Indhold

Radikale resultater................................................................................................................................ 2

Radikale holdninger i Holbæk Byråd 2014–2017................................................................................ 3

Skolepolitik .......................................................................................................................................... 5

Holbæk kommunes Uddannelsesplan 2016 ....................................................................................... 10

Vækstpolitik ....................................................................................................................................... 12

Integrationspolitik .............................................................................................................................. 16

Udbudsstrategi og -politik 2014-2017 ............................................................................................... 17

Boligpolitik ........................................................................................................................................ 19

Samarbejde mellem politikere og embedsfolk ................................................................................... 21

Radikale resultater Generelt:

Holbæk Sports-og Kulturcenter ved Kunsthøjskolen som en fornyelse og samling af de fleste idrætsaktiviteter og sundhedscenter i Holbæk by. Sundhedscenteret får adgang til blandt andet et varmtvands-bassin.

Samlet udviklingsplan for Holbæk Havn, med vandkulturhus, Holbæk Havneby, etablering af filmtorvet foran kulturbiografen, nye husbåde i havnen, lav træbeklædt bro i vandnærhed i nye havn m.v.

Eventstrategi "Holbæk i pinsen".

Nybyggede børnehaver: Midgården i Tølløse og Galaxen i Jyderup.

Nybyggede ældrecentre: Ottetallet på Samsøvej i Holbæk, Elmelunden i Jyderup og Danske Diakonhjem Tølløse.

Oprettelse af integrationsråd med målrettet formål.

Støtte til flere praktikpladser (elev/lærepladser) via partnerskab med Dansk Byggeri samt i øvrigt sociale klausuler i udbudspolitikken.

Holbæk Art.

Images-festival og Kina-festival i Holbæk.

Udbygning af rekreative områder på Holbæk havn, hhv. Gamle havn med havnetorve og Ny havn med træterrasser til vandplan samt havnepromenade fra kanal til kulturbiografen.

Renovering af Cirkus Kæphøj, det gamle rådhus og kulturkasernen.

Skibsværftet på Holbæk Havn renoveret til cafe og foreningslokaler.

Holbæk gl. beddinger får eget klubhus ved siden af beddingen på Holbæk Havn.

40-70 ungdomsboliger bygges i Holbæk i samarbejde med Lejerbo. Lokalområder:

Orø: Ø-konsulent i turismeprojekt, der skal tiltrække flere besøgende til Orø.

Vipperød: Nyt stationsområde og forlængelse af Stationsvej til Nygårdsvej, udskiftning af tag på Vipperødhallen.

Tølløse: Støtte til Tølløse i Fællesskab (150.000 i budget 2016), flagstange, porte og strøgkunst, samt kunstgræsbane ved idrætspladsen. Oprettelse af børnehaven Midgård. Oprettelse af ældrecentret Danske Diakonhjem.

Jyderup: Renovering af Jyderuphallen. Oprettelse af børnehaven Galaxen. Oprettelse af ældrecentret Elmelunden.

Svinninge: Renovering af Svinninge-hallen, tag og gulv.

Gislinge: Skaterbane.

Hagested: Ombygning af Hagested Forsamlingshus, 150.000 i budgetaftale 2016, picnicplads og petanquebaner.

Mørkøv: Kunstgræsbane 2013 samt multibane ved hallen.

Ugerløse: Renovering af friluftsbad.

Kvanløse/Brorfelde: Brorfelde observatorium som oplevelsescenter.

Kundby: Bevægelsespark og Kundby Friskole, der får støtte til at købe bygningerne for 1 mio.

Regstrup:

Undløse: Opbakning til lokalforum og forening omkring Østergården i Undløse. Udmøntes i budgetaftale 2015 med 150.000 kroner i støtte til køb af Østergården.

Radikale holdninger i Holbæk Byråd 2014–2017 Kerneområder i Holbæk kommune:

Læring og trivsel (skole og daginstitutioner).

Job og uddannelse (ungdomsuddannelse, beskæftigelse og flygtninge/integration).

Aktiv hele livet (ældre, handicappede, udviklingshæmmede, socialområdet).

Klima og miljø (fysisk planlægning, veje, affald, miljø, vand).

Kultur og fritid (kultur, kunst, idræt, foreninger).

Vækst (vækst-initiativer til flere arbejdspladser og tilflyttere).

Demokrati og lokal udvikling. Budget-synspunkter, Radikale Venstre 2016 (budgetaftale 2016-2019, vedtaget 23.9. 2015):

Styrker: Befolkningstilvækst, erhvervsvækst, kultur-profilering, en god by at leve i, bedre styr på økonomien i administrationen.

Svagheder: Flere ældre, der lever længere med aldersbetingede sygdomme, især demens. Færre børn til daginstitutioner + skoler.

Muligheder: Flere i arbejde og flere gennemfører uddannelse.

Trusler: At vi ikke kan opnå omstillings-reduktioner, statens refusions-reformer, begrænsning i effektivisering og ledelses-reduktion, skandalesager som resultat af besparelser.

Vi arbejder desværre ud fra et budget, der udviser underskud hvert år, og derfor baserer det hele sig på, at vi konstant skal spare på mange områder.

De mest positive ting ved budgetaftalen:

Styrkelse af lokalområderne samt mindre handelsbyer og støtte til fonds-konstruktioner i lokalområder: Tølløse, Undløse, Hagested og Jyderup samt idræts – faciliteter.

Nye plejecentre, Elmegården og 8-tallet samt Danske Diakonhjem i Tølløse, samt Fjordstjernen.

Udvikling af Holbæk havn, Vandkulturhus, Wakeboardbane.

Kultur giver vækst og foreningsstyrkelse.

Flere sagsbehandlere.

23 millioner til daginstitutionsområdet. Radikale ønsker til budgetaftalen:

Kulturhus Østergården - lavere pris for ejendom, eller tilskud til køb af ejendom.

Kulturhuse i lokalområder - pulje til vedligeholdelse med frivillig arbejdskraft.

Renovering uden for Holbæk by: 5 millioner - det vil vi gerne have højere. Højere anlægs-budget ønskes.

Vandkulturhus, 3 millioner i 2016, 5,1 millioner i 2017 og 2018.

Renovering/Tilpasning af ventilation på Kulturkasernen.

Madproduktion i Holbæk kommune, gerne med mulighed for socio-økonomisk virksomhed for at byde.

Ældreområdet: Bedre livsværdi.

"Udbud med omtanke" i fremtiden.

Flere lærertimer til skolen.

Flere pædagog-timer til daginstitutioner.

Hvad indeholder budgetaftalen?

Administrative omstillinger 2016: Mindre til udbud (2 millioner).

Fra fravær til fremmøde (5 millioner).

Benchmark til andre kommuner og landsgennemsnit: - Kultur og fritid ligger lavere. - Folkeskoler ligger på samme niveau.

Anlægs-investeringer: - Ramme-mulighed på 200 millioner pr. år. Lige nu er Holbæk kommune lidt under

landsgennemsnit. KL anbefaler et højere niveau end i dag. - Total 2015: 140 millioner, 2016: 173,4 millioner, 2017: 262,9 millioner, 2018: 189,2 millioner,

2019: 80,3 millioner.

Renoveringspulje 40 millioner pr. år 2016-19: - Husk ønske om ventilationsanlæg/renovering på Kulturkasernen.

Børn og skole: - Fælles Tandreguleringsklinik fra 13 millioner til 25 millioner. OBS - husk byggestyring. - OBS - mulighed for at udlægge tandpleje til private tandlæger? Marianne Stentebjerg har

undersøgt det, og påpeger flere udfordringer, bl.a. er der ikke nok tandregulerings-klinikker. - Engskovskolen - Nr. Jernløse 25,2, millioner – Arbejdsmiljø. - OBS Trafiksikkerhedsplan vil få stor indflydelse på skolestruktur og evt.

nedlæggelser/udvidelser af skoler.

Klima og Miljø: - Broer: Behov for 60 millioner, afsat 3 millioner pr. år. - Veje: Afledte tilslutninger til ny motorvej rute 23. Oldvejen udvides og renoveres.

Kultur og Fritid: - Renovering uden for Holbæk by: 5 millioner - det vil vi gerne have højere. - Vandkulturhus 3 millioner i 2016, 5,1 millioner 2017 og 2018.

Spørgsmål: Har vi i 2015 opnået de forudsatte besparelser på Grundpakken og omstillinger?

Skolepolitik Skolestrukturen - der blev ikke flyttet ét komma.

Et flertal bestående af Venstres 10 medlemmer (12 medlemmer ved byrådsperiodens start) og Socialdemokratiets 8 medlemmer (10 medlemmer ved byrådsperiodens start) besluttede at ændre på skolestrukturen i Holbæk Kommune, så vi fra august 2016 ikke har 8 distrikter, men 4 store distrikter.

Det er ikke mange år siden vi ændrede skolestrukturen i Holbæk Kommune. Inden den blev ordentligt implementeret, kom folkeskolereformen og lærernes arbejdstidsaftale.

Disse mange ændringer har skabt uro i folkeskolen. Derfor stemte vi imod endnu en strukturændring af vores skoler, idet vi vil skabe ro om vores folkeskoler. Hvis vi vil højne elevernes faglige udbytte, så er det ikke løsningen at lave endnu en strukturændring.

Det er bestemt heller ikke klogt og hænger slet ikke sammen med ’Holbæk i Fællesskab’ at ignorere de mange høringssvar, som klart og tydeligt tager afstand fra en skolestruktur med 4 distrikter.

Der findes medlemmer af Holbæk Byråd, som efter endt høring, blot vil ændre kommaer i det, der er sendt ud i høring og dermed ikke tage høringssvarene alvorligt. Hvad er så meningen med en høring? Det virker som pseudo-demokrati.

Vi stemte imod 4 distrikter, da vi lytter til ledere, lærere, bestyrelser, forældre og tager høringssvarene seriøst.

Vi stemte imod 4 store distrikter, fordi det vil forringe nærdemokratiet, forældreinvolveringen og gøre det endnu sværere når der skal etableres skolebestyrelser.

Vi stemte imod 4 store distrikter, fordi det ikke giver dygtigere elever.

Vi fremlagde en model, hvor vi bevarer de 8 distrikter og kommer i mål med besparelsen på 10 millioner kr. Denne model forkastede det nævnte flertal og lavede endnu en strukturændring og skabte endnu mere uro om vores folkeskoler.

Maj 2015:

Vi støtter ikke flere skolelukninger. Vi støtter en periode på 3 år, hvor vi garanterer fred på skole/daginstitutionsområdet, med mindre der er drastiske fald i børnetal.

Vi vil i samme periode støtte en samlet strategi for vækst i yderområderne, både i forhold til tilflytning og erhverv.

De skolelukninger, der allerede er gennemført: Østre, Hagested og Kundby har langt fra givet de besparelser, som direktionen har sat os i udsigt.

De har tvært imod haft mange ulemper: - Ekstra udgifter på 2,5 mio + nedtagning til pavilloner ved Bjergmarksskolen for at huse eleverne fra Østre - uden at vi var varslet i 2014. - Ekstra udgifter til transport af elever på 2,6 millioner taget fra puljen Holbæk danner skole. - Forventede ekstra udgifter til adgangs-parkeringsforhold på Bjergmarksskolen. - Store ulemper for børn og forældre vedr. etablering af nye klasser og dermed klassekammerater, og overfyldte klasselokaler. - Stor ulempe ved længere transport i den nye heldagsskole - mange børn er først hjemme mellem 16 og 17.

Juni 2015:

Lukninger, størrelser, struktur, rammer, strategier:

Forslag til ny skolestruktur i høring med 4 skoledistrikter.

Oplæg til ny ledelsesstruktur: Formålet er at reducere udgifter til ledelse, og reduktionsmålet er 10 millioner.

Dette er andet udkast, og til forskel fra den første er der nu større råderum til alle decentrale ledere, og én ledelsesmæssig indgang for forældre og børn i alle børnehuse og skoleafdelinger.

Andet udkast er mindre central, men har også udfordringer bl.a. forældres indflydelse på deres egen afdeling/skole via en distriktsbestyrelse. Og f.eks. at der en pædagogisk leder på 2 matrikler.

Det er væsentligt at gøre det klart, hvor forældre har mulighed for indflydelse, for forældre vil gerne engagere sig, hvor de har indflydelse - men ikke hvis de ingen indflydelse har.

Fakta-belysninger:

Præsterer større skoleenheder bedre end små?

Hvordan spiller afstand til såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser ind på uddannelsesgrad?

Hvordan forandrer børnetallet sig? Hvad er sandt og falsk vedr. tilflytning og fraflytning, vedr. jobvækst eller -fald?

Grøn/Gul/Rød - parametre - hvad vil det koste at køre en sådan løbende analyse? Oktober 2015:

"Vi flytter mere end kommaer".

G11 arbejder for et løsningsforslag med 8 skoledistrikter i stedet for 4, som hensigtsaftalen fra juni 2015 tager afsæt i de 10 millioner.

R stemmer imod at sende forslag til ledelsesstruktur for ny skoledistrikts-struktur i høring, da vi ønsker at stå frit for at stemme imod. De fleste høringssvar er negative over for en ny distrikts-struktur.

Men hvad er alternativet? Kan vi spare det samme på ledelse 6,9 millioner, 1 millioner på administration og 2,1 millioner på tildelings-model pr. elev med 8 skoledistrikter?

Og er V og S villige til at forhandle om et forlig? November 2015, hvordan ser den gode skole ud?

Ro og stabilitet. Tradition, tone og stil. Mindst mulig forstyrrelse af omstændigheder, placering, personale m.v.

Dygtige lærere og pædagoger.

Engagerede forældre.

Opbygning af gode og stabile relationer mellem elever/børn og lærere/pædagoger, samt ledelse og forældre.

Elever der trives godt og lærer meget. Elever, der bliver set, hørt og forstået.

Kvalitet i karakter, elevtrivsel og medarbejdertrivsel.

Vi ønsker en mere decentral ledelses-løsning med 8 distrikter, hvor en afdelingsleder samtidig klarer opgaven med den overordnede ledelse.

Men i Byrådet har vi to forskellige billeder af folkeskolens tilstand i Holbæk kommune: - Nogle ser et meget positivt billede af begejstrede lærere, ledere og forældre, samt elever der

trives og lærer. - Radikale ser en folkeskole, der er udfordret af konstante forandringer:

- 8 distrikter er stadig under implementering. - NY folkeskolereform i implementering - men for samme penge!

- Ny arbejdstidsaftale for lærerne. - Lukning af Østre, Hagested og Kundby. - Alt for meget uro og negative forandringer, der giver frustration, nedgang i kvalitet og lærere/pædagoger, der søger væk.

Principper:

Skole og daginstitution skal ligge så nær på folks bopæl som muligt.

Børnetal skal ikke bruges kortsigtet til nedlæggelser og lukninger, men over en 5 års prognose, med mulighed for tilflytning af børn.

Vi skal give garanti for ro på skolestruktur-området i nogle år ad gangen for at skabe stabilitet som en forudsætning for kvalitet.

Struktur er bare forstyrrende omstændigheder for det egentlige, som vi nemt mister af syne: Elevernes læringsudbytte af at gå i skole. Her gælder det ro, renlighed og regelmæssighed, samt gode skoletraditioner, et godt læringsmiljø for eleverne med fokus på at modvirke mobning, gode relationer mellem ledelse, lærere, elever og forældre, og endelig plads til at få kvalitet i den pædagogiske læring, så alle børn bliver så dygtige som de kan.

Der er mulighed for at ændre skoledistrikter, så vi kan påvirke søgemønstre Forslag 26.5. 2015:

Inspiration fra "grønne" kommuner på udskolingsområdet.

Inspiration fra "Ungdomsliv på krykker" af Noemi Katznelson og Per Schultz Jørgensen.

Ny arbejdsform i AM-udvalget: Fællesforløb det næste år med Børneudvalg vedr. udskoling - overgange – ungdomsuddannelser.

(Torben Elmedal):

Embedsfolk styrer for meget, og producerer indstillinger som politikerne skal forholde sig til. Indstillingen præges ofte af ren økonomi og New public management samt mere for mindre.

Tag skolebestyrelsers indstillinger med et gran salt.

Børnetallet er et dårligt måltal, da der skal ses hen over meget længere tid end 5-10 år, og så er det svært at forudsige.

Lyt til lærerforeningen.

Lav om på grænser for skoledistrikter - så udlignes elevsøgningen hurtigt. Skolen skal være så nær som muligt på bopælen.

Hvad med at se på overgangsopdelte skoler, hvor de små årgange går på de mindste skoler (gåafstand), mellemrundegruppe på de lidt større skoler (cykelafstand) og overbygning på centrale større skoler (cykel og busafstand).

Østre skole er en arkitektonisk perle som skole.

De mindre skoler er dyrere at vedligeholde og få energi-isoleret, men så med karv om bedre ventilation.

Giv lokalområderne besked. Skab en klar linje og giv sikkerhed for resten. Som tilstanden er nu, sidder mange landsbyskoler og er lukningstruet. Det giver konstant usikkerhed om folkeskolen, og det giver dårlig tilslutning, da forældre vælger den større skole, fordi den lille er lukningstruet.

Forældre ender med at stemme med fødderne, når der arbejdes i baggrunden for centralisering.

Gør op med matrikel-modellen! Politikerne bliver alligevel indblandet.

Lav nogle principper for skolerne, f.eks. at der er mange indskolings-skoler, mange mellemtrins-skoler og få overbygningsskoler.

Store skoler præsterer ikke bedre end små skoler.

Den nye tildelings-model for økonomi har øget udsultningen af de små skoler, f.eks. Kundby.

Har vi retning mod, at alt under en 3 -sporet skole skal nedlægges.

F.eks. skal Tuse skole drive skole for flere elever fra Hagested uden at få flere ressourcer at drive den for.

De 8 skoleledere er blevet en del af forvaltningen, som ser ud til konstant at vokse. Forvaltningen centraliserer mere og mere, lige som ledelses-hierarkiet er blevet det helt styrende princip. Og den centrale forvaltning.

Kan man måle en fagligt god lærer? Generelle bemærkninger:

Der lægges ikke fra koncernledelsen op til, at de overordnede retningslinjer for udviklingen af folkeskolen i de nye storkommuner er til debat. På den måde laves alle oplæg og baggrundspapirer med henblik på at støtte op om nogle bestemte synsvinkler, f.eks. at store skoler er bedre end små, økonomi er vigtigere end hensyn til eleven.

I Holbæk kommune baseres al politisk aktivitet på en budget-fremskrivning fra 2015 - 2018, som udviser underskud fra 2016 på ca. 80 mio.

Derfor igangsættes omstillingsgrupper som har et bestemt sigte: - Fagligt og økonomisk bæredygtige skoler. - Større og bedre udskolingsafdelinger.

Koncernledelsen var i denne omgang inde og formulere de endelige overskrifter for omstillingsgrupper. Herefter uddeles en beløbsramme på f.eks. 21 millioner til hver gruppe, og så er byrådspolitikerne låst fast i en loyal økonomisk forpligtelse til ledelsen (Hans Søie, Kenn Thomsen og Erik Kjærgård Andersen, med Marianne Stentebjerg som skolechef).

Embedsfolkene styrer i høj grad dagsordenen og indstillingerne, og selv om vi byrådspolitikere kommer i dialog med jer borgere, så åbnes der aldrig for en bred, overordnet debat. F.eks. inviteres aldrig nationale forskere m.v., der stiller spørgsmålstegn ved den fremherskende styringsdoktrin, og derfor oplever jeg, at politikernes egentlige styring er dalende, mens embedsfolkene styrer mere. Det kaldes populært for New public management og doktrinen udtrykkes som "Mere for mindre", og er styring efter Konkurrencestaten, som finansminister Bjarne Corydon.

Hvordan ville en radikal skolemodel se ud i f.eks. Svinningeområdet? Indskolings-skoler BH - 3.klasse Mellemtrins-skoler 4. - 7.klasse Udskolinger 8. - 9.klasse/10.klasse/EUD 10?

Skal vi vove at gå efter at skabe en unik Holbæk-model? 80 - 100 i indskolings-skoler 120 - 300 i mellemtrins-skoler 300 - 600 i udskolingsskoler

Skal vi udfordre Venstre og embedstoppen på dette felt?

Skal vi gå efter en stabilitets-pagt, hvor vi giver garanti for at der ikke lukkes skoler de næste 3 år for at skabe stabilitet og ro?

Skal vi omstrukturere matrikelmodellen og afskaffe de overordnede skoleledere. Ny model for ledelses-samarbejde i skoledistriktet.

Skub på fordelingen af besparelses-puljer, som ikke behøver at være ligeligt fordelt på omstillingsområder.

Økonomi og elevtal skal ikke være afgørende for en lukning af en skole.

Og stil spørgsmålstegn ved, om administrationen/forvaltningen skal bidrage til besparelser.

(Med mindre elevtallet falder dramatisk, eller skolebestyrelsen søger at nedlægge skolen)

Og så har Radikale et helt særligt hjerte for Ugerløse! Nu skal byen renoveres og gode ideer til sammenhængskraft skal fremmes.

Argumenter for lokalaftale med lærere:

Et ufuldstændigt beslutningsgrundlag i 2013

Byrådet bliver taget til indtægt for at have sagt nej til en lokal aftale på baggrund af en beslutning om at bruge 11 millioner i lock-out midler til bl.a. indretning af ekstra arbejdspladser, men også kompetenceudvikling, IT m.v.

Vi ønsker et retvisende og alsidigt beslutningsgrundlag, med beskrivelse af alternative muligheder og evt. sandsynlige negative effekter. Dette er et eksempel på, at byrådet styres for meget af direktionen.

RV ønsker at genskabe tilliden til lærerne – og det står vi ved efter valget!

Debatmødet for nylig viste, at der var mange lærer, der var frustrerede.

Vi skal ikke være verdens bedste i Holbæk - men vi skal være verdens bedste Holbæk.

Ingen ekstra økonomiske omkostninger ved at indgå en lidt bedre aftale.

En lokal aftale er bindende, og ikke et løst planlægningsgrundlag. Det sikrer lærerne nogle minimums rettigheder. Det er uforståeligt, at Socialdemokratiet ikke støtte at der indgås aftaler om arbejdsvilkår.

RV ønsker en tillidsreform. Vi har tillid til, at lærerne selv kan forvalte en del af deres individuelle tid på effektiv måde, og det vil imødegå en hel del af de behov, som bl.a. forældre har for at tale med lærerne om deres børn, trivsel i klassen m.v.

"Vi vil have smilet tilbage på lærernes læber!"

Et kig ind i foråret 2015: Hvis jeg kan opleve, at lærer og pædagoger arbejder sammen med timelønnede undervisere fra idrætsforeninger om et stort Natur/Teknik løb for 4 klasser, hvor der løses opgaver ved alle poster, og jeg kan se, at eleverne synes det er sjovt at lære noget, så synes jeg at vi er lykkedes godt med en del af reformen.

Holbæk kommunes Uddannelsesplan 2016 Job og Uddannelsesudvalg december 2015:

Obs-punkter: - Færre kommer ind på erhvervsuddannelse i 2015, flere kommer i restgruppen, kommunernes

opgave vokser drastisk - Grænseflade til Læring og Trivsel - Større vægt til pædagogiske metoder og pædagogisk systematik - Prioritere de tilbud/indsatser, der virker bedst - Bred brug af alle overgangstilbud - TAMU- placering ved samarbejde - Frie fagskoler nye i Haslev og Roskilde - Målsætning Unge i uddannelse: Flere unge gennemfører ungdomsuddannelse

Holdninger: - En tidlig tværfaglig indsats for unge med risiko for frafald og udeblivelse, mistrivsel m.v.

Overgange - hvordan? Korte, intensive forløb i læring og vejledning - MEN med samarbejde omkring tværsektoriel kompetenceudvikling.

- Tid til rette vejledning og rette uddannelsesvalg.

Vi savner et retvisende grundlag at arbejde på. Det skal nuanceret vise os de største udfordringer i ungdomsuddannelserne, - Tjek på tal om de unge - også de negative tal. - Forståelse for unges vandrings-mønster

Vi ønsker, at de unge motiveres, afklares og vejledes til de bedst mulige uddannelsestilbud på ungdomsuddannelser og overgangstilbud inkl. produktionsskoler, de frie fagskoler, landsforeningen Ligeværd, højskoler, TAMU. Brug hele spektret af overgangsindsatser. Hellere et tilbud, der lykkes end et nyt frafald! Husk at støtte op om f.eks. bo-situation, transportudgifter, mentor-støtte m.v.

Indsats-feltet: Her skal vi være åbne i noget tid for at kunne tilrette efterhånden som vi får erfaringer det næste år ind.

Tjek på kommunens indsats - og ungdomsuddannelsernes/ de andre aktørers indsats.

OG HUSK SÅ: Enhver reform - organisationsændring starter med et effektivitets-tab! 3 hovedmålgrupper: 1. De almindelige uddannelsesparate ca. 70% 2. De flakkende, ud og ind et par gange, med støtte m.v. ca. 10 - 15% 3. De opgivende: Store udfordringer fagligt, personligt og socialt, ca. 15 - 20%

Vækst og uddannelse december 2015: - Omfang af ungdomsuddannelser: Stenhus ca. 1.340 elever, EUC - NVS ca. 800 i alt (EUD,

HHX, HTX)

Vækstfaktor: Tiltrække elever til ungdomsuddannelse - job på ungdomsuddannelser: Lærerjob + Teknisk/administrative job

Hvilke forudsætninger påvirker uddannelsesgraden?

- God faglig, personlig og social færdigheds-baggrund fra folkeskolen. - Forældres og egen social og etnisk baggrund, særlig ikke-vestlige lande. - Unges egen-motivation. - Gode overgangsindsatser til ungdomsuddannelser. - Gymnasiale og erhvervsuddannelser inkl. EUX. - Praktikpladser i Nordvest/Midt-Sjælland! - Uddannelsestilbud i nærområdet: Ungdomsuddannelser i Holbæk - KVU, MVU, LVU i

Roskilde

Vi havde Lærerseminarium og pædagogseminarium frem til 2012!

Vi burde have gjort en massiv indsats for at skaffe studerende til de uddannelser!

Vi havde ErhvervsAkademi på Isefjord frem til 2005

Udfordringer: - Vi plager livet af samme erhvervsvirksomheder for at tage lærlinge/elever, flygtninge, jobparate

ledige, ikke-job parate ledige, socialt udsatte. - Vi savner et retvisende grundlag at arbejde på. Det skal nuanceret vise os de største

udfordringer i ungdomsuddannelserne. - Tjek på tal om de unge - også de negative tal. Forståelse for unges vandrings-mønster

De fire temaer: 1. Én indgang - Uddannelse til alle unge oprettet som organisatorisk enhed på Seminariet. - Fysisk indgang, digital indgang, postindgang og åben rådgivningsindsats. - Forslag til forbedringer: - Behov for skiltning til fysisk indgang - Hvordan bliver Uddannelse til alle unge tilgængelig og oplyst for alle? - Case-eksempler på unge, der kan fortælle om forløb og erfaringer med Uddannelse til alle unge kan være en vigtig vej til at være bruger-rettet i forhold til unge 2. En tidlig tværfaglig indsats for unge med risiko for frafald og udeblivelse, mistrivsel m.v. - Overgange - hvordan? - Korte, intensive forløb i læring og vejledning - MEN med samarbejde omkring tværsektoriel kompetenceudvikling 3. Tid til rette vejledning og rette uddannelsesvalg. 4. Inddragelse af civilsamfund.

Vækstpolitik Radikale input til Byrådets forslag til Vækst-politik/handleplan 15.april 2015:

Sikre god internet-og mobil forbindelse.

Kunne udvalget/administrationen være opsøgende over for virksomheder, der ville flytte til Holbæk kommune?

Markedsføring af kommunen i forhold til at tiltrække nye virksomheder og peger på attraktive placeringer og vilkår.

Kattegat-forbindelse skal vi bakke op om og gå aktivt ind i politisk.

Transport-center ved Bennebo/Rundkørslen ved Frode Laursen? Kan vi kickstarte det?

Dating-site for virksomheder og højtlønnede specialister - Holbæk kunne starte sådan en side....

Bosætning - husk at medtage Jyderup og Tølløse med deres naturskønne attraktioner.

"Vi har gjort vejen til København kortere" - strip til bagruden !! Kortere på Motorvej og kortere togtid - nu kun 42 min på de hurtigste tider.

"Få det nu fixet" - Havnen skal vi sætte turbo på. Forslag til Vækst-strategi 2014 fra Radikale Venstre:

Under forudsætning af, at vores støtte til Holbæk Erhvervsforum og Vækstfabrikken fortsætter, og vi dermed har den bedste ekspertise i gang vedr. erhvervsudvikling og iværksætteri, samt at udviklingen med talentmiljøer i samarbejde mellem kommune, foreninger og gymnasie/EUD fortsætter, vil jeg herefter pege på to indsatser, som vi kan initiere som Vækstudvalg ved at anbefale det videre til relevante udvalg og Byråd:

Prioriterede indsatser til vækst: - Maritimt vandkulturhus på Gl. Havn. - Samarbejde med Idrætscollege med vandaktiviteter, samt kulturaktører og socialøkonomisk

virksomhed. Vi kan invitere de største uddannelsesinstitutioner til et gensidigt inspirationsmøde, altså Stenhus Gymnasium, EUC Nordvestsjælland, SOSU Sjælland, VUC og evt. UC Sjælland (fysioterapeuter, lærere).

- Tilgodeser attraktive bymiljøer, events, unikke oplevelser, besøgsturister, uddannelse og erhvervsudvikling/skabelse af arbejdspladser i lokalområdet.

- Udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder i samarbejde med. - Den Sociale Kapitalfond. - Kommunen kan invitere til inspirationsmøde med fonden, og måske kunne en fra

udviklingsafdelingen selv deltage på Social Start up. - Vi inviterer seriøse og ambitiøse sociale iværksættere. - Tilgodeser erhvervsudvikling og arbejdspladser til vores svage borgere, samt nogle til

almindelige borgere, samt innovation i Holbæk efter udviklingsopsvinget med f.eks. Sidesporet fra 90´erne.

Personer, vi skal hente inspiration hos: - Per Farbøl - Niels Bo - Lars Petterson

Vækstudvalget råder over 10 millioner pr. år i årene 2015 og 2016, samt en lille pulje på ca. 3 millioner i 2014.

Målsætning at øge Holbæks tilskud til vækst via EU – Socialfond, Interreg IVA, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Landdistrikts-puljen, EU Kulturfond, Realdania m.v.

Desuden er det en målsætning, at Holbæk kommunes vækst-strategi på nogle af de centrale områder matcher Region Sjællands strategi.

Udvikling af attraktive bymiljøer i Holbæk kommune - Holbæk: 2 millioner - Lokalområder: 2 millioner

Holbæk: - By-scene på Torvet - Tilgængelig havnefront med kunst og indbyggede scener i træterrasser, der bringer borgere og

besøgende tæt på vandet - P-hus på Bysøplads samt P-kælder på Silvan-grunden. - Sammenhæng mellem Ahlgade og havn i form af gade/plads indretning

Tølløse, Jyderup, Svinninge: - Demokratieksperimentariet inddrager handelsliv og borgere i at prioritere ressourcerne til at

skabe et mere attraktivt bymiljø.

Nye turisme initiativer, der kan skabe vækst i antal besøgende og overnattende. - Maritimt Vandkulturhus på Holbæk Havn kan med et nordisk badeland tiltrække endags-

turister fra hele Sjælland. - Isefjords-samarbejde om kulturevents med besøgspotentiale. - Orø-initiativet. - Holbæk: Oplevelser, kur og kultur skal tiltrække besøgsturister. - Vandsports-aktiviteter langs havnefronten og fjordkysten. - Samarbejde med ungdomsuddannelser og grundskoler vedr. undervisningstilbud og udvikling

af faciliteter, der har turistværdi/oplevelsesværdi.

Kultur som vækstfaktor. - Talentmiljøer i Idræt, f.eks. via samarbejde med Idrætsakademiet. - Udviklings samarbejde med Uddannelsesinstitutioner. - Målet er elev-vækst i ungdomsuddannelser

Bedre service til erhvervslivet - Forbedring af erhvervsservice i Holbæk kommune, også for mindre selvstændige - Fortsat støtte til Holbæk Erhvervsforum, Vækstfabrikken og Holbæk Handelsstandsforening

Erhvervsudvikling og innovation: - Landbrug og Gartneri: - Formidlingsarrangementer vedr. højkvalitets/økologisk fødevareproduktion og – afsætning på

eksportmarkeder. - Edutainment: Skoletjenester i landbrug, gartneri og plantager udvikles som produkt på

hverdage. - Besøgs-landbrug, gartnerier og plantager for fødevarefællesskaber i Hovedstadsområdet i

weekenden. ”Kom tættere på jorden/Meld dig ind i kampen – gro dine egne grøntsager, korn og frugter”.

Teknologi og produktion:

- Samarbejde med studerende via DTU Innovatorium httwww.dtu.dk/Nyheder/2013/03/DTU-Avis_DTU-Innovatorium---nyt-vaerksted-for-de-gode-ideer og Århus Innovation Lab, www.innovationlab.dk/

- Inddrage iværksættere med teknisk kunnen, f.eks. ingeniører og smede, men også EUC Nordvestsjælland

- Forsøg og udvikling med socialøkonomiske virksomheder - Initiativ til at lokale iværksættere og ildsjæle kan få kvalificeret opstarts-støtte og større

økonomisk bæredygtighed via Den Sociale Kapitalfond, se mere på www.densocialekapitalfond.dk

Bedre rammevilkår: - Aftaler om f.eks. dækningsafgift/arbejdspladser, hvis der er gode resultater med forsøget fra

2013. - Flere lokale arbejdspladser og uddannelsespladser fra kommunale udbud og indkøb, som skal

afspejles i ny Udbuds-strategi.

Styrkelse af Infrastruktur: - Bedre adgangsforhold for pendlere Holbæk station. - Flere attraktive ungdomsboliger. - Parkeringsregler gennemgås i forhold til at være en attraktiv handelsby. - Støtte til Kattegatsbro promoveres fra 2018 i et regionalt samarbejde med Østjylland og

Nord/Midt og Vestsjælland. - Støtte til international lufthavn ved Roskilde.

Visioner til Vækstudvalg: - Holbæk som attraktiv by - Kultur som vækstfaktor - Ambitiøs byudvikling - Vær innovativ - Uddannelse med innovation og mulighed for iværksætteri - Øget produktion og eksport fra fødevarevirksomheder; landbrug, gartneri, øvrige fødevarer - Gør forsøg med socialøkonomiske virksomheder. - Få inspiration fra Århus, Skanderborg m.v. Find allerede eksisterende aktører. - Byg videre på givne erhvervsmæssige styrker - inddrag dem i idéfasen - Opbyg specialiserede uddannelsesmiljøer - i Holbæk med KVU og MVU - Socialøkonomisk vækst med etisk forsvarlige virksomheder - Tag styringen - et stærkt og vedholdende politisk og administrativt lederskab

Konkrete ideer: - Arkitektur skal være speciel - ikke blot det billigste. - Havnefronten skal være vores identitetsbillede - vores salgsbillede. Maritimt og Nordisk

Kultursvaghed: - En idé opstår - men kritiseres hurtigt nedad, og ender ofte i ingenting

Kulturstyrke: - En idé opstår - og mange er villige til at bakke det op, og afprøve idéen. - Strategiske mål - men gerne vælge et kortsigtet, synligt succes-resultat! - Iværksætteri og selvstændighed: Mikrolånsordning. - Vækst-strategier for mindre handelsbyer og lokalområder. - Mindre handelsbyer Tølløse, Jyderup og Svinninge:

Støtte til: Udvikling af æstetiske og funktionelt attraktive handelscentre. Salgsfremme tiltag i forhold til bosætning, handel og erhverv.

Iværksætteri i mindre byer og lokalområder.

Lokalområder generelt: Støtte til: - Produktudvikling og salgsfremme af højkvalitets fødevarer, herunder økologiske produkter - Udvidelse og styrkelse af lokale erhvervsvirksomheder, f.eks. udvidelse af produktion,

salgsfremstød på nye markeder, eksport-rådgivning, forretningsrådgivning m.v. - Aktiviteter, der kan tiltrække nye bosættere i lokalområder og fremme et attraktivt fællesskab,

nye aktivitetsformer m.v.

Integrationspolitik

Radikale støtter en ekstra indsats for god integration i disse år, hvor Holbæk kommune skal modtage et stort antal flygtninge; 120 i 2014, 180 i 2015 og 241 i 2016.

Vi ønsker en boligplacering, der er mest mulig decentraliseret, så forudsætningen for at komme i kontakt med danskere er størst mulig, og vi modvirker dannelsen af parallelsamfund. Derfor skal flest mulig flygtninge placeres i lokalområder eller i mindre ejendomme i byerne. Vi ønsker heller ikke en permanent boligplacering i de almennyttige boligområder, hvor der allerede er en stor andel af indvandrere, med det formål at modvirke parallelsamfund.

Der skal gøre en ekstraordinær indsats for at få nyankomne flygtninge i uddannelse og job, og hidtil er det ikke gået godt. Integrationen de seneste 40 år er slået fejl, og under 50 % af indvandrere fra ikke-vestlige lande er ikke i arbejde, men på overførselsindkomst. Samtidig er der opstået en lang række ghettoer med mange arbejdsløse, socialt belastede, psykisk syge og flere kriminelle end i andre områder. Dette skal vi modvirke.

Radikale Venstre ønsker også at modvirke æresrelaterede konflikter som tvangsægteskaber, negativ social kontrol og vold i indvandrerfamilier, bl.a. mod kvinder. Og endelig skal vi modvirke radikalisering, der kan øge truslen for terroraktioner.

Udbudsstrategi og -politik 2014-2017 Udbud af opgaver 2015-2016: Vækstudvalget 9.11. 2015

Opmærksomhedspunkter: - God oplysning til lokale virksomheder - Byrådet informeres godt om ny udbudslov - Opdeling i mindre udbud - Ny konkurrencepræget dialog, også med kommunale enheder - Vægtning mellem pris og kvalitet - i nogle tilfælde pris vægtes mindre end 50%, bla. ved projektudbud af kommunale ejendomme, uddannelse, - Bedre styring og sanktioner, opsigelse m.v. - Referencer fra andre kommuner - Modvirke favorisering og nepotisme - der skal varieres i tildeling af opgaver, f.eks. restauration og byggerådgivning

Eksempel med nærheds-kriterie for f.eks. "Hushåndværkeren" og rengørings-opfølgning til kommunale institutioner.

Budgetaftale 2015 - potentialeafklaring af en række nævnte områder: - men ikke beslutning om udlicitering/konkurrenceudsættelse - ikke et krav, at det nødvendigvis skal være eksterne, private leverandører, men den kommunale opgave skal kunne tåle fri konkurrence for at optimere brugen af skattekroner. - bedre mulighed for at sanktionere, rette op og evt. opsige kontrakt -

Forslag til udbudspolitik: - At udbud kan deles op i mindre opgaver, så flere lokale firmaer får bedre mulighed for at byde på dem. Brug tærskelværdier for varer/tjenesteydelser og bygge/anlægsopgaver, samt organiser indkøb i mindre enheder. - Information og vejledningshjælp, samt brug af skabeloner til tilbuds-indhentning. - Tildelingskriterier: Kvalitet, referencer, og pris. - Sikring af overholdelse af overenskomst-vilkår på løn og arbejdsvilkår, samt skattebetaling i Danmark - At visse opgaver kan udvælges til, at vi vægter en socialøkonomisk virksomhed, der ansætter udsatte kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister, som et konkurrenceparameter. Det kunne bla. være madproduktion, forskønnelsesopgaver i såvel Holbæk by som de mindre byer, vedligeholdelse af idrætsfaciliteter og mange andre opgaver. - At udvalg og byråd i potentialeafklaringen (som nævnt i budgetaftale 2015) også får belyst de skønnede sociale konsekvenser i form af afskedigelser, dagpenge og kontanthjælp.

Radikale sager: - Det offentlige er ikke en forretning. Derfor skal en del relationelle velfærdsområder undtages, hvor stabiliteten og kontinuitet spiller en stor rolle i kvaliteten af opgaven. - Valid undersøgelse fra KORA, RUC, FTF stiller tvivl ved den positive effekt af udbud. Forventede besparelser og kvalitet indfries ikke, mens løn-og ansættelsesvilkår forringes. Samtidig øges udgifter til administration af udbud (beskrivelse, udbud, tilbud, afgørelser, drift). - Socialøkonomiske virksomheder indføjes som konkurrence -parameter i indkøbspolitik og udbudspolitik. - Mulighed for opdeling af enterpriser til mindre entrepriser eller indkøb af varer og tjenesteydelser

- I indstilling til udvalg og byråd medregnes sociale omkostninger ved udbud, bla. udgifter til dagpenge og kontanthjælp m.v.

Konkurrenceudsættelse af Trafik og ejendomme? - Kædeansvar?

Budget 2015 - S + DF vil gerne arbejde sammen med R omkring, at fastholde i budgetaftalen for 2015, at det

er potentialeafklaring, der er tale om på de mange områder, der er nævnt i aftalen, med særlig hensyn til de bløde områder.

- V + K ønsker at udvikle de kriterier, som vi udvælger tilbud efter. - Husk desuden, at vi ønsker at få et skøn på sociale omkostninger ved udbud af opgaver vedr.

dagpenge, kontanthjælp, og andre sociale udgifter.

Det skal med i udbuds-strategien.

Samtidig vil vi foreslå, at vi sammen kan indføre et kriterie, hvor vi vurderer positivt for socialøkonomiske virksomheder, eller virksomheder, der ønsker at beskæftige kommunens kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, når vi afgør vores udbud.

Boligpolitik

Skal boligpolitikken fokusere på de sociale boligudfordringer eller på det samlede boligmarked i Holbæk kommune?

Vi ønsker at kunne prioritere blandede boligbyggerier, hvor ejerboliger og lejeboliger ligger i samme byggeri som f.eks. Holbæk Havneby. Når man gør det, kan der også i større bydele tænkes ældreboliger i et hjørne og ungdomsboliger i andre hjørner.

De mange nye flygtninge kan vi boligplacere i de 3 års integrationsperiode, mens de selv bestemmer hvor de vil bo efterfølgende. Her vælger de meget ofte at bosætte sig tæt ved landsmænd af samme nationalitet eller etnisk gruppe. Det er uheldigt, da det skaber rammer for parallelsamfund, som vi for alt i verden skal modvirke.

Så hvordan skaber vi mulighed for billige boliger i BR15 kvalitet, og også med mulighed for familieboliger med 3 - 4 værelser?

Hvor stor en husleje kan disse grupper betale? 3. - 5.000,-

Plads til eksperimenter med nye bydele og særlig arkitektur, og måske med mulighed for konkurrence-tilbud fra boligselskaber og ejendomsinvestorer. Vi skal i Holbæk kommune indhente erfaringer fra f.eks. Vinge-bydelen, Vindinge, Gl. Slagteriskole Roskilde.

Prioritet til æstetik og arkitektur med et særligt blik til Bedre Byggeskik, som stammer fra Holbæk og er et særkende for byen. Vi kan have områder med parcelhuse, hvor vi kræver at alle huse opføres efter Bedre Byggeskik, lige som vi kan bevare Bedre Byggeskik i eksisterende boliger.

Og så skal vi være åbne for Flexbolig-status, så en mobil arbejdskraft fortsat kan have tilknytning til Holbæk.

Opsamling fra Borgermøde 20.10. 2015 – Østre Skole. - Mindstekrav: - Arkitektur udvendig skal bevares og kunne vedligeholdes, med særlig vægt på murværk,

vinduer/døre, tag og klokketårn i gården. - At Østre skole er en central bygning i Holbæks nye latinerkvarter, som omfatter området

Skolegade, Markedspladsen, Østre Skolegade, Labæk, Borgmester N.E. Hansensvej. Et attraktivt bynært boligområde i Holbæk by.

- Forslag til brug: Blanding af boliger, liberalt erhverv og undervisning/sundhed Friskole i midtbyen Kulturhus med mulighed for beoer-aktiviteter samt foreningshus Hjemsted for Danmarks Evalueringsinstitut, EVA AOF-Sprogskole + fritidsundervisning

Radikale forslag til tildelingskriterier: - Bevaring og vedligeholdelse af arkitektur 30% - Prioritet til et projekt, der blander boliger, liberalt erhverv og undervisning, eller til friskole 30%

- Sammenhæng til det omgivende boligmiljø i området, hvor blandt andet offentlig adgang, egne parkeringspladser på grunden og mindst mulig trafik-belastning i området vil prioriteres 20%. Pris 20%

Holbæk Have - Ny bydel i Holbæk - den grønne kile - Derfor skal der være mulighed for borgerne for at bidrage med input til denne nye bydel ved et

borgermøde. - Sammenbinde Godthåbsvej - kvarteret med Vang-kvarteret og Fælleden/ Landsstævne-arena

området. - Byggefelter med gårdhavehuse mod nord og klyngehuse mod syd. Gerne med mulighed for

blanding af ejerboliger og lejeboliger 75% - 25%. 1 plan mod nord og i 2 - 2 1/2 plan mod syd. - Arkitektur og æstetik inspireret af Bedre Byggeskik anno 2015 - Nogle klynger med bæredygtigt byggeri og bolig omkring energi, vand, varmeforbrug. - En stiforbindelse ind gennem området til cykel/gående

Samarbejde mellem politikere og embedsfolk Radikale mærkesager:

Vi ønsker at få et retvisende billede af sagen.

F.eks. oplæg til ny skolestruktur med kun 4 distrikter i oktober 2015: Her savner vi en redegørelse for fordele og ulemper - kun fordele er fremhævet i sags-indstillingen og bilaget. Vi ønsker også at høre både pro og contra. Til sagen var høringssvarene fra skolebestyrelser og MED-udvalg ikke med. De var overvejende negative, og måske derfor udeladt? Dem vil vi gerne have med, så vi kan tage bestik af sagens evt. forhandling op til f.eks. et byrådsmøde. Vi ønsker at have alternativer at vælge imellem. I skolestruktursagen fra byrådsmøde 21.oktober 2015 var kun et forslag med. Vi savner en belysning af muligheden for at bibeholde 8 skoledistrikter, men samtidig bespare på ledelsesudgifter.

Det er afgørende, at administrationen ikke påbegynder indførelsen af beslutningen, før beslutningen er truffet. F.eks. blev 4 skoledistrikter og deraf flg. ændringer af ledelsesstrukturen i 2015 igangsat administrativt længe før byrådet traf beslutningen 11.11.2015. F.eks. blev de strammeste rygeregler i Danmark indført via ledere i oktober/november 2013, hvor byrådet først besluttede det i december 2013.

Forslag til forbedringer:

Byrådspolitikere ønsker at få mulighed for at have indflydelse på beslutnings-indstillinger, før de kommer på dagsorden i et udvalg og i Byrådet.

Hvad skal på dagsordenen? Hvordan beslutter vi, hvilke sager/emner der skal drøftes, FØR beslutnings-indstilling?

Hvordan øger vi forståelsen for hinanden? Vi ønsker ikke at have mistillid og dårligt samarbejde, men hvordan kan vi modvirke, at det sker?

Embedsfolkene skal tydeliggøre, hvor det kommunalpolitiske råderum ligger i forhold til lovgivning og valgmuligheder.

I en beslutnings-indstilling skal være beskrevet fordele og ulemper, samt gerne i relevante tilfælde alternative beslutninger. Alternativer kan også være rundet af politisk ønske.

Politikerrollen skal sætte de overordnede politiske linjer og strategier, men også have mulighed for at følge dem til dørs i en periode. F.eks. følge tæt de 3-5 første sags-afklaringer efter en ny politik eller strategi er vedtaget, for derefter at overlade det til embedsfolk.

Vi ønsker ikke at have sager på Temamøder om formiddagen og sat til beslutning om aftenen.

Samarbejdet mellem politikere er afgørende - det kræver tillid, respekt, tolerance og medmenneskelighed. Lad os hver især arbejde på at begrænse modarbejdelse, dæmonisering og gøren grin med andre politikere. Måske skal vi lave flere rent politiske temadrøftelser og flere sociale/kulturelle arrangementer, hvor vi opbygger nogle gode relationer til hinanden.

Vi ønsker et letlæseligt sprog i bilag og beslutnings-indstillinger.

Husk at byrådspolitikere er sande amatører, særligt de, der har fuldtidsarbejde ved siden af.

Administrationen skal huske at levere alle informationer og få alle dispositioner med, så vi ikke skal læse om beslutninger i avisen.

Mulighed for borgere for at komme på besøg eller få besøg af et udvalg.

Bedre dialogformer i byrådet - hvordan finder vi frem til det?

Bo Smith-udvalgets forslag:

Udvalget skulle belyse forholdet mellem embedsmænd, politikere og presse.

Kodeks for embedsdyder.

Bistand til alle politiske partier.

Revisionsudvalg af årsregnskab, styrelsesvedtægt m.v.

Åbenhed om fejl: Retningslinjer for administrationens ageren, når kommunen begår fejl.

Udgangspunktet er, at vi ønsker et godt, positivt og tillidsfuldt samarbejde mellem politikerne i Byrådet og med embedsfolkene i Holbæk kommune.

Hvordan foregår samarbejdet imellem politikerne og direktionen/administrationen?

Hvad forventer vi? Hvad ønsker vi? Og hvor går grænsen mellem politikernes opgave og direktionens opgave?

Hvordan sikrer og synliggør vi, at Holbæk kommune er politisk ledet?

Hvordan er arbejdsdelingen mellem direktion/administration og politikere? Særlig opmærksomhed på borgmester, udvalgsformænd og menige udvalgsmedlemmer, samt byrådsmedlemmer generelt.

Spændingsfeltet i emnet er:

3 arenaer: - Politikernes samarbejde i byråd og udvalg. - Samarbejde mellem politikere og embedsfolk. - Embedsfolkenes retningslinjer og værdier for betjening af politikerne.

Byrådets politikere skal have 100% tillid til udvalg og embedsfolk, og derfor bakke op ved at godkende forslag herfra i Byrådet.

Byrådets politikere skal have indflydelse på, hvad der skal på dagsordenen i byrådet, og behandles videre i udvalg for så at komme tilbage til Byrådet.

Kan vi have tillid til, at de informationer og indstillinger, vi får, er uvildige og partipolitisk neutrale?

Hvordan kan vi sikre, at vi får alle relevante oplysninger? Er sandheden blevet tendentiøs?

De 7 centrale pligter er gode pejlemærker: Lovlighed, Sandhed, Faglighed, Udvikling og Samarbejde, Ansvar og Ledelse, Åbenhed om fejl, Partipolitisk neutral.

Selve kernen i dansk demokrati, og et udtryk for et anti-korrupt styringssystem.