medlemsblad for danske kreds nr. 1/2009

MedleMsblad for daNsKe Kreds / eN virKsoMhedsKreds i fiNaNsforbuNdet / april 2009

MasseafsKedigelse/3 KviNder i ledelse/12 iNterNatioNalt Nyt/14 livsfaser/16 persoNlige KoMpeteNcer/19 geNeralforsaMliNg 2009/20 suNdhedsforsiKriNg/25

2 / daNsKe Kreds / april 09

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen

Marianne E. H. Pedersen

Steen Lund Olsen

Mette Harboe Sørensen

Tina Birch

Carsten Rasmussen

Udgiver:Danske Kreds

Carl Gustavs Gade 2, 2 sal

2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet:

23. marts 2009

Bidrag sendes til Danske Kreds att:

Kommunikationsudvalget som mail

eller brev.

Design: Katrine Kruckow,

Finansforbundet

Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto:Jasper Carlberg

Oplag:13.500

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

leder

farvel og taK

Per Alling ToubroFormand

Så kom turen til Danske Bank. Torsdag den 5. februar 2009 vil

gå over i historien som Sorte Torsdag. Grundet finanskrise og et

dårligt regnskab så koncernen sig nødsaget til at fyre 350 med-

arbejdere. Danske Kreds er ikke enig i denne beslutning. Det er en

velkendt reaktion fra en ledelse, der vil vise handlekraft over for

aktionærerne, at man skruer på håndtaget ”medarbejderantallet”.

Vi anerkender, at aktivitetsniveauet er skruet ned visse steder,

men fyringer er en meget kortsigtet løsning på en forbigående

krise. Når det igen bliver opgangstider, så mangler banken de

fyrede velkvalificerede kolleger. Vi ved også, at rigtig mange kol-

leger inden for en overskuelig tid nærmer sig pensionsalderen, så

mon ikke den naturlige afgang kunne have klaret reduktionerne?

Koncernen kunne investere i fremtiden, og her er efteruddannelse

kodeordet, så der står et veltrænet hold parat, når tiderne vender.

Mange af de fyrede medarbejdere har været i koncernen i en

menneskealder. De har været med til at skabe store værdier for

koncernen og for aktionærerne. De har f.eks. arbejdet dag og nat

på it-konverteringer i Irland og Finland, og de har uddannet de

indere, der nu sidder og klarer opgaverne, og så: Farvel og tak.

Koncernen og Danske Kreds forhandlede fratrædelsesvilkår og

aftalte procedurerne for opsigelserne, så Danske Bank-koncernen

kunne leve op til sit moralske ansvar for at hjælpe medarbejderne

gennem den krise, det er pludselig at stå uden job. Ros for det.

Men desværre forstummer rosen en del steder, når vi evaluerer

forløbet af sorte torsdag. Nok en gang så vi den velkendte situa-

tion, at koncernens generaler ikke får deres sergenter til at gå i

takt, så de efterlev-er vores aftaler. Alt for mange chefer synger

som gamle Frank Sinatra: ”I did it my way”.

Den 22. februar 2009 døde tidligere direktør i Realkredit

Danmark, Erik Haunstrup Clemmensen. Han sagde ofte: ”For mig

handler det om at respektere fortiden, gøre noget i nutiden og

tænke på fremtiden”. Det håber jeg også vore nuværende direktø-

rer vil gøre, så at denne fyringsrunde bliver den eneste, vi kommer

til at opleve. Ledelsen har i hvert fald meldt ud, at tilpasning i fili-

alnettet vil foregå ved naturlig afgang, og det vil vi holde den fast

på. Men naturlig afgang er ikke at ”motivere” ældre medarbejdere

til selv at bede om en fratrædelsesaftale, som vi desværre ser en

del eksempler på i øjeblikket.

daNsKe Kreds / april 09 / 3

MasseafsKedigelse

g g

det blev sorte torsdagDen 5. februar sendte Danske Bank-koncernen 350 gode medarbejdere på gaden. Heldigvis oplevede de fleste, at deres kolleger var omsorgsfulde, og at de var parate til at hjælpe de fyrede til at komme fra banken på en ordentlig måde

Af Sanne Laur idsen og Mar ianne Pedersen, kredsbestyre lsen

Den 5. februar berørte rigtig mange i Danske Bank-koncernen.

Først og fremmest de 350 afskedigede, men også kollegaer, ledere

og tillidsmænd var berørte.

Danske Kreds har været til stede ved rigtig mange forhandling-

er, som kræves i forbindelse med fyringer i den størrelsesorden.

Koncernens første udspil var, at 450 medarbejdere skulle forlade

deres arbejdsplads.

Formand Per Alling Toubro og næstformand Solveig Ørteby samt

René Holm fra kredsbestyrelsen har deltaget i møder med Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Danske Bank-koncernen,

og de forhandlinger førte til, at listen blev reduceret til 350 med-

arbejdere. Samtidig blev der forhandlet for at sikre bedst mulige

vilkår for de medlemmer, der skulle afskediges.

På møderne blev der, ud over reduktionen på godt 100 medar-

bejdere, også forhandlet fratrædelsesvilkår, som for eksempel frit-

stilling, penge til uddannelse samt en særlig godtgørelse i tilfælde

Foto: Jasper Carlberg


MasseafsKedigelse

g g

Per Alling Toubro, formand ”Dagen var hektisk lige fra morgenstunden. Min telefon var rød-

glødende lige fra det øjeblik, hvor børsmeddelelsen var sendt ud.

Pressen og koncernens ledelse var i telefonen hele dagen, og jeg

var nærmest tappet for energi, da dagen var omme.

Jeg gjorde meget ud af at fortælle både radiostationer, tv-

stationer og dagblade, hvordan vi havde arbejdet for at skabe

de bedste betingelser for de medlemmer, som skulle fyres. Jeg

forsøgte også at fortælle om de positive og negative udfald af

forhandlingerne, som vi i kredsen har haft med ledelsen, op til

fyringerne.

Desværre gjorde pressen mest ud af at fremhæve det negative.

Selv om jeg kunne genkende de udtalelser, jeg blev citeret for i

pressen, blev der jo klippet i mine udtalelser, så det nogle gange

kunne være svært at genkende sammenhængen. Måske derfor var

ledelsens repræsentanter blandt de mange, der ringede”.

Har du da slet ikke sagt noget negativt?

”Jo, når jeg har udtalt mig om Danske Kreds’ holdning til fyrin-

gerne. Og den er i hvert fald også gengivet. Men jeg roste også

koncernen for den måde, de gennemførte dagen på. Det er jeg

ikke citeret for. Her tænker jeg på aftalen om, at vores medlem-

mer ikke skulle gå i en længere periode og være usikre på, om

koncernen var færdig med at afskedige, eller om flere fyringer var

på vej. Alle afskedigelser blev gennemført på én og samme dag.

Det betød, at ingen i de kommende dage skulle møde på jobbet og

være bange for, at de også ville få en fyreseddel. Det gav ro blandt

de kolleger, som var tilbage. Dem skal vi også tænke på”, siger Per

Alling Toubro.

sådaN oplevede jeg deN 5. februar

af, at den afskedigede ikke finder et nyt job i fritstillingsperioden.

Der var informationsmøder for områdetillidsmænd og tillids-

mænd i dagene op til den 5. februar. Tillidsmændene skulle orga-

nisere sig, så de kunne dække alle samtaler, hvor kolleger, der var

medlem af Finansforbundet, skulle opsiges. Det arbejde blev gjort i

samarbejde med den lokale ledelse.

Efterfølgende har der været ros til både ledelsen og tillids-

mændene for godt samarbejde og støtte til både opsagte og de

kolleger, som oplevede det hele fra sidelinjen. Det gjaldt om at

gøre alt for, at de involverede oplevede dagen som ordentlig, og

at afskedigelserne blev gennemført på en værdig måde. Det var

medarbejdere, som havde arbejdet loyalt for koncernen i rigtig

mange år, som vi skulle sige farvel til.

Heldigvis er masseafskedigelser ikke hverdag i kredsen. Vi har

derfor spurgt nogle af de berørte, både tillidsmænd og afskedi-

gede, hvordan de oplevede den 5. februar – den Sorte Torsdag.

Per Alling ToubroFoto: C

hristoffer Regild


Solveig Ørteby, næstformand”Det gjorde mig virkelig ondt at skulle på arbejde med tankerne på

alle kollegerne, som var uvidende om, hvad der skulle ske for dem.

Rigtig mange tillidsmænd havde også haft en nat med meget lidt

søvn. Deres tanker var også rettet mod det, der skulle ske. Nogle

medarbejdere ville selvfølgelig blive glade for at blive fritstillet,

men mange ville tage det rigtig tungt. For tiden er det ikke nemt

at stå uden job.

Jeg var dog glad for, at vi havde haft lang tid til at forberede os.

Kredsbestyrelsen, tillidsmændene og sagsbehandlerne var alle klar til

at være til stede og støtte medlemmerne ved opsigelsessamtalerne.

Det var et næsten 80 mand stort korps, der var til stede ved

medlemmernes samtaler, først med chefen og derefter alene med

medlemmet – gennem hele dagen. Det var en stor opgave at

forberede denne dag, som vi sent vil glemme.

Hvordan forløb dagen?

Der var et underligt tomrum, de første to timer efter børsmed-

delelsen var sendt ud, men så brød det løs. Min telefon kimede

uafbrudt hele dagen.

Mange medlemmer begyndte straks efter opsigelserne at ringe

ind til vores sagsbehandlere. Især medlemmer, der var sygemeldte

på dagen og var blevet afskediget pr. telefon, kontaktede os. Vi fik

mange tilmeldinger til de informationsmøder, som vi arrangerede

for de fyrede medlemmer.

Der kom oplysninger ind om, hvordan det stod til rundt om i

landet, og der kom spørgsmål til situationer, hvis opståen vi ikke

havde forudset i vores forberedelser.

Sidst på dagen havde vi en briefing med HR i koncernen. Vi var

jeg tror og håber, at laNgt de fleste havde eN følelse af at være blevet opsagt på eN ordeNtlig og værdig Måde

enige om, at det fælles forarbejde, vi havde gjort i forbindelse

med at forsøge at gennemføre dagen på en ordentlig måde, havde

givet pote. Jeg tror og håber, at langt de fleste havde en følelse

af at være blevet opsagt på en ordentlig og værdig måde. Lige nu

tænker jeg meget på alle de opsagte medlemmer og deres familier,

men jeg tænker også på de tilbageblevne medarbejdere, der måtte

vinke farvel til gode kolleger. De kan også have brug for, at vi yder

bistand og rådgivning, og vi skal arbejde for, at de fortsat har en

god arbejdsplads”, siger Solveig Ørteby.

g g

Solveig Ørteby

Foto: Christoffer Regild


MasseafsKedigelse

g g

Annette Hahn-Thomsen, områdetillidsmand i Danske Markets”Som eneste tillidsmand i Danske Markets måtte jeg have hjælp

fra vores arbejdsmiljørepræsentant og en områdetillidsmand i Kre-

dit og Markedsrisici for at kunne dække møderne med de fyrede.

Ligesom andre områdetillidsmænd var jeg orienteret om opsigel-

serne et par dage i forvejen. Ved morgenmøderne fik alle ansatte

i Danske Markets besked om, hvad der skulle ske i løbet af dagen.

Herefter blev jeg i mødelokalet med et medlem og hans daglige

leder. Det var aftalt, at medlemmer af Finansforbundet skulle have

en tillidsmand til stede ved de individuelle samtaler. Det var min

oplevelse, at opsigelserne blev udført på en sober måde, og selv

skulle jeg ikke deltage ved så mange samtaler, da kun seks af de

30 fyrede i Markets var medlem af Finansforbundet.

Det var underligt at komme tilbage efter informationsmøderne

og opleve den trykkede stemning i min egen afdeling, som er

Middle office-funktionen. Her var alle på en eller anden måde også

berørt af situationen, selvom ingen af vores nære kolleger var

blevet fyret”.

Hvordan oplevede du personligt det at deltage som tillidsmand på

dagen?

”Selv om jeg kunne klare det følelsesmæssigt, blev jeg alligevel

berørt af at se, at nogle havde det rigtig skidt. Folk reagerede

forskelligt, og det er jo også forventeligt, men jeg må sige, at både

medarbejderne og lederne klarede det flot. Efter at medarbejder-

ne havde haft deres samtale og var gået hjem, ringede jeg rundt til

lederne for at høre, hvordan de havde det. De var glade for, at jeg

havde overskud til også at tænke på dem. Da vi næste dag havde

debriefing for alle, der havde deltaget i møder og samtaler, fik vi

fortalt hinanden, hvordan både medarbejderne og vi havde oplevet

dagen”, siger Annette Hahn-Thomsen.

Annette Hahn-Thomsen

Tina Ryom, Nordania

Hvordan oplevede du torsdag den 5. februar 2009?

”Morgenen startede med fælles morgenkaffe og morgenbrød,

faktisk en super morgen med højt humør hos os alle med grin, pjat

og rappe bemærkninger. Klokken nærmede sig 9.00, videomødet

med Birkerød (Nordanias hovedkontor) skulle starte, men der

manglede nogle kollegaer. En kvik kollega rejste sig for at hente

dem, der manglede, men han kom alene tilbage med meldingen,

at de fem kollegaer holdt møde med afdelingschefen i stueetagen.

Der blev en underlig tavs stemning. Var der fyringer i gang? Nej,

det kunne da ikke passe med de kollegaer, som ikke var til stede

i vores møde. Og så alligevel - det var jo nogle af vores "Vendor"

drenge. Vendor-afdelingen er et forhandlersamarbejde både med

biler, gaffeltrucks og kopimaskiner. Vi vidste jo alle, at det var

Tina Ryom


Annette Overgaard, afskediget”Dagen forinden havde vi modtaget en mødeindkaldelse og fået

besked om, at det var vigtigt, at vi deltog i mødet. Da vi ikke fik

at vide, hvad indholdet var, gav det anledning til store spekulatio-

ner og bekymringer hos mange af os.

På vej til mødelokalet om torsdagen kom mine tre chefer gå-

ende mod mig, og min HR-chef sagde, at han gerne ville have, at

jeg gik med ham. DER vidste jeg, hvad klokken havde slået, og jeg

blev helt blød i knæene af tristhed og frustration.

folK reagerede forsKelligt, og det er jo også forveNteligt, MeN jeg Må sige, at både MedarbejderNe og lederNe Klarede det flot

g g

Vi fra området blev samlet i et lokale, hvor Carsten Smidt

startede med at informere om finanskrisen og regnskabet for

så at sige, at vi ville miste vores job, at vi kunne få kontakt til en

psykolog, og at vi skulle snakke med vores udviklingschef i løbet af

dagen sammen med en tillidsmand. Derefter fik vi vores afskedi-

gelsesbrev og gik ned til vores pladser.

Hele dagen kom der bekymrede kolleger, som var rigtig kede af

det og meget frustrerede over, at gode domæne-folk var afske-

diget, da der netop er brug for domæne-folk i Kortområdet. Det

var også uforståeligt, at medarbejderne i Indien ikke var blandt

de afskedigede, når nu vi, der vidste noget om systemerne, skulle

væk. Alle var frustrerede og vrede over situationen. Men mine

kolleger var søde, og de hjalp helt sikkert med til, at jeg kom derfra

på en god måde om eftermiddagen”.

Hvordan ser du på din nye situation?

”Lige nu tænker jeg, at jeg nok skal klare den. Jeg har trods alt

erfaring fra ti gode år i banken, som ingen kan tage fra mig. Det

skræmmer mig ikke, at mange søger arbejde lige nu. For jeg må

gøre alt for at differentiere mig, så netop jeg bliver så interes-

sant, at de vil ansætte mig. Desuden har jeg en bred baggrund

at falde tilbage på, da jeg ikke har været ansat i en bank hele mit

arbejdsliv”, siger Annette Overgaard.

Annette Overgaard

Foto: Jakob Mark

svære tider for disse drenge. Tankerne var mange indtil budskabet

og navnene blev offentliggjort. Fem af vores kollegaer her i Vejle

var blevet fyret og fritstillet fra dags dato.

Mine tanker på vej ud af mødet var "Hvorfor lige dem, og

ikke mig? Hvordan kunne jeg hjælpe?” Da jeg kom tilbage til mit

skrivebord, var der en rigtig TRÆLS (på godt jysk) stemning. Var

det "kun" de fem, som skulle fyres eller var der flere fyringer på

vej? Vi havde kun fået navne på de fem af vores nære kollegaer,

og 10-12 andre kollegaer i Birkerød. Der opstod pludselig også en

usikkerhed for mig, da der manglede ca. ti navne endnu. Var mit

mon deriblandt? Det var det så ikke, viste det sig.

Jeg tror egentlig ikke, der var mange trøstende ord, som kunne

hjælpe vores fyrede kollegaer, men at det mere var et kram og et

lyttende øre, der skulle til. De reagerede på fem forskellige måder.

Alle var i chok. En græd, en anden var vred, en tredje var for-

stenet, en fjerde var helt euforisk, den femte var ligeglad, sagde

han. Hele deres verden var i kaos og deres spørgsmål var mange:

"Hvorfor lige mig", "Har jeg ikke løst mine opgaver ordentligt?",

"Hvorfor har jeg ikke selv fundet noget andet arbejde inden, jeg

vidste jo hvor det bar henad". Deres selvtillid havde helt klart fået

et knæk.

Da dagen var ved at være slut her på kontoret, løb mange

tanker gennem mit hoved. Jeg var godt træt, mine øjne var som

sandpapir og samtidig følte jeg en lettelse og glæde over, at jeg

havde mit job endnu. En tanke, som jeg næsten kunne få dårlig

samvittighed over at have. Der havde været tre aktører denne

dag; mine fem fyrede kollegaer, alle os som var tilbage og så de

chefer, som skulle stå for at overbringe det sørgelige budskab. Det

var en hård dag for alle”.


g g

sid iKKe for læNge derhjeMMe, MeN KoM op af stoleN, og gå på jagt efter et job

MasseafsKedigelse

27. maj 2009Introduktion til Microsoft Windows Server 2008

Bliv klogere på:

• TerminalServer:Hvadkandennye?

• Hyper-v:Hvordanserdetindbyggedevirtualiseringsværk

tøj ud?

• ServerCore:HvaderServerCore,oghvadkandenbruges

til?

• AD:HvilkemulighederliggerderiAD?

• Certificeringer:Detnyecertificeringstrackogpræsentation

af kurser.

Britta Christiansen, afskediget”Jeg var meget overrasket over, at koncernen valgte at sende 350

medarbejdere på gaden. Men når det nu skulle ske, og jeg var en

af dem, så faldt der en appelsin i min turban. Jeg er ansat på tjene-

stemandslignende vilkår og kan se frem til tre år med rådighedsløn.

Så lige med det første har jeg ingen problemer.

Men at sidde på min røv det er sgu ikke lige mig, så jeg har

været ude at søge nyt job. Jeg var til jobsamtale i tirsdags og

har aftalt, at jeg skal begynde med et par dage i næste uge som

assistent/hjælper på et plejehjem. Jeg tror, at min mand vil have

glæde af at have mig hjemme i et stykke tid, men så kan det vist

være nok, for jeg kan jo ikke bare sidde der og glo lige ud i luften,

når huset er ordnet, og indkøbene er gjort”.

Har du et godt råd til de kolleger, som er i samme situation som

dig?

”Sid ikke for længe derhjemme, men kom op af stolen, og gå på

jagt efter et job. Jeg har været heldig at finde frem til en helt

anden type job, hvor jeg stadig skal tale med mennesker, nu skal

jeg stå ansigt til ansigt med dem i stedet for at tale i telefon med

dem”, siger Britta Christiansen.

4. maj 2009Windows Vista og Office 2007-pakken – hvad er egentlig

det nye?

Hør om:

•WindowsVista:Denyeforbedringerisikkerhed,mobilitet

og produktivitet.

• NyefunktioneriOffice2007,såsomOffice-knappen,

båndet, kommando-faner, kontekst-faner, dialogboks-

åbnere, værktøjslinien hurtig adgang, gallerier, hurtigt valg

af visninger og indstillinger af statuslinien.

•ÆndringeriWord,Excel,PowerpointogOutlook.

få opdateret diN faglige videN på it-KlubbeNs gå-hjeM-Møder i Maj i KøbeNhavN

Begge arrangementer er gratis. De afholdes hos Finansforbundet, Applebys Plads 5, København K.

Læs mere og meld dig til på www.finansforbundet.dk/it.


Køb iNd Med boNus- det er duMt at lade være

som medlem af finansforbundet kan du blive medlem af forbrugsforeningen. det sikrer dig en solid bonus på typisk 9 procent, når du handler i én af de mange butikker, der er en del af ordningen - eksempelvis star tour, apollo, computer city, foNa, yX energi, bauhaus, triumph og skousen.

din bonus udbetales én gang om året. Medlemskabet koster kun 132 kr. årligt. læs mere på www.finansforbundet.dk/plus


thoMas er eN øjeNåbNer

MasseafsKedigelse

Finansforbundet og Danske Kreds har gennemført seks informa-

tionsmøder siden Sorte Torsdag. Der har været god tilslutning til

møderne. 86 procent af vores medlemmer valgte at tage imod

tilbuddet, og spørgelysten var stor.

Ved hvert møde gav Torben Glitzky, faglig konsulent i Danske

Kreds, en orientering om de aftalte vilkår for fratrædelse – til

fordel for de medarbejdere, der blev afskediget den 5. februar.

Herefter fortalte en medarbejder fra outplacementfirmaet AS3

om deres tilbud til medarbejderne om at få lavet en kompetence-

profil og hjælpe med jobansøgninger.

Ønsker et medlem en kompetenceprofil hos AS3, er prisen

15.000 kr. plus moms. Beløbet bliver modregnet i de 35.000 kr. til

uddannelse, som Danske Kreds har forhandlet hjem til hver enkelt

medarbejder, der blev afskediget den 5. februar.

Det er op til den enkelte, hvilken type uddannelse eller kom-

petenceafklaring som han eller hun vil bruge sit beløb til. Uddan-

nelsen skal dog være aftalt med HR-partneren i afdelingen inden

sidste ”arbejdsdag” i Danske Bank-koncernen.

Personlige kompetencerPå informationsmøderne stillede FTF-A med en konsulent, som

fortalte om regler for dagpengesystemet, og hvornår den fyrede

skal henvende sig. Jobcentrene kan hjælpe med at komme i gang

med at finde job, og de rådgiver også gerne i forhold til ansøgnin-

ger.

Sidste indlæg stod Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent

for. Konsulenten kan lave en Thomas-profil på dem, som måtte

ønske det. En Thomas-profil er kort sagt en øjenåbner for egne

personlige kompetencer. Det er gratis for medlemmer af Finans-

forbundet.

Langt de fleste af de kolleger, der blev fyret den 5. februar, mødte op til informationsmøderne, hvor de blandt andet fik tilbud om at få lavet en kompetenceprofil

Af Mar ianne Pedersen, kredsbestyre lsen



Testen gennemføres over to gange. Først besvares en række

spørgsmål på skrift, og derefter er der en personlig tilbagemelding

fra konsulenten, der også udleverer resultaterne af analysen på

skrift.

Andre tilbud fra Finansforbundet til jobsøgende er en vejledning

og en karriereudviklingssamtale samt en gennemgang af hjemme-

sider, som kan hjælpe i afklaringen af, hvor og hvordan du søger og

finder nyt job.

Det tog ikke lang tid for nogle af de tilstedeværende at finde ud

af, at den gratis test hos Finansforbundet var langt at foretrække

frem for testen hos AS3, indhold og pris taget i betragtning.

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvordan du vil bruge pen-

gene til uddannelse, kan du kontakte en arbejdsmarkedskonsulent

i Finansforbundet, der kan hjælpe dig til en afklaring af dine ønsker

om uddannelse eller kompetenceafklaring.

thoMas-profil

Profilanalysen identificerer:

dit grundlæggende adfærdsmønster•

styrker og begrænsninger•

adfærd under pres og stress•

motivationsfaktorer•

det ”ideelle arbejdsmiljø” og den ”ideelle chef” for dig•

karriereguide – dit udviklingspotentiale.•

Forløbet er, at du kontakter en arbejdsmarkedskonsulent i Fi-

nansforbundet for at afklare, om en Thomas-profil er relevant

for dig. Hvis det er tilfældet, får du tilsendt et spørgeskema,

som du besvarer og returnerer. Herefter får du en skriftlig og

mundtlig tilbagemelding fra en arbejdsmarkedskonsulent.

Du kan kontakte Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter

på telefon: 3296 4600.

as3 - KoMpeteNceafKlariNgsprofil

Du kan tilmelde dig hos din HR-partner.

Profilen afklarer faglige samt personlige kompetencer

De faglige kompetencer sammenfattes i et CV. Desuden kan du

få hjælp til at udarbejde ansøgning til job.

Forløb: Seks møder á halvanden times varighed hos fast til-

knyttet konsulent, mundtlig tilbagemelding.

gode hjeMMesider for jobsøgeNde

www.finansjob.dk

www.vidar.dk

www.jobspor.dk

www.uddannelseogjob.dk

www.minkompetencemappe.dk

www.ug.dk

www.jobzonen.dk

daNsKeKreds.dK/fyret

Hjemmesiden er oprettet særligt til afskedigede i Danske

Bank. Her kan du læse svar på nogle af de spørgsmål, som

de faglige konsulenter i Danske Kreds oftest bliver stillet i

forbindelse med en afskedigelse.

På siden er der også oprettet et netværksforum for

afskedigede, som indeholder kontaktoplysninger til andre

afskedigede samt et debatforum.


godt Med et reNt tøsehold

KviNder i ledelse

Fra begyndelsen havde Louise Marie Nielsen et problem med at

blive sat på et hold af unge kvindelige talenter i Danske Bank. Hun

kunne ikke lide tanken om tøsehold:

”På den ene side ville jeg gerne ligge i bunken med emner over

kvindelige ledere. På den anden side havde jeg det lidt skidt med

at skulle være på et rent tøsehold, fordi jeg følte, at der ville

mangle noget. Den måde at sætte fokus på kvinder i ledelse havde

en klang af, at kvinder skal have ekstra hjælp. Den tanke kunne jeg

ikke lide”, siger Louise Marie Nielsen, der kun 28 år ung har været

filialdirektør i over et år i Tilst ved Århus.

Louise Marie Nielsen har været med på et af de første hold af

kvindelige medarbejdere på Danske Bank-koncernens talentudvik-

lingsprogram ”Women in Progress”(WIP). Programmet blev startet

i 2007 med det formål at udvikle kvindelige medarbejdere som

ledere og gøre dem klar til deres første lederjob.

Louise Marie Nielsen kom til Danske Bank med en uddannelse

fra AP Møller inden for salg og logistik, og hun begyndte som trai-

nee i erhvervsafdelingen i Århus og blev så erhvervsrådgiver. Det

var HR-afdelingen, der pegede Louise Marie Nielsen ud til bankens

lederprogram for yngre kvinder.

”Ved at deltage på uddannelsen har jeg arbejdet med det at

være leder. Man har ment, at jeg har lederevner, og derfor fik

jeg senere tilbudt jobbet som filialdirektør”, fortæller den unge

filialdirektør.

28-årige Louise Marie Nielsen slog for alvor ind på ledervejen, da hun sagde ja tak til at være med på Danske Banks lederprogram for yngre kvinder. Nu er hun filialdirektør i Tilst

Af journa l ist Carsten Rasmussen

Gode venner bagefterProgrammet er etårigt og er blandt andet med til at styrke kvin-

dernes gennemslagskraft, lære dem forhandlingsteknik og træne

dem i at modtage og give feedback.

Gennemslagskraft drejer sig om, hvordan man bruger sin kom-

munikation og sig selv til at få andre til at gøre netop det, man

ønsker af dem. Det betyder at blive bedre til at få sagt tingene di-

rekte i stedet for at pakke tingene ind. Ifølge Louise Marie Nielsen

er en kvindelig leder ikke altid så kraftig i sin kommunikation, fordi

hun sætter det sociale højt:

”Som kvindelige ledere kan vi have den tilgang, at vi skal være

gode venner bagefter, og derfor er der en tendens til at veje sine

ord lidt for meget. Kvinder sætter de sociale bånd til medar-

bejderne højt på prioritetslisten modsat de mandlige ledere”,

forklarer Louise Marie Nielsen, der har lært at bruge forskellige

strategier til, hvordan hun nu bedst siger det ene eller det andet,

så det også bliver forstået og kommer igennem på den anden

side af bordet.

Farlig sarkasmeDer var andre gode ting i kursusforløbet. Første gang havde de en

erhvervspsykolog på nakken hele tiden. De kom igennem øvelser,

og alle fik en rapport med deres personlige udfordringer på nogle

konkrete områder. ”Det gav klarhed over, hvor er egentlig lige


mine udfordringer i forhold til ledelse”, siger Louise Marie Nielsen,

der ikke har problemer med at få et andet syn på, hvad det lige er,

det handler om for hende selv, hvis hun skal udvikle sig:

”Det er utrolig vigtigt at få den selvindsigt i, hvordan man virker

på andre. Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg kan være meget

sarkastisk, selv om det er ment som et forsøg på at være humo-

ristisk. Pigerne i min gruppe pegede på, at det er farligt, fordi de

fleste mennesker faktisk tænker over, om der nu er noget i det

eller ej. Hvis jeg lige fyrer noget sjovt af, kan en af mine medar-

bejdere blive utryg og usikker. Det er rigtig vigtigt at få feedback

fra nogle mennesker, som man kan stole på, for det kan man ikke

på samme måde gøre i hverdagen”, siger Louise Marie Nielsen, der,

før hun blev leder, ikke tænkte på at forberede sig så grundigt på

sine formuleringer:

”Hvis jeg skal have en samtale om performance, er det vigtigt at

have tænkt over, hvordan man vil sige, hvis et punkt ikke er godt

nok”.

Godt giftPå WIP-programmet var det de samme 10-12 personer, der

mødtes hver gang. Nu er de et netværk, der mødes og kan sparre

med hinanden.

”Hvis jeg har en medarbejdersituation, er det vigtigt at kunne

tale med én, som ikke kender personen i forvejen. Eller bare få en

anden leders oplæg til, hvordan de arbejder i team”, siger Louise

Marie Nielsen.

Man kan mærke på Louise Marie Nielsen, at hun ikke har tænkt

sig at gå i stå, og hun har sit helt eget motto:

”Hver eneste uge skal jeg kunne sige, at jeg har lært noget

nyt. Jeg står ikke bare op hver morgen for at gå hen og putte de

samme ting i de samme bøtter. Der skal ske en udvikling hele ti-

den, og for mig er lederjobbet at få lov til at være med til at præge

udviklingen. Jeg kan lide at sidde i chefstolen og få folk til at løbe

med og skabe resultater”.

Uanset det høje energiniveau er hun også mor til en toårig

datter, så tiden skal planlægges, så familie og karriere hænger

sammen:

”Jeg stillede krav om en hjemmearbejdsplads, for jeg kører hjem

til tiden hver dag. Når min datter er lagt i seng, kan jeg arbejde lidt

om aftenen. Til gengæld er det sjældent, at jeg arbejder i weeken-

den. Det kan ikke passe, at man skal sige: Nu skal jeg være mor, så

kan jeg være leder senere. Naturligvis er jeg godt gift. Det er klart

en forudsætning, at man ikke er gift i et forhold, hvor alle opgaver

i hjemmet ligger hos kvinden, for så kan man ikke være både mor

og leder”, siger Louise Marie Nielsen.

Foto: Martin D

am


iNterNatioNalt Nyt

fødselshjælper i de baltisKe laNde

Finanskrisen understreger vigtigheden af Danske Kreds’ kerne-

ydelser, nemlig at støtte og forbedre vilkårene for vores medlem-

mer. I en international koncern må vi som fagforening se ud over

de danske grænser og holde den internationale ”gryde” i kog, ikke

mindst fordi vi tror på, at det internationale samarbejde under-

støtter kredsens virke for vores medlemmer.

Det er nu et år siden, at Danske Bank og medarbejderne fra 12

lande indgik aftalen om et europæisk samarbejdsudvalg (EWC), og

mens EWC-samarbejdet har fundet et naturligt leje, tager sam-

arbejdet i Danske Unions fart. I de baltiske lande tages de første

spæde skridt til at danne lokale samarbejdsudvalg/personaleor-

ganisationer. Mange af de internationale aktiviteter er samlet i et

EU-projekt, hvor medlemmerne trænes i internationalt fagfor-

eningssamarbejde.

FødselshjælperDet internationale samarbejdsudvalg har fire årlige møder. Mødet i

februar stod i finanskrisens tegn, men vi diskuterede også samar-

bejdsudvalg i de baltiske lande.

Danske Banks tilstedeværelse i de tre baltiske lande har endnu

ikke resulteret i nogen form for medarbejderrepræsentation, men

nu ser det ud til, at der vil blive taget et initiativ fra medarbejdere i

Litauen. Danske Banks øverste ledelse støtter denne udvikling, og

Danske Kreds er både med som ”fødselshjælper” og som støtte-

funktion på længere sigt. Det er vigtigt, at Danske Banks ansatte,

uanset i hvilket land de arbejder, har gode vilkår og mulighed for at

blive hørt via et lokalt samarbejdsudvalg eller en lokal personale-

organisation. Danske Kreds sætter stor pris på, at der nu tages et

lokalt initiativ, og at koncernen bakker op omkring dette.

Et nyt bonussystemDanske Unions, der er samarbejdet mellem personaleorganisa-

tionerne i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Irland og Nordirland,

holder en stiftende generalforsamling i september 2009. Med

formaliseringen af samarbejdet bliver Danske Unions bedre i stand

til at samarbejde og forhandle som én enhed med koncernen. På

længere sigt skal Danske Unions indgå aftaler om medarbejdernes

vilkår på områder, hvor flere landes medarbejdere berøres. Som

et første skridt sætter Danske Unions fokus på brugen af bonus i

Danske Bank. Vi er på vej med et oplæg til ledelsen i Danske Bank,

som peger på nogle uhensigtsmæssigheder i bonussystemet, og

samtidig lægger vi op til en dialog om udviklingen af et nyt, og

gerne et tværnationalt, bonussystem.

I øvrigt er Danske Unions i færd med at udvikle og forbedre

hjemmesiden, www.danskeunions.org, så den bedre kan fungere

som kanal for videndeling mellem aktive på tværs af landegræn-

ser. En ny kommunikationsstrategi blev diskuteret på et seminar i

marts.

Andre tværnationale organisationerDanske Kreds og Danske Unions deltager fortsat aktivt i samarbej-

det med andre tværnationale organisationer, herunder andre virk-

somheders internationale fagforeningsstrukturer og de internatio-

nale paraplyorganisationer som UNI Finance og NFU, den nordiske

samarbejdsorganisation. NFU har senest taget initiativ til at danne

et forum for de transnationale virksomhedsklubber. Første møde

i dette forum finder sted i april 2009, og her er Danske Unions

naturligvis repræsenteret.

Har du spørgsmål til kredsens internationale engagement, kan du

kontakte formand Per Alling Toubro eller sekretariatschef Torben

Jensen.

Hvis vi skal støtte og forbedre vilkårene for medarbejderne i Danske Bank-koncernen, skal vi være aktive i samarbejdet mellem de 12 lande, koncernen dækker. Danske Kreds er fødselshjælper i de baltiske lande

Af Per A l l ing Toubro, formand


det er vigtigt, at daNsKe baNKs aNsatte, uaNset i hvilKet laNd de arbejder, har gode vilKår og Mulighed for at blive hørt via et loKalt saMarbejdsudvalg eller eN loKal persoNaleorgaNisatioN

Foto

: S

can

pix


livsfaser

hvilKeN livsfase er du i?

Nye tendenser i vores samfund betyder, at det ikke længere er til-

strækkeligt at se en medarbejders prioriteter i forhold til arbejdsliv

og karriere i et snævert aldersperspektiv. I dag får vi børn senere,

end det tidligere har været tilfældet, vi er mere individualistisk

orienterede, og der er en højere grad af ligestilling i samfundet.

Den nye situation gør det relevant at se nærmere på de livsfaser,

som vi typisk kan møde i løbet af vores arbejdsliv, med henblik på

at finde ud af, hvilke behov de skaber. I visse faser kan familielivet

skabe ønsker om større fleksibilitet på arbejdspladsen, i andre faser

ønsker man at prioritere karrieren.

Vores arbejde med livsfaserne er ment som et værktøj til at

Finansforbundet har gennem et grundigt analysearbejde blandt medlemmer i sektoren kortlagt otte livsfaser, som vi kan møde i livet. Det afgørende er at blive bevidst om en bedre balance mellem arbejde og fritid

Af Mette Harboe og Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsesmedlem

igangsætte en konstruktiv dialog på arbejdspladserne om, hvordan

vi kan opnå den bedste balance mellem arbejdsliv og fritid. Du kan

bruge livsfaserne til at skabe klarhed over din situation og eventu-

elt om, hvilke muligheder og tilbud du kan gøre brug af for at opnå

bedst mulig balance mellem arbejdslivet og fritids-/familielivet.

De otte livsfaserEn livsfase defineres af den livssituation, man står i. En livsfase

er ikke tidsmæssigt afgrænset. Finansforbundet har gennem et

grundigt analysearbejde blandt medlemmer i sektoren kortlagt

otte livsfaser, som vi kan møde i livet.

Omsorgsfasen

Behov for at tage sig af en pårørende

Som oftest en tidsbegrænset periode

Ofte kvinder

I denne fase vil man prioritere at bruge sin tid på familien frem for

arbejdet eller karrieren. Familien tilbyder et rum for identitetsska-

belse.

de otte livsfaser:

Kroppen siger stop-fasen

Har dårligt helbred som følge af eksempelvis stress, nedslidning,

depression eller en ulykke

Risiko for at måtte opgive karrieren

Tilstanden har konsekvenser for behov i forhold til arbejdspladsen

Når kroppen siger stop, oplever man begrænsninger i forhold til

sine muligheder i arbejdslivet.


Du kan få mere at vide om livsfaserne på:

www.finansforbundet.dk/livsfase.

Læs mere om de tilbud, der er i vores overenskomst og i

koncernens personalepolitik på:

www.danskekreds.dk/livsfase.

Danske Kreds kommer gerne ud på et medlemsmøde og

fortæller mere om livsfaserne. Din tillidsmand kan arrangere

et medlemsmøde.

Fuld fart frem-fasen

Fokus på karrieren

Arbejder meget

Har typisk en lederstilling

Der skal fuld fart på karrieren. Fokus ligger på arbejdet og på at

opnå resultater, som kan omsættes i karrierefordele. Medarbejde-

ren er målrettet mod at nå mål i arbejdssfæren og nedprioriterer

andre områder. I denne fase har man gerne en lederstilling, og hvis

ikke det er tilfældet, arbejder man dedikeret på at få det.

Vil det hele-fasen

Ambitioner i forhold til arbejds-, familie- og fritidsliv

Oplever typisk tidsmangel

Særligt aktuel for kvinder med ambitioner i forhold til både kar-

riere og familie

I ”Vil det hele-fasen” vil man gerne nå det hele - både at have et

familieliv med børn og overskud, samtidig ønsker man at udvikle

sin karriere. Det høje ambitionsniveau medfører en splittelse, især

mellem arbejde og familieliv, hvor der hele tiden skal prioriteres.

Faserne er:

omsorgsfasen

kroppen siger stop-fasen

fuld fart frem-fasen

vil det hele-fasen

refleksionsfasen

udviklingsfasen

turbulensfasen

leve livet-fasen

En livsfase kan vare kort tid eller flere år, og man kan befinde sig

i flere faser samtidig. Er man eksempelvis i en fase, hvor man er

nyuddannet og lige har fået børn, vil det præge de behov, man har

i forhold til sit arbejdsliv.

I Danske Kreds har vi koblet livsfaserne til de muligheder, der

ligger i Virksomhedsoverenskomsten og personalepolitikken i den

enkelte fase. På vores hjemmeside har vi præsenteret de otte

livsfaser og vist, hvilke tilbud i overenskomsten samt i koncernens

personalepolitik som kan være relevante at benytte sig af i den

enkelte fase.

g g


livsfaser

Refleksionsfasen

Veletableret både professionelt og privat

Oplever ingen store begivenheder i livet

Kan mangle nye udfordringer

Hvad nu? Spørgsmålet melder sig, når man ikke er udsat for de

store begivenheder i livet, og man er veletableret både i arbejdsli-

vet og familielivet.

Når man ikke er tvunget til at udvikle sig ved at reagere på begi-

venheder i livet, åbner der sig en mulighed for mere proaktivt at

forme arbejds- såvel som fritidsliv.

Udviklingsfasen

Ønsker udfordringer og faglig udvikling

Arbejder meget

Har ikke forfremmelse som mål

Faglig udvikling er omdrejningspunktet i udviklingsfasen. Medar-

bejderen brænder for at gøre sit arbejde så godt som muligt. Ikke

fordi det giver mulighed for forfremmelse, men fordi arbejdet er

spændende i sig selv. Man ønsker stadigt mere udfordrende opga-

ver, som bidrager til den løbende faglige udvikling. Det er indholdet

i arbejdet, men også den anerkendelse, der følger med at være

fagligt dygtig, der tæller.

Turbulensfasen

Oplever, at vigtige begivenheder indtræffer samtidigt

Situationen får konsekvenser for behov i forhold til arbejdspladsen

Opleves ofte af den midaldrende

Her oplever man at blive ramt af flere vigtige livsbegivenheder in-

den for det samme tidsrum. Livsbegivenheder kan påvirke en med-

arbejder så meget, at begivenhederne får konsekvenser for behov

og ønsker i forhold til arbejdspladsen. Eksempler på begivenheder

er skilsmisse, dødsfald og sygdom.

Leve livet-fasen

Lever for sine fritidsaktiviteter

Har typisk ikke hjemmeboende børn

Behov for fleksibilitet fra arbejdspladsens side

I ”Leve livet-fasen” har medarbejderen et stort behov for at

bruge tid på spændende og udfordrende aktiviteter. Rejser, sport,

kulturoplevelser, foreningsarbejde og andre former for frivilligt

arbejde er eksempler på fritidsinteresser, der kan optage medar-

bejderen.

g g


persoNlige KoMpeteNcer

MiNe svage og stærKe sider

I efteråret deltog Retail and Logistic Services (RLS) i et pilotpro-

jekt sammen med Køge Handelsskole og virksomheden Markman.

Pilotprojektet, Projekt Indsigt, skulle give medarbejdere og ledere

indsigt i deres personlige kompetencer, for at de skulle få en bedre

forståelse af egne ressourcer og udviklingsområder. Ved at kende

sine ressourcer kan man bruge dem bedre både i forhold til kol-

leger, sin leder og sin øvrige omverden.

Baggrunden for Projekt Indsigt var et ønske fra medarbejderne i

RLS, der gerne ville udvikle sig på det faglige eller personlige plan.

Men de havde svært ved at finde en relevant uddannelse, der

kunne understøtte deres specialiserede arbejdsområde, som er

sagsbehandling af de aktiviteter, der finder sted ude i filialerne.

At RLS skulle prøve Projekt Indsigt, kom på plads som en aftale

mellem ledelsen og Danske Kreds. Projektet fik samtidig midler fra

Finansforbundets uddannelsespulje.

30 deltog i projektet, heraf var 20 medarbejdere og ti ledere.

Det spændte over tre kursusdage. Som baggrund for at kunne sige

noget om den enkelte medarbejder eller leders personlige kompe-

tencer blev kurset indledt med, at medarbejderne skulle besvare

75 spørgsmål. Ud fra besvarelserne foretog Køge Handelsskole en

analyse af besvarelserne og gav herefter hver enkelt deltager en

personlig tilbagemelding.

30 medarbejdere fra Retail and Logistic Services har fået større indsigt i deres personlige kompetencer gennem et pilotprojekt i samarbejde med Køge Handelsskole

Af Mette Harboe

Analysen giver indsigt i, hvor den enkelte har sine personlige

ressourcer, på hvilke områder medarbejderen kan udvikle sig, samt

hvordan man agerer for at samarbejde med andre, som har deres

ressourcer helt anderledes fordelt.

Ifølge Kirsten Guntofte, områdetillidsmand i RLS, har projektet

været enormt givende for deltagerne: ”Jeg vil til enhver tid an-

befale andre at gennemgå sådan et forløb uanset arbejdsområde.

Projektet her fokuserer jo på de personlige kompetencer, ikke de

faglige, og en viden om dine egne kompetencer kan komme dig

til gode gennem hele livet. Det er jo svært at bryde en vane, hvis

ikke man ved, at man har den”.

”Kurset var en givende oplevelse for mig. Jeg har lært en del

omkring mine svage og stærke sider, og der var meget, jeg ikke

var opmærksom på i forvejen. Det, som overraskede mig mest,

var den personlige DISC-profil, hvor tæt den kan beskrive én ved

hjælp af en række spørgsmål. Jeg kan bruge den nye viden i mit

daglige arbejde - når vi arbejder i team samt til at udvikle mig

med”, supplerer Sonja Larsen, der deltog på kurset.


geNeralforsaMliNg 2009

professorer og politiKere slår platI Danske Bank har medarbejderne fået nok af mediernes dårlige omtale af deres arbejdsplads i forbindelse med finanskrisen. Både professorer og politikere slår plat på en ulykkelig situation, sagde kredsformand Per Alling Toubro på kredsens generalforsamling i København


”Er der slet ingen grænser for, hvad alle disse professorer vil

mene noget om, for at komme i medierne? Al den negative fokus

på såvel sektoren som på vores egen koncern i en krisetid giver

utryghed blandt os medarbejdere. Derfor kan vi ikke stiltiende

se til, at pressen sætter spørgsmålstegn ved kompetencen hos

den øverste ledelse. Danske Kreds bakker fortsat fuldt og helt op

omkring Peter Straarup og den øvrige direktion”, sagde formanden,

Per Alling Toubro, på Danske Kreds’ generalforsamling i København

den 11. marts.

Heller ikke landets politikere er seriøse, når de under forhand-

lingerne om bankpakken pludselig begynder at inddrage direktør-

lønningerne, fordi politikerne på den måde taler til befolkningens

laveste instinkter.

”Er det hr. og fru Danmark, pressen eller forskellige professorer,

der skal vurdere kompetencen og lønnens størrelse hos koncernens

øverste chef? Nej, det skal koncernens bestyrelse nok klare selv”,

sagde Per Alling Toubro.

Fotos: Christoffer Regild


”Tag fat i din nærmeste leder og få talt om din markedsværdi, fordi

det er den bedste fremtidssikring, hvis du ønsker at beholde et job

i Danske Bank”, opfordrede næstformand Carsten Eilertsen i sin

del af beretningen. Et af de vigtigste punkter i udviklingssamtalen

er kompetenceudvikling, der jo betyder, at den enkelte medarbej-

der er forpligtet til at se på egne kompetencer, hvordan man kan

udvikle dem, hvis man overhovedet ønsker en fremtid i koncernen:

”Med alle de rationaliseringstiltag, som koncernen konstant

arbejder med, skal man af og til overveje sin situation og se at få

gjort noget ved det, hvis man ser behov for det”, sagde Carsten

Eilertsen med henvisning til, at overenskomsten rummer mulighed

for uddannelse af næsten enhver slags.

I det hele taget var næstformanden godt træt af koncernens

slendrian, når det gælder om at få skrevet de jobprofiler for hvert

enkelt job, der for længst skulle have været færdige til brug for

udviklingssamtalerne i 1. kvartal i år. Selv om ledelsen nu har lovet

at være klar inden udgangen af marts, var ironien ikke til at tage

fejl af, da Carsten Eilertsen sagde, at han forventede, at ledelsen

kommer til april og indrømmer: ’Det nåede vi så heller ikke!’

Det er et klart svigt fra ledelsens side, sagde tillidsmand Erik

Rasmussen:

”Arbejdet har været nedprioriteret fra chefernes side, og derfor

har tillidsmændene måttet bruge mange timer på det”.

sleNdriaN og røde Kort til ledere

g g

SovepuderIkke desto mindre havde formanden i sin beretning også en kras

kommentar til den samme koncernledelse, der ikke kunne få chef-

korpset til at efterleve aftalen om en ny lønmodel. Per Alling Toubro

måtte da også blankt indrømme, at kredsen har været for godtroen-

de med hensyn til bankens punktlighed, når det gælder Danske Løn.

”Desværre oplevede mange medarbejdere ved deres udvik-

lingssamtale, at den tilrettede lønmodel blev vredet og strakt til

ukendelighed. Vi så garantitillæg på op til 30-40.000 kroner om

året. Vi så store individuelle tillæg brugt til at holde en medarbej-

der på et lavere løntrin, og man opfandt helt nye funktionstillæg”,

sagde Per Alling Toubro.

Uanset økonomisk krise er virksomhedens sociale ansvar oppe

i tiden. Det betyder noget for især unges valg af arbejdsplads,

og de spørger ofte til virksomhedens CSR-politik. Danske Kreds

har været med til at udarbejde CSR-politikken i Danske Bank-

koncernen, der nu har forkortet det til CR-politikken, også her skal

der spares, sagde Per Alling Toubro og understregede, at sådanne

politikker aldrig må gå hen at blive sovepuder:

”For medarbejderne kan det blive farligt, fordi det er politikker

uden forpligtelser, som vi kender fra overenskomsten. For eksem-

pel er seniorpolitikken ikke en overenskomstaftale, hvilket betyder,

at koncernen kan ændre i den uden at aftale det med den faglige

organisation”, sagde Per Alling Toubro.


geNeralforsaMliNg 2009

Rødt kortNæstformand Solveig Ørteby gjorde status over den Sorte Tors-

dag den 5. februar, hvor banken fyrede 350 medarbejdere. Fra

talerstolen fortalte hun, hvordan det havde været aftenen før:

”Jeg sad derhjemme og havde det overhovedet ikke godt, for

jeg vidste, at torsdag ville blive en forfærdelig dag for mange af

vores kolleger”.

Faktisk havde koncernen ikke været særlig god til at begrunde,

hvorfor man pludselig kunne undvære så mange dygtige med-

arbejdere. Næstformand Solveig Ørteby fortalte om møder med

fyrede medlemmer, der var skuffede, vrede og kede af det. De

havde raset over den behandling, de havde fået, og de fortalte

historier om at føle sig bortvist fra deres arbejdsplads. Der var den

mærkelige historie fra en afdeling, hvor man den 1. februar havde

ansat 16 it-kandidater for så fire dage senere at fyre 17 andre

medarbejdere i samme afdeling.

”Mange ledere har gjort et sobert arbejde, men der er også

ledere, der skulle have et rødt kort og fratages deres lederhverv

omgående”, sagde Solveig Ørteby og fortalte, at kredsen har

protesteret over for ledelsen, fordi kredsen har fundet 22 afskedi-

gelsessager, som kredsen mener, er usaglige eller ikke lever op til

Finansforbundets Kodeks for Ansvarlige Masseafskedigelser.

g g


g g

”Aftalen med banken er, at vi prøver at løse sagerne in-house. Lyk-

kes det ikke, overgår sagerne til sagsbehandling mellem Finansfor-

bundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening”, sagde Solveig

Ørteby.

Digital BankingUnder debatten om bestyrelsens beretning blev der spurgt ind til

konsekvenserne af Digital Banking, som er undervejs. Det eneste,

Danske Kreds med sikkerhed ved besked om, er, at ledelsen har

delt projektet op i flere forløb. Elektronisk tinglysning er udskudt

af tekniske grunde, fortalte Knud Grøngaard fra kredsbestyrelsen,

men når det kommer til efteråret, sker der en forandring af, hvor-

ledes man håndterer dokumenter.

Digital signatur vil betyde, at kunderne via netbank kan købe og

skrive under med digital signatur. Så er det klart, at menneske-

hænder slet ikke behøver at røre dokumentet. Men selv om alle

kan se, at der vil forsvinde mange arbejdsgange, så vil ledelsen ikke

give Danske Kreds oplysninger om de personalemæssige konse-

kvenser. Ifølge Carsten Eilertsen er beskeden fra ledelsen: Det ved

vi ikke!


geNeralforsaMliNg

dobbeltrolleN soM sælger og rådgiver

Steen Lund Olsen, der repræsenterer kredsen i Finansfor-

bundets hovedbestyrelse, gjorde en ihærdig indsats for at få

generalforsamlingen til at diskutere dobbeltrollen som sælger

og rådgiver. En undersøgelse har jo vist, at 34 procent af med-

lemmerne opfatter dobbeltrollen som sælger/rådgiver som et

problem. Ligeledes er medierne parate med overskrifter, hver

gang renten eller aktiekursen går ned, så er vi elendige rådgi-

vere. Det skal vi ikke acceptere, sagde Steen Lund Olsen:

”Vi har en høj faglig stolthed. Uanset hvilken rådgivningssitua-

tion vi sidder i, har vi fokus på, hvad der er bedst for kunden”,

sagde Steen Lund Olsen og sendte bolden videre til bankens

ledelse, der jo bærer ansvaret for, hvordan produkterne skal ud

over skranken, og her bliver både brugt bonus og salgsmål.

Men selv om medierne interesserer sig for dobbeltrollen, især

salgssiden, var der ingen, der tog tråden op på generalforsam-

lingen.

g g


hurtigere uNder KNiveN

Du kan ikke sikre dig helt mod at blive syg. Men du kan ved en

række lidelser springe køen over i det offentlige sundhedsvæsen

og hurtigt komme til på en privat klinik. Alle ansatte i Danske

Bank-koncernen, der er dækket af koncernoverenskomsten, er

også dækket af en sundhedsforsikring. Formålet med forsikrin-

gen er at sikre medarbejderne adgang til hurtigere behandling og

rådgivning på private klinikker eller privathospitaler. Sundhedsfor-

sikringen er etableret i Danica Pension.

Koncernens sundhedsforsikring trådte i kraft den 1. april 2002

med ændringer i 2005. Fra den 1. januar 2009 omfatter forsikrin-

gen typisk:

• Undersøgelse–operationer–behandlinger

• Genoptræning–fysioterapi,akupunkturogzoneterapi–

maksimalt otte behandlinger pr. år

• Kiropraktik–maksimaltfembehandlingerpr.år

• Psykologhjælp–ubegrænsetantal

• Kliniskdiætist–10behandlingervedBMIover35

Eksemplerne på behandlinger, der er omfattet af forsikringen, er

ikke alt, hvad din forsikring dækker. Ligeledes er der undtagelser.

Sygdomme, der er opstået, før du trådte ind i forsikringen, er ikke

dækket.

Dog er forsikringen udvidet til at dække udgifter til behandling

af kræft og lidelser i bevægeapparatet, selvom du har fået stillet

diagnosen eller har været behandlet for disse sygdomme eller

følgetilstande før indtrædelse i forsikringen.

Forsikringen dækker behandling på en lang række privathospita-

ler. Du kan finde en liste over hospitaler på www.danicapension.dk.

Udbetalinger fra forsikringen til dækning af behandling og me-

suNdhedsforsiKriNg

En sundhedsforsikring gør, at du kan blive behandlet hurtigere. Danske Bank-koncernens sundhedsforsikring omfatter samtlige medarbejdere, der er dækket af koncernoverenskomsten


dicin er skattefri. Det hænger sammen med ændrede skatteregler

fra 2002, der betyder, at arbejdsgiverne kan trække udgifter til

sundhedsforsikringer fra som en driftsudgift, og at medarbejderne

ikke skal betale skat af ordningen.

For et mindre beløb kan du få dine børn forsikret med en

Børnesundhedssikring, der koster 750 kroner årligt uanset antal

børn. Desuden kan du lade din ægtefælle tegne forsikring til en

fordelagtig præmie, der i år udgør 1900 kroner.

Du kan læse mere om sundhedsforsikringen på Danske Banks

intranet: Human Ressources/Medarbejder/Personalegoder/Forsikring/Hvis jeg bliver syg/Sundhedsforsikringen

Foto: Scanpix


farvel til ibM

Danske Kreds har siden outsourcingen af vores kolleger til DMdata

med det efterfølgende salg til IBM stadig været kreds for med-

lemmer ansat i IBM, der hele vejen har oplevet at få god støtte i

det faglige arbejde for eksempel i forbindelse med virksomheds-

overdragelse af mange medarbejdere fra Danske Bank, da IBM

Den 1. april siger Danske Kreds farvel til medlemmerne i IBM, der fremover hører hjemme i Kreds Øst. Stefan Jørgensen kommer til at savne sin gamle kreds

Af Steen Lund Olsen, kredsbestyre lsen

købte DMdata, siger Stefan Jørgensen, der er formand for Den

Faglige Personaleforening i IBM.

”Vi har altid haft et godt og seriøst samarbejde med Danske

Kreds, hvor vi naturligt hørte hjemme, fordi banken var medejer

af DMdata, så det er mærkeligt på denne måde at forlade Danske

Kreds, som jeg var med til at danne. Jeg kommer til at savne kred-

sens dygtige medarbejdere og bestyrelse”, siger Stefan Jørgensen,

der har været med helt i front lige fra de første krav om en husaf-

tale på IBM, samarbejde med andre forbund og med dannelsen af

en faglig personaleforening i IBM.

”Arbejdet i Den Faglige Personaleforening i IBM er meget op

ad bakke. Hver gang er det lidt som at begynde helt forfra på alle

måder. Når jeg går til møde med en medarbejder og dennes chef,

skal jeg ofte holde et lille foredrag om, hvorfor jeg deltager. Jeg

har ikke før oplevet en virksomhed med så ringe forståelse af, at

medarbejdere kan have andre interesser end virksomheden, fordi

man tror, at IBM er bedst til at varetage medarbejdernes interes-

ser. Jeg mener, at et ligeværdigt samarbejde mellem medarbejdere

og virksomhed kræver en god og stærk fagforening”, siger Stefan

Jørgensen, der har været i kontakt med Kreds Øst, fordi persona-

leforeningen ønsker at opstille en kandidat til bestyrelsen.

Der er generalforsamling i Den Faglige Personaleforening i IBM

den 25. marts og i Kreds Øst den 27. marts 2009.

MedleMsKab

Stefan Jørgensen, for-mand for Den Faglige Personaleforening i IBMFo

to:

Sti

g S

tasi

g


Meld dig iNd i it-KlubbeN

Alle, der arbejder med it i Finansforbundet, kan være med i IT-

klubben.

I de første snart tre leveår har klubbens arbejde været koncen-

treret meget om at få klubben bygget op. I efteråret 2008 var

klubben så klar til at møde medlemmerne på seks medlemsmøder

rundt i landet. På programmet var emner som hacking, hjerne-

forskning, nanoteknologi, molekylær elektronik, it-gadgets og

ungdommens brug af moderne teknologi og netværk.

Desuden har to kurser set dagens lys. Et karriereudviklings-

kursus målrettet medlemmer i it-områderne, som vi kalder ”Din

fremtid og dig”. Kurset giver den enkelte mulighed for at være

proaktiv med at planlægge egen udviklingsretning. Næste kursus

er 24.-26. april i Horsens. Se mere på www.finansforbundet.dk.

Desuden et teknologikursus, som vi kalder ”Byg din egen hjem-

meside”, som er et weekendkursus med opbygning af personlige

hjemmesider. Vi gennemførte kurset i 2008, hvor deltagerne var

meget tilfredse. Vi arbejder nu på, at kurset bliver en fast del af

Finansforbundets kursusudbud.

MedlemstilbudI skrivende stund er klubben i dialog med flere udbydere om

medlemstilbud og forventer i løbet af foråret at kunne præsentere

it-KlubbeN

IT-klubben er et tilbud til dig, der arbejder med it. Et medlemskab i IT-klubben koster ikke noget ud over det almindelige kontingent til Finansforbundet og kan klares nemt og hurtigt

Af Steen Lund Olsen, kredsbestyre lsen

nogle af de første produkter. På nuværende tidspunkt tilbyder

klubben en rabat på medlemskab af Dansk IT, der samtidig giver

abonnement på Computerworld og en dobbeltmedlemskabsaftale

med PROSA.

Den politiske delIT-klubben varetager it-medarbejdernes interesser. Det sker ved

at varetage medlemmernes økonomiske og faglige interesser i

forhold til overenskomsterne samt ved at søge indflydelse på

samfunds- og virksomhedsniveau.

Internationalt har vi etableret et samarbejde med vores svenske

søsterorganisation Datafolket. Det har allerede resulteret i værdi-

fulde erfaringsudvekslinger om overenskomst, medlemstilbud og

arrangementer.

sådaN bliver du MedleM

Du melder dig ind ved at gå via www.finansforbundet.dk/it.

Her kan du også tilmelde dig en mailservice og følge med i,

hvad der sker i klubben. Medlemskab er gratis.

Peter Lund Madsen var gæst på medlemsmøde i IT-klubben, februar 2009


spørgehjørNet

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlems-henvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsover-enskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Torben Glitzky og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

SpørgsmålJeg er en af de uheldige, der blev opsagt den 5. februar. Jeg er

fritstillet og skal fratræde den 31. august. Jeg har været syg i en

lang periode med stress og depression. Hertil får jeg hjælp af en

psykolog gennem sundhedssikringen. Kan jeg blive ved med at få

denne hjælp? For jeg tror ikke, at jeg når at blive rask. I min opsi-

gelse står der, at jeg skal holde tre ugers ferie, hvorfor skal jeg det,

når jeg er fritstillet?

SvarDu kan benytte sundhedssikringen frem til den 31. august, hvor du

endeligt fratræder. Efterfølgende er der mulighed for at fortsætte

sundhedssikringen for egen regning. Kontakt Danica herom.

Ifølge ferieloven betragtes den ferie, der kan nå at blive varslet

som afholdt, når man er blevet fritstillet. Varslet for hovedferien

(sommerferien) er tre måneder og restferien en måned. Den

aftale, vi har med koncernen, er, at når du fratræder 31. august,

så trækker koncernen ”kun” tre ugers ferie og resten af ferien ud-

betales på feriekort. Sygdom er en feriehindring, så hvis du er syg

i hele opsigelsesperioden, skal du have et feriekort på fem ugers

ferie.

spørgsMål og svar Med udgaNgspuNKt i opsigelsesruNdeN i februar

SpørgsmålI forbindelse med min opsigelse den 5. februar blev jeg fritstillet

og skal derfor ikke på arbejde i hele min opsigelsesperiode. Hvad

betyder dette?

SvarAt du er fritstillet betyder, at koncernen betaler løn under hele dit

opsigelsesvarsel, uanset om du får andet arbejde. Du har således

mulighed for at få to indtægter i opsigelsesperioden. I din opsigelse

står der også, at du fortsat er omfattet af din loyalitetsforpligtelse

over for koncernen.

En beskrivelse af loyalitetsforpligtelsen kan være vanskelig at give.

I den forståelse, som vi har i forhold til koncernen, betyder det, at

du godt kan tage arbejde i en anden finansiel virksomhed, men du

må under ingen omstændigheder benytte din viden om kunder og

forretningsgange samt andre følsomme oplysninger i forbindelse

med dit nye job.

SpørgsmålPå informationsmøde fik vi oplyst, at vi kunne få uddannelse op

til et beløb på kr. 35.000,-. Jeg skal fratræde den 31. juli og der

er et kursus på handelsskolen, som jeg gerne vil deltage på, men

det starter først i slutningen af august. Kan beløbet fra koncernen

bruges til uddannelsen alligevel?

Svar Det er rigtigt, at koncernen giver op til kr. 35.000,- som kan

anvendes til uddannelse og hvis man ønsker det, konsulentbistand

fra AS3. AS3 er en konsulentvirksomhed, der blandt andet hjælper

folk videre efter en afskedigelse. Ønsker du hjælp fra AS3, skal du

være opmærksom på, at det koster ca. kr. 18.000,- , der tages

fra de kr. 35.000,-. I forbindelse med din kursusdeltagelse, skal

du sørge for, at du er tilmeldt kurset og at kursusafgiften er betalt

inden du endeligt fratræder den 31. juli. Dette af skattemæssige

grunde. I forbindelse med betaling af kursus, skal du rette henven-

delse til din HR-partner.


Spørgsmål I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen har min chef

spurgt mig, hvornår jeg ønsker at stoppe i banken og gå på pen-

sion.

Jeg svarede, at det vil jeg gøre med udgangen af december måned

2010, idet jeg til den tid netop vil være fyldt 65 år. Jeg har været i

banken i 47 år.

Min chef tilbød mig, at jeg kunne stoppe allerede pr.1. juni 2009

og at banken ville give mig tre måneders løn i den forbindelse.

Hvad er mine rettigheder?

Svar Det er ikke i orden at bruge udviklingssamtalen som en afviklings-

samtale. Det er legalt nok at spørge ind til dine planer om arbejds-

ophør, men det skal udskilles til en særlig samtale, hvis

din chef vil fremsætte et konkret tilbud om fratræden før end du

selv ønsker det. Din tillidsmand skal medvirke, da der er tale om,

hvad vi betegner som en alvorlig samtale.

De tilbudte vilkår ligger meget langt fra, hvad du har krav på her i

2009. Der er tale om en ressourcetilpasning, hvis man vil ned-

lægge din stilling nu.

Du har ret til at få et opsigelsesvarsel på seks måneders løn,

tre-seks måneders løn som fratrædelsesgodtgørelse, indbetaling

af 20 måneders pensionsbidrag til din pensionsordning samt en

økonomisk kompensation på 45.000 kr., hvis du ikke har arbejde i

forbindelse med din fratræden eller har valgt at gå på efterløn.

Hvis du bliver præsenteret for en konkret fratrædelsesaftale, vil

Danske Kreds anbefale dig at forelægge den for sagsbehandlerne

på Danske Kreds’ kontor med henblik på, at du får vurderet, om

den tilbudte aftale er i overensstemmelse med dine rettigheder.

daNsKe Kreds jubilæuMsfoNd

det er tid at indsende forslag til legatmodtagere til danske Kreds jubilæumsfond. har du en superkol-lega, der gør livet lidt dejligere for medlemmerne af danske Kreds, er det nu, du skal fortælle jubilæ-umsfonden det.

jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne af danske Kreds. af fondens udde-lingsaktiver kan der uddeles portioner til enkeltper-soner eller grupper af personer, som påskønnelse for en særlig indsats for medlemmerne af danske Kreds, eller som tilskyndelse til gennemførelse af

specielle arbejdsopgaver til gavn for medlemmerne. uddelingen finder sted den 11. juni 2009, og legat-portionerne er skattepligtige for modtageren.indsend forslag til legatmodtagere, skriftligt og med begrundelse for forslaget, til:

jubilæumsfondenc/o danske Kredscarl gustavs gade 2, 2. sal2630 taastrup

fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodtageresenest den 22. maj 2009.


danske Kreds har oprettet en hjemmeside til afskedi-gede www.danskekreds.dk/fyret

du kan få finansforbundets presseklip med korte nyheder om sektoren fra de største dagblade sendt til din mailbakke hver morgen

du kan læse om finansforbundets medlemstilbud på siden www.danskekreds.dk/plus

du kan blive medlem af forbrugsforeningen gen-nem dit medlemskab af finansforbundet og få en solid bonus i mere end 4500 butikker landet over

vidste du at?

ISNEDE FORBRY-DEREN

UBEBOETROMER-

TAL1000

MARK HOLLAND BAGEMASSE SMER-TENDE

MANGE-? I

ILDENNORGE TEMAET MOD

BUNDENKRAFT

DYKKERSYNS-ORGA-NERNE

FODREDE

BLOD-FARVET

SVEDEUD

HAVNE-ANLÆG

DERIMODRESPEK-TEREDE

TRÆNEDE

2

1

3

7

5

6

4

9

8

BEKRÆF-TELSE

FÅ MÆLKUD

KANTER

SMULE

BRUGEØJNENE

AGNBEFA-LING

SKABE

TONE

EFTER Q

MAGTER

SPINDEREDSKAB

BOLIGER TIL DYR

GAMMELENHEDHELLIG

BOG

MIDDAGS-RET19

PÅDETTESTED

MAGASI-NERNETOR OG

ODIN

DU OGJEG

ENLIGKVINDE

BLEVFRI FOR

DEBEDSTE

HUL

ÅRS-SKIFTET

NORDRUSSISK

MØNTOPFIND-

SOM

JUVELENUDFLUGTPÅ SØEN

FIKBRYST

RESPEK-TERET

SKOVLE

KÆPHØJ

STJÆLE

LØFTEHUN-

HJORTSNAGE

FORLADT

MAGTE

FØRST ITØJET

VÆRELSE

MÆNDDO

METAL

HVILEDE

KLISTER

BALLADELAND-SKAB

SKOVTRÆ

GLANER

FINDES

KANTFAK-

TISKEFØRST IRÆKKEN

VÆKST-DEL

ENEBOER

Krydsord


løsNiNg på Krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:

CPR-nr.:

KoM til ”gå hjeM Møde” oM fiNaNsiel it

peter suhr fortæller om it-tendenser i banker på et ”gå hjem møde” for medlemmer af danske Kreds den 21. april 2009.

hvor og hvorNår?Mødet finder sted fra kl. 16.00 til 19.00 i uddannelsescentret, carl gustavs gade 2, 2630 høje taastrup

peter suhrs udsagNKoblingen mellem it og forretningen i den finan-sielle sektor er blevet så tæt, at de bedste til at udvikle nye it-produkter ofte er dem, der vinder markedsan-dele.

de teknologiske muligheder er på vej til at ændre fundamentet for bank- og finansverdenen, der sættes under pres af rendyrkede internetbaserede betalings-tjenester fra nye finansielle spillere såsom teleselska-ber og internetbaserede communities.

hør om dette og meget mere på mødet.

tilmeld dig senest d. 10. april 2009 ved at sende en mail til [email protected], hvor du oplyser dit navn, dit reg. nr. samt dit cpr-nummer.

tilmelding sker efter først til mølle princippet.

9 4

1 7 5

9 2

5 6 9

8 2 6

9 7 1 5 8

2

1 3

2 4 6 7

VinD bioGRaFbillETTER oG PoPcoRn!

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og

deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med

popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds,

Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuver-

ten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest

fredag 15. maj 2009.

Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næ-

ste kredsblad.

bestyrelseN i daNsKe Kreds


Sudoku vindere

Marianne Petersen

Syvbækvej 19

4270 Høng

Suzanne Seitzberg Larsen

Søhusvej 2

4534 Hørve

Krydsordsvindere

Karen Margrethe Legaard

Blegdamsvej 86, 4. th.

2100 København Ø

Henriette Urebjerg

Kaprifolievej 5

8600 Silkeborg

viNdere fra daNsKe Kreds februar 2009

medlemsblad for danske kreds nr. 1/2009

Documents