medlemsblad for danske kreds nr. 2/2010

MedleMsbl ad for dansk e k reds / en virksoMhedsk reds i f inansforbundet / juni 2010

sygefraværssaMtalen/3 fratrædelseskatalog/4 ny hr-chef/7 generalforsaMling 2010/8 konstituering af kredsbestyrelsen/12 valg til danske banks bestyrelse/13 MedleMsMøder 2010/14 tillidsMandsuddannelse/15 ny næstforMand/16 fagligt/17

2 / danske kreds / juni 10

Per Alling ToubroFormand

Redaktionen afsluttet:

11. juni 2010

Bidrag sendes til Danske Kreds att:

Kommunikationsudvalget som mail

eller brev.

Design: Katrine Kruckow,

Finansforbundet

Tryk: Quickly Tryk A/S

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen

Tina Birch

Carsten Rasmussen

Udgiver:Danske Kreds

Carl Gustavs Gade 2, 2 sal

2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

www.danskekreds.dk

Forsidefoto:Anders Brohus

Oplag:13.000

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

leder

forlængelse af overenskoMsten Der er netop indgået aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening og Finansforbundet om en etårig forlængelse af den

gældende overenskomst. Lønstigningen, som denne gang vil blive

udmøntet 1. april 2011 og ikke 1. juli, som vi er vant til, vil være

på 1,07 procent, og hele rammen bruges til generelle lønstig-

ninger. Den 1. juli i år får alle ansatte i Danske Bank-koncernen

fortsat den aftalte lønstigning på 3,4 procent, hvilket er et pænt

niveau, hvis man sammenligner med andre sektorer. Set i det lys er

det en god aftale, der er indgået.

I dag befinder vi os i en helt anden økonomisk situation – natio-

nalt, i sektoren og i Danske Bank – end da vi forhandlede over-

enskomst for tre år siden. De overenskomster, der er indgået i den

seneste tid, viser også et markant lavere lønstigningsniveau, end vi

har set de senere år.

Det skal dog nævnes, at renser man for konjunkturerne, hvilket

arbejdsgiversiden mente, at man skulle under sidste overens-

komstforhandlinger, ser den økonomiske situation bedre ud. Og

man skal heller ikke glemme, at Danske Bank ved de seneste

regnskabsfremlæggelser har præsenteret de bedste driftsresulta-

ter i koncernens historie. Dette skyldes ikke kun specielt positive

markedsforhold i 2009, men også en øget indsats fra medarbej-

dernes side samt en reduktion i omkostningerne. Og det viser, at

Danske Bank fortsat tjener penge. Regnskaberne har da heller ikke

været negative på trods af kæmpe hensættelser, nedskrivninger

og udgifter forbundet med bankpakkerne.

Selvom vi kan finde argumenter for, at der stadig bør være råd

til lønstigninger til medarbejdere, der leverer flotte resultater, og

som løber stærkere end nogensinde, er den ringere økonomiske

situation og et sværere udgangspunkt for forhandlingerne dog

stadig et faktum. Og det er noget, vi skal tage seriøst, når vi stiller

krav.

I 2009 blev vi mere end 1.000 færre medarbejdere i den danske

del af Danske Bank. Med det omkostningsfokus og de effektivi-

seringstiltag, som Danske Bank fremviser for tiden, er det ikke

en tendens, der ser ud til at stoppe. Det betyder, at der gradvist

stilles højere og højere forventningskrav til medarbejderne, og at

en lang række job med manuelle arbejdsgange er ved at forsvinde.

Og udviklingen med at reducere antallet af medarbejdere har indtil

videre betydet, at de tilbageværende medarbejdere i dag løber

hurtigere end nogensinde. Disse tendenser bør vi overveje, når

kravene skal stilles.

danske kreds / juni 10 / 3

sygefravær

Når en medarbejder melder sig syg, må lederen ikke ringe og

spørge til, hvad han eller hun fejler. Men når det alligevel sker, er

det næppe af ond vilje. De fleste er vant til, at når de hører om en,

der er syg, så spørger de til det.

Ønsker medarbejderen selv at fortæller om sin sygdom, er det

selvfølgelig helt i orden.

Loven om sygedagpenge er ændret, og det betyder noget for

en medarbejder, hvis han eller hun er syg i længere tid. Lederen har

pligt til at indkalde en sygemeldt til en samtale, inden han eller hun

har været syge i fire uger. Meningen med sygefraværssamtalen er

ikke at tale om sygdommen. Meningen er, at parterne skal tale om

arbejde.

Hvor lang tid forventer medarbejderen at være sygemeldt?

Hvornår forventer medarbejderen, at arbejdet kan genoptages?

Kan banken tilbyde hjælpemidler, aflastning eller ændring af

arbejdsopgaver? Det er den type af spørgsmål, som en såkaldt

4-ugers samtale skal indeholde, og formålet er at hjælpe med-

arbejderen til at bevare tilknytningen til arbejdspladsen og styrke

dialogen om årsagerne til fraværet med henblik på, hvordan og

hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet i banken.

Sygefraværet er steget betydeligt i den finansielle sektor uden

nogen direkte årsag, oplyser Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening. I 2006 var godt 37 procent af fraværsperioderne i finans-

sektoren på over 10 fraværsdagsværk, mens dette tal steg til 44

procent i 2008. Gennemsnitligt er medarbejderne i finanssektoren

saMtale tilbage til jobFra første januar i år skal man som sygemeldt til en samtale med sin leder senest fire uger efter første sygedag. Man har ret til at have en bisidder med til en såkaldt sygefraværssamtale

Af journa l ist Carsten Rasmussen

fraværende ca. tre dage, når de er syge.

BisidderrollenLeder og sygemeldte skal udarbejde en ”Mulighedserklæring”, når

lederen kræver det. Kort sagt skal mulighedserklæringen angive,

hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte på trods af sin sygdom

stadig kan udføre.

Medarbejderen har ret til at have en bisidder med til 4-ugers

samtalen og til samtalen om mulighedserklæringen. I den forbin-

delse vil tillidsmanden være det naturlige valg, men det er op til

medarbejderen, hvem der skal sidde med. Medlemmet skal selv

sørge for en bisidder, men lederen skal gøre medlemmet opmærk-

som på retten til det.

Hvis en tillidsmand deltager i en samtale, er det hans opgave

at sikre, at samtalen forløber i henhold til de retningslinjer, der er

aftalt med banken, og at samtalen foregår på en værdig måde, og

at medarbejderen forstår sine rettigheder og pligter.

Selv om opgaven ikke nødvendigvis kommer til at fylde meget,

så skal tillidsmanden være rustet til opgaven. Det er nemlig ikke

altid let at skulle være bisidder i sådan en situation, hvor den

sygdomsramtes situation kan være meget forskellig, og derfor vil

Danske Kreds ruste tillidsmændene til at være bisiddere.

fakta

•Medarbejderenskalorienteresinnærmestechefom

morgenenpådenførstesygedag

•Senest10.sygedagskalmedarbejderenkontaktechefen

oggivesinegenuforpligtendevurderingafsithelbredog

sygefraværetsvarighed.

•Medlemmetskaldeltageisygesamtalen.

•Medarbejderenskaldeltagei4-ugerssamtalen

•Medarbejderenskaldeltageisamtaleommulighedser-

klæringen


fratrædelseskatalog

Holdningen til den nødvendige nedskæring i antal medarbejdere er

ved at ændre karakter.

Danske Kreds glæder sig over, at det nye fratrædelseskatalog

ikke skal bruges til at afskedige et bestemt antal medarbejdere:

”Der har været nogle misforståelser omkring, hvad ordningen skal

bruges til. Vi har ikke solgt budskabet om, at det ikke bare er et

spørgsmål om, hvor mange der skal ud af banken”, siger for-

manden for Danske Kreds, Per Alling Toubro, der er mødt op hos

bankens nye HR-chef, Helle Havgaard, for at tale om, hvorfor og

hvordan banken vil finde de 1.900 personer, der skal have forladt

koncernen inden 2012.

Det er selvfølgelig hele digitaliseringen, der er kimen til perso-

naletilpasningen. I takt med at funktioner bliver elektroniseret, er

der job, der forsvinder, mens andre job bliver omlagt og opkvalifi-

ceret.

”Vi er på vej til den digitaliserede bank, der kan tilbyde kunderne

produkter, som de er glade for, til en pris, de vil betale. Folk vil be-

tjene sig selv på nettet, og de har ikke behov for at møde frem i en

filial, hver gang de skal i kontakt med banken. Så i konsekvens af

det er vi nødt til at tilpasse vores medarbejdere til den fremtidige

verden”, forklarer Helle Havgaard.

Hvor vil banken finde de medarbejdere, som ikke skal være hos

dem? Kan den store tilpasning klares ved naturlig afgang?

”Ser vi på aldersfordelingen i koncernen, ved vi, at cirka 1.200

forlader banken om året. Så som en matematisk ligning går det op.

Men i det virkelige liv kan vi ikke regne med, at lige de medar-

bejdere, hvis job bortfalder, også går på pension eller søger nye

udfordringer i andre virksomheder. Vi ved også, at vi får brug for

nogle nye kompetencer til fremtiden, så der vil være behov for at

ansætte nye, der kan opfylde de nye krav”, siger Helle Havgaard

om det fænomen, banken kalder det intelligente ansættelsesstop.

Alt i KøbenhavnUanset hvor mange der går ved naturlig afgang, betyder geogra-

Man tager sin stol Med sigVi kan ikke regne med, at lige de medarbejdere, hvis job bortfalder, også er dem, der går på pension. Danske Bank får brug for nye kompetencer, når stolene skal besættes. HR-chef Helle Havgaard og formand for Danske Kreds Per Alling Toubro mødes omkring det nye fratrædelseskatalog


fien, at der er forskel på København og Nordjylland, siger Per Alling

Toubro:

”Jeg håber sandelig, at det kan ske ved naturlig afgang, så vi ikke

skal ud i fyringsrunder. Derfor ønskede vi at få lavet et fratrædel-

seskatalog, men det er kommet bag på os, at det ikke bliver brugt

så meget. Men når kataloget ikke bruges, er det vel, fordi der

alligevel ikke skal så mange ud”, siger Per Alling Toubro. Han ser

i øvrigt ingen nødvendighed i, at alt bliver centraliseret omkring

storbyen:

”Tidligere har banken lagt nogle kontorer ude i provinsen. De be-

høver ikke alle sammen sidde i Høje-Taastrup i kundelinjen”.

Selv om Helle Havgaard helst vil finde et match mellem dem,

der fratræder, og de job, der falder væk, har hun set i øjnene, at

der vil være nogen, man er nødt til at hjælpe ud af banken. Der har

banken fratrædelseskataloget.

”Man skal ikke de næste to år gå rundt og være nervøse for,

at vi får en fyringsrunde. Nominelt skal vi ikke være færre end

det antal, der forlader banken hvert år”, siger Helle Havgaard og

understreger, at man ikke er gammel, fordi man fylder 60 år, men

det er bankens erfaring, at cirka 1.200 forlader banken om året,

og man ved, at godt syv procent er 60 år eller derover.

StolelegenI modsætning til tidligere fratrædelseskataloger kan medarbej-

derne ikke søge om fratrædelse. Kun de stole, ledelsen har peget

på, kan udløse en fratrædelse. Det har mange misforstået, siger

Per Alling Toubro:

”Problemet er jo, at der ikke kommer en anden og erstatter dig i

din stol. Man tager sin stol med sig, når man får en fratrædelse”.

Helle Havgaard præciserer ved at kalde det et stillingsnedlæg-

gelseskatalog:

”Det er præcis til de medarbejdere, hvor vi kan sige: Her forsvinder

din stol, og vi kan ikke finde et alternativ til dig, fordi alternativet

er at komme til Taastrup, selv om du bor i Ålborg. Eller de kompe-


g g

”jeg tror ikke på det Med at gå op i arbejdstid, fordi banken er Meget optaget af, at der kun skal være et besteMt antal Medarbejdere”Per Alling Toubro

Danske Kreds formand, Per Alling Toubro mødtes med bankens nye HR-chef, Helle Havgaard, til en diskussion om, hvordan det nye fratrædelseskatalog i høj grad bliver brugt som et stillingsnedlæggelseskatalog


tencer, vi mangler, er ikke dem, du har, og det er ikke alle med-

arbejdere, man kan kompetenceudvikle til en ny stol – så er du

berettiget til en fratrædelse”.

Per Alling Toubro havde hellere set en anden brug af fratrædel-

seskataloget, hvis en afdeling skal af med to medarbejdere:

”Er der nogen, der kan leve op til de betingelser, der står i katalo-

get, så er der måske to, der er glade for at kunne gå på efterløn

eller pension, mens der er to, der ikke bliver fyret”, understreger

kredsformanden og tilføjer, at der måske slet ikke kan undværes så

mange:

”Vi kan se, at mange har for meget arbejde. Vi må stadig lave

merarbejdsaftaler, fordi der er arbejde til mere end 37 timer, hvil-

ket tyder på, at vi mangler hænder”.

fratrædelseskatalog

g g

”Men i det virkelige liv kan vi ikke regne Med, at lige de Medarbejdere, hvis job bortfalder, også går på pension eller søger nye udfordringer i andre virksoMheder”

Helle Havgaard

Politikerne på Christiansborg er meget opsat på, at vi i det dan-

ske samfund skal arbejde mere og længere. Men hvordan ser man

på det i Danske Bank:

”Jeg tror ikke på det med at gå op i arbejdstid, fordi banken er

meget optaget af, at der kun skal være et bestemt antal medar-

bejdere”, siger Per Alling Toubro, mens Helle Havgaard siger:

”Vi vil gerne beholde medarbejderne, således at de kan fort-

sætte deres arbejdsliv til langt op i 60’erne. I stedet for at skulle

arbejde længere hver dag så vil jeg hellere beholde vores gode

medarbejdere nogle flere år. Det ser jeg som en langt mere ef-

fektiv udnyttelse af de kompetencer, vi har”.


Mens foråret kom til Danmark, trådte Helle Havgaard til som di-

rektør og ny chef for Group HR. Helle Haugaard er uddannet advo-

kat og kommer fra en topstilling i Facility serviceselskabet ISS, der

ligesom Danske Bank hører til blandt erhvervslivets flagskibe.

”Da jeg var otte år og lå i sengen og drømte, var det måske om

at blive prinsesse, men når jeg drømmer om HR, er det forbundet

med store virksomheder, så det er en drøm at få lov til at prøve

kræfter med Danske Bank”, siger Helle Havgaard, der er helt på

det rene med, at hun ikke bare er kommet til én bestemt bank –

der beskæftiger 24.000 mennesker i 13 forskellige lande – men

til en hel sektor med en bestemt faglighed.

”Når jeg besøger filialer og hovedsæder i forskellige lande, bliver

jeg slået af den enorme stolthed og faglighed, der oser ud af de

mennesker, jeg møder. Det er både en stolthed ved sit fag og sin

kunnen samt den virksomhed, man er ansat i. Men samtidig føler

mange, at det har været en svær tid til at få lov til at udfolde den

ny hr-chef

stoltheden skal sættes fri

Den nye HR-chef bliver slået af den enorme stolthed og faglighed, der oser ud af de mennesker, der arbejder i Danske Bank. Helle Havgaard går ydmygt til opgaven med at udforme en ny HR-strategi


stolthed, der lige nu måske bliver båret inde under skjorten”, siger

Helle Havgaard og fortsætter:

”Krisen påvirker vores medarbejdere på deres stolthed, og de

synes ikke, at det er rimeligt, fordi de ved jo fra deres hverdag, at

Danske Bank er en rigtig god bank, så de har svært ved at forstå,

hvorfor det så massivt skal være Danske Bank, der skal bære hele

byrden for den finansielle krise”, siger Helle Havgaard. Hun bliver

suppleret af formanden for Danske Kreds, Per Alling Toubro, der

netop oplevede, hvordan denne stolthed kom til udtryk ved sidste

års tillidsmandsseminar, hvor koncerndirektør Peter Straarup kom

på besøg:

”Tør vi ikke stå ved dem, vi er? Tør vi ikke længere bære vores

rygmærke med Danske Bank, spurgte flere, fordi banken lige på

det tidspunkt havde fjernet vores slogan: Gør det du er bedst til,

det gør vi! Det har virkelig trykket nogle, for selv om det kan lyde

lidt usmart i en krisetid, så siger man, at vi er stolte af det, og vi

synes det er forkert, at banken ikke vil stå ved et slogan, man altid

har stået for”, forklarer Per Alling Toubro.

Ingen revolutionMen det er vigtigt at huske, at banken jo følger sine kunder. Går

det godt for kunderne, går det godt for banken. Når det går skidt

for kunderne, går det også skidt for banken, forklarer Helle Hav-

gaard og erklærer sig helt enig i, at stoltheden skal sættes fri igen,

så medarbejderne kan være bekendt, at Danske Bank bare er en

bedre bank”.

Desværre vil hun ikke komme nærmere ind på, hvad hun egent-

lig vil udrette i sin nye stilling.

”Først vil jeg være en smule ydmyg og prøve at lære banken at

kende, før der kommer en HR-strategi fra min hånd. Det bliver

ikke en revolution, men en justering af den HR-strategi, som min

forgænger har lagt frem, ganske vist med et helt andet scena-

rium”, siger Helle Havgaard og garanterer, at der bliver kikket på

kompetencerne, fordi Danske Bank er kendetegnet ved at have

den bedst kvalificerede medarbejdergruppe, så uddannelse vil HR-

chefen dyrke endnu mere.

Krisen påvirker vores medarbejdere på deres stolthed, siger Helle Havgaard.


generalforsaMling

loyale uanset fyringer

”Hver morgen kan jeg tage mig i at overveje en ekstra gang, om

jeg nu skal tænde for morgen-tv. Det har været et år, hvor Dan-

ske Bank er blevet mødt af en fuldstændig utilstedelig mediehetz”,

sagde næstformand Steen Lund Olsen i sin mundtlige beretning til

Kredsens generalforsamling på Hotel Munkebjerg den 20. maj.

Danske Kreds er godt klar over, at koncernen har haft travlt

med at tage fat om bankens imageproblemer, og man har gjort

det ved at fjerne enhver form for resultatafhængig løn eller bonus

til alle på nær i Danske Markets og Danske Capital.

”Det er fint nok at afskaffe bonus til rådgivere, så de ikke kan

Trods det bedste driftsresultat for Danske Bank nogensinde var takken til medarbejderne fyringer i filialerne. Og selv om der mangler hænder, vil banken fjerne 1.900 stillinger yderligere, sagde næstformand Steen Lund Olsen på generalforsamlingen i Danske Kreds


anklages for at være sælgere med fokus på salg. Men så er det

bare helt inkonsekvent, når rådgiverne hver eneste dag skal stå

ret hos chefen til en salgsopfølgningssamtale, hvor de bliver målt,

vejet og kontrolleret”, sagde Steen Lund Olsen og konstaterede,

at han repræsenterede både tilfredse og loyale medarbejdere, der

faktisk løber hurtigere for at nå det arbejde, deres fyrede kolleger

normalt ville klare, og samtidig præsterer det bedste driftsresultat

nogensinde i koncernens historie: ”Trods det bedste resultat var

takken til medarbejderne fyringer i filialerne, og RD Erhverv blev

lagt over under banken. Men fyringerne er en hån mod de med-

Foto: Anders Brohus


arbejdere, der hver dag kan konstatere, at der ikke bare mangler

hænder rundt omkring, men også kommer medarbejdere fra andre

filialer og overtager stolen efter de fyrede medarbejdere”.

RegnedrengeneMedarbejderne har fået stillet i udsigt, at koncernen agter at spare

1.900 stillinger væk i løbet af 2010 og 2011. Derfor er det så

vigtigt at få registreret merarbejde og fleks korrekt, understre-

gede Steen Lund Olsen:

”Alene af den grund, at det indgår i koncernens statistikker over

tidsforbrug, og de tal bliver brugt, når de små regnedrenge på

Holmens Kanal regner på behovet for antal medarbejdere”.

I Danske Kreds drømmer man om, at udviklingsjobbene ligger i

Danmark – ikke i Indien. Det er uacceptabelt, at koncernen udvi-

der med flere medarbejdere i Indien, samtidig med at man fyrer i

Danmark. Det er simpelthen ikke ordentligt, at vi tilmed skal finde

os i, at der hyres konsulenter ind til udviklingsopgaver herhjemme.

”Uanset hvor mange gode argumenter koncernen måtte have

for at placere arbejdspladser i Indien, vil vi til enhver tid kæmpe

imod udflytningen af arbejdspladser”.

g g

Efter 42 år i Danske Bank er Verner Usbeck (t.v.) gået på pension. Meget tidligt gik Verner ind i fagligt arbejde, hvor han begyndte som tillidsmand og nåede at sidde 28 år i bestyrelsen for Danske Kreds, hvor han gjorde medlem-mernes pensionsord-ninger til sit speciale.

bestyrelsen for danske kreds

•PerAllingToubro,formand

•SteenLundOlsen,næstformand

•CarstenEilertsen,næstformand

•SusanneArboe

•PeterGaardsdalSørensen

•RenéHolm

•KirstenGuntofte

•KnudGrøngaard

•SanneLauridsen

•TorbenPedersen

•SørenSchlanbusch

•HansErikRasmussen

•HelleBrøndum

•KirstenEbbeBrich


generalforsaMling

I sin del af beretningen sagde næstformand Carsten Eilertsen, at

Danske Kreds er godt tilfreds med at have løn efter pris på stolen,

selv om der er udfordringer med at få alle på den rigtige jobprofil

og få banken til at regulere det individuelle tillæg, men det gør

banken bare ikke:

”For de medarbejdere, der ikke er blevet reguleret de sidste tre

år eller mere, viser det sig, at halvdelen af medarbejdere på uæn-

dret lønniveau og -trin ikke oplever ændring af deres individuelle

tillæg”, sagde Carsten Eilertsen, der til gengæld roste banken for

at have lige løn for lige arbejde:

”Faktisk kan vi godt være stolte af at have ligeløn, når resten af

finanssektoren har en forskel på 15-20 procent mellem mænd og

kvinder i mændenes favør”.

Sygdom er hvermandseje, siger man, og det forhindrede for-

mand Per Alling Toubro i at være til stede på generalforsamlingen.

Den 20. maj bekræftede klapsalverne fra de cirka 400 deltagere,

at Per Alling Toubro er Danske Kreds’ formand. Dagen sluttede

med kampvalg om de 13 pladser i bestyrelsen. Det betyder, at

Marianne E.H. Pedersen ikke fortsætter i bestyrelsen. Desuden

stoppede Verner Usbeck efter 28 år i kredsbestyrelsen.

g g

vi Målretter tilbud

Finanskrisenharbetydetmegetforoplevelsenaf,atmansom

medlemmærker,atFinansforbundeteretgodtforbund,derer

aktivttilstedeforathjælpe.

”Detkangodtvære,atfinanskrisenerkommetudefra,men

denskyldesogsådårligledelse,ogiFinansforbundetharviset

eksemplerpåafskedigelser,hvorledelsenhargjortdetmed

hovedetunderarmen”,sagdeKnudGrøngaard,dersidderi

HovedbestyrelseniFinansforbundet,hvordeermegetoptaget

afdemangeforandringerifinanssektoren.Ligenugælderdet

betydningenafdigitaliseringafpapirgangen,centraliseringaf

opgaverogoutsourcingsamtdetforhold,atvirksomhederne

ansættermangeandretypermedarbejdereenddetraditionelt

bankuddannede.

”Viharrigtigmangegodetilbudtilmedlemmerne,menfrem-

overskalviogsåkunnemålrettevorestilbudtilenkeltegrupper

afmedlemmersbehov,somforeksempeldemangeakademi-

kere,deransættesisektoren,ogsomskaloplevemerværdimed

atværemedlem”,sagdeKnudGrøngaardisindelafberetnin-

gen.

Foto: Anders Brohus


48 tiMerSammenmedlønogarbejdstidvarfyringsrundenblandt

deemner,hvorkredsbestyrelsensberetninggavanledning

tilkommentarer.FørstpåtalerstolenvarConnieJensenom

detgodesamarbejdemedledelsenunderfyringerne:

”Menviskalaldrigbliveforindspistmedchefen,ogdermå

aldrigværetvivlom,attillidsmandenstøttermedarbejde-

ren”,sagdeConnieJensen.

Vores48-timers-regelgiverproblemer,sagdeCarsten

Hansen,fordidenregellegaliserersystematiskoverarbejde

ientidmed37timersarbejdsuge.HertilsvaredeSteen

LundOlsen:

”Vieruenigemedkoncernenom,hvornårmaneroppe

på48timer.Hvisduhardagemedbarnsyg,tællerdetså

med?Detmenerledelsenikke”,sagdeSteenLundOlsen.


konstituering af kredsbestyrelsen

alle udvalg besat

Sektorvilkår og -rammer (SVOR) Kirsten Ebbe Brich (formand)Helle Brøndum (KB)Per Alling Toubro (Fmsk)Knud Grøngaard (HB) Beskæftigelsespolitik og Velfærd (BOV)Hans Erik Rasmussen (formand)Kirsten Guntofte (KB)Carsten Eilertsen (Fmsk)Peter Gaardsdal Sørensen (HB)

ArbejdslivSusanne Arboe (formand)Søren Schlanbusch (KB)Steen Lund Olsen (Fmsk)Knud Grøngaard (HB)

KompetenceudviklingKirsten Guntofte (formand)Hans Erik Rasmussen (KB)Carsten Eilertsen (Fmsk)Ib René Holm (HB)

Medlemmer og Forbund (MOF)Søren Schlanbusch (formand)Kirsten Ebbe Brich (KB)Helle Brøndum (KB)Steen Lund Olsen (Fmsk)Ib René Holm (HB)

De seks udvalg skal beskæftige sig med disse opgaver:IT-klubbenKirsten Ebbe Brich (formand)Sanne Lauridsen (KB)Steen Lund Olsen (Fmsk)

Kommunikation Sanne Lauridsen (formand)Per Alling Toubro (Fmsk)

Forhandling Steen Lund Olsen (formand)Per Alling Toubro (Fmsk)Carsten Eilertsen (Fmsk)Knud Grøngaard (HB)

Økonomi Torben Pedersen (formand)Anders L. Olsen (Sekretariatsleder)Per Alling Toubro (Fmsk)Steen Lund Olsen (Fmsk)Carsten Eilertsen (Fmsk)

Løn- og jobvurdering Peter Gaardsdal Sørensen (Formand)Kirsten Guntofte (KB)Hans Erik Rasmussen (KB)Carsten Eilertsen (Fmsk)

PensionIb René Holm (formand)Torben Pedersen (KB)Søren Schlanbusch (KB)

Du kan finde/læse kommissorierne for de enkelte ansvarsområder og udvalg på vores hjemmeside www.danskekreds.dk

Danske Kreds har efter generalforsamlingen den 20. maj 2010, nedsat fem ansvarsområder og seks udvalg. I hvert ansvars-område er der en hovedansvarlig (formand) og en eller to kredsbestyrelsesmedlemmer(KB) samt (mindst) en repræsentant fra formandskabet (Fmsk) og en fra Finansforbundets hovedbestyrelse (HB).

De fem ansvarsområder følger Finansforbundets struktur.

Foto: Lisbeth Holten


de 5 fagligt aktive

Valget til Danske Banks bestyrelse er nu gennemført, og de

medarbejdervalgte er Per Alling Toubro, Carsten Eilertsen, Helle

Brøndum, Susanne Arboe og Charlotte Hoffmann.

Danske Kreds ønsker tillykke med valget, og især tillykke til de

to nyvalgte: Carsten Eilertsen og Susanne Arboe. De er begge en

del af Danske Kreds, og de har gode faglige kompetencer til at

varetage hvervet som bestyrelsesmedlem af Danske Bank.

Hvorfor er det vigtigt at have medarbejdervalgte i bankens be-

styrelse? Det handler om at have de rigtige kompetencer. Besty-

relsesmedlemmer, der repræsenterer aktionærerne, kommer med

deres kompetencer, mens medarbejderrepræsentanter kommer

med andre kompetencer, som er de interne virksomhedsrettede

kompetencer. Disse ”interne” kompetencer er lige så vigtige som

de ”eksterne” kompetencer. Det handler om at supplere, så flest

mulige interessenter kommer til orde i bestyrelsen, for jo flere

interessenter der har været med i debatten, jo mere bæredygtige

bliver løsningerne på lang sigt.

valg til danske banks bestyrelse

Med valget til bankens bestyrelse har medarbejderne bekræftet, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal være fagligt aktive, der har en bred vifte af kompetencer

Af Hans Er ik Rasmussen, kredsbestyre lsen

PerAllingToubro CarstenEilertsen HelleBrøndum SusanneArboe CharlotteHoffmann

Hvorfor er det vigtigt, at det er fagligt aktive, som vælges ind

i bestyrelsen? Af flere grunde står de fagligt aktive godt i forhold

til at varetage medarbejdernes interesser: De har et netværk,

de har indsigt, de kan samarbejde med forskellige interessenter,

de har et helhedssyn, de kan se en sag fra flere sider, og de kan

tænke strategisk. Mange af kompetencerne har de fået gennem

tillidsmandsuddannelsen og deres faglige politiske arbejde. Det er

netop de kompetencer, der er behov for i bestyrelsesarbejdet, og

derfor er fagligt aktive oplagte kandidater til bestyrelsen. Det har

et flot flertal nu bekræftet.

Bestyrelsen i Danske Bank og i særdeleshed vore medarbej-

dervalgte bestyrelsesmedlemmer trækker nu i arbejdstøjet. Det

engelske sprog skal pudses af, og der skal tages beslutninger de

næste fire år.


MedleMsMøder 2010

her tager vi teMperaturen

Lige nu ser vi frem til en lang varm sommer, men efter sommer

kommer efterår, og så er det igen blevet tid til medlemsmøder.

Sidste år var Danske Kreds rundt i 12 forskellige byer til stor-

møder, hvor vi havde allieret os med sexolog Joan Ørting. Vi havde

nogle meget spændende og anderledes medlemsmøder, hvor

spørgelysten var stor.

Dette års medlemsmøder vil være møder i det ”små”. Dermed

ikke være sagt, at indholdet er småt. Men på de små intime møder

er der rig mulighed for, at alle medlemmer kan komme til orde.

Her kan man diskutere for og imod de forskellige tiltag, der til

stadighed er i vores hverdag. Måske kommer der nye ideer, og ikke

mindst får Danske Kreds et indtryk af temperaturen i afdelingerne.

Danske Kreds har nemlig brug for at vide, hvad der trykker jer, og

hvad vi skal kæmpe for af forbedringer i jeres hverdag.

Så derfor indbyder vi jer til at afholde små/mindre medlems-

møder. Der er mulighed for, at meget små afdelinger kan slå sig

sammen. Dette vil tillidsmændene sørge for, ligesom de vil foreslå

datoer, der kan passe i netop jeres afdeling.

Møderne bliver holdt som fyraftensmøder fra kl. ca. 16.30 på

Danske Kreds inviterer til medlemsmøder i afdelingerne, hvor alt kan diskuteres. Tillidsmanden sørger for at finde datoer for efterårets medlemsmøder

Af Hel le Brøndum, kredsbestyre lsen

en af ugens tre første dage. Torsdag kan også være en mulighed.

Vi regner med, at et møde varer 2 timer. Der vil deltage to perso-

ner fra Danske Kreds, der vil komme med et oplæg.

Danske Kreds vil være vært ved et lettere traktement.

Ikanvælgemellemfølgende

datoer:

4.oktober2010

5.oktober2010

6.oktober2010

13.oktober2010

25.oktober2010

26.oktober2010

27.oktober2010

1.november2010

2.november2010

3.november2010

8.november2010

9.november2010

10.november2010

15.november2010

16.november2010

17.november2010

MedleMsMøder

Foto: i-Stock Photo


sektorens bedste tillidsMænd

Danske Kreds har over en længere periode arbejdet meget med at

gøre vores tillidsmænd dygtigere med hjælp fra forskellige tiltag.

Ikke kun uddannelse, men også informationer, erfaringsudveksling

samt indsigt.

I efteråret prøvede vi en ny måde til at oplære/informere vore

tillidsmænd. Med hjælp i et PowerPoint-show blev de lokale til-

lidsmænd klædt på til at kunne hjælpe ved udviklingssamtalerne

om det personlige tillæg i lønnen.

Denne information blev videregivet på morgenmøder i afdelin-

gerne sammen med yderligere informationer om udviklingssamta-

len i øvrigt.

Samme fremgangsmåde vil vi forsøge os med i nærmeste

fremtid, når det gælder undervisning af tillidsmændene omkring

mulighedserklæring/bisidderrollen omkring sygesamtaler.

Mulighedserklæringen er et nyt tiltag, der skal bruges ved sam-

tale med medarbejderen senest fire uger efter den første sygedag.

Dette er en samtale mellem den syge og lederen, men der er mu-

lighed for at have et ekstra øre med, som kan være tillidsmanden.

Sådan kommer der hele tiden nye opgaver for vore tillidsmænd.

Og hver gang drejer det sig om, at tillidsmanden er godt klædt på

til denne opgave.

Desuden har Danske Kreds fokus på selve tillidsmandsuddan-

nelsen. Vi er meget interesserede i, at den enkelte tillidsmand får

taget uddannelsen, fordi det er en fantastisk uddannelse, som gav-

ner både tillidsmanden, medlemmerne og koncernen. Det er vores

erfaring, at det giver et stort fagligt og individuelt udbytte.

For at være en dygtig tillidsmand og en hjælp på arbejdspladsen

er det en nødvendighed at tage tillidsmandsuddannelsen og der-

næst deltage i nogle af de specialkurser, Finansforbundet udbyder.

Det er en af Danske Kreds’ helt store opgaver at sørge for, at vi

både holder tillidsmændenes viden intakt samt udbygger denne

viden.

tillidsMandsuddannelse

Din tillidsmand kan hjælpe dig med udviklingssamtalen om det personlige tillæg, eller hvis du er syg og skal til samtale om mulighedserklæring. Alle nye tillidsmænd kommer på en helt fantastisk uddannelse

Af Hel le Brøndum, kredsbestyre lsen

Foto: Jasper Carlberg


ny næstforMand

Når 38-årige Steen Lund Olsen møder op som næstformand i

Danske Kreds er han ikke længere det unge friske pust – i hvert

fald ikke alene.

”Efter fem år i kredsbestyrelsen kan jeg ikke længere gå rundt

og kalde mig Benjamin”, griner 38-årige Steen Lund Olsen, der

efter generalforsamlingen har fået to unge kolleger i kredsbesty-

relsen.

”Der gror ikke mos på en rullesten”, er en talemåde, der passer

godt på Steen, der lader sig drive frem af en naturlig arbejdsenergi

og en lyst og nysgerrighed, der kan aflæses i mange af de aktivi-

teter, han har deltaget i.

”Jeg kunne ikke sidde i et job i ti år og lave det samme. Derfor

har jeg i koncernen hele tiden bevæget mig videre, og sådan er det

også med det faglige arbejde”, siger Steen.

For fem år siden gik han rundt som fællestillidsmand for 400

IT-medarbejdere, og han blev opfordret til at stille op til kredsbe-

styrelsen fra kolleger, der synes, at der manglede noget yngre eller

måske bare et andet syn på verden.

”Det er jo tit forskellen mellem generationer”, siger Steen, der

tog udfordringen op og fik et flot valg i 2005.

I banken er Steen helt bogstaveligt begyndt fra gulvet i et vika-

riat i forsyningsafdelingen i betjentstuen. Forinden havde han søgt

ind som bankelev i Handelsbanken, hvor både hans far og onkel var

jeg bevæger Mig hele tidenDa Solveig Ørteby stoppede som næstformand i kredsen for at blive næstformand i Finansforbundet, blev Steen Lund Olsen ny mand på posten


ansat, men der var ikke en plads, så med en handelsuddannelse

blev han vikar.

Den unge vikar gjorde det så godt, at han blev teamleder i

postafdelingen med ansvar for al udgående post. Herfra kom han

til IT-området som autodidakt.

Da Steen var en af dem, der turde stille spørgsmål, og IT-områ-

det manglede tillidsmænd, gik der ikke mange uger, før Steen blev

valgt til tillidsmand, og efter nogle organisationsændringer blev

han områdetillidsmand for 400 medarbejdere. Samtidig besluttede

banken at flytte driften til DM Data, som siden blev solgt til IBM.

Både i kredsbestyrelsen og i Finansforbundet gik Steen blandt

andet aktivt ind i arbejdet med IT-klubben, der blev et nyt produkt

fra forbundet. Hans kolleger har måske lagt mærke til, at der sker

ting rundt om Steen, for han er typen, der siger: Det nytter ikke

noget, hvis vi lader det blive ved snakken. Eller sagt med en af

Steens leveregler:

”Hvis nogen siger, at det er umuligt, betyder det bare, at jeg

kæmper endnu mere for det.”

Far er hjemmeFor den nye næstformand er det en vision, at Danske Kreds er den

naturlige sparringspartner, når banken skal udvikles, og der skal

fokuseres på de grundlæggende bankfaglige ting:

”Men så kan ledelsen ikke med den ene hånd dunke medar-

bejderne i hovedet og spare ressourcer, mens de med den anden

hånd taler om at have korpsånd og arbejdsglæde”, siger næstfor-

manden og tilføjer:

”Der er nødt til at være en strategi for, hvad vi skal, hvis medar-

bejderne skal føle ejerskab. Derfor skal bankens ledelse blive bedre

til at involvere kredsen, fordi tillidsmandssystemet kan blive en

fantastisk ambassadør for ledelsen, hvis de tør invitere. Men det er

ikke ensbetydende med, at vi ikke siger ledelsen imod”.

Meget af det faglige og politiske, der interesserer Steen, er gået

hen og blevet hans arbejde. Men han er også lykkelig gift og har

en pige og en dreng på ti og seks år.

”Lørdag og søndag er hellige, og verden skal mindst være ved

at falde sammen, hvis man skal have fat i mig, for det er vigtigt at

have hele dagen sammen med familien, hvor børnene vælger, hvad

vi foretager os”, siger Steen Lund Olsen.

Hvis nogen siger, at det er umuligt, be-tyder det bare, at jeg kæmper endnu mere for det, siger Steen Lund Olsen.


Nyt job og ny lønJeg har fået nyt job og er rykket fra jobniveau 4, trin 2 med et

individuelt tillæg på 6 procent til jobniveau 5, trin 2 med et indi-

viduelt tillæg på 2 procent. Hvorfor er mit individuelle tillæg sat

ned, når jeg kan det samme?

Svar Når man skifter job, skal det individuelle tillæg vurderes på ny. Det

skyldes, at de krav i jobbet og de kompetencer som du fik det

individuelle tillæg for på dit gamle job, vil være anderledes i det nye

job. Du skal dog opleve en lønfremgang. Afhængig af jobniveau skal

lønfremgangen være på mellem 700 og 1200 kroner om måneden.

Sygdom og kontrolJeg har nu været syg i 17 dage, og min leder har ringet til mig

nogle gange. Jeg føler mig kontrolleret, og det bryder jeg min ikke

om. Jeg vil helst ikke forstyrres, når jeg er syg.

SvarDin leder har pligt til at kontakte dig, når du er syg. Det er i

henhold til regler i Sygedagpengeloven, og det er også beskrevet

fagligt

spørgehjørnet

i Koncernens forretningsgange. I forretningsgangen om sygdom

står, at du skal melde dig syg på første sygedag, og at du senest ti

dage efter første sygedag skal tage kontakt til din chef igen.

Det er lederens ansvar at bevare kontakten til dig under syge-

fraværet. Det vil sige, at kontakter du ikke selv din leder senest ti

dage efter din første sygedag, skal din leder kontakte dig. Lederen

kan også kontakte dig på andre tidspunkter, hvis lederen vurderer,

at det er nødvendigt. Denne kontakt er ikke ment som nogen form

for kontrol, men alene af hensyn til dig og din sygdomssituation.

Det er fra den 4. januar i år blevet lovpligtigt, at lederen skal

holde en samtale med dig senest 4 uger efter første sygedag. For-

målet med samtalen er at finde ud af, hvornår det kan forventes,

at du komme tilbage på arbejdet. Er du ikke i stand til at møde på

din arbejdsplads, kan samtalen tages over telefonen.

Når denne samtale skal gennemføres, har du ret til at have en

bisidder med. Kredsen anbefaler, at du bruger din tillidsmand.

Hvis du mener, at din leder kontakter dig unødigt og for meget,

kan du kontakte din tillidsmand eller sagsbehandlerne i Danske

Kreds.

Inge-Lise Wiebegyndteikredsenssekretariatden3.Maj.Inge-LiseharværetiDanskeBank-koncerneni15årihenholdsvis

RealkreditDanmarkogRetailandLogisticServices.Inge-Lise

harvaretagetadministrativeopgaver,sekretariatsfunktioner

oginformations-ogkommunikationsarbejde.IDanskeKreds

skalInge-Liseværemedtilafviklingenafstørrearrangementer,

hjælpedepolitiskeansvarsområderogvaretageandreadmini-

strativefunktioner.DanskeKredsglædersigtildragenytteaf

Inge-Liseserfaringerogikkemindsthendesindsigtibankens

systemer,organisationogkultur.

Den1.februarblevAnders Lyager OlsenDanskeKreds’nyesekretariatschef.Andersharforindentilbragt2½årsomkonsu-

lentiDanskeKreds.Iløbetafde2½årstiftedehanbekendtskab

medkredsensinternationalearbejde,overenskomstforhandlin-

ger,kommunikationsindsats,massefyringerogudviklingenaf

kredsenspolitiskearbejde.

DanskeKredsserfremtildetfortsattesamarbejdemedAnders

idennyerolle.

nyt fra sekretariatet

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlems-henvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsover-enskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.


krydsord og sudoku

PULSE DANSEN ALTSÅ SY MIDT IPOLEN STRUDS NØLE BAGDEL COMPACTDISK EFTER X IKKE

LANGEABELSMOR

ARME OGBEN

KLARESIG

PEDAL-KØRETØJ

RUTE

INDISKKVINDE-DRAGT

FALSKVIDNES-

BYRDBITRE

KENDTSPROGØE

VÆREMED

HJORTRING-

FORMETDEL AFMÅLTID

SNAPSJOM-

FRUER

STUEMØBEL

KÆMMET

HOLDET

TROET

ROMER-TAL1000

UNION

EFTERDO

OVREDYR

ELLERJYSK BY

PYTTER-NE

KLODSER

STOREGRINET

PAKKE

SÅR-MÆRKEPETER

-?

FØR ESØNNERKRIGS-

FAR-TØJERNE

HURTIGT

TRÆERBÆVEDE

VRÆLESNUPPEFARVE-

RIGFUGL

STIRRERKIKKERT-GLASSET

EFTER ALFA

HANFUGLE

BOLD-SPIL

VRED

FØR ZDYR ITUER

PÅ ETHÆN-

GENDE-?

ROD-FRUGT

KUKKER

TONE

MORGEN

MOBIL-BESKEDMED PÅ

NODERNE

FOR-HOLDS-

ORD

SKØR

HUSTRU

KLOGPERSON

SYVDAGE

UMO-DERNE

FORNAVN

FAMILIE-MEDLEM

STENVÆGGODTKORT

LINERFIL-

TRERE

AFSAMMEMENING

SKÆLVEPOST-

DISTRIKT

OND

EFTER C

KRAD-SEDE

SPISE-REDSKAB

FOLKFRA

ASIEN

3

5

4

6

7

8

9

10

2

1

løsning på krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:

CPR-nr.:


9 4

2 6 5

1 4 7

8 4 5

3 5

6 8 3

1 3

8 5 3 6 9

3 7 6 8

Vind biografbilletter og popcorn!

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lod-

trækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende

løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630

Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest

1. september 2010.

Vinderne får direkte

besked, og navnene

oplyses i næste

kredsblad.

3-stjErnEt

7 8 6

6

2 8 9

3 1 7

5 3 6

9 8 2 4

4 1 5

2 3

1 7 2

4-stjErnEt

vinderne fra kredsbladet Marts 2010:

suDoKu VinDErE:

AnnBirgitteRoager,8382Hinnerup

ViviS.Karberg,4700Næstved

KryDsorDsVinDErE:

KirstenKehler,2700Brønshøj

HenrikJensen,2635Ishøj

Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

fortæl os oM din bedste ferieoplevelseSend din historie om din bedste ferieoplevelse fra sommeren 2010 til os. Hvis vi

har din historie senest den 1.september, vil du være med i konkurrencen om tre

gode præmier.

Du skal sende din historie om din ferieoplevelse til: [email protected], skriv

”ferieoplevelse” i emnefeltet. Sammen med din historie vil vi meget gerne have et

billede eller to, som kan understøtte din ferieoplevelse.

Husk at skrive din e-mail og telefonnummer.

medlemsblad for danske kreds nr. 2/2010

Documents