medlemsblad for danske kreds nr. 4/2012

En trist dag/2 til tops mEd danskE Bank/4 Vi mistEdE kassEn dEn 4.juli/6 dEt Var dEt EnEstE rigtigE/8 tænk dig godt om/10 tid til pEnsion EllEr EftErløn?/12 imagE på nEdtur/14 filialEns praktiskE gris/16 “i princippEt har dit joB VærEt på spil”/18

m E dl E m s Bl a d f or da n sk E k r E d s / E n V i r k s om h E d sk r E d s i f i n a n s f or Bu n dEt / dEc E m BE r 2 012

2 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012

En trist dagafskEdigElsEr

Da omkring 300 afskedigelser ramte samme dag over hele filialnettet, var det ikke kun de opsagte, der blev påvirket. Dagen står skarpt i erindringen for alle, der på den ene eller anden måde var involveret.

Af kommunikat ionskonsulent Thi lde Lejre

Onsdag den 24. oktober er en af de dage, der ikke lige går i glem-mebogen, når man er ansat i Danske Bank. Det var dagen, hvor omkring 300 medarbejdere blev opsagt fra det job, flere af dem havde haft og holdt af i rigtig mange år. Det var primært ser-vicerådgivere, der fik besked om, at der ikke længere var brug for dem, når 131 filialer i starten af det nye år gøres kasseløse.

En af dem, der fik en opsigelse i hånden, var Lisbeth Steffen-sen fra Frederiksværk afdeling. Hun har været ansat i Danske Bank i mere end 41 år og blev klar over, at der var et eller andet i gærde, da hun og tre af hendes kollegaer blev kaldt til møde med chefen samtidigt.

”Det gik først op for mig, at det var os alle fire, der skulle fyres på én gang, da min chef sagde det. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at vi var fire, der skulle fyres på samme tid. Jeg blev virkelig chokeret over det og var fuldstændig tavs, ” fortæller hun.

Lisbeth Steffensen var forberedt på, at der skulle afske-diges en medarbejder i forbindelse med, at en af kasserne i filialen i Frederiksværk var lukket tidligere på året, men da hun er arbejdsmiljørepræsentant, troede hun, at hun var en af de sidste, der ville blive fyret.

”Jeg føler heller ikke, at de kunne sætte en finger på mit arbejde. Det er jo ikke på grund af ens præstation, at man bliver fyret, så derfor går jeg ikke duknakket rundt. Men jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke kan blive i banken, for jeg har stadig meget at give og lysten til at lære nyt og tage nye opgaver på mig. Desuden har vi det rigtig godt sammen i vores team, og det gør bare det hele endnu mere ærgerligt,” forklarer Lisbeth Steffensen og tilføjer, at hun har brug for at fordøje hele situationen, før hun går i gang med at søge nyt job.

Tæppet revet vækMen dagen var ikke kun en barsk oplevelse for de fire, der blev afskediget – også de kollegaer, der fik lov til at blive i koncernen var berørte af afskedigelserne.

Birgitte Wraa-Hansen er servicerådgiver i filialen i Frederiksværk og var den eneste af servicerådgiverne i afdelingen, der ikke blev opsagt den 24. oktober. Hun blev i stedet tilbudt at søge stillingen som kundesupporter, hvilket hun sagde ja til. På trods af at hun fik lov at blive i afdelingen, ramte udmeldingen også hende hårdt.

”Den 24. oktober var den værste dag i mit liv, selv om det ikke var mig, der blev fyret. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Som regel er der en grund til, at man bliver fyret, men det var der jo ikke rigtigt her. Jeg oplevede dagen som et stort kaos. Det kunne jo lige så godt have været mig. Det er kun, fordi jeg bliver kundesupporter, at jeg får lov til at blive” fortæller hun og tilføjer:

”Det var, som om gulvtæppet blev revet væk under én. Det er rigtigt hårdt at miste alle mine kollegaer, og det sociale samvær med dem i dagligdagen forsvinder nu helt. Jeg synes, det er for-færdeligt, og jeg er rigtig ked af det på de andres vegne.”

Birgitte Wraa-Hansen havde svært ved at fortsætte sit arbejde den dag, og i dag synes hun stadig, at opsigelserne fylder meget i hverdagen i filialen.

Ingen er upåvirkedeDorte Larsen fulgte også afskedigelserne i Frederiksværk på tæt-teste hold som tillidsmand for de fire opsagte. Hendes opgave var at hjælpe de fire servicerådgivere bedst muligt gennem dagen og sørge for, at de fik alle de nødvendige informationer i forbindelse med deres opsigelse. Som tillidsmand har hun prøvet at indgå i flere svære situationer, og hun deltog også som tillidsmand under den ene af afskedigelsesrunderne i 2009.

”Min opgave på dagen var at være bisidder for de opsagte. Man kan sige, at jeg er medlemmernes ekstra øjne og ører. Når man får at vide, at man er fyret, går man tit i baglås og hører måske ikke så meget af, hvad der ellers bliver sagt. Så det var min opgave at få det hele med, så vi kunne snakke om det bag-efter, når de fire havde fået lidt tid til at kapere situationen,” forklarer hun.

danskE krEds / dEcEmBEr 2012 / 3

Selv om Dorte Larsen ikke er i tvivl om, at dagen var hårdest for de medar-bejdere, der modtog en opsigelse, er hun overbevist om, at ingen er upåvirkede efter afskedigelserne.

”Sådan en dag er en trist dag for alle. Jeg er sikker på, at både de opsagte, deres kol-legaer og også cheferne synes, at det var en rigtig skidt dag. Men folk reagerer selv-følgelig forskelligt, og det er helt naturligt. Jeg havde god gavn af, at jeg har prøvet en lignende situation før, men derfor kan det ikke undgås, at man også som tillidsmand er trist over situationen,” slutter hun.

”jEg Er rigtig ærgErlig oVEr, at jEg ikkE kan BliVE i BankEn, for jEg har stadig mEgEt at giVE og ly-

stEn til at lærE nyt og tagE nyE opgaVEr på mig.”

”dEn 24. oktoBEr Var dEn VærstE dag i mit liV, sElV om dEt ikkE Var mig, dEr BlEV fyrEt. jEg har aldrig oplEVEt nogEt lignEndE.”

kassEløsE filialEr

Den 9. januar lukker kasserne i 131 filialer.

De bliver i stedet omdannet til rådgiv-

ningsfilialer. Som følge af ændringerne

blev omkring 300 medarbejdere opsagt

den 24. oktober. Størstedelen af de

opsagte er servicerådgivere, som mister

deres job, fordi mange af deres opgaver

bortfalder. Et mindre antal kundesuppor-

tere vil fra januar træde i servicerådgiver-

nes sted og overtage nogle af de opgaver,

som stadig vil være der, når kasserne

nedlægges.

Lisbeth Steffensen (tv.) var en af de servicerådgivere, der blev afskediget den 24. oktober. Både hendes tillidsmand Dorte Larsen (stående) og hendes kollega Birgitte Wraa-Hansen var også påvir-kede af de mange afskedigelser.

Foto

: L

isb

eth

Ho

lte

n


til tops mEd danskE Bank

nEw standards

Danske Bank har klare mål for fremtiden. Medarbejderne er glade for, at der nu er kommet en klar strategi med en klar retning for, hvordan vi i praksis vil gøre det, siger bankdirektør Tonny Thierry Andersen

Af journal ist Carsten Rasmussen

Måske er bankens nye video ”Vores strategi” indledningen til en helt ny epoke for Danske Bank. Videoen er bankens svar på de nye udfordringer og muligheder, der er udsprunget af finanskrisen, og den slutter med ”En ny normal kræver nye standarder”.

Målet er, at banken bliver konkurrencedygtig i 2015, hvor ambitionen er at være i top-tre over de største nordiske banker målt på egenkapitalforrentning. Bankdirektør Tonny Thierry Ander-sen forklarer hovedpunkterne:

”New Standards er vores løfte til kunderne og samfundet om, at vi vil sætte nye standarder både i kundeoplevelsen af rådgivningen og i brugen af selvbetjeningsløsninger. New Standards er ikke en vækststrategi, men det er en meget ambitiøs og offensiv plan. Vi anerkender, at vi bliver nødt til at indrette os på en anden måde end tidligere”, siger Tonny Thierry Andersen, der først og frem-mest ser frem til allerede næste år at introducere nye måder at være privatkunde på.

For eksempel bliver det nemt for kunderne at ansøge om lån, når 90 procent af alle låneansøgninger i 2015 klares digitalt, og i de nye rådgivningscentre skal der sættes helt nye standarder for, hvordan kunden oplever rådgivningsmødet om pension, investe-ring eller bolig.

Fortjent tillidDe ansatte i de danske banker er blevet skydeskive for rigtig meget. Alt for meget. Det fremstår, som om det hele er banker-nes skyld, og ikke mindst Danske Bank er blevet skældt hæder og ære fra ikke at have sagt undskyld for sin del af finanskrisen, siger formanden for Danske Kreds, Steen Lund Olsen.

”Bankens dårlige image er et problem for vores medlemmer og ansatte i Danske Bank, der må stå på mål for de dårlige historier – uanset om det er til familiefester eller helt konkret i det daglige arbejde som rådgiver”, siger Steen Lund Olsen, der roser direktør Eivind Kolding for at tale åbent om det imageproblem, Danske Bank har oplevet med finanskrisen.

Bankens dårlige image er et problem for vores medlemmer og ansatte i Danske Bank, der må stå på

mål for de dårlige historier, siger Steen Lund Olsen

Foto

: L

isb

eth

Ho

lte

n


”Jeg er ikke i tvivl om, at alle medarbejdere ønsker en bank, der har kundernes og investorernes tillid, og som tager et socialt ansvar. Det er den bank, man som medarbejder er stolt af at være en del af”, siger Steen Lund Olsen.

Det store spørgsmål til bankdirektør Tonny Thierry Andersen er, hvordan Danske Bank kan genrejse sig på en måde, hvor bankens historie og image igen kan overbevise kunderne om, at her er en bank, der gør sig fortjent til deres tillid.

”Jeg er helt enig i, at tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til samt ikke mindst, at det er et helt afgørende fundament for den finansielle sektor. Jeg tror, at vi skal være meget ærlige og sige, at det er nødvendigt med en robust indtjening. Kun når samfundet har stærke banker, kan vi genskabe tilliden til sektoren og fuldt ud leve op til vor rolle, der er at understøtte økonomisk vækst i samfundet. Derfor handler det for Danske Bank om på samme tids at kunne øge kundetilfredsheden og tjene flere penge”, siger bankdirektøren.

Digital innovationFokus er på optimering af processer, lukning af filialer og en stor satsning på teknologi i form af mobile netbanksløsninger og auto-matisk behandling af låneansøgninger skal være en realitet i 2015. I følge Tonny Thierry Andersen er kunderne i høj grad parate til den planlagte digitalisering af bankforretningerne, og faktisk halser bankerne allerede lidt efter kundernes adfærd:

”Kunderne vælger i stigende omfang at benytte sig af selvbe-tjeningsløsninger. Ikke bare i banksammenhæng, men også når de bestiller en flyrejse eller bestiller varer på amazon.com, fordi det er nemmere, hurtigere og billigere. Det behov kan vi læse på antallet af kassetransaktioner, der er halveret siden 2009”, siger Tonny Thierry Andersen og understreger, at det er den virkelighed, banken nu bliver indrettet efter. Derfor vil udviklingen gå i retning af færre men større filialer, hvor der til gengæld skal indrettes de allerbedste faglige rådgivningsmiljøer.

Motivation”I dag kulminerer den foreløbige rejse”, sagde ordførende direktør, Eivind Kolding, da han den 30. oktober fremlagde strategiplanen. Kun en uge før havde Danske Bank skilt sig af med 300 ansatte som led i den afskedigelsessrunde, der skal skaffe banken af med 2.000 ansatte, men som nu – med den nye strategi – er øget til 3.000 ansatte.

Afskedigelserne begrundes med, at 131 filialer i starten af 2013 bliver omdannet til rådgivningsfilialer uden kasser. I Danske Kreds er der dog stor skepsis over for, om det er den rette beslut-ning at sige farvel til så mange medarbejdere.

”Strategien viser, at der er kort imellem ønsket om at være en tillidsvækkende bank, der udfylder en væsentlig samfunds-rolle og viser social ansvarlighed, til at reducere i medarbejderne og omkostningerne”, siger Steen Lund Olsen med henvisning til den oplevelse, banken gerne vil give kunderne, og som kunderne forventer.

”Danske Bank har rådgivning som omdrejningspunkt, men det kan blive svært at styrke rådgivningen, når man fortsætter med at skære ned på antallet af medarbejdere ”, siger Steen Lund Olsen.

Det er nærliggende at spørge bankdirektør Tonny Thierry Andersen, hvordan han tænker sig at arbejde med at motivere sine medarbejdere til at gå helhjertet ind i den nye strategi.

”Vi har allerede nu fået mange positive tilbagemeldinger fra medarbejderne, der er glade for, at der nu er kommet en klar stra-tegi med en klar retning for, hvordan vi i praksis vil gøre det. Her står vi med en kæmpe HR-opgave, hvor vi kommer til at arbejde meget med træning og opkvalificering af medarbejderne i Personal Banking,” siger Tonny Thierry Andersen, der i løbet af 2013 vil indføre en helt ny måde at være privatkunde på i Danske Bank.

Langt hen ad vejen vil Danske Kreds og alle medarbejderne det samme som Eivind Kolding, siger Steen Lund Olsen: Nemlig at skabe en solid og troværdig bank, som blander sig i den absolutte top blandt Danmarks og nordens banker.

Derfor handler det om for Danske Bank om på samme tid at kunne øge kunde-tilfredsheden og tjene flere penge, siger Tonny Thierry Andersen


priVatmEdarBEjdEr

Vi mistEdE kassEn dEn 4. juli

Danske Bank har travlt med at sætte nye standarder for bankdrift, og det kan mærkes i filialerne, hvor blandt andet servicerådgiverne må vise, hvor-for deres job er vigtigt

Af journal ist Carsten Rasmussen

”Jeg er rigtig glad for mit arbejde, fordi jeg både kan hjælpe kunderne, når de kommer ind i afdelin-gen, og jeg kan hjælpe privatrådgiverne ved at tage administrative opgaver fra dem. Det føles godt, hver gang kunderne bliver glade for den hjælp, jeg kan give dem.”

Privatmedarbejder i afdelingen i Tårnby, Lene Jørgensen er ikke i tvivl om den sag. Hun kan lide begge typer af opgaver - både at få talt med kun-derne og lave papirarbejde.

”Min dagsorden ligger ikke fast. Én opgave er at tage imod kunder. Står der to i kø, går jeg hen og hjælper til. Det kan være at hjælpe kunder med at bruge automaten. Men lige for tiden bruger jeg tid på at forklare, hvorfor vi ikke har nogen kasser.”

”Vi mistede kassen den 4. juli”, fortæller Lene Jør-gensen, hvilket betød, at en person blev sagt op, mens to kolleger blev sendt til andre afdelinger, så der er blevet mere travlt i Tårnby.

”Vi er færre til at tage os af kunderne. Heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde her i afdelingen, og vi har været gode til at omfordele arbejdet mellem os.”

Danske Banks store satsning på teknologi i form af mobile netbanksløsninger og automatisk behandling af låneansøgninger, som ordførende direktør Eivind Kolding har annonceret, mærkes i filialen.

”Vi er ansigtet udadtil over for de kunder, der er bekymrede og urolige. Det skal vi nok klare”, mener Lene Jørgensen, der til gengæld hører mange kol-leger bekymre sig om deres fremtid og job. Selv prøver hun at takle tingene:

”Egentlig forsøger jeg bare at gøre mit bedste, selv om jeg godt er klar over, at min funktion i banken måske ligefrem uddør på et tidspunkt.”

Vi er ansigtet udadtil over for de kunder, der er bekymrede og urolige, siger Lene Jørgensen

Foto

: Ja

spe

r C

arl

be

rg


Selv om det er hårdt, kan jeg godt lide at sidde i kassen, siger Ulla Wolff (Øverst)

Jeg har lige skiftet afdeling fra Peter Bangsvej, hvor jeg havde masser af arbejde, siger Pia Fejsø Kjærgaard (Nederst)

Mellem kasse og skrankeDer kommer flere filiallukninger. Banken ser det i lyset af, at kun-derne ændrer adfærd. I oktober fyrede banken 300 medarbejdere med udsigt til at lukke kasserne i 131 filialer. Men indtil videre beholder afdelingen i Viby Centret sine tre kasser.

”Selv om det er hårdt, fordi du konstant er på, kan jeg godt lide at sidde i kassen”, siger servicerådgiver Ulla Wolff, der deler sin arbejdsdag mellem at være i henholdsvis kassen og skranken. Blandt kunderne er der rigtig mange gengangere, som kommer fast i afdelingen

”Du ved aldrig, hvad dagen bringer, uanset om du er i kassen eller ved skranken. Jeg kan godt have taget imod opgaver i kassen, som jeg ikke bare lige kan nå, uanset mine intensioner. Dem kan jeg så tage med, når jeg sidder ved skranken”, forklarer Ulla Wolff, der kom via Provinsbanken, så det efterhånden er blevet til 28 år i banken. Som de fleste andre servicerådgivere har hun deltaget i Projekt Indsigt, som der måske ikke er kommet helt så meget ud af.

”Rigtig mange vælger at lukke øjnene og bare håbe på, at de kan blive lempet over i et andet job.”

Uden cpr-nummerPrivatmedarbejder Pia Fejsø Kjærgaard har flyttet sig fra afdelin-gen på Peter Bangsvej på Frederiksberg og ind til Holmens Kanal i afdelingen for International Private Banking, hvor hun arbejder med danskere i udlandet og udlændinge i Danmark.

”Den her afdeling er atypisk på den måde, at mange af kunderne ikke bor i Danmark, og det er ikke alle, der har et cpr-nummer. Det giver udfordringer i forhold til e-signering og mission 30.”

Pia Fejsø Kjærgaard kører backup for kunderådgiverne, så de kan koncentrere sig om kundemøder. Hvis de for eksempel aftaler køb af en bolig, står Pia Fejsø Kjærgaard for al kontakt til ejendoms-mægler og udarbejder lånedokumenter.

”Jeg har lige skiftet afdeling fra Peter Bangsvej, hvor jeg havde masser af arbejde, fordi mine kolleger kunne finde ud af at bruge mig. Men det er ikke alle chefer, der synes, at det er en god idé, hvis privatmedarbejderen ikke også tager fra ved skranken. Men det gælder heldigvis ikke for mit nye job.”

Pia Fejsø Kjærgaard er uddannet i Danske Bank som privatrådgi-ver, men kundemøder og mål var hun ikke så glad for. Til gengæld har hun stor rutine i at behandle sager.

”Derfor tog jeg afsæt i bankens daværende slogan ”Gør det du er bedst til..” og blev privatmedarbejder. Selv om jeg har det bedste job, bliver jeg usikker, når banken vil noget andet. Og jeg håber, at jeg med min baggrund i banken kan bruges et andet sted i koncernen.”

Foto

: S

tig

Sta

sig

Foto

: M

art

in D

am

Ch

rist

en

sen


dEt Var dEt EnEstE rigtigE

BarsEl

Rasmus Røpcke valgte at følge den stigende tendens i finans-sektoren og tage en længere barsel med sin søn. Selv om det var udfordrende at vende tilbage til jobbet som senior privatrådgiver i Birkerød efter fire måneders fravær, har han intet fortrudt


Mændene halter stadig bagefter kvinderne, når det handler om at tage fri fra jobbet og bruge tiden hjemme med bleskift, sutte-flasker og lange gåture med barnevognen. Men i finanssektoren følger mændene bedre med kvinderne end gennemsnittet af de danske mænd. Finansmænd vælger nemlig i gennemsnit at holde 60 dages barsel, mens mænd uden for finanssektoren kun tager 38 dage på hjemmefronten.

Rasmus Røpcke er en af de mænd, der valgte at sætte arbejdet på standby og tage tre måneders barsel efterfulgt af en måneds ferie med sin søn.

”Det kom ret naturligt. Jeg har hørt fra venner og familie, at det første år bare går så stærkt, så jeg var interesseret i at udnytte den første tid med min søn bedst muligt. Det hjalp selvfølgelig også, at min kone var åben over for, at vi delte orloven mellem os,” fortæller han.

Hjælp fra overenskomstenMedarbejdere i Danske Bank får gennem over-enskomsten fuld løn under forældreorloven i op til 34 uger, og overenskomstens gunstige vilkår havde stor betydning for Rasmus Røpcke.

”Jeg var faktisk bedre stillet end min kone omkring barsel. Vi havde lige købt hus, så det hang bedre sammen økonomisk for os, hvis jeg tog noget af barslen. Når vi har så gode vilkår for barsel i Danske Bank, hvorfor skulle man så ikke udnytte det? Jeg ville have over-vejet barslen mere, hvis jeg ikke havde fået fuld løn, men jeg ville stadig have taget mere end de 14 dage.”

Før barslen gik i gang, havde Rasmus Røpcke ikke de store bekymringer omkring, hvordan det ville være at være væk fra arbejdet i så lang tid. Hans fokus var på at se frem til tiden sammen med sin søn. For den nybagte far var tre måne-

finansmænd på BarsEl

Fravær for mænd i procent af mulig arbejdstid ved orlov ved graviditet, barsel mv.

Kilde: FA fraværsstatistik 2006-2011

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Finanssektoren i alt 0,58 0,64 0,73 0,87 0,88 0,93

Penge og realkredit 0,6 0,65 0,75 0,91 0,91 0,98

Forsikring 0,54 0,59 0,65 0,71 0,76 0,74

der i selskab med sønnen et sandt drømmescenarie.”Jeg tænkte, at det blev super hyggeligt at sidde og slappe

af foran fjernsynet i tre måneder. Men jeg blev klogere! Det var bestemt ikke en dans på roser alle dage, men det lærer man også noget af. Min kone klappede nogle gange i sine små hænder, når hun kom hjem og sagde: Så kan du se, hvordan jeg har haft det.”

”Men jeg tror, det er sundt – også for forholdet. Og jeg fik lov at følge min søns udvikling på så tæt hold – det var fedt,” siger han.

Opbakning fra kollegaerRasmus Røpcke mener også, at det måske har været lettere for ham at rive nogle måneder ud af arbejdskalenderen uden at spo-lere sine fremtidige karrieremuligheder, end det er for mænd, der sidder i andre typer af job i koncernen.

”Jeg mener ikke, barslen har været nogen hindring for min kar-riere, men for andre kan det måske blive et problem. Der er ingen


af mine kollegaer, der har studset over, at jeg tog tre måneders barsel. De har alle sammen bakket op om det og været positive. Selv om de har sagt, at det ville blive ren ferie,” griner han.

Den eneste bekymring, der var forbundet med barslen for Rasmus Røpcke, var, at gå glip af alle de tiltag og forandringer, der foregik i koncernen, mens barslen stod på. Det betød at den

”når Vi har så godE Vilkår for BarsEl i danskE Bank, hVorfor skullE man så ikkE udnyttE

dEt? jEg VillE haVE oVErVEjEt BarslEn mErE, hVis jEg ikkE haVdE fåEt fuld løn.”

barslende far mødte nogle udfordringer og havde brug for en del opdatering, da han vendte tilbage til jobbet. Men det er ikke noget, der kan holde ham fra at tage lang barsel, hvis han skulle blive far igen.

”Jeg gør helt sikkert det samme igen næste gang. Hvis altså min kone giver mig lov,” slutter han.

Rasmus Røpcke tog fire måneder væk fra jobbet for at være sammen med sin søn.


tænk dig godt omfratrædElsE

En frivillig fratrædelse er p.t. en mulighed for nogle medlemmer. Men der skal grundige overvejelser til, siger både bankens pensionschef, en underdirektør i HR og Danske Kreds.

Af journal ist I rene Scharbau

Skal du bruge en fratrædelsesaftale som springbræt til et nyt liv? Pension?

Med de nyeste krav om personalereduktioner kan grupper af medarbejdere i udvalgte dele af banken gøre brug af tilbuddet om frivillig fratrædelse. Når det annonceres, at det såkaldte fratrædel-seskatalog er åbent, er der mulighed for at sige farvel til Danske Bank med en godtgørelse og anden hjælp til at komme videre.

Der er al mulig grund til at gøre sig overvejelser om, hvorvidt en fratrædelse er det rigtige.

Med en reduktion på 2000 stillinger i koncernen og senest flytning af 300 jobs til Litatuen, skal nogle sige farvel, mener underdirektør i HR, Bent Jespersen.

Det går dog lidt trægt med det. ”Tidligere ville vi med lethed kunne have klaret fratrædel-

serne ved naturlig afgang. Men mønsteret er skiftet. Folk venter længere med at gå på pension og søger sjældnere nye job i disse tider,” fortæller Bent Jespersen.

Disse tider er, at kunderne ændrer adfærd, og at teknologien fremover kan klare langt mere.

”Vi er desuden presset voldsomt på omkostningerne med de nye krav til polstring. Derfor har vi ikke behov for samme antal medarbejdere fremover”, siger underdirektøren.

GamblingMen skal du vente på, at du bliver fyret, eller skal du selv vælge, hvornår du vil gå? Vilkårene for frivillig fratrædelse er ikke så attraktive, som hvis du bliver sagt op.

”Men alligevel er der tre gode grunde til, at du skal vælge frivillig fratrædelse”, siger Bent Jespersen.

”Du tager en personlig beslutning og får ro i maven”.”Langt hen ad vejen kan du time det rigtige tidspunkt i forhold

til pension og efterløn. Og du kan bruge den økonomiske dispen-sation til at komme videre. Hvis du kender afgangstidspunktet, kan du lægge planer. Du kan i de fleste tilfælde aftale afgang så langt frem som udgangen af 2013”.

”Hvis du søger selv, ved du, at du kan fratræde. Hvis du gambler – og ikke bliver afskediget, skal du lægge nye planer”, lyder det fra Bent Jespersen.

ServicerådgiverneIkke mindst servicerådgiverne skal tænke sig om. I takt med, at filialerne laves om, er der færre jobs forude.

”Hvis man skal udvikle sig i koncernen, skal man være foran-dringsparat, men for nogle er et kompetenceløft vanskeligt. Jeg vil være ærlig og sige, at dem er det svært at finde nyt job til”, siger HR-chefen.

Er man for eksempel en ældre medarbejder, der har arbejdet i kassen og kan se sig selv i risikogruppen, så er der god fornuft i at overveje en fratrædelse.

”Man kan få hjælp gennem et outplacementforløb, hvor der er fokus på det næste job. Har man brug for ekstra uddannelse, kan det også aftales”, forklarer han.

Bent Jespersen ser fremtidsmuligheder for servicemedarbejdere i handel og detail med kundekontakt, for eksempel i et stormagasin.

”Har man beskæftiget sig med regnskab og bogføring, er der altid brug for dygtige regnskabsmedarbejdere i det private erhvervsliv. Måske skal man have et kursus i Navision”, siger Bent Jespersen og tilføjer:

”Jeg vil aldrig råde en servicerådgiver til at blive i den finan-sielle sektor, hvis ikke den pågældende ønsker eller har mulighed for at udvikle sig til et andet job i sektoren. Der er ikke brug for så mange ser-vicerådgivere i


fremtiden, så det vil være en bjørnetje-neste at gøre dem”.

Rådgiver flyt!Helt anderledes ser det ud for privat-rådgiverne. Dem er der nemlig brug for – nogle steder i den finansielle sektor. I Jylland bliver behovet for eksempel mindre. Men alle velkvalificerede privat-rådgivere, der ved omlægningerne mister job i Nord- og Midtjylland, vil i princippet kunne få job i København og omegn, siger Bent Jespersen.

”Der er en naturlig personaleomsæt-ning og muligheder for karriereudvikling i hovedstadsområdet. Det er farligt at være ”sat” i denne sektor, selv om jeg har fuld respekt for, at man danner familier og stærke netværk og kan have svært ved at flytte sig. Ret nu blikket østpå”, siger han.

Kan man ikke det, vil nogle privatråd-givere også få tilbudt muligheden for fri-villig fratrædelse. Generelt er budskabet fra banken, at det handler om at være realistisk. Er man stadig så omstillingsparat, som de nye tider i finanssektoren kræver? Skal man forlade sit erhverv, mens det går godt? Valget er i høj grad personligt.

Kunne være bedreDanske Kreds er meget tilfreds med, at det lykkedes kredsen at indgå en aftale om en fratrædelsesordning med banken. Fra 2009 til 2012 var der nemlig ikke sådan en ordning.

”Men aftalens svaghed er, at i forhold til den særlige godtgø-relse er den ikke så god som tidligere. Banken ville have hjulpet sig selv med en bedre aftale. Det er betydeligt dyrere at fyre

folk. Medarbejdernes høje grad af loyalitet taget i betragtning, ville det være fair at give dem en pænere mulighed for at søge en ærefuld fratrædelse. Flere ville gå frivilligt”, siger næstfor-mand Carsten Eilertsen.

Er du en af dem, som kan risikere en opsigelse på grund af ”New Standards”, så er rådet fra Danske Kreds:

”Vi opfordrer medlemmerne til at tage hele situationen op til overvejelse. Man skal kun sige ja tak, hvis man alligevel har tænkt sig at stoppe. Det er trods alt bedre, hvis man selv har bedt om en fratrædelse”, siger næstformand Carsten Eilertsen.

Du er velkommen til at kontakte Danske Kreds, hvis du er usik-ker på konsekvenserne af en frivillig fratrædelse.

Foto

: P

olf

oto


fratrædElsE

Der er mange med høj anciennitet i banken, der kan bruge en fratrædelsesordning i kombination med pension eller efterløn. Bankens pensionschef, Torben Greve, har i øjeblikket travlt med at rådgive medarbejdere, der overvejer en frivillig fratrædelse og har brug for et økonomisk overblik.

Man skal især være opmærksom på skattereglerne.”Hvis du fratræder i andet halvår for at gå på efterløn, kommer

din indkomst måske langt over grænsen for topskat. Du når både at få løn, godtgørelse, efterløn og feriepenge. Man kan her vælge at udskyde en del af godtgørelsen, så skatten passer. Det påvirker ikke efterlønnen, så længe opsigelsesvarslet overholdes”, fortæller Torben Greve.

EfterlønEr man født før 1. januar 1954 og ønsker at gå på efterløn, følger man de regler, der kendes i dag, hvor der modregnes i pension.

”Vi er jo en sektor med pæne pensioner, så det er vigtigt at vide, hvad man gør”, siger Torben Greve.

Hvis man ønsker at gå som 60-årig, får man 91 procent af højeste dagpengesats. Men alle pensionsordninger bliver modreg-net. Det generelle råd er, at man måske ikke skal vente med at få udbetalt sin livrente, mens kapitalpension og ratepension kan vente.

”Også selv om livrenten giver modregning i efterlønnen, skal man vurdere, om man ikke har mest behov for livrenten i starten af pensionisttilværelsen, fordi den er livslang”, siger Torben Greve.

Hvis man venter med efterløn, til man er 62 år, får man 100 procent af beløbet. Har man haft de krævede 3120 arbejdstimer i den to-årige periode, bliver der ikke modregnet i efterlønnen, med mindre man starter udbetaling på arbejdsgiverbetalte ordninger med løbende udbetaling.

”Men det er nyttigt at overveje, hvornår man har mest brug for pengene. Mange har hørt, at hvis de venter, til de er 62 år, får de mere ud af efterlønnen. Men det er jo altid en afvejning, om højere indkomst vejer tungere end frihed”, siger pensionschefen.

Er du født mellem 1. januar 1954 og 1. januar 1956, er det samme efterlønsregler, men tidspunktet for, hvornår du kan gå, er udskudt.

Nogle har slet ikke efterløn. Her kan det være en idé at tage hul på pensionsopsparingen, hvis man på grund af nedslidning ønsker at gå alligevel.

Lad være hvis..Et år ekstra på job giver ca. 7 procent ekstra på din pensions-opsparing. Torben Greve mener, at ca.100.000 kroner samlet set er knap så vigtigt.

”Det kommer an på, hvad du har lyst til. Det er nu, du lever. Men lad være med at søge fratrædelse, hvis du ikke har lyst til at gå på efterløn eller stoppe”, siger han.

Pensionschefen oplever medarbejdere, der hellere vil vente på at blive fyret, netop fordi de er oppe i alderen.

”Men det er ikke særligt morsomt at blive sorteret fra. Mange bliver bitre og kede af det. Det, selv at få lov til at bestemme, er utroligt vigtigt. Derfor siger nogle medarbejdere også, at nok mister de tre måneders løn ved en fratrædelse i forhold til en fyring – men de har selv bestemt at gå”, siger han.

Læg en plan”Generelt er det vigtigt at have en overordnet plan for, hvad man vil og et billede af økonomien i forskellige situationer. Så ved man, hvordan tilværelsen kan se ud. Og det er nødvendigt at forberede sig rent mentalt”, siger Torben Greve.

Vidste du, at….…hvis du forlader koncernen som pensionist, kan du beholde nogle favorable personalevilkår. Det gælder blandt andet brug af bankens fritidshuse og pensionisttilbud. Det kan du allerede som 58-årig, oplyser HR-afdelingen.

tid til pEnsion EllEr EftErløn?

Læs pensionschef Torben Greves råd om fratrædelse til pensionisttilværelsen

tjEk pEnsionsinfo

Før du overvejer en fratrædelsesaftale, er det en rigtig god idé at

tjekke Pensionsinfo. Du finder det under netbank. Her kan du se din

pensionsopsparing og regne på, hvad det årligt vil give dig af højere

pension, hvis du for eksempel venter et år. Man kan vælge forskel-

lige aldre for fratrædelse at beregne pension efter. Det er et godt

udgangspunkt for din beslutning. Du kan også medregne efterlønnen,

hvis du er berettiget til den.


kort nyt

hold øje med danske kreds’ hjemmesideI december skal du holde ekstra godt øje med Danske Kreds’ hjemmeside. Den 3. december går Danske Kreds’ nye hjemmeside i luften, og i den anledning vil der være en julekonkurrence fire gange i december, hvor du kan vinde spæn-dende præmier. Den nye hjemmeside får et nyt, flottere og mere overskueligt udtryk, som gør det lettere for dig at finde den information, du søger. Hjemmesidens nye udseende hænger bedre sammen med Finansforbundets nye hjem-meside, og som noget nyt bliver det muligt at kommentere på udvalgte artikler på hjemme-siden. Du vil fortsat kunne finde kontakter på Danske Kreds og information om Danske Kreds’ arbejde på hjemmesiden som hidtil. Adressen er stadig www.danskekreds.dk.Så klik ind på Danske Kreds’ nye hjemmeside i december, og deltag i den sjove julequiz.

danske kreds-medlem vinder rejse til londonDennis Sønderhøj Kvade kan se frem til at opleve foråret i London og storbyens finansielle attraktioner. Han deltog i Finansforbundets konkurrence om at skaffe et nyt medlem og fik overbevist en kollega om, at Finansforbundet har masser at tilbyde ham. Dennis Sønder-høj Kvade sætter kursen mod London i april 2013 sammen med syv andre medlemmer af Finansforbundet, som har fået en af deres kollegaer til at melde sig ind. Konkurrencen kører frem til den 12. december 2012, og alle, der skaffer et nyt medlem til Finansforbundet, deltager i den sidste lodtrækning, hvor de sidste fire vindere bliver udtrukket. Læs mere om konkurrencen på www.finansforbundet.dk

Netværksmøder for opsagteDanske Kreds holder tre netværksmøder for de medlemmer, der er blevet opsagt i 2012.

På netværksmøderne vil de opsagte få mulighed for at sparre og netværke med andre i

samme situation.

Netværksmøderne afholdes i Middelfart den 4. februar 2013, i Randers den 5. februar

2013 og i København den 7. februar 2013.

Der vil blive sendt yderligere information ud på Portalen og Danske Kreds’ hjemmeside.

kom på studietur til

londonHar du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god ide at melde sig ind?

så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studie-tur til london med alt betalt.

Vi tager af sted i april 2013.

Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knudepunkt City of london på en guidet tur og møde finansfolk med ekspertviden om det globale finan-sielle marked.

konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012.

se, hvordan du kommer med påwww.finansforbundet.dk/london


danskE Banks imagE på nEdtur

omdømmE

Siden finanskrisens indtog har bankerne været genstand for stor kritik i medierne. Især Danske Bank er i skudlinjen, og beskyldninger om grådighed, dårlig rådgivning og kundeflugt bidrager til et stadigt dårligere omdømme. Hvordan påvirker det dårlige image privatrådgiverne, som har meget kontakt med kunderne?


ann-Britt machEnhauEr, priVatrådgiVEr i ErhVErVscEntEr roskildE

Hvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig omtale i pressen?Jeg synes det er rigtig ærger-ligt, at der er så meget dårlig omtale af banken, men jeg synes ikke, det præger min hverdag. Jeg mister ikke nogen kunder på det, men selvfølgelig kan man godt blive lidt træt af hele tiden at skulle forsvare for eksempel rentestigninger over for kunderne.

frank Von staffEldt BEck, sEnior priVatrådgiVEr i hundErup afdElingHvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig omtale i pressen?Jeg synes selvfølgelig, det er sjovere, hvis vi får positiv omtale. Men jeg oplever, at kunderne er positive og ikke længere er enige i den dårlige omtale, når man får forklaret dem, hvorfor Danske Bank gør, som vi gør.

Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?Jeg synes ikke, at den dårlige omtale påvirker min relation med kunderne. Jeg bliver ikke skældt ud af kunderne i mit arbejde, men de stiller ofte spørgsmål til noget af den omtale, der er i pressen. Gebyrgribben er en af de ting, man kan få smidt i hovedet, men en snak med kunderne løser ofte problemet.

Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image og omtalen i medierne?Når kunderne møder os, bliver rådgivet og finder ud af, hvad vi kan, så får de et meget bedre indtryk. Men det bliver et langt, sejt træk at skabe et bedre indtryk hos dem, der ikke er kun-der. Derfor er det vigtigt, at vores kunder taler positivt om os til andre, så vi kan tiltrække nye kunder, og det oplever jeg ofte, at de gør.

Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?Det påvirker ikke mit arbejde særligt meget. Kunderne spørger meget ind til bidragssatser, problematikken med Irland og højere renter, og det kan man da godt blive lidt træt af. Jeg svarer altid på deres spørgsmål, men det er ikke sikkert, at det ændrer deres holdning. Kunderne er blevet mere oplyste, og vi bliver målt i for-hold til andre banker, men det, synes jeg, er helt ok.

Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image og omtalen i medierne?Vi burde gå mere ud og forsvare os selv og forklare, når der bliver sagt eller skrevet noget vrøvl. Vi kunne som rådgivere også blive klædt bedre på til at svare på kundernes henvendelser.


Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?Jeg får tit kommentarer fra kunder, som er bevidste om deres rentesatser og vil have dem sat ned. Kunderne har ikke helt samme tiltro til os som tidligere, men jeg synes ikke, der er nogen kunder, der er ubehagelige. Med nogle kan det have en effekt at forklare, mens andre er mere skeptiske. Jeg tror, at flere af de tv-udsendelser, der har været, har været med til at ødelægge troværdigheden.

Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image og omtalen i medierne?Jeg tror ikke, man kan gøre det gennem pressen, for de vil helst ikke give os ros for de mange sobre ting, vi gør. Vi har jo nogle chefer til at forklare, hvordan tingene hænger sammen i for eksempel tv, men man er jo ikke herre over, hvordan tingene bliver klippet sammen. Vi skal alle sammen forklare bedst muligt, give den bedste rådgivning og satse på vores kunder som ambassadører.

linE Buus lind, priVatrådgiVEr i ErhVErVscEntEr nordjyllandHvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig omtale i pressen?Jeg synes, det er træls som medarbejder hele tiden at være i forsvarsposition, når vi synes, vi yder en god rådgivning og gør det godt for vores kunder. Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?Jeg skal meget tit forsvare noget i pressen over for kunderne. De er ikke deciderede negative, men usikre. Nogle kan være mistænk-somme eller skeptiske over for, om min rolle nu er at hjælpe dem eller bare tjene penge til Danske Bank. For det meste hjælper det at tale med dem og forklare. Den dårlige omtale påvirker heldigvis ikke relationen til vores rigtig tætte kunder.

carstEn jEspErsEn sEnior priVatrådgiVEr i ErhVErVscEntEr nordjylland Hvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig omtale i pressen?Det er irriterende og belastende for ens daglige virke. Så det er noget, jeg tænker over. Man møder ofte modstand for at være ansat i Danske Bank.

annE jørgEnsEn, priVatrådgiVEr i hundErup afdElingHvordan har du det med, at Danske Bank meget ofte får dårlig omtale i pressen?Jeg synes, det er kedeligt og trættende. Jeg har været i banken i 36 år, og jeg er glad for mit arbejde. Men der har været sjovere dage at gå på arbejde end lige nu.

Hvordan påvirker det dit arbejde og din relation til kunderne?Når der har været noget kritisk omtale i pressen, er min mailboks fuld af spørgsmål fra kunderne om, hvad det betyder for dem. Man skal hele tiden være på tæerne for at forsvare sin arbejdsplads og de ting, banken gør. Jeg føler, at tilliden til mig som rådgiver er der, men det er tilliden til banken, der mangler. Det påvirker mit arbejde meget, da det giver meget ekstraarbejde, men det er jo vigtigt, at man tager sig tid til dialogen med kunderne.

Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image og omtalen i medierne?Det er et svært spørgsmål. Jeg tror, det er vigtigt på en eller anden måde at vise, at man er troværdig. Vi har før signaleret, at vi er en bank for alle. Det er vi ikke mere. Vi kæm-per med nogle ting i forhold til vores image, men vi er samtidig efterspurgte, fordi vi kan tilbyde noget andet, end andre banker kan.

Hvad mener du, man kan gøre for at forbedre Danske Banks image og omtalen i medierne?Jeg synes, man forsøger at for-tælle de positive historier, men de dårlige sælger bare bedre. Vi kan sørge for at have en tæt relation til vores kunder og især de unge kan være gode ambassadører for ban-ken. Vi har mange positive kunder, som taler godt om os. Men det ændrer ikke ved pressens billede, og at de, der ikke er kunder, gene-relt har et dårligt billede af os.


filialEns praktiskE gris

profilEn

Når kasserne lukker i 131 filialer i starten af det nye år, er der brug for en ny type medarbejdere til at tage sig af de kunder, som stadig kommer i filialerne og til at overtage nogle af servicerådgivernes gamle opgaver. Kundesupport-eren er en relativt ny stilling, som kræver imødekommenhed og overblik


Fra årsskiftet bliver der langt mellem kasserne i Danske Bank, og derfor bliver der også betydeligt færre af servicerådgiverne, som i mange år været bankens ansigt udadtil. Servicerådgiverne bliver erstattet af et mindre antal kundesupportere, som skal hjælpe og servicere de kunder, der kommer ind i banken, men også tage sig af de mange praktiske opgaver, som findes i filialerne.

Lene De-Hote Volder startede som servicerådgiver i Tårnby, men da hendes afdeling blev gjort kasseløs i juli i år, søgte hun stillingen som kundesupporter og fik den. Hun er en af de første medarbejdere i banken, som har fået lov at prøve kræfter med den nye stilling.

”Jeg laver mange af de samme opgaver, som jeg lavede som servicerådgiver, bortset fra at jeg ikke sidder i kassen nu. Vi har et servicepunkt, hvor jeg modtager kunderne. 50-60 procent af de kunder, der kommer ind i filialen, vil sætte penge ind, og så må jeg jo fortælle dem, at vi ikke længere har nogen kasser. I stedet hjælper jeg dem ude i automaten,” fortæller hun.

Lene De-Hote Volder har mange forskellige opgaver som betalingsservice, overførsler, genbestilling af kort og alle de andre opgaver, som ikke har med kundemøder at gøre. Selv om hun er glad for jobbet, der, som titlen antyder, er meget kunderettet, kan det også til tider være øretævernes holdeplads.

”Jeg får mange skideballer over, at kassen er lukket, for der er mange kunder, som kommer ind og ikke ved, at kassen er lukket. Nogle af dem overtaler jeg til at lave en netbank, mens andre er mere skeptiske og går et andet sted hen. Lige nu er det den type opgaver, der fylder mest i min hverdag, men det vil nok ændre sig, når kunderne har vænnet sig til, at kassen ikke er der mere.”

Smilet malet påFor Lene De-Hote Volder er det et klart plus ved jobbet som kun-desupporter, at der indgår meget service i forhold til kunderne, for uanset om det handler om at tilbyde kaffe eller hjælpe en ældre dame med at hæve penge i automaten, er det noget, der passer godt til hende.


”Det er et udadvendt job, hvor jeg hele tiden skal have et smil på læben, og det kan jeg godt lide. Jeg skal være meget serviceminded, men til forskel fra jobbet som servicerådgiver kan jeg bruge lang tid på at hjælpe kunderne. Der står ikke 20 i kø længere, så vi kan snakke med kunderne i længere tid end før. Jeg kan rigtig godt lide at yde service over for kunderne, og jeg har det super godt med, når jeg har hjulpet kunderne, og de går glade herfra, ” siger hun og tilføjer.

”Jeg tror det betyder meget for kunderne, at jeg kan hjælpe. Hvis jeg ikke var her som kundesupporter, så skulle kunderne læn-gere væk til en anden afdeling for at få hjælp.”

Ikke to ens dageMen det er ikke kun kunderne, der nyder godt af den nye kunde-supporters tilstedeværelse. En del af hendes job består nemlig i at overtage nogle af de mindre opgaver fra privatrådgiverne, så de kan koncentrere sig om de egentlige rådgivningsopgaver.

”Rådgiverne har rigtig meget andet at lave, så de kan ikke bruge tid på at oprette netbank for kunderne. De skal bruge deres tid bedre. Jeg synes, det er positivt, at kundesupporterne er der til at tage over efter servicerådgiverne. Det er selvfølgelig ærgerligt, at så mange af servicerådgiverne ikke længere skal være i banken, men når det nu er besluttet, at der ikke skal være nogen kasse, så synes jeg, det her er en god løsning.”

Lene De-Hote Volder regner da heller ikke med, at hun kommer til at kede sig i det nye job, som vil blive defineret meget hen ad vejen.

”Jeg har et meget alsidigt job, hvor jeg suser rundt fra det ene til det andet, og der er ikke to dage, der er ens. Der bliver hele tiden lagt nye opgaver over på mig, fordi man hen ad vejen finder ud af, hvad en kundesupporter kan tage sig af, og det er helt fint. Det er jo nyt for alle, at der er en kundesupporter, så det handler om at finde balancen mellem, hvad jeg skal lave, og hvad de andre skal lave. Man kan vel godt kalde mig den praktiske gris i afdelingen,” griner hun.

”jEg har Et mEgEt alsidigt joB, hVor jEg susEr rundt fra dEt EnE til dEt andEt, og dEr Er ikkE to dagE, dEr Er Ens. dEr BliVEr hElE tidEn lagt nyE opgaVEr oVEr på mig, fordi man hEn ad VEjEn findEr ud af, hVad En kundEsupportEr kan tagE sig af, og dEt Er hElt fint.”

profilEn

I hvert kredsblad fortæller vi historien om et af Danske Kreds’ medlemmer, som har et anderle-

des arbejdsområde, har opnået noget særligt med sit arbejde eller laver noget spændende i sin

fritid. Kender du et medlem, som bør omtales i bladet, kan du skrive til Danske Kreds på mail@

danskekreds.dk.

Lene De-Hote Volder er glad for sit arbejde som kundesupporter, hvor hun har meget kontakt med kunderne.


“i princippEt har dit joB VærEt på spil”

cErtificEringEr

Nogle har været nervøse, andre bare spændte på at få papir på deres kunnen. Vi har talt med to rådgivere, som gennemførte certificeringstesten.

Af journal ist I rene Scharbau

”Først ved allersidste spørgsmål fik jeg svar på, om jeg skulle møde på job mandag morgen. Nej, ha ha, så strengt var det ikke, men i princippet har dit job jo været på spil, hvis du ikke bestod”.

Ordene er finansrådgiver Connie Jensens. Hun er en af de rådgi-vere, der er blevet certificeret i år efter krav fra EU.

I hendes og tilsvarende rådgiveres ansættelseskontrakt fra 2011 står, at det er en betingelse for, at hun kan blive i sit nuvæ-rende job, at hun består testen.

Connie Jensen er ansat i Finanscenter Fyn, og som erfaren rådgiver med 32 år i banken var hun forholdsvis tryg ved at gå til certificeringstesten.

”Det har været et spændende forløb. Vi havde ca. et halvt år til forberedelse, hvor vi kunne tage prøvetests. Nogle af de første spørgsmål, jeg fik, var virkelig kryptiske og kunne tolkes tvetydigt, så det var godt, vi kunne give feedback inden selve eksamen”, fortæller Connie Jensen.

12. juni var den store dag. Placeret i et eksamenslokale i Vejle gik Connie og en anden kollega i gang med den to timer og 45 minutter lange test, overvåget af en eksamensvagt.

”Det var en multiple choice test. Og den var svær. Til prøverne havde jeg ikke brugt så lang tid på svarene, hvor du fik ”rigtigt” eller ”forkert” med det samme. Men her brugte jeg samtlige to timer og 45 minutter. Man kunne ikke se med det samme, om man havde svaret rigtigt. I mit tilfælde var der fem kategorier med spørgsmål om bl.a. valuta, renter og optioner. Man kunne ikke se, om man var helt på vildspor”, fortæller 52-årige Connie.

Hun er dog yderst tilfreds med certificeringen.”Holdningen blandt specialister som mig er, at det er rigtigt

fornuftigt at skulle bevise, at vi ved noget om det, vi arbejder med. Og kan følge op på det, som testen viste, vi ikke er så gode til”, siger finansrådgiveren, der er vant til at gå til eksa-men (læser pt. HD).

Hun kan dog godt forstå, hvis nogle medarbejdere har været nervøse.

”Det har fyldt for nogen. Jeg er en erfaren rådgiver, men nogle af de yngre har været bekymrede for, hvordan de klarede visse områder. Vi har dog haft god tid og mulighed for at øve os,” siger Connie.

Læste opI en anden del af Finanscenter Fyn sidder investeringsrådgiver Stefan Linde. På hans område var det nødvendigt at læse op til prøven, når det for eksempel gjaldt aktieoptioner og futures.

”Der har været punkter med helt specifikke oplysninger om produkter, som man skulle kunne svare på, derfor skulle man sætte sig ind i stoffet. Men det var godt at få genopfrisket de her ting”, siger 31- årige Stefan.

Hans test lå i september måned. På investeringsområdet var testen delt i to, en basistest og en udvidet test. I Stefans afdeling tog han og to andre den udvidede test med ekstra fokus på ETF, futures og warrants. Testen tog fire timer

”I starten var der lidt forvirring om, hvad man skulle op i. Basi-stesten fik aktieoptioner med i sidste øjeblik”, fortæller han.

Stefan Linde var ikke i tvivl om, at han nok skulle klare testen, hvis han forberedte sig.

”Men hvis man ikke har været til eksamen i f.eks. 30 år, så skaber det i sig selv en usikkerhed. Folk har taget det ganske


alvorligt – for det er jo ens job, det handler om. Og jeg må sige, at banken har været god til at støtte op og få de nervøse ned på jorden”, siger han.

Det betyder ikke så meget for Stefans dagligdag, at han er blevet certificeret.

”Personligt har jeg ikke fået så meget ud af processen ud over at have fået genopfrisket data. Man må forvente, at en investe-ringsrådgiver kan gå ned i detaljen, men alt dette bruger man ikke i hverdagen. Det er lidt ”overkill”, siger han.

En test for de småBåde Connie Jensen og Stefan Linde finder, at testen ikke ændrer på kvaliteten af Danske Banks rådgivning til kunderne.

”Men den kan have været en svær omgang for rådgivere i mindre pengeinstitutter. Folk, der ikke arbejder med finansrådgiv-ning fuldtids, må have haft svært ved at bestå testen. Den er så specialiseret, og der er så mange krav til, hvad man skal informere kunderne om”, siger Connie Jensen.

Stefan Linde tilføjer, at sådan en test er jo ikke lavet til de store banker.

”Det er en minimumstest, der skal hæve den laveste fælles-nævner i de små pengeinstitutter og sikre, at de er klædt på til opgaven”, siger han.

næstEn allE BEstod tEst

98,4 procent af alle investerings-, valuta-, og finansrådgivere i

Danske Bank har bestået certificeringstesten i første forsøg. Der er

enkelte personer, som ikke er endelig igennem, men disse vil være

på plads inden 1. december.

Rådgiverne skulle have mindst 70 procent rigtige svar for at bestå.

Det er Finanssektorens Uddannelsescenter, der har stået for

testen i Danmark.

”Alle rådgivere er klar 1. december, som krævet. Og det bekræfter

os i, at grundlaget for vores rådgivning er på plads, siger afde-

lingsdirektør Christian Kirk fra Private Banking, der har det store

overblik over certificeringerne.

For banken har det været vigtigt, at medarbejderne følte sig trygge

i processen. Særligt dem, som ikke er så eksamensvante.

”Jeg har ikke hørt, at nogen skulle være kede af at blive certifice-

ret. Men nogle har været mere usikre end andre. Vi har hjulpet med

tid, rådgivning og materialer”, fortæller Christian Kirk.

Det er usikkert, om der kommer certificeringer på flere områder, for

eksempel hos boligrådgiverne. Andre lande praktiserer dette, men p.t.

er der ikke krav til andre grupper af de danske bankers medarbejdere.

Lonnie Jensen og Stefan Linde er to af de rådgivere, der har bestået certificeringstesten.


spørgEhjørnEt

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Malia Barrou, sidder klar ved tastaturet.

Opsigelsesvarsel og godtgørelseJeg kunne godt tænke mig at få oplyst, hvad mit opsigelsesvarsel er, og hvilken godtgørelse jeg er berettiget til, hvis jeg skulle blive opsagt på grund af organisationstilpasninger i 2013/2014/. Jeg har været ansat i koncernen i 26 år og er 56 år.

SvarDit opsigelsesvarsel bliver beregnet på grundlag af din anciennitet ved opsigelsesperiodens udløb efter nedenstående skema:

0 - 6 måneder

6 mdr. – 3 år

3 – 6 år

6 – 9 år

Over 9 år

1 måned

3 måneder

4 måneder

5 måneder

6 måneder

Ansættelsestid: Opsigelsesvarsler:

Når du er funktionær, fratræder du altid ved udgangen af en måned.Hvis du har en anciennitet på 26 år, har du et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

GodtgørelseDen godtgørelse, du er berettiget til, bliver beregnet på grundlag af alder og anciennitet. Du skal minimum have 12 års anciennitet for at blive omfattet af skemaet:

Alder

Minimum anciennitet

12 år15 år 18 år

<40

1 md.2 md.3 md.

40-44

2 md.3 md.4 md.

45-49

3 md.4 md.5 md.

50-54

4 md.5 md.6 md.

55-59

6 md.7 md.8 md.

60-64

7 md.8 md.9 md.

Medarbejdere under 40 år med mindre end 12 års anciennitet er berettiget til 1 måneds godtgørelse.

Godtgørelsen udbetales som en samlet sum, når du fratræder. Du er også berettiget til ekstra pensionsbidrag, hvis du har minimum 12 års anciennitet. Er du fyldt 50 år, har du ret til 12 måneders ekstra pension, mens du har ret til 20 måneders ekstra pension, hvis du er fyldt 55 år.Det ekstra pensionsbidrag indbetales på din pensionsordning. Er du over 65 år og tjenestemand, der opsiges med rådighedsløn og efterfølgende pension, eller medlem af Kreditforeningen Dan-marks Pensionsafviklingskasse, er du berettiget til disse godtgø-relser, hvis du har mindst 12 års anciennitet:

Minimum anciennitet

12 år

15 år

18 år

Måneders godtgørelse

1

2

3

Da du har mere end 18 års anciennitet og er 56 år, er du beretti-get til 8 måneders godtgørelse og 20 måneders pensionsbidrag.


ForflyttelseJeg er i forbindelse med omstruktureringer blevet flyttet til en anden filial. Hvilke rettigheder har jeg i den forbindelse?

SvarDer er indgået en lokalaftale, der beskriver vilkår for flytning af medarbejdere på koncernens initiativ. Lokalaftalen kan du finde på HR-Portalen, under ”medarbejder”, ”arbejdsvilkår og overenskomst”.

En flytning kan betegnes som en: • Uvæsentlig ændring• mindre væsentlig ændring• væsentlig ændring

Uvæsentlig ændringEn uvæsentlig ændring indebærer, at medarbejderen har kortere, uændret eller maksimalt 30 minutters længere transporttid (hver vej) til det nye arbejdssted.Flytningen skal varsles så tidligt som muligt, og hvis det er muligt med minimum 1 måned. Flytningen kan dog finde sted straks.Ønsker medarbejderen ikke at acceptere flytningen, er det at sidestille med, at man selv opsiger sin stilling. Det vil sige, man får et opsigelsesvarsel på løbende samt efterfølgende måned.

Mindre væsentlig ændringEn mindre væsentlig ændring indebærer, at medarbejderen får mere end 30 minutter og op til og med 45 minutters længere transporttid (hver vej) til det nye arbejdssted.Flytningen skal varsles så tidligt som muligt, og hvis det er muligt med minimum 3 måneder. Finder flytningen sted inden for de 3 måneder, vil koncernen kompensere for de øgede transportom-kostninger i resten af varselsperioden.

Der vil ikke blive kompenseret for den øgede transporttid.Ønsker medarbejderen ikke at acceptere flytningen, er det at side-stille med, at man selv opsiger sin stilling med et opsigelsesvarsel på løbende samt efterfølgende måned.

Væsentlig ændringEn væsentlig ændring indebærer, at medarbejderen får mere end 45 minutters længere transporttid (hver vej) til det nye arbejds-sted.Flytningen skal varsles så tidligt som muligt og minimum med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel.Accepterer medarbejderen flytningen, og sker flytningen inden udløb af opsigelsesvarslet, kompenserer koncernen for øgede udgifter til transport og den forøgede transporttid i resten af varslingsperioden. Accepterer medarbejderen ikke flytningen og dermed ændringen af ansættelsesaftalen, må medlemmet fratræde sin stilling ved varslets udløb i henhold til arbejdsgivers opsigelsesbetingelser.

TransportomkostningerMedarbejderen kan få refunderet merudgifter til transport, der svarer til billigste offentlige transportmiddel. Medarbejderen kan få kørselsgodtgørelse efter statens takster, hvis det samlet set er en mere optimal løsning. Er transporttiden med offentlige transportmidler længere end at køre i egen bil, kan det samlet set være mere økonomisk at benytte egen bil.Det er den hurtigste vej og ikke den korteste vej, der anvendes ved beregning af forøget transporttid.

TransporttidMertransporttiden udregnes ved hjælp af DSB’s rejseplan (www.rejseplanen.dk). Benytter medarbejderen egen bil, anvendes Kraks ruteplan (www.krak.dk)


Udgiver:Danske KredsCarl Gustavs Gade 2, 2 sal2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 [email protected] www.danskekreds.dk

Design: Hans Munk, Finansforbundet

Tryk: Datagraf A/S

Forsidefoto:Lisbeth Holten

Oplag:11.100Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Redaktion:Steen Lund Olsen (ansv.)Thilde LejreCarsten Rasmussen

Redaktionen afsluttet:21.11.2012. Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

Ryger du som leder jævnligt i driftsfælden, hvor den ene opgave tager den anden, mens tanker om udvikling og strategi fortoner sig i horisonten? Må du ind imellem tage aftener og weekender i brug for at skabe de nødvendige resultater?Sådan behøver dit arbejde som leder ikke at være. Kurset tager udgangspunkt i Trine Koldings seneste bog ”Den effektive leder - succes med en 40 timers arbejdsuge” og sætter fokus på en velkendt udfordring: Lederens arbejdstid. I bogen medvirker 20 ledere fra vidt forskellige brancher, herunder Maersk Line, Colo-plast, CSC, Rosendahl Design Group og NCC, der alle har én ting til fælles: Arbejdstiden er max. 40 timer om ugen. Temadagen henvender sig til alle ledere, der oplever udfordrin-ger med at få tiden til at slå til. Du får indsigt i 10 træk, der karakteriserer effektive ledere, og vi går konkret til værks i form af udvalgte tips og metoder, der kan styrke din effektivitet i dagligdagen og hjælpe dig ud af driftsfælden. Uanset om du ønsker at arbejde 40 timer, mere eller mindre.

Temaer:• Indblik i de 10 særtræk ved effektive ledere• Er du tidsoptimist? Lær om de tre tidstyper og deres betyd-

ning for din struktur og planlægning• Fra tidsoptimisme til tidsrealisme – værktøjer til at skabe

bedre balance mellem tid og opgavemængde• Inspiration til at skabe klare mål og synliggøre resultaterne• Prioritering i praksis: metoder til at prioritere den evigt vok-

EffEktiV lEdEr - kom ud af driftsfældEn

sende opgavemængde• Forventningsafstemning – stil flere spørgsmål og spar

masser af tid• Minimér spildtid og overspringshandlinger: Tips til at få

tingene gjort og spare tid• Spar flere timer om ugen! En enkel strategi, der kan revolu-

tionere din indbakke• Fokustid – få de bedste tips til at styrke din effektivitet og

koncentration som leder• EffektivitetsSystemet - de 5 trin til vedvarende effektivitet

(og masser af konkrete tips til mere struktur og overblik i hverdagen)

• Godt i gang med nye vaner efter kurset

Instruktør:Trine Kolding er direktør, forfatter og tidscoach med speciale i personlig effektivitet og planlægning. Forfatter til en række bøger, herunder ”Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge”

Tid og sted: 14. januar 2013 09:30-16:00på Radisson Blu SAS Hotel, Margrethepladsen 1,8000 Århus C

Tilmeldingsfrist : 14/12/2012Sidste afmeldelsesdato: 14/12/2012

lEdEr

Steen Lund Olsenformand

”jEg tror ikkE på, at afskEdigElsE på afskEdigElsE

Er VEjEn mod toppEn”

Det er ikke småting, der sker i koncernen i øjeblikket. Først omkring 300 afskedigelser i filialnettet, og få dage efter måtte vi alle iføre os 3D-briller for at kunne se ind i fremtiden – Danske Banks fremtid vel at mærke. Den nye strategi handler ikke kun om at tilpasse sig fremtidens udfordringer, tjene flere penge og spare yderligere på omkostningerne, men betyder også nedlæggelse af flere stillinger i de kommende år.

Efterhånden er det – forståeligt nok – blevet en belastning for mange af vores medlemmer, at der hele tiden proklameres nedskæringer, afske-digelser og uddelegering af opgaver til fjerne europæiske eller asiatiske egne. Der er mange steder ikke den samme glæde eller frihed ved at gå på arbejde, for alle gør, hvad de kan for ikke at skille sig negativt ud.

Det handler ikke kun om at leve op til chefens forventninger og holde fast i sit job, men også om at arbejde over i tide og utide og ikke sige fra, når det er nødvendigt. Det giver ikke grobund for et godt eller innovativt arbejdsmiljø.

Jeg er med på, at der skal ske ændringer for, at Danske Bank kan nå til tops igen – det tror jeg, alle er med på – men jeg er skeptisk over for de prokla-merede ændringer. Jeg tror ikke på, at afskedigelse på afskedigelse er vejen mod toppen, for det kræver et stort, solidt korps af dedikerede og trofaste medarbejdere at nå toppen. Fortsætter udviklingen i den forkerte retning, kan det ende med handlingslammelse eller alvorlig stress hos mange medarbejdere.

Det er naturligvis uhyre vigtigt for Danske Kreds, at vi kan hjælpe opsagte medlemmer til at finde et nyt job, men lige så vigtigt er det, at vi tager hånd om de medlemmer, der stadig har deres job i koncernen. De er også påvir-kede af situationen – mange skal sige farvel til gode kollegaer samtidig med,

at fremtiden for mange virker usikker på grund af nye bebudede tiltag og besparelser.

Det handler både om at finde tilbage til en tålelig hverdag, men også om at huske at tænke over, hvor man kan sidde, hvis man en dag ikke skal sidde i det job, man har nu. Alene det at gøre sig nogle konstruktive overvejel-

ser om fremtidens jobsituation kan være med til at lægge en dæmper på bekymringen for at miste sit job.

Derfor forsøger vi i Danske Kreds at være på forkant med udviklingen for eksempel i forhold til kompetencer, så vi ved, hvordan vi skal hjælpe med-lemmerne med at tilpasse sig udviklingen. Vi skaber ikke strategien eller fremtidens bank, men en af vores kerneopgaver er at ruste medlemmerne til at gå fremtiden sikkert i møde.

mEd kurs mod frEmtidEns Bank

medlemsblad for danske kreds nr. 4/2012

Documents