0

februar 2014

1

Indhold

Leder af Jonas Jakobsen, Korshærsleder

I Kirkens Korshær møder vi mange

forskellige mennesker. Mødet ansigt

til ansigt er noget vi prioriterer højt og

er et udtryk for en af vore væsentlige

værdier. Vi vil nærværet med den

anden. Vi hører mange livshistorier,

nogle i brudstykker og andre i lange

fortællinger, ofte om liv der har været

svære at leve og svære at overleve.

Vores arbejde bevæger sig i takt med

udviklingen, og de livshistorier vi

lægger øre til afspejler den

virkelighed, der er lige uden for vores

dør. Vi kan noget ganske særligt i

Kirkens Korshær, det har jeg erfaret de

seneste år: Vi kan skabe fællesskaber,

der udspringer af næstekærlighed, vi

kan omfavne uden at omklamre og vi

kan løfte mennesker lige såvel som vi

kan lade dem løfte os. Vores værdier:

nærhed, varme og omsorg kan til tider

blive udfordret af omverdens krav til

mennesker i nød. Vi må insistere på, at

selvom de mange reformer eller de

skiftende politiske vinde, forsøger at

dikterer definitionen af det gode liv, så

Side 1: Leder

Side 3: Hilsen til Korshæren – Mette Gadesygeplejerske

Side 5: Præsten og Kong Hans

Side 8: 2 år med genbrug – Reberbansgade og Sundsholmen

Side 14: Præstens side

Bagside: Kalender

2

må måden udsatte mennesker omtales på,

altid være båret af anstændighed og

værdighed. Den nyligt vedtagne

kontanthjælpsreform vil ganske givet

betyde mere arbejde for Kirkens

Korshær. At fattiggøre mennesker i troen

på at det gør dem selvforsørgende, er der

intet belæg for skulle virke - tværtimod,

så vil det medvirke til yderligere

marginalisering og ensomhed, og dermed

vil endnu flere være nødsaget til at søge

Kirkens Korshærs hjælp. Vi tager imod

alle, der kommer ind ad vores dør, og vi

har altid plads til flere. Når vi sidst på

året åbner vores nye Fælleshus i

Søndergade 14, vil der helt bogstaveligt

blive mere rum og plads til Korshærens

Nyhedsbrev fra Kirkens Korshær i Aalborg

Ønsker du at følge mere med i Kirkens Korshærs

arbejde i Aalborg, så kan du nu tilmelde dig vores

mailliste og modtage et nyhedsbrev ca. 4 gange årligt.

Du kan tilmelde dig på www.kkaalborg.dk

Vi er også at finde og følge på Facebook

www.facebook.com/kkaalborg

Vi ser frem til at holde dig orienteret!

arbejde i Aalborg. Dermed vil vi

også kunne tilbyde mere nutidige

rammer for de mange mennesker,

der søger vores hjælp.

I denne udgave af Lokalnyt vil der

være lidt færre, men mere

dybdegående artikler end tidligere.

Læs blandt andet om Korshærs- og

arresthuspræstens arbejde i Aalborg

Arrest, 2 års jubilæum med genbrug

på Sundsholmen og i

Reberbansgade, samt andre artikler

der vedrører Korshærens arbejde i

Aalborg. God læselyst.

3

Hilsen til Korshæren

af Mette Christensen, Gadesygeplejerske,

Aalborg Kommune

Næstekærlighed i praksis.

Jeg ser ikke mig selv som

værende et specielt troende

menneske, hvis jeg sådan

tænker i kristen forstand.

Når jeg bliver spurgt om

jeg tror på Gud, svarer jeg

at det tror jeg ikke, men at

jeg tror på det, jeg mener,

er det vigtigste budskab i

kristendommen; nemlig

budskabet om kærligheden

til din næste. Jeg oplever at

tendensen i samfundet i dag går

mere og mere i retning af, at enhver

er sin egen lykkes smed, og at

individualismen i højere og højere

grad vinder indpas. Dette sker på

bekostning af fællesskaber og

vigtigheden i at være noget og gøre

noget for andre mennesker uden

forventning om at få noget igen. Det

vil altså, som jeg ser det sige, at

kærligheden til én selv vinder indpas

og kærligheden til ens næste falder i

baggrunden. Dette kan resultere i

anfald af pessimisme, men det er der

råd for, for der er steder hvor

næstekærligheden stadig er i

højsædet.

I mit daglige arbejde har jeg

fornøjelsen af at samarbejde med

mange dele af Korshæren i Aalborg et

samarbejde som i høj grad beriger

mig og får mig lyst til at gøre mit

arbejde endnu bedre end jeg forsøger

at gøre det i forvejen. På Korshærens

varmestuer, herberg, frivillige

aktiveringssteder samt i Skurbyen

møder jeg personale som inspirerer

mig i mit arbejde med mennesker der

er socialt udsatte. Medarbejderne

besidder en rummelighed og en evne

til at møde mennesker åbent og

fordomsfrit der er

efterstræbelsesværdig. Netop disse

egenskaber gør at de mennesker, der

kommer i korshærens tilbud føler sig

4

velkomne og mødt som det

menneske de er, fremfor som en

diagnose eller en journal i en bunke.

Det er medarbejdernes evne til at se

mennesket og til at respektere det

andet menneske og dennes måde at

leve livet på der gør korshæren i

stand til at rumme, blandt mange

andre, mennesker med alvorlige

psykiske problemstillinger.

Mennesker som de psykiatriske

tilbud til tider ikke engang kan

rumme rummes her, fordi her må

man være som man er uden man

nødvendigvis skal presses ned i en

snæver ramme eller kasse. Denne

hilsen til korshæren skal derfor ses

som en kæmpe anerkendelse af det

utroligt fine arbejde I gør med at

vise hvordan næstekærlighed kan

udøves i praksis.

Tak for et inspirerende og berigende

samarbejde.

De varmeste hilsner fra

Mette Christensen

AAffsskkeeddssrreecceeppttiioonn ffoorr KKoorrsshhæærrsslleeddeerr FFiinnnn CChhrriissttiiaannsseenn

Efter 33 år i Kirkens Korshær har Finn valgt at gå på pension.

Finn blev i 1980 ansat ved Varmestuen på Østerbro og

har siden 1997 været Korshærsleder i Skurbyen.

Vi vil gerne invitere nuværende og tidligere kollegaer, frivillige

medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere til afskedsreception

onsdag d. 19. marts kl. 12.00 – 14.30 i Søndergade 14, Baghuset.

AAffsskkeeddssrreecceeppttiioonn ffoorr AAnnnneemmaarriiee KKrroogghh,, FFaammiilliieeaarrbbeejjddeett

Efter 13 år i Kirkens Korshærs Byarbejde og Familiearbejde har

Annemarie valgt at gå på Efterløn. Annemarie har siden år 2000 fået

etableret og opbygget Kirkens Korshærs Familiearbejde i Aalborg.

Vi vil gerne invitere nuværende og tidligere kollegaer, frivillige

medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere til afskedsreception

tirsdag d. 4. marts kl. 12.30 – 14.30 i Søndergade 14, Baghuset.

5

Præsten og Kong Hans af Carsten Andersen, Skurbyen

Præsten og Kong Hans

Arresten i Aalborg eller ”Kong

Hans” som den hedder i folkemunde,

blev bygget i 1919. Dengang blev

arresten bygget på åben mark væk fra

bygrænsen. I dag ligger den midt i

byen.

Den markante bygning blev tegnet af

arkitekt Ejnar Packness. Han har

bl.a. også tegnet stregerne til

Svinkløv Badehotel og Hasseris

kirke. Tyskerne byggede under

besættelsen en fløj mere til, så der i

dag er fire fløje med en lukket gård i

midten. Det var også under

besættelsen at den Aalborgensiske

modstandsgruppe Churchill-gruppen

blev afsløret og indsat i Aalborg

arrest. De sad i celle 6a og 7.

Der er 60 celler i arresten. Igennem

de snart 100 år Aalborg arrest har

eksisteret har der boet mange

menneskeskæbner i disse celler.

Mange har mistet job, bolig,

kontakten til familie og venner og

ikke mindst har de mistet friheden.

Der er også mange mennesker, som

vi i Kirkens korshær kender fra vores

arbejdssteder, som har haft ophold i

arresten i gennem tiden, nogen af os

har også været på besøg i arresten.

Som vi jo nok alle ved er Lena Bentsen

ansat som korshærspræst i Aalborg.

Hvad alle måske ikke ved er at hun kun

er ansat 60 % af hendes tid i korshæren.

De resterende 40 % er Lena ansat som

arresthuspræst i Aalborg.

Kirkens Korshær har på landsplan ansat

3 arresthus medarbejdere som

regelmæssigt besøger landets arrester

og taler med de indsatte. Der er

tilknyttet en præst til alle arresthuse i

Danmark, i Aalborg arrest er det altså

Lena. Hun er en af de få der går ind i

arresten frivilligt. Hun besøger arresten

hver onsdag og fredag. Lena er de

indsattes præst.

6

Aalborg arrest er ikke et fængsel, men

et arresthus, hvor de sigtede er i

varetægt mens de venter på afklaring af

deres sag. Et ophold i arresten kan

varierer fra nogle få dage op til et par

år. De indsatte sidder i deres respektive

celler 24 timer i døgnet, bortset fra en

time om dagen, hvor der er gårdtur,

eller der er mulighed for at arbejde på

nogle værksteder i kælderen til en 10´er

i timen. Der er også mulighed for

undervisning. Lena har eksempelvis

haft et studieforløb med 4 grupper om

kristendom. Et meget succesfuld forløb,

der endte op med at hver enkelt deltager

fik et diplom.

På vejen ud til arrestens gård skal man

igennem en smal passage hvor

Olsenbanden er malet på den ene væg.

Den anden væg er prydet af Dalton

brødrene der trækker en bundet Lucky

Luke. Lige over døren inden man går ud

står der skrevet med store bogstaver

”Kong Hans”. På den ene væg i

arrestens bibliotek er der malet en

palmestrand med bare damer. Det er en

tidligere kreativ indsat der har dekoreret

væggene. Med palmestranden som

baggrund holder Lena gudstjeneste hver

3. fredag sammen med de indsatte og

Leif Tang, som er kirketjener. De fleste

gange bliver der holdt to gudstjenester i

træk, da der kun må være 10 deltagere

af gangen. Derudover holder Lena en

gudstjeneste om måneden på engelsk.

Gudstjenesten i arresten er det eneste

rum, hvor de indsatte har fællesskab

med hinanden. Den øvrige tid besøger

Lena de indsatte i deres celler, hvis de

ønsker det. Hun har tavshedspligt, så de

indsatte kan fortælle det de har brug for

uden at frygte for, at det vil blive brugt

imod dem eller fortalt videre. Det er

lige fra smalltalk til sjælesorg,

skriftemål og syndsforladelse. For flere

af de indsatte er Lena den eneste

kontakt til omverdenen bortset fra

arresthusets personale. Lena kan også

besøge de indsatte, som sidder i

isolation. Mange gange har de indsatte

ikke andre at tale med end

arresthuspræsten Lena Bentsen. Hun er

indenfor murene og blandt de indsatte

næsten 100 dage om året.

7

For to år siden, helt

nøjagtigt den 22.

februar 2012, åbnede

de to nye butikker i

henholdsvis

Reberbansgade 29 og i

Sundsholmen 19.

Butikkerne udsprang af

den dengang meget

besøgte butik i Lille

Kongensgade i Aalborg

centrum. Hvordan mon

det går nu i de to

2 år med Genbrug Reberbansgade og Sundsholmen

af Teresa Suetta

var da heller ikke en helt fremmed

verden for hende, det her med at

skulle til at sælge tøj.

- Det er faktisk lidt skægt, for jeg er

uddannet inden for tøjbranchen. I

mine unge dage ville jeg sy og kom

ind på Aalborg kjoleakademi, som det

hed dengang. Der fra er jeg uddannet

som syerske og tilskæerske. Det

arbejdede jeg med i nogle år, men så

skulle der ske noget nyt, og jeg tog til

København og fik ansættelse i Lilys

Brudekjoler, hvor jeg var ansat i tre

år, fortæller Bodil. Inden Bodil igen

vendte retur til Aalborg, nåede hun

også lige et par års ansættelse som

kassedame i Sparekassen på strøget.

- Jeg kendte hverken til debet eller

kredit, men blev kraftigt opfordret til

at søge stillingen af en god ven, som

så at den var ledig. Det gjorde jeg så,

butikker? Det er jeg taget ud for at se

nærmere på.

Jeg begynder mit besøg i

Reberbansgade hvor Bodil, lederen af

butikken, bogstaveligt talt tager i mod

mig med åbne arme, smil og varm

kaffe på kanden.

Bodil har været i genbrugsbutikken

Reberbansgade i halvandet år. Det var

samtidigt det år hvor Bodil gik på

pension fra sit job som skolesekretær.

Bodil syntes efter kort tids lediggang,

at der skulle til at ske noget igen. Hun

begyndte at gå til gymnastik, men det

var ikke nok til at udfylde hverdagens

ledige timer.

Bodil kendte til Kirkens Korshær,

fordi hendes søn er ansat i København

ved Maria-tjenesten. Han fik Bodil til

at indse, at det var Kirkens Korshær

hun skulle bruge sine kræfter på. Det

8

og fik den. Det var vist fordi jeg kom

fra Jylland, siger bodil og griner.

Bodil har således ikke været med til

selve flytningen fra Lille Kongens

Gade, men hun er alligevel godt

orienteret om hvordan det forholdt sig

før, og nu, efter flytningen.

- Butikken i Lille Kongensgade var

meget populær både blandt kunder og

medarbejdere. I begyndelsen blev alt

sammenlignet med Lille Kongensgade,

men det er hørt op. Vi har vænnet os til,

at det er her vi er nu. Og det går faktisk

rigtigt godt her i Reberbansgade.

Heldigvis er en del af kunderne fulgt

med hertil, og nye er kommet til. Vi har

mange faste kunder. Det er rigtig

hyggeligt, for vi har jo et forhold til

vores kunder. Vi ved også hvad vores

faste kunder går efter, og kan vise

dem de særlige ting vi har fået ind i

butikken som netop falder i deres

smag, fortæller Bodil.

Der er 25 frivillige medarbejdere i

butikken som vagterne skal fordeles

imellem. Langt de fleste

medarbejdere er ældre mennesker,

men for nylig er der også kommet et

par unge til.

- Det er studerende som gerne vil

give noget af deres tid her. Det er

rigtig dejligt, at vi også har unge

mennesker i butikken. De ser

tingende på en anden måde og giver

ny inspiration til hvordan tingene

også kan gøres, siger Bodil.

For et år siden stoppede den

9

daværende leder, og der blev nedsat

et butiksudvalg. Der skulle udpeges

en leder for butiksudvalget, og Bodil

blev valgt til posten. En post som

Bodil tager meget seriøst, og som hun

går op i med liv og sjæl:

- Jeg synes det er så spændende og

sjovt. Vi føler jo alle sammen, at det

er vores egen butik, og Jeg brænder

for at det skal gå godt. Men det ligger

mig også meget på sinde, at vi skal

have det godt her i butikken. Vi er jo

meget forskellige mennesker som

skal arbejde sammen. Det synes jeg

vi har fundet godt ud af. Damerne er

søde til at tale med hinanden og nogle

har også kendt hinanden igennem

mange år.

Der er mange andre opgaver

forbundet med arbejdet i

genrugsbutikken, end selve salget.

Der skal sorteres tøj og ting, gøres

rent, sættes varer på hylder mm., og

kaffemaskinen skal også afkalkes af

og til. Bodil har sat opgaverne i

system, så alle hjælpes ad med at få

tingende gjort. Det er netop

fællesskabet som gør det at arbejde i

genbrugsbutikken så tiltrækkende for

Bodil:

- Jeg holder så meget af arbejdet her,

og det er både kontakten til kunderne,

men især de andre medarbejdere. Det

er meget værdifuldt for mig. Selvom

man er udenfor det almindelige

arbejdsmarked er der stadigvæk noget

meningsfuldt at tage sig af. Det gør

det bestemt ikke mindre meningsfuldt

at arbejde for en rigtig god sag. Har

vi et godt salg, så er det bare ”Yes!”.

Her ryger Bodils arm i vejret, og

understreger dermed den gode følelse

det giver, når hun ved, at så er der de

flere penge til Aalborgs trængte

mennesker.

Sundsholmen

Der er et lille stykke vej ud til

Sundholmen genbrugsbutik når man,

som jeg, kommer fra Aalborg midtby.

Men heldigvis kører der busser dertil

og der er kun kort vej at gå fra

stoppestedet. Da jeg træder ind i den

store butik mærker jeg straks at det

summer af liv. De frivillige der har

dagens vagt er optaget af at ordne tøj

og ekspedere butikkens kunder. Per,

som leder butikken, må hentes ind fra

møbeldepotet hvor han har travlt med

et og andet. Snart får vi anbragt os

hyggeligt i butikkens køkken og

snakken kan begynde.

Per har arbejdet som frivillig i Kirkens

Korshær i mange år, og var også en

10

del af teamet i Lille Kongensgade.

- Det var jo en fantastisk butik! Men

så kom der ny havnefront, og den

store parkeringsplads op til Lille

Kongensgade blev bygget om til det

springvand der ligger der nu.

Samtidig kom Lille Kongensgade

under gågadenettet, og det medførte

at der kom nogle ”bomme” op, som

vi godt nok havde fjernbetjening til,

men vi endte med at være helt

lukkede inde. Endelig blev huslejen

efterhånden for høj, så det kunne slet

ikke hænge sammen. Ole og jeg

brugte et halvt års tid på at køre

rundt og se på nye lokaler, og ja, så

endte vi herovre på Sundsholmen,

fortæller Per.

Butikken ligger lidt tilbagetrukket,

men Per så med det samme de gode

muligheder. Med genbrugspladsen

som nabo, var det sandsynligt at der

ville komme mange mennesker

forbi, og forventningen var at de

også ville kigge ind i butikken. Det

har da også vist sig at holde stik:

- Nu har vi været her i to år, og det

går bedre og bedre. Her kommer

flere og flere kunder til. Når dette år

er gået, skulle vi være rimeligt

etableret. Erfaringen siger, at det

tager 3-4 år før en ny butik sidder i

folks bevidsthed. Og når vi så ligger

her hvor vi gør, og folk skal køre

efter det, så tager det tid før folk

husker at vi er her. Der kommer da

enkelte kunder fra Lille

Kongensgade, men det er primært

kørende kunder, siger Per.

Der er ingen tvivl om at

medarbejderne har været igennem en

omstillingsproces fra det velkendte i

Lille Kongensgade til det nye på

Sundsholm, men alle har nu fundet

sig rigtig godt til rette og trives med

det nye.

-Jeg synes vi har det godt her. De

frivillige har haft en positiv indstilling

til flytningen, og vi er glade for den

gode plads vi har til møblerne. Vi er

lige nu 21 frivillige, men til foråret

kunne jeg godt tænke mig at vi blev

nogle stykker mere, for vi er lige i

underkanten. Så jeg må have sat nogle

opslag op i de lokale supermarkeder.

Det ville være rart hvis der også

meldte sig nogle mænd som kunne

tænke sig at være med til at

transportere møblerne.

Per lægger selv mange timer om ugen

i butikken. Det er vist gået hen og

blevet en livsstil:

-En uge som denne har jeg nok været

her 45 timer. Jeg er bidt af det! Jeg

brænder for det her arbejde. Det har

jeg nok efter min far. Han var ikke i

11

Kirkens Korshær, men han har altid

brændt for de svage i samfundet. Den

indstilling er jeg vokset op med, og jeg

er helt sikkert præget af den. Lige som

jeg brænder for salget, og de penge vi

kan få ind her til de mennesker der har

det dårligt i Aalborg, så brænder jeg

også for huset her, og de mennesker der

er her. Det er vigtigt at folk lidt op

alderen har noget de skal ud til og

møder nogle andre mennesker.

Per fortæller, at det er blevet tydeligt at

der er kommet hård konkurrence på

genbrugsmarkedet. Flere store butikker

er kommet til. Derfor er det også

nødvendigt at tage kampen op og tænke

nyt. På den korte bane, fra marts

måned, skal åbningstiderne udvides til

lørdagsåben to gange om måneden.

Men der tænkes også kreativt og der må

meget gerne komme andre aktører på

banen for at Sundsholmen genbrug kan

blive et levende sted at være:

- På længere sigt kunne jeg godt tænke

mig at udnytte at vi har en kunst og

design linje her i Aalborg. Jeg har nogle

gange været til deres udstillinger på

Utzon museet, og det kunne være helt

fantastisk at lave et projekt sammen

med dem. De unge mennesker har jo

ideerne, og så kan de komme ud og

prøve det af, og se om det virker. Det

kunne fx være at samle en masse gamle

stole og så kunne de male og dekorerer

dem lige som de har lyst til. Vi kunne

lave det som en event her i butikken,

hvor de også selv er med til at sælge

stolene. Det ville være en fornøjelse

både for dem og os. Det kunne også

sagtens være til inspiration for vores

kunder til selv at gå i gang med at

omskabe de gamle møbler. Det kunne

jeg rigtig godt tænke mig at arbejde for

blev en realitet, siger Per.

I anledning af butikkens to års

fødselsdag i år, vil der være et stort

marked den 22. februar. Sundsholmen

afholder fire store markeder om året.

Markederne er hver gang godt besøgt,

og afspejler den trend det er gået hen og

blevet at købe brugt.

-Københavnere er jo altid et par år forud

for os, og dér er det en sport at finde de

unikke ting. Jeg talte engang med en, og

han sagde, at hvis noget bliver moderne

i København så går der et år, så er det

også moderne i Århus, og to år efter så

er det nået til Aalborg, og efter fire år er

det også blevet moderne i Nørresundby!

Det er en trend, at finde en ting som

andre ikke har. Folk kan let bruge

halvanden time på at se det hele

igennem, i håbet om at finde den helt

rigtige ting, som veninden ikke har,

fortæller Per.

Per har selv en svaghed for ting, og

synes det er sjovt at se hvad der kommer

ind af møbler og nips

- Jeg har fra jeg var stor teenager gået på

auktionshuse. Det har givet mig en

erfaring, så jeg i dag har en bred viden

om, hvad vi får ind af ting. Jeg har den

antikke side og den moderne side i mig.

Min kone og jeg går meget op i moderne

kunst. Vi har et par venner, som har det

største galleri for moderne kunst her i

Nordjylland, og der har vi arbejdet

sammen i mange weekender. Det

indebærer at vi er der til ferniseringer og

vagter i weekender. Der er dage med

12

_____________________________________________________________

ophængninger og dage sammen med

kunstnerne hvor vi kommer tæt på dem

og lærer dem at kende.

Når folk kommer ind i butikken er det

både for at handle, men absolut også for

det sociale. For at få en lille snak, og det

skal der være plads til. Der er nogle der

stort set kommer hver dag, hvor de tager

en kop kaffe i hånden, og går lidt rundt

og kigger, og køber måske for en 5`er

eller en 10`er.

Per og jeg kommer til at tale om hvordan

det for år tilbage var forbundet med en

form for skam at handle i en

genbrugsbutik. Det var ikke noget man

skiltede med:

-For mange år siden, i Lille

Kongensgade, der skulle man ind

igennem en port og om til baghuset hvor

butikken lå. Vi har altid haft vores egen

bærepose med logo på. Når kunderne

så kom ud i porten tog de en ”Salling”

pose frem og puttede tingene i den i

stedet for, inden de gik ud på gaden.

For der var ikke nogen der skulle se og

tænke: ” nå, du har kun råd til at handle

i en genbrugsbutik”. Det er heldigvis

helt væk i dag. I dag er det er helt

modsat. Nu kommer man stolt og viser

veninder og venner hvad man har

fundet. Der er virkelig sket noget. Fra

at man har været flov over at handle i

en genbrugsbutik er det vendt til

stolthed over at finde gode ting. I dag

kommer alle slags mennesker for at

gøre et godt fund, siger Per.

Kirkens Korshærs lokale, sociale arbejde har brug for menighedernes støtte til arbejdet. Og menighederne kan ved et styrket samarbejde med Kirkens Korshær engagere sig dybere i sociale, diakonale emner til gavn for og styrkelse af menighedens liv og vækst. Tegn et fadderskab til et nærliggende socialt korshærsarbejde. Der skabes dermed en gensidig relation mellem en menighed og et socialt arbejde, som kan berige begge parter.

13

Præstens side af Lena Bentsen, Korshærspræst

Jeg elsker at synge. Ikke mindst at

synge sammen med andre. Så skal

man virkelig anstrenge sig for ikke at

blive i godt humør!

Og det er herligt at genfinde gamle

sange, som man sled på engang, men

egentlig havde glemt, og så til sin

store overraskelse alligevel kan huske.

Jeg er så gammel, at jeg har lært

salmevers i skolen. Og det er en

bagage, jeg er taknemmelig for, selv

om det var svært at se dengang. Vores

lærer var nu god til at lade

forklaringer og historier følge med

salmerne, så de foldede sig ud til

andet end remser. Hvor god en bagage

det er, har jeg flere gange erfaret, ikke

mindst når jeg har besøgt ældre

mennesker.

Som den gamle mand på

plejehjemmet, der var dybt dement og

næsten var holdt op med at tale. Han

var rigtig trist til mode. Vi sad en

stund sammen, mest i tavshed og det

har jeg ingenting imod, men så faldt

det mig ind at synge. Jeg tror, det var

”Ingen er så tryg i fare”, og jeg vil

aldrig glemme det liv, der kom i hans

trætte øjne. Han sang tilmed med,

kunne versene. Så salmerne blev et

trygt lykkeland, vi kunne mødes i. De

næste gange jeg kom, så han bare på

mig og sagde: Syng!

Det er vel også dejligt, fordi nogle af

de gamle sange og salmer bringer

minder tæt på - akkurat lige som dufte

kan. På et splitsekund er man igen i

den stemning, man engang forbandt

med netop denne sang.

For mig er det f.eks. ”Som en

rejselysten flåde”: den var jeg som

18årig med til at øve sammen med de

øvrige deltagere i Det danske

Missionsselskabs ungdomstur til

Tanzania. Vi skulle synge den for

vore afrikanske værter. Vi øvede

længe for at få den på plads med et

par ekstra stemmer, og måtte så

imponerede opleve, at vore værter

dernede på stedet improviserede

endnu et par overstemmer på som den

naturligste sag i verden. Det blev en

rejse fuld af sang, eller en rejse

gennem et land fuldt af sang, snarere.

Uomtvisteligt forbundet med glæde.

Vi kan synge minder og stemninger

med, og sangene kan blive en del af

vores selvforståelse eller identitet.

Sådan har jeg det med Jens Rosendals

”Du kom med alt det, der var dig” –

ikke mindst det sidste vers: ”At livet

det er livet værd // på trods af tvivl og

stort besvær // på trods af det, der

smerter. // Og kærligheden er og bli’r,

// og hvad end hele verden si’r // så

har den vore hjerter” For mig er det på

vers, hvorfor der er noget, der hedder

Kirkens Korshær, og hvorfor der skal

blive ved med at være det:

Kærligheden er fra Gud, den har fat i

14

os lige meget hvad ellers, og hvert

eneste menneskeliv er uendeligt

dyrebart lige meget hvad, vi ellers vil

sige om det.

Det var Jens Rosendal, der på et

ledertræf i korshæren viste os en

sønderjyske sangbog fra før

genforeningen. Den var fyldt af

blanke sider spredt imellem de trykte

sange. Og der manglede numre. F.eks.

kunne der stå ”265” og sangens tekst

og herefter følge 1½ blank side, og så

stod der ”268”. Det var den sangbog,

sønderjyderne kendte så godt, og som

nu var udkommet i en udgave uden de

sange, de tyske myndigheder havde

bortcensureret. Man havde lydigt

fjernet de sange, myndighederne fandt

upassende – og måske opildnende til

modstand – men man havde ladet

deres plads stå tom. Og sønderjyderne

kunne sagtens huske, hvad der havde

stået i den gamle udgave af

sangbogen og stadig synge de nu

fjernede sange. De tyske myndigheder

havde set en fare i sangene, og de

havde ret: der var en identitet at kende

i dem, og en styrke at finde i dem, og

den var ikke sådan at komme til livs.

Alt dette her er sådan set skrevet for

at gentage den gamle mands

opfordring: Syng!

Grib ud efter glæden i det. Den glæde,

der godt kan ligne den, som er i dette

vers af Jens Rosendal. (Jeg ved

faktisk ikke, om det har fået en

melodi)

Lysets og livets Gud.

Min glæde stiger som fugle

mod daggryets himmel.

Mørket tager flugten

og jeg glæder mig over lyset.

Tænk, at du sender

en sådan dag.

15

_______________________________________________________________

Dette nummer af Lokalnyt er trykt i 500 eksemplarer.

Bladet kan også læses på www.kkaalborg.dk

Redaktionsgruppen består af: Lena Bentsen, Carsten Andersen, Annemarie Krogh og Jonas

Jakobsen. Gæsteskribent: Mette Christensen, Gadesygeplejerske Aalborg Kommune og

Teresa Suetta, Kirkens Korshærs Byarbejde. Lokalnyt udsendes til frivillige og ansatte i

Kirkens Korshær i Aalborg, samarbejdspartnere, menighedsråd, samt til andre med interesse

for Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg.

Kontakt til Kirkens Korshær i Aalborg:

Søndergade 14, 9000 Aalborg

Tlf. 98 12 94 54 – mail: aalborg@kirkenskorshaer.dk

Gironummer: 101-6393 · Konto. nr.: 7459 0001079574

www.kkaalborg.dk

www.facebook.com/kkaalborg

Kalender

11.3 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

18.3 Familiegudstjeneste i Ansgar kl. 16.30 – 19.00

med efterfølgende spisning.

8.4 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

13.5 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30

20.5 Familiegudstjeneste i Ansgar kl. 16.30 – 19.00

med efterfølgende spisning.

10.6 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30