afskedens time -...

Buddha inspirerer

Vestlig psykologi er vild med buddhismen. Peter Elsass er rejst langt væk, til Tibet.

SIDE 8

Byen har tårne på

Der er gode jobmuligheder, hvis man kvitter storbyen. Men hvad nu når man elsker den.

SIDE 14

Sig ordet: struktur

Hvordan går det med Dansk Psykolog Forenings struktur? Det har bestyrelsen et svar på.

SIDE 16

Afskedens time

På hospitalet møder psykologen Anna og følger hende de sidste uger af hendes liv. De to fører vigtige samtaler.

SIDE 4

2. september 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

14

› LEDER

Papir på virkeligheden

S eptember bliver en fantastisk spændende måned – og så har jeg vist ikke sagt for meget. Uden at gå landspolitisk til værks vil jeg pege på, at vi inden månedens udgang forventer at kunne sætte punktum for

det måske vigtigste foreningsprojekt, siden vi opnåede autorisationsord-ningen. Nemlig etableringen af specialpsykologordningen. Jamen, vil nogen måske indvende, er det ikke gamle nyheder. Hvortil er at svare, at the job’s not over till the paperwork is done. Papirarbejdet er de forhandlinger, foreningen netop nu gennemfører med hver enkelt af landets fem regioner, og som frisk udtrykt omsætter landvindingen fra festtale til hverdagens virkelighed. Også psykologer skal have brød på bordet, og aftalen om specialpsykologer skal følges til dørs af lønaftaler, der afspejler det særlige niveau. Et gennembrud blev nået midt i august, hvor aftalen for nye specialpsykologer faldt på plads i Region Sjælland, og nu fortsætter forhandlingerne i de øvrige fire regioner. Resultaterne kan man nærlæse på hjemmesi-den, og her vil jeg nøjes med at pege på, at den nyud-dannede specialpsykolog er sikret minimum 44.000 kr. om måneden plus pension. Beløbet får følgeskab af, hvad man kan forhandle sig individuelt, ligesom et eventuelt uddannelses- eller ledelsesansvar også vil blive tilgodeset lønmæssigt. Indholdet i den fireårige uddannelse til specialpsykolog er mere end specialist dobbelt op – det skal kunne ses på lønsedlen. Parallelt med dette ’kroner og øre’ passerer vi en ny grænselinje, en håndfast markering af psykologernes cen-trale placering i det danske sundhedsvæsen. Det sker lige nu, ude i virkeligheden. Og ikke kun på papiret.

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Design og produktion: Mediegruppen A/S

Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.Trykoplag: 9.550 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Scanpix

Jobannoncer 2011Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 16 12/9 30/917 26/9 14/1018 10/10 28/10

Også psykologer skal have brød på bordet, og

aftalen om specialpsykologer skal følges til dørs

af lønaftaler, der afspejler det særlige niveau.

Underrubrik

Dax, regular

MR

Dax, medium 70% sort

Buddha inspirerer

Vestlig psykologi er vild med buddhismen. Peter Elsass er rejst langt væk, til Tibet.

SIDE 8

Byen har tårne på

Der er gode jobmuligheder, hvis man kvitter storbyen. Men hvad nu når man elsker den.

SIDE 14

Sig ordet: struktur

Hvordan går det med Dansk Psykolog Forenings struktur? Det har bestyrelsen et svar på.

SIDE 16

Afskedens time

På hospitalet møder psykologen Anna og følger hende de sidste uger af hendes liv. De to fører vigtige samtaler.

SIDE 4

2. september 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

14

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 14 | 2011 | SIDE 3

› I KORT FORM

Herhjemme giver politiske skræmme-kampagner bagslag. Påstås det.

Men holder synspunktet længere? Med årene er den danske politiske scene kommet til at ligne den amerikanske mere, og den store VK-annoncekampag-ne om skrækscenarierne for et Danmark i S/SF’s hænder kan godt blive en test på, om vælgerne er rykket tættere på et ame-rikansk reaktionsmønster.

I en analyse på Altinget.dk peger retoriker Peter Koch Palshøj i mangel på oplagte danske fortilfælde på – netop de amerikanske erfaringer. Han henviser især til den amerikanske psykolog og hjerneforsker Drew Westen, som i bogen ”The political brain” (2008) har leveret

Danmark venter stadig på sin psykiatri-reform. Sådan lyder titlen på en rapport, som netop er udgivet af Socialforsknings-instituttet, SFI.

Rapporten giver et rids af udviklingen de seneste årtier og dets konklusioner hviler på det forhold, at indsatser til per-soner med psykiske lidelser i Danmark varetages af både regionale og kommu-nale instanser. De bærer præg af at være udviklet som ad hoc-løsninger og knop-skydninger for midlertidige penge. Place-ringen i grænselandet mellem sundheds-væsen og socialvæsen har bidraget til opsplitningen

Rapporten tegner et billede af en ressourcestærk hospitalspsykiatri og en mere ressourcesvag distriktspsykiatri, som er den primære behandlings- og kontaktinstans for patienterne. Ved siden af disse regionale instanser står den kom-

Psykolog: Skræmmekampagner virker

Danmark venter Regionerne har opslået i alt 52

ydernumre til besættelse blandt psykologerne den 1. januar 2012. Ydernumrene fordeler sig på alle landets fem regioner.

Interesserede kan finde opslaget i Psykolog Nyt 13/2011. På www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår > Selvstændig > Praksisoverenskomst kan man finde den præcise forde-ling af ydernumre både på regionalt og kommunalt plan.

Ansøgningsfrist er 9. sep-tember 2011.

bvp

Ledige ydernumre

analyser af påvirkningen fra skræmme-kampagner, baseret på forskning.

En klassisk case er præsidentvalgkam-pen mellem Bush og Kerry i 2004, hvor Kerry førte klart. Mens Bush havde undgå-et at blive udsendt, var Kerry blevet deko-reret for sin heltemodige optræden under Vietnamkrigen. Det gav point i USA. En effektiv republikansk skræmmekampagne satte imidlertid spørgsmålstegn ved, om Kerry vitterlig havde udført de påståede heltegerninger, og efterhånden vendte vælgertilslutningen. Selv om Kerry blev fuldt rehabiliteret allerede inden valget, var skaden sket. Der var hos vælgerne skabt en underbevidst association mellem Kerry og manglende trovær dighed. Og Bush vandt

som bekendt. Danmark er stadig ikke USA, men lighederne er der. Stemmer tvivlerne på de partier, hvis politik de tror på, eller stemmer de imod de partier, de mener er utroværdige?

Det handler ikke kun om blå og rød blok. Også psykologisk set venter der Danmark et spændende folketingsvalg.

jc

munale socialpsykiatri med botilbud og beskyttet beskæftigelse. Instansernes opgaver overlapper hinanden, og der er uklarhed om ansvarsfordelingen.

”Der er brug for en langsigtet samlet plan for psykiatriområdet og en reform af den organisatoriske styring. Mange af de psykiatriske sygdomme er kroniske og behandles kontinuert. Blandt andet der-for er der behov for en samlet behand-lingsmæssig organisering,” siger senior-forsker Steen Bengtsson, som har forfattet rapporten.

Rapporten kan hentes på www.sfi.dk – og den er gratis.

jc

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 14 | 2011

FOTO

: CO

LOu

RbO

x

På et hospital ligger Anna og skal dø. Psykologen er tæt på i de sidste

uger af Annas liv og fortæller her om forløbet, om samtalerne og den

forståelse, sygehusets personale ikke altid mødte pa tienten med.

Anna (jeg) Anna

› AFSKED


D et er ikke altid lige let at være forhandler i patientens møde med svær sorg og lidelse, og slet ikke når der ingen an-den udvej er end en venten på, at patienten dør inden for

vores – hospitalets – monumentale mure. Sværest er mødet med den døende, når denne er et ungt menneske med småbørn og en elsket anden. De er begge ramt af at blive forladt uden at ville el-ler overkomme det.

I tilfældet Anna blev opfattelsen ikke længere genkendt som tilhørende hende selv, men oplevedes ”som om jeg er blevet sinds-syg. Som om det ikke var nok, at jeg skal dø, så skal jeg også være en helt anden person.”

Afstandtagen og rigide løsningsmodeller giver ofte fornøden arbejdsro for personalet, hvis patientens afmagt anskues som men-tal uligevægt, men hos patienten er vægtskålen mellem den offent-lige gesandt, skylden, og den ensomme langfart, skammen, ikke et valg for en patient, da det rammer ligeligt ind.

I enkeltstående tilfælde kan jeg således opleve, at en patient reagerer med kraftig affekt, når behandlingen ophører og perso-nalet går videre til næste patient. Anna beskrev i første samtale, at hendes udgangspunkt for at tale med mig var, at hun ønskede en ”forklaring på, at det er mig, der skal dø.”

Samtaleforløbet var fastlagt til to besøg om ugen i en periode over seks uger, men kunne udvides, hvis hun ønskede det. Jeg nær-mede mig en kende tøvende under den fjerde intense samtale det gentagne spørgsmål om, hvorfor det var Anna, der skulle dø, hvad hun forventede jeg skulle svare. Det ændrede hendes svar derhen, at Gud blev inddraget som medspiller.

Anna replicerede på mit spørgsmål ved at udbryde, at den gud, hun troede på, åbenbart ikke troede på hende, så derfor kunne hun vel lige så godt spørge en psykolog! Da jeg forhørte mig om, hvad døden stod for i hendes regi, svarede hun, at døden var en plebe-jer, som ville hende ondt, som alle her på afdelingen. Det var vel-sagtens en af grundene til, at hun i den periode spurgte til, hvor-for hun skulle dø.

Bedøvet af smertenUnder indlæggelsen havde Anna oplevet en pseudosomnambul tilstand. Den betød, at hun ikke sov igennem af angst for, hvor hun endte, selv om hun hver nat var vågnet op i sin hospitalsseng, men var usikker på, om det var der, hun reelt befandt sig. Da jeg spurg-te hende, hvor det værste sted var, hun kunne tænke sig at havne, svarede hun ”i helvede – men det er det jo også her.”

Dialogen blev derefter rettet mod, hvordan anæstesien umid-delbart efter en operation ofte udløser tyngende og dissociative opfattelser og tankediffusion hos en patient (egen iagttagelse gen-nem patientsamtaler, forf.), en oplysning, der fjernede Annas angst.

Anna (jeg) Anna


Efterfølgende aftog hendes mareridt inden for få døgn og kom ikke igen. Det ændrede vores kontakt til at omfatte en væsentlig for-bedring af Annas berøringsflade med personalet og gav rum til, at hun kunne koncentrere sin svækkede energi på at forberede sig på at ”krybe til bunden af korset”, som hun udtrykte det.

Det syntes derfor langt mere relevant at inddrage meningsløs-heden, Anna oplevede i kontakten med personalet, i mine samta-ler med hende, end selve den nærtforestående død. Døden måtte finde sin relevans som hovedaktøren, når Anna ikke længere be-høvede at kæmpe mod vejrmøllerne.

Lars Sørensen (”Smertegrænsen”, 2006, p. 182) anfører, at ”Måske er det også tilfældet for svært traumatiserede mennesker, at de be-døvet af smerten styrer som møllet direkte ind i flammen”, men umiddelbart er det i denne magtesløse sammenhæng let at definere patienten avet om og gelejde ham eller hende ind i grænselandet af normaliteten, som beskyttende buffer for personalet. Patienters ri-melige og umiddelbare reaktion er at udvise vrede, når de præsen-teres for en opfattelse af, at de reagerer emotionelt inadækvat på be-handlingen, men vreden burde lige gerne anerkendes af personalet som et værn mod traumatisering og retraumatisering.

En af de sidste dage, jeg talte med Anna, spurgte jeg varsomt, om jeg kunne forhindre hende i at dø, siden hun spurgte mig om det samme, hver gang vi mødtes. Hun svarede efter en længere tænkepause: ”Jeg ønsker bare, de ville lade mig dø i fred.” Hvem ’de’ var, ville jeg vide. Hun svarede, at ’de’ var ”personalet selvføl-gelig. De er ligeglade med, om jeg er død, synes jeg. Det er mig, der er plebejeren i deres øjne. Det er sgu ikke døden. Men de kan ikke se, de behandler mig, som om det er mig, der er døden.”

styrke, som kendetegnede Anna, hvorfor udgangspunktet for min udredning og intervention var at anerkende Annas tilsyneladende vanvid som sundhed snarere end at anerkende personalets ople-velse af, at Anna var mentalt lunefuld.

Det var hun langtfra, men at personalet opfattede Anna sådan, er forståeligt, eftersom forholdet mellem parterne havde lidt en del nederlag, når personalet gjorde forsøg på at kontakte hende.

Manglende empatisk støtte kan i bedste fald medføre resigna-tion, i værste fraskrivning af relevante og gode behandlingstiltag, hvorfor en mental parese, som Anna lagde for dagen, er en nyttig målestok for, hvordan patienten opfatter en krænkende situation.

Dette kan ofte afhjælpes gennem at afstå fra at tildele et men-neske, der er svag, en uvenlig diagnose og i stedet spejle sig i, hvad man – eller jeg – som plejeyder eller psykolog selv ville reagere med af affekt, hvis jeg var på tværs eller lå på langs i netop den seng.

Mødet med Hr. DødUnder et besøg i Annas hjem reflekterede vi en eftermiddag over, hvad der kommer bagefter. ”Tror du på et liv efter dette?” spurgte hun mig.

Som psykolog kunne jeg i det scenarie vælge at svare, hvad min overbevisning var, men jeg valgte i første hug at opfatte Annas spørgsmål til mig som et ønske om at kunne afvikle sit liv med et håb til, at der var en forædlet livsduelig kontinuitet, der gav hen-des forestående død mening, og at jeg kunne bekræfte hende i spørgsmålets relevans eller i det mindste anerkende det som rele-vant for mig også.

Derfor spurgte jeg hende, hvad hun tænkte sig der var i det næste liv – altså imødekom ønsket om en anderledes livsform sna-rere end at tilbagevise en alternativ samme. Anna svarede, at ”Jeg håber sgu, det er bedre end det her.”

I vores sidste samtale, som fandt sted, kort tid før Anna døde, spurgte jeg, om der var noget, Anna ønskede af mig. Anna svare-de ikke lige med ét, men lo spontant og spurgte, om jeg kunne tænke mig ”at gå med ind til Hr. Død. Han er ikke halvt så slem, som man går og siger”, sagde hun. Jeg svarede umiddelbart ja som medspiller i en konstrueret medoverføring (tilnærmet empatisk præcision) og spurgte, om hun havde behov for, at jeg gik med ind og hilste pænt på ’væsenet’. Anna mente ikke, at hun havde behov for en følgesvend, men ”Du skal jo selv møde ham en dag. Bare vent. Han er en flot fyr.” Vi lo begge og tog afsked.

Ord og latter afløser hinanden og flettes spontant ind i samta-len, når behovet er for det. Alligevel er det stadig en aldeles ensom ordløs rejse, den svært medtagne eller terminale patient skal igen-nem, uanset hvor mange der står på empatiens sidelinje, for når sjælen ligger og spræller af smerte, så lider alle tavst omkring én. Det er blot ikke muligt at afkorte sjælens lidelse, når døden står i døråbningen og kræver sin ret, vel?!

Conny Danielsson, cand.psych.

Det er ikke altid lige let at være forhandler i patientens møde med svær sorg og lidelse, og slet ikke når der ingen anden udvej er.

’Et godt tilbud’Jeg formåede først efter to uger at finde ind til essensen af spørgs-målet om, hvorfor Anna skulle dø, mens det, jeg formåede umid-delbart, var at kæmpe sammen med Anna mod vejrmøllerne, en atypisk Tante Rosinante, gennem en daglig dialog med personalet.

Det var en ekstraordinær tilstand, Anna befandt sig i, når hun fortsat skulle gennemgå daglige, smertefulde behandlingsforløb, og som hun ikke modsatte sig, da hun ikke ”siger nej til et godt til-bud”. Personalet havde dog fortsat tendens til at se Annas arbitræ-re facon som en anomal forekomst hos en i nær fremtid døende patient. Sådan opfattede jeg det afgjort ikke, men derimod, at si-tuationen var unormal, hvorfor en unormal reaktion måtte opfat-tes som det normale.

Det var dog sund fornuft og en ganske godt udviklet mental


› NYE BØGER

NYE BØGER

præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Atle Dyregrov:

› Børn og traumer.

Beskriver, hvordan børn reagerer under og efter trau-matiske hændelser og giver råd og retningslinjer for, hvordan man kan hjælpe og støtte – på kort og på lang sigt. Bogen indeholder mange praktiske eksem-pler, som konkretiserer de tiltag, der foreslås. 2.-ud-gaven indeholder flere specifikke metoder end den oprindelige udgave (1997/98) og er baseret på nyeste viden på området.Hans Reitzels Forlag, 2011, 257 sider, 250 kr.

Sidsel Maria Faurholt:

› Glasklokken.

30-årige Sidsel Maria Faurholt fra Aabybro i Nordjylland fik diagnosen asperger som 12-årig. I ’Glasklokken’ fortæller hun om sin årelange kamp for at finde forståelse for de helt specielle vanskeligheder, hun som asperger har på nogle områder – og længs-len efter at komme til at bo blandt ligesindede uden altid at skulle forklare sig.Siesta, 2011, 77 sider, 149 kr.

Claus Elmholdt. Lene Tanggaard (red.)

› Følelser i ledelse.

Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Bogen rummer bud på, hvordan man kan bruge følelser på arbejde og derved øge energien og engagementet. Samtidig leverer den kritiske perspektiver, der belyser, hvad der sker, når følelserne på arbejde tager overhånd, eller når medarbejdere og ledere kommer i klemme i kra-vet om det personlige engagement.Klim, 2011, 246 sider, 299 kr.

Nina Ekman. Stine Reintoft:

› Mindfulness for dig selv som mor – med det lille barn.

Mindfulness er en livsindstilling, en måde at være på, som kan trænes. Hvordan kan man se i bogens mange øvelser og eksempler fra hverdagen med det lille barn. Der gives ingen opskrift på, hvordan en mor skal være, men der vises veje til, hvordan hun kan lære at give slip på forventningen om at være ekspert og per-fekt som mor, så hun kan tillade sig at være nybegyn-der og lære og vokse i takt med sit barn.Forlaget Mindspace, 2011, 111 sider, 148 kr.

Harriet Bjerrum Nielsen:

› Skoletid.

En stor del af børns og unges liv foregår i skolen. Men hvad foregår der egentlig, og hvad er afgørende for, at det går godt for nogle og mindre godt for andre? Bogen giver et levende indblik i skolebørns personlige relationer og faglige strategier, og hvordan de udvikler og håndterer venskaber og konflikter.Akademisk Forlag, 2011, 374 sider, 399 kr.

Peter F. Sørensen:

› Underbevidstheden – Den symbolske bevidsthed.

Hvad er det ubevidste for noget, og hvorfor drømmer vi? Når vi søger det ubevidste, viser det sig besynder-ligt nok, at vi finder bevidsthed. Men det, vi finder, er en anderledes bevidsthed, der bæres af symbolske billeder, som kommer til syne. Såvel som det ubevid-ste kan være bevidsthed, der er forsvundet, er det bevidsthed, der bliver til. Forfatteren er cand.psych.Books on Demand, 2011, 156 sider, 99 kr.

D et fortælles, at der i forrige århundrede har været briti-ske, russiske og japanske agenter, der gik ind i Tibet for-klædt som munke, og hvor deres rosenkranse blev benyt-

tet til at tælle afstande og deres bedemøller skjulte et kompas.I perioder har jeg haft det på samme måde. Til daglig er jeg

professor i psykologi. Men igennem nogle år har jeg været forklædt som psykolog og filmmand og ’udspioneret’ buddhismen – alt sammen for at se, hvordan buddhismen kan finde vej til mit fag. Hvad kan jeg bruge af den, og forandrer den sig, når den kommer til Vesten.

Jeg har rejst frem og tilbage mellem Østen og Vesten og inter-viewet tibetanske torturoverlevere. De har alle fortalt, at deres over-levelse skyldtes to ting: Buddhismen og Hans Hellighed Dalai Lama. Men det har været vanskeligt at få dem til at redegøre nærmere herfor. Og selv om jeg gerne ville have en forståelse af, hvordan

Buddhas vejeVestlig psykologi har brug for inspiration fra buddhismen, mener Peter Elsass på baggrund af mange års rejser og studier i Tibet. Dog som spirituel udvikling og ikke kun som del af en behandlingsopgave.

› RETREAT

buddhismen har kunnet hjælpe dem, har jeg ikke kunnet få dem til at uddybe deres svar; det var, som om den viden lå i kroppen og ikke kunne iklædes ord.

Efterfølgende har jeg rejst rundt og interviewet tibetanske la-maer om resultatet af disse undersøgelser. Jeg har haft en intro-duktionsskrivelse fra den tibetanske eksilregering og fra Dalai Lama, så at jeg har fået mulighed for at komme ind i klostersam-fund på isolerede steder og interviewe spirituelle mestre.

Buddhismen og den tredje bølgeMødet med tibetanerne har været en stor oplevelse; tibetanerne har noget særligt, en speciel udstråling, som har overbevist mig om, at klinisk psykologi har brug for den inspiration, der er i buddhisme. Mange psykologer er da også begyndt at bringe behandlingsmeto-der ind i det terapeutiske rum, som er buddhistisk inspireret.


Fx har den såkaldte ’tredje bølge’ inden for kognitiv terapi im-porteret behandlingsmetoder, såsom mindfulness-baserede me-toder, Acceptance Commitment Therapy og Compassionate Mind Training, som alle henviser til buddhismen. Men desværre er der ofte meget få konkrete referencer til buddhistiske tekster og deres praksis. Undertiden kan den skeptiske læser få det indtryk, at ud-trykket ’buddhistisk inspireret’ bruges som en retfærdiggørelse for at markedsføre nye behandlingsformer.

Jeg har derfor sat mig for at trænge om bag den forførende sæt-ning ’at være buddhistisk inspireret’ og skrive en fagligt sober bog om buddhistisk psykologi, som skulle bygge på referencer og aka-demiske analyser.

Det viste sig at være en næsten umulig opgave. Buddhismen har tusindvis af grundtekster, som det er meget vanskeligt at finde rundt i. Mange af dem har ikke karakter af tekster, som kan læses uden vi-dere, men er oprindelig beregnet til at blive læst sammen med en kyndig lærer og under nogle komplicerede ritualer. Dertil kommer, at buddhisme har et utal af forskellige udformninger, alt afhængigt af det sted og den tid, den forekommer i. Selv i Tibet har den man-ge forskellige former og indhold. Det var derfor næsten umuligt at give et sobert overblik over buddhismen og sammenstille den med min kliniske psykologi, som har næsten lige så mange varianter.

I stedet for at beskrive det buddhistiske grundlag for den ’tred-je bølge’ satte jeg mig for at undersøge, hvordan klinisk psykologi

i Vesten bliver provokeret af buddhismen i Østen. En af de største provokationer på mine rejser har været mødet med eremitterne: buddhistnonner eller -munke, som har valgt en tilværelse i afson-drethed og i dyb meditation.

Ensomhed i TibetTibetanerne har en særlig holdning til at placere sig i en alenetil-stand, såkaldt ’retreat’. Fx udtrykker nogle tibetanske buddhister, at målet er:

Ikke at være bange for at meditere alene i en hule. Ikke at være bange for at meditere alene i en hule med meget lidt mad og blive syg. Ikke at være bange for at meditere alene i en hule og dø i den. Ikke at være bange for at meditere alene i en hule og dø i den, uden at nogen kender dit navn.

Den adskilthed virker skræmmende for os vesterlændinge, som svøber os i tilknytninger og relationer. Men hos tibetanerne er li-vet som eremit ikke en overgivelse til en ustruktureret tomhed, men snarere en travl væren. Fx forpligtiger man sig til at udføre mindst 100.000 såkaldte glidefald. De udføres ved, at man fra stå-ende position knæler ned og strækker sig ud på jorden, samtidig med at man siger nogle specielle bønner. Når man er færdig med de 100.000, udfører man 10.000 ekstra for at tage højde for diver-se fejl, og derefter yderligere 1.000 som garanti; i alt 111.000 gli-defald. Proceduren tager to til tre måneder. Arbejdet udføres mel-


FOTO

S: FORFATTEREN

lem kl. 1 og 7 om natten, kl. 8-12 om formiddagen og kl. 13-15 og kl. 16-20 om eftermiddagen. Man sover fra kl. 22 til 01.

At gå i ’retreat’ er således en omfattende træning, som kræver både mental og fysisk fitness, for slet ikke at tale om engagement og motivation. Den europæiske buddhistnonne Jetsumma Tenzin Palmo isolerede sig i en hule i Nordindien i 12 år Da hun forlod sin retreat, udtalte hun: “Jeg kedede mig aldrig.”

Ritualerne er en forudsætning for den spirituelle udvikling. Læremestrene og ritualerne repræsenterer den tilknytning, som skal skabe ikke-tilknytning. Formuleret i den vestlige psykologi baserer den spirituelle tilknytning sig på nødvendigheden af at skabe en sikker kontekst, hvor en sårbar person kan få mulighed for at udforske en rigere model for væren.

Det paradoksale ved de buddhistiske eremitter er, at selv om de lever i isolation, har de haft stor betydning for det omgivende samfund. I de små landsbyer i Nordindien og Tibet taler man ofte om eremitterne og er taknemmelige for, at de hengiver sig til Buddhas lære. Når eremitterne forlader deres huler, er der mange eksempler på, at de danner religiøse grupper, som de bliver ledere for med stor social kompetence.

På REjSE

Forfatteren har i en årrække rejst rundt med en tibetansk lama i Nordindien og Ti-bet og interviewet spirituelle mestre om deres syn på vestlig psykologi. Det er der kommet en bog og film ud af: ”buddhas veje”, Dansk Psykologisk Forlag, 2011.

Ensomhed i VestenDette forhold mellem indadvendthed og udadvendthed i den ti-betanske buddhisme kan være svært at forstå for os vesterlændin-ge. Men faktisk har en indadvendt tilværelse som eremit altid haft udadvendt kulturel betydning i Vesten.

1700-tallet var ensomhedssværmeriets store tid, og ‘Oh soli-tude’ blev udtrykt i mange varianter. Oehlenschläger fortæller om ensomhed i sin barndoms have, Frederiksberg Have, Blicher skri-ver om smerte og sorg på heden, og Goethe havde sit havehus, hvor han søgte skjul, når ensomhedens problem skulle forstås og løses. Oehlenschlägers digte om ensomhed og eremittilværelse var opløftende og omtalte ensomhedens øjeblik som: “Ensomheds gy-selighellige Lyst gæster min Bakke, naar Sommeren forsvinder.” Blicher var derimod den mere sorgfulde og ulykkelige, når han strejfede ensom rundt på heden og udtalte, at “Den største Sorg i Verden her, er dog at miste den, Man har kjer.”

Havekunsten indeholdt sådanne ensomhedsområder. Troels Lund skriver: “Ensomheden kunne tage flere Former, enten den Forestilling om Ensomhed, der blev til i den havevandrendes Sind, når han så Ensomhedens Tegn: Eremithytten. Eller den tog Form

Hos os mediterer vi for andre, vi koncentrerer os om at skabe omsorg og medfølelse for andre. Og det er et kæmpe arbejde, som kræver mange timers hårdt arbejde hver dag.


af ‘Naturen’, dvs. at den Vandrende gerne så sig omgivet af ‘vilde’ Planter, ‘fritvoksende’ Træer og rislende Bække. Overgangen mel-lem de to Former var ikke stor; den samme Bæk kunne udmærket danne en lille Kaskade, et lille Vandfald bag Eremithytten, og den-ne Hytte skulle helst ligge et afsides, et dystert Sted i Haven, hvor Træer og Buske naturligt blev lidt forsømt.”

Ensomheden tog forskellige former, som et asyl eller et eksil, et fristed eller en forvisning. Men som regel var den for borgerskabet et uforpligtende koketteri med det enkle landliv, vel at mærke, hvis man havde byens fornøjelige adspredelser tæt ved; for øvrigt lige-som mange i dag trækker sig afsides og tager ’på landet’ i deres som-merhuse. Den gode ensomhed har karakter af en fællesskabsorien-teret isolation. Konkret giver det sig udtryk i, at mange tager ud i de store parker for at besøge eremitten og få hans gode råd. I 1700-tal-let var ensomheden mild og uden excesser og askese.

Men i andre tidsperioder formede ensomheden sig anderledes og blev til den religiøse ensomhed. Her forlod eneboeren samfun-det for at være alene med Gud, og ensomheden havde snarere ka-rakter af den spanske betydning af ensomhed; ‘soledad’ som bety-der udørk, fangenskab og længsel, og som ikke har lighed har med det engelske ‘solitude’.

Ensomheden i Vesten er således mere end blot en indadvendt-hed, som styrker vores narcissisme.

Behandling eller spiritualitetBåde i Østen og i Vesten betragtes dele af den gode ensomhed som noget, der kan styrkes ved metoder som retreat og mindfulness.

Men i Vesten har vi en større parathed til at betragte metoder som fx mindfulness som behandlingsformer i stedet for spirituelle me-toder. De har fået en kolossal udbredelse hos os, og selv om syste-matiske undersøgelser kun viser beskedne behandlingsresultater over for angst, depression og stress, bliver metoderne brugt til næ-sten alt i vores jagt efter velvære og ’wellness’.

Flere af de tibetanere, jeg har mødt har spurgt mig om det er rigtigt, at vi i Vesten går i retreat og mediterer for at slappe af, for at opnå kontrol over vores tanker og for at slippe af med stress og depression. ’Hos os mediterer vi for andre, vi koncentrerer os om at skabe omsorg og medfølelse for andre. Og det er et kæmpe ar-bejde, som kræver mange timers hårdt arbejde hver dag. Det er faktisk enormt stressende at meditere’, siger de.

De antyder hermed, at vores interesse for retreat og mindfulne-ss er blevet til et individuelt behandlingsprojekt, hvor deltagerne skal definere sig som stressede og deprimerede for at få gevinst af meto-derne. På den måde fastholder wellness-bølgen os i en sygdomspo-sition, hvor vi skal bruge de buddhistisk inspirerede metoder til at få det bedre. Retreat og mindfulness er med andre ord med til at skabe de problemer, de præsenterer sig som løsningen på.

Buddhistisk psykologi er et bekendtskab værd. Men de fleste af os er ikke syge og skal ikke behandles. Derfor hjælper dens me-toder os sådan set ikke til at få det bedre – men til at få det lidt an-derledes.

Peter Elsass, professor i klinisk psykologi vedKøbenhavns Universitet



O ver en periode har Psykolog Nyt bragt beretninger om, hvordan nyuddannede psykologer har brudt arbejdsløs-heden ved at søge til det såkaldte udkantsdanmark. Men

hvad gør psykologen med familien, som stortrives på Vesterbro, med kæresten og vennerne, der ikke vil savnes, eller blot med manglen-de mod til at rykke teltpælene op?

Selv talte jeg for ikke så længe siden med i statistikken for ar-bejdsløse psykologer i københavnsområdet, der ifølge Dansk Psykolog Forening aktuelt udgør 6,2 %, hvor landsgennemsnittet er 4 %. Studiet havde ikke ligefrem øget min faglige selvtillid, og jeg følte mest af alt, at jeg kunne stille flere spørgsmål om psykologi, end jeg kunne svare på.

Én ting var jeg dog ikke i tvivl om, nemlig at jeg ville arbejde i psykiatrien og allerhelst med spiseforstyrrelser. Områder, jeg havde beskæftiget mig en del med i løbet af studiet og i specialet – det sid-ste havde jeg skrevet i samarbejde med et voksenpsykiatrisk afsnit, der behandler spiseforstyrrelser i Region Hovedstaden.

Det kom derfor som en gave fra himlen, da jeg blev tilbudt an-sættelse i offentligt løntilskud selvsamme sted.

Fungerede som mesterlæreStedet har erfaring med at ansætte psykologer i løntilskud, og der var derfor en tydelig ramme for forløbet, som kom til at strække sig over et år.

Min ansættelse blev indledt af en måneds introduktion, hvor jeg fulgte de andre behandlere til gruppeterapi, individuel terapi, pårø-rendesamtaler og forsamtaler. Desuden blev der afsat tid til feedback på journalskrivning. På den måde så jeg, hvordan der var en tydelig ramme for og helhed i behandlingen, og samtidig at alle behandle-re havde deres helt personlige stil, som jeg kunne låne fra, da jeg fik mine egne opgaver.

I det efterfølgende år var jeg bl.a. co-terapeut i en bulimigruppe med en meget erfaren psykolog, der samtidig var min supervisor. Dette fungerede som en slags mesterlære, hvor jeg, samtidig med at jeg selv var terapeut, kunne lære af ham og efterfølgende, når grup-peterapien var slut, havde lejlighed til at stille spørgsmål og få feed-back på mine interventioner.

Ud over at jeg lavede meget intervention og udredning, modtog jeg i min tid som psykolog i løntilskud al den supervision individu-elt og i gruppe, som der er krav om til autorisation. Desuden deltog

Når storbyen trækkerIkke alle jobsøgende psykologer kan bryde op for at finde beskæftigelse, hvor de ledige job er flest. Løntilskud blev løsningen for Signe Klifoth, der ikke magtede at sige storbyen farvel.

› LØNTILSKUD

jeg sammen med mine kolleger i diverse spændende kurser, hvor der på arbejdspladsen ikke skelnes mellem løntilskudsansatte og an-det personale.

Et tveægget sværdHoldningen fra arbejdspladsen var, at jeg som løntilskudspsykolog skulle være forskånet for et stort arbejdspres. Men som månederne gik og jeg følte mig hjemme i arbejdsopgaverne og glædeligt delte ud af min erfaring til nyansatte på afdelingen, steg selvtilliden og ambitionsniveauet. Min leder sagde tit, at jeg var deres ’flødeskum’. Men allerhelst ville jeg være en af bundene, da mange alligevel skra-ber flødeskummet af, når lagkagen skal spises!

Jeg besluttede mig derfor for, at min mulighed for at få en stil-ling på sigt var at have det samme antal ydelser som mine ordinært ansatte kolleger på fuld tid og på den måde imponere både kolleger og leder med mit store engagement.

Da applausen havde lagt sig, begyndte en følelse af uretfærdig-hed at rumstere i mig, og den officielle status som ledig, som jeg i begyndelsen udelukkende anskuede som en formalitet, syntes mere og mere nærværende og ydmygende. Da der så pludselig blev et vi-kariat ledigt på afdelingen og jeg ikke blev opfordret til at søge stil-lingen, eftersom de havde en mere erfaren kandidat, blev det for me-get for mig. Jeg indså, at de uanede muligheder, jeg i udgangspunk-tet havde set i ordningen, var et tveægget sværd. Noget, der fra før-ste dag på arbejdspladsen faktisk blev gjort helt eksplicit: … Du skal ikke regne med, at du bliver ansat, men man kan selvfølgelig aldrig vide… En håbefuld arbejdsløs psykolog lytter mest til det sidste.

Oplevelsen gav anledning til selvransagelse, og det gik op for mig, at jeg skulle skrue ned for ambitionsniveauet for at passe på mig selv. Ved siden af arbejdet havde jeg jo også to ansøgninger, der skulle skri-ves om ugen, samt møder med a-kassen, da man som psykolog i løn-tilskud skal følge de samme regler som andre forsikrede ledige.

O ver en periode har Psykolog Nyt bragt beretnin-ger om, hvordan nyuddannede psykologer har brudt arbejdsløsheden ved at søge til det .


LØNtiLSkud På to mådER

Offentligt: Den ledige modtager løn svarende til dagpengesats fra den offentlige institution, som modtager den lediges dagpenge fra a-kassen. Er det en arbejdsplads med overenskomst, får den ledige indbetalt til pension, svarende til hvis det var et normalt job. Arbejdsugen er 30 timer på di-mittendsats og 37 timer på maksimal sats. Ord-ningen bevilges som regel for en periode på 6-12 måneder. Arbejdet tæller til autorisation, og der opspares fuld lønanciennitet.

Privat: Den ledige forhandler selv løn med virk-somheden, som modtager et tilskud på aktuelt 68,55 kr. fra a-kassen. Arbejdsugen er 30 timer på dimittendsats og 37 timer på maksimal sats. Ord-ningen bevilges som regel for en periode på 6-12 måneder. Arbejdet tæller til autorisation, og der opspares fuld lønanciennitet.(Kilde: www.aak.dk)


Jeg begyndte også at italesætte min sårbarhed og dilemmaerne forbundet med ikke at få en økonomisk anerkendelse for mit arbej-de over for min supervisor, nærmeste leder og centerledelsen. Dette var en positiv oplevelse, og jeg mødte faktisk kun forståelse fra ar-bejdspladsen og et ønske om at være mere opmærksom i fremtiden.

En investering i fremtidenVed vejs ende var der igen et ledigt vikariat, og denne gang blev jeg opfordret til at søge. I stedet sagde jeg dog ja til en fastansættelse på et privat dagbehandlingstilbud i København, da jeg havde brug for nye udfordringer og større økonomisk tryghed.

I det efterfølgende halve år viste min erfaring fra løntilskudsan-sættelsen og den faglige selvtillid, jeg opbyggede i forløbet, sig at være guld værd. Som eneste psykolog på en arbejdsplads i opstarts-fasen blev jeg kastet ud i mange typer udfordringer og havde et stort behandlingsansvar for stedets børn og unge med psykiatriske dia-gnoser. Udfordringer, jeg bestemt ikke havde kunnet håndtere, hvis det ikke havde været for det foregående år i rammer, som kunne un-derbygges i teori såvel som i praksis, og som jeg, uden at det før var mig bevidst, havde internaliseret. Dog kom jeg hurtigt til at savne arbejdet i psykiatrien og psykologfaglige kolleger, og jeg begyndte derfor igen at søge nye veje.

I dag er jeg fastansat i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i en stilling og i et team, som jeg kan se mig selv i de næste mange år frem. Mine kolleger er alle meget mere erfarne end jeg med autorisation og en del også med specialistuddannelse, men på grund af min psykiatrierfaring og især den, jeg har inden for spi-seforstyrrelsesområdet, kom jeg alligevel gennem nåleøjet.

Nogle råd på vejenFor tiden kritiseres den offentlige løntilskudsordning i medierne på

baggrund af en rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der peger på, at ”… der blandt forsikrede ledige findes tegn på fastholdelse, og der er ikke tegn på, at det følges op af en forbedret beskæftigelsessituation efter afsluttet aktivering.” (1)

Min egen rejse med aktivering i ’dagpengeland’ tegner dog et andet billede af ordningen, og jeg konkluderer, her to år efter at jeg dimitterede som cand.psych., at det i min situation har været det hele værd.

Til ledige psykologer, som overvejer og måske endda ikke har et valg om at starte i løntilskud, vil jeg give følgende råd med på vejen:

Opsøg selv en arbejdsplads, som kan give dig erfaring med no-get, du brænder for og ønsker at bruge fremover i din karriere som psykolog.

Gå ud fra, at du ikke bliver ansat på arbejdspladsen i forløbet, men at stillingen kan åbne deres og andres dør på sigt. Tag ekstra arbejdsopgaver, fordi det giver erfaring og tæller til autorisation, og ikke i den tro, at du vil blive ansat.

Tal med din supervisor og nærmeste leder om den sårbarhed og de dilemmaer, der kan opstå i forløbet på baggrund af den lønfor-skel, der er mellem dig og dine kolleger. Fortæl også, hvad de kan gøre for, at det bliver lettere at være dig. Ud over at det kommer dig selv til gode, vil løntilskudspsykologer på arbejdspladsen fremover profitere af det. En god leder kan håndtere det og ønsker at blive bedre til sit job.

Signe Elisabeth Klifoth, cand.psych.

w

(1) Michael Rosholm & Michael Svarer. Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2011.


› KLUMME

V i lever i et samfund, hvor sikker-heden hyldes som aldrig før. Sikkerhed og vished er godt,

usikkerhed og tvivl er dårligt. Vi udvikler alle mulige tiltag for at eliminere tvivlen og opnå sikkerheden. Det gælder alt fra politiske beslutninger, der i stigende om-fang tages på baggrund af økonomiske kalkuler snarere end politiske ideer, over hverdagslivet, hvor borgerne forsikrer sig mod stadig flere forhold, og til udøvelsen af professioner, der skal være evidensbase-ret. Der udvikles samtidig etiske regelsæt for det ene og andet for at mindske tviv-len og øge sikkerheden for, at man hand-ler korrekt. Den tvivlende anses for at være tøvende, svag eller uvidende.

Hvorfor er tvivlen og usikkerheden i så lav kurs? Måske fordi vi lever i det, sociologerne kalder et risikosamfund, der konstant producerer risici gennem sin teknologiske udvikling. Miljø-, klima- og finanskriser følger i kølvandet. Som kon-sekvens hyldes ”sikkerhedens etik”, ifølge hvilken det gælder om at have et fast fun-dament af viden at stå på i den ustyrlige verden. Forskning og videnskab bliver brugt på alle mulige måder til at etablere det fundament, hvad enten vi taler om økonomi, sundhed, pædagogik eller psy-kologi.

I risikosamfundet skal man være skrå-sikker for at blive hørt. Man skal bruge

Tvivlens etikvendinger som ”Forskning viser, at sero-toninmangel i hjernen er årsag til depres-sion” – ”Vi ved, at børn lærer på fire for-skellige måder!” – ”Vi har nu endelig et diagnosesystem, der fanger de psykisk syge op!”

Slår et slag for tvivlenSom kontrast hertil vil jeg gerne slå et slag for tvivlen! I bund og grund er vishe-den jo dogmatisk, mens tvivlen indehol-der en væsentlig etisk værdi. Hvordan det? Jo, vishedens ”jeg ved” fører let til blindhed, mens tvivlen kan føre til åben-hed over for andre handlemåder og for-ståelser af verden. Hvis jeg ved, behøver jeg ikke at lytte. Hvis jeg er i tvivl, betyder andres perspektiver pludselig noget. Hvis jeg ved, at sandheden er åbenbaret i Bibe-len, DSM-IV eller American Psychologist, har jeg ikke brug for at tænke selv. Vi har brug for både forskere og praktikere, der fx siger ”Vi ved faktisk ikke, hvad psykisk sygdom er!”

Problemet er, at vi fra folkeskole til universitet kun lærer at vide. Efter min mening bør vi også lære at tvivle! Det gør man først og fremmest ved at kende til det, der er anderledes end én selv. Der er fx en mangfoldighed af folkepsykologier, sygdomsopfattelser, moralsystemer og metafysikker rundt omkring i verden. Hvem siger, at vores er de eneste brugba-

re? For det andet ved at stille de ubekvem-me spørgsmål, også til vores eget funda-ment. Er psykologiens primitive kausali-tetsbegreb fra 1600-tallet, som ligger bag størstedelen af videnskaben, virkelig til-strækkeligt i dag?

Vi har brug for en tvivlens etik. Hvor sikkerhedens etik søger at eliminere tvivl og usikkerhed og fejrer den aktive, udfa-rende og skråsikre, vil tvivlens etik hylde den tvivlende, den søgende, den tøvende, den besværlige og den forsigtige – den, som insisterer på altid at stille flere spørgsmål.

Det er vigtigt at slå fast, at tvivlens etik ikke er anti-videnskabelig. Ægte viden-skab opfatter sig selv som fejlbarlig og parat til at revidere sig selv, når det er påkrævet. Ægte videnskab kender sin egen begrænsning og er konstant i tvivl om sig selv. Desværre er psykologien ofte uvidenskabelig, når den ud fra sikkerhe-dens ”vi ved” excellerer i generaliseringer fra aber til mennesker, fra populationer til individer og fra amerikanske førsteårsstu-derende til homo sapiens. Det giver avis-overskrifter, men ikke indsigt. Et hoved-ærinde for psykologer bør i dag være at sige: Vi er i tvivl!

Svend Brinkmann, cand.psych.professor ved Institut for Kommunikation,

Aalborg Universitet

kLummEN (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.


P å flere generalforsamlinger har Dansk Psykolog Forenings interne struktur været et tema. På den seneste generalfor-samling blev det besluttet, at en strukturarbejdsgruppe skul-

le udarbejde logiske og enkle vedtægter og modeller for forenin-gens øverste myndighed. For har foreningen en tidssvarende og gennemskuelig struktur? Eller kan man etablere en organisa tion, der er smartere og bedre end den, vi har i dag – med medlemsind-flydelsen og demokratiet i centrum.

At beskrive en ny intern struktur og organisation er en stor udfordring. Den nedsatte strukturarbejdsgruppe har arbejdet in-tenst med opgaven og de mange mulige organisationsformer, men at beskrive flere oplagte modeller for et repræsentantskab og en forbedret generalforsamlingsmodel har vist sig at være en overor-dentlig vanskelig opgave.

Udfordringerne undervejs i arbejdet har været mange. Frem for alt fordi struktur- og organiseringsspørgsmål i høj grad hand-ler om indhold – om opgaver og arbejdsformer, som modellerne skal være rammen om i fremtiden. Og det centrale spørgsmål: ”Hvilke opgaver er det, Dansk Psykolog Forening skal løfte nu og i fremtiden, og hvordan vil vi gøre det?”, ligger i sig selv uden for rammerne af strukturarbejdet og inde i feltet af politik, som skal behandles af bestyrelse og medlemmer.

Strukturarbejdsgruppen og bestyrelsen har været opmærksom-me på denne dobbelthed og udfordring for arbejdet. Men komplek-siteten og vanskelighederne i strukturopgaven er blevet mere tydelig, efterhånden som hvert nyt spadestik har vist nye lag af principielle spørgsmål og dilemmaer. Som processen skred frem, viste det sig mere klart, at afklaringen af kommende opgaver og arbejdsformer er en nødvendig forudsætning for udarbejdelsen af forslag til struktur.

På denne baggrund, og i lyset af en væsentlig uoverensstem-melse i arbejdsgruppen om arbejdsformen, som det ikke har væ-ret muligt at løse, er strukturopgaven nu tilbage på bestyrelsens bord. Det betyder, at den oprindelige procesplan, der blev vedta-get på generalforsamlingen i 2010, justeres noget.

En vanskelig udfordringArbejdet med en ny foreningsstruktur har skiftet kurs. Den svære opgave ses nu i et mere politisk lys, hvorfor bestyrelsen har valgt at stå for processen frem mod GF-2012.

› STRUKTUR

Vejen videre fremUd fra devisen om, at indhold kommer før struktur, har bestyrel-sen nu taget fat på en række temadrøftelser om de udfordringer, Dansk Psykolog Forening vil stå over for i de kommende år, og som strukturen skal understøtte løsningen af.

Lige nu er det usikkert, om der vil blive præsenteret forskelli-ge færdige vedtægtsforslag på generalforsamlingen i 2012, sådan som det ellers blev besluttet i 2010. Det giver ganske enkelt ikke mening på nuværende tidspunkt at lade en advokat gå videre med dette arbejde, så længe rammerne og den politiske linje ikke er kla-rere defineret.

Bestyrelsen vil altså se på foreningens opgaver, arbejdsformer og identitet i et fremtidsperspektiv. I den sammenhæng skal det gerne blive tydeligere, hvilke ’egenskaber’ der er nødvendige for at løfte de forskellige fremtidige opgaver. Næste skridt vil være at se på, hvordan de strukturelle forhold og foreningens organisation bedst muligt lever op til ønskerne til en stærk faglig organisation for psykologer i fremtiden.

På de kommende bestyrelsesmøder skal der derfor kigges i krystalkuglen. Nogle af debatterne skal handle om, hvordan Danske Psykolog Forening skal se ud i 2025.

Bestyrelsen vil tage fat på følgende emner: Optagelsesgrundlaget (kan det se anderledes ud). Serviceydelserne (Skal vi have flere/nye?). De klassiske fagforeningsydelser (Hvordan og hvilke?). Medlemsfordele (Hvilke er interessante? Hvad kan glæde medlem-merne?). Psykologfagets udvikling (Alle brancher har brug for rig-tige psykologer). Samarbejdspartnere (Kan vi med fordel indgå i nye partnerskaber eller samarbejder for at fremme vores sag?).

Temadrøftelserne vil undervejs blive lagt på www.dp.dk, og for-eningens medlemmer opfordres til at deltage i debatten her.

Bestyrelsen


› URAFSTEMNING

mERE iNfoRmatioN

Medlemmerne vil blive holdt grundigt orienteret om de ny valgregler – i bladet og ikke mindst på www.dp.dk. I oktober åbner hjemmesiden et særligt område, som vedrører kandidatpræsentation og personvalg 2012. De formelle regler er beskrevet i foreningens love, § 7 (Person-valg). Se www.dp.dk > Publikationer > Regelsæt.

VALG PÅ ENHELT NY MÅDE– næste gang Dansk Psykolog Forening skal have formand og bestyrelse

Samtlige medlemmer skal fremover være med til at vælge den politiske ledelse. Fra marts 2012 sker valg af formand og bestyrelse ved urafstemning og ikke på generalforsamlingen.

S iden Dansk Psykolog Forenings fødsel i 1947 har generalforsamlingerne været præget af same procedure. Dagsordenen

har sine faste punkter, og det hele slutter med personvalgene.

Der har altid været stor interesse og enga-gement omkring personvalgene, men med valghandlingen placeret søndag eftermiddag, hvor trætheden har meldt sig, bliver valgene ikke det flotte punktum, både kandidater og generalforsamlingsdeltagere fortjener. Mens stemmerne tælles, tynder det ud i forsamlin-gen – det må der findes udveje for.

Og nu kommer der også helt nyt liv til de vigtige personvalg! Fra og med 2012

foregår alle personvalg – valg af for-mand, bestyrelse, Etiknævn og kriti-

ske revisorer – nemlig ved uraf-stemning. Dermed afgøres disse valg altså ikke af de måske 200 eller 250 generalforsamlingsdel-tagere, men af samtlige ca. 9000

medlemmer.

Hvordan foregår det?I praksis kommer det til at foregå på den måde, at der på generalforsamlingen vil være kandidatpræsentation som hidtil. Desuden vil der være afsat tid til en egentlig debat mellem formandskandidaterne. Både præsentationer og debat optages på en video, som efterfølgen-de lægges på foreningens hjemmeside. Denne regel indebærer en pligt til, at kandidater skal være til stede på generalforsamlingen.

Medlemmerne får nu to uger til at afgive deres stemme – elektronisk eller pr. brev. Umiddelbart efter udløbet af fristen offentlig-gøres valgresultaterne. Og efter blot yderligere en uge skal bestyrelsen have konstitueret sig, så det politiske arbejde kan komme i gang.

Urafstemningsformen blev besluttet af generalforsamlingen i 2010, ligesom der blev lagt visse rammer for, hvordan forløbet skal være. I bestyrelsen og sekretariatet arbejdes der allerede på et praktisk plan med at sikre en god platform for den ændrede afstem-ningsprocedure.

På www.dp.dk vil man fra oktober og frem kunne læse nærmere om alt, der vedrører personvalgene i 2012. Det gælder både de muligheder, foreningen kan tilbyde kandida-ter til de forskellige poster for at blive ordent-ligt præsenteret, og altså procedurerne for afstemning efterfølgende.

Opstilling til de forskellige poster følger de hidtil gældende regler. Kandidater skal derfor have meldt sig senest 6 uger inden generalfor-samlingen.

Jørgen Carl, redaktør


Vi har vores begreber om terapiens grundvilkår: fælles rum, øjen-kontakt, samtale. Men også på dette område udfordres vi af den udvikling, it-teknolo gien har rykket på. Skal psykologerne rykke med?

› DEBATOPLÆG

D e fleste af os går nok med billeder i baghovedet af psy-koterapi som en situation i et enkelt indrettet lokale, hvor en psykolog sidder over for en klient og en samta-

le foregår. Vi lægger vægt på, at der er et psykisk rum, hvor ikke blot fornuftig samtale og følelsesmæssige udtryk kan rummes, men hvor der også er plads til det usagte, det utænkte og måske endnu ikke følte.

Selvfølgelig kan der være tilknyttet hjemmeopgaver, brev-veksling og telefonsamtaler mellem seancerne. Men kan den indirekte kontakt erstatte den direkte kontakt i mødet mellem klient og psykolog? Det må vel være nødløsninger eller eventuelt supplementer til ’the real thing’.

Som psykologer har vi gennemgået en mindst femårig ud-dannelse, der behandler grundlæggende og forskellige sider af sjælelivet. I studiet har vi beskæftiget os med både normale og abnormale sider af menneskelivet, arbejdet selvstændigt med fordybelse i udvalgte områder, opnået en teoretisk sammenhæng og ved siden af det fået en introduktion til professionen i prak-tikken, fået bredere kendskab til menneskelivet gennem studen-terjob og efter studiet gennemført efteruddannelse for at opnå autorisation og specialistgodkendelse i psykoterapi.

Kan det anvendes i en middelbar kontakt med klienten, uden at en stor del af overblik og sensitivitet går tabt?

Og så på den anden side: Vi har som psykologer med stort held evnet at formidle psykologisk viden og færdigheder ud i samfundet. Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter har tilegnet sig kognitive tilgange, yogalærere og afspændingsterapeuter har tilegnet sig emotive tilgange, erhvervspædagoger handlemæssige tilgange, humanister og præster filosofiske tilgange etc. I løbet af blot den sidste generation er den almene mellemmenneskelige forståelse i befolkningen mærkbart hævet. Vi kan godt være

stolte af, at både psykologisk forståelse og handlekompetence er blevet udbredt til hele samfundet – både på normal- og special-områder.

Et dilemma for psykologerneSå hvorfor vil internetterapi ikke blot være det næste skridt på vejen til at formidle både psykologiske forståelser og handle-kompetence til bredere dele af befolkningen – som special- og almenfunktion? Eller skal vi på den anden side beskytte og holde på vore kompetencer for os selv?

Det er et dilemma for psykologerne og for vores forening! For hvis man rækker fanden en lillefinger, snupper han så ikke mere og mere af vore kompetencer? Hvis vi først åbner for, at psykologer kan lave professionel terapi foran skærmen, hvor tiltrækkende vil det ikke være for andre – med interesse for psy-koterapi eller økonomisk gevinst – at etablere sig i et parapsyko-logisk foretagende? Og så er det vel ude af kontrol – også Etiknævnet vil have svært ved at gribe ind.

Og så igen på den anden side: Er det ikke bedre at være med fra begyndelsen, sætte sig ind i mulighederne, samle viden og andres erfaringer, forsøge at finde grænserne for det anstændige og markere dem ikke blot inden for egne rækker, men også over for omverdenen. Undersøgelse og kontrol kunne være en måde psykologforeningen skulle reagere på, før fænomenet udvikler sig på anden vis.

I regi af Dansk Selskab for Psykoterapi for Psykologer, DPSP, er vi en gruppe psykologer, der ved nogle møder har diskuteret perspektiverne ved at udføre terapi over nettet, og vi blevet enige om at ville rejse problematikken over for vores kolleger.

Svenskerne og især nordmændene har i et stykke tid diskute-ret mulighederne for psykoterapi gennem elektroniske medier,

Internetterapi – skal, skal ikke


og vi har med interesse fulgt deres overvejelser. Der er rigtig mange spørgsmål, der ikke kan besvares ved at sammenligne med almene regler for almindelig psykologpraksis.

Vi har også diskuteret en række umiddelbare spørgsmål:Der kan være problemer med formen, men der kan også

være fordele. Lad os først afgrænse formen: Kommunikationen skal være både auditiv, visuel og simultan (telefonsamtale og brevveksling/e-mail rummes således ikke). Terapi kan principielt foregå fra smartphone (mobiltelefon med skærm) i bussen til

dEBataftEN om it-tERaPi

DPSP afholder 14. september kl. 19-21.30 et debatarrangement i København: ”It-terapi eller online-rådgivning. Man kan læse mere om arrangementet på www.dpsp.dk.

DEbAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktu-

elle temaer.


konference

Seksuel afhængighedGert Hald, cand. psyk, ph.d.

en førende ekspert på området “Hvad siger forskningen på området og hvilke behandlingsmuligheder er der?”

Desuden oplæg ved:Robert Bladt, Peter Damgaard Hansen,

Søren Lynge, Ejler Nørager og Gunhild Madsen

Diakonhøjskolen, Århus Lørdag 1. oktober 2011Læs mere og tilmelding på agape.dk

Arrangør:

’storskærm’ i videokonferencelokale. Aktuelt er videokontakt med Skype fra klientens computer med internetforbindelse til psykologens computer den mest anvendelige form. Men kontak-ten er ikke særlig god. Man kan ikke opnå øjenkontakt, idet kameraerne sidder over skærmen. Skype er bedst til envejskom-munikation, hvor man taler på skift. Og så kan der ofte komme udfald, hvor forbindelsen bliver afbrudt og må genetableres. Det kræver, at klienten kan klare lidt tekniske forstyrrelser.

Internetkontakten er en ’som om’-situation, der godt kan ligne almindelig menneskelig kontakt og terapisituation. Vi kan med nogle begrænsninger etablere en tovejssituation med to sansers medvirken. Men hvad med ’den sjette sans’ – det intuiti-ve? Hæmmes projektioner ved internetterapi, eller sker netop det modsatte – for klienten, for terapeuten. Omvendt kan man også forestille sig, at internetterapi kan give mulighed for nye og anderledes kontaktformer end ved traditionel terapi.

opmærksom på de sædvanlige krav til lovgivning, journalføring, tavshedspligt, anonymisering, kryptering og aktindsigt. En sær-lig efteruddannelse som it-terapeut, varetaget af Dansk Psykolog Forening, og krav om, at internetterapi løbende superviseres, kan indgå i forsøg på at sikre kvaliteten.

Der kan endvidere stilles særlige krav til terapiforløbet, fx krav om personligt fremmøde (assessment, anamnese) i begyn-delsen, midtvejs og ved afslutningen. Foreningen kan opstille en række krav til honorar og andre kommercielle interesser og dermed søge at holde snor i en stigende udvikling.

Vi har i Danmark udviklet en markant prototype for, hvor-dan psykoterapi foregår. Måske har vi brug for at få udvidet vore forestillinger om, hvordan vi kan hjælpe andre mennesker med deres vanskeligheder og bidrage til deres videre udvikling.

Vi savner viden om muligheder og begrænsninger. Det ville derfor være fint, om der her i landet er interesse for at indsamle internationale forskningsresultater, og spændende, hvis der var interesse på universitetet til at oprette et forskningsprojekt.

Det kunne også være en god idé at indsamle erfaringer blandt psykologer om brug af internetkontakt med klienter. Men også blandt andre faggrupper og i rådgivninger med særligt klientel og formål ligger der givet erfaringer og viden, der vil kunne give os nye facetter og vinkler på en metode, vi måske umiddelbart er noget ambivalente over for.

Forud for det hele bør dog gå en debat mellem interesserede danske psykologer. En debat, som måske kommer til at rokke ved gamle dogmer, men som kan vise et stykke ud i fremtiden.

Jens Berthelsen, Werner Regli, Alice Theilgaard og Birgit Vrang, psykologer, medlemmer af DPSP

D e fleste af os går nok med billeder i baghove-det af psykoterapi som en situation i et enkelt indrettet lokale, hvor en psykolog sidder over for en klient og en samtale foregår.

De muligheder, der åbner sigDet er indlysende, at internetterapi vil være mere egnet til nogle terapiformer end til andre. Der er inden for de seneste år især forsket i mere dirigerende og vejledende former i kognitive og pædagogisk/terapeutiske processer. Det tyder på, at disse terapi- og vejledningsformer vil have bedre chance for at trænge igen-nem end mere psykodynamiske og humanistisk-relationelle former. At kortvarige, fokuserede terapier vil fungere bedre end mere dybtgående langvarige. At terapi med mere normalt funge-rende klienter vil have bedre mulighed end dybere skadede og mennesker, der har svært ved at udtrykke sig. Ud fra et dyna-misk perspektiv kan man fx spørge, om internetterapi hæmmer eller fremmer projektionerne?

Og så kan den tekniske kontakt i mange tilfælde give nye muligheder, fx at bibeholde kontakten med en klient i en afslut-ningsfase eller ferieperiode eller udlandsrejse. Eller have terapi med en fysisk handicappet, man ellers ikke havde mulighed for at se. Og måske også benyttes i forhold til kontaktsvag person, som ellers ikke ville møde op.

Internetterapi kan på grund af den mere indirekte kontakt få et lidt mere uforpligtende præg. Det kan man søge at imødegå ved at stille større og særlige krav til psykologen, som skal være


› FORSKNINGSNYT


Gratis behandling: bliver det misbrugt?

D et lader til, at danskerne ligesom de fleste andre vester-lændinge har stadig sværere ved at trives rent psykisk. Alene i 2000-2008 er der sket en stigning i antallet af

henvisninger til psykiatere på 40 %! De fleste henvisninger dre-jer sig om psykiske lidelser, såsom angst og depression, der iføl-ge forskningen er stærkt afhængig af belastninger og livsvilkår, mens lidelser, der er mere genetisk bestemt, såsom skizofreni og maniodepressive psykoser, stiger langt mindre eller slet ikke.

Et helt andet mål for den psykiske vantrivsel hos danskerne er den omstændighed, at der nu om dage bevilges førtidspension til lige så mange psykiske som fysiske lidelser, mens det for 30-40 år siden kun var en tiendedel af alle førtidspensioner, der blev givet for psykiske lidelser.

Der kan være mange omstændigheder i danskernes nuvæ-rende livsbetingelser, der giver stigende risiko for at gå ned med en psykisk lidelse: ulykkelige livsvilkår i barndommen, brudte familieliv, stress på arbejdet og meget mere. Her skal vi se på en anden side af problemet, nemlig spørgsmålet om, hvordan man kan undgå eller forebygge disse lidelser, når man nu ikke lige kan lave om på hele tilværelsen og samfundet.

Behandling af psykiske lidelser kan som bekendt være to helt forskellige ting: Piller og psykologisk behandling. Piller fås næ-sten gratis hos lægen, psykologisk behandling må man som regel selv betale hos en dyr psykolog. At foretrække medicinsk be-handling kan lyde fornuftigt af hensyn til sparsommelighed i det offentlige, da det jo tilsyneladende er billigere at få ordineret piller hos en læge end at give terapi hos en psykolog.

Adskillige undersøgelser viser imidlertid, at det kun er billige-re på kort sigt! I videnskabelige undersøgelser er det påvist, at der efter en kompetent psykologisk behandling kommer færre tilba-gefald senere, end der gør efter medicinsk behandling, hvad der indebærer, at psykologisk behandling – ifølge de pågældende undersøgelser – faktisk ofte er det billigste på lang sigt. Da psyko-

foRSkNiNGSNYt

Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus universitetSekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

logisk behandling ofte hjælper bedre end piller på lang sigt, er det ikke blot billigere, det indebærer også mindre lidelse og handicap for de ramte. Psykologisk behandling for mindre svær angst eller depression, kan ikke alene forhindre tilbagefald, men også senere forværringer i lidelsen, forværringer, som kan føre til indlæggelse på et psykiatrisk hospital og til førtidspensionering.

Den psykiatriske behandling for stærkt fremskreden angst eller depression er gratis, mens den psykologiske behandling, der på et tidligere tidspunkt måske kunne forhindre denne triste udvikling, er noget, man selv må betale for i dagens Danmark. Det kan forekomme besynderligt. Det svarer næsten til at sige til en kvinde med en knude i brystet, at hun selv må betale for ope-rationen eller vente, til knuden er så stor, at den er livsfarlig, hvis hun vil have behandling på det offentliges regning. Når det gæl-der fysiske sygdomme, er man vældig opsat på at tage dem i


› FORSKNINGSNYT


opstarten, men ikke når det gælder psykiske lidelser: her må patienten pænt vente til han eller hun er ved at gå nedenom og hjem, inden der er hjælp – i hvert fald gratis hjælp – at få.

Selv om forskningen dokumenterer, at tidlig, kvalificeret psyko-logisk behandling for angst eller depression kan forhindre senere og langt mere kostbar forværring af disse lidelser, gives der ingen of-fentlig støtte til behandling for angst og kun temmelig begrænset støtte til psykologisk behandling for depression (og kun for de 18-37-årige) i Danmark i disse år. Forklaringen er sandsynligvis, at man frygter, at alle ville ”rende til psykolog” med ligegyldige små-problemer, hvis det var gratis. Og det er selvfølgelig en skræmmen-de tanke for de sundhedspolitikere, der ellers kunne overveje at åbne lidt for offentlig støtte for psykologisk behandling: Vil det ikke bare blive misbrugt af mennesker uden reelle problemer?

Dette interessante spørgsmål har vi nu fået et ganske klart svar på fra en omfattende, australsk undersøgelse.

I Australien indførte man i 2006 en ny ordning (The better access program) med bedre adgang for almindelige mennesker til at få psykologhjælp til psykiske problemer, blandt andet for at forhindre, at disse problemer med tiden ville udvikle sig til svæ-rere og dyrere psykiske lidelser. Ordningen indebar, at de prakti-serende læger kunne henvise mindre svære psykiske lidelser til en psykolog og ikke blot de sværeste lidelser til læger, psykiatere.

Ved indførelsen af denne ordning i Australien blev der frem-sat stærke advarsler om, at ordningen vil blive misbrugt af især de velbjærgede lag til at få gratis psykologsamtaler om temmelig ligegyldige problemer. Derfor besluttede et forskerhold – efter, at ordningen havde været i kraft i to år – at undersøge, hvem der benyttede den bedre adgang til psykologbehandling, og hvilke problemer de havde. Var det egentlige psykiske lidelser eller blot ”interessante” problemer af mere ligegyldig art?

Efter systematisk at have undersøgt et repræsentativt udvalg af patienter, der i den nye ordning havde nydt godt af bedre adgang til psykologbehandling, kunne forskerne slå to ting fast: Patienterne kom fra alle samfundets lag og ikke blot fra de vel-bjærgede, og 93 % af patienterne – altså det helt store flertal – havde ved starten af den psykologiske behandling en klart be-handlingskrævende psykisk lidelse ifølge det offentlige diagno-sesystem.

Det ser altså ikke ud til, at den australske ordning med bedre adgang til psykologbehandling blev misbrugt i nævneværdigt omfang. Om ordningen også fører til færre hospitalsindlæggel-ser og førtidspensioneringer må tiden vise, men foreløbig kan man sige, at der er megen forskning, der tyder på, at det kan blive tilfældet.

tn

Kilde: Harris, M.G., Burgess, P.M., Pirkis, J.E., Slade, T.N. & Whiteford, H.A. (2011). Poli-cy initiative to improve access to psychological services for people with affective and anxiety disorders: population-level analysis. The British Journal of Psychiatry, 198. 99-108.

Psykologisk behand-ling for borderline

D er er rigeligt med forskningsresultater, der dokumente-rer den gode, langtidsholdbare virkning af psykologisk behandling, i hvert fald med kognitiv adfærdsterapi for

angst og depression.En tredje gruppe udbredte psykiske lidelser er de såkaldte

borderline-lidelser. Disse lidelser har deres navn efter en tidlige-re opfattelse af, at det drejer sig om psykiske lidelser, der ligger ”på grænsen” til de meget alvorlige, psykotiske lidelser som ski-zofreni og maniodepressiv psykose, som er mere genetisk be-stemte end de almindelige angst- og depressionslidelser.

En patient med en borderline-lidelse er ustabil, omskiftelig og uberegnelig i sine psykiske tilstande og reaktioner. Patienter med borderline svinger ofte og uden indlysende grund fra den ene psy-kiske yderlighed til den anden, fra overmod til dyb angst og rædsel, fra kærlighed til had og fra lykke til dyb depression. Vedkommende har på grund af disse bestandige indre omskiftelser, svært ved at klare almindeligt arbejde, og deres eventuelle parforhold er som regel stormfulde og kortvarige. For manges vedkommende bliver tilværelsen tiltagende trist og ensom, og de ender uhyggeligt ofte med selvmord. Faktisk er antallet af selvmordsforsøg og selvmord i denne gruppe større end i nogen anden gruppe af psykiatriske pa-tienter. Det beror formodentlig på tiltagende tomhed i tilværelsen og pludselige anfald af had til sig selv.

Selv om der er noget færre personer, der kan diagnosticeres som borderline end personer med angst- og depressionslidelser, så udgør borderline-gruppen et stort problem, ikke blot for patien-terne selv og deres nærmeste, men også for samfundet. En finsk undersøgelse med ca. 2.000 patienter, der havde været hospitals-indlagt for angst, depression eller borderline, så på, hvor mange der i de efterfølgende fem år fik tilkendt en førtidspension. Det gjaldt for 30 % af angstpatienterne, for 45% af depressionspatien-terne, men for 55% af patienterne med borderline!

Der er altså god grund til at hjælpe patienter med den gåde-fulde borderline-lidelse på et tidligere tidspunkt. Der er forsøgt en lang række former for medicinsk behandling med temmelig begrænset effekt. Man har også forsøgt med traditionel psykolo-gisk behandling med kognitiv adfærdsterapi som den, der benyt-tes ved angst- og depressionslidelser, men også disse metoder har givet ringe udbytte. Det vakte derfor ganske stor opsigt, da et amerikansk forskerhold, anført af Marsha Linehan, for nogle år siden dokumenterede, at en særlig form for terapi, såkaldt dia-lektisk adfærdsterapi, i væsentlig grad kunne mindske selv-mordstendensen, og -hyppigheden i denne patientgruppe.

Dialektisk adfærdsterapi er en form for adfærdsterapi, hvor man søger at hjælpe patienten ved at veksle ”dialektisk” mellem patientens og terapeutens opfattelse af problemerne, eller sagt på


› FORSKNINGSNYT


en anden måde, ved at veksle mellem at støtte patienten i dennes tanke- og adfærdsmønstre – så den pågældende ikke blot føler sig kritiseret og nedgjort – og ind imellem at søge at søge at hjælpe patienten til at ændre disse mønstre til det bedre. Man søger også i særlig grad at fokusere på veksel-virkningen mellem patientens følelser, tanker og adfærd med sigte på at give patienten en bedre kontrol over sin daglige adfærd, så han eller hun får lettere ved at fastholde et arbejde eller en partner i kærlighedslivet.

Der har været nogle få tidligere eksperimentelle forsøg med behandling af borderline med dialektisk adfærdsterapi ved uni-versitetsklinikker, og de har givet ganske positive resultater, men nu har et australsk forskerhold – selv mener de for første gang nogen sinde – afprøvet denne terapiform ”ude i virkeligheden” så at sige, altså ikke i et forskningsmiljø på et universitet, men på en række almindelige behandlingssteder (nogenlunde svarende til distriktspsykiatriske centre i Danmark).

Man fandt i løbet af undersøgelsen frem til knap 100 patien-ter med klare borderline-symptomer. Disse patienter blev tilfæl-digt fordelt med 45 til en gruppe, der fik dialektisk adfærdsterapi i et halvt år (terapigruppen) og en tilsvarende gruppe, som fik ”behandling som sædvanlig”, altså samtaler med psykiatere og anden form for psykiatrisk hjælp, når det var nødvendigt (kon-trolgruppen). Begge grupper fik i hele undersøgelsesperioden en del medicin, men den var ganske ens i de to grupper, så medi-cinbehandlingen kunne ikke forklare en eventuel forskel ved behandlingens afslutning.

Da det halve år med enten dialektisk adfærdsterapi eller behandling som sædvanlig var gået, opgjorde man virkningen af behandlingerne på følgende måde:

1. Antal selvmordsforsøg. I terapigruppen var det gennem-snitlige antal selvmordsforsøg faldet fra 1,63 i de seks måneder inden behandlingen til 0,25 under behandlingen. I kontrolgrup-pen var de tilsvarende tal 1,66 og 1,71 – altså intet fald som følge af ”behandling som sædvanlig”.

2. Antal indlæggelser på psykiatrisk hospital. I de seks måne-der inden behandlingen havde patienterne i terapigruppen været indlagt gennemsnitlig 1,48 gange, mens de, i løbet af de seks måneder med behandling, havde været indlagt gennemsnitlig 0,45 gange. Kontrolgruppens tal var her 1,46 og 1,51, altså igen ingen forbedring.

3. Antal dage på hospital. Også på dette mål viste terapigrup-pen nogen fremgang. I det halve år inden behandlingsperioden havde de været indlagt gennemsnitlig 13,5 dage på hospital, og under behandlingsperioden (med behandling som sædvanlig) havde de i gennemsnit været indlagt i 2,2 dage. Terapigruppens tal var her 11,1 dage inden undersøgelser og 13,6 dage under ”behandling som sædvanlig”.

4. Depression og angst. På spørgeskemamål for graden af depression og angst var der en meget stor nedgang – især med hensyn til depression – i terapigruppen, men ingen nedgang i kontrolgruppen.

Da forskerne også under hele det halve år, hvor undersøgel-sen forløb, havde registreret alle udgifter til behandling både for gruppen, der fik dialektisk adfærdsterapi, og for gruppen, der fik behandling som sædvanlig, kunne man, efter at det halve år var gået, opgøre, hvad det i gennemsnit havde kostet at behandle patienter i de to grupper. Det viste sig, at den gennemsnitlige behandlingspris for patienterne i terapigruppen i det halve år var godt 12.000 australske dollars, mens den tilsvarende pris for ”behandling som sædvanlig” i kontrolgruppen var over 18.000 dollars. Den psykologiske behandling var altså ikke alene bedre end ”behandling som sædvanlig” ifølge alt, hvad man havde målt, den var også betydelig billigere for det offentlige, især som følge af de færre genindlæggelser.

tn

Kilder: Pasieczny, N. & Connory, J. (2011). The effectiveness of dialectical behavior therapy in routine public mental health settings: An Australian controlled trial. Behaviour Research and Therapy, 49. 4-10. Korkeila, J., Oksanen, T., Virtanen, M., Salo, P., Nabi, H., Pentti, J., Vahtera, J. & Ki-vimäki, M. (2011). Early retirement from work among employees with a diagnosis of personality disorder compared to anxiety and depressive disorders. European Psychiatry, 26. 18-22.

Behandling for ADHD hos voksne

A DHD er ikke blot et problem for børn (og deres foræl-dre og skolelærere); det er desværre ofte et problem, der fortsætter fra barndommen og langt ind i voksenalde-

ren. Undersøgelser har vist, at mindst halvdelen af de børn, der lider af ADHD, ikke vokser fra problemerne, når de bliver voks-ne, men vedbliver med at have svære problemer med kort op-mærksomhed og tendens til hyperaktivitet.

Det menes, at to til fire procent af alle voksne i alvorlig grad lider af dette problem, som medfører vanskeligheder med ud-dannelse og arbejde og med parforhold og familieliv. På grund af disse vanskeligheder kommer voksne med ADHD ofte ud for plagsomme følgevirkninger som depression, alkoholisme, andet stofmisbrug og kriminalitet. De har svært ved at holde på et job, og de har svært ved at få et parforhold til at fungere til skade for både dem selv, deres partner og ikke mindst deres børn.

Voksne med ADHD bliver – når de overhovedet kommer til behandling – som regel behandlet med den samme medicin, man giver til børn, og det ser også ud til, at godt halvdelen af de voksne med ADHD får ganske god gavn af denne medicin. Men dels er medicinen temmelig virkningsløs for den anden halvdel, dels er der bivirkninger ved medicinen og ukendte langtidsvirk-ninger, så at selv de, der har god effekt i begyndelsen, i de fleste tilfælde holder op med at tage medicinen hen ad vejen. Det kan


› FORSKNINGSNYT


derfor se ud som en god idé, at et svensk forskerhold for nylig har undersøgt, om man kan afhjælpe ADHD hos voksne med psykologisk behandling.

Voksne med ADHD kan selvfølgelig ikke behandles med de samme former for familieterapi som ved psykologisk behandling af børn med ADHD, men de svenske forskere mente, at dialek-tisk adfærdsterapi kunne tænkes at være virksom over for ADHD-problemer hos voksne.

De svenske forskere mente, at netop denne form for ad-færdsterapi, som er koncentreret om at indlære bedre selvkon-trol i den daglige adfærd, kunne være en egnet behandlingsme-tode for voksne med ADHD.

For at teste denne hypotese tog forskerne kontakt med 50 personer i 25-50-årsalderen, som alle havde klare tegn på ADHD. Disse 50 personer blev ved lodtrækning fordelt til en gruppe på 25, terapigruppen, som fik dialektisk adfærdsterapi over 14 gange to timer, og en kontrolgruppe, som i samme tids-rum fik ”almindelig samtaleterapi”.

Behandlingen i terapigruppen drejede sig blandt andet om følgende: I den første fase lærte man patienterne at opnå en bedre indre ro og afslapning gennem mindfulness-træning. Derefter trænede man dem i at analysere deres egne adfærdspro-blemer, så de fik en bedre forståelse for især de uheldige sider af deres daglige adfærd. Da disse adfærdsproblemer ofte var for-bundet med følelsesmæssige problemer, gik man i de følgende timer over til at træne en bedre evne til at ”holde følelserne i ro” og til at styre sine egne, uheldige impulser til at foretage sig no-get uovervejet og uhensigtsmæssigt. Næste tema var indlæring af bedre evner til at løse dagliglivets stressproblemer ved at analy-sere stressproblemets art og ved at udforme en plan for, hvorle-des man skridt for skridt kunne løse det eller de problemer i tilværelsen, der var årsag til forstyrrende stress.

Yderligere fokuserede man i terapigruppen på, hvordan den tidligere ADHD-prægede adfærd kunne give problemer i forhol-det til de nærmeste, herunder kolleger på arbejdet. Der blev givet tilbud om, at deres eventuelle partnere kunne deltage i et af de sidste møder. Til sidst fokuserede man på, hvordan en bedre kontrol over ADHD-problemet kunne give bedre selvrespekt og bedre psykologisk trivsel generelt, og man diskuterede, hvordan patienten på egen hånd kunne fortsætte den fremgang, der even-tuelt var opnået i løbet af behandlingen.

Kontrolgruppen fik ligeledes 14 møder a to timer med psy-kologer – idet man ved, at blot det at tale med en psykolog kan hjælpe for en stund, uanset metoden. Men for at belyse effekten af den specielle, dialektiske adfærdsterapi i forsøgsgruppen blev patienterne i kontrolgruppen som nævnt behandlet med ”almin-delig samtaleterapi”, altså en mere løs snak om dagliglivets pro-blemer.

Det viste sig, at den dialektiske adfærdsterapi faktisk havde været nyttig. På et samlet mål for ADHD-problemer i dagliglivet var terapigruppen faldet fra 29,0 inden behandlingen til 24,1

efter behandlingen. I kontrolgruppen var der i samme tidsrum sket en lille stigning fra 27,0 til 27,3, så det ser altså ud til, at forbedringen i forsøgsgruppen specielt beroede på den dialekti-ske adfærdsterapi.

Ved en anden form for opgørelse over resultaterne så man på, hvor mange i hver gruppe der havde opnået, hvad man kaldte en ”meningsfuld fremgang” i form af et fald i ADHD-symptomerne på mindst 21 %. I terapigruppen var der indtrådt et fald af denne størrelsesorden hos otte af de 19 personer, der gennemførte den dialektiske adfærdsterapi. Hos de 18 patienter, der gennemførte den ”almindelige samtaleterapi” i kontrolgruppen, var der ikke en eneste, som udviste et tilsvarende fremskridt.

Samtaleterapien i kontrolgruppen havde som nævnt ikke fremkaldt nogen speciel nedgang i ADHD-symptomerne, men den havde dog medført en stigning i et mål for ”psykisk velbe-findende”, og denne stigning var lige så stor som stigningen i gruppen, der havde fået dialektisk adfærdsterapi.

Samtaler af enhver art med psykologer kan altså for en tid hjælpe på humøret – også for voksne med ADHD – men kun den dialektiske adfærdsterapi bevirkede, at der også optrådte en reduktion i de specifikke ADHD-problemer.

tn

Kilde: Hirvikoski, T., Waaler, E., Alfredsson, J., Pihlgren, C., Holmström, A., Johnson,A., Rück, J., Wiwe, C., Bothén, P. & Nordström, A.-L. (2011). Reduced ADHD symptoms in adults with ADHD after structured skills training group: Results froma randomized con-trolled trial. Behaviour Research and Therapy, 49. 175-185.

Netterapi for hypokondri

D en 6. april 2011 kunne man i Jyllandsposten læse, at der i Danmark skønsmæssigt cirkulerer 300.000 patienter i det lægelige behandlingssystem, uden at lægerne kan

finde ud af, hvad disse patienter fejler. Man kan altså ikke finde tegn på egentlig fysisk sygdom bag patienternes klager over smerter, træthed, svimmelhed eller andre oplevelser af at være syge. Men den økonomiske belastning for sundhedsvæsenet er enorm.

I undersøgelser fra mange andre lande har man jævnligt fun-det, at et sted mellem en og to tredjedele af alle de patienter, der henvender sig til deres praktiserende læge med forskellige syg-domsklager, tilsyneladende ikke fejler noget rent fysisk, efter at man har gennemført alle de relevante undersøgelser.

Når vi skrev ”rent fysisk”, er det, fordi adskillige forskere mener, at disse mange mennesker, der oplever at være syge, uden at lægerne kan finde nogen forklaring på deres sygdomsoplevel-se, snarere ”fejler” noget på det psykiske plan. Man talte tidligere


› FORSKNINGSNYT


om hypokondri eller ”indbildt syge” hos de mennesker, der hav-de, hvad man nu kalder Medicinsk Uforklarlige Sygdomme (MUS). Betegnelsen indbildt sygdom er naturligvis stærkt ned-sættende, og den mere faglige betegnelse hypokondri har efter-hånden også fået en lidt nedsættende klang, så man taler i vore dage i stedet for hypokondri om to mere specielle grupper af psykiske problemer der kan ligge bag mange tilfælde af MUS:

1) Sygdomsangst (nosofobi) kan få patienter til at henvende sig til lægen på grund af svær angst for at være syge. De har behov for stadig beroligelse om, at de ikke har dårligt hjerte eller tegn på kræft. Disse patienter opnår en vis lindring i deres syg-domsangst, når de efter grundige undersøgelser får at vide, at de faktisk ikke er spor syge, men snart efter vender angsten tilbage med andre sygdomme, som de frygter så meget, at de nu insiste-rer på nye undersøgelser. Sygdomsangst er i realiteten en almin-delig angstlidelse, der blot i særlig grad retter sig mod en mulig fysisk sygdom som genstand for den lidelsesfulde angst.

2) Somatoforme lidelser vedrører en noget anderledes kate-gori af psykiske problemer, der tilsyneladende også kan gemme sig bag mange tilfælde af MUS. Det drejer sig om patienter, der henvender sig til lægen ikke så meget på grund af frygt for at være syge, men fordi de helt og fuldt er overbevist om, at de faktisk er syge. Disse patienter bliver ikke lettede, snarere for-nærmede, når de efter prøverne får at vide, at de ikke er syge. Her drejer det sig efter alt at dømme om personer, der søger at flygte fra livets problemer ind i en sygerolle, hvor sygdommen fx kan befri dem for skyldfølelser over at have fiasko i livet eller befri dem fra pinefulde pligter eller andre vanskeligheder i tilvæ-relsen. Disse patienter kaldes nu somatoforme patienter, altså mennesker, der former deres psykiske problemer på en somatisk måde, i form af en (oplevet) fysisk sygdom.

Hvor mange af de omkring 300.000 patienter, der i Danmark bliver undersøgt for MUS, der lider af henholdsvis syg-domsangst og somatoforme forstyrrelser, vides næppe, men til gengæld ved man, at begge problemer kan afhjælpes af moderne, psykologiske behandlingsmetoder.

Men psykologisk behandling af op imod 300.000 patienter, der lider af sygdomsangst eller somatoforme forstyrrelser? Det er der vel hverken psykologer eller penge nok til! Derfor er det interessant, at et andet svensk forskerhold for nylig har påvist, at i hvert fald sygdomsangst kan behandles med netterapi, altså ved at modtage psykologisk instruktion og rådgivning over nettet, hvilket naturligvis er meget billigere end almindelig behandling hos en psykolog. Men virker en sådan netterapi overhovedet på sygdomsangst?

De svenske forskere tog udgangspunkt i, at tidligere under-søgelser havde vist, at kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for sygdomsangst var mere effektiv end andre psykologiske be-handlingsmetoder. Derfor udformede de en særlig netterapi på baggrund af almindelig, kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for sygdomsangst og gav denne netterapi til halvdelen af en

gruppe på 80 personer med stærk sygdomsangst. Den anden halvdel – som i begyndelsen af undersøgelsen havde lige så stærk sygdomsangst – fik ingen behandling i de 12 uger, nettera-pien foregik i behandlingsgruppen (men de fik alle tilbudt sam-me behandling efter undersøgelsens afslutning).

Netterapien bestod især af fire elementer: For det første en selv-hjælpsbog om sygdomsangst på 118 sider, hvor patienterne fik oplysning dels om sygdomsangst i almindelighed og dels om kogni-tiv adfærdsterapi. For det andet havde hver uge sit særlige behand-lingsmodul, som blev sendt via e-mail til patienterne, og som hver foreskrev en række øvelser og selv-undersøgelser, som patienterne skulle foretage i den pågældende uge. For det tredje skulle patienter-ne rapportere deres erfaringer med øvelsen og undersøgelsen tilba-ge til en terapeut, der gav yderligere feedback og gode råd.

Endelig kunne hver patient for det fjerde, og når som helst i forløbet, sende en e-mail med et særligt problem, som de fik svar på senest 24 timer efter.

Blandt de øvelser, patienterne skulle udføre i forbindelse med de forskellige moduler, var: 1) At øve sig i mental ro via mindfulness-træning. 2) At undersøge deres egne tanker og ideer vedrørende sygdomme og erstatte de uheldige tanker med mere fornuftige og hensigtsmæssige tanker. 3) At vænne sig til at tænke på og tale om sygdom uden at lade sig overvælde af angst og uden at fare til læge for at blive undersøgt.

Effekten af behandlingsmetoden blev opgjort på basis af fire spørgeskemaer, der blev udfyldt af både terapigruppen og kon-trolgruppen før og efter de tolv ugers behandling, samt i terapi-gruppen efter yderligere et halvt års forløb.

På et mål for specielt sygdomsangst var terapigruppen faldet fra 107 til 60, mens kontrolgruppen kun var faldet fra 106 til 102. På et mål for generel angsttilbøjelighed var terapigruppen faldet fra 21,0 til 10,7, mens kontrolgruppen var steget en anelse fra 21,3 til 21,9. Et tredje mål handlede om tendensen til depres-sion, og her var der også en klar fremgang i terapigruppen, nem-lig fra 12,3 til 5,6, mens kontrolgruppens tilsvarende tal var 21,3 og 21,2. Endelig benyttede man et fjerde spørge-skema til må-ling af generel trivsel i tilværelsen, hvor terapigruppen viste en stigning fra 54,8 til 71,7, mens kontrolgruppen kun steg en anel-se fra 55,0 til 58,7.

Allermest glædeligt: Ved efterundersøgelsen et halvt år sene-re var alle de fremskridt, der var forekommet i terapigruppen, enten opretholdt eller yderligere forbedrede.

De svenske forskere konstaterer på denne baggrund, at net-terapi kan være et egnet tilbud til de mange, der både ligger sygdomsvæsenet til last og selv lider svært af alvorlig syg-domsangst.

tn

Kilde: Hedman, E., Andersson, Andersson, E., Ljótsson, B., Rück, C., Asmundson, G.J.G. & Lindefors, N. (2011). Internet-based cognitive-behavioural therapy for severe health anxiety: randomised controlled trial. The British Journal of Psychiatry, 198. 230-236.


E t forår og en forsommer med mange helligdage og mini-ferier, så kan jeg rigtig komme lidt ned i bunken med bøger, som jeg gerne vil have læst. Tænkte jeg. Men for-

året og miniferierne gik, uden at jeg fik bragt bunken ned. Kender du også det?

Men så en dag stødte jeg på en bog om 20 psykologiske eks-perimenter, som vakte min nysgerrighed.

Da jeg så listen over bidragsydere til bogen, gjorde det blot mine forventninger større. Foruden redaktørerne Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard har jeg stiftet bekendtskab med flere af forfatterne i min tid som studerende, blandt andre Bobby Zachariae, Dorthe Berntsen, Boje Katzenelson, Thomas Nielsen, Mogens Agervold, Peter Krøjgaard, Anders Degn Pedersen. Mange af de andre forfattere kender jeg eller kender til, så jeg havde en forventning om, at jeg med denne bog ville få en kom-petent rundvisning i den eksperimentelle psykologis hjørnesten og kringelkroge.

Forventningen blev til fulde indfriet, og bogens indhold spænder så bredt, at alle vil finde noget, der falder i deres smag i form af guldkorn og pointer. Da bogens indhold favner så bredt, kan en anmeldelse ikke nå at komme omkring alt, hvad bogen indeholder, så beskrivelsen af bogens indhold er kun et simpelt kort over et frugtbart landskab.

Fare: Farligt stødBogen indeholder logisk nok 20 kapitler og er opdelt i tre dele. Overskriften til første del er ”Individet og de andre – socialpsy-kologiens klassiske eksperimenter”. Her guides læseren gennem berømte eksperimenter som bl.a. Milgrams lydighedseksperi-ment, Stanford-fængselseksperimentet og undersøgelserne, som ledte til opdagelsen af de berømte effekter: Rosenthal/Pyg ma-lion-effekten og Hawthorne-effekten.

Kapitlet om Robbers Cave-eksperimentet kommer omkring de gruppeprocesser, der gør, at gruppen skaber et Os, og som på samme tid gør andre til Dem. Det er interessant læsning i lyset af konflikter mellem grupper af mennesker, hvad enten det er på

20 psykologiske eksperimenterCentral og interessant bog om de 20 eksperimenter, der ændrede vores syn på mennesket, beskæftiger sig med en bred vifte af emner, teorier og grene inden for psykologiens verden.

arbejdspladser, mellem rivaliserende bander, etniske grupper eller lande.

Mange af eksperimenterne vil de fleste psykologer kunne huske. De udgør derfor ikke i sig selv nyt stof, men det var meget interessant at læse om eksperimenterne igen, for mange spæn-dende og vigtige detaljer var gået i glemmebogen.

Blandt andet at forsøgspersonerne i Milgrams forsøg kunne se beskrivelserne af strømstyrken løbende fra let stød til moderat stød, stærkt stød, meget stærkt stød, voldsomt stød, ekstremt voldsomt stød og til sidst til 450 volt, hvor der stod Fare: Farligt stød. Og at den, der skulle forestille at få stød, ved 300 volt er instrueret i at råbe og banke på væggen for derefter at være stille. Forsøgspersonerne bliver instrueret i at forsætte, fordi forsøget kræver det, og det nervepirrende spændende er nu, hvor mange der alligevel fortsætter hele vejen til de 450 volt? Selv om jeg kunne huske, at nogle ville fortsætte, så blev jeg chokeret over, at det er hele 65 % af forsøgspersonerne, der fortsætter hele vejen.

Ind i nye sammenhængeI anden del er omdrejningspunktet menneskets udvikling, be-hov, tilknytning og indlæring. Her fortæller Harlows forsøg med abeunger, at de knytter sig mere til den kunstige mor, der kan give dem kontaktvelvære, frem for den, der giver mad. Vi møder også den lille Albert, som måske aldrig kom af med sin frygt for hvide rotter. Hvordan begreber som Theory of Mind og indlært hjælpeløshed havde sin begyndelse og tog form, og hvad de oprindelige forsøg har ført med sig, er også interessant læsning.

Tredje del samler de kapitler, der handler om hjernen, sindet og kroppen og menneskets medfødte programmer. Generelt for de fleste af bogens kapitler vil det for psykologer være en van-dring rundt i kendt landskab som fx med placeboeffekten, betin-get indlæring, blitzerindringer og falske erindringer. Men det, der gør kapitlerne interessante for psykologer, er, at de klassiske eksperimenter beskrives og perspektiveres ind i nye sammen-hænge med nye forskningsresultater, som udvider det kendte til endnu ikke opdaget territorium.

› ANMELDELSE


20 psykologiske eksperimenter

Kendte begreber som Betinget Stimulus, der lige skulle støves lidt af i min hukommelse, bliver brugt i det psykoneuroimmu-nologiske landskab, som også kommer forbi kræftbehandling, stress og luftvejsinfektioner. Jeg fandt også kapitlet om spejlneu-roner interessant, fordi det for mig var nyt, hvor langt forsknin-gen på området er kommet (og uden tvivl vil komme i nær fremtid). Kapitlet ser i den sidste del forskningen om spejlneuro-ner gennem et hverdagsperspektiv, hvilket forfatterne generelt er gode til, så der kommer kød og blod på forskningsresultaterne.

Brush up på fagstofNår der er så mange som 24 bidragsydere til en bog, kunne man frygte, at bogens 20 kapitler ville fremstå uden sammenhæng, men det er langt fra tilfældet. Opdelingen i bogens dele og kapit-lernes rækkefølge giver god mening. Forfatterne har tydeligt været vidende om, hvilken større sammenhæng de har skrevet i, for de henviser til hinandens kapitler. Det giver en god helheds-forståelse af psykologiens verden frem for små fragmenterede billeder at læse bogen fra ende til anden. Når det er sagt, så bør det siges, at de enkelte kapitler i sig selv er så stærke og relevante, at de sagtens kan stå på egne ben og læses enkeltvis.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for menne-

sker og psykologi. Forfatterne skriver i et medrivende og letfor-ståeligt sprog, så det er ikke nødvendigt med en højere uddan-nelse for at læse den. Det nye for psykologer er ikke præsentatio-nen af eksperimenterne, men den sammenhæng, de er skrevet i og de tråde, forfatterne forbinder til forskellige psykologiske retninger, teorier og henvisninger til alt fra Abu Ghraib, Michael Jacksons død, kræftforskning, slankekure, og jeg kunne blive ved …

Det er en bog med flere anvendelsesmuligheder. Jeg har brugt den som et brush up på fagstof og på at blive opdateret i forskningen inden for forskellige områder af psykologien. Jeg oplevede, at jeg automatisk dannede forbindelser tilbage til litte-ratur og pointer, jeg opdagede som studerende. Det er en dejlig oplevelse at kunne genopdage viden, som ellers var langt væk, og jeg fik helt lyst til at begynde på psykologistudiet en gang til.

Så når du skal vælge i bunken af bøger, som du gerne vil læse, når du en gang får tid, så tag dig tid til at læse denne bog. Gå ikke glip af muligheden for en genopdagelse af psykologien.

Line Hvilsted

BoGdata

Henrik Høgh-Olesen, Thomas Dalsgaard (red.). 20 psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket. Plurafutura Publishing. 2011. 448 sider. 295 kr.


S om forfatteren Dion Sørensen skriver i de indledende kapitler til sin ny bog, ”Lederudvikling – 55 værktøjer til ledere og konsulenter”, mangler der i princippet ikke bøger

om ledelse eller ledelsesudvikling. Med Mintzbergs ord fremhæ-ver han ligefrem, at vi i den vestlige verden er ramt af en ledel-seskrise, bl.a. fordi mange ledere bliver kraftigt udfordret, og fordi ledelse gennem flere år er skiftet fra at være en erfarings- og praksisbaseret disciplin til at være en mere akademisk disci-plin. Mange ledere lærer derfor (primært), hvad ledelse er, men ikke hvordan man faktisk leder.

Da Dion Sørensen har tidligere skrevet andre bøger om em-net, kunne man spørge: Hvorfor så ambitionen om endnu en udgivelse?

Ifølge forfatteren selv tilbød hans tidligere bog ”Lederens værktøjskasse” redskaber til lederen selv; dvs. hvordan lederen håndterer sine egne opgaver, bl.a. udviklingen af sine medarbejde-re. Til sammenligning fokuserer den ny bog på, hvordan andre kan hjælpe lederen med at udvikle sig. Den henvender sig således til ”ledere, konsulenter og andre, som har til opgave at udvikle ledere, herunder ledere, der ønsker at udvikle sig selv.” (p. 15).

Fælles for begge bøger er, at de har fokus på konkrete værk-tøjer og praktiske anvisninger for at håndtere forskellige typer af ledelsesudviklingsopgaver. Med forfatterens egne ord ønsker han netop at slå et slag for det konkrete, det ukomplicerede og det praktisk anvendelige.

Bogens opbygningBogen er tredelt. De første indkredser historikken i lederudvik-lingsdisciplinen, de personlige og faglige kompetencer, som den moderne leder skal besidde, bud på centrale ledelsesopgaver samt principper for voksenlæring.

De følgende kapitler giver praktiske anvisninger til lederud-vikleren, herunder bogens 55 værktøjer. Alle værktøjerne er visuelt illustrerede eller skematiserede: ét redskab på én side. Værktøjerne dækker kortlægningsværktøjer, der kan hjælpe læseren med at afdække lederens udviklingsbehov, redskaber til afdækning af mål og midler i forhold til udviklingsprojekterne og redskaber til håndtering af tre centrale udviklingsområder –

55 værktøjer til lederebøger om ledelse kommer i en lind strøm, men handler typisk mere om, hvad ledelse er, end hvordan man leder sine medarbejdere. I sin ny bog går Dion Sørensen mere praktisk til værks.

henholdsvis lederens muligheder for udvikling på jobbet (ifølge bogen størstedelen af lederens udviklingsfelt), hvordan man engagerer personer omkring lederen i udviklingsarbejdet (nær-meste chef, kolleger, HR-konsulenter mv.) samt anvendelsen af kurser og eksterne konsulenter.

I bogens sidste kapitler skitserer forfatteren, hvordan man sikrer det bedst mulige udbytte af udviklingsinitiativerne.

Eksempler på indholdSom eksempel på et konkret værktøj kan nævnes en grundig ”Opgaveanalyse” af lederens opgaver. Læseren guides nærmest ”leansk” gennem faser, hvor alle lederens opgaver nedskrives og kategoriseres, fx som administration, strategi, egen udvikling og medarbejdere. For hver opgave præciseres, hvilke enkelte opera-tioner eller handlinger lederen skal foretage for at kunne udføre opgaven, samt den proces/rækkefølge, lederen eller andre skal udføre tiltagene i. Alt sammen for at afdække eventuelle udvik-lingsbehov.

Bogen tilbyder således nogle meget konkrete, handlingsorien-terede og strukturerede redskaber til at kortlægge lederens udvik-lingsbehov eller designe udviklingsforløb. I store træk kan bogen siges at dække hele forløbet før, under og efter konkrete udvik-lingstiltag. Bogen har en intention om, at ”alle værktøjer er udvik-let på en sådan måde, at de kan anvendes løsrevet og uden forud-gående kendskab” (p. 66), og det lever den som sådan op til.

Samtidig kan man som læser undervejs blive i tvivl om mål-gruppen. Fx omhandler ét redskab (på én side) overvejelser om brugen af ”flipover” i en kursussituation, mens det samme (én side) gør sig gældende for brugen af ”coaching” som udviklingsredskab. Af førstnævnte redskab får man indtryk af, at bogen henvender sig til ledere/konsulenter med relativt sparsom erfaring inden for ud-viklingsfeltet, mens sidstnævnte redskab forudsætter mere selv-stændigt kendskab til og erfaring med coaching som metode.

Mens nogle af værktøjerne fremstår som interessante og brugbare – for denne læser – synes andre af værktøjerne således at variere fra præsentationer, der kan forekomme noget indly-sende, til skitseringer, man kunne have ønsket uddybet mere.

Som læser kunne man have ønsket sig, at bogen uddybede

› ANMELDELSE


de strategiske og procesorienterede facetter af redskabsbrugen lidt mere. Bogen indeholder eksempler på redskaber om ”Gruppedynamikker” og ”Opmærksomhedspunkter som facili-tator”, hvor læseren får en række spørgsmål og overvejelser med på vejen. Andre steder undlader bogen imidlertid at præsentere kendte dilemmaer i fx konsulentrollen, som en mindre erfaren HR-konsulent (hvis det er målgruppen?) kunne have haft gavn af blev berørt i forbindelse med implementering af nogle af værktøjerne. Udviklingsforløb på jobbet fremhæves ”... som den mest trygge, da personen er i sit kendte miljø og bliver guidet gennem processen af sin egen nærmeste chef, kolleger, HR eller andre. Dette vil for de flestes vedkommende være mindre græn-seoverskridende end at skulle agere Bambi på glatis over for ukendte konsulenter og medkursister” (p. 108).

I forlængelse af sådanne præsentationer kunne jeg have øn-sket, at bogen knyttede kommentarer til dilemmaer som fx: Hvad hvis man som intern HR-konsulent afdækker centrale udviklingsbehov hos en leder, som ikke anerkendes af lederen eller i organisationen? Eller hvad med relationen mellem lederen og dennes nærmeste chef – i de situationer, hvor chefen ikke automatisk indgår som konstruktiv udviklingspartner?

En sammenfatningOm bogens brugbarhed: Vil jeg slå op i bogen i forbindelse med overvejelserne til eller gennemførslen af den næste udviklings-

opgave? Måske – det afhænger af den konkrete opgave. Bogen giver i hvert fald mulighed for, at læseren kan uddrage enkeltele-menter i en konkret situation.

Bliver jeg inspireret af bogen? Mit oprindelige ønske om ”in-spiration” har måske vist sig ikke at være det rette kriterium for en vurdering. Men bogen giver en god tjekliste til en række op-mærksomhedspunkter i forbindelse med ledelsesudvikling og inspirerer dermed til en systematisk tilgang til udviklingsopga-verne og -forløbene. Bogen kan således anbefales til læsere eller brugere, der ikke har paletten af ledelsesudviklingsopgaver helt på rygraden, eller som ønsker en mere stringent og systematisk tilgang til sit udviklingsarbejde.

Det nye ved bogen – og en stærk feature – er, at man har mulighed for at arbejde direkte, elektronisk, i bogens skabeloner og værktøjer. Med bogen tilbydes man nemlig adgang til værk-tøjerne på en særlig hjemmeside, hvor det er muligt at arbejde med værktøjerne i pdf, word og powerpoint format, hvad der i høj grad øger bogens og redskabernes brugervenlighed. Så en stor tak for det, sammen med en opfordring til tilsvarende initi-ativer i andre sammenhænge.

Mette Bøgehus

BoGdata

Dion Sørensen: ”Lederudvikling – 55 værktøjer til ledere og konsulenter”. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S business, 2011. 229 sider. 475 kr. indb.


› DEBAT

Funktionel lidelse er en sygdom

F ørst tak til Line Bach Møller for den saglige og indsigtsgivende artikel ’Patienter med en funktio-

nel lidelse’, Psykolog Nyt 8/2011. Hun belyser problemstillinger, som vi også kender på Forskningsklinikken for Funk-tionelle Lidelser i vores kliniske arbejde med patienter med funktionelle tilstande.

dEBatiNdLÆG

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

I Bente-Ingrid Bruuns debatindlæg ’En forkert diagnose’ i Psykolog Nyt 12/2011, foranlediget af ovenstående artikel, er der imidlertid nogle misforståelser, vi gerne vil forsøge at rette op på.

Bente-Ingrid Bruun skriver, at beteg-nelsen funktionel lidelse er en ny liaison-psykiatrisk ’kasse’, som er baseret på ikke-valid forskning. Dette er ikke korrekt. På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvor Per Fink er professor og ledende overlæge, publicerer vi vores forskning i internationalt anerkendte tidsskrifter, hvor metoder og antagelser kritisk vurderes af uafhængige forskere. Desuden har en undersøgelse vist, at betegnelsen funktionel generelt er accep-tabel for patienter. Referencerne kan fås hos undertegnede på klinikken.

Dernæst må vi gå i rette med Bente-Ingrid Bruuns åbenlyse fejllæsning af Line Bach Møllers artikel, når hun skriver

at diagnosen ’funktionel lidelse bruges hos fx scleroseramte’. Sclerose er ikke en funktionel lidelse, og vi behandler ikke patienter med sclerose på Forskningskli-nikken for Funktionelle Lidelser.

Bente-Ingrid Bruun skriver, at Per Fink er ’bannerfører’ for stigmatisering af disse patienter. På Forskningsklinikken behandler vi og forsker i funktionelle lidel-ser. Vi ser dagligt patienter med enten helbredsangst, som er svært plaget af rum-inationer om at have en alvorlig sygdom (se artikel i Psykolog Nyt 15/2010) eller patienter med kroniske symptomer og gener, også kaldet bodily distress syndrome. Vi arbejder aktivt for, at disse ofte svært syge patienter opnår anerkendelse og und-går den stigmatisering, som nogle af dem desværre stadig oplever. Vi oplever, at det er en stor lettelse for så godt som alle pa-tienter at få stillet en diagnose hos os, og vi har en meget høj patienttilfredshed.

L ige nu ser det sort ud for vores erhverv – alt sammen på grund af løntrykkeriet fra forsikringsselska-

berne og diverse ’beredskaber’ som Falck og Prescriba.

De tidligere så velbetalende forsik-ringsselskaber har ikke blot ’overtaget’ sygesikringstaksten og elimineret mulig-heden for, at vi selv bestemmer vores pri-ser. Deres sidste nye skridt er, at de nu kun betaler klienters egenbetalingsdel, hvis den sygesikringspsykolog, klienten har valgt, er

Liberalt erhverv eller hvad?tilknyttet det beredskab, som forsikringen bruger. Det betyder, at vi tvinges til at tjene ikke blot én, men to herrer og lave ikke blot én, men to afregninger: Sygesikringen og det pågældende forsikringsselskab.

Summa summarum: vi har fået frata-get retten til selv at bestemme vores pri-ser, og vi har fået dobbelt arbejde med at referere til vores ’arbejdsgivere’. Vi er nu at regne for ansatte psykologer med en selvstændigs (mange) forpligtelser.

Det er på høje tid at tage stilling til,

hvordan vores fremtid som selvstændige psykologer skal se ud. Skal vi forsøge at genvinde retten til at drive liberalt er-hverv, eller skal vi sømme kistelåget til?

Jeg foreslår, at vi slår et slag for vores selvstændighed ved at få indskrevet i overenskomsten med Sygesikringen: 1) At vi fremover selv bestemmer egenbeta-lingsdelen – det gør det vanskeligere for forsikringsselskaberne at lægge sig fast på et givent beløb. 2) At sygesikringstilskud ikke kan gives ved tilstedeværelsen af


› MØDER & MEDDELELSER

Debatindlægget ”Liberalt erhverv – eller hvad?” findes på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside, www.dp.dk. Det er muligt at kommentere indlæg-get og de affødte kommentarer her.

Funktionelle lidelser er et fagligt både udfordrende og spændende område at arbejde inden for. Vi kan kun være enige i, at vi har brug for langt mere viden på området, for eksempel om stress-dyna-mikker. Vi må dog ikke undlade at stille diagnosen, da patienterne i så fald kom-mer til at betale prisen i form af unød-vendige undersøgelser, behandlinger og operationer og ødelagt liv. Vi arbejder for, at funktionelle lidelser anerkendes på lige fod med andre sygdomme. Målet er, at patienter med funktionelle lidelser og syndromer, herunder smertetilstande og helbredsangst, skal have den samme gode forskningsbaserede kvalitet i behandling som patienter med andre sygdomme får i vores samfund.

Lisbeth Frostholm, cand.psych., ph.d., seniorforsker; Tina Birgitte Wisbech Car-

stensen, cand.psych., ph.d.-studerende;

Trine Eilenberg, cand.psych., ph.d.-stu derende; Majbritt Mostrup Peder-

sen, cand.psych.; Louise Kronstrand Niel-sen, cand.psych.; Forskningsklinikken for

Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitets-hospital

Kommentar:Den artikel, jeg kommenterede, omhand-lede scleroseramte, som blev diagnostice-ret med funktionelle lidelser.

Dette indlæg er et langt forsvar for brugen af diagnosen funktionel lidelser, der blot er et subjektivt skøn eller en uskik, som kommer fra WHO, og jeg er ikke mindre kritisk efter dette indlæg.

Bente-Ingrid Bruun

eksklusivaftaler – det vil sige aftaler, der udelukker sygesikringspsykologer, der ikke vil være med i diverse beredskaber.

Med en kommende indlemmelse af stress som sygesikringskategori er tiderne, hvor det var muligt at være selvstændig psy-kolog uden overenskomst, desværre forbi, hvilket gør det om muligt endnu mere påtrængende at finde en løsning nu.

Birgitte Hultberg, sygesikringspsykolog

SeLSkAber

Børne- og Familiepsykologisk Selskab

› Foredrag og generalforsamling

Selskabet inviterer til foredrag og dialog om ”Udfordringer i det tværsektorielle samarbejde omkring psykisk skrøbelige og psykisk syge unge”. Med cand.psych. Anne Marie Sørensen, leder af Koordina-torenheden i Socialforvaltningen i Kø-benhavns Kommune.

Tid og sted: Mandag 14. november 2011 kl. 16.30-18.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, lokale 3A, København Ø. Herefter afholdes ordinær generalforsamling kl. 19-21 samme sted.

Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Fastsæt-telse af forretningsorden. 3. Formandens beretning om selskabets aktiviteter (v. Julie Noack Skærbæk). 4. Aflæggelse af regnskab. 5. Forslag til budget (v. Susanne Landorph). 6. Valg af repræsentanter til styrelsen: Følgende er på valg: Julie Noack Skærbæk, Ingrid Busk, Christine Vinum, Josefine Caleb, Mette Dalgaard og Maria Nannestad. 7. Eventuelt.

Forslag til dagsorden skal indsendes mindst 4 uger før generalforsamlingen. Regnskab udsendes til medlemmer af selskabet sammen med den endelige dagsorden. Forslag kan mailes til selska-bets formand: Julie Noak Skærbæk, [email protected].

Arrangementet er gratis. Da der efter fyraftensmødet vil blive serveret sand-wiches m.m., ønskes dog tilmelding in-den 10. november til Christine Vinum, [email protected].

Styrelsen

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

› Generalforsamling

Selskabet inviterer til ordinær generalfor-samling med dagsorden i henhold til selskabets vedtægter. Tid og sted: Tirsdag 15. november 2011 kl. 18.00- ca. 19.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsga-de 27, 2. sal., København Ø.

Dagsordenens faste punkter: 1) Valg


› MØDER & MEDDELELSER

SeniortræfSeniortræf

› ”Livets langsigtede virkninger”

Seniortræf byder velkommen til møde med Knud Ramian, der i sit professionelle liv er arbejds- og organisationspsykolog og desuden har alderdommen som ”faglig hobby”. ”Social aldring” – Alder-dommen opfattes ofte som en proces, der kommer indefra og slår ud. Social aldring indebærer en forståelse af livet som en række sammenhængende løbebaner. På disse løbebaner bliver vi tidligt og livet igennem udsat for vilkår og træffer valg, der har betydninger, der måske først bliver synlige sent i livet. De kan opleves både som muligheder og begrænsninger.

Mødedato: lørdag 17. septem-ber 2011, kl. 10.30-13.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, København Ø.

Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske til sekretær i Dansk Psykolog Forening Mette Pabst, tlf. 35 25 97 24, hverdage kl. 10-12. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 14. september 2011.

Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen

af dirigent. 2) Godkendelse af dagsorden. 3) Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 4) Forelæggelse af revide-ret regnskab til godkendelse. 5) Behand-ling af indkomne forslag. Vedtægtsæn-dringer/opdateringer. Se PSKH’s hjem-meside www.klinisk-hypnose.org > Ved-tægter. 6) Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år. 7) Fastlæggelse af budget og kontingent. 8) Valg af styrelse/suppleant. 9) Eventuelt.

Efter generalforsamlingen er der fæl-les spisning, som er gratis for medlem-merne. Hvis du ønsker at deltage i spis-ningen, bedes du meddele dette til selska-bets formand, Inge Guldal, senest den 9. november 2011.

Inge Guldal

Selskab for Psykopatologi hos Børn og

Unge, SPBU

› Generalforsamling

Der indkaldes til ordinær generalforsam-ling i SPBU torsdag 8. december 2011 kl. 16-20. Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Mette Jensen, seniorfor-sker emerita, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet kl. 16-19, som holder oplæg med afsæt i sin nyligt udgivne bog ”Mobilitetsmani”, der stiller spørgsmål om, hvordan den øgede mobilitet påvir-ker det sociale liv.

Generalforsamlingen finder sted kl. 19-20 i Dansk Psykolog Forening, (2A+B), Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden ifølge vedtægterne. Punk-ter til dagsorden skal være formanden i hænde senest 4 uger før, dvs. torsdag 10. november 2011. Disse kan sendes pr. mail til [email protected]. For yderligere information se venligst vores hjemmeside www.spbu.dk.

Anne Kloster

Øvrige

Det Danske Sigmund Freud Selskab

› Foredrag om ’det onde’

Filminstruktør Christina Rosendahl vil vise sine yndlingsklip fra filmfortællinger om det onde. Herudfra kommer hun i sit foredrag ind på de fire filmiske indgange til det onde: det dæmoniske gys, det vi-denskabelige gys, det psykologiske gys og splattergyset.

Den 27. september 2011 kl.19.30-21.30 i Løngangstræde 37B, 4. th., Køben-havn K. (elevator). Entré 70 kr., studeren-de 40 kr.

Se http://freudselskabet.dk. Tilmel-ding er nødvendig på mailadressen [email protected]

Bente Petersen

Foreningen Center for analyse af

Børne tegninger

› Møde om børns billedsprog

Repræsentanter for daginstitutionen Børnehuset i Buddinge: ”Børns billed-sprog og den pædagogiske praksis om-kring børns billedsproglige udtryk i teg-ning og maling”.

Sted: Engelsborgskolen, Engelsborg-vej 66, 2800 Lyngby, Teatersalen.

Tid: Lørdag 17. september 2011 kl. 13-16. Pris: Gæster 70 kr., medlemmer af CAB gratis.

Se også www.boernetegninger.dk.Bente Hoffmann


› RUBRIKANNONCER

Dansk Psykolog Forenings

Kurser

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010.Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Ny ordningbørnemodulet – fælles for alle specia-listuddannelserne på børneområdet: 5.3., 36 timer.

Kursusnr.: 1105031

3.4. Sorg og krise hos voksne

Tid og varighedTorsdag 27. oktober – fredag 28. okto-ber 2011.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Foreningen, Køben-havn. Eksternat

Pris3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding19. september 2011

UnderviserMaja O’Connor, Ph.d. Post doc i klinisk forskning ved Psykologisk Institut, Aarhus universitet.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsyko-logi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, klinisk neuropsy-kologi, psykopatologi, psykoterapi, psy-kotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.

Kursusnr.: 110304

StedArosgården, Aarhus. Eksternat.


Tilmelding1. august 2011.

UnderviserVibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsyko-logi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer.

Kursusnr.: 1103171

5.3. Den psykologiske undersøgelse

Tid og varighedMandag 19. september – onsdag 21. september og mandag 7. november – onsdag 9. november 2011.1. og 4. dag kl. 10.00-17.00 og 2., 3., 5. og 6. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 36 timer.



TilmeldingAarhus: 8. august 2011.

UndervisereRikke Schwartz, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi.Berit Skov Schmitto, cand.psych., spe-cialist i psykoterapi.Jens Richardt Jepsen, cand.pæd.psych., specialist og supervisor i klinisk børne-neuropsykologi.Lotte Bastrup-Madsen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi.Marianne Esdahl, cand.psych., specia-list og supervisor i klinisk børnepsyko-logi og specialist i psykoterapi.

5.2. Barnets psykiske udvikling ogudviklingsforstyrrelser

Tid og varighedAarhus: Mandag 12. september – tirs-dag 13. september og mandag 24. oktober – onsdag 26. oktober 2011.1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2., 4. og 5. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 30 timer.



TilmeldingAarhus: 1. august 2011.

Undervisere i AarhusMerete Reimer Jensen, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børne-psykologi og psykoterapi.Jente Andresen, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsy-kologi.Jens Richardt Jepsen, cand.pæd.psych., specialist og supervisor i neuropsyko-logi.Marianne Verdel, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsy-kologi.Hanne Ytting, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og klinisk børneneuropsykologi.

Ny ordningbørnemodulet – fælles for alle specia-listuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer.

Kursusnr.: 1105021

3.17. Psykologen som konsulent

Tid og varighedTorsdag 15. september – fredag 16. september 2011.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.


› RUBRIKANNONCER

Kreds Københavns Amt

TILKNYTNINGSTEORIANVENDT I KONSULENTENS PRAKSIS

En kursusdag med Niels Peter RygårdDen 4. november 2011 kl. 9.30-15.30

Dansk Psykolog Forening,Stockholmsgade 27, København Ø

Niels Peter Rygård er privatpraktiserende psykolog med en tilknytningsbaseret indgang til relationsudvikling i sociale in-stitutioner (skoler, forvaltninger, familiepleje, etc.). Siden 1981 har han arbejdet med behandling af tab, depriva-tion og omsorgssvigt og deres betydning for livsudviklingen. Dels som underviser og supervisor, dels som organisations-udviklingskonsulent. Udgivelsen af ”Severe Attachment Dis-order in Childhood” i 2006 medførte et internationalt udvik-lingsforløb, resulterende i designet af onlineuddannelsen Fair Start, et EU forsknings-/praktikerbaseret projekt til uddannel-se i omsorg for anbragte småbørn. Uddannelsen breder sig hastigt i 3. verden, foreløbig på 20 sprog.

Temaerne vil være:Diagnostik og intervention på individ-/gruppe-/organisa-tionsniveau, behandling og konsulentens rolle i udvikling af tilknytningsbaseret praksis. Demonstration af elementer fra onlineuddannelsen.Et mere udførligt program kan ses på kredsens hjemmeside.

Form:Undervisning, dialog, gennemgang af skemaet ”Tryg Base” til medarbejder/leder dialog i den organisation deltagerne er konsulenter for, demonstration af elementer i onlineuddan-nelsen.

Deltagere: PPR psykologer, privatpraktiserende, psykologer i familieple-jeorganisationer mv.

Relevante links: www.tilknytningsforstyrrelse.dk, www.attachment-disorder.net, www.fairstart.net og www.fairstart.net/training.

Tilmelding: Ellen Dreyer, e-mail: [email protected] senest 7. oktober 2011. Deltagerantal: max. 40.Kurset er gratis. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmeldingen skal gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette er beliggende inden for kredsen. Eller hvis du er ar-bejdsløs, hvor du bor, og ligeledes her om bopælen er inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer.

Kreds Københavns Amt dækker det gamle Københavns Amt. Birkerød(Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) li-geså. Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsens område. Ligeledes tilhører hovedstadsregionen ikke kredsen.

Kredsen byder på morgenkaffe kl. 9.20, samt en let frokost, som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

Voksenmodulet start februar 2012: Lovgivning og Etik. Underviser: Psykolog Jytte Gandløse. Valg af interventionsformer. Underviser: Psykolog Lennart Holm. Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser: Undervisere: Overlæ-ge Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen. Assesment: Underviser: Overlæge og professor Erik Simonsen og psy-kolog Kasper Jørgensen. Differentialdiagnostik: Psykolog Nicole Rosenberg m.fl. Pris: 20.500 kr. for hele kursusrækken.

Forskningsmodulet start marts 2012 Undervisere: Forskningsleder, overlæge og professor Erik Simonsen m.fl. 3 dages teori i foråret 2012. 18 timers gruppesupervision og vejledning efteråret 2012. Derudover skal afsættes tid til udarbejdelse af undersøgelsesprojekt efter eget valg. Pris: 20.000 kr.

Specialistmodulerne udbydes som samlede pakker, således at delta-gerne følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne afvikles inden for et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris. Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening.

Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København.

For yderligere information og tilmelding kontakt Vibeke Lunding-Gregersen på [email protected] eller tlf.: 20 75 16 16.

Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen & Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret. Den nye fælles virksomhed åbner i løbet af efteråret under navnet MINDWORK – PSYKOLOGISK CENTER APS.

SPECIALISTKURSER

Ny supervisionsgruppe mhp. autorisation. Teori og metoder fra kropspsykoterapeutiske skoler indgår sammen med erfaringer fra indre øvelser og opmærksomhedstræning. Omfatter 60 timer (10 dage a 6 timer) med 5 deltagere. Integreret supervisions- og udviklingsgruppe for erfarne psykologer. 10 hele dage med mulighed for forlængelse, 5-7 deltagere. Afholdes på Vækstcenteret, 8766 Nørre Snede, med begyndelse januar 2012.

Cand.psych. Erik Elnegaard Privatpraktiserende, specialist i psykoterapi og supervision Tlf.: 75 77 14 07 E-mail: [email protected] www.erikelnegaard.dk

KROPSORIENTERET SUPERVISION - nye 1-årige forløb i gruppe

Henvendelse for yderligere information:


› RUBRIKANNONCER

Kgs.Lyngby

Lokale til leje i lægepraksis 1200,- kr./mdr. for en dag ugentlig.

[email protected]

v

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

Masterclass i narrativ terapi (4 dage) Med cand.psych. Anette HolmgrenStart d. 15. september 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 752-11

narrative saMtaler for psykologer og behandlere med Anne Stærk & Lone Kaae • Den 11. og 12. oktober 2011 i Århus Kursusnr. 875-11

narrativ terapi & saMtale (30 tiMer) Intensivt kursus med Anne Romer Start d. 12. december 2011 i Århus • Kursusnr. 789-11

Konference oM narrativ pædagogiK Kom og mød nogle af forfatterne til bogen “Fra terapi til pædagogik”. Konferencen handler om, hvordan man kan bruge narrativ teori og metode i praksis, i arbejdet med børn, unge og familier.Den 25. og 26. oktober 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 880-11Den 7. og 8. november 2011 i Århus • Kursusnr. 881-11

trauMebehandling i narrativ terapi2-dags workshop for psykologer og psykiatere, som arbejder med personer ramt af større eller mindre traumer.Med Allan Holmgren & Anne Romer (få pladser tilbage) Den 1. og 2. december 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 824-11

narrativ psyKoterapi - 2-årig KlinisK specialistuddannelse med underviser og uddannelseskoordinator: Anette HolmgrenStart d. 26. januar 2012 i Snekkersten • Kursusnr. 790-12Start d. 28. februar 2012 i Århus • Kursusnr. 791-12

filosofi & narrativ terapiMed Anders Fogh Jensen og Anette HolmgrenStart den 16. marts 2012 • Kursusnr. 754-12

supervisionsgruppe for nyuddannede psyKologer & lægermed henblik på autorisation (psykologer)& grunduddannelse (læger)Med Anne Stærk • Start d. 27. marts 2012 i ÅrhusKursusnr. 781-12

inKlusion i sKolen - efteruddannelsePrimo 2012 i Snekkersten • Kursusnr. 160-12Primo 2012 i Århus • Kursusnr. 161-12

narrativ gruppeterapi (20 tiMer)Med Anne Romer i Århus • Start den 20. februar 2012Kursusnr. 746-12Med Anne Romer i Snekkersten • Start den 17. september 2012Kursusnr. 748-12

på arbejde soM Konsulent i ppr Inspiration fra narrative idéer og praksisser • Med Anne StærkDen 11. og 12. september 2012 i Århus • Kursusnr. 807-12

læs mere på www.dispuk.dk - søg på kursusnr.

½ side -psykolognytaugust2011.indd 1 15-08-2011 11:30:29

Psykologhuset Sdr. Palæ v/Lone Kærvang

tilbyder kurser i

Klinisk hypnose øger effekten af psykoterapeutisk behandling. På kurserne lærer du at anvende klinisk hypnose og kombinere det med bl.a. kognitiv terapi og ACT. Klinisk hypnose tilpasses individuelt og er en oplevelsesorien-teret og fokuseret terapi. Undervisningen består af teori, demonstrationer og øvelser. Imellem kursusdagene er der mulighed for at deltage i trænings- og supervisionsgrupper. Grundkurser Modul 1. Hypnosens historie. Teorier og empirisk forskning om klinisk hypnose og den hypnotiske tilstand. Hjernens processer under hypnose. Metoder til trance-induktion. Den 6.-7. oktober 2011. Tilmeldingsfrist: 10. september 2011. Gentages: Den 9.-10. februar 2012. Tilmeldingsfrist: 20. december 2011. Modul 2. Det hypnotiske sprog og fortsat arbejde med induktion af trance. Træning i kreativ, individuel hypnose. Terapeutisk arbejde med ressourcer, indre ro og problemløsning under hypnose. Den 10.-11. november 2011. Tilmeldingsfrist: 7. oktober 2011. Gentages: Den 22.-23. marts 2012. Tilmeldingsfrist: 10. februar 2012. Fortsættelseskurser Kursus i Ego state terapi Ego state teori og hypnoterapi. Behandling af traumer, fobier og angst. Den 19.-20. januar 2012. Tilmeldingsfrist: 2. december 2011. Gentages: Den 14.-15. juni 2012. Tilmeldingsfrist: 1. maj 2012. Kursus i depression og kognitiv hypnoterapi Symptomer og behandling af depression. Kognitiv terapi og hypnose. Den 1.-2. december 2011.Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2011. Gentages: Den 4.-5. oktober 2012. Tilmeldingsfrist: 20. august 2012. Underviser: Lone Kærvang, hypnoterapeut, specialist og supervisor i psykoterapi. Anders Degn Pedersen, specialist og supervisor i neuropsykologi underviser 3 t. om hjernens processer under hypnose på grundkurset (modul 1). Praktiske oplysninger: Kurserne afholdes torsdage kl. 10.00-17.00 og fredage kl. 09.00-16.00, Sønder Allé 10, 8000 Århus C. Prisen pr. kursusmodul er 3.100 kr. inklusiv moms, forplejning og kursusmate-rialer. Der gives 10 % rabat ved tilmelding til min. 2 kurser ad gangen. Max. 15 deltagere. Kurserne er godkendt til Specialistuddannelsen i Psykoterapi (pkt. 12.4.4.2.3) 6 t. pr. kursusdag (dog max. 30 t. i alt), samt til Sundhedspsykologisk Specia-listuddannelse (pkt. 11.4.4.2.2) 6 t pr. kursusdag (dog max. 24 t).

Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Tilmelding pr. e-mail: [email protected].

Program og artikel om hypoterapi kan downloades fra: www.lonekærvang.dk

Aarhus Lokaler til leje - 90 kr./timen.

www.phuset.dk Tlf. 2214 4180


› RUBRIKANNONCER

Inge Lehmann's Legat af 1983

Legatet skal fortrinsvis anvendes til forskningsophold eller videre-gående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på Ph.d.-niveau. Kun Ph.d.-studerende med særlige omstændigheder om-kring udlandsopholdet, primært i form af begrundede ekstraordi-nære projektomkostninger, kan komme i betragtning.

Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik - primært til studier af jordens indre og dens overfladelag - eller (2) forskere inden for eksperimentel/empirisk psykologi.

Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres ved udlandsopholdet.

Der benyttes et ansøgningsskema, som kan hentes på www.royalacademy.dk. Ansøgningen, der må indeholde en generel beskrivelse af rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse med budgetoverslag og op-lysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagt referencer, ind-sendes i 6 eksemplarer inden 1. oktober 2011 til

Videnskabernes Selskab Inge Lehmanns Legat H.C. Andersens Boulevard 35 1553 København V

Yderligere informationer kan fås på www.royalacademy.dk eller ved henvendelse til [email protected].

Kreds København-Frederiksberg

Seminar with Laurence Heller, Ph.D.The NeuroAffective Relational Model ®

Building Clinical Skills

In recent years the role of self-regulation has become an important part of psychological thinking. The NeuroAffective Relational Model ® brings the current understanding of self-regulation into clinical practice. NARM is a psychodynamically informed, resource-oriented, and non-regressive model. It emphasizes helping clients establish connection to the parts of Self that are organized, coherent and func-tional to bring into awareness and organization the parts of Self that are disorganized and dysfunctional without making the dysfunctio-nal elements the primary theme of the therapy.

The NARM approach focuses on the fundamental tasks and functio-nal unity of biological and psychological development. Much of what we take to be identity involves how we attempt to make sense on a neo-cortical level of distress states related to lower structures in the brain as well as to trauma held in the body.

This seminar will focus on developing clinical skills using the NARM approach. Working with how identity is impacted by shock and de-velopmental trauma, application of tools of somatic mindfulness, choosing between top down (cognitions and emotions) and bottom up (instinctive responses, fight/flight) processes, emphasis on work-ing from a here-and-now perspective, supporting agency in the cli-ent and integrating attachment and developmental understanding.

Se yderligere oplysninger på: www.dp.dk > Netvaerk > Kredse > Københavns og Frederiksberg Kommune > Kalender.aspx

Laurence Heller, Ph.D. has been a clinician for over 35 years. He is the originator of the NeuroAffective Relational Model (NARM) and a So-matic Experiencing ® Senior Faculty and teaches both SE and the NARM approach throughout Europe and the United States. He is the co-author of Crash Course and the upcoming book Connection: Our Deepest desire and Greatest Fear. Excepts of his books can be found on his website: www.drlaurenceheller.com

Psykotraumatologisk fagnævn har godkendt 12 timer i emneområde 14.4.4.2.2.2 Intervention på individuelt plan i relation til længereva-rende og kroniske traumer (12 timer). Kursister er velkomne til at pla-cere de resterende 6 timer i emneområde 14.4.4.2.4 Valgfri del (54 ti-mer).

Praktisk:Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Køben-havn Ø. Lokale 2A+B.Tid: 24.-26. april 2012 kl. 10.00-17.30. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 9.45 hver dag. Prisen er baseret på, at vi alle hjælper med det praktiske.Pris: 3200 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning og materialer. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.Tilmelding: Senest fredag 8. marts 2012 kl. 18.00 til Louise Svendsen, pr. mail: [email protected]. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer (fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’NARM’ i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.


› RUBRIKANNONCER

Kreds København-Frederiksberg

Supervisionsdag med Laurence Heller, Ph.D.The NeuroAffective Relational Model ®

- Building Clinical Skills

Til dig, der tidligere har deltaget på et kursus med Larry i NARM, karakterstrukturer eller noget tilsvarende, er her en chance for at gå mere i dybden med dine sager og din arbejdsstil. I forbindelse med et introduktionskursus til NARM tilbyder Larry muligheden for en supervisionsdag mandag 23. april 2012.

Praktisk:Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Køben-havn Ø. Lokale 2A+B.Tid: 23. april 2012 kl. 10.00-17.30; men det kommer an på, hvor mange vi bliver. Vi bidrager alle til, at det praktiske kan fungere.Pris: Afhænger af deltagerantallet. Efter vi har aftalt tidsramme og pris vil tilmelding være bindende.Tilmelding: Hvis du er interesseret, så send en mail senest fredag 8. marts 2012 kl. 18.00 til Louise Svendsen, pr. mail: [email protected]. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer (fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’NARM Supervision’ i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

Kreds Storstrøm

Afholder i Næstved kursus om

DET LEVENDE PARFORHOLDParterapi med fokus på mentaliseringsevnen

v/KIRSTEN SEIDENFADENOm at knække koden sammen - Fra Afstand til Anerkendende

Nærvær i Parforholdet

Den relationsfokuserede terapi har, som så mange andre terapiret-ninger, med kyshånd grebet mentaliseringsteorien med dens om-fattende teoretiske og kliniske grundlag, som yderligere præcision og fordybelse af det relationsfokuserede kliniske arbejde med par. Vores mentaliseringsevne er blevet kaldt ”kronjuvelen i det men-neskelige sind”! (Allen & Fonagy 2008). Den er grundlaget for vor mulighed for at indgå fleksibelt og konstruktivt i rela tioner. Det er betegnelsen for vores evne til at fornemme, fortolke og forstå egne og andres tanker, følelser og handlinger. Mentalisering er en auto-matisk, intuitiv og interaktiv proces, hvorved vi kan komme til at ”føle klarere”, en afgørende og central færdighed såvel for vores ud-vikling som vores forståelse af os selv og andre, sammen. Mentali-seringsevnen driver den måde, hvorpå vi handler sammen med andre og former, gennem udvikling af selvrepræsentationer, sel-vets fortsatte udvikling, (Fonagy 2007 s. 253). Mentalisering er altid forbundet med følelsesmæssige kvaliteter, hvor ”følelser hjælper os med at få tingene på plads”. (Goldie, 2004).Kursusdagen vil være bygget op omkring gennemgang af en hel parterapisession på video suppleret med teori og metode oplæg og med tid til øvelser og diskussion.

Tid og sted: Torsdag 6. oktober 2011 kl. 9.00-16.00. Der vil være morgenkaffe fra kl. 8.30-9.00.Restaurant GULERODSHUSET, Ringstedgade 528, 4700 Næstved.

Underviser: Kirsten Seidenfaden er cand.psych., klinisk psykolog og specialistgodkendt i psykoterapi og supervision. Hun er par-relationsterapeut og leder af Center for Relations Fokuseret Tera-pi. Sammen med sin mand, børne- og ungdomspsykiater Piet Draiby forfatter til bogen: ”Det Levende Parforhold – fra konflikt til nærvær” 2007samt medforfatter til bogen: ”Den Levende fami-lie – hvordan nærvær gir´ selvværd.” 2009.

Tilmelding: Tilmelding sker ved at kontakte kasserer Susanne Thorsted på e-mail: [email protected] for at høre, om der er ledige pladser. Derefter betales, og du er optaget.Tilmeldingsfrist: 20. september 2011. Pris: 1000 kr. inkl. moms.(Ved ønske om elektronisk afregning på-lægges gebyr på 50,- kr.). Prisen er inklusiv morgenmad, frokost, sodavand, kaffe, te og kage.Indbetaling: Skal ske til Lån og Spar Bank, reg.nr. 0400 konto nr. 4012446026.

INSTITUT FOR PERSONLIGHEDSTEORI OG PSYKOPATOLOGI (IPTP)

Kursus om neuropsykologi og psykiatri

24.-25. oktober 2011 IPTP arrangerer et todages kursus i neuropsykologisk viden med fokus på ”den neuropsykologiske værktøjskasse”, som den i dag i stigende grad anvendes i psykiatriforskning.

Formålet er at klæde kursister, der arbejder i psykiatrien eller med lignende klientel, på til at forstå baggrunden, når disse testresultater fremlægges i artikler såvel som i klinikken, samt inspirere til hvornår det vil være relevant at få en psykiatrisk patient neuropsykologisk udredt – og med hvilke metoder.

Undervisere: Adj. professor, lektor Jesper Mogensen, lektor Anders Gade, cand.psych. Marianne Thomsen samt psykolog, ph.d. Torben Østergaard. Mere detaljeret program kan findes på www.iptp.dk.

Kurset søges godkendt i Dansk Psykolog Forening.

Sted: Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-16, Roskilde. Kursusafgift: 3.300 kr. for medlemmer af IPTP, 3.600 kr. for andre. Arrangører: Birgit Bork Mathiesen og Mickey Kongerslev.

Tilmelding senest 30. september 2011 til Dorit Mortensen, [email protected].

Kontor til leje for psykolog i klinikfællesskab

Kontoret er 18 m2 med gode fælles faciliteter beliggende i Ryesgade,

Aarhus C.

Psykolog Dorte Gram tlf. 30 12 85 20

Kognitiv Center Fyn

Rettelse til annonce i Psykolog Nyt 13/2011 side 39: Tilmeldingsfristen til Trin 1 og trin 2, 2011 er rettet fra 01.08.11 til 15.09.11.

Yvonne Wintcentsen

Ledigt kliniklokale

4 dage ugentligt i centrum af Odense.

Prisidé 3000,00 kr. mdl.

Henvendelse 28 14 25 37


GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbej-dere, ansatte ved politiet og forsvaret.

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00.

Tilmeldingsfrist 15. novemberPris 23.000 kr.

Se mere på www.gdu.dk

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks:

• konfliktløsning• ændringsprocesser i organisationer• projektorienterede arbejdsformer• personale- og ledelsesudvikling

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psykologiske processer og intervenere i forhold til dem.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt tre konferencer per år.

Ansøgningsfrist 15. oktoberPris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr.

Se mere på www.opu.dk

Uddannelse til gruppeterapeut.

De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et selvstændigt modul.

Ansøgningsfristen er 2. september Pris: 35.000 kr.

Se mere på www.gapu.dk

GAU-B: 2-årig basisuddannelsei gruppeanalytisk psykoterapi

INSTITUT FORGRUPPEANALYSEKØBENHAVN

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64

GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelsePå arbejde under overfladen i gruppen

OPU: 2-årig Organisationspsykologiskuddannelse for ledere & konsulenter

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til certifikation som gruppeanalytiker.

Uddannelse indeholder:• Egenterapi i gruppe (210 timer)• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde (144 timer)• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (126 timer)• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)• Storgruppe (32 timer)• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer)

Kandidater der tidligere har gennemført den 3 årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi.

Se mere på www.gapu.dk

GAU-D: 4-årig diplomuddannelse

i i

Alle uddannelserne er med start i januar 2010.

GDU: 1-årig Gruppedynamisk Uddannelse - På arbejde under overfladen i gruppen

GDU henvender sig til personer med en videregående uddannelse, som i det daglige arbejder med og i grupper. Det kan fx være til psykologer, pædago-ger, lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HR konsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret.

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du op-når en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00-22:00

Ansøgningsfrist 30. november 2011Pris 25.200 kr

Holdopstart: Januar 2012.

GAU-D: 4-årig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Und-tagelsesvis optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-årige Uddannelse kvalificerer til Certifikation som gruppeanalytiker.

Uddannelsen indeholder:• Egenterapi i gruppe (204 timer)• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde

(145 timer)• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer)• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)• Storgruppe (32 timer)• Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer)

Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddannelse, har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i grup-peanalytisk psykoterapi.

Ansøgningsfrist 13. oktober 2011Pris for 1. år 38.850 kr


OPU: 2-årig Organisationspsyko logisk Uddannelse

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og of-fentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks.:

• Konfliktløsning• Ændringsprocesser i organisationer• Projektorienterede arbejdsformer• Personale- og ledelsesudvikling

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psy-kologiske processer og intervenere i forhold til dem.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer pr. år.

Ansøgningsfrist 15. oktober 2011 Pris for 1. år inkl. konferencer 51.200 kr


K&L: 1/2-årlig Videreuddannelse i Konsultation & Ledelse

K&L er en 1/2-årlig videreuddannelse i konsultation og ledelse med træning i at lede gennem konsulentrollen og konsultere gennem lederrollen. Uddannelsen forløbet over et halvt år på 4 moduler a 2 dage.

Ansøgningsfrist 1. oktober 2011. Pris 24.000 kr.

Holdopstart: 30. november 2011.

GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi

Uddannelse til gruppeterapeut.

De to første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en Basisuddannel-se GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul.

Ansøgningsfrist 13. oktober 2011Pris for 1. år 38.850 kr


Se mere på www.IGA-KBH.dk

Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside www.iga-kbh.dk

Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsdage kl. 12.00-20.00 (bortset fra skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser.


› RUBRIKANNONCER

www.annesaxtorph.dk

NarrativParterapiWorkshop

Workshop

2 dage3 - 4 november 2011

Multiversitetet, Århus

NarrativAutorisations

gruppefor nye psykologer

14 dage - 86 timerStart 1 Februar 2012

København

NarrativSupervisions

gruppefor kendere

6 dage • 40 timerStart 30 september 2011

København

Uddannelses forløb

Tværfagligt basisår

18 dageStart februar 2012

København

NarrativFamilieterapi

Workshop

2 dage24-25 januar 2012

København

NarrativeBørnegrupper

Workshop

2 dage11-12 april 2012

København

NARRATIVEPERSPEKTIVERKonsultation Supervision Workshops Træning

København - Helsingør - Århus

[email protected] | Mobil 22160065

Indhold: Supervisionen foregår på et primært psykodynamisk grundlag med fælles afsæt i bøgerne ”Underteksten – Psykoanalytisk terapi i praksis”, S.E. Gullestad og B. Killingmo, 2007 og ”Psychoanalytic Diagnosis – Understan-ding Personality Structure in the Clinical Proces”, Nancy McWilliams,1994, suppleret med anden relevant teori (fx om psykotraumatologi og kriseinter-vention). Den første time vil bestå af drøftelser vedrørende assessment og teori om interventionsmetode. Herefter følger to timers supervision på egne forløb. Supervisionen vil primært have fokus på psykoterapi. Det vil også være muligt at arbejde med egne supervisionsopgaver og psykologrollen/identitet Omfang: 20 gange af 3 timer med 5 deltagere som skal autoriseres og 14 gange af 3 timer til psykologer på specialistuddannelsen. Tid og sted: Psykologcentret Israels Plads hver anden onsdag fra kl. 9-12. Pris: 24.000 kr. for deltagere i gruppen med henblik på autorisation og 16.800 kr. for deltagere i gruppen med henblik på specialistgodkendelse. Der betales i 4 rater. Supervisorer: Louise Stub Wittrup og Lone Kretzschmar, autoriserede psy-kologer og specialister i psykoterapi. Tilmelding og yderligere oplysninger: [email protected], tlf. 5120 3628 eller [email protected], tlf. 5059 9780.

www.louisewittrup.dk ♦ www.kretzschmar.dk www.psykologcentretisraelsplads.dk

Supervisionsgrupper på psykodynamisk grundlag

Med henblik på autorisation eller specialistgodkendelse startes grupper i efteråret 2011

Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge

Der afholdes kursus i den nye version af K-SADS på samlet 12 ti-mer den 21. september 2011 og den 24. oktober 2011 i Odense. For kursusbeskrivelse samt informationer om godkendelser til specialistordningen se venligst vores hjemmeside: www.spbu.dk

Anne Kloster, sekretær for SPBU

Supervision

Individuel: 10 x 1 time = 9000 kr.

Gruppe, 2 deltagere: 10 x 2 timer (svarer til fuldt timetal) = 9000 kr.

Supervisor: Dorthe Djernis, Specialist i psykotraumatologi og mindfulnesstræner

Stressklinikken City, Ny Adelgade 5, 2.th, 1104 K Tlf: 6168 8011, www.djernis.net


› RUBRIKANNONCER

Konferencen omhandler de særlige problemstillinger, der knytter sig til supervision af tværfaglige grupper i institutioner for personer med psykiske eller somatiske lidelser. Spørgsmålene om hvordan man superviserer i tværfaglige miljøer, som dels varetager komplekse klientproblemer, dels er indlejret i organisatoriske strukturer med forskellige krav og evt. også konflikter, vil blive behandlet.

På konferencen belyses disse spørgsmål gennem foredrag om tværfaglige problemstillinger, supervisionsmodeller og supervision af personale, der arbejder med forskellige klientkategorier. Der vil være teoretiske oplæg og praktiske demon-strationer af supervision på narrativt, psykodynamisk og kognitivt adfærds-terapeutisk grundlag.

Program for torsdag og fredag 9 – 16.30: • Karakteristika ved den tværfaglige

supervision. Claus Haugaard Jacobsen • En almen supervisionsmodel. Preben

Bertelsen• Kognitivt adfærdsterapeutisk super-

vision. Nicole K. Rosenberg • Psykodynamisk supervision. Teori og

demo. Morten Kjølbye • Narrativ supervision. Teori og demo.

Anette Holmgren

• Tværfaglig supervision af personale der arbejder med:

• svære personlighedsforstyrrelser. Rikke Bøye • kontaktsvage i socialpsykiatrien. Karen Marie Gjengedal • børn og unge. Tine Heede • flygtninge/indvandrere. Annemarie Gottlieb.

Arrangeret som er et samarbejde mellem Aarhus universitet Psykologisk Institut, Aalborg Universitet , Psykologisk institut & Aarhus Universitetshospital Risskov af Nicole K. Rosenberg, chef-psykolog, adj. Professor specialpsykolog i psykiatri, Preben Bertelsen, cand.psych, ph.d, professor og Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych, ph.d. professor.

Deltagere: Psykologer, tværfagligt personale, læger.

Sted: Auditoriet Aarhus Universitetshospital, Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Tilmelding på mail til [email protected] der tilsender indbetalingskort og detaljeret program. Tilmelding gælder fra indbe-taling, senest 15. november 2011.

Pris: Inkl frokost og kaffe 2.700.-

Konference: Tværfaglig SuPerviSion19. – 20. januar, 2012


› RUBRIKANNONCER

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSP

Internationalt seminar med Sigmund Karterud

Mentalisering og selvsammenhængFredag 7. oktober 2011

Tænkning om metakognition, intersubjektivitet og anerkendelse har lange traditioner i Europæisk idéhistorie med centrale bidrag fra danske tænkere. I vor tid er teorierne befrugtet af empiri. Og sidenhen også med et evolutionsperspektiv. Klinisk er denne tænkningstradition knyttet til problemer med mentalisering og oplevelse af selvsammenhæng (”self cohesion”), hvilket vedrører stadig flere klienter i psykologisk/psykiatrisk praksis. En mentali-seringsbaseret behandlingstilgang giver god klinisk mening og har stigende evidens. I hvilken grad kan dette standardiseres? Er det mulig at manualisere intersubjektive kompetencer? En drøf-telse af disse spørgsmål vil ledsages af videoillustrationer.

Karterud kommer ind på: Selvet og behov for anerkendelse. Evoluti-on af mentaliseringsevnen. Mentalisering og selvsammenhæng. Mentalisering af gruppematrix. Mentaliseringsbasert behandling (MBT), implementering af MBT og erfaringer med manualiseret dyna-misk psykoterapi, individuelt og i gruppe. Klinisk vurdering (”assess-ment”) af mentaliseringssvigt. Den mentaliserende dialog med vægt på overføring og modoverføring (”mentalizing the transference”).

Sigmund Karterud er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo og overlæge ved Afd. for Personlighedspsykiatri, Oslo Universi-tetssygehus. Han leder en forskningsgruppe for personligheds-psykiatri og samarbejder med Anthony Bateman og Peter Fonagy om udviklingen af mentaliseringsbaseret terapi (MBT).

Tid og sted: Fredag 7. oktober 2011 kl. 8.50-16.30, Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, København S. Der er fortsat ledige pladser. Tilmelding foretages via www.dpsp.dk.

Intensiv MBT workshop med Sigmund Karterud

Assessment og video-supervisionLørdag 8. oktober 2011

I denne intensive MBT workshop vil professor Sigmund Karterud lægge hovedvægten på individuel psykoterapi og komme ind på assessment, caseformulering og supervision af mentaliseringsba-seret psykoterapi (MBT). Deltagelse forudsætter kendskab til og arbejde med MBT i kliniske praksis, hvor deltagerne får mulighed for at styrke sine tekniske færdigheder i MBT individuel terapi, li-gesom der vil være mulighed for at få supervision af eget med-bragt videomateriale, som scores efter MBT vurderingsskalaen.

Tid og sted: Lørdag 8. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Dansk Psyko-log Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Der er en-kelte ledige pladser. Tilmelding foretages via www.dpsp.dk.

Meritering: Begge kurser er hver godkendt med 6 timer inden for 12.4.4.2.3. anden teoretisk referenceramme og søges god-kendt i forhold til psykopatologi.

Arrangør: DPSP v. Kirsten R. Grage

www.EMDRUddannelsescenter tilbyder

Grundtræningskursus EMDR – Eye Movement Desensitization and Reprocessing

EMDR er udviklet til brug ved behandling af traumer og traumerelaterede forstyrrelser (flash backs, angst, depression, OCD mv.) – herunder PTSD. Metoden er udviklet til behandling af såvel voksne som børn. EMDR metoden har på lige fod med CBT ved valide effektundersøgelser vist sig som den mest effektive til behandling af PTSD. Begge metoder anbefales af bl.a. APA og den britiske NICE-liste som førstevalgsbehandlingsmetoder. Målgruppe: På kursus optages normalt kun autoriserede kliniske psykologer samt psykiatere med psykoterapeutisk uddannelse. Uddannelsen er pointgi-vende til autorisations- og specialistgodkendelse for psykologer. Underviser og kursusarrangør: EMDR Europe godkendt træner Lene Jacobsen, klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og trauma-tologi. Undervisningen vil foregå dels som forelæsning, dels i mindre øvelses-grupper. Tid: Grundkursus 1: Tors. 2. feb. 2012 kl.10 til lør. 4. feb. 2012 kl. 17.00. Grundkursus 2: Tors. 30. aug. 2010 til lør. 1. sep. 2012 kl. 17.00. Sted: ”Skovåsen ” i Korsør. www.skovåsen.dk. Pris: Kursus 1: kr. 6.800,00 inkl. moms. Kursus 2: kr. 7.200,00 inkl. moms. Tilmelding: www.EMDRuddannelsescenter.dk, hvor du finder flere oplys-ninger. Deltagerne optages i den rækkefølge tilmelding og betaling registreres. Yderligere oplysninger om uddannelsen fås hos: Psykolog Lene Jacobsen. E-mail: [email protected]. Tlf.: 20 68 15 74.


› STILLINGSANNONCER

!Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes hen-vendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tele-fon 35 26 99 55 eller på [email protected]

Stillinger opslået andre stederPsykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan sø-ges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el-ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en pro-cedure, som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psyko-log Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillids-repræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig sende en mail til [email protected]. Vi beder dig vedhæfte følgende:• Stillingsopslaget.• Dinansøgning.• DitCV.• Senestelønseddel.• Enbeskrivelseaf,hvadderiøvrigtharværetrelevantfor

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut-tet, før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandlerBenyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy-kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til tillidsrepræsentanten.

NÅR DU SØGER JOB

Stillinger i Psykolog NytLøn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved over-enskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psy-kologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlem-mer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretaria-tet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle ar-bejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhand-ling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kon-traktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge til-fælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kon-traktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stil-lingsannoncerne i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen > Sekretariat kan du se vores konsulenter.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.


!Glostrup Kommune

Psykolog til PPR

PPR Glostrup søger psykolog til betjening af en skole og tre gruppeordninger for børn med vanskeligheder inden for ADHD og autismeområdet.

Stillingen er en fast stilling med forventet tiltrædelse 1. november eller snarest muligt derefter.

Psykologens arbejdsopgaver• Pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn, rådgivning,

vejledning og supervision til forældre, lærere og pædagoger. • Tværfagligt samarbejde internt i PPR og eksternt til

socialforvaltning og børnepsykiatrien. • Mødeaktiviteter, udfærdigelse af skriftlige rapporter og

elektronisk journalføring. • Eventuel deltagelse i opstart af gruppetilbud eller andre

udviklingsprojekter.

Vi tilbyder• Et godt arbejdsklima med engagerede og hjælpsomme

kolleger og et psykologfagligt fællesskab. Vi har ugentlige psykologmøder med kollegial supervision, og herudover tilbydes du intern og ekstern supervision.

• Et meningsfuldt og livsbekræftende arbejde med børn og deres voksne.

• Masser af faglige udfordringer og arbejdsdage, som ikke ligner hinanden.

Vi søger• Cand.pæd.psyk. eller cand.psyk. – gerne med erfaring

inden for området. • Medarbejder med gode empatiske evner, fleksibilitet og

samarbejdsevner. • Medarbejder, der fokuserer på muligheder og ikke

problemer, og som trives med mange bolde i luften. • Medarbejder, som er i stand til at omsætte psykologisk

viden til pædagogisk praksis. • Initiativrig, iderig, nyuddannet eller erfaren psykolog. • Medarbejder som ser PPR som en fremtidig arbejdsplads

også på længere sigt.

I PPR er vi 27 ansatte: 7 psykologer, 5 talehørelærere, 3 udviklingskonsulenter, 9 støttepædagoger, 2 administrative medarbejdere samt ledelse.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overens-komst.

Ansøgning vedlagt relevante bilag inkl. eksamenspapirer sendes til: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Rådhusparken 1, 2600 Glostrup. Den kan fremsendes elektronisk til: [email protected]

Yderligere oplysninger fås hos souschef / psykologfaglig leder Jan Bentzen eller PPR-leder Søren Post på tlf. 4323 6550.

Ansøgningsfrist: 29. september 2010 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11. oktober.

Se også kommunens hjemmeside www.glostrup.dk

Glostrup Kommune

Psykolog til PPR

PPR Glostrup søger psykolog til betjening af en skole og tre gruppeordninger for børn med vanskeligheder inden for ADHD og autismeområdet.

Stillingen er en fast stilling med forventet tiltrædelse 1. november eller snarest muligt derefter.

Psykologens arbejdsopgaver• Pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn, rådgivning,

vejledning og supervision til forældre, lærere og pædagoger. • Tværfagligt samarbejde internt i PPR og eksternt til

socialforvaltning og børnepsykiatrien. • Mødeaktiviteter, udfærdigelse af skriftlige rapporter og

elektronisk journalføring. • Eventuel deltagelse i opstart af gruppetilbud eller andre

udviklingsprojekter.

Vi tilbyder• Et godt arbejdsklima med engagerede og hjælpsomme

kolleger og et psykologfagligt fællesskab. Vi har ugentlige psykologmøder med kollegial supervision, og herudover tilbydes du intern og ekstern supervision.

• Et meningsfuldt og livsbekræftende arbejde med børn og deres voksne.

• Masser af faglige udfordringer og arbejdsdage, som ikke ligner hinanden.

Vi søger• Cand.pæd.psyk. eller cand.psyk. – gerne med erfaring

inden for området. • Medarbejder med gode empatiske evner, fleksibilitet og

samarbejdsevner. • Medarbejder, der fokuserer på muligheder og ikke

problemer, og som trives med mange bolde i luften. • Medarbejder, som er i stand til at omsætte psykologisk

viden til pædagogisk praksis. • Initiativrig, iderig, nyuddannet eller erfaren psykolog. • Medarbejder som ser PPR som en fremtidig arbejdsplads

også på længere sigt.

I PPR er vi 27 ansatte: 7 psykologer, 5 talehørelærere, 3 udviklingskonsulenter, 9 støttepædagoger, 2 administrative medarbejdere samt ledelse.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overens-komst.

Ansøgning vedlagt relevante bilag inkl. eksamenspapirer sendes til: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Rådhusparken 1, 2600 Glostrup. Den kan fremsendes elektronisk til: [email protected]

Yderligere oplysninger fås hos souschef / psykologfaglig leder Jan Bentzen eller PPR-leder Søren Post på tlf. 4323 6550.

Ansøgningsfrist: 29. september 2010 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11. oktober.


Psykologer til PPR i Glostrup Kommune

Vi søger 2 psykologer til faste stillinger og 2 barselsvikarer:1. Fast stilling, 37 timer, 0-6 års området, snarest muligt2. Fast stilling, 31 timer, 6-18 års området, snarest muligt3. Barselsvikariat, 37 timer, 0-6 års området, 1.11.20114. Barselsvikariat, 37 timer, 6-18 års området, 1.11.2011

Psykologernes arbejdsopgaver:• Pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn og rådgivning, vej-

ledning og supervision til forældre, pædagoger, lærere og ledere • Tværfagligt samarbejde i PPR, samt med sundhedspleje og so-

cialforvaltning • Mødeaktiviteter, udfærdigelse af skriftlige rapporter og elektro-

nisk journalføring • Eventuel deltagelse i opstart af samtalegrupper eller andre udvik-

lingsprojekter• Betjening af specialgrupper: Småbørnspsykologerne betjener

Mejsegruppen (dagtilbudsgruppe), Bien (sprog-talegruppe), en indskolingsklasse og to skolebegyndergruppeordninger for børn med ADHD og Autisme. Psykologerne på skoleområdet betjener foruden almenområdet specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og en AKT gruppe

Vi tilbyder:• Et godt arbejdsklima med engagerede og hjælpsomme kolleger

og et psykologfagligt fællesskab • Ugentlige psykologmøder med kollegial supervision• Fast intern supervision• Et meningsfuldt og livsbekræftende arbejde med børn og deres

voksne • Ekstern supervision mhp. autorisation til de fastansatte psykolo-

ger

Vi søger:• Cand.pæd.psych. eller cand.psych. – gerne med erfaring inden

for området • Medarbejdere med gode empatiske evner, fleksibilitet og samar-

bejdsevner • Medarbejdere, der fokuserer på muligheder og ikke problemer,

og som trives med mange bolde i luften • Medarbejdere, som er i stand til at omsætte psykologisk viden til

pædagogisk praksis • Initiativrige, idérige, nyuddannede eller erfarne psykologer

I PPR er vi 26 ansatte, 7 psykologer, 5 talehørelærere, 3 udviklings-konsulenter, 9 støttepædagoger, 2 administrative medarbejdere samt ledelse.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til: Pædagogisk Psyko-logisk Rådgivning, Rådhusparken 1, 2600 Glostrup. Den kan fremsendes elektronisk til: [email protected]

Angiv i ansøgningen, hvilke stillinger du søger.

Yderligere oplysninger fås hos souschef/psykologfaglig leder Jan Bentzen eller PPR-leder Søren Post på tlf. 43 23 65 50.

Ansøgningsfrist: 12. september 2011 kl. 12. Vi forventer at afholde ansættelsessamtalerne d. 22. og evt. d. 23. september 2011.


[email protected]

PSYKOLOGVIKAR TIL PPR I SYDDJURS

Da en af vore medarbejdere har fået orlov, er en stilling som psy-kolog 37 ti. ugl. ledig i perioden pr. 1.10.11 til den 31.5.12 med mulighed for forlængelse.

Vi søger en dygtig og engageret psykolog, der kan arbejde selv-stændigt og tværfagligt i en travl og udfordrende dagligdag.

Vi søger en psykolog med PPR-erfaring og gerne med autorisa-tion til at løse PPR opgaver i vores ene skoleteam og som gerne har særlig viden og erfaring fra specialområdet.

Er du interesseret kan du læse hele stillingsopslaget på www.syddjurs.dk. For yderligere information er du velkommen til at kontakte PPR leder Jørgen Steen Hansen, tlf. 8753 5079 el-ler mobil nr. 2117 2945.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, udtalelser og andre relevante bilag skal være modtaget den 15.9.2011 med morgenposten eller pr. mail til [email protected]

PPR, Hovedgaden 77, 8410 Rønde.

[email protected]

Psykolog søger nyt job –Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net.

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

1

Det sørgende menneske –



Thisted Kommune RådhusetAsylgade 307700 Thisted Tlf. +45 9917 1717 www.thisted.dk

Psykolog - Asylcentre til uledsagede børn og unge (UMI_center) - Børnecenter Vestervig

Vi har vurderet at det nu er tid til at udvide psykolog staben til to psykologer.

Derfor søger vi en psykolog med tiltrædelse den 1. november 2011. Stillingen er på fuld tid.

Børnecenter Vestervig er en døgninstitution for uledsagede unge fl ygtninge i alderen fra 13 til 17 år. Centret består af to afde-linger: Vestervig og Agger, samt en intern skole i Stagstrup.

For øjeblikket har centret udelukkende drenge, som kommer fra forskellige lande.

Centret har kapacitet til 90 unge med ca. halvdelen på hver afdeling. Længden af drengenes ophold på centret er planlagt til en varighed på 4 – 6 måneder, indtil deres asylsag er færdigbehandlet.

Psykologens hovedopgaver vil være som fl g.:• udredningsopgaver i relation til PTSD

og andre psykiatriske lidelser samt eventuelle udviklingsforstyrrelser

• behandling af sorg, krise og traume med udgangspunkt i traumatiseringens betydning for udviklingen af person-ligheden

• arbejde med grundlæggende psykolo-giske problemstillinger for mennesker med en fl ygtningespecifi k baggrund.

Vi søger en psykolog, der har• autorisation eller er i et autorisations-

forløb• erfaring med og lyst til at lave psyko-

logiske udredninger• erfaring med behandling af sorg, krise

og traume

• erfaring med og interesse i at arbejde med unge mennesker med fl ygtninge-baggrund

• evnen til at indgå i et tværfagligt sam-arbejde og arbejde ud fra en helheds-orienteret vinkel

• humoristisk sans, evne og lyst til at arbejde selvstændigt

Vi tilbyder• tilknytning til centres to afdelinger og

skole, hvor arbejdsgange og metoder er under stadig udvikling, hvor du kan og vil være med til at sætte dit præg

• tværfaglige samarbejdspartnere på cen-trene

• Et behandlerteam bestående af to psyko-loger, en psykiater, en sygeplejerske, en sundhedsplejerske, og to social-koordinatorer

• nødvendig relevant opkvalifi cering.

Yderlige oplysninger ved centerleder Simon Severinsen tlf. 9917 3091 mail [email protected] eller centerpsykolog Birgithe Bennetzen på tlf. 9917 3096.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og princip-perne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist16. september 2011 kl. 12.00.

Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis sendes til:

[email protected] eller

Vestervig BørnecenterVestergade 567770 Vestervig

[email protected]



Jobb

norg

e.no

Avdeling for Rusrelatert psykiatri og avhengighet består av 6 enheter fordelt i Oppland og Hedmark, med virksomhet på sanderud, Hov i Land og Sørlihaugen Reinsvoll.

Psykolog på Skjermet enhet er behandlingsansvarlig og driver vurdering, utredning og individualsamtaler med pasientene. Psykologen har også et veiledningsansvar for personalet og et faglig ansvar på enheten. Psykologen samarbeider i tverrfaglig team og med ledelsen.

Avdeling for Rusrelatert psykiatri og avhengighet – Skjermet enhet HovPsykolog (Ref.nr. 1132754256)

100 % fast stilling

Kontaktpersoner: Lill Katrin Hansen, tlf. +47 61 12 92 41 eller Erik Szabo, tlf. +47 62 58 15 77

Sykehuset Innlandet HF bruker elektronisk verktøy til rekruttering (WebCruiter).Gå inn på våre hjemmesider www.sykehuset-innlandet.no for å søke stilling og for fullstendig utlysningstekst.Søknadsfrist: 25.09.2011

Praksiskandidat søges

Centrum Psykologerne v. cand.psych., specialist Lillian Svensson har ledig prak-siskandidat stilling pr. 1. december 2011.

Praksissen er beliggende over for

Hillerød Station.

Kontakt: [email protected]

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2011.

Centrum Psykologerne v. Hillerød Station

Nordre Jernbanevej 22 3400 Hillerød

DANSK PSYKOLOG FORENING

Undervisere tilkursusprogrammet 2012GENOPSLAG

Dansk Psykolog Forenings kursusudvalg søger undervisere til undervis-ningen på en række kurser, der opslås i foreningens kursusprogram 2012. Kurserne afholdes i 2012 i København eller Aarhus. Undervisningsdagene aftales senere. Kurserne er godkendt til specialistuddannelserne inden for det tværgående modul og børne- og voksenmodulet.

DET TVÆRGÅENDE MODULKurserne skal give mulighed for faglig indsigt på tværs af specialerne med fælles basisdiscipliner eller fælles arbejdsområder. Indholdsmæssigt er der tale om introducerende kurser, der skal bidrage til en fleksibilitet og faglig bredde i den enkeltes uddannelsesforløb. Niveaumæssigt vil den forskn-ings- og erfaringsbaserede viden, som formidles på kurserne, være på postgraduat niveau.

3.5. Angst og depression – København Varighed: 12 timer.

BØRNEMODULETKurserne skal give den kommende specialist en bred teoretisk viden inden for børneområdet med særlig vægt på kendskab til udredning og sætte psykologen i stand til at foretage en faglig metodisk udredning af psykiske forstyrrelser hos børn og unge. Psykologen skal via børnemodulet opnå indsigt i diagnosesystemer og klassificering af dysfunktioner hos børn og unge og sættes i stand til at vurdere relevante interventionsformer og mulige visitationsfordele. Den kommende specialist skal erhverve kendskab til nyere forskning inden for området og viden om relevant lovgivning og om etiske problemstillinger.

5.2. Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser – AarhusVarighed: 30 timer.

5.3. Den psykologiske undersøgelse – AarhusVarighed: 36 timer.

LÆS HELE OPSLAGETSe det fulde stillingsopslag med kvalifikationskrav, aflønning mv. på www.dp.dk > Om foreningen > Ledige stillinger.

Ansøgningsfrist: 19. september 2011.

Dansk Psykolog Forening er en fagforening og en faglig forening for psykologer. Medlemstallet er ca. 9.000. I sekretariatet er der ansat 48 medarbejdere. Se også vores hjemmeside: www.danskpsykologforening.dk

[email protected]


› INDMELDTE OG NYT JOB

indmeLdteCand.psych.Katja Anna Hybel

Stud.psych.Lotte Munkholm Højfeldt

Stud.psych.Cecilie Hagen Høxbroe

Stud.psych.Mette Kirstine Westerlund Ibsen

Stud.psych.Maria Iversen

Cand.psych.Maria Malthe Trier Jacobsen

Stud.psych.Jasmin Jawa

Stud.psych.Andreas Mouritzen Jensen

Stud.psych.Andreas Brøgger Jensen

Stud.psych.Anne Berg Jensen

Cand.psych.Line Boe Jensen

Stud.psych.Louise Hykkelbjerg Jensen

Stud.psych.Mie Jensen

Stud.psych.Morten Gade Jensen

Stud.psych.Silla Marie Jensen

Stud.psych.Kasper Bendix Jepsen

Stud.psych.Mette Johansen

Cand.psych.Benedikte Jordet

Stud.psych.Eya Betina Jørgensen

Stud.psych.Lise Karlshøj

Stud.psych.Johan Krabbe

Stud.psych.Johan Kastrup Krogh

Stud.psych.Lilian Parker Kaule

Cand.psych.Mathilde Sara Kaan

Stud.psych.Hanne Kierkegaard

Stud.psych.Marlene Crone Kjeldsen

Stud.psych.Maja Elisabeth Knudsen

Stud.psych.Misha Veronica Dimma Krohn

Stud.psych.Sanne Koch Jacobsen

Cand.psych.Stine Mølbjerg Kristensen

Stud.psych.Kimmie Majenborg Kristiansen Cand.psych.Louise Kristiansen

Stud.psych.Nadia Maina Korfitsen

Stud.psych.Kiva Maria Krohn

Cand.psych.Michelle Larsen

Stud.psych.Réthoré Gehrt Laursen

Stud.psych.Ida Marie Lautrup

Stud.psych.Karoline Lorenzen

Stud.psych.Andrea von Linstow

Stud.psych.Søren Lyhne

Cand.psych.Mariam Mellouli

Stud.psych.Sara Holst Munk

Stud.psych.Maria Bruun Nielsen

Stud.psych.Mikkel Nielsen

Stud.psych.Tine Blom Nielsen

Stud.psych.Freya Noer

Stud.psych.Iben Agergaard Olsen

Cand.psych.Claus Rønnow Pedersen

Stud.psych.Karsten Opstrup Pedersen

Stud.psych.Heidi Berg Petersen

Stud.psych.Britt Riber

Cand.psych.Anja Rose

Cand.psych.Birgitte Rosenkilde

Stud.psych.Mona Kjærgaard Schultz

Stud.psych.Anne Tille Vedel Schøler

Stud.psych.Pernille Slipsager Jørgensen

Stud.psych.Thomas Patric Stilvang

Stud.psych.Jonas Stuhr

Stud.psych.Jeppe Sørensen

Stud.psych.Mathilde Hegnsgaard Sørensen

Stud.psych.Anne Rais Toft

Cand.psych.Mille Bjørg Vinsten

Cand.psych.Maria Waltoft

Stud.psych.Katrine Werge

Stud.psych.Danny Wilson

Cand.psych.Per Østergaard

Cand.psych.Rikke Østerkjærhus

Cand.psych.Else Sofie Årdalen

nyt job› offentlig ansættelse

Cand.psych.Marina Runa BergstrømKlinik for SelvmordsforebyggelseRegion SjællandPr. 9.5.2011

Cand.psych.Kirsa Mørkeberg DemantKompetencecenter foraffektive lidelserRegion HovedstadenPr. 15.8.2011

Cand.psych. Jonas HansenPPR, Roskilde KommunePr. 1.8.2011

Cand.psych.Tine Nødgaard HansenCenter for SelvmordsforebyggelseDe Psykiatriske SpecialklinikkerPsykiatrisk Hospital, RisskovRegion MidtjyllandPr. 22.8.2011

Cand.psych.Inge Dalby NielsenKlinik for AngstlidelserDe Psykiatriske SpecialklinikkerPsykiatrisk Hospital, RisskovRegion MidtjyllandPr. 1.8.2011

Cand.psych.Mette JensenPsykiatrisk Center GlostrupRegion HovedstadenPr. 1.4.2011

Cand.psych.Sabine SchrøderKlinik for SpiseforstyrrelserGentofte HospitalRegion HovedstadenPr. 1.9.2011

› Privat ansættelse

Cand.psych.Agnes Hastrup AndersenSyddansk Smerteklinik6100 HaderslevPr. 1.7.2011

Cand.psych.Otilia HenriksenFrivilligcenter SR-Bistand2200 København NPr. 27.7.2011

Cand.psych.Judy Enevold Hjulmand Fobiskolen.dkPr. 1.7.2011

Cand.psych.Janni Helene JuulVilla Musica34300 HillerødPr. 24.1.2011

Cand.psych.Ida KochDen Gule Flyer2200 København NPr. 1.7.2011

Cand.psych.Signe Vynne NielsenPPR Nørrebro Københavns KommunePr. 15.8.2011

Cand.psych.Anne-Sofie OlesenNeuropsykologisk KlinikPsykologerne i Centrum8700 HorsensPr. 26.4.2011

Cand.psych.Simon SalomonKIApro, 2860 Søborg14.7.2011

Cand.psych.Ulrik SchneiderKræftens BekæmpelseRoskildePr. 1.4.2011

› Selvstændig virksomhed

Cand.psych.Elisabeth ChristensenPrivat PraksisKornvænget 1A3650 ØlstykkePr. 1.8.2011

Cand.psych.Maria DresslerPrivat PraksisIngemannsvej 20B, 1.2610 RødovrePr. 1.8.2011

Cand.psych.Sarah Sophie HansenPsykolog Lene Abel ApSSlotsgade 17. 1.3400 HillerødPr. 22.8.2011

Cand.psych.Otilia HenriksenPositiv Psykologisk RådgivningVesterbrogade 62 A1620 København VPr. 4.1.2011

Cand.psych.Eva Erud JackPrivat PraksisDaugløkke Ege 693050 HumlebækPr. 1.8.2011

Cand.psych.Birgitte Mai JeppesenFamiliens PsykologpraksisNørregade 71-75, 2. th.5000 Odense Pr. 1.4.2011

Cand.psych.Benedikte JordetPsykologgruppenHans Borges Gade 41, st. tv.8000 Aarhus CPr. 1.5.2011

Cand.psych.Mia LindDet Ambulante HusPsykoterapiklinikkenRegion HovedstadenPr. 15.8.2011

Cand.psych.Kira MelePrivat PraksisMejlgade 638000 Aarhus CPr. 1.8.2011

Cand.psych.Karlo MørchPsykologisk KonsultationFlintebakken 2148240 RisskovPr. 1.5.2011

Cand.psych.Henrik NielsenPsykologpraksis v.HovedbanegårdenTietgensgade 641704 København VPr. 9.5.2011

Cand.psych.Julie OlsenPsykologfirmaet Kirsten DraibyFredens Torv 8, 3.8000 Aarhus CPr. 1.6.2011

Cand.psych.Hanne PedersenPsykologerne 1. salVesterbrogade 62 A, 1.1620 København V.Pr. 17.7.2011

Cand.pæd.psych.Gitte RasmussenPsykolog KlinikAdelgade 119 B5400 BogensePr. 1.8.2011

Cand.psych.Henrik TranbergPrivat praksisHerlufsholmvej 672720 VanløsePr. 1.6.2011

Cand.psych.Niels Balslev WendelboeHR Wendelboe ApSVed Damhussøen 8 2720 VanløsePr. 1.6.2011

Cand.psych.Mette ÆrøPrivat PraksisLollandsgade 188000 Aarhus CPr. 1.8.2011

dansk Psykolog foreningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: [email protected] Web: www.dp.dkMandag-torsdag kl. 10-16Fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

århus-kontoretArosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSEFormand:Mag.art. Roal [email protected]. 35 26 99 55

Cand.psych. arne Grønborg [email protected]. 29 47 79 58

Cand.psych. Eva Secher [email protected]. 60 61 05 32

Cand.psych. jacob Risbjerg Nø[email protected]. 61 42 68 85

Cand.psych. Rie [email protected]. 29 71 45 30

Cand.psych. Henriette Palner [email protected] Tlf. 24 83 11 58

Cand.psych. anne merete Strø[email protected]. 35 35 20 94

Cand.psych. ditte Sö[email protected]. 66 19 17 76

Cand.psych. anne [email protected]. 30 59 70 60

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. Nina jürs [email protected] Tlf. 25 39 23 23

Stud.psych. Helene Quist Langhoff [email protected]. 23 64 11 67

EtikNÆVNFormand:Lisbeth Sten JensenNæstformand:Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:Finn Christensen, Lisbeth borregaard Thorsen, Henning Damkjær

Suppleanter: Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen

TelefonrådgivningJytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected]

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

so

rte

re

t M

Ag

As

inP

os

t s

MP

NYHEDER FRA HANS REITZELS FORLAg

SuSan Hart (red.)

NEuROAFFEkTIv pSYkOTERApI mED bøRNneuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi. denne bog omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde med spædbørn, børn og familier og er en samling af artikler af både udenlandske og danske forfattere.498 kr. (vejl.)

Bruce d. Perry og maia Szalavitz

DRENgEN, DER vOkSEDE Op SOm HuNDBørnepsykiater Bruce d. Perry forklarer klart og forståeligt, hvad der sker med hjernen, når børn udsættes for ekstrem stress. Han fremlægger nyskabende metoder til at lindre disse børns smerte og hjælpe dem til at blive velfungerende voksne. 298 kr. (vejl.)

rikke ScHwartz

DEN pSYkOLOgISkE uNDERSøgELSE AF bøRNBogen omhandler de elementer, som indgår i en udredning af børn og unge. Fra henvisning og afklaring af sagens problemstilling til formidling af undersøgelsesresultatet og udformning af erklæring. Sigtet er at forstå barnets vanskeligheder med udgangspunkt i det dynamiske samspil mellem prædisponerende, vedligeholdende og beskyttende faktorer.298 kr. (vejl.)

hansreitzel.dk

uDkOmmER mEDIO

SEpTEmbER

afskedens time -...

Documents