medlemsblad for sydbank kreds nr. 3/2013

12
MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / OKTOBER 2013 SOCIAL KAPITAL ER SÅ GODT SOM PENGE I BANKEN /8 VIND EN TUR TIL NEW YORK /5 GØR EN FORSKEL FOR DINE KOLLEGER /3 DU SKAL PLEJE DIN MARKEDSVÆRDI Vil du udvikles eller afvikles, lød det retoriske spørgsmål til omkring 100 tillidsvalgte på årets TV-seminar, hvor en række oplægsholdere satte fokus på nødvendigheden af kompetenceudvikling og forandring SIDE 6

Upload: finansforbundet

Post on 25-Jul-2016

224 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Du skal pleje din markedsværdi / Gør en forskel for dine kolleger / Vind en tur til New York / Social kapital er så godt som penge i banken

TRANSCRIPT

Page 1: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

MEDLEMSBLAD FOR Sy DBAnk k REDS / En viRkSOMhEDSkREDS i FinAnSFORBUnDET / OkTOBER 2013

Social kapital er Så godt Som penge i banken /8

Vind en tur til new York /5

gør en forSkel for dine kolleger /3

Du skal pleje Din markeDsværDivil du udvikles eller afvikles, lød det retoriske spørgsmål til omkring 100 tillidsvalgte på årets Tv-seminar, hvor en række oplægsholdere satte fokus på nødvendigheden af kompetenceudvikling og forandring Side 6

Page 2: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

Stil op til tillidsmandsvalget, hvis du vil ha’ indflydelse, uddannelse i ledelse, skub i karrieren,

nye netværk og kollegernes tillid.

Page 3: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

3Af journalist Carsten Jørgensen tillidSmandSValg

Stil op til tillidsmandsvalget, hvis du vil ha’ indflydelse, uddannelse i ledelse, skub i karrieren,

nye netværk og kollegernes tillid.

Er du optaget af dine og dine kollegers vilkår og trivsel på arbejdspladsen? har du lyst til at bygge bro mellem medar-bejdere og ledelse? har du lyst til at udvikle dine personlige kompetencer?

hvis du kan svare ja til de tre spørgsmål, skal du overveje at blive til-lidsmand. Og du kan realisere det om kort tid, idet der i november gennem-føres tillidsmandsvalg på de finansielle arbejdspladser.

Stephan Skov tog imod udfordrin-gen for to år siden, da flere kolleger i Erhverv i Odense bad ham stille op. Og det har han ikke fortrudt.

”Det bedste ved at være tillidsmand er, at du automatisk får et kompe-tenceløft, når du tager Finansforbun-dets tillidsmandsuddannelse, og at du hurtigt får et godt netværk i hele ban-ken”, siger han.

Stephan Skov valgte på den 17 dage lange tillidsmandsuddannelse, der er spredt ud over to år, at tage et speciale i forhandling, og den viden kan han i høj grad bruge i rådgivningen af hans erhvervskunder. Samtidig har han stor glæde af blandt andet de lektioner i kommunikation, som uddannelsen også indeholder.

”Som tillidsmand møder du hurtigt andre tillidsmænd i banken blandt andet via Sydbank kreds’ seminar for tillidsvalgte, og det er meget værdi-fuldt. Både i forhold til erfaringsud-veksling og i forhold til at bliver tilført ny, spændende viden på seminarerne”,

fortæller Stephan Skov, der er tillids-mand for 16 kolleger.

Mindre spændende er det at være bisidder for kolleger, der er kaldt til møde hos lederen i forbindelse med afskedigelser eller advarsler. Og ind imellem kniber det med tiden, når både tillidsmandshvervet og erhvervskunde-porteføljen, der er lige så stor som kol-legernes, skal passes.

”Grundlæggende er jeg glad for at være tillidsmand og tager gerne en tørn mere, hvis der er opbakning til det blandt kollegerne. Det er også værd at fremhæve, at jeg har en åben og ærlig dialog med chefen”, siger Stephan Skov.

ledelsen bakker op om tillidsmændLedelsen i Sydbank bakker op om val-get af tillidsmændene. På Fyn bruger kundechef Jan hansen tillidsmæn-dene meget, og han roser det gensi-dige tillidsforhold og den konstruktive dialog, der er.”vi har et rigtig godt samarbejde, hvor vi i dagligdagen bruger hinanden som sparringspartnere og kan drøfte, hvis der er et problem. hvis jeg som leder har noget, jeg vil ændre, kan jeg bruge til-lidsmanden som prøveballon for ideen, hvilket er rigtig godt.”, siger han.

For Jan hansen er det vigtigt, at der er tillidsmænd som fungerer som tals-mænd for medarbejderne, og som er et bindeled mellem ledelse og medarbej-dere.

Gør en forskel for Dine kolleGer

Tillidsmænd, der kan være med til at sætte en dagsorden og være medlemmernes talerør i en tid, hvor de er under enormt pres, er i høj kurs. På Fyn mødes ledere og tillidsvalgte hver tredje måned med stor succes

••

Hvem kan blive tillidsmand?For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser:• Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal mindst have været ansat i seks

måneder på din arbejdsplads på valgtids-punktet

• Du må ikke være leder af en afdeling • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev

Page 4: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

4 tillidSmandSValg

op i helikopterenEn gang i kvartalet mødes 12 per-soner fra forskellige afdelinger i Sydbank på Fyn – seks tillidsmænd, to arbejdsmiljørepræsentanter, kun-dechef Jan hansen, områdedirektør Claus Braad hansen, filialdirektør kirsten Mikkelsen og Ulla Spaabæk fra Sydbank kreds for at drøfte situ-ationen på arbejdspladserne på Fyn. ”Forud for møderne holder vi tillidsval-gte altid et formøde, hvor vi drøfter hvilke ting der rør sig rundt i afdelingerne, samtidig sætter vi os billedligt talt op i helikopteren og ser tingene fra flere for-skellige vinkler. Det fungerer rigtig godt og medvirker til, at det efterfølgende møde med ledelsen bliver konstruktivt, og vi løser evt. problemer på lavest muligt niveau. vi gør meget ud af at spørge ind til, hvordan ser tingene ud nu samt på længere sigt”, forklarer Ulla Spaabæk. Ulla Spaabæk holder sig lidt i baggrun-den på mødet med ledelsen, da hun mener, det er vigtigt, at det er de tillids-valgte, der har en åben dialog med ledelsen.

”Mødet afsluttes med en evaluering - hvor man har mulighed for at sige til hinanden, ’jeg synes, du sagde det om arbejdspres på en direkte og alligevel konstruktiv måde’, evalueringen er med til, at vi slutter mødet på en ordentlig måde, hvor gensidig ærlighed og åben-hed er i højsædet”, siger Ulla Spaabæk. Da Sydbank kreds for halvandet år siden lagde billet ind på at være repræsen-teret på kvartalsmødet mellem alle tillidsmænd og ledelsen på Fyn, var kundechef Jan hansen ikke umiddelbart begejstret. ”Jeg frygtede, at møderne ville udvikle sig til at være Sydbank kreds’ fremfor de lokale tillids-valgtes møder, men min skepsis viste sig ubegrundet”, siger han.

Læs mere om tillidsmandsvalget på Finansforbundet.dk/

tillidsmandsvalg

også valg af arbejdsmiljørepræsentanterSideløbende med tillidsmandsvalget skal der væl-ges arbejdsmiljørepræsentanter. Hvis du har lyst til at gøre en indsats for, at dine kolleger og dig selv skal have et godt og sundt arbejdsmiljø, er dette måske noget for dig? ”Det er spændende at have med arbejdsmiljø at gøre. Jeg kommer en del rundt til kollegerne i afdelingerne i Odense-området for at hjælpe dem. Den største udfordring er, at nogle oplever at sidde i træk og at sikre en fornuftig temperatur i lokalet”, forklarer Lone Kjær Madsen, der siden 1999 har været arbejdsmiljørepræsentant. Oplevelsen af temperatur kan variere meget fra

person til person og derfor kan det være svært i et storrumskontor at få indstillet termostaten, så alle føler sig godt tilpas. I nogle situationer kan det være nødvendigt at få bankens bygningsafdeling ud for at bringe temperaturen i orden. Som arbejdsmiljørepræsentant beskæftiger man sig både med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og der er derfor en del viden, man skal tilegne sig. ”Det vigtigste krav til en god arbejdsmiljørepræ-sentant er, at man skal være villig til at sætte sig ind i stoffet og engagere sig. Det indebærer også, at man skal tage arbejdsmiljøuddannelsen, som tager tre dage”, siger Lone Kjær Madsen.

Fra venstre mod højre kundechef Jan Hansen, Ulla Spaabæk, Stephan Skov og Lone Kjær Madsen, der alle håber på opbakning til valg af tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter.

Page 5: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

New York

Sæt turbo på din kollegas karriere og vind en tur til

Finansforbundet udlodder 8 pladser på en studietur til New York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kom-mer blandt andet helt tæt på perso-nerne og institutionerne i hjertet af Financial District.

For at få et lod i konkurrencen skal du overbevise din kollega om, at det er en god idé at melde sig ind.

Læs hvordan du deltager og find flere gode argumenter på www.finansforbundet.dk/newyork

Page 6: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

6 Af Amira L. Bada og Carsten JørgensenSeminar for tillidSValgte

kompetenceudvikling bliver ét af de vigtigste parametre for, at medarbej-dere i sektoren kan beholde deres værdi på arbejdsmarkedet. Og det vil i højere grad være den enkeltes ansvar at pleje og styrke sin værdi på arbejdsmarkedet i fremtiden, lød det fra Finansforbun-dets formand kent Petersen, da han åbnede årets seminar for tillidsvalgte på kellers Park ved vejle.

Dermed var temaet ”vil du udvikles eller afvikles?”, som Sydbank kreds havde planlagt, slået an.

Danmark skal konkurrere på kom-petencer og spare på velfærden, og i den forbindelse kan det være vigtigt for den enkelte tillidsmand at se sin rolle som en god sparringspartner for med-lemmerne, mente kent Petersen.

”hvem ved, måske bliver man mere arbejdslivs-rådgiver, hvor det handler om, at man skal rådgive medlemmerne om arbejdslivet både indenfor og måske udenfor banken”, sagde forbundsfor-manden til de cirka 100 tillidsvalgte.

Lars krull, seniorrådgiver ved Aal-borg Universitet, skelnede i sit indlæg mellem at få udviklet færdigheder og at få udviklet kompetencer.

”i sektorens virksomheder er der tradition for, at man udvikler medar-bejderne færdigheder til at løse det konkrete job. Det er ikke godt nok! Man skal udvikle studiekompetencen, altså kompetencen til hele tiden at lære nyt. Der er en klar og videnskabelig dokumenteret sammenhæng mellem virksomheders produktivitet og uddan-

nelsesniveau. Det er nemlig vigtigt, at virksomhedernes medarbejdere også afspejler det omliggende samfunds uddannelsesniveau”, sagde Lars krull.

en halv oplægsholdernæste oplægsholder Rene nielsen præsenterede sig selv som en halv oplægsholder med henvisning til, at han blot måler en meter og 13 centi-meter, efter han mistede sine ben ved en togulykke. ”Forandringer er jeres mellemnavn. vi skal træne i at kunne tackle forandringer, og vi skal holde op med at fokusere så meget på at præstere, men fokusere på det vi har det godt med at gøre. vi skal tillade os

at drømme og sige højt, hvad vi drøm-mer om. Forandringer er en trussel mod trygheden, og derfor er vores umiddelbare reaktion at fornægte forandringen, på den måde bremser vi vores mulighed for at udvikle os og drømme”, sagde han til deltagerne.

Dialog med ledelsenDagen efter var der dialog med ledelsen og med kredsbestyrelsen, hvor betydningen af forandringer for Syd-bank, for kredsen og for den enkelte tillidsmand var i fokus.

”For otte år siden havde vi ikke smart-phones, og vi ved ikke, hvad vi laver om otte år. Det er jeres job som tillidsvalgte

Du skal pleje dinmarkeDsværDi

Under overskriften ”Vil du udvikles eller afvikles” fik omkring 100 tillidsvalgte værdifulde inputs fra blandt andre Finansforbundets formand Kent Petersen, seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet, Sydbanks ledelse og Sydbank Kreds på årets tv-seminar den 19. – 20. september

Foto: Martin D

am K

ristensen

Page 7: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

7Seminar for tillidSValgte

Foto: Martin D

am K

ristensen

at skubbe og hjælpe jeres medlemmer til at klare udfordringerne og bruge de nye systemer”, sagde vicedirektør niels Møllegaard blandt andet.

Marianne B. Sørensen, der er arbejds-miljørepræsentant for omkring 200 kolleger på Peberlyk, var blandt de 100 deltagere på seminaret, som hun ikke tøver med at give topkarakter.

”Alle oplæggene var rigtigt gode, og de var alle gennemsyret af, hvad der sker på arbejdsmarkedet generelt og i Sydbank. Der er næppe tvivl om, at forandringer vil fortsætte i fremtiden, og at man som medarbejder uanset alder skal udvikle sine kompetencer.

Men jeg synes, vi har et godt miljø i banken, hvor vi er meget åbne og ærlige over for hinanden. Det skal vi holde fast i”, siger hun.

henrik Abildgaard fra herning blev valgt til tillidsmand i december sidste år, og tv-seminaret på kellers Park var derfor hans første.

”Jeg var meget positivt overrasket over indholdet på seminaret. Oplæggene var alle interessante og gav stof til efter-tanke. Som ny tillidsmand var det også givtigt for mig at møde en masse andre tillidsvalgte, som jeg kunne udveksle erfaringer med”, siger han.

Tillidsmænd kan i fremtiden mere blive arbejdslivs-rådgivere, lød det fra Kent Petersen.

”Der er en klar og videnskabelig dokumenteret sammenhæng mellem virksom-heders produkti-vitet og medar-bejdernes uddannelses- niveau”, sagde Lars Krull.

Godt 100 tillidsvalgte deltog i årets TV-seminar på Kellers Park ved Vejle.

Page 8: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

8 Af journalist Carsten JørgensenarbejdSliV og karriere

Det har altid været en udfordring at påvise sammenhæng mellem trivsel og bundlinje, men ny forskning doku-menterer, at høj social kapital har en positiv effekt på virksomhedernes øko-nomiske bundlinje. i Finansforbundets politiske ansvarsområde Arbejdsliv og karriere (AOk), hvor Poul Erik Ravn Pedersen og Gitte Larsen repræsen-terer Sydbank kreds, er social kapital højt prioriteret lige nu.

”Mange virksomheder er opmærk-somme på, at arbejdet med social kapi-tal giver gevinst, men vi vil gerne have endnu flere virksomheder til at arbej-de med fænomenet, der opstår, når medarbejderne oplever en høj grad af retfærdighed, tillid og samarbejde. Det er jo en win-win situation for både virk-somhed og medarbejdere”, siger Poul Erik Ravn Pedersen.

i Sydbank drøfter udvalget bag medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU), om der skal sættes ekstra fokus på social kapital med tilføjelsen af en række spørgsmål i den undersøgelse, der finder sted i 2014.

Andre emner for arbejdet i AOk er udfordringerne ved det grænseløse arbejde, arbejdspres og trivsel samt employability – hvordan du via kompe-tenceudvikling bevarer din værdi på et omskifteligt arbejdsmarked.

resultater er drivkraftenSiden Poul Erik blev valgt ind i kredsbe-styrelsen i marts 2000, har han beskæf-

social kapital er så godt som penge i banken

Poul Erik Ravn Pedersen og Gitte Larsen brænder for at sikre medlemmerne et godt arbejdsmiljø og repræsenterer derfor Sydbank Kreds i Finansforbundets politiske ansvarsområde Arbejdsliv og Karriere (AOK). Aktuelt arbejder de for at sætte social kapital på dagsordenen

Poul Erik Ravn Pedersen giver bolden op til Gitte Larsen, der fremover skal være kredsens omdrejningspunkt, når det gælder arbejdsmiljø.

Page 9: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

9arbejdSliV og karriere

tiget sig med arbejdsmiljø. via sit sæde i Arbejdsmiljøudvalget og fra 2007 også Samarbejdsudvalget har han været med til at præge arbejdsmiljøet i banken.

Det gælder for eksempel udviklin-gen af en politik for sundhedsfremme tilbage i 2001, som blandt har resulteret i den pakke med frivillige sundhedstil-bud, som banken leverer hvert andet år. Eller den stressværktøjskasse, som blev udviklet på baggrund af MTU’en i 2004, hvor alle ledere skal på uddan-nelse i håndtering og forebyggelse af stress blandt medarbejdere.

”Drivkraften for mit arbejde som kredsbestyrelsesmedlem er, at jeg kan se, at jeg får flyttet nogle ting, som er med til at skabe mere trivsel og glade medarbejdere i banken. Det giver mest energi, når man kan se resul-tater”, siger Poul Erik, der også står bag kredsbladet.

lærer nyt hver daghans medredaktør på kredsbladet Gitte Larsen har under et år på bagen som kredsbestyrelsesmedlem, og er stadig ved at lære det politiske arbejde at kende.

”Der er stor forskel på at sidde og have direkte kundekontakt, hvor man hver dag kan sætte hak ud for de opgaver, man har udført, til at få en dagligdag, hvor man går til møder hele tiden. Men politik er spændende, det at plante frø og forsøge at påvirke tin-gene tænder mig, og jeg lærer noget nyt næsten hver dag som kredsbestyr-elsesmedlem”, siger hun.

Gitte er arbejdsmiljøkoordinator i Sydbank kreds og kørt i stilling til at overtage Poul Eriks opgaver, når han efter planen træder ud af kredsbestyr-elsen til foråret.

”Poul Erik er en mentor for mig lige nu og sætter mig ind i mange ting om arbejdsmiljø-arbejdet i banken og i forbundet. Det er super spændende at bruge hele sin arbejdstid på fagligt arbejde”, siger Gitte og fremhæver Finansforbundets Aftalekonference for nylig, hvor alle delegerede via grup-pearbejde blev inddraget i diskussion-erne og udvælgelsen af kravene til over-enskomstforhandlingerne.

fakta om aokAnsvarsområdet Arbejdsliv og Karriere (AOK) udgør et af fire ansvarsområder i Finansforbundet. Den overordnede mission med ansvarsområde Arbejdsliv og Karriere er, at Finansforbundet som ansvarlig faglig organisation skal være dagsor-densættende og tage aktiv del i udviklingen af arbejdslivs- og kompetenceudviklingsforholdene i

den finansielle sektor. I perioden 2012-2014 foku-seres på følgende faglige temaer: • Det moderne fleksible arbejdsliv, herunder det

grænseløse arbejdes udfordringer • Trivsel og social kapital • Udvikling af kompetencer og employability.

faktaPoul Erik Ravn Pedersen blev valgt ind i Syd-bank Kreds’ bestyrelse i marts 2000. De før-ste 8½ år som deltids, hvor arbejdet i banken i øvrigt bestod i at være pensionsrådgiver.

Er kredsens politiske sekretær og desuden ansvarlig for kommunikation og kredsens projekter. Er sagsbehandler og områdean-svarlig for område Vestjylland. Har siden sin indtræden i bestyrelsen arbejdet med arbejdsmiljø og været medlem af bankens Arbejdsmiljøudvalg. Siden 2007 desuden medlem af Samarbejds-udvalget og medlem af MTU-udvalget og pen-sionsudvalget i banken. I Finansforbundet er Poul Erik med i ansvarsområdet Arbejdsliv og Karriere. Har akademiuddannelse i coaching.

• 62 år, gift med Birgit, 2 voksne børn• Bor i Varde• Personlighed: rolig, god lytter, positiv• Interesser: fodbold, gåture, familie• Favorithold i fodbold: FC Barcelona, Tot-

tenham Hotspur og Esbjerg fB

Vidste du, at Poul Erik:• Har studeret statskundskab på Aarhus

Universitet (ikke fuldført)• Har arbejdet 35 år i Sydbank (incl. 16 år i

Varde Bank)• Har haft bestyrelsesarbejde i ca. 62 år

(i forskellige bestyrelser)• Kører i Hyundai Getz og Hyundai i20 –

ligesom Gitte :-)

Gitte Larsen blev valgt ind i Sydbank Kreds’ bestyrelse ved generalforsamlingen i marts 2013, og er derfor nyeste skud på stammen. Hun er arbejdsmiljøkoordinator med reference til de forskellige arbejdsmiljørepræsentanter og deltager i Arbejdsmiljøudvalgets møder som ekstra udpeget deltager. Gitte er desuden med i i redaktionsudvalget for kredsens medlemsblad.

Hun er områdeansvarlig for Aarhus-Aalborg, Midtjylland samt for tillidsmændene for pensi-ons- og formuekonsulenterne.Hun er med i Finansforbundets politiske ansvarsområde Arbejdsliv og Karriere.Gitte er i gang med at tage sagsbehandlerud-dannelsen samt arbejdsmiljøuddannelsen.Gitte sidder desuden i FTF’s regionale uddan-nelsesudvalg i Aarhus.

• 48år,samboendemedTue,1bonus-teenager• BoriRanders• Personlighed:udadvendt,gå-på-mod,kon-

struktiv • Interesser:dans,musik,gåtureogfamilie

Vidste du, at Gitte:• Tager på danseferie to gange om året til

bl.a. Tyrkiet• Altid er i godt humør• Kører Hyundai i20 – som Poul Erik :-)• Har sagt ”En gang Ama’r altid Ama’r”, men

harnuboetiRandersi12år

Page 10: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

10

Kort Nyt

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

ny folder om social kapitalFlere arbejdspladser i sektoren er begyndt at arbejde med social kapi-tal, og Finansforbundet støtter op om, atflerearbejdspladser følger trop.Fornylig har man udgivet pjecen ”Social kapital – en fælles sag”, som beskriver begreberne i social kapital, og hvordan man kan arbejde med at udvikle den.Pjecen beskriver de tre nøglebegreber i social kapital – tillid, retfærdighed og samarbejde – ligesom vigtigheden af relationerne på arbejdspladsen mellem medarbejderne indbyrdes og mellem medarbejdere og ledelse beskrives.På hjemmesiden Finansforbundet.dk/

socialkapital kan du læse mere om emnet og downloade pjecen. I det sene-ste nummer af Magasinet Finans (nummer 9, oktober) er der et større tema om social kapital, som også kan gøre dig klogere på emnet.

6/1 Slagelse 7/1 Esbjerg 8/1 Odense 13/1 Herning 20/1 Vejle 21/1 Aarhus 22/1 København 27/1 Sønderborg 28/1 Aabenraa 29/1 Kolding 3/2 Peberlyk

Husk at sætte X i kalenderen ved det medlemsmøde, der passer dig bedst.

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

sæt kryds i kalenderen lørdag den 22. marts På denne dato holderSydbank Kreds nemlig sin næste generalforsamling. Den foregår på Munkebjerg Hotel, Vejle og generalforsamlingen begynder kl. 9.30.

planlagte medlemsmøder med blandt andet vinsmagning

Finansforbundet FOKUS er den sam-lede betegnelse for arrangementer og kurser i Finansforbundet. Vi har sam-mensat vores tilbud med det sigte at understøtte din karriere i den finan-sielle sektor.

Sektoren er i disse år under kraftig for-andring, og det stiller krav til medarbej-derne og deres kompetencer. Finansfor-bundet vil med FOKUS bidrage til, at du kan udvikle dig i takt med forandringer og endda være lidt på forkant med det, der venter lige om hjørnet. Læs selv mere på finansforbundet.dk/fokus

Husk at du har ret til tilskud på 500 kr. fra Sydbank til de fleste kurser! LæsmereomtilskuddetiHR-Portal/Uddannelse.

O

Page 11: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

har du læst dit blad?11KONKURRENCE

Send dine svar (f.eks. A,B,C,A) senest d. 20. november 2013 til [email protected] eller Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa. Så deltager du i lodtrækningen om 3 X 500 kr.

Vi gør opmærksom på, at gevinsten er skattepligtig.

Vindere af sudoku-konkurrencen i sidste nummer af medlemsbladet:

Malene Demescko, Sekretariat, VejleHenrik Køhn, SkærbækHans Lystlund, Kunder, Peberlyk

SPøRGSmåL

1. Hvor i landet foregik årets tv-seminar?a. Ved Middelfart b. Ved Silkeborg c. Ved Vejle

2. Hvad står forkortelsen AOK for?a. Arbejdsliv og Karriere b. Arbejdsmiljø og Kompetence c. Arbejdsmarked og Kultur

3. Hvor mange personer deltager i områdemøderne på Fyn engang i kvartalet?a. 10. b. 12 c. 15

4. Hvilket bilmærke køre både Gitte Larsen og Poul Erik Ravn Pedersen?a. Hyundai b. Honda c. Skoda

konkurrence

Udgiver:Sydbank KredsPeberlyk 46200 AabenraaTelefon: 74 37 33 30Fax: 74 37 31 96E-mail: [email protected]: www.sydbankkreds.dk

Redaktion:Jarl Oxlund (ansv.)PoulErikRavnPedersenGitte LarsenKommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Martin Dam Kristensen

Design: Katrine Kruckow,Finansforbundet

Produktion:Sydbank

Oplag: 2.100

Næste nummer udkommer:Januar 2014

Udgives af Sydbank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Page 12: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2013

12 leder

Jarl OxlundKredsformand

her ved indgangen til november lyder startskuddet til valget af både arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd for den kommende to årige periode. Det er 11 år siden, jeg selv gik i overvejelser om at stille op som tillidsmand for første gang. Jeg var erhvervsrådgiver og i gang med at færdiggøre min hD i Organisation og syntes, at jeg havde mod på nye udfor-dringer, som mit job i banken dengang ikke honorerede.

Det var noget med psykologi, medbestemmelse og kom-munikation, der trak. Jeg ville også gerne gøre en forskel for samarbejdet og trivslen i herning, hvor det gik stærkt med nye kunder, hvor vi red på en bølge af succes og medvind.

Som tillidsmand var jeg med til at holde kontoret i her-ning surfende på den der bølge, og det gik rigtig godt utroligt længe. Det var en stor tilfredsstillelse at fungere som katalysator for samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse, tage konflikter i opløbet, og opretholde balancen mellem trivsel og præstation.

Det var også meget udviklende – og det er jeg min gamle direktør, niels vester-mark taknemmelig for. hans første kommentar var godt nok, at han ”aldrig havde ment at tillidsfolk gjorde megen gavn” – men med tiden fik vi et godt og tillids-fuldt samarbejde.

kombinationen af en fremragende til-lidsmandsuddannelse og så rent faktisk at blive brugt i tillidsmandsrollen, det er noget, der giver dig nye kompetencer.

Jeg havde også et fantastisk godt samarbejde med den lokale arbejds-miljørepræsentant. hvor tillidsmanden tit bruger sine ”sociale antenner” eller ”stikker en finger i jorden”, så arbejder arbejdsmiljørepræsentanten ved at møde kollegerne mere konkret og individuelt for eksempel ved APv - arbejdspladsvur-deringen - og de to forskellige vinkler gør, at samarbejdet mellem tillidsvalgte

er meget vigtigt. herudover gør arbejdsmiljørepræsentanterne en kæmpe forskel for medarbejdernes fysiske trivsel.

Tiden i banken er en helt anden i dag, nu skal der padles til i stedet for surfes, men det gør ikke behovet for dygtige tillidsvalgte mindre – tværtimod. Jeg tøver ikke med varmt at anbefale dig at slå ind på vejen som tillidsvalgt, hvis du har mod på at afprøve nye sider af dig selv og at starte på en rejse, der er både meningsfyldt og udviklende.

Og hvis du ikke selv har modet, så prik en kollega på skulderen. ikke mindst hvis han eller hun arbejder på Peberlyk eller i Aarhus-området. Det er specielt her, vi har brug for flere tillidsmænd til vores mange medlemmer.

Bliv tillidsvalgt

”Slå ind på vejen som til-lidsvalgt, hvis du har mod på at afprøve nye sider af dig selv og at starte på en rejse, der er både menings-fyldt og udviklende”