teknik & miljø maj 2012

Torben Hansen (s): Set fra min Stol, er

naturopgaven løftet kvalificeret og kompetent

Gårdejer på naTur & Miljø 2012:

BrugerBetaling for vandløB er vejen frem

Tema: naTur & Miljø

Kommuner advares mod aT pumpe penge i egen

naTurovervågning

#05 maj 2012

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

ledelse:

stine Bosse om opvask og lederskab

Trafik oG Veje:

pendlere får supercykelstier

planlæGninG:

aalborg tager byens park-puls

byG & boliG:

nyt mobilt pCB-laboratorium

Mennesker bliver lykkeligereaf socialt samvær...

...de rigtige steder

Dårlig infrastruktur spilder vores ressourcer. Vi tror på, at intelligente trafikløsninger er en investering i vækst – ikke en udgift.

Se mulighederne på grontmij.dk

Skan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog | transport

32269 GM 2012 annoncer_trafik.indd 1 07/05/12 21.53

TEMA

40 Må man sende et brugt tv til Ghana?

Som lokal miljømyndighed har kommu-nerne pligt til at spille en central rolle på affaldseksportområdet. Københavns Kommune har en klar plan og stiller krav til produkter og emballering.

38 fynske kommuner får 15.000 borgere ud i naturen

Takket være et flerårigt samarbejde mellem de fynske kommuner behøver fynboer og turister kun at kigge ét sted, hvis de vil danne sig overblik over hvilke guidede ture, der tilbydes på hele Fyn.

22 overskudsjord – problem eller ressource?

7-10 millioner tons overskudsjord om året. Så meget vil der blive flyttet alene i hovedstadsregionen de kommende år. Region Hovedstaden går nu nye veje for at fremme initiativer i retning af en mere bæredygtig forvaltning og et fornyet syn på jord som en res-source - frem for blot et restprodukt.

20 Tværkommunal naturformidling: naturrum præstø fjord

Et nyt tværkommunalt projekt mellem Faxe, Næstved og Vordingborg åbner naturperlen Præstø Fjord for borgere og turister.

18 kommuner advares mod at pumpe penge i egen naturovervågning

Staten har skåret så kraftigt i natur- og miljøovervågningsprogrammet NOVANA, at flere kommuner selv er begyndt at punge ud til overvågning. Men det er en glidebane, mener KTC’s bestyrelsesmedlem, Søren Gais Kjeldsen.

14 naTur- og LandBrugs-Kommissionen TræKKer i arBejdsTøjeTKommissionens første opgave bliver at lave en samlet status over landbrugets økonomiske situation og tilstanden for den danske natur, vandmiljøet og klimaet.

Natur & Miljø 10 VensTres Miljøordfører Henrik HøeGH: Kommunerne Kan iKKe

Både KLimaTiLpasse og føLge vandpLanerne”... Samtidig må vi kræve, at kommunerne får mulighed for – og tid til – at gen-nemføre de to modstridende opgaver samtidig, således at omfanget af indsat-serne afpasses efter det, der er muligt og økonomisk overkommeligt”.

3

Mennesker bliver lykkeligereaf socialt samvær...

...de rigtige steder

Dårlig infrastruktur spilder vores ressourcer. Vi tror på, at intelligente trafikløsninger er en investering i vækst – ikke en udgift.

Se mulighederne på grontmij.dk

Skan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog | transport

32269 GM 2012 annoncer_trafik.indd 1 07/05/12 21.53

Indhold mar 2012

49 Klimatilpasning i vandkantsdanmark

56 Nyt effektivt analyseudstyr til at opspore PCB

58 �Cykelsuperstier�skal�få�flere�til at cykle i Hovedstaden

Leder 6 Man skulle tro, at vandhandleplanerne er vigtige arTiKLer ved opLægsHoLdere/TovHoLdere

på naTur & miLjø 2012: 15 brugerbetaling for vandløb er vejen frem 16 kan de nuværende støtteordninger bruges til

at opnå en gunstig bevaringsstatus? 27 Gentofte bygger bro mellem natur og kultur 29 Gør plads til biodiversitet i råstofgravene 32 intelligente løsninger på oversvømmelser ved åen 33 Vandløb – historien gentager sig aldrig helt 34 Hvorfor deltager kommunerne ikke i det internationale arbejde

med at lave danske miljøregler? 43 Grundvandsbeskyttelse ændrer landskabet 46 forandringens vinde 47 Midt i natura 2000-planlægningen for første gang … læs flere artikler i konference-tillæg og på ktc.dk

KLima: 49 klimatilpasning i vandkantsdanmark: Vi må tænke nyt…

kanalbyer, pælehuse og den slags Lolland har oplevet voldsomme oversvømmelser og arbejder aktivt med

klimatilpasning som led i en målrettet erhvervsstrategi.

LedeLse: 51 stine bosse: jeg spørger altid, om de kan lide at vaske op Mange mennesker tror fejlagtigt, at lederskab handler om hele tiden

at sprøjte nye planer i hovedet på medarbejderne.

pLanLægning: 52 danske parkdage i aalborg – parker skaber værdi Aalborg Kommune har taget pulsen på borgernes brug af byens parker. Det har

givet nyttig viden og understreget betydningen af parker og grønne områder.

53 Green space award – kvalitetsstempel til parker På Danske Parkdage 2012 i Aalborg bedømmes Østre Anlæg

som den første park efter kvalitetssystemet ”Green Space Award”.

54 en forårsdag i Malmö BYg & BoLig:56 NyteffektivtanalyseudstyrtilatopsporePCBibygninger Et nyt mobilt PCB-laboratorium skal gøre undersøgelserne for PCB i bygninger

hurtigere og bedre. Det mobile laboratorium skal testes medio 2012, og flere kommuner kan være med i testfasen.

TrafiK & veje:58 CykelsuperstierskalfåfleretilatcykleiHovedstaden Danmarks første cykelsupersti mellem København og Albertslund er klar.

60 ny vejbelægningsteknik kan give kommunerne betydelige millionbesparelser

UNDGÅ VAND I GADERNEOG HULLER I KOMMUNEKASSENBILLIG SKYBRUDSSIKRING KRÆVER 360°-VIDEN

KLIMATILPASNING

Klimaforandringerne øger risikoen for oversvømmelse og skybrud. Derfor udarbejdede vi et risikokort for Vordingborg Kommune og hjalp dem med at udvikle en handleplan for klimatilpasning. Så behøver Vordingborg ikke længere at frygte vandet.

Vi kan også udarbejde en handleplan for din kommune.

Se selv på COWI.dk

Annonce_M&T_maj2012.indd 1 01-05-2012 12:56:26

Teknik & Miljø / Maj 2012Tema: NaTur & miljø

Fagbladet teknik & MiljøPapirfabrikken 36a, 8600 Silkeborg

RedaktionRedaktørlilli Marie nielsent. 2555 [email protected]

ansvarshavende redaktør ane Marie Clausen [email protected]

layoutMarianne nordentoft.dk

tRykklS grafisk Hus a/S

annonCeRlars Madsent. 2555 [email protected]

udgiveRKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborgt. 7228 2804

også medlemsblad for kommunale Park- og naturforvaltere samt kommunal vejteknisk Forening

abonneMentkommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 Silkeborgt. 7228 2804 / [email protected]

Abonnementspriskr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalgkr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oPlagkontrolleret af

kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

iSSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Man skulle tro, at vandhandleplanerne er vigtigeDe kommende kommunale vandhandleplaner er genstand for stor opmærksomhed – ikke mindst fra landbrugets side, der efter to rekordvåde somre gruer for følgerne af kommende ind-satser i vandløbene. Men også mange grundejere langs vores vandløb er bekymrede.

Skal man tro de mere pessimistiske udlægninger, vil konse-kvenserne være et vådt og forsumpet Danmark,

Staten har vedtaget sine vandplaner. Her kan alle præcist læse, hvilke indsatser kommunerne skal gennemføre. Det handler om reduceret vandløbs-vedligeholdelse, fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte vandløb, forbedret spildevandsrensning m.m.

Vandløbsvedligeholdelsen kan imidlertid ikke ændres bare ved at skrive det i en vandhandleplan. Det kræver en regulativrevision. Spildevandsindsatserne forudsætter en revision af spildevandsplanen. Og fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte vandløb kræver godkendelse efter vandløbsloven. Alt sammen administrative processer, der skal gennemføres, inden ændringerne må føres ud i livet, og som i øvrigt kan gennemføres når som helst – vandhandleplan eller ej.

Hvad er der så tilbage til vandhandleplanen, når indsatserne ligger i statens vandplan, og de konkrete tiltag i processerne efter vandhandleplanens vedta-gelse? Jo – prioriteringen. Men kun i princippet. For senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, ifølge miljømålsloven. Effekten af indsatserne skal altså nå at slå igennem inden dette tidspunkt. Og to vigtige år er gået tabt med statens forsinkelse af vandplanen. For kommunerne betyder dette i praksis høj prioritet til alle indsatser på en gang. Ellers når vi det ikke.

Hvad skal vi så med vandhandleplanerne? Vi kan som kommuner bruge dem til at inddrage offentligheden på en mere nærværende måde, end tilfældet har været med statens vandplaner..

Det er helt afgørende, at kommunerne får så vide rammer for indsatsen som muligt – det vil sikre synergien og lokalt ejerskab til indsatsen. Kommu-nerne kan sikre en bedre og bredere inddragelse af interessenter i udarbejdelse af planerne/indsatsen og fortælle om konsekvenserne.

Vi kan f.eks. fortælle, at Danmark ikke bliver et vandlidende land. Vi kan oplyse og vejlede om de efterfølgende processer, der for den enkelte er langt vigtigere end vandhandleplanen. Vi kan dæmpe bekymringerne eller i hvert fald prøve. ”98% af det, jeg har bekymret mig om, er aldrig sket,” sagde Mark Twain. Måske gælder det også her.

Jørgen LerhardDirektør Høje-Taastrup Kommune

nyt liv i byenEt af Københavns vigtigste vandløb, Harrestrup Å, skal i de kommende år gennemgå en omfattende restaurering. For Københavns Kommune udarbejder Rambøll helhedsplanen for projektet, der skal forvandle åen fra afledningskanal for byens spildevand til et naturligt, rekreativt og bæredygtigt vandløb.

www.Ramboll.dK

Nyt liv i byen_210x282_teknikogmiljø.indd 1 4/16/2012 11:19:10 AM


8

Kvæk, kvæk!Løvfrøen var egentlig uddød i Aarhus Kommune. Men med en ihærdig indsats er der nu flere end 1.000 kvækkende hanner.

Løvfrøen uddøde i Aarhus Kommune i slut-ningen af 1940’erne. Hovedårsagen var, at ynglevandhullerne efterhånden enten var for-svundet ved opfyldning eller dræning eller var groet til i sumpvegetation, buske og træer.

Det var derfor nærliggende for Aarhus Kommune at gøre en aktiv indsats for at forbedre ynglemulighederne for løvfrø, da vandhulsprojekter blev almindelige i kom-munerne i løbet af 1980érne.

Den nærmeste ynglebestand af løvfrø fandtes dengang syd for Vejle, så en gen-indvandring til egnede ynglevandhuller i Aar-hus Kommune ville næppe finde sted. Det blev derfor besluttet at foretage en udsæt-ning af løvfrø i et område syd for Aarhus.

I 1985-1987 blev der udsat i alt 6.000 haletudser/nyforvandlede frøer i 20 vandhul-ler syd for Aarhus. Løvfrøyngelen stamme-de fra æg indsamlet syd for Vejle. I samme periode blev der restaureret og nyetableret mange vandhuller i udsætningsområdet. Projektet blev udført af Aarhus Kommune, Miljø- og Landskabspleje.

1.029 kvækkende hanner i 116 vandhullerSom årene er gået, viser totaloptællinger af kvækkende hanner, at løvfrøen har spredt

sig til mange vandhuller i den sydlige del af Aarhus kommune. I 1998 blev der således optalt i alt 1.060 kvækkende hanner i 65 vandhuller, i 2007 i alt 1.226 kvækkende hanner i 85 vandhuller og i 2010 i alt 1.029 kvækkende hanner i 116 vandhuller.

Løvfrøerne i Aarhus Kommune spreder sig hele tiden til nye vandhuller, mens yng-lebestanden tilsyneladende har stabiliseret sig på godt 1.000 kvækkende hanner.

Aarhus Kommune foretager som en fast naturplejeopgave tilbagevendende restaureringer af de bedste ynglevandhul-ler, og hvert år etableres der nye vandhuller i løvfrøområdet. Denne vedvarende indsats vurderes at være nødvendig for at opret-holde ynglebestanden.

Løvfrøen kvækker igen i Aarhus

Foto

: Pet

er S

øga

ard

Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med:• Workshops• LAR-screeninger og idéprojekter• Nedsivningstests• Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om:• Bæredygtigt byggeri• Renoveringer• Drift og vedligehold

Vejen til en sikker fremtid

[email protected]

Af | Peter Søgaard, biolog, Natur og Miljø, Aarhus Kommune

I forbindelse med Natur & Miljø 2012 har redaktionen inviteret miljøordførerne fra sam tlige danske partier til at sparke gang i debatten. Tre miljøordførere fra henholdsvis Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance har grebet muligheden.

Læs deres debatindlæg på siderne 9, 10 og 12.


9

Foto

: Pet

er S

øga

ard

Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med:• Workshops• LAR-screeninger og idéprojekter• Nedsivningstests• Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om:• Bæredygtigt byggeri• Renoveringer• Drift og vedligehold

Vejen til en sikker fremtid

[email protected]

Af | miljøordfører Torben Hansen, MF, Socialdemokraterne

Med den netop nedsatte Natur- og landbrugs-kommission har regeringen taget et væsent-ligt skridt hen mod en ny begyndelse, der løsner op for den årelange konflikt mellem landbrug og natur. Kommissionen skal svare på mange spørgsmål, men helt overordnet skal kommissionen forholde sig til følgende: Hvad skal dansk landbrug leve af i fremtiden, og hvordan får vi mere natur i Danmark?

Socialdemokraterne har meget store forventninger til kommissionen. Det er en meget kompetent kommission, og kommis-soriet viser klart, at der skal skaffes en sam-menhæng og balance, der både sikrer et fremtidsorienteret erhverv, der kan bidrage

væsentligt til dansk eksport og velfærd. Samtidig skal naturen sikres mere plads, og der skal være en større sammenhæng mel-lem de enkelte naturområder.

Arbejdet i kommissionen er opdelt i faser. Kommissionen skal i første fase ud-arbejde en statusredegørelse over landbru-gets økonomiske situation samt klargøre udfordringerne for naturen, vandmiljøet og klimaet. Kommissionens skal i anden fase komme med forslag til virkemidler og initia-tiver, som afspejler en sammenhængende og tværgående tilgang, der kan understøtte realiseringen af en balanceret natur- og landbrugspolitik på både kort og lang sigt.

Kommissionens anbefalinger skal derfor efterfølgende kunne indgå i realiseringen af Naturplan Danmark.

Samlet set er jeg sikker på, at kommis-sionens anbefalinger vil indebære, at både naturen, landbruget og danskerne vil vinde på kommissionens arbejde.

StrukturreformenDet var med stor fornøjelse, at jeg læste KTC´s temanummer fra april 2012 ”Naturen i kommunerne”. Udover, at det var et meget smukt og velredigeret blad, så viste det også, at kommunerne har taget naturopgaven til sig, hvilket jeg er utrolig glad for. Det skal

Grøn omstilling

>


10

Regeringen kræver nu, at kommunerne implementerer vandløbsmålsætningerne, som udgør deres fortolkning af vandram-medirektivet. Det til trods for, at disse mål-sætninger mere og mere ligner en voldsom overimplementering af direktivet. Samtidigt har kommunerne ansvar for at klimatilpas-se, så borgere og virksomheder generes mindst muligt af de hyppigere forekomne skybrudsagtige regnmængder. Kommuner-ne skal altså først reducere grødeskær og vedligehold af vores vandløb, for året efter at sikre øget vandgennemstrømning for at undgå store oversvømmelser.

I sommeren 2011 opdagede vi, at vore nabolande implementerer vandrammedi-rektivet korrekt efter de skrevne tekster i direktivet. Det betyder f.eks., at alle gravede grøfter og kanaler, som er en del af et drænsystem ikke skal opnå god økologisk tilstand. Men regeringen fastholder altså fejl i oversættelser, overimplementering af EU-direktiv, fejl i klassificeringen, usikkerhed om værktøjernes virkning og dyrkningsmæssige konsekvenser, manglende efterlevelse af for-

sigtighedsprincippet og proportionalitetsprin-cippet. Også ifølge kommunernes tekniske chefer, KTC, er det umuligt/uforholdsmæs-sigt dyrt at leve op til kravene om ”god øko-logisk tilstand” i alle gravede vandløb.

Trods alle disse problemer har vandpla-nerne gang på gang vundet ”frisag”. Og kom-munerne står nu over for en barsk og vold-som opgave med at efterleve nogle krav, som har meget store økonomiske konsekvenser.

En svær opgave for kommunerneBagefter skal kommunerne kunne efterleve kravet om klimatilpasningerne. En svær opgave, når vandplanerne forhindrer kom-munerne i at foretage rettidig grødeskæ-ringer og vedligeholdelse af vandløb. Det betyder, at vandløbenes primære formål, at føre vand væk fra kældre, sommerhuse og landbrugsjord, umuliggøres.

Det kan kun betyde, at vi i fremtiden vil se endnu flere voldsomme oversvømmel-ser. Alle parter vil kræve fuld kompensation, men omfanget taget i betragtning, og na-turstyrelsens ambitioner på området, bliver

det en umulig opgave for kommunerne. Og kommunerne vil være de første til at mærke borgernes kritik.

Hele idéen om at lave tilpasninger til vandrammedirektivet det første år, som vil forringe vandløbenes afvandingskapacitet, for næste år at skulle lave klimatilpasnin-ger, så vandløbenes afvandingskapacitet forøges, er et dilemma, kommunerne vil få svært ved at efterleve.

Brug for uvildig undersøgelse af vandplanerneMen vi må ikke give op endnu. Derfor er det på sin plads med en uvildig undersøgelse af vandplanerne med inddragelse af interna-tionale eksperter, så vi en gang for alle kan få afklaret de danske fejl i implementering af EU’s vandrammedirektiv. Samtidig må vi kræve, at kommunerne får mulighed for – og tid til – at gennemføre de to modstridende opgaver samtidig, således at omfanget af indsatserne afpasses efter det, der er muligt og økonomisk overkommeligt. Det står fak-tisk også beskrevet i direktivet på den måde.

kommunerne kan ikke både klimatilpasse og følge vandplanerne Af | miljøordfører

Henrik Høegh, MF, Venstre

>

ikke være nogen hemmelighed, at jeg var noget skeptisk i forbindelse med strukturre-formforhandlingerne og kommunernes over-tagelse af natur- og miljøopgaverne. Jeg var bekymret over den tværgående planlægning kommunerne imellem og over armslængde-princippet, eller rettere manglen på det.

Jeg glæder mig til at se evalueringen af strukturreformen, men set fra min stol, så er naturopgaven blevet løftet kvalificeret og kompetent.

Vandsektorlovgivningen og klimatilpasning.Vandsektorlovgivningen har haft sine startvanskeligheder. Den politiske aftale og intentionerne bag lovgivningen er gode nok, men fra politisk hold har vi simpelthen ikke været skarpe nok i udmøntningen. Næste skridt bliver nu taget med lovforslaget om miljø- og servicemål. Det betyder, at der nu kan gennemføres vigtige aktiviteter til gavn for miljø og sundhed, herunder mål fastsat

med henblik på tilpasning til klimaændringer. Med en national klimatilpasningsplan på vej, et rejsehold der skal hjælpe med at finde de bedste løsninger på baggrund af positive lokale erfaringer samt ændringer i planloven, så er vi i fællesskab rigtigt godt i gang med at tilpasse Danmark til klimaændringerne.


11

“ Ingen kender fremtiden, men sammen kan vi udfordre den”

Den løsning, du ser for dig i dag, er ikke nødvendigvis den løsning, som opfylder frem-tidige behov og krav. Derfor vil du opleve, at vi udfordrer dit projekt i alle detaljer, længe før det første spadestik. Det sikrer, at vi sammen kan optimere dit færdige byggeri. Læs mere på mth.dk/principper

2 Princip 2: Fremtidssikring

BLA

CK

Netw

ork


12

Af | miljøordfører Villum Christensen (MF), Liberal Alliance

Miljøpolitikken skal virke

Der er næppe andre lande i verden, som har lige så stort et fokus på natur- og miljøproblemer, som tilfældet er i Danmark. Vi har heldigvis også en befolkning, som er meget optaget af miljøet.

På det allerseneste har vi den fælles glæde at kunne modtage en rapport fra de økonomiske vismænd, som fortæl-ler, at vi faktisk er på rette vej, og at vores natur samlet må betragtes som bæredygtig. Der er selvfølgelig en stor diskussion om, hvilke faktorer, der er de rette at måle på, men helt galt står det ikke til. Hvad, man derimod sagtens kan sætte spørgsmålstegn ved, er, hvor-vidt vi får tilstrækkeligt udbytte af den meget betydelige samfundsøkonomiske indsats, som vi sætter i værk.

Rigtig mange tiltag bygger desværre på et alt for lemfældigt vidensgrundlag, hvor vi ikke har sikkerhed for virknin-gen, men alene omkostningerne. Sym-bolpolitikken har aldrig haft det bedre, end netop nu.

Energiaftalen vil ikke reducere klimaproblemerNår det gælder verdens dyreste energi-aftale, så vil folketinget nu vedtage en

stribe lovforslag, som ikke vil reducere klimaproblemerne, og som ikke vil give mere beskæftigelse. Det er muligt man siger det, men ”grønne arbejdspladser” er kun et retorisk udefinerbart fæno-men, som lyder godt i den politiske verden, men som ingen ædruelige øko-nomer betragter som ”merværdi”-ska-bende – især fordi store dele af arbejds-pladserne bygger på subsidier, som forringer alle øvrige erhvervssektorer.

Hån mod konkurrenceudsatte erhvervDen historiske kendsgerning er desvær-re ubønhørlig. Brancher som i lang tid baserer sig på offentlige tilskud ender næsten altid med at uddø – skibsværf-terne samt B og W Diesel er måske de mest kendte eksempler. Efter en meget kort modningsperiode skal staten holde sig langt væk fra nye teknologier. Det går aldrig godt, hvis staten bliver en forudsætning for driften, og det er det, der er tilfældet i den nye energiaftale.

På miljøområdet har vi set, hvorle-des vandplaner og randzoner er blevet vedtaget med store flertal i folketinget, også her helt uden at vide, om indsat-serne vil virke. Igen er det eneste man

ved, at det bliver dyrt for de berørte erhverv. Midt i processen har fødeva-reministeren endog måtte erkende, at randzonerne ikke har virkning på fosfor-udvaskningen, som ellers var hoved-formålet med loven. Der er heller ikke er enighed om, hvorvidt kvælstoffet reduceres. Og slet ikke, når vandløbene ligger på de flade marker – men da man ikke råder over kort over de 70000 m2 areal, vælger man en standard på 10 meter for alle. Vel vidende at man sky-der forbi i rigtig mange tilfælde.

Det er simpelt hen ikke godt nok og en hån mod konkurrenceudsatte erhverv.

Det skal være mit håb, at den nye Natur- og landbrugskommission vil være med til at sikre evidens, før der foreslås nye indsatser. Det har jeg i øv-rigt formandens ord for, – vel egentlig den vigtigste opgave af alle. Tænk hvis vi kunne slippe for at diskutere, hvad der virker, og hvad der ikke virker.


13NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

Hold byen ren for ukrudt med et skumbad

Nej, det er ikke gas! Vi har udViklet eN mil jøskåNsom og Co2-fri metode til ukrudtsbekæmpelse.NCC Roads har udviklet en ny termisk metode til at bekæmpe ukrudt miljøvenligt. Produktet hedder Spuma. Det fjerner ukrudtet ved, at vi dækker det med varmt vand og et lag isolerende skum. Skummet er miljøneutralt. Det består af majs- og kokossukker og er godkendt af Miljøstyrelsen som pesticidfrit produkt. Skummet afdamper hurtigt og efterlader ingen skadelige stoffer. Spuma skåner både grundvand og andre omgivende planter. Men det bekæmper ukrudt særdeles effektivt.

Vil du høre mere om NCC Roads’ mange initiativer inden for miljø- og klimaforbedringer, så ring til os på 76 96 23 23.


14

Af | Michael Nørgaard

Natur – og landbrugskommissionens arbejde er skudt i gang med høje ambitioner og gode intentioner fra de vigtigste interessenter. Miljø, klimahensyn og øget landbrugsproduktion skal gå hånd i hånd.

Natur- og landbrugskommissionens arbejde skudt i gang

Natur- og landbrugskommissionen bliver oversvømmet. Ikke af vand, men af hen-vendelser fra mange interessenter, der gerne vil bidrage til arbejdet. Det hænger fint sammen med, at kommissionen ønsker input og dialog med interessenterne. Men interessen har været så stor, at åbningskon-ferencen måtte lukke for tilmeldinger.

- Vi har nedsat en stor følgegruppe, der skal samle de mange input og ideer sam-men, sagde kommissionens formand Jørn Jespersen ved åbningskonferencen.

Følgegruppen har repræsentanter fra en lang række interessenter – fra Finansrådet til Friluftsrådet og Landbrug og Fødevarer.

Jørn Jespersen konstaterede også, at det er en stor udfordring at løse landbru-gets problemer samtidig med, at miljø og vækst skal håndteres. Kommissionen har kort tid, og anbefalingerne må ikke have statsfinansielle konsekvenser.

- Vi tror, vi kan løse opgaven, for vi har en stærk og kompetent kommission, der har en stor og fælles vilje til at løse opga-ven. Vi fokuserer på de områder, hvor vi mener, at potentialet for at lave forandringer i det eksisterende er størst, sagde Jørn Jespersen, der også forklarede, at arbejdet er i fuld gang med møder i følgegruppe, kommission og diverse arbejdsgrupper,

selvom det blot er 30 dage siden, kommis-sionen blev præsenteret.

Ligeledes er der oprettet et sekretariat på otte personer. Formålet med åbningskon-ferencen var at få input og ideer til arbejdet, og raden af oplægsholdere havde da også mange og forskellige vinkler på udfordringer-ne. Her blot omtale af et par stykker.

Ingen modsætningFormanden for Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, konstaterede i sit indlæg, at der er brug for at tænke nyt, og at der grundlæggende ikke er nogen mod-sætning mellem landbrug og miljø, sådan som mange ellers opfatter det. Der kan ska-bes vækst, uden at det går ud over naturen.

- Vi skal skabe mere vækst og beskæfti-gelse og tænke os bedre om og være ambi-tiøse, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Mere end landbrugOgså præsidenten for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen, konstaterede, at der ikke er modsætninger mellem landbrug og natur. Der skal skabes sorte tal på bundlinjen beg-ge steder, og det behøver der ikke at være modsætninger i, lød budskabet fra DN.

- Vi mener, at kommissionen skal arbej-de for at skabe mere plads til naturen, og

det handler ikke kun om landbrugsarealer, men om hele arealanvendelsen, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun pegede også på, at problemet har været, at produktionsudvidelsen i 50 år er sket efter devisen ”mere af det samme”. Det har ifølge DN skabt en natur, der på næsten alle punkter er nødlidende.

Kommissionens arbejde Kommissionens arbejde er grundlæggende beskrevet i regeringsgrundlaget, hvor der står:

Regeringen har nedsat ”en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugs-kommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.”

Man kan følge kommissionens arbejde, sammensætning, følgegruppe m.m. på www.naturoglandbrug.dk

Af | oplægsholder på Natur & miljø 2012, Kjeld Hansen, gårdejer og forfatter


15

>

de t n a t u r- o g b io v i de n s k a b e l ig e fa k u lt e tkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Kursets hovedtemaer er fordelt på to internatophold

Hvad er kvalitet og måling af kvalitet 3. okt. - 4. okt.

Kvalitetsstyring i driftsentrepriser 14. nov. - 15. nov.

Diplomkursus i kvalitetsstyring ved drift af veje og grønne områder

Efteruddannelse til ledende medarbejdere hos statslige og kommunale driftsherrer, entreprenører og rådgivere

Du får

• øget teoretisk og praktisk viden om kvalitetsstyring ved drift

af veje og grønne områder

• bedre færdigheder til at formulere kvalitetskrav

• øget kompetence til at udføre kvalitetsmålinger og kontrol

og du får styrket og udbygget dit faglige netværk.

Tilmelding: www.vej-eu.dk, senest d. 3. september Ansøgningsskema m.m.: www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > ParkdiplomYderligere oplysninger: Lektor og studieleder Karsten Kring, [email protected], 35331778 / 23456718

Kurset er et samarbejdsprojekt mellem Vejdirektora-tet og Skov & Landskab ved Københavns Universitet (Begrænset deltagerantal: 25)

En lille gruppe aggressive jordejere har lan-ceret en hetzkampagne mod kommunernes teknik- og miljøchefer, som spammes med uforskammede mails.

Embedsmændene beskyldes for at være ansvarlige for de seneste års større regnmængder. Samtidig kræver de prote-sterende jordejere, at kommunerne straks investerer millioner af skatteyderkroner i kanalisering af alle vandløb.

Også politikerne forsøger man at intimidere. Visse landboforeninger truer kommunalpolitikere med sagsanlæg, hvis ikke de sørger for at få regnvandet væk fra markerne. Og flere advokatfirmaer står parat til at hjælpe med at omsætte truslerne

i givtige økonomiske forlig. I stedet for at forhandle om fremtidens

vandhusholdning spiller de aggressive land-mænd et farligt spil, der kan ramme hele landbruget som en økonomisk boomerang.

Ganske naivt tror de, at kommunalpo-litikerne lader sig intimidere af deres store traktorer, grovkornede pressemeddelelser og spammails i hundredvis. Men sådan spil-ler klaveret ikke i et demokrati. Alt tyder på, at landmændene kommer til at affinde sig med vandmasserne.

Oveni købet vil jordejerne selv med stor sandsynlighed få en del af regningen for vedligeholdelse og klimatilpasning af fremti-dens vandløb.

Ulovlige ”hold kæft”-pengeKlimaændringerne og protestlandbrugets klagekampagner har ganske effektivt rettet opmærksomheden mod de kommunale vandløbsadministrationer, men nok så af-gørende har de meget store ekstraudgifter været, som de seneste års oversvømmel-ser har påført kommunerne.

Imidlertid disponerer hverken stat eller kommuner over de milliardbeløb, der skulle investeres for at tilfredsstille de højtrå-bende landmænd. Hertil kommer en sti-gende faglig erkendelse af, at mange byers vandproblemer i høj grad skabes af netop landmændene.

brugerbetaling for vandløb er vejen frem


16

>

Af | oplægsholder på Natur & miljø 2012, Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug

Kan de nuværende støtte- ordninger bruges til at opnå en gunstig bevaringsstatus?

Natura 2000 indsatsenDer er i indeværende planperiode lagt op til, at indsatsen primært skal ske ved, at der bliver indgået aftaler med landmænd. Virkemidlet er de frivillige støtteordninger under Landdistriktsprogrammet. Derfor er det helt centralt, at de ordninger, der er til rådighed, er attraktive nok, og at man med ordningerne kan nå naturmålene.

Målet for indeværende planperiode er blandt andet pleje ved afgræsning og slæt af 110.000 ha via den femårige pleje-græsordning. På nuværende tidspunkt er der indgået aftaler på ca. 53.000 ha, som i større eller mindre grad ligger inden for de særligt udpegede Natura 2000-områder, hvor plejeindsatsen skal ske.

Der knytter sig forskellige problemer

til de støtteordninger, der er til rådighed i forhold til at nå målene.

Ensartede ordninger på forskellige arealerDe femårige og etårige tilskudsordninger er generelle med en ensartet kontrol, uanset om der er tale om pleje af et hede-areal eller en eng. Det vil sige, at der i tilskuds-

De frivillige miljøordninger indeholder generelle vilkår uden plan for en målrettet pleje. Det kan gøre det svært at opnå en gunstig bevaringsstatus. Der er behov for at tænke i nye baner og attraktive ordninger, der gør det vedkommende og relevant for landmænd at udføre naturplejen.

Problemerne med oversvømmelser i by-erne fjernes ikke ved at grave åer og bække dybere og bredere samt fjerne planter og sten. Tværtimod får den slags indgreb vandmasserne til hurtigere og med større voldsomhed at ramme de byer, der ligger nedstrøms for landbrugsarealerne.

Fagligt og økonomisk set står det klart, at det vil gælde om at holde på vandet i de øvre dele af vandløbene, så byerne går fri.

Historisk set er det ingen grundlovssik-ret rettighed, at jordejere kan forlange kom-munale garantier mod oversvømmelser, ej heller økonomisk kompensation når uheldet rammer. Indtil 1963 betalte jordejerne selv alle udgifter vedrørende vandløbene.

Den uheldige praksis med at tilbyde kompensation for oversvømmelser til de

mest aggressive jordejere er af nyere dato, men i det seneste år har visse erstatnings-advokater og landboforeninger specialiseret sig i at opnå den form for forgyldte forlig.

Brugerbetaling på vedligehold af vandløbJuridisk set er ”hold-kæft”-penge til højt-råbende grupper i strid med kommunal fuld - magten. Hverken borgmester, ud valgs for - mænd eller den samlede kommunal bestyrelse kan lovligt ”tildele ydelser til enkeltpersoner el-ler grupper af enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier”.

Hvis kommunen mener, at den har vedligeholdt sine vandløb efter reglerne, så skal den henvise de protesterende til at gå rettens vej. Så enkel er proceduren.

Fremtidens vandløbsindsats trænger til et grundigt kvalitetstjek, hvor man ud fra saglige og økonomiske vurderinger gennem-går den service, der ydes fra kommunal side. Herunder vil finansieringen selvfølgelig blive revurderet, så der etableres et direkte forhold mellem serviceniveau og brugerbetaling.

Hidtil har forbrugere, industri og hånd-værk samt detailhandlen betalt for vand-løbenes vedligeholdelse. Kun landbrugets jordejere har kørt på frihjul, trods de store udslip af drænvand til vandløbene. Nu går den næppe længere. Fremover kommer melodien til at hedde brugerbetaling, og her kommer landbrugserhvervet til at bære sin del af udgifterne.

fortsættelse af Brugerbetaling for vandløb er vejen frem


17

ordningerne ikke bliver taget hensyn til, hvad målet med plejen for det enkelte areal er. Med generelle plejekrav kan det blive svært at nå de mål, der er for en gunstig bevaringsstatus for forskellige arter og naturtyper. Det er helt afgørende, at det bliver overvejet nøje, hvordan man med støtteordningerne kan opnå optimal pleje. En plejeplan for de enkelte områder vil her være en oplagt mulighed.

ProjektordningerneDe nye projektordninger indeholder mange gode intentioner. Et af de store problemer i ordningerne er dog, at der ikke er afsat mid-ler til projektstyring og koordinering. I mange projekter vil det være hensigtsmæssigt, at der sker en fælles indsats mellem flere lods-ejere under hensyn til praktiske og faglige

udfordringer. Det kræver faglig rådgivning og koordinering. Derfor er det ærgerligt, at rådgivningsdelen er udeladt, da det er vigtigt at få gennemført projekterne ud fra fagligt optimale kriterier og samtidig sikre, at de enkelte lodsejere er involveret i processen og kender til målet med ordningen.

Hvordan bliver tilskudsordningerne attraktive?Mange landmænd vil gerne udføre na-turpleje, men mangler de økonomiske incitamenter hertil. De nuværende tilskuds-ordningerne er ikke attraktive nok til at gøre naturpleje til en attraktiv driftsgren. Hvis målene om mere og bedre natur-pleje skal nås, er det helt afgørende, at tilskudssatsen har en størrelse, som afspejler de reelle udgifter til naturpleje.

START SEPT. 2012

SØG INDEN 1. JUNI

annonce-MEEL_210x139.indd 2 30.4.2012 16:16:32

Frivillige støtteordninger i Natura 2000-områder

• Plejeafgræs-ognaturarealer - femårig ordning

• Plejeafpermanentegræsarealer- etårig ordning

• Projektordninger:

- Tilskud til forberedelse af afgræsning

- Tilskud til rydning af tilgroede arealer

- Tilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold


18 >

Af | Lilli Marie Nielsen

Kommuner advares mod at pumpe penge i egen naturovervågning

Søren Gais Kjeldsen advarer nu landets kommuner mod selv at bruge penge på at overvåge naturen og miljøet i forbindelse med det nationale natur- og overvågnings-program NOVANA.

- Staten har fået penge til at løse overvågningsopgaven. Derfor skal staten selvfølgelig også sørge for at arbejdet bliver gjort. Men lige nu sker det modsatte. Sta-ten sparer pengene, og i stedet fornemmer jeg, at flere kommuner selv begynder at overvåge naturen, og det har aldrig været

Studietur

New YorkProgram & Tilmelding B

yplanlab.dk

20-25september

En International Elite

N e o l i b e r a l i s e r i n g

Ground Zero

Times Square

Lokale Init iativer

W a l l S t r e e t

Cykelbaner

S t r e e t s c a p e

P a r t n e r s k a b e r

S e g r e g e r i n gE a s t V i l l a g e

Bridge Park

High Line

Bronx

Containermarked

Ful ton Street Mal l

Studietur

C o m m u n i t y g a r d e n sPark(ing) DayByggebestemmelser

Community PlanningSkyskraber

The

South

Brooklyn

New York er blevet en af knudpunktsby-erne i globaliseringen. Vi skal opdage byens byrum i spændingsfeltet mellem den officielle planlægning og byens kludetæppe af communities med en mang-foldighed af initiativer nedefra. Vi skal opleve den eksklusive by med dens ambitiøse projekter, som skal matche en international elite, og besøge de mere ydmyge steder og høre om lokale initiativer. - For der er, måske først og fremmest af nød, en helt anderledes stærk kultur for lokale initiativer, end det vi kender til i Danmark.

Staten har skåret så kraftigt i natur- og miljøovervågnings-programmet NOVANA, at flere kommuner selv er begyndt at punge ud til overvågning. Men det er en glidebane, mener KTC’s bestyrelsesmedlem, Søren Gais Kjeldsen, som nu advarer kommunerne mod selv at overvåge naturen. – En statslig besparelse er pludselig vendt til en kommunal udgift. Det holder ikke, understreger han.


19

meningen, at kommunerne skulle løse den slags opgaver uden at få pengene til det, fastslår KTC-bestyrelsesmedlem og direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune, Søren Gais Kjeldsen, og fortsætter:

- Dermed bliver en statslig besparelse pludselig vendt til en kommunal udgift, og det holder ikke. Derfor vil jeg på det kraf-tigste advare landets miljø- og teknikchefer mod at iværksætte egen overvågning.

NOVANA er forkortelsen for Det Natio-nale program for Overvågning af VAnd-miljøet og NAturen, der gælder i en 5-årig periode 2011-2015.

Overvågningsindsatsen er halveretKTC er dykket ned i tallene, og det viser sig, at statens NOVANA-overvågningsind-sats cirka er halveret.

Tidligere var der afsat omkring 275 mio. kr. til det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA 2004-2009). Det beløb blev suppleret med amternes regionale overvågning på cirka 130 mio. kr. (2006-tal). I alt omkring 400 mio. kr. Men det beløb holder ikke længere.

Med fastholdelse af den tidligere øko-nomiske ramme for NOVANA, reduceret med regeringens standardsparekrav, viser det sig, at der nu gennemføres en samlet overvågning uden for det kommunale regi for cirka 258 mio. kr. (2010-tal).

Hvis man medtager pristalsreguleringer, svarer det cirka til, at overvågningsindsat-sen i Danmark er halveret.

- Halveringen af overvågningsindsatsen betyder, at der mangler viden, og at der er en ringere sikkerhed på de målte værdier. Derfor er datagrundlaget skrumpet væsent-ligt, og derfor er flere kommuner begyndt at punge ud til egen overvågning, fastslår Søren Gais Kjeldsen og tilføjer:

- Jeg frygter i allerhøjeste grad salami-effekten. Når først én kommune har taget en prøve i et vandløb, spreder det sig som ringe i vandet. Så står der pludselig nogle meget engagerede natur- og miljømedarbejdere

på chefens kontor, som gerne vil lave det samme overvågning som nabokommunen. Og derfor er der behov for at rejse signalfla-get, understreger Søren Gais Kjeldsen.

Afhængige af nøjagtige dataKommunerne er afhængige af nøjagtige data fra NOVANA om, hvordan naturen og miljøet har det for at kunne udføre professionelt myndighedsarbejde over for borgerne, eksempelvis i forbindelse med landbrugsgodkendelser.

Her skal kommunerne blandt andet være i stand til at fastslå, hvordan tilstanden og udviklingen er i eksempelvis højt målsatte søer, som måske bliver påvirket af nærings-stoffer fra en udvidelse af et husdyrbrug. Der, hvor der foreligger konkrete målinger, bliver de brugt til at kvalificere kommunernes beslutninger – det gælder både den terrestri-ske og den aquatiske overvågning.

- Kommunerne baserer deres myndig-hedsudøvelse på, hvad der sker ude i natu-ren. Men når datagrundlaget er for tyndt, ved kommunerne ikke, hvad der foregår, og kan dermed ikke udføre et professio-nelt stykke arbejde. Fundamentet bliver simpelthen for usikkert. På den måde sid-der kommunerne tilbage med sorteper, når staten sparer på overvågningsprogrammet, påpeger Søren Gais Kjeldsen.

Flyt overvågningsopgaven ud til kommunerneEfter kommunalreformen i 2007 lagde Na-turstyrelsen overvågningsopgaven ud til en række statslige miljøcentre, som blev pla-ceret rundt om i Danmark. Nu nedlægges centrene, og planen er, at arbejdet med at overvåge natur og miljø i stedet overdrages til de lokale skovdistrikter. Men de planer burde ændres, mener Søren Gais Kjeldsen, som opfordrer til, at hele overvågningsop-gaven flyttes til landets kommuner.

- Man er nødt til at have folk placeret lokalt, når der skal tages vandprøver. Og kommunerne er jo netop lokale, og de

leverer i forvejen data, så arbejdet skal blot formaliseres. Derfor er det oplagt at give overvågningspengene til kommunerne i stedet for staten og lade dem stå for hele opgaven, vurderer Søren Gais Kjeldsen.

Fælles samarbejdsorgan på pladsI 2011 blev der nedsat et fælles NOVANA-samarbejdsorgan mellem stat og kommu-ner med repræsentanter fra Kommunaltek-nisk Chefforening KTC, Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening, som mødes 2-3 gange om året.

Selvom Søren Gais Kjeldsen er kritisk over for statens nedskæringer på området, er han meget tilfreds med, at der nu er etab-leret et formaliseret samarbejde på tværs af myndighedsskel, og at der foregår et godt samarbejde med Naturstyrelsen, repræsen-teret ved vicedirektør Henrik Ellermann.

- Vi har savnet et sted, hvor stat og kommuner kunne drøfte overvågningen af natur og miljø. Der er behov for en fælles indsats, siger Søren Gais Kjeldsen.

Studietur

New YorkProgram & Tilmelding B

yplanlab.dk

20-25september

En International Elite

N e o l i b e r a l i s e r i n g

Ground Zero

Times Square

Lokale Init iativer

W a l l S t r e e t

Cykelbaner

S t r e e t s c a p e

P a r t n e r s k a b e r

S e g r e g e r i n gE a s t V i l l a g e

Bridge Park

High Line

Bronx

Containermarked

Ful ton Street Mal l

Studietur

C o m m u n i t y g a r d e n sPark(ing) DayByggebestemmelser

Community PlanningSkyskraber

The

South

Brooklyn

New York er blevet en af knudpunktsby-erne i globaliseringen. Vi skal opdage byens byrum i spændingsfeltet mellem den officielle planlægning og byens kludetæppe af communities med en mang-foldighed af initiativer nedefra. Vi skal opleve den eksklusive by med dens ambitiøse projekter, som skal matche en international elite, og besøge de mere ydmyge steder og høre om lokale initiativer. - For der er, måske først og fremmest af nød, en helt anderledes stærk kultur for lokale initiativer, end det vi kender til i Danmark.

• NOVANAstårforDetNationaleprogram for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen.

• Programmetgælderforden5-årige periode 2011-2015.

• FormåletmedNOVANAeratskaffe viden om natur- og miljø-tilstanden i Danmark.

• NOVANAskalgivevidenomkonkrete områder i Danmark, som blandt andet skal bruges til udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer.


20


Et nyt tværkommunalt projekt mellem Faxe, Næstved og Vordingborg åbner i maj naturperlen Præstø Fjord for borgere og turister.

Tværkommunal naturformidling

Naturrum Præstø Fjord

Havørnen svævede majestætisk over Fed-det ved Præstø Fjord, da vi besøgte områ-det. Og ørnen er blot én af de oplevelser, man kan være heldig at få med, når man besøger området og de otte fjordposter, som er oprettet under projektet ”Naturrum Præstø Fjord”.

Naturperlerne skal synliggøres og åbnes for borgerne. Helt almindelige danskere skal inviteres ud i naturen. Det har betyd-ning for sundheden og velværet, og des-uden kan projektet sandsynligvis tiltrække turister fra både ind- og udland.

Naturrum Prøstø Fjord er et samarbejde mellem Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner, og faciliteterne blev officielt indviet den 13. maj i år.

Rundt om Præstø Fjord genbruges en række eksisterende steder og faciliteter, og de udgør samlet en perlekæde af ubeman-dede væresteder i naturen. På lokalite-terne er materialer, der formidler stedets kulturhistorie og muligheder, ligesom der eksempelvis kan være læ- og bålplads. Fug-letårnet på spidsen af Feddet, en gammel betonbåd og et fiskerhus er blot nogle af de fine fjordposter, der både findes på Feddet i Faxe Kommune, langs strandvejen i Næst-ved Kommune, ved vandet i Præstø og på Roneklint i Vordingborg Kommune.

Fjordposterne ligger på privat grundCentralt i projektet er den velvillige delta-gelse af lodsejere, frivillige og interesseor-ganisationer. De otte fjordposter ligger på privat ejendom, så samarbejdet og dialogen med de private har været altafgørende.

- Den helt store indsats i projektet har været at få formidlet og forankret ideerne hos de mange interessenter og lodsejere. Samarbejdet med dem er altafgørende for, at et projekt som Naturrum Præstø Fjord kan realiseres, siger naturmedarbejder og projektleder, Regitze Lassen, fra Faxe Kommune.

Det hele begyndte med et stormøde, hvor der deltog en række interesseorgani-sationer deriblandt kano- og kajakklubben, DOF og spejderne. Derefter tog samarbej-det form.

- Selvfølgelig er myndighedsbehandlin-ger og samarbejde tidskrævende, og det betød en vis utålmodighed hos de frivillige i starten. Efterhånden, som projektet skred frem, steg velviljen dog igen. Det tager tid at få opbygget et godt tillidsforhold i et pro-jekt, påpeger Regitze Lassen.

Blandt de frivillige er også lokale kunst-nere, der har været med til at udsmykke fjordposterne.


21

Engagement og politisk opbakningIdeen til projektet er født hos Friluftsrådet, der udbød i alt fem naturrumsprojekter, hvoraf det ene blev Naturrum Præstø Fjord, der nu er stærkt forankret i de tre kom-muner. Samlet set er projektet støttet med omkring 4 millioner kroner, hvilket dog kun har rakt en del af vejen, så den frivillige indsats og det store engagement fra de kommunale medarbejdere har været en forudsætning for at realisere projektet. Det konstaterer centerchef for Teknik og Miljø i Faxe, Marianne Spang Bech, der er formand for styregruppen for projektet.

- Vi har oplevet en fantastisk god vilje hos medarbejderne til, at projektet skal lykkes på trods af en til tider kompliceret proces med inddragelse af interessenter og udfordringer i forhold til finansieringen, siger Marianne Spang Bech og fortsætter:

- Også fra politisk hold er der stor op-bakning til projektet, så jeg synes egentligt, at de tre kommunalbestyrelser viser, at kommunerne tager naturopgaverne alvor-ligt. Naturopgaverne handler jo ikke kun om naturbeskyttelse, men også om at fremme benyttelse og medtænke sundhedshensyn, siger Marianne Spang Bech.

Også beskæftigelsesindsatsen er en del af projektet. To personer i beskæftigelsestil-

bud har spillet en helt central rolle for at få realiseret nogle af de mere praktiske ting i projektet.

Fiskerhus med kunstudstillingÉn af perlerne i raden af Fjordposter er Fiskerhuset. Huset blev som det første af posterne indviet i 2011. Fiskerhuset er et restaureret fiskerhus, der nu er omkranset af campingpladsen på Feddet. Huset har en udstilling med blandt andet fiskeredskaber og en kunstudstilling med motiver fra fjorden opsat af kunstnere fra Fiskerhusgruppen.

- Der er en del ting, som har værdi, og som måske hørte hjemme på et museum. Men selvom her er fri adgang, så har vi ikke oplevet hærværk eller tyveri, og det giver jo nogle fantastiske muligheder for ubeman-dede faciliteter, siger naturmedarbejder, Regitze Lassen, fra Faxe Kommune.

Fiskerhuset har også et lille tekøkken, spisebord og stole, hvor man kan holde hvil eller spise madpakken.

AutoguidesRundt omkring på fjordposterne er der både trykte foldere, infotavler og på udvalgte ste-der også autoguides, hvor man ved hjælp af blue tooth kan koble sig på og høre historier om den pågældende lokalitet.

Friluftsrådets Naturrum

- Projektet Naturrum skal skabe ubemandede væresteder i natu-ren, som et rum for fordybelse og aktiviteter for alle besøgende i områderne.

- Naturrum skal være en tryg og in-spirerende platform for den mere uvante naturbruger og give en fornemmelse af, hvad naturen kan byde på.

- Naturrum Skovsnogen i Døv-ling ved Herning og Natur-rum Præstø Fjord er åbnet. De øvrige tre Naturrum afventer myndighedsbehandling.

- Desuden har Fugleværnsfonden ansvar for at udvikle et mobilt Naturrum.

De støtter Naturrum Præstø Fjord:

• LokaleogAnlægsfonden• ArbejdsmarkedetsFeriefond• Friluftsrådet• LAGNæstved• LAGVordingborg• LAGFaxe


22

Af | Helen Lundgaard, Projektleder, Region Hovedstaden, Jens Gregersen, Region Hovedstaden, Arne Rokkjær, Region Hovedstaden og Jens Lillebæk, Grontmij A/S.

7-10 millioner tons overskudsjord om året. Så meget vil der blive flyttet alene i hovedstadsregionen de kommende år. Det er kolossale mængder med konsekvenser for trafikbelastning, trafiksikkerhed og ikke mindst for miljøet i form af støj, drivhusgas og partikelforurening. Men er overskudsjord en uundgåelig følge af bygge- og anlægsarbejder, som bare skal køres væk, eller er der basis for at tænke nyt? Region Hovedstaden går nu nye veje for at fremme initiativer i retning af en mere bæredygtig forvaltning og et fornyet syn på jord som en ressource – frem for blot et restprodukt.

Overskudsjord – problem eller ressource?

Det er store mængder jord, der flyttes i regionen. I Københavns Kommune er der mange store bygge- og anlægsarbejder i gang, og Teknik og Miljøforvaltningen an-slår, at der alene her transporteres 140.000 vognlæs om året. Hertil skal lægges yderli-gere 150.000 vognlæs med 20-25 tons jord og materialer fra tunnelerne under Køben-havn, mens metroarbejderne står på. Det er 6-7 millioner tons om året, alene inden for Københavns Kommune.

I 2012 sættes flere store projekter i gang. De mange projekter fører til transport af store mængder jord og store mængder råstoffer. Et forsigtigt skøn på mængderne af overskudsjord ligger her på ikke under 3-4 millioner tons om året de næste år.

Det er i dag svært at få et overblik over mængderne af overskudsjord, der skabes eller transporteres i regionen. Informatio-nerne findes delvist, men spredt hos en mængde aktører. Forbrug og transport af råstoffer i regionen findes der heller ikke detaljeret viden om. Region Hovedstaden afholdt sidste år et seminar, hvor Køben-havns Kommune anslog, at de store an-lægsarbejder oven i købet kun genererede cirka halvdelen af overskudsjorden - resten kommer fra talrige mindre byggeprojekter.

Region Hovedstaden udveksler i øjeblik-ket erfaringer med kolleger i Stockholms

Län. Her vurderer man, at der årligt gene-reres 5-6 millioner tons overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter i Stockholms-området. En mængde som - metropro-jektet fraregnet - ligner udfordringerne i hovedstadsregionen. Det er mange læs jord og råstoffer, der flyttes, måske flere end mange forestiller sig.

Udfordringer: Drivhusgasser, luft forurening, trængsel og trafikuheld Håndtering af overskudsjord er en sag, som vedrører både offentlige og private aktører. Emnet er ofte genstand for konflikter imel-lem natur- og miljømæssige hensyn og økonomi. Hertil kommer, at markedet går på tværs af lokale myndigheder og de to regioner på Sjælland. Geografisk kan der også opstå situationer og lokaliteter med overskud og underskud af jord og råstoffer. Til mange projekter i hovedstadsregionen skal råstofferne i stigende grad hentes langt væk.

Lastbiltransport af jord og råstoffer over unødvendigt store afstande kan bidrage til betydelig udledning af drivhusgasser og luftforurening, bidrage til trafikale træng-selsproblemer og øge antallet af ulykker. Aktuelt sker der ikke nogen overordnet koordinering eller forsøg på strategisk udvikling af den måde, samfundet ser på

overskudsjord eller materialeforbruget i bygge- og anlægssektoren.

At, der eksisterer en vifte af uløste problemstillinger i relation til håndtering af overskudsjord, er velkendt. Problemet kalder på en regional indsats, og Region Ho-vedstaden kan konstatere, at mange aktø-rer har udvist interesse i at tage udfordrin-gerne op og undersøge løsningsmuligheder.

Overskudsjord – en ressource der skal forvaltesHensigten med Region Hovedstadens forprojekt har været at skabe et grundlag for konkret handling baseret på et nyt syn på overskudsjord. Samfundsmæssigt er det ikke gavnligt at anskue overskudsjord som et affaldsprodukt. Vi skal tænke jorden som en ressource og forvalte den til gavn for både miljø, samfund og pengepung, som vi gør det med andre ressourcer. Overskuds-jord kan tilmed i nogle sammenhænge substituere knappe råstoffer.

3 visioner for fremtidens håndtering af overskudsjord er blevet formuleret under-vejs i processen:

• Overskudsjorden opfattes og anvendes som en værdifuld ressource, en råvare – ikke et restprodukt.

• Overskudsjord er et lokalt produkt, der


23

>

bedst håndteres lokalt - kostbar og miljø-belastende flytning skal begrænses til det nødvendige.• Ny viden og teknologi medvirker til at

reducere mængder og transporter af over-skudsjord, ligesom behovet for råstoffer reduceres.

Innovation, engagement og netværk Region Hovedstaden iværksatte i foråret 2011 en omfattende dialogproces med inter-views, møder og workshops med relevante aktører, der har berøring med overskudsjord. Hensigten var at bidrage til at skabe kontakt og netværk mellem mulige samarbejdspart-nere på tværs af traditionelle opdelinger. Under de interviews, møder og workshops, der blev afholdt i løbet af forprojektet, blev der formuleret 45 projektidéer.

Mange af idéerne kan bidrage til reali-sering af de 3 visioner. Der var mange men-nesker, som bidrog med stort engagement og lagde mange timer i arbejdet, så der kom mange spændende ideer frem. Projek-tidékataloget fra workshoppen samt ”mind map” kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside www.regionh.dk

Rettidig omhu reducerer overskudsjord og forbedrer økonomien Vejdirektoratet kan dokumentere, at man

•RegionHovedstadenspolitikerevedtogijuni2009enhandlingsplan for den regionale udviklingsplan, som indeholder 16 initiativer blandt andet ét om håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.

•Iforbindelsemedindsamlingenafideertilhandlingspla-nen udtrykte flere kommuner behov for en dialog om udfordringer og løsninger.

•EnorienterenderundspørgefraRegionHovedstaden bekræftede i 2010, at et sådant initiativ hilses velkommenti kommunerne.

•I2010-2011gennemførteRegionHovedstadenderforetforprojekt om håndtering af overskudsjord – for at tage hul på emnet – og for at søge at forandre den måde, vi gør tingene på i dag.

•RegionHovedstadenarbejderi2012videremedudvik-lingsprojekter, der bidrager til bæredygtig håndtering af overskudsjord.

•ArbejdetmedforprojektetharalleredefåetRegionHo-vedstaden til at tage spørgsmålet om håndtering af over-skudsjord op i forbindelse med regionens nye hospitals-byggerier. Som bygherre har Region Hovedstaden også en mulighed og et ansvar for at vise vejen.

Foto

s: J

ens

Lille

bæ

k.


24

>

ved anvendelse af kalkstabilisering kan reducere råstofforbruget ved et konkret motorvejsprojekt 30-40 %, med efterføl-gende besparelser på både bortskaffelse af overskudsjord og tilkørsel af nye byggema-terialer (hvor lastvognene ofte kører tomme den ene vej). Vejdirektoratet ligger inde med betydelig viden og erfaringer.

De gode eksemplerVejdirektoratet og Banedanmark er betyd-ningsfulde aktører i Region Hovedstaden. Tidligere har Banedanmarks praksis for jord-håndtering primært været kartering af jord i mellemdepot og efterfølgende bortskaffelse til godkendt modtager.

I de senere år har man dog fået øget fo-kus på at minimere jordmængder, som bort-skaffes til godkendt modtager. Dette gør man bl.a. ved at forklassificere med henblik på at kunne genanvende overskudsjord in-den for projekter til f.eks. terrænregulering eller ved ændring i anlægsmetoder, således at mængderne af opgravet jord minimeres. Der er gode erfaringer, som nu bliver brugt. Køge Bugt motorvejsudvidelsen og bane-projektet København-Ringsted planlægger at udveksle og udligne jord, så mængderne af overskudsjord reduceres betydeligt.

Københavns Kommune planlægger i nogen grad jordstrømme fra kommunens projekter, men fra flere af de omkringliggen-de kommuner peges der på, at der er langt mellem de parter, der planlægger og udbyder projekter, og de parter, der senere forvalter den overskudsjord, som et projekt genererer. Der er meget få alternativer sent i planforlø-bet. Kommunerne efterlyser generelt mulig-heder for videndeling og koordinering.

Hollandske erfaringer kan undersøgesErfaringer fra bl.a. Vejdirektoratet og fra Hol-land indikerer, at en væsentlig del af transpor-ten af overskudsjord og råstoffer kan undgås ved bedre planlægning. Også uden at pro-jekterne bliver dyrere. Ifølge udtalelser fra en privat hollandsk jordbank medvirker markeds-forhold og lovgivning i Holland til, at det ikke bliver dyrere for projekter at stille krav om 100 % indbygning og genanvendelse. Det er ikke sikkert, at erfaringerne kan overføres, men det er værd at undersøge nærmere.

Den private sektor efterlyser konkrete vejledninger og bekendtgørelser omkring an-vendelsen af kalkstabilisering, hvor kalk tilfø-res og stabiliserer jorden, og det er medtaget som en af de konkrete projektidéer i Region Hovedstadens projektkatalog. Men der er flere muligheder, der skal afsøges. Køben-havns Kommune har redegjort for, at det er de mange små byggepladser, som genererer den store mængde overskudsjord. Samtidig nævner flere interessenter, at det måske er her, der tænkes mindst på indbygning og genanvendelse. Ifølge flere af de deltagende landskabsarkitekter kunne der være et uud-nyttet potentiale for at reducere mængderne af overskudsjord.Der er mange gode tiltag og eksempler på, at regelsættene bruges fornuftigt - det skal der bygges videre på.

Mere planlægning og nye regelsæt På Region Hovedstadens workshop den 9. juni blev det bekræftet, at forvaltningen af regelsættet omkring overskudsjord admini-streres varierende fra kommune til kommu-ne - og i et vist omfang uden overvejelser i retning af bæredygtighed. Det bør overve-jes at opstille nogle overordnede målsæt-ninger, som fokuserer på reduktion af jord- og råstofstrømme. Måske kan principperne for måden, vi ser på affald, inspirere?

• Reducer – forsøg grundlæggende at minimere mængderne af overskudsjord ved kilden.

• Genbrug – overskudsjord, der ikke kan undgås, genbruges så vidt praktisk muligt.

• Deponer – uundgåelige rester opbevares forsvarligt.

Enhver reduktion i mængderne af over-skudsjord, der skal flyttes, vil have positive indvirkninger på det omkringliggende samfund - mindre overskudsjord har gavnlig effekt i forbindelse med klimaprojekter, pro-jekter omkring trafiksikkerhed og sundhed. Der er mange gevinster.

Yderligere information om projekt kan findes på Region Hovedstadens hjemme-side www.regionh.dk

projekter til dansk landskabspris 2012 søges!

Kommunale Park- og Naturforval-tere (KPN), Dansk Landskabsarki-tektforening (DL) og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (PLR) un-der DANSKE ARK søger nu projek-ter til årets Dansk Landskabspris.

I år er temaet ”drift og pleje”. Man kan indstille egne eller andres projekter, personer, organisatio-ner, offentlige og private virksom-heder inden for alle kategorier af landskabsarkitektfaget: Havekunst, haver, parker, byrum, bebyggel-sesplanlægning, byplanlægning, planlægning i det åbne land, stra-tegiske planer eller forskning og formidling, der - indenfor de sidste ca. 5 år - har haft fokus på temaet drift og pleje.

Prisen uddeles til landskabspro-jekter, der i særlig grad har fokus på de udfordringer, som følger efter etablering. Hvordan fastholdes og udvikles projektets kunstneriske og funktionelle intensioner udtrykt i et levende materiale? Projekter, hvor plejen er indarbejdet på en kvalitativ og innovativ måde, der sikrer ba-lancen mellem anlæggets udtryk, anvendelse og konstante udvikling.

Indstillingen sendes til Dansk Landskabsarkitektforening, Lil-lan Thomsen, Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K mærket ”DL-12” så den er sekretari-atet i hænde senest d. 15. juni 2012.

Mere info på http://www.land-skabsarkitekter.dk


25

Besvarelse af ejendomsforespørgs-ler vedrørende jordforurening er blevet automatiseret i Aarhus Kommune. Ejen-domsmæglere m.fl. ansøger om kom-munale oplysninger via ”NetForvaltning, Ejendomshandel”. Spørgsmål vedrørende jordforurening hentes automatisk i Geoen-viron, som returnerer med en svartekst på den aktuelle ejendom. Stort set alle fore-spørgsler besvares i dag automatisk.

Ejendomsforespørgsler besvares i Aarhus Kommune via systemet ”Net-Forvaltning, Ejendomshandel”, et digitalt system som sender forespørgslerne i stjernehøring i de relevante forvaltninger.

Hver forvaltning besvarer sit fagområde. I Aarhus Kommune besvares spørgsmål om jordforurening af Natur og Miljø.

Ejendomme med og uden forureningsoplysningerPå ca. 90 % af de forespurgte ejendomme er der ikke knyttet forureningsoplysninger til ejendommen. Disse sager afsluttes automatisk ved, at NetForvaltning ”spør-ger” vores fagsystem, Geoenviron om der er kendskab til jordforurening på den fore-spurgte ejendom. Da der ikke er oplysnin-ger herom, afsluttes sagen i NetForvaltning.

Desuden indsættes der en tekst i ejendomsbesvarelsen, på de ejendom-me som er beliggende i områdeklas-sificerede områder, om at ejendommen ligger i et områdeklassificeret område og at jordflytning herfra er anmeldepligtig.

På de resterende ca. 10 % af ejendomsforespørgslerne har Natur og Miljø kendskab til jordforurening eller mistanke om jordforurening på den konkrete ejendom. Her sker der ligeledes en automatisk besvarelse af ejendomsforespørgslen.

I Geoenviron er alle lokaliteter delt op i forskellige typer, (V1 kortlagt, V2 kort-lagt, udgået før kortlægning mv.) og for hver lokalitetstype er der udarbejdet en generel svartekst. Disse tekster er lagt ind i Geoenviron’s matrikelmodul og indebæ-rer, at alle matrikler har en bemærkning omkring de aktuelle forureningsforhold på ejendommen.

NetForvaltning sender en forespørg-sel til Geoenviron, som henter denne tekst ind i NetForvaltning. Besvarelsen sker i samme øjeblik, som forespørgslen sendes i stjernehøring via NetForvalt-ning. Verserende sager besvares dog stadig manuelt, dvs. med et brev.

Kvaliteten øgesDe generelle svartekster ændres lø-bende, når en forureningssag afsluttes. Teksten erstattes med den aktuelle for-ureningsstatus på ejendommen, herun-der en kort beskrivelse af sagsforløbet. Kvaliteten af ejendomsbesvarelserne øges dermed over tid, og bliver mere præcis i forhold til forureningsoplysnin-gerne på den konkrete ejendom.

I Aarhus Kommune er ca. 20.000 matrikler belig gen de i et områdeklas-sificeret område. Der er ca. 7.500 matrikler, hvor der er registreret forureningsoplysninger, herunder er ca. 1.500 matrikler kortlagte efter jordforurenings loven. Der behandles ca. 5.000 ejendomsforespørgsler om året i Aarhus Kommune.

Af | Bo Utoft, fagkoordinator, Natur og Miljø, Aarhus Kommune

Det er blevet nemmere at besvare ejendomsforespørgsler vedrørende jordforurening i Aarhus Kommune.

Spørgsmål om forurenet jord besvares automatisk


26 >

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

ENERGI

Slanger i jorden under fodbold-

banen i Feldballe giver varme til

den lokale børnehave. Det er en

af de gode historier i kampagnen

om energirenovering i Syddjurs

Kommune, som Tankegang har

hjulpet med.

Målet er at vise ansatte, ledere og

samarbejdspartnere, at energi-

renovering både nytter og skaber

glæde. Kampagnen består af et

magasin og en faktafolder. Hør

mere hos Bolette Falbe-Hansen i

Tankegang.

DER ER N O G E T I JORDEN

Kort nyt

Naturstyrelsen nedlægger seks enheder i byerne og flytter i stedet opgaverne ud på skovridergårde. Målet med den nye organi-sation er mere effektive sagsgange og færre udgifter til husleje, administration og ledel-se, lyder det fra Miljøministeriet.

Dernæst vil man samle myndighedsud-øvelse i den centrale enhed i København. Det skal styrke den faglige sagsbehandling og sikre større ensartethed i afgørelserne på tværs af landet, påpeger ministeriet. Det

gælder afgørelser i forhold til eksempelvis planloven, miljøvurderinger og sager om be-skyttelseslinjer.

Som konsekvens vil Miljøstyrelsen til-passe sin organisation, idet de to styrelser har bofælleskaber i Aarhus, Odense og Ros-kilde. Miljøstyrelsen vil opretholde sin de-centrale enhed i Aarhus, men flytter sine aktiviteter i Roskilde til København. Miljøsty-relsens decentrale enhed i Odense vil ad åre blive nedlagt.

Kommunerne bruger flere penge på naturen Laksen tilbage i Storå, efterfødselsgymna-stik i skoven og fredning af sjældne svampe.

I dag bruger landets kommuner mere end 100 millioner kroner om året på at forbedre og beskytte naturen. Det svarer til en stig-ning på 40 procent i løbet af de seneste fire år. Kommunernes økonomiske oprustning på naturområdet fremgår af en undersø-gelse i KTC’s nye magasin ”Naturen i Kom-munerne”, der giver en lang række konkrete eksempler på, hvordan landets kommuner tager hånd om naturen.

- Trods krisetider har de danske kommuner valgt at opprioritere indsatsen for at forbed-re deres naturområder. Det viser, at kom-munerne tager naturopgaven dybt seriøst, understreger formand for KTC, Torben Nøhr.

Kommunernes lokal- og kommuneplaner skal ikke længere til gennemsyn hos Natur- Erhvervstyrelsen, oplyser Kommunernes Landsforening. Det er besparelser, som får styrelsens kontrol af lokal- og kommunepla-ner til at forsvinde. Selvom NaturErhvervsty-relsen dropper kontrollen, understreger Kommunernes Landsforening, at reglerne i

landbrugsloven, herunder cirkulære om vare-tagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen, fortsat gælder. Dermed er kommunerne sta-digvæk ansvarlige for at varetage de jord-brugsmæssige interesser i forbindelse med den fysiske planlægning.

Natur- og miljøstyrelserne rokerer rundt

Stop for gennemsyn af lokal- og kommuneplaner hos NaturErhvervstyrelsen


27

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Per Frydenlund Nielsen, souschef i Natur og Miljø, Gentofte Kommune

Hele den fossile stenalderfjord, Hvidørebækdalen, fra Klampenborg til Ermelunden i grænselandet mellem Gentofte Kommune og Jægersborg Dyrehave bliver synliggjort, så borgerne midt i storbyen kan kigge ud over et nyt kulturhistorisk landskabsrum med to væsentlige elementer – bækken og den våde eng.

Gentofte bygger bro mellem natur og kultur

Med udarbejdelsen af Grøn Strukturplan 2010-2013 har Gentofte Kommune ønsket at bygge bro mellem natur og kultur og tænke naturgenopretning og udvikling af kulturarven sammen med klimatilpasning, sundhed og biologisk mangfoldighed.

Grøn Strukturplan introducerer en vision og et nyt redskab til samarbejde på tværs af forvaltnings- og planinteresser. Det sker for at styrke sammenhæng og vilkår for en helhedsorienteret udvikling af kul-turarv og grønne områder - i stedet for den skarpe modsætning mellem natur og kultur.

Den tværsektuelle tilgang har ført til, at kommunens medarbejdere føler ejerskab og bruger planen i det daglige arbejde på tværs af faggrupper. Det fælles overblik be-tyder, at forvaltningernes forskellige interes-ser kan koordineres bedre, og det gavner både faglighed og økonomi.

Den fossile stenalderfjord forbinder kulturarv og biologisk mangfoldighedDen fossile stenalderfjord, Hvidørebækda-len, mellem Klampenborg og Ermelunden er et konkret eksempel på et tværgående projekt, der forener visionen om synergi i udviklingen af kulturarv, biologisk mangfol-dighed, sundhed, rekreation og ikke mindst klimatilpasning. Alene projektets regulering af regnvand vil med tiden minimere belast-ningen af det fælles kloaknet og føre til be-sparelser i anlæg og drift af den fremtidige spildevandshåndtering.

Eksemplet Hvidørebæk viser, hvordan forskellige interesser i forvaltningerne kan forenes. Efter kommunen blev opmærksom på området og begyndte at udvikle ideen om at genanvende det landskabelige og kulturhistoriske potentiale, er projektet nu også integreret i det store revitaliserings- og formidlingsprojekt ”Københavns Nyere Befæstning”, som Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen har sat i gang.

Fra storbyen kan man se et nyt kulturhistorisk landskabsrumFor øjeblikket er genskabelsen af den op-rindelige Hvidøre Bæk ved at tage endelig form. Hele den fossile stenalderfjord fra Klampenborg til Ermelunden i grænselandet mellem Gentofte Kommune og Jægers-borg Dyrehave bliver synliggjort, så vi midt i storbyen får et kig ud over et nyt kultur-historisk landskabsrum med to væsentlige elementer - bækken og den våde eng. Samtidig bliver de tidligere spærredæmnin-ger genanvendt som forsinkelsesbassiner i forbindelse med klimatilpasning.

Spærredæmningerne blev udviklet som led i Nordre Oversvømmelse i det historiske befæstningsanlæg Københavns nyere Be-fæstning, der omkranser hele København.

Med synliggørelse og genanvendelse af de gamle spærredæmninger bliver flere an-dre markante dele af de militære anlæg som styrt, broforbindelser, batterier og skanser genskabt og synliggjort i landskabet.

Fortidsminder frem i lyset og nye udflugtsmålFormidlingen vil blive styrket generelt i området og de enkelte fortidsminder gjort til-gængelige med nye og forbedrede stier som et fint rekreativt tilbud og udflugtsmål med stor fortælleværdi - ikke alene som en synlig-gørelse af kulturhistorien i landskabet, men også som led i en naturgenopretning og styr-kelse af biodiversiteten i Hvidørebækdalen.

Hvidørebækprojektet, der kan ses som en vigtig del af Gentofte Kommunes grønne strukturplan, forener smukt visionen om tværfaglighed og synergi i udviklingen af kulturarv, biologisk mangfoldighed, rekrea-tion, sundhed og klimatilpasning.


28 >

Af | biolog og projektleder Henriette Mørck, Svendborg Kommune

Markfirben får nye græsgange

I Svendborg Kommune findes det op til 23 cm lange markfirben kun på tre meget iso-lerede lokaliteter. Det ene levested er truet, fordi det ligger på en vejskråning langs den befærdede Ring Nord, og er i kraftig tilgro-ning med høje græsser og mange overskyg-gende træer og buske.

For at forbedre levestedet for den truede bestand har vi i 2011/2012 sammen med Amphi Consult foretaget naturpleje på arealet. De solvendte vejskråninger blev afslået for græsser og urter, større træer og buske blev fjernet på nær spredte småbuske af tjørn og rose. Desuden blev det øverste muldlag skra-bet af, og der blev spredt grus på området.

Levestedet er nu mere lysåbent, næ-ringsfattigt og soleksponeret – nøjagtig, som markfirben bedst kan lide det.

Nye levesteder med småbuskeBestanden er dog ikke kun under pres ved Ring Nord, men også ved en tidligere grusgrav i bynær skov, hvor den jages af områdets huskatte. Der er derfor behov for

nye levesteder for det store krybdyr, som markfirbenet er.

Heldigvis har vi fundet to egnede arealer på Tåsinge omkring Bregninge Kirke – også kaldet Casanovabakkerne og Bregninge Bakker – som ejerne allerede for flere år siden har stillet tilgængelige for offentligheden og naturpleje.

Reservebestand i Københavns ZooI samarbejde med ejerne har vi hegnet arealerne, som afgræsses med dyr hele året. Arealerne har i forvejen de solvendte skrænter og nu også en lav bevoksning med småbuske og større grusede partier, som gør dem til velegnede levesteder for markfirben.

Områderne er desuden velbesøgte udflugtsmål, da der er en fantastisk udsigt over det sydfynske øhav - og i modsætning til området ved Ring Nord bliver der gode muligheder for at opleve markfirbenet og dyrelivet i det hele taget.

Markfirben kan ikke vandre langt for at finde nye levesteder. Vi fik derfor dispen-

sation fra Naturstyrelsen (arten er fredet), til at indfange arten og sætte den ud på Casanovabakkerne og Bregninge Bakker. I dispensationen lå også en tilladelse til at overflytte nogle af markfirbenene til Køben-havns Zoo, hvor der opbygges en reserve-bestand til senere udsætning på lokaliteten ved Ring Nord.

Svendborg Kommune har afsat kr. 35.000 i 2011 og kr. 50.000 i 2012 til markfir-benprojektet. Projektet forventes at fortsæt-te med pleje af levesteder samt udsætninger på nye egnede lokaliteter i kommunen.

Svendborg Kommune har afsat 85.000 kroner til at forbedre levestederne for det udryddelsestruede markfirben. De sjældne krybdyr har nu fået nye fynske græsgange, og en reservebestand er under opbygning i Københavns Zoo.

Miljøkurser på FerskvandscentretKurser inden for stort set alle fagområder under Teknik & MiljøLæs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursusFølg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev påwww.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Foto

: Kim

Th

ran

e


29

Af | oplægsholdere på Natur & Miljø 2012, Kent Olsen & Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, Aarhus

Gør plads til biodiversitet i råstofgravene

Til trods for et stort fokus på bevarelsen af den biologiske mangfoldighed er tilbage-gangen i den danske biodiversitet fortsat med uformindsket styrke. Fra mange sider efterspørges derfor tiltag, som uden for store samfundsøkonomiske omkostninger kan medvirke til at bremse tabet af biolo-gisk mangfoldighed.

I flere udenlandske undersøgelser er råstofgrave blevet fremhævet som deci-derede hotspots for biodiversitet, især for arter knyttet til åbne, sandede levesteder med en yderst sparsom vegetation. For at undersøge danske råstofgraves potentiale som biologiske hotspots valgte Naturhisto-risk Museum i 2009 at undersøgt en række grusgrave på det østlige Djursland.

Ud over forekomsten af en række rød-listede arter blev der også noteret tilste-deværelse af en lang række arter, som ge-nerelt indikerer god naturkvalitet. Den rige forekomst af sjældne smådyr i råstofgrave-ne på Djursland afspejler klart, at området generelt rummer en meget høj biodiversitet og derfor har et stort naturindhold.

Råstofgrave som refugier for biodiversitetUndersøgelsen demonstrerer tydeligt rå-stofgravenes funktion som refugier for stor biodiversitet. Potentialet på Djursland er ganske vist særlig højt, idet nærheden til ky-sten og andre gode naturarealer naturligvis betyder, at nykolonisering fra omgivelserne kan ske ganske hurtigt.

På det østlige Djursland er det således tydeligt, at faunaen især rekrutteres fra kyst-arealer, idet der ses et meget stor sammen-fald af arter i råstofgravene og på kyststræk-

ningerne øst for. Sammenfaldet mellem faunaen i råstofgravene og kystområderne på Djursland afspejler, at arter tilknyttet det åbne land i dag er fortrængt til kystnære arealer og altså også til råstofgravene.

Markfirben (Lacerta agilis) og Stor Vandsalamander (Triturus cristatus) blev ligeledes fundet i flertallet af de undersøgte råstofgrave. De er begge opført på EU’s Ha-bitatdirektivs bilag IV og er strengt beskyt-telseskrævende. I realiteten betyder dette, at levestedernes tilstand ikke må ændres til ugunst for arterne, hvilket indebærer, at den hidtidige praksis for retablering med muld-påfyldning på sådanne lokaliteter i hvert fald er på kant med direktivets hensigt.

Jomfruelig mineraljord i råstofgraveI den efterhånden omfattende litteratur konkluderes samstemmende, at der ikke er nogen tvivl om, at råstofgravenes store værdi og potentiale beror på, at udgrav-ningerne blotter en jomfruelig mineraljord, hvor der hverken forefindes næringsstoffer eller plantefrø. Her er der tale om såkaldt primær succession, som ellers er et særsyn i den danske natur og naturligt kun findes på kystskrænter samt på nyopståede øer. I modsætning til sekundær succession, hvor der i forvejen kan være plantefrø, svampe-sporer og smådyr til stede, sker nyspiringen af pionerplanter kun yderst langsomt - i takt med frøspredningen fra omgivelserne.

Derfor går der mange år, før der er ak-kumuleret så stor en næringspulje, at et tæt plantedække kan etableres. I hele denne pe-riode kan nye plantearter let etablere sig, og diversiteten kan nå at blive overordentlig stor.

Billigt bidrag i dansk naturforvaltningPå trods af den korte tidshorisont i vores undersøgelser har projektet tydeligt doku-menteret et behov for at der tages hensyn til biodiversiteten i reetableringsplaner og sikre naturværdierne i råstofgravene efter endt råstofindvinding.

Det vil have en stor betydning for beva-relsen af den del af den biologiske mangfol-dighed, der i Danmark er knyttet til den tørre og lysåbne natur. Den hidtidige praksis med planering og påfyldning af muldlag efter endt råstofindvinding bør omlægges og følges vores anbefalinger generelt er der her et om-kostningslet bidrag i dansk naturforvaltning.

Naturhistorisk Museum har undersøgt råstofgrave på Djursland og fundet strengt beskyttelseskrævende arter som markfirben og stor vandsalamander.

Hvorfor er råstofgravene så gode?

•Jomfrueligmineraljordudenplante-frø og kvælstof -› langsom naturlig succession af planter og mosser -› blomsterplanter trives, mens vildt-voksende græsser og urter har svært ved at etablere sig.

•Varmtsand,stenoggrus+blomster-planter -› et mylder af varmeelskende insekter -› masser af krybdyr.

•Oftelavvandedevandhullermedheltrent vand -› fremragende levesteder for insekter og padder.

•Råstofgraveerdynamiske–derblot-tes konstant ny, jomfruelig jord, hvor successionen af planter kan begynde fra bunden.

Miljøkurser på FerskvandscentretKurser inden for stort set alle fagområder under Teknik & MiljøLæs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursusFølg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev påwww.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]


30

Af | Inger Hjort, NIRAS

Naturen blev kategoriseret, da syv københavnske vestegnskommuner kortlagde borgernes muligheder for et aktivt og rekreativt liv i deres grønne nærområder. En ny oplevelseskategori kaldet Urban natur skal brande Vestegnen, binde kommunerne sammen og give borgerne øget kendskab til unikke naturoplevelser i lokalområdet.

Vestegnens naturrummer stor rekreativ værdi

Stå på vandski i et regnvandsbassin, supplér din løbetur med kulturhistorie eller snup en tur på kælk med børnene ned ad en bakke anlagt af overskudsjord fra den nærmeste motorvej. Det er blot nogle af de mange mu-ligheder, den nære natur tilbyder borgerne i syv københavnske vestegnskommuner. Fæl-les for disse tilbud er en unik mulighed for at komme ud i anderledes og rekreative grønne områder. Desværre har for få kendskab til ud-buddene, og det skal der nu laves om på.

Vestegnssamarbejdet, der består af Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup1, Ishøj og Vallensbæk Kom-muner, har sammen med NIRAS kortlagt de naturoplevelser, som skal synliggøre og brande Vestegnen såvel inden for som uden for kommunegrænserne.

Urban natur, en unik oplevelsesværdiKortlægning af naturen i såkaldte ’oplevel-sesværdier’ tog udgangspunkt i en metode udviklet af Skov & Landskab ved KU-LIFE. Oplevelser kategoriseres normalt i syv op-levelsesklasser, men på Vestegnen var det nødvendigt at tilføre en ny oplevelsesklas-se, Urban natur. En oplevelsesklasse, som ikke tidligere er beskrevet, og som skal være identitetsgivende for Vestegnen.

Nicolai Reinhold Christensen, Natur- og Landskabsforvalter, Ishøj Kommune, siger,

- Vi ønskede en mere kommunespecifik analyse. I den gamle metode fandtes der simpelthen ikke en dækkende beskrivelse af den særlige natur, der findes på vesteg-nen. Derudover var den gamle metode for

generel og manglede detaljer, da den dæk-kede et større areal.

Fælles for de landskaber, som kom til at optræde i oplevelsesklassen Urban natur, er, at de alle er et resultat af behov i samfundet, som er opstået og stadig opstår i takt med udviklingen og dermed anvendelse af arealer. Det betyder, at Urban natur omfatter rekrea-tive områder omkring blandt andet regnvands-bassiner, gamle militæranlæg og bakker, som er dannet af overskudsjord fra etablering af de omkringliggende motorveje og anlægsarbej-der i kommunerne. Skove etableret efter 2. verdenskrig hører ligeledes til Urban natur.

- Vi har ikke skove som er 200 år gamle, men en nyere skov som eksempelvis Vest-skoven kan også give brugeren en skovople-velse, siger Nicolai Reinhold Christensen.

Også kolonihaver og nyttehaver hører under oplevelsesklassen Urban natur, som har det fællestræk, at områderne er offent-ligt tilgængelige, er etableret efter 2. ver-denskrig og har et areal af en vis størrelse.

Med NIRAS som facilitator blev der af-holdt workshops for de syv københavnske vestegnskommuner. Emnerne var metode-tilpasning og etablering af den nye oplevel-sesværdi Urban natur. På disse workshops havde de deltagende kommuner en værdi-fuld mulighed for at præge processen.

Kortlægning af Vestegnens naturoplevelserKortlægning af oplevelsesværdierne skal hjælpe kommunerne på flere fronter. Den nye viden skal synliggøre og øge kendskabet til de

eksisterende landskaber, hvor borgerne kan udfolde sig aktivt i rekreative områder. Samti-dig skal kortlægningen danne grundlag for en aktiv branding af gode naturoplevelser for at tiltrække besøgende og nye borgere til områ-det. Samtidig sender det et signal til erhvervs-livet om en god dynamik i kommunerne.

Både uden for og inden for Vestegnsre-gionen er kendskabet til de mange naturople-velser, som Vestegnen byder på, begrænset.

- Det er rigtig ærgerligt, for vi har man-ge skønne grønne områder og et særligt landskab som er helt unikt i Danmark – og det ønsker vi at formidle bredt ud, siger Nicolai Reinhold Christensen.

Samarbejde på tværs af kommunegrænser Foruden branding skal kortlægningen også hjælpe kommunerne med at planlægge på tværs af kommunegrænserne. I forbindelse med projektet er der nedsat en tværkom-munal arbejdsgruppe, Åben Land grup-pen. I arbejdsgruppen forventer man, at kortlægningen kan danne grundlag for f.eks. rekreativ stiplanlægning samt udviklingen af strategier og politikker på natur- og frilufts-området og dermed planlægning for et ak-tivt friluftsliv på tværs af kommunegrænser.

På Vestegnen gennemskæres kom-munerne af store vejanlæg, og egnen er et forstadslandskab mellem København og resten af Danmark. Kommunerne er delt af store infrastrukturanlæg som motorveje og jernbaner, hvilket giver det en del udfordrin-ger i forhold til fysisk planlægning.


31

Den nye kortlægning har givet en vær-difuld indsigt i nabokommunernes tilbud. Derfor kan nye og eksisterende stisystemer med gå- og cykelruter fremover planlægges i fællesskab og udvides med f.eks. infotav-ler eller de kan få forskellige temaer.

- Vi har nogle områder, som ligger oplagt i forhold til f.eks. en løbetur, og i 2009 udfor-mede Vestegnskommunerne ”Vestegnsru-ten”, som er en rute med maratonlængde, siger Nicolai Reinhold Christensen, og fort-sætter: - Vi vil også gerne gøre borgerne op-mærksomme på de andre herlighedsværdier, som er tæt på, f.eks de store herregårdsland-skaber i det sydvestlige område af egnen.

Dataformat og -analyseEn af projektets store opgaver undervejs var leverancen af GIS-data. Henrik Hede-lund, GIS-koordinator i Ishøj Kommune, er medlem af en GIS-gruppe, som blev nedsat parallelt med Åben Land gruppen, og han har kvalitetssikret de mere end 1200 GIS-filer, som er leveret i forskellige formater. Gevinsten er, at de deltagende kommuner i dag har stort set samme datastruktur, hvil-ket gør arbejdet på tværs af kommunerne lettere.

Efter projektets afslutning har det været vigtigt at blive enige om en plan for fremti-dig vedligeholdelse af data.

Mikkel W. Toft fra NIRAS forklarer:- Overordnet findes der to strategier for

vedligeholdelse af kortlægningen - enten gennemføres hele analysen igen pga. f.eks. ændret planstrategi, eller også gennemfø-

res analysen kun for særlige områder, som f.eks. er berørt af ny infrastruktur.

Vælger man at gennemføre hele ana-lysen, skal alle GIS-temaer indsamles på ny, og her vil kommunernes ensrettede datastruktur være en stor gevinst. Ved en genkørsel vil det være muligt at ændre på de anvendte parametre, så analysen kan tilpasses en eventuelt ændret strategi.

Hvis analysen kun gennemføres for særlige områder, anvendes opdaterede GIS-temaer for det specifikke område, mens parametrene ikke justeres, således at op-dateringen kan anvendes sammen med det overordnede oprindelige analyseresultat.

Kortlægningen af oplevelsesværdierne er kvantitativ, hvilket betyder, at scree-ningen udelukkende sker ved hjælp af de indsamlede GIS-data. Resultatet er således udpegning af potentielle oplevelsesværdier. For at kunne anvende resultaterne i den fremtidige planlægning er det derfor vigtigt, at både plan- og GIS-medarbejderne har kendskab til analysemetoden samt forstå-else for karakteren af analysens resultat.

Et værdifuldt overblikNIRAS har gennemført GIS-analysen og leveret en opdateret kortlægning af op-levelsesværdierne under anvendelse af nye data og parametre. Kortlægningen har givet kommunerne et samlet og dermed værdifuldt overblik. I rapporten ”Oplevel-sesværdier, Kortlægning og afrapportering af oplevelsesværdier på Vestegnen” ud-færdiget af NIRAS i samarbejde med Åben

Land gruppen findes en række anbefalinger til kommunerne på baggrund af analysens resultater. Anbefalingerne omhandler dels de forskellige anvendelsesområder, dels fremtidig vedligehold af data.

Kortlægningen af oplevelsesværdierne er en kvantitativ kortlægning og altså en kortlægning af potentielle oplevelser. Den kan anvendes til at synliggøre, udvikle, forbedre og øge mængden af potentielle oplevelser. Fordelen ved den tværkommunale kortlægning er, at der nu er skabt grundlag for en fælles indsats, således at stier, natur, kulturarv, by- og erhvervsudvikling kan planlægges på tværs af kommunegrænser på en sådan måde, at Vestegnssamarbejdet styrker de fælles værdier.

Læs mere:Læs rapporten ’Oplevelsesværdier, Kortlægning og afrapportering af oplevelsesværdier på Vestegnen’ på http://vestegnssamarbejdet.dk under Publikationer

Læs mere om metoden på Skov & Landskab ved KU-LIFE: http://sl.life.ku.dk/

Læs mere om Vestegnsruten på http://visitvestegnen.dk/

Cykeltur langs regnvandsbassinet, Tueholmsøen, Vallensbæk Kommune.

Bill

edet

tilh

øre

r Val

len

sbæ

k K

om

mu

ne

1 Høje-Taastrup Kommune er pr. 1.1. 2012 trådt ud af Vestegnssamarbejdet


32

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Bent Lauge Madsen, biolog, mag. scient

Det intelligente svar på den øgede erosion og sandvandring er: Flere mæandre, mindre dybe, men bredere vandløb. Og først og fremmest skal åen have sin flodseng at brede sig i.

Intelligente løsninger på oversvømmelser ved åen

Vi kan kun herske over naturen ved at ad-lyde dens love. Den engelske filosof, Fran-cis Bacon, satte denne livsvisdom på ord i 1620. Men det har været ledetråden i hele menneskehedens udnyttelse af naturens muligheder.

Få steder har vi været så ulydige mod naturens love som ved vandløbene. Derfor svarer de igen, blandt andet med hyppi-gere oversvømmelser og større behov for oprensning af sand og mudder.

Vel har oversvømmelser også noget med klimaændringer at gøre. Men at gribe ind ved kilden, drivhusgasserne, har åbenbart lange udsigter. Det er i øvrigt ikke første gang, at vandløbene har været udsat for klimaforandrin-ger, store og små. Hver gang har de tilpasset sig ud fra en af de grundlæggende naturlove: ”Vandløbet tilpasser sig ydre påvirkninger, så ændringerne bliver så små som mulige.”

Tager åens flodsengProblemerne, som vi selv har skabt, er for hurtig afstrømning af vand fra omgivelserne, for hurtigt afstrømning i vandløbene, for stor tilførsel af sand og jord fra dræn og fra bred-derne. Det øger sandvandringen og forringer vandføringen i åerne, hvor det aflejres, og giver dermed flere oversvømmelser. Alt det kan vi gøre noget ved. Kun oversvømmelser-ne, hvor jorden har sat sig ved de drænede enge, er kommet for at blive.

Den naturlige å kan klare store og små afstrømninger. Den har en ”sikkerhedsven-til,” som skåner åen mod de store afstrøm-ningers ødelæggende kræfter. De tæmmes ved, at åen flyder ind over flodsengen. Dette samspil mellem åen og dens flod-seng har vi afbrudt ved at uddybe åen. Så bliver åens bund og bredder udsat for øget erosion og sandvandring, når vandføringen øges. Vi har taget dens flodseng.

Mindre dybe, men bredere vandløbDen naturlige å slynger sig gennem flod-sengen i mæander-mønsteret. Den form får strømmen til at bevæge sig, så bred og bund påvirkes mindst muligt. Strøm-møn-steret eroderer i det ene svings yderside og aflejrer materialet i det næste svings inderside. Disse egenskaber har vi fjernet, da åen blev udrettet. Erosionen og sandvan-dringen blev forstærket.

De naturlige åer og bække er brede og lavvandede. De løber tæt på overfladen. På vej mod havet skal der være plads til mere vand. Det sker ved, at de bliver bredere, sna-rere end de bliver dybere. En mindre vand-dybde giver mindre erosion og sandvandring.

Det intelligente svar på den øgede erosion og sandvandring er: Flere mæan-dre, mindre dybe, men bredere vandløb. Og først og fremmest skal åen have sin flodseng at brede sig i.

I det naturlige vandløbssystem møder vandet stor modstand i de små vandløb opstrøms, og mindre modstand i de store nedstrøms. Ved at uddybe og udrette de øverste vandløb sendes vandet hurtigere nedstrøms, hvor oversvømmelserne bliver voldsommere. Det nytter næppe at grave alle nedstrøms vandløb større. Der er jo ikke så meget fald at grave dem dybere i. At gøre dem bredere er vanskeligt, hvor de løber gennem byer.

Den intelligente løsningDen intelligente løsning er at give de op-strøms dele af vandløbssystemet deres naturlige modstand tilbage, så vandet løber langsommere til de nedre dele. Bækkens og åens oprindelige ”vandbremse” kan genskabes med mæandre, grusbanker, sten og plantevækst. Oversvømmelser opstrøms er væsentligt mindre omfattende end over-svømmelser nedstrøms.

Det må naturligvis ikke glemmes, at dis-se indsatser skal suppleres med en indsats ved kilden: Afstrømning fra befæstede area-ler og fra dræn skal forsinkes. Ved drænene må sand og jord, der er en betydelig kilde til sandvandring, holdes tilbage, før det når ud i vandløbet.

Åen har to ansigter: Den slyngede å og flodsengen, den kan brede sig over,

Foto

: Ben

t La

ug

e M

adse

n


33

Dengang i halvfjerdserne kneb det alvorligt med vandmiljøet. Effekten var nærmest udeblevet trods bedre rensning af spilde-vandet. Derfor lavede regeringen i 1982 vandløbsloven om, så den nu ikke bare handlede om at blive vandet kvit i en fart, men også at sikre et godt miljø. Der skulle også være plads til fisk, fauna og flora.

Her 30 år efter må vi så konstatere, at medicinen enten ikke har virket, eller også har dosis været for lille. I hvert fald skal der ske en udvidelse af alle de indsatser i vandløbene, der fremmer det gode miljø. Men hvor meget skal der til, før det er nok? Og er det rigtigt, at mere miljø er skidt for dyrkningsinteresserne langs vandløbet? Og hvad med klimaet?

Grødevækst Det er ikke nogen nyhed, at grøden er en vi-tal og nødvendig del for at sikre et vandløbs miljø. Det var et af kernepunkterne med ændringen af vandløbsloven i 1982. Regu-lativerne skulle ændres med bestemmelser om, at grøden ikke skulle fjernes helt. Og det blev de så – i øvrigt uden at det har

givet anledning til nævneværdige problemer i de forgangne år.

Men det har altså ikke været nok til at sikre et tilstrækkeligt godt miljø. Derfor er kommunerne nu via statens vandplaner på-lagt at reducere vandløbsvedligeholdelsen. I retningslinjerne står der:

”Vedligeholdelse af vandløb begræn-ses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæs-sige interesser.”

Det store spørgsmål er herefter – hvad er rækkevidden af denne bestemmelse? Hvor ligger et vandløbs smertegrænse for grødeskæring?

Oversvømmede markerÆndret vedligeholdelse forudsætter, at kom-munerne laver nye vandløbsregulativer. Som led i dette arbejde skal konsekvenserne be-regnes, blandt andet for at give svar på, om der bliver flere oversvømmede marker.

Med avancerede hydrauliske modeller, masser af måledata samt kendskab til topogra-fien er det muligt at beregne et vandløbs vand-føringsevne, herunder hvilke arealer der kan blive oversvømmet under ekstreme forhold.

Men når det handler om grøden i vandløbet, er det mere besværligt. Når man skærer grøden, som det sker i dag, så forsvinder virkningen i løbet af få uger – i nogle tilfælde blot et par uger. Herefter vil konsekvenserne af ekstrem nedbør være de samme, uanset om det er et nyt eller gammelt regulativ, der gælder.

En udfordring er derfor at få etableret en praksis for, hvordan konsekvensbereg-ninger skal gennemføres under så ustabile betingelser, som et vandløb med grøde indebærer - grøde, der bare gror og gror.

KlimaetDet næste store spørgsmål er, om hen-synet til vandmiljøet er foreneligt med klimasikring? En nærliggende tanke kunne jo være, at det bare handler om at grave samtlige vandløb større. Men gjorde man det, ville det på det nærmeste bane vejen for små tsunamier ned gennem vandløbet med fare for oversvømmelser undervejs.

For kommunerne kunne det derfor handle om at forsinke vandet og måske ligefrem planlægge parkeringspladser for vand – faktisk bare det, vi også kalder våde enge. Og enge er noget med grønt græs, fugle og flora og græssende køer.

For kommunerne handler det nu om at tænke i helheder. Vi har prøvet det mas-ser af gange før. Sådan set var det helt tilsvarende efter 1982-loven, hvor vi også lavede regulativerne om. Det nye nu er, at ændringerne skal udløse kompensation. Sådan var det ikke i sidste runde. Og så er der klimatilpasninger og hensynet til den omgivende natur. Det skal også med.

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Bjarne Bringedal Svendsen, afdelingschef, Køge Kommune

Vandløb – historien gentager sig aldrig heltI 2012 er det 30 år siden, at vandløbsloven blev ændret. Men der er noget galt. Enten har medicinen ikke virket, eller også har dosis været for lille.

Susåen tæt ved udløb i Tystrup-Bavelse sø

Foto

: Ben

t La

ug

e M

adse

n

Foto

: Bja

rne

Bri

ng

edal


34

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Jens Peter Mortensen, miljømedarbejder, Danmarks Naturfredningsforening

Landets kommuner er helt fraværende i det internationale arbejde med at formulere danske miljøregler. Det kommunale fravær undrer, da det netop er kommunerne, som har ekspertisen på de virksomheder, der er omfattet af reglerne.

Hvorfor deltager kommunerne ikke i det internationale arbejde med at lave danske miljøregler?

Reglerne for udarbejdelse af miljøgodkendel-ser bliver ikke længere udviklet af Miljøsty-relsen men af EU. Det sker i BREF noterne. BREF står for BAT reference og BAT står for Bedst tilgængelige teknik. For nyligt er miljø-godkendelsesdirektivet blevet ændret sådan, at BREF noter ikke længere blot er vejleden-de, men nu er bindende ved udarbejdelse af miljøgodkendelser. BREF noterne er samtidigt strammet op i en BAT konklusion. Den admini-strative proces er nogenlunde som følger:

• Sevilla kontoret; TWG (teknisk arbejdsgrup-pe), hvor der er tekniske eksperter fra de forskellige medlemslandes miljøministe-rier, industriorganisationerne samt hvis det er muligt fra miljøorganisationerne. Den tekniske arbejdsgruppe udarbejder det første udkast indenfor hver enkelt virksom-hedstype (BREF note/BAT konklusion).

• Bruxelles; Article 13 Forum (partsudvalg), hvor der sidder repræsentanter fra med-lemslandene, lande som Norge, Tyrkiet og Rusland, industriorganisationerne samt miljøorganisationerne (i praksis kun en!). Partsudvalget udarbejder en anbefaling af hvert enkelt udkast.

• Bruxelles; Article 74 Forum (medlems-statsudvalg), hvor der kun er repræsen-tanter for medlemslandenes miljømini-sterier. Her tages der stilling til, hvad det enkelte medlemsland vil stemme i par-lamentet. Inden der tages dansk stilling sendes udkast til Folketingets Europaud-valg, hvor der er en kort høring af parter.

• Bruxelles; Parlamentet til vedtagelse.

Mange problemerDet er her, reglerne for de danske miljøgod-kendelser fastlægges. Kommunerne miljø-godkender vel ca. 80 % af de virksomhe-der, der er omfattet af reglerne, men det er Miljøstyrelsens folk, der deltager i arbejdet. Problemerne er ellers mange:

•Dererenmanglendesystematikidata-indsamlingen. Der er udarbejdet ret-ningslinjer, men det er langt fra alle, der overholder disse, og det er ikke transpa-rent, hvem der leverer dataene – men det er ikke kommunerne, der gør det.

• BREF noten afgrænses til tekniske beskri-velser af forældede tekniske anlæg, fx er der aktuelt ikke en vurdering af, hvordan de store kraftværker spiller sammen med den voksende produktion af elektricitet på solceller og vindmøller.

• Det er ikke altid, at alle produktionerne kommer med, fx indeholder BREF noten for dyrehold ikke kvæghold.

• Grænseværdierne er angivet uden ordentli-ge beskrivelser af, hvordan der skal måles.

• Renere teknologiløsninger underpriori-teres til fordel for rensetekniske fix og filterløsninger.

• Der opbygges et kontrolregime, der suger alle ressourcer ud af innovative tiltag, og fremmer den del af industrien, der leverer renseteknisk udstyr samt måle og kontrol teknik.

Kommunerne er fraværendeDanmark Naturfredningsforening er med-lem af European Environmental Bureau, EEB, der er en paraplyorganisation for natur- og miljøorganisationerne i Europa. De orga-niserer deltagelse i arbejdet i den tekniske arbejdsgruppe samt i partsudvalget.

Derudover har Danmarks Naturfred-ningsforening deltaget som repræsentant for EEB i BREF note arbejdet for fjerkræ og svinefarme i mere end 10 år og i partsudval-get ved udarbejdelse af retningslinjerne for skrivning af de nye BAT konklusioner samt for behandlingen af de to første BREF noter med BAT konklusioner.

Kommunerne synes helt fraværende i det internationale arbejde med udarbej-delse af de danske miljøregler. Det sker selvom Kommunernes Landsforening har et lokalkontor i Bruxelles og, at det er kommu-nerne, der sidder på godkendelseserfarin-gerne og ekspertisen på langt de fleste virk-somheder, der er omfattet af disse regler.

Foto

: Sca

np

ix.


35

den 100% elektriske Nissan LEAF.den nye bil.

er den nye bil virkelig ny?

ja, den er fri for registreringsafgift og grøn ejerafgift

ja, udgifterne til drift er de laveste, du har set

ja, den har fem EURO NCAP-stjerner

ja, der er plads til hele familien

ja, den er 100 % elektrisk

Fås fra 290.960 kr. fuldt udstyretNissan LEAF fås kun hos Autonorden Kastrup: autonorden.dkSe mere om LEAF på: nissan.dk/LEAF

CO2: 0 g/km

Prisen er ekskl. leverings omkostninger på kr. 3.680 og metallak. Der tages forbehold for pris og afgiftsændringer.

jaa, den er 100 % elektrisk

182059_LEAF_TeknikMiljo_210x282.indd 1 30.4.2012 12.26


36

Af | Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S og Christine Hastrup, DHI

Videncentret www.spildevandsinfo.dk udvidet med ABC-vurderinger

Videncentret for miljøforvaltning af spil-devand har siden 2003 været et vigtigt værktøj til videndeling om miljøforvaltning af spildevand. Videncentret er netop blevet udvidet med et modul til ABC-vurderinger af organiske stoffer.

Videncentret for miljøforvaltning af spildevand (www.spildevandsinfo.dk) er det sted på nettet, hvor du både kan hente og dele ud af viden og inspiration om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i spildevand. Det er et åbent webbaseret videncenter, der har fri adgang for alle interesserede. Videncen-tret drives af Lynettefællesskabet I/S og de otte ejerkommuner.

Videncentret har eksisteret i snart ti år og er, med over 100 besøgende hver arbejdsdag, et vigtigt værktøj i kommu-nernes videndeling om regulering af kilder til miljøskadelige stoffer i spildevand. På videncentrets hjemmeside kan du hente over 310 forskellige dokumenter om spil-devand, og der kommer stadig flere til. Blandt dokumenterne er der eksempler på tilslutningstilladelser, brancheparadigmaer, målerapporter, kampagnemateriale og rap-porter om emner som miljø- og sundheds-skadelige stoffer, særbidrag og arbejdsmiljø. Derudover er der afgørelser fra Miljøstyrel-sen og Miljøklagenævnet med relevans for spildevand i oplande til renseanlæg.

ABC-vurderingerI 2011 blev videncentret udvidet med et modul til ABC-vurderinger af organiske stoffer. ABC metoden i Miljøstyrelsens Til-

slutningsvejledning er en metode til at vur-dere organiske stoffers miljøfarlighed ved tilledning til offentlige spildevandsanlæg. Metoden bygger på en inddeling af stoffer på tre lister på baggrund af stoffernes po-tentielle humane skadevirkning, biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt over for vandlevende organismer. Der er allerede nu lagt flere end 460 ABC-vurderinger ind på videncentret. På hjemmesiden kan man finde eksisterende ABC-vurderinger, og alle miljømedarbejdere i kommuner og i miljøstyrelsens decentrale enheder har mu-lighed for at uploade og dele deres vurde-ringer med andre. Hjemmesiden indeholder desuden et værktøj til gennemførelse af ABC-vurderinger, hvor du bliver guidet igen-nem vurderingen trin for trin.

VidendelingHåbet er, at alle miljømedarbejdere, som arbejder med ABC-vurderinger, vil uploade deres vurderinger til glæde for både virk-somheder og andre myndigheder. På den måde udbygges kompetencer og vidende-ling mellem myndighederne. Jo flere, der bidrager med ABC-vurderinger og andre dokumenter til videncentret, desto bedre et værktøj bliver videncentret.

For at uploade dokumenter til videncen-tret kræves det, at du er oprettet som bru-ger på hjemmesiden. Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger, kan du oprette dig via linket på videncentrets forside.

På www.spildevandsinfo.dk kan du finde samt uploade

ABC-vurderinger af organiske stoffer


37

KTC årsmøde 2012

Hvornår Torsdag. d. 20. sep. – fredag. d. 21. sep. 2012

Hvor ringsted Kongrescenter

scan Qr koden og læs mere om årsmødet

KTC sætter på dette årsmøde fremtidens effektive digitale kommune til debat og refleksion.

Konferencen giver udsyn og perspektiv, men vil også give plads til at bringe de gode digitale eksempler frem, blandt andet via KTC’s innovationspris.

du vil møde oplæg fra ind- og udland; fra stød i mellemgulvet til oplæg, der varmer i hjertet. Konferencen giver plads til at lufte din digitale frustration eller begejstring, og ledelse af digitale processer vil være i centrum.

24/7-samfundeT: digital nutid — kommunal fremtid

SÆt X i kalenderen20.—21. Sep.

2012


38

Af | Lene Holm, kontorchef for Park & Natur, Odense Kommune

Der findes en lang række eksempler på frivilligt samarbejde mellem kommuner på landsplan – her er ét af dem. Takket være et flerårigt samarbejde mellem de fynske kommuner, behøver fynboer og turister kun at kigge ét sted, hvis de vil have overblik over guidede ture på hele Fyn.

Fynske kommuner får 15.000 borgere ud i naturen

I forbindelse med kommunalreformen over-tog kommunerne en stor del af administra-tionen og forvaltningen af Naturbeskyttel-sesloven. Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Hvad, der ofte får mindre opmærksom-hed, er, at det af lovens § 2 fremgår, at loven særligt tilsigter:at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulig-hederne for friluftslivet.

Respekt for naturen Med til forbedring af mulighederne for fri-luftslivet hører for eksempel guidede ture. For med en guidet tur får deltagerne større kendskab til og forståelse for naturen, og det giver bedre forudsætninger for at kunne begå sig derude på egen hånd. Naturbeskyttelses-lovens ønske om god adgang til naturen hvi-ler derfor også på en forventning om, at når vi ’slider på den’ sammen med turdeltagerne, hjælper vi samtidig med at beskytte den.

Formålet med at lave en fælles fynsk tur-kalender er derfor at gøre det let for borgerne og turisterne på tværs af kommunegræn-serne at komme ud og få en naturoplevelse, som forhåbentlig giver interesse for endnu

flere ture. Også gerne ture på egen hånd, der gennemføres med respekt for naturen.

Samarbejde forudsætter frivillighedHvad, naturbeskyttelsesloven dog ikke siger noget om, er, hvordan man formidler natur-ressourcer til borgere uden for ens egen kommunegrænse; det forudsætter kommu-nal frivillighed at indgå i sådan et samarbej-de. Her er det heldigvis lykkedes for de fyn-ske kommuner at nå til enighed om, at det er til gavn både for kommunerne, borgerne og naturen at investere i en årlig tryksag, og siden 2008 har de 10 fynske kommu-ner (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø) samarbejdet om en fælles turkalender.

Turkalenderen indeholder primært en lang række konkrete tilbud om guidede ture. Tager man en tilfældig måned, f.eks. september 2011, finder man 48 forskel-lige ture fordelt på 9 kommuner. Fælles for turene i den fynske turkalender er, at de enten er uden brugerbetaling eller med en relativ beskeden brugerbetaling. Der kan forekomme begrænsning i deltagerantal, og tilmelding er ofte nødvendigt.

Eksempler på ture i september 2011:Assens Kommune.: På cykel i sporet efter Gamtofte Provsten

Faaborg-Midtfyn: Nattens lydløse flyvere.Kerteminde Kommune: Camp Hverringe DykkerresortLangelands Kommune: På togt i Det Syd-fynske ØhavMiddelfart Kommune: FisketurNordfyns Kommune: Åbent Vandtårn i BogenseNyborg Kommune: Kogsbølle/Kajbjerg.Odense Kommune: Fjordens Dag.Svendborg Kommune: Gl. Hestehauge – en kulturel oplevelse midt i en skov.

En investering på 50 øre pr. borgerTurene guides af mange forskellige aktører. Nogle guides af professionelle naturvejlede-re. Andre ture guides af frivillige fra grønne interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og mange andre.

Og endelig guides turene af naturmed-arbejdere fra kommunerne. Naturmedar-bejderne guider typisk om de emner eller i de områder, som de via deres professio-nelle arbejde har opnået et stort kendskab til, som derved kommer de interesserede borgere til gode på en meget omkostnings-effektiv måde.

Turkalenderen udgives 2 gange årligt med et oplag på 15.000 stk. Den årlige udgift til at producere de to oplag af turka-lenderen inkl. distribution er 230.000 kr.


39

Udgiften fordeles som udgangspunkt efter befolkningstal i de enkelte kommuner, og den gennemsnitlige pris pr. fynbo er 0,5 kr.

Turkalenderen trykkes på dansk. Den distribueres til biblioteker, turistbureauer, borgerservicekontorer og tekniske forvalt-ninger. Desuden findes den på kommu-nernes hjemmesider og kan rekvireres på www.turkalender.dk.

15.000 personer ud i naturen hvert årDer indsamles ikke systematisk resulta-ter om, hvor mange der deltager på de enkelte ture. Erfaringerne fra Odense tyder på, at guidede ture typisk trækker et sted mellem 15-200 personer. Der blev i 2011 annonceret 624 ture, hvoraf flere gentages. Gennem tiden har guiderne fået sorteret de ture fra, som borgerne ikke har interesse i, så det er nok ikke urealistisk at sætte som gennemsnit, at der deltager minimum 25 personer på hver tur.

I givet fald bidrager turkalenderen til, at mindst 15.000 personer kommer ud i den fynske natur hvert år. Hertil kommer alle de ture, som er afledt af turkalenderens eksistens, eksempelvis ture tilbage til det område, som man blev guidet i.

Fremtidens turkalenderSpørgsmålet er, hvordan fremtidens turkalender ser ud for kommunerne? Hvornår begynder turkalenderen i hø-jere grad at indeholde indbydelser til, at borgerne sammen med kommunen kan være aktive og udføre en konkret indsats til gavn for naturen? Det kunne f.eks. være at udføre praktisk arbejde i naturen, observere fugle eller planter i naturen eller medvirke ved arrange-menter, som kan gøre det attraktivt for endnu flere at komme ud.

I faktaboxen er der en liste over alle de andre frivillige samarbejder, der findes inden for natur- og miljø-området på Fyn, som jeg kender til. Der er givetvis mindst lige så mange i andre dele af landet. Eksemplerne tje-ner som dokumentation for, at kom-munerne faktisk har en lang tradition for at samarbejde på tværs af kommu-negrænser på frivillig basis til gavn for borgerne, turisterne og naturen.

Eksempler på frivillige samarbejder mellem kommuner på Fyn inden for natur- og miljøområdet:

∆ Fælles fynsk turkalender (beskrevet her) ∆ Havørred Fyn (se Teknik & Miljø marts 2012)

∆ Miljøforum Fyn ∆ Tarup-Davinde I/S∆ Naturturisme I/S∆ Odense Fjord Samarbejde ∆ Fælles Miljøvagt (beredskab)

mellem 9 fynske kommuner∆ Samdrift af vandløbssystemer,

der krydser kommunegrænser

Erfa-samarbejdeErfa-styregruppe (ledere), der fastsæt-ter rammer for nedenstående erfa-grupper blandt medarbejdere i de 10 fynske kommuner om:

∆ Natur∆ Vandløb∆ Drikkevand∆ Jord∆ Råstoffer∆ Vand og Naturplaner∆ Landbrug∆ Spildevand∆ Industrimiljø∆ Klimatilpasning

82

Af Knud Nielsen, M

arstal.

ÆRØ - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅNDGråsten Nor på egen håndLandskab: Gråsten Nor er et inddæmmet havområde hvor størstedelen ligger under havets overflade. Området er fladt med frit udsyn overalt til det omgi-vende bakkelandskab.

Natur: Arealet fremstår i vådområde med vedva-rende græs og adskillige typiske engplanter som bl. a. knoldranunkel, eng-kabbeleje og trævlekrone samt majgøgeurt. Også fuglene er glade for de våde enge. Man kan se adskillige arter af både andefugle og vadefugle. Kulturmiljøer/historie: I 1856 blev det næsten 400 Ha store lavvandede havområde inddæmmet og tørlagt da man anlagde dæmningen 1 fra Grønnæs til Kragnæs. Noret består i dag af dyrkede marker

og græsningsenge, der er delvis oversvømmede vinter og forår. Seværdigheder: I tilknyt-ning til Noret findes en ca. 5.000 år gammel jættestue 2 der er frilagt, så man kan gå ind i gravkamme-ret. Jættestuen ligger på en privat mark uden for selve området, men med stiforbindelse dertil via dæmningen.

Stier: Ved Drejet er flere parkeringspladser hvorfra man kan komme ind i områ-det til fods og på cykel. Der er anlagt en afmærket van-drerute ”Spor i Landskabet” med start fra flyvepladsen 3 eller fra toiletbygningen ved Drejet 4 . I øvrigt er der markveje omkring hele Noret med turlængder vari-erende fra 2,5 til 8 km.

Ejer: Gråsten Nor er fortrinsvis ejet af private lodsejere, men også Ærø Kommune er blandt ejerne. Transport: Ved Drejet, der adskiller Noret fra Østersøen, er der flere par-keringspladser hvorfra man kan komme ind i området til fods og på cykel. Der er i 1962 anlagt en offentlig flyveplads som kan benyt-tes af gæstende privatfly fra både ind- og udland. Landevejen mellem Marstal og Ærøskøbing og cykelrute 91 går tæt forbi den sydlige del af noret. Målgruppe: Veje og stier er ikke velegnede for barne-vogne eller handicappede personer.

Majgøgeurt 3

Engensian

A

B


40

Af | Mogens Hansen og Søren Jensen, Center for Miljø, Københavns Kommune

Kan man sende et brugt TV til Ghana?

Er det miljømæssigt forsvarligt at sende gam-le PC’er til Afrika og hvad er alternativerne? Da brugt elektronik har begrænset levetid og tilmed bliver til farligt affald blandt andet pga. indhold af bly, er det generelt ikke hensigts-mæssigt at eksportere det til udviklingslande, hvor der ikke er mulighed for at behandle elektronikaffald miljømæssigt optimalt. Offi-cielt lyder udmeldingen fra eksportørerne, at der er efterspørgsel på brugt elektronik, men i Københavns Kommune vil vi gerne have styr på eksporten og mindst mulig belastning af miljøet gennem genanvendelse.

Vi er klar over, at eksport af brugt elektronik kan lette adgangen til tekniske hjælpemidler såsom pc’er i undervisnings-sektoren i u-lande, og at eksport kan for-længe levetiden for elektroniske produkter og dermed mindske ressourceforbruget til fremstilling af nye produkter. Desværre er eksporten over lange afstande i tætpakkede containere ensbetydende med en del spild. Noget går ganske enkelt i stykker under transport og omlastning. Oveni dette vil al elektronik, der eksporteres til et udviklings-land, før eller siden havne på en losseplads, og i bedste fald med meget begrænset genvinding af ressourcerne – måske helt ned til 20 % af metallerne. Metalgenvinding i f.eks. Ghana sker typisk ved afbrænding under åben himmel, med sundhedspro-blemer for de lokale arbejdere/den lokale befolkning, og emission af freon og alle de andre problematiske stoffer i de elektroni-ske enheder m.v. til følge.

Kendskab til elektronik-eksportører vokserKøbenhavns Kommune har valgt at adres-sere problemet. Vi stiller krav til produk-

Eksport af elektronikaffald er problematisk af både etiske, juridiske og økonomiske årsager. Som lo-kal miljø myndighed har kommunerne pligt til at spille en central rolle på affaldseksportområdet. Københavns Kommune har en klar plan og stiller krav til produkter og emballering. Derudover gør kommunen en aktiv indsats for at få kontakt til flere eksportører og shippingfirmaer.

Foto

: Urs

ula

Bac

h.


41

ter og emballering. Vi forsøger at udvide kontakten til eksportørerne og sætte ind, allerede inden produkterne pakkes i con-tainerne. Vi forsøger at skabe en vind-vind-situation ved at sige, at hvis vores krav til afprøvning/kontrol og pakning/emballering overholdes, så bidrager vi til gengæld til, at produkterne kommer lettere gennem tolden. Bevis for, at det er en vind-vind-situation, er, at vi ofte kontaktes af både kendte og nye eksportører, som selv beder os komme og kontrollere indholdet af deres containere. På tre år er vores kendskab til eksportører af brugt elektronik til især Afrika og Mellemøsten steget fra én til ca. 30 eksportører. Langt hovedparten har selv henvendt sig til Center for Miljø. Derudover forsøger vi også at udbygge vores netværk blandt shipping-firmaer.

Vores krav, som vi forklarer eksportøren ved første tilsyn:∆ Alle brugte elektriske enheder skal afprø-

ves ved at sætte strøm til.∆ Alle kølemøbler kontrolleres for kølemid-

del. Hvis de indeholder freon / kølemiddel af typerne R11, R12, R22 eller R113, er det forbudt at eksportere dem.

∆ TV skal emballeres, så skærmen er be-skyttet, som minimum med fx pap eller bobleplast.

∆ Der indsendes en komplet pakkeliste eller faktura til Center for Miljø. Pakkelisten kan sammenskrives med en underskrevet Tro&Loveerklæring om, at de to øverste bullets er overholdt.

Enheder, der ikke opfylder de tre øverste bullets, skal om muligt repareres/emballe-res. Ellers betragtes det som affald og skal

afleveres på en genbrugsstation. Når alt dette er opfyldt, sender vi en mail til SKAT (som står for tolden i Frihavnen) og ship-pingfirmaet om, at containeren er kontrolle-ret, og at vi tror på, at indholdet er i orden.

Ønsker til fremtiden Som udgangspunkt vurderer vi i Køben-havns Kommune, at vi lever op til vores pligter. Men der er fortsat nogle spørgsmål, som vi ønsker at problematisere. Selvom vi kontrollerer så meget, som vi kan, for at sikre, at brugte elektronikprodukter stadig-væk er produkter, når de når frem til be-stemmelsesstedet, så ændrer det ikke ved, at alle genbrugte produkter på et eller andet tidspunkt bliver til affald. I Afrika betyder det miljø- og sundhedsmæssige problemer for lokalbefolkningen, børn som voksne.

Samtidig er det et enormt ressour-cespild. De bedste genvindingsanlæg i EU kan udvinde mere end 90 % af ressourcer-ne i elektronikaffaldet, mod måske kun 20 % i f.eks. Ghana. Det sker på et tidspunkt, hvor miljø har været på dagsordenen i mange år, klima i nogle år, og der er en gry-ende erkendelse af, at udvikling og vækst i EU inden for en overskuelig fremtid vil blive truet af mangel på en række råstoffer og ressourcer (sjældne metaller og jordarter, olie, fosfor osv).

Derfor har Center for Miljø en ønskeseddel:∆ Hold på ressourcerne∆ Skaf danske arbejdspladser gennem grøn

vækst∆ Opnå en større miljøgevinst∆ Brug ikke Afrika som losseplads

Vejen til at opnå disse fromme ønsker kunne bl.a. gå gennem en kombination af følgende indsatsområder:∆ Understøtte indsamling af brugt elektro-

nik på virksomheder∆ Forbyd eller minimer på anden måde

eksport af brugt elektronik til ulandene (gennem samarbejde med Miljøstyrelsen, elektronik- og genvindingsbrancherne samt producentansvarsordningerne og EU)

∆ Skabe samarbejde om grønne arbejds-pladser (med producenttilbagetagning, styrket infrastruktur på indsamling, udvik-ling af genvindingsteknologi)

∆ Eksport af affaldsbehandlingsteknologi og know how til udviklingslandene, så de selv kan genvinde ressourcerne fra elek-troniske enheder, når de engang bliver til affald

∆ Øget tilsynsindsats og nformationsindsats∆ Øget samarbejde med shippingfirmaer

og rederier∆ Det skal kræves, at der ved eksport af

brugt elektronik til genbrug skal foreligge testcertifikat for funktionsdueligheden for hvert enkelt produkt

Kort sagt: Se på hele kæden fra producent til forbruger til indsamler og tilbage til res-sourcekredsløbet. Affaldet skal betragtes og udnyttes som den potentielle ressource, dets indhold af forskellige stoffer berettiger til. På den måde kan det lade sig gøre kun at eksportere det elektronik, som u-landene reelt kan bruge, og samtidig sørge for at de klædes på til at behandle produkterne miljø-rigtigt, den dag de bliver til en genanvende-lig affaldsressource.


42

BusinessPartner

www.installator.dk

®

BusinessPartner

www.csr.dk

®

BusinessPartner

www.scm.dk

®

BusinessPartner

www.designbase.dk

®

Se hvordan du får flere

kunder

CSR Business Partner

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239

[email protected]

Erhvervsmagasinet CSR samt csr.dk giver adgang til et nyt marketingværktøj, der sikrer din virksomhed ekstra synlighed og mulighed for at påvirke målgruppen på en helt ny og effektiv måde.Læs mere på www.csr.dk/bliv-business-partner


43

Sikring af drikkevandsinteresserne i det åbne land handler i særdeleshed om beskyttelse mod udvaskning af nitrat og pesticider. Indsatsplaner efter vand-forsyningsloven åbner op for et særligt reguleringsværktøj i forhold til regulering af jordbrugets nuværende udledning af nitrat og pesticider. Værktøjet til at sænke udledningen er dyrkningsaftaler. Udgangs-punktet er, at aftalerne indgås mellem vandforsyninger og lodsejere. Resultatet er varig grundvandsbeskyttelse og bæredygtig fødevareproduktion.

Indsatsbehovet skal afvejesIndsatsbehovet over for den nuværende ud-ledning af nitrat og pesticider dokumenteres i indsatsplanen og bygger på en hydrogeo-logisk forståelse. Beskyttelsen rettes mod de sårbare grundvandsdannende arealer. I forhold til nitrat er det den gennemsnitlige

udvaskning på oplandsniveau, som er afgø-rende for, om en indsats er påkrævet.

Ofte vil vandforsyningerne være interes-serede i at beskytte særligt sårbare eller boringsnære arealer. Når disse rammer er fastsat af kommunen, begynder idéfasen – for der kan være mange løsningsmodeller til samme problem.

Ikke alle arealer behøver en særlig be-skyttelse. Det afhænger af behovet. Inten-siv og ekstensiv landbrugsdrift side om side kan udligne hinanden. En sådan differentie-ret og målrettet indsats åbner op for reel involvering af landmænd med henblik på at finde de optimale løsninger for alle parter.

Når indsatsbehovet er klarlagt, fastsæt-tes en tidsramme for dyrkningsaftalernes gennemførsel. Kan der ikke opnås frivillige aftaler, kan indsatsen sikres via pålæg af en dyrkningsdeklaration.

Tidlig involvering er afgørendePrincipperne i konceptet sikrer, at der tages hånd om den diffuse udledning af nitrat og pesticider til vores drikkevandsressourcer. Når der først er indgået en aftale, efterlades stadig mulighed for jordbrugsproduktion – men i en mere ekstensiv form. Områder, som før blev brugt til produktion af højværdi afgrøder, vil kunne overgå til ekstensiv græsning, økologisk produktion eller sk-ovrejsning. Dette betyder, at landskabet ændrer karakter.

Det er landmanden, som skal tilpasse eller helt ændre hans produktion i forhold til dyrkningsdeklarationens rammer. Denne omstilling sker ikke på én dag – hverken mentalt eller i praksis. Selvom landmanden i sidste ende kompenseres økonomisk for hans tab, er tidlig involvering derfor vigtig i processen.

Grundvandsbeskyttelseændrer landskabet Dyrkningsaftaler er et stærkt element i grundvandsbeskyttelsen og kan desuden medføre ændringer i landskabet til gavn for natur og mennesker.

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Nikolaj Ludvigsen, Landsskabsforvalter, MEEL, ConTerra ApS

Indgåelse af dyrkningsaftaler kan være afgørende for sikring af de lokale drik-kevandsressourcer. Når en landmand ændrer markdrift fra intensiv til eksten-siv dyrkning, ændrer landskabet også karakter. Skove og græsningsoverdrev er eksempler på landskabstyper, der er meget forenelige med grundvandsbe-skyttelse og samtidig øger områdets naturværdi.

BusinessPartner

www.installator.dk

®

BusinessPartner

www.csr.dk

®

BusinessPartner

www.scm.dk

®

BusinessPartner

www.designbase.dk

®

Se hvordan du får flere

kunder

CSR Business Partner

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239

[email protected]

Erhvervsmagasinet CSR samt csr.dk giver adgang til et nyt marketingværktøj, der sikrer din virksomhed ekstra synlighed og mulighed for at påvirke målgruppen på en helt ny og effektiv måde.Læs mere på www.csr.dk/bliv-business-partner


44

Nemmere at inddatere, søge og downloade naturdata

Danmarks Miljøportal har for nylig lanceret tre nye værktøjer, der kan benyttes offline i felten samt online bag skrivebordet. Her får du en guide til værktø-jerne, som kan downloades på miljoeportal.dk/Naturfunktioner. Her finder du også introdukti-onsvideoer, der kan hjælpe dig med at komme i gang.

Offline naturapplikationNaturapplikationen kan downloades på mil-joeportal.dk/Naturfunktioner og installeres på egen computer. Applikationen kan tilgås offline, så den blandt andet kan bruges i felten. Af de funktionaliteter, der stilles til rådighed i applikationen, er aflevering og download af data til Naturdatabasen, herunder masse up- og download. Ældre naturdata kan desuden fremsøges og hen-tes ned i Naturapplikationen, direkte fra Na-turdatabasen, således at der kan foretages datasammenligninger over tid.

Naturapplikationen gør det muligt at eksportere og importere naturdata mellem flere brugere. Det har den fordel, at f.eks. ufærdige data kan oprettes af én medarbej-der for senere at overføres til en kollega, der kvalitetssikrer og indleverer de endelige data. Endelig kan naturdata kobles med geodata f.eks. ved at importere et GIS-po-lygon, der herefter uploades sammen med de tilhørende naturdata.

Når naturdata inddateres, bliver der foretaget en beregning af naturtilstanden på baggrund af de indleverede data. Læs mere om denne funktionalitet under Værk-tøj til beregning af naturtilstande.

Hvad kan Naturapplikationen bruges til?Miljøfaglige medarbejdere kan med Naturap-plikationen downloade data til egne systemer og uploade igen på en smidig måde f.eks. via eget GIS-system, fagsystem eller GPS-enhed. Naturapplikationen er derfor velegnet ved f.eks. digitaliseringer af kortlagte arealer, som besigtigelser i kommuner samt habitatkort-lægning i Naturstyrelsens Lokale enheder.

Med Naturapplikationen er inddate-ringsmulighederne betydeligt forbedret, hvilket har effektiviseret myndighedernes arbejdsgange mht. indberetninger samt ved håndtering af større datamængder.

Af | Ditte Holm Jensen


45

Dynamisk online søgeværktøjDanmarks Miljøportal har desuden udviklet en søgefunktionalitet, der gør det muligt at vise og downloade naturdata for et afgræn-set område. Området defineres i Arealin-formation, enten via tegning af et polygon, linje eller punkt, eller via prædefinerede områder f.eks. en kommuneafgrænsning.

Med det dynamiske søgeværktøj er det muligt at søge efter samlede data-, arts- og fundlister inden for bestemte geografiske områder. Når data er fundet, kan de down-loades fra Naturdatabasen sammen med den tilhørende geografi. De downloadede naturdata kan herefter kobles til geodata i eget GIS-system.

Automatisk generering af rapporterSøge- og rapportværktøjet kan generere følgende rapporter:• En statusrapport for §3-registreringerStatusrapporten indeholder udtræk af, hvilke data og hvor mange data, som er indtastet indenfor en valgt tidsperiode for en given myndighed. • En standardrapport, der viser

besigtigelsesdata for et givent område. Standardrapporten indeholder besigtigel-sesdata og ved download af rapporten, bliver der samtidig genereret et kortudsnit.

Værktøj til beregning af naturtilstandeDette værktøj er udformet som en webser-vice, der er en lille funktionalitet, der kan

bruges af andre programmer til f.eks. at foretage beregninger. Værktøjet er derfor ikke et selvstændigt program med en indda-teringsflade, men er en integreret del af Na-turapplikationen, der er beskrevet ovenfor.

Værktøjet kan beregne og vise natur-tilstanden for afgrænsede §3-registrerede områder. Er der på området mere end en 5m-cirkel til samme datasæt, beregnes natur-tilstanden ud fra den 5m-cirkel, der afkaster den højeste værdi. Udover naturtilstandsin-dexet er også den tilhørende strukturtilstand og artstilstand synlig. Alle de beregnede informationer gemmes herefter i Naturdata-basen, og vises desuden på kort.arealinfo.dk. Visningen sker kun i det omfang den enkelte myndighed ønsker, at naturtilstanden skal være tilgængelig for offentligheden.

Andre løsninger til fremtidens behov?Formålet med værktøjet har været at imødekomme et behov hos kommunerne og Naturstyrelsens Lokale enheder for at kunne beregne en objektiv værdi for be-stemte naturområder. Værktøjet dvs. den webservice, der er udviklet for Danmarks Miljøportal, kan i fremtiden også anvendes af andre applikationer, og er ikke bundet til Naturapplikationen alene. Det giver mulig-hed for udvikling af andre løsninger til at dække fremtidens behov.

Hvad er Danmarks Miljøportal?

•Miljøportalensvisioneratværedenforetrukneadgangtilpålideligefælles-offentligemiljødataiDanmark

•MiljøportaleneretsamarbejdemlKL,DanskeRegionerogMiljøministeriet

•Påmiljoeportal.dkfindesmiljødataomnatur,vand,jordforurening,fredningermv.

•Miljødataindsamlesogopdaterespåtværsafallemyndighederogstillesgratistilrådighed

•PåArealinformationkort.arealinfo.dkbliverdataudstilletogkanhentesnedtilegetsystemviawebservices


46

Af | Ved oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Ole Christiansen, koncernkonsulent i Miljøministeriet

Det er kommunernes sagsbehandlere, der gør den overordnede miljøpolitik til virkelighed. Kommuneplanen skal være sagsbehandlerens kompas for, hvornår der skal siges ja og nej i sagerne, siger koncernkonsulent Ole Christiansen.

Forandringens vinde

I efteråret 2009 blev den tidligere direktør i Miljøstyrelsen Ole Christiansen ansat i en særlig koncernkonsulentstilling i Miljømi-nisteriet, hvor han skal lave oplæg til en løbende optimering af regler og administra-tion på miljøområdet.

- En ting er, at Folketinget vedtager en god og fremtidsorienteret miljø- og naturpo-litik. Men vi skal også være i stand til med reglerne, administrationen og håndhævel-sen at omsætte de politiske målsætninger til handling – vi skal have en toptunet værk-tøjskasse, der får politikken til at fungere efter hensigten ude i virkeligheden. Det er den værktøjskasse, jeg er blevet bedt om at gennemgå, indleder Ole Christiansen.

Jerntæpper er farlige!Den største udfordring er ifølge Ole Chri-stiansen, at store dele af den danske mil-jølovgivning gennem årene har udviklet sig orienteret mod enkeltstående problemer. Derfor er reguleringen tilsvarende snæver – eller præcis, om man vil – og derfor har man løbende været tvunget til at ændre og tilpasse reglerne, efterhånden som nye pro-blemer og udfordringer dukkede op.

Der er tale om utallige knopskydninger i lovgivningen for løbende at tilpasse sig udviklingen i samfundet og en stadig større strøm af EU-regler. Det har medført en til-svarende fokusering på enkeltelementer og særordninger – og det er en specialisering, som i det lange løb ikke er gavnlig:

- Reguleringerne er blevet alt for sek-toropdelte, og vi har mistet for meget af orienteringen mod helheden. Det er hver lov for sig, hvert ministerium for sig, hver styrelse for sig og hvert kontor for sig. En sådan søjletænkning skal vi væk fra. Vi skal

rive jerntæpperne ned og i stedet tænke i helheder, siger Ole Christiansen.

Tidlig inddragelse af interessenterDet handler i hans optik både om at sikre en effektiv lovgivning og om at udnytte de ressourcer, som bliver tilført miljøarbejdet, så fokuseret som muligt. Og det drejer sig om at udnytte den samlede viden, de praktiske erfaringer med reguleringerne og ideerne fra både borgere, virksomheder og myndigheder.

Derfor understreger Ole Christiansen det vigtige i miljøministerens ledetråd om, at man fremover i langt højere grad inddrager slutbrugerne – dem der får regler og regule-ring at føle– tidligt i selve regeldannelsen.

- Når jeg siger, at vi skal tænke i helheder, så tænker jeg det bredest muligt: For hvem er det, der opdager, at regelsæt overlapper hinanden eller kan tolkes, så de næsten mod-arbejder hinanden? Det er ofte sagsbehand-leren i kommunen og dem, der i sidste ende skal omsætte miljøreglerne til virkelighed; kommuner, borgere og virksomheder, siger Ole Christiansen og fortsætter:

- Den samlede miljølovgivning og –regu-lering er uhyre kompleks, og det kan aldrig gøres helt simpelt. Og det er også illusorisk at forestille sig, at Miljøministeriet selv kan opbygge og vedligeholde tilstrækkelig viden på alle områder til at sikre et effektivt og mål-rettet regelsæt. Derfor skal vi trække på dem, der har den relevante know-how og de prak-tiske erfaringer. Tidlig interessentinddragelse giver også større forståelse for reglerne.

Kommuneplanen er centralOle Christiansens vision er, at den samlede danske miljøregulering i højere grad bliver

set gennem helhedsorienterede briller. Og faktisk er man godt i gang: Ministeriet har fx indledt et tværgående analysearbejde, hvor man vil kortlægge sammenhængen mellem EU-reglerne og de nationale regler som en grundsten i moderniseringen af regler og administration.

- Vi skal også på dette grundlag sikre, at miljøsagsbehandlerne altid har admi-nistrationsgrundlag med retningslinjer og vejledning for administrationen, som løbende opdateres i takt med udviklingen ved domstolene og ved Natur- og Miljøkla-genævnet. Og vi skal udnytte alle mulighe-derne i den digitale udvikling, pointerer Ole Christiansen.

Et andet stort potentiale ser han i nogle bedre sammenhængende helheder på tværs af de i dag gældende love og regler. Kan det åbne land eksempelvis reguleres bedre samordnet? Her savner Ole Christian-sen især, at kommuneplanen bliver meget mere potent:

- Der ligger store udviklingsmuligheder i kommuneplanlægningen. Det er kommu-nernes sagsbehandlere, der så at sige gør den overordnede miljøpolitik til virkelighed. Og kommuneplanen må udover at være et overordnet strategisk redskab med rammer for lokalplanlægningen også være det opda-terede samlede administrationsgrundlag for de mange forskellige daglige sager på natur-, miljø- og planlægningsområdet. Kommune-planen skal være sagsbehandlerens kompas for, hvornår der skal siges ja og nej i sagerne.

Uddrag fra Miljøministeriets jubilæumsbog ”40 år for grøn velfærd”. Bogen kan hentes gratis på mim.dk


47

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Lisbeth Bjørndal Andersen, specialkonsulent, Naturstyrelsen

Midt i Natura 2000-planlægningen – første gang

Formelt er Natura 2000-planlægningen den danske måde at leve op til forpligtel-ser efter naturdirektiverne; men det er også et paradigmeskifte i naturforvaltnin-gen – fra at være baseret på ildsjæle og ad hoc-bevillinger (f.eks. VMPII, miljømil-liard osv.) og til at være baseret på viden og gensidig afhængighed.

Planlægningen har som mål at skabe synergi mellem data og viden, mellem mål og midler og mellem fokus på at sikre den eksisterende natur og at skabe ny. Målet er en landsdækkende beskyttelse af sårbar natur og truede arter – blandt andet overdrev, heder og moser, eremit og terner.

Retning og prioriteringRegeringen har på baggrund af EU-forplig-telser valgt en retning og et ambitions-niveau, nemlig at begynde med det seje træk, som det er at sikre den eksisteren-de natur, at fokusere på fragmentering af naturarealer og på truede arter og naturty-per. Regeringen har anvist en finansiering, der primært er landdistriktsmidler med EU-støtte og dertil omprioritering af hidti-dig naturforvaltning.

En national prioritering kan virke begrænsende, for den sætter rammer for ildsjæle blandt rådgivere, lodsejere og myndigheder. Men en national prioritering sikrer samtidig den bedste sammenhæng mellem data, viden, indsats og finansie-ring og kan sikre en bred og sammen-hængende indsats for natur over hele landet.

Midt i processen – hvad har vi lært?De statslige Natura 2000 planer blev ud-

sendt i december 2011. De følges af kom-munale handleplaner i december 2012. Vi kender ikke resultatet endnu, så det er tidligt at evaluere; men jeg ser en klar tendens til, at kommunerne er gået ind i opgaven med nysgerrighed, gå-på-mod og målrettethed.

Natura 2000-planerne er blevet disse-keret, diskuteret, omsat, og kommuner-nes handleplanlægning og begyndende forvaltningsmæssige gennemførsel er sket med stor grad af samarbejde, koor-dinering og gensidig støtte kommunerne imellem og mellem kommuner og stats-lige enheder. Stort set alle kommuner har valgt at gribe opgaven an med ønske om enkelhed, stor grad af ensartethed og øn-ske om dialog, hvilket er et godt udgangs-punkt for realiseringen og det vigtige samarbejde med lodsejere og foreninger.

Natura 2000-planlægningen fortsætterHandleplanerne er på trapperne, de første planer skal gennemføres ude på area-lerne, og parallelt begynder 2. planrunde. Vi skal nå at evaluere. Vi skal lytte til erfaringer: vores egne og andres. Vi skal overveje planprocessen, vores anvendel-se af viden og vores behov for yderligere viden. Og vi skal huske, at al begyndelse er svær, og planlægningen kan blive lidt lettere, mere åben og mere accepteret.

Natura 2000 rummer ikke al natur, men er en væsentlig del af den sårbare natur og mange af de naturarealer, som naturforvaltere under alle omstændighe-der har fokus på.

Natura 2000-planlægning skal sikre den halvdel af den danske natur, som er omfattet af EU’s naturdirektiver (habi-tatdirektivet og fuglebeskyt-telsesdirektivet). Det er første gang, at man i Danmark tager et samlet ansvar for en stor del af naturen både gennem langsigtede mål og kortsigte-de krav til forvaltningsindsat-sen. Planlægningen forudsæt-ter, at mange involveres i de forskellige planlæg ningsfaser: Myndigheder, forskere, or-ganisationer, foreninger og lodsejere.

Teknik & Miljø / Maj 2012TEMA: NATUR & MILJØ

48

Du husker vel, hvorledes man skelner mellem en lille hundefisk og suderyngel? Og hvad betyder myxosporidier for ål og opdrættede laks? Og hvordan står det egentligt til med udbredelsen af den danske elritse? Nu er der både hjælp og svar at hente – blandt 700 siders ny viden. Siderne er alle samlet i et nyt opslags-værk, som er udkommet i marts.

Boganmeldelse af Martin Lerkenfeld Jensen, Havørred Fyn

Letlæselig specialviden

Atlas over Danmarks Ferskvandsfisk er et af resultaterne af forskningsprojektet af samme navn, som har løbet over de foregå-ende seks år med det formål at kortlægge Danmarks ferskvandsfisk. Bag bogen står forskere fra Statens Naturhistoriske Muse-um, Københavns Universitet og DTU Aqua, som nu leverer det hidtidigt mest omfat-tende værk over de danske ferskvandsfisk og deres udbredelse.

Atlasset leverer nutidige udbredelses-kort for både oprindelige og indførte arter, og afsnit om arternes udseende, deres tak-sonomi, biologi og anatomi, reproduktion, særkender og historik. Meget af det er rigt og relevant illustreret.

Atlasset indeholder et behørigt kapitel om Danmarks ferske vande, deres typer og historie, og et tilsvarende kapitel om vandenes skællede beboere. Forfatterne behandler arterne systematisk efter deres familiære tilhørsforhold, og afsnittenes om-fang afspejler naturligvis den eksisterende viden på området.

Relevant redskab for biologer og natur- og miljømedarbejdereDer er omfangsrige afsnit - og korte afsnit. Og dér, hvor man føler, at afsnittene er for korte, har det sin naturlige årsag: Der ar-bejdes på sagen, og de korte afsnit er dog længere, end hvis de var skrevet for seks år siden. Men hvis du oplever, at forfatter-nes faglighed gør dig halt i de lange afsnit, så står krykkerne bagerst i bogen. Atlasset byder på oversigter, grafiske visualiseringer, ordlister til fagsproget og referencer til fag-personers brug af værket.

Opslagsværket er forfattet af Peter Rask Møller, Henrik Carl og Jørgen G. Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum, Kø-benhavns Universitet samt Søren Berg og Gorm Rasmussen fra DTU Aqua og mange flere bidrager med hver deres specialviden.

Sproget er lettilgængeligt og ledsaget af talrige illustrationer, hvilket gør Atlas over Danmarks Ferskvandsfisk til et relevant red-skab for biologer og natur- og miljømedarbej-dere. At værket derudover favner en bredere målgruppe, gør også værket relevant for bl.a. sportsfiskere, naturinteresserede, studeren-de og andre, som vil have opdateret viden om fiskene i landets ferske vande.

Fakta om bogen: Atlas over danske ferskvandsfisk, red. Henrik Carl og Peter Rask Møller. Vejl. pris 399 kr.

Hardback , 700 sider, ISBN: 9788787519748, Statens Naturhi-storiske Museum 2012

Vejl. pris kr.

399,-

Brun dværgmalle (foto fra bogen)

Klimatilpasning i vandkantsdanmark:

Vi må tænke nyt... kanalbyer, pælehuse og den slags

Teknik & Miljø / Maj 2012KLIMA

49


Lolland har oplevet flere store oversvøm-melser, og derfor har klimatilpasning al-lerede forankret sig som et fast arbejdsom-råde for kommunen, der har valgt at gøre klimasagen til en del af erhvervsstrategien.

Et eksempel er Onsevig Klimapark, som efter en kraftig oversvømmelse i 2006 blev udstillingsvindue for klimatilpasning og forsøgsområde for fremtidens diger. Resul-tatet blev et 3,5 meter højt frontdige med højvandsport for trafik til havnen.

Samtidig gjorde kommunen det til et erhvervsanliggende ved at søsætte projekt ”Alge Innovation” med dyrkning af alger til produktion af olie til brændstof. Ideen er at opsamle regnvand, hvis næringsstoffer bliver renset i bassiner og brugt til dyrkning af alger.

”Alge Innovation” består af fire algebas-siner placeret bag frontdiget ved Onsevig, hvert bassin er 10 gange 20 meter og har en dybde på en meter.

- Det handler om at tænke nyt og vende oversvømmelsestruslen til en vindersag og samarbejde med erhvervslivet, sagde Gert Mortensen, formand for Teknik- og Miljø-udvalget i Lolland Kommune, på Politisk Forum.

Lokke folk til at bo i pælehuseSom noget nyt er Lolland Kommune be-gyndt at samarbejde med Femern A/S i

forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Kommunen har hyret to arkitektfirmaer, der skal komme med for-slag til udviklingsprojekter.

- Vores kyster rykkes, og det giver en masse udfordringer og forhåbentligt nye muligheder. Man kan jo forestille sig alt muligt, for eksempel småbyer med huse på pæle eller kanalbyer. Det kunne jo være, at vi kunne lokke nogle pensionerede gym-nasielærere til at bosætte sig på Lolland og kigge på sommerfugle, hvis de kan bo i et pælehus ved vandet, sagde Gert Morten-sen med et smil på læben.

Ud over alger og vand handler Lolland Kommunes grønne strategi også om vind. Ud for Onsevig Havn ligger verdens første

Havvindmøllepark, og 11 nye vindmølleom-råder er skrevet ind i kommuneplanen.

Og endelig satser Lolland på brint. Kom-munen har sammen med lokale virksom-heder bygget verdens første brintlandsby, Vestenskov, som første gang kom på verdenskortet i 2008. Ideen er at udnytte primært overskudsproduktion af vind og omdanne den til brint og ilt. Brinten bruges til produktion af CO2-neutral kraftvarme, mens ilten bruges til rensning af spildevand.

Projektet er finansieret af Lolland Kom-mune, SEAS/NVE, Dansk Mikrokraftvarme og Energistyrelsen.

Lolland har oplevet voldsomme oversvømmelser og arbejder aktivt med klimatilpasning som led i en målrettet erhvervsstrategi. Kommunens grønne linie har fire knudepunkter: Vand, vind, brint og alger. Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune, Gert Mortensen, kom på Politisk Forum med en frontberetning fra vandkantsdanmark.

Onsevig Klimapark.

Foto

: Lo

llan

d K

om

mu

ne

Teknik & Miljø / Maj 2012KLIMA

50

2,7 millioner kroner skal sætte skub i klima-tilpasningssamarbejdet mellem kommuner, forsyningsselskaber og andre aktører. Pen-gene, der er afsat på finansloven, er et en-gangsbeløb, der kan søges nu.

- Problemerne skal ikke bare skubbes vide-re til naboen eller nabokommunen. Den nye pulje til tværgående samarbejde på klimatil-pasningsområdet skal sætte skub i samarbej-det, siger miljøminister Ida Auken.

Puljen på 2,7 mio. kroner kan søges af alle aktører, der arbejder med klimatilpasning, så længe det er til et tværgående samarbejds-projekt.

- Hvis man kigger på Usserød Å i Nord-sjælland, kan man se, at det nytter at tæn-ke i tværgående løsninger. Åen var ramt af store oversvømmelser i både 2007 og 2010, men Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner satte sig ned med forsyningssel-skaberne og fik lavet en holdbar klimatilpas-ningsplan for området. Det kan være til in-spiration for mange, siger Ida Auken.

Ansøgere kan få op til 400.000 kroner pr. projekt, mod at ansøgeren selv finansierer halvdelen.

Furesø Kommune er i marts 2012 blevet partner i Gate 21, som samler kommu-ner, virksomheder og videninstitutioner om at udvikle ressourceeffektive løsninger til kommunerne inden for områderne byggeri, transport samt energi og ressourcer.

- Vi ser Gate 21 som en god mulighed for

at være med i forreste række i samarbejdet mellem kommuner, erhvervsliv og forsk-ningsinstitutioner om konkrete klima- og miljøløsninger. Samarbejde på tværs er af-gørende for at finde nye løsninger, der hol-der, siger borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen.

MILJØVÆRDI…

Miljøet på og omkring NYBORG STRAND fås næppe bedre. Nok fordi vi gør en dyd af at værne om såvel indre som ydre værdier. Via vores transparente konferencepriser kan du hurtigt konstatere, at værdierne også afspejles i hver eneste konferencekrone.

Østerøvej 2 5800 Nyborg Tlf. 65 31 31 31 www.nyborgstrand.dk

HeLe DanMaRks MØDesteDDagMØDekR. 575,-

Kort nytKlimaPenge til nyt klimasamarbejde

Furesø Kommune med i klimasamarbejde i Gate 21

Randers Kommune vil frem til 2016 udskif-te den nuværende gadebelysning til moder-ne LED-lys. Det vil give store besparelser i både kommunekassen og på CO2-forbru-get. Kommunens Miljø- og Teknikudvalg har besluttet at investere knap 100 millioner kro-ner over de næste fire år på den klimavenli-ge gadebelysning.

- Når de nye lamper er sat op, vil vi hvert år reducere forbruget af el og dermed CO2-ud-ledningen med dét, som svarer til 1.000 husstan-des årlige strømforbrug, si-ger udvalgsformand Kasper Fuhr Christensen.

Ifølge Miljøministeriet får kommunerne nu mulighed for at lave lokalplaner, der tager sær-lig højde for kraftige regnskyl, oversvømmel-ser forårsaget af skybrud og andre vejrmæssi-ge forhold alene med den begrundelse, at de vil klimatilpasse. Det kan eksempelvis være,

at en kommune gerne vil stille krav om, at ny-byggeri skal etableres på forhøjninger for at undgå nye oversvømmelser i kældrene. Der vil også være mulighed for at lave lokalplaner, hvor særlige forhold begrundes af hensyn til forureningskilder, oplyser ministeriet. Klima på 14. pladsen

En rundspørge blandt 1.228 kommunalpoliti-kere viser, at de ofte har mindst én og typisk flere mærkesager. De mest populære mær-kesager er skolen og økonomi, men også miljøet er godt med på 8. pladsen. Til gen-gæld ligger klima længere nede på listen. Kun en 14. plads rækker det til, skriver Dan-ske Kommuner.

14.000 gadelamper bliver klimavenlige

Miljøminister: Klima tilpasning i kommunerne skal være ligetil

Teknik & Miljø / Maj 2012LEDELSE

51


Mange mennesker tror fejlagtigt, at lederskab handler om hele tiden at sprøjte nye planer i hovedet på medarbejderne. - Men ledelse handler om gentagelser, og derfor spørger jeg altid kommende ledere om, hvordan de har det med at tage opvaskebørsten i hånden. Det fortalte Stine Bosse, tidligere topchef i Tryg, på årets lederdage for chefer i Teknik og Miljø.

stine Bosse om lederskab:

Jeg spørger altid, om de kan lide at vaske op

Som ung jurist blev Stine Bosse ansat i forsikringskoncernen Tryg, hvor hun med egne ord kedede sig bravt, indtil chefen en dag pludselig stod i døren og spurgte, om hun ville forfremmes til kontorchef. Det blev begyndelsen på en lang karriere i toppen af dansk erhvervsliv, og på årets lederdage i marts i Grenå berettede hun engageret om, hvordan hun gennem årene har grebet lederskabet an.

- Når jeg skal ansætte nye ledere, stiller jeg dem altid to spørgsmål. Det ene er, om de kan lide mennesker? For ledelse handler om mennesker, og hvis man i virkelighe-

den hellere vil sidde alene bag skærmen på kontoret, så skal man ikke være leder. Det andet spørgsmål er, om de kan lide at vaske op?, forklarede Stine Bosse og tilføjede:

- Så kigger de godt nok lidt underligt på mig, men det er dybt alvorligt ment. For ledel-se handler ikke om hele tiden at lave nye pla-ner, for så går medarbejderne i dvale, og hele organisationen står musestille. Tværtimod handler god ledelse om gentagelser. Det er ligesom at vaske op. Lige når man er færdig med én stak glas, er der en ny stak, som skal vaskes op, og så begynder vi forfra igen. Der-for skal man kunne lide at gentage ting.

Væk med fagkasketten, ind med lederskabetIfølge Stine Bosse er hemmeligheden som leder at finde sig selv og finde ud af, hvad man vil, og så gå hen til medarbejderne, tage dem i hånden billedligt talt og gå fremad sammen.

Samtidig understregede hun, at det ofte er totalt misforstået at udpege en faglig-dygtig medarbejder som chef. I stedet gælder det om at have de rette lederkompetencer.

- Det er umuligt for en mellemleder at være fagligt dygtigere end medarbejderne, som hele tiden har fingrene nede i fagområ-det. Så væk med fagkasketten og ind med lederskabet. Når man indser det som leder, vokser man, og hokus pokus er det ligesom at svæve. Det er en total fed fornemmelse, forklarede Stine Bosse.

God idé med udvekslingskommunerI Tryg avancerede Stine Bosse fra kontor-chef til personalechef og røg til sidst ind i koncernledelsen. Som kvinde var hun “rø-get gennem glasloftet”, og både danske og internationale medier flokkedes om hende. Financial Times satte hende endda på listen over verdens mest indflydelsesrige kvinder.

På lederdagene i Grenå opfordrede hun landets kommuner til at erhverve sig inter-nationale erfaringer.

”Da Anders Fogh Rasmussen var stats-minister, var jeg med ham i Nordsverige for at diskutere velfærd, og det er utroligt, hvor forskelligt det er grebet an i de nordiske lande. Et kendt eksempel er, at i Sverige betaler de for at gå til lægen og ikke tand-lægen, i Danmark er det omvendt. Man kan virkelig berige hinanden på kryds og tværs, og det er nødvendigt med nye ideer, når der skal løses svære opgaver i krisetider,” sagde Stine Bosse.

Derfor opfordrede hun kommunale ledere til at tage til Norge og Sverige og etablere udvekslingskommuner.

For et par år siden valgte Stine Bosse at forlade Tryg primært for at få mere tid til at være mormor. I dag har hun en lang række bestyrelsesposter blandt andet som besty-relsesformand for Det Kongelige Teater og for malerproducenten Flügger.

Foto

: Lill

i Mar

ie N

iels

en

Stine Bosse.

Teknik & Miljø / Maj 2012PLANLæGNING

52


Aalborg Kommune har taget pulsen på borgernes brug af byens parker. Det har givet nyttig viden og understreget betydningen af parker og grønne områder; også for at tiltrække turister og fremtidige beboere.

danske parkdage i aalborg

parker skaber værdi

Jomfru Ane Parken i Aalborg er et tilløbsstyk-ke med 860.000 brugere om året. Og nok så interessant er, at en femtedel af de besø-gene bor i en afstand af mere end 200 km fra Aalborg og parken. Det viser en undersø-gelse, som er lavet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Aalborg Universitet.

I alt er der gennemført tre undersøgel-ser, og de har givet vigtig information til den fremtidige prioritering i Aalborg. Sådan lyder konklusionen fra rådmand Mariann Nørgaard (V).

- Vi har fået utrolig nyttig viden om, hvordan brugen og tilfredsheden er med vores parker og grønne områder. Og jeg synes, at undersøgelserne understreger, at vi får rigtigt meget for de penge, som vi bruger på parker og grønne områder. Og at en god og attraktiv park som Jomfru Ane Parken kan tiltrække besøgene langvejs fra viser, at gode rekreative muligheder også kan være et aktiv til at tiltrække gæster – og måske også fremtidige beboere, siger Mariann Nørgaard og tilføjer:

- I andre byer har man placeret kon-torer langs havnefronten, så de kunne få udsigten. Vi har valgt at udnytte pladsen til rekreative muligheder og kultur. Dermed har vi skabt en attraktion, som er værdiska-bende for hele Aalborg.

Jomfru Ane Parken ligger ved havne-promenaden og har en række rekreative

muligheder, bl.a. et havnebad og forskellige opholdsområder og aktivitetsmuligheder. Der opføres i øjeblikket mange ungdomsbo-liger i Aalborg

Grønt i stedet for granit- Én af erfaringerne fra indretningen af både Jomfru Ane Parken og andre anlæg er, at det er mere attraktivt at indrette med græs og grønne elementer end med granitsten, som ellers i mange sammenhænge ville være det traditionelle valg. De grønne anlæg er oven i købet billigere at anlægge, men dog så til gengæld lidt dyrere i drift, siger Mariann Nørgaard.

De gennemførte undersøgelser viser, at borgerne i væsentligt større udstrækning tager ophold på pladser, hvor der er græs og grønne elementer.

- Når solen er fremme, så er der fyldt med mennesker i Jomfru Ane Parken – og det er alle generationer, der bruger områ-det, fortæller rådmanden og peger på, at de grønne elementer har meget stor betyd-ning for lysten til at slå sig ned. Parken ville aldrig blive benyttet i det omfang, hvis det var en stenplads. Området indbyder til op-hold på en helt anden måde, siger Mariann Nørgaard.

Mariann Nørgaard understreger, hvor vigtig dialogen med borgerne omkring par-ker og grønne områder er.

Mange formål – og generationerParker og grønne områder har mange for-mål. Det siger næstformand i teknik og mil-jøudvalget i Aalborg, Kristian Schnoor (A).

- Vi skal have parker, der kan løse mange forskellige opgaver, for alle anven-delser har berettigelse. Selvfølgelig skal der være smukke anlæg med flotte blomster, men det rekreative er også utroligt vigtigt, ligesom der skal være plads til mange generationer, siger Kristian Schnoor, som også understreger, at brugerne og dialogen med dem er helt central.

Udover Jomfru Ane Parken er yderli-gere to parker undersøgt i Aalborg, nemlig Østre Anlæg og Sohngårdsparken. Her vi-ser undersøgelserne, at der henholdsvis er 173.000 og 70.000 besøgende om året; og at det er borgere, der bor i nærheden, der anvender områderne, og at formålet med parkbesøg primært er at gå en tur, opleve naturen og få fred og ro.

Kristian Schnoor peger også på, at det er vigtigt at samtænke de grønne områder med lokalområdet.

- I nærheden af Golfparken opføres 400 ungdomsboliger, og det betyder, at vi skal gentænke indretningen, måske med fitnessmuligheder og flere opholdssteder i parken. Parker og grønne områder skal bru-ges, de skaber kvalitet og velvære. Græsset må gerne betrædes, siger Kristian Schnoor.


53

>

- I det hele taget lægger vi meget vægt på at bruge grønne elementer i vores lokal-områder. Det handler ikke kun om traditio-nelle parker, men også om mindre grønne enklaver, der tilbyder nem adgang for borgerne. Dette skal også udnyttes til regn-vandshåndtering og generelt til at skabe en mere bærerdygtig by, forklarer hun.

Aalborg Kommune har siden 1980`erne gennemført en lang række gårdsaneringer, der også har bidraget til at skabe grønne opholdsrum i lokalområderne.

Forventningsafstemning med borgerneAalborg Kommune har gennem en periode haft særligt fokus på vedligeholdelse og drift af parker og grønne områder; driften er dyr, og det har været nødvendigt med fokus på økonomien.

- Vi har f.eks. i sommerperioden kun slået græsset på stierne, mens vi før slog alt græs i en park. Det har helt sikkert ikke levet op til borgernes forventninger, men det er, hvad vi har kunnet levere. Vi er simpelthen tvunget til at have særligt fokus på driften, siger Mariann Nørgaard og fortsætter:

- Vi har i en 10-årsperiode lagt mange nye driftsopgaver ind i det samme budget, så pengene har skullet strække stadigt længere. Så selvom borgerne måske ikke er tilfredse med alt, så må jeg konstatere, at vi har haft en utrolig dygtig drift.


green Space award

Kvalitetsstempel til parkerEt kvalitetsstempel kan være med til at understøtte den lokale debat om parker og grønne områder. Hvad er formålet, når man indretter anlæg, og hvordan prioriterer man de mange hensyn, som kan løftes. Brugerne er i centrum, lyder budskabet fra Aalborgs politikere.

På Danske Parkdage 2012 i Aalborg bedømmes Østre Anlæg i den nordjyske by som den første park efter kvalitetssystemet ”Green Space Award”. Aalborg har gennem en årrække arbejdet med at udvikle parker og grønne områder, ligesom byens lange havnefront har fået et stort løft, hvor det grønne og rekreative er i centrum. Aalborgs politikere har haft mange diskussioner om, hvordan parker og grønne områder skal prioriteres, og har også klare vurde-ringer af, hvilke fordele og ulemper, der vil være ved et kvalitetsstempel.

- Et kvalitetsstempel kan bidrage til, at vi italesætter kvalitet i parker og grønne områder og bliver mere bevidste om de valg, vi træffer. Det afgørende er, at borgerne kommer på banen, så vi kan tage hensyn til de mange forskel-lige præferencer og mål, der er med vores parker og grønne områder, siger rådmand Mariann Nørgaard (V), Aalborg, og peger desuden på den markeds-føringsmæssige fordel, som der kan være ved et kvalitetsstempel.

- Et kvalitetsstempel kan også have den fordel, at vi kan understrege over for vores borgere, at vi har rigtigt meget at byde på i forhold til de grønne områder, siger hun.

Aalborgs politikere oplever selv, at de har en god fornemmelse for, om de grønne områder fungerer godt, blandt andet med afsæt i løbende brugerundersøgelser.

Borgerne skal på banenNæstformand i teknik- og miljøudvalget i Aalborg Kommune, Kristian Schnoor, byder et kvalitetsstempel velkomment, men peger også på en række vigtige hensyn ved tilrettelæggelsen af ordningen.

- Ideen med en kvalitetsordning er ganske udmærket. Man opper sig nok mere, når man ved, at man kan blive målt og præmieret for det, man gør. Men vi skal være opmærksomme på, at der er rigtigt mange forskellige interesser blandt vores borgere og brugere, så kvalitet i parker og grønne områder er jo noget meget forskelligt, afhængigt af hvem man er. Så det er en svær opgave. Det kan virke negativt, hvis nogen bliver fremhævet med tre stjerner, og andre kun får én, hvis grundlaget ikke er helt gennemskueligt, siger Kristian Schnoor og tilføjer:

- Det er helt afgørende, at et kvalitetssystem bringer borgerne på banen. Det kan ikke nytte noget, at der kommer tre feinschmeckere fra København og vurderer tingene, siger Kristian Schnoor.

Han uddyber, at to meget forskellige områder med meget forskellige kva-liteter i princippet begge skal kunne få ”Michelin-stjerner”.

Kristian Schnoor (A)

Mariann Nørgaard (V)


54

>

Han peger også på, at brugerundersø-gelserne giver vigtig information til priorite-ringer i driften.

I 2011 begyndte man at medtage afledt drift ved de større projekter, og det er en praksis, som fremover vil blive fulgt. Kri-stian Schnoor, der tidligere var borgmester i Sejlflod, supplerer, at kommunesammen-lægningen også har været en udfordring, hvor de forskellige driftsformer og – niveau-er har skullet tilpasses.

BrugerundersøgelserneDe omtalte brugerundersøgelser er gennem-ført i 2011 og omfatter tre parker i Aalborg Kommune, Sohngårdsholmparken, Østre An-læg og Jomfru Ane Parken. Undersøgelserne er et resultat af et forsknings- og udviklings-samarbejde mellem Aalborg Kommune og forskningsgruppen ”Det Mangfoldige Byrum” ved Aalborg Universitet.

Formålet med samarbejdet er at foretage en måling af brugen og tilfredsheden blandt Aalborgs borgere med hensyn til tre af byens parkområder. Undersøgelserne er gennem-ført i august og primo september 2011.

Danske Parkdage i AalborgAalborg Kommune er værtskommune ved Danske Parkdage 2012, og her er byen, parken og grønne områder i centrum. Ved arrangementet, der afholdes for 13. gang i samarbejde mellem Skov og Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere, sættes blandt andet fokus på kvalitetsord-ningen, der har arbejdstitlen ”Green Space Award”, og én af Aalborgs parker vil være den første, der officielt bedømmes efter den nye kvalitetsmærkningsordning.


kvalitet i parker og natur

En forårsdag i MalmøEn forårsdag i april blev Rörsjöparken i Malmø bedømt efter kvalitetskri-terierne i Green Space Award. Parken dumpede, men kriterierne kom et stort skridt videre og skal nu ud i en afsluttende test i kommunerne.

Rörsjöparken i Malmø blev i april invaderet af en større flok park- og naturforvaltere, uni-versitetsfolk og organisationsfolk fra Norge, Sverige og Danmark. Parken var nemlig mål for afprøvning af de bedømmelseskriterier, der skal anvendes til den nye skandinaviske kvalitetsordning for parker og grønne områder, der har arbejdstitlen ”Green Space Award”.

Tæt på målFormand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Lene Holm er meget tilfreds med testen af kvalitetskriterierne i Malmø.

- Rörsjöparken i Malmø dumpede i bedømmelsen, men afprøvningen af dommer-systemet og kriterierne bestod med pil op af. Vi er et stort skridt nærmere et færdigt system, siger Lene Holm og tilføjer:

- Jeg synes særligt, at den skandinaviske tilgang er spændende og vigtig. Det er en vigtig udviklingsopgave at få fagfolk fra tre lande til at skabe en fælles dagsorden og nogle kvalitetskriterier som giver mening i alle tre lande. Målet er at skabe en fælles platform for kvalitet, og skabe endnu større bevidsthed hos politikere og borgere om den store betyd-ning, som parker og grønne områder har for sundhed, rekreation og klima.

Kvalitetsordningen bliver præsenteret i forbindelse med konferencen Danske Parkdage i Aalborg til september, hvor den første danske park officielt vil blive bedømt efter systemet.

Også professor Cecil C. Konijnendijk, Skov og Landskab, på Københavns Univer-sitet, der leder arbejdet med at skabe kvalitetskriterierne i projektet, er meget tilfreds med fremdriften.

- Vi har arbejdet tæt sammen med kollegaer i Norge og Sverige, og har fået skabt et godt system, som skal ud i en endelig testfase i kommunerne. Det faglige grundlag er tilpas detaljeret og medtager en lang række hensyn, der omfatter alt fra biodiversi-tet til brugerinteresser og klimahensyn. Samtidigt er systemet enkelt og overskueligt for de dommere, som skal bruge det, påpeger professor Cecil C. Konijnendijk.

Cecil C. Konijnendijk understreger, at det netop er vigtigt at få skabt et system, hvor park- og naturfagligheden er i top, men hvor også hensyn til brugerne og de re-kreative muligheder afspejles.

Rörsjöparken- Rörsjöparken spiller en utroligt vigtig rolle i det lokalområde, hvor den ligger, for der er ikke mange andre grønne områder og tæt bebygget. Vi har måttet lave parken meget åben for at skabe tryghed for brugerne, og det går ud over lægivende elementer og lignende, som kunne gøre parken mere indbydende. Det er nok et meget godt billede på nogle af de dilemmaer, vi skal håndtere i vores parker, siger landskabsarkitekt Sten Göransson, Malmø Kommune og formand for Foreningen ”Sveriges Stadsträdgårdsmästare”.

Projektet med arbejdstitlen ”Green Space Award” er finansieret med tilskud fra Re-aldania og Friluftsrådet. Projektet gennemføres i regi af Kommunale Park- og Naturfor-valtere (KPN), Bad, Park & Idrett (BPI) og Foreningen Svenske Stadsträdgårdsmästere (FSS) i tæt samarbejde (partnerskab) med Skov & Landskab, Københavns Universitet samt en bred kreds af forvaltere, professionelle sammenslutninger og friluftsorganisa-tioner i Danmark, Norge og Sverige.


55

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

P A R K D A G E D A N S K E

P A R K D A G EP A R K D A G EP A R K D A G EP A R K D A G EP A R K D A G E


P A R K D A G E


P A R K D A G E

Grønne fællesskaber skaber herlighed12. - 14. september 2012 i Aalborg

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, KU

Kommunale Park- og Naturforvaltere

Aalborg Kommune

U D D R A G F R A P R O G R A M

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser

Tilmeldingsfrist er den 13. august 2012.

For trettende år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Aalborg, en by med ambi-tioner om at være en grøn by med mange herligheder skabt i fællesskab.

Med udgangspunkt i værtsbyen Aalborg handler Danske Parkdage 2012 om fællesskaber for grønnere byer. Under dette tema behandles aktuelle emner som:• Hvordan omsætter vi visioner for planlægning og forvaltning af byens grønne

områder med partnerskaber/samarbejder som et aktivt valg?• Hvad er frivillighedens mulige rolle i park- og naturforvaltning?• Kan nye tiltag som f.eks. Nordic Green Space Award bidrage til bedre grønne

områder og partnerskab og bedre involvering og dermed fastholdelse og udvikling af de grønne områder?

• Hvordan indretter vi fremtidens grønne byrum tidssvarende og til gavn for forskellige målgrupper herunder ungdommen?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk og politikere. Alle, både offentligt og privat ansatte, er meget velkomne. Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

Partnerships and trustsChief Executive James McCulloch, Nene Park Trust and IFPRA World Commissioner (UK)

Nye fællesskaber – Nye udfordringer for lederen af park- og naturforvaltningenLektor Hans Henrik Knoop, Institut for uddan-

nelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Borgerinddragelse og frivillighed – Eksempler i den offentlige forvaltningSeniorforsker Jesper Ole Jensen, Statens

Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Green Space Award – Et nordisk initiativ for at fremme og markedsføre grønne områder af høj kvalitetKontorchef Lene Holm, formand for Kommu-

nale Park- og Naturforvaltere

Professor Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab,

Sektionsleder Mads Ellegaard, Friluftsrådet

Hvad betyder grønne områder for bo-ligselskaber – ikke mindst når der satses massivt på ungdomsboligerDirektør Ole Nielsen, Boligselskabet Himmer-

land

Urban Play – I Køge havn mødes kun-sten og legenLektor Bettina Lamm, Skov & Landskab, KU

Naturgenopretning af Lille VildmoseEt samarbejde mellem Naturstyrelsen (pro-

jektleder Søren Kjær), Aage V. Jensens Fond

(direktør Anders Skov) og Aalborg Kommune

(biolog Roar Skovlund Poulsen)

PANELDEBAT: Danmarks grønne fremtid – At planlægge og forvalte grønne om-råder i fællesskab kræver en ny byudvik-lingsprocess og nye rollemodeller

Teknik & Miljø / Maj 2012ByG & BOLIG

56 >

Af | Carsten Bach Riis, Dansk Miljørådgivning A/S, Lone F. Poulsen, Teknologisk Institut og Paul Lyck Hansen, Teknologisk Institut.

Miljøstyrelsen støtter Teknologisk Institut og Dansk Miljørådgivning A/S i udviklingen af et nyt mobilt PCB-laboratorium, som skal gøre undersøgelserne for PCB i bygninger hurtigere og bedre. Det mobile laboratorium skal testes medio 2012, og flere kommuner kan være med i testfasen.

Nyt effektivt analyseudstyr til at opspore PCB i bygninger

Det er efterhånden en kendt sag, at stof-gruppen PCB skaber hovedbrud hos offent-lige såvel som private bygningsejere. PCB påvirker indeklimaet og har været årsag til megen bekymring hos beboere, ansatte og brugere af en lang række bygninger opført i perioden fra 1950 til og med 1976. PCB blev i denne periode anvendt som bl.a. blødgører i specielt fugemateriale og for-seglingslim i termoruder.

Flere kommuner har da også på det seneste gennemført brede screeninger af bygninger opført eller renoveret i risikope-rioden. Det er faktisk relativt simpelt at ud-

føre disse overordnede screeninger, når der tages udgangspunkt i luftprøvetagning og stikprøvekontrol af de mest oplagte kilder til forurening.

Konstateres der PCB enten i indeluften eller i stikprøverne udtaget ved den indle-dende screening, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at foretage en efterfølgen-de kildesporing eller afgrænsende undersø-gelse. I hvert fald er det en stor fordel for bygningsejer, rådgiver og entreprenør, at der forud for projektering og udbud af sane-ringen foreligger en detaljeret beskrivelse af PCB-forureningens omfang.

Hvis kildesporingen ikke har været ud-ført detaljeret, vil bygningsarbejdere

udsættes for påvirkning med PCB fra ikke undersøgte

kilder. Entrepre-nøren kan

derved

blive nødsaget til at stoppe arbejdet ved mistanke om PCB-holdige byggematerialer og kan ikke genoptage arbejdet, før mistan-ke er be- eller afkræftet. En ekstra gevinst ved en grundig afgrænsning er, at risikoen for utilsigtet at sprede PCB via byggeaffal-det minimeres.

Der er i dag to måder at finde PCB i en bygning på: Ved at måle indholdet af PCB i indeluften eller ved at tage prøver af fuger og andre materialer, som man mistænker for at indeholde PCB. Det er PCB-indholdet i luften, der er afgørende for, om og hvor-dan en bygningsejer skal gribe ind, men det er PCB-indholdet i byggematerialerne, der afgør, om eksempelvis fugemassen og den tilstødende beton skal håndteres og behandles som farligt affald.

Mobilt analyselaboratoriumTeknologisk Institut og Dansk Miljøråd-givning A/S har indgået et samarbejde om udviklingen af et helt nyt og hurtigere koncept for udførelse af disse kildesporin-ger og afgrænsende undersøgelser af PCB forureningens omfang. Udviklingsarbejdet er støttet af Miljøstyrelsen gennem puljen for miljøeffektiv teknologi, og projektet har tilknyttet en følgegruppe med deltagelse af uafhængige eksperter.

Det nye såkaldte on-site analysekon-cept vil medføre en langt hurtigere beslut-ningsproces og væsentligt bedre kvalitet i rådgivningen frem mod gennemførelse af de afhjælpende tiltag. Desuden vil det med

Teknik & Miljø / Maj 2012ByG & BOLIG

57

det nye koncept blive langt lettere at gen-nemføre kvalitetssikring af pilotsaneringer og det afsluttede arbejde.

Konceptet består i alt sin enkelhed af et mobilt analyselaboratorium, der kan bringes med ud på den enkelte byggeplads og i løbet af kort tid give analyseresultater på de materialeprøver, som rådgiveren udtager evt. i samarbejde med entreprenøren og bygningsejeren.

Der opnås på den måde en tæt kobling mellem prøvetagning og de kemiske ana-lyser, hvilket i praksis betyder, at der ikke spildes unødig tid og penge på analyser af områder, der ikke er forurenede. Antallet af prøver, der skal udtages for at opnå et tilfredsstillende vidensniveau, kan dermed reduceres. Hvis man kan få svar med det samme på sine prøver, kan man sørge for at tage flere prøver i den del af bygningen, hvor man faktisk finder PCB. Til gengæld for at bruge lidt mere tid on-site, kan man spa-re endnu en runde af laboratorieanalyser.

Kvaliteten af kildesporingen og de af-grænsende undersøgelser er ligeledes afgø-rende for udfaldet af det efterfølgende forløb med planlægning, projektering og udførelse af arbejdet med at fjerne PCB-holdige bygge-materialer og mulige sekundære kilder.

Et veludført kildesporingsarbejde er også langt hen ad vejen et spørgsmål om at sikre, at der kun foretages den nødven-dige sanering, og er også medvirkende til at sikre, at omkostningerne til de meget dyre afhjælpende tiltag ikke løber løbsk.

Sagsbehandling på bedre grundlagFor kommunernes sagsbehandlere vil ud-viklingen af det nye on-site analysekoncept også betyde, at sagsbehandlingen i forhold til nedrivningstilladelser, nedbrydning og håndtering af byggeaffald kan foregå på et langt mere oplyst grundlag. Det nye analy-sekoncept kan således forhåbentligt være med til at genskabe tilliden til genbrugsma-terialer i bygge- og anlægsbranchen.

Teknologisk Institut og Dansk Miljørådgiv-ning regner med at have den første version af det mobile PCB-laboratorium klar i 2013, og på sigt skal konceptet også udvides til undersøgelse for andre miljøfremmede stof-fer. Men inden da skal konceptet fra medio 2012 testes på en række endnu ikke fastlagte lokaliteter. Parterne forventer dog, at blandt andet flere kommuner vil være interesserede i at indgå en aftale om deltagelse i projektet.

Når det mobile laboratorium er klart og gennemtestet, skal der udarbejdes en branchevejledning, så andre rådgivere eller laboratorier har muligheden for at anvende tilsvarende udstyr og bygge på den viden der er opnået i projektet.

Yderlig information om projektet kan fås ved henvendelse til: Carsten Bach Riis, Dansk Miljørådgivning A/S, T: 8788 2720/6166 3980E: [email protected]

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012TRAFIK & VEJE

58

Cykelsuperstier skal få flere til at cykle i HovedstadenPendlere, som er friske på at cykle til arbejde eller uddannelse i Hovedstadsområdet, har nu fået første rute i deres helt eget net af cykelstier i verdensklasse. Danmarks første cykelsupersti mellem København og Albertslund åbnede i april og skal med få stop og høj komfort gøre det hurtigt, nemt og sikkert at komme frem på cykel.


59

Af | Søren Bom og Lillan Clemmesen, kommunikationskonsulenter, Københavns Kommune

Den første cykelsupersti står nu klar til pendlerne i hovedstadsområdet. Her er en midlertidig orange stribe, faste luftpumper og grønne bølger nogle af de tiltag, der skal få flere til at tage til og fra arbejde eller uddannelse på ruten, der er døbt C99 Al-bertslundruten. Den går mellem Vesterport Station i København og Albertslund, og er den første bid af et samlet net på over 300 kilometer cykelsupersti fordelt på 26 ruter.

- Med den nye cykelsupersti mellem Albertslund og København er det blevet både hurtigere og nemmere at cykle til og fra arbejde for en lang række borgere. Af og til kan det godt være, at bilturen er et kvarter hurtigere end at tage cyklen. Men ved at cykle har du også fået dagens motion og be-høver derfor måske ikke et smut i fitnesscen-teret senere, og dermed bliver cyklen også på den front det gode valg. Det er en del af det mindset, der skal vokse, tror jeg, siger Albertslunds borgmester Steen Christiansen.

Det er Albertslund, Glostrup, Rødovre, Frederiksberg og Københavns Kommune, der sammen med Region Hovedstaden står bag den første cykelsupersti, og efter planen åbner der allerede i år yderligere to ruter, nemlig Farumruten og Vestvoldruten.

Flere skal cykle længereFormålet med cykelsuperstierne er at få flere til at cykle længere. For der er et stort potentiale i at få flere til at pendle på cykel over længere afstande. I dag står den tohju-lede for en tredjedel af alle ture til arbejde og studie i København, og langt de fleste af turene er under ti km lange.

- Hvis vi kan få flere til at parkere bilen og trampe i pedalerne, kan det også begræn-se trængslen. Vi har længe set et kæmpe potentiale i at få flere til at tage cyklen ind og ud af København, og derfor er det fedt at se projektet rulle. Samarbejdet med vores nabokommuner og regionen om cykelsuper-stierne er det bedste tilbud til cyklisterne, siden vi byggede de første cykelstier for over 100 år siden, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Samlet set har cykelsuperstierne po-tentiale til at øge antallet af cyklister med 30 procent, hvilket svarer til 15.000 flere pendlercyklister på hele nettet af cykelsu-perstier. Dette vil spare ca. 7.000 ton CO2

pr. år og give 300 mio. kr. i besparelser på sundhed årligt.

Inden arbejdet med at forbedre ruten gik i gang, blev den testet af testpendlere. De pegede på, at den største forhindring for at holde en jævn hastighed var røde lyskryds og veje, der skulle krydses. Der-for er der blevet lavet grønne bølger, sat nedtællingssignaler op, og flere kryds er blevet forbedret, så cyklisterne kan komme hurtigere frem. Tiltag som har kostet i alt 14,2 mio. kroner.

På indvielsesdagen var det ikke kun testpendlerne, der dukkede op. Cykelsu-persti-sekretariatet havde inviteret alle interesserede cyklister med via annoncer i aviserne og spredt budskabet på Facebook. Her blev der lokket med en orange ringe-klokke og en pandekage på Københavns Rådhus, for alle dem som ville tage med på jomfru-rejse på den nye cykelsupersti.

- Vi havde da på fornemmelsen, at der var interesse for projektet. Men jeg blev da noget overrasket og meget glad for, at 200 cyklister valgte at bruge en lørdag i forårsso-len på at cykle med en tur fra Albertslund til København, siger kommunikationskonsulent i sekretariatet, Lise Borgstrøm Henriksen.

Verdens bedste cykelregionCykelsuperstierne er et flerårigt projekt og består af mere end 20 samarbejdende kom-muner og Region Hovedstaden, der alle er med til at planlægge og finansiere rutenet-tet. Derudover er cykelsuperstierne også støttet af statens pulje til mere cykeltrafik.

- Hver tredje borger i hovedstadsregio-nen siger, de vil cykle mere, hvis cykelsti-erne er bedre. Med cykelsuperstierne gør vi for alvor noget ved det, så cyklen kan blive et seriøst alternativ til bilen for endnu flere pendlere. Jo flere vi får op på cyklen, jo mere vil vi begrænse trængsel og forure-ning og gøre hovedstadsregionen bedre at bo i, siger formand for Region Hovedsta-den, Vibeke Storm Rasmussen.

Det var Københavns Kommune, der i 2009 tog initiativ til et bredt samarbejde om at lave et net af cykelpendlerruter i hoved-stadsregionen. Visionen er, at hele hoved-stadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion.

C99 Albertslundruten

• C99AlbertslundrutenforbinderVe-sterport i København med Frederiks-berg, Rødovre, Glostrup og ender i Albertslund.

• Denerudstyretmedorangemarke-ring, så man kan se, at man cykler på en cykelsupersti.

• Foratværeen”cykelsupersti”leverC99 Albertslundruten op til en række kvalitetskrav. Bl.a. skal der være få forhindringer og stop undervejs og plads nok til, at pendlerne kan cykle i deres eget tempo.

• Forhindringerog”missinglinks”påruten er blevet fjernet, og belysnin-gen langs ruten har fået et løft, så det er mere trygt at cykle året rundt.

• Cyklisternekanfåluftidækkenepåruten, så de ikke strander med en punkteret cykel. Der er 1,6 km mel-lem hver luftpumpe.

• Københavns,Frederiksberg,Rød-ovre, Glostrup og Albertslund Kom-mune samt Region Hovedstaden står bag C99 Albertslundruten. Ruten er 17,5 km lang, og der er i alt lavet forbedringer for ca. 14,2 mio. kr.

Typiske forbedringer på en cykelsupersti

• Højtogensartetniveauafvedli-gehold på hele ruten, selvom den krydser kommunegrænser.

• Anlægafsåkaldteoverkørsler,dergør, at cyklisterne er bedre sikret mod den ind- og udsvingene trafik.

• Grønbølge,såkaldteLaneLightsognedtællingssignaler, så cyklisterne kan tilpasse deres fart og dermed undgå at skulle stoppe helt op.

• Forbedretsikkerhedforcyklisteritrafikerede kryds.

• Lyspårutenogitunneler.

Se mere på www.cykelsuperstier.dk


60

Af | Christian Fink

Ny vejbelægningsteknikkan give kommunerne betydelige millionbesparelser

Ifølge tal fra Vejdirektoratet er trafikken med motoriserede køretøjer de seneste 20 år steget med 30 %. De 69.907 kilometer kommuneveje udgør ca. 95 % af det of-fentlige vejnet, og udgifterne til drift og ved-ligeholdelse af dem beløb sig i 2010 til knap 3,5 mia. kr. Nu har danske Inreco lanceret en ny metode til udvidelse og vedligehol-delse af vejsider baseret på en kombination af asfalt og genbrugt stabilgrus – som et langtidsholdsbart alternativ til den traditio-nelle grusbelægning i vejsiderne. Salgs- og kvalitetschef Marianne Würtz spår teknik-ken stor udbredelse i de kommende år.

– På 30 % af kommunernes vejstræk-ninger har de smalle kørebaner svært ved at bære den øgede trafikbelastning. Normalt søger man at stabilisere vejkonstruktionen ved at fylde rabatten op med kantgrus flere

gange om året, hvilket hver gang koster op mod 7.000 kr. pr. kilometer og dermed årligt beløber sig til flere hundrede millioner på landsplan. Nu har kommunerne imidlertid fået et mere permanent alternativ med en typisk tilbagebetalingstid på blot 3-4 år. Ved udstrakt brug af metoden vil der kunne opnås besparelser på et stort trecifret mil-lionbeløb over en årrække, vurderer hun.

Kombination af asfalt og genbrugsgrus Konceptet er baseret på belægning af vejsi-derne med asfalt oven på den eksisterende grusbelægning.

– Både opfræsning af eksisterende vejbelægning og den efterfølgende asfaltud-lægning sker fra selve kørebanen. Vores specialbyggede sideudlægger kan belægge mellem 1.000 og 3.000 meter vejkant om

dagen i en bredde på enten 60 eller 100 cm. Er vejstykket allerede belagt med grus, fræser vi i 10-12 centimeters dybde samt ca. 10 cm ind i den eksisterende belægning for at sikre stabil tilslutning mellem bestå-ende og nyudlagt asfalt, forklarer asfaltfor-mand Steffan Gregersen fra Inreco.

De opfræsede materialer ledes direkte til en forankørende lastvogn og kan efterføl-gende genanvendes, ligesom asfalten også føres direkte fra vognlad til sideudlægger under kørsel.

– Det er altså ikke nødvendigt at om-læsse undervejs, og asfalten udlægges med bånd i én arbejdsgang straks efter fræsning, siger han.

Metoden giver ifølge Marianne Würtz også miljømæssige fordele:

– Ved genbrug af eksisterende belæg-

Udstrakt brug af ny metode til belægning af vejsider kan over en årrække spare kommunerne for et trecifret millionbeløb.


61

Ny vejbelægningsteknikkan give kommunerne betydelige millionbesparelser

KOMMUNAL MILJØPRAKSISKursus for nye medarbejdere i natur- og miljøforvaltningen

Kompetencer og værktøjer til en effektiv, faglig og resultatskabende natur- og miljøpraksis.

du er ansat på grund af din faglighed, men hvis du vil skabe resultater i natur- og miljøforvaltningen, har du behov for supplerende tvær-faglige kompetencer og dialogværktøjer i dit samspil med politikere, borgere og øvrige interessenter.

lær hvordan det politiske og administrative system spiller sammen og få indblik i de rammevilkår, du skal arbejde under. vi arbejder bl.a. med:

Kvalitetsstyring på miljøområdet retsgrundlag og kommunal sagsbehandling Konflikthåndtering i praksis – rollespil med dig

som aktør Miljøarbejde i praksis – i spændingsfeltet mellem politik

og faglighed Projektstyring og projektarbejde – det tværfaglige samspil.

Hvor og hvornår?grenaa den 11.-13. september 2012

Pris11.300 kr. ekskl. moms

Kontakt Chefkonsulent KoordinatorHanne lykke Helle nielsen t: 8779 6316 t: 8779 6320e: [email protected] e: [email protected]

www.cok.dk/miljøpraksis

udviklet i samarbejde med Kl, miljøstyrelsen KtC og envina

tm_210x139_miljøpraksis.indd 1 03/04/12 09.35

ningsmateriale reduceres mængden af mil-jøfarligt affald, der skal køres til opbevaring i særlige depoter. Belægningen skal først efter 1-2 år afdækkes med nyt slid- eller forstærk-ningslag. Desuden bidrager den effektivi-serede arbejdsgang med færre maskiner i kortere tid både til reduceret CO2-udledning, bedre flow i trafikken og øget sikkerhed.

Gunstig totaløkonomi Esbjerg Kommune har i første omgang valgt at kantforstærke tre veje med den ny metode.

– Vi har en del smalle veje, hvor specielt store biler kører meget i rabatten. Dem har vi været vant til at forstærke med grus i siderne, og her er den ny metode hurtigere og enk-

lere. Ved at benytte to forholdsvis ens vejlag undgår man revner i hårdt vintervejr, og vi forventer en gunstig totaløkonomi med meto-den, som givetvis med fordel kan benyttes på en stor del af vores smalle veje, forklarer driftsingeniør Henrik Callesen fra Vej & Park under kommunens teknik- og miljøforvalt-ning. Naboerne i Vejen Kommune har netop gjort noget tilsvarende på en forholdsvis trafi-keret vejstrækning mellem Vejen og Brørup.

– 400 meter af vejen var simpelthen ved at gå til i den ene side. I den forbin-delse har det været kærkomment med en mere permanent og gennemgribende kant-forstærkning, der kan redde vejen i stedet for blot at lappe den, siger landmålingstek-niker Søren Thygesen.

Hos Aarhus Kommune har man benyt-tet den ny metode til mindre sideudvidel-ser af foreløbig tre veje på særlig udsatte strækninger.

– Rabatterne er trykkede og opkørte på en del smalle strækninger, der benyttes som smutveje i myldretidstrafikken. Her er den ny metode billigere og hurtigere end en regulær udvidelse med vejkasse af bundsik-ringslag, stabilgruslag, asfaltbærelag og evt. slidlag. Såfremt holdbarheden viser sig at være i orden, vil vi bestemt overveje at be-nytte samme metode på flere strækninger i løbet af det næste par år, siger ingeniør Helle Holm Vinter fra afdelingen Trafik og Veje.

Teknik & Miljø / Maj 2012navne

62

Vallensbæk fritager teknisk direktørVallensbæk Kommune har fritaget den tekni-ske direktør, Lars Christensen, fra tjeneste. Ifølge Kommunernes Landsforening skyldes fritagelsen væsentlige budgetoverskridelser på energirenoveringsområdet. Kommunen iværksætter nu en undersøgelse af sagen.

Direktør Flemming Kjærulf er efter fælles overenskomst med bestyrelsen fratrådt det kommunalt ejede aktieselskab Nyborg Forsyning & Service. Dermed ophører han også som formand for KTC’s faggruppe for forsyning. Det fynske forsyningsselskabs

bestyrelse har, indtil der er ansat en ny ad-ministrerende direktør, konstitueret admi-nistrationschef Erik Hansen som admini-strerende direktør for Nyborg Forsyning & Service A/S.

Samsø fuldender KTC-landkortetKommunalteknisk Chefforening, KTC, har nu medlemmer fra alle landets 98 kommuner. Ny teknisk chef i Samsø Kommune, Søren Steensgaard, har nemlig meldt sig ind i KTC, og dermed er KTC-landkortet fuldendt.

- Det er en rigtig god nyhed, at Samsø nu også er med. Det er en styrke for KTC, at vi har medlemmer fra alle landets kommu-ner. Vi står stærkere både indadtil og udadtil i vores daglige arbejde, fastslår Torben Nøhr, formand for KTC.

KTC har i alt godt 360 medlemmer.

Ny chef for miljøcentret i KøbenhavnMette Margrethe Elf er ny chef for miljøcen-tret i København Kommunes teknik- og mil-jøforvaltning. Hun har overtaget stillingen efter Mikkel Aarø-Hansen, der er tiltrådt en ny stilling som international direktør i Miljø-ministeriet.

Mette Margrethe Elf er cand.scient.pol og kom fra en stilling som chefkonsulent i Kø-benhavn Kommunes økonomiforvaltning. Hun tiltrådte 1. maj som chef for miljøcentret.

Søren Steensgaard, teknisk chef i Samsø Kommune.

Vækst og velfærd Det 62. danske Byplanmøde4.-5. oktober 2012 i Svendborg

Se foromtale på byplanlab.dk/byplanmodet

Foto: Svendborg Kommune

Kort nytNavne

Direktør fratrådt Nyborg Forsyning

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / Maj 2012leverandører

63

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BROER, STRAND, STI, pARK

NBC MarineBadebroer - Broer til park - Stisystemerwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

ByGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

ByGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BypLANLÆGNINGOG FORNyELSE


AFFALDSbehandling

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEjDSMILjØ

ALECTIA A/S Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESpARELSER


FORSyNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET jORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk



64


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GADE- OG pARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEByGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/SEnergivej 3 • 4180 SorøGIS Danmark A/SBirkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400E-mail: [email protected] • www.geodata.dkWebGIS applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

®

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC MarineHavneentreprenør til store og små opgaver i havnenwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk



65

KLOAKERING, TRyKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KOMpOSTERING

ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KySTBESKyTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])


NEDRIVNING

Preben Hockerup A/SFinlandsgade 15 • 4690 HaslevT. 5641 3089 E-mail: [email protected] Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbryd-ningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

pLANLÆGNING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

pUMpER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILjØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILjØ


Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15. SE-211 33 MalmöT.+46 4068 00250 • F. +46 4068 [email protected] nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet



66

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Bascon A/SBascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivn-ing, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivn-ing og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.Aarhus: T. 8731 4400København: T. 3975 7000Læs mere på www.bascon.dk

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 4585 9522 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Kommunekemi a/sLindholmvej 3 • DK-5800 NyborgT. 6331 7100 • [email protected] spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

SpILDEVANDS-AFLEDNING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö SverigeT.+46 4068 00250 • F. +46 4068 [email protected]ør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.Dimensioner op til 3600mm.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria RIA Watech ASAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-Mail: [email protected]ærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SpILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk



67


Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail [email protected]/da/Byggeri/MiljoanlagUdførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SpRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

FokdalSpringvand

®


Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VEjARBEjDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

VEjARBEjDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

STØjBEKÆMpELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TOILETByGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSpRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSyNING


Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEjUDSTyR


VÆGTE 0G VEjEUDSTyR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Er det svært at skabe dialogen?

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder2555 2826 | 7228 2804 | [email protected]

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

Klimatilpasning sKal tænKes på tVæRs

NIRAS A/S www.niras.dk

De de mest bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne kommer ved at tænke og arbejde på tværs af kommuneskel og traditionelle faggrænser. I nIras kalder vi det helva, helhedsorienteret vandplanlægning. helva samler kræfterne på tværs af organisationer, lovgivning, økonomi, teknik, natur og miljø.

ved at tænke i helheder og arbejde på tværs af traditionelle skel skaber vi ikke kun bedre, men også billigere, smukkere og mere intelligente løsninger. For både kunder og samfund.

Jens Christian RiiseChefkonsulent, Klimatilpasning, T: 3016 [email protected]

Henrik LynghusMarkedschef, Klimatilpasning, vand & natur T: 2019 8777e: [email protected]

210x240_Teknik_Miljø_HELVA_05_2012.indd 1 25-04-2012 12:16:56

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

teknik & miljø maj 2012

Documents