BUNKER I L L U S T R E R E T

DECEMBER 2015 //20 .ÅRGANG//NR.03

Tyveri på DMJX: Vi følger sporerne

Må man være politisk aktiv som journa list?

Lotte Mejlhede: Når verden er grufuld, skal vi vise det

FOKUS: Hvordan skal vi forholde os til, at IS er på de sociale medier, hvad skal vi overhovedet kalde aktørerne, og hvilke overvejelser gør en journalist sig midt i et terrorangreb? Vi sætter FOKUS på mediernes dækning af terror. Læs side 15-17

SIDE 12

Den Korte Radioavis

FOTO: SIDE 10UDE: SIDE 8 INDE: SIDE 4Den Korte Radioavis Tyveri på DMJX Spøgelsesjægerne

WEB DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER2

Illustreret BunkerOlof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus Nillbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Udgivelse19. november 201520. årgang - 3. udgave

Økonomi- og annonceansvarlig Kamilla Gamborg Isaksenkgisaksen@mail.dmjx.dk

Oplag1.500 eksemplarer 6 gange årligt.Illustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på DMJX i Aarhus samt til danske redaktioner og deres praktikanter. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Faste skribenter:Gustav Roesbjerg Pedersen, Kaspar Hvid, Emil Arenholdt Mosekjær, Oskar Zacho, Rasmus Straka, Amalie Abildgaard, Sophie Schou Jensen, Sara Maarup Thomsen, Isa Kowalski Samuelsen, Camilla Wilhardt Boesen, Cille Lewinsky, Mathilde Kastrup Sørensen, Iverson Ng, Eric Cheung, David Honoré, Mette Marie Rosenkjær, Anders Funder, Maja Tvillum og Nanna Chilli Guldborg.

UDECecilie Strømgaard Patscheidercspatscheider@mail.dmjx.dk

FOTOSille Veilmarksbveilmark@mail.dmjx.dk

FOTOPeter-Emil Wittpewitt@mail.dmjx.dk

CHEFREDAKTØR/FOTOIda Marie Odgaardimodgaard@mail.dmjx.dk

UDE/DEBATOliver Kjærhauge Okkelsokokkels@mail.dmjx.dk

ANSV. CHEF-REDAKTØR/INDEKamilla Gamborg Isaksenkgisaksen@mail.dmjx.dk

WEB/DEBATStine Uldbjerg Hansensuhansen@mail.dmjx.dk

Forsidefotos: Ida Marie Odgaard, Klaus Vedfelt, Peter-Emil Witt og Barbara Leolini

REDAKTIONEN

FOKUSCamilla Bøgelundcbogelund@mail.dmjx.dk

INDEKristoffer Østergaard Kristensenkokristensen@mail.dmjx.dk

72 procent stemte til folkeafstemningen om retsforbeholdet, men så sent som ti dage inden valget kunne over halvdelen af danskerne ikke forklare, hvad vi skulle stemme om, viser en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

En stor del af ansvaret for den manglende information til borgerne ligger selvfølgelig hos politikerne, der mildest talt har været dårlige til at informere om retsforbeholdet. Men som journalister er vi også nødt til at tage en del af ansvaret på vores kappe. For selvom der er blevet skrevet om retsforbeholdet den seneste måned, har det tydeligvis ikke været nok. Men måske skyldes det også, at vi kun for alvor begynder at formidle EU-stof, når vi står over for en folkeafstemning. I stedet burde vi have sat ind langt tidligere.

Der er under alle omstændigheder en stor skævvridning i forholdet mellem dækningen af EU og Christiansborg. Eksempelvis er der omkring ti fastansatte danske korrespondenter til at dække Bruxelles, mens der arbejder omkring 180 journalister på Borgen.

Efter en uge i Bruxelles, i forbindelse med vores undervisningsforløb om EU på tredje semester, så vi også denne skrævvridning med egne øjne. Europa- Parlamentets frit tilgængelige TV-studie, radiostudier og presserum stod tomme i dagene op til valget. Manglen på danske journalister i Bruxelles kan umuligt skyldes, at der ikke er nok historier om EU. Vi stødte på masser af historier bare i de fem dage, vi var der. Og hvis det nedprioriteres, fordi danske redaktører ikke tror på, at læserne kan forstå et politisk system, hvor der er mere end én lovgivende magt, undervurderer vi danskerne kraftigt.

Godt nok er systemet i EU mere kompliceret, og beslutningsprocesserne tager længere tid. Men det har så stor indflydelse på danskernes hverdag, at det ikke bare kan nedprioriteres. Vi vil i hvert fald vove at påstå, at EU ikke fordufter lige foreløbig på trods af endnu et nej fra danskerne. Så måske er det på tide at tage arbejdshandskerne på og begynde at prioritere EU, når der skal vælges nyheder til TV og radio eller forsider til aviserne.

Hvis journaliststanden begynder at give mere spalteplads til de mere komplekse emner og tør drage mod Bruxelles, vil stemmerne til næste valg om EU forhåbentlig ikke afhænge af, hvorvidt folk stoler på politikerne eller ej. I stedet skal beslutningerne gerne blive taget ud fra et informeret grundlag, som vi har været med til at danne.

//Redaktionen

Hvorfor vil vi ikke EU?

Illustratorer: Carl Luis Hvilsom, Emma Tram og Sille Veilmark

Avisens sektioner INDE dækker historier, der omhandler uddannelserne på DMJX.

UDE vender blikket mod mediebranchen uden for DMJX.

FOKUS sætter i hver avis spot på en bestemt del af medieverdenen.

DEBAT giver mediefolk, skolens elever, praktikanter og lærere lov til at komme til orde.

FOTO viser nuværende og tidligere fotojournaliststuderendes arbejde.

Illustreret Bunkers redaktørteam takker af for dette semester! Nu skal syv af vores ni redaktører ud i den store praktikverden, og vi skal derfor have sammensat et stærkt, nyt redaktørhold.

Kunne du tænke dig at få indflydelse på din egen redaktion, få de journa-listiske rutiner ind under huden og blive en del af et kanon redaktørteam?

Du behøver ikke at have været skribent på Illustreret Bunker før, så længe du har masser af engagement og idéer! Vi søger både kommende andet- og tredjesemester studerende.

Send os en ansøgning inden den 13. december kl. 12 på illbunker@mail.dmjx.dk. Vi holder samtaler den 17. december.

3DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER WEB

Julequiz: 2015 i den danske medieverden

Danmarks Medie- og Journa-listhøjskoles stolte fodbold-flagskib, FC Åben Modus, tog fredag den 20. november til Farum for at spille den årlige kamp mod Presselandsholdet. Det viste sig at være en sværere opgave end først antaget. Læs reportagen og se billedserien på illbunker.dk

Foto: Sille Veilmark

DMJXs fodboldflagskib nedlagt i Farum

Per 1. januar 2016 stiger omkostninger for at sende Illustreret Bunker ud til praktikanter og praktiksteder med Post Danmark med mere end 100 procent. Vores avis overlever ved hjælp af vores trofaste annoncører og støtte fra skolen, og vi har desværre ikke pengene til fortsat at sende en papiravis ud til hver enkelt praktikant. Det betyder, at alle praktikanter fra DMJX i fremtiden vil modtage Illustreret Bunker på mail. Vi har heldigvis en flot e-avis og en mindst lige så flot hjemmeside, hvor der ofte bliver lagt artikler, nyheder og fotoserier op. Alle praktiksteder vil fortsat modtage papiravisen, som de plejer.

Illustreret Bunker er på snapchat! Vi vil så gerne følge med i, hvad I går og laver. Så send os en snap fra eksamen, det gode interview, fredagsbaren eller første dag i praktikken. Så samler vi de bedste i avisen og på nettet.Følg Bunkeren på snapchat under brugernavnet: illbunker

Jul på snappen

Hvilken dansk fotojournalist vandt

hovedprisen i årets World Press Photo?

Svar på quizzen: 1: Ekstra Bladet. 2: Layout. 3: Allan. 4: Mads Nissen

4

Illustreret Bunker på mail

Hvad hed den kanin, der for nylig blev slået ihjel for åben mikrofon på Radio24syv?

3

Hvilket dagblad kom tidligere på året i

modvind, fordi det uden at spørge bragte

uslørede billeder hentet fra Facebook?

1

Hvilken del af Egmonts magasin - arbejde outsourcede de i maj i år?

2

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER4 INDE

De var ikke fra skolen. De skulle ikke benytte computerne. De ville købe hash i et IT-lokale.

Sådan var situationen i lokale 204. To mænd og 16 iMacs. Mit første spor er Thomas Gleerup, en robust bygget mand fra Bygningsservice. Han er ejendomsservicemedarbejder. Han opdagede de ubudne gæster.

»De gik søgende rundt, og jeg kunne se, at de ikke hørte til på skolen. Jeg gik ind i lokalet og spurgte, hvad de lavede. ’Det skulle jeg ikke blande mig i’, lød det. Jeg sagde ’Jeg ved godt, hvorfor I er her. Det er for at stjæle computere’. Så lovede de mig to gange tæsk,« husker han.

Men truslerne prellede af på ham, og han smed dem ud. De var unge, ukendte og af anden etnisk baggrund. Og så bar de dunjakker i hver sin farve. Samme pelskrave. Jakkerne var store. Så store, at de kunne skjule computere under dem, siger Thomas Gleerup.

»Sådan gemmer de måske det, de stjæler,« siger han.

Koster mange pengeSkolen er selvforsikret. Materielle skader eller

tyveri kan dækkes, hvis de årligt overstiger én procent af skolens indtægter. Beløbet skal være på godt to millioner kroner. Jeg vil vide, hvem der stjæler, og hvordan de gør det.

Mit næste spor er en journalsekretær, som indhenter oplysninger om tyverierne og anmelder dem til politiet. Navnet er Bilgrav. Hanne Bilgrav.

»Der har lige været tyveri i TV-afdelingen,« siger hun. Det drejer sig om tre Panasonic-kameraer til en værdi af 75.000 kroner.

En mappe bliver fundet frem. Den er fyldt til randen med journaler over tyverier på skolen. Hun tager pen, papir og lidt matematik frem. Så rækker hun mig et papir med beløbet 291.500 kroner. Det er, hvad årets tyverier har kostet skolen – ikke de studerende.

»I år er nok et af de år, hvor der er blevet stjålet for flest penge,« siger hun, mens sidste års udgift var på under 50.000 kroner.

Jeg hører, hvem de gængse gerningsmænd er. De kommer udefra og kender ingen på skolen. Sjældent er det de samme personer. Der er ikke tale om organiseret kriminalitet.

Hurtigt ind og udSeneste tyveri var i TV-afdelingen i et lokale med sensorer. De registrerer aktivitet, og hvis det er sent på dagen, vil en alarm gå

af. Ved tyveriet var sensoren tapet for. Bygningsservice gætter på, at tyvene kendte til sensoren, fordi de eller en insider kender til lokalet.

Tyveriet gik hurtigt. Det er den typiske fremgangsmåde. Det er hurtigt ind og ud,

bekræfter Luca Hintze. I november forlod han lokale 303. Mens han var væk i ti minut-ter, forsvandt en MacBook og en iPhone.

»Vores underviser sagde: ’Skynd jer rundt

og led’. Vi kiggede, om der var personer, der lignede nogen, som kunne have nuppet noget. Det var der ikke,« husker han.

Tre medstuderende så en mulig gerningsmand. Ung og af anden etnisk baggrund med normal kropsbygning, en stor dunjakke og hanekam. Vent. Det passer med en af mændene, som Bygningsservice smed ud.

Jeg spørger Luca Hintze, om han har hørt mere om ham med hanekammen. Han ryster på hovedet. Har han hørt mere om tyveriet, han blev udsat for? Nej. Men han siger, som flere studerende, at han i dag ikke efterlader sine ejendele.

»Jeg er nærmest stoppet med at arbejde på skolen. Hvis jeg gør det, og jeg skal købe kaffe, så tager jeg min computer med. Som studerende skal man være påpasselig og tænke over, hvor man har sine ting. Det ønsker man jo ikke,« siger han.

Opfordret til at passe påTyvene går ned ad gangene og lader som om, de skal noget andet. I lokaler med de dyre iMacs kræver det nøgler eller nøglekort at komme ind. Det er ikke altid, at dørene bliver låst.

Mit næste spor plejer at låse sin dør.

På sporet af Bunkertyvene...Hvert år bliver IT stjålet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I år koster det skolen

300.000 kroner. Nu vil Illustreret Bunker undersøge, hvad der sker, og hvem der gør det.

Tekst: Rasmus StrakaFoto: Peter-Emil Witt

Jeg sagde: ’Jeg ved godt, hvorfor I er her. Det er for at stjæle computere’. Så lovede de mig to gange tæsk

”- Thomas Gleerup

Ejendomsservicemedarbejder, Bygningsservice

5DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER INDE

I starten af det nye år tager Danmarks Medie- og Journalisthøjskole hul på den årlige to-procents-besparelse, der

rammer alle uddannelsesinstitutioner næste år. Frivillige studentermedier, eksempelvis ComingUp, Citat og Illustreret Bunker, der i forvejen har knappe midler, er også i fare.

»Det er klart en fordel for skolen, at studerende har lyst til at engagere sig fagligt og socialt i frivillige tiltag. Hvis midlerne, der i forvejen ikke er svimlende høje, ryger, så vil det uden tvivl få konsekvenser for tiltagenes kvalitet,« siger Emma Gelbjerg-Hansen, chefredaktør på Magasinet Citat.

Rektor på DMJX, Jens Otto Kjær, fortæller til Illustreret Bunker, at besparelserne først og fremmest falder efter princippet ’mange bække små’.

»Skolen vil finjustere på flere områder, uden at det skader undervisningen som kerneaktivitet. Vi vil også spare på tilskud til frivillige aktiviteter, men ikke med en tilgang, hvor vi skærer alting væk. Det kunne vi aldrig drømme om,« siger Jens Otto Kjær.

Der slukkes for det varme vandSkolen har tidligere været rundhåndet med sponsorater og tilskud til idéer og projekter, men det skrues der nu ned for. Dimensioneringen, der har sænket elevoptaget, rammer også skolens økonomi, og ifølge rektor er hovedopgaven at sikre, at der ikke er færre undervisningskroner pr. elev i fremtiden. Når undervisningen således kommer i første række, er det uvist, hvor mange penge der er tilbage til

studentermedierne.I De Studerendes Råd, DSR, som varetager

fordelingen af tilskud til de forskellige medier, er de blevet meddelt, at skolen vil gå langt for at undgå at skære i støtten.

»Det er vi naturligvis glade for, da det er penge, der eksempelvis er med til at få foreningerne til at køre og forbedre studiemiljøet. Samtidig er det svært at udtale sig om besparelser, der ikke er besluttet endnu, men vi håber selvfølgelig ikke, at det kommer til at gå ud over DSR og dermed skolens fine frivillige tilbud,« siger Frederik Siiger Hansen fra DSR.

Tiltag skaber faglighed og sammenhold Jens Otto Kjær fastholder, at tiltagene ikke skæres væk, men vil ikke afvise, at der bliver trimmet i tilskuddene.

»Det kan godt være, at vi er nødt til at nedsætte beløbene med fem eller ti procent. Det vil jeg ikke love, vi ikke gør,« siger han.

På ComingUp mener redaktør Mikkel Vithner, at en besparelse på fem til ti procent i højere grad vil gå ud over kanalens eksterne aktiviteter såsom speak-træning, julefrokost samt muligheden for at få refunderet udgifter i forbindelse med ComingUp.

»Det er træls, for de ting er også med til at udvikle os fagligt og skabe et sammenhold på ComingUp. Men så længe den primære aktivitet med at have muligheden for at lave godt TV kan opretholdes, så er det okay,« siger Mikkel Vithner.

Emma Gelbjerg-Hansen peger på, at nedskæringer helt konkret kan betyde, at Magasinet Citat mister støtte til at sende magasinet rundt til uddannelsesinstitutioner, højskoler og praktiksteder.

»Jeg har snakket med mange, der blandt andet læste magasinet på højskolen, inden de startede på DMJX. De er begejstrede for, at man allerede på første semester kan få lov til at prøve kræfter med at lave et magasin. Det er en form for reklame, som skolen mister, hvis ikke vi har råd til at sende magasinet ud,« siger hun.

Umuligt at undgå besparelser Studentermedierne giver plads til at arbejde med tingene i praksis og muligheden for at prøve ting af, der ikke er plads til i undervisningen, hvilket netop er det, der gør DMJX til noget specielt, mener Emma Gelbjerg-Hansen.

Skolens særlige profil var en af de ting uddannelses- og forsknings-minister, Esben Lunde Larsen, blev præsenteret for, da han fornylig gæstede Campus Aarhus.

»Formålet med besøget var at vise, hvordan DMJX er anderledes end de resterende uddannelser og ikke nødvendigvis passer ind i samme skabelon for den kommende taxameterordning,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Ifølge ham har skolen ikke haft mulighed for at slippe for de årlige besparelser, men når den nye taxameterordning i fremtiden skal forhandles, er ministerens besøg første led i et omfattende lobbyarbejde for skolen. Spørgsmålet forbliver, om DMJX i fremtiden har penge nok til, at de frivillige tiltag kan overleve.

»Vi har en masse sunde og gode aktiviteter, hvilket tæller positivt for studiemiljøet og for studierne. Det skal vi være med til at værne om,« understreger Jens Otto Kjær Hansen.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal fra 2016 spare to procent om året. I et forsøg på at frede undervisningen kan besparelserne få konsekvenser for skolens frivillige aktiviteter.

Besparelser rammer skolens unikke tiltag

Tekst: Oskar ZachoFoto: Ivan Riordan Boll

Som underviser har Joan Husted kontor på 100- gangen, hvor hun en dag så tre mistænkelige mænd. De lignede ikke nogle, der gik på skolen, så hun advarede kollegaerne på gangen.

»30 sekunder gik der. Jeg kom tilbage. Der var tomt, hvor min computer plejer at stå,« siger hun, mens hendes pegefinger rammer et punkt på hendes skrivebord. Her ligger en MacBook, men dengang var den væk.

Joan Husted tænkte: ’Fandens, du skulle aldrig have advaret dine kollegaer’. Det var ironisk. Hun bad dem låse deres døre. Selv glemte hun det. Efterfølgende piskede hun rundt på skolen, men uden held. Mændene beskriver hun akkurat som de andre, jeg har talt med.

»Vi undervisere ved, at vi ikke skal være længe væk, uden at der sker noget. Ligesom de studerende er vi af skolen blevet opfordret til at være påpasselige. Og efter episoden sidder det helt indgroet i mig,« siger hun.

Bedre tyverisikring på vejEt billede danner sig. Og så alligevel ikke. Tyvenes kendetegn går igen, uden at det er organiseret kriminalitet. Skolen taber tusindvis af kroner, mens de studerende og de ansatte skal udvise opmærksomhed.

Men – og der ét men. Der er løsninger. Faktisk to styk.

Den ene er, at dem, der går på skolen, passer på og ser efter mistænkelige personer. Den anden hører jeg, da jeg endnu engang besøger Bygningsservice. Bedre tyverisikring er blevet diskuteret i forslagene til det nye skolebyggeri ved Katrinebjerg. Det kan stresse en eventuel tyv. Thomas Gleerup er i hvert fald sikker:

»Det skal være sværere for folk at stjæle.«

DMJX er tvunget til at spare penge, fordi besparelser rammer alle

uddannelsesinstitutioner i landet.

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER6 INDE

Tekst: Kaspar HvidFoto: Sille Veilmark

Systemet kan ikke sænke fraværet, selvom det ville være rart

”- Mette Mørk

Første semsterkoordinator, DMJX

Tidligere havde underviserne forskellige måder at notere fravær på, hvis der var mødepligt til deres fag. Alt lige

fra Excel-udregninger til en simpel seddel, hvor man skulle krydse sig af, blev brugt blandt underviserne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Nu skulle Auto Attendance på intranettet gøre det nemmere.

»Vi ville gerne gøre det mere simpelt for underviserne. Derfor valgte vi at gøre det på denne måde. På sidste semester brugte vi det på cand.public-uddannelsen for at se, om det virkede, og derfor rullede vi det ud over alle uddannelser denne gang,« siger Henrik Berggreen, uddannelsesleder på journalist uddannelsen.

Blandt underviserne lader det til, at systemet har været velmodtaget, selvom det kræver en indkøringsperiode. Underviserne har flere gange over for de studerende

forklaret, at systemet kører i en prøveperiode, og man tester, hvordan det virker bedst.

»Det er klart, at systemet ikke kan sænke fraværet, selvom det ville være skønt, hvis det kunne. Jeg har helt klart også selv skullet vænne mig til at bruge det, men jeg tror, at det kan give fordele for de studerende, fordi de selv kan tjekke, om de er korrekt registreret,« siger Mette Mørk, underviser på første semester.

Fraværssystemet skabte debat Da et nyt semester startede i august, var det til et mindre kulturchok. Nu blev der taget fravær i alle fag og ikke kun i hovedfaget journalistisk metode. De studerendes holdninger er delte. En af dem, som har svært ved at se logikken, er Niels York fra andet semester på journalistuddannelsen.

»Det giver god mening til journalistisk metode, fordi det er så intensivt. Men jeg kan ikke se, hvorfor vi skal tvinges til forelæsninger. Det er forskelligt, hvordan folk lærer,« siger Niels York.

Ifølge Henrik Berggreen var planen ikke at tvinge de studerende til forelæsninger. Man ville derimod sikre, at de studerende møder op og samtidig gøre det nemmere for underviserne, når der skal føres fravær i de fag, hvor der er mødepligt.

Mening med galskabenMeningen med Auto Attendance er for det første at gøre det lettere for eleverne at følge med i deres fravær og samtidig gøre det lettere

for underviserne, men det skal samtidig også gøre uddannelserne på DMJX mere ens, siger Henrik Berggreen.

»Vi arbejder med, at det for eksempel som journalist skal være muligt at tage undervisning på kommunikations uddannelsen og omvendt. Derfor giver det bedst mening, hvis det er ens på alle uddannelser. Så hverken undervisere eller studerende bliver forvirret, hvis de tager fag på en anden uddannelse,« siger Henrik Berggreen.

Han er godt klar over, at systemet ikke er perfekt endnu, og han afviser ikke, at der

kommer til at ske ændringer af systement i fremtiden. IT- afdelingen arbejder på flere

mulige løsninger, så man ikke skal gå ind på intranettet for at registrere sin tilstedeværelse. »En mulighed kunne være, at der var en knap, man skulle trykke på eller noget i den stil, men hvordan det helt præcist ender, ved jeg ikke. Men vi ved udmærket, at systemet ikke er perfekt endnu,« siger Henrik Berggreen.

Nyt fraværssystem på DMJX skal hjælpe undervisernePå sidste semester var det op til underviserne på Danmarks Medie– og Journalisthøjskole, hvordan der skulle føres fravær. Det ændrede sig markant, da sommerferien gik på hæld. Nu skal de studerende selv registrere deres tilstedeværelse.

De studerende på DMJX er nu selv ansvarlige for at registrere deres tilstedeværelse til al undervisning.

Auto Attendance hedder DMJX’ nye fraværssystem.

Det registrerer tilstedeværelse ved, at de studerende logger på skolens intranet, Moodle, og herefter vælger det pågældende fag.

Logger de på til tiden, bliver de registreret som værende til stede.

Logger de på senere end un-dervisningstidspunktet, bliver de registreret som værende kommet for sent eller som fraværende, hvis de ikke dukker op.

Det giver god mening i journalistisk metode, fordi det er så intenst. Men jeg kan ikke se, hvorfor vi skal tvinges til forelæsninger. Det er forskelligt, hvordan folk lærer

”- Niels York

Journaliststuderende, 2. semester, DMJX

7DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER INDE

Tekst: Nanna Chilli GuldborgFoto: Peter-Emil Witt

Studerende, tal og DMJX

Emma Ahlgreen og

Jeppe Mølgaard søgte

begge ind på journalist-

uddannelsen i foråret

2015. Sammen med 249

andre blev de optaget på

journalist uddannelsen.

Halvdelen af de 251

optagede startede 1.

september i år. Resten

starter sammen med

Jeppe Mølgaard og

Emma Ahlgeen til februar

2016.

Det kommende semester

har første dag på DMJX

1. februar 2016.

Gennemsnits alderen

af de optagede

journaliststuderende har

de sidste år ligget på 22,5

år.

I 2015 havde journalist-

uddannelsen 1446

ansøgere. Med 251

optagede gav det en

optagelsesandel på 17

procent.

Af de 1446 ansøgere

var 48 procent af dem

kvinder. 52 procent var

mænd.

I 2014 havde DMJX’

ni uddannelser 4156

ansøgere, og en

optagelesandel på 13

procent.

Siden 2009 har den

gennemsnitlige gennem-

førelses procent på

journalist uddannelsen

ligget på 83,2 procent.

Hvis disse tal fortsætter,

vil 209 af de 251

optagede fuldføre

udannelsen og stå med

en færdig bachelor om

fire år.

Jeg forventer, at de studerende på skolen vil det lige så meget som mig. At det ikke er en uddannelse man tager af nød, men at alle tager den af lyst

”- Jeppe Mølgaard

Kommende første semesterstuderende

Det er svært at finde noget, man vil lave resten af sit liv. Men journalistik giver mig mange muligheder

”- Emma Ahlgreen

Kommende første semesterstuderende

Når kalenderen igen viser februar, bliver Bunkeren beriget med nye studerende på første semester. Et

nyt kuld journalistspirer starter. Illustreret Bunker har sat sig for at finde ud af, hvilke forventninger de har til tilværelsen i betonklodsen på toppen af Randersvej.

Jeppe Mølgård er 22 år, oprindeligt fra Silkeborg, og han starter som journalist studerende til februar. Han ønskede sig en plads på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole så højt, at han krydsede vinterstart af, da han på optagelse.dk skulle vælge imellem sommer- og vinterstart, fordi han vidste, at sommerstart var mest attraktiv. Han frygtede at fremstå besværlig.

»Jeg havde en mistanke om, at det kom mig til gode at lade dem råde over min skæbne,«

siger han.

Tid til forventninger

Emma Ahlgreen er 20 år og valgte bevidst vinterstart for at have tid til at vænne sig til tanken om det nye studie. For hende handlede det om at have mulighed for at nå nogle ting inden hun skulle starte. Hun er nu kørt død i sin tjans i Føtex og glæder sig til at begynde på DMJX.

»Min tanke var at have et halvt år, hvor jeg vidste, at jeg var blevet optaget på en uddannelse, og hvor jeg kunne tjene en masse penge og måske flytte hjemmefra,« siger hun. Når man, som Jeppe Mølgård og Emma Ahlgreen, får bekræftelse på optagelse i maj og først skal starte til februar, er der rigeligt med tid til at skabe forventninger til studiestart.

»Jeg forventer, at de studerende på skolen vil det lige så meget som mig. At det ikke er en uddannelse, man tager af nød, men at alle tager den af lyst,« fortæller Jeppe Mølgaard,

som på grund af vinteroptagelse tog på den sidste rejse inden uddannelsesræset starter.

Emma Ahlgreen har også en forventning om et godt socialt miljø på DMJX.

»Jeg håber at få det sjovt og lære nogle mennesker at kende, som vil det samme som mig,« siger hun.

Mere fokus på sociale medier

Både Emma Ahlgreen og Jeppe Mølgaard er spændte på undervisningens indhold. Underviser på første semester Mette Mørk kan afsløre, at der i undervisningen vil komme

små justeringer, inden næste semester starter. Der vil også komme mere fokus på de sociale medier, fortæller hun.

»Vi planlægger at gøre endnu mere ud af det med de sociale medier, og hvordan man får en professionel profil på de sociale medier. For det er vigtigt,« siger Mette Mørk.

Det er samtidigt vigtigt for hende, at uddannelsen klæder eleverne på til det, der venter dem ude i branchen. Netop derfor

får de sociale medier en stadigt voksende betydning i undervisningen.

Jeppe Mølgård har ikke sat sig så meget ind i indholdet af undervisningen på første

semester, men han har en forventning, om at læringsniveauet er højt lige fra begyndelsen.

»Jeg er nervøs for at starte, fordi jeg forventer, at det bliver svært, og jeg forventer, at man skal lave sine lektier og er nødt til at følge med for at overleve,« siger Jeppe Mølgård.

Journalistikken åbner døre

Hverken Jeppe Mølgaard eller Emma Ahlgreen er helt sikre på, hvilken slags journalist de gerne vil være. Men de er helt overbeviste om, at det er en uddannelse, der åbner for mange muligheder.

»Det er den store drøm. Det er den uddannelse, som kan give mig mest spænding og variation i mit fremtidige liv,« siger Jeppe Mølgaard.

Emma Ahlgreen har tidligere overvejet at blive lærer, men endte med at søge ind som journalist, og det er hun glad for.

»Jeg tror, det er svært at finde noget, man vil lave resten af sit liv. Journalistik giver mig mange muligheder,« siger hun.

Illustreret Bunker har snakket med to af de kommende førstesemester studerende, som begge har tårnhøje forventninger til at starte som journaliststuderende på Danmarks Medie– og Journalisthøjskole.

Vinterstartselever glæder sig til livet på DMJX

Jeppe Mølgaard har tyvstartet på journalisttjansen. I sin fritid

er han skribent på Apropos Magazine, der er et online magasin,

som beskæftiger sig med popkultur.

Emma Ahlgreen fra Lisbjerg nær Aarhus har været et smut

forbi Vallekilde Højskole som et led i hendes forberedelse til

studiestart på journalistuddannelsen den 1. februar 2016.

•

•

•

•

•

•

•

•

•

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER8 UDE

Siger Eva Kjer Hansen, inden hun sniffer en bane coke og løber ind i Monky Tonky Land for at illustrere, hvor sindssygt

forslaget i virkeligheden er.«Sådan lyder inkvitten til en af de mange

nyheder, der hver dag bliver læst op af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i Den Korte Radioavis på Radio24syv.

Journalister kan ikke tage sig den frihed, Frederik Cilius gør i rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Frihed til at sige det, langt de fleste går og tænker. Når hun folder sig ud i Den Korte Radioavis, bliver der ikke lagt fingre imellem, ligegyldigt om det er politikere, journalister eller Kronprins Frederik, der langes ud efter.

En karikatur af det danske mediebilledeI satireprogrammet Den Korte Radioavis er lytterne med i maskinrummet, når der skal produceres korte nyheder til danskerne. Her forsøger den konfliktsky og ekstremt politisk korrekte nyhedsredaktør Rasmus Bruun at tøjle den hjemvendte senior korrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Hun

er både arrogant, kontant og ofte nærmest umulig at arbejde sammen med. Hun holder fast i de gamle journalistiske dyder om væsentlighed som det vigtigste nyheds-kriterium, mens Rasmus Bruun går mere op i blød og identificerbar journalistik, der kan give mange delinger på sociale medier.

Med Den Korte Radioavis har de to satirikere Frederik Cilius og Rasmus Bruun formået at lave et program, der er en karikatur

af det danske mediebillede. Hvor historier om søløver, der slikker sol, vægtes højere end dem

om krige i Afrika og europæiske gældskriser. »Vores største rolle er at udstille hykleriet.

Det kan selvfølgelig være politikernes hykleri, men også journalisternes og folkets,« siger Frederik Cilius.

Og netop det, at det ikke er Frederik Cilius selv, der harcelerer mod samfundet, men derimod en karakter, han spiller, gør det muligt at sige flere sandheder og for alvor tage bladet fra munden.

»Det er meget afvæbnende, at det er en mand i dametøj, der sidder og siger de kontroversielle ting. Det føles lettere. For eksempel kan Kirsten Birgit slippe af sted med at sige, at belgiere er grimme mennesker, men hvis det var Frederik, der havde sagt det, havde man bare tænkt: ’Hold kæft, et dumt svin,’« forklarer Rasmus Bruun, der i programmet spiller rollen som vattet nyheds-redaktør af samme navn.

»Folk magter ikke mere«Tilbage i september vandt Den Korte Radioavis ’Årets Radioprogram’ til pris uddelingsshowet Prix Radio. Derudover blev det også til to andre priser, hvilket satte en tyk streg under programmets succes.

Men det er langt fra fine priser og anerkendelse i dagbladene, der er fundamentet

for programmets store medvind. Selvom de to radioværter er helt på det rene med, at deres program først og fremmest skal være sjovt, er underholdning ikke det eneste, der lokker lytterne til.

»Jeg tror, at det er det tavse flertal, der hører vores program. De, der går på arbejde hver dag, og ikke har tid til at sidde på Facebook og brokke sig. Vores program får dem til at sænke skuldrene og tænke: ’Så blev min mening også sagt’,« siger Rasmus Bruun.

»Folk har nået bullshit-grænsen. Politikerne har gjort deres arbejde så dårligt de seneste 20 år, at folk tror, en politiker lyver, hver gang han åbner munden. Folk magter ikke mere,« siger Frederik Cilius.

Kirsten Birgit må godtDen stigende politikerlede kommer til udtryk i stort set alle nyhedsudsendelserne i Den Korte Radioavis. De seneste mange uger har programmet sat fokus på folke afstemningen om retsforbeholdet, hvor Kirsten Birgit, stik mod de journalistiske principper om tilstræbt objektivitet, ikke har skjult sin holdning. Tværtimod. Hun har kørt en nej-kampagne, hvor en såkaldt troldehær af almindelige danskere forsøger at bombardere ja-sidens politikere med kritiske spørgsmål på

En mand i dametøj udstiller hykleriet bedstRadio24syvs satiriske nyhedsprogram Den Korte Radioavis udstiller og gør grin med hykleriet i samfundet. Folk har nået bullshit-grænsen, mener værterne bag programmet, der har opnået kultstatus hos mange danskere.Tekst: Mads Nørager Oddershede og Oliver Kjærhauge Okkels Foto: Klaus Vedfelt

” Det er meget afvæbnende, at det er en mand i dametøj, der sidder og siger de kontroversielle ting. Det føles lettere

- Rasmus BruunRadiovært, Den Korte Radioavis

»Det er en ære, at spille Kirsten Birgit, men jeg føler ikke, jeg har ejerskab over hende som person. Vi er nødt til at passe godt på hende, fordi hun gør så mange mennesker glade« -Frederik Cilius

»I kan være rimeligt sikre på, at ingen af os mener det, Rasmus

Bruun siger i programmet« -Rasmus Bruun

9DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER UDE

Tilråb og ophidsede stemmer fylder markedspladsen. Samtidig bliver grus og støv sparket op fra brostenene og

gør den varme aftenluft tyk og uigennem-trængelig. En mand oplever protesterne lige uden for sin hoveddør i sit hjem i Istanbul, mens også danskere kan få de fjerne protester ind på deres tablet, mobil eller computer takket være de sociale medier.

Alle mennesker med adgang til internettet kan lynhurtigt få adgang til begivenheder, der sker både tæt på eller langt fra, hvor man selv er. Det giver muligheder, som almindelige borgere kan få stor glæde af. For journalister er der også både muligheder og udfordringer. Men de etablerede mediehuse har ofte begrænsede ressourcer, og samtidig skal de løbe hurtigere for at følge med i på hvilket medie, en nyhed bliver breaket først.

Stort potentiale for journalister»Vi blev fascineret af ideen om at se verden gennem andres øjne. Det kan lyde fjollet, men vi ville skabe noget, der kom så tæt på teleportering som muligt,« har Periscopes grund læggere udtalt om deres vision. Twitter lancerede i marts 2015 den nye sociale platform Periscope, som er en folkelig livestreaming-tjeneste. Alle, der har en smart phone, kan streame live, uanset

hvor de befinder sig i verden. Hvis du har en Twitter-konto, kan du således koble din Periscope-konto til dine følgere, som vil få en notifikation, når du live-streamer.

Selvom Periscope ikke har haft sit store gennembrud endnu, har sitet rigtig gode fremtidsudsigter. Specielt for journalister, der kan få meget ud af at bruge sitet til research,

da de med det samme, begivenhederne sker, kan følge med på tæt hold, mener medie- og innovationsekspert Jan Birkemose, der blogger for blandt andet Mediawatch.dk.

»Selvom jeg ikke har enormt mange følgere på Twitter, live-streamede jeg noget via Periscope, og det kom hurtigt op på flere hundrede personer, der så med,« siger Jan Birkemose.

For eksempel da der var terror i Paris, kunne folk, der var vidner til angrebene, gennem Periscope-appen sende live derfra og nå ud til rigtig mange mennesker, der ønskede at få de hurtigste nyheder om attentaterne.

Samtidig med at journalister kan bruge sitet til research, kan det også bruges til at udbrede artikler til et større publikum. Et faktum, der er meget væsentligt i forhold til mediehusenes konstante jagt på brugertal og sidevisninger.

»Du kan være din egen TV-station. Så når du har researchet på din historie gennem Periscope, kan du bruge sitet til at hype interessen om dit arbejde bagefter,« påpeger Jan Birkemose.

Svært at finde ressourcerKarina Oddershede Dahlgaard er ansvarlig for sociale medier på Jyllands-Posten. Hun mener imidlertid ikke, at det er et stort problem, at Jyllands-Posten ikke er på nye sociale medier som Snapchat eller Periscope.

»Vores målgruppe bruger stort set ikke Snapchat, og hvis vi skal vise noget live-TV, gør vi det på jp.dk via vores egne TV-folk,« siger hun.

Jyllands-Posten er dog både på Twitter, Facebook, Instagram og LinkedIn. Og kendetegnende for dem er, at de har hvert sit publikum. Hvor Facebook rammer meget bredt, så er Twitter i høj grad politikere og andre menings danneres yndlingsplatform, når et budskab skal hurtigt ud til medierne.

Men ifølge Jan Birkemose er det generelt for danske medier, at der ikke er særlig meget fart på, når det handler om at udnytte nye tiltag og platforme.

»Danske medier arbejder ikke særlig hurtigt. Det går faktisk afsindigt langsomt. Man vil først være med, når det er blevet en kæmpe succes i udlandet,« siger Jan Birkemose.

Karina Oddershede Dahlgaard mener dog ikke, at det er dovenskab eller ugidelighed, der gør, at danske medier ikke følger med. Journalister er hårdt spændt for i nutidens omskiftelige globaliserede virkelighed.

»I en presset medieverden, hvor færre personer skal løbe hurtigere, er det ganske enkelt svært at finde ressourcer til at eksperimentere og kaste sig ud i helt nye områder,« siger hun.

Jyllands-Posten og deres konkurrenter overvejer natur-lig vis løbende hvilke nye tiltag og sociale medier, der vil være gavnlige for dem i jagten på at nå bredt ud til forskellige mediebrugere. Men mange faktorer skal passe sammen, herunder beherskede om-kostninger, rimelige krav til praktisk håndtering og det enkelte sociale medies typiske brugerprofil.

»Snapchat og Jyllands-Posten passer for eksempel ikke særlig godt sammen, blandt andet på grund af målgruppen. Og hvor mange danskere bruger i praksis Google+ og Ello?« siger Karina Oddershede Dahlgaard.

Ekspert: Danske mediehuse er for dårlige til at udnytte sociale medierSociale medier og navnlig Periscope er med til at levere hurtige nyheder til mennesker over hele verden. Men danske medier er ifølge medie- og innovationsekspert Jan Birkemose for sløve til at udnytte potentialet.Tekst: Maja TvilumIllustration: Sille Veilmark

”Danske medier arbejder

ikke særlig hurtigt. Det

går faktisk afsindigt lang-

somt. Man vil først være

med, når det er blevet en

kæmpe succes i udlandet

- Jan BirkemoseEkspert i medier og innovation

Dan Jørgensen-inkvitter

Dan Jørgensen var i sin tid som fødevareminister en af de mest citerede personer i Den Korte Radioavis. Illustreret Bunker har udvalgt seks inkivtter.

»(...) siger Dan Jørgensen, mens han ligner én, der kigger ind af en brevsprække«

»(...) udtaler en oprevet Dan Jør-gensen, imens han ligner én, der netop skal til at duellere i en spaghettiwestern«

»(...) siger Dan Jørgensen og lig-ner én, der står midt i en flok duer, der er ved at lette«

»(...) udtaler Dan Jørgensen til Den Korte Radioavis, mens han ligner én, der skraber puds ned fra loftet«

»(...) udtaler ministeren, mens han ligner én, der bliver bidt i fingeren af en papegøje«

»(...) siger Dan Jørgensen, og ser ud som én, der lige har dyppet hovedet i en spand citronsaft«

”Uddannede journalister

kan ikke stå og sige, at

Carl Holst lyver, selvom

alle ved, at han gør det.

Det kan Kirsten Birgit

- Frederik CiliusRadiovært, Den Korte Radioavis

Facebook. Frederik Cilius og Rasmus Bruun mener dog ikke, at det er deres skyld, hvis de har flyttet stemmer over på nej-siden.

»Jeg tror, folk er løbet os i favnen, fordi de er ved at brække sig over ja-partierne,« siger Frederik Cilius.

»Men Kirsten Birgits kampagne er også en parodi på nej-siden. Det er jo absurd, at det overhovedet er nødvendigt at lave en troldehær for at oplyse folket, fordi nej-siden har gjort det så dårligt,« supplerer Rasmus Bruun.

Troldehæren har vakt opsigt i den danske medieverden. Presselogen på TV2 News diskuterede, om det var okay for et satire program bevidst at sabotere ja-siden under valgkampen og direkte opfordre

danskerne til at stemme nej ved en folke-afstemning.

»Vi skal ikke forsvare de ting, vi siger i programmet. Ligegyldigt om du har lavet verdens sjoveste joke, er den ikke sjov, hvis du forklarer den,« siger Frederik Cilius.

Netop fordi det er satire, gælder journalistikkens begrænsninger ikke for de to radioværter. Kun Kirsten Birgit kan lægge en nyhed ned med ordene »siger Dan Jørgensen, mens han ligner en, der er bange for at få en tagsten i hovedet«, kun hun kan konstatere, at Esben Lunde Larsen er homoseksuel, og kun hun kan citere sig selv i en nyhed.

»Uddannede journalister kan ikke stå og sige, at Carl Holst lyver, selvom alle ved, at han gør det. Det kan Kirsten Birgit,« siger Frederik Cilius.

Ved hjælp af Periscope kan du se, hvad personer over hele verden filmer gennem deres telefoner. Du kan også selv streame begivenheder, der foregår i nærheden af dig.

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER10 FOTO

ECHOESTekst og foto af Barbara Leolini

11DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOTO

We stand in a house not far from Milan, where a sixteen-year old girl did a séance

the week before. She is scared. The tension is so thick you can cut it with a knife

that’s picking up energy. It makes the hair on my arms stand up. We all enter her

bedroom and stand in a circle, waiting for the spirits invited to come out and

communicate.

A research in Italy reveals that 76 percent of Italians believe in ghosts and half of

them have seen one. Every night, ghost-hunting groups across Italy head out into

abandoned warehouses, old buildings and cemeteries to look for ghosts. They

often bring along electronic equipment that they believe help them locate ghostly

energy.

We stay in the bedroom in silence for too long completely in the dark and then,

all of the sudden, we hear the sound of a chair moving in the kitchen. “Did you

hear?” “Yes!” My first investigation and already something unexplainable.

Ghost hunting is not so different from bird-watching. In fact, there is no hunting

whatsoever: The goal is not to chase away or capture the ghosts, but mostly to

find proof of their existence. Ghosts are among the most widely believed para-

normal phenomena. Cultures all around the world believe in spirits that survive

death to live in another realm. Personal experience is one thing, but scientific evidence is another matter altogether.

Many ghost hunters believe that strong support for the existence of ghosts can

be found in modern physics. Albert Einstein offered a scientific basis for reality of spirits. He proved that all the energy of the universe is constant and that it can

neither be created nor destroyed. What happens to this energy when we die? If it

cannot be destroyed, it must be transformed into another form of energy. Perhaps

that of a ghost.

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER12 UDE

Hvad er den danske vinkel?« Dét spørgsmål er flere af journa-

listerne bag det journalistiske netværk Korrespondenterne blevet stillet, når de har forsøgt at afsætte deres historier fra udlandet til danske medier, og det er ifølge dem svært at få dem afsat, hvis artikler-ne eller ind-slagene ikke har en dansk vinkel. Det, mener de, er krit isabelt , og de vil der-for fortælle dansker ne andre historier om verden via et nyt onlinemedie.

»Danskerne bør vide andet om verden end dramatiske højdepunkter. De skal også vide, hvad der bliver talt om i andre lande, og hvad folk synes, der er vigtigt,« siger Janne Andersen, redaktør på Korrespondenterne.

Det nye medie vil fortælle danskerne mindre om krig, konflikter og katastrofer og i stedet fokusere mere på årsager, løsninger og hverdagens helte.

(U)nuanceret virkelighedKorrespondenterne består af 25 korrespon-denter, der alle er bosat i udlandet. De er gået sammen om at starte dette medie, fordi de

mener, at verden bliver skæv-vredet i pressens dækning af den.

»Den journalistiske udlands-dækning er unuanceret, fordi den ofte kun fokuserer på brændpunkter,« siger Janne Andersen.

TV2’s udlandsredaktør, Peter Ettrup, mener ikke, at der er mangel på perspektiv i deres nyhedsdækning.

»Jeg synes, at vi giver et nuanceret billede. Vi dækker et

bredt udsnit af de historier, der er, og vi gør os umage med ikke bare hovedløst at bringe billeder af ting, der sprænger i luften,« siger Peter Ettrup.

Samtidig er den begrænsede sendeflade også med i TV2’s overvejelser og prioriteringer -

når der er 30 minutter til at formidle nyheder, skal det ifølge Peter Ettrup være historier, danskerne kan forstå og relatere til. Korrespon-denterne mener modsat, at den danske vinkel ikke er afgørende.

»Vi er over-beviste om, at de fleste danskere ikke behøver den danske vinkel for at blive klogere på verden. Da der for eksempel var terrorangreb i Paris, kunne medierne også have fortalt danskerne om, hvilken effekt IS har på lokalsamfundet i Bagdad. Butterfly-effekten af terrorangrebet,« siger Janne Andersen.

Udvidet verdensfokusFor at give anderledes perspektiver på verden skal fokus også flyttes fra de forholdsvis få lande, medierne dækker, til flere områder ude i verden, mener Korrespondenterne. Derfor vil journalisterne bag Korrespondenterne

fortælle historier fra de 24 forskellige lande, journalisterne er bosat i.

»Der er så meget fokus på enkelte dele af verden. Danskerne skal også vide, hvad der sker i resten af verden,« siger Janne Andersen.

Derfor har Korrespon-denterne et håb om, at mediet kan starte for alvor i 2016. Indtil nu har de kørt en crowdfunding-kampagne, hvor målet er at rejse en million kroner fra potentielle læsere inden den 10. december.

Det ser dog ikke ud til, at de vil komme i mål med dette, da der stadig mangler cirka 800.000 kroner. Når crowd funding-kampagnen slutter den 10. december, vil Korrespondenterne i stedet i gang med at søge private investorer og sponsorer til projektet.

Korrespondenter: Der er brug for andre vinkler på verdenIfølge Danmarks største netværk af udlandsjournalister, Korrespondenterne, skildrer den danske presse verden for unuanceret. Derfor vil de starte et nyt medie og lave udlandsjournalistik til danskerne med nye og anderledes vinkler, hvor der er større fokus på årsager og løsninger end dansk identifikation.

Tekst: Nanna Chilli GuldborgFoto: Martin Fält

” Den journalistiske udlandsdækning er unuanceret, fordi den ofte kun fokuserer på brændpunkter

- Janne AndersenRedaktør, Korrespondenterne

Det nye onlinemagasin Korrespondenterne.dk består af 25 freelance-

journalister, der er bosat over hele kloden. De

vil fortælle historier fra blandt andet Tokyo,

Japan, Bagdad, Madrid og Washington.

” Vi gør os umage med ikke bare hovedløst at bringe billeder af ting, der sprænger i luften

- Peter EttrupUdlandsredaktør, TV2

13DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER UDE

Er ministeren til at træffe?« er et spørgs-mål der i højere grad end tidligere bliver besvaret med et hult nej. Lykkes

det alligevel at komme igennem, må journa-lister oftere tage sig til takke med et svar over mail eller henvisning til et opslag på de sociale medier. En tendens, som Susanne Sayers, der er freelancejournalist og tidligere nyheds-redaktør på Børsen, mener er problematisk.

I en artikel på journalisten.dk fra oktober sammenligner hun politikernes mangel på åbenhed med tilstande, der ligner det kinesiske styres censur. Hvis p o l i t i k e r n e kun ønsker at besvare journa-listers spørgs-mål over mail, kan det ifølge Susanne Sayers gå ud over sagens indhold.

»Får man ikke muligheden for at stille dybdegående spørgsmål direkte, bliver det meget let for politikerne kun at svare på det, de har lyst til at svare på. I en samtale har man hele tiden muligheden for at vende tilbage til det, der er

blevet sagt, og holde fast i det,« siger Susanne Sayers og understreger, at man mister muligheden for netop det, hvis politikere i stedet svarer over mail. Samtidig pointerer hun dog, at der sagtens kan være tidspunkter, hvor e-mailsvar kan række, men at det ikke må blive standardmetoden.

Facebook resulterer i mikrofonholderiBenjamin Rud Elberth, tidligere digital chef for Socialdemokraterne og nu digital ekspert på TV-magasinet Haug og Elberth på TV2 News, mener, at de sociale medier er blevet en platform for fri leg hos politikerne. Han

oplever, at politikerne er for dårlige til at svare på de opslag, de deler på de sociale medier. På den måde bliver de sociale medier et skalkeskjul for at få deres holdninger ud.

»Problemet er, at politi-kerne næsten selv styrer, hvordan de bliver citeret. Netop det er med til at knægte journalistens rolle som kritisk formidler til offentligheden,« siger han.

Benjamin Rud Elberth påpeger desuden, at når journalisterne ringer for at få en opfølgende kommentar, får de ofte at vide, at de kan tage et kig på politikerens facebookside, hvilket i virkeligheden er at

undlade de kritiske spørgsmål.»Hvis man starter dialogen, må man også

fortsætte den,« siger han.

Journalister har et medansvarSusanne Sayers og Benjamin Rud Elberth er enige i, at en del af problemet skyldes et øget pres på politikerne, som hver dag modtager mange henvendelser fra journalister. Politikerne har desuden ikke længere det samme behov for at nå ud til alle de traditionelle medier, men har nu personlige kanaler, hvor de kan få deres holdninger igennem uforbeholdent.

Men hovedansvaret ligger, ifølge Susanne Sayers, hos journalisterne, da de har accepteret at modtage skriftlige kommentarer i stedet for direkte interviews. Hun mener, at det journalisternes fejlfortolkede og overdrevne fokus på det politiske spil på Christiansborg, der har været med til at afføde det højnede pres på politikerne.

»Der er meget Christiansborg og meget lidt konsekvens i den journalistik, vi laver. Det er lettere at formidle, at nogle vinder, mens andre taber, end det er at prøve at formidle, hvad der egentlig står i et forlig om satspuljemidlerne. Det ånder ikke af sex, men det gør magt,« siger hun og påpeger, at journalisterne også selv er blevet mere pressede gennem årene, hvilket har gjort dem mere tilbøjelige til at acceptere hurtige e-mailsvar.

Journalister skal sige fraSkal journalisterne komme problemet til livs og gøre sig selv mere attraktive over for politikerne, bliver de nødt til at sige fra overfor glatte e-mailsvar og facebookopslag. En beslutning, som er nødvendig at tage i fællesskab, mener både Susanne Sayers og Benjanin Rud Elberth. Han har dog ikke stor tiltro til projektet.

»Der bør være enighed om ikke at citere fra politikerens facebookside, hvis ikke de selv kommer med en kommentar, men det er ikke realistisk i det nuværende mediebillede, fordi alle aviser og netaviser er i krig om læsere og annoncekroner,« siger han.

Susanne Sayers er derimod mere optimistisk og er villig til at gøre forsøget, selvom hun mener, at det er svært at vide, hvad der sker, hvis journalisterne siger fra over for politikerne. Hun understreger også, at journalisterne skal huske, hvorfor deres kritiske rolle er vigtig i samfundet.

»Det er unikt, at vi netop kan give sagen et perspektiv, som ikke altid er i politikernes interesse,« siger hun.

Illustreret Bunker har forsøgt at komme i kontakt med i alt 12 politikere, deriblandt 8 ministre, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Politikeres afvisninger af interviews undergraver kritisk journalistikDet er blevet sværere for journalister at få direkte interviews med politikerne, mener tidligere nyhedsredaktør Susanne Sayers og digital ekspert Benjamin Rud Elberth. Ifølge dem er det problematisk, fordi det påvirker den kritiske journalistik.Tekst: David HonoréArkivbillede: Stine Tidsvilde

” Problemet er, at politikerne næsten selv styrer, hvordan de bliver citeret

- Benjamin Rud ElberthDigital ekspert, TV2 NEWS

Journalister bliver ofte bedt om at tjekke politikeres opslag på sociale medier eller får citater sendt på mail, når de beder om interview med en politiker. Det undergraver den kritiske journalistik, mener journalist Susanne Sayers.

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER14 ANNONCE

15DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS

FOKUSTerroren kommer tættere på, både geografisk og på sociale medier. Det kaster os ud i svære, etiske udfordringer. Hvornår skal sendefladen ryddes for at dække et angreb, hvilke ord skal vi bruge om voldelig ekstremisme, og hvordan forholder vi os til, at IS er aktive på Twitter? Vi sætter FOKUS på mediernes overvejelse omkring deres egen dækning af terror.

IS kæmper på sociale medierTerrororganisationen IS’ kamp for kalifatet stopper ikke med den sidste skudsalve, men holdes i live på sociale medier. Her har de stor succes med at sprede frygt og rekruttere nye medlemmer.

Tekst: Sara Thomsen og Camilla BoesenIllustration: Carl Luis Hvilsom

Under VM i fodbold 2014 blev fodboldfans mødt med en henret-telsesvideo frem for et fodboldklip

på hashtagget #WorldCup14. Terrorhashtags som #AMesseageFromIStoUS, henret telses-videoer og intern terror kommunikation er blevet en del af platforme som Facebook, Youtube og Twitter.

Det er så udbredt, at sociale medier kan betegnes som IS’ kanal til at skabe frygt og rekruttere ved hjælp af professionel propaganda, mener Michael S. Lund, mellemøstkorrespondent for DR Nyheder.

»IS har forbedret deres brug af sociale medier markant. De er dygtige til at lave propaganda, og det er meget velproduceret. Det ligner aktionfilm i HD, og de bruger GoPros med fire forskellige vinkler, når de henretter folk,« siger Michael S. Lund.

Med sociale medier kan terror-organisationer opnå en ny grad af opmærksomhed omkring deres budskab og handlinger, mener Thomas Elkjer Nissen, som er militæranalytiker hos Forsvarsaka-demiet. Samtidig kan terrororganisationerne slippe uden om mediernes filter for, hvordan og hvor meget deres aktivitet skal dækkes.

I takt med, at filteret er forsvundet, er nye dilemmaer opstået, mener Thomas Elkjer Nissen. Hvis medierne bare dækker en terrorvideo med bestialske billeder, vil videoens eksistens være tydelig i hele mediebilledet og kan på sociale medier skabe rum for organisationens videre arbejde.  

»Jo mere det bliver debatteret, jo mere markant vil skrækvirkningen være. Terroroganisationerne behøver altså ikke lave andet end nogle få signifikante angreb. I stedet skal de holde liv i debatten på de sociale medier,« siger han.

Sociale medier er en rekrutterings kanalI takt med udviklingen af sociale medier er en ny metode til rekruttering opstået, mener både Thomas Elkjer Nissen og Michael S. Lund. De sociale medier er en effektfuld kanal, fordi det ikke længere er nødvendigt at være fysisk til stede i samme rum.

»Ved at have stor eksponering, både i nyhedsmedierne og på sociale medier, er det nemmere at trække folk ind til det punkt, hvor man kan begynde en reel samtale. Den samtale, der tidligere foregik i den rigtige verden, kan nu foregå på sociale medier,« siger Thomas Elkjer Nissen og understreger, at der også er andre bagvedliggende grunde til, at folk er modtagelige over for den slags i første omgang.

Ifølge Michael S. Lund bruger IS sociale medier til både positiv og negativ propaganda. Den negative ses i form af skræmme kampagner, henrettelses videoer og halshugninger, og den positive er eksempelvis billeder af mennesker, der deler mad ud eller hjælper de fattige. Selvom den positive

propaganda ikke får stor opmærksom i vestlige medier, er den dog en væsentlig rekrutteringskanal.

»På et tidspunkt var jeg i Irak, mens der var nogle voldsomme kampe, hvor alle medier viste, hvordan byen blev bombet. Samtidig lagde IS billeder ud fra det lokale tivoli, hvor børnene kørte rundt i pariserhjulet. Det har den helt modsatte effekt end at skræmme. Det sender nærmere et signal om, at det går godt, og at man skal komme og tilslutte sig,« siger han.

»Fjern en konto, og der kommer en ny«Med organisationer som Anonymous i en maskeklædt kulisse, er terroror ganisationerne ikke alene på sociale medier. Men ligesom i Irak og Syrien er frontlinjerne på de sociale medieplatforme udviskede, og det er svært at pege på en entydig løsning. Bliver der slået ned på terrororganisationerne på det ene sociale medie, kan de bare søge hen til et andet.  

»I en flod vil vandet løbe ligegyldigt hvad. Hvis du lægger en blokering ned i den ene side, vil vandet automatisk presse sig over i den anden side, fordi blokeringen vil følge tilbage til den gamle strøm,« siger Thomas Elkjer Nissen.

Derfor har både Facebook og Twitter også forsøgt at dæmme op for terrorismen ved at fjerne konti, der har relation til IS eller andre voldelige grupper.

»Specialtrænede medarbejdere fjerner alt indhold, der har tilknytning til terrororganisationer som IS eller andre

voldelige grupper,« skrev en talsmand for Facebook i en mail til Berlingske i forbindelse med terrorangrebet på Krudttønden i februar.

Men Thomas Elkjer Nissen ser ikke censur som det eneste eller ubetinget rigtige svar på terrortruslen på sociale medier. I stedet peger han på, at den eneste måde at dæmme op for problemet er at kombinere flere tiltag.

»Man skal sørge for, at organisationerne ikke bliver større, men man skal i lige så høj grad fokusere på at lære de unge at genkende propaganda på nettet. Derudover skal man lave en modhistorie til den, som terrororganisationerne kommer med,« siger han.

Når en kanal bliver lukket, så opstår en ny, som på ingen tid har flere tusinde følgere. Det gør det sværere for IS at rekruttere, men kanalerne er der stadig, understreger Mi-chael S. Lund.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at de, der gerne vil finde IS’ propaganda, nok skal finde det,« siger han.

I modsætning til tidligere, markante terrororganisationer benytter IS sig også af sociale medier, når de vil skræmme verdens befolkning.

Jo mere det bliver debatteret, jo mere markant vil skræk virkningen være. Terror-oganisationerne behøver altså ikke lave andet end nogle få signifikante angreb

”

- Thomas Elkjer NissenMillitæranalytiker, Forsvarsakademiet

IS har forbedret deres brug af sociale medier markant. De er dygtige til at lave propaganda, og det er meget velproduceret. Det ligner aktionfilm i HD

”

- Mikael S. LundMellemøstkorrespondent, DR Nyheder

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER

Omkring midnat den 13. november fik Lotte Mejlhede, Europa-korrespondent på TV2, beskeden om terrorangrebet i Paris. Ved fire-tiden om natten var hun nået fra sit hjem i Bruxelles til hovedstaden i Frankrig, hvor hun skulle dække angrebene.

På en normal nat i Paris er byen elektrisk af liv. Taxaerne kører i pendulfart, og der er fyldt på byens restauranter og

barer. Det er en del af den franske kultur at vende dagligdagen med en Pastis eller et glas rødvin, selvom klokken viser midnat. Men denne fredag nat er på alle måder anderledes. Klokken er fire, og der uhyggeligt øde.

Spøgelsesstemningen gør det let for Lotte Mejlhede, Europa-korrespondent for TV2, og hendes kollegaer at køre hurtigt ind til koncertsalen ’Bataclan’, hvor hun skal rapportere live fra terrorangrebene, der finder sted seks forskellige steder i Paris.

Selvom en stor del af Lotte Mejlhedes arbejde som TV2’s øjne og ører i Paris fredag den 13. november tvinger hende til at tænke logistisk og journalistisk, er det en begivenhed, som udfordrer hende personligt i en særlig grad.

»Det er den værste humanitære katastrofe, jeg har dækket. Situationen krævede, at jeg måtte gå ind i den stemning, der var på stedet, mens jeg berettede om angrebene. Men samtidig med at jeg journalistisk berettede om, hvad der skete, sørgede jeg jo også med franskmændene, fordi jeg følte, at dette er et angreb på hele Europa,« siger Lotte Mejlhede.

Nærhed må gerne tage plads Mediedækningen den fredag aften var enorm på både de sociale medier og i masse-medierne i store dele af Europa. Sympati-hashtags spredte sig på Twitter og Instagram, og Facebook gjorde det muligt at dække sit profilbillede med det franske flag for at vise sin støtte til det franske folk.

Dagbladet Information bragte artiklen ’Hvorfor er Libanons flag ikke dit profilbillede

på Facebook?’ fire dage efter angrebene i Paris, som en diskussion af hvorfor netop de angreb løb med en stor del af opmærksomheden frem for et andet alvorligt angreb, der fandt sted om torsdagen i Beirut og kostede 40 mennesker livet. Men selvom begge angreb er vigtige at dække, er det hverken overraskende eller forkert, at medierne bruger rigtig meget spalteplads på begivenhederne i Paris, forklarer Lotte Mejlhede.

»Jeg ved jo godt, at verden har stået i brand i årtier, men derfor gælder nærhedsprincippet

stadigvæk. Angrebet i Paris er på én gang meget tæt på rent fysisk, og derudover ramte det nogle mennesker, som man som dansker værdimæssigt og kulturelt minder meget om. Derfor er det naturligt, at det går hurtigere ind,« siger hun.

Ofrene er åbenhed og frihed Selvom Lotte Mejlhede har dækket alt fra terrorangrebet mod Charlie Hebdo til det

storpolitiske drama, der fandt sted med overtagelsen af Krim, er angrebene i Paris ifølge hende de værste, der er sket i Europa siden Anden Verdenskrig.

»Terrorangrebene i Paris ramte fuldstændig tilfældigt, og det er det, der gør dem skræmmende. Målet var ikke at ramme en eller anden politisk stat eller straffe brugen af ytringsfrihed. Disse handlinger ramte direkte ned i folkedybet hos europæerne, fordi det er de mennesker, som lever i et åbent og frit samfund, der er blevet ofre,« siger Lotte Mejlhede.

Den sorg, vantro og opgivenhed, der lagde sig over Paris i de efterfølgende dage, gjorde ifølge Lotte Mejlhede, at begivenhederne ramte hårdere.

En kvinde, der sad på hug og hulkede ved et af mindestederne, har indprintet sig i Lotte Mejlhedes bevidsthed.

»Hun græd ikke bare, hun hulkede. Det gjorde et stærkt indtryk på mig, at hun ikke bare hulkede et navn, men sad og gentog ordene ’frihed, lighed og brodserskab’ igen og igen. Det var tydeligt, at det var en person, som virkelig var i sorg over, at alt det, som Frankrig står for: det åbne, frie og lige samfund var blevet ramt på den mest frygtelige måde,« siger hun.

Vi skal vise, at verden er ond Kvinden på hug var ifølge Lotte Mejlhede så berørt, at de valgte ikke at filme eller inter viewe hende. Og det er vigtigt at gøre sig journalistiske overvejelser om, hvad medierne skal bringe under et så voldsomt angreb som det i Paris, forklarer hun. Men journalisterne må ikke gå på kompromis med at fortælle folk sandheden, bare fordi den er grufuld.

»Det kan godt være, at jeg efterhånden er blevet en gammel kyniker. Men verden er ond, og det bliver vi nødt til at vise. Vi skal afspejle virkeligheden i journalistikken, for det er

måske i gruen, at det går op for folk, hvor alvorligt det egentlig er. Det er nødvendigt, at der bliver gjort noget,« siger hun.

Og der skal være plads til at dække det nære i lige så høj grad som sult i den tredje verden, mener Lotte Mejlhede.

»Journalistik handler om at dække det, der sker her og nu. Så når der opstår en akut katastrofe og tragedie som den i Paris, er det ikke til diskussion, om den skal have lov til at fylde i medierne. Det betyder jo ikke, at andre konflikter i verden ikke kan være lige så væsentlige,« siger hun.

Europæiske tragedier har krav på plads i medierne

Tekst: Kamilla Gamborg IsaksenFoto: Ida Marie Odgaard

Hun græd ikke bare,

hun hulkede. Det gjorde

stærkt indtryk på mig,

at hun ikke blot hulkede

et navn, men sad og

gentog ordene ’frihed,

lighed og broderskab’

- Lotte MejlhedeEuropa-korrespondent, TV2

”

Terrorangrebene i Paris tog monopol på mediedækningen i dagene efter den 13. november.

For det er netop vigtigt at bruge tid på at dække det, der er tæt på, mener Lotte Mejlhede,

Europa-korrespondent for TV2, som var udsendt for at rapportere direkte fra tragedien.

Som TV2’s Europa-korrespondent med base i Bruxelles, har Lotte Mejlhede fingeren på pulsen, når det gælder europæisk og international politik.

16 FOKUS

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER

Forkert sprogbrug styrker terrorgrupperDet er ikke lige meget, hvilke ord medierne bruger i forbindelse med terror -

handlinger. PET anbefaler, at medierne træder varsomt i deres sprogbrug.

Tekst: Amalie Abildgaard og Sophie SchouIllustration: Emma Tram

Hedder det IS, ISIL eller Islamisk Stat? Og er det mest korrekt at omtale krisen for 10 år siden som

Muhammed-krisen eller Karikatur- krisen? Mediernes sprogbrug er et minefelt for journalister og myndighederne, når det gælder kriserne.

Journalist og mellemøstekspert Nagieb Khaja mener, at medierne skal sørge for at være neutrale, når de omtaler terror-organisationen. Selv synes han, at det er mest korrekt at kalde dem IS.

»På den måde definerer man ikke, hvad en islamisk stat er. Det er en mere sober måde at omtale dem på, og man undgår at tage stilling i forhold til både venner og fjender,« siger Nagieb Khaja.

Bred enighed blandt medierne

Blandt de danske medier er der bred enighed om, at man skal kalde terrororganisationen det, de kalder sig selv, nemlig Islamisk Stat.

»Vi bruger navnet Islamisk Stat, fordi det er det, de kalder sig selv. Det tror vi også på, seere og læsere forstår. De ved også godt, at der bag den fine betegnelse ikke skjuler sig en ’stat’, men en grusom terrorbevægelse,« forklarer TV2’s udlandsredaktør Kurt Dahl på TV2’s hjemmeside.

En rundspørge af Politiken viser, at både DR, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken kalder gruppen for Islamisk Stat.

Islamisk stat, ISIL eller Daech?

USA’s præsident, Barack Obama, og de danske politikere er imod betegnelsen Islamisk Stat, da de mener, man derigennem anerkender gruppen som en stat. Derfor kalder de dem ISIL, som er en forkortelse af ’Islamisk Stat i Irak og Levanten.’ Det er dermed svært at undgå at kalde gruppen for en ’stat.’

Den franske regering kalder gruppen for

noget helt tredje, nemlig ’Daech’ (staves også Daesh eller Daish). Det gør de, fordi de vil fornærme IS og samtidig undgå at bruge ordet ’stat.’ Det er dog ikke helt muligt, da Daech er en forkortelse af det, de kalder sig

selv på arabisk: Dawla Al-Islamiya fi al-Iraq wa al-Sham (på dansk: Den islamiske stat i Irak og Levanten).

Det er vigtigt, at medierne ikke retter sig efter myndighedernes sprogvalg, da de netop skal være objektive, mener Nagieb Khaja.

»Daech er blevet et skældsord. Det er et ord, som modstandere af IS bruger. Mediet, uanset værdier og ideologi, skal stille sig uden for denne kamp,« siger han.

En kamp om ord og verdenssyn

Ifølge PET skal man overveje nøje, hvilke ord man bruger, når der er tale om terror og radikalisering. I 2008 lavede de en anbefaling af, hvilke ord man bør undgå. I anbefalingen understreger de følgende:

»Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp om ord og et bestemt syn på verden! Ekstremisme og terror bekæmpes derfor ikke alene med traditionelle politimæssige metoder.«

Deres synspunkt er, at myndighederne kan medvirke til både at modgå terroristens propaganda gennem målrettet kom munikation, men også at mindske den.

»Myndigheder kan ved uheldigt sprogbrug være med til at styrke terrorgruppers retorik og politiske budskab. Brug af begreber som ’krig mod terror’ kan være med til at styrke ekstremisters verdenssyn,« siger PET.   

PET har endnu ikke givet udtryk for, hvilke betegnelser man bør bruge. Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra dem. Tegninge-krisen

»Vi kalder det Muhammed- krisen, da Karikatur-krisen er noget, der er kommet senere, blandt andet fordi nogen hævder, at projektet drejede sig om at latterliggøre profeten og hans tilhængere. Nogen påstår, at der blev bestilt karikaturer af Muhammed, men det blev der ikke. Der blev bestilt tegninger ud fra det frit formulerede opdrag: Tegn Muhammed, som du ser ham,« siger kommuni kationschef på Jyllands-Posten, Tage Clausen.

Hvorfor kaldte I det så ikke tegninge-krisen?

»Det kunne man jo også. Men nu har vi så valgt at kalde det Muhammed-krisen, fordi det var muslimernes følsomme forhold til deres profet, det drejede sig om.«

Jyllands-Posten havde ingen overvejelser om, hvorvidt det var provokerende over for muslimer eller ej.  

Objektivitet bekæmper

radikalisering Når det drejer sig om terrorhandlinger, er det altså ikke lige meget, hvilke ord medierne og myndig hederne bruger.

Selv 10 år efter tegningerne af Muhammed, oplever Jyllands-Posten konsekvenser af ytringsfrihed og den frie presse.

Ifølge Nagieb Khaja bør medierne i fremtiden sørge for at være mere objektive, for at undgå at sprogbruget får indflydelse på terrorhandlinger.

»Medierne bør fokusere mere på at bekæmpe stereotyper. Nogen bliver stigmatiseret så meget, at de til sidst giver op og bliver det, de hele tiden har fået fortalt, de er, uden de egentlig var det,« siger han.

Vi bruger navnet Islamisk Stat, fordi det er det, de kalder sig selv. Det tror vi også på, seere og læsere forstår. De ved godt, at der bag den fine betegnelse ikke skjuler sig en ’stat’, men en grusom terrorbevægelse

- Kurt DahlUdlandsredaktør, TV2

”

Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp om ord og et bestemt syn på verden! Ekstremisme og terror bekæmpes derfor ikke alene med traditionelle, politimæssige metoder

- Anbefaling fra PET

”

17FOKUS

DECEMBER2015 ILLUSTRERET BUNKER18 ANNONCE

19DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER DEBAT

Klumme: Jeg ærgrer mig over, at fremmedsprog ikke vægter højere hos journalister, og at unge

journaliststuderende ikke er klar over, at det at kunne tale andre sprog end dansk og engelsk er

et helt vildt vigtigt journalistisk redskab.

Journalistikkens rolle på nettet Debatindlæg: Hvis journalister skal blive bedre til at integrere læserne på eksempelvis

Facebook, er det vigtigt at skelne mellem hadske kommentarer og feedback.

I sidste nummer af Illustreret Bunker sætter Jyllands-Postens praktikant Morten Parsner med debatindlægget ’Er

pøblen for dum til journalistik?’ fokus på journalisters udfordring, når deres artikler oversvømmes af usaglige kommentarer på nettet. Med erfaring fra Kanal Frederikshavn og Jyllands-Posten efterlyser Morten Parsner tankevirksomhed hos facebookbrugere frem for åbenlys racisme og ’internetgalde’ samt en debat om, hvordan journalister bedre kan in-volvere forbrugerne.

Så langt, så godt. Morten Parsner postulerer herefter, at det er påfaldende, hvor meget negativ feedback journalister får i deres fag. Det er mildest talt en journalistisk stramning, når al virakken på Facebook kondenseres ned i én stikpille rettet mod journalister. Er det mon journalisten, der bliver mødt med racisme? Næppe.

Morten Parsner går videre til journalisternes levebrød. Han konkluderer, at de medier, der klarer sig bedst online, har forargelse som fællesnævner. Her forledes man til at

spørge: Hvilke medier og hvilken forargelse? Menes der forargelse forstået som polemiske

udtalelser mod artiklens emne, journalist, kilde eller samfundet generelt? ’Feedbacken’ i kommentarfeltet stikker sandsynligvis i flere retninger.

Det er rigtig set, at enfoldige men nesker kaster skrald fra de billige rækker, men det gælder bare ikke særskilt for Facebook.

De landsdækkende medier (TV, radio og aviser) bliver også overrendt af småracister, brokke-hoveder og tosser. Facebook kalder på følelser og personlige historier, hvilket ikke harmonerer med journalistikkens dyder om saglighed og objektivitet.

Det forklarer måske også de latterlige reaktioner, når man deler på sociale medier? Hvis Morten Parsner efterlyser en sober debatkultur på Facebook, har den lange udsigter. Der eksisterer ingen redaktionelle lag, klageinstans eller krav om at registrere sig til formålet – modsat for eksempel Politikens debatsider. Hertil kan man håbe, at den kvalificerede kommentar formentlig nok skal høste så mange likes, at den alligevel finder vej til de etablerede medier.

Debatten burde i stedet handle om, hvorvidt seriøs journalistik overhovedet skal have en plads på Facebook. Med nyheds tjenesten ’Instant Articles’ vil Facebook lade medier lægge hele artikler ud frem for blot at linke til egne hjemmesider. Det enkelte medie afgiver på den måde eksklusivitet og trafik til fordel for flere clicks og mere smack talk. Mediet undergraver på den måde sin egen berettigelse og må samtidig se sig nødsaget til

at ansætte journalister til at styre den virtuelle slåskamp.

Jeg vil give Morten Parsner ret i, at Facebook som en ny type offentlighed stiller krav til journalistikken, men hvis udfordringen skal

tages seriøst, er vi nødt til at skille tingene ad. Usaglige kommentarer skal ikke sidestilles med en kritik af journalisten som sådan. Desuden skal al journalistik jo ikke partout være på Facebook. Det er vigtigt at huske på.

Tekst: Oskar Zacho

Facebook kalder på

følelser og personlige

historier, hvilket ikke

harmonerer med

journalistikkens

dyder om saglighed

og objektivitet

” Det er rigtig set, at

enfoldige mennesker

kaster skrald fra de

billige rækker, men

det gælder bare ikke

særskilt for Facebook

”

Marie Louise Albers er 28 år og bor til dagligt i Bruxelles. Inden hun blev fasttilknyttet TV2, arbejdede hun som freelancejournalist i Paris.

Tekst: Marie Louise Albers, fast freelancejournalist for TV2 i BruxellesFoto: Sofie Amalie Klougart

Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg er så interesseret i det franske sprog og den franske kultur. Under min tid på DMJX,

2008-2013, valgte jeg at flytte til Paris for at lære fransk og derefter læse mit ottende semester på en af byens journalist højskoler. Jeg blev herefter boende og skrev min h ovedopgave om det franske kulturfænomen Michelinguiden, og før jeg vidste af det, havde jeg pludselig boet i landet i fire år.

Men hver eneste gang, jeg bliver stillet dette spørgsmål, føler jeg, at jeg bliver nødt til at

komme op med en god forklaring. »Øøøh, jeg var meget på ferie i Frankrig som barn. Øøøh, jeg synes, det er et flot sprog, og jeg havde det

også på højniveau i gymnasiet. Øøøh, jeg kan egentlig bare godt lide baguette, ost og rød-vin!?!?«

For mig at se burde det åbenlyse spørgsmål til en journalist(studerende) i stedet lyde: »Hvorfor er du så interesseret i fransk og ikke tysk, spansk, kinesisk, portugisisk eller russisk?«

Min pointe er, at det ikke burde komme som nogen overraskelse, at journalister, der lever af at forstå verden omkring sig og formidle den til andre, er passioneret omkring et andet sprog og en anden kultur end deres egen lille danske. Det gælder ikke kun for dem, der som mig selv drømmer om en karriere som udlandskorrespondent. Det gælder for alle journalister. Fremmedsprog er et af de vigtigste redskaber til at forstå andre kulturer og kommunikere med mennesker omkring sig, og efter min mening er det et journalistisk redskab, som er alt for underprioriteret.

At blive god til fremmedsprog er ikke noget, du ligefrem bliver opfordret til på journalistuddannelsen. I hvert fald ikke da jeg gik på DMJX. Vi havde knap nok noget pensum på engelsk. Selvom det selvfølgelig er muligt at komme på udvekslingsophold og tage et internationalt tredje semester, hvor alt foregår på engelsk. Men at være god til ét sprog er ikke nok i mine øjne. Og slet ikke som journalist.

Min førsteårsopgave handlede i sin tid om den dalende interesse for fransk i folkeskolen (hey, dette kunne også være én af forklaringerne på mit indledende spørgsmål). I dag kunne jeg lige så godt brede artiklen ud og inkludere HELE det danske skolesystem og ALLE andre sprog.

Da jeg den 7. januar 2015 befandt mig ved politiafspærringerne ved Charlie Hebdos kontorer i Paris, havde jeg aldrig kunnet

rapportere så godt og præcist, som jeg gjorde, hvis ikke det havde været for mit franske. Det samme gjorde sig gældende for få uger siden, da jeg stod foran spillestedet Bataclan og igen skulle finde ord for franskmændenes følelser efter endnu et terrorangreb i deres elskede hovedstad.

Jeg havde heller aldrig fået mit nuværende job for TV2 i Bruxelles, hvis ikke det var for mine franskkundskaber. Selvfølgelig spiller en

masse andre journalistiske kvaliteter og evner også ind, samt en anelse held ved at være på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Men lige nu er fransk uden tvivl det største plus på mit CV og dét, der har ført mig allerlængst. Måske er det min tur nu til at stille jer et spørgsmål: Hvorfor er I, unge journalister, ikke interesserede i fransk, tysk, spansk, kinesisk, portugisisk eller russisk?

Sprogkundskaber burde fylde mere på journalisters CV

Fremmedsprog er

et af de vigtigste

redskaber til at

forstå andre kul turer

og kommunikere med

mennesker omkring

sig

”

Da jeg befandt

mig ved

politi afspærringerne

ved Charlie Hebdos

kontorer i Paris,

havde jeg aldrig

kunnet rapportere

så godt og præcist,

som jeg gjorde, hvis

ikke det var for mit

franske

”

DECEMBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER20

Mojn, s iger de i Sønder jy l l and . Mojn som goddag . Mojn som farve l . Mojn som hvordan går de t? Akkurat som ordet er f l e r tyd ig t , j a , man kan næsten s ige mangfo ld ig t , l i geså kan Danmark være . Vi tog t i l Sønder jy l l and og fandt h i s tor ier om mennesker med v idt forske l l ige l iv . Nogle krydser grænser . Nogle f lyg ter mod nye l ande , og nog le drømmer om nye t i l være l ser . Vi t ror på , der f indes nuancer . Vi håber , I v i l udforske de nuancer , v i f andt i Sønder jy l l and .

2 . S E M E S T E R F O T O M AG A S I N

Sille Veilmark

Benzin, byture og fælles middagslur

Magnus Fisker

På flugt gennem Danmark

Benjamin Nørskov

Khaled venter på Danmark Nanna Navntoft

Flygtninge: Velkommen

Sarah Christine Nørgaard

På toldpladsen er det okay at være en

lovløs lømmel

Martin Fält

Fodlænken, fremtiden og de tusind liter mælk

Emil Kastrup Andersen

Højskole, integration og hjemmerul

Stine Tidsvilde

(Der er et yndigt land)

F OTO

MOJN