vandposten februar 2014

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

post

envand

februar nr. 192 2014

Hygiejnezoner: Sådan fungerer det på Hesselager Vandværk

Læs også:Erfarne folk glade forkurser

Vandværker: Vi kan godt lide Tethys

Bliv klogere på kunstgræsbaner

Stor reportage fra Roskilde-udstillingen

GRUNDFOS REMOTE MANAGEMENTGRM

Simpel og e� ektiv pumpeovervågning via internet og GPRS

SLÅ 2 FLUER MED 1 SMÆKmed pumpeanlæg og GRM-overvågning fra Grundfos

Fordele ved overvågning af pumpeanlæg med GRM• Energibesparende pumpeanlæg med den nyeste teknologi.• Følg døgnprofiler for vandværket; opdag lækage/ændring i driftsmønster i tide.• Enkel opsætning af alarmskema, som kan reagere over for fx niveau, tryk, indbrud.• Online-adgang til real-time data over flow, tryk, strømforsyning og energiforbrug.

Kontakt os for at høre mere:Salgsingeniør Poul Bøgelund, tlf. 4010 8022Salgsingeniør Søren Andersen, tlf. 3036 7650Tilbud og teknisk rådgivning inden for vandforsyning: Ring på tlf. 8750 5052.

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • grundfos.dk

MPC GRM 2 fluer.indd 1 21-01-2014 15:19:39

3

Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD.

Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november.

Oplag:7.100 eksemplarer.

Ansvarshavende redaktør:Bent Soelberg.

Redaktion: Steen Sørensen, Pernille Weile, Susanne Witten, Niels Toftegaard, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 5. februar 2014.

Layout:Mette Kingod.

Tryk:Zeuner Grafisk.

FVDSolrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected] CVR nr. 95 13 96 55Bank Reg.nr. 2344Kontonr. 1260 260916Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13.

Abonnementspris for 2014:Kr. 240,- (ex. moms).

Opsigelse af Vandpost-abonnement og medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskifte.

Annoncepriser 2014(ex. moms):1/4 side: 4.950 kr. 1/2 side: 7.115 kr.1/1 side: 9.200 kr. Bagside: 10.600 kr. Indstik: 13.130 kr.

Annoncemateriale:Annoncer modtages i PDF-format. Farver skal være gråtoner eller CMYK.

Satsformat (bredde x højde): 1/1 side: 183 × 267 mm. 1/1 side til kant: 210 × 297 + 3 mm til beskæring. 1/2 side: 183 × 131 mm og 89 × 267 mm. 1/4 side: 183 × 63 mm og 89 × 131 mm.

Vandposten trykkes med miljøvenlige vegetabilske farver.

Indholdleder4 Endnu flere kurser i 2014

kort nyt6 Indberetning, Nyhedsbrev m.m. forsikring9 Større solcelleanlæg dækket11 Forsikring af havetraktorer og små køretøjer

foreningsnyt12 Nytårshilsen fra Region Nord 14 Nytårshilsen fra Region Midt16 Nytårshilsen fra Region Syd 17 Nytårshilsen fra Region Fyn18 Nytårshilsen fra Region Øst21 Velbesøgt temamøde om blandt andet BNBO22 FN’s Internationale Vanddag: Vand og Energi24 Valg til Teknisk Råd - tilbud til alle driftsansatte27 Få hjælp til at skrive læserbreve28 Udstilling: Rekord i Roskilde

nyt fra sagsbehandlerne30 Fjernaflæsning: Forbrugeren skal kende tidspunktet32 BNBO: Fem anbefalinger til vandværker og kommuner 35 Jordvarme: Et hot debatemne 37 POLKA-værdier ingen dans på roser 37 Vejledning om kvalitetssikring i høring38 Vandplaner og miljøministerens vandråd43 SKAT præciserer: Vandafgift stiger mindre end først udmeldt

kurser44 Håndbogskurser ikke nok for driftsansvarlige45 Erfarne vandværksfolk er glade for flerdageskurserne tethys48 Ny version af Tethys lanceret: Passer nu til tablets og smartphones 50 Fire vandværker fortæller om Tethys

artikler53 Fusioner: Det er ikke størrelsen, der gør dét55 Dengang pumperne kørte på diesel59 Undgå post-forvirring: Få en gratis e-mail-adresse til vandværket60 Usikkerhed om udvaskning fra kunstgræsbaner

månedens vandværk64 Hygiejnezoner på nyt Hesselager St. Vandværk

nyt om navne69 Nyt om navne i FVD

Forsidefoto: Hesselager Vandværks formand Elo Nellemann (tv.) og bestyrelsesmedlem Claus Buch Hansen (th.) beundrer deres nye vandværk. Her er der også hygiejnezoner. Foto: Niels Toftegaard.

GRUNDFOS REMOTE MANAGEMENTGRM

Simpel og e� ektiv pumpeovervågning via internet og GPRS

SLÅ 2 FLUER MED 1 SMÆKmed pumpeanlæg og GRM-overvågning fra Grundfos

Fordele ved overvågning af pumpeanlæg med GRM• Energibesparende pumpeanlæg med den nyeste teknologi.• Følg døgnprofiler for vandværket; opdag lækage/ændring i driftsmønster i tide.• Enkel opsætning af alarmskema, som kan reagere over for fx niveau, tryk, indbrud.• Online-adgang til real-time data over flow, tryk, strømforsyning og energiforbrug.

Kontakt os for at høre mere:Salgsingeniør Poul Bøgelund, tlf. 4010 8022Salgsingeniør Søren Andersen, tlf. 3036 7650Tilbud og teknisk rådgivning inden for vandforsyning: Ring på tlf. 8750 5052.

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • grundfos.dk

MPC GRM 2 fluer.indd 1 21-01-2014 15:19:39

4 vandposten | februar 2014

leder

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

For at år siden forud-sagde jeg i Vandpo-sten, at 2013 ville blive et særdeles vigtigt år for os vandværksfolk.

Jeg bilder mig ind, at jeg gættede rigtigt.

Så mens vi stadig har det forgangne år i frisk erindring og forventningerne til det nye års begivenheder intakt, vil jeg dels se tilbage på 2013 og videre frem i 2014. Særligt to ting vil jeg hæfte mig ved: Det ene er den meget omtalte bekendtgørelse om kvalitetssikring, og det andet er føljetonen om vandsek-torloven.

Helt som ventet blev det i februar 2013 et krav fra myndighedernes side, at den driftsansvarlige person på et vandværk skal gennemføre et kursus i vandværksdrift og hygiejne på vand-værker. Derudover er det nu også et krav, at vandværker over 17.000 m3 skal indføre ’kvalitetssikring’ forstået som kortlægning af arbejdsrutinerne, risikovurdering, handlingsplan og dokumentation for, at alt er i orden og at eventuelle problemer bliver løst.

Masser af kurserDa bekendtgørelsen med kravene kom, havde FVD allerede afholdt de første kurser i netop drift og hygiejne, og Miljøministeriets formuleringer om kvalitetssikring og ledelsessystemer byggede i høj grad på råd og forslag fra FVD og vores serie af håndbøger.

Det viser, at vi har fat i den lange ende, og at vi bliver anerkendt for dette.

Det betød at efterspørgslen på vores drifts- og hygiejnekurser steg enormt, og derfor ansatte sekretariatet en kur-susleder og satte turbo på at afholde så mange kurser som muligt. Trods en hektisk begyndelse synes jeg, at FVD’s kurser fungerer godt – og at dømme efter de mange positive evalueringer fra kursisterne er der også her stor tilfredshed. Det kommende år fortsæt-ter vi det høje niveau på kursusfronten, da så mange vandværker som muligt skal have muligheden for at give den driftsansvarlige de rette kurser.

Vi skal ikke hvile på laurbærerneAlligevel er disse nye og skærpede kursuskrav også faldet mange vand-værksfolk for brystet, og som landsfor-mand har jeg også fået en del kritiske spørgsmål til, hvorfor FVD ikke har sagt fra. Ofte møder jeg argumenter som, at vi jo har leveret vand i 100 år uden problemer, og at politikere og myndig-heders indblanding bare gør vandet dyrere og arbejdet for bestyrelserne mere besværligt.

Min påstand er, at hvis du og dit vand-værk har leveret godt vand i 100 år, så har du ingen problemer med at leve op til disse nye krav. I bund og grund handler det om, at vores forbrugere skal have tillid til, at vi leverer rent drikkevand – altid. Vi forventer jo også høj hygiejnestandard på slagterier, me-jerier og andre fødevarevirksomheder,

og den samme høje standard forven-ter forbrugerne af os vandværker.

SelvstudiekurserSamtidig sker der jo hele tiden en udvikling på vandværksområdet, så derfor er det efter min opfattelse en god investering at tage på disse nye kurser, også selvom man har arbejdet med vand i mange år. I denne Vand-post kan du læse, hvordan flere erfarne vandværksfolk har fået ny og brugbar viden på drifts- og hygiejnekurserne.

Samtidig anerkender vi, at mange erfarne driftsansvarlige er deciderede vandværkseksperter og løbende har fulgt med i udviklingen på området.

Forudsat at man har kurserne i hånd-bog 4, 5 og 6 i bagagen er det derfor muligt at tage drifts- og hygiejnekur-serne som selvstudie med en prøve bagefter, så vedkommende har papir på, at vandværket er i gode og kyndige hænder og hoved. Denne sikkerhed mener jeg, forbrugerne er i deres gode ret til at kræve. De første prøver i selvstudiekurserne foregår inden længe, og også her har der været stor interesse.

Del din viden med TethysDen anden del af kvalitetsbekendtgø-relsen handler om ledelsessystemer som et værktøj til at sikre vandværket mod forurening. På udstillingen i Aars 2013 præsenterede FVD derfor det di-gitale ledelsessystem Tethys, som giver et overblik over vandværkets opgaver,

Endnu flere kurser i 2014Aldrig har FVD afholdt så mange kurser. Det store antal drifts- og hygiejnekurser fortsætter i 2014, for vi må for alt i verden ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Og det må politikerne heller ikke, når vandsektorloven snart genforhandles. 2013 var at spændende år – det kan 2014 også gå hen at blive.

5februar 2014 | vandposten

Endnu flere kurser i 2014dokumenterer at alt bliver udført til tiden, hjælper til at fejl registreres og rettes og at vandværket kan sikres, så risikoen for forureninger mindskes.

Ved udgangen af året skal kravet om et ledelsessystem være opfyldt, så i hele 2014 vil du kunne høre mere om ledelsessystemer generelt og Tethys specifikt. På FVD’s hjemmeside er der videoer om Tethys, og i både Vandpo-sten, på udstillinger og til temadage i regionerne vil du få mulighed for at høre mere om Tethys.

Teknisk RådI 2014 får FVD et nyt udvalg, idet repræsentantskabet har besluttet at oprette Teknisk Råd, som skal bestå af medlemsvalgte repræsentanter blandt vandværkernes ansatte driftsfolk.

Formålet med Teknisk Råd er at samle og bearbejde viden og erfaringer om alle tekniske spørgsmål i vandsektoren, samt at udbrede denne viden og løs-ningsforslag til alle medlemmer af FVD.Allerede her i marts er der valg i regionerne til det ti mand store råd, og jeg håber, at vi får en god skare af vandeksperter til at stille op. I disse år er der større og større fokus på dansk vandteknologi og vandværksdrift, og her skal vi stille vores viden til rådig-hed, blandt andet gennem Teknisk Råd. Det bliver spændende at følge dette nye tiltag.

Vandsektorloven2014 bliver også året, hvor vandsektor-loven skal revideres.

Loven fyldte utroligt meget i 2013 – både på godt og ondt. Bureaukratiet og omkostningerne fortsatte, men det var også året, hvor FVD fik sat lovens tåbeligheder på dagsordenen i både

pressen, vandbranchen og blandt politikerne.

Dette kulminerede med vores store konference på Christiansborg sidst i september, hvor rapporten fra Copen-hagen Economics blev præsenteret. Den viser med al tydelighed, at de forbrugerejede vandværker i sig selv er garanter for en effektiv drift og lav vandpris, og at vandsektorloven kun medfører én ting: Stigende vandpriser.

Forsyningssekretariatet opfører sig uheldigvis som en stat i staten og kommer med selvstændige politiske meldinger.

2014 bliver forhåbentlig året, hvor fornuften sejrer, og de forbrugerejede vandværker løftes ud af loven.

Naturstyrelsens evaluering, som fir-maet Deloitte har udarbejdet, offent-liggøres snart, hvorefter politikerne be-gynder at forhandle. Her vil vi fortsætte med at præge dagsordenen, så vi én gang for alle slipper ud af loven.

Ønske til ny ministerDette ønske sender jeg derfor også til vores nye miljøminister, Kirsten Brosbøl fra Socialdemokratiet.

Et stort tillykke til hende med denne vigtige post, som jeg er sikker på, hun vil gå til med stor iver.

Det gjorde hendes forgænger Ida Auken, og det var i det hele taget en spændende periode med den nu for-henværende SF’er som minister.

Hun fik sat mange ting i gang på vandområdet, og hun skal have stor ros for at inddrage og invitere orga-nisationerne – heriblandt FVD – til at

være med og diskutere regulering og lovgivning. Det har vi været glade for, og jeg håber, at Kirsten Brosbøl vil fortsætte denne åbne tilgang.

Tak for engagementetVandsektorloven har dog også vist, at vi kan komme op af stolene i hele landet, når det virkelige gælder.

Adskillige vandværker har skrevet debatindlæg til medierne, kontaktet lokale politikere og deltaget på FVD’s informationsmøder. Det er jeg impo-neret over.

Jeg glæder mig også over, at så mange vandværker af alle størrelser har deltaget i de nye kurser, at så mange medlemmer har taget vel imod re-gionernes stigende antal temamøder, samt at interessen for FVD’s udstillinger er stigende. Jeg synes, at der er hold i påstanden om, at vi er en stor og engageret skare af bestyrelsesmed-lemmer og driftsfolk, der er opsat på at levere billigt og rent drikkevand til vores ejere: Forbrugerne.

Jeg glæder mig som altid til at mødes med jer og diskutere vandværkspolitik på udstillingerne, generalforsamlinger-ne, regionsvandrådsmøderne, og hvor vores veje ellers krydser hinanden.

GODT NYTÅR!


foreningsnyt | kort nyt

Indberetning af 2013-tal er åbenAllerede nu kan du fortælle vandværkets nøgletal for 2013 til FVD. Dem bruger vi til at fastsætte vandværkets kontingent samt forsikringspræmie.

Vi skal bruge tre tal1) Antal forbrugere2) Antal målere 3) Udpumpede vandmængde.

Som noget nyt kan du fra 1. februar og helt frem til 15. maj 2014 indberette tallene.

Indberet via ’Din side’Ligesom sidst sker det fra ’Din Side’på www.fvd.dk – klik på den blå login-knap øverst til højre, indtast dit brugernavn og kodeord og vælg derefter menupunktet ’Indberetning’.

AdministratorFVD har tildelt en person fra vandværket rollen som administrator over ”Din Side” på fvd.dk, og det er administratoren, der skal indberette de tre tal. Hvis du skriver et forkert tal, har du mulighed for at rette en enkelt gang.

Hvis FVD har givet rollen som administrator til den forkerte person fra vandværket, skal man ringe til FVD’s sekretariat – så sørger vi for at rette det.

Det er vigtigt at indberette de korrekte tal. Hvis vandværket indberetter for lave tal, risikerer man, at forsikringen kun dæk-ker delvist, hvis uheldet er ude.

Glemt dit kodeord?Hvis du har glemt dit kodeord, så tryk på linket ’Glemt kodeord’ og indtast din e-mail-adresse. Så modtager du automa-tisk dit kodeord via mail.

Husk også benchmarkingFra indberetningssiden finder du også et link til FVD’s procesbenchmarking. Målet er, at alle vandværker skal kunne sam-menligne f.eks. strømforbrug med andre vandværker i samme område eller af samme størrelse. På den bliver det lettere at undersøge, om strømforbruget – og andre parametre – kan forbedres, eller om der er en naturlig forklaring på forskellene.

FVD butikken: KasketSort kasket med spænde bagi, så den passer til alle hoveder.

Pris (ekskl. moms og forsendelse):

Kasket: 25,00 kr.

Vil du købe ind, så klik på ’Butik’ øverst til højre på

www.fvd.dk.


kort nyt | foreningsnyt

Øvrige medlem-merEuropean House of Quality A/STårnby Forsyning A/SEllinge Smedie A/SRegion HovedstadenVerner Nielsen & søn’s eftf.Gerhardt Christensen A/SGinneruparkitekter

Nye vandværkerTuse Næs Vandværk AmbaSkibet VandværkLangsøhuse Vandværk

Medlemmer i altVandværker: 1989Øvrige medlemmer: 240

Velkommen til nye medlemmer

General-forsamlinger i regionerne

- Region Øst: Torsdag 3. april- Region Nord: Lørdag 5. april - Region Fyn: Onsdag 23. april- Region Midt: Lørdag 26. april - Region Syd: Lørdag 24. maj

På www.fvd.dk under ’Kursus’-menuen kan du melde din ankomst til generalforsamlingen i din region.

31

Tilmeld dig FVD’s

ugentlige nyhedsbrevNu har du mulighed for hver uge at modtage FVD’s nyhedsbrev på e-mail.

Nyhedsbrevet indeholder seneste nyt om vandbranchen, arrangementer i FVD og henvisninger til lovgivning og vejledninger, som er populære lige for tiden.

Derudover vil hvert nyhedsbrev indeholde et overblik med de vigtigste histo-rier, som medierne i den forgangne uge har bragt om vandværker og vandsek-toren.

Nyhedsbrevet er gratis, og alle og enhver kan modtage det. Og hvis du ikke længere ønsker at modtage det, kan du lige så let afmelde det igen.

Scan koden ......her med din smartphone eller tablet

og indtast din mail-adresse i tilmeldingsfeltet.

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet direkte

på FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk

Aars-udstilling fredag 21. martsKnapt er udstillingen i Roskilde overstået, før FVD’s vandværks-messe rykker mod nord.

Fredag den 21. marts åbner vandværksudstillingen i Aars, og det bliver fra kl. 09:00-16:00.

Du kan allerede nu tilmelde dig udstillingen og bestille madbil-letter.

Akkurat som i Roskilde arrangerer FVD også i Aars et foredrag om ledelsessystemer samt foreningens digitale tilbud af slagsen, Tethys. Læs mere om foredraget inde i bladet.

Sammen med Vandposten får du også udstillingskataloget, hvor du kan se de udstillere, du kan møde på Aars-udstillingen.

A. Højfeldt A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 02 22 www. [email protected]

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 10

9900 Frederikshavn · Tlf. 98 42 33 [email protected]

Vi hører til branchens erfarne og solide samarbejdspart-

nere når det drejer sig om vandforsyning inden for såvel

den private som offentlige sektor. Vort højteknologiske

boreudstyr og veluddannede personale sikrer desuden

en skånsom og miljømæssigt forsvarlig udnyttelse af

Danmarks vigtigste råstof: Koldt og krystalklart drik-

kevand.

Total løsninger til vandværker • Vandbehandling

• Drift / serviceaftaler

• Rørføringer i rustfri stål

• Eftersyn af pumper

• Måler- og loggerudstyr

• Vandværksboringer

• Boringsrenoveringer

• Råvandsstationer

• Hydropuls

• TV-inspektion

• SRO styretavler

• Rensning / desinficering med carela produkter

Vi har bragt verdens bedste vand op til overfladen siden 1927Teknisk indsigt kombineret med solid viden om geologiske

forhold sikrer optimale resultater hver gang.Vi stiller vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for

vore kunder og det gode danske vand.

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59

6000 Kolding · Tlf. 74 56 11 [email protected]

Midt-Jysk Vandrens A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 03 [email protected]

A. Højfeldt • K. Sørensen & Søn • Vand-Schmidt • Midt-Jysk Vandrens

A4 annonce vandposten 2014.indd 1 29/01/14 15.25

9

solceller forsikring

I seneste nummer af Vandposten skrev vi, at All Risk forsikringen nu også dæk-ker solcelleanlæg, som flere og flere vandværker investerer i. Forsikringen dækker nu langt større anlæg.

Solcelleanlæg op til 50 kW og en værdi af op til 700.000 kroner er dækket af All Risk forsikringen.

Hidtil var kun anlæg op til 6 kW dæk-ket. Det viste sig ikke at være nær nok, da flere vandværker kontaktede både FVD og Tryg efterfølgende.

Denne højere dækning er nu som standard en del af All Risk forsikringen, og på dette område er der ikke behov for tilkøb af ekstraforsikringer. Imidler-

tid har ændringen betydet en lille pris-stigning i den faktor, som skal ganges med vandværkets udpumpede m³ mængde, når forsikringspræmien skal beregnes. FVD har imidlertid vurderet, at prisstigningen for de fleste vand-værker reelt kommer til at ligge på ca. 50 kroner om året for denne ekstra dækning.

Større solcelleanlæg dækket

FVD’s All Risk forsikring dækker fremover også store solcelleanlæg.

Det betyder dog en minimal prisstigning.

AF PIA LEGÊNE OG NIELS TOFTEGAARD, FVD

RØNHØJVEJ 12 · 8300 ODDERTELEFON 86 54 62 33

Mangler du at få registreret dine ledninger digitalt, løser vi gerne opgaven.Har du dine ledninger registreret i et andet system, konverterer vi gerne til Thvilum GIS.

Vores løsninger tager altid udgangspunkt i vandværkets behov.

Vi har ekspertisen - vi jo laver ikke andet!

Benyt Thvilum GIS!

WWW.THVILUM.DK

Markedets mest brugervenlige ledningsregistreringssystem

Foto

: HO

FOR.


OPDAG HVORDAN DUKAN NÅ MERE

Midt/NordPer Dahl JonasenTlf:: 51314256

ØstJens Esbech

SydRené Skriver Rasmussen

Geoteam tilbyder en lokal kundekonsulent i dit område. Det skulle gerne gøre det lettere for dig at komme i kontakt med os og lettere for os at give dig den service du har behov for.

Mød os på udstillingen i Aars 21. marts

DIN LOKALE PARTNER TIL EFFEKTIVT OPMÅLINGSGREJREGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG

GEO XRNyt håndholdt RTK landmålingssystem fra Trimble med cm.nøjagtighed

Midt/NordLasse NielsenTlf:: 31639356

Geoteam kan nu tilbyde en lokal kundekonsulent i dit område. Det skulle gerne gøre det lettere for dig at komme i kontakt med os og lettere for os at give dig den service du har behov for.

Jens Esbech er udpeget som teamleder og støtter de øvrige med information fra Trimble og har den løbende dialog med alle vores leverandører inden for landmålingen.

KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

HER ER DIN LOKALE PARTNER TIL EFFEKTIV LANDMÅLINGNY REGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG

Jens EsbechTlf:: 51314224

René Skriver RasmussenTlf::31639388

SydRené Skriver RasmussenTlf::31639388

GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

Trimble med cm.nøjagtighed

Avanceret netværks Rover baseret på Trimbles220 kanalers teknologi med fuld GNSS understøttelse.Den er bygget til både præcisions landmåling oghåndbåren GIS registrering. Leveres med TrimbleAccess landmålingssoftware.

Leasing fra kr 1.995,-1) pr måned

1) Udbetaling kr. 13.500,- Oprettelsesgebyr kr. 3.250,- Løbetid 60 mdr., Restværdi kr. 13.750,-

ØstJens EsbechTlf:: 51314224

Hos Deloitte får du en sparringspartner, der kender vandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får du råd-givning og assistance, der passer netop til dine behov. Kontakt Klaus Kvist Rasmussen på tlf. 30 93 44 71.

Din branche er vores speciale.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited


selvkørende maskiner | forsikring

All Risk forsikringen dækker brand og indbrudstyveri af selvkørende entreprenørmaskiner, samt trucks og stablere under 20HK. Havetraktorer hører under definitionen ’selvkørende maskiner og entreprenørmaskiner’, og er således også dækket.

Definitionen af et selvkørende motor-køretøj er, at det har en siddeplads. En havetraktor er derfor et selvkørende motorkøretøj, mens en plæneklipper, man skubber foran sig, ikke er det.

Ved indbrudstyveri forstås tyveri fra for-svarligt aflåst bygning, hvor man kan se tydelige tegn på opbrudsmærker. Et skur med en hængelås anses ikke for

et forsvarligt aflåst sted. Vil du forsikre et køretøj over 20hk mod brand og tyveri, skal det gøres særskilt direkte ved et forsikringsselskab.

Ansvarsforsikring skal tegnes for alleAlle selvkørende maskiner uanset stør-relse skal have en lovpligtig motoran-svarsforsikring, når maskinen anvendes på færdselslovens område, dvs. på områder, hvor én eller flere former for færdsel forekommer. Det gælder, selvom maskinen ikke er registrerings-pligtig.

Hvis offentlige personer – f.eks. post-bude osv. – har eller kan få adgang

til området, hvor motorkøretøjet kan benyttes, skal der tegnes en ansvars-forsikring, uanset om der er andre personer tilstede eller ej, mens køretø-jet er i brug.

Motoransvarsforsikringen dækker de ting- og personskader, maskinen måtte forvolde på tredjemand, når maskinen er i brug som køretøj, fx under kørsel til/fra arbejdsstedet.

Tingskader dækkes jf. loven med indtil 23 mio. kr. og personskader med indtil 113 mio. kr. pr. 1.1.2014.

Forsikring af havetraktorer og små køretøjerHvordan er mindre motorkøretøjer såsom havetraktorer dækket af Trygs forsikringer? Læs mere her.

AF SEVERIN FINDERUP, TRYG & PIA LEGÊNE,

FVD

Foto

: Col

ourb

ox.

foreningsnyt

Nytårshilsen fra Region Nord

AF PER ROTH, FORMAND REGION NORD

2013 startede trist. Som alle ved, mi-stede vi vores formand Kristen Simon-sen. Kristen døde den 8. februar.

Bestyrelsen indkaldte førstesupplean-ten til de resterende bestyrelsesmøder inden generalforsamlingen. General-forsamlingen valgte Palle L. Nielsen, Fjerritslev, som nyt bestyrelsesmedlem.

Som noget nyt har bestyrelsen beslut-tet, at bestyrelsesmøderne afholdes i forskellige områder i regionen, og i forbindelse med hvert bestyrelses-møde inviteres de vandværker, der måtte have lyst til at få en kop kaffe og en vandværkssnak, til at komme, og det har vist sig at være en god ide, da en del vandværker har taget imod tilbuddet.

Bestyrelsens første opgave var at hjælpe til med at afholde den store vandværksudstilling i Aars, som igen i år havde stor deltagelse.

Senere på året deltog en del af besty-relsen sammen med ca. 100 andre i

foreningens konference om vandsek-torloven på Christiansborg - et velbe-søgt arrangement.

Regionens kursustilbud har ikke været godt besøgt i 2013. Årets første kursus i analyse kunne samle ca. 35 deltagere.

Herefter måtte to kurser i foråret og fire kurser i efteråret aflyses på grund af manglende tilslutning.

Den manglende tilslutning skyldes bl.a., at mange af regionens vandvær-ker deltager i driftsleder- og hygiejne-kurser, der afholdes af landskontoret i stedet. Regionens bestyrelse overvejer fremover at afholde håndbogskurser sammen med vandrådene i de forskel-lige kommuner. Mere om det senere.

I efteråret 2013 inviterede regionen til et temamøde i Åbybro om boringsnæ-re beskyttelsesområder, kalkknuseren og ledelsessystemet Tethys. 105 per-soner fordelt på 66 vandværker deltog og havde en interessant aften.

Hvis vi ser frem i 2014 er der planlagt følgende møder og ture:

Tirsdag den 25. februar: er der besøg hos Grundfos i Bjerring-bro og Kamstrup i Stilling.

Fredag den 21. marts: er der udstilling i Aars.

Lørdag den 5. april: er der generalforsamling på Hotel Comwell i Rebild. Se mere på næste side.

Bestyrelsen håber, at rigtig mange vandværker vil støtte op om kurser og arrangementer i 2014.

På Regionbestyrelsens vegne vil jeg ønske alle vandværker i Region Nord et rigtig godt nytår.

Foto

: Col

ourb

ox.


Undersøgelser af: • Drikkevand

• Driftsprøver

• Bakteriologisk kontrol – også BactiQuant

• Skyllevand/ Udledning

Tak for besøget

på FVD’s udstilling i Roskilde Vinder af

øl-oplevelse hos Bryggeri Skovlyst:Henning fra LiseLeje VandVærk

Tlf.: 45 80 31 [email protected] • www.donslab.dk

dOnslabLejrvej 29 • kirke Værløse 3500 Værløse

Akkrediteret siden 1976.

Analyser siden 1915.

Morten Due Civ. ing., Adm. dir.

Karin Due EH, laborant

r. dOns’ Vandanalytisk Laboratorium

Region Nord inviterer til generalforsamling

Region Nord afholder ordinær generalforsam-ling den 5.april 2014 kl. 14.00 på Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping.

I forbindelse med generalforsamlingen vil be-styrelsen bestræbe sig på, at det bliver en faglig og festlig dag. Vores landsformand Ole Wiil vil orientere om foreningens arbejde – politisk og fagligt.

Den kendte skuespiller og sanger Jacob Hau-gaard vil underholde under festmiddagen, hvor også MOKASINO vil spille hyggemusik og senere op til dans.

For ledsagerne kommer den tidligere PET-politimand Hugo Mortensen med foredrag om humor og livet hos PET.

Rigtig hjertelig velkommen til en faglig og festlig dag.

Med venlig hilsenRegion Nords bestyrelse

Hele arrangementet:- Eftermiddagskaffe og underholdning for ledsagere.- Eftermiddagskaffe for deltagere i generalforsamlingen.- Velkomstdrink i foyeren- Festmiddag med 3-retters menu- Kaffe/the og småkager- Hygge- og dansemusik- Professionel underholdning

Pris kun 450 kr. pr deltager.

Indbydelse med tilmelding vil blive udsendt primo marts og vil også være at finde på Region Nords sider på www.fvd.dk.

Foto

: Col

ourb

ox.

Nytårshilsen fra Region Midt

AF NIELS CHRISTIAN RAVN,

FORMAND REGION MIDT

Med det gamle år bag os og allerede godt i gang med et nyt var det igen ved årsskiftet tid til - i en rolig stund - at læne sig tilbage og i tankerne gen-nemleve det forgangne år i håbet om, at man senere kunne rejse sig tilfreds og med ro i sindet forhåbentlig sige til sig selv: ”Bestyrelsen i Region Midt nåede de ønskede mål, og året gik som alle kunne have forventet”, og at der ikke blev brug for nødtvungent at overbevise sig selv og andre om: ”At nu skal vi se fremad, og lade det, der ikke lykkedes i det gamle, være glemt”.

Har bestyrelsen formået som med-lemmernes valgte repræsentanter at være jeres talerør og videreformidle til behandling i Landsbestyrelsen og ved vores fælles sekretariat de ønsker og problemområder, som har været fremme, samt har bestyrelsen formået at udbrede til medlemmerne de oplys-ninger og den viden, som deltagelse i møder og kurser samt som modtager at diverse bekendtgørelser, vejlednin-ger og høringssvar berettiger til?

Vi i bestyrelsen håber selvfølgelig, at alle føler, at bestyrelsens virke i 2013 er gået i den rigtige retning, og at målet blev forsøgt opfyldt, samt ikke mindst at tilliden fra kollegaer er intakt, og at vi som jeres valgte repræsentanter

har forvaltet de økonomiske midler, der er stillet os til rådighed, til gavn for foreningens virke.

Mange temamøder i 2013Et af de helt afgørende delmål for 2013 har været at bibringe de mindre og anonyme vandværker en følelse af, at bestyrelsen i Region Midt - ud over at reflektere på de vandværker, der normalt er flinke til at møde op - også ønskede at gøre en indsats for de medlemmer, der ikke har tradition for at deltage i foreningens virke.

Derfor var et af tiltagene de netop af-holdte Temamøder, hvor det ikke er de ”forkromede” løsninger, der er i højsæ-det, men mere erfaringsudveksling og at sætte ord på de udfordringer, som mange har tæt på livet, og som der er et behov for endnu engang at få vendt blandt kollegaer.

Bestyrelsen forsøger bevidst på disse temamøder ikke at være bedreviden-de. Bestyrelsen gør kun, hvad der kan forventes, og ofte viser det sig, at der i forsamlingen er personer med en supplerende viden, der med fordel kan viderebringes til alles tilfredshed. En model med deltagelse af betalte kon-sulenter kunne være en fristelse, men ofte ikke optimalt, idet detaljeringsgra-

den stjæler tid på bekostning af antal emner og problemområder, der skal nås, hvis alle skal have mulighed for at komme til orde og i bedste fald få svar på stillede spørgsmål.

GrundvandsbeskyttelseBestyrelsen vil i den kommende tid fortsætte i samme spor, idet der er rigeligt med emner at tage op. Et af de mere vanskelige emner vil være at finde en fornuftig løsning på kommu-nernes udspil om grundvandsbeskyt-telse, hvor det kan frygtes, at nogle kommuner i misforstået miljøhensyn vil pålægge vandværkerne at indgå dyrkningskompensation eller sågar opkøb af jord hinsides sund fornuft.

BNBO’er Boringsnære beskyttelseszoner, hvor det er 25-meter beskyttelseszonen, der erstattes og måske udvides i retning af det grundvandsdannende område, er noget vi godt kan tilslutte os, og som hverken lodsejerne eller vandværkerne vil modsætte sig.

Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår, og ser frem til at vi mødes i det nye år både til temaaftener, kurser og til generalforsamlingen, der igen i år af-holdes i april måned. Husk at tilmelde jer via FVD’s hjemmeside.

Foto

: Col

ourb

ox.


generalforsamling region midt | foreningsnyt

Indkaldelse til Generalforsamling i Region Midt lørdag den 26. april 2014

Generalforsamlingen afholdes på Pejsegården i Brædstrup med følgende program: Kl. 12:00: Fremmøde.Forud for generalforsamlingen inviterer Region Midt på frokost, hvor Pejsegårdens buffet med drikkevarer vil blive serveret.

Kl. 13:15: Generalforsamlingen starter.Under generalforsamlingen serveres kaffe med tilbehør.

Dagsorden• Formanden byder velkommen.• Valg af stemmetællere.• Valg af dirigent.• Bestyrelsens beretning.• Indkomne forslag.• Regionens regnskab (for 2013) forelægges til godkendelse, og regnskabet for FVD (2012) forelægges til orientering.• Godkendelse af regionens budgetoplæg.• Valg af bestyrelse. På valg er: Niels Christian Ravn, Karup (villig til genvalg). Villy Dahl Andersen, Vildbjerg (villig til genvalg). • Valg af suppleanter. På valg er: John Jensen, Brædstrup. Peder Jørgensen, Helsted.• Valg af revisor og suppleant. På valg som revisor er: Eigil Størum, Dyngby Strand.På valg som revisorsuppleanter: Søren Sørensen, Klejtrup• Eventuelt.

Efter generalforsamlingen vil FVD’s landsformand orientere om politik, presserende hændelser og igang-værende tiltag mv.

Regionens regnskab med påtegninger, det kommende budgetforslag, vedtægter og evt. indkomne forslag, samt FVD´s regnskab vil være at finde på FVD’s hjemmeside, www.fvd.dk under Region Midt, når revisionen er afsluttet, dog senest en måned forud for generalforsam-lingen.

Til arrangementet, frokost og generalforsamling, der gennemføres uden betaling, er der naturligvis fri adgang for alle bestyrelsesmedlemmer i de enkelte vandværker som er medlemmer af FVD Region Midt, men af hensyn til traktementet er tilmelding nødvendig.

Tilmelding forventes snarest muligt og ikke senere end fredag den 11. april. 2014.

Tilmelding via FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk >Kursus.

Vel mødt til en god dag.Med venlig hilsenBestyrelsenRegion Midt

Dansk Miljø- & Energistyring A/S

God service siden 1988 www.dme.aswww.dme.as

Foto

: Col

ourb

ox.


Region Syd ønsker godt nytår og byder velkommen til 2014

Kære vandværker!

Regionen takker for godt samarbejde og for rigtig mange gode stunder i vort vandfællesskab i det forgangne år. Tak til jer alle for engagementet og for den positive opbakning, som vi i regionen føler, at vi har til vores ar-bejde i den decentrale vandforsynings tjeneste.

Jeg håber, I har haft en dejlig jul sam-men med jeres kære, og at I nu er klar til at tage fat på endnu et aktivt år, hvor vi fortsat vil yde en helhjertet indsats for at forsyne vores forbrugere med rent drikkevand af høj kvalitet.

Jeg ser med glæde og taknemmelig-hed tilbage på de mange møder, som vi har holdt sammen om de ting, der optager os alle, og jeg glæder mig til igen at være sammen med jer i det nye år.

Mange deltager i håndbogskurserRigtig mange af jer har deltaget i vores bestyrelseskurser om vandværksdrift, regnskab og bestyrelsesarbejde. Også i 2014 vil vi udbyde kurser på oriente-ringsniveau for bestyrelsesmedlemmer – dels i vandværksdrift og dels i budget og regnskab. Herved bliver vi endnu bedre til at stille de rigtige spørgsmål og træffe de rigtige beslut-ninger.

Kurserne for de driftsansvarlige, som går helt i dybden med de mange opgaver, der knytter sig til det at drive et kvalitetsvandværk, har også været godt besøgt af mange af jer. Og det er rigtig godt. Klik ind på foreningens hjemmeside og se kursuskalenderen.

RegionsvandrådVi har afholdt gode fællesmøder i regionsvandrådene med deltagelse af kommunernes sagsbehandlere både i foråret og i efteråret, og glædeligt har det også været at deltage i de fæl-lesmøder, I afholder for vandværkerne i de enkelte vandråd. Regionsbesty-relsen har stor nytte af at deltage og fornemme, hvad der rører sig blandt medlemmerne. Vi ser frem til igen at modtage rigtig mange invitationer fra jer i det nye år.

Studietur i TysklandVi skal på studietur ved Grundfos i Wahlstedt i Nordtyskland 28. - 29. april, og så skal vi besøge Danfoss i Gråsten den 20. november.

GeneralforsamlingGeneralforsamlingen afholdes igen på Hotel Harmonien i Haderslev den 24. maj, hvor vi håber på sædvanligt massivt fremmøde og god opbakning, dels til den faglige del, men naturligvis også til hyggeligt samvær.

Temaftener Også vores temaaftener med indbudte firmaer er en stor succes med deltagel-se af op mod 100 interesserede vand-værksfolk. I kan allerede nu begynde at glæde jer til næste arrangement på Hotel Harmonien den 26. august, hvor Silhorko, Brdr. Dahl og Rambøll vil inspirere os med spændende indlæg.

Så som I kan se, har regionen forsøgt at tilrettelægge et spændende program, som vi håber, I vil tage godt imod.

Godt nytår og vel mødt til et aktivt 2014.

AF OLE WIIL, FORMAND REGION SYD

Generalforsamling i Region SydDen 24. maj 2014 på Hotel Harmonien i Haderslev.

Se mere på FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk > Kursus

Foto

: Col

ourb

ox.


Nytårshilsen fra Region Fyn

AF PALLE CHRISTENSEN,

FORMAND REGION FYN

Generalforsam-ling i Region FynDen 23. april 2014.

I starten af det nye helt ubrugte år 2014 er det da dejligt at kunne byde året velkommen og se frem til at bruge det. Jeg læste et sted et lille citat af den amerikanske forfatter Bill Vaughan:

"En optimist bliver oppe til over mid-nat nytårsaften for at kunne hilse på det nye år. En pessimist bliver oppe til efter midnat for at være sikker på det gamle år forsvinder."

Jeg synes, 2013 var et herligt år med rigtig mange gode oplevelser i den Fynske Region. Lad mig i flæng nævne god deltagelse i kurser, en temadag med "bid", en god generalforsamling i Vissenbjerg som jo med tiden er blevet vores stammødested.

Ø-besøgNævnes skal sørme også vores ø-besøg på Bjørnø, som også blev en særdeles positiv oplevelse - vore kol-leger i det Fynske Øhav kan bare det der med at holde deres vandværker i en forbilledlig stand.

De tre områdemøder i 2013 blev gen-nemført med en så massiv opbakning, at det var lige ved at være nødvendigt at hænge den røde lygte ud i de to af møderne. Opfindelsen med at komme ud til lokalområderne vil være en fast bestanddel i vores regionale arbejde.

VirksomhedsbesøgDet nye tiltag med virksomhedsbesøg og efterfølgende temamøde viste med al ønskelighed, at det kan vi roligt gentage - det gør vi så!

GenerationsskifteNu har alting i året jo ikke været lut-ter lagkage, som man siger. Landets lovgivere gør deres til, at arbejdet i den decentrale vandforsyning bliver gjort sværere og sværere, og det forhold gør det jo ikke lettere at få påbegyndt og gennemført det generationsskifte, som må og skal ske i rigtig mange bestyrel-ser – også i vores region.

Region Fyns bestyrelse er ikke undta-get fra det ønske, om at der skal ske

fornyelser, og vi har da også allerede igangsat arbejdet med at få afdækket mulighederne for at sænke gennem-snitsalderen ganske betydeligt.

Det vil jo også påvirke foreningens hovedbestyrelse, som bestemt ikke ville lide skade af også her at begynde at arbejde målrettet mod fornyelse i medlemskredsen.

Lad dette være et fromt ønske fra mig til alle involverede parter og samtidig en herlig lejlighed til at anmode alle om at møde det nye år med opti-misme og positivitet – og ønske alle et godt nytår!


foreningsnyt | aktiviteter

Nytårshilsen fra Region ØstKom til debat med miljøministeren den 3. april

AF SØREN HVILSHØJ,

FORMAND REGION ØST

Miljøministeren er inviteret til debat-møde torsdag den 3. april.

Alle FVD’s medlemsværker er velkom-ne, og vi ser frem til en stor deltagelse – også af medlemsværker fra Fyn og Jylland.

Arrangementet afholdes på Sørup Her-regård med efterfølgende middag.

Arrangementet afsluttes for Region Østs medlemsvandværker med Region Øst’ årlige generalforsamling.

Generalforsamling 2013I forbindelse med generalforsamlingen i 2013 afholdt Region Øst ligeledes et debatmøde – den gang med forman-den for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt.

Regionsbestyrelsen har fået ros for arrangementet, hvis vi ser bort fra forsinkelsen grundet en misforståelse. Vi mener, at debatmødet fik sat vand-værksforeningens holdninger på den politiske dagsorden, og også at Lone Loklindt svarede godt for sig.

Til debatarrangementet samt den ef-terfølgende generalforsamling kunne vi konstatere et større antal medlems-værker end normalt, hvorfor regi-onsbestyrelsen har valgt at gentage successen med endnu et aften-

debatarrangement, som optakt til vores generalforsamling.

RegionsvandrådEfterårets regionsvandrådsmøde viste med al tydelighed, at der er stor aktivi-tet blandt Region Øst’ vandråd.

Mange vandråd har i 2013 afholdt lokale kurser og temaarrangementer - ikke mindst omkring ledelsessystemer.

I det forgangne år har regionsbestyrel-sen arbejdet på at etablere vandråd, og vi er stolte over at kunne sige, at der nu er 27 vandråd rundt om i regionen.

Således mangler bare de seks kom-muner, hvor der kun eksisterer enkelte vandværker. Disse enkeltstående vand-værker vil vi i 2014 forsøge at få koblet til nabokommuners vandråd, således at alle vandværker i regionen bliver tilknyttet et vandråd.

Vandråd: Dobbeltbetydning Apropos vandråd, så indsendte regi-onsbestyrelsen en indsigelse og fik også et pænt svar fra daværende mil-jøminister Ida Auken, men hun afviste at brugen af betegnelsen ”vandråd” i hendes nye lovforslag kunne forvirre nogen.

Kurser og temadage stor succesVi har haft rigtigt mange deltagere på

vores kurser og temalørdage, og vi er stolte af al den positive respons på ar-rangementerne i Region Øst.

Vi var lidt spændte på, hvordan I ville reagere på de til tider noget komplicerede indlæg, såsom Tube-flow omhandlende nano-teknologi i vandforsyningsrør – et innovati-onsprojekt udsprunget fra studier af fluers fimrehår (og endnu et projekt med deltagelse af et Region Øst-med-lemsvandværk).

Men der var mange spørgsmål til indlægsholderne, og alt i alt var det spændende at høre om projekterne finansieret af Vandteknologifonden og ikke mindst høre, hvordan endnu flere af FVD’s medlemsvandværker kan deltage i disse innovationsprojekter.

BNBO’erSluttelig kan vi nævne det højaktuelle emne BNBO, som har været på dagsor-denen til møder i Region Øst.

Igen med stor spørgelyst, hvilket i den grad viser, at I ønsker at være beredt til at møde den store udvikling, som sker indenfor vandsektoren i disse år.

Godt nytår - ønskes I af bestyrelsen i Region Øst.

Foto

: Col

ourb

ox.


generalforsamling i region øst | foreningsnyt

Debatmøde med miljøministeren samt generalforsamling i Region Øst

Torsdag d. 3. april 2014 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted

Debatarrangementet og middag er åbent for alle FVD’s medlemmer.

16.30-17.00 Udlevering af adgangsbilletter samt evt. stemmesedler 17.00-17.10 Velkomst ved regionsformand og landsnæstformand Søren Hvilshøj17.10-17.30 Landsformand Ole Wiil17.30-18.00 Miljøministeren18.00-19.00 Debat om den forbrugerejede vandforsyning i Danmark19.00-20.30 Middag (samt fortsat udlevering af evt. stemmesedler)20.30-22.00 Generalforsamling i Region Øst

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Tilmelding senest d. 20. marts på www.fvd.dk under ’Kursus’.

HYDRUS er en ultralydsmåler, der giver præcis måling af vandforbruget. Dens sim-ple plug&play installation giver en større fleksibilitet. Med en batterilevetid på 16 år garanteres der langvarig og stabil måling. Et integreret radiomodul bringer frem-tiden tættere på, så man kan foretage fjernaflæsning uden yderligere installation.

Kontakt os i dag for mere information.

HYDRUSforener præcision og kvalitet

Glentevej 1 . 6705 Esbjerg Ø Telefon +45 7613 4300 . Fax +45 7613 4301 [email protected] . www.diehl-metering.dk

SILHORKO-EUROWATER A/S

Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00Sjælland: +45 48 20 10 00

[email protected]

Fuld dokumenteret serviceEfter hvert servicebesøg modtager vand-værket en komplet oversigt over de aftalte kontrolpunkter og en servicerapport med angivelse af driftsdata, anlægsindstillinger, analyseresultater mv.

SILHORKO sammensætter en serviceaftale så den passer til dit vandværk. Aftalen sikrer at vandbehandlingsprocessen altid fungerer optimalt og leverer rent drikkevand.

Vores serviceteknikere er specialuddannede og særdeles erfarne i at servicere vandværker. Vi arbejder efter gældende forskrifter indenfor arbejdsmiljø og de højeste hygiejnestandarder.

Ring til serviceleder Bjarne Søes eller gå ind på www.silhorko.dk/service for at læse mere om vores serviceaftaler.

ServiceeftersynForebyggende

vedligeholdelse

Råd og vejledning

Individuel risikovurdering

Specialuddannede serviceteknikere

Vandanalyse på udvalgte parametre

Fuld dokumenteret service med tjekskemaer

Tilkaldevagt døgnet rundt

Udskiftning af defekte dele

Intet tillæg for tilkaldevagt

Præventiv udskiftning af udvalgte dele

Bortskaffelse af udskiftede dele

Det får I med en SILHORKO serviceaftale


temamøde om bnbo | foreningsnyt

Der var indbudt til en spændende aften i Åbybro den 27. november 2013, hvor Region Nord afholdt Temamøde.

105 vandværksfolk fra 66 vandværker havde taget imod indbydelsen til at høre om boringsnære beskyttelsesom-råder, kalkknuseren og Tethys-ledelses-system.

Indlæg om BNBOGunver Heidemann fra Naturstyrelsen indledte mødet med at fortælle os om loven fra 2012 om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Gunver Heidemanns indlæg gav anledning til en hel del spørgsmål og for tydelig-gørelse af loven. Alt i alt et interessant indlæg.

Kalkknuser på vandværkerEfter Naturstyrelsens indlæg var der et indlæg af firmaet AMTech om firmaets kalkknuser, som, når den er installeret, kan hjælpe vandværkerne med at få vandet til at få karakter af blødt vand, og at der ikke sætter sig kalk i rør og på

varmelegemer hos forbrugerne. Også dette indlæg gav en del spørgsmål til indlægsholderen.

Ledelsessystemet TethysSidste indlæg på Temamødet var om kvalitetssikring af vandværkerne. Lasse Opstrup fra Tethys gav os her en fyldig orientering om ledelsessystemet Tethys, der kan bruges til at kvalitets-sikre alle størrelser af vandværker med.

Der var stor enighed blandt de frem-mødte om, at det var en lærerig aften, og at bestyrelsen i Region Nord gerne måtte holde flere temamøder i fremti-den med andre relevante emner.

Velbesøgt temamøde om blandt andet BNBOAF PER ROTH, FORMAND REGION NORD

Læs mere om BNBO

På side 32 kan du læse mere om, hvordan vandværket skal forholde sig, hvis kommunen foreslår at udlægge et BNBO omkring en drikkevandsboring.

Rigtig mange mennesker var mødt frem til Region Nords Temamøde, og regionen planlægger nye møder i det kommende år. Foto: Region Nord.

Foto

: Priv

at

Foto

: Priv

at


foreningsnyt | international vanddag

Cirka 8 % af verdens energiforbrug går til oppumpning, behandling og di-stribution af vand til mennesker rundt omkring på kloden. Og vand bliver også brugt i energiproduktion – f.eks. i atomkraft, biomasse og vandkraft.

Samtidig er vandressourcerne flere og flere steder i verden presset, mens behovet for energi fortsat stiger. Så globalt set er der både brug for fokus på at reducere vandforbruget og

optimere produktionen, og samtidig gøre vores energiproduktion mindre afhængig af netop vand.

Vand & Energi er hovedtemaet for dette års Internationale Vanddag, som over hele verden markeres lørdag den 22. marts.

Selvom Danmark de fleste steder er velforsynet med grundvand og samti-dig langt fremme på vind- og solener-

giområdet, er dagen en glimrende dag til at åbne vandværket for forbrugerne og fortsat holde fokus på vores vigtig-ste fødevare.

Her på siden kan du finde forslag til hvordan, samt henvisninger til brug-bart informationsmateriale om vand.

Husk også at kigge forbi FVD’s inter-netbutik.

FN’s Internationale Vanddag: Vand og EnergiVand og energi hænger uløseligt sammen. Det vil være hovedtemaet, når den 22. marts igen i år er ramme for FN’s Internationale Vanddag – en god anledning til at vise vandværket frem.

AF NIELS TOFTEGAARD, FVD

Find informationsmateriale om drikkevand, grundvand og vandværker

Max100: Generelt er superhelte bare gode til at få børn til at være opmærk-somme på et budskab. Og voksne risikerer også at lære lidt. Hovedstadens For-syningsselskab (HOFOR) har sin egen vandhelt. Han hedder Max, og han kæmper for, at vi hver især maksimalt bruger 100 liter vand i døgnet. På Max’ hjemmeside www.vandhelt.dk er der fine videoer og gode råd til, hvordan man kan spare på vandet i køkkenet, vaskerummet, badeværelset og haven. Under menupunktet ’Presse’ på hjemmesiden kan man printe baggrundsmateriale om kampagnen og en A4-side med gode vandsparetips.

GEUS – Viden om grundvand: De Nationale Geologiske Undersø-gelser for Danmark og Grønland – som er GEUS’ uforkortede navn – leverer den måske mest detaljerede hjemmeside om grundvandsressourcen, truslerne mod den og hvordan vi beskytter den. GEUS er ansvarlig for overvågning af grundvandet i Danmark og har derfor en enorm viden at trække på. Siden giver også et kort blik på grundvandet i resten af verden.Find hjemmesiden www.geus.dk/viden_om og tryk på Viden om Grundvand - her kan man teste sin viden om vand i en quiz, og det er også muligt at downloade forskellige grundvandsrelaterede plancher/overheads med grafer og landkort – f.eks. kort over særlige drikkevandsområder i Danmark, og hvor i landet grundvan-det udnyttes mest.

Foto: HOFOR

0 50 km

0

10

20

30

Bæredygtig ressource

Vandindvinding

mm/år

Udnyttelsesgrad (%)<3030-5050–7575-9090-110110-150150-250> 250

Oplandsgrænser

Udnyttelsesgrad af grundvandsmagasinerne

Udnyttelsgraden af grundvandet er størst i hovedstadsområdet og mindst i vestjylland, hvilket er omvendt i forhold til ressourcens størrelse

http://www.geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm © GEUS, 2009

Illustration: GEUS


international vanddag | foreningsnyt

Hold åbent hus og fortæl om vandværketVerdens vanddag er en glimrende anledning til at åbne vandværket for forbrugerne eller invitere en skoleklasse på besøg. Og årets tema Vand & Energi giver gode muligheder for at fortælle om vandværket:

SolcellerFlere og flere vandværker sætter solceller op, så energi-regningen dels bliver mindre og vandproduktionen mere grøn og bæredygtig.

Effektive pumperDen helt tunge post i et vandværks el-forbrug er pumperne. Hvis dit vandværk allerede har anskaffet sigenergieffektive pumper eller har planer om det, er det en god anledning til at fortælle om besparelsen i el-forbruget.

Varmepumper- og vekslerePå en del vandværker afgiver pumper, kompressoranlæg og andet udstyr overskudsvarme, som med en varme-veksler kan ’flyttes’ til andre rum, hvor der er mere brug for den, f.eks. på kontorer eller i mødelokaler. Det er en god historie at fortælle på verdens vanddag.

Spar på vandetJo mere forbrugerne sparer på vandet, jo mindre energi skal vandværket bruge. Det er godt for økonomien og miljøet, og for vandværker med sparsomme grundvands-ressourcer er det med til skåne det grundvand, der trods alt er.

World Water Day: I forbindelse med FN’s Vanddag d. 22. marts er der samlet information, billeder og videoer på den tilhørende hjemmeside www.unwater.org/worldwaterday. Bemærk dog, at siden er på engelsk.Hvis dit vandværk har tænkt sig at markere dagen med at arrangement, kan I fortælle om det på hjemmesiden og få det på listen over begivenheder.

Godt Havemiljø: Her i Vandposten er Miljøstyrelsens kampagne om sprøjtefri haver tidligere beskrevet, men i denne sammenhæng fortjener hjemmesiden www.godthavemiljø.dk at blive fremhævet endnu engang. Ved hjælp af flot grafik og et virtuelt parcelhus med have og drivhus forklare siden, hvordan man som haveejer kan holde sine grund pæn og fri for ukrudt uden brug af sprøjtemidler. Skulle det alligevel blive nødvendigt, har hjemmesiden en guide til, hvordan man vælger de mest skånsomme af slagsen. Fra siden er det muligt at printe lister med vurderinger af alle godkendte sprøjtemidler til husholdninger, rangordnet efter hvor belastende de er for miljøet.

Vandets Vej: Hjemmesiden www.vandetsvej.dk er et decideret undervisningsunivers tiltænkt naturfagene i folke-skolernes 7.-9. klasser. Som navnet antyder, er temaet drik-kevandets kredsløb, og dette fortælles gennem tekst, opgaver, billeder og videoer. Undervisningen i skoleklasserne foreslås kombineret med et besøg på et vandværk og et renseanlæg.

Bag hjemmesiden står en række kommunale forsyningsselskaber og DANVA, men for en folkeskoleklasse kan et undervis-ningsforløb med udgangspunkt i hjemmesiden sagtens kombineres med et besøg på et mindre forbrugerejet vandværk. Fra hjemmesiden kan der downloades billeder, en flot plakat og opgave-ark til de forskellige dele af vandets kredsløb.

Logo: World Water Day

Skærmprint: www.godthavemiljø.dk

Skærmprint: www.vandetsvej.dk


Teknisk Råd bliver FVD’s nye videns-bank. Det skal opsamle teknisk viden og erfaring på den driftsmæssige side af vandsektoren.

Desuden skal Teknisk Råd sørge for at kommunikere deres iagttagelser og viden vedrørende vandforsyningstek-nik i diverse medier til gavn for alle FVD-medlemmer i tæt samarbejde med FVD.

Landsbestyrelsen kan videreformidle spørgsmål og temaer, som teknisk råd kan bearbejde, men det forventes at

Teknisk Råd i høj grad egenhændigt tager tekniske emner til behandling på deres rådsmøder.

Rådet skal aktivt søge at få etableret eks- og interne forbindelser, der kan bibringe rådets medlemmer større viden og indsigt i hele det teknologi-ske område på alle trin i distributionen af drikkevand.

Blandt de emner vi forventer, at Teknisk Råd vil behandle, er sundhed, sikker-hed, drift og hygiejne.

Valgbar til Teknisk RådValgbare til Teknisk Råd er ansat driftspersonel, og disse skal naturligvis være ansat i vandværker, der er aktive medlemmer af FVD.

Hvis et medlem af Teknisk Råd ophører med at være ansat i et FVD-vandværk, udtræder vedkommende af Teknisk Råd og erstattes af suppleanten valgt i den pågældende region.

Kan et bestyrelsesmedlem stille op til Teknisk Råd, hvis vedkommende er driftsansvarlig på vandværket?

foreningsnyt | teknisk råd

Valg til Teknisk Råd – tilbud til alle driftsansatte

AF SØREN HVILSHØJ, PALLE CHRISTENSEN, VILLY

DAHL ANDERSEN OG ERIK SKJØTT

FVD opfordrer driftsansatte i foreningens medlemsvandværker til at opstille til det nyoprettede Teknisk Råd. Hver region afholder i løbet af marts måned valg til Teknisk Råd, på hver af hvilke der vælges to repræsentanter og en suppleant.

Foto

: Col

ourb

ox.


teknisk råd | foreningsnyt

I princippet kan vedkommende være valgbar, men det kræver, at der foreligger en underskrevet og lønnet ansættelseskontrakt som driftsansvar-lig. Derimod er et bestyrelsesmedlem, som ikke har en ansættelseskontrakt og alene modtager bestyrelseshonorar, ikke valgbar til Teknisk Råd.

Baggrunden for denne begrænsning er, at formålet med Teknisk Råd er at involvere teknisk driftspersonale i FVD’s organisation, idet vi ved, at der rundt om i regionerne findes en meget stor viden og erfaring, som vi meget gerne vil aktivere, udnytte og formidle til resten af vores medlemsværker.

Teknisk Råds organiseringTeknisk Råd er et selvstændigt organ under FVD med eget driftsbudget og egen organisationsopbygning, og vedtægterne for Teknisk Råd blev vedtaget af FVD’s repræsentant-skab i november. Teknisk Råd kon-stituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer, som jævnfør vedtægterne skal komme fra hver sin region.

Rådet skal gennem observatørstatus bidrage til Landsbestyrelsens og Re-præsentantskabets tekniske viden og forståelse, hvorfor rådets medlemmer deltager som observatører i repræsen-tantskabsseminar og repræsentant-skabsmøder, ligesom rådets formand og næstformand deltager som obser-vatører i landsbestyrelsesmøderne.

Teknisk Råd tildeles et budget be-stemt af FVD's landbestyrelse. Der vil blive udbetalt honorarer til de 10 medlemmer af Teknisk Råd, ligesom rejseudgifter forbundet med delta-gelse i møderne i Teknisk Råd dækkes af foreningen. Teknisk Råd fastsætter selv mødefrekvens, men vi forventer, at rådet mødes fire-fem gange årligt.

En kommunikationsmedarbejder fra FVD's sekretariat vil være fast observa-tør i rådet og hjælpe med referat, lige-

som vedkommende vil være ansvarlig for kommunikationen om rådets arbejde til repræsentantskabet i FVD og ikke mindst foreningens medlem-mer via Vandposten.

Valgmøder i martsMedlemmerne i Teknisk Råd bliver valgt på fem regionale valgmøder, hvor hvert vandværk i regionen har én stemme. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

Valget til Teknisk Råd gælder for to år ad gangen, således at et medlem er på valg i hver region hvert år.

Det vil sige, at der ved første valg-handling her i marts 2014 skal vælges to medlemmer, hvor den, der får flest stemmer, vælges for to år, og den med næst flest stemmer for et enkelt år.

Skulle det ske, at der er stemme-lighed, afgøres valget ved simpel lodtrækning.

Valget som sup-pleant gælder for et år ad gangen.

Regionsbestyrelserne vil sammen med FVD-sekretariatet stå for afviklingen af valgmøderne i marts.

Regionsformanden eller en repræsen-tant fra den arrangerende regionsbe-styrelse vil være mødeleder, og mø-derne vil blive gennemført i henhold til nedenstående dagsorden:

• Registrering af antal stemmer• Valg af stemmetællere• Valg af dirigent• Teknisk Råds beretning• Præsentation af kandidater til Teknisk Råd• Valg til Teknisk Råd og suppleant• Eventuelt

Inden selve valghandlingen vil møde-lederen udspørge kandidaterne for at sikre deres valgbarhed.

Ethvert bestyrelsesmedlem i et FVD-medlemsvandværk kan anbefale en

Valgmøder til Teknisk Råd 2014

Region Øst11. marts 17:30-22:00Sørup Herregård, Ringsted

Region Fyn13. marts, 19:00-ca. 21:30Centrovice, Vissenbjerg

Region Midt 18. marts, 18:00-22:00Pejsegården, Brædstrup

Region Syd24. marts kl. 18:00-20.00 Hotel Harmonien, Haderslev

Region Nord25. marts kl. 17:00-22:00Hotel Søparken, Åbybro

Tilmelding på www.fvd.dk senest 14 dage før valgmødet.

Teknisk Råd: Indsamler og

formidler viden og erfaring om

vandværksdrift

valgbar kandidat. Forslag til kandidater tilstilles regionsformanden eller fremfø-res på det årlige møde.

Vi opfordrer således alle foreningens medlemsværker til at overveje egnede kandidater, og vi ser meget frem til at få etableret et kompetent og ikke mindst aktivt Teknisk Råd.


MULTICAL® 21Intell igente vandmålere

FjernAFLæsnIng Længe Leve!

jA! Fjernaflæsning fra service-bilen er også en kæmpe fordel langt ude på landet

Det er ikke alle, der i første omgang tror på, at vores intelligente vandmåler MULTICAL® 21 ikke har mekaniske dele, der skal serviceres, og at den kører i 16 år på ét batteri.

Ring til os og hør mere på

89 93 21 21 Besøg også multical21.dk

Den MA I Længere UD PA LAnDeT MeD...

it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmesidealtid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,for yderligere info: [email protected], 5161 5912.

www.Ramboll.DK


læserbreve | foreningsnyt

Mange vandværker har den seneste tid skrevet debatindlæg til både lokalaviser og de store dagblade om vandsektorloven. Men der sker også andre ting på vandområdet, som er værd at fortælle om, og hvis du har brug for hjælp til komme i gang med at skrive debatindlæg til aviserne, så er der sparring at hente hos FVD.

Det er altid værd at fortælle om goderne ved den decen-trale vandforsyning, og af andre emner, som er oppe i tiden, kan nævnes vandværkernes fokus på ledelsessyste-mer, kurser og minimering af risikoen for forurening. Men det kan også blot være en lille notits til det lokale dagblad om et jubilæum eller et vel udført renoveringsprojekt.

Kontakt FVD’s kommunikationsmedarbejdere:Mette Kingod, mail: [email protected] Toftegaard, mail: [email protected]: 56 14 42 42.

Få hjælp til at skrive læserbreveHvis du vil skrive et debatindlæg til den lokale avis om et vandrelateret emne, så kan du få gode råd og vejledning fra FVD’s kommunikationsmedarbejdere.


Jysk Vandrensning har arbejdet med vandrensning og vandværker i ca. 60 år.VI KOMMER OVER HELE LANDET.

Levering, montering og udskiftning af:• Vandrensningsanlæg • Hydrofoer - Pumpeanlæg• Iltnings- og kompressoranlæg • Styring, regulering, overvågningsanlæg • Arsenfilteranlæg

Kontakt os vedr.:Reparationer - Skift af filtermateriale - Totalrenovering

Ny installation - Serviceaftale - Gennemgang af vandværket

ysk Vandrensning AS/

Tlf. 97 18 06 56 - www.jysk-vandrensning.dk

mail: [email protected]

Ramsing Vandværkv/ Skive Grænge Vandværk på Lolland

Foto

: Col

ourb

ox.


Rekord i Roskilde: 450 besøgte vandværksudstillingForedrag om ledelsessystemer og en ny flot hal fik vandværksfolk helt fra Fyn og Jylland til at besøge FVD’s udstilling i Roskilde.


De mange udstillere havde travlt fra start til næsten slut, da der var vand-værksudstilling i Roskilde fredag den 24. januar. Her blev der sat ny deltager-rekord med næsten 450 gæster.

De fleste kom fra vandværker i Region Øst, men også vandværksfolk fra Fyn og Jylland kiggede forbi.

Det er første gang, udstillingen på Sjælland ligger så tidligt på året, og det vil fortsat være tilfældet.

Førhen har den ligget i maj, men her har antallet af gæster sjældent været

over 300, da folk ofte hellere vil nyde det til tider gode forårsvejr.

Foredrag og ny halUdstillingen foregik i den helt nybyg-gede Hal D ved Roskilde Kongres og Idrætscenter. Hallen var særdeles godt oplyst, og næste års Sjællandsudstilling vil også finde sted her.

Udstillingen bød også på et velbesøgt oplæg om ledelsessystemer og deref-ter en gennemgang af FVD’s digitale ledelsessystem Tethys.

Det kan du læse mere om på side 46.

Næste udstilling i Aars

Næste gang FVD åbner dørene til en udstilling er i Aars:

Fredag 21. marts09:00 – 16:00

Messecenter VesthimmerlandMessevej 19600 Aars

Læs mere i det vedlagte udstillingskatalog.

vandposten | februar 2014

Udstillingen foregik i den helt nybyggede hal ved Roskildes kongrescenter til stor glæde for de mange gæster og udstillere. Foto: Niels Toftegaard.

28

Foto

: Nie

ls T

ofte

gaar

d

foreningsnyt | udstilling


aktiviteter | foreningsnyt

Tage Olsson, formand for Vestervangens Vandværk

Hvorfor er du på messe i dag?Jeg er her for at snakke med vores leverandører og høre om det ny-este på markedet. Jeg hørte blandt andet om langtrækkende alarmer til boringer, der ligger langt fra vandværket. Sådan nogle har vi, så det var interessant.

Hvad synes du om udstillingen generelt?Jeg synes bestemt, jeg har fået noget ud af det. Det er en over-skuelig messe og der er masser at se på, så det er ganske udmærket.

Pernille Volthers, kasserer i Gelsted Vandværk

Hvorfor er du på messe i dag?Her er nogle ting, som jeg er gået specifikt efter at få noget at vide om. Elektroniske målere med fjernaflæsning er en af dem, og så elektronisk overvågning af vandværket – både af filtrene men også mod indbrud. Og så fik jeg også hørt om vandværkshjem-mesider.

Hvad synes du om udstillingen generelt?Den er bedre i år end sidste år, der er flere ting, som jeg synes er interessante. Men generelt er udstillerne utroligt søde, og det er rart at få sat et ansigt på dem.

Henning Berner, formand for Toreby Vandværk

Hvorfor er du på udstilling i dag?Jeg har været her for at høre om ledelsessystemer og Tethys. Jeg nåede desværre ikke foredraget, men fik en snak bagefter med udvikleren af systemet. Jeg fik også hørt om tilstandsrapporter og teknisk gennemgang af vandvær-ket, og det var godt alt i alt.

Hvad synes du om udstillingen generelt?Det er rart at kunne følge med i, hvad der er på markedet. Jeg går jo ud fra, at det er det nyeste, virksomhederne har med på ud-stillingerne. Jeg synes dog, at det er svært at nå på en fredag, for jeg arbejder og bruger fritiden på at være formand. Så det skal fortsat være med lang åbningstid.

Derfor er vandværkerne på messe

På FVD’s messer får du et indblik i de nyeste produkter på markedet – og du får sam-tidig lejlighed til at få en vandværkssnak med de mange firmaer. Foto: Niels Toftegaard.

Udstillingen foregik i den helt nybyggede hal ved Roskildes kongrescenter til stor glæde for de mange gæster og udstillere. Foto: Niels Toftegaard.

februar 2014 | vandposten

Foto

: Nie

ls T

ofte

gaar

d

30

nyt fra sagsbehandlerne fjernaflæsning

Fjernaflæsning: Forbrugeren skal kende tidspunktetVælger man at fjernaflæse forbrugsmålere med henblik på årsafregning, skal forbrugerne vide tidspunktet på forhånd. Hvis fjernaflæsningen ikke viser det samme som ude hos forbrugeren, så er det visningen hos forbrugeren, der gælder.

AF STEEN SØRENSEN OG NIELS

TOFTEGAARD, FVD

Vandværkerne benytter sig i stigende omfang af fjernaflæselige vandmålere. I den forbindelse skal forbrugerne vide, hvornår fjernaflæsningen sker med henblik på den årlige afregning.Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen, som administrerer reglerne for kontrol med forbrugsmålere.

Oplys forbrugerneVandværker med fjernaflæselige måle-re foretager hele tiden fjernaflæsninger til f.eks. driftsoptimering og lækage-overvågning. Det behøver forbrugerne ikke vide, da det ikke vedrører afreg-ning med forbrugeren.

Men når vandværket foretager fjernaf-læsningen med henblik på f.eks. den endelige årsafregning, så er det vigtigt, at forbrugeren får at vide, hvornår denne fjernaflæsning sker.

Det giver forbrugeren mulighed for at ”følge med”, og eventuelt hen-vende sig til vandforsyningen, hvis det fjernaflæste tal i forbrugsafregningen ikke stemmer overens med det, som forbrugeren selv ser på måleren i hjemmet.

Det betyder også, at det ved klager eller tvivl om målingens korrekthed er målerens visning og ikke det fjernaflæ-ste tal, der gælder.

Ok at varsle via hjemmeside og e-mailVandværket kan nøjes med at oplyse datoen for fjernaflæsningen på sin

hjemmeside, via e-mail eller sms-service, som mange vandværker også har adgang til.

Angiv så lille et tidsinterval som muligtDe fleste vandværker skal ud i gader og stræder med en computer for at fange målernes signaler og hente aflæsningstallet ind i computeren. Det kan tage flere dage, afhængigt af forsyningsområdets størrelse.

Derfor er det i orden at angive et tidsinterval, hvori fjernaflæsningen af måleren foregår. Men vandværket kan med fordel gøre tidsintervallet så snæ-vert og præcist som muligt – derved mindskes den naturlige forskel der vil være, hvis en forbruger f.eks. skriver målerens tal ned om mandagen, og vandværket først aflæser torsdag.

Derved er der også mindre risiko for spørgsmål og henvendelser fra forbru-gerne om afvigende tal.

Hvis det er muligt, kan vandværket på hjemmesiden yderligere angive, hvor i forsyningsområdet der aflæses på de enkelte dage.

Ok med forskel på 2-4 %FVD vurderer dog, at en afvigelse i for-brugerens aflæsning og den fjernaflæ-ste visning på 2-4 % er acceptabel.

31

Måleren er godkendt, men ikke fjernaflæsningen

Alle målere – uanset fjernaflæsning eller ej – skal være godkendte efter EU’s målerinstrumentdirektiv – forkortet MID, og det er de po-pulære målere på markedet selvfølgelig også. Men selve godkendel-sen vedrører ikke funktionen til fjernaflæsning, og derfor er det tallet på selve måleren, der i tvivlstilfælde er det retsmæssigt gældende.

Målerinstrumentdirektivet siger direkte i bilag 1, punkt 10-5:”Uanset om et måleinstrument til forbrugsmåling kan fjernaflæses, skal det under alle omstændigheder være udstyret med en metrolo-gisk kontrolleret visningsindretning, som kan aflæses af forbrugeren uden værktøj. Det, som angives af denne visningsindretning, er det måleresultat, der tjener som grundlag for den pris, der skal betales.”

fjernaflæsning nyt fra sagsbehandlerne

Læs mere

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om reglerne for fjernaflæselige målere og forbrugernes mulighed for at følge med på afregningstidspunktet.

Artiklen findes her: http://goo.gl/DOAzMW

Foto

: Col

ourb

ox.

32

nyt fra sagsbehandlerne bnbo

Flere kommuner planlægger i denne tid BNBO’er omkring relevante ind-vindingsboringer. Hovedparten af kommunerne har derfor entreret med rådgivende firmaer, som har udar-bejdet de tekniske forslag til brug for kommunen.

Disse forslag bliver sendt i høring hos vandværkerne, som herved har mulighed for at fremsætte relevante kommentarer og forslag. FVD er positiv overfor kommunernes initiativer. Men for at fremme en god dialog med kommunen og for at undgå eventuelle faldgruber har FVD’s landsbestyrelse tiltrådt nedenstående fem-punktsplan:

Vandværkerne sender forslaget til FVD’s sekretariat, hvor vi sammen gennemgår forslaget og forholder os til:

A: Den fastlagte beskyttelseszone. B: De foreslåede tiltag, der skal gen-nemføres – herunder hvilke aktører, der er ansvarlige.

Inden høringsfristen er afsluttet, går vand-værket i dialog med kommunen, så det bliver klarlagt, hvem der har ansvaret for

de forskellige initiativer.

BNBO: Fem anbefalinger til vandværker og kommuner

AF BENT SOELBERG OG PERNILLE WEILE, FVD

Mange kommuner går nu i gang med at fastlægge boringsnære beskyttelsesområder, og det har stor betydning for selve boringen, naboer til boringen og selvfølgelig vandværket. Berørte vandværker opfordres til at kontakte FVD, så vi sammen kan følge denne fempunktsplan.

Hvad er et BNBO?BNBO står for boringsnært beskyttelsesområde, og det skal beskytte drikke-vandsboringer mod forskellige risici for forurening.

I modsætning til den generelle 25-meter-zoner, som gælder alle drikkevands-boringer, er et BNBO individuelt beregnet og udlagt for enkelte specifikke boringer.

Et BNBO vil derfor typisk være større men også mere målrettet, og det vil ikke nødvendigvis være cirkelformet, men formet efter geologi og grundvands-strømninger i området.

I 2012 og 2013 kunne kommunerne søge tilskud fra staten til at udlægge BNBO’er. Selve udlægningen går nu i gang. Ofte vil kommunerne fokusere på de boringer, der har størst risiko for at opleve en forurening.

Kontakt FVDFor at komme godt i gang med dialogen med kommunen om BNBO’erne, opfordres berørte vandværker til at kontakte FVD:

Pernille WeileJurist5614 [email protected]

1 2

Følgende emner bør indgå i planen:

33

bnbo nyt fra sagsbehandlerne

I vandværkets hø-ringssvar præciserer vandværket, at det er kommunens ansvar at gennemføre de forskellige initiativer,

herunder at restriktioner på landbrugs-jord bør effektueres efter miljøbeskyt-telseslovens regler i form af påbud.

Vandværket oplyser, at man umiddelbart ikke er sindet at indgå frivillige aftaler med lodsejere, da det for vandværker

omfattet af prislofter ikke ligger fast om udgifter til beskyttelsesforanstalt-ninger kan medtages, og at det for alle vandværker er afgørende, at få fast-slået at man er part i sagen og derfor vil have mulighed for at blive hørt og kunne påklage dette til Natur og Miljø-klagenævnet.

I tilfælde af uenighed om erstatnings-fastsættelsen for rådighedsindskrænk-ninger på specielt

landbrugsjord er det afgørende, at der foreligger et påbud, så erstatnings-fastsættelsen kan ske efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Få hjælp til høringssvarSekretariatet vil være vandværkerne behjælpelig med at udarbejde hø-ringssvar til kommunen.

3

4

5

Termografering af vandværker med op til ca. 600 forbrugere.

Godkendt afforsikrings-

branchen

Termografering af el-tavlerSPECIALTILBUD

1200 DKK + moms*

* Prisen er til brofaste øer i Danmark. Til større værker giver vi en individuel pris.

termografiGl. Landevej 80 | 7000 Fredericia www.bl-termografi.dk | Tlf. 7620 7515

Flonidan er eneforhandler af Itrón vandmålere i Danmark

Kontakt os venligst for yderligere information.

Flonidan A/S, Islandsvej 29, 8700 Horsens

Telefon: 7561 8888, www.flonidan.dk

FLONIDAN

AMTech Aqua Miljø ApS / Herlev Hovedgade 119 / 2730 Herlev / 44 94 33 08 / [email protected]

Vi har monteret systemet på 43 vandværker i Danmark

Mød os på messen iAars 21/3-2014

Kalkknuseren virkerVirkningen bevist på Aalborg UniversitetEt studie afsluttet i januar 2013 på Aalborg Universitet (AAU), be-viser virkningen af AMTech Aqua Miljøs system til knusning af kalk i vandet – både på vandværksniveau og hos slutbrugeren. Så det vi i AMTech Aqua Miljø har set virke i praksis siden 1994, har vi nuogså videnskabeligt belæg for. På www.kalkknuser.dk under menupuntet ‘Kalkknuserenvirker’ kan du hente rapporten fra AAU samt udtalelsen fra em-bedslægen om de sundhedsmæssige aspekter.

Hvad gør kalkknuseren?Ved hjælp af lyd ændres krystalstrukturen i kalken, så den ikkebinder sig som før til varmelegemer, indersider af rørsystemerog overflader i øvrigt. Det medfører blandt andet, at der skalbruges mindre energi til cirkulation af vandet og derved nedsæt-tes CO2-udslippet.Samtidig er det muligt at reducere mængden af pleje- og ren-gøringsmidler hos slutbrugerne. Det betyder, fx at vaskepulver-mængden kan nedsættes med 1/3, at der kun er behov for 1/2 opvasketab, og at der ikke længere er behov for afkalkningsmidler.

Vamdrup – det første vandværk (2009)

Solrød – det største vandværk

Taulov – vandværk nr. 40 (juli 2013)

Jordvarme: Et

debatemne

AF PERNILLE WEILE, FVD

Det skal være lettere for borgere at etablere jordvarmeanlæg, lød det i et forslag til en ny bekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg, som Miljøstyrelsen udkom med sidste efterår. FVD bød ind med konstruktiv kritik - og er blevet hørt.

I oktober måned 2013 udsendte Mil-jøstyrelsen et forslag til ny bekendtgø-relse om jordvarmeanlæg.

Det skal i fremtiden være lettere for borgerne at etablere jordvarmeanlæg, og i nogle tilfælde skal det blot anmel-des til kommunen.

Det gælder vel at mærke kun for an-læg, der skal etableres uden for områ-der med særlige drikkevandsinteresser.

Godt - men ikke godt nokDet er godt, men ikke godt nok, for en lang række indvindingsoplande ligger, uden for de såkaldte områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), så det forslag kunne FVD altså ikke støtte.

FVD har intet som helst imod jordvar-meanlæg, og en anmeldeordning kan også være relevant, når blot det sker på et grundlag, der sikrer, at vand-værkets drikkevand ikke udsættes for unødig risiko for forurening.

FVD blev hørtNu er bekendtgørelsen trådt i kraft, og det er glædeligt, at Miljøstyrelsen har taget FVD’s kritik til efterretning.

Så skal der etableres jordvarmeanlæg inden for et indvindingsopland, skal der en regulær sagsbehandling til, før sagen er afgjort.

Hertil kommer, at jordvarmeanlæg generelt skal overholde en lang række andre krav om blandt andet afstande til almene vandindvindingsanlæg, tekniske krav og egenkontrol samt trykprøvning og krav til, hvordan et jordvarmeanlæg sløjfes.

En udfordring for kommunenUanset de skrappe krav til etablering af jordvarmeanlæg er det en udfordring for kommunerne i fremtiden både at skulle håndtere anmeldesagerne og tilladelsessagerne, og det kræver, at kommunen er i besiddelse af et opda-teret grundvandskort for kommunen.

Nogle netop offentliggjorte tal fra Naturstyrelsen om etablering af ind-vindingsboringer viser, at fordelingen af indvindingsboringer i 2012 var 66% inden for OSD mens 34% blev placeret uden for OSD.

Tallene er relativt konstante, så der kan altså også i fremtiden forventes at være et stort behov for at få etableret boringer uden for OSD, og der kan derfor være modsat rettede interesser mellem jordvarmeanlæg og drikke-vandsinteresser.

Dialog - måske i dit vandråd? Der er en udfordring, som kalder på dialog, og det kan derfor være en god ide for vandværkerne, at diskutere det fremtidige drikkevandsbehov med kommunen. Et godt emne til vandrå-det.

hot

jordvarme nyt fra sagsbehandlerne

35

LEIF KOCH A/S • Rugvænget 31 • DK -2630 Taast rup • Telefon: (+45) 7023 9898 mai l to@lei fkoch.dk • www. le i fkoch.dk • CVR: DK 78 06 64 15

Vand er vort vigtigste råstof. Alligevel pumpes der store mængder rent drikkevand ud gennem utætte vandledninger. Dette er et stort samfundsproblem, vi alle bør forholde os til.

I anledning af vort 40 års jubilæum 2014 giver vi 40% jubilæumsrabat på særligt udvalgte produkter. Vi ser endvidere frem til at se dig til jubilæumsreception på vores adresse. Mere om dette senere.

Normal pris ex moms & miljøafgift kr. 6.950,00

Tilbud Kr. 4.170,00

Tilbuddet er gældende indtil 31/3 2014

Lokalisering af vandlækager Tmic - Elektronisk håndlytter til akustisk overvågning. Er perfekt til at få overblik, over om der er lækager i et område. Bør altid medbringes når du tilser

Husinstallationer

Ventilspindler

Centralvarmeanlæg

Målerbrønde

Tekniske installationer

Fjernvarmerør Tmic - nøglefunktioner

Høj kvalitet og klar lyd

Let og bærbar

Lyd ”hukommelse”

LED-display, der viser støjtal og batteristatus

Nem trykknap betjening

3-delt forlængere for god arbejdsstilling

Genopladelige trådløse hovedtelefoner

Lang batterilevetid

Indbygget lygte

Leveres i robust transportkasse

40 % rabat

37

kort nyt nyt fra sagsbehandlerne

Vandværker omfattet af vandsektorloven skal holde tungen lige i munden, når de arbejder med åbningsbalancer og indgangsværdier som følge af lovens skattepligt.

Det var konklusionen på et velbesøgt informationsmøde midt i december i Middelfart, hvor FVD i samarbejde med revisionsfirmaet PwC fortalte om de sager, som enten allerede kører eller er på vej i Landsskatteretten.

Sagerne handler om, at SKAT ikke vil anerkende vandselskabernes værdiansættelser, som efter krav fra vandsektorloven er sket ud fra de såkaldte POLKA-værdier.

Der var mange spørgsmål på mødet – og også mange nyttige informa-tioner. Det især vigtigt at overholde klagefrister for skatteansættelsen. Hvis et vandværk undlader at klage, kan det risikere et stort skatte-smæk, uanset om Landsskatteretten ender med at dømme SKAT ude.

På FVD’s hjemmeside under punktet Drift og administration > Vand-sektorloven kan du hente materiale og powerpointpræsentationer fra mødet. Her finder du også kontaktoplysninger på PwC’s eksperter på området. Har du yderligere spørgsmål til skatteproblematikken er du velkommen til at kontakte PwC og naturligvis også FVD. SS

POLKA-værdier er ingen dans på roser

Vejledning om kvalitetssikring i høring

Naturstyrelsen har sendt vejledningen om kvalitetssikring på almene vandværker i høring. Vejledningen uddyber blandt andet kravene til kurser om ledelsessystemer på almene vandfor-syninger, som er fastsat i bekendtgørelsen om kvalitetssikring.

FVD vil nærlæse vejledningen og eventuelt bidrage med et høringssvar, men alle vandværker har mulighed for dels at sende kommentarer til FVD, men også at bidrage med egne hørings-svar.

Med vejledningen følger endvidere et forslag til, hvordan Naturstyrelsens hjemmeside kan forklare om kvalitetssikring-, miljø,- og energiledelse i vand- og spildevandsforsyninger.

Det er i dag frivilligt at indføre miljø- og energiledelse.

Materialet kan findes via FVD’s hjemmeside på http://www.fvd.dk/nyt-og-presse/hoeringer.

Høringsfristen udløber den 14. marts 2014.

Eventuelle bemærkninger kan sendes til jurist Pernille Weile [email protected] senest den 3. marts. pw

Foto

: Col

ourb

ox.

Foto

: Col

ourb

ox.

38

nyt fra sagsbehandlerne vandråd og vandplaner

Startskuddet til næste generation af vandplaner blev givet ved en kon-ference, som Kommunernes Lands-forening afholdt i midten af januar i Kastrup.

Miljøministerens vandrådFVD var med på konferencen, og her introducerede daværende miljø-minister Ida Auken tankerne om de særlige vandråd, som hun har opret-tet i forbindelse med de kommende vandplaner. Disse vandråd – som FVD fortsat mener, bør omdøbes til vand-planråd – skal ikke forveksles med de allerede eksisterende vandråd om drik-kevand for vandværker og kommuner, som FVD har medvirket til at etablere i mange kommuner.

Miljøministeriets nye vandråd skal arbejde med vandløbsforbedringer. Det vil sige, at disse vandråd i den kommende tid alene skal arbejde med initiativer og løsninger knyttet til vand-løb, så de kan leve op til miljøkravene efter EU’s vandrammedirektiv, som skal løfte vandmiljøet i hele EU.

Ida Auken lagde på konferencen stor vægt på, at den lokale medinddra-gelse og lokale forslag til løsninger skal styrkes og indgå i de kommende vand-planer. Det var nemlig ikke tilfældet for første generation af vandplaner, og det er baggrunden for oprettelsen af de nye vandråd, som skal bruges som diskussionsfora om vandplanerne.

Initiativretten hos foreninger og organisationerAnsvaret og initiativretten for at få op-rettet miljøministerens vandråd ligger ene og alene hos lokale foreninger og organisationer (f.eks. landboforeninger, naturforeninger men også vandvær-kernes vandråd) efter den bekendtgø-relse, der var i høring til udgangen af januar.

Det lægger et stort pres på lokalsam-fundet at få oprettet vandrådene som vandplanfora. Det er nemlig den ene-ste mulighed, der bliver for at præge beslutningsgrundlaget og komme igennem med gode forslag til, hvor-dan vandløbstilstanden kan forbedres lokalt.

Kommunen bliver sekretariatNår en forening har bedt kommunen om at få oprettet et af disse nye vand-råd, skal kommunen sammen med de øvrige kommuner inden for hoved-vandoplandet finde ud af, hvilken kommune der skal være sekretariat for vandrådet. Vandrådets forankring skal inden den 1. marts oplyses til Natursty-relsen.

HovedvandoplandeDanmark er som tidligere opdelt i 23 hovedvandoplande, og det vil sige, at der overordnet skal oprettes 23 af miljøministerens vandråd. Disse vandråd vil omfatte flere kommuner, og samtidig kan kommunerne komme

Vandplaner og miljøministerens vandrådSelvom de nuværende vandplaner ligger underdrejede, er miljøministeren gået i gang med at søsætte den næste generation af vandplaner. Det arbejde går nu i gang, og vandværkerne og deres vandråd kan med fordel deltage i det arbejde, som i første omgang forankres i de nyoprettede og lokale vandplansråd, som Ida Auken tog initiativ til.

AF PERNILLE WEILE FVD

Blåkilde. Foto: Ole Akhøj

Fortsættes på næste side...

Illus

trat

ion:

Nat

urst

yrel

sen

40

til at medvirke i flere vandråd, fordi kommunen ligger i flere hovedvando-plande.

Den udvalgte kommune i hovedvand-oplandet, som bliver sekretariat for vandrådet, skal sørge for, at vandrådet inddrages i udarbejdelsen af forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger, som det er formuleret i forslaget til bekendtgørel-sen om vandplaner.

De forslag, som kommunerne og van-drådet opnår enighed om, fremsendes til Naturstyrelsen. Er forslagene gode nok, indarbejdes de i den kommende vandplan.

Det er nu, der skal handlesDet er en opgave, der skal gå rigtig stærkt, for forslag til indsatsprogram-met skal fremsendes til Naturstyrelsen senest oktober 2014.

Så arbejdet skal i gang allerede nu, og kommunalbestyrelser og byråd skal al-lerede den 1. marts 2014 have indrap-porteret, hvilken kommune der bliver ansvarlig for sekretariatsbetjeningen inden for et hovedvandopland.

Skal FVD og vandværkerne del-tage?Det kan altid diskuteres, om vandløbs-foranstaltninger i form af ændret pleje, vandløbsrestaurering eller andre tiltag for at forbedre vandløbets tilstand er aktuelle for et vandværk.

Det spørgsmål kan kun besvares ved aktivt at deltage i beslutningerne. Derfor har FVD’s sekretariat skrevet til samtlige kommuner og bedt om at få en plads i vandrådet. Det bliver regio-nerne i FVD, der kommer til at varetage arbejdet.

Navneroderi: Vandråd og vandråd?Som de fleste nok har bemærket, lykkedes det ikke FVD, regionerne og flere aktive vandværker at påvirke daværende miljøminister Ida Auken til at ændre navnet på hendes nye vandråd.

Al den stund, at arbejdet i ministerens vandråd skal være afsluttet relativt hurtigt, vil det på længere sigt ikke påvirke vandværkernes egne vandråd – altså ud over, at vi bør deltage i dem, diskutere og orienteres om de nye vandplaners virkning på lokalområdet.

De eksisterende vandråd (grundvandsråd) er mødested for vandværkerne i en kommune, kommunens grundvandsmed-arbejdere og eventuelt et kommunalt vandselskab. Disse vandråd vil fortsætte som hidtil.

De nye vandråd (vandplansråd) er diskussionsfora for kommuner og lokale foreninger og organisationer om næste generations vandplaner.

Nors Sø (foto: Ole Akhøj)

nyt fra sagsbehandlerne vandråd og vandplaner

Fortsat fra forrige side.

41

Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa-web - Overvågning• aQa5000 - sRO anlæg • automatik til råvands stationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi a/s er en aktiv og fleksibelsamarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen software udviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhedfor service, kvalitet og udvikling af effektiveløsninger på vandforsyningsområdet

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk

Døgnvagt +45 40 70 16 00


mjk.dk45 56 06 56

Chatter® Batteri-drevet logger med modemChatter® er udviklet til overvågning og måling af bl.a. niveau, uden adgang

til en permanent strømforsyning. Chatter® har indbygget datalogger med

GSM / GPRS modem samt et batteri, der sikrer mere end 5 års levetid. Data

kan sendes via e-mail (90.000 log) og alamer (f.eks. terrosikring) via sms.

Chatter® kan også i større systemer kobles op til database (150.000 log).

KEND DITNIVEAU

43

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• Intelligent trykstyring og energioptimering.• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).• Rapporter, dag, måned og år.• Alarmering via SMS og mail.• Sektionsmålerbrønde.• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.• Tryk- reduktion/forøgning.

Alle styre- og Ring og få et uforpligtende besøg!fordelingstavlerbygges på egetbygges på egetværksted.

Ring og få et uforpligtende besøg!

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing Fwww.contech-automat ic .dk

tlf.: 54 88 44 40

25 ÅRSERFARING MEDVANDVÆRKER!

Foto af Helga Olga A´

Har det hele og lidt til...

Aquasense · Tlf. 42425080 [email protected] · www.aquasense.dk

Også:○ Ledningsevne○ pH○ Ilt

Og UV 254 en glimrende indikator på om noget er galt.

i::scan - Nano::station

NYHEDER

Grundvandsover-vågning og meget mere...

Solinst

Ledningsevne og meget mere... Kontakt os og hør merepå tlf.: 42425080

Ponsel

Vi har tidligere i Vandposten fra no-vember skrevet, at afgift af ledningsført vand ville stige til 6,18 kr. fra 1. januar 2015, men dette er ikke korrekt.

SKAT er blevet spurgt, om dette tal nu også var det rigtige, da bekendtgørel-sen var uklar.

SKAT’s juridiske afdeling har efterføl-gende kigget på sagen, og på bag-grund af denne granskning præciseret den tilhørende juridiske vejledning.

Derfor kan vi nu med sikkerhed sige, at afgiften fra 1. januar 2015 er 5,86 kr.

Dette beløb gælder foreløbigt frem til udgangen af 2017.

Først fra januar 2018 stiger afgiften til 6,18 kr. SS

Link til vejledningen på SKAT:http://goo.gl/gdxxnQ

Foto

: Col

ourb

ox.

SKAT præciserer: Vandafgift stiger mindre end først udmeldt

vandafgift nyt fra sagsbehandlerne

kurser | nye kursuskompendier

AF NIELS GRANN, FVD

FVD’s flerdages kurser i vandværksdrift og hygiejne fejrer i denne måned et-års fødselsdag. Og den store succes og efterspørgsel vidner om, at kurserne har udfyldt et manglende hul i FVD’s sortiment af kurser. Indtil for et år siden var foreningens kurser hovedsageligt tiltænkt bestyrelsesmedlemmer, og der har derfor manglet kurser med større faglig dybde til vandværkernes ansatte driftsansvarlige.

Det næste års tid afholdes der rekord-mange to-dages kurser i hygiejne og tre-dages kurser i drift, og samtidig har FVD skrevet to nye kompendier til netop disse kurser. Det betyder samti-dig, at FVD vil kaste et kritisk blik på en række af håndbøgerne og de tilhø-rende aftenkurser, så de ikke længere kan forveksles – bevidst eller ubevidst – med flerdages-kurserne.

For korte til driftsansvarligeHovedformålet med aftenkurserne og håndbøgerne er nemlig at give nye bestyrelsesmedlemmer et overordnet indblik i vandværksforhold og dermed bedre forudsætninger for at kunne stille relevante spørgsmål til ansat driftspersonale og eksterne leverandø-rer uden selv at kende svaret. På den måde kan bestyrelsen træffe de rette beslutninger for vandværkets fremti-dige udvikling.

Håndbogskurserne er ikke tilstræk-kelige for den driftsansvarlige på vandværket, da det efter FVD’s opfat-telse er umuligt på blot tre timer, som aftenkurserne strækker sig over, at få

den nødvendige viden om både drift og hygiejne.

En fyldestgørende uddannelse for den driftsansvarlige på et vandværk kan kun opnås på det tre-dages driftskur-sus og det to-dages hygiejnekursus som FVD udbyder, såfremt uddan-nelsen ønskes gennemført hos FVD. I modsætning til håndbogskurserne le-ver disse flerdages kurser op til kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetssikring.

Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder 17 punkter, som kurserne skal inde-holde, f.eks. SRO-anlæg, beredskab og forsyningssikkerhed, viden om forureningsrisiko, gode hygiejneregler m.m. Det tager tid at komme ordentlig rundt om disse punkter, og den tid er til rådighed på flerdageskurserne.

Nye håndbøger kun for bestyrel-senI løbet af foråret vil FVD revidere en række håndbøger, som følge af at der nu er udgivet kursuskompendier til flerdageskurserne i drift og hygiejne. Det drejer sig om håndbøgerne 4 – Vandanalyser, 5 – Tilstandsrapport og Handlingsplan samt 6 – Vand-værksdrift. De nye håndbøger vil ud-komme efter sommerferien, hvorefter de tilhørende aftenkurser også vil blive ændret.

Målet med ændringerne er at målrette håndbøgerne til bestyrelsesmed-lemmerne, så forskellen bibeholdes mellem på den ene side håndbøgerne

og aftenkurserne og på den anden side drifts- og hygiejnekurserne og de tilhørende kompendier.

Skærpet tilsyn fra kommunenVælger et vandværk alligevel at lade den driftsansvarlige nøjes med de korte håndbogskurser, risikerer vand-værket efter FVD’s opfattelse påtale fra kommunen.

Kommunen skal ikke godkende ud-dannelse eller ledelsessystem, men hvis kommunen vurderer, at vandvær-kets personale ikke har den nødven-dige viden om driften, og der dermed er større risiko for fejl og forureninger, så kan vandværket risikere at komme under skærpet tilsyn fra kommunen – til stort besvær for alle parter.

Håndbogskurser ikke nok for driftsansvarligeFVD fejrer drifts- og hygiejnekursernes fødselsdag med at udgive de to tilhørende kompendier, som fremover bruges som undervisningsmaterialer på kurserne. Samtidig vil FVD nu ændre håndbog 4,5 og 6, så de målrettes bestyrelsesmedlemmer. Hverken nu eller fremover vil aftenkurser være tilstrækkelig uddannelse til, at driftsansvarlige kan leve op til de skærpede kvalitetskrav fra myndighederne.

Tilmeld dig kurser i drift og hygiejne

Der er stadig ledige pladser på forårets kurser i hygiejne og vandværksdrift – men der er også stor efterspørgsel.

Tilmeld dig via FVD’s hjemmeside - klik ind på www.fvd.dk og tryk på ’Kursus’.


glade for kurser | kurser


Erfarne vandværksfolk glade for flerdageskurserneSelvom man har arbejdet med vandværker i mange år, kan man sagtens lære nyt på FVD’s kurser i drift og hygiejne. Det mener tre driftsledere her.


Lars Gebhard Vogel, Vester Saaby Vandværk 40.000 m3 – 221 forbrugere

Hvor længe har du arbejdet med vand-værker?Jeg er smed og har arbejdet med energi og vand i 25 år, og derudover er jeg formand og driftsleder her på vandværket.

Hvad synes du om kurset i vandværksdrift?Det var et helt fantastisk kursus, og jeg kan kun anbefale det. Det var dejligt, at der var tid til at udveksle og diskutere erfaringer. Og så var det virkelig dygtige undervisere, og selvom det nogle gange er tørt stof, blev det formidlet på en fæn-gende måde. Vi fik fornuftige forklaringer på, hvorfor det nu er bedst at gøre tingene på den og den måde.

Kunne du lære noget nyt? Det har været en øjenåbner. Jeg troede, vi havde et fint og moderne vandværk, men der var meget ny viden på kurset, hvor jeg tænkte, at det skal jeg da tjekke op på, når vi kommer hjem.Vores komponenter er rimelig nye, analyserne er i orden, men den måde vi arbejder på, er måske 25 år forældet, og der er ting, vi ikke har været opmærksomme på, f.eks. hygiejnezoner samt udskiftning af kontraventiler og målere. Vi mødtes med det samme i bestyrelsen og lagde en plan for vandværket. Det første er en beredskabsplan, og så vil vi inden for nogle år have lukkede trykfiltre.

Hvad synes du, bør ændres ved kurserne?Det er tre hårde dage, og det er meget stof, vi skulle igennem, så jeg var træt i hovedet efter kurset. Måske kan man dele kurset op i to gange to dage, fordi det er så bredt favnende. Men vi var også meget spørge-lystne og lagde ikke en dæmper på erfaringsudvekslingen.

Eyvind Stæger-Holst, Tørring Vandværk166.000 m3 – 1100 forbrugere

Hvor længe har du arbejdet med vandværksdrift?Jeg har været i bestyrelsen i 30 år og de seneste 20 år som formand. Jeg synes, at jeg trods alt ved lidt om vandværksdrift, men selvfølgelig ikke alt.

Hvad synes du om kurset i vand-værksdrift?Det var meget positivt. Jeg har tidligere været på aftenkurserne i håndbøgerne, men udbyttet på det her tredages kursus synes jeg, har været langt højere. Det er også meget kompetente undervisere, som kan servere budskabet godt – også med et glimt i øjet.

Kunne du lære noget nyt?Jeg fik mange guldkorn med på alle felter, så det var bestemt ikke forgæves. Generelt synes jeg også, der var en positiv stemning blandt alle deltagerne. Jeg har et hav af notater med hjem om alt muligt, så nu skal jeg kigge det igennem sammen med resten af bestyrelsen. Men udarbej-delse af en beredskabsplan – det ligger nok øverst i bunken, og der fik jeg rigtig god information.

Hvad synes du, bør ændres ved kurserne?Det er da hårdt at sidde tre dage på skolebænken, og jeg synes også at oplægget om brøndboring ikke var så interessant. Det er fint nok at få at vide, men det er egentlig brøndbore-ren, som har det fulde ansvar for, at en boring laves korrekt.

Foto

: Col

ourb

ox.

kurser | kun driftsleder på kursus


Finn Kristensen, Lyndby Strand Vandværk124 forbrugere – 10.000 m3

Hvor længe har du arbejdet med vandværksdrift?I snart 30 år. Jeg begyndte som sekretær, blev sidenhen formand indtil for to år siden, og nu fører jeg tilsyn med det, og hvis der sker noget, så er det mig, der bliver kaldt på. Jeg har altid gået op i det, ellers tror jeg ikke, man bliver god til det.

Hvad synes du om hygiejnekurset?Det var et godt og relevant kursus. Der var en rimelig spørgelyst, selvom mange var erfarne folk og gamle i gårde. Underviserne havde en god måde at fortælle tingene på, kurset var godt planlagt, og det var også et dejligt sted, det blev afholdt. Jeg kan kun anbefale det, og selvom vi er et lille vandværk, så kan man aldrig få for meget viden ind i knolden.

Kunne du lære noget nyt?Der var meget nyt, det må jeg nok sige. Det var interes-sant, og der er nogle småting på vandværket, som jeg nu skal kigge på og som skal ændres, blandt andet noget med luftindtag og også noget med iltningen, så vi kan mindske risikoen for forurening endnu mere. Og så opdagede jeg igen, at når man har arbejdet med noget i lang tid, så er der nogle ting der hænger godt ved, og nogle ting, man glemmer. Så det blev opfrisket.

Hvad synes du, bør ændres ved kurserne?Jeg ville egentlig gerne have, at jeg kunne have haft formanden med også – og i det hele taget hele bestyrel-sen, for det er utrolig vigtig viden at have med, når man beskæftiger sig med vandværker, også selvom bestyrel-sen ikke er der til daglig.

Foto

: Col

ourb

ox.

februar 2014 | vandposten 47

Få styr på administrationen

- og tid til bestyrelsesarbejdet!

Vi udfører:Al bogføring. Udsendelse af áconto opkrævninger. Kontrol af indbetalinger. Flytteopgørelser. Udarbejdelse af årsregnskaber.

Kort sagt, vi klarer enhver opgave!

Vandværksadministrationv/Hanne Haaning, Paradisvej 1

7950 ErslevTlf.: 9774 1200 - Fax: 9774 2031

E-mail: [email protected]

46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46

Boringer

Rensning af boringer med trykluft samt aktivering med tryk- og flowsyring

Dykpumper

Næstved Brøndboring ApSKontor: Erantisvej 53 • 4700 NæstvedTlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk


1Nyt designMest iøjnefaldende er den nye grafiske brugerflade. Brugernes bønner er blevet hørt: teksten er blevet større, knapperne er blevet mere tydelige og har fået farver, og oversigterne er blevet mere overskuelige.

2Tablets og smartphones Tethys tilpasser sig nu tablets og smartphones. Det er ikke en app, men hjemmesiden har fået såkaldt respon-sivt design, hvilket betyder, at hjem-mesiden automatisk justeres til alle skærmstørrelser.

3UdskrivMed den nye printfunktion kan du udskrive f.eks. dagens opgaver, så det ser overskueligt ud – også på et stykke papir.

4CVR-oplysningerLeverandørregistret er nu koblet sam-men med det offentlige CVR-register. Dermed er det langt hurtigere at ind-taste nye leverandører, fordi adresser og oplysninger hentes direkte fra CVR-registret med mulighed for at rette bagefter. Leverandøroversigten er på linje med resten af Tethys også blevet mere overskuelig at bladre igennem.

Allerede installeretSom bruger af Tethys behøver du ikke spekulere på at opdatere systemet. Det sker helt automatisk.

Har du endnu ikke logget på efter opdateringen, vil du næste gang, du gør det, kunne se en kort video, der fortæller om de nye funktioner.

Du kan også høre om indholdet i næ-ste opdatering, som er på trapperne. Her kommer risikovurderingen af vandværket efter HACCP-principperne, som er beskrevet i de tidligere numre af Vandposten.

Ny version af Tethys lanceret:Passer nu til tablets og smartphones


tethys | system i løbende udvikling

FVD’s digitale ledelsessystem Tethys udvikler sig hele tiden, og seneste opdatering af systemet kom midt i januar. I den nye version er det især det visuelle, der er fokuseret på. Læs her om forandringerne.

Foredrag om Tethys gentages i Aars

På den seneste vandværksmesse i Roskilde var der indlagt en times oplæg om ledelsessystemer og Tethys. Vandværkschef Neel Ploug Olsen fra Marielyst Vandværk fortalte om baggrunden for, at der i det hele taget er krav om ledelsessystemer, hvad begrebet indebærer, og hvorfor FVD valgte at investere i netop Tethys.

Dernæst gav manden bag Tethys – Lasse Opstrup – en gennemgang af systemet og den nyeste opdate-ring. Undervejs var der spørgsmål fra de mange tilhørere, og der kom også flere forslag til, hvordan Lasse Opstrup kan forbedre systemet – forslag, han med det samme skrev ned med henblik på at få gennemført.

På den kommende vandværksud-stilling i Aars er der også indlagt et foredrag om Tethys. Allerede nu kan du tilmelde dig via FVD’s hjemmeside.

Især udseendet har ændret sig i den seneste opdatering af Tethys. Foto: Niels Toftegaard.


Lars Gade er vandværkspasser på Hæstrup Vandværk ved Hjørring, og en gang om ugen ser han til, at alt på vandværket er i orden. Den mere tekniske vedligehol-delse og SRO-overvågning er lagt ud til at VVS-firma i området. Han har brugt Tethys i ca. ni måneder.

Jeg synes, det er en god måde at få rutinerne sat i system, for når man går rundt på vandværket, kan det være nemt at sige ’Det kan jeg også gøre i næste uge.’ Nu har jeg en ugentlig rutine, og det fungerer rigtigt godt.

Det er et lidt tungt system at komme i gang med. Vi har fem boringer, hvor de enkelte kontrolpunkter skal tilpas-ses, så det tager lidt tid til at begynde med. Men

opgaverne bliver også tilpasset hen ad vejen, så jeg gætter på, at det vil tage et år før alle opgaver er ført ind og helt tilpasset vandværket.

Jeg mangler dog muligheden for at se diagrammer og statistikker på udpumpning, el-forbrug, vandstand og så videre, som jeg kan tage over i Excel og arbejde med der. Man kan selvfølgelig se det i tilstandsrapporten, men det er lidt uoverskueligt der. Men der sker jo en udvikling af systemet, så det kommer nok.

Det fungerer rigtigt godt som dokumentation for, at tingene er blevet gjort – både for min bestyrelse, men også for kommunen.

Hæstrup Vandværk: 678 forbruger, 234.000 m3.

Aars Vand i Vesthimmerland har en driftsansvarlig og et par medarbejdere. Samtidig varetager Aars Vand også i forskelligt omfang administration, drift og tilsyn med fem andre selvstændige vandværker i området.

Med Tethys synes jeg faktisk, at billigst er bedst. Det har en god pris, det er nemt at bruge og brugerfladen er ekstremt overskuelig, og jeg mener samtidig, at det opfylder vores behov.

Lige nu er jeg ved at tilpasse og justere på opgaverne, og her i februar begynder jeg og de øvrige medarbejdere at bruge systemet i vores daglige arbejde.

Jeg har kigget på andre systemer også, som kan – og koster – langt mere, men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke se det behov. Med Tethys synes jeg, at vi opfylder kravene til kvalitetssikring og dokumentation.

Vi servicerer også en håndfuld mindre vandværker, og til det formål vil Tethys også være godt, hvis kan styre rollerne lidt bedre, så vi for eksempel kan rette i de forskellige opgaver, mens bestyrelserne i hvert enkelt vandværk kan nøjes med at se, at vi har gjort arbejdet og på den rigtige måde.

Aars Vand: 4.156 forbrugere, 530.000 m3

Fire vandværker for-tæller om TethysOm et lille års tid skal alle vandværker over 17.000 m3 have indført et såkaldt ledelsessystem til at holde styr på vandværkets opgaver og dokumentere, at de bliver udført tilfredsstillende. Her fortæller fire vandværker af vidt forskellig størrelse om, hvordan de bruger Tethys – FVD’s digitale ledelsessystem.

FORTALT TIL NIELS TOFTEGAARD

Lars Gade - Hæstrup Vandværk

Per S. Havbro - Aars Vand

tethys | erfaringer med tethys


erfaringer med tethys | tethys

Lars B. Hansen er formand og passer samtidig Tørsbøl Vandværk ved Gråsten. Han bruger Tethys til dataop-samling, dokumentation og i højere og højere grad som det sted, hvor alle informationer, procedurer og instruktioner for vandværket ligger.

Jeg bruger især Tethys til at samle data om driften, så jeg kan dokumentere det overfor kommunen, og personligt synes jeg det fungerer godt. Tidligere arbejdede jeg kun i et excel-regneark på min computer, men hvad så hvis den gik ned eller jeg forsvandt af en eller anden årsag? Jeg stiller jo nok træskoene på et tidspunkt. Nu ligger det på nettet, og bestyrelsen har adgang, så den har mulighed for at følge med.

Vi har primært taget Tethys i brug, fordi det er et krav for myndighederne, men jeg er slet ikke modstander af det,

heller ikke for sådan et lille vandværk som vores – man skal bare lige sætte sig ind i det. Vi er i en generel om-lægning med nye systemer og nyt udpumpningsanlæg, så der sker en hel masse. Derefter skal jeg finjustere hele opsætningen i Tethys, så den passer til vandværket, og der skal lægges billeder, manualer og leverandører på for eksempel det nye anlæg ind, så det hele er samlet eet sted.

Jeg synes dog, at der mangler en regulær printfunktion. For eksempel hvis jeg vil printe månedsoversigten over opgaver på vandværket, og så hænge den op dernede eller give den til en person, som skal ordne tingene.

Tørsbøl Vandværk: 130 forbrugere, 20.000 m3

Tom Diget er formand for Rødding Vandværk ved Viborg. Han tilser vandværket, og en medarbejder fra et lokalt entreprenørfirma står for de mere tekniske ting på vandværket.

I princippet har vi oprettet alle de ting, vi skal oprette, og det kører også. Men vi er ikke helt inde i som rutine at logge på hver dag og føre Tethys ajour, så lige nu er der nok en masse røde og forfaldne opgaver.

De ting, der skal gøres hver dag, dem klarer vi uden at blive mindet om det, med det er godt at blive husket om de ting, som der måske er længere tid imellem. Der mangler jeg bare en form for påmindelse et andet sted, f.eks. som mail, sms eller en kalenderbegivenhed.

Nu er vi to, der har opgaver på vandværket, så det kunne også være rart at kunne tildele hver enkelt de opgaver, vedkommende skal løse, som man ikke nødvendigvis ser alt, når man logger på.

Vi er jo blevet pålagt det fra myndighedernes side, og siden august har vi brugt Tethys. Jeg synes, det er nemt at gå til, prisen er god og burde ikke afholde nogen vandværker. Så det er ikke helt så farligt, som jeg først frygtede, da jeg hørte ordet ’ledelsessystem’ og at vi skulle til at have sådan et.

Rødding Vandværk: 467 forbrugere, 80.000 m3

Lars B. Hansen - Tørsbøl Vandværk

Tom Diget - Rødding Vandværk


Anboringsbøjle med formonteret kuglehane letter monteringen

JCH kombinerer nu to velkendte og pålidelige produkter: JCHs kuglehane og AVKs anboringsbøjle.

Anboringsbøjlerne leveres med formonteret kuglehane, hvilket sikrer let og hurtig montering i udgravningen.

Anboringsbøjlerne leveres i 2 varianter: • Til PE- og PVC-rør• Til jern- og stålrør

Anboringsbøjlerne leveres desuden med kuglehaner i 4 varianter:• PRK-trykskrue og 16 mm spindel • PRK-trykskrue og 12 mm spindel • Rørgevind og 16 mm spindel• Rørgevind og 12 mm spindel

Spindlen på 16 mm passer til JCHs garniturer, medens spindlen på 12 mm passer til AVKs garniturer og gadedæksler.

Kuglehane og samlinger er testet efter JCHs 100% test.

For mere information og datablade besøg vores hjemmeside www.jchansen.dk

Tel. +45 75 85 84 08 | [email protected] | www.jchansen.dk

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!


småt er også godt | fusioner

Politikerne ønsker, at der bliver sat turbo på konsolidering i vandsektoren. Med færre, men større vandværker for-udser de, at det vil støtte udviklingen af ny teknologi i branchen.

Er det kun store vandværker, som er at-traktive partnere for virksomheder, der producerer og udvikler vandteknologi?

I FVD mener vi klart nej. Alle vandvær-ker – uanset størrelse – anvender den samme teknologi og de samme pro-duktionsudstyr til at levere rent vand til forbrugernes vandhaner.

I den anledning er det måske værd at bemærke, at omkring 2.000 forbruge-rejede vandværker udgør en vigtig del af hjemmemarkedet for virksomheder, der udvikler vandteknologi.

Skal vandværker være teknologi-udviklere?Alle vandværker – uanset størrelse – er underkastet de samme vilkår i den daglige produktion. Vandsektoren er gennemreguleret med eksempelvis vandforsyningsloven og vandsektorlo-ven, der foreskriver, hvad vandværker skal, kan, må og ikke må.

Når vi taler om teknologiudvikling, så undrer det FVD, at nogle store kommu-nale forsyninger nærmest giver udtryk for, at de har ledigt personale, som kan indgå i teknologiudviklingsprojekter.

Mens de forbrugerejede vandværker udliciterer drifts- og udviklingsopgaver til de virksomheder, der driver udvik-lingen af vandteknologi fremad, så får man det indtryk, at de store vand-

værker sætter den personalemæssige overkapacitet ind på teknologiudvik-ling på vandværket.

Effektivitet via udliciteringDe forbrugeejede vandværker kan dokumentere, at de er 17 pct. mere effektive end de kommunalt ejede vandværker og leverer vand til priser, der er 30 pct. lavere end sammenligne-lige kommunalt ejede vandværker.

I stedet for at effektivisere driften og sænke vandprisen, så kører de store kommunalt ejede vandværker i et helt andet spor.

Vandsektorloven modarbejderImidlertid er den egentlige hindring for teknologiudvikling ikke vandvær-kernes størrelse, men vandsektorloven og dens håbløse prisloftsstruktur, der dræber enhver udviklingstanke.

Vandsektorloven levner ikke et tilpas stort råderum til takstfinansieret tekno-logiudvikling.

De forbrugerejede vandværker opfyl-der lovens bestemmelser fuldt ud.

Men hvis politikerne vil have os til at udvide vores primære opgave – at levere rent og billigt drikkevand – til også at omfatte mere teknologiudvik-ling, så er vi klar med både midler, vilje og forbrugernes opbakning til at være med.

Fusioner: Det er ikke størrelsen, der gør détAt tvinge fusioner i vandbranchen igennem gavner ikke teknologiudvikling. Læs her hvad FVD mener.

FusionerDe seneste ca. 20 år er der gen-nemført ca. 25-30 fusioner – hvert år – blandt de forbrugerejede vandværker.

Typisk sker fusionen med et andet forbrugerejet vandværk, og kun i meget få tilfælde sker der fusioner mellem et forbrugerejet og kom-munalt vandværk.

TeknologiDe forbrugerejede vandværker er for længst steget på teknologitoget.

• FVD afholder tre udstillinger med 50-60 firmaer fra alle dele af branchen - hvert år.

• FVD medfinansierer Vand-sektorens Teknologiudviklingsfond.

• Langt størstedelen af VTU-fondens aktiviteter foregår i de forbrugerejede vandværker.

• De forbrugerejede vandvær-ker udliciterer hovedparten af drifts- og udviklingsopgaver til virksomheder, der driver Danmarks vand- og teknologieventyr.

Evaluerings-rapporten af vandsektorloven er stadig ikke offentliggjort

AF BENT SOELBERG OG METTE KINGOD, FVD

Fra kilde til hane Vand og Teknik er klar med råd og vejledning, når det gælder renovering og ombygning af jeres

vandværk.

Vand og Tekniks vandeksperter kan mødes på Aars messen den 21. marts, hvor de på standen vil

være parate til at svare på spørgsmål og give gode råd.

Tilstandsrapporter

Ideoplæg og proceslayout

Projektering

Ny bygning og renovering

Maskinudrustning

Montage og service

El-tavler

SRO og SCADA

Vand og Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk

55

Fra kilde til hane Vand og Teknik er klar med råd og vejledning, når det gælder renovering og ombygning af jeres

vandværk.

Vand og Tekniks vandeksperter kan mødes på Aars messen den 21. marts, hvor de på standen vil

være parate til at svare på spørgsmål og give gode råd.

Tilstandsrapporter

Ideoplæg og proceslayout

Projektering

Ny bygning og renovering

Maskinudrustning

Montage og service

El-tavler

SRO og SCADA

Vand og Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk

Med et dybt suk sættes den store ma-skine i gang. De første ventiler åbnes og lukkes, og langsomt stiger omdrej-ningstallet. Og larmen. Til sidst dundrer Thorsbro Vandværks dieseldrevne pumpemotorer derudaf, og fylder den store hal med en øredøvende motor-brølen.

De færreste vandværker kan mønstre tre B&W dieselmotorer med tilsam-men mere end 1.000 hestekæfter i udpumpningsanlæg. Men det kan Thorsbro Vandværk. Ret skal dog være ret, og ikke siden 1985 har maski-nerne tjent deres oprindelige formål med dagligt at sende mellem 30.000 - 40.000 m3 drikkevand ind til køben-havnernes vandhaner. I stedet er de tre maskiner og den imponerende hal, der

huser dem, i dag kendt som Thorsbro Museumsvandværk. Og her formidles et stykke dansk industrihistorie. Thors-bro var nemlig mere end et vandværk, det var nærmest et minisamfund. Det blev etableret tilbage i 1908, og helt op til 1970 var vandværket også de ansattes hjem. De fem maskinmestre og brøndmesteren, motorpasserne og de øvrige medarbejdere boede sammen med deres hustru og børn i tjenesteboligerne lige ved siden af selve vandværket.

Datidens transportmuligheder tillod ikke at bo længere væk, og den tek-nologiske udvikling tillod først senere fjernstyring af værket. Fortid og nutid smelter dog på forunderlig vis sam-men. Området er fortsat i drift under

HOFOR – men med moderne udstyr i nye bygninger. Og den gamle første-mesterbolig samt de øvrige tjeneste-boliger bliver fortsat brugt til beboelse – faktisk er en af dem for nylig blevet solgt.

De bedste bilerUdover den store hal med motorerne rummer museumsvandværket mange andre bygninger og fortællinger fra datidens vandforsyning. For eksempel det store værksted, hvor værktøj og udstyr fra dengang i stor grad fortsat hænger på rette plads.

Her blev værkets komponenter – og naturligvis også de ansattes automo-biler og motorcykler – vedligeholdt og repareret.

Dengang pumperne kørte på dieselMuseumsvandværket ved Thorsbro var i mange år et af landets største vandværker, og afspejler et særligt stykke dansk industrihistorie. Men forfald og pengemangel truer. Tag med på besøg i vandværkets imponerende bygninger.

AF NIELS TOFTEGAARD

Thorsbo Vandværks imponerende bygninger emmer af historie og smuk og imponerende industriarkitektur, og vandværket byder på en detaljerigdom, som sjældent ses på moderne byggerier. Bemærk de grønne linjer over murværket, de flotte hvælvinger, og lamperne, som ved nærmere eftersyn er udsmykket med Københavns byvåben.


der var engang artikel

Fortsættes næste side...

noter praktisk

56

Abonnement på VandpostenEt abonnement på Vandposten koster 230 kr. om året, og der udgives 5 blade om året. Ønsker du at tegne abonnement, skal du kontakte FVD på [email protected]

Du bliver orienteret - hvis du tilmelder dig!På www.fvd.dk kan du tilmelde dig til vores elektroniske nyhedsbrev og jævnligt modtage aktuelle informa-tioner om alt inden for vandsektoren.

Hjemmeside til vand-værketFVD har i samarbejde med Condurra sammensat en utrolig flot hjemmeside med standardtekster og standardop-sætning. Man behøver ikke at være ”edb-haj” for at få denne hjemmeside-løsning til at fungere.

Kontakt FVD på tlf. 56 14 42 42 eller skriv til Condurra på mail: [email protected]

Indberetning Indberetning for 2011 skal foretages i perioden 15. april til 15. maj.

For at ændre stamdata kan du skrive til [email protected]

Forfald og vedligeholdelse Som så mange andre industribygnin-ger, der har udtjent deres værnepligt, kæmper også Thorsbro Vandværk mod forfald og tidens tand. HOFOR ejer for-melt bygningerne, men er ikke interes-seret i af drive et museum også, Ishøj Kommune yder ikke længere tilskud, så en museumsforening – med mange af de tidligere ansatte blandt medlem-merne – holder dampen oppe og vedligeholder så godt, det er muligt.

Meld dig ind i Museumsfor-eningen Thorsbro Vandværk

Både enkeltpersoner og vandvær-ker kan melde sig ind i Thorsbro Vandværks Museumsforening. Det koster 100 kr. om året.

Foreningen mødes med jævne mellemrum på selve vandværket for at arbejde med vedligeholdel-sen af vandværket.

Desuden er der hvert år en forårs-udflugt samt Veterantræffet i september, hvor veterankøretøjer af enhver art inviteres med til at markerer afslutningen på muse-umssæsonen.

Foreningen tæller flere tidligere ansatte på vandværket, som var med til at leverer drikkevand til de tørstige københavnere.

For indmelding – kontaktBerit Olsen, kasserer Tlf. 4354 1859 [email protected]

Museumsforeningen har bevaret flere arkiv-skabe med optegnelser, logbøger, dokumenter og fotos fra vandværkets historie. Det er samlet i den enorme kælder, hvor det fugtige miljø dog gør det til lidt af en udfordring at bevare materialet.

’Der er stadig vandværksaktivitet i området omkring Thorsbro, og under den store maskinhal løber der fortsat vand i de tykke ledninger.


57

der var engang artikel

Besøg Thorsbro VandværkThorsbro Vandværks museumsforening viser gerne det imponerende vandværk frem. Det er bestemt et besøg værd for folk med interesse for dansk industrihistorie, arkitektur og ikke mindst vandværksdrift – og man kan samtidig melde sig ind i vandværkets museumsforening.

I sommerhalvåret er der åbnet for alle og enhver på udvalgte tirsdage og søndage. Men grupper af særligt interesserede har også mulighed for at arrangere specielle rundvisninger uden for de faste åbningstider mod et bidrag til foreningens kaffekasse på 20 kr. pr. gæst.

Kontakt foreningens formand, hvis eksempelvis du og dit vandværks bestyrelse har lyst til at besøge Thorsbro Vandværk:

Niels Meldgaardtlf. 43 99 16 59 / 21 66 29 [email protected] Fo

to: A

llan

Møl

bæk

Hele bygningskomplekset omkring Thorsbro Vandværk, som ligger mel-lem Ishøj og Greve sydvest for Køben-havn, blev bygget i årene 1905-1908, hvor vandværket blev taget i brug.

Byggeriet kostede lidt over 2,1 mio. kroner i datidspenge – ca. 130 mio. kroner i nutidig værdi. Byggeriet bestod udover det store maskinhus af en samlebrønd, værksted og em-bedsboliger samt et antal boringer i området omkring.

Senere blev der også bygget en filterhal.

Kroppedal Museum i Taastrup er dog også så småt med, og en stor arv fra et tidligere medlem af museumsforenin-gen blev for nogle år siden lagt i en fond, der skal stå for at udvikle museets formidling og aktiviteterne omkring det. Fundatsen nævner dog direkte, at pengene ikke må bruges på vedlige-hold, da giveren på denne måde ville ’presse’ større institutioner som kom-muner, forsyningsselskaber og museer til at bidrage til denne opgave.

Særligt vandværkets tag trænger derfor til en grundig renovering, og museumsforeningen er derfor aktiv i fondansøgninger og lignende.

Thorsbro Vandværks adresse:

Allévej 29Thorslunde 2635 Ishøj

Udsigten fra vagthavende maskinmesters glasbur i den store pumpehal, hvorfra han kunne holde øje med driften og kommunikere med omverdenen.

Københavns Vandforsyning holdt til på Axeltorv, og hver morgen fortalte vagthavende, hvor meget vand der var sendt ind til København det seneste døgn, og Axeltorv meddelte til gengæld, hvor meget vand der skulle pumpes ind det kommende døgn.


SITRANS F M MAG 8000

Korrekt og pålidelig afregning er vital for en knap ressource som vand. Løsning: SITRANS F M MAG 8000 elektronisk vand-måler, der sætter ny standard for ydeevne, nøjagtighed og enkel vedlige-holdelse. MAG 8000 er batteridrevet, typegodkendt for afregning og derfor ideel for drikkevandsindustrien.

Ingen bevægelige dele garanterer ydeevnen selv under barske betingelser. En dokumenteret batteri levetid på op til 10 år sikrer uafhængighed af fast installa-tion.

SITRANS F M MAG 8000 tilbyder korrekt måling og nøjagtig afregning. År efter år.

• IP68kapslinggiveroptimalbeskyttelse af investering

• Pålideligognøjagtigmålingiht.OIML R49 klasse 1-2 og MI-001 klasse 2

• Flerekommunikations-muligheder,ogsåGSM/GPRSteknologi med åben opsætning og enkel systemintegration

www.siemens.com/flow

Korrekt måling og nøjagtig afregningmed fjernaflæsning via GSM/GPRS teknologi

59

SITRANS F M MAG 8000

Korrekt og pålidelig afregning er vital for en knap ressource som vand. Løsning: SITRANS F M MAG 8000 elektronisk vand-måler, der sætter ny standard for ydeevne, nøjagtighed og enkel vedlige-holdelse. MAG 8000 er batteridrevet, typegodkendt for afregning og derfor ideel for drikkevandsindustrien.

Ingen bevægelige dele garanterer ydeevnen selv under barske betingelser. En dokumenteret batteri levetid på op til 10 år sikrer uafhængighed af fast installa-tion.

SITRANS F M MAG 8000 tilbyder korrekt måling og nøjagtig afregning. År efter år.

• IP68kapslinggiveroptimalbeskyttelse af investering

• Pålideligognøjagtigmålingiht.OIML R49 klasse 1-2 og MI-001 klasse 2

• Flerekommunikations-muligheder,ogsåGSM/GPRSteknologi med åben opsætning og enkel systemintegration

www.siemens.com/flow

Korrekt måling og nøjagtig afregningmed fjernaflæsning via GSM/GPRS teknologi

e-mail artikel

Rigtig mange vandværksfolk bruger stadig deres private e-mail-adresse til vandværksrelateret post. Det kan være et problem, når vandværket skifter ud i bestyrelsen eller blandt ansat persona-le. Her sker det ofte, at eksempelvis en tidligere formand modtager e-mails, fordi afsenderen – f.eks. forbrugere, leverandører og FVD – ikke ved, at vandværket har fået ny formand.

Problemet kan dog løses både nemt og gratis ved at få en e-mail-adresse specifikt til vandværket. Her er et par gode råd:

E-mail-adresse sammen med hjem-mesidenLangt de fleste vandværker har en hjemmeside, og det er meget normalt at kunne få et antal e-mail-adresser sammen med hjemmesiden. Dette er ofte den bedste løsning, fordi e-mail-adressen kan få samme ’efternavn’ som adressen til hjemmesiden. Et eksempel:

Vandværkets hjemmesidewww.vandbyvand.dk

Formandens [email protected]

Kasserens mail-adresse [email protected]

Administrationens [email protected]

Den driftsansvarliges [email protected]

Hvordan dette gøres, afhænger af hvilket hjemmesideleverandør, vand-værket bruger. Ofte kan vandværkets webmaster selv ordne dette, men opstår der problemer, er det bedst at kontakte leverandøren direkte.

Mail-adresse fra teleselskabDet er også muligt at få en e-mail-adresse via teleselskaberne. Så hvis der er internetforbindelse på vandværket, er det ofte muligt at få flere forskel-lige mail-adresser via udbyderen uden ekstra betaling – uanset om det er TDC, Telenor, det lokale energiselskab eller andre.

Teleselskaberne har ofte selvbe-tjeningsløsninger, så man selv kan oprette mail-adresserne, men går det galt eller har du spørgsmål, så kontakt udbyderen.

E-mail-tjenester på internettetPå internettet findes der derudover et utal af gratis e-mail-tjenester.

De mest brugte er fra - Google på www.gmail.com- Microsoft på www.outlook.com - Yahoo på www.yahoo.com.

Få posten videresendtGrunden til, at mange bruger deres private e-mail-adresser er for at undgå at tjekke efter post flere forskellige steder. Det kan dog løses, ved at få den nye vandværksmail til at videresende post til en anden mail-adresse. Forbru-gerne vil fortsat kun have én adresse at skrive til, men hvis der sker udskiftning

i bestyrelsen, kan posten blot videre-sendes til en anden mail-adresse.

Undgå post-forvirring:Få en gratis e-mail-adresse til vandværketUndgå fejladresserede e-mails ved at oprette en e-mail-adresse specifikt til vandværket til gavn for både bestyrelse, ansatte og forbrugere. Læs hvordan her.

AF NIELS TOFTEGAARD

@@@

@@

@

@@@

@@

@@

@

@februar 2014 | vandposten

6060

Usikkerhed om udvask-ning fra kunstgræsbanerEr kunstgræsbaner fremstillet af gamle bildæk dårlige for grundvand og vandmiljø? Rapporter og undersøgelser peger i forskellige retninger. Vandværker bør være med på vognen, hvis der er baner i oplandet.

AF NIELS TOFTEGAARD OG PERNILLE WEILE

Boldbaner og græsplæner går dårligt i spænd med det danske vintervejr. Derfor bliver der landet over etableret flere og flere kunstgræsbaner, som kan modstå regn, kulde, slud og sne til glæde for børn og voksne, der ønsker at trodse Kong Vinter og sparke lidt bold.

Men efterhånden som antallet af kunstgræsbaner stiger, bliver spørgs-målet om grundvand og vandmiljø mere påtrængende: For bliver der udvasket miljøfarlige stoffer fra gum-migræsplænerne ned i grundvandet og ud i vandløbene? Usikkerheden retter sig særligt mod kunstgræsbaner, hvor gummimaterialet fremstilles af gamle bildæk.

Ønskeliste med to tingBåde vandværksfolk, kommuner, råd-givere og forskere er i tvivl, og efter-lyser samstemmende to ting: Fælles opsamling på analyseresultater og en mere klar vejledning fra Miljøstyrelsen, som de kommunale sagsbehandlere kan bruge, når de skal give tilladelse til nye kunstgræsbaner.

Tommy Koefoed er civilingeniør i Greve Kommunes teknik og miljøafde-ling, og netop på baggrund at usik-kerheden har han valgt at frabede sig gamle bildæk.

”Jeg kan godt lide tanken om, at genbruge bildæk til det her formål, så de ikke bare bliver til affald. Men så længe der er risiko udledning af mil-jøfremmede stoffer til grundvand og

vandløb, så vælger vi at stille krav om, at banerne bliver bygget af ny gummi, hvor der er mere styr på, hvad der er i, og miljøbelastningen mindre,” siger han til Vandposten.

Og emnet er til debat flere steder i landet. I Faaborg-Midtfyn Kommune er spørgsmålet nået op på politisk niveau i kommunens miljø- og teknikudvalg. En af dem, som oplever usikkerheden på nærmeste hold, er Jørgen Hegner fra rådgivningsfirmaet Dines Jørgensen & Co A/S. Han har i mange år hjulpet kommuner og idrætsforeninger med at anlægge kunstgræsbaner.

”Jeg oplever, at mange myndigheder ikke helt ved, hvilket ben de skal stå på, når de skal give tilladelse til etablering af en kunstgræsbane,” siger han. Enten råder forsigtighedsprincippet i sidste ende, eller også er der generel forvir-ring og usikkerhed.

”Derfor spørger mange både os og ud i kunstgræsnetværket, og det er selv-følgelig fint nok, men allerhelst så jeg en fælles holdning og opdateret viden udmøntet i en klar og fyldestgørende vejledning fra f.eks. Miljøstyrelsen. Jeg er jo hverken kemiker eller producent, så jeg har også brug for ekspertviden at støtte mig til,” siger han.

Generelle råd fra MiljøstyrelsenNår det gælder banernes påvirkning af vandmiljøet, har Miljøstyrelsen i dag samlet en række ’meget generelle råd’, som der står på styrelsens hjemmesi-de. Det er biolog Frank Jensen, der har

skrevet rådene, og de er bevidst meget generelle.

”Hvis vi skulle skrive en mere detal-jeret vejledning, ville det blive ud fra det værst tænkelige scenarie, og det ville binde kommunerne på hænder og fødder, når de skal give tilladelser til nye baner, og der er mit indtryk, at kommunerne godt kan se logikken i ikke at gøre det,” siger Frank Jensen, som sidder i Miljøstyrelsens kemikalie-kontor.

I stedet er det vigtigt, at kommunernes krav til type af gummi og vandafled-ning skal stilles på baggrund af det område, kunstgræsbanen ligger i.

Både Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og flere forskere på området påpeger nødvendigheden af at kende ’modta-geren’ – i fagsprog kaldet recipienten – af overfladevandet fra kunstgræs-baner. Hvordan er jordfoldene, er der drikkevandsboringer tæt ved, og er der vandområder i nærheden og, hvor store er de? Ud fra en samlet analyse af nærområdet skal kommunen så vurdere, om det er ok at lade vand fra en bane sive ned i jorden, lede det ud i vandmiljøet eller om det skal opsamles som spildevand.

Frank Jensen har diskuteret emnet med flere kommuners miljømedar-bejdere, og han mener ikke, vandvær-kerne har noget et frygte.

”Jeg mener ikke, der er den store risiko for grundvandet. Og jeg ved, at

artikel kunstgræs

61

kommunerne helt klart har fokus på vandindvindingen, og det er godt, at der nu bliver samlet data sammen og delt erfaringer og viden,” siger han.

Odense Kommune samler data fra hele landetNetop dataopsamling og vidensdeling har været en mangelvare på området. Ifølge Dansk Boldspil Union er der ca. 200 kunstgræsbaner i Danmark. Det er kommunerne, der dels skal give tilla-delser og retningslinjer ved etablering af banerne og dernæst sørge for, at der eventuelt bliver analyseret på dræn- og nedsivningsvand fra banerne.

Flere kommuner har da også gennem-ført analyser ved banerne – f.eks. Fre-deriksberg Kommune og Københavns Kommune – men der er behov for, at de enkelte kommuners analyseresulta-ter samles et sted, så der kan dannes et overblik.

Det har Odense Kommune imidlertid nu taget initiativ til, fortæller biolog Richard Jensen fra kommunens Natur, Miljø og Trafik-afdeling.

”Vi vil prøve at vidensdele omkring, hvad landets kommuner har givet af tilladelser, og hvad der analyseres i vandet fra kunstgræsbaner. Jeg har ikke fået samlet så mange data ind endnu, men hvis de andre kommuner husker det, så må de meget gerne kontakte mig,” siger han.

Baggrunden for initiativet er et møde blandt miljøtekniske sagsbehandlere på Fyn, hvor kunstgræsbane-debatten blev taget op, og hvor Frank Jensen fra Miljøstyrelsen også deltog. Flere af de fynske kommuner har haft disse baner og tilladelser inde på livet, og der var derfor et behov for fælles fodslag om, hvordan man håndterer kunstgræsba-

ner.

”Det er en diskussion, som har været i gang i et par år, og jeg kunne se, at der var nogle erfaringsresultater rundt omkring,” siger Richard Jensen, som ligesom sine fynske kollegaer har behandler sager om anlæg af kunst-græsbaner, og derfor i forvejen søgte erfaringer og viden på området. Og nu vil han så samle dem sammen til andres glæde også.Hvordan vil du præsentere din dataop-samling for resten af landets kommu-ner?”Det er jo lige det – jeg har ikke fundet på en fornuftig form endnu. Indtil videre holder vi blandt de fynske kom-muner et årligt møde og erfaringsud-veksler, men sådan et møde burde jo egentlig være landsdækkende,” siger Richard Jensen. Derfor arbejdes der også på at holde et møde i EnviNa – en forening for natur- og miljømedar-bejdere i det offentlige.

På baggrund af de få resultater, han indtil nu har kigget på, er han ikke så bekymret for kunstgræsbaner.

”Jeg mener, man kan sammenligne ba-nerne med veje, hvor der skylles gum-mirester og andet væk, når det regner. Der er høje værdier for zink og lidt for ftalater, men zinken lader til at blive i overfladejorden, og værdierne for ftalater er tilpas lave, så vandværkerne godt kan fortynde sig ud af eventuelle problemer. Ved saltning kan kommu-nen jo påbyde brugen af noget andet en natriumchlorid, hvis det viser sig at være et problem. Og så har vi i Odense endnu ikke givet nedsivningstilladel-ser til drænvand fra banerne, og vi vil friholde 300m-zonerne og BNBO’er for nedsivning,” siger Richard Jensen fra Odense Kommune.

kunstgræs artikel

Kunstgræsbane:

Hvad består den

af?Kunstgræsbaner består typisk af tre dele:

• ’Græsstrå’ af plastic, enten PE eller PE/PP.

• Et ’tæppe’, som græsstråene fæstnes i, og som typisk er lavet af polypropylen eller polyester.

• Og sidst et fyldmateriale af kvartssand og gummigranulat mellem de enkelte græsstrå, som tjener som stødabsorbering og stabilitet.

Det er gummigranulatet, der er debat om. Det kan enten fa-brikfremstilles fra bunden af ny gummi, eller fremstilles ved at genbruge brugte bildæk.

Foto

: Col

ourb

ox.

6262

artikel kunstgræs

Udfordringer ved kunstgræsbaner for vandmiljøet

De stoffer, som typisk måles i drænvand fra kunstgræsbaner er zink, forskellige ftalater og phenoler, samt chlorid, hvis der saltes på banen. Tre forhold spiller ind i mængden af disse stoffer:

Er der brugt ny gummi eller genbrugte bildæk til banerne? Når det regner, vil der ske en større udvaskning af miljøfrem-mede stoffer fra de granulerede

bildæk, men koncentrationerne kan variere afhængig af fabrikat, og vil muligvis falde over tid (’first flush’).

Hvordan er drænanlægget og vandopsamlingen? Et godt dræn- anlæg kan opsamle meget regn-vand, men oftest vil der alligevel sive en mindre mængde ned i jorden eller ud i vandmiljøet.

Problemer med at holde banerne is- og snefri er et spørgsmål om metoden, og hvis der bruges salt også om omfanget af saltningen. Kommunen kan eventuelt lave aftaler med banerne om dette.

Kilder: Kristina Buus Kjær – DHI, Jørgen Hegner – Dines Jørgensen og Co A/S., Teknologisk Institut og COWI Norge.

Hvad kan vandværket gøre?

Generelt bør vandværker være opmærksomme på evt. forureningskilder i indvindingsoplandet, og så længe der er usikkerhed om udvaskning af stoffer fra kunst-græsbaner, er det en god idé at følge med her også.

Er der planer om en kunstgræsbane i vandværkets indvindingsopland eller nær boringer, er det bedste råd at gå i dialog med kommunernes sagsbehandlere og sikre sig, at man undersøger, hvorvidt der er en forureningsrisiko.

Ligger der allerede en kunstgræsbane i nærheden af vandværkets boringer, er det med at være opmærksom på vandanalyser og eventuelt kontakte kommunen for at sikre sig, at der også tages prøver af drænvandet fra kunstgræsbanerne.

Vandrådene kan eventuelt tage diskussionen op sam-men med de kommunale grundvandsmedarbejdere, og dermed sikre en fælles opmærksomhed på emnet.


63

Rapporter med forskellige konklusioner

I både Danmark, Norge og Sverige er der forsket i udvaskning fra kunstgræsbaner, men rapporterne peger i forskellige retninger, og efterlyser alle mere forskning på området. En svensk rapport fra 2006 advarer omvendt kraftigt mod at bruge granulerede bildæk, og anbefaler ny gummi.

I Norge er man langt fremme i brugen af kunstgræs-baner. En rapport fra COWI i Norge bestilt af det norske Miljødirektorat fra 2012 angiver, at udvaskningen fra baner af granulerede bildæk hovedsagelig er zink i lave koncentrationer og et lille udslip af miljøgifte. Men, skriver Miljødirektoratet, hvis banen ligger meget tæt på udsatte vandløb og søer, bør man alligevel overveje andre materialer.

En dansk rapport fra Teknologisk Institut fra 2008 giver nogenlunde samme konklusion, men her var forsøgene foretaget i laboratorier og altså ikke ude ved selve banerne.

Seneste udgivelse er fra rådgivningsvirksomheden DHI foranlediget af Lynettefællesskabet. Analyserne her viser, at udledningen af stoffer falder over tid, men den efterlyser samtidig dataopsamling på vandanalyser. Derudover foreslår rapporten, at kommunerne overvejer membraner under kunstgræsbaner i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt at der på nye baner laves en opsamlingsplads til sne, så man kan rydde sne mekanisk og nedsætte behovet for saltning.


kunstgræs artikel


Sne og sjap har lagt sig over Hes-selager. Så der er ekstra god grund til, at Elo Nellemann trækker de blå plasticfutter på sine sko, inden han låser døren op og går ind den splinter-nye filtersal på Hesselager Stationsby Vandværk. Et klistermærke på døren fortæller, at vi nu træder ind i gul zone.

Elo Nellemann er formand og driftsan-svarlig for vandværket, og det er kun ca. et halvt år siden, de første kubikme-ter vand blev sendt ud i ledningsnet-tet. Det altoverskyggende formål med nybyggeriet var minimering af risikoen for forurening.

”Vi ville jo have noget, der var godt og hygiejnisk. På det gamle vandværk havde vi dårlige prøver, hver gang det havde regnet meget. Men grunden og vandværket var for småt, så vi har købt en ny grund og bygget en ny bygning,

så vi kunne få plads til tre lukkede tryk-filtre,” fortæller Elo Nellemann.

Og senest har Elo Nellemann været rundt og sætte grønne, gule og røde klistermærker med tilhørende hygiej-neinstrukser på vandværkets døre og luger.

Zoner og kvalitetssikringMed bekendtgørelsen om kvalitetssik-ring er det blevet et krav, at vandvær-ker som en del af deres ledelsessystem skal udarbejde en handlingsplan for at minimere risikoen for forureninger.

I den forbindelse er hygiejnezoner blevet et mere og mere udbredt fæno-men, og på Hesselager St. Vandværk var det oplagt at tænke hygiejnezoner ind i nybyggeriet. Vandværket er delt op i tre zoner: Grøn, gul og rød med til-svarende stigende risiko for forurening,

fordi man kommer tættere og tættere på vandbanen. Med zoneinddelingen og farverne hører også instrukser for, hvordan man skal gebærde sig i de forskellige zoner.

”I grøn zone er der lav risiko for for-urening, og herfra er der låst ind til gul zone, så gartneren f.eks. ikke kan komme derind, men kun har adgang til lager, toilet og lignende. Og der er ingen der kan komme ind til filtersalen, uden at en fra bestyrelsen er med,” fortæller han.

Selv på toilettet er der gjort noget ud af det, selvom det nok ikke er et deci-deret myndighedskrav. Elo Nellemann smiler, da han åbner døren: Både vand-hane, sæbedispenser, skraldespand og holder til papir fungerer ved bevægel-ser, og altså uden at man behøver røre med snavsede eller våde fingre.

Hygiejnezoner på nyt Hesselager St. Vandværk


På det splinternye vandværk i Hesselager er forureningsrisikoen minimal. Og med hygiejnezonerne er det helt klart, hvordan man skal bære sig ad i de forskellige områder på vandværket.

Elo Nellemann er på vej ind i filtersalen – gul zone.

”Og så er det på med de blå,” siger han.


mdr. vandværk | grøn - gul - rød


grøn - gul - rød | mdr. vandværk

”Der er det hele – vi har ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest,” siger han.

Skudt over målet?Trods glæden ved det nye vandværk, er han alligevel forbeholden overfor de nye krav om kvalitetssikring, ledelses-systemer og kurser.

”Det er lidt skudt over målet her, og temmelig omfattende,” siger han.

Hvad mener du med skudt over målet?”Tja…nej, jeg er jo nok lidt farvet af, at vi nu har så moderne og enkelt et vandværk med så lukket et system som muligt. Risikoen for en forurening er utrolig lille her. Det er svært for mig at se, at alle de her krav om tilsyn giver så meget mening her. Men der er jo stadig vandværker, der har åbne filtre, så der nok behov for det, ” siger Elo Nellemann.

Ved siden af ham står bestyrelseskol-lega Claus Buch Hansen, og han er sådan set enig.

”Vi er måske gået lidt længere end an-dre, men omvendt har vi fremtidssikret vandværket. Og man skal jo forholde sig til hygiejne og kvalitet uanset hvad, for vi er en fødevarevirksomhed. Her er det så bare lidt nemmere at leve op til kravene med vores lukkede system,” siger han, hvorefter han og Elo Nel-lemann funderer lidt over, hvad de egentlig havde gjort, hvis der er ikke havde været samme krav til eksempel-vis hygiejnezoner.

”Tror du vi havde gjort så meget ud af det, hvis ikke vi kunne fornemme de her kommende krav?” spørger Claus Buch Hansen.

”Ja, det tror jeg nu nok. Vi fulgte jo op-lægget fra Silhorko, fordi det gav god mening,” svarer Elo Nellemann.

”Jo, men en af grundene til, at vi kunne se meningen i det, var vel, at vi vidste, at myndighederne ville skærpe kravene. Og så for at sikre, at forbru-gerne ikke kommer og banker os oven i hovedet. Jeg tror, man er nødt til at sætte kravene, så de henvender sig til de vandværker, hvor risikoen for forure-ning er størst,” siger Claus Buch Hansen med henvisning til eksempelvis åbne filtre og iltningtrapper.

Under alle omstændigheder er det almindelige arbejde på vandværket blevet langt mere overskueligt. Inter-netopkoblet SRO-system, adgang fra tablet og smartphone og SMS-alarmer gør det hurtigere og nemmere at lokalisere fejl – og dem er der alligevel ikke mange af. Og resten af bestyrelsen skal på håndbogskurser, så de har et lidt større indblik i driften og kvalitets-kravene.

”Det er meget nemmere at arbejde med. Nu kan jeg da godt ærgre mig over, at vi ikke fik bygget det her for mange år siden,” siger Elo Nellemann.

Hygiejnezoner på Hesselager St. Vandværk

Zone 3 – rød Høj risiko for forurening. Her er der mulighed for åben kontakt med vandet – f.eks. rentvandstanken og metanaf-blæsningstanken. Her skal der bruges handsker, rent tøj, blå overtrækssko og værktøj skal være rengjort og desinficeret og må ikke have træskæfter.

Zone 2 – gul Moderat risiko for forurening. Det er fil-tersalen samt rørføringsrummet mellem de to underjordiske tanke.

Her skal man have blå overtrækssko på. Hvis der åbnes til vandbanen i forbin-delse med reparation, skifter zonen farve til rød.

Zone 1 – grøn

Lav risiko for forurening af vandet. Det er blandt andet arkiv, mødelokale, lager, toilet og gangareal. Her er det påkrævet med alminde-ligt rent fodtøj.


Fortsættes næste side...

grøn - gul - rød | mdr. vandværk grøn - gul - rød | mdr. vandværk

6666

Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 86 96 42 61

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer• Skylleboringer• Tørboringer• Snegleboringer• Overboringafeksisterendeboringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenereringafboringer•Monteringellerrenoveringaf råvandspumper•Nyeråvandsstationer•Videoinspektion

Vandværksdrift:• Renovering/nybygningafvandværker• Hovedentrepriseellerdelentreprise• Filteranlæg•Kvalitetssikring

Udpumpningsanlæg•Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer•Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m.• Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning

Fremtid:• Service-ogvedligeholdelsesplan• Serviceaftale• Energioptimering• Fremtidssikring

Andet:• Rådgivningogdimensionering• Miljøundersøgelser• Grundvandssænkning• Kontakttiloffentligemyndigheder

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

NYHED! VideoinSpeKtion

Mangler I hjælp til kvalitetssikring?

regenerering af boringer - Hydropuls

67

Hesselager Stationsby VandværkLeverer 45.000 m3 til 278 forbrugere i den sydlige del af Hesselager, som ligger mellem Nyborg og Svend-borg. Hesselager Kirkeby Vandværk leverer til den nordlige del af byen.

En stor del af vandforbruget går til en lokal virksom-hed, der producerer oliefiltre til blandt andet skibe.

Det nye vandværk har kostet ca. 5,5 mio. at bygge. De 3 mio. havde vandværket sparet op, mens resten er lånt i Kommunekredit.

Vandprisen er i dag 5,25 kr./m3 ekskl. moms og afgifter. Prisen er hævet over de senere år for at imødekomme udgifterne til det nye byggeri.

Hygiejnezoner – hvordan det?

Her er en række spørgsmål, vandværket bør overveje, når det skal inddeles i hygiejnezoner:

• Hvor på vandværket er der direkte og indirekte kontakt med vandet?

• Hvor langt vil man have, at en håndværker kan komme ind på vandværket, før vedkommende f.eks. skal skifte fodtøj, tøj og rense værktøj, selvom han ikke skal arbejde på komponenter tæt ved vandet?

• Hvad kan rent praktisk lade sig gøre på vandværket, som det ser ud nu?

• Kan vandet overvåges, uden at man skal ind i gul eller rød zone? Det kan f.eks. være gennem en rude.

• Hvordan og hvor ofte skal de forskellige zoner rengøres, så der ikke føres snavs fra én zone til en anden? Det er relevant, hvis gul zone kan blive til rød zone, når der åbnes til vandbanen.

• Hvordan skal udefra kommende personer instrueres i hygiejnezonerne?

FVD har udgivet en lommefolder med titlen ”God hygiejne i vandforsyningen” med basale råd og tips til vandværkshy-giejne.

FVD anbefaler derudover, at man søger professionel rådgiv-ning, hvis man er i tvivl om hygiejnezoner.

Hesselager Vandværk har meget metan i vandet, som afblæses i en separat tank. Elo Nellemann har valgt, at beholderen til luftfilteret på kompres-soren også er rød zone, da en forurening her vil blive blæst lige ind i vandet.

Elo Nellemann og Claus Buch Hansen i vandværkets filtersal. Under gulvet er der to tanke – en til afblæsning af metan og så rentvand-stanken. Begge nedgangsluger er markeret med rødt tape og et mærkat, der angiver forholdsreglerne, hvis man åbner til vandet.


Foto: Silhorko

grøn - gul - rød | mdr. vandværk

Kongerslev Vandværk består af 2 anlæg “Smeden” og “Sandene”samt 3 boringer. De leverer dagligt vand til 747 forbrugere.

Kongerslev Vandværk fik for 3 år siden problemer med deres pumper i “Smeden”, som begyndte at lække. Pumperne var kun 7 år gamle så de mente at det måtte være en fejl hos producenten, til hvem de henvendte sig. Her fik de dog at vide at man ikke kunne hjælpe med problemet.

Så da det blev tid til et nyt ud-pumpningsanlæg til “Sandene” ville man gerne arbejde med en ny pumpeproducent.

Kontakt til FlygtBestyrelsesformanden Arne Sørensen fortæller: “vi henvendte os så til Flygt, hvor vi talte med R. Khan. Han regnede hurtigt ud hvad vi havde brug for, og sendte et tilbud der var væsenligt bedre end det vi havde indhentet fra en anden pumpeproducent.”

LøsningLøsningen blev 2 udpumpning-sanlæg, et TFA-Hydrovar-2-406 uden membrantank samt et TFA-Hydrovar-2-408 uden membrantank, begge m. 3x400 V, 50 Hz samt 1,1 kW. Pumper og fittings er i AISI 304.

Anlæggenes frekvensomformere (Hydrovar) er påbygget på toppen af hver pumpe. Begge anlæg er energibesparende.

Da vandværket leverer til 2 forskel-lige steder, derfor valgte man at købe 2 mindre anlæg, frem for 1 stort. Dermed er det ene anlæg backup for det andet i tilfælde af udfald.

Arne Sørensen fortsætter: “Efter in-stallationen af de nye anlæg, har det bare kørt som det skulle uden problemer i 3 år. Da resultatet har været så godt, har vi nu også skiftet pumperne ud ved byens skole, så vi nu har udpumpningsanlæg stående alle steder. Og resultatet er at vi ikke har nogle problemer overhovedet.Det kører bare eminent, der har slet ikke været nogle problemer og vi kan

Annonce - Xylem wAter solutions DAnmArk

Kongerslev Vandværk - nye udpumpningsanlæg

kun anbefale denne løsning til andre vandværker.”

Vil du også gerne have renoveret dit vandværk, eller høre nærmere om dine muligheder for dette så kontakt os for at høre mere:Jylland & Fyn: Peter Jørgensen tlf. 28 940 466Sjælland: Klaus Hee tlf. 30 61 66 86www.flygt.dk

“Anlægget kører eminent, der har slet ikke været nogle problemer...”

Bestyrelsesformand fra Kongerslev Vandværk; Arne Sørensen.

Sandene - en del af Kongerslev Vandværk.

Udpumpningsanlægget i Sandene.

Kongerslev - en by i Himmerland.Vægthængt el skab med div. automat sikringer.

februar 2014 | vandposten 69

nyt om navne | foreningsnyt

Nyt om runde fødselsdage, jubilæer, nye driftsledere og bestyrelses-medlemmer

Navnenyt i FVD Meld gerne navnestof ind til FVD på [email protected]

Saltum Vandværk selvforsynende med el

Midt i december blev Saltum Vandværks helt nye solcel-leanlæg indviet. Anlægget har kostet 700.000 kroner, som kom fra vandværkets kasse, og med en effekt på 36 KW kan det producere strøm for lidt over 30.000 kroner om året.

Formand Jens Christian Buje er glad og stolt over, at vand-værket nu er selvforsynende med el og dermed også det første grønne vandværk i Jammerbugt Kommune.

De sparede penge skal dog i første omgang bruges til flere nye investeringer og forbedringer i vandværket, blandt andet en kalkknuser.

Jubilæum og åbent hus i Ørum VandværkDen 28. januar 2014 kan Orla Kastbjerg fejre sit 40 års jubilæum som medlem af besty-relsen i Ørum Vandværk A.m.b.a.

Orla har i årenes løb oplevet en stor udvikling i vandværket. For 40 år siden var der 267 forbrugere til i dag, hvor der er 959 forbrugere. Desuden er der i mellemtiden bygget nyt vandværk og fem vandværker er blevet nedlagt og tilkoblet Ørum. Desuden er der moderniseret kraftigt på vandværket med en tilbygning i 2010, og som det seneste er alle vandmålerne skiftet ud til ultralydsmålere med fjernaflæsning.

I årenes løb har Orla været sekretær i 22 år, næstformand i 7 år og siden 1999 vandvær-kets kasserer.

Bestyrelsen takker Orla for hans store engement i vandværket gennem alle årene.

Åbent hus: Den 28. februar 2014 kl 14-16 på vandværket, Industrivej 3, Ørum, 8830 Tjele

JH DYK ApS og Dansk Vandtank Service ApS har pr. 1. januar 2014 indgået overenskomst om fusionering som et led i et glidende generationsskifte.

Firmaet fortsætter under navnet JH DYK ApS på adressen Bjarkevej 12, 8464 Galten med hovedtelefonnumrene 40 82 30 00 og 70 23 86 68.

Det vil også fremover være de samme kendte personer fra de to firmaer, der vil tilbyde vore kunder den bedst mulige service.

Virksomheder fusionerer

Service | Value | Responsibility

TECTA™ Hurtig og enkel analyse af mikrobiologiske prøver• AfslørerE.coliogcoliformebakterier

idrikkevandiløbetaf10-18timer

• Delafvandforsyningensegen-kontrolsometlediDDS

• Automatiskmålingograpporteringpermail

Drikkevandskvaliteten sikres med UV

Hygiejnisk barriere med ekstra drikkevandssikkerhed

• Dræber sygdomsfrem- kaldende mikroorganismer

• Driftssikker og økonomisk

• Mobile UV-anlæg udlejes

www.kruger.dk Tlf. 39 69 02 22

nyt om navne | foreningsnyt

Det er sjældent, det sker, men nu gør det. Der skiftes kasserer i Væggerløse Vandværk. Væggerløse Vandværk startede i 1935, og til dato har der kun været i alt fem kasserere. Den nu afgående kasserer har været på posten i 37 år, så han bidrager kraftigt til den enestående statistik. Han, Preben Majland Olsen, kom ind i bestyrelsen i 1974, så han har 40 års jubilæum her i marts måned.

Men nu mener han også, han kan tillade sig at gå på pension. Så samtidig med, at hans jubilæum skal fejres den 7. marts, bliver der også mu-lighed for at sige farvel og tak til den gennem mange år så samvittighedsfulde kasserer. Preben har gennemlevet hele udviklingen fra den tid, hvor vandvær-kets regnskab kunne stå bag på en æske tændstikker til i dag, hvor det hele foregår ved hjælp af EDB. Og han har haft evnen til at følge med.

Han har sat sig ind i alt, hvad der er kommet inden for vandværkets drift og byggerier gennem tiderne, og især inden for det regnskabsmæssige. Meget samvittighedsfuldt. Men det er ikke kun på posten som kasserer, at der er stabilitet. I de 79 år vandværket har eksisteret, har der også kun været fem formænd. Også her bidrager den nuværende godt til den fine statistik.

Mogens Hemmingsen har nemlig været formand i 25 år nu til marts. Så der er virkelig noget at fejre når vandværket indby-der til: Reception for de to enestående jubilarer: Fredag den 7. marts 2014 kl. 13 – 16 på Strandkroen, Marielyst Strandvej 31, 4873 Væggerløse.

Jubilæer og afsked i Væggerløse Vandværk

Formand Mogens Hemmingsen (tv.) og afgående kasserer Preben Majland Olsen i aktion ved pc’en. Foto: Væggerløse Vandværk.

Service | Value | Responsibility

TECTA™ Hurtig og enkel analyse af mikrobiologiske prøver• AfslørerE.coliogcoliformebakterier

idrikkevandiløbetaf10-18timer

• Delafvandforsyningensegen-kontrolsometlediDDS

• Automatiskmålingograpporteringpermail

Drikkevandskvaliteten sikres med UV

Hygiejnisk barriere med ekstra drikkevandssikkerhed

• Dræber sygdomsfrem- kaldende mikroorganismer

• Driftssikker og økonomisk

• Mobile UV-anlæg udlejes

www.kruger.dk Tlf. 39 69 02 22

SAAP Engineering A/S – Karetmagervej 25 – 7000 Fredericia

Tel. +45 7631 5500 - [email protected] - www.saap.dk

Rapportering

Driftsikkerhed

Betjeningsvenlig

Skalerbarhed

Vores Viden – Din Løsning

Energioptimering

SMS alarmhåndtering

Hvad sker der, hvis din vandværksstyring holder op med at virke.

Kan du få reservedele?

Kontakt os og få et forslag til hel eller delvis opgradering

af din styring/SRO til vandværket.

Vi er klar med et hurtigt svar!

El-tavler & Installation

Døgnservice

SRO - VANDVÆRKSSTYRINGER

Nye styringer eller opdatering af eksisterende styringer

Besøg os på FVD Messen i Aars 21. marts 2014

71

727272

Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, [email protected]

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

mal-tek GPS-opmåling og digital lednings-registrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk – [email protected]

Diehl Metering Tlf. 76 13 43 00, www.diehl.com Mail: [email protected]


Administrative EDB-systemer

Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43902812, [email protected]

HASBO AS Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax 45 76 00 73 www.hasbo.dk, Mail: [email protected]

GEO Tlf. København 45 88 44 44 Tlf. Aarhus 86 27 31 11 www.geo.dk, Mail: [email protected]

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0222 Mail. [email protected] www.a-hoejfeldt.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf.: 51 61 59 12, Mail: [email protected]


FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk

Galten Elværk Erhverv A/S Web-baseret ledningsregistrering Opmåling med nyeste GPS-udstyr Tlf. 87 54 06 00, Mail: [email protected]


Brøndboring

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Leverandørfortegnelse

Telefon 74 42 10 65 [email protected] www.midtgaardel.dk

El-installation

Forbrugsafregning


Forsikring

Ledninger

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: [email protected]

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

FLYGT - a xylem brand Pumper til spildevand og rentvand. Tlf. 43 200 900, www.xylemwatersolutions.com

Målere og kontraventiler

Pumper

Lækagesøgning

73

Nielsen & Christensen Aalborg • Aars • København Tlf. 98 18 33 33 Mail: [email protected], w www.n-c.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk


statsautoriserede revisorer

www.rsmplus.dk Tlf. 76 34 26 00

Vandværksadministration Tlf. 97 74 12 00 Mail: [email protected]


DK-Vandservice A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 72 30 10 80 Mail. [email protected] www.dk-vandservice.dk

Dansk Vandtank Service Tlf. 70 23 86 68, [email protected], www.dvts.dk

Vandværksfirmaer - udførende

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

Horsensvej 6A, 8660 Skanderbrog Telefon 8651 1690

HOLST VANDSERVICE A/SHOLST VANDSERVICE A/SHorsensvej 6A, 8660 Skanderborg

Telefon 8651 1690

Midt-Jysk Vandrens A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0383 Mail. [email protected], www.mjvr.dk

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00

Regnskab og revision

Deloitte Ndr. Ringgade 70A, 4200 Slagelse Tlf. 58 55 82 00 Mail: [email protected]


Rør, ventiler, tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

Rådgivende firmaer

Styring, regulering og overvågning (SRO)

Tankinspektion- og rensning

Termografi

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia 76207515

7474

Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 4, 7470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85Mail: [email protected]: [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B, 7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 35Mail: [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 99Mail: [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 10Mail: [email protected]

Anders KaaBygvænget 5, 8340 MallingTlf. 40 41 80 36Mail: [email protected]

Region SydOle WiilGranvej 16, 6840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 44Mail: [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44, Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 81Mail: [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev, 6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob (Region Syd) 30 54 73 17Mail: [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild, 6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf. arb. 72 54 85 29Mob. arb. 28 99 30 17Mail: [email protected]

Bent NielsenNørrehaven 11, 6360 TinglevMob. 21 77 78 68Mail: [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 9, 9560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 23Mail: [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 20, 9270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 12 98 29Mail: [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 94Mail: [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 2, 9670 LøgstørTlf. 24 61 46 41Mail: [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14, 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 70Mail: [email protected]


Tethys er FVD’s digitale

ledelsessystem!

Tethys er et enkelt ledelsessystem, der er designet udelukkende til vandværker.

Se mere om Tethys på www.tethys.dk

75

Region ØstSøren HvilshøjÅlekæret 29, 3450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 45Mail: [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 12, 4295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 01Mail: [email protected]

Hans Erik Ravn-JensenMajbøllevej 37, 4862 GuldborgTlf. 54 77 01 64Mail: [email protected]

Peter GrønvallStavnsdalsvej 66, 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92Mail: [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 2, 4200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91Mail: [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7, Snoldelev4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 21 61 65 48Mail: [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 8, 4672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 84Mail: [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A, Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 73Mail: [email protected]

Region FynPalle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 89Mail: [email protected]

Christian ErmoseFleningevej 5, Korinth 5600 FaaborgTlf. 62 65 23 65Mob. 23 60 85 31Mail: [email protected]

Søren AndersenStengade 35, 5953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob.40 68 17 80Mail: [email protected]

Frede JensenØstergade 31, 5881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 Mail: [email protected]

Foreningen af Vandværker i DanmarkLandsformand: Ole WiilDirektør: Bent Soelberg

Sekretariat:Solrød Center 20 C, 1.2680 Solrød StrandTlf. 56 14 42 42E-mail: [email protected]

Sekretariatsleder: Susanne Witten

Sagsbehandling/rådgivning:Steen Sørensen, Pernille Weile, Tine Tue Lehmann og Julie Rabølle

Kommunikationsmedarbejdere:Mette Kingod og Niels Toftegaard

Kurser: Niels Grann og Connie Valbjørn

Sekretariatsmedarbejdere:Pia Legêne (forsikring m.m.) og Karina Malmberg (vandråd m.m.)

Bogholderi:Linda Nielsen

Telefontid:Mandag – torsdag kl. 9 -14 Fredag kl. 9 -13

Nye medlemmer optages ved henvendelse til sekretariatet eller regionen.


Lejrvej 29 • Kr. Værløse • 3500 Værløse tlf.: 45 80 31 33 [email protected] • www.donslab.dk

Akkrediteret siden 1976. Analyser siden 1915.

DONSlabR. DONS’ Vandanalytisk Laboratorium A/S

Vi undersøger

jeres drikkevand

Personligservice

Regel- mæssigkontrol

Bakterio-logiske under-

søgelser

Til disposition

døgnet rundt Morten Due,

Civ. ing., Adm. dir. Karin Due,

EH, laborant

Automation• SHT ConnectTM

• Komplette SRO / SCADA anlæg• PLC programmering• TIA Portal / WinCC• Service af eksisterende systemer• Døgnvagt

SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølstedtlf. +45 47 77 77 53 • [email protected] • www.sht.as

Sammen tilbyder SHT Vand & Miljø og DONSlab:- en KOMPLET SERVICEAFTALE der passer vandværket!

• Intet tillæg for tilkald • Lovpligtige drikkevandsanalyser • On-Line overvågning af vigtige driftsparametre• Fuld dokumentation og rapportering af udført service • Akut-beredskab og nødforsyning

- på naturens betingelser!

Connect TM

NoDig Vandværker

Anlægsarbejde Drift / Vedligehold

Serviceaftale Vandværk

SHTannonceVandposten_nr1_2014.indd 1 23-01-2014 13:22:17

vandposten februar 2014

Documents