XXXXXXXX XXXXXXNeceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

LÆS SIDE X

HJÆLPER UNGE FAMILIER MED GÆLDEN/20

OMKOSTNINGSREDUKTION LYDER SÅ HJERTELØST/12

MANGLENDE STOLTHED KOSTER PÅ BUNDLINJEN/6

MEDLEMSBLAD FOR DANSK E K REDS / EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / JUNI 2014

Servicerådgiveren fik et langt bedre arbejdsklima ved genåbning af en kasse og udvidet åbningstidLÆS SIDE 4-5

STEMNINGEN LETTET VED KASSEN

2 Af journalist Carsten RasmussenPRIVATKUNDERÅDGIVER

I Vesterport afdeling sidder en glad Jo-nas Baatz: Han er glad, fordi han bru-ger meget af sin tid på at tale med sine 300 faste privatkunder, og meget min-dre tid på at tale med kreditkontoret. Afdelingen deltog i en test, hvor man lettede på nogle af de eksisterende for-retningsgange for en privatkunderåd-giver, så tiden til de kundevendte op-gaver reelt afspejler deres navn.

”Det fungerer helt vildt godt. Faktisk har kunderne efterspurgt en fast kon-takt, så rådgiveren kender lidt til kun-dens forhold, så de ikke skal igennem hele møllen igen og igen. Med et fast forhold giver vi dem tryghed”, siger Jo-nas Baatz

Forsøget i afdelingen gik ud på at af-klare de processer, der kan være stop-klodser for den personlige rådgiver, når han betjener sine kunder.

”Efter testen har jeg som rådgiver fået større beføjelser på bestemte områder. Hvis en kunde skal købe en bolig og måske låne over 95 procent, skulle det tidligere videre til kreditkontoret, der måske skulle bruge fire dage på en be-svarelse. Nu har vi i afdelingen fået be-føjelse til at bevillige disse sager, og det sparer rigtig meget tid, at jeg selv kan sige ja til kunden allerede på mødet”, siger Jonas Baatz, der får gode tilbage-meldinger fra kunderne:

”Når vi nu ved, at kunder kikker på forskellige banker, betyder det noget at kunne give hurtigere svar, end andre

Jeg kan selv sige ja til kundenVed at lette på nogle forretningsgange har de ansatte i filialerne fået flere beføjelser til gavn for kundeforholdet. ”Den tillid, vi har i afdelingen, har frigivet mere tid til kunden, siger Jonas Baatz, personlig rådgiver i Vesterport Afdeling

banker kan. Så den tillid, vi har fået i af-delingen, har frigivet mere tid til kunde-forholdet.”

Erkendelse af det heleDanske Bank fokuserer benhårdt på at forbedre kundetilfredsheden. Ikke mindst privatkunderådgiverne har været kede af den opfattelse, at danske Bank ikke skulle være interesseret i alle kunder. Det seneste halve år har banken indført flere tiltag for at forbedre kun-detilfredsheden – blandt andet ved at ud-vide åbningstiden og åbne flere kasser.

Og med den nye adm. direktør Thomas Borgen er budskabet helt klart: Kunden skal tilbage i centrum. Ikke mindst er det en kæmpe opgave for de 3.500 ansatte i Personel Banking Dan-mark, der sammen med chefen for salg og rådgivning, Ole Rosholm, har været i gang med at definere indholdet i en kundefokuseret bank:

”Vi vil gerne, at vores rådgivere har mere tid til at tale med kunderne. Kunderne forventer af os, at vi ringer til dem, når de har behov for det”, siger Ole Rosholm.

Men først måtte de se på alle de for-retningsgange, der gælder for en råd-giver. Hvorfor ser tingene ud, som de gør i dag?

”Man kan sige, at hele komplekset af forretningsgange er bygget op ud fra en logik om, at vi vil gøre det bedste. Der er god skik regler, regler for hvor-

dan vi sikrer kunderne den bedste råd-givning, regler og forretningsgange for hvordan vi skal passe på pengene i fili-alerne – vi har jo forretningsgange på utrolig mange områder, fordi vi gerne vil gøre tingene på en bestemt måde i Danske Bank”, siger Ole Rosholm.

”Vi er kommet til en erkendelse af det hele skulle ses i et nyt lys med udmeldin-gen om, at kunden skal tilbage i centrum. Derfor trådte vi lige nogle skridt tilbage og kikkede ned over vores kompleks af forretningsgange og alle de rutiner, vi har omkring betjening af kunderne, og for den sags skyld også de interne proce-durer”, forklarer Ole Rosholm og stiller spørgsmålet, hvorvidt det harmonerer med at være en bank, hvor kunden er i fokus. Så i efteråret 2013 gik man i gang med initiativerne.

Hurtigere ekspedition”Hvis virksomheden skal skabe mere tilfredse kunder, er det enorm vigtigt at have medarbejderne med og lytte til deres erfaringer med vores forret-ningsgange”, siger Ole Rosholm, om den idébank, der samlede 800 forslag og ideer til smartere arbejdsgange fra kolleger rundt om i landet. En projekt-gruppe blev sat til at kikke nærmere på alle de forslag, som kan frigøre mere tid til kunderådgivningen.

Siden december har Personel Banking gennemført en række lettelser. De star- tede med de ting, de kunne lave om uden

Foto: Nana R

eimers

3PRIVATKUNDERÅDGIVER

at lave om i it-funktioner, fordi at ændre it-systemer kan man ikke bare beslutte, det skal man også udvikle.

Initiativerne bliver løbende kørt ud i alle systemer i alle filialer. Det er stort og småt. Små ting der irriterer kunde-forholdet i hverdagen som for eksempel lange ekspeditionstider.

Det er med de briller på, at banken er i færd med at skabe en organisation, der kan give rådgiveren et mere spæn-dende arbejde, mener Ole Rosholm:

”Frem for at skulle lave kontrol og administration, eller altid vente på che-

fens underskrift, før du kan komme vi-dere, er reglen nu, at en kollega i nogle sager kan gøre det samme. Det betyder hurtigere ekspedition og mere tid til det, de fleste rådgivere synes er spæn-dende”, siger Ole Rosholm.

”Mange vil gerne tilbage til en kre-ditrådgivning, som betyder, at man får mere fokus på kunden, end man måske før har haft. Vi prøver at or-ganisere rådgivningsarbejdet mere en-kelt og smartere, og de ting, der fun-gerer, bliver rullet ud til de 3.500 ansatte over de næste måneder”, siger Ole Ros-

holm, der satser på lokal beslutnings-kraft, hvilket indebærer, at banken vil tættere på kunden, hvilket også er en udvikling for bankens medarbejdere.

”Men som rådgiver er det også præcis, hvad man gerne vil. De fleste vil gerne betjene deres kunder bedst muligt”, siger chefen for Salg og Rådgivning i Personal Banking Danmark, der har knap 1,7 mil-lioner privatkunder.

Tillid er anerkendelseTesten i Vesterport afdeling er slut. Jo-nas Baatz fortæller, at medarbejderne sparrer endnu mere med hinanden end tidligere, fordi flere i afdelingen selv har fået beføjelser. Tidligere skulle der sparres med kreditkontoret.

”Vi har stadig nogle retningslinjer, vi skal bevæge os inden for, og nogle sager skal forbi kreditkontoret. Vi kan ikke have frie hænder til alt, og i en pres-set hverdag er det vigtigt, at der er flere øjne på en sag, men en mere simpel sag klarer vi selv. Det er tillid, når vi rådgi-vere, der sidder med det i hverdagen, er gode nok til selv at tage beslutninger på lidt større områder end tidligere”, siger Jonas Baatz og tilføjer:

”Jeg får anerkendelse fra min chef, hvis jeg gør et godt stykke arbejde. Men anerkendelse generelt er mere et til-lidsspørgsmål. Det er anerkendelse for mig, at vi som rådgivere og som afde- ling har flere beføjelser. Det at blive aner-kendt - er at få tilliden”, siger Jonas Baatz.

”Vi har stadig nogle retningslinjer, vi skal bevæge os inden for, og nogle sager skal forbi kreditkontoret”, siger Jonas Baatz

Foto: Nana R

eimers

4 ÅBNINGSTID Af freelance journalist Irene Scharbau

Kunde efter kunde, som er eddikesur. Aggressioner. Frustrationer. Overarbej-de hver dag.

Da banken i slutningen af 2012 ned-lagde alle kasser på det ydre Vestegnen undtagen kasserne i Glostrup Afdeling på Hovedvejen, fik servicerådgiverne her en utroligt presset arbejdsdag.

”Vi oplevede en voldsom reaktion fra kunderne. Langt mere end vi havde for-estillet os”, fortæller områdetillidsmand på Sjælland Søren Dankelev, der selv er servicerådgiver i den moderne afdeling, der har 40 medarbejdere i stueetagen.

Tre kasser – det var én mindre end tidligere – skulle ekspedere et uforudset stort antal kunder. Ventetiden kunne nå op på en time. Albertslund Afdeling var helt blevet nedlagt, og frustrationerne var skyhøje. Kundeområdet var dagligt fyldt med vrede ansigter, og medarbej-derne i kasserne var i konstant krydsild.

”Samtidig fik vi en masse kommen-tarer om finanskrisen og om, om vi skulle lukke. Flere medarbejdere kom efterhån-den ud, hvor de var på grænsen til at gå ned med stress. Også jeg. Der var ikke en arbejdsdag uden 1-2 timers overarbejde, og alle planer for fritiden blev lagt på hylden. Vi fik alt det negative i hovedet og skulle forsvare beslutningerne. Hel-digvis var der ikke vold, men verbalt blev

vi svinet til”, fortæller Søren Dankelev, der har været tillidsmand i over 25 år.

Medarbejderne fik et kursus i ar-gumenter. Banken ville jo gerne flytte kunderne til selvbetjeningen.

”Men man havde ikke fokus på pro-blemstillingerne omkring de gamle og de handicappede, herunder de psykisk handicappede, som ikke kunne finde ud af det elektroniske. Desuden ville

mange fortsat gerne sætte penge ind, og det har vi jo ikke automater til”, siger tillidsmanden.

Arbejdsglæden forsvandtLinda Tjagvad er en af de medarbejdere, der oplevede presset. Hun er en erfaren servicerådgiver, der et par år tidligere var kommet til Glostrup og troede, hun havde ramt det perfekte job.

”Men når kunderne blev ved med at skælde ud, var det svært at være positiv, man klappede lidt i og oplyste kunderne om muligheden for at klage til banken. Psykisk var vi ved at gå ned, og tonen blev lidt skarp mellem kollegerne. Vi havde ingen tid, og alt blev sat på spidsen. Det var så frustrerende. Arbejdsglæden fors-vandt, og det var synd for en afdeling, der ellers har en god ånd. Vores team-leder bakkede op i stor stil, men kunne bare ikke gøre så meget”, fortæller hun.

Nogle kunder vænnede sig til at bruge automater og postkontorer. Andre kom lidt sjældnere.

”Men herefter ændrede banken ge-byrpolitik! Utilfredsheden med at be-tale 40 kroner for kassebetjening og de andre kundepakker gav en ny bølge af klager. Man kan roligt sige, at vi havde en periode, som ikke var god”, fortæller Søren Dankelev.

Stemningen er lettet ved kassenI Glostrup Afdeling har servicerådgiverne fået et langt bedre arbejdsklima ved genåbning af en kasse og udvidelse af åbningstiden

Foto: Jasper Carlberg

Her er blevet godt at være igen, siger Linda Tjagvad

5ÅBNINGSTID

Kasse og åbningstidForandringen til det bedre kom med den nye direktør, Thomas Borgen. Det blev muligt for afdelingen at åbne en kasse til og udvide åbningstiden.

”Kassebelastningen faldt, da vi åbnede kasse fire igen, og vi har stadig fokus på, at ventetiden ikke må komme op over ti minutter”, fortæller Søren Dankelev.

Og så har afdelingen udvidet sin åb-ningstid: På de store betalingsdage, den sidste og første hverdag i måneden, åb-ner den klokken ni.

”Kunderne har ikke helt opdaget det endnu, men de, der gør, er glade. Der kommer 10-20 stykker før klokken ti. Men det tager toppen af den store kø, som ellers har været udenfor på disse dage. Og det giver en blidere start på dagen for medarbejderne”, siger tillids-manden.

Møde tidligtAt sidde klar i kassen klokken 9 er nye ar-bejdsforhold, som betyder, at serviceråd-giverne skal møde ind en time før normalt.

”Men det gør vi ofte alligevel”, kon-staterer tillidsmanden.

”Jeg skal op klokken 5.15. Det er tidligt, men et godt bytte i forhold til at have stress på”, siger Linda Tjagvad.

I dag bruger medarbejderne fort-sat mange ressourcer på at hjælpe ikke mindst de ældre kunder med at bruge automaterne, hvor man jo for eksempel selv kan vælge typen af pengesedler. Alle kasser er typisk åbne.

En bedre hverdag”Servicerådgiverne har fået en bedre hverdag. Stemningen er blevet langt mere positiv. Kunderne kan stadig godt skælde ud over, at deres filial er lukket. Men der er blevet meget mere roligt”, siger Søren Dankelev, men tilføjer, at med- arbejderne dog skal løbe hurtigt for at holde en ekstra kasse åben.

”Vi er jo ikke blevet flere. Med seks servicerådgivere er der travlt, når en skal på ferie eller er syg som i dag, hvor vi må låne en medarbejder fra Brøndby for at få det til at hænge sammen. Ud over

kasserne tager vi os for eksempel også af de mails, der kommer til banken, og har en stor boksafdeling”, fortæller han.

Valutahåndteringen fylder også sta-digvæk, selv om de har fået en automat til euro og dollars. Af og til træder privatråd-givere til med en hjælpende hånd. Nogle stykker er for tiden ved at blive uddan-net i at kunne betjene kasserne.

At hverdagen hænger sammen, skyl-des ikke mindst et stort planlægningsar-bejde. I Service bliver arbejdet planlagt mindst to måneder frem i tid, og her er opgaverne fordelt i detaljer. Og det er en stor fordel, fortæller Linda Tjagvad:

”Jeg kender min uge, det er rigtig fint. Og her er blevet godt at være igen – og roligt, efter at nogle kunder ikke læn-gere kommer ind til kassen på grund af gebyrerne. Stemningen er lettet en del”, siger hun.

Foto: Jasper Carlberg

Kassebelastningen faldt, da vi åbnede kasse fire igen, siger tillidsmand Søren Dankelev

6 TRIVSELSUNDERSØGELSE

Foto: Jasper Carlberg

7TRIVSELSUNDERSØGELSE

MANGLENDE STOLTHED KOSTER PÅ BUNDLINJEN

Når kun hver tredje medarbejder føler, at de er stolte over at arbejde i Danske Bank, er det hverken godt for medarbejdernes performance eller koncernens resultat. En ny trivselsunder-søgelse sætter tal og ord på de udfordringer, som ledelse og medarbejdere har en fælles interesse i

••

8 TRIVSELSUNDERSØGELSE

Dårlig trivsel – hvad enten det skyldes frygt for at blive fyret, mangel på tillid til topledelsen eller en manglende følelse af stolthed – er Danske Banks helt store arbejdsmiljøproblem. Når hver anden medarbejder går rundt med en frygt for at blive fyret, er det svært at forestille sig, at det ikke også på-virker både produktiviteten og bankens kundeforhold negativt.

Når kun godt hver tredje medarbejder svarer, at de er stolte over at arbejde i Danske Bank, så er det hverken godt for me-darbejdernes performance eller koncernens resultat.

Det mener i hvert fald Danske Kreds, der netop har fået lavet en trivselsundersøgelse i koncernen, hvor 2.700 medar-bejdere i seks lande har svaret.

Baggrunden for undersøgelsen er den store forskel mel-lem, hvad Danske Kreds hører fra tillidsmænd og medlem-mer, og hvad man år efter år kan se i koncernens egne med- arbejdertilfredshedsundersøgelser. Det fremgår af den nye un-dersøgelse, at rigtig mange medarbejdere sætter spørgsmåls- tegn ved bankens egne undersøgelser af det psykiske arbejds-miljø. Der er flere svar, der peger på, at medarbejderne ikke er helt ærlige, når det kommer til svarene i EOS’en (tidligere: medarbejdertilfredshedsundersøgelsen).

Ifølge Danske Kreds tyder det på, at medarbejderne i Dan-ske Bank ikke oplever at arbejde i en tillidsfuld og anerken-dende kultur, hvor åbenhed, tillid og ærlighed er centrale værdier, så medarbejderne tør gå videre op i systemet med arbejdsrelaterede problemer.

”Vi er bange for, at det betyder, at vigtig information ikke flyder så frit, som det burde gøre – og det er skadeligt for kon-cernen og for os som medarbejdere. Skal vi for alvor bidrage til nytænkning, så kræver det også, at der er plads til det”, siger Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds.

Manglende stolthedLoyalitet og stolthed er noget af det, der kendetegnede Dan-ske Bank-medarbejdere, hvis man går 5-10 år tilbage i tiden. I dag svarer kun godt hver tredje, at de er stolte over at arbej-de i Danske Bank.

For at føle stolthed skal medarbejderne kende formålet med deres arbejde, og for at kende formålet skal de kende retningen. Men det viser sig, at fire ud af ti ikke har et klart billede af, hvor Danske Bank – eller for den sags skyld deres egen afdeling – er på vej hen.

Tabel 1: Er du stolt over at være ansat i Danske Bank?

Tabel 2: Har du et klart billede af, hvor Danske Bank er på vej hen?

Det mest almindelige synes at være blandede følelser for at være ansat i Danske Bank. Ifølge Danske Kreds er det svært at forestille sig, at det ikke også påvirker driftsresultatet negativt. Det faktum, at medarbejderne ikke helt føler, at de kender bankens og af-delingernes retning, kan være med til at skabe utryghed. På den baggrund har Danske Kreds en klar besked til koncernledelsen:

En trivselsundersøgelse viser, hvordan det står til med trivslen på arbejdspladsen, og er som sådan et godt udgangspunkt for en dialog om, hvordan Danske Bank kan udvikle og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Danske Kreds ser det som et fælles mål for både fag-foreningen og for ledelsen og påtænker at bruge undersøgelsen over for tillidsmænd og i alle de sammenhænge, hvor vi kan påvirke vores fælles virksomhedskultur.

FAKTA

Af journalist Carsten Rasmussen

9TRIVSELSUNDERSØGELSE

”Vi tror, at hvis ledelsen investerer i at gøre retningen mere tydelig for medarbejderne og investerer i forhold og vilkår, der kan gøre medarbejderne både stolte og loyale – så er det en investering, der vil give afkast”, siger Carsten Eilertsen og tilføjer, at Danske Kreds påtænker at bruge undersøgelsen i alle sammenhænge, hvor man kan påvirke den fælles virk-somhedskultur.

Derudover er det tanken at gå i dialog med ledelsen på alle niveauer og i de forskellige forretningsenheder, hvor grund-laget for bankens ”kultur” dannes.

Langt til førstepladsenDesværre viser undersøgelsen, at medarbejderne er et stykke fra at trives i deres daglige arbejde, samtidig med at stress og i særdeleshed frygt er en del af hverdagen. Særlig markant er frygten for at miste jobbet, når flere end hver anden med- arbejder går rundt med en frygt for at blive fyret. Det er svært at forestille sig, at frygt hos medarbejderne er godt for noget som helst – hverken for produktiviteten eller for kundetil-fredsheden.

Tabel 3: Er du bekymret for at blive arbejdsløs?

Ifølge Carsten Eilertsen er det vigtigt at slå fast, at den faglige organisation ser trivsel og performance som fælles anliggen-der, som ledelse og medarbejdere har en fælles interesse i.

”Hvis medarbejderne ikke trives i deres daglige arbejde, så udfordrer det medarbejdernes muligheder for at per-forme – ligesom det i høj grad hæmmer deres velvære i ar-

bejdslivet. Det udhuler den sociale kapital, som koncernen gerne vil opbygge”, siger Carsten Eilertsen som næstfor-mand i Danske Kreds, der meget gerne vil tage medansvar og støtte bankens ledelse i at skabe så stærk en bank som muligt: ”Som medarbejdere ønsker vi, at Danske Bank skal være nummer 1, og vi ønsker at levere, så godt vi kan”, siger Carsten Eilertsen med direkte adresse til bankens le-delse. Selv om undersøgelsen ikke er den endegyldige sandhed, er den tæt på sandheden om trivslen i banken.

Virker værktøjerneI en vis forstand sætter undersøgelsen fokus på skjulte kon-flikter mellem medarbejdere og ledere, hvis medarbejderne kommer i tvivl om, hvorvidt ledelsen har en skjult dagsorden, og om de som medarbejdere kan stole på, at de værktøjer, le-delsen har valgt, skaber værdi.

Her er et tillidsproblem, fordi mange medarbejdere føler, at KPI’erne er for høje, og det har uheldige konsekvenser i hverdagen. For eksempel føler mange, at målene stresser dem, demotiverer og skaber ligegyldighed. Det fremgår endvidere, at nogle medarbejdere udvikler kreativitet i registreringerne og ikke tør registrere deres overarbejde.

Næstformanden i Danske Kreds finder det tankevækk-ende, at næsten hver femte medarbejder ikke mener, at de får hjælp fra deres nærmeste leder til at udvikle de nødven-dige kompetencer, og at de ikke har god mulighed for per-sonlig og faglig udvikling.

Carsten Eilertsen understreger, at medarbejdernes trivsel er tæt forbundet med deres performance, hvorfor Danske Kreds anser trivsel for at være et fælles anliggende mellem ledelse og medarbejdere.

”På den baggrund er vi specielt glade for, at vi ved EWC’et blev anerkendt for vores troværdighed og blev inviteret til at få indflydelse på udviklingen af virksomhedskulturen med målet: bedre trivsel og dermed bedre mulighed for perfor-mance”, siger Carsten Eilertsen.

THOMAS BORGENDen 27. marts præsenterede Danske Kreds resultaterne i koncer-nens internationale samarbejdsudvalg (EWC’et). Her sagde direktør Thomas Borgen, at banken fortsat har brug for både individuelle og team-KPI’s/mål, men der skal findes en balance. Han udtrykte endvi-dere, at det er vanskeligt at håndtere frygten for at miste jobbet, da koncernen er i gang med at reducere. Direktør Thomas Borgen konkluderede, at der er en hel del at arbejde videre med, og han gav EWC’ets medlemmer til opgave at definere de områder, fagforeningen og ledelsen sammen skal fokusere på.

10 OUTPLACEMENT Af freelancejournalist Irene Scharbau

Jeg valgte at tage

ja-hatten på

Foto: Nana R

eimers

11OUTPLACEMENT

”Man skal bruge sit netværk. Være åben over for tilbud. Og huske, at det er godt at gå på kursus”.

Sådan lyder 56-årige Marianne Ed-vardsens råd til opsagte, som har svært ved at se jobmuligheder efter banken. Hun fik et chok, da hun i oktober 2012 blev opsagt fra jobbet som serviceråd-giver i Næstved.

”Jeg havde været i banken siden 1977 og var superglad for mit job. I 2009 blev jeg præsenteret for kompetenceud-vikling, som jeg var på kursus i. Det slog mig en gang imellem, om jeg skulle gøre mere, men jeg håbede, at det var i ban-ken, jeg skulle ende mit arbejdsliv”.

Det var det så ikke.”Min identitet fik et hårdt slag. Men

mange andre blev jo også opsagt, og jeg besluttede, at jeg havde fået en chance for udvikling”.

Marianne valgte gennem Finansfor-bundet at komme i et outplacementfor-løb hos AS3 og begyndte på et ansøg-ningsforløb.

”Jeg droppede at søge i banker. Jeg tog businessengelsk og blev inviteret til at tage et kommunomkursus af Finans-forbundet. Det var faktisk en god op-levelse at gå til eksamen som 55-årig”, fortæller hun.

På et kursus i ansøgning på jobcen-tret fik hun en snak med en virksomhed-skonsulent, der opfordrede hende til at tage et løntilskudsjob.

”Det skabte modstand hos mine om-

Marianne Edvardsen var en trofast servicerådgiver i mange år. Så blev hun sagt op. I dag har hun fundet et nyt arbejdsliv, blandt andet med hjælp fra forbundet

givelser. Både min mand og jobcentret syntes, det var problematisk. Men jeg følte, det var en mulighed for at komme ind i et nyt system. Jeg måtte i gang”.

Så Marianne begyndte på et seksmåneders løntilskudsjob i Region Sjælland i september sidste år. Det førte til et tremåneders vikariat som HR-lønkonsulent på fuld løn, og så blev job-bet slået op.

”Der var 111 ansøgere, og jeg kom til samtale. Troede, andre var mere kvali-ficerede, men jeg fik det. Sikkert fordi jeg havde sagt ja til løntilskudsjobbet. De havde set, at jeg passede ind – uanset min alder. Alene alder kunne have sort-eret mig fra, hvis jeg kom fra ’gaden’, og de ville ikke ane, hvad en bankuddan-net kan”, smiler Marianne.

Hun er gået 3.000 kroner ned i løn om måneden i det nye job.

”Men jeg er fuldstændig ligeglad. Det er skønt at gå på arbejde. Jo, det er øv at gå på dagpenge/i løntilskud, men at være ude blandt andre og få noget på CV’et er vigtigt”, siger Marianne.

Hun er sikker på, at kommunomkur-set gav hende en fordel, da man får ind-sigt i, hvordan det offentlige fungerer. Det nye job er mere administrativt, men også med mange kontakter.

”Jeg valgte at være modig, tage ja-hatten på og tro på muligheder. Det lykkedes i et godt samspil mellem Fi-nansforbundet, jobcenteret og mig selv”, siger hun.

Der var 111 ansøgere, og jeg kom til samtale. Troede andre var mere kvalificerede, men jeg fik det. Sikkert fordi jeg havde sagt ja til løntil-skudsjobbet. De havde set, at jeg passede ind – uanset min alder.

Foto: Nana R

eimers

12 Af journalist Carsten RasmussenGENERALFORSAMLING

Thomas Borgens første tid ved rorpinden indikerer, at der kommer til at ske æn-dringer i Danske Bank. Vores nye direk-tør vil af med arrogancen. Danske Bank har været klædt i en meget professionel og lidt utilnærmelig dragt, der har min-det om arrogance. Sådan skal det ikke være mere. Banken er til for kunderne, og det skal de kunne mærke.

Set fra medarbejderside lyder det rigtig fornuftigt, sagde formanden for Danske Kreds, Steen Lund Olsen, da han den 21. maj holdt sin mundtlige beretning på kredsens generalforsam-ling i Vejle.

”Vi ved, at gode og værdiskabende kunderelationer, hvad enten det er in-terne eller eksterne kunder, er noget, alle medarbejdere sætter i højsædet. Set fra et medarbejdersynspunkt er det in-teressant at høre direktørens tanker om kulturel transformation, hvor medarbej- derne skal stå stærkere, og hvor kernevær-dierne fremadrettet skal understøtte, at vi bliver mere kreative og nyskabende og mindre kontrollerende”, sagde Steen

Omkostningsreduktion lyder så

hjerteløst

Med de udmeldinger om ressourcetilpasninger, som koncernen kommer med, siger det sig selv, at Danske Kreds fortsat investerer ressourcer i at tage hånd om dem, der skal

afskediges, sagde Steen Lund Olsen i sin beretning

Lund Olsen og tilføjede:”Men vi er overbeviste om, at en kul-

turel transformation vil have langt bedre muligheder, hvis medarbejderne trives og føler sig trygge, og hvis åbenhed, til-lid og anerkendelse er det, der præger vores samarbejdskultur i banken”.

Danske Kreds har arbejdet en del med trivsel. Danske Bank har nemlig en rigtig ærgerlig 1.-plads inden for den finansi-elle sektor, når det gælder dårligt arbejds- miljø. Indikatorer som stress og frygten for at miste jobbet viser, at meget kunne se bedre ud – det viser en helt ny under-søgelse af trivslen i Danske Bank.

HjerteløsUdtrykket ”business as usual” har fået sin helt egen betydning i Danske Bank, hvor det er ensbetydende med, at rigtig mange medarbejdere hverken kan føle sig trygge eller bare nogenlunde rolige, sagde Steen Lund Olsen:

”Den 19. november står nok som 2013’s mørkeste dag, når vi taler om fy-ringer. Men hvis det styrtregnede den

dag, så har resten af året desværre været præget af mange lokale byger. Der har været fyringer hele året igennem. På grund af filialsammenlægninger, på grund af offshoring af opgaver til Li-tauen og mange andre årsager”.

Steen Lund Olsen lagde ikke skjul på det ubehagelige i de mange fyringer. Selvfølgelig primært for de medarbej-dere, det går ud over, men også for dem, der bliver tilbage.

”Ledelsen står fast på at reducere om-kostningerne. Her bliver vores opgave at holde Thomas Borgen og resten af le-delsen fast på, at der ikke skal reduceres i medarbejderstaben, førend der er re-duceret i de opgaver, de tilbageværende medarbejdere skal løse”, sagde Steen Lund Olsen og tilføjede:

”Vi har ingen intentioner om at have indflydelse på bankens investeringsstra-tegier eller renteprodukter eller andet, der har at gøre med, hvordan man driver bank. Men vi har intentioner om at bi-drage med viden om medarbejderne – og i visse henseender også om kunderne

Foto: Martin D

am K

ristensen

13GENERALFORSAMLING

og om at sikre, at den viden bliver taget med, når beslutningerne træffes”, sagde formanden og gav ordet videre til næst-formand Carsten Eilertsen.

”Vi kan vel efterhånden ikke nævne et registreringsnummer i banken, der ikke har oplevet fyringer”, sagde Carsten Ei-lertsen og gennemgik kredsens indsats og støtte til de medlemmer, som banken vælger at opsige.

Og med koncernens udmeldinger om ressourcetilpasninger siger det sig selv, at vi i Danske Kreds vil fortsætte med at investere ressourcer i at tage hånd om dem, der skal afskediges – og at arbejde for, at medlem-merne har de bedst mulige beskæftigelsesmulighe- der nu og fremover.

”Omkostningsreduk-tion lyder så hjerteløst. Vi håber, at koncernen vil udvise respekt for de medarbejdere, der bliver tvunget til at

Foto: Martin D

am K

ristensen

forlade deres stilling. Enten ved at de får et andet job i koncernen eller hjælpes godt på vej i deres videre arbejdsliv uden for koncernen. Det er en central del af det at være ordentlig”, sagde Carsten Eilertsen.

”Derfor indeholder vores plan B-pro-jekt et tilbud om forskellige former for af-klarende samtaler med arbejdsmarkeds-konsulenter fra enten Finansforbundet eller FTF-A.”

Frygt og overarbejdeFyringerne er en del af ledelsens om-kostningsfokus, men der er grund til at holde øje med presset fra alle sider.

”Som tilstanden er i banken for tiden, så er det ekstra vigtigt for med-lemmerne, at vi har velfungerende og kompetente tillidsmænd på alle plad-ser”, sagde Carsten Eilertsen og under-stregede, hvordan arbejdspresset bety-der, at der er områder i banken, hvor der nærmest konstant bliver beordret overarbejde eller merarbejde.

Carsten Eilertsen kunne fortælle his-torier om områder, hvor medarbejderne lægger ekstra timer for at få enderne til at mødes:

”Og så er der områder, hvor medar-bejderne rent ud sagt ikke tør registrere deres ekstra timer af frygt for at frem-stå svage og dermed tro, at de bliver de næste, der bliver skåret væk på grund af ressourcetilpasninger”, sagde Carsten Ei-lertsen og forklarede, at disse situationer kræver en tillidsmand, der kan sin over-enskomst – og sine lokalaftaler.

Der har været fyringer hele året igennem, sagde formanden, Steen Lund Olsen ••

14 GENERALFORSAMLING

Formanden havde set frem til at kunne fortælle generalforsamlingen om den nye virksomhedsoverenskomst. Sådan blev det ikke. Forhandlingerne om VOK er brudt sammen:

”Vi er stadig for langt fra hinanden, i forhold til hvad puljen på de 0,5 procent om året skal bruges til. Vi har ingen af-tale om, at vi skal medfinansiere indivi-duelle lønstigninger med overenskomst-midler, og derfor kan vi ikke acceptere koncernens ønske om, at en større del af puljen går til individuel løn”, sagde Steen Lund Olsen.

Sammenbruddet i VOK-forhandling-erne fik adskillige tillidsmænd på taler-stolen for at takke bestyrelsen for at holde fast i, at så mange medlemmer som muligt får en lønstigning.

Henriette Christensen: ”Når det gælder de 0,5 procent, ønsker vi, at belø-bet går til alle medarbejdere”.

Erik Rasmussen: ”Vi ser gerne, at der ikke afsættes penge til individuelle tillæg”.

Både Søren Dankelev og Frank Freds-

Foto: Martin D

am K

ristensen

Af journalist Carsten Rasmussen

Storm mod individuelle lønkronerSammenbruddet i VOK-forhandlingerne satte gang i en livlig debat fra talerstolen

lund Nielsen opfordrede til at se på, hvordan der kan blive noget til indiv-iduelle lønstigninger.

Maria Houman: ”Vores medlemmer står bagerst, når det gælder løn. Vi støt-ter bestyrelsen, når I har valgt at trække jer fra forhandlingerne om VOK, for vi føler, at vi har brug for at blive anerkendt, og det bliver vi ikke, hvis de 0,5 procent går til individuelle lønstigninger, for så får vi ikke del i pengene”.

Henrik Leth Jensen ville gerne høre Danske Kreds’ holdning til perfor-mancekulturen: ”Hvis en kultur skal gøre en forskel, skal den sive ned gen-nem hele organisationen”.

Søren Dankelev: ”Vi har fyringer, som kommer, fordi man ikke performer or-dentligt”.

Afslutningsvis sagde Carsten Eilertsen, at der er gang i forandringerne i ban-kens kultur, og at Thomas Borgen vil lægge beslutningskompetencen ud: ”Vi tror faktisk på, at det kan brede sig ned i systemet”.

Vi er ganske levendeEr der en risiko ved at være tillidsmand? Nej, vi lever i en branche, der faktisk værdsætter det faglige arbejde, sagde finansforbundets formand, Kent Pe-tersen, da han fik ordet på talerstolen på Munkebjerg:

”Men når der forsvinder 12.000 ar-bejdspladser i den finansielle sektor, er der også tillidsmænd, der kommer i kl-emme. Også Danske Bank har fyret til-lidsmænd. Vi kæmper hver eneste gang, for det er ikke i orden”.

I sektoren går det på den ene side godt, og Danske Bank præsenterede et plus på 2,8 milliarder kroner på bundlinjen. Det er bare mærkeligt kun at høre, at Danske Bank skal spare, og målet er øget over-skud til ejerne. Hvorfor er det ikke et mål at skabe job? spurgte Kent Petersen:

”At bære navnet Danske Bank kunne også forpligte til at skabe danske arbejds- pladser. Hvor er visionerne for, hvordan vi kan genskabe væksten i sektoren og på den måde understøtte væksten i det samfund, vi er en del af?”

Kent Petersen roste Danske Kreds for sine mange initiativer og sagde: ”Vi er ganske levende, selv om vi har været igen-nem seks års finanskrise, og sammen kan vi nå langt”.

Også danske Bank har fyret tillidsmænd, sagde Finansforbundet formand, Kent Petersen

15GENERALFORSAMLING

I de seneste år har Danske Kreds fået utallige hen-vendelser fra tillidsmænd om, at trivslen blandt med-arbejderne i Danske Bank er under pres. Ikke desto mindre fortæller EOS’en(trivselsundersøgelsen) hvert år noget andet. For at skabe klarhed besluttede Danske Unions at gennemføre en trivselsundersø-gelse, og de helt friske resultater blev gennemgået uden for dagsorden af næstformand Carsten Ei-lertsen på generalforsamlingen.

På spørgsmålet: Er du bekymret for at blive ar-bejdsløs? svarede 53 procent ja. Når hver anden medarbejder svarer, at de bærer rundt på en frygt, kan det være hæmmende for deres performance, sagde Carsten Eilertsen:

”Det kan umuligt være sundt, at over halvdelen af medarbejderne er bekymret for at miste deres job. Og vi spørger os selv, om der kan gøres noget for at inddæmme denne frygt? Vi ved godt, at flere job vil forsvinde, men er det produktivt, at for ek-sempel 70 procent af medarbejderne i Group Ser-vices er bekymrede?”

Carsten Eilertsen oplever manglende åbenhed og ærlighed:

”Vi svarer ikke ærligt på EOS’en, og vi føler ikke altid, at vi kan gå til vores leder med de problemer, vi oplever. Det får Danske Kreds til at frygte, at le-delsen ikke får alle de informationer, der kan være med til at give ledelsen det bedste grundlag for at styre banken”, sagde Carsten Eilertsen.

Den mangel på tillid, som han ser i undersøgelsen, finder Carsten Eilertsen ganske problematisk:

”Ligesom med den manglende frihed mener Danske Kreds, at det kan skabe forhindringer for tankerne om en ny kultur og en retning for ban-ken, der skal kunne ses positivt på bundlinjen og på kundetilfredsheden”.

Faktisk har Danske Kreds allerede indledt et sa-marbejde med koncernen om at forbedre trivslen. Også på det internationale samarbejdsudvalg har vi givet håndslag på samarbejde.

Foto: Martin D

am K

ristensen

En helt frisk trivselsundersøgelse blev præsenteret på generalforsamlingen

Vi føler, at vi har brug for at blive anerkendt, og det bliver vi ikke, hvis de 0,5 procent går til individuelle lønstigninger, for så får vi ikke del i pengene, sagde Maria Houman

Det er ikke sundtNår hver anden medarbejder går rundt med frygt, kan det hæmme deres performance. En ny trivsels-undersøgelse blev præsenteret

16 Af journalist Carsten RasmussenPÅ VEJ HJEM MØDER

I foråret inviterede Dansk IT til to på vej hjem-møder for it-professionelle. Det første om netværk og Linkedin – det an-det om dit cv. Begge møder blev holdt i Danske Bank i Glostrup/Ejby.

Det første møde i rækken drejede sig om at få godt styr på sit professio-nelle netværk: Hvordan du bruger det, og hvordan det bruger dig. Ansvaret for at lave et godt netværk forbliver dit eget, sagde medstifter af Merkurnet Bjørn Guldager, der kom med masser af in-spiration, værktøjer samt erfaringer og praktiske tips til, hvordan man opbygger og vedligeholder sit netværk.

”På mødet deltog cirka 60 medle-

mmer af Finansforbundet, så det blev tæt og varmt – men meget inspirer-ende”, fortæller tillidsmand Ulla Fischer Nielsen, der sammen med Lars Aabling stod for at arrangere møderne hos Dan-ske Bank.

Hvordan udformer du dit cv, så det også kan bruges til at fremtidssikre din karriere? Til at svare på det spørgsmål kom Emil Plaugmann, Business Man-

Fik styr på de professionelle netværk

Foto: Martin D

am K

ristensen

ager, og han slog helt fast, at du skal bruge dit cv strategisk i forhold til ud-vikling af dine kompetencer. Hvilke kvalifikationer har du, og hvilke kan det være relevant at tilegne dig? ”Et cv skal løbende holdes ved lige – selv om man ikke er jobsøgende, og frem for alt skal det være målrettet det job, du søger”, siger Ulla Fischer Nielsen. Også det emne gav anledning til stor spørgelyst blandt de over 60 deltagende medlemmer. Blandt deltagerne var flere opsagte kolleger, som søgte gode råd og vejledning, fortæller Ulla Fischer Nielsen, der ser frem til sidste møde i denne møderække efter sommerferien.

Tillidsmand Lars Aabling og tillidsmand Ulla Fischer Nielsen stod

for på-vej-hjem-møder for it-professionelle

17Af Carsten Rasmussen SUNDHEDSFORSIKRING

Foto: Martin D

am K

ristensen

Alle ansatte i den finansielle sektor, der er dækket af en overenskomst, er også dækket af en sundhedsforsikring. For-målet med forsikringen er, at du i til-fælde af sygdom eller ulykke har adgang til hurtig behandling, genoptræning og rådgivning.

For medarbejdere i Danske Bank er det i Danica Sundhedssikring, at du kan få behandling af skavanker, sygdomme eller følger efter en ulykke. Derfor er det vigtigt at kende dette tilbud og bruge sundhedssikringen, så du hurtigt kan komme til undersøgelse og/eller behand- ling, og det er vigtigt, at du ikke har for mange ting at tænke på, men kan kon-centrere dig om at blive rask. Hvad dækker Danica Sundheds-sikring? Danica Sundhedssikring dækker udgifter til hurtig behandling på privathospital eller hos en speciallæge, så du undgår unødvendig ventetid og hurtigere bliver rask.

Gå først til egen læge Du skal gå til din læge, hvis du føler, at du har behov for behandling. Herfra kan du beslutte, om du skal bruge det offentlige behandlingstilbud eller din sundhedssikring.

Vil du bruge din sundhedssikring, kan du anmelde din sygdom eller ulykke på danicapension.dk/anmeld, eller du kan ringe til Danicas sundhedsteam på 70 25 02 03.

Find mere om, hvad forsikringen dæk-ker, på portalen under Human Resources – medarbejder – personalegoder.

Hvad kan du bruge din sundhedsforsikring til?

DIN SUNDHEDSSIKRING DÆKKER: · Forundersøgelse og konsultation. · Ophold og forplejning på hospitalet/klinikken under indlæggelse. · Udgifter til operation dækkes, uanset om man be-

handles ambulant eller indlægges.· Genoptræning i op til 6 måneder efter operation. · Ambulant kirurgisk behandling på privathospital eller hos speciallæge · Udgifter til medicinsk behandling dækkes under en indlæggelse. · Efterkontrol i forbindelse med behandling i op til et år efter den sidste

behandlingsdag. · Fysioterapeut og kiropraktor – 12 behandlinger tilsammen per kalenderår. · Zoneterapi – 8 zoneterapibehandlinger per kalenderår. · Akupunktur – 8 akupunkturbehandlinger per kalenderår. · Psykologhjælp – efter behov. · Psykiatrisk behandling – to psykiatriske udrednings- og behandlingsforløb i

forsikringstiden.· Diætist – 10 konsultationer hos klinisk diætist ved et BMI over 30.· Rekreations- og behandlingsophold, som skal være ordineret af en læge. · 30 timers midlertidig hjælp i hjemmet, som skal være ordineret af en læge. · Mulighed for behandling i udlandet.

18

SPØRGEHJØRNET

Jeg har været sygemeldt i 1½ uge uden at få det bedre. Jeg har hovedpine, hjer-tebanken, svedeture og kan ikke tage mig sammen til noget som helst. Jeg har også svært ved at koncentrere mig. Jeg vil ikke gøre noget forkert over for Danske Bank, så jeg måske mister mit arbejde. Kan du hjælpe mig?

Svar: De symptomer, du beskriver, kunne godt tyde på, at du er ramt af stress. Der-for vil jeg indledningsvis foreslå dig, at du ringer til koncernens stresshotline, hvor en rådgiver er klar til at hjælpe dig. Hot-linen har telefonnummer 70 22 02 13 og har åbent hele døgnet alle ugens dage.

Jeg synes også, at du skal kontakte din egen læge, så lægen er orienteret om din situation, og så lægen kan igangsætte et eventuelt behandlingsforløb.

Jeg vil også anbefale dig at kontakte din tillidsmand, så din tillidsmand er oriente-ret omkring din situation og dermed kan være forberedt på at hjælpe dig, hvis/når du skulle få brug for det.

Koncernen opfordrer til løbende kon-takt mellem dig og den nærmeste leder. På denne måde kan lederen (og koncer-nen) bedst muligt støtte dig og få dig til-bage på arbejde – helt eller delvist.

Danske Kreds er enig med koncernen i, at en løbende og åben dialog med din le-delse om dit sygeforløb er et vigtigt middel til at få dig rask og tilbage på arbejde igen.

I forhold til dit egentlige spørgsmål om, hvorledes du skal forholde dig over for Dan-ske Bank, har koncernen en forretnings-gang omkring sygdom, som både du og din leder skal overholde. Det betyder typisk: • Du skal på den første sygedag om mor-

genen melde dig syg hos din leder – det kan som udgangspunkt ske per telefon, mail eller sms til nærmeste leder. Vær

dog opmærksom på, at der kan være regler i din afdeling for, hvorledes og til hvem du skal melde dig syg.

• Hvis du ikke er raskmeldt inden 10. sy-gedag, skal du orientere din leder om det forventede sygefravær. Kontakter du ikke din leder, kan din leder kontakte dig.

• Er du syg i mere end 21 dage, skal din leder indkalde dig til en samtale. Formå-let med samtalen er at finde ud af, hvor-dan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet – helt eller delvist. Du skal del-tage i samtalen, medmindre sygdom-men gør, at det ikke kan lade sig gøre. Du har ret til at have en bisidder med til denne samtale – en bisidder kan med fordel være din tillidsmand.

• Koncernen kan indkalde dig til en eller flere sygesamtaler afhængig af varig-heden af din sygdom. Du skal deltage i disse samtaler, hvis det er muligt.

• Koncernen kan bede om en erklæring om din sygdom. Du er forpligtet til at komme med den erklæring, som koncernen be-der om, og koncernen betaler honora-ret. Der kan anvendes flere forskellige erklæringer:

o Friattest – En erklæring fra din læge om, at dit fravær skyldes sygdom, samt den forventede varighed af sygdommen.

o Mulighedserklæring – Formålet med mu-lighedserklæringen er at fastholde dig i jobbet. Erklæringen bruges i de situati-oner, hvor der er tvivl om, hvilke hensyn Danske Bank skal tage, for at du kan vende tilbage til arbejdet på hel- eller deltid enten med dine sædvanlige op-gaver eller med tilpassede opgaver. Er-klæringen består af to dele – én, du ud-fylder sammen med din leder, og som beskriver, hvilke hensyn der skal tages,

for at du kan vende tilbage til arbejds-pladsen. . Den anden del udfylder din læge, og lægens udtalelse på erklærin-gen er med til at sikre, at der bliver taget de nødvendige hensyn til dit helbred.

o Varighedserklæring – Er du syg i mere end 14 dage, kan koncernen bede om en varighedserklæring. Lægen udtaler sig om varigheden af din sygdom.

o Fastholdelsesplan – Er du syg i mere end 8 uger, kan der udarbejdes en fast-holdelsesplan. Formålet er at få lagt en plan, der hurtigst muligt skal få dig til-bage på arbejde – helt eller delvist.

Efter 30 dages sygefravær vil koncernen orientere Danica om dit sygefravær. Du vil fra Danica modtage et brev med tilbud om rådgivning om, hvorledes du bedst og hur-tigst kommer tilbage på arbejde.

Du skal også vide, at du vil blive kontak-tet af din kommune. Er du syge i mere end 3 uger, er jobcenteret i din kommune for-pligtet til at kontakte dig med det mål at få dig tilbage på arbejde hurtigst muligt. Så-fremt du fortsat er syg efter 8 uger, bliver du indkaldt til en samtale.

Du vil også blive kontaktet af kommu-nen vedrørende sygedagpengerefusion til Danske Bank, da du skal underskrive en erklæring om din sygeperiode og årsagen til sygefraværet.

ARBEJDSRELATERET STRESSVurderer din læge, at der er tale om ar-bejdsrelateret stress, har din læge pligt til at indberette en formodet erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen.

Danske Kreds’ faglige konsulenter, Lisbeth Hansen, Elin Bech og Homma Yusuf, giver svar på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven.

19MEDLEMSMØDE

Du skal medvirke i kommunens behand-ling af din sag for at sikre, at Danske Bank får sygedagpengerefusion.

Du har pligt til at følge Danske Banks forretningsgang omkring sygdom og del-tage i de samtaler, som koncernen indkal-der dig til, såfremt din sygdom giver dig mulighed for dette. Kan du ikke deltage fysisk i et møde i koncernen, kan mødet afholdes på neutral grund eller gennem-føres over telefonen.

Brug din tillidsmandDanske Kreds anbefaler, at du orienterer din tillidsmand, når du er syg. Du har ret til at have en bisidder med til 4-ugerssam-talen og til samtale omkring mulighedser-klæringen, og Danske Kreds anbefaler, at du bruger din tillidsmand.

.Det betyder ikke, at du ikke kan have en tillidsmand med til de øvrige samtaler, men det skal være efter aftale med din leder

SUNDHEDSSIKRINGDu har via din ansættelse en sundhedsfor-sikring i Danica.

Kontakt Danica for yderligere spørgsmål på 70 11 25 25. Du kan anmelde din skade på danicapension.dk.

STRESSHOTLINENDu kan ringe på koncernens stresshotline hele døgnet på 70 22 02 13.

Medlemsmøde med Karen Thisted & Huxi BachDanske Kreds har i år valgt to generationer - Karen Thisted og Huxi Back - til at give deres syn på banker og bankfolk og ikke mindst, hvordan det er at være kunde i dagens bank. De er begge kendt for at være meget ærlige i deres kommunika-tion, og så er de begge født med en evne til at se det humoristiske i hverdagen.

Sæt kryds i kalenderne allerede nu - program og tilmelding følger efter sommerferien.

Dato- og adresseoversigt:

Mandag d. 6. oktober 2014Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

Onsdag d. 8. oktober 2014Hotel Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

Mandag d. 20. oktober 2014Aalborg Kongres og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Onsdag d. 22. oktober 2014Radisson i Århus, Margrethepladsen 1, 8000 Århus

Mandag d. 27. oktober 2014Falconer Centret, Falkoner Allé 7, 2000 Frederiksberg

Tirsdag d. 28. oktober 2014First Hotel, Carl Gustavsgade 1, 2630 Taastrup

Onsdag d. 29. oktober 2014Radisson Blu H.C. Andersen, Claus Bersggade 7, 5000 Odense C

Mandag d. 3. november 2014Hotel Vojens, Nørregade 2A, 6500 Vojens

Mandag d. 10. november 2014Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup

Tirsdag d. 11. november 2014Østergaards Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning

Onsdag d. 12. november 2014Falkoner Centret, Falkoner Allé 7, 2000 Frederiksberg

Journalist og forfatter Karen Thisted, født 1946, er kendt for at stå bag programmer som ”Go’ morgen Danmark” og ”Eleva2ren”, er tidligere redaktionschef på Ekstra Bla-det og har for nylig udgivet erindringsbogen: ”Så skal der leves”. Mange kender hende også for samarbejdet med Huxi Bach i P3’s radioprogram ”Den løse kanon”.

35-årige Huxi Bach er en mand med meget på hjerte, og han lyser op med sin satiriske og humoristiske person, der stiller skarpt på emner omkring dansk politik, der træn-ger til at komme under kærlig behandling. Hans andet onemanshow hedder ”Hjælp”.

Har du et spørgsmål angående dine ansættelsesforhold, kan du skrive til mail@danskekreds.dk eller ringe på tlf. 45 14 01 11.

SKRIV TIL OS

20

Hjælper unge familier med gælden

Af freelancejournalist Irene ScharbauPROFILEN

Kirsten Kongsted er et af de mennesker, der har det bedst med fart på. Hun er mor til fire børn og otte børnebørn, hun er privatrådgiver i Kolding Afdeling og tillidsmand for fire afdelinger. Desuden er hun frivillig gældsrådgiver i Hader-slev og har senest sammen med Kolding Kommune været med til at starte pro-jektet ”Familieiværksætterne”, hvor hun rådgiver nye familier om økonomi sam-men med to kolleger – Karen og Thomas.

”Det glæder mig, når jeg kan hjælpe nogen”, siger den 58-årige golfspiller, der selvfølgelig også træner nybegyn-dere i golf i weekenden.

Kirsten har arbejdet i banken siden 1987 og har været tillidsmand mere end 25 år. Hendes baggrund i spejderbevæ-gelsen har været med til at sende hende i den retning, hvor man giver en hjæl-pende hånd.

”Her lærte jeg, at bare fordi du ikke er den hurtigste på fodboldbanen, kan du godt få succes med noget andet. Man kan for eksempel være supergod til at lave bål. Og det er vigtigt at få støtte til at opleve den succes”, fortæller hun.

Det er i dag også i KFUM’s sociale ar-bejde, at hun er gældsrådgiver. Alle borg-ere i Haderslev kan komme til den åbne rådgivning. Og der kommer mange – ikke mindst yngre mennesker.

”Jeg oplever, at folk ikke længere bliver vejledt i samme grad af deres banker omkring budgetter. Enten skal folk betale for rådgivning, eller de får at vide, at det må de selv klare. Børn og unge er tidligere blevet undervist i bud-

Kirsten er den virkelige verdens rådgiver i ”Luksusfælden”. Hun er frivillig gældsrådgiver og lærer nye familier om økonomi

getlægning, det har jeg selv været med til på skolerne, men det sker heller ikke mere. Min personlige holdning er, at det er et problem. Børn ser kun deres foræl-dre svinge kortet, og det går rigtig galt for manges økonomi”, fortæller Kirsten.

Den virkelige luksusfældeNogle af dem, hun rådgiver, er arbejd-sløse eller socialt udsatte på andre måder, men en stor del lever blot over evne. Ren ”Luksusfælden” i virkeligheden. Unge og gamle søger hjælp, men ikke de 40-50-årige, som tilsyneladende har styr på pengene.

”Jeg har set rigtig mange komme i økonomisk uføre. Noget af det, de ikke kan, er at have penge til hele måneden”, fortæller hun.

Derfor har Kirsten i samarbejde med bankerne blandt andet lavet ordninger for især de unge om ugeudbetalinger i stedet for månedsløn.

”Det virker! Pludselig har de penge til hele måneden. Jeg giver dem nogle grundlæggende redskaber til at styre økonomien, og så kan mange klare det. Men det er jo altså et livslangt forløb at holde styr på sine penge”, siger Kirsten Kongsted.

Rådgiverne i KFUM har et fællesskab, hvor de blandt andet mødes og får nye værktøjer på kursusdage. Kirsten har lært en masse om gældssaneringsregler og bud-getlægning ved gældssanering, som hun ikke vidste i forvejen som privatrådgiver.

”Vi får en stor opbakning fra KFUM. De gør meget for at lette arbejdet, så vi

kan nå flest muligt. Jeg har også meget hjemmearbejde, hvor jeg gennemgår folks papirer”, fortæller Kirsten, der i snit arbejder 3-4 timer om ugen frivilligt.

Når det sker i Haderslev, er det, fordi hun selv bor i Kolding og ikke vil møde kunder fra banken eller andre fra sin egen by. Hun rådgiver heller ikke per-soner i Haderslev, som har Danske Bank.

De nye familierVia sit job rådgiver Kirsten også på andre måder. Hun er med i projektet ”Familie-iværksætterne”, som er indført i Kolding i år efter svensk inspiration. Her bliver alle førstegangsfødende og deres part-ner inviteret til et kursusforløb.

”Banken er med for at fortælle om, hvor vigtigt det er at have styr på økon-omien. Jeg giver dem blandt andet det råd, at de skal være enige om, hvem der er ”finansminister” derhjemme. Nogle har fuldstændig styr på pengene, andre har lang vej endnu”, fortæller Kirsten.

Ønsket fra Kolding kommune er at mindske antallet af skilsmisser og give tryghed i hjemmet.

”Mange bliver skilt på grund af penge-problemer, og er økonomien gal, så skændes de. Vi fokuserer jo særligt på den første tid, hvor mange pludselig skal ned på barselsdagpenge. Vi taler også en del om udgifter til det lille barn og viser, at man måske ikke behøver alt ud-styret fra starten. Sammen med forbru-gerbladet ”Tænk” er der lavet beregn-inger på, hvor meget der kan spares ved at købe brugt. Og sundhedsplejersken

Foto: Martin D

am K

ristensen

21PROFILEN

fortæller om, hvor meget tøj en baby be-høver”, beretter hun.

TillidsmandMen størstedelen af Kirsten Kongsteds hverdag går naturligvis med at være privatrådgiver og tillidsmand.

”Som tillidsmand bruger jeg den tid, der er nødvendig. Det er aftalen med ar-bejdspladsen. Men det kræver selvføl-gelig også ressourcer. Heldigvis har jeg været tillidsmand i mange år og ved, hvad jeg skal”.

Kirsten tænker tilbage på fyring-srunderne i 1992, hvor hun var til-gængelig døgnet rundt.

”I dag kan jeg sige, læg en besked, og så vender jeg tilbage, når jeg kan. Det oplever jeg stor forståelse for. Generelt er arbejdspresset højt i banken, men jeg synes, at kollegerne forstår at håndtere det her i Kolding. Vi ytrer os, når der er behov, og chefen lytter. Vi løser proble-merne hurtigt lokalt. Derfor er der ikke de store konflikter”.

Glæden ved at giveDet er glæden ved at give, der gør, at Kirsten bruger en stor del af sin vågne tid på andre mennesker.

”Jeg gør det, fordi jeg har lyst, og synes ikke, det er noget særligt. Det er dejligt at hjælpe andre. Jo, jeg bliver da træt, men ikke ret længe ad gangen. Min mand bakker mig op og er hamrende god til at gøre rent. Det er jo en fin fordeling. Og bliver jeg stresset, så strikker jeg gerne til børnebørnene!”, slutter hun.

Vi får stor opbakning fra KFUM. De gør meget

for at lette arbejdet, så vi kan nå flest muligt.

Jeg har også meget hjemmearbejde, hvor jeg

gennemgår folks papirer.

Foto: Martin D

am K

ristensen

22

23

Nyt om navne

Udgiver:Danske KredsCarl Gustavs Gade 2, 2 sal2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

Redaktion:Steen Lund Olsen (ansv.)Thilde Lejre (orlov)Carsten Rasmussen

Redaktionen afsluttet:23.05.2014 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Aller

Forsidefoto:Jasper Carlberg

Oplag:13.500

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Tillykke til vores nyuddannede tillidsmænd

Alle nyvalgte tillidsmænd gennemgår Finansforbun-dets grunduddannelse for tillidsmænd. I løbet af 17 dage bliver de klædt på til at varetage posten på en kompetent, ansvarlig og troværdig måde. De afslutter med en eksamen.

Danske Kreds ønsker tillykke til:Gitte Seidler – Ung Direkte HT 1Maria Højsland - PB København HR-Orlov m.v. Bo Houborg - Gjesing AfdelingNete Julie Svensson - DebitorserviceAnne Merete Greibe - Lyngby Afdeling IIJakob Kofod – Vanløse AfdelingMaria Lyng Petersen - Nordhavn AfdelingLars Baagøe Hansen - Odense Nord AfdelingSandra Greve Jørgensen - Ballerup Privat 1

Din medlemsfordel i Alka• Alle medlemmer, der vælger bil-,

indbo- og husforsikring hos Alka,

får en tegningsrabat. Hvis du

vælger alle tre forsikringer, sæt-

ter vi rabatten på 2.500 kroner

ind på din konto

finansforbundet.dk/forsikring

på forsikringer i ALKA

Få op til 2.500 kroners

BAR A T

Finansforbundet har indgået aftale med

Alka Forsikring om gode medlemsfordele

på forsikringer. Derfor kan du nu som med-

lem af Finansforbundet få forsikringer i Alka

med tegningsrabat.

24

Steen Lund OlsenFormand

LEDER

Trivsel er et fælles anliggende

Vi har igennem længere tid hørt, at trivslen er under pres i Danske Bank. Rigtig mange medarbejdere er bekymrede for at miste deres job, arbejdspresset er stort mange steder, og som medarbejder er man ikke helt ærlig og åben om de ting, der fylder på arbejdspladsen. Et eksempel på det sidste er, at mange ikke svarer helt ærligt i bankens årlige medarbejder-tilfredshedsundersøgelse – den der for et par år siden blev omdøbt til Employee Opinion Survey eller EOS.

Nu har vi fået tal på alt dette, og dem kan du læse mere om inde i bladet. I februar og marts gennemførte vi en un-dersøgelse sammen med Danske Unions, som er vores tvær-nationale fagforeningssamarbejde. Vi bad medlemmer i seks

forskellige lande om at svare på en række spørgsmål om blandt andet trivsel og EOS’en, og resultaterne bekræftede det, vi har hørt, og det i endnu højere grad, end vi bryder os om at tænke på.

Mange medarbejdere i Danske Bank oplever ikke at arbejde i en tillidsfuld og anerkendende kultur, hvor åbenhed, tillid og ærlighed er centrale værdier. Samti-dig åbner undersøgelsen vores øjne for det alvorlige perspektiv, at mange medar-bejdere ikke tør gå videre op i organisationen med problemer i arbejdslivet.

Vi tog det op med ledelsen ved vores tværnationale samarbejdsudvalg i marts, hvor blandt andre direktør Thomas Borgen tog vores bekymringer meget alvor-ligt, og vi er helt enige om, at der er tale om et fælles anliggende for medarbej-dere og ledelse.

Vi håber, at også ledelsen vil stille sig det ret indlysende spørgsmål, om et godt og udviklende arbejdsliv kan fun-gere, når tillid og åbenhed har så dår-lige vilkår. Vi tror, at når medarbejderne tør stille spørgsmål, så kan lederne være handlekraftige. De modige ledere er fak-tisk dem, der kan tage imod kritik, for det skaber fundament for, at den en-kelte medarbejder, afdeling og hele or-ganisationen kan levere de bedste resul-tater og kundeoplevelser. Det er jo det, vi alle gerne vil.

Vi har inviteret ledelsen til dialog om trivslen, og ledelsen har taget rigtig konstruktivt imod invitationen. I første omgang har vi taget hul på drøftelserne om, hvad der skal til for at koncernen, afdelingerne og medarbejderne får mest mulig værdi ud af den årlige EOS.

”Vi håber, at også ledelsen vil stille sig det ret indlysende spørgsmål, om et godt og udviklende arbejdsliv kan fungere, når tillid og åben-hed har så dårlige vilkår”