teknik & miljø juni 2010

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område Juni 2010 • nr.6årgang 100

Hvor får vi mest for pengene?

Sagsbehandling under pres

Partnerskab skal bane vej for klimatilpasning

Program: KTCs Årsmøde

Kjeld Hansen - uimponeret borgmester fra Herlev:

Som man vifter et fnug af en jakke

Vred lokalpolitiker:

De sidder et helt andet sted og er fuldstændig ligeglade

Københavns CO2- udledning falder ikke Foto

: Ulr

ik J

antz

en

Mod til at tænke nyt ... Råd til at lade være?

Se hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk

Ingeniørmæssig nytænkning og faglig tyngde kan lette budgettet. Det ved man hos E.ON Climate and Renewables, Nordic, som har sparet et stort millionbeløb i forbindelse med projektudviklingen af havmølleparken Rødsand 2.

Grontmij | Carl Bro er rådgiver fra projektudvikling til færdiggørelse af havmølleparken Rødsand 2

7955_GCB_ann_Rødsand2 Teknik og Miljø.indd 1 26/03/10 09.41

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010 3

INDHOLD

Tema:

MiljøSom man vifter et fnug af en jakkeBorgmestereniHerlevKommune,KjeldHansen,erikkeimpo-neretovermiljøministerKarenEllemannshåndteringafenklageovermanglendeinitiativertiloprensningaftoforurenedegrundeiHerlevKommune.Læs mere side 10

Københavns CO2- udledning falder ikke KøbenhavnudledteligesåmegetCO2i2009somi2005.DetviserKøbenhavnsMiljøregnskab2009.Derskalenstyrketindsatsafbety-deligtomfangtilforatnåKøben-havnsambitiøseklimamål.Læs mere side 14

På vej mod en lettere hverdagNæsten 100 medarbejdereog chefer fra 39 kommunerdeltog,daMiljøministeriet,KLogFinansministeriets17.majinviterede til konference om,hvordanreguleringenafkom-munernesmiljø-ogplanlæg-ningsopgaverkanforenkles.Læs mere side 16

Norden samles i fælles klimaindsats

Kun omkring halvdelen af Dan-marks kommuner har indtil vide-reklimatilpasningmedsomendelafdereskommuneplaner,viserenoptælling,somKlima-ogEnergimi-nisterietharlavet-ogderersamti-digforskelpåihvorhøjgradkom-munernearbejdermedatreducereklimaændringerneogderesnegati-vevirkninger.DerforharGrontmij|CarlBromedstøttefraNordiskMi-nisterrådtagetinitiativtiletsamar-bejdsprojektomklimaledelse idenordiskekommuner,derskalforlø-beoverentoårigperiode.Læs mere side 18

Stop dispensa-tionspolitikken og udvis handlekraft !I dager førstebehandling i Folke-tingetafdetlængeventedelovfor-slag(L210)vedrørendestramningaf miljøzonerne. Forslaget skullereducere trafikkens stærkt sund-hedsskadelige luftforurening medultrafinepartiklerogkvælstofdioxid(NO2). Men forslaget er en storskuffelse.Derblivernemligsletin-genstramningafmiljøzonerne.Læs mere side 20

Dialog fremmer forståelsenMåskeetnogetfortærsketud-sagnogalligevelerdetnetopdialogen, der har været driv-kraften bag DIs initiativ til etdialogforummedkommuner,Miljøstyrelsen, By- og Land-skabsstyrelsen,Miljøcentrene,KL,KTCogvirksomheder.Læs mere side 26

Nyt miljøvurde-ringscenter skal udfylde tomrum efter amterne Der mangler et vigtigt bindeledmellemdennyestevidenommil-jøvurderingerogdenpraktiskevir-kelighedikommunerogvirksom-heder, mener både forskere ogmyndigheder.DerforetablererAal-borg Universitet nu Det DanskeCenterforMiljøvurdering.Læs mere side 28

Regeringen og kommuner i fælles indsats om klima tilpasning, energi-besparelser og energiplanlægningKommunerneharmeddeneksisterendelovgivninggodemulig-hederforattageinitiativettildennødvendigeklimatilpasning.Detkonkludererdenarbejdsgruppe,somregeringenogKL i fælles-skabnedsatteiforbindelsemedaftalenomkommunernesøko-nomifor2010foratudarbejdeetgrundlagfordenkommunaleindsatsvedrørendeklimatilpasning,energibesparelserogkommu-naleenergiplaner.Læs mere side 30

Deltagelse i biogasprojekterEr biogasanlægget omfat-tet af Varmeforsyningsloven?Detteogenlangrækkeandrevæsentlige, juridiske spørgs-målbesvares idenneartikelom etablering af biogassel-skaber.Læs mere side 32

Partnerskabet”VandiByer”hardeltagelse af offentlige myn-digheder, forsyningsselskaber,forskningsinstitutioner og pri-vate virksomheder. Ambitionenomatskabeinnovation,derkanreddebyernefraoversvømmel-se og samtidigt udnytte vandsrekreativeegenskaberpositivt.


Læs mere side 22

TEKNIK & MILJØ I JUNI 20104

LEDER

Leder

6 Vi er parate!

Ledelse:

8 Ledelse skal være en holdsport

Studietur til Birmingham:

38 Birmingham fra industriby til moderne storby KTCsstudieturtilBirminghambyderpåenrejsegennemtideni

Englandsnæststørsteby

39 Vejvedligeholdelsen er afsat for de næste 25 år

Nyt fra KTC:

41 KTCs Årsmøde

Natur & Vand:

46 Vred lokalpolitiker: De sidder et helt andet sted og er fuldstændig ligeglade

50 Hvor får vi mest for pengene? Vandplanernerummerforallevandoplandedetaljeredebeskrivelseraf,

hvormegetudledningenafkvælstofskalbegrænsesvedhjælpafspe-cifikkevirkemidler.Dererimidlertidingensammenhængimellem,hvorreduktionernekanopnåsbedstogbilligstogdeanvistevirkemidler

54 Sagsbehandling under pres

Forsyning:

58 Synergi i samarbejdet mellem kommunerne og energiselskaberne

60 Deponeringskapacitet i Danmark

Planlægning:

65 Planstrategierne og fem anbefalinger

68 Ny rammeplan sikrer fokus på grønne områder

72 Planlægning i takt med tiden

Byg og Bolig:

75 Betænkeligheder ved dyrkningsbaseret skimmelidentifikation

54

38

46

68

Leif Bæk har som borger og lokalpolitiker i Bryrup i mere end 30 år arbejdet for rent vand i Bryrup Langsø. Det er resulteret i store papirbunker og en god del ærgrelse, for trods kommunens opbakning er der ikke lydhørhed i Miljøcenter Århus over for kritikken af søens dårlige vandkvalitet.

Indhold

JU

NI 2

010


Kongens LyngbyParallelvej 22800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12

www.cowi.dk

ÅrhusJens Chr. Skous Vej 98000 Åhrus C Tlf. 87 39 66 00 Fax 87 39 66 60

Varmeforsyning og klima under forandring

Danmarks klima- og energimålsætninger stiller krav om handling. Forudsætningerne for at nå målene er, at vi effektiviserer forsyningen, realiserer besparelser og øger andelen af vedvarende energi. Det kræver koordineret planlægning og kloge løsninger.

COWI rådgiver mange kommuner og energiforsyningsselskaber i forbindelse med varmeforsynings- og klimastrategier.

•Vitagerudgangspunktieksisterendeanlægogplaner,vitegner fremtidsscenarier, analyserer og beskriver strategier og handlingsplaner.

•Vipræsentererresultaternedigitalt,sådeerletteatgåtilpånettet.


LEDER

46

52

Fagbladet Teknik & MiljøPapirfabrikken 248600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04

Redaktion:Ansvarshavende redaktørIrene BrandtTlf. 25 55 28 27Email: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 54 95 08 22Email: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.Email: [email protected]

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område Juni 2010 • nr.6årgang 100




Program: KTCs Årsmøde

Kjeld Hansen - uimponeret borgmester fra Herlev:




Københavns CO2- udledning falder ikke Foto

: Ulr

ik J

antz

en

Hjemmeside:www.teknikogmiljo.dk

Udgiver:Kommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening. Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 666,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

IdettenummerafTeknik&Miljøerenartikelomdenigangværen-deindsatsmedatforenkleregler-nepåmiljø-ogplanområdet–enindsats,somindgårsomendelafregeringens samlede regelforenk-lingsprojekt i kommuner og regi-oner.

Der har tidligere været tilløbhertilfleregange,udendeterble-vet til noget - men nu skal detvære - for behovet for at forenk-lereglerneerstort,særligtpåmil-jøbeskyttelsesområdet.Sidendenførstemiljøbeskyttelseslovtrådteikrafti1974,harreglernepåområ-detudvikletsigividtomfang,medderaf følgende ’knopskydning’ ogdetailregulering.

Derforhilserkommunernedetigangværende initiativ meget vel-komment, og en række kom-muner ermeget aktivt gået ind iprocessen,dels ien rækkework-shopforløb,ogdelsvedatstillesigtilrådighedformålingeraftidsfor-brugetvedforskelligetyperafsa-ger.

Det,viikommunerneharbrugfornu,er,atdethelesåogsåblivertilnogetivirkeligheden!Somvedaltandet,visommyndighederbe-skæftigerosmed,tællerresultatetnemligkunétsted:Deneffekt,deroplevesidetvirkeligeliv,udeimil-

jøet,blandtborgereogvirksomhe-der.Deterenstorindsats,dererigangsat,ogmankunnemåskelidtironisk frygte, at regelforenklings-processenikkekommertilatføretilnogetpga.afenlangogbureau-kratiskproces.

Menvivilhellereværeoptimi-stiske.Ikommunerneervimegetparate til at gribeboldenmedatgøresagsbehandlingenmeresmi-digogeffektiv,hvisvifårrammer-ne til det. Det er i forvejen i højgradpådagsordenenhososikkeatbrugeflereressourcerendaller-højstnødvendigtpåengivenop-gave–dettilsigerdeøkonomiskeudfordringer og vores samfunds-mæssigeansvaros.Samtidigervimegetoptagetaf,atder ikkegåspåkompromismeddenhøjemil-jøstandard,somvirentfaktisklyk-kesmed at opretholde inden forrammerneafdeteksisterendelov-kompleks.

Så lad os fåmulighederne foren ressourceeffektiv sagsbehand-ling,somsamtidigsikrerresultater-neivoresomgivelser–vierparate

TekniskdirektørTrineLindegaardHolmbergGentofteKommune

Vi er parate!


Chef med særdeles gode lederevner til HedeDanmark a/s

Til HedeDanmarks største driftscenter søges en resulta-torienteret driftschef med lyst og evne til at arbejde med strategisk forretningsudvikling inden for den grønne ser-vice- og anlægsgartnerbranche.

Du vil få ansvaret for Driftscenter Tåstrup, der betjener hele det storkøbenhavnske marked. Dit primære fokus bliver ledelse, vækst og indtjening. Du vil referere direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde med divisionens chefgruppe, øv-rige forretningsområder og HedeDanmark-koncernen i øvrigt.

Dine opgaver bliver:• at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling inden for

grøn service• at skabe tætte relationer med private virksomheder og kom-

muner • budget- og økonomiansvar for Driftscenter Tåstrup• at fungere som sparringspartner for dine driftsledere og øv-

rige medarbejdere, såvel fagligt som personligt• at skabe resultater gennem andre• at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores mange

kunder• at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leveran-

dører i facility-markedet

Vi forventer, at du:• er en erfaren leder, der formår at lede efter principperne

omkring værdibaseret ledelse• har en stærk faglig baggrund inden for faget eller har an-

den relevant baggrund. Det kunne f.eks. være via en ”grøn” uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skov- og land-skabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller ingeniør

• er en stærk kommunikator og kan bære klare budskaber gennem organisationen

• motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i organi-sationen, hvor opgaverne er så store, at ingen enkeltperson kan løfte disse alene

• har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende arbejdsmiljø• motiveres af forretnings- og idéudvikling

Vi tilbyder:• handlefrihed og stor medindflydelse• stort selvstændigt ledelsesansvar• en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed med am-

bitioner om vækst• en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for bran-

chen• en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig

udvikling • tiltrædelse senest 1. oktober 2010

Kontakt:Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset heck-mann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.

Din ansøgning sendes til:HedeDanmark a/sPersonaleafdelingenKlostermarken 128800 Viborgmrk.: arn/driftschef/grønservice/tåstrup eller på mail til [email protected] gerne som en samlet pdf.

Ansøgningsfrist er mandag den 2. august 2010. Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra dig snarest muligt.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer. Vi er mere end 1000 kolleger, der arbejder med serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige. Derfor har vi oprettet HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område.

www.hededanmark.dk


KORT NYT OM LEDELSE

LEDELSE ER (OgSÅ) EN HOLDSPORT

fEm KENDETEgN VED VELfUNgERENDE LEDELSESTEAm I KOmmUNER Og REgIONER

Ledelse er ikke kun en enkelt-mandspræstation og et fag forensomme superhelte. Ledere ikommunerogregionerløserde-res opgaver mest effektivt, nårdeerendelafetvelfungeren-deledelsesteam.Menhvordanfårmanetholdmedlutteran-førere til at spille godt sam-men?

Enstærkvilje tilatudret-te noget særligt sammen.En chef, der virkelig enga-gerersig.Ogetteam,hvorlederne ikke serhinandensomkonkurrenter,menfår

detbedsteudafdeandresstyrker.Sådanseretvelfungerendeteamudidenførstestørreundersøgel-seaf ledelsesteam idenoffentli-gesektor.

Kønsfordelingen inden for leder-stillingeridetoffentligeerbådety-deligogskæv.Trefjerdedeleafdemenigemedarbejdereidenoffent-ligesektorerkvinder,menscirkatotredjedeleafdeoverordnedelede-re er mænd. Det viser en under-søgelse,somSFIharlavetforLøn-kommissionenomkarrierevejeogledelseidenoffentligesektor.

Der er cirka 800.000 ansatteidenoffentligesektor,ogovertotredjedeleerkvinder..

Deterstadigforskelpå,hvorme-getmændogkvindertjener.SFIharundersøgt,hvorstoreforskel-lenevari2007.Resultatetviser,ataltafhængigtaf,hvordanmanmålerdet,tjenermændmellem

14og18procentmereendkvin-derpåhelearbejdsmarkedet.

Lønforskellen hænger sam-men med det kønsopdelte ar-bejdsmarked.

Mere end 70 procent af de

mandlige ansatte i undersøgel-sensmaterialearbejderidenpri-vate sektor,men60procent afde kvindelige ansatte er offent-ligtansat.

Lønforskellen hænger også

sammenmed,atmændpånog-le områder er højere placeret istillingshierarkietendkvinder,foreksempelerderfleremændendkvinder, der er ledere, og somderforfårenhøjereløn.

Ledelse skal være en holdsportVæksthus for Ledelse, har ud-

valgt og analyseret 12 ledelses-teampåalleniveauerikommunerogregioner.

Et godt ledelsesteam kræverstærkviljetilatudrettenogetsær-ligtsammen.Teametharenchef,der virkelig engagerer sig. Og le-derneserikkehinandensomkon-kurrenter,menfårdetbedsteudafdeandresstyrker.Undersøgelsenskonklusionerpræ-senteresihæftet”Ledelseer(også)enhold-sport”,somkanrekvireresgratispå:www.lederweb.dk

LEDELSELEDELSELEDELSELEDELSELEDELSELEDELSELEDELSELEDELSE

Stadig markant lønforskel mellem mænd og kvinder

Bestil/download rapport på: http://www.sfi .dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2640&PID=9267

Skæv fordeling af ledermulighederEnafforklaringernepådenskævekønsfordelinger,atdererstorfor-skelpå,hvormangelederstillinger,der overhovedet eksisterer indenfordeforskelligejobområder.Dererlangtfærrelederstillingerindenforkvinde-områderneendpånog-leafdekønsblandedeellerman-

dedomineredeområdersompoli-tiellerlæger.

Alle ønsker højere lønOffentligt ansatte mænd og kvin-dererifølgeundersøgelsenaltialttilfredsemedderesjob.Menuan-set,ommanerkvindeellermand,medarbejdereller leder,såønskerdeoffentligeansattesighøjereløn.

Skæv lederfordeling i den offentlige sektor

Overalt i den offentlige sektorermændtydeligtoverrepræsente-ret i lederstillinger. Isærblandt le-derepåhøjtniveauerdertaleomstore kønsforskelle - 36 procenter kvinderog64procentmænd.Blandt de menige medarbejdereer74procentkvinderog26pro-centmænd.

Undersøgelsen viser, at jo merepersonaleansvarlederehar,destostørreerandelenafmænd.

Bestil/download rapport på: http://www.sfi .dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2635&PID=9267

Undersøgelsen peger på fem kendetegn for suc-cesfulde ledelsesteam:•Ubetingettillid•Produktivforskellighed•Opløftendesamspil•Markantlederskab•Styrendeambition


KORT NYT OM LEDELSE

Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det

den tilgang, der giver de bedste resultater -

miljømæssigt og økonomisk.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

StreSSretn ingSlinj er | 1

– vejviser til en bedre

arbejdspladsInspIratIon tIl en

bedre stressIndsats

maj 2010

StreSSretn ingSlinjerStresseretalvorligtproblem,derbådetru-erdenenkelteansatteshelbredoghelear-bejdspladsensvirke.Derforskalarbejdsplad-serne hele tiden fokusere på området. Ogher er stressretnings¬linjerne et væsentligtredskab.

GennemethalvtårharDetPersonalepo-litiskeForumsamleterfaringerindfrasyvar-bejdspladser.Erfaringerneersamletipjecen,der inspirererarbejdspladsernetilenstadigbedreogmeremålrettetindsatsmodstress.

Læs mere om ’Aftalepakke’ om arbejdsbetinget stress på: http://www.personaleweb.dk/04Z4516230

Stressretningslinjer - vejviser til en bedre arbejdsplads

Stressretningslinjerne går ud på at:

• Identificere stressproblemer Hvordan kanman sikre, at

problemer kommer frem ilysetviamålingerogdagligopmærksomhed?

• Forebygge stress Hvordankanarbejdetplan-

lægges? Hvordan kan man støtte

hinandenfagligtogsocialt?

• Håndtere stress Hvilke tiltag skal tilbydes

medarbejdere og arbejds-pladser, hvis stressen ram-mer?


TEMA: MILJØ

Borgmesteren i Herlev Kommune, Kjeld Hansen, er ikke imponeret over miljøminister Karen Ellemanns håndtering af en klage over manglende initiativer til oprensning af to forurenede grunde i Herlev Kommune.

/ af irene Brandt

”Miljøministeren har viftet dennesagtilside,sommanvifteretfnugaf en jakke!” Herlev KommunesborgmesterKjeldHansenervredover, at miljøminister Karen El-lemannharafvistatgåirettemedRegion Hovedstadens håndteringaf to forurenede grunde i HerlevKommune.

Den ene grund husede i50erne og 60erne et firma, dertappedeperchlorethylenfratanketildunke.Stoffet,dererkræftfrem-kaldende, blev i vid udstrækningbenyttet i renserierne, og grun-den,hvorvirksomhedenlå,erkraf-tig forurenet af perchlorethylen.Stoffethenfaldertilandreklor-for-bindelser,somerendnugiftigere,ogdisse forbindelser er ligeledesmålt i jorden,hvorvirksomhedenlå.Kommunensvandværkogdrik-kevandsboring,derlåtætpågrun-den,blev lukket i1992pågrundafforureningmedopløsningsmid-ler. Forureningen, der bevægersigigrundvandsmagasinetharnukursmod én af kommunens fol-

keskolerogfleredrikkevandsborin-ger.Dererdogendnuikkepåvistenrisikoiforholdtilskolen.

Den anden grund ligger i etaf kommunens industrikvarterer.Ogsåhererderblevetbrugtper-chlorethyleniarbejdetmedataf-fedte materialer i metalfabrikken,derlåpågrunden.Ogsåhérerjor-denkraftigforurenetmedperchlo-rethylen og dette stofs henfalds-produkter. Forureningen har nukursmodenstorkildeplads.

De gør ikke nogetDa rensevæskefirmaet lukkedei 1970, købte Herlev Kommunegrundenogbygningenog indret-tede fritids- ogungdomsklub ogsenere en skolefritidsordning påadressen. I 1988 blev forurenin-genkonstateret,ogsidenharHer-levKommunepressetpåforatfågrunden oprenset. Grunden hari22år ståetpå listenover jord-forureninger, der skal tages håndom;mendererheletidendukketmerepresserendesagerop.

”Vimåttefornyliglukkeinstitu-tionen,fordigrænseværdierneforkoncentrationenafchloreredeop-løsningsmidler inde i bygninger-ne blev overskredet. Det har ko-stetos11mio.kr.tilnyebygningertil skolefritidsordningen.Regionenharikkepligttilatoprensejorden,nårinstitutionenpågrundenerenSFO.Hvisdethavdeværetenbør-nehaveellervuggestue,havdesi-tuationenværetenhelanden.Deteruanstændigtogdyrtforborger-neiHerlevKommune–ogformil-jøetogvoresvandressourcer,somogså er truet af forureningen fra

grunden,” siger Kjeld Hansen ogfortsætter:

”Viharflyttetinstitutionenforatbeskytte børn og personale moddegiftigedampe;menforurenin-genliggerstadig i jordenogtruervores grundvand. Jeg ved fra an-drekommuner,atdehardesam-me problemer; men Region Ho-vedstaden gør ikke noget vedforureningen!”

Om 100 år er problemet løstDirektørJørnGettermannfraRegi-on Hovedstaden kender udmær-ket de to grunde i Herlev Kom-mune.

”Jeg kan godt forstå, at KjeldHansensynes,atdeudgøretpro-blemihanskommune;menviharikkepengenoktilatgennemføreen oprensning af alle forurenedegrundeiregionen.Nårdetstårilyslueétsted,brugerviikkeressour-cernepåatslukkemindrebålan-dresteder,”sigerJørnGettermann.

Region Hovedstaden får hvertårca.130mio.kr.,dererøremær-ket til arbejdet med forurenedegrunde. Cirka halvdelen af dettebeløb bruges på myndighedsop-gaverogadministration.Desidsteca.65mio.kr.brugestilkonkreteprojekter i regionen. Dette beløbskal ses i sammenhængmed, atenstorjordforureningssagletløberopiensamletudgiftpå30mio.kr.frastarttilslut–elleretstedmel-lem2og5mio.kr.omåret.

”Hvisviskalfjernealjordforure-ningher i regionen,skalvibrugeopmod10mia.kr.Meddepen-ge,vifåridag,vildetderfortageetstedmellem50og100åratfjer-

ne forureningen fra jorden,” sigerJørnGettermann.

Hanbekræfter,atgrundeneharværet på det daværende Køben-havnsAmtsprioriteredelisteoverforurenedegrundeiamtet.Den-ne liste har Regionen ikke vide-reført, fordi den gav borgerneogkommunerne falske forhåbnin-gertil,hvornårregionenvillestarteenjordrensningpådeforurenedegrunde.Derdukkerheletidennyejordforureningerop,somskubberandrenedadellerheltudaflisten.

”Vi skønner, at der er et stedmellem30.000og35.000grun-de med mistanke om forureningiregionen.Vikenderidag5.000,ogofte,nårviharmistanketilengrund,visermistankensigatværerigtig.Såderkommernyetil,hvergang vi kigger efter dem,” sigerJørnGettermannogfortsætter:

”Lige i øjeblikket kan vi lige fårådtilatgennemføredealleralvor-ligste jordforureningssager; mendet kræver benhård prioritering iregionen.”

Flotte talPalleBoeckerkontorchef iMiljø-styrelsen. Han er som udgangs-punktenigmedJørnGettermanni, at det kommer til at tage rigtigmange år at nå igennemalle deforurenedegrundei landet,ogatdererbrugforenbenhårdpriorite-ringafindsatsen;men….

”I 2008 gav regeringen 350mio. kr. til regionerne til oprens-ningafforurenedegrunde.Iårharregeringengivetca.410mio.kr.tilindsatsen–ogsetilysetaf,atbe-villingenpåtoårerstegetmed50


11TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

TEMA: MILJØ

Kjeld Hansen er en vred borgmester. Han har (mindst) to forurenede grunde, som truer borgere og drikkevand i kommunen, men hverken regionen eller miljøministeriet vil betale for oprensningen af den forurenede jord. Foto: Ulrik Jantzen.


TEMA: MILJØ

mio.kr.,synesvi,deteretflottal”sigerPalleBoeck.

Hvad svarer ministeren?Teknik&Miljøsredaktionhar ikkekunnet få miljøminister Karen El-lemannitale.Istedetfikvitilbudt,atvikunnestillespørgsmålskrift-ligt,somministerensåvillebesva-re.Hererspørgsmåleneogmini-sterenssvar:

1. Mener ministeren, at de cirka400 mio. kroner regionerne fårårligt, er nok til at klare opgavenmedatryddeoppådeforurenedegrundeiDanmark?

”Ja. Regeringenhar styrket områ-det med yderligere 50 millionerkroner om året, så regionerne idagfår400mio.tilopgavenhvertår. Desuden er det vigtigt at un-derstrege, at jordforureningslovenerlavetudfraenerkendelseaf,atvimåtagedeværsteforureningerførst.Derforskalregionernepriori-teredegrunde,hvorgevinstenerstørstfordrikkevandogsundhed.”

2.ForureningeniHerlevKommu-ne truer en drikkevandsboring ikommunen(Kildeplads13),som

derforsandsynligvismålukkeomfåår,fordiregionenkunharrådtilatsikreandredrikkevandsboringer,hvor kvalitetenafdrikkevandeterbedreendvedkildeplads13.Sy-nesministeren,deteriorden,drik-kevandsboringer med brugbartvand skal lukkes, fordi regionenikkeharpengenoktilatoprensedeforurenedegrunde?

”Sikringafdrikkevandharhøjpri-oritet. Men vi skal heller ikke ka-stepengeefternoget,hvordererstorrisikofor,atpengeneerspildt.Pengene skal selvfølgelig bruges,hvor fremtidsudsigterne er bedst.Og idenkonkrete sag vedkilde-plads13erdettvivlsomt,omdenkan reddes, selv hvis der bliverbrugt mange penge på afværge-foranstaltninger.”

Men dermed er sagen ikke slut.KjeldHansen–fårihvertfaldheriartiklen–detsidsteord:

”JegagteratkontakteFolketin-get.Debørsætteheleproblema-tikken omkring jordforureningenunder lup. Rammerne for, hvilkeprojekter regionerne skal løse, ersimpelthenforsnævre!”

Her på Tornerosevej i Herlev lå engang en virksomhed, der solgte perchlore-thylen til renserier. Da den lukkede, blev der indrettet skolefritidsordning i bygningerne. Institutionen er siden blevet lukket fordi politikerne i kommunen ikke fandt det forsvarligt for børn og personale at opholde sig i bygningerne, hvor målinger viste, at grænse værdierne for giftige klordampe inde i huset nu var overskredet. Nu ligger bygninger og grund øde hen. Og står det til regeringen, kan de ligge dér i 100 år endnu, inden grunden bliver renset. Tornerosesøvn eller beskidt mareridt? Foto: Ulrik Jantzen

Fra Region Hovedstadens hjemmeside:

Oprensning af forurenede grundeIRegionHovedstadenerdermangeforurenedegrunde.Endelafdissebliverrensetopafregionen.Dukansomgrundejerogsåvælgeselvatbetaleforenoprensning.

Regionens oprensning af forureningerMangegrundeiRegionHovedstadenerregistreretsomforurene-de.Påbaggrundafundersøgelservurdererregionen,omforure-ningerneudgørenrisikoformenneskerogmiljø.

Forureningerfjernesafregionen,hvisdeudgørenrisikoiforholdtil:•grundvand,•bolig,•børneinstitutioner(0-6år)og•offentligelegepladser.

Prioriteringafhvilkegrunde,derskalrensesop,skerløbende.Deværsteforureningerbliveroprensetførst.Mangegrundejeremåderforventelængepåenoprensning.Imellemtidenrådgiverre-gionengrundejereog lejereom,hvordandekanmindskedensundhedsmæssigerisikovedatbopåenforurenetgrund.


POLITIK OG LEDELSE

Din by - vores viDenRambøll udfører byplanopgaver omfattende blandt andet bycentre, infrastrukturanlæg og ikonprojekter. Vi har udarbejdet lokalplaner for fx Nordens største sygehus i Århus og andre markante byudviklingsområder. Vores erfarne planlæggere, landskabsarkitekter, trafikanalytikere, biologer, økonomer m.fl. sikrer en helhedsorienteret interesseafvejning og miljøvurdering af alle typer planopgaver.

www.ramboll.dk


TEMA: MILJØ

København udledte lige så meget CO2 i 2009 som i 2005. Det viser Københavns Miljø regnskab 2009. Der skal en styr-ket indsats af bety-deligt omfang til for at nå Københavns ambitiøse klimamål

Miljøregnskabet rummer en ræk-ke indikatorer for udviklingen afmiljøet i København - fra støjbe-lastningenoverforbrugetaføkolo-giskmadtilantalletafnyplantedetræeridekøbenhavnskeparker.

Miljøregnskabetviser,athoved-stadensCO2udledning for 2009er på niveau med udledningeni 2005.Og det bekymrer BoAs-mus Kjeldgaard, teknik- og miljø-borgmester.

”København vil være ver-dens første CO2 neutrale hoved-stadi2025.Udviklingendesene-steårviser,atkurvenendnu ikkeerknækket.Detbetyder,atvinuforalvor skalop i tempomedatgennemføre Københavns ambi-tiøseklimaplan,deri2015samletsetvilbetydeenreduktionafbyenCO2-udledningmed20%setifor-hold til 2005.Det er en klar ad-varseltilospolitikereom,atviernødttilatprioriterebenhårdtief-terårets budgetforhandlinger, hvisviskalnåmålet,”sigerBoAsmusKjeldgaard.

Københavnståroverforatgen-nemføremassiveinvesteringerforat sikre en klima- og miljøvenligudvikling. Blandt andet til vedva-rendeenergi, renovering af kom-munens bygninger, el- og brint-køretøjer og til nye cykelstier og-ruter.MenKøbenhavnsKommu-nehverkenkanellerskalløfteheleopgavenalene.

”Klimaudfordringen er kolossal

og kræver massive investeringer.Københavns Kommune gør selvenstorindsatsidekommendeår.Menviharbrugfor,atallearbejderisammeretning.Detgælderbådeerhvervslivogkøbenhavnere-menogså politikerne på Christiansborgskal tage handsken op og fjernebarriererilovgivningenogdermedhjælpeos,dergernevilgøreenfor-skel,”sigerBoAsmusKjeldgaard.

KøbenhavnsMiljøregnskabbe-stårbådeafenpjecemeddevæ-sentligste nøgletal og et mereomfattende miljøregnskab pånettet.Regnskabetfor2009for-tælleromen række forskelligeområder,hvormiljøetiKøben-havnoverdeseneste10åre-neharudvikletsig idenrigti-geretning.

Foreksempelcyklerfleretil arbejde og uddannelse,og cyklisternes risiko for atblive involveret i en alvor-ligulykkeerfaldetbetyde-ligt.Der kommerhvert årflere træer i parkerne ogpådeoffentligeveje,oglegepladserne bliver re-noveret. Flere veje fårstøjsvag asfalt, luftensindhold af partikler erfaldet, og andelen aføkologi ikommunenskøkkener stiger fort-sat.Endeligerdetpo-

sitivt, at el- og fjernvarme-forbruget i perioden fra 2005 til2009’kun’ervoksetmed2%,nårbyens befolkning er vokset med5%.

Læs Miljøregnskab 2009 her: http://www.kk.dk/eDoc/Teknik-%20og%20Milj%c3%b8udvalget/17-05-2010%2015.00.00/Dagsorden/07-05-2010%2016.55.02/5416499.PDF

Københavns CO2- udledning falder ikke

københavns

miljøregnskab2009

prøvetryk

bilag 1


POLITIK OG LEDELSE

www.kruger.dk

Online styringssystemSTAR gør det muligt at spare op til 30% af energi -forbruget i procestankene

Ny teknologi til slambehandlingI forhold til traditionel udrådning producerer Exelys, DLD 50% mere biogas og reducerer slammængden med yderligere 30%

ForfiltreringEffektiv forfiltrering med Hydrotech filtre forøger biomassen med 40-70%

Optimering af beluftningsudstyrVed at optimere beluftnings- systemet mindskes energi- forbruget med 20-35%

Kontakt os for at få en vurdering af jeres energi potentiale

Det energiproducerende renseanlæg NYE og kendte teknologier


TEMA: MILJØ

Næsten 100 medarbej-dere og chefer fra 39 kommuner deltog, da Miljø ministeriet, KL og Finansministeriets 17. maj inviterede til konferen-ce om, hvordan regule-ringen af kommunernes miljø- og planlægnings-opgaver kan forenkles.

/ af Christina Føns, chefkonsulent, kl og

Hanne kristensen, kontorchef, miljøministeriet

Konferencen var den foreløbi-ge kulmination på en omfatten-de indsamling af forenklingsfor-slagiottekommuner,somblevsatigangijanuariår.88forslagtilfor-enklingfordeltpåområdernejord,lokalplanlægning, miljøreguleringafvirksomhederogVVM/SMVvarsamlet ind og blev i løbet af da-genudfordret,uddybet,nuanceretogvurderet.

Indsamlingenaf forenklingsfor-slag og afholdelsen af konferen-cenerendelafenstørreindsatsforregelforenklingpådetkommu-nale plan- og miljøområde, somfærdiggøresiforåret2011.

Konferencen DagenblevskudtigangafAnne-MarieRasmussen,vicedirektør fra

Miljøstyrelsen, og Mikael Jentsch,Teknik- og Arbejdsmarkedsdirek-tør fra Frederikshavn Kommune.Anne-Marie Rasmussen lagde udmed at understrege, at forenk-lingafreglerne,sådefårdenstør-

steeffekt,optagerMiljøministerietmeget–ogatministerietharenklar målsætning om, at omsætteprojektets resultater til mere endblotglittetpapir.

Mikael Jentsch satte dagens

programindienstørresammen-hæng, da han påpegede, at re-gelforenklingerbydendenødven-dig, hvis kommunerne fremoverskalopretholdesammeniveauafmiljøbeskyttelse. Det kræver nye

På vej mod en lettere hverdag

Mikael Jentsch satte dagens program ind i en større sammenhæng, da han påpegede, at regelforenkling er bydende nødvendig, hvis kommunerne

fremover skal opretholde samme niveau af miljøbeskyttelse.


TEMA: MILJØ

Integrerede projekter i det åbne landTemadag, 7. oktober, Jylland

PLUREL – Managing the Urban Rural InterfaceInternational konference, 19. - 22. oktober, København

3D-arbejdsmetode i terrænKursus, 10. november, Frederiksberg

Bytræseminar 2010 – BeskæringSeminar, 10. november, København

Erhvervsudvikling i landdistrikterTemadag, 18. november, København

KURsER • TEMaDagE • KonfEREncER EFTERÅR 2010

Byer uden grænser 2010– at forstå og planlægge den grænseløse byKonference, 19. - 20. august, Herning

natura 2000 planlægningen i Danmark– indhold, status og rollefordeling med særlig fokus på vildtforvaltningTemadag, 25. august, Auning

græsklipperobotter – muligheder og behov nu og i fremtidenTemadag, 2. september, København

Danske Parkdage 2010: fremtidens grønne byerKonference, 20. - 22. september, Kolding

Læs mere på www.sl.life.ku.dk/kurser

måderat løseopgavernepå,hviskommunerneskaltacklebådedeøkonomiskeudfordringer,somkri-sen byder på og de udfordringerfor kommunernes rekruttering,somsmåungdomsårgangeuund-gåeligtvilresulterei.Samtidigun-derstregedehan,atregelforenklingkræver en indsats af både kom-muner og stat. På den ene sidekræverdetefterMichael Jentsch’opfattelse, at der gives plads tilkommunaleskøn i reglerne,menomvendtogsåatkommunernesåløfter det øgede ansvar, som enmindretætreguleringgiver.

Efter de indledende oplægvar de konkrete forenklingsfor-slag i centrum på resten af da-gensprogram.Alledeltogihvertoworkshops, hvor forslagene blevdiskuteretograngordnetefterdel-tagernes forventninger til det en-

delige forenklingspotentiale. Derblevsamtidiggivetpladstilatstillenyeforslag,hvilketfleredeltagerebenyttedesigaf.

ForenklingsforslageneDagenvargenereltprægetafgodeog kvalificerende diskussioner,somdogvidnedeom,atderogsåefterdagenliggeretvæsentligtar-bejde,indenderkanliggeendeli-geforenklingsforslagklar.

På virksomhedsområdet rette-de opmærksomheden sig særligtmod forenkling af brugerbetaling,den årlige tilsynsindberetning tilMiljøstyrelsen og de faste tilsyns-frekvenser.

På planområdet fremhævedekonferencedeltagerne udfordrin-gerne ift.koblingenmellemkom-mune- og lokalplanprocesserne,inddragelseafbygherreiudarbej-

delsenaf lokalplanerog kategori-seringenaferhvervstyper.

På VVM/SMV-området blevdagsordenen sat af forslag ommerespecifikkevejledninger ommiljøvurderinger, indførelseafba-gatelgrænserforVVM-screeningerogændringafreglerogprocedurerformiljøvurderinger.

Påjordområdetvarsærligtom-fanget af vilkår i olietankbekendt-gørelsen, 2mio.-grænsen i sagerom villaolietanke og indberetnin-gertilregionerneifokus.

Den videre procesIndsamlingen af forenklingsfor-slag og afholdelsen af konferen-cenerendelafenstørreindsatsforregelforenklingpådetkommu-naleplan-ogmiljøområde.Arbej-det suppleres afmålinger afmil-jømedarbejderes tidsforbrug på

opgaver på jord-, plan-, virksom-heds- og VVM/SMV-områdernesamtmedarbejdernesvurderingafopgavernesbetydningforniveauetafmiljøbeskyttelse.

Målingerne gennemføres i tikommunerogskalgiveenindika-tionaf,hvordetkanhavestoref-fektatforenkle–udenatdergåspå kompromis med miljøbeskyt-telsen.Målingenafsluttesiaugust/september 2010. Herefter skalkonsekvenserneafmuligeforenk-lingerbelysesnærmere,ogdeind-komneforslagskalhereftersåvidtmuligtomsættestilkonkreteæn-dringerafloveogbekendtgørelser.

Deterplanen,atresultaterneafprojektetskalindgåsomendelafregeringenssamledeplanformin-drebureaukratiikommunerogre-gioner, som færdiggøres i foråret2011.


TEMA: MILJØ

Kun omkring halvdelen af Danmarks kommuner har indtil videre klima-tilpasning med som en del af deres kommunepla-ner, viser en optælling, som Klima- og Energi-ministeriet har lavet - og der er samtidig forskel på i hvor høj grad kommu-nerne arbejder med at re-ducere klimaændringerne og deres negative virk-ninger. Derfor har Gront-mij | Carl Bro med støtte fra Nordisk Ministerråd taget initiativ til et sam-arbejdsprojekt om klima-ledelse i de nordiske kom-muner, der skal forløbe over en toårig periode.

Norden samles i fælles klimaindsats

Der er ingen tvivl om at både hav-vandstand og nedbørsmængder vil ændre sig markant i fremtiden. Og det rejser en del spørgsmål i kom-munerne: Hvordan skal vi klimasikre kommunerne, og hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne? Arkivfoto: Mogens Flindt/Scanpix


TEMA: MILJØ

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

23.-24. august 2010

Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder for 17. gang til den årlige trafikkonference: Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen finder sted i dagene 23.-24. august.

Også i år inviterer vi trafikordførere fra folketingets trafikudvalg til en debat om aktuelle trafikpolitiske emner.

Trafikdage fik sidste år TØF prisen på 25.000 kr. Trafikdage kvitterer i år ved at anvende prisen til et særarrangement

på Trafikdages andendag om:

Metoder til evaluering afde sikkerhedsmæssige effekter af trafiksikkerhedstiltag

På dette arrangement vil flere internationale topforskere give oplæg sammen med danske og nordiske forskere.

Konferenceprogram kan fås ved henvendelse til konferencesekretariatet:Tlf. +45 9940 8375 - E-mail: [email protected]

- og ses på internettet: http://www.trafikdage.dk

Emner 2010:

• Godstransport og logistik• Jernbaner• Kollektiv transport• Køretøjsteknologi og køretøjernes

klima- og miljøkonsekvenser• Mobilitet og adfærd• Planlægning• Trafikmodeller• Trafikpolitik, organisation og øko no mi • Trafiksikkerhed• Trafikinformatik, trafikteknik, fremkommelighed og

trængsel• Vejen om miljøet

Special Sessions:

• Beslutninger om transportinfrastruktur • Infrastruktur og vækst• Letbaneperspektiver i Vestdanmark• Transportvaneundersøgelsen - bedre viden om

trafikantadfærd• Værktøjer til beregning af transportens miljøbelastning

og praktisk anvendelseWorkshops:• Havnenes rolle som transportcentre i samspil med

den moderne by• Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning

om passagervækst• Hvordan styrkes produktiviteten i logistik- og

godstransporterhvervet?• Landtrafikken ind og ud af de danske havne• Modulvogntog - udbredelse og anvendelse• Nedprioriterer samfundsøkonomiske analyser

kollektiv trafik?• Usikkerheder i vurdering af transportprojekter

Tilmeldingsfrist

23. juli 2010

Detoverordnedemålforprojekteteratudvikleredskabertilkommu-nerne,somstimulerertilenproak-tivklimatilpasningoghjælpertilatreducere potentielle negative ef-fekterafklimaforandringerneidennordiskeregion.

Klimaforandringer i fokus”Selvom det stadig debatteres ihvor høj grad klimaændringernevilfindested,såerderingentvivlomatbådehavvandstandogned-børsmængder vilændre sigmar-kantifremtiden.Ogdetrejserendel spørgsmål i kommunerne:Hvordanskalviklimasikrekommu-nerne,oghvadkanvigøre foratmindskeklimaændringerne?”sigerseniorkonsulent i Grontmij | CarlBro,MariaMikkelsen.

Kommunerne er med deresplacering mellem befolkning ogstat nøgleaktører i klimaregnska-bet. Derfor er det ikke mindst ikommunerne klimakampen skaludkæmpes-igennemkonkretetil-tagindenforklimatilpasningogre-duktionsaktiviteter.Detnyeprojektskalværemedtilatsikre,atheleNordenkandragefordelafdeen-keltekommunerskompetencer.

”Det er et vigtigt projekt, forditidogpengeerenknapressour-ce,ogderforerdetvigtigt,atvi idenordiskelandekanudnyttehin-andens erfaringer og ikke opfin-derdendybetallerkenfleregange.Vi er i de nordiske lande dygtigepå forskellige områder, og det erdet, vi vil udnytte. Danske kom-munererforeksempelrigtiggodetil at energieffektivisere og –op-timere gennem for eksempel ar-bejdemedisolering,ogvierlangtfremmemedvindkraft,mensdeiSverigeernået langtpåbioener-gi-området,” siger koordinator forKlima- og Luftgruppen i NordiskMinisterråd,HansSkotteMøller.

Ikke bare endnu en rapport”På projektets kick-off-møde hør-tevi,atkommunerneikkeønskerendnuenrapport tilhylden.Der-

forermåletatdanneetnetværkblandtdenordiskekommuner,derskal gøre klimaviden til en aktivoglevenderessourcepåtværsafkommunerne.Hvisdeforeksem-pelsidderienkommuneiFinlandog har brug for klimafinansieringtiletprojekt, såvildemeddettenetværkvide,hvemdekan ringetil.Måskeharendanskkommunenetophaftgodsuccesmedattil-

trækkeinvesteringerpåflereafde-resprojekter,” sigerMariaMikkel-sen fra Grontmij | Carl Bro somforventer,atstordeltagelsefradenordiskekommunervilresultereietmegetbredtnetværk.

BådeFinland,Sverige,NorgeogDanmarkdeltageriprojektet,hvornøgleaktører fra de kommunaleklimagrupper i samarbejde medNordiskMinisterrådogGrontmij |

CarlBrovilafholdeworkshopsogdannenetværk,sådegodeideerkanspredeshurtigt.

Projektet,derløberindtil2011,finansieresafNordiskMinisterråd.


TEMA: MILJØ

forEUskravtildestørrestøvpartik-ler.Ingenbyerfårsåledesglædeafloven,menerDetØkologiskeRåd.

EUharderimodingengrænse-værdierfordesærligtskadeligeul-trafine udstødningspartikler, derhvertårvurderesatkosteca.500fortidligedødsfaldaleneiKøben-havn.Deultrafinepartiklerkunneellers fjerneseffektivtvedatstille

Det Økologiske Råd:

Stop dispensationspolitikken og udvis handlekraft!

Folketinget har første behandlet det længe ventede lov-forslag (L210) vedrørende stramning af miljøzonerne. Forslaget skulle reducere trafikkens stærkt sundheds-skadelige luftforurening med ultrafine partikler og kvæl-stofdioxid (NO2). Men forslaget er en stor skuffelse. Der bliver nemlig slet ingen stramning af miljøzonerne.

Med det nye lovforslag kan lan-detsstørstebyerkunstrammemil-jøkraveneimiljøzonerne,hvisEUsgrænseværdierfordestørrestøv-partikler overskrides. De mellem-store byer kan kun indføre mil-jøzoner, hvis de overskrider EUsgrænseværdier for støvpartikler.Støvpartiklerne kommer ikke fraudstødning.Allebyeropfylderder-

I dag er det kun muligt for Køben-havn, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommune at indføre miljøzoner med krav til ældre last biler og busser. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

partikelfilterkrav tilalledieselkøre-tøjer i miljøzonerne. Dette over-sesfuldstændigtidennyelov,deraleneharetsnævertfokuspåEUsgrænseværdier for større støvpar-tikler.

”Ministerenbørfokuserepåfol-kesundhedenistedetforatanlæg-geetsnævertgrænseværdifokustilære forEU–miljøministerenskaldrivesundhedspolitikogikkesnæ-ver grænseværdipolitik,” menerKårePress-Kristensen,civilingeniør,Ph.D.vedDetØkologiskeRåd.

Endelig mener ministeren, atgrænseværdien for den sund-hedsskadelige NO2-gas fra tra-fikken først skal opfyldes i 2015.Grænseværdientrådteikraft1.ja-nuarogoverskridespåallestørregaderiKøbenhavn.NO2kommerprimært fra dieselkøretøjer, somikkeerudstyretmedkatalysatorerligesom benzinbiler. NO2 kan ef-fektivtfjernesvedatstillekravomSCR-katalysatorerpålastbilerogetalderskravtilvare-ogpersonbiler.Derforerdetchokerende,atmini-sterenvilfortsættetidligeremiljø-ministresønskeomat fådispen-sationfraNO2-grænseværdien,sådieselkøretøjerne kan gasse kø-benhavnerne fem år endnu. Dererikkebehovfordispensationspo-litik,menderimodforenhandle-kraftigmiljøminister.

”Det Økologiske Råd har tid-ligere vurderet statens miljøind-sats.Derfikindsatsenoverfordenstærkt sundhedsskadelige luftfor-ureningbundkarakter.Mendetnye

Brændstof Berlins miljøzone Københavns miljøzone

Rensekrav* Alderskrav Rensekrav* Alderskrav

Lastbil/bus Diesel Partikelfilterkrav 1.okt.2006 Partikelfilterkrav Intetkrav

VarebilerDiesel Partikelfilterkrav 1.jan.2006 Intetkrav Intetkrav

Benzin Katalysatorkrav 1.jan.1993 Intetkrav Intetkrav

PersonbilerDiesel Partikelfilterkrav 1.jan.2006 Intetkrav Intetkrav

Benzin Katalysatorkrav 1.jan.1993 Intetkrav Intetkrav

Tabel: Sammenligning af miljøzonen i Berlin og miljøzonen i København.

* Både de tyske og de danske miljøzoner omfatter kun filterkrav til biler fra før 2006.

lovforslag slår simpelthen bundenud af karakterskalaen,” siger KårePress-Kristensencivilingeniør.

Det er dog positivt, at kursenoverfor udenlandske køretøjer imiljøzonerneskærpes.

BaggrundUltrafinepartiklerfradieselkøretø-jernes udstødning er særligt farli-ge,fordide–imodsætningtildestørrestøvpartikler–trængerdybtnedilungerneogudiblodbanenogdervedrundtihelekroppen.

Forskernevurderer,atiKøben-havn er trafikkens luftforureningmed ultrafine partikler skyld i ca.500 for tidlige dødsfald årligt. Tilsammenligning omkommer om-kring 15 personer i byens trafik-ulykker.Deultrafinepartiklerøgerligeledes risikoen for børnecan-cer og er fosterskadelige. Ende-lig resulterer de ultrafinepartikleri tusinderafbronkitistilfælde, titu-sinderafastmaanfaldoghundre-detusinder af dage med nedsatproduktivitetpga.sygdom.Forure-ningen koster et stort milliardbe-løbårligt.

IfølgeOECDs2008-rapportomdanskemiljøforholdudsættesom-kring 1 mio. danskere dagligt forfarligluftforurening–primærtfolkidestørrebyer.

Degrønneorganisationer-DetØkologiskeRåd,MiljøpunktNørre-bro,RådetforBæredygtigTrafikogDanmarks Naturfredningsforening–erenigeomkravenetildanskemiljøzoner.

Organisationerne ønsker miljøzoner:1)Med krav om lukkede1 parti-

kelfiltre på alle dieselkøretøjerogdieselmaskiner.

2)Med krav om katalysatorer påbenzinbiler og SCR på tungedieselkøretøjerogdieselmaski-ner.

3)Medemissions-ogstøjkravtilto-hjulede motorkøretøjer (knal-lerterm.v.).

4)Iallebyermedalvorligeluftfor-ureningsproblemermedultrafi-nepartiklerogNO2.

IdagerdetkunmuligtforKøben-havn, Frederiksberg, Odense, År-husogAalborgKommuneatind-føremiljøzonermedkravtilældrelastbilerogbusser.

Tabellenøverst viser forskellenmellem Berlins og Københavnsmiljøzone.Detfremgårtydeligt,atmiljøzoneniBerlinermegetmereambitiøsendmiljøzoneniKøben-havn.Derforskerenstorimportafgamletyskebiler,derforurenerformeget til at køre i de tyskebyer,mengernemåkøreiKøbenhavn.Dettekankunundgåsvedatlaveenmiljøzone,derermindstligesåambitiøssomiTyskland.

1Lukkede filtre fjerner over 90 % af par-tiklerne – også af de ultrafine. Åbne filtre fjerner derimod kun ca. 30 %. Det er de åbne filtre, som regeringen – uden held – nu søger at få påmonteret på eksi-sterende dieselbiler via filterafgiften på 1.000 kr.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

DIGITALT

FACEGOOGTUBE DIN KLOAKSlip dine informationer fri.

Luk dem derud, hvor brugerne

følger med: På Facebook, Google,

YouTube og på mobiltelefonen.

Tankegang kan hjælpe med at

bygge en digital motor, der auto-

matisk sender værdifuld informa-

tion om teknik og miljø ud gennem

kundernes foretrukne kanaler.

Her kan du også få brugerne til

at hjælpe med at sende nyheden

eller kampagnematerialet videre.

Ring til Tankegang og få en rund-

visning i det digitale motorrum.


TEMA: MILJØ

Partnerskabet ”Vand i Byer” har deltagelse af of-fentlige myndigheder, for-syningsselskaber, forsk-ningsinstitutioner og private virksomheder. Am-bitionen om at skabe in-novation, der kan redde byerne fra oversvøm-melse og samtidigt ud-nytte vands rekreati-ve egenskaber positivt

/ af michael nørgaard

Skrækscenarierne om monster-regnerudeafdenoffentligebe-vidsthed - skyllet ud med bade-vandet efter klimatopmødet ogdruknetifinanskriser.Menenflokeksperter og specialister arbej-der ufortrødent med at forbedrehåndteringenafbyensvandogaf-bødekonsekvenserneafdestoremængder regn,somvilkomme ifremtiden. Partnerskabet ”Vand Ibyer”ergodtigangmedatsam-le repræsentanter for kommuner,forsyningsselskaber, vidensinstitu-tionerogprivateaktører.

Partnerskabets formål er at til-passe danske byer til de øgedenedbørsmængderogsamtidigud-vikle nye kommercielle løsningermed eksportpotentiale inden forklimatilpasning. Partnerskabet vilbidragetilatrealiserevisionenomDanmark som klimarobust grøntforegangsland og etablere Dan-

marksometdemonstratoriumforbæredygtige vandteknologier, sy-stemløsningerogintegreretvand-ressourceforvaltning-somdetbe-skrivespåprojektetshjemmeside.

En ambition for projektet erbl.a. at udvikle løsninger, hvorfremtidens store nedbørsmæng-derkananvendessomenressour-ce,istedetforatdisseskaludgøreetproblem.

God kommunal interesseProjektleder for ”Vand i byer” erlektor Karsten Arnbjerg-Nielsen,DTU.

”Projektet er i en fase, hvor viskal have projekt-tilsagn fra demangedeltagerepåplads.Detgårstrygendeogviforventeratfå75deltagereiengodblandingafof-fentlige myndigheder, forsknings-institutioner og private aktører,”fortællerKarstenArnbjerg-Nielsen.

”Vi kan konstatere, at der er

meget stor interesse for projek-tet i kommunernepå trodsaf, atdererprespåressourcerne.Mendeterenfællesopgaveatudvik-ledenmåde,vihåndtererbyernesvandpå,ogdetervoresholdning,atdet kanblivedyrt for kommu-nerneidetlangeløbikkeatværemed,”sigerKarstenArnbjerg-Niel-sen. ”Jeg kan kunopfordre kom-muner,derikkealleredeermedtilatsluttesigtilprojektet.”

Samarbejde skaber udviklingEt væsentligt grundlag forprojek-tet”VandiByer”erdeltagelsenafbåde private virksomheder, forsk-ningsinstitutionerogkommuner.

”Vi tror,atenforudsætningforudvikling af den nødvendige kli-matilpasningsteknologi netop erden styrke, somskabes igennemet tæt samarbejde mellem for-skelligeaktører.Detkansættenyestandarder for udviklingen af tek-nologiogmetoder,ogbidragetilat

sikrevoresbyermoddestigendevandmængder.

Ietlidtstørreperspektiverdetogså den udvikling og erfaringenmedimplementeringikommunerogforsyningsselskaber,derskabergrundlagforeksportafklimatilpas-ningsteknologi,” konstaterer Kar-stenArnbjerg-Nielsen.

Denneholdningdeler forman-den for brancheorganisationenDanskMiljøteknologi,JesperNyboAndersen:

”Et tæt udviklingsorienteretsamarbejde og samarbejde om-kringtestogdemonstrationerenforudsætningfor,atvikangenska-be vandområdet som en forret-ningsmæssig vækstplatform i lig-hedmed,hvaddetvarfor10-15år siden,” siger Jesper Nybo An-dersen.

”Detoffentligespillerselvfølge-ligenmegetvæsentligrolle.Delsi forbindelsemeddrift oganlæg,dels ved fastsættelsen af kravogvilkår.Derforerdetvigtigt,atvifårmange kommuner med i projek-tet,” siger Karsten Arnbjerg-Niel-sen.

Bygger videre på gode projekterProjektet ”Vand i byer”bygger vi-derepåenrækkeafprojekter,derhartilformålatudviklehåndterin-genafbyernesvand-bl.a.iformafregnvandogvejvand.Centraltpla-ceretimangeafdisseprojektererseniorforsker, Phd Marina BergenJensen,SkovogLandskabpåKø-benhavnsUniversitet,dererassi-

Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Marina Bergen Jensen.

Projekt ”Vand i byer”


sterende projektleder på ”Vand ibyer”.

”Det er selvfølgelig centralt iprojektet,atvibyggerviderepådetarbejdeogdeerfaringer,sombl.a.erskabtgennemprojekterne19Kog2BG.Nogetafdetnyei”Vandibyer”erambitionenomatsepåtværs af de traditionelle sektorer.F.eks.kan–ogbør-kommunernemedtænke og understøtte biodi-


TEMA: MILJØ

Augustenborg en forstad til Malmø, hvor man har forsøgt at forberede sig på klimaændringerne, som føl-ge af global opvarmning forårsaget af udledning af co2 . I byen har man lavet en række tiltag for eksempel åbne kloaker til afledning af regn-vand, græs på tagene så regnvan-det kan tilbageholdes, solvarman-læg, regnvandsbassiner, bassiner, vandhuller, søer, sø, vand. Arkivfo-to: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Nordvand A/S har tilsluttet sig pro-jektet ”Vand I byer”. Udgangspunk-tet er et behov for at finde nye me-toder til at klare fremtidens regn.

”Viharvalgtattilslutteos”VandiByer”,fordiviertvungettilatfindenyemåderathåndteredesti-gendenedbørsmængderpå.Vihar iNordvandsområdeenrækkeprojekter,sompådenenesidekan fået løft vedatkommeunderdenparaplysom”Vandibyer”repræsenterer,ogpådenan-densideogsåkanbidragetilatkvalificereudvik-lingsprojekterneipartnerskabet,”fortællerdirektørCarstenNystrupfraNordvandA/S,dererejetafGladsaxeogGentoftekommuner.

”Afkonkreteprojekterkanjegnævneetablerin-genafenkunstigsøiHøjeGladsaxeParken,somskalfyldesmedoverfladevand,derførsterrensetmedmetodendobbeltporøsfiltrering.Detviltil-

føreområdetennødvendigkapacitettiloverflade-vandogsamtidigtforbedrederekreativemulighe-deriområdet,”sigerCarstenNystrup.

”Vores ejerkommuner har nu begge beslut-tetatåbnemulighedforatborgernekanfrakob-le regnvand fra spildevandssystemetog få tilba-gebetalt 40%af tilslutningsbidraget svarende til21.000kr. Isigselv ikkenyskabende,menalli-geveletudtrykfor,atdenpolitiskeopmærksomsomopgavenmedathåndteredestigenderegn-mængder får i vores ejerkommuner,” siger Car-stenNystrup.

Nordvand-direktørenfortællerogså,atmaneritætdialogmedejerkommunernesmyndigheds-afdelingerogprivateentreprenøreriområdetomatfindeutraditionellemåderatfindekapacitettilregnvandpå.Nordvanddeltagerogsåiborgermø-der iejerkommunerneog informererommulig-hederneforatfrakobleregnvand.

Nordvand har tilsluttet sig ”Vand i byer”


TEMA: MILJØ

Nye muligheder for brug af regnvand Ifølge ny udredning fra COWI er der ingen pro-blemer i at anvende regn-vand rekreativt og de store vandmasser fra sky-brud kan gøres til et ak-tiv i byudviklingen.

En ny udredning som COWI ud-førermed støtte fraMiljøministe-rieterpåtrapperne.Sløreterdogløftetfornogleafdevæsentligstekonklusioner, der pådet tekniskeogsundhedsmæssigeplanbanervejen foratanvenderegnvand tilrekreativeformålietomfangsomikkeersetfør.

”Vi har vurderet analyser frabåde ind-ogudlandaf regnvandfra tage og pladser. Analysernegælder kemikalier og bakterier,

somkangivemave-tarmsygdom-me, hvis man drikker vandet, ogderervitterligtikkenogetatkom-me efter,” siger initiativtageren tilundersøgelsen, seniorprojektlederJesClauson-KaasfraCOWI.Projek-tetharfåetstøtteafMiljøministeri-etoginvolvererogsåDHI,Køben-havnsUniversitet–KULIFE–ogKøbenhavnsKommune.

I udredningen foreslås, at by-ens afstrømningsarealer opdelesi tagvand, pladsvand og vejvandog at anvendelsesmulighedernevurderesudfraoprindelsen.Vandfra trafikerede veje er for eksem-pel forurenet og bør ikke anven-desrekreativt,ogvandfratageskaleventuelt gennemgå en rensningogmåikkeståstilleimereendetdøgn. Udredningen konkluderer,attagvandgenereltikkeudgøren

mikrobiologisk eller kemisk sund-hedsrisikovedrekreativanvendel-se. I særlige tilfælde, hvor der eranvendttagmaterialersombly,el-ler hvor storemængder fugle ta-geropholdpåettag,kantagvan-detindeholdeskadeligestofferogsmitstoffer.

I Københavns Kommune serman store perspektiver i rappor-tenskonklusioner.

”Med rapporten i hånden kanvi gå ud og fortælle borgerne, atdetikkeerfarligt.Dererikkenogetatbekymresigover,ogvivilsnartsedeherprojekterskydeopoverhelelandet,”sigerprojektlederJanBurgdorfNielsen,Center for ParkogNaturiKøbenhavnsKommune.

Kilde: COWI-mna

Vandsektor kan skabe eksportBrancheorganisatio-nen Dansk Miljøtek-nologi ser store eks-portmuligheder i vandsektoren – hvis der skabes de rigtige rammebetingelser.

Fraerhvervslivetssidehardergennem de seneste år lydtstadig stærkere røster omdetoffentlige/privatepartner-skab.

”Vi har set i energisekto-ren, hvad en markant tek-nologiudviklingssatsning harført med sig. Danmark stårsom en internationalt setmeget stærk aktør på vindogbioenergisiden,ogvivillehavehaftenlignendepositi-on,hvisdervarblevetsatsetlige såmarkant på vandom-rådet,” siger formanden forDansk Miljøteknologi, JesperNyboAndersen,derserpro-jektet ”Vand i byer” som engod opprioritering af indsat-senivandsektoren.

”Danmark har brug for etstærkt miljøteknologisk ud-viklings- og demonstrations-program - et program somvil kunne understøtte forsy-ningsselskabernes mulighedforatafprøvevandindustriensnyeste teknologier og der-medenplatformforfremvis-ningafdenypperstedansketeknologioverforpotentielleinternationale kunder. Vand-sektorenhar potentiale til atskabe en lige så stærk eks-portmulighed,somviharsetinden for vindområdet, hvisrammebetingelserneerder,”sigerJesperNyboAndersen.

www.vandibyer.dk

Links om vand i byer

www.19k.dkwww.2bg.dkwww.nordvand.dkwww.cres-centre.dkwww.swi.env.dtu.dk

Link til dobbeltporøs fi ltrering:

www.sl.kvl.dk/upload/basis_rapport_event_1-25_2009.doc

versitetogskabelsenafnyebioto-per,nårhåndteringenafregnvandskaludvikles,”sigerMarinaBergenJensen,derudoverdetoprojek-terbl.a.ogsåharansvaretfordetibranchenkendteudviklingsprojektomdobbeltporøs filtrering; ennytekniktilrensningafvejvand.

Marina Bergen Jensen pegerpå,atenvæsentligbarriereforatprøveenlangrækkevandoriente-redeprojektererryddetafvejen.

”COWI har netop afsluttet enudredning, som giver fagligt be-lægforatgennemføreforsøgmedregnvand. Resultatet af projektetaflivermytenom,atdetersund-hedsfarligt at bruge regnvand re-kreativt, blot man holder sig fravandfratrafikeredearealer.Detop-fatterjegsometkæmpegennem-brud,dergiverstoremuligheder.”

Projektethar fåetstøtteafMil-jøministeriet og involverer ogsåDHI, Københavns Universitet ogKøbenhavns Kommune. Det skalunderstreges, atdet fortsaterenmyndighedsopgave at anerken-de rapportens konklusioner oggive de konkrete dispensationerogændredennødvendigelovgiv-ning.

Finansiering”Vand ibyer”budgetteres til100mio.kr.overdenæstefemår.Her-afharRådetforTeknologiogInno-vationalleredebevilget25mio.kr.ogpartnernevilselvfinansiereettilsvarende beløb. Herudover for-venterpartnerskabetatyderligere50mio.kr.vilkommefraforskel-ligeoffentligeogprivatefinansie-ringskilderoverdekommendeår.


KORT NYT: MILJØ

Solcelleområdet får 3,8 mio. kr. fra EU til ny industri Verdensmarkedetforsolcellerhargennemenårrækkehaftstorevækst-raterogkanblivedennyvindmølleindustri.Projektet ’Sunrise’ får3,8mio.kr.fraEUsRegionalfondtilatudvikledansksolenergioggøreSyd-danmarktilførenderegionindenforsolcelle-teknologi

Enforudsætningforatgøresiggældendeerenhøjgradafinnovation,idetteknologieneristadigudviklingogkonkurrenterheletidenforbedreregneprodukter.Medprojektet’Sunrise’forventerdeinvolveredeparteratforøgederesinnovationsgradmed25-50%.

Manglendetestanlæghartidligereværetenbarriereiforholdtilpro-duktudvikling,mennye testanlægskalgøredetmuligtatafprøvenyeidéer.

’Sunrise’erstøttetmed3,8mio.kr.fraEUsRegionalfondefterindstil-lingfraSyddanskVækstforum.

Arkivfoto: Lars Gejl/Scanpix.

55udaf60renseanlægpåFynsendervandudinaturen,derleveroptilmiljøkravene.Pådebedsteanlægervandetnæstenfuldstæn-digrentforfosfor,kvælstofogandenforure-ning,nårdetforladerspildevandsanlæggene.

DetviserBy-ogLandskabsstyrelsen,Miljø-centerOdenseårligeranglisteover60rense-anlæg,derrenserspildevandfrahusholdnin-

gerogvirksomhederpåFynogøerneiDetSydfynskeØhav.

Efterhåndener vandet framange rense-anlæg foreksempelså rent forkvælstof,atdet faktisk fortynder åvandet, nårdet ledesud i naturen igen,” siger kontorchef HarleyBundgaardMadsen,fraBy-ogLandskabssty-relsen,MiljøcenterOdense.

Ranglisten er baseret på en sammenlig-ningafdeaffaldsstoffer,somrenseanlægge-nefjernedei2009.Itoppenaflistenfjerneranlæggeneopimod100procentafdefor-urenendestoffer,mensdesvagererensean-lægfjerneromkring80procent.

Danmarkerikkepårettekursmedklimaet.Detfremgårafdenstørsteuafhængigeanalyse,dererforeta-getafdennuværendedanskekli-mapolitik: CONCITO’s Annual Cli-mateOutlookofDenmark(ACO),derfra2010viludkommehvertår.

Ifølgeden180siderlangeana-lysekanDanmarkisærtakkedenøkonomiskekrise for, atmannårsineKyotomål i2012.Dethastermed at få vedtaget nye politik-ker,hvismanskalnåEUsmålfor

2013-2020,ogheltgaltserdetudiforholdtildelangsigtedemålsæt-ninger om 80-95% CO2-redukti-oni2050.

Ifølge rapporten er Danmarkpænt med, når det handler omudbygningafvedvarendeenergi idenæsteår,menogsåherkanvifåenslemoverraskelse,hvisbio-massenstigeriprissomeffektafenmarkantstigendeefterspørgsel.De største problemer ligger doginden for transport, landbrug og

energieffektivitet i husholdningerog småogmellemstore virksom-heder.Hererdetikkelykkedesatskabe det nødvendige gennem-brud,ogderermangelpåsamle-destrategier.

TheAnnualClimateOutlookofDenmarkerbaseretpåennykli-mamodel,CONGAS,dererudvik-let afCONCITO.CONGASbyggerpå de eksisterende fremskrivnin-gerfraEnergistyrelsen,DeØkono-miskeRådogDanmarksMiljøun-

dersøgelsersamtegneanalyseraf40 indikatorermedbetydning fordrivhusgasudledningen fra Dan-mark.

Rapporten inddrager samtidigdetivigtigstelangsigtedevisionerforDanmark,dererlavetafsåfor-skellige aktører som Ingeniørfor-eningen, Greenpeace og DanskEnergi. Dermed søger rapportenatgiveetsamletoverblikoverdeneksisterende viden på områdetnetopnu.

miljø

CONCITO: Danmark er ikke på klimasporet

Top 10 for Fyns renseanlæg


TEMA: MILJØ

Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2008 er nu tilgæn-gelig på nettet. Rapporten, der er ud-arbejdet af GEUS, er en del af det natio nale overvågnings program for vandmiljø og natur - NOVANA. Over vågningen af grundvandet og det øvrige vand miljø har nu fundet sted siden 1989 - i alt næsten 20 år.

NitratIndsatsen efter vedtagelsen afVandmiljøplanIi1987foratmind-skenitratudvaskningenfradyrkedearealerharbetydet,atdetnuserud til at nitratindholdet er signifi-kantfaldendeibetydeligedeleafdetyngsteiltedegrundvand.Over-ordnetgårdetsåledesdenrigtigevej med grundvandets nitratind-hold,menstoredeleafgrundvan-det indeholder fortsat nitrat overgrænseværdien fordrikkevand, li-gesomdernoglestederfortsaterstigende nitrat i det øvre grund-vand.

Dette dækker over betydeligevariationer som følge af arealan-

vendelse, jordtyper mv. Resulta-ternefraGRUMOviser,atomkring62%afdetyngste(0-15år) ilte-de grundvand oplever en signifi-kant faldende tendens initratind-holdet.menskunomkring22%afdetældre(25-50år)iltedegrund-vandopleverentilsvarendesignifi-kantfaldendetendens.SamletsetviserresultaternefraGRUMO,atialt41%afdeiltedeindtagharsig-nifikant faldende tendens initrat-indholdet,41%harstigende ten-densogi18%påvisesikkenogenformforudviklinginitratindholdet.

FosforMålingerilandovervågningsoplan-

dene sandsynliggør, at der i detøverste grundvand under land-brugsarealereretindholdafoplø-seligtorganiskfosfor,derforment-lig stammer fra udvaskning fralandbruget,ogviadetøvregrund-vandkantransporteresmodover-fladevand.

PesticiderDerfindesstadigenstigendeud-bredelseafpesticider igrundvan-detpå landsplan,og i2008blevder fundet pesticider i næsten40% af de undersøgte overvåg-ningsindtag, mens grænseværdi-enfordrikkevandpå0,1µg/lvaroverskredet ica.11%af indtage-

Statusrapport:

Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2008

Da de større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybere-liggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende be-tydning for fremtidens indvin-ding af drikkevand, om den mas-sive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes eller bindes til jordla-gene under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag ind-vindes upåvirket grundvand. Arkivfoto: Søren Steffen/Scanpix


TEMA: MILJØ

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

ne.EnafårsagernetilflerefundiGRUMOsiden2004er,atdernuudelukkendeanalyseresforpesti-cider og nedbrydningsprodukteri boringer med grundvand dan-net efter 1940. Stoffet metribu-zin (ukrudtsmiddel brugt i kartof-felmarker,forbudtsiden2003)ogdets nedbrydningsprodukter fin-deshyppigtogstofferneharindgå-et ianalyseprogrammet forGRU-MOsiden2004,mensdenormaltikke indgår i vandværkernes bo-rings-ellerdrikkevandskontrol.

Et stigende antal boringer frabåde grundvandsovervågningenogfravandværkernesboringskon-trol indeholder glyphosat ogned-brydningsproduktet AMPA. Glyp-hosaterDanmarksmestanvendtepesticid.Påvandværkerneerman-ge års faldende pesticidindholdiråvandetnuvendt,ogderblevi2008 fundet pesticider i 25% af

de undersøgte aktive vandværks-boringer,mensgrænseværdienforenkeltstoffervaroverskredeti5%.Det er dog muligt, at GEUS ikkehar modtaget alle relevante dataendnu,ogatstigningenerovere-stimeret. Da vandværkerne end-nu ikke er startet på at analyserefor en række stoffer, der er fun-det i grundvandsovervågningen,mådetdogantages,atudviklingenmed en stigende påvirkningsgradafdrikkevandetvilfortsætte.Dadestørre vandværker ofte indvindergrundvandfradybereliggendema-gasinermedældregrundvand,hardetafgørendebetydningforfremti-densindvindingafdrikkevand,omdenmassive forurening idehøjt-liggende grundvandsmagasiner vilkunne omsættes eller bindes tiljordlageneundertransportenmoddemagasiner,hvorfraderidagind-vindesupåvirketgrundvand.

Enanalyseafpesticidbelastnin-gen i forholdtilarealanvendelsenviser,atderfindes ligesåmangepesticideribyområdersomiland-områder.Detteskalsesisammen-hæng med, at arealbelastningen(anvendelseikg/ha)erlangtstør-reilandområderendibyområder.Detteviser,atdererbehovforenbedreforståelseafpesticidsårbar-hedenafbefæstedeområder.

Det Nationale pejlenetDer er etableret et nationalt pej-lenet med 125 pejleboringer.Grundvandsspejlet ermange ste-derstigendeoverdesidste15år,formentlig som følge af faldendeindvinding som følge af stigendevandpriserogøgetvinternedbør.

Den nationale vandressource model (DK-model)Opdatering og videreudvikling af

DK-modellenskriderplanmæssigtfrem. Et centralt element i opda-teringenhar væretenopdateringbaseretpådendetaljeredegeolo-giskeviden,dervaropnået iam-terne frem til deres nedlukningsom led i den nationale grund-vandskortlægning i områdermedsærlige drikkevandsinteresser.Hjemmesiden for den nationalevandressource model www.vand-model.dkharundergåetenomfat-tende revision,ogher kanfindesstatusog resultater af den igang-værendeopdateringsamteksem-plerpåanvendelseafmodellen.

Læssammenfatningoghele rap-porten: Grundvand. Tilstand ogudvikling1989-2008:

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2008.htm


TEMA: MILJØ

DetDanskeCenterforMiljøvur-deringeretinnovativtforsknings-ogvidensmiljøvedAalborgUni-versitet. Centeret, der officieltåbnede i slutningenaf april, ar-bejder med miljøvurdering tilgavn for myndigheder, virksom-heder og offentligheden gene-relt.Centeret indgår i samarbej-der og partnerskaber ud fra etnot-for-profit-perspektiv og medsigtepåatsikreendemokratiskogmere bæredygtig samfunds-udvikling.

Hvad er Det Danske Center for Miljøvurdering? EtableringenafDetDanskeCen-ter for Miljøvurdering er påbe-

gyndtefterudtaltbehovogøn-ske fraomverdenen samt såvelegne som andres anerkendel-se af miljøets styrke og positi-onnationaltoginternationaltin-denformiljøvurdering.Centeretharsitudspringietstærktforsk-ningsmiljø på Aalborg Universi-tet i form af forskningsgruppen”Miljøvurdering og Governan-ce”, somudoverstrategiskmil-jøvurdering(SMV)ogsåforskeriblandtandetVVM(vurderingafvirkningerpåmiljøet),livscyklus-vurdering, konsekvensvurderin-ger for vand, landskabognatursamt økonomiske vurderinger.Denmegetbredevifteafmiljø-vurderingsaspektererunik,også

ieninternationalsammenhæng,ogdererstoreperspektiver iatudvikle den eksisterende forsk-ningsgruppes fokus på forsk-ning og undervisning gennemDetDanskeCenterforMiljøvur-dering.

Hvad laver Dansk Center for Miljøvurdering? Centeret tagercentraleogaktu-elleemnerop,herunderaktueltklimaudfordringen,gennem:

–Forskning inden for f.eks.mil-jøvurdering af byplanlægning,sektorplanlægning og produk-ter,samtbeslutningsprocesserogeffektivitet.

–Analyser og vurderinger somf.eks. udarbejdelse af vejled-ningsmaterialer, gennemfø-relse af evalueringer, udarbej-delseafmiljøvurderingersamtkritisk gennemgang af vurde-ringer.

–Kurser og efteruddannelsesom f.eks. dansk miljøvurde-ringsdag, ERFA-møder, fagse-minarer,foredragogvidensfor-midling.

–Coachingafkommuner,regio-nerogvirksomheder i forholdtilmiljøvurdering.

Et tilbagevendende tiltag bli-verenårligkonferenceforkom-munerogregionerkaldetMiljø-

Baggrundsinformation om Det Danske Center for Miljøvurdering

Der mangler et vigtigt bin-deled mellem den nyeste viden om miljøvurderin-ger og den praktiske vir-kelighed i kommuner og virksomheder, mener både forskere og myndigheder. Derfor etablerer Aalborg Universitet nu Det Danske Center for Miljøvurdering.

Da amterne forsvandt, mistedeDanmark et vigtigt samlingspunktfor viden om miljøsager. Amter-nes miljøafdelinger blev splittetop i mindre enheder med færrehandlemuligheder i de nye stor-kommuner, og siden da har mil-jøindsatsen været udfordret. Den

vidensdeling og erfaringsudveks-ling, som amterne tidligere varomdrejningspunkt for, skal sam-lesopigen,ogderskalskruesopforbådeefteruddannelseafmiljø-folkogsamarbejdemellemforske-reogmyndigheder.Deternogleaf grundprincipperne i Det Dan-skeCenterforMiljøvurdering,sommed base på Aalborg Universitetnuserdagenslys.

”Et af vores mål på nationaltplan er at klæde det omgivendesamfundbedrepåtilatkunnekla-redeproblemer,dererpåmiljø-området som for eksempel kli-maudfordringen.Mankansige,attraditionelt forskningsarbejde kanværemeget indadvendt rent fag-ligt,mensnogetafdetvigtigeforDetDanskeCenterforMiljøvurde-

ringbliverdeudadvendteinitiativerbåde nationalt og internationalt,hvorvi kanhjælpemyndigheder-neideresarbejde,skabenetværkmellemmiljømedarbejdere,udby-de kursermeddennyeste videnoguddanneforskereisamarbejdemed erhvervslivet”, fortæller cen-tretslederprofessorLoneKørnøv.

Dialog med kommunerDer har på forhånd været dialogmed blandt andet kommuner,som ønsker støtte i miljøvurde-ringsindsatsengennemeksempel-visetcenter,derkansamleogud-vikleindsatsen,ogdetnyecenterer også blevet hilst velkommentfraMiljøministeriet.

DetDanskeCenterforMiljøvur-deringudspringerafdetiforvejen

stærke forskningsmiljø, som fin-despåAAUsInstitutforSamfunds-udvikling&Planlægningindenforblandtandetmiljøvurdering,VVM(vurdering af virkninger på miljø-et), livscyklusvurdering og konse-kvensvurderinger for vand, land-skab og natur.Denmeget bredevifteafmiljøvurderingsaspektererunikogsåiinternationalsammen-hæng,ogdererderforstoreper-spektiveriatudvikleuniversitetetserfaringer fra forskning og under-visning gennem et center, som ihøjere grad retter sig mod sam-fund,virksomheder,netværksdan-nelseogerhvervs-ph.d.

”Omverdenens ønske om ko-ordinering og udvikling af miljø-vurderingsindsatserne får nu enplatform,ogvoresforskeresætter

Nyt miljøvurderingscenter skal udfylde tomrum efter amterne


TEMA: MILJØ

Baggrundsinformation om Det Danske Center for Miljøvurdering vurderingsdagen, som sidste årsamlede150deltagerepåAAUsInstitut for Samfundsudviklingog Planlægning. Endvidere af-holdesioktober2010Internati-onalt Symposium i samarbejdemed den verdensomspænden-de organisation for miljøvurde-ring, International Associationfor ImpactAssessment,somef-terandreeuropæiskebudvalg-teAalborgUniversitetsomarran-gørfordeneuropæiskependanttil det amerikanske symposium.Symposiet i Aalborg vil videre-bringe de europæiske erfarin-gerogvinklertilsymposietiWa-shington, som skal foregå treugersenereinovember2010.

Bindeled mellem forskning og praksis Centret kommer til at synliggø-re væsentlige aktiviteter indenformiljøvurderingsområdetsamtskabe en forbindelse mellemuniversitetsforskningogpraksisikommunerne.CenterlederLoneKørnøv har på forhånd været idialog med blandt andet dan-skekommuner,somselvudtryk-ker ønske om støtte i miljøvur-deringsindsatsen, eksempelvisgennemetcenter,dervilsamleogudvikleden,ogogsåfraMiljø-ministerietercentretblevethilstvelkomment. Center for Miljø-vurdering bliver en platform fordettearbejde.Centret kansåle-

deskommetilatudfyldenogleaf de huller, som strukturrefor-menskabte.

Hvorfor er der behov for et center? Miljøvurderinger risikerer let atblivegennemførtundertidspres,for sent i en beslutningsprocesog uden tilstrækkeligt fokus pådetegentligemål,nemligatbi-dragetilmiljøforbedringer.Etan-detproblemer,atmiljøvurderin-gerofteforetagesmedfokuspåanvendelseaféntypeafvurde-ringsværktøjer.DetDanskeCen-terforMiljøvurderingeretableretfor kunnebidragemed integre-redevurderinger,hvorvitrækker

påvidenogmetoderpåtværsaffaggrænser.Centretskalsessomen”changeagent”,derbidragertil, at miljøvurderingsværktøjeri højere grad anvendes tidligt iprocessenfraidéudviklingtilim-plementering, og somenaktør,dermedvirker til at højne kvali-tetenogeffektenafmiljøvurde-ringerneiDanmarksåvelsomin-ternationalt.

Læs mere om Det Danske Center for Miljøvurdering på www.dcea.dk

prispådenudadvendtedialog,derkan væremed til at gøre en for-skel.Derfindesetsamfundsmæs-sigtbehov,ogsomuniversitetharvimulighedforatbyggebromel-lem den anvendte forskning ogde problemer, der er ude i sam-fundet - også internationalt,” for-klarerLoneKørnøv.Hunerblevetudpeget tilat skullestå i spidsenfordet26mand store centerpågrundafsinbredeerfaringfrapro-jektermedstatsligeogkommuna-lemyndigheder,borgereogpriva-terådgivere.

Vært for internationalt symposiumNogleafopgaverne forDetDan-skeCenterforMiljøvurderingbliveratsepåcentraleemnersommil-jøvurderingafbyplanlægning,be-slutningsprocesser, evalueringer,efteruddannelse og fagseminarersamt coaching af kommuner, re-gioner og virksomheder i forholdtil miljøvurdering. Et tilbageven-dende tiltagbliverenårlig konfe-renceforkommunerogregioner,

Miljøvurderingsdagen, som sidsteårsamlede150deltagerepåAal-borgUniversitet.DesudenerAAUogdetnyecenterblevudpegettilioktoberatafholdeeteuropæisksymposium for den verdensom-spændende organisation for mil-jøvurdering, International Associa-tionforImpactAssessment.

”Både i forskningsverdenenog

blandtdemiljømedarbejdere,vierikontaktmed,kanmanse,atdererbehovforetcenter,dergårfor-rest. Miljøvurderinger risikerer letat blive gennemført under tids-pres,forsentienbeslutningspro-ceselleruden tilstrækkeligt fokuspåegentligemiljøforbedringer,ogdeforetagesoftemedanvendelseafkunéntypeafvurderingsværk-

tøjer.Derskalvisomcenterkunnebidrage med integrerede vurde-ringer,hvorvitrækkerpåvidenogmetoder på tværs af faggrænserogbidrager til,atmiljøvurderings-værktøjer i højere grad anvendestidligt i processen fra idéudvik-ling til implementering,”pointererLoneKørnøv.


TEMA: MILJØ

Klimatilpasning, energibesparelser og kommunale energiplaner Rapport fra arbejdsgruppe ml. KL og regeringen

Maj 2010

Deltagere i arbejdsgruppe: KL Klima- og Energiministeriet Finansministeriet

Transportministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Miljøministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kommunerne har med den eksisterende lovgiv-ning gode muligheder for at tage initiativet til den nødvendige klimatilpas-ning. Det konkluderer den arbejdsgruppe, som rege-ringen og KL i fællesskab nedsatte i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 for at udarbejde et grundlag for den kommunale indsats vedrørende klimatilpas-ning, energibesparelser og kommunale energiplaner.

Arbejdsgruppen,dernuharafslut-tetsitarbejde,anbefaleratderar-bejdes videre med konkrete for-slagtilmodel-ogværktøjsudviklingforatunderstøtteklimatilpasnings-indsatsen,bl.a.enprototypepåetscreeningsværktøjvedr.oversvøm-melsefrahavet.

I forhold til strategiske ener-giplaner anbefaler arbejdsgrup-pen, at forslaget om strategiskeenergiplaner i kommunerne børindgå i overvejelserne senere pååretomennyenergiaftale,ogatKLogKlima-ogEnergiministerietindgårienfortsatdialogmedhin-anden og andre relevante parteromatudvikleetbeslutningsgrund-lagomdette.

Spændende perspektiver”Rapporten viser, at vi iDanmark

hardenrette lovgivning,somsik-rer gode muligheder for at myn-dighedernekantageinitiativtildennødvendige klimatilpasning. Menvi kan også se, at vi i fællesskabskalarbejdevideremedatudvikledenødvendigeværktøjer,”udtalerklima-ogenergiministerLykkeFri-is,ogfortsætter:

”Jegserogsåfremtilatdisku-tere strategiske energiplaner i dekommende forhandlinger om enny energiaftale, når beslutnings-

grundlaget er på plads. Der erspændende perspektiver i idéen,bl.a. om sådanne planer kan sik-reenhøjeregradafsamtænkningmellem lokale og nationale mål-sætningerogrentabilitet.”

For så vidt angår energispare-området anbefaler arbejdsgrup-pen, at en evaluering i 2012 af-ventes, inden det vurderes, omdeneksisterendeenergispareafta-lemellemministerenogkommu-nernefra2007skalændres.

Udnyt videnDetanbefalesendvidere,atkom-munerne søger at udnytte ener-giselskabernes viden og eksperti-se,foreksempeliforbindelsemedenergiselskabernes arbejde medenergibesparelser. Samtidig op-fordrerarbejdsgruppenCenterforEnergibesparelser til at sepåpo-tentialet for energibesparelser ikommunerne.

”Arbejdet med klimatilpasningerenstorudfordring–ogdererbehov for at prioritere indsatsenpå alle niveauer. Rapporten opli-sterværktøjerogsamlertilgænge-ligeressourcermeddetmålforøjeat løfte opgaven med at klimatil-passebl.a.voresvejeogbyer.Dererogsåbehov forat forholdesigtil, hvad klimatilpasning koster –ogdetvilKLogsågernetaleom.Hvadangårvoresaftaleomener-gibesparelser,synesjegdeterfor-nuftigt,atviventerpå,atdenud-løber, før vi begynder at tale omnyeaftaler.Hvisforslagetomstra-tegiskeenergiplanerkommermedidennyeenergiaftale,serjegstoremulighederforkommunernesrol-leiatsikreDanmarksfortsattefor-syningssikkerhed,” siger formandforKLsudvalg for teknikogmiljøMartinDamm.

Download rapporten her: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_42476/ImageVault-Handler.aspx

Regeringen og kommuner i fælles indsats om klimatilpasning, energi-besparelser og energiplanlægning


KORT NYT: MILJØ

Forbedret spildevandsrensningidetåbnelanderetafdevæ-sentligste indsatsområder rettetmod spildevandsrensning, somskal iværksættes for at leveoptil Vandramme-direktivets mil-jømål. Som det er i dag, harkommunerne som myndighedansvaretforplanlægningaffor-bedret spildevandsrensning ogundersøgelse af udledningsfor-holdene. Ved at give konkretepåbudometableringafforbed-retrensningtildeenkelteejen-dommekankommunernetvin-ge grundejerne til at etablerenye eller udbedre eksisterendespildevandsløsninger.

Det er dog forsyningsselska-berne,derharansvaret forsel-

vedriftenafendelafdeanlæg,deretableres.Etpåbudomfor-bedret rensning skal samtidigfølgesopmedet tilbudometkontraktligtmedlemskabafklo-akforsyningen.Detteindebærer,atborgerenbetaleretstandard-tilslutningsbidragtilforsyningen,som herefter står for etablerin-genaf renseløsningenogvare-tagerdriftenaf anlægget.Alter-nativtkangrundejerenfravælgemedlemskabet,ogdermedselvværeansvarligforetableringogdriftenafetanlæg.

Den nuværende ordningerdog langt fraeffektiv.Vedattageforsyningsselskabernemedpå råd iplanlægningsfasen, vil-lekommunernekunnenåfrem

tillangtbedreogmereeffektiveløsninger for spildevandsrens-ningenidetåbneland.

Kommunen kan beslutteat indføre en obligatorisk tøm-ningsordning for bundfæld-ningstankepå alle ejendommeidetåbneland.Detvilsåværeforsyningens opgave at vareta-gedriftenafordningenpåbag-grund af tømningsregulativ, derudarbejdesafforsyningen,mengodkendeafkommunen.

DANVA bakker op om at fårensetspildevandet,derledestilde følsommesøerog vandløb,og imødeser kommuners ind-satsforetableringenafrensnin-genaf spildevandet i det åbneland.

Green Network stiler mod sammen-lægning På den ordinære generalfor-samlingen fik Green Networksbestyrelse bemyndigelse til atarbejdehenmodensammen-lægning af Green Network ogTrekantområdetDanmark.-Or-ganisatorisk har 2009 budt påstore udfordringer, da det vedårets begyndelse stod klart, atHorsens Kommune ville forla-de Green Network med åretsudgang.

Det voldsomme pres påkommunernes økonomi førteiefterårettil,atGreenNetworkogsåmodtogenudmeldelsefraKolding Kommune.Der har si-denværetførtintensivedrøftel-serforatfindefremtilenmo-del, hvor Kolding Kommunekan forsætte medlemskabet,dadererengrundlæggendetil-fredshedmeddetilbud,GreenNetwork stiller til rådighed forvirksomhederneiKoldingKom-mune.Dethar ført til forslagetom, at Green Network og Tre-kantområdet Danmark læggessammen.

Nu skal vi finde en model,hvorderbliversammenfaldmel-lemGreenNetwork,Trekantom-rådet Danmark og de kommu-ner, derdeltager i samarbejdet.Begge organisationer arbejderjo allerede med erhvervsudvik-ling,omendfraforskelligevink-ler.Detoformændforventer,atsammenlægningen mellem deto organisationer, der har flerefælles berøringsflader, vil skabesynergiogtilførenyinspirationtilbeggeorganisationertilgavnforerhvervsudviklingeniheleområ-det. I de kommende månederskal der udarbejdes en modelfor,hvordansammenlægningenkanskeipraksis.

Det Rådgivende Udvalg for Tøn-dermarskenharpåetmødedrøf-tet forholdene for de ynglendeengfugleideydrekogeiTønder-marsken.

Danmarks Miljøundersøgelserharundersøgtbestandeneafbl.a.ynglendevibe,storkobbersneppeogbrushanegennemdesidste35år,ogresultaterneerikkeopmun-trende.Ienheltfriskrapportfore-slår Danmarks Miljøundersøgel-ser forskellige ting, somkangøreforholdene bedre for ynglefugle-ne,ogDetRådgivendeUdvalgforTøndermarskenhavdeengodogpositivdebatomforslagene.

”Alle iudvalgeter klarover, atderskalgøresnogetforatforbed-reforholdeneforynglefugleneideydrekoge”sigerudvalgetsnyefor-

miljø

DANVA opfordrer til dialog om spildevand i det åbne land

mand,BoJessen,somogsåerformand for Tønder kommu-nesteknik-ogmiljøudvalg.”Viskal finde frem til løsninger,som er varige og som mankanlevemed”.

I udvalget er der enighedom, at loven om beskyttelse afde ydre koge– fredningsloven–eropfyldt, og lodsejernehar ikkeovertrådtbestemmelserneiloven.

Digelaget,Skov-ogNaturstyrel-sen og Tønder kommune sættersignusammenogkommermedkonkrete forslag til, hvad der kangøresforatfølgeoppårapportensanbefalinger.

Ynglefugle skal have bedre forhold

Brushane i yngledragt. Foto: Gert S. Laursen/Scanpix


TEMA: MILJØ

Er biogasanlægget omfattet af Varme-forsyningsloven? Dette og en lang række andre væsentlige, juridiske spørgsmål besvares i denne artikel om etable-ring af biogasselskaber

/ af partner Jacob Christiansen og

advokat Helle Vestergaard rasmussen,

lett advokatfirma

I henhold til Varmeforsyningslo-vens § 2 er kollektive varmefor-syningsanlæg, hvis hovedformåler ren rumopvarmning og varmt-vandsforsyningafboliger,instituti-oner eller virksomheder, omfattetaf loven.Vedkollektivevarmefor-syningsanlægforståsblandtandetvirksomheder,derdriveranlægtilproduktionogfremføringafandrebrændbaregasarterendnaturgas,herunderbiogas.

Varmeforsyningsanlæg,hvisho-vedformål er at levere energi tilprocesformål, falder uden for lo-vens anvendelsesområde. I hen-hold til Energistyrelsens praksisanses et varmeforsyningsanlægforomfattetafVarmeforsyningslo-ven,hvis50%afvarmeproduktio-nenellermereanvendes til rum-opvarmning.

DerudoverharFolketingetnet-op vedtaget et lovforslag, hvoref-teranlæg,derharenvarmekapaci-tetpåunder0,25MW,elleranlægtilfremføring,hvordeproduktions-

anlæg, som leverer til anlægget,sammenlagt har en varmekapa-citet på under 0,25 MW, undta-gesfraVarmeforsyningsloven.Æn-dringentrådte ikraftden16. juni2010.

Produktionogsalgafbiogasvilsåledes være omfattet af Varme-forsyningsloven, uanset om detkollektive varmeforsyningsanlæg,der aftager biogassen, anvenderbiogassen til varmeproduktion tilrumopvarmning eller procesfor-målunderforudsætningaf,atbio-gasanlæggetikkekanansesforetmindreanlægefterdenyeregler.

Producererejerenafbiogasan-læggettilligevarmen,vilbiogasan-læggetaleneværeomfattetafVar-meforsyningsloven,hvis50%ellermere af varmeproduktionen an-vendestilrumopvarmning.

Afregningsregler ErbiogasanlæggetomfattetafVar-meforsyningsloven,erpriserneforbiogasleveringen som udgangs-punktomfattetafdetsåkaldtehvi-le-i-sig-selv-princip,hvorefteralenebestemtenødvendigeomkostnin-germå indregnes i priserne.Bio-gasanlæg, der leverer til et kol-lektivt varmeforsyningsanlæg erimidlertid omfattet af en undta-gelsehertil,idetvissevedvarende

energianlæg må indregne et vistoverskudipriserne.

DerharværetfleresageriEner-gitilsynetom,hvaddereretrime-ligt overskud. Der vil med hen-visning til disse afgørelser kunneindregnesetoverskudistørrelses-ordenenca.5-6%.

I praksis kan et biogasselskabindgåenkontraktaftalemedf.eks.etkraftvarmeværk–derogsåfor-synesmednaturgas–omatbio-gassenf.eks.skalleverestilsubsti-tutionsprisen. Substitutionsprisenkanf.eks.værenaturgasprisen.

Hvis biogasprisen indbringesforEnergitilsynet,ogtilsynettagersagen til behandling, vil vurderin-genafprisens lovlighedog rime-lighedskedelspåbaggrundafdenomkostningsbestemteprisdelspåbaggrund af en vurdering af detoverskud, biogasselskabet even-tueltopnår.Dettebetyder,atmanvilkunnekommeudfor,atenan-vendt reference–eller substituti-onspris tilsidesættes af Energitil-synet.

Meddengældende reguleringiVarmeforsyningslovenvilbiogas-producenter, der ikke tillige pro-ducererel,dermed ikkeellerkuni begrænset omfang få glæde afdenforhøjedeelafregningsprisforbiogas,derblevvedtagetiforbin-

delsemedRegeringensenergifor-ligaf21.februar2008.

Efter disse regler ydes der forelektricitet, fremstillet ved anven-delse af biogas alene, eller sam-men med biomasse, et pristil-læg, der fastsættes til det beløb,som sammen med markedspri-sen(dvs.spotprisenforelektricitetidetpågældendeområde)udgør77,2 øre pr. kWh (2010-niveau),ogdermedsikresderenfastafreg-ningsprisforelektriciteten.

For elektricitet, fremstillet vedanvendelse af biogas sammenmed andre brændsler (under94%biogas),ydesetpristillægpå41,9 øre pr. kWh (2010-niveau)for den andel af elektricitet, somer fremstillet ved anvendelse afbiogas eller biomasse.Denævn-tepristillægindeksreguleresårligt.

RegeringenogDanskFolkepar-tihardogden9.april2010indgå-etenpolitiskaftaleomGrønVækst2.0, der skal forbedre økonomi-enibiogasprojekter,hvorefterderskalindføresstøttetilafsætningafbiogas til naturgasnettet, såledesat støtten ligestillesmeddennu-værende støtte til afbrænding afbiogasidedecentralekraftvarme-værker via de forhøjede elafreg-ningspriser.

Hvorledes denne støtte kon-kret vil blive udmøntet i lovgiv-ningenerendnuikkeafklaret.Nårstøttenerblevetudmøntetidansklovgivningskaldetdogbemærkes,atdepågældendebestemmelserførstvilkunnetrædeikraft,nårderforeliggergodkendelsefraEU.

Tilskud til investeringer i anlæg til fremstilling af biogasI den politiske aftale om GrønVækst af 16. juni 2009 indgåetmellemregeringenogDanskFol-

Deltagelse i biogasprojekterIforlængelseafdepolitiskemålsætningersenestvedaftalenomGrønVækst2.0af9.april2010opleverviiøjeblikketenstigen-deefterspørgselirelationtildejuridiskerammerfororganiseringogfinansieringafaktiviteter indenforbiogasproduktion.Vigiverderforidenneartikeletoverblikoverdeøkonomiskeogjuridiskerammerfororganiseringafsådannebiogasprojekter.

Detskalbemærkes,atdetikkeermuligtindenforrammerneafdenneartikelatgiveetoverblikoversamtligerelevanteforholdafjuridiskkarakter,sommanbørværesærligopmærksompåifor-bindelsemedbiogasprojekter,herunderforholdafmiljø-ogplan-mæssigkarakter.


TEMA: MILJØ

keparti er der indgået aftale omgennemførelseafenrækkeinitia-tivertilfremmeaflandbrugetsrol-lesomleverandørafgrønenergi,bl.a.erderafsatenigangsætnings-puljepå85mio.kr.årligttiletab-lering af nye fælles biogasanlægog bedriftsrelaterede investerin-ger i forbindelse med tilslutningaf fællesanlæg i perioden 2010-2012. Under ordningen kan derydesanlægstilskudpå20%afin-vesteringen.Herudovervildenøv-rige finansiering består af 60%kommunegaranteretlåntagningog20%egenfinansiering.

Fødevareministerietharden17.marts 2010 sendt udkast til be-kendtgørelse om tilskud til inve-steringer ianlægtil fremstillingafbiogas ihøring. I skrivendestunder denne bekendtgørelse endnuikke endeligt udstedt, men ifølgebekendtgørelsesudkastet kan derudbetalesetbeløboptil30mio.kr.pr.anlæg,såfremtfølgendeho-vedbetingelsereropfyldt:

1.Husdyrgødningen skal udgøremindst75%af denbiomasse,der anvendes til produktion afbiogas.

2.Egenfinansieringenskaludgøremindst 20% af investeringen ietableringellerudvidelseafbio-gasfællesanlægget.

3.Tilskudet efter bekendtgørel-senkanhøjstudgøre20%afdestøtteberettigedeudgifter.

Hvisderydesandreoffentlige til-skud,garantierellerlign.,nedsæt-testilskudet,såledesatdensam-lede offentlige støtte maksimaltudgør45%afdestøtteberettigedeudgifter(75%hvistilskudsmodta-gererenmellemstorvirksomhedog65%hvis tilskudsmodtagererenlillevirksomhed).

Somnævntforeliggerbekendt-gørelseniskrivendestundaleneiudkast, hvorfor der vil kunne skeændringertildetovenfornævnteiforbindelsemeddenendeligeud-stedelseafbekendtgørelsen.

Muligheder for kommunal lånegarantiEfter Indenrigs- og Sundhedsmi-nisterietspraksiserudgiftertilop-førelse, vedligeholdelse samt for-bedringafbiogasanlægforbundetvia en gasledning til en kollektivvarmeforsyning omfattet af auto-matisk låneadgang efter Lånebe-kendtgørelsensbestemmelseromkollektive energiforsyningsanlæg.Detbetyder,atkommunaltejedeaktieselskaber uden konsekven-ser for kommunens lånerammevilkunnedeltageibiogasprojektersom lånefinansieres, ligesom enkommune vil kunne stille garantiforlåntilopførelsenmv.afsådan-neanlæg,udenatgarantistillelsenbelasterkommunenslåneramme.

Mulige investorer og selskabsdeltagereDemuligeinvestorerogselskabs-deltagere i et biogasprojekt kanvære mange og forskelligartede.Neden for gennemgås forskelligemulige investorer og selskabsdel-tageresamtdelovgivningsmæssi-gerammerforensådandeltagel-se.Derudoveropstillesdernoglemodeller for selskabskonstrukti-onogejerforhold,somkanover-vejesiforbindelsemedopstartafbiogasprojekter. Eksemplerne er isagens natur ikke udtømmende,ogmangeandrevarianterkanop-stilles.

Kommunal deltagelseFor så vidt angår eventuel kom-munaldeltagelsesominvestorogdermed medejer af det selskab,somigivetfaldskulleforeståan-læggetogdriftenafbiogasanlæg-get, skal det bemærkes, at kom-munerkaninvesterei–ogudøve-varmeforsyningsvirksomhedmedhenblik på forsyning af kommu-nensegneborgere.

Med dette grundformål vil enkommunesåledeskunneinvestereietableringenafetbiogasanlæg–ogforestådriftenheraf–entenale-neellerisamarbejdemedandre.

Etableringen og driften af bio-gasanlæggetkanfindestedikom-munaltregiellerietselskabmedbegrænsethæftelsesomf.eks.etaktieselskab ejet fuldt ud af denpågældende kommune – ellermere relevant–ejet i fællesskabmedandre.

Detskalherbemærkes,athvisdertilligeproducereselektricitet,erderiElforsyningslovens§4,stk.1,krav om, at aktivitetendrives i etselskab med begrænset ansvar,idetenkommunealenekandel-tage i sådan elproduktionsvirk-somhed,hvisdette sker gennemetselskabmedbegrænsetansvar.

Det skal endelig bemærkes,at Indenrigsministeriet i sin prak-sishartagetstillingtil,atenkom-munekunkanetablereogdriveetbiogasanlægmedhenblikpå for-syningafvarmetilborgereienan-den kommune, hvis dette er ennødvendig forudsætning for, atden førstnævnte kommune kanvaretage sine opgaver vedrøren-debiogasvirksomhedmedhenblikpåvarmeforsyningtilkommunensegneborgere,ellersåfremtbetin-gelserne for salg af overkapaciteteropfyldt.

Kommunalt ejede selskaber, herunder varmeforsynings-selskaberEn kommunal multikoncern kanformentlig – f.eks. via sit varme-forsyningsselskab–investereiogdeltageidriftenafetbiogasanlæg,idetomfang formåletmedetab-leringen af biogasanlægget er, atbiogassenskalanvendestilvarme-produktion til fremføring i selska-betsvarmeforsyningsområde.

Såfremtvarmeforsyningsselska-bet samtidig med investeringeni biogasanlægget måtte investe-re i et kollektivt varmeforsynings-anlæg,somskalhavetilformålatlevere varmeforsyning til et god-kendtvarmeforsyningsområdeef-ter varmeforsyningsplanen, kandermåskeendvidereargumente-res for, at etableringenafbiogas-

anlæggetvilkunneindregnessomenomkostning idenkommendevarmepris.

Detkandernæstikkeafvises,atet sådant varmeforsyningsselskabvil kunne investere ietbiogasan-læg, selvom biogassen skal an-vendes til varmeproduktion medhenblikpå forsyning af varmefor-brugereietandetområde,nårsel-veaktivitetenmedproduktionogsalgafbiogasvilværeomfattetafVarmeforsyningslovens bestem-melser som en varmeforsynings-aktivitet, som varmeforsynings-selskabet via et andet selskab erberettigettilatdeltageiefterVar-meforsyningslovens§23m,stk.2,uden at dette betragtes som envæsentlignyaktivitetikoncernen.

I sidstnævnte situation vil derunderalleomstændighederværebehovforatbenyttefriegenkapitalikoncernen,idetderikkekanan-vendes bundne varmeforsynings-midler til investering i et anlæg,somikkehar til formålat forsyneselskabetsegnevarmeforbrugere.

Det bemærkes herudover, atdetigivetfaldskalundergivesennøjerevurdering, ihvilketomfangetplanlagtsalgafrestprodukter–eventuel efter forarbejdning her-af–vilværeindenforrammerneafdeaktiviteter, somkanudøvesafvarmeforsyningsselskabet,mensomafhængigafstørrelsenafak-tiviteterne kan kræve godkendel-se efter Varmeforsyningslovens §23m, stk. 1, af Klima- og energi-ministeren.

Detbemærkes, atder ikkeudfradennesynsvinkelvilværepro-blemermedatdeltageieneven-tuelelproduktionsomledietable-ringogdriftenafbiogasanlægget.

Endelig skal det bemærkes, atdet-afhængigtafdenkonkretesi-tuation-skalafklareshvorvidtvar-meforsyningsselskabet, hvis detteidager fritaget forskatefterSel-skabsskattelovens regler, kan del-tage ien sådanaktivitet,udenatbetingelserne for skattefritagelsendermedansesforovertrådt. c


TEMA: MILJØ

Landmænd som interessenter/selskabsdeltagereUnderdenforudsætning,atetgi-ventbiogasanlæggetprimærtskalbaserespå fast og flydendehus-dyrgødning er det væsentligt, atlandmændeneiområdetdeltageriprojektetunderdeneneellerdenandenform.

En mulig model kan være, atlandboforeningen koordinerer, atderetableresetselskab–A.m.b.a.eller lignende – som ejes af dedeltagendelandmænd,somfore-tager forholdsmæssige kapitalind-skud i dette selskab, der så igenkanskydekapital indietselskab,somejesifællesskabmedandre,og somskalopføreogdrivebio-gasanlægget.

En andenmodel kan være, atlandboforeningen koordinereretableringen af et selskab ejet ifællesskabaflandmændene,menudendestorekapitalindskud.Det-teselskabvilkunnefungeresom”administrationsselskab” i forholdtilat indgåaftalermedbiogassel-skabetomleveringaffast/flyden-dehusdyrgødning,modtagelseafeventuellevæskefraktionertilbagemedhenblikpågødskningsformål,samtprincipperforbetalingherfor.

Idennemodelvillandmænde-nesåledesikkehaveenindirekteejerandel i biogasselskabet, mendet vil under alle omstændighe-derværevæsentligtatsikresig,atder indgås langvarige kontraktermellemdenenkeltelandmandog”landmandsadministrationsselska-bet” indeholdendebl.a. leve-ring-spligt i forhold tildenhusdyrgød-ning, som opstår på den enkeltebedrift, ligesom biogasselska-betidennemodelbørhaveenrettilat indtræde i sådanne kontrakter,såfremt ”landmandsadmini-strati-onsselskabet”måttekommeimis-ligholdelse, gå konkurs eller lig-nende.

Varmeselskaber som interes-senter/selskabsdeltagere.Det kanovervejes, om ikke-kom-

munaltejedevarmeforsyningssel-skaber i området kunnehave eninteresseiatinvesterei–ogværemedejeraf–etbiogasanlæg.

Renttekniskhardetsomenfor-udsætning, at eksisterende, helteller delvist naturgasdrevne var-meværker kan ”konverteres” tilbiogasfyredeværker.

En sådan mulighed vil i givetfaldmedføre,atdervilkunneinve-stereskapitalfravarme-værketietselskabejet ifællesskabmedan-dre, som skulle forestå etablerin-genogdriftenafetbio-gasanlæg.

Det må i den sammenhængoverordnet være en forudsæt-ning, at en sådan investering fravarmeværkernessidekan”forsva-res” som en fornuftig investeringi henhold til Varmeforsyningslo-vens hvile-i-sig-selv-princip, lige-som mulighederne afhænger afde eksisterende varmeselskabersmuligheder for at komme ud afeksisterende–eventuelt langvari-ge–kontrakteromaftagafnatur-gas frade respektivenaturgasfor-syningsselskaber.

Uansetomandre,ikke-kommu-nalt ejede varmeselskaber vil in-vesterekapital iogdermedværemedejere af et biogasselskab, vildetunder alleomstændigheder iforbindelsemedetsådantbiogas-projektskullesikres,atdererfor-nødne afsætningsmuligheder fordenproduceredebiogasiformafleverancer til sådanne varmevær-ker.

Ligesom ved de kommunaltejedevarmeselskabervildetskul-le afklares, hvorvidt varme-forsy-ningsselskabet,hvisdetteidagerfritagetforskatefterSelskabsskat-telovens regler, kan deltage i ensådan aktivitet, uden at betingel-serneforskattefritagelsendermedansesforovertrådt.

Private investorer som selskabsdeltagereEndeligvilderværemulighedfor,atprivateinvestorer,fondeellerlig-nende, kan gå ind som inve-sto-rer vedetableringen af biogasan-lægget.

Ud fra et traditionelt investor-

synspunkt vil dette indebære etkrav om indflydelse i biogas-sel-skabet i forhold til den forholds-mæssigtinvesterendekapital.

Såfremtenprivat investor skalfremkommemedetbetydelig in-vestering, må der således imø-desesetkravom–omend ikkebestemmende indflydelse – så ihvertfaldenindflydelseibio-gas-selskabet, sådenprivate investorikkekan”majoriseres”.

Såfremt biogasanlægget pri-mært etableres med henblik påsalg af biogas til varmevær-ker/kraftvarmeværker med henblikpå varmefremføring, vil de ovenfor nævnte begrænsninger ef-ter Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip og rammerne foradgang til udbyttebetaling eftergældendereglermåskeudgøreenbarriereforatfåprivateinvestorermed,jf.dogatvilkåreneherforfor-ventes atblive forbedret i forbin-delsemedudmøntningenafafta-lenomGrønVækst2.0.

Ved overvejelser om i stedetat etablere et biogasanlæg med

Landmand 1 Landmand 2

Landmands –A.m.b.a. Varmeselskab A.m.b.a. Varmeselskab A.m.b.a.

Biogasselskab A/S

Slagteriindustri

Fiskeindustri

Primært produktion og videre-salg til varmeforsyningsformål

evt. gødningsleverancer

leverancer ejerandel

leverancer

leverancer

m.fl.

ejerandel ejerandel

ejerandel

Kommunalt ejet Forsyningskoncern

Model 1


TEMA: MILJØ


Landmands–A.m.b.a.

Biogasselskab A/S

Kommunalt ejet Forsyningskoncern

m.fl.

Varmeselskab A.m.b.a.

ejerandel ejerandel

biogasleverance Biogas samt evt. elproduktion


Biogasselskab A/S

Kommunalt ejet Forsyningskoncern m.fl. Privat investor

Biogas og primært elproduktion

ejerandel

ejerandel

Landmand 1

Biogasselskab A.m.b.a.

m.fl.

Biogas- og elproduktion. Evt. salg af biogas til varmeværker

Landmand 2 6 5 4 3

- ejer - leverandør - aftager (evt.)

henblik på primært elproduk-tioniselskabet,vildeteftergældenderegler alt andet ligemedføre for-bedredemuligheder for en kom-mercialisering af driften, ligesommulighederne for udbyttebetalingi givet fald vil forbedresmarkant.Etsådantkonceptvildogomvendtmedføre udfordringer i forhold tiletableringenafdetnødvendigeaf-talegrundlag med ”leverandører-ne” i form af landmændene ogeventuelt slagteriindu-strim.v.,daderhervilværeklartmodsatrette-deinteresser.

Detforekommeridennesam-menhængikkesandsynligt,atek-sempelvislandmændenevilbindesig kontraktmæssigt til leveringafhusdyrgødning for en længereva-rende periode, såfremt selskabetetablerespåetmerekommercieltgrundlagmed fortjeneste ved el-produktionforøjeogmedmulig-hedforudbetalingafstørreudbyt-tertilprivateinvestorer.

Det kan herved nævnes, atLemvigBiogasanlægA.m.b.a.,somer Danmarks største etable-redeanlæg,ogsomharenprimærel-produktion,erejetafca.75land-mænd, som er andelshavere iselskabet. De 75 landmænd ersamtidigleverandørertilselskabet,ogdermederdenovenfornævn-teinteressekonfliktiforholdtilpris-sætning af leverancer af husdyr-gødningtilanlæggetikketilstede.

Det kan i den sammenhængunder alle omstændigheder kon-kluderes, at en ejerkreds bestå-endeaff.eks.landmændogforsy-ningsselskaber vil medføre bedremuligheder for etablering af detsamlede aftalekompleks – set iforhold til enmodelmedprivateinvestorer.

Ejer- og selskabsmodellerPåsiderneheropstillesenrækkeeksemplerpåmuligemodellerforselskabskonstruktion og ejerfor-hold, somkanovervejes i forbin-delse med opstart af biogaspro-jekter.

Model 2

Model 3

Model 4


NYT FRA KTC

Siden25.majharKTCsmed-lemmerogsamarbejdspartne-re mødt en ny stemme i te-lefonen, når de har ringet tilsekretariatet i Silkeborg. DennyestemmetilhørerKTCsnyebogholder og sekretær LilianBredgaard, der har afløst Ma-rianne Dahlhus Hoffmann pådennenøglepost.

LilianBredgaardharmangeårserfaring fra regnskabsafde-lingeridetprivateerhvervsliv–senestsombogholderhosNis-sensa/siHorsens.

”IKTCfårjegentætkontakttilforeningensmedlemmerogkunder,hvilket jegglædermigutroligtmeget til. Jegkommer

ogsåtilatsiddemedhovedan-svaretforheleregnskabet.Deterenstorogspændendeud-fordring, som jegogsåglædermigtilattagefatpå,”sigerLi-lianBredgaardogtilføjer,atdetderudover var alsidigheden istillingsindholdet,derfikhendetilatsøgestillingen.

Ny stemme i telefonen

Lilian Bredgaard – ny bogholder og sekretær hos KTC.

/ afane marie Clausen, sekretariatsleder, ktC

KTCs formand, Torben Nøhr, del-togsammenmedøvrigenordiskerepræsentanteridenislandskesø-sterorganisation SATS årsmøde ibegyndelsenafmaj.

Repræsentanterne fra alle denordiskelandevarisæroptagetafdestorekonsekvenseraffinanskri-sen,somharramtteknik-ogmiljø-sektorenoverheleNorden.

Den islandske formand, Er-lendurÁrniHjálmarson,kunnebe-rette om en kæmpesatsning påbyggemodningafgrunde,somnuer blevet usælgelige på grund afkrisen,ogsomtruermangekom-

muners økonomi - specielt om-kring Reykiavik. Trods de sværetider for alle borgere og mangekommuneriIslanderdetdogge-nerelt vurderingen, at bunden ernået,oglandeterpåvejudaffi-nanskrisengennemhårdtarbejdeogtilbagevendentilgamledyder.

Årsmødet blev gennemført iHvolsvollur nær Eyafjelljøkull ogvulkanentrakialledeltagere.Dervarstorinteressefordengennem-førte besigtigelse til de områder,hvoraskelagethardækketlandogbygninger. Men også det nærlig-gendehavnebyggeripåfastlandettilbetjeningafsøtrafikkentilVest-mannarøerne vakte deltagernesinteresse.

Nordisk kommunalteknisk møde på Island i vulkanaskens skygge

Der var stor interesse for den gennemførte besigtigelse til de

områder, hvor askelaget har dækket land og bygninger.

Det nærliggende havne-byggeri på fastlandet til be-

tjening af søtrafi kken til Vestmannar øerne vakte

deltagernes interesse.

Island i vulkanaskens

skygge


NYT FRA KTC

Ansøgningsfrist: 1. august 2010

Vi søger en erfaren ingeniør til vores kontor i Hellerup, der kan stå for projektering og opførelse af renseanlæg og biogasanlæg over hele landet.

Læs mere på www.ncc.dk

www.ncc.dk

ERFAREN MILJØ INGENIØR – TIL MILJØAFDELING I NCC, HELLERUP

Fire jyske kommuner var i dagene 26. – 29. maj værter for et fagligt be-søg fra hele verden

/ af ane marie Clausen, sekretariatsleder ktC

Kommunalteknikere fra 12 lan-dedeltogiIFMEsBoardMeeting,som fandt sted iDanmark imaj.IFME, som er forkortelsen for In-ternationalFederationofMunicipalEngineers,erenverdensomspæn-dendeorganisationafkommunaleteknikere,somKTCermedlemaf.Derdeltogblandtandet kommu-nalteknikerefraNewZealand,Syd-afrika, Canada, England, Holland,Sverige og Finland i mødet, hvorÅlborgkommunevarværtfordenofficiellevelkomstogdetformelleIFME-bestyrelsesmøde.

”Det er væsentligt at deltage iinternationaltsamarbejdeog ladesiginspirereafandre,”udtalerTor-benNøhr,KTC.

”Gennem IFME har vi mulig-

hedforatdannenetværktilman-ge landeskommunalteknikereogfåenfornemmelsefordearbejds-vilkår,dergælderimegetforskelli-gelande.Deteretnyttigtspejlatholdeopimoddevilkårogmulig-heder,viharsomdanskekommu-nalteknikere,”sigerTorbenNøhr.

Besøget i Danmark var tilret-telagt med fokus på vedvarendeenergi og bæredygtige løsningerpåenergiogmiljø,samtbyudvik-lingogudviklingidetåbneland.

DervartilrettelagtbesøgiFrede-

rikshavnKommune,hvorgæsternesåpåenergiogmiljøudviklingmedfokuspåvindkraftogaflagdeetbe-søgpå Skagens gren i stiv kuling.Et besøg på bølgeenergicentret iHanstholmvistemedaltydeligheddet potentiale, der findes i bølge-energienogvanskelighedernevedattøjledenneenergikilde.Dervarstorfagliginteressefordenanvend-te teknologi ogmulighederne i atanvendebølgeenergi.Derblevlige-ledesaflagtetbesøgveddetkom-munalebiogasanlægpåMors.

Imellem besøgene havde deinternationale gæster rig lejlighedtil at se på denudstrakte anven-delseafvindenergienoveraltilan-detiformafdemangevindmøller,derkarakterisererdetdanskeland-skab. Desuden besøgte gæster-neetpar turistfremme-ogudvik-lingsprojekter: Jespershus ResortpåMorsogFerskvandscentretiSil-keborg,sombeggeharstortlokaltengagement,oghvordererettætkommunalt udviklingssamarbej-de.Dissebesøgvaktestorbegej-stringidetøvrigetætpakkedefag-ligeprogram.

”Det var interessant at mødekolleger fra andre lande og drøf-te udvikling i det åbne land,planlægning af landbrugets ud-vikling, turismen, energianlægs-placering, osv., som viser, at vistår med de samme udfordrin-ger over hele verden,” siger Lil-lian Kristensen, teknisk direktør iMorsøKommuneogformandforKTCsinternationalefaggruppe,derhar stået for det fagligeprogram.

Inspirerende internationalt samarbejdeIFME - International Federation of Municipal EngineersFormåletmedIFMEeratstyrkedenfagligeudvekslingimellemlande-neoggivekommunaleteknikereetinternationaltnetværk,somblandtandetkananvendeshvismanønskeratknytteinternationalekontakter.IFMEgennemførerhverttredjeårenstorfagligkonferenceforkom-munalteknikere,somnæstegangfindersted iHelsingfors i2012undertemaet”Sustainablecities”.IFME-netværketkanogsåbenyt-testilplanlægningafstudiebesøg,hvordetkanværeenstorfordelathaveetlokaltkontaktnettilatfindederigtigekontakter.KTCsse-kretariatkanformidlekontaktentildedeltagendelandesformænd,somerparatetilatsikreviderekontaktertilbyerellerområder,hvormanfrakommunalsidekanønskeataflæggeetbesøg.


NYT FRA KTC

KTCs studietur til Birmingham byder på en rejse gennem tiden i Englands næststørste by

/ af Paul Børling, arkitekt maa

Glimtende i solen, som trods altskinnerfratidtilandeniEngland,rejser stormagasinet Selfridgesfuturistiske bygning sig over Bir-minghams indreby.Ogdet fore-kommergansketypiskforBirming-hams genrejsning, at det er etstormagasinsfacade,dererophø-jettilarkitektur-ikonetforbyen.

I 1960erne og 70erne hand-lede det primært om at etable-re et lettilgængeligt indkøbsmiljøi bymidten, med gode tilkørsels-og parkeringsforhold. Det gik udoverikkesåfåældrebolig-oger-hvervsejendomme, som datidenssmagsdommere ikke fandt beva-ringsværdige.

Revitaliseret bymidteIløbetaf1980erneændredesdengængse holdning til bygningsbe-varingogbymiljø imidlertid.Godthjulpetpåvejafdenmassivekri-seiindustrisamfundetognødven-dighedenafatudviklebyerne fraindustribyer tilnyefunktioner, togkommunen initiativ tilatgenrejseEnglandsnæststørsteby.

Mest markant er den omfat-tenderenoveringafbyensstørsteindkøbscenter”TheBullring”,hvor-til det nævnte stormagasin knyt-tersig.

Opførelsenafetnythovedbib-liotek er netop igangsat.Det hol-

landskearkitektfirmaMecanoohartegnet et spektakulært og yderstbæredygtigthus,der isinopbyg-ningogindretningvilændreradi-kaltpåopfattelsenaf, hvordanetbibliotekifremtidenskalseud.

Kreativitet langs kanalerneMarkante udtryk for bevaringsbe-gejstringensesomkringdenindrebyognærmesteomegnsvidtstrak-tekanalsystem.

Langs de ofte utroligt snævreogsmallekanalererskudtenva-rieret erhvervsbygningsmasse op.Fraværkstederogfabrikkertilpak-huseogoplagspladsererderiår-hundredeblevetbyggetstortsomsmåt.Ogdefleste afdisse funk-tioner er i dag overflødiggjort oghardermedlagtoptilenstorstiletomdannelseafdemesteattraktivtbeliggende bygninger og struktu-rer.Hvad,detikkeharkunnetbe-talesigatbevareogomdanne,ermange steder faldet til fordel foropførelseafnye,interessanteboli-gerogkontorkomplekser.

Bygningsbevaring og juvelerDet mest interessante bevarings-projekterimidlertidatfindeidennordligedelafbymidtenidetså-kaldte”JewelleryQuarter”.Etstorterhvervsområdeder ietparhun-

dredeårerudviklet frasmåværk-steder ibaghaverne tiletenestå-endeindustriområde,hvornæstenalproduktionhandledeomsmyk-kefremstillingogfabrikationafsmåblikvarer og andet ”krims-krams”.Endnu i dag regnes området foratrummedenstørstekoncentrati-onafsmykkefremstillingiEngland,ogca.6.000personererbeskæf-tigether.

Kommunen og fredningsmyn-dighederneharlagtenfinplanforbevaringafområdet,oghererdetmuligt at se talrigeeksemplerpådetsenesteparhundredeårslet-tereindustribyggerier.

Learning CityDe helt store, områdebaseredeomdannelsesprojektererbesluttet

ogsåsmåtvedatbliverealiseret.Indtilvidereerdetundervisningenderharvistvejeninyopførtebyg-ninger tiluniversitet, inkl.etople-velsescenter der kan sammenlig-nes med et eksperimentarium /tekniskmuseum.Underoverskrif-ten”LearningCity”erområdetun-der udvikling om end det knibermedatfådeprivateboliginvesto-rermedligefortiden.

Somsymbolpåomdannelses-området er det tanken at brugemereend10mio.£påatanlæggeengodt3HAstornypark,dervilblivedetstørsterekreativeområdetætpåbymidten.

Fra Lee Banks til Park CentralEtgennemført,områdebaseretre-vitaliseringsprojekt ses umiddel-bart syd for bykernen. Her lå etklassisk engelsk arbejderkvarter.”LeeBankEstate”hedområdetogderøderækkehuseblevstortsetalle sammensaneret i1960erneog begyndelsen af 1970erne ogerstattetafnyeboligeribeton.Hersomsåmangeandrestederfikdetsanerede boligområde imidlertidlovtilatsejlederesegensøogal-lerede i slutningen af 1990ernevar området igen saneringsmo-dent. En helhedsplan blev ved-taget og endnu engang blev alleboligeriområdetnedrevet,oger-stattetafnye,tidssvarendeetage-boliger,placeretiraregrønneom-givelser og ikkemindst suppleretmed erhvervsmuligheder, samtbutikkerogkulturelle institutioner.Projektetafsluttesi2012ogskullepådettidspunkthavekostetgodtogvel2milliarderkroner.

Birmingham og West MidlandsMere infrastruktur med OPP og OPSInspirationstur med KTC 4.–7.november2010Tilmelddigviawww.ktc.dk

Birmingham fra industriby til moderne storby


NYT FRA KTC

Highways - serviceHighwaysadministrererogvedligeholder•9.100veje•94.500gadelygter•12.800parkeringspladser•Trafikfor500.000køretøjer

omdagen•13.600vejskilte•7.925lyskryds•5.220kmfortove•2.500kmvejbelægning

ialt•920fodgængerovergange

Birmingham Byråd har udbudt for £2.700 mio. vejvedligeholdelse. Kontrakten omfatter at reparere, modernisere og vedligeholde byens vejnet i 25 år med start 1. april i år.

PåKTCsstudietur tilBirmingham,møder deltagerne ledende med-arbejdere fra Birmingham. De vilfortælleombaggrundenforsam-arbejdet og erfaringer med at fåmere vejdrift for pengene, samtandre spændende OPP-projekteriregionen.

Iforbindelsemedudbudetsag-de byrådsmedlem Len Gregory,kabinetsmedlem for transport ogvedligeholdafveje:

“Byrådetgårforrestmedetba-nebrydendeprojekt,som,jegme-ner, vil sikrebyenBirminghametgodt vejnet. Dette projekt vil stil-le en betydelig kapitalinvesteringtilrådighedforvoresvejeforatfå

demoppåengodstandardogsåopretholdedenneiengeneration.”

“Processenmedatnåfremtiludpegelsenafenforetrukkenud-byderharmedretteværetminu-tiøs.Vimodtogtosærdelesgodetilbud,ogdisseerblevetgrundigtevalueret.Viharundersøgtetantal’valueformoney’muligheder,somretfærdiggørdenneproces”

“Resultateterenpotentielafta-le,somkanudmøntesigidetgodtvedligeholdte hovedvejsnet, somfolkiBirminghamfortjener.

OPP-projektetomkringvedlige-holdogadministrationafhovedve-je løberover25år,meden ser-viceudbyderfradenprivatesektor.

Birmingham har over 2.500km hovedvej, hvilket inkluderer96.000gadelys,1.000lyskrydsogover850broer,konstruktionerogtunneller.Atadministrereogvedli-geholdealledisseaktivererinklu-deretiOPP-projektet.

BirminghamsByrådmodtogforførste gang et OPP-kredittilbud i

Program:Birmingham og West MidlandsBEMÆRK:Ændringeriprogram-metkanforekomme!Vedafrejsevil det endelige program, samtuddybende kompendium omdestinationenbliveudleveret.

Onsdag d. 3. november - 2010ViflyverdirekteKøbenhavn–Bir-mingham t/r. Udrejse kl. 8.55medankomstlokaltidkl.9.55.

Transfermedturistbusfraluft-

havn til hotel. Indkvartering påhotelicity,enkeltværelser.

Efter indkvartering kigger vi påbyenomkringhotelletsåvifåretindtrykafhvorvinuer.Ogsåspi-servifrokostførviomeftermid-dagenbesøgerkommunen,hvorviblivermodtagetpårådhuset.

Herfårvienindføringibyensoverordnedepolitikmedhoved-vægtpådettekniskeogtrafikaleområde.Herefter–ogrestenafeftermiddagen-enguidetrund-turibyen,hvorvibl.a.kiggerpånogleafdeeksemplerviharhørtom.

Torsdag d. 4. november 2010Vi bruger dagen i selskab meddels KTCs søsterorganisation,dels rådgivere, der kan fortæl-le om den engelske version afOPP:PFI.Vifårbådegrundigein-troduktionerogrundvisninger.

Fredag d. 5. november 2010Vibruger formiddagenpåat sepåbyudviklingseksempler icen-trum.

Rundturensluttervedfrokost-tid,ogdeltagernesørgerselvforfrokostoghareftermiddagen tilfridisposition.

Lørdag d. 6. november 2010Med bussen pakket til hjemtu-ren,kørerviendnuenturrundtiogomkringbyen.

Turens hovedvægt bliver atkigge på den enorme byudvik-ling,derersketomkringBirming-hamidesenestetiår.

Viflyverhjemkl.19.10medforventet ankomst i Kastrup kl.22.00.

Vejvedligeholdelsen er afsat for de næste 25 år

oktober2003på£379mio.Dettebeløberefterfølgendeblevetøgetmedyderligere£229mio.

Storbyen Birmingham vil væreden første myndighed, der gen-nemføreretOPP-projektomkringhovedveje i denne målestok ogrækkevidde. Portsmouth Byrådgennemførte det første OPP-vej-projekt i 2006, men for et langtmindrehovedvejsnet.

Kontraktenindeholderfølgendeserviceydelser:

At investere for at fjerne ef-terslæb på vedligehold og hævestandarden;

Atadministrerehovedvejsaktivi-teter,såsom inspektioner,vurde-ringeroganlægpåvejnettet;

At udføre igangværende vedli-gehold foratopretholdedenfor-nødnestandardpåaktiverne;og

Atstilledriftsmidlertilrådighedtil nødsituationer og aktiviteter såsomvintergrusning.

Birmingham vil modtage en£608mio.OPP-kreditfraregerin-

gen.Dennesvarertil£1.220mio.iformafetkontanttilskudoverde25 år, kontrakten løber (£48,9mio.omåret).


NAVNE

............

Odenses nye udviklingsdirek-tør hedder Janus Krarup. Den 43-årige cand. jur. har solid erfaring med erhvervsudvik-ling, bl.a. som vicedirektør i Erhvervs- og byggestyrelsen.

StadsdirektøriOdenseKommuneJørgenClausenhar store forvent-ningertildennyeudviklingsdirek-tør,derblevudvalgtikonkurrencemed38andrekandidater.

”JanusKrarupkommermedenstærkerfaring,oghanshidtidigevir-kevidneromenyderstkompetent

leder,derharfokuspåatfåskabtresultater. Samtidig har Janus enmoderne og innovativ lederprofil,dermatcherdeopgaver,somjob-betbyderpå,”sigerJørgenClausen.

Formand for UdviklingsforumOdense C.C. Nielsen udtrykkerogsåstortilfredshedmedvalgetafudviklingsdirektør:

”Janus Krarup er bredt aner-kendt som en dygtig netværks-opbygger, der skaber fremdriftomkringsig.Udviklingsforumsbe-styrelse er rigtig godt tjent meddenne ansættelse, som giver os

endirektør,dervilfortsætteogud-vikledetigangsattearbejde,”sigerC.C.Nielsen.

Janus Krarup, som tiltræder iOdenseden1.august,harenfor-tidsomvicedirektøriErhvervs-ogByggestyrelsen (2005-07). Herhavdehanbl.a.særligtansvar forregional udvikling, innovationspo-litik, Globaliseringsråd og iværk-sætteri. Inden da var Janus Kra-rupkontorchef iØkonomi-ogEr-hvervsministeriet.

DesenesteårharJanusKraruparbejdetsomkonsulent,førstsom

senior manager i ReD Associatesog efterfølgende som medejer iFriis,Marcussen&Krarup.Fokusidettearbejdeharbl.a.væretledel-se,organisationsudviklingoginno-vationafogipolitiskstyredeorga-nisationer.

SelvglæderJanusKrarupsigtilopgaveniOdense:

”Posten somudviklingsdirektøriOdenseerenkæmpepersonligogfagligudfordring,somjegglæ-dermigtilatkastemigover.Dererallerede lagt et solidt fundamentfor Odenses udvikling. Jeg serfremtilatbrugemineerfaringertilat forstærkeogudvikle indsatsenyderligeredekommendeår,”sigerJanusKrarup.

Ny direktør i spidsen for udviklingen af Odense

BestyrelsenforCenterforEnergibesparelsererblevetudpegetafklima-ogenergiministerLykkeFriis.ForudendenalleredeudpegedeformandErikJacobsen,teaterchefforDetKongeligeTeater,kommerbestyrelsentilatbeståaf:

UllaRöttger,direktørforI/SAmagerforbrændingen,CarstenRode,pro-fessor,sektionslederforBygningsfysikogInstallationer,InstitutforByggeriogAnlæg,DTU,AndersNørskov,direktøriCEDI,GöstaKnudsen,stads-arkitektiÅrhusKommune,EvaSteensig,sociologogstifterafLighthouseCphA/S,ogChristinaHvid,tidligereadm.direktørforDanskeSlagterier.

Teaterchef Erik Jacobsen er udpeget til formand for Cen-ter for Energibesparelser. Arkivfoto: Erik Refner/Scanpix

Lone Kørnøv, leder af Det Danske Center på Miljøvurdering, ud-nævnt til professor ved Aalborg Universitet

DadetdanskeCenterforMil-jøvurderingblevpræsenteretofficielt 28. april blevd LoneKørnøvvedsammelejlighedden25.kvindeligeprofessorpåAalborgUniversitetogden10.påDeIngeniør-,Natur-ogSundhedsvidenskabelige Fa-kulteterpåAAU.

LoneKørnøvsforskningpåAAUhargennemårenevæ-ret kendetegnet af interakti-on og samarbejde med detomgivende miljø, f.eks. somsamarbejdspartneriflerepro-jekter med Miljøministeriet,somejerafegenrådgivnings-virksomhed gennem syv årogsomansatiCOWIA/S

Hendes forskningsinteres-ser er koncentreret omkringmiljøvurderingens anvendel-se i planlægning og regule-ring,herunderhvorledesmanfårintegreretmiljøvurderingenpådemokratiskogreelvisidefaktiskebeslutningsprocesser.

By-ogMiljødirektøriFrederiksbergKommune, Jacob Nordby, tiltræ-der stillingen som kommunaldi-rektør iRingsted førsteaugustogstopper dermed i FrederiksbergKommuneoptilsommerferien.

”Jeg vil gerne ønske JacobNordby tillykke med jobbet somkommunaldirektør i Ringsted. Ja-cobhargjortetvirkeliggodtstyk-ke arbejde her på FrederiksbergRådhus,såselvomjegerkedafikke længere at skulle have ham

medpåholdet,såforstårjeggodt,athanhar takket ja tildenyeogspændende udfordringer” udta-ler fungerendekommunaldirektørBjørnThomsen.

JacobNordbyser fremtilsomkommunaldirektør at få ansvaretforenhelorganisation,ogselvomdetkanværesværtat sige farveltil Frederiksberg Kommune, kol-legerogmedarbejdere, såerdetogsåenchanceforatprøvekræf-termednyeudfordringer

”Ringsted er en gammel køb-stadskommune med land og by,denliggergodtogharligesomFre-deriksbergambitioner.Jegglædermigtilatfålovtilatprægeenhelorganisation lige fra økonomisty-ringovertalentudviklingtilatskaberammerneforfremtidenskommu-ne”sigerJacobNordby”.

Direktionen vil efter sommer-ferientageskridttilatfågenbesatstillingen.

By- og Miljødirektør i Frederiksberg Kommune stopper

Bestyrelsen for Center for Energibesparelser på plads


KTCs ÅRSMØDE 2010

KTC Konferencen 2010 - KTCs Årsmøde

Teknik og Miljø 2010 - 2020- Hvem styrer den tekniske sektor i 2020? - Kommunal eller privat? - Klarer teknik- og miljø-området kampen om pengene til velfærd?- Hvilke sektorer prioriteres op – og hvilke er blevet mindre?- Hvilke chefroller?

Læs mere om programmet på de tre næste sider og tilmeld dig på: www.ktc.dk

Konferencen foregår 23. - 24. september 2010 i Den Sorte Diamant, København.

Foto: Karsten Bundgaard


KTCs ÅRSMØDE 2010

TEKNIK & MILJØ 2010-2020 – KTCs årsmødekonference Program:Torsdag d. 3.9.12.00 – 13.00

FrokostbuffetFællesforKTC-medlemmer(eftergeneralforsamlingomformiddagen)ogforøvrigedeltagere

13.00 – 13.10 Velkommen til København v.teknik-ogmiljøborgmesterBoAsmusKjeldgaard

13.10 – 13.20 Indledning ved KTC-formand Torben Nøhr Kommunaleudfordringerogfremtidsmuligheder.Hvorforerderbehovforatselangtfremligenu?

13.20 – 14.30 Hvordan får samfundet løst sine vigtige opgaver på det tekniske område i 2020?Konferenceleder Ask Rostrup, politisk redaktør i DR, indleder med at sætte rammerne for dagens tema og løfte udsynet til 2020 15minuttersoplægved:Lektor Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole: Hvordan ser den tekniske sektor ud i 2020 i forhold til de andre kommunale sektorer?Arkitekt David Zahle, partner i BIG: Hvordan ser byen ud i 2020? Etbudpådeboligerogoffentligebyggerier,dervilpræge10-erne.Sekretariatsleder Christian Ege, Det økologiske råd: Hvordan lykkedes det at skabe en god økologisk til-stand i vandløb, søer og i havet?Mangler bekræftelse: Er tilgængelighed og mobilitet blevet forbedret? Hvordanerdetlykkedesatfåhalvdelenaftrafikvækstenoveridenkollektivetransport?

14.30 – 15.00 Kaffepause

15.00 – 16.00 15minuttersoplægved:Mette Wier, direktør i AKF og medlem af Klimakommisionen: Hvordan har vi opfyldt klimavisionen i 2020? DenkommunalerolleirealiseringenafFNsklimastrategi.Mangler bekræftelse, Realdania: Hvordan sikrede man, at der fortsat er liv på landet i 2020?Mangler bekræftelse: Hvor er det lykkedes rådgivere og entreprenører at overtage kommunale opgaver?

Det kommende tiår udfordrer teknik- og miljøsektoren. Vi skal løse store vigtige samfundsmæssige opgaver på klima- og energiområdet, natur- og miljøområdet, i forhold til infra-strukturen og i samarbejde med transportsektoren. Samtidig forandres samfundet som følge af globaliseringen og den nye internationale arbejdsdeling.

Hvor bringer dette os hen? Når vi de ønskede mål? Og hvor-dan løses opgaverne i det hele taget I sektoren i 2020?

Detharvibedtenrækkeforskereogekspertergiveosetbudpå.Hvorerviom10år,hvordankomviderhen?Oghvordanervoresrelationertilborgere,interesseorganisationerogpolitikere?

KTCønskeratdrejeopmærksomhedenfradenøjeblikkeligepriorite-ringsdiskussionogistedetsætteteknik-ogmiljøområdetsrolleogvisio-nertildebat.KTCvilhavedentekniskesektortilatløfteblikketogstyrketroenpåfremtidengennemenspændendediskussionafmulighederogudfordringeridetkommendeårti.

Ungekommunalpolitikereharmagt tilat forandreog formefremti-den.Derforharvibedtenrækkeheltungekommunalpolitikeredebat-teremeddeerfarneoplægsholdere.Hvilkenrolleskaldentekniskesek-torefterderesopfattelsespilleikommunerneiår2020?HvordanserdegrundlagetforenkommunalteknisksektorOghvadbetyderdetteforle-delsenafdettekniskeområdeogformedarbejdere?

Konferencenharstyrketfokuspådefagligeemner,deroptagerman-geafKTCsnyemedlemmerogandrekommunalefagpersoner.Meddet-teprogramhåberKTCsbestyrelseathaveskabtennytraditionforfag-ligfordybelse,samtidigmedatblikketløftesogudsynetstyrkespåKTCsårsmøde.

År 2010 er jubilæumsåret for Teknik & Miljø – Stads- og Hav-neingeniøren, som bliver 100 år 1. september 2010. Det vil præ-ge årsmødenummeret, som samtidig vil være et jubilæumsnummer.

Velkommentilårsmødet2010!TorbenNøhrFormand

KTC-konferencen 2010:

Teknik og Miljø 2010 – 2020- KTCs årsmøde


KTCs ÅRSMØDE 2010

16.00 – 17.00 Unge kommunalpolitikeres syn på teknik og miljø i 2020Treungekommunalpolitikeredebattererderessynpåorganiseringogprioriteringafdetekniskeområder(byer,miljø,in-frastruktur,mv.)meddagensoplægsholdereogKTC-formandTorbenNøhr

17.00 Afrunding af dagen v. Ask Rostrup

17.15 – 19.00 Havnebesigtigelse fra kanalbådene. KøbenhavnskommuneinvitererpåetglasogensejlturidensydligedelafKøbenhavnshavnmedintroduktiontilhavnerensningognybyggerilangshavnen.

19.00 Landgang.HerfraspadsererdeltagernetilhotelSASRadisson,AmagerBoulevard

20.00 Middag med underholdende indslag v. Københavns kommune

Fredag d. 24.9. KTC-konferencen 2010 fortsætterKTCstopfolkfradetkommunaltekniskeområdesmangefagligespecialerdiskutererindenforhverderesområdeudviklingennuogitidenfremmodår2020.Derdebatteresmedindbudteeksperterfradentekniskesektor:ministerier,styrelser,forskningsinstitutioner,privateleverandørerogøvrigeinteressenterfraf.eks.interesseorganisationer.

9.00 – 9.30 Teknik- og miljødirektør Hjalte Aaberg, Københavns kommuneHvor er København i 2020?

9.30 – 12.00 Session 1-6Konferencen deles op i 6 separate sessions med hver sit faglige tema.Temaernefølgeroppåtorsdagensblikfrempå2020gennemspændendeoplægogdebatomdeenkeltefagligeområdersudfordringer

Session 1 Vand og natur

Session 2 Digitalisering og effektivisering

Session 3 Tilgængelighed og mobilitet

Session 4 Det åbne land

Session 5 Klima

Session 6 Byens rum og byens udvikling

12.00 – 13.00 Ledelsesforsker Helle Hein, CBS: PrimadonnaledelseHvordanledermanstærktfagprofessionellespecialister?

13.00 Afrunding ved KTCs formand og frokost

Indhold i sessions

Session 1: Vand og naturVand-ognaturplanerneerpåvej,menmangespørgsmålomindsatsogfinansieringståråbne.Herognudiskuteresfinansieringogforankringafindsatsenmellemstatogkommuner.

Menhvorserkommunernedetfagligefokusfordekommende10år?Hvorfårmanmestnaturforpengene?

…oghvorforerdetlige,atovervågningsopgavenegentligliggerbedrehosstatenendikommunerne?

Session 2: Digitalisering og effektiviseringStoredigitaliseringsprojekterplanlæggesogblivergennemførtoveraltidenkommunaleverden.

Mendetkniberoftemedathøstemærkbarerationaliserings-ogeffek-tiviseringsgevinsterafprojekterne.

Hvorforlykkesdetikke?Hvadskaldertilforatøgeeffektiviseringsge-vinsten?Kanvihenteinspirationandresteder?

Skaldermerefokuspåradikaltnyearbejdsgange?Erdetkompeten-cer,vimangler?Ellermereledelsesmæssigopfølgningpåprojekterne?

Oghandlerdetidetheletagetomdedigitaleprojekter,ellererderan-drebarrierer,somstårivejenfordigitalegevinster,f.eks.lovgivning?

Session 3: Tilgængelighed og mobilitetEneffektivinfrastrukturskabergrundlagforvelfærdogvækst.Menme-getafdiskussionengårpå,omdetskalværekollektivtransportellerin-dividuelbilisme.

Hvordanskabesenstørremobilitetudenatdetødelæggernaturoglevemuligheder?

HvordanfårvioveraltiDanmarkstørreeffektivitetitransportarbejdetogensamfundsmæssiggevinstafdetfleksiblearbejdsmarkedogdenmobilebefolkning? c


KTCs ÅRSMØDE 2010

Mobilitetsplanlægningeretafderedskaber,derkanløsedenplan-lægningsmæssigeudfordring.Mendetreaktører(stat,regionogkommu-ne)harsværtvedatspillesammen,ikkemindstnårdetgælderkollek-tivtrafik.Ogdererstoreproblemermedatsikresammenhængimellemstatensogkommunernesvejinvesteringer.

Hvordanovervindesbarriererne?

Session 4: Det åbne land”Hvordansikrervi,atderfortsaterlivpålandeti2020”varoverskriftenforRealdaniasoplægpåtorsdagenskonference.Landsplanredegørelsenforeskriverfortætningafbyerneogrestriktiveholdningertilforandringeridetåbneland.Menhvadbliverrealiteten?

Landbrugetshurtigestrukturudviklingmedstadigtstørrestalde,are-aldispositionertilvindmøller,biogasanlæg,mv.udgørsammenmedpo-litiskeønskeromatbevareudviklingiudkantsområderneenplanmæs-sigudfordring.

Hvadsigerplanlæggerne?Er”livpålandet”ellerer”fredpålandet”denvæsentligstefagligeud-

fordring?

Session 5: KlimaEfterklimatopmødetarbejdermangekommunervideremedklimaind-satsen.

DestorenationaleambitioneromreduktionafCO2-udslippeterikkeomsatikonkretestatsligemål,mentil”ad-hoc-klimatilpasning”.

Klimaetstårhøjtpådenkommunaledagsorden,uansetstatsligtfor-muleredemål;mendersavnesklareredskaber.

Mangekommunerovervejeratetablerestrategiskeenergiplanersomvidereudviklingafklimaindsatsen,menerusikrepåmetoderogeffekter.

Hvordanfungererværktøjet?Hvemskalfinansiereindsatsen?Hvilkeændringervilstrategiskeenergiplanerkræveidenstatsligere-

gulering?

Session 6: Byens rum og byens udviklingMange kommuner har lavet store byudviklingsprojekter i de sidste årmedstorvækst.Developereharståetikøhoskommunalpolitikereogmyndighederforatfåopbakningtilstorevækstplaner-ikkemindstiby-centremedgamlenedslidtearealerellerpåhavnene.

Ertidennuikkeindetilatreflektereoverdebyrum,dererskabtihøj-konjunkturenogiåreneforud,indendennæstevækstbølgefårfart?

Hvaderblevetgodeoglevendebyrumoghvaderistedetblevetgol-deby-ørkener?

Medfokuspåkonkreteprojekterdiskuteresudfordringenibyerne.

Påkonferencengåraktørernetætpåoggøropmedkommunalva-netænkningogtagerenåbendialogmedministerier,styrelser,inte-resseorganisationerogprivateaktører,derleverertildetkommunaletekniskeområde.

PRAKTISKE OPLYSNINGER:ÅrsmødetafholdesiKøbenhavn,den23.septemberi”Densortedia-mant”og24.septemberpåhotelSASRadissonScandinaviapåAma-gerBoulevard.

KonferenceneråbenfordeltagelseafKTCmedlemmer,

KTCfaggrupper,KTCassocieredeforeninger,samtalleledereogmed-arbejdereikommunernesteknik-ogmiljøafdelinger.

Dererrigmulighedfornetworkingogdialogomkonferencenstema.Førstekonferencedagafsluttesmeduformelnetværksmiddagogso-cialtsamvær.

Konferencen starter kl. 12.00 torsdag d. 23. september og sluttermedfællesfrokostkl.13.00fredagd.24.september.

Dergældersærligevilkårfordeltagerefraprivatevirksomheder.Semerepåwww.ktc.dkTilalleprisertillæggesmoms.Tilmeldingerbindende.

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 1. SEPTEMBER 2010LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KTC.DK

TEKNIK & MILJØ 2010 - 2020 er den 2 dages konference, hvor ledere, mellemledere og KTCs netværk bliver styrket på deres viden og handleberedskab i forhold til langsigtede kommunale helhedsstrategier.

PRISLISTE:Konference-Teknik&Miljø2010–2020d.23.og24.september:

Pris for 1. deltager Pris pr. efterfølgende deltagere fra samme kommune

Deltagelsebeggedage:23.-24.september2010

7.625,- 6.625,-

Ønskeskundeltagelse1.dag,erpriseninkl.frokost,kaffebuffetogallekonferencematerialer:

4.500,- 3.500,-

Deltagelse1.daginkl.netværksmiddag: 4.700,- 3.700,-

Deltagelse1.daginkl.netværksmiddagogovernatning:

6.025,- 5.025,-

Ønskeskundeltagelse2.dag-fredagd.24.september-erpriseninkl.frokostogallekonferencematerialer:

3.000,- 2.000,-


NYT OM NATUR & VAND

Genanvendelse af husholdnings- og erhvervsaffald - Skal Miljøministeren på banen - eller klarer sektoren ærterne? Tirsdag den 24. august 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Danmark sakker bagud på genanvendelsesområdet i forhold til de førende lande i Europa. Samtdig er

der tvivl om, hvorvidt og hvordan vi opfylder EU-kravet om 50% genanvendelse af de største strømme

af husholdningsaffald i 2020 - især om kvaliteten af bygge-og anlægsaffaldet er god nok til at opfylde

kravet om 70% genanvendelse. Er central sortering en løsning for både husholdnings og erhvervsaf-

faldet og er det ønskeligt?

Konferencen giver status og søger at indhente genanvendelses-erfaringer fra andre lande, samt finde

svar på en lang række spørgsmål om fremtidens genanvendelse.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.420,-Ikke-medlemmer 3.920,-

Til/frameldingsfrist 17. august 2010

Miljøminister Karen Ellemannharudpeget Erik Bisgaard Madsen,prodekanforforskningvedLIFE,tilatståispidsenfordetnyeSkovpo-litiskeUdvalg.Udvalget skal sikre,atdedanske skoveudvikles ienretning,hvorbenyttelseogbeskyt-telsegårhåndihånd.

Det skovpolitiske udvalg kom-mertilatbeståaf17medlemmer,

der repræsenterer alle interesserinden for skovbruget – både er-hverv og interesseorganisationer.Det forventes, at udvalget starterarbejdet inden sommerferien, ogatudvalgetsanbefalingererklar istartenaf2011.

LæsKommissoriether:www.mim.dk

En potentielt kræftfremkaldendemiljøgift i form af såkaldte klore-redeparaffinerfindeskunimegetlavekoncentrationeridanskefjor-deogsøer.

Detviserenscreeningafvand-miljøet,somBy-ogLandskabssty-relsensharbedtDanmarksMiljø-undersøgelser, Aarhus Universitetomatgennemføreforatvurdere,omstofferneudgøretmuligtpro-blem, der skal følges i natur- ogmiljøovervågningen

Undersøgelsentyderpå,atstof-fernekunbrugesimegetbegræn-set omfang i Danmark, og at de

tilbageholdes reteffektivt i rense-anlæg. Klorerede paraffiner harbl.a. væretbrugt somsmøremid-lerpåskibsværfterogsomtilsæt-ningsstof til maling, men de harlængeværetisøgelysetpågrundafderesmiljøskadeligevirkning.

Tiltrodsforatderertagetprø-verfravandmiljøetinærhedenafindustriområder rundt om i helelandet, låkoncentrationenafstof-ferne20gangeunderdetindhold,dervurderesatkunnegiveskadeli-geeffekterpånaturenoglangtun-derEUsrisikovurdering.

Vandmiljøet rent for skadeligt stof

Benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd i skovene

Arkivfoto: Kissen Møller Hanse


NATUR & VAND

Miljøcenter Århus har med EUs vandrammedirektiv i hånden fuldstændig forbi-gået søer, som Silkeborg Kommune har udpeget til at være oplagte fosfor-projekter i vandplanen

/ af irene Brandt

”Jegsynes,detertåbeligt,atMiljø-centerÅrhusslet ikkeharmedta-getBryrupLangsøsomindsatsom-rådeforfosforreduktioniudkastettilvandplanen.SilkeborgKommu-neharpegetpåsøen,sometop-lagtprojekt;menkommunensan-befalingererikkeblevethørt.Deterhulihovedet!”LeifBækerdelsborgeriBryrup,somliggerpåsø-ens nordlige bred, dels medlemaf Silkeborg Kommunes byråd. Imereend30årharLeifBæksam-men med byens borgere forsøgtat få stoppet algeforureningen afsøen. I kommuneplanen er Bry-rupLangsøudlagttilbadesø;menhverenestesommer,når tempe-raturenisøenstiger,sætterkraftigalgevækst en stopper for al bad-ningisøen.

”BryrupLangsøerénafdesøer,derliggeryderstivandoplandettilRandersFjordogdermedogsåetoplagtstedatstartemedatstoppefosforforureningen. Derfor forstårjeg slet ikke, atMiljøcenterÅrhusharforbigåetsøen,dadeudpege-desøer,hvorderskalskeenind-sats foratbegrænse fosforudled-ningen til søen,” fortsætter LeifBækogtilføjer:

”Hvertenesteårkanvifølgeal-geopblomstringen i søen, og jeg


De sidder et helt andet sted og er fuldstændig ligegladeved,derermange,dervilblivefor-undrede, hvis Miljøcenter Århusikke følger indstillingen fra Silke-borgKommuneogændrersøensstatus.Andrevilblivemegetskuf-fede. De mennesker, der træfferdisse beslutninger, sidder et heltandetstedogerfuldstændiglige-glademed,atsøengrortil ialgerhvertår.”

Vandrammedirektivet bestemmer”Vi tager dialogen med SilkeborgKommunemegetseriøs,ogMiljø-centreneeriøjeblikketigangmedatgennemgåde800høringssvar,vifikefterforhøringenpåvandpla-nen,”sigerbiologPeterKaarupfraMiljøcenterÅrhus.Hanharansva-retforvandplanenforvandoplan-dettilRandersFjord.

PeterKaarupvildog ikke love,at Miljøcenter Århus har ændretsynpåsagen,nårvandplanenpåettidspunktsendesioffentlighø-ring.

”Vi tager udgangspunkt i EUsvandrammedirektiv. Derfor har viprimært peget på de søer, hvorgrænseværdierne for klorofyl ogfosfor ikke lever op til målene ivandrammedirektivet. Hvorvidtsøenerenrekreativbadesø,tagerdirektivetikkehensyntil.”

Manglende sammenhængSilkeborg Kommuneer helt ufor-ståendeoverfor,atMiljøcenterÅr-husikkeviltagehensyntil,atBry-rup Langsø i kommuneplanen erudpegettilbadesø.

”Allerede i idéfasen - før dentekniske forhøring til vandplaner-ne-meddelteByrådetMiljøcenterÅrhus, at vi ønsker overensstem-melse mellem kommuneplanen


NATUR & VAND



Leif Bæk har som borger og lokalpolitiker i Bryrup i mere end 30 år arbejdet for rent vand i Bryrup Langsø. Det er resulteret i store papirbunker og en god del ærgrelse, for trods kommunens op-bakning er der ikke lydhørhed i Miljøcenter Århus over for kritikken af søen dårlige vandkvalitet.


NATUR & VAND

og vandplanen - så disse under-støtterhinanden;menafkommu-nens 17 badesøer er blot HingeSøudpeget til indsatsområde,ogvandplanforslagets krav tilmålop-fyldelseleverlangtfraoptilkom-muneplanens mål for godt ba-devand imangeafsøerne,”sigerbiolog Poul Hald Møller fra Tek-nik-ogMiljøafdelingeniSilkeborgKommune.

Hankonstaterer, atderer storforskel på, den vandkvalitet, hviselendighed man rent faktisk kansemeddetblotteøjehverenestesommer iBryrupLangsø,ogdenvandkvalitet, som Miljøcenter År-huspåbaggrundaf vandramme-direktivetsmåltal,påstårsøenhar.

”Oplandet til BryrupLangsøeretoplagtstedtiletableringafådal-sprojekterellerandreindsatserforat fjerne fosfor.Delserder land-brug omkring Nimdrup Bæk, derer søens væsentligste tilløb, ogdelsliggersøensomenafdefør-ste ienrækkeafsøermedafløbtil Gudenå-systemet. Vi kan se,at fosforbelastningen af søen ermarkant.BryrupLangsøblevder-forogså iÅrhusAmtsbasisanaly-seangivettilatværeensø,medbehovfor fosforreduktionfraeks-terne kilder; men de måltal Mil-

jøcenterÅrhusarbejderudfra,erforskellige fra de måltal, det tidli-gereÅrhusAmttogafsæti.Søenhareftervoresmeningfællestrækmeddendybesø,somstillerstør-rekravtilvandkvaliteten,menMil-jøcenterÅrhusopererermedBry-rupLangsø,derpåsitdybestestedernimeterdyb,somenlavvandetsø,derkantålemerefosforogfle-realger”sigerPoulHaldMøller.

Peter Kaarup, Miljøcenter År-hus:

”ÅrhusAmtarbejdedeudfralo-kaltpolitiskvedtagnegrænsevær-dier.IdagarbejderviiMiljøcenterÅrhus ud fra grænseværdierne iEUsvandrammedirektiv.”

Det betyder, at en given sø,først anses for at være forurenetmedforeksempelfosfor,nårklo-rofyl- og fosforindholdet i søenoverskrider en bestemt enhedmåltimikrogram.

”Det er et problem. Målinger-neiBryrupLangsø,indikererikke,atdererproblemerisøen;menvikanjose,atdererproblemermedsøen.Manbørogsåsammenhol-demålingerneafklorofyl-ogfos-forindholdet i søvandet med sø-ensbiologi.Trivessøensplante-ogdyreliv?Oghvordaner sigtbarhe-den i søen om sommeren, hvor

254 kg fosfor pr. årAlleredeiRegionplanenblevBry-rup Langsø udpeget til indsats-område, hvilket forpligter Sil-keborg Kommune til sammenmedHorsensKommuneatsikreen forsvarlig spildevandsløsningpå alle ejendomme i det åbnelandomkringBryrup Langsø ogvandløb, der ender i søen. Se-nestmedudgangenaf2012skalder som minimum været givetpåbud til alleejendomme idetåbne land. Påbuddene skal sik-re,atderikkeudledesfosforfraejendommene til vandmiljøet.I vandplanen anslår MiljøcenterÅrhus, at dette initiativ vilmed-

føreenreduktionaffosforudled-ningentilBryrupLangsøpå254kgomåret.

Langt fra optimal referencetilstandFlereforholdtyderpå,atdemål-tal, Miljøcenter Århus tager ud-gangspunkt i, ikke altid giver etretvisende billede af, hvad derskal til for at forbedre søernestilstand.Enhverkanvedselvsynse, at Bryrup Langsø er kraftigforurenetaf fosfor.Miljøcentretseget udkast til vandplanen forvandoplandet til Randers Fjordpeger i samme retning: BryrupLangsø opnår karakteren 0,3 i

EQR-tabellen,hvor1ertalletforensø,derersåtætpåsinnatur-lige tilstand, somdet ermuligt.Jolaverescore–desdårligeretil-standersøeni.

Intern belastningMiljøcenter Århus begrunderblandt andet den manglendeindsatsover forBryrup Langsøsfosforforurening med, at søensinternetilstandiforvejenerdår-lig.Detbetyder,atcentretvurde-rer,atdergennemtiderneerble-vet tilført storemængder fosfortilsøen.Fosforenliggerpåsøensbund og typisk om sommeren,når iltforholdene i søen bliver

dårlige,bliverdenfrigjort.Ensø-restaurering vil kunne løse det-teproblemen tid;menerfarin-gerviser,atresultatetikkeholderretlænge.PeterKaarupforven-terderimod,attidenvilløsepro-blemet,fordiderheletidenskerenafledningaffosforfrasøentilnedstrømsvandløbogsøer.

Spørgsmåleter:ForsvinderfosforadnaturligvejfraBryrupLangsø,ellertilføressøenfortsatsåme-get fosfor fra landbrugetogan-drekilder,atenbedringerudsatpåubestemttid?

folk gerne vil bade?” siger PoulHaldMøller.

Spildt indsatsKommunalbestyrelsen, Teknik- ogMiljøafdelingenogborgerne i Sil-keborgKommuneønsker,atvand-miljø-indsatsen for søerne i kom-munen sker i overensstemmelsemed kommuneplanen, nemligdér, hvor søerne har en rekreativbetydning for kommunens bor-gere. Dette ønske har Miljøcen-ter Århus - somnævnt ovenfor -ikketagetudgangspunkti.IstedetharMiljøcenterÅrhuspegetpåenrækkeandresøer,hvordeanbefa-ler at der for eksempel etableresådaleforatbremsefosfortilstrøm-ningentilsøen.

”Flereafdissesøerliggerimid-lertid i skovområder, hvor det erurealistisk at gennemføre tiltagoverforbegrænsningerifosforud-ledningenfralandbruget;mendeter disse tiltag, Miljøcenter Århusanbefaler,”sigerPoulHaldMøllerogfortsætter:

I forhold til begrænsninger-ne i kvælstofudledningen er dermindsténvæsentligforskelpåbe-grænsningerneiforholdtilfosfor-udledningen. Begrænsningernei kvælstofudledningen sker først

og fremmest af hensyn til Ran-ders Fjord og Kattegat. I princip-peterdetderforogsåligemeget,hvor i fjordens vandopland ind-satsen sker. Fosforbegrænsnin-gen er derimodmålrettet til spe-cifikkesøer,somMiljøcentreneharudpegettilatværeforurenede.Vier derfor som kommune bundettil at gennemføre indsatsen dér,hvorvandplanen,nårdenerende-ligvedtaget,harbestemt,denskalske.Hvis vi derudover fastholder,atandresøerharmereglædeafindsatsen,såskalviselvfinansie-redenne.Deterfrustrerende,hvisvisamtidigerforpligtettilativærk-sætteen indsats isøer,hvor ind-satsenvilværespildattidogpen-ge,fordidenanvisteindsatsikkeerrealistiskiforholdtilsøen.”

PeterKaarupfraMiljøcenterÅr-husoplyser,atcentretendnuikkeersålangtfremmeiarbejdetmedhøringssvarene fra forhøringen, athanharoverblikover,omdersøeriSilkeborgKommune,hvordenan-befaledeindsatsikkeerrealistisk.

”Men hvis vi har anbefalet enindsats,dererurealistisk,såvilviselvfølgeligarbejdeforatfindeal-ternativevejetilfjernelseaffosfori depågældende søer,” siger Pe-terKaarup.


NATUR & VAND

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

Kolding Kommune

U D D R A G F R A P R O G R A M

D A N S K E P A R K D A G E

For ellevte år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Natur-

forvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Kolding, én af landets smukkeste

og mest attraktive kommuner med spændende kvaliteter både i det åbne land

og i bymiljøet.

Med udgangspunkt i værtsbyen Kolding behandler Danske Parkdage 2010 aktu-

elle emner som:

• Hvordan omsætter vi visioner om branding til helt konkrete initiativer inden

for planlægning, investering og markedsføring i en by som Kolding?

• Hvordan får vi sat fokus på byens grønne velfærd og grønne værdier – både

dem i det åbne land og dem i centrum?

• Hvordan indretter vi fremtidens byrum, så der bliver endnu bedre mulighed

for aktivitet og leg til gavn for folkesundheden både fysisk og mentalt?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk

og politikere. Alle både offentligt ansatte og privatansatte er meget velkomne.

Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser

Tilmeldingsfrist er d. 20. august 2010.

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

Det grønne KoldingLandskabsarkitekt Thomas Thinghuus, Kolding Kommune

Hvordan kan det grønne bidrage til at profi lere byerne, og hvordan kan vi pro-fi lere det grønne i byen?Prof. Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab, KU

The Green Olympics in London 2012Peter Neal, Head of Public Space, CABE Space,

England

Godt design som branding for en byRektor Elsebeth Gerner Nielsen,

Designskolen Kolding

Liv i gadenCamilla van Deurs, Gehl Architects

Skatecity – udvikling af facili teter til ungdoms- og street kultur Morten Hansen, Skatecity.dk

Et sted ved åen – helheds strategi for Kolding ÅArkitekt Kristine Jensen,

Kristine Jensens Tegnestue

By- og havekultur i ChristiansfeltArkitekt Jørgen Toft Jessen

Grøn branding og Nordic Green Space Award

Mere klimavenligt liv og bevægelse i byen

Kan færre midler give bedre by?

Fremtidens leg og aktivitet

– brug af nye muligheder

Fremtidens grønne byer– brug, branding og borgerinddragelse

20. - 22. september 2010 i Kolding

P A R A L L E L L E S E S S I O N E R


NATUR & VAND

Vandplanerne rummer for alle vandoplande detalje-rede beskrivelser af, hvor meget udledningen af kvælstof skal begrænses ved hjælp af specifikke vir-kemidler. Der er imidlertid ingen sammenhæng imel-lem, hvor reduktionerne kan opnås bedst og billigst og de anviste virkemidler

/ af irene Brandt

”I vandplanerne har regeringenlåst sig fast på, hvor mange kilokvælstof, der skal fjernes i de re-spektive vandoplande - og ikkemindst på måden, reduktionerneskal ske på, ” siger Dorte Olsen,derernatur-ogmiljøchef iGuld-borgsundKommune,somermeditovandoplande:Smålandsfarvan-

detogØstersøen.Sammenmedkollegaerne Hanne Stensen Chri-stensen,dererchef forNaturogVandkontoret iNæstvedKommu-ne, og Paul Debois, der er afde-lingslederiNatursekretariatetiVor-dingborg Kommune, ønsker hunendebatomdetformålstjenligei,atvandplanenanviservirkemidler,derermegetkostbare;mensomkungiverlilleeffektiforholdtilre-duktionenafudledningenafkvæl-stoftilvandmiljøet.

”Iarbejdetmedatfindeegne-devådområder,erdetblevetklart,atvikanetablere langtflerevåd-områdeprojekter, end der læg-gesop til i vandplanerne. Ivand-oplandsplanenforSmålandshavetskalderifølgevandplanensamletetableres vådområder på maksi-malt1.202ha.Denneindsatsan-slås at reducere kvælstofudled-ningen med 136 tons om året.Udgiften til denne indsatser iføl-ge vandplanen 19.474.000 kr. -

hvilket svarer til en udgift på ca.143.000kr.pr.tonreduceretkvæl-stof.Dethar imidlertidvist sig,atderfindes langtmereend1.202ha.,sommedfordelkananvendestiletableringafvådområdeprojek-ter.ViharaleneivandoplandetforSmålandsfarvandetlokaliseretikkemindreend4.116ha.,somtilsam-menvilkunnereducereudlednin-genafkvælstofmed497tonspr.år,”sigerDorteOlsenog fortsæt-ter:

”Vedatudvideantalletafhek-tar, som kanbruges til etableringafvådområder, kanmanopnå tofordele: Dels kan man lettere ogmere driftssikkert fjerne kvælstof-udledningen til vandmiljøet vedhjælp af vådområder end vedhjælpafnogleafdeandrevirke-midler, der anvises i vandplanen.Delskanøgetetableringafvådom-råder eventuelt benyttes i stedetfordeomsætteligekvælstofkvoter,somindtilvidereerudskudtmed


Dorte Olsen, natur- og miljø-chef, Guldborgsund Kommune.

Hanne Stensen Christensen, chef for Natur og Vand-

kontoret, Næstved Kommune

Paul Debois, afdelings-leder i Natursekretariatet,

Vordingborg Kommune


NATUR & VAND

detresultat,at10.000tonskvæl-stofreduktion ud af i alt 19.000tonsiøjeblikketermegetusikre.”

Udnyt synergienHanneStensenChristensenpegerpå,atdenindsats,somMiljømini-sterenharplanlagt,ermereorien-teretom,hvadstatenkanfåfinan-sieretviaEU,endom,hvadderermesteffektivt.

”Det er EUs landdistriktspro-gram, der finansierer statens ud-

giftertiletableringafvådområder-ne.Depenge, statenhar fået fraEU, skal dække omkostningernetil opkøb/udbetaling af kompen-sationfortabsamttiletableringafselve projektet. Sandsynligvis harSkov-ogNaturstyrelsenogLanddi-striktsenhedenunderFødevaremi-nisteriet regnet baglæns og tagetudgangspunkti,hvormangepen-geEUhargivetDanmark,ogder-efterhvormangeha.vådområde-ogådalsprojekterpengenerækker

Oversigt over virkemidler for reduktion af kvælstofudledningen i Smålandsfarvandets vandopland

Virkemiddel Anvendelse af virkemiddel

Kvælstof reduktion i tons pr. år

Pris for indsats i 1.000 kr./år

Pris pr. ton reduceret kvælstof

Diffuspåvirkningfranæringsstofferogpesticider–landbrugmv.

•Randzoner-10mlangsvandløbogsøer•Efterafgrøderistedetfor”vintergrønne…”•Forbudmodpløjningaffodergræsmarker…•Ingenjordbearbejdningiefteråret… 453 9.779 21.588kr.

•EtableringafvådområdertilN-fjernelse Optil1.202ha. 136 19.474 143.191kr.

•Yderligerebrugafefterafgrøder 11.590ha 194 4.879 25.149kr

Påvirkningerfrapunktkilder

•Mekaniskerenseanlæg,deropgraderestilMBN 11renseanlæg15

706859.067kr.

•Afskæringafrenseanlæg 42renseanlæg 12.180

•Spredtbebyggelse–forbedretspildevandsrensningvedvandløb

ca.700ejd. 1 4.274 4.274.000kr.

•Regnbetingedeudløb–bassinermedudløbfrafælleskloak

ca.200udløb 321.079

7.026.333kr.

Indsatsprogramialt: 802 72.371 90.238kr.

•Omsætteligekvælstofkvoter ca.1.219

Somdetfremgårafovenståendetabel,erdermegetstorforskelpå,hvormegetdetkosteratfjerne1tonkvælstoffravandmiljøet-altaf-hængigaf,hvilketvirkemiddel,dertagesianvendelse.

KommunerneivandoplandettilSmålandsfarvandethartilsammenpegetpå4.116ha,hvordermed fordelkanetableresvådområder.Hvisdissevådområdeprojekterallekunnegennemføres,villedekunneaflastevandmiljøetfor497tonskvælstofomåret.

Iprincippetervandmiljøetligegladmed,hvordanreduktionengen-nemføres,sålængedengennemføresdesteder,hvorbehovetforre-duktionerstørst-Detvilsigeførstogfremmestiforbindelsemeddevandløb,derenderifjorde,indendeløberudiSmålandsfarvandet,dadetisærerfjordene,derliderunderdenstorekvælstofbelastning.

Denøgedereduktionpå361tonsvilaltsåmedlethedkunneer-stattedemegetdyrevirkemidlersomernævntsompåvirkningfra

punktkilder.Tilsammenkandenneindsatsfjerne19tonskvælstofomårettilensamletprispåover38mio.kr.Densammemængdekanfjernesviavådområderforensamletprispåknap2,6mio.kr.-Samfundetkanmedandreordspare35,4mio.kr.vedatkonverterereduktionenfrapunktkildertiletableringafvådområder.

Derudovervilderværestadigvære342tonskvælstof,somkanfjernesviavådområder.Landbrugetkanhavestorinteresseiviafon-deatbetaleforetableringafvådområder,derkanudnyttedenover-skydendekapacitetsomdelviserstatningfordeomsætteligekvæl-stofkvoter.

TalleneitabellenstammerfraudkastettilvandplanenforSmålands-farvandet.

tilatgennemføre.Dernæstharsty-relsen fundeten rækkeandre til-tag, som tilsammen skal resulte-rei,atdensamledereduktionpå19.000tonskvælstofog210tonsfosforkanrealiseres,”sigerHanneStensenChristensen.

Devirkemidler,statenpegerpå- udover etablering af vådområ-der og ådalsprojekter - er for ek-sempel:forbedretrensningafspil-devand fra husstande i det åbneland, reduktionaf regnvandsover-

løb fra fælles kloaker, ophør afvandløbsvedligeholdelsesamtfor-bedringerpågamle,mindrekom-munalerensningsanlæg.

Processen med udpegning afegnede vådområdeprojekter erblevetforceret.Senest1.juniskul-le kommunerne søge bevilling tilforundersøgelse af de udpege-deprojekter.Deandrevirkemidlerskal derefter sættes i værk ét ef-terét;mendermedforhindrersta-ten os i at udnytte de synergier,

Vådområderne kan blive værdifulde bufferzoner,

fordi de kan opsamle store vandmængder, som ellers ville løbe ud i vandløbene

og derved give anledning til oversvømmelse. Arkivfoto:

Karsten Schnack/Scanpix

Ifølge staten er de vigtigste virkemidler i vandplanerne:•Kravomyderligereefterafgrøderforatreducereudledningenaf

kvælstof•atanlæggerandzonerogvådområdervedindløbtilsøernefor

atreducerefosfor•at reducerevedligeholdelseeller restaurerevandløbforat for-

bedreplante-ogdyreliv•atanlæggevådområderforatreducereudledningenafkvælstof•atkloakereellerforbedrerensningafspildevand,ogdermed:•atreducereudledningaforganiskstofispildevandet,dererår-

sagtililtsvindivandløb

NATUR & VAND

52 TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010


NATUR & VAND

derkanblivemellemanvendelsenafvirkemidlerneikombineredetil-tag,hvilketigenerenhindringforat lave omkostningseffektive pro-jekter,”sigerHanneStensenChri-stensen.

Konstruktive forslagStaten finansierer etableringen afvådområder gennem EUs land-distriktsprogram. De øvrige virke-midler skal enten finansieres aflandbruget, forsyningsselskaberne(forbrugerne),borgerebosatidetåbnelandellerkommunerne.

”For eksempel fremgår det afvandplanen for Smålandsfarvan-det,atetableringaf’Regnbetinge-deudløb–bassinermedudløbfrafælles kloak’ kangiveen redukti-onårligtpå

3tonskvælstofpr.årtilensam-let udgift på 21.079.000 kroner,hvilketgiverenprispåover7mio.kr.pr.ton!Reduktionenpå3tonskunne alternativt nås ved etab-lering af vådområder, hvilket villekunnegøresforgodt400.000kr.,”sigerDorteOlsen.Hunfortsætter:

”Hvis vi som kommune, selvkunne finansiere etableringen afvådområder,såvillevimedandreordkunnespareover20mio.kr.vedat konvertereetableringenafregnbetingedeudløb til vådområ-der. Tilsvarende ville renseanlæg-genekunnegøredetsamme-idetdevirkemidler,somdeskalfinan-siere over forhøjede takster, erseksgangedyrereendetableringafvådområder.

Endeligkunnelandbrugethaveinteresseiforeksempelatetable-re en fond, der kunne finansierevådområdeprojekter.Disseprojek-ter kandelvisterstattedeomdis-kuterede omsættelige kvælstof-kvoter,somindtilvidereersatpåstandby.”

PaulDeboissupplerer:”Inden vi begynder at bru-

geenmasse ressourcerpåetab-lering af regnvandsbassiner, erdet også vigtigt, at vi samtænkerklimaændringerne, som sandsyn-

ligvisvilændremønstretforned-bør i fremtiden-medmereregnomvinterenogistørrekoncentra-tioner om sommeren; men i ar-bejdetmed vandplanerne er dis-seforholdikketagetibetragtning,hvilket kan resultere i store kom-munale udgifter til etablering afbassiner,derefterenårrækkevi-sersigatværeunderdimensione-rede.Klimaændringerne isigselveretgodtargumentforatetable-re flere vådområder endplanlagti vandplanen. Vådområderne kanbliveværdifuldebufferzoner,fordidekanopsamlestorevandmæng-der,somellersvilleløbeudivand-løbeneogdervedgive anledningtiloversvømmelse.”

Den almindelige natur har det også skidtDe tre naturchefer er forberedtpå,atderesforslagvilblivemødtmedmodstand-blandtandetharDanskNaturfredningsforeningpe-get på, at etablering af vådområ-der intetharmednaturgenopret-ningatgøre,ogatprojekterneoftevil væreet indgreb ideneksiste-rendenatur.

”Vi skal selvfølgelig tænke osgodtom,nårviudpegerområdertil etablering af vådområder. Detskalselvfølgeligikkeskepåarealer,hvormanskaderandennatur forat gavne miljøet i fjordene; menselvomviharhaftdetteforøje,harvialligevelkunnetfindelangtflereegnedevådområde-projekter,endvandplanernelæggeroptil,”sigerPaulDebois.

DorteOlsensupplerer:”Selvom vådområder efter no-

gens mening er ’dårlig’ natur, såvildeområder,hvorderetableresvådområder, efterfølgende væremerenatur,enddeeridag.”

HanneStensenChristensenerenig:

”Jeg synes,derermegengodmening i,atvi ikkekunskalgørenogetgodt fordensårbarenatur.Fordenalmindeligenaturhardetogsåskidt.”

ARGENTINA 2010

Eller ring og hør nærmere på

tlf. 33 17 72 78

Pris: 26.500 kr

Tilmeldingsfrist 9. juli

DEN HISTORISKE BY

HAVNEOMDANNELSE

“LA QUADRÍCULA”

MEGABYEN

DET ÅBNE LAND

KLIMATILPASNING OG MILJØ

19.-30. oktoberSe programmet på:www.byplanlab.dk


NATUR & VAND

Processerne har fået et gennemsyn, og sags-gangene er blevet opti-meret i landbrugs teamet under Natur & Vand i Svendborg Kommune. Målet er, at sagspuklen skal være helt nedbragt i 2010. Samtidigt skal sagsbehandlingstiden pr. 1. oktober 2010 være nedbragt til henholds-vis ni måneder for større husdyrbrug og seks måneder for mellem-store husdyrbrug og godkendelser af arealer

/ af irene Brandt

Et ordsprog påstår, at når nødener størst, er hjælpen nærmest. ISvendborg kom hjælpen til land-brugsteametiformafKLsogMiljø-styrelsens Rejsehold, der rykkedeudmedhjælp.RejseholdeterendelafaftalenmellemKLogMiljø-ministeriet, der stiller kommuner-

ne kontantebelønninger i udsigt,hvisdesenest1.oktoberiårharfåetfjernetpuklenafubehandledemiljøgodkendelserafhusdyrbrug.

”Da vi fik tilbudet om hjælpfra Rejseholdet, havde vi et parårs ventetid på husdyrsagerne.Delspå grundaf uafsluttede sa-

ger fra de gamle kommuner, ogdelspågrundafuafsluttedesagerfra amtet, som den nye Svend-borgKommuneovertog,” fortæl-lerKarenFrænde Jensen,derermedarbejder i landbrugsteam-et. Hendes afdelingschef, Pe-ter Østergaard, glæder sig ikke

mindstover,athjælpenfraRejse-holdetergratis:

”Det er rart, at vi kan få gratishjælp til effektiviseringaf sagsbe-handlingen,”konstatererhan.

Aftale forpligterI2009indgikregeringenogKLenaftale, som forpligtede kommu-nernetilatafgøre2352miljøgod-kendelserafhusdyrbrugi2009og2620 afgørelser i 2010. Regerin-genbevilgede ialt100mio.kro-ner til gennemførelse af aftalen.Herafer43,5mio.kr.øremærkettilenaktivitetsafhængigpulje.Pen-geneipuljeneralleredeudbetalttil kommunerne på baggrund afden enkelte kommunes andel afdet samlede antal ansøgninger i2007-2008.ForSvendborgKom-munehardettebetydet, at kom-munenskalafslutte18sagerplusni sager, somhverhar fåetet til-skudpå35.000kroner.Hvismå-let ikke er nået inden 1. oktoberskalSvendborgKommunetilbage-betale tilskudenetildesager,derikkeerafsluttet.Detsigersigselv,atudsigtentilatskullebetalepen-genetilbage,læggeretvistprespåkommunenssagsbehandlere,hvil-ketigengjordedetheltoplagt,at


Rejsehold fra KL og MiljøstyrelsenSidenmaj2009harkommunernekunnetrekvirereetrejseholdtilatgennemføreenanalyseafkommunensarbejdemedmiljø-godkendelserafhusdyrbrug.Rejseholdenebestårafproceskon-sulenter fraKLogmedarbejdere fraMiljøstyrelsen.Det enkelterejseholdkanbl.a.vejledeom,hvordansagsbehandlingenkantil-rettelæggesmesthensigtsmæssigtogstillemiljøfagligogjuridiskekspertisetilrådighedforkommunerne.

2-trinsraket: Foranalyse og handlingsplanRejseholdtilbudetbestårenindledendeanalyse,hvordetafdæk-kes,påhvilkeområderkommunenharbrugforhjælp.AnalysenudføresisamarbejdemedproceskonsulenterfraKL.Påbaggrundafanalysenudarbejdesenaftalemeddenpågældendekommu-neom,hvilkefagområderkommunenefterfølgendeskalhaverej-seholdeneshjælptil.

Tilbud tilpasses den enkelte kommuneDaderkanværeforskelligeårsagertil,atkommunerneikkeharnåetatfærdigbehandlesageromhusdyrgodkendelser,harrejse-holdenemulighedforatsætteindmedenvariationaftilbudforatløftesagsbehandlingenidenenkeltekommune.


NATUR & VAND

kommunentogimodtilbudetombistandfraRejseholdet.

Bedre sagsstyringTorstenPetersenogAndersHolteerdetoproceskonsulenterfraKL,somharbidragettiloptimeringenaf sagsgangen for husdyrgodken-delseriSvendborgKommune.

TorstenPetersen:”Vi kan selvfølgelig ikke æn-

dre på sagskompleksiteten, menvi kan ændre på arbejdsgangen,sådetblivermereoverskueligtogeffektivt. I de kommuner, vi harværet forbimedRejseholdet, harmetoden været den samme allesteder;menderersketnogetfor-skelligt fra kommune til kommu-ne.ISvendborgKommuneharfo-kusprimærtværetpåoptimeringafsagsgange.”

AndersHoltesupplerer:”Foranalysen viste, at der var

brugforenbedresagsstyring.Derermangeparterinvolveretisags-

behandlingen af en husdyrgod-kendelse. Derfor er det også engodidéathavegodestyringsme-kanismerogatvedtage frister forsvartideretc.”

I praksis foregik arbejdet medoptimeringen af sagsgangen i enlean-agtigproces,hvorhelesags-forløbetnedtilallermindstedetaljeblevbeskrevetpårøde,gule,grøn-ne og orange papirark, som blevhængtoppåvæggen.Senerefikmedarbejderne mulighed for atkommemed forslag til forbedrin-gerafsagsgangen.Ialtblevdettil31forslag,somspænderfraude-ladelse af ikke-lovpligtige parts-høringertil indførelseaffristerforinterne høringer. Forbedringerneblevindarbejdetisagsbeskrivelsenog resultatet var markant: Mensgennemløbstiden for en husdyr-godkendelse tidligere strakte sigover 173 dage vil den fremoverkommenedpå133dage,ogdeneffektive tid medarbejderne bru-

gerpåsagsbehandlingenvil faldefra177til143timer-hvilketsvarertilenforbedringpåca.20%.

”Processen har synliggjort påenmegetkonkretmåde,hvordeter svært at arbejde med husdyr-godkendelserne. Samtidig sikrerden gode sagsstyring, at medar-bejderneilandbrugsteamettilførersagennyværdi,hvergangdehardenmellemhænderne,”sigerTor-stenPetersen.

Bedre information til landmandenLene Juncher Lind er medarbej-derilandbrugsteametiSvendborgKommuneogmegetbegejstretforhjælpenfraRejseholdet,somharbetydet,athunidagkangiveland-manden langt bedre informationom,hvorlangtlandbrugsteametermedhanssag,oghvornårhankanforventeatbliveindkaldttilmødeomsagen.

”Deterogsåblevetmegetlette-

refornyekollegaeratkommeindisagsgangen,fordidenidagervel-beskrevet og ensartet for alle sa-ger,”sigerLeneJuncherLind.

Hendeskollega,KarenFrændeJensensupplerer:

”Processkemaet,viarbejderef-ter,er lavetud fraen ideelsitua-tion, som kun er realistisk, hvisvores samarbejdspartnere ved,hvornårdeskalsendehvilkemate-rialertilostilbrugforsagsbehand-lingen.Derforerdetenvæsentligdelafprocessen,atvisikrer,atsa-

I 2009 indgik rege ringen og KL en aftale, som for pligtede

kommu nerne til at afgøre 2352 miljø godkendelser af

husdyrbrug i 2009 og 2620 afgørelser i 2010.

Foto: Terkel Broe Christensen.


NATUR & VAND

genertilstrækkeligbelystfrastar-ten. Samtidig hjælper processke-maetostil,atvi ikkekommerforlangtvækfrasagen,fordidererformegenventetid.”

Hun fremhæver Rejseholdetsunderstregningafbetydningenaf,atfristerholdes.

”Nårmanoptimerersineegnearbejdsgangeogselvermereef-fektiv,såbliverdetogsålettereatkræve mere af ens samarbejds-partnere,”supplererAndersHolte.

Og der bliver stillet krav tilsamarbejdspartnerne. Nu bliverde gjort opmærksomme på, atSvendborgKommuneforventeratfåsvarpå forespørgsler indenenvis frist. Peter Østergaard konsta-

terer,atsamarbejdspartnerneikkeharreageretnegativtpå,atdenuogsåselvskalleveoptilenfrist.

To parallelle sporHjælpenfraRejseholdetblivergi-vetitoparallellespor:Etspor,hvorproceskonsulenternefraKLstøttermedarbejderneiteametiatopti-meresagsgangen,sombeskrevetovenfor.Etandetspor,hvormed-arbejdere fra Miljøstyrelsen giverfagligsupporttilteamet.

”Vores opgave på Rejseholdeteratlaveenafklaringafdetfagli-geniveauiteamet.Vikanbidragemeddenfagligeekspertise,ogfor-midlingenkanentenskevedside-mandsoplæring frakollega til kol-legaellergennemétafdemange

kurser KL og Miljøstyrelsen i fæl-lesskab tilbyder inden for hus-dyrgodkendelser,” forklarer LoneHübschmann fra Miljøstyrelsen.Hunfortsætter:

”ISvendborgKommunehavdeallemegetgodtstyrpåbådeFor-valtningsloven og Husdyrloven;mendetersværtatkoblebestem-melserneidetolovesammen.Såhérharviarbejdetmedatudviklefagligheden.”

Processen forløber over fleregange,ogheletidensikrerRejse-holdet,atprocessen løbende føl-gesop,såresultaterneikkeendermedatsamlestøvpåreolen.

”De får ikke lov at sejle de-res egen sø,” understreger LoneHübschmann.

Kan overføres til andre sagsområderPeter Østergaard er ikke mindstbegejstret for processen, somlandbrugsteamet har været igen-nem,fordidetharvistsig,atpro-cesoptimeringen kan bruges pådeøvrige sagsområder i hansaf-deling.

”Processen har været utro-liggavnlig for teamet.Deterheltoplagtatbrugeprocesseniandreteams-foreksempelpånatur-ogspildevandsområderne - eller forden sags skyld i hele teknisk for-valtning.Vigør ihvert faldmegetudafatfortælledeandreafdelin-geromsuccesenmedprocesop-timeringenilandbrugsteamet,”si-gerPeterØstergaard.

”Processen har været utro-lig gavnlig for teamet. Det er helt oplagt at bruge proces-sen i andre teams - for eksem-pel på natur- og spildevands-områderne - eller for den sags skyld i hele teknisk forvaltning. Vi gør i hvert fald meget ud af at fortælle de andre afdelinger om succesen med procesop-timeringen i landbrugsteam-et,” siger Peter Østergaard (tv). Det er Anders Holte fra Rejse-holdet, der sidder ved siden af. Foto: Terkel Broe Christensen.

Processen har synliggjort på en meget konkret måde, hvor det er svært at arbejde med husdyr-godkendelserne. Samtidig sikrer den gode sagsstyring, at medar-bejderne i landbrugsteamet til-fører sagen ny værdi, hver gang de har den mellem hænderne. Foto: Terkel Broe Christensen.


NYT OM NATUR & VAND

Det 60. danske Byplanmøde

7.-8. oktober 2010 i ÅrhusKampen om investeringer

For program og tilmelding se www.byplanlab.dk • Tilmeldingsfrist 9. august

En skovtur i Almindin-gen på Bornholm kan i fremtiden byde på synet af en flok græssende bi-sonokser. Det kan blive resultatet, hvis den for-undersøgelse, som miljø-minister Karen Ellemann nu søsætter, giver grønt lys til at få Europas stør-ste landdyr, den europæ-iske bison, tilbage frit-gående på dansk jord.

”Bisonen er en fantastisk natur-ligentreprenør,dermedsintilste-deværelseviløgebiodiversiteteniAlmindingen,somerNatura2000område. Den prægtige græsæ-der spiser hovedsageligt græsogsiv,somikkeerendelafråvildtets

menu.Tilgengældspiserbisonenstoremængder,hvorveddenska-berlysåbningeriskoven,dererengavetilbiodiversiteten.Atfåenna-turligthjemmehørendearttilbagetildansknaturerennaturligstra-tegi,nårbiodiversitetognaturple-jeskalgåhåndihånd,”sigermil-jøminister Karen Ellemann, derhåber,atenstammeeuropæiskebisonokser på Østersø-øen ogsåkansmittepositivtafpådenborn-holmsketurisme.

At få bisonen fritgående tilba-ge tilDanmark vil væreet danskbidragtilbevarelsenafenglobalttruetart.Bisoneneretretskydyr,derflygter,nårdesermenneskerellerbiler.Påtrodsafsinstørrelseer bisonen ikke et aggressivt dyr.Almindingenerlandetsfemtestør-steskovområde,oglevermedsinstørrelseogkarakteroptildevilkår,

som den europæiske bison kræ-vertiletlevested.

DeterSkov-ogNaturstyrelsen,der laver forundersøgelsen. Gi-verdengrøntlystilbisonerne,vilen stamme fra Polen blive sejlettilBornholm,hvordeiførsteom-gangvilværeiethegnetforsøgs-område,hvorbisonensadfærdognaturpåvirkning vil blive grundigtundersøgt,indenhegnetflyttes,ogbisonerne lukkesud idet fri.Deterenkeltatlavehegntilbisonen,daderkunskalbrugestrekraftigestrømførendetråde,sområvildtogharernemtkanforcere,sådebe-varerderesfriebevægelighed.

Oprindelige arter gør comebackDen europæiske bisonokse harværet væk fra den danske natursiden jernalderen for godt 2500

årsiden,dadenblevjagetogud-ryddet af mennesker. Hvis forun-dersøgelsengivergrøntlysforar-tenscomebacktilDanmark,erdetikkedenførsteoprindeligeart,dervendertilbagetillandet.Bæverenerblevetgenudsat ibåde JyllandogsidsteefterårpåSjælland. Iår2003blevdersatvildehesteudpåLangeland.

Bisonokser på vej til Bornholm

Læs om den europæiske bison her: http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Pattedyr/Hovdyr/Bison/


FORSYNING

/ af Birthe rytter Hansen og

Jens runge, konsulenter, kl

Hvordanleverelselskaberneoptilderesbetydelige forpligtelse til atspare på energien? Og hvordanfårkommunerneomsatderesmålforCO2-reduktiontilkonkretebe-sparelser?Etafsvareneersamar-bejde mellem energiselskaberneog kommunerne. Det fortalte re-præsentanter fra begge sider, dadegavderesbudpåmodellerforsamarbejdeog fremhævededetsudfordringernepåetkursus,KLaf-holdtsammenmedDanskEnergiiaprilmåned.

Deltagerne fremhævede kom-munikation og synlighed somafgørende for at gennemførebesparelser.Herkunneenergisel-skabernetil-bydekommunerneatkontakte energiselskaberne kom-munikationsafdelinger for at fågoderåd.

Beggeparter fremhævedevig-tigheden af at skabe politisk op-bakning til projekterne fra førstehold.Detskabesvedfrastartenafprojek-tetatsamlederigtigemen-neskerikommunenforatfådemtil at forholde sig til det konkreteprojekt.Detersomudgangspunktborgmesterenogeventueltenpo-litiker mere fra økonomiudvalget,udvalgsformanden for teknik ogmiljøudvalget,den tekniskedirek-tør og en eller flere personer fradentekniskestab.

En udfordringNår man som kommunal med-arbejder arbejder med at sænkeCO2-udslippet,vilfokuspåettids-punktblive rettetmoderhvervsli-vet i kommunen. Det er et sted,hvor kommunen ikke har nogendirekte myndighed, hvilket gørdet til en udfordring for kommu-nen at arbejdepådetteområde.Kommunernevilgernehavebed-

reværktøjertilatinspireredevirk-somheder, der geografisk ligger ikommunen til flere energibespa-relser.Deltagernepåkursusdagenpegedesomudgangspunktpå,atder er tre gode grunde til dettefor virksomhederne nemlig miljø,økonomiogbranding.”Menhvor-dankommervividereherfra?”Etaf tilbudene fra energiselskaber-nevar,atkommunernekunnerin-getilenergiselskaberneogfågoderåd.

Den større kontakt mellemenergiselskaberneogkommuner-ne var netop et af målene meddettearrangement.

Kommunerne kan også indgåforskelligefordelagtigeaftalermedenergiselskaberne. En kommuneundgiksåledesatbetaleafgiftpåmanglende afkøling af returvand,hvis den reagerede på energisel-skabetsadvarselomenmanglen-deafkøling.

Samarbejde mellem kommu-

nerne og energiselskaberne omandre konkrete projekter for atsparepåenergienblevogsåfrem-hævet, fordienergiselskabetmedsin viden kan indgå som ballastprojektetog faktiskogsåoptrædesomprojektleder.

Energiselskaberne synes ikkealtid,atdeter lige letatkommei kontakt med kommunerne. Deopleverdetnoglegangesomfru-strerende at blive sendt rundti det kommunale system udenat få fat iden retteperson.Der-for ønskede nogle af energisel-skabernesigbareénkontaktper-sonikommunen,somdekunnehenvendesigtil.Energiselskaber-ne oplever det også nogle gan-ge som en udfordring, at der erforskellig administrativ kultur frakommunetilkommune.Kommu-nernesanbefalingtilenergiselska-berneerheratdeskalspørgeef-terdenmedarbejderikommune,derarbejdermedCO2-reduktion

Synergi i samarbejdet mellem kommunerne og energiselskaberne


FORSYNING

og energibesparelser, eventueltkommunes klimakoordinator ogsom sidste mulighed chefen fortekniskforvaltning.

Flere kommuner så det somenudfordring,atdermanglerspe-cialiseret viden til at gennemfø-re energibesparelser. Her kunneenafløsningerneværeundervis-ningtilhåndværkerne.Detkunneenergiselskaberne stå for. Kom-munen kunne også selv bidra-gepositivttildenneudviklingvedatgåindogkrævespecialiseredehåndværkere.

Kommunerne efterspurgteværktøjer til registrering af ener-giforbruget inklusiv forbrugets hi-storik. Dette har længe været etønske fra kommunerne, somharproblemer med at få forbrugstalforeksempelpåderesenkeltein-stitutioner. For eksempel kan derliggetoinstitutioner,somdelerénmåler.

Kommunerne ønskede ogsåadgang tildegodeeksemplerpåenergibesparelser fra andre kom-muner.

GrundlagetforKL’sarbejdemedenergibesparelserliggeriKL’saf-talemedklima-ogenergiministerenfraoktober2007.Aftalenblevsenestevalueretidecember2009medenspørgeskemaundersø-gelse.Denvisteetmegetposi-tivbilledeafkommunernesarbejdemedenergibesparelser.

Link: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_39575/ImageVaultHandler.aspx

Kommunerne ønsker bedre kontakt til energiselskaberne. Det kom frem på et møde mellem kommunerne og

selskaberne i april. Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix


FORSYNING

Undersøgerlse af depone-ringskapaciteten for affald viser, at der trods regiona-le udsving gennemgående er tilstrækkelig kapacitet

af simon graasbøll, CoWi

BaggrundMiljøstyrelsen igangsatte i 2009en undersøgelse af depone-ringskapaciteten i Danmark.Undersøgelsen opgør kapaci-tetenitoperioder.Denførstepe-riode dækker de førstkommen-de fire år (2009-2012), mensden anden periode dækker dendeponerings¬kapacitet, der efter-følgende forventes tilgængelig fra2013tilogmed2020.

Kapacitetskortlægningen blevkombineretmedenfremskrivningaf de årligt genererede affalds-mængdervedanvendelseaffrem-skrivningsmodellenFRIDA.

Formålet med undersøgelsenvar at foretage en opgørelse afden planlagte deponeringskapa-citetsammenholdtmedenfrem-skrivning af affaldsmængderne tildeponeringpå lands-og regions-niveau.

Grundlaget for undersøgelsen

varafgrænsetsåledes,atkunde-poneringsanlæg, der forsatte drif-tenefter16.juli2009,indgik.

Anlæggeneblevdelti2grupper:•Deanlæg,hvoralle iprincippet

fritkankommeogafleverederesaffald - blev betegnet offentligttilgængeligeanlæg.

•Deanlæg,hvorkapacitetenerre-serveret typisk til virksomhedenselvogandreikkeharadgangtilataflevereaffald-blevbetegnetspecialdepotertilegetaffald.

Anlæggeneer blevet bedt omatforholdesigtilkapacitetenidetoperioderfordeltpådefireaffalds-klasser - inert, mineralsk, blandetogfarligtaffald.

Fremskrivning af affaldsdataFremskrivningen af affaldsmæng-derne bygger på FRIDA-model-len,derigenerbaseretpåaffalds-data fra ISAG-systemetsamtdatafor den økonomiske udvikling fraADAM-modellen.FRIDA-modellenerudvikletafRisø.

Detervigtigtatunderstrege,atFRIDA ikke indeholder fremskriv-

ningerafdeaffaldsklasser,deran-vendesiforbindelsemeddepone-ring,herunder inertaffald.Dererderforlavetenoversættelsesnøglefrakategoriseringen iFRIDAtilaf-faldsklasserne.

Det medfører en vis usikker-hed,nårdergennemføresenså-dan omfordeling. Usikker¬hedenkanbetyde,atdeenkelteaffalds-

Deponeringskapacitet i Danmark

FRIDA kategori Affaldsklasse•Oliem.v. Farligtaffald•Div.ikkebrændbart Blandetaffald•Jordogsten Mineralskaffald•Behandlingsrest Mineralskaffald•Slagger Mineralskaffald•Rensningsanlæg Blandetaffald

Hele landet

Fra1/1-2009til31/12/2012

Inert Mineralsk Blandet Farligt

Kapacitetpåoffentligttilgængeligeanlægiperioden 2.566.518 8.305.507 8.952.746 629.700

Kapacitetpåspecialdepotertilegetaffaldiperioden – 4.922.213 – 123.200

Mængdertildeponeringiperioden – 531.994 2.132.870 17.963

Mængdertilafgiftsfritagetdeponeringiperioden – 8.462.613 – 720.168

Restkapacitet2012 2.566.518 4.233.113 6.819.876 14.769

Hele landet

Fra1/1-2013til31/12-2020

Inert Mineralsk Blandet Farligt

Kapacitetiperioden 2.811.813 26.585.697 10.615.432 418.700

Mængdertildeponeringiperioden – 1.114.786 3.862.673 38.403

Mængdertilafgiftsfritagetdeponeringiperioden – 17.940.871 – 1.449.122

Restkapacitet2012 2.811.813 7.530.040 6.752.758 (1.068.824)


FORSYNING

klasser kan få tildelt mere ellermindreaffaldendderreelter.

Idet FRIDA-modellen fremskri-ver affaldsmængderne på natio-nalt niveau, har det været nød-vendigt at foretage en regionalopdeling af mængderne. Denneopdeling er baseret på fordelin-genafaffaldtildeponeringiISAG2007påde femregioner.Forde-lingen er fastholdt gennem helefremskrivningsperioden.

ResultaterUndersøgelsenviser,atdersamletset er tilstrækkelig kapacitet til deforventedeaffaldsmængder tilde-poneringiDanmark,menundersø-gelsenviseryderligere,atdetdæk-ker over regionale forskelle samtforskelle i kapacitet for de fire af-faldsklasser til deponering gen-nemdetoundersøgtetidsperioder(2009-2012og2013-2020).

InertDetvistesig,atdet iundersøgel-

senikkevarmuligtatberegneogfremskrive affaldsmængder forinertaffald.Detskyldes,atdetikkeumiddelbartlodsiggøre,atudskil-le inertaffald fradengruppering,der benyttes i FRIDA-modellen.Som konsekvens fremstår depo-neringskapacitetensomuudnyttet.

Hvisdetvisersig,atdeleafdetmineralske affald kan overholdekravenetilinertaffald,kandetde-ponerespåanlæggeneforinertaf-fald.Dertilkommerdenmulighed,at nogle anlæg i fremtiden kanomklassificeres fra inert affald tilmineralskaffald.

MineralskUndersøgelsenviste,atmineralskaffald var den fraktion, der ud-gjorde den største mængde. Detskyldtesistortomfangmegetsto-remængderjordogstentilafgifts-fritagetdeponering.Samletseterder kapacitetsoverskud for mine-ralskaffald.RegionerneHovedsta-den, Syddanmark og Midtjylland

forventes at opleve kapacitets-mangelformineralskaffaldiperi-oden frem til2012,mens regionSyddanmark umiddelbart er deneneste region, der vil have kapa-citetsunderskudidenefterfølgen-deperiode.

Detskal tages ibetragtning,atenstordelafkapacitetenformine-ralskaffalderudlagttilanlægudenoffentlig adgang - specialdepotertilegetaffald.Detbetyder,atdentilgængeligekapacitetreeltermin-dreendantaget,daendelafka-pacitetenkunertilrådighedforenspecifikaffaldsproducent.

BlandetIfølge undersøgelsen er der pålandsplanrigeligmedkapacitet tilblandetaffald. I regionHovedsta-den viser der sig dogmangel påkapacitet til blandet affald i slut-ningenafperiodenfremtil2012,og da der ikke forventes udbyg-getyderligerekapacitetistortom-fang bliver der i perioden 2013

-2020kapacitetsmangeliHoved-staden. Region Nordjyllands ka-pacitetvilværenæstenopbrugt iperiodenfremtil2012,menkapa-citetenforventeskraftigtudbyggetidenefterfølgendeperiode2013-2020.

FarligtSamletseterderkapacitetsunder-skudforfarligtaffald.Alleregioner-neundtagetregionNordjyllandviloplevekapacitetsproblemerforaf-faldsklassen farligt affald. RegionSjælland har allerede mangel påkapacitet,ogderkøresderforsh-redderaffald herfra til region Ho-vedstaden.

Resultater vist på kortIrapportenerresultaternefordeforskellige affaldsklasser illustre-ret på Danmarks kort fordelt påregionerforhverafdetounder-søgteperioder.Ovenståendekorter et eksempelpådisse illustra-tioner.

j Offentlige tilgængelige anlæg

d Specialdepoter til eget affald

Blandet affald 2009-2012Hverkenover-ellerunderkapacitet (11)

Overkapacitet (28)

Underkapacitet (10)


NYT OM JURA

JURAI samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Byggetilladelse i strid med lokalplanLovliggørelse af byggeriet skal ske ved nedrivning

Fredensborg kommune gav i 2006byggetilladelse til opførelseaf55boligerikommunen.Byggerietbestodblandtandetaffemhuse,densåkaldteblok5,ogenstøttemurøst forblokken.Enrækkernaboertilbyggerietoplevede,atmurenogblok5blevrejstligeudenforderesvinduer.

Naboerneindgavherefterenklageoverbyggeriet.Detblevklar-lagt,atblok5varblevetforskudt,såledesatdenlåtildelsudenforetilokalplanenindtegnetbyggefelt.

Kommunen foranstaltede en undersøgelse, som konkluderede,atbyggetilladelsenikkevarioverensstemmelsemedlokalplanen.Kommunenbesluttedeherefteratlovliggørebyggerietvedettil-lægtillokalplanen.

Deberørtenaboeranlagdesagmodkommunenogbyggefirmaetmedpåstandom,atbyggerietvarulovligtogfysiskskullelovliggø-resvednedrivning.

Landsrettenudtalteblandtandet,atbyggeriethavdemedførtbe-tydeligegenerfornaboerne,navnligiformafforringetudsigtogindbliksgener,ogatdissegeneroversteg,hvadnaboernemåtteforventeudfralokalplanen.

Landsrettenlagdetilgrund,athensynettilnaboerneikkeblevind-dragetiovervejelserneiforbindelsemedudstedelsenafbygge-tilladelsenellerunderbyggeriet.Derudoverfandt landsretten,atøkonomiskehensynhavdehaftenafgørendebetydningforvedta-gelsenafdetpågældendetillægtillokalplanen.

Efterenafvejningafhensyntilbygherren,samfundsøkonomiskeinteresserogdevæsentligegenerfornaboernefandtlandsretten,attillæggettillokalplanenmåttetilsidesættessomulovligt,ogatlovliggørelseskalskevedfjernelseafblok5ogstøttemuren.

(ØstreLandsretsafgørelseaf11.maj2010)

Forslagetsætterrammerneforudviklingen af en nationalparkpå147.000hektar,somudoverVadehavet omfatter en rækkevadehavsøer.

Det angives i forslaget, at for-måletmedennationalparkeratstyrkeogudvikledepågæl-dendeområder,ogatgivedan-skerne og andre besøgendebedremulighederforatopleveogfåvidenomnatur,landskabognaturhistorie.

Skov- og Naturstyrelsen gen-nemførerisamarbejdemeddefire Vadehavskommuner, Var-de,Esbjerg,FanøogTønder,enrække offentlige informations-og debatmøder i løbet af hø-ringsperioden.

Det forventes, at NationalparkVadehavetkanåbnesiløbetafefteråret.

(Miljøministeriets meddelelseaf5.maj2010).

Råstofdirektoratet har modtaget17 ansøgninger – herunder franogle af verdens største oliesel-skaber.Udbudsrundengennemfø-resafGrønlandsSelvstyreogom-fatteretområde iBaffinBugten iVestgrønland

Udbudsområdet er på 151.000km2 og dermed mere end tregange Danmarks areal. Områdeteropdelt i 14blokkepåmellem8.000km2og15.000km2.

Vedansøgningsfristensudløbden1. maj 2010 havde Råstofdirek-toratet modtaget 17 ansøgningerfra12internationaleolieselskaber,herundernogleafverdensstørste.

Dereraldrigtidligeremodtagetsåmange ansøgninger. De vil med-føre konkurrence om flere af deudbudte tilladelsesblokke. Et om-fattende vurderings- og forhand-lingsforløb skal nu gennemføres,før tilladelser meddeles om nog-lemåneder.

Der er ikke tidligere fundet olie ihavetvedGrønland,menUSGeo-logicalSurveyharvurderet,atdersammenlagt kan være op til 48mia.tønderolieoggasihavetvedGrønland.

(Pressemeddelelseaf3.maj2010fraRåstofdirektoratetiGrønland)

Succesfuldt udbud af olietilladelser i Grønland

Forslag til Nationalpark Vadehavet sendt i høringHøringsfristen er 9. september 2010


NYT OM JURA

Miljøministeriet har den 19. maj2010udgivetennyvejledning,dergør det lettere for offentlige ind-købereogbyggeansvarligeat stil-lekravomdokumenterbartlovligtogbæredygtigttræ.Ifølgemiljømi-nisterenerdetvigtigt,atoffentligeindkøbere er bevidste omhvilkettrædekøber.

Danmark var blandt de førstelandeiverden,dadenførstevej-

ledningblevudgiveti2003.Ifor-holdtildennegælderdennyevej-ledning ikkekun tropisk træmentræ fra hele verden. Desuden ervejledningengjortmereoperatio-nel med flere kravspecifikationerogudbudsvilkår,såindkøbernelet-terekanforetagedetrettevalg.

Talviser,atdetoffentligeårligtkøber træ for 250 millioner kro-ner,dertilkommermøblerogpa-

pirmv. formereend2milliarderkronerårligt.

VejledningenfindespåSkov-ogNaturstyrelsenshjemmeside:Læsvejledningenher:www.skovogna-tur.dk/Skov/Miljoet/vejledning/

(Miljøministeriets meddelelse af19.maj2010-mim.dk)

Klima- og energiministeren har besluttet at godkende en dublering af gasledningen fra den tyske grænse til Egtved.

Beslutningenomatdubleredeneksisterendegas-ledningfølgeroppåministerensgodkendelseden29.januar2010,hvorEnerginet.dkfiktilladelsetil

atetablereennykompressorstation, somåbnerforimportafnaturgastilTyskland.

Idenneforbindelseblevdernedsatenarbejds-gruppe,somharhafttilopgaveatanalyserebetyd-ningenafdubleringen forNordsøproducenterne,oghvordandedanskeanlægiNordsøenogsø-ledningerfremadrettetudnyttesbedstmuligtsam-menmedgasinfrastrukturenpåland.

Arbejdsgruppen anbefalede, at ledningen mel-lemTysklandogEgtveddubleres,dadetteviløgeforsyningssikkerhedenfordetdanskeogsvenskegasmarked.Påsigtmenerarbejdsgruppen,atderkanværebehovforimportafgasfraNorge.

RapportomudbygningafinfrastrukturenfindespåEnergistyrelsenshjemmeside–www.ens.dk

Energistyrelsens meddelelse af 18. maj 2010 -Læsher:http://ens.dk/da-dk/info/nyheder/nyhedsar-kiv/2010/sider/20100518gasinfrastrukturenudbyggesmodtyskland.aspx

10 mill. til vandteknologi2. runde af Miljøministerietstilskudsordning er netop åb-netforansøgningerpåvand-området og retter sig modvandteknologi i Danmark,KinaogIndien

Tilskudsordningen er en delaf regeringens miljøteknolo-giskehandlingsplan,somskalfremmeudviklingafteknolo-gier til løsning afmiljøudfor-dringer.Der er afsat90mil-lionerkronerhertilovertoår.

Miljøministeriet oplyser, atprojekter, somkan få tilskudfradenne2.runde,fxertek-nologiertilsikringafrentdrik-kevand,tilrensningafspilde-vandetsamtteknologiertilatbeskyttevandmiljøetiIndienogKina.

Det angives, at formålet erat give virksomheder mulig-hedforattilpassederesmil-jøteknologiskeløsningertildesærligeudfordringer, der fin-desidetolande.DetteertilgavnfordanskeksportogformiljøetiKinaogIndien.

Projekternevilblivegennem-førtisamarbejdemedmiljø-myndighederneidetolandesamt Miljøministeriet i Dan-mark.

(Miljøministeriets meddelel-seaf5.maj2010påwww.mim.dk)

Gasinfrastrukturen udbygges mod Tyskland

Krav om lovligt og bæredygtigt træNy vejledning til offentlige indkøbere og byggeansvarlige


OPSLAGSTAVLEN

opslagstavlen’’ ’’Nomineringer til Havekulturfondens Hæderspris 2010Sominspirationtildetteårs,ogkommendeårs,ud-delinger anmoder Havekulturfondens bestyrelseomnomineringer tilmodtagereafHavekulturfon-densHæderspris.

Havekulturfondenharsiden1993hvertårud-deltsinHæderspris,DekurtiserendeTraner,tilenpersonderisærliggradharvirketforhavekulturensfremme.Havekulturfondens formålerat fremmehavekulturen, idetordet ’have’tagesividestebe-tydningsombeplantningiforbindelsemedbebyg-gelse.Alleopfordresderfortilatnominereanlæg,personer,virksomheder,institutioner,organisation-erellerlign.

Hædersprisenbestårafetkontantbeløb,samtbronzeskulpturen De kurtiserende Traner, der erudarbejdet af kunstneren Helen Schou (1905-2006).

Nomineringer til Havekulturfondens Hæders-pris2010kansendestilHavekulturfonden,Jægers-borgvej47,2800Kgs.Lyngby,senestden1.sep-tember2010.

Stor interesse for Fornyelses-fonden Erhvervs- og Byggestyrelsenhar modtaget 31 ansøgnin-ger tildennetopoverståedeansøgningsrundetilerhvervs-mæssig omstilling i hårdtramteområder.Derer sam-let søgtomca.277mio. kr.Styrelsenernuigangmedatsagsbehandleansøgningernemedhenblikpåforelæggelseforbestyrelsen.

Projekter, der har ansøgtom støtte fra Fornyelsesfon-den,vilmodtagesvarfrafon-den inden udgangen af junimåned.

Fornyelsesfonden støttervirksomheders forretnings-muligheder inden for grønvækstogvelfærdogskalgen-nemdekommendetreårud-dele760mio.kr.tilprojekter,dergavnerDanmarksvækst,beskæftigelse og eksport. I2010er50.mio.kr.øremær-kettilerhvervsmæssigomstil-lingihårdtramteområder.

Adressenerdensamme–trm.dk–menpræsentationogindholderforandret.

Intentionenmeddetnytrm.dkerenmereindbydende,oversku-eligogfleksibelhjemmeside,somernematbrugefordebesøgende.

Teknikken bag hjemmesidener ny, søgefunktionen optimeret,og opbygningen ændret, så manikkelængerebehøveratbladresiglangt ned i hierarkiet for at findedet,mansøger.

Alle ministeriets publikationer,

ministerensartiklerogtalerogallenyheder findes stadig på trm.dk,men præsentationsformen medtemaer,underforsiderogflereny-hedereranderledes,ogdesignetermoderniseretlidt.

Der udbydesnu tre nyehøjaktu-ellemodulerafSkov&Landskab,Life,KøbenhavnsUniversitet.

Det første modul er: Nye er-hvervilanddistrikter

Oplevelsesøkonomi og turis-meer oftenævnt somdet land-distrikterne skal leve af, men erikkenødvendigvisdeeneste svarogtrængertilatbliveudforsketoguddybet.

Imoduletstillesskarptpåbag-grunden for erhvervsudviklingeni landdistrikterne generelt og påpotentialerfornyeerhvervi land-distrikter specielt.Der ses påbe-greber som f.eks. innovation ogentrepreneurshipognyeste teori-erkombineresmedkonkretestu-

dier. Debatten om udkantsområ-derne visermere end tydeligt, atdette temaer centralt.DetandetmodulhandleromDetmultifunk-tionellelandskab

Målet forbåde lokalsamfundetogdenoffentligeforvaltningeratfremme velfungerende og attrak-tivemultifunktionellelandskaber.

Medudgangspunkt i faglittera-turen og ekskursioner i konkretelandskaber behandles indholdetogudviklingensamtaktuellekon-fliktpunkteridanskekulturlandska-ber.

Kurset giver grundlæggendekendskabtillandskabsteorierog–begreber.

Både økologiske og socioøko-nomiske dimensioner inddragesoganalyseresfrahenholdsviseje-rens,brugerensogdetoffentligesperspektiver.

Det tredje modul er også su-peraktuelt:Natur-ogvandplanlæg-ningmed særligt fokuspåhand-leplaner

Formålet med modulet er atskabe grundlæggende forståel-se for indhold i og formål med

EU’s direktiver for Natura 2000ogVandrammedirektivet,samtim-plementering af begge direktiver.Moduletskalgivekendskabtildeøkologiskesammenhængeogfak-torer,derpåvirkernatur-ogmiljø-tilstanden,samttildeforudsætnin-ger,derskalopfyldesforatbevareellergenskabedemålsattekvalite-terinaturogvandmiljø.

Målet er desuden at give fær-digheder iudarbejdelseafopera-tionelle handleplaner, samt i vur-deringogprioritering afmidler tilimplementeringafhandlinger.

Kursusmodulerne i Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning efterår 2010 er klar

Transportministeriet åbner en ny hjemmeside


PLANLÆGNING

En række kommuner er allerede i gang med valg-periodens kommune-planlægning. Første fase er planstrategierne. For-midlingsgruppenK13 med repræsentanter fra det kommunalfaglige bag-land har under hovedtitlen ”Planlægning er politik” udformet fem strategi-ske anbefalinger til brug for kommunernes over-vejelser. Det er sket i for-bindelse med Plan09s afsluttende projekt.

/ af ellen Højgaard Jensen og niels Østergård

Deterfaktiskimponerende,atstortset alle kommuner nåede at ud-arbejde de nye kommuneplaner2009 efter kommunalreformensnye planlov. Der var mange ud-fordringer,nårkommunernesvisi-onerogpolitikskullevirkeliggøresi planerne. Regionplanerne skul-le overføres til kommuneplaner,sammenlægnings-kommunerneskullefindeet ”fællesplansprog”,borgerdeltagelsen krævede nyemetoder i de nu ganske storekommunerogoveniskulledendi-gitaleudfordringhåndteres.

Nu er der i 2. valgperiodeefter kommunalreformen mulig-hedforforbedringerogtilpasningtil den aktuelle kommunaløkono-miske virkelighed. Plan09s afslut-tende projekt omfatter både en

vurdering, en værktøjskasse ogfemstrategiskeanbefalinger,somblevproduceretunderdenfællesprojekttitel ”Vejen til Kommune-plan13”. Materialet er overdragettil Dansk Byplanlaboratorium, ogRealdaniaharsikret,at laboratori-etkanunderstøttekommunernesarbejde med planstrategierne ogkommuneplanvisionerne.

Fremadrettet resultatDet forum, der rådgav undervejsi projektet, valgte at tænke frem-adogbiståmeddenefterfølgen-

deformidling.Medlemmerne,derblev udpeget af KL, Kommunal-direktørforeningen, KTC, DanskePlanchefer, By- og Landskabssty-relsen og Realdania, formulere-dedetfremadrettederesultatienpjeceogenkortfattetfolderunderfællestitlen”Planlægningerpolitik–5anbefalinger,nårpolitiskemålskal omsættes til planstrategi ogkommuneplan”.

Pjeceneradresseret tilbeslut-ningstagereikommunerneogfol-deren til lokalpolitikere. Det giveranbefalingerne vægt, at de ud-

pegende foreningers bestyrelserstårbag.Arbejdshypotesenvar,atkommuner, der følger anbefalin-gerne,vilopleveenbedreplankul-tur med klarere målstyring, merepolitikogmindreoverflodaford.Idetfølgendecitereshovedteksten.

Anbefaling 1: Tænk planstrategi og kom-muneplan sammen med den økonomiske virkelighedPlanstrategien og kommunepla-nenskalfortælle,hvordandenfor-ventede økonomiske og sociale

Planstrategierne og fem anbefalinger

Anbefaling 1Tænk sammen med den Økonomiske virkelighed

Anbefaling 5Bak op om arbejdet

ROLLEStrategisk dokument

eller opslagsværk

TIDSPLANENSkal vi satse på en revision

midt i valgperioden?

FORMIDLINGKommuneplanen somden nye turistbrochure

ORGANISERINGKun hvis ledelsen vil det,

bliver det til noget

DEMOKRATISERINGSkal borgerne skrive

og politikernerette kommaer, eller....

Anbefaling 2Find en proces, der

til kommunens rytme

Anbefaling 3Husk nye temaer

Anbefaling 4Sørg for en troværdig

kommuneplan


PLANLÆGNING

”Plankultur i en brydningstid – en vurderingaf kommunernes arbejde med kommune-plan09” er titlen på en Plan09-rapport udar-bejdetafOperateA/Smed fagligebidrag fraNIRASKonsulenterne ogNYKOMpåAalborgUniversitet.

I rapportenrefereresdermedelektroniskelinkstilenlangrækkekommunaleeksempler,somillustrererdenstorebreddeimåden,kom-muneplanlægningen gennemføres på. Kom-munalplanlægningerikkeetentydigtbegreb.Derer98muligheder.

Allerede indholdsfortegnelsenskapitelover-skriftergiverstoftileftertanke.Foreksempelertitlenpåkapitel2:

Rolle: Strategisk dokument eller opslags-værkogafsnitsoverskrifternerejserspørgsmålsom: Det sikre valg i en presset situation? –Skalplanenhaveeffektnuelleromfireår?–Tværfaglighed,erderlivideandresektorer?–Helhedsplanensvæveridehøjreluftlag,dererlangtned–ogErkommuneplanenrenluksusilavkonjunkturen?

udviklingikommunenvilkommetiludtrykidenfysiskeplanlægning.Samtidigskalden forholdesig til,hvilkenudviklingdenfysiskeplan-lægningkanværemedtilatska-be.Kunmedentætkoblingtildenøkonomiske virkelighed har plan-arbejdetdennødvendigestyrings-kraftiforholdtildenudvikling,Iøn-sker,indenforkommunegrænsen–ogidestørresammenhængeogsamarbejder,somjereskommuneerendelaf.

Anbefaling 2: Find en proces, der passer til kommunens rytmeKommuneplanlægningen indgåri den kommunale fire-årige cy-klus–ogmange steder skerdetmed kulmination og vedtagelseaf kommuneplanen umiddelbartfør kommunalvalget og dermed

tiltræden af et nyt byråd. Sådanbehøverdet ikkeatvære.Planar-bejdet skal laves,nårdeterpoli-tiskrelevant.Flerekommunerharløbendeplanprocesserforenkelt-områder,dersenerebliverintegre-retikommuneplanen.Andrekom-muner vedtager planstrategi ogkommuneplansåtidligt,atbyrådetkannåatanvendedem ipraksisietparår indendetnæstekom-munalvalg.

Anbefaling 3: Husk nye temaer, der er afgørende for kommunens fremtidPlanarbejdet er ikke kun et bog-holderioverkommunensarealan-vendelse.Planarbejdetharpolitiskkraftogbetydning,fordidetafstik-ker retningenpåområder, der erafgørendeforkommunensudvik-

ling. Det gode planarbejde star-terderformedetspørgsmål:Hvil-keforholdvilkommetilatprægekommunenfremover,ogpåhvilkeområder ønsker vi at påvirke ud-viklingenpositivtmeddenfysiskeplanlægning?

Anbefaling 4: Sørg for, at kommuneplanen bliver troværdigKommuneplanen er stedet, hvorinvestorer, jordejere, potentielletilflyttere og virksomheder findertryghedogsikkerhed for,atkom-munens udvikling er gennem-tænkt og hensigtsmæssig. Menkommuneplanen giver kun tryg-hed, hvis der reelt arbejdes efterdenikommunen.Detbetyder,atden skal være tydelig, retningsgi-vendeoghandlingsorienteret.Denskal fortælle,hvadkommunenvil

og ikkevil,bådepådenkorteogdenlangebane.Densformogind-holdskalgøredetmuligtatbrugedensomstyringsværktøj.

Anbefaling 5: Skab ejerskab og opbakning Deteretstortarbejdeatfåskabten aktuel kommuneplan, der gårpå tværsaf fagligeudvalgog for-valtningerogadressererhelekom-munens udvikling. Særligt hviskommunenbeslutteratlaveennyplan.Menselvhvisderblotertaleomenmindrerevisionafdenek-sisterende kommuneplan, lykkesdetkunat laveengodplan,hvisetsamletbyrådstårbagogbakkerop om både processen og selvearbejdetmedatudformeplanen.

Plankultur i en brydningstid - erfaringer fra forrige valgperiode

Boks 2.1 Kommuneplanen som opslagsværk eller strategi

Forskellepåkommunerhvordenfysiskeplanlægningmesteretdokumentforkommu-nensarealforvaltningogkommunerhvordeneretcentraltstyringsværktøjforkommunen.

Opslagsværk Strategisk styringsværktøj

Kommuneplaneneropslags-værkmedreg-lerforadministrationenogbeskrivelseafare-aludlægning

- Lavpolitiskbevågenhed+mindrestærkfor-valtning.

- Lavtværfaglighed.- Fåressourcer.- Lavformidlingsgrad.- Traditionelborgerinddragelseiformafen

rækkelokaleborgermøderomkringhørings-fasen.

- Ihøjgradenbeskrivendeplan- Måleratopfyldelovkrav.

Kommuneplaneneretcentraltstrategiskstyringsværktøj

- Højpolitiskbevågenhed+engageret/stærkforvaltning.

- Højgradaftværfaglighed.- Flereressourcer.- Fokuspåforankring/inddragelsefxgennem

alternativeorganiseringer,inddragelsesme-todermedvidere.

- Ihøjgradenmålsættendeogforeskrivendeplan.

- Lovkravbetragtessomudfordringerderskalovervindes,menikkesometendepunktforplanlægningen.


PLANLÆGNING

0%

5%

10%

15%

20%20%

23%

11%

1%

25%

30%

35%

40%

45%45%

50%

Den vigtigste Mindre vigtig Ved ikkeBlandt de2 vigtigste

Blandt de3 vigtigste

Anbefalingerne er baseret på er-faringer fra Plan09s eksem-pelprojekter og vurderingen afkommuneplanerne 2009. Dengrundlæggende iagttagelse er, atden øverste ledelse, både politi-kere og direktion, skal engageresig. Kun med ledelsen for bord-endenlykkesdetatkommegodtihavnmedenplanstrategiogkom-muneplan,derunderstøtter kom-munensoverordnede visionerogsamtidig er i harmoni med bud-gettet.

Dansk Byplanlaboratorium harafholdt et velbesøgt seminar omdennyeplanstrategiogharefter-følgendetagetpulsenpå,hvordandetstårtilikommunerneligenu.Deterendnuikkealle,derharsva-ret, men de foreløbige resultaterviser,atdererfuldgangioverve-jelserneom,hvordanarbejdetskalgribes an. Rigtig mange kommu-nerafholdermøderomemnetligeførellerligeeftersommerferien.

Nogle kommuner melder, atdehartagetenbeslutningomenhurtigkommuneplanproces,foratdet siddende byråd kan arbejdemed en kommuneplan, som deselvharvedtaget.Det fordrerna-turligvis enhurtig planstrategipro-ces. Langt de fleste regner med,at planstrategien sendes i høringi 2011, men der er også en lillehåndfuldkommuner,derplanlæg-

PLANSTRATEGI

2010 2011 2012 2013

REVISIONAFKOMMUNEPLAN

KONKRETEUDVIKLINGSPROJEKTER

Planstrategiarbejdet anno 2010

gerhøringsperioden i2010.Kun.1/3 har vedtaget et egentlig ar-bejdsprogram forudarbejdelseafplanstrategien, mens 2/3 stadigovervejer.Deterderforligenu,attrædestene lægges for de næsteårsvigtigearbejde.

Deterligenetopnu,aterfarin-gernefrasidsteperiodeskalispil.Hviserfaringernebrugesstrukture-retog refleksivtvildetbetydeen

mere proaktiv og målrettet plan-lægning,derkanbrugesaktivtsometprioriteringsinstrument,nårres-sourcerneerknappe.

EllenHøjgaardJensenerdirektøridanskByplanlaboratorium.NielsØstergårderformandforFor-midlingsforumK13ogPlan09

Boks 2.2 Borgmestrene: Kommuneplanerne er et vigtigt styringsredskab

Enundersøgelseblandtlandetsborgmestreviser,at45%afborgmestreneserkommuneplanensomkommunensvigtigstestyringsredskab.Kunhvertiendemener,atplanenikkeerblandtdetrevigtigsteredskaber.

Hvor vigtig mener du, at kommuneplanen er som styringsredskabi forhold til andre politikker og strategier i din kommune?

Kilde: Megafon (2008), Plan 09: Holdningsundersøgelse – Planer og politik

De øvrige kapitler handler omdigitalisering,demokratisering,for-midling, organisering temaopde-lingog vejen til ennyplankultur.Overalt i vurderingsrapporten be-arbejdes der kerneproblemstillin-geriplankulturen.Vurderingsarbej-dethar fåetsitaktiveoutput ieninteraktiv elektronisk værktøjskas-setilbrugfordekommunaleplan-læggere, når arbejdet med plan-strategi og kommuneplan fremmodKommuneplan2013skalud-føres.

De i artiklen nævnte publikatio-ner og værktøjskassen findes påByplanlaboratoriets hjemmesidewww.byplanlab.dk.Trykteeksem-plarerafpjecenogfolderenomdefem anbefalinger kan rekvireres iByplanlaboratoriet,foreksempeltilbrugvedudvalgsmøder.


PLANLÆGNING

Gentofte Kommune har med Grøn Strukturplan skabt landets første tvær-sektorielle rammeplan for grønne områder. Pla-nen hjælper blandt an-det til mere helhedsori-enteret opgaveløsning.

/ af kommunikationskonsulent

Frederik georg stage, gentofte kommune

Bedrekontakttilstyrelser,interes-seorganisationerogborgere.Bed-reintegrationafegnegrønnepo-litikker samt bedre mulighed forplanlægning af drifts- og udvik-lingsopgaver i kommunens grøn-neområder.SådanlydernogleafgevinsterneiGentofteKommunesnyeGrønStrukturplan,landetsfør-steafsinslags,derskalsikrefort-sat god sammenhæng mellemGentoftes byrum og grønne om-råder.

”I en næsten fuldt udbyggetkommune som vores, er Grøn

Strukturplanmedtilatsikrefokuspå vores grønne områder. Bådehospolitikerneogivoresegneop-gaveområder, så de grønne res-sourcerbliverbetragtetsomenin-tegreretdelafkommunen,derervigtigeatbevareogudvikleiethe-lhedsperspektiv,” indleder TrineLindegaardHolmberg,derer tek-niskdirektøriGentofte.

Sikrer tværgående samarbejdeUdgangspunktet for Grøn Struk-turplan er Gentoftes 27 forskel-

lige grønne områder. Heriblandtden Natura 2000-klassificeredeGentofteSø,fleremoser,slotspar-ker oghaveanlæg, naboskabet tilJægersborg Dyrehave samt Øre-sundskysten langs kommunensøstlige grænse. Set under ét engrønressource,dersammenmedborgernesegnehaverogdetøv-rige bybillede, giver Københavnsnordlige naboen særlig grøn ka-rakter,dererafstorværdiforbru-gereogborgere.

GrønStrukturplansammenkæ-der blandt andet gældende love,

reglerogpolitikkerforudviklingenaf den lokale og regionale struk-turmed kommunens egne visio-nerogmålfordegrønneområder.Detsikrerbedrekontakttilforek-sempel styrelser, interesseorgani-sationerogborgere,daplanenin-sistererpå,atdetgrønneskalsesienhelhed,derikkebegrænsesafkommunegrænser eller skel me-llemoffentligtellerprivat.Samtidiggør planen temaerne klimatilpas-ning, naturindhold, naturoplevel-se,kulturarv,friluftslivsamtmotionogsundhed ihverdagen til særli-gehovedpunkterfordenfremtidi-gedriftogudvikling.

”Hovedtemaerne viser medtydelighed, hvor nødvendigt deter,vitænkerpåtværs,nårdetgæl-der vores grønne områder, ikkemindstnårvi talernyereopgaversomklimatilpasning,ellerhvordandegrønneressourcerkanvirkeun-derstøttende for borgernes sund-hed,” forklarer Trine LindegaardHolmberg.

Det grønne et ligeværdigt elementBetragtet i et organisationsdia-

Ny rammeplan sikrer fokus på grønne områder

” Iennæstenfuldtudbyggetkommu-nesomvores,erGrønStrukturplanmedtilatsikrefokuspåvoresgrønneområ-der.Bådehospolitikerneogivoresegneopgaveområder,sådegrønneressour-cerbliverbetragtetsomenintegreretdelafkommunen,derervigtigeatbeva-reogudvikleiethelhedsperspektiv. ”TrineLindegaardHolmberg,tekniskdirektøriGentofte.


PLANLÆGNING

gram, indplacerer den nye ram-meplan sig lige under GentoftePlan, der er navnet på kommu-nensoverordnedestyringsværktøj.Detskaberdirektesammenhæng

mellemkommuneplanenogmu-lighederneforatudvikledegrøn-ne ressourcer, da der er skabt li-geværdighed mellem alle fysiskeelementer,hvadentendetforek-

sempelgælderbygninger,vejeel-lergrønneområder.

”Derfor var det også kun na-turligt, at udarbejdelsen af GrønStrukturplan foregik ietsamarbe-jdemellemflereforskelligeopga-veområder,” fortællerTrineLinde-gaardHolmberg,derselvsadmedi projektets styregruppe sammenmedblandtandrevicekommunal-direktørLisBjerremand.

”Vi nedsatte en projektgruppemed Strategi og Udvikling, Plansom tovholder og repræsentan-terfraalledeopgaveområder,derharberøringmeddegrønne res-sourcer.Dervedsikredevietbre-dtforankretejerskabtilGrønStruk-turplan,der samtidigunderstøtterdenfremtidigeopgaveløsning,der

nok i højere grad end hidtil vilgåpå tværs afdegængseopga-veområder,”sigerTrineLindegaardHolmberg.

Grøn Strukturplan blev enstem-migtvedtagetafKommunalbesty-relsen iGentofteden22. februar2010.

Vil du vide mere om Grøn Strukturplan, såklikindpåwww.gentofte.dk/Teknik_miljoe_og_bolig/Byplanlaegning.aspx

Fakta om Grøn Strukturplan:Konkretplanlægningsredskab,dersikrer,atdengrønneressour-ceindgårpåligefodmeddeøvrigeelementersombygningerogvejeikommunensarbejde.Samtidigrummerplanenogsåvisio-nerogmålsætningfordengrønneressource.Detsikrersammen-hæng mellem kommuneplan og udviklingsmuligheder for dengrønneressourceogbyggerviderepåvisionerogmålfraGentof-tePlan2009ogstrategienfordengrønnestrukturiKommune-plan2009.

Ordrup Park indgår i Gentofte Kommunes grønne strukturplan.


NYT FRA MINISTERIER

Ennyinternetportal-www.udina-turen.dk-samlernaturoplevelseriheleDanmark,sådetnubliverlet-terefordanskerneatfindenaturo-plevelserpånettet.Ogdanskernegåristigendegradpånettet,førdegåriskoven,viserenundersøgelseforetagetafInstitutforKonjunktur-

Analyse.I2004foregik40pct.afdanskernes informationssøgningomnaturenpåinternettet.I2008vardetstegettil64pct.

Både kommuner og lokale fri-lufts- og naturforeninger har mu-lighed forat tilføje tureogstederikortetpåwww.udinaturen.dk,og

etudsnitafdetnationalekortkanintegrerespåkommunernesegnehjemmesider.

Nårbrugerneharfundetetstedpå kortet, de vil besøge, kan deplottedetligeindiGPS’enellergådirektetilRejseplanen.dk.Efterna-turbesøgetkandebedømmedet

særlige sted, de kan tilføje bille-der,tegnederesegenrute,ogdekanbeskrivederesbedstenaturo-plevelse.

P.t.liggerderca.2000naturople-velserklarpåUdinaturen.dk.

Såkomdenlængeventederede-gørelseomerhvervpåhavneare-aler. Ministrene for transport ogmiljøharsammenundersøgtomhavne og kommuner giver pladsnoktilvirksomhederpåhavnene.Skubbesvirksomhederudtilfordelforboliger,spørgesder.

Svareterentydigtogklart:Tværtimod.Havnenevil i denæste10årnæstenfordobleerhvervsarealetogoveraltsporesstorviljetilsam-arbejdemellemhavneadministrati-onenogvirksomhederpåhavnen.

Redegørelsenpegerogsåpåettæt samarbejde mellem havn ogkommune.Mankanikkefordobleeterhvervsområde,der typisk lig-

ger nær byens centrum, uden athaveettætsamarbejde.Detsigesogså, at de gældende regler forplanlægning og leje af erhvervs-arealerertilfredsstillende.

Havnene lever og har det godt

Redegørelsenfradetoministre,HansChristianSchmidtogKarenEllemannJensen,byggerpåtoun-dersøgelser.Denførsteserpåmå-denhavneogvirksomhedersam-

arbejderpå.Denandenserpå,omreglerforplanlægningogerhvervs-lejeergodenok.Beggeundersø-gelserkonkluderer,atsamarbejdetergodt,ogreglernetilstrækkelige.

Men,der erogsåplads til for-bedringer. Øget brug af dialog,gode eksempler og en klarerestatsligudmeldingomstatens in-teresserihavneervejenfrem,nårkommunerskalplanlæggeforud-videlse af havne og for nye er-hvervs-ogboligarealer.

nyt fra

Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) ved Aarhus Universi-tetharnetopindgåetnyfire-årigkontrakt med Miljøministeriet.Den nye kontrakt betyder fær-reopgaver,ligesomopgaverdertidligere låunder kontraktennueropsagtfordideerkonkurren-ceudsatte.

Iforholdtilsidsteårskontrakter porteføljen af faste opgaverændretpåfølgendeområder:

DMU udarbejder ikke denkommendeMiljøtilstandsrapport(tidligere planlagt til udgivelse i2013)

Den marine overvågning afudviklingenaf iltsvind i dedan-skefarvandeeri2010beskåretmedetaftotogter

Der overflyttes en del koor-dinerende aktiviteter inden forovervågningenafnaturogmiljø-

overvågningen(NOVANA)tilMil-jøministeriet.

Udover disse direkte resulta-terafkontraktforhandlingerneerder opgaver der tidligere lå un-derkontraktensomnueropsagt,fordi de er konkurrenceudsat.DMUudfører således ikke læn-gere kemiske kontrolanalyser afpesticider og har ikke længerereferencelaboratoriefunktionenfor organiske kontrolanalyser,

dabeggedisseopgaverovergårtil anden leverandør. Endelig erdetuafklarethvadderskermedDMU’s rådgivning af Miljømini-steriet vedrørende risikovurde-ring afmikrobiologiskebekæm-pelsesmidler,daopgavenersatikonkurrenceudenatdererfun-detenleverandør.

Færre opgaver til DMU

Gå på nettet – og så i skoven

Havnene lever og har det godt. Her er det Hundested havn. Arkivfoto: Hanne Paludan Kristensen/Scanpix


NYT FRA MINISTERIER

Center for Hormon-forstyrrende stoffer fortsætterMeddenbredepolitiskeafta-leomKemikaliehandlingsplan2010-2013 er den fortsattedriftafCenterforHormonfor-styrrende Stoffer sikret. Cen-teret er med til at øge voresviden om, hvordan hormon-forstyrrende stoffer påvirkervoressundhedogmiljø.

Center for Hormonforstyr-rende stoffer blev oprettet idecember 2008. Det er etmurstensløst center, der be-står af et netværk af forske-re,derdrivervidenopbygningmålrettet myndighedernesforebyggende arbejde. For-skerne bag centeret har bi-draget med værdifuld videnomblandtandettidligerepu-bertetsudvikling hos piger ogkombinationseffekter af hor-monforstyrrendestoffer.

Dererafsat20mio.kr.overdenæstefireårtiladministra-tion, drift og projekter undercenteret.

Se centerets hjemmesidepåwww.cehos.dk

Byerne skal have flere sammen-hængendegrønneområder-ogsåder hvor den er tæt. Det vil øgetrivslen for de 90 pct. af befolk-ningen,derboribyerne,samtidigmedatbyernebliverbedrerustettilatmodståetvarmereogvådereklima.Derforskalkommunernein-spirerestilatgørederesbyergrøn-nerepåandremåderendvedblotatanlæggeenbypark.

Det er formålet med et nytsamarbejdemellemBy-ogLand-skabsstyrelsenogFriluftsrådet,dervil udvikle nye planlægningsred-

skaber til kommunerne og stilleskarptpåeventuellebarriererilov-givningen,derforhindrerkommu-nerneiatgørederesbyergrønne-re.

Projektet skal bl.a. være medtil at udvikle redskaber til forskel-ligetyperafgrønneindslagibyen,som kommunerne kan bruge,hvisdeønskeratfremme,borger-nesmulighedforatdyrkemotion,oplevenaturen,ellerhvismanvilfremmebiodiversitetenibyen.

Smalle grønne korridorer, derstrækker sig langt mellem bolig-

karreerne,kanfxværedenrigtigeløsning, hvis målet er at fremmeborgernesmulighedforatløbeogcykle. Planter på tagene er godt,hvistemperaturenibyenskalhol-desnedepå trods af klimaforan-dringer, fordi grønne overfladertiltrækker mindre solvarme. Hvismålet er at give børn og voksnenatur-oplevelser, såkandetværefintmedvildehjørner,hvorgræs-setikkeslås,oghvortræerogbu-skefårlovatvoksevildt.

Endanskundersøgelsefastslår,atmennesker, der har boet stedermedmeget luftforurening fra tra-fikken,harenøgetrisikoforatud-viklelungekræft.

En netop offentliggjort under-søgelseviseratde10procentafdeltagerne, der boede, hvor dervarmest luftforurening,havdeen45 procent øget risiko for lunge-kræftiforholdtildenhalvdel,som

boede,hvordervar lavest luftfor-urening.

Forskerholdet har sporet del-tagernes adresser tilbage til 1971ogharderefterberegnetluftforure-ningenmedkvælstofilter(NOx)påadressernemedenmodel.Model-lenerudvikletafDanmarksMiljø-undersøgelser (DMU) vedAarhusUniversitetsomogsåharstået forberegningerneiundersøgelsen.

Virk-somheder undgår papirbøvlMere end 4000 virksomhe-der kan se frem til mindrepapirbøvl,meregennemsku-elighedoghurtigere sagsbe-handling, når kommunernefremover skal behandle virk-somhedernesansøgningommiljøgodkendelser. Det bli-ver resultatet efter at miljø-minister Karen Ellemann fornylighargodkendtnyereglerfor den sidste af 22udvalg-tebrancher.Reglerneertrådtikraft.

I bekendtgørelsen kanvirksomhedernenuse,hvilkekravderbliverstillet tildem,nårdefårderesgodkendelse.Det betyder, at hele proces-senblivermeregennemsku-elig og forudsigelig for virk-somhederne, hvilket de harefterlyst.

De 22 brancher dækkermere end halvdelen af allegodkendelsespligtige virk-somheder. Konkret handlerdet for eksempel om kom-munale genbrugspladser,komposteringsanlæg, plast-virksomhedersamtmetal-ogtræbehandlende virksomhe-der. Der er tale om de så-kaldte”bilag2-virksomheder”,som ikke er de mest miljø-belastende.

Virksomheder, som eromfattet af EUs godkendel-ses-regler(IPPC),ellerandresærligt forurenendevirksom-hederbliverikkeberørtafdenye regler.Det sammegæl-derhusdyrbrug.

Mere natur i byen

Luftforurening fra trafi k øger risikoen for lungekræft

En netop offentliggjort undersøgelse viser at de 10 procent af deltagerne, der boede, hvor der var mest luftforurening, havde en 45 procent øget risiko for lungekræft i forhold til den halvdel, som boede, hvor der var lavest luftforurening. Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix


PLANLÆGNING

Kommunernes planlæg-ning i byerne og det åbne land står over for et stort kursskifte: Efter gennem næsten et årti at have skabt rammer for vækst i det private bolig- og er-hvervsbyggeri er opga-ven nu en tilpasset plan-lægningsindsats under svære, økonomiske vil-kår. Det handler bl.a. om at få mest mulig kvali-tet og bæredygtig udvik-ling ud af de kommende års store, offentlige inve-steringer i sygehuse, in-frastruktur, uddannel-sesinstitutioner, natur, vand og almene boliger.

/ af Holger Bisgaard, kontorchef i Byer, By-

og landskabsstyrelsen og svend erik roland-

sen, projektchef, dansk Bygningsarv a/s.

Erfaringer fra partnerskabsprojek-tet Plan09 viser, at kommunerneerparatetilattilpassesignyetider.Projektethavdetilformålatunder-støttekommunernesplanlægningigennem de ændrede vilkår somfølgeaf kommunalreformen.Pro-jektetharvist,atkommunernesin-

denforplanområdetharstorom-stillingsevne.Deterderogsåbrugfor.

Denøkonomiskekriseharramtbyggeaktiviteten iDanmarkhårdt.Developere, ejendomsmæglereog byggefirmaer mærkede førstkonsekvenserneafkrisen.Mendenyevilkårharogsåhurtigtafspejletsig ikommunernesopgaver,hvorlangt færrebyggetilladelserog lo-kalplaner afspejler, at det privatebyggerierpåvågeblusistoredeleaflandet.

De ændrede konjunkturer rej-ser en diskussion om, hvordandenkommunaleplanlægningiby-erneogdetåbne landbedstkanunderstøttedelokalpolitiskemålien tid præget af stor, økonomiskusikkerhed?Enrækkekommunerhar i eksempelprojekter i Plan09givetbudpå,hvordandenyevilkårkanhåndteres.

Planer i takt med tidenMange kommunale planafdelin-gerhardesenesteårværethårdtpressedesomfølgeafenhæsblæ-sendebyggeaktivitet,hvorpressetpå”lokalplanproduktionen”iman-gekommunaleplanafdelingerharværet så stort, at bygherrer harventetlængepåatfålavetenlo-kalplanforetønsketbyggeri.

Nårkrisenkradser,ogderbliverlængere mellem de private inve-storer,erdetnærliggendeat fort-sætteufortrødentogfålagtplaner

fordemangeprivateprojekter,derliggeriskuffen.Elleratfånuance-ret og detaljeret langsigtede pla-ner,somskalrealiseresomforek-sempel8-10år.

Der er fortsat behov for at ar-bejdevideremedde langsigtedeplaner for byudvikling og byom-dannelse,selvomrealiseringenlig-gerlangtudeifremtiden.Mendererbehovforatvurderenøje,hvorindsatsen nytter mest. Dels for-di mange projekter skabt før kri-sen næppe nogensinde realise-res. Dels fordi den lokalpolitiskeopbakningtilplanlægningnæppestyrkes,hvisderudarbejdesman-ge planer, men realiseres få pro-jekterudeivirkeligheden.

Erfaringerne fra tidligere kon-junktursvingninger viser, atmegetdetaljerede planer for projekter,hvordenfremtidigebygherreikkekendes,oftemålavesomsenere-tilfrustrationforpolitikere,borgereogforvaltning.

At”time”lokalplanerrigtigtifht.politikere,offentlighedogbygher-rererenvanskeligdisciplin,menetvigtigtmålathaveforøjeitidermedvanskeligemulighederforre-aliseringafbyggeprojekter.

Kommunen som opsøgende aktør på markedetNår investorerne bliver væk væl-ger nogle kommunale planafde-lingerselvatværeopsøgendepåmarkedet for at øge chancen for

atrealisereplanermedstore,po-litisk bevågenhed. Eksempelvishar Faaborg-Midtfyn Kommunei et Plan09-projekt erfaret, at deterennyogvanskeligopgaveselvatmåttefindeinvestorertilrealise-ringafenmasterplanforFaaborg.Ganskeenkeltfordiderikkeerennaturlig,tillidsfuldrelationmellemkommuneoginvestor,derikkepåforhåndkenderhinanden.

Kommunens planlæggere be-nyttedederforénafkommunensprivatekonsulentersom”mellem-mand”foratskabetillidhosinve-storerne. Den opsøgende dialogmed investorerne medførte æn-dringer i udviklingsprojekterne,somforhåbentligøgerchancenforrealiseringafdepolitiske visionerforFaaborg.

Offentlige investeringer som drivkraft i byerne og det åbne landIetforsøgpåatfågangihjuleneigenogsamtidigforbedredefysi-skerammerivelfærdsstatenpum-perdetoffentligeidekommendeårmangemilliarderudibyggeriafnyesygehuse,uddannelsesinstitu-tioner, veje, baner, natur, almeneboligermv.

Én af de helt centrale temaeri den kommunale planlægning–ogdermed idenyeplanstrategi-er i2010og2011-bliverderforatfåmestmuligbykvalitetogbæ-redygtigudviklingforpengene,når

Planlægning i takt med tiden


PLANLÆGNING

dergennemføres store,offentligeinvesteringer.

Omstruktureringer i uddannel-sessektoren skaber eksempelvisnye muligheder. Unge søger le-vendeuddannelsesmiljøer.Mangeuddannelsesinstitutionerhar-lige-somspecialiseredebutikkerindenfor eksempelvis hårde hvideva-rer -set fordelenevedsamlokali-sering.Deharfokuspåatplaceresigsammenmedandreuddannel-sesinstitutionericentraltbeliggen-decampusområderimellemstorebyer.Detgiverspændendemulig-hederforattilføredecentraleby-områdernytlivmeduddannelses-byggerier,kultur,kollegiermv.

HillerødKommuneharietan-det Plan09-eksempelprojekt valgtatfokuserepåmulighederneforatskabe byliv, når nye uddannelsersøgermodHillerød.Detskervedatindgåietpartnerskabmedbl.a.DSB Ejendomsudvikling A/S ogFreja ejendomme A/S omudvik-ling af stationsområdet i Hillerød

ogetableringafnyinfrastrukturviaensåkaldt frivilligudbygningsafta-le.Måleteratskabeetpulseren-de campusområde med uddan-nelsesinstitutioner, videnserhverv,caféer,ungdomsboliger,ennybrooverbanenogenheltnymådeatforenebymidteogstationsområdepå.Ogdetkankunske,hviskom-munenarbejdersammenmedan-dreoffentligeogprivateparteromatløftebl.a.infrastrukturinvesterin-gerneiområdet.

Andre investeringer giver også nye mulighederByggeriafnyesygehuseienræk-ke af de større byer er i sig selvstore byudviklingsopgaver, menrejser også flere steder en debatomhelebyensplanlægning,infra-strukturogkollektivetrafik.

De lavere grundpriser og byg-geomkostningergørdetigenmu-ligtatbyggeflere,almeneboliger,ognyekonceptererunderudvik-ling.Menatplaceremange,nyeal-

meneboligeribyernekræverom-hyggelig planlægning, hvis vi skalundgå at gentage tidligere tidersghettobyggerier.

Ogsåidetåbnelandskalderidekommendeårinvesteresina-tur og opfølgning på vandplaner-ne.Dettearbejdeskalgerneidenkommunaleplanlægninggivenyerekreativemuligheder.

Hedensted Kommune har i etPlan09-eksempelprojekt udpeget”klimatilpasningsområder” i detåbneland,hvorderermegetstorrisikoforøgetvandstandogover-svømmelserienfremtidmedøgetnedbør. Samtidig udpeges områ-der, hvor øget vand i landskabetkanskabenye,rekreativekvaliteter.

Ændrede konjunkturer kræver omstillingsparathed i kommunerneDerermulighederforskabeposi-tivesidegevinsteriformafetmerelevende,grøntogbæredygtigtby-miljø,nårder idekommendeår

pumpes milliarder af kroner ud ioffentlige investeringer.Ogsamti-digsikre,atderskabesmestmuligkvalitetideprivatefølgeinvesterin-ger,somkommernuellersenere.

Mendervilogsåblivetaleommegetkompliceredeplanopgaver,hvor økonomi og partnerskabermedprivatepartervilspilleencen-tralrolle.Detkræverimangetilfæl-de både omstillingsparathed hosplanlæggerne og en kommunaloprustningievnernetilathåndtereøkonomi, frivillige udbygningsafta-ler og komplicerede byudviklings-processer med mange grundeje-re,somerénafforudsætningerneforatfåekstraudbytteafdeman-geoffentlige investeringer.Erfarin-gernefraPlan09viser,atviljenertilstedeikommunerne.

Plan09varetpartnerskabsprojektmellemRealdaniaogMiljøministe-rietomudviklingafkommunernesplanlægning, som blev gennem-førtiperioden2006-2010.


KORT NYT: NATUR & VAND

Etnytværktøj-havstrategier–skalbeskyttenaturenogmiljøet i alledanskefarvande.Strategierneskalsikre,atfiskeri,råstofindvindingogandre påvirkninger af havet skerbæredygtigt, så økosystemerneikkebringesudafbalance.

Havstrategiloven, der sætterrammernefordekommendehav-strategier, er nu vedtaget i Folke-tinget. Loven omsætter EUs hav-strategidirektiv til dansk lov. Detoverordnede formål er at opnågodmiljøtilstandialleEUshavom-rådersenesti2020.

Ihavstrategierneskalderopstil-les konkretemål for kvaliteten afhavetsnaturogmiljø.Det kan fxvære, at etområde skal haveenbestemtsammensætningaffiske-arter,mål forbestandeneafhav-pattedyr eller havfugle eller detkan være mål for udledninger-neafmiljøfarligestoffer fra kilderpåhavetsomfxboreplatformeel-lerskibe.Demålsætninger,dervilblive fastlagt i naturplanerne forDanmarks 80 Natura 2000 om-råderpåhavet,ogidekommen-devandplaner,vilindgåidekom-mendehavstrategier.

Bedre beskyttelse af havet

Nårmåleneihavstrategierneerfastlagt,vildetblivevurderet,omdererbehovforatjusterekravenetilenrækkeaktiviteterpåhavet,fxplaceringafstorevindmøllerellerandre anlæg, fiskeriet, råstofind-vindingen, turismen eller offsho-reindustrien.Kraveneviigivetfaldindgå i det indsatsprogram, derskalværefastlagtsenesti2016.

Viden om havområdernes nu-værende miljøtilstand, menne-sketspåvirkningafdemogderesøkonomiske betydning skal sam-les i såkaldte basisanalyser, derkommer til at danne fundamen-tetforhavstrategierne.Basisanaly-serneskalvære færdige i15. juli2012.

Der skal som minimum ud-arbejdes to havstrategier, en forØstersøen og en for Nordsøen.KattegatersomudgangspunktendelafNordsø-strategien.

Fakta: Havstrategierne skal inde-holdebasisanalyser,beskrivelseafgodmiljøtilstand,miljømålogindi-katorer, overvågningsprogrammer,indsatsprogrammer

Mereendhvertredjekommunebidragernumednaturprojektertildeninteraktivebiodiversitets-hjemmeside Det Grønne Dan-markskort.Formåletmedhjem-mesiden er, at kommuner kanudveksle idéer og informationom projekter, der forbedrer le-vevilkåreneforplanter-ogdyriDanmark.

By- og Landskabsstyrelsenoprettede Det grønne Dan-markskort i forbindelse mednedtællingenmod2010,dererudnævnttilFN’sbiodiversitetsår.

Påhjemmesidenkanallein-teresserede læse om for ek-sempel:

-Syddjurs indsats for at be-skyttedensjældneløgfrø

-Holstebrosplejeafengeogoverdrev,dergrortil,og

-Hedenstedsarbejdemedatklimasikrekommunen.

På hjemmesiden får manhurtigt overblik over, hvad dersker hvor, hvordan man gør,hvaddetkoster,oghvemmankan kontakte for yderligereop-lysninger.

Men der er stadig mangekommuner,derikkedeltagerpåhjemmesiden, selvom de gørenindsatsfornaturen.

EUs regeringschefer har er-kendt, at det ikke lykkes at nåmålsætningenometfuldtstopfor tab af biodiversitet i 2010.Samtidig har manvedtaget etnytmålforbiodiversiteti2020.

Læs mere om biodiversitetpå By- og Landskabsstyrelsenshjemmeside:www.blst.dk

Kommuner for biodiversitet

IdesenestedageharornitologerfrahelelandetlagtturenforbiHar-rildHedeøstforBrande,hvorensjælden sydeuropæisk slangeørnhartagetophold.Fuglenblevop-daget fredag af ornitologen FritsRost,ogsidendahardenholdttiliområdet,hvordenoftesessvæverundtoverdevidtstraktenaturare-aler.Ogdeteret isærklasse im-ponerendesyn,fordenlyseslan-geørn er halvanden gang størreendenmusvåge,har tydeligeør-nefingrepåvingespidserne,ogsåflyverdenmednærmestugleagti-ge,spændstigevingeslag.

Slangeørnenermegetsjælden

Sjælden slangeørn på Harrild Hede

Foto: Niels Poul Dreyer/Scanpix

natur vand

iDanmark,ogdersesnormaltkunenenkelteller to fuglehvertår. Inæstenalletilfældedrejerdetsigom fugle, der kun ses flyve for-bi på træk– oftest i Skagen. Fu-glenpåHarrildHedeladerdogtilat føle sig godt hjemme, og hvisdenfikselskabafenmage,kunnedetikkeudelukkes,atfuglenevilleforsøgeatyngle.Formere100årsiden ynglede slangeørnen nem-lig i Sønderjylland,men sidendaharderkunværetspredtetilløbtilyngleforsøg. I nutidens landskabmanglerdersimpelthenstorena-turarealermedenrigeligforsyningafslanger.

PåHarrildHedeerderdogend-nu ikke konstateret fødemangel.Detharsåledesvistsig,at fuglenihøjgradleveroptilsitnavn,idetdenerfleregangesettageforsigafretterneblandthedenshug-orme,snogeogfirben.


BYG & BOLIG

/ af Poul larsen ([email protected]),

Per loll, lorenz Volz, Claus larsen, dmr a/s.

Bengt Wessén, eurofins environment

sverige aB. anja kristiansen, Jeppe lund

nielsen, aalborg universitet.

Nøgleord:Skimmel, identifikation, dyrkning,indeklima, vandskadede bygnin-ger.

Resumé: Artsbestemmelse af skimmel-svampe er et vigtigt redskab vedvurdering af risikoen pga. skim-melvækst i vandskadede bygnin-ger.Oftestudføresidentifikationenvia dyrkningsbaserede metoder.Viharsammenlignetresultaterfraartsbestemmelse på fire parallel-le prøver sendt til to dyrkningsla-boratorier og et laboratorium,derhar udført artsbestemmelse medDNA-metoder. Resultaterne viser,at dyrkningsbaseret identifikationkan resultere i fejlfortolkninger afartssammensætningen.

IndledningInden for de seneste år har derværet stort fokus på problemermed skimmelsvamp i vandska-dede bygninger. En generel be-stemmelse af skimmelsvampe-biomasse kan foretages medMycometer®-test,menderfindesmange forskellige skimmelarter,ogdererstorforskelpå,hvorska-deligedeenkelteartererforinde-

klimaet. Udover dårligt indeklimaogallergi,erdetligeledespåvist,atvissetyperafskimmelsvampekanmedføre astmaog andre lungeli-delser /1/.Derforer artsbestem-melse et udbredt og vigtigt red-skab i forbindelsemed vurderingafrisikoenvedskimmelsvampean-greb ibygninger. I tabel1erderangivetenoversigtoverdeskim-melsvamparter, der hyppigst erisoleretfrabygninger/2/og/3/.

Ved vækst af Særligt Biolo-gisk Aktive Skimmelsvam-pe(SBAS)iopholdsrumbørrummet ikkeanvendes fremtilensaneringharfundetstedog der kræves særlige for-holdsreglervedsanering,nårder er konstateret Stachybo-trys, Chaetomium eller Tri-choderma/3/og/4/.

Den hyppigst anvendte metodetilartsbestemmelseerbaseretpådyrkning på agarplader kombine-retmedmikroskopi afmorfologi-skekarakteristika.Etproblemveddyrkningerimidlertid,atdettypiskkunerenlillefraktionafdetilste-deværende arter, der kan dyrkesmedkendtemetoder.Dyrkbarhe-denafskimmelsvampefrabygnin-ger(bådeluft-ogmaterialeprøver)kanværeunder1%ogtilmedaf-hængeafarten/5/.Destoreud-sving skyldes primært svampear-ternesindividuellekravtilsubstratogvækstbetingelser,mensendelaf den beskedne dyrkbarhed for-mentlig skyldes, at der sammen-lignes med metoder, som ogsåmedtagerdøde/inaktiveskimmel-svampe. Da inaktivt cellemateria-leogsåkangiveanledningtilhel-bredsmæssigeproblemer,erdisseogsårelevanteforvurderingafrisi-koenforindeklimaet.Derkanogså

væreproblematisk,atartsbestem-melsen baseres på en subjek-tiv vurdering af morfologiske ka-rakteristika i mikroskop; specielthvis prøvematerialet indeholderukendte arter, som ligner kendtearter. Anvendelse af dyrkningsba-seredemetoderkansåledesmed-føre,atdearter,deropdyrkespåagarmediet, fejlagtigt bliver tolketsom de dominerende (i antal),mensdominerendearterpåprø-vematerialet aldrig bliver identifi-ceret.

Mens der i dag kendes til ad-skillige tusinde arter af skimmel-svampe,såerdettypisk5-10arter,derbestemmesvedentraditioneldyrkningsbaseret artsbestemmel-se. Ietnyt studiumer fraktionenafarter,derkanopdyrkesiengi-venprøvevurderetvedhhv.dyrk-ningoganvendelseafmolekylæreteknikker, sombaseres på identi-fikation via skimmelsvampenes

Betænkeligheder ved dyrkningsbaseret skimmelidentifikation

Acremoniumsp. Eurotiumrepens Rhodulotorularubra

Alternariatenuissima Myceliasterilia Stachybotryschartarum

Aspergillusniger Paecilomycesvariotii Trichodermaatroviride

Aspergillussydowii Penicilliumbrevicompactum Trichodermacitrinoviride

Aspergillusustus Penicilliumchrysogenum Trichodermaharzianum

Aspergillusversicolor Penicilliumcorylophium Trichodermalongibrachiatum

Aureobasidiumpullulans Penicilliumexpansum Trichodermaviride

Chaetomiumglobosum Penicilliumpalitans Ulocladiumatrum

Cladosporiumherbarum Penicilliumpolonicum Ulocladiumchartarum

Cladosporiumsphaerospermum Phomasp. Wallemiasebi

Tabel 1: Oversigt over hyppigst isolerede skimmelarter fra bygninger. Arter skrevet med rødt er de Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe (SBAS) /2/ og /3/.


BYG & BOLIG

artsspecifikke DNA-sekvens /5/.Idettestudieblevderfundetsyvgange flere arter med den DNA-baserede teknik, end ved dyrk-ning.Metoderneerkortbeskrevetiboks2.Båderesultaternefra/5/ogvoresresultater indikerer,at li-sten over skimmelsvampe, somfindesibygninger,kanværebety-deligtlængereendangivetitabel1,ogderkansættesspørgsmåls-tegnved,omdehyppigstrappor-terede skimmelarter egentlig erdem,dervokseriskimmelplagedebygninger.

Formåletmedvoresegenfinan-sieredeundersøgelseharværetatsammenligne artsbestemmelsenaf skimmelsvampe på fire paral-lelle prøver ved to kommercielledyrkningslaboratorier og at sam-menlignemedartsbestemmelsenfraetlaboratorium,somanvenderDNA-baseredemetoder.

Sammenligning af resultaterForatundersøgeomtouafhængi-gedyrkningslaboratorierfinderdesamme skimmelarter er der ud-taget og indsendt parallelle ma-terialeprøverfrafire lokaliteter.Entredje parallelprøve er sendt tilDNA-analyse på Sektion for Bio-teknologi på Aalborg Universitet.Ved parallelprøver menes visuelt”ens” prøver, udtaget på sammetidligevedsidenafhinanden.Fi-gur1viserområdetforudtagningafprøveB,mensderpåsammeviserudtagetogindsendtparallel-lematerialeprøverfratreandrelo-kaliteter(A,CogD).Tabel2viserhvad laboratorierne har konstate-retidefireprøver.

Ved DNA-analysen er der forhverprøveudvalgtca.25tilfældi-ge kloner (E. coli kolonier) til se-kventering.Detbemærkes,atderved udarbejdelse af klonbibliote-ker ofte sekventeres flere klonerfor at etablere etmeredetaljeretindtrykafartsdiversiten.Idettetil-fældefårvi,somfølgeafdetrela-

tivtbegrænsedeantalkloner,kunidentitetenafdedominerendear-terideanalyseredeprøver.

Samletseterder-detrelabo-ratorierimellem-konstateretover-enstemmelseitotilfældesvaren-de til 7%afde resultater, der ersidestillet (grøn skrift i tabel 2).Detbemærkes,atdetherbetrag-tessom identiske resultater, selv-ométlaboratoriumrapportererenartsbetegnelse, mens andre rap-porterer en overordnet fylogene-tisk gruppe.Vedde todyrknings-laboratorier er der konstateretoverensstemmelseforniarter/fy-logenetiske grupper, svarende til24%afresultaterne(blåskriftita-bel2).Tilsvarendeerderifemtil-fælde(grøneller lillaskrift i tabel2)ensresultatermellemetafdedyrkningsbaseredelaboratorierogDNA-laboratoriet(17%afdesam-menstillederesultater).I17tilfæl-de har kun ét laboratorium rap-porteret en art/gruppe (55%;rød skrift i tabel2). Endvidereerdet bemærkelsesværdigt, at derblandtde17enkeltståendearter/grupperforekommer11,somikkeeranførtioversigtenitabel1overhyppigstforekomneskimmelarter.Af disse 11 arter/grupper, er syvkonstateretveddendyrkningsuaf-hængigeanalysemetode.

Somdet fremgåraf tabel2erresultatet forprøveAfuldstændigens de to dyrkningslaboratorier

imellem,mensderiprøveB,CogDforekommerénellerflerearter,som ikke er konstateret ved detenedyrkningslaboratorium.Dererbedstoverensstemmelseimellemresultaterne fra dyrkningslabora-torierne inden fordemorfologiskkarakteristiskeslægterAspergillus,Penicillium Stachybotrys, og Cla-dosporium, selvom der også in-denfordissegrupperforekommerdivergens. Det bemærkes endvi-dere,atder i toafparallelprøver-ne (B og D) observeres forskelpå de særligt biologisk aktive ar-ter/fylogenetiskegrupper som la-boratorierne rapporterer. Forskel-lenkanmåskeskyldes forskelligedyrkningsmedier/-metoder ellerforskellige subjektive vurderingerafdenlaborant,derforetagermi-kroskoperingen.Detkandog ikkehelt afvises, at der er forskel på,hvilkearterderertilstedeiparal-lelprøverne.Ienpraktiskundersø-gelsevilleman–uansetårsagen–dogkunståmeddenenelabo-ratorierapport,ogdetertankevæk-kende,atderopnåsforskelligere-sultater.

Aftabel2fremgårdet,atalletrelaboratorierfinder,atdererskim-melarter i prøve B, der tilhørerslægtenStachybotrys.Dererdogforskel på, hvilken artsbetegnelseinden for Stachybotrys-slægten,dyrkningslaboratorierne vurderer,derertaleom.Dyrkningslaborato-rium1nøjesmedatfastslåiden-titeten på slægts-niveau, mensdyrkningslaboratorium2vurderer,derertaleomS.chartarum,hvilketafvigerfraDNAanalysen,sombe-stemmerartentilS.dichroa.Sam-me tendens gør sig gældende iprøveD.Hererdetdogkundyrk-ningslaboratorium 2, der finderStachybotrys,men igenS.charta-rum,mensarten,påbaggrundafDNA-analysen, bestemmes til S.dichroa.

I prøve A blev der udført enpositiv kontrol af Cladosporiumfra Dyrkningslaboratorium 1, idetagarpladernemeddenopdyrkede

Boks 2Ved den dyrkningsbasere-de artsbestemmelselavesetaftryk med et dyrkningsme-diepåområdet,dererangre-betaf skimmelellerderud-tagesenmaterialeprøvesomafskrabes/homogeniseresogudpladespåetdyrkningsme-die (agarplade). Dyrknings-mediet inkuberes, hvorefterenkeltkolonier af skimmel-svampe identificeres ud framorfologiske karakteristika imikroskop.

Veddendyrkningsuafhæn-gige artsbestemmelse eks-traheresDNAfraprøverneoggenetderkoderfor18SrRNAamplificeres med generelleprimerevedPCR.Efterfølgen-deindsættesdetopformere-deDNAviakloningiEscheri-cia coli celler, somopdyrkesog enkeltkolonier udvælgestil sekventering af den ind-satte 18S rRNA gensekvens.Hver enkeltkoloni indehol-derdermed18SrRNA-genet,somstammerfraénskimme-lart,somharværetidenop-rindeligeprøve.Eftersekven-teringbestemmesarterneviasammenligning af DNA-se-kvenseridatabaser. Figur 1.


BYG & BOLIG

kulturblevfremsendttilDNA-ana-lyse. Ved DNA-analysen blev detbekræftet,atdenopdyrkedeskim-melsvamp tilhører slægten Cla-dosporium, med den nærmestekultiverede art tilhørende C. cla-dosporiodes. Dermed bekræftes,at Cladosporium detekteres medDNA-analysen, hvis dette havdeværetenafdedominerendearteriprøvematerialet.Samletsetindi-kererresultaternefraprøveAsåle-des,at identifikationafCladospo-rium ved dyrkningslaboratoriernesnarereskyldes,atdenneskimme-lartladersigfremdyrkepådean-vendte laboratoriemedier, end atdennearterdominerendepåprø-vematerialetibygningen.Dendo-minerendeskimmelsvampiprøveAvurderesdermedsamlet set atværePhomasp.

Konklusion og perspektiverSom dokumenteret i ovenståen-deopnåsderikkeentydigeartsbe-stemmelserafskimmelsvampepåprøvemateriale fra vandskadedebygninger, hverken to dyrknings-laboratorierimellem,ellerhvisdersammenlignes med resultaternefra et laboratorium som anven-der DNA-baserede metoder. Re-sultaterne sætter således spørgs-målstegn ved hele fundamentetfor arbejdet med skimmelproble-mer ibygninger.Hvis ikke funda-mentaledata,derbeskriverhvilkearter,dergiveranledningtildårligtindeklimaforeligger,kandetbety-deatrådgivningiforbindelsemedskimmelproblemer i indeklima-etbaserespået forkertgrundlag.Dette skyldes, at artsbestemmel-sen - herunder tilstedeværelsen

afSBAS-kanværeafgørendeforden sundhedsmæssige vurderingogkanhaveindflydelsepådetvi-dereforløbifht.ensaneringtilsik-ringafindeklimaet.

Men heller ikke DNA-baseredeteknikkererudenfejlkilder.Eksem-pelviserderforskelpå,hvornemtdeter,atudtrækkeDNAfraforskel-ligearter,hvilketkanresultereise-lektionafvisseskimmelarter.Meto-den påviser imidlertid langt størrediversitet end beskrevet i tabel 1.Såledesharviogandretypiskfun-det flere arter ved DNA-analyseendveddyrkningpåmaterialeprø-verfravandskadedebygninger,ogderudoverogsåfundetetstortan-talarter,somikkekunneidentifice-res nærmere og som højst sand-synligtrepræsenterernye,ukendteogmåskeproblematiskearter.

På baggrund af ovenståendeanbefales det, at forskningen påområdet opprioriteres så databa-senoverproblematiske skimmel-svampe kan udvides/opdateresmed dyrkningsuafhængige DNA-baseredeteknikker.Nårdennevi-deneropnået,børanvendelsenafPCRudvidesogbrugestilatvurde-re,hvilkearterdereriprøvenogtilenkvantificeringafsåveldetsam-lede antal skimmelsvampe samtantalletafspecifikkeindikatororga-nismer. Dermed vil rådgivningenomkring skimmel i vores bygnin-gerblivemereeffektivogmedføremerepræciseløsningsforslag.

Referencer:/1/Nielsen,K.F.2003:Mycotoxin

production by indoor molds.Fungal Genetics and Biology,Vol39:103-117.

/2/Nielsen, K.F. 2002: Moldgrowth on building materials–Secondarymetabolites,my-cotoxinsandbiomarkers.Sta-tens Byggeforskningsinstitut.Ph.D. thesis. ISBN: 87-563-1130-3.

/3/Valbjørn, O. 2003: Undersø-gelseog vurderingaf fugtogskimmelsvampe i bygninger.ByogByg anvisningnr.204.Statens Byggeforskningsinsti-tut.

/4/Koch, A. P. og Nielsen, P. A.2003: Renovering af bygnin-ger med skimmelsvampe-vækst.ByogByganvisningnr.205.StatensByggeforsknings-institut.

/5/Pitkäranta, M., Meklin, t., Hy-värinen,A.,Paulin,L.,Auvinen,P.,Nevalainen,A.ogRintala,H.2008, Analysis of fungal flo-ra in indoor dust by riboso-mal DNA sequence analysis,Quantitative PCR and Cultu-re.AppliedandEnvironmentalMicrobiology, Vol 74(1):233-244.

Prøve Prøvekarakteristik Dyrkningslab. 1 Dyrkningslab. 2 DNA–lab.

A Baderum–papirpågipsplade

Cladosporiumsp.Phomasp.

Cladosporiumsp.Phomasp. Phomamedicaginis

B Tapetfravæg,utættag,gammelskade

Stachybotrys(§)Stachybotrys(§)Penicilliumsp.(§)CladosporiumAspergillussp.(§)

Stachybotryschartarum§StachybotrysdichroaPenicilliumsp.(§)

Engyodontiumsp.Sagenomellasp.

C Træklodsibryggersskab–områdeforgammelrørskade

Penicilliumsp.(§)Aspergillussp.(§)Aspergillussp.(§)

Blastobotrys

Penicilliumsp.(§)AspergillusniveusAspergillusversicolor§Stachybotryschartarum§

CladosporiumherbarumAbsidiaGær

Stachybotryssp.(§)

UkendtHypocrealesCyphellophoralaciniata

D Tapetbagklædeskab,opstigendegrundfugt

Aspergillussp.(§)Penicilliumsp.(§)PenicilliumchrysogenumWallemiaScopulariopsis

Aspergillusversicolor§Penicilliumsp.(§)Penicilliumsp.(§)

StachybotryschartarumChaetomiumsp.

Aspergillussp.(§)

StachybotrysdichroaEngyodontiumalbumFamilieGymnoacaceae

Tabel 2: Oversigt over resultater. Grøn skrift markerer arter/slægter, som er identificeret af alle tre laboratorier; blå skrift markerer arter/slægter, der er fundet af de to dyrkningslaboratorier; lilla skrift markerer overens-stemmelse mellem ét dyrkningslaboratorium og DNA-laboratoriet og rød skrift markerer grupper, som er konstateret ved ét laboratorium. § = SBAS. (§) = nogle arter betragtes som SBAS /2/ og /3/.


NYT FRA KTC

Teknik og miljø - Udvalgsformand og teknisk direktør COK klæder det professionelle makkerpar - udvalgsformanden og den tekniske direktør på til den tekniske sektors udfordrin-ger. I får nu muligheden for - at I som makkerpar – kan lave en handleplan for jeres fælles indsats gennem hele valgsperioden - nytænke sektoren som en reformskabende fornyer og medspil-ler i Byrådet - også i forhold til velværdsprioritetsdebatten.COK - Den Kommunale Højskole den 25.-27.08.2010

Kommunal Entreprenørledelse – (modul 1-4)Det personlige lederskab (modul 1). Kommunikation og formid-ling (modul 2) Ressourceoptimering i teams (modul 3). Viden - læring og forandring (modul 4). I tæt samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørFo-rum udbyder vi en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere, driftsledere, formænd m.v. inden for vej-, park- og kloakområdet.Uddannelsen er opbygget i 4 moduler og sætter fokus på kom-munal entreprenørledelse i teori og praksis. Der vil kunne opnås VEU-godtgørelse til uddannelsens moduler.Der udbydes et hold på Sjælland og et hold i Jylland se www.cok.dk

Lær at håndtere de sundhedsfarlige boligerPå kurset gennemgås de juridiske og praktiske procedurer efter byfornyelsesloven og retssikkerhedsloven i forbindelse med besigtigelse, forbud, påbud og genhusning. Herudover gennem-gås relevante bestemmelser om økonomisk hjælp til flytning, depositum, rensning af møbler m.v.Ringsted Kongrescenter, 25.08.2010. Scandic Bygholm Park Horsens, 01.09.2010

REACH – EU’s KemikalielovFå overblik over: Hvilke kemikalier i kommunen, der er omfat-tet af REACH. Kommunens opgaver i henhold til REACH og bliv i stand til at fastslå, hvilke produkter og leverandører, der er kritiske for kommunen i forbindelse med implementeringen af REACH som det ser ud i dag og i høj grad, når kommunen står overfor nye indkøb.Scandic Kongens Ege Randers den 24.08.2010. Scandic Ring-sted den 26.08.2010 og Scandic Kolding den 02.09.2010

Driftsledere på kommunale renseanlægLederuddannelsen for driftsledere, der afsluttes med den bevis-givende prøve.COK - Den Kommunale Højskole, Grenaa. Modul 1: 06.-08.09.2010. Modul 2: 12.-14.10.2010. Modul 3: 08.-10.11.2010. Modul 4: 07.-08.12.2010

Støttet byggeriBehandling af støttesager det nye BOSSINF og skema ABC, driften af det støttede byggeri, anvisningsordninger og økono-miske konsekvenser for kommunen, regler om lejeforholdet i Almenlejeloven og præsentation regler for om regnskaber og styringsrapporter, herunder typiske driftssager.COK – Den Kommunale Højskole 06.-07.09.2010

Mål og kvalitetsstyring i den tekniske forvaltningTemadag for ledereMålstyring eller resultatstyring er på dagsordenen i den tekni-ske forvaltning. Særligt på natur- og miljøområdet har temaet fået fokus med Lov om kvalitetsstyring der nu aktualiseres af Styrelseslovens krav om indførelse af kvalitetskontrakter med målbare og kvantificerbare mål fra sommeren 2010Scandic Bygholm Park, Horsens den 08.09.2010

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetence-udvikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S 2

Cowi A/S 5

HedeDanmark A/S 7

Orbicon A/S 9

Rambøll A/S 13

Krüger 15

Skov & Landskab 17

Aalborg Universitet 19

Tankegang A/S 21

RGS 90 A/S 27

NCC 37

Dakofa 45

Skov & Landskab 49

Dansk Byplanlaboratorium 53

Dansk Byplanlaboratorium 57

Ferskvandscentret 78

COK 78

Niras A/S bagsiden

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer i maj 2010 og har nået målet om 300 medlemmer i foreningen

MerryKathrineBundsgaard,Afdelingschef,AabenraaKommune

PoulHoue,Stadsarkitekt,HorsensKommune

HenrikBoesen,Direktør,NordfynsKommune

MetteChristensen,Natur-ogMiljøchef,HedenstedKommune

ChristianØsteraas,SekretariatschefTeknik&Miljø,LejreKommune

BentJensenMouboe,Områdechef,KoldingKommune

HenrietteGerlach,Fagcenterchef,OdsherredKommune

Grundkursus i spildevandsrensning (intro 16.-17. aug.).......................18.-20. aug.Grundkursus for åmænd ....................................................................................30.-1. sep.Forvaltningsret ..............................................................................................................6. sep.Kemi for industrisagsbehandlere .......................................................................7.-8. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.FVC Ledernetværk dag 1, Roskilde .......................................................................15. sep.Kommunale råstofopgaver..............................................................................15.-16. sep.El på renseanlæg og ved pumpestationer..........................................................16. sep.Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ..............................20.-21. sep.Polymeroptimering på renseanlæg.......................................................................21. sep.Sæt power på dit lederskab 1, Roskilde ......................................................21.-22. sep.Vedligeholdelse af blødbundsvandløb (tidl. problemvandløb) ............22.-23. sep.Revision af spildevandsplanen.......................................................................22.-24. sep.Naturpleje for administrative ........................................................................27.-29. sep.Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................28.-29. sep.FVC Ledernetværk dag 1, Ferskvandscentret.....................................................29. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................30. sep.Offentlighedens adgang til naturen ...................................................................30. sep.Procesteknik 1..........................................................................................................4.-6. okt.Ekspropriation i praksis...............................................................................................6. okt.Vedligehold af spildevandsmateriel ..................................................................6.-7. okt.Praktisk drift af afløbssystemer - modul A.....................................................6.-7. okt.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]


LEVERANDØRER

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro, finddinlokalerådgiverpåwww.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, OlofPalmesAllé25,8200ÅrhusN.Tlf.70202086.Fax.70202087www.elbek-vejup.dkHosElbek&VejrupA/Sudviklervifag-specifikkeit-forretningsløsningerbaseretpåMicrosoftDynamicsNAVogMicrosoft.NET.Voresløsningerermålrettetisærressource-,sags-,kontrakt-ogøkonomi-styringsamtledelsesinformationtiletbredtudvalgafbrancherogoffentligeforvaltningermedsærligtfokuspåtek-niskeforvaltningersamtentreprenør-ogforsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Findosunder»Grafiskdatabehandling–IT-GIS«ellerwww.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten PhilipHeymansAllé7Box191•2900HellerupTlf.33344000•Fax33344001E-mail:[email protected]•www.horten.dkKontakt:[email protected],tlf.33344239.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.:72270000www.bechbruun.comVoresmangespecialisterharstorerfaringogkompetenceindenforalleområder,dervedrørerkommunerogderesvirksomheder.Voresspidskompetenceromfatterbl.a.teknikogmiljø,energiogforsyning,byudviklingogekspropriation,udbudsamtoffentlig-privatesamarbejderogpartnerskaber.Visamarbejdermedmangekommunerogoffentligevirk-somheder.ViharkontoreriKøbenhavnogÅrhus.

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/S, Silovej40,2690Karlslunde.Tlf.56141449.Fax56146463www.geesinknorbagroup.come-mail:allan.sylvest@norba.comNorbarenovationsaggregater-affalds-komprimatorer.Sulominicontainereogundergroundsystemer.

PWS Danmark A/SPostboks68,8410Rønde.Tlf.70701173,Fax86323445E-mail:[email protected]–www.pwsas.dkPlastcontainere,bioaffaldsbeholdere,bat-teri-ogkemikaliebokse,IBC-containere,flerfraktionsbeholdere,sorteringsmøbler,kompostbeholdere,emballagetilfarligtaffald,heltogdelvistnedgravedeaffalds-containere,papir-ogaffaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

EXPO-NET Danmark A/SGeorgJensensVej5DK-9800HjørringTlf.98922122Email:[email protected]

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej20,4600Køge.Tlf.56638580.Fax56638680.E-mail:[email protected],afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandørafrådgivningindenforsåveldetfysiskesomdetpsykiskearbejdsmiljø.Herningtlf.97224422.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandørafrådgivningindenforsåveldetfysiskesomdetpsykiskearbejdsmiljø.Roskildetlf.46300310.www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej2,2800KongensLyngby.Tlf.45972211,Fax.45972212Thulebakken34,9000AalborgTlf.99367700.Fax99367701Havneparken1,7100VejleTlf.76426400.Fax.76426401E-mail:[email protected]

GG Construction A/S, Sofiendalsvej92,9200AalborgSV.Tlf.98189500.Fax98189096.E-mail:[email protected]åltunnelrør-Plastrør-AutoværnGeotekstiler-Geonet-Membraner.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyTlf.43267000,www.force.dk,e-mail:akn@force.dkTilstandsvurderingafbygningsdele.Vurderingafskaderogreparationer.Plan-lægningafforebyggendetiltagvedhjælpafikkedestruktivemetoder.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFindosunder»Rådgivning«ellerwww.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFindospåwww.lifa.dkunderLIFAPLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApSTlf.49202067.FilArkivtilscannedebygge-ogmiljøsager.FlyfotoArkivettilhistoriskeluftfotos.Læsmere:www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret,Vejlsøvej51,8600Silkeborg.Tlf.89212199.Fax89212198.E-mail:[email protected]•www.keepfocus.dkLeverandørafsystemertilfjernovervåg-ningafel,vandogvarme.Energibespa-rendeogadfærdsregulerendepatente-redeløsninger.Erfaringmedopsamlingafdatatil»Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Findosunder»Rådgivning«ellerwww.orbicon.dk


FORURENET JORD



FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej2,2800KongensLyngby.Tlf.45972211,Fax.45972212Odensevej95,5260OdenseTlf.63114900,Fax.63114949JensChr.SkousVej9,8000ÅrhusC.Tlf.87396600Fax.87396660Havneparken1,7100VejleTlf.76426400.Fax.76426401Cimbrergården,Thulebakken34,9000AalborgTlf.99367700.Fax99367701E-mail:[email protected]•www.cowi.dk

GEOKøbenhavntlf.45884444Å[email protected]


RådgivendeingeniørerogplanlæggereEngageretrådgivningombyggeri,energi,infrastruktur,klimaogmiljøNIRASAllerødtlf.48104200NIRASÅrhustlf.87323232NIRASAalborgtlf.96306400NIRASOdensetlf.63121581Semerepåwww.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Inventarrum A/S Håndværkervej14,7000FredericiaTlf.75564700•Fax75564331.Mail:[email protected]:www.inventarrum.dkInventartildetoffentligerumudendørsogindendørs.

ZENZO GROUP ApSByudstyr,belysning,offentligetoiletter,kildesorteringogbioposerT:70271900-www.zenzo.dk

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

80

Falco A/SÅdalen7C,6600VejenT:75368100E:[email protected]:www.falcoas.dkStortsortimentindenforkvalitets-inventartildetudvendigerum.Alttilfremmeafcyklisme:cykeltæller,luftpumpe,fontænem.m.

Veksø A/S,Nordensvej2,7000Fredericia,[email protected]•www.vekso.comBænkeogborde,affaldskurve,cykelsta-tiver,cyklismeprodukter,cyklisttællere,cykelpumper,vandposte,pullerter,over-dækninger,rygeoverdækninger,busstop,miljøstationer,brevkasser,inden-ogudendørsbelysning.

PWS Danmark A/SPostboks68,8410Rønde.Tlf.70701173,Fax86323445E-mail:[email protected]–www.pwsas.dkPapir-ogaffaldskurve,møbler/inventartildetoffentligerum.

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej3,9220AalborgØ.Tlf.98143200.Fax98142241.www.aogh.dk


COWI A/SSjælland,kontakt:[email protected],kontakt:[email protected],kontakt:[email protected]

Franck Geoteknik A/S, Industrivej22,3550Slangerup.Tlf.47333200.Fax47333288.www.geoteknik.dkGeotekniskrådgivningforallekonstruktio-nerherunderhavnebyggeri,udførelseafallegeotekniskerutineforsøgiegnela-boratorier,udførelseafalletyperbore-arbejder,flådeafboreriggefra900kgtil26tons,ialt13stk.


GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

BlomInfo A/S, Masnedøgade20,2100KøbenhavnØ.Tlf.70200226.Fax70200227.E-mail:[email protected]øllevej9,8381Tilst.Tlf.70200426.Fax70220427.E-mail:[email protected]åintranetogInternet.Fremstillingafdigitalekortogortofotos,konvertering,geografiskdatabehandling,rådgivningogkonsulentbistandindenforGIS.


COWI A/SThulebakken34,9000Aalborg.Tlf.99367700.Fax99367701Papirfabrikken28,8600SilkeborgTlf.87225700.fax87225701Odensevej95,5260OdenseS.Tlf.63114900.63114949Parallelvej2,2800KongensLyngby.Tlf.45972211.Fax45972212Homepages:www.cowi.dkRådgivning,løsningerogsupportindenforGIS,WEB,ledningsregistrering,drift-ogvedligehold,håndteringafkortoggeografiskedatasamtintegrationmellemforskelligeregistreogsystemer.MapInfoPremiumPartnerogBentleyforhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang8,3450Allerød.Tlf.48166700.Fax48166701.E-mail:[email protected]åInternet,MapInfoogAutoCAD-baseredesystemertildigitalkort-ogled-ningsregistrering.Rådgivning,konsulentydelser,konverte-ringafdata,digitaliseringogkurser.

Intergraph Danmark A/S,GIS&Ledningsregistrering+4536192000•www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf.49202067UdviklingafsoftwaretildigitalforvaltningVierspecialisterindenforwebløsninger-GISoggeodata.Læsmere:www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S,LeverandørafalmeneogfagspecifikkeGISogWeb-løsninger.Århustlf.87386166.Roskildetlf.46300310.

LandCAD® til Windows. DanskGeografiskInformationssystemtillandmåling,GPS,ledningsregistrering,korthåndteringogprofessionelleoversæt-telserimellemDSFL,AutoCAD,Mapinfo,Microstation,DanDAS,Dan-VANDogESRI,E-tinglysning.E-mail:[email protected]•www.landcad.dkToft-NielsenDatasystemerA/S,A.C.Jacobsensvej29,9400Nr.Sundby.Tlf.98179485.Fax98171812.

®

LIFA GIS·ITFindospåwww.lifa.dkunderLIFAGIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej2,3450Allerød.Tlf.48104200.Fax48104300.VestreHavnepromenade9,9100AalborgTlf.96306400.Fax96306404.E-mail:[email protected]:www.niras.dkNIRASInformatikerleverandørafIT-løsninger,konsulentbistandogrådgivningomkringGIS,SRO,SCADA,web-ogdatabaseteknologitilforsynings-ogaf-løbsområdernesamttildigitalforvaltningogborgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, finddinlokalerådgiverpåwww.grontmij-carlbro.dk..


GRØNNE OMRÅDER- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej16,3540Lynge.Tlf.48187350.Fax48188177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskomposttiljordforbedring-Barkflis-Rhododendronspagnum-Spagnum-Specialblandingerefterønske-Jordtilethvertformål.


Dækbark fra Kold, Stærkindevej37,Vindinge,4000Roskilde.Tlf.46350531.Fax46352199.E-mail:salg@kold-bark.dkwww.kold-bark.dkFaldunderlag1-4mm-DS-godkendt.VognmandKoldI/S.KonsulentJensOlesen.Tlf.40149840.


HAVNEBYGNING OG- VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S, Færøvej7-9,4681Herfølge.Tlf.70268900.Fax70269700.E-mail:[email protected]•www.bacbera.dkKatodiskbeskyttelse.

COWI A/SParallelvej2,2800KongensLyngby.Tlf.45972211,Fax.45972212Thulebakken34,9000AalborgTlf.99367700.Fax99367701Havneparken1,7100VejleTlf.76426400.Fax.76426401JensChr.SkousVej9,8000ÅrhusC.Tlf.87396600.Fax87396660.E-mail:[email protected]


Havnecon Consulting ApS, Vestergade153,7620Lemvig.Tlf.97820633.Fax97810633.E-mail:[email protected]ådgivningindenfor:Havneplanlægningoghavnekonstruktioner,kystplanlægningogkystsikringsamtoffshorekonstruktioner.

Hoffmann A/S, EdwinRahrsVej88,8220Brabrand.Tlf.87474747.Fax.87474787.E-mail:[email protected]ældsteentreprenørfirma.Udførelseafalleformerforhavne-ogvandbygningsarbejder.Nyanlægsåvelsomrenoveringogvedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen18,9000Aalborg.Tlf.98134655.Fax98115626.E-mail:[email protected]•www.nb.dkOpmålingogkortlægningafhavnebassi-ner,sejlløbogklappladser.Volumenbe-regningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej2,3450Allerød.Tlf.48104200.Åboulevarden80,8100ÅrhusC.Tlf.87323232.•www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken37,2600GlostrupTlf.43446800Fax43446801Rokhøj8,8520LystrupTlf.43446800•Fax43446802Udføreralleformerforhavne-ogvand-bygningsarbejder.Havneanlæg,stenarbejdertilmoleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejderogkystsikring,samtalleandreformerforanlægsarbejder.Besøgospå:www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlægafstadionsogboldbaner–incl.kunstgræs.Findosunder”Rådgivning”ellerwww.orbicon.dk



LEVERANDØRER

81

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget4,5260OdenseS.Tlf.70132020.Fax.63128735.E-mail:pmx@munck-forsyning.dk.www.munck-forsyning.dkTotalentrepriseogpumpeleverancemedLPS2000tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Findospåwww.lifa.dkunderLIFAPLAN·AGRAFogLIFAGIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. OffentligkommunikationTlf.38322222.E-mail:[email protected]•www.shc.dkSamarbejdspartnermeddetoffentligeDanmarksiden1899.

Tankegang a/sTlf.70124412.Fax70124413.E-mail:[email protected]&miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering,miljø,bioposerT:70271900–www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/S, Masnedøgade20,2100KøbenhavnØ.Tlf.70200226.Fax70200227.E-mail:[email protected]øllevej9,8381Tilst.Tlf.70220426.Fax70220427.E-mail:[email protected],digitalekortogortofotos,konvertering,ajourføringogopgraderingafkortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej2,2800Kgs.Lyngby.Tlf.45972211.Fax45972212.Homepages:www.cowi.dkCOWIproducererdatasamlinger,somortofotos,højdemodeller,3Dbymodellerogskråfotoforudvalgteområder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej8,2400KøbenhavnNV.Tlf.35875050.Fax35875051.Officiellee-postkasse:[email protected]:http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFindospåwww.lifa.dkunderLIFAGIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø,Tuborghavnevej15,2900Hellerup.Tlf.39103910.E-mail:[email protected]ømpeforing,rørsprængning.Omegalinierogudførelseafstyreunderboring.

LUFTFOTO

JW LUFTFOTO, 5771Stenstrup.Tlf.62261020.E-mail:[email protected]åfototilvisualiseringogpræsentation.

COWI A/SParallelvej2,2800Kgs.Lyngby.Tlf.45972211.Fax45972212.Odensevej95,5260OdenseS.Tlf.63114900.Fax63114949Papirfabrikken28,8600Silkeborg.Tlf.87225700.Fax87225701Thulebakken34,9000AalborgTlf.99367700.Fax99367701Homepages:www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyParkAllé345,2605BrøndbyTlf.43267000–www.force.dkLugtmålinger,modelbregningerogrådgiv-ningomlugtreducerring.AkrediteretafDANAK.Speciale:Lugtfraarealkilder,kompost-anlæg,renseanlægoglandbrug(dyre-hold)mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF


FORCE TechnologyParkAllé345,2605BrøndbyTlf.:43267000–www.force.dkMålingerogberegningerudføresindenforemissioner,udeluftogarbejdsmiljø.QAL-rådgivning.AkkrediteretafDANAK.Projekteringogdesignafreduktionsanlæg.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade15,2200KøbenhavnN.Tlf.35311000.Fax35311001.e-mail:[email protected].:www.lr-ods.comAkustik,støjogvibrationer.Måling,beregning,problemløsning&rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholtErhvervspark323400Hillerød•www.fmtas.dkTlf.48171775Oprensningogetableringafsøer,moser,bassiner,voldgrave,havne,kanalerm.v.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/S, UponorInfrastrukturFabriksvej6,9560Hadsund.Tlf.99521122.Fax98572538.E-mail:[email protected]

WavinWavinvej1,8450HammelTlf.86962000·Fax86969461www.wavin.dk•[email protected]æg.


PAVILLONER OG MAND-SKABSFACILITETER

Scandi Byg as, Himmerlandsvej3,Postboks119,9670Løgstør.Tlf.98672500.Fax98673733.E-mail:[email protected],Velfærdsfaciliteter,Mandskabsvogne.

PUMPER

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro4,5690Tommerup.Tlf.64473512.Fax64473528.E-mail:[email protected]

LYKKEGAARD A/S. Tlf.65981316.E-mail:[email protected]

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget4,5260OdenseS.Tlf.70132020.Fax.63128735.E-mail:pmx@munck-forsyning.dk.www.munck-forsyning.dkLPS-systemetfortryksatkloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholtErhvervspark323400Hillerød•www.fmtas.dkTlf.48171775Isøer,tørvemoser,mergelgrave,regn-vandsbassinerm.vIkuperetterrænogpåstejleskråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej70,2600Glostup.Tlf.43961566.Fax43431766.e-mail:[email protected],højtryks-ogindustrispuling,tørstofsugning,kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade25-29,8400Ebeltoft.Tlf.86343600.Fax86343398.E-mail:[email protected]

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, UponorInfrastrukturFabriksvej6,9560Hadsund.Tlf.99521122.Fax98572538.E-mail:[email protected]øsningeriplast:FlexorenogOmega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej15,8230Åbyhøj.Tlf.87442222.Fax87442449.Industriholmen2,2650Hvidovre.Tlf.36793333.Fax36793449.



LEVERANDØRER

82

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget4,5260OdenseS.Tlf.70132020.Fax.63128735.E-mail:[email protected]ørsprængning,burstingmedMaxiPipe,brøndrenoveringogstyretunderboring.Tilsluttet”Kontrolordningforlednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIAermed850ansatteenaflandetsførenderådgivningsvirksomheder.ALECTIAharkunderihelelandetogpåallekontinenterogløseropgaverindenforbyggerioganlæg,farmaceutiskindustri,bryggeri,mejerier,hospitaler,arbejdsmiljø,fødevarersamtvandogmiljø.Læsmerepåwww.alectia.com


COWI A/S, Parallelvej2,2800kongensLyngby.Tlf.45972211.Fax45972212.E-mail:[email protected]•www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/KarstenKroghAndersenTlf:45859522,E-mail:[email protected]

Dynatest Denmark A/S, Naverland32,2600Glostrup.Tlf.70253355.Fax70253356.E-mail:[email protected]ålingaf:Bæreevne,jævnhed,spor-køring,lagtykkelsersamtskadesregistre-ring.Rådgivningomvejvedligeholdsamtimplementeringafpavementmanage-mentsystemer.

FORCE Technologyeretgodkendtteknologiskservicein-stitutpå1200ansatte,sombl.a.rådgi-verindenforlivscyklusvurderinger,klima-regnskaber,carbonfootprints,kemiskrisikovurdering,miljølovgivningogmiljø[email protected].

Franck Geoteknik A/S, Industrivej22,3550Slangerup.Tlf.47333200.Fax47333288.www.geoteknik.dkGeotekniskrådgivningforallekonstruktio-nerherunderhavnebyggeri,udførelseafallegeotekniskerutineforsøgiegnelaboratorier,udførelseafalletyperbore-arbejder,flådeafboreriggefra900kgtil26tons,ialt13stk.

LIFA A/SFinddinsamarbejdspartnerpåwww.lifa.dk.


Orbicon A/S Miljørådgivningogplanlægning.Aalborg tlf.99301200Viborg tlf.87281100Århus tlf.87386166Esbjerg tlf.36973636Odense tlf.66154640Roskilde tlf.46300310www.orbicon.dk

RådgivendeingeniørerogplanlæggereEngageretrådgivningombyggeri,energi,infrastruktur,klimaogmiljøNIRASAllerødtlf.48104200NIRASÅrhustlf.87323232NIRASAalborgtlf.96306400NIRASOdensetlf.63121581Semerepåwww.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhustlf.86993799Balleruptlf.44209834www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SVidenderbringermenneskervidere.Sewww.ramboll.dk

sbs rådgivning København, NyKongensgade15,1472KøbenhavnK.Tlf.82322500,Fax.82322501E-mail:[email protected]•www.sbsby.dksbsrådgivningÅrhus,Fredensgade36,8000ÅrhusC.Tlf.82322650,Fax.82322651E-mail:[email protected]•www.sbsby.dkOmdannelseaferhvervs-oghavne-områder,lokal-ogkommuneplaner,Trafik-ogbyrumsplaner,konceptudvikling,udviklingsscenarier.Bygherrerådgivningtilprivateogoffentligebygherrer,bådenybyggeriogrenovering,boligerogerhverv.Projektering,tekniskbyggestyring,tagboliger,købogsalgafejendomme.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanningafbyggesagsarkiver.danskscanning.dk•[email protected]

Miljøservice A/S, Ådalen13A,6600Vejen.Tlf.75383999.Fax75384010.E-mail:[email protected]ætningafslam.Rådgivningogentreprise.Tømningafslamminiraliseringsanlæg.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken4,2750Ballerup.Tlf.33312728.www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering.Altkanscannesogsåmikrofilm.Præcisions-vektorisering.Fåtilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholtErhvervspark323400Hillerød•www.fmtas.dkTlf.48171775Oprensningafslambassiner,udskiftningafvækstlag,afsætningafspildevands-slam,myndighedsbehandling.


HedeDanmark a/s, JensJuulsVej16,8260VibyJ.Ringstedvej20,4000Roskilde.Tlf.46300180•Fax46300190e-mail:[email protected]:www.spildevandsslam.dkKompletafsætning,håndteringognyttig-gørelseafspildevandsslam.Tømningafslammineraliseringsanlæg.Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej15•8600SilkeborgTlf.86821211•www.hvidtved.dkProduktionafslam-ogtørsugereServiceafdelingeriGreveogSilkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej15,8230Åbyhøj.Tlf.87442222.Fax.87442449.Industriholmen2,2650HvidovreTlf.36793333.Fax.36793449.Proagria A/S, Aggershusvej7,5450Otterup.Tlf.64824000.Fax64823623.E-mail:[email protected]ærringsspjæld/ventiler-spuleklapper-overfaldsspjæld-kontraklap/kontraventiler.


WavinWavinvej1,8450HammelTlf.86962000·Fax86969461www.wavin.dk•[email protected]ørsystemertilregn-ogspildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg:86806344Kastrup:32507944Aalborg:98116344Århus:86806344www.envidan.dk



B.V. Electronic A/S, Østerbro5,7800Skive.Tlf.97525022.Fax97529254.E-mail:[email protected]•www.bve.dkLeveringafSRO-anlægtilkommunalerenseanlæginkl.kommunikationtilpumpestationer,leveringafradioanlægsamttotaleprojekter.

Dankalk KS, Aggersundvej50,9670Løgstør.Tlf.33687400.Fax33688990.www.dankalk.dkFældningskemikalier,silo,blandeanlægogdoseringsudstyr.pH-regulering,slam-hygiejniseringogrøgrensning.Kridttilrøgrensning.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej226,5642Millinge.Tlf.62617615.Fax62617672.E-mail:[email protected]•www.inja.dkNeutraolie-ogfedtudskillere-Rense-anlægforsærligforurenetspildevand-Præfabrikerederegnvandsbassiner.

New Line Miljøteknik, FaaborgVærftA/S,Havnen,5600Faaborg.Tlf.62612110.Fax62610330.E-mail:[email protected]æg5-30PE-typegodkendtiallerenseklasserBiologiskerenseanlægoptil2000PE..

Norconsult Danmark A/SFindosunder”rådgivning”ellerwww.norconsult.dk



LEVERANDØRER

83

PURUS as, Rørgangen10,2690Karlslunde.Tlf.46161919.Fax46161910.E-mail:[email protected]·www.purus.dkNB/SDseparationsteknik.Olie-ogfedtudskillere.


PURAC/NCC, TuborgHavnevej15,2900Hellerup.Tlf.39103910.Fax39103920.E-mail:[email protected]•www.ncc.dkRenseanlægogvandværkeritotal-entreprise.


WavinWavinvej1,8450HammelTlf.86962000·Fax86969461www.wavin.dk•[email protected],olie-ogfedt-udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

AQUA NAUTICA,Tlf.44669909.Fax44669919.www.aquadk.comMobil/fax40569909/29.E-mail:[email protected],Foliemembraner(ISO14001),Pumper,Dyser,Belysning,Vandbehand-lingogVandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf.59440565Østerled28,4300Holbæk.www.fokdalspringvand.dkDesign,bygningaf,renoveringafspring-vandtildetoffentligerum.Vandbehand-ling,dyser,pumperm.v.Drift-ogvedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej12,8600Silkeborg.Tlf.86822900.Fax86822950.Grønningen10F,4130VibySj.Tlf.48173142.Fax48140442.E-mail:[email protected]øjskærme.


FokdalSpringvand

®

PileByg a/s, Støjskærmeoghegn.CE-mærketogdesignpræmieret.Læsmerepåwww.pilebyg.dkellerring98962071.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik,støjogvibrationer-læsmerepåwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet,Trafikafdelingen.KundekonsulentNielsMoltved.Tlf.33413182.Mail:[email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf.38880388.Fax38198537.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toi-letkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentligetoiletter.Nøglefærdigedirektefrafabrik.Markedetsmestfleksibleløsninger.T:70271900-www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S, Eremitageparken341,2800Lyngby.Tlf.35821919.Fax35821977.www.tanktest.dkVakuum/ultralydtæthedsprøvningafbrændstofbeholdereogtilsluttederørforbindelser.Trykprøvningafolie-ogbenzinudskillerejfr.DS455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/S, Østerbro5,7800Skive.Tlf.97525022.Fax97529254.E-mail:[email protected]•www.bve.dkLeveringafSRO-anlægsamtsektions-målingerforvandforsyninger.




Vandmand A/S, Adelgade25-29,8400Ebeltoft.Tlf.86343600.Fax86343398.E-mail:[email protected]

WavinWavinvej1,8450HammelTlf.86962000·Fax86969461www.wavin.dkSikrerørsystemertiltransportafdrikke-vand.

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI


VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej5,[email protected]•www.byggros.comAnlægstekniskeløsningerogprodukterindenforvejbygning,linjeafvanding,støtte-mure,arealbefæstelseogjordarmering

GG Construction A/S, Sofiendalsvej92,9200AalborgSV.Tlf.98189500.Fax98189096.E-mail:[email protected]åltunnelrør-Plastrør-AutoværnGeotekstiler-Geonet-Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken40,2600Glostrup.Tlf.45989898.Fax45830612.E-mail:[email protected]•www.colas.dkAsfaltbelægning,bitumenemulsioner,overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej34,2950Vedbæk.Tlf.45650300.Fax45650330.E-mail:[email protected]•www.pankas.dkAlletyperasfaltbelægninger,emulsionerogmodificeredebindemidler.


Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej12,5800NyborgTlf.63313535•Fax63313536mail@munck-asfalt.dkwww.munck-asfalt.dkAlleformerforasfaltarbejde,fræsningogoverfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/S, Navervej26,8382Hinnerup.Tlf.86985577.Fax86986637.E-mail:danvaegt@danvaegt.dkwww.danvaegt.dkSpecialudvikledevejesystemertilaffalds-registrering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro, finddinlokalerådgiverpåwww.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej12,8600Silkeborg.Tlf.86822900.Fax86822950.Grønningen10F,4130VibySj.Tlf.48173142.Fax48140442.E-mail:[email protected]ærn,Brorækværker,Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej92,9200AalborgSV.Tlf.96860180.Fax96860188.E-mail:[email protected]•www.viatec.dkAutoværn,rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej17,9550Mariager.Tlf.96687888.Fax96687890.E-mail:[email protected]

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej95,2800Kgs.Lyngby.Tlf.45263333.Fax45931334.E-mail:[email protected]•www.broste.comBrøsteA/S,Møllebugtvej1,7000Fredericia.Tlf.75921866.Fax75911756.

VINTER-VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

NIRAS tilbyder ekspertise,

erfaring og unikke værktøjer

til sikring af beredskab og

drikkevandskvalitet.

Så du er klar

– hvis uheldet er ude.

BEREDSKAB GIVER ROLIGERE NATTESØVN

NIRAS hjælper både vandforsyninger og kommuner med udarbejdelse af bered-skabsplaner.

Vi bygger videre på mange års erfaring med tilsyn, tilstandsvurdering og bistand til driftsoptimering.

Vi arbejder med workshops, ROS 60 mo-dellen, eller vi binder beredskabsplanen

sammen med dit arbejde om Dokumenteret Drikkevandssikkerhed.

En beredskabsplan skal være enkel, letforståelig og nem at komme rundt i – vi ved hvordan - og så sikrer vi, at planen forankres hos medar-bejderne.

Lad os hjælpe dig med din beredskabsplan.

www.niras.dkNIRAS A/S

210x240_Vand_spildev_06_2010.indd 1 07-06-2010 12:58:57

teknik & miljø juni 2010

Documents