teknik & miljø november 2008

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

NOVEMBER 2008 • NR.11

TEMA:Veje og trafik

Teknisk Forvaltning påjobmesse!

Øresundssam-arbejde omspildevand

Bonus og samarbejde i driftskontrakter!

Prioriterer kommunerne trafiksikkerhed?

Miljøministeriet spænder ben for miljøgodkendelse af husdyrbrug

De nyuddannede kan vælge og vrageTeknik- og miljøsektoren må gå nye veje i rekrutteringen

For os handler bæredygtighed om at forbedre de klimamæssige, økonomiske og samfundsmæssige forhold gennem innovation og ansvarlighed. Det er vores bidrag til, at livskvaliteten sikres – også i fremtiden. Svanninge Bjerge på Sydfyn er et eksempel på tankegangen hos Gront-mij | Carl Bro. Vi genskaber landskabet, som det så ud i 1700-tallet ved at etablere lyse skovområder med lave bevoksninger. Dette har bl.a. skabt forbedrede livsvilkår for den sjældne syvsover-hasselmus.

Vil du også udvikle bæredygtige løsninger med 360 graders om-tanke? Send en SMS med ”GMCB” til 1919 eller se mere på www.fremtidsvisioner.dk

Svanninge Bjerge. Naturgenopretning af 475 hektar skov.Rådgivning og projektledelse.

Bæredygtighed er helt ude i skoven

Opd

rags

give

r: Bi

kube

fond

en

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommunerne og trafiksikkerhedenDe kommunale budgetter fik vidt forskellige udfald i de to store hovedstadskommuner. Mens Køben-

havns Kommune skærer i trafiksikkerheden, går Frederiksberg den modsatte vej og satser på området.

Ifølge Ib Doktor, formand for KTC’s faggruppe for veje, trafik og trafiksikkerhed, så tager kommunerne

generelt opgaven med trafiksikkerhed alvorligt Og med hensyn til kampagnedelen har der været et

godt samarbejde mellem kommunerne og vejcentrene.

LLææss ffrraa ssiiddee 1166

Til kamp mod ressourcemangelVejsektoren – og teknik- og miljøområdet - står over for en af de største udfordringer

nogensinde: ressourcemangel i form af medarbejdermangel! Tre ledere inden for

sektoren giver deres bud på, hvad der skal til for at modvirke problemstillingen. Det

handler bl.a. om nye samarbejdsformer og om at løfte i flok.

Læs også om, at KTC sammen med en række kommuner under mottoet ”Teknisk for-

valtning skaber virkeligheden!” optræder på jobmesser rundt i landet for at synliggøre

de mange spændende opgaver og muligheder som forvaltningerne byder på.

LLææss ssiiddee 3322

Veje og trafik!Vejforum 2008 er på trapperne! Konferencen er med mere end

800 deltagere et vejsektorens omdrejningspunkter og vi benytter

anledningen til at bringe en række artikler med fokus på alt fra

trafiksikkerhed til design af byporte og broer!

Nogle af vores artikelforfattere kan du også finde som oplægshol-

dere på Vejforum 2008.

LLææssee mmeerree oomm VVeejjffoorruumm ppåå wwwwww..vveejjffoorruumm..ddkk

Havnens erhvervsmæssigebetydning Alle i by og omegn ved, hvor havnen er. Havnen har stor betyd-

ning og bevågenhed fra kommune og erhvervsliv. Alligevel er

det overraskende, at betydningen er så stor, som vi nu ser

dokumenteret rundt omkring. Det er både den erhvervsmæssi-

ge, økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning, skriver

Danske Havne i et af foreningens indlæg.


Holstebro–Næstved t/rChefgrupperne i Holstebro og Næstved har etableret et

uformelt erfasamarbejde. Det giver inspiration, udvikling og

er også et frirum for drøftelse af ledelsesudfordringer.

Umiddelbart synes det ikke at være det mest oplagte net-

værkssamarbejde, når Holstebro i Vestjylland og Næstved på

Sydsjælland finder sammen. Men uanset geografien og de

300 km som skiller kommunerne, så bidrager samarbejdet

til at styrke og udvikle ledergrupperne.


4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af direktør Christian Bjerg, Aalborg Kommune, medlem af KTCs bestyrelse

Vilkårene for ledelsen af Teknik- og miljøforvaltningerne

har ændret sig betydeligt i de seneste år. Der bliver sat

fokus på Teknik- og Miljøforvaltningernes faglige bidrag

til løsninger af tidens store udfordringer på klimaområ-

det, miljø- og naturområdet, energiområdet, og samtidig

har strukturændringerne i den kommunale verden yder-

ligere sat fokus på kvalitet, rationalisering, effektivisering

og udmøntning af stordriftsfordele i de nye og større

kommuner.

Kan vi under de givne omstændigheder leve op til

forventningerne? Ja, - det både kan vi og skal vi, men

samtidig er det givet, at det kræver en professionalise-

ring af samspillet mellem den administrative og den

politiske ledelse af teknik- og miljøforvaltningerne

Der er ingen tvivl om, at dette kræver en stor indsats

af de mange parter, som er involveret i at løse opgaver-

ne på det tekniske område. Det er et karakteristisk træk

ved de nye og større organisationer, som er blevet byg-

get op, at de indeholder en højere grad af specialisering

på de enkelte fagområder. Dette har været en nødven-

dig udvikling for at kunne håndtere de flere, større og

mere komplicerede opgaver, som kommunerne nu skal

løse. Dermed ændres ledelsesopgaven fra at have

fokus på den faglige sparring i enkeltsager, til i højere

grad at have fokus på strategi, økonomi, processer,

koordinering og personaleledelse.

Et sådan skift i ledelsesopgaven vil nødvendigvis give

et skift i samspillet mellem den administrative og den

politiske ledelse og der opstår let et dilemma mellem

de politiske forventninger til en meget direkte og kon-

kret faglig viden om og kendskab til enkeltsager, og de

forudsætninger, der er for ledelse i en stærk specialise-

ret forvaltning, hvor der er så omfattende og sammen-

sat en drift, at det ganske enkelt ikke lader sig gøre for

ledelsen til stadighed at have føling med mange kon-

krete enkeltsager. Direktøren for Teknik- og Miljøforvalt-

ningen vil ofte ikke have grundlaget for at løse en kon-

kret bygge-, vej- eller miljøsag for udvalgsformanden,

selvom det skulle være givet som løfte til borgeren

nede i Brugsen om lørdagen.

Det er derfor nødvendigt, at der i en god dialog mel-

lem det politiske og det administrative niveau gøres op

med forventningerne til, at enkeltsager kan afklares på

samme måde, som det tidligere er foregået i mange

mindre kommuner. Der skal udvikles en professionalis-

me på såvel det politiske som på det administrative

niveau, hvor rollefordelingen mellem politik og admini-

stration tydeliggøres.

I den kommunale tekniske verden ses nu en ten-

dens til, at flere af de tidligere tekniske chefer, som fulg-

te med til de nye og større kommuner som Teknik- og

Miljødirektør vælger at stoppe. Meget tyder på, at netop

forventningen til, at man så at sige er i stand til at

fortsætte i rollen som teknisk chef, og samtidig kan

varetage den mere strategiske rolle som teknik- og mil-

jødirektør, får mange til at stoppe.

Hvis vi fortsat skal have attraktive teknik- og miljøfor-

valtninger, hvor det til stadighed er muligt at rekruttere

dygtige og visionære ledere, er det nødvendigt at vi gør

os klart, hvordan dette samspil mellem det politiske og

det administrative niveau kan professionaliseres. Det er

afgørende at vi forstår, at forudsætningen for at denne

højt specialiserede organisation kan fungere er, at der

skabes tydelige politiske mål, rammer og prioriteringer

og at forvaltningen herefter overlades administration og

styring med plads til at udvikle den faglige kvalitet, som

også er et af tidens store krav.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

NOVEMBER 2008 • NR.11

TEMA:Veje og trafik

Teknisk Forvaltning påjobmesse!

Øresundssam-arbejde omspildevand

Bonus og samarbejde i driftskontrakter!

Prioriterer kommunerne trafiksikkerhed?

Miljøministeriet spænder ben for miljøgodkendelse af husdyrbrug

De nyuddannede kan vælge og vrageTeknik- og miljøsektoren må gå nye veje i rekrutteringen

Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 1.th4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Sats:Grafikom A/S

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Nyt fokus i samspillet mellem politikere og administration

Foto: Søren Wesseltoft.

Jo tidligere vi bliver inddraget i processen, jo bedre bliver resultatet. Både kvalitetsmæssigt og økonomisk. Og for alle involverede parter. Det kalder vi partnering. Uanset om det drejer sig om at vedligeholde eller anlægge veje. For kun ved at have diskuteret alle problemstillinger igennem inden vi går igang, kan vi være sikre på, at det er det rigtige vi går igang med.

VI VEDLIGEHOLDER OGANLÆGGER VEJE EFTER SAMTALE-METODEN

WWW.NCC.DK


Indhold

Veje og trafik

16 I Kommunerne prioriterer trafiksikkerhedforskelligtDe kommunale budgetter fik vidt forskellige udfald for tra-fiksikkerheden. I forvejen er antallet af trafikdræbte steget, efter kommunerne overtog ansvaret.

18 I Fast fartkontrol på vej – men næste triner allerede på vejEt forsøg med permanent, ubemandet fartkontrol er i gang.Men en bedre løsning er allerede tilgængelig.

22 I Cykelfremkommelighed i KøbenhavnKøbenhavn arbejder målrettet på at nå sit mål om, at 50 %benytter cyklen til arbejde og uddannelse. Det kræver inve-steringer i cykelinfrastrukturen.

24 I Indsatsplan for sikker fodgængertrafik iKøbenhavnMålet i Trafiksikkerhedsplan for Københavns Kommune er at reducere alvorlige personskader med 40 % uanset den voksende trafik.

26 I Byporte – hvordan gøres designet trafiksikkert?Hvordan kan designet af en byport gøres tilstrækkeligt trafiksikkert? Det forsøger Trafitec at besvare i en analyse for Vejdirektoratet.

32 I Til kamp mod ressourcemangelVejsektoren står over for ressourcemangel i storskala. Tre ledere inden for sektoren giver deres bud på, hvad der skal til.

34 I Teknisk forvaltning skaber virkeligheden!Den gode fortælling om de spændende opgaver i de tekni-ske forvaltninger er ikke nået ud til de studerende.

36 I Samarbejde mellem kommuner og politi om særtransporterKommunerne bør få deres vejnet klassificeret og tilført klas-se for vej og bro og dermed undgå gentagne ”forhandlin-ger” med politiet.

38 I Er infrastrukturen klar til skybrud?Ikke mange tvivler på, at klimaet vil ændres kraftigt. Er du og din kommune klar til at møde udfordringerne fra fremti-dens klima?

42 I 3D-print som værktøj til kompliceret broUd fra flade tegninger er det er ikke let at forestille sig en bro, der vrider sig i flere retninger. Men en 3D-plotter kan lave en detaljeret model.

Danske havne om havne

46 I Havnens erhvervsmæssige betydning Havne har stor betydning for den erhvervsmæssige udvikling – nu kan en metode bidrage til at måle betydningen.

48 I Havne og søfart bidrager med klimaløsninger Danske Havne lavet et klimaudspil, der sætter fokus på havnenes og søfartens muligheder for at reducere CO2-udslippet.

Diverse

50 I Øresundssamarbejder om spildevand-skilder til miljøskadelige stofferKILDESAMARBEJDET har fundet og reduceret spildevand-skilder til udledning af miljøskadelige stoffer. Nu er projek-tet afsluttet, men samarbejdet fortsætter.

54 I Enkel terrænmur kan realisere Carlsbergs visionUdnyttelse af regnvandet som ressource til at skabe byliv, attraktive uderum og alternativt grundlag forbyplanlægning er noget, vi alt for sjældent oplever.

58 I Bonus og samarbejde i grønne driftskontrakterSlots- og Ejendomsstyrelsen anvender et bonussystem i kontrakter for havedrift. Formålet er at kvalificere samspillet med tjenesteyderen i den daglige drift.

62 I Holstebro – Næstved t/rChefgrupperne i Holstebro og Næstved har etableret et uformelt samarbejde. Det giver inspiration og frirum for drøftelse af ledelsesudfordringer.

64 I Holstebro ønsker vækst!En del af Teknisk Forvaltning i Holstebro er flyttet til NUPARK – en udviklingspark med offentlige og private virk-somheder.

66 I Miljøministeriet spænder ben for mil-jøgodkendelse for husdyrbrugIfølge formænd for syv teknik- og miljøudvalg har et nyt system negative konsekvenser for sagsbehandlingstiden af miljøgodkendelser.

Nyt

68 I Erhvervsnyt

70 I KTC-nyt18 54

www.cowi.dk

Tillykke med den nye M3

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivnings-virksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4.500 medarbejdere hver især er det på deres.

Foto

: Aer

odan

Luf

tfoto

Kgs. Lyngby 45 97 22 11Ringsted 45 97 19 00Aalborg 99 36 77 00Viborg 98 79 69 00Århus 87 39 66 00Vejle 76 42 64 00Silkeborg 87 22 57 00

COWI er en ledende, innovativ rådgiver inden for de tre E’er:

Engineering

Environmental Science

Economics

Kolding 76 33 86 00Esbjerg 79 18 17 77Aabenraa 73 75 45 50Svendborg 62 21 43 11Odense 63 11 49 00Holstebro 96 13 72 30


Deadline

Forskere:

Drop bioethanol til fordel for biokemikalierEU's og de danske politikeres satsning på, at bilerne skal køre på bio-

ethanol lavet af planter og affald, er helt forkert. I stedet skal der

udvikles teknologier, så biomassen kan erstatte den olie og naturgas,

der i dag anvendes til kemiske ingredienser i for eksempel læbestift,

plastic og maling, mener danske forskere. For det er der større mil-

jøfordele og flere penge i.

”Politikerne risikerer at undertrykke den mest attraktive teknologi

og fremelske løsninger, der ikke giver mest klima og energi og mest

mening økonomisk, hvis de subsidierer biobrændstof, men ikke bio-

kemikalier,” siger projektdirektør i Haldor Topsøe, Claus Hviid Chri-

stensen.

Også professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet mener, at

det er forkert at satse på biobenzin, da han frygter, det fastlåser forsk-

ningen i et spor, der aldrig bliver rentabelt.

”Det er stupidt ud over alle grænser. Vi skal satse der, hvor bio-

massen udnyttes så intelligent som muligt – ellers skyder vi os selv i

foden,” siger han.

Satsningen på biobenzin har ifølge forskerne en kort levetid, da

den sparsomme biomasse på sigt helt sikkert vil blive brugt til fly-

brændstof og til at fremstille de langt mere værdifulde kemikalier. Her

kan olien nemlig ikke erstattes med andet end biomasse.

Klimaminister Connie Hedegaard (K) fastholder udviklingen af

andengenerations bioethanol for at kunne sænke transportens

afhængighed af olie og udledning af CO2.

”Vi skal holde alle spor åbne. Derfor skal vi fortsætte udviklingen af

andengenerations biobrændstoffer og støtte andre transportteknolo-

gier,” siger hun.

Kilde: Ing.dk

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:Firma side

Ny minivarmepumpe skal varmefremtidens lavenergihuseTeknologisk Institut tester lige nu en minivarmepumpe, der er særligt

egnet til fremtidens lavenergihuse, der ikke har brug for meget var-

me. Den nye varmepumpe har en virkningsgrad på mellem 3,5 og 4

ved gulvarmedrift i forhold til direkte elvarme. Lige nu bliver den

første primitive prototype testet i kølelaboratoriet på Teknologisk Insti-

tut.

”De første effektivitetsmålinger ser meget interessante ud,” siger

Per Henrik Pedersen fra Teknologisk Institut, der er projektleder på

udviklingen af minivarmepumpen.

Varmepumpen vil anvende en specialudgave af Danfoss-kompres-

sorer, der netop har en høj virkningsgrad, og som anvender et natur-

ligt kølemiddel som Prosan (R290). Nu vil parterne undersøge, om

man kan gøre minivarmepumpen endnu mere effektiv ved at kapaci-

tetsregulere varmepumpens kølesystem, der anvender motorer med

permanente magneter.

Derudover vil projektgruppen opbygge tre forskellige prototyper af

varmepumpen. Alle tre prototyper designes til at udnytte jordvarme

eller eksempelvis solfangere, spildevand, afkastluft og lignende, skri-

ver energistyrelsen på deres hjemmeside. Projektet vil fortsætte ind i

2009, hvor man nærmere vil studere blandt andet driftsøkonomien i

de nye pumper. Minivarmepumpe kan komme på markedet i løbet

af nogle år. Kilde: Ing.dk

Milliardinvestering luner i bygge-branchenDet luner, men vil ikke sætte en stopper for, at håndværkere i bygge-

sektoren bliver arbejdsløse. Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri kalder

aftalen om en milliard ekstra til at bygge skoler, institutioner, idræts-

anlæg og ældreboliger et skridt i den rigtige retning.

Pengene vil lune i en periode, hvor byggebranchen oplever færre

ordrer og dermed også må sige farvel til medarbejdere, vurderer Lars

Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri.

"Vi er meget positive. Det giver god mening, for vi har gennem en

længere periode oplevet faldende beskæftigelse i byggeriet. Det vil

ikke stoppe faldet i beskæftigelsen, men vil lune i en situation, hvor

konjunkturerne er ved at vende. Vi har ikke regnet nøjagtigt på, hvad

effekten vil være, men det vil helt bestemt hjælpe," siger Lars Storr-

Hansen til Ritzau. Kilde: Borsen.dk

Grontmij I Carl Bro A/S 2

NCC Roads A/S 5

COWI A/S 7

Orbicon A/S 9

RGS 90 A/S 11

Akzo Nobel A/S 13

Epoke A/S 14

ALECTIA A/S 15

Byggeriet Evaluerings

Center 17

GC Riber Salt A/S 19

Elbek & Vejrup A/S 21

Geograf A/S 25

Niras A/S 29

Vianova System

Danmark 30

Rambøll A/S 31

Det Biovidenskabelige

Fakultet 33

Colas A/S 35

Pankas A/S 40

Flygt 41

Skov & Landskab 45

Vejdirektoratet 47

Dakofa 49

Elsparefonden 53

Schultz Information A/S 57

OK grøn anlæg A/S 59

Tankegang 61

Miljølaboratoriet 67

Ferskvandscentret 70

COK 70

Wavin A/S 76


De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå:• Færre gener ved oversvømmelser• Bedre vandmiljø• Brug af regnvand som element i byen• Det bedste udbytte af investeringer

www.orbicon.dk

”Der bliver gratis is til alle !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

EU's landdistriktsprogram i Danmark er i overhængende fare for at bli-

ve mindre end hidtil antaget næste år. Ifølge Altinget.dk vil fødevare-

minister Eva Kjer Hansen (V) kun hjemtage en del af de penge, der

er til rådighed inden for landdistriksprogrammets rammer i 2009.

Dermed skal der ifølge regeringens plan i det kommende år gives

færre penge til miljø- og naturbeskyttelse samt vækst og innovation i

de danske landdistrikter, end der oprindelig var lagt op til. Det er imid-

lertid en idé, der møder modstand i Dansk Folkeparti:

"Vi vil ikke være med til at skære ned. Der er jo nok af opgaver:

Der skal skabes arbejdspladser i landdistrikterne, sættes projekter i

gang med fødevarer, og kompetencen i lokalområderne skal udnyttes.

Det er meget vigtigt for os," siger Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn

Dohrmann til Altinget.

EU's nuværende landdistriktsprogram løber fra 2007-2013 og er

for Danmarks vedkommende på godt 6 mia. kr., svarende til ca. 900

mio. kr. om året. I slutningen af 2006, da der blev forhandlet om for-

delingen af midler for den nye periode, enedes regeringen og Dansk

Folkeparti dog om kun at hjemtage ca. 560 mio. kr. i både 2007 og

2008 - og altså kun udnytte ca. 60 pct. af rammen.

Regeringen lovede imidlertid både i sit eget regeringsgrundlag fra

2005 og i en forespørgselsdebat i Folketinget i november 2006, at

alle pengene ville blive hjemtaget - blot først senere i programmets

løbetid. Men i det nye regeringsgrundlag fra 2007 er løftet om fuld

hjemtagning af EU-midlerne pludselig faldet ud - og med forlydender

om, at regeringen heller ikke ønsker at udnytte rammen i 2009, er

der voksende bekymring blandt Folketingets partier:

"Vi har hele tiden haft på fornemmelsen, at det ville ske. Men det

er jo at snyde på vægten, når vi via vores medlemskab af EU har

mulighed for at fremme miljø og projekter i landdistrikterne," siger

Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen.

Den danske stat er forpligtet på at støtte landdistriktsprogrammet

med et beløb, der svarer til støttebeløbet fra EU. Hvor stort et beløb,

der skal hentes i EU-penge, har derfor også betydning for den danske

finanslov, og det kan i sidste ende derfor blive afgjort mellem finans-

minister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis finansord-

fører Kristian Thulesen Dahl.

Regeringen vil sylte landdistriktspenge


Deadline

Janni Kjær bag ny klimaprisEn million kroner er på højkant, når klima- og energiminister Connie

Hedegaard og Simon Spies Fondens formand, Janni Kjær, overrækker

Simon Spies Fondens klimapris til den mest innovative og opfindsom-

me måde at spare på energien og kæmpe for klimaet.

Simon Spies Fonden med formand Janni Kjær i spidsen har beslut-

tet at uddele en klimapris, som bliver givet til folkene bag projekter, der

går nye veje og tænker innovative tanker i kampen for at nedsætte det

globale CO2-udslip og mindske den globale opvarmning.

”Et stort og altafgørende problem er ændringerne i klimaet og de

følger, dette har fået og i endnu højere grad vil få i fremtiden. Derfor

har Fondens bestyrelse besluttet at donere en million kroner til en kli-

mapris, som skal administreres af Klima– og Energiministeriet,” siger

Janni Kjær.

Kriteriet for prisen er, at vinderen enten skal stå bag et pilotprojekt,

som kan hjælpes i produktion, eller en allerede etableret idé, der har

bidraget på en ny facon og gjort en forskel. Ansøgningsfristen er 15.

januar 2009 og prisen vil blive uddelt medio februar.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

Lønhop til kommunale ingeniørerLønforskellen mellem offentligt ansatte

og privatansatte ingeniører er for stor.

Med den begrundelse stemte medlem-

merne i fagforeningen AIR tidligere på

året nej til den kommunale overens-

komst, men i virkeligheden står det ikke

helt skidt til med ingeniørernes løn.

Nye tal fra forbundet IDA’s lønstati-

stik viser, at de offentligt ansatte inge-

niører i 2008 har fået den største løn-

forhøjelse i de 15 år, statistikken er ble-

vet opgjort. Mellem 2007 og 2008 steg lønnen med 7,0 procent,

mens kollegerne i det private erhvervsliv fik 6,7 procent ekstra. Mel-

lem 2006 og 2007 fik de offentligt ansatte ingeniører 3,7 procent

mere i løn.

”Min første tanke var, at tallene måtte være forkerte, men de er

helt rigtige. Det er et historisk resultat, som man virkelig må glæde

sig over,” siger AIR-formand Ole Høyer til Ingeniøren.

Han forklarer, at ingeniørerne er blevet bedre til at udnytte de

lokale lønpuljer. Derfor fortryder han heller ikke, at han anbefalede et

nej til overenskomsten.

”De seneste år har vi arbejdet på, at der skulle ske noget lokalt,

fordi vi ved, at de offentlige arbejdspladser har et stort behov for de

kompetencer, ingeniørerne besidder. Så det er rart at se, at arbejdsgi-

verne i år har været nødt til at betale for det. Det viser, at de kan fin-

de pengene, hvis de vil tiltrække ingeniørarbejdskraft,” konstaterer

Ole Høyer.

Grønne råd er en succesKommunerne har taget rigtig godt imod opfordringen fra interesseor-

ganisationerne til at oprette grønne råd. 86 kommuner har oprettet

et grønt råd, otte kommuner er endnu ikke afklaret, og blot fire kom-

muner har besluttet ikke at oprette et.

At der er grønne råd i kommunerne skyldes et stort pres fra flere

interesseorganisationer. Ved kommunesammenlægningen blev

ansvaret for natur og miljø overført til de nye kommuner, og blandt

andre Friluftsrådet så behovet for et forum, hvor kommunen kunne

få sparring fra interesseorganisationer, brugergrupper og det lokale

erhvervsliv.

Sammensætning, arbejdsopgaver og arbejdsmetoder i de grønne

råd varierer fra kommune til kommune. De grønne råd anvendes

ofte som dialogfora i den tidlige debatfase, hvor de kan give inspirati-

on og sparring i forhold til de overordnede retningslinjer.

I nogle kommuner fungerer det grønne råd hovedsageligt som

rådgivende organ i forhold til de emner, som kommunen ønsker

sparring til. I andre kommuner bidrager det grønne råd til at sætte

fokus på nye aktuelle emner.

Kilde: Friluftsrådet

"Grøn" forskning i Norden får økonomisk indsprøjtning

De næste fem år får nordisk forskning inden for klima, miljø og ener-

giområderne en seriøs økonomisk saltvandsindsprøjtning. 350 mio.

kr. er der sat af til nordisk forskning inden for seks forskellige pro-

gramområder.

Saltvandsindsprøjtningen er resultatet af statsminister Anders Fogh

Rasmussens (V) nordiske globaliseringsinitiativ, som han indledte i

2006. På en række områder ville den danske statsminister have de

nordiske lande til at geare sig endnu bedre til den globale udvikling.

Herunder på forskningsområdet, hvor temaerne klima, miljø og ener-

gi i forvejen spiller en stor rolle for de nordiske lande.

Men selv om 350 mio. kr. lyder som et pænt beløb, så var

beløbet og forskningsinitiativet i første omgang tænkt meget større.

Det siger dekan Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet, som har siddet

med i den gruppe, der har udpeget de seks delområder, som penge-

ne vil blive udbudt inden for.

"Vi havde oprindeligt større ambitioner. Tanken var, at vi ved at

lægge 5-600 mio. kroner i puljen kunne skabe nogle nordiske kon-

sortier, som blev så stærke, at de kunne trække yderligere midler til

fra blandt andet EU's rammeprogram. Inklusive internationale forsk-

ningsmidler var vi oppe at snakke faktor 10 i forhold til det nuværen-

de budget," siger Frede Blaabjerg.

Kilde: Altinget.dk

”Paradoksalt” kalder Kommunernes Landsforening det, at der så kort

tid efter de benhårde økonomiske forhandlinger om anlægsloftet alli-

gevel er ekstra milliarder til at bygge og renovere for. Regeringen og

Dansk Folkeparti har aftalt, at kommunerne over de næste to år kan

bruge to milliarder mere på at bygge skoler, daginstitutioner, sports-

haller og ældreboliger. I 2009 kan kommunerne bruge seks milliarder

i stedet for de aftalte fem, og i 2010 kan de bruge syv milliarder i ste-

det for de aftalte seks.

”Det er tilfredsstillende, at presset fra kommunerne under økono-

miforhandlingerne trods alt har givet genhør,” siger Erik Fabrin (V), for-

mand for Kommunernes Landforening, til Berlingske.dk.

Han kalder det dog også paradoksalt, at aftalen falder så kort tid

efter, at kommunerne og regeringen indgik en økonomiaftale, hvor

anlægsloftet netop var et stort anstødssted.

”Det kunne de jo sådan set godt have sagt noget før. Nu har vi

kæmpet i kommunerne for at overholde budgetrammerne. Vi har

brugt meget energi og er nået i mål. Og så er det da pudsigt, hvis

man nu mindre en måned efter godt kan finde pengene,” siger Erik

Fabrin.

Fordi kommunerne for så relativt kort tid siden har været ude at

skære i anlægsbudgetterne, vil ekstra penge betyde, at en række

udskudte projekter ganske enkelt kan flyttes tilbage til 2009. Derudo-

ver kan Fabrin ikke endnu sige noget om, hvor meget aftalen kommer

til at betyde.

Kilde: Berlingske.dk

Glæde og undren over finanslov i KL



Deadline

Midtjylland skal køre på biodieselI starten af det nye år kan århusianerne tanke biodiesel - baseret på

kødaffald - på tankstationen. Biodiesel baseret på kødaffald fra Daka

bliver tilgængeligt på 65 tankstationer i Århus i starten af det nye år,

efter Daka Biodiesel har underskrevet en endelig kontrakt med Færd-

selsstyrelsen.

"Daka og oliebranchen har arbejdet indgående med at forbedre

brændstoffets kvalitet, så det nu er klart til at sælges iblandet almin-

delig diesel til forbrugere fra benzinstationer i Århus Kommune,"

siger civilinginør Niels Frees fra Færdselsstyrelsen, der administrerer

forsøgene, i en udtalelse til Færdselsstyrelsens nyhedsliste.

Færdselsstyrelsen har i forvejen tre andre store projekter i gang

med blandt andet Teknologisk Institut og Odense Kommune omkring

rapsolie og vegetabilsk olie. De i alt fire projekter sigter imod at opnå

teknisk erfaring med anvendelse og forsyning med biodiesel i biler,

lastbiler, og busser og har en budgetramme på i alt 60 mio. kr.

Kilde: Landbrugsavisen

DI imod tvangsrute for lastbilerTunge lastbiler bliver fra 1. december forment adgang til indre by i

København. Samtidig vil der blive sat skilte op, der gelejder lastbiler

over 18 ton fra Nordhavn og videre. Det vedtog Socialdemokraterne,

SF og Enhedslisten den 30. oktober på et møde i Københavns Bor-

gerrepræsentation.

DI Transport er modstander af forslaget, fordi det er unødvendigt

og har en negativ påvirkning på miljø- og klima. Derfor var DI også

meget tilfredse, da København droppede beslutningen om at indføre

en ’tung trafik-zone’, der reelt ikke har nogen effekt.

DI Transport mener, at tvangsruten for lastbiler ikke vil øge sikker-

heden, men i stedet give øget udledning af CO2 og partikler. DI

Transport er generelt forundret over, at Københavns Kommune som

vært for klimatopmødet i 2009 introducerer forslag, som vil øge Dan-

marks udledning af CO2 med 2.800 tons årligt.

Kilde: DI Transport

DR laver serie om planlægningI 8 halve timer sætter DR1 og DR2 fokus på, hvordan det foregår, når

Danmark udvikler sig. Det sker med serien ’plan dk’, som er en rejse

gennem planlægningens Danmark fra Nordjylland til Lolland, fra Fanø

til Nørrebro.

Danmark et planlagt land. Vi har love, som skal sikre, at alt det, der er

uden for vores vinduer i både by og land, udvikler sig efter vedtagne

regler. En af de vigtigste love er Planloven. Den sørger for, at borger-

ne bliver hørt, når en kommune har planer om at rejse vindmøller på

landet eller højhuse i et historisk bymiljø.

Uanset love og regler bliver der næsten altid debat og ballade, når

der laves noget nyt. For lige meget hvor der skal bygges eller laves

om, så er der en nabo. Derfor er planlægning konflikt.

Website til serien på dr.dk/plandk

Kilde: DR

Flere midler til dansk klimaforskningDe politiske forhandlinger om de såkaldte globaliseringsmidler er på

plads. Det betyder blandt andet, at der vil være 750 millioner kroner i

2009 og 1 milliard kroner i 2010 til forskning i energi. Og der skal

bruges 43 millioner kroner på klimaforskning i 2009.

"Det er et historisk højt beløb. Aldrig nogensinde har der været sat

så mange penge af til energiforskning. Vi har fordoblet midlerne på

bare fire år. De grønne teknologier er fremtidens vækstområder, som

vil skabe både job, vækst og udvikling i Danmark. Men sådan en

udvikling kommer ikke fra markedet alene. Staten skal hjælpe med

til, at de bedste og mest levedygtige teknologier bliver udforsket,

udviklet og afprøvet, så de klarer overgangen fra idé til marked. Der-

for er det så afgørende, at vi prioriterer penge til forskning og udvik-

ling," kommenterer klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Eksporten af dansk energiteknologi til udlandet er i vækst. I 2007

rundede værdien af eksporten 52 milliarder kroner. Det er 13 pro-

cent højere end året før. Kilde: Klimaupdate.dk


Deadline

Politikere i Århus imod grønfupstrøm

Fupstrøm, varm luft og pengemaskine. Upopulært problembarn har

fået mange navne, siden det er kommet frem, at den grønne

strøm måske ikke er helt så grøn alligevel.

”Ja, jeg vil i alt fald kalde den alt andet end grøn,” siger Laura

Hay (V) fra Århus Byråd. Venstre er sammen med den noget

usædvanlige samarbejdspartner Enhedslisten nu ved at få sat en

stopper på Århus' indkøb af grøn strøm.

”Vi bruger cirka en million kroner på et grønt strøm-certifikat, der

siger, at Århus Kommune får sin strøm fra vindmølleenergi. Men

den vindmølleenergi bliver jo brugt uanset om vi betaler millionen

eller ej,” siger Laura Hay.

Dermed kommer der nu politisk konsekvens af den seneste tids

debat om grøn strøm. Elsparefondens sekretariatschef Göran Wilke

har tidligere udtalt, at det eneste grøn strøm kan bruges til, er at

pudse sin miljøglorie med. Og formanden for Sammenslutningen

af Danske Energiforbrugere, Mogens Bülow, har opfordret til, at

kunderne i stedet køber CO2-kvoter. På den måde sikrer man sig, at

der rent faktisk bliver produceret mindre CO2.

Kilde: Ing.dk

Ny forening vil certificere grøn itIt-branchen skal være mere bevidst om miljø-dimensionen. Og på

sigt skal der skabes en mærkningsordning, som certificerer grønne

løsninger inden for it-infrastruktur. Det er nogle af visionerne i en ny

forening, Klima-it.

Ifølge foreningen kan der på it-området gøres meget for at ned-

bringe energiforbruget og mindske udledningen af CO2. I dag står it

for cirka to procent af den samlede CO2-udledning, og langt største-

delen stammer fra den praktiske anvendelse af it-produkter. Derfor

ser Klima-it det som et mål at udarbejde anbefalinger og vejledning

om, hvordan grøn it kan implementeres, så der både kan spares

energi og penge. Den nye forening har oprettet et sekretariat og en

hjemmeside, som skal fungere som videnscenter for medlemmerne.

"Vi vil samle alle interessenter i en forening, som skal udvikle stan-

darder, dele viden og på sigt certificere grøn it, og vi skal gøre det

med metoder, som er økonomisk fordelagtige. Kun derved får vi

opmærksomheden fra samtlige it-organisationer," siger Jeppe Ander-

sen, der er en af initiativtagerne.

Kilde: Comon.dk

ALECTIA People er

Danmarks største arbejds-

miljørådgiver. Med 160

konsulenter løser vi opgaver

over hele landet og følger

også med vores kunder til ud-

landet. Vi rådgiver om arbejds-

miljø på alle niveauer og forbedrer

produktiviteten samt det fysiske og

psykiske arbejdsmiljø. Vores råd-

givere er eksperter i de nyeste arbejds-

miljøtendenser og sikrer dermed vores

kunder øget værdi.

Læs mere på www.alectia.com

ALECTIA People er blevet tildelt The European Agency Good Practice Certificate af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. ALECTIA People har tidligere været kendt under navnene Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets Arbejdsmiljøcenter og JobLiv Danmark.

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver

De kommunale budgetterfik vidt forskellige udfald ide to store hovedstads-kommuner. Mens Køben-havns Kommune skærer itrafiksikkerheden, går Fre-deriksberg den modsattevej og satser på området.Samme billede tegner sigrundt om i landet.

/Af Kristian Thomas Jørgensen

København slår sig op på at være

en god cykelby, men budgettet for

2009 tegner ikke godt for de visio-

ner. Trafiksikkerhedsprojekter for 50

millioner kroner annulleres. Projek-

ter for 88 millioner kroner udsky-

des, og det samme gør nye cykel-

stier for 51 millioner. Til stor fortviv-

lelse for teknik- og miljøborgmester

Klaus Bondam (R).

”Udskydelsen af forbedrede

skoleveje gør, at København bliver

en mere trafikusikker by. Oven i

købet er pengene til trafikadfærds-

kampagner helt skåret bort,” siger

han til Information.

Frederiksberg Kommune deler

mange trafikanter med Køben-

havns Kommune, men her går

man en helt anden retning med

trafiksikkerheden. Kommunen, som

bryster sig af at være Danmarks

mest cyklende, har afsat 18,4 milli-

oner til trafiksikkerhed, yderligere

fire millioner til udbygning af cykel-

stier og øger derudover indsatsen

på skolevejene.

Trafiksikkerhed betaler sigI det hele taget viser de kommuna-

le budgetter, at trafiksikkerhed i en

tid med stramme budgetter er vidt

forskelligt prioriteret rundt omkring i

kommunerne. Der foreligger endnu

ingen samlede tal for de kommu-

nale budgetter for trafiksikkerhed,

men en stikprøve blandt en række

kommuner viser store forskelle.

Rudersdal Kommune afsætter for

eksempel yderligere fem millioner

kroner til området i 2009, mens

kommuner som Djursland, Frede-

riksværk og Odder holder trafiksik-

kerheden på smalkost.

Ifølge direktøren for Rådet for

Større Færdselssikkerhed, Anders

Rosbo, skyder kommunerne sig

selv i foden ved at nedprioritere

trafiksikkerheden. Kommunerne er

nu ansvarlige for 80 procent af det

danske vejnet og har efter kommu-

nalreformen overtaget udgifterne til

efterbehandling af trafikofre fra

amterne. Derfor bør kommunerne

komme væk fra kassetænkning,

mener Rosbo. For det, de bruger

på teknik- og miljøsiden, henter sig

ind mange gange på sundhedsom-

kostningerne.

”Kommunerne bør sætte sig op

i helikopteren og se helhedsorien-

teret på, hvad de kan spare på

sundhedsområdet, hvis de satser

på teknik- og miljø. Nu har de fået

regningen for behandling af trafiku-

held, og derfor bør de tænke over

helheden. For trafiksikkerhedsmæs-

16 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Kommunerne prioriterertrafiksikkerhed forskelligt

Direktør Anders Rosbo, Rådet for Større Færdselssikkerhed: Kommunerne sky-

der sig selv i foden ved at nedprioritere trafiksikkerheden

sige tiltag nedbringer sundhedsud-

gifterne,” siger Anders Rosbo.

Er det kommunernes skyld?Antallet af trafikdræbte er steget

markant, siden kommunerne over-

tog opgaven i forbindelse med

kommunalreformen. Det er dog

ikke til at sige, om det skyldes, at

kommunerne ikke har varetaget

opgaven lige så godt som amterne.

I maj 2005 stillede SF en fore-

spørgsel i Folketinget om, hvilken

effekt kommunalreformen ville

have på trafiksikkerheden.

Daværende trafikminister Flemming

Hansen svarede, at ministeriet ville

følge op på det, og man afventer

nu en redegørelse i 2009. Trafikfor-

sker Lars Bolet fra Aalborg Universi-

tet er en af de ventende, da han

trods overvejelser om det ikke selv

har forsket i spørgsmålet.

”Man har lige nu en god diskus-

sion af, hvorfor antallet af uheld er

større end de sidste år, vi havde

amterne. Det kan ske, at vi havde

nogle exceptionelt gode år med et

meget lavt antal trafikdræbte. Det

kan have noget med politireformen

at gøre, eller det kan også være, at

kommunerne har varetaget opga-

ven exceptionelt dårligt. Man kan i

hvert fald konstatere, at det fald i

kurven af trafikdræbte, man havde i

starten af årtusindet, fortsætter til-

syneladende ikke,” siger han.

Ifølge Ib Doktor, formand for

KTC’s faggruppe for veje, trafik og

trafiksikkerhed, har der været en

god tradition i kommunerne for at

udarbejde trafiksikkerhedsplaner.

Og med hensyn til kampagnedelen

har der været et godt samarbejde

mellem kommunerne og vejcentre-

ne.

”Mit umiddelbare indtryk er, at

kommunerne tager opgaven alvor-

ligt, og inden for de midler, der er

til rådighed, forsøger de at sætte af

til trafiksikkerhedsområdet. Men

selvfølgelig skal de prioritere. Så det

kan godt være, at de mål, man har

sat sig, kan tage lidt længere tid at

nå,” siger han.

Målet er at komme under 200

trafikdræbte i 2012, men med den

nuværende udvikling bliver det

svært at nå. Så selvom kommuner-

nes trafiksikkerhedsarbejde endnu

ikke er evalueret, står det klart, at

der skal ske noget, mener Ib Dok-

tor:

”Kommunerne vil gerne nå

målene for færre tilskadekomne og

dræbte i trafikken. Men man kan

se, at tallet er steget, så der skal

gøres en større indsats.”

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 17

Kan du sælgekarakterbøger til kommunerne?

Nøgleperson, der skal udbrede kendskabet til byggeriets karakterbøger

Byggeriets Evaluerings Center på Christianshavn er en privat virksomhed, som driver byggeriets nøg-letalssystem. Systemet er især kendt for at indføre karakterbøger for entreprenører og rådgivere.

Om jobbet:Vi ønsker at fremme anvendelsen af karakterbøger indenfor det kommunale og regionale byggeri. Du skal som salgsansvarlig kontakte kommunerne og informere om mulighederne for at forbedre byg-geriet ved at anvende karakterbøger.

Om dig:Du har en lang eller mellemlang videregående ud-dannelse. Vi lægger vægt på erfaring indenfor byg-geri og kommunal byggesagsbehandling. Du får kontakt med kommunale projektledere og beslut-ningstagere, entreprenører og rådgivere. Vi sørger for grundig oplæring.

Kontaktperson: adm. direktør Ebbe Kristensen41 29 04 79 eller [email protected]

Det fulde jobopslag kan læses påwww.byggeevaluering.dk under Profil / Job.Ansøgningsfrist: 4/12.

Ib Doktor, formand for KTC’s faggrup-

pe for veje, trafik og trafiksikkerhed:

Kommunerne tager opgaven med tra-

fiksikkerhed alvorligt.

Ulykker på de små veje!På trods af en stor stigning i antallet af dræbte i trafikken, så bliver det ifølge enny DTU-rapport stadigt mere sikkert at færdes i trafikken.

En stigning i antallet af trafikdræbte fra 2006 til 2007 på 33 % - et antal dræbte på i alt 406 – er for stor

og gør det svært at nå den officielle målsætning om under 200 trafikdræbte i 2012.

De fleste trafikdrab – over 80 % - sker ifølge Vejdirektoratets statistikker på de kommunale veje, men

stigningen i dræbte - og tilskadekomne - er primært sket på motortrafikveje og motorveje.

Men ifølge en ny rapport fra DTU er der faktisk sket et fald i risikoen for bl.a. fodgængere, cyklister og

bilister på omkring 60% fra 1992-2007.

I perioden 2000-2007 ses en fortsættelse af den faldende uheldsrisiko i trafikken, der er observeret i

perioden 1992-1999. Set over perioden 1992-2007 er der tale om et fald på ca. 60 %. For nogle trafi-

kanttyper er tendensen dog gået i den forkerte retning, så antallet af dræbte og alvorligt skadede er ste-

get i 2007.

Læs rapporten på www.transport.dtu.dk

I løbet af det næste årkører et forsøg med perma-nent, ubemandet fartkon-trol på 10 udsatte stræknin-ger på Sjælland. Men enbedre løsning er alleredetilgængelig, nemligstrækningskontrol dermåler gennemsnitsfartenover en længere strækning.

/ Af Kristian Jørgensen

I løbet af efteråret bliver der på 10

ulykkesbelastede sjællandske lan-

deveje sat automatiske fartmålere

op. De ubemandede målere regi-

strerer automatisk biler, der kører

for stærkt, og erfaringer fra udlan-

det viser, at det virker overordentligt

godt. I Frankrig har man eksempel-

vis nedsat antallet af dødsulykker

med 43 procent ved hjælp af auto-

matisk fartkontrol.

Men allerede inden forsøget er

kommet i gang, står en mere effek-

tiv og måske også mere retfærdig

metode klar i kulissen. Det er den

såkaldte strækningskontrol, hvor

man måler bilernes hastighed over

en længere stækning og ikke kun

på et enkelt punkt. Strækningskon-

trol har den fordel, at man undgår

’kængurukørsel’, hvor bilisterne

sætter farten ned ved fartmålerne

og speeder op igen bagefter. Desu-

den bliver bøderne mere retfærdi-

ge, fordi bilernes gennemsnitsfart

bliver målt over en længere

strækning, og man ryger derfor ikke

i fælden, fordi man skal overhale.

Strækningskontrollen er tiltænkt

motorvejsstrækninger og lange lan-

devejsstrækninger, hvor det giver

mening at måle farten over 5-7

kilometer. Inde i byen er enkelte,

permanente fartmålere derimod en

god idé, fordi de kan være med til

at sænke farten på særligt udsatte

steder.

”De er gode nok ud for en skole

for eksempel, men på lange

strækninger ved folk godt, hvor de

står, og så sætter de bare farten

ned de 200 meter,” siger Svend

Tøfting, formand for paraplyorgani-

sation ITS Danmark, der arbejder

for at fremme Intelligente Trafik

Systemer (ITS) i Danmark.


Fast fartkontrol på vej – men næste trin er allerede klar

StrækningskontrolStrækningskontrol koster det

samme pr. måleenhed som

ved automatisk trafikkontrol

med enkeltstående kontrol-

punkter. Prisen bliver derfor

det dobbelte, da man skal bru-

ge to målere for at måle

hastigheden over en

strækning. Det vil komme til at

koste omkring en halv million

kroner at måle en vejstrækning

i begge retninger, det vil sige i

alt fire måleenheder.

Målerne kan kun måle en

enkelt vejbane ad gangen, så

på motorveje er det nødven-

digt med en måler i hvert spor,

hvis man skal registrere alle.

Det kan dog være tilstrækkeligt

kun at fange en andel af fart-

synderne for at opnå den

ønskede effekt på hastighe-

den.

Svend Tøfting (t.v.), formand for ITS Danmark, er fortaler for at udbygge for-

søget med permanente fartmålere med strækningskontrol. Det er formanden for

Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), dog ikke klar til.


Med GC Rieber Salt er du sikret: • Landsdækkende leveringssikkerhed

• Komplet sortiment af saltprodukter

• Rådgivning omkring valg af produkter

• Beredskab når behovet opstår

Tlf. 70 108 208 [email protected]

GC Rieber Salt A/S er ejet 100 % af norske GC Rieber Salt AS, som er en del af den norske industrikoncern GC Rieber AS med hovedsæde i Bergen. GC Rieber Salt er en af de førende distributører af salt i Norden. I Danmark har GC Rieber Salt A/S hovedkontor og lager i Fredericia, samt lagre i København og Århus. Læs mere på www.gcrieber-salt.dk.

I et forsøg i Norge har 50 unge bili-ster kørt rundt med en GPS, derreagerer, når fartgrænsen overskri-des - og det virker.

Den larmer, hvis du kører for stærkt. Det er

idéen med ISA (Intelligent Speed Adaption) -

eller på dansk Intelligent Fart Tilpasning. Der

er tidligere lavet forsøg med det i Danmark,

men på øen Karmøy i den vestlige del af

Norge har 50 unge bilister kørt rundt med

ISA-udstyret i relativt lang tid, nemlig halvan-

det år. Det har en effekt, viser evalueringen.

De unge bilister mellem 18 og 24 år kørte

rundt med en GPS, som viser bilens fart og

hastighedsgrænsen på stedet. Hvis grænsen

bliver overskredet, afgiver GPS'en en lyd.

"Vi vidste fra tidligere, at ISA får farten ned

generelt, men Karmøy-projektet viser, at ISA

også virker fartdæmpende på de yngste bili-

ster. Gevinsten var størst i starten. Det virker

som om deltagerne begyndte at køre stærke-

re, når de havde vænnet sig til udstyret. ISA-

enheden var ikke fastmonteret, og de som

brugte den mest, havde en mere moderat

kørestil end de øvrige. Det viser, at ISA-enhe-

den bør være fastmonteret i bilen for at få

størst mulig effekt," siger Anne Beate Buda-

len fra Statens vegvesen.

En undersøgelse af holdningerne blandt

forsøgspersonerne viser, at 2/3 fra start men-

te, at de ville tilpasse kørslen efter signalerne

fra ISA-enheden. Ved slutningen af forsøget

mente kun halvdelen, at de havde taget hen-

syn til ISA-signalerne. rabat.

Kilde: Vejsektoren.dk

Stort forsøg med intelligent farttilpasning

Politisk skepsisTeknologien til at udføre

strækningskontrol er helt klar, pro-

duceret af danske JAI, og i Holland

har man allerede etableret

strækningskontrol med gode resul-

tater. Formanden for Folketingets

Trafikudvalg, Flemming Damgaard

Larsen (V), vil dog i første omgang

afvente resultaterne af forsøget

med de enkeltstående målinger.

Han er ikke overbevist om, at

strækningskontrol er en bedre

løsning.

”Alt, der kan forbedre trafiksik-

kerheden, er jeg positiv overfor.

Men vi skal også vurdere hver

enkelt løsning for, hvilke mulighe-

der og eventuelle gener der kan

være.

Jeg tænker først og fremmest

på, om man er for opmærksom på,

hvor det her starter og holder op, i

stedet for at have sin opmærksom-

hed rettet mod vejen,” siger Flem-

ming Damgaard Larsen.

Han nævner også overvågning

som et af de spørgsmål, man skal

forholde sig til.

Her må man stille krav om, at al

overvågning bliver slettet inden for

24 timer, hvis ikke der er sket en

lovovertrædelse. Ifølge Svend Tøf-

ting bliver bilernes nummerplade

dog ikke fotograferet, før måleren

har registreret, at bilen har kørt for

stærkt fra punkt A til punkt B.


10 danske byer får besøg af 25 meter lange modul-vogntog, når et treårigt forsøg til 145 millioner kronerstarter 24. november. Mindre CO2-udledning, øgeteffektivitet og bedre trafiksikkerhed er blandt de muli-ge gevinster.

25 meter lange modulvogntog er klar til at rulle ud på Danmarks vej-

net mandag den 24. november. Efter pres fra vognmandsbranchen

har et flertal i Folketinget vedtaget at indføre de op til 60 tons tunge

modulvogntog som et tre-årigt forsøg.

”Når to modulvogntog kan gøre det ud for tre lastbiler, siger det sig

selv, at der skal færre lastbiler til at fragte godset. Det giver forbedret

miljø, øget effektivitet og bedre trafiksikkerhed,” siger administrerende

direktør i Dansk Transport og Logistik, Erik Østergaard, til Ugens

Erhverv.

Der har dog været udbredt skepsis over for vogntogene. Politikerne

og trafikforskere mener, de er farlige for trafiksikkerheden og ikke gav-

ner CO2-udslippet.

Flere byer på springI forvejen er det kun Sverige og Finland, der tillader kørsel med de

lange lastvogne. Forskellen er, at deres vejnet er indrettet til dem, så

herhjemme har det været nødvendigt at bygge vejanlæg om for i alt

145 millioner kroner til det treårige forsøg.

Fra motorvejene må lastbiler, der er blevet syv meter længere end

den hidtil tilladte max-længde, køre til transportcentre og havne i

Esbjerg, Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalund-

borg, Helsingør, København og Rødby for at læsse gods af. I 2009 og

2010 bliver forsøget udvidet med en række nye kommuner, der har

vist interesse for at deltage i forsøget. Når kommunerne har besluttet

sig, går Vejdirektoratet i gang med nye ombygninger.

For at ordningen kan blive permanent, kræver det dog enighed på

tværs af landegrænserne i EU. Og det er langt fra sikkert, at alle EU-

lande vil stemme for det. Holland og Tyskland har tidligere kørt forsøg

uden den store succes. Landene kunne ikke se de store miljøfordele

af ordningen, fordi lastbilerne ofte kørte med halvtomme læs.

Modulvogntogene kommer

Når bilister færdes på vejene, påvir-

kes de forskelligt alt efter land-

skabstype. Bilisterne oplever selv, at

de sætter hastigheden op i åbne

landskaber - og det bekræftes også

af det forsøg i en køresimulator,

som det svenske vej- og transport-

"Der findes undersøgelser, som

faktisk viser, at der sker færre ulyk-

ker i åbent terræn. Det kan nok i

høj grad bero på en roligere sinds-

tilstand. Ved kørsel i skov opleves

skovkanten som truende, og derfor

kører man længere ind på midten,

hvilket øger risikoen for mødeulyk-

ker," siger VTI-forsker Hans Antons-

son til det svenske nyhedsbureau,

TT.

Kilde: Vejsektoren.dk

forsknings institut, VTI, har gennem-

ført.

VTI's undersøgelse omfatter 18

respondenter, der kørte i tre for-

skellige landskaber - åbent, skov,

blandet (bebyggelse og marker) - i

en køresimulator, der regnes for en

af verdens mest avancerede.

Undervejs blev respondenterne stil-

let en række spørgsmål.

Resultatet viser, at gennemsnits-

hastigheden var højest i det åbne

landskab, samtidig med, at respon-

denterne også følte sig mest trygge

her.

Vejens kurver påvirkede ikke

resultatet. I åbent landskab kører

bilisterne længst væk fra den mod-

kørende trafik, det vil sige til højre i

egen kørebane.

Bilister kører efter de landskabelige omgivelser, visersvensk undersøgelse. I åbne landskaber føler vi os tryg-ge, og selvom vi derfor kører hurtigere, giver det færreulykker.

Bilister trives i åbne landskaber


Det er helt ok at gøre tingene på

den mest besværlige måde...

Fagsystemer fra Elbek & Vejrup

holder tekniske forvaltninger og

forsyninger i gang

Ring til salgschef Charlotte Hylleberg Mortensen på 70202086 eller

send en e-mail på [email protected] for yderligere oplysninger.

Men der er alternativer...Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 10 års erfaring med at udvikle

og implementere løsninger til økonomi-, ressource- og sagsstyring

hos tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder i Danmark.

Tænk på, hvor nemt det bliver, når man kan styre det hele ét sted...

Elb

ek

& V

ejr

up

A/S

|

Olo

f P

alm

es

All

é 2

5

| D

K-8

20

0 Å

rhu

s N

|

te

lefo

n+

45

70

20

20

86

|

fa

x +

45

70

20

20

87

|

ww

w.e

lbe

k-v

ejr

up

.dk

V

i vil

udvi

kle

k

omm

unal

e fo

rval

tnin

ger t

il at

væ

re fo

rret

ning

sorie

nter

ede

virk

som

hede

r

København skal være ver-dens bedste cykelby ogarbejder målrettet på at nåsit mål om, at 50 % benyt-ter cyklen til arbejde oguddannelse. Det kræverinvesteringer i cykelinfra-strukturen. Derfor beslutte-de politikerne i Køben-havns Kommune i 2006, atfrigive en større pulje til enrække forskellige cykel-fremmende projekter, hvorcyklisterne selv har haftmulighed for at påvirkeudvælgelsen.

/ Af projektleder Mette Marie Faber, Københavns

Kommune, Center for Anlæg og Udbud

og projektleder Kit Lærke Jensen,

Grontmij | Carl Bro, Plan & trafik

MMåålleett:: VVeerrddeennss bbeeddssttee ccyykkeellbbyy

Cykling er en miljøvenlig og effektiv

transportform, som samtidigt med-

fører en gevinst i forhold til at moti-

onere - men frem for alt er det

nemt og hurtigt at cykle i en by

som København.

Hver dag bliver der cyklet

omkring 1,2 mio. km i København,

og 36 % benytter cyklen til arbejde

og uddannelse. Men det skal være

endnu bedre, målet for år 2015 er

derfor, at mindst 50 % cykler til

arbejde og uddannelse, og at antal-

let af alvorligt tilskadekomne cykli-

ster er halveret i forhold til 2006.

IInnvveesstteerriinnggeerr ffrreemm mmoodd mmåålleett

København vil være verdens bed-

ste cykelby, og man er allerede

godt på vej. Men at nå det ambi-

tiøse mål om, at 50 % benytter

cyklen til arbejde og uddannelse

kræver store investeringer i cykelin-

frastrukturen. Undersøgelser i for-

bindelse med kommunens cykel-

regnskab 2006 viser, at flere vil

cykle, hvis forholdene bliver forbed-

ret. Der er især blevet peget på

manglende cykelstier, for smalle

cykelstier, utryghed og for dårlige

cykelparkeringsforhold.

Politikerne besluttede i forbin-

delse med budgetforliget for 2006,

at afsætte 35 mio. kr. til at forbedre

forholdene for byens cyklister. Poli-

tikerne besluttede også, at cyklister-

ne selv skulle have mulighed for at

påvirke, hvad pengene skal bruges

til. Kommunen modtog knap 300

forslag fra personer og organisatio-

ner, hvor nogle gik på bestemte

lokaliteter, mens andre gav udtryk

for en mere generel problemstil-

ling. Forslagene blev grupperet i

temaer, og et af temaerne gik på

”anlæg af nye cykelstier og cykelba-

ner”.

AAnnllæægg aaff nnyyee ccyykkeellssttiieerr oogg ccyykkeellbbaa--

nneerr

Grontmij | Carl Bro blev valgt som

rådgiver på opgaverne, der går ud

på at forbedre cykelfremkommelig-

heden på 10 forskellige lokaliteter i

København. Landskabsarkitekter fra

Charlotte Skibsteds Tegnestue er

med til at sikre smukke og æsteti-

ske løsninger.

Da der er meget stor variation i

forhold til problemstillinger, gadety-

per og byrum, er der lagt vægt på

at løsningerne ikke er standard-

løsninger, men i stedet er tilpasset

den enkelte lokalitet og det pågæl-

dende byrum. Fx skal der anlægges

nye cykelstier på en længere

strækning i Valby, hvor en del af sti-

en går gennem et bolig- og stati-

onsområde, mens den anden del

går gennem et kontor- og indu-

striområde.

Andre cykelstier skal anlægges

ved handelsgader i brokvartererne

og i Indre By, men også langs de

store regionale veje fx Ring 02.

En enkel lokalitet har et rekrea-

tivt forløb langs vestsiden af Søerne

- strækningen, som er over 3 km

lang, strækker sig fra Frederiksberg i

syd, over Nørrebro til Østerbro i

nord.

SSiikkkkeerrhheedd oogg ttiillggæænnggeelliigghheedd

For nogle af lokaliteterne handler

det primært om at sikre cyklisterne

i signalkryds, mens der andre ste-

der bliver anlagt nye cykelstier over

længere strækninger. Endelig er der

også mere omfattende løsninger,

hvor der er tale om omfattende tra-

fiksaneringer af strækningerne. Ved

en af lokaliteterne er der fx taget

ekstra højde for sikkerheden for de

krydsende fodgængere, så der udo-

ver cykelstier også bliver anlagt

støttepunkter til gavn for blandt

andet skolebørn.

Forud for alle løsninger er trafik-

sikkerhed, trafikbelastning, frem-

kommelighed og tilgængelighed for

alle trafikantgrupper blevet registre-

ret og problemanalyseret. Alle

løsninger har også gennemgået

mindst en trafiksikkerheds- og til-

gængelighedsrevision.


Cykelfremkommelighed i København

EEtt ssttæærrkktt ssaammaarrbbeejjddee

Københavns Kommune og Gront-

mij | Carl Bro har været i tæt dialog

under hele processen, så både pro-

blemstillingerne på de forskellige

lokaliteter og løsninger er diskuteret

grundigt igennem for at sikre det

mest optimale resultat.

I nogle sammenhænge er der

søgt erfaringer og sparring med de

mune med udviklingen og projek-

teringen. Så København er stærkt

på vej mod målet om at være ver-

dens bedste cykelby.

hollandske kollegaer i Grontmij,

som også har stor erfaring med

cykeltrafik under forhold som på

mange måder minder om de

københavnske.

VViiddeerree mmoodd mmåålleett

De første anlægsarbejder er afslut-

tet, mens andre er i gang, det er

sådan at projekterne er blevet

anlagt løbende. Cyklisterne har der-

for gradvist haft oplevelsen af, at de

forbedringer, de har haft indflydelse

på, nu også bliver en realitet på

deres cykeltur.

Alt imens arbejdet med at udvik-

le og anlægge projekterne står på,

er den næste pulje af cykelprojek-

ter udvalgt. Her vil Grontmij | Carl

Bro også bistå Københavns Kom-


Billedet her og nedenfor viser forskellen på Lille Kongensgade i København før og efter den blev gjort mere fremkommelig for cyklister.

Målet i Trafiksikkerhedsplanfor Københavns Kommuneer at reducere alvorlige per-sonskader med 40 % uan-set den voksende trafik.

/ Af projektleder Claus Rosenkilde,

Københavns Kommune,

Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Trafik og

projektleder Kit Lærke Jensen,

Grontmij | Carl Bro, Plan & trafik

Antallet af alvorligt tilskadekomne

fodgængere har generelt udviklet

sig i en positiv retning over de sid-

ste 12 år. Der er sket en halvering

af antallet af alvorligt tilskadekom-

ne, men siden 2005 har politiet

igen registreret en markant vækst i

antallet af fodgængerulykker.

TTrraaffiikkssiikkkkeerrhheeddssppllaann oogg iinnddssaattssppllaann

Strategien for Københavns Kom-

munes trafiksikkerhedsarbejde er

beskrevet i "Trafiksikkerhedsplan for

København, 2006-12" fra decem-

ber 2006. Målet er at reducere

antallet af alvorlige personskader

med 40 % uanset den voksende

trafik.

Trafiksikkerhedsplanen har fire

fokusområder: Ulykker med cykli-

ster, ulykker med fodgængere, ulyk-

ker i kryds og ulykker med unge

mandlige bilister.

Målet i Trafiksikkerhedsplanen er

ambitiøst og kan kun nås med en

effektiv og målrettet indsats fra

såvel kommunens som andre

aktørers side. Derfor besluttede

Københavns Kommune at udarbej-

de indsatsplaner for fokusområder-

ne. I 2007 var det indsatsplanen

for cyklister, og nu er det ”Indsats-

plan for sikker fodgængertrafik

2008 – 2012”, som er udarbejdet

som et samarbejde mellem Gront-

mij | Carl Bro og Center for Trafik i

København.

KKoorrttllææggnniinngg

Efter cyklister er fodgængere den

gruppe trafikanter, der oftest kom-

mer til skade i trafikken i Køben-

havns Kommune. Alene i 2007

blev 10 fodgængere dræbt og 66

kom alvorligt til skade i den køben-

havnske trafik.

I forbindelse med udarbejdelsen af

indsatsplanen er der foretaget en

analyse af uheld med fodgængere i

København i femårsperioden 2003

– 2007.

Nogle væsentlige træk for fod-

gængernes sikkerhed kan sam-

menfattes således:

• I kryds sker mange ulykker (28

%) med køretøjer på vej ud af

krydset (Køretøjerne kører lige

igennem krydset eller foretager

stort venstresving).

• I signalregulerede kryds rammer

hver tredje ulykke en fodgæn-

ger, der går over for rødt.

• 13-19-årige er markant overre-

præsenterede i ulykker, hvor

fodgængere går over for rødt.

• 2/3 af mænd, der kommer til

skade som ’rødgængere’ er

påvirket af alkohol eller narkotika.

• Drenge op til 12 år har betyde-

lig højere risiko end piger på

samme alder. Til gengæld kom-

mer kvinder over 67 år oftere til

skade end mænd i samme

aldersgruppe.

• Personbiler, taxa og varebiler

udgør langt den største gruppe

af modparter i fodgængerulyk-

kerne (74 %).

• Lastbiler og busser er modpar-

ter i 9 % af ulykkerne (med

henholdsvis 2 % og 7 %), men

de er klart overrepræsenterede

i antallet af dødsulykker med

fodgængere (ca. 40 %).

"Indsatsplan for sikker fodgænger-

trafik" kortlægger fodgængerulyk-

kerne og fokuserer på, hvad der går

galt i henholdsvis kryds og på

strækninger, hvilke aldersgrupper

det går ud over og hvem modpar-

terne er.

IInnddssaattssoommrrååddeerr

Den grundige kortlægning danner

grundlaget for at finde de indsatser,

der giver den bedste effekt.

Initiativerne falder inden for føl-

gende tre områder:

1. Design af sikre veje: Der udpe-

ges en række veje, hvor der

efter nærmere analyse kan

foretages ombygninger og

hastighedsnedsættelser, og der

foreslås ændringer i et antal

kryds - herunder forbedring af

signalanlæg blandt andet med

nedtællingssignaler. Køben-

havns Kommune vil analysere

og udarbejde løsninger for de

10 strækninger med flest fod-

gængerulykker i kommunen.

2. Kampagner og information til

trafikanterne: Københavns Kom-

mune foreslår, at Byens Trafikråd

(som står for trafiksikkerheds-


Indsatsplan for sikkerfodgængertrafik iKøbenhavn

kampagner i København og Fre-

deriksberg) gennemfører kam-

pagner, der er særligt målrettet

ulykker med ’rødgængere’ i sig-

nalregulerede kryds.

3. Organisation og samarbejde

mellem aktørerne: Københavns

Kommune vil invitere Køben-

havns Politi og Movía til samar-

bejde om at forebygge ulykker

mellem rutebusser og fodgæn-

gere og cyklister. Et tilsvarende

hedsgrænsen kan nedsættes - dels

ud fra antallet af uheld og dels ud

fra strækningens geometri. Lavere

hastigheder er også en sikkerheds-

gevinst for især fodgængere.

Indsatsplanen for sikker fodgæn-

gertrafik kan downloades fra

www3.kk.dk/Borger/ByOgTra-

fik/ByensTrafik/sikkerhed/ulykker_i_

trafik/ulykker_fodgaeng.asp

samarbejde er etableret med

vognmandsbranchen (DTL) i

forbindelse med forebyggelse

af ulykker mellem lastbiler og

fodgængere og cyklister. Ende-

lig søges samarbejdet med

kommunens ældreorganisatio-

ner udbygget.

SSaammmmeennhhæænngg mmeedd aannddrree ppllaanneerr

Indsatsen for en mere sikker fod-

gængertrafik skal i øvrigt ses i sam-

menhæng med indsatsen på til-

gængelighedsområdet, der sigter

mod at gøre København til en by,

hvor alle kan færdes trygt, sikkert

og på uafhængig vis.

Endvidere skal indsatsplanen

ses i sammenhæng med en anden

plan som netop også er udviklet i

et samarbejde mellem Københavns

Kommune og Grontmij | Carl Bro.

"Hastighedsplan for udvalgte veje"

udpeger strækninger, hvor hastig-


Sikkerheden for fodgængere i krydsene er noget af det, Københavns Kommunes trafiksikkerhedsplan arbejder med for at reducere alvorlige personskader med 40

procent.

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

/ Af civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec og

civ. ing. Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet,

I overgangszoner fra åbent land til

by skal bilernes hastighed reduce-

res, så der opnås en tilpasning til

den byzone, der køres ind i. Det

kan gøres på forskellig vis fx ved

hjælp af en byport, som markerer

overgangen mellem by- og landzo-

ne. I denne sammenhæng består

en byport af en byzonetavle (E55)

suppleret med én eller flere visuel-

le og/eller fysiske foranstaltninger.

Spørgsmålet er, hvorvidt der er

et trafiksikkerhedsproblem med

byporte - specielt med fysisk fart-

dæmpning - og i så fald, hvordan

designet af en byport kan gøres til-

strækkelig trafiksikkert. På baggrund

heraf har Trafitec for Vejdirektoratet

gennemført en ulykkesanalyse af

251 byporte på det danske vejnet.

Analysens grundlagUlykkesanalysen dækker 251

byporte beliggende på tidligere

amtsveje. Byportene fordeler sig på

151 byer, spredt over det meste af

landet, og er etableret i perioden

1988-2002. Byportene blev identi-

ficeret med hjælp fra de tidligere

amter, som videregav oplysninger

om i alt knap 450 byportanlæg

etableret fra midten af 1970’erne

frem til 2006. En grundig og kritisk

gennemgang af de indkomne

byportdata, herunder oplysninger

omkring anlægsår, ombygninger

mv., resulterede i, at 251 byporte

blev fundet egnet til analyse.

Hver byport er defineret som en

strækning på i alt 400 meter, sva-

rende til 200 meter på hver sin side

af byzonetavlens placering, se Figur

1. Oplysninger vedrørende byporte-

nes beliggenhed, anlægsår, udform-

ning mv. stammer fra de tidligere

amter og er suppleret med informa-

tion fra VIS og Vejsektorens Vejen i

billeder. Analysen bygger på politire-

gistrerede person- og materielskade-

uheld ligeledes udtrukket fra VIS.

Byportenes trafiksikkerheds-

mæssige effekter er beregnet ud

fra antallet af politiregistrerede

uheld i en 3-5-årig periode hhv. før

og efter etablering af byportene. Til

korrektion for den generelle

uheldsudvikling er der anvendt en

kontrolgruppe bestående af tidlige-

re amts- og statsveje i by- og

landzone.


Byporte – Hvordan gøresdesignet trafiksikkert?

Sker der flere eller færre trafikulykker i overgangszonenmellem land- og byzone, når overgangen markeres meden byport? Er der et trafiksikkerhedsproblem med bypor-te med fysisk fartdæmpning? Og i så fald - hvordan kandesignet af en byport gøres tilstrækkeligt trafiksikkert?Disse og andre spørgsmål søges besvaret i en analyse,som Trafitec har gennemført for Vejdirektoratet.

ByporttyperDe 251 byporte er opdelt i tre

typer:

• Byporte bestående alene af

fysiske foranstaltninger (i alt

102 byporte)

• Byporte bestående alene af

visuelle foranstaltninger (i alt 40

byporte)

• Byporte bestående af en kom-

bination af fysiske og visuelle

foranstaltninger (i alt 109

byporte)

De foranstaltninger der i denne

sammenhæng har været afgørende

for, hvorvidt en byport er defineret

som værende af den ene eller

anden type fremgår af Figur 2. Ind-

går der én eller flere ’fysiske’ hhv.

’visuelle’ foranstaltninger i byport-

anlægget defineres byporten som

værende fysisk hhv. visuel. Bypor-

tanlæg med en kombination af fysi-

ske og visuelle foranstaltninger defi-

neres som værende fysisk/visuel.

’Øvrige’ foranstaltninger betegner

foranstaltninger, som ikke har været

bestemmende for byportstypen,

men som i øvrigt er blevet registre-

ret til beskrivelse af byporten.

De fysiske byporte er som oftest

karakteriseret ved et helleanlæg

ninger er i køreretning ud af byen.

Det samlede antal af personska-

der (dr+alv+let) er steget med

22% (svag tendens). Antallet af

dræbte er faldet med 47% (ej sig-

nifikant), mens der er sket en stig-

ning i antallet af alvorligt og let til-

skadekomne på hhv. 15 og 40%

(ej signifikant/tendens).

Det skal bemærkes, at der gene-

relt er registreret få ulykker i de ana-

lyserede byporte. Således er 31% af

de 251 analyserede byportstræknin-

ger uden person- og materielskade-

uheld i både før- og efterperioden

for byportenes etablering.

Hvilket byportdesign erbedst?Effektberegninger indenfor hver af

de tre typer byporte; fysiske, visuel-

(midterhelle) for det meste med

forsætning af kørespor i begge ret-

ninger. De fysiske byporte har

typisk cykelfacilitet omkring foran-

staltningen og er belyst. I knap

80% af de fysiske byporte forvar-

sles om byportens tilstedeværelse.

De visuelle byporte er i høj grad

karakteriseret ved en byzonetavle på

en særlig stander eller baggrund

(70% af de visuelle byporte). 28%

har særlig belysning ved byzonetav-

len (særligt armatur, der adskiller sig

fra lysarmaturet på resten af stræk-

ningen) og 35% har en permanent

fartviser. Godt 70% af de visuelle

byporte er helt eller delvist belyst.

De fysiske/visuelle byporte er

karakteriseret ved enten et bump

eller et helleanlæg (midterhelle)

med forsætning af kørespor oftest i

begge retninger. Ca. 70% har en

byzonetavle på særlig stander eller

baggrund, ca. 40% har særlig

belysning og ca. 20% har perma-

nent fartviser. Godt halvdelen af de

fysiske/visuelle byporte forvarsles,

og omtrent alle er belyst.

Forbedres trafiksikkerheden?Generelt set forbedres trafiksikker-

heden ikke. Samlet har de 251

byporte resulteret i en signifikant

stigning i materielskadeuheld på

34%, mens byportene ikke har

medført nogen signifikant ændring i

antallet af personskadeuheld.

Eneuheld (uheldssituation 0) er

steget signifikant med 100%, mens

uheld med krydsende trafikanter

(uheldssituation 3-6) er faldet sig-

nifikant med 30%. Strækningsu-

held er steget signifikant med

45%. Efter etablering af byportene

er der samlet fundet en signifikant

stigning i uheld stedfæstet i byzone

på 28%, mens der ses en lille stig-

ning i uheld i landzone på 6% (ej

signifikant).

Generelt gælder det, at de fleste

og højeste stigninger indenfor de

forskellige uheldskategorier er i

køreretning ind mod byen, mens

de fleste fald og de mindste stig-


Byporte markerer overgangen mellem by- og landzone, men de forbedrer ikke trafiksikkerheden, viser en analyse af 251 byporte. Generelt er der sket en stigning i

antallet af uheld i køreretning ind mod byen

Foranstaltninger i byport

Fysiske Visuelle Øvrige

Helleanlæg med forsætning Særlig E55 E55

Helleanlæg uden forsætning Særlig belysning Cykelfacilitet

Bump Belægningsfarve Kantbane

Indsnævring Beplantning Forvarsling (tavle)

Rundkørsel Fartviser Belysning

(permanent) (helt, delvist, ej)

Belægningsskift

le og fysiske/visuelle, peger på, at

byporte med en kombination af

fysiske og visuelle foranstaltninger,

er den af de tre typer, der har en

gavnlig effekt på trafiksikkerheden.

Byporte med en kombination af

fysiske og visuelle foranstaltninger

er den eneste af de tre typer, som

samlet set peger i retning af et fald

i personskadeuheld og et fald i per-

sonskader. Samlet resulterer de

fysiske/visuelle byporte i en reduk-

tion i personskadeuheld på 28%

og en reduktion i personskader på

15%. Ingen af ændringerne er dog

signifikante. Der findes en svag ten-

dens til en stigning i materielskade-

uheld på 36%.

I de fysiske byporte sker der

samlet set en stigning i personskad-

euheld på 43% (svag tendens), og

antallet af personskader stiger signifi-

kant med 59%. Materielskadeuheld

stiger signifikant med 68%.

I byporte alene med visuelle for-

anstaltninger er antallet af person-

skadeuheld omtrent uændret,

mens der ses en samlet stigning i

personskader på 47%. Materiel-

skadeuheld falder med 29%. Ingen

af ændringerne er signifikante.

Uanset byportens type, har

byportene generelt den bedste

effekt på uheld i køreretning ud af

byen, hvilket sandsynligvis skyldes,

at hastigheden i forvejen er lav, når

man kommer fra byen.

Byportenes beliggenhedHvert amt havde typisk sin egen

måde at udforme byportene på, og

man kunne forestille sig, at nogle

amtskoncepter fungerer bedre end

andre.

De fysiske byporte fordeler sig

på syv amter, men er koncentreret i

to. Effekten i begge disse amter

trækker i retning af en forværring af

sikkerheden.

De visuelle byporte fordeler sig

over fire amter, men er ligeledes

koncentreret indenfor to amter,

som har to meget forskellige kon-

cepter for udformningen af bypor-

tene. I disse to amter trækker effek-

ten i hver sin retning. I det ene amt

resulterer de visuelle byporte i en

gavnlig effekt på personskadeuhel-

dene, mens det modsatte er tilfæl-

det i det andet amt. Samlet er

effekten således omtrent uændret.

De fysiske/visuelle byporte var

beliggende i otte amter, hvoraf

knap halvdelen var koncentreret i

ét amt. I dette amt er byportenes

effekt på personskadeuheld status

quo. En uændret effekt på person-

skadeuheld finder man i endnu ét

amt, mens der ses en lille stigning i

ét amt. De fysiske/visuelle byportes

effekt på personskadeuheld er

gavnlig blandt de resterende fem

amter.

Bump eller helleanlægBaseret på et meget spinkelt data-

grundlag er der noget der typer på,

at byporte med bump har en mere

positiv effekt på sikkerheden end

byporte med helleanlæg. Det gæl-

der specielt de fysiske byporte, dvs.

byporte hvor den fysiske foranstalt-

ning ikke kombineres med noget

visuelt. I relation til de fysiske/visu-

elle byporte er forskellen i effekten

af byporte med bump hhv. hellean-

læg ikke udpræget.

Generelt ser det ikke umiddel-

bart ud til, at byporte med oplys-

ningstavle der forvarsler helleanlæg

(i køreretning land mod by) har en

bedre sikkerhedsmæssig effekt end

byporte med helleanlæg uden for-

varsling. Man kunne forestille sig, at

selve geometrien af byportenes for-

sætning har større betydning end

forvarslingstavlens tilstedeværelse.

HastighedsbegrænsningForskellen i hastighedsbegrænsnin-

gen mellem land- og byzone ser

ud til at have betydning for bypor-

tenes sikkerhedsmæssige effekt.

Byporte med en forskel i hastig-

hedsbegrænsningen på mindre

end 30 km/t peger på at have en

mere gunstig effekt end byporte

med en forskel i hastighedsbeg-

rænsningen på 30 km/t.

Påkørsel af byporteUheld knyttet til selve byportens

foranstaltninger, herunder påkørsel,

sker - naturligt nok - hovedsagligt

blandt byporte med fysiske foran-

staltninger, dvs. fysiske og

fysiske/visuelle byporte. Det er

oftest uheld med køreretning ind

mod byen og indenfor byzonen.

Hastigheden har, i flg. uheldstek-

sterne, ofte været høj ved passage

af byporten - som oftest et hellean-

læg.

Hastighedsbegrænsningen i

landzonen umiddelbart op til byzo-

netavlen har, i relation til langt

hovedparten af disse uheld, været

80 km/t og forskellen i hastigheds-

begrænsningen mellem land- og

byzone 30 km/t.

Når der registreres at der

påkøres kantsten i forbindelse med

disse ulykker er det typisk kantsten

omkring helleanlæg med en højde

større end 5 cm.

OpsummeringAnalysen tyder på, at fysiske foran-

staltninger i byportene virker hastig-

hedsdæmpende, men at de, ud

over en ordinær forvarslingstavle,

kræver en visuel markering, for at

have en gavnlig effekt.

Endvidere, at en eller anden

form for hastighedstilpasning i

overgangszonen fra åbent land

frem til byzonen generelt er nød-

vendig, for at kunne nedsætte

hastigheden tilstrækkeligt til, at trafi-

kanterne kommer gennem bypor-

ten uden at miste herredømmet

over køretøjet.


Uheld knyttet til byportene sker hovedsageligt blandt byporte med fysiske for-

anstaltninger, eksempelvis helleanlæg

Trafitecs analyse af byporte viser, at en hastighedstilpasning i overgangszonen fra land til by er nødvendig for at nedsætte

hastigheden tilstrækkeligt.

www.dasfamily.dk

Hvis du vil have det bedste......kræver det kassen! ex

tern

.dk

Vi har samlet alle programmerne til det digitale afløbs-kontor i en kasse. Med en investering i DAS family har du altid det rigtige værktøj ved hånden. Du vil opleve, at det er den bedste software til at udføre opgaverne.

Familien er bygget op om vores nye afløbsprogram DAS 7og DAS XT, som vi har suppleret med nye brugervenlige og fleksible tilkøbsprogrammer. Familiens styrke er ikke mindst, at programmerne er indbyrdes sammenhængende samtidig med, at alle kan købes enkeltvis.

DAS familys tilkøbsprogrammer omfatter drift og vedlige-hold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner m.fl. Serien bliver løbende udviklet og sup-pleret med nye programmer i takt med markedets behov.

Programmerne i DAS family er tilpasset de nationale branchestandarder på afløbsområdet, som f.eks. DAN-DAS datamodellen, der er vedtaget i DANVA. Og vær sikker på, at NIRAS er med i forreste linje, når branchen udvikler nye standarder.

Modtag nyhedsbrevetTilmeld dig DAS family nyhedsbrev på [email protected] og modtag det enten digitalt eller trykt

En testamentarisk gave fra profes-

sor P. H. Bendtsen, som var profes-

sor i trafik ved DTU fra 1949 til

1977, har gjort det muligt at oprette

en fond, hvis formål er at uddele

en Trafikforskningspris til en yngre

dansk forsker. Professor Bendtsen

arbejdede ved Institut for Veje, Tra-

fik og Byplan, som i dag hovedsa-

gelig indgår i Institut for Transport

på DTU. Prisen uddeles normalt

hvert andet år som belønning for et

videnskabeligt arbejde, fortrinsvis

inden for trafikteknik, trafikplanlæg-

ning, trafikmiljø, transportøkonomi

eller trafiksikkerhed. Da konferen-

cen Trafikdage på Aalborg Universi-

tet velvilligt har tilbudt at bidrage

med supplerende midler vil prisen

fremover foreløbig blive uddelt

hvert år. Med prisen følger i 2009

et rejselegat på kr. 20 000.-.

Hermed indkaldes ansøgninger fra

danske trafik- og transportforskere,

som er under 40 år den 31. marts

2009, og som mener at kunne

komme i betragtning ved uddelin-

gen af prisen i 2009.

Med ansøgningen skal følge en arti-

kel eller et resumé på ca. 10 sider

af et videnskabeligt arbejde, hvoraf

arbejdets indhold og lødighed kan

vurderes. Arbejdet må gerne have

været publiceret, fx som en ph.d.-

afhandling, en artikel eller et konfe-

renceindlæg.

Fondsbestyrelsen vurderer de ind-

komne ansøgninger. Bestyrelsen

kan indhente sagkyndige vurderin-

ger udefra af de indkomne arbej-

der, men bestyrelsen alene har det

fulde ansvar for prisuddelingen.

Bestyrelsen består for tiden af:

Professor Oli B.G. Madsen, DTU,

formand

Adjungeret professor

Jens Rørbech, DTU.

Direktør Carsten Falk Hansen,

Trafikstyrelsen for Jernbane og

Færger

Direktør Per Jacobsen,

Vejdirektoratet

Seniorforsker Hans Bendtsen,

Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut

Prisuddelingen forventes i 2009 at

finde sted i forbindelse med ”Tra-

fikdage på Aalborg Universitet

2009” eller ved et møde arrangeret

af Institut for Transport, og prismod-

tageren forventes at give en fore-

læsning om arbejdet ved denne

lejlighed. Fondsbestyrelsen ønsker

at medvirke til, at det prisbelønne-

de arbejde publiceres, hvis det ikke

er sket. Det ønskes derfor oplyst,

om et indsendt arbejde har været

publiceret tidligere.

Ansøgning om at komme i betragt-

ning ved prisuddelingen skal som

nævnt indeholde en artikel eller et

resumé af arbejdet, som ønskes

bedømt, oplysning om arbejdet har

været publiceret samt oplysninger

om ansøgerens navn, adresse og

fødselsdato.

Ansøgning indsendes inden 1. april

2009 til

Professor P.H. Bendtsens

Trafikforskningspris

att: Afdelingen for Forskning og

Innovation, DTU

Bygning 101 A

2800 Kgs. Lyngby


Trafikforskningspristil en yngre forsker

Localised to: UK | IRELAND | BELGIUM | FRANCE | SPAIN | NORWAY | SWEDEN | DENMARK | FINLAND | ICELAND | INDIA | VIETNAM | THAILAND | MALAYSIA | KENYA

Novapoint moduler:

- Anlæg - Arealplan - Basis - Bro - Jernbane - Kørebaneafmærkning - Landskab - Reshaping - Site Tool - Støj - Terræn - Tunnel - VA (Vand og Afløb) - Vej Professionel - Vejtavler - Virtual Map - VTurn (Arealbehov)

Novapoint er en komplet samling af fagmoduler, som anvendes til løsning afopgaver inden for områderne generel infrastruktur, planlægning og projektering.Sammensæt de forskellige moduler efter behov.Novapoints brugerflade er intuitiv og brugervenlig med AutoCAD som grafiskplatform. Novapoint er tilpasset de danske vejregler.

Vianova Systems Denmark A/S - Dusager 10, 1. sal - 8200 Århus N+45 8930 4750 - [email protected] - www.vianova.dk

IKKE ALLE GADEKRYDS ER LIGE INTELLIGENTEHos Rambøll viser vi vejen inden for ITS (Intelligente Transport Systemer), klima og bæredygtighed, processer, støjreduktion, drift og vedligehold samt 3D. Besøg Rambølls stand på Vejforum den 3. og 4. december 2008 og hør mere om intelligente transportløsninger. www.ramboll.dk

INFRASTRUKTUR & TRANSPORT

Vejsektoren står over for enaf de største udfordringernogensinde: ressourceman-gel i storskala. Tre ledereinden for sektoren giverderes bud på, hvad der skaltil for at modvirke problem-stillingen. Det handler omnye samarbejdsformer ogom at løfte i flok.

/ Af Annette Askholm, IDA, Birthe Papsø,

Odense Kommune og

Michael Aakjer Nielsen, Grontmij Carl Bro

I de kommende år står vi over for

en kæmpe udfordring, som kort og

godt handler om, hvordan vi sikrer

tilstrækkelige ressourcer til Vejsek-

toren. Vi kommer virkelig til at

mangle kvalificeret arbejdskraft. Det

betyder, at det fremover bliver

svært at drive og udvikle infrastruk-

turen.

Prognoser fra IDA underbygger

problemets omfang: Knap hver

tredje af alle kommunalt ansatte

ingeniører vil forlade arbejdsmarke-

det inden for de næste ti år.

Nye tal fra IDA peger på, at det

Til kamp mod ressourcemangel

Workshop på Vejforum

Annette Askholm, Birthe Papsø og Michael Aakjer Nielsenm.fl. står bag workshoppen: Fremtidens arbejdskraft på Vej-forum 2008, som bliver afviklet på Hotel Nyborg Strand.Workshoppen finder sted på dag 2 - torsdag 4. december.

Formålet med workshoppen er igennem en vekselvirkningmellem en række korte indlæg og gruppearbejder at udpe-ge en række tiltag, som vi i Vejsektoren kan arbejde med ide kommende år for at modvirke ressourcemanglen. Ligele-des er det ønsket, at der som udspring af workshoppen kandannes en række arbejds- og netværksgrupper, som skalarbejde videre med de tiltag, som fremkommer på work-shoppen.

En række forskellige personer fra vejbestyrelserne, universi-teterne, KTC, IDA m.fl. har givet tilsagn om at medvirke medkorte indlæg på workshoppen, således at der på workshop-pen kan præsenteres forskellige synspunkter og ideer til,hvordan vi ruster os til fremtiden.

Hvem henvender workshoppen sig til?Alle er velkomne, men workshoppen henvender sig pri-mært til ledere og personaleansvarlige samt medarbejderemed tillidsmandserhverv.

bliver mere end svært at besætte

disse stillinger. Kun 12 procent af

de ingeniører, der blev uddannet

sidste år, ønsker således at arbejde

i en kommune. De resterende 88

procent nævner ikke engang den

kommunale sektor som mulig

arbejdsplads.

Tendensen rammer især

udkantskommunerne, hvor 34 pro-

cent af de kommunale ingeniører

over 55 år er på vej på pension

inden for de næste fem-ti år. Her

kommer ingeniørmanglen til at

gøre rigtig ondt. I værste fald kom-

mer det til at betyde dårligere servi-

ce til borgere og erhvervsliv.

En stribe stærke tiltag Som arbejdssituationen ser ud lige

nu, har ingeniørerne masser af job

at vælge imellem. I grove træk

betyder det, at virksomhederne

ofte snupper hinandens medarbej-

dere. Og denne kortsigtede løsning

giver en masse bøvl for såvel

offentlige som private virksomhe-

der.

Vi er derfor nødt til at tænke i

nye baner for konstruktivt at kom-

me videre. På tværs af Vejsektoren

skal vi gå sammen og prøve at løse

problemstillingen i fællesskab. Fra


flere steder strømmer det ind med

tiltag, som kan modvirke arbejds-

kraftmanglen.

* Ny uddannelsesretning på Byg-

ningsingeniøruddannelsen VIA,

Horsens: City Engineering foku-

Nødvendig nytænkningVi har også brug for nye samar-

bejdsformer. Fx kunne det være

rationelt og hensigtsmæssigt at

"låne" eller "udstationere" ingeni-

ører af/hos hinanden i forbindelse

med ressourceudjævning. Perioden

kan fx strække sig over et halvt år.

To arbejdspladser kunne også gå

sammen og deles om en studeren-

de i dennes praktikophold.

Låne- og udstationeringsmodel-

lerne - også kaldet mobil læring -

giver såvel den enkelte medarbej-

der som arbejdspladserne ny viden

og kompetencer, inspiration og ikke

mindst et større netværk.

Vi har også kigget på den tur-

nusordning, som nyuddannede

læger indgår i. Måske skal vores fag

have en lignende ordning.

Vi er sikre på, at der findes end-

nu flere ideer. Det handler blot om

at få dem frem, diskuteret og

omsat til handling. Problemet med

de manglende ressourcer skal

tages alvorligt. Vi er nødt til at indgå

samarbejde om de få hænder, vi

har til rådighed.

serer på bymæssig bebyggelse;

herunder infrastruktur og trafik.

* Ny linje på ingeniøruddannel-

sen ved Aalborg Universitets-

center: Vejbygning og trafikplan-

lægning.

* Nye tiltag fra VEJ-EU, som skal

sikre, at andre faggrupper kan bli-

ve efteruddannet til Vejsektoren.

* Rekruttering af udenlandsk

arbejdskraft.

* Efteruddannelse som sikrer, at

teknisk personale kan varetage

flere ingeniøropgaver.


Efteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder. Opgavestyring og opgavedeling samt faglig ledelse er blandt uddannelsens centrale emner.

Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudie. Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen.

Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Forår 2009:Modul 2: OpgavedelingOmhandler interne og eksterne kontrakt- og samarbejdsformer samt kommunikation mellem interessenter i den grønne sektor. Modulet begynder 22. januar med eksamen i juni.

Få mere information hos studielederStudieleder Karsten Kring – E-mail: [email protected] tlf: 35331778 / 23456718

Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

d e t b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e tf o r f ø de va r e r , v e t e r i n æ r m e dic i n o g n a t u r r e s s ou r c e rkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhed

De fire studerende på DTU Transport, Anders Fjendbo Jensen, Kirsten Byg Jørgensen, Thomas Kjær Rasmussen og Jakob

Tønnesen kan vælge og vrage mellem stillingerne om få år, når de er færdige, og kommunerne står ikke højt på ønskeli-

sten. Derfor skal der nu gøres en indsats for at få de nødvendige folk. (Foto: Søren Wesseltoft)

Men den gode fortællingom de spændende opgaveri de tekniske forvaltningerer ikke nået ud til de stude-rende – fremtidens potenti-elle medarbejdere. KTC del-tager i en række jobmesserfor at ændre situationen.

/ Af Michael Nørgaard

Kommunerne har en stor udfor-

dring med at rekruttere medarbej-

dere til de tekniske forvaltninger.

Under mottoet ”Vi skaber virkelig-

heden” er KTC og en række kom-

muner derfor i gang med at synlig-

gøre de kommunale arbejdspladser

på jobmesser landet over.

”De tekniske forvaltninger har jo

nogle fantastisk spændende og

udfordrende opgaver og vi har

skabt moderne organisationer med

masser af udviklingsmuligheder for

unge mennesker. Men vi er ikke

trængt igennem med budskabet,”

siger teknisk direktør og formand

for KTCs faggruppe for Ledelse,

Kompetence og Organisation, Ole

Møller. . ”Den situation skal vi have

ændret, så de mange muligheder

der er i forvaltningerne bliver synli-

ge for de studerende på landets

uddannelsessteder,” siger Ole Møl-

ler.

Myter om teknisk forvaltning!Når de ingeniørstuderende, som

messerne er rettet imod, skal tæn-

ke på deres fremtidige arbejds-

plads, så er det ikke de kommuna-

le tekniske forvaltninger der popper

op som førstevalg. Der er der ikke

noget nyt i, men at myterne er så

sejlivede bliver bekræftet på

jobmesserne.

På messerne er projektstanden

bemandet med medarbejdere fra

de deltagende kommuner. På Job-

træf-messen i Odense var konklusi-

onen klar: ”Teknisk forvaltning har

et imageproblem og myterne om

arbejdet i teknisk forvaltning trives

blandt de studerende,” fortæller

biolog og miljømedarbejder Jørgen

Grundvad Nielsen fra Fredericia

Kommune. ”De studerende tror, at

alle de kommunale opgaver er udli-

citerede til private og at de medar-

bejdere der er i forvaltningerne fak-

tisk ikke laver noget spændende.

Jeg tror også, at mange studerende

modsat har meget opskruede

glansbilled-forventninger til hvordan

arbejde og vilkår er i det private,”

siger Jørgen Grundvad Nielsen.

Synlighed og praktikpladserFor udviklingsmedarbejder Jens

Stærdahl fra Roskilde Kommune,

der er koordinator for projektet er

konklusionen klar: ”Forvaltningerne

skal være synlige og vise de mange

spændende opgaver, der er i kom-

munerne – ellers bliver det meget

svært i fremtiden. Det kræver tilste-

deværelse – bl.a. på messer som

Jobtræf - og en langsigtet og ved-

holdende indsats for at vise mulig-

hederne,” siger Jens Stærdahl.

”Vi kan også høre, at mange

efterspørger praktikpladser og må

erkende, at kun få forvaltninger er

gearede og klar til at tage praktikan-

ter. Og det er meget ærgerligt for

arbejdspladserne kan have meget

glæde af at få de unge studerende

ind. Det giver en ekstra arbejdskraft

og ikke mindst, så er en praktikant

en god ambassadør for arbejdsste-

det og de muligheder og spænd-

ende opgaver som forvaltningerne

byder på,” siger Jens Stærdahl.

Følg projektet på www.jobitekniko-

gmiljo.dk


Teknisk forvaltning skaber virkeligheden!

Anne Saugmann Rasmussen, fysisk planlægger i Kolding Kommune, fortæller

en studerende om arbejdet i en teknisk forvaltning.

Jørgen Grundvad Nielsen og Bente Ammitzbo, begge Fredericia Kommune, samt Jesper Scheuer-Hansen fra Kolding Kommune står klar til at modtage de studerende.

www.colas.dk

Trafik behøver ikke at støje

Støjdæmpende asfalt

Med støjdæmpende asfalt kan vi

hjælpe med til at nedbringe trafik-

støj, så det igen bliver behageligt at

bo i byen, også selvom du er nabo

til tæt trafik.

Støjreducerende asfalt fra Colas

er udviklet i flere varianter såsom

Microville og Rugosoft.

BYS

TED

Kommunerne bør få helederes vejnet klassificeret ogtilført klasse for vej og broog dermed undgår gentag-ne henvendelser og ”for-handlinger” med politietssagsbehandlingskontorerom særtransporter.

/ Af konsulent J.C.Nielsen, Syd – og Sønderjyllands

Politi, Særtransportkontoret i Padborg og

ingeniør Peter Overgaard, Myndighed & Vejdrift,

Odense Kommune

Begge forfattere er medlemmer af Koordinations-

udvalget for Særtransporter, Rigspolitiet, Kbhvn.

Den 1. jan. 2007 skete der store

ændringer i administrationen inden

for kommunerne og inden for politi-

et. Den nye politikredsreform trådte i

kraft, og 52 politikredse blev reduce-

ret til kun 12 kredse. På det kom-

munale område blev 179 kommu-

ner reduceret til kun 98. Administra-

tionen og vedligeholdelsen af lan-

dets vejnet varetages nu af Vejdirek-

toratet og de nye storkommuner.

Definitionen på en særtransport

er en transport ad vejnettet, hvor

vogntoget grundet belæsningen

eller selve køretøjets dimensioner

eller totalvægt nødvendiggør over-

skridelse af de grænser for total-

vægt, akseltryk og dimensioner, der

er fastsat i Færdselsloven samt

diverse andre forskrifter, udstedt i

medfør af denne lov.

Lovbestemmelserne omkring

særtransporter er givet i Trafikmini-

steriets bekendtgørelse nr. 374 af

23. april 2007, også benævnt Sær-

transportbekendtgørelsen.

Tilladelse til særtransportVed politiets sagsbehandling

omkring tilrettelæggelse og afvikling

af særtransporter skal der jfr. indhol-

det i særtransportbekendtgørelsen

på nogle områder i denne lovgiv-

ning ”samarbejdes” og forhandles

med de kommunale myndigheder,

inden der kan gives tilladelse. Tilla-

delse til afvikling af særtransporten

gives herefter under hensyntagen til

de evt. restriktioner, der efter denne

forhandling mellem politi og kom-

mune foreligger.

Gennem de sidste år har antallet

særtransporter på det danske vejnet

været stigende. På politiets 7 sær-

transportkontorer blev der 2007

udstedt 32.000 tilladelser. Dette er

dog langt fra det antal særtranspor-

ter, der afvikles ad det danske vej-

net, idet nogle af disse tilladelser er

såkaldte strækningstilladelser, hvor 1

tilladelse kan indeholde flere kørsler

ad samme strækning. Særlig vind-

mølleindustrien har bevirket et sti-

gende antal ansøgninger om tilladel-

se til afvikling af særtransport.

Grundlaget for en korrekt tilladelses-

givning er bl.a. et godt og effektivt

samarbejde mellem kommune og

politi samt for begge myndigheders

vedkommende viden omkring regel-

sættet i dette lovområde.

Færdselsloven indeholder

bestemmelser omkring køretøjers

benyttelse af vejnettet. De nærmere

regler for diverse køretøjers tilladte

dimensioner og vægte er anført i

Dimensionsbekendtgørelsen, TM

BKG nr. 567 af 24 juni 1992.

Færdselsloven indeholder dog

ligeledes bestemmelser, der mulig-

gør, at der ad vejnettet under visse

forudsætninger og med begræns-

ninger, udstedt af politiet, kan tilla-

des kørsel med større dimensioner

og højere vægte og akseltryk end

dimensionsbekendtgørelsen giver

hjemmel til.

De nærmere bestemmelser

omkring tilladelsesgivning for sådan-

ne transporter, kaldet særtransporter,

er anført i Transportministeriets

bekendtgørelse nr. 374 af 23. april

2007 – særtransportbekendtgørel-

sen.

Bekendtgørelsen opdeler sær-

transporterne i to hovedgrupper,

nemlig Omfangsrige Transporter og

Tunge Transporter. Omfangsrige

Transporter er transporter med

særlig bred, lang eller høj belæsning.

Tunge Transporter er transporter

med høj totalvægt og/eller højt

akseltryk.

Al særtransport kræver politiets

tilladelse. Særtransportbekendtgørel-

sen indeholder de nærmere regler

for, hvorledes særtransport må og

skal udføres og udfra disse bestem-

melser i bekendtgørelsen kan politi-

et udstede en såkaldt særtransport-

tilladelse. Denne indeholder forskel-

lige restriktioner omkring f.eks. kør-

selstidspunkt, afmærkning, ledsagel-

se transportrute osv.

RimelighedsvurderingEfter, at der af transportøren er ind-

givet en ansøgning om tilladelse til

udførelse af særtransport, vurderer

politiet rimeligheden i, om den

ansøgte transport vil kunne udføres

som ansøgt. Tilladelse til gennem-


Vejtransport:

Samarbejde mellemkommuner og politi omsærtransporter

førelse af en særtransport forudsæt-

ter, at transporten ikke med rimelig-

hed kan gennemføres på anden

måde -f.eks. tog, sejle osv.

Ved denne rimelighedsvurdering

indgår en afvejning omkring trans-

portørens hhv. fabrikkens økonomi-

ske interesse i at gennemføre trans-

porten som ansøgt mod hensynet til

færdselssikkerheden.

Ved denne afvejning indgår vur-

deringer omkring længden af trans-

portstrækningen, i hvilket omfang

færdselssikkerheden for øvrige trafi-

kanter nedsættes, i hvilket omfang

det er nødvendigt at lave særlige

færdselsregulerende foranstaltninger

for den øvrige trafik, hvilke øvrige

samfundsmæssige tab og omkost-

ninger der er ved transportens gen-

nemførelse og endelig i relation til

de nævnte afvejninger, hvorvidt det

er økonomisk og praktisk muligt at

anvende en anden transportmåde.

Udtalelser fra myndighederI denne afvejning omkring rimelighe-

den i at udføre den ansøgte trans-

port indhenter politiet fagmæssige

udtalelser fra andre myndigheder,

evt. også fra private virksomheder.

Der er i særtransportbekendt-

gørelsen direkte anført, at politiet skal

”forhandle” transportens gennem-

førelse med involverede vej- og bro-

myndigheder. For omfangsrige trans-

porter, typisk transporter med frem-

kommelighedsproblemer, skal der

forhandles med involverede vejmyn-

digheder ved bredde over 3,65m,

længde over 30m og højde over

4,1m. Ved tunge særtransporter,

klassificerede transporter, skal der

forhandles, når transporten overstiger

dimensionsbekendtgørelsens

bestemmelser omkring totalvægt

og/eller akseltryk. Ved de tunge

transporter, de såkaldte klassificerede

transporter, er der dog mellem Jus-

titsministeriet, Trafikministeriet,

Vejmyndighederne og Politiet indgået

en stående aftale omkring denne

forhandling. Grundlaget er det

såkaldte Tungvogns Vejnet, tidligere

benævnt ”Det blå Vejnet”. Tungvogns

Vejnettet er et overordnet landsdæk-

kende vejnet, bestående af samtlige

porter”, der er etableret under Vejbe-

styrelsernes driftsudvalg, VBDU.

Denne gruppe er en faggruppe for

samarbejde og koordination af fag-

området med deltagelse af alle

interessenterne inden for dette lov-

område -Færdselsstyrelsen, Vej- og

brobestyrelserne, Politiet, Transport-

branchen samt Producenterne af

tungt og omfangsrigt gods. Denne

gruppe udveksler synspunkter, diver-

se problemstillinger drøftes, og der

udarbejdes løbende forbedringer til

hele regelsættet for afvikling af disse

meget tunge og omfangsrige trans-

porter på vort vejnet. Mødefrekven-

sen er 2 møder pr. år.

Den anden faggruppe er Koordi-

nationsgruppen, i regi af Rigspolitiets

Færdselsafdeling. Repræsentanter i

gruppen er Færdselsstyrelsen, Politi-

et, Vejdirektoratet og Kommunernes

Landsforening – altså kun myndig-

heder. I denne gruppe udarbejdes

regelsættet for administrationen af

særtransporter. Mødefrekvensen for

denne gruppe er ca. 4 møder pr. år.

KKoooorrddiinnaattiioonnssggrruuppppeenn hhaarr ppåå eett

nnyylliiggtt aaffhhoollddtt mmøøddee vveeddttaaggeett,, aatt

ddeerr ii 22000099 sskkaall ggøørreess eenn iinnddssaattss

ffoorr eett bbeeddrree oogg mmeerree eeffffeekkttiivvtt ssaamm--

aarrbbeejjddee mmeelllleemm ppoolliittiieett oogg ddee

kkoommmmuunnaallee mmyynnddiigghheeddeerr ppåå ffaagg--

oommrrååddeett ssæærrttrraannssppoorrtteerr..

motorveje, statsveje, kommuneveje

og enkelte kommuneveje i byområ-

der, således, at vejnettet transport-

mæssigt hænger sammen i relation

til tunge transporter. Strækningens

klasse er angivet med et farvesy-

stem. Kortet for dette vejnet er defi-

neret på baggrund af beregnede

broklasser og vejklasser, der er et

mål for hhv. broernes og vejenes

bæreevne. Samtlige strækninger, der

ligger inden for dette rutenet har en

klasse svarende til laveste værdi af

klasse for vej og bro. Ved politiets

sagsbehandling af tunge særtrans-

porter anvendes strækningens klas-

se. Forhandlingsaftalen i form af

Tungvogns Vejnettet er dog kun gæl-

dende op til klasse 100.

DDeett eerr ddeerrffoorr ppåå ssiiggtt aaff vvæærrddii ffoorr

ssaaggssbbeehhaannddlliinnggeenn,, aatt ddee nnyyee kkoomm--

mmuunneerr aarrbbeejjddeerr ppåå aatt ffåå hheellee ddeerreess

vveejjnneett kkllaassssiiffiicceerreett oogg ttiillfføørrtt kkllaassssee

ffoorr vveejj oogg bbrroo ppåå ddeettttee TTuunnggvvooggnnss

VVeejjnneett,, oogg ddeerrmmeedd uunnddggåårr ggeennttaagg--

nnee hheennvveennddeellsseerr oogg ””ffoorrhhaannddlliinnggeerr””

mmeedd ppoolliittiieettss ssaaggssbbeehhaannddlliinnggsskkoonn--

ttoorreerr.. Vejdirektoratet administrerer

Tungvogns Vejnettet.

Tunge særtransporter, der er klassi-

ficeret højere end 100 for vej eller bro

skal i hvert enkelt tilfælde forhandles

med den for den pågældende

strækning involverede vejmyndighed.

Vejmyndighedens udtalelse

omkring den pågældende transports

afvikling indgår altså i politiets sags-

behandling og vurdering omkring

særtransportens afvikling. Når en

udtalelse fra en vej- eller bromyndig-

hed har en sådan karakter, at politiet

vurderer, at det ikke vil være rimeligt

at udføre transporten på ansøgt

måde, kan en udtalelse fra en

vejmyndighed dermed være med-

virkende til et afslag på det ansøgte.

Forhandlingen hhv. samarbejdet

mellem politi og vejmyndighed, jfr.

bkg., skal tolkes således, at det er

politiet, der har afgørelsen af, om

det er færdselssikkerhedsmæssigt

forsvarligt at gennemføre den

ansøgte transport, og dermed om

rimelighedsbegrebet er opfyldt.

Vejmyndighedens udtalelse er en

ren faglig udtalelse omkring fysisk

fremkommelighed grundet diverse

vejtekniske foranstaltninger på den

ansøgte strækning samt for klassifi-

cerede transporter omkring veje og

broers bæreevne.

FaggrupperFor at efterleve og udvirke bekendt-

gørelsens indhold på den for alle

parter mest hensigtsmæssige og

bedste måde, er der i forbindelse

med denne administration og hele

regelsættet omkring dette fagområ-

de nedsat 2 faggrupper.

Den ene faggruppe er den

såkaldte ”Følgegruppe for særtrans-


Politiet udstedte i 2007 32.000 tilladelser til særtransport på vejene. Grundlaget for korrekte tilladelser er et stærkt sam-

arbejde mellem politi og kommuner.

/ Af markedschef Jørn R. Kristiansen,

Grontmij | Carl Bro

Den 25. marts næste år holder

Grontmij | Carl Bro en konference -

Klimaveje - om de ventede klima-

forandringers betydning for infra-

strukturen. Vi har inviteret en ræk-

ke mennesker med indflydelse på

og interesse for Danmarks infra-

struktur til at komme med deres

bud på, hvordan vi kan forberede

os, så skaderne af klimaændringer-

ne bliver mindst mulige.

Der bliver nemlig nok at se til for

de tekniske forvaltninger i årene

fremover - og det gælder selv uden

katastrofescenarierne med veje, der

oversvømmes eller skylles væk, klo-

akker, som løber over, og træer og

elmaster, som vælter og lammer

trafikken.

Grundvand - den overseteeffektVi ved i hvert fald, at vi får mere

vand. Nedbøren bliver kraftigere og

hyppigere, og vandstanden stiger

ikke blot ude ved kysterne, men

også under vores fødder. Grund-

vandspejlet ventes at stige – og der

vil være flere perioder, hvor grund-

vandspejlet vil ligge ganske tæt ved

overfladen eller endda pible frem

af jorden fra tid til anden.

Grontmij | Carl Bro har konstate-

ret, at vand i sig selv har en negativ

indflydelse på vejenes holdbarhed.

Og det er ikke kun vand, der træn-

ger ned i vejens hulrum og fryser til

is, som er problemet. Det er også

grundvandet.


Er infrastrukturen klartil skybrud?

Der er ikke længere ret mange, der tvivler på, at klimaetvil ændres kraftigt i den nærmeste fremtid. Uanset, omdet lykkes at begrænse C02-udledningen eller ej, så vilDanmark opleve mere og kraftigere regn, højere tempera-tur, voldsommere storme og højere vandstand både udeved kysterne og nede i jorden. Er du og din kommune klartil at møde udfordringerne fra fremtidens klima? Kanbusserne fortsat køre, hvor de plejer? Er veje og tunnelerbygget, så de kan klare vandet, eller flyder det over defor lave kantsten og ind i husenes kældre?

Klimaforandringer betyder mere og kraftigere regn. Det kan gå hårdt ud over infrastrukturen

I 1989 startede Pavement Con-

sultants et langtidsforsøg i samar-

bejde med den daværende

Ulfborg-Vemb Kommune. Vi ville

finde ud af, om de nedbrydnings-

modeller, vi arbejder med, også

gjaldt i praksis. Derfor lod vi 11

udvalgte vejstrækninger henligge i

15 år uden at vedligeholde dem

for at følge nedbrydningsprocessen.

Vores modeller viste sig at være rig-

tige, men det var ikke det eneste,

der kom ud af forsøget

Det var en ingeniørstuderende,

der senere fik lejlighed til at analy-

sere tallene nærmere, som kunne

påvise en sammenhæng, som fak-

tisk var ganske overraskende.

Det overraskende var i og for sig

ikke, at vejenes bæreevne blev

stærkt reduceret, når grundvandet

kom højt op – ca. 20 cm under

vejoverfladen. Vi ved godt, at det

har negativ indflydelse på bæreev-

nen, når sten, sand og grus i bære-

laget bliver opslæmmet i vand.

Bærelaget bliver plastisk, og så

giver det efter, når tunge køretøjer

passerer.

Men det, som var virkelig overra-

skende, var, at den dårlige bæreev-

ne fortsatte i omtrent en måned

efter, at grundvandstanden var sun-

Nye vejkonstruktionernødvendigeNormalt håndterer man vandet på

to måder: Ved at holde ’taget tæt’ -

ket tilbage til normalt niveau igen!

Flere skader på vejeneI Ulfborg-Vemb var forsøgstræknin-

gerne uden den helt store tunge

trafik, og derfor restituerede vejene

sig igen efter noget tid, og det fik

ikke den store betydning for de

skader, vi så på vejene.

Men på veje med tung trafik kan

der nemt ske store skader i løbet af

en måned med stærkt nedsat

bæreevne. Og da vi kan vente flere

perioder med kraftig nedbør og

dermed flere perioder med høj

grundvandstand i fremtiden, kan vi

også risikere mange flere skader på

vejene.

Vand er i det hele taget det sto-

re problem for vores veje. Vand

opbløder materialet og gør det ela-

stisk, og når busser og lastbiler pas-

serer, skabes der bøjninger, som før

eller siden får belægningen til at

knække - og så har vi for alvor pro-

blemerne. Jo længere tid underla-

get er blødt, jo flere bøjninger kom-

mer der. Vejbelægningen opfører

sig ligesom en frisk gren fra et træ.

Du kan bøje den et vist antal gan-

ge, uden at det kan ses. Grenen

vipper tilbage igen, og har tilsynela-

dende ikke taget skade. Men plud-

selig begynder den at revne, og

hvis du fortsætter med at vippe

med grenen, kan du til sidst knæk-

ke den af.


Denne vejstrækning i Ulfborg-Vemb fik som led i et forsøg lov til at henligge uden vedligeholdelse i 15 år. Bæreevnen blev kraftigt forringet når grundvandet steg.

Og den skrøbelige tilstand fortsatte en måned efter, at vandet var sunket igen. (Foto: Grontmij | Carl Bro)

KlimavejeKonferencen ’Klimaveje’ finder sted Ledernes Konferencecenter i

Odense 25. marts 2009. Her har vi samlet eksperter i klima,

vejbygning, vedligeholdelse, kommunerne, staten, myndigheder,

industri, organisationer og andre, som har et muligt bud på, hvor-

dan vi sikrer vejene mod de klimatiske kolbøtter, vi kan vente i

fremtiden.

Nogle af de mange store spørgsmål, vil vi søge at belyse på konfe-

rencen er:

• Hvad sker der med vort klima i Danmark, og hvordan vil kli-

maændringerne påvirke vores kommunale infrastruktur?

• Hvordan kan vi - med de midler, som kommunerne har til rådig-

hed - allerede nu begynde at forebygge konsekvenserne af kli-

maændringerne?

• Hvad gør vi på de områder, hvor vi måske allerede er ved at

være for sent ude?

• Vil gentagne oversvømmelser af veje, kloakker og kældre få

betydning for samspillet mellem borgerne, politikerne og den

tekniske forvaltning?

• Vil politikernes interesse for vejene blive større?

• Hvilke strategier og værktøj findes der?

dvs. belægningen fri for skader. Og

ved og dræne vandet væk. De to

måder vekselvirker med hinanden.

Hvis belægningen er utæt, siver der

vand ned i vejbanen, og det bliver

sværere at dræne ordentligt. Og

omvendt.

Hvis dræningen er utilstrækkelig,

mister vejen bæreevne og der ops-

tår skader, om gør vejens øverste

lag utætte.

Men vi kan jo ikke dræne selve

grundvandet bort! Og derfor er det

ikke utænkeligt, at vi skal til at tæn-

ke på helt andre konstruktionsprin-

cipper, når vi bygger infrastrukturen

til fremtiden. Det er måske noget

med, at vi skal bygge vejene på for-

højninger eller volde, så de bæren-

de lag kommer op over grundvan-

det. Det bliver i hvert fald nødven-

digt at måle grundvandstanden og

foretage sig et eller andet, hvis den

kommer for højt op.

Virkningen af et skybrudholder længeVores opdagelser betyder, at virk-

ningen af de forøgede mængder af

regn, vi kan vente os i fremtiden,

måske bliver værre end først anta-

get. Grundvandet stiger, når der

kommer kraftigt regnvejr eller sky-

brud, men det synker hurtigt ned til

normalt niveau igen. Derfor har vi

troet, at virkningen af de kortvarige

grundvandsstigninger på vejene var

begrænset.

Men når bæreevnen bliver ved

med at være forringet længe efter,

at grundvandet er sunket ned, har

vi en anden situation. Og hvis sky-

brud bliver en hyppig begivenhed,

risikerer vi, at vejenes bæreevne de

steder, hvor grundvandet i forvejen

står højt, næsten konstant vil have

forringet bæreevne.

Vi understreger dog, at virknin-

gen med denne forringelse af

bæreevnen kun sås på de

strækninger, hvor grundvandstan-

den normalt er høj. De steder, hvor

grundvandet var mere en ca. 60

cm under overfladen, var der over-

hovedet ingen sammenhæng mel-

lem grundvandstand og bæreevne.

Der er behov for yderligere under-

søgelser for at klarlægge sammen-

hængene. For eksempel ved vi

ikke, om der er sammenhæng mel-

lem de dybere jordlag, nedsivnings-

hastighed, vejkonstruktion mv. og

grundvandet. Det eneste, vi har

konstateret, er, at virkningen holder

længe.

Grundvandsstigningen er selvføl-

gelig blot et lille bitte hjørne af kli-

madebatten. Men det viser lidt om,

hvor komplicerede sammenhænge,

vi står over for. Derfor er det vigtigt,

at vi så snart som muligt får startet

debatten om, hvad der egentlig

sker, når klimaet ændres, og hvad

vi kan gøre ved det. Det er blandt

andet det, der er formålet med ’Kli-

maveje’ den 25. marts.


Nedgangen i restlevetid, dvs. ringere bæreevne (rød punkteret streg) viste sig i

op til en måned efter, at grundvandet var synket igen. Ses tydeligt ved målinger-

ne omkring år 2000. Grundvandstanden blev målt kontinuert, mens bæreevnen

blev målt ca. to gange om måneden. (Illustration: Grontmij | Carl Bro).

Tryksatte systemer

ITT Water & Wastewater - Flygt’s løsninger til Åbent land er meget mere end bare en simpel brønd og en grinder pumpe.

Det er bl.a. beregningsværktøjer der kan hjælpe rådgivere med rør-dimensionering og eliminere svovlbrinter, det er grinder pumper med indbygget vippe, det er specialudviklede pum-pestyringer med og uden kommunikation og ikke mindst en afdeling med mere end 20 års erfaring med Åbent land projek-ter.

Jo, Åbent land er meget mere end en brønd og pumpe. Med Flygt er du sikker på at du får en fremtidssikret løsning der virker!

For yderligere information kontakt din lokale sælger:

Jylland & Fyn:Dennis Møller: 23 20 90 51Lars Rasmussen: 21 63 37 67Michael Christensen: 20 18 55 82

Sjælland & øer:Jørgen Petersen: 21 74 61 74Michael Werge: 30 61 66 86

www.flygt.dk

” Fleksible, enkle og komplette

Ud fra flade tegninger, erdet er ikke så ligetil for fxen bygherre at forestillesig, hvordan en bro, dervrider sig i flere retninger,vil tage sig ud. Men med en3D-plotter kan man få sigen detaljeret model, somgør kommunikationen mel-lem alle involverede lettere.

/ Af civilingeniør Raed R. Jawad Toma,

Grontmij | Carl Bro og

arkitekt MAA Christian Ernst, Dissing+Wietling as.

Da arkitektfirmaet Dissing+Weitling

og rådgivningsvirksomheden Gront-

mij | Carl Bro i 2007 fik opgaven at

designe og projektere en stibro,

som skulle forbinde Køge Lystbåde-

havn med byen og lede cyklister og

fodgængere trygt og sikkert over en

ny omfartsvej, var det på forhånd

givet, at broen skulle designes i 3D.

Men derudover blev broen også

plottet ud som en 3-dimensional

gipsmodel i skala 1:100. Det er

langt fra almindeligt at bruge 3D-

plotter til så forholdsvis små projek-

ter herhjemme.

Et væsentligt krav til broen var,

at den skulle passe smukt ind i det

nye landskab, der er blevet skabt i

forbindelse med etableringen af

Køge Jorddepot. Depotet skal være

klar til at tage imod de første læs

let forurenet jord sidst på året, og i

forbindelse med anlægget har

Køge Kommune etableret nye

adgangsveje og foretaget mange

jordarbejder ved det rekreative are-

al.

Den nyanlagte Værftsvej har

gjort det besværligt for fodgængere

og cyklister at komme mellem

byen og lystbådehavnen. Men den

nye stibro leder nu de svage trafi-

kanter sikkert og nemt over vejen.

Ud over krav til æstetik og komfort,

skal broen kunne holde til mindre

køretøjer samt kunne lukkes op,

når høje specialtransporter skal

passere. Derfor er den forsynet

med et 12m langt løftefag.

3D viser sving og hældningDissing+Weitling valgte en løsning

med en meget let konstruktion, der

svinger sig graciøst modsat

omfartsvejen. Broens fortsætter de


3D-print som værktøj tilkompliceret bro

Civilingeniør Raed R. Jawad Toma fra Grontmij | Carl Bro brugte 3D-printet i gips til at studere detaljer på stibroen i Køge

– inden den blev bygget. (Foto: Søren Wesseltoft)


Stibroen drejer stilfuldt modsat vejen og udgør sammen med de øvrige

anlæg en smuk ramme omkring Køge Jorddepot.

Foto: Grontmij | Carl Bro/Dissing+Weitling.

sving, som stien foretager ned mod

villakvarteret, og cykel- eller gåturen

opleves derfor som en helhed

uden at blive afbrudt af et lige styk-

ke, som det ville være tilfældet

med en mere traditionel løsning.

Men da broen drejer, må den

også hælde. Ellers bliver den ubeha-

gelig at færdes på.

Netop brodækkets opbygning

med kurver i forskellige dimensioner

gør det svært at forestille sig den

endelige løsning - selv om projekte-

ringen foregår i 3D, og man kan

vende og dreje tegningerne på en

computerskærm.

Traditionel 3D-projektering er

uundværlig til fx at få landmålerdata,

så broen kan placeres helt præcist.

Alligevel er der mange detaljer

og oplysninger, der først bliver helt

tydelige, når man står med en

fysisk model ”i hånden”. Derfor

besluttede arkitekt og rådgiver at

prøve at plotte - eller printe - broen

ud i tre dimensioner!

Så flere detaljerEn 3D-plotter fungerer i princippet

som en almindelig plotter eller

printer i to dimensioner. Men i ste-

det for at sprøjte farve på papir

sprøjter 3-D-plotterens ”patron”

med en ganske tynd stråle af gips.

Efterhånden som plotterens hoved

bevæger sig efter cad-programmets

anvisninger, opbygges genstanden

lag for lag.

Til sidst står man med en gips-

model af bygværket - nøjagtig ind

til mindste detalje. De helt tynde

dele som fx broens gelænder og

stålwirer er dog ikke med.

3D-modellen viser en række

detaljer, som kan være svære at få

øje på på et 3D-billede på en com-

puterskærm. Specielt bygherren,

Køge Kommune brugte modellen

til at få anskueliggjort broens kom-

plekse geometri. Og der var da

også enkelte småting, som fx fla-

derne på endeunderstøttelsen, der

blev ændret, da arkitekten og

ingeniørerne fik modellen i hånden.

Når prisen falder…At lave en gipsmodel med en 3D-

plotter er en forholdsvis dyr måde

at projektere på, og derfor blev

modellen først lavet, da designet

og projekteringen var næsten hun-

drede procent klart.

Det er fint at kunne studere

detaljerne af det færdige projekt.

Men 3D-plotting bliver først rigtigt

anvendeligt, når det bliver så billigt,

at det også kan bruges til udskriv-

ning af skitser. Så kan man få en

modelskitse, se hvordan den tager

sig ud, rette og udskrive en ny tre-

dimensional skitse, indtil bygværket

er helt perfekt.

Den dag, hvor 3D anvendes i

hele processen fra skitser og design

til beregning, projektering og selv i

anlægsfasen, er ikke fjern. Der er

sket utroligt meget med priserne

på 3D-plotting de sidste par år, og

det bliver stadig billigere. Allerede

nu kan vi anvende værktøjet til en

så forholdsvis lille opgave som en

fodgænger- og cykelbro. Og det vil

gå med 3D-plotting som med alt

andet i den elektroniske verden:

Det bliver billigere og bedre - og

pludselig er en 3D-plotter noget

som er en ligeså naturlig del af en

tegnestue eller et rådgivende

ingeniørfirma, som almindelige

todimensionale plottere er i dag.


De første beregninger og

skitser til broen blev tegnet -

ikke på en serviet - men dog

på et stykke kladdepapir.

Brodækket er i princippet

opbygget som et meget fladt

kegleudsnit. (Illustration: Dis-

sing+Weitling.)

Brodækkets opbygning med kurver i forskellige dimensioner gør det svært at forestille sig den endelige løsning. Mange detaljer bliver først tydelige, når man står

med en fysisk model

Skov & Landskabskonferencen 2009Den 28. januar 2009, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser– og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar samme sted

Nye roller for natur, skov og land-skab i velfærdssamfundet

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner dørene i 2009. På konferencen kan du bl.a. høre om at naturen, vores skove og det åbne landskab i dag er et afgørende element i forhold til et sundt og aktivt liv, i forhold til ønsket om en mangfoldig natur og i forhold til at bevare og beskytte livsvigtige ressourcer som f.eks. vand.

Få også svar på:

• om »det multifunktionelle landskab« er ren drøm eller virkelighed

• hvordan man håndterer konfl ikter i forbindelse med forvaltning af natur, skov og landskab

• hvilke udfordringer skov- og landskabsforvaltere står med i forhold til den nye landskabskonvention og vandrammedirektivet

Skov & Landskabskonferencen 2009 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets førende eksperter inden for planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan poli-tikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommu-ner og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til handling – strategisk såvel som praktisk.

Skov & Landskabskonferencen 2009 er planlagt i samråd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Land-skabsstyrelsen.

46 TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE

Havne har stor betydning for denerhvervsmæssige udvikling – nu kanen metode bidrage til at måle betyd-ningen.

/ Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne

Alle i by og omegn ved, hvor havnen er. Hav-

nen har stor betydning og bevågenhed fra

kommune og erhvervsliv. Alligevel er det over-

raskende, at betydningen er så stor, som vi nu

ser dokumenteret rundt omkring. Det er både

den erhvervsmæssige, økonomiske og beskæf-

tigelsesmæssige betydning.

Danske Havne har af Erasmus Universitetet i

Rotterdam og Syddansk Universitet fået udvik-

let en metode til at måle ”Havnens betydning

for oplandets erhvervsudvikling”. Det nye er, at

metoden tager højde for både de direkte og de

indirekte aktiviteter og jobs, som er givet af hav-

nens virke. I sig selv er havnene kendetegnet

ved, at de har forholdsvis få ansatte. Men der

er store investeringer lagt i havnene, netop for-

di en lang række virksomheder og transportak-

tører har disse anlæg og faciliteter, som nød-

vendigt grundlag for deres aktiviteter. Regionalt

har det betydning at der er en havn. For de

mennesker, der har deres daglige gang på hav-

nen som arbejdsplads. For det omkringliggende

erhvervsliv, der er afhængig af at få varer til og

fra. For de forretningsdrivende og følgevirksom-

heder, der har skibe og andre med ærinde i

havnen som en væsentlig del af deres indtægt-

sgrundlag og berettigelse.

Den regionaløkonomiske model kan netop

anvendes til at identificere de arbejdspladser

og økonomiske aktiviteter, der ligger i området,

fordi de er afhængige af havnen. Ellers ville de

have valgt at være i en anden havn, i en anden

kommune.

Enkelt udtrykMetoden har sin styrke i, at den i tre tal (antal

job, værditilvækst og lokale skattebetalinger)

viser betydningen af samarbejde mellem havn

og virksomheder med tilknytning til havnen.

Som eksempel kan det nævnes, at Kolding

Havn er udgangspunkt for 3450 jobs med

direkte og indirekte tilknytning til havnen. Der

skabes en årlig værditilvækst på 1,6 mia. kro-

ner, og kommunen kan indkassere ikke mindre

end 475 millioner kroner i skatteindtægter. Det

er overraskende store tal for en havn, der i sig

selv ”kun” får 1,2 millioner tons gods over

kajen. Havnens primære opgave med at bidra-

ge til effektiv og billig transport til det regionale

erhvervsliv skal ikke underkendes.

Kontakt havnen30 havne har gennemført analysen. Kontakt

havnen for at høre om det også gælder hav-

nen i Jeres område. For analysen kan være en

god hjælp til de regionale vækstfora og kom-

munernes erhvervsmedarbejdere, når de regio-

nale erhvervspotentialer skal identificeres. Her-

udover kan den også være en hjælp, når hav-

nens styrker og udviklingsmuligheder skal iden-

tificeres. Hvad skal der satses på i den speciali-

sering, der også er i gang?

Ikke mindst bidrager analysen til at øge fors-

tåelsen for, at havne er udgangspunkt for

meget mere end en arbejdsplads for de få.

Derfor skal havnen også prioriteres som

erhvervsområde.

Havnens erhvervs-mæssige betydning

Havne har stor erhvervsmæssig betydning. For eksempel medfører Kolding Havn en årlig skatteindtægt for kommunen på 475 millioner kroner, viser bereg-

ninger fra Danske Havne.

Havnene har unikke udvik-lingsmuligheder og der erstore udvidelser på vej i dedanske havne.

/ Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen,

Danske Havne

Der er jævnligt debat om brug af

havnearealerne. Ikke mindst fordi

det er store arealer med en unik

beliggenhed ved vand og by. Det er

bynære områder, der kan anven-

des til erhverv eller boliger. Derfor

er spørgsmålet hele tiden aktuelt,

om arealerne skal forblive havn,

eller om de skal have andre formål.

Svaret må afhænge af den konkre-

te situation. Markedsmæssigt, plan-

lægningsmæssigt og økonomisk.

Men man skal tænke sig godt om.

Er havnearealerne en gang omdan-

net til andre formål, er det vanske-

Udvidelser på vejDanske Havne gennemførte i for-

sommeren en rundspørge blandt

de største danske havne. I dag har

disse 22 havne et samlet areal på

21 millioner kvadratmeter. Der er

planlagt udvidelser til 26 millioner

kvadratmeter i 2015. Udvidelsen

svarer til 700 fodboldbaner. Der er

fortrinsvis tale om nyt land, fordi

arealerne skabes ved, at der bygges

ud i vandet.

At det er dyrt ses også af, at det

forventede investeringsbehov er på

næsten 10 milliarder kroner. Vel at

mærke udgifter der afholdes af

havnene selv. Udbygningsplanerne

afspejler naturligvis forventningerne

til de fremtidige aktiviteter, så inve-

steringerne kan forrentes. Derfor er

det også nødvendigt, at der skabes

ro og stabilitet om havnens fremti-

dige virke, så dens fysiske rammer

ikke konstant er til debat.

ligt at komme tilbage til den

erhvervsmæssige havnedrift.

Og havnene har unikke udvik-

lings- og udvidelsesmuligheder. De

kan nemlig udvide ud i vandet.

Men det er dyrt. Pengene vil ofte

komme fra salg af havnens mere

utidssvarende arealer. Dermed er

der mulighed for, at der kan blive

plads til både en moderne

erhvervshavn og spændende

udnyttelse af de bynære arealer.

Det kræver, at alle er parate til for-

andringer.

Danmark har mange havne. Fak-

tisk ca. 140 erhvervshavne, hvor

der sker en eller anden aktivitet

hvor der er anløb af fragtskibe, fær-

ger eller landinger af fisk.

TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE 47

SAMARBEJDE GIVER BEDRE OG BILLIGERE DIGITAL VEJFORVALTNING

Alle kommuner har samme udfordring: At servicere borgere og virksomheder bedstmuligt og at effektivisere den digitale forvaltning. Vejportalen er et samarbejde mellem kommuner, KL, KTC, Sund & Bælt og Vejdirektoratet om fælles udvikling af digitale ansøgninger, guides, vejledninger og søgemaskine, der kan integreres direkte på kommunens hjemmeside. Gennem et medlemskab af samarbejdet kan medlemskom-munerne yde en bedre service til en lavere pris pr. kommune.

Kontakt afdelingsleder Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3336, hvis du vil høre mere om, hvordan din kommune kan få gavn af samarbejdet. Se også vejportalens digitale tjene-ster på www.vejportal.dk

Hvorfor opfinde den dybe tallerken 98 gange?

Vejportal.dkBedre og billigere digital forvaltning

Public.dk

Attraktive havnearealer

Havnene vil udvide. Det forventede investeringsbehov er ifølge Danske Havne på

10 milliarder kroner.

Danske Havne har lavet etklima-udspil, der sætterfokus på havnenes ogsøfartens muligheder for atreducere CO2-udslippet.


Danske Havne

Danmark er en søfartsnation. Men

vi er også en havnenation. Vi har

ca. 140 erhvervshavne med anløb

af fragtskibe, færger eller fiskefar-

tøjer. Det er mange havne i forhold

til Danmarks størrelse. Men det er

en stor fordel. Mange havne bety-

der nemlig, at der kan sejles varer

helt tæt til der, hvor varerne skal

bruges. Det begrænser den tunge

lastbiltransport over de lange

afstande, og det er til fordel for

andre trafikanter og for forsynings-

sikkerheden..

Mere klimavenligtDertil kommer, at når gods fragtes

ad søvejen, er det mere klimaven-

ligt end med andre transportfor-

mer. Det skal vi udnytte noget

mere. Særligt i lyset af de internati-

onale mål for reduktion af CO2,

som Danmark skal leve op til. Der-

for har Danske Havne lavet et kli-

ma-udspil. Vi vil gerne sætte fokus

på, at der er en mulighed for at

opnå en gevinst for klimaet, uden

at man samtidig lægger begræns-

ninger på den økonomiske aktivitet

i samfundet. Tværtimod. Det kan

måske virke paradoksalt, at større

godsmængder, der skal transporte-

res, kan betyde et mindre CO2-

udslip. Men det er faktisk tilfældet,

hvis de større mængder kommer

ud at sejle i stedet for mindre

mængder, der kører eller flyver.

Kalktransport sparer C02

Som eksempel kan nævnes en

transport af kalk på tværs af Dan-

mark. Før i tiden blev kalken kørt

med lastbiler fra kalkbruddet ved

Fakse til foderstofanlægget på Djur-

sland. Nu sejler det størstedelen af

vejen fra Fakse Ladeplads til Grenå

Havn. Syddansk Universitet har for

Grenå Havn beregnet, at CO2-

udledningen dermed reduceres

med 160 tons – svarende til 66

procent - for transport af 20.000

tons kalk.

Søfarten stod i 2007 for ca. 20

procent af det nationale godstrans-

portarbejde. Vejtransport dækkede

ca. 79 procent, og bane 1 procent.

Det er dermed søfart, der bør sat-

ses på, hvis der skal opnås reelle

CO2-besparelser inden for den nati-

onale godstransport. Lastbilerne

skal sejles på de lange strækninger.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at

søfarten fortsat yder sit bidrag til at

nedsætte emissionerne. Her er det

vigtigt at der skabes internationale

regler.

For søfart er nok det mest inter-

nationale erhverv der findes. Hvis vi

laver særskilte danske eller euro-

48 TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE

Havne og søfart bidrager med klima-løsninger

Gods fragtet ad søvejen er mere klimavenligt end andre transportformer.

pæiske regler, flager skibene bare

ud til andre dele af verden, og så er

vi lige vidt. Heldigvis gøres der et

stort arbejde i FNs internationale

søfartsorganisation, IMO.

Selv om havnenes emissioner er

en forsvindende lille del af den

samlede transportkædes, må hav-

nene også gøre en indsats. Der

gøres allerede meget rundt om i

havnene. Danske Havne har præs-

enteret et idékatalog med gode

eksempler, som vi håber kan inspi-

rere vores medlemmer og andre

interesserede.

Danske Havne vil fortsætte den

interne og eksterne dialog om

energiforbrug og klima. Vi vil gerne

gøre mere. Vi deltager i arbejdet på

europæisk plan via vores euro-

pæiske havneorganisation, ESPO. Vi

er desuden aktivt medlem af den

nye klimatænketank, Concito. Og vi

forsøger at sætte fokus på den

CO2-reduktion, der skabes gennem

et bedre samspil mellem transport-

formerne.

TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE 49

To højaktuelle DAKOFA-konferencer i december Batterierne – hvad sker der nytårsaften?Tirsdag den 9. december 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

De nye regler – herunder krav om genanvendelse af 50% af de bærbare batterier - og rollefordelinger efter producentansvarets gennemførelse pr. 1. januar 2009 præsenteres.

Affaldsafgifterne til hovedeftersyn Torsdag den 11. december 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Skatteministeriets forslag til ny forbrændingsafgift fremlægges og diskuteres af aktørerne.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist4. december 2008 ko

nfer

ence

Hvad laver de i havnen?Havnene er en vigtig del afinfrastrukturen. Men hav-nene skal i stigende gradhandle ud fra forretnings-mæssige kriterier.


Danske Havne

Havnens vigtigste opgave har altid

været at medvirke effektivt til, at

gods og passagerer kom fra et sted

til et andet, og at fisken kom i land.

Det er det stadig. Men opgaverne

forandrer sig hastigt, og det gør hav-

nene derfor også. Havnen er ikke

længere blot et bassin med kaj

omkring, hvor befolkningen kan fær-

des og mærke suset fra den store

verden.

Havnen er blevet knudepunkt for

gods og passagerer, for skibe, biler

og tog. Det er havnen, der fysisk

knytter transporterne sammen, så

der kan ske en hurtig, sikker og

effektiv afvikling af transporterne.

Men det sker ikke af sig selv. Det

kræver tilstrækkelige fysiske rammer

både i form af adgangsforhold fra

vand- og landsiden. Det kræver

moderne udstyr til håndtering af

gods og fisk.

Del af en helhedDer er mange parter, der skal brin-

ges til at samarbejde. Her kan hav-

nen være den naturlige samlende

part. Havnens ledelse og ansatte

sidder ikke bare og venter på, at

kunderne sejler ind i havneindløbet.

Havnen er opsøgende i at udviklet

transportmønstrene og medvirker til

at nye ruter og transportløsninger

ser dagens lys. Der sker en udbredt

servicering af skibene, så de kan

kommer hurtigt videre. Havnen sik-

rer både gods og folk mod vejrlig,

tyveri, terror og andre risici. Det gør

havnen til et godt bidrag i løsningen

af de samlede transportopgaver.

Forretningsmæssige kriterierHavnene er fortsat et vigtigt led i

infrastrukturen. Men presset for, at

havnene handler og beslutter ud fra

forretningsmæssige kriterier, er vold-

somt øget. Havnene er i konkurrence

dels med andre danske havne dels

med udenlandske havne. At være en

del af denne kommercielle verden

har ændret kravene til havnene. Der-

for er havnene i forandring.

Det betyder også, at der ikke

længere kan stilles de samme krav

og forventninger til havnen. Havnen

bør ikke pålægges en række opga-

ver og restriktioner, som man ikke vil

stille til andre virksomheder. Det stil-

ler nye krav til myndigheder og til

politiske beslutningstagere. For selv

om havneloven som særlov lægger

en række begrænsninger på hav-

nens virkefelt og samarbejdsmulig-

heder, har havnene bevist, at de kan

virke på forretningsmæssige vilkår.

Og selv om havnene gerne vil åbne

sig mod byen, vil de gerne være

med til at bestemme hvordan og

hvornår af hensyn til de erhvervs-

mæssige aktiviteter.

Det må i endnu større ud-

strækning forventes, at havnen

fremover agerer dynamo i at få nye

initiativer i gang. Det være sig både i

nye transportløsninger og som støtte

til det regionale erhvervsliv. Globali-

sering, øget international samhandel,

ændring i transportmønstre, øget

mobilitet og nye teknologiske mulig-

heder. Det stiller nye ønsker og krav

til transportsektoren. De danske

erhvervshavne vil ved at udvikle og

forandre sig bidrage til, at Danmark

kan fastholde et af verdens bedste

logistiksystemer til gavn for erhvervs-

livet og samfundet.

Mange parter skal samarbejde på havnene.

I de seneste to år har delta-gerne i KILDESAMARBEJ-DET arbejdet sammen omat finde og reducere spilde-vandskilder til udledning afmiljøskadelige stoffer. Nuer projektet afsluttet, mensamarbejdet fortsætterbl.a. via det dansk-svenskevidencenter på www.spil-devandsinfo.dk, hvor ogsåalle projektresultaterne ertilgængelige.

Af Morten Beha Pedersen, Hvidovre Kommune samt

Ulf Nielsen og Kristina Buus Madsen, DHI

Kildesamarbejdet startede i marts

2006 og deltagerne har i den mel-

lemliggende periode samarbejdet

om at styrke arbejdet med identifi-

kation og begrænsning af spilde-

vandskilder til udledning af miljø-

og sundhedsskadelige stoffer. Pro-

jektet er delvist finansieret af

INTERREG IIIA Øresundsregionen.

Deltagerne har gennemført fæl-

les udviklingsprojekter og delt viden

om kildesporingsmetoder, forvalt-

ning af forureningskilder samt

metoder til rensning af spildevand.

Samtidig har det været målet at

gøre deltagernes viden og erfarin-

ger tilgængelige for alle aktører i

Øresundsregionen.

Kilder til miljø- ogsundhedsskadelige stofferHovedparten af kilderne (industrier,

sygehuse, affaldsdeponier m.m.)

med udledninger af miljø- og sund-

hedsskadelige stoffer ligger i oplan-

de til offentlige renseanlæg. Rense-

anlæggene er først og fremmest

bygget til at fjerne organisk stof og

næringsstoffer, mens de miljø- og

sundhedsskadelige stoffer i varie-

rende omfang vil løbe igennem

renseanlæggene til vandområder,

blive ophobet i slammet og under-

vejs vil eksponere kloakarbejdere

og medarbejdere på renseanlæg.

Hvis miljø- og sundhedsrisikoen

ved stofferne skal minimeres, er

det derfor nødvendigt med fore-

byggelse og begrænsning ved kil-

derne.

I Kildesamarbejdet har flere kil-

der til miljø- og sundhedsskadelige

stoffer været i fokus, og der har

50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Øresundssamarbejdeom spildevandskilder tilmiljøskadelige stoffer

Oversigt over Kildesamarbejdets fokusstoffer, eksempler på kilder og de kildetyper, hvor

måleprogrammerne har vist koncentrationer over indløbskoncentrationen i tilknyttet renseanlæg.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

således været gennemført aktivite-

ter, der har omfattet følgende kilde-

typer:

• Industriområder (Industrier,

kraftværker, kontorer m.m.)

• Hospitaler

• Husholdninger

• Affaldsdeponier

• Urban overfladeafstrømning

Fokusstoffer og aktiviteterAktiviteterne i Kildesamarbejdet har

haft fokus på udvalgte miljø- og

sundhedsskadelige stoffer (vist i

Tabel 1). Fokusstofferne er blevet

anvendt som demonstrationsstoffer

ved afprøvning af projektets meto-

der og strategier til reduktion af

udledningerne. Fokusstofferne er

alle problematiske ved afledning til

kloak, og er blevet udvalgt på bag-

grund af Vandrammedirektivets pri-

oriterede stoffer, svenske under-

søgelser af forbrug samt målinger

på renseanlæg og i Øresund.

Deltagerne har i løbet af projekt-

perioden gennemført kildesporings-

og kildebegrænsende aktiviteter i

Luftfoto som viser Rigshospitalet i forgrunden og Renseanlæg Lynetten i horisonten. Projektets undersøgelser viser, at lægemidler der benyttes på hospitalet også

kan måles i udløbet fra renseanlægget.


oplandet til renseanlæggene

Sjölunda i Malmö, Öresundsverket i

Helsingborg samt Lynetten, Dam-

husåen og Spildevandscenter Aved-

øre i Københavnsområdet. Aktivite-

terne har omfattet afprøvning af

både ”våde og tørre” metoder. De

”våde” har omfattet nye målemeto-

der såsom nedbørsafhængig prøve-

tagning, anvendelse af biofilm og

passive prøvetagere samt online

måling af olie/PAH. De ”tørre”

metoder har bestået i tilsynskam-

pagner og forbrugskortlægninger

via udsendelse af spørgeskemaer til

Her er det muligt at hente konkret

viden om kildesporing og miljøfor-

valtning (måleprogrammer, tilladel-

ser, kampagner m.m.).

Videncentret har allerede i dag

400-550 unikke brugere samt

450-550 downloads pr. måned.

Dvs. at der dowloades op mod 30

dokumenter pr. dag fra hjemmesi-

den. Efter projektafslutning drives

videncentret videre af Lynettefæl-

lesskabet I/S, så alle aktører i regio-

nen også fremover let vil kunne

formidle (uploade) og hente

(downloade) information fra viden-

centret.

Projektets mange måleresultater

er sammenfattet i en lettilgængelig

udgivelse ”Kildehåndbogen”, som

kan downloades fra projekthjem-

mesiden www.kildesamarbejdet.org

eller rekvireres i trykt udgave hos

DHI. Kildehåndbogen giver også

eksempler på deltagernes mange

aktiviteter.

Projektet er delvist finansieret af

Den Europæiske Fond for Regional-

udvikling Interreg IIIA Øresundsregi-

onen.

virksomhederne. Derudover har der

i projektet været fokus på at be-

grænse kilderne via informations-

kampagner overfor husholdninger

og vilkårsfastsættelse i tilladelser/til-

stånde samt primært biologiske

rensningsmetoder.

Resultatet af måleprogrammer-

ne har vist, at det er industriområ-

derne, der udgør de væsentligste

kilder til fokusstofferne (se Tabel

1). Blandt andet blev PFAS generelt

målt i højere koncentrationer i

hverdagsprøver end i weekend-

prøver fra indløbet til Renseanlæg

Damhusåen og i industriområdet

Fosie i Malmø, hvilket indikerer, at

en del af PFAS-belastningen stam-

mer fra industrielle punktkilder, der

kan spildevandsreguleres.

Måleprogrammerne viste desu-

den, at perkolat fra affaldsdeponier

er en kilde til octylphenol, bisphe-

nol A og kobolt, mens urban over-

fladeafstrømning overraskende har

vist sig at være en væsentlig kilde

til nonyl- og octylphenol – både i et

industriområde i Helsingborgs Stad

og i et boligområde i Gladsaxe

Kommune. Nonyl- og octylphenol

kan stamme fra bilplejemidler,

rengøringsmidler og maling/lak.

Også hospitaler har været gen-

stand for projektets aktiviteter og

her har undersøgelserne også

omfattet antibiotikaresistente bakte-

rier og lægemiddelrester. Målinger-

ne på Rigshospitalet og Rensean-

læg Lynetten viste bl.a., at visse

antibiotika og cytostatika (kræftme-

dicin), som benyttes på Rigshospi-

talet, også kan måles i udløbet fra

Renseanlæg Lynetten.

Hvis du vil vide mereVia projektet er der dannet et net-

værk for aktørerne på spildevands-

området på begge sider af Øre-

sund. Hvis du gerne vil deltage i

dette netværk kan du sende mail til

DHI ([email protected]) Herud-

over har en central aktivitet i projek-

tet været at udforme et

dansk/svensk videncenter for mil-

jøforvaltning af spildevand, der

dækker hele regionen. Videncentret

kan besøges på www.spildevands-

info.dk eller www.spillvatteninfo.se.

Kildetyperne kan bidrage med miljø- og sundhedsskadelige stoffer i urbane oplande.

• Hvidovre Kommune

• VA SYD

• Länsstyrelsen i Skåne Län

• Lynettefællesskabet I/S

• Helsingborgs Stad

• Gladsaxe Kommune

• SYSAV AB

• Miljøstyrelsen

• Lunds Universitet

• DHI Vand • Miljø • Sundhed

Sæt turbo på energibesparelserne i vandsektoren

Målet er 25 % Hvert år bruger danske vand- og spildevandsforsyninger ca. 800 GWh på at holde pumper, ventiler og andet maskinel kørende. Det svarer til elforbruget i ca. 135.000 enfamiliehuse. Den teknologiske udvikling har de senere år skabt nye, attraktive energisparemuligheder, og derfor har DANVA og Elsparefonden sammen udpeget en række sparemuligheder i vandsektoren, som kan reducere elforbruget med 25 % på fem år.

Mange forsyninger gør allerede en stor indsats for at reducere energiforbruget. Viljen er til stede, men der er stadig et stort potentiale og mulighed for fl ere besparelser. På www.energibesparelser-vand.dk kan du se, hvordan I på jeres forsyning nemmest kommer videre med spareindsatsen og de fælles sparemål for vandsektoren.

Sammen kan vi reducere energiforbruget til gavn for miljøet og din forsynings næste elregning. Et samarbejde mellem DANVA og Elsparefonden

Publ

ic.d

k

danva_ann_210x282_VO.indd 1 09/10/08 13:06:21

Klimaet ændres. Byerneurbaniseres. Kraftige regn-skyl og oversvømmedebyrum er ikke længereusædvanlige hændelser ivores hverdag. Derimod erudnyttelse af regnvandetsom ressource til at skabebyliv, attraktive uderum ogalternativt grundlag forbyplanlægning stadignoget, vi alt for sjældentoplever.

/ Af landskabsarkitekt Marit Reisegg Myklestad og

seniorforsker ph.d. Marina Bergen Jensen,

Skov & Landskab, KU-LIFE.

Artiklen er baseret på afgangsopgaven "Vores by,

vårt regnvann", udført af Marit Reisegg Myklestad

i 2008.

Carlsbergs ”Vores By” – etfyrtårn?Ved udgangen af 2008 vil Carls-

berg have flyttet al produktion ud af

København. Tilbage ligger et 33

hektar stort industriområde, der

med Carlsberg A/S som bygherre

skal omdannes til en miljømæssigt

bæredygtig by - en by, der sætter

nye standarder for livskvalitet og

udfordrer fremtiden (Vores By, Kon-

kurrenceprogram, 2006).

Visionen åbner for dannelsen af

en bæredygtig bydel, som kan vise

vejen for fremtidens byplanlægning

og stå som et dansk ”fyrtårn”.

Fra idékonkurrence tilrammelokalplanI 2007 gik tegnestuen Entasis af

med sejren i Carlsbergs idékonkur-

rence om udviklingen af ”Vores By”.

Vinderforslaget rummede bl.a. for-

slag til en 0-løsning for byens regn-

vandshåndtering, hvor alt regnvand

udnyttes/nedsives lokalt. På bag-

grund af vinderforslaget udarbejde-

de Carlsberg A/S i samarbejde

med Entasis Arkitekter, Esbensen

Rådgivende Ingeniører og Køben-

havns Kommune et forslag til lokal-

plan. Der gøres med denne plan

en indsats for at bremse klimaæn-

dringer ved at reducere bydelens

CO2 -udslip. Til gengæld indskræn-

kes den bæredygtige regnvands-

håndtering til kun at omfatte udnyt-

telse og nedsivning af vand fra nye

tage og grønne områder. Tiltaget

reducerer byens træk på grund-

vandsressourcen, men beskæftiger

sig ikke med tilpasning af byens

afvanding til et ændret nedbørs-

mønster. Håndtering af ekstreme

hændelser vil kræve at betydelige

vandmængder kan forsinkes, også

vand fra forurenede overflader.

Lokalplanen udelader dette aspekt

af byens regnvandshåndtering, og

muligheden for udvikling af en 0-

løsning går således tabt.

Vores By – vores regnvandI afgangsopgaven ”Vores by, vårt

regnvann” forsøges vinderforslagets

vision om at skabe en 0-løsning for

regnvandshåndteringen i Vores By

fuldt fastholdt. 0-løsningen skal

samtidig danne grundlag for ople-

velsesrige byrum og et varieret

byliv, og søger hermed at bygge

bro mellem landskabsarkitektens

og afløbsingeniørens arbejdsfelter.

Regnvandets kvantitetSimuleringer med CDS-regn, udført

af Rambøll v/Christian Nyerup Niel-

sen, viser, at en 5-års regnhændel-

se over Carlsberg kræver tilbage-

holdelse af 13.000 m3 regnvand.


Enkel terrænmur kan realisere Carlsbergs vision

Figur 1: a) Inddeling af området i deloplande

b) Eksempel på diagrammatisk beskrivelse af vandhåndteringen, her delopland 4

perioder (figur 5). Terrænet beplan-

tes med fugtighedstålende arter og

fungerer til daglig som et rekreativt

grønt område med mulighed for

solbadning, picnic, sport, leg og

ophold, mens aktiviteterne i regn-

vejr foregår på vandets præmisser

og præges af vandets dynamik.

Baseret på simuleringerne med

CDS-regn dimensioneres terræn-

muren med de tilhørende arealer

til at kunne magasinere og nedsive

10.000 m3, mens områdets største

have udnyttes til magasinering og

nedsivning af de sidste 3.000 m3.

Regnvandets kvalitetAl vejvand antages at være forure-

net og ledes enten gennem et

dobbeltporøst filter

(http://www.sl.ku.dk/upload/basis_

rapport_event_samlet.pdf), anlagt

under det lavest liggende magasin

langs terrænmuren, eller gennem

et ”aktivt muldlag”, før det nedsives.

Kun vand fra nye tage og ikke-trafi-

kerede arealer udnyttes til rekreati-

ve formål i de mindre byrum. En

delstrøm af det rensede vand fra

Entasis’ byplan har en befæstelses-

grad på omkring 80 % og en

bebyggelsesprocent på 180.

Carlsbergs naturgrundlag ergrundlag forafvandingensplanen Udgangspunktet for 0-løsningen er

Carlsbergs naturgrundlag. Med et

terrænfald på 26 m strømmer

regnvandet uden pumpekraft ned

over Valby Bakkes østvendte ter-

ræn. Grunden består af moræne-

ler med indslag af sandlommer, der

vurderes som potentielle nedsiv-

ningsområder (boringsinformation

fra GEUS’ Jupiterdatabase og fra

geologisk model udarbejdet af

Rambøll).

Herudover findes gamle haver på

grunden, som antages at have

højere nedsivningskapacitet end de

bebyggede områder.

Hydrologisk plan På baggrund af disse informatio-

ner og under hensyntagen til Enta-

sis’ byplan kan området inddeles i

mindre oplande. For hvert opland

kortlægges det samlede og reduce-

rede areal, afstrømningsvandets

kvalitet vurderes, og der tages stil-

ling til fordeling mellem synliggørel-

se, magasinering og nedsivning

(figur 1). Det hele samles og

udtrykkes i en hydrologisk plan

(figur 2).

Et nyt byrum – løsningen påbyens afvanding0-løsningen opstår gennem dan-

nelsen af et nyt byrum i Vores By,

som skaber rum for regnvand,

rekreation og økologisk mangfoldig-

hed. Byrummet opstår omkring en

terrænmur, der løber nord-syd gen-

nem områdets laveste del og bin-

der de mange små åbne områder i

Entasis’ plan sammen til et lang-

strakt byrum (figur 3).

Muren skærer sig ind i terrænet

og opfanger regnvandets strøm

ned over Valby Bakke (figur 4).

Vandet lægger sig til rette mellem

terrænmurens fangarme og danner

søer med et vandniveau varierende

fra 1,75 meters dybde ved en 5-års

regnhændelse til intet vand i tørre


Figur 2: Hydrologisk plan

Figur 3: Plan (modelfoto) over det nye

byrum, hvor terrænmur,

beplantning, promenade, broer og

regnvand danner et dynamisk, ople-

velsesrigt grønt område, hvor 0-

løsningen for regnvandshåndteringen i

Vores By opstår.

det dobbeltporøse filter pumpes til

terrænmurens øvre ende, hvor det

dels sikrer skylning af magasinerne

i fangarmene, dels giver en længe-

re periode med forholdsvis rent

vand langs muren.

Hovedparten af det rensede

vand ledes dog direkte til nedsiv-

ning, således at magasinerne tøm-

mes.

TømningsalternativerMagasinerne langs terrænmuren

skal tømmes inden for relativ kort

tid for at stå klar til nye regnskyl.

Samtidig ønskes rekreativ udnyttel-

se af regnvandet, og på dette

grundlag fastsættes et tømnings-

krav på maksimalt 5 døgn. Tømnin-

gen kan foregå på forskellige

måder, hvor følgende alternativer

alle anses for interessante:

11.. UUddlleeddnniinngg ttiill kkllooaakk

Den naturlige afstrømning fra et

ubebygget område svarer typisk til

1 l/s/ha. Udnyttes dette til at tøm-

me bassinerne, kan løsningen sta-

dig betegnes en ”0-løsning”, og de

10.000 m3 kan således ledes til

kloakken i løbet af 3,5 døgn.

22.. NNeeddssiivvnniinngg ii ssaannddlloommmmee ppåå

ggrruunnddeenn

Regnvandet ledes i et lukket rør til

den nærmeste af de omtalte sand-

lommer under terræn over i en fil-

trationsledning. Tømningen kan

udføres over kort tid på grund af

sandets høje hydrauliske lednings-

evne. Beregninger indikerer, at tøm-

ningskravet på 5 døgn kan opnås

ved 370 m filtrationsledning med

en diameter på 20 cm.

33.. NNeeddssiivvnniinngg ii CCaarrllssbbeerrgg--ffoorrkkaassttnniinn--

ggeennss ooppsspprræækkkkeeddee kkaallkk ii ssæænnkk--

nniinnggssttrraaggtteenn oommkkrriinngg FFrreeddeerriikkssbbeerrgg

KKoommmmuunneess iinnddvviinnddiinnggssbboorriinngg,, 22

kkmm nnoorrdd ffoorr CCaarrllssbbeerrgg--ggrruunnddeenn

Her er transmissiviteten i kalken høj

(kilde: Grundvandsplan for Køben-

havns Kommune 2005) og forhol-

dene for nedsivning gode. Vandet

ledes til sænkningstragten i et luk-

ket rør under bakken og over i en

infiltrationsbrønd. Beregninger indi-

kerer, at målet om 5 døgns tøm-

ningstid kan opnås ved brug af en

1,5 m dyb brønd med en diameter

på 1 m.

Samarbejde mellemfaggrupperneBåde dimensionering af de forskel-

lige elementer og scenarierne for

tømning kræver nærmere under-

søgelser af tekniske, hydrogeologi-

ske og økonomiske forhold. Dette

lægger op til en form for samarbej-

de mellem landskabsarkitekten og

andre faggrupper, der er markant

anderledes end det der ses i dag.

Den i afgangsopgaven beskrevne

fremgangsmåde med opstilling af

en hydrologisk plan, inddeling af

området i oplande og vejledende

beregninger, formodes at kunne

udgøre et tilfredsstillende grundlag

for et sådant samarbejde.

Behov for nye værktøjerArbejdet med 0-løsningen i Vores

By har budt på flere udfordringer.

De gældende metoder for dimensi-

onering af anlæg til lokal afledning

af regnvand, bl.a. Spildevandskomi-

téens Skrift 25, har vist sig at have

begrænsninger i forhold til denne

type projekter. Dette beror på Skrift

25’s mål om hurtig nedsivning på

mindst muligt areal. Målsætningen

står i kontrast til ønsket om udnyt-

telse af regnvandet til at skabe byliv

og øgede herlighedsværdier. Hertil

har landskabsarkitekten bl.a. brug

for at få overblik over, hvor regn-

vandet kan tilbageholdes over læn-

gere tid uden at kompromittere

afvandingen. På samme måde sav-

nes der redskaber til vurdering af

regnvandets dynamik i relation til

det landskabelige udtryk. Herudo-

ver savnes værktøjer til at belyse

mulighederne for at udnytte Øst-

danmarks store geologiske variation

i de dybereliggende jordlag i ned-

sivningsløsningerne.

Fremtidens bæredygtige byer– en fælles udfordringAt bygge bro mellem landskabsarki-

tektur, miljøbeskyttelse og afvan-

dingsteknik sker ikke på én dag.

Heller ikke gennem en afgangsop-

gave. Opgaven forsøger at tænke


Figur 4: En enkel terrænmur opsamler regnvand fra hele bydelen og skaber samtidig et sammenhængende byrum, der bliver bydelens største.

stort, både i skala og vision, og at

fastholde målet om at sætte nye

standarder for bæredygtig udnyttel-

se af regnvand i urbane områder.

Visionen bygger på en tro på sam-

arbejde og videndeling fagkredsene

imellem. Hvis det skal lykkes Dan-

mark at rejse nogle virkelige fyrtår-

sker ph.d. Marina Bergen Jensen og

landskabsarkitekt Peter Lundsgaard

Hansen. Specialet kan downloades

fra

http://www.sl.ku.dk/upload/vores-

by_vortregnvann.pdf.

ne for byernes vandhåndtering,

gælder det om at holde støt kurs

og fastholde visionerne for fremti-

dens byudviklingsprojekter helt

frem til deres realisering.

Om forfatterneMarit Reisegg Myklestad har udar-

bejdet opgaven ”Vores By – vort

regnvann” som et 30 p speciale

som afslutning på kandidatuddan-

nelsen til landskabsarkitekt ved KU-

LIFE. Specialet er udført februar-juni

2008 under vejledning af seniorfor-


Med LovGuide Miljø og LovGuide Plan og Natur får I en genvej til hurtigt og enkelt at beskrive jeres kvalitetsstyringsprocesser.

Det viser erfaringerne fra Morsø Kommune, som benytter de to lovguider som fun-dament for kvalitetsstyring. Med lovguiderne ved hånden kan I nemlig nøjes med at beskrive de overordnede procedurer, og fra dem kan I linke til over 300 vejledninger fra vores fagkonsulenter, som dækker de væsentligste sagstyper. Når I linker til lovguiderne, har I sikkerhed for, at faglige vejledninger og lovgrundlag altid er opdateret. I kan derfor have stor glæde af de to lovguider, selvom I har et kvalitetsstyringssystem i forvejen.

Læs casen med Morsø Kommunepå Schultz-Information.dk > Kommuner, regioner og stat > Teknik og Miljø. Kontakt os på telefon 72 28 28 26 eller [email protected].

Den enkle vej til sikker kvalitets-styring på miljøområdet

a) Lavt vandniveau b) Højt vandniveau

Figur 5: Det skiftende vandniveau i magasinerne langs terrænmuren præger bylivet. Langs terrænmuren løber en promenade, som giver mulighed for ophold, akti-

vitet og leg og fungerer som en alternativ bevægelsesrute gennem byen. Fra promenaden fører broer dels til området øst for Carlsberg, dels ind i den vestlige del af

den nye bydel.

Slots- og Ejendomsstyrel-sen har siden 2004anvendt og udviklet etbonussystem i kontrakterfor havedrift. Formålet erat kvalificere samspilletmed tjenesteyderen i dendaglige drift. På baggrundaf Slots- og Ejendomssty-relsens arbejde præsente-rer denne artikel en rækkeerfaringer og anbefalingerfor anvendelsen af bonus-systemer for grøn drift.

/ Af Jens Balsby Nielsen, Ph.d., Landskabsarkitekt,

Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Andrej Christian Lindholst, Ph.d., Udbudskonsu-

lent, Ansat i Frederiksberg Kommune.

Slots- og Ejendomsstyrelsens

enhed, Drift, Slotshaver har ansva-

ret for at forvalte, bevare og udvikle

nogle af Danmarks fineste histori-

ske parker og haveanlæg.

Sidst i 1990erne blev styrelsens

interne driftsorganisation afviklet på

baggrund af positive erfaringer med

udbud af dele af driften. Herefter

overgik man til fuld drift med eks-

terne tjenesteydere, kun suppleret

af en lille stab af faste gartnere til

specialiserede opgaver. Overgan-

gen til drift primært med eksterne

tjenesteydere har i perioden 1998-

2004 medført en række justeringer

af plejen. Samtidigt er der på enkel-

te haver opnået direkte besparelser

på driftsbudgettet på op til 30%

uden, at der er oplevet et fald i

standarden i det gartneriske arbej-

de.

Udvikling afkontraktstyringenSlots- og Ejendomsstyrelsen har

udarbejdet et paradigma, som dan-

ner grundlag for drift med eksterne

tjenesteydere. Paradigmet består af

et samlet udbuds- og kontraktma-

teriale, der er opbygget omkring

Fælles Betingelser, Lokal Standard,

og Særlige Arbejdsbetingelser som

de vigtigste styringsdokumenter.

Oprindeligt var paradigmet særligt

målrettet prissætning, levering samt

kontrol af specificerede ydelser.

Paradigmet var således karakterise-

ret ved en standardtilgang til drifts-

styring via kontrakt. I et planlæg-

ningsperspektiv skabte paradigmet i

høj grad synlighed om den ønske-

de gartneriske standard for enkelte

elementer i parker og haveanlæg

samt et grundlag for prioritering af

indsatsen og fordeling af ressour-

cer.

I udbudsrunderne siden 2004

har Slots- og Ejendomsstyrelsen

indført et bonussystem som en del

af paradigmet. Bonussystemet har

medført, at man i kontraktstyringen

har sat fokus på en række forhold,

som ikke blev adresseret ved stan-

dardtilgangen.

Helhed, dialog og positiveincitamenter Målet med bonussystemet er:

• Sikring af ansvar for helheden

• Sikring af dialog omkring mål

• Sikring af positive incitamenter

til at levere

• Fremme af dialogen omkring

samarbejdet

Standardtilgangen definerer en park

eller et haveanlæg gennem specifi-

cering af delementer. Formelt set


Bonus og samarbejde igrønne driftskontrakter

Slots- og ejendomsstyrelsen har udarbejdet et paradigma som danner grundlag

for drift med eksterne samarbejdspartnere. (Foto: Normansdalen, SES)

består helheden således af sum-

men af delelementer. Parker og

haveanlæg er dog dynamiske hel-

heder i stadig forandring. Ligeledes

er betingelserne for driften omskif-

telige og til tider uforudsigelige. Der

er derfor et behov for at definere

helheden eller det samlede indtryk

af driften i en park eller et havean-

læg.

Gennem en aktiv formulering af

målsætninger og målepunkter for

driften kan forventninger i samar-

bejdet løbende konkretiseres og

omsættes til handling. Aktuelle

emner og behov i driften i den

enkelte park eller haveanlæg kan

således løbende afklares og priori-

teres i forhold til tjenesteyderens

ressourcer og indsats.

Bod opfattes almindeligvis som et

nødvendigt, men negativt styrings-

instrument af både parkforvalter og

tjenesteyder. Bod idømmes,

såfremt der er mangler i det udfør-

te arbejde. Omvendt bliver en

bonus betragtet som et positivt sty-

ringsinstrument, der fungerer som

belønning for udførelsen af et

arbejde og/eller godt samarbejde.

En bod sætter med andre ord

fokus på negative forhold, hvor en

bonus sætter fokus på positive for-

hold.

Slots- og Ejendomsstyrelsens

gruppe af slotsgartnere har hoved-

rollen i styringen og samarbejdet

med de eksterne tjenesteydere.

Den enkelte slotsgartner har et

dedikeret ansvar for den daglige

drift af parker og haveanlæg, her-

under om arbejdet er i overens-

stemmelse med den lokale stan-

dard og de særlige arbejdsbeskri-

velser. Kontrakten danner her det

formelle grundlag for styring og

samarbejde med de enkelte tjene-

steydere. Hertil kommer den ufor-

melle kontakt gennem det daglige

arbejde.

En god uformel kontakt er uvur-

derlig, men kan tage tid at udvikle

og er afhængig af personerne på

henholdsvis forvalter- og tjenestey-

dersiden. En god uformel kontakt

er derfor sårbar overfor de foran-

bejdet forløber i en positiv ånd

med en gensidig forståelse for de

særlige opgaver, der knytter sig til

de indgåede aftaler. Til målformule-

ring kan der formuleres konkrete

målepunkter, som er målrettet mod

særlige indsatsområder i den

pågældende entreprise.

22)) LLookkaall SSttaannddaarrdd

Dette omhandler overholdelse af

det regelsæt, som er formuleret for

den konkrete opgave. Lokal Stan-

dard informerer tjenesteyderen om

stedets historie og kulturelle betyd-

ning. Målet er at påvirke tjenestey-

derens syn på entrepriseområdet

dringer, der ofte sker som følge af

skift på personalesiden. I Slots- og

Ejendomsstyrelsen er der stor

fokus på de forandringer, der sker

ved skift af tjenesteyder, når en ny

kontrakt indgås. Erfaringerne viser,

at der også i løbet af en længere

kontrakt kan ske adskillige skift af

både driftsleder og slotsgartner.

Derfor er den løbende fokus på

fastholdelse og udvikling af den

gode faglige dialog afgørende for at

sikre de bedst mulige resultater.

Udfordringen i kontraktstyringen er

derfor at sikre, at de kvaliteter, der

ligger i en god uformel kontakt kan

understøttes og sikres ved foran-

dring og nye relationer.

Samlet set repræsenterer ideer-

ne – fokus på helhed, dialog om

mål og positive incitamenter – i

bonussystemet således en nyudvik-

ling af standardtilgangen til styring

og samarbejde.

BonussystemetI 2008 har bonussystemet to

hovedområder. Disse er:

11)) SSaammaarrbbeejjddee oogg kkoommmmuunniikkaattiioonn

Heri formuleres målet for det

løbende samarbejde og kommuni-

kation mellem tjenesteyderen og

slotsgartneren omkring udførelse af

driftsopgaven. Målet er, at samar-


Vores flere end100 medarbejdere er klar til at rykke ud på hele Sjælland, Lolland og Falster og løse enhver opgave inden for:

Frederiksberg Ældre Kirkegård

Gamle stræder i Nakskov

Frugthave i Bernstorff Slotshave, Gentofte

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

Torve & Veje

Skolegårde & Sportsanlæg

Boligområder

Firmadomiciler & Slotsparker

Anlæg af udemiljøer i totalentreprise

Pleje og vedlige-holdelse af udemiljøer

Bellahøj Idrætsskole, København

Ullerødbyen, Hillerød

Gårdrenovering, Amager

drøm

mef

abrik

ken.

dk

og adfærd i forbindelse med

udførelsen af arbejdsopgaverne.

Lokal Standard beskriver entreprise-

områdets ”husorden”, som opstiller

konkrete regler for adfærd i haven

og overfor havens brugere, som

skal respekteres. Endelig oplyses

tjenesteyderen om særlige ret-

ningslinier for arbejdets udførelse

på en række områder og om prakti-

ske forhold mht. mandskabsfacilite-

ter og andre tjenesteydere i entre-

priseområdet mv. Til målformule-

ring kan der formuleres konkrete

målepunkter, som er rettet mod

særlige indsatsområder i den

pågældende entreprise.

For hvert hovedområde er der

knyttet en række målepunkter,

hvortil der kan gives karakterne -10,

-5, 0 +5, +10. Karakteren 0 udtryk-

ker her den forventelige præstation.

Økonomien i bonussystemet

bestemmes som en procentandel

af den årlige kontraktsum. I de

første kontrakter, hvor bonussyste-

met indgik, var den maksimale

bonussum på 2% af kontraktsum-

men. I senere indgåede kontrakter

hævede man beløbet til 5%, og i

den seneste optimering har SES

valgt kun at fortsætte med bonus-

systemet på de kontrakter, hvor

bonussummen er på 5 %. Med en

bonussum på 2% var incitamentet

i de udbetalte beløb ganske enkelt

for lille. Slots og Ejendomsstyrelsen

anbefaler udtrykkeligt, at bonusud-

betalingerne tilgodeser medarbej-

derne, men tjenesteyderen har dog

valgfrihed til at anvende bonusud-

betalingerne efter eget ønske.

Forvaltningen af bonussystemet

er struktureret gennem tre årlige

møder mellem slotsgartneren og

tjenesteyderen. To møder finder

sted i forlængelse af de almindelige

driftsmøder og i løbet af sæsonen,

mens året afsluttes med et separat

”bonusmøde” i slutningen af året.

Udvikling af bonussystemetOprindeligt havde det første bonus-

system fra 2004 hele fire hoved-

områder, men siden hen er bonus-

systemet tilpasset. Et hovedområde

for driftsoptimeringer og besparel-

ser indgik i det oprindelige bonus-

system, men blev udeladt på grund

af manglende sammenhæng mel-

lem økonomiske incitamenter og

formål. Ligeledes har man udeladt

et hovedområde for ’bod’, fordi det

i praksis betød, at man sammen-

blandede to forskellige styringsin-

strumenter.

På kontrakter indgået i 2004-

2006 indgik en bonussum på 2%.

Disse kontrakter løber endnu, men

I stedet for bonussystemet er afta-

len med tjenesteyderne nu, at SES

fra 2008 udvikler et nyt system.

Dette system fastholder fokus på

samarbejdet, men i stedet for en

begrænset økonomisk gevinst tilby-

des alle tjenesteyderens medarbej-

dere mulighed for at deltage i fæl-

les faglige/sociale arrangementer.


Trends i udvikling af bonussystemet og nyt fokus på samarbejdet

Oprindeligt Revideret 5 % Forenklet bonussystembonussystem bonussystem med særligt fokus på

samarbejde

Hovedområder Samarbejde og Samarbejde og Samarbejde

kommunikation Kommunikation Økonomi

Lokal standard Lokal standard Kunderelationer

Indhold Optimeringer

og besparelser

Antal bod

Økonomisk 2% af 5% af Ingen økonomiramme kontraktsum kontraktsum Faglige oplevelser

Målepunkter Mange og fælles Færre og i en hvis Få generelle

for alle kontrakter grad tilpasset den målepunkter med

enkelte kontrakt afkrydsningsskema

Evaluering / Ensidigt, SES SES bedømmer, Gensidigt, hvor både SES

pointgivning bedømmer men og tjenesteyder udfylder

Process giver feedback og giver feedback

Dialog Ringe God, men ikke Ligeværdig dialog fokuseret

helt ligeværdig på forbedring af

interaktionen

Måling ‘Objektiv’ Objektiv / Ingen måling. Subjektiv

uformelt vurdering og efterfølgende

‘forhandlet’ dialog

Størrelse af Ubetydelige Betydelige Giver tid og faglige ople-

udbetalinger velser i stedet for bonus

‘Værdi for Meget lav I nogen grad Forventer bedre samar-

Outcome pengene’ bejdsrelation

Forbedringer Minimale I stigende grad Forventer mere helhedsfor

i indsats ståelse, større faglig stolt

hed og mindre udskiftning

af personale

Forbedringe Meget Mindre Forventer større kontinuitet

i driften begrænsede forbedringer og forbedret faglig dialog

om løsning af driftsopgaven

Tabel 1. Tabellen giver et overblik over bonussystemets indhold, proces og udkomne. Det oprindelige bonussystem blev

indført i 2004, mens det reviderede bonussystem er anvendt i 2007. Hertil kommer et revideret og forenklet bonussy-

stem med fokus på samarbejde, hvor belønningen alene består af faglige og sociale oplevelser for tjenesteyderens medar-

bejder.

Til disse kontrakter er SES ligele-

des i gang med at udvikle et op-

følgningssystem, der bl.a. er inspire-

ret af vejdirektoratets partnering-

kontrakter. Opfølgningssystemet

skal tage temperaturen på samar-

bejdet og danne et kvalificeret

udgangspunkt for dialog og opfølg-

ning. Værktøjet i opfølgningssyste-

met er et skema, der som

udgangspunkt anvendes to gange

årligt i forbindelse med ordinære

driftsmøder.

Skemaet udfyldes af henholds-

vis tjenesteyder og slotsgartner

inden mødet, og danner hermed

grundlag for dialog og forventnings-

afstemning om evt. kritiske punkter.

De udfyldte skemaer kan efterføl-

gende give ledelsen i henholdsvis

SES og hos tjenesteyder et indblik i

samarbejdsklimaet.

Gevinsten for tjenesteydernes

medarbejdere er, at SES i dialog

med driftslederen tilbyder 1-3

arrangementer pr. år. Disse arrange-

menter tilbydes alle uanset udfal-

det af temperaturmålingerne. Ideen

er at arrangementerne efter behov

vil være faglige og/eller sociale.

Målet er, at tjenesteyderens medar-

bejdere, udover en faglig oplevelse

ved et besøg i en anden slotshave,

får et bredere kendskab til SES og

de øvrige anlæg. Samtidigt frem-

mes den uformelle dialog og der

Slots- og ejendomsstyrelsen, der bl.a. har ansvaret for sønderborg slot, har

siden 2004 anvendt og udviklet et bonussystem i kontrakter for havedrift.

(Foto: Sønderborg slot, SES)

opnås en bredere fælles reference-

ramme, der kan indgå i den fortsat-

te dialog og udvikling af driften.

Udviklingen af bonussystemet

har undervejs blandt andet foregået

på grundlag af tilbagemeldinger fra

de involverede tjenesteydere og

slotsgartnere. Udover den løbende

dialog i den enkelte kontrakt har

der i 2006 og 2007 været afholdt

møder, hvor alle grønne tjenestey-

dere og slotsgartnere i SES har del-

taget for at diskutere kontraktstyring

og bonussystem. En del af grund-

laget for diskussionerne var baseret

på en forudgående interviewrunde

med involverede slotsgartnere og

tjenesteyderne i alle driftskontrak-

ter. Hermed fik man skabt et fælles

grundlag, hvorigennem den enkelte

kunne få overblik over egne og

andres erfaringer.

Det har taget tid at modne

bonussystemet. Til gengæld har

man i dag en god indsigt i hvad der

virker og ikke virker.

FremtidenDen fortsatte udvikling af styring og

samarbejde i grønne driftskontrak-

ter sigter imod at tackle de spørgs-

mål, der rejser sig i den daglige

drift. Anvendelsen af udbud med-

fører behov for en optimering af

samarbejdsformer, så kontinuitet i

opgaveløsningen og den faglige

Vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

AFFALD

Så er det tid til at udarbejde en

ny affaldsplan. Vælg Plan A – for

affald – og kom til inspirations-

møde i dit område.

Grontmij l CarlBro og Tankegang

inviterer til seminarer 5 steder i

landet i den kommende tid.

Se mere på www.tankegang.dk

Plan A

udvikling fremmes. Dette kræver, at

parkforvalterne aktivt afsøger nye

muligheder og systematisk afprøver

disse med henblik på at tilvælge de

løsninger, der fremmer samarbej-

det og opgaveløsningen .

Erfaringen med bonussystemet i

SES viser, at en løbende evaluering

og dialog med tjenesteyderen er

afgørende for at sikre, at kontrakt-

styringen kan udvikles og optime-

res. I SES er processen ikke slut.

Nye erfaringer, koncepter og idéer

har indgået i de seneste justeringer

af paradigmet og vil også i fremti-

den være med til at præge udvik-

lingen. SES´s udbudsparadigma må

her forventes løbende at blive

udviklet, så der løbende inddrages

nye aspekter. Denne udvikling stil-

ler krav til kompetencerne hos

både parkforvaltning og tjenestey-

der.

Erfaringer og anbefalinger På baggrund af udviklingen af

bonussystemet i SES kan følgende

erfaringer og anbefalinger opsum-

meres:

• Implementering tager tid

• Intern koordinering og dialog er

vigtig for at sikre læring og erfa-

ringsudveksling

• Tjenesteyderne kan med fordel

inddrages i udviklingen

• Faglig udvikling og udfordrende

fællesprojekter skaber motivati-

on og tilhørsforhold

• Det samme bonussystem virker

forskelligt fra kontrakt til kontrakt

• Belønning skal stå mål med

indsats og forventninger (incita-

menter)

• Fokus på samarbejde og kom-

munikation er afgørende

KKiillddeerr::Lindholst AC (2008). Partnerskaber iparkforvaltningen?, Ph.d.-afhandling,Skov & Landskab. Jarlov, C., P. B. Henriksen (2004)Organisation og udlicitering - enberetning om udliciteringsprocesser-nes egendynamik. I "Offentlig Ledel-se", Børsens Forlag.http://www.ses.dk/db/files/artikel_om_udbud_og_udliceitering_i.pdfSlots og Ejendomsstyrelsen. Paradig-ma for havedrift,http://www.ses.dk/e9000c

Chefgrupperne i Holstebroog Næstved har etableretet uformelt erfasamarbej-de. Det giver inspiration,udvikling og er også et fri-rum for drøftelse af ledel-sesudfordringer.

/ Af Michael Nørgaard

Umiddelbart synes det ikke at være

det mest oplagte netværkssamar-

bejde, når Holstebro i Vestjylland

og Næstved på Sydsjælland finder

sammen. Men uanset geografien

og de 300 km som skiller kommu-

nerne, så bidrager samarbejdet til

at styrke og udvikle ledergrupperne

begge steder.

”Vi har fået skabt et fantastisk

godt netværk mellem de to teknik-

og miljøforvaltninger og vores

møder, der typisk varer to intense

dage giver nye perspektiver på

vores opgaveløsning. Alle får ny

inspiration omkring faglighed, orga-

nisation og ledelse med hjem,” for-

tæller direktør for Teknik og Miljø

Søren Gais Kjeldsen, Holstebro

Kommune. Netværkssamarbejdet,

der indebærer, at man mødes 1 til

2 gange om året, har været i gang

siden 2007, hvor direktørerne fik

ideen.

Også fra Næstved Kommune er

der positive erfaringer. ”Denne type

samarbejde er et godt supplement

til de udmærkede lokale og regio-

nale samarbejder som vi deltager i,

fx i KTC-regi. Men når vi tager til

den anden ende af landet, så giver

det et lidt større og andet frirum

end der er i samarbejdet med

nabokommunerne,” fortæller chef

for Miljø- og Planafdelingen Ebbe

M. Olesen fra Næstved Kommune.

Temaerne der er på dagsord-

nen, når de to chefgrupper mødes,

er både faglige og ledelsesoriente-

rede, fx klimastrategi, udbud og

OPP. Ved efterårets møde i Holste-

bro var de to chefgrupper bl.a. også

ude for at se på naturgenopretning

- genslyning af Råsted Lille Å og

den afsluttede renovering af herre-

gården Nr. Vosborg.

Byggesager og landbrugNår to engagerede forvaltninger

mødes, så kommer temaer som

byggesagsbehandling og landbrugs-

sager naturligvis også på dagsord-


Holstebro - Næstved t/r

Naturgenopretning i praksis: Råsted Lille Å i Holstebro Kommune genslynges. Projektet var på dagsordnen ved efterårets

møde mellem chefgrupperne fra Næstved og Holstebro.

nen. Og her er stof til gode diskussi-

oner og inspiration at hente for beg-

ge parter i samarbejdet – og måske

lidt venskabelig kappestrid. ”Vi kan

se, at der er meget store forskelle på

antallet af byggesager og byggesags-

behandlere i de to kommuner,” for-

tæller Søren Gais Kjeldsen. ”Men

også sagsbehandlingstiderne er

meget forskellige og vi prøver selv-

følgelig om vi kan lære af hinanden

på dette område. Vores forudsæt-

ninger er forskellige - der er for

eksempel meget stor forskel på det

antal sager de to kommuner mod-

tog fra de gamle amter og på om

der fulgte ressourcer med,” siger

Søren Gais Kjeldsen.

”En væsentligt del af vores sam-

arbejde handler om at udrede årsa-

gerne til de forskelligheder som fin-

des – i hvert fald på overfalden og

ifølge nøgletallene,” siger Ebbe M.

Olesen.

”Vi må sige, at vi er i en over-

gangsfase efter kommunalreformen.

I vores gamle kommuner blev alle

sager og eventuelle efterfølgende

klagesager behandlet af vore politi-

ske udvalg. Vi er i gang med nye

arbejdsgange som optimerer

behandlingen af sagerne,” fortæller

Ebbe M. Olesen.

vi har god fornøjelse af at kunne

drøfte med kollegaerne fra Næst-

ved ” siger Søren Gais Kjeldsen.

Ifølge aftalen mellem KL og

ministeriet skal kommunerne have

færdigbehandlet 1.200 godkendel-

sessager i år.

Fokus på høringsprocedureSagsbehandlingstider på byggesager

i de to kommuner er meget forskel-

lige – 2 uger i Holstebro og 8 uger i

Næstved – med pilen i den rigtige

retning, men der er mange nuancer

og forklaringer på forskellen. ”Vi har

haft mange og tunge byggesager i

Næstved og skeletter i skabet –

men det går i den rigtige retning

med sagsbehandlingstiderne. Vi gør

selvfølgelig alt hvad vi kan for at

optimere – særligt høringsprocedu-

rerne er i fokus hos os. Vi skal finde

den rette balance mellem en smidig

sagsgang og den formelle høring.

Og vi synes, at sparringen med kol-

legaerne fra Holstebro giver os god

inspiration til at udvikle sagsbehand-

lingen” siger afdelingsleder Ebbe M.

Olesen.

LandbrugsgodkendelserI Holstebro fylder miljøgodkendelse

af husdyrbrug rigtigt meget. ”Vi lig-

ger godt i statistikkerne for sagsbe-

handling, men er under et vold-

somt pres, fordi miljøministeriets

godkendelsessystem ikke fungerer

optimalt. Vi har sammen med 7

andre kommuner i regionen mod-

taget ca. 700 ansøgninger om mil-

jøgodkendelser. Det svarer til en

fjerdedel af alle ansøgninger i lan-

det. Nu har miljøstyrelsen udsendt

et opdateret kort som skal lægges

til grund for beregningen af sager-

ne og det betyder, at flere hundre-

de sager skal genberegnes. Det

sætter os i en svær situation, som


Chefgrupperne fra Holstebro og Næstved besigtiger herregården Nr. Vosborg i Holstebro, der med midler fra Realdania er sat i stand til et moderne kultursted med

kursusfaciliteter og museum.

Råsted Lilleå - vandløbsprojekter og dambrugMiljøministeriet udsendte i 2004 en nationalplan for den danske

laks. Og som følge heraf skal forholdene for laks i Råsted Lilleå ved

Holstebro forbedres. Holstebro Kommune gennemfører derfor

egentlige projekter, der gennemføres i 2007 og 2008. Dambrugs-

ejerne indgår i projektet ved at ombygge dambrugene til moderne

modeldambrug med lille vandforbrug og god vandrensning.

Projekterne indebærer at stemmeværker fjernes og over 2,3 km

vandløb får sine slyngninger tilbage. Projekterne giver fri vandremu-

lighed for fisk og vandløbets smådyr, ligesom der skabes ideelle

gydemuligheder for bl.a. laks i de genslyngede strækninger hvor

åen får god vandhastighed. De nye åslyngninger udligner et fald på

over 5 meter i vandløbet.

Holstebro kommune forventer, at dambrugenes igangværende

ombygning til en produktion baseret på grundvand eller indpum-

ning af åvand vil give hurtige resultater i form af en hastigt voksen-

de bestand af laks, havørred og stalling, men også have positive

effekter for de sjældne flod- og havlampret, der er særligt beskyttet

af EF-habitatdirektivet i Nissum Fjord.

Kilde: Holstebro Kommune

En del af Teknisk Forvalt-ning i Holstebro er flyttettil NUPARK – en udvik-lingspark med offentlige ogprivate virksomheder i etspændende og innovativtmiljø.

De vil have vækst i Vestjylland og

de gør hvad de kan for at skabe

forudsætningerne for væksten.

Udviklingsparken NUPARK i Holste-

bro er et af eksemplerne herpå. En

del af Teknisk forvaltning har også

til huse i NUPARK.

”Idag ligger Teknisk Forvaltnings

Natur og Miljøafdeling i NUPARK,

som ligger et stykke fra Rådhuset

og resten af Forvaltningen. Der er

visse ulemper ved at være spredt

geografisk som vi er nu og jeg

håber, at ideen med at samle for-

valtningen vil modnes med tiden

og blive realiseret,” siger direktør for

Teknik og Miljø Søren Gais Kjeld-

sen.

Også på andre områder er der

gang i Holstebro. Normalt er det

staten, der anlægger motorveje –

men når staten ikke vil, så kan man

jo tage sagen i egen hånd. Det

gjorde de i Holstebro Kommune

sidste år, hvor en gruppe af offentli-

ge og private repræsentanter anlag-

de 10 meter motorvej. Målet var -

og er - at få motorvejen ført til Hol-

stebro og Struer. ”De 10 meter

motorvej er et meget godt billede

på, hvordan gode private og offent-

lige kræfter står sammen for at ska-

be udvikling og vækst på Holste-

bro-egnen,” siger Søren Gais Kjeld-

sen. ”Hvis vi i Vestjylland skal have

vækst, så kræver det tilgængelig-

hed,” siger Søren Gais Kjeldsen.

-mna


Holstebro ønsker vækst!

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen foran NUPARK, hvor Forvalt-

ningens Natur & Miljøafdeling holder til.

Om NUPARKNupark er en udviklingspark i rivende fremdrift fantastisk spændende

miljø med næsten 100 virksomheder. Hovedbygningerne huser et

stort antal private og offentlige virksomheder i et åbent og innovativt

miljø. I området etableres i nær fremtid Maabjerg BioEnergy og der

er planer om etablering af en af Danmarks første demonstrations-

tankanlæg til brint. Nupark ejes af de tre kommuner Holstebro, Struer

og Lemvig.

I tilknytning til udviklingsparken tilbydes innovative virksomheder

at købe grund og bygge. I første omgang sælges de attraktive grunde

syd for Nuparks hovedbygninger langs med Struer Landevej. Viden-

deling og samarbejde er en bærende del af Nuparks idegrundlag.

Derfor er det et krav at byggerier i Nupark forbindes med hinanden

og der etableres gennemgang, så der bliver en fysisk sammenhæng

mellem virksomhederne. Grundene udbydes af Holstebro Kommu-

ne i et tæt samarbejde med Nupark.


NUPARK i Holstebro.

- udviklingspark med næsten 100 virksomheder.

Syv kommuner i det midt- og

vestjyske område er glade for, at Mil-

jøstyrelsen nu endelig har opdateret

det kortmateriale, som kommuner-

ne skal bruge i behandlingen af mil-

jøgodkendelser af husdyrbrug, da

opdateringen fremmer beskyttelsen

af naturen. Men her og nu får det

en meget negativ konsekvens for

kommunernes sagsbehandlingstid.

Pr. 1. januar 2007 træder en ny

lovgivning om miljøgodkendelse af

husdyrbrug i kraft. Landmændenes

ansøgninger til Kommunerne skal

sendes via et ansøgningssystem

leveret af Miljøministeriet – det ene-

ste der mangler på daværende tids-

punkt er ansøgningssystemet.

I foråret 2007 melder Miljømini-

steriet at systemet virker perfekt.

Desværre kun på gangene på Chri-

stiansborg. I den virkelige verden vir-

ker systemet ikke – Kommunerne

kan ikke modtage ansøgningerne.

Og kommer først til det hen over

sommeren 2007 – hvor landbrugs-

sagerne har hobet sig op.

Indtil begyndelsen af september

2008 har Lemvig, Struer, Viborg, Ski-

ve, Holstebro, Ringkøbing-Skjern,

Herning og Ikast-Brande modtaget

ca. 700 ansøgninger om miljøgod-

kendelser.

Det svarer til en fjerdedel af alle

ansøgninger i landet.

- På daværende tidspunkt var der

givet ca. 200 miljøgodkendelser i

vore kommuner, og ca. 250 sager

var under behandling. Kravet fra Mil-

jøstyrelsen betyder, at de ca. 250

sager nu skal genberegnes. Det er vi

i gang med, men vi savner miljømi-

nisterens forståelse for, at genbereg-

ningerne kræver mange ressourcer.

Yderligere paradoksalt er det, at

ministeren samtidig anmoder om, at

kommunerne ikke genberegner for

mange ansøgninger på én gang, for-

di Miljøstyrelsens ansøgningssystem

ikke kan håndtere det, understreger

de syv kommuner.

I kommunerne arbejdes der

hårdt på at forkorte sagsbehand-


Miljøministeriet spænderben for miljøgodkendel-ser for husdyrbrug

Handlingsplanen omit-ansøgningssystemettil husdyrgodkendelser

Miljøstyrelsen har iværksat en

foreløbig handlingsplan for at

optimere udvaskningsbereg-

ningsmodulet FarmN, som er

en del af IT-ansøgningssyste-

met husdyrgodkendelse.dk.

Systemet arbejdede for

langsomt, og det betød lange

køer og forståelig irritation for

brugerne. Det er derfor glæde-

ligt, at første del af handlings-

planen virker. - Der blev om

natten den 29/10 foretaget en

optimering af den beregnings-

proces i FarmN, der er identifi-

ceret som en flaskehals i udva-

skningsberegningerne, og der-

med hele IT-ansøgningssyste-

met. Denne opdatering bety-

der næsten en fordobling af

beregningshastigheden. Samti-

digt viser log-filerne, at halvde-

len af udvaskningsberegninger-

ne i sig selv nu tager under 1

minut, siger vicedirektør i Mil-

jøstyrelsen Claus Torp.

Kilde:www.mst.dkMiljøgodkendelser til landbruget er ikke blevet lettet af Miljøministeriets nye

ansøgningssystem.

Formænd for 7 Teknik- og miljøudvalg i Jylland under-streger i en pressemeddelelse, at et nyt ansøgningssy-stem fra Miljøministeriet har negative konsekvenser forkommunernes sagsbehandlingstid af miljøgodkendelser.

lingstiden for miljøgodkendelser til

landbruget. Men de mener, at Mil-

jøministeriet ikke tilvejebringer forud-

sætningerne for, at kommunerne

kan leve op til aftalen mellem mil-

jøministeren og Kommunernes

Landsforening. Aftalen indebærer, at

Kommune, Holstebro Kommune,

Herning Kommune, Ikast-Brande

Kommune, Lemvig Kommune, Skive

Kommune og Struer Kommune.

Kilde: pressemeddelelse fra de 7

kommuner.

landets kommuner i alt skal have

behandlet 1.200 miljøgodkendelser

inden udgangen af 2008.

- Vi var godt på vej til at levere

vores bidrag til, at aftalen mellem

miljøministeren og KL kunne opfyl-

des. Vi har lysten og viljen til at nå

måltallet, men ministeriet spænder

ben for vore bestræbelser. Det bety-

der, at sagsbehandlingstiden bliver

forlænget i mange sager, understre-

ger formændene for de syv kommu-

ners udvalg for Teknik og Miljø og

Natur og Miljø - Ringkøbing-Skjern


I 2007 trådte en ny lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug i kraft. Ansøgningerne skal sendes via et system fra Miljømisteriet, men systemet kom først i somme-

ren 2007.

68 TEKNIK & MILJØ I NYT

Ulovlig håndtering afelskrot er producenter-nes ansvar!Greenpeace har dokumenteret, at danske virksomheder gør sig skyl-

dig i ulovlig håndtering af elskrot. Den 1. april 2006 blev der i Dan-

mark indført producentansvar for elskrot. Det betyder, at det nu er

producenterne og importørerne, der har ansvaret for, at elskrot hånd-

teres lovligt og miljømæssigt korrekt.

”Der bør sættes kraftigt fokus på de danske producenter og impor-

tører af elektriske og elektroniske produkter, da det er dem, der har

ansvaret for, at elskrot håndteres lovligt og miljømæssigt korrekt”,

siger direktør for RenoSam, Jacob H. Simonsen.

”Myndighederne skal

naturligvis føre tilsyn med

de danske virksomheder,

der håndterer elskrot.

Men det siger sig selv, at

myndighederne hverken

kan eller skal føre tilsyn

med samtlige læs

elskrot,” fortsætter Jacob

H. Simonsen, der vil have

producenter og impor-

tører til at fortælle, hvad

de vil gøre for at leve op

til deres ansvar.

Kilde: Renosam

Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

Kommuner skruer vold-somt op for vandpriserne

En ny analyse fra DI viser, at kommunerne fra 2007 til 2008 har

skruet kraftigt op for prisstigningerne på vand. Prisstigningerne på

håndtering af spildevandet er fordoblet, mens prisstigningerne på

vandforsyningen er tredoblet.

De markante prisstigninger kommer forud for en ny vandlov, som

lige nu er i høring. Loven ventes at træde i kraft i 2009 og betyder,

at ansvaret for fastsættelse af priserne på rent vand og spildevand

fjernes fra kommunerne.

”Det virker som om, at nogle kommuner har benyttet lejligheden til

at skrue prisen op. Den nye lov har været diskuteret længe, så kom-

munerne har længe vidst, at der skal effektiviseres, og så er det

meget rart at lave et prisløft nu, så man har et bedre udgangspunkt,

når den nye vandlov træder i kraft,” siger DI’s miljøchef Bjarne Pal-

strøm.

Kilde: DI

150 millioner kronerskal gøre Danmark tilcleantech-mekkaDanmark har et forspring i cleantech. Men forspringet svinder ind,

efterhånden som flere og flere lande ser områdets forretningsmu-

ligheder. Det er baggrunden for, at Copenhagen Capacity i samar-

bejde med blandt andre DI, Vækstfonden og Scion DTU vil bruge

150 millioner kroner på at skabe en cleantech-klynge, som skal til-

trække udenlandske investeringer.

”Vi er helt klart begyndt at sakke bagud. For eksempel inden for

vind, hvor vi har slået os op på off-shore kapacitet på havvindmøl-

ler, er vi lige blevet overhalet af englænderne. Samtidig kan vi blive

meget bedre til at gøre opmærksom på os selv og vores kompe-

tencer i udlandet,” siger project development manager Nicolai

Sederberg Rothbøll fra Copenhagen Capacity.

Kilde: DI Business

Verdensnyhed på Energiuge i FrederikshavnEn verdensnyhed blev præsenteret på Energiugen i Frederikshavn.

Nyheden er en bil. En meget speciel bil udviklet af Støvring-firmaet

SerEnergy i samarbejde med Aalborg Universitet. Der er tale om en

el-bil, der er kombineret med en brændselscelle.

Bilen har sit eget kraftværk med, der kører på metanol. Det betyder,

at der produceres strøm hele tiden, mens man kører - og det giver

en aktionsradius på op til 1000 kilometer. Metanol vil på sigt kunne

købes på almindelige tankanlæg.

Kilde: Tankegang

TEKNIK & MILJØ I NYT 69

Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

COWI foretager VVM-undersøgelse for Femern-broen Femern Bælt A/S har valgt COWI til at gennemføre en VVM-under-

søgelse af landområdet omkring en fast forbindelse over Femern

Bælt. Resultatet af miljøundersøgelsen for vil få indvirkning på den

endelige udformning af Femern-forbindelsen.

Det siger projektleder i COWI Anne Eiby, der sammen med under-

rådgiveren Atkins er blevet valgt af Femern Bælt A/S til at udarbejde

VVM - vurdering af virkninger på miljøet for tilslutnings- og rampean-

lægget for den faste forbindelse på den danske side.

I alt er der udvalgt syv rådgivergrupper, hvor fem har ansvar for det

marine område, mens to hver især har ansvar for henholdsvis det

danske - og det tyske tilslutnings- og rampeområde.

Den faste forbindelse, der forventes færdig i 2018, vil forbinde Rødby

og Puttgarden med en ca. 19 kilometer lang bro eller tunnel, som

skal omfatte en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane og en firesporet

motorvej.

Kilde: COWI

Niras bag miljøvurderingaf letbane i ÅrhusNIRAS skal foretage miljøvurdering forud for etableringen af letba-

nens 1. etape i Århus. Opgaven omfatter VVM-undersøgelse for mil-

jø- og arealforhold.

NIRAS blev valgt ud blandt en række kvalificerede tilbudsgivere på

baggrund af en grundig og professionel projektbeskrivelse, der udvi-

ser overblik og lægger vægt på koordinering af de tre delprojekter.

NIRAS har nu indgået kontrakt med Midttrafik.

Både Århus Byråd og Midttrafik er fast besluttede på at forbedre den

kollektive trafik i Århus-området med et net af letbaner. Det samlede

letbaneprojekt vil koste omkring 2,2 milliarder kroner at bygge, og

Århus Kommune og Midttrafik håber, at de kan få politikerne på Chri-

stiansborg til at indgå i finansieringen af anlægsudgifterne.

I den første etape til ca. 1 milliard kroner skal der bygges ca. 12 km

nye spor fra Århus Midtby via Nørreport og Randersvej til Skejby til et

nyt stort byområde ved Lisbjerg i Århus Nord og videre til Lystrup.

Den 1. etape etableres herefter ved en sammenlægning af Odderba-

nen og Grenaabanen, og ved at føre den sammenlagte bane ad de

nye spor gennem Århus Nord. Den første etape vurderes at kunne

sættes i drift i 2015.

Kilde: Niras

Danmarks første +lavenergihus på vejGrontmij | Carl Bro er rådgiver på fremtidens husbyggeri, der leverer

mere energi, end det bruger. SIB Zero+ kaldes lavenergihuset, der

opføres i Sønderborg og er det første af sin art i Danmark.

Det er Project Zero, SIB Byggeri, Danfoss, Syd Energi og Grontmij |

Carl Bro, der sammen opfører +huset, som skal fremme miljøbe-

vidstheden, energibevidstheden og den moderne forbrugeradfærd.

”Med huset viser vi, at danske familier kan få opfyldt alle ønsker om

et flot og funktionelt hus, samtidig med at huset producerer mere

energi, end det forbruger. På sigt vil denne type huse have en bedre

totaløkonomi end traditionelt byggeri,” siger afdelingschef Christian

Udby hos Grontmij | Carl Bro.

Grundvands-pris til århusiansk forskerDen 31. oktober uddelte Odense Vandselskab G. O. Andrups Grund-

vandspris 2008 for at sætte grundvandsbeskyttelse på dagsordenen.

Årets prismodtager er lektor lic.scient. Kurt I. Sørensen, som bl.a. har

udviklet højteknologiske instrumenter til at kortlægge det underjordi-

ske landskab – fra luften.

Prisen på 60.000 kr. blev overrakt af borgmester Jan Boye. Den fyn-

ske vandpris går hvert år til en person, som har gjort en særlig ind-

sats for én af verdens vigtigste ressourcer, grundvandet. Årets pris går

til én af verdens førende forskere i udvikling af metoder til kortlæg-

ning af grundvandet.

”Kurt I. Sørensen fra Geologisk Institut på Århus Universitet er en

sjælden kombination af en dygtig teoretiker og en dygtig håndværker,

og han har i løbet af sin karriere opfundet en række teknikker, som i

dag dominerer alt grundvandsarbejde i Danmark og endda bliver

brugt så langt væk som Australien og Galapagos,” fortæller Anders

Bækgaard, direktør for Odense Vandselskab.

Kilde: Odense Vandselskab

70 TEKNIK & MILJØ I NYT

Optimering af processer .................................................................................24.-25. nov.Offentlighedens adgang til naturen....................................................................25. nov.BAT i landbrugssagsbehandlingen ...............................................................24.-25. nov.Nedsivningstilladelser ..............................................................................................26. nov.Service og kommunikation overfor borgeren ...............................................1.-2. dec.Praktisk drift af afløbssystemer .........................................................................1.-3. dec.Nyt på jordforureningsområdet ..............................................................................3. dec.Landzoneadministration ............................................................................................9. dec.TEMADAG: Energi- og CO2-reduktion, Sjælland ...............................................9. dec.Grønne regnskaber.............................................................................................10.-11. dec.TEMADAG: Energi- og CO2-reduktion, Ferskvandscentret...........................16. dec.BAT i landbrugssagsbehandlingen ................................................................14.-15. jan.Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 19.-20. jan.) .......................21.-23. jan.Jordvarme - tilladelser og teknologiforståelse .................................................29. jan.Landbrugstilsyn og -administration..................................................................2.-3. feb.Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................2.-4. feb.WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen............................................26. feb.Driftslederen 2009 - selskabsdannelse og hvad så?................................26.-27. feb.Ekstern støj ....................................................................................................................2. mar.Grundkursus i afløbssystemer ............................................................................2.-3. mar.Formanden 2009 - Genbrugsstationer............................................................3.-4. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................4.-5. mar.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Nyt fra COK Den Kommunale Landbrugsuddannelse (modul 1,2 og 3) Modulerne kan tages uafhængigt af hin-andenUddannelsen er målrettet sagsbehandlere og teamlede-re der arbejder med miljøgodkendelser af husdyrbrugog som ønsker en mere effektiv sagsbehandling udentab af kvalitet i afgørelserneModul 1 - Husdyrgodkendelser – indhold og kvali-tet: (afholdt 17.-19.11.2008)Modul 2 – Husdyrgodkendelser - særlige udfordringer isagsbehandlingen: 02.-03.12.2008Modul 3 - Husdyrgodkendelser – på natur – lig–vis: 21.-22.01.2009

Miljømedarbejderen - grunduddannelseMålgruppen er miljømedarbejdere, som er nyansatte -eller kun har lidt erfaringKursusperioder: 24.11. – 27.11.2008 (modul 1) og 12.-14.01.2009 (modul 2)

Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består affølgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rol-lemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen somcoach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandensdynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og for-andringsledelse (modul 4)Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden

Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2)Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 15.-17.12.2008

Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959

DDeenn OOffffeennttlliiggee LLeeddeerruuddddaannnneellssee -- DDOOLL

Fra starten af 2009 vil Den Offentlige Lederuddannelse være et helt

nyt tilbud om mere praksisnære og målrettede lederudviklingsforløb

rettet mod institutionsledere og andre decentrale ledere. Målet med

Den Offentlige Lederuddannelse – der er et direkte resultat af tre-

partsforhandlingerne – er at sikre større sammenhæng og forankring

i den konkrete ledelsespraksis.

Lederuddannelsen består af fem moduler med hovedvægt på det

personlige lederskab, personaleledelse, styring af processer mm.

samt et specialiseringsforløb, som består af valgfrie moduler.

COK vil udbyde modulerne, for eksempel i partnerskab med kom-

muner, der certificeres på baggrund af en ekstern faglig vurdering. Fra

starten af 2009 vil COK’s professionsrettede lederuddannelser være

tilpasset, så de kan indgå i eller helt udgøre et specialiseret forløb.

Med økonomiaftalen for 2009 er der desuden tilvejebragt en

væsentlig, statslig medfinansiering via bloktilskuddet. Det skal sikre

uddannelse af nuværende ledere.

COK holder gå hjem-møder om Den Offentlige Lederuddannelse.

Læs mere om møderne og tilmelding på www.cok.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning




ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARERByggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.



GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.



KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser. COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØFMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Kim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

Pumper

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.v.I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.d

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]



Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLINGFMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,myndighedsbehandling.


HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/sTlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected],olie-og fedt udskillere.

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.



Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

76 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSEAdresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Providing Essentials

Med Wavin Expert Centre på nettet

Tag med ind i den virtuelle verden af regn- og spildevandsløsninger på Wavin Expert Centre - www.

wavin.dk. Klik dig frem gennem relevante miljøer, oplev innovative produktnyheder som fx TEGRA

425-brønden, hent opdateret viden og kom hurtigt frem til Wavins anbefalede løsninger på området.

Wavin Expert Centre forenkler en kompleks verden og bygger på opdateret, relevant og valid viden.

Sitet er skabt af eksperter til eksperter. Uanset om du er ledningsejer, rådgiver, grossist, entreprenør

eller fra uddannelsesmiljøet, giver det nye subsite svar på dine spørgsmål og leder altid frem til sikre

valg når du har brug for det.

Med dette nye netbaserede vidensværktøj ønsker Wavin at fremme dialogen med dig, der dagligt er

i nærkontakt med byggeprojekterne og dermed høster praktiske erfaringer. Del gerne din viden med

Wavin, således vi løbende får udbygget den professionelle platform, Wavin Expert Centre. Vi er faktisk

kun et par klik væk.

Besøg Wavin Expert Centre på www.wavin.dk lige nu – og træd ind i fremtidens faglighed.

www.wavin.dk

VÆLG NIVEAU

VÆLG LØSNING

VÆLG PRODUKT

Træd ind i fremtiden

teknik & miljø november 2008

Documents