medlemsblad for sydbank kreds nr. 4/2015

12
MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / NOVEMBER 2015 DERFOR BLEV VI MEDLEMMER /8 TILLIDSFOLK SÅ NÆRMERE PÅ EU /4 STOR DEBATLYST OM STRESS /3 NU ER VI 100 PROCENT SYDBANK Overgangen var ikke spændende og meget præget af turbulens, men Michael Frederiksen og Bettina Harfeld er sammen med tidligere ansatte i DiBa Bank hurtigt blevet integreret i deres store nye, arbejdsplads / SIDE 6

Upload: finansforbundet

Post on 25-Jul-2016

237 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Nu er vi 100 procent Sydbank / Stor debatlyst om stress / Tillidsfolk så nærmere på EU / Derfor blev vi medlemmer

TRANSCRIPT

Page 1: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

XXXXXXXX XXXXXXNeceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

LÆS SIDE X

MEDLEMSBLAD FOR SY DBANK K REDS / EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / NOVEMBER 2015

DERFOR BLEV VI MEDLEMMER /8

TILLIDSFOLK SÅ NÆRMERE PÅ EU /4

STOR DEBATLYST OM STRESS /3

NU ER VI 100 PROCENT

SYDBANKOvergangen var ikke spændende og meget præget af

turbulens, men Michael Frederiksen og Bettina Harfeld er sammen med tidligere ansatte i DiBa Bank hurtigt blevet

integreret i deres store nye, arbejdsplads / SIDE 6

Page 2: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

ER DU

AMBI TIØS?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

Ring 32 96 46 00www.tillidsmandsvalg.dk

Page 3: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

3

I Odense og Aarhus har man haft succes med at invitere Sydbanks psykolog Birthe Olesen til stormøder om forandring, stress og trivsel

Af journalist Carsten Jørgensen

Stor debatlyst om stressTRIVSEL

Sidste efterårs MTU viste, at medarbej-derne i Sydbank generelt har meget travlt, og mange gav udtryk for, at de oplevede at have begyndende stress-symptomer.

Område Fyn var ingen undtagelse, og derfor tog de tillidsvalgte fat i ledelsen for at drøfte, hvad man regionalt kunne gøre for at få forandring, stress og triv-sel på dagsordenen.

Et stormøde i Odense blev afholdt i foråret, hvor bankens psykolog Birthe Olesen kom og holdt oplæg, og hvor medarbejderne fik deltagelsen registreret som arbejdstid.

”Mødet var en succes. Der var stort fremmøde og stor spørgelyst. De frem-mødte tilkendegav, at det var positivt, at ledelsen tog problemet alvorligt. Folks reaktioner på Birthes oplæg var forskel-lige, nogle var kritiske over for et par af hendes plancher, men der kom en god debat ud af det. Blandt andet om hvor-dan man skal tage imod en stressramt kollega, der vender tilbage på jobbet”, fortæller Kate Hansen, der er tillidsmand på regionskontoret i Odense.

Hun er glad for, at ledelsen i Område Fyn bakkede op om møde. Hun føler nu, at forandring, stress og trivsel er blevet sat på dagsordenen også uformelt ude på arbejdspladserne.

”Vi overvejer at lave et opfølgnings-arrangement, som også skal handle om forandring, stress og trivsel ”, siger Kate Hansen og fortsætter:

”Jeg kan mærke, at arbejdsglæden er begyndt at komme tilbage i afdelingerne,

efter at den har været dalende i nogle år. Det hjælper, at vi får lavet nogle flere forretninger, men vi er stadig meget pressede”.

48 til møde i AarhusI Aarhus har man også gode er-faringer med at holde et aftenar-rangement med temaet foran-dring, stress og trivsel. 48 me-darbejdere deltog i mødet med Birthe Olesen i maj i afdelingen på Store Torv.

” Hvordan kan du være en god kollega, hvordan påvirker stress kroppen, og hvordan håndterer man det, lød nogle af de emner, som Birthe Olesen talte om. Og det førte til en god debat, hvor folk var meget engagerede”, fortæller Hanne Thranum, der er områdeassistent og repræsenterer A-siden i arbejdsmiljøarbejdet.

”Birthe er god til at stille de rigtige spørgsmål, så der skabes en god dialog”, siger hun.

Stress- og TrivselslinjenSydbank har for at forebygge stress åb-net en anonym Stress- og Trivselslinje, som medarbejdere, ledere og tillidsvalg-te kan ringe til. Man kan under samtalen for eksempel aftale en konkret handling-splan for en stressramt medarbejder, til-bydes direkte rådgivning eller blive hen-vist til anden psykolog eller læge. Psykolog Birthe Olesen, der selv er bankuddannet

og deltidsansat i Sydbank er ansvarlig for linjen. Birthe Olesen har tavshedspligt, hvilket betyder, at ingen andre får kend-skab til, at man har ringet. Det betyder i praksis, at hvis en leder eller tillidsvalgt ringer omkring en medarbejder, nævnes medarbejderens navn ikke.

”Jeg anbefaler de kolleger, der er fru-strereret og virker pressede til at ringe til Birthe og vende deres tanker med hende, men det er kun hver anden torsdag linjen er åben. Og det er måske for lidt i forhold til det behov, der er”, siger Kate Hansen.

Telefonlinjen har i første omgang en prøveperiode på seks måneder, hvorfor den snart bliver evalueret.

”Jeg kan mærke, at arbejdsglæden er begyndt at komme tilbage i afdelingerne, efter at den har været dalende i nogle år, siger Kate Hansen.

ER DU

AMBI TIØS?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

Ring 32 96 46 00www.tillidsmandsvalg.dk

Page 4: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

4

Omkring 80 tillidsvalgte fra Sydbank mødtes med politikere og lobbyister i EU på en fire dages studietur til Bruxelles midt i september

Af journalist Carsten Jørgensen

Tillidsfolk så nærmere på EUDEN POLITISKE TILLIDSMAND

Hvordan hænger Danmark sammen med EU, og hvad er Finansforbundets mu-lighed for indflydelse, lød spørgsmålene, som godt 80 tillidsvalgte skulle forsøge at få svar på, da de tirsdag den 15. septem-ber i to busser satte kurs mod Bruxelles.

På den 12 timer lange tur til EU-hovedstaden var der dog først faglig un-derholdning og debat på programmet, da Sydbank Kreds’ bestyrelse holdt oplæg om emner som ”Hvad betyder det at være repræsenteret i SU og i bankens besty-relse”, ”Hvervning – også en opgave for tillidsvalgte”, ”Worklife Investment” og ”TM- og AMR-valget – spot en kollega”.

Vel fremme i Bruxelles var de tillids-valgte heldige at overvære en interessant debat i Europa-parlamentet om, hvordan de mange tusinde flygtninge, der strøm-mer til Europa, bør fordeles mellem EU-landene. Fordelingsforslaget blev ved-taget, så Ministerrådet nu kan arbejde videre med det. Debatten foregik tors-dag den 17. september, hvor netop et besøg i Parlamentet var på programmet.

Dagen forinden mødtes de tillids- valgte fra Sydbank først med journalist Jakob Bork fra europa360, som fortalte om, hvordan EU fungerer. Senere ons-dag formiddag holdt Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, der var i Bruxelles for at passe sit hverv som vicepræ-sident for UNI Europa Finance (paraply-organisationen for de europæiske finans-forbund), et oplæg om, hvordan Finans-forbundet arbejder på at få indflydelse på de beslutninger, der tages i EU.

Thomas Heidener, konsulent i FTF- og LO’s repræsentantion i Bruxelles, for-talte videre ad samme spor, om hvordan man som interesseorganisation arbejder med lobbyisme i EU.

Netop det at give et indblik i ram-merne og mulighederne for lobbyisme og påvirkning i EU og selvfølgelig viden om, hvordan EU og lobbyarbejdet fun-gerer, var formålet med årets seminar for tillidsvalgte. Og eftersom omkring 80 procent af love og regler, der ved-tages i Danmark, reelt bestemmes af EU – må det siges at være et temmelig relevant formål.

Det betaler sig at være til stedeSelv om Danmark er et lille land, kan det godt betale sig at være med i EU og

3-TRINSRAKET OM POLITIKTrin 1 i Sydbank Kreds tema om den politiske tillidsvalgte var internationalt, hvor tillids-mændene skulle få et billede af, hvor stor en indflydelse hele EU-systemet har på nationale forhold. Næste trin er nationalt, hvor de tillidsvalgte den 13. april 2016 skal en tur til Christiansborg. Tredje og sidste trin er det lokale, hvor de tillidsvalgte i september 2016 samles på Peberlyk – for at få greb om de politiske dagsordener der er i Sydbank.

De tillidsvalgte blev udfordret på deres viden om EU og Bruxelles.

Page 5: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

5DEN POLITISKE TILLIDSMAND

at få indflydelse på de beslutninger, der omfatter en stor del af Europa, fastslog Venstres medlem af Europaparlamentet Ulla Tørnæs, som de tillidsvalgte mødte torsdag i parlamentet.

Det blev også til et møde med den socialdemokratiske parlamentariker Ole Christensen og en rundvisning i den imponerende parlamentsbygning. Om eftermiddagen fik Sydbanks tillidsvalgte et foredrag af journalist Jacob Langvad og efterfølgende af økonom Jens Larsen fra EFC/EPC/EWG-sekretariatet.

Fredag morgen satte den danske dele-gation kurs mod fagforeningen ETUC’s bygning (European Trade Union Con-federation), hvor der var møde med Niels Bartholdy, som sidder i den danske repræsentation i EU. Han for-måede på en god måde at forklare og sammenfatte, de foregående dages møder og oplæg om, hvordan den poli-tiske proces finder sted i EU.

Således mætte af indtryk og ny viden om international politisk arbejde drog de 80 tillidsvalgte hjem mod Danmark fredag eftermiddag.

Page 6: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

6 Af Birgitte Aabo, freelancejournalistFUSION

Overgangen var ikke spændende og meget præget af turbulens, men tidligere ansatte i DiBa Bank blev hurtigt integrereret i deres store, nye arbejdsplads

Der var noget under opsejling. Så meget var de ansatte i DiBa Bank klar over i en rum tid, før det i december for knap to år siden endelig blev offentliggjort, at banken var opkøbt af Sydbank. DiBa Bank, der havde rødder tilbage til 1871 og dermed var landets ældste bank med uændret struktur, var historie.

”Da det endelig blev offentliggjort, var min reaktion først og fremmest let-telse. Over at tingene blev afklaret, og over, at der langt om længe var noget konkret at forholde sig til, ikke kun en masse gisninger”, siger Anne Bang Brix, der i dag er privatrådgiver i Sydbank Sla-gelse og tidligere sad i DiBa Banks filial i Fensmark ved Næstved.

En følelse, der formentlig blev delt af mange andre af de omkring 185 med- arbejdere, der på det tidspunkt var tilbage i DiBa Bank. Men ikke af Michael Frederiksen, der nåede at ar-bejde næsten 40 år i DiBa Bank og at være tillidsmand i banken næsten lige så længe. I kraft af sin post som med- arbejderrepræsentant i abestyrelsen vid-ste han noget før sine kolleger, hvad der var undervejs, men han var bundet af sin tavshedspligt frem til offentliggørelsen.

”Da det endelig blev offentliggjort var min første opgave at gyde olie på vandene. Det er bestemt ikke nogen nem proces at sammenlægge en lille bank, hvor alle stort set kendte alle, med en større bank, der på det tidspunkt havde omkring 2000 ansatte. Det var en meget stor familie at skulle ind i, og vi var i DiBa Bank vant til i høj grad at kunne påvirke tingene direkte, i kraft af at vi var få ansatte og beslutningsvejene var korte”, siger tillidsmanden.

Han har bevaret tillidshvervet i Syd-bank og er desuden i dag kunderådgiver for lokal erhverv i Næstved filialen.

Et helt nyt jobMichael Frederiksen sad også i Næstved, da DiBa Bank eksisterede, og det samme

gjorde hans kollega, erhvervsmedarbej-der Bettina Harfeld, som nåede at ar-bejde næsten to årtier i den nu heden-gangne bank. I det hele taget er de to omgivet af et flertal af gamle kolleger, for DiBa Bank havde tidligere hoved-sæde netop i lokalerne i Næstved, og kun et fåtal af kollegerne er kommet til fra Sydbank. Men det daglige arbej-de har i høj grad ændret karakter for erhvervsmedarbejderen, fortæller hun:

”Mit job er markant anderledes end i DiBa Bank, for dengang var jeg inde over mange flere områder, blandt andet kreditområdet. I Sydbank er tingene mere opdelt og specialiserede, fordi vi er mange og man ikke på samme måde går på tværs”.

I modsætning til de to kolleger i

Nu er vi 100 procent Sydbank

Foto

: Stig

Sta

sig

Page 7: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

7FUSION

Næstved, var Anne Bang Brix i første om-gang eneste tidligere DiBa Bank-ansatte i den filial, hun blev flyttet til i Slagelse, efter 17 års ansættelse i den opkøbte bank.

”Jeg var på barsel, da fusionen blev indledt, og det var fuldstændig som at begynde på et nyt job bagefter – jeg gik fra at kende alle til at kende ingen. Og fra at kunne det meste og være selvhjul-pet til ikke engang at være i stand til at oprette en konto på egen hånd”.

Det var udfordrende at skulle lære alt det nye, men hun oplevede, at de nye kolleger tog rigtig godt imod hende:

”Jeg synes langt hen ad vejen, at kulturen ligner den, jeg kom fra. Både stemningen på arbejdspladsen og de so-ciale arrangementer, der findes, er gen-

kendelige. Nogle af de traditioner, vi havde i DiBa Bank Bank er også overført, blandt andet plejede dem, der havde lyst, at mødes til et adventsarrangement, og det tilbud findes stadig. Og så har jeg haft fordel af kun at være omgivet af Sydbank- kolleger, da jeg skulle sætte mig ind i det nye edb-system – der var altid nogen i nærheden, der kunne hjælpe”.

Bøvl med edbEdb-systemet får også en bemærkning med på vejen fra Michael Frederiksen og Bettina Harfeld, der begge har været grundigt trætte af det, og det har i det hele taget affødt frustrationer hos de gamle DiBa Bank-ansatte at skulle læg-ge vanerne om på det punkt.

”Når man kommer fra et system, der var velfungerende, er det svært umiddelbart at acceptere et arbejdsredskab, der halter ti år bagud”, konstaterer Bettina Harfeld, der tidligere har oplevet en fusion inde-fra, da Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken blev lagt sammen i 1990.

”Det afføder altid turbulens. Der er kolleger, man skal sige farvel til, og selv om man ikke umiddelbart er i farezonen, vil man altid spekulere over, hvor man selv ender med at bliver placeret. Der er frus-trationer på kryds og tværs, men jeg syn-tes, at vi kom godt igennem den tid, fordi vi var mange DiBa Bank medarbejdere, som kendte hinanden og kunne give hinanden et smil. Og fordi Sydbank- kollegerne tog godt imod os”.

Fuldblods SydbankI forbindelse med fusionen blev det meldt ud, at en del af de ansatte i stabsfunk-tionerne ville miste jobbet, men ifølge Michael Frederiksen er det i dag meget få tidligere kolleger, der går ledige.

Og i dag erklærer såvel Bettina Har-feld som Michael Frederiksen og Anne Bang Brix sig som fuldblods Sydbank-medarbejdere:

”Der er ikke noget med, at man skel-ner mellem, hvem der kom fra DiBa Bank, og hvem fra Sydbank. Overhove-det ikke. Nu er vi 100 procent Sydbank. Vi er alle kolleger”, siger tillidsmanden Michael Frederiksen.

Men det forhindrer ikke, at der fort-sat er følelsen af tab forbundet med tan-ken om den arbejdsplads, der var deres i så mange år. Som Anne Bang Brix siger:

”Jeg er udlært i DiBa Bank og arbej-dede der i 16 år. Så selvfølgelig er der vemod forbundet med, at den ikke eksis-terer længere. Men jeg synes, at meget af det, vi stod for, går igen i Sydbank. Her i Slagelse er vi også en meget lokal bank, der engagerer sig i eksempelvis det kul-turelle liv her, ligesom DiBa Bank kunne have gjort. Det betyder noget for mig - at vi er lokale, selv om vi er store”.

”Der er frustrationer på kryds og tværs, men jeg syntes, at vi kom godt igennem den tid”, siger Bettina Harfeld om overgangen til nyt edb-system.

”Man skelner ikke længere mellem, hvem der kom fra DiBa Bank, og hvem fra Sydbank”, siger Michael Frederiksen.

Page 8: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

8

Christina Lund Tümmler, 37 år og privatrådgiver i Slagelse, og Dennis Knebel 32 år og fra Internationale Betalinger i Peberlyk er begge forholdsvis nye medlemmer af Finansforbundet

Af Carsten JørgensenHVERVNING

Derfor blev vi medlemmer

Hvornår er du blevet medlem?Christina: I april 2015.Dennis: I februar 2014

Hvad fik dig i sin tid til at blive medlem?Christina: De store ændringer, der sker i sektoren med nye jobfunktioner og ned-skæringer, fik mig til at indse, at der er for-nuft i at have fagforeningen og a-kassen som et sikkerhedsnet. Jeg er også inter-esseret i at gå til nogle af de arrangementer og kurser, som Finansforbundet tilbyder.Dennis: Det var i forbindelse med, at Finansforbundet varslede strejke under overenskomstforhandlingerne. Hvis det kom så vidt, ville jeg gerne have adgang til konfliktstøtte. Inden jeg kom til Sydbank arbejdede jeg i en branche, hvor der ikke var så mange, der var med i fagforeninger.

Er du tilmeldt Sydbank Kreds og Finansforbundets nyhedsmail?Christina: Jeg modtager MedlemsNyt fra Finansforbundet, som jeg kigger igennem.Dennis: Jeg modtager MedlemsNyt fra Finansforbundet en gang om måneden, som jeg plejer at scrolle igennem. Sydbank Kreds’ mail læser jeg sjældent.

Læser du kredsbladet fra Sydbank Kreds?Christina: Jeg kigger både Sydbank Kreds’ blad og Finans igennem. Især er det rart at se og læse, at vi er mange, som er i samme båd med arbejdspres og forandringer.Dennis: Jeg skimmer kredsbladet. Finans

bruger jeg mere tid på, da jeg synes, der er flere interessante artikler der.

Kan du mærke, at du har en tillidsmand i dit område og kender du din tillidsmand?Christina: Ja, jeg har en god tillidsmand her i afdelingen, som er god til at have en finger på pulsen og gå videre med tingene, og som også er god til at informere os.Dennis: Ja, jeg synes, jeg har en synlig tillidsmand. Hun er god til at informere os om de ting, der er relevante.

Kan du mærke, at du har Sydbank Kreds og kender du kredsbestyrelses- medlemmerne?Christina: Jeg kender Gitte Demant fra kredsbestyrelsen, som jeg har arbejdet sam-men med siden Bank Trelleborg-dagene.

Dennis: Jeg har været til et frokostmøde for nylig, hvor flere fra Sydbank Kreds var til stede.

Vil du anbefale Finansforbundet og dermed Sydbank Kreds til dine kolleger?Christina: Jeg vil gerne anbefale dem, for de kæmper vores sag.Dennis: Ja, dog er det et spørgsmål om forventningsafstemning. Hvis man tror eller forventer, at forbundet kan ændre vilkårene til før krisen indtrådte, så vil man blive skuffet, da det er arbejdsgivers marked. Hvis man derimod ønsker kom-petenceudvikling, der både kan gavne i ens nuværende stilling i den finansi-elle sektor eller udenfor, så har forbun-det man masse gode tiltag, som blandt andet Worklife Investment, hvor de til-

Christina Lund Tümmler Dennis Knebel

Page 9: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

9

Område landbrug scorede højt i den seneste MTU, og det hænger ifølge arbejdsmiljørepræsentant Marianne Essemann sammen med, at man har en god og åben dialog

Vi er gode til at tale sammen

Af Carsten Jørgensen TRIVSEL

De 14 medarbejdere i Land-brugscenter Midt og Nord er blandt dem, der trives aller-bedst i Sydbank ifølge den seneste Medarbejderunder-søgelse (MTU). At trivslen er god bemærker erhvervs-medarbejder og arbejds-miljørepræsentant Marianne Essemann næsten dagligt.

”Medvirkende til den flotte MTU er helt sikkert, at vi har en god og åben dialog med hinanden, og at folk er ærlige. Hun glæder sig dagligt over det gode samarbejde. Hvis en kollega eksempelvis har nog- le tunge og tidskrævende sager, kan nogle af de øvrige opgaver fordeles i gruppen og arbejdspresset lettes for en stund”, fortæller Marianne Essemann, der fysisk er pla-ceret i Billund.

I juni måned blev Landbrugscentret i Varde og Horsens lagt sammen til en enhed med ny fælles adresse i Billund.

” Landbrugsområdet i Sydbank er geografisk meget spredt. Derfor er det besluttet, at alle samles en gang i kvar-talet, hvor vi får faglige opdateringer på eksempelvis SKAT, landbrugssituationen i øvrigt, kredit eller sagsbehandling. Her er også en del Erfa-udveksling”, siger Marianne Essemann.

Åbenhed og ærlighed på den gode måde er ifølge Marianne Essemann to

af de vigtigste ingredienser i et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at man fortæller om de udfordringer, der er i hverdagen og får en dialog med kol-legerne her om. Hvis der er noget, man har brug for at drøfte, ”Så sig det”, lyder hendes opfordring.

byder medlemmerne gratis hjælp til at udvikle deres karriere.

Har du hørt om Finansforbundets nye tiltag Worklife Investment ?Christina: Nej ikke endnu.Dennis: Ja, jeg overvejer selv at tage en karrieresamtale. Det er godt at blive bevidst om, at man har flere muligheder for at udvikle sin karriere.

Hvis du skulle give Finansforbundet/Sydbank Kreds eller de Tillidsvalgte et godt råd – hvad skulle det så være?Christina: De skal støtte dem, der rammes af stress og langtidssygemeld-ing, og sætte fokus på det arbejdspres, som mange oplever. Kredsen skal støtte medlemmerne i forhold til de mange ændringer, der sker i Sydbank.Dennis: Bliv ved med at fokusere på kom-petenceudvikling.

Marianne Essemann glæder sig over, at trivslen er god i Område landbrug.

MANGE NYE MEDLEMMERSiden 1. oktober 2014 har Sydbank Kreds hvervet 49 nye medlemmer, hvilket betyder at kredsen har en organisationsprocent på 88. Lige nu arbejder kredsbestyrelsen med at udbrede kendskabet til Worklife Investment – Vær førstevælger i dit arbejdsliv og frokostmøder om Plan B - med efterfølgende LinkedIn aftenkurser. Sydbank Kreds afholder også morgenmøder og aftenmøder ude i lan-det – for at komme tæt på medlemmerne.

Page 10: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

10

KORT NYT

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Et tip fra Trivsels- og Arbejdsglæde-værktøjskassen

Download gratis et uddrag af bogen ”100 tips til mere arbejdsglæde” skrevet af Jon Kjær Nielsen - en af Danmarks mest efterspurgte foredrags-holder indenfor trivsel, for- andringer og ledelse.

Husk at tage stilling!Der er valg til både arbejdsmiljørepræsentant og tillidsmand for perioden 2016-2017 til efteråret 2015.

Husk at tilkendegive din opbakning til hvervet som tillidsvalgt – både ved en ny, men også ved genvalg af din nuværende.

Det er vigtigt, at din tillidsvalgte har den fornødne opbakning, så husk at tage stilling.Læs mere på tillidsmandsvalg.dk

Tillykke til syv nyuddannede tillidsvalgteTina Haurvig, Anne Skourup Nissen, Dorthe Andersen, Troels Finnemann, Mette Ottesen, Annette Akstrup Hedegaard og Marie Lynggaard har i løbet af de seneste måneder afsluttet deres uddan-nelse til tillidsmænd. Marie Lynggaard har desuden taget uddannelsen til arbejdsmiljørepræsen-tant. Sydbank Kreds ønsker tillykke.

SpørgehjørnetFinansforbundets jurister i Team Rådgivning svarer her på aktuelle spørgsmål fra medlem-mer i Sydbank. Skriv til spørge-hjørnet på e-mail: [email protected]

Hvad sker der med om-sorgsdage ved årsskiftet?Svar: Pr. 31. december over-fører banken automatisk dine resterende omsorgsdage til timebanken. Der overføres 7,4 timer pr omsorgsdag (for en fuldtidsansat).

Du kan altid bruge din saldo i timebanken til at aftale frihed med din chef, eller du kan kode timer til udbetaling.

Pr. 1. januar får du fem nye omsorgsdage til rådighed.

Hvordan honoreres mer-arbejde for medarbejdere på trin 73 og højere?Svar: Hvis en finansansat er lønnet på trin 73 eller højere, kan det være aftalt mellem medarbejderen og banken, at hun ikke har ret til betaling for merarbejde.

Det er kun muligheden for udbetaling, der er aftalt væk. Medarbejderen har stadig ret til at registrere merarbejde. Og til at afspadsere merarbejdet – i det omfang det er foreneligt med arbejdet.

Da timebanken både kan bruges til udbetaling og frihed, kan merarbejdet ikke registre-res her. Banken skal derfor stil-let en anden form for registre-ring til rådighed.

Anne Skourup Nissen - TM

Mette Ottesen - TM Troels Finnemann - TM

Tina Haurvig - TM

Maria Lynggaard – såvel TM som AMR

Annette Akstrup Hedegaard - TM

Dorthe Andersen - TM

”Det glade dusin – 12 tips til mere arbejdsglæde” kommer med anbefaling til overblik, bedre humør, gode relationer og masser af energi.

Page 11: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

HAR DU LÆST DIT BLAD?11

SPØRGSMÅL

1. Hvor mange tillidsvalgte deltog i årets tillidsmandsseminar?a. ca. 80 b. ca. 100 7 c. ca. 120

2. I hvilken filial arbejder Anne Bang Brix?a. Vejle b. Næstved c. Slagelse

3. Hvilken ugedag (hver anden uge) er Trivsels- og stress-linjen åben?a. Tirsdag b. Onsdag c. Torsdag

4. Hvad er hemmeligheden bag Område Landbrugs trivsel?a. fredagsbar b. Åben og ærlig dialog c. tilfredse kunder

Send svarene på e-mail til [email protected] eller med post til Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa. Så del- tager du i lodtrækningen om 3 x 500 kroner.

Vi gør opmærksom på, at gevinsten er skat-tepligtig.

Seneste frist for indsendelse af svar er 26. november 2015.

Vindere fra sidste blads konkurrence:Peter Bangsø, PeberlykBirgitte Værgman, SlagelseMorten Eskjær Jørgensen, Sønderborg

Udgiver:Sydbank KredsPeberlyk 46200 AabenraaTelefon: 74 37 33 30Fax: 74 37 31 96E-mail: [email protected]: www.sydbankkreds.dk

Redaktion:Jarl Oxlund (ansv.)Trine NonvedGitte LarsenKommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Stig Stasig

Design: Hans Munk,Finansforbundet

Produktion:Sydbank

Oplag: 2.200

Næste nummer udkommer:Februar 2016

Udgives af Sydbank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Page 12: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 4/2015

12 LEDER

Jarl OxlundKredsformand

Tid til at stå fast og slå rødder

”Stå fast” er titlen på en populær bog, der gør op med udviklingstvangen. Det er professor i psykologi Svend Brink-mann fra Aalborg, som på finurlig vis vender tidens tendenser på hovedet og foreslår os at slå rødder i stedet for hele tiden at flytte vores fødder.

Det er, når vi slår rødder, at vi kan trække næring og vokse os stærke. Og der er brug for at være robust, når det går stærkt. Den 27. oktober offentlig-gjorde banken sin nye strategiplan for

den kommende 3-årsperiode. Strategien afløser den lønsom-hedsplan for 2014-2015, der målsatte en indtægtsforbedring på 200 mio. kr. og en omkostningsbesparelse på 200 mio. kr.

En konsekvens af lønsomhedsplanen var at banken skulle drives med 200 færre medarbejdere over de to år, og at salget skulle hæves med henholds-vis 40 og 30 procent. Den plan er vi tæt på at have stået igennem ved hjælp af hårdt arbejde, filial-sammenlæg- ninger, organisationsændringer, mindst en håndfuld bedre IT-systemer, forbed-rede måder at håndtere kunder på, Favorit, bedre kredit- og datakvalitet og ikke mindst ved hjælp af, at vi har fået drejet kundernes, aktionærernes og myndighedernes syn på Sydbank i en positiv retning.

Samtidig med alt dette har vi indfaset en lang række regu-leringstiltag, som er groet ud af finanskrisen og vores nye status som landets mindste SIFI-institut, og vi er i gang med at gennemføre et aktietilbagekøbsprogram, som gør det realistisk for os at realisere en tilfredsstillende egenkapital-forrentning.

Vi står på en platform, der er bedre end for to år siden. Det har kostet. Vi har sagt farvel til mange kolleger, faktisk er det snarere 400 end 200 kolleger, som af den ene eller anden grund har forladt Sydbank over de to år. Det er på den ene

side et udtryk for, at det igen er muligt at få job andre steder i sektoren, men det er også et udtryk for at flere end normalt har valgt Sydbank fra som arbejdsplads – både ledere og med-arbejdere. Der er to-tre områder i banken, som har realiseret en ekstra høj personaleomsætning, og hvor det nu er nødven-digt at få mere stabilitet, hvis ting skal lykkes.

Hvis ikke Sydbank slår ind på en kurs, hvor medarbejder-fastholdelse er i fokus, så vil den imagefordel, som vi har fået hos kunder, aktionærer og myndigheder, blive ødelagt af et employer brand, der sejler. Det kan betyde, at vi får svært ved at tiltrække de typer medarbejdere, som vi har brug for at ansætte allerede nu, men også i fremtiden.

Jeg er optimistisk med hensyn til at vi får vendt udviklin-gen i bankens employer brand. Banken har råd til at behandle medarbejderne fair og ordentligt, og kan brande sig på det. En anden vej er via en oprustning på kompetenceudviklingsområdet, der gør det attraktivt at være medarbejder i Sydbank. Vi har netop i samarbejdsud-valget besluttet at udvide dagsordenen med et fast punkt om kompetenceud-vikling, og det ser jeg som et historisk gennembrud for kredsens samarbejde med banken på kompetenceområdet.

En anden vigtig ting, der er oppe i tiden, er valg af arbejdsmiljørepræsen-tanter og tillidsmænd. I tider med store forandringer er det endnu vigtigere at have mange dygtige tillidsvalgte, så jeg vil opfordre alle til at være aktive i valget enten som kandidater, opstillere

og/eller vælgere. Brug din stemme.De næste tre år bliver sikkert også mere udfordrende end

de fleste af os kan lide, men de sidste to år har vist, at Syd-bank vil selv, og at det lønner sig. Med udsigt til at nå i mål, kan vi godt begynde at ranke ryggen. Det har været ikke så lidt af en præstation, som bør give selvtillid og tilfredsstillelse. Måske er det netop tid til, at vi hver især står fast og slår rød-der – i det mindste bare for en stund med jævne mellemrum.

”Hvis ikke Sydbank slår ind på en kurs, hvor med-arbejderfastholdelse er i fokus, så vil den image-fordel, som vi har fået hos kunder, aktionærer og myndigheder, blive ødelagt af et employer brand, der sejler”