miljørapport for roskilde festival 2014 · pdf fileroskilde festival startede sin...

Roskilde festival Miljørapport 2014

1

MILJØRAPPORT

For Roskilde Festival 2014

Ekstern Version, må gerne udleveres Skrevet af Roskilde Festivals Miljøgruppe v. Lars O. Mortensen, Mathias Steffensen, Lisbeth Hanefeld Sejerøe, Karen Sofie Hammer og Kasper B. Sørensen.


2

Table of Contents FOR ROSKILDE FESTIVAL 2014 ........................................................................................................... 1

INTRODUKTION ........................................................................................................ 3

MILJØHISTORIE PÅ ROSKILDE FESTIVAL .............................................................. 3

ROSKILDE FESTIVAL 2014 I TAL .............................................................................. 4

VEJR .................................................................................................................................................. 4

AFFALD .............................................................................................................................................. 5

CAMP AID .......................................................................................................................................... 6

ØKOLOGI............................................................................................................................................ 7

MADSPILDSPROJEKT .......................................................................................................................... 7

BRÆNDSTOF ...................................................................................................................................... 7

ELEKTRICITET .................................................................................................................................... 9

PANT .................................................................................................................................................. 9

VAND ................................................................................................................................................ 11

TRAFIK............................................................................................................................................. 12


3

Introduktion Denne rapport har til hensigt at klargøre Roskilde Festivals miljø aftryk for Roskilde Festival 2014.

Roskilde Festival er en kortvarig event hvor en ”by” til omkring 100.000 mennesker opbygges,

bruges og tages ned på ca. 1 måned. Da byen kun eksisterer i kort tid, vil mange faktorer, bl.a.

vejret, kunne gøre det besværligt at sammenligne data fra år til år. Da festivalen hele tiden udvikler

sig kan datakvaliteten også lide under skiftende samarbejdspartnere og ansvarlige, samt skiftende

fokus fra år til år. Miljørapporten er dog bygget på de bedste tal der kan fremskaffes for festivalen i

samarbejde med sektionerne og sekretariatet.

Miljørapporten udarbejdes af Miljøgruppen, som er en undergruppe der tidligere har ligget under

publikums analyse, men er nu en del af den nyetablerede Green Footsteps gruppe. Miljøgruppen

varetager miljøovervågningen, samt afrapporteringen af Roskilde Festivals (RF) miljøpåvirkning.

Dette resulterer årligt i en miljørapport der opsummerer årets miljøpåvirkning. Efterfølgende

klimaårene 2008-2009 er miljøindsatsen på RF blevet opskaleret og Miljøgruppen er nu rykket fra

primært at være en evaluerende instans, til at tage mere aktiv rolle i forbedringen af Roskilde

Festivals miljø. Det betyder at fra i år af vil Miljøgruppen forslå en række projekter som kan

implementeres på årets Festival, som på kort eller længere sigt vil forbedre RF’s miljøpåvirkning.

Miljøhistorie på Roskilde Festival Roskilde Festival startede sin miljøpolitik i 1994, og gennem årene har miljøarbejde bredt sig ud

over næsten alle dele af festivalen. I slutningen af '90-erne var fokus mest på affaldssortering og

indførslen af Danmarks mest omsiggribende pantsystem. I starten af '00-erne påbegyndtes et øget

fokus på indkøbspolitik, der nu har resulteret i kontrol over indkøb til madboderne, hvor der stilles

krav om, at varerne er økologiske, miljø- eller Fairtrade-mærkede. Fra 2006 har elmålinger gjort

det muligt at overvåge elforbruget, og der er blevet påvist et stort fald i elforbruget fra 2008 til

2010. Miljøpolitikken har også ført til indførslen af LED-teknologi på scenerne og sparepærer til al

pladsbelysning. Fra 2008 har der været fokus på hensynet til klimaet og festivalens overordnede

CO2-udledning blandt andet ved at skifte el-leverandør og pålægge alle madboder til at have mindst

én vegetarret. De tiltag der har henvendt sig direkte til publikum, oplysningskampagnerne Green

Footsteps og Climate Community har de sidste tre år sat den enkelte borgers indsats på

dagsordenen.


4

Roskilde Festival 2014 i tal Disse indledende basistal har til hensigt at give en oversigt over Roskilde Festivals miljøaftryk for

festivalen 2014. Tallene dækker over pant, affald, brændstof, el og vand. Data sammenlignes med

tidligere år hvor det er muligt.

Vejr På trods af alle gode tiltag på Roskilde Festival for at forbedre miljøet, er Roskilde Festivals

miljøpåvirkning også afhængig af størrelse og vejr. Tal i de efterfølgende afsnit skal derfor ses i

relation til det pågældende års klima.

Fig. 1.1. Oversigt over klimaet på Roskilde Festival fra 2004 – 2011. Søjler viser nedbørsmængde i mm,

graf viser temperaturen (C°)

0

5

10

15

20

25

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Te

mp

er

atu

r C

Ne

db

ør

mm


5

Affald Affald er et af de største fokus områder indenfor miljø på Roskilde Festival. Affaldsmængden

produceret på en festival er i højgrad afhængigt af flere parametre, så som vejr, antal publikum,

publikums indstilling mv.

Figur 1.2. Total mængde affald og genanvendelse i ton 2000-2014 (genbrugstal for 2002 mangler). Manglende tal for deponi skyldes typisk at der ikke har været brug for deponi det år.

0,0

500,0

1000,0

1500,0

2000,0

2500,0

3000,0

3500,0

To

n

Deponi

Genbrug

Brændbart


6

Figur 1.3. Fordeling af genanvendt affald fra Roskilde Festival 2014 ud af et total genanvendt kvantum på 323,2 tons eller 17,6 % af total affaldsmængde, i forhold til 13,6 % i 2010.

Camp Aid I forbindelse med Camp Aid kampagnen 2014 blev der indsamlet forskelligt campingudstyr. Der er

udvalgt emner som umiddelbart har en høj miljøpåvirkning enten i produktionsfasen eller under

bortskaffelsen.

2 personers telte 2635 stk.

4 personers telte 580 stk.

Stole 1320 stk.

Luftmadrasser 1270 stk.

Soveposer 1880 stk.

Komposterbart 14%

Friturefedt 2%

Jernskrot/metal 22%

Pap 13%

Glas 2%

Træ 8%

Fast organisk materiale (Farligt affald)

5%

Blandet bygningsm

ateriale 34%

Fraktion Ton

Blandet bygningsmateriale

108,7 t

Komposterbart 45,7 t

Friturefedt 7,7 t

Jenskrot og metal 71 t

Pap 43,4 t

Glas 7 t

Træ 24,5 t

Fast organisk materiale (farligt affald)

15,2 t

I alt 323,2 t


7

Fig.1,4 indsamlet camping udstyr i forbindelse med Camp Aid 2014

Økologi Der er stort fokus på maden som bliver serveret på Roskilde Festival. Ved at overgå til økologi vil vi

kunne reducere co2 udledningen og grundvandsbelastningen. Roskilde Festival har udarbejdet en

madstrategi. En del af målsætningen er at alle madboder skal nå 90 % økologi i 2017. Vi bruger

lokale leverandøre i det omfang som det er muligt. Målet er 6 aftaler med lokale leverandøre i

2017.

Økologimålsætning 2014 30 % 2015 45 % 2016 75 % 2017 90 %

Madspildsprojekt Overskudsmad bliver indsamlet fra madboderne og omdannet til nye måltider, som derefter bliver

kørt ud til personer der har behov for et varmt måltid. I 2014 indsamlede gruppen Stop madspild

27 ton mad, som blev til ca. 50.000 portioner. Fremadrettet bliver der arbejdet på udvidelse af

produktionstider, og forbedret kommunikation mellem boderne og Stop madspild. Målsætningen

er at øge indsamlingen af mad, men også at hjælpe madboderne til at mindske deres madspild.

Brændstof Roskilde Festivals brændstofforbrug stammer primært fra transport, generatorer, samt

opvarmning af vand til badefaciliteterne. Det er på disse områder hvor Roskilde Festival selv kan

komme med initiativer til forbedringer. Ud over festivalens eget forbrug bliver der brugt brændstof

af leverandører samt af publikum på transport til og fra festivalen. Disse tal er ikke medtaget her,

da disse ikke er direkte målbare (for tal på dette se miljørapport 2008).

500

1000

1500

2000

2500

3000

2 personerstelte

4 personerstelte

stole Luftmadrasser soveposer

Ind

sa

mle

t (S

tk.)

Camp Aid 2014


8

Tabel 1.5. Brændstofs forbrug på Roskilde Festival 2008-2014 fordelt på generator og transport (Disel og Benzin). Det har ikke været muligt at fremskaffe data fra 2012-2013

Tabel 1.6. Fordeling af brændstofs forbrug for generatorer på Roskilde Festival 2011 (HAR IKKE FORDELINGEN FRA 2014)

0

10000

20000

30000

40000

50000

60000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Fo

rb

ru

g (

L)

Bensin

Disel

Generator

Svævebane Agora E

Agora K

Agora J

Agora H

Agora G

Agora Gx

Agora M

Agora R

Cosmopol

Agora C

Agora B Lystårn

Lagertank Light tower Kirstinedal


9

Elektricitet El området er et af Roskilde Festivals store fokus punkter. Udover el til belysning af camping og

festivals område, samt drift af Roskilde Festivals mange boder, forbruges der også en betragtelig

mængde strøm på Roskilde Festivals scener. Derfor har el området traditionelt også været et

område hvor der er gjort meget for at nedbringe forbruget, med den sidste store satsning med brug

af LED belysning på alle scener.

Table 1.7 Roskilde Festivals forbrug af el mellem 2009 og 2014. Grundet omlægning af

miljøgruppens struktur er data fra før 2009 gået tabt. Forbrug fra tidligere år kan ses i

tidligere rapporter.

Pant Roskilde Festival har en stor omsætning af drikkevarer i løbet af festivalen. For at minimere

miljøbelastningen i forbindelse med produktion og afskaffelse af emballage til drikkevarer, har

festivalen en særdeles udviklet sortering af pantfraktioner, der blandt andet indbefatter, at der er

pant på alle former for emballage der bliver solgt i ølboderne. Udover det normale danske

pantsystem gives der pant for alle typer flasker og alle typer dåser i campingområdets pantboder.

Desuden er der pant på alle øl-, shot- og kaffekrus, bærehanke og låg til øl. Dette system blev

indført tilbage i 1994 og er nu en integreret del af festivalen. Det er med til at holde

campingområdet og indre plads fri for dette affald og giver desuden mulighed for at sælge de

indsamlede og sorterede varer videre til genanvendelse.

250.000

270.000

290.000

310.000

330.000

350.000

370.000

390.000

410.000

430.000

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Kil

ow

att

tim

er

(k

Wh

)


10

Figur 1.8: Total indsamlede pant flasker og dåser i perioden 1997-2011 (MANGLER DATA)

Figur 1.9 Fordelingen af pant indsamlet i 2011 (MANGLER DATA)

Note: Pantgruppen har ikke været i stand til at fremsende nødvendigt data

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

Øl og soda flasker

3%

Dåser med pant

(Danske) 68%

Dåser uden pant

(Udenlandske)

27%

Plast flasker 2%


11

Vand Roskilde Forsyning står for vandforsyningen på festivalen. Der bliver brugt vand under hele

festivalen og der forventes at være tryk på hanen døgnet rundt. Selvom Roskilde bliver ca. 100.000

indbyggere rigere i festivaldagene forventes den samme vandkvalitet i disse dage.

Tappestederne er fordelt over hele campingområdet og indre plads. Derudover bruger festivalen

faciliteter i det omkringliggende område, f. eks. Handelsskolen og Teknisk Skole, hvor der også er

et vandforbrug.

Figur 1.10. Vandforbrug på Roskilde festival

Toiletter på festival 2014 Miljø Handikap toiletter 12 Miljø Toiletter 1400 Vandskyldende Toiletter 260 Vacuum Toiletter 352 Faste Vandskyldende Toiletter 90 Besøgende på betalings toiletter 70.000

0

5000

10000

15000

20000

25000

Va

nd

for

br

ug

(m

3)


12

Trafik

En af de store miljø belastninger som Roskilde Festival har, er publikums transporten til og fra

festivalspladsen. Dette skyldes at det er energikrævende at transporterer 100.000 mennesker til en

mark i Roskilde fra hele verdenen. Dette er også en miljøparameter der er svær at måle på, da

Roskilde Festival ikke har den store indflydelse på valg af transport

Oversigten over publikums transporten 2014 Antal Biler 6500 Antal Busrejser til og fra Roskilde 82.700 Antal i turistbus 6000 Tog til og fra Roskilde 100.000

Antal rejsende med tog + bus har været stort set uændret i de sidste 5 år. Men antallet af biler er

steget hvert år de sidste 5 år. Et meget usikkert tal er antal togbilletter DSB har solgt til og fra

festivalen som ligger på ca. 6000 stk. Og trafik har et usikkert bud på at ca. 20.000 er ankommet

med det offentlige i ankomstdagene.

Vi ses Roskilde Festival 2015.

miljørapport for roskilde festival 2014 · pdf fileroskilde festival startede sin...

Documents