medlemsblad for danske kreds nr. 1/2011

KritisK sygdom/3 Kvinder i ledelse/6 Kommentar /8 afsKedigelser i it/10 outsourcing/13 Kontingentnedsættelse /16 spørgehjørnet/18 dansKe Kreds jubilæumsfond/20 generalforsamling/21 Krydsord og sudoKu/22

medlemsblad for dansK e K reds / en virKsomhedsK reds i finansforbundet / marts 2011

2 / dansKe Kreds / marts 11

leder

Per Alling ToubroFormand

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen

Tina Birch

Carsten Rasmussen

Mette Harboe Sørensen

Udgiver:Danske Kreds

Carl Gustavs Gade 2, 2 sal

2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet:

14. marts 2011

Bidrag sendes til Danske Kreds att:

Kommunikationsudvalget som mail

eller brev.

Design: Katrine Kruckow,

Finansforbundet

Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto:Lisbeth Holten

Oplag:15.250

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

den unge udfordring

For nylig læste jeg en artikel i avisen, der handlede om unges

forhold til fagforeninger – eller manglende forhold, rettere sagt.

Artiklen fremhævede det faktum, at de unge ikke nødvendigvis er

klar over, hvordan man i Danmark har fået sine rettigheder som

arbejdstager. Overraskende mange tror, at alt fra feriedage til

fri ved børns sygdom er en gave fra staten. De tror, at den slags

goder er kommet til gennem lovgivning.

I Finanssektoren har vi nogle af de bedste vilkår, der er for ar-

bejdstagere i Danmark. Vilkårene er kommet til gennem adskillige

runder i ringen med arbejdsgiverne ved de tilbagevendende over-

enskomstforhandlinger. Dels ved de centrale forhandlinger mellem

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og dels

ved lokale forhandlinger mellem Danske Kreds og Danske Bank.

Vi skal til forhandlingsbordet igen om mindre end et år. Derfor

går vi nu i gang med at indsamle medlemmernes ønsker til en ny

overenskomst. De danner grundlag for, hvad vi går efter ved for-

handlingsbordet. For selvom vi har, hvad vi vil mene er Danmarks

bedste overenskomst, kan den stadig blive bedre.

Også i Danske Kreds mærker vi effekten af, at det at være

medlem af et fagforbund ikke er en selvfølge for de unge medar-

bejdere, der skriver kontrakt med banken. Organisationsprocenten

er endnu ikke i frit fald, men den daler lige så langsomt.

Når vi ikke kan tage det for en selvfølge, at alle kender fordelene

ved medlemskab af et forbund, må vi blive bedre til at råbe op om

dem. En af vores allervigtigste opgaver for 2011 er at fortælle

mere bredt og højlydt om, hvad et medlemskab af Finansfor-

bundet og Danske Kreds betyder. Det handler ikke kun om at

reklamere mere intensivt for adgangen til kontante fordele, kurser

og rådgivning. Jeg vil gerne have, at alle medarbejdere er klar over,

at de fordele, der kommer til i overenskomsten, gør det, fordi

rigtig mange af deres kolleger aktivt støtter op om arbejdet med

at forbedre arbejdsvilkårene i sektoren. Jeg vil også gerne have, at

medarbejderne ved, at vi ikke kun er der, når det brænder på, men

at vi også er der i hverdagen og påvirker koncernen til jeres fordel.

Når koncernen planlægger nye initiativer, forholder vi os altid til

dem fra et medarbejderperspektiv. Hvad enten det gælder områ-

der, vi har direkte eller indirekte indflydelse på som for eksempel

introduktion af MOT-målinger, omstruktureringer eller nye ordnin-

ger for mobiltelefoni, formidler vi vores holdning til koncernen.

dansKe Kreds / marts 11 / 3

KritisK sygdom

I februar 2003 fandt Anne-Grethe en knude i sit ene bryst og

anede, at noget ikke var, som det burde være. På det tidspunkt var

Anne-Grethe 45 år. Hun opsøgte sin læge, som sendte hende til

Ringsted Sygehus for yderligere undersøgelser. Her blev det klart,

at Anne-Grethe havde en aggressiv form for brystkræft. Knuden

skulle fjernes.

Anne-Grethe blev langtidssygemeldt fra sit arbejde som pri-

vatrådgiver i Asnæs afdeling. Allerede ugen efter diagnosen fik

hun den første operation. Til opfølgningen blev det dog klart, at

lægerne ikke havde fået ram på alle syge celler, så Anne-Grethe

måtte ugen efter igennem endnu en operation. Efter den vellyk-

kede anden operation startede kemobehandlingen.

Få dage efter at kræften blev konstateret, fik Anne-Grethe ud-

fyldt ansøgningerne om udbetaling fra sine forsikringer. Hun havde

to – en i Finansforbundet og en i Danske Bank.

”Dét at gå i gang med at ansøge om at få udbetaling fra forsik-

ringen var en håndgribelig opgave, noget, jeg kunne forholde mig

til at tage fat på, efter at jeg havde fået at vide, at jeg var alvorligt

syg”, siger Anne-Grethe.

Sænker ambitionerneBehandlingen af begge ansøgninger gik ganske hurtigt, og hun

fik breve fra henholdsvis banken og fra Finansforbundet om, at

forsikringsselskabet indhentede helbredsoplysninger hos sund-

hedsvæsenet. Midt i marts ankom pengene fra begge forsikringer

til Anne-Grethes konto. En samlet sum på 213.000 kroner.

Elleve måneder efter at Anne-Grethe fandt ud af, at hun var

syg, begyndte hun på arbejdet igen. I begyndelsen med tolv timer

om ugen, men det timetal regnede hun med hurtigt at skrue op til

fuld tid. Men sådan kom det ikke til at gå:

”Jeg fandt ud af, at det ikke længere kunne lade sig gøre at køre

derudad som før med arbejde på fuld tid og familie på fuld tid,

selvom jeg gerne ville. Jeg blev hurtigere træt og kunne ikke have

man Kan faKtisK gå hen at dø

Anne-Grethe Lauridsen fik i 2003 konstateret brystkræft. Som privatrådgiver var hun vant til at rådgive om forsikringer og havde også sat sig godt ind i sine egne. Pengene har Anne-Grethe og familien brugt til rejseoplevelser

Af Mette Harboe, kommunikat ionskonsulent

Anne-Grethe Lauridsen

g g

Foto: Lisbeth Holten


KritisK sygdom

samme antal bolde i luften som før”, siger Anne-Grethe, der måtte

sænke de høje ambitioner lidt og i stedet starte i fleks-job i eget

job.

Forsikringssummen har givet Anne-Grethe og familien nogle

store oplevelser. Anne-Grethe fortæller:

”Når man bliver syg på den måde, er dét, man tænker på, at

man faktisk kan gå hen at dø. Dét, jeg gerne ville, var at opleve

noget sammen med min familie”.

Hver tiende af de mennesker, som bliver ramt af kritisk sygdom og

er forsikret ved det, får aldrig det økonomiske plaster på såret, de

er berettiget til. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Pengene

lander ikke på kontoen af sig selv, når sundhedsvæsenet har kon-

stateret en alvorlig sygdom. Du skal selv ansøge om at få pengene

udbetalt.

En forsikringssum vil ofte ikke være det første, man tænker

på, når man får konstateret en kritisk sygdom. Men man skal ikke

vente for længe med at ansøge, for forsikringsselskaberne har

forældelsesfrister for ansøgning.

Afhængigt af hvilke forsikringer du har, kan der være tale om

ganske store forsikringssummer.

Kritiske sygdomme er for eksempel kræft, blodpropper i hjertet,

muskelsvind, blindhed, døvhed, nyresvigt eller organtransplantati-

oner. Hvilke sygdomme den enkelte forsikring dækker, er beskre-

vet i betingelserne for forsikringen.

Du kan være omfattet af en forsikring ved kritisk sygdom gen-

udbetaling Kræver en ansøgningMange af de mennesker, der bliver ramt af en kritisk sygdom, får ikke udbetalt den pose penge, de er berettiget til. Enten har de ikke været klar over, at de er forsikret, eller de fik ikke sendt en ansøgning


nem blandt andet din arbejdsplads, dit forsikringsselskab, dit pen-

sionsselskab eller gennem Finansforbundet. Ofte vil en forsikring

ved kritisk sygdom være en del af en gruppelivsforsikring.

Du søger ved at udfylde de relevante blanketter og sende dem

til det sted, hvor du er forsikret. Her giver du blandt andet dit

samtykke til, at forsikringen kan indhente oplysninger om dine

helbredsforhold hos læger, hospitaler med videre. Opfylder du

kriterierne for udbetaling, skal forsikringssummen indbetales på

din konto ganske hurtigt.

Koncernens personaleforsikring Danske Bank-koncernen har en personaleforsikring, der dæk-

ker kritisk sygdom. For at være berettiget til forsikringssum fra

personaleforsikringen skal du være ansat på det tidspunkt, hvor

sygdommen bliver diagnosticeret. Forsikringssummen udbetales

indtil udgangen af den måned, hvor medarbejderen fylder 70 år.

For medarbejdere ansat i Danske Bank-koncernen er summen

I foråret 2004 rejste Anne-Grethe, hendes mand og deres tre

børn på henholdsvis 4, 7 og 9 år til Californien. I sommeren samme

år trillede familiens bil ned gennem Europa. I 2007 rejste de i sam-

let flok til Vietnam, hvor de oplevede landet og besøgte de børne-

hjem, hvor Anne-Grethes børn boede, inden de blev adopteret.

Anne-Grethe er i dag rask og arbejder stadig i fleksjob som

erhvervssupporter i Domestic Guaranties.


”når man bliver syg på den måde, er dét, man tænKer på, at man faKtisK Kan gå hen at dø. dét, jeg gerne ville, var at opleve noget sammen med min familie”


150.000 kroner uanset alder. For ansatte i Danica er summen

aldersbestemt, så medarbejdere under 65 år er berettiget til den

fulde sum, mens de 65-69-årige får 75.000 kroner.

Forsikringen er en aftale med Forenede Gruppeliv. Hvilke syg-

domme der går ind under betegnelsen kritiske, kan ses på www.

fg.dk.

Udbetaling sker ikke automatisk, selvom koncernen registrerer

en eventuel sygemelding og årsag. Medarbejderen skal rekvirere

blanketter til udfyldelse hos HR Service.

Læs mere om koncernens personaleforsikring i HR-universet på

Portalen.

Tryg og AlkaForsikringsselskaber for Tryg og Alka tilbyder også gruppelivsfor-

sikringer. Hos Alka kan du eksempelvis tegne en gruppelivsforsik-

ring, der samlet dækker kritisk sygdom og død. Her kan du selv

vælge, i hvilken grad du vil være dækket, alt efter det beløb, du

er villig til at betale. Der er tolv grader af dækning. En årlig pris på

eksempelvis 2.061 kroner giver en præmie på 183.200 kroner

ved kritisk sygdom.

Finansforbundets gruppelivSom medlem af Finansforbundet kan du tegne en gruppelivsfor-

sikring hos Forenede Gruppeliv. Forsikringen dækker død og visse

kritiske sygdomme. For at tegne forsikringen skal du kunne skrive

under på en tilfredsstillende helbredserklæring. For at være beret-

tiget til en udbetaling ved kritisk sygdom skal sygdommen være

diagnostiseret i forsikringstiden. Du kan have forsikringen, mens

du er medlem af Finansforbundet og indtil den måned, hvor du

fylder 67 år.

Læs mere om gruppelivsforsikringen på www.finansforbundet.

dk under Medlemstilbud.


Kvinder i ledelse

straarup i spidsen for KvinderPeter Straarup er netop udnævnt som ambassadør for ligestillingsministerens kamp for at få flere kvinder på lederposterne. Forud for udnævnelsen havde Straarup sat pennen på ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse



I Danske Bank vrimler det ikke ligefrem med kvinder på ledelses-

posterne. Koncernens opgørelse fra 2010 viser, at 72 procent

af lederstillingerne i den danske del af forretningen er fyldt ud

med mandlige medarbejdere. Det skyldes ikke, at koncernen har

flere mandlige end kvindelige ansatte. Faktisk er 52 procent af

medarbejderne i Danmark kvinder. Der er stor forskel på andelen

af kvinder i ledelse i koncernens forskellige dele. Den danske del

halter mest bagefter.

På koncernplan er andelen af kvindelige ledere 35 procent. De

kan primært træffes på de nederste ledelsesniveauer. I den øverste

ledelse er 18 procent kvinder. Kigger vi på topledelsen, vil vi se, at

der sidder mændene i 30 af koncernens 33 stillinger på det niveau.

Underskrivelsen af Charter for flere kvinder i ledelse betyder,

at Danske Bank, i lighed med andre store danske virksomheder,

har forpligtet sig til at gøre en indsats for en positiv udvikling på

området.

Koncernen har nu offentliggjort sine måltal. Over de kommende

to år vil man hæve andelen af kvinder i ledelse på koncernplan fra

35 til 36 procent. I 2015 skal det hedde 37 procent.

En årlig eventKoncernen vil sætte flerstrenget ind. Dels vil man have øget op-

mærksomheden om ligestilling i koncernen. Der skal startes en de-

bat dér, hvor man primært kan vende udviklingen; hos kvinderne, i

ledelsen og i HR-organisationen. Debatten skal eksempelvis finde

sted ved en fast årlig event, hvor mandlige og kvindelige ansatte

mødes for at gøre status over udviklingen og drøfte konkrete for-

slag til at få flere kvinder i ledelse. En fast drøftelse skal også finde

sted hvert år i den øverste ledelse i eksekutivkomitéen.

I HR-organisationen skal man overveje diversitet, herunder

særligt kønsaspektet, når rekruttering til lederjob finder sted.

Der skal gøres en indsats for at afklare årsager og eventuelle

organisatoriske barrierer for kvinder. For eksempel vil man spørge

kvinder om årsagen til, at de er stoppet i en lederstilling.

En af de kendte barrierer er barselsorloven. Her vil koncernen

igangsætte initiativer for at få kvinder tilbage på karrieresporet

efter endt barselsorlov, eller når børnene er blevet lidt større.

Konkret vil man også øge indsatsen for, at en større andel af delta-

gerne i koncernens talentprogrammer er kvinder.



Kommentar

I Danske Kreds har vi set til med glæde, mens vores ordførende

direktør på papiret er gået ind i kampen for at få kvinderne frem

på poster, hvor ansvaret er stort, og lønnen betydelig. Det er

alt andet lige positivt for os at se, at koncernen tilkendegiver en

bevidsthed om, at vi halter godt og grundigt bagefter med kvinder

i ledelse. Der er 33 pladser i topledelsen, hvoraf tre bestrides af

kvinder – det tal taler for sig selv.

Nu, hvor koncernen har offentliggjort sine måltal og sine

ambitioner, er vi en smule skuffede. At hæve andelen af kvinder i

ledelse på koncernplan to procent over en periode på fem år er i

vores øjne ikke at tage teten. Vi havde håbet på lidt større ambi-

tioner. Særligt set i lyset af, at de to procent, koncernen vil opnå,

er set på koncernplan. Når virksomhederne opstiller målsætninger

i henhold til underskrivelsen af Charter for flere kvinder i ledelse,

forpligter de sig ikke til at nå deres mål. De forpligter sig til at

stræbe aktivt efter at nå dem. Derfor er der langtfra noget til

hinder for, at koncernen går lidt mere ambitiøst til opgaven.

Koncernen melder alene ud på koncernplan. Der er ikke kommet

nogen måltal på bordet specifikt for den danske del af forretnin-

gen, hvor det står mest sløjt til med kvinder i ledelse. Her taler vi i

dag om en andel kvinder på 28 procent.

Det positive er beskrivelsen af de initiativer, koncernen vil sætte

i gang for at komme videre. Det gælder den grundige analyse af

området, koncernen vil igangsætte, så vi bliver klogere. I dag har vi

alene tal, der viser, hvor få kvinder der er i ledelse i dag. Hvad det

skyldes, kan vi kun komme med udokumenterede bud på.

Vi ved fra de data, vi får i forbindelse med afviklingen af ud-

viklingssamtalerne, at mænd i langt højere grad end kvinder giver

udtryk for, at de har ledelsesambitioner.

Hvorfor holder kvinder sig tilbage? Det nytter ikke at opstille et

krav om, at HR skal vælge mindst én kvindelig kandidat til en ledig

stilling, hvis ikke der er nogen at tage af. Det nytter heller ikke at

forsøge at få kvinderne tilbage på karrieresporet efter endt barsel,

hvis de anser det at forfølge karrieredrømmen som uforeneligt

med ambitionen om at være til stede for familien. Så skal koncer-

nen ikke alene arbejde for at få kvinderne tilbage på karrierespo-

større ambitioner er velKomne

Af bestyre lsesmedlem Hans Er ik Rasmussen

ret, men også for at tilbyde dem en fleksibilitet i lederstillingen,

der gør det muligt at være der både for arbejde og familie.

I Danske Kreds forestiller vi os ikke, at det kan forholde sig

sådan, at kvinder ikke har samme potentiale til at blive dygtige

ledere. I Danske Kreds har vi nedsat en fokusgruppe for ligestilling,

og vi vil med vores viden på området gerne bidrage til arbejdet

med at få kortlagt problemstillingen.

Foto: Jasper Carlberg

Hans Erik Rasmussen


Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmesidewww.finansforbundet.dk/it

it-Klubben

via samarbejdet i cfir arbejder finansforbundet løbende for, at der bliver sat fokus på de elementer ved fremtidens it-udvikling, der giver udviklingsmuligheder for den finansielle sektor.

på cfir-fyraftensmødet den 26. april, som afholdes i finans-forbundet, applebys plads 5, 1411 København K, sætter cfir nu fokus på, hvordan man kan udvikle it-værktøjer, der byg-ger globale broer på tværs af tid, sted og kultur.

de fleste danske softwareudviklingsvirksomheder arbejder og agerer i stigende grad i en global kontekst - det gælder ikke mindst banker og finans-it-virksomheder, der har meget af

deres it-udvikling udenfor landet. global softwareudvikling er i dag i høj grad baseret på outsourcing, men der er i virksom-hederne et udtalt behov for at etablere et tættere samarbejde på tværs af tid, sted og kultur for at smidiggøre den globale software-udvikling.

hør bl.a. oplæg fra it-områdedirektør i sdc, annette lotz, samt associate professor, ali babar muhammad, som forsker i at udvikle teknologier, der effektivt bygger bro mellem geo-grafiske, tidslige, og kulturelle forskelle.

arrangementet vil være på engelsk.

fyraftensmøde: multiKulturel global softWareudviKling

har du styr på dine rettigheder?

DET HAR VI – Men personlig rådgivning om rettigheder ifølge overenskomsten er langt fra det eneste, du får som medlem af Finansforbundet.

Der er mange andre fordele:billige forsikringer / afklaring af dine kompetencer / Karriererådgivning / juridisk bistand i tilfælde af faglig strid / gen-nemgang af din kontrakt / akademikerarrangementer og netværk / medlemsmøder / djøf’s kurser til medlemspris / it-arrangementer og netværk


afsKedigelser i it

Der er næsten gået fire måneder, siden 53-årige Lisbeth Nyga-

ard Pedersen den 16. november fik en fyreseddel efter fem år i

Danske Bank.

”Det er første gang i mit liv, at jeg bliver fyret, men jeg er klar

over, at verden ikke falder sammen af den grund. Arbejdsgivere

vil muligvis se min alder som et problem, så måske ligger jeg og

flæber om et halvt år, fordi der ikke sker noget. Men den tid, den

pine”.

Fra en stilling på Aarhus Universitet blev Lisbeth ansat som

webredaktør med ansvar for BG Bank i Koncern Service Centeret i

Brabrand, hvor hun startede 1. marts 2006.

”Det var total luksus, for det ligger fem minutter fra min gade-

dør, og jeg havde med hjemmesider at gøre”, fortæller Lisbeth.

Men så ville skæbnen, at BG Bank lukkede efter et år, og Lisbeth

fortsatte som redaktør på danskebank.dk sammen med den

redaktørkollega, der havde stået for Danske Bank-brandets hjem-

meside siden starten i 2000.

I foråret 2008 beslutter banken at flytte sine redaktørfunktio-

ner til Lersø Park Allé, fordi man gerne ville have redaktørerne pla-

ceret fysisk sammen med forretningen og ikke som hidtil sammen

med driften i Brabrand, så de to redaktører blev ligesom tilovers.

Projektet blev lukketDerfor var de to kvinder tilfredse med tilbuddet om at komme

med i den projektorganisation på ni personer, der skulle imple-

mentere det nye design og den nye platform, fra Lotus Notes til

SharePoint, på alle koncernens hjemmesider.

”Vi spyttede hjemmesider ud, og folk rundt om i brandene var

rigtig glade for det, vi lavede. Sammen med en kollega udviklede

jeg kursusmateriale og underviste gennem 3½ år medarbejdere

i hele koncernen i det nye system med stor succes. Vi var både i

Irland og Sverige med vores roadshow”.

Man kan sige, at kunderne roste arbejdet hele vejen rundt, lige

indtil projektet blev begravet i november 2010, siger Lisbeth og

undrer sig over, at der i en afdeling fyres seks medarbejdere for

efterfølgende at hente indere til afdelingen. Det er en tankegang,

som Danske Bank har spillet fuldstændigt åbent ud med, forklarer

Lisbeth, der finder det underligt, at danske medarbejdere fyres,

mens der ansættes indere.

”Det burde fagforeningen gøre noget ved. Når man spørger

Danske Kreds, så siger de: ’Vi har øje på det’. Fint nok. Jeg har også

øje på det, men det sker der heller ikke noget ved”.

Ifølge Lisbeth er det ærgerligt, at man i koncernen ikke siger, vi

kan bruge folk i alle aldre, især hvis de har noget mellem ørene,

men det er ikke den begrundelse, Lisbeth og hendes kolleger har

fået. Tværtimod er der ikke noget i vejen med deres kvalifikatio-

ner, men der skal spares lønkroner, forklarede Lisbeths chef, da de

blev fyret den 16. november.

Ikke skamfuldI januar 2011 blev yderligere to kvinder over fyrre fyret fra Lis-

beths gamle afdeling.

Hvordan foregik fyringen helt præcist?

”Min chef sagde, at det var ham meget magtpåliggende at give

os mulighed for selv at sige op for at kunne gå ud med oprejst

Fyret. Efter fem år i Koncern Service Centeret i Brabrand blev Lisbeth Nygaard Pedersen fyret fra Danske Bank. Banken havde besluttet at lukke projektet med at få al koncernens web over på SharePoint. Lisbeth Nygaard Pedersen undrer sig over, at der i en afdeling fyres danskere og ansættes indere

Af journa l ist Carsten Rasmussen

jeg går efter at vinde i lotto

g g


”min chef sagde, at det var ham meget magtpåliggende at give os mulighed for selv at sige op for at Kunne gå ud med oprejst pande. jeg har da aldrig hørt noget så hamrende tåbeligt. hvorfor sKulle jeg selv sige op, når det slet iKKe er mit valg”.



afsKedigelser i it

pande. Jeg har da aldrig hørt noget så hamrende tåbeligt. Hvorfor

skulle jeg selv sige op, når det slet ikke er mit valg, og jeg gerne

ville fortsætte i Danske Bank og gøre arbejdet færdigt. Det er de-

res valg at fyre mig. Jeg har ikke gjort noget forkert, og jeg synes,

det er en forkert beslutning. Men det er bankens beslutning, og

den kan jeg ikke tage på mig”, siger Lisbeth om den lille mærkelige

krølle med at give hende tilbuddet om selv at sige op, som hun

forsøger at forklare med en gammeldags opfattelse i finanssekto-

ren, at hvis man bliver fyret, så er det skamfuldt, så er der noget

galt, og man er nærmest spedalsk.

Men sådan har Lisbeth det overhovedet ikke. Hun har ikke taget

det personligt, og derfor siger hun: ”Hvis man vil fyre nogen, så stå

dog ved det!”.

Går efter at vinde i Lotto”Selve processen med, hvordan det foregik, har jeg ikke noget at

kritisere på. Jeg kan synes, det er en tåbelig beslutning, når det gik

så godt med at få løst arbejdsopgaverne, men jeg føler mig ikke

desavoueret”.

Der var en tillidsmand med til samtalen om morgenen den 16.

november.

”Selv om jeg ikke kendte ham, var det fint nok. Der var sat tid af

bagefter til at tale med mig, hvis jeg havde behov for det, men jeg

var mere interesseret i at komme ind at tale med mine kolleger for

at høre, hvad de sagde til det. De sad alle sammen og rystede på

hovedet, og vores chef samlede os til møde, hvor der blev snakket

frem og tilbage. Men det faldt ikke i god jord, hvis vi sagde, at det

var en mærkelig beslutning”, fortæller Lisbeth.

Hvordan har kollegerne reageret?

”Det var dejligt, hver gang nogen kom og spurgte til, hvordan

vi havde det. Jeg synes, det var dejligt at få talt med kollegerne

og få vendt situationen. Det havde været underligt sådan bare at

forsvinde fra den ene dag til den anden. Jeg var glad for, at vi fik

lejlighed til at fortsætte med at arbejde tiden ud”, siger Lisbeth,

der mødte på arbejde hver dag den næste måned:

”Vi blev fyret den 16. november med fritstilling pr. 1. januar, men

med ferie og så videre stoppede vi den 14. december, så der var

en måned, hvor nogle af de andre kom hen og sagde; ’hvor er I

flittige. Hvis det var mig, så gad jeg ikke bestille mere her’. Men

for mig var der ikke nogen bad feeling”, understreger Lisbeth og

kikker ned på et fornemt Story-armbånd fra Kranz & Ziegler, som

hun fik af de gode kolleger på Edwin Rahrs Vej 40, og som har

hængt på hende hver dag siden.

Uden for banken venter der ikke mange job for en it-kvinde i

50’erne. Og slet ikke inden for finanssektoren. Lisbeth fik fire må-

neders fritstilling, og hvis hun ikke har fået arbejde den 5. maj, er

der en månedsløn mere. Desuden er der lidt penge til uddannelse.

Lige nu nyder Lisbeth friheden og dyrker al den kunst og kultur,

hun kan komme i nærheden af, hiver fat i fritidsinteresser og en

almindelig drøm om den store gevinst:

”Jeg går efter at vinde i Lotto. Det kunne være fedt alderen

taget i betragtning at være helt uafhængig af, om der er nogen,

der gider ansætte en. Jeg vil gerne lave noget. Men det er svært

at lægge planer for fremtiden, for det er nedskæringstider, og de

ledige job er der 200 ansøgere til”.

”jeg går efter at vinde i lotto. det Kunne være fedt alderen taget i betragtning at være helt uafhængig af, om der er nogen, der gider ansætte en”.

g g


outsourcing

Kollega på den anden side af jordenDanske Banks it-medarbejdere behøver ikke at frygte for deres job, selv om koncernen allerede har 500 it-medarbejdere ansat i Indien i Bangalore. Men i Danske Kreds er man ikke interesseret i at sende job til udlandet, siger næstformand Steen Lund Olsen

Af journa l ist Carsten Rasmussen

Selv om it-direktøren i Danske Bank er godt i gang med at out-

source arbejde til Indien, hvor der foreløbig er beskæftiget 500

mand, så skal der ikke være færre it-medarbejdere i Danmark.

Underdirektør Erik Andreasen, der har det overordnede ansvar

for outsourcing af it-opgaver til Indien, forklarer, at allerede

tilbage i 2006 kunne Danske Bank se, at et dansk arbejdsmarked

med små årgange ikke kunne tilfredsstille det fremtidige behov for

it-arbejdskraft. Samtidig har Danske Bank brug for at kunne æn-

dre antallet af medarbejdere hurtigt i takt med opgaveudviklingen.

”I Indien kan vi få den arbejdskraft, vi ikke kan få herhjemme.

Samtidig har Danske Bank ikke de samme forpligtigelser over for

de indiske medarbejdere, fordi vi har entreret med et indisk firma,

der ansætter for os og sørger for at overholde arbejdsmiljøregler,

betale lønninger og pensioner med mere og kan placere medarbej-

derne hos andre virksomheder, hvis vi ikke længere har behov for

dem”, siger Erik Andreasen.

Foreløbig er 500 indiske it-medarbejdere ansat gennem det

indiske selskab ITC Infotech, der har egen Danske Bank-afdeling

på campus i Bangalore med fem danske medarbejdere, der sikrer

samarbejdet hjem til den danske organisation. ITC er i det indiske

marked kendt for at overholde regler svarende til bankens CSR-

politik.

”I perioder er nogle af de indiske medarbejdere i Danmark for

at hente viden, som de tager tilbage og arbejder videre med. Og

den anden vej rejser medarbejdere fra Danmark til Bangalore”,

siger Erik Andreasen, der kan glæde sig over en forholdsvis lille

personaleomsætning:

”Vi entrerer med er meget velanset firma, og vi behandler

inderne ordentligt og på lige vilkår med vores egne, og de føler sig

som en del af vores udviklingsorganisation, så vores personaleom-

sætning er faktisk lille i forhold til det indiske marked”.

g g

SkaleringFordelen ved outsourcing er en fleksibilitet, der giver mulighed for

at skalere op og ned:

”Når banken i en periode ikke skal bruge så mange, kan vi bare

meddele det”, siger Erik Andreasen.

Hvor mange indere får du for én dansker?

”Sådan har vi ikke regnet det ud, og det kan vi heller ikke, fordi

det er noget med, hvor længe har en it-medarbejder været ansat,

og kender de systemerne, samt hvor mange indere er heroppe, for

det er noget dyrere end at være i Indien. Vi er stadig godt i gang

med vores opbygning, men på sigt er der ingen tvivl om, at banken

kan spare”, understreger Erik Andreasen. Desuden er der stadig

1.500 it-medarbejdere fordelt på tre udviklingscentre i Danmark.

Direktøren er meget opmærksom på, at banken ikke pludselig

kommer i en klemme, hvor man er afhængig af udlandet. Danske

Bank kan i givet fald trække tingene tilbage til Danmark.

Det er også vigtigt, at outsourcing skaber nogle spændende

arbejdspladser i Danmark. Man bliver for eksempel god til at tale

engelsk, og man kommer til at arbejde med mennesker fra andre

kulturer.

God til at kopiereNetop kulturforskelle interesserer Henrik Bilgrav, som er Senior

Vice President i Ejby, og som har besøgt kollegaerne i Danske

Banks campus i Bangalore. I forbindelse med sin MBA-hovedop-

gave undersøgte han, hvordan de forskellige lag i dansk og indisk

kultur påvirkes gennem samarbejdet.

Det underforståede lag i kulturen, ofte den nationale dimen-

sion dækkende normer, værdier, religion, sprog, familierelationer

etc., men også det mere synlige lag som påklædning, mad, kultur,

arkitektur, påvirkes meget begrænset:


outsourcing

”Da jeg målte på samarbejdsrelationer, hvordan den indiske

virksomhedskultur påvirkes i forhold til Danske Bank, kunne jeg se,

at inderne er rigtig gode til at adoptere de forventninger, vi har.

De er gode til at forstå, hvad der forventes af dem, og rette sig ind

efter det. De er kulturelt ”reaktive”, det vil sige gode til at kopiere

det i vores kultur, der virker godt”, forklarer Henrik Bilgrav.

For Danske Bank fungerer det godt at lægge tekniske opgaver

som udvikling og vedligeholdelse af programmer og softwaremo-

duler i Indien. Ligeledes har Henrik Bilgrav et testcenter i Ejby, hvor

halvdelen af medarbejderne er indere, blandt andet fordi de har

større kompetence på dette område end kollegaerne i Danmark,

hvorfor vi kan lære af dem.

Henrik Bilgrav arbejder helt bevidst med kulturelementet i for-

hold til medarbejderne i Danmark og Indien: ”Blandt de 500 kol-

legaer, vi arbejder med i Indien, har en stor del været i Danmark.

Vi har en rotationsplan for at få de indiske kollegaer herop med et

på forhånd fastlagt interval. Medarbejderne i den danske del af

afdelingen tager godt imod de nye kollegaer, og når samarbejdet

med inderne fungerer, bliver en inder bare en kollega, der sidder

lidt længere væk”, siger Henrik Bilgrav og tilføjer:

”Nu har jeg ansvaret for en afdeling, hvor vi i forvejen er 11

forskellige nationaliteter, så om de er indere, kinesere eller sven-

skere, det er ligegyldigt, bare man sikrer et gensidigt ligeværdigt

samarbejde”.

Hvorfor er Danske Bank taget til Indien?

”Vi kiggede også på noget tættere på Europa. I for eksempel de

baltiske lande var antallet at it-uddannede så meget mindre, at vi

næsten kunne støvsuge hele markedet. Det var vigtigt for os at

finde et land med en passende adgang til it-uddannede, så der er

adgang til de profiler, vi har brug for”, siger Henrik Bilgrav, der ikke

kan se anden udvej, end at Danske Bank må supplere kompeten-

cerne op fra det store udland for at kunne levere det voksende

behov for it-løsninger, samtidig med at adgangen til arbejdskraft

falder i Danmark. For medarbejderne i Danmark giver denne

udvikling samtidig den nødvendige træning i at udvikle it-løsninger

sammen med kollegaer, som sidder på den anden side af jorden”.

”Om de er indere, kinesere eller svenskere, det er ligegyldigt, bare man sikrer et gensidigt ligeværdigt samarbejde”, siger Henrik Bilgrav

Foto: Stig Stasig

g g

”de er Kulturelt ”reaKtive”, det vil sige gode til at Kopiere det i vores Kultur, der virKer godt”.


Det kan gå galt”Umiddelbart er vi slet ikke interesseret i, at det skal være sådan”,

siger næstformand i Danske Kreds Steen Lund Olsen. Danske

Kreds har gentagne gange over for koncernen rejst spørgsmålet

om, hvor gode man er til at udvikle og kompetenceudvikle de res-

sourcer, vi har i Danmark.

”Chefen for hele det store it-område vil gerne lave noget mere

kundevendt. Det er de kundevendte systemer, vi prioriterer højest

i banken. Det er jo klart, at på de områder, hvor man så skærer

ned, er det jo ikke sikkert, at en it-medarbejder bare kan gå fra

den ene stol til den anden”, siger Steen Lund Olsen, der hellere så,

at koncernen lagde planerne frem i god tid og prøvede at få folk

flyttet kompetencemæssigt.

”Vores billede er, at det handler om kompetence. Det at flytte

folk er ikke så let, især ikke hvis medarbejderne savner en strategi

for, hvor vi er på vej hen. Men man har ikke modnet sin organisa-

tion nok til forandringerne”, mener Steen Lund Olsen og peger på

en anden mekanisme:

”Hvis du som chef skal afgive medarbejdere til andre, hvem sen-

der du så af sted? Det er jo ikke nødvendigvis dem med de bedste

forudsætninger for at tage jobbet. Du sender som regel dem, du

bedst kan undvære”.

Før i tiden talte bankerne meget om forsyningssikkerhed: Når vi

gør det selv, er vi sikre på at få det udført. Nu oplever vi en helt

anden udvikling:

”Danske Bank har længe haft IBM som driftsselskab, og det

har været et krav i kontrakterne, at alt skulle være i Danmark,

men i de seneste nye kontrakter fik IBM lov til at sende ting ud af

landet. Jeg er da meget spændt på med så mange egenudviklede

systemer, hvordan skal det gå, og hvor er kompetencen og viden

om vores systemer”.

Steen Lund Olsen husker udmærket, da han for få år siden

spurgte it-medarbejderne, om de ikke var bange for at miste

deres arbejde. Nej, de manglede folk.

”Nu er de begyndt at se, at vi ikke skal være flere her i Danmark,

men vi skal lære vore indiske kolleger op til at kunne gå ind på lige

fod med udviklerne i Danmark. I yderste konsekvens så vil de cirka

200 forretningsudviklere være de eneste tilbage i it-organisati-

onen, mens det store kodearbejde er lagt ud. Det må vi lære at

forholde os til”, slutter Steen Lund Olsen.

outsourcing

Begrebet outsourcing dækker over, at en virksomhed uddelegerer arbejdsopgaver til

andre virksomheder, ofte i udlandet, hvor arbejdslønnen er lavere. Desuden kan det

skyldes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Undersøgelser har vist, at mellem

20 og 30 procent af alle danske job potentielt kan outsources.

”Det at flytte folk er ikke så let, især ikke hvis medarbejderne savner en strategi for, hvor vi er på vej hen”, siger Steen Lund Olsen

Foto: Jasper Carlberg


Kontingentnedsættelse

Er du på orlov?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov eller holder

en orlov helt uden at få indtægt, kan du nøjes med blot at betale

50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de

medlemstilbud, Finansforbundet giver dig. Kontingentnedsættel-

sen til 50 kroner gælder, uanset om du er fuldtids- eller deltids-

medlem.

Går du ned i – eller mister du helt – din indtægt på grund af en

orlov, kan du altså spare penge ved at sende dokumentation for

indtægtsnedgangen til Finansforbundets medlemsregistrering.

Ved orlov er du hvilende medlem af Finansforbundet, men har

fortsat stemmeret og er valgbar til Finansforbundets kompetente

politiske organer. Du bevarer dine fulde medlemsrettigheder, for-

sikringer, leje af sommerhuse med mere.

Er du pensionist?Går du på efterløn/pension, kan du få dit kontingent sat ned til 50

kroner om måneden.

Har du tegnet forsikringer gennem Finansforbundet, kan du be-

holde dem, så længe du er medlem af Finansforbundet. Finans-

forbundet afholder specielle arrangementer for pensionister, og

du får også Magasinet Finans tilsendt hver måned. Du kan leje

Finansforbundets sommerhuse.

Du er meget velkommen til at deltage i medlemskurserne ”Styrk

dig selv” og i medlemsarrangementer. Som pensionist er du pas-

sivt medlem af Finansforbundet.

Er du lokalansat i udlandet?Som lokalansat i udlandet har du mulighed for at fortsætte som

passivt medlem af Finansforbundet for blot 50 kroner per måned.

Vi anbefaler, at du bliver medlem af en anerkendt fagforening i

arbejdslandet.

Du vil fortsat modtage Magasinet Finans, ligesom du har følgen-

de muligheder, hvis du har forsikringer gennem Finansforbundet:

Gruppelivsforsikring via Forenede Gruppeliv kan fortsætte uæn-

50 Kroner per måned i Kontingent

Af Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsen

dret og opkræves sammen med kontingentet. Ulykkesforsikringer

kan forsætte på visse vilkår beskrevet i forsikringsbetingelserne.

Fritidshusforsikring kan fortsætte på uændrede vilkår.

Hvis du låner dit hus ud til venner eller familie, kan forsikringen

fortsætte på betingelse af, at de, der låner huset, tilmelder sig til

adressen hos folkeregisteret. Ellers kan forsikringen ikke fortsætte.

Bilforsikringer kan bibeholdes, hvis bilen fortsætter med at være

på danske nummerplader.

Campingvognforsikring kan bibeholdes, hvis den fortsætter med

at være på danske nummerplader.

Motorcykelforsikring kan bibeholdes, hvis den fortsætter med

at være på dansk nummerplade.

Hundeforsikring kan bibeholdes uændret.

Indboforsikring kan ikke bibeholdes.

Som lokalansat i udlandet er du passivt medlem af Finansforbundet.

regler for passive medlemmer:

Passive medlemmer har ikke stemmeret og valgbarhed i

Finansforbundets kompetente organer.

Kontingentet opkræves kvartalsvis i februar, maj, august og

november.

sådan ændrer du dit medlemsKab:

Kontakt din tillidsmand, som har en blanket, I sammen skal

udfylde og sende til Finansforbundet.

så slap dog af! - bestil din feriebolig eller rejse gennem finansforbundet

er du klar over, at du som medlem har mulighed for at leje finansforbundets feriehuse?

du kan også gøre brug af feriebørsen og de feriehuse i både danmark og i udlandet, som udlejes af kollegaer i sektoren.

som noget nyt kan du også bestille ferie herhjemme eller i udlandet gennem folkeferie med en solid rabat.

Læs mere på www.finansforbundet.dk/PLUS



spørgehjørnet

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsover-enskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Alt for meget ferieSpørgsmål:

Af min lønseddel kan jeg se, at jeg har 14 dages ferie til gode, og

nu nærmer vi os jo den 30. april, hvor ferieåret udløber. Jeg tror

næppe, at jeg når at afholde alle 14 dage – men jeg har hørt, at

der er mulighed for at overflytte ferie til næste ferieår, hvordan

gør man det?

Svar:

Du har her 2 muligheder, men begge kræver, at du indgår en

skriftlig aftale med din chef. En ferieuge er på 5 dage. I kan aftale,

at en uges ferielovsferie og den 6. ferieuge fra overenskomsten

(merferien) bliver overflyttet til næste ferieår. De sidste 4 dage

skal du afholde inden den 30. april, ellers går de tabt. På din

lønseddel kan du ikke umiddelbart se, hvad der er ferielovsferie,

og hvad der er den 6. ferieuge fra overenskomsten – men praksis

er, at det altid er de sidste 5 feriedage som er den overenskomst-

mæssige 6. ferieuge. Den anden mulighed er, at du kun overflytter

den ene ferielovsferie, altså 5 dage, til næste ferieår, og at du får

værdien af den 6. ferieuge udbetalt. Koncernen har ret til at vide,

hvad den overførte ferie skal bruges til, for eksempel et ønske om

en længere udlandsrejse.

De blanketter, der skal anvendes, finder du på Portalen under Hu-

man Resources, forretningsgange personale, ferie og fravær, ferie,

overførsel af ferie. Her er der link til de blanketter, der bruges, og

husk, at aftalerne skal indgås inden den 30. april.

TidsregistreringSpørgsmål:

Jeg har indkodet faste komme- og gå-tider i PLTid – det er så

dejligt nemt. Hvis jeg nogle dage kommer/går lidt anderledes, ret-

ter jeg det ikke i PLTid, men sørger for, at jeg er på arbejde, så min

normtid er opfyldt, set over en periode. Min chef siger, at jeg skal

rette i mine komme-/gå-tider, hver gang der er en afvigelse. Er

det rigtigt? Det er meget tungt og irriterende.

Svar:

Din chef har ret. Dine registreringer i PLTid skal vise dine faktiske

komme-/gå-tider. Ikke cirka komme-/gå-tider. Det betyder, at

hvis du ikke kommer eller går, som du har indkodet i PLTid, skal du

ind at rette tiderne hver gang, så det står korrekt – også selv om

du synes det er tungt og irriterende.

PLTid er dokumentation for, at du har været på arbejde de timer,

du skal, og som du får løn for. PLTid bruges også af koncernen til

statistikker over tidsforbrug, merarbejde med videre. Er din tidsre-

gistrering ikke korrekt, er statistikkerne det heller ikke.

Du er som medarbejder ansvarlig for, at din arbejdstid registreres

korrekt. Registrerer du ikke korrekt, kan det få betydning for dit

ansættelsesforhold. Det betyder, at du kan få en advarsel. Ved

grovere eller gentagne overtrædelser kan du blive opsagt.


find i fremtiden beretningen på nettet

Årsberetningen er primært en publikation, der henvender sig

til tillidsmænd og de delegerede, der deltager i Danske Kreds’

Generalforsamling. Det har vi taget til efterretning, og vi trykker

fra i år udelukkende et begrænset oplag til deltagerne på Gene-

ralforsamlingen 2011.

Årsberetningen for 2011 vil være tilgængelig for alle i elektro-

nisk udgave på www.danskekreds.dk fra den 27. april.

Merarbejde i elevtidenSpørgsmål:

På lørdag er hele afdelingen beordret på merarbejde for at komme

i bund med vores opgaver – også mig, selv om jeg er elev. Jeg skal

faktisk til bryllup på lørdag, så det passer mig meget dårligt. I den

forbindelse talte jeg med en af mine venner i går, som også er elev,

han fortalte, at han ikke kunne beordres til merarbejde, så længe

han er elev.

Svar:

Din ven, som ikke må beordres til merarbejde, er formentlig ikke

ansat i et pengeinstitut. Der er flere områder uden for sektoren,

hvor mer- eller overarbejde ikke er tilladt for elever. Hos os er

arbejdstidsreglerne for elever de samme som for øvrige ansatte,

der er indplaceret i job-niveau 1-7. Det betyder, at du kan blive

beordret til merarbejde på lige fod med dine kollegaer. Det betyder

også, at der skal tages hensyn til, hvis du er i en konkret situa-

tion, hvor du ikke kan påtage dig merarbejde som for eksempel er

tilfældet med det bryllup, du skal til på lørdag.

bladet lander fremover i din post

Vi vil gerne sikre, at alle vores medlemmer modtager

Danske Kreds-bladet. Derfor sender vi i fremtiden bladet

sammen med Finansforbundets magasin Finans til din

privatadresse. Første gang bladet kommer med posten,

er i juni 2011.

En PDF-udgave vil fortsat kunne findes på

www.danskekreds.dk, når bladet udkommer.


jubilæumsfond

dansKe Kreds jubilæumsfond

Det er blevet tid til at indsende forslag til legatmodtagere til Dan-

ske Kreds Jubilæumsfond.

Har du en kollega, der gør livet lidt bedre for medlemmerne af

Danske Kreds, er det nu, du skal fortælle Jubilæumsfonden om

det.

Jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne

af Danske Kreds. Jubilæumsfonden kan uddele legatportioner til

enkeltpersoner eller persongrupper som påskønnelse for en særlig

indsats for medlemmerne eller som en tilskyndelse til gennemfø-

relse af specielle arbejdsopgaver til gavn for medlemmerne.

Jubilæumsfonden kan også tilgodese kolleger, som medvirker til

at rejse og fastholde debatter om arbejdsmæssige forhold med

henblik på at forbedre disse. Ligeledes kan kolleger, der med deres

hjælpsomhed har bidraget til, at hverdagen opleves positiv og

overskuelig, komme i betragtning.

Uddelingen finder sted den 15. juni 2011, og legatportionerne er

skattepligtige for modtageren.

Du skal indsende forslag til legatmodtagere – skriftligt og med

begrundelse for forslaget – til:

Jubilæumsfondenc/o Danske KredsCarl Gustavs Gade 2, 2. sal2630 Taastrup

Eller via e-mail til: [email protected] skriv ”jubilæumsfonden” i

subject-/emnefeltet.

Fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodta-gere senest den 9. maj 2011 kl. 12.00.

Foto: I-Stock Photo


indKaldelse til generalforsamling i dansKe Kreds

Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalforsamling

onsdag den 18. maj 2011 på Crowne Plaza Copenhagen To-

wers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S. Der

vil være kaffe/te fra kl. 08.30. Generalforsamlingen begynder

kl. 10.00.

Medlemmer i beskæftigelseGeneralforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægter-

ne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på gene-

ralforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold

til kredsens vedtægter er områdetillidsmanden ansvarlig for

valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om

valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetil-

lidsmændene i marts måned 2011. Der er truffet aftale med

koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på

generalforsamlingen.

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, men ønsker at

deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig

direkte til Danske Kreds via mail til [email protected] eller på

telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Ledige medlemmerVedtægternes § 7, stk. 6: "Af de tilmeldte og fremmødte

ledige vælges der, en halv time før den ordinære generalfor-

samling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret

pr. 20 ledige, pr. 1. marts". Vi beder jer derfor ved tilmeldingen

gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal del-

tage i delegeretvalget kl. 9.30. Tilmelding skal ske til Danske

Kreds via mail til [email protected] eller på telefon 45 14

01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Pensionister og efterlønsmodtagerePensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægterne § 3,

stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsam-

lingen. Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I

er pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske Kreds

via mail til [email protected] eller på telefon 45 14 01 11

senest onsdag den 20. april 2011.

Forslag til behandlingForslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal

indsendes skriftligt og være formand Per Alling Toubro, Danske

Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf.

vedtægterne § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget

senest onsdag den 20. april 2011.

Valg af kandidaterOpstilling af kandidater til bestyrelsessuppleanter, revisor

og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være formand

Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før

generalforsamlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 14. Forslag til

kandidater skal således være modtaget senest onsdag den 20.

april 2011.

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før

generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år, og

dagsorden - med samtlige indkomne forslag samt kandidat-

forslag og bestyrelsens kandidatforslag - kan ses på Danske

Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra tirsdag den 3. maj

2011.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2.,

2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11

Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00,

Fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

Med venlig hilsen

Danske Kreds


3 1 4

1 8

9 7 8

6 5 3 7

2 9

8 1 5

4 3 6

6 8 7 1

1 6 4

Vind biografbilletter og popcorn!

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lod-

trækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende

løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630

Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest

mandag den 9. maj 2011.

Vinderne får direkte

besked, og navnene

oplyses i næste

kredsblad.

3-sTJErnET

6 5 7 4

8 6

9 1 6 7

1 5 9

1 6

9 7

2 3

2 8

8 1 9 5

4-sTJErnET

vinderne fra Kredsbladet december 2010:

Præmien er skattepligtig B-indkomst og vil blive indberettet

til SKAT. Giveren er indberetningspligtig.

suDoKu VinDErE:

Tina Piper Thomsen, 6360 Tinglev

Jytte Overgaard, 8600 Silkeborg

KryDsorD - KoDEorD: ADVEnTsKrAns

Lone Merete Dybig, 4690 Haslev

Marianne Petersen, 1459 København K

Sidste frist for indlevering af løsninger er den 9. maj 2011.

Vinderne får direkte besked og navnene oplyses i næste

kredsblad.

Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

Krydsord og sudoKu


HØJRE SIDE PÅET SKIB

ASIA-TISKSTAT

DU OG-? EFTER T GAMMELT

SPROGSMERTENS-

UDBRUDFRAN-KRIG KRAM PÅ-

FYLDTEGRØNT-

SAG

DAN-MARKSRADIO

EMNE MÆRKAT

GEMME-LEG

NØGNE

LØBE

HOLDEMUND

GAVEFRA

AFDØDKORUM

SNYDT

FLY

IKKEÆLDSTE

NETOPÆGTE-MAND

EFTER REHØST-

REDSKAB

EGYP-TISK

SOLGUD

HIMSTRE-GIMSTONE

LAG PÅBIL

PÆNE

2.BOGSTAV

AN-KOMMETBLÆRE

SIG

FORLADTBLIVERGRØN

EFTER DMØNT-ENHED

SMYKKE-STEN

DAMPLEVE I

SUS OG-?

INDFALD

STJÆLER

UMO-DERNEKAMP-VOGNE

TO ENSDAGS DATO

LUNEDE

DÆKKEOP

FEJE-REDSKAB

ANTA-GELSER

HEJTÅGET

HAR DETVARMT

-? OGFJASHAL-

VERERCOWBOY-UDSTYRVOKSE

AF-SKYENGRØNT-SAGER

MIDT IKREML

LAVE OM

START-SLAG

FAST-BINDEIKKE

TIDLIG

SPISE-STEDMOLE-

KYLEDEL

EFTER OVINDERE

STEDORD

PJALTERSYV

DAGE

FRØSNED

UDSAT

DENGANG

2 X 5

SMELTE

TILHEST

KLIPPE-HULEFØR J

CYKEL-DEL

DEL AFOPERA

JOM-FRUER

2

3

4

5

9

10

11

6

7 8

1

løsning på Krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:

CPR-nr.:

vil du vide, hvad der sKer?

tilmeld dig nyheder på mail fra www.DAnSkEkREDS.Dk

her formidler vi alt fra holdninger til aktuelle problemstillinger i koncernen til nyheder om arrangementer, kurser og medlemstilbud.

meld dig til på www.DAnSkEkREDS.Dk/nyHEDER

medlemsblad for danske kreds nr. 1/2011

Documents