medlemsblad for danske kreds nr. 1/2010

MedleMsblad for daNsK e K reds / eN virKsoMhedsK reds i fiNaNsforbuNdet / Marts 2010

stress/3 KoNtaNthåNdteriNg/8 besKæftigelseN/10 årsberetNiNg 2009/iNdstiK NæstforMaNd i fiNaNsforbuNdet/13 seNiordeltid/14 overeNsKoMst 2011/16 spørgehjørNet/17 MedleMsMøde /18

2 / daNsKe Kreds / Marts 10

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen

Hans Erik Rasmussen

Tina Birch

Carsten Rasmussen

Udgiver:Danske Kreds

Carl Gustavs Gade 2, 2 sal

2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet:

13. marts 2010

Bidrag sendes til Danske Kreds att:

Kommunikationsudvalget som mail

eller brev.

Design: Katrine Kruckow,

Finansforbundet

Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto:Lisbeth Holten

Oplag:13.000

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Foto i beretning Jasper Carlberg

leder

Oftere og oftere oplever vi, at koncernens medarbejdere – vores

medlemmer – omtales i artikler om koncernen med navns næv-

nelse. Det finder Danske Kreds både kritisabelt og uetisk, fordi

koncernens medarbejdere til enhver tid handler efter koncernens

politik.

Hvis det drejer sig om strafbare handlinger, som en medarbejder

måtte have begået, er det en sag for domstolene. Men her drejer

det sig om medarbejdere, som udelukkende leverer rådgivning og

serviceydelser, som koncernens ledelse tilrettelægger rammerne

for.

Koncernens medarbejdere har hverken mulighed for eller lyst til

at indgå i en omtale af koncernen, hvorfor en omtale af en navngi-

ven person altid vil fremstå meget ensidigt. Det sætter medar-

bejderen i en ulykkelig situation. Derfor opfordrer vi altid vores

medlemmer til ikke at udtale sig til pressen, blandt andet af den

årsag, at mange journalister selv plukker i det udtalte og vælger

de dele ud, som kan understøtte deres sag.

Hvis en kunde eller journalist derfor har kritik af koncernens

rådgivning eller service, må vi bede om, at kritikken rettes mod

rette vedkommende, som altså er ledelsen.

Også når det gælder bankens image, føler medarbejderne sig

indimellem udstillet. Debatter går ofte på, om det er en rådgiver

eller sælger, som kunderne møder. Danske Kreds har noteret sig,

at koncernens ordførende direktør også tager ansvar for banksek-

torens imageproblemer i sin egenskab af formand for Finansrådet.

Som Peter Straarup udtrykker det, har man i sektoren været

grebet af en tidsånd, der har haft indflydelse på de retningslinjer,

som ledelserne har udstukket.

Formanden citeres for, at det er nødvendigt at udvikle med-

arbejdernes kompetencer. Det ser vi med stor tilfredshed på, da

netop kompetenceudvikling er et område, som også vi har meget

fokus på. Vi håber derfor, at denne udvikling blev drøftet ved årets

udviklingssamtale med den enkelte medarbejder. Jo bedre uddan-

nede medarbejdere koncernen har, jo mere tilfredse kunder må vi

forvente, at vi får.

Men det overordnede imageproblem ser vi primært løst af

ledelsen.

Per Alling ToubroFormand

uriMelig oMtale af Medarbejdere

daNsKe Kreds / Marts 10 / 3

stress

g g

I uge 24 sidste år fik medarbejderne i Bolig Service (Retail and

Logistic Services) det første beordrede merarbejde. Baggrun-

den var et ønske om at nå i bund med sagerne. Renten faldt, og

forude ventede indførelsen af elektronisk tinglysning. Da de nåede

september, fungerede Domstolsstyrelsens it-system ikke som

tiltænkt, hvilket gav problemer med at behandle sagerne. Men

kunderne skulle jo have deres penge, og adrenalinproduktionen

steg blandt de ansatte.

I december kulminerede for meget arbejde til for få medarbej-

dere med en række stress-sygemeldinger.

Ti procent af medarbejderne var da på en observationsliste for

stress.

I dag er man videre og mere bevidste om at få arbejdsliv og

fritid til at hænge sammen.

”Det har været slemt, men jeg tror, der generelt i banken er

kommet et større fokus på det hele liv. Arbejdsliv og privatliv skal

hænge sammen. I Bolig Service har vi fået andre værdier, og vi skal

passe på hinanden. Men det er stadig vigtigt at tale om, hvor galt

det kan gå”, siger områdetillidsmand Katrine Nielsen.

Da it-systemet stillede forhindringer i vejen for, at medar-

bejderne kunne ekspedere de normalt 15-20 sager om dagen,

begyndte arbejdspresset at blive for stort for en del af medarbej-

derne.

Ærekære”Folk er meget ærekære, og det er accepteret at arbejde meget.

Men det begyndte at gå galt i september. Medarbejderne påtog

sig et ansvar, som ikke var deres, for kundernes skyld. De var ikke

gearede til at sige fra. Både ledelse, tillidsfolk og kolleger har holdt

øje med dem, som ikke havde det godt, men ikke nok. Alle var

pressede”, konstaterer Katrine Nielsen.

En obs-liste blev indført for medarbejdere, der viste signaler på

udbrændthed. De måtte ikke arbejde over. I december var ti al-

ligevel blevet decideret syge af stress.

”Vi andre kiggede indad. Nogle kørte videre, fordi de kunne,

andre tog kun de timer, de skulle. Ved juletid var der ikke meget

merarbejde. Stemningen var mat, hvor vi normalt har det sjovt.

Ligegyldigt om vi var stress-syge eller ej, var alles familier påvirket

af omstændighederne. Der blev trukket store veksler på privatli-

vet”, siger Katrine Nielsen.

det giK helt galt

En enorm arbejdsmængde sendte Bolig Service på stresskurs sidste år. Lær af vores erfaringer, lyder opfordringen til andre fra områdetillidsmanden

Af journa l ist I rene Scharbau

Medarbejderne påtog sig et ansvar, som ikke var deres, for kundernes skyld, siger områdetillids-mand Katrine Nielsen

Foto

: Lis

beth

Hol

ten


stress

Bedre nuDanske Kreds indgik en aftale om at suspendere beordret merar-

bejde fra 15. januar til 1. marts. Vikarer er kommet til, og der er

mere ro på i dag.

”Sygefraværet er faldet nu. Vi har igennem forløbet alle lært

noget omkring egne grænser. Nogle har desværre bare oplevet

at overskride dem. Men ledelsen har håndteret det supergodt.

Der er generelt en anden holdning til ’det hele liv’, som også er

koncernens værdipolitik, og vi er blevet bedre til at holde øje med

stress-symptomer”, siger Katrine Nielsen.

tag testeNHvis du føler dig stresset, har koncernen en række værktøjer,

du kan benytte dig af på portalen. Her kan du blandt andet

finde oplysninger om stressforebyggelse, hvordan du kan få

hjælp, og om, hvilke ordninger der findes til at vende tilbage

til jobbet efter en periode med stress-sygdom. I værktøjskas-

sen er der også mulighed for at tage en stresstest.

Mener du at have stress, kan du snakke med din leder eller

kontakte stresshotlinen på 70 10 20 12.

det er ti for MaNge

StresspolitikDanske Bank har en stresspolitik, som kan læses på portalen:

”Der står rigtig meget godt om stress på portalen. Problemet

er, at hvis man er meget stresset, har man ikke overskud til at gå

ind i værktøjerne. Nogen er nødt til at tage beslutningerne for dig.

Derfor var det blandt andet godt, at vi fik obs-listerne, så lederen

havde ret til at fritage folk fra merarbejde”, siger Katrine Nielsen.

Bolig Service har afholdt to arrangementer for medarbejderne i

december med Center for Stress og Trivsel.

Steen Kristensen er afdelingsdirektør for Bolig Service. Han

konstaterer, at efteråret var en udfordring, hvor også lederne

var pressede.

”Ti syge er ti for mange, og det har været en svær tid, fordi

vi skulle lære nye systemer. Denne kombination gav problemer.

Vi kunne som ledere hjælpe med uddannelse til de nye systemer

og afmystificere nye opgaver”, siger han.

I situationen var koncernens stressværktøjer gode at bruge.

”Der er en masse gode råd at hente. Vi var meget opmærk-

somme på, hvordan medarbejderne reagerede. Udfordringen

med stress er dog, at det ikke altid kun er arbejdsrelateret.

Desuden er nogle gode til at lukke sig inde i en skal, så man

ikke opdager, hvordan de har det. Andre er som en åben bog”,

fortæller Steen Kristensen.

”Det er nemt for en leder at gå ud og beordre merarbejde.

Men hvis en medarbejder er lidt tyndslidt, er det godt at have

fulgt vedkommende og kunne sige, ’det gælder ikke for dig’”.

Steen Kristensen er i dag glad for, at antallet af sygemeldin-

ger ikke blev højere, og hans råd til andre ledere, som står med

en stresset afdeling, er at bevare roen, at planlægge så godt

som muligt og eventuelt få tilført flere ressourcer.

”Og så skal opgaverne prioriteres. Jo bedre man er til det, jo

bolig serviceBolig Service beskæftiger p.t. 261 medarbejdere. I det seneste år har afdelingen fået

hjælp af de såkaldte ”lørdagsvenner”, hvor ansatte i filialerne har kunnet arbejde om

lørdagen til samme honorering som de fastansatte. Man har også lånt medarbejdere fra

andre afdelinger.

sigNaler på stressFysiske: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, ma-

vesmerter, appetitløshed, hyppige infektioner, forværring af

kronisk sygdom som for eksempel psoriasis og sukkersyge.

Psykiske: Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrati-

onsbesvær, rastløshed, nedsat humoristisk sans.

Adfærd: Søvnløshed, uengageret, aggressivitet, irritabilitet,

ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser som for eksempel

kaffe, cigaretter og alkohol, øget sygefravær.

(Kilde: Arbejdsmedicinsk klinik, Hillerød)


Det havde været et travlt efterår for 47-årige Joan Thode Falk.

Efter 28 år i banken var hun startet i nyt job som sagsbehandler i

Bolig Service. Men hun havde for høje forventninger til sig selv om,

hvor hurtigt hun skulle lære nye opgaver. De forventninger kunne

ikke indfries på grund af nyt it og det øgede arbejdspres.

Da it-systemet ikke fungerede ordentligt i forbindelse med ind-

førelsen af digital tinglysning den 8. september, voksede presset

på Joan.

”Jeg kunne ikke bruge så mange af mine tidligere kompetencer

mere. De ting, jeg skulle lære, var der ikke rigtig nogen, som vidste

noget om, fordi det var nyt. Vi løfter i flok her, og jeg er et meget

socialt menneske, derfor var det frustrerende, når jeg ikke kunne

nå de samme opgaver som tidligere”, fortæller hun.

I november begyndte hun at få hovedpine, hun blev svimmel og

måtte støtte sig til væggen, når hun gik ned af de lange gange på

Girostrøget i Høje-Taastrup.

”Jeg plejer at være en, der kan sige min mening. Men efter

ordvekslinger, som jeg normalt kan klare, rystede min krop, og jeg

måtte ud at tude på toilettet. Der skulle jeg nok have sagt fra, men

andre havde det værre end mig, så jeg meldte ikke fra, heller ikke

selv om jeg fik tilbuddet om ikke at have overarbejde. Det gik ud

over familien derhjemme, jeg var jo ikke nærværende og slet ikke

den gamle Joan. Jeg blev endda tjekket hos lægen for symptomer

på overgangsalder, fordi jeg havde det underligt”, fortæller hun.

Den 1. december havde hun flimmer for øjnene om morgenen

og tog et par piller. Da hun kom på job, vidste hun ikke, hvordan

hun var nået frem.

”Jeg skulle tjekke nogle policer, men jeg anede ikke, hvad jeg

skulle – der var tomt deroppe. Hjernen slog fuldstændig fra, så jeg

tog hjem igen. Kollegerne sagde god bedring, og tænk ikke på dine

sager”.

Dagen før havde hendes chef bedt hende ringe til Stress-hotli-

nen, som formidlede kontakt til Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød.

Og allerede 2. december fik hun en snak med arbejdsmedicineren

Bo Netterstrøm og kom med i et stressprogram. Herfra føler hun

sig særdeles godt hjulpet, selv om der kommer til at gå cirka et

halvt år, før hun er helt på benene igen. P.t. arbejder hun 11 timer

om ugen.

”Jeg troede, jeg ville være frisk igen i løbet af et par uger. Jeg

havde jo dårlig samvittighed over, at kollegerne skulle arbejde

mere, og jeg skulle bare hjem og slappe af. Men hjernen ville det

anderledes. Pludselig kunne jeg ikke huske, hvor jeg havde stillet

bedre bliver man til at håndtere de udfordringer, som nødven-

digvis følger med”, siger han.

I dag er stress noget, man taler om på morgenmøder, funkti-

onsmøder og ledermøder.

”Vi har lært, at vi skal blive endnu bedre til at observere, og

vi skal være hurtigere til at reagere. Det er bedre at henvise en

medarbejder for meget til Stresslinien end en for lidt”.

hjerNeN slog fraTag din krops signaler alvorligt, siger Joan Thode Falk, der fik masser af hjælp, men først da hun var blevet syg af stress

Af I rene Scharbau, journa l ist

g g

Foto: Lisbeth Holten


stressFo

to: L

isbe

th H

olte

n


”Der er ingen tvivl om, at banken har en god stresspolitik, men der

mangler at blive talt om forebyggelse mange steder. Opfordringen

fra kredsen er, at man i langt højere grad tager en snak om, hvor-

når det er okay at sige fra, og hvordan man for eksempel holder

øje med, at kollegerne har det godt nok”, siger bestyrelsesmedlem

Susanne Arboe fra Danske Kreds.

Sagen fra RLS viser, hvor vigtigt det er at tale om det pres, der

følger med store arbejdsmængder.

”I bankens stresspolitik står der, at vi skal snakke om det, og

vores budskab er, at det er meget vigtigt at tale om stress. I RLS

og andre steder, hvor folk er blevet syge af stress, burde de have

haft en forebyggende snak om, hvordan man passer på hinanden,

inden de gik i gang med alt det arbejde”, siger hun.

Kredsens holdning er, at cheferne skal være bedre til at håndtere

disse situationer.

”Der kommer mange signaler fra koncernens side om, at vi skal

tale sammen om stress. Det er ledernes opgave at få forholdene til

at fungere, når der er stort arbejdspres. De kan lære meget af de

sager, vi netop har set, og kan hente støtte fra HR til at blive klædt

på til at forebygge”, siger Susanne Arboe.

Pas på hinandenMen medarbejderne skal også tale mere sammen, og åbent, om

stressfaktoren.

”Der er jo ingen tvivl om, at bankfolk er meget pligtopfyldende.

Nogle tør ikke tale om, at de er stressede, men flinkeskolen hjælper

ingen. Vi er nødt til at passe på hinanden”, siger hun.

Hun roser de værktøjer, som reelt findes i Danske Bank til at

håndtere stressproblemer.

”Vi skal bare lære at bruge dem, både som ledere og som med-

arbejdere og kolleger. Det gode i denne sag har været, at da der

blev råbt om hjælp, virkede systemet”.

hold øje Med arbejdspresset

Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere får talt om stress, inden arbejdsbyrden bliver for stor, siger Susanne Arboe fra Danske Kreds

Af I rene Scharbau, journa l ist

ting, eller stod i Brugsen og kunne ikke huske, hvad jeg skulle købe.

Tanken om arbejde gav mig i starten hjertebanken og søvnløse

nætter”, fortæller Joan Thode Falk.

Hun troede faktisk først, at hun havde haft en hjerneblødning,

men i sin terapigruppe fik hun at vide, at det er normalt ved stress,

at korttidshukommelsen svigter. I dag tænker hun, at det ikke

burde være kommet så vidt.

”Andre skal lære af det her. Tag for guds skyld din krops signaler

alvorligt. Du må ikke slå det hen, hvis dit adfærdsmønster ændrer

sig. Måske har min chef haft svært ved at læse mine reaktioner,

fordi jeg var ny, og fordi alle havde et arbejdspres. Desværre talte

vi heller ikke så meget om stress i afdelingen dengang. Men intet

er en stress-sygdom værd, så tag ansvar for hinanden”, lyder Joan

Thode Falks råd.

Joan Thode Falk fik masser af hjælp, da hun var blevet syg af

stress, men hun ønsker, at både hende selv og omgivelserne havde

reageret på signalerne langt tidligere.

g g

Jeg skulle tjekke nogle policer, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle – der var tomt deroppe, siger Joan Thode Falk

Susanne Arboe


KoNtaNthåNdteriNg

I Retail og Logistic Services er der mange forskellige typer af

opgaver fordelt i mange afdelinger. En af opgaverne er i Kontant-

håndtering/Transport med at servicere filialerne og kontantauto-

materne med kørsel af penge og valuta rundt om i hele landet.

Koncernen har gennem årene løbende holdt øje med, om det

økonomisk kunne svare sig stadig at beholde opgaverne i eget regi.

Efter en periode, hvor kontantautomaterne har været serviceret

af et eksternt firma, er opgaven af forskellige årsager insourcet i

Nu Kører vi selv Med KoNtaNterNe

Arbejdet med at servicere kontantautomater og filialer med kontanter er tilbage i Danske Bank-koncernen. I Kontanthåndtering/Transport har de nye kolleger fundet sig godt til rette

Af Mar ianne E .H. Pedersen, kredsbestyre lsen

2009. Dette betød, at man med det antal medarbejdere, der var i

Kontanthåndtering/Transport, ikke selv kunne udføre opgaven, så

der skulle ansættes flere til opgaven.

Da de 20 stillinger blev slået op på portalen, kom der i løbet af

få dage omkring 300 ansøgere. Opslagene kom kort tid efter fy-

ringsrunden i februar 2009, så nogle af ansøgerne var lige blevet

fyret og håbede derfor på et job i koncernen. Men ingen af disse

ansøgere slap gennem nåleøjet.

Foto

: Sif

Mei

ncke


IndkøringsfasenNår man får mange nye kolleger, skabes der nye relationer, hvilket

er meget positivt. Det er som at få frisk luft ind i afdelingen, ny

energi, nye ideer, mennesker med forskellige egenskaber og være-

måder, alt sammen med til at friske hverdagen op.

De nye arbejdsopgaver med kontantautomaterne har naturligvis

haft en indkøringsfase, som har givet en del overarbejde, men alle

ser en stor ære i, at det skulle komme til at fungere. Det har også

betydet, at automaternes drift er blevet forbedret betydeligt, og

at bankens kunder ikke går forgæves efter kontanter, alt sammen

efter at Kontanthåndtering har overtaget opgaven.

Den vanskelige køreturDer er mange både korte og lange ture rundt om i hele landet

ud til filialerne, og derfor kan det være svært at beregne tiden

på køreturen selv for de garvede kørselsbetjente. Der kan være

vejarbejde, som betyder, at der må køres ad en anden rute. Det

tager tid at lære ruterne gennem land og by at kende. Det er en

stor opgave at huske, hvor man parkerer, og hvor man kommer

ind i filialerne. Det tager nogle uger, inden de nyansatte har lært

ruterne at kende.

”Vores dagligdag er ofte svær at planlægge – specielt i vinter-

halvåret, da vejret ofte kan være med- eller modspiller, hvilket kan

give betydeligt udsving på, hvornår det bliver fyraften. Hvis det

bliver snevejr en dag, hvor turen er på 500-600 kilometer, kan

det virkelig betyde meget på arbejdsdagens længde”, fortæller

områdetillidsmand Knud E. Vestergaard og fortsætter:

”Det er vigtigt, at vi kan holde ud at køre de mange kilometer

alene. Der er radioen og telefonen, som kan bryde tankerne, når vi

kører de lange ture. Heldigvis møder vi positive kolleger i afde-

lingerne, men de har ofte dårlig tid til at ekspedere os. Hvis turen

ikke er så lang, har vi betydeligt flere steder, vi skal besøge, hvilket

medfører mange ind- og udstigninger af bilen, besværlige parke-

ringer og flere tunge løft”.

Anderledes ser det ud for de af kollegaerne, der servicerer kon-

tantautomaterne. De er i de fleste tilfælde alene ved serviceringen

af automaterne, og kun når de har brug for at kontakte koncer-

nens atm-support, er de i kontakt med andre. Det er et job med

minimal menneskelig kontakt.

Røveriet i julen 2007Den 27. december 2007 skete der noget, som har sat sig dybe

spor hos medarbejderne i hele afdelingen, hvor man har med kon-

tanter at gøre. Det var røveriet i Brabrand, hvor flere millioner blev

røvet lige for øjnene af flere kolleger. Der var heldigvis ikke nogen,

der kom fysisk til skade, men det var en oplevelse, som kunne

mærkes på kollegerne i lang tid efter.

Har man været udsat for røveri, glemmer man det aldrig. Man

lever med minder, som dukker frem ved forskellige lejligheder og

på uventede tidspunkter. Nogle får det på afstand – hos andre lig-

ger begivenheden tæt på bevidstheden i det daglige. Alle kolleger,

som var tilknyttet Kontanthåndtering, har fået hjælp i form af

psykologbehandling med senere opfølgning.

Som i alle røverier er det jo dejligt og befriende, at røveriet er

opklaret, og de skyldige er dømt. Det kan mærkes på snakken

mellem kollegerne i afdelingen, at oplevelsen bliver vendt igen, når

nyhederne i dagspressen omtaler lignende tilfælde. Derfor står

den fysiske sikkerhed ekstra højt på dagsordenen i Kontanthånd-

tering.

Der har været tiltag i form af ombygning, ændring af arbejds-

processer og rutiner i en lind strøm. Desuden har eksperter fra

udlandet foretaget gennemsyn af områderne for at sikre medar-

bejderne og værdierne bedst muligt.

det er vigtigt, at vi KaN holde ud at Køre de MaNge KiloMeter aleNe. der er radioeN og telefoNeN, soM KaN bryde taNKerNe, Når vi Kører de laNge ture


besKæftigelseNFo

to: S

tig S

tasi

g


g g

digitale tilbud betyder færre job

Digitaliseringen er over os. Uanset om du arbejder med direkte kundekontakt, i backup-funktion, udviklingsfunktion eller i HR, så vil der inden for de næste tre år blive skåret i antallet af medarbejdere

Af Carsten E i ler tsen, næst formand

Har vi overblik over fremtiden? Faktisk ikke. Selv om vi forsøger

at presse koncernen til at give os fakta om, hvor koncernen er på

vej hen, så må vi nøjes med større og mindre bidder. Ikke desto

mindre er det muligt at se et mønster, der kan fortælle os noget

om beskæftigelsessituationen over de næste tre år.

Der er ingen tvivl om, at antallet af filialer vil falde. Et godt bud

kan være et mål på cirka 100. Det forudsætter, at mange kunder

kan blive selvhjulpne ved udvikling og introduktion af forskellige

it-løsninger herunder en digital signatur. Sammen med adfærds-

regulering af kunderne ved for eksempel indførelse/forhøjelse

af gebyrer for brødløse ekspeditioner vil det betyde langt færre

rådgivningsmøder med ”banale” salg.

Kunderne vil strømme til de hurtige og digitale tilbud, hvor

det også indgår, at kundernes skatte- og ejendomsoplysninger

automatisk bliver opdateret. Kundesegmenteringen vil hele tiden

blive tilpasset, så flere og flere kunder finder udbytte i at blive

betjent via netbanken og kundelinjen. Det gælder både privat- og

erhvervskunder, som i vid udstrækning betjenes i Privat Direkte,

RLS, Erhverv Direkte og Corporate and Business Banking Services

(C&BBS). Betjening af kunderne i centrale enheder stiller store

krav til mobilitet blandt os ansatte. Det kan blive nødvendigt at

rejse endog meget langt for at beholde sit arbejde, hvis og når det

flytter til betjeningscentre.

Mange funktioner betjener også de udenlandske enheder, men

også der vil digitaliseringen og rationaliseringen slå igennem, da

Best Practice og Danske Banking Concept er grænseoverskri-

dende.

Alt det betyder for filialerne langt færre beskæftigede inden for

servicepunkter samt lettere privatkunde- og erhvervskunderåd-

givning. Kunderne kan ekspedere sig selv ved automater for ind-

og udbetaling af kroner og valuta. Mens bankens distribution af

kontanter overgår til et landsdækkende, ”tværsektoralt” selskab,

som etableres i nær fremtid.

De kunder, som kommer til rådgivningsmøder, vil typisk have

behov for rådgivning i forbindelse med større kompleksitet og

større forretningsomfang.

Kundelinjen Kundelinjen vil få tilført flere kunder, som rådgives via telefon.

Men set i sammenhæng med det forventede brug af den inter-

aktive netbank må det forudses, at mange kunder bliver mere og

mere selvhjulpne. Så det gælder for kundelinjen som for C&BBS

og RLS, at hvor brødløse arbejdsopgaver kan luges ud, betyder

det lavere beskæftigelse. Især SSC må forudse drastisk nedgang i

beskæftigelsen, i takt med at dokumenter bliver elektroniske, og

at elektronisk tinglysning kommer til at virke optimalt.

It For at få alt dette til at gå op i en højere enhed kræver det både

høj driftsikkerhed og ikke mindst udvikling af it-teknologi. Derud-

over er de indiske it-medarbejdere en udfordring. Der er måske

allerede over 500 indere ansat. Hvis efterspørgslen falder på ud-

vikling, bliver det altafgørende, om der fastholdes job i Danmark,

eller koncernen vil satse på ”fremmed” arbejdskraft.

Handel og omsætningUdviklingen i Danske Markets vil blandt andet afhænge af even-

tuel regulering af mulighed for at tage risici, som den omliggende

verden vil diktere. Og ikke mindst kundernes efterspørgsel efter

handler og ydelser. Koncernens lyst til at tage egne positioner i

det vældige marked for penge, valuta og diverse mere eller mindre

gennemskuelige finansielle instrumenter vil til dels afhænge af,

om banken kan se en fremtid i indtjening i klassiske bankprodukter

som ind- og udlån. Hvis ikke, øges lysten til at dyrke kapitalmar-

kedet.


besKæftigelseN

ForvaltningMarkedet for investerings- og forvaltningsløsninger ser ikke ud til

at lide under kendte op- og nedture, og antagelsen er, at så længe

der satses på disse lukrative forretningsområder, vil de kunne

fastholde beskæftigelsen. Rationaliseringstiltag vil også her kunne

påvirke situationen.

Udvikling og serviceFor udviklings- og servicefunktionerne på koncernniveau ser si-

tuationen mest ud til at skulle påvirkes af koncernens strategi. Her

peger pilen mest i retning af mindre aktivitet og lavere beskæfti-

gelse.

BoligomsætningDa boligboblen bristede, var bankens svar: salg før køb. Det

budskab blev fulgt til punkt og prikke af kunderne i en sådan grad,

at boligomsætningen er bremset voldsomt op. Boligkrisen bliver

dagligt forstærket af bankens politik og krav om stadig større

rådighedsbeløb for kunderne.

Bankens boliglån og Realkredit Danmark er taberne i denne fase.

Sammen med rationaliseringstiltag – læs dobbeltbranding af med-

arbejderne i bank og realkredit – bevirker det konstant dalende

behov for ansatte. Hertil kommer, at kunderne inden længe selv

kan omlægge deres realkreditlån via netbanken.

Udmelding Men hvorfor siger koncernen så lidt? Sikkert af flere grunde. Dels

kender man ikke, i hvilken grad og hvor hurtigt kunderne vil tage

digitale og selvbetjeningsprodukter til sig. En anden årsag til kon-

cernens manglende udmeldinger er, at hvis for mange ansatte for

tidligt i forløbet søger væk, vil der mangle medarbejdere.

Hvad kan du gøre?For at du kan forholde dig til din egen situation, er det vigtigt, at

du har fået en god dialog med din leder på den seneste udviklings-

samtale her i starten af året. Danske Kreds opfordrer dig til, at du

som medarbejder diskuterer, om dit job er langtidsholdbart eller

er i fare for at falde væk inden for de kommende år. Under alle om-

stændigheder er det vigtigt at vedligeholde dine kompetencer. De

fleste vil forhåbentlig opleve, at der ingen fare er, men for dem på

de udsatte job er det vigtigt at få talt forventninger til fremtiden.

Der er mange uvisheder i udviklingen. Men mønsteret tegner

sig. Forhåbentligt har du selv et klart syn på dine fremtidsmulighe-

der. Ellers må du vende tilbage til din leder for at få det.

Ingen enheder ønsker p.t. at bruge det nye fratrædelseskatalog.

Det er godt for trygheden her og nu. Men det er ingen garanti for,

at behovet for aktiv fratræden ikke skjuler sig lige under horison-

ten.

g g

daNsKe Kreds opfordrer dig til, at du soM Medarbejder disKuterer, oM dit job er laNgtidsholdbart eller er i fare for at falde væK iNdeN for de KoMMeNde år

årsberetNiNg for daNsK e K reds / eN virKsoMhedsK reds i fiNaNsforbuNdet / Marts 2010

årsberetNiNg

2 / beretNiNg / daNsKe Kreds / Marts 10

forMaNdsKabet i daNsKe Kreds

lyt også til MedarbejderNe

Finanskrisen giver meget mere arbejde såvel i Danske Bank som

i Danske Kreds. Lige nu er der en kæmpe opgave med at vinde

bankens tabte omdømme tilbage.

”Hele krisestyringen er vi med i på flere fronter. Dels som med-

arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i Danske Kreds og i Danske

Unions, så både mængden af materiale og antallet af sager har

været mere omfattende. Vi er også et spadestik dybere i forhold til

de enkelte lande, specielt Irland har taget tid”, forklarer Per Alling

Toubro.

Det er fortroligt, hvad der foregår i bankens bestyrelse, men

selvfølgelig har man drøftet bankens tabte image:

”Banken har lyttet til kunderne og har på den baggrund igangsat

projekt Bedre Bank med 23 forskellige løfter. Det vil være flot,

hvis man også lytter til medarbejderne, og indarbejder medar-

bejdernes input i beslutningsprocessen, før medarbejderne bliver

bombarderet med nye tiltag”, siger Per Alling Toubro.

Spørgsmålet er, om der overhovedet er ressourcer til at klare

det. Når direktøren og medarbejderen i tv-reklamer står med fine

skilte og fortæller, hvad man vil gøre for kunderne, så har Per Al-

ling Toubro svært ved at få det til at hænge sammen med, at man

lige forinden gik ud og fyrede flere hundrede medarbejdere.

”I dag tager et kundemøde dobbelt så lang tid, så vi spørger bare

på vegne af vores kolleger ude i filialerne om, hvor de menneske-

lige ressourcer skal komme fra”.

Hvis banken kører tv-kampagner, skal medarbejderne kunne

leve op til løfterne, for ellers er det negativt for bankens image.

Men ledelsen er ikke enig i, at der mangler ressourcer.

UndskyldI medierne hører vi, at bankrådgiverne ved for lidt om de pro-

dukter, de sælger. Men medierne har svært ved at skelne mellem

Danske Bank lytter til kunderne, men husk også at lyttet til medarbejderne, der nu bombarderes med nye tiltag, siger kredsformand Per Alling Toubro, næstformand Carsten Eilertsen og Solveig Ørteby

ledelse og medarbejder, når det gælder om at placere ansvar.

”Når Peter Straarup går ud og siger, at medarbejderne mang-

ler kompetence, så rammer det medarbejderne. Vi kan jo ikke

bebrejde medarbejderne for de produkter, de har solgt, for det er

ledelsens beslutning, i hvilken udstrækning de skal sælges”, siger

næstformand Carsten Eilertsen, og Per Alling Toubro supplerer:

”Peter Straarup må gerne undskylde, når det er på vegne af

direktionen, der har ansvaret. Medarbejderne gør blot, hvad de får

besked på, men det er dem, der møder kunderne og får tæskene,

og det er ikke altid rimeligt”.

Projekt Indsigt var en succes i Retail Service, så man har arbej-

det videre med modellen, der går ud på at afklare den enkeltes

kompetencer og de personlige ressourcer, som måske kan bruges

et andet sted i koncernen eller i job uden for. Derfor er Danske

Kreds enig i at prøvekøre modellen på servicerådgiverne i to regio-

ner, fordi Digital Banking kommer til at ændre kundebetjeningen.

”Det er Kredsens indtryk, at servicerådgiveren kommer i skud-

linjen, når mere digitaliseres, så kunden gør flere ting selv. Uanset

hvad rammer det servicerådgiveren, når flere og flere kasser luk-

ker, og filialer bliver sammenlagt”, siger Carsten Eilertsen.

Det har været et voldsomt år for medarbejderne, når vi tænker

på sorte torsdag og sorte tirsdag. I februar gik det ud over stabs-

funktionerne, hvor banken tog så hårdt fat, at man nu mangler

folk.

”Vi er ikke enige i beslutningen om, at det var nødvendigt med

to fyringsrunder, men måden at gøre det på kan vi ikke kritisere.

Vi så hvor effektivt vores tillidsmandskorps medvirkede til, at

fyringerne foregik på en pæn og ordentlig måde”, tilføjer Carsten

Eilertsen.

peter straarup Må gerNe uNdsKylde, Når det er på vegNe af direKtioNeN, der har aNsvaret

beretNiNg / daNsKe Kreds / Marts 10 / 3

i dag tager et KuNdeMøde dobbelt så laNg tid, så vi spør-ger bare på vegNe af vores Kolleger ude i filialerNe oM, hvor de MeNNesKelige ressourcer sKal KoMMe fra


KoMpeteNce

der sKal papir på det

Sidste år slog Danske Kreds fast, at alle medarbejdere og ikke

mindst rådgiverne i Danske Bank har et højt fagligt uddannelsesni-

veau. Ikke desto mindre har banken i store annoncer forklaret den

danske befolkning, at man vil bruge millioner på at give rådgiverne

mere uddannelse.

Verner Usbeck, der er ansvarlig for Kredsens arbejde med kom-

petence, er overbevist om, at bankens medarbejdere ligger helt

i toppen, men man kan altid blive dygtigere, hvis Danske Bank vil

være den mest kompetente bank.

”Vi har dog ikke fået noget præcist at vide om, hvordan de

penge skal bruges”, konstaterer Verner Usbeck.

I forbindelse med sidste overenskomst blev det besluttet, at

medarbejderne skal have afklaret deres kompetencer, så de kan

blive en del af virksomhedens uddannelsesplaner.

”Det er jo sådan, at det at få kompetenceafklaring, når man har

et afklaringsværktøj, ikke altid svarer til, hvad der står i over-

enskomsten. Banken og Kredsen arbejder selvfølgelig på at finde

det rigtige afklaringsværktøj, for uanset om vi vil eller ej, er der

medarbejdere, der skal flytte sig. Det betyder, at de må tilegne sig

nye kompetencer og finde ud af, hvor de kan flytte sig hen”, siger

Verner Usbeck.

Hvis man får tilbudt et job i Århus, er det ikke sikkert, at man

har lyst, fordi det er langt væk. Så er spørgsmålet, om der er et

job lidt tættere på eller måske helt uden for banken.

”Derfor medvirker Danske Kreds til, at en medarbejder får fyldt

noget kompetence på, men ikke nødvendigvis kompetence, der

skal bruges i banken”.

Tag imod tilbuddetIfølge Verner Usbeck ved vi ikke, hvor mange der har brug for

afklaring, men situationen er ikke, at Danske Kreds har 17.000

afklarede medlemmer.

Vi siger til vores medlemmer, at de skal tage imod de tilbud, der kommer fra banken. Det er det bedste råd, for man skal huske, at beskæftigelse og kompetence ligger lige op ad hinanden, siger Verner Usbeck, der er ansvarlig for arbejdet med kompetence

”Tingene går ikke så hurtigt, men vi arbejder sammen med ban-

ken for at sætte vores afklaringsprojekt igennem filialnettet, men

det havde vi også på dagsordenen sidste år, og det er ikke kommet

på plads endnu”.

Foreløbig har projektet kørt i RLS og skal nu eksporteres til

filialnettet.

”Vi siger til vores medlemmer, at de skal tage imod de tilbud,

der kommer fra banken. Det er det bedste råd, for man skal huske,

at beskæftigelse og kompetence ligger lige op ad hinanden, men

forudsætningen for at blive i banken er, at man har kompetence”,

siger Verner Usbeck.

Når Finansforbundet i forbindelse med regulering i sektoren har

foreslået en generel certificering af bankrådgiverne, må man se

på de krav, der stilles for at blive certificeret. Hvis vi taler om et

højere niveau, er det fint, siger Verner Usbeck:

”Der er brug for en certificering for at give kunderne større

tryghed, så derfor kan jeg ikke have noget imod, at rådgiverne får

mere uddannelse og papir på det. Men det bekymrer mig, hvordan

det skal gå medarbejdere med den gamle bankuddannelse og den

traditionelle bankelev”.

”Sammenligner vi med finansøkonomer, er spørgsmålet, hvem

der bliver bedst til kunder. Fordelen ved at have elever på den

gammeldags måde er, at eleven er tættere på, hvordan en bank

fungerer. Men det er rigtigt, at bankelever kommer ind med en

mindre kompetence”, slutter Verner Usbeck og henviser til, at der

netop er lagt en pjece på Danske Kreds hjemmeside med titlen

”Hvor sikker er du på dine kompetencer?”. Vi anbefaler, at du læser

den og følger op på dine kompetencer.


arbejdsliv

”Jeg så gerne, at vi skulle bruge det første år efter evalueringen

af stresspolitikken til at blive enige om, hvilken typer initiativer

der skal sættes ind for at forebygge stress. Vi skal ikke blive ved

med blot at slukke brandene. Derfor var min forhåbning, at jeg

nu kunne sige, hvilke tiltag vi er begyndt at gøre på det forebyg-

gende”, siger Susanne Arboe.

Først i november fik koncernen på intranettet skrevet to rigtig

gode artikler, som fortalte om stresspolitikken, om, hvad vi skulle

gøre, og hvad vi kunne hjælpe hinanden med.

”Det er et skridt på vejen, men vi mangler at få forebyggelsen

ind i det. Det er jo ikke bare at oplyse om, hvad medarbejderen og

lederen kan gøre. Der skal handling til og ikke mindst uddannelse

til lederen, men det mangler vi endnu”, siger Susanne Arboe og

fortsætter med en rigtig solstråle:

”Mod slutningen af 2009 var der et område med et stort ar-

bejdspres, hvor vi så, at redskabet fungerede. Den store udfor-

dring var, at mange gik ned med stress. Der blev handlet hurtigt

og et beredskab blev sat i gang, og der blev afholdt arrangemen-

ter for medarbejderne med Center for Stress og Trivsel.”

Vi skulle have været forberedt til at tage det i opløbet, mener

Susanne Arboe:

”Hvis der kommer en stor overarbejdsbyrde i et område, skal

lederen tale med sine medarbejdere og få skabt et overblik over

arbejdsopgaverne, og om det evt. kan blive nødvendigt med

merarbejde. Det kræver tillid til, at det nok skal lykkes at få sat

forebyggelse i gang, og den tillid har jeg.”

Fyringsrunderne har efterladt mange medarbejdere under et

meget stort pres i forhold til at skulle løbe stærkere og samtidig

ikke måtte vise svaghedstegn og dermed gøre opmærksom på sig

selv som det svageste led i forbindelse med en evt. ny fyrings-

runde. Det kan gøre medarbejderne stressede og få dem til at gå

syge på arbejde.

”Trods det år, vi har været igennem, må jeg sige, at indtil fjerde

kvartal kunne vi ikke se en stigning i henvendelser til stresshotline,

og den stigning følger vi selvfølgelig tæt.”

gode braNdsluKKere

Når det gælder ansvarsområdet medlemmernes Arbejdsliv, er det især arbejdet med en eventuel ny arbejdsmiljøstruktur og stresspolitikken, der har været i fokus. Nu mangler vi bare at sætte ind med forebyggelse, siger kredsens ansvarlige, Susanne Arboe

Spørgsmålet er, hvad er stress?”Hvis jeg sidder tilbage, og du er blevet fyret, kan der være man-

ge forskellige tegn på stress. Jeg skal lave mere, og samtidig kan

jeg blive nervøs for, at det er mig næste gang. Så om stigningen

i fjerde kvartal skyldes et arbejdspres i bestemte områder, ved vi

ikke”, siger Susanne Arboe og tilføjer:

”Vi ved, at lederne tager sig mere af problemer med stress. Vi

ved bare ikke, om der er flere, der bliver ramt.”

Sammen med arbejdsmiljøudvalget arbejder Kredsen med pla-

nerne om en eventuel ny arbejdsmiljøstruktur, men det arbejde

ligget pt. på standby fordi det forventes at der i 2010 bliver

vedtaget en helt ny lovgivning om organiseringen af arbejdsmil-

jøarbejdet i virksomhederne. Der er tale om den største ændring

af sikkerheds- og sundhedsarbejde, siden den nye arbejdsmiljølov

trådte i kraft i 1977.

”Når vi kender den, kan vi igen tage fat på strukturen i Danske

Bank-koncernen”.

I finansforbundet har man rejst spørgsmålet om, hvor tæt på

arbejdsgiveren kan tillade sig at gå i den enkelte medarbejders

valg af livsstil.

”Danske Bank har en misbrugspolitik, men om man er tynd eller

tyk, så langt må arbejdsmiljøet ikke gå, og det må aldrig blive

sådan, at vi hver morgen skal stå til vejning - sundhed handler om

mere end at være tynd eller tyk. Men hvis din livsstil går ud over

dit arbejde, så kan vi ikke forhindre, at arbejdsgiveren tager fat på

det”, siger Susanne Arboe og oplyser, at man i koncernen nogle

steder har kantiner, hvor der er mulighed for at spise sundt, men

der er ikke nogen, der står og siger, hvad og hvor meget du skal

spise, og det skal der heller ikke være”, forklarer Susanne Arboe,

der godt kan gå ind for tilbud om sund levevis.

I forbindelse med influenza A skrev koncernen ud: Bliv hjemme,

hvis du er syg!

”Det var en flot udmelding fra vores koncern, så bliv hjemme

når du er syg”, slutter Susanne Arboe.


seKtorvilKår og raMMer


Danske Bank har fået indført en whistleblower-ordning. Danske

Kreds hilser ordningen velkommen, fordi den giver medarbejdere

mulighed for at fortælle, hvis de oplever tvivlsomme forhold, og

samtidig beskyttes den medarbejder, som leverer oplysninger.

”For at beskytte de 99,5 procent af medarbejderne, der følger

forretningsgange og virksomhedens politik, er det i orden, at man

enten med navns nævnelse eller anonymt kan aflevere sine iagt-

tagelser, så de kan blive undersøgt”, siger kredsformand Per Alling

Toubro, der er ansvarlig for Kredsens arbejde med Sektorvilkår og

rammer.

Naturligvis følger Kredsen diskussionerne om regulering af

sektoren. Hvis der kommer en certificering af den enkelte rådgiver,

hvad så med dem, der ikke består prøven?

”Hvad gør vi med kolleger, der har været rådgivere i mange år,

men ikke kan få et kørekort til det?”, spørger Per Alling Toubro og

understreger, at man ikke skal tro, at en certificering betyder, at vi

fremover kan undgå finanskrise og den store nedtur.

Koncernledelsen er meget optaget af sælger-rådgiver-diskus-

sionen, og man har i den forbindelse afskaffet alle salgsrelaterede

gevinster i filialerne. De eneste steder med bonus er Danske Mar-

ked og Danske Capital, hvor en del af lønnen er resultatløn.

”Alle andre steder er bonus afskaffet, så banken kan komme ud

over det, at en rådgiver har en personlig økonomisk gevinst ved at

sælge et bestemt produkt. Banken ønsker, at de medarbejdere op-

fattes som rådgivere og ikke som sælgere”, siger Per Alling Toubro,

der er enig i, at banken gør en indsats for at ændre kundernes op-

fattelse af rådgiverne. Men det kræver så også handling efter det

rådgivereN er iKKe sælgerSelv om det internationale arbejde fylder mest i ansvarsområdet Sektorvilkår og rammer, så har der været plads til diskussion af whistleblower-ordningen samt spørgsmålet om rådgiver eller sælger, siger Per Alling Toubro

sagte, hvilket er lig med stop for f.eks. alle mulige salgsmålinger og

salgsopfølgningssamtaler.

Vi hjælper hinandenDet internationale samarbejde fylder mest i ansvarsområdet Sek-

torvilkår og rammer. Overskriften for det internationale er samar-

bejdet i Danske Unions og det europæiske samarbejdsudvalg.

”Vores andet EU-projekt blev brugt til at uddanne de nye landes

tillidsmænd i filosofien om samarbejde, og hvad man bruger et

samarbejdsudvalg til”, siger Per Alling Toubro, der med tilfredshed

kan konstatere, at efter at Danske Kreds har fået formaliseret

Danske Unions, så har vores faglige aftaler og internationale

samarbejde med andre faglige organisationer inden for koncernen

givet genlyd i hele EU.

Naturligvis er det faglige fællesskab optaget af krisen. Det er

forskelligt, hvor mange arbejdspladser der rammes i de enkelte

lande. Når man i Irland vil lukke halvdelen af filialerne og fyre 25

procent af medarbejderne, kan man godt få den tanke, at krisen

giver gnidninger i det faglige samarbejde.

”Tværtimod hjælper vi hinanden, hvor vi kan, og vi sætter også

flere fælles ting på dagsordenen i det europæiske samarbejde, som

for eksempel hvordan digital banking vil ramme i de enkelte lande.

Andre måder at drive bank på bliver worldwide.

”Når banken i Norge er i gang med tiltag på backoffice-funkti-

onerne, så kan Danske Kreds hjælpe, fordi vi i Danmark har været

igennem processen”, slutter Per Alling Toubro.

alle aNdre steder er boNus afsKaffet, så baNKeN KaN KoMMe ud over det, at eN rådgiver har eN persoNlig øKoNoMisK geviNst ved at sælge et be-steMt produKt


MedleM og forbuNd

”I løbet af 2009 er der holdt flere gå hjem-møder for ledere og IT-

medlemmer. Danske Kreds har prøvet at lave noget helt specifikt

målrettet til dem”, fortæller Helle Brøndum, der ikke kommer uden

om at tale om Kredsens møder med fratrædende medarbejdere.

”Vi har desværre haft to fyringsrunder siden sidst, henholdsvis

i stabene og i filialnettet, hvor vi tog ud og gjorde en masse for

de fratrædende medlemmer. Vi har arrangeret møder både i øst

og vest med foredrag og rådgivning, hjælp til karriereafklaring og

jobsøgning. Vi prøver også at hjælpe de fyrede ind i netværks-

grupper, hvor de kan møde mennesker i samme situation”, siger

Helle Brøndum og tilføjer:

”Det er vigtigt at få sagt, at livet ikke er slut, fordi de ikke skal

være i Danske Bank mere. Livet har andre ting at byde på”.

På Danske Kreds’ hjemmeside er der et lukket område kun for de

fratrædende medlemmer, hvor de kan gå ind og danne netværk.

Til dette års 12 medlemsmøder havde Kredsen hentet sexolog

Joan Ørting som trækplaster.

”I kredsbestyrelsen er vi godt klar over, at vi alene ikke trækker

folk til møde om livsfaserne, men det fik Joan Ørting knyttet fint

sammen med, at hvis man har glæde derhjemme, så bringer man

glæden med ind i sit arbejdsliv. Hun satte fokus på kommunika-

tion mellem mennesker, mellem mand og kvinde”, fortæller Helle

Brøndum.

Medlemmerne har behov for rådgivning, ikke mindst om vores

overenskomst. Ifølge Helle Brøndum er det vigtigt at være en

levende fagforening, der er nytænkende, når det gælder arbejdet

i bankens bestyrelse, i samarbejdsudvalget og alle de fora, hvor

Danske Kreds kan gøre sig gældende.

I 2009 har vi haft tillidsmandsvalg, og vi så en tendens til, at det

er blevet lettere at finde nye tillidsmænd. Krisen gør nok, at man

rykker sammen.

det er iKKe røde faNerDe to fyringsrunder har sat fokus på medlemmernes behov, hvor tillidsmændene har spillet en væsentlig rolle, ikke mindst med tilbud til afbødning af de personlige konsekvenser, siger Helle Brøndum, der er ansvarlig for området Medlem og forbund

”Rigtig mange medlemmer har været i berøring med tillids-

mandssystemet, fordi vi har været ude i afdelingerne, og samtidig

er vi blevet lidt mere anerkendt som tillidsmænd hos lederne.

Især har det givet respekt, at vi har haft et godt samarbejde med

lederne i forbindelse med fyringerne”, siger Helle Brøndum, der

med cirka 270 tillidsmænd vurderer, at Kredsen har en rimelig

god dækning, selv om der mangler tillidsmænd i enkelte store

filialområder.

”Der er måske stadig medlemmer, der tror, at det er røde faner,

hvad det jo ikke er i dag. Det er jo samarbejde, og banken er

meget flink til at bakke op om, at vi skal have tillidsmænd på alle

pladser.

Det årlige tillidsmandsseminar er meget populært. Vi har både

en social og en faglig dagsorden. Hertil kommer diskussionen med

bankens direktion.

”Det synes tillidsmændene er spændende, fordi direktionen

svarer på spørgsmål og opleves som meget ærlige. I år virkede

det godt, at Peter Straarup sad nede midt mellem os alle sammen

og diskuterede bankens image. Scenen var perfekt”, siger Helle

Brøndum.

Alle områdetillidsmænd er gået gennem et kursus i kompeten-

ceudvikling, fordi Danske Kreds gerne vil have Finansforbundets

dygtigste tillidsmænd og derfor gør meget for at få ajourført

deres uddannelse.

”I Danske Bank har vi gode rammer for tillidsmandsarbejdet, og

de fleste steder er der et godt samarbejde med ledelsen. Et for-

hold, der er blevet bedre de senere år, fordi der er kommet mere

respekt omkring tillidsmanden, og man har indset, at vi ikke er to

parter, der står imod hinanden, men vi samarbejder for de bedste

løsninger”, slutter Helle Brøndum.

i daNsKe baNK har vi gode raMMer for tillidsMaNdsarbej-det, og de fleste steder er der et godt saMarbejde Med ledelseN. et forhold, der er blevet bedre de seNere år


forhaNdliNgsudvalget


Utroligt, at der i Danske Bank er behov for så massivt meget

merarbejde, når man samtidig har fyret flere hundrede medar-

bejdere. I hvert fald har banken haft mange overskridelser af den

48-timers-regel, som er aftalt med Danske Kreds, fortæller René

Holm, der er Kredsens ansvarlige i Forhandlingsudvalget.

Forhandlingerne omkring nødvendige lokalaftaler for at kunne

implementere E-tinglysning, startede allerede tidligt i 2009.

Der blev hurtigt indgået aftale med RLS og TS, men ledelsen i

IT-området ønskede ikke at indgå en lokalaftale, selvom de efter

kredsens mening ikke kunne undgå et massivt merarbejde.

Trods gentagne forsøg, lykkedes det først lige inden udgangen

af 2009 at indgå en lokalaftale med IT, ikke i forhold til E-tinglys-

ning, men for at ”lovliggøre” de mange overskridelser af over-

enskomsten. Da koncernen indrømmede at der havde været flere

hundrede overskridelser af 48-timers-reglen, kunne vi enten gå

i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) eller finde en løsning.

Vi valgte at indgå en aftale med tilbagevirkende kraft til 1. Januar

2009.

”Danske Kreds har været imødekommende både i forhold til

koncernen og til it-medarbejderne, der følte sig bundet på hænder

og fødder, når de ikke måtte overskride 48 timer”, siger René

Holm.

”Når den enkelte chef og tillidsmand ser, at der er et behov

for at arbejde mere end 48 timer, kan de indgå en midlertidig

lokalaftale for de pågældende medarbejdere, der, hver gang de

overskrider 48 timer, vil få 175 procent for alle timer ud over de

48”, forklarer René Holm.

Fleksibilitet og timebankHvis vi skal gøre status fra sidste virksomhedsoverenskomst, så

e-tiNglysNiNg gav probleMerImplementeringen af E-tinglysning har ikke alene givet bankens kunder problemer, også medarbejdere og Danske Kreds har haft udfordringer. Merarbejde og lokalaftaler har kostet mange bekymringer, og et tocifret antal medarbejdere er gået ned med flaget grundet stress.

var fleksibilitet og timebank helt nyt og havde kun været virksomt

siden 1. juli 2008. Men koncernen mener ikke, at det fungerer,

som det skal, fordi fleksibiliteten gik for meget ind over timeban-

ken.

”Deres argument var, at det aldrig havde været meningen, at en

medarbejder kan spare 300 timer op på sin fleks og så sætte dem

i timebanken. Timebanken kan indeholde op til 300 timer, men det

må bare ikke komme fra fleks alene, siger René Holm og tilføjer, at

nogle medarbejdere måske troede, at de kunne lave deres egen

lille ”opsparing” til sommerferien.

”Det er selvfølgelig ikke meningen, og derfor gik vi med til at

lave en begrænsning på 25 timer”, siger René Holm om de mange

startvanskeligheder, der har været.

I dag kan den enkelte medarbejder – uden at spørge chefen om

lov – have både op til 25 timer plus eller 25 timer minus stående

på ”fleks”. Først når en medarbejder begynder at spare mere end

25 timer op, skal det være efter aftale med chefen”, siger René

Holm om en ordning, der kunne fungere så godt, hvis alle parter

var enige om at benytte sig af fleksibiliteten og ikke udnytte den.

”Den fleksibilitet, der er indbygget i protokollatet, kræver noget

af begge parter. En leder skal acceptere at give noget, for så får

han noget igen. Det er en kulturændring, der støder sammen med

mange chefer”, forklarer René Holm og uddyber:

”Spørger jeg medlemmerne, møder jeg flere og flere positive,

og i hvert fald kan de ikke forestille sig at komme tilbage til før

fleksordningen. Derfor er det vigtigt for Danske Kreds at få fleksi-

biliteten lagt ind i Standardoverenskomsten. Vores problem er, at vi

kører på en dispensation”.

da KoNcerNeN iNdrøMMede, at der havde været flere huNdrede oversKridelser af 48-tiMers-regleN, KuNNe vi eNteN gå i fiNaNsseKtoreNs arbejdsgiver-foreNiNg (fa) eller fiNde eN løsNiNg


besKæftigelsespolitiK og velfærd


Ligeløn er allerede indført i Danske Bank, og man har for nylig kon-

stateret, at der faktisk er lige løn for lige arbejde. På den baggrund

vil Danske Kreds ind i et samarbejde med koncernen om at få set

på de ligestillingsproblemer, der er.

”Vi har rigtig mange mænd på de højere lønniveauer, mens

kvinderne følger de lave lønniveauer. Der ligger flest kvinder i de

laveste lønniveauer i forhold til mændene, og det vil vi gerne se

på for at få det ændret”, siger Marianne E.H. Pedersen, og hun har

også en forklaring på den manglende ligestilling:

”Kvinderne skal stadig arbejde meget mere for at vise deres værd,

samtidig med at de også har mange af de hjemlige pligter med at

hente børn og være hjemme, når børnene er syge. På det grundlag

stræber kvinderne ikke så meget”, mener Marianne E.H. Pedersen,

der vil have forholdet undersøgt nærmere.

I ligelønsredegørelsen har banken beskrevet og pointeret nogle

ligestillingsproblematikker, som for eksempel at der flere mænd

end kvinder på de højere lønniveauer samt at hvis der er lige

mange kvinder og mænd ansat i samme type stilling, så får mæn-

dene typisk højere tillæg. Det er rigtigt, at FA’s tal, der kommer fra

Danmarks Statistik, indeholder mange forskellige lønelementer og

det er sådan, at flere jobtitler bliver registreret i samme DISCO-

kode, og derfor vil man ikke kunne se, at vi i Danske Bank-kon-

cernen har ligeløn i form af løn/pris på stolen og at det kan være

merarbejde, det individuelle og andre løntillæg, der kan være med

til at billedet ikke umiddelbart viser, at der skulle være ligeløn. Man

opgør lønstatistikkerne fra FA ud fra bruttolønnen. En DISCO-kode

er en betegnelse for en jobtype.

Hvad angår kvindelige ledere er det ikke et forhold, Danske

Kreds lige nu vil gøre noget særligt ud af. ”Vi mener, at det skal

være bedste mand eller kvinde på pladsen. Der skal ikke være

særbehandling. Man skal ikke have jobbet, fordi man er kvinde,

men fordi kvalifikationerne er på plads”, understreger Marianne

E.H. Pedersen.

KviNder stræber iKKe så MegetDanske Kreds sætter fokus på, hvorfor banken har flest kvinder på de nederste lønforløb, siger Marianne E.H. Pedersen, der er ansvarlig for området Beskæftigelsespolitik og velfærd

TilfredshedsmålingDe såkaldte kundetilfredshedsmålinger, MOT, er blevet så nøj-

agtige, at de kan give en præcis score for den enkelte rådgiver i

alle filialer. Ved at få målt kundens tilfredshed giver det lederen et

værktøj til vurderingen af medarbejderen.

”Nu har chefen og medarbejderen et godt værktøj til at udvikle

den enkelte medarbejder til at blive bedre til at performe på

punkter, hvor banken gerne vil øge sit image”, siger Marianne E.H.

Pedersen.

I samarbejde med banken har Marianne E.H. Pedersen set nær-

mere på den nye Mulighedserklæring med henblik på at leve op

til de nye lovgivningskrav om, at inden der er gået fire uger med

sygdom, skal lederen og den syge have en samtale.

”I banken har vi en sygepolitik med titlen fravær og nærvær,

som er en hjælp for den enkelte og virksomheden, der går ud på at

fastholde medarbejderen i jobbet, hvis man har en længerevarende

sygdom og som man i samarbejde mellem leder og medarbejder

løbende har samtaler om”, siger hun.

Finansforbundets livsfasebegreber er gode at tage udgangs-

punkt i, når medarbejderen mødes med sin leder for at se fremad i

sit arbejdsliv. Derfor holdt Kredsen en række fyraftensmøder, hvor

60 ledere mødte op og hørte om tankegangen. Flere ledere er

begyndt at interessere sig lidt for tankegangen omkring livsfaser,

blandt andet som led i, at tillidsmændene og Kredsen har fokus på

en sundere balance mellem arbejdsliv og privatliv.

”Man kan bruge kataloget som inspiration til samtalerne med

sine medarbejdere. Nogle af lederne kom fra områder, der bliver

ramt af digitaliseringen, og som har medarbejdere, som på sigt

måske skal omskoles eller uddannes, så her kan lederne bruge

livsfasekataloget som inspiration. Livsfaserne er ikke bestemt af

årstal, men er forskellige begivenheder, man kan komme igennem”,

forklarer Marianne E.H. Pedersen.


løN og jobvurderiNgsudvalget

Hvis en medarbejder har den rette jobvurdering, så kan medarbej-

deren selv kontrollere, at han er blevet korrekt lønindplaceret, for i

Danske Bank er det sådan, at denne jobvurdering danner grundlag

for lønnen.

”Så vi er inde på et helt afgørende kerneområde for en fagfor-

ening, nemlig medlemmernes løn”, siger Hans Erik Rasmussen.

Det var aftalt med koncernen, at alle job skulle være færdigbe-

skrevet ultimo 2008. Sådan skulle det ikke gå, og eksempelvis har

udvalget lige haft et stort område som Danske kapital med knap

100 job, der overhovedet ikke var beskrevet, fortæller Hans Erik

Rasmussen, der typisk får henvendelser fra tillidsmandssystemet

om, at noget ser forkert ud. Det er typisk sager, der er en følge af

organisationsændringer i banken.

Aftalen med koncernen omkring jobvurdering er, at alle nye job

og alle store ændringer skal nyvurderes af et udvalg bestående

af lederen, en HR-repræsentant, områdetillidsmanden og en fra

Danske Kreds.

”Danske Kreds og banken er enige om, at det her er måden, som

vi løndanner på. Hvis man ikke fik gennemført denne jobbeskri-

velse, så kunne banken mere eller mindre blot løndanne efter

forgodtbefindende, som vi kender fra standardlønsystemet”, siger

Hans Erik Rasmussen, der ser systemet som godt for medarbej-

derne, fordi man får løn efter den stol, man sidder på, og derfor

er det så vigtigt med en korrekt indplacering på jobbet samt den

korrekte tildeling af individuelle tillæg. Det er også et emne for

udviklingssamtalen.

”Vi bad alle medarbejdere om at se på deres jobprofil og sam-

menholde med den lønindplacering, de fik. Det har været modellen

at få flere indplaceret rigtigt”, siger Hans Erik Rasmussen, der ikke

tror på, at alle nu er korrekt indplaceret, men det skal nok komme.

sådaN får du løN

Når det gælder jobvurdering, har vi at gøre med et helt afgørende kerneområde for en fagforening, nemlig medlemmernes løn, siger Hans Erik Rasmussen, der er Kredsens ansvarlige i Løn og jobvurderingsudvalget

Ingen ned i lønSå er der en masse andre krinkelkroge i et lønsystem, der jo er

bygget op over en lang historie.

”Som fagforening har vi kæmpet for, at ingen på grund af

ændringer i jobbet skal gå ned i løn. Det har så givet nogle ind-

placeringer, der betyder, at selv om min sidemand laver præcis

det samme som mig, så kan han have haft et højere lønnet job på

et tidspunkt og har bevaret et systemtillæg”, forklarer Hans Erik

Rasmussen.

Der er stadig ledere, der åbenbart ikke rigtig forstår udviklings-

samtalen:

”Vi hører, at ledere bruger udviklingssamtalen til at meddele,

at der i deres afdeling ikke er penge til individuelt tillæg, og at

udviklingssamtalen ikke er en lønsamtale. Netop fordi vi har en klar

aftale om de fire elementer, der skal vurderes, og hvis medarbej-

deren gør det bedre i forhold til det, han får i forvejen, så skal han

have et individuelt tillæg, der afspejler dette, og dermed er det en

lønsamtale”, siger Hans Erik Rasmussen.

Danske Kreds har inddraget alle tillidsmænd i processen i samar-

bejde med lederne med at forbedre samtalen, og fra Kredsens side

har man ikke nogen negative tilkendegivelser omkring samarbejdet

med ledelsen. Tillidsmændene oplever det som en spændende

opgave, siger Hans Erik Rasmussen og tilføjer, at omkring lønkon-

verteringerne i forbindelse med Danske Løn ved VOK 08 er 87

procent på plads. Resten er der gode forklaringer på, og kun tre

procent er ikke helt tilfredsstillende,

vi hører, at ledere bruger udviKliNgssaMtaleN til at Meddele, at der i deres afdeliNg iKKe er peNge til iNdividuelt tillæg, og at udviKliNgs-saMtaleN iKKe er eN løNsaMtale

18 / beretNiNg / daNsKe Kreds /Marts 10

KoMMuNiKatioNsudvalget


Langt de fleste medlemmer har et positivt billede af kommuni-

kationen fra Danske Kreds, og de oplever det tilmed som både

professionelt og værdiskabende, at der gøres en stor indsats

for medlemmernes arbejdsforhold, siger Kredsens ansvarlige for

Kommunikationsudvalget, Sanne Lauridsen, der sidder med en

undersøgelse af Kredsens kommunikation:

”Vi fik i hvert fald at vide, at medlemmerne er glade for vores blad,

samt at de bruger hjemmesiden. Det var faktisk sådan, at de var

mere tilfredse med vores blad, end vi havde regnet med”, siger

Sanne Lauridsen.

Undersøgelsen viste, at to ud af tre har set og kikket i kredsbla-

det, og de fleste – 96 procent – vurderer bladet positivt, mens

kun fire procent er negative. Faktisk bruger medlemmerne i gen-

nemsnit et kvarter per blad.

”Det overraskede os, at informationer omkring tillidsmandsvalg

bliver læst mindst og vurderes som mindre relevant. De vil læse

den personlige historie. Lige så snart der kommer noget person-

ligt ind over, uanset hvor det er i koncernen, så bliver det læst”,

forklarer Sanne Lauridsen og tilføjer:

”Vores overenskomststof vil medlemmerne gerne høre om, lige-

som de er glade for spørgehjørnet”, siger hun og nævner tre typer

artikler som lidt vigtigere end andre, nemlig baggrundsartikler,

informationer fra Danske Kreds og personhistorier fra medarbej-

dere i banken.

Aktuelt betyder finanskrisen meget for, hvad der optager med-

lemmerne.

”De store fyringsrunder har påvirket kommunikationen, og med

direkte henvendelse til de fyrede har vi på hjemmesiden et debat-

forum kun med adgang for de fyrede”, siger Sanne Lauridsen.

MedleMMer læser både papir og NetBehovet for kommunikation fra Danske Kreds er stort, når der sker fyringer, organisationsændringer og forhandles overenskomst, siger Sanne Lauridsen, der er ansvarlig for Kommunikationsudvalget

Plads til forbedringI forhold til tillidsmændene går der særlig kommunikation ud fra

Kredsen i form af tillidsmandsinformationer, der kommer ud efter

behov.

”Vi forventede, at alle tillidsmænd sendte de her informationer

videre til deres medlemmer, men det er ikke alle, der gør det. Man

kan også spørge, om vores informationer kan være skrevet lidt for

kringlet til, at de bare kan sendes videre. Der må vi forbedre os”,

indrømmer Sanne Lauridsen.

Generelt er det hendes opfattelse, at Kredsen til stadighed skal

anstrenge sig for at optimere synligheden. Når man undersøger,

hvad der rører sig i medlemmernes hverdag, og hvilke behov og

forventninger de har i forhold til Danske Kreds, så viser det sig, at

øget synlighed generelt vil kunne give medlemskabet mere værdi,

fordi det på sin vis minder om, at det nytter at have en fagfor-

ening.

”Hvad går vi egentlig og laver herinde? Hvis vi får det kommuni-

keret ud, så vil de tænke på os, når de har brug for hjælp”.

Danske Kreds har været meget tilfreds med at have mulighed

for at kommunikere via bankens portal.

”Når vi har information på portalen med links over til Danske

Kreds, så hitter vores hjemmeside helt vildt. Det virker bare”, siger

Sanne Lauridsen, der kan tilføje, at medlemsinterview viste, at

deltagerne foretrækker at modtage kommunikation fra Danske

Kreds gennem ”rene” kanaler frem for gennem kanaler, som deles

med andre aktører.

det overrasKede os, at iNforMatioNer oMKriNg tillids-MaNdsvalg bliver læst MiNdst og vurderes soM MiNdre relevaNt. de vil læse deN persoNlige historie


hovedbestyrelseN

På dagen for kvindernes internationale kampdag den 8.marts un-

derskrev Finansforbundets sekretariat charteret for flere kvinder i

ledelse. Hermed lover sekretariatet at gøre en konkret indsats for

at få flere kvinder i ledelse:

”Næste fase er, at Finansforbundet går ud og påvirker virksom-

hederne til at tilslutte sig charteret og sætte sig mål for andelen

af kvindelige ledere. Hvis man ikke kommer i mål, må man forklare

hvorfor”, siger Peter Gaardsdal Sørensen og tilføjer, at hvis leder-

jobbene var udformet af kvinder, havde der været plads til nogle

andre ting.

”Karriere i finanssektoren går efter en lige linje. Tænk hvis man

kunne sige: Nu er jeg i en livsfase, hvor jeg har brug for barsel. I

stedet for at flere kvindelige ledere simpelt hen fravælger børn, så

de ikke har det element”, siger Steen Lund Olsen.

Ikke overraskende har finanskrisen præget en stor del af hoved-

bestyrelsens aktiviteter og bestræbelser på at finde de punkter,

hvor fagforeningen kan sætte ind i en situation, hvor mere end

2.500 ansatte er blevet fyret.

”Vi skal sætte dagsorden for den hverdag, der kommer efter

krisen. Hvordan ser arbejdsvilkårene ud, når der er gennemført re-

guleringer”, spørger Knud Grøngaard, der mener, at medlemmerne

kan være tilfredse med deres fagforening:

” I forbindelse med fyringerne har vi håndteret forhandlinger

med bankledelser ganske godt, og vi har presset ledelsen til at

gøre det på en ordentlig måde”, siger Knud Grøngaard, og hans to

kolleger er enige:

” Det gav en positiv stemning, at vi gik i medierne med vores

holdning. Vi gik ud med skamstøtten og viste meget skarpt, at vi

vil gå langt for medlemmerne”, siger Steen Lund Olsen, og Peter

Gaardsdal Sørensen supplerer:

”Finansforbundets Kodeks for ansvarlige fyringer har jo simpelt

hen sat ramme for fyringsrunder, hvilket har hjulpet hele sektoren

til at finde et fælles niveau for disse fyringer.”

De sidste ti procentI hovedbestyrelsen har man drøftet, at mange af de mindre banker

og sparekasser vil blive tvunget sammen med alle de krav, der

KriseN og de sidste proceNterI forbindelse med fyringerne har Finansforbundet presset ledelsen i bankerne til at gøre det på en ordentlig måde, siger kredsens tre repræsentanter i hovedbestyrelsen Steen Lund Olsen, Knud Grøngaard og Peter Gaardsdal Sørensen

bliver stillet til det at drive bank. Når der skal afleveres rapporter

til Finanstilsynet, vil det kræve et meget stærkere administrativt

niveau i banken. Ifølge de tre politikere er det en logisk følge, at

der bliver færre pengeinstitutter, også set i forhold til udlandet har

Danmark en meget tæt dækning.

Uanset sektorens udvikling er svær at gøre noget ved, forsøger

hovedbestyrelsen at have en kvalificeret diskussion af nye synlige

tiltag som digital banking.

”Det kommer til at gå meget hurtigt, og især den elektroniske

signatur gør, at der flyttes arbejdspladser fra afdeling til net-

tet, når kunden ikke skal hen i afdelingen og underskrive et helt

almindeligt lån, så jeg er ikke i tvivl om, at der kan blive sparet

rigtig meget i papir og arbejdskraft”, siger Knud Grøngaard, og

så er spørgsmålet kun, hvor hurtigt kunderne tager de digitale

muligheder til sig.

”For medlemmerne har det den betydning, at der bliver færre

bankansatte og dem, der er tilbage, skal måske have højere kom-

petence. Det kommer til at betyde noget for vores rådgivere, der

skal have større viden, fordi kunden kun kommer i forbindelse med

store beslutninger”, siger Peter Gaardsdal Sørensen.

I Finansforbundet er politikerne optaget af, hvorfor en fagfor-

ening kun er et sted, man kommer, når man har problemer, eller

der forhandles overenskomst?

”90 procent af vores serviceydelser er det, man normalt har i

en fagforening, mens det sidste stykke er der, hvor Finansforbun-

det giver noget specielt. Vi har akademikere og medlemmer med

andre kompetencebaggrunde, som vi må give nogle særlige tilbud.

Til de unge har vi karrierebar, hvor de kan høre om at gøre karriere

i den finansielle sektor”, siger Steen Lund Olsen og giver Peter

Gaardsdal Sørensen det sidste ord:

”Vi skal have lagt de 10 procent oven på, som en fagforening

mangler. Segmentering af medlemmer kan bruges på den måde, at

man som medlem kan melde sig ind på faglige fællesskaber, man

er interesseret i. Det må være vejen til at få noget ud af medlem-

skabet, selv om man ikke har et problem.”


årsberetNiNg 2009

Kontingentandel (20 %) kr. 5.100.000 5600

Rejserefusion kr. 2.100.000 2000

Indtægter i alt kr. 7.200.000 7600

politisKe aNsvarsoMråder:Sektorvilkår og –Rammer kr. 180.000 17

(Internationalt arbejde) 200

Beskæftigelse Og Velfærd

Herunder Møder & Pensionsudvalg kr. 65.000 95

Arbejdsliv

Herunder møder AM-repræsentanter kr. 155.000 125

Kompetenceudvikling

Herunder Temamøder kr. 20.000 20

Nyt - Medlemmer Og Forbund

(Prof. Tillidsv. og Merværdi til Medlemmer)

Herunder Medl.- TM- & OTM møder & Seminar kr. 2.320.000 3820

Kommunikation & Politisk Påvirkning

Herunder kredsblad og informationer kr. 528.000 850

Budget & Finans

Skat kr. 70.000 10

Løn og Jobvurdering kr. 5.000

Drift

Generalforsamling kr. 800.000 1000

Jubilæums- Gaver og Blomster kr. 700.000 179

I alt medlemsrettede udgifter kr. 4.843.000 6316

Kredsbestyrelsen kr. 550.000 550

Bestyrelsesuddannelse kr. 250.000 250

Lands- & Repræsentantskabsmøder kr. 100.000 50

Kontorholdsomkostninger kr. 873.000 726

Inventar & Maskiner kr. 200.000 100

Øvrige udgifter kr. 1.973.000 1676

Rejserefusion kr. 2.100.000 2000

Rente & Udbytte kr. 600.000 900

Budgetteret underskud kr. 1.116.000 1492

budget for 2010 daNsKe Kreds

t. kr.2009


årsberetNiNg 2009

årsregNsKab for 2009

Dritsregnskab 1. januar til 30. december

Indtægter: Tilskud Danske Kreds kr. 0,00 Kontantrenter kr. 7.858,93 Udbytte kr. 29.248,00 37.106,93

Udgifter

- Legater kr. 30.000,00 - Udgifter legatuddeling kr. 7.965,50

Resultat kr. - 858,57

Status pr. 30. december

aKtiver:

Rentekonto 3021537519 kr. 33.901,65 Kapitalkonto 3021509892 kr. 13,45 Værdipapirbeholdning kr. 1.015.067,22 I alt kr. 1.048.982,32

passiver:

Grundkapital kr. 1.000.000,00 Rådighedskapital: 1. januar kr. 14.652,91 + kursregulering kr. 35.187,98 - årets resultat kr. 858,57 Til Rådighed kr. 48.982,32 I alt kr. 1.048.982,32

daNsKe Kreds jubilæuMsfoNd

Bestyrelsen for Danske Kreds Jubilæumsfond

Per Alling Toubro Solveig Ørteby Torben Pedersen Søren Dankelev Kirsten Kongsted

Jeg har revideret og godkendt ovenstående regnskab.Beholdningens tilstedeværelse har jeg konstateret.

København, 21. januar 2010

Lisbeth Josephsen


Igen i 2009 gik Danske Kreds Jubilæumsfonds legater til nogle af

medlemmernes rigtig gode kolleger. På baggrund af indstillinger

fra medlemmerne uddelte Jubilæumsfonden onsdag den 10. juni

2009, legater til Pernille Lund Bendtsen, Jens Arne Nielsen, Hanne

Lund Lauesen, Henning Moustgaard, Chr. Carl Hansen og Peter

Klaus Pedersen.

Jubilæumsfonden er en af de måder medlemmerne af Danske

Kreds kan takke deres rigtig gode kollegaer for at gøre hverdagen

lidt bedre. Mange medlemmer har også i år peget på kandidater til

at modtage et legat fra Jubilæumsfonden.

I sin tale sagde fondens formand Per Alling Toubro blandt andet:

”Hvad er det vi jager efter? Er det lykken? Den har ingen endnu

fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi

tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre. I er alle seks et

godt bevis på, at I ikke kun tænker på jer selv, I tænker på jeres

kolleger. I er med til at gøre deres hverdag lidt bedre. Derfor har

jeres kolleger indstillet jer til Jubilæumsfonden. Der var rigtig man-

ge gode indstillinger i år. Som i formel 1 når de kører tidtagning,

så er der ofte meget tæt løb, det er de små marginaler, der tæller.

Hvis vi skal blive i den verden, så kom I seks først over målstregen,

I satte de bedste tider. I er dem fondsbestyrelsen valgte som de,

der bedst lever op til formålsbestemmelserne i fundatsen. Den si-

ger jo, at formålet er at virke til gavn for medlemmerne af Danske

Kreds, og at legatportioner uddeles som påskønnelse for en særlig

indsats for medlemmerne. Det lever I alle fuldt og helt op til.”

legatuddeliNg

Bagerst: Peter Klaus Pedersen, Jens Arne Nielsen. I midten: Hanne Lund Lauesen, Henning Moustgaard. Forrest: Chr. Carl

Hansen og Pernille Lund Bendtsen


Klaus Pedersen Sofie Scandorph

repræseNtaNtsKabet

Charlotte Hoffmann Chr. Carl Hansen Kirsten Gundtofte

Søren Dankelev

Repræsentantskabet påser, at landsmødets retningslinier følges og er rådgivende i forhold til hovedbestyrelsen

samt drøfter regnskaber og budgetter. Endvidere behandles overenskomstkrav og resultatet af overenskomst-

forhandlingerne.

Danske Kreds’ delegation består af kredsbestyrelsen og ti områdetillidsmænd, der blev valgt på områdetillids-

mandsmødet den 25. marts 2009. Foruden kredsbestyrelsen består repræsentantskabet af:

Benny Fejerskov

Dorte Bielefeldt

Bent Dinesen

Anne-Mette Lynge

årsberetNiNg 2009


NæstforMaNd i fiNaNsforbuNdet

KviNde i top treSolveig Ørteby er den nye næstformand i Finansforbundet, men det generer hende ikke. Hun er klar til at træde frem på en politisk dagsorden til gavn for medlemmerne

Af journa l ist Carsten Rasmussen

Nogle gange får man et godt tilbud, man ikke kan sige nej til.

Sådan et tilbud fik 44-årige Solveig Ørteby, og derfor er der nu

kommet en kvinde med i toppen af Finansforbundet. I februar

udskiftede Solveig posten som næstformand i Danske Kreds med

posten som næstformand i Finansforbundet. Det hele er gået

temmelig stærkt.

”Jeg havde ikke meget betænkningstid, for Danske Kreds har

altid haft som målsætning, at vi vil have en til at sidde i Finans-

forbundets formandskab, og det kunne vi pludselig få opfyldt”,

forklarer Solveig, der samtidig realiserer et ønske fra mange om, at

der bør være en kvinde i blandt de tre formænd.

Efter 20 år i fagligt arbejde rejser Solveig videre med en kæmpe

bagage, der er fyldt godt op med erfaringer, der rækker langt ud

over Danske Bank. I sin tid som tillidsmand har Solveig oplevet

utallige fusioner. Både dem, hvor den virksomhed hun arbejdede i,

var de store, men også den anden vej rundt, som da Danske Bank

overtog BG Bank. Hun har regnet ud, at hun har oplevet rundt

regnet 7.000 medarbejdere, der har mistet deres job under spa-

rerunder. Netop de mange fyringer er en kæmpe udfordring, som

de i 2009 i Danske Bank havde to af, og hvor det faktisk lykkedes

Danske Kreds og banken at finde løsninger for fyrede medarbej-

dere på en ordentlig måde, siger Solveig:

”Danske Bank kulturen bliver nogle gange kritiseret for at være

konservativ og lukket, men det er ikke min oplevelse. Indadtil er

det en iderig og innovativ virksomhed - også personalemæssigt er

banken med på de sidste trends.”

Solveigs eget bud på, hvad hun ellers tager med til den nye rolle

som næstformand, er, at hun er vant til at køre i hurtigt tempo.

”Når man er vant til hele tiden at skulle tage forskellige beslut-

ninger til gavn for medlemmerne om forskellige ting, hvor der er

rigtig mange mennesker involveret, har man noget at byde på i

samspillet mellem fagforening og virksomheder”, siger Solveig,

der til enhver tid vil beskytte medlemmernes vilkår og rettigheder.

Det er en mærkesag, som kræver den bedste forbindelse mellem

forbundet og kredsene.

”Det er en stor opgave, men jeg er ydmyg over for den, og jeg

er glad for, at jeg har mange forbindelser og gode venner i Danske

Bank. Mit netværk er rimeligt stort”, siger Solveig, der fik en brat

overgang til år 2010.

Det er en stor opgave, men jeg er ydmyg over for den, siger Solveig Ørteby

Foto: Lisbeth Holten


seNiordeltid

63-årige Karl Kristian Hansen, som er landbrugskundechef i Land-

brugscenter Fyn, har fri hver fredag. Han har udnyttet seniordelti-

den på den måde, at han har en arbejdstidsprocent på 80.

Valget er helt bevidst. At vælge fredag som fridag giver en rar

lang weekend. Hustruen Vibeke er også på seniordeltid som skole-

lærer og har også fået planlagt således, at hun har fri om fredagen.

Både Vibeke og Karl Kristian er glade for, at de kan planlægge

friheden sammen, så de har fri samme dag. Det giver mulighed for

at bruge tid på de fire børnebørn, som befinder sig i København.

Tiden bruges også på fritidshuset på Fanø. En frihed, som er guld

værd i dagligdagen.

En anden fordel ved fire-dages-ugen er, at arbejdet koncentre-

res her. Når det er weekend, lades der op til næste uge. Transport-

tiden fra Middelfart til Odense koncentreres også på fire dage.

fire dages arbejdsuge

Med en ordning med seniordeltid har Karl Kristian Hansen fået en frihed, som er guld værd i dagligdagen, og arbejdet er koncentreret på fire dage

Af Hans Er ik Rasmussen, kredsbestyre lsen

Færre kunderPå spørgsmålet, om arbejdspresset så ikke bare er tilsvarende

stort, når alt skal klares på fire dage, er det prompte svar, at

kunderne blev reduceret med 20 procent, hvilket svarer til den

reducerede tid. Dette er meget tilfredsstillende, da det giver et

retvisende billede af arbejdsopgaverne.

De tilbageværende kunder accepterer fuldt ud, at møder og

besøg ikke kan ske om fredagen, og for den professionelle land-

brugskunde er det lige meget, hvornår besøget ligger.

Økonomisk er seniordeltid skruet sammen således, at man går

de 20 procent (fredagen) ned i løn, dog med fuldt pensionsbidrag.

Desuden er der flere muligheder: Når man fylder 62 år og har

haft de nødvendige timer (se faktaboks), kan man supplere med

delefterløn for friheden.

fradrag af arbejdstiMer i efterløNNeN

Hvis timelønnen er 200,51 kroner eller derover, vil 1 times

arbejde medføre 1 times fradrag i efterlønnen.

Er timelønnen derimod mindre end 200,51 kroner, vil man

opnå et lempeligere fradrag for arbejdstimerne i efterlønnen.

Fradraget sker med at dividere arbejdsindtægten med statens

omregningssats (200,51 kroner). Der er et indtægtsloft på

33.005 kroner per kalenderår. Beløbsgrænsen på 33.005 kro-

ner er inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Når indtægtsloftet nås,

overgår man til time for time-fradrag.

Eksempel:

En 62-årig medarbejder benytter overenskomstens senior-

bestemmelser og aftaler en arbejdstid på 28 timer om ugen.

Medarbejderens timeløn er 185 kroner. Medarbejderen ansø-

ger om at overgå til høj efterløn.

185 kr. x 28 timer = 5.180 kr.: 200,51 = 25,8 timer skal

trækkes fra i efterlønnen

37 timer – 25,8 fradragstimer = 11,2 timers efterløn x 101 kr.

(efterlønnens timeløn) = 1.131 kr. ugentlig efterløn

Samlet ugentlige indtægt 5.180 kr. + 1.131 kr. = 6.311 kr.

Kontakt FTF-A’s medarbejdere i Finansforbundet, hvis du har

brug for rådgivning om dine efterlønsmuligheder, og hvordan

din økonomi vil se ud, hvis du overgår til supplerende efterløn.

De to medarbejdere er Susanne Ilsøe ([email protected])

og Cristina Puig Petersen ([email protected]). Du kan

også kontakte dem på telefon 32 96 46 00.

FTF-A holder regionale fyraftensmøder om efterløn, hvor du og

en ledsager kan deltage. Møderne annonceres på www.ftfa.dk.


supplereNde efterløN

•Dukanfåsupplerendeefterløn,hvisdinarbejdstid

maksimalt udgør 29,6 timer per uge

•Foratfåsupplerendeefterlønskalduansøgeomatovergå

til efterlønnen

•Ansøgerduomatovergåtilsupplerendeefterlønnen,før

du opfylder 2-års-reglen (2-års-reglen = overgangen

til efterlønnen tidligst 2 år efter efterlønsbevisets dato +

mindst 3.120 arbejdstimer fra efterlønsbevisets dato), vil

du ikke senere hen kunne overgå til høj efterløn

•Nårduerpåsupplerendeefterløn,skalduhveranden

sidste søndag i måneden indberette dine arbejdstimer

og indtægter til FTF-A. Dette gøres på FTF-A’s tast selv-

service på www.ftfa.dk

I Karl Kristians afdeling er én kollega mere på seniordeltid. De

øvrige kolleger er alle indstillet på, at de daglige faste opgaver som

overtræk overtages. Til gengæld sørger de to seniormedarbejdere

altid for, at der ikke er uafsluttede aftaler, der skal løses på frida-

gen. Så er det nemt!

Den endelige pensionering er udskudt i forhold til den oprindeli-

ge plan. Den ugentlige fridag giver en god hverdag for både Vibeke

og Karl Kristian, og pensionsalderen 63 år er skudt lidt ud.

De ekstra seniordage, som bliver tildelt ud over omsorgsdagene,

var i starten lidt vanskelige at få passet ind i friheden. Det er dog

også løst nu.

seNiordeltid

Når du er fyldt 55 år, har du ret til en nedsat arbejdstid

til 60 procent af en fuldtidsbeskæftigelse.

Både du og koncernen betaler pensionsbidrag (pensions-

procent) af den hidtidige arbejdstidsnorm og lønindpla-

cering. Kan kun ske i maksimalt 7 år.

Som udgangspunkt drøftes ønsket om seniordeltid

ved udviklingssamtalen, men kan i princippet tages op

når som helst i løbet af året. Din chef kan efter dialog

med din TM/OTM modsætte sig en deltidsordning, hvis

ansvar og forretningsomfang ikke er forenelig med en

deltidsordning. Kan deltid ikke tilbydes i dit eksisterende

job, bør alternative muligheder for en anden stilling

undersøges.

Læs mere om seniordeltid i Virksomhedsoverenskom-

stens § 18 og på bankens HR-portal under arbejdsvilkår.


overeNsKoMst 2011

Medlemmernes ønsker er i fokus, når Finansforbundet og Danske

Kreds forbereder sig til forhandlinger med arbejdsgiverne om en

ny overenskomst i 2011. Og det er nu, medlemmerne skal komme

med deres ønsker. Måske kan et lille tilbageblik give inspiration.

OK på hverdagsstressFor tre år siden sad der småbørnsforældre rundt omkring i afdelin-

gerne og filialerne i Danske Bank og tænkte, at det ville være rart

at kunne tage fri, når børnene var syge. De var ikke utilfredse med

de ”to barns sygedage”, som allerede fandtes i overenskomsten.

Men med bedsteforældre, der enten er på arbejdsmarkedet eller

bor i den anden ende af landet, er mulighederne begrænsede, når

sygdommen varer mere end 2-3 dage. Den situation giver mange

småbørnsforældre ”hverdagsstress”.

Derfor sendte flere af dem ønsket om bedre muligheder for at

holde fri ved børns sygdom til Danske Kreds. Og det krav kom hele

vejen med til forhandlingsbordet, hvor Danske Kreds og Danske

Banks ledelse havde sat hinanden stævne for at komme frem til en

ny overenskomst for de ansatte i Danske Bank.

Hårde argumenterNår banken ønsker, at de ældre medarbejdere skal blive længere

på jobbet (sådan var det faktisk i 2007) og at medarbejderne

skal være åbne for at flytte på tværs af landet, så er banken også

medvirkende til at reducere det netværk, som småbørnsfamilier

normalt har haft at trække på, når børnene blev syge. Det var

Danske Kreds hovedargumenter for en forbedring af reglerne for

frihed ved børns sygdom. Og Danske Bank var lydhør for argu-

menterne – faktisk så meget at resultatet oversteg Danske Kreds

forventninger. Resultatet blev, at medarbejderne fik op til 14

dages frihed ved børns sygdom.

Mere fleksibilitet En anden nyhed i virksomhedsoverenskomsten anno 2008 var

”protokollatet om fleksibel arbejdstid”. Ønskerne om mere fleksibi-

litet på arbejdstidsområdet kom fra både medarbejdere og ledelse.

Og et par af de mange elementer i aftalen var flekstid for langt

flere medarbejdere, en ny timebank og muligheden for at arbejde

mere end 37 timer om ugen.

diNe øNsKer er oK

Frem til midten af april har medlemmerne mulighed for at komme med deres ønsker til en ny overenskomst. I 2008 var der godt nyt til småbørnsforældre og markant mere fleksibilitet i den nye overenskomst. Men hvad med 2011?

Af Sanne Laur idsen og Hans Er ik Rasmussen, kredsbestyre lsen

NyhederNe til 2011

Der er stadig over et år til, at medarbejderne i Danske Bank får en ny overenskomst.

Men det er nu, at ønskerne skal formuleres.

I Danske Kreds har medlemmerne mulighed for at formulere ønsker til den ny overens-

komst frem til 14. april. Tal med din tillidsmand om hvordan du gør eller læs mere på

www.danskekreds.dk/ok2011


fagligt

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlems-henvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsover-enskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

spørgehjørNet

Kærlighed på jobbetSpørgsmålMå to kollegaer godt være kærester, hvis de er i samme afdeling?

SvarDer findes ikke beskrevne regler om situationen. Vi har derfor

drøftet spørgsmålet med HR Service.

Der er situationer, hvor det kan være uhensigtsmæssigt, at to

kollegaer er blevet kærester, for eksempel når der er tale om chef

og medarbejder, eller hvis man er i en lille filial. Her kan det være

hensigtsmæssigt, at den ene beder om at blive flyttet.

Det, der lægges op til, er, at hvis du eller din kæreste selv mener,

at det er uforeneligt med jobbet for enten den ene eller anden, skal

der findes en løsning.

I din situation, hvor I arbejder i to forskellige grupper med

forskellige chefer i samme rum, hvor der er placeret cirka 50

medarbejdere, er der ingen grund til at flytte den ene. Jeg vil dog

anbefale, at I holder kys og kram uden for arbejdspladsen.

eN rigtig sur viNter

SpørgsmålDet har været en rigtig sur vinter, så hjemme talte vi om at

fejre min 60-års fødselsdag i påsken med at tage to uger ned

til varmen. Desværre har jeg brugt al min ferie, og jeg har ikke

noget videre i timebanken. Har du et forslag?

SvarHvis du kan aftale med din chef, at du holder fri de tre dage

før påske og de fire dage efter påske, så er der muligheder.

Koncernen tildeler dig fem seniordage fra 1. januar i det år, hvor

du fylder 60. Dem har du allerede fra den 1. januar, selv om du

først fylder 60 år til påske. Du skal imidlertid have afviklet alle

dine fem omsorgsdage, før du kan bruge seniordagene. Har du

ikke brugt nogle omsorgsdage endnu, så skal du bruge om-

sorgsdagene de første fem fridage, og i de sidste fridage bruger

du to seniorfridage – så er ferien reddet. Er du omfattet af

flekstid, har du mulighed for at flekse op til 25 timer på forhånd

– men så skylder du jo.

alarMeN giK i gaNg

SpørgsmålDa jeg kom hjem fra arbejdet i fredags, ringede min chef og

fortalte, at han havde fået meddelelse om, at en alarm var gået

i gang. Da jeg bor nærmest afdelingen, spurgte han, om jeg ville

køre ned og se, hvad der var galt. Det var heldigvis kun et teknisk

problem, som jeg hurtigt løste, men det tog mig lidt over en time.

Får jeg noget for det?

SvarDa du formentlig ikke har nogen aftale om at stå til rådighed i så-

danne situationer, så skal du, hvis du er ansat i lønniveau 1-7, have

timeløn plus 100 procent, fra det tidspunkt du bliver tilkaldt, og til

du er hjemme igen. Selv om du kun brugte lidt over en time, skal

du have for tre timer plus de 100 procent. Hvis du havde brugt

længere tid end tre timer, så skulle du have haft faktisk timetal

plus de 100 procent. Hvis du har aftalt rådighedsvagt, så får du for

mindst to timer plus 100 procent.


MedleMsMøde

Bornholm blev sidste stop for medlemsmøder denne vinter.

Medlemsmøde nummer 12 foregik på Bornholm, hvor Hotel

Fredensborg i Rønne dannede rammen om mødet. Blandt kæmpe

snemængder og med konkurrence fra EM i håndbold var der mødt

16 spørgelystne medlemmer op.

Formanden og næstformanden fra Danske Kreds, Per Alling

Toubro og Carsten Eilertsen, talte om alt fra løn, personlige tillæg,

udviklingssamtale til fyringsrunderne i 2009.

Herefter spurgte Hans Erik Rasmussen og Helle Brøndum fra

kredsbestyrelsen ind til den kommende overenskomst 2011.

Medlemmerne gav dem både ideer og ønsker med hjem. Spørgely-

sten var stor, og debatten gik livligt.

Endelig kom sexolog Joan Ørting på banen, og det gjorde be-

stemt ikke spørgelysten mindre. Joan var åben for alle spørgsmål,

og hun svarede både ærligt og kærligt.

Både mænd og kvinder fik noget at tænke over. Et af Joans

budskaber var nemlig, at vi skal komme med klare budskaber, så

vores samvær med hinanden ikke bliver en gætteleg. Når først der

er livsglæde derhjemme, så kan der også blive arbejdsglæde.

borNholM blev sidste stop

Af Hel le Brøndum, kredsbestyre lsesmdelem

i 2010 afholder vi sMå MedleMsMøder

•Dintillidsmandskalarrangeremedlemsmødet

•Dugiverdintillidsmandideertilemner

•Etparfrakredsbestyrelsenkommermed

•Møderneliggeriforlængelseafarbejdstiden

•Visluttermedenbidbrød


geNeralforsaMliNg

iNdKaldelse til geNeralforsaMliNg i daNsKe Kreds

Danske Kreds indkalder herved til Kredsens ordinære gene-

ralforsamling torsdag 20. maj 2010 på Munkebjerg Hotel,

Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil fra klokken 9.30 være

kaffe/te. Generalforsamlingen begynder klokken 11.00.

Medlemmer i beskæftigelseGeneralforsamlingen er en delegeretforsamling, jævnfør

vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret

på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemme-

ret. I henhold til Kredsens vedtægter er områdetillidsmanden

ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig med-

delelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til

områdetillidsmændene i marts måned 2010. Der er truffet

aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at

deltage på generalforsamlingen.

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, og som ønsker

at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde

sig direkte til Danske Kreds’s kontor via mail til afdelingspost-

kassen [email protected] eller på telefon 45 14 01 11

senest torsdag 22. april 2010.

Ledige medlemmerVedtægternes § 7, stk. 6: ”Af og blandt de fremmødte ledige

vælges der, en halv time før den ordinære generalforsamling

begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20

ledige, pr. 1. marts”.

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I

er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeretvalget klok-

ken 10.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest

torsdag 22. april 2010.

Pensionister og efterlønsmodtagerePensionister og efterlønsmodtagere har jævnfør § 3, stk. 2

ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen.

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensio-

nistmedlemmer.

Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest torsdag 22. april 2010.

Forslag til behandlingForslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal

indsendes skriftligt og være formand Per Alling Toubro, Danske

Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jævnfør

§ 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest torsdag

22. april 2010.

Valg af kandidaterOpstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessupplean-

ter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være

formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4

uger før generalforsamlingen, jævnfør § 7, stk. 14. Forslag til

kandidater skal således være modtaget senest torsdag 22. april

2010.

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før

generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og

dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kandidat-

forslag og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Kredsens

hjemmeside www.danskekreds.dk fra torsdag 29. april 2010.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2.,

2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11

Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00,

fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15.

[email protected]

Med venlig hilsen

Danske Kreds


Kort Nyt

Ny i kredsbestyrelsen

Efter 10 måneder som suppleant til kredsbestyrelsen

skete det så, jeg skulle træde ind i kredsbestyrelsen,

da Solveig Ørteby blev valgt som næstformand i

Finansforbundet.

”Frisk fra fad” deltog jeg i mit første kredsbestyrel-

ses- og dialogmøde, hvor bestyrelsen konstituerede

sig. Jeg har fået mine ønsker opfyldt med hensyn til

ansvarsområder: Ansvarlig for Kompetence derud-

over, medlem af Medlemmer og Forbund (MOF) samt

Løn & Jobvurderingsudvalget.

Det er en fornøjelse at få lov til at arbejde med de

områder, der interesserer mig. Jeg er allerede godt

i gang med flere projekter i Kompetence, der er så

vigtig i disse tider, hvor vi alle skal tænke kompe-

tenceudvikling. Det handler ikke bare om at udvikle

sine kompetencer i forhold til sit nuværende job, men

også til fremtidige job i eller uden for koncernen.

Arbejdet i MOF relaterer sig en del mod tillidsmæn-

dene. Vi vil have branchens bedste og dygtigste

tillidsmænd til gavn for vore medlemmer.

Løn og Jobvurdering deler arbejdsopgaverne i grup-

pen. Rigtig mange jobprofiler er endelig ved at være

på plads. Desuden er der et stort vedligeholdelses-

og opfølgningsarbejde omkring overenskomsten.

Alle har taget godt imod mig i Danske Kreds.

Kirsten Guntofte, kredsbestyrelsen

vidste du at…Det er muligt at opnå kontingentnedsættelse hos IDA, hvis man

ikke har brug for juridisk service. Og den service leveres jo af

Finansforbundet.

Kontigent hos IDA - kvartalsvis

Ansat: 860,75

Ansat, uden juridisk service 283,00

Ved ansatte uden juridisk service forstås medlemmer, der er

ansat eller har dagligt arbejdssted i udlandet, og for hvis ansæt-

telsesforhold dansk lovgivning eller overenskomst ikke finder an-

vendelse, eller medlemmer der arbejder uden for faget, hvor IDA

ikke har forhandlingsret (fx officerer, finansansatte, elektrikere),

og som er medlem af anden fagforening, der har forhandlings-

retten, eller medlemmer under videregående uddannelse på mere

end ét år (ikke ingeniøruddannelse)

Tjek lige denne side ud, og se om du kan spare penge.

http://ida.dk/omida/medlemskabafida/Sider/kontingentsatser.


I Kundelinjen (KKL) i Århus har de en ”Klub 55”, hvis formål er

ganske simpelt, for det er en ”Hyggeklub for dem, der er blevet

55 år”. Alle er velkomne til at melde sig ind i klubben, og der er

både mænd og kvinder med i Klub 55.

Klubben er en seniorklub eller en netværksgruppe for seniorer,

hvor hygge og kultur er i højsædet. Klub 55 er kun for ansatte

eller tidligere ansatte i KKL Århus. Der kommer medlemmer helt

fra Fredericia for at deltage i arrangementerne!

Klub 55 er et helt privat initiativ, som ledelsen bakker op om,

dog ikke økonomisk, men de stiller meget gerne deres lokaler til

rådighed, og Klub 55 må informere om deres arrangementer via

deres lokalportal.

Klub 55 har p.t. 55 medlemmer, hvoraf cirka 20 er pensioneret

eller på efterløn. Der er ingen øvre aldersgrænse for medlem-

skabet, så man kan være medlem, lige så længe man vil. Det

koster 25 kroner i kvartalet at være medlem af Klub 55.

Bestyrelsen på fire er Lisbeth Hansen, Mie Carlsen, Helle Svava-

Olsen og Idte B. Jørgensen.

Klub 55 afholder arrangementer hver anden måned. Emner på

Klub 55-arrangementer har blandt andet været:

Rundvisning på Aarhus Teater, Brabrand Mejeri, Århus Bymuseum

og Musikhuset Aarhus

Møde i kantinen med FTF-A vedrørende efterløn

Smykkeaften i kantinen

Aloevera-aften i kantinen

Besøg i Frimurerlogen

Madlavning i skolekøkken med Helle Brøndum

Sminkeaften hos Salling

Efter hvert arrangement mødes alle deltagerne over lidt mad og

drikke.

Af Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsen

hyggeKlub for alle over 55Klub 55 er en seniorklub for ansatte eller tidligere ansatte i Kundelinjen i Århus

Fra venstre ses Lisbeth Hansen, Helle Svava-Olsen, Mie Carlsen og Idte B. Jørgensen


Krydsord og sudoKu

viNderNe fra Kredsbladet deceMber 2010:

SuDoKu VinDErE:

Torben Giessing

Linda Hansson

KryDSorDSVinDErE:

Helge Hesselberg

Helle Binnerup

Sidste frist for indlevering af løsninger er den 4. maj 2010.

Vinderne får direkte besked og navnene oplyses i næste

kredsblad.

sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

3 1 4

6 9 7 5

4 8 5 6

2 1

6 8

8 1 6 3 2 9

6 3 1

1 4 7

9

3-STjErnET

7 1 2

8 3 9 1

2 6

1 9 7

5 6 7 8

4 5

1 5 3

6 8 7

4-STjErnET

VinD biograFbiLLETTEr og popcorn!

indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, carl gustavs gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.


Krydsord og sudoKu

løsNiNg på Krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:

CPR-nr.:

danske Kreds jubilæumsfond

Det er blevet tid til at indsende forslag til legatmodtagere til Danske

Kreds Jubilæumsfond.

Har du en kollega, der gør livet lidt bedre for medlemmerne af Dan-

ske Kreds, er det nu, du skal fortælle Jubilæumsfonden om det.

Jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne

af Danske Kreds. Jubilæumsfonden kan uddele legatportioner til

enkeltpersoner eller persongrupper som påskønnelse for en særlig

indsats for medlemmerne eller som en tilskyndelse til gennemførelse

af specielle arbejdsopgaver til gavn for medlemmerne. Jubilæums-

fonden kan også tilgodese kolleger, som medvirker til at rejse og

fastholde debatter om arbejdsmæssige forhold med henblik på at

forbedre disse. Ligeledes kan kolleger, der med deres hjælpsomhed

har bidraget til, at hverdagen opleves positiv og overskuelig, komme

i betragtning.

Uddelingen finder sted den 15. juni 2010, og legatportionerne er

skattepligtige for modtageren.

Du skal indsende forslag til legatmodtagere – skriftligt og med

begrundelse for forslaget – til:

jubilæumsfondenc/o Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2. sal, 2630 Taastrup

Eller via e-mail til: [email protected] ”jubilæumsfonden” i subject/emnefeltet.

Fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodtagere senest den 10. maj 2010 klokken 12.00.

medlemsblad for danske kreds nr. 1/2010

Documents