magasinet finans nr.1/2011

Finansforbundets magasin nr. 1, 2011

Du er så Det er ok at kritisere sin chef, og der er ingen grund til at holde frustrationerne inde. Læs side 12

FSP Pension ønsker godt nytår

I 2010 har vi passet og plejet din pension - resultatet til dato i FSP Markedsrente er: 12,4 - 24,0 %

Du kan på vores hjemmeside - www.fsp.dk - læse mere om, at vi har sikret vores medlemmer et af pensionsbranchens højeste afkast i 2010 (FSP Vælger, Lav og Høj risiko, pr. 17. december 2010).

FSP er medlemsejet, og i FSP Markedsrente skal du ikke betale for garantier. Derfor kommer hele overskuddet kun dig og vores andre medlemmer til gode.

I 2011 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til medlemmerne om bedre råd, bedre liv.

Godt nytår – uanset om du er medlem hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.

24,025 % Afkast i %

0 %

10 %

15 %

20 %

5 %

15,6

12,4

FSP

Vælg

er –

Lav

ris

iko

FSP

Vælg

er –

Høj

ris

iko

FSP

Vælg

er –

Mel

lem

ris

iko

indhoLd

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 1, januar 2011. Næste nummer fredag 4. februar 2011• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Jens Sillesen (DJ), [email protected]•Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] •Sajeev Shankar [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 14. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

det faste

4-11 NyheDer7 leDer36-37 globalt38 baNkhistorie44 fiNaNskroNik46-47 Det juriDiske hjørNe54-55 fiNaNsjob – Nyt om job og karriere

12 giv DiN chef kritik Timing og omtanke er de vigtigste ingredienser, når du skal give din chef

kritik, mener konfliktmægler

16 DaNmarks beDste arbejDsplaDser Igen i år dominerer pengeinstitutterne listen over Danmarks

bedste arbejdspladser og Danmarks sundeste arbejdspladser

18 Wall street vil spekulere i klimaet Wall Street øjner milliarder i handlen med CO2-kvoter.

Kritikere advarer mod at gentage finanskrisens fejltrin

22 leDeruDDaNNelse i korte bukser Per Olesen er håndbolddommer på topniveau og direktør for Sydbanks

Finans- og Formuerådgivning. Han kalder jobbet som dommer for verdens bedste lederuddannelse

24 friheDeN er Det beDste Flere vælger at blive selvstændige rådgivere. Pensionsekspert Søren

Godskesen er en af dem

28 tema: mobilbaNkiNg Markedet for mobilbanking er i rivende vækst.

Flere store danske banker er klar med nye mobile løsninger

39 øget baNkskat skaDer væksteN Hvis finanssektoren skal bidrage mere til samfundet, vil det hæmme

den økonomiske vækst, sagde Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, på Finansforbundets gåhjemmøde for akademikere

40 storm over europa Flere af Europas store økonomier er på fallittens rand.

Manglende politisk vilje og fejlvurderinger fra økonomer er nogle af årsagerne, mener eksperter

18

Wall street vil spekulere i klimaet

tema:mobilbaNkiNg

28-35

Finans januar 2011 3

40storm over europa

4 Finans januar 2011

Nyheder

Danske Bank har underskrevet ligestillingsministerens ”Charter for

flere kvinder i ledelse“, der blandt andet forpligter virksomhederne til at

lave en strategi, der sikrer flere kvinder i ledelsen, og opsætte måltal for

andelen af kvinder på forskellige ledelsesniveauer Dermed bliver ban-

ken blot den anden finansielle virksomhed – foruden Finansforbundets

sekretariat – der underskriver charteret. Det glæder forbundsforman-

den i Finansforbundet, der håber, at andre vil følge, nu hvor den største

finansielle virksomhed i landet har skrevet under.

”Vi har i lang tid været fortaler for at underskrive charteret, fordi

det er med til at understøtte virksomhedernes strategiske målsætning

i forbindelse med arbejdet for at få flere kvinder i ledelse. Det er vigtigt,

at virksomhederne får synliggjort, både hvad de konkret gør, men

også de erfaringer, de har og vil gøre sig. Det handler om at udnytte

hele talentmassen. At Danske Bank, som landets største finansielle

virksomhed, har underskrevet charteret, håber jeg meget bliver det

gode eksempel, som får andre finansielle virksomheder til at komme

frem af busken“, lyder det fra forbundsformand Kent Petersen.

Nykredit, der har været med til at udvikle charteret, er den anden

finansielle virksomhed, der er tilsluttet charteret. /SF

Danske Bank forpligter sig til ligestilling

Saxo Bank frikendt Saxo Bank har ikke overtrådt egne og gængse regler og har der-

med ikke snydt sine kunder, lyder konklusionen fra den uvildige

undersøgelse af investeringsbankens valutahandel, skriver Børsen

online. Konsulenthuset Oliver Wyman har af Finanstilsynet været

sat på opgaven med at kulegrave Saxo, og efter at være blevet

forsinket på grund af stor datamængde er den uvildige under-

søgelse nu offentliggjort.

Rapportens hovedkonklusion er, at Saxo Bank ikke systematisk

har prissat sine manuelle ordrer til skade for sine kunder. Det får

Finanstil synet til at lukke sagen.

”Jeg meDgiver, at vi har set nogle slemme eksempler på Dårlig leDelse i Banker, Der er gået neD i løBet af krisen. men Det er vigtigt at unDerstrege, at langt størsteDelen af sektoren leDelsesmæssigt er alDeles velfungerenDe“ Formand for Finansrådet Peter Straarup på Finansrådets årsmøde

❜

beDre image i sektoreN

Fire ud af fem danskere vurderer, at virksomhederne i den finansielle

sektor har ændret adfærd oven på den finansielle krise. Det viser en

undersøgelse foretaget af Rambøll for FinansWatch. Over 80 procent

af de adspurgte i undersøgelsen vurderer, at finanskrisen har fået virk-

somhederne til at ændre adfærd.

Hos analysefirmaet YouGovZapera, der løbende måler de finansielle

virksomheders image, siger Marketing Manager Lars Gylling til Fi-

nansWatch, at især de store bankers image er markant forbedret siden

sommerferien.

”Hvis man kigger på banksektoren, så har der været en positiv

imageudvikling siden i sommer. Især for de store banker. Forsikrings-

selskaberne har ligget mere stabilt, men er i løbet af de seneste

måneder begyndt at stige“, siger han til FinansWatch.

Der er dog stadigvæk langt op til niveauet fra før finanskrisen,

vurderer Lars Gylling.


nyheder

Mere tilfreds end nogensinde før. Så flot ly -

der resultatet af Finansforbundets medlems-

tilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen, der

blev lavet i efteråret, er dog kun gennemført

siden 2007.

”Man kan kun være stolt og positiv over, at

vi får fremgang igen. Det arbejde, der lægges

for dagen, giver pote i sidste ende“, siger

næstformand i Finansforbundet Solveig Ør-

teby.

1.354 medlemmer deltog i rundspørgen,

hvor vurderingen af forbundet på en 1-10-

skala er konverteret til en 1-100-skala med

100 som det højest opnåelige.

Seks af de syv hovedindeks i undersøgel-

sen: Tilfredshed (72,7), Image (74,4), For-

ventning (77,7), Produkter (73,8), Personlig

betjening (72,7) og Værdi (71,3) får ikke ba-

re højere score end sidste år, men også den

højeste score i de fire år, Finansforbundet har

lavet undersøgelsen.

Kun Loyalitet (82,3) får en score, der er

lavere end undersøgelsen i 2009. Der er dog

kun tale om et fald på 0,1.

De to områder, der har vist størst frem-

gang er Image og Personlig betjening. Image

er blandt andet, om Finansforbundet er ny-

tænkende, kæmper for medlemmerne og

henvender sig til dem. Personlig betjening

dækker over kvaliteten af individuel rådgiv-

ning og vejledning i Finansforbundet og mu-

ligheden for at komme i kontakt med forbun-

det.

Selvom Loyalitet er gået marginalt tilbage, så

er det stadig topscoreren blandt hovedindek-

sene. Indekset viser, om medlemmerne vil an-

befale forbundet til kolleger, og om de ville

vælge det, hvis de i dag skulle vælge fagfor-

ening.

Ny hjemmeside på vejHvert af de syv hovedindeks baserer sig på

en række spørgsmål, i alt 54. 35 af disse har

vist fremgang. Undersøgelsen peger også på

områder, hvor der er mulighed for forbedring.

Det gælder blandt andet forbundets hjemme-

side og Finansjob.dk. Medlemmerne anser

disse områder som vigtige for deres tilfreds-

hed, men samtidig ligger de under middel i

vurderingen. Solveig Ørteby mener, at det er

vigtigt ikke at hvile på laurbærrene.

”Vi er opmærksomme på det. Vi må ikke

lulle os i søvn og skal fortsætte de gode tak-

ter. Vi er i gang med forbedringer af Jobpor-

talen og der er en ny hjemmeside på vej“, for-

tæller Solveig Ørteby.

Til gengæld er der meget stor tilfredshed

med medlemskurser og temadage/gåhjem-

møder, samtidig med at medlemmerne anser

dem for vigtige for deres tilfredshed.

”Der synes at være en tendens til, at jo

mere nærhed, desto mere positive er med-

lemmerne”, siger Solveig Ørteby.

Forsikringsordningerne er også en af top-

scorerne i tilfredshed, men er samtidig det til-

bud, medlemmerne regner for mindst vigtigt.

Finansforbundet var ikke bare først her-

hjemme med at undersøge medlemmernes

tilfredshed ud fra en kundetilfredshedsmodel,

men også internationalt. Siden er blandt andre

DJØF og en håndfuld andre danske fagfor-

eninger og a-kasser begyndt på lignende må-

linger. /JSI

Medlemmerne giver Finansforbundet den største tommelfinger op i de fire år, forbundet har undersøgt deres tilfredshed i den såkaldte medlemstilfredshedsundersøgelse

stor ros til forbuNDet

MeDLeMStILFReDSheD I FINANSFoRbUNDet

2007 2008 2009 2010 UDvIKLINg 2009-2010

Tilfredshed 68,4 69,4 71,9 72,7 +0,8

Image 69,9 70,9 73,4 74,4 +1,0

Forventning 77,3 75,8 77,2 77,7 +0,5

Produkter 71,4 70,0 73,0 73,8 +0,7

Personlig betjening 71,9 69,5 71,7 72,7 +1,0

Værdi 68,2 68,3 70,5 71,3 +0,8

Loyalitet 76,4 78,4 82,3 82,2 -0,1


nyheder

fiNaNs præciserer

I artiklen ”50 flytter frivilligt job“ fra sidste

nummer af Finans (nummer 11) står der, at JN

Data skal overdrage 370 it-udviklere til Bank-

data, i forbindelse med at Bankdata overtager

en del af Jyske Banks it-udvikling. Dette er

imidlertid ikke korrekt. De 370 it-udviklere,

der skal overdrages til Bankdata, er alle Jyske

Banks egne it-udviklere. Magasinet Finans

beklager fejlen.

Staten har givet Fjordbank Mors en lang række

krav for at levere den livsnødvendige stats-

garanti på 5,5 milliarder kroner. Det skriver

Jyllands-Posten. Blandt kravene er, at egen-

kapitalen skal styrkes med 75 millioner kroner,

og det har kastet Fjordbank Mors, der er resul-

tatet af en fusion mellem Morsø Bank og

Morsø Sparekasse, ud i et afgørende aktiesalg.

”Ja, det er korrekt, at vi skal bruge 75 milli-

oner kroner, men heraf er de 57 millioner

kroner sikret“, siger bankens direktør, Peter

Christensen, til Jyllands-Posten.

Han er overbevist om, at det vil lykkes ban-

ken at sælge aktier for yderligere 18 millioner

kroner og dermed klare egenkapitalkravet.

Finansiel Stabilitet har desuden krævet, at

en statslig observatør kan få adgang til ban-

kens bestyrelsesmøder.

Fjordbank Mors sælger aktier under statsligt pres

nyt meDie om sektorenFor lidt over en måned siden gik FinansWatch.dk i luften. Redaktionen bag siden,

som er ejet af JP/Politikens Hus, har ambitioner om at levere troværdige, uafhæn-

gige og aktuelle nyheder om virksomheder og personer i den finansielle sektor. Det

fortæller chefredaktør Anders Heering, der har en fortid som journalist på Børsen og

Berlingske Business.

”Vi giver et overblik over sektorens vigtigste nyheder. Derudover er vi tre jour-

nalister ansat, så vi kommer også til at producere nogle historier, som man ikke ser i

erhvervsdagbladene. Vi vil have mere navnestof, end man ofte ser, blandt andet

med fokus på markante jobskift og baggrundene bag. Vi vil også have et internatio-

nalt udsyn på sektoren, selvfølgelig set fra et dansk perspektiv“, siger Anders Hee-

ring, der samtidig fortæller, at siden ikke kunne have fået en bedre start.

”Vi er faktisk lidt overvældede over, hvor godt vi er blevet taget imod. Vi har fået

at vide, at der er et behov for det, som vi leverer, så vi glæder os til at udvikle siden

yderligere“, siger han./SSh

For andet år i træk løber Arbejdernes Landsbank med titlen som årets bedste bank.

Kåringen sker på baggrund af interviews med 13.000 bankkunder, som analyseinsti-

tuttet CEM har foretaget. På andenpladsen ligger Spar Nord, der har væltet sidste års

toer af pinden, Sydbank, mens Jyske Bank er rykket op på en tredjeplads fra en fjerde-

plads ved forrige måling. Amagerbanken indtager en solid bundplacering. Lokalban-

kerne er ikke med i undersøgelsen.

Arbejdernes Landsbank er årets bedste bank

Foto Stig Stasig

LederLeder

I dag har vI stIgende ledIghed, men om ganske få år vil Danmark mangle arbejdskraft. De ledige skal uddannes,

hvis de skal tage over for den store generation, der snart går på pension. Det kræver, at beskæftigelsesindsatsen ændres

radikalt.

Vi tør godt forudsige, at 2011 bliver et forandringens år, hvor flere reformer vil se dagens lys. Reformer, som vil påvirke

os alle sammen. I Finansforbundet er vi naturligvis særlig optaget af de arbejdsmarkedsreformer, som kan få stor betyd-

ning for vores medlemmer og deres arbejdsliv.

Danmark står i dag i den paradoksale situation, at ledigheden om ganske få år vil blive afløst af en alvorlig mangel på

arbejdskraft. Og når den dag kommer, får vi brug for alle hoveder. Med de rette kompetencer vel at mærke. Derfor er

det afgørende, at de ledige kan vedligeholde deres kompetencer og opkvalificere sig, indtil de skal tage over for de, der

forlader arbejdsmarkedet. Hvis vi forsømmer den opgave, så risikerer Danmark at stå med en arbejdsstyrke, som slet

ikke kan opfylde kravene til de jobprofiler, der bliver så hårdt brug for. Og så bliver situationen endnu mere paradoksal: vi

får mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi har en stor gruppe langtidsledige.

Politikerne må vriste sig ud af den vildfarelse at tro, at ledigheden automatisk forsvinder, når den demografiske udvikling

slår igennem. For selvom der er masser af ledige at tage af, så hjælper det lige fedt, hvis kompetencerne ikke er til stede.

Derfor er det så vigtigt, at politikerne får sat beskæftigelsesindsatsen op i et helt andet gear. I dag er indsatsen præget

af rigide regler og meningsløs aktivering, der slet ikke er i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det skal der laves

om på. Vi skal have en indsats, der i langt højere grad giver de ledige mulighed for reel uddannelse, der kvalificerer dem

til de områder, hvor vi ved, der bliver behov for arbejdskraft.

Virksomhederne har også et stort ansvar for at sørge for at kompetenceudvikle deres medarbejdere, og Finansforbun-

det har en opgave med at holde arbejdsgiverne fast på det ansvar og gennem overenskomsten sørge for, at rammerne

er i orden. Men vi må også huske, at vi selv har et ansvar for vaores personlige kompetenceudvikling – også mens vi er i

job og har travlt med dagens dont. Så er vi rustet til fremtiden. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Der skal uDDaNNelse til

vi skal have en inDsats, Der i langt høJere graD giver De leDige muligheD for reel uDDannelse.


nyheder


co² markeDet har stadig brug for at udvikle sig, mener danske banker

DaNske baNker tøver meD co²-haNDelMens Wall Street øjner milliarder i at handle med CO²-kvoter, er de danske banker mere konservative i deres tilgang til markedet for CO²

Wall Street vil til at tjene penge på kampen

mod klimaforandringer. Seneste eksempel er

Wall Streets ukronede dronning, Blythe Ma-

sters, chef for J. P. Morgans investeringssek-

tion for råstoffer, der har sat gang i en heftig

opkøbsbølge for at få JP Morgan placeret til at

blive en central spiller i handler med CO²-

kvoter. De danske banker er mere afventende

i forhold til markedet for CO².

”Vi begyndte arbejdet med at servicere

kunder inden for området i 2005, og vi har si-

den da oplevet, at markedet er blevet meget

større og dybere. Men det, alle afventer nu,

er, at shipping og flybranchen også bliver om-

fattet af reglerne om udledning. Alt tegner til,

at det bliver ved udgangen af 2012, og det er

dér, det vil blive rigtig interessant“, siger Bard

Andersen, Nordeas chef for commodities tra-

ding i Oslo, der dog ikke ser en fremtid for

markedet uden banker.

”Der er ingen tvivl om, at nogle af de

værktøjer, som banker har, er essentielle for

markedet. Her tænker jeg specielt på deriva-

ter. Evnen til at kunne gardere sig mod frem-

tidige udviklinger i markedet er kritisk for

kunderne. De skal være i stand til at sælge

risiko fra, og det er i det felt, at bankernes

rolle bliver central“, siger Bard Andersen, der

peger på, at det i princippet er fuldstændig

identisk med måden, som mange virksomhe-

der i dag arbejder med at gardere sig mod ud-

sving i prisen på brændstof på.

Bard Andersen mener, at markedet stadig

har brug for at udvikle sig.

”Der er stadig betragtelige udfordringer

forbundet med handlen af CO²-kvoter. De er

meget ustabile, og der er stor politisk usikker-

hed forbundet med dem. Her tænker jeg selv-

følgelig på USA og Kina, der på nuværende

tidspunkt ikke har noget kvotesystem. Deres

deltagelse er central for, at markedet bliver

helt globalt“, siger Bard Andersen, der påpe-

ger, at når først markedet får pondus, så vil

Nordea måske blive en selvstændig investor i

markedet – som netop Wall Street arbejder

hen mod nu.

“Vi foretager endnu ikke proprietary tra-

ding (handel for egne midler, red.) inden for

området. Det er muligvis noget, vi vil gå i

gang med, når markedet bliver endnu mere

udviklet. Men jeg har dog svært ved at se, at

markedet skulle blive lige så stort som olie

eller metaller, men der er ingen tvivl om, at

det vil vokse markant i de kommende år. Hvis

USA og Kina bliver en del af systemet, vil det

virkelig rykke“, lyder det fra Nordea.

Danske Bank hjælper de kunder, der efter-

spørger rådgivning, men er ellers meget af-

ventende.

”Det drejer sig typisk om et par handler om

ugen“, siger Martin Vorgod, Senior Trader i

Danske Bank.

”Banken har traditionelt været lidt konser-

vativ over for området, og i en dansk sam-

menhæng tror jeg, at bankerne vil forblive i

rollen som mellemmænd, der servicerer de

virksomheder, der har brug for at købe kvoter.

Derfor tror jeg heller ikke, at vi fremover vil

se, at banken bruger markedet mere aktivt

ved at investere egne midler. Dertil er der for

mange politiske usikkerheder i markedet, og

reelt set ligger markedet uden for bankernes

kerneområder“, lyder det fra Danske Bank.

Banken konstaterer dog, at markedet op-

lever en voldsom vækst netop nu.

Læs mere om WaLL streets indtog i kLimakampen på side 18

Af Stephan Alsman, freelancejournalist


små baNker har flest tilfreDse kuNDerSmå pengeinstitutter har inden for de seneste fem år oplevet en kun-detilgang på 29 procent mod en kundetilgang på 16 procent i store banker. hvor 53 procent af kun-derne i store banker er tilfredse med deres bank, er tallet 60 pro-cent i små banker, viser ny under-søgelse blandt 2.500 bankkunder i danmark, som Loyalty Group har gennemført./CJo

Antallet af kvindelige ledere stiger støt, men der er stadig en skæv fordeling mel-

lem mænd og kvinder på ledelsesgangene i finanssektoren, især blandt topledere.

Det viser en opgørelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Fra 2006

til 2010 er andelen af kvindelige ledere steget fra 26,2 procent til 29,4 procent.

I sektoren som helhed er der 52,5 procent kvinder.

På toplederniveau ser det dog ikke så godt ud. Her var der ganske vist også en

klar stigning, men andelen af kvinder er kun på 20,9 procent mod 16,0 procent i

2006. Fortsætter den nuværende udvikling, vil der være lige mange mandlige og

kvindelige ledere omkring år 2035.

Der er dog virksomheder, der aktivt vil tage handling til at udjævne forskellen

hurtigere. Nykredit og Danske Bank har underskrevet ”Charter for flere kvinder i

ledelse“./JSI

flere kviNDelige leDere

Forbrugerombudsmanden og en gruppe hedgefondinvestorer har stævnet Jyske Bank for første gang

nogensinde, skriver Dagbladet Børsen. Banken skal nu i retten og forsvare salget af investeringen Jyske

Invest Hedge Markesneutral Obligationer, der kostede private investorer 800 millioner kroner. Hedge-

fonden blev lanceret i efteråret 2007, og private investorer skød tæt på en milliard kroner i fonden, der

blev markedsført som en lavrisikoinvestering. Stævningerne kommer i kølvandet på en lignende stævning,

som den 26. november blev sendt ind af en gruppe vrede kunder, der er gået sammen om et gruppesøgs-

mål mod banken. Sagen er imidlertid så principiel, at Forbrugerombudsmanden nu selv vil have slået fast,

at det ikke er i orden at markedsføre en hedgefond som et lavrisikoprodukt til private kunder.

Ombudsmand sagsøger Jyske Bank

Nordeas topchef, danske Christian Clausen, bliver ny

formand for de europæiske banker. Det skriver dagbla-

det Børsen. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mik-

kelsen (K) kalder det en kæmpefordel for Danmark og

ikke mindst de danske husejere, at Christian Clausen er

valgt til den magtfulde post som formand for den euro-

pæiske bankforening The European Banking Federation

(FBE).

Nordea-chefen kommer til at stå i spidsen for flere

end 4.000 europæiske banker, som han skal føre ordet

for, når der skal forhandles med EU-Kommissionen om

den fremtidige lovgivning og regulering af den finan-

sielle sektor i Europa.

Dansker ny formand for de europæiske banker

”usikkerheDen om uDviklingen (af økonomien, reD.) er fortsat stor. sanDsynligheDen for, at økonomien skuffer i forholD til forventningerne, er formentlig større enD chancen for, at Det går BeDre. uDviklingen på Den koreanske halvø er en påminDelse om, hvor afhængige vi kan være af ustyrBare forholD langt væk fra vores Del af verDen“. Nationalbankdirektør Niels Bernstein på Finansrådets årsmøde

❜

nyheder


nyheder

fiNaNstilsyNet må give bøDer

En række ændringer til loven om finansiel

virksomhed blev kort før jul blevet ved-

taget af Folketinget. Det betyder blandt

andet, at rådgivere, der sælger særligt

komplekse og risikofyldte produkter til

kunderne, skal igennem en multiple choice-

test for at opnå den nødvendige certifice-

ring til dette. Dette træder i kraft fra mid-

ten af det nye år. Allerede per 1. januar

2011 er der kommet en række restriktio-

ner og krav til den variable aflønning af

direktionen og bestyrelsen. Lovændringen

indeholder også flere mindre ændringer.

For eksempel vil Finanstilsynet fremover

have mulighed for at give administrative

bøder til finansielle virksomheder i mod-

sætning til tidligere, hvor alle sager skulle

politianmeldes.

I kølvandet på Højesterets domme den 15.

oktober 2010 opfordrer forbundet dig til at

rette henvendelse snarest muligt, hvis du er

fratrådt en af følgende virksomheder: Dan-

ske Bank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank,

Nørresundby Bank, Nordjyske Bank, Spare-

kassen Faaborg, Sydbank, TrygVesta, Max

Bank eller Forstædernes Bank, og du i for-

bindelse med din fratræden ikke fik andel i

de medarbejderaktier, der måtte være ble-

vet tildelt for den periode, hvor du var ansat.

For Danske Bank gælder det optjenings-

årene 2004 og 2005, og du skal henvende

dig senest 15. januar 2011 i forhold til disse,

mens det for de øvrige pengeinstitutter

gælder for tildelinger, der har fundet sted

inden for de seneste fem år.

Der er mange overvejelser, du skal gøre

dig, inden du endeligt beslutter, om du vil

have dine medarbejderaktier, og her er sær-

ligt de skattemæssige konsekvenser endnu

meget uklare. Ved at henvende dig betyder

det, at dit krav vil blive varetaget af forbun-

det, men det betyder ikke, at du på nuvæ-

rende tidspunkt også er forpligtet til at tage

imod medarbejderaktierne. Det er forbun-

dets hensigt, at du får de bedste muligheder

for at overveje, om du vil tage imod dine

medarbejderaktier, og netop dette forhand-

les der med arbejdsgiverne om. Der er her

ved redaktionens deadline endnu ikke ind-

gået aftaler herom. Men disse eventuelle

aftaler mellem Finansforbundet og de

enkelte virksomheder kan du kun blive

omfattet af, hvis du henvender dig, inden dit

krav forældes. Det kan derfor være en fordel

for dig at rette henvendelse til forbundet

hurtigst muligt – uanset om du på nuvæ-

rende tidspunkt kan overskue, om det er en

fordel for dig at tage imod aktierne eller ej.

du kan henvende dig på teLefon 32964600

eLLer [email protected]

sidste fristi medarbejderaktiesagerne

Finansforbundet og FA (Finanssektorens

Arbejdsgiverforening) er blevet enige om

overenskomstdækning af Finansiel Stabilitet

A/S.

Det betyder, at de omkring tyve ansatte

i Finansiel Stabilitet nu er omfattet af Stan-

dardoverenskomsten. Det glæder Finans-

forbundets formand, Kent Petersen.

”Det er godt, at det nu er lykkes, og det

understøtter Finansiel Stabilitet som en vig-

tig del af den finansielle sektor. Lige siden

Finansiel Stabilitet blev oprettet, har vi lagt

et pres for at få dem omfattet af en over-

enskomst, så derfor er det glædeligt, at det

nu er sket“, siger han.

Finansiel Stabilitet er sammen med deres

ti datterselskaber blandt landets ti største

finansielle virksomheder. Og overenskom-

sten kommer også de ansatte i Finansiel

Stabilitets datterselskaber til gode.

”Det vigtigste er, at det giver mulighed

for nu at lave koncernaftaler. For på sigt skal

datterselskaberne i Finansiel Stabilitet

afvikles, og denne aftale gør, at det nu kan

ske på en ordentlig og ensartet måde i de

forskellige datterselskaber. Det er den helt

store gevinst“, udtaler Kent Petersen.

De ansatte i moderselskabet vil også få

flere tilbud, vurderer forbundets formand.

”Det vil skabe flere muligheder for efter-

uddannelse og kompetenceudvikling for de

ansatte i Finansiel Stabilitet. Det kan hjælpe

dem fremover, når deres ansættelsestid i

Finansiel Stabilitet er forbi“./SSh

fiNaNsiel stabilitet a/s iNDgår overeNskomst

300 af jeres erhvervskunder har fået Vækstkaution i 2010Over 300 virksomheder har fået lån med kaution fra staten. Det skyldes ikke mindst, at I fra alle landets penge- og realkreditinstitutter nu bruger Vækstkaution aktivt i rådgivnin-gen af jeres kunder.

Der er stadig midler tilbage i rammen for Vækstkaution. Så overvej, om Vækstkaution kan være en del af løsningen, hvis det kniber for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikker-hed for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed.

Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution kautionerer staten for 75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr.

Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales.•Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt.•Statsgarantien betyder, at I skal reservere væsentlig mindre kapital til engagementet.•Løbetiden på kautionen er op til 10 år.•

Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

Finans halvside 215 x 126.indd 1 17-12-2010 13:49:38

Selv om mange finansielle virksomheder er sluppet betydeligt bedre

gennem 2010 end 2009, er beskæftigelsen faldet – primært gennem

naturlig afgang – og i forhold til 2008 er der i dag 4.000 færre

medarbejdere i finanssektoren, oplyser FA (Finanssektorens Arbejds-

giverforening).

En undersøgelse af 108 finansielle virksomheders forventninger til

beskæftigelsen i 2011 viser, at udviklingen mod færre medarbejdere

fortsætter. Samlet forventes beskæftigelsen i sektoren at falde fra

69.300 til 68.100 medarbejdere næste år.

De 74 pengeinstitutter i undersøgelsen forventer at beskæftige

900 færre medarbejdere om et år, svarende til et fald i beskæftigelsen

på knap to procent. Beskæftigelsen inden for forsikrings- og pensions-

selskaber ventes også at falde med knap to procent – fra 18.700 til

18.300 – mens antallet af medarbejdere i realkreditinstitutter stort set

vil være uændret.

”Beskæftigelsesundersøgelsen fra FA viser, at krisen endnu ikke er et

overstået kapitel alle steder i den finansielle sektor. Selv om antallet

af afskedigelser har været nedadgående i 2010, og virksomhederne i

højere grad skiller sig af med medarbejdere ved naturlig afgang, kan

nedskæringerne i bemandingen dog mærkes hos rigtig mange af vores

medlemmer, som må løbe meget stærkt for at klare opgaverne i hver-

dagen. Derfor bør virksomhederne overveje, om de ikke i nogle tilfælde

spænder buen for hårdt i bestræbelserne på at skære omkostningerne

til“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han henviser desuden til, at den demografiske udvikling vil betyde,

at op mod 25 procent af de nuværende medarbejdere i finanssektoren

inden for de næste fem-ti år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesundersøgelsen fra FA viser endvidere, at mange af de

mindre og mellemstore pengeinstitutter ikke har en langsigtet strategi

for rekruttering og fast holdelse. /CJo

færre ansatteAntallet af medarbejdere i finanssektoren vil fortsætte med at falde i 2011, viser ny

beskæftigelsesundersøgelse fra FA. Finansforbundet advarer mod hovedløse afskedigelser

nyheder

arbeJdsmiLJø

Kommer chefen konsekvent for sent til møderne, er han gang

på gang uklar i sine udmeldinger, eller lider han af dårlig ånde

i en grad, så samtalerne med ham er en overvindelse?

Uanset hvilke sandheder du kunne tænke dig at sige ligeud,

så er det en god idé at være grundig med både tilrettelægning

og timing, når kritikken går opad i systemet.

Det mener konfliktrådgiver Nethe Plenge. Hun arbejder

med konfliktløsning i private virksomheder og mener, at det

sagtens kan lade sig gøre at give kritik på en måde, så den

både bliver konstruktiv og givende for arbejdsmiljøet.

”I princippet er kritik vel altid velkommen. Spørg for eksem-

pel dig selv, om du ikke hellere vil have at vide, hvad du kan

gøre bedre, end at masser af mennesker bliver irriterede over

dine dårlige vaner. Egentlig gælder de samme regler for kritik,

uanset om du giver den op- eller nedad i systemet. Men når

det er sagt, så husk, at der er noget særligt i spil, for chefen

kan hyre og fyre. Den magt betyder, at du virkelig skal over-

veje, om du skal give en kritik, og i så fald være godt for-

beredt“, siger Nethe Plenge.

invitation til at give kritikInden du giver chefen kritik, så overvej for det første, hvor

vigtigt det er, at du får leveret dit budskab.

”Overvej, om det er så vigtigt, at du kan leve med, at han

bliver vred, flov eller ærgerlig og måske i sidste ende sætter

dig til de kedelige opgaver. Det er en afvejning, og der findes

ingen facitliste. Men jeg tror aldrig, at jeg har hørt nogen blive

fyret, fordi de har givet konstruktiv kritik“, siger Nethe Plenge

og understreger, at kritik er noget helt andet end evindeligt

brok, som ingen kan klare i længden.

Timing er også vigtig, når du skal give kritik.

”Det er altid dårligt at plumpe ud med den, når I tilfældigvis

mødes ved kaffeautomaten, og der måske er andre til stede.

Derimod er den årlige medarbejdersamtale et godt sted at

levere sine pointer. Formen gør, at din kritik kommer til at

virke seriøs, planlagt, og chefen er indstillet på at være åben

over for dine synspunkter“.

”Er der for lang tid til sådan en samtale, kan du invitere dig

selv. Bed om at få fem minutter, en dag når chefen har god tid.

På den måde tilkendegiver du, at det ikke er en impulsiv irrita-

tion. Lad dig ikke friste, hvis han siger, at du bare kan sige det

nu. På den måde er du med til at sætte en ramme, som gør, at

din kritik vil blive taget alvorligt“.

Det handler om at servere kritikken på den rette måde på det rigtige tidspunkt, og så er der til gengæld sjældent grund til at brænde inde med forslag til forbedring, mener konfliktrådgiver Nethe Plenge

giv DiN chef kritik

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

Foto Territorium



formuler dig positivtVær konkret, og giv eksempler, råder Nethe Plenge.

”Går dine pointer på chefens ledelse af de interne møder, så

kan du sige, at du har tænkt over jeres møder, som du synes

kunne blive mere effektive og livfulde. For eksempel har du

lagt mærke til, at når Anna er på, så taler hun meget længe, og

det betyder, at Bent stort set aldrig kommer til orde“.

”Formuler dig positivt. Du kunne have sagt, at møderne

efter din mening ikke er effektive, og at der er mange, der

aldrig får sagt noget som helst. Det er en nuanceforskel, som

handler om at give din sætning en positiv drejning. Det har

stor effekt og betyder, at den bliver modtaget helt ander-

ledes“, siger hun.

Hvis chefen bider tilbage, når du giver din kritik, så giv en

undskyldning, uanset hvor berettiget du mener, kritikken er.

”Du har muligvis ramt lige i solar plexus. Men timingen var

dårlig, og så må du trække dig. Signalér, at du forstår, at I ikke

skal tale mere om det. Når du giver uinviteret kritik, så husk, at

du træder ind på chefens domæne. Det svarer til at komme

hjem til vennerne og spørge, hvorfor de lige har indrettet sig

sådan her. Du er på sårbar grund, og jo mere personlig din

kritik er, des mere varsomt må du træde, og det gælder især,

hvis det handler om chefens dårlige ånde eller svedlugte. Husk,

at selvom du ikke fik den reaktion, som du gerne ville have

haft, så har du alligevel sået et lille korn, og chefen tager det

måske til sig alligevel“.

når tavshed er guldDin tone er vigtig, og alt, der er belærende, er bandlyst. Sig

det hellere med blomster – om end i overført betydning.

”Selvfølgelig skal alvorlige budskaber ikke pakkes ind i

unødvendig ros, som da chefen for en større virksomhed skulle

meddele medarbejderne, at de skulle fyres. Her fik han serve-

ret beskeden på en overdrevent rosende måde, så nogle slet

ikke hørte den kedelige meddelelse. Vær i stedet høflig og

ordentlig. Øv dig endelig, indtil du kan sige det, uden at det

bliver irettesættende“.

Hvornår tavshed er guld, er også en afvejning, der skal med

ind i overvejelserne, inden du handler, mener konfliktrådgiveren.

”Tænk altid på, om din kritik har betydning alene for dig

selv eller for den samlede trivsel på arbejdspladsen. Så snart

det har noget med fællesskabet at gøre, hæver du problemet

op på et helt andet niveau“.

Når du har givet din kritik, må du give slip på problemet,

mener Nethe Plenge.

”Det er ligesom med den bog, du har givet svigermor i

julegave. Du skal ikke blive ved med at spørge, om hun har

læst den“. n ➼

såDaN giver Du goD kritik

› Vær konkret, og giv eksempler

› Tag kun et enkelt problem op

› Kom med forslag til forbedring

› Drop bebrejdelser

› Vær klar og tydelig over for sagen og respektfuld over for personen

› Skab tid og rum til at tale sammen

› Formuler kritikken ud fra din egen synsvinkel

konfLiktmægLer

nethe pLenge arbeJ-

der med konfLikt-

Løsning i private

virksomheder.


Humor og god timing er de to vigtigste ingredienser, når der skal leveres en kritik opad i systemet, mener tillidsmand

arbeJdsmiLJø

➼

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

brug humor

Er chefens mødedisciplin slap, eller virker hans deodorant ikke

efter hensigten. Uanset emnet er det vigtigt at sige sin

mening, mener Bente Jakobsen, der er erhvervsrådgiver og

tillidsmand i Spar Nord Bank, Kolding.

”Hvis jeg har en holdning, så giver jeg den også til kende.

Det ligger lige til for mig. Jeg er meget kontant og vil også

hellere selv have det direkte at vide, hvis jeg for eksempel

spilder kollegernes tid, eller hvis jeg har et problem med sved-

lugte“, siger hun.

”Det handler meget om, hvordan du leverer dit budskab.

Ofte bruger jeg humor, men det vil jeg dog aldrig gøre, hvis min

kritik går på noget så personligt som armsved. Det kunne

virke meget sårende“, siger Bente Jakobsen, der mener, at kritik

skal serveres på samme måde over for chefen som for kolleger.

”Det er jo med chefen som med os andre. Han er nødt til

at vide, hvor han har os, og mit udgangspunkt er, at han

selv følgelig altid gerne vil høre, hvis vi mener, at han kan

gøre tingene anderledes. Men det er altid vigtigst, at du går

efter bolden og ikke efter manden“.

”Jeg giver faktisk ofte kritik opad i systemet. Det kan være

om alt fra holdning til en sag til ændring af handlingsplaner,

hvor jeg personligt er uenig og synes, at jeg har noget at byde

ind med. Men det er vigtigt, at tingene ikke bliver formuleret

negativt. Kritikken skal gå hånd i hånd med konstruktive løs-

ningsforslag, ellers virker den ikke“.

Når en medarbejder skal give kritik, er det vigtigt at kende

sin besøgelsestid, mener Bente Jakobsen.

”Timing er vigtig. Jeg kunne aldrig drømme om at stille mig

op ved chefens skrivebord og sende signalet om, at min tid er

vigtigere end det, han er i gang med lige nu. Jeg booker en tid

til en snak, medmindre det handler om noget, der kan siges

nu og her – det kunne være en slap mødedisciplin, som

be tyder, at vi alle spilder tiden. Den pointe vil jeg helt klart

levere, når chefen så endelig dukker op“.

”Men jeg vælger at sige det med respekt for personen,

både når jeg lige griber den med at komme for sent, eller når

jeg har booket tid til en længere snak. Og her er det altså min

erfaring, at meget kan siges, hvis det også lige får et strejf af

humor“. n

”kritik skaL ikke for-

muLeres negativt“,

mener tiLLidsmand

bente Jakobsen.


sig Det ligeuD

”kritik er med tiL at udvikLe

arbeJdspLadsen“, mener

nieLs gregers hansen,

personaLeChef i nordea.

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

Foto Territorium

Lige nu venter Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea, på den årlige vurdering, som alle medarbejdere i

Nordea giver deres nærmeste leder. Ved at svare på 90 spørgsmål i et såkaldt Employer Satisfaction Index bliver

personalechefen bedømt af sine medarbejdere på en skala mellem et og ti point for blandt andet evnen til at lytte

og give konstruktiv feedback.Det er et vigtigt redskab for alle parter, for uanset hvor meget umage man gør sig,

vil der være plads til for bedring, mener Niels Gregers Hansen.

”Jeg synes selv, at jeg er åben over for kritik, og selv holder jeg mig sjældent tilbage. Livet er for kort til at

være i en virksomhed, hvor man ikke kan udtrykke sin mening. Men en af mine chefer gav mig en dag et godt råd

om, at selvom der er ytringsfrihed, er der ikke nødvendigvis ytringspligt“, siger personalechefen, der grundlæg-

gende ser kritik, debat og åbenhed som vigtige elementer i at udvikle arbejdspladsen.

Selv har han prøvet at modtage kritik, som ramte lige i solar plexus.

”For eksempel var jeg kommet til at såre en medarbejder ved ikke at se, hvor presset han var både arbejdsmæs-

sigt og privat. I stedet gav jeg ham flere opgaver, indtil han fik fortalt mig, hvor urimeligt og sårende det føltes, at

jeg ikke havde bedre føling med hans situation. Her blev jeg ramt på min ledelsesmæssige stolthed. Man må lære af

det og forsøge at skelne mellem ledelsesrollen og ens egen person, for i første omgang er det ledelsesrollen, der

ikke har levet op til idealerne“, siger Niels Gregers Hansen, der i sine mere end 25 år som leder også har prøvet at

blive både ked af det og vred over at få kritik.

”Men tit hjælper det at sove på det for så senere at finde ind til mellemregningerne. Hvis du dagen efter siger:

Nu har jeg tænkt over det, du sagde i går, kan du uddybe det? Så kommer du længere ind i konteksten. Når man

giver kritik til chefen – det gælder, både når jeg selv gør det, og når jeg modtager den – skal man huske, at che-

fen heldigvis også er et menneske. Måske bliver han såret eller ærgerlig nu og her, men det er trods alt bedre, end

at vi sammen får en arbejdsplads, hvor alle er bange for at sige tingene ligeud. Det kommer der nemlig kun én

ting ud af – nemlig at folk flytter sig hen, hvor der er åbenhed og ærlighed“. n


For sjette år i træk er pengeinstitutterne med helt

fremme, når det gælder kåringen af Danmarks bed-

ste arbejdsplads. Siden 2006 har der hvert år været

minimum to pengeinstitutter blandt Danmarks fem

bedste arbejdspladser, og mønsteret er det samme i

år, hvor både Frøs Herreds Sparekasse og Middel-

fart Sparekasse er at finde helt i top over de bedste

arbejdspladser.

Frøs Herreds Sparekasse er ifølge den seneste

udgave fra ”Great place to work“-instituttet

Danmarks bedste arbejdsplads, mens Middelfart

Sparekasse, der sidste år var i front, ligger nummer

tre.

Mai-Britt Fig er tillidsmand i Frøs Herreds Spare-

kasse, og hun fortæller, at det er en arbejdsplads

med stor fleksibilitet.

”Afdelingerne bestemmer meget selv og har vide

rammer i deres arbejde. Hvis det virkelig brænder

på, så får vi også den frihed, vi har brug for. Der er

en god ånd i alle afdelinger, og når jeg snakker med

kunderne, fortæller de altid, at det er hyggeligt at

komme herind, og at de kan mærke en god stem-

ning i sparekassen“, fortæller Mai-Britt Fig.

ikke overraskendeFrøs Herreds har for nylig åbnet en ny filial i Vejle,

og der er nu 134 medarbejdere i alt. Selvom Spare-

kassen ikke er en af de største, har de fleste hørt om

den, og det betyder noget for medarbejderne.

”Jeg tror, at der er en stolthed over at arbejde i

Frøs Herreds. Selvom vi bare er en lille sparekasse

i Sydjylland, så forstår vi at komme i me dierne og

har både været i landsdækkende aviser og tv“, for-

tæller hun.

Mai-Britt har længe lagt mærke til, at medarbej-

derne er glade for at arbejde i sparekassen.

”Jeg vil ikke sige, det er overraskende, at vi er

endt så højt. For vi har det godt. Vi har mange per-

sonalegoder, men de er en sidegevinst. Hvis man

Igen i år dominerer pengeinstitutterne listerne over Danmarks bedste og sundeste arbejdspladser. Frøs Herreds Sparekasse løb i år med titlen som årets bedste arbejdsplads,

mens Nordea Liv og Pension blev årets sundeste arbejdsplads

anerkendeLse

DaNmarks

beDste arbejDsplaDser

Af Sajeev Shankar, [email protected]


ikke kan lide sit arbejde, hjælper det jo ikke, at man

eksempelvis har et tilbud om fysioterapi fra arbej-

det”, forklarer hun.

Instituttet ”Great place to work“ laver også en

liste over Danmarks bedste store arbejdspladser.

Her var det for andet år i træk ATP, der blev kåret

som landets bedste, mens Nordea Liv & Pension

blev nummer to.

også sunde arbejdspladserNetop Nordea Liv & Pension vandt i slutningen af

2010 en anden prestigefyldt pris. De blev nemlig

valgt som Danmarks sundeste arbejdsplads. En

sund arbejdsplads er også et godt sted at starte, når

man prøver at skabe en god arbejdsplads. Det

fortæller Nina Frimodt-Møller, der er Cooperate

Health Manager hos Nordea Liv & Pension.

”I den undersøgelse, vi fik lavet af ”Great place to

work“-instituttet, svarede over halvdelen af med-

arbejderne, at vores sundhedstilbud er med til at

skabe en god arbejdsplads“.

Nordea Liv & Pension startede deres sundheds-

program fra begyndelsen af 2009. Gennem de sid-

ste to år har medarbejderne haft mulighed for at

deltage i alt fra spinning til meditation, ligesom der

også har været mulighed for at få rådgivning til

kostplanlægning.

”Vi har også haft programmer, som var målrettet

overvægtige medarbejdere, da det er nogle andre

mekanismer, der spiller ind, når man vil tabe 20 i

stedet for fem kilo“, fortæller Nina Frimodt-Møller.

Lidt over en tredjedel af de ansatte i pensions-

selskabet har benyttet sig af de fysiske tilbud. Fore-

drag om sundhed har haft en endnu bredere appel,

og næsten 90 procent var til stede, da sundheds-

guruen Chris MacDonald var på besøg.

”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal

tvinge sundhed ned over hovedet på nogen, men

muligheden for at vælge sundt skal altid være til

stede. Vi har for eksempel stadig vores sodavands-

maskine stående, men vi har også masser af koldt-

vandshaner opstillet. Det er op til den enkelte selv

at vælge“, siger Nina Frimodt-Møller.

stolte af prisenDet er Dansk Firmaidrætsforbund, der har stået bag

kåringen af Danmarks sundeste arbejdsplads.

”Jeg tror, at vi vandt, fordi vi har en stor bredde i

de tilbud, vi har. Vi er også lykkes med hele tiden at

gøre de her ting synlige for medarbejderne. Det er

nogle små ting, vi gør, men det er noget, som hjæl-

per medarbejderne. En undersøgelse, vi lavede her-

inde, viste, at vi generelt var for dårlige til at spise

fisk. Så købte vi 500 makreldåser og stillede dem

på alle medarbejdernes skriveborde. Vi havde også

ringet til en fiskehandler, der stod klar efter arbejde

til at sælge frisk fisk til medarbejderne. Så vi prøver

altid at gøre det på en sjov måde“, fortæller Nina

Frimodt-Møller.

Nordea Liv & Pension er stolte over prisen, men

vil stadig have fokus rettet mod sundhed fremover.

”Sundhed er ikke en overskudsting, vi har, når

resten går godt. Det er noget, der ligger i vores for-

retningsstrategi, at vi vil skabe Danmarks bedste

arbejdsplads inden for pensionsbranchen, og der

spiller vores sundhedstilbud en klar rolle“, siger Nina

Frimodt-Møller. Sparekassen Farsø blev desuden

kåret som den tredjesundeste arbejdsplads. n

såDaN fiNDer maN DaNmarks beDste arbejDsplaDs

I kortlægningen af Danmarks bedste arbejds-pladser bliver de deltagende arbejdspladser vurderet på medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen og på ledelsens evne til at op-bygge strukturer, systemer, retningslinjer og regler til at skabe et godt arbejdsmiljø. Dette sker både ved hjælp af en spørgeskemaunder-søgelse samt en kulturprofil. Fem nøgleord i undersøgelsen er troværdighed, respekt, ret-færdighed, stolthed og fællesskab. I alt har 124 danske virksomheder deltaget i undersøgelsen. Kilde: Greatplacetowork.dk

såDaN fiNDer maN DaNmarks suNDeste arbejDsplaDsSom de eneste i Danmark certificerer Dansk Firmaidrætsforbund landets arbejdspladser for deres sundhedsindsats for medarbejderne.

Alle sundhedscertificerede arbejdspladser har mulighed for at deltage i den årlige konkurrence om at blive Danmarks sundeste arbejdsplads. I år var der indstillet 27 arbejdspladser.

I begrundelsen for valget af Nordea Liv & Pension lød det: De skiller sig ud med et særligt kreativt og originalt sundhedsprogram, stærk professionel kommunikation og overskud til at videreformidle erfaringer på sundhedsområdet til andre virksomheder.

Kilde: Dansk Firmaidrætsforbund

”Sundhed er ikke en overSkudSting, vi har, når

reSten går godt. det er noget, der ligger i voreS

forretningSStrategi, at vi vil Skabe danmarkS bedSte

arbejdSpladS inden for penSionSbranchen“

Nina Frimodt-Møller, der er Cooperate Health Manager hos Nordea Liv & Pension


kLimabobLe

Wall street vil spekulere i klimaet

Wall Street er ved at lade pistolen til det

næste hit efter finanskrisen. Denne gang

skal der tjenes penge på kam pen mod klimafor-

andringer.

Den mest aggressive tilgang kommer fra Wall

Streets ukronede dronning, Blythe Masters, der

har sat gang i en heftig opkøbsbølge for at få JP

Morgan placeret til at blive en central spiller i

handler med CO²-kvoter.

Blythe Masters, der er chef for J. P. Morgans

investeringssektion for rå stoffer, er både berømt

og berygtet for sin rolle i optakten til finanskrisen.

Selv om hun i dag kun er 41 år gammel, så var hun

i 1990’erne en central aktør i skabelsen af kredit-

derivater, et kompliceret finansielt instrument, som

blandt andet investorguruen Warren Buffet har

kaldt finansielle masseødelæggelsesvåben. Og

det var da også derivater som Blythe Masters‘

CDO’er, der senere muliggjorde en voldsom vækst

i bankernes gældtagning, der sendte Lehman og

resten af Wall Street til tælling.

Nu hvor kreditderivater har fået et blakket

renommé, vil Blythe Masters parre sin ekspertise

fra derivat-verdenen med behovet inden for

klimakampen. Hun vil sælge derivater for udledning

af CO² – såkaldte karbon-kreditter.

alle store spillere er medInden for de sidste år har Blythe Masters investeret

milliarder i opkøb af selskaber, der arbejder inden

for handlen med karbon-kreditter. Hun har opkøbt

UBS’ landbrugs- og råstof-afdeling, hun har opkøbt

Climatecare i 2008, hun overtog Bear Energy fra

fallitboet Bear Stearns. Og sidst men ikke mindst

så opkøbte hun for over en milliard kroner Eco-

Securities Group, den største udvikler af projekter,

der opsparer karbon-kreditter.

Men hun er ikke alene på banen. Alle de store

spillere er i gang: Barclays Capital, Citigroup, Gold-

man Sachs og Merrill Lynch har sat gang i afde-

linger, der skal håndtere det kommende marked

for karbon-kreditter.

Wall Street vil være de centrale købmænd inden for handel med CO²-kvoter. Kritikere advarer om, at det vil føre til en gentagelse af finanskrisens fejltrin

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

➼


kLimabobLe

Kort sagt: Wall Street har – med Blythe Masters i

spidsen – for alvor fået øjnene op for de milliarder,

der kan gemme sig i klimaet.

”På et professionelt plan har jeg direkte erfaring

i markeder med store lighedspunkter til det vok-

sende marked for CO²-udledninger“, som hun

forklarede i en senatshøring. ”Jeg har været chef

for vores globale afdeling for kreditderivater og

strukturerede finansielle produkter“, sagde Blythe

Masters under en senatshøring i den amerikanske

kongres.

Det er den slags udtalelser, der får det til at løbe

koldt ned ad ryggen på miljøforkæmpere. Det er

simpelthen for mange referencer til finanskrisens

sorte talmagi.

Men Blythe Masters forsikrer, at det ikke er

endnu et af Wall Streets milliard-store satsninger,

der kan ende med en ny boble.

”Markeder eksisterer for at købe og sælge varer.

Høje priser vil generelt føre til større udbud. Marke-

det for CO² er ikke anderledes“, sagde Blythe

Masters i senatshøringen.

I et af hendes sjældne interviews med Ameri-

kanske Bloomberg News uddyber hun, at Wall

Street er central, hvis verdens klimamål skal nås.

“Det kræver massive omdirigeringer af kapital,

og man kan ikke opnå en succesfuld klimapolitik

uden en massiv involvering af finansielle institutio-

ner“, sagde Blythe Masters.

miljøforkæmpere advarerMen spørgsmålet er, hvordan miljøforkæmpere

tager imod den slags oprigtige forsikringer fra Wall

Streets isdronning. Er det virkeligt muligt, at Wall

Street kan hjælpe med at redde verdens klima og

samtidig skaffe sig selv en heftig profit? Er kapita-

lismen virkelig så snedigt indrettet, at bankerne

ved at udnytte markedskræfterne faktisk får sat

skub i kampen mod klimaforandringer?

Rationalet bag både EU’s kvotesystemer og FN’s

karbon-kredit-system baserer sig faktisk på, at

netop markedsmekanismer er nødvendige for at

angribe problemet mest effektivt.

Men på samme måde som et velfungerende

banksystem i teorien er godt for den samlede øko-

nomi, så får erfaringerne fra finanskrisen miljø-

forkæmpere til at krympe sig ved tanken om, at det

nu er Wall Street, der overtager kontrollen med

klimakampen.

Miljøgruppen Friends of the Earth har udgivet

rapporten ”Subprime Carbon“, hvor de advarer om,

at Wall Street vil overføre finanskrisens faldgruber

til miljøkampen.

”Et marked domineret af spekulativ adfærd vil

prøve at presse priserne op, og det vil medføre, at

der bliver skabt en ny boble med subprime-karbon“,

lyder det i rapporten, der er skeptisk over for den

knowhow, som Wall Street kan tilføre klimakampen

– fordi Wall Street som udgangspunkt er spekulativ.

”Finansiel innovation, såsom komplekse derivater,

kan utilsigtet sprede subprime-karbon til hele mar-

kedspladsen“, lyder det advarende i rapporten.

Det er en mekanisme, som selv finansguruen

George Soros erkender. Under en tale på London

School of Economics forudså han, at hele handlen

med CO² og karbon-kreditter er sårbar, fordi ”der

er måder at snyde systemet – det er derfor, finan-

sielle typer som mig ser muligheder i det“.

europa er det største markedHvilken form for ægteskab, mellem finansverdenen

og kampen om at redde miljøet, det vil ende med,

står netop nu ved en central skillevej. På den ene

side er der de noble hensigter bag EU’s kvoteord-

ninger. På den anden side er der virkelige og jord-

nære udfordringer, som inden for de næste år skal

løses. Og finansverdenens værktøjer og kompeten-

cer vil måske – på trods af miljøforkæmperes skep-

sis – vise sig uundværlige.

EU har i flere år kørt de første indledende forsøg

med køb og salg og CO²-kvoter, og fra 2012 går

det for alvor løs. Det ventes, at særdeles forure-

nende industrier som transport og luftfart gradvist

vil blive inkluderet i kvotesalget. Det vil sige, at EU’s

kvotesystem for alvor går i luften inden for det

næste år.

Det globale marked for handel i karbon-kredit-

ter og CO²-kvoter var ifølge Verdensbanken i 2010

på 143 milliarder dollars. Med til den historie hører,

at EU er det altovervejende største marked med en

samlet handel på 119 milliarder dollars. I 2009

eksploderede handlen og voksede med 105 pro-

cent i forhold til året før. Samtidig med at verden

oplevede en global nedtur, voksede markedet for

CO² også i kroner og øre. Bemærkelsesværdigt i

forhold til, at markedet ifølge Verdensbanken skulle

have været lammet af den finansielle krise.

Dermed er der tale om en helt ny industri, der

potentielt kan vokse sig enorm.

For banker er der derfor alt at vinde ved at få

gjort sig uundværlige i handlen med CO²-kvoter.

De kan tjene penge i hele kæden af opsparing og

salg af CO²: Ved at rådgive om CO²-risiko, ved at

handle i CO² for egne midler og ved at låne til sel-

skaber, der investerer i CO²-besparende projekter.

Klimakonferencen i Canun, der vedrører den del

af CO²-udledningen, der foregår i FN og altså uden

for EU, blev både et løfte og en skuffelse for dem,

der satser på et aktivt marked fremover for handel

med karbon-kreditter. Før det første blev det ikke

den forkromede udgave, hvor både Kina og USA

kommer helt med på vognen.

Men omvendt, så forpligtede begge lande sig på

at arbejde videre med rapporteringsteknikker, der

på sigt skal føre til nedbringelse af CO². n

”et marked domineret af Spekulativ adfærd vil prøve

at preSSe priSerne op, og det vil medføre, at der bliver

Skabt en ny boble med Subprime-karbon“. (Fra rapporten ”Subprime Carbon“ udgivet af Miljøgruppen Friends of the Earth)

➼

➼


Når Wall Streets polerede hyttesko skal lære at begå

sig i grisestier i den tredje verden, fører det uundgå-

eligt til kultursammenstød. Wall Streets arbejde med

klimamålene medfører nemlig, at finansverdenens

største og mest sofistikerede spillere nu skal for-

holde sig til grises afføring, skraldepladser i Brasilien

og energipærer i Kinas landområder. Det er alt

sammen eksempler på indsatsområder inden for

kampen mod udledning af CO².

Som et eksempel på nogle af de lidt besynderlige

sammenhænge, som Wall Streets møde med kar-

bon-kreditter medfører, så har Blythe Masters’

arbejde medført, at JP Morgan er blevet storsæl-

gere af en lille miniovn i Afrika.

Ovnen, der kaldes Ugastove, er en lille orange

sag på størrelse med to skotøjsæsker, der koster

otte dollars. Den produceres af ClimateCare, en

virksomhed, som JP Morgan opkøbte, og som nu

spinder guld på at sælge ovnen i Uganda. Pointen er,

at hver ovn opsparer 2-3 tons CO² om året. Hvert

ton svarer til mellem 10 og 15 dollars, og JP Mor-

gan planlægger at sprede ovnene fra Uganda til

Kenya, Ghana og Cambodja. Målet er op mod ti

millioner ovne, altså mellem 200 og 450 millioner

dollars i omsætning på små ovne.

Lidt ironisk er det her, at ideen om at sælge

effektive ovne har vist sig så smart for JP Morgan,

at man har udviklet en søsterovn til Latinamerika –

en ovn, der er skræddersyet til at lave tortillaer på.

Og vupti! Et nyt marked, som kan skaffe milliarder

i karbon-kreditter.

Mekanismen bag JP Morgans ovnsalg hører til

de mest omdiskuterede. For reelt svarer det til, at

Vesten bruger milliarder på miljøforbedringer i andre

lande: Hver solgt ovn udløser en udbetaling fra

vestlige selskaber i form af handlen med karbon-

kreditter.

kina er den største modtager af støtteTrafikken af ovn-lignende projekter i udviklingslande

er global og sender årligt milliarder af kroner til

lande, der i dag slet ikke er omfattet af kvotere-

striktioner. For det gælder ikke kun ovne, men

udledningsbesparende projekter i alt fra energi-

opsamling fra gylletanke og skraldepladser til vind-

møller og elsparepærer.

Kina er i dag verdens største modtager af støtte

gennem udledningsreducerende projekter. Men Kina

har hidtil ikke selv villet arbejde med at reducere

CO²-udledningen.

Kina har dog meldt ud, at landet vil arbejde med

regionale forsøg med kvoteordninger. Men det

skulle struktureres på en måde, så det ikke stod i

vejen for den fortsatte trafik af miljøprojekter, som,

på linje med eksempelvis JP Morgans ovne, betyder

milliardstore indtægter hvert år.

Milliarderne fra Vestens miljøprojekter var sim-

pelthen blevet for stor en indtægt til, at Kina turde

pille ved mekanikken.

Det var den polemik, der blandt andet fik for-

handlingerne i København til at bryde sammen. USA

krævede at storforurenere som Kina, på trods af at

de stadig er et udviklingsland, også forpligtede sig

til reduktioner.

Miljøorganisationen Friends of the Earth advarer

i rapporten ”Subprime Carbon“ om, at netop meka-

nikken bag JP Morgans ovn-projekt inviterer til ska-

belsen af subprime-karbon, altså skabelsen af en

boble inden for kvotesalget. Rapporten forudser, at

de reelle miljøbesparelser i de mange projekter er

svære at kontrollere.

JP Morgan har ikke ønsket at medvirke i artiklen

ved at svare på spørgsmål om deres ovne. n

se mere om Jp morgans ovn-proJekter her:

http://WWW.JpmorganCLimateCare.Com

Wall Streets arbejde med klimamålene fører ofte til ironiske sammenhænge. Seneste eksempel er en miniovn, som JP Morgan er blevet storsælger af i Afrika. Karbon-kreditten ved at sælge ovnen er mere værd end selve ovnen

ovNklar profitmaskiNe

såDaN virker karboN-kreDitterSiden Kyoto-protokollen blev vedtaget i 1997, er der blevet etableret to internationale han-delssystemer; et i EU-regi og et under FN. EU’s er det suverænt mest toneangivende, fordi EU har lovmæssigt regulerede kvotesystemer, som er blevet afprøvet i en årrække, og som fra 2012 for alvor går i gang. I dag er det en rela-tivt begrænset gruppe af forurenende virksom-heder, der er omfattet af kvotesystemet. Fra 2012 vil flere virksomheder inden for transport blive omfattet. FN’s system er baseret på fri-villighed. Systemerne er relativt ens opbygget.Virksom-heder i Vesten, der enten vil eller skal reducere deres udledning, kan vælge mellem to mulighe-der: Enten kan de investere i tiltag, der reduce-rer deres udledning. Det optjener de kredit ved at gøre. Kreditten kan sælges videre eller i et vist omfang gemmes til senere år. Alternativt kan virksomheden købe kreditter. Tankesættet bag den sidste model er, at mulig-hederne for at mindske udledning er langt større i udviklingslande, hvor relativt billige non-tech-løsninger oftest er nok (se eksempelvis artiklen om JP Morgans ovn-projekt). Som en del af Kyoto-protokollen blev det nemlig besluttet, at udviklingslande ikke var omfattet af kvoter-ne, for at give dem råderum i den økonomiske udvikling. Set fra Vestens synspunkt så er det i princippet ligegyldigt, hvor udledningen bliver reduceret, da CO² ikke respekterer landegræn-ser.

Af Stephan Alsman, freelancejournalist


Per Olesen er håndbolddommer på topniveau og direktør for Sydbanks Finans- og Formuerådgivning. Dommerjobbet, der til januar fører ham til VM i Sverige, kalder direktøren for verdens bedste lederuddannelse

Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

fritidsJob

Hvis du skal en tur til Kroatien, har Per Olesen lidt

lokal valuta, du kan få med.

”Man er vel bankmand“, griner han – og fortæller

historien om de mønter, han for to år siden samlede

op og stak i lommen i Arena Zagreb.

Sammen med sin makker, Lars Ejby Pedersen,

dømte han VM-finalen i håndbold mellem hjemme-

holdet Kroatien og Frankrig.

Halvandet minut før tid afgjorde Frankrig finalen,

og frustrationerne hos de kroatiske spillere og deres

15.000 landsmænd på lægterne var store. Kroa-

tiens Igor Vori reagerede ved at true med at smide

bolden i hovedet på Lars Ejby Pedersen, der korrekt

trak det røde kort.

Og så kom mønterne. Som kasteskyts mod de to

danskere med fløjten.

”Men de rammer sjældent – det er jo ikke spil-

lerne, der kaster“, smiler Per Olesen, der sammen

med Lars Ejby Pedersen fik fuld opbakning for ind-

satsen.

”Og der ligger en tilfredsstillelse i at kunne hånd-

tere presset, løse udfordringen og så efterfølgende

få megaros”, siger han.

stærk under presPer Olesen hører til verdens bedste håndbolddom-

mere, og 13. januar fløjter han – og Lars Ejby Peder-

sen – igen op til bal i korte bukser, når Sverige er

vært for VM i håndbold for mænd.

Til daglig klæder Per Olesen sig i lange bukser – og

jakke – når han går på arbejde i Sydbanks hoved-

sæde i Aabenraa som direktør for bankens Finans-

og Formuerådgivning.

Det er ikke, fordi Per Olesen som investerings-

chef i en af landets største banker mangler noget

at se til, men dommerhvervet er en lystbetonet

interesse og en konstant udfordring, som Per Ole-

sen trækker på i sit arbejde.

”Det er verdens bedste lederuddannelse“, mener

han.

”Jeg er vant til at træffe beslutninger øjeblikke-

ligt, og man bliver stillet til ansvar for dem med det

samme. Man skal turde stå fast på sine beslutninger,

men også erkende, når man har begået en fejl“.

Og altid med mange tilskuere til stede.

”Jeg skal præstere under hårdt pres, men jeg kan

lide det, og jeg bliver ikke påvirket af det. Der skal

meget til, før jeg bøjer af – jeg er ikke den, der krav-

ler over i et hjørne, når det koger, som det jo også

kan gøre i en bank“, siger Per Olesen, der er begun-

stiget af, at han ikke lader sig påvirke af de kom-

mentarer, han får.

Dommerhvervet har givet Per Olesen et menne-

skekendskab og udviklet hans evne til at kommuni-

kere.

”Man skal være imødekommende som dommer

for at skabe en god stemning”, siger Per Olesen, der

før en kamp smalltalker med holdene og fornemmer

stemningen. Den påvirker ikke måden, han dømmer

på, men giver Per en viden, der er afgørende for

hans måde at tackle kampen på.

”Hvis et hold er stresset, fordi det kæmper om at

komme med i slutspillet, vil spillerne være oppe at

leDeruDDaNNelse i korte bukser

”jeg er vant til at træffe

beSlutninger øjeblikkeligt,

og man bliver Stillet til an-

Svar for dem med det Sam-

me. man Skal turde Stå faSt

på Sine beSlutninger, men

ogSå erkende, når man har

begået en fejl“.


køre, og så skal jeg være ekstra klar. Og hvis en spil-

ler aldrig har spillet for 12.000 tilskuere og derfor er

nervøs, er det vigtigt, at vi er rolige omkring det“,

siger Per Olesen.

Og det kan overføres til hans bankarbejde.

”Arbejde og fritid, herunder privatlivet, skal køre,

og derfor ser jeg på det hele menneske. Der kan

være folk, som har udfordringer, og så skal der være

plads til, at de kan gå før fra arbejde, eller at arbejds-

indsatsen i en periode ikke er 112, men kun 100

procent“.

på en skala fra et til tiI det hele taget bruger Per Olesen sit dommervirke i

det daglige lederjob. Som den evaluering af dom-

merne, de selv er med til at lave. På en skala fra et til

ti skal de vurdere, hvor godt de tacklede kampen.

Når Per Olesen har medarbejdersamtale, sender han

på forhånd en række spørgsmål til medarbejderen,

der skal besvares før mødet. Hvis en medarbejder

altid kommer for sent på arbejde og til møder, kan

det lyde: ”Hvor god er du til at overholde tidsfrister

på en skala fra et til ti?“.

”Det kan være en svær dialog at tage, men med-

arbejderens svar – og mit svar – er et godt

udgangspunkt for en dialog. Og den starter allerede,

når jeg sender spørgsmålet ud, for det er jo ikke til-

fældigt valgt“, siger Per Olesen, der også prøver at

lade medarbejderne lære af den forberedelse, han

brugte op til VM-finalen. Her talte de to danskere

om alt det, der kunne gå galt.

Man kan blive vraget på én dårlig indsats, og de

talte derfor om, at VM-finalen kunne blive deres

sidste kamp på topniveau. Men så ville de stadig

kunne sige til deres børn, at de havde dømt en VM-

finale, og det er jo stort. De ville få mere tid med

familien, og det ville også være positivt.

”Den snak betød, at vi ikke var nervøse, men

derimod glædede os, da nationalsangen næste dag

blev spillet, og vi ventede på at gå i gang“, siger Per

Olesen.

”Når en medarbejder skal holde foredrag og

bevæge sig uden for komfortzonen, må han spørge

sig selv, hvor galt det kan gå. ’Jeg kan gå i stå, og

hva’ så’?“, som håndbolddommeren siger det.

VM-finalen i Kroatien blev ikke Per Olesens sid-

ste optræden på højt niveau. Det røde kort var kon-

troversielt. Ikke fordi der kunne sås tvivl om kendel-

sen, men fordi den gik imod et helt land. Turen til

VM i Sverige er imidlertid et bevis på, at danskerne

traf den rigtige beslutning – mønter eller ej. n

Per Olesen

› Født: 21. juli 1968 Dommerkarriere

› Dommerkort: 1986

› Ligakampe: 480

› Internationale kampe: 300

› EM- og VM-slutrunder: 11 (dømt finaler ved de fire)

› Champions League-finaler: 2 Stilling

› Direktør i Sydbanks Finans- og Formuerådgivning

› Uddannelse: Bankuddannet 1988, derudover blandt andet Finansakademiet samt en master i Ledelse

anSættelSe

› Aktivbanken 1986-1994, Sydbank 1994- Privat

› Samboende med Susanne.

› Sammen har de Mikkel, fem år


Søren Godskesen har længe haft en drøm om at være sin egen

herre, men først da hans gamle arbejdsplads, fynske Fionia

Bank, blev opkøbt af Nordea, blev tankerne konkrete. Han fik

først nyt job i Nordea i Odense, men kunne hurtigt mærke, at

nu skulle det være, og startede for sig selv i efteråret 2010.

”Jeg havde fået en spændende rolle i Nordea, men i forhold

til at være i en meget stor koncern mente jeg, at jeg bedre

kunne give min viden videre ved at arbejde for de mindre pen-

geinstitutter og være en slags baglandsfunktion for dem“,

fortæller Søren Godskesen, som netop ikke vil konkurrere med

de store banker, men hjælpe de mindre med at honorere

kundernes stigende krav om optimal rådgivning.

”Kunderne stiller de samme krav til de små som til de store.

De vil rådgives hele vejen rundt. Det er et must i dag, og det

slår de små pengeinstitutter også på. Pensionsområdet er et

godt omdrejningspunkt for rådgivning, og her kan jeg bidrage

med det særligt komplekse. Selv om nogle af de lokale penge-

institutter har deres egen specialist, har de stadig brug for

et bagland, når de har spørgsmål eller brug for sparring, og så

kan de deles om mig og for eksempel hyre mig“.

følelsen af frihedSøren Godskesen samarbejder foreløbig med otte-ti forskel-

lige mindre pengeinstitutter, og ifølge ham selv er han over

halvvejs mod det niveau, han gerne vil ligge på. Hans mission

er at skabe værdi for sine kunder og deres kunder, men hans

egen økonomi var ikke det bærende element i beslutningen

om at gå solo.

”Om jeg kan tjene, hvad jeg gjorde tidligere, ved jeg ikke.

Men hvad så, hvis jeg tjener 5-10.000 mindre om måneden?

Så kapitalistisk anlagt er jeg ikke. Det vigtigste er, at det kan

løbe rundt“, siger pensionsrådgiveren, som til gengæld vægter

frihed og fleksibilitet højt.

”Følelsen af frihed er det vigtigste. Og at jeg ikke skal

spørge nogen om lov. For eksempel var min søn på tre år syg

forleden. Min kone var hjemme for at passe ham, men efter

frokost satte jeg mig med ham og byggede togbane i en times

tid. Det var da skønt, og den mulighed ville jeg ikke have

haft, hvis jeg havde været af sted på arbejde“.

For Søren Godskesen var det ikke en svær beslutning at

føre ud i livet, da den først var taget. Han havde blot en snert

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

Pensionsekspert Søren Godskesen forfulgte en gammel drøm om at blive herre i eget hus og arbejder nu som selvstændig pensionsrådgiver for især de mindre, lokale pengeinstitutter

seLvstændig

friheDeN er det bedSte

af nervøsitet i maven, men fordi han var sikker på, at behovet

for hans kompetencer var der, havde han det samlet set godt.

Det krævede da heller ikke de store investeringer at gå i gang.

”Jeg så mig selv som en håndværksmester, men forskellen

var, at opstartsomkostningerne var så begrænsede, at jeg

godt kunne reagere, hvis jeg måtte sadle om“.

konsolidering den største risikoDen fynske pensionsekspert har været vant til at arbejde

meget alene og selv søge ny viden på sit felt. Nu er han endnu

mere overladt til sig selv, og derfor er han rigtig glad for, at

han er blevet tilknyttet som underviser på uddannelsen til

professionsbachelor på Forsikringsakademiet i Rungsted.

”Det udvikler mig, og det er en god kobling til forretningen,

fordi det er samme emne. Og så er det med til at udvide mit

netværk, og det er også vigtigt for mig“.

Den største risiko for fremtiden som selvstændig rådgiver

er ifølge Søren Godskesen, hvis der kommer en større konso-

lidering i sektoren.

”Hvis mange af de små går sammen, er der ikke brug for

mig. Men jeg tror ikke, det vil ske. De fleste af de lokale pen-

geinstitutter er utrolig stærke, fordi de ikke har kastet sig ud i

noget, de ikke kunne overskue“, vurderer han.

Søren Godskesen er til gengæld ikke i tvivl om den største

gevinst ved at være selvstændig – ud over friheden.

”Normalt skal man lave store analyser for at vide, om kun-

derne er tilfredse. Det er meget nemt her. Jeg får kontant

måling for, om jeg lever op til kundernes forventninger”. n

friheden og fLeksibiLiteten er det

bedste ved at være seLvstændig, mener

pensionsekspert søren godtskesen.

➼



seLvstændig

Selvstændige finansfolk er en minoritet, men nu er der flere på

vej. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af selvstændige

inden for branchegruppen finansiering og forsikring er steget fra

208 til 276 fra 2008 til 2009. Det er en stigning på 33 procent.

En af årsagerne til tendensen er finanskrisen, som har fået

nogle til at tage springet som selvstændig, eksempelvis efter en

fyring. Det mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, som blandt

andet har arbejdet med scenarier for den finansielle sektor og

Finansforbundets rolle i fremtiden:

”Det er en branche i opbrud, så der er selvfølgelig nogle, der

bliver selvstændige af nød som følge af prikkerunderne under

finanskrisen. Men der er også nogle, der gør det con amore, fordi

de som individualister ikke passer ind i de store, stramme organi-

sationer. De har behov for at realisere sig selv fuldt ud og for at

have masser af frihed og fleksibilitet i stedet for at være artige

kulturbærere“, siger hun.

Anne-Marie Dahl mener også, at det kan spille ind, at bank-

rådgivere har mistet noget af den tillid, de tidligere har haft fra

kunderne.

”Mange har oplevet et tillidskrak eller har følt, at deres bank

har lokket dem. Det har givet mistillid til banken og også til råd-

giveren, selv om det måske ikke er hans skyld, at kunden har

tabt penge. Men det åbner i hvert fald muligheden for det, jeg vil

kalde finanscoaches“, siger Anne-Marie Dahl.

Den vurdering bakkes op af Jan Bartholdy. Han er professor på

Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet og skønner, at det gene-

relt er svært at starte op for sig selv i finansverdenen, men at der

måske er et marked for rådgivere på især pensionsområdet.

”Det er en låst branche. Det ligger dens natur. Hvis en kunde

skal investere, vil han typisk gøre det gennem bankens egen for-

ening eller en, banken samarbejder med. Og det koster jo penge

at handle, og hvis man skal have uafhængig rådgivning oveni,

koster det ekstra. Men der er måske et marked for pensionsråd-

givere, fordi andelen af private pensionsmidler, som man skal

placere selv, bliver større“, siger han.

Af de 276 selvstændige i sektoren i 2009 er der 253 mænd

og 23 kvinder. n

flere bliver cheffor Sig Selv Antallet af selvstændige inden for branchegruppen finansiering og forsikring er steget med 33 procent fra 2008 til 2009

eNDNu iNgeN klager Uvildige privatøkonomiske rådgivere er en forholdsvis begrænset gruppe i Danmark, og der eksisterer ikke nogen speciel lovgivning om, hvordan den skal forholde sig. Finanstilsynet fører tilsyn med forsikringsmæglere og investeringsrådgivere, men når det kommer til råd-givere inden for privatøkonomi, er det et frit erhverv, hvor man skal leve op til reglerne for god markeds-føringsskik, oplyser vicekontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets Forbrugerkontor og henviser til Forbrugerombudsmanden, hvis man som kunde ønsker at klage over den rådgivning, man har fået hos en uafhængig rådgiver.

”Hvis kunden mener, han har fået dårlig rådgivning, kan han indgå et civilt søgsmål“, siger chefkonsulent Søren Iversen fra Forbrugerombudsmanden, som dog ikke kan huske, at der har været nogen klager om vildledning./

➼

uvilDigheD er iNgeN garaNtiDer er ingen garanti for at få den bedste rådgivning, når man går til en uvildig rådgiver, og i tilfælde af dårlig rådgivning står kunden væsentlig dårligere stillet, end hvis rådgivningen var givet i et pengeinstitut, mener næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen.

”Hvis det er et pengeinstitut, står der altid en virksom-hed bag rådgivningen, og der er et etableret system med ankenævn, hvis kunden vil klage. Derudover er der jo ingen kontrol af de uvildige rådgivere. Eksempelvis hvilken uddannelse de har. I sektoren har vi et etableret, offentligt uddannelsessystem, ligesom virksomhederne bruger millioner på uddannelsesaktiviteter. Både konkret undervisning og on the job-training“, siger Michael Bu-dolfsen.

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

bogAnmeldelseAf Susanne Grantzau, konsulent, Finansforbundet

En kanonkarriere kan handle om at tjene man-ge penge eller lynhurtigt rykke op ad karriere-stigen. Og hvis det er det, som er afgørende for dig, så er din karriere måske helt kanon – det kan også være, at den ikke er. Selvfølgelig skal du have en løn, som du kan leve af. Og så ligger der jo meget mere i en kanonkar-riere end bare lønnen. En person der gør kanonkarriere, er en person, som giver sit eget og helt særlige bidrag i en organisation. En person som signalerer loyalitet og tillid.

Og det har alle – uanset stilling eller profession – mulighed for. Og det er lige præcis her, bogen kommer ind i billedet. For bogen hjælper dig med at finde frem til og definere dine talenter, og det du brænder for. Med den definition og afklaring i rygsækken støtter bogen dig videre i arbejdet med at finde lige præcis det, du særligt kan bidrage med i en organisation. Og så er vejen banet til en beskrivelse af dit drømmejob. Bogen er overskuelig. Den lægger op til refleksion. Den er et friskt alternativ til den traditionelle tænk-ning om CV og ansøgninger. Den er let at læse – og så er den på dansk.

Kanon Karriere af Stephan R. Covey og Jennifer Colosimo. Udgivet af Gyldendal Business, 168 sider.

Få RABAt på BOGEn ”KAnOn KARRiERE” ViA FinAnSFORBUnDEt

Den amerikanske ledelseskonsulent Stephan R. Covey og coach Jennifer Colosimo giver gode råd om, hvordan du kan få dit drømmejob i bogen ”Kanon Karriere”. Du kan købe bogen for kr. 240,- (normalpris kr. 300,-). Se mere på: www.finansforbundet.dk/kanonkarriere

FinAnSJOB.DK – dit job og karrierecenter


temaMOBIL BANKING


➼

Ti mand arbejder til daglig med Danske Banks nye mobilbank-applikation, som banken har investeret et etcifret millionbeløb på. Applikationen er en stor succes, der på blot en måned har givet banken 79.000 nye mobilbankkunder

Af Berit Villadsen [email protected] Foto: Ulrik Jantzen

T ilbage i december 2009 fik forretningsudvikler Peter Gregersen og hans chef,

Jan Baungaard, systemansvarlig for Danske Banks mobilbank, udleveret en

iPhone (en computer med indbygget telefon). De to kolleger havde aldrig holdt en

iPhone i hånden før. Men det skulle de hurtigt komme til at lære. Jan Baungaards chef

havde nemlig fået ideen, at Danske Banks dengang seks år gamle mobilbank skulle tilføres

nyt liv i form af en ny mobilbank-applikation – til de såkaldte smartphones – som iPhone

og Android. Og den applikation skulle Peter Gregersen og Jan Baungaard arbejde på.

Danske Banks mobilbank blev introduceret tilbage i 2003, men havde med under

1.000 aktive kunder levet et stille liv. Det ændrede lanceringen af den nye mobilbank-

applikation i september og oktober 2010 på. I løbet af fire måneder har mobilbanken fået

cirka 80.000 nye kunder, hvilket svarer til lidt over halvdelen af antallet af registrerede

downloads af mobilbank-applikationen, som er den første af sin art herhjemme. Det har

vakt genlyd i pressen blandt brugerne af smartphones og ikke mindst internt i banken.

”Det har været en kæmpe succes. Vi har fået meget opmærksomhed. Vores rådgivere

bliver dagligt spurgt om det. Vi er alle sammen meget stolte over, at vi kan levere sådan

et produkt. Folk har rigtig tit deres iPhone oppe af lommen og viser andre, hvad de har

på den. Så signalværdien er rigtig stor“, siger forretningsudvikler Peter Gregersen.

betal din regning på mobilenMobilbank-applikationen er gratis at downloade, og såvel kunder som ikke-kunder kan

bruge den. Du er et klik væk fra at kontakte banken, omregne valuta og finde den nær-

meste Danske Bank hæveautomat eller afdeling. Som mobilbankkunde kan du også tjekke

din kontooversigt og overføre penge. Og banken arbejder løbende med at udbygge

mobilbank-applikationen. Tanken er, at der løbende skal komme nye versioner med mere

indhold til kunderne, så kundeværdien af applikationen hele tiden øges.

DAnske BAnk i fronT meD moBiLe Løsninger


Første version blev frigivet den 15. september 2010. Tre

måneder senere, den 15. december, blev det muligt for kun-

derne at betale deres regninger over mobilen. Ved hjælp af

mobilens kamera scanner kunden girokortets OCR-linje ind, og

via et datanet henter mobilen selv talrækken frem. Kunden

kan derefter godkende betalingen. Intuitivt, hurtigt, enkelt og

nemt. Og det er ledetråden, som mobilbankteamet arbejder

ud fra, når de skal vurdere, hvilke funktioner der egner sig

bedst til mobilbanken. Mobilbankfunktionerne ”find din afde-

ling“ og ”find din nærmeste hæveautomat“ er andre eksempler

på funktioner, som mobilens gps gør det enkelt at etablere

med blot et klik.

Indtil videre har Danske Bank investeret et etcifret million-

beløb eksternt til udviklingen af den nye mobilbank-applika-

tion, som er købt ude i byen. Dertil skal lægges de ressourcer,

banken internt bruger på projektet. Ti medarbejdere i alderen

30 til 50 år arbejder i dag med mobilbank-applikationen,

heraf sidder seks-syv af dem med selve udviklingsdelen, og

tre-fire med konceptudviklingen og markedsføringen af

mobilbankapplikationen. Flere af bankens it-udviklere har

været på kursus i at udvikle til smartphones. Det har Peter

Gregersen og Jan Baungaard med deres forretningsmæssige

tilgang endnu ikke. De håber, at det øgede fokus på mobilban-

ken også afføder relevante kurser.

ren kannibalisme Danske Bank ser et stort potentiale i mobilbanken. Og det gør

prognoserne også. Det finansielle investeringsfirma Morgan

Stanley forudsiger, at brugen af internettet på mobilen i 2014

overstiger brugen af internettet på pc’en. En undersøgelse

foretaget af Danske Bank viser, at mere end 70 procent af

befolkningen er interesseret i at ordne deres daglige bankfor-

retninger via mobilen. Når Danske Bank taler om potentielle

mobilbankkunder, henviser de også til bankens en million net-

bankkunder. At der er tale om ren kannibalisme, det ved de

godt. Og der er både fordele og ulemper forbundet med det.

”For os er det væsentligste at være til stede, hvor kun-

derne forventer, vi er med den størrelse bank, vi er. Jeg tror,

hovedparten af de kunder, som kommer til at bruge vores

mobilbank-applikation, er kunder, som bruger vores netbank

og er selvkørende“, siger Jan Baungaard, systemansvarlig for

Danske Banks mobilbank.

”Ulempen er, at vi igennem de sidste ti år har opbygget en

netbank. Vi kender kunden og kan målrette budskaber til ham

og give ham alle de funktioner, han kan tænke sig i form af

udlandsbetalinger og komplicerede fondshandler. Alt det

mister vi ved en ny kanal som mobilbanken. En ny kanal giver

større kompleksitet for os som bank. Men den øgede tilgæn-

gelighed for kunderne opvejer ulemperne. Fordelen ved mobil-

banken er, at vi kan ligge i kundens lommer. Det er nemt at

bruge os. Kunderne skal ikke sidde ved en computer for at få

tjekket deres konti og overføre penge“, siger Peter Gregersen.

Mens Danske Banks mobilbank er for alle kunder, har

banken kun valgt at udvikle målrettede mobilbank-applika-

tioner til iPhone og Android. Det skyldes, at deres brugere

sidder på hovedparten af den mobile datatrafik. Banken

afviser ikke, at der i fremtiden kan komme mere bruger -

venlige mobilbank-applikationer til bankens internetbaserede

mobilbank. Lige nu er banken afventende. n

”vi er alle Sammen meget Stolte over,

at vi kan levere Sådan et produkt“

Peter Gregersen, forretningsudvikler i Danske Bank

➼

temaMOBIL BANKING

Foto: Jakob Mark

systemansvarLig for danske bank mobiLbank

Jan baungaard (th) og forretningsudvikLer

peter gregersen (th) arbeJder på danske banks

nye mobiLbank-appLikation


➼

Af Berit Villadsen [email protected]

Markedet for bankydelser på mobilen er i rivende vækst, og kunderne efterspørger det mere og mere. Sydbank, Nykredit, Nordea og Jyske Bank barsler med nye mobile løsninger i starten af året

For næsten ti år siden lancerede Sydbank som den første bank

herhjemme giroindbetalinger og kontooverførsler på de den-

gang hypede wap-telefoner, hvor brugerne trådløst kunne

gå på internettet. Da wap-telefonerne blev introduceret, for-

ventede flere kilder, at der allerede i 2004 ville være flere

wap-telefoner med internetadgang end pc’er med internet-

adgang. Det skete imidlertid ikke.

Cirka to år levede Sydbanks mobilbank. Så besluttede ban-

ken at lukke den. Kundeantallet var mere end begrænset.

I september og oktober lancerede Danske Bank så en mobil-

applikation til de nye smartphones med baggrund i deres

mobilbank, som i tråd med Sydbanks mobilbank også havde

haft et stille liv i fem år. Danske Bank havde imidlertid valgt at

holde liv i den. Og det var måske meget godt – den var i hvert

fald baggrund for, at banken med ikke så mange midler som de

første i Danmark kunne lancere en ny mobilapplikation til

smartphones. Det med stor succes. Og det har de resterende

banker bemærket, også Sydbank, som forventer at lancere en

mobilbankapplikation til smartphones i løbet af første kvartal

i det nye år.

”Vi var langt fremme i skoene dengang. Dengang blev

wap-telefonen ikke taget nok i brug. Der kan vi se, at med

Android og iPhone, at det banker derudaf. 80 procent af den

mobile nettrafik foregår via smartphones, herudaf tror jeg, at

80 procent kører på iPhones, og de resterende 20 procent på

Android. Vi er overbevist, at der på sigt vil være en stor del af

trafikken, der flytter over på smartphones eller tablets som

iPad. Det vil blive et markant ryk“, siger Jakob Aakjær, afde-

lingschef for e-banking og projektleder på mobilbanken i Syd-

bank.

Lagkager er et hitDen 25. november lancerede Nykredit en mobilbank. Og siden

da har Nykredit ligesom Danske Bank lanceret en mobilappli-

kation til smartphones. Den er blot en mere avanceret udgave

med to yderligere funktioner; pinkodehuskeren, hvor kunder ne

kan gemme deres selvvalgte pinkoder på mobilen, og en gra-

fisk saldovisning, hvor du kan tjekke, hvilken måned du bruger

færrest eller flest penge i.

Og yderligere funktioner er allerede i pipelinen. Den 6.

december lancerede Nykredit på sin pc-netbank ”Forbrugs-

overblik”. En funktion, hvor kunderne i bedste lagkagestil kan

se, hvad de bruger deres penge på. Allerede inden for de før-

ste fire dage benyttede over 30.000 af Nykredits kunder sig

fire sTore BAnker er Lige i hæLene på DAnske BAnk


temaMOBIL BANKING

➼

➼

af initiativet, som er det første i Skandinavien af sin art. I løbet

af det nye år håber banken at føre succesen over på mobil-

banken. Til forskel fra de andre banker har Nykredit valgt selv

at lave hele benarbejdet med deres nye mobilbankapplikation.

Og med fire andre mobilapplikationer i hånden, den første fra

for et år siden, har de også erfaringerne med sig.

”Vi har i starten haft eksterne inde over til at lave de andre

applikationer, men netbanken, den laver vi selv. Det her er

måske den vigtigste kanal for Nykredit i de kommende år. Den

er næsten lige så vigtig som vores almindelige netbank. Den

udvikler vi også selv. Så det er vigtigt for Nykredit, at vi har

kompetencen og muligheden for at styre den 100 procent

selv og være dygtig til det. Det tror vi er et konkurrencepara-

meter“, siger Thomas Egede Kragh, underdirektør i Digitale

Kanaler i Nykredit.

netbanken overleverHos Jyske Bank udleverede koncernen den 10. oktober sidste

år 550 smartphones til lederne i hele bankkoncernen. Banken

barsler med at launche en mobilbankkanal i løbet af første

kvartal. ti mand plus arbejder med mobilbankprojektet, som

banken også ser som den fremtidige kanal til både kunder og

medarbejdere.

”Jeg kan sagtens se, at vi også vil bruge den internt rettet,

at vi laver applikationer til vores rådgivere om forskellige ting.

Vi har kun set starten på det at bruge smartphones. Der er et

meget stort marked at lave bankydelser til. Det bliver en ny

kanal på linje med pc-netbanken. Jeg tror, der bliver flyttet

rigtig meget trafik fra pc’en til mobilen. Men jeg tror ikke, de

kommer til at udkonkurrere hinanden, og at netbanken for-

svinder om nogle år. I nogle tilfælde er det supersmart at have

mobilen, i andre tilfælde vil du hellere sidde ved din pc eller

iPad“, siger Søren Skouenborg, funktionsleder i Jyske Bank.

mobilbank til alleHos Danske Banks største konkurrent, Nordea, har de igen-

nem længere tid barslet med en mobilbank i Danmark. I

Nokialandet Finland har Nordea haft en mobilbank i over ti år,

dog ikke rettet specifik mod smartphones. I juni og september

sidste år lancerede banken en mobilbankapplikation til smart-

phones i henholdsvis Sverige og Norge. I slutningen af januar

og starten af februar kan de danske kunder nu også glæde sig

til at kunne gå i banken på nettet. Og det kræver ikke nødven-

digvis en smartphone. Nordea har nemlig valgt at lancere

deres nye mobilbank til både smartphones og de mere døde-

lige mobiltelefoner, også kaldet dumphones. Og det er helt

bevidst.

”I udarbejdelsen af mobilbanken har det været vigtigt for

os, at der skal være adgang for alle. Vi synes, det er vigtigt, at

vores kunder skal kunne bruge mobilbanken, uanset hvilken

telefon de har. Vi håber og har en forventning om, at alle vores

kunder har lyst til at få applikationen på deres mobiltelefon“,

siger Ken Adrian, underdirektør og ansvarlig for den danske

mobilbankdel i Nordea. n


”det her (mobilbanken, red.) er måSke den

vigtigSte kanal for nykredit i de kommende år“ Thomas Egede Kragh, underdirektør i Digitale Kanaler i Nykredit


I løbet af de sidste 15-20 år har mobilen taget plads på vores

krop. Mobilen er det eneste, vi tager hjem og henter, hvis vi

har glemt den. For pungen, uret og nøglerne tog det flere hun-

drede år, før de fik samme prominente plads. Og med

smartphonen er nettet kommet lige ned i lommen. Det er det,

der skaber revolutionen.

”Nettet har forladt det særlige, stationære rum. Vi kommer

til at være på nettet hele tiden, og via mobilen kommer vi til at

opfatte verden anderledes med den kæmpe informationsrig-

dom, der pludselig er til vores rådighed. Mobilen forbinder den

fysiske verden med nettet“, siger professor Jan Damsgaard fra

Center for anvendt informations- og kommunikationstekno-

logi på Copenhagen Business School.

Applikationer kan blandt andet vise dig huspriser i nabola-

get eller give information om kriminalitet begået i kvarteret.

Du kan finde den nærmeste 7-Eleven, café eller cykelforret-

ning eller finde ud af, om nogle af dine Facebookvenner er i

Rom samtidig med dig eller måske endda på samme diskotek.

Kort sagt, der er ingen grænser, og det går hurtigere og hurti-

gere.

Derfor kan det også kun gå for langsomt, siger professoren

om bankernes mobile løsninger.

”Det er fint, de er med, men i de næste år vil der ske så

meget, at de risikerer at blive hægtet af, hvis ikke de tager de

mobile muligheder meget alvorligt”.

sænkede barriererVi taler ikke længere i år, men i uger, når det handler om at

udvikle applikationer, og der er butikker, hvor opfindsomme

amatører kan sælge deres små programmer. Og så er der de

store internationale it-selskaber, der har milliarder på deres

udviklingsbudgetter. Det er grundene til, at det hele vil flytte

sig meget hurtigere, end vi har set med nettet indtil nu. Det

betyder også, at den internationale konkurrence vil komme til

at tage sig helt anderledes ud.

”Hvis bankerne sidder for længe på hænderne, risikerer de

at spille sig store forretningsområder af hænde. Det er ikke

noget problem at oversætte diverse fantastiske internationale

løsninger til dansk eller alle europæiske sprog på én gang for

den sags skyld. Hvis pengeinstitutterne alt for længe sidder og

grubler over indtjeningsmodeller og diskussioner om, hvem

der skal have en bid af kagen, kommer der en stor international

it-virksomhed og løber med det hele“, advarer Jan Damsgaard.

Som et eksempel nævner han Paypal.com, som er en anset

internetbank, som kan benyttes til at modtage og sende

penge over internettet. De har allerede meget elegante løs-

ninger til kontanthåndtering, og som ikke sidder og fedter

med at tjene penge per transaktion.

”I og med at de har hele kloden med fem-seks milliarder

indbyggere som deres målgruppe, er der penge nok i, at kun-

derne bare har en Paypal-konto. Det er nogle af verdens stør-

ste og mest innovative virksomheder, vi taler om, og kommer

der én, som forstår, hvad det handler om, kan det lynhurtigt

vende op og ned på det hele“, vurderer Jan Damsgaard, der

mildt sagt heller ikke er imponeret over NemID.

”Det er simpelt hen ikke godt nok at komme ud med en

NemID, der ikke fungerer på smartphones. Himmel!“.

sikker pengeoverførselNoget af det, professoren i mobile og trådløse teknologier

efterlyser af bankerne, er en lavsikkerhedsversion af mobil-

banken, der bygger på en passiv overvågning af kontoen, så du

Af Elisabeth Teisen [email protected]

Med smartphonen åbner der sig et hav af forretningsmuligheder for erhvervslivet – og mange flere, end bankerne arbejder med i dag. Hvis bankerne skal have en del af kagen, skal de ikke sidde for længe på hænderne, mener professor

BAnker risikerer AT BLive hægTeT Af

➼

temaMOBIL BANKING


uden brug af passwords og sikkerhedskoder for eksempel kan

blive informeret om, når kontoen er i nul, eller om bevægelser på

over 5.000 kroner eller hvor du nu selv sætter grænsen.

”Og se at komme i gang med at bruge ’bump’-teknologien til

at gøre det muligt for kunder i samme bank at overføre penge til

hinanden blot ved at støde de to mobiler let mod hinanden“.

Det er en teknologi, forklarer Jan Damsgaard, der ved hjælp

af gps og et accelerationsprogram gør det muligt præcist at

identificere de to mobiltelefoner og dermed gøre pengeoverfør-

sel til en sikker sag.

”Det er for eksempel ikke svært at forestille sig, hvordan en

virksomhed som Paypal kunne gå ind og sponsorere Roskilde

Festivalen og med et smæk løse et af festivalens store logistiske

problembørn: pengehåndteringen. Som det foregår nu, er det

dyrt, besværligt og farligt. De kunne lokke med et nedslag i bil-

letprisen eller en gave på 100 kroner sat ind på din Paypal-

konto. De unge ville strømme til, og virksomheden ville få

90-100.000 unge kunder på under en uge”.

Så kære banker og bankmedarbejdere, lyder budskabet: Gear

jeres organisationer til hurtig udvikling og nye forretningsmodel-

ler i en verden, hvor filialerne kommer til at spille en mere og

mere perifer rolle.

”I forhold til de muligheder, der er, er vi ikke i Danmark særligt

oppe på beatet. Til gengæld tror jeg heller ikke, bankerne i resten

af verden er meget længere. Men som sagt: Truslen kommer fra

en helt anden kant“, siger Jan Damsgaard.

Der er så til gengæld også noget, mobilen ikke kan. Den kom-

plicerede hus- eller aktiehandel ville selv ikke Jan Damsgaard

bruge sin mobil til.

”Det, den kan, er at overvåge, informere og erstatte kontan-

terne“. n

”det er Simpelthen ikke godt nok at komme ud med en

nemid, der ikke fungerer på SmartphoneS. himmel!“

beDre eND busseN Et af de steder, hvor mobilbanking er blevet et hit på rekordtid, er Kenya. Her er der langt mellem filialerne. Vejene er dårlige. Truslerne er talrige. Så den oplagte måde at håndtere sine pengeforretninger på er mobilen. Den lokale netværksoperatør Safaricom rykkede som den første i verden i 2007 med den mobile kontantser-vice M-Pesa (Pesa betyder penge på swahili), og indtil nu er der kommet mere end 13,5 millioner kunder.

Når man har oprettet en konto, kan man betale ind og trække hos alle Safaricoms cirka 20.000 agenter. I starten var kunderne især de unge mænd i byen, der hver uge skulle sende penge hjem til familien i landsbyen. Med M-Pesa slap de for den besværlige busrejse. Nu er tjenesten udvidet, så man kan betale sine el- og vand-regninger, sin tv-licens, varerne i supermarkedet og billetterne hos Kenya Airways.

På trods af succesen vil Safaricom ikke selv være en bank. Selskabet leverer kun dataplatformen, siger de – indtil videre. I maj 2010 indledte Safaricom et samarbejde med Equity Bank, en af de fem store banker i Kenya. Hermed kan kunderne via mobilen få direkte adgang til deres konti i Equity Bank – og Equity bank fik med et slag adgang til netværket af de 20.000 agenter landet over. Så modellen er altså fortsat et samarbejde mellem bank og teleselskab, men med en latent trussel fra teleselskabet: I er enten med os eller mod os./et


GLoBaLt

amerikaNske baNker frygter WikileaksOrganisationen Wikileaks’ stifter, Julian Assan-

ge, har fået sveden frem på panden hos top-

cheferne i USA’s største banker med et inter-

view i magasinet Forbes, hvor han hævder at

sidde inde med kompromitterende dokumenter,

der afslører svindel i ”en stor amerikansk bank“.

Dokumenterne har ifølge Assange potentiale til

at ”lukke en eller to banker ned”.

”Men der er også alle de beslutningstagere,

der regelmæssigt vender det blinde øje til og

støtter uetiske praksisser: Tilsyn, der ikke bliver

foretaget, direktørernes prioriteter, og hvordan

de tror, de varetager deres egne interesser“.

Amerikanske medier spekulerer i, at det bli-

ver Bank of America, der skal hænges til tørre,

og bankens aktie faldt tre procent i handlen på

forlydender om, at den står i Wikileaks’ skud-

linje.

USA’s største bank har ifølge tv-stationen

Fox Business Network oprettet et ”war room“

for bedst muligt at forsvare sit ry og rygte, når

og hvis dokumenterne bliver lækket.

selvmål af foDbolDstjerNeDen tidligere franske fodboldstjerne Eric Can-

tona har fået bekymret opmærksomhed fra

bankchefer og finansministre med en opfor-

dring til sine landsmænd om at tømme deres

bankkonti.

Meningen var at lægge pres på bankerne

for blandt andet at afskaffe kritiserede bonus-

ordninger og indstille dristige spekulationer.

”Man går simpelthen ned i banken i sit land

og hæver sine penge, og hvis der er mange

mennesker, der hæver deres penge, så kollap-

ser systemet. Ingen våben, intet blod eller så-

dan noget“, sagde Cantona i et videofilmet

interview med regionalavisen Presse Océan,

der efterfølgende gik sejrsgang på YouTube.

Cantonas kampagne spredte sig til Belgien,

men bankcheferne slap med skrækken: Kun et

lille antal mennesker fulgte fodboldstjernens

opfordring til at gøre alvor af truslen den 7.

december. Ifølge The Guardian dukkede Eric

Cantona heller ikke selv op i sin bank for at

hæve sin opsparing.

beDre tiDer for grækeNlaND?EU’s øverst ansvarlige for den økonomiske po-

litik Olli Rehn har forudsagt, at Grækenlands

økonomi vil komme sig i løbet af 2011 efter

landets længste recession i mands minde. Øko-

nomikommissær Olli Rehn siger således, at

Grækenland kan se lys for enden af tunnelen

næste år og vil have positiv vækst i 2. halvår af

2011. Den græske befolkning ser dog ikke lige

så lyst på fremtiden som EU-kommissæren.

Den meningsmåling, der holdes hvert halve år,

viser, at Grækenlands præsident, George Pap-

andreou, har den laveste støtte i sin regerings-

tid. Samtidig mener 80 procent, at landets

økonomiske situation forværres for tiden. De

nyeste økonomiske tal viser desuden, at øko-

nomien skrumper med 4,6 procent på årlig ba-

sis og med 1,3 procent kvartal for kvartal.

Tredjekvartalets resultat var ekstra skuffende,

da denne periode dækker højsæsonen for tu-

risme, som er økonomiens største sektor. Rehn

siger til Financial Times, at Kommissionen se-

nere i det nye år vil foreslå en forlængelse af

den tilbagebetalingsperiode, Grækenland har

på sit lån fra EU.

Af Bjørn Willum, freelancejournalist, og Sajeev Shankar, [email protected] Illustration Mikkel Henssel

”meD høJere renter vil huspriserne falDe yDerligere, leDigheDen vil stige, flere lån vil ikke Blive tilBageBetalt, og Bankerne venDer tilBage til krise“ Martin Wolf, økonomisk kommentator, Financial Times


Mens den amerikanske storsvindler Bernard Madoff

for længst har fået udmålt sin straf, er oprydningen

efter hans pyramidespil knap nok begyndt.

Og står det til kurator Irving Picard, der i oktober

blev udpeget af konkursretten på Manhattan til at

skrabe så mange penge hjem til snydte investorer

som muligt, kommer en stribe banker, hedgefonde

og individer til at punge ud med over 40 milliarder

dollar.

Først og fremmest italienske UniCredit og

Madoffs mangeårige forretningspartner Sonja Kohn,

som Picard anklager for direkte at have hjulpet

Madoff med at organisere svindlen.

Også Madoffs nærmeste familie har fået søgsmål

på halsen, og beskyldningerne blev angiveligt for

meget for hans søn, Mark Madoff, der midt i decem-

ber blev fundet hængt i sin lejlighed i New York.

Andre banker vendte ifølge Picard det blinde øje til

svindlen og fortsatte alt for længe med at låne penge

til folk, der ville prøve lykken i Bernard L. Madoff

Investment Securities.

Investeringsselskabet lovede årlige afkast på 11

procent, hvilket man i flere år leverede. Men ikke,

som Madoff hævdede, gennem dygtige investerin-

ger, men ved konstant at finde nye investorer, hvis

indskud straks blev udbetalt til de gamle investorer

som ”afkast“.

Som ved ethvert pyramidespil krævede Madoffs

svindelnummer en lind strøm af nye kunder for ikke

at kollapse, og

deri var banker som

britiske HSBC, ameri-

kanske JPMorgan Chase og

schweiziske UBS ham yderst

behjælpelige – til trods for både interne og

eksterne advarsler.

”De sagsøgte var forsætligt og bevidst blinde for

svindlen, selv efter at de havde fået kendskab til,

at der var blevet hejst flere røde flag“, lyder det fra

Picard, som fortsætter:

”Hvis HSBC og de andre sagsøgte havde reageret

korrekt på sådanne advarsler og andre tydelige tegn

på svig (...), ville Madoffs svindelnummer være kol-

lapset år, milliarder af dollar og utallige ofre tidligere“.

Pyramidespillet kollapsede endegyldigt 11.

december 2008, da Madoff blev anholdt, men ifølge

kuratorens anklageskrift fik eksempelvis HSBC alle-

rede de første advarsler om urent trav syv år tid-

ligere.

Hovedproblemet var, at den britiske bank – stik

imod praksis – gik med til at lade Madoff selv sidde

med ansvaret for at forvalte og risikosikre investo-

rernes milliarder.

I to omgange hyrede HSBC revisionsfirmaet

KPMG til at analysere investeringsstrukturen, og

begge gange advarede KPMG om, at Madoffs unikke

magtposition skabte en risiko for ”humbug“-trans-

aktioner.

De trans-

aktionsudskrif-

ter, Madoff sendte

HSBC, indeholdt da

også besynderligheder. Af

udskrifterne fremgik det, at han havde

handlet på lørdage, hvor markederne var lukket, til

priser, der ikke matchede markedsniveauet. ”Tingene

hænger ikke sammen“, klagede en direktør i HSBC's

schweiziske afdeling for private banking i 2007.

HSBC og de øvrige banker afviser Picards anklager

og siger, at man handlede i god tro og blev lige så

overraskede som alle andre, da korthuset kollapsede i

2008.

Det er dog ikke kun banker, kuratoren har i kik-

kerten. Picard er også ude med riven efter nogle af

ofrene, for ikke alle synes at være blevet snydt lige

meget.

Meget tyder på, at Madoff forfordelte sine ven-

ner, når der skulle udbetales ”afkast“, og det nød

eksempelvis entreprenør og filantrop Carl Shapiro

godt af.

”Carl Shapiro investerede hundredvis af millioner

af dollar i Bernie Madoff, men hævede langt mere“,

lyder det fra anklagemyndigheden på Manhattan.

For at undgå en retssag har Shapiro og hans fami-

liefond indvilliget i at tilbagebetale 625 millioner dol-

lar. Dermed har Picard skrabet 2,6 milliarder dollar

sammen til de anslået 16.000 ofre.

milliarDkravefter pyramiDespil

Kuratoren efter boet for storsvindleren Bernard Madoffs pyramidespil har sagsøgt en stribe europæiske og amerikanske banker for over 40 milliarder dollar

Af Bjørn Willum, freelancejournalist

bankhistorie

arK

ivet

Max Christensen var på alle måder en person, folk lagde mærke

til i Horsens. Af ydre var han en lille, men kraftig mand. Af sind

var han brysk, aggressiv og konfliktsøgende. Han levede et hårdt

liv og holdt sig ikke tilbage i nogen henseender. Han gik under

tilnavnet Bette Fanden i æ bank, og Horsens Bank, som han

var ansat i, kaldte man gerne Max’ bank.

Alle i byen kendte den markante bankdirektør. Gik man på

gaden og passerede banken, kunne man blive anråbt af direk-

tøren, der stående i døren forsøgte at hverve kunder. Skulle man

hæve penge i banken, risikerede man at blive frittet for, hvad

pengene skulle bruges til. Ville man låne penge i banken, skulle

man altid omkring Max Christensen først. Og penge fik man

først med sig efter hårde forhandlinger.

Eksempelvis ville en ung malersvend starte sit eget firma.

Hertil skulle han låne 2.000 kroner. Max spurgte ham, hvem der

skulle være 1.- og 2.-kautionist. Da malersvenden havde svaret

herpå, spurgte Max ham, hvem der så skulle være 3.-kautionist.

Det spørgsmål undrede maleren sig højlydt over, hvorefter Max

stak ham en lussing og smed ham ud. Ingen skulle bestemme,

hvor mange kautionister banken ville have! Dagen efter kontak-

tede direktøren malersvenden og sagde o.k. til to kautionister. Så

forsonlig kunne han også være, når han havde haft tid til at sunde

sig. Det gjaldt også personalet, som ofte blev fyret med fynd

og klem for så at blive genansat dagen efter.

Gik noget Max imod, så tog han kampen op. Sågar mod mili-

tæret, som dog blev en kamp, han tabte. I begyndelsen af april

1940 blev unge mænd indkaldt til sikringsstyrken. Det gjaldt

også tre unge mænd fra Horsens Bank. Da det kom Max for øre,

ringede han straks til Københavns kommandant, for han ville

ikke undvære sine medarbejdere. Kommandantens svar var, at

der måske blev krig, og derfor skulle de tre unge mænd møde

op som befalet. Men Max argumenterede for sin sag og sagde,

at så måtte de lade være med at lave krig!

På den vis var Max Christensen en hård forhandlingspartner.

Et yndet trick, som han ofte benyttede sig af, var at sætte folk

i stævne hjemme i privaten. Når man så mødte op, var Max i reg-

len i gang med at arbejde i haven. Og det standsede han ikke

med. Derfor foregik forhandlingerne med Max rodende i jorden

og modparten, der med små skridt fulgte ham rundt i bedene.

Som søn af en skomagermester blev Max Christensen født

den 12. juni 1877. Den 1. maj 1896 tiltrådte han som kontorist

i Horsens Bank. Han var herefter på bankens lønningsliste i 75 år,

hvilket jo i sig selv er helt enestående. I 1905 avancerede han

til kasserer, og i 1937 blev han så forfremmet til direktør for Hor-

sens Bank. Det var han i 23 år til 1960, hvor han overgik til lønnet

medlem af bestyrelsen. Da han fyldte 80, gav personalet ham

en gyngestol. Men det fik ham ikke til at forlade banken. Hvert år

bad bankens formand ham om at blive i banken. Og Max bad så

modsat formanden om at forblive som sådan i bestyrelsen. Sådan

blev det ved år efter år.

Som skrevet ville hverken Vorherre eller Fanden have Max

Christensen. Derfor døde han heller ikke en naturlig død. I 1971

omkom han 94 år gammel i en trafikulykke, da hans husbestyrer-

inde, der også var hans chauffør, kørte ud foran en modkørende

bil i Glud ved Horsens. n

Hverken Vorherre eller Fanden ville have ham, så derfor blev Max Christensen en gammel mand. Det er blot en af mange historier, som en farverig bankdirektør efterlod sig

Af Brian Wiborg, Dansk Pengeinstitut

bette faNDeN i æ baNk

max Christensen.



Står vi i 2011 i den situation, at en ny regering

bestående af Socialdemokratiet og SF pålægger

bankerne at betale mere i skat? Hvor meget skal

bankerne beskattes, og er balanceafgift et alterna-

tiv til lønsumsafgiften? Det var nogle af de spørgs-

mål, som ordstyrer Ole Krohn fra TV 2 spurgte

paneldeltagerne om ved Finansforbundets gåhjem-

møde for akademikere i slutningen af november.

I panelet var gruppeformand og finansordfører

for SF Ole Sohn, direktør for Finansrådet Jørgen

Horwitz og direktør i Arbejdernes Landsbank Gert

Jonassen inviteret for at diskutere finanssektorens

nye hverdag efter krisen, hvor nye reguleringer,

skatter og afgifter er i spil.

Gert Jonassen forklarede, at det er blevet svært

at drive forretning på grund af nye, skrappe regule-

ringskrav.

”Vi har ikke et ønske om at beskatte bankerne

unødigt, men der skal være en balance, så alle bidra-

ger mere til samfundet og den fremtidige vækst,

som ikke mindst er uddannelse“, lød det fra Ole

Sohn, som endvidere forklarede, at fordi væksten i

det offentlige forbrug har været større, end hvad der

er produktion til, er Danmark havnet i en bølgedal.

”Den borgerlige regering har gennemført et

skattestop, uden at almindelige mennesker mær-

kede det – før nu, hvor vi står med regningen. De

politiske partier og staten gik ind og hjalp finanssek-

toren, og vi lånte milliarder af kroner til bankerne.

Når vi er gennem krisen, må sektoren bidrage mere

til samfundet. Vi har foreslået at hæve lønsums-

afgiften, men jeg har det ikke godt med, hvis det

betyder færre arbejdspladser. Derfor er jeg også

åben over for at finde en model, hvor vi flytter fra

lønsum til beskatning af bankens balance, som

Finansforbundet peger på”, sagde Ole Sohn, der

lovede at gå hjem og tale med Socialdemokraterne

om forslaget.

der må være grænser for reguleringOle Sohn lagde vægt på, at både Socialdemokra-

terne og SF anerkender, at bankerne er vigtige for

den økonomiske infrastruktur. Den finansielle sektor

er maskinrummet i samfundet, og derfor må man på

europæisk plan regulere sektoren, så den tjener sit

formål, nemlig at være katalysator for kreditgivning.

Jørgen Horwitz kvitterede for politikernes indsats i

forhold til Bankpakke 1.

”Uden den var vi havnet i en katastrofe”, sagde

direktøren for Finansrådet, der påpegede, at han

fandt det i bankernes egen interesse med en regule-

ring, der mindsker risikoen for kriser.

Men der er grænser. De internationale udkast til

regulering betyder højere kapitalkrav, og det vil

skade væksten, for enten skærer bankerne drastisk

ned i udlånene eller hæver prisen på penge, forudser

Jørgen Horwitz og påpegede, at en øget beskatning

af finanssektoren vil betyde yderligere lavere vækst

og arbejdspladser, der flytter til udlandet.

”For os er det lige slemt, om vi har skat på løn-

sum eller af bankens balance. 30 procent af ser-

vicejobbene kan outsources, og i finanssektoren er

det 50 procent. For os er en omkostning en omkost-

ning, og bankerne betaler allerede store beløb i

skat“, sagde Jørgen Horwitz, der også har regnet

ud, at de 45.000 ansatte i banksektoren betaler

cirka 20 milliarder kroner i samlede personskatter,

hvilket svarer til fem procent af de samlede indtæg-

ter fra personbeskatningen. n

akademikere

øget Bankskat skaDer væksten

En ny regering med S og SF vil betyde, at finanssektoren skal bidrage mere til samfundet. Det vil koste arbejdspladser og hæmme den økonomiske vækst, sagde direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz på Finansforbundets gåhjemmøde for akademikere

Af Carsten Rasmussen, [email protected] Foto: Stig Stasig

fra venstre:

oLe sohn, gert Jonassen

og Jørgen horWitz


krise

For bare tre år siden så det hele fint ud. De sydlige

EU-lande stormede derudaf. Fra at være fattige

fætre, som vi besøgte i ferien tiltrukket af deres

solskin, billige vin og pittoreske forfald, kom de med

på vognen. Deres storbyer blev dynamiske metro-

poler, æselkærrerne blev skiftet ud med mere tids-

svarende køretøjer, og grusvejene med motorveje.

Nu ramler det. I en grad, så det er ved at trække

tæppet væk under hele den unikke EU-konstruk-

tion. De første alvorlige sprækker viste sig i Græ-

kenland for et år siden, hvor balancerne på de

offentlige budgetter havde ændret sig fra -3,7 pro-

cent af landets BNP i 2007 til -13,7 procent i 2009

– altså langt over de maksimalt tre procent under-

skud på budgetterne, landene må have ifølge euro-

ens stabilitetspagt. Men de fleste regnede med, at

en enkelt hjælpepakke kunne stoppe hullerne og

havde ellers kun skuldertræk tilovers for landet, der

er en del af det notorisk kaotiske Balkan. Lettere

moralsk anløbne og ikke helt til at regne med.

Men pludselig var det galt med Irland, den

eksemplariske tigerøkonomi, hvis underskud eks-

ploderede fra -0,1 procent af landets BNP i 2007 til

hele -14,6 procent i 2009. Snart derefter var det

nærmest hele Sydeuropa. Portugal bekymrer med

en vækst af underskuddet fra -2,8 procent i 2007

til -9,3 procent i 2009. Men langt værre bliver det,

hvis Spanien og Italien får så alvorlige problemer, at

de ikke kan klare det med egen hjælp. Italiens under-

skud er vokset lidt fra -1,5 procent i 2007 til -5,2 i

2009. Værre ser det dog ud i Spanien, hvis under-

skud er vokset fra 1,9 procent i 2007 til -11,2 pro-

cent i 2009.

manglende politisk viljeGældsfælden er en realitet for mange og en trussel

for flere, og tilsyneladende er den kommet bag på

politikerne både på nationalt plan og EU-niveau.

Cheføkonom Arvid Jakobsen, LD-Invest, forklarer,

hvordan det kan gå til. Han har ansvar for de makro-

økonomiske analyser, der ligger til grund for inve-

steringen af omkring 35 milliarder kroner.

”Hvis gælden er 100 procent af BNP, renten er

fire procent, og vækst og inflation hver to procent,

er gælden stabil og til at leve med. Men pludselig

sættes væksten i stå, blandt andet på grund af

finanskrisen, der kræver, at staterne punger ud med

store hjælpepakker til bankerne. Det bekymrer

finansmarkederne, som lægger en risikorente på,

når de skal låne til de gældsatte lande. Hvor landene

tidligere kunne låne til tre til fem procent, skal de nu

af med ni-ti procent, samtidig med at væksten er

gået i stå. Det kræver store offentlige besparelser,

som igen lægger yderligere en dæmper på væksten.

Landene bliver ramt på begge kinder, og situationen

bliver meget hurtigt uholdbar“.

Professor Niels Thygesen, der regnes for en af Euro-

pas førende kapaciteter i spørgsmål om pengepolitik

og blandt andet er en af hovedarkitekterne bag

udformningen af EU’s økonomiske og monetære

union, erkender, at omsvinget kom bag på både

politikere og økonomer – ham selv inklusive.

”Det er et meget dramatisk omsving. Heller ikke

jeg havde set det komme. Vi var simpelthen ikke

gode nok til at se, hvor midlertidig væksten i de

offentlige indtægter var – blandt andet fra den

dynamiske finanssektor. Vi manglede værktøjer og

analyseinstrumenter“, siger Niels Thygesen, der dog

påpeger, at den også var gal med den politiske vilje

til at se hinanden efter i sømmene.

Manglende politisk vilje i EU og fejlbedømmelse af stabiliteten af den højeksplosive vækst i de offentlige indtægter fra velrenommerede økonomer er nogle af årsagerne til, at flere af Europas økonomier i dag er på fallittens rand, mener professor Niels Thygesen

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto Scanpix

storm over europa

80.000 mennesker gik på gaden

15 deCember i protest mod

regeringens sparepLaner i athen.

samme dag demonstrerede foLk

uden for det irske parLament

➼


krise

”EU er en klub, hvor man er høflige mod hinanden,

og mange sidder med en fornemmelse af, at man

selv kan komme i problemer, og at det derfor ikke er

klogt at holde alt for rigidt på kravene i stabilitets-

pagten. Desuden havde Frankrig og Tyskland selv så

store problemer i 2003, at de ikke kunne holde sig

inden for rammerne. Det har givet været med til at

svække moralen og viljen til at gribe ind over for

lande, der var på vej mod afgrunden“.

usmagelige interessesammenfald Subprimekrisen, der startede med de amerikanske

bankers huslån til dårlige betalere og de store ban-

kers udskejelser, har været en vigtig brik i spillet.

Men det er ikke en tilstrækkelig forklaring. For Niels

Thygesen er det vigtigt at understrege, at også

politikerne har haft en afgørende indflydelse. De

økonomiske politikker, pengepolitik med den lave

rente og finanspolitikken med skattelettelser eller

skattestop har været vigtige elementer i spillet.

”Ser man isoleret på den finansielle sektor, har

nogle af de banker, der har været mest risikovillige,

haft en meget tæt kontakt til politikerne. I Irland har

der været et helt usmageligt interessesammenfald

mellem banker, byggematadorer og politikere, men

også de halvoffentlige tyske ’Landesbanken’ og de

spanske ’cajas’ har været nogle af de mest aktive på

markedet for usikre instrumenter. En uskøn blanding

af ukendskab og grådighed“.

Kort og godt kasinostemning, sorgløs laden stå

til, manglende værktøjer til at skabe sig et præcist

billede og manglende vilje til at træde hinanden over

tæerne har skabt en rigtig ubehagelig situation for

Europas periferilande, og dermed for hele EU.

en for stor mundfuldHvor lande før i en tilsvarende knibe kunne vælge

at devaluere sig ud af problemerne, så konkurrence-

evnen blev forbedret, og den medfølgende inflation

var med til at gøre gældsbyrden mere overkomme-

lig, har eurolandene ikke den mulighed.

Her kommer den store lånemekanisme på i alt

750 milliarder euro, der blev aftalt i maj, ind i bille-

det. Den europæiske stabilitetsfond, EFSF, stiller

med omkring 440 milliarder euro, 60 milliarder euro

var der i forvejen sat af til at håndtere krise, og IMF

(Den Internationale Valutafond) stiller i princippet

med 250 milliarder euro, 50 procent af det, EU selv

kommer med.

”Den store lånemekanisme er dog ikke helt så

stor og sikker, som den ser ud ved første blik. Det er

kun eurolande, der selv har en rating på AAA, der

kan stille garanti. Det indskrænker kredsen af garan-

tistillere til knap 60 procent af EU-landene. Des-

uden har der i den internationale organisation, IMF,

været en vis murren blandt udviklingslandene over,

at fonden skulle stille sine midler til rådighed for det

rige Europa. Under alle omstændigheder er der ikke

tvivl om, at Spanien ville være for stor en mundfuld

for fonden, idet den spanske økonomi er halvanden

gang så stor som Grækenlands, Irlands og Portugals

tilsammen“, siger Niels Thygesen.

mulig statsbankerotNu låner Grækenland af EFSF til en rente på omkring

fem pct. (og Irland til 5,8). Problemet er bare, at

Grækenlands gæld er 130 procent af BNP, så i prin-

cippet skulle grækerne have et overskud før rente-

betalinger på omkring syv procent, for at gælden

ikke skal vokse. Det har de bare ikke. I 2009 havde

de et underskud på over otte procent.

”Der er ikke mange, der tror på, at der er fundet

en holdbar løsning for grækerne, og resultatet er, at

investorerne stadig ikke vil købe de græske stats-

obligationer“, siger Arvid Jakobsen, der tror, at det i

løbet af et stykke tid bliver nødvendigt at restruk-

turere gælden.

Så har vi i realiteten en statsbankerot – et ord,

”eu er en klub, hvor man er høflige mod hinanden, og

mange Sidder med en fornemmelSe af, at man Selv kan

komme i problemer, og at det derfor ikke er klogt at

holde alt for rigidt på kravene i StabilitetSpagten.“

Professor Niels Thygesen

➼

bruttoNatioNal- proDukter 2009 ( i mio. dollar)) Grækenland 330.780

Irland 222.356

Portugal 233.478

Spanien 1.467.889

Italien 2.118.264


økonomerne er varsomme med at bruge. Men det

er tilfældet, hvis man for eksempel må sige til kredi-

torerne, at de kun får 700 kroner af deres udlån på

1.000 kroner tilbage.

Helt så galt mener Niels Thygesen ikke det vil gå.

”Gælden skal nok forhandles, men man kan også

tænke sig, at kreditorerne må indrømme grækerne

lidt længere tid til at betale tilbage. Jeg tror fortsat,

at alle får deres penge, om end med forsinkelse“.

Den eneste måde, grækerne kan få en chance for

svare enhver sit, er ved at øge deres konkurrence-

evne. Og det betyder, at de skal have en omkost-

ningsudvikling, der er lige så god som den tyske.

”Portugal, Spanien og Grækenland havde en god

konkurrenceevne, da de kom i EU, på grund af de

lave lønninger, men det blev hurtigt sat over styr. I

realiteten skal de ikke bare matche tyskerne. De skal

slå dem for at vokse sig ud af problemerne, og det

bliver svært, for tyskerne er verdensmestre i at

holde lønudviklingen i ro og øge produktiviteten“,

siger Arvid Jakobsen.

”Lønningerne skal måske ned med 15 procent.

Slipper man af sted med det i et demokrati?“ spør-

ger han.

”Ja“, siger Niels Thygesen ”godt nok har der været

en vældig ballade, men jeg tror, grækerne er indstillet

på, at det er det, der skal til. Politisk er det også let-

tere, når væksten er sket så eksplosivt over en kor-

tere periode. Folk kan endnu huske, hvordan det var,

da levefoden var mere beskeden. Så lønreduktioner

er mindre dramatiske, end de ville være i for eksem-

pel Danmark, hvor lønnen er vokset roligt over en

lang årrække, og hvor vi har vænnet os til niveauet”.

irland har bedre forudsætningerI strukturen minder Grækenlands, Portugals, Spani-

ens og Italiens problemer om hinanden, om end af

forskellig dybde og omfang. Irlands krise er derimod

i en egen kategori.

”Irland er skoleeksemplet på finanskrisens exces-

ser. Hvis bare man går tilbage til 2007, havde Irland

en bruttogæld på blot 25 procent af BNP, og der var

balance på de offentlige budgetter. Men under

overfladen lurede problemerne. Der var blevet byg-

get meget mere, end der var behov for, og bankerne

havde lånt penge ud til det“, siger Arvid Jakobsen.

Da festen sluttede, meldte Irland som det første

land ud, at staten ville garantere bankerne, med

andre ord overtage bankernes gæld og lade skatte-

yderne betale. Med ét slag blev den irske stat for-

gældet. Byggeboomet gik i stå, arbejdsløsheden

voksede, og bruttonationalproduktet faldt med 11

procent fra 2008 til 2010. I 2010 varsles der et

budgetunderskud på 32 procent. Den kedelige

cocktail har resulteret i, at gælden er eksploderet til

99 procent af BNP, og der er stor usikkerhed om,

hvor det vil ende. Havner de arbejdsløses huse på

tvangsauktion, får bankerne endnu flere problemer.

Men der er også den mulighed, at aktiverne bliver

mere værd, hvis boligmarkedet retter sig.

”Selv om det næppe ender helt så lykkeligt som i

Sverige i starten af 90’erne, hvor staten endte med

at tjene penge på at have skudt penge i bankerne“,

siger Arvid Jakobsen.

”Under alle omstændigheder har Irland betyde-

ligt bedre forudsætninger for at klare sig end lan-

dene i Sydeuropa. Irerne har en stor, moderne indu-

stri, blandt andet en betydelig farmaceutisk industri

og mange dynamiske it-virksomheder. Og så taler

de engelsk. Det er også et stort plus, når man har

behov for at tiltrække investeringer“, siger Niels

Thygesen.

ingen forlader eurozonenSelv de mest indsigtsfulde økonomer holder sig fra

at give håndfaste bud på, hvor det hele ender. Der

er mange spillere, mange instrumenter og meget

psykologi. Der er Den Europæiske Centralbank, hvis

væsentligste frygt er inflation, og som derfor kvier

sig ved at pumpe mere likviditet ud, selvom den

medfølgende inflation kunne hælde lidt vand på den

sydeuropæiske mølle. Der er IMF, som har mange

opgaver og mange interessenter, men som dog er

ekspert i lande fanget i gældsfælden, og som bedre

kan være ”the bad guy“ og stille barske krav end

fællerne i EU.

Der er ”markedet” (overvejende de store pen-

sionskasser og de store investeringsbanker) med

milliarderne, som både kan bruges i den gode og i

den onde sags tjeneste. Den onde, når de i et rela-

tivt illikvidt marked benytter deres magt til at

presse priserne på statsobligationer ned under, hvad

de reelt er værd – og dermed renten ublu op. Og så

er den politiske opinion, hvor borgerne i EU’s lande

pludselig er begyndt at forholde sig meget konkret

til, hvordan andre medlemslande styrer finanserne.

For ikke at tale om borgerne i de lande, der nu

underlægges kvælende spareregimer og må se

deres levefod drastisk reduceret.

Hverken Arvid Jakobsen eller Niels Thygesen

vurderer dog, at der vil være lande, der forlader

eurozonen.

”Der er mindre end 50 procent chance for, at det

sker, og godt nok ville nogle lande konkurrence-

mæssigt have gavn af en lavere vurderet valuta,

men deres gæld er optaget i euro, så den ville vokse

med ét slag“, siger Arvid Jakobsen.

”Euroen skal nok holde. Alternativet er værre. En

udtræden ville give alvorlige økonomiske chok og

en ekstremt urolig periode med kapitalflugt, han-

delsbarrierer og voksende gæld“, siger Niels Thyge-

sen. n

efsf EFSF (European Financial Stability Facility) er del af en lånemekanisme på i alt 750 milliarder euro, der blev aftalt i maj 2010. EFSF kan udstede obligationer for op til 440 milliarder euro garanteret af EU-medlemslande, der selv har en rating på AAA. Pengene kan lånes ud til EU-lande i vanskeligheder på betingelser, der er forhandlet med EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF (Den Internationale Valutafond). Mekanismen løber til 2013.

Grækenland har lånt 80 milliarder euro af EU, inden EFSF blev etableret. Irland har lånt 85 milliarder euro (hvoraf alene 30 milliarder euro går til at garantere bankerne). Man regner med, at Portugal ville skulle bruge et tilsvarende beløb.

finanskronik

anne arnth jensen Direktør for Realkredit-rådet, brancheorganisa-tionen for realkredit-institutter i Danmark, siden 1. december 2006.

Tidligere har Ane Arnth Jensen været direktør for Foreningen Registrerede Revisorer og har beskæf-tiget sig med realkredit i Privatbanken, Realkredit Danmark. Endvidere har Ane Arnth Jensen arbej-det i Venstres politisk-økonomiske sekretariat.

Ane Arnth Jensen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1987.

vem skulle tro, at verdens bedste realkre-

ditsystem kan være alvorligt truet? Ja, det

kan være svært at tro: For danske realkre-

ditobligationer har alle dage været sikre og likvide.

Og investorer har altid fået deres renter og afdrag.

Realkreditobligationerne er så sikre, at de også

internationalt får de bedste ratings. Lige efter kol-

lapset af Lehman Brothers i efteråret 2008 blev der

solgt for over 350 milliarder kroner rentetilpas-

ningsobligationer. Uden statsgaranti. Salget var be-

mærkelsesværdigt, fordi der på det tidspunkt var

lukket fuldstændig ned for større udstedelser af

realkreditobligationer i resten af Europa. National-

banken har konkluderet, at danske realkreditobliga-

tioner er lige så likvide som statsobligationer – også

under finanskrisen.

Alligevel er danske realkreditobligationer blevet

fejlplaceret i kategorien ”illikvide og risikobetonede“

værdipapirer i det aktuelle udspil fra Baselkomiteen

og EU-Kommissionen. Udspillet handler om at ind-

føre nye internationale likviditets- og kapitaldæk-

ningsregler for banker og realkreditinstitutter. Målet

er at begrænse sandsynligheden for nye finanskri-

ser. Det er et ædelt formål, og ”medicinen“ kan for-

mentlig gavne nogle steder i verden. Men for det

danske realkreditsystem er der tale om væsentlige

bivirkninger.

Baselkomiteen har haft til opgave at formulere et

udspil til nye regler, der kan indføres internationalt

på en nogenlunde ensartet måde i vidt forskellige

lande i USA, Europa og Asien.

I forslaget må danske realkreditobligationer højst

udgøre 40 procent af aktiverne, når kreditinstitut-

ter opgør deres likviditet. Statsobligationer kan som

likvide og sikre værdipapirer indgå 100 procent.

Hvis forslagene gennemføres i deres nuværende

ordlyd, vil det få store, negative konsekvenser for

det danske realkreditsystem. Det skaber ikke stær-

kere finansiel stabilitet i Danmark. Tværtimod. Det

vil – utilsigtet – svække vores realkreditsystem.

For det første bliver bolig- og ejendomsfinansie-

ring dyrere. Det skyldes, at realkreditobligationerne

ikke længere vil være så brugbare og dermed

attraktive for banker, når de skal styre deres likvidi-

tet efter de nye regler. Vi har heldigvis lav stats-

gæld. Men det skaber den paradoksale situation, at

der ikke er nok tilgængelige statsobligationer i

Danmark til at opfylde den finansielle sektors sam-

lede behov for sikre aktiver til at opfylde likviditets-

kravene. Det skønnes, at der vil mangle statsobliga-

tioner for omkring 300 milliarder kroner. Der er

udsigt til alvorlige og nærmest uløselige problemer

for det danske penge- og obligationsmarked.

For det andet vil forslaget reelt afskaffe rente-

tilpasningslånene i den form, vi kender dem i dag. I

stedet kommer nye former for lån med variabel

rente, der er dyrere, og hvor obligationerne bag ikke

kan sælges i krisetider.

Realkreditrådet arbejder intenst på at få ændret

reglerne. Og heldigvis er der dansk enighed på dette

område. Regering, folketing, myndigheder og de

finansielle organisationer er enige om, at Basel-for-

slaget ikke er acceptabelt. Danske realkreditobliga-

tioner, uanset løbetid, bør tælle som likvide kvali-

tetspapirer på linje med statsobligationer i de nye

likviditetsregler. Naturligvis skal det kun gælde for

realkreditobligationer, som beviseligt opfylder nogle

strenge kvalitetskrav. Vi håber, at det lykkes at

bringe disse hensyn ind i det kommende direktiv fra

EU-Kommissionen, som ventes til foråret.

h

Af Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet


Dansk realkreDit er truet

ANDROID APPS I DEN FINANSIELLE SEKTORGoogles mobile styresystem, Android, er af mange ud-set til at revolutionere den måde vi bruger vores mobile devices på.

Mange brancher ser de unikke muligheder på denne platform, som deres mulighed for at redefinere kon-taktfladen til kunden. Den finansielle sektor er ingen undtagelse, her giver Android Apps helt nye mulighe-der.

IT -klubben inviterer derfor, i samarbejde med Micro-world, alle Finansforbundets medlemmer til to spæn-dende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på Android Apps til den finansielle sektor.

Der afholdes gå hjem-møder den 25. januar i Køben-havn, og den 1. februar i Fredericia. Begge dage fra kl. 17.00 til 19.30.

Ud over at præsentere en række idéer om hvordan An-droid kan udnyttes i den finansielle sektor, vil gå hjem-mødet også handle om, hvordan man kommer i gang med at udvikle applikationer til Android, samt hvilke

krav og begrænsninger man skal være opmærksom på. Gå hjem-mødet vil også handle om, hvordan smartpho-nes sandsynligvis vil blive mange kunders foretrukne måde at interagere med deres bank på i det daglige. Allerede nu er flere banker på markedet med mobile apps til deres netbanker.

For de teknisk interesserede vil der også være en de-monstration af de værktøjer og arbejdesmetoder, man benytter ved udvikling af applikationer til Android. Gå hjem-mødet vil både forsøge at inspirere til, hvordan Android Apps kan indgå i forskellige processer, men også give udviklere en forsmag på, hvor sjovt det faktisk er at arbejde med denne nye platform.

Der er begrænset deltagerantal til gå hjem-møderne – tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.FINANSFORbUNDET.DK/IT

IT-KLUbbENGå-hjEM-MøDER hOS IT-KLUbbEN

OPLæGShOLDER: TOMMy DEjbjERG PEDERSEN

Tommy er ansat i IT-firmaet Miracle A/S, og er manden bag Geekhouse, som er et iværksætterkollektiv for IT iværksættere. han er en sand teknologinørd, og har arbejdet med Android udvikling i 2 år. Tommy holder ofte foredrag om og underviser i Android.


det juridiSKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

ytriNgsfriheDeN gælDer ikke altiD på facebookDet er vigtigt, at man som medarbejder bruger Facebook, Twitter og andre sociale medier med omtanke, så kedelige og unødvendige tvister med ens arbejdsgiver undgås

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist og Rikke Agervig Helles, juridsk koordinator

Hvordan kan det være, at Dansk Folkepartis for-

mand, Pia Kjærsgaard, kan slippe af sted med at

kalde medlemmer af Islamisk Trossamfund for

”landsforrædere“, når en helt almindelig politibetjent

bliver dømt for racisme, fordi hun har skrevet ”Så

tag dog hjem I fucking perkere. Skrid for helvede ud

af vores by og vores land. Jeg hader jer.“ på sin blog?

Selvsamme politibetjent blev i øvrigt samtidig fyret

fra sit arbejde.

Ytringsfriheden er en ret til at udtale sig – men

det skal ske med respekt for lovgivningens grænser

i øvrigt. Det betyder blandt andet, at man ikke må

komme med racistiske eller krænkende udtalelser.

Nu kan man jo nok få en livlig diskussion om, hvor-

vidt Pia Kjærsgaard og politibetjentens udtalelser

var racistiske eller ej, men da der i begge tilfælde er

taget stilling til dét spørgsmål af landets domstole,

vil vi lade den debat hvile her.

I stedet vil vi tage fat i det andet problem, der er

rejst ovenfor, omkring udtalelser, der bringer jobbet

i farezonen. Ét er, at man kan blive straffet for sine

udtalelser, men noget helt andet er, at man også kan

miste sit job – og det endda også selvom udtalel-

serne slet ikke er strafbare i sig selv.

På den ene side er sociale medier og medarbej-

deres brug af disse en kæmpe fordel for arbejds-

givere, når de vel at mærke bruges på en god og

fremmende måde. For eksempel vil mange arbejds-

givere have stor glæde af, at deres medarbejdere

bruger nettet til at netværke og skaffe gode kunder

med mere. På den anden side er brug af sociale

medier som nævnt forbundet med en risiko for at

overtræde lovgivningen – for eksempel injurielov-

givningen eller racismelovgivningen – og uheldig

brug af sociale medier kan give grobund for en tvist

mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Nu skal der jo noget til, før man anses for at

overtræde injurielovgivningen. Eksempelvis afgjorde

en dommer, at førnævnte Pia Kjærsgaard ikke var

injurierende, da hun kaldte den dømte drabsmand

Peter Lundin for ”afstumpet“. Spørgsmålet er, om

man som politiker kan tillade sig andet og måske

mere end en almindelig menig dansker. Det kan

meget vel være tilfældet, og vi kan ikke anbefale, at

man kalder sin chef – eller andre for den sags skyld

– for afstumpet, med henvisning til at det i hvert

fald ikke var injurierende, da Pia Kjærsgaard sagde

det.

Essensen af problemet er, at man meget let

kommer til at blive lidt fri i tonen, når man opdaterer

sin status på Facebook eller skriver om livets gen-

vordigheder på sin blog. Meningen med de sociale

medier er jo, at der skal være et frirum, hvor der er

plads til alle. Vi ønsker ikke med denne klumme at

ændre på dette, men vil bare gerne sikre os, at alle

bruger deres frirum med omtanke, så kedelige og

unødvendige tvister med arbejdsgivere undgås.

De fleste ved nok godt, at det sjældent bringer

noget godt med sig, hvis man går hen til sin chef og

kalder vedkommende for ”en dum ko“ eller et lig-

nende uflatterende udtryk, men spørgsmålet er, om

man har samme barriere, når det kommer til at

sætte sig til tasterne og komme af med sine aggres-

sioner?

Man kunne fristes til at spørge, om man så kan

vide sig sikker, hvis man kun bruger de sociale


? I har sikkert fået dette spørgsmål før, men nu er det jo blevet vinter igen, og endnu en gang en vinter med masser af sne og is. Mit spørgsmål er egentlig ganske simpelt; Må jeg blive hjemme fra arbejde, hvis vejret raser, og al kørsel frarådes?

Venlig hilsenBente Larsen

SvarDu har ret i, at vi har fået spørgsmålet før – men vi svarer meget gerne igen. Vejret er for så vidt ikke din arbejdsgivers problem, heller ikke når udkørsel frarådes af politiet. Det betyder ikke, at du skal risikere liv og lemmer for at undgå at blive fyret, men du skal give din arbejdsgiver besked om, at du ikke kan nå frem på grund af vejret, så hurtigt som muligt. Din arbejdsgiver kan ikke opsige eller bortvise dig, fordi du er nødt til at blive hjemme på grund af vejret, hvis du har givet besked om det. Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at betale løn for den/de dage, du er fraværende på grund af vejrforholdene. Du kan altså risikere, at din arbejdsgiver trækker dig i løn eller kræver, at du bruger ferie/afspadse-ring eller omsorgsdage. På nogle virksomheder er det lokalt aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn også i disse situationer, så du må undersøge, om det skulle være tilfældet for dig – skulle du sne inde.

Venlig hilsenRikke Agervig Helles, juridisk konsulent

? Jeg har valgt 6. ferieuge og har haft lidt merarbejde i løbet af efteråret. Mit spørgsmål er, om jeg kan kræve at få mer-arbejdet udbetalt i stedet for at afspadsere det.

Venlig hilsenArne K. Knudsen

SvarNår man vælger 6. ferieuge, indebærer det, at eventuelt merarbejde som udgangspunkt skal afspadseres. Hvis man ikke har afspadseret alt sit opsparede merarbejde, vil man få udbetalt de timer, der overstiger 37 timer. Det betyder, at de første 37 timer, man har opsparet, slettes uden honore-ring. Hvis der ikke er aftalt andet, vil opgørelsen af merar-bejdssaldoen følge kalenderåret. Du vil ikke kunne kræve dit merarbejde udbetalt før opgørelsestidspunktet, og du skal være opmærksom på, at det kun er timer, der overstiger 37 timer på saldoen, som kan kræves udbetalt.

Venlig hilsenRikke Agervig Helles, juridisk konsulent

medier uden for arbejdspladsen? Er det o.k.,

hvis man nøjes med at give chefen øgenavne

efter kl. 16.00? Uden for arbejdstid hersker

privatlivets fred jo …

Det korte svar er NEJ. Hvis man skriver

noget på sin helt private blog og lægger det

ud på nettet, er det ikke længere helt privat,

men til gengæld meget offentligt. Nettet er

som et åbent postkort – alle og enhver kan

læse det, man skriver, og når først der er

trykket på SEND, så fanger bordet.

Dette leder direkte hen til endnu et

spørgsmål: Hvad hvis man er på Facebook,

men ikke er ”ven“ med chefen? ”Det må da

være det samme som at invitere gæster til

middag, hvor den ikke får for lidt med kritik-

ken, når rødvinen er drukket? Dér er chefen jo

heller ikke med, og hvad han ikke ved, har han

da ikke ondt af?“.

Svaret til dette spørgsmål er igen: Det duer

ikke! Man kan ikke sidestille en social middag

med et socialt medie. Vi har vist alle prøvet at

tale lidt over os, når vi er under indflydelse af

alkohol – og har måske også fortrudt en

anelse dagen derpå, men med lettelse slået

det hen, da det jo er (eller bliver) glemt igen.

Udfordringen med Facebook er, at det ikke ”er

glemt igen”. Selvfølgelig kan man mindske

risikoen for repressalier ved ikke at være

”venner“ med chefen, men det er ikke en

garanti for frit lejde. Man skal huske på, at ens

”venner“ også har ”venner“, så en lille, uheldig

bemærkning kan nemt komme langt omkring

– og dermed også på afveje.

Det er ikke kun ukvemsord og vederstyg-

geligheder, der kan bringe ansættelsesforhol-

det i fare. Der er set eksempler på facebook-

brugere, der glade og fro skriver om de

veloverståede julegaveindkøb, som endte

med at tage hele eftermiddagen, fordi køerne

i butikkerne var så lange. Det lyder jo umid-

delbart helt uskyldigt, men det er det ikke,

hvis skribenten samme dag har sygemeldt sig

på arbejdspladsen. Får arbejdsgiver nys om

den slags, er der nok ikke langt til en (saglig)

opsigelse.

Nogle arbejdspladser har en politik om,

hvordan sociale medier bruges. Hvis det er til-

fældet, skal man selvfølgelig kende og over-

holde den politik. Den slags politikker er ikke

så udbredte endnu, men da sociale medier

nok er kommet for at blive, er det vores tro,

at der vil komme flere regler om, hvad man

må – og især ikke må.

Uanset om der måtte være interne regler

eller ej, skal man altid tænke sig godt om,

inden man lægger sine tanker ud på nettet. Et

godt råd er at overveje, om det, man skal til at

skrive på nettet, også er noget, man ville sige

face-to-face. n

? de fleSte ved nok godt,

at det Sjældent bringer noget

godt med Sig, hviS man går hen

til Sin chef og kalder vedkommende

for ”en dum ko“ eller et lignende

uflatterende udtryk“


MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD

meLD Dig LeDig DigiTALT

FTF-A arbejder løbende på at udvide de digitale servicer og lancerer nu en digital ledig-

hedserklæring. Det betyder, at du fremover kan bruge FTF-A’s Tast Selv-service, hvis

du får behov for at melde dig ledig.

Med den ny service kan du også vedhæfte de nødvendige dokumenter som for

eksempel lønsedler og kontrakter til din ledighedserklæring. På den måde kan du klare

alt omkring at melde dig ledig fra computeren.

Husk blot at skrive mail og telefonnummer på ledighedserklæringen, så FTF-A er

sikre på at have de rigtige kontaktoplysninger.

Du finder det hele på: www.ftf-a.dk/tast-selvOg husk, at du pr. 1.1.2011 ikke længere behøver at sende lønsedler til FTF-A,

når du skal ansøge om dagpenge, efterløn, supplerende efterløn og skattefri præmie.

Finanssektorens feriefond udvider fra foråret 2011 dets medlemstilbud med en helt

nyopført lejlighed til 4 + 2 personer i hjertet af Berlin.

Det er første gang, at Feriefonden har boliger uden for Danmark til leje .

Hidtil har der kun været sommerhuse i Danmark og lejligheder i København.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen, der også sidder i bestyrelsen i

Finanssektorens Feriefond, glæder sig over det nye tilbud.

”Berlin er en by, der byder på alt, hvad en storby skal kunne tilbyde. Der er et rigt

kulturliv, og uanset om man går efter de historiske monumenter eller de nyeste nat-

klubber, kan man finde det i Berlin. Vi forsøger konstant at finde nye tilbud til vores

medlemmer, og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde denne lejlighed, og jeg håber,

at medlemmerne vil tage godt imod den“, siger Michael Budolfsen.

Pris og andre relevante detaljerede oplysninger om lejligheden er endnu ikke på

plads, men lige så snart der er noget nyt, vil det blive annonceret på Finanssektorens

Feriefonds hjemmeside www.finansforbundet.dk/feriehuse /SF

KoNtINgeNtSAtSeR I 2011

pris pr. måned for fuLdtidsforsikredeMedlemskab uden efterlønsbidrag 409 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag 856 kr.

På efterløn 394 kr.

pris pr. måned for deLtidsforsikrede Medlemskab uden efterlønsbidrag 302 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag 600 kr.

På efterløn 292 kr.

a jour

pr. dag(5 dage om ugen)

pr. måned(gennemsnit)

pr. dag(5 dage om ugen)

pr. måned(gennemsnit)

Kontingentsatser i 2011

Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede:Medlemskab uden efterlønsbidrag 409 kr.Medlemskab med efterlønsbidrag 856 kr.På efterløn 394 kr.

Pris pr. måned for deltidsforsikrede: Medlemskab uden efterlønsbidrag 302 kr.Medlemskab med efterlønsbidrag 600 kr.På efterløn 292 kr.

Nye dagpengesatser i 2011

fuldtidsforsiKrede

100%-satsen (dagpenge, efterløn) 766 kr. 16.597 kr.91%-satsen (efterløn) 697 kr. 15.102 kr.82%-satsen (nyuddannet) 628 kr. 13.607 kr.

deltidsforsiKrede

100%-satsen (dagpenge, efterløn) 511 kr. 11.072 kr.91%-satsen (efterløn) 456 kr. 10.075 kr.82%-satsen (nyuddannet) 411 kr. 9.078 kr.

ferieleJligheD i

BerlinNye DagpeNgesatser

seniorgruppen hoveDsTADen

Besøg i et moderne finanshusKom og se hvordan nye og gamle kolleger arbejder i år 2011, i Danmarks måske mest moderne finanshus, nemlig Danske Bank i Hillerød. Her vil regionsdirektør Mogens Ramsdahl guide os rundt i huset, som blev taget i brug i 2010. Efter rundvisningen serveres der kaffe og brød. Derefter vil styregruppen orientere om forbundet, vores organisation samt arrangementer i 2011, der vil også bli-ve lejlighed til at "skyde“ på pianisterne, altså stille spørgsmål til styregruppen. Tid: 24.januar kl. 14 – 16.30Sted: Munkeengen 30, 3400 HillerødFrist: 18. januar Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå

tlf.45 86 55 23Email: [email protected] Ved afbud,

ring40 86 55 23.Øvrige planlagte arrangementer i 2011 er: Besøg i Fri-murernes Stamhus på Blegdamsvej 16.marts kl. 10,00. Tur til Odense 3 - 5. maj. Tur i Københavns Havn i sep-tember, og der sluttes med julefrokost ultimo november.

seniorgruppen region syDDAnmArk

– sønDerjyLLAnD

Arrangementer i sønderjylland i 201122. marts: Foredrag om motorvejen Kliplev/Sønderborg samt besøg af arkæolog fra Haderslev Museum – der er frokost (kør selv).27. maj: Sommerudflugt – sejltur på Ejderen

– fra Rendsburg – heldagstur (med bus).30. august: Firmabesøg på Frøslev Træ – Grænse-

bommen – afsluttende med aftensmad (kør selv).

18. oktober: Lottospil/foredrag (kør selv).29. november: Julefrokost (med bus).Se mere om de enkelte arrangementer i de kommende numre af Finans.

seniorgruppen region norDjyLLAnD

vinsmagning i martsReserver allerede nu en af datoerne, da der vil blive holdt vinsmagning. Der vil blive arrangeret busopsamling. Den 3. marts vil der være opsamling fra den nordlige og vestlige del af regionen, og den 8. marts fra den sydlige del af regionen. Arrangementerne begynder kl. 13 på Re-staurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg. Tilmelding og yderligere information vil komme i Finans i næste måned.

seniorgruppen region syDDAnmArk – riBe

Arrangementer i 2011Torsdag den 10. marts: Vi mødes kl. 17 på Restaurant Ju-stesen, Varde Golfklub.Efter spisningen er der fra 19 til 22 virksomhedsbesøg på Hjertecenter Varde med kaffe og kage. Der er et begræn-set antal pladser.Mandag den 4. juli: Kl. 17.30 mødes vi på Hotel Arnbjerg til en buffet kl. 18. Vi er klar til friluftsscenen kl. 20 for at se forestillingen ”Syv brude til syv brødre”.Mandag den 29. august: Med bus til sejltur på Ejderen fra kl. 10 til 13.30. Inkl. brunch. Derefter besøg på Dannevir-ke. Vi slutter med middag kl. ca. 17 på restaurant i Tysk-land.

seniorgruppen region syDDAnmArk – vejLe

Arrangementer i 201123. marts: Foredrag m/frokost8. juni: Kør selv tur28. sept.: Bustur23. nov.: JulefrokostNærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nær-mer sig.

seniorgruppen hovedstadenBesøg i et moderne finanshus, 24. januar

seniorgruppen region nordjyllandVinsmagning, 3. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg TiLmeLDer mig ArrAngemenTeT:

arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

leDige og seNiorer


rejseforeNiNgeN fyN

Rejseforeningen Fyn tilbyder i samarbejde med Fogt Rejser to unikke rejsetilbud til alle interesserede. Kom med til den gamle by Stockholm, som har en fantastisk naturlig skønhed, eller tag med på en naturskøn rundrejse til både Irland og Nord irland.

sTockhoLm & TALLinn (esTLAnD) 6.-11. juni 2011 DAgSpRogRAM:mandag 6. juni 2011: Start Odense i 4-stjernet langtursbus med mulighed for påstigning undervejs på Sjælland. Ankomst i Stockholm cirka klokken 19.00.tirsdag 7. juni 2011: Guidet byrundtur. Desuden mulighed for selv at se for eksempel kongeslottet eller domkirken.onsdag 8. juni 2011: Sejltur på Mäleren til Drottningholms Slot. Derefter til øen Djurgården med blandt andet Skansen og Vasa-museet.torsdag 9. juni 2011: I bussen til den gamle kongeby Sigtuna og til Uppsala (universitet). Klokken 17.45 afrejse med skib til Tallinn.fredag 10. juni 2011: Guidet byrundtur i Tallinn. Blandt andet se, hvor Dannebrog faldt ned i 1219. Klokken 18.00 afrejse med skib fra Tallinn til Stockholm.Lørdag 11. juni 2011: Fra Stockholm og hjem til Danmark igen.

pris per person i dobbeltværelse:30 deltagere: 5.880,- kroner35 deltagere: 5.465,- kroner40 deltagere: 5.210,- kroner

Prisen inkluderer bustransport, 3 hotelovernatninger inklusive ½-pension, 2 overnatninger, Stockholm-Tallinn/retur inklusive 2 x aften- og morgenbuffet, lokalguider i Stockholm & Tallinn, dansk rejseleder.

runDrejse i heLe irLAnD (31. AugusT-7. sepTemBer 2011) DAgSpRogRAM:onsdag 31. august 3011: Kastrup Lufthavn – Dublin. Byrundtur i Belfast.torsdag 1. september 2011: Irlands nordkyst, Antrim Coast, Giants Causeway, Londonderry i Nordirland.fredag 2. september 2011: Fra Letterkenny mod sydvest til Donegal og Sligo (udvandringshavnen).Lørdag 3. september 2011: Fra Galway til halvøen Connemara og byen Clifden.søndag 4. september 2011: Forlader Galway til Cliffs of Moher, langs kysten til Shannon-floden og til Tralee.mandag 5. september 2011: Udflugt i området, blandt andet se Ring of Kerry og Kerry Bog Village (friluftsmuseum).tirsdag 6. september 2011: Fra Tralee til Dublin med byrundtur.onsdag 7. september 2011: Dublin-Kastrup.

pris per person i dobbeltværelse:30 deltagere: 9.280,- kroner35 deltagere: 8.885,- kroner40 deltagere: 8.595,- kroner

Prisen inkluderer fly København-Dublin t/r, 7 overnatninger inklusive ½-pension, 8 dages bustransport, irsk guide med hele vejen og dansk rejseleder.

bestilling af rejse og program:Rejseforeningen Fyn, formand Carl Ove Olsen, telefon 66 11 81 58 eller sekretær Henning Kaas via e-mail på [email protected].


feriehuse

Den 18. januar 2011 kl. 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen

2011. Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside

www.finansforbundet.dk/feriehuse, hvor du også kan se, hvad hver

enkelt bolig koster at leje.

• Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46

• boligerne på bornholm og ferielejlighederne i København: uge

22-52

Du med det samme kan se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne,

med undtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved

lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og

selve lodtrækningen vil foregå den 1. februar 2011. Alle vil få direkte

besked om resultatet af lodtrækningen. Alle vil få besked om resultatet

af lodtrækningen til pr. mail. Er du allerede oprettet som bruger i syste-

met skal du sikre dig, at vi har din rigtige mailadresse. Du kan se din

mailadresse under Min Side.

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig på www.finansforbundet.dk/feriehuse under vejledning, samt – hvis boligen er optaget – hvordan du kommer på en venteliste. her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 samt uge 42.

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage efter modtagelse af en

skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen. Har vi ikke modtaget indbe-

talingen rettidigt, vil lejemålet blive annulleret. Ønsker du selv at annul-

lere lejemålet, skal dette ske ved henvendelse til Feriefonden.

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en ferie-

bolig, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

året er opdelt i tre ferieperioder:

Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning

højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning

For lejlighederne i København er der ens priser hele sæsonen.

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden

begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken

11.00. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive

elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til feriefonden.

Københavner-lejlighederne kan lejes hele året. I højsæson samt uge

7,8 og 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søn-dag klokken 16 og slutter den følgende søndag kl. 14.00. Resten af

året kan lejlighederne også lejes fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller

fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14. Lejen er eksklusive elforbrug, som

afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Ferieboligerne på Bornholm kan kun lejes hele året for en uge ad gan-

gen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende

lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter

hjemkomsten direkte til Feriefonden.

ferie til attraktive priser


ebeLtoFt: SteNAgeRveJ 57 A, ØeR ebeLtoFt: SteNAgeRveJ 57 C, ØeR ebeLtoFt: ØReFLAK 11 A, ØeR

ÅLbÆK: MUSvÅgeveJ 176, LoDSKovvAD ÅLbÆK: oKSeveJ 61, hvIDeKLItÅLbÆK: MUSvÅgeveJ 15, LoDSKovvAD

ÅLbÆK: URFUgLeveJ 18, LoDSKovvAD boRNhoLM: hASLe MARINA 31, hASLe boRNhoLM: hASLe MARINA 49, hASLe

oDSheRReD: eNgSvINget 5, hØJbY oDSheRReD: hØJbY LYNg veJ 29, hØJbY

KØbeNhAvN: gASvÆRKSveJ 13, Kbh v

KØbeNhAvN: FReDeRIKSboRgveJ 17, Kbh Nv

www.finansforbundet.dk/feriehuse


syDBAnk kreDs Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 26. marts 2011 kl. 9.30 på Munkebjerg Hotel, Mun-kebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne1. Valg af dirigent2. Valg af stemmeudvalg3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år4. Forelæggelse af det reviderede regnskab5. Indkomne forslag6. Valg af: a) formand b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 d) revisorer, jf. § 4, stk. 7 e) revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7 f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget

finder kun sted hvert andet år i lige årstal. g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte

medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal.

7. Eventuelt

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stem-mes ved fuldmagt.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 18. marts 2011.

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kred-sen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 25. februar 2011.

Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, dagsorden samt indkomne forslag på Kredsens hjemme-side.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk.

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

Med venlig hilsenSydbank Kreds

kreDs norD

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 23. marts 2011 kl. 18.30 på Kulturcenter Limfjord, Skyttevej, 7800 Skive. Dagsorden udsendes til medlemmerne sammen med det kommende nummer af vort medlemsblad, der udsendes medio februar 2011.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Kredsens formand, Flemming Frost, Platanvej 56, 7700 Thisted, i hænde senest onsdag den 2. marts 2011.

Venlig hilsenKreds Nord, bestyrelsen

kreDs syD

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 25. marts 2011 kl. 17.45 på Hotel Kolding-fjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtæg-ternes § 4:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det

for løbne år4. Forelæggelse af det reviderede regnskab5. Indkomne forslag a. fra bestyrelsen b. fra medlemmerne6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 7. Valg a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene

suppleanter, når der er en fuldtallig bestyrelse, eller hvis der opstiller en suppleant fra en virk-somhed, der allerede er repræsenteret med de maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer.

c. 2 revisorer d. 1 revisorsuppleant8. Eventuelt

Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes be-handlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen og sendes til Kreds Syd, c/o Finans-forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Program for dagen indeholdende beretning, tilmeldings-blanket mv. vil senest medio februar 2011 blive fremsendt til Kredsens medlemmer. Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne, med samtlige indkomne forslag anført.

Generalforsamlingen, som er en delegeret forsamling, er åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret.Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt Kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt de pågældende direkte.

Før generalforsamlingen byder vi på en sandwich, og efter generalforsamlingen er der middag og underholdning ved ”Lune Carlsen” – Danmarks bedste Kim Larsen-kopi – samt mulighed for en svingom, når ”Stagebreakers” spiller op til dans. Der vil blive tilbud om overnatning.

Venlig hilsenBestyrelsen i Kreds Syd

spAr norD kreDs

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalfor-samling onsdag den 16. marts 2011 kl. 10.00 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.

Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Ef-ter generalforsamlingen vil Spar Nord Kreds være vært ved en frokostbuffet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i


forløbne år4. Godkendelse af regnskab med decharge5. Indkomne forslag: a. fra medlemmerne b. fra bestyrelsen6. Valg til kredsbestyrelsen af: a. næstformand for 2 år b. 2 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år7. Valg af 1 revisor og revisorsuppleant for 1 år8. EventueltAlle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med tale-ret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ønsker du at stille op som kandidat til kredsbestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til kreds-formanden senest 4 uger inden generalforsamlingen. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsformanden i hænde senest 2 uger før ge-neralforsamlingens afholdelse.

Delegerede til ledige og hvilende medlemmer skal anmelde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest den 20. januar 2011. I den forbindelse skal du anvende blan-

geNeralforsamliNg i kreDseNe


ketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.

Øvrige medlemmer og pensionister skal tilmelde sig senest den 24. februar 2011.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk.

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel. For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 15. marts 2011. Ønske om over-natning skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmer-gaard på [email protected] senest den 24. februar 2011.

Med venlig hilsenSpar Nord Kreds

jyske BAnk kreDs

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lør-dag den 19. marts 2011 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Georg Ørn-skov – ”Hellere dø af grin end af stress”. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 2011 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunde-res som sædvanlig.

Dagsorden:1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i


forløbne år

Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regn-

skab5. I ndkomne forslag6. Valg af: a. formand i ulige år b. næstformand i lige år c. bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10 d. suppleanter, jf. § 10 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én

revisor er på valg ved hver ordinær generalfor-samling

f. Revisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets

vedtægter

h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år iht. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vesterga-de 18, 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsam-lingen, dvs. den 25. februar 2011.

Tilmelding skal i år ske via Kredsens hjemmeside: www.jy-skebankkreds.dk (Arrangementer – Generalforsamling) og skal ske senest 9. februar 2011. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsenJyske Bank Kredswww.jyskebankkreds.dk – tlf. 89 89 26 00

kreDs norDeA

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 26. marts 2011 kl. 9.00.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer.

Dagsordenen i henhold til Kredsens vedtægter.1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) beretning fra bestyrelsen om Kredsens virk-

somhed i det forløbne år b) orientering om Finansforbundets virksomhed i

det forløbne år4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godken-

delse og decharge5. Indkomne forslag a) fra medlemmer b) fra bestyrelsen 6. Valg af a) formand b) bestyrelsesmedlemmer c) bestyrelsessuppleanter d) intern revisor e) interne revisorsuppleanter7. Eventuelt

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer øn-skes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 11. februar.

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter fredag den 11. februar, kan ikke behandles på generalforsamlin-gen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea Online (intranettet) og på www.kredsnordea.dk.

Tilmelding til generalforsamling i Kreds Nordea lørdag den 26. marts 2011Kun for medlemmer, der ikke kan bruge tilmeldingsblan-ketten på

Kreds Nordea Online på Nordeas intranet.Hvis du ønsker at overnatte på Nyborg Strand den 25.-26. marts, skal vi have tilmeldingsblanketten senest den 2. februar. Bemærk, at overnatning sker på delt dobbelt-værelse.

Navn:

Medlemsnr./cpr-nr.:

Adresse:

Jeg deltager fra fredag den 25. marts Jeg deler værelse med (Navn og cpr.-nr.): Jeg deltager kun lørdag den 26. marts

Tilmeldingen skal sendes til:Finansforbundet Att. Sascha RasmussenApplebys Plads 5Postboks 19601411 København K

finansJob

”Jeg var nødt til at sige ja, det lød simpelthen så spændende

at læse og være i praktik i USA”, fortæller Mille Maria Ven-

ning.

Hun fik tilbuddet, da det lykkedes for det amerikanske

universitet at finde en praktikplads til hende. Studiepladsen

ved North Carolina var ikke noget problem, da skolen har en

udvekslingsaftale med Niels Brock, hvor Mille normalt læser.

Og Mille er ikke blevet skuffet over sit udenlandseventyr.

Hun blev hentet i lufthavnen af universitetslederen, og alle-

rede dagen efter var hun ude på skolen for at tilmelde sig de

fire fag, hun læser. Som noget af det første fandt hun en bil.

Det er en nødvendighed derovre på grund af meget ringe

offentlig transport.

Mille har lejet et værelse hos et ungt par og bor små otte

kilometer fra skolen. Når timerne i skolerne er overstået ved

10-11-tiden, tager Mille videre ud til byens største ejen-

domsmæglerkæde, Meridian Realty, hvor hun tager sit

praktikophold.

Seks ud af de tretten ansatte er under 30 år.

”Der bliver lavet en masse sjov med hinanden, og jeg har

fået de bedste kolleger, jeg kunne ønske mig. Min chef har

hjulpet mig meget og har næsten været som en anden far

for mig”, fortæller hun.

Mille har i det hele taget fået et særdeles godt indtryk af

amerikanerne.

”De er utrolig flinke og imødekommende. Når de hører, at

man taler med en anden accent, så starter de straks en

samtale med én“, siger hun.

Om 14 dage går turen tilbage til Danmark, men det bli-

ver ikke let at forlade Winston-Salem.

”Selvfølgelig glæder jeg mig til at se kæresten, familien og

veninderne, men jeg er sikker på, jeg kommer til at savne

mine kolleger rigtig meget”.

Mille har et år tilbage at læse, når hun kommer hjem til

Danmark, og derefter tager hun måske tilbage til North

Carolina.

”Jeg har faktisk fået tilbudt et job på mit praktiksted, og

jeg tænker på at tage tilbage, efter at jeg er færdiguddan-

net. Hvis det ikke kan lade sig gøre at flytte derover, så skal

jeg på ferie. Det er helt sikkert”, fortæller hun/SSh

finansstuderende i usAMille Maria Venning, som læser på den nye professionsbachelor-uddannelse i finans, havde fire uger til at beslutte, om hun ville tilbringe et halvt år af sin uddannelse i Winston-Salem i North Carolina, USA. Hun behøvede dog ikke mange dage, før hun vidste, hvad svaret ville være


miLLe maria venning sammen med david

miner og mark e. fuLk, der er direktører

i eJendomsmægLerseLskabet meridian re-

aLty, hvor hun tiLbringer sin praktiktid sveNske fiNaNs-folk arbejDer i fritiDeNdet grænseløse arbejde breder sig også i den svenske finans-sektor. Således angiver 37 pro-cent, at de arbejder i deres fri-tid, i en rundspørge som magasinet Finansliv har foreta-get blandt 754 læsere. 43 pro-cent af de adspurgte oplyser, at de tager arbejdsrelaterede te-lefonsamtaler i deres fritid, og mere rend hver fjerde (27 pro-cent) læser arbejdsmails om aftenen, 23 procent læser ar-bejdsmails i weekenden.

sæt chefeN i eN bløD læNestolChefen bliver en mere hård for-handler, når han sidder på en hård stol frem for i en sofa eller en blød lænestol, lyder konklu-sionen i en undersøgelse af løn-samtaler, som forskere fra yale university har gennemført.Forklaringen er, at mennesker ikke bare påvirkes følelses-mæssigt, men også adfærds-mæssigt af omgivelserne, viser undersøgelsen. hvis man sidder på en hård stol, bliver man ty-pisk mindre villig til at gå på kompromis, end hvis man sid-der i en blød lænestol, skriver epn.dk med henvisning til hjem-mesiden chef.se


Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

I det moderne samfund er netværk alfa og omega for hende og ham, som vil lykkes med sine projekter

eller sin karriere. Det budskab har omkring 100 yngre medlemmer af Finansforbundet fået leveret i

workshoppen ”Spring køen over” ved fire forskellige arrangementer landet over i sidste kvartal af

2010. Afsenderen er netværkseksperten Ole Fynbo fra virksomheden Adeo.

”Netværk får information til at flyde, de skaber overblik og genveje, og dit netværk vil helt sikkert

kunne hjælpe dig frem på din nuværende arbejdsplads eller til nyt job et andet sted“, siger Ole Fynbo og

henviser til, at 80 procent af alle job i dag bliver besat via netværk.

Mange benytter i dag digitale mødesteder som Facebook eller Linkedin til at få kontakt til nye men-

nesker og opbygge netværk, som de kan trække på professionelt og privat. Men ifølge Ole Fynbo

handler det om at blive bevidst om at netværke i alle mulige sammenhænge.

”Det kan have betydning for dig, hvem du sidder og holder kaffepause med, eller hvem du spiser

sammen med i kantinen. Her er det ikke sikkert, at du altid skal sætte dig sammen med de samme fire

kolleger. Du skal gøre det til en del af din udviklingsstrategi at opsøge og møde nye mennesker“, siger

han.

Alle har et stort netværk i forhold til familie, venner, studiekammerater og så videre, men det er

langtfra alle, som er bevidste om at udvide deres netværk og at bruge de kontakter, som de har skabt.

Og det bør man gøre, hvis man for eksempel vil videre med sin karriere, mener Ole Fynbo.

”Man skal ikke målrettet gå efter at mænge sig med chefer, men hellere gå efter at netværke i alle

retninger både socialt og professionelt. Og så skal man huske en gang imellem at ’mappe’ sit netværk

(skrive eller tegne det på et stykke papir), så man har det i frisk erindring“, lyder rådet fra netværks-

eksperten.

På workshoppen for de yngre medlemmer af Finansforbundet var blandt andet et særligt netværks-

spil, ”Networkers“, der er udviklet af virksomheden Adeo. Networkers er et spil hvor det gælder om at

dele viden, netværke med alle der er tilstede og løse projekter sammen. De bedste vinder i spillet –

ligesom ude i det virkelige liv./CJo

Netværk er vejen til et bedre job

”du bør gøre det tiL en deL af din udvikLingsstrategi at opsøge og møde nye

mennesker”, mener netværkseksperten oLe fynbo. Foto: Martin Dam Kristensen

Store ambitioner?

Har du mod til at arbejde med formue-

rådgivning for nogle af Danmarks mest

interessante privatkunder? Drømmer du

om at bruge meget mere af det, du kan?

Og insisterer du på at være del af en bank

med succes?

Så lyder du som en af de stærke profiler,

der skal være med til at gøre Nykredit til

en endnu bedre bank.

Giv dine kunder nyt perspektiv på deres økonomiMed afsæt i markedets stærkeste produk-

ter inden for formuepleje kommer du til at

arbejde med rådgivningsbaseret salg over

for privatkunder med den brede vifte af

muligheder, Nykredit tilbyder. Det kræver

integritet, initiativ og høj faglighed. Det

bliver dit ansvar at finde og udnytte

muligheder, som er anderledes og bedre

end det, dine kunder traditionelt forestiller

sig. Det kan konkret betyde, at du hjælper

dine kunder med at sammensætte en

investeringsportefølje med udgangspunkt i

vores produkter fra uafhængige kapital-

forvaltere.

Du har en finansiel baggrund og er kundeorienteret Selvfølgelig går vi ud fra, at du er en

god holdspiller, imødekommende og

forandringsparat. Men vi regner også

med, at du arbejder målrettet for at skabe

resultater for dine kunder, og er indstillet

på, at succes kræver engagement og

hårdt arbejde. Derfor er du mere end

parat til at tage imod al den uddannelse,

der skal til for at gøre dig til en landets

absolut dygtigste rådgivere. Er du den

rigtige person, vil vi nemlig gøre alt for

at give dig de kvalifikationer, der skal til

for at performe på topniveau. Vi vil levere

Danmarks mest kvalificerede rådgivning.

Målet er tilfredse kunderBank og realkredit er de bærende elemen-

ter i Nykredit. Vi er den 5. største bank i

Danmark og har nogle af de mest tilfredse

kunder. Det sidste er det vigtigste – også

selv om vi har store ambitioner om vækst.

Derfor glæder vi os til at tage godt imod

nye kolleger, der vil være med til at skabe

endnu mere tilfredse kunder.

Læs mere på nykredit.dk/job

Tænk Nyt

T

••

•

Jobbet omfatter:

• Alle former for rådgivning overfor privat-/erhvervskunder.

• Salg af sparekassens produkter overfor nuværende og kommende kunder.

• Sagsbehandling af egen kundeportefølje.

Vi tilbyder:

• Gode og afvekslende arbejdsvilkår, hvor den enkelte medarbejder selv er med til at påvirke og præge udviklingen.

• Ansættelse i en ung og uformel organisation.

• Løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst med Finansforbundet.

Vi forventer, at du:

• Er udlært i bank eller sparekasse • Er i gang med eller har afsluttet

Finansiel Videreuddannelse• Kan skabe forretninger og resultater

på egen hånd.• Har initiativ og gå på mod.• Har en fornuftig indstilling til

kreditgivning.• Har holdånd, et godt humør og en

god energi.

Tiltrædelse - Ansøgningsfrist:

• Snarest muligt.• Ansøgningsfrist 20.1.2011.• Vi modtager løbende ansøgninger.• Send os din ansøgning og fortæl os

hvorfor du bør blive en af vores nye kolleger.

• Ønsker du yderligere oplysninger - så ring til sparekassedirektør Birger Haaning eller personalechef Lone Hedemark på tlf. 98 84 17 22.

Dronninglund Sparekasse er et selvstændigt og lokalt pengeinstitut, der fort-sat er inde i en positiv udvikling, med kundetilgang og stigende aktivitet.

• Privat-/Erhvervskunderådgivere Vi søger

- vi er her for dig

Dronninglund SparekasseSlotsgade 42 · 9330 Dronninglund · Tlf. 98 84 17 22 · Fax 98 84 30 46

E-mail: [email protected]

Dronninglund Sparekasse er 137 år, men fortsat inde i en særdeles god udvikling. Balancen er på over 2.3 mia. kroner. Der er p.t. ansat 100 medarbejdere.Sparekassen har filialer i Aalborg, Hjallerup, Flauenskjold, Asaa, Agersted, Voersaa, Frederikshavn, Sæby, på Læsø, Vodskov og Brønderslev.

Er du vores nyeprivatkunderådgiver ?GrønlandsBANKEN søger en privatkunderådgiver med lyst til at prøve kræfter med det grønlandske samfund og aktivt deltage i vores vision om at blive Grønlands bedste virksomhed

Vi har brug for dig til vores rådgivergruppe i Nuuk afdeling, hvor vi er 17 engagerede medarbejdere med hver vores kundeportefølje.

Jobbet er alsidigt, men består primært i at servicere og rådgive afdelingens privatkunder aktivt og ansvarsfuldt.Du deltager i afdelingens øvrige opgaver. Gennem din erfaring vil du også være en naturlig sparringspartner for vores yngre rådgivere.

Din baggrundDu har erfaring med at servicere og rådgive privatkunder og har du kendskab til BEC’s systemer er dette en fordel, men ingen betingelse.

Dine kompetencer Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet Erfaring som privatkunderådgiver Ansvarsbevidst og selvstændig Serviceminded og udadvendt – med overskud til smil Evne og lyst til at lære nyt og lære fra dig

Vi tilbyder En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med

afsæt i vores værdier – engageret – rummelig – ordentligt og kompetent. Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange

nye udfordringer. Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening.

For stillingen gælderBanken stiller bolig til rådighed, betaler til og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler.Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet.

AnsøgningYderligere oplysning om stillingen fås hos filialleder Jørgen Ehlig Petersen, på telefon +299 347721 ([email protected])eller personalechef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 347804 ([email protected])

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til [email protected] snarest muligt.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger:

• Souschef til fi lialen i Køge• Kunderådgiver til fi lialen i Køge• Kundemedarbejder til fi lialen i Køge• Souschef til fi lialen i Gladsaxe• Teamleder til Produktionscenter Glostrup

Læs mere på al-bank.dk.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_1012.indd 1 20/12/10 09.56

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Læg en plan og find din retning!Med tre e-learning-kurser: Sæt mål og nå dem, Personlig planlægning og Personlig effektivitet får du inspiration til retningen og planen.

Her får du konkrete værktøjer og metoder til at identificere dine mål, planlægge din tid og arbejdsopgaver og opnå en effektiv arbejdsdag, hvor du er bevidst om forstyrrelser og sætter fokus på den adfærd, der hjælper dig på vej.

Brug dagens gode timer, så du når dine drømme - både arbejdsmæssigt og privat.

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

HVOR VIL DU HEN I 2011?

magasinet finans nr.1/2011

Documents