medlemsblad for danske kreds nr. 4/2009

MedleMsbl ad for dansk e k reds / en virksoMhedsk reds i f inansforbundet / deceMber 2009

nyansttelser/3 bedre bank/4 bedre bank for erhvervskun-der/6 Job uden for banken/8 MedarbeJdervalgt/11 Mlinger af MedarbeJderne/12 ligestilling/16 udviklingssaMtalen 2010/18 MedleMsMde i parken/20 brns sygdoM/22

2 / danske kreds / deceMber 09

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen

Hans Erik Rasmussen

Anders Lyager Olsen

Tina Birch

Nikoline Alice Lohmann

Carsten Rasmussen

Udgiver:Danske Kreds

Carl Gustavs Gade 2, 2 sal

2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet:

1. dec. 2009

Bidrag sendes til Danske Kreds att:

Kommunikationsudvalget som mail

eller brev.

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Quickly Tryk A/S

leder

Per Alling ToubroFormand

Forsidefoto:Jasper Carlberg

Oplag:13.000

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

koM freM Med din MeningEfterret har budt p flere nye tiltag, et af dem er Bedre Bank-

kampagnen. Baggrunden er de mange meninger, som den danske

befolkning har givet om Danske Bank. Det er der kommet en

rkke handlinger ud af, som Danske Kreds har kommenteret ud fra

et medarbejdersynspunkt. Vi har ogs foreslet, at medarbejder-

nes meninger behandles lige s serist som kundernes. I vrigt helt

i trd med ledelsens nske om, at alle medarbejdere kommer frem

med deres mening.

Du har flere muligheder for at komme frem med dine holdnin-

ger. Der er Henrik og Rinas blog, og der er bankens interne Bedre

Bank-site. Her kan medarbejderne bidrage til videreudviklingen af

banken, og man bner op for en ben og umiddelbar meningsud-

veksling.

Mulighederne er der, men ikke mange benytter dem. Bankens

ledelse har derfor meldt klart ud, at alle meninger er velkomne, og

de bliver taget serist. Det skal bare vre sagligt. Husk jo flere

der giver deres mening til kende, jo tydeligere str budskaberne.

Hvis kun f giver deres mening til kende, siger det nemlig ikke

noget om, hvad det store flertal tnker, og derfor er det vigtigt

med mange indlg.

Fat tastaturet, og fortl om, hvordan det str til med ar-

bejdspresset, arbejdsmiljet, dialogen i din afdeling? Og hvordan

mrkes al den negative omtale? Du kan naturligvis ogs have en

mening om helt andre emner kom frem med den.

Meninger og holdninger har du ogs haft mulighed for at

komme frem med i rets medarbejdertilfredshedsundersgelse.

Den mulighed har 94 procent taget imod. Det er en hj svarpro-

cent, n procent hjere end i 2008. Samlet er tilfredsheden stort

set p samme niveau som sidste r. Det er flot. Danske Kreds har

gentagne gange sagt: Svar nu rligt, s vi fr rlige svar, som

koncernen og vi kan arbejde ud fra.

Udviklingssamtalen 2010 er nrt forestende. Ogs her har du

mulighed for at komme frem med dine holdninger. Brug mulighe-

den. Her kan du stte fokus p din egen fremtid. Sprg din leder:

Hvor ser du mit job om 1, 2 eller 3 r? Bed om benhed om udvik-

lingens konsekvenser og dine egne muligheder for kompetenceud-

vikling, s du bliver klar til fremtiden.

Med disse opfordringer vil jeg takke for det snart forgangne r

og nske dig og din familie en rigtig gldelig jul og et godt og lyk-

kebringende nytr.

danske kreds / deceMber 09 / 3

fra kredit til inkassoAntallet af inkassosager er vokset markant, og Koncern Inkasso er blevet en afdeling, der gr imod strmmen og skaber vkst. Afdelingen har ansat mange nye medarbejdere, flere hentet blandt tidligere ansatte

Af journa l ist Carsten Rasmussen

Langt flere kunder ryger i jeblikket til inkasso end i samme

periode i 2008. Flere ledige og andre flgevirkninger af finanskri-

sen lader sig ikke forngte og viser sig ved, at der er kommet

vsentligt flere drlige betalere. Og det er ikke kun professionelle

skyldnere, der stikker af fra en misligholdt kassekredit, men ogs

hr. og fru Danmark, der er blevet drlige betalere.

I Koncern Inkasso har man ansvaret for at inddrive opsagte

konti fra Danske Banks filialnet, og direktren, Erik Kaare Larsen,

bekrfter, at antallet af inkassosager er vokset markant, ligesom

antallet af medarbejdere er vokset. Afdelingen har vret ndt til at

mande op, s der i dag er godt 130 medarbejdere.

Vi har ansat rigtigt mange. Ud over ansttelse af 20 nye

medarbejdere, har vi fet en tilgang fra Realkredit Danmark p 12

personer. S det er nsten 25 procent flere, som er kommet ind

med forskellige kulturer, siger Erik Kaare Larsen og uddyber:

Grunden til, at vi rekrutterer og skal vokse, er primrt fi-

nanskrisen. P erhvervssiden er antallet af sager fordoblet, mens

vi p privatkundesiden har oplevet det som en blge, der ganske

vist er tilbage i mere normalt leje, men som kan komme igen, siger

Erik Kaare Larsen, der ser en vis risiko for, at der ikke er tale om et

forbigende fnomen.

Nsten hver anden af de nyansatte er medarbejdere, som er

blevet tilovers andre steder i koncernen. Iflge Erik Kaare Larsen

har det vret en positiv oplevelse at f dem ind i Koncern Inkasso:

Selvflgelig mrker jeg noget p de medarbejdere, der er

ansat igen, men det er ikke negativt. Vi oplever, at de har nogle

fornuftige kompetencer og et godt engagement, men ogs en vis

ydmyghed over for opgaverne. Det er en forskel fra nyansatte,

der kommer udefra, siger Erik Kaare Larsen, der undrer sig over,

at afdelingen har meget lidt respons p stillingsopslag. De har lige

haft to ledige stillinger i Inkasso Erhverv, uden at nogen sger.

Det kan godt vre, at inkasso har et drligt ry, men vores med-

arbejdertilfredshedsundersgelse er rigtig flot med en scoring p

over 80 p en skala fra 1 og til 100, bemrker Erik Kaare Larsen.

Nu er det jo ikke sdan, at medarbejdere herude sidder med de

samme kunder, som de mske havde ude i en filial. Flertallet af de

senest ansatte nye medarbejdere kommer fra andre backup-funk-

tioner, forklarer omrdetillidsmand Grete Jnsson:

Det er ikke alle, der sidder her med direkte kundekontakt, for

der er ogs en del administrative funktioner. Jeg gr ud fra, at de

er glade for, at der er blevet en mulighed for job her, siger Grete

Jnsson, der er omrdetillidsmand for 108 medlemmer.

Direktr Erik Kaare Larsen og omrde-tillidsmand Grete Jnsson

nyansttelser

Foto: Jasper Carlberg


bedre bank

Meninger har i en lang periode vret et buzz-ord i Danske Bank.

Banken har spurgt alle danskere om deres mening om Danske

Bank. Meningerne blev behandlet, og Danske Banks svar blev

til 23 handlinger, som indeholder alt fra hurtigere svartid til

afskaffelse af bonus og mere uddannelse til rdgivere. Bde

meningskampagnen og de 23 handlinger har medfrt en del

reaktioner fra medarbejderne.

Blandt andet har flere givet udtryk for, at man som medarbej-

der ikke kan ptage sig ansvaret for den arrogance, som det viste

sig, at mange danskere forbinder med Danske Bank. Faktisk flte

mange loyale medarbejdere sig hrdt ramt af den kritik af Danske

Bank, som pludselig dukkede op alle steder.

Danske Bank har et brndende nske om at blive en bedre bank. Danske Kreds deler nsket, men hvor Danske Bank primrt vil vre en bedre bank for kunderne, nsker Danske Kreds sig i hjere grad en bank, der ogs er bedre for de ansatte, uden at arbejdspresset ges

Af Carsten E i ler tsen, nst formand

MedarbeJdernes Mening:

vi frygter get arbeJdspres

Danske Bank nsker at forbedre betjeningen af sm og mellem-

store erhvervskunder (SME). Det skaldte SME-projekt handler

om at flytte bde kunder og medarbejdere til strre enheder, hvor

kunderne skal opleve strre kvalitet i rdgivning, og hvor rdgi-

verne ger deres kompetencer og effektivitet ved oprettelsen af

kompetencecentre.

Medarbejdere rokererProjektet har vret undervejs lnge, men i oktober i r ld start-

skuddet til en strre rokeringsvelse. I frste omgang er der taget

skridt til rokering af cirka 80 medarbejdere, som i dag beskftiger

sig med rdgivning eller administration. Banken har regionale cen-

tre rundt omkring i landet, hvor mange medarbejdere skal samles.

Danske Kreds er tilfreds med, at banken har lyttet lidt til Kredsens

argumenter og get antallet af planlagte centre, men det havde

vret ideelt, hvis aktiviteterne blev samlet p endnu flere forskel-

lige lokationer. S havde frre stillinger skullet flyttes meget langt,

og frre medarbejdere var blevet stillet i en vanskelig situation.

Mere end 100 kmNu str nogle af de rokerede medarbejdere over for den store

geografiske udfordring, at deres arbejde flytter 100 km eller mere.

Sprgsmlet er, om de er i stand til at flytte med.

For nogle er den gede transporttid s problematisk, at man ikke

kan flytte med sit arbejde. Danske Kreds har indget en aftale

med banken, der gr ud p, at get transporttid p mere end 30

minutter hver vej er vsentlig vilkrsndring. Det betyder kort

fortalt, at man kan vlge at betragte sig som opsagt, hvilket be-

tyder, at man s mister sit arbejde. Der er aftalt srlige vilkr, hvis

man vlger den lsning.

hvis dit Job flytter 100 kiloMeterDe sm og mellemstore erhvervskunder fr mere kvalitet ved at blive samlet i strre enheder: Den lsning betyder rokeringer af en rkke medarbejdere. Nogle fr 100 kilometer til arbejde. Til gengld skal alle bruges



Ingen bliver tiloversDet er dog meget positivt, at banken har meldt ud, at ingen bliver

tilovers i forbindelse med omrokeringerne. Isr i tider med drlige

beskftigelsesudsigter er vi sikre p, at mange medarbejdere vil

strkke sig langt for at beholde det arbejde, som man typisk er

meget glad for.

Processen vil komme til at lbe langt ind i 2010, og der vil

komme yderligere rokeringer, da kun et par af bankens ni regio-

ner p.t. har meldt ud om rokeringerne. Kredsen flger de aktuelle

rokeringer og vil ogs nje flge de kommende tiltag.

Foto:Colourbox

En del medarbejdere frygter, at der flger ekstra arbejde med de

nye tiltag. Danske Kreds har vret i dialog med banken for at af-

klare, i hvilken udstrkning de nye handlinger ville betyde en get

arbejdsbyrde. Umiddelbart mener ledelsen ikke, at det vil betyde

et get arbejdspres, men Danske Kreds har nvnt, at hvis det al-

ligevel skulle medfre en get arbejdsbyrde, vil det vre alvorligt

for de medarbejdergrupper, der i forvejen har mere end rigeligt at

se til.

Man lytter til medarbejderneMedarbejderne har ogs givet udtryk for, at man mangler et dia-

logforum, hvor man kan lufte sine synspunkter, og hvor medarbej-

dernes holdninger bliver behandlet lige s serist som kundernes.

Danske Bank har taget meldingerne serist og udtalt et kraftigt

nske om, at alle medarbejdere fremkommer med deres mening,

isr hvis de er uenige i bankens dispositioner.

Ledelsen har alts udtrykt et stort nske om benhed og rlig-

hed fra medarbejdernes side, hvilket er sket i et vist omfang enten

via blogs eller direkte til bankens ledelse eller til Danske Kreds. Men

om det er sket tilstrkkeligt, og om alle meninger er blevet ytret

det kan kun du svare p.


sMe-proJektet betyder rokerede flelser

Bedre Bank for erhvervskunder

Den triste,Dorte Jensen arbejder som erhvervs-supporter i Finanscentret i rhus. Hun har

vret i koncernen i 23 r og blev en del

af Danske Bank, da BG Bank blev opkbt.

Derfor skulle der naturligvis serise over-

vejelser til, da hun fik at vide, at hendes job

flytter til Vejle.

Indtil for nylig arbejdede jeg i Randers i

en satellit af Finanscenter Jylland st. Jeg var egentlig lidt privile-

geret, for jeg havde kun ca. 10 minutter til arbejde. Men den 12.

juni var vi nogle, der fik at vide, at satellitten skulle nedlgges og

vi skulle til at arbejde i rhus. For mig betd det en times transport

hver vej. Jeg valgte at g et par timer ned i ugentlig arbejdstid for

at f det til at hnge sammen.

I oktober fr jeg s at vide, at mit job skal flytte til Vejle. Det

mtte jeg alts lige tnke over og regne p. Jeg endte med at sige

nej til at tage med til Vejle, for det ville betyde en daglig trans-

porttid p mindst tre timer. Med tre aktive hjemmeboende brn,

som alle spiller fodbold, kan jeg simpelthen ikke f det til at hnge

sammen. Og s har jeg jo ogs mine egne fritidsinteresser, som jeg

vil vre ked af at droppe.

Selvflgelig er jeg trist over ikke at kunne blive i mit job, men jeg

er blevet rimelig afklaret med situationen og med mit valg om at

sige nej til at tage med til Vejle. Mit job flytter frst 1. juli nste

r, s indtil da er jeg her i rhus. Hvad der s skal ske, ved jeg ikke.

Jeg har vret 23 r i koncernen, og de sidste mange r har jeg

arbejdet som erhvervssupporter, s det er lidt svrt at forestille

sig, hvad man ellers kan lave.

SME-projektet, som ndrer p betjeningen af sm og mellemstore erhvervskunder, har indtil videre betydet flytning af 80 medarbejdere, s det er ikke nogen overraskelse, at projektet har vakt strke flelser. Danske Kreds har talt med den triste, den glade og den ekstremt fleksible

Af Anders Lyager Olsen, Danske Kreds

den gladeSelvom hun kommer til at kre

100 kilometer mere hver dag,

s glder Karin Jakobsen sig til at flytte til det nye Erhverv

Direkte i Aalborg, som er

et af de centre, koncernen

valgte at oprette efter

drftelser med Danske Kreds.

Karin er servicerdgiver i Hjrring og skal fremover sidde som

erhvervssupporter i Erhverv Direkte, der samler rdgivningen af

sm og mellemstore erhvervskunder.

Jeg var ikke p arbejde, den dag rokeringerne blev offentlig-

gjort, s jeg blev ringet op i stedet. Og jeg sagde det lyder

spndende, det vil jeg gerne, s jeg glder mig faktisk meget

til de nye udfordringer, fortller Karin.

Karin har arbejdet med Erhverv, siden hun startede i Giro-

bank i 1994, og det er Erhverv, der interesserer hende.

Det bliver spndende at sidde i et kompetencecenter. Vi bli-

ver forskellige medarbejdere, der har arbejdet med Erhverv

p forskellige mder.

Nr man tnker over, at Karin for godt et r siden

byttede en arbejdsplads i Aalborg ud med en i Hjr-

ring netop for at f kortere til arbejde, kunne man

godt tro, at rokeringen tilbage til Aalborg ville

afskrkke hende en smule. Men det er slet

ikke tilfldet.

Jeg er s heldig, at min mand arbejder i

Aalborg, s nu kan vi jo kre sammen igen. I starten

m vi nok stadig have to biler, men nr vi fr tilrettet

vores arbejdstider, s kan vi sikkert skille os af med

den ene, slutter Karin.


og den ekstremt fleksible Tina Nielsen har arbejdet i Danske Bank i 27 r. Hun er privatmedarbejder i Kalund-

borg, hvor hun ogs bor. En lille cykeltur p

3-4 kilometer var starten p en almindelig

arbejdsdag, indtil hun valgte at blive tester

p e-tinglysningssystemet efter sommeren

i r. Den 1. november skulle hun tilbage til

Kalundborg.

Heldigvis, siger hun, da vi fanger hende p telefonen p en af

hendes afspadseringsdage.

De sidste uger af testperioden var jeg rigtig trt af kreturen

fra Kalundborg til Ejby 1 time hver vej er lang tid! Jeg gldede

mig til at komme tilbage til filialen i Kalundborg og gldede mig

til at begynde p at arbejde med boligsager. Jeg var faktisk blevet

rigtig interesseret i omrdet, da jeg testede e-tinglysningssyste-

met, fortller Tina.

Meddelelsen var desvrre en helt anden, da hun kom

hjem til Kalundborg. Koncernen havde som led i SME-

projektet valgt, at Tina fremover skal vre erhvervs-

supporter i Hje Taastrup. Nsten 3 timers ekstra daglig

transporttid og et helt andet job eller intet job. Det var det

valg, Tina stod over for.

Det var en temmelig hrd besked. Hrdt ikke rigtigt at have et

valg. I virkeligheden er det jo ikke bare de tre ekstra transport-

timer og den nye jobfunktion, der er nye. Jeg skal ogs have helt

nye kollegaer, og s skal jeg skifte en lille filial ud med kmpekon-

torerne i Hje Taastrup gamle kollegaer med nye ansigter.

Tina er af den ekstremt fleksible slags og den type, der tager

udfordringer op i stedet for at lbe skrigende bort. Hun glder sig

faktisk til de nye udfordringer. S hun har sagt ja til jobbet:

Transporten bliver selvflgelig lidt tung. Men heldigvis er jeg

deltidsansat, fortller Tina, der har fri hver fredag:

S praktisk kan det lade sig gre. S skal jeg bare have lrt at

holde min fritid i toget mellem Hje Taastrup og

Kalundborg, siger hun og tilfjer, at der sikkert vil

blive kvrnet nogle bger p de sjllandske

skinner.


Job uden for banken

fyring stopper ikke en it-MedarbeJderTo gange har Anette Linda Pedersen startet en ny karriere uden for banken. Selv om det ikke er retfrdigt at f fyresedlen, er hun hverken sur eller gal p banken. Mske fordi hun er en god forretningsudvikler, kan livets tilfldigheder ikke sl hende af pinden


Det kom fuldstndig bag p mig.

Anette Linda Pedersen blev meget overrasket, da hun blev fyret

den 5. februar med den samme begrundelse, som alle andre fik, at

det skyldtes finanskrisen.

Fyringen kom fuldstndig bag p mig, fordi jeg jvnlig havde

fet meget ros. Det var get godt med jobbet som forretnings-

udvikler, og forrige r fik jeg bonus. I vrigt var jeg i gang med

HD-studiet, som jeg gjorde frdig i sommer, siger Anette Linda

Pedersen, der var ansat i IT-afdelingen i Ejby, hvor der blev fyret

rigtig mange. Alene i hendes afdeling med ca. 60 medarbejdere

blev der uddelt syv fyresedler.

For fire r siden skiftede hun afdeling fra ITPT-metodeafde-

lingen til HR Systems et helt nyt omrde med helt anderledes

systemer, og hun skiftede job til forretningsudvikler, hvor hun bl.a.

arbejdede med et nyt projekt, der skulle aflse bankens hidtidige

uddannelsessystem (PUS).

Selvflgelig blev Anette Linda Pedersen ked af det, men samti-

dig er hun et rationelt menneske:

P den ene side har jeg ikke taget det rigtigt personligt, mske

fordi jeg jo blev fyret sammen med en masse andre, der skulle

fyres p grund af finanskrisen. Derfor har jeg ikke vret hverken

sur eller gal p banken eller mine chefer, men jeg synes ikke, at det

er retfrdigt, forklarer Anette Linda Pedersen og fortstter:

Nr det nu er sket, tager jeg det meget roligt, hvilket forment-

ligt hnger sammen med, at jeg har set fyringer mange gange fr

i mit faglige arbejde som tillidsmand, siger Anette Linda Pedersen,

der for fire r siden stoppede som omrdetillidsmand, efter sam-

menlagt at have vret tillidsmand i 17 r.

Alderen imod sigDen dag banken havde uddelt fyresedlerne, aftalte de syv at have

deres eget lille netvrk, hvor de kunne mdes og holde hinanden

oppe. Dagen efter pakkede de og sagde farvel til kollegerne.

Danske Kreds holdt mder for de fyrede, og Anette Linda

Pedersen var usikker p, om hun skulle benytte tilbuddet om out-

placement fra AS3, men det blev solgt godt.

g g


da Jeg koM tilbage til danske bank efter feM r, var det ikke desto Mindre soM at koMMe hJeM, og her troede Jeg, at Jeg skulle blive

Det nytter med alt det netvrk, siger Anette Linda Pedersen

Foto: Jasper Carlberg


Job uden for banken

Med mine 56 r har jeg min alder imod mig, s jeg skulle bruge

en konsulent til at hjlpe med CVet, s jeg ikke blev sorteret fra

med det samme. Jeg nede fire mder ud af de seks, der var aftalt

med AS3 og banken, inden jeg havde fet arbejde. Det var dog ikke

p grund af AS3, at jeg fik arbejde, for det var faktisk en anden

fyret kollega fra mit netvrk, der skaffede mig det arbejde, jeg har

i dag.

Anette Linda Pedersens nye job er et vikariat som projektleder i

Uni-IT, der organisatorisk hrer under Syddansk Universitet, men

kunderne er alle universiteterne, og Anette Linda Pedersen arbej-

der med deres HR-system. Hun regner med, at vikariatet forln-

ges til januar 2011, men selv om de p Uni-IT er glade for hende,

er det jo sdan inden for det offentlige, at der ikke er mellemveje.

Hvis det derefter ikke bliver til fastansttelse, er det ud.

Jeg er selv i gang med at hjlpe en anden til et job. S det nyt-

ter med al det netvrk, understreger Anette Linda Pedersen.

Fornuftigt CVDet er ikke frste gang, at Anette Linda Pedersen er ude af finans-

sektoren, hvor hun i 1974 begyndte som elev i Handelsbanken,

der blev til Den Danske Bank. I 1996 ville hun prve noget nyt og

blev ansat i AF-Storkbenhavn som virksomhedskonsulent, hvor

hun bde gennemfrte markedsanalyser og rdgav virksomheder.

Det var efter flere rs overvejelser, fordi jeg var glad for at

vre i banken, men omvendt syntes jeg, at det var blevet tid til at

prve noget andet, og jeg forlod banken i 1996.

Men ret efter kom hun retur til sektoren, da hun fik job i BG

Bank:

Da jeg kom tilbage til Danske Bank efter fem r, var det ikke

desto mindre som at komme hjem, og her troede jeg, at jeg skulle

blive. Men sdan gik det ikke, og mske fordi jeg havde vret ude

fr, vidste jeg, at der findes arbejdspladser uden for banken, hvor

vores kompetencer kan bruges, siger Anette Linda Pedersen og

understreger, at fra Danske Bank er man jo vant til barske foran-

dringer.

IT-afdelingen i Danske Bank krver nogle gode kvalifikationer,

og man er vant til forandringer og vant til at indordne sig til nye

ting, siger Anette Linda Pedersen, der uden problemer vil kunne se

sig selv arbejde i finanssektoren igen:

Jeg er hverken delagt eller knust over ikke at vre i Danske

Bank, men jeg har mange venner i banken, og min mand er ansat

i banken, s jeg flger med, tilfjer Anette Linda Pedersen inden

hun slutter af med et godt rd om at huske at uddanne sig:

HD-studiet tog jeg faktisk ikke for at gre karriere men af ren

interesse, og jeg har senere opdaget, at inden for det offentlige

betyder det noget, at man har den uddannelse. Man skal srge for

at have et fornuftigt CV.

g g

Med Mine 56 r har Jeg Min alder iMod Mig, s Jeg skulle bruge en konsulent til at hJlpe Med cvet, s Jeg ikke blev sorteret fra Med det saMMe


vrdifuld for bestyrelsen

Medarbejderne i Danske Bank koncernen trffer mange vigtige

valg, og i begyndelsen af det nye r str medarbejderne over for

endnu et vigtigt valg af medarbejderreprsentanter(MABere)

til koncernens bestyrelse.

Det er utroligt vigtigt, at vi tr st frem og st ved vores

holdning om, at det er fagligt aktive, der ogs skal reprsentere

medarbejderne i virksomhedernes bestyrelser, siger nstfor-

mand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, der ogs pointerer,

at der er en opgave i at synliggre vrdien af reprsentationen i

bestyrelsen, s det ikke bare bliver et sprgsml om status.

Det drejer sig i hj grad om legitimitet. Fagligt aktive i Danske

Kreds reprsenterer medarbejderne, og det er rigtig hensigts-

mssigt, hvis de bde kan tale medarbejdernes sag i Samarbejds-

udvalget (SU) og i bestyrelsen. Det vil vre besynderligt, hvis det

er forskellige personer, mener Michael Budolfsen.

Selve ideen, da aktieselskabsloven bnede for medarbejderre-

prsentanter, var, at menige medarbejdere skulle have en repr-

sentant i virksomhedens verste myndighed. En reprsentant, der

ved, hvad der rrer sig blandt det, mange direktrer ved festlige

lejligheder kalder virksomhedens vigtigste ressource, og det er

netop de fagligt aktives strke side.

Den fagligt aktive nyder kollegernes tillid og ved i kraft af sit

hverv og sit netvrk, hvad der rrer sig blandt medarbejderne p

gulvet, og det er prcis den viden, der har en vrdi for besty-

relsen. Som fagligt aktiv i Danske Kreds har man et bagland, som

gr, at man kan tale p medarbejdernes vegne bde i bestyrelsen

og i Samarbejdsudvalget, hvor bestyrelsens strategier skal fres

ud i virksomheden i form af personalepolitik. Det mandat har ikke

fagligt aktive ikke, for de reprsenterer i realiteten bare sig selv,

siger Michael Budolfsen.

Mange ledere og mellemledere fler sig tiltrukket af den pre-

stige, der er i at sidde i bestyrelsen, og desvrre er der en tendens

til, at de bliver valgt som medarbejderreprsentanter. Michael

Budolfsen er helt p det rene med, at nogle medarbejdere mske

peger p kreditchefen med den begrundelse, at han ved noget

om kreditbehandling og ledelse, men det er en gal opfattelse af

reprsentantens opgave.

ModgangDet kan ikke ngtes, at finanskrisen har sat bestyrelser i de

finansielle virksomheder under pres. En plads i bestyrelsen giver

udfordringer og ansvar, nr der skal tages beslutninger, der kan

fre til virksomhedens vkst og blomstring eller til virksomhedens

deroute og konkurs.

Michael Budolfsen minder om, at man

som bestyrelsesmedlem ikke skal fre fag-

foreningspolitik, men er valgt til at varetage

virksomhedens interesser. Til det hrer ogs

at bringe sin viden om medarbejderne i spil i

bestyrelseslokalet:

Den fagligt aktive kender virksomheden

i praksis og har fingeren p pulsen og ved,

hvad der rrer sig blandt medarbejderne.

Han eller hun kender arbejdspresset og

stemningen i virksomheden, og det er afgrende indsigter, nr der

skal lgges strategier for virksomhedens succes, siger Michael

Budolfsen.

Bestyrelserne spiller en kmpe rolle, nr det handler om at

trimme et pengeinstitut, s man kan styre uden om de katastrofer,

vi har set det sidste r. De strategiske og taktiske overvejelser,

som bestyrelsesarbejde bestr af, er naturligt nok ikke en del af

hverdagen for mange af de medarbejdervalgte, men her er der

hjlp at hente p uddannelse hos Finansforbundet.

De fagligt aktives pladser i bestyrelsen har afgrende vrdi

bde for virksomhed, ledelse og medarbejdere, og det skal vi blive

bedre til at fortlle vores medlemmer, siger Michael Budolfsen

og slutter af med, at det handler om holdninger, og det er p hje

tid at starte diskussionerne, hvis du er fagligt aktiv i Danske Bank,

der skal have valg i frste kvartal af 2010.

MedarbeJdervalgte i bestyrelsen

Fagligt aktive er guld vrd i bankens bestyrelse, fordi de fagligt aktive ved, hvordan virksomheden fungerer i det daglige, hvordan eventuelle beslutninger vil blive modtaget, og hvilke konsekvenser de vil f bde for kunderne og de ansatte.



Mlinger af MedarbeJderne

erfaringer Med individuel Mot

Elleve steder i Danske Bank har medarbejderne erfaringer med, at

resultaterne fra kundetilfredshedsundersgelserne benyttes i for-

bindelse med enkelte medarbejdere. Ti filialer blev udnvnt som

frontlbere og der har man krt pilotprojekter siden starten af

2009, og i kundelinjen har man 2 rs erfaring med MOT p team

basis og nu med individuel MOT.

Danske Kreds har talt med tre af de tillidsmnd, der har haft

mlingerne tt p kroppen om medarbejdernes erfaringer. Over-

ordnet set er der stor tilfredshed.

I Aalborg afdeling gav introduktionen dog anledning til en del

diskussion, fordi medarbejderne frst hrte om projektet, da der

l en frdig individuel rapport. Ledelsen har derfor tilbudt, at

hver enkelt rdgiver selv vlger, om han/hun vil deltage i en MOT

samtale p baggrund af testresultaterne.

Anvendt korrekt er individuel MOT et godt udviklingsvrktj

for rdgiveren. Brugen af det stiller store krav til lederen. Det er

vigtigt, at det bruges i dialog, og som hjlp til at optimere kunde-

mderne og IKKE som en karakterbog, mener tillidsmand Birgitte

Srensen.

Bankens mlinger af kundetilfredsheden de skaldte MOT-mlinger skal fremover bruges i forbindelse med enkelte medarbejdere. 11 steder i Danske Bank har man gjort sig de frste erfaringer, og de er positive.

Af Anders Lyager Olsen og Niko l ine A l ice Lohmann, Danske Kreds

I Holbk ser nogle medarbejdere en fare for, at de individuelle

mlinger p en indirekte mde kan vre en faktor i rokerin-

ger/afskedigelser, fortller Michael Olander Rasmussen. Andre

medarbejdere har derimod lnge efterlyst individuel feedback og

mener, at det bliver lettere at arbejde p udvikling, nr man har en

klar individuel tilbagemelding p personlig performance.

Kundelinjen har lngst erfaring med MOT 2 r faktisk. Frst

brugte man det p teambasis, men i oktober i r fik medarbej-

derne s individuelle rapporter for frste gang. 95 procent af de

adspurgte medarbejdere har vret tilfreds eller meget tilfreds

med udviklingsvrktjet. Iflge Dorte Bielefeldt, som er omr-

detillidsmand i afdelingen har man vret meget opmrksomme

p ikke at implementere vrktjet, uden at hver leder p forhnd

har fet et kursus i, hvordan de skal bruge MOT i forhold til hver

enkelt medarbejder. Nogle medarbejdere var kritiske i starten, da

de var bange for, at det var endnu en mde at mle` dem p, men

nu sprger de faktisk efter, hvornr den nste individuelle MOT

rapport er, fordi de er spndte p at se, om de har udviklet sig,

siger Dorte Bielefeldt.


sandhedens Jeblik M ikke MisbrugesMoment of Truth er et system til at mle kundernes tilfredshed med deres mde med banken. Nu skal resultaterne bruges i forbindelse med enkelte medarbejdere. Brugt ordentligt kan det vre et godt redskab til udvikling af medarbejderne


som afstedkom nogle reaktioner fra kundelinjen. Reaktioner, som

primrt skal ses i lyset af, at medarbejderne i forvejen oplever at

blive mlt og vejet. Lige nu gennemfrer banken et pilotprojekt, og

kundelinjen har for lngst haft de frste afrapporteringer. Mlet

er s gode kundeoplevelser som muligt. Midlerne er via en ordent-

lig afrapportering fra leder til medarbejder at have fokus p positiv

udvikling, hvis der er behov for det.

Danske Kreds vil holde je med, at der ikke sker fyringer be-

grundet i eventuel drlig karakter i de rapporter, som kommer

til hver isr. Kredsen kan ikke forhindre, at redskabet bliver brugt,

men vi kan holde skarpt je med, at det som aftalt bliver brugt

som et udviklingsvrktj.

MOT eller Moment of Truth sandhedens jeblik har vret

anvendt i banken gennem flere r. Nyt er det, at banken i starten

af 2009 valgte at forsge at opn en endnu bedre kundeoplevelse

ved kontakt til banken ved at indfre afrapportering til den enkelte

medarbejder.

Indfrelsen er bankens valg, men Danske Kreds er blevet ori-

enteret om tiltaget og har haft mulighed for at kommentere det.

Danske Kreds har kunnet forsge at ge sikkerheden for medar-

bejderne og kvitterer for at vre blevet hrt, uden at vi dog vil

tages som gidsel i forholdet mellem bank og medarbejder.

Drlige karaktererIndividuel MOT blev fra starten testet i nogle filialer og enheder i

Kundelinjen. En test, som forlb uden problemer i filialnettet, men


danske kreds nsker alle MedleMMer en gldelig Jul

Illustration: Hanne Bartholin


kulturndring kan give et bedre hold

ligestilling

Princippet om lige ln for lige arbejde er meget vigtigt for bde

Danske Bank-koncernen og Danske Kreds. Og princippet blev

cementeret med indfrelsen af lnmodellen, som sikrede ln

p stolen. Heldigvis viser Danske Banks ligelnsredegrelse fra

2008, at principperne er blevet til virkelighed: Der er nu reelt set

lige ln for lige arbejde.

Stadig et stykke vejTil gengld viser ligelnsredegrelsen, at ligestillingen endnu ikke

I Danske Bank-koncernen har den nye lnmodel sikret, at medarbejderne fr lige ln for lige arbejde. Men ligeln betyder ikke ndvendigvis, at der er ligestilling. Selvom koncernen er p rette vej, er der fortsat behov for en kulturndring, hvis vi skal have ligestilling og stille det strkeste hold

Af Mar ianne E .H. Pedersen, kredsbestyre lsen, og Anders Lyager Olsen, Danske Kreds

er helt p plads. For eksempel er der langt flere kvinder end mnd

i de lavtlnnede job, der er flere mnd end kvinder i lederstillin-

ger, og mnd deltager oftere end kvinder p hjere uddannelser i

koncernen. Danske Bank og Danske Kreds er enige om, at der skal

kigges nrmere p ulighederne.

Kultur i bagagenKultur spiller en vsentlig rolle, nr det handler om ligestilling. Den

mde, vi har skruet vores samfund sammen p og vores opdra-

Foto: Colourbox


gelsesmder, ansporer i hjere grad mnd end kvinder til at sge

karriere og ansvar p jobbet. P samme linje ligger det faktum, at

kvinder stadig oftere end mnd tager ansvaret for brn og hjem.

Vores kulturelle bagage har enorm indflydelse p de valg, vi

tager, nr det glder uddannelse og karriere. Danske Kreds har

ikke intentioner om at ndre vores samfundsstruktur eller om at

tvinge mnd eller kvinder ind i job, de ikke nsker. Til gengld har

Danske Kreds et klart nske om, at der ikke lgges hindringer i

vejen for kvinder, der nsker at tage videreuddannelse eller kunne

tnke sig at prve krfter med strre ansvar og lederstillinger.

Vi skal kigge indadDerfor er det vigtigt at kigge indad, for ogs Danske Banks kultur

spiller en stor rolle. For eksempel er der en forventning om, at

ledere arbejder mere end de 37 timer om ugen. Noget, medar-

bejderne blot tager for givet. Det er nok ogs derfor, at kun meget

f ledere benytter muligheden for at registrere den arbejdstid, der

ligger ud over 37 timer om ugen.

I Danske Banks tilflde kommer kulturen dog ogs til udtryk p

skrift nemlig i overenskomstens opdeling mellem medarbejdere

p de hjere lntrin og de vrige medarbejdere. For eksempel er

arbejdstid ud over 37 timer om ugen lig merarbejde for en med-

arbejder p jobniveau 1-7, hvilket det ikke er p samme hndfaste

mde for medarbejdere p jobniveau 8-10. Iflge overenskomsten

skal det tilstrbes, at de har en arbejdsuge p 37 timer men der

er ingen garanti.

Chefkulturen delggerForventning om, at chefer har lange arbejdsuger, kendes naturlig-

vis af alle ansatte, og mske glder samme forventning i forhold

til de komplekse og ansvarstunge job p hjere jobniveauer. Det

kan holde mange gode potentialer ofte kvinder fra at sge de

tunge job eller tage den interne uddannelse, der er et skridt p

vej.

Det er meget rgerligt, specielt fordi der ikke er nogen sam-

menhng mellem kn og evnen til at tage ansvar eller mellem,

hvor mange timer en chef arbejder, og hvor god en chef vedkom-

mende er. Faktisk er en 30-timers chef, som motiverer sine

medarbejdere og p den mde leverer resultater gennem andre,

klart at foretrkke frem for en traditionel 60-timers chef, som

den norske professor i ledelse og organisationsudvikling Johan

Olaisen har sagt.

Det er muligt, at topledelsen virkelig mener, at medarbejderne

p de hjere jobniveauer ikke br arbejde mere end 37 timer om

ugen. Men det er svrt for alvor at tage fat p denne kultur-

ndring, nr man ikke ved, hvor lnge cheferne arbejder i dag,

hvilket man ikke gr netop p grund af en chefkultur, der ikke regi-

strerer merarbejde. Alts kan vi have en chefkultur, der forvrrer

ligestillingsmulighederne og forringer de gode intentioner om at

bryde mnstret. .

Kompetente kvinderMske er billedet ved at vende. I hvert fald er det i dag primrt

kvinder, der fylder universiteternes forelsningslokaler. Danske

Kreds ser det som en positiv udvikling, selvom det naturligvis helst

ikke skal fre til, at samfundet blot fr et nyt svagt kn, for det

vil ikke vre ligestilling. Mske er det ogs begyndelsen til, at vi

fremover vil se flere kvinder med strre beslutningskompetencer

i Danske Bank-koncernen. I hvert fald har vi for nylig set to tunge

poster som chef for henholdsvis koncern-HR og koncernkommuni-

kation blive besat af kvinder.

Mske er det ogs begyndelsen til, at vi freMover vil se flere kvinder Med strre beslutningskoMpetencer i danske bank-koncernen


udviklingssaMtalen 2010

st det lange lys p

Op til udviklingssamtalen i 2009 udgav Danske Kreds for frste

gang en Guide til udviklingssamtalen, hvor vi gav nogle ider

til udviklingssamtalen. Guiden l p vores hjemmeside og var et

velbesgt vrktj til forberedelse af samtalen.

I r er vi get et skridt videre og har aftalt med koncernen, at

Danske Kreds guide eller holdning til den kommende udviklings-

samtale bliver formidlet sammen med ledelsens oplg. Det er me-

ningen, at nr lederen fremlgger koncernens oplg, s flges det

af Danske Kreds oplg, som prsenteres af den lokale tillidsmand.

Individuelt tillg og kompetenceVi har i r valgt at have fokus p to elementer i samtalen:

Det individuelle tillg i lnnen

Kompetenceudvikling

Sidste r var det nemlig de to elementer, som medarbejderne

bedmte drligst. Det er rsag til at lgge fokus her. De stramme-

re konomiske forhold er grund nok til at stte fokus p netop det

individuelle tillg, som typisk er det eneste variable lnelement.

Kompetenceudvikling, eller slet og ret uddannelse, br have fuld

opmrksomhed. For det frste er det er en god mde at bevare

sin markedsvrdi p, at man udvikler sig i takt med sit job. For det

andet er uddannelse en god mde at gre sig klar til at bestride de

fremtidige job. Og endelig kan uddannelse bruges til at bestride

helt andre job bde i svel som uden for koncernen.

Det glder alts om at stte det lange lys p, nr man gr til

udviklingssamtale og drfter, hvordan ens stilling ser ud i fremti-

den. Lederne skulle meget gerne vre kldt p til at kunne tale

om holdbarheden af de enkelte job.

rets udviklingssamtale er et hjdepunkt for den enkelte medarbejder. I 2010 opfordrer Danske Kreds alle medarbejdere til at f deres leder til at give en grundig forklaring af det individuelle tillg og p fremtiden for ens job og kompetencer


dine Muligheder for uddannelse

Du skal vre opmrksom p dine muligheder for uddan-

nelse, som vi har aftale om i vores Virksomhedsoverens-

komst. Det fremgr tydeligt af 5 i vores overenskomst,

som du finder p vores hjemmeside under menupunktet

overenskomster. Din tillidsmand vil typisk ogs kunne

hjlpe dig, hvis du har sprgsml.

nogle Jobtyper forsvinder

Danske Bank og Danske Kreds er get sammen om at finde

de jobtyper, hvor beskftigelsen falder mest. Banken ar-

bejder p den dokumentation, vi skal bruge for at afvrge,

at man pludselig bliver tilovers. Projekt Indsigt bliver

tilbudt i nye omrder. Kredsen opfordrer til at gre brug af

redskabet til at f strre indsigt i egne kompetencer, nsker

og behov ved planlgning af ens fremtidige beskftigelse.


Foto: Stig Stasig

tre r uden individuelle tillg

Hvis du tre r i trk ikke har oplevet stigning i dit individuelle

tillg ud over den overenskomstmssige stigning, bliver du

for frste gang nu spurgt, om du vil have din tillidsmand med

til at drfte dine muligheder for udvikling med din leder. Du fr

opfordringen i en mail fra banken cirka 15. december.

Tilbuddet er ment som en hjlp til dig, fordi fire jne ser mere

nuanceret end to. Danske Kreds opfordrer dig til at svare ja.

Nogle opgaver forsvinderHoldbarheden af forskellige jobtyper handler naturligvis om,

hvad der sker med arbejdsopgaverne. Danske Kreds har arbejdet

koncentreret med koncernen for at finde frem til de jobtyper, der

bliver frre af. Vi arbejder med koncernens udviklingsplan, som

pvirkes af udviklingen inden for it-omrdet, bankens betjenings-

koncept og ikke mindst strategier for de forskellige forretningsom-

rder. Vi drfter med ledelsen af Danske Bank, om der kan sttes

gang i kursusforlb for de medarbejdere, der sidder med arbejds-

opgaver, der bliver reduceret.

I den forbindelse er kommunikation det vigtigste vrktj, og

benhed den vigtigste vrdi. Nr jobtyperne er kategoriseret, skal

koncernen melde ud, hvordan de ser beskftigelsesmuligheder

inden for de nste 5 r. Der skal tages hjde for den naturlige

afgang i koncernen, der bare i 2009 har sagt farvel til godt 1.000

medarbejdere.

I den forbindelse kan den enkelte overveje en deltidsordning.

Man kan prve at regne p, hvad en ugentlig fridag vil betyde. Det

burde vre let at f en aftale om nedsat arbejdstid, hvis man er i

et udsat omrde.


MedleMsMde i parken

Vi har lrt at brokke os i dagens samfund. Vi brokker os over

de sure sokker p gulvet, de utaknemmelige kollegaer eller den

uromantiske partner. Men det er p tide at kigge p vores egne vaner, tankemnstre og ndre holdning. Det er vores tanker, der

styrer, hvordan vi har det, og hvordan vi opfatter livet. Det er dem,

der styrer vores glde, bekymring og seksualitet. De vil flge os

nissen flger altid med, siger sexolog Joan rting har med hj

stemme og store armbevgelser, der fr smilene frem hos de 140

medlemmer, der er mdt op i Parkens konferencelokaler i Kben-

havn.

Men inden medlemmerne skal hre om krlighedslivet, er der

buffet, hvor deltagerne deler oplevelser og erfaringer fra deres

respektive afdelinger og filialer. Iflge medlem Erik Rasmussen som

sidder i afdelingen for Development. Tools & Databases er med-

lemsmderne en rigtig god mde til at f talt med sine kollegaer

og blive opdateret p, hvad der rrer sig, og hvad Danske Kreds

tnker om for eksempel de mange fyringer:

Den uformelle middag resulterer i, at man kan komme til at sidde

ved et bord med nogle, man ikke kender, men fordi vi alle har et

flles fagligt udgangspunk, er det let at f en god debat.

Efter buffeten giver formand Per Alling Toubro og nstformand

Carsten Eilertsen en kort opsummering af ledelsens hndtering

af Sorte Tirsdag og Torsdag samt de faglige konsekvenser af

digitaliseringen og ikke mindst den kompetenceudvikling, som Per

Alling Toubro stter hjt p dagsordenen. Medlemmerne kan og

br tage ansvar for egen kompetenceudvikling i fremtiden. Det er

ndvendigt at vre i stand til at ptage sig nye (digitale) arbejds-

opgaver. I m som medarbejdere stille krav til jeres leder om at f

en status p netop jeres jobprofil, og om jeres arbejdsomrde kan

vre truet af digitaliseringen, sagde Per Alling Toubro.

Om den efterflgende debat siger medlem Erik Rasmussen:

Jeg bed for eksempel mrke i debatten omkring tillidsmandens rolle,

og hvad fremtiden er for en tillidsmand. Det er vigtigt for mig at vide,

at der stadig er meget opmrksomhed p tillidsmandsrollen.

sure sokker og for lidt roMantikI Parkens lune konferencelokaler er 140 ivrige medlemmer mdt op til det nstsidste medlemsmde i r, hvor sexolog Joan rting str for aftenens debat med medlemmerne om krligheden og ikke at forglemme den typiske mand

Af Niko l ine A l ice Lohmann, Danske Kreds


Den typiske mandMens ellers var opmrksomheden denne aften rettet mod sexolog

og brevkasseskribent Joan rting, der havde mange konkrete

eksempler p, hvorfor sexlivet, parforholdet samt krligheden er

s vigtige at pleje, ogs hvis man vil opn en hj arbejdsglde.

Med stor energi beskriver hun de fem krlighedssprog, der

handler om kommunikation.

Folk anvender forskellige krlighedssprog. Nogle giver op-

mrksomhed/ krlighed igennem gaver, andre kan njes med

bare at dyrke sex, og nogle har enormt meget brug for at dybe

samtaler og ros. Ligesom i parforhold s har ens kollegaer ogs

forskellige mder at udtrykke sig p. Nogle udtrykker deres flelser

ved at gre hinanden en tjeneste. Andre tilbringer tid sammen til

frokost, og nogle er bedst til at udtrykke sig ved at give kollegaen

et klap p skulderen, forklarer Joan rting.

Hun sprger, hvor mange af medlemmerne der lever efter

disse sprog. Publikum rkker skiftevis hnden i vejret, og nogle af

kvinderne nikker genkendende til Joans efterflgende beskrivelse

af den typiske mand.

Joan mener, at mnd i dag skal srge for at give deres kvinder

et modspil og ikke bare lne sig tilbage. Tvrtimod br mnd og

kvinder kommunikere mere bent og rligt med hinanden for p

denne mde at undg konflikter bde derhjemme og p arbejds-

pladsen.

Erik Rasmussen kunne lide Joan rtings meget levende udtryks-

form og tilfjer:

I starten var jeg ikke helt klar over, hvor vi var p vej hen, men

hun havde helt klart et budskab.

de 5 krlighedssprogVerbal anerkendelse

Tilbringe tid sammen

Gaver

Tjenester

Fysisk kontakt

Foto: Danske Kreds


brns sygdoM

Med den nye Virksomhedsoverenskomst i 2008 er det blevet

markant lettere at vre smbrnsfamilie, fordi rigtig mange fik

flekstid, hvilket kan gre hektiske morgener og pressede efter-

middage lettere.

Men vsentligere end flekstiden var nok ndringen af reglerne

om frihed ved barns sygdom. Hvor medarbejderne fr havde to

dages frihed ved brns sygdom, har man nu op til fjorten dages

frihed til at passe eller arrangere pasning af sit barn, hvis det bliver

sygt.

For at hre, om ordningerne fungerer, og om det nu ogs har

gjort hverdagen lettere, som det var mlet, har jeg besgt en

familie med to sm brn. Peter Ellegaard Toft er 37 r og sous-

chef i Assens-afdeling, mens Lisette Ellegaard Toft er 36 r og

servicerdgiver i Snders-afdeling. De bor sammen med deres to

brn, Emilie p tre r og Mathilde p 1 r, i et dejligt parcelhus i

det nordvestlige Odense.

Lisette har ikke s langt p arbejde, s hun afleverer og henter

brnene morgen og eftermiddag. Dagplejemoren bor et stenkast

fra boligen, mens brnehaven ligger i Prup noget lngere vk.

bedre tid til syge brn

I 2008 fik Danske Bank-koncernens medarbejdere med brn markant strre fleksibilitet. To dage til pasning af sygt barn blev vekslet til 14. Danske Kreds har besgt en familie, der kan se ordningen bde fra medarbejderside og fra ledelsen

Af Hans Er ik Rasmussen, kredsbestyre lsen

Nr dagplejen ringerDe fleste smbrnsfamilier kender oplevelsen, nr pdagogerne

ringer og meddeler, at den lille trold er syg. Og logistiksprgsm-

lene melder sig ogs, nr det er Mathilde eller Emilie, der pludselig

skal hentes.

Det st bedsteforldre, der bor lige i nrheden, har stadig

arbejde, og det st, der er hjemmegende, bor en times krsel

vk. Det er et strkere bedsteforldre-netvrk, end mange har,

og familien gr ogs brug af det. Men det er ikke en 24-timers

servicefunktion.

Det plejer at vre Lisette, der m f en kollega til at tage over i

Servicepunktet og kre hjem til Mathilde eller Emilie. Derfor er det

rart at vide, at det ikke er en ud af to pasningsdage, der er rget,

nr hun starter bilen.

Hensynet til kollegerneNr snakken gr p, om der har vret lngerevarende sygepe-

rioder, s m Peter jo indrmme, at det husker han ikke. Derimod

har de benyttet muligheden for at dele friheden op i bidder, hvor

bedsteforldrene tog en enkelt dag, og Lisette tre dage.

P sprgsmlet om hensynet til kollegerne er Lisette og Peter er

enige om, at de da altid tnker p, at de kolleger, der er tilbage i

afdelingen, skal lbe strkere, men at det med fllesskab og team

skal fungere. Og med souschefkasketten p understreger Peter, at

selvflgelig skal det det!

FleksibilitetDe nye regler om flekstid har forbedret forholdene for mange

medarbejdere. Men nogle gange er regler ikke ndvendige. I Peters

afdeling har det for eksempel lnge vret muligt med fleksibilitet.

Med en god ledelse har det altid vret muligt at vre fleksibel i

sin arbejdstilrettelggelse, understreger Peter. Lisette tilfjer, at

de ogs i servicerdgiver-teamet har haft mulighed for at udnytte

muligheden for fleks men stadig kun i det sm.Peter Ellegaard Toft med de to dtre Mathilde og Emilie

Foto: Danske Kreds


regler for brns sygdoMDu har ret til frihed med ln ved dit barns (normalt et barn

under 15 r) sygdom til enten selv at passe barnet eller til at

arrangere andre pasningsmuligheder for barnet i sygeperioden.

Frihed til pasning af barnet kan i sygeperioden placeres p vil-

krlige dage, s du kan dele pasningen af dit barn med andre.

Du har ret til frihed med ln, hvis dit syge mindrerige barn

bliver indlagt p hospitalet eller skal til ambulant behandling p

hospitalet, og det krver, at forldrene er til stede. Det glder

ogs, nr barnet bliver udskrevet fra hospitalet til fortsat nd-

vendig pleje/pasning i hjemmet i stedet for hospitalsophold.

Den samlede frihedsperiode kan ikke overstige to uger per

sygdomsperiode.

Du kan dog altid f orlov uden ln (efter ansgning), indtil en

forsvarlig pasning af det syge barn kan finde sted.

Friheden glder bde dine egne brn og brn, du har et forl-

dremyndighedslignende forhold til.

Find reglerne i Virksomhedsoverenskomstens 12.

Foto: Colourbox


arbeJdslshedsforsikring

Nr du er medlem af en a-kasse, har du forsikret dig mod arbejds-

lshed, idet du er berettiget til at f dagpenge. Dagpenge er en

forsikring, i det jeblik hvor du ikke har nogen indtgt. Du skal

blot vre ledig i tre mneder, s har du fet, hvad der svarer til 10

rs medlemskab.

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, kan du muligvis f kon-

tanthjlp, hvis du ikke er i stand til at forsrge dig selv eller din

familie. Du skal vre opmrksom p, at din formue skal spises op,

fr du kan f kontanthjlp.

Du kan lse mere om dagpengesatserne p FTF-As hjem-

meside: www.ftf-a.dk. Du kan lse mere om kontanthjlp p

Arbejdsdirektoratets hjemmeside: www.adir.dk.

Socialrdgiver FTF-A har en socialrdgiver, der giver rd og vejledning om den

sociale lovgivning for eksempel sygedagpenge, revalidering, fleks-

job og frtidspension. Socialrdgiveren kan ogs hjlpe med rd

og vejledning, hvis du er havnet et sted midt imellem a-kassens

og kommunernes regelst, og du fler, at du bliver kastet frem og

tilbage mellem de to systemer.

ben jobrdgivningDu kan kigge forbi en jobrdgiver uden at have en aftale i forvejen.

Der findes jobrdgivninger i fire regioner; Kbenhavn, Odense,

rhus og lborg. Du kan se, hvornr din region holder ben jobrd-

givning p FTF-As hjemmeside.

sdan er du forsikret Mod arbeJdslshedFTF-A er en af Danmarks billigste a-kasser. Ikke desto mindre kan FTF-A give den bedste vejledning og rd og lnsikring

Af Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsen

ArrangementerFTF-A holder arrangementer og ghjemmder om blandt andet

jobsgning og efterln i alle regioner. Alle arrangementer er gratis

for medlemmer af FTF-A. Du finder arrangementerne p deres

hjemmeside.

LnsikringSkal du udelukkende leve af dagpenge, kan det stte dig og din

families konomi under pres. Derfor tilbyder FTF-A medlemmerne

en ekstra forsikring, der giver mulighed for at f dkket op til

85 procent af din nuvrende ln oven i dagpengene dog hjst

24.000 kroner. Denne forsikring kaldes for en lnsikring. Ls om

lnsikring p www.ftf-a.dk/loensikring.

prisen for MedleMskab af ftf-a

Fuldtidsforsikrede per mned Deltidsforsikrede per mned

Medlemskab uden efterlnsbidrag 373 kr. 276 kr.

Medlemskab med efterlnsbidrag 796 kr. 558 kr.

P efterln 373 kr. 276 kr.

Du kan finde en sammenligning af prisen p de forskellige a-kasser p FTF-As hjemmeside.

ftf-a hJlper dig Med

At finde et nyt job

Karrierevejledning

Efterlnsrdgivning

At skrive dit CV

Jobrdgivning


fagligt

Danske Kreds bringer sprgsml og svar, baseret p medlems-henvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionr- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Erik Hansen og Lisbeth Hansen, sidder klar ved tastaturet.

sprgehJrnet

Sprgsml Vi nrmer os hastigt det nye r, og med den travlhed der er i

vores afdeling, kan jeg ikke n at holde alle mine omsorgsdage

og de fem seniordage, som jeg fik, da jeg fyldte 60 r. Hvad skal

jeg gre?

Svar Omsorgsdagene fik vi i forbindelse med overenskomstforhand-

lingerne for nogle r siden, fordi det var et stort nske blandt

medlemmerne at f mere frihed. Det er Danske Kreds holdning,

at nr vi har fet denne frihed, s skal den ogs bruges. Der kan

imidlertid vre driftsmssige hensyn, der i situationer gr, at

man ikke kan n at afholde alle sine omsorgsdage. Derfor kan

hver uafholdt omsorgsdag blive udbetalt med 0,384 procent af

den aktuelle rsln inklusive pension.

Der gives fem seniorfridage om ret, fra det kalenderr hvor

man fylder 60 r. Seniordagene er i modstning til omsorgsda-

gene ikke overenskomstbestemt, men en del af Danske Banks

personalepolitik. I personalepolitikken stilles der krav om, at man

skal have afviklet alle sine omsorgsdage, fr man kan afholde

sine seniordage. I din situation, hvor du ikke kan n at afholde

alle dine omsorgsdage, bortfalder din ret til seniordagene i inde-

vrende r. Seniordagene kan ikke overflyttes til nste r eller

blive udbetalt.

Sprgsml Jeg har hrt, at hvis man bliver syg i sin ferie, kan man f erstat-

tet de feriedage, hvor man var syg?

Svar Vi har fet rigtig mange henvendelser om dette, og det er for-

kert. rsagen til de mange henvendelser er formentlig, at der har

vret en artikel i den landsomdelte Sndagsavis, hvor en dom

fra EF-Domstolen bliver citeret og giver en spansk lnmodtager

erstatningsferie p grund af sygdom. Situationen var i virkelighe-

den den, at lnmodtageren havde vret syg, i dagene fr ferien

startede, og fortsat var syg, da ferien begyndte. I Danmark har

det altid vret sdan, at hvis man er syg, fr ferien starter, s

har man en skaldt feriehindring og fr ferien erstattet til senere

afholdelse. Dommen bringer derfor ikke noget nyt for os.

Hvis man er syg op til ferien, kan man n at sygemelde sig helt

frem til den frste feriedag ved normal arbejdstids begyndelse.

Ferien er dermed ikke pbegyndt. Det betyder, at er man s

uheldig, at blive syg, nr ferien er pbegyndt, er sygdommen nu

for egen regning.

Sprgsml Vi er alle blevet bedt til et aftenmde, hvor vi skal have forelagt

medarbejderundersgelsen. Hvordan skal dette registreres?

Svar Da der er tale om deltagelse i et mde, honoreres deltagelsen i

forholdet 1:1, uanset om mdet strkker sig ud over klokken

18. Mdet skal sledes ikke fremst som merarbejde, men som

mdevirksomhed. Vi fr en del henvendelser om dette, for hvor-

for er tiden, der bruges til mder efter klokken 18, mindre vrd

end den tid, man mtte have merarbejde efter klokken 18?

Det kan ogs virke ulogisk, men historien er denne: Tidligere

havde man to muligheder for afholdelse af mder efter normal

arbejdstid. Hvis man blev indkaldt, havde man mdepligt og fik

den medgede tid betalt som mer- eller overarbejde. Blev man

derimod indbudt, var der ingen betaling, Principielt kunne man

s undlade at mde, men det var de frreste, der ikke mdte op.

Nu fr man betalingen 1:1 for alle mder. Dog med undtagelse af

informationsmder arrangeret af direktionen, eksekutiv-med-

lemmer og brand- eller datterselskabsdirektrer.


krydsord

Sudokuvindere blev:

Jane Christensen, 3938 Risikostyring

Ruth Jrgensen, 4772 Karup Afdeling

Krydsordsvindere blev:

Dorte Lgteskov, 3777 Privatrdgiverlinjen

Bente Funch, 3830 Produktion Privat 2

Fristen for indsendelse af svar for nste kredsblad er mandag den 1. februar 2010

OPFRT VG

1

2

3

4

5

6

7

8

FOR-LIGES

EFTERDO

BLIVERGRN

EFTER J USAND NYHED STATIV ET PAR EFTER I TIDSRUMNORGE

OG SVERIGE

IND-TAGELSE

USARAPSE

FODLED

SKRIFT-TEGN

UNIONALFONS

-?

VENLIGDANSK

GRNSE-BY

FEMTENMINUSTOLV

FOR-DRVEDE

HUL

BD

DYRE-LYD

MIDT IKREML

HVS-SEDE

TRNE

KRADSER

GIVE

DECIBEL

BOET

SMELTES OP

TILSLUDDER

REVNER

VAND-DAMP

FORSVUNDET

LILLE RYK

DANSKSKOV

FRSTELSEBOG

F JEP

LAVEHULLER

STEDORDERE-

MITTER

KNEBMADDING

RETNING

KRIGS-FAR-

TJETHJORTE

LANDS-DEL

SPORTS-GREN

VRDI-FULDE

ALTSEMMEN-TALER

GRS-OMRDE

FORMODE

KLOKKENLAVEML

FALSKED

STJLE

RUTSJEASIAT

SMERTENDE

SMYKKESTEN

KJENGRNT-

SAG

INSEKT

KUREDE

HYLDEST-DIGT

SLGT

FORLADT

ELEKTRI-CITETARVE-

ANLG

DRENGE-NAVN

FRISR-REDSKAB

PLAGERSAFTE-VANDTAL

MOD-BYDELIGFODDEL

SPIONENTIDS-

FSTEMIDT ISALEN

SGE FRASER


lsning p krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:

CPR-nr.:

9 1 2 7

7 3 2

7 6 8

6 3

2 9 4

4 7 3 1 8

5 6

9 1 4 5

5 3 2 4

VinD biograFbiLLEttEr og popcorn!

Indsend lsninger p sudoku og/eller krydsord og

deltag i lodtrkningen om 2 x 2 biografbilletter med

popcorn. Du skal sende lsningerne til Danske Kreds,

Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mrk kuver-

ten sudoku/krydsord.

Danske Kreds skal have lsningerne i hnde senest

mandag den 1. februar 2010.

Vinderne fr direkte besked, og navnene oplyses i n-

ste kredsblad.

3-stjErnEt

2 4 5

9 1 7 8 6

2 7 3 1

1 4 3

7 9

6 7

5 6

8 9 4 5

4-stjErnEt

soduko

nyt fra sekretariatet

2. november startede Lisbeth Hansen som Danske Kreds nye

faglige konsulent. Lisbeth kommer fra Undervisningsministeriet,

hvor hun har vret i tre r. De frste to r i personaleafdelingen,

hvor arbejdet primrt handlede om rekruttering og arbejdsmilj,

og det sidste r i forhandlingskontoret, hvor Lisbeth rdgav

skoleledere om overenskomstmssige og ansttelsesretlige

sprgsml. Da Lisbeth forlod ministeriet, var hun i gang med at

forberede overenskomstforhandlingerne i 2011. Lisbeth er ud-

dannet som erhvervsjurist (cand.merc.jur.) fra Handelshjskolen

i Kbenhavn.

Danske Kreds sekretariatschef har fundet nye udfordringer og

har sidste arbejdsdag den 17. december. Efter nytr begynder

Torben som organisatorisk chef hos Danske Bioanalytikere. Dan-

ske Kreds er kede af at mtte sige farvel, men siger tak for en

fremragende indsats og nsker Torben held og lykke fremover.

til brug ved udviklingssaMtalen

De 4 kriterier vurderes individuelt p en skala fra 0 til 25 %

0% mindre tilfredsstillende

1-10% tilfredsstillende til meget tilfredsstillende

10-20% meget tilfredsstillende til srdeles tilfredsstillende

20-25% Excellent

Samarbejde

Kvalitet

Kundeservice

Effektivitet

0% 1% 10% 20% 25%

Vi skal tale om Vi fik talt om

Evt. uoverensstemmelser ift. kompetencekrav

Evt. uoverensstemmelser ml. faktiske opgaver og jobprofil

Alle fire kriterier og forklaring af ind. tillg

A-F-score indplacering, konsekvenser og handlinger

Fremtidige opgaver og din stillings fremtid

medlemsblad for danske kreds nr. 4/2009

Documents