illustreret bunker maj 2011 (2.udgave)
DESCRIPTION
Illustreret Bunker maj 2011 (2.udgave)TRANSCRIPT
MAJ 2011//13.ÅRGANG//NR.04
BUNKERILL
Georg Metz revser journalistikken side 16-17
I Gambia må man kigge langt efter fri og uafhængig presse, men en gruppe danskere har sat sig for at hjælpe gambierne med at uddanne sig selv og andre.
Det er heller ikke pressefriheden, der springer i øjnene, når Cecilie Maria Kallestrup beretter fra sin praktik i Dubai, eller når Berlusconi laver nye medielove i Italien.
PERSPEKTIV kigger ud over landegrænserne side 12-14
”Hvis man bruger en hel dag på brylluppet i England, så sender man et signal om, at det er vigtigt, og det er det jo ikke.”
”Alt kan tolkes, alt bliver for-drejet. Journalister påvirker hele dagsordenen.” FOKUS på fordomme om journalister
side 8-9
Når mænd vinder i fodbold, krammer de åbenbart kun hinanden, og sportsbh’er er efter sigende ikke guds gave til kvindefodbolden.
Læs reportagen fra High-Risk side 4-5
Læs reportagen fra High-Risk side 4-5
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk2
Illustreret bunker
Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N
[email protected], www.illbunker.dk
Tryk
OTM Avistryk Herning-Ikast
97 15 66 00
Udgivelse
25. maj 2011
13. årgang - 4. udgave
Økonomi- og annonceansvarlig
Kasper Iversen
Oplag
1700 eksemplarer 8 gange årligt.
IIllustreret Bunker uddeles til studeren-
de og ansatte på Journalisthøjskolen,
til danske redaktioner og deres prakti-
kanter samt til journaliststuderende på
SDU og RUC.
Citater, billeder og andet materiale fra
avisen må kun bringes med udførlig
kildeangivelse.
• Næste udgave kommer til september.
• God sommerferie!
Faste skribenter:
Jonas Sloth Bach
Rasmus Lindkvist Bendtsen
Rasmus Elmelund
Jakob Rasmussen
Niklas Rehn
Ida Hasgaard Røntorp
Tatiana Tilly
Illustrator:
Stine Hvid,
www.wix.com/stinehvid/portfolio
LEDER:
Red
aktio
nen
Andreas Beck
Tine S. Jakobsen
Robin J. Johansen
Kasper Iversen
Kalender:
Liv Høybye
Sofie S. Herschend
Søren Toft
Asger G. Nielsen
Mette Høyer
INDE
UDE
FOKUSPERSPEKTIV
FOTOFOTO FOTO WEB & IDÉ ANSV.
NOTER:
Dato for redaktørsamtalerHvis du har søgt som redaktør på Illustreret Bunker, vil vi bede dig sætte kryds i kalende-ren fredag den 10. juni. Vi sender samtale-tider ud på mail, så hold øjne og ører åbne!
High Risk-resultaterÅrets største sportsbegivenhed for journa-liststuderende; fodboldkampene mellem JH og SDU, er netop blevet afviklet i Odense.Pigekampen endte med et skuffende neder-lag til Ulla United på 1-2. Men nu havde træ-neren jo også valgt at blive hjemme.Bedre gik det for drengene fra FC Åben Modus. Efter forlænget spilletid endte opgø-ret 2-1 i Modus’ favør.Tillykke herfra!
1. semester bliver moderniseretOnline fra dag et. En ny medieverden. Lyd- og billedproduktion som en del af under-visningen. Alt det møder de nye journalist-studerende, når de begynder på 1. semester efter sommerferien, skriver journalisten.dk. Rektor, Anne-Marie Dohm, siger, at de nye studerende skal opfordres til at tilegne sig nye kompetencer, og så skal de lidt tungere fag som økonomi og samfundsfag priorite-res højere.Når moderniseringen af 1. semester er fær-dig, så kommer turen til 2. og 3. semester.Illustreret Bunker følger udviklingen efter sommerferien.
Deltag i debatten på journalisten.dkSiden Panikdagen den 4. maj har diskussio-nen raset på journalisten.dk. Det begyndte med en videoreportage, hvor man kunne se, hvordan DR tyvstartede panikken, og siden da er kommentarerne væltet ind. I kommentarfeltet under artiklen ”Haage-rup: Panikdagen har spillet falit”, kan alle give deres besyv med i debatten.
www.illbunker.dk
Nyt fra FredagsbarenHvad sker der i fredagsbaren? Sker der overhovedet noget?
I en ny artikel på illbunker.dk fortæller den afgående formand om både Lady Gaga, og hvem der bliver det nye kendte ansigt på væggen.
Læs det på:
www.illbunker.dk
UDE
EKSKLUSIV i Illustreret BunkerEfter at Journalisten har sat fokus på Dagbladet Informations brug af døde kilder, har avisens grundlægger valgt at tage bladet fra munden i et eksklusivt interview med Illustreret Bunker.
Læs Bagsiden af Bagsiden
Fordommene om journalister er mange. Vi ryger og drikker mere, end vi arbejder. Vi jagter kun skandaler. Vi lyver. Nogle fordomme er værre end andre, men de mest skadelige er nok dem, som rammer vores troværdighed. Blandt den brede befolkning er journalister ikke meget mere troværdige end brugtvognsforhandlere.Derfor skyder vi os selv så uendeligt meget i foden, når vi puster til gløderne og laver ting, som vi ikke kan, eller i hvert fald ikke bør kunne, stå inde for.For lad det være sagt først som sidst; uden troværdighed er journalistikken ingenting.
I den seneste udgave af Journalisten kan man læse historien om, hvordan Dagbladet Information i 2009 har bragt flere artikler skrevet af journalisten og historikeren Mads Qvortrup. I disse artik-ler har han citeret kilder, som var døde på det tidspunkt, hvor interviewet skulle være foregået og kilder, der ikke kan mindes nogensinde at have talt med ham.
I artiklen i Journalisten siger Mark Ørsten, som er lektor i journalistik på RUC, at Information bør sætte gang i en undersøgelse af sagen. Det afviser Informations chefredaktør, Christian Jensen, imidlertid med begrundelsen, at artiklerne omhandler en sag fra fortiden.I stedet bringer Information i avisen såvel som på dagbladets hjemmeside noten ’Citatfusk og citatsjusk’, hvor Christian Jensen skriver, at: ”fejlene giver os ikke anledning til at tro, at der er tale om bevidste og systematiske manipulationer.” I vores øjne gavner den mangelfulde og let arrogante håndtering af sagen dog hverken avisens eller standens troværdighed på nogen måde.Sidst i noten skriver Christian Jensen: ”På Information kan vi desværre ikke garantere, at der hver dag udkommer en fejlfri avis, men vi kan garantere, at vi hver dag gør vores bedste for det.”
Fejl sker. I vores branche som i alle mulige andre. Men at citere døde eller opfundne kilder er ikke en fejl. Det er en journalistisk skandale, og det bør Information stå ved! Om ikke for deres egen troværdigheds skyld, så for journaliststandens skyld. Information har ry for at at være en af Danmarks mest troværdige, revsende og sandhedssøgende aviser, og det klæder på ingen måde avisen at vende det døve øre til.
Journalistik lever af modtagernes tro på, at det, vi skriver, er rigtigt og af kildernes tillid til, at vi citerer dem rigtigt. Sagen om Mads Qvortrup har påvirket begge faktorer, og derfor er det helt afgørende, at vi som journalister tydeligt kan tage afstand til sagen og sige: ”Sådan er vi ikke.”
Vi krydser fingre for og håber på, at Information flytter ud af glashuset, men til gengæld fortsæt-ter med at kaste med sten.
/Redaktionen
”Journalister lyver, det ved enhver”
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 3ILL INDE
Flere gennemfører på SDU
Hvor det på SDU er hele 93 procent af årgan-gen 2009, der vil gennemførte studiet, er det tilsvarende tal for JH kun 81 procent. Det viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet.
’Studiet indeholdt andet end forventet’, og ’vil søge ind på en anden uddannelse’, er de hyppigste årsager til en udmeldelse fra JH. Andre bliver udmeldt af administrative grun-de, for eksempel hvis de dumper førsteårsprø-ven tre gange.
Peter Hamburger Grøngaard startede på Journalisthøjskolen i september sidste år. Men allerede efter 1. semester valgte han at droppe ud. Han fandt de andre studerendes engage-ment og ambitioner en smule skræmmende set i lyset af sin egen mere afslappede tilgang til studiet.
”Jeg mistede interessen. Ikke for faget, men for studiet. Der var et år til praktikken, og det var jeg ikke klar til. Jeg var for ung og umo-den,” siger han.
Rasmus Kelm-Hansen, der også er stoppet på JH, siger:
”Studiet var lidt af en nødløsning, da jeg ikke havde snittet til at tage min drømmeud-dannelse. Men jeg fandt ud af, at journalistud-dannelsen ikke passede til mig, og jeg ville ikke bruge fire år af mit liv på at læse noget, jeg ikke brændte for.”
Samtaler kan afgøre engagementDe studerende på SDU har tilsyneladende ikke i samme grad disse kvaler ved journaliststu-diet. Leder af Center for Journalistik på SDU, Peter Bro, giver sit bud på, hvorfor flere stude-
rende fuldfører der.”Vi har en meget grundig optagelsesprøve,
og desuden fokuserer vi på at støtte de stude-rende fagligt og socialt undervejs og tage dem i hånden gennem hele 1. semester.”
Hvis man vil læse til journalist på SDU, er den første opgave at skrive en motiveret an-søgning, hvorefter kun de bedste udtages til optagelsesprøve. Selve optagelsesprøven min-der meget om den på JH. Men modsat Journa-listhøjskolen kalder SDU alle de ansøgere, der scorer højst til prøven, til samtale, og først da
afgøres det, om ansøgeren kan komme ind på studiet.
”Vi gør det, fordi vi mener, at forventnings-afstemning er afsindigt vigtig. Vi fortæller til samtalen, at det er vigtigt for os, at man lægger tid i studiet, og vi siger det direkte, hvis vi for-nemmer, at den studerende vil få et problem med at klare uddannelsen,” siger Peter Bro.
Han er godt klar over, at den klare udmel-ding kan skræmme nogle studerende væk. Men det, synes han, kun er fair.
”Det kan godt være, vi taber nogle stude-
rende på det, fordi de er blevet klogere på ud-dannelsen, men det er prisen for at spille med åbne kort,” siger han.
Ikke alt frafald er negativtFaglig leder og lektor på Journalisthøjskolen, Solveig Schmidt, havde ikke tid til at forholde sig til forskellen i frafaldet før avisens deadline. Hun siger dog, at ikke nødvendigvis alt frafald er dårligt.
”Jeg synes, det er i orden, at de studerende ikke ved, hvad de vil i så ung en alder, for hvor skal de vide det fra? Jeg ser det ikke som nega-tivt, at de finder ud af, at de hellere vil tage en anden uddannelse,” siger Solveig Schmidt.
Hun ser gerne, at JH også tog alle ansøgere til samtale. De studerende, der har været til samtale på skolen, har nemlig ikke så stor fra-faldsprocent som de direkte optagede. Men det har af økonomiske årsager hidtil ikke været muligt at indføre obligatoriske samtaler. Sol-veig Schmidt siger dog, at skolen arbejder på at ændre optagelsesprøven, så alle ansøgere kom-mer til samtale. Hvornår det sker, kan hun ikke sige noget om.
Andelen af studerende, der gennemfører journalistuddannelsen er lavere i Aarhus end i Odense. Umiddelbart ligner de studerende hinanden, men de seneste tal viser, at andelen af journaliststuderende, der fuldfører på SDU, er 12 procentpoint højere end på JH. Forskellen på optagelsesprøverne kan være forklaringen.
Tekst og grafik: Tanja Flach HansenFuldførelsesprocent fordelt på institutioner
Tallene for årgangen 2009 er udregnet ud fra en prognose, da årgangen stadig går på skolen.De blå bjælker er JH de røde er SDU. Kilde: www.uvm.dk
FAKTA: De studerende på de to uddannelser minder meget om hinanden, hvad angår alder og nationalitet. Der er en lille overrepræsenta-tion af kvinder på SDU modsat JH, hvor der er flest mænd.
Alle, der har haft deres faste gang på Journa-listhøjskolen, kender til de evalueringsskema-er, man får tilsendt efter et afsluttet forløb. På en skala fra et til fem skal man vurdere alt fra sin undervisers præstationer til kvaliteten af de bøger, man har læst undervejs.
Men hvad sker der, når man trykker på ”afslut”-knappen, og det besvarede evalu-eringsskema bliver sendt retur til skolen? Har elevernes svar direkte konsekvenser for under-viserne på forløbet, eller er svarene overhove-det noget, skolen skeler til, når næste forløb skal sammensættes?
Faglige målsætninger vægter tungest”Når vi har modtaget evalueringsskemaerne, sætter alle underviserne på det respektive for-løb sig ned og gennemgår besvarelserne. På den måde danner de sig et overblik over de to vigtigste spørgsmål ved evalueringen: Hvad virker – og hvad virker ikke.”
Sådan siger Solveig Schmidt, der er faglig leder på Journalisthøjskolen. Ifølge hende er der dog én faktor, der tæller særligt højt, når et forløb skal evalueres.
”Der kan være mange forskellige årsager til, at et bestemt forløb får negativ feedback. Det kan være, at forløbet har været kedeligt, men
det kan også være, at der har været for lidt tid. Det vigtigste for os er, at eleverne har følt, at de har nået de faglige målsætninger, der har været for forløbet.”
Dårlig feedback tages til efterretningJournalisthøjskolens undervisere er en evig kilde til debat blandt eleverne. Og især i evalu-eringsskemaerne bliver de bedømt. Men hvad gør skolen, når bedømmelsen af en underviser skraber bunden?
Solveig Schmidt fortæller, at et af ankepunk-terne fra eleverne kan være, at en underviser er fagligt dygtig, men også kedelig. I disse tilfælde træder Journalisthøjskolens faglige ledere til, og tager en snak med den pågældende under-viser.
”Vi tager fat i underviseren og siger: ’Hør her: Substansen i din undervisning er i orden – men pædagogikken, den halter altså.’ Og vi har flere måder, vi kan hjælpe dem med det på,” siger Solveig Schmidt.
”Vi har tidligere koblet en ekstra lærer på
undervisningen, som så har givet feedback til den pågældende underviser. Andre gange har vi tilbudt dem ekstra undervisning i pædago-gik.”
Elever er en del af kontrollenFor at skabe mere åbenhed omkring evaluerin-gerne, bliver DSR orienteret om resultaterne.
Men også den enkelte elev har mulighed for at se, hvad klassekammeraterne mener om det netop overståede forløb. Således kan enhver elev få udleveret de enkelte resultater hos stu-dieadministrationen på 400-gangen.
Og netop gennemsigtigheden er noget, som Solveig Schmidt opfordrer eleverne til at gøre brug af.
”Hele idéen er jo netop, at eleverne skal kunne kontrollere, at det går rigtigt til. Så hvis man ser noget, man ikke mener, er korrekt, så har man mulighed for at kontakte DSR eller mig,” fortæller Solveig Schmidt.
Vores evalueringer bliver taget alvorligtEvalueringsskemaer er et af Journalisthøjskolens faste midler til at vurdere undervisningen. Men selvom de til tider kan virke overflødige, er det ikke helt ligegyl-digt, hvad vi skriver, fortæller Solveig Schmidt.Tekst: Kristian Torp og Rasmus Lindkvist Bendtsen
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk4 IL
L INDE
Inden herrernes vigtige High Risk-kamp skul-le der varmes op med øl, bryster, flotte stænger og fodbold. Ikke rigtig fodbold, men kvinde-fodbold.
Hoppende yvere og fodbold af svingende kvalitet. Det var nogenlunde den enstemmige forventning blandt tilskuerne til dagens kvin-defodboldkamp, da Ulla United stødte ind i de kvindelige SDU’ere i dette års udgave af mini-High Risk.
Hvor var træneren?”Jeg forventer, at vi scorer mål. Jeg forventer, at vi holder målet rent. Jeg forventer en sejr.”
Sådan udtalte målmand Louise Wium Got-thardt, 1. semester, sig kækt i bussen på vej til Odense.
Store ord, idet træner Kristoffer Møldrup, 1. semester, ikke engang orkede at tage med til årets vigtigste kamp. Faktisk udtalte han i tele-fonen, at han ikke vidste, at det var i dag.
Man skulle tro, at sædet under træneren var sydende hedt efter sådan en fadæse - men tværtimod.
”Han er den eneste, der gider,” hed det sig. Som reservetræner havde pigerne i stedet
fundet den laveste og mest uautoritære mand på JH. KaJ-formand Asbjørn Andersen skulle i dag forsøge at styre, hvad der i hans øjne må anses som en flok amazoner.
Jo, der var i den grad lagt i kakkelovnen til en hæsblæsende affære...
SDU – Sløvt, Dovent og UengageretHavde de tilrejsende JH’ere håbet, at de kunne hive sig selv op til en omgang kvindefodbold ved hjælp af kolde øl og god musik, så blev de svært skuffede. Det eneste, SDU’s festudvalg kunne mønstre, var fem kasser lunkne flaske-øl og en yderst udtjent boomblaster, der kun kunne høres, hvis man stod i vindretningen. Det var i hvert fald ikke hujende tilskuere, der overdøvede det sølle musikanlæg. SDU var repræsenteret ved cirka 15 tilskuere – et sløvt fremmøde. Danmarks førende journalistud-dannelse havde allerede sejret på tilskuerfron-ten.
Generelt et uengageret og uambitiøst setup af fynboerne – men hvad kunne man forven-te? De skal retfærdigvis have ros for at have en pølsevogn stående, men såvel fagligt som fest-ligt er JH ganske enkelt niveauer over SDU.
Hæderlig indsatsDet var en klassisk og fjantende omgang in-dianerfodbold, som de dystende kvinder kunne præstere denne dag. Kampen havde alt det, man forventer af en fodboldkamp med østrogenfyldte kvinder, der knap nok kender til offside-reglen.
Der var tåfisere, klumpfodbold og luftspark for alle pengene. Man trak sig i tacklingerne, afleverede halvdelen af gangene til modstan-deren, og da målmændene tydeligvis havde taget sæbehandskerne på, var der en reel chan-ce for scoring, hver gang bolden nærmede sig mål – uanset fart.
Det var i sandhed en jammerlig affære, men man formåede faktisk at skabe en kamp med høj intensitet og spænding til det sidste. I skærende kontrast til sidste års nederlag på 2-4, spillede fodboldnymferne en ganske god kamp. Højst overraskende viste det sig også, at de kunne mønstre en fortræffelig fodboldspil-ler i 1. semesters Sofie Dambæk Rasmussen. Hvis det er niveauet, så går Ulla United en lys fremtid i møde.
Den vævre tekniker fik SDU’s spillere til at ligne snurretoppe, men hun kunne desværre ikke klare det hele på egen hånd. På trods af god fight og en føring ved Louise Engelst, 3. semester, måtte Ulla United endnu engang inkassere et nederlag på 2-1. Spørgsmålet er, om det ikke er tid til at kigge indad på holdet. Det var en kamp, der kunne være gået begge veje, men med større seriøsitet i den ugentlige træning kunne det være, at JH næste år kan mønstre en totalydmygelse af SDU’s pseudo-journalister.
Konklusion: Opfindelsen af sports-bh’er er en større skuffelse end nederlaget til SDU. Vil pi-gerne op på herrernes underholdningsniveau, må de droppe denne glædesdræber og anskaf-fe sig nogle mindre shorts.
ÅRETS HIGH RISK
Tekst: Danni Christiansen PaulsenFoto: Camilla Selch Andersen
SDU 1:1 JHHoppende patter og jammerlig fodbold
PIGEKAMPEN:
En fredag i Odense endte med, hvad nogle ville kalde en half ’n’ half - en sejr til SDU og en sejr til JH. For retfærdigt at kunne reportere fra begge kampe blev Danni og Camilla headhun-tet til at dække det modsatte køns udskejelser på banen.
N.B. Alle udtalelser, vurderinger og udfald er udtryk for skri-benternes egne holdninger.
Der var mere ’ben’ til tilskuerne, da pigerne spillede, end da drengene tog over bagefter.
Asbjørn Andersen prøver at råbe sine amazoner op. Peter Søndergaard i infight med en gul SDU’er.
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 5
INDE ILL
Panikken fortsætter trods kritikSnyd og ufine metoder ved årets Panikdag har affødt en heftig debat på Journalisten.dk. Ulrik Haagerup, chef for DR Nyheder, siger, at Panikdagen har spillet fallit, og flere kommer med forslag til ændring. Sekretær for Praktikudval-get, Pia Færing, afviser kritikken.
Efter forårets Panikdag har først Illustreret Bunker og siden Journalisten.dk lagt op til debat omkring afviklingen af dagen. Siden har debatten om Panikdagen raset i journa-listiske kredse. I artiklen ”Panikdagen har spillet fallit” på journalisten.dk siger Ulrik Haagerup, DR’s nyhedschef, blandt andet, at ”det nuværende system er uholdbart,” og at ”vi bliver nødt til at finde et andet system.”
Og Ulrik Haagerup er ikke den eneste, der efterspørger ændringer af Match-dagen. Stu-derende, praktikanter, undervisere og tidlige-re studerende har meldt sig i debatten. Langt de fleste er utilfredse med det nuværende sy-stem. Flere foreslår et såkaldt samtalevindue på nogle timer, hvor parterne ikke må under-skrive kontrakter. Det kan sikre, at udbyderne og praktikanterne får mulighed for at mødes ansigt til ansigt og tid til at tale sammen, før den endelige beslutning er taget.
På trods af den massive kritik af dagens for-løb har Pia Færing, sekretær for Praktikudval-get, ingen planer om at ændre Match-dagen. Ifølge hende er problemet ikke rammerne for
dagen, men parternes opførsel.”Problemet er jo, at det her system lever
af, at man tror på det. Hver eneste gang der er nogen, der betvivler systemet, så har jeg et problem,” siger hun.
Pia Færing mener derfor heller ikke, at der vil være ændringer at spore, når Store Match-dag igen afvikles til efteråret.
”Lige i øjeblikket kan jeg ikke forestille mig, hvad der skulle ændres,” siger hun.
Ifølge Pia Færing er der kun to muligheder: Man kan stramme reglerne, eller man kan fjerne dem.
”Idéen om at lægge regler oven på regler som folk i forvejen ikke vil overholde, tror jeg ikke på,” siger hun til forslaget om at indføre plads til samtaler på Match-dagen.
”Altså samtalevinduet - Jeg tror ikke på det,” siger hun.
Praktikudvalget, som består af både stu-derende og folk fra branchen, holder møde næste gang den 7. juni. Et af punkterne på mødet bliver afviklingen af Store Match-dag.
Tekst: Asger Gørup Nielsen og Mette Høyer Eriksen
Uddrag af debatten på journalisten.dk:”Uddannelserne bør indkalde til møde for at finde en løsning, som alle kan være tjent med.” - Jens Holt Hansen, 2. semester, JH.
”Når man står der på Journalisthøjskolens gange og ’frygter for sit liv’ er det ikke retfærdigt, at dagen på få minutter udvikler sig til det kaos, vi ser hvert eneste semester.” - Mia Jo, formand for de journaliststuderende på RUC.
”Det nuværende gedemarked sætter de studerende i højeste alarmberedskab adskillige uger før dagen, det har en masse bivirkninger, som først og fremmest går ud over de studerende, og det må kunne gøres bedre.” – Susanne Sayers, lektor på Journalisthøjskolen og tidligere chefredaktør på 24timer.
”Det ville da i udpræget grad skabe stress hos både studerende og medier, at man skal booke sine praktikanter mere end et år før praktikken starter, hvis man vil være sikker på at få én.”- Kerstin Bruun-Hansen, kommentar til forslaget om at lade praktikstederne og praktikanter indgå aftaler allerede fra 1. semester.
”Til gengæld tror jeg ikke, at journaliststuderendes fantasi adskiller sig væsentligt fra medicinstuderendes, så lod-trækningen ville sikkert ganske hurtigt medføre en blomstrende sortbørsøkonomi, som kan sørge for en alternativ fordeling af pladserne udenom studierne.”- Peter Hammer, redaktionssekretær, DR Ung, kommentar til forslaget om lodtrækning som fordelingsmetode.
”Det er ikke sikkert, at det ville være nogle andre, der blev ansat de forskellige steder, hvis der blev holdt samtaler, men det er sikkert, at de ville blive ansat på et ordentligt grundlag. Og det må, efter min mening, være det, der skal tilstræbes.”- Tobias Dinnesen
”Hvordan sørger vi så for, at ingen praktiksteder og studerende skriver kontrakter før tid? Meget simpelt: Praktik-kontrakterne må kun blive indgået, hvis de er trykt på et bestemt papir, som skifter fra år til år. Efter 3 timer, får praktikstederne udleveret sine ansættelseskontrakter på samme måde, som de får udleveret ansøgningerne.”- Rasmus Mark Pedersen, journalist, uddybning til forslaget om et samtalevindue.
”Lad os nu igen få fokus på, at praktikken er et UDDANNELSESforløb, der går ud på at løfte den enkelte stude-rende fra et niveau til et andet - uanset start-niveauet.”- Jan Dyberg, lektor på Journalisthøjskolen
”Det er fordi, det ikke er systemet, der er tåbeligt – men parternes egen opførsel.”- Pia Færing, sekretær for Praktikudvalget
”Vi spiller for jer.”Sådan sagde reklamen for High Risk-kam-
pen på skolens opslagstavle. Og ja, korte, stramme shorts på pæne mandeben og -num-ser, en cider i solskinsvejret og senere en dans til Nik og Jay lød helt sikkert som noget for mig. Så må de da godt sparke lidt til en bold, tænkte jeg. Man har jo lov at håbe på, at man havner i et gruppekram, hvis de vinder.
Morten hvem?Med en pose fyldt med cider og et kamera, der skulle fyldes med billeder af bare ben, mødte jeg op på skolen – på min fridag – for at tage bussen til Odense. Heldigvis tegnede det godt. Mandeben var der nok af, og selvom hvert eneste sæt var pakket ind i langbukser, blev jeg lovet, at de ville komme i shortsene, så snart vi var fremme.
Allerede inden vi kom på bussen, hørte jeg noget, der vakte min interesse. Alle talte om en fyr, som skulle være ret ekstraordinær. Morten Bisgaard, tror jeg nok. Han skulle vist være en rigtig landsholdsspiller, og jeg har da opdaget, at de som regel er ganske pæne. Man skal vist også være ret fit for at komme med på det der landshold.
Jeg begyndte derfor straks at spørge mig omkring efter ham, men han var ikke i bus-sen. Det viste sig, at han spillede for det andet hold, men jeg blev lovet, at de andre spillere ville sige, hvilket nummer der stod på ryggen af ham, når vi kom til Odense.
10 centimeter hudEfter hvad der minder om en pilgrimsvan-dring fra bussen til de grønne områder, kunne kampen snart begynde. Sammen med en lille gruppe piger satte jeg mig godt til rette, åbne-de en cider og gjorde mig klar til showet.
Så kom de traskende. Altså mændene. Der var ikke meget kampgejst, men måske var det på grund af ham Morten, de virkede så bange. Hvor var han i øvrigt?
Om det var kameraet, jeg kampklart knu-gede i mine hænder, der skræmte dem væk, ved jeg ikke, men fyrene begyndte i hvert fald at varme op i den modsatte ende af, hvor vi piger sad. Og hvad, der gjorde min ærgrelse større, var, at både deres strømper og shorts
gik til knæene, så det var ikke meget hud, mit kamera og jeg kunne fange.
110 minutter, en røgsky fra SDU-fansene og to sortklædte jubelscener senere var kampen slut, og jeg var efterladt med en følelse, der gjorde det muligt for mig at identificere mig med ballon, luften langsomt var sivet ud af.
Det er svært at sige, hvad der var mest skuf-fende. Om det var fordi, at den meget omtalte Morten bedst kunne sammenlignes med Tin-tin, eller om det var det faktum, at den læk-reste på banen var knægten med det lille flag på den hvide streg, ved jeg ikke. Måske var det mest skuffende i virkeligheden, at når mænd vinder i fodbold, krammer de åbenbart kun hinanden. Det er derfor, at sport er uinteres-sant for piger. Mænd bliver glade for to ting, når de vinder: Hinanden og øl. De første spil-lere vendte derfor hurtigt næsen mod om-klædningsrummet og bajerne.
Trist over udsigten til at tage hjem efter kun at have set 10 centimeter hud og ingen lækre landsholdsspillere begyndte jeg at følge menneskemængden tilbage mod skolen. Men måske var der stadig håb. Det lykkedes mig nemlig – i ekstasen over sejren – at overtale assistenttræneren til at tage kameraet med ud i omklædningen. Så kunne jeg kun krydse fingre.
Med i omklædningenBåde pigerne og drengene var begejstrede for, at der var billeder fra omklædningsrummet. Der blev hvinet og kæmpet om et kig på ka-meraets lille skærm, da spillerne stolt ankom til festen med kameraet.
Spørgsmålet er så bare, om man kan kalde det en fest. Fremmødet fra SDU’erne var i hvert fald pinligt dårligt, men efter at have tabt i hvad der lignede svensk landsholdstøj, var det måske endnu mere pinligt for dem at møde op. Og ham Morten dér, ham så jeg hel-ler aldrig igen.
Men på trods af en tam indsats fra SDU’er-nes side, på trods af dårligt vejr og på trods af alt for lange strømper og shorts, så lykkedes missionen. Jeg kunne glad tage hjem med et kamera med mere hud på, end jeg kunne have håbet. Langt de fleste af de billeder kan jeg des-værre ikke give Bunkeren. Men måske kan jeg tjene en lille mønt på dem. Drengene er i hvert fald væsentligt pænere uden tøj end med.
Bare mandebenTekst og foto: Camilla Selch Andersen
DRENGEKAMPEN:
”Når mænd vinder i fodbold, krammer de åbenbart kun hinanden.”
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk6
Citat
1000
kr.
FC Åben Modus 2000 kr.
Ill. Bunker 1500 kr.
Omlüd 1300 kr.
Panikavisen 500 kr.
Ulla
Unite
d 120
0 kr.
ILL INDE
Små penge - stort engagement
Tekst: Ida Hasgaard RøntorpIllustration: Stine Hvid
Katrine Andersen, ansvarshavende redaktør på Citat- Hvorfor er Citat vigtigt?Uden Citat ville skolen mangle en kreativ plat-form for skriftmediet.- Hvorfor har du valgt at engagere dig i Citat?Jeg ville gerne lave magasinjournalistik: Un-derlige, skøre og lange historier. Og så ville jeg gerne sidde på den anden side af bordet og coache og lære at redigere. Jeg tror, at det tiltal-te mig at være en gruppe, der arbejder på det samme produkt og har det vildt fedt sammen.- Er det svært at få andre til at engagere sig i Citat?Da vi startede, var vi nogle gange nødt til at gå ud at kapre skribenter, men nu gør vi egentlig ikke noget aktivt for det. Vi får masser af syn-opser og godkender dem, der er fede.- Har du brugt det, at du er ansvarshavende re-daktør på Citat til at brande dig i din praktik-søgning?Ja, helt sikkert. Det har jeg selvfølgelig nævnt… Det skal man jo.
Der er meget få penge til alle de aktiviteter, skolens engagerede studerende går og sysler med. Det stod soleklart på DSR’s seneste bestyrelsesmøde. Skolens organisa-tioner havde tilsammen søgt om mere end 35.000 kroner, mens pengekassen ikke rummede mere end 7500 kroner. Men hvorfor er studenteraktiviteter overhovedet vigtige, og er det engagement eller CV-rytteri, der driver skolens mange aktiviteter? Her kommer de ærlige svar fra dem, det handler om.
Jonas Majcherek, bestyrelsesformand for FC Åben Modus- Hvorfor er det vigtigt, at skolen har et fodbold-hold?Det er med til at skabe et godt fællesskab mel-lem dem, der spiller. Det giver et godt netværk på tværs af semestrene.- Hvorfor har du valgt at engagere dig i skolens fodboldhold?Jeg manglede et sted at spille fodbold i Aarhus, og så var det meget oplagt at spille et sted, hvor jeg var sammen med de andre, jeg studerede med og forhåbentlig ville få et godt sammen-hold med. Og så er kontingentet billigt. Jeg tog formandsposten, fordi der ikke var andre, der ville.- Er det svært at få folk til at spille i FC Åben Modus?Overhovedet ikke. Der er masser af menne-sker, der gerne vil spille.- Har du brugt det, at du er bestyrelsesformand for FC Åben Modus til at brande dig selv i din praktiksøgning?Ikke andet end at det står på mit CV.
De sjoveChristian Munk Jensen, formand for Fredagsbaren- Hvorfor har du valgt at engagere dig i Fredagsbaren?Da jeg startede, tænkte jeg, at jeg gerne ville lave en studenteraktivitet. Fredagsbaren virke-de som et sted med gang i den i forhold til de andre ting. Jeg synes, det er vigtigt at engagere sig i sin uddannelse ud over bare at komme i skole. Det er jo der, man skaber sig nogle gode forbindelser. Dem, jeg er i baren med, er klart dem, jeg snakker mest med på skolen.- Hvorfor er det vigtigt at have en fredagsbar?Fordi der foregår en masse fagligt arbejde i hverdagen, og der er brug for et pusterum, hvor man kan samles med andre journalister. Hvis vi ikke havde baren, ville vi være tvun-get til at tage ned i byen og mødes, og så ville mange falde fra. Det er et vigtigt, at vi har et samlingssted på skolen.- Hvad er din oplevelse af fremmødet i Fredags-baren?Det går skide godt i starten af semestret, hvor vi næsten ikke har plads til at huse alle de mennesker. Men i takt med at opgaverne bli-ver større i løbet af semestret, og der kommer fridage til at lave opgaver, så er der et frafald. Men vi er begyndt at lave tema-fredagsbarer, og når vi gider at gøre noget ud af det, så duk-ker folk også op.- Har du brugt dit formandskab til at brande dig selv i sin praktiksøgning?Ja, det har jeg. Jeg har skrevet det på mit CV. Frivilligt arbejde er altid skidegodt, for det viser, at du engagerer dig, selvom der ikke er et økonomisk afkast.
De faglige
Fakta:DSR – De Studerendes Råd – er en paraplyorganisation for skolens andre orga-nisationer. Hvert semester får DSR tildelt 10.000 kroner af Journalisthøjskolen. Pengene er øremærket studieaktiviteter. Heraf går 3.500 kroner til Danske Stude-rendes Fællesråd, fordi det siger loven. Reelt har DSR altså 6.500 kroner at rutte med, når der skal deles penge ud til skolens mange organisationer. N.B. Der var lidt penge tilbage fra sidste semester, derfor havde DSR mulighed for at støtte med ekstra 1000 kroner i denne omgang.
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 7
FC Åben Modus 2000 kr.
DSR’s fordeling af penge i foråret 2011
INDE ILL
Siden Journalisthøjskolen og Mediehøjskolen fusionerede i 2008, har det været meningen, at ledelsen skulle samles, og derfor bliver antallet af chefer og bestyrelsesmedlemmer nu skåret ned.
I øjeblikket er der fire chefer for DMJX. Det er ordførende direktør Jens Otto Kjær Hansen, rektor for Journalisthøjskolen Anne-Marie Dohm, rektor for Mediehøjskolen An-ne-Marie Wivel og ressourcedirektør Svend Lawaetz.
Fremover skal hele institutionen ledes af et rektorat bestående af en rektor og en prorek-tor.
Bestyrelsen leder efter et rektorat med en række kompetencer. Ifølge Lisbeth Knudsen står skolen overfor mange vigtige opgaver med nye uddannelser, ombygninger og stra-tegiske udfordringer.
”Jeg håber, at vi får et meget stærkt rekto-rat med faglige, strategiske, økonomiske og administrative kompetencer,” siger Lisbeth Knudsen.
Ingen kommentarerIllustreret Bunker ville gerne vide, om de nu-værende chefer har søgt stillingen, men fra tre ud af fire lyder svaret: ’Ingen kommentarer.’
Ordførende direktør Jens Otto Kjær Han-sen deler dog gerne sine visioner for DMJX.
”Vi skal være en flot skov af eliteuddannel-ser rettet mod mediebranchen, og vi skal ren-dyrke, at denne institution arbejder meget tæt sammen med den omverden, som vi er en del af. Det er en opgave, jeg gerne vil være med til at løse, hvis jeg er en del af den fremtidige ledelse,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Lønnen motiverer ikkeLønnen som rektor for DMJX ligger på 54.250 kroner, og ifølge Lisbeth Knudsen kan lønnen ikke matche mediebranchens toplederlønnin-ger.
”Det er i høj grad arbejdet, der skal drive ansøgerne. Det, at få den unikke mulighed at være med til at forme fremtidens journalister, kommunikationsmedarbejdere, grafiske de-signere og så videre. Og der er en lang række meget kvalificerede mennesker, som har vist interesse for stillingen. Det gælder både inden for og uden for de brancher, vi arbejder med,” siger Lisbeth Knudsen.
Ansøgningsfristen for stillingen som sko-lens nye rektor udløb mandag den 15. maj, og 16 personer har ifølge Lisbeth Knudsen søgt stillingen.
Nu er det planen, at ansættelsesudvalget i bestyrelsen holder samtaler med udvalgte an-søgere de næste uger. På et bestyrelsesmøde mandag den 20. juni beslutter bestyrelsen, hvem der bliver ny rektor.
Ny rektorDanmarks Medie- og Journalisthøjskole skærer ledelsen ned fra fire til to. Ifølge bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen er der 16 ansøgere til den nye stil-lingen som rektor.Tekst: Jesper Hvass
De (studenter)politiske
Asbjørn Andersen, formand for KaJ- Hvorfor er det vigtigt at have KaJ?Det er sindssygt vigtigt! Vi varetager de stu-derendes rettigheder. For eksempel forhand-ler vi overenskomst med branchefolkene, så vi studerende er sikret en god løn i prak-tiktiden. Vi har lige fået valgt en mand ind i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse, der vil arbejde for at organisere en efterud-dannelse af praktikantvejlederne. KaJ er de studerendes mulighed for at kommunikere med mediebranchen- Hvorfor har du valgt at engagere dig i KaJ?Hovedårsagen var, at der var nogle ting, jeg gerne ville ændre på mine egne og mine medstuderendes vegne. Jeg har tidligere været politisk aktiv, så det lå ikke så langt fra mig også at være det her på skolen.- Er det svært at få andre til at engagere sig i KaJ?Jeg synes, det er blevet sværere. Men jeg tror, det er fordi, vi har været for dårlige til at fortælle, hvad vi opnår helt konkret. Jeg vil gerne have, at den enkelte elev på skolen rent faktisk kan mærke, at der er et KaJ, der arbej-der for dem.- Har du brugt det, at du er formand for KaJ til at brande dig selv i din praktiksøgning?Jeg har da skrevet det på min hjemmeside. Men det er jo fordi, det er spændende og in-teressant for mig, og fordi jeg synes, det er vanvittig vigtigt.
Nina Brorson, formand for DSR- Hvorfor er det vigtigt at have DSR?Det er vigtigt, at der er nogen, der kan tale de studerendes sag. Skolen skal bygges om i 2012, og der er en ny stu-dieordning på vej, og det synes DSR, at de studerende skal have indflydelse på. Vi er de studerendes stemme og hjælp.- Hvorfor har du valgt at engagere dig i DSR?Jeg har lidt en last med engagere mig i min dagligdag. Jeg synes DSR virkede meget rodet, så det var meget spæn-dende for mig, at jeg kunne få lov til at være med til at bygge det op fra bunden og være med til at præge det.- Er det svært at få andre til at engagere sig?Fordi vi har bygget det op fra bunden, har vi brugt langt tid på at definere, hvad DSR er, og hvad vi skal påtage os af opgaver. Det har ikke været svært at få pladserne i bestyrelsen besat, men der har heller ikke været kamp om dem. Og det er jo klart, når folk ikke ved, hvad DSR er. Det vil jeg gerne prøve at gøre op med.- Vil du bruge dit formandskab i DSR til at brande dig selv i din praktiksøgning?Det ville være dumt ikke at skrive det, men jeg tror ikke, det kommer til at være afgørende.
Kasper Iversen, ansvarshavende redaktør på Illustreret Bunker- Hvorfor er det vigtig at have Illustreret Bunker?Der findes jo mange skoleaviser rundt om-kring. Hvis Journalisthøjskolen ikke skulle have en, hvem skulle så? Det er jo det, vi skal leve af. - Hvad fik dig til at engagere dig i Illustreret Bunker?Jeg blev headhuntet. Jeg havde tænkt på at søge en redaktørstilling, men tænkte, at det ville tage for meget tid. Men da jeg blev spurgt, tænkte jeg, at det kunne være rigtig spændende.- Er det svært at få folk til at engagere sig i Illustreret Bunker?Der er mange, der søger om at blive redak-tører. Men tit kan man godt fornemme, at der er nogle, der søger mere af navn end af gavn. Og hvis det er det, man går efter, så kan det aldrig betale sig, for det er der for meget arbejde i det til. Så dem frasor-terer vi. Hvad skribenter angår, så er der altid rigtig mange i starten af semestret, og så daler interessen lidt. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at folk får mere og mere travlt i løbet af semestret. - Har du brugt det, at du er ansvarshavende redaktør til at brande dig selv i din praktik-søgning?Ja!
Andreas Østergaard, Omlüd- Hvorfor er det vigtigt for skolen at have en radio?Fordi vi blandt andet bliver uddannede til at skulle lave radio. Derfor er det en ret naturlig studieaktivitet at have på skolen. Og så har vi jo slet ikke noget med hverken lyd eller video at gøre på første semester, og det synes jeg, at jeg mangler. Det er praktisk erfaring ved siden af den viden, man får i timerne.- Hvorfor har du valgt at være med til at starte Omlüd?Først og fremmest af interesse, fordi jeg synes, det er sjovt. For det andet for at få noget på CV’et. Altså for at få et bevis på, at jeg er arbejdsom, selvstændig og brænder for det her. Men det er jo ikke enten eller, for et CV-boost er jo en konsekvens af studieenga-gement. Så det kommer ligesom med hinan-den- I er ikke gået i luften endnu, men hvad er din umiddelbare oplevelse af andres interesse for Omlüd?Vi havde mere end halvtreds ansøgere, og vi er 34 med på radioen, så der er rigtig stor interesse. Meget større, end jeg havde regnet med.- Vil du bruge det, at du er med i Omlüd til at brande dig selv i din praktiksøgning?Jeg ved ikke, om jeg har tænkt mig at skære det ud i pap i en ansøgning, men jeg forestil-ler mig, at jeg vil bruge det i min praktiksøg-ning.
Christian Moselund Aaby, redaktør på ComingUp- Hvorfor er det vigtigt at have ComingUp?Fordi man kan få lov til at lave nogle lidt mere skæve ting, hvor der ikke er krav til længde eller berettermodel. Hvis man kan lide at lave tv, så er det en god mulighed for at specialisere sig.- Hvorfor har du valgt at engagere dig i Co- mingUp?Jeg ville gerne lave tv. Der skal slet ikke herske nogen tvivl om, at jeg havde mit CV i bagtan-kerne, da jeg skrev min ansøgning til Comin-gUp, men det var ikke den overvejende grund.- Er det svært at få andre til at engagere sig i ComingUp?Sidst havde vi 20-30 ansøgere til 10-12 pladser, så det er jo ret godt.- Har du brugt det, at du er redaktør på Co- mingUp til at brande dig selv i din praktiksøg-ning?Det er klart, at jeg har skrevet det på mit CV og på min hjemmeside. Men jeg valgte faktisk ikke at skrive det i mine ansøgninger, fordi jeg tænkte, at det var bedre at være lidt ydmyg, og så kunne de jo læse det på mit CV.
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk8ILL FOKUS
Thomas Bjørn, Avissælger:
”Nogle journalister sætter deres arbejde over menne-skelige relationer. For eksempel presser de højtstående mennesker til at udlevere oplysninger, som de egentlig
ikke må, mod til gengæld ikke at publicere nyheder, der kan skade deres ry. ”
Ella Skou, Art-director:
”Jeg synes, der er en tendens til, at journa-lister sætter sig selv i fokus i stedet for det emne, han/hun behandler. Det handler jo ikke om journalisten men om temaet.”
Else Fænger,SFO-leder:
”Nu er jeg selv blevet interviewet flere gange, hvor jeg er blevet fejlciteret i avisen. Jeg tror ikke, det er for at genere
mig, men journalister har også deres holdninger og menin-ger, og jeg tror ikke, man kan undgå at være farvet - selvom
jeg tror, de gør, hvad de kan for at være objektive.”
Jan Munch,Blomsterdekoratør:
”Jeg tror, at journalister er med til at skræmme kommende politikere væk. Alt kan tolkes, alt bliver fordrejet. Journa-lister kan påvirke hele dagsordenen. Det tror jeg må være anstrengende for politikerne. Journalisters kritiske sans er både god og dårlig; når de kommer ud i petitesser og egentlig ikke har særlig meget hold i deres sag, så ændres virkelighedsbilledet.
Sigurd Aaes, Efterlønner og tidligere folkeskolelærer:
”Journalister har det med at overskride nogle etiske regler, når det kommer til, hvor langt de kan gå over for offentlige personer. Nogle medier er værre end andre. Hvis jeg læser Ekstra Bladet, ved jeg, at jeg skal tage nyedsstrømmen med et gran salt, for sensationer er det, de sælger deres blade på. Jeg billiger heller ikke de sager, hvor journalister roder i politikeres skraldespande. Er man seriøs journalist, så ved man godt, hvor man ikke skal jokke rundt.”
Politiker: ”Nej, jeg har ikke lige 20 minutter...”Tekst: Sofie Synnøve Herschend
Foto: www.ft.dk
”Du skal have tak, fordi du tog dig tid til mig,” siger den journaliststuderende.
”Velbekomme, men nu lukker jeg min tele-fon. Nu gider jeg simpelthen ikke mere. Nogle gange er det altså bare sådan, at vi er ved at kaste op, når journaliststuderende nummer 47 eller 57 ringer i løbet af en dag og mener, at de skal have et interview på en halv time. Vi har altså andet at lave som folketingspolitikere,” lyder det i den anden ende af røret.
For eleverne på 2. semester står et 1. års-pro-jekt for døren. Det betyder, at flere politikere kan forvente sig et opkald eller to.
Birgitte Josefsen, folketingspolitiker fra Ven-stre, har arbejdet med politik i mange år, og hun er træt af de mange studerende, der ringer til hende og forventer et interview på 15-20
Chr i s t i an sbo rgpo l i t i ke re oplever i perioder at blive kimet ned af journaliststude-rende. Venstres sundhedsord-fører, Birgitte Josefsen, har prøvet at blive ringet op af 47 studerende - på én dag. Det er for meget af det gode, mener hun og lægger ikke skjul på sin irritation.
Fordomme om journalisterI denne udgave har vi FOKUS på fordomme om journalister og journalistik. På gaden i Aarhus var meningerne mange, da folk blev spurgt: ”Hvad tænker du, når jeg siger journalist?”
Tekst: Kasper Iversen
Foto: Andreas Beck Vi søger eksperter, der passer
Journalister vælger vinklen på forhånd. De ringer rundt, til de får den rigtige ekspertudtalelse, siger professor og bekræfter dermed mange læseres fordomme.
Som vox-poppen viser, er fordommene om journalister mange. På gaden i Aarhus er det ord som: ’utroværdige’, ’selviscenesættende’ og ’sensations-mindede’, der går igen.
Ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen, professor i Offentlig Forvaltning på Aarhus Universitet, er det ikke usædvanligt, at journa-lister vælger deres vinkel på forhånd og ringer rundt til eksperter, til de får den udtalelse, der bedst passer ind i vinklen.
”De siger det jo ikke direkte, men hvis ikke lige min - eller mine mange kollegers - udta-lelse passer ind i vinklen, så aftager interessen hurtigt undervejs i interviewet. Det viser sig tydeligt. Dagen efter kan jeg se i den pågæl-dende avis, at en anden ekspert, som havde den rette vinkel, er blevet citeret,” siger Jørgen Grønnegaard Christensen.
I februar skrev han sammen med Poul Erik Mouritzen, professor på Syddansk Universitet, en kronik i Jyllands-Posten, hvor han blandt andet kommenterer mediernes udvælgelse af eksperter. Jørgen Grønnegaard har talrige ek-sempler på, hvordan journalister efter hans vurdering bruger eksperter forkert.
Eksperterne har også et ansvar”En gang imellem kører der for eksempel hi-storier i medierne om, at offentligt ansatte bliver begrænset i deres ytringsfrihed. Det er ofte personaleorganisationer af en slags, som starter sagen, og så kører det ellers derudaf. Medierne kører af sted, til de finder den eks-pert, der også synes, at der er et problem,” siger professoren.
Han har oplevet flere hundrede tilfælde, hvor journalister fisker efter eksperter.
”Men når det for eksempel handler om et problem, som ingen forskere har beskæftiget
sig med før, så er ekspertudtalelser svære at give, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.
Kan man ikke sige, at eksperterne så også bør være mere kritiske?”Jo, uden tvivl. Eksperterne skal være mere selvbevidste, og de skal sørge for ikke at udtale sig til journalisterne, hvis ikke de har nogen præcis viden på området.”
Hvis fordommene omkring journalisters utroværdighed skal viskes ud, mener profes-soren, at der også skal ske en ændring på re-daktionerne.
” I min optik bør man få sig nogle chefre-daktører eller redaktionschefer, der er mere håndfaste og stiller større krav til journalister-nes kvalitet og metoder,” siger Jørgen Grøn-negaard Christensen.
Af Sofie Synnøve Herschend
FORDOMME OM JOURNALISTIK
DE RODER En af fordommene om journalister er, at de roder. På redaktionen hos Norcjyske findes beviset. Foto: Marcus Trappaud Bjørn
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 9ILLFOKUS
Tekst: Karoline Rahbek Juncker
Illustration: Stine Hvid
Hvis du pludselig står i 14’eren med en skral-depose i hånden og din sweater omvendt på - igen. Hvis bussen for længst har passeret Bunkeren, uden at du har opdaget det, og du har glemt din interviewaftale – igen. Så skal du være opmærksom. Måske er din hukommel-
sen røget på skrump. Det sker nemlig ofte for journalister.
Stress på hjernenEn undersøgelse foretaget af Einar Baldurs-son, arbejdspsykolog og fagligt ansvarlig ved Center for arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet, viste for fem år siden, at journalister er særligt udsatte for at få en speciel type stress, der sætter sig på hjernen og slækker på koncentrationsevnen og hukom-melsen.
Der er set mange eksempler på, at journa-lister glemmer interviewaftaler, blok og pen. Den specielle type stress der driller hukom-melsen hedder hyperstress, og journalister er særligt udsatte, fordi hjernen hver dag skal sortere store mængder viden under research og interviews.
Depression og angstanfaldAnton Eg Andersen, der er psykolog på Ar-bejdspsykologisk Center, siger, at stressniveau-et fortsat er højt hos journalister.
”Journalister er en af de faggrupper, der kører med et meget højt aktivitetsniveau for hjernen. De skal arbejde hurtigt, levere til tiden og holde styr på rigtig mange ting på én gang. Derfor er de en af de faggrupper, der er mest udsatte for denne her type stress,” siger
psykologen.Står symptomerne på i for lang tid, kan det
i sidste ende føre til depression og angstanfald.”Når folk ikke kan sove om natten længere,
så plejer de at reagere. De kan slet ikke geare ned, når de kommer hjem fra arbejde. Det er et tegn på, at man har været stresset i længere tid,” forklarer Anton Eg Andersen.
Lidt stress er god stressNu sidder du og klør dig selv i håret. Du har glemt, hvad du skal. Deadline nærmer sig, men hvem var det nu, du skulle ringe til for at få den sidste kommentar? Frustrationerne begynder at banke på, men ifølge psykologen er der ingen grund til at sætte det store alarm-beredskab i gang ved de mindste tegn på stress. Lidt stress er nemlig god stress.
”Vi oplever alle sammen de her symptomer en gang imellem, når vi har travlt, og det er
godt. Det er stress, der gør vores arbejde sjovt og spændende. Men hvis du stresser konstant i en længere periode og oplever at symptomerne overtager din hverdag, så skal du slappe af og geare ned,” siger psykolog Anton Eg Andersen.
Journalister mister hukommelsenStramme deadlines, post-its fulde af aftaler og mange informationer, der skal lagres på kort tid. En undersøgelse viser, at journalister er blandt det folk, der risikerer at miste tråden hurtigst.
Politiker: ”Nej, jeg har ikke lige 20 minutter...”minutter. Nogle af de studerende forbereder sig ikke godt nok, før de ringer, de bruger po-litikere som leksika, og de har ikke styr på den almindelige omgangstone, mener hun.
Venstrepolitikeren er efter sigende ikke den eneste ordfører på Christiansborg, der i perio-der oplever at blive kimet ned af journaliststu-derende.
“Det er ikke bare mig, der finder det proble-matisk. Vi er mange ordførere på Christians-borg, der taler om det, på tværs af partierne. Jeg forstår ikke, hvorfor journalistuddannel-serne laver opgaverne på samme tid,” siger Birgitte Josefsen.
“Flabede ad helvede til”Men det er ikke bare det faktum, at mange stu-derende ringer på én gang, der generer Birgitte Josefsen. Også måden interviewene foregår på bliver kritiseret. Og selvom det langt fra er alle
studerende, Birgitte Josefsen savner forståelse fra, så overskygger de negative oplevelser de positive.
“Jeg gider ikke at være et leksikon for de studerende. Hvis ikke de har deres research i orden og ellers bare er flabede ad helvede til, så gider jeg simpelthen ikke at bruge min tid på dem,” siger hun.
Hvordan mener du, at de studerende er fla-bede?
“Det er langt fra alle, men der er nogen, der ikke præsenterer sig ordentligt og forlanger et svar, selvom jeg er på vej ind i Folketingssalen. De har ingen forståelse for, at jeg har andre ar-bejdsopgaver,” forklarer Birgitte Josefsen.
Men kan du forstå, at det er nødvendigt for de studerende at få en kommentar fra dig til deres artikler, og at interviews med politikere kan være nyt for dem?
“Det kan jeg sagtens forstå, og de må gerne
ringe. Jeg synes, jeg prøver at være sød og be-hjælpelig, og de fleste er da også forståelige, når jeg fortæller, at jeg har travlt. De skal bare præsentere sig ordentligt og så komme til sagen hurtigere. Nogle gange kan jeg godt undre mig over, hvad man lærer på journalist-uddannelserne. Tit stiller de de samme spørgs-mål ti gange,” siger hun.
Kollega bakker opBirgitte Josefsen fortæller, at også en politiker-kollega har rettet henvendelse til en af journa-listuddannelserne for at belyse problematik-ken med, at så mange studerende hiver fat i politikerne på én gang.
“Vi er ved at gå op i sømmene. Det er mange af politikerne i Folketinget, der ikke vil belem-res med faktuelle spørgsmål, hvis svar kan fin-des på nettet,” siger Birgitte Josefsen.
FORDOMME OM JOURNALISTIK
De typiske symptomer: - Du glemmer aftaler - Du kan ikke koncentrere dig i længere tid- Du kan ikke tænke rationelt - Det bliver svært for dig at træffe beslutninger- Du bliver hurtigt irritabel
Vi følger op på sagen på www.ill-bunker.dk, hvor du også kan høre et lydklip med Birgitte Josefsen, der for-klarer, hvorfor hun finder de mange opringninger så problematiske.
DE RODER En af fordommene om journalister er, at de roder. På redaktionen hos Norcjyske findes beviset. Foto: Marcus Trappaud Bjørn
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk10
Foto
: A
ndre
as B
asti
anse
n
PIGEGARDE
ODENSE
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 11
ODENSE
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk12
Diktatoren har det sidste ord
Nyheder er for de rige, og kritiske journalister er jaget vildt. I Gambia er pres-sefrihed og god presseskik ikke ligefrem øverst på den politiske dagsorden, men det kæmper det danske projekt Gambia Media Support for at ændre på.
Olof Palmes Allés ukronede layout-dronning, Susanne Som-mer, er i Gambia. Det er sommeren 2007, og hun sidder på en lokal nyhedsredaktion. På gulvene ligger der ledninger spredt ud over det hele, møblerne er sammenbragte, og væggene helt tomme. Og så er det hele lidt hemmeligt og tys-tys. Strømmen er lige gået, men de gambiske journalister og medarbejdere på redaktionen tager det stille og roligt.
”Jeg er praktisk talt den eneste, der overhovedet ænser, at
strømmen er gået, og at alle vores skærmbilleder er sorte,” for-tæller Susanne Sommer.
Der er en grund til, at hun sidder på denne lyssky bam-busredaktion i Gambia. Grunden hedder Lars Møller. Han er journalist og en af ophavsmændene bag International Media Support (IMS). Med støtte fra IMS har han søsat projektet Gambia Media Support. Eller bare Games.
Diktatoren laver nyhederI Gambia, der er et land på størrelse med Sjælland, tog løjtnant
Yahya Jammeh magten i 1994. Han er diktator, men han er flere gange blevet valgt og genvalgt under demokratiske om-stændigheder. Befolkningen kan godt lide ham, fordi han byg-ger veje og hospitaler. Det ser de jo i fjernsynet. Men når de kigger ud ad vinduet, ser de huller i vejene og gadebørn, der har brug for lægebehandling.
Der er ikke nogen oplyst valgkamp i Gambia, men ifølge Lars Møller er der masser af statskontrolleret propaganda. Kri-tiske medier bliver saboteret, lukket og brændt af. Journalister bliver forfulgt, sat i fængsel og i de værste tilfælde skudt.
Tekst: Rasmus Elmelund
ILLPERSPEKTIV
Foto: Pernille Nørregaard
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 13
”Det er forbudt at lave nyheder på lokalsprog. Det står præsidenten selv for. Men de fleste kan ikke tale engelsk, og fattigdommen er så stor, at folk ikke har råd til at købe aviser. Så de frie medier er nogle engelsksprogede aviser, som kun nogle få i eliten har råd til,” siger Lars Møller og kalder styret et ’lortedemokrati’.
Et overset landI 2005 var Lars Møller i Gambia. Han mødte blandt andet formanden for det gambiske journalistforbund, Gambia Press Union, som ville høre, om ikke Lars Møller kunne hjælpe Gambia. Formanden ville højne kvaliteten i nyheds-strømmen, og Lars Møller kunne gøre redaktørerne på lan-dets engelsksprogede avisers evne bedre. Men da Lars Møl-ler igen kom til Gambia, var formanden blevet skudt, fordi han havde udtalt sig kritisk om den restriktive medielov.
”Grunden til, at et land som Gambia har brug for hjælp, er, at det bliver ret overset. Gambia var på den amerikanske side i kølvandet på Den Kolde Krig og igen i krigen mod terror. Så er de bare ’okay’, og ingen interesserer sig rigtigt for at hjælpe dem,” siger Lars Møller.
Derfor besluttede han sig for at hjælpe landet. Ikke med nødhjælp, men med mediehjælp. Han samlede et hold af danske kolleger, herunder Susanne Sommer og den tidli-gere rektor på JH Kim Minke.
”Vi coacher journalisterne på de engelsksprogede aviser og giver dem medietræning. Nogle fokuserer på billeder, andre på layout og andre på mere redaktionelle ting,” siger han.
De gambiske journalister bliver blandt andet trænet i valgdækning og i noget, som Lars Møller kalder ’udvik-lingsjournalistik’. Men det er kun de elitære, engelskspro-gede aviser, som Games når, og de fleste af dem er endda regeringskontrollerede.
”Men hvis vi kan lære dem, hvad god journalistik er, kan de lære at udvikle deres land,” siger han.
Enige om dagsordenenNu er Games så ved at etablere en decideret journalistud-dannelse i Gambia. 14 unge, ambitiøse mænd og kvinder er tilmeldt uddannelsen. Meningen er at uddanne nogle unge gambiere til at blive gode journalister, så de kan uddanne andre eller indgå i teams, blive redaktører og videreføre den gode journalistik. Og selv om pressefrihed er en by i Rusland for gambiere, kæmper de lokale journalister for den samme sag som vestlige journalister.
”De kæmper hårdt for pressefrihed. Vi er enige om dags-ordenen. Men vi kan ikke tage politisk journalistik op på uddannelsen; vi undersøger ikke korruption. Til gengæld bruger vi meget tid på udviklingsjournalistikken. For ek-sempel bruger vi en masse kræfter på at undersøge, hvor-dan man bedst kan beskytte sig mod malaria, og hvad der skal til for at få informationskampagnerne til at virke. På den måde er det svært at undgå, at det bliver lidt kritisk,” siger Lars Møller.
Selv om han pusler med planer om at oprette en egentlig efteruddannelse, lægger han ikke skjul på, at Games skal være drevet af frivillige kræfter.
”Vi må gerne vokse, men vi skal ikke vokse opad. For så skal vi jo til at ansætte lønnede direktører og alt muligt,” siger han.
Ikke idealistisk klichéIndtil videre er det altså kun danske journalister og medie-folk på frivillig basis, der har været repræsenteret i Games. Og blandt de mange danskere, som har været med, er Su-sanne Sommer. Hun sidder i dag i Aarhus og tænker til-bage på udstationeringen i Gambia. Redaktionerne, hun dengang arbejdede på, så helt anderledes ud, end dem hun kender fra Danmark. Men det er langt fra det første, der slår hende, når hun tænker tilbage.
”Det interessante var menneskerne, pauserne og alt det, der foregik. Det primitive interiør trådte lynhurtigt i bag-grunden, når man var dernede,” siger Susanne Sommer.
Hun fortæller om en kvindelig layouter, der var blevet truet og forfulgt, fordi hendes avis havde trykt nogle kon-troversielle artikler. Året forinden var hendes chefredaktør blevet skudt.
”Men jeg tager ikke derned for eventyret. Jeg tager der-ned for at gøre en forskel. Det kan godt lyde lidt idealistisk og klichéagtigt, men jeg mener det faktisk,” siger hun.
PERSPEKTIV ILL
”Hvis vi kan lære dem, hvad god journalistik er, kan de lære at udvikle deres land.”
Lars Møller, journalist og medstifter afInternational Media Support (IMS)
Foto: Liv Høybye
Foto: Pernille Nørregaard
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk14
Cecilie Maria Kallestrup arbejder i de For-enede Arabiske Emirater. Nærmere bestemt i Dubai. Siden februar har hun været i praktik på Gulf News, landets største dagblad. Mel-lem olieboringer, burkaer og skyskrabere be-retter hun om alt fra moderne madlavning til demokratisering. En afvekslende hverdag, der på overfladen kunne minde om at arbejde i Politikens Hus på rådhuspladsen. Men der er en verden til forskel. Hun befinder sig ikke bare mange kilometer mod syd, men også 76 pladser længere nede på ranglisten over landes pressefrihed. Her er hendes beretning.
Huda sidder i talerstolen, og otte kandouraklæd-te mænd er samlet rundt om bordet. Stemnin-ger i mødelokale fem sitrer, mens jeg indstiller det andet videokamera. Dagens debat er anderle-des end de tidligere. Del-tagerne skal diskutere muligheden for at indføre demokrati i Mellemøsten.
Min redaktør har ad-varet os. Debattens om-drejningspunkt skal være urolighederne i de andre lande. Men alle ved, at ordlyden har undertoner, og at disse læner sig op ad udsigterne for demokrati i medlemslan-dende i Gulf Cooperation Council, GCC, og i de Forenede Emirater. Tankerne er ikke nye. For tre dage siden forsvandt fire lokale bloggere, der skrev om frihed og rettigheder. Ingen har set dem siden.
Huda begynder at kaste spørgsmål på bordet, og stemningen løsner op. Vi er bare ti personer i et konferencelokale, og det er let at glemme, at kameraer og diktafoner samler deltagernes hold-ninger op, og sender dem direkte ud i verdens uoverskuelige nyhedsrum.
Ali, en mediestuderende fra et lokalt universi-tet, begynder at få liv i øjnene. Han argumente-
rer livligt og bliver mere og mere modig. Han har takker i fortænderne, og hans sorte skæg sidder mest på overlæben.
Alis lærer overværer debatten fra en stol ba-gerst i lokalet. Hans opmærksomhed er skarpt rettet mod hans unge elev og det kamera, der har ham på kornet.
Den unge araber er med lysende øjne og et hemmelighedsfuldt tonefald begyndt at fortælle om bloggerne, der forsvandt. Læreren retter sig i stolen. Ali ænser ingenting. Han fortsætter ufor-trødent sin talestrøm til han når sit klimaks - at Emiraterne ikke tillader, at man siger det, man vil.
Læreren fanger lynhurtigt Hudas blik. Lader en pegefinger stryge henover halsen. Hudas blik flakker et øjeblik, og Ali opdager endelig, at der er noget i vejen. Bliver pludselig urolig. Han synker og overvejer sin situation. “Jeg siger jo
ikke, at jeg nødvendig-vis sympatiserer med nogen,” begynder han ud over bordet. Og så vender han sig i trods mod Huda og siger med indtrængende stemme: ”men det er jo sådan, det er.”
Debatten er velover-stået, og debatørerne
har trukket sig. Hudas telefon ringer. Det er Alis medielærer. Han ville bare lige sige tak for en god debat, det var jo et spændende emne, meget lærerigt og så videre… Nåh ja, for øvrigt: Ali var lidt oppe og køre i dag. Kan I ikke lige sørge for at… øhm…
”Jo, hr. Selvfølgelig kan vi det.”
Oprindeligt er historien skrevet til Cecilies blog, som hun holder opdateret med oplevel-ser og indtryk fra sin nye journalistiske tilvæ-relse. Men efter et par dage fik hun kolde fød-der. Indlægget blev hevet ned igen. Man skulle jo nødig blive misforstået. Der kunne jo være en fare for at ende som de lokale bloggere. Der
er liv og død på spil.
Europas sorte fårI Danmark er det mere om-kostningsfrit at råbe på ytringsfrihed til medierne. Herhjemme handler medi-ernes ytringsfrihed om kari-katurtegninger og Wikileaks, men vi skal ikke kigge langt mod syd for at finde ganske andre statsejede forhold.
Nogle pladser over De For-enede Arabiske Emirater på listen over pressefrihed lig-ger Italien. De er nummer 49. Foran dem finder man både Burkina Faso, Taiwan og Tan-zania. Forklaringen er på én gang enkel og skræmmende,
mener Elisa Chessa, der er bachelor i interna-tionale forhold ved det anerkendte La Sapi-enza Universitet i Rom.
”Placeringen skyldes den velkendte interes-sekonflikt mellem medierne og Berlusconi, der ejer størsteparten af både de offentlige og private medier,” siger hun.
”Gennem sin regeringsperiode har han ved-taget en lang række love, der underminerer pressens aktiviteter,” siger hun. Det medfører, ifølge Elisa Chessa, at medierne ikke har anden mulighed end at underkaste sig Berlusconis vilje, hvis de ansatte vil beholde deres job. Og ikke nok med det, er endnu en lovændring på vej.
”Det næste skridt er at indføre en lov, der tvinger journalister til at udlevere kritisk ma-teriale uden anklage og til at oplyse kilder og kontakter,” fortæller Elisa Chessa.
På den måde vil der i realiteten kun være en overlevende kilde til information; internettet. Og her må man nøjes med farvede bloggere, mens den aktuelle nyhedsformidling vil være en direkte forlængelse af Berlusconis statsap-parat.
”Jeg kan godt være misundelig på Danmark. Rammerne for jeres journalistik er meget frie
og I har mulighed for at give befolkningen de rigtige oplysninger,” siger Elisa Chessa og min-der om, at danskerne bør være taknemmelige for, at vi har frihed til at skrive, hvad vi vil og frihed fra at betale for det med vores sikker-hed.
Cecilie Maria Kallestrups første blogind-læg tilbage i februar hed simpelthen ”Glem alt, hvad du har lært om journalistik.” Men i Dubai har hun efterhånden vænnet sig til de store omvæltninger og udfordringer.
Cecilie Maria Kallestrups blog kan læses på www.dubaiforbegyndere.blogspot.com
Ytringsfrihed på verdensplanDet er ikke alle steder, vilkårene for journalistik er lige så gode som herhjemme. Den begrænsede frihed til at ytre sig og frygten for at miste livet skaber andre normer for journalistik, og det er ikke altid journalisten, der får det sidste ord.
ILL PERSPEKTIV
Tekst: Jonas Sloth BachFoto: Privat
Under sit praktikophold i Dubai har Cecilie Maria Kallestrup oplevet selvcensuren på nærmeste hold.
”Læreren fanger lynhurtigt Hudas blik. Lader en pegefin-ger stryge henover halsen”
-uddrag fra Cecilie Maria Kallestrups blog
Illustration: www.at-rejse-er-at-leve.dk
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 15
UDEILL
Når Løkke trykker på knappen...Spekulationerne, om hvor-når valget udskrives, har op-taget medierne i månedsvis. Og den dag valget udskri-ves, har de fleste redaktio-ner et helt lager af historier, de bare venter på at bringe.
Der er travlhed og hemmelighedskræmmerier i gang på de politiske redaktioner. Alle venter i spænding på forløsningen, når valget udskrives, og de historier, der har været færdige i ugevis, endelig kan få lov at forlade skufferne og se dagens lys.
På Berlingske har man for eksempel allerede for-beredt, hvordan avisen skal se ud i ugerne op til val-get. Hvor mange sider, der skal gå til faktatjek af par-tiernes valgløfter og til portrætter af partierne. Det fortæller praktikant på Berlingskes Christiansborg-redaktion Nikolaj Søndergaard. På Politiken tegner sig det samme billede.
”På hele indlandsdelen ved vi stort set, hvordan avisen skal se ud, både dagen efter valget udskrives og dagen efter selve valget,” siger Annelise Hartmann Eskesen, der er Christiansborg-praktikant på Politi-ken.
På begge redaktioner ligger der en stor bunke valg-historier klar, som stort set er færdige, og som løben-de rettes til for hele tiden at være aktuelle, når valget sættes i gang: Voxpopper med vælgere, portrætter af Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke og analyser af de formodede valgløfter.
Kampen om vælgerne - og seerneDet store forberedelsesarbejde har flere steder stået på i månedsvis. På TV 2 har man nedsat en decide-ret valg-task force, som det sidste halve års tid har haft et eneste formål - at producere valghistorier. For udover ambitionerne om en god valgdækning, så er der også hensynet til seertallet, fortæller Cecilie Gre-maud, som er praktikant på TV 2’s Christiansborg-redaktion.
”Valget bliver et kapløb mellem DR og TV 2, og TV 2 vil vinde den her gang,” siger Cecilie Gremaud.
”Det er den gængse opfattelse på redaktionen, at det var DR, der vandt sidste gang, så TV 2 har virke-lig lagt sig i selen,” siger hun.
Og det smitter af på stemningen på redaktionen, når man hver dag skal være forberedt på at sætte hele valgberedskabet i gang. Praktikanterne fortæl-ler, hvordan der på redaktionerne dagligt indgås væddemål og snakkes i krogene om, hvornår valget udskrives.
”Der er virkelig en vild stemning på redaktionen. De folk, der har været her i 20 år, siger alle sammen, at det her bliver det mest spændende valg i deres tid,” siger Cecilie Gremaud fra TV 2 med henvisning til de tætte udsigter i prognoser og meningsmålinger.
Den intense stemning af nedtælling til valget præger også Politikens Christiansborg-redaktion, fortæller Annelise Hartmann Eskesen. Stod det til hende blev stemningen snart forløst:
“Jeg håber, valget kommer, inden jeg stopper på Borgen til august, men det indgår nok desværre ikke i Løkkes overvejelser.”
Tekst: Kasper Iversen og Mette Høyer Eriksen
Kongelig dobbeltdækningNår medlemmerne af royale familier bliver gift, skilt eller døbt, rydder både DR og TV 2 sendefladen og koncentrerer sig om én ting. Kanalernes ansvarlige redak-tører fortæller hvordan og hvorfor.
Hvordan kan det være, I satser så meget på royale begivenheder som det engelske bryllup og tvillinge-barnedåben?
Lau Rabjerg-Eriksen (DR): ”Det ville være underligt, hvis vi ikke gjorde det. Vi ved, det er noget, der interesserer mange mennesker. Det er en del af vores forpligtelse at vise fest og glade dage, når det danske kongehus af-holder begivenheder. Ved brylluppet skal vi også være til stede.
Når vi har sat et studie op foran Holmens Kirke, så er der ikke den store forskel på, om vi sender to eller seks timer. Folk ser jo hel-ler ikke 12 timer i træk, og mange kommer på i løbet af dagen, og så er det jo vigtigt, at vi er i gang.”
Ulla Pors (TV 2): ”Det ville være mærkeligt, hvis TV 2 ikke dækker noget, som dansker-ne går så meget op i. Det er en del af den danske kultur og fylder meget i danskernes hverdag, og derfor dækker vi det, når der er en historie at dække. Med det engelske bryl-lup er det en anden historie. Det engelske kongehus er det kongehus, hele verden går mest op i. Det er en god historie med fan-tastiske billeder, og derfor dækker vi det for fulde hammer. Som Ulla Terkelsen siger: ’Man har sit eget kongehus, og det engelske som nummer to. Og hvis man ikke har et, så er det engelske størst.’”
Hvordan adskiller jeres dækning sig fra den konkurrerende tv-stations?
Lau Rabjerg-Eriksen (DR): ”Vi synes, at vi laver en anden dækning, end det TV 2 gør. Vi fortæller om kirkens historie og kon-
gerækken og har altid en historie bygget ovenpå, det er en public service-forpligtel-se. TV 2 baserer deres programmer mere på følelser, mens vi kører på mere faktuelle ting. Det er helt bevidst. Vi vil gerne gøre folk klogere, mens vi er med til en festlig begivenhed. Dagen inden sendte vi en hel udsendelse Horisont med fokus på det bri-tiske kongehus’ betydning og status nu. På TV 2 vil man ofte se en mere følelsesladet tilgang.”
Ulla Pors (TV 2): ”DR er en public service-kanal, og vi gør det på to meget forskellige måder. Vi går til den med meget stor begej-string for at fortælle historien. Både med følelser og viden. Hvis vi tager det engel-ske bryllup, så har vi gæster i studiet, som kender London, kirken eller brudekjolen. Vi blander ekspertviden med følelser og be-gejstring for at fortælle historien. Vi har et helt unikt værtshold i Jes Dorph-Petersen, Natasja Crone og Ulla Terkelsen.
De har respekt for stoffet, og samti-
dig er de frække, så de ikke har næsegrus beundring for det, men har en fræk og hu-moristisk tone. De går lige til kanten, og det tror jeg også, at seerne synes.”
FAKTA- 1,8 millioner danskere så mindst fem uafbrudte minutter af det britiske bryl-lup mellem prins William og Kate Midd-leton den 29. april.
- 389.000 danskere (36 procent) valgte DR, da de royale tvillinger blev døbt Vin-cent og Josephine, mens seertallet for TV2 lå på 681.000 (64 procent).
- DR og TV 2 deltes om omkostningerne i forbindelse med barnedåben, så DR stod for kameraerne ved Holmens Kirke og TV 2 for ankomsten til Amalienborg.
Tekst: Niklas RehnFoto: dr.dk
ANNONCE:
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk16ILLUDE
Georg Metz er kendt for at have me-ninger om alt - ofte markante. Jour-nalistikk som fag får selvfølgelig også et par kritiske ord med på vejen. Mød ham her.
Georg Metz har flere gange ytret, at dansk journalistik er i krise, og det står han ved. Men det er sådan set ikke journalisterne, der er noget i vejen med. De kommer fra gode ud-dannelser og kommer ud med et højt fagligt niveau, mener han. Det er derimod de etab-lerede medier og deres mediechefer, som gør udsigterne grå.
”Det er de terminaler, journalisterne kom-mer ud til. Det er ikke altid de heldigste krav, man stiller til dem her, når aftenerne består af middagsprogrammer,” siger han med henvis-ning til de bløde journalistiske programmer, der fylder sendefladen.
En ligegyldig dåb”Når vi transmitterer fra diverse barnedåbsse-ancer og bryllupper fra både indland og ud-land, så er det dårlig journalistik, vi får. Jour-nalistik, som bare følger med og ikke forholder sig kritisk. Hvis man bruger en hel dag på bryl-luppet i England, så sender man et signal om, at det er vigtigt, og det er det jo ikke. Ud fra
et almindeligt journalistisk kriterium kan man ikke argumentere for, at det er vigtigt,” siger Georg Metz.
Et liv med meningerGeorg Metz er netop kendt for at have meget at sige og mange meninger. Og sådan har det altid været. Som dreng sad han tit ved radio-en og tænkte, at det kunne han vel nok godt tænke sig at lave. Tanken om bare at sidde der og snakke, var helt vidunderlig for ham.
Georg Metz studerede som ung historie på Københavns Universitet, men han havde for meget på hjerte til at kunne gemme sig bag historiebøgerne. Og derfor gik han ind i jour-nalistikken. Med sig i rygsækken havde han kildekritikken fra historiestudierne. Og en stor trang til at fortælle.
”Enten har man meddelertrang, eller også har man ikke,” siger han. ”Man skal have en trang til at fortælle histo-rier. Formidle noget. Omforme noget. Påvirke noget ved at forholde sig kritisk. Det er det journalistik handler om.”
Efter studierne på Københavns Universitet startede han med at skrive for Politiken. Hvor han, med egne ord, blev journalist by doing. Fra midt i 70’erne til sidst i 80’erne tog Georg Metz turen rundt i Danmarks Radio. Først forbi radioen, hvor blev han sat til at læse ra-dioaviser højt. Senere blev han kommentator og politisk medarbejder. Så blev han hentet ind i tv-afdelingen, hvor han blandt andet var politisk reporter. Derefter bestred han i en år-række redaktørposten på Dagbladet Informa-tion. Han forlod posten i midten af 90’erne, men ikke stedet. Ugentligt leverer han både klummer og ledere til avisen. Simpelthen fordi han ikke kan lade være.
”Jeg kan ikke undvære at komme af med det, jeg har på hjerte. Det skal jeg. Det er med journalistik, som med mad. Jo mere man spi-ser, jo mere appetit får man. Og hvis man ikke har trangen til at meddele og ikke er flittig ved tasterne. Ja, så skal man nok ikke blive journa-list,” siger han.
Spejlet er din bedste kollegaEt langt liv med journalistik har givet Georg Metz indblik i branchens udvikling over tid. En stor udfordring, som nutidens journalister står overfor, er det øgede antal publiceringer og de mange platforme, som man forventes at kunne beherske. Det stiller store krav til journalisternes evner til faglig evaluering, hvis kvaliteten af de mange, hurtigt producerede historier skal være god nok.
”Det er let nok at se frem. Her får det næste projekt altid Cavling-prisen. Men det er bare så vigtigt at kigge tilbage på det bagefter, når den ikke har fået noget som helst,” siger han.
Tekst: Jakob Rasmussen Foto: Asger Ladefoged
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 17
UDE ILL
Derfor er selvkritik, efterkritik og feedback afgørende, siger Georg Metz.
Vejen ud af krisenGeorg Metz er af den mening, at det er medi-edirektørerne, der skal tage ansvaret for bedre uddannelse af journalisterne. Det er medie-cheferne, der skal sikre den supplerende ud-dannelse.
”Men mediecheferne er desværre sjældent kvalificerede, og hvis ikke de ved, hvad gode journalistiske redskaber er, kan de heller ikke ansætte nogen, der har dem. Så stopper udvik-lingen, og produkternes kvalitet falder,” siger han.
Mens Georg Metz kun har ringe tiltro til, at medieredaktørerne tager fat, er det hans håb, at de unge journalister vil gøre det. For et oprør skabt af de unge, er der altid plads til.
”Altså som dengang, hvor der var plads til Poul Nesgaard og Thomas Vinding. De turde at være kritiske overfor det journalistiske og lavede satire, der virkeligt sved,” siger han.
’Oprøret’ bragte en del klager med sig, men det ser Georg Metz udelukkende som et sund-hedstegn. Perioden blev senere kendt som de røde lejesvendes tid. Ifølge Georg Metz var pe-rioden en storhedstid for kritisk sans og højt fagligt miljø.
Han mener dog, at den seneste tids tilkomne redaktører lover lysere tider, og han synes, det virker som om, det faglige indhold igen er i højsædet. Det vil tiltrække begavede folk, også gerne nogle med lidt krøllede hoveder, der vil kunne skabe udvikling, forudser han.
”Det er ikke, fordi alting går ad helvede til i dag, men vi er midt i krisen, og den skal vi ud af,” siger Georg Metz.
Et oprør skabt af de unge er der altid plads til
XXXX 2011 ILLBUNKER.dkA
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk 19
BAG S I D E N A F BAG S I D E NBAGSIDEN
- Du underviser både i problemudredende journalistik og i den mere bløde repor-tage- og portrætjournalistik. Er det sådan noget generelt for dig, at du er både til det hårde og det bløde? Og er der en af de sider, der tiltrækker dig mere end den anden? Det er yin og yang-agtigt med hård og blød: Reportager og features skal skarpvinkles og have substans, hvis andre end journalisten selv skal gide læse, se eller høre dem. Omvendt skal de hårde tal- og faktabaserede historier formidles med den bløde journalistiks vir-kemidler, altså identifikation og fascination, hvis de ikke skal blive afsindig kedelige. 2. og 3. semester fokuserer på hver deres firkantede discipliner, men den fede journalistik træk-ker på det bedste fra de to verdener, synes jeg. - Jeg har flere gange hørt dig fortælle om en svedehytte oppe i Thy. Og en indianer. Hvad handler det EGENTLIG om, som vi ynder at spørge her på stedet? En svedehytte handler om at svede, så man er ved at dø af det. Men man dør ikke helt. Man kommer ud af svedehytten som taknem-melig genfødt – mentalt, følelsesmæssigt, fy-sisk og spirituelt. Indianeren hedder Hawk of The Yellow Wind, og af ham har jeg lært, at man kan vælge en af to positioner i tilvæ-relsen: kriger eller offer. Vælger man at være kriger, bliver man stående på sine ben, uan-set hvad der rammer én af vrede, glæde, sorg eller smerte. Vælger man at være offer, lægger man sig ned og venter på, at nogen kommer og rejser én op igen. Men man risikerer jo at blive liggende dér et helt langt liv uden at blive rejst op. Og det gider jeg alligevel ikke... - Når jeg kigger ind på dit kontor, slår det mig altid, hvor ryddeligt det er i forhold til mit eget. Pæne stakke, ringbind i farve- og størrel-sesorden og et skrivebord, der er så ryddeligt, at man skulle tro…... Laver du overhovedet noget derinde? Nogle gange har du endda tændt stearinlys! Holder du i virkeligheden terapisessioner med de studerende, selv om der står coaching på opslaget uden for døren?
Jeg laver ikke en skid derinde. Bræn-der røgelse af, chanter lidt, tjek-ker nyhedsbreve fra Leeds United… Nej, jeg tænker bare bedst i orden. Privat lever jeg i larm og rod med en teenagedat-ter og hendes hyppigt overnattende venner. Plus jeg har en otte-årig søn, der spreder lego og snitter pinde selv på lokummet. I kontor 220 er det mig, der bestemmer gra-den af rod, og den er stærkt begrænset. Men måske skulle jeg sprede nogle kaffeplettede kloge-bunker, for jeg kender selvfølgelig ta-lemåden ”if a messy desk indicates a messy mind, what does an empty desk indicate?” - Du er jo et menneske, der med et ind-tagende smil kan sige de grummeste ting til folk, når det er nødvendigt. Og oven i købet få dem til at synes, at du har helt ret. Hvad er dit hemmelige våben? Jeg ville da gerne kunne sige, at det handler om min empati og faglige skarphed :-) men så selv-fed er jeg heller ikke. Jeg ved dog, at pædagogik ikke er lutter urte-te på gul stue. Pædagogik er også at sige ”æd din lort”, hvis en studerende har kvajet sig i en given sammenhæng – en håbløs opgaveløsning, en dumpet eksamen eller hvad det nu kan være. Ofte er det en for-udsætning for at komme videre, at man æder sin lort. Det råd kan sagtens videregives på en respektfuld måde, hvis forholdet i øvrigt er or-dentligt. Det vil sige præget af gensidig tillid. - Den franske forfatter Marcel Proust udvikle-de efter sigende en lang række spørgsmål, som skulle kunne afsløre ethvert menneskes inder-ste tanker. Der er nu ikke meget, der tyder på, at det faktisk var ham, der udviklede dem, men derfor kan de jo være gode nok. Her er i hvert fald et, vi passende kan runde af med: Hvad er din sindstilstand lige nu? Rebelsk som ind i helvede. Og det kan føre til så meget, såmænd.
I næste udgave går stafetten videre til underviser Annette Holm.
LÆRERSTAFETTEN:Gitte Luk gav i sidste udgave tips og tricks til, hvordan man skriver en ægte bestseller. Bogen om kommaet. Stafetten er nu gået videre til Nanna Jespersgård. Hun er kendt for et være from som et lam - men prøv bare at læse med her.
Det er onsdag eftermiddag, og Børge sidder al-lerede og venter med en dampende latte, da jeg træder ind på Sebastopol på Sankt Hans Torv. Hans øjne løber hurtigt over iPad’ens blanke overflade, før han opdager, at jeg er kommet. Hurtigt rækker han hånden frem for at byde mig velkommen.
”Godt du kunne komme. Jeg har masser at
fortælle,” siger han begejstret.Jeg slipper hans store nævne, og ser undren-
de på ham. Jeg troede ikke, at han ville være så frisk. Inden jeg får sat mig til rette, plaprer han allerede løs.
”Vi har besluttet at køre en ny redaktionel linje på Information. Det kommer til at tage kegler!” siger Børge begejstret.- Hvad kommer det til at gå ud på, Børge? Er det
i øvrigt i orden, at jeg kalder dig Børge?”Ja da, jeg er nede med ungdommen. Altså,
først og fremmest skal vi have et nyt slogan. Folk er ved at blive trætte af det der ’Uden par-tipolitiske interesser’ og alt det andet. Nej du, graverjournalistik er hvad folket vil ha’!” nær-mest råber Børge O.
Jeg nikker anerkendende. Hans argument virker dødgodt.
”Information – vi graver dybere!” siger han, og prøver med fagter at vise, hvordan det nye slogan skal udformes i neon på avisens facade.
”Vi skal grave selv de værste skeletter frem.”- Men Børge, kan der ikke være et juridisk pro-blem i, at I vil have skeletter i avisen?
”Nu skal vi jo først se, hvordan læserne rea-gerer på vores nye stil. Så må juraen komme
bagefter. Vi kan vel heller ikke tage ansvar for, hvad de døde kilder siger, så jeg synes da, at vores ryg er fri,” forklarer Børge med luftig stemme og ser med uskyldige øjne på mig.
Vores samtale slutter lidt underligt, da Børge pludselig bliver mere og mere gennemsigtig, og til sidste forsvinder i en støvsky, der bliver suget ind i caféens ventilationssystem.
Det har ikke været muligt at få en pressejuri-disk kommentar fra Oluf Jørgensen, da han stadig er i live.
Efterskrift:Kære Børge (1912 - 1980).Du svarede aldrig på min mail med citattjek, men jeg går ud fra, at alt er okay.
Oven på den seneste tids afsløringer af Informations lem-fældige omgang med døde kilder har Bagsiden af Bagsiden-redaktionen sat Informations grundlægger, Børge Outze, stævne for at få svar på avisens nye troværdighedspolitik.
Mis-Information
Illustration: Redaktionen
Tekst: Asger Gørup Nielsen, BaB-redaktør
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk20
Portrætserie: Pels Foto : Marcus Trappaud Bjørn, 2. semester