Psykologernes fagmagasinNr. 06 | 2016 | 2. årgang

En af de der piger 16

Psykologernes fagmagsin

Nr. 06 | 2016 | 2. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

Dette nummer: 11. juni 2016Næste nummer: 9. juli 2016

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus WennermarkKontakt: p-magasin@dp.dk

Dette nummerForside: Asbjørn Sand Trykoplag: 10.604ISSN 2445-6322: P (print)ISSN 2445-6330: P (online)DK ISSN: 0901-7089Design og layout: e-Types DailyTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

AnnoncerJob- og produktannoncer:DG MediaT: 3370 7694, epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt)

Rubrikannoncer:Heidi Strehmel, bladsekretærT: 3525 9706, p-magasin@dp.dk

Annoncedeadlines:Nr. 7: 8.6 (produktannoncer) & 24.6 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 9.7Nr. 8: 27.7 (produktannoncer) & 12.8 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 27.8Nr. 9: 24.8 (produktannoncer) & 9.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 24.9

Abonnement1.385 kr + moms p-magasin@dp.dk

UdgiverDansk Psykolog ForeningStockholmsgade 272100 København ØT: 3526 9955www.dp.dk

Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

Fagartikler

Psykologi & VidenFølg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis – skrevet af psykologer. www.dp.dk

Nye artikler i maj:

Den gode ensomhedAf Peter Elsass, professor i klinisk psykologi

Hvordan kan systemisk tankegang og nyere sorgteori benyttes i det socialpædagogiske arbejde med flygtningefamilier?Af Ann-Jeanette Weitling, psykolog, og Rikke Baden, leder Bak-Op ApS

2016 | nr. 06 | | 3

Indhold

God og dårlig mindfulnessInterview med Jon Kabat-Zinn, der mener,

at meditation har revolutionspotentiale, men

advarer mod ’McMindfulness’

10

SvindelkurserSagsbehandlere sendes på kurser

for at lære at spotte sociale svindlere,

der ’simulerer’ psykiske lidelser.

Stærkt problematisk, mener specia-

lister i retspsykiatri og socialret

4

Efter katastrofenFem år efter atomulykken i Fukushima har

et japansk forskerhold undersøgt de psykiske

eftervirkninger af evakueringen

34

For hver dollar, et land bruger på at opgradere behandlingsindsatsen over for depression og angst, får

man gennemsnitligt fire dollar igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne i befolkningen

28

Af Henning Due, journalist

4 | | nr. 06 | 2016

Sygdomssvindel

Illu

stra

tio

n: M

on

ge

Qu

en

tin

Spot en svindler

2016 | nr. 06 | | 5

Sygdomssvindel

L yver en sygemeldt borger om at lide af en

depression, hvis personen taler meget

om selvmordstanker?

Har en kontanthjælpsmodtager med diagnosen

posttraumatisk stresstilstand, PTSD, reelt lidelsen,

hvis personen ikke kan gå på arbejde, men godt

kan gå i biografen?

Det mener virksomheden Liva Kurser at kunne

give svar på. En privat kursusudbyder, der mål-

retter kurser til kommunale sagsbehandlere og

andre ansatte, som dagligt håndterer sager om

sygedagpenge, kontanthjælp, børne- og ungeydelser

og førtidspension.

Et af kurserne, Psykisk sygdom eller socialt

bedrageri, der senest blev udbudt på Liva Kursers

hjemmeside til afholdelse 22. maj 2015, giver ifølge

en beskrivelse fra hjemmesiden ”et godt indblik

i tegn på psykisk sygdom og tegn på bedrageri.”

I kursusbeskrivelsen kan man også læse, at

”socialt bedrageri årligt koster samfundet milliar-

der af kroner og kan være svært at gennemskue

– især i forbindelse med psykiske lidelser.” Og at

”borgeren har, i nogle tilfælde, held til at alliere

sig med sundhedspersoner, der er blevet bedraget

til at skrive udtalelser og attester. Der findes hel-

digvis redskaber, som kan hjælpe til at afklare,

om sagen drejer sig om reel psykisk sygdom eller,

om der er udtryk for andre dagsordener.”

Lignende formuleringer finder man i beskrivel-

sen af et andet Liva-kursus, simulation og

overdrivelse i sagsbehandlingen.

”Det er velkendt, at mennesker er tilbøjelige til

at opfinde eller overdrive symptomer for at opnå

særlige økonomiske ydelser, undgå straf eller

andet. Få psykiaterens retningslinier for, hvordan

du bedst afdækker problemet, så du kan sikre et

korrekt sagsforløb.”

Ordlyden er ikke det eneste, kurserne har til

fælles.

I årevis har mindst 20 af landets kommuner

sendt medarbejdere fra blandt andet jobcentre

og social- og sundhedsforvaltninger på den type

kurser.

Alt sammen betalt af kommunale arbejdsgi-

vere, der blandt andet tæller landets tre største

kommuner, Københavns, Aarhus og Odense

Kommune.

Det viser en kortlægning, Magasinet P har gen-

nemført via aktindsigt hos samtlige af landets

kommuner.

Liva Kurser ejes af læge Vibeke Manniche og

sælger bl.a. kurserne via kursusvirksomheden

Lægeservice, der også ejes af Vibeke Manniche.

Kurserne afholdes af Vibeke Manniche selv

sammen med en række eksterne undervisere,

heriblandt psykiaterne Henrik Day Poulsen og

Lars Søndergaard.

Liva Group ApS, der er moderselskab for både

Liva Kurser og Lægeservice, og som også driver

Forlaget Liva og tæller udgivelser som Hverdagens

psykopater af Henrik Day Poulsen, har næsten

tredoblet sin indtjening på tre år og kunne i slut-

ningen af 2014 notere sig for et bruttoresultat på

cirka 2,7 millioner kroner.

Populære kurser

Magasinet P’s afdækning viser, at mindst 14 af

landets kommuner, heriblandt København,

Aarhus og Odense Kommune, i perioden 2010 til

2015 har sendt medarbejdere på kurset Socialt

bedrageri – lægeligt og socialt, mens mindst én

kommune, Gladsaxe, har betalt for mindst fire

medarbejders deltagelse i kurset Simulation og

overdrivelse i sagsbehandlingen.

En række kommuner har i årevis sendt medarbejdere på kurser for at lære at spotte sociale svindlere, der ’simulerer’ psykiske lidelser. Men sagsbehandlere hverken må eller kan foretage den slags sygdomsvurderinger, fastslår specialister i retspsykiatri og socialretsjurister.

6 | | nr. 06 | 2016

Sygdomssvindel

I mindst to kommuner, Køge og Morsø, har med-

arbejdere fået betalt kurset For rask til at være syg,

mens kurset Psykopater i sagsbehandlingen/hver-

dagens psykopater har haft besøg af medarbejdere

fra mindst tre kommuner, Hørsholm, Svendborg

og Frederiksberg Kommune.

Magasinet P er kommet i besiddelse af en Power-

point-præsentation fra kurset Simulation og

overdrivelse i sagsbehandlingen, der blandt andet

beskriver, at ”tegn på usandhed” kommer til

udtryk ved, at en person ”taler i højere toneleje,”

giver ”mere tøvende svar,” ”gnider, klør sig og

blinker oftere.”

I præsentationen står der også, at ”simulantens

hyppigste fejl” blandt andet kommer til udtryk

ved, at personen ”ofte overspiller rollen for at være

overbevisende,” ”samtidigt simulerer dårligt

uddannelsesniveau eller lav begavelse” og ”kun

simulerer, når vedkommende tror sig iagttaget.”

Andre kendetegn ved personer, som simulerer,

er ifølge præsentationen, at de ”svarer upræcist

eller tøvende,” ”gentager ofte stillede spørgsmål”

og ”beretter dramatisk.”

Simulering af skizofreni, en

af de sværeste psykiske lidelser,

er ifølge Powerpoint-præsen-

tationen også mulig og lykkes

”ofte” med ”hallucinationer

og vrangforestillinger,” mens

simulering af skizofreni

gennem blandt andet ”konkret

tænkning” og ”tankeforstyrrelser” derimod ”ofte

mislykkes.”

I kursusmaterialet beskrives desuden, at simu-

lering af PTSD, en anden udbredt psykisk lidelse,

blandt andet kendetegnes ved, at en person ”ikke

kan arbejde, men stadig holder ferie, går i biogra-

fen og deltager i sociale arrangementer,” mens

såkaldte simulanter af depression ”ofte” beretter

om ”ekstrem tristhed, selvmordstanker,” men

”sjældent” beretter om ”koncentrationsbesvær”

eller ”tidlig morgenopvågning.”

Svært problematisk

Magasinet P har forelagt materialet for tre rets-

psykologer, der alle vurderer, at Liva-kurserne

hverken kan eller bør bruges af sagsbehandlere

til at vurdere, om en borger forsøger at simulere

psykiske lidelser.

– Det er svært problematisk, hvis medarbejdere

uden psykopatologisk uddannelse og ekspertise

laver den type vurderinger, siger Tine Wøbbe,

ledende psykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Hun kalder det ”en skærpende omstændighed,”

at kurserne retter sig mod en udsat gruppe borgere.

– Hvis disse borgere fejlvurderes, kan det få

afgørende betydning for deres sagsbehandling, og

samtidig bliver de mistænkeliggjort for blot at

forsøge at fortælle om deres sygdom eller oplevede

problemer. Det skriger til himlen af dårlig etik,

siger hun.

Lars Bjerggaard, stedfortrædende formand for

Dansk Retspsykologisk

Selskab og specialist i psyko-

patologi, bider mærke i den

del af kursusmaterialet, der

angiveligt kan lære delta-

gerne at vurdere, hvordan en

persons kropssprog og ad-

færd afslører, om en person

lyver om en psykisk lidelse:

– Selv de af os, der i årevis

har arbejdet med retlige

problematikker, er forsigtige

med at drage konklusioner

ud fra umiddelbar fremto-

ning og kropssprog. Det er

spændende viden, men viden,

som ofte er svær at konklu-

dere noget entydigt ud fra,

og som næppe er noget,

sagsbehandlere kan drage

nytte af at blive undervist i.

Simulation af sygdomme skal be- eller afkræftes via en lægevurdering. Ikke ved sagsbehandlerens iagttagelser og noter fra en samtale med en borger. Og slet ikke ved forhør af borgeren ved mistanke om bedrageri, som kan medføre selvinkriminering, og hvor borgeren påfører sig selv risiko for strafferetlig forfølgning – Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet

2016 | nr. 06 | | 7

Sygdomssvindel

Lars Bjerggard forklarer, at mennesker agerer

meget individuelt i deres kropssprog, når de lyver,

og at oplysninger fra flere kilder om en borgers liv

derfor er mere valide indikatorer for, om borgeren

taler sandt eller ej.

Høj fejlprocent

Selvom simulering er en officiel psykiatrisk diag-

nose, stilles den ifølge Claus Werchmeister,

retspsykolog ved Psykiatrisk Hospital Risskov,

meget sjældent i praksis, og han har personligt

aldrig – trods mange års erfaring som retspsykolog

– lykkedes entydigt med at kunne vise, at en rets-

psykiatrisk patient simulerede psykiske lidelser.

Ifølge Claus Werchmeister kan personalet på

en retspsykiatrisk afdeling i praksis bruge flere

timer på at vurdere, om en patient med specifikke

symptomer reelt lider af fx skizofreni, af en

depression, om symptomerne nærmere er udløst

af et misbrug, eller om der kunne være tale om en

grad af simulering.

– Der findes ingen sikre test, spørgsmål eller

interview-guides, der kan afgøre det. Det er vel-

kendt, at alle mennesker kan underdrive eller

overdrive et symptombillede i belastede situatio-

ner, men at vurdere graden af eventuel psykisk

sygdom og overdrivelse af symptomer forudsætter

et grundigt kendskab til psykiske lidelser, som

deltagerne på Liva-kurserne næppe har, siger han.

Claus Werchmeister ser stor lighed mellem

kursusmaterialet fra Liva Kurser og det materiale,

den anerkendte amerikanske psykiater Phillipp

Resnick gør brug af ved undervisning af psykia-

tere og psykologer.

Under Resnicks kurser præsenteres case-mate-

riale og videosekvenser af personer, som muligvis

er syge eller simulerer, og hvor de deltagende

psykologer og psykiatere efterfølgende skal afgøre,

hvad der er tilfældet.

– Fejlprocenten på disse kurser lå ofte omkring

50 procent. Det svarer til at slå plat og krone,

og så kan man kun frygte, hvad den ville være, hvis

kommunale sagsbehandlere skulle foretage vur-

deringen, siger Claus Werchmeister.

– Man skal huske, at følgevirkningerne af den

type diagnoser kan være alarmerende for en

borger, hvis ikke man er 100 procent sikker på

diagnosen, og har en sagsbehandler én gang kon-

kluderet, at en borger simulerer eller lyver, vil

en ny sagsbehandler sandsynligvis anlægge et

lignende syn på borgeren og dermed unddrage sig

muligheden for at indgå en grundig samtale med

borgeren, bl.a. med fx sigte på at henvise borge-

ren til eventuel psykiatrisk udredning, som en

ordentlig sagsbehandling kræver, siger han.

Hos Dansk Psykolog Forening bekymrer kur-

serne formand Eva Secher Mathiasen, fordi de

ifølge hende baner vejen for et uheldigt menne-

skesyn i sagsbehandlingen.

– Socialt bedrageri skal naturligvis ikke accep-

teres, men det retfærdiggør ikke denne typer kur-

ser, som er med til at marginalisere og udstille

borgere, der modtager offentlig forsørgelse, og som

i forvejen er udsatte, siger Eva Secher Mathiasen.

En retlig opgave

De senere år er der gjort flere forsøg på at afdække

omfanget af socialt bedrageri i Danmark – senest

i 2011, da KMD Analyse udsendte en spørgeskema-

undersøgelse til kommunernes kontrolenheder

og kom frem til, at der årligt begås socialt bedrageri

for mellem syv og 12 mia. kr. om året. Det svarer

ifølge rapporten til tre til fem procent af samtlige

udbetalte sociale ydelser.

I 2012 gravede Deloitte Consulting et spadestik

dybere i rapporten Analyse af socialt snyd og fejl-

udbetalinger og gennemgik omkring 500 såkaldte

tilbagebetalingssager fra landets kommuner.

Mens faktorer som ’indkomst’, ’adresse’ og

’samliv’ blev fremhævet som ”primære forklarin-

ger” på fejludbetalinger og socialt snyd, blev

sygdomssimulering ikke nævnt en eneste gang

i rapporten.

Formentlig fordi sygdomssimulering, ligesom

alle andre former for socialt bedrageri, i sidste

ende skal kunne bevises, før en kommune kan

træffe afgørelse om at stoppe udbetaling af fx

kontanthjælp.

Og i den type sager tæller sagsbehandlerens

mistanke ikke som bevismateriale, forklarer

Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved

Københavns Universitet.

– Simulation af sygdomme

skal be- eller afkræftes via en

lægevurdering. Ikke ved sagsbe-

handlerens iagttagelser og noter

fra en samtale med en borger.

Og slet ikke ved forhør af borgeren

ved mistanke om bedrageri, som

kan medføre selvinkriminering,

og hvor borgeren påfører sig selv

risiko for strafferetlig forfølgning,

siger hun.

Det er altså ikke et bevis, at en

borger opfører sig på en anden

måde eller siger noget andet, end sagsbehandle-

ren forventede under en samtale.

Kommuner skal ifølge lov om retssikkerhed på

det sociale område først og fremmest sikre, at

borgeren får den ydelse, han eller hun er berettiget

til. Hverken mere eller mindre.

Såkaldt tilstrækkelig oplysning af en sag bety-

der, at kommuner på den ene side skal sikre, at

borgeren ikke begår socialt bedrageri, men på den

anden side heller ikke må antage, at borgeren vil

forsøge at snyde sig til en social ydelse.

Alene af den grund bør kommunernes køb af

Liva-kurserne vække bekymring, vurderer John

Klausen, lektor i socialret ved Aalborg Universitet.

– Hvis kurserne i praksis bruges til, at kommu-

nerne oplyser sager ensidigt alene for at værne sig

mod socialt bedrageri eller sygdomsefterlignelse,

lever de ikke op til de forvaltningsretlige krav,

siger han.

Kirsten Ketscher peger på, at kurser i socialt

bedrageri i det hele taget ikke hører hjemme i regi

af sundhedsvidenskab, men hører til inden for

strafferetslovgivningen.

– Det er ikke ulovligt at lyve, men det er strafbart

at bedrage, og man kan altså ikke diagnosticere

sig frem til, om folk er forbrydere. Det må være

en retlig opgave at vurdere, og derfor bør en læge

ikke undervise i socialt bedrageri, ligesom en

socialrådgiver heller ikke bør få et kursus i det,

siger Kirsten Ketscher.

Helt så firkantet mener formand for Dansk

Socialrådgiverforening, Maibrit Berlau, ikke, man

kan stille det op. Hun ser ikke noget problem i,

at kommunerne ruster sagsbehandlere til at vur-

dere, hvornår en borger begår socialt bedrageri.

– Men når det tenderer psykiatrisk ekspertviden,

og der er behov for en vurdering af, om en borger

lider af en psykisk sygdom, er det

ikke vores felt, siger hun.

Maibrit Berlau mener dog stadig,

at sagsbehandlere kan og skal spille

en rolle i vurderingen af sager, hvor

der er mistanke om socialt bedrageri

ved fx sygdomssimulering.

– Pointen med et tværfagligt sam-

arbejde i sagsbehandlingen af denne

borgergruppe er netop, at forskellige

faggrupper bidrager til at vurdere

borgerens situation, siger socialråd-

givernes formand.

”Generel viden”

I Gladsaxe Kommune forklarer beskæftigelseschef

Katrine Birk, at en gruppe ”specialist”-medarbej-

dere blev sendt på Liva-kurset Simulation og

overdrivelse i sagsbehandlingen for at undersøge

fænomenet sygdomssimulering.

Ifølge Katrine Birk arbejder kommunens sags-

behandlere ikke systematisk med at opspore

simulering af sygdom, og det er ifølge hende ikke

en udbredt problematik i kommunen.

Samme melding lyder fra Frederiksberg Kom-

mune, som har sendt flere medarbejdere på

kurset Socialt bedrageri og lægesamarbejde.

Her forklarer man, at medarbejderne opnåede

en ”generel viden” fra kurset.

– Vi undersøgte det her kursus for at finde ud

af, om sygdomssimulering var et problem hos os.

Det viste sig så ikke at være relevant, siger vicekom-

munaldirektør Bjørn Thomsen.

Trods flere henvendelser er det ikke lykkes

Magasinet P at få en kommentar fra Liva Kurser.

8 | | nr. 06 | 2016

Sygdomssvindel

2016 | nr. 06 | | 9

Sygdomssvindel

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

Kongevejen 155

2830 Virum

Tlf. +45 35 38 16 55

E-mail info@hogrefe.dk

www.hogrefe.dk

Psychopathy Check List - Youth version Adelle E. Forth, ph.d,

David S. Kosson, ph.d.

Robert D. Hare, ph.d

KØBENHAVN · GÖTTINGEN · BERN · WIEN · PARIS · OXFORD · PRAG · TORONTO · CAMBRIDGE, MA · AMSTERDAM · STOCKHOLM · FIRENZE

Vejledning

SpørgeskemaGlenn P. Smith, ph.d.

Oversat af Tine Wøbbe cand.psych. Specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykopatologi.

Instruktioner

Dette hæfte består af en række udsagn. Hvis du er enig i et udsagn, eller du synes, at det er korrekt eller for det meste korrekt for dig, bedes du tegne en cirkel omkring S for SANDT. Hvis du er uenig i et udsagn, eller du synes, at det er falsk eller for det meste falsk, bedes du tegne en cirkel omkring F for FALSK.

Du bedes om IKKE AT SPRINGE UDSAGN OVER. Vær venlig at besvare alle udsagn, så godt du kan, også selvom det er svært, eller hvis det virker irrelevant for dig.

F.eks. hvis du ikke har problemer med din hukommelse, eller hvis din hukommelse har ændret sig gradvist, så skal du tegne en cirkel om F for dette udsagn:

Jeg har oplevet en pludselig ændring i min hukommelse. S F

Hvis du laver en fejl, eller hvis du ønsker at ændre dit svar, så BRUG IKKE ET VISKELÆDER. Tegn et “X” over det svar, du ønsker at ændre, og tegn så en cirkel om det korrekte svar:

Jeg har oplevet en pludselig ændring i min hukommelse. S F

Før du begynder at svare på udsagnene, så vær venlig at udfylde dit navn, dags dato, dit køn, din alder og din fødselsdato på de dertil indrettede pladser øverst på næste side.

Interviewguide

PCL-R2nd

Robert D. Hare, ph.d.

Dansk udgave

Novaco Anger Scale and Provocation Inventory

Raymond W. Novaco ph.d.

NAS-PIVEJLEDNING

KØBENHAVN · GÖTTINGEN · BERN · WIEN · PARIS · OXFORD · PRAG · TORONTO · CAMBRIDGE, MA · AMSTERDAM · STOCKHOLM · FIRENZE

PCL:YV er ungdomsversionen af Hares Psychopathy Checklist. Testen måler de

samme træk og adfærdsmønstre, men er mårettet alderen 12-18 år. Den danske

udgave af testen er oversat og bearbejdet af Mickey Kongerslev og Sune Bo, den

danske vejledning er oversat af Ole Rehermann. PCL:YV sælges med den ameri-

kanske tekniske vejledning til PCL-R og med amerikanske normer for mandlige

indsatte og prøveløsladte.

SIMS er en spøgeskematest til afdækning af simulation af mentale forstyrrelser

og klinisk-psykologiske symptomer. Testen består af 75 udsagn, der kan besva-

res sandt eller falsk af patienten, og som omhandler psykoser, neurologiske, af-

fektive og amnestiske lidelser samt intellektuelle funktionsnedsættelser. Spør-

gerammen er oversat til dansk af specialpsykolog Tine Wøbbe og sælges med

amerikansk vejledning og amerikanske normer.

PCL-R er en semistruktureret interviewguide til afdækning af psykopatiske træk

og adfærdsmønstre. Testen hører til blandt de mest anerkendte værktøjer inden

for sit område. Spørgerammen og de øvrige materialer er oversat til dansk og be-

arbejdet af An-Charlotte Bondam, Susanne Bengtson og Tommy Lillebæk. PCL-R

sælges med den amerikanske tekniske vejledning samt med amerikanske nor-

mer for kriminelle og for retspsykiatriske patienter.

NAS-PI er en spørgeskematest til afdækning af problemer med at kontrollere

vrede. Testen består af to dele; 60 spørgsmål omhandler oplevelsen og regule-

ringen af vrede (NAS), og 25 spørgsmål omhandler oplevelsen af provokationer,

frustration og uretfærdighed (PI). NAS-PI er oversat til dansk af Stine Bjerrum

Møller og standardiseret på en klinisk gruppe bestående af 250 psykiatriske pa-

tienter og en ikke-klinisk gruppe bestående af 477 personer.

Robert D. Hare

PCL-R – Hare Psychopathy Checklist Revised

Raymond W. Novaco

NAS-PI – Novaco Anger Scale and Provocation Inventory

Adele E. Forth

David S. Kosson

Robert D. Hare

PCL:YV – Hare Psychopathy Checklist, Youth Version

Michelle R. Widows

Glenn P. Smith

SIMS – Structured Inventory of Malingered

10 | | nr. 06 | 2016

HARMIND FULNESS

SEJRET AD HEL

VEDE TIL?

Omkring to hundrede mennesker bevæger sig lyd-løst rundt mellem hinanden i løse bukser i en foyer i Bella Center, København. De fleste af dem går indad-vendt afsted med få millimeter i sekundet, og nogle af dem står næsten helt stille, mens de – musestille – bevæger hvert sit ben fremad.

Det er ikke alle, der forstår, hvad der foregår. Tre mænd i lædersko og jakkesæt skynder sig igennem foyeren med lange skridt, mens de kigger fnisende ned i jorden. Da de er kommet forbi foyeren, bryder de ud i latter.

Situationen kunne da også godt ligne optagelserne til en zombiefilm. Men vi er nu til heldagskursus i mind- fulness med en af verdens førende meditationsfor-skere, Jon Kabat-Zinn fra University of Massachusetts Medical School, USA. Og vi, deltagerne, øver os i virkeligheden på at slå den mentale ’zombie-tilstand’ fra. Vi har fået instrukser i gående meditation, og det betyder, at vi skal observere vores sanseindtryk med maksimal koncentration.

Dagens pensum er, som Jon Kabat-Zinn siger det, ”just this.” Altså det, der er lige nu. Hans mission handler – helt kort fortalt – om at frigøre vores bevidst- heder, så vi bedre kan være til stede i kroppen og nuet. Metoden er meditation: Via forskellige metoder lærer man at iagttage de impulser, følelser og tanker, der kan registreres af bevidstheden – uden at ’for-svinde væk’ i noget af det.

Stenaldermænd var mere mindfulEfter kurset taler Magasinet P med Jon Kabat-Zinn over et glas nødder. Det sker i et lille udhus med planter langs væggene i gården bag Hotel Guld- smeden på Vesterbro, København.

Jon Kabat-Zinn er en ældre herre på 72 år. Men han fremstår snarere som en mand i 40’erne. Bevægel-serne er lette og hurtige. Øjnene er intense, og stemmen er skarp. Ansigtsudtrykket er på samme tid fast og krigerisk – og varmt og hjerteligt.

Tror du, at menneskeheden bliver dårligere og dårligere til at være til stede i nuet, i takt med den teknologiske udvikling? Var vi mere opmærksomme, dengang vi var jæger-samlere?

– Formentlig. Der var mindre at være opmærksom på, men vi var meget mere opmærksomme. For hvis ikke vi var opmærksomme, blev vi spist. Der var en naturlig udvælgelse for mindfulness. For hvis ikke du kan læse signalerne i naturen som jæger-samler, så kommer du seriøst til at blive spist, eller du kommer til at dø af noget andet, meget hurtigt – formentlig før du når den alder, hvor vi begynder at få børn, siger Jon Kabat-Zinn.

Men i dag stiller omverdenen nogle andre krav til vores hjerner. I sine taler fra podiet i Bella Center udtrykker Jon Kabat-Zinn flere gange bekymring om de forbrugerteknologier, der har taget kloden med storm i de seneste år: smartphones, de sociale medier og så videre. Teknologierne er, som han siger, designet til at rive opmærksomheden væk fra det fysiske nu, adskillige gange i timen.

Og hvad end årsagen er, så vokser efterspørgslen efter Jon Kabat-Zinns ’medicin’ kraftigt. Aftenen inden kurset holdt han foredrag i Det Ny Teater i København, hvor omkring 1.000 mennesker mødte op i salen. Det ville, som han selv siger det, aldrig være sket for ti år siden.

2016 | nr. 06 | | 11

Tendens

Af Thomas Møller Larsen, journalist

Meditation kan føre til en ”kvanterevolution” i psykologien, mener forskeren bag mindfulness-begrebet, Jon Kabat-Zinn. Men samtidig frygter han og andre, at fænomenet er ved at blive kvalt i sin egen succes.

”WHO AM IIIIII?”Jon Kabat-Zinn spiller en nøglerolle i historien om, hvordan meditation er blevet udbredt i Vesten. I 1970’erne gjorde han – som en af de første – en række centrale meditationsprincipper i buddhismen til objekt for moderne videnskabelige studier. Siden greb andre forskere bolden. Og i de seneste årtier har adskillige studier slået fast, at det meditationsprogram, Jon Kabat-Zinn har udviklet – nemlig mind- fulness-baseret stressreduktion (MBSR) – har en markant positiv effekt på depres-sion, angst, stress og alle mulige andre psykiske lidelser.

Traditionelt har psykologien primært været baseret på samtale og sprog. Omvendt handler mindfulness om at skære igennem sproget og tankerne og om at bringe bevidstheden tilbage til sanserne. Er mindfulness en fundamen- talt anderledes tilgang til psykiske lidelser end traditionel psykologi?

– Ja. Fuldstændig. Det kommer fra en anden dimension. Jeg udviklede det her begreb ’en ortogonal rotation i bevidst- heden’ (hvor man hviler i en tilstand af bevidst nærvær frem for at ’forsvinde’ i strømmen af tanker, red.), som jeg skrev om i min bog Coming to Our Senses. Jeg føler, at de meditative traditioner har

en anden dimension i hele forståelsen af, hvad det vil sige at være et menneske eller et selv. Og hvis dét bliver indarbejdet i psykologien, så vil det ikke bare være én mere kognitiv, adfærdsmæssig teknik eller et nyt perspektiv eller en ny model af selvet. Det vil være en helt ny dimension på selvet. Næsten som en kvanterevo- lution i forståelsen af psykologi, siger Jon Kabat-Zinn.

– Potentialet er der. Men det har også potentialet til at blive afvist og ødelagt af folk, der ikke ved, hvad det er, siger han.

Sidstnævnte vender vi tilbage til.På den anden side af bordet sidder

Jacob Piet. Han er psykolog og forsker i mindfulness ved Dansk Center for Mind-fulness ved Aarhus Universitet og har et tæt samarbejde med Jon Kabat-Zinn. Han fortæller om historikken:

– Forskningen er eksploderet siden årtusindskiftet. De seneste ti år er der kommet mere end 2.500 videnskabelige artikler ud i peer review’ede tidsskrifter. Alene i 2015 er der kommet mere end 700 artikler ud på verdensplan. Det skal du sammenligne med, at der i 1990’erne kun kom mellem ti og 50 artikler ud per år. Så hele den viden, der nu er akkumuleret omkring mindfulness, er særdeles omfattende.

Men meditation kan også være farligt. Fx sætter det næsten uundgåeligt identi-teten på prøve, hvis man gør det længe nok.

Når han taler, refererer Jon Kabat-Zinn løbende til Dalai Lama og andre buddhi-stiske munke og begreber, selv om MBSR egentlig er renset for religiøse kompo-nenter. Og på podiet i Det Ny Teater – aftenen inden kurset – fortæller han his- torien om en buddhistisk munk, siddende i skrædderstilling med lukkede øjne og et stærkt forundret udtryk i ansigtet – for-dybet i meditation.

– WHO AM IIIIII? spørger munken i rummet.

Derefter holder han en pause. Så ud- bryder han:

– I DON’T KNOOOOOOW.Sådan kan det gå, når man mediterer,

forklarer Jon Kabat-Zinn med et stort smil.Intensiv meditation kan også åbne op

for traumatiske erindringer – og det sker nogle gange i et tempo, som et utrænet sind kan have svært ved at kapere. Derfor kan længerevarende meditations-retreats være en voldsom oplevelse for nogle mennesker med stærke traumer. Fx har de såkaldte Vipassana-kurser spredt sig fra Indien over hele verden. Her skal del- tagerne meditere i ti dage uden nogen former for samtale eller kommunikation med omverdenen – og uden stimulanser som kaffe og cigaretter.

Jon Kabat-Zinn ser positivt på fæno-menet. Men han forklarer, at man ikke bør holde den slags retreats, med mindre man stiller med dygtige lærere, der kan tage hånd om de problemer, der kan opstå, når forløbet er så intensivt. MBSR er mere nænsomt, mener han:

– Vi gør det på en måde, der er langt mere gradueret og human, og vi fortæller folk, at det selvfølgelig ikke handler om at opløse sig selv ud i det ydre rum – og så ikke vide, hvordan man kommer tilbage. For dét er ikke målet. Målet er ikke at op- leve kosmisk bevidsthed eller tomhed eller føle, at man ikke har et selv eller noget i den retning. Målet er at kunne være bevidst tilstede i din krop og se, om du kan føle dig tilpas i det liv, som er dit. Og at rehabi- litere. At lære at leve mere fuldt og helt.

Jon Kabat-Zinn understreger, at han ikke ønsker at styre, hvordan mind- fulness-begrebet bliver taget i brug rundt omkring i verden. Men han ser med bekymring på, hvordan mindfulness i de senere år har taget alle mulige former, som han har svært ved at stå inde for – i en grad, så man ligefrem er begyndt at tale om ’McMindfulness’.

12 | | nr. 06 | 2016

Tendens

”I USA ville jeg sagsøge dig”Der er altså bedrevet en del forskning i mindfulness. Men forskningen handler ikke om meditation i almindelighed. Langt den meste forskning har derimod undersøgt effekten af to konkrete pro-grammer: nemlig MBSR og mindfulness- baseret kognitiv terapi (MBCT). Sidst-nævnte er en videreudvikling af MBSR, som er foretaget af engelske forskere, der har inkluderet enkelte teknikker fra den kognitive adfærdsterapi.

Både MBSR og MBCT er nøje udtænkte og skemalagte. MBSR er fx et gruppefor-løb over otte uger. Deltagerne mødes til ugentlige sessioner a to en halv time med en underviser, der er uddannet inden for metoden. Og som hjemmearbejde skal de hver dag bruge en time på at øve sig.

Forskerne bag begge programmer har indbygget et krav om, at den pågældende lærer selv skal have en lang meditations-praksis bag sig. For ellers kan det være svært at give teknikkerne videre og at

tage dialogen med deltagerne. Men ingen har et overblik over, hvad der foregår hos hovedparten af de tusindvis af mindful-ness- og MBSR-lærere, der markedsfører sig på globalt plan.

I USA er MBSR et Trademark, ejet af Jon Kabat-Zinn, og sådan er det også enkelte steder i Europa. Men ingen steder i verden er ’mindfulness-underviser’ en beskyttet titel, og i langt de fleste lande er MBSR-underviser heller ikke en beskyttet titel.

Vil det sige, at jeg kunne starte som MBSR-lærer i morgen, nu hvor jeg har været til et kursus med dig?

– Ikke i USA. I USA ville jeg sagsøge dig, siger Jon Kabat-Zinn.

Men det fleste andre steder kunne jeg gøre det?

– Ja, hvis du ikke har nogen integritet, siger han.

Bekymret over ’McMindfulness’Jon Kabat-Zinn advarer jævnligt mod at starte en meditations-butik op, blot fordi man har været på et kursus eller har en baggrund i psykologien. For den praksis, han ønsker at sprede, kræver lang tids for- beredelse og træning. Og hos Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, som er det eneste danske uddannelsescenter, der samarbejder med Jon Kabat-Zinn, skal man igennem et langt og intensivt træningsforløb, før man kan kalde sig MBSR-lærer.

Jon Kabat-Zinn understreger, at han i store træk ser positivt på den store ud- bredelse, mindfulness har fået, og at der er mange undervisere over hele verden, som han har stor tillid til. Han understreger også, at han ikke ønsker at styre, hvordan mindfulness-begrebet bliver taget i brug rundt omkring i verden. Men han ser med bekymring på, hvordan mindfulness i de senere år har taget alle mulige former, som han har svært ved at stå inde for – i en grad, så man ligefrem er begyndt at tale om ’McMindfulness’.

– Det, jeg bekymrer mig for, er, at der er behandlere, der arbejder med folk, som har traumer, uden at de aner, hvad de skal stille op med dem. At de sælger ting, som

2016 | nr. 06 | | 13

Tendens

Fo

to: J

osh

ua

Sim

pso

n

14 | | nr. 06 | 2016

Tendens

de kalder ’mindfulness’, men som intet har at gøre med mindfulness, og at mind-fulness derfor får et dårligt ry. Så kommer det til at give bagslag, og dét vil sætte hele feltet 100 år tilbage, siger han.

”Folk er allerede ’fed up’”Fra 2012 til 2015 voksede antallet af ud- bydere af mindfulness – alene i Århus – med 74 procent til 144 udbydere. Det viste en analyse foretaget af lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Univer- sitet, Jørn Borup.

For at finde ud af, hvad der helt præcis foregår, er antropolog Marianne Viftrup Hedegaard på Københavns Universitet netop begyndt på et Ph.d.-studie, som skal undersøge, hvordan mindfulness og andre buddhistiske praksisser bliver brugt i det danske erhvervsliv. Hun fortæller, at mindfulness er blevet et mainstream- fænomen på massevis af arbejdspladser, hvor mindfulness-konsulenter tilbyder rådgivning, kursusforløb og retreats til medarbejdere og ledere.

– Tidligere blev mindfulness primært brugt til behandling og terapi, men siden er der kommet flere spor til. Dels uddan-nelse, hvor man inkorporerer mindfulness i læringsstrategier. Dels wellness, hvor man kombinerer det med fx slankeforløb og yoga. Og dels i arbejdslivet, hvor mindfulness sælges som et redskab til lederens værktøjskasse, som kan skabe et effektivt arbejdsmiljø med kreative, koncentrerede og robuste medarbejdere, som er mindre stressede. Det er i hvert fald det, det bliver solgt på, siger Marianne Viftrup Hedegaard og fortsætter:

– En god leder vil gerne skabe mere velvære på arbejdspladsen. Men der er også et økonomisk rationale, der gør, at man vælger at bruge mindfulness.

Og kritikere beskriver mindfulness som endnu et krav om ’selvledelse’, hvor med-arbejderen ender med ansvaret for at holde sammen på sig selv i et stresset arbejdsliv.

– Mindfulness har fået en helt anden karakter i erhvervslivet, end det har hos Jon Kabat-Zinn. Jon Kabat-Zinn itale- sætter værdier som heartfulness og com-passion, men der er ikke så meget fokus

på hjertevarme og barmhjertighed i de kurser, der bliver udbudt til erhvervslivet, siger hun.

Og nu ser det ud til, at respekten om mindfulness er ved at være udvandet. Om sit indledende feltarbejde fortæller Marianne Viftrup Hedegaard:

– Når jeg har undersøgt mindfulness i erhvervslivet, så har jeg fået flere kom-mentarer om, at det jo bare er ’varm luft’. Det ser ud til, at folk allerede er ’fed up’ på en eller anden måde. Måske fordi mind- fulness er blevet et udtryk, som man støder på i alle mulige sammenhænge.

Og så er der det med militæret.– Når amerikanske soldater bruger

mindfulness-teknikker til at kultivere ’the mind of a warrior’, så er vi langt fra den buddhistiske lære om barmhjertighed og ikke-vold. Derfor er det forståeligt, at folk som Jon Kabat-Zinn i højere grad er begyndt at reflektere over faldgruberne i mindfulness som mainstream-metode, siger hun.

Mindfulness-begrebet står altså og tipper. På den ene side risikerer det at miste sit seriøse skær. På den anden side vokser det forskningsmæssige belæg for effekten af MBSR og MBCT. Og Jon Kabat-Zinn har ambitioner om, at mindful-ness skal spille en langt større rolle, end det gør i dag – ikke mindst i psykologien.

– Hvis psykologien ikke trivialiserer mindfulness, kasserer det eller ødelægger det ved at tro, at den forstår det, når den i virkeligheden ikke forstår det, fordi den gør det til en form for ren kognition, når det er meget mere end det – så har mind-fulness og de kontemplative traditioner potentialet til fuldstændig at revolutionere psykologien. For psykologi er forståelsen af selvets natur, siger han.

– Hvis vi får en dybere og mere kontem- plativt baseret indsigt i selvets natur – hvad det er, og hvad det ikke er – så vil det trans- formere, hvordan vi arbejder med folk med kliniske problemer og diagnoser.

Bogaktuel på danskForåret har budt på to nye bøger på dansk af Jon Kabat-Zinn:

Hverdagens små mirakler.

Mindfulness for forældre. Af Myla og Jon Kabat-Zinn. Dansk Psykologisk Forlag (2016). 416 sider, 379 kroner.

Mindfulness for begyndere.

Få det nuværende øjeblik tilbage

– og dit liv. Af Jon Kabat-Zinn. Hans Reitzels Forlag (2016). 202 sider, 250 kroner

2016 | nr. 06 | | 15

Udgivelser

KulturblikAf redaktionen

BlogThe Future of Mental Health

Interview Series

Eric Maisel/Psychology Today (2016)

Fra januar til april har den amerikanske psykoterapeut, coach og forfatter Eric Maisel interviewet over 100 mennesker fra hele verden, der har alternative bud på, hvordan man løser pro- blemet med psykisk sundhed og det stigende antal mennesker, der rammes af psykiske lidelser.www.psychologytoday.com

LongreadMy Right to Die

Kevin Drum/Mother Jones (2016)

Har vi som mennesker ret til at dø, når vi vil? Debatten om aktiv dødshjælp har rullet i flere år. Den amerikanske blogger Kevin Drum har skrevet et rørende og ærligt longread om emnet – han er syg af kræft og har besluttet at tage sit eget liv, når lægen fortæller ham, at han har mindre end seks måneder til- bage at leve i. www.motherjones.com

DokumentarProfessor Green:

Suicide and me BBC (2015)

Den britiske rapper Professor Green, aka Stephen Manderson, fortæller om sin fars selvmord, om sin egen angst og depres-sion, og gennem dokumentaren undersøger han de mange komplekse faktorer omkring mænds selvmord. I Storbritannien dør cirka 5.000 mænd under 45 år ved selvmord hvert år.www.bbc.co.uk

ArtikelHow to Avoid

Empathy Burnout

Jamil Zaki/Nautilus (2016)

Professionelle, der arbejder med mennesker og kommer i kon- takt med traumatiserede personer og svær smerte, kan blive udbrændte. Hvordan undgår såvel sygeplejersker som psyko-loger eller brandmænd det? Denne artikel i det amerikanske videnskabsmagasin ser på sagen og forskningen.www.nautil.us

PodcastMindfulness med Jacob Piet

Den Spændte Hjelm/Aarhus Studenterradio (2016)

På Aarhus Universitet har psykologistuderende succes med at lave spændende radio og podcasts – i denne episode handler det om mindfulness. Jacob Piet, psykolog, ph.d. i mindfulness og uddannet i mindfulness-baseret stressreduktion er i studiet.www.mixcloud.com

BlogHubaisms

George Huba (2016)

Konfronteret med diagnosen demens gik den amerikanske psykolog George Huba for få år siden i gang med at under-søge, hvordan han kan forstå den kognitive proces, han går igennem, og forbedre sin livskvalitet i hverdagen. Han fandt en metode i visuel tænkning, nemlig mindmapping, og deler nu sine mindmaps med interesserede på sin blog. www.hubaisms.com

2016 | nr. 06 | | 17

HPV-vaccine

Det må være influenza, tænker Sofie Nissen. Hun

kan genkende symptomerne: Smerterne i leddene,

trætheden, hovedpinen. Men de forsvinder ikke,

som den slags plejer at gøre efter nogle dage, og

da hendes kæreste nogle dage senere foreslår, at

det måske kan skyldes den vaccineindsprøjtning,

hun har fået ugen forinden, opsøger hun sin læge.

I begyndelsen kan Naja Syndergaard heller

ikke se forbindelsen, men dagen efter den anden

indsprøjtning med HPV-vaccinen Gardasil bliver

hun ramt af så store nakke- og rygsmerter, at

hendes far må hente hende hjem fra skole. Da

familien samme dag kontakter deres læge, afviser

lægesekretæren, at smerterne kan have noget at

gøre med indsprøjtningen.

HPV-vaccinationen skulle egentlig skærme

Sofie Nissen og Naja Syndergaard mod den døde-

lige sygdom livmoderhalskræft, men ligesom flere

end 2.000 andre danske kvinder har de oplevet

så invaliderende sygdomssymptomer efter vacci-

nationen, at de har valgt at indrapportere dem

til Lægemiddelstyrelsen.

Kvinderne mener, symptomerne må være for-

bundet med vaccinen, men den forklaring holder

de danske sundhedsmyndigheder foreløbigt ud

i strakt arm.

EN AF DE DER PIGERDe blev vaccineret mod livmoderhalskræft, blev syge og har i mere end et år stået i centrum for en intens offentlig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Det har haft store psykiske omkostninger for mange af de såkaldte HPV-piger, viser ny undersøgelse, men behandlingstilbud skal de kigge langt efter

Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand

18 | | nr. 06 | 2016

– Vi har kigget meget grundigt på de indberettede

bivirkninger, og vi kan ikke se nogen sammenhæng

eller mønster, sagde Sundhedsstyrelsens direktør,

Søren Brostrøm, i P1 Morgen 27. april.

Dagen efter offentliggjorde Statens Serum Insti-

tut, SSI, en pressemeddelelse baseret på en på

tidspunktet upubliceret registerundersøgelse, der

ifølge SSI viser, at de kvinder, der har indrapporte-

ret bivirkninger efter HPV-vaccinationen, oftere

var syge og kontaktede egen læge, psykolog, fysio-

terapeut og sygehusvæsenet, før de fik HPV-

vaccinationen, end HPV-vaccinerede piger, der ikke

har indrapporteret bivirkninger.

Samme dag slog afdelingschef Kåre Mølbak

fra SSI fast i Politiken, at undersøgelsen ”til dels

underminerer det synspunkt, at symptomerne

kommer fra vaccinen,” fordi den ifølge ham viser,

at en del af kvinderne allerede havde symptomer,

inden de fik den første vaccine.

– Det er beroligende at vide, at mange af dem

havde symptomer i forvejen, og så er det oppe

i pigernes eller forældrenes hoved, at de oplever

bivirkninger, lød det fra Kåre Mølbak samme

dag i avisen MetroXpress.

Det er den slags udtalelser fra myndighederne,

som har været medvirkende til, at unge kvinder,

som har kæmpet med fysiske symptomer efter

at have fået vaccinen, i dag også kæmper med

psykiske problemer som fx depression eller angst

oveni de fysiske problemer.

2016 | nr. 06 | | 19

Det er konklusionen på den første og hidtil eneste

undersøgelse af kvindernes sygdomsforståelse

og symptomhåndtering; et pilotprojekt under

Region Hovedstaden, hvor godt 15 kvinder mellem

14 og 34 år har deltaget i gruppeforløb med psy-

kologer, tilrettelagt af Peter la Cour, der er specia-

list i sundhedspsykologi og leder af Videnscenter

for funktionelle lidelser i Region Hovedstaden.

Ifølge Peter la Cour har myndighedernes hånd-

tering af sagen været med til at gøre kvinderne

endnu mere syge.

– Både fordi de ikke får tilbudt nogen form for

symptombehandling eller rådgivning, men også

fordi de sidder alene tilbage med deres problemer.

Det skaber følelser af uretfærdighed, vrede, skyld

og dårligt selvværd og kan føre til egentlige psykiske

lidelser som depression, siger han.

Helt igennem uværdig

Som specialist i sundhedspsykologi har Peter la

Cour stor erfaring med at arbejde med mange

forskellige grupper af patienter. Han fastslår,

at de HPV-ramte patienter adskiller sig fra andre

sundhedspsykologiske patientgrupper, som fx

kræft- eller smertepatienter, på flere måder.

Især tre forskellige problemstillinger kendeteg-

ner gruppen af HPV-ramte: De er i fysisk dårlig

stand – fx magtede en del af deltagerne i forløbene

ikke at sidde i en almindelig stol i de to timer, en

session varede, på grund af smertetilstande, mens

20 | | nr. 06 | 2016

2016 | nr. 06 | | 21

22 | | nr. 06 | 2016

HPV-vaccine

andre fik anfald af svimmelhed, kramper eller var

ved at besvime.

De fortæller helst ikke andre om deres tilstand.

Den offentlige debat, der har kørt om de mulige

bivirkninger, har skabt frygt blandt pigerne for

at blive latterliggjort på grund af ”indbildte symp-

tomer” og er ifølge Peter la Cour blevet internali-

seret. Kvinderne er flove over eller tvivler på deres

symptomer og vil ikke være ”en af disse HPV-piger.”

Og så er der en tematik med skyld i de nære

relationer – typisk i forhold forældrene. Enten

fordi det er forældrene, som har taget beslutningen

om at lade deres datter HPV-vaccinere og nu

plages af dårlig samvittighed. Eller fordi forældrene,

som har kæmpet kampen om anerkendelse af

bivirkninger, beskrives som overbeskyttende og

overbekymrede af myndigheder og medier.

Peter la Cour finder det ”stærkt bekymrende,”

at myndighederne i den offentlige debat indikerer,

at det er de ramte kvinders

psyke, den er gal med, og at

det først og fremmest er oppe

i pigernes og forældrenes

hoveder, at bivirkningerne

opleves.

Han kalder kvindernes

situation ”helt igennem

uværdig” og mener, at myn-

dighederne er i gang med

at begå et psykologisk karak-

termord på dem.

– Hvis sundhedsvæsenet

hælder kvindernes sygdoms-

symptomer over i kategorien

’somatoforme lidelser’ (også

kaldet ’funktionelle lidelser,’

der ikke kan findes en aner-

kendt sygdomsmekanisme

bag, red.), og det har man

som udgangspunkt gjort,

antyder man, at der må være

en psykisk forklaring på deres

sygdom – selvom det ikke kan

dokumenteres – og at kvin-

derne dermed selv bærer på

ansvaret for symptomerne.

Den holdning er både Naja

Syndergaard og Sofie Nissen

blevet mødt med i hele deres

sygdomsforløb.

Psyken får skylden

Naja Syndergaard (foto) er 13 år, da hun i 2013

bliver vaccineret med Gardasil og begynder

at klage over hovedpine, ondt i halsen og andre

influenzalignende symptomer.

Hendes forældre er bekymrede, men familiens

læge tilskriver i første omgang hendes symptomer

teenage-træthed.

I de følgende måneder forværres symptomerne,

og da Naja Syndergaard et års tid senere fortæller

sine forældre, at hun i en periode har været ramt

af svimmelhed, ujævn hjertebanken og sortnen for

øjnene, bliver hun igen sendt til lægen, der tager

en blodprøve, som ikke viser noget unormalt.

Først i foråret 2015, da hendes mor falder over

en avisartikel om HPV-vaccinens bivirkninger,

henvises Naja Syndergaard til udredning på Region

Syddanmarks HPV-center på Odense Universitets-

hospital. Få dage før udredningen tager hun til

HPV-vaccine

2016 | nr. 06 | | 23

HPV-vaccine

en koncert med en veninde og kollapser med

efterfølgende hovedpine- og krampeanfald og

bliver indlagt på Kolding Sygehus.

På sygehuset i Kolding gennemgår hun et

såkaldt funktionelt forløb, hvor hun blandt andet

er til samtaler med en psykolog og får fysisk

genoptræning.

– Psykologen gravede i min fortid, og lægen

fortalte mig, at de havde oplevet masser af piger,

som reagerede ligesom mig, hvor det enten

skyldtes stress fra skolen eller problemer i hjem-

met, fortæller Naja Syndergaard.

Psykologen noterer i hendes journal, at ”Naja

har været igennem en hel del belastninger og en

del flytninger i sit liv,” og Kolding Sygehus mener,

at hendes tilstand er udløst af noget psykisk og

ikke kan forklares som bivirkninger

af HPV-vaccinen.

Det kan Naja Syndergaard

og hendes familie ikke

genkende.

Hun rammes af flere

krampeanfald og indlægges

flere gange i efteråret 2015.

Én gang diagnosticeres det

som et ”non-epileptisk

anfald,” en anden gang som

”PNES” - psykogene non-epi-

leptiske anfald (anfald, der

udløses af psykologiske epi-

soder i en persons liv, red.).

Da hun omsider kommer

til udredning på HPV-centret

på Odense Universitetshos-

pital, bliver hun ikke klogere.

Her er konklusionen, at man

ikke kan pege på én årsag.

For Naja Syndergaard er

situationen ulidelig. Hun

begynder at bebrejde sig

selv, at krampeanfaldene og

smerterne fortsætter, og hun

begynder at skære i sig selv.

– Både for at straffe mig

selv, men også som afløb

for den afmagt, jeg følte over

ikke at kunne styre mine

smerter og kramper, fortæl-

ler hun.

I perioden rammes hun

også af selvmordstanker.

– Jeg tænkte, at hvis det her fortsætter resten af

mit liv, har jeg ikke lyst til at leve.

Naja Syndergaard sendes til en psykolog, som

morens private sundhedsforsikring betaler.

– Jeg gik glip af en masse skoledage i den peri-

ode, fordi jeg ikke kunne overskue det psykisk.

Psykologen forklarede mig, at jeg var blevet ind-

hentet af alle de følelser, som jeg havde ignoreret

i de første måneder, efter jeg blev indlagt og måtte

bruge kørestol.

Da Najas Syndergaards forældre bliver op-

mærksomme på datterens problemer, vælger de

i første omgang ikke at fortælle Kolding Sygehus

om det.

– Vi var bange for, at vi ville give dem ret i, at

det hele var psykisk, hvis vi fortalte dem om det,

siger Najas mor, Mona Syndergaard.

HPV-vaccine

24 | | nr. 06 | 2016

HPV-vaccine

2016 | nr. 06 | | 25

HPV-vaccineHPV-vaccine

”Ingen siger direkte, at jeg lyver”

Psyken har også spillet en hovedrolle i Sofie Nissens (foto) liv, siden hun som

15-årig blev syg umiddelbart efter en HPV-vaccination.

Hun fik indsprøjtningerne i 2009 og har siden lidt af hovedpine, uregelmæssig

menstruation, lammelser, følelsesløshed i kroppen, besvimelser, kramper, tale-

besvær og ledsmerter.

Men I sundhedsvæsenet har man været mest været optaget af hendes fortid.

Sofie Nissen blev udsat for mobning i 7. klasse og tog som 13-årig en overdosis

medicin. Hun blev indlagt i to døgn på en psykiatrisk børneafdeling og fik samtale-

terapi og senere en recept på antidepressiv medicin.

Den begivenhed har sundhedsvæsenet hægtet sig fast i.

Sofie Nissen er blevet undersøgt på et sygehus flere gange, end de fleste menne-

sker når at blive det i løbet af et liv. Hun har været til undersøgelse på kardiologisk

afdeling på grund af mistanke om blodprop i hjernen, på endokrinologisk afdeling

på grund af mistanke om hormonsygdom, på neurologisk afdeling på grund af mis-

tanke om epilepsi, og listen fortsætter. Det tætteste, hun er kommet på en afklaring,

er diagnosen BDS, ”Bodily Distress Syndrome af moderat grad,” en funktionel

lidelse, der kan oversættes til ”kropslig stresstil-

stand”, som hun fik efter en neuropsykologisk

undersøgelse på Neurologisk Ambulatorium Vejle.

I dag er hun 22 år gammel, 20 kilo tungere,

men ikke meget klogere på, hvad hun fejler.

I et notat i en af hendes patientjournaler står

der, at hendes tidligere psykiske problemer

– ”angst” og ”muligvis også depressive symptomer”

– ”ikke er aktuelt tilstede”, men hun fortæller,

at de fleste læger, hun har talt med gennem årene,

har holdt fast i, at hendes fysiske symptomer

skyldes psykiske problemer.

– Men jeg mener, jeg kender min krop godt nok

til at vide, hvornår det er psykisk eller fysisk, siger

Sofie Nissen.

Der er aldrig nogen, der direkte har sagt til

hende, at hun lyver om sin sygdom, men der er

blevet stillet spørgsmålstegn ved hendes egen

forklaring. Af familie, af venner, af læger.

Hver gang hun taler med et fremmed menneske,

overvejer hun, om hun skal fortælle om sin tilstand.

Når hun gør det, kommer tvivlen hende sjældent

til gode.

Forleden blev hun klippet af en ny frisør. Frisø-

ren spurgte hende, hvad hun laver. Den dag

besluttede Sofie Nissen sig for at fortælle sandhe-

den. Hun forklarede frisøren, at hun er sygemeldt,

og at hun tror, det hænger sammen med

HPV-vaccinen.

– Jamen, det er der jo også så mange, der tror,

svarede frisøren.

BaggrundHPV-vaccine-sagen har fyldt medierne i flere år med hidsig debat, dokumen-tarfilm og artikler, modstridende lægefaglige synspunkter og sundheds-myndigheder med meget på spil, da HPV-vaccinationsprogrammet er en national sundhedspolitisk prioritet og har kostet statskassen millioner af kroner. Dermed skriver vaccine-sagen sig ind i rækken af potentielle danske sundhedsskandaler med Sundhedssty-relsen og medicinalindustrien som involverede parter med en tråd tilbage til eksempelvis Blødersagen fra 1980’erne, hvor 90 borgere anlagde sag mod sundhedsmyndighederne.

26 | | nr. 06 | 2016

2016 | nr. 06 | | 27

HPV-vaccine

Tvivl

Indtil videre findes der ingen solid, evidensbaseret

forskning i Danmark eller udlandet, der entydigt

be- eller afkræfter sammenhængen mellem HPV-

vaccinen og de indrapporterede bivirkninger.

Der findes heller ingen offentlige behandlings-

tilbud til kvinderne, fordi deres sygdom officielt

ikke findes.

I februar måned udsendte Sundhedsstyrelsen

en række anbefalinger til ”den faglige organise-

ring” af regionernes tilbud til ”patienter, der har

uforklarede symptomer, og som mistænker, at

deres symptomer kan skyldes HPV-vaccination.”

I rapporten konkluderer styrelsen, at der ”ikke er

kendskab til et entydigt, evidensbaseret behand-

lingstilbud til patienterne”, og at det ”ikke har

været muligt at drøfte eventuel øvrig behandling

af patientgruppen”.

Den konklusion undrer Peter la Cour, der selv har

siddet med i arbejdsgruppen bag anbefalingerne.

– Når pigernes sygdom ikke er kendt, er der selv-

følgelig heller ingen evidens for behandlingen

af sygdommen. Det tager typisk omkring 20 år, fra

en ny behandlingsmetode ser dagens lys, til der

foreligger evidens for behandlingen, siger han.

Peter la Cour mener ikke, at tvivl om årsagen

til pigernes sygdomssymptomer bør fratage dem

retten til behandling.

– Vi ved jo heller ikke, hvorfor mennesker

bliver ramt af sklerose eller forskellige former for

kræft, men det afholder ikke samfundet fra at

tilbyde de patientgrupper omfattende behand-

lingsprogrammer, siger han.

I marts måned annoncerede Folketingets sats-

puljepartier, at partierne har afsat syv millioner

kroner til forskning i mulige bivirkninger ved

HPV-vaccinerne.

De fortæller ikke gerne andre om deres tilstand – den debat, der har kørt om sagen, har skabt frygt for at blive latterliggjort på grund af ”indbildte symptomer” og er blevet internaliseret, så kvinderne er flove over eller tvivler på deres symptomer og ikke vil være ”en af disse HPV-piger”

28 | | nr. 06 | 2016

Videnskab

Ny forskning

Hverdagsbekymringer er velkendt af de

fleste, uden at de nødvendigvis ender i

depression eller andre psykiske lidelser.

I vores individualistiske samfund kan

individet komme til at stå alene med

sine bekymringer og rådvildhed. Men

er fænomenet hverdagsbekymring

kulturspecifikt, dvs. mere udbredt

i vestens individualistiske kultur end

i østens kollektivistiske? Det har et

studie nu forsøgt at klarlægge.

I to studier udført i USA og Japan

blev mere end 1.000 respondenter

spurgt om deres subjektive oplevelser

af tænkte situationer, som kunne skabe

fortrydelse, bekymring eller angst hos

dem. Man kan fx tro, at et individ fra en

markant individualistisk kultur (USA)

vil opleve situationer anderledes end et

individ fra en kollektivistisk kultur

(Japan). Deltagerne skulle tage stilling

til hændelser i fortiden, nutidsbekym-

ringer og frygt og negative tanker om

fremtiden. Især følelser, hvor personens

selv var involveret, blev undersøgt, fx:

”Jeg har virkelig svært ved at få en ube-

hagelig hændelse ud af mit hoved;”

”jeg ender med at fortryde noget for

altid;” ”jeg kan ikke slippe tanken om,

at der vil ske noget ubehageligt i fremti-

den.” Man kunne så placere sig på en

skala fra ’stærkt enig’ til ’stærkt uenig.’

Resultater: Man fandt ingen kultu-

relle forskelle mellem de vestlige og

østerlandske deltagere. Så det ’selv-

autonome’ individ stod ikke mere til-

bage med sine bekymringer end det

’socialt indlejrede’ individ. Forskerne

forklarer dog ikke hvorfor, men mulig-

vis kan andre resultater give en del af

forklaringen: Bekymringer var nemlig

mere udbredte hos: 1) Kvinder, hvilket

kan hænge sammen med deres større

følte ansvar (bekymring) for familiens

trivsel. 2) Yngre, hvor fremtiden stadig-

væk er usikker og uafklaret. 3) Kort

uddannede, som har en relativ vanske-

ligere livssituation end højt

uddannede.

Levealderen stiger, og befolkningen

bliver ældre og ældre. Det skaber nogle

udfordringer for den enkelte og for

sundhedssystemet. Selv om der er store

individuelle forskelle, sker der eksem-

pelvis med alderen en række gradvise

forandringer i vores bevægelsesmønster.

Den tid, hvor man må hjælpes i og op

af sengen, eller skal bruge rollator for

ikke at falde, kan dog udskydes ved vel-

tilrettelagt fysisk træning selv højt op

i alderen. Det er her veletableret viden,

at fysisk træning generelt styrker ældre

menneskers fysiske formåen og balance

og bidrager til større selvhjulpethed.

Men hvilken form for træning er mest

gavnlig? Det er nu blevet undersøgt.

Målet med studiet var at sammenligne

effekten af tre slags fysiske øvelser på

ældre kvinders funktionelle kapacitet:

Aerobics, generel styrketræning eller

vægttræning af muskler. 123 ikke fysisk

trænede gamle kvinder blev opdelt i

fire grupper: 1. En kontrolgruppe, som

ikke skulle træne. 2) En aerobics-gruppe,

som foretog relativ mild intensiv mus-

keltræning (fx 6 minutters gangtest).

3) En styrketrænings-gruppe, som

arbejdede med de større muskelgrupper.

4) Hurtig højtydelses-vægttrænings-

gruppe.

Resultaterne var klare: Der var sket

markante forbedringer i deltagernes

motoriske tilstand sammenlignet med

kontrolgruppen, som ikke have trænet.

Det interessante var imidlertid, at typen

af træning ikke spillede nogen rolle.

Man kan derfor konkludere tre ting ud

fra studiet: 1) Langt op i alderen kan man

stadigvæk udvikle sin muskelmasse.

2) At træne sin fysik hjælper på det.

3) Brug den træningsmetode, som du

synes bedst om, fordi den skal nok virke.

Kilde: Hayase, K. (2016). “Concerns involving

the self: What is it that you really worry about,

regret, or are anxious about, when things do not

go right for you?” Psychology, 7, 627-647.

Kilde: Barros, C. C. & Caldas, C. P. (2016).

“Strength, Power and Resistance Training Older

Women. Health,” 8, 575-582.

2: Ældre og fysisk træning

1: Bekymringer: Kulturforskel eller?

2016 | nr. 06 | | 29

Videnskab

Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet

Uden sprog ingen kultur, og uden kul-

tur intet sprog. Sprog er en særlig uni-

versel menneskelig kommunikations-

form, om end nogle neurobiologiske

adaptationer forbundet med kommu-

nikation også er fundet i andre primater.

Vi ved også, at der er nogle specifikke

genetiske alleler, som medvirker, samt

at sproget er lokaliseret i højre hjerne-

halvdel. Sagt kort, så er potentialet til

sprog på samme tid både i vores sociale

kommunikation med andre sprogbru-

gere og i vores hjerne.

Burunat bringer nu en hidtil overset

faktor ind i ligningen til forståelse af,

hvorfor sproget overhovedet udviklede

sig i vor humanide fortid. Han foreslår,

at sproget blev fremmet på grund af

moderens kærlighed til sit afkom.

Der var derfor en primær og nødvendig

motivation til at tale ”motherese” til

det andet (lille) menneske. Sproget

opstår derfor som en særlig lyd/symbol-

kommunikation inden for en ’ansigt-

til-ansigt’-ramme. Dette førte igen til

sprogudviklingen gennem individets

lange barndom.

For mellem 10.000 og 40.000 år

siden, før de første faste bosættelser,

blev hos humanide mødre udviklet et

primitivt omsorgssprog, som skulle

styrke følelserne mellem barn og mor.

Det bredte sig herfra til enkle samtaler

i jægersamlergruppen, styrkede på sigt

den symbolske tænkning og førte til

de berømte hulemalerier. Så kærlighed

kan være årsagen til menneskets sprog

både i fylogenesen og i individets

udviklingshistorie. Mere præcist sagt,

så gav kvinden sproget til barnet,

manden og samfundet.

Undersøgelser herhjemme af forskellige

professioner i det offentlige har vist en

vis risiko for udbrændthed. Det kan

måske hænge sammen med, at jobbet

kan have nogle fremmedgørende ele-

menter, som den enkelte ikke magter

at gøre noget ved. Fremmedgørelse

er et sociologisk begreb, som ikke ofte

er blevet koblet til udbrændthed. I sit

essay undersøger Carton nogle sammen-

hænge ud fra bl.a. diskursiv sprogana-

lyse. Han påpeger her tre faser i udvik-

lingen af udbrændthed; fra den aktive

begyndelsesfase over den passive mel-

lemfase til den endelige udbrændthed.

Studiet forløb over en årrække.

Metoden gik ud på at følge 1. års, 2. års

og 3. års socialrådgivere i New Zealand,

mens de var undervejs i deres studier,

i deres praktik og job med vanskelige

klienter for at se, hvad der skete med

dem undervejs i deres professionalise-

ringsproces. Første fase var karakteri-

seret ved et engageret aktivt sprog og

aktiv involvering i den ”primære stres-

sor” klienten. Mellemperioden, der-

imod, var nu mere karakteriseret ved et

stigende passivt engagement, hvor

”sekundære stressorer” fyldte mere, dvs.

strukturelle forhold på arbejdspladsen,

som ikke kunne ændres. Til slut (for

dem, som det skete for) udbrændthed-

fasen: En følelse af afmagt over for de

anonyme arbejdsvilkår og en erkendelse

af, at det ligger uden for deres beslut-

ninger at ændre disse vilkår; alt sammen

træk, som ligner en egentlig fremmed-

gørelse. Men hvordan håndterer man

så at leve med dét? Fælles sort humor

og sarkasme kunne lette damp ud efter

et konfliktfyldt møde med en vanskelig

klient eller efter udfyldelsen af meter-

vis af administrative rapporter.

Arbejdsbetingelserne i det offentlige

i New Zealand har i en årrække været

underlagt en stram neoliberal økono-

misk styringsdagsorden. Den ses nu

også i Danmark, og studiet peger her

advarende på, hvilke mekanismer som

kan føre til udbrændthed på arbejdet.

Kilde: Burunat, E. (2015). “Language genesis.”

Advances in Anthropology. 5, 86-115.

Kilde: Carton, T. (2016). “Burnout as alienation

in the counseling field: From homo-Faber to

homo-economicus.” Sociology Mind, 6, 33-39.

3: Sprogets oprindelse og moderkærlighed

4: Udbrændthed som fremmedgørelse.

30 | | nr. 06 | 2016

Verdenspolitik

Af Henning Due, journalist

I årtier har den globale udviklings- og sundhedspolitik stået i infektionssygdommenes tegn – nu sætter tone- angivende økonomiske institutioner som Verdensbanken og IMF psykisk sundhed øverst på toppen af dagsordenen. Investerer vi i det, er der nemlig enorme summer at spare, viser ny cost-benefit-analyse.

Psykisk sundhed var øverst på dagsordenen, da Verdens-banken og Den Internationale Valutafond (IMF) i april måned afholdt deres årlige, fælles forårsmøde, the World Bank-International Monetary Fund Spring Meetings, i Washington D.C.

En konference om temaet skulle ifølge en fælles presse-meddelelse flytte psykisk sundhed ”fra udkanten til centrum af den globale udviklingsagenda,” og det var ikke hvem som helst, der var inviteret.

I løbet af de to dage lange møde sad finansministre skulder ved skulder med topfolk fra Verdensbanken, IMF, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Harvard-profes-sorer, repræsentanter fra Den Afrikanske Union (Afrikas svar på EU, red.) internationale handelsorganisationer som Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC), chefredak- tører fra toneangivende magasiner som The Economist og

Psykisk sundhed er blevet en global økonomisk faktor

2016 | nr. 06 | | 31

Verdenspolitik

direktører fra succesfulde sundhedsteknologiske virksom-heder, og alle skulle forstå ”behovet for nødvendige inves- teringer i behandlingstilbud, der fremmer psykisk sundhed og skaber forventede gevinster i form af mere sundhed og sociale og økonomiske afkast,” som Verdensbanken formulerede det i pressemeddelelsen.

– I årtier har vi diskuteret spørgsmålet om, hvordan vi håndterer psykiske lidelser, men først nu er der et momen-tum. Det er nu, vi skal sætte problemet på den globale udvik- lingspolitiske dagsorden, der hvor det hører hjemme, sagde Jim Yong Kim, Verdensbankens præsident, fra talerstolen.

Det er første gang, to af verdens mest toneangivende økonomiske organisationer har prioriteret psykisk sundhed så højt, og det er der flere gode grunde til, lyder vurderin-gen fra økonomer, Magasinet P har talt med.

Kjell Arne Johansson, der er lektor ved Institutt for global helse og samfunnsmedisin ved Universitetet i Bergen, Norge, peger på, at der er sket ”et epidemiologisk skifte” på globalt plan. Psykiske lidelser udgør i dag en stor del af sygdomsbyrden i verdens lav- og mellemindkomstlande, hvor behandlingstilbuddene er milevidt fra at kunne matche behovet.

– I et land som Etiopien findes der i dag kun 40 psykia-tere til en befolkningsgruppe på 100 millioner indbyggere, selvom sygdomsforekomsten af de mest almindelige psykiske lidelser er på samme niveau som i fx Norge og Danmark. Der går altså rigtig mange borgere rundt, som ikke får behandling, siger han.

Lidelser truer vækstPsykiske lidelser har i årtier optaget WHO, og når Verdens-banken og IMF nu for alvor kaster spotlys på området, skyl- des det først og fremmest en gryende bevidsthed om, at den globale økonomiske vækst trues af stress og udbredte lidelser som depression og angst, vurderer Finn Diderichsen, der er professor ved Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, med speciale i sundhedspolitik.

– Det er blevet mere og mere tydeligt i både høj-, mellem- og lavindkomstlande, at psykiske lidelser er en vigtig årsag til nedsat arbejdsevne, siger Finn Diderichsen.

Den seneste officielle opgørelse fra WHO anslår, at 350 millioner mennesker på globalt plan lider af depression og er dermed ifølge organisationen den hyppigste årsag til uarbejdsdygtighed på globalt plan.

Og prisen for behandlingen af 350 millioner mennesker med psykiske lidelser? Ja, den er – ikke overraskende – lige så svimlende høj. En forskningsartikel, der blev udgi-vet forud for Verdensbankens og IMF’s forårsmøde i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Lancet Psychiatry, konkluderer, at der skal investeres ikke færre end 950 milliarder kroner globalt i perioden 2016-2030 for at opnå

en ”substantiel opskalering” af en effektiv behandling af angst og depression.

Artiklen, der bærer titlen Scaling-up treatment of depres- sion and anxiety: a global return on investment analysis, baserer sig på en såkaldt cost-benefit analyse af sundheds-data- og udgifter fra 36 lav-, mellem og højindkomstlande i verden, der tilsammen tæller 80 procent af verdens befolkning. I regnestykket kombineres medicinsk og psy-kosocial behandling foretaget af ”ikke-specialiseret personale” baseret på WHO’s 2013-priser, og analysen er lavet ved brug af FN’s OneHealth-værktøj til at beregne behandlings-udgifter og helbredseffekten.

Analysen, som er den første, der ser på både de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige gevinster ved at investere i psykisk sundhed, viser, at der er milliarder at spare i de kommende 15 år, hvis vi begynder at investere i befolknin-gens psykiske sundhed. For hver dollar, et land bruger på at opgradere behandlingsindsatsen over for depression og angst, får man gennemsnitligt fire dollar igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne i befolkningen.

”En opskalering af behandlingen medfører 43 millioner ekstra sunde livsår i perioden. Den økonomiske værdi af disse ekstra sunde leveår svarer til en værdi af 230 milliarder dollars (2.000 milliarder kroner, red.),” konkluderer forsker-holdet bag artiklen.

Kort sagt burde det altså være logik for burhøns at bruge milliarder af skattekroner på at løse et globalt sundheds-problem, der ifølge rapporten The Global Economic Burden of Non-communicable Diseases fra Harvard School of Public Health kostede den globale økonomi mellem 16 og 39 billioner kroner alene i 2010.

Lettere sagt end gjortMen den slags beregninger er lettere at lave på papiret end at føre ud i livet, understreger Jakob Kjellberg, profes-sor i sundhedsøkonomi, der tidligere har arbejdet for Verdensbanken.

– Løsningerne på det her område springer ikke lige- frem i øjnene. En organisation som Verdensbanken er sat i verden for at lave billigst mulige investeringer med størst

32 | | nr. 06 | 2016

Verdenspolitik

muligt afkast, og det er altså billigere at uddele kondomer for at forebygge udbredelsen af hiv eller sende en million polio-vacciner afsted til et afrikansk land, end det er at forebygge psykiske lidelser som stress, angst og depres-sion med terapi og medicin, siger han.

Foreløbigt er der lange udsigter til, at den globale skæv-hed i behandlingsudbud rettes op. Ifølge WHO’s seneste Mental Health Atlas-undersøgelse fra 2014 bruger de fleste af verdens lav- og mellemindkomstlande i gennemsnit færre end cirka 13 kroner om året per person til behandling af psykiske lidelser, mens højindkomstlande som Danmark investerer mere end cirka 325 kroner per borger om året.

Ifølge Jakob Kjellberg skal lav- og mellemindkomstlan-denes magre investeringslyst også ses i sammenhæng med Verdensbankens historiske prioritering af behandling af psykiske lidelser.

– Logikken i banken er, at udviklingslandenes problemer skal håndteres i en prioriteret rækkefølge for at bane vejen for økonomisk vækst. Først skal der sikres rent vand, så skal der sikres infrastruktur og veje, dernæst skal der styr på epidemiske sygdomme som polio og aids. Og når de problemer er løst, og landene får karakter af transitionsøko-nomier, der bevæger sig i retningen af mellem- og højind- komstlandes økonomiske niveau, kan man begynde at arbejde på at løse psykiske sundhedsproblemer, siger han.

Verdensbankens skærpede fokus på psykiske lidelser er altså en konsekvens af de stigende produktivitetskrav, som efterhånden også kan mærkes i andre kontorlandskaber end højindkomstlandenes.

For mens globaliseringen på den ene side har banket produktionspriserne på alt fra t-shirts til fladskærme ned under gulvbrædderne i de seneste årtier, har den samtidig hævet den globale standard for, hvad en medarbejder skal kunne præstere, og det er ifølge Finn Diderichsen også en væsentlig forklaring på ændringen i det globale sygdomsmønster.

– Kravene til arbejdslivet har ændret sig globalt. Folk med psykiske problemer har svært ved at håndtere videnstungt arbejde, og den problematik rammer også lande som Brasilien og Indien, hvor urbaniseringen raser derudad, og hvor medarbejderne også skal kunne overskue at arbejde i komplicerede og store organisationer og skal kunne evne at fungere socialt og psykisk, siger Finn Diderichsen.

Derfor er stress og andre psykisk relaterede arbejdsbelast-ninger også begyndt at fylde i arbejdsskadestatistikkerne verden over, hvor det, ligesom i bl.a. Danmark, tidligere især var smerter i ryg, arme og ben, som førte til arbejds- sygemeldinger.

Og derfor er fokus på forebyggelse af stress og psykiske lidelser nu langt om længe også ved at nå et internationalt politisk momentum, forklarer Finn Diderichsen.

Længe undervejsI 1990’erne gik Verdensbanken i gang med at undersøge, hvilke sygdomme, der forhindrede folk i at kunne fungere normalt og gå på arbejde. Alligevel har nationale regerin-ger og økonomisk-politiske organisationer indtil for nyligt tøvet med at indtænke forebyggelse af psykiske lidelser i den nationale og internationale sundhedspolitik. Ikke på grund af politisk modvilje, men på grund af mangel på viden, mener Finn Diderichsen.

– Kigger man på tidligere WHO-dokumenter med fokus på psykiske sygdomme og forebyggelse, handlede de udelukkende om at opspore psykiske lidelser tidligt. Selve forebyggelsestankegangen kom først senere på banen i takt med, at forskere bl.a. begyndte at vise, hvor stor en rolle børns tidlige udvikling spiller i deres senere psykiske sundhed og for deres muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet, siger han.

Ikke mindst på grund af økonomen James Heckman, der i 2000 modtog Nobelprisen i økonomi, og som bl.a. har regnet sig frem til, at det rent samfundsøkonomisk bedre kan betale sig at investere i helt små børns udvikling frem for at vente, til børnene kommer i skole.

Men også fordi WHO Europe i 2003 udsendte en rapport – den første af sin slags – med en liste over ti faktorer, de såkaldte ’social determinants of health’, som WHO vur- derede havde stor betydning for menneskers helbredsud-vikling. Rapporten var også med til at bane vejen for det globale sundhedspolitiske paradigmeskifte, som blandt andet har ført til et større fokus på psykiske lidelser.

– I dag har man forstået, også i dansk politik, at de ti faktorer, som WHO præsenterede, heriblandt fattigdom, stress og mere generelt børns førskole-udvikling, har stor betydning for menneskers senere udvikling og evne til at klare sig på arbejdsmarkedet, siger Finn Diderichsen.

Kravene til arbejdslivet har ændret sig globalt. Folk med psykiske problemer har svært ved at håndtere videnstungt arbejde, og den problematik rammer også lande som Brasilien og Indien, hvor urbaniseringen raser derudaf, og hvor medar- bejderne også skal kunne overskue at arbejde i komplicerede og store organisationer og skal kunne evne at fungere socialt og psykiskFinn Diderichsen, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

2016 | nr. 06 | | 33

Verdenspolitik

34 | | nr. 06 | 2016

2016 | nr. 06 | | 35

Psykologi i billeder

Angreb med syre – hovedsageligt mod kvinder og børn – er en voldshandling, der ifølge de officielle statistikker er på fremmarch i Iran. Hensigten med syrean-grebene er som regel et ønske om at skræmme, lemlæste og ødelægge fremti-den og det sociale liv for ofrene, og de Fo

to: W

orld

Pho

togr

aphy

Org

anis

atio

n

Syre, skyld og stigma

finder oftest sted i konfliktsituationer i familien eksempelvis i forbindelse med skilsmisseanmodninger, at ægteskabsfor-slag bliver afvist eller som hævn. Det fortæller den iranske fotograf Asghar Khamseh, der i en prisbelønnet portræt-serie har skildret ofrene. Ud over de brutale fysiske skader, der mærker ofrene for evigt, kæmper de også med psykiske skader og oplever social stigmatisering og skyld. Desværre er der ingen medi-cinsk eller økonomisk støtte at hente for ofrene, som må behandle og klare sig selv typisk gennem velgørende donationer.www.worldphoto.org

36 | | nr. 06 | 2016

Evakuering

Et

tab

tve–

2016 | nr. 06 | | 37

Evakuering

Næste gang verden står over for en stor

atomkatastrofe, bør man tænke sig om

en ekstra gang, inden man evakuerer

store menneskemasser.

Det råd kommer fra Masaharu

Maeda, der er professor i psykiatri ved

det store amtslige universitetshospital

i Fukushima, Japan. Han står i spidsen

for en undersøgelse af den mentale

sundhed og livsstil hos 210.000 evakue-

rede efter ulykken på atomkraftværket

i Fukushima i marts 2011, hvor en tsu-

nami fik tre reaktorer til at nedsmelte.

Her fem år efter ulykken konkluderer

professor Maedas undersøgelse

sammen med en større undersøgelse

af helbredsmæssige konsekvenser af

atomulykken, som den er en del af,

at psykiske lidelser og depressioner har

haft langt større indvirkning på folks

liv, end selve radioaktiviteten i området,

som bortset fra de allerførste dage har

været meget lav, har haft.

– Ja, for mange vil det være bedre

at blive, hvor de er – forudsat, at vi kan

ændre folks opfattelse af risikoen,

så de kan blive boende i deres hjemby

med ro i sindet, siger professor Maeda

i et interview med Magasinet P.

Derfor er den måde, man kommu-

nikerer risikoens omfang til de ramte

befolkningsgrupper, så afgørende,

Skyld, stigma og selvmordsforsøg.

Beboerne i japanske Fukushima lider efter

atomulykken for fem år siden af langt flere

psykiske lidelser end andre. I fremtiden

bør evakueringer forberedes bedre, lyder

konklusionen på stort forskningsprojekt.

Af Asger Røjle, journalist, Fukushima

tydigt

Fo

to: S

hiz

uo

Ka

mb

ay

ash

i/A

P/P

olf

oto

& M

oto

ya

Ta

gu

ch

i/P

an

a/P

olf

oto

38 | | nr. 06 | 2016

Evakuering

forklarer han. Det er gået helt galt i

Fukushima. Selv i dag, hvor myndighe-

derne har givet tilladelse til, at folk flyt-

ter hjem til nogle landsbyer inden for

den oprindelige evakueringszone på tyve

kilometer, så er det kun otte-ti procent

– fortrinsvis ældre – som flytter hjem.

Opfattelsen af, at det stadig er alt for

farligt at bo i området, har ramt folk

som ”en anden tsunami,” siger profes-

sor Maeda.

Undersøgelsen, som er lavet på grundlag

af såvel spørgeskemaer som interview,

viser, at det i 2012, året efter ulykken, var

21,6 procent af samtlige respondenter,

som viste tegn på posttraumatisk stress

(PTSD). Et uhyggeligt højt tal, som også

er bemærkelsesværdigt højere end ved

tilsvarende undersøgelser i de andre

tsunami-ramte amter længere mod nord.

I de følgende år faldt andelen i

Fukushima til 17,4 procent (2013) og

17,2 procent (2014), men det bemærkel-

sesværdige er, at tallet vedblivende er

så højt.

Det samme mønster ses i forbindelse

med antallet af depressioner blandt de

evakuerede. Andelen af depressioner

var i begyndelsen næsten fem gange høj-

ere blandt de evakuerede fra Fukushima,

end det er for befolkningsgennem-

snittet. Normalt ville man vente, at tre

procent af befolkningen døjer med

depressioner – det viser en kontrol-

gruppe fra den sydjapanske ø Kyushu

– men i Fukushima var der i 2012 tale

om 14,6 procent. I de følgende år faldt

det til 11,7 procent (2013) og 10,3

procent (2014).

Det er igen langt flere end i de andre

tsunami-ramte områder, hvor der var

tragiske ulykker nok at være deprimeret

over, men hvor folk ikke havde frygten

for radioaktiv stråling som en ekstra

belastning. I amterne Iwate og Miyagi,

som målt i dødstal var hårdere ramt

af tsunamien end Fukushima, var der

i begyndelsen tale om depressioner hos

6,2 procent af de evakuerede.

De evakuerede i Fukushima var

med professor Maedas ord ramt af et

”tvetydigt tab.” Deres huse stod der

stadig og var i mange tilfælde ikke

ødelagt. Men de var evakueret af frygt

for en usynlig fare, radioaktiviteten

i luften og jorden.

– Deres samfund eksisterede stadig

fysisk, men ikke psykologisk. Det er

det, jeg kalder et tvetydigt tab, forklarer

professor Maeda.

Vrede og kaos

Samtidig spiller det en rolle for forskel-

len mellem Fukushima på den ene

side og Iwate og Miyagi på den anden

side, at atom-ulykken i stor udstrækning

var en ”menneskeskabt katastrofe,”

som flere regeringsrapporter også har

kaldt den, mens tsunamien længere

mod nord entydigt blev opfattet som

en naturkatastrofe.

– Atom-ulykken i Fukushima var

grundlæggende en menneskeskabt

katastrofe, konstaterer professor Maeda.

– Folk er vrede og aggressive.

Vreden er primært rettet mod Tokyos

elektricitetsselskab Tepco, som ejer

og driver Fukushima-værket. Men ”folk

betragter embedsmændene som på

Tepcos side,” forklarer han, og derfor

retter vreden sig også i højere grad

mod myndighederne i bred forstand

og hele systemet.

Han forklarer først og fremmest det

store antal PTSD-tilfælde og depressio-

ner blandt de evakuerede i Fukushima

Deres samfund eksisterede stadig fysisk, men ikke psykologisk. Det er det, jeg kalder et tvetydigt tab. - Masaharu Maeda, professor i psykiatri, Fukushima F

oto

: Asg

er

Rø

jle

2016 | nr. 06 | | 39

Evakuering

som et resultat af, at evakueringen i de

første døgn efter eksplosionerne på

Fukushima-værket på anden- og tredje-

dagen foregik så kaotisk og uforberedt,

som den gjorde.

– Folk var rædselsslagne. De vidste,

at jordskælvet og tsunamien var over-

stået, men de frygtede eksplosionerne

på atomkraftværket. Mange skrev deres

sidste hilsener. Mange blev flyttet fra

evakueringscenter til evakueringscen-

ter fem gange, og ingen fik ordentlig

besked om, hvad der foregik. Vi holder

katastrofeøvelser mange gange om

året, men vi var slet ikke forberedt på

den slags katastrofe, forklarer profes-

sor Maeda.

Skyldfølelser hos mødre

Alt for mange døde under selve evakue-

ringen – især ældre mennesker, der var

syge og svage i forvejen. ”Ikke af radio-

aktivitet, som ikke var tilstrækkelig til

at gøre megen skade, men af traumer

ved selve evakueringen,” som det hed-

der i en artikel i The Lancet, som profes-

sor Maeda har været med til at skrive.

Mange af de flygtende familier flyg-

tede i første omgang mod vest. De vidste,

at hele kysten mod nord og syd var øde-

lagt af tsunamien. Først senere fandt

de ud af, at den radioaktive sky fra

eksplosionerne drev i samme retning.

Mange unge mødre har siden haft skyld-

følelse over for deres børn for at have

taget ”det forkerte valg,” som professor

Maeda siger.

Situationen i børnefamilierne er sær-

ligt kritisk, hvis man vil forstå det høje

antal PTSD-tilfælde og depressioner.

Over en tredjedel af familierne blev

splittet under evakueringen, og i den

følgende tid gav det anledning til

mange stridigheder, at fædrene typisk

ville tilbage til området, hvor deres

arbejde var, mens mødrene stadig var

bange for deres børns opvækst og

ønskede at skabe et nyt liv for familien

et helt andet sted.

Hvis man kigger på de mange fami-

lier, som mere eller mindre ufrivilligt

blev i området lige uden for evakuerings-

zonen, så finder man mange af depres-

sionerne der, og ”her er samspillet

mellem mødre og børn meget vigtigt,”

siger professor Maeda.

– Mødres hypersensitivitet skaber

hypersensitivitet hos børnene, som giver

mødrene depressioner og børnene pro-

blemer med at opføre sig ordentligt. Det

kan skabe en ond cirkel, forklarer han.

Fukushima-stigma

Professor Maeda og hans kolleger ved

Fukushimas universitetshospital har

på baggrund af deres undersøgelser

foreslået, at der etableres et center, som

skal sikre en betydeligt bedre forbere-

delse af evakueringen ved den næste

katastrofe. Psykosociale problemer i

Fukushima har en ødelæggende virkning

på folks liv, og derfor bør de i højere

grad integreres i planlægning af genop-

bygningsindsatsen efter atomulykker

som den i Fukushima, mener de.

– Vi bør kunne give effektiv risiko-

kommunikation, siger professor Maeda.

Det er vigtigt for at undgå overdreven

frygt i familierne, og det er også vigtigt

for at undgå stigma.

Folk fra de evakuerede områder føler

sig stigmatiseret af det øvrige Japan, og

i mange tilfælde rammes de også af

”selv-stigma.” De begynder – helt ube-

grundet – at føle, at der er noget galt

med dem på grund af den radioaktivitet,

som de har været udsat for. Det kan

kun undgås ved bedre information til

såvel de ramte befolkningsgrupper

som resten af befolkningen.

”Frygten for radioaktivitet er og bliver

en overreaktion,” konstaterer professor

Koichi Tanigawa, lederen af det forsk-

ningsprojekt, som professor Maedas

undersøgelser er en del af, i en portræt-

artikel om sig selv i The Lancet.

”Men jeg bebrejder ikke folk, at de

overreagerer. Vi havde ikke tilstrækkelig

information om strålingsniveauet,”

fortsætter han.

Forskningsgruppens arbejde ved

universitetshospitalet i selve byen

Fukushima tres kilometer væk fra det

ulyksalige værk sker i tæt samspil med

en behandlings- og rådgivningsindsats

over for de evakuerede. Indsatsen om-

fatter blandt andet en telefontjeneste

med 10-15 ansatte med forskellige eks-

pertiser, som stadig fem år efter ulykken

har meget travlt hver eneste dag.

Det, som i dag bekymrer professor

Maeda allermest, og som ligger ham

mest på sinde, er stigningen i antallet af

selvmord blandt de evakuerede i amtet.

I begyndelsen var det ikke så stort i

Fukushima. Det var ikke meget større

end i resten af Japan og lavere end

i Iwate, et andet af de tsunami-ramte

amter mod nord.

Men i det femte år er antallet af

selvmord steget dramatisk.

– Folk har troet på, at nødhjælpen

til sidst ville hjælpe, og at genopbyg-

ningen ville fortsætte. Men nu – i det

femte år – er der mange, der har op-

givet håbet. Jeg er meget bekymret over

det stigende antal selvmord, slutter

professor Maeda.

Fo

to: J

iji P

ress

/Po

ol/

Po

lfo

to

I april holdt Verdensbanken og Den Internationale

Valutafond, IMF, sit sædvanlige årlige forårsmøde

i Washington DC, USA – et møde om global

økonomi og verdens udvikling, som finansministre

fra hele verden deltager i sammen med central-

bank-chefer, toneangivende organisationer og

meningsdannere.

I år var der et særdeles interessant emne på dags-

ordenen. Nemlig det stigende behov for nationale

investeringer i psykisk sundhed og den økonomiske

gevinst ved at investere penge i psykisk sundhed.

Det emne er nemlig for første gang nogensinde

blevet undersøgt af et tværfagligt team af forskere,

og resultatet blev offentliggjort af Verdensbanken

og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på

forårsmødet under overskriften Making Mental

Health a Global Development Priority.

Syv ph.d’er og professorer i henholdsvis økono-

mi og psykologi fra Holland, Schweiz og Australien

har med udgangspunkt i 36 forskellige lav-,

middel- og højindkomstlande i verden analyseret,

hvad større nationale investeringer i psykisk

sundhed betyder for samfundsøkonomien over

en 15-årig periode. Resultatet – der også kunne

læses i det videnskabelige tidsskrift The Lancet

Psychiatry i april – viser, at for hver dollar, et land

bruger på at opgradere behandlingsindsatsen

over for depression og angst, får man fire dollar

igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne

i befolkningen.

Det regnestykke bør man bide mærke i. For i

hele verden er billedet af vores sundhedstilstand

det samme: Dårlig psykisk sundhed rammer flere

og flere og er en kæmpe udfordring for både

menneskers trivsel, levevilkår og samfundøkono-

mien, og derfor har WHO i flere år forsøgt at råbe

verdenssamfundet op. Det råb er omsider blevet

hørt – også af de politiske og økonomiske beslut-

ningstagere, som Verdensbankens og IMF’s

forårsmøde viser. Som flere økonomer og eksperter

siger i dette nummer af Magasinet P, er psykisk

sundhed nu blevet en global økonomisk faktor.

Det skyldes først og fremmest en gryende bevidst-

hed om, at psykiske lidelser nu truer den globale

økonomiske vækst. Derfor sætter ikke bare ver-

dens toneangivende økonomiske organisationer,

men også toneangivende økonomiske medier

som fx The Economist fokus på psykisk sundhed.

Og derfor handler et af FN’s nye verdensmål for

en bæredygtig verden, som blev vedtaget sidste år,

netop også om sundhed og trivsel (mål 3) – og om,

at verdens lande forpligter sig til at styrke den

psykiske sundhed i befolkningen inden år 2030

gennem forebyggelse og behandling.

I Danmark har vi tilsluttet os FN’s nye verdens-

mål. Så vi har givet løfte om, at vi, ligesom de

øvrige medlemslande, nu vil arbejde for at skabe

større trivsel og bedre psykisk sundhed herhjemme.

Hvordan det arbejde helt konkret skal udmøntes,

er der endnu ingen officielle meldinger om.

Men at det er nødvendigt, også for vores samfund,

er der ingen tvivl om. Tallene taler for sig selv.

Allerede nu er psykiske lidelser som depression

og angst de samfundsøkonomisk tungeste byrder

i Danmark, fastslog Sundhedsstyrelsen i rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark, der blev offentliggjort

i september sidste år. Angst og depression koster

det danske samfund mere end 11,7 mia. kroner

årligt i udgifter til fx førtidspension og sygefravær

og, ikke uvæsentligt for vores konkurrenceevne,

betydelige tab for danske virksomheder, som ikke

kan levere det samme, når deres medarbejdere

bliver syge. Skal den udvikling vendes, kræver det,

at der investeres markant mere i forebyggelse

og behandling af psykiske lidelser i fremtiden, så

vi undgår at mennesker står uden for arbejdsmar-

kedet af grunde, vi kan forebygge. Verden har

nu for alvor taget fat på problemet. Hvis vi skal

følge med, må vi gøre det samme.

Vi skal følge med verden

40 | | nr. 06 | 2016

Leder

Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

2016 | nr. 06 | | 41

P – kalenderjul/aug 2016

1–4 jul10th Conference of the Inter-national Test Commission (ITC)Vancouver, British Columbia, Canadawww.itc2016.educ.ubc.ca

4–6 julThe European Conference on Psychology and the Behavioral Sciences 2016 (ECP2016)Brighton, Storbritannienwww.iafor.org

5–8 julEuropean Association for Psychology and Law (EAPL) 2016 ConferenceToulouse, Frankrigwww.eapl2016.sciencesconf.org

6–8 julMidyear Meetings International Neuropsychology SocietyLondon, Englandwww.the-ins.org

6–8 jul37th Annual Conference of the Stress and Anciety Research Society (STAR)Zagreb, Kroatienwww.psihologija.ffzg.unizg.hr

8–10 julInternational Association for Research in Economic Psychology Annual ConferenceWageningen, Hollandwww.sabeonline.org

10–14 jul24th Biennial Meeting of The International Society For The Study Of Behavioural DevelopmentVilnius, Litauenwww.Issbd2016.com

12–5 jul50th International Society for Applied Ethology CongressEdinburgh, Skotlandwww.isae2016.co.uk

13–16 julInternational Society of Political PsychologyWarszawa, Polenwww.ispp.org

19–23 jul18th European Conference on PersonalityTimisoara, Rumænienwww.eapp.org

20–23 jul38th International School Psychology ConferenceAmsterdam, Hollandwww.ispa2016.org

20–24 jul2016 Biennial Conference of the International Association for Relationship ResearchToronto, Ontario, Canadawww.iarr.org

22–25 jul74th Annual Conference of the International Council of PsychologistsYokohama, Japanwww.icpweb.org

24–29 jul31st International Congress of PsychologyYokohama, Japanwww.Icp2016.Jp

30 jul–3 aug23rd Conference of the Inter-national Association for Cross- Cultural Psychology (IACCP)Nagoya, Japanwww.iaccp2016.com

1–5 augXXXIII Biennial Congress on Human EthologyStirling, Skotlandwww.ishe.org

2–5 augInternational Conference on Traffic and Transport PsychologyBrisbane, Australienwww.icttp2016.com

3–7 augPsychology of Mathematics Education (PME) Annual ConferenceSzeged, Ungarnwww.igpme.org

23–27 augEuropean Health Psychology Society ConferenceAberdeen, Storbritannienwww.ehps.net

Er du interesseret i psykologi-ens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her.

Tegn abonnement på Magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@dp.dk, abon- ner på vores nyhedsbrev eller se mere på www.dp.dk

42 | | nr. 06 | 201642 | | nr. 06 | 2016

ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEMNæste starter: Modul I (15/9). Modul II (27/10). Modul III (14/12). Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. WISC-IV 1 dag. Næste start den 18/11. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start den 25/10. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

MUSIKTERAPI 1 dag. Næste gang den 23/11. Underviser: Professor Lars Ole Bonde, Aalborg Universitet m.fl.

EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2016

FOLKEUNIVERSITETET I AALBORGtlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk

WAIS-IV METODE-KURSUS2 dage. Næste start den 24/11. Underviser: Cand.psych., ph.d. Peter Jørgensen Kragh og cand.psych. Søren Hyttel Thuesen.

FORÆLDREKOMPETEN-CEUNDERSØGELSER2 dage. Næste start den 13/9. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

PIGEKONFLIKTER 1 dag. Næste gang den 6/10. Underviser: Cand.psych. Margrethe Jungersen og cand.psych. Helle Bavnshøj. LIVSSAMTALEPRAKSIS 1 dag. Næste gang den 29/10. Underviser: Cand.pæd., syge-plejerske Inge Kaldahl.

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget

bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi

elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT,

Compassionate Mind.

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske

oplysninger www.kognitivcenterfyn.dk

Tid: 12/9 2016 – 8/6 2018.

Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psyko-

terapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen

og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi

fra Oxford, Bodil Andersen.

Tilmelding: Sidste frist 1. maj 2016.

Sundhedsstyrelsens pointerer i sit referenceprogram vigtigheden

af, at kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til

ikke-psykotiske lidelser.

Til psykologer og læger:

Ny 2-årig grundud- dannelse i kognitive behandlingsformerKognitiv Center Fyn tilbyder ny

uddannelse til voksenområdet.

CFPS sommerkonference

Ved vores årlige sommerkonference, har vi samlet en række eksperter inden for meditation, opmærksomhedsarbejde og stressbehandling. Du vil bl.a. møde Nadja U. Prætorius, Jacob Piet og Peter Elsass, som alle er engagerede og dygtige formidlere. Se programmet for dagen på vores hjemmeside.Tid og sted: 17. Juni 2016 kl. 9-16 i København.Pris: 1.250 kr.

Åben og Rolig instruktøruddannelser

Ønsker du at arbejde med og for evidensbaseret psykisk sundhedsfremme? Så er der nu åbent for tilmeldinger til vores Åben og Rolig instruktøruddannelse for psykologer. Uddannelsen består af teoriundervisning, praktisk instruktørtræning, videosupervision, meditationsretræter og samtaletræning.Tid og sted: København, opstart den 1. september 2016Tid og sted: Århus, opstart den 8. september 2016Pris: 37.500 kr. ex. moms

Hvis du vil tilmelde dig enten konferencen og/eller Instruktøruddannelsen, eller blot høre nærmere så kontakt os på mail@cfps.dk.

Læs mere om Center for Psykisk Sundhedsfremme her: www.cfps.dk

2016 | nr. 06 | | 43 2016 | nr. 06 | | 43

» Workshop 3: Sorg, krise og traumer

Tidspunkt: fredag d. 26. august 2016 kl. 9-16

Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø

Underviser: Irene Oestrich

Pris: For ansatte i RHP: 600 kr.

For andre: 800 kr.

Tilmeldingsfrist: 7 dage inden workshop.

For ansatte i RHP sker tilmelding via kursusportalen. Øvrige

kan rette henvendelse til line.hammer.nonboe@regionh.dk

Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi,

PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk

Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for evidensba-

seret psykoterapi afholder det sidste af i alt tre kurser inden for

området kognitiv behandling. Kurset er del af Specialistuddan-

nelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) for psykiatere og psyko-

loger og er udformet i henhold til Dansk Psykolog Forenings

retningslinjer for det fleksible valg. Alle er velkomne.

Specialistkurser i kat

Kursus

BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode

MÅLGRUPPE

Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer).

UDBYTTE

Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan

bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb.

Efter kurset har du bl.a. også viden om:

• Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for

stressramte fra A-Z

• Copestress forskningsprojekt om stressbehandling,

Bispebjerg Hospital

• Skelnen mellem stress og andre problematikker

• Fysiologi og stress

• Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering

og forebyggelse

• En helhedsorienteret tilgang til stress – krop og psyke

arbejde og privatliv

• Sygemelding – hvorfor og hvor længe?

• Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper

• Håndtering af depression og arbejdsnarkomani

• Motion ifm. Stress

• Godt tilbage i job - de 10 trin

FORM OG INDHOLD Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg,

værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille

Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken,

Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress) på

Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm.

GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistud-

dannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” 12.4.4.2.3. og 12

timer til ”Arbejds- og Organisationspsyko- logi” 18.4.4.2.6.5.

UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunder-

viser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i

13 år, rådgiver og underviser på arbejdspladser og har samtale-

forløb med stressramte i sit firma Grow People. Pernille er med-

udvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til

3 bøger om stress.

PRIS Kr. 6.895 kr. ex. moms. Prisen inkluderer 2 af underviserens

bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld for-

plejning og kursusbevis.

TID OG STED København: Lørdag d. 28. maj, Kl. 10-17 og søndag

d. 29. maj kl. 9-16, 2016. Hauser Plads 32, 2., 1127 København K.

eller Århus: Onsdag d. 5. oktober kl. 10-17 og torsdag d. 6. oktober

kl. 9-16, 2016. Adresse oplyses senere.

TILMELDING Pr. e-mail: pernille@growpeople.dk. Begrænset antal

pladser. Tilmeldingen er bindende.

KONTAKT Pernille Rasmussen, 2611 5021, pernille@growpeople.dk.

www.growpeople.dk.

”Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne.” MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG

“Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser.” LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG

44 | | nr. 06 | 201644 | | nr. 06 | 2016

Den kognitive paraply – ny 2-årig specialistuddannelse– Lær kognitiv terapi, mindfulness, Compassion Focused Therapy og ACT for psykologer, læger og andre faggrupper

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog-forening som en del af specialistuddannelse.

På den 2-årige uddannelse kan du tilegne dig den nyeste viden om kognitiv terapi og metode, både med fokus på klassisk CBT og nogle af de nyere retninger, der hører under den kognitive paraply: Compassion Focused Therapy (CFT), mindfulness og ACT.

På uddannelsen sættes terapeutens udvikling i centrum. Vi har sammensat et stærkt og inspi-rerende team af velrenommerede internationale og nationale psykologer, klinikere, undervisere og forskere. På uddannelsen vil der ud over kognitiv supervision også være supervision baseret på mindfulness, ACT og CFT.

Uddannelsesudbyder: Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter beliggendei centrum af København – kendt for høj faglighed og kvalitet. Uddannelsen ledes af Antonia Sumbundu og Ulla Wattar.

Uddannelsesstart: 14. november 2016.

Læs mere om uddannelsen på www.wattar-gruppen.dk Informationsmøde: 16. august kl. 17.00 i Holbergsgade 14. Tilmelding og spørgsmål: info@wattar-gruppen.dk – tlf: +45 3311 2284.

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP)30 timers grundkursus & 3 årig terapeutisk efteruddannelse

ISTDP-Instituttet udbyder et selvstændigt grundkur-sus af 5 dages varighed (30 timer) samt et 3 årigt uddannelsesforløb.Underviserne (Bjarne Thannel, Jeanne Isaksen og Vesla Birkbak) er alle specialister i psykoterapi og under supervision af Jon Frederickson, (ISTDP-Institute.com).Forløbene er Godkendt af Dansk Psykologforening mhb specialistgrad.

Fokus på grundkursus:• At skabe et effektivt fokus for terapien• At vurdere og regulere klientens angst• At identificere og adressere klientens uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer• At opbygge en bevidst terapeutisk allianceTeori og træning i at opnå kompetencer indenfor ovennævnte temaer. Holdstørrelse; 5-8 personer

3 årigt uddannelsesforløbUddannelsen består af 12 moduler i alt (36 dage) fordelt over 3 år.Hvert modul indeholder dels en teoridel med et pensum, dels øvelser i metodetræning, dels undervisning med udgangspunkt i videooptagelser af deltagernes eget terapeutiske arbejde.Der vil være to undervisere/supervisorer tilknyttet samt et årligt tema-seminar med Jon Frederickson.

Hvor og hvem: Grundkurser i Kbh. v Jeanne Isaksen; 17.-19/8 + 25.-26./8 2016 og 29.-31/3 + 27.-28./4 2017Grundkurser i Århus v Bjarne Thannel; 17/8, 31/8, 14/9, 28/9 + 12/10 2016 og 7/3, 21/3, 4/4, 18/4 + 2/5 2017Grundkurser i Hammel v Vesla Birkbak; 14.-16./9 + 6.-7./10 2016 og 11.-13/1 + 9.-10/2 2017 3-årig coregruppe i Hammel v Vesla Birkbak starter 30/10 2016

For yderligere oplysning og tilmelding se; www.istdp-instituttet.dk

2016 | nr. 06 | | 45 2016 | nr. 06 | | 45

2-årig børne - og ungeuddannelsefor psykologer med start 2017(Kan godkendes under psykoterapi vedr. specialiseringsmodulet,emneområdet 12.4.4.2.2))

90 timers teori og 60 timers supervision. Uddannelsen retter sig mod behandlingen af

børn og unge med psykiske lidelser. Deltagerne arbejder aktivt og der gøres brug af

videooptagelser og rollespil.

Indenlandske og udenlandske specialister i psykoterapi for børn og unge varetager de

uddannelsesmæssige funktioner. Grundlagsteori og klinisk teori.

Tid og sted: Uddannelsen starter d. 27 februar 2017 på CEKTOS København alle dage

kl. 9-15:30. Kursusafgiften for alle dage er 49.500,- kr. inkl. forplejning. Bemærk der er

10% Early Bird ved tilmelding inden 1 juli 2016.

5 kursusdage omMeta-kognitiv Terapi(Kan godkendes under anden teoretisk referenceramme, 12.4.4.2.3)

Metakognitiv terapi er en ny og meget effektiv metode baseret på mange års forskning

indenfor et bestemt opmærksomhedsstratetegier som f.eks. bekymringer

og tankeundertykkelse som menes at være årsag til alle psykiske lidelser.

Underviser er specialistpsykolog Pia Callesen, der udover 12 års kognitiv erfaring, har en

2-årig Metakognitiv specialistuddannelse fra Manchester og en 1-årig advanced level fra

Oxford. Hun har fået flere års individuel supervision hos Professor Adrian Wells.

Tid og sted: Uddannelsen starter d. 8 sept 2016 på CEKTOS København alle dage kl.

9-15:30. Kursusafgiften for alle 5 dage er 11.500,- kr. inkl. forplejning.

46 | | nr. 06 | 201646 | | nr. 06 | 2016

Region Syddanmark har med ”FremtidensPsykiatri” sat en spændende og fremtids-orienteret retning for udvikling af psykiatrien.

Kunne du tænke dig et videreuddannelses- og karriereforløb med fokus på udredning og behandling af psykiske lidelser i tværfagligt samarbejde?

Der udbydes 7 uddannelsesstillinger i Psykiatrien i Region Syddanmark med opstart den 1. december 2016.

Specialpsykologuddannelsen i psykiatri er rettet mod autorise-rede psykologer, som ønsker en kompetencegivende videreuddan-nelse indenfor behandlingspsykiatrien/voksenpsykiatrien. Der er tale om et veltilrettelagt uddannelsesforløb bestående af en 1-årig introduktionsuddannelse og en 3-årig hoveduddannelse. Begge in-deholder en klinisk praksisdel i forskellige enheder og funktioner og en teoretisk kursusdel. Du vil i forløbet blive fulgt og vejledt af en uddannelsesansvarlig specialpsykolog og vejledere. Læs mere om uddannelsen og se de konkrete uddannelsesprogrammer for vores afdelinger på http://www.specialpsykologuddannelsen.dk/stillingsopslag/specialpsykolog-i-psykiatri/

Psykiatrien i Region Syddanmark satser blandt andet på psykologer og specialpsykologer i udviklingen af behandlingstilbuddet til men-nesker med psykiske lidelser. Det gøres dels ved at øge antallet af psykologer - aktuelt er der 190 psykologer ansat, dels ved at satse markant på specialist- og specialuddannelse af psykologerne.

Erfaringerne med at bruge specialpsykologer i Psykiatrien i Re-gion Syddanmark er gode. Der er et godt og givende samarbejde med læger og et aktivt forskningsmiljø, som inspirerer til at for-dybe sig i forskningslitteratur og tilbyder at man kan være en del af både store og små forskningsprojekter.

Specialpsykologerne bidrager positivt til udredning og behandling af patienterne og er med til at give en større fleksibilitet i løsning af opgaverne, dels i forhold til arbejdet med patienterne og dels i forhold til det tværfaglige samarbejde. Antallet af specialpsyko-logstillinger vil blive udvidet efterhånden, som der uddannes spe-cialpsykologer. Aktuelt er der i Psykiatrien i Region Syddanmark 32 ansatte i specialpsykologstillinger i forskellige funktioner, her-under funktioner med nye kompetencer og ansvarsområder i det tværfaglige samarbejde.

Løn efter overenskomst. Desuden er der i Psykiatrien i Region Syddanmark supplerende forhåndsaftaler for psykologer, special-psykologer og for psykologer i uddannelsesstillinger. Sidstnævnte omfatter bl.a. en supplerende årlig løn-progression gennem forløbet. Bemærk ansøgningsfrist er den 8. august 2016, mens opstart i forløbet er den 1. december 2016. Der søges via www.specialpsykologuddannelsen.dk

Du er velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Hersling mette.hersling@rsyd.dk; mobil 30433152 for nærmere information.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Jeg var en del af det første hold specialpsykologstuderende og synes at uddannelsen er skruet godt sammen. Der er tid til fordybelse og mulighed for at sammenkæde teori og praksis. Nu arbejder jeg dels i centralvisitationen i Esbjerg, hvor jeg har forsamtaler med nyhenviste patienter og dels i Enheden for Klinisk Alkoholforskning, hvor jeg er tilknyttet forskellige projekter og starter på ph.d. senere på året.Morten D. Hell

”

2016 | nr. 06 | | 47 2016 | nr. 06 | | 47

Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret parterapeutisk metode, der er udviklet af dr. Susan M. Johnson og Leslie Greenberg, som baserer sig på mere end 25

traumer. Emotionsfokuseret Parterapi tager sit udgangspunkt i tilknytningsteorien og integrerer systemiske, humanistiske og eksperimentelle interventioner. På kurset får du en indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin samt får mulighed for at opleve en live-session med et par.

Kurset afholdes af Cand. psyk. Jette

-

ICEEFT-godkendt EFT instruktør og – super-visor. Jette har mere end 30 års erfaring i

over hele verden, og er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy

Grundkursus/Externship i Sue Johnsons Emotionally

(EFT)

Kursusdatoer:5.-8. Oktober 2016, København

17.-20. Maj 2017 København7.-10. Juni 2017 København: Dette kursus er specialistgodkendt: Psykoterapi med voksne

12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme med 30 timer.Prisen er dkr. 8.200,- for kurset af 4 dages varighed.

24. Oktober 2016: Introduktion til Internal Family Systems (IFS). Pris kr. 2.200,-25. Oktober 2016: Introduktion til Emotionsfokuseret Familieterapi. Pris kr. 2.200,-. Kurserne udbydes i samarbejde med

Center for Familieudvikling

SUPERVISION COURSE, 25.-27.11.16Postgraduate Programme in SupervisionOrganized by DSAP and the Jung Institute in Copenhagen.

Introduction to the psychology of supervision; a psychodynamic approach informed by Jungian theory and practice including theorectial and clinical aspects of analytical psychology. Language: English.

Tid: Fredag d. 25.11 og lørdag 26.11. kl. 10 - 16.30, søndag d. 27.11. kl. 10 - 14.Sted: Hvidehus, Valby http://hvidehus.com/. Eksternat.Klik ind på www.cg-jung.dk og se hele programmet eller send en mail til Cand. Psych. Arne Vestergaard, DSAP, info@arne-vestergaard.dk

40 timers gruppesupervision til autorisation eller specialistgodkendelse

v/ Cand. Psych. Susan HartMax 8 deltagere // 2 ledige pladser

48 | | nr. 06 | 201648 | | nr. 06 | 2016

2016 | nr. 06 | | 49 2016 | nr. 06 | | 49

10. – 11. september og 19. – 20. november.

Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i klinisk hypnose.

At få deltagerne i gang med at bruge hypnose, både på sig selv og andre.

Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision. Etablering af øvegrupper.

Hypnosens historie. Teorier om forandrede bevidsthedstilstande - visualisering, fantasirejser. Meditationsafspænding. Hvordan og hvorfor hypnose virker. Det bevidste og ubevidste sind. Stadier i hypnose. Indikationer og kontraindikatio-ner for brug af hypnose. Myter og facts. Behandlingsetik og terapeutiske rammer ved brug af klinisk hypnose. Hypnotiske induktionsteknikker. Rapport og matching. Hypnotisk sprogbrug og stemmeføring. Sansesystemer. Positive suggestioner. Dehypnotisering. Selvhypnose. Der udleveres en hypnosemappe med hele kurset og en CD med selvhypnose. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen i psykote-rapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk specialistuddannelse: 12 timer under 11.4.4.2.2. Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Lørdag d. 10. september kl. 10.00-17.00 samt søndag d. 11. september 2016 kl. 9.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø.

Betal 300 kr. i medlemskab og 6.000 kr. for del I og II inden den 10. august 2016. 6.000 kr. for medlemmer

og 7.000 for ikke-medlemmer. 7.000 kr. for medlemmer samt

8.000 for ikke-medlemmer. 3.500 kr. for medlemmer og

4.000 kr. for ikke-medlemmer. 4.500 kr. for medlemmer og 5.000 kr. for ikke-

medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. Vi tager kurset af hjemmesiden, når det er udsolgt - der er kun 15 pladser. Spørgsmål vedr. Kursus på tlf.: 2022 5720 eller mail: ingeguldal@hotmail.com. Du får en velkomstmail og deltagerliste ca. 3 uger før kursusstart.

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Fortsættelse af grundkursus.

At lære deltagerne at hypnotisere.

Kursusform veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk undervisning, hvor du selv er meget med og på – hypnotisk indlæ-ring.

Fordybelse i teori og praktik fra grundkursus. Nye induktions- og fordybelsesmetoder. Ideomotorisk respons. Direkte og indirekte suggestioner. Posthypnotiske suggestioner. Brug af hypnose i det kliniske arbejde. Hypnoterapi. Personlig stil og egne forslag/scripts. Evaluering.

Der udleveres en ny stak papirer til din hypnose-mappe.

Forsætter. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistudddannel-sen i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Lørdag d. 19. november kl. 10.00-17.00 og søndag 20. november2016 kl. 09.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø.

3.500 kr. for medlemmer og 4.000 kr. for ikke-medlemmer.

4.500 kr. for medlemmer og 5.000 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. Vi tager kurset af hjemmesiden når det er udsolgt - der er kun 15 pladser. Du får en velkomstmail og deltagerliste ca. 3 uger før kursusstart. Spørgsmål vedr. kursus til: ingeguldal@hotmail.com.

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

50 | | nr. 06 | 201650 | | nr. 06 | 2016

BRØNDBY KOMMUNE MISBRUGSBEHANDLER Vi søger en misbrugsbehandler til Behandlingscen-ter Brøndby (BCB) til et barselsvikariat i ni måneder fra den 1. juli 2016.

Vi søger en psykolog, socialpædagog eller socialrådgiver til at varetage misbrugsbehandling til unge i BCB Ung.

BCB Ung er et tilbud til unge mellem 13 og 25 år med problemgivende forbrug af hash og andre stoffer. BCB Ung er i en periode, hvor vi foruden vores individuelle behandlingsforløb, skal udvikle vores gruppetilbud og vores samarbejde med de lokale skoler.

Vi tilbyder et spændende arbejde med unge, der ønsker udvikling og forandring og en arbejdsplads med en høj trivsel, hvor du indgå i et tværfagligt team af behandlere, psykolog, sygeplejerske, læge og andre, som sammen tilbyder god social og sundhedsfaglig misbrugsbehandling.

Yderligere oplysninger kan fås hos leder Søren Ander-sen på tlf.: 61 38 44 80 eller den behandlingsansvarlige psykolog Anne Marie Sørensen på tlf.: 40 14 92 72.

Ansøgningsfrist 17. juni kl.12, 2016 Læs mere og søg stillingen på www.brondby.dk/job

Danske Regioner opslår 30 uddannelsesforløb til Specialpsykolog-uddannelsen i psykiatri til besættelse pr. 1. december 2016.

Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. Uddannelses- forløbene er fordelt mellem alle 5 regioner i Danmark.

Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgnings- skema, faglig profil samt øvrig information om uddannelsen.

Ansøgningen skal være Sekretariatet for specialpsykologuddannelsen i hænde senest den 8. august 2016 kl. 12.00.

Ansøgere kan forvente at få svar på deres ansøgning senest i uge 43, 2016.

Specialpsykologuddannelsen

Uddannelsesforløb Specialpsykologuddannelsen i psykiatri

Psykologer til spændende og udviklende miljøAfdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

2016 | nr. 06 | | 51

Statsforvaltningen vil styrke det børnesagkyndige arbejde yderligere og derfor o sl r vi n en s lling so koordinator for det børnesagkyndige o r de i Statsforvaltningen er nder

ed f nk on so so s ef

INDHOLD OG OPGAVER vil i sa arbejde ed ledelsen for ldreansvarslovso r -

det få ansvar for overordnet at sikre det børnefaglige arbejde inden for Statsforvaltningens o gaveløsning i ønsker en er-son der ed en st rk børnefaglig ed og indsigt kan varetage ansvaret for den faglige kvalitet og koordinering af opgaveløs-ningen sa t ave fok s på faglig etode dvikling af Stats-forvaltningens opgaver på det børnesagkyndige o råde vil endvidere ed referen e l den stedlige kontor ef sk lle f ngere so en af to so s efer i fdeling øben avn ed en r kke afgr nsede faglige og personalead inistra ve f nk o-ner er nder yde faglig sparring i vanskelige sager

ine pri re opgaver vil v re at sikre det faglige nivea i opga-veløsningen og sørge for faglig koordinering af det børnesagkyn-dige arbejde inden for Statsforvaltningens fa ilieretlige o råde

er nder v re ed l at bygge bro elle ere faggr pper

KVALIFIKATIONERi l gger v gt på at

» d er a toriseret psykolog gerne spe ialist eller erfaren so ialrådgiver ed teore sk tyngde og erfaring gerne i for af e er ddannelse

» d ar en øj faglig ed ed lyst og engage ent l at dvikle det børnesagkyndige o råde

» d ar indsigt og interesse for kon ikt åndtering og børns dvikling set i for old l de s rlige proble a kker so livet i en skilt fa ilie rejser

» d ko nikerer tydeligt og o verende og gerne inddrager andre i arbejdet

» d er vant l at arbejde ed ad inistra ve sagsgange » d ar ledererfaring gerne ko bineret ed en

leder ddannelse og d ar det godt ed at tr de i karakter og stå på ål for dine synsp nkter

skal ave en god personlig genne slagskra sa t v re rob st og konstr k v i din lgang l opgaveløsningen i søger en børnesagkyndig der kan o s e den teore ske eto-de dvikling l vores daglige arbejde på det børnesagkyndige o råde og l gger endvidere v gt på at dviklingen sker i et anerkendende og inddragende sa arbejde ed ledelse og

edarbejdere således at de enkelte faglig eder får plads og den enkelte kan byde ind ed enblik på at lføre opgaveløs-ningen v rdi og kvalitet

derligere oplysninger kan fås ved kontor ef nne e reger-sen tlf Du kan se det fulde opslag på Statsforvaltningens hjemmeside, www.statsforvaltningen.dk

VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN POSITIV FORSKEL, SÅ SØGER STATSFORVALTNINGEN EN BØRNEFAGLIG KOORDINATOR OG SOUSCHEF TIL AFDELING KØBENHAVN

PSYKOLOGI

PÆDAGOGIKORGANISATION

NYE BØGER – INSPIRATION OG REDSKABER TIL DIN PRAKSIS

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN KTLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

FFFFFFFFFFFFFooooooooooooooooooookkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuusssssssssssssssssssss ppppppppppppppppppppppppåååååååååååååååååååå lllllllllllllllllllllleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeedddddddddddddddddeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelllllllllllllllssssssssssssssssssseeeeeeeeeeeeeeeeeee

FFFFFFFFFFFFFFFFFFooooooooooooooooooooooooookkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuusssssssssssssssssssssssss pppppppppppppppppppppppppppppppppåååååååååååååååååååååååååååååå bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøørrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn,,,,,,,,,,,,, uuuuuuuuuuuuuuuuunnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnggggggggggggggggggggggggggggggeeeeeeeeeeeeeeeeeee oooooooooooooooooooooooooooooooooooggggggggggggggggggggggg fffffffffffffffffffaaaaaaaaaaaaaaaaaaaammmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmiiiiiiiiiiiiiiiiilllllllllllliiiiiiiiiiiiiieeeeeeeeeeeeeeeerrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr

FFFFFFFFFFFFFFFFFFFoooooooooooooooooookkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkuuuuuuuuuuuuuuusssssssssssssss ppppppppppppppppppppåååååååååååååååååååå sssssssssssssssssuuuuuuuuuuuuuuuuunnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnddddddddddddddddddddhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhheeeeeeeeeeeeeeeeeeddddddddddddddddddd oooooooooooooooooggggggggggggggggggggg ppppppppppppppppppppppppppppppeeeeeeeeeeeeeeeeeeerrrrrrrrrsssssssssssssssssooooooooooooooooooooooooooooonnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnllllllllllliiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiggggggggggggggggggg uuuuuuuuuuuuuuuuuuuddddddddddddddddddddddddddddvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvviiiiiiiiiiiiikkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkklllllllllllllliiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnggggggggggggggggggggggg

AfAfAfAfAfAfAfAfAffAfAAfAfffff TTTTTTTTTTTTTTTTThuhuhuhuhuhuhuhuhuuhuhuhuhuuhuyyyyyyyyyyyyyyyyy SSiSSiSiSiSiSiSiSiSiSSSiSiSiSindndndndnndnddddndnddnddndndndnddddndnndnnnddddddndnnndndnddnddeleleleleelele l l l ll ll ll lllllll oogogogogoggggogogooogoogogogogooooggg AAfAfAfAfAfAfAfAfAAAAf TTTTTTTTTTTTTTTTThuhuhhuhuhuhuhuhhuhhuuhhuyyyyyyy SSiSiSiSiSSiiSiSSSSSi dndndnddndnddddddddddddddnddddelelelelellellllllllllll ogogogogooggoggggggMiMiMiMMiMiMiMiMMMiMiMiMiMiMiMiMiiiiMMMMMMMMMiMMM lolololololololololollolllllololoooloo SSSSSSSSSSSSSSSSiniinininininiiniiiniiniiniininindedededededeedededdededededdeddeellllllllllllllllllllllll191919191919191191191919191119919111199999999999999999999999 krkrkrkrkrkrkrkrkkkkrkkrkkkrrkrkrkrkrkrkkrrrrrk .........

AfAfAfAfAffAfAfAfAfAffAfAfAfffAffAfAffff BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBo o o oooo o ooooo HeHeHeHeHeHeHeHeHeHeeeHeHeHeeHeeHeH jljljljljjljljljljjljljjljjllskkskskskskksksksksskksksskkovovovovovovvovoovovovovovovovovvoovvvooovv EEEEEEEEEEElvlvlvlvlvlvlvlvlvlvlvvvlvvvénénénénénénénénénéénnénénénénn oooooooooooooog g g g g gggggg g gg gggggggAfAfAfAfAfAfAfAfAfAffAAffffff BBBBBBBBBBBBooooooooo HHeHeHeHHeHeHHHeHejljjljljjljljljlljjlllljjjj skskskskskkskskkkkskkovovovoovvvovooooo EEEEEEEEEEEElvlvlvlvlvllvllllll ééénénénénéénéén oooooooooggggTiTiTiTiTiTTiTiTTTiTiTiiTiiiTTiTiTiTiinananananananananannnanannanaanan WWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWWimimimimimimimimimimimimmmimmananananananananananannnannanananaananana272727272727272727277777277727777222 999999999999999999 krkrkrkrkrkrkrkrkkrkrkrrrkrrkkkrrkkkrk ........

AfAAAfAfAfAfAfAfAAfAfAfAAfAfAAAfffff CCCCCCCCCCCCCCrarararararaaaararaaaaraaaraaigigigiigigigigiggigiigigigigiigigiggigg MMMMMMMMMMMMMMMalalalalalalalalaaalalalalalalaaaaaaaaaaaaaaaa kikikikikiikkikkkikikikkkk nnnnnnnnnnnnnnAfAfAAfAfAfAfAffAfAfAfAfAfAAfffAAAAA CCCCCCCCCCCCCCrararararaaigigiigiggiigiigigigiigi MMMMMMMMMMMMMalallalalalalllllllllalaa kikikkikikikikikikikkinnnnnnnn29292929929292929292929922929929299922 99999999999999999 krkrkrkrkkrkrkrkrkrkkkkrkrkrr.......

AfAfAAfAfAfAfAfAfAfAAfAAfAfAfffff SSSSSSSSarararararrararrararra a aa a a aaaa aa aaaaaaaaa HHuHuHuHuHHuHuHuHuHuHuHHuHHuHuHHHHHHH ltltltllltltltltltltlltl mamammamamamammammamamamamammmmmmmmmm nnnnnnnnnnnn ogogogogoogogogoggoogogoogogoogg AfAfAfAAfAfAfAAAfAAAAAAfAAfAA SSSSSSSSSarararrarraaaaaaaa HuHuHuHuHuHHHuHHuHHH ltltlltlltlllltltll mmamamamamannnnn ogogogogoggoMaMaMMaMMaMMMaMaMaMaMaMaMaMMMaMMaMMaaMaartrtrtrtrtrtrttrtrtrrrtrrrrtinininininininininininninnininninnnnn SSSSSSSSSSSSSSSSStrtrtrtrtrttrtrtrtrtrttrrtrtttrömömömömömömömömömömömömööömmm31313331313131313131311313113111311111311111333331111111111111199999999999999999999 kkrkrkrkrkrkrkrkkrkkrkkrkkkkkrkrrr......

AfAfAfAfAfAfAfAfAfAAAfAAAffAfffAfAAff SSSSSSSSSSSSSSSSSababababababababaababababa rirririririrrririrriririnanaananananaananaaaanaaaaanannaa JJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJususususuuususususussususssuusteetetetetetetetetetetettesesesesesesesesesseeesssesses nnnnnnnnnnnnAfAfAAAfAfAfAfAAAAAfAA SSSSSSSSSabbababababbbabbab iririiiiririirrrr nanananannananaanna JJJJJJJJJJJJJJususussusstetetetetetetetesesseseseseseseeseennnnLeLeLeLeLeLeLeLLeLeLeeLLeeLeLLLeLeonononononononononnnononniiiiiiii2929292929292929292929992 99999999999999 krkrkrkrkrkrkkrkrkkrkkkkr......

AAfAfAfAfAfAfAfAfAfAfAAfAffffAfffffffAfff PPPPPPPPPPPPPPPPPololololoolololoooloololololoooooooooo ToToToToToToToToToTTTTTT nknknknknnknnkknkkkkaaaaaaaaAfAAfAfAffAAAfAfAfAfAfAffffAAfA PPPPPPPPPPPPPPPolololooololoooloooo ToToToToTooTTToonknknknkkkkkkaaaaaaa2727272727772272727277272277277999999999999999999999 krkrkrkkrkrkrkrkrkrkkrkkkrkkrrrrrrrr.......

AfAfAfAAAfAfAfAfAAfAfAfAfAfAfAf LLLLLLLLLLLLLisisisissisisisissisiisiiss LLLLLLLLLLLLLLynynynynynynynynyyynynynynnynyyyyyyyyyy gbgbgbgbgbgbgbgbgbgbbbgbbgbgggbbgbggg jejejejejejejejejejjejejejjeejjjergrgrgrgrgrgrgrgrrggrggrgggggAfAfAfAfAfAfAAfAfAAfAfAfAfAffAA LLLLLLLLLLLLLLLLLLisisisisiisssis LLLLLLLLLLLynynynynynynnnnngbgbgbgbgbgbgbgbbbbbbjejejejjjejjejjjeergrgrgrgrgggInInInInInInInInInInInIInIInInIIIIInInnklklklklklklklklklkllllklllll....... eneneneeneneneneneneeeneeeeneeeneneee lllllllllllllllllicicicicicciciciciciciciiciiccceneneneneneneneenenenenenennneeee sssssssssssssssss tititititititittitititittitiitttill l llll llllllllllStStStStStStStSSStSStttStStStttrerererererererererereeesssssssssssssssssssssssssssss babababababababbababababab rororororooroooooroorooooooooomemememememememememememeemeeeeeteteteteteteteteteteeetet rrrrrrrrrrrr®®®®®®®®®29292929292929929929229922929292 9 999 9 9 9 999999999999999999999 krkrkrkrkrkrkrkkrkrkkkkrkkk ............

AfAfAfAfAfAfAfAfAfAfAffAffAfAfAfAAAfAfAff JJJJJJJJJJJJJJJononononoonoononoononnonoonon KKKKKKKKKKKKKKKKababababababababababbaabbbbaaa atatatataatatatatta -Z-Z-ZZ-ZZ-Z-ZZ-ZZZ-ZZ-ZZZZZZZinininnininininininiinniniininni n nn n n n nnnnnnnnnAfAfAfAfAAfAfAfAfAfAAAAAfAAAfA JJJJJJJJJJJJJJJononononnnonn KKKKKKKKKKKKKKKKabababababbbababatatatatata ZZZZZZZZZZZZZZZZZZininiiniininininii nnnnnnnn& & & & & && &&&& & && & &&&&&& & MyMyMyMyMyMyMyMyMyMyMyMyMMMyMyMyMyMyMyMyMMMMMMMMMMylalalalalalalallllalalalllaaalaa KKKKKKKKKKKKKKKKKababababababababababababbbaaababaabbatatatatatatatataatatatttttataattttttt-Z-Z-Z-Z-Z-Z-Z-Z-Z-Z-Z-Z-Z-ZZZ-----ZZZinininininininininininninnnni nnnnnnnnnnnnn3737373737373733737777737377777373737337373333333 99999999999999 krkrkrkrkrkrkrkrkkrkrkrkrkrkkrrkkk ......

AfAfAfAfAfAfAfAffAfAAfffAfffAffffffAffAAfAffAf LLLLLLLLLLLLLLLarararararaararrararararrarrs sss s ssss s ss ssss J.J.J.J.J.JJ.J.J.JJJ.J.JJ.JJJJ SSSSSSSSSSSørørørørørrørørørørrrrøø enenenenenenennenenenennennnenennsesesesesesseseseesessseeennnnnnnnnnnnAfAfAfAfAfAfAfffAfAfffffAfAfAAAAfAfAfAfAAAAAfffAf LLLLLLLLLLLLLLLLarararararrararara ssssssss JJJJJJJJJJJJJJJJ SSSSSSSSSørørørørørørrøreneeeneneneneneeeeennnseseseseseseesesessennnnnnn3434343434343434343434434343434344443434434433 9 999 9 999999 9999999 krkrkrkrkrkrkrkrkrkrkkrkrkkrkrkrkkrrkk ......

AfAfAfAfAfAfAfAfAfAfAfAfffffff JJJJJJJJJJJJeeenenenenenenennenennneneennnninininininininninnnnnn fefefefefeefefefefefefefeffff r r r rrr rr rrrr B.B.B.B.B.B.B.B.B.BBBB.BBBBBBB AfAfAfAfAfAfAfffAfAfAff JJJJJJJJJJJJeneneneneneennenninininiinninininn fefefefeffefefeefeerrrrr BBBBBBBBBBBKaKaKaKaKaKaKaKKaKKaKKKaKaKaKKKKKaKKaaKKaKaaaKKKaaaKKKahnhnhnhnhnnhnhnhhhnhnhnhnhnhnhnwewewewewewewewewwewwewwwwwweilililililillilillilllllllillerererererererereeeereer242424242424242424242444242422 9999999999999 krkrkrkrkrkrkkrkrkrkrrkrrrkrrr....

AfAfAfAfAfAfAffAffAfffAfAffAfff LLLLLLLLLLLLLLLLLoononononononononononoononooonooononne eee ee e e eeeeeeeee RoRoRoRoRoRoRoooooRooRoRRRRRRooossssssssssssssssssssssssssssssssssss AfAfAfAffAAfAfAfAA LLLLLLLLLonononononononoooonnneeeeeeeeee RoRRRoRoRoRoRR sssssssssssssNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNNyNNyyyNyylalalalalaalaalalalaalaaaaandndndndndndndndddnndnddndndndndnndndndststststststststststsststededededededededededddddeddddddddeed242424242424242424242444424444499999999999999999999 krkrkrkrkrkrkkrkrkkkrrk ......

AfAfAfAfAAAfAfAfAfAAfAAfAfffAAfAfAff MMMMMMMMMMMMMMMMadaadaadadadadadadaadadaaadaddds s s s s ss sssssssss ChChChChChChCCChChChChhChhChChChriririririiririririirr stsststststsstststststtsssttoffoffoffoffoffoffoffffffoffoffffoffoffffoffoffffffffffffffffffffffererererererererereeeereereererseseseseseseseseseeseeeseeeeseseseseeennnnnnnnnnnnAfAfAfAfAAfAfAfAfAfAfAfAAAfAAAAf MMMMMMMMMMMMMMMMadadadadaddddddddaada ssssssss ChChChChChChhChhChChChChCCChririririririiiiiiistststststststtsststoffoffoffoffoffffoffoffoffffffffffoffffffoffofferererererrseseseseeseseseseennnnnnFFFFFFFoFoFoFFoFoFoFoFoFoFoFoFoFFFFFoFoFoFFoFFFooorororororoorororororororooroorrrordrdrdrdrdrdrdrdrdrdrdrddrddrdrdrrddd vvvvvvvvvvvvvvvvvvvvededededededededdedededdddeddeddddd SSSSSSSSSSSSSSSveveveveveveveveveveveveveveveveveevveeveveeeendndndndndndndnndndndndndnnnnnnnndddnddddddddndd AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAagagagagagagaagagagaaggagagaagaaagagggeee e e eeeeeeeeeMaMaMaMaMaMaMaMaMMMaMMMMMaaMaaM dsdsdsdsdsdsdsdsdsdsdsdssdsdsddseneneneneneneneneneneeeeeennnnnnn29292929229292929292292 99999999999999999 krkrkrrkrkrkrrkkrkkrkrr.......

AfAfAAfAfAfAAfAfAfAfAfAfAfAfAffff JJJJJJJJJJJJJakakakakakakakakkkakkkkakka obobobobobobobobobobobobobobobooo HHHHHHHHHHHHHHasasasasasasasassasasssssassisisisisisisisissis ngngngngngngngggnggnggggngggggggggggg AfAfAfAfAfAfAfAfAfAffAA JJJJJJJJJJakakakakakkakakakakakkkkkkobobbobobobobobobbbobo HHHHHHHHHHHHHasasasasasasasassisisisiiisiingngngnggnggggPePePePePePePePePePePePPPPPP dedededededdededededededededededeeedersrsrsrsrsrssrsrssrsrssssssrsssrsssseneneneneneneneneneneeneennnn (((((((((((((((((((((((rererererererererererererereereed.d.d.d.d.d.ddd.d.d.d.d.dddddddddd.d ))))))))))))))))))))))34343434343434343434433434344444349999999999999999999999 krkrkrkrkrkrkkrkkrkrkkrkrkkkr.......

AfAfAfAfAfAfAfAfAffAfAfAfAfAfAAffAfAfAfAfAffAfAf eeeeeeeeeeeeeeeeleleleleleleeleleeeeeel veveveveveveveeeeeveernrnrnrnrnrnrnnnrnnrrnnrnrnrne e e e e e eeeeeeee frfrfrfrfrfrfrfrfrfffrfrffffrffffff a a a aa aa a aaaaaaaaaaAfAfAfAfAfAfAAfAfAfAffAfAfAfAf eeeeeeeeelelellelelllel veveveveeveeernrnrnrnrnrneeeee frffrffrffrfrffrfrfffrfff aaaaaaaaaLiLiLiLiLiLiLiLiiLiLiLiLiLimpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmppppmpmmmm sfisfisfisfisfisfisfisfisfisfisfisfisfisfisfisfisfifififififififisfififififielelelelelelelelelelelelellld d d dd dd ddddddd ddddddddddddddd GrGrGrGrGGrGrGGGrGrGrGrGGGrGrGGGGGGG anananananananannanaaannnaaannangegegegegegegegegeggegegegggegeg ScScScSccScScccccScSSccScSScccccccchohohohohohohohohohohhhohhhhhhohhoololololololololololololololoololo ooooooooooooooooog g g g gg g gggggggggg ViViViViViViViViVViViViViViViVVVViVVViViViViickckckckckckckckckkkkcckckckckcky y y y y y yy y yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy MaMaMaMaMaMaMaMaMaMMaMaMaMMMMMaaM rtrtrtrtrtrtrtrtrtrtrttrtr inininininiininiinininni242424242424242424242422444442444424444499999999999999999999 krkrkkrkrkrkrkrkkrkkrkrkrkrkkkkrkk .........

AfAfAfAfAfAffAfAfAAfAfAfAfAfAfAfAffff TTTTTTTTTTTTTTTTTTThihihihihihihihihihihihihh chchchchchchchchccccccchccccccccccc NNNNNNNNNNNNNNNNNNNhahahahhhahhahahahhahhhhhahah t tt t t ttt HaHaHaHaHaHaHaHaHaHaaHaHHahnhnhnhnhnhnhnhnhhnhnhnhnhhnnnnhhhhhAfAfAfAffAfAfAfAfAfAffffAfAfffAf TTTTTTTTTTTTTTTTTTThihihihihihihihihihihiiihhhihichchchchchchchcchchhhch NNNNNNNNNNNNNNNhahahahahahahahhhhhattttttttttttt HaHaHaHaHaHaHaHaahnhnhnhhhhnhnhnhnhnhh2222222222222222222222222222 999999999999999999 krkrkrkrkrkrkrkrkrkkkkkrkrkrkrrrr......