teknik- og miljØudvalget · teknik- og miljØudvalget dato : 05-01-2012 tidspunkt: 10:00 sted:...

Mission

KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt

demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser

og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation,

videnscenter og forum for fælles initiativer og

beslutninger

Vision

KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen,

indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn

for borgerne og samfundet.

DAGSORDEN 2011

T E K N I K - O G

M I L J Ø U D V A L G E T

Dato : 05-01-2012

Tidspunkt: 10:00

Sted: S-04

Teknik- og Miljøudvalget | 05-01-2012

SIDE | 2

1. Godkendelse af referat ...................................................................... 3

2. Siden sidst ......................................................................................... 4

3. Temadrøftelser .................................................................................. 5

5. Behandlingssager .............................................................................. 6

5.1. Oplæg om evaluering af kommunalreformen ........................... 6

5.2. Status på Pesticidaftalen 2012 .................................................. 8

5.3. Forslag om PSO-midler til nedrivning af boliger i relation til

vindmølleplanlægning ............................................................. 9

5.4. Beredskabsforlig 2012 nedlægger Kriseinfo.dk ........................ 11

5.5. Anbefalinger til den gode proces om opstilling af ladestandere

til elbiler .................................................................................12

5.6. Fremtidens erhvervsplanlægning ............................................14

5.7. Regeringens økonomiske klimapakke 1 ..................................15

6. Sager til forventet efterretning ........................................................ 18

6.1. Natura 2000: Handleplaner og finansiering ............................18

6.2. Implementering af IE Direktivet ............................................21

6.3. Udbredelse af bredbånd, 100 MB målsætningen .................... 22

6.4. Økonomisk høring vedr. vandplanerne ................................. 25

6.5. De endelige vandplaner ......................................................... 26

6.6. Implementering af oversvømmelsesdirektivet ........................ 28

7. Eventuelt .......................................................................................... 30


SIDE | 3

1. Godkendelse af referat

Referat af KL’s Teknik og Miljøudvalgsmøde den 1. december 2011 ved-

lægges til udvalgets medlemmer.


SIDE | 4

2. Siden sidst


SIDE | 5

3. Temadrøftelser


SIDE | 6

5. Behandlingssager

5.1. Oplæg om evaluering af kommunalreformen

SAG NR.: 000236079 efp/mds

Baggrund

I regeringsgrundlaget lægger regeringen op til en evaluering af kommu-

nalreformen. I den anledning arbejder sekretariatet på et oplæg med sigte

på det Kommunalpolitiske Topmøde i marts 2012. Som indledning til

dette arbejde er der udarbejdet en synopsis i udkast for det omtalte op-

læg.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget – med afsæt i synopsens valg af temaer – drøf-

ter oplægget og afgiver bemærkninger på de relevante opgaveområder,

som kan indgå i det videre arbejde med oplægget.

Sagsfremstilling

I regeringsgrundlaget fremgår det, at ’regeringen vil foretage en evalue-

ring af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem

kommuner, regioner og stat. Det skal blandt andet ske med særlig fokus

på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, miljøområdet og

den regionale udvikling.’

KL’s oplæg tænkes primært rettet mod centrale beslutningstagere i Fo l-

ketinget og centraladministrationen. KL’s oplæg skal derfor først og

fremmest markere den linje og de hensyn, som KL vil forfølge i evalue-

ringen af de forskellige områder.

Oplægget består af to dele. Første del omhandler en række tværgående te-

maer, der er relevante bredt set i evalueringen af kommunalreformen. I

denne del er budskaberne, at kommunerne mener, at intentionerne i

kommunalreformen stadig er de rigtige, at KL gerne indgå i en evalue-

ring af reformen, men at det dog først er i disse år, at målene indfries.

Hertil skal det understreges, at reformen hverken kan eller skal ”rulles

tilbage”, men at evalueringen må tage udgangspunkt i de mål, vi gerne vil

nå på de enkelte områder. Opgavernes organisering må afspejle dette,

snarere end at udspringe af holdninger til enkeltsager, som de måtte

komme til udtryk gennem dagspressen m.v.

Anden del består derimod af en række sektortemaer, der hver især præ-

senterer målene, som KL ser dem, og de krav det stiller til såvel kommu-

http://kl01s45/opus2000/expanded.asp?Type=0&Ident=SAG000236079


SIDE | 7

nerne som staten og til andre aktører på det enkelte område. I de enkelte

temaer vil der i det indgå cases og fakta, der kan illustrere og understøtte

teksten.

Synopsen behandles i de relevante fagudvalg i KL i januar, ligesom em-

net tages op i KKR-regi. Det endelige oplæg forelægges på udvalgenes

møder i februar med henblik på bestyrelsens endelige godkendelse – lige-

ledes i februar.

Udspillet er ét af fire spor, som bestyrelsen har tiltrådt vedrørende evalu-

ering af kommunalreformen. Aktiviteterne i de fire sammenhængende

spor kan kort skitseres som:

1. KL forbereder et offensivt udspil som grundlag for KL’s og kommunernes in-

volvering i debatten op til evaluering af kommunalreformen. Et samlet udspil til

den fremtidige kommunale opgavevaretagelse i den offentlige velfærds-

sektor skal foreligge til KL’s Topmøde i 2012. Processen tilrettelægges,

så KL løbende kan involvere sig i debatten med indlæg op til Topmødet.

2. Billedet af, hvordan kommunerne løser de nye opgaver, skal nuanceres, og my-

terne herom skal gennemhulles med fakta, dokumentation, analyser og

effektiv kommunikation.

3. KL skal optage en åben dialog med kommunerne om opgaveløsningen

og sigte mod en fælles erkendelse af, at tyngde og troværdighed i argu-

mentationen afhænger af en forsvarlig opgaveløsning byggende på solid faglighed i

alle 98 kommuner.

4. De tre løbende spor understøttes af det fjerde spor, der skal forberede

KL’s deltagelse i den bebudede evaluering. Indsatsen skal dels sigte på at for-

svare kommunernes nuværende opgaver, dels offensivt pege på mulige

nye opgaveområder, der fagligt og økonomisk kan begrundes forankret i

kommunerne.

./. Synopsen for oplægget om evaluering af kommunalreformen vedlægges.

Beslutning


SIDE | 8

5.2. Status på Pesticidaftalen 2012

SAG NR.: 000183317 nis

Baggrund

I forbindelse med KL’s aftale med regeringen og regionerne om "for tsat

afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler" i daglig tale pesticidafta-

len, har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en statusrapport. Rapporten viser

et uændret billede i kommunernes forbrug siden sidste status i 2008, men

at ca. 10 kommuner har et relativt højt forbrug.

Indstilling

Det indstilles at

• Sekretariatet kontakter de kommuner, der ligger højt i forbrug, for at

høre baggrunden for tallene

• Sekretariatet i samarbejde med Miljøstyrelsen og regionerne informe-

rer bredt om aftalen og hvad man kan gøre, enten via seminarer eller

anden kommunikation, for at sikre at de der af økonomiske grunde

overvejer at starte med at sprøjte igen, så vidt muligt undgår det.

Sagsfremstilling

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en statusrapport over brugen af plan-

tebeskyttelsesmidler i det offentlige. KL har deltaget i en følgegruppe.

Statusrapporten offentliggøres op til jul. Status er, at der er samme for-

brug som i 2008. Bemærkelsesværdigt er, at 5 kommuner tegner sig for

1/3 af forbruget på 1.438 kg aktivt stof og at 10 kommuner har et rela-

tivt højt forbrug. Det skal dog bemærkes at stat, regioner og kommuner

samlet kun står for 0,1 procent af det samlede forbrug.

Sekretariatet har holdt møde med Miljøstyrelsen. Ambitionen er at holde

målet for øje.

KL’s udgangspunkt i forbindelse med aftalen er, at det er vigtigt, at der

ikke sprøjtes unødigt. KL lægger stor vægt på, at alle bidrager til beskyt-

telse af grundvandet og sikrer biodiversiteten. Også børnenes sundhed er

vigtig, hvorfor det kan undre, at nogle sprøjter på sportsanlæg og skoler.

Bekæmpelsen af bjørneklo er undtaget aftalen, og der er en speciel aftale

om golfbaner.

75 % af kommunerne lever op til aftalen

Den gode historie er, at 75 % af kommunerne lever op til aftalen.



SIDE | 9

Målet er at få nedbragt forbruget yderligere, hvorfor sekretariatet vil fo-

reslå, at KL tager kontakt til de fem kommuner, hvor forbruget er størst ,

for at få oplyst baggrunden for deres relativt store forbrug.

Information om aftalen

Sekretariatet overvejer om KL, regionerne og Miljøstyrelsen bør lave fæl-

les information om aftalen, og hvad man kan gøre for at nedbringe sit

forbrug, enten via seminarer eller anden kommunikation.

Beslutning

5.3. Forslag om PSO-midler til nedrivning af boliger i re-lation til vindmølleplanlægning

SAG NR.: 000236500 cef

Baggrund

Fordi Danmark er et lille land arealmæssigt, og fordi der bor folk rigtig

mange steder, også i det åbne land, er det svært, med de nuværende af-

standskrav for vindmøller, at placere vindmøller op til 150 m. Med mid-

ler dedikeret til kommunale opkøb af boliger i det åbne land for at sikre

rummeligheden til vindmøllerne, vil kommunerne få et redskab, som ik-

ke kun fremmer vindenergi, men som samtidig kan være med til at for-

skønne landskabet.

Indstilling

Det indstilles, at KL retter henvendelse til Martin Lidegaard og de øvr ige

partiers energiordførere med et forslag om, at PSO-midler (PSO: Public

Service Obligations) anvendes til nedrivning af boliger i det åbne land

for på den måde at kunne skabe en bedre rummelighed for vindmøller.

Sagsfremstilling

Hvis der i dag er ejendomme, der spærrer for realiseringen af vindmølle-

projekter, er der to veje at gå, hvis projektet skal realiseres. Den ene er,

at kommunerne eksproprierer de pågældende ejendomme, naturligvis

under forudsætning af, at betingelserne herfor er opfyldt. Dette er meget

indgribende over for den enkelte ejer.

Den anden vej er, at vindmølleopstiller indgår aftale om opkøb af ejen-

domme. Herved er det det enkelte projekt, som bærer udgiften. Da det

ikke er et myndighedsredskab, kan den kommunale planlægning af den



SIDE | 10

grund ikke tage højde for den ekstra rummelighed, som dette kan medfø-

re.

Det er sekretariatets vurdering, at der er brug for et kommunalt redskab,

som er mindre indgribende end ekspropriationsredskabet og som samti-

dig tidligt i processen kan danne grundlag for udpegning af områder til

vindmøller i kommuneplanen.

Sekretariatet peger derfor på, at KL kan foreslå, at der afsættes midler re-

serveret til kommunale opkøb af boliger, for på den måde at skabe ekstra

rummelighed til vindmøller. Ordningen kan tænkes som en del af PSO-

ordningen, enten som en særskilt ordning eller som en del af Grøn Ord-

ning, hvis denne forhøjes beløbsmæssigt. Hvis de midler, der skal afsæt-

tes hertil, skal være i samme størrelsesorden som den tidligere nedriv-

ningspulje, svarer det til 100 mio. kr. pr. år de næste fire år.

For en gennemsnitlig husstand med et elforbrug på 4000 kWh vil det

alene betyde en ekstraudgift på ca. 12 kr.

Midlerne skal således være med til at yde tilskud til kommunale opkøb af

private ejendomme og avls- og driftsbygninger efter kommunens beslut-

ning, hvor der ikke længere drives erhverv med henblik på nedrivning.

Tilskuddet udgør 80 % af de kommunale udgifter til opkøbet.

Kriterierne for at anvende midlerne kan være:

• Arealet for ejendommen eller avls- og driftsbygningerne skal være

omfattet af en kommuneplan/et kommuneplantillæg for vindmøller

og

• Arealet for ejendommen eller avls- og driftsbygningerne skal være

placeret i landzone.

Sekretariatet er pt. i dialog med Danmarks Vindmølleforening og Vind-

mølleindustrien om, hvorvidt de kan bakke et sådant forslag op.

Beslutning


SIDE | 11

5.4. Beredskabsforlig 2012 nedlægger Kriseinfo.dk

SAG NR.: 000235622 ach

Baggrund

Den 16. november 2011 indgik regeringen en etårig aftale om rednings-

beredskabet i 2012. Den medfører, at redningsberedskabets ramme i

2012 reduceres med ca. 20. mio. KL har modtaget brev fra Forsvarsmi-

nisteren herom.

Indstilling

Det indstilles, at KL i et svar til forsvarsministeren giver udtryk for:

• at KL gerne vil i dialog med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet med

henblik på at indgå aftaler om, hvem der gør hvad i forbindelse med

kommunikation i krisesituationer med befolkningen, og hvordan man

helt konkret sondrer mellem lokale, regionale og landsdækkende kri-

ser.

Sagsfremstilling

Som en del af den anførte besparelse har man nedlagt Kriseinfo.dk, som

er en hjemmeside, hvor myndighederne kan informere befolkningen i

forlængelse af samfundsmæssige kriser.

Nedlæggelsen af kriseinfo rejser den problemstilling, at der er helt særlige

behov, når myndighederne skal kommunikere med befolkningen i en kri-

sesituation. Kommunale hjemmesider er typisk ikke gearet til at kunne

modtage mange tusinde henvendelser på meget kort tid.

Begrundelsen for den anførte prioritering er, at Kriseinfo kun har været

brugt i meget begrænset omfang. Beredskabsstyrelsen har oplyst, at der i

2011 har været 18-20 hændelser, der er lagt på Kriseinfo, og at det pri-

mært har været vejrvarsler fra DMI.

Eneste alvorlige hændelse på Kriseinfo har været vandforureningen i Kø-

benhavns Kommune, hvor Kriseinfo er blevet brugt af 240.000 borgere.

Beredskabsstyrelsen har oplyst, at borgerne ellers i alt væsentlig omfang

får information om kriser fra nyhedsmedierne og ikke via Kriseinfo.

Det er derfor sekretariatets vurdering, at vi får meget vanskeligt ved at få

ændret den prioritering, som Beredskabsstyrelsen her har gjort.

Udover nedlæggelsen af hjemmesiden medfører forliget, at der gennem-

føres en række tilpasninger og effektiviseringer i Beredskabsstyrelsen.



SIDE | 12

Bl.a. integreres CBRN-instituttet (CBRN: Kemisk, Biologisk, Radiolo-

gisk, Nuklear) i Beredskabsstyrelsens centrale organisation, og at det år-

lige indtag af værnepligtige i redningsberedskabet reduceres med 60 fra

ca. 750 til ca. 690 værnepligtige.

Som led i aftalen gennemføres i 2012 desuden en omfattende analyse af

det samlede redningsberedskab i Danmark. Analysen har bl.a. til formål

at vurdere redningsberedskabets grundlæggende struktur og rammer

samt snitfladerne mellem det statslige og det kommunale

redningsberedskab.

Formålet med analysen er dermed ikke alene at identificere yderligere

effektiviseringspotentialer men også at bidrage til, at det samlede red-

ningsberedskab dimensioneres på den mest hensigtsmæssige måde. Ana-

lysen afsluttes senest august 2012 med henblik på at kunne indgå i

grundlaget for en ny flerårig politisk aftale om redningsberedskabet.

KL forventes at blive inddrages analysearbejdet.

Beslutning

5.5. Anbefalinger til den gode proces om opstilling af la-destandere til elbiler SAG NR.: 000230774 cef

Baggrund

Regeringen har fokus på udrulning af brugen af elbiler, herunder den in-

frastruktur, som skal understøtte udbredelsen. Det er vigtigt, at kommu-

nerne bliver rustet til denne opgave, fordi de typisk vil opleve et vist pres

fra udbydere af ladestandere til at beslutte placeringen hurtigst muligt og

efter deres anvisninger.

Indstilling

Det indstilles, at:

• KL i samarbejde med Energistyrelsen og repræsentanter for operatø-

rer for ladestandere til elbiler får udarbejdet anbefalinger til den gode

proces mellem interessenterne ved opstilling af ladestanderne

• Energistyrelsen får udarbejdet en skrivelse, der oplister hvilke opgaver

i henhold til planloven, som kommunen skal tage vare på ved opsti l-

ling af elbilladestandere.



SIDE | 13

Sagsfremstilling

Sekretariatet har haft et indledende møde med Energistyrelsen om ud-

rulningen af elbiler og den nødvendige infrastruktur hertil. På mødet

tilkendegav Energistyrelsen, at der er operatører for elbilladestandere,

som har udtalt, at samarbejdet med kommunerne ikke er uden udfor-

dringer.

Energistyrelsen rejste på den baggrund spørgsmålet om hvilke tiltag, der

kan tænkes for at lette det fremtidige samarbejde. Energistyrelsen har så-

ledes en særlig interesse heri, idet styrelsen formentlig får en pulje på 25

mio. kr. til at understøtte opsætning af elbilladestandere.

Sekretariatet tilkendegav, at det er vigtigt for det videre arbejde, at Ener-

gistyrelsen med Naturstyrelsen får en afklaring af, hvorvidt opstilling af

ladestanderne er lokalplanpligtig og i benægtende fald, om kommunerne

kan vælge at lokalplanlægge for opstilling af ladestandere. Det er således

afgørende, om planloven indeholder krav og procedurer, som skal over-

holdes i denne forbindelse.

Energistyrelsen vil på den baggrund tage kontakt til Naturstyrelsen.

Endvidere blev det på mødet diskuteret, hvorvidt relevante parter med

Energistyrelsen som tovholder skal oprette et samarbejde, som skal ud-

forme anbefalinger til den gode proces for opstilling af elbilladestandere.

Energistyrelsen vil på den baggrund forhøre sig ved andre relevante inte-

ressenter, om de er interesserede i at medvirke i et sådant samarbejde.

Sekretariatet vurderer, at et sådant samarbejde kan tage udgangspunkt i

de gode erfaringer fra kommuner, som allerede har arbejdet med opsti l-

ling af ladestandere til el-biler. På den måde vil de kommuner, der skal i

gang ikke skulle starte forfra i processen.

Beslutning


SIDE | 14

5.6. Fremtidens erhvervsplanlægning

SAG NR.: 000211112 cef

Baggrund

Naturstyrelsen har i 2010 kortlagt omfanget af kommunernes arealudlæg

til erhverv, herunder om de passer til de krav, som nutidige og fremtidige

erhvervsvirksomheder efterspørger. Konklusionen er, at der ikke er det

ønskede match mellem virksomhedernes ønsker og kommunernes udlæg.

Det betyder, at kommunernes praksis for erhvervsudlæg formentlig skal

ændres de kommende år.

Indstilling

Det indstilles, at KL arbejder for:

• At Naturstyrelsen i samarbejde med KL får udarbejdet nye planværk-

tøjer til kommunernes fremtidige erhvervsplanlægning

• At et af værktøjerne omhandler problemstillingen med omdannelse i

byerne, hvor det er vigtigt, at kommunen får nogle administrative

håndterbare redskaber til at håndtere midlertidige aktiviteter, som ikke

fremgår af det eksisterende lokalplangrundlag

• At den kommende Landsplanredegørelse fra miljøministeren indehol-

der en redegørelse for de trends for erhvervsvirksomheders behov for

lokalisering, som Naturstyrelsen har analyseret og kortlagt, således at

kommunerne lokalt har et udgangspunkt for at kunne vurdere, hvad

den ændrede erhvervsefterspørgsel har af betydning

• At der i de kommende planværktøjer bliver taget højde for, at plan-

lægningen differentieres ud fra lokale hensyn

• At såfremt miljøministeren inden for en fastsat frist ønsker samtlige

kommunale erhvervsområder revurderet i lyset af de nye planlæg-

ningsværktøjer, skal kommunerne økonomisk kompenseres herfor.

Sagsfremstilling

Naturstyrelsens helt klare konklusion på undersøgelsen er, at der er ud-

lagt for meget erhvervsareal i kommunerne herunder arealer ved motor-

veje ift. efterspørgslen, og at de udlagte arealer ikke matcher virksomhe-

dernes behov.

Det må formodes, vurderet på baggrund af regeringsgrundlaget, at rege-

ringen vil understøtte en vækstdagsorden ved at tænke byerne som

vækstcentre, og at bæredygtige byer fx med bæredygtig byudvikling skal

være med til at skabe arbejdspladser. Derfor bliver der formentlig også i

en kommende Landsplanredegørelse fokus på kommunernes erhvervs-

planlægning, som vil pege i retning af behovet for at ændre den nuvæ-

rende praksis.



SIDE | 15

Det er sekretariatets vurdering, at kommunerne i givet fald kommer til at

stå over for en stor udfordring. Erhvervsplanlægningen skal revurderes,

og det betyder, at der skal ske en revurdering af erhvervsplanlægningen

både for udlæg langs motorveje, i nuværende erhvervsarealer og i byerne.

Det vil medføre omdannelsesprocesser, som kan blive betydelige.

Sekretariatet har over for Naturstyrelsen påpeget, at det er et fælles

kommunalt og statsligt ansvar, at planlægningen ikke er fulgt med udvik-

lingen, idet staten ikke har opdateret planlægningsredskaberne og tillige

har godkendt alle nuværende erhvervsudlæg.

Det må antages, at kommunerne har en klar interesse i at målrette er-

hvervsplanlægningen, så den tilgodeser virksomhedernes behov. Endvi-

dere kan kommunerne også have en interesse i ikke at udlægge og byg-

gemodne mere jord end nødvendigt, idet det kan være en betydelig øko-

nomisk omkostning for kommunen. Samtidig har kommunen formentlig

også mange andre ønsker til formål og aktiviteter på arealerne.

I den foreløbige dialog om en ændret erhvervsplanlægning har sekretaria-

tet over for Naturstyrelsen lagt vægt på:

• At der udarbejdes nye planværktøjer til kommunerne herunder et

værktøj til at håndtere tilladelse til midlertidige aktiviteter, som ikke

fremgår af det eksisterende lokalplangrundlag

• At den kommende Landsplanredegørelse indeholder en redegørelse

for trends for erhvervsvirksomheders behov for lokalisering

• At der i de kommende planværktøjer bliver taget højde for, at plan-

lægningen differentieres ud fra lokale hensyn

• At såfremt miljøministeren inden for en fastsat frist ønsker samtlige

kommunale erhvervsområder revurderet i lyset af de nye planlæg-

ningsværktøjer, skal kommunerne kompenseres herfor.

Beslutning

5.7. Regeringens økonomiske klimapakke 1 SAG NR.: 000234772 cef

Baggrund

Miljøministeren sender den økonomiske klimapakke 1 i høring primo ja-

nuar 2012. KL har sammen med andre centrale aktører været inviteret til



SIDE | 16

dialog med Naturstyrelsen for at sikre, at grundlaget for høringen bliver

kvalificeret, så den kan imødekomme aktørernes behov bedst muligt.

Indstilling

Det indstilles, at KL arbejder for, at:

./. vedhæftede forslag til miljø- og servicemål indgår i den kommende

præcisering af grundlaget for miljø- og servicemål i henhold til vand-

sektorloven

• Naturstyrelsen får formel kompetence til, forud for igangsættelse af

initiativet, at afgøre, hvorvidt et initiativ er et miljø- og servicemål i

henhold til vandsektorloven

• Det bliver afklaret, hvorvidt anlæg enten er takstfinansieret eller skat-

tefinansieret.

Sagsfremstilling

En vigtig forudsætning for implementeringen af regeringens klimaoffen-

siv er, at der for det første skabes klarhed over hvilke klimainitiativer,

kommunerne kan finansiere over vand- og spildevandstaksterne med det

nuværende regelsæt og hvilke initiativer, som der skal skabes ny finansie-

ring til.

I regeringens klimapakke 1 må det forventes, at der sker en præcisering

af hvilke initiativer, der kan anses for miljø- og servicemål og dermed ik-

ke påvirke prisloftet, fordi udgifterne kan lægges oveni.

Præciseringen forventes at ske via en bemyndigelseshjemmel, hvor mil-

jøministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte en nærmere ikke udtøm-

mende liste over miljø- og servicemål. Endvidere vil det formentlig af

bekendtgørelsen fremgå, hvem der har kompetence til at beslutte miljø-

og servicemål og hvilke formelle krav, der skal opfyldes, for at der er tale

om miljø- og servicemål.

Både KL og Danva har indgivet helt konkrete ønsker til, hvilke initiativer

denne præcisering bør omfatte. Endvidere har både KL og Danva frem-

sat ønsker om, at hvis der er tvivl om, hvorvidt et initiativ er et miljø- el-

ler servicemål, så skal der være en formel mulighed for at få en bindende

udtalelse fra Naturstyrelsen, som afgør spørgsmålet.

Konkurrenceankenævnet har fastlagt en praksis, hvor kommunerne skal

bidrage til finansieringen af anlæg, hvis der er ”almene interesser” i dette

anlæg. Sekretariatet finder, at der meget ofte vil være ”almene interesser”

i et anlæg, der er over jorden, idet man eks. vil kunne pege på rekreative

interesser i nye anlæg.


SIDE | 17

Sekretariatet finder derfor, at det i de nye regler bør slås fast, at hvis

spildevands- eller vandselskabet kan finansiere et anlæg, så skal de finan-

siere det fuldt ud.

Dette skal ikke være til hinder for, at hvis der gennem et vandselskab

gennemføres skovrejsning for at beskytte et grundvandsmagasin, så kan

kommunen give et økonomisk bidrag til at udvide skoven ud over det,

der skal til for at beskytte grundvandsmagasinet.

Den første klimapakke vil blive efterfulgt af en pakke 2, der vil omhand-

le:

• Udvidelse af takstområdet

• Vejbidrag

• Regnvandsbidrag

• Finansieringsmuligheder

• Selskabernes mulighed for produktion af VE

• Hjemmel til klimaplanerne.

Beslutning


SIDE | 18

6. Sager til forventet efterretning

6.1. Natura 2000: Handleplaner og finansiering

SAG NR.: 000228459 trr

Baggrund

Kommunalbestyrelserne skal senest 8. juni 2012 vedtage et forslag til en

Natura 2000-handleplan. Det gør det nødvendigt at prioritere arbejdet

højt på en enkel og effektiv måde – fra primo januar 2012. KL og Mil-

jøministeriet er fortsat i dialog om finansiering af den samlede Natura

2000-indsats.

Indstilling

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget tager til efterretning, at

• KL anbefaler at anvende et fælles paradigme for de kommunale hand-

leplaner

• Sekretariatet fortsætter forhandlinger med Miljøministeriet om finan-

siering af den samlede Natura 2000-indsats.

Sagsfremstilling

Regeringen har tiltrådt Natura 2000-planerne, der overfor offentligheden

er lagt frem den 8. dec. 2011. De statslige planer er dermed endeligt ved-

taget med to år forsinkelse. De 246 Natura 2000-planer er den hidtil

største nationale naturplanlægning. De udpegede arealer dækker godt 8

% af landarealet og godt 12 % af søterritoriet.

Planerne er en konsekvens af EU´s naturdirektiver, der skal implemente-

res over tre seksårige planperioder indtil 2027. Kommunerne har ansva-

ret for at implementere planerne på de lysåbne arealer, langs kysterne og

i de skove, der ikke er fredskovspligtige. Staten har ansvaret for at im-

plementere planerne i de fredskovspligtige skove og på havet.

Kommunernes skal i 2012 udarbejde handleplaner og i 2013-2015 iværk-

sætte omfattende pleje og naturgenopretning. I konsekvens af de forsin-

kede statslige planer er kommunernes implementeringsperiode reduceret

fra fem til tre år.

KL har umiddelbart før jul 2011 udsendt administration information til

alle kommuner. Dels om at udarbejdelse af handleplanerne bør priorite-

res højt på en enkel og effektiv måde. Dels om udfordringen ift. finan-

siering. KL´s løbende information om Natura 2000 kan ses på KL´s

hjemmeside.



SIDE | 19

Udarbejdelse af handleplan i 2012

Ca. 80 kommuner skal udarbejde handleplaner for ca. 200 Natura 2000-

områder og efterfølgende implementere indsatsen i perioden 2013-2015.

Kommunalbestyrelserne skal:

• Senest 8. juni 2012 vedtage et forslag til en Natura 2000-handleplan

• Offentliggøre forslaget med en høring på mindst 8 uger

• Senest 8. dec. 2012 vedtage den endelige handleplan.

Forslaget skal udarbejdes i en komprimeret proces for at sikre politisk

behandling i foråret 2012. Det gør det nødvendigt at prioritere arbejdet

højt på en enkel og effektiv måde. KL har derfor sammen med Natursty-

relsen og KTC udarbejdet et forslag til et paradigme for handleplanen.

KL anbefaler at anvende paradigmet for at sikre en effektiv intern udar-

bejdelse, en samlet offentlig ensartethed overfor borgerne og et kon-

struktivt samarbejde med nabokommuner og den lokale enhed af Natur-

styrelsen.

Myndighederne kan vælge om de vil udarbejde egne handleplaner eller en

fælles handleplan for et givent Natura 2000-område, der fx har fire hand-

leplanmyndigheder i form af tre kommuner og Naturstyrelsen. Det afgø-

rende for samarbejdet er ikke en fælles handleplan, men et samarbejde

om ansvarsfordeling – jf. paradigmets bilag 2. Det skal særligt ses i lyset

af, at der skal ske en politisk behandling i de respektive kommuner af

forslaget til handleplanen.

Handleplanen er bindende for anden offentlig planlægning som fx kom-

muneplanen – og må ikke foregribe hvad der skal ske på den enkelte

lodsejers areal. Handleplanen har derfor karakter af en overordnet plan

og ikke en forvaltningsplan.

Finansiering af den samlede indsats i 2012-2015

Statens budget for de samlede pleje- og projektudgifter til Natura 2000-

indsatsen er ca. 1,8 mia. kr. EU´s landdistriktsprogram (LDP) skal finan-

siere 1,5 mia. kr. og EU´s Life-program skal finansiere 75 mio. kr. De re-

sterende 228 mio. kr. skal ifølge staten finansieres ved kommunal ompri-

oritering i bloktilskuddet. Dette svarer til 76 mio. kr. pr. år i perioden

2013-2015.


SIDE | 20

Budget og finansieringskilde for de samlede pleje- og projektudgifter i

perioden 2012-2015 ifølge staten:

• Pleje af græs 736 mio. kr. (LDP)

• Hydrologiprojekter 471 mio. kr. (LDP)

• Skovbeskyttelse 252 mio. kr. (LDP)

• EU-Life-projekter 150 mio. kr. (kommuner 75, Life 75)

• Hedepleje 42 mio. kr. (kommuner 18, stat 24)

• Andre projekter 135 mio. kr. (kommuner).

Da Natura 2000-opgaven i 2004 blev kendt, fik amterne ikke tilført nye

midler, da indsatsen først skulle iværksættes flere år efter. Staten mener,

at der med lovbemærkninger var forudsat en omprioritering til den

kommende Natura 2000-indsats. KL har i forhandlingerne peget på for-

skellige løsninger af finansieringsproblemet, bl.a. reduceret ambitionsni-

veau, regelændringer/-forenklinger, yderligere brug af LIFE-midler

Kommunerne fik ved kommunalreformen i 2007 overført naturforvalt-

ningsmidler for 62,9 mio. kr. pr. år til naturpleje og -projekter, da de

overtog naturopgaverne. Miljøministeriet overtog amternes øvrige midler

til naturprojekter og -pleje.

KL og Miljøministeriet er derfor i dialog om finansiering af Natura 2000-

indsatsen – og forventer en afklaring medio 2012. Hvis drøftelserne ikke

fører til en afklaring af finansieringen må spørgsmålet tages op i de af-

sluttende DUT-forhandlinger i 2012. Skal de 76 mio. kr. pr. år findes ved

kommunal omprioritering, vil det betyde en væsentlig neddrosling af den

nuværende kommunale naturforvaltning, som KL har påpeget det i pres-

semeddelelse af 7. dec. 2011: http://www.kl.dk/Teknik-og-

miljo/Artikler/93838/2011/12/Drop-ikke-den-nare-natur/.

Ud over dette skal kommunerne ifølge staten finansiere såvel administra-

tive opgaver (som fx udarbejdelse af handleplaner) som myndighedsop-

gaver.

I forlængelse af dette anbefaler KL, at der ved udarbejdelse af handle-

planen sikres størst mulig overensstemmelse ml. handleplanens ambiti-

onsniveau for naturprojekter og finansieringsmuligheder og –kilder –

jævnfør de nævnte forslag fra KL nævnt ovenfor.

Beslutning

http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Artikler/93838/2011/12/Drop-ikke-den-nare-natur/

http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Artikler/93838/2011/12/Drop-ikke-den-nare-natur/


SIDE | 21

6.2. Implementering af IE Direktivet

SAG NR.: 000236474 nat

Baggrund

Miljøstyrelsen har sendt et lovforslag i høring, der foreslår ændringer i en

række love på miljøområdet. Lovforslaget skal sikre de nødvendige be-

myndigelser til at gennemføre EU direktivet om Industrielle Emissioner

(IED). 1200 svine- og fjerkræbrug og ca. 400 af de industrivirksomheder,

kommunerne regulerer, vil være omfattet af reglerne i IED. Frist for hø-

ringssvar er 4. januar 2012.

Indstilling

Det indstilles, at Teknik – og Miljøudvalget tager sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Hjørnestenen i IED er, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at god-

kendelsen er baseret på den tilgængelige viden om Bedste Anvendelige

Teknik (BAT). Med IED bliver der stillet krav om, at virksomheder skal

revurderes senest 4 år efter offentliggørelsen af en ny BAT-konklusion

(beskrivelse af aktuelle bedste teknologi).

Sekretariatet vurderer, at det er væsentligt for kommunernes opgaveløs-

ning, at der udarbejdes BAT-tjeklister til brug for arbejdet, og at det ud-

redes, hvad revurderingerne, der følger nye BAT konklusioner, betyder

for kommunernes ressourceforbrug på IED virksomhederne.

Ifølge IED skal virksomheder, der håndterer relevante, farlige stoffer,

ved godkendelse eller revurdering udarbejde en såkaldt basistilstandsrap-

port med dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hen-

syn til forurening. Hvis der ved driftsophør konstateres en væsentlig

”mer-forurening” sammenholdt med basistilstandsrapporten, skal drifts-

herren håndtere denne forurening.

Sekretariatet vurderer, at der vil være behov for, at Miljøstyrelsen stiller

vejledningsmateriale til rådighed for kommuner og virksomheder til brug

for arbejdet med basistilstandsrapporterne herunder vurderingen af,

hvornår virksomheder er omfattet af kravet.

I forslaget indskrives de fornødne hjemler til at foretage en digitalisering

af reguleringsarbejdet med henblik på at effektivisere og ensarte området

og skabe større åbenhed og videndeling.



SIDE | 22

Sekretariatet finder, at det bør sikres, at digitalisering sker på baggrund af

en grundig analyse af fordele og ulemper og en kortlægning af data- og

procesejerskab. IT-arkitekturen bør aftales mellem Miljøstyrelsen og KL

og tage hensyn til kommunernes arbejdsgange og ønske om at yde hel-

hedsorienteret sagsbehandling.

Digitaliseringen skal bl.a. understøtte den offentliggørelse af dokumen-

ter, som IED stiller krav om. Der lægges op til, at kravene om offentlig-

gørelse ikke blot skal gælde IED virksomhederne.

Sekretariatet vurderer, at kommunerne vil få en væsentlig meropgave,

hvis offentliggørelsesreglerne kommer til at omfatter alle virksomheder,

også virksomheder, der ikke er omfattet af IED.

Beslutning

6.3. Udbredelse af bredbånd, 100 MB målsætningen SAG NR.: 000232797 mih

Baggrund

Udvalget drøftede på møde i december 2011 opsætning af master til mo-

bildata. I forlængelse af drøftelsen af denne sag ønskede udvalget en sag

om regeringens målsætning om udbredelse af 100 MB bredbånd.

Indstilling

Sagen indstilles til forventet efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringens målsætning om at alle skal have adgang til min. 100 Mbit/s,

i 2020 uanset bopæl, medfører en omfattende udbygning af teleinfra-

strukturen i de kommende år. Dels i form af nedgravning af fiber og dels

i udbygning af de trådløse netværk.

Udrulning af højhastighedsnet

Udrulningen af højhastighedsbredbånd skal ske på kommercielle vi lkår

og på teknologineutral basis. Det betyder i praksis, at der skal nedlægges

fibre til alle husstande og/eller tilbydes trådløse forbindelser af samme

kvalitet, og at udrulningen af nettet bestemmes af teleselskaber, der age-

rer på markedsvilkår



SIDE | 23

Når udrulningen foregår på kommercielle vilkår, vil den typisk favorisere

de områder, hvor befolkningskoncentrationen er størst. Det betyder at

yderområderne vil få adgang til højhastighedsnet relativt sent i perioden,

eller måske slet ikke, hvis der ikke er kommerciel basis for at nedgrave

fibre.

Nedgravning af fibre ind til den enkelte husstand er omkostningsfuld, og

man må derfor forudse at der ikke er kommerciel basis for at nedgrave

fibre i tyndt befolkede områder. De yderområder hvor fibernettet ikke

dækker, vil kunne dækkes med trådløse net, men her gælder samme for-

retningslogik, om at der skal være kommerciel efterspørgsel efter pro-

duktet.

Den kommunale vinkel

Kommunerne har to vinkler på højhastighedsnettet; som myndighed, der

skal give bygge- og gravetilladelser og som lokal politisk aktør for borge-

re og virksomheder.

Myndighedsopgaven består i at administrere og give de fornødne tillade l-

ser til gravearbejder og master. Der findes et udbygget regelværk, der be-

skriver de tilfælde, hvor kommunen har mulighed for at nægte eller fore-

slå alternativ placering af master, og hvor de har mulighed for at kræve

koordineret anvendelse af det elektroniske kommunikationsnet. Som lo-

kalpolitisk aktør har kommunen interesse i, at der tilbydes egnede place-

ringer af master til udbyderne, så udbredelsen af højhastighedsnettet ikke

forsinkes eller stoppes unødigt.

Kommunerne har to lidt forskelligartede udfordringer alt efter hvad det

er for et geografisk område, vi taler om.

Inde i byerne, sætter man antenner på bygninger, og man behøver derfor

ikke opføre master. Mange steder tillægges det æstetiske stor betydning,

hvilket bl.a. betyder, at opsætning af antenner på huse og bygninger i øv-

rigt ikke ønskes.

Udenfor byerne, skal man opsætte nye master i det åbne land. Det invol-

verer planloven med de begrænsninger, dette indebærer og de høringer,

der kræves. Det er ikke altid, at teleoperatørerne har forståelse for disse

vilkår.

Kommunen har en interesse i at sikre, at der tilbydes højhastighedsnet til

lokale virksomheder og borgere. Tilstedeværelsen af højhastighedsnet i

en kommune vil være en fordel for borgere og virksomheder i forsøget


SIDE | 24

på at tiltrække indbyggere og arbejdspladser. Det kan forventes at man-

gel på højhastighedsnet, kan få betydning for lokaliseringsmønstre for

såvel virksomheder som borgere. Der har netop været interesse i

./. medierne for denne problemstilling, se vedhæftede to artikler om emnet.

Kommunernes egne handlinger kan få betydning for udrulningshastighe-

den. Kommunen kan vælge at udnytte sig egen indkøbskraft i et forsøg

på at påvirke udrulningsplanerne for teleselskaberne. En kommune er

typisk en betydelig kunde hos en teleleverandør. Det betyder, at en

kommune kan lade udrulning af højhastighedsnet indgå som parameter i

valget af teleudbyder, og når nettet er etableret vil også borgere og virk-

somheder have adgang til nettet.

Foranlediget af telebranchens problemer med

• kommunal langsommelighed i sagsbehandling af tilladelser til mobi l-

antenner og –master

• problemer med prisfastsættelse ved leje af jord til opsætning af anten-

ner og master på kommunal jord,

har sekretariatet netop haft en drøftelse med Erhvervsstyrelsen og tele-

branchen. Teleindustrien ønsker et lovindgreb for at få styr på de kom-

munale (og private) lejeniveauer for opsætning af antenner og master –

men umiddelbart vandt dette synspunkt ikke genklang i styrelsen. Der er

aftalt forskellige aktiviteter i forhold til information og præcisering af re-

gelgrundlaget, og teleindustrien og Erhvervsstyrelsen er blevet inviteret

til at deltage i Politisk Forum 2012, hvor netop dilemmaerne omkring

udbygning af teleinfrastrukturen bliver sat til debat på et af temamøder-

ne.

Beslutning


SIDE | 25

6.4. Økonomisk høring vedr. vandplanerne SAG NR.: 000236116 msn

Baggrund

KL har d. 2. december 2011 modtaget den økonomiske høring af vand-

planernes indsats for spildevand, søer og vandløb samt lov nr. 553 af 1.

juni 2011 (”Grøn Vækst”) fra Miljøministeriet. De endelige vandplaner

forventes vedtaget d. 22. december 2011. Høringsfristen er d. 9. januar

2012.

Indstilling

Det indstilles, at status og proces for den økonomiske høring vedr.

vandplanerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den økonomiske høring af vandplanernes indsats er lagt i tre spor med

følgende omkostninger for perioden 2012- 2015:

• Spildevandsindsats: 7,2 mio. kr.

• Sø- og vandløbsindsats: 39,1 mio. kr. og mod-dut på 52,3 mio. kr.

• Grøn vækst-loven: samlet 0,8 mio. kr. i 2012 og derefter 0,1 mio. kr.

Endvidere vurderer ministeriet, at vandplanernes forventede indsats over

for dambrug sker erstatningsfrit i forbindelse med miljøgodkendelse og

påbud (jf. miljøbeskyttelsesloven).

Spildevandsindsats

I forhold til spildevandsindsatsen er det ministeriets vurdering, at 6,0

mio. kr. anvendes til 3.000 nyudpegede ejendomme (supplerende ind-

sats), mens ministeriet mener, at kommunernes opgave med spilde-

vandsplaner og planlægningen med spildevandsindsats i det åbne land er

kompenseret i 1999.

Sø- og vandløbsindsats

I forhold til sø- og vandløbsindsatsen er det ministeriets vurdering, at

reduceret vandløbsvedligeholdelse på 4.100-4.200 km. vandløb beregnes

til mod-dut på 52,3 mio. kr., mens ministeriet har beregnet, at konse-

kvensvurderingerne af vandløbsvedligeholdelsen medfører omkostninger

på 6,3 mio. kr., vandløbsrestaueringen 15 mio. kr. og sørestaurering 17,2

mio. kr.

KL har d. 14. december henvendt sig til Naturstyrelsen og bedt om at få

fremsendt økonomisk høring på følgende tre områder: Miljøfremmende



SIDE | 26

stoffer, grundvand og havne, som ikke fremgår af høringsbrevet af 2. de-

cember.

Den videre proces med forhandling af økonomien

Efter høringsfristen d. 9. januar 2012 afholdes opklarende møder med

Naturstyrelsen. Dersom der ikke opnås enighed om de økonomiske kon-

sekvenser vil spørgsmålet komme til at indgå i de afsluttende DUT-

forhandlinger i 2012.

Beslutning

6.5. De endelige vandplaner

SAG.NR.:000232797 gbr

Baggrund

Vandplanerne er to år forsinket i forhold til de tidsfrister, der er afstuk-

ket i Vandrammedirektivet. De forventes offentliggjort den 22. decem-

ber 2011.

Vandplanerne ser nu ud til at omfatte 5.000 km vandløb i stedet for

7.300 km vandløb som fremgik af de vandplaner, der var i offentlig hø-

ring.

Indstilling

Indstilles til efterretning.

Sagsfremstilling

Vandplanerne blev sendt i supplerende høring fra den 2. til den 10. de-

cember 2011.

Høringen henvendte sig til de facto myndigheder og lodsejere. Derfor

har KL ikke afgivet høringssvar.

Samtidigt (den 2. december 2011) blev der udsendt et brev om økono-

misk høring af vandplanerne hvad angår spildevand, søer og vandløb –

jævnfør den foregående sag.

Om den supplerende høring

Der er indkommet 1.600 høringssvar til Naturstyrelsen i forbindelse med

den supplerende høring af vandplanerne.



SIDE | 27

I det materiale, som Naturstyrelsen har fremlagt i forbindelse med den

supplerende høring, refereres der delvist til miljømålslovens § 30:

§30. Hvis der i forbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplan foretages æn-

dringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder

eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen

af vandplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Milj ø-

ministeren fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt fo-

religger et nyt forslag til vandplan, skal proceduren i §28, §29 og §31 følges.

Den 2. del af paragraffen med ny høring træder i kraft, når ændringerne

er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag. Dette må siges

at være tilfældet, når man uafhængigt af høringssvarene ændrer ved selve

grundlaget for vandplanernes indsatsprogram.

De ændringer, der er i de nye forslag til vandplaner, bl.a. at 2.000 km

vandløb helt udgår af planerne er, som sekretariatet opfatter det, en me-

get omfattende ændring, som ligger ud over, hvad der kan betegnes som

ændringer, der skyldes indsigelser i høringsfasen.

Administrationsmodel

Der er følgende virkemidler for vandløb i vandplanerne:

1) Ændret vedligeholdelse

2) Åbning af rørlagte strækninger

3) Vandløbsrestaurering

4) Fjernelse af spærringer.

Det skal sikres, at disse fire virkemidler spiller sammen, og at synergierne

mellem de fire virkemidler sikres igennem håndtering af hele vandløbssy-

stemer og ikke enkelte vandløbsstrækninger.

Hvis man i stedet arbejder med enkelte vandløbsstrækninger og dermed

enkelte virkemidler for sig, så skal man først i dialog om vedligeholdelse,

senere om fjernelse af spærringer mv. Denne model er både miljømæs-

sigt uhensigtsmæssig og dyr, samtidig med at den vil betyde gentagne

kontakter til de samme, berørte lodsejere.

Sekretariatet arbejder derfor for en administrationsmodel for vandløb,

der er til at håndtere for kommunerne, hvor der tages hensyn til disse

forhold.

Beslutning


SIDE | 28

6.6. Implementering af oversvømmelsesdirektivet

SAG NR.: 000184030 gbr

Baggrund

Staten skal implementere EU’s oversvømmelsesdirektiv i dansk lovgiv-

ning. Dette er gjort ved ændringer i en række love, men også ved udpeg-

ning af en række områder, der er i risiko for oversvømmelser både på

land og fra havet.

Indstilling

Det indstilles, at KL arbejder for en tæt koordinering mellem udarbejde l-

se af handlingsplaner for klimatilpasning og de risikostyringsplaner, som

de berørte kommuner skal udarbejde i forlængelse af oversvømmelsesdi-

rektivet.

Sagsfremstilling

Oversvømmelsesdirektivet har tre plantrin:

1. Plantrin (2009-2011): Vurdering og udpegning af områder, hvor der er

en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse eller, hvor en sådan må

anses for sandsynlig.

2. Plantrin (2012-2013): Udarbejdelse af kort over faren for oversvøm-

melse og kort over oversvømmelsesrisikoen i de udpegede risikoområ-

der.

3. Plantrin (2014-2015): Udarbejdelse af risikostyringsplaner for de ud-

pegede risikoområder.

Det forventes, at en endelig fastlæggelse af de risikoområder som staten

skal udpege i medfør af oversvømmelsesdirektivet (trin 1) bliver vedtaget

den 22. december 2011.

Der er udpeget i alt ni områder, der vurderes at være i høj risiko for

oversvømmelser både fra åer/søer/grundvand som fra havet.

KL har i sit høringssvar til udpegningen gjort opmærksom på, at de

grænser der er sat fra statens side – at mindst 500 ejendomme skal være

omfattet med en værdi på 2 mia. kr. - er alt for høje.

Denne høje ”overligger” betyder, at hele Limfjorden ikke er udpeget

som risikoområde, og det samme gælder for de sydlige øer, hvor kun

Nakskov by er udpeget.



SIDE | 29

Dette kan få stor betydning for de kommuner, der ikke er udpeget. Der

lægges op til, at staten vil gå ind i de udpegede områder og lave kortlæg-

ninger, analyser for oversvømmelsesrisiko mv.

Herudover kan det få betydning for ansøgninger om strukturmidler fra

EU, om man ligger i oversvømmelsestruede områder eller ej.

Der er kun udpeget de områder, der er i størst risiko, hvilket betyder at

der er et væsentligt ”gap” mellem områder, det i kommunernes hand-

lingsplaner for klimatilpasning er ønskeligt at få sikret, og de områder,

der skal udarbejdes risikostyringsplaner for.

Derfor vil sekretariatet arbejde for, at de to plantyper – handlingsplaner

for klimatilpasning og risikostyringsplanerne – får et fælles grundlag her-

under at kravene til kommunerne om at udarbejde disse to typer planer

bliver synkroniseret rent tidsmæssigt.

Beslutning


SIDE | 30

7. Eventuelt

teknik- og miljØudvalget · teknik- og miljØudvalget dato : 05-01-2012 tidspunkt: 10:00 sted:...

Documents