk Journalistforbund og søge indflydelse i forbundet.

3NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER INDE

Fem ting du gør efter 1. semesterNår 1. semester på DMJX er slut, er der nogle faglige ting, som begynder at gå op for dig, som ændrer din hverdag.Af Rasmus Hasager

1

2

3

4

5

Twitter: Panik i luften på #DMJX Nyt på DMJX

Mest læste på illbunker.dk

Ny formand for KaJ

Det bliver billigere at være medlem af KaJ, Medie og Journaliststuderende fremover. Fra november kommer det til at koste 77 kroner om måneden at være medlem – det er 21 kroner billigere end hidtil.

Mesterlære har haft besøg af semesterets første gæ stetaler, Michael S. Lund fra DR Udland. Han fortalte de frem m ødte i Frøberts om, hvordan det er at være korrespondent i Mellemøsten. Læs mere på illbunker.dk

Dit KaJ-medlemskab bliver billigere

Michael S. Lund var Mesterlæres første gæstetaler

Du retter kommaer i din facebookstatus.

Du forsøger at finde det ægte, reflekterende menneske bag drankeren i Mølleparken.

Du diskuterer gårsdagens Deadline-udsendelse med u dgangspunkt i tweets fra journalister, der heller ikke ser D ead line.

Du belærer dine venner om, hvorfor Zetland og Third Ear bør anerkendes i den brede befolkning.

Du begynder stille og roligt at miste troen på magasinet Citat, da deres fede portræt af en cykelmekaniker blev droppet til fordel for en æstetisk billedreportage fra en midtjysk blomme-plantage.

Mesterlære har fået nye arrangører

Nu er der ingen kære mor før eksamen

Dokumentar om Ekstra Bladet skal afspejle mediernes krise

Cecilie Guldberg har lavet et indlæg til illbunker.dks praktikantblog, om hvordan hun har det med at starte i praktik. Hun har været i praktik hos Ekstra Bladet siden august 2014.

Cecilie Guldberg vil skabe debat, om den måde studerende på DMJX tænker om praktikperioden.

Illustreret Bunker opfordrer læserne til at gå ind på illbunker .dk eller vores facebookside og deltage i debatten.

Mest kommenterede på facebook.dk/illbunker

Praktikkens pletfri ry

1

23

Merete Lindstrøm er blevet KaJ’s nye formand. Foto: Christina Vejsgaard

Foto: Cecilie Guldberg.

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER4 INDE

Efter det er kommet frem, at Rege­ringen planlægger at skære i optaget på uddannelser med høj ledighed for ny­

uddannede, står Danmarks Medie­ og Jour­nalisthøjskole til at miste 95 studiepladser på tværs af uddannelserne. Rektor, Jens Otto Kjær Hansen, indrømmer, at den umiddelba­re plan om nedskæringer virker som en stor mundfuld, selvom han forventer, at nedskæ­ringerne ikke i sidste ende vil ramme DMJX så hårdt, som det forlyder.

»Det er min forhåbning, at vi er i stand til at få argumenteret for en mindre beskæring end de 95 pladser, der står til at blive skåret,« siger han uden at ville sætte et konkret tal på.

Han påpeger, at der i 2009 var den største økonomiske krise siden 2. Verdenskrig. Efter som man ser på ledigheden over en periode på fem år, mener han ikke, at Uddannelses­ og Forskningsministeriets udregningsmodel er dækkende for DMJX’ uddannelser, hvor ledigheden ofte kan være svingende.

»Den model, der er valgt fra ministeriets side, passer ikke godt til den private branche, men derimod den offentlige sektor, som er mere stabil,« siger han og uddyber:

»Det år hvor gratisaviserne for alvor kom

frem, faldt ledigheden blandt nyuddannede, hvorimod at den steg drastisk, da de lukkede.«

Nedskæringer uundgåeligeJens Otto Kjær Hansen forventer ikke, at DMJX kan gå helt uberørt gennem Rege­

ringens planlagte nedskæringer. Han tvivler dog på, at der er uddannelser, der vil blive ramt så hårdt, at de må lukke. Samtidig øn­sker han ikke at spekulere på, hvordan ned­skæringerne vil fordele sig på uddannelserne.

»Skolen vil ikke kæmpe for pladserne for

enhver pris. Hvis det i analyserne viser sig, at vi har svage punkter, så kan vi blive nødt til at skære ned,« siger han.

Den 20. november, efter at der er kom­met svar på analyserne, skal DMJX endeligt meddele Uddannelsesministeriet, hvordan nedskæringerne vil fordele sig. Ændringen i optaget sker derefter over tre år og starter for optagne i 2015. Kommunikationsuddan­nelsen samt TV­ og medietilrettelæggerud­dannelsen bliver ikke i første omgang rørt af nedskæringerne, da de er for nye til, at der er nok statistik på dem.

Nedskæringer rammer DMJX17 procent af de 570 årlige studiepladser på DMJX er muligvis på vej til at blive sløjfet. Rektor på DMJX, Jens Otto Kjær Hansen, er dog fortrøstningsfuld og regner med, at det endelige tal bliver lavere.

Det kan siges med en meget kort sæt­ning; »Uddannelse skal føre til job.« Denne sætning blev til hele budska­

bet bag Regeringens beslutning om at skære i optagelserne på flere videregående uddannel­ser med start fra år 2015.

Journalistuddannelsen på Danmarks Medie­ og Journalisthøjskole skal af samme grund reducere deres optag med 17 procent ­ et tal som er ubegribelig højt, hvis man spørger næstformand i Dansk Journalistforbund, Lars Werge.

»Det er som om, at vores ledighedstal ikke stemmer overens med de tal, som Regeringen sidder med – og det undrer vi os selvfølgelig over,« siger han.

To forskellige ledighedstal Grunden til Lars Werges undren skal man finde i Uddannelsesministeriets

beregning af, hvilke bestemte uddannelser der skal optage færre studerende i fremtiden. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvornår man får et job, efter man er færdig med sin uddannelse.

»Vores beslutninger er blevet truffet ud fra målinger af ledigheden blandt de færdig­uddannede journalister i det andet år, efter de har afsluttet deres studie,« fortæl­ler Ingeborg Nielsen, presseansvarlig for Uddannelses­ og Forskningsministeriet.

Dansk Journalistforbund kigger i stedet på de generelle ledighedstal for journalister, når de skal vurdere, hvordan ledighedssituationen ser ud.

I juli i år lå ledigheden på lidt over fem pro­cent. Dette er ifølge Lars Werge ganske fine procenttal, så derfor overrasker det ham også, at journalistuddannelsen bliver ramt så hårdt.

»Vi har selvfølgelig været, og er stadig, i dialog med Uddannelsesministeriet om­kring situationen, som, vi jo synes, er virkelig

ærgerlig, men det er ikke så let at rykke på politikerne,« siger han.

Dårlig kvalitet er resultatetLars Werge indrømmer, at det bliver svært at gøre noget ved Regeringens beslutning, fordi Uddannelsesministeriet kræver en plan for håndteringen af de fastlagte nedskæringer allerede til november i år.

Men han understreger, hvor uenig han er med Regeringen i, at dette er den rigtige måde at håndtere situationen på.

»Vi vil bare gerne have mulighed for at tilbyde studerende Danmarks bedste uddannelse. Men hvis vi mister penge til dyg­tige lærere, materialer og forskning, kan jeg kun se, at det i fremtiden vil gå ud over kva­liteten af den undervisning, vores elever får,« siger han.

Misforståede tal er skyld i færre studiepladserNår journalistuddannelsen på fire år skal skære 17 procent af sit optag, er det ikke kun ærgerligt og hårdt – det er også uforståeligt, mener Lars Werge, næstformand i Dansk Journalistforbund.

Tekst: Kamilla Gamborg Isaksen

Tekst: Gustav Roesbjerg Pedersen

Arkivfoto: Andreas Beck

Regeringens spareplaner Den 24. september fremlagde Regeringen et udspil om at nedlægge studiepladser på uddannelser, hvor ledigheden er høj blandt nyuddannede.

Målet er at få unge til at søge de studie-pladser, hvor der er mangel på stude-rende. Af de knap 4.000 studiepladser, der forventes at skulle afskaffes, skal 95 findes på DMJX.

Det er som om, at vores ledighedstal ikke stemmer overens med de tal, som Regeringen sidder med, og det un-drer vi os selvfølgelig over

”- Lars Werge

Næstformand i Dansk Journalistforbund

som kæmpede for ændringer, der skulle gøre fordelingen af praktikpladser mindre panisk.

»Man kan aldrig helt afskaffe panikele-mentet, også selvom der er praktikpladser nok til alle. Men vi kan godt gøre det på en bedre måde,« siger stifteren af gruppen, Mads Westermann.

Skal panikdagen afskaffes?Gruppen diskuterede blandt andet, om noget af panikken kunne fjernes, ved at Panikavisen, Coming Up og Genlüd ikke skulle have lov til at være med til Panikdagen. Men ikke alle var enige i det forslag, da nogle mente, at det ville være dobbeltmoralsk, at journalister ikke vil interviewes, når de selv er i en presset situation.

Helt at afskaffe panikdagen og lave et nyt system for fordeling af praktikpladser blev

også diskuteret. Men det er før blevet gjort uden held, og i praktikudvalget er der ikke opbakning til at forsøge igen.

»Selvom måden, vi gør det på, ikke er per-fekt, er det den bedste måde, vi har. Dermed ikke sagt, at man ikke kunne lave nogle små ændringer, som kunne gøre den bedre,« siger Jon Kirketerp Jørgensen.

Han oplyser, at alle 3. semesterstuderende kan komme med forslag til forbedringer i det spørgeskema, de får uddelt efter Panikdagen.

Protestgruppens forslag til ændring-er af Panikdagen, kan i øvrigt læses på facebookgruppen Afskaf Panikdagen.

5NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER INDE

STV Production og Ugeskrift for Læger er sammen med seks andre medier ble-vet godkendt eller midlertidigt godkendt

som praktiksted fra februar næste år. Hvad det betyder for antallet af nye praktikpladser, er dog stadig uklart.

»Det er ikke sikkert, at alle medier slår en prak-tikplads op til februar, eller at de nye steder kun har én praktikplads,« siger praktikvejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Pia Færing.

Samtidig har nogle medier nedlagt en eller flere praktikpladser, og det er derfor ikke sik-kert, at det overhovedet kan ses på bundlin-jen, at otte nye medier er blevet godkendt til praktik.

Godkendt igen Produktionsselskabet STV Production er et af de steder, journaliststuderende og tv- og me-dietilrettelæggerstuderende kan søge hos til efterårets Panikdag. STV Production udvik-

ler og producerer tv-koncepter og står blandt andet bag Sporløs, Comedy Fight Club og det danske TopModel. STV Production har tid-ligere været godkendt til praktik for journa-liststuderende, og selskabet vil nu igen benytte sig af journalistikpraktikanter.

Daniel Svarts er tilrettelægger på STV Production, og han har en mulig forklaring på, hvorfor produktionsselskaberne ikke altid har en journalistpraktikant tilknyttet.

»Journalistpraktikanter er ikke noget, man tænker så meget over i de mindre selskaber. Det er noget, man skal tage sig tid til at over-veje, og det er sjældent, det sker,« siger Daniel Svarts.

Daniel Svarts har kæmpet for at få journa-listpraktikanter til STV Production, der i for-vejen har universitetspraktikanter tilknyttet. Han mener nemlig, at journalistpraktikanter bidrager med en masse gåpåmod.

Timing spiller indUgeskrift for Læger er Lægeforeningens blad og er også blevet godkendt som praktiksted

fra februar. I modsætning til STV Production har bladet ikke tidligere haft en journalist-praktikant tilknyttet, men ifølge chefredaktør Torben Kitaj er timingen for at få en prakti-kant til redaktionen rigtig netop nu.

»Vi har længe talt om at få en praktikant. Pengene skulle enten bruges på en freelance-journalist eller en praktikant, men valget faldt altså på en praktikant,« siger Torben Kitaj. Han uddyber, at Ugeskrift for Læger har nået en tilpas størrelse, og at en praktikant derfor er oplagt at tage ind netop nu.

Ugeskrift for Læger laver historier fra sund-hedsområdet til både print og web, og efter lidt tilvænningstid skal den kommende prak-tikant lave de samme slags historier som de fastansatte journalister. Det omfatter blandt andet portrætter, reportager og længere interviews.

Mange vil stå uden praktikDen 5. november er der igen Panikdag på DMJX. Op mod 280 journaliststude-rende vil denne dag søge om praktik på

drømmemediet, men Praktikudvalget har vurderet, at op til 70 studerende må gå hjem uden en praktikplads. Ved avisens dead-line er der dog kun registreret cirka 245 praktiksøgende.

»Vi har længe talt om at få en praktikant«Fra februar er otte nye medier godkendt eller midlertidig godkendt til at ansætte en journalistpraktikant. STV Production og Ugeskrift for Læger er to af dem.

De nye praktiksteder Lokalavisen Skanderborg, Dansk Firmaidrætsforbunds magasin Firmaidræt, Kolding Kommune, Lægeforeningens blad Ugeskrift for Læger, STV Production og Civilsamfund i Udvikling er de seks steder, der er blevet permanent godkendte.Doceye og Liberal Alliance er begge blevet midlertidigt godkendt. Desuden er Røde Kors og Great Dane nu godkendte til at have journalistpraktikanter i 12 måneder i stedet for 6.

Tekst: Anna Bernsen Jakobsen

Svedende håndflader, nervøse ansigts-træk og et panisk blik i øjnene. Det er virkeligheden for mange journaliststu-

derende, når der hvert semester skal fordeles praktikpladser. Sådan bliver det også til næste Panikdag. Praktikudvalget har ikke kunnet finde en bedre og mindre panisk måde at af-vikle panikdagen på, og derfor sker der ikke nogle ændringer.

»Vi (praktikudvalget, red.) har diskuteret mange måder at løse det på, men er ikke kom-met frem til noget, der giver mere mening. Det er svært at komme op med en bedre løsning, og det vil alle i praktikudvalget sige,« KaJ’s netop udtrådte repræsentant i praktikudval-get, Jon Kirketerp Jørgensen.

I foråret var utilfredsheden med Panikdagen stor. Mest fordi der manglede praktikpladser, men også selve Panikdagen stod for skud. Det affødte protestgruppen Afskaf Panikdagen,

Svært at gøre Panikdag mindre paniskSelvom der er praktik-pladser nok til alle, vil der altid være panik på Panikdagen. Sådan lyder analysen fra parter, som uden held har forsøgt at finde en anden måde at fordele pladserne på.Tekst: Jesper Gynther

Arkivfoto: Ulrik Hasemann

Man kan aldrig helt afskaffe panikelemen-tet, også selvom der er praktikpladser nok til alle. Men vi kan godt gøre det på en bedre måde

”- Mads Westermann

Stifter af Afskaf Panikdagen

Efter en række dårlige Panikdage opret-tede en flok studerende gruppen Afskaf Panikdagen. De har senere måttet er-kende, at alternativet er svært at finde.

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER6 INDE

Erfaringer fra Panikdag: Det skal nok gåSpændingsopbygningen frem til Panikdagen er intens. Men hvad end det går godt eller skidt, så er der et liv på den anden side. To tidligere praktiksøgende, som Illustreret Bunker har talt med, er enige: Is i maven, det skal nok gå.

Hvad skete der, da du var til Panikdag i foråret?»Jeg stillede mig i god tid foran Berlingske, hvor jeg gerne ville være. Der var ret mange mennesker foran deres dør, også mennesker som, jeg synes, var helt vildt gode. Så ringede hornet, og med det samme hev praktikvej-lederen fra Berlingske mig og to andre ind. De sagde ”velkommen til Berlingske, hvis I vil være her,” og vi sagde selvfølgelig ja. Senere ringede fire andre medier, inklusiv et jeg ikke havde søgt.«

Hvad overraskede dig mest i forløbet op til Panikdag?»Samtalerne til åbent hus på medierne. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg skulle se det som en jobsamtale eller en eksamen. Det var meget mere afslappet, end jeg havde forven-tet. Jeg blev også overrasket over, hvor meget der ændrer sig i løbet af åbent hus-ugen. Jeg tænkte, at jeg skulle lave tabloidjournalistik, fordi det andet var kedeligt. I løbet af åbent hus-ugen fandt jeg ud af, at det slet ikke var mig. Da jeg kom på Berlingske, følte jeg, at det var det, jeg skulle.«

Hvad synes du om vejledningen fra skolen?»Jeg tror aldrig rigtigt, at man kommer til at føle sig helt klar til den dag. Jeg tror ikke, at der er nogen, der elsker den dag, og man kan ikke rigtig forberede sig på nogen måde.

Jeg synes, det var rigtig fint, at der var et tilbud, hvor man kunne tale med nogen, der havde været i praktik. Der var også besøg fra nogle medier, men det fik jeg ikke så meget ud af. Det ville have været fedt at møde flere medier inden åbent hus-ugen.«

Hvis du kunne gøre én ting om i din praktiksøgning, hvad skulle det så være?»Så ville jeg søge flere steder. Jeg søgte fem steder, og det gik fint, men der var så mange, som ikke klarede det. Det kan nemt og hur-tigt gå galt. Stort set alle, jeg kender, er glade

for deres praktiksted, lige meget hvor de er kommet hen. Det er selvfølgelig nemt for mig at sige, når jeg er havnet på Berlingske, som, mange mener, er et fedt sted. Men jeg tror, at jeg ville have det lige så fedt på Landbrugs-avisen.«

Hvad var dine overvejelser, i forhold til hvilke steder du søgte?»Det var lidt svært, fordi jeg inden åbent hus- ugen troede, at jeg skulle noget andet, end jeg egentlig skulle. Da jeg skulle skrive ansøg-ninger, havde jeg ikke været særlig mange af de steder, jeg egentlig gerne ville søge. Jeg endte med at skrive ansøgninger til steder, jeg slet ikke havde været som for eksempel Jyllands-Posten. De ringede også på Panikdagen, så selvom jeg ikke havde været til samtale, var det stadig en mulighed.«

Hvordan var din mavefornemmelse inden Panikdag?»Den var faktisk ret dårlig. Jeg var ikke sikker på, om jeg ville få Berlingske. Jeg var blevet ringet op og lovet en plads af et andet medie, så jeg tænkte, at jeg i hvert fald kunne gå hen til dem. Men jeg havde slet ikke forestillet mig, at det skulle blive så sindssyg en dag. At jeg blev ringet op af så mange, havde jeg slet ikke forventet. Jeg havde en virkelig dårlig fornem-melse, men alligevel gik det helt vildt godt. Jeg tror også, at det er farligt at føle sig for sikker.«

Hvis du kunne give ét råd til dem, der skal til Panikdag i november, hvad skulle det være?»Hav is i maven og husk, at det er ikke hele dit fremtidige liv. Det kan godt være, at Panikdag føles som det vildeste i hele verden – men det er endnu voldsommere, når du starter i prak-tik. Og så skal du virkelig huske at være der for dine venner. Det kan du sagtens.«

Hvad skete der, da du var til Panikdag i foråret?»Jeg stod foran Politiken, som ikke kaldte mig ind. Ret tidligt ringede Kristeligt Dagblad, som ikke var min førsteprioritet. Jeg spurgte, om det kunne vente lidt, men de afviste. Jeg gik ikke op til dem, fordi jeg faktisk ikke rig-tigt havde lyst. Jeg var ikke klar til praktik. Efter fem minutter holdt jeg fri. Jeg tog ikke hjem, men blev på skolen med venner, der var i samme båd. Vi satte os udenfor sammen, hvor vi stille sad og røg cigaretter.«

Hvad overraskede dig mest i forløbet op til Panikdag?»Hvor meget man skal sælge sig selv på rig-tig kort tid. Det overraskede mig, at jeg ikke kunne finde frem til, hvad jeg egentlig gerne ville. Man skal virkelig researche på de for-skellige medier og være på. Det er som at gå til eksamen hvert eneste sted. Man skal tænke meget over, hvem man er, og hvordan man ville passe ind på mediet.

Det overraskede mig også, at jeg ikke var mere ked af ikke at have fået noget, end jeg var.«

Hvad synes du om vejledningen fra skolen?»Det var vildt frustrerende, at der lå vejled-ninger fra klokken 17-19. Det var sådan et pres, at man måske skulle blive på skolen hele dagen, når der også var så mange andre op-gaver. Det var nærmest nattearbejde at finde frem til, hvad man egentlig ville. Det er blevet bedre i denne omgang. Sidste gang ville Pia Færing gerne have alle spørgsmål stillet i ple-num, hvilket var lidt voldsomt, hvis det var mere personlige spørgsmål. Det er også lavet om nu.«

Hvis du kunne gøre én ting om i din praktiksøgning, hvad skulle det så være?»Min forberedelse til samtalerne. Det er lidt ligesom til eksamen: Hvis man gerne vil klare det godt, så skal man også forberede sig rig-tig godt. Man kommer ikke ind på at være

sjov. Jeg ville lave mere grundig forberedelse på medierne. Man skal føle sig helt hjemme i mediet, inden man tager til samtale.«

Hvad var dine overvejelser, i forhold til hvilke steder du søgte?»Jeg søgte kun skriftlige medier, fordi jeg kun havde lavet skriftlig journalistik. Praktik kom-mer ret tidligt i uddannelsen, så jeg var på da-værende tidspunkt nok ikke klar over alle de muligheder, der ligger i journalistik. «

Hvordan var din mavefornemmelse inden Panikdag?»Jeg var lidt fjern. Jeg var ikke rigtig nervøs. Jeg tror bare ikke, at jeg ville det så meget endnu. Jeg havde skubbet det lidt væk og turde ikke helt at håbe på det. Det kunne de nok godt se på mig – selvfølgelig vælger de ikke mig, hvis de kan se, at jeg ikke føler mig helt klar. Men jeg tænkte, at det nok skulle gå, hvis jeg ikke fik en plads, og det gjorde det også. «

Hvis du kunne give ét råd til dem, der skal til panikdag i november, hvad skulle det være?»Hvis du er i tvivl, om du er klar, så tag dig tid. Og når du føler, at du er klar, så skal du også sætte dig rigtig godt ind i tingene. Lav re-search på de personer, du skal til samtale hos. Find ud af, hvad de interesserer sig for og vær konkret på det, når du kommer til samtale.«

Sanni Jensen Emma Ellegaard

Tekst: Christina Vejsgaard

Foto: Iben Sørensen (venstre) & Anders Rye Skjoldjensen (højre)

I praktik hos Berlingske, som var hendes førsteprioritet. Stod uden praktikplads efter sidste Panikdag. Har arbejdet med journalistik og kommunikation siden. Søger praktik igen den 5. november.

Vi satte os udenfor sammen, hvor vi stille sad og røg cigaretter ”

7NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER INDE

Ved sidste Panikdag gik alt for mange praktiksøgende skuffede hjem. De havde enten ikke fået den praktik-

plads, de drømte om, eller også havde de slet ikke fået nogen. Lasse Klinke, Emil Foget, Anders Ryehauge og Mikkel Danielsen var fire af dem, der ikke fik en plads.

De vidste alle, at praktik i udlandet var en mulighed, og allerede få timer efter kaosset på skolen havde de fået idéen til Magasinet Pangæa. Meningen var at samle dem, der ville i praktik i udlandet og sammen starte et on-linemagasin. Ingen af de studerende var sikre på, hvad de ville ende med at lave på praktik-stederne, eller hvor meget ansvar de ville få, men med Pangæa ville de i hvert fald have dét medie at lave gennemarbejdet journalistik til.

Kvalitetsjournalistik fra hele verdenKlip til i dag - næsten et halvt år og en elendig Skype-forbindelse senere.

De fire drenge er nu spredt over hele ver-den. Lasse i Chile, Emil i Colombia, Anders i Tjekkiet og Mikkel i Kenya.

Herfra dækker de vidt forskellige stofom-råder. Mens Emil kæmper med spanskunder-visning og tidligere FARC-medlemmer, skal Anders levere nyheder om politiske og sociale forhold i ikke mindre end 29 lande. Mikkel skildrer de afrikanske konflikter på nærmeste hold, og Lasse har blandt andet et radiopro-gram med sin kollega, hvor de diskuterer kul-turforskelle mellem Danmark og Chile.

»Jeg vidste allerede inden Panikdagen, at udlandet var en stor sandsynlighed. Jeg havde kun søgt to steder, som begge var meget populære, så jeg var ikke overrasket, da jeg sad og søgte på udenlandske medier dagen efter,« fortæller Lasse Klinke.

For Lasse faldt praktikstedet i Chile hur-tigt på plads. Da Panikdagen var overstået, og han havde ønsket sine venner tillykke, gik han hjem og drømte sig til de varme lande. På nettet fandt han en liste med samtlige eng-elsksprogede medier i Sydamerika og kon-taktede med det samme chefredaktøren på I Love Chile, hvor han er i dag.

Sprogbarrieren giver kildeproblemerLasse har nu været i Chile siden august, og selvom de snakker engelsk på I Love Chile, er der ikke mange, der gør det i resten af landet. Det har vist sig at være et stort journalistisk problem, når man samtidig ikke kan snakke særlig godt spansk.

»Havde jeg vidst, hvor stor sprogbarrieren ville være, havde jeg fundet en anden del af

verden at være i. Det er sindssygt frustrerende, at jeg ikke kan lave et interview, og især til Pangæa irriterer det mig grænseløst, når jeg ikke kan interviewe de folk, jeg vil,« fortæller Lasse Klinke.

Selvom sprogbarrieren sætter grænser for det journalistiske arbejde, er Lasse dog ikke i

tvivl om, at praktik i udlandet er det bedste, han længe har gjort.

»At være i praktik i udlandet, er en unik mu-lighed for at lære et land indgående at kende. Jeg har kastet mig selv ind i et land, hvor jeg hver dag skal skrive historier om noget, jeg i forvejen ikke aner noget om, og det gør, at jeg er nødt til at læse op på det. Det har givet mig utrolig meget indsigt,« pointerer han.

Ligesom Lasse oplever Emil Foget også,

at en af de største udfordringer ved at være i praktik i Sydamerika er, at han ikke kan snakke spansk. Engelskniveauet i Colombia er ikkeeksisterende, og derfor bliver Emil nødt til at have en tolk med, når han skal interviewe kilder.

Alligevel overvejer Emil at søge dispensa-tion og blive et semester mere på Colombia Reports.

Som en af de eneste på redaktionen har Emil nemlig den væbnede oprørsgruppe FARC som fagområde. Her dækker han alt fra fredsforhandlinger og de økonomiske aspek-ter til væbnede konflikter, hvilket er det, han helst vil.

Ingen hjælp at hente fra skolenHelt så nemt med at finde et praktiksted gik det dog ikke for dem alle sammen.

»Hele processen er sindssygt opslidende og langt hårdere, end jeg havde troet, for der er ingen hjælp at hente fra skolen,« husker Anders Ryehauge. I to måneder kæmpede han for at få lov til at komme i praktik i Kina, men få dage før afrejse blev visummet afvist én gang for alle.

I dag bor Anders i Prag, hvor han skriver for Transitions Online. Et medie, hvis opgave er at levere nyheder om politiske og sociale forhold i 29 tidligere kommunistiske lande i Østeuropa og omegn. Indtil videre har Anders beskrevet situationen i de første 24.

»Der er så mange aktører, der gerne vil fortælle alt andet end sandheden, så det kan være svært at finde rundt i historierne, men det er også det, der gør det spændende,« fortæller Anders om sit arbejde.

Terrortrusler rundt om hjørnetMikkel Danielsen har tid-ligere rejst meget i Afrika. Derfor vidste han også fra start, at han ville søge praktik på Daily Nation, som er en Østafrikas største avis, hvor han er i dag.

Det er dog ikke altid helt ufarligt at arbejde i Kenya.

Bare det seneste år har der været 10-12 terrortrusler fra terrorcellen Al-Shabaab

i området, hvor Mikkel befinder sig. Fra kolleger får han desuden at vide, at han skal passe på med at opholde sig på mar-kedspladser med mange mennesker, da sikkerhedsrisikoen vil være høj.

Alligevel er Mikkel ikke i tvivl: »De mest spændende historier bliver lavet

de farligste steder.«

Pangæa skal føres videre af nye praktikanterDet har fra start af været meningen, at Magasinet Pangæa skal føres videre af de næste studerende, der skal i udlandspraktik. Der skal fortsat fortælles historier fra hele verden, og de, der overtager Pangæa, skal være med til at sætte fokus på nye steder.

»Der er noget charmerende ved den udvik-ling, magasinet gennemgår. Selvom koncep-tet er det samme, bliver det dynamisk, fordi vi er så forskellige steder i verden,« fortæller Anders Ryehauge om fremtiden.

Læs mere om Magasinet Pangæa på illbunker.dk

Fire journaliststude-rende fra 4. semester har siden august boet og arbejdet på tre for-skellige kontinenter verden over. De er alle enige om, at praktik i udlandet giver enorm erfaring og oplevelser for livet, og i dag over-vejer flere af dem at blive et semester mere.

Udlandet gav muligheder, da Panikdag fejlede

Tekst: Ditte Offersen Lynge

Foto: Mikkel Danielsen

Akrobater fra et børnehjem optræder i Nairobis største slumområde, Kibera.

At være i praktik i udlandet, er en unik mulighed for at lære et land indgående at kende. Jeg har kastet mig selv ind i et land, hvor jeg hver dag skal skrive historier om noget, jeg i forvejen ikke aner noget om

”

- Lasse KlinkeJournalistpraktikant i Chile

De mest spændende historier bliver lavet de farligste steder”

- Mikkel DanielsenJournalistpraktikant i Kenya

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER8 ANNONCE

9NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER UDE

Man ser eksplosioner i det tørre, stø-vede landskab, bombede forladte huse og teenagedrenge med ma-

skingeværer. Snavsede børn, snavsede kvinder og snavsede mænd, der alle er blevet et billede på krig og katastrofe. Og det er ikke kun på fjernsyn, at konflikterne folder sig ud. Også i aviserne og på nettet er der konstant nyt fra fronten.

Det er et barskt miljø. Et miljø, mange ikke kunne drømme om at opsøge. Men også en verden, der ifølge Mellemøstkorrespondent Allan Sørensen er vigtig at afbillede og for-tælle historier fra, selvom Islamisk Stat holder til i nabolandsbyen, eller at man aldrig kan forudsige, hvor den næste vejsidebombe er placeret.

»Den værste fare er at få en raket eller et missil i hovedet. For den fare kan være over-alt. Også selvom man befinder sig i en ufarlig del af et krigsramt land,« siger Allan Sørensen og fortæller også, at han gør sig mange tanker, hver gang han hører om en kidnapning.

Farlig freelance Allan Sørensen er Mellemøstkorrespondent for Berlingske og bosat i Jerusalem. Han har en del erfaring med jobbet efter de mange år i Mellemøsten og kender også til de sikker-hedsmæssige udfordringer i brændpunkter-ne. Han ved efterhånden, hvad der er at tage højde for.

»Os fra Vesten kender ikke de lokale koder, og de er svære at afkode. Specielt, hvis man ikke bor der fast, men måske rejser rundt fra begivenhed til begivenhed,« siger Allan Sørensen og peger på, at det af den grund ofte er freelancerne, der bliver ofre for kidnapning.

Denne problematik kender man godt til hos Dansk Journalistforbund, DJ. Og i takt med, at der bliver færre fastansatte fotografer og korrespondenter og dermed flere freelancere,

der dækker krig og katastrofeområder, har DJ netop vedtaget en handlingsplan. Den skal hjælpe freelancekorrespondenter med at tage deres forholdsregler og forberede sig ordent-ligt, så de kan arbejde forsvarligt uden at komme til skade, eller det der er værre.

»Der vil blive nedsat en task force, der blandt andet skal arbejde med kommunika-tion af vigtige oplysninger, såsom hvad man skal tænke over, og hvem man skal tale med,

hvis man vil ud som korrespon-dent,« siger Eva Jakobsen, arbejds-miljøkonsulent i DJ.

Lokalt netværkDerudover vil Journalistforbundet gerne lave en form for mentor-ordning, hvor de skaber kontakten mellem freelancejournalister og de garvede, erfarne og nuværende korrespondenter, som skal udøve vejledning.

De skal gerne kunne vejlede i, hvad freelancerne som minimum skal have styr på inden afrejse. Hvem man skal tale med, og hvem man kan stole på, så de bliver mere sikre og får skabt et lokalt netværk.

Allan Sørensen har brugt mange år på at opbygge sit lokale netværk og sin vennekreds. Det er en

afgørende sikkerhedsforanstaltning, man som korrespondent selv må opbygge.

»Man skal i hvert fald have en håndfuld nære venner, hvor der er meget mere end

penge i det. Det er alfa og omega. For kender man ikke rigtigt sine kontakter, ved man ikke, om de har en anden dagsorden,« siger han.

Han har hørt mange historier om journa-lister, der er blevet solgt til kidnappere af en

Det kan være svært for korrespondenter at kende spillereglerne i brændpunkter. For den garvede Mellemøstkorrespondent Allan Sørensen er det lokale netværk det vig­tigste for at skærpe sikkerheden. Men freelancejournalister kan hurtigt ende i fare.

Tekst: Caroline Vendelbo Sørensen

Foto: Anne Hertzum Alling

” Man skal i hvert fald have en håndfuld nære venner, hvor der er meget mere end penge i det. Det er alfa og omega. For kender man ikke rigtigt sine kontakter, ved man ikke, om de har en anden dagsorden

- Allan SørensenMellemøstkorrespondent, Berlingske

Lokale venner er afgørende i brændpunkter

Der er flere, der ikke ved, at man ikke bare lige kan tage af sted. Hvis ikke man har sam-taler med professionel-le, flyder bægeret på et tidspunkt over

”- Eva Jakobsen

Arbejdsmiljøkonsulent, DJ

chauffør, de er blevet kørt rundt af, fordi de stoler på folk, før de kender dem.

»Det er virkelig farligt, og i værste fald kan det ende i en tragisk død,« siger han.

Uden mediet i ryggenDerudover har freelancekorrespondenterne heller ikke et medie bag sig til at rådgive sig, og de går ifølge Allan Sørensen ofte skridtet længere for den ekstra gode historie. For mange korrespondenter er farlighed nemlig lig med gode historier, og derfor mangler der et medie til at trykke på stopknappen for dem.

Eva Jakobsen ser også en anden problema-tik i, at der ikke står et medie bag hver korre-spondent. Her tænker hun på det sundheds-mæssige og psykologiske aspekt af jobbet. De større medier tager nemlig ansvar for deres korrespondenters mentale sundhed, da det på mange måder kan være et hårdt job.

»Der er flere, der ikke ved, at man ikke bare lige kan tage af sted. Hvis ikke man har sam-taler med professionelle, flyder bægeret på et tidspunkt over,« siger Eva Jakobsen.

Handlingsplanen skal derudover indeholde og oplyse freelancerne om, hvad DJ kan hjæl-pe med i tilfælde af problemer eller uheld i det pågældende område. Blandt andet hvordan man forsikrer sig selv og sit udstyr, hvis man rejser ind i lande, hvor almindelige rejsefor-sikringer ikke dækker.

Allan Sørensen forsøger altid at knytte bånd til de mennesker, han møder i Mellemøsten. I Duhok i det nord-lige Irak lykkedes det ham at skabe interesse fra de lokale.

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER10 FOTO

Salty Sea

There’s zero gravity when the salty water makes you

fly. You drive past sand, rocks and plantations of date

palms to get there. With a view to Jordan on the other

side millions of tourists visit the Dead Sea on the West

Bank every year. Alongside the coast of the huge salt

lake, resorts take entry fees for people to float in the

valued water and smear themselves with mineral rich

mud. But life can’t always grow in the desert. Some of

the resorts are still marked by the second intifada which

took place from 2000 - 2005. Some had to close and

the water level is declining about 1.1 metres every year.

Ongoing project from the Dead Sea by Kasper Palsnov (kasperpalsnov.dk)

11NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER FOTO

There’s zero gravity when the salty water makes you

fly. You drive past sand, rocks and plantations of date

palms to get there. With a view to Jordan on the other

side millions of tourists visit the Dead Sea on the West

Bank every year. Alongside the coast of the huge salt

lake, resorts take entry fees for people to float in the

valued water and smear themselves with mineral rich

mud. But life can’t always grow in the desert. Some of

the resorts are still marked by the second intifada which

took place from 2000 - 2005. Some had to close and

the water level is declining about 1.1 metres every year.

Det er prisen, der giver de studerende det skulderklap, som fortæller, at de har styr på den gode historie. Det er

Kravlingprisen, der uddeles blandt journa­liststuderende og kårer årets journalistiske bi­drag. Men prisen skal ikke kun hylde vinder­

en, slår Roxanne Bagheshirin Lærkesen fast, som er medlem af Kravlingudvalget. »Formålet med Kravlingprisen er at hylde de studerende inden for mediebranchen, som fortjener det. Samtidig skal prisen inspirere andre og vise dem, at man sagtens kan skrive en virkelig god artikel, selvom man stadig er studerende,« siger hun. Det kan tidligere

Kravlingvinder Lars Nørgaard Pedersen godt genkende. Han har dog sine bekymringer om, hvad priser gør ved branchen.

»Det kan hurtigt blive et ræs, hvor det en­kelte mediehus gerne vil repræsenteres til prisuddelinger og samtidig glemmer, at de jo faktisk skal skrive for læseren,« siger han.

Vigtigt for medierneLars Nørgaard Pedersen husker, da han selv vandt prisen i 2001.

»Jeg var glad og beæret, men jeg var nok naiv og havde ikke tænkt på, hvor meget det betød for mediehusene selv,« siger han og mindes de mange chefer på praktikpladsen, der kom forbi og ønskede ham tillykke.

Lars Nørgaard Pedersen var dengang i praktik på Jyllands­Posten. Set i bakspejlet tror han, at den vundne pris spillede ind, da han senere blev tilbudt en plads på avisens da­værende Talenthold, et studieophold i USA og efterfølgende ansættelse på avisen.

»Der var aldrig nogen, der nævnte, at jeg fik pladsen på Talentholdet, fordi jeg havde vund et Kravling, men i bagklogskabens lys var det nok en faktor,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Han mener samtidig, at man skal være op­mærksom på, de ulemper en journalistpris også kan give.

»Prisen kan have den konsekvens, at mediet glemmer at skrive for læseren. Det bliver en stræben efter at skrive til komiteer i stedet,« siger han.

Anja Bo, jurymedlem på Kravlingprisen i år, kan ikke genkende bekymringen.

»Ved dette års vinder, hyldede vi netop den

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER12 UDE

Med godt 300.000 aktive virksom­heder og en mediebranche i krise­tid, kunne man forestille sig, at flere

journalister kommer til at beskæftige sig med virksomhedsjournalistik. Hos virksomheder­ne tager journa listerne presseetikken med sig, men de kan ikke længere kalde sig uaf hængige og objektive, mener Lis Katharina Volke, som er kommunikationschef i Healthcare DENMARK.

»Hvis man bruger journalistik i organisa­tioner, hvor man ikke arbejder med redak­tionel journalistik, så er det altid med et andet sigte end at oplyse folk, som jo er det, traditio­nel journalistik vil,« siger Lis Katharina Volke, som skrev sit speciale på Danmarks Medie­ og

Journalisthøjskole i 2012 om netop virksom­hedsjournalistik og dens udvikling.

Virksomhedsjournalistik går ud på at give neutral, reel og værdifuld viden til virksom­hedens kunder, så man opbygger tillid og in­teresse og samtidig styrker sit brand ved at få god omtale.

Bruger de samme værktøjerSandra Lentz fra DMJX har netop været i praktik på Jyllands­Postens rejsemagasin, Explorer. Her arbejdede hun med virksom­hedsjournalistik, men brugte traditionelle journalistiske værktøjer.

»Arbejdet var rent journalistisk ­ kontakte kilder, finde historier, ud at rejse og så skrive om det. Alt, der havde med journalistisk ar­bejde at gøre på skrift,« siger Sandra Lentz.

Den store forskel mellem den journalistik, som Lis Katharina Volke og Sandra Lentz laver, er målet. Lis Katharina Volke arbejder for en virksomhed med målet om at skabe et stærkt brand med positiv omtale, hvilket er en stor del af virksomhedsjournalistik. Sandra Lentz arbejder i stedet for et traditionelt medie med målet om at oplyse folk og give dem et bud på, hvordan de kan øge deres livskvalitet.

Spænder vidtVirksomhedsjournalistik er dog en bredere genre. Direktøren for Media Movers, Jesper Laursen, er positiv over for genren.

»Virksomhedsjournalistik betyder, at jour­nalister kan få lov til at lave journalistik mange forskellige steder og ikke kun på de tradi­tionelle medier. I virksomhedsjournalistik er

Uenighed om Kravlings rolle

Tekst: Helene Kristine Holst

Foto: Søren Bidstrup, Berlingske

Journalistikken spreder sig til virksomhederEt alternativ til de traditionelle medier kan være virksomhedsjournalistik, hvor man bruger journalistiske værk-tøjer til at fremme et produkt eller firma. Det kommer vi til at se mere af ifølge kommunikationschef.

Tekst: Vassili Stroganov

gode historie. Det var tydeligt, at artiklen var skrevet, fordi journalisten bag historien havde noget på hjerte. Ikke fordi redaktøren havde bestilt den,« siger Anja Bo. Hun mener, at det er vigtigt at turde have sig selv med i historien.

»Vi hylder os selv«Lars Nørgaard Pedersen undrer sig over, at journalistbranchen har trangen til at hylde journalister med priser i det hele taget.

»Vi er en af de få brancher, der hylder os selv. Du ser langt fra det samme antal priser, hvis nogen overhovedet, for at være den bed­ste sygeplejerske eller politimand,« siger han. Til det mener Anja Bo dog, at der er en simpel forklaring.

»Vi er et fag med meget pres, rugbrøds­

Vi er et fag med meget pres, rugbrødsarbejde og engagement. Det slider en op, og derfor kan en prisuddeling være en nødvendig gestus for nogle

”- Jesper Laursen

Direktør for Media Movers

- Anja BoJurymedlem på Kravlingprisen 2014

”

I virksomheds­journalistik er der brug for det, de kan som journalister, og derfor er der mange af dem, der kommer til at arbejde der

Lars Nørgaard Pedersen vandt i 2001 en Kravling og har efterfølgende vundet en Cavling. Ifølge ham fjerner priser fokus fra læseren.

Prisen kan have den konsekvens, at mediet glemmer at skrive for læseren. Det bliver en stræben efter at skrive til komiteer i stedet

- Lars Nørgaard PedersenKravlingprisvinder

”

Kravlingprisen skal hylde fællesskabet og den gode historie, mener udvalget bag prisen. Men ifølge tidligere vinder kan det være en udfordring at holde fast i, at man skriver for læseren, når jagten på prisen tager overhånd.

13NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER UDE

De sociale medier har fået vokseværk og er i konstant udvikling. De udvik­ler sig hurtigere end en dreng i pu­

berteten. Derfor øger flere danske mediehuse fokus på platformen for at sikre, at der bliver arbejdet professionelt og proaktivt med ind­holdet. På DR Medier har de en redaktør for sociale medier.

»Tidligere har de sociale medier været dre­vet af individuelle journalister og ildsjæle. I dag er der et mere strategisk fokus, og på grund af intern prioritering bliver der nu brugt flere midler på sociale medier end tid­ligere,« fortæller Lars Damgaard Nielsen, re­daktør for sociale medier i DR Medier.

For at skabe et mere strategisk og ensrettet

fokus sætter redaktionen for sociale medier retningen for, hvor DR skal være på de sociale medier. De skal være tilgængelige og tilstede der, hvor deres brugere er, da det er med til at trække trafik til mediehusets øvrige kanaler, siger Lars Damgaard Nielsen.

»For at sikre et ensartet udtryk er vi med til at koordinere brugen af de sociale medier og sikre, at det, der bliver kommunikeret, er professionelt og rigtigt,« siger han.

Fællesskab mellem bruger og medieNår mediehusene bruger de sociale medier, gør de sig mere synlige på brugernes hjem­mebane, hvilket også medfører, at de formår at favne bredere og få flere følgere, mener lek­tor i medieforskning ved Roskilde Universitet Rasmus Kleis Nielsen.

»Ved at bruge de sociale medier skaber mediehusene også et fællesskab mellem dem og brugerne. Det er ikke kun medierne, som kommunikerer til modtagerne, men også om­vendt for eksempel ved debatfora,« siger han.

Den tovejskommunikation bliver også praktiseret i DR regi for at integrere modtag­erne på de forskellige kanaler. Blandt andet ved at give dem mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på det pågældende program. Redaktionen for sociale medier er ansvarlig for, at der på DR’s redaktioner ar­bejdes efter samme retningslinjer, så brugerne bliver behandlet ens.

»Vi har mere end 200 sociale profiler for­delt på forskellige sociale medieplatforme og kanaler. Derfor er det nok svært at sikre en rød tråd hele vejen, men vi gør et forsøg på at skabe et ensartet udtryk,« siger Lars Damgaard Nielsen.

En individuel prioriteringFor alle danske mediehuse giver det god me­ning at være bevidst om, hvordan og i hvilken grad man bruger de sociale medier. »Om et medie skal prioritere at have en re­daktør for sociale medier kommer an på mediet og dennes ressourcer, målgruppe og

forretningsmodel. Noget, der giver god me­ning for et landsdækkende medie. er ikke nødvendigvis den rigtige prioritering for et regionalt,« siger Rasmus Kleis Nielsen, lektor i medieforskning ved Roskilde Universitet.

Rasmus Kleis Nielsen mener, det er livsnød­vendigt, hvilken trafik de store danske medie­huse kan trække ind. For dem vil de sociale medier fremover betyde mere og mere, hvor­for det er nødvendigt, at der bliver fastlagt ret­ningslinjer, som mediehuset skal følge på de sociale medier.

der brug for det, de kan som journalister, og derfor er der mange af dem, der kommer til at arbejde der,« siger Jesper Laursen.

Uundgåelig udviklingVirksomhedsjournalistik er en del af den journalistiske udvikling i vores samfund, og noget vi bliver nødt til at acceptere, mener Lis Katharina Volke.

»De traditionelle medier kæmper en kamp lige nu, og de har skåret rigtig meget ind til benet. Der er hele den her diskussion, om at man går fra at være traditionel journalist til at være virksomhedsjournalist. Jeg tror på, at journalistik efterhånden skabes rigtig mange steder, som ikke er de traditionelle medier, og det har de sociale medier meget med at gøre. Det er naturligt, og hvad man kunne forvente. Det er en reaktion på arbejdsmarkedet.«

Virksomhedsjournalistikken fortsætter med at vokse, og derfor vedtog Dansk Journalistforbund i april 2013 et etisk skrift med ti bud for virksomhedsjournalister og kommunikatører. Nu arbejdes der på at lave et nævn, der vil administrere og træffe afgørel ser på denne nye form for journalistik.

En del af mediebranchens udvikling er den sociale platform. Derfor priori-terer flere mediehuse nu at ansætte en redaktør for sociale medier. En re-daktør, som skal være med til at sikre et ensartet udtryk over hele linjen.

Redaktører for sociale medier prioriteres

Tekst: Stine Uldbjerg Hansen

Foto: Ulrik Hasemann

Tidligere har de sociale medier været drevet af individuelle journalister og ildsjæle, som synes, det har været sjovt. I dag er der et mere strategisk fokus, og på grund af intern priorite-ring bliver der nu brugt flere midler på sociale medier end tidligere

”

- Lars Damgaard NielsenRedaktør for sociale medier, DR Medier

Kravlingprisen er blevet udelt hvert år til studerende i mediebranchen siden år 2000.

Prisen blev de første år kun ud-delt blandt DMJX-studerende. Siden er det blevet muligt også at indstille SDU- og RUC-studerende til prisen.

Prisen var oprindeligt kun for journaliststuderende, men siden er der kommet tre priser til: Den Skæve Kravling, Visuel Kravling og Kommunikationskravlingen.

Alle kan indstilles til prisen, dog skal vinderen være medlem af Dansk Journalistforbund.

Vinderen af Kravling 2014 var Isabella Hindkjær med singlen ”Den forunderlige fortælling om min mor og flugten fra kriselan-det”.

Andre som har ansat en redaktør for sociale medier:

• Kåre Sørensen, Berlingske pr. 1. december

• Linse Daugaard, Nordjyske Medier

• Lars Damgaard Nielsen, DR Medier

• Holger Madsen, Avisen.dk

• Bjørn Olsen, TV 2 Syd

• Nadia Nikolajeva, Metroexpress

• Filip Wallberg, Fynske Medier pr. 1. november

De sociale medier bliver brugt mere og mere som strategier blandt danske medier for at nå ud til brugerne.

arbejde og engagement. Det slider en op, og derfor kan en prisuddeling være en nødven­dig gestus for nogle,« siger hun og påpeger, at journalister stiller sig selv frem og lader deres arbejde blive eksponeret. Derfor kan det være godt at hylde de store stemmer, der netop tør, mener hun.

Også udvalget bag prisen mener, at Kravlingprisen er en nødvendighed, der netop er med til at styrke journaliststanden.

»Den samler os og skaber en fælles plat­form. Der er mange journalister, og derfor er det vigtigt at anerkende de gode historier, så de ikke drukner,« siger Roxanne Bagheshirin Lærkesen.

Faktaboks:

•

•

•

•

•

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER14 FOKUS

FOKUS I lang tid har anmelderne været den dominerende stemme, når kunst skal vurderes. Vi sætter fokus på anmeldernes rolle og deres nødvendighed i en tid, hvor meninger frit deles på sociale medier.

Alting bliver bedømt på de sociale medier. Mange vil gerne fortælle, hvad de synes om den ene eller den

anden serie, koncert eller udstilling. Og selvom mange lægger mærke til vennernes bedømmelse, inden de foretager sig noget kulturelt, spiller anmeldernes holdning stadig en rolle. Det mener lektor i medievidenskab ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet Jesper Tække.

»Facebook og Twitter er komplicerede medier, fordi folk kan give udtryk for subjek­tive vurderinger. Derfor kan anmelderne ikke undværes. Man har brug for eksperterne til at forholde sig kritisk til det, der laves,« siger Jesper Tække.

Berlingskes kultursouschef og anmelder, Jesper Eising, er heller ikke i tvivl om, at anmelderne ikke kan undværes. Han mener, at der i høj grad er brug for den kvalificerede kritik.

»Anmelderen bruger sin faglighed, sin indsigt og sine retoriske evner til på bedste måde at vurdere et værk og holde det op mod historien og samtiden,« siger Jesper Eising.

Amatører spiller op mod eksperterSelvom der er brug for de professionelle anmeldere, mener Jesper Tække stadig, at brugeranmeldelserne er vigtige, og i den forbindelse er de sociale medier en vigtig platform.

»Mange læser brugeranmeldelserne først for at få en bedømmelse i øjenhøjde med dem selv. Den mulighed er først rigtigt kommet med de digitale medier,« siger Jesper Tække.

Rasmus Lundberg, som er journalist­studerende på DMJX, anmelder en del film i sin fritid med de sociale medier som talerør. Han mener, at brugeranmeldelserne kan

noget, som ekspertanmelderne ikke kan.»Jeg føler, at jeg kan bidrage med noget

andet end de professionelle anmeldere, fordi

min form er fuldkommen fri. Jeg kan skrive så langt og så kort, som jeg vil, og med så højt

og så lavt stilleje, som det passer mig,« siger Rasmus Lundberg om sine anmeldelser på de sociale medier.

Jesper Eising fra Berlingske mener, at anmelderne netop er vigtige for bruger­anmeldelserne, fordi de skal have noget at tage afsæt eller afspejle sig i.

»Uanset om folk selv elsker at anmelde, så tror jeg, at de har brug for nogen til at spille deres egne oplevelser op mod. Og der spiller anmelderen en vigtig rolle. Det er her, man kan få et perspektiv,« siger han.

Ny tid for anmeldelserneLektor i medievidenskab, Jesper Tække, gør opmærksom på, at der tidligere udelukkende var ekspertanmeldere; anmeldere med en uddannelse, der gør dem i stand til at forholde sig kritisk og kan sætte tingene i perspektiv.

»Ekspertanmelderne har smags dommen. Men der er sket en polarisering mellem henholdsvis ekspertanmeldelserne, som bliver læst af det øverste segment i sam fundet, og brugeranmeldelserne, som de lavere segmenter læser,« fortæller Jesper Tække.

Jesper Tække er dog ikke i tvivl om, at begge segmenter vil benytte sig af begge typer anmeldelser.

»Ekspertanmelderne giver perspektiv, mens brugeranmeldelserne ofte har deres eget personlige forhold til produktet med.

Og fordi vi lever i et informationssamfund, vil begge grupper logisk set læse begge dele,« siger han.

Netop fordi brugeranmeldelserne er blevet talrige, mener Jesper Eising, at de profes­sionelle anmeldere spiller en endnu vigtigere rolle.

»Avisanmeldelser kommer i endnu højere grad til at indgå i en dialog med alt det, der ellers sker på nettet. Og netop derfor bliver der endnu større brug for anmelderne fremover. Der skal være nogle kritikere, der kan holde fast,« siger Jesper Eising.

På sociale medier og diverse filmsider kaster internetbrugere sig i høj grad ud i anmeldel­ser af især film. Bruger­anmeldelserne kan give et hurtigt overblik, men de professionelle anmelderes ekpertise og objektivitet kan ikke undværes, mener lektor i medieviden­skab Jesper Tække.

Anmelderne overlever de sociale mediers storhedstid

Tekst: Julie Søltoft Jeppesen

Illustration: Freja Kierstein Johansen

Uanset om folk selv elsker at anmelde, så tror jeg, at de har brug for nogen til at spille deres egne oplevelser op mod. Og der spiller anmelderen en vigtig rolle. Det er her, man kan få et perspektiv

”

- Jesper EisingKultursouschef og anmelder, Berlingske

Udvalgte sider med filmanmeldelser

• ekkofilm.dk

• filmz.dk

• remoten.dk

• scope.dk

Læs på næste side, hvad to af Danmarks erfarne anmeldere fokuserer på, når de anmelder »

15NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER FOKUS

Radioprogrammet Filmland skiftede lydseende den 1. oktober. Pro gra m ­mets vært gennem de sidste 12 år, Per

Juul Carlsen, har fået en sparringspartner, hvilket er grundlaget for P1’s nye koncept om mere samtale og mindre manuskript. Ønsket har været undervejs i mange år og kommer ikke kun fra chefredaktionen, men også fra Per Juul Carlsen selv. Partneren er Christian Monggaard, der også anmelder film for Dagbladet Information. Hans tilkomst har givet programmet noget helt særligt, mener Per Juul Carlsen.

»Det giver noget liv, når det er to men nesker, der står og snakker, og samtalen kan gå i hvilken som helst retning. Det har i lang tid været et ønske, at man skulle gøre det på P1, og det har man så gennemtrumfet i alle programmer,« siger Per Juul Carlsen.

I starten havde han svært ved at finde en sparringspartner.

»Jeg har fået opfordring til at finde en sparrings partner flere gange tidligere, men det var lidt svært at finde en, som lige kunne træde til. Så valgte jeg at tage min gamle kollega og ven Christian Monggaard, fordi jeg vidste, at ham havde jeg det sjovt med,« fortæller Per Juul Carlsen.

Venskabelige diskussionerChristian Monggaard og Per Juul Carlsen danner en filmduo, der i programmet giver analyser og stof til eftertanke. Christian Monggaard har været med inde som ekspert på programmet adskillige gange før det nye koncept, og nu er han stamgæst.

»Som regel får vi altid en god snak ud af det. Vi er ofte uenige om nogle ting, og det kommer der nogle sjove diskussioner ud af. Per og jeg har kendt hinanden i mange år

og er gode venner, og det betyder, at vi har en fortrolighed. Vi kan sige nogle ting til hinanden, hvor ingen af os bliver sure, men hvor man samtidig fornemmer, at der er en slags ping­pong mellem os,« siger Christian Monggaard om samarbejdet med Per Juul Carlsen, som han kender helt tilbage fra 1993,

hvor de to filmeksperter arbejdede sammen på magasinet Levende Billeder.

Filmland er klar til en ændring, selvom den bringer et par udfordringer.

»Forandring fryder, og jeg synes, at det er en sjov forandring at have Christian Monggaard med, så på den måde er jeg godt tilfreds. Det er meget krævende at stå og sende, hvor man improviserer hele vejen igennem, og vi er dødtrætte begge to bagefter, men det er sjovt at lave,« siger Per Juul Carlsen.

Netop improvisation er en meget vigtig del af det nye koncept.

»Der er en del fordele, men jeg kan også se nogle problemer i det. Det, at man får lov til at nedskrive lige præcis det, som man har lyst til at sige med helt rigtige ord, det er jo

en kvalitet, der er ved at dø i radioen. Jeg kan ikke sige præcist, hvad jeg mener om en film ved at stå og snakke og skyde fra hoften i ti minutter. Hvis jeg skriver det ned, er jeg mere tilfreds med resultatet, men det er svært at få frem live. Live kommer der nogle lidt hurtige tanker, som kan bringe en i en anden retning. Det er en anden kvalitet,« siger Per Juul Carlsen.

Lytterne skal bruge deres fantasiUanset om de to filmkritikere skriver tingene ned eller skyder fra hoften, så er én ting helt sikkert – lytterne skal nok blive underholdt på en måde, så de også kommer til at bruge deres fantasi.

»Jeg synes, at det gode ved radioen netop

er, at man både kan høre folk tale og også spille musik. Jeg synes generelt, at radioen er et godt medie, hvor man selv får lov til at skabe billeder oppe i hovedet. Radioen taler til fantasien,« siger Christian Monggaard, der elsker sit job som filmanmelder.

»Lige pludselig ser man et kunstværk eller en film, som griber en, som berører en, som giver et nyt billede på verden, og nogle gange føler man sig bare underholdt. Så har man haft to fantastisk sjove timer i bio grafen. Det, jeg holder mest af ved mit arbejde, er, at jeg har muligheden for at opleve så mange spændende ting og møde en masse spændende mennesker,« fortæller Christian Monggaard.

Nyt koncept bringer liv i studietI 12 år har Per Juul Carlsen anmeldt film på DR P1’s radioprogram Filmland. Indtil nu er program-met altid blevet læst op fra manuskript. Det ændrer sig nu, hvor der i højere grad bliver plads til improvisation, og hvor filmanmelder Christian Monggaard er bragt ind som sparringspartner

Tekst: Vassili Stroganov

Foto: Agnete Schlichtkrull

Det giver noget liv, når det er to mennesker, der står og snakker, og samtalen kan gå i hvilken som helst ret-ning

”- Per Juul Carlsen

Vært, Filmland på P1Filmland anmelder film hver onsdag på P1 fra kl. 13.03-14.00. Per Juul Carlsen er vært.

Jeg læser faktisk ikke særligt mange anmeldelser. Jeg vil langt hellere læse romanen eller se filmen selv,« siger Kim

Skotte, der til daglig er film­ og rockanmelder på Politiken og sidder i bestyrelsen for Danske Filmkritikere.

»En god anmeldelse er en vurdering, som er velunderbygget med gode argumenter,« siger han og tilføjer, at den slags kræver en plads, som redaktøren ikke altid vil give.

»Nogle redaktører ville sikkert helst, at det enten var thumbs up eller thumbs down,« siger Kim Skotte, der vurderer, at anmeldelser generelt bliver kortere og kortere. Han mener, at det skyldes, at det bliver stadigt sværere for anmelderne at komme til orde. Blandt andet på grund af de mange, der opretter blogs og hjemmesider eller på anden måde giver sin mening til kende på internettet.

Anmelderne ser hele landskabetIfølge Ralf Christensen, som er musik­anmelder på Dagbladet Information, kan anmelderne noget, som brugeranmelderne ikke kan.

»Hvor nogle brugeranmeldere er i stand til at gå i dybden med et lille område, har vi professionelle anmeldere mulighed for at se hele landskabet. Vi forsøger hele tiden at holde os opdateret på hele spektret. At være nørdet inden for et smalt felt er en luksus, man ikke kan gøre sig som anmelder,« siger Ralf Christensen.

Det kan Kim Skotte sagtens genkende.»Man møder tit folk, der kan give en bag­

hjul inden for et snævert emne,” siger han.

En seriøs branche»Når jeg anmelder, gør jeg det alene. Anmelder jeg en plade, så sidder jeg derhjemme og skriver, mens jeg hører den. Det er en sindssygt intens oplevelse at mærke, hvordan ordene muterer og udvikler sig, mens musikken spiller,« siger Ralf Christensen. På den måde undgår han, at hans kollegaer smitter af på ham og omvendt.

»Skulle jeg alligevel ende med stå til en koncert ved siden af en anmelderven, så gør jeg meget ud af ikke at komme med pointer under koncerten. Og så er det vigtigt at huske at få kroppen med i koncerten. Jeg kan ikke klare at se, når anmeldere sidder omme bagerst med en åben computer. Det er helt vildt kropsløst,« siger Ralf Christensen.

Også Kim Skotte forsøger ikke at lade andet end selve det, han skal anmelde, gøre indtryk:

»Jeg forsøger at vide så lidt som muligt, inden jeg tager ind og ser en film. På den måde får jeg et meget renere indtryk af værket.«

Anmeldere fra Politiken og Dagbladet Information fortæller, hvorfor profesionelle anmeldere ikke kan undværes i de danske medier.Tekst: Mads Lorenzen

Kritikere ved, hvad de snakker omHvor nogle brugeran-meldere er i stand til at gå i dybden med et lille område, har vi pro-fessionelle anmeldere mulighed for at se hele landskabet

”- Ralf Christensen

Musikanmelder, Dagbladet Information

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER16 ANNONCE

17NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER HOLDNING

Kan du sove om natten, når du arbejder sådan et sted? Jeg tænker bare, du må jo have det dårligt med dig selv, når du

skriver om andres privatliv. Hader kilderne dig ikke?«

Det er fordomsfulde spørgsmål, jeg sjældent bliver mødt af som journalistpraktikant hos Se og Hør.

Når jeg falder i snak med folk i mit privatliv, er de ikke fordomsfulde. Tværtimod. De spørger hellere, hvad jeg har skrevet om for nyligt, eller om jeg har nogle interessante historier at fortælle dem, eftersom jeg arbejder på et slad-derblad. For alle elsker sladder, om de så vil indrømme det eller ej.

Det er befriende, at jeg ikke skal stå på mål for fordomme, hver gang jeg nævner min praktikplads. For mit og kollegaernes arbejde her på Se og Hør er lige efter den journalistiske drejebog. Jeg skal altid dobbelttjekke mine arbejdsmetoder, som er lige så uskyldsrene som ethvert provinsielt dagblads, fordi der simpelthen ikke må være snavs i maskineriet. Det har bladet ikke råd til – slet ikke efter skandalen rullede tidligere på året.

Jeg indrømmer gerne, at da jeg begyndte på praktikpladsen for ni måneder siden, havde jeg forestillinger om, hvordan arbejdsmeto-derne var ufine, og bølgerne gik højt mellem journalister og kilder hver eneste dag. Sådan er det heldigvis ikke i virkeligheden. Langt størstedelen af de kilder, jeg kontakter, med-virker gerne af den ene eller den anden grund, så sure miner skal jeg heldigvis lede længe efter.

Alle journalistiske arbejdsmetoder og tankegange her på bladet skulle revideres efter skandalen. De ulovlige arbejdsmetoder, som

skandalen omhandlede, fandt sted for år til-bage, så jeg har aldrig oplevet eller hørt om dem, før medierne beskrev dem. Men de kom bag på mig. For i min tid på bladet har den slags ikke fundet sted. Derfor var det svært for mig som praktikant at forholde mig til

beskyldningerne, når aviserne dag efter dag skrev nye historier om ulovlighederne. Hel-digvis kunne jeg arbejde roligt videre med mine journalistiske opgaver, næsten som om intet var hændt, takket være mine chefer, som agerede meget professionelt i den svære tid.

Men for at lægge en dæmper på de rygter, som stadig fordømmer Se og Hør efter skan-dalen, har bladet nu ændret kurs. Stoffet er

som helhed blevet blødere og mere folke-ligt, ligesom bladet var kendt for at være det tilbage i tiden. Stærk sladder hørte alligevel Qvortrup-æraen til, så den bidske journalistik har aldrig været på dagsordenen i mine måneder i praktikken.

Den vedholdende og undersøgende journalistik, som bladet til tider klandres for, laver jeg stadig i min praktik. Den slags historier er en del af bladets DNA. Men i virkeligheden ligger der ikke andet bag, end at jeg efter længere tids research stiller de samme slags kritiske spørgsmål til de kendte, som andre praktikanter stiller til politikere eller sportsudøvere.

Min praktikplads er til gengæld også meget andet end »er I gået fra hinanden?« eller »hvem er hende den nye, du ser?«, for jeg laver dybdegående interviews, kuriøse reportager og glamourøse dækninger af den røde løber. Jeg synes ikke, at et kulørt blad er så slemt et praktiksted, som man kunne tro. Jeg sover godt om natten.

Se og Hør-praktikant: »Jeg sover godt om natten«Praktikantstafet: Andreas Bach har været i praktik på Se og Hør i ni måneder. Her giver han et indblik i livet som praktikant på det skandaleramte sladderblad.

Tekst: Andreas Bach, praktikant hos Se og Hør

Foto: Privat

De ulovlige arbejds­metoder, som skandalen om handlede, fandt sted for år tilbage, så jeg har aldrig oplevet eller hørt om dem, før medierne beskrev dem

”

Det kræver hårdt arbejde at undgå etiske faldgruberKlumme: Jacob Mollerup er lytterne og seernes redaktør i DR. Han er en slags ombudsmand, der svarer på spørgsmål og klager fra DR’s lyttere og seere. Det er en spændende og hård opgave.

Nogle siger, jeg har et mærkeligt job. Lidt specielt er det i hvert fald. Det handler om at sikre, at DR’s pro-

grammer er hæderlige og lever op til god presseskik. Min rolle er at rejse kritik, hvis DR ikke lever op til egne etiske løfter og at sikre, at DR lærer af sine fejl. Det anbrin-ger mig jævnligt midt i større slagsmål. Jeg skal også prøve at sikre, at DR lytter til kritik og svarer ordentligt. Men der er så mange kritikere, at det nogle dage kan være en opgave med indbyggede elementer af umulighed.

Alligevel er jeg helt overvejende en glad lyt-ter- og seerredaktør.

Uafhængig kritiker indefraSelvom det kan være svært og bøvlet at være medieetisk vagthund, så er det også et arbej-de, der nytter. De lyttere og seere, jeg dagligt er i kontakt med, er i imponerende grad enga-gerede og ræsonnable. Samtidig er DR - med alle sine problemer - også et mediehus med hårdtarbejdende journalister og redaktører.

Ideen til funktionen (lytter- og seerredak-tør, red.) kom blandt andet fra Ben Bradlee (1921–2014). I mindeord verden over er Bradlee for nyligt blevet fremhævet som en enestående modig chefredaktør for The Washington Post. I flere historiske opgør om pressefrihed stod han fast på sine principper trods voldsomt intimiderende angreb fra især Nixon-Regeringen. Hans frygtløshed – og selvtillid – afspejledes også i en beslutning, han traf i 1968. Han støttede ganske opsigts-vækkende, at bladets udgiver ansatte en uaf-

hængig kritiker af avisen – en ”readers edi-tor”. Med ret og pligt til at tale chefredaktøren imod, skulle læserredaktøren holde avisen fast på dens egne presseetiske standarder og løbende tage imod og vurdere kritik fra læ-serne.

Ben Bradlee sørgede for, at der gang på gang blev ansat respekterede journalister til at være læserredaktør. Han vidste, at en seriøs selvkritik var livsnødvendig for avisen, netop fordi den havde så mange magtfulde fjender. I nogle årtier dannede modellen skole, og en-hver større amerikansk avis med respekt for sig selv fik en ”readers editor”. Men ofte var det svage efterligninger af Bradlees model, og specielt i de sidste ti år er glansen gået af ek-semplet fra The Post. Mange er blevet sparet væk og i dag er det i USA især avisens gamle hovedkonkurrent, The New York Times, der holder traditionen i hævd.

Mange klager fra lyttere og seereBlandt de medier, der internationalt har taget tråden op, er der omkring tyve europæiske public service stationer. DR har forsøgt sig i snart ti år. Efter ”ombudsmands-modellen” er redaktøren ankeinstans med mulighed for at undersøge etiske problemer selvstændigt og herefter udtrykke kritik og komme med ind-stillinger til DR’s ledelse. De følges normalt.

Mange hundrede alvorlige klagesager og over hundredetusinde seere- og lytterhen-vendelser har været over bordet i løbet af de sidste ti år. Fra omfattende principielle sager til de praktiske detaljer, der kan irritere og harme DR’s lyttere og seere. Sidstnævnte er det klogt ikke at undervurdere, hvis man vil være brugernes repræsentant. Hvert halvår beskrives sager og tendenser i offentligt til-

gængelige rapporter (se dr.dk/lsr). På samme website offentliggøres indstillinger i anke-sager, klummer med videre.

Særligt spændende er de konkrete vurder-inger af, om DR lever op til sine egne etik-løfter. Har man rettet sine fejl ordentligt, har man vist tilstrækkelig omtanke ved brug af skjult kamera, er alvorlige beskyldninger under søgt grundigt nok, har man givet de kri-tiserede en fair mulighed for at kommentere,

kan man dokumentere, at man har redige-ret fair, har man lavet ordentlige aftaler med medvirkende, har man taget tilstrækkeligt hensyn til svage medvirkende, og er man åben om sponsorering og medarbejdernes bijob?

En høj standard er hårdt arbejde. Men man kan lave bedre og skarpere journalistik, hvis man undgår de etiske faldgruber.

Tekst: Jacob Mollerup, lytter- og læserredaktør i DR

Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup, bliver ofte beskrevet som ”brugernes ambassadør”, som ”DR’s interne ombudsmand” eller som ”DR’s vagthund”.

NOVEMBER 2014 ILLUSTRERET BUNKER 18 HOLDNING

Journalistpraktikanter skal ikke være gratis arbejdskraftQ&A: Er en lavere praktikløn en måde at løse manglen på praktikpladser? Ikke ifølge Mathias Bay Lynggaard, tidligere formand for KaJ, der mener, at lønnedgang for praktikanter er den forkerte vej at gå for branchen.

En af løsningerne på manglende praktikpladser kunne være at sænke lønnen til praktikanterne – hvad synes du om det forslag? »Jeg synes godt, at man kan se på journalist­praktikanters løn, men hvis man skal gøre det, skal det være ved en forhandling mellem ar­bejdsgivere og forbundet. Det, der bliver lagt op til nu, er, at lønnen bare skal sænkes. Det er jeg ikke enig i.

For et år siden til KaJ’s generalforsam­ling blev vi enige om, at vi er klar til at gå ned i løn til gengæld for nogle garantier om barsel, mini mumskrav om feedback og praktikantdage. Det var arbejdsgiverne ikke interesserede i dengang. Hvis ikke de er villige til at indgå garantier om ordentlige forhold og mere uddannelse til praktikanterne, så synes jeg ikke, vi skal gå med til at gå ned i løn.«

Mange universitetsstuderende er i praktik på medier med deres SU. Ri­sikerer vi ikke at udkonkurrere os selv med den høje løn? »Universitetspraktikanterne tager måske lån eller har arbejde ved siden af, der gør det mu­ligt at tage et halvt år i praktik. For os hand­ler det om halvandet år af vores uddannelse. Hvis vi går ned i løn, skal vi stadig sørge for, at de praktikanter, der har bolig, børn og andre større udgifter kan betale deres leveomkost­ninger i de 18 måneder, de er i praktik. Det kan betyde, at de må tage job ved siden af. Så kan arbejdsgiverne ikke forvente, at prak­tikanterne arbejder lige så meget som nu.

Problemet er arbejdsgiverne, der tager universitetspraktikanter ind. Jeg kan godt forstå, at en, der læser statskundskab, synes, at det er spændende at se, hvad man laver i mediebranchen. Men når arbejdsgiverne

hyrer gratis arbejdskraft fra universiteterne i stedet for at tage journalistpraktikanter ind, så er de med til at udhule mulighederne for, at journalistpraktikanterne gør sig gældende.

Kortsigtet kan medievirksomhederne få uendeligt mange universitetspraktikanter, fordi de er gratis. Men så bliver der ikke ud­dannet nogle journalister, og det kan ikke være i mediebranchens interesse.«

Hvis ikke lønnen skal sænkes, hvordan skal man så sikre praktikpladser for journaliststuderende i fremtiden? »For det første skal man se meget kraftigere end tidligere på udlandspraktik. Her ligger der et stort potentiale for at finde praktikpladser. For det andet må arbejdsgiverne skære ned på antallet af universitetspraktikanter. For det tredje skal blandt andet TV2­regionerne holde op med at forlænge praktikken for praktikanterne fra RUC og SDU. Hvis de lod være med at forlænge deres 12­måne ders kontrakt, så ville man ved et trylleslag skabe 10 pladser mere.

På den længere bane er der også nogle ting, man kan se på. Mediebranchen er i opbrud. De store medieimperier krakelerer, og bran­chen fragmenteres. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi får de nye medievirksom­heder til at løfte ansvaret for at skabe en ny generation af folk i medie branchen.«

… Og hvad så med lønnen? »Når DMJX siger, at lønnen skræmmer prak­tikstederne væk, så savner jeg, at skolen svarer på, hvad de forestiller sig, at lønnen skal være? For sandheden er, at lønnen altid vil være en ting. Hvis målet er at konkurrere med gratis arbejdskraft fra universiteterne, så er det totalt urealistisk. Hvis vi skal gøre det billigere end gratis, hvad skal vi så forvente?

Journalistforbundet arbejder for, at prak­tikanter skal opdrage arbejdsgiverne til, at så længe vi gør et stykke arbejde for dem, så skal vi honoreres for det. Jeg synes, at det er helt forkert at give gratis arbejdskraft væk, bare fordi branchen er presset.«

Er praktikanter 16.000 kroner værd? Voxpop: Som journalistpraktikant kan man glæde sig over en løn på cirka 16.000 kroner om måneden. Men er studerende så mange penge værd? Illustreret Bunker har spurgt fire på DMJX.

Tekst: Laura Friis Wang

Illustration: Ulrik Hasemann

Tekst: Laura Friis Wang

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Hvad synes du om, at journalist­praktikanter får en løn på 16.000 kroner? »Jeg er af den holdning, at hvis man er 16.000 kroner værd, så skal man have 16.000 kroner, hvis man er 20.000 kroner værd, så skal man have det. Jeg synes ikke, at der skal være en overenskomst mellem DJ og medievirksomhederne. Det skal være en sag mellem det enkelte praktiksted og praktikanten.

Så det er altså praktikanterne selv, der skal forhandle deres løn? »Det er nok for meget at forlange af os som praktikanter, at vi skal forhandle lønnen, så der burde måske være en minimumsløn. Men 16.000 kroner er rigtig meget. Det er vores arbejdskraft nok ikke værd. Jeg har hørt om mindre virksomheder, som ikke synes, at vi er 16.000 kroner værd. Medierne skal jo også bruge tid på at lære os op.

Magnus Ulveman, 2. semester Anika Thorø, 2. semester

Hvad synes du om den nuværende praktikløn på 16.000 kroner? »Det er meget. Det er rigtig mange penge, når man er vant til SU. Når vi er i praktik er vi en del af en læringsproces, så man kan nok ikke tælle os for almindelig arbejdskraft. På mange andre uddannelser får man bare sin SU med sig, for eksempel sygeplejerskerne, mens vi får en decideret praktikløn.«

Vil du være villig til at gå ned i løn for at skabe flere praktikpladser? »Hvis en lavere løn kan være med til at få flere til at ansætte praktikanter, for eksempel de mindre virksomheder, så ville jeg være villig til at gå ned i løn.«

Hvis målet er at kon­kurrere med gratis arbejds kraft fra univer­siteterne, så er det to­talt urealis tisk. Hvis vi skal gøre det billigere end gratis, hvad skal vi så for vente?

”

- Mathias Bay LynggaardTidligere formand for KaJ

19NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER HOLDNING

Journalistpraktikanter skal ikke være gratis arbejdskraft

Ditte Nygaard Larsen, 3. semester

Er du villig til at gå ned i løn, hvis det betyder, at du kan garanteres en prak­tikplads? »Jeg synes, at det er en god idé at diskutere en lavere løn for at skabe flere praktikpladser. Men det kommer også an på en masse andre ting. For eksempel arbejdskravene på det praktiksted, man ender. På mange lokalaviser er man en vigtig del af arbejdskraften, så der er det meget fair, at man får en høj løn, mens man på de lidt større steder måske ikke laver lige så meget og i højere grad er i et lærings-forløb.«

Hvad betyder mest for dig – løn eller praktikgaranti? »For mig betyder det helt sikkert mest at få en praktikplads, hvor jeg kan lære noget. Praktik ken er en vigtig del af min uddannelse og ikke et job.«

Arbejdstiden for praktikanter lægges efter samme retningslinjer som de uddannede medarbejdere på arbejdspladsen.

Praktikanter har ret til 37,5 dages ferie i løbet af de 18 måneders praktik.

Vilkår for praktikanter er sikret igen-nem et samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DR, TV 2, Foreningen af TV 2-regioner, Staten, Regionerne og Kommunerne.

FAKTA: Praktikaftale

I 2014 er praktiklønnen på 16.126 kroner om måneden.

DR2 søger lige nu universitetspraktikanter til to magasiner, ”Godt Sagt” og ”DR2 Nu”. Ifølge Mathias Bay Lynggaard kannibaliserer medierne de journaliststuderende ved at hente gratis arbejds kraft fra universiteterne.

Hvad synes du om journalist­praktikanters nuværende løn på 16.000 kroner?»Den er meget fair, og vi skal være glade for at have den. Hvis lønnen blev forhandlet i dag, havde vi nok ikke fået så mange penge.«

Hvad ville du sige til, at den blev sæn­ket for at skabe flere praktikpladser? »Personligt ville jeg ikke have noget imod, at lønnen blev sænket. Det ville kun være helt fair, når man tænker på praktikanter fra andre uddannelser, der må nøjes med deres SU, mens de er i praktik.

Men det er altid svært at fjerne noget, man først har givet til nogen, så det bliver nok svært at sænke den, uden at der bli-ver en masse brok. Men man kan spørge sig selv, hvorfor vi er så meget mere værd end universitetspraktikanterne?«

Andreas Knudsen, 7. semester

Jeg er af den holdning, at hvis man er 16.000 kroner værd, så skal man have 16.000 kroner, hvis man er 20.000 kroner værd, så skal man have det ” - Magnus Ulveman

2. semester

Dansk Journalistforbund har forhandlet en uddannelsesaftale, der sikrer de studerende fagligt indhold, løn under praktikken og gode arbejdsforhold.

Kilde: Dansk Journalistforbund

NOVEMBER 2014 ILLUSTERERET BUNKER20 BAGSIDEN

2. semesters fotojournaliststuderende har lavet et magasin fra Lolland. ’Lollik’ hedder det. Det hedder menneskene på øen, og det er, hvad ma-gasinet handler om. I løbet af den uge, de studerende var på øen, mødte de forskellige mennesker med forskellige drømme og idéer, bag-grunde og bevæggrunde. Læs om dem alle, og se resten af billederne i magsinet, på skolens vægge eller på danishphotojournalism.comLOLLIK

Rune Aarestrup Pedersen

Ólafur Steiner Gestsson

Jens Welding Øllgaard

Emil Hougaard

Melissa Kühn Hjerrild Jonas Høholt