- 1 – Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk

Teknik- og Miljøudvalget har været på 3 dages studietur til København og Malmø. Målet med turen har været at hente inspiration og se på nye innovative løsninger indenfor affaldsbe-handling, naturformidling, bæredygtige transportformer og klimatilpasning i byen, samt multi-funktionel jordfordeling og udnyttelse af lavbundsarealer til fjernelse af CO2 og næringsstof-fer. Udvalget har været på besøg hos Landbrug og Fødevarer, Naturcenter Amager, affaldsbe-handlingsanlæggene ARC i København og SYSAV i Malmø. Har desuden kørt på supercy-kelsti i København og kørt med gasbusser i Malmø, samt besøgt flere klimatilpassede byom-råder i både København og Malmø. Dette notat beskriver dels turens faglige indhold samt de vigtige fokuspunkter, som udvalget har opsamlet undervejs. Søndag den 19. maj 2019 Besøg på Traktørstedet Vestamager og Naturcenter Amager Traktørstedet Vestamager drives som socialøkonomisk virksomhed og tilbyder udover god og økologisk mad baseret på lokale råvarer også på oplevelser som ”Morgenbevægelse” ef-terfulgt af morgenmad.

Naturcenter Amager er et trinbræt til oplevelser i Naturpark Amager. Udover café kan man leje cykler og udstyr til friluftsliv, få information og naturvejledning. Der er naturskole, vand-poster, toiletter m.m. På Naturcenteret er der mange forskellige aktører: Naturstyrelsen, Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Dragør Kommune, Traktørstedet Vestamager og Amager Skovhjælper.

TEKNIK OG MILJØ

Evaluering af Teknik- og Miljøudvalgets studietur søndag den 19. maj – tirsdag den 21. maj 2019

Herning Kommune Administration og Udvikling Lokal 9628 8012 admlv@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Lotte Vinter Dato: 9. august 2019

- 2 -

Hvad hørte vi? Naturskolen drives med booking af forskellige forløb inklusiv udlevering af grej. Der ansættes studerende til forløb og til weekendvagter. Man forsøger at trække borgerne ud i naturen, så alting ikke sker i nærzonen omkring Naturskolen. Det sker ved, at der etableres forskellige aktiviteter og faciliteter ude i området. Det er nemt at komme rundt, f.eks. er det muligt at cykle på dæmningen.

I januar 2015 blev det samlede område Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand formelt udpeget til Naturpark Amager under Friluftsrådets mærkningsord-ning. Bag det står Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kom-mune samt By & Havn, som har dannet et partnerskab om udvikling af Naturpark Amager. Samarbejdet skal sætte fokus på natur, friluftsliv og landskabelige sammenhænge mellem natur og by, og dermed kunne tiltrække en bred gruppe af borgere. Det er ønsket om at ska-be en naturpark af international klasse til glæde for alle omkring hovedstaden.

Vigtige fokuspunkter Naturskolen stilles til rådighed for grundejerforeninger og andre frivillige foreninger til arrangementer. Friluftsguider (studerende) laver aktiviteter for forskellige målgrupper i perioden fra påske til efterårsferien. Bynær natur med luft, lys og aktiviteter for hele familien er mere i fokus end de store naturområder lidt længere væk.

- 3 -

Cykeltur (el-cykler) på supercykelsti fra Amager ud til Østerbro – ca. 14.5 km. Supercykelstier er et samarbejde mellem 23 kommuner og Region Hovedstaden, der arbej-der for at skabe en bedre cykelinfrastruktur, der gør det sundt, nemt og sikkert at vælge cyk-len til og fra arbejde på strækninger over fem kilometer.

Teknik- og Miljøudvalget fik afprøvet supercykelstien ”Indre Ringture C94”, som er 14,6 km lang og forbinder Frederiksberg og Københavns kommuner.

- 4 -

Turen blev kørt på Københavns el-bycykler med stop undervejs. Udvalget fik bl.a. en kort introduktion til, hvad der kendetegner en supercykelsti, og hvad der bliver arbejdet med i ho-vedstadsområdet jf. nedenfor.

Hvad hørte vi? I dag forbinder supercykelstinettet 19 kommuner i hovedstadsområdet via otte etablerede supercykelstier, og yderligere otte er på vej. Visionen for samarbejdet er at skabe et net, der binder kommuner og regionen sammen med i alt 45 supercykelstier – 750 kilometers super-cykelsti.

En supercykelsti er en cykelsti, hvor kvaliteten har fået et løft, så det er nemt og sikkert at vælge cyklen som transportmiddel, uanset hvilken kommune pendleren cykler igennem. Su-percykelstierne er planlagt, så de forbinder arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og bo-ligområder i et sammenhængende net, der forbinder kommuner og er lette for pendlere at orientere sig på.

De nyeste tal fra Indre Ringrute (2018) viser en betydelig fremgang i anvendelse af ruten:

- Stigning i antallet af cyklister på 21 % siden ruten blev opgraderet til supercykelsti

- Der cykles i gennemsnit 6,4 km pr. tur på ruten

- Der cykels dagligt 57.500 kilometer langs ruten

- 21 % af nye cyklister på Indre Ringrute kørte tidligere i bil

- 69 % mener ruten lever op til deres forventninger til en supercykelsti

- 37 % mener deres samlede cykeloplevelse er blevet bedre

- 76 % er tilfredse med trygheden (før opgradering til supercykelsti var det 64 %) Tallene er baseret på den nyeste evaluering af ruten.

Se mere om Supercykelstien her: https://supercykelstier.dk/indre-ringrute-c94/

https://supercykelstier.dk/indre-ringrute-c94/

- 5 -

Østerbro – Klimakvarter Klimakvarter Østerbro er Københavns første klimatilpassede bydel. Her arbejder Københavns Kommune sammen med en række forskellige samarbejdspartnere og beboerne i kvarteret om en fælles vision: At gøre kvarteret på Østerbro til Københavns grønneste brokvarter og samtidig klæde områ-det på til at modstå de store regnmængder, vi har oplevet ved de seneste års skybrud. I klimakvarter udvikles metoder og den ekspertise, der skal i brug, når resten af København – over de næste 20 år – bliver fremtidssikret mod kraftigere regn og skybrud.

Vigtige fokuspunkter Mest mulig lokal nedsivning og tilbageholdelse af vand, samt mindre belægning. Mere vedligehold af grønne arealer fremfor belægning. Tilpasning af vejanlæg til styring og opbevaring af vand ved store skybrud. Fokus på belægningsgrader i kommende lokalplaner.

Mandag den 20. maj 2019

SYSAV - forbehandlingsanlæg til madaffald i Malmø Rundvisning af forbehandlingsanlæg til madaffald + biogas-skraldebil + information/drøftelse. Hvad hørte vi? Biogasskraldebiler Biogasskraldebiler er ca. 200.000 – 300.000 kr. dyrere i indkøb end dieselskraldebiler. (ca. 2,6 mio. svenske kroner for en biogasskraldebil). Bioskraldebiler er 25 % dyrere i drift. Der er el-hejs. Der anvendes 2-kammer biler med madaffald i det ene kammer og restaffald i det andet. Affaldssortering De kommuner som er tilknyttet Sysav sorterer i 4 – 8 fraktioner. I Malmø er det 11 fraktioner. Der er 13 kommuner, der indsamler madaffald, og Sysav har 14 ejere. Madaffald bliver til biogas og biogødning + 15–20 % rejekt til forbrænding – til fjernvarme og el. Der anvendes papirposer. Anlægget Anlægget har 4 linjer, og en totalkapacitet på 26 ton i timen. Overproduktion af mad fra butikker blandes med madaffald Metal fra slagger 600.000 ton affald forbrændes om året. Sysav fjerner metal fra slagger ned til 0,4 mm. Der tjenes 50 mio. kr. om året på salg af metal fra slagger. Anlægget er tilbagebetalt på 4 år. Vigtige fokuspunkter Overholder 50 % genanvendelse af madaffald i 2018 Betydeligt fald i madaffaldsmængden, når man begynder at sortere – reduktion af mængden af affald er 10 gange bedre end genanvendelse Pensionister kan dele affaldsbeholder med nabo. Sysav Inviterer borgerne ind for at forstå sammenhæng Miljøpædagogen underviser i design og produktion på universitet, hvor faget giver 15 point. I 2018 havde Sysav ca. 3500 personer på studiebesøg og havde besøg af ca. 3000 skoleele-ver.

- 6 -

Udbygningen af Västra Hamnen har tiltrukket stor opmærksomhed, og området er blevet en international model for bæredygtig byudvikling. Pladsen ved vandet, nærheden til byen og de fine bymiljøer gør Västra Hamnen til et af Malmøs mest attraktive områder at bo, arbejde og besøge.

I Västra Hamnen bruger Malmö by en værdibaseret byudviklingsmodel og arbejder sammen med bygherrer med forskellige bæredygtighedsmodeller - fra dialog og videnopbygning til fælles miljømål og certificeringssystemer, hvor alle aspekter af bæredygtighed karakteriserer processen fra start til slut.

Under besøget følger vi udviklingen i den vestlige havn fra Bo01, Sveriges første distrikt med klimaneutralt energisystem til den nye generation af bæredygtig konstruktion.

- 7 -

Biogas-bus / Skånetrafiken og Ekostaden Augustenborg En del af køreturen fra Västra Hamnen til Augustenborg blev foretaget i en af Malmö,s bio-gas-busser.

Turen havde dels til formål at få en køretur i en biogas-bus og samtidig få afprøvet bussernes manuelle kørestolsramper endda som kørestolsbruger.

- 8 -

Vigtige fokuspunkter Det blev konstateret, at de manuelle ramper fungerer udmærket, men der er behov for en hjælper for at kunne håndtere rampen. Endvidere blev fastspændingsanordningen (sikker-hedssele) i bussen afprøvet, som også virkede efter hensigten. Samme fastspændingsord-ning kunne monteres i de kommende bybusser i Herning.

- 9 -

Gåtur i Augustenborg Det store boligområde Augustenborg har siden 1998 gennemgået en gennemgribende trans-formation fra at være et forfaldent boligområde til nu at være et miljømæssigt, socialt og øko-nomisk bæredygtigt boligområde. Området har fået tilnavnet Ekostaden på grund af arbejdet med klimatilpasningstiltag, som lokal afledning af regnvand, grønne tage samtidig med at boligområdet er blevet løftet socialt.

Tirsdag den 21. maj Landbrug & Fødevarer, Axelborg, København Den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 mio. kr. blev offentliggjort som en del af den politiske aftale om en hjælpepakke til landbruget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet 28. november 2018. Den multifunktionelle jordfordelingsfond indgår desuden som et virkemiddel i regeringens klima- og energiudspil af 9. oktober 2018. Af hjælpepakkens initiativbeskrivelse for den multi-

- 10 -

funktionelle jordfordelingsfond fremgår det, at pengene i hovedsagen vil skulle bruges på køb og salg af arealer, og at den multifunktionelle jordfordelingsfond vil blive indrettet som en til-skudsordning. På mødet blev der lagt vægt på rollefordelingen mellem stat, kommune og lodsejere i forhold til at få del i de afsatte midler – altså hvem gør hvad.

Hvad hørte vi? Fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening: - Mere fleksibilitet i amoniak indsatsen f.eks. naturpleje og mindre gødskning samt differen-

tiering af beskyttelse. Ny natur skal ikke afkaste nye ammoniak restriktioner!

- Fremme multifunktionel jordfordeling. 100.000 ha landbrugsjord tages ud af drift. Udtagning

af kulstof rige lavbundsarealer.

Ønske om større tilskudspulje til multifunktionel jordfordeling ellers vil det ikke få nogen virk-ning. Landmændene skal kompenseres for at stille lavbundsarealer til rådighed for projekter, som kommer fællesskabet til gode (både CO2 og næringsstoffer). Pt. er der kun meget få tilskudsmidler, og de anbefales anvendt på få projekter fremfor at mange forgæves søger projektmidler. Vigtige fokuspunkter 10 mio. kr. til erhvervsmæssig jordfordeling - ansøgninger i 2019. Har vi potentielle områder til jordfordeling - vådområder, oversvømmelsesarealer, hvor vi har kendte udfordringer vi gerne vil have løst og som kræver jordfordeling? Kollektive virkemidler i vandområdeplanerne. Screening af jorden til projekter fra landbrugsrådgivningen.

Amager Ressourcecenter (ARC) - sorteringsanlæg Oplæg om ARC + efterfølgende drøftelse om forsyningssikkerhed, affaldssortering, hjemtag-ning af renovationskørsel mm. Rundvisning og info om plastsorteringsanlæg.

Hvad hørte vi? Ejerforhold 5 kommuner. Der er ejerskab med Vestforbrænding om deponi og farligt affald Vestforbrænding er 16 kommuner. 600.000 borgere og 68.000 virksomheder.

- 11 -

Der er byttecentre på nær-genbrugsstationer.De almene organisationer har ikke ønsket at drifte nærgenbrugsstationer. Kildesortering Sorteringsanlæg til restaffald er på vej, hvor plast og metal sorteres fra. Det koster, men de gør det pga klimagevinster. Ambitionen i København Kommune er CO2 neutral i 2025. Anlægget Anlægget har 2 linjer, 70 tons afbrændes pr. time. Der er overkapacitet. I 2018 importerede ARC 80.000 ton fra England. ARC´s kapacitetsgrænse er 560.000 ton. De lukker en linje ned om sommeren. København vokser, men affaldsproduktionen vokser ikke, mængden pr. indbygger er stabil til faldende. ARC indsamler affald fra 2 kommuner – men overtager også indsamling i København (300 skraldemænd og 125 el-skraldebiler). Elbiler giver den bedste klimagevinst, alt skal være eldrevet i 2025. Udsorteret organisk affald går til bioforgasning. Slagger fra forbrænding går til Meldgaard. Meget positiv businesscase med 6 års tilbagebeta-lingstid. Aluminium er penge værd. Plast: Plast køres til Alba i Tyskland hvor det sorteres. ARC betaler 3.000 kr. pr. ton. 70 – 75 % bliver materialegenanvendt, men resten brændt. Der er mange led i afsætningskæden. ARC har været åbne i forhold til borgerne om både pris og rest. Der kører et forsøg med robotsortering af plastbakker, som med unik kode kan returneres til producent og genanvendes.

Overordnet evaluering af turen Udvalget konkluderede overordnet, at det havde været en god og udbytterig tur. De valgte besøg og oplæg havde et relevant fagligt indhold, og der var inspiration at hente til udvalgets igangværende og kommende arbejde indenfor de valgte fokusområder for studieturen.

- 12 -

Deltagere fra Teknik- og Miljøudvalget: Joan Hansen Jens-Bernhard Knudsen Kent Falkenvig Anne Marie Søe Nørgaard Karlo Brondbjerg Afbud fra Lone Børlum og Erling Præstekjær Deltagere fra forvaltningen: Eva Kanstrup Lene Kimø Jacob Philipsen

- 13 -

- 14 -