Resiliens på vrangen

Mennesker har det med at ville livet, i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne.

SIDE 8

Kend din plads

Pensionist genvinder sin identitet: Jeg vil hellere ses på en luderbar end tosse rundt på golfbanen.

SIDE 11

Vi er det værd –

Man behøver ikke bruge en be-stemt hårshampoo for at tilslutte sig det selvbevidste motto.

SIDE 12

Tavshed, tvivl og tabuer gør det vanskeligt at vende tilbage til jobbet, når sygemeldingen har skyldtes psykiske lidelser.

SIDE 4

30. maj 2014 | 68. årgang | Dansk Psykolog Forening

10

Tilbage til start

› LEDER

Det vidner om nybrud og om, at ligestillingen

mellem psykisk og somatisk sygdom – og

behandlingen heraf – står højt på dagsordenen. Resiliens på vrangen

Mennesker har det med at ville livet, i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne.

SIDE 8

Kend din plads

Pensionist genvinder sin identitet: Jeg vil hellere ses på en luderbar end tosse rundt på golfbanen.

SIDE 11

Vi er det værd –

Man behøver ikke bruge en be-stemt hårshampoo for at tilslutte sig det selvbevidste motto.

SIDE 12

Tavshed, tvivl og tabuer gør det vanskeligt at vende tilbage til jobbet, når sygemeldingen har skyldtes psykiske lidelser.

SIDE 4

30. maj 2014 | 68. årgang | Dansk Psykolog Forening

10

Tilbage til start

På vej mod ligeværd

D en længe ventede handlingsplan for psykiatrien, som regeringen præsen-terede tidligere på måneden, vækker glæde og forventning i Dansk Psykolog Forening. Planen rulles ud over de kommende fire år og giver en

økonomisk tilførsel til psykiatrien på 1,6 mia. kroner. Dermed ser vi et forsigtigt opgør med tanken om, at alt i samfundet kan forbedres ved rationaliseringer og effektiviseringer. Signalet er godt – så må vi se, hvor langt pengene rækker.

Bemærk planens titel: ”Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser”. Det vidner om nybrud og om, at ligestillingen mellem psykisk og somatisk sygdom – og behandlingen heraf – står højt på dagsordenen. Uanset at der er tale om ”et langt, sejt træk”, som det udtrykkes i forordet.

Handlingsplanen sigter blandt andet mod en kulturændring, den vil fordomme og stigmatisering til livs, den lægger luft til udbredte forestillinger om, at menne-sker med psykiske lidelser kan skæres over én kam. Og så går den i øvrigt ganske konkret til værks i sin præsentation af temaer, der skal arbejdes med.

Endelig er den er på nogle områder mere visionær, end vi havde turdet håbe: Sundhedsministeren ønsker at indgå partnerskaber med Dansk Psykolog Forening og ønsker at flytte kompetencer fra læger til psykologer. Det er glædeligt, at man i

ministeriet har fået øjnene op for mulighederne i at udvikle anvendelsen af psykologerne. Man har gjort det i Norge i

årevis – med god effekt – hvor psykologer både har fuldt behandlingsansvar og anvendes målrettet i ledelsen af psykiatrien.

Selv om børneområdet og praksissektoren lader meget tilbage at ønske i handlingsplanen, udstikker den gode retningspile og signalerer beslutninger om at gøre op med en tradition i opgaveløsningen, som ikke har leveret en kvalitet på højde med den viden, vi har i dag.

Der forestår stadig at se, hvordan handlingspla-nen udmøntes, for der er rigeligt med udfordringer forude. Ligesom vi afventer, at de 1,6 mia. kr. blive til flere, så ligestillingen af de psykiske lidelser med

de somatiske sygdomme kan blive en realitet.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.Fax: 35 25 97 37E-mail: dp@dp.dkwww.dp.dk

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: p-nyt@dp.dk

Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex.Trykoplag: 10.200 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefotos: Modelfoto, Colourbox

Annoncer 2014

Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2014: 1.350 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 12 Ti.10/6 27/6 13 4/8 22/814 18/8 5/9

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 3

› I KORT FORM

Danskere med diabetes har en forhøjet risiko for at blive ramt af psykiske proble-mer. Det viser de seneste resultater fra det internationale DAWN2-studie (dawnstu-dy.com) ifølge Diabetesforeningens hjem-meside. Blandt flere end 300.000 danskere med diabetes oplever 21 procent alvorlig følelsesmæssig stress, mens 15 procent har haft en depression. Otte procent angiver en dårlig eller meget dårlig livskvalitet.

Anne Hvarregaard Mose, psykolog ved Aarhus Universitetshospital, oplyser til hjemmesiden, at hun i løbet af de sid-ste ti år har behandlet over 600 voksne

I den udstrækning normeringerne i bør-nehaver og vuggestuer har betydning for børns trivsel og udvikling, er nye tal fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning bekym-rende læsning.

En kortlægning af kommunernes personaleforbrug i perioden 2007-2012 viser, at personalenormeringen er faldet

Fra diabetes til depression

Færre

Referatet fra Psykologforeningens generalforsamling blev offentlig-gjort den 12. maj og findes på www.dp.dk – via et link fra forsi-den. Afsæt god tid til de tætskrev-ne 41 sider, der ikke alene dækker beslutningspunkter, men afspejler de fyldige debatter.

jc

Referat af GF2014

I Dansk Psykolog Forenings struktur dækker sektionerne arbejdsområder og ansættel-sesforhold (herunder selvstændig virksomhed). Nu er der planer om at lukke et hul i sektionsdækningen, idet der er taget initiativ til oprettelse af en sektion for privatansat-te. En sådan enhed har ikke eksisteret før, men det stigende antal medlemmer ansat i den private sektor understreger behovet for at skabe en organisatorisk ramme for disse psykologer.

Foreningen indbyder privatansatte til et arrangement om at etablere en sektion for privatansatte medlemmer tirsdag den 2. september kl. 16-19.00 i Stockholmsgade 27, København Ø. Tilmelding kan ske allerede nu via ’Mit DP’.

jc

Ny sektion på vej

voksne omkring barnetmed ca. seks procent siden strukturrefor-men. I vuggestuer fra 10,9 voksne pr. barn til 10,3, i børnehaver fra 7,5 voksne pr. barn til 7,1. Tallene dækker over store forskelle fra kommune til kommune og over, hvor stor en andel af personalet i daginstitutionerne der er pædagoguddan-net.

jc

diabetespatienter med psykiske proble-mer, og at omkring hver syvende med diabetes bliver henvist på grund af de-pression. Omkring en femtedel af hendes patienter med diabetes bliver henvist på grund af angst.

- Nogle tænker meget negativt om diabetes, fordi sygdommen kræver et stort stykke arbejde af patienten. Mange bliver stresset gennem længere tid, hvad der øger risikoen for, at man udvikler en depression, siger hun.

jc

Åbenfor europæisk kongres

Den 22. maj åbnede tilmeldingen til næste års europæiske psykolog-kongres. Kongressen, der er den største årlige psykologbegivenhed på europæisk grund, afholdes i Milano 7.-10. juli 2015. Den itali-enske psykologforening er vært på vegne af paraplyorganisationen EFPA. Se mere på www.ecp2015.org.

jc

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

› JOBKLAR Af Nana Lykke

500.000 danskere er ramt af psykisk sygdom. Hver femte af os får på et tidspunkt i livet

psykiske problemer, og hver fjerde langtidssygemelding skyldes psykiske belastninger og lidelser som stress og depression. Alligevel er psykiske vanskeligheder svære at tale om – både for den syge, kollegaen og lederen. Og det selv om langt de fleste bliver raske. Løsningen er mere viden og større åbenhed – og det skal komme fra ledelsen.

Men den åbenhed er der ikke i dag. Faktisk melder hver sjette dansker sig syg på jobbet på grund af psykiske problemer, mens de siger til chefen, at de er fysisk syge. Det viser en Epi nion-undersøgelse, gennemført for DR i forbindelse med forårets kam-pagne ”Usynligt syg”. Det er især er de yngre, der lyver sig fysisk syge, nemlig hver fjerde af de 18- til 34-årige.

Undersøgelsen viser samtidig, at personer med psykiske lidelser er oppe imod udbredte negative forestillinger om deres arbejdsevne. Således udtrykker hver femte betænkelighed ved at få en psykisk syg kollega, mens lige så mange svarer, at de ikke mener, at psykisk syge kan varetage et almindeligt arbejde. Herudover svarer næsten hver anden, at de ikke tror, at alvorligt psykisk syge kan blive raske.

Danmarks Radio valgte i dette forår med ”Gal eller normal til jobsamtale” at udfordre forestillingen om, at personer med psyki-ske lidelser skiller sig negativt ud. Otte danskere blev indkaldt til ”jobsamtale”, hvor fem af dem havde en ”hemmelig” psykisk syg-

Tilbage på job efter psykisk sygdomTavshed, tvivl og tabu gør det svært at vende tilbage på job, når sygemeldingen har psykiske årsager. Ledelsen skal bane vejen for viden og åbenhed, siger to chefpsykologer.

dom, mens de sidste tre var raske. Spørgsmålet var, hvem erhvervs-lederne ville ansætte – om psykisk sygdom stod i vejen for vurde-ringen af, hvem der var bedst egnet til jobbet. Tre blev ansat – alle tre havde en tidligere diagnose.

Chefpsykolog i psykiatrien Juno Calmer var konsulent på ud-sendelsen, og hendes opgave var sammen med en psykiater og pro-gramtilrettelæggerne at drage omsorg for deltagerne. Alle har ef-terfølgende givet udtryk for, at de var glade for at være med.

- Man tager håb med sig fra udsendelsen. Tænk på alle dem, der går rundt med tunge diagnoser og psykofarmaka. Disse fem mennesker kæmpede sig igennem på de ”normales” præmisser, og det lykkedes for dem at blive ”ansat”. Det er rigtig godt for afstig-matisering af psykisk sygdom at vise dem, der er kommet ud på den anden side. At man ikke viser sygebilledet, men netop viser dem, der er ”en af os”.

Fordomme og stigmatiseringHelt så godt går det ikke, hvis man er åben om sin sygdom – i hvert fald ikke ifølge undersøgelsen ”Virksomheder vil gerne fastholde psykisk sårbare” (Psykiatrifonden og Personalecheferne i Danmark, 2012). Den viste, at kun en ud af ti virksomheder ville nyansætte en medarbejder med psykisk sygdom.

Fordommene fremgår også af ”Oplevet diskrimination og stig-matisering blandt mennesker med psykisk sygdom” (KORA 2013), der viser, at ”langt de fleste mennesker med psykisk sygdom ople-

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 5

mODELFOTOS: COLOuRbOx

Tilbage på job efter psykisk sygdom

ver diskrimination og stigmatisering”. Hver anden har følt negativ forskelsbehandling, både når det gælder i forhold til jobsøgning og til det at beholde jobbet.

Dette selv om der spores en stigende forståelse af, at personer med psykiske lidelser kommer sig af deres sygdomme, jf. fx rege-ringens psykiatriudvalgs rapport fra oktober 2013.

At fordomme gør det svært for den ramte at være åben om sit forløb og for kollegerne at opføre sig, som når sygdommen er fy-sisk, bekræfter chefpsykolog Michael Rosengren Danielsen, Psykiatrifonden. Han rådgiver tidligere psykisk syge og virksom-heder om inklusion af psykisk sårbare medarbejdere.

- Der er ingen tvivl om, at mennesker med psykisk sygdom bliver forskelsbehandlet. Mange fortæller, at lige så snart de siger noget om deres sygdom, så ændrer folk omkring dem adfærd. Mest handler det om, at kolleger og ledere trækker sig lidt. Jeg tror, at det handler om utryghed og usikkerhed – mange ved simpelt hen ikke, hvordan de skal håndtere det.

- Generelt går bekymringerne på uforudsigelighed og kommer til udtryk som tvivl om, hvorvidt psykisk syge er pligtopfyldende, kan klare at have travlt og leve med store krav i arbejdet. Vi er bed-re til at håndtere humørsvingninger eller skiftende fremmøde, når det handler om en fysisk sygdom, end når der er tale om noget psykisk. Men det, der er vigtigt, er at være så ærlig, som man kan og sige tingene, som de er.

- En del af problemet er selvfølgelig også den syge selv, der må-

ske føler sig skamfuld eller utilstrækkelig. Man frygter at blive set som en dårligere arbejdskraft eller mere uligevægtig.

Arbejdspladsens regler og normerDet billede genkender Juno Calmer fra psykiatrien, når patienter-ne efter alvorlig psykisk sygdom skal tilbage på job efter lang tids sygemelding. Her foregår støtten til patienterne på grund af korte indlæggelsestider især i den ambulante opfølgning, hvor social-rådgiverne gør et stort arbejde, ofte i samarbejde med arbejdsgi-verne.

- Ofte er det patienterne selv, som er skeptiske og bange for kollegernes fordømmelse, måske fordi de i virkeligheden fordøm-mer sig selv. Det at blive indlagt er ofte en grænseoverskridelse, som påvirker selvtilliden og selvværdet massivt.

Men de ”normale” på arbejdspladsen er heller ikke nødven-digvis særlig inkluderende, siger Juno Calmer:

- På en arbejdsplads er der mange uudtalte regler og normer. Folk er generelt meget kritiske med en fejlfinderkultur, som en pa-rallel til den diagnostiske kultur, man finder i det etablerede be-handlersystem.

Michael Rosengren Danielsen opfordrer kollegerne til at op-føre sig, som de plejer ved kollegers sygdom:

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

- Hvis en kollega vender tilbage efter en længere sygemelding på grund af alvorlig fysisk sygdom, er det naturligt for os at sige: ”Det er jeg ked af. Sig til, hvis du har brug for noget.” Men når det handler om en psykisk sygdom, bliver tingene pludselig mere kom-plicerede, og vi bliver handlingslammede og berøringsangste. Der er brug for, at vi gør nøjagtigt det samme, som vi ville gøre, når vi møder alvorlig fysisk sygdom.

Tydelig ledelseÅbenhed er nødvendig, hvis inklusionen skal være vellykket. Ledelsen har den væsentligste rolle og skal afstemme forventnin-gerne ved på den ene side at lave tydelige aftaler med den psykisk sårbare medarbejder og på den anden side tydeligt melde ud til det team, som den psykisk sårbare indgår i.

Juno Calmer fik under optagelserne til ”Gal eller normal til jobsamtale” et indblik i, hvordan hun selv ville gribe det an.

- Jeg ville høre den pågældende medarbejder, hvordan dennes sårbarhed kunne komme til udtryk, og hvad vi skulle gøre, hvis det skulle komme til et sammenbrud. Dette ville jeg informere kol-legerne om for at få normaliseret, at ikke alle reagerer lige fornuf-tigt under en belastning. Det værste, man kan gøre, er at fortie sår-barheden, for så begynder de negative fortællinger. Jo mere vi ved om hinanden, jo mere tilgivende er vi.

Michael Rosengren Danielsen:- Som ledelse må man tage sit ansvar på sig. Tage styring og

guide både den psykisk sårbare og kollegerne med, hvordan op-gaverne løses bedst muligt, når der måske skal laves andre aftaler end de tidligere gældende. Det er svært at formulere det generelt, men det er vigtigt, at du som leder viser dine forventninger og gi-ver udtryk for, at du regner med pågældende medarbejder. Og så er åben over for at skulle finde nye løsninger i fællesskab, hvis den syge ikke kan leve op til forventningerne.

At være på job helerArbejde har stor betydning for helingen af sygdom, lyder et af ar-gumenterne i psykiatriudvalgets rapport for at styrke beskæftigel-sesindsatsen for psykisk sårbare medarbejdere. Denne viden be-kræftes af Michael Rosengren Danielsen:

- Alle mennesker har det bedre med sig selv ved at bidrage til samfundet. Derfor er det afgørende at bevare en kontakt til ar-bejdslivet også i svære perioder. Faktisk bruger mange af os jo net-op arbejdet til at få en pause fra livet, når det er svært.

- Her kan vi blive afledt fra vores bekymringer. Men der kan selvfølgelig i en periode opstå en situation, hvor vi har brug for en pause. Vi ved bare, at det selv i sådan en periode kan være af be-tydning for recovery at være i kontakt med arbejdspladsen. Både når det gælder helingen af et brækket ben og helingen efter psyki-ske sygdomme.

Det er et lovkrav, at virksomheder skal træffe de hensigtsmæs-sige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger, der er nødven-dige for at medarbejdere med psykiske vanskeligheder kan passe

Fastholdelse og inklusion

• Psykiatrifonden tilbyder rådgivning og uddannel-se til profes sionelle, borgere med psykisk sygdom og virksomheder. Læs mere her: www.psykiatri-fonden.dk > Temaer > beskæftigelsesindsats.Ligeledes tilbyder Psykiatrifonden gratis telefonisk rådgivning til arbejdspladser om psykisk sygdom. Tlf. 30 34 93 48.• Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom, ”En af os” har udarbejdet en guide til arbejdsgivere og mellemledere tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske pro-blemer. Læs mere her: www.en-af-os.dk > Person-lige Historier > Fokusområder.• Videnscenter for Arbejdsmiljø har lanceret et site: www.arbejdsmiljoviden.dk > Fakta om inklu-sion og fastholdelse.

og dermed blive i deres arbejde. Tilpasningerne kan fx handle om tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling, fremgår det af ”Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-bejdsmarkedet”.

Undersøgelser viser, at virksomhederne gerne vil fastholde psy-kisk syge medarbejdere. I ”Fastholdelse af psykisk sårbare medar-bejdere” (”Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet”, 2012), med deltagelse af 40 virksomheder, var det holdningen, at virk-somhederne havde et socialt ansvar for deres ansattes velbefinden-de, at det var værdifuldt at fastholde psykisk sårbare medarbejde-re, og at virksomhederne skulle kunne håndtere psykisk sårbares særlige behov. Der var dog grænser, fx når det gik ud over virk-somhedens indtjening.

Michael Rosengren Danielsen og Juno Calmer ser begge en bevægelse i retning mod større rummelighed.

- Der er områder, hvor tingene ændrer sig hen mod mere vi-den og en større forståelse, der gør, at omgivelserne reagerer mere naturligt. Især omkring stress og depression kan vi se en forskel. Det er vores håb, at det samme vil ske for de andre psykiske syg-domme, siger Michael Rosengren Danielsen.

- Det går bedst med angst og depression. Personer med bor-derline er hårdt ramt, måske fordi de er så labile og svære at tack-le. Det gælder også personer med skizofreni og lidelser, som inde-bærer, at man har svært ved at skabe kontakt. Vores samfund stemp-ler hurtigt én som sær, hvis man ikke er udadvendt, mener Juno Calmer.

Nana Lykke, webredaktør

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 7

› NYE BØGER

NYE BØGER

præsenterer de nye bogudgi-velser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspi-ration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Henrik Høgh-Olesen; Thomas Dalsgaard (red.):

› Mærkelige menneske – moderne personlighedspsykologi.

Hvad er det, der gør os unikke og giver os vores per-sonlige signatur? Hvorfor er nogle udadvendte og opmærksomhedssøgende, mens andre er indadvendte og tilbageholdende? Hvorfor søger nogle spænding og andre tryghed? Hvor stor indflydelse har generne? Osv. Personlighedspsykologien er fuld af spændende spørgsmål og svar. Bogens ambition er at gøre os klo-gere på mennesket, det mærkelige menneske.PlurafuturaPublishing, 2014, 460 sider, 350 kr.

Anders Stahlschmidt; Peter Knoop Christensen:

› Spørgeteknik.

Forfatterne indvier læseren i spørgeteknikkens mange facetter og muligheder. Hvornår virker hvilke spørgs-mål, hvordan og hvorfor? Læs, hvordan man styrer og støtter en samtale, hvordan man forandrer en samtales karakter, hvordan man med sine spørgsmål kan sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og forvanskninger af en samtalepartners udsagn. 2. re-viderede udgave.Akademisk Forlag, 2014, 291 sider, 300 kr.

Henning W. Nielsen:

› Samarbejde mellem lærere og psykolog om inklusion.

Den vægt, der lægges på inklusion, og den ændrede forståelse af, hvad og hvem specialundervisning frem-over skal omfatte, betyder, at opgaverne for psykolo-ger og andre professionelle grupper med overlappen-de funktioner ændres i retning af et tættere og mere direkte samarbejde med skolen. Formålet med mate-rialet er at skabe en hensigtsmæssig struktur for sam-arbejdet mellem de voksne, der har indflydelse på barnets situation, og dermed sikre større af effektivitet i indsatsen.Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 123 sider, 358 kr.

Mette de Fine Licht:

› Splittet – at være mor til et misbrugt barn.

Tre mødres beretninger om alt det, der sker, når en fami-lie bliver ramt af sandheden om seksuelle overgreb i fami-lien. Andre pårørende fortæller, hvordan de har oplevet chokket og familiesplittelsen. En psykoterapeut gennem-går de hændelser, kvinderne har været igennem, så andre kan lære af deres erfaringer, ligesom læseren i håndbogs-kapitlerne får konstruktive råd til at handle, hvis du selv står i en lignende situation eller kender en, der gør.Forlaget LinjeH, 2014, 235 sider, 199 kr.

Desmond Tutu & Mpho Tutu:

› Tilgivelsens bog.

Som vidne til nogle af de værste forbrydelser, menne-sker kan begå mod hinanden, hører Nobelprismodta-ger Desmond Tutu gang på gang spørgsmålet: Hvor-dan kan man tilgive? Bogen, som han og hans datter står bag, leverer svaret. Sammen udforsker de enkle, men dybe sandheder om betydningen af tilgivelse, om hvordan tilgivelse virker på os, og om hvorfor alle har brug for at kunne give og modtage tilgivelse. At tilgive andre er den største gave, vi kan give os selv, når vi er blevet krænket.Kristeligt Dagblads Forlag, 2014, 244 sider, 250 kr.

Michael Chissick:

› Evigglads eventyrlige afspænding.

Denne illustrerede bog lærer børn (i alle aldre) en effektiv afspændingsteknik, der kan bruges hvor som helst og når som helst til at håndtere bekymringer, stress, sorg eller mobning. Mens mariehønen Evigglad flyver rundt og lander forskellige steder på kroppen, hjælper hun børnene til at fokusere deres opmærk-somhed og berolige deres tanker. Med grundig vejled-ning til pædagoger, lærere og forældre.Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 52 sider, 198 kr. indb.

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

D et særlige ved gode eksempler er, at de vækker beundring og ønsker om udbredelse. Om man er mælkebøttebarn, har overlevet den værste sygdomsprognose eller er den

lystige alderspræsident på plejehjemmet, kan man fungere som rollemodel i den uendelige historie om, hvad det er muligt at me-stre trods dårlige odds.

Men lyset fra forbilleder har det med at sætte almindelige evner i skyggen, og det er synd. Resiliens har aldrig været forbeholdt de få udvalgte, men er bekræftelsen på den vilje, filosoffen Schopenhau-er udnævnte til drivkraften i de fleste: Mennesker har det med at ville livet – i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne.

Også selv om man ikke hører til heltene i resiliensens historie, har deltagelse sin pris. I både kærlighed, arbejde og politik er stand-haftigheden på tilbagevendende prøver, og der gennemgås styrke-træning for sjæl og krop. Til de mest almindelige omkostninger hører større eller mindre tab af følsomhed, hvad der dog ikke er ensbetydende med at ende i u-følsomhed; det betyder som oftest, at der med tiden skal ”mere til at slå ud”, og at man heldigvis godt kan blive hærdet uden at blive hård som sten.

Når resiliens på den måde er resultat af en dannelsesproces, kan man derfor få øje på noget så mærkeligt som en (mere eller mindre) følsom kyniker i de fleste af os.

Hvad der fører til og kendetegner resiliens, lader sig ikke be-skrive udtømmende. Men erfarne klinikere ved, at der findes in-teressante træk, som går igen. Derfor kan mestring i hverdagen il-lustreres med nogle resiliensprofiler. De bekræfter, hvor meget der er muligt, men giver ikke kun anledning til beundring og befor-dring. Lad os derfor se resiliens lidt efter på vrangen. Her skal næv-nes tre eksempler, der vist godt kan betegnes som gennemgående.

Resiliens på vRANGENEvnen til at yde sit bedste og trodse det værste fascinerer. Den bekræfter viljen til livet og har sikret sig en fast plads i samtidens psykologi med begrebet resiliens.

› RESILIENS Af Per Betzonich-Wilken

TilpasningEnhver må tale for sig, men noget væsentligt er man fælles om: For de fleste er det er svært holde at tal på alt det, man ikke lige-frem holder af, men efterhånden kan blive ret god til at holde ud. Det handler om velkendt tilpasning.

Set med de mørke briller omfatter tilpasningsevnen fx, at man bedrager andre af ren og skær høflighed og formår at sluge en del ubehageligheder. Med den almindelige fortrængning undgås utal-lige konflikter, og på overfladen kan der vokse illusioner om har-moni. Men kompleksiteten ved tilpasningen udgøres blandt andet af, at man ikke nødvendigvis kun behager andre, men samtidig gør sig selv en tjeneste i det lange løb: Hvem orker at hidse sig op over alt, hvad der ikke passer i eget kram? Takket være den side af sagen fungerer resiliensprofilen som et socialt bindemiddel og har en indbygget fælles fordel.

Tilpasning søges befordret i både børnehaver, ægteskaber og på arbejdspladser. Det ene og det andet sted gør man klogt i at væl-ge sine kampe med omhu, og derfor peges der også i mæglings-strategi på fornuften i at ”lade passere”, selv om en sag giver grund til protest.

Mennesker har det med at ville livet – i kraft af udfordringerne og på trods af belastningerne.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 9

FOTO

: COLO

uRbO

x

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

Meget kan man holde ud, og de tilhørende byrder bærer man ofte i stilhed på ubestemt tid. Men selv for den mest hærdede kan tilpasningen afsløre sin vrangside som et velkendt dilemma i te-rapi; det viser sig fx, hver gang klienter fortsætter i noget, som bur-de afsluttes, fordi man ganske vist ”fungerer” med andre, men har det for dårligt med sig selv.

ModstandDet er en klinisk sandhed, at jo mere selvkontrollen ophober af spænding, desto større bliver behovet for at give los. Det kan vise sig tydeligt med det næste: Modstand udgør nok den profil, som mange vil kalde skoleeksemplet på resiliens.

Her kæmpes for forstand, rettigheder og helbred, idet der gø-res op med frygt, hykleri eller almindelig dovenskab, der får alt til at fortsætte som før. Slagene kan føres og vindes usynligt i sjælen, men også offentligt: I konflikthåndtering tales der i billeder om tendenser til at ”stå” og tilmed ”slå”, hvilket ganske vist ikke giver de fleste point i anerkendelsens tidsalder. På de mere forsigtige til-skuere virker rebellen ikke desto mindre gerne som en stedfortræ-dende forløser, der tør stikke kæppen i hverdagens hamsterhjul.

Som resiliensprofil har modstanden jo tit en rensende effekt, selv om konsekvenser i form af fx skilsmisser, fyringer og retssa-ger har tradition for at være smudsige.

Men når selv den stærkeste føler, at sejren har sin pris, har også modstanden vist sin vrangside med stof til terapi: Alt imens den gennemlevede katharsis sørger for, at klienten har det godt med sig selv, baner den også vej for at få det for dårligt med andre.

Med talen om distance som den tredje resiliensprofil nås et højdepunkt. Når den gør sig gældende, kan den nemlig få misun-delsen til at kulminere hos enhver, der ikke befinder sig i den ro-lige og afklarede tilstand, som der tales fra.

Distance drejer sig om et gennemlevet forløb hos den, der har tilpas erfaring med tilpasning eller modstand. Lettelsen indfinder sig efterhånden med den savnede og behagelige bekræftelse på, at det ikke er muligt at gå lige meget op i eller harmes over det sam-me altid.

På den måde bliver distancen til en naturlig aflastning, der samtidig markerer afgørende livsindsigt. Hver gang den nås, kan man indhente klassiske forbilleder, der ellers virker for teoretiske og uopnåelige i hverdagens tumult: Jeg kan pege på den antikke Epikurs begreb ’ataraxia’, sindsroen, der er grundet i friheden fra velkendte lidelser og bange anelser.

Glædeligt nok kan klienter også tale med om noget lignende. Men heller ikke her har resiliensprofilen en ret uden en vrang: Når distancen omsider er opnået, er der fare for, at man kommer til at føle sig mest sikker og helst vil blive dér. Har man først fået smag for den stoiske ro, er der risiko for, at man foretrækker at blive til-skuer til og kommentere et liv, man har mest ud af at tage del i.

Det gælder både for tilpasningen, modstanden og distancen, at resiliens er en blivende udfordring, som gør psykologen til ba-lancekunstneren, der gør sit for at ledsage klienten ind på ”den gyldne middelvej” uden truende mangel eller overskud. Erfarings-mæssigt kan meget lykkes, men det er jo ikke altid det samme som et lykkeligt liv. Enhver har ikke desto mindre chancen for at gøre sit til, at det kan gå i den retning.

Også med det in mente kan der være noget at hente ved at lade tankerne kredse om resiliens på vrangen.

Per Betzonich-Wilken, dr.phil. i filosofi

DistanceSom resiliensprofiler er tilpasning og modstand gængse eksem-pler på mestring i hverdagen; men i kraft af deres vrangsider er de også historier om løsningen, der efterhånden bliver til problemet. Det kan være nedstemmende, at mestring åbenbart også har be-grænset holdbarhed. Trods alt giver historierne dog håb i en hver-dag, hvor styrketræningen for sjæl og krop har det med at tynge mere, end godt er: Når også de mest prøvede sukker, er det netop bekræftelsen på, at de mange ture ikke behøver at ende i u-følsom-hed, og at man derfor kan blive hærdet uden at blive hård som sten. Med den standhaftighed midt i belastningerne får klienter (og professionelle) naturligt nok behov for aflastning. Heldigvis kan det også opfyldes i den livslange dannelse.

Som resiliensprofil har modstanden tit en rensende effekt, selv om konsekvenser i form af fx skilsmisser, fyringer og retssager har tradition for at være smudsige.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 11

› KLUMME

kluMMen (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.

I mit yndlingsdigt af T.S. Eliot, ”The lovesong of J. Alfred Prufock”, gør hovedpersonen sig sine tanker om

det at blive gammel: ”I grow old … I grow old… I shall wear the bottoms of my trou-sers rolled. Shall I part my hair behind? Do I dare to eat a peach? I shall wear white flannel trousers, and walk upon the beach. I have heard the mermaids singing, each to each”.

Men alderdommen, pensionistalderen, det at stoppe sit arbejdsliv, er desværre ikke altid lig med en ubekymret spadseretur i vandkanten. Pensionisttilværelsen – eller rettere: overgangsfasen, passagen ind i det nye, det drømte om eller frygtede for – kan for nogle være en voldsom eksistentiel udfordring. Måske fordi det blandt andet handler om henfald af struktur.

Fra livets begyndelse bliver der stillet strukturer til rådighed for os. Ikke kun de fysiske, umiddelbart iagttagelige struktu-rer, men også de betydningsbærende, ja ligefrem socialt og mentalt konstruerende strukturer, eksisterer a priori, ventende på os.

Om det er søskenderækkens forskel-lige privilegier, familiens organisering, børnehavens regler, skolens skemaer, ritualerne ved studentergildet eller dra-maturgien for det første kys, udgør de alle en retningsgivende struktur, som former og styrer vores liv. Efter studiet med fore-

Livet efter zenitlæsningsrækker, læsegrupper og eksa-menstid indgår vi i arbejdsmarkedets netværk af organisationer, divisioner og samarbejdsrelationer.

Ud over disse gængse socialt struktu-rerende fixpunkter findes der utallige narrativer, overleveringer og myter, som indeholder fortællingen om, hvad vi er, indgår i og er en del af. Man kunne hæv-de, at vi faktisk er ekstremt strukturerede i vores levede liv. Vi er the matrix.

En ny meningsfuldhedDet direkte svære er, når livet er nået vel forbi zenit og det gamle menneske skal forholde sig til dekonstruktionen af sig selv. Her tænkes ikke kun på kroppens strukturelle forfald, men også i høj grad på opgaven med på én gang at sige farvel til et velkendt arbejdsunivers og at skulle vælge mellem de strukturer, som nu tilby-der sig i det, der forskønnende kaldes ”den tredje alder”.

Også her kan man let identificere en række sociale og økonomiske ”con-structs”, som tilbydes det grå guld. Se-niorrejser, højskoleophold, bridge og golf er nogle af de foreteelser, jeg støder på hos klienterne i min praksis.

Men hvad gør man, hvis man har refleksionskraften intakt og tilmed en ironisk distance til de ventende konven-≠tionelle strukturer? Som en klient lako-

nisk sagde: ”Jeg vil hellere ses på en luder-bar end tosse rundt på golfbanen, og jeg magter ikke konens kortvenner.” Han kom, fordi han var depressiv og følte sig afmægtig over ikke mere at være en del af det system, hvor chef, beslutningstager, forretningsmand var de centrale kontekst-markører, som var genkendelige og gav prestige og selvværd.

Hvad han havde overset, da han plan-lagde sit ”otium” var, at hans hustru, som gennem mange år havde arbejdet halvtids, for længst havde etableret sit netværk og sine aktiviteter, med de rytmer, planer og møder, som hendes pensioniststruktur var defineret af. Og dér var der ikke umiddelbart nogen lyst til at træde ind. Da klienten pludselig trådte ud af sin egen (job-)struktur, løb han med gru panden mod det hårde stykke arbejde, det er selv at skulle definere og forme sig en ny me-ningsbærende struktur.

Denne klient lykkedes det efter en hård proces at skabe sig en ny menings-fuld struktur. Måske til forskel fra J. Al-fred Prufrock, hvis endeligt formuleres så-ledes: ”We have lingered in the chambers of the sea. By sea-girls wreathed with seaweed red and brown. Till human voices wake us, and we drown.”

Torben Nielsen, cand.psych.,gæsteklummeskribent

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

mO

DELFO

TO: CO

LOu

RbOx

S om psykologer skal vi være eksakte med, hvilken viden vi producerer, og hvordan vi kan formidle den, så den er attrak-tiv for andre at få.

Dette snu råd faldt på en medlemskonference, som Kommu-nalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS, holdt i Middelfart i fe-bruar, og som skulle levere inspiration og måske modsvar til det pres, psykologgruppen mærker tydeligere og tydeligere: at faglig-heden er kommet under hårdt pres.

Presset ytrer sig ved, at der ikke længere er nogen selvfølgelig-hed i den måde, opgaver tildeles på, ligesom mange andre faggrup-

Vi er det værdmange psykologer i kommunale stillinger oplever fagligheden sat under pres. På en konference i februar fandt sektion og deltagere veje til at møde oplevelsen offensivt.

› VÆRDI

per byder ind på det, som vi tidligere har betragtet som vores pri-mære områder.

En risiko ved disse tendenser er, at sparerunder, opgaveglidning og fyringer kommer til at præge vores tænkning og hæmmer os i at se vores faglighed mere proaktivt. En anden, at det er den enkelte psykolog, der oplever sig som presset, hvor der jo er tale om gene-relle tendenser i kommunerne. Den tænkning skulle udfordres.

Eksterne provokationerKAPS’ styrelse valgte at tage udfordringen offensivt op på konfe-

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 13

rencen ved at beskrive og vise, hvordan vi kan beskrive og vise den faglige og økonomiske hensigtsmæssighed i brugen af psykologers kompetencer. Vi forholdt os til kvalitetssikring og evaluering af det vi hver især går at arbejder med i det daglige.

Inspirator på konferencen var professor Peter Dahler-Larsen, Københavns Universitet, som til daglig arbejder med evaluering og effektmålinger. Og han gik direkte på og slog fast nødvendig-heden af, at vi overvejer vores disposition og fokus:

- Hvis I alene er optaget af de nøgne interesser i faget, dvs. løn, stillinger og timer – så har I tabt. Viden forærer produktionsfor-andring, formanede han.

Dahler-Larsen nævner PISA-undersøgelserne som et lysende eksempel på, at en viden genererer handling. Skolen blev foran-dret af dette. At man kan finde uhensigtsmæssige bieffekter af det fagfagfagfaglige fokus, PISA-undersøgelserne har medført, er uved-kommende i den sammenhæng.

Argumentet om, at vi er noget værd og i hvert fald mere værd, end vores nuværende løncheck viser, er indlysende for de fleste af os. Udfordringen ligger i, hvordan denne overbevisning bliver delt af andre. Skønt mange psykologer har stillet sig i opposition til ef-fektmålinger, er der i en tid med politisk opmærksomhed på cost-benefit-betragtninger stærkt brug for at vi går ind i – og dygtiggør os på området.

- Jeg går jo ikke ud i køkkenet og siger, at jeg kun vil bruge ske-er, lyder Dahler-Larsens svar, når vi siger, at vi primært arbejder kvalitativt. Og fortsætter i det provokerende spor: - Hvis I allerede har besluttet jer for, hvad I vil måle jeres arbejde med, kommer I ikke videre. Hvilket spørgsmål ønsker I at besvare med jeres ar-bejde?

Former for evalueringSom i de øvrige indlæg skærpede Peter Dahler-Larsen sine poin-ter ved at vælge tre evalueringsmetoder repræsenterende tre vidt forskellige tilgange, der tilsammen indkredsede kvalitative og kvan-titative metodikker: målbaseret, brugerorienteret og effektmål.

Målbaseret evaluering kan være en beskrivelse af på forhånd fastsatte mål i serviceloven, en årsplan, et projekt eller lignende, som holdes op imod det faktisk nåede. Man kunne fx efterprøve, om regeringen har ret i, at man ved at sænke dagpengesatsen får flere folk i arbejde. Mål sat over for faktisk effekt.

Brugerorienterede evalueringer har brugernes perspektiv i fo-kus og er som oftest kvalitative – fx anvendende fokusgrupper. Der kan ikke (alene) være tale om spørgeskemaer, da det er brugerne, der skal sætte dagordenen. Når han beskrev denne metode, kunne den i et kvalitetssikringsøjemed synes noget ”fluffy” at anvende som dokumentation for, at det, vi gør, virker.

Egentlige effektmålinger blev foldet mere ud. Den evaluerings-form, der er optimal for beskrivelse og vurdering af psykologers praksis, er effektevalueringsmetoden ”programteorien”. Man vur-derer på en proces, hvilket gør den vældig smidig og nuanceret. Dahler-Larsen illustrerede med en evaluering af et uddannelses-

”program” af forældre til udsatte børn. Der måltes her på flere del-processer, der tilsammen gik hen imod målet om ikke at anbringe barnet:

1. Forældrene får redskaber, de oplever som relevante. 2. For-ældre bruger redskaberne i familien. 3. Børnene oplever ny foræl-dreadfærd. 4. Børns situation ændres. 5. Der undgås anbringelse (og indlæggelse).

Det synes hensigtsmæssigt for psykologers måde at arbejde på og forholde sig til, at der netop opdeles i procesmål, og at proces-/delmålene har både et adfærdsudtryk og et psykologisk/relationelt indhold.

”vi er det værd”Hvad fik de deltagende psykologer med hjem fra konferencen? Svarer man: input – så handler det ikke blot om erhvervet viden og synspunkter til videre refleksion, men også det selv at have ytret sig og præget den fælles forståelse af psykologers arbejdsvirkelig-hed.

Vores kolleger rundt i landet synes at have stor lyst til og stort behov for at forholde sig til deres daglige arbejde i et metaperspek-tiv og i et fremadrettet perspektiv. De havde tydeligvis engagement i øvelsen med at vise, at ”Vi er det værd” – noget, der er meget mere end et selvbevidst, reklameagtigt udsagn om, hvad der giver håret den rette glans.

Psykologerne fra Hvidovre PPR samlede deres indtryk af de to konferencedage med følgende ord, der dækker de ambitioner, arrangørerne havde med konferencen: ”Det var vigtigt at få set på psykologfagligheden i et større samfundsmæssigt perspektiv. Se på, hvad der har betydning for aftagerne og via evalueringer kan få indflydelse på. Hvilke politiske beslutninger der træffes …”.

Det, der er sikkert, er i hvert fald, at vi som faggruppe må for-holde os til opgaven med at beskrive, hvorfor vi gør, som vi gør, vise, hvad der virker, for derfor at understrege betydningen af, at man i offentligt regi prioriterer anvendelse af netop psykologer og psykologfaglighed.

KAPS’s styrelse overvejer i øjeblikket, hvordan vi bedst kan bakke op om de evalueringsprojekter, der er i gang eller måtte op-stå i det kommunale landskab, hvad enten det er i PPR, dag- eller døgnbehandlingsregi, og hvad enten det er på voksen- eller bør-ne-/ungeområdet.

KAPS’ styrelse

Som psykologer skal vi være eksakte med, hvilken viden vi producerer, og hvordan vi kan formidle den, så den er attraktiv for andre at få.

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

I denne tid kontakter Psykologforeningen arbejdspladser for at informere og søge dialog om betydningen af at

det at have en tillidsrepræsentant.

Er der fem eller flere AC’ere på en arbejdsplads, kan man vælge en tillidsrepræsentant. P.t. har 273 psykolo-ger dette hverv – men der er behov for mange flere. Har du lyst, så skal du vide, at der ikke kun er ansvar og op-gaver forbundet med TR-funktionen, men også mulighed

for personlig og professionel udvikling.

Fristet? Nysgerrig? Videbegærlig? – Så skriv til tia@dp.dk. - - -

I tre mini-interview fortæller psykologer om deres erfaringer med at beklæde rollen. Vi bringer her det

andet interview.

BLiV en del af

TR-NeTVæRKeT

› KOMPETENCER

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 15

Hvor mange medlemmer repræsenterer du?SHP: Virkelig mange. Alene som tillidsrepræsentant på

Psykiatrisk Center Nordsjælland 25 psykologer. Hertil kommer, at jeg gennem det seneste år har været fællestillidsmand for de psykologer, der er ansat psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden, og det drejer sig om ca. 350.

Hvad fik dig til at stille op som TR?SHP: Først og fremmest har jeg altid haft en stor interesse for

samfundsmæssige forhold, og denne interesse har fundet et nyt udgangspunkt i ønsket om at få organisationsforståelse. Heri ligger der også en lyst til at udfordre og blive udfordret på syns-punkter, der angår måden at drive vores psykiatrivirksomhed på.

Jeg har to gange stillet op som kandidat til en tillidsmands-post ud af lige dele lyst og nød. Der var simpelt hen ikke andre kandidater til posten, og hvis jeg ikke var sprunget til havde der ikke været nogen tillidsrepræsentant.

Hvad oplever du som meningsfuldt i dit hverv?SHP: Jeg ved ikke, om jeg har sværere end mine kolleger ved

at acceptere (eller resignere) over for ledelsesmæssige beslutnin-ger, der ikke giver mening. Men mit ønske om at være tillids-mand er i hvert fald båret af en form for indignation over for beslutninger, der ikke giver mening og at udfordre disse.

Det kan måske stilles sådan op, at man på den ene side risi-kerer at miste sin faglige selvrespekt og blive udbrændt ved at resignere over for denne type beslutninger eller omvendt få stress ved at tage en debat, der måske går over i en konflikt med ledelsen. Min personlige indstilling er, at jeg altid vil forsøge sidstnævnte, og at dette selvfølgelig er lettere i en formaliseret sammenhæng som fx MED-systemet.

Båret af indignation

Simon Heide Petersen, 46 år, har gennem to år været tillidsrepræsentant på Psykiatrisk Center Nordsjælland. men andre end psykologerne her trækker på det drive, han lægger i funktionen.

Hvilken rolle spiller New Public Management i den sam-menhæng?

SHP: Hele diskussionen om NPM er et oplagt eksempel. Selv om det nok virker naivt, så har jeg stadig væk et håb om, at der vil blive lagt en argumentation frem til forsvar for NPM, der kan få os som klinikerne til at forstå en dybere mening med denne. Jeg så gerne, at de oplevede absurditeter, der opstår i mødet mellem NPM og klinisk arbejde, reduceres eller opløses. Hvis dette ikke sker, må det vel ideelt set anspore ledelsen til at revur-dere sin ledelsesfilosofi. – Eller …?

Hvilke gode resultater har du haft som TR?SHP: Jeg har stiftet en tillidsmandsklub, hvor diskussionerne

og debatten ofte bliver livlig. Jeg har flere gange organiseret en henvendelse til det politiske niveau for at gøre opmærksom på misforhold i vores arbejde, og det er lykkes at få svar fra sund-hedsministre og psykiatriordførere. Men det er selvfølgelig me-get svært at vurdere, hvilket resultat der kommer ud af den type henvendelser.

Disse henvendelser har både med andre tillidsmænd for psykologerne at gøre og med tillidsvalgte for andre faggrupper, nemlig via vores presseråd for medarbejdere i psykiatrivirksom-heden. Den dag i dag er jeg glad for, at vi som medarbejdere fx modsagde direktionens pressemeddelelse om, at ”… øget tvang er et udtryk for øget omsorg.” Det var i forbindelse med en dis-kussion med Politiforbundet, hvor vi lavede vores egen presse-meddelelse med et andet budskab og stillede op til interview i TV-Avisen.

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

D et er ganske usædvanligt, at Psy-kologforeningen går vejen rundt om Folketingets Ombudsmand.

Det er også usædvanligt, at vi over for en statslig myndighed finder grund til at på-pege, at forvaltningsloven skal overholdes. Og nærmest uden fortilfælde, at vi betrag-ter en myndighedsafgørelse som ugyldig.

Imidlertid, nu har vi oplevet det hele på én gang. Her følger sagen i kort form, fra A til Z.

En borger klager i 2012 til Psykolog-nævnet over en psykologs arbejde, som er en børnesagkyndig undersøgelse. Klageren anfører en række klagepunkter, i alt om-kring ti.

Efter at Psykolognævnet har forelagt psykologen de anførte klagepunkter, træf-fer Psykolognævnet afgørelse, hvilket sker efter et års behandlingstid. Nævnet frifin-der psykologen for alle klagepunkterne.

Alligevel udtaler Psykolognævnet kri-tik af psykologens arbejde, idet nævnet af egen drift har taget et nyt punkt op, som ikke var anført af klageren.

Lige netop her opstår der et væsentligt juridisk og retssikkerhedsmæssigt problem: Hverken psykologen eller klageren har fået forelagt dette punkt. Det vil sige, at Psyko-

En psykolog har modtaget

KRITIK –Lov er lov, og lov skal holdes. En psykolog har i en sag med Psykolognævnet oplevet, at der godt kan træffes en afgørelse, selv om den er et brud på forvaltningsloven.

› UGYLDIG

lognævnet træffer afgørelse på et grundlag, som hverken psykologen eller klager har forholdt sig til.

Et andet problem er, at den fulde afgø-relse nu sendes til klager. Klager skal selv-følgelig have sin afgørelse over de ti punk-ter, som klager har fremført, dvs. at psyko-logen bliver pure frikendt for alle klage-punkterne. Men klageren er ikke nødven-digvis part i den sag, som nævnet af egen drift har taget op. Her bør nævnet konkret afgøre, om klageren også skal have kopi af afgørelsen i den ”nye” sag.

Nu til lidt juraI forvaltningsloven er der indsat en central bestemmelse om høringspligt – dvs. at en offentlig myndighed altid skal forelægge sagens klagepunkter (juridisk ”foretage en høring”) for den, der klages over, før myn-digheden træffer afgørelse.

Formålet med denne bestemmelse er, at myndigheden kan sikre sig, at afgørel-sesgrundlaget er fuldt oplyst. Der er såle-des tale om en bestemmelse, der skal un-derstøtte retssikkerheden. Og det er af den grund en meget alvorlig sagsbehandlings-fejl, hvis myndigheden træffer afgørelse uden at have foretaget en høring.

Også hvem der skal have afgørelsen, er reguleret i forvaltningsloven, idet kun par-ten selv skal have afgørelsen. Derfor skal myndigheden foretage en konkret vurde-ring af, om klager er part i alle punkter el-ler kun de punkter, som klageren har frem-ført.

I den aktuelle sag må både psykologen og foreningen konstatere, at høringspligten ikke var overholdt. Nævnet har ikke fore-lagt sit kritikpunkt for psykologen, før næv-net traf afgørelse om at udtale kritik.

Psykologen og Psykologforeningen må også konstatere, at nævnet ikke ses at have foretaget en konkret vurdering af, om kla-geren også er part i den del af afgørelse, som vedrører nævnets eget kritikpunkt.

Den manglende høringDa sagen var så langt, henvendte medlem-met sig til foreningen for at få bistand til at føre sin sag – i første omgang en henven-delse til Psykolognævnet. Medlemmet øn-skede, at nævnet genoptog sagen, idet hø-ringspligten ikke var overholdt.

På sit efterfølgende møde fastholdt Psy-kolognævnet imidlertid sin afgørelse. Og heller ikke i denne omgang foretager næv-net en særskilt høring af psykologen. Da

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 17

høringspligten som nævnt er en fundamen-tal retssikkerhedsregel, besluttede forenin-gen at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand på medlemmets vegne.

Ombudsmanden ønsker ikke at tage sa-gen op. Men af ombudsmandens afgørelse fremgår følgende: ”Jeg (FOB, red.) er na-turligvis enig med Psykolognævnet og Dansk Psykolog Forening i, at sagsbehandlingen i nævnet skal følge de forvaltningsmæssige regler, og jeg har forståelse for, at forenin-gen er optaget af dette generelle spørgsmål.”

Det fremgår videre, at ”Jeg (FOB) vil imidlertid også være opmærksom på det generelle spørgsmål, som foreningen har rejst.”

Der er således ikke tvivl om, at Psyko-lognævnets sagsbehandling er underlagt forvaltningsloven. Det betyder, at nævnet har pligt til at foretage en høring af psyko-logen om de punkter, som nævnet mener der kan udtales kritik over – og det gælder også de sager, som nævnet af egen drift ta-ger op.

Hvis nævnet skulle træffe afgørelse over et eller flere punkter, som nævnet selv har taget op, skal nævnet forelægge disse punk-ter for psykologen, inden der træffes afgø-relse.

Forvaltningsloven

”(…)§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstæn-digheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten be-kendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågæl-dende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. (…)”

Det er foreningens opfattelse, at hvis Psykolognævnet udtaler kritik uden at have foretaget en retmæssig høring, så vil afgø-relsen være ugyldig. Og foreningen vil for-følge disse sager, herunder igen forelægge sagen for Folketingets Ombudsmand. Det er videre foreningens opfattelse, at nævnet konkret skal vurdere, om den oprindelige klager (borgeren) har partsstatus og der-med skal have kopi af den afgørelse, som vedrører nævnets kritik af psykologen af punkter, der ikke er klaget over.

Hverken det ene eller andet er sket, og Psykologforeningen må i foråret 2014 med undren forholde sig til en situation, hvor nævnet træffer en ugyldig afgørelse.

Holdbart er det naturligvis ikke, hver-ken for psykologen, foreningen eller Psy-kolognævnet. Her og nu ønsker vi opmærk-somhed om en sag, der ikke bør kunne op-stå. Dialog mellem forening og nævn må være en rigtigere vej til at undgå gentagel-ser.

Lis Ethelberg, forhandlingschef, Dansk Psykolog Forening

FOTO

: COLO

uRbO

x

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

M ed ”Relationsudvikling i skolen” har vi fået en meget inspirerende bog, der på et socialkonstruktionistisk grundlag inddrager læseren i nogle af de påtrængen-

de problemer og udfordringer, som skolens professionelle skal håndtere i hverdagen. Samtidig præsenterer bogen forskning, teori, indblik og begreber, der kan skabe nyttige perspektivskift og åbne for nye muligheder og handlerum.

Bogen er velskrevet, godt formidlet og med gode eksempler, illustrationer og dialogøvelser. Den er kommet til verden i et samarbejde med et læserpanel bestående af 27 personer med relation til folkeskolen og er således skabt i et samarbejde i en åben og inddragende proces, der har sat et stærkt og vellykket fokus på bogens nyttighed for skolens praktikere.

Bogens vision er at bidrage til at udvikle skolen, så der bliver en værdig plads til alle – børn som voksne. Den helt afgørende bevægelse er at skifte fokus fra et individfokuseret perspektiv til et relationsfokuseret perspektiv med alle de handlemuligheder, der åbner sig i kølvandet på dette. Med udgangspunkt i otte centrale ideer og blandt andre John Hatties omfattende forsk-ning om relationernes afgørende betydning for læring bygger bogen på et overbevisende teoretisk og forskningsmæssigt fun-dament.

Bogen består af 7 kapitler, der alle har perspektivskiftet fra individ til relation som gennemgående krumtap for udvikling af skolen. Et perspektivskift i forhold til de helt centrale ideer i relationsudvikling, et skift i perspektivet på klasseledelse, mob-ning og konflikter, på skole-hjem-samarbejdet og på udvikling af skolens kultur. Et fokusskift, der skaber nye forståelser og perspektiver, nye handlerum og nye muligheder for skolens aktører.

Relationsudvikling i skolenNy bog giver velfunderet praksisnært bud på, hvordan alle skolens aktører kan udvikle skolen ved at foretage et fokusskift fra et individfokuseret til et rela tionsfokuseret perspektiv

› ANMELDELSE

Bogdata

Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund: Relationsudvikling i skolen. Dansk Psykologisk Forlag, 2014. 264 sider. 328 kr.

En verden til forskelDet foreslås, at skolen ses som et arbejdsfællesskab, hvor børn som voksne inddrages i læreprocesser, og hvor skolens professio-nelle aktører har mindst tre kasketter på som henholdsvis fag-person, privatperson og organisationsmedlem. Skal skolen ud-vikles skal alle kasketter i brug og medarbejdere må have såvel rettigheder som forpligtelser i skolens arbejdsfællesskab.

Den vellykkede forandring indebærer, at der arbejdes med alle dele af forandringspyramiden med et fundament bestående af fælles læreprocesser knyttet til praksis og ændring af de grundlæggende antagelser, en midte af opkvalificering, uddan-nelse og kurser for personalet og en top bestående af synlig indførelse og brug af koncepter (som fx Lp og PALS) og nye materialer.

Mange forandringsprojekter i skolen har igennem årene haft til formål at effektivisere den eksisterende praksis, og der er her tale om første-ordens-forandringer, mens det, der kaldes på i dag og siden 1990’erne, er at skabe anden-ordens-forandringer, hvor grundlæggende forhold, antagelser, tænkemåder, perspekti-ver og forpligtelser forandres for at gøre skolen til et bedre sted at være for voksne og børn.

”Relationsudvikling i skolen” er en overbevisende, velfunde-ret, inspirerende og meget praksisnær bog med et stærkt fokus på en enkelt ”lille” pointe om at ændre fokus fra individ til rela-tion. En ”lille” ændring, der i praksis kan gøre en verden til for-skel i skolens arbejdsfællesskaber, men som også med fordel kan tænkes ind og inspirere læseren i forhold til mange af tilværel-sens øvrige arenaer. Tak for det!

Anne Sofie Møller Sparre

danSK pSyKologiSK forlag

Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund

relationsudvikling i skolen

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 19

B øgerne ”Skal vi være venner? – Sara og Rune lærer om so-ciale kompetencer” (4-8 år) og ”Venner og veninder – Nikolaj og Amalie lærer om sociale kompetencer” (9-13

år) henvender sig til børn – og til voksne, der er sammen med børn i hverdagen.

Bøgerne er opbygget af en række korte historier, hvor vi følger henholdsvis Sara/Rune og Nikolaj/Amalie i små episoder fra deres hverdag.

Episoderne har det til fælles, at der er ”noget socialt på spil”. Vi hører fx om Nikolaj på 12 år, der skal med til familiefest på faderens nye arbejde, men synes, det er svært at tage første kon-takt og være sammen med mange nye børn. Og om Sara på 7 år, der helst vil lege alene med Julie, men Kamilla og Julie lavede en legeaftale først, og hvad skal Sara så gøre?

Hver historie fortælles fra et af børnenes perspektiv. Vi hører om deres tanker, overvejelser, ønsker og følelser. Og om hvad de gør. Til hver historie er der forslag til spørgsmål, som den voks-ne kan drøfte med barnet. Spørgsmålene støtter barnet til en opfattelse af situationen med flere nuancer, flere perspektiver og måske frem for alt flere handlemuligheder. Spørgsmålene er korte og konkrete – i stil med: ”Hvorfor græder Kamilla og går væk? Hvad kunne hun gøre i stedet for at gå væk?” eller ”Lise husker Nikolaj på at tale med de andre om noget, der interesse-rer dem. Hvad kunne det være, hvis det var børnene i din klas-se?”

viden og inspirationDe små historier rammer ”spot-on” i forhold til de følelsesmæs-sige og relationelle problemstillinger, børn oplever dagen igen-nem. Problemstillinger, der opleves voldsomme, hvis barnets

Relationsudvikling i skolen Psykologi for og om børnTo nye bøger i serien ”Psykologi for børn” fra Dansk Psykologisk Forlag tager fat i det vigtige emne: børns venskaber.

› ANMELDELSE

Bogdata

Käte From og Rikke mølbak: ”Skal vi være venner? Sara og Rune lærer om sociale kompetencer” (4-8 år) og ”Venner og veninder. Nikolaj og Amalie lærer om sociale kompetencer” (9-13 år). Dansk Psykologisk Forlag 2014. 56 sider, 178 kr. pr. bog.

sociale kompetencer ikke rækker til at håndtere situationen alene. Alene det at læse historierne med børnene vil kunne give en vigtig ”jeg er ikke den eneste, der har det sådan”-oplevelse.

Historiernes længde og ordvalg er fint tilpasset aldersgrup-pen – en kort og ganske uvidenskabelig brugerundersøgelse (!) hvor en af historierne læses op for en pige på 9 år, resulterer i mange gode drøftelser.

De korte, konkrete spørgsmål er velegnede til at støtte børn i deres evne til at forstå og reflektere over sociale relationer. Mindst lige så vigtig en pointe, synes jeg, er, hvordan man som voksen læser får skærpet sin opmærksomhed på, hvordan ”over-skuelige”, helt konkrete og ofte mindre handlinger kan gøre en markant forskel for børnenes muligheder for og ønske om at indgå i sociale relationer med andre børn.

Ud over de små historier er der indledningsvis en kort præ-sentation af bøgernes to hovedpersoner.

I slutningen af hver bog er der et kapitel, henvendt til den voksne. Kapitlet drøfter og eksemplificerer nogle af de bygge-sten, der indgår i socialkognitive færdigheder. Bl.a. venskab, indfølingsevne, udvikling af sociale færdigheder, fleksibel tænk-ning og følelsesmæssig regulering. Hovedparten af disse korte afsnit sluttes af tips til øvelser, lege mv. der kan styrke barnets færdigheder.

De to bøger er meget anbefalelsesværdige – dels for deres formidling og rettethed mod børn som modtagere, dels i den viden og de konkrete og anvendelige tips, som gives den voksne læser. Både fagpersoner og forældre vil kunne hente viden og inspiration i såvel teori som de praktiske tip i bøgerne.

Eva Fischer

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

D er er med Jens Henriksens ”Rekruttering i et Narrativt Perspektiv” tale om en velskrevet bog om rekrutterings-metodik, med de narrative centrale begreber og oriente-

ringspunkter beskrevet ind i de konkrete delprocesser. Det er samti-dig en yderst inspirerende og klog bog om en menneskeligt og orga-nisatorisk respektfuld rekrutteringsproces via en konkret og detalje-ret beskrivelse af det ultimative rekrutteringsforløb.

Bogen kan fremstå som den perfekte drejebog for den optimale rekrutteringsproces. Jens Henriksen afmystificerer derved det nar-rative ’bagtæppe’ for dem, som ikke er kendt med teorien, hvilket klart er en styrke i bogen.

Jens Henriksen beskriver indgående den totale rekrutterings-proces med alle skridt eksemplificeret via forslag til planer, skemaer, skabeloner, eksempler på breve, samtalernes orienteringspunkter og masser af konkrete spørgsmål til alle faser af processen. En meget åben ’give hvad og hvordan jeg gør’-tilgang. Man føler oprigtigt man vil kunne anvende den narrative tilgang med de detaljerede ’how to’-beskrivelser, forfatteren så åbent lægger frem.

Den beskrevne rekrutteringsproces kan fremstå tidskrævende, hvilket bogen imødekommer, ved at en erfaren, intern eller ekstern, narrativ ’rekrutteringskonsulent’ tager ansvar for processen og bistår rekrutteringsudvalget i alle dele af forløbet. Derved spares ledere og medarbejdere, som deltager i rekrutteringen, for megen unødig tid til design, kontakt til ansøgere og udvikling af processen.

En etisk positionEt gennemgående ’bagtæppe’ i beskrivelsen af narrativ rekruttering er forståelsen af rekrutteringsprocessen som en mulighed for orga-nisatorisk udvikling ved at ansætte med et centralt fokus på ’det personlige’ via de processuelle og refleksive kompetencer samt evne til at handle og orientere sig i komplekse relationer. Ansøgerne

Rekruttering i et Narrativt Perspektivbogen viser, at rekruttering ikke bare er dybt respektfuldt for organisationen, ansøgerne og måske ’kunderne’, men også en intelligent prioritering økonomisk set.

› ANMELDELSE

Bogdata

Jens Henriksen: ”Rekruttering i et Narrativt Perspektiv”. Dansk Psykologisk Forlag, 2013. 160 sider. 248 kr.

inviteres til at bevæge sig mellem ’handlingens og betydningens landskaber’, og Jens Henriksen understreger, at ved disse fortællin-ger om os selv og de overvejelser, vi gør os om livet i relation til stillingens indhold, bliver rekrutteringssamtalen en identitetsska-bende proces for både ansøger og organisation.

Vi tilbydes i sidste del af bogen 20 sider om den narrative teori. Det er ikke en bog, som har som formål at indføre os grundlæggen-de i teorien, og netop dette gør den til en anvendelsesorienteret, meget konkret bog.

Bliver den derved for praksisorienteret? Forsvinder den narrati-ve forståelsesramme for meget bag alt det procedure- & procesmæs-sige? Kan den narrative tilgang til rekruttering fremstå som ’blot’ en metodik?

Allan Holmgren skrev engang en udfordrende og påkaldende artikel om AI, nogle år efter at tilgangen var blevet introduceret i Danmark: at AI ikke var et værktøj, men en grundlæggende etisk position. Præmissen for at genanvende hans pointe er for mig, at den narrative tilgang ej heller må blive et ’værktøj’, ledere og konsu-lenter kan vælge at anvende. Det narrative bagtæppe er en værdi-mæssig personlig position og en menneskelig virkelighedsforståelse, og derfor må det ikke blive et rekrutteringsværktøj, som anvendes, uden at man virkelig har sat sig ind i de grundlæggende teorier og antagelser, den narrative praksis er baseret på.

Bogen rækker langt og inspirerer meget. Indholdet er en på-mindelse til os alle i disse hektiske og pressede tider, at en nærvæ-rende og professionel proces med at finde det rigtige menneske til en stilling ikke bare er dybt respektfuldt for organisationen, ansø-gerne og måske endda også organisationens ’kunder’, men også en intelligent prioritering økonomisk set.

Birgit Jung

Rekruttering i et narrativt perspektiv Jens Henriksen

Dansk Psykologisk Forlag

Evaluering handler over en bred kam om at vurdere en indsats,

der er sat i gang. I denne bog præsenteres en model for, hvor­

dan indsatser kan blive vurderet eller evalueret i et narrativt

perspek tiv. Afsættet for narrativ evaluering er de konkrete for­

tællinger om indsatsen frem for generelle vurderinger af den.

I Evaluering i et narrativt perspektiv omsættes en række

af de narrative begreber fra en individuel, terapeutisk kontekst

til en evalueringsfaglig og organisatorisk. Formålet med at

anvende narrativ evaluering er at skabe de bedst mulige be­

tingelser for det videre arbejde med at udvikle den indsats, der

evalueres. Dette indebærer blandt andet, at indsatsens aktører

inddrages gennem hele evalueringsprocessen.

Evaluering i et narrativt perspektiv henvender sig til ledere,

konsulenter – og alle, der ønsker ny inspiration til arbejdet med

evaluering.

Serien I e t narratIvt perspektIv introducerer brugen af narrative

metoder i forhold til konkrete ledelsesmæssige og organisato-

riske praksisser.

Med fokus på arbejdet med fortællinger bevæger bøgerne sig

fra det vidensfilosofiske og teoretiske til det helt praksisnære

niveau. Fælles for bøgerne er en grundantagelse om, at vi som

mennesker skaber mening i verden gennem vores fortællinger

om verden.

Serien I e t narratIvt perspektIv redigeres af Jens Henriksen og

Hanne Fredslund.

Jens Henriksen Rekruttering i et narrativt perspektiv

www.dpf.dk

ANDRE BØGER FRA DANSK PSYKOLOGISK FORLAG:

Malene skov Dinesen & Camilla kølsen de Wit

INNOVATIV EVALUERING

Michala schnoor

NARRATIV ORGANISATIONSUDVIKLING

At forme fælles mening og handling

kit sanne nielsen i samarbejde med

Maria klinke & Jesper Gregersen

NARRATIV COACHING – EN NY FORTÆLLING

Individuelt og i team

Hanne Fredslund (f. 1965), cand.scient.pol, ph.d. Har siden 1996 arbejdet med evaluering, både som forsker og som konsulent. Har siden 2004 arbejdet som organisa­tionskonsulent med bl.a. team­ og ledelsesudvikling, trivsel, kommunikation, innovation, forandringsledelse og coaching. Har en toårig uddannelse i narrativ coaching fra DISPUK og er medstifter af konsulentvirksomheden Conect, der arbejder med narrativ organisationsudvikling.

Thomas Klem Andersen (f. 1985), cand.merc.(fil). Uddannet i filosofi og erhvervsøkonomi fra CBS, hvor han har specialiseret sig i virksomhedskultur, organisations­udvikling og narrativ praksis. Har gennem det sidste år været tilknyttet DISPUK som narrativ coach. Har skrevet bogens teoretiske appendiks.

Dansk Psykologisk Forlag

9 788777 067716

ISBN 978-87-7706-771-6

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 21

› NYE BØGER

NYE BØGER

præsenterer de nye bogudgi-velser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspi-ration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Rekruttering i et Narrativt Perspektiv

Naoki Higashida:

› Derfor hopper jeg.

Hvorfor hopper du? Hvorfor gør du ikke det, du får besked på? Er det sandt, at I ikke bryder jer om at blive rørt ved? Kunne du tænke dig at være ’normal’? Det er bare en lille håndfuld af de spørgsmål, som den blot 13-årige autistiske dreng giver svar på i sin bog. I små kapitler kommer han omkring en lang række fællestræk for mennesker med autisme og giver der-med læseren et enestående indblik i det autistiske barns tankeverden.Rosinante, 2014, 189 sider, 200 kr. indb.

Martin Forster:

› Fem gange mere kærlighed.

Velfungerende relationer til børn kræver meget mere opmuntring end grænsesætning, samtidig med at det er vigtigt, at forældrene kan stå fast, når det virkelig gælder. Kort sagt: Børn behøver varme og rammer. Bogen viser, hvordan man forstærker det, der allerede fungerer, og får den bedst mulige relation. Bogen indeholder mere end de sædvanlige råd. Hvert kapitel beskriver, hvordan man skridt for skridt kan udvikle relationen til sit barn.Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 281 sider, 298 kr. indb.

Martin ingvar; Gunilla eldh:

› Hjernen styrer smerterne.

Selv om hver fjerde voksne er plaget af daglige smer-ter, er der grund til at være optimistisk. I de senere år har hjerneforskeres store fremskridt gjort det muligt at forstå smerter på en ny måde, og dermed åbner der sig muligheder for effektiv smertelindring. Bogen opsummerer på en let tilgængelig måde, hvad forsk-ningen har fundet frem til, når det gælder smertesyg-domme. Forskningsresultaterne suppleres med cases og prak tiske råd.Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 190 sider, 298 kr. indb.

Ulla Dyrløv:

› Pilot for dit barn.

Handler om, hvordan de voksne skal tage styringen i familiens liv. Forfatteren bruger piloten som en figur for den rolle, forældrene skal tage i børnenes liv. De skal som piloten tage styringen og vise, hvor de vil hen. De skal være tydelige i deres sprog og signaler, og un-der `uvejr´ – fx flytning, skilsmisse eller sorg – skal de planlægge så meget som muligt og styre familien sik-kert gennem turbulensen.Akademisk Forlag, 2014, 168 sider, 250 kr.

Sue Johnson:

› Hold mig. En vejviser til varig kærlighed.

De fleste af os vil på et tidspunkt møde muren i et kærlig-hedsforhold. Følelserne bliver uhåndterbare, og uenighe-derne uløselige. Vi gentager de smertefulde mønstre, og pludselig synes forholdet til den, vi elsker, skrøbeligt. Vi trækker os tilbage i tavshed for at forsvare os selv. Vi sårer hinanden, kritisere, raser og anklager, selv om vi ønsker det modsatte. Hvad er det, der sker? Og hvordan stopper vi den onde cirkel og holder kærligheden i live?Mindspace, 2014, 279 sider, 298 kr.

Jon G. Allen:

› Mentalisering i tilknytningsrelationer.

Traumer i tilknytningsrelationer udgør et stort sund-hedsproblem– i yderste instans overgreb på og vanrøgt af børn. Den voksende forståelse af den afgørende be-tydning af mentalisering sætter os mere specifikt i stand til at finde frem til, hvad der er nøglen til traumet og vejen til at komme sig: mentalisering i forbindelse med tilknytningsrelationer. Med inddragelsen af mentalise-ring giver tilknytningsteori og forskning et solidt grund-lag for traumebehandling, som tilbyder terapeuter og patienter en klarere forestilling om, hvad vi foretager os.Hans Reitzels Forlag, 2014, 399 sider, 400 kr.

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

Tid og sted: 16. august 2014. Nærmere om starttidspunkt vil blive udsendt inden afholdelsen. Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7 A, Sorø. www.soroegolf.dkPris for deltagelse: Prisen for deltagelse er 600 kr. som dækker greenfee, startpakke, præmier, forplejning før og under turneringen samt afsluttende middag i klubhuset.Beløbet overføres til kontonummer 6513 305 182 9432.Tilmelding og info: Kun for medlemmer af Psykolog-foreningen og DGU med et maks. handicap på 48.Tilmelding efter først-til-mølle senest 27. juni 2014 til: Henning Rose, henro@adm.dtu.dk. Oplys navn, adresse, tlf., mail, hjemmeklub, DGU-nummer og aktuelt han-dicap.Deltagere modtager senest en uge før turneringen yder-ligere oplysninger og program for dagen.Turneringen afvikles som almindelig stableford match.Kontakt: Henning Rose, tlf. 23 65 30 39, henro@adm.dtu.dk

SeNiorTræf› Dansk Psykolog Forening – som vi husker den

Seniortræf indbyder nu til det sidste af forårets møder lør-dag 14. juni 2014 kl. 10.30-13.30. Sted: Dansk Psykolog Forenings kantine, Stockholmsgade 27, København Ø.

I Seniortræf har vi haft besøg af den tidligere formand samt nuværende næstformand, som har fortalt om forenin-gens nuværende status og fremtidsplaner. Imidlertid er der ligeledes interesse for at tale om foreningens udvikling og betydning gennem årene, hvilket bliver dagens emne.

Mød op 14. juni, og fortæl om de begivenheder i for-eningens historie, som du især husker som betydningsfulde og interessante. Ved mødets start registrerer vi begivenhe-derne i kronologisk rækkefølge, hvorefter hver især får lejlighed til at fortælle deres bidrag til foreningens historie.

Datoerne for de tre efterårsmøder er planlagt til hen-holdsvis 13. september, 25. oktober og 22. november 2014.

Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding er onsdag 11. juni 2014.

Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen

DM 2014:Golf for psykologer

Det uofficielle DM i golf for psykologer afholdes lørdag 16. august 2014 på Sorø Golfklubs bane. Kom med til en hyggelig dag med kolleger omkring golfen.

PSyKOLOG NyTUdgivelsesplan 2014

Psykolog Nyt Stockholmsgade 272100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55

E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk E-mail/redaktion: p-nyt@dp.dk

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag12 Ti. 10.06. 27.06.13 04.08. 22.08.14 18.08. 05.09.15 01.09. 19.09.16 15.09. 03.10.17 29.09. 17.10.18 20.10. 07.11.19 03.11. 21.11.20 17.11. 05.12.

Magien udebliver

Personalets faglighed og arbejds-glæde fordufter i takt med indfø-relsen af manualiserede værktøjer.

SIDE 8

Ikke kun IT

IBM er meget mere end compu-tere. En psykolog lugtede lunten og scorede et spændende job.

SIDE 14

Den tyrkiske musik

Et par håndfulde danske psyko-logistuderende tog til kongres i Izmir – og kom berigede hjem.

SIDE 20

Nedbrud og vækst

Flere overlevende og pårørende efter den norske tragedie i 2011 oplever personlig vækst.

SIDE 3

23. august 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

13

I sneglefart

Det går hurtigere med at uddanne specialpsykologer end med at ansætte dem. Hvorfor så trægt?

SIDE 8

Ny diagnosemanual

Efter næsten tyve år kom der en ny udgave af DSM. En oversigts-artikel fortæller om ændringerne.

SIDE 10

Big Brother is watching

Pas på: Ifølge PET er politisk ra-dikalisering og ekstremisme tæt forbundet med psykisk sygdom.

SIDE 18

Fra A til BTrafik kan sættes på matematisk formel, men er også

uforudsigelig adfærd mellem liv og død.

SIDE 4

20. september 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

9

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 23

› RUBRIKANNONCER

oM kurserne

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2014. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

StedArosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris9.400,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist21. juli 2014.

UndervisereNicole K. Rosenberg, cand.psych., spe-cialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi.Merete Metz Mørch, cand.psych., spe-cialist og supervisor i psykoterapi.Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i psyko-terapi.

Godkendt til Fælles krav til alle super-visoruddannelserne: 19.2.4., 30 timer.

Kursusnr.: 141941.

› 3.21. Ledelse og organisation

Tid og varighedTorsdag 4. september – fredag 5. sep-tember 2014.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris3.850,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist24. juli 2014.

UnderviserLone Willer Holm, cand.psych., specia-list og supervisor i arbejds- og organi-sationspsykologi.

Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, kli-nisk børneneuropsykologi, klinisk bør-nepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.21., 12 timer.

Kursusnr.: 140321.

Nye kurser i kursusprogrammet 2014Det er vigtigt at tilmelde sig kurserne inden til- og afmeldingsfristens udløb, idet der umiddelbart efter denne frist tages stilling til om, kurset kan iværk-sættes. Tilmeldingsfristen kan ses på det enkelte kursus på www.dp.dk - kur-susprogram 2014. Tilmelding foregår via ”mit-DP”.

› Undersøgelse af eksekutive funktioner hos børn og unge særlig med vægt på BRIEF og D-KEFS

Tid og varighedOnsdag 20. august – torsdag 21. august 2014.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris4.300,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist9. juli 2014.

UndervisereNina Sjö, cand.psych., specialist i bør-neneuropsykologi.Ann-Marie Low, cand.psych., specialist i neuropsykologi.

Godkendt til: Se kursusbeskrivelsen.

Kursusnr.: 14809.

› 5.4. Valg af interventionsformer, børn

Tid og varighedTirsdag 26. august – onsdag 27. august 2014.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris3.850,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist15. juli 2014.

UnderviserTine Heede, cand.psych., specialist i kli-nisk børnepsykologi.

Godkendt til børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på børne-området: 5.4., 12 timer.

Kursusnr.: 140504.

› 3.18. Konsultativ tilgang til konflikthåndtering

Tid og varighedTorsdag 28. august – fredag 29. august og tirsdag 21. oktober – onsdag 22. ok-tober 2014.Varighed: 24 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris7.200,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist17. juli 2014.

UndervisereAnnie Høgh, cand. psych. professor, ph.d. samt specialist i arbejds- og orga-nisationspsykologi.Eva Gemzøe Mikkelsen, cand. psych., ph.d., erhvervspsykolog.

Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, kli-nisk børneneuropsykologi, klinisk bør-nepsykologi, psykopatologi, pædago-gisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.18., 24 timer.

Kursusnr.: 140318.

› Supervisionskursus

Tid og varighedmandag 1. september – onsdag 3. sep-tember og torsdag 2. oktober – fredag 3. oktober 2014.Varighed: 30 timer.

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

› RUBRIKANNONCER

Til psykologer og læger:

Ny 2-årig grunduddannelse i kognitive behandlingsformerKognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet.

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindful-ness, ACT, Compassionate Mind.

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger www.kognitivcenterfyn.dk

Tid: 3/9 2014 – 10/6 2016.

Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford Universitet, Bodil Andersen.

Tilmelding: Sidste frist 1. juli 2014.

Sundhedsstyrelsen pointerer i sit referenceprogram vigtigheden af, at Kogni-tiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til ikke-psykotiske lidelser.

144829 Kognitiv Center Fyn 86x118.indd 1 02/05/14 11.56

NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPEAUTORISATION PSYKOLOGER/PSYKIATERForløb • 9 dage • Start 30 Sept. 2014 • Kbh • Pris: 14.000,- rabat 2 fra samme arb • Deltagere max 5 • Supervisor: Cand. psych. Anne Saxtorph

NARRATIV FAMILIETERAPINÅR FAMILIEN BESKRIVER HINANDEN IND I POSITIONERWorkshop • 29 - 30 Okt. 2014 • København • Pris: 3.700,- Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph

NARRATIV TRAUMEBEHANDLINGNÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER SPECIFIKKE TILTAG Workshop • 2 dage 25 & 26 Sept 2014 • København • Pris: 4.200,- • Under-visere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Maria Appeldorn Sjö

NARRATIVE BØRNEGRUPPERNÅR BØRN VED NOGET OM SIG SELV OG HINANDENS FÆRDIGHEDERWorkshop • 3 dage • 19, 20 & 21 Nov. 2014 • København • Pris: 5.300,- Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph

SARAH WALTHER Workshop • 2 dage 4 & 5 Sept 2014 • København • Pris: 3400,- Underviser: Cand.psych. Sarah Walther, UK.

HVAD ER NARRATIV SUPERVISION?Workshop • 1 dag • 15 Feb 2015 • København • Pris: 1.500,-

I Narrativ supervision er fokus der på opgaven for den professionelle - blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - Hvordan anvende tavle i supervisionen? Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph

anne@narrativeperspektiver.dk

narrativeperspektiver.dk

NARRATIVEPERSPEKTIVERØsterbrogade 29 3sal

2100 København Ø tlf 22160065

Velkommen i denne supervisionsgruppe, der tager udgangspunkt i fortæl-lingerne om dit personlige og professionelle liv. Vi tager livtag med faglige bryderier gennem øvelser med indre fokus, kreative og legende øvelser, der er inspireret af de narrative såvel som eksistentielle metoder. Vi vil arbejde med dine sager såvel som din professionsudvikling gennem bil-leder og historier.

Du vil få mulighed for at træne brugen af helende historier og andre eksistentielle, narrative og hypnoterapeutiske metoder. Sammen vil skabe en atmosfære af tillid og respekt, der giver plads til at du kan udfolde dig kreativt og med humor på din egen unikke måde.

Timerne svarer til de krav om 40 timers ekstern supervision i gruppe, der er foreskrevet i autorisationsordningen. Du kan også deltage, hvis du er på vej mod specialist eller ønsker at bruge supervisionen til andre formål. Evt. hvis du ønsker at stifte bekendtskab med narrative og eksistentielle metoder.

Supervisor: Aut. psykolog, specialist i psykoterapi, Lotte Lykke Frederik-sen. Jeg har arbejdet med helende historier og hypnoterapi i 10 år. Har hentet min erfaring fra både privatpraksis og organisationspsykologiske opgaver. Læs mere om mig og mine metoder i min bog ”Helende Historier – fænomenologisk eksistentiel metode”, Frydenlund, 2013, og på min hjem-meside: www.psykologhusetvenoe.dk

Målgruppe: psykologer, læger, andre behandlereDeltagere: 3- 6.Timer: i alt 40 timers supervisionForløbet: 6 tirsdage fra 10-15.30: 16. sept. 2014, 7. okt. 2014, 21. okt. 2014, 4. nov.2014, 18. nov. 2014, 2. dec. 2014Sted: Havstokken 16, Venø, 7600 Struer. Jeg betaler færgebilletten. Færgen sejler hver 20. minut.Pris pr. person: 15.500 kr. inklusiv frokost, kaffe og te.

Tilmeldings- og betalingsfrist: d.1. august 2014.

Ring 28730646

Lotte Lykke Frederiksen

psykhus@venoe.dk

www.psykologhusetvenoe.dk

SUPERVISIONSGRUPPE med helende historier

Velkommen i denne supervisionsgruppe, der tager udgangspunkt i fortællingerne om dit personlige og professionelle liv. Vi tager livtag med faglige bryderier gennem øvelser med indre fokus, kreative og legende øvelser, der er inspireret af de narrative såvel som eksistentielle metoder. Vi vil arbejde med dine sager såvel som din professionsudvikling gennem billeder og historier. Du vil få mulighed for at træne brugen af helende historier og andre eksistentielle, narrative og hypnoterapeutiske metoder. Sammen vil skabe en atmosfære af tillid og respekt, der giver plads til at du kan udfolde dig kreativt og med humor på din egen unikke måde. Timerne svarer til de krav om 40 timers ekstern supervision i gruppe, der er foreskrevet i autorisationsordningen. Du kan også deltage, hvis du er på vej mod specialist eller ønsker at bruge supervisionen til andre formål. Evt. hvis du ønsker at stifte bekendtskab med narrative og eksistentielle metoder. Supervisor: Aut. psykolog, specialist i psykoterapi, Lotte Lykke Frederiksen. Jeg har arbejdet med helende historier og hypnoterapi i 10 år. Har hentet min erfaring fra både privatpraksis og organisationspsykologiske opgaver. Læs mere om mig og mine metoder i min bog ”Helende Historier – fænomenologisk eksistentiel metode”, Frydenlund, 2013, og på min hjemmeside: www.psykologhusetvenoe.dk Målgruppe: psykologer, læger, andre behandlere Deltagere: 3- 6. Timer: i alt 40 timers supervision Forløbet: 6 tirsdage fra 10-15.30 : 16. sept. 2014, 7. okt. 2014, 21. okt. 2014, 4. nov.2014, 18. nov. 2014, 2. dec. 2014 Sted: Havstokken 16, Venø, 7600 Struer. Jeg betaler færgebilletten. Færgen sejler hver 20. minut. Pris pr. person:15.500 kr. inklusiv frokost, kaffe og te. Tilmeldings- og betalingsfrist: d.1. august 2014.

Ring 28730646

Lotte Lykke Frederiksen

psykhus@venoe.dk

www.psykologhusetvenoe.dk

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Afholder i København

Integrated Parts Therapy Med Dr. Brian Roet

4.-5. oktober 2014 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø

Formål / mål: Kurset er målrettet til at forbedre kommunikationen mellem de for-skellige dele i psyke, krop og følelser. Klienters problemer skyldes ofte ukorrekte eller forældede budskaber mellem disse systemer. Dr. Roet vil gennemgå mange af de vellykkede teknikker, han har skabt i gennem årene. Deltagerne vil opnå en dybere forståelse for brugen af metaforer, og der vil blive tid til at øve brugen af metaforer i Integrated Parts Therapy. Vi bærer alle forskellige “hatte” i dagligdagen, som “barnet”, kritike-ren”, “sortseeren”, “den ængstelige”, “krigeren”……

Der vil blive udleveret en detaljeret Intergrated Parts Therapy Work-shop-pakke, der indeholder en trin-for-trin guide, så deltagerne kan gå direkte hjem i praksis og bruge teknikkerne straks og effektivt. Brian taler et letforståeligt engelsk.

Tid & Sted: Lørdag og søndag, 4.-5. oktober 2014. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer, 3.500 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Tilmelding og fuld annonce: hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org. Spørgsmål vedr. kurset: lone@bennedsen.com. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 4. august 2014.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 25

› RUBRIKANNONCER

Medlem af European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy

Psykoterapeut Kompetenceudvikling

DSPBU tilbyder kursus: Spædbarns Observation

Introduktionsaften kl. 18-20 d.11.6.2014 København

Kurset er godkendt som en del af specialistuddannelserne i Dansk Psykolog Forening. Denne særlige observationsmetode er udviklet på Tavistock Clinic i England, baseret på Esther Bicks arbejde.

Formålet med kurset er således: • Kendskab til spædbørns emotionelle og relationelle udvikling i samspil med familien. • Erfaring med observation som et klinisk metodisk redskab. • Kendskab til teorier om spædbørns emotionelle og relationelle udvikling.

Kurset har en varighed af 20 måneder og indeholder: • To introduktionsaftener. • En ugentlig observation af en times varighed gennem hele barnets første leveår. • Gruppeseminar (3-4 deltagere) hver anden onsdag, kl. 18.00-20.40. I alt 28 gange. • 2 kursusdage m. fokus på teorier om spædbarnets emotionelle og relationelle udvikling. • Afsluttes med en mindre skriftlig opgave.

Deltagelse i den første introduktionsaften er uden betaling. Tilmelding nødvendig til Heidi Rose, mail: hr@heidirose.dk, tlf. 61 36 04 44. Flere oplysninger på www.FPAP.dk.

Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi med Børn og Unge

Hypnose til behandling af angst, depression og andre lidelser.

Kursustilbud fra

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Diplomuddannelse i klinisk hypnose. Nyt 1,5 -årigt forløb starter til september 2014. Giver solid viden og træning i brug af hypnose til behandling. Yderligere oplysninger og tilmelding på www.hypnoseselskabet.dk

DIREKTE ARBEJDE MED DET UBEVIDSTE

Institut for Avanceret Hypnose udbyder en af Nordens bedste praksisorienterede faguddannelser i hypnose og hypnoterapi henvendt til dig, som ønsker at arbejde med det ubevidste på en kompetent og forsvarlig måde. På 8 intensive dage vil du lære at hypnotisere, teste for trancedybde, anvende suggestion samt ændre på de følelsesmæssige indlæringer, der finder sted i menneskets hjerne.

Jacob Strachotta, som er instruktør på uddannelsen, har 20 års praktisk erfaring med hypnosebehandling og arbejder med situeret læring i Lave og Wengers ånd på uddannelsen.

Datoer for 2014: 14/9-21/9, 12/10-19/10 og 2/11-9/11

Se mere på www.humanprogress.dk eller ring til os på70 201 102

Lokaleleje i Københavns og Aarhus’ største klinikfællesskab

Bedste placering i København, i miljøet på stillegaden ved Vester Voldgade.

I Aarhus er vi ved åen foran Magasin og i latinerkvarteret på Rosensgade. Du får placering på hjemmeside, der ligger i top på Google.

45-90 kr./t. inkl. alle udgifter

Aarhus: Kontakt Line Dupont på line@phuset.dk / 6172 0070. Kbh.: Kontakt Rikke Papsøe på rikkepap@phuset.dk / 6165 1210.

Se mere på www.phuset.dk under nyheder

Susan Hart & Marianne Bentzen

2-dags lederkursus d. 24. og 25. november 2014

Ledelse med hjerne og hjerte

Se tid, sted og pris: www.neuroaffekt.dk

Se ligeledes lederuddannelsen med start efterår 2014.

Møblerede lokaler til leje

i psykologpraksis på Frederiksberg

Det ene lokale er på 24 m2. Elevator og andre gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.

Se mere info på www.psykologpraksissen.dk. Evt. leje af dage/uge/md.

Skriv lidt om dig selv og send til: tmj@mail.dk.

Psykologhuset-Ry Ny supervisionsgruppe 1. lørdag i hver måned

Inspireret af narrativ praksis samt hypnose.

Start 6. september, slut 6.december 2014. Kl. 10-14, i alt 16 timer, 7500 kr. inkl. forplejning.

Tilmeldingsfrist 23. august 2014.

Aut. Psykolog Vibeke Zacho, tlf. 52 61 88 27 www.psykologhuset-ry.dk

Kliniklokale i centrum af Aalborg Søger du ydernummer i Aalborg?

- og søger du samtidig en velfungerende samarbejdspraksis?

Så er der mulighed for at leje et lokale i Psykologcentret, Vesterbro 35.

Kontakt: Brita Collaitz Mail: brita@collaitz.dk - Mobil: 2245 0403

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

› STILLINGSANNONCER

!Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at un-dersøge dette, hvis der er tvivl.

NÅR DU SØGER JOB

PPR - Lolland søger psykolog til faststilling samt en barselsvikar

PPR er en decentral enhed organiseret under skolesektoren iLolland Kommune. PPR arbejder ud fra Lolland kommunesInklusionsstrategi som du kan se på www.lolland-skoler.dk

I PPR Lolland vægtes solid opkvalificering i forhold til deninkluderende strategi, med vægt på teamsamarbejde.

Vi søger en psykolog, der har lyst til positivt at bidrage tiludviklingen i at arbejde med børn gennem deres nærevoksne relationer. Vi søger en psykolog der er interesseret i:

At yde rådgivning og vejledning / konsultativ virksom-hed til skoler og daginstitutioner i forbindelse med børnsudvikling i miljøet.Samarbejde med skoler og daginstitutioner om indholdog udvikling.Rådgivning og vejledning af forældre, lærere og pæda-goger.At forestå pæd.psyk. vurderinger og undersøgelser afbørn og unge.Formidle psykologisk viden til eksterne - og interne sam-arbejdspartnere.Medvirke til at kvalificere det tværfaglige samarbejdeYde supervision til fagprofessionelle voksne.

Vi søger en medarbejder der:

Kan arbejde selvstændigtKan samarbejde med egen såvel som andre faggrupper.Er interesseret i børns - og unges trivsel, udvikling oglæring.Er i besiddelse af relevante faglige kvalifikationer.Er etisk bevidst. Du skal desuden være anerkendende, empatisk oghumoristisk.

Løn - og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst ogefter principperne for Ny Løn.

Ansøgning med cv, eksamensbevis og evt. referencer skalsendes elektronisk via www.lolland.dk.

Yderligere oplysninger: Ledende psykolog Vibeke Fold,til. nr.: 54 67 65 10 / 24 82 92 04.

Ansøgningsfrist: 19. juni 2014 Ansættelsessamtaler vil finde sted den 26. juni 2014.

Psykolog til PPRPædagogisk Psykologisk Rådgivning søger en psykolog til en fuldtidsstilling (37 t.) pr. 1. sep-tember 2014.

Som psykolog hos os vil du blandt andet skulle lave undersøgelsesarbejde og supervision, rådgivning og vejledning af forældre, lærere og pædagoger. I stillingen ligger der arbejdsopga-ver både på det almene og det specialiserede skole- og småbørnsområde.

Du kan læse hele annoncen på: www.ppr.hvidovre.dk

Ansøgningsfrist 16. juni 2014, kl. 12.00

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 27

› STILLINGSANNONCER

Rudersdal Kommune, Forebyggelse & RådgivningSøger PPR-psykologer:

Vi søger pr. 1. september 2014, 3 psykologer til vores psykologgruppe i Forebyggelse & Rådgivning, da flere af vores erfarne psykologer går på pension: - 2 psykologer, 30 og 37 timer til generelt PPR-

arbejde, betjening af kommunens folkeskoler og daginstitutioner. Den ene er en fast stilling og den anden et vikariat med mulighed for fastansættelse.

- 1 psykolog, 37 timer, til PPR-betjening af Egebæk-skolen, kommunens specialskole for børn med ADHD og socio-emotionelle vanskeligheder. Denne meget gerne med en systemisk/narrativ reference-ramme og interesse for familiearbejde.

Vi arbejder i Forebyggelse & Rådgivning med pro-jektet TIFO (tidlig indsats og forebyggelse). Psy-kologerne kommer fremover til at få en nøglerolle i arbejdet med tidlig opsporing og koordinering af den tværfaglige indsats. Vi har fokus på at arbejde mere helhedsorienteret i barnets liv.Du vil blive en del af en velfungerende gruppe på 16 psykologer med fokus på faglig udvikling, både på det generelle og det specialiserede område. Vi har et godt kollegialt sammenhold i en travl hver-dag, hvor vi arbejder tæt på børnenes daglige liv i kommunen.Vi har et velfungerende og nært samarbejde med de andre faggrupper i Forebyggelse & Rådgivning, her-under logopæder, fysio- og ergoterapeuter, sagsbe-handlere samt sundhedsplejen der er organiseret i Børneområdet.

Vi søger nye kolleger som kan lide at samarbejde, er i stand til at arbejde selvstændigt og som sammen med os andre i psykologgruppen, vil være med til at udvikle psykologrollen i det nye PPR. I efteråret gen-nemgår vi et efteruddannelsesforløb med fokus på netop dette.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 11. juni 2014 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d. 23. juni og tirsdag, d. 24. juni 2014.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af psykologerne Line Graff Jespersen tlf. 72 68 41 66 / lgje@rudersdal.dk.

Ansøgningen sendes via e-mail til: yvon@rudersdal.dk.

Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479, og hører med sine 37.000 studerende og 9.000 ansatte til de største i Norden og de højest rangerende i Europa. Universitetet består af seks fakulteter, som omfatter humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi.

www.ku.dk

Institutleder ved Institut for PsykologiDet Samfundsvidenskabelige Fakultet

Genopslag

Kunne du tænke dig en attraktiv og udfordrende

lederstilling i et inspirerende miljø?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns

Universitet, søger institutleder ved Institut for Psykologi

pr. 1. september 2014 eller snarest derefter.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet går spændende

udfordringer i møde i de kommende år med øget fokus

på internationalisering, tværdisciplinært samarbejde

samt ikke mindst kvalitetssikring og udvikling af

kerneydelserne: Uddannelse og forskning. Der skal

sættes øget fokus på studiemiljø og studieeffektivitet

og på omverdensrelationerne.

Stillingen kan kun søges på baggrund af det fulde

opslag, der kan ses på http://www.ku.dk/stillinger/vip/

Ansøgningsfrist: 12. juni 2014 kl. 12.00.

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

› STILLINGSANNONCER

MISBRUGSCENTRET

Læs mere om stillingen og søg den på...

www.holbaek.dk

Psykolog søges til Holbæk Kommunes

misbrugsbehandlingHolbæk Kommunes Center for Misbrug og Forsorg søger en psy-kolog, cand. psych., 37 timer ugentligt til en nyoprettet stilling. Vi har indskrevet ca. 500 borgere om året fra 15 år og opefter.

Aktuelt er vi 15 behandlere, alle med socialrådgiver-, pædagog- eller sygeplejerskebaggrund, lige som der er tilknyttet lægekonsulenter.

Vi vægter tværfaglighed og tværsektorielt arbejde højt. Vi arbejder indenfor en systemisk referenceramme med den kognitive metode og med MI, Den motiverende samtale.

Vi forventer, at du blandet andet...• har en baggrund inden for misbrugsområdet• er oprigtig interesseret i arbejde med misbrugsbehandling• har erfaring fra arbejdet med familier• vil engagere dig i den løbende udvikling.

Nogle af dine opgaver vil være:• Arbejde med screenings- og testningsværktøjer ifm udredning• Samarbejde med praktiserende læger og behandlingspsykiatrien• At indgå i udviklingen af vores psykoterapeutiske arbejde• At indgå i behandlingsarbejdet med de øvrige behandlere.

Vi kan tilbyde:• Gode kollegaer med humor• Gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder

Ansøgningsfrist tirsdag den 10. juni 2014

Psykolog til Pædagogisk Psykologisk RådgivningPPR er en enhed i direktørområdet Børn og Unge, der betjener Svendborg og Ærø.

PPR søger pr. 1. august 2014 – 31. juli 2015 en psyko-log til en fuldtidsstilling, samt en til to psykologer inden-for perioden august/september 2014 – maj/juni 2015 på deltid/fuldtid.

Forudsætninger: • Interesse for og viden om arbejdet med pædagogisk

psykologisk rådgivning/konsultation overfor dagtilbud og skoler. Herunder udredningsarbejde og indsats både ift. specifikke faglige/indlæringsmæssige van-skeligheder og mere komplekse udviklingsbetingede, personlighedsmæssige og familiære vanskeligheder.

• Interesse for dels at arbejde i forhold til det enkelte barn/familie og dels med grupper af børn/forældre, samt personale.

• Interesse for at indgå i et tværfagligt samarbejde både internt i PPR og med eksterne samarbejdspartnere.

• Psykologuddannelse (mulighed for at påbegynde eller arbejde videre med et autorisationsforløb).

Vi tilbyder: • En selvstændig PPR-organisation som udvikler sig

løbende. • 40 dygtige og samarbejdsvillige kolleger, heraf 13

psykologer.• Et ledelsesteam, der søger at skabe gode arbejdsvil-

kår for den enkelte medarbejder. • Et godt arbejdsklima – og tid til at fastholde og udvikle

dette.

Ansættelsessamtaler forventes i uge 25.

Yderligere oplysninger: • Læs mere: www.pprsvendborg.dk • Kontakt psykologfaglig gruppeleder Jacob Bogh Sønderby tlf. 62 23 45 33 eller PPR-leder Birgit Møller Tlf. 62 23 45 24

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og eventuelt tidligere beskæftigelse (CV) fremsendes senest d. 10. juni 2014 kl. 12.00 til ppr@svendborg.dk PPR, Centrumpladsen 7. 2. sal, 5700 Svendborg.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest.

Psykolog til projekt på Erhvervsskolerne i Aalborg

Ved projekt SPIRE – Særlig Psykologisk Indsats og Rådgivning på Erhvervsskolerne er en 25 timers psykologs-tilling til besættelse den 1. august 2014. Stillingen er tidsbe-grænset med ansættelse frem til den 31. oktober 2015.

Yderligere oplysninger og rekvirering af projektbeskrivelse fås hos leder af projekt SPIRE psykolog Louise Fransgaard på tlf. 4199 2512 og tillidsrepræsentant psykolog Henrik Læborg på tlf. 9982 5490.

Løn og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: fredag den 6. juni 2014 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler holdes onsdag den 11. juni 2014.

Læs mere om stillingen og send din ansøgning på www.aalborgkommune.dk/job

AalborgKommune

Aalborg Job

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 29

› STILLINGSANNONCER

Uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Regionerne opslår 30 uddannelsesforløb til specialpsykolog-uddannelsen i Psykiatri til besættelse pr. 1. december 2014.

Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. Uddannelsesforløbene er fordelt mellem alle 5 regioner i Danmark.

Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på: www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig information om uddannelsen.

Ansøgningen skal være Sekretariatet for specialpsykolog-uddannelsen i hænde senest den 13. juni 2014 kl. 12.00.

Ansøgere kan forvente at få svar på deres ansøgning senest i uge 44, 2014.

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

Psykiatrien Øst, afsnit Ø3 i Roskilde søger psykolog - gerne specialpsykolog - til vikariat på et år, 01.06.14 eller snarest herefter, 30 timer pr. uge.

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk, Job og karriere - quicknr. 14741

Psykologtil Psykiatrien Øst, Roskilde

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Specialpsykolog eller autoriseret psykolog, 37 timer pr. uge søges til Distriktspsykiatrien i Roskilde. Arbejdsområdet er varieret, selvstæn-digt og udviklende med behandlingsopgaver indenfor en bred målgruppe af patienter.

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk, Job og karriere - quicknr. 14728

Specialpsykologtil Psykiatrien Region Sjælland

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Psykologer søgesmed henblik på arbejdsfællesskab

i Høje-Tåstrup kommune, af speciallæge i psykiatri med

fuldtids ydernr.

Interesserede kan henvende sig på tlf. 22 31 29 45

eller mail: erik.skovbjerg@dadlnet.dk

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014

› STILLINGSANNONCER

Svendborg KommuneRådhusetRamsherred 5

5700 Svendborg Tlf. 6223 3000 www.svendborg.dk

Følg os på facebook

LEDER til PPR i Svendborg og ÆrøSvendborg Kommune søger leder til PPR Børn og Unge området i Svendborg er i konstant udvikling. Både på det almene dagtilbuds- og skoleområde samt på det specialiserede område. Vi er ambitiøse og ønsker at være i front – også i forhold til inklusionsparadigmet.Vi er nået langt og har nu brug for en dygtig, engageret og udviklingsorienteret leder til at fortsæ� e PPR’ s interne proces og samarbejdsprocessen i hele Børn og Unge.

PPR er en tværfaglig organisation med 40 medarbejdere. Afdelingen er karakteriseret ved høj faglighed, og der er en positiv og konstruktiv tilgang til forandrings- og udviklings-processer.

Se hele stillingsopslaget på: h� p://www.svendborg.dk/stillinger

PPR lederen refererer til skolechefen, som kan kontaktes for yderligere oplysninger:Helle Hansen 62234510 eller 30176512.

Ansøgningsfrist 16. juni kl. 12:00. Ansæ� elsessamtaler forventes a� oldt i uge 26. Ansøgningen sendes til bu@svendborg.dk

Løn e� er gældende overenskomst og kvalifi kationer. Der vil blive indhentet straff e- og børnea� est ved ansæ� else.

svb 3049

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job

ER DU EN AF GRIBSKOV KOMMUNES NYE PSYKOLOGER?

Psykologer TIL NYETABLERET TVÆRFAGLIGT OG TVÆRGÅENDE TEAM

Center for Børn og Unge søger yderligere to psykologer til nyetableret tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU).

Teamet ønsker psykologer der har lyst til, at være med til, at finde nye veje for en psykologfaglig praksis der under- støtter kommunens inklusionsstrategi, og som reelt giver et kvalitetsløft omkring de børn som befinder sig i en vanskelig position. Nye veje der bygger videre på og for- stærker vores praksis med sparring, supervision og gruppe- interventioner i skoler og dagtilbud.

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk), og du bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/fysio- terapeuter. Teamet arbejder med børn og unge, og grupper af børn og unge, i de almene og specialiserede pædago-giske tilbud (dagtilbud og skole).

Opgaverne består bl.a. i • myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet• interventionsopgaver som led i den forebyggende

indsats• understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og

kommunale specialtilbud.

Læs uddybende beskrivelse af stillingerne i jobprofilen og om vores organisation på www.gribskov.dk

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte teamleder Kitt Boell på tlf. 7249 6257 eller mail kboel@gribskov.dk

Send din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside så vi har den senest mandag den 9. juni.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 + 26.

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2014 | SIDE 31

iNdmeldTeStud.psych.Stephanie Cooper

Stud.psych.Sara Kærslund Dalgaard

Stud.psych.Charlotte Højholdt Daugaard

Stud.psych.Line Ejsing

Stud.psych.Inga Karin Endsleff

Cand.psych.Maj Faarkrog

Stud.psych.Camilla Thoning Filt

Cand.psych.Lise Fischer-Mogensen

Cand.psych.Charisian Lau Godskesen

Stud.psych.Ida Malmkjær Graungaard

Stud.psych.Nicolas Grønlund

Stud.psych.Nanna Emilie Møller Hansen

Stud.psych.Ulrik Skov Hansen

Stud.psych.Karin Háskor

Stud.psych.Marthe Ringnes Helmsdal

Stud.psych.Mette Oldager Henriksen

Stud.psych.Cecilie Juul Hinze

Stud.psych.Nina Søes Ibsen

Stud.psych.Anne K. Kjærskov Jensen

Stud.psych.Ditte Jensen

Stud.psych.Julie Liv Rydahl Jensen

Stud.psych.Louise Juel Jensen

Stud.psych.Louise Møller Jensen

Stud.psych.Sara Jensen

Stud.psych.Susanne Rønnow Runge Jensen

Stud.psych.Stephanie Dahl Jeppesen

Stud.psych.Isak Jespersen

Stud.psych.Line Hvid Jørgensen

Stud.psych.Morten Gørtz Jønsson

Cand.psych.Steen Jørgensen

Stud.psych.Anja Scheel Kaltoft

Stud.psych.Anne Børstin Kaastrup

Stud.psych.Anders Terp Larsen

Stud.psych.Line Wiederholt Larsen

Cand.psych.Sandra Erikstrup Larsen

Stud.psych.Line Skjødt Lauridsen

Stud.psych.Kristoffer Levinsen

Stud.psych.Maj Lindebjerg

Stud.psych,Pernille Lægaard

Cand.psych.Mette Køving Marschall

Stud.psych.Magnus Høines Melberg

Stud.psych.Maria Krüger Michaelsen

Stud.psych.Karoline Nakel

› INDMELDTE

dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55.

Mail: dp@dp.dk Web: www.dp.dkmandag-torsdag kl. 10-15Fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

Aarhus-kontoretArosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus CTlf. 35 26 99 55.

bESTYRELSEFormand:Cand.psych. eva secher Mathiasenesm@dp.dkTlf. 35 26 99 55

Cand.psych. rie rasmussen, næstformandrie@godmail.dkTlf. 24 94 82 73

Cand.psych. arne grønborg Johansenagr@mail.tele.dkTlf. 29 47 79 58

Cand.psych. Birgit tamberg andersenbirgit.tamberg3@gmail.comTlf. 51 14 01 18

Cand.psych. Camilla Wulf-andersenwulf81@hotmail.comTlf. 50 88 88 55

Cand.psych. Claus Wennermarkclaus@psychotherapy.dkTlf. 20 14 80 92

Cand.psych. irene Christiansenirenec@mail.tele.dkTlf. 26 16 13 87

Cand.psych. Merete strømmingmerete@stroemming.dkTlf. 35 35 20 94

Cand.psych. Zenia stengaard Jepsen Børsenzeniaboersen@hotmail.comTlf. 50 55 10 66

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. kirstine højgaard dichmann kirstinehd@gmail.com Tlf. 31 76 49 94

Cecilie schleichersillesmail@yahoo.dk Tlf. 26 36 00 33

ETIKNÆVNFormand:lisbeth sten Jensen

Næstformand:Jytte gandløse

Øvrige medlemmer:henning damkjær, annitta nordkvist Permin, John h. toft

Suppleanter:Mette Bentzen, lotte sønderby

TelefonrådgivningJytte Gandløse: Onsdage og fredagekl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 ellermail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

so

rte

re

t M

Ag

As

inP

os

t s

MP

DP-3

Kongevejen 155 · DK-2830 VirumTelefon +45 35 38 16 55www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Developmental Pro� le 3 (DP-3) er en udviklingspro� l, som evaluerer fem nøgleområder af barnets udviklingsfunktioner: Adfærd, sociale færdig-heder, kognitiv udvikling, kommunikationsevner samt fysisk udvikling. Hvert område består af 34-38 items.

DP-3 er en ny og standardiseret udgave af den populære DP-II og tager højde for de kulturelle og teknologiske udviklinger, der har været de sid-ste mange år.

DP-3 indeholder derudover normbaserede standardscores, opdateret udsagnsind-hold og moderne statistisk skalateknik samt omfattende forslag til hjælpeaktivi-teter inden for hver udviklingsfunktion. Normerne er baseret på 2.216 amerikan-ske børn i alderen 0-12 år.

DP-3 kan blandt andet bruges som scree-ningsmateriale ved at vise, om barnet kræ-ver en mere uddybende evaluering inden for et eller � ere af områderne.

DP-3 indeholder to administrationsmuligheder. Den første er et inter-view, hvor en forælder eller værge besvarer spørgsmål om det pågæl-dende barns evner og færdigheder.

Den anden er en forælder/omsorgsperson tjekliste, som indeholder det samme emneindhold som interviewformen, men gør det muligt at ind-hente vigtige oplysninger fra forældre eller pårørende uden opsyn af en professionel.

Skemaet er meget brugervenligt og nemt at score. Vurderingen kan gen-nemføres på 20 til 40 minutter.

Hvis du vil bestille DP-3 eller har spørgsmål til den, kan du kontakte os på tlf. 3538 1655 eller info@hogrefe.dk.

Du kan også altid � nde information på www.hogrefe.dk eller tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.

Developmental Profile 3Gerald D. Alpern, ph.d.

DP-3Vejledning

KØBENHAVN · GÖTTINGEN · BERN · WIEN · PARIS · OXFORD · PRAG · TORONTO · CAMBRIDGE, MA · AMSTERDAM · STOCKHOLM · FIRENZE

Varenr. 0485-01

DP-3 Developmental Profile 3Interview profilark

Barnets navn: Undersøgers navn: Informants navn:

Relation til barnet:

Barnets køn (sæt ring): dreng pige

SKALA Råscore Standard- score

Konfidensinterval 95 % 90 %

Deskriptiv kategori

Percentil Alders- ækvivalent

FYSISK

ADAPTIV

SOCIAL-EMOTIONEL

KOGNITIV

KOMMUNIKATION

SUM AF STANDARDSCORES

GENEREL UDVIKLINGSSCORE

Standardscore Percentil

Child’s name: _________________________________________________________ Child’s gender: M� Male M� Female

Examiner’s name: ___________________________________________________

Informant’s name: ___________________________________________________________

Relationship to child: ________________________________________________

YEAR MONTH

Date of testing: _________ _________

Date of birth: _________ _________

Age: _________ _________

DP-3

Raw Standard Confidence band Descriptive Percentile AgeScale score score M 95% M 90% category rank equivalent

PHYSICAL

ADAPTIVE BEHAVIOR

SOCIAL-EMOTIONAL

COGNITIVE

COMMUNICATION

Sum of standard scores:

GENERAL DEVELOPMENT SCORE

BEHAVIORL-EMOTIONAL COGNITIVE COMMUNICATION GENERAL

DEVELOPMENT SCORE

Scoring/Profile Form

Notes: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

99.6

98

91

75

50

25

9

2

0.4

0.1

<0.1

PercentileStandard score

Additional copies of this form (W-462A) may be purchased from WPS. Please contact us at 800-648-8857 or wpspublish.com.

Copyright © 2007 by WESTERN PSYCHOLOGICAL SERVICES. Not to be reproduced in whole or in part without written permission. All rights reserved. Printed in U.S.A. 4 5 6 7 8 9W-462A

___________________________________________________________________________________________________________________________

Developm ental Profile3Illustration by Joy Allen

by Gerald D. Alpern, Ph.D.

462A_v4_ W-462A_wBleeds_v2.qxd 16-05-2013 10:30 Side 12

SOCIAL-EMOTIONEL KOGNITIV KOMMUNIKATION GENEREL

UDVIKLINGSSCORE

Testdato:År Måned

Fødselsdato:Alder:

Informants navn:

Relation til barnet:

Barnets køn (sæt ring): dreng pige

SKALA Råscore Standard-score

Konfidensinterval 95 % 90 %

Deskriptiv kategori

Percentil

FYSISK

ADAPTIV

SOCIAL-EMOTIONEL

KOGNITIV

KOMMUNIKATION

SUM AF STANDARDSCORES

GENEREL UDVIKLINGSSCORE

Standardscore

SOCIAL-EMOTIONEL KOGNITIV KOMMUNIKATION UDVIKLINGSSCORE

Testdato:År Måned

Fødselsdato:Alder:

DP-3 Developmental Profile 3 Af Gerald D. Alpern, ph.d.

Forældre/værge tjekliste

Barnets navn: Dit navn: Relation til barnet: Barnets køn (sæt ring): dreng pige

År Måned

Testdato:

Fødselsdato:

Alder:

Vejledning

Hvor skal man starteUdfyld først informationerne ovenfor. Læs og besvar derefter samtlige spørgsmål på de følgende sider ved at sætte en ring om enten Ja eller Nej.

Nogle af spørgsmålene henviser til drenge, og nogle henviser til piger. Besvar venligst alle spørgsmål, uanset om dit barn er en dreng eller en pige.

Hvornår skal man stoppeBesvar venligst alle udsagn på hver skala, også selv om det handler om evner eller adfærd, der er ty-pisk for et barn, der er meget ældre eller yngre end dit barn.

ScoringshjælpDe fleste spørgsmål handler om, hvorvidt dit barn udfører en handling. For at få scoren Ja skal dit barn ikke kun være i stand til at udføre handlingen, han eller hun skal faktisk også udføre den noget af tiden. Et par af spørgsmålene handler dog om, hvorvidt dit barn kan udføre en handling. Ved disse spørgsmål betyder et Ja, at dit barn mindst én gang har vist, at han eller hun er i stand til at udføre handlingen.

Nogle spørgsmål handler om evner eller adfærd, som dit barn havde for lang tid siden, men som det ikke længere anvender, fx "Pludrer dit barn, eller siger det andre lyde, der synes at være forsøg på at tale"?Dit barn kan have pludret i et stykke tid, men er nu fortsat til mere avancerede former for tale. Du svarer Ja til dette spørgsmål, fordi pludren er en adfærd, dit barn tidligere kunne med succes.

Hvis du ikke er sikker på, om du skal svare Ja eller Nej til et spørgsmål, så giv dit bedste bud.

Af Gerald D. Alpern, ph.d.